Stress på arbejdspladsen

Den praktiserende læge er en nøgleperson i stressbehandlingen. De fleste patienter kommer til lægen med deres stresssymptomer og lægens ord hvad angår diagnose, sygemelding og tilbagevenden til arbejdet, betyder rigtig meget for den stressede. Lægen kender endvidere oftest patientens sygehistorie og familiære forhold. Nedenfor gives derfor en kort introduktion til, hvorledes håndtering af stresspatienten kan foregå. Vejledningen er baseret på dels randomiserede undersøgelser (1­3), dels mine erfaringer fra de stressklinikker, jeg har været med til at starte (4­6)

Den stressede patient i konsultationen

Lad patienten tale om sine symptomer og oplevelse af belastninger i både arbejdsmæssige og familiære situationer i op til 5 min.

Vurder derefter om der faktisk er tale om stress­ altså en belastningstilstand­ eller om, der er tale om en anden tilstand fx depression eller angst. De fleste stressede har både depressive og angst symptomer, så her kan det være på sin plads, at lade patienten udfylde et relevant depressionsskema fx Major Depression Inventory (MDI). MDI scoren kan være meget høj hos stresspatienter uden at der er tale om en egentlig depression men er der samtidig tidligere sygehistorie med depression og ikke umiddelbart nogen belastninger i patientens liv, der kan godtgøre en belastningstilstand, må primær depression overvejes. Det bedste råd er, at se tiden an et par uger og se om ikke jeres første samtale har medført en bedring.

Det er vigtigt at gøre patienten klart, at der er tale om en reversibel tilstand og at prognosen er god. En tommelfingerregel er at bedring i forhold til at kunne arbejde rimeligt normalt igen, tager halvt så lang tid, som belastningen har varet. Sørg for at patienten får sovet ordentligt og overvej sygemelding, hvis dagligdagen slet ikke fungerer. I lette tilfælde kan patienten bevare sin tilknytning til sin arbejdsplads fx ved at gå på nedsat tid og/eller får andre mindre krævende arbejdsopgaver. Se senere.

Giv patienten en ny tid om 2 uger og afsæt en halv time hertil. Alternativt bør henvisning til psykolog eller anden kvalificeret behandling overvejes, hvis det er muligt at få en tid relativt hurtigt. Mange sygemeldinger kan undgås, hvis der handles i tide.

Den næste

konsultation

Her er det vigtigt at vurdere om patienten er i en krisefase eller om han eller hun er nået videre så egentlig handling fra patientens side kan forventes. I krisefasen er pointen at få behandlet symptomerne, hvilket mest formålstjenligt gøres ved at lade patienten forstå symptomernes natur. At symptomerne er udtryk for hjernens håndtering af den belastning patienten er udsat for. At fx trykken for brystet, svimmelhed og indre uro, der gør nattesøvnen vanskelig, er ufarlige symptomer, der bedst afhjælpes ved aflastning og værktøjer som åndedrætsøvelser, gå ture i naturen og fremfor alt samtale med sine nærmeste om, hvordan man har det. Bare det at ægtefællen eller en nær bekendt lytter til en uden at komme med gode råd er værdifuldt. Antidepressiva har ingen plads i stressbehandling.

De næste konsultationer

Nu er der gået en månedstid og det kan være tid til at se lidt fremad. Først er det dog vigtigt, at patienten selv føler at det går fremad. Her er en gentagelse af MDI eller anden form for stresstest et godt redskab. De fleste patienter kan ikke huske, hvordan de faktisk havde det for en måned siden og dokumentation af at der faktisk er en bedring løfter normalt patientens humør, selvom der ofte er en vis utålmodighed at spore.

Nu skal der fokuseres på de primære stressorer, dvs hvilke belastninger patienten er udsat for. Mange oplever primært at det er arbejdet, der stresser, men ofte er der også samtidig belastninger privat, som kun langsomt kommer op til overfladen. Især følelsesmæssige belastninger er svære at få frem i lyset. Konflikter ligger tit som et underlag for den dårlige trivsel. Hjælp patienten med at få løst konflikter og få patienten til at italesætte, hvordan det kan forsøges gjort.

Sygemelding

Ved alvorlige stresssymptomer er en sygemelding nødvendig. Derfor må du som læge gå ind i, hvad patienten selv mener, han eller hun kan klare og evt bruge din støtte og autoritet til at få dem til at acceptere en sygemelding. En hurtig reaktion tidligt i forløbet kan i mange tilfælde nedsætte længden af sygefraværet. Det kommer også an på hvilken type arbejde, der er tale om. Fx vil arbejde med stor kunde/klientkontakt være vanskeligere at gennemføre end hvis patienten har muligheder for at tilpasse sin arbejdsopgaver i samarbejde med nærmeste leder. En deltidssygemelding har den fordel at kontakten til arbejdspladsen bevares og det er lettere at optrappe arbejdstiden efterfølgende. Risikoen for fyring nedsættes markant.

Sygefraværssamtalen med lederen er lovpligtig og skal finde sted inden for 4 uger. Lederen vil ofte spørge, om hvornår patienten er i fuldt vigør igen. Derfor er det vigtigt at tale med patienten om, hvordan denne samtale skal forløbe og hvad patienten vil sige. Patienten bør give udtryk for motivation til at vende tilbage og diskutere ændringer i arbejdsopgaver i en opstartsfase. Samtidig kan patienten give et estimat om, hvornår tilbagevenden til arbejdet kan finde sted.

I mulighedserklæringen har man mulighed for at anføre relevante tidsperspektiver og forslag til ændringer af arbejdsforholdene. Det kan være et godt redskab i kommunikationen med arbejdspladsen. Kommunens jobcenter vil ofte være på banen efter 8 ugers sygemelding. Planlæg med patienten hvordan samtalen med jobcenteret skal forløbe. Jobcenteret vil ofte ved længerevarende fravær bede om en varighedsattest.

Tilbage til arbejdet

Er patienten sygemeldt skal der på et tidspunkt i samarbejde med denne, laves en plan for tilbagevenden til arbejdet. Støt patienten i at være realistisk. Start langsomt op, det er nemt at komme for hurtigt op i tid og sværere at komme ned i gen, selv om det er nødvendigt. Lav en plan på 14 dage ad gangen.

Man kan godt starte med arbejde igen, selvom man ikke er helt symptomfri. Patienten skal på det tidspunkt kunne sove rimeligt ordentligt mindst 6 timer hver nat. Patienten laver en aftale med sin leder om hvordan tilbagevenden til arbejdet skal foregå. Foreslå et par timer et par gange om ugen til en start og lav en plan for optrapningen. Det afhænger meget af arbejdets karakter og patientens motivation, hvor hurtigt det kan foregå. Opfølgningen fra lægens side kan nu foregå via e­konsultation for at bevare kontakten til patienten og forebygge tilbagefald. Der er to faldgrupper. Typisk over­ eller undervurderer patienten selv deres tilstand. Enten er man for optimistisk og vil for enhver pris hurtigt tilbage til arbejdet eller også er man bange for tilbagefald og venter længere end nødvendigt. Forklar patienten, at der undervejs vil komme dage, hvor det kan se sort ud, men det at komme i gang igen er en vigtig faktor for velbefindendet.

Værktøjer i stressbehandlingen

Søvn

Søvn og restitution er vigtigt. Faste sengetider i mørkt afkølet rum hjælper. Undgå kaffe og alkohol mindst 6 timer før sovetid. Brug af smartphones hører ikke til i soveværelset. lav åndedræts/afspændingsøvelser i fem minutter i sengen. Gå ikke sulten eller overmæt i seng. Få afklaret dagens problemer inden sovetid. Stå op og læs i en bog, hvis søvnen ikke indfinder sig i løbet af en lille time.

Social støtte

Når man er stresset er det godt at få sat ord på. Så samtale med en bekendt, samlever eller en anden, man har tillid til hjælper ved at man får udtrykt sig om sin situation. Det hjælper oftest på at man selv kan identificere de belastninger, man er udsat for og handlemuligheder.

Motion

Motion virker både som en kur mod stress og som en styrkelse af forsvaret mod konsekvenserne af stress. Hvis patienten er helt udkørt er det nok at opfordre til at gå nogle ture­ helst i grønne omgivelser. Senere er det vigtigste at få pulsen op nogle gange om ugen ved en motionsform, patienten er vant til. Overdreven motion stresser for meget. Forklar patienten at motion øger velbefindendet og stimulerer de processer i hjernen der øger muligheden for at det fysiologiske stressrespons ikke bliver så kraftigt ved mentale belastninger. Motion giver også bedre nattesøvn

Kost

Man kan ikke forebygge stress ved at spise sundt. Det vigtigste er at holde blodsukkerniveauet på et stabilt niveau. Dvs at undgå søde sager der får blodsukkeret til at svinge for meget og derved skabe indre uro. Mange tager på i vægt når de er stressede fordi de spiser junk food og slik. Meget tynde mennesker taber sig imidlertid fordi appetitten nedsættes. Undgå alkohol, mange stressede har i et forsøg på at finde ro, selvmedicineret sig, og øget forbruget af alkohol. Men det virker ikke –heller ikke på søvnen.

Afslapning

Yoga, meditation og andre teknikker, der nedsætter sympaticus tonus er effektive metoder til at nedsætte stressniveauet. Blot det at regelmæssigt lave vejrtrækningsøvelser med dybe ind og udåndinger giver ro. Patienten bør tilmelde sig et program fx yoga regelmæssigt for at opnå en effekt. Der findes talrige afspænding­og afslapnings apps, som der kan henvises til.

Håndtering af mails, telefon mv Begræns brugen af skærme – skærmtid er stressende. Dels fordi afbrydelser af gøremål stresser, dels fordi notifikationer fra mail, sms eller face book forstyrrer den indre ro, den stressede har brug for. Endelig er det godtgjort at lyset fra smartphones mv påvirker nattesøvnen. Så indfør tidspunkter, hvor patienten kan bruge tid på sociale medier og lange perioder, hvor der bare er ro.

Referencer

1. Netterstrøm B, Friebel L, Ladegaard Y. The effect of a multidiscipliary stress programme – the Kalmia concept­ on symptom reduction and return to work. J Environ Occup Sci. 2012;1:111­120.

2. Netterstrøm B, Friebel l, Ladegaard Y. Effects of a multidisciplinary stress treatment programme on patient return to work rate and symptom reduction: results from a randomised, wait­list controlled trial. Psychother. Psychosom 2013:82:177­86

3. Netterstrøm B, Eller NH, Borritz M. Prognostic factors for RTW – a one and three years follow up study. BioMedicalResearchInternational 2015 doi:10.1155/2015/596572.

4. Netterstrøm B & Bech P. Effect of a multidiciplinary stress treatment programme on the return to work for persons with workrelated stress. A non­randomized controlled study from a stress clinic. BMC Public Health 2010;10:658­65.

5. Borritz M, Netterstrøm B, Eller N. Stressbehandling – rådgivningsguide for almen praksis. Månedskrift for Praktisk Lægegerning 2012;90: 432­9.

6. Just B, Hulvei P, Netterstrøm B. Stressbehandling – rådgivningsguide for almen praksis 2. Månedskrift for Praktisk Lægegerning 2012;90: 532­9.