Sundhedsvæsenets senfølger

Man taler en del om senfølger fra Covid hos mennesker, men måske kan man lige så vel tale om senfølger for sundhedsvæsenet. Og det gælder i de fleste lande i Europa, men i den grad også i Danmark. Sjældent har man set mage til holdningsskift til et sundhedsvæsen, som det der er sket gennem det seneste år i Danmark. Pressen og den offentlige debat er fyldt med grimme historier om lange ventetider, manglende behandling osv.

Det hele bunder mest i manglen på personale i sundhedsvæsenet, men presset skyldes flere ting. Dels er der ophobet en masse behandlinger til perioden efter Covid, dels er pandemien ikke forbi, men giver fortsat mange indlæggelser, og dels har en del af sundhedspersonalet givet deres job op, eller er gået på deltid, efter de hårde år med pandemien. Og det er jo så i øvrigt sammenfaldende med, at den demografiske udvikling betyder, at der er mange flere ældre med mange sygdomme, og meget færre yngre, der kan tage job – i sundhedssektoren og alle andre steder.

Sundhedsdebatten drejer sig i Europa, som i Danmark, i hovedsagen om, hvordan skal vi komme tilbage til et normalt fungerende og robust sundhedsvæsen uden de lange ventetider og andre problemer. Der er ikke en entydig løsning, der gælder for alle steder, men det er sikkert, at den sædvanlige løsning med at finde en pose penge, den holder ikke mere. Der er ingen løsning i at hælde flere penge i noget, der ikke virker! Derfor taler man ofte om, at vi skal igennem en transformationsproces, og det vil sige en dyb reform, der også kræver accept fra faglige grupper til at prioriteter og opgaver skal skifte. Et oplagt eksempel er, at der simpelthen skal gøres mere for at forhindre sygdomme – også de meget udbredte kroniske – og ikke kun for at helbrede.

Bruger vi penge nok til sundhed?

Men hvordan ligger det egentlig med penge i sundhedsvæsenet? Bruger vi flere eller færre penge end vores naboer i Europa?

Det kan man finde en masse oplysninger om i den helt nye udgave af bogen Health at a Glance, der udgives hvert andet år af OECD og Europa­Kommissionen i fællesskab.1)

Danmark er blandt de lande i Europa, der spenderer mest på sundhed – ikke helt i top, men over EU­gennemsnittet.

Så Danmark bruger en del penge på sundhed, men er der så mangel på personale?

Hvis man ser på antallet af læger, havde Danmark i 2020 4,3 læger pr 1000 indbyggere. Det var over gennemsnittet i EU, som lå på 4.0. Men Tyskland havde 4,5 læger pr 1000 indbyggere, og Sverige 4,3 som Danmark. Finland havde noget færre, nemlig 3,5. For sygeplejersker så situationen ud som vist i tabellen nedenfor.

Så selvom der er andre lande, som har lidt flere læger og sygeplejersker end Danmark, så ligger Danmark alligevel klart over EU­gennemsnittet, så selv om der altid er brug for flere – som jo er vanskelige at finde – er spørgsmålet måske snarere om de personalemæssige ressourcer bliver brugt på en effektiv måde.

En ting – som der i øjeblikket er meget fokus på – er om der er personale nok til at tage sig af de syge, som er så syge, at de skal på hospitalet. Og det fortæller de mange eksempler i medierne os klart, at det er der ikke. Men på sigt kunne man måske overveje at sætte flere ressourcer ind på at forhindre, at folk bliver så syge, at de skal på hospitalet. Og når det gælder den generelle præventive indsats – og også tidlig behandling i det primære sundhedsvæsen, så halter Danmark bagud.

Danmark bruger kun 11 % af sundhedsudgifterne på den primære sundhedssektor, og det er under EU gennemsnittet på 13 % og efter f.eks. Finland med 15 %, mens Sverige bruger 12 %. En stor del af udgifterne til den primære sundhed går til tandlægebehandling, så der er ikke mere end omkring 6 % tilbage til egentlig lægelig behandling på det tidlige niveau. Og igen når man ser på den andel af sundhedsudgifterne, der bliver brug på forebyggelse af sygdomme, ligger Danmark efter EU­gennemsnittet med en andel på godt 3 %.

Kan vi forebygge bedre?

Den nævnte rapport om de europæiske sundhedssystemer opgør, at på europæisk plan kunne over 1 million dødsfald være undgået, hvis sundhedssystemerne havde fokuseret mere på forebyggelse og – ikke mindst – have leveret bedre interventioner. Tallene viser, at i 2019 var der relative få tilfælde af dødsfald, der kunne være undgået, i lande som Italien, Spanien og Sverige, nemlig omkring 100­110 dødsfald pr 100.000 indbyggere. I Danmark var tallet 151, i Finland 154, mens EU­gennemsnittet var på 176 – stærkt trukket op af de Central­ og Østeuropæiske lande, hvor f.eks. Ungarn havde 315 ”unødvendige” dødsfald.

Af og til kan en krise gøre underværker, og det så man f.eks. i Danmark i forbindelse med influenzavaccinationen – en del af den forbyggende indsats. I 2019 var der i Danmark kun 52 % af befolkningen over 65 år, der fik influenzavaccination. Men fra en beskeden plads tilbage i feltet, så skød Danmark til tops i 2020, og havde der den højeste andel af influenzavaccinerede over 65 år i hele EU!

Bag ved den forebyggende indsats er der naturligvis også en række spørgsmål og problemstillinger, som ikke nødvendigvis skal løses med sundhedsprofessionelle, og det er forskellige risikofaktorer knyttet til livsstil.

Tallene viser, at danskerne faktisk får ret meget motion – og ligger som nr. 3 efter Holland og Sverige og klart over EU­gennemsnittet. Der er dog en klar forskel i den fysiske aktivitet efter uddannelsesniveau, så de højest uddannede gør mest ud af motionen. Og det gælder i alle EU lande, og det giver naturligvis en klar indikation af, hvor indsatsen for en sund livsstil primært skal rettes.

Danmark ligger på en syvendeplads i EU når det gælder antallet af overvægtige personer, og det er også klart under EU gennemsnittet – og igen er der en klar sammenhæng mellem overvægt og uddannelsesniveau.

Bland de andre risikofaktorer er rygning og indtagelse af alkohol. De unge danskere – de 15 til 16­årige – ryger stadig en del og ligger klart over EU­gennemsnittet og der er ikke sket nogen forbedring over de sidste 10 år. Rygevanerne for de voksne ser dog meget bedre ud: Her var Danmark i 2020 tredje lavest i forbrug i EU – kun overgået af Sverige og Finland.

Til gengæld slår ingen Danmark, når det gælder at drikke alkohol! Især går de unge til den. Blandt de 15 til 16­årige havde 59 % haft mindst en seriøs alkoholindtagelse indenfor de seneste 30 dage. EU­gennemsnittet var nede på 37 % – og i Sverige og Finland var tallene nede omkring 20 %.

For voksne var tallet lidt lavere, men meget tæt på EU­gennemsnittet – men til gengæld var der i Danmark flere end i andre EU­lande, som rapporterede om kraftige episoder med alkohol indtagelse.

Cancer vejer stadig tungt

En af de store belastninger for sundhedsvæsenet er cancer i dens forskellige former, men de seneste tal (fra 2019) viser desværre, at Danmark fortsat ligger i toppen af EU­landene, når det gælder cancerdødeligheden. Danmark ligger langt over EU­gennemsnittet og i selskab med en række Central­ og Østeuropæiske lande, mens lande som Sverige og Finland ligger i den lave ende af dødelighedstabellen. Der er formentlig en række forskellige faktorer, der forklarer dette, men med en så stor dødelighed – og specielt med en dødelighed der er mange gange større end de nordiske nabolande – er der tale om en situation, som man bør se nærmere på og forsøge at finde løsninger på at nedbringe dødeligheden, som belaster sundhedsvæsenet, men så sandelig også patienter og deres familier.

På cancerscreeningområdet er der også en række data, som bl.a. viser, at Danmark sammen med Sverige ligger i top med antallet af kvinder, der bliver screenet for brystkræft. Men det viser sig også, at selv om man fanger mange på et tidligt tidspunkt af kræftens udvikling, er der i Danmark også mange, som først bliver diagnosticeret, når kræften har udviklet sig til de næste stadier.

For livmoderhalskræft er det kun 66 % af kvinderne, der blev screenet i 2020. Det rækker kun til en 15 plads blandt de 27 EU­lande. På tarmscreeningsområdet ligger Danmark pænt på en femteplads med 60 af befolkningen mellem 50 og 74 år. I Finland er man oppe på 80 % – mens Sverige er helt nede på 26 %.

Det har ikke været hensigten at give retningslinier for hvordan transformationen af sundhedssystemets skal ske i de kommende år på basis af tallene fra den nye udgave af Health at a Glance. Det har mere været ideen at pege på nogle områder, hvor man ved sammenligning med de andre europæiske lande kan generere nogle spørgsmål, hvis besvarelse kan give nogle hints om, hvor man kunne ændre kursen og måske ligefrem lære noget af andre europæiske lande i stedet for enten selv at opfinde løsninger – eller slet ikke gøre noget.

Referencer

1 Health at a Glance rummer virkeligt mange data om Europas sundhedsvæsener, og gør det på baggrund af sammenlignelige data. Det er synd, at der ikke er flere, som studerer bogen nærmere, for der kan her findes svar på mange problemstillinger og løsninger. Bogen kan downloades gratis på denne website: https://health.ec.europa.eu/statehealth­eu/health­glance­europe_en