Prioritering kan ikke adskilles fra politik og etik

I december sidste år så et nyt ’samfundspartnerskab’ dagens lys. ”Sundhedssektorens Prioriteringsråd” hedder det. Lægeforeningens formand Camilla Noelle Rathcke er også formand for rådet. Repræsentanter fra lægelige og faglige organisationer, regioner, patientforeninger, industrien, forskningen – 20 indflydelsesrige personer i alt – skal ifølge rådets første pressemeddelelse ”kickstarte en debat om nødvendige prioriteringer i sundhedssektoren”.

Prioritering betyder ifølge Den Danske Ordbog ”rangordning af en række sager eller emner ud fra en vurdering af, hvad der er vigtigst...”. Det kunne fx være en liste over opgaver med angivelse af, hvilke der skal løses først.

Men i et sundhedsvæsen, der er presset af mangel på snart sagt alle former for ressourcer, har ordet en anden og langt mere ildevarslende betydning. At prioritere bliver det samme som at vælge – eller rettere at vælge fra. Og når hverken de personalemæssige, kapacitetsmæssige eller økonomiske ressourcer rækker til ’det hele’, kan dét at vælge og vælge fra blive en særdeles ubehagelig opgave.

abstraktionsniveau. Formentlig vil de snakke mere om arbejdskraftsbesparelser, fx brug af velfærdsteknologi og digitalisering, end om prioritering mellem de enkelte patientgrupper. Uanset hvad er debatten dog relevant og helt nødvendig.”

VID & SANS

– forskningsmæssigt fokus på sundhedsvæsenet

’Vid & Sans’ er et digitalt medie, der behandler forskningsresultater journalistisk og udgives af Aarhus Universitetsforlag. I slutningen af ’22 og i januar ’23 har mediet bragt en længere serie om ’Den Skæve Sundhed’, som kan være relevant for læger. Det kræver dog abonnement at læse artiklerne.

Kilde: vidogsans.dk

”Debatten om sundhedsprioritering er ubehagelig men nødvendig”

At rådgive om sådanne valg rejser en række etiske og moralske dilemmaer, der rækker langt ud over almindelig lægefaglig ekspertise. Én slags medicin kan måske forbedre både en patients livskvalitet og ­længde betydeligt; en anden medicin har kun den livsforlængende virkning men ingen virkning på symptomerne. Hvad gør man så, hvis den første koster ti gange mere end den sidste? Er ét ’godt’ liv mere eller mindre værd end ti ’dårlige’ med høje DALY­tal (Disability­Adjusted Life Years), som er et anslået mål for, hvor mange ’gode’ leveår man mister med større eller mindre funktionsnedsættelse som følge af sin sygdom?

Hvilke råd giver prioriteringsrådet?

Forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, Sigurd Lauridsen forsker blandt andet i mental sundhed og evidensbaseret sundhedspolitik ud fra et moralfilosofisk perspektiv. Til forskningsmediet ’Vid & Sans’ udtaler han blandt andet:

”Spørgsmålet er, hvordan prioriteringsrådet griber problemet an og på hvilket

Sundhedssektorens Prioriteringsråd holdt sit første møde den 11. januar, en lille uge efter, at Vid & Sans­artiklen blev publiceret. I pressemeddelelsen, som Lægeforeningen udsendte efter mødet, hedder det, at rådet ”på sit første møde har lagt en plan for, hvordan det kan arbejde med at finde veje til at prioritere og sikre en mere effektiv brug af sundhedspersonalets arbejdskraft til gavn for patienterne.”

Hvem gavner mere sundhed?

Fokus er altså på arbejdskraft og effektivisering, men Sigurd Lauridsen mener ikke, at vi kommer udenom også at se det hele ud fra blandt andet et ’moralfilosofisk perspektiv’ som jo er hans eget forskningsfelt.

”De to helt overordnede spørgsmål er, hvordan vi får mest sundhed for pengene – OG hvem der får mest gavn af den valgte prioritering… De færreste vil nok være uenige i den principielle ambition om at styrke danskernes sundhed. Men reelt vil de konkrete sundhedspolitiske beslutninger altid være en balancegang mellem flere forskellige samfundsmæssige hensyn,” påpeger han til Vid & Sans.

Ifølge Sigurd Lauridsen er der to overordnede etiske principper, som man uvægerligt må have med i overvejelserne, når sundhedsressourcerne skal fordeles. Han kalder dem ’princippet om maksimering af sundhed’ og ’princippet om lighed’.

Uligheden størst i Danmark

Groft forenklet kan de to principper måske illustreres med det tidligere nævnte eksempel med en god men dyr medicin og en dårlig men billig. Man kan mene, at man får mest sundhed for pengene ved at redde ti ’dårlige’ liv, eller at man får mest kvalitet i sundheden ved at forvandle ét dårligt liv til et godt. Men i det sidste tilfælde kan man ikke være i tvivl om, at uligheden er voldsomt stor.

Sigurd Lauridsens pointe er dels, at det kan være meget vanskeligt at definere, hvad ’mest sundhed for pengene’ er, og dels, at det er nødvendigt at søge at forene princippet om en samlet maksimering af sundhedsvæsenet med princippet om lighed i sundhedsvæsenet

Ifølge Vid & Sans ”indtager Danmark en trist topplacering i Vesteuropa”, når det gælder ulighed på sundhedsområdet. Der er både en social og en geografisk ulighed i forhold til de fleste risikofaktorer som fx rygning, overvægt, fysisk aktivitet og i forhold til sygdom og dødelighed.

”Måske ville det være mere gavnligt for den samlede folkesundhed at investere i forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser hos socialt udsatte grupper end at købe den nyeste blodtrykssænkende medicin, der er bedre, men også langt dyrere end alternativet,” foreslår Sigurd Lauridsen, der dog også med diverse rygestopkampagner in mente er klar over, at det ikke altid er let at finde den rigtige balance.

”Kampagner for rygestop har vist sig at have en begrænset effekt på de grupper, der ville have størst gavn af at kvitte smøgerne,” oplyser han.

Sundhedsvæsenets trilemma

Selv om Sundhedssektorens Prioriteringsråd begrænser sig selv til først og fremmest at kigge på de praktiske løsninger, som handler om at frigive arbejdskraft og finde smartere måder at løse arbejdsopgaverne på, så kommer vi ikke uden om, at både politiske og etiske hensyn også vil spille ind, når løsningerne skal implementeres.

Sigurd Lauridsen kalder samspillet mellem praktik, politik og etik for ”sundhedsvæsenets trilemma”.

”De danskere, der har det dårligste helbred, er også kendetegnet ved at have de korteste uddannelser og laveste indkomster. De bliver ofte klemt i debatten af grupper, der er bedre til at organisere sig og skabe politisk mobilisering. Men selv hvis ressourcerne anvendes både mest rationelt og til at minimere uligheden, vil det etiske dilemma altid bestå. Der vil altid være mange andre syge borgere, der også har brug for hjælp, men som bliver forbigået, fordi pengene eller andre ressourcer er brugt,” lyder forskningslederens konklusion i Maggi­terningform.

Trænger I også til et bedre indeklima i klinikken?

Med et klimaanlæg får I et godt indeklima i klinikken. Det giver større velvære til dine patienter samt øger trivsel og effektivitet hos medarbejderne.

Klimaanlægget cirkulerer luften og forbedrer dermed indeklimaet i klinikken. Og så kan klimaanlægget sikre en behagelig temperatur på de varme sommerdage.

Kontakt Klimashop for et uforpligtende tilbud på et klimaanlæg.