Hospital Drift & Arkitektur nr. 1, 2022

HOSPITAL

Nr. 1 januar 2022 11. årgang ISSN Nr. 2245-3997

DRIFT&ARKITEKTUR FSTA – forum for sygehus teknik og arkitektur – www.fsta.dk

www.hospitaldrift.dk

Optimisme for 2022 trods fortsatte Covid-udfordringer

” Patienten i centrum for sundheds­ væsenet” – ja, hvem ellers?

Førende læger arbejder for at få fokus på luftkvaliteten

Udbudsloven under revision

Fleksibelt og fremtidssikret system Patientkaldeanlægget flamenco® kan let tilpasses den enkelte afdelings behov – smartphones (iOS og Android), DECT, display og lamper.

Brugervenligt Personalet får en brugervenlig software, som understøtter deres arbejdsgange og sparer ressourcer. Vedligeholdelse er enkel med ”Plug and Play” komponenter.

Integration Vi har stor erfaring med at integrere vores løsninger med andre systemer – dermed også samarbejde med leverandører af lysstyring, hospitalssenge og patientterminaler.

Trådløst udstyr Kablet og trådløst udstyr kan kombineres, så der opnås en stor fleksibilitet og bevægelsesfrihed. Høj personalesikkerhed og mulighed for sikring af patienter med demens.

Service og support Vi yder support døgnet rundt, 365 dage om året. Vejledning af hotline i dagtimerne, mens teknisk hjælp kan rekvireres døgnet rundt.

Fleksibel og sikker kommunikationsplatform Patientkald, personsikring og kritisk alarmhåndtering samlet i én løsning.

En skalerbar løsning, der kan designes til de krav, der stilles til en moderne, sikker og fleksibel kommunikation.

På verdensplan benytter over 1.000 hospitaler en kommunikationsløsning fra Tunstall. Alle komponenter overholder de strenge sikkerheds- og driftskrav i forhold til den tyske standard DIN VDE 0834. Softwaren er udviklet i Danmark og har vundet flere internationale priser.

Mere information på www.tunstall.dk

Ansvarshavende redaktør: John Vabø, cand.polit. john@vaboe.dk Redaktionsudvalg/FSTA: John Vabø Fagredaktør Jørgen Lindegaard, jl@fsta.dk Birgitte Gade Ernst, be@fsta.dk Michael Møller, mm@fsta.dk

Indhold 1/2022 A R K I T E K T U R & B Y G G E R I · I T · K VA L I T E T · L O G I S T I K · M I L J Ø & E N E R G I · P RO G R A M M E R I N G · R Å D G I V N I N G · T E K N I K F S TA – F O RU M F O R S Y G E H U S T E K N I K O G A R K I T E K T U R – W W W. F S TA . D K

FSTA’s bestyrelse: Formand: Kaj Hyldgaard, Teknisk koordinator, Nyt Aalborg Universitetshospital, kh@fsta.dk Næstformand & Kasserer: Mogens Kaas Thrane, Chefkonsulent Balslev Rådg. Ing., mt@fsta.dk

Optimisme for 2022 trods fortsatte Covid-udfordringer

Bestyrelsesmedlemmer: Birgitte Gade Ernst, Segmentchef, Arkitema Architects, be@fsta.dk Lene Stevnhoved, Projektchef, Nyt Hospital Bispebjerg, ls@fsta.dk Michael Møller, Markedschef Niras, mm@fsta.dk Jørgen Lindegaard, Teknisk chef, OUH, jl@fsta.dk Finn Westergaard, Seniorrådgiver, El, Norconsult A/S, fw@fsta.dk

Nye kilder til sammenligning af sundhedstilstanden i Europa

Suppleanter: Thomas Nordkvist Jensen, Driftschef Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus, tnj@fsta.dk Svend Christiansen, Teknisk chef, Regionshospitalet Randers, sc@fsta.dk

Taskforce og tværfagligt samarbejde letter presset på sengeafdelingerne

Redaktionens adresse: Indlæg og kommentarer kan mailes til john@vaboe.dk Synspunkt: Forum for debat – er åben for sundhedsfaglige- og politiske emner, og er uafhængig af redaktionens holdning.

Kontakt: John Vabø, john@vaboe.dk Tlf. +45 40 50 80 00 Tekst: Journalist Ib Erik Christensen og journalist Gordon Vahle Foto: Henriette Vabø Abonnement: Se www.hospitaldrift.dk Adresseændringer: Bedes mailet til info@vaboe.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Udgiver: Vabø Publishing ApS Fjordternevej 16, 4760 Vordingborg Tlf. 39 90 80 00 ISSN Nr. 2245-3997

4

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

6

AF FORMAND HANS MARTENS, CHES – COALITION FOR HEALTH, ETHICS AND SOCIETY

” Patienten i centrum for sundhedsvæsenet” – ja, hvem ellers?

8

AF SYGEPLEJERSKE ANNETTE RIEVA, KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE OG UDVIKLINGSCHEF MICHAEL MØLLER, OFFENTLIG SEKTOR, NIRAS

10

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Førende læger arbejder for at få fokus på luftkvaliteten

14

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

LAF bedst til at sikre ren luft på OP-stuer og spare på energien

15

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Kvalitetskrav til OP-stuer skærpes i CEN-standard

18

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Mange driftsansvarlige har store udfordringer med lovpligtig brandsikring af ventilationsanlæg

20

TEKST OG FOTO AF TORBEN PEDERSEN, BRAND BUILDER

Udbudsloven under revision

22

AF CHEFJURIST ADVOKAT PREBEN DAHL, DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER

Kan udbudsloven forbedres?

24

AF VICEDIREKTØR, ADVOKAT ULLA SASSARSSON, FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER (FRI)

Grøn guide skal hjælpe indkøbere med klimavenlige indkøb og udbud

25

Syddansk ”Januar-pakke” foreslår varigt lønløft til omkring 4.500 sygehus-ansatte

26

Layout og tryk: Stibo Complete Citater og uddrag fra artikler i Hospital Drift & Arkitektur skal ske med tydelig kildeangivelse.

Enhver form for gengivelse af artikler, herunder illustrationer, forudsætter udgivers skriftlige tilladelse.

Besøg

Ferieboliger i Provence

Forsidefoto: Fotograf Michael Harder, Aarhus Universitetshospital HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1 3

L E DER AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Optimisme for 2022 trods fortsatte Covid-udfordringer ”Året startede med begyndervanskeligheder på grund af Corona, men trods det er vi stadig optimistiske for FSTA’s virke,” siger formanden for FSTA, Kaj Hyldgaard, om dét år, vi lige har taget hul på.

Starten af 2022 blev ikke den nye begyndelse, som de fleste vel havde håbet på med vaccineudrulninger og begyndelsen på enden for pandemien. Corona-virussen spillede os endnu en gang et puds og dukkede op med endnu et nyt græsk bogstav, omikron.

Den nye variant lader ikke til at gøre de smittede helt så syge som de forudgående, men det ændrer ikke ved, at sundhedsvæsenet er presset. Ikke bare på grund af Corona, men også af en hel række andre årsager.

– Også det tekniske personale mærker den pressede hverdag, men ikke helt i så høj grad som de kliniske medarbejdere, der er pressede af både pandemien og personalemangel. Derfor er det glædeligt at opleve, at FSTA-medlemmer og andre i ikke-kliniske funktioner påtager sig ansvar og gør, hvad de kan for at afhjælpe situationen på afdelingerne. I dette nummer af HDA kan man fx læse om, hvordan samarbejde og videndeling fra bygningsvedligehold og service har været med til at aflaste afdelingssygeplejerskerne på sengeafdelingerne på OUH, påpeger formanden for FSTA, Kaj Hyldgaard, som her fortæller om sine forventninger til 2022 og den kommende tid.

Videndeling til en bred kreds – At vi på denne måde kan bruge hinanden og lære af hinanden på tværs af faggrænser og arbejdspladser, illustrerer meget godt, hvad mine forventninger er til FSTA’s rolle i sundhedsvæsenet er i ’22 og i tiden fremover: Videndeling bliver mere og mere vigtig, og vi skal ikke blot dele viden med hinanden, men dele ud af vores viden til andre i sundhedsvæsenet og suge til os af den viden, som andre besidder, siger Kaj Hyldgaard.

FSTA-formanden har tidligere nævnt, at der flere steder uden for de egentlige hospitaler findes mange medarbejdere, der har brug for de kompetencer, som FSTA-medlemmerne besidder. Det gælder

4

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1

blandt andet i de nye sundhedshuse og andre hospitalslignende miljøer som privathospitaler og større klinikker.

– Vi vil meget gerne tilbyde at udveksle erfaringer og viden med medarbejderne disse steder. Og nu, hvor regeringen har foreslået at oprette ’nærhospitaler’ flere steder, bliver der jo også flere, der formelt set er ansat på ’hospitaler’ og derfor passer til S’et i vores navn, siger Kaj Hyldgaard med et smil og tilføjer, at det naturligvis ikke er navnet på sundhedsinstitutionerne, der er afgørende.

– Udveksling af viden inden for sundhedsvæsenet er helt afgørende, hvis vi skal blive ved med at have hospitaler og andre institutioner af høj klasse. Og det er helt i tråd med, at FSTA aktivt indgår som høringspart i forskellige tværfaglige sammenhænge – blandt andet sammen med SSI. Foreningens medlemmers kompetencer bruges i høj grad både regionalt og landsdækkende. FSTA’s nationale styregruppe har fx i samarbejde med alle fem regioner udarbejdet protokollen med vejledende retningslinjer for validering af store dampautoklaver på landets hospitaler, påpeger Kaj Hyldgaard.

Og videndeling internt Også internt medlemmerne imellem er der gang i videndelingen. De vigtige fagnetværk, der har ligget mere eller mindre stille, siden pandemien brød ud, er så småt ved at komme i gang igen, og det vil efter formandens forventning accelerere i løbet af året. Møder foregår stadig virtuelt, men med den nyeste udvikling af omikron-varianten, der tilsyneladende ikke giver så man ge indlagte, samt vaccineudrulningen, så er der flere fagnetværk, som igen begynder at overveje fysiske møder.

– Det er afgørende, at vi forsøger at mødes fysisk, så snart det er forsvarligt. Vi skal naturligvis stadig passe på hinanden, men fysiske møder giver os en anden mulighed for at udveksle erfaringer om dagligdagen

og om problemstillinger, der ikke nødvendigvis ligger helt inden for fagnetværkets aktuelle emne, påpeger Kaj Hyldgaard og henviser til årskonferencen sidste år, hvor den uformelle erfaringsudveksling blomstrede efter et års mødetørke på grund af Covid-19-restriktioner.

– Vi regner da også bestemt med, at alle restriktioner igen er ophævet, når vi mødes til årskonference 2022 den 28.-30. september, siger han og opfordrer medlemmerne til allerede nu at sætte kryds i kalenderen.

I bredden og i dybden Trods at Corona’en stadig påvirker muligheden for at mødes direkte og få faglig inspiration, så er der et højt aktivitetsniveau i FSTA’s fagnetværk.

– Det er specielt glædeligt, at de to nyvalgte bestyrelsesmedlemmer, seniorrådgiver Finn Westergaard fra El, Norconsult og driftschef i Region Sjælland, Thomas Nordkvist Jensen har påtaget sig at være tovholdere for flere af netværkene, siger Kaj Hyldgaard.

– Sammenfattende kan vi sige, at FSTA i 2022 vil styrke både bredden og dybden.

Vi styrker det bredde samarbejde og vidensudveksling ved at inddrage flere typer arbejdspladser inden for sundhedsvæsenet og ved at løse opgaver sammen med flere faggrupper. Og vi styrker os i dybden ved at hele tiden udvikle og udfordre vores faglighed i fagnetværkene, siger formanden og tilføjer et optimistisk: – GODT NYT ÅR.

ROBOTICSEVENT.EU

Få en helt unik indsigt i en verden fyldt med robotter, automatisering og droner!

Nordens største robotmesse:

Fokus på robotter og sundhed Oplev R-22 – Nordens største og helt nye messe inden for robotter, automatisering og droner.

Søger du viden og inspiration inden for automatisering og robotter til brug på hospitaler og i det kommunale? Oplev de nyeste teknologier og hør en række spændende oplæg, når du besøger R-22.

Som ansat i sundhedssektoren er R-22 det perfekte sted for dig at blive inspireret af dine kolleger. Kom helt tæt på de løsninger, som andre hospitaler og kommuner har gavn af i dag. Find inspiration i deres erfaringer og gå i dialog med fagfolk, der kan hjælpe med at optimere arbejdsgangene, arbejdsmiljøet og servicen på din arbejdsplads.

Oplev forskellige løsninger inden for bl.a. drift, optimering og logistik – samt mere avancerede kliniske robotter og personlige servicerobotter.

Besøg Nordens største robotmesse midt i landet på Odense Congress Center den 23.-25. marts.

University of Southern Denmark

180x262mm-hospital-drift-28-01-2022.indd 1

Se det spændende konferenceprogram på www.roboticsevent.eu

Robotic Society in Finland

06-01-2022 14:45:07

H E A LTH AT A G L A NCE AF FORMAND HANS MARTENS, CHES – COALITION FOR HEALTH, ETHICS AND SOCIETY

Nye kilder til sammenligning af sundhedstilstanden i Europa Livsstilssygdomme spiller en meget stor rolle for dødelighed i Danmark. Mere end 40 % kan relateres til tobak, usunde diæter, alkoholforbrug og et lavt niveau for fysisk aktivitet. Disse risikofaktorer dækker omkring en tredjedel af hele sygdomsbyrden i Danmark ifølge landerapporten om Danmark. Omkring 16 % af de voksne danskere er karakteriseret som overvægtige, og det er en stigning fra 13 % i 2010. Kun 46 % af danskerne siger, at de spiser frugt og grøntsager dagligt, og det ligger under EU gennemsnittet.

Som det har været tilfælde tidligere år er incidensen af kræft tårnhøj i Danmark og faktisk er de aldersstandardiserede incidenstal højere for all cancertyper for både mænd og kvinder end EU-gennemsnittet.

De hyppigste cancertyper for mænd er prostata, tarm- og lungekræft, mens det for kvinder er bryst-, tarm- og lungekræft.

Men overlevelsesraten for kræftsygdomme har forbedret sig over de senere år, hvilket tyder på mere effektive behandlinger, og at mange kræfttilfælde kommer tidligere under behandling på grund af kortere ventetider og måske bedre screeninger, men problemet er stadigvæk at forhindre og forebygge kræft i at udvikle sig hos danskerne. Og det problem hænger i

83,5 83 82,5 82 81,5 81 80,5 80 79,5

Belgien

Portugal

Tyskland

Østrig

Holland

Danmark

Finland

Frankrig

Sverige

Spanein

Italien

Irland

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1

Livsstilssygdomme og cancer

Forventet gennemsnitlig levealder 2020

Island

6

at se på, om der er ideer og løsninger i landene omkring os, der kunne bruges. Lappeløsninger med en pose penge her og der løser jo ikke de fundamentale problemer.

Det kunne nye og smartere måder at gøre tingene på måske gøre. Og ja, vi har forskellige sundhedssystemer i Europa, men vi har også mange fællestræk, herunder at vi har sundhedssystemer, som baserer sig på (mere eller mindre) lige adgang for alle og solidarisk finansiering af størstedelen af sundhedsudgifterne.

En af de markante – og for Danmark glædelige – oplysninger som de nye rapporter viderebringer, er at den forventede levealder i Danmark ikke længere ligger lavest i den vestlige del af EU, men er rykket opad på listen. Årsagen til, at Danmark er rykket opad på listen, er ikke så meget, at levealderen er steget i Danmark men mere, at en række lande har oplevet en stærk overdødelighed i forbindelse med pandemien. Det gælder f.eks. Spanien, som eller plejer at ligge helt i top, men lande som Norge og Finland med meget lave dødstal på grund af pandemien, har øget deres forventede levetid en hel del. Sverige, som har et meget stort dødstal fra pandemien ligger fortsat ret højt på listen, så Danmark er desværre fortsat sidst med hensyn til forventet levetid i Norden.

Norge

Gennem en årrække har Europa-Kommissionen sammen med OECD og WHOs Europæiske Sundhedspolitiske Observatorium arbejdet på at skabe sammenlignelige data om sundhedssystemer og sundhedstilstand i Europa i en proces, der kaldes State of Health in the EU. Resultaterne præsenteres i en meget datatung publikation, Health at a Glance, som udkommer hvert andet år, og så en række (korte) rapporter om situationen i EUs medlemslande (plus Norge og Island) som opsummeres og sammenlignes i en såkaldt Companion Report. Det hele kan hentes gratis på internettet, og det er virkelig interessant læsning for alle, der har en eller anden form for interesse i sundhedssystemerne og sundhedstilstand, og det ville være en god ide, hvis alle de politikere og eksperter, der arbejder med en reform af det danske sundhedsvæsen at kigge lidt i publikationen for at få inspiration.1) Rapporterne omtales og bruges vidt og bredt rundt omkring i Europa, men når sjældent ret langt omkring i Danmark, og det er synd af forskellige grunde. Et udgangspunkt, som ofte høres som argument, lyder: Ja, men vi kan jo ikke sammenligne med andre lande! Det er nok ikke det mest intelligente udgangspunkt. En mere analytisk orienteret holdning kunne være: Interessant, lad os se om der er ideer, vi kan bruge!

Siloholdningen – hvor man holder sig indenfor det nationale univers og kun sammenligner med sig selv over tid – gør ikke brug af den ide, som ligger bag hele arbejdet med de her nævnte publikationer nemlig, at hvis man ved at studere data og eksempler kan finde veje, der virker godt, kunne man måske prøve sådanne løsninger i stedet for altid at opfinde hjulet igen for sig selv.

Og processen går jo begge veje, for der er en masse, Danmark kunne lære, men der er i den grad også ting som andre lande kunne lære af Danmark. Men når fokus er på at gøre sundhedssystemerne mere robuste – på grund af det generelle pres fra aldringen af befolkningen, fra pandemien og ikke mindst fra de pukler af ubehandlede, som er og har været et resultat af pandemien – så er der enormt megen grund til

HE A LT H AT A G L A N C E

den grad sammen med, at sundhedsbudgetterne i højere grad bruges til at kurere patienter mere end til at forebygge sygdomme. Mere om det nedenfor.

Sundhedsudgifter i pct. af bruttonationalproduktet 14

Har vi ressourcer nok?

12 10 8 6 4 2 0

Irland

Italien

Island

Spanein

Finland

Årsager til dødsfald, som kan forebygges

Portugal

men til gengæld bruger Danmark meget få midler på sygdomsforebyggelse.

Her er der altså nogle forskelle i sundhedssystemernes opbygning, som man kan sammenligne og vurdere og det drejer sig naturligvis ikke kun om sammenligninger mellem Danmark og EU-gennemsnittet, men også om sammenligninger med mange andre lande, og på den basis kan man jo så drage sine konklusioner med hensyn til, hvad der virker bedst og mest effektivt.

Med hensyn til personaleressourcerne, så viser rapporterne at Danmark har flere læger og sygeplejersker end EU i gennemsnit – måske i modsætning til det indtryk, man kunne få af den offentlige debat, og det peger igen på det fornuftige i at analysere, hvad sundhedspersonalet laver og bruger deres tid på og om det kunne gøres på en smartere måde. Ca. en femtedel af lægerne er praktiserende læger, svarende til hvad man finder i andre EU-lande. Samtidig ser danske patienter deres læger langt mindre end i de fleste andre lande i Europa, idet danskerne kun i gennemsnit havde 4,0

Holland

Danmark

Belgien

Østrig

Norge

Sverige

Frankrig

Tyskland

Vi bruger mange penge på sundhed i Danmark, og vi har mange ansatte i sundhedsvæsenet, så derfor er det jo ikke sikkert, at den konstante kalden på flere ressourcer (penge) og hænder er løsningen på langt sigt. Man kunne måske forestille sig at bruge pengene på en smartere måde? Der er jo – som man også kan se af de ovenstående grafer – ikke nogen direkte sammenhæng mellem f.eks. levealder og de penge, der puttes ind i systemet. Det er naturligvis også en faktor at tage med i betragtning, når man – som det er tilfældet i skrivende stud – diskuterer, om 5-600 indlagte på hospitalerne på grund af Covid-19 kan give frygt for et sammenbrud i hospitalssystemet. Det hele handler jo ikke kun om at kunne klare sygdommene under normale omstændigheder, men også at have en fleksibilitet i systemet, der kan klare uventede begivenheder – uden at skulle sætte behandlingsgarantier og lignende ud af kraft.

Hvis man ser på, hvordan pengene bruges, så viser det sig, at man bruger meget mere af sundhedsbudgetterne på at have patienterne udenfor end indenfor på hospitalerne.

Data fra 2019 viser, at der i Danmark blev brugt Euro 1,308 pr person på outpatient care – mod Euro 1,022 i EU i gennemsnit. Forskellene på hvad der blev brugt på inpatient care – primært hospitaler – var mindre, nemlig Euro 944 per indbygger i Danmark mod Euro 1.010 i EU i gennemsnit. Der blev også brugt utroligt meget mere på langtidspleje af sygdom uden for hospitalerne i Danmark, nemlig Euro 943 per indbygger mod Euro 614 i EU i gennemsnit. Danmark betaler også mindre for medicin og udstyr end i EU i gennemsnit,

besøg hos en læge i 2019 mod 6.7 i gennemsnit i EU. Alligevel har en meget stor del af de praktiserende læger i Danmark lukket for tilgang, og rapporten nævner også det i Danmark velkendte problem med at få adgang til praktiserende læger i visse dele af landet.

Hvad kan man forhindre?

Det er godt, at levealderen er blevet højere i Danmark sammenlignet med landene omkring os, men spørgsmålet er, om det er en permanent udvikling, eller om den specielt skyldte overdødeligheden i 2020. Men det er til gengæld ikke så godt, at der faktisk ser ud til at være et meget stort antal dødsfald i Danmark, som kunne have været forhindret med mere forebyggelse og med bedre screening, tidlig og præcis diagnosticering og behandling.

Igen kan man hente megen inspiration i de data, der ligger bag de to ovenstående grafer. Der er naturligvis mange lande i EU, Fortsættes side 9

Årsager til dødsfald, som kunne behandles

Forebyggelse ved sundhedsinitiativer og primære forebyggelsesinitiativer.

Aldersstandardiseret dødelighed pr. 100.000 indbyggere.

Forebyggelse ved behandlinger inkl. screeninger og interventioner.

Aldersstandardiseret dødelighed pr. 100.000 indbyggere.

170

90

160

85 80

150

75

140

70 130

65

120

60

110

55

100

50

Tyskland

Portugal

Irland

Østrig

Danmark

Finland

Belgien

Sverige

Spanien

Italien

Holland

Island

Frankrig

Norge

Finland

Østrig

Tyskland

Danmark

Belgien

Portugal

Frankrig

Irland

Holland

Norge

Sverige

Island

Spanien

Italien

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1 7

PAT I ENTEN I C ENTRUM AF SYGEPLEJERSKE ANNETTE RIEVA, KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE OG UDVIKLINGSCHEF MICHAEL MØLLER, OFFENTLIG SEKTOR, NIRAS

” Patienten i centrum for sundhedsvæsenet” – ja, hvem ellers?

Servicekultur og serviceniveau hænger nøje sammen, hvis vi skal have patienten i centrum. Men hvem har ejerskab og ansvar for service?

Er patientoplevelsen en indikator for sundhedsvæsenets succes? Emnet service er noget, man taler udenom i sundhedsvæsenet. Og når diskussion falder på, hvem der har ansvaret for service, handler det ofte om rengøring, mad og parkering.

Vi har alle oplevet eller hørt om episoder og oplevelser, som bestemt ikke er udtryk for det, vi gerne vil levere til patienten eller pårørende i sundhedsvæsenet: • Indkaldes til operation – det viser sig at være en forundersøgelse • Patienten bliver ikke spurgt, om han er bekymret for undersøgelse eller behandling • Lægen taler og informerer, imens sygeplejersken uddeler diverse materialer – og hvor skal du så rette din opmærksomhed?

• Der er rod i medicinen – patienten aner ikke, hvad der er op og ned • Bivirkninger og effekt af behandling oplyses ikke i forhold til valg af muligheder • Patienten bliver sendt hjem uden krykker eller andre nødvendige hjælpemidler • Det er nærmest umuligt at komme igennem på telefonen til egen læge • Man bliver indkaldt til kl. 10.30 på hospitalet – men kommer først til kl. 14.00 • Maden der serveres, er ikke lige det, patienten ønsker sig på det tidspunkt • Lægesekretæren ser ikke op, men skriver blot på tastaturet uden kontakt • Umuligt at finde en parkeringsplads • Patienten bliver indlagt på en flersengsstue med larm og uro

Servicekultur er et tabubelagt emne Nogle definerer servicekultur som et mindset i organisationen, hvor patienter bør møde et sundhedsvæsen før, under og ef-

8

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1

ter et behandlingsbeløb, med service som omdrejningspunkt.

Hvor er de vigtigste forbedringsmuligheder – samt har vi råd til en tidssvarende servicekultur? Koster god service noget, og hvad er servicekultur? Vi oplever begge emnet som tabubelagt, og ikke alle mener, det overhovedet er vigtigt.

Servicekulturen på den politiske dagsorden Politisk skal der være fokus på servicekulturen, og fremtidens patienter er anderledes og har anderledes forventninger samt stiller anderledes krav end nutidens patienter.

Det oplever ansatte i sundhedsvæsenet i dagligdagen.

Et stærkt, offentligt sundhedsvæsen med høj tilslutning og accept skal have fokus på både stringent, faglig kvalitet og den service, der knytter sig til selve behandlingen. Ellers sætter vi befolkningens tillid og opbakning på spil.

Når servicen falder, mister patienterne tilliden til sundhedsvæsenet. Derfor er servicekultur alt afgørende. Sundhedsvæsenet har meget at vinde ved at sætte servicekulturen på den politiske dagsorden – eller omvendt. Politikerne har meget at vinde ved at prioritere sundhedskulturen i sundhedsvæsenet.

Som politiske mantraer hører vi igen og igen højtravende løfter om patienten i centrum, og i sagens natur er der ingen, der modsætter sig visionen. Men det er svært definerbart, og til tider er patienternes forventninger og den service, de modtager, ikke kalibreret.

Er det virkeligt nødvendigt med alle disse mantraer og fokusområder om, at patienten er i fokus? Hvem skulle ellers være i fokus og eksistensgrundet for vores sundhedsvæsen? Vi ved, at det kan virke

provokerende for nogen, men vil du hos autoværkstedet være i tvivl om, at det er bilen, der skal repareres?

Det kommunikative aspekt er af afgørende betydning Krav og forventninger til ydelser og service er stigende, og det kalder på et sundhedsvæsen, der løbende tilpasser sit serviceniveau.

Men hvordan gør man det, hvis kravene ikke italesættes, og vi ikke går i dialog med patienterne om servicekulturen – herun-

O M F O R FAT T E R N E Annette Rieva er uddannet sygeplejerske med 25 års erfaring fra sundhedsområdet og arbejder på Københavns Professionshøjskole.

Michael Møller er udviklingschef for den offentlige sektor og markedschef for hospitaler og sundhedsvæsen og har de seneste 13 år i NIRAS arbejdet med sundhedsvæsenet.

Michael har 30 års erfaring bredt fra sundhedsvæsenet.

PATI E NTE N I CE N T RU M

der måden, hvordan de mødes, hvordan deres besøg i det danske sundhedsvæsen tilrettelægges, og hvordan de inviteres til samarbejde. Det relationelle/kommunikative aspekt er af afgørende betydning, men nedprioriteres ofte, når vagtplaner og operationsprogrammer skal tilgodeses.

Forestiller vi os sundhedsvæsenet som en virksomhed, hvor kunder skulle fastholdes og tiltrækkes, måtte et vist servicedesign skulle tilrettelægges. I dag opleves

der nærmeste monopollignende tilstande, så hvorfor overhovedet bekymre sig om service?

Der findes et hav af initiativer inden for brugerinddragelse og -processer, men det er helt afgørende, at input anvendes aktivt, og at man reelt er indstillet på forandringer på baggrund af disse indspark. Der er næsten ikke noget værre end at blive inddraget, uden at det bliver fuldt til dørs og omsat i hverdagen.

I diskussionen optræder flere dilemmaer end løsninger, sådan er det ofte med gode diskussioner. Men i dilemmaernes klare lys bliver det tydeligt, at servicekultur og serviceniveau hænger nøje sammen. Gerne med en klar opgavefordeling i forhold til, hvem der har ejerskab til service og en afklaring af, hvad service er i praksis, så det både ses og mærkes i mødet med patienten.

en krone at hente dem ned og kigge i dem.

Det kan være sundt en gang imellem at se, hvordan andre lande klarer sig og om der skulle være inspiration at hente for bedre løsninger, der ikke nødvendigvis går ud på en ny ”pose penge”. At se ud over den nationale silo i stedet for kun at se ind ad og konsultere de samme få eksperter gang efter gang, bringer som regel ikke meget nyt frem, men det er i vores alle sammens interesse at sørge for, at sundhedssystemerne er på forkant og giver høj værdi for pen-

gene. Det er jo i nogle tilfælde et spørgsmål om liv eller død. Og så er der jo det dejlige ved denne rapport, at man også kan finde eksempler, som kan bruges til at fremme en eksport af gode danske løsninger!

Fortsat fra side 7 der har højere ”unødvendige” dødstal – mest de Central- og Østeuropæiske lande, men alligevel behøver man i Danmark ikke at kigge længere end til de andre nordiske lande for at identificere bedre resultater, som man måske kunne analysere og finde værktøjer, som kunne bringe de mortaliteten ned. Det ville så også kunne hæve levealderen til det niveau vores nordiske brødre og søstre har.

Der er som nævnt mange ideer at hente i de nævnte publikationer, og det koster ikke

Referencer 1 Landerapporterne kan findes her: https:// ec.europa.eu/health/state/country_profiles_en og Companion report ligger her: https://ec.europa.eu/health/state/companion_report_en

—

Mange fejlstrømsafbrydere bliver aldrig testet, om de fungerer korrekt.

Skift til en fejlstrømsafbryder, som automatisk udfører selvtest hver 28’ende dag - helt uden gener for brugere og servicepersonale.

- Selvfølgelig uden at frakoble installationen - Med fuld beskyttelse under test - Med indbygget AP-R-teknologi, der er immun overfor de LED lækstrømme som afgives ved indkobling

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1 9

TA SKFO RC E AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Taskforce og tværfagligt samarbejde letter presset på sengeafdelingerne Covid-19, mangel på sygeplejersker og andet plejepersonale, strejke, kolossale overarbejdspukler og nedslidte medarbejdere har længe været hverdag på flere af landets hospitaler. Sengeafdelingerne på OUH er ingen undtagelse, og i september sidste år inviterede direktionen afdelingsledelserne og afdelingssygeplejerskerne til et stormøde. Efter mødet blev der nedsat en taskforce, som skulle komme med forslag til løsninger på problemerne.

Det kunne lyde som en syltekrukke at nedsætte en tværfaglig taskforce-gruppe for at løse et så stort ressourcemæssigt problem.

Men på OUH fik problemerne ikke lov at sylte ret længe.

– Taskforcen er såmænd allerede lukket igen, afslører sygeplejefaglig direktør på OUH, Mathilde Schmidt-Petersen.

– Det var nemlig helt afgørende, at gruppen, der bestod af medlemmer af direktionen og repræsentanter for nogle af de faglige kompetencer, der skal til for at få en afdeling til at fungere, hurtigt kunne levere nogle forslag. Derfor havde taskforce-gruppen en ufravigelig deadline til årsskiftet, og flere af tiltagene blev iværksat løbende, fortæller hun.

Afdelingssygeplejersken som blæksprutte Taskforcen fik input fra afdelinger og afdelingssygeplejersker fra sengeafsnit på både OUH i Odense og Svendborg. Arbejdet startede med en kortlægning af de opgaver, der kunne flyttes fra sygeplejerskerne

”Task force arbejdet har sat fokus på afdelingssygeplejerskernes store ansvarsområde som bindeled mellem forskellige arbejdsopgaver og faggrupper – og arbejdet har peget på områder, hvor vi kan ­aflastes.”

Malene Mink Kristensen, afdelingssygeplejerske Neurologisk Afdeling N, OUH, Svendborg

10

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1

til andre faggrupper. Formålet var at frigive tid til sygeplejerskerne, og der blev kigget bredt på opgaver, som var fælles og tværgående for alle afdelinger.

– Vi fandt ud af, at mange opgaver havnede hos afdelingssygeplejersken, der på den måde kom til at fungere som en slags blæksprutte i afdelingen og skulle tage sig af alt muligt fra en vask, der var gået i stykker, til planlægning og kontrol af opgaver, der ikke har meget med sygepleje og ledelse af afsnittet at gøre.

– Det betød ikke kun, at afdelingssygeplejersken risikerede at blive en flaskehals i systemet, men der var også mindre tid til sygeplejefaglig ledelse, til planlægning af arbejdet og ikke mindst til patienterne, fortæller Mathilde Schmidt-Petersen.

Derfor fik taskforcen blandt andet til opgave at undersøge, om Bygningsdrift og -service kunne aflaste arbejdet på sengeafdelingerne, herunder især aflaste afdelingssygeplejersken for ikke ledelsesrelaterede arbejdsopgaver.

’Pedellen’ bliver en hyppig gæst – Et af problemerne på en afdeling er, at sygeplejersker og andre medarbejdere på afdelingen ikke umiddelbart ved, hvem de skal henvende sig til, når noget går i stykker eller ikke fungerer optimalt, og derfor går taskforcens anbefalinger vedrørende BDS ud på at gøre kommunikationen mellem de kliniske medarbejdere og Bygningsdrift og -service lettere og mere intuitiv. Og det bliver den, når man kender hinanden, forklarer Mathilde Schmidt-Petersen. Ét af gruppens forslag var i virkeligheden allerede ført ud i livet på OUH i Svend-

Mathilde Schmidt-Petersen

borg. Det er en form for pedel-ordning, hvor medarbejdere fra Bygningsdrift med jævne mellemrum kommer rundt og tilser installationer og udstyr. Ved samme lejlighed kan de udføre service som fx at udlufte apparatur, kontrollere bækkenkogere eller andet, som skal gøres regelmæssigt og tager tid fra plejepersonalet.

– Ordningen med en ’pedel-ordning’ fungerede i princippet mere eller mindre på OUH Svendborg Sygehus allerede, inden taskforcen foreslog den. I en mindre enhed er det lettere at få sådan noget op at køre, fordi der er færre medarbejdere, og de kender hinanden på tværs af funktioner.

Det er lettere at ”ringe til Poul” end at kontakte en afdeling, hvor man ikke kender hverken kolleger eller deres funktioner, påpeger Mathilde Schmidt-Petersen.

Relationer fjerner bureaukrati Netop relationer mellem mennesker er vigtige for at få fællesskabet og samarbejde

TA SK F O R C E

”Helt generelt er der skabt en forståelse for de forskellige faggruppers kompetencer, og hvad vi kan bruge hinanden meget mere til. Vi er nået langt, og kan nå endnu længere.”

Malene Mink Kristensen, afdelingssygeplejerske Neurologisk Afdeling N, OUH, Svendborg til at fungere bedst muligt. Og relationer skabes bedst mellem personer, der kender hinanden. Alle – uanset om de udfører kliniske opgaver eller sørger for at holde gang i ’maskineriet’ – bliver en del af holdet, tager ejerskab og føler ansvar for, at opgaverne bliver løst på bedst mulig måde.

I sidste ende kommer hele indsatsen patienterne til gode.

– Tidligere var proceduren ind i mellem meget besværligt når der skulle rekvireres hjælp fra Bygningsdrift og -service. Der var forskellige enheder, man skulle henvende sig til, og ofte skulle flere personer kontaktes for at få løst én opgave. Det var besværligt at finde ud af, og derfor havnede mange opgaver hos afdelingssygeplejer-

sken, der måtte bruge tid på at styre mindre projekter igennem, fortæller Mathilde Schmidt-Petersen.

Nu har afdelingerne én kontaktperson til Bygningsdrift og -service, uanset hvilke opgaver, der skal løses. Det er vedkommendes opgave at finde de personer i BDS, der kan løse opgaven.

QR-kode på vej – Derudover har taskforcen kigget på administrative rutiner og processer, så mest mulig af sygeplejerskernes tid bliver brugt på patienterne i stedet for på administration, fortæller den sygeplejefaglige direktør og tilføjer, at også nye tekniske løsninger vil tages i anvendelse på OUH. – Vi arbejder fx med en idé om at opsætte QR-koder på installationer og apparatur, så plejepersonalet han tilkalde assistance fra BDS blot ved at scanne koden.

Det er ofte besværligt og tidkrævende at skulle finde en pc, hente de rigtige rekvisitioner og udfylde dem eller at bruge tid på at få fat i de rigtige mennesker via telefonen, oplyser Mathilde Schmidt-Petersen.

Ideen er, at dén, der opdager en fejl eller noget, som skal ordnes, også selv sætter gang i processen, der skal fixe det. Og det

skal være så nemt og så trygt som overhovedet muligt.

Alle funktioner skal med Det er ikke kun det tekniske personale i Bygningsdrift og -service, der skal være med til at aflaste det pressede plejepersonale på sengeafdelingerne. Taskforcen nedsatte fire arbejdsgrupper med hver sit hovedområde, men har også arbejdet Fortsættes næste side

Taskforce stammer fra et amerikansk militært udtryk ”Task Force”, der oprindelig blev brugt om en militær enhed med en vigtig og ofte hastende specialopgave. En taskforce er en sammensat gruppe, der arbejder frem mod et fælles mål og kan oversættes med “en ekspertgruppe med en særlig tidsbegrænset opgave”. Taskforce kan på dansk bruges med og uden mellemrum.

Wikipedia og Ordnet.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1 11

TA SKFO RC E

bredt med flere små og store problemstillinger under hele processen.

Ud over BDS’ rolle har taskforcen undersøgt, hvordan arbejdet kan tilrettelægges bedre og mere effektivt, og her spiller HR og andre administrative funktioner naturligvis med. Nogle opgaver kan løses af andre faggrupper, fx ergo- eller fysioterapeuter, og som det fjerde område har taskforcen kigget på madserveringen.

– Hele arbejdet med at bestille, forarbejde og servere maden for patienterne kan måske gøres på en anden måde, som frigiver tid til plejepersonalet, påpeger Mathilde Schmidt-Petersen.

– I det hele taget er læren fra vores arbejde med at lette arbejdspresset på afdelingssygeplejersker og plejepersonalet på sengeafsnittene, at jo flere, der involverer sig og tager ansvar for at løse nogle af opgaverne, jo større er chancen for, at det aktuelle arbejdspres ikke går ud over patienterne. Dén lære kan bruges i alle regioner og på alle hospitaler, uanset hvordan de vælger at gribe opgaven an i praksis, konkluderer den sygeplejefaglige direktør.

Konsulentydelser, salg og servicering af procesudstyr til farmaceutisk / bioteknologisk industri, laboratorier n Autoklaver n Opvaskedekontaminatorer n Ultralydskar n Sengevaskemaskiner n Detergenter n Kemiske og biologiske indikatorer n Kvalificering & validering Scantago A/S & Electro-Service A/S Skullebjerg 9, Gevninge DK-4000 Roskilde · Tel: +45 6617 6816 info@electroservice.dk www.electroservice.dk

F R I V I L L I G E ’ P E D E L L E R’ OG P RO J E K T S T Y R I N G FR A BDS – Medarbejderne i Bygningsdrift og -service er meget forskellige. Der er nogen, som helst bare vil ’passe deres arbejde’, og som måske ikke er så meget for at snakke og diskutere løsninger. Andre synes, at dén del er spændende. Derfor har det været helt afgørende, at de medarbejdere, som skal fungere som ’afdelingspedeller’, gør det af fri vilje. Og vi har fået flere, som har meldt sig og vil tage rundt til afdelingssygeplejerskerne en gang om ugen eller hver fjortende dag for at høre, om der er noget, der skal ordnes.

Sådan siger Jørgen Lindegaard, der Teknisk Sektionsleder for Bygningsdrift og -service ved OUH om ’pedel-ordningen’, der sammen med muligheden for at overtage projektlederrollen, når en driftsopgave griber om sig, er ét af de vigtige tiltag for at aflaste afdelingssygeplejerskerne.

Han understreger, at den nye måde at håndtere driftsopgaver på ikke blot skal afhjælpe situationen her og nu, hvor hospitalerne er ekstraordinært presset. Hele processen peger fremad, og erfaringerne vil kunne bruges også i en fremtid, hvor forholdene forhåbentlig er mere ’normale’..

– Det giver os en mulighed for at afprøve nye teambaserede samarbejdsformer.

Det er planen, at arbejdet skal tilrettelægges på helt nye og uprøvede måder på Nyt OUH, når det tages i brug 2024, oplyser Jørgen Lindegaard.

Vandbehandling til hospitaler, laboratorier og sterilcentraler

Waterlogic drikkevandskølere Skræddersyet til hospitaler

Aktiv kulfilter

Filtrerer vandet for dårlig smag, lugte, klor og cyster.

Firewall™ silhorko.dk/hospital

Reducerer sygdomsfremkaldende mikroorganismer med 99,9999%.

BioCote®

Sølv ion additiv som beskytter plastoverfladen imod baktierier.

R600a kølemiddel

Naturligt kølemiddel med en GWP værdi på under 5, hvilket er et lovkrav i DK.

www.waterlogic.dk +45 70 23 80 55 24 timers service: Tel: +45 51 188 150

12

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1

Rådgivning inden for hospitaler og sundhed Hos AFRY har vi stor med erfaring med byggeri, hospitalsdrift og arbejdsprocesser.

Vi leverer løsninger, hvor patienters og personalets sikkerhed og velbefindende er i centrum. Og som specialister i commisioning forlader vi først bygningen, når den er gennemtestet og driften er godt i gang.

I Danmark er vi 650 medarbejdere i AFRY fordelt på kontorer over hele landet. Vi bestræber os på at være den nære og ukomplicerede samarbejdspartner, der sørger for at dit projekt kommer helt i mål.

Læs mere om vores ydelser og hvad vi kan gøre for dig på afry.dk.

O P V ENT 2 AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Førende læger arbejder for at få fokus på luftkvaliteten OP Vent 2-rapportens overraskende resultater har rokket ved de nye sygehuses beslutninger om at indrette TAF-ventilation og enkelte har nu valgt mere robuste LAF-stuer for at sikre bedre luftkvalitet

Afsløringen af, at LAF altid overholder CFU-grænseværdierne, men kun knap halvdelen af TAF-stuerne lever op til anbefalingerne, får nogle sygehuse til at ændre deres valg af TAF-stuer og erstatte dem med LAF. Det bekræfter professor, overlæge, dr. med Søren Overgaard, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som er primus motor i OP Vent 2 og mener, at det nu er vigtigt at få sat fokus på luftkvaliteten på alle landets operationsstuer.

Søren Overgaard, der for et år siden flyttede fra Odense Universitetshospital til Bispebjerg Hospital, diskuterede internt, om hospitalet i Odense burde forberede sig på senere at kunne ændre ventilationssystemet: ”Dengang sagde jeg, at det ikke var sikkert, at vi kunne få TAF-løsningen til at fungere. Der blev bygget en OP-stue, hvor operationer blev simulerede, men man kunne ikke få CFU-tallet ordentligt ned.

Derfor bliver der nu på det nye OUH bygget LAF-stuer. Det havde været for sent, hvis man først nu var begyndt at lave tests på det nye sygehus.” ”OUH tog hensyn til det i byggeprocessen, at man kunne lave om til sidst, hvis det viste sig nødvendigt. Udfordringen er, at det er tidligt i processen, man skal beslutte sig for et system. Det kan man ikke gøre i sidste øjeblik, så er løbet kørt.”

Landsdækkende check af CFU-tallene Søren Overgaard ved, at rapportens resultater også på andre hospitaler har vakt til eftertanke og ført til ændringer andre steder end på OUH. ”Det er vigtigt, at man ved gentagne simulerede operationer checker, at de lever op til anbefalingerne, hvor bakterietal er vigtige, men også andre forhold, der relaterer sig til ventilationen. Om det opnås

ved et TAF eller LAF system er underordnet, blot at anbefalingerne overholdes af hensyn til kvaliteten.”

Søren Overgaard mener alle hospitalerne bør tage en ekstra kontrol af deres ventilationssystemers luftkvalitet: ”Ja, det tror jeg man skal gøre. Jeg håber, at vi får det ud af rapporten, at man får fokus på, at det foregår ordentligt på operationsstuerne, så det, man sætter i gang nu, har en tilstrækkelig kvalitet og lever op til anbefalingerne.” ”Mange faktorer kan spille ind, når patienter påføres infektioner under knæ- og hofteoperationer, og det bliver i praksis meget vanskeligt at påvise, hvor bakterierne stammer fra, når patienter inficeres.

Men en faktor er sandsynligvis luftkvaliteten. Derfor har SSI sat grænsen ved 10 CFU for at beskytte mod luftbårne partikler og bakterier og optimere alt, som kan nedbringe infektionstallet. I Sverige er grænsen sat til kun 5 CFU. Jeg var overrasket over, at der er så mange TAF-stuer der ikke opfylder grænseværdien. Det var jeg faktisk. Så må vi prøve at gøre noget ved det og optimere stuerne, tænker jeg. Vi kan stå inde for, at LAF er mere robuste i forhold til luftkvalitet,” siger han.

Nye stuer med hybridteknologi

De danske operationsstuer kan både højne luftkvaliteten og spare meget på energien, der tegner sig for en stor andel af regionernes samlede elforbrug, viser den nye rapport. Her er en operation i gang på Aarhus Universitetshospital. Foto AAUH/Region Midtjylland.

14

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1

De nye stuer, der er på vej, hævdes at overholde CFU-kravene. Der kommer hele tiden ny teknologi, som også betyder noget i det her spil. Det er hybridsystemer, som er en kombination af LAF og TAF, oplyser Søren Overgaard. ”Der er ikke to stuer i Danmark der er ens. Man kunne godt ønsker sig mere standardisering. Det vil gøre det lettere for sygehusmaskinmestrene. Hvordan de nye systemer vil fungere, ved vi ikke rigtigt endnu.

De nye hybridstuer har ikke været tilgængelige for operationer, så vi ved ikke rigtigt, hvordan de vil fungere. Man skal

OP VENT 2

teste dem, inden de kommer i gang, så vi ved, om de lever op til standarderne.”

Bør vække til eftertanke og kontrol Søren Overgaard mener rapporten bør føre både til eftertanke og kontrol af sygehusventilationen nationalt: ”Jeg håber den giver anledning til, at man fokuserer på at få en bedre luftkvalitet på operationsstuerne. Vi kan se, at godt 50 pct. af TAF-stuerne ikke overholder kravene, og det er ikke tilfredsstillende. Jeg tænker det er vigtigt at få optimeret dem, så vi ved, at vi har en vis luftkvalitet.

Som læger skal vi være trygge ved vores arbejde. Læger forventer, at tingene er i orden, når de går ind på en OP-stue, men jeg har set, at man ikke skal tage noget for givet. Det jeg vil have ud af det her er, at vi får en bedre luftkvalitet på operationsstuerne i hele Danmark.” ”LAF vil nok være den gode, robuste løsning, det kan vi se alle steder både i gamle og nyere systemer, de opfylder alle kravene, men pengepungen ved anlæg spiller en rolle og LAF er måske lidt dyrere og kræver lidt mere plads, men driften ser ud til at være på samme niveau og måske billigere ved LAF.”

Påvirkning og konsekvenser I 2011 udgav Sundhedsstyrelsen MTVrapporten ”Ventilation på operationsstuer” i forbindelse med projekteringen af det nye Skejby, der konkluderede, at LAF og TAF var lige gode, men LAF den dyreste løsning. Efter rapporten var publiceret stoppede installationen af LAF-stuer brat i Danmark. ”Det er MTV-rapporten der har drevet udviklingen siden og den, man falder tilbage til hver gang, da den fastslår at systemerne er ligeværdige. Derfor kan man lige så godt bygge det ene som det andet, og så gør man det, der står, men nu har vi undersøgt det ordentligt,” siger Søren Overgaard.

Vurderet på antal infektioner er det ligeværdige korrekt, fastslår han, men ikke vurderet på bakteriekim i luften, hvor TAF kan have problemer med at klare 10 CFUgrænsen der netop er sat for at reducere den luftbårne smitterisiko.”

Rapporten er sendt rundt til alle, alle der skal tage beslutninger i det administrativeog faglige miljø, således at man kan tage en beslutning på et oplyst grundlag, fastslår han.

Professor Søren Overgaard er overrasket over TAF-ventilationens problemer med at sikre ultraren luft og håber OP Vent 2-rapporten medfører et nationalt check af OPstuernes CFU-værdier og forbedring af systemerne, så de lever op til anbefalingerne.

OP VENT 2 AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

LAF bedst til at sikre ren luft på OP-stuer og spare på energien OP Vent 2 undersøgelsen vækker opsigt med ny viden fra 51 knæ- og hofteoperationer på 15 danske hospitaler. Laminart Air flow, LAF, er klart bedst til at overholde grænseværdierne for indholdet af bakterier i luften og har størst energisparepotentiale, mens godt halvdelen af de målte Turbulent Air Flow-systemer, TAF, ikke klarer 10 CFU-grænseværdien Man har i årevis haft mistanke om, at der ikke var rent nok på operationsstuerne og det har været diskuteret, om LAF eller TAF var bedst, men det slutter måske nu, hvor ELFORSKs nye rapport OP Vent 2 har afdækket viden om de to systemers effektivitet.

OP Vent 2, der menes at være den eneste af sin art i verden, er blevet fagfællebetømt og publiceret i fagtidsskriftet Journal of Hospitals Infections og fået det blå stempel.

Konklusionen er, at alle LAF-stuerne, men kun 44 pct. af TAF-stuerne overholder

CFU-grænsen på 10 bakteriekim/kbm., der skal sikre ren luft ved ortopædkirurgi, hvor det især er kritisk, at implantater kan indsættes sterilt i patienterne.

Fortsættes næste side

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1 15

O P V ENT 2

Seniorkonsulent Johnny Nielsen fra Niras er overbevist om at valget af TAF på mange stuer blandt andet kan skyldes prisforskelle, at MTV-rapporten fra sundhedsstyrelsen fastslog, at de to systemer var lige gode og at rådgiverne har haft mere kendskab til og kompetencer i at designe TAF.

TAF kan således i 56 pct. af operationerne ikke overholde grænseværdien. Der udføres mange knæ- og hofteoperationer i Danmark, og infektioner kan give absolut invaliderende komplikationer, genindlæggelser, re-operationer og dødsfald.

Når forebyggelse af infektioner har høj prioritet, kan det godt undre, at der først nu kommer en seriøs undersøgelse af ventilationens effekt på luftbårne bakterier.

Rapporten viser også, at større operationsrum giver et lavere antal CFU-tal, mens antallet af døråbninger og personalets adfærd ikke i de udførte målinger kunne påvises at have indflydelse på luftens renhed.

Flere eksperter påpeger dog overfor Hospital, Drift og Arkitektur på, at det er masser af evidens for, at døråbninger kan skabe luftstrømninger og forurene operationsstuens rene luft.

Stort sparepotentiale på energi LAF-stuerne har det laveste energiforbrug og simuleringer viser, at man kan spare op mod 50 pct. af luftmængden ved LAF uden at få flere partikler og bakterier i luften. Det svarer til en besparelse i energiforbruget på 44 pct.

Man kan derimod ikke reducere ventilationen på TAF-stuerne uden at luften forurenes af flere partikler og bakterier. Som nævnt kan mange TAF-installationer ved fuld ventilation ikke overholde grænseværdien på maksimalt 10 CFU/kbm.

En af hovedformålene med OP Vent 2 er energibesparelser. Hele 90 pct. af regionernes energiforbrug går til hospitalerne og ventilationen tegner sig for 20 pct. af et sygehus samlede energiforbrug. En reduk-

16

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1

tion kan give en stor besparelse og miljøgevinst.

Der kan spares 338.000 kWh om året eller 366.000 kr., mens CO2-udledningen reduceres 23 pct. med 7,5 ton. Der kan spares 34 pct. på energien og 31 pct. på driften. Den største reduktion opnås på LAF. Ved at optimere kan LAF komme ned på 28.800 kWh/ år, mens TAF kun kan nå ned på 41.200 kWh/år.

LAF er formentlig dyrest i indkøb, men systemet ser ud til at være billigst og bedste i mange tilfælde og i det lange løb ikke mindst, hvis det bedre kan forebygge mange genindlæggelser, dyre re-operationer, sygefravær og død.

Rygmarvsreaktion hos rådgiverne Teknisk ansvarlig for rapporten, seniorkonsulent Johnny Nielsen, NIRAS, har sin mening om, hvorfor de fleste eksisterende og nye sygehusprojekter har valgt TAF: ”Når man regner nøgternt på det, er udgiften til LAF og TAF fifty-fifty. Jeg tror mange rådgivere er vant til TAF og vil arbejde med projekter, de er vant til. Så de vælger TAF. Nogle steder differentierer man og køber 4 LAF og 16 TAF, hvis man skal have 20 OP-stuer, men vi ser nogle, der køber TAF hele vejen igennem.”

Johnny Nielsen håber, at resultaterne spredes vidt omkring. Interessen for undersøgelsen er meget stor, siger han: ”Øjnene står på stilke for de har aldrig set og hørt om sådant noget. En arbejdsgruppe og DTU har nu sat sig sammen for at udvikle et OP Vent 3-projekt, hvor man vil uddybe nogle af de ting, der er påvist i OP Vent 2.”

Johnny Nielsen er sikker på, at der ikke eksisterer tilsvarende undersøgelser: ”Ja, vi har søgt i alle Europas databaser for teknik og lægevidenskab og der var nul.

Der var forsøgt lidt i Tyrkiet, men slet ikke noget som modsvarer det her. Der er intet i andre lande, så det er lidt vildt.”

til den anden. Kritikken af OP Vent 1 var, at det var en fingeret og ikke virkelige knæog hofteoperationer. I OP Vent 2 er målingerne foretaget på operationsstuer på flere sygehuse under virkelige operationer med patienter.

Man måtte så tage tingene som de var derude. På nogle operationsstuer var der 5 personer til stede, på andre 7, stuernes størrelse og luftmængder varierede. Alt blev noteret i OP Vent 2 til analyse for at se rumvolumens og lufthastighedens effekt på antallet af bakterier.

Der blev også målt på ventilatorer, temperaturfald i køleflader etc. for at beregne et årligt energiforbrug. Bakteriemålinger blev foretaget mange steder i stuerne også helt tæt på patienterne.

Efterlyser generelt design for OP-stuer ”Det var en overraskelse, at operationsstuerne var så forskellige. Dengang vi screende stuer før vi gik i gang med det store setup, var der stuer der blev fravalgt, fordi vi ikke kunne opnå den nødvendige ensartethed som sikrer valide målinger,” forklarer Johnny Nielsen. ”Jeg synes alle parter gerne vil gøre et godt stykke arbejde, men der er utrolig mange løsninger. Selv om man har en LAF eller en TAF-stue, så er der altid en forskel i forhold til en anden. Der er ikke to stuer som helt ens.

Man burde nok i Danmark have haft et mere gennemgående design for, hvordan man bygger den gode OP-stue, så der er, hvad der skal være, og viden om, hvordan man drifter den optimalt energimæssigt.

Det kunne der være gode perspektiver i, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver eneste gang, ” siger han.

Øjebliksbillede af real life situationer Forskellen fra første til anden rapport er, at i første var en LAF og en TAF-stue på Gentofte plukket ud. De var ret ens lokalemæssigt opbygget i areal og volumen, men ventilationen forskellig med LAF og TAF. For at gøre det ensartet, fingerede man operationer på en dummy og et operationsforløb med samme antal personer fra gang til gang, varierede luftmængder og målte luftens renhed og energiforbruget ved forskellige luftskifter.

Rumvolumen, antal personer og fremgangsmåden var identisk fra den ene stue

Læs HDA på nettet www.hospitaldrift.dk

Er din virksomhed og data sikret mod strømsvigt 24/7?

Coromatic tager fuldt ansvar fra projektering og design, til integration, vedligeholdelse og energioptimeret drift af kritisk infrastruktur.

Vores ekspertise inkluderer nødstrøm og køling, datakommunikation og sikkerhed. Lad os tage os af dine forretningskritiske anlæg, så du kan koncentrere dig om din virksomheds kerneområde.

Ring 66 17 62 60 | coromatic.dk

Coromatic i Danmark Roskilde • Odense • Vejle • Århus A part of the E.ON Group.

FSTA – årskonference og fagnetværk FSTA planlægger Årskonference 2022 fra 28. til 30. september

Brug vores fagnetværk FSTA har fagnetværk inden for elinstallationer, medicinske gasser, ventilation, commissioning, kritisk forsyning og genbehandling af medicinsk udstyr.

Vi opfordrer alle medlemmer til at dele erfaringer og viden med hinanden. Tal med hinanden på telefon, på skrift og via onlinemøder på Teams – indtil det bliver muligt at mødes fysisk igen.

Netværksmøderne genoptages igen, når FSTA’s bestyrelse vurderer, at det er forsvarligt at holde netværksmøderne fysisk.

Vi håber, at medlemmer og leverandører glæder sig som os i bestyrelsen til igen at kunne mødes og udveksle erfaringer om sygehusdrift, teknik og arkitektur – reserver dagene.

Hold dig opdateret på: www.fsta.dk

C E N- S TANDARD AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Kvalitetskrav til OP-stuer skærpes i CEN-standard En mere restriktiv europæisk CEN-standard 156, der hæver barren for hygiejnen på blandt andet ultrarene operationsstuer, skal reducere risikoen for infektioner, genindlæggelser og genoperationer efter knæ- og hofteoperationer og vil læne sig op ad de skrappere svenske krav

En ny, mere restriktiv CEN-specifikation er på vej til at stramme de nationale krav til indretning, adfærd og hygiejne på danske og andre europæiske sygehusenes operationsstuer. Den lægger op til halvering af CFU-tallet på stuerne.

Når den træder i kraft, vil den være et opslagsværk, der kan opgradere hygiejnen i OP-stuer markant. I udkastet skærpes kravet til luftkvaliteten i Danmark fra 10 CFU pr. kubikmeter luft og lægger sig tæt op ad de mere restriktive krav i Sverige på 5 CFU. For at sikre en renere luft stilles en lang række krav til bygninger, indretning, adfærd, ventilation, tøj m.m. Kravene er på

Danmarks ene repræsentant i CEN-arbejds­ gruppen, seniorkonsulent Flemming Malcho, Halton, er med til at formulere indholdet i den ventede CEN-156 og har set mangt og meget på danske OP-stuer i sit arbejde som specialist. Målet er at sætte fokus på at sikre ultraren luft på operationsstuerne, men hvordan det bliver opnået, er op til projektmagerne, fastslår han. Håbet og intentionen er, at luften bliver meget renere og at specifikationen og standarden vil gøre det sværere at dyrke kunsten udi ansvarsforflygtigelse, når der henvises til den allerede i udbudsmaterialet.

18

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1

vej ind i sygehusprojekter fremover og bliver obligatoriske i nye udbud, men håbet er, at de også resulterer i opgradering af eksisterende OP-stuer.

CEN kommer ikke til at foreskrive en bestemt ventilationsteknik som LAF eller TAF, men vil bygge på en blanding, så der opereres med UDF og dilution princippet.

UDF er en forkortelse af Undirected Flow og dilution er en fortynding, hvor ren- og rumluft blandes og filtreres, så grænseværdien overholdes.

Specifikationen vil kun operere med kategorierne ”rent” og ”ultrarent”, men hvordan den ultrarene luft sikres konkret er op til det enkelte projekt. Nok lidt overraskende kommer der ikke krav om obligatoriske luftsluser kendt fra lægemiddelindustrien.

Sluser, der anses som effektive mod forurening af ultrarene rum og til at holde trykket på operationsstuen, er sparet bort i sygehusbyggerierne. Der er ikke planlagt en eneste sluse til de nye danske sygehusbyggerier ind til OP-stuer, vurderer en ventilationsekspert med kendskab til mange af projekterne.

Ingeniørerne må derfor udvikle andre løsninger. Det kan være at indrette udpakningsrummene og ventilationen, så de kan fungere som sluser, hvor luftstrømmen bevæger sig bort fra OP-stuerne ud mod gangene, så urenhederne ventileres ud.

Tretrinsraket mod bedre hygiejne CEN udvikler specifikationer og standarder, der skal fremme teknisk harmonisering i Europa. Når en standard vedtages, bliver den automatisk gældende i alle medlemslande. CEN-156 bliver en formel vejviser landene kan følge.

Den vedtages først som frivillig, teknisk specifikation, som senere kan godkendes til en egentlig, national forpligtende CENstandard. I praksis vil den som teknisk spe-

cifikation utvivlsomt blive betragtet som en standard der bør efterleves.

Sygehuse og rådgivere har længe ønsket mere stingente, håndfaste retningslinjer på området. Projekter, der ikke følger indholdet, kan få det svært. Den betragtes som en vejviser og vil nok blive indskrevet i udbud som dét, der skal følges.

Rådgivende ingeniører peger på, at CEN, de reviderede Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer samt den kommende opdatering af FSTA-vejledningen bliver en tretrinsraket, der kan stoppe årelange diskussioner og løfte den hygiejniske standard, da anbefalinger, retningslinjer og krav er opdateret.

Kludetæppe af systemer forsvinder De nye retningslinjer diskuteres og udarbejdes i øjeblikket i CEN TC156-WG18, en arbejdsgruppe der skal nå konsensus trods mange divergerende holdninger. Hidtil har enkeltlandenes OP-stuer været et kludetæppe af systemer.

I de tysktalende lande bruges LAF, i Norden et miks eller TAF, England har sin egen standard.

Forskellige syn på LAF og TAF og andre systemer vækker bred irritation. Derfor har arbejdsgruppen forsøgt at opnå et bredt fodslag.

Seniorkonsulent Flemming Malcho, Halton A/S, der er den ene af Danmarks to repræsentanter i CEN-arbejdsgruppen, uddyber: ”Det endelige udkast er ikke fuldt offentliggjort, men vi ved, hvad der er på vej i Danmark. Vi har set på, hvad vi kunne gøre og opererer kun med rent og ultrarent som kategorier. Mange har allerede indført den svenske norm og alt, der kommer til at stå i den nye standard, skal gælde fremadrettet.

Man ser på stuens beskaffenhed, der er tæthedskrav til rummet og lofterne for at

CE N- STA N DA R D

Udpakningsrum, hvor instrumenter m.m. klargøres som her til at blive kørt ind på operationsstuen i ultraren luft, kan designes, så den får en slusevirkning, hvis luftstrømmen vendes, så den strømmer ud mod operationsgangen i mangel af rigtige sluser, vurderer en ventilationsspecialist. Foto: Aarhus Universitetshospital/Region Midtjylland.

opnå den ønskede renhed, og standarden læner sig meget op ad den svenske norm.

Man angiver således ikke et bestemt luftskifte, men en renhed der skal opnås. Har man tøj på, der afgiver 5 CFU i stedet for 1,9 CFU, skal der bruges et tredobbelt luftskifte osv.” ”I min verden bliver det en større ændring, nu handler det også om adfærd, tøjvalg ud over ventilation. Det bliver en helhedsbetragtning og ikke en betragtning over entreprisegrænser. Rådgiverne får et bedre værktøj og kan skrive, hvilke krav stuen skal opfylde med henvisning til standarden,” siger han.

CEN-standarden omfatter ud over OPstuer også isolationsstuer og patientstuer.” ”Infektioner ved ortopædkirurgiske operationer med indsættelse af implantater i knoglerne er specielt kritiske for patienter, der får nye knæ og hofter, men problemet er generelt, at vi ikke kan blive ved med at forebygge og behandle infektioner med antibiotika.

Vi ser flere og flere bakteriekulturer ændre egenskaber og bliver multiresistente, så mange af disse lægemidler i fremtiden næppe kan hjælpe patienterne. Derfor bliver det stadigt vigtigere at sikre ultraren luft på operationsstuerne,” siger Flemming Malcho.

Slut med at fraskrive sig et ansvar Fremover bliver ansvaret for byggefadæser måske også lettere at placere. Det er i hvert fald intentionen med standarden, forklarer Flemming Malcho: ”Man har skrevet konditionerne for bygningskonstruktionen, hvordan den bygges op og kravene. så leverandørerne får ansvaret, hvis det ikke virker. Et supersygehus måtte ombygge ca. 40 OP-stuer, der ikke kunne sikre ultraren luft. Problemet var, at ingen ville påtage sig ansvaret, fordi man havde opfyldt krav, som kunden ønskede, men som jeg tror alle finder utidssvarende.” ”Standarden bliver et værktøj, hvor rådgiver direkte kan sige til leverandøren: Det, du leverer, skal virke, ellers har du et problem. I dag er der ikke nogen som tager ansvar. Kirurgen ved ikke noget om det, mange maskinmestre og rådgivende ingeniører ved ikke nok. Derfor er det rart med en standard der siger, ”det er sådan vi gør det.” ”I Odense skal leverandøren sikre 10 CFU i en klasse 4 stue og 100 CFU i en klasse 3 stue under en simuleret operation.

De har taget udgangspunkt i noget mere restriktivt, end vi ellers ser i Danmark.

Problemet med ren luft på landets operationsstuer har stået på i en årrække, men i slutningen af 2017 sprang lidt af en bombe da det stod klart, at 40 helt nye operationsstuer på det nye supersygehus i Skejby ved Århus skulle bygges om, fordi de ikke opfyldte kravet om ultraren luft til de mest risikofyldte operationer med indsættelse af implantater som typisk er knæ-og hofteoperationer. Skejby har ikke været alene om sådanne problemer. Foto: Aarhus Universitetshospital/Region Midtjylland.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1 19

F I R MAPRO FIL TEKST OG FOTO AF TORBEN PEDERSEN, BRAND BUILDER

Mange driftsansvarlige har store udfordringer med lovpligtig brandsikring af ventilationsanlæg Ifølge ventilationsentreprenøren E. Klink har mange ældre bygninger ikke fået udarbejdet en lovpligtig drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (DKV-plan) – og kan dermed ikke klare et brandsyn efter den nye brandsynsbekendtgørelse, der trådte i kraft 1. jan. 2022.

Med bygningsreglement 2018 (BR18) kom de udvidede krav til de driftsansvarlige om at få udarbejdet de lovpligtige DKV-planer for drift, kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer i og ved byggerierne. Og her 1. januar 2022 trådte den nye brandsynsbekendtgørelse i kraft, som de kommunale redningsberedskaber skal gå brandsyn efter. Myndighederne strammer således gevaldigt op på kontrollen af brandsikkerheden i byggeriet – især i de lidt ældre bygninger.

Ulovlige brandtekniske installationer I nyere byggeri bliver der automatisk taget hånd om lovkravet, idet byggeriet ikke kan afleveres til bygherren, med mindre en certificeret brandrådgiver har kontrolleret byggeriet, udfærdiget en sluterklæring og udstedt en ibrugtagningstilladelse, hvori

en DKV-plan også indgår. Men i ældre byggerier – fra før 1. januar 2020, hvor BR18 trådte endelig i kraft – er der typisk ikke udarbejdet en lovpligtig DKV-plan, som følger anvisningerne i BR18. Ifølge Kenneth N. Westergaard, der er chef for serviceafdelingen hos ventilationsentreprenøren E. Klink, som er blandt landets største ventilationsvirksomheder med mere end 35 kørende serviceteknikere, kan der være flere årsager til dette: ”En del driftsansvarlige har muligvis ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på tidspunktet for ikrafttrædelsen af de nye udvidede og ret komplekse lovkrav til brandeftersyn af deres ventilationsanlæg. En anden forklaring kan være, at de driftsansvarlige har udskudt opgaven med at udfærdige en DKV-plan, fordi det er et ret omfattende og komplekst arbejde, som typisk involverer både eksterne rådgivere og/eller kompetente udførende leverandører. Og

Kenneth N. Westergaard – afdelingschef for serviceafdelingen hos ventilationsentreprenøren E. Klink

det hele bliver ikke nemmere af, at mange brandtekniske installationer i ældre byggerier er utilstrækkelige og utidssvarende og dermed ulovlige og skal udbedres. Det kan forekomme lidt uoverskueligt især i de større bygningskomplekser”.

Lever livet farligt

Teknikere yder lovpligtige tilsyn og service på et ventilationsanlægs brandautomatik. Eftersyn afsluttes med en tilstandsrapport, som dokumenterer, at brandautomatikken fungerer og lever op til myndighedskravene.

20

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1

Imidlertid er der flere og flere driftsansvarlige, der er blevet klar over, at de lever livet farligt, som Kenneth N. Westergaard udtrykker det: ”For det første er brandsikkerheden betydelig større i en bygning, der lever op til de nye lovkrav, hvorved der kan spares menneskeliv ved en brand, ligesom de materielle skader kan begrænses betragteligt. For det andet er det ansvarspådragende ikke at føre tilsyn med og vedligeholde de brandtekniske installationer i sit ventilationssystem. Og endelig vil forsikringsselskaberne naturligvis ikke dække skaderne, når man ikke har overholdt sine lovmæssige forpligtelser. Det kan med andre ord have helt uoverskuelige menneskelige og økonomiske konsekvenser”.

F I R MAP RO F I L

Helt tæt på problematikken På grund af sin store kontaktflade med bygningsmassen er E. Klink én af de ventilationsvirksomheder, der er helt tæt på problematikken. Kenneth N. Westergaard kan som afdelingschef for serviceafdelingen fortælle, at der over de sidste to år er stadig flere driftsansvarlige, der henvender sig for at få hjælp til at udforme de ret omfattende DKV-planer, for derefter at udbedre og opgradere ventilationsanlæggene og efterfølgende yde service ud fra DKV-planerne. ”De driftsansvarlige er godt klar over, at den er gal, og at der skal gøres noget nu, før det er for sent,”, siger Kenneth N. Westergaard og uddyber: ”Når vi kommer rundt i bygningerne kan vi konstatere, at de ældre ventilationsanlæg typisk har en forholdsvis lav grad af brandmodstand. Overalt finder vi utidssvarende og mangelfulde brandlukninger, ligesom vi ser defekte og ineffektive brand-, røg- og røgkontrolspjæld. Dårlig brandisolering og gamle røgventilatorer er også typisk forekommende, hvilket ikke understøtter et effektivt røgventileret system”, siger afdelingschefen og konkluderer: ”Der er et udtalt behov for en opgradering af de brandtekniske installationer i mange byggerier fra før 2020”.

Teknikernes tilsyn og service på et ventilationsanlægs brandautomatik registreres minutiøst og indføres i DKV-planens skemaer.

Grønne økonomiske fordele En anden årsag til hvorfor den ældre bygningsmasse ikke er blevet opgraderet og lovliggjort, kan ifølge Kenneth N. Westergaard være af økonomisk art: ”Der skal naturligvis gøres en investering for at få udarbejdet en DKV-plan og eventuelt ef-

terfølgende få udbedret og opgraderet diverse komponenter og systemer. Hertil kommer, at ventilationsanlæggets brandtekniske installationer løbende skal tilses, afprøves og vedligeholdes med ganske bestemte tidsintervaller”. Men som Kenneth N. Westergaard pointerer, skal man som driftsherre være opmærksom på, at der er tale om en grøn investering, som oven i købet økonomisk hentes relativt hurtigt hjem, idet bygningens el-forbrug mindskes betydeligt med et brandsikret og energioptimeret ventilationsanlæg, der løbende bliver vedligeholdt. ”El-regningen reduceres omgående, hvor besparelsen kan være helt op til 50% i forhold til et ældre dårligt optimeret anlæg. Endelig kan man sige, at byg- og driftsherrer samtidig bidrager til en mere bæredygtig drift, hvilket jo nu om dage næsten betragtes som en samfundsmæssig forpligtelse af alle både private og offentlige interessenter”, slutter Kenneth N. Westergaard.

To teknikere programmerer og tester et nyt automatiksystem for brandventilation.

I samarbejde med flere velrenommerede producenter leverer A&H Medical bl.a.

• • • • • • •

Autoklaver fra MMM Desinfektionsvaskemaskiner fra MMM Ind- og Udlastersystem fra MMM Tilhørende vand- og dampinstallation Hvac ventilation i sundhedsvæsenet Bioquell dekontaminering Service på alle vores installationer

A&H Medical Knudslundvej 33 - 2605 Brøndby Tlf.: 3929 6333 - Mail: info@aoghmedical.com www.aoghmedical.com

AH Medical 2021_57x57.indd 1

17.02.2021 14.26

Styrk dit netværk – bliv medlem af FSTA www.fsta.dk

Validering af autoklaver og vaskemaskiner Validering af desinfektion og steriliseringsprocesser er vores kernekompetence...

De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer.

Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver.

Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud...

VALITECH ApS • valitech.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1 21

U D B U DS LOVEN AF CHEFJURIST ADVOKAT PREBEN DAHL, DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER

Udbudsloven under revision Danmark har siden 1992 haft EU baserede udbudsregler, som de offentlige ordregivere skal følge, når de foretager indkøb.

EU-Direktiver skal generelt implementeres i national ret for at være gældende, og i de første mange år foregik implementeringen af udbudsdirektiverne ved, at ministeren blot udstedte en bekendtgørelse, som henviste til direktivet, og dermed var udbudsdirektivet – kort fortalt – en del af gældende ret i Danmark. Udbudsdirektiverne er imidlertid skrevet i et meget komplekst lovsprog og er ganske vanskelige at forstå både for ordregivere og leverandører.

Ved den seneste revision af udbudsdirektivet i 2014, blev det i Danmark besluttet at implementere udbudsdirektivet ved en egentlig udbudslov, i stedet for som hidtil blot at henvise til direktivet. Resultatet, som kom i 2016, var en klar forbedring, fordi reglerne derved blev væsentlig nemmere at forstå og arbejde med.

Regeringen har i sit lovprogram for 20212022 barslet med en revision af udbudslo-

22

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1

ven. Lovforslaget skulle have været fremlagt i januar 2022, men er blevet forsinket, og ventes først fremlagt i løbet af marts.

Eftersom udbudsloven er en implementering af udbudsdirektivet, og dermed bundet af de begrænsninger udbudsdirektivet sætter, bliver der næppe tale om en større ændring, men formentlig blot mindre justeringer. Alligevel påkalder lovændringen sig stor interesse, fordi at de enkelte lande indenfor direktivets rammer alligevel har mulighed for at påvirke de offentlige indkøb og leverandørernes situation.

Læser man regeringens lovprogram fra oktober 2021 er formålet med lovændringen: • At sikre effektiv konkurrence om de offentlige opgaver, • At understøtte små og mellemstore virksomheder muligheder for at deltage i udbud og • At fremme innovation • Endelig vil lovforslaget bidrage til at gøre reglerne mere klare og øge fleksibilite-

ten med det formål at mindske transaktionsomkostninger hos såvel ordregiver som leverandører.

Det følger ligeledes af regeringens lovprogram, at lovforslaget er en opfølgning på initiativer om et styrket offentligt-privat samarbejde og udbud, herunder evalueringen af udbudsloven fra 2021.

Regeringens fire punkter er prisværdige indsatsområder, hvor også Danske Arkitektvirksomheder mener at der er behov for yderligere regulering.

Regeringen har indtil nu holdt kortene tæt ind til kroppen og det kan derfor være svært se, hvorledes de fire indsatsområder vil blive udfoldet, og om der sniger sig andre emner ind i lovarbejdet.

Men selvfølgelig er der altid nogen forhold, som man kan ønske sig at regeringen tager med, når lovarbejdet skal udføres.

For det første er det interessant at se hvorledes målsætningen om fremme af innovation udfoldes. Behovet er klart til

UD B UD S L OV E N

stede, selvom den nuværende udbudslov allerede indeholder bestemmelser om innovation. De offentlige indkøbere har imidlertid haft svært ved at få reel innovation ind i deres indkøb. Henset til samfundets behov for bæredygtige indkøb, er der et stort behov for at dette løses.

For Danske Arkitektvirksomheders vedkommende har vi kunnet se at små arkitektvirksomheder har sværere og sværere ved at få fat på de offentlige kontrakter, selvom disse virksomheder faktisk har kompetencerne og ressourcerne til at løse både mindre og mellemstore offentlige opgaver. Ordregiveres – ofte – politiske krav om at leverandører skal kunne fremvise en høj egenkapital, høj omsætning og mange medarbejdere, gør det svært for de små virksomheder at komme til fadet.

Den nuværende udbudslov indeholder sådan set udmærkede bestemmelser, som kan tilgodese små virksomheder på en række punkter. Her kan bl.a. nævnes muligheden for at inddele et større indkøb i mindre ”lodder” således, at små virksomheder har en chance for at byde på sådanne opgaver. Bliver denne mulighed så brugt af ordregiverne? Nej indenfor arkitektrådgivning har vi i hvert fald ikke oplevet, at denne bestemmelse har været taget i anvendelse.

I det kommende lovgivningsarbejde, håber Danske Arkitektvirksomheder at se tiltag der i højere grad forpligter ordregivere til at give de små virksomheder reel mulighed for at byde på opgaverne. Frivillighed som fx ordregivers mulighed for at inddele i lodder, har i hvert fald ikke øget de små virksomheders adgang til offentlige opgaver.

Udbudsloven indeholder en adgang til at tildele opgaver direkte til en tjenesteyder uden udbud, når indkøbet er under tærskelværdierne, og der ikke er grænseskridende interesse. Dette er en oplagt mulighed for små og nystartede virksomheder uden eksempelvis relevante referencer for at kunne få opgaver for det offentlige. Bestemmelse bruges en gang imellem, men vi ser også ordregivere, som er bange for at bruge den, fordi vurderingen af, hvornår der foreligger grænseoverskridende interesse eller ej kan være svær; og frygten for at blive ramt af en klagesag er som oftest større end lysten til at vise hensyn til små virksomheder.

Samtidig er mange ordregivere interesseret i at konkurrenceudsætte selv meget små opgaver. Konkurrenceudsættelse er som udgangspunkt godt og det bakker vi op om, men vi ser tilbudsudgifter på de helt små opgaver som er urimeligt høje i forhold til kontraktværdien, og så giver udbud ikke mening ud fra en samfunds-

mæssig betragtning. Det ville være befordrende for de mindre virksomheders adgang til offentlige opgaver, hvis lovpakken – måske ikke i selve loven men evt. i forarbejderne eller en efterfølgende vejledning gav nogle mere håndfaste retningslinjer for hvornår der ikke er grænseoverskridende interesse, og i øvrigt pålagde de offentlige indkøbere en pligt til at begrænse leverandørernes tilbudsomkostninger, når de små opgaver skal bydes ud.

Med udbudsloven i 2016 blev adgangen til forhandlingsudbud udvidet væsentligt.

Det har vi været glade for, fordi vi mener at den rene priskonkurrence er en uskik inden for teknisk rådgivning og byggeri. Vi ønsker fokus på kvalitet og bæredygtige løsninger, og det opnår man ikke, når kriteriet er laveste pris.

Så adgangen til øget forhandling med ordregiverne blev generelt positivt modtaget af både leverandører og ordregivere.

Omvendt kan vi se at den øgede brug af forhandlingsudbud har været en kostbar affære med vores medlemmer. Forhandlingsudbud belaster i dag tilbudsgivernes bundlinjer, fordi der skal ofres meget store summer på tilbudsafgivelsen. En af udfordringerne ved disse forhandlingsudbud er, at der i for høj grad skal leveres egentlige kontraktydelser, i stedet for en konstruktiv forhandling om tilbuddet og kontraktens rammer. Den øgede brug af forhandlingsudbud gør det samtidig svært for de små og mindre virksomheder at komme til fadet, fordi disse ikke har ressourcerne til at lange og ressourcekrævende og nogle gange forgæves forhandlingsrunder.

Henset til regeringens udtrykte ønske om at begrænse leverandører og ordregiveres transaktionsomkostninger, kan man håbe at regeringen også kikker den vej. Transaktionsomkostninger er en stor belastning for markedet og for skatteborgerne, fordi det er i sidste ende dem som skal betale.

Endelig kan det undre, at man siden 1992 har haft en regel om, at referencer højst må være tre år gamle for tjenesteydelser og fem år for bygge- og anlægsarbejder. Med udbudsloven kom der større fokus på denne bestemmelses overholdelse, og i dag har bestemmelsen udviklet sig til at være et decideret problem for arkitektbranchen (og sikkert mange andre). Hos den danske ordregiver synes der en frygt for at benytte den mulighed for undtagelse som loven rent faktisk indeholder, og derfor håndhæves bestemmelsen nidkært, selvom bestemmelsen som nævnt indeholder en dispensationsadgang, når det er nødvendigt af hensyn til konkurrencen.

Bestemmelsen gør det overordentligt vanskeligt for små og nystartede virksomheder

Chefjurist Preben Dahl, Danske Arkitektvirksomheder

at komme ind på markedet, men selv veletablerede virksomheder med referencelisten i orden risikerer meget hurtigt at deres referencer bliver værdiløse. 3 år indenfor byggeri er ikke lang tid. Problemet er vokset, ikke mindst med den udbredte brug af rammeaftaler.

Det tre-årige referencekrav er et direktivkrav, og derfor står det næppe i regeringens magt at fjerne bestemmelsen, hvor uklar bestemmelsens relevans end måtte være for både ordregivere og tilbudsgivere. Bestemmelsen virker reelt begrænsende på konkurrencen, fordi den favoriserer de få store virksomheder på bekostning af de små og mindre. Problemet er stigende og selvforstærkende. Man kan derfor håbe, at mulighederne for at dispensere for bestemmelsen bliver udfoldet lidt mere, således at ordregiversiden mere trygt ville kunne fravige denne rigoristiske regel. Når direktivet engang skal ændres, kan man håbe på at regeringen vil arbejde for at bestemmelsen helt fjernes.

Overordnet set har Danske Arkitektvirksomheder været tilfredse med udbudsloven. Behovet er set med vores briller ikke en masse nye regler, men i højere grad en adfærdsændring hos den offentlige indkøbere i forhold til bedre inddragelse af de små og mindre virksomheder, og større forståelse for tilbudsgivernes omkostningsniveau ved tilbudsafgivelse. Men selvfølgelig kan loven forbedres på visse punkter og vi imødeser med spænding regeringens lovforslag.

Deadline for Hospital Drift & Arkitektur 2/2022 er den 25. marts

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1 23

U D B U DS LOVEN AF VICEDIREKTØR, ADVOKAT ULLA SASSARSSON, FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER (FRI)

Kan udbudsloven forbedres?

Man skal jo aldrig starte med en spoiler – men FRIs medlemmer oplever i det store hele, at udbudsloven fungerer efter hensigten. Da vi vedtog udbudsloven i 2016, var ønsket at opnå større læsbarhed, dvs. undgå direktivets tunge sprog, at håndtere de små indkøb af rådgiverydelser, at få mere fleksibilitet ind i udbuddene og få præciseret fortolkningsbidrag i enten teksten eller kommentarerne.

Men selvfølgelig er der altid ”room for improvement”, og det gælder også udbudsloven. Efter 5 års erfaringer i praksis er der anledning til at overveje følgende:

Indkøb af rådgiverydelser og varer under 500.000 kr.

Indkøb under tærskelværdierne men over 500.000 kr. er omfattet af udbudsloven. Ærligt, så står det mig ikke lysende klart, hvorfor reguleringen starter ved 500.000 kr. Men det skyldes muligvis en forudsætning om, at ordregiverne ved de helt små indkøb under 500.000 kr. ikke ville benytte et mere kompliceret regelsæt, end loven foreskriver, når indkøbet er over 500.000 kr. Men der gjorde vi regning uden vært.

For vi ser masser af tilfælde, hvor ordregiver laver meget komplicerede udbud, selv om der er tale om meget små indkøb.

Så det bør der laves om på ved at præcisere reglerne, så udbudslovens regler for små indkøb gælder fra 1 kr. til tærskelværdien. Det vil afskære ordregiver fra at udvikle unødigt komplicerede indkøbsregler og dermed spare ressourcer og transaktionsomkostninger for såvel ordregivere som leverandører, som det var tanken i 2016.

Her kunne jeg godt fristes til at opfordre Konkurrence- og forbrugerstyrelsen til at undersøge andre landes praksis for krav til undersøgelse af om der foreligger ”klar grænseoverskridende interesse”. Min helt private survey i en række EU-lande viser, at Danmark er det eneste land, der kræver undersøgelse af, om der foreligger en klar grænseoverskridende interesse i forbindelse med køb af rådgiverydelser under tærskelværdien. Det er bøvlet og tjener sjældent noget formål, så bestemmelsen ville være rar at slippe for.

24

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1

Evalueringsmodellerne – skal de offentliggøres?

Krav om offentliggørelse af evalueringsmodellerne er en kilde til irritation hos mange bygherrer, men den tjener et formål!

Reglen om offentliggørelse af evalueringsmodeller var bygherrernes egen idé. Årsagen var, at bygherrerne tabte mange sager om evalueringsmodeller i klagenævnet for udbud. Der var simpelthen ikke orden i pennalhuset, når det kom til de matematiske modeller. Det var et irritationsmoment, der forårsagede, at udbud blev aflyst og måtte gå om. Bygherrerne ønskede derfor at begrænse klageadgangen.

Over for dette stod leverandørernes behov for at se, hvordan evalueringsmodellerne er skruet sammen. Ofte skrev bygherrerne en vægtning mellem kvalitet og pris, der umiddelbart virkede rimelig. Men efterfølgende viste det sig, at prisen blev vurderet på grundlag af en pointmodel, der gjorde, at der reelt var tale om en ren priskonkurrence. Prisen blev vurderet på en stejl kurve ved brug af hele pointskalaen fra 1-10, hvorimod kvaliteten blev vurderet inden for 7-9. Og en priskonkurrence vil få mange rådgivervirksomheder, til at tabe interessen for at byde. Den skjulte pointmodel har derfor kostet de bydende en masse forgæves tilbudsomkostninger, da man afgav tilbud ud fra en forkert forudsætning.

Så når der blev lavet specielle danske regler om offentliggørelse af evalueringsmodeller, var det en del af en aftale om, at leverandørerne blev afskåret fra at klage over en evalueringsmodel, såfremt den/ de var lagt frem, så den kunne vurderes fra start af – dvs. at gennemsigtigheds- og ligebehandlingsprincippet var overholdt.

I FRI’s optik var beslutningen om at offentliggøre evalueringsmodellen på forhånd en god og fornuftig beslutning, som kommer alle til gavn. Og det er muligt, at det er besværligt at lave en evalueringsmodel, men den skal jo under alle omstændigheder være så gennemarbejdet, at den sikrer, at det er det rigtige tilbud, der vinder.

Ellers vil bygherrerne kunne tilrettelægge evalueringsmodellen, så den tilgodeser den man helst vil have – og det er der jo ingen, der kan stå på mål for.

Vicedirektør, advokat (L) Ulla Sassarsson, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

2-kuvertsystemet bør være en pligt ved evaluering, hvor kvalitet indgår Pligten til at foretage kvalitetsevalueringen uden kendskab til prisevalueringen for bygge- og anlægsopgaver over 350 mio. kr. (det såkaldte ”to-kuvert-system”) blev indført ved den seneste ændring af udbudsloven i 2019.

Så langt – så godt, men kravet til den delte evaluering omfatter desværre kun indkøb af kæmpestore (total)entrepriser – og så er ideen lige som forsvundet, da rådgiverydelser ikke er omfattet og i øvrigt aldrig kommer op over disse beløbsgrænser.

Det er superærgerligt, da en generel pligt til at benytte 2-kuvertsystemet efter FRI’s mening vil fremme leverandørernes mulighed for at medvirke til at få sat fokus på kvaliteten uafhængigt af prisen, fx for at nedbringe Co2-aftrykket.

Det er ofte rådgiverne, der sidder med de rigtige løsninger. Så hvis man fra politisk side vil tilgodese innovation og bæredygtighed, er løsningen at gøre 2-kuvertsystemet til et generelt krav!

Udbud med forhandling tjener et formål – men er dyrt!

Udbud med forhandling var et stort ønske fra FRI’s side, da udbudsloven blev til. Ingen ønsker mere end rådgiverne en dialog med bygherrerne om forståelse af projektet. Og det har da også været en kæmpe succes for så vidt angår udbredelse, da indkøb af rådgiverydelser som hovedregel sker som udbud med forhandling.

UD B UD S L OV E N

Men sandheden er, at det også er en meget dyr øvelse – såvel for indkøbere som leverandører.

En ting er, at tilrettelæggelse af forhandlingen bør være stringent og involvere så få deltagere som muligt – Det kan man selvfølgelig ikke lovgive om.

Men der kan være behov for at skærpe reglerne lidt, således at ikke alle prækvalificerede nødvendigvis skal inviteres til

forhandling. Det ville derfor være hensigtsmæssigt at indføje i loven, at bygherren kunne nøjes med at invitere fx de tre bedste ansøgere og ikke som nu – efter fortolkning af bemærkningerne til loven – pinedød skal invitere alle prækvalificerede, uanset at en eller flere slet ikke er i spil til at løse opgaven. Det gør processen unødig tung og øger transaktionsomkostningerne.

Udbudsloven er en proceslov Det vigtigste af alt i forbindelse med en revision af udbudsloven er imidlertid, at den fortsat er en proceslov og ikke får tilføjet særlige krav til fx sociale klausuler eller miljøhensyn, som den til enhver tid værende regering finder vigtigt. Det vil i den grad være uhensigtsmæssigt, og risikerer at blive noget rod!

PRE S S E N Y T

Grøn guide skal hjælpe indkøbere med klimavenlige indkøb og udbud En ny vejledning for grønne indkøb skal være med til at nedbringe regionens klimabelastning fra indkøb af produkter og ydelser. Regionens grønne indkøbsteam står bag vejledningen, der guider regionens indkøbere til grønne valg i udbudsprocessen.

Ca. 75-85 pct. af regionens samlede klimabelastning kommer fra indkøb af produkter og ydelser, og med indkøb for 10. mia. kroner om året er der et stort potentiale, hvis regionen vil gøre noget for klimaet.

For at reducere klimabelastningen skal miljøkrav fylde mere i regionens udbud, og det skal vejledning i grønne indkøb hjælpe på vej. Region Syddanmark har derfor udarbejdet en guide, som skal gøre det lettere for regionens indkøbere at lave grønne indkøb.

Det er Region Syddanmarks strategiske indkøbsafdeling, der står bag den nye vejledning. Formålet er at understøtte regionens udbudsansvarlige i det daglige, hvor overvejelser om klima- og miljøaftryk er en fast del af kategoristrategierne i regionens indkøbsproces.

Vejledningen skal også styrke de udbudsansvarliges kompetencer, og vejledningen er derfor opbygget som en step by step guide. Guiden forklarer, hvilke redskaber der kan anvendes for at indarbejde grønne krav i de forskellige faser i udbudsprocessen – lige fra kategoristrategien og forberedelsen af et konkret udbud til markedsdialog, brugerdialog, udbuds-

design og udarbejdelse af kravspecifikationer. Samtidigt forklares grønne begreber som cirkulær indkøb, LCA og miljømærker krydret med en række case-eksempler til inspiration.

Indkøbschef Annette Bjørn siger: – Vejledningen hjælper regionens kategori- og udbudsansvarlige med at have fokus på grønne krav i hele udbudsprocessen. Den guider blandt andet til, hvordan vi kan fremme en kvalificeret, god dialog med leverandørerne om de grønne krav.

Den grønne dialog er afgørende for, at vi kan vurdere, hvilke miljøkrav markedet kan honorere og hvilken omstilling, der kan gennemføres i praksis. Målet er, at miljø- og klimahensyn bliver tænkt ind i alle relevante udbud. På den måde er regionen også med til at skubbe markedet i en mere bæredygtig retning.

Viden og kompetencer baner vejen for et grønnere forbrug Sidste år var regionens strategiske indkøbsafdeling og medicotekniske indkøbsteam på kursus i bæredygtige indkøb, hvor de fik viden om bl.a. produkters miljøbelastning, bæredygtighed og miljømærker. Den nye vejledning er næste skridt i kompetenceudviklingen, fortæller civilingeniør Nicoline Nørup Sillesen, der har været ansvarlig for at udarbejde vejledningen: – Vejledningen er først og fremmest et værktøj for regionens udbudsansvarlige.

Men vi håber også, at den kan være en

hjælp for andre offentlige indkøbere, der ligesom os ønsker at prioritere grønne krav i deres udbud og øge den grønne omstilling, så vi sammen gør vores til at gøre de offentlige indkøb grønnere.

Indkøb skal leve op til FNs verdensmål Region Syddanmark køber hvert år varer og tjenesteydelser for 10 mia. kr. fordelt på mere end 100.000 varenumre, og indkøb spiller en stor rolle i forhold til opfyldelsen af målsætningerne i Region Syddanmarks Klimastrategi.

Ved at have fokus på bæredygtige indkøb kan Region Syddanmark, som én af Danmarks største offentlige indkøbere, være med til at bidrage positivt til bæredygtig udvikling som udtrykt i FN’s verdensmål.

I forbindelse med indkøb har Region Syddanmark særlig fokus på FN’s verdensmål 12 Ansvarligt forbrug og produktion og 13 Klimaindsats. Klimamæssige, miljømæssige og cirkulære krav skal omfatte hele produktets livscyklus – det vil sige råvareudvinding, produktion, distribution, brug samt efterfølgende bortskaffelse. Kravene skal samtidig stilles, så de er i balance med regionens øvrige krav om f.eks. kvalitet, patientsikkerhed og forsyningssikkerhed.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1 25

P R E S S ENYT

Syddansk ”Januar-pakke” foreslår varigt lønløft til omkring 4.500 sygehus-ansatte Onsdag 12. januar behandlede Forretningsudvalget i Region Syddanmark et forslag om strategisk lokal løndannelse med bl.a. varige lønløft på 70 mio. kr. årligt til omkring 4.500 medarbejdere på regionens sygehuse. Forslaget behandles i regionsrådet senere på måneden. ”Januar-pakken”, som forslaget kaldes, indeholder også en oprustning af ambulanceberedskabet med bl.a. tre sygetransporter.

Det tidligere forretningsudvalg bad på sit møde 8. december 2021 administrationen om at udarbejde et forslag til strategisk brug af lokal løndannelse og et bud på en økonomisk ramme, der ville kunne føre forslaget ud i livet. Brug af lokal løndannelse skulle være en del af en samlet indsats for at styrke rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø på regionens sygehuse. Et emne, som det nye regionsråd fra start har udpeget som et hovedfokus for sit arbejde.

Starten på en langsigtet indsats Administrationens forslag er nu udarbejdet og er på dagsordenen til det nye Forretningsudvalgs første møde onsdag 12. januar. Forslaget, den såkaldte ”Januarpakke”, indeholder blandt andet et varigt lønløft til omkring 4.500 medarbejdere på regionens sygehuse på i alt 70 mio. kr. årligt.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Region Syddanmark, udtaler: – ”Januar-pakken”, som er på Forretningsudvalgets dagsorden onsdag, er en del af en samlet, langsigtet indsats, hvor vi sikrer en varig forbedring af rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø til gavn for både patienter og medarbejdere.

Regionsrådets samlede formandskab lægger vægt på, at man med forslaget forsøger at sætte ind der, hvor der er de største udfordringer. Det er typisk områder med aften, nat- og weekendarbejde, og hvor mange akutte patienter sætter meget snævre rammer for at tilpasse driften, når bemandingen er udfordret.

– Vi agerer både på den korte bane, som vi gjorde med fordeling af vinterpakken, som skal hjælpe et trængt sundhedsvæsen nu og her – og på den længere bane med et forslag som dette, som skal være med

26

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 1

til at styrke og fremtidssikre vores sundhedsvæsen, udtaler regionsrådsformand Stephanie Lose (V), 1. næstformand Mette With Hagensen (S) og 2. næstformand Morten Weiss-Pedersen (K).

Disse områder foreslås styrket Forslaget, som forretningsudvalget behandler onsdag, skal efterfølgende videre til regionsrådet den 24. januar. Det sigter mod at styrke fastholdelse af medarbejdere på de sygehusafdelinger, som har en høj vagtbelastning og mange akutte patienter. Det er fx visse sengeafdelinger, fælles akutmodtagelser, intensivområdet, døgnafsnittene i psykiatrien og fødeområdet. Derudover sigtes mod at rekruttere og fastholde specialuddannede sygeplejersker inden for intensiv- og anæstesiområdet og på psykiatriske sengeafdelinger.

Administrationens forslag vil omfatte omkring 4.500 af regionens sygeplejersker og sosu-personale og desuden terapeuter, socialrådgivere og socialpædagoger i det omfang, de er tilknyttet plejeopgaven og går i vagt på de omfattede afsnit, samt jordemødre på den vagttunge og akutte del af fødeområdet.

Mulighed for snarlige forhandlinger Det varige lønløft foreslås som anciennitets- og funktionstillæg, og hvis forretningsudvalget og efterfølgende regionsrådet beslutter at arbejde videre med ”Januar-pakken”, vil der blive taget initiativer til forhandlinger med de relevante personaleorganisationer.

Administrationen vurderer, at det er muligt, at tillæggene ville kunne udbetales med virkning fra 1. april, og at de strategi-

ske lokallønstillæg kan holdes inden for en årlig ramme på 70 mio. kr.

Forslag om løft til det præhospitale Det afgående forretningsudvalg havde også bedt administrationen komme med forslag, som kunne aflaste det præhospitale beredskab: regionens ambulancer og sygetransporter. Det forslag er også på dagsordenen til Forretningsudvalget og indeholder bl.a. opnormeringer, opkvalificeringer og anskaffelse af tre ekstra sygetransporter og en årlig udgift på knap 10 mio. kr.

Kort om lokal løndannelse Lønnen i den offentlige sektor fastlægges overordnet i de centrale overenskomstforhandlinger, der finder sted hvert 3. år og senest har fundet sted i starten af 2021.

Herudover er der, inden for det økonomiske råderum, mulighed for at supplere de centrale aftaler med lokal løndannelse.

Den lokale løndannelse er lokalt forhandlede aftaler om løntillæg og har til formål at drive faglig udvikling, rekruttering og fastholdelse på arbejdspladsen med udgangspunkt i arbejdspladsens konkrete behov.

www.cotedor.dk

Salg og servicering af procesudstyr til healthcare, laboratorier og forskning n n n n n n n n

Autoklaver Lav temperatur autoklaver Opvaskedekontaminatorer Ultralydsvaskemaskiner Sengevaskemaskiner Detergenter Kvalificering & validering Landsdækkende service

Scantago A/S Skullebjerg 9, Gevninge DK-4000 Roskilde Tel: +45 59 470 600 mail@scantago.com www.scantago.com 24 timers service: Tel: +45 51 188 150

Magasinpost ID-nr. 46707

SMP

RENRUM Hanne S. Christiansen Produktspecialist

Søren Thuesen Produktspecialist

Christian Bardram Holm Produktspecialist

Thomas Ringsted Projektleder

FRA DE RÅ GULVE OG VÆGGE - TIL DEN DAGLIGE DRIFT PRODUKTER: LAF kabinetter Cytostatika kabinetter Sterilkabinetter Medicinblandeskabe Partikeltællere

RENRUMSARTIKLER: Desinfektionsmidler Handsker Aftørringsklude Swabs/lab tips Klæbemåtter Masker Håndcreme

INDESLUTNINGER YDELSER: OG BARRIERESYSTEMER: Rådgivning Projektledelse AIR showers Service RABS Installation Isolatorer Test Sluser Kvalificering Gennemrækningsmoduler

DEN KOMPLETTE LEVERANDØR

København: Vallensbækvej 35 DK-2605 Brøndby

Århus: INCUBA Science Park Palle Juul-Jensens Boulevard 82 DK-8200 Århus N

Tel.: (+45) 4326 9400 www.holm-halby.dk info@holm-halby.dk