Et følsomt “efterord” – Spasseren føler indad! Nu vil mange af mine læsere sikkert mene, at jeg med udgivelsen af min tredje digtsamling: “Et følsomt ord – Spasseren føler verden” fra 2021 efterhånden må være godt dus med “digterfaget”. Men nej – en karriere som poet og digter er en lang og udfordrende levevej. Det er en læreproces og der er altid noget nyt at lære. Selv for dygtige poeter. Af Sofie Berner Møller For mit vedkommende begyndte min store fascination for poesiverdenen i 13-14 års alderen. Ved hjælp af rim samt en uforklarlig indre rytme og "indre stemme", der gav mig ordene i den helt bestemte rækkefølge og klang. Herfra var det min allermindste kunst at nedskrive disse ord og sætninger (for mit vedkommende elektronisk pga. mit liv som spasser). Før jeg vidste af det, sad jeg med et lille kort, færdigskrevet digt foran mig. "Nåh, så nemt kunne det altså gøres – eller hvad, er et digt ikke andet?" Jeg har gjort en opdagelse inden for "poesien", at gode rim og god rytme IKKE hiver et godt digt hjem alene. Tanker, følelser, omstændigheder og forskellige fortællervinkler fortæller næsten alt om selve digtets dybde. Betydningen af digtet er vigtigt for digteren selv, men i høj grad også for læseren af digtet. Alt dette har jeg forsøgt at have særlig fokus på i min tredje digtsamling. Jeg ønskede at fortælle et lille udpluk fra min livshistorie via mine digte, hvor jeg både ville have “det søde” og “det sure” fra slikposen med!
Fra en følsom tanke til ord: Ligesom mine to tidligere digtsamlinger: "Åbent hjerte – Spasseren har talt " fra 2017" Og sådan er det – Spasseren taler igen" fra 2020, startede jeg med at kaste et grundigt blik på alle mine digte. Blandt andet dem jeg har skrevet i de sidste par år, men også nogle af de tidligere digte. Hvad ville jeg egentlig sige til mine læsere med min kommende tredje digtsamling, og kunne der være et gennemgående "tema" eller en lille næsten usynlig "rød tråd" hele digtsamlingen igennem? Jeg må indrømme, at særligt under corona pandemien har jeg ĺigesom mange andre dan-
skere sikkert været en mester til at lukke mig selv inde i min egen lille boble. Her har mine egne tanker, bekymringer og drømme omkring fremtiden ikke fyldt for lidt i min bevidsthed. Derfor indeholder denne digtsamling også digte, der direkte, lige på og hårdt leder mine læsere til mit allermest sårbare inderste indre. Mine forhåbninger og tanker bag er, at andre unge mennesker på samme sted i livet som jeg, både med og uden et handicap, vil kunne genkende sig selv i nogle af mine digte og vide, at de IKKE ER ALENE. "Mellem linjerne taler jeg direkte til jer!” I denne min tredje digtsamling synes jeg ikke, at jeg har været bleg for at tage svære emner eller direkte “tabuemner” i vores samfund op. Problemer som særligt finder sted i ungdomslivet i dagens Danmark. Det kan bl.a være tanker vedrørende et muligt familieliv på trods af eget ståsted. Egne ressourcer i livet eller emner vedrørende ting og sager, som skal “afprøves”, når man er ung. Mere ønsker jeg ikke at "forære" jer – mine læsere. Netop her ønsker jeg at jeres hjerner selv kommer ind i billedet, og danner jeres egen mening om selve betydningen samt at få et "forhold " til disse digte.
Det "opbyggende" ord: Ligesom med mine to tidligere digtsamlinger var selve opstarten og den indledende proces af min tredje digtsamling stort set den samme. Jeg begyndte selve arbejdsprocessen med at sætte et par uger af til udskrivningen af alle mine nye digte, som jeg har skrevet i de sidste par år. Modsat til begyndelsen af mine to tidligere digtsamlinger havde jeg allerede bestemt mig for titlen på de forskellige kapitler i digtsamlingen, inden jeg påbegyndte selve udskrivningen og udvælgelsesarbejdet af digtene. Derfor lavede jeg fem forskellige punkter med titlerne på mine kapitler, som jeg havde bestemt mig for, at denne digtsamling skulle bestå af. Derfor endte titlerne på kapitlerne i min digtsamling som følgende: "Forår i mig", "Sommer i mig", "Efterår i mig ", "Vinter i mig”. Sidst men bestemt ikke mindst “VI ER SOM JER” og det sidste kapitel: "Til mine kære". Mine bagtanker for valget af kapitler var, at symbolisere et menneskes følelsesregister ved hjælp af årstiderne. Kapitlet
» 14 «
"Forår i mig" skulle symbolisere fremgang samt nytænkning i et menneskeliv i modsætning til "Efterår i mig", som skulle symbolisere en periode med modgangen i livet, med bl.a. svære refleksioner omkring livet. Kapitlerne: "Sommer i mig" og "Vinter i mig", skulle være fuldstændig ķontroversielle modsætninger i digtsamlingen. Min forestilling om kapitlet: "Sommer i mig" var, at jeg ville symbolisere en periode i et menneskeliv som "det rene blomsterland", hvor alting bare bruser af kærlighed, liv og lykke. I modsætning til kapitlet "Vinter i mig", hvor et menneskeliv er gået "helt ned i kulkælderen" eller er helt "ude i tovene". Udover disse fire "hovedkapitler" med årstiderne og deres mulige sindsstemninger i fokus, indeholder digtsamlingen også to såkaldte "underkapitler". Kapitlerne: "VI ER SOM JER" og "Til mine kære". Disse to kapitler valgte jeg at holde adskilt fra årstidskapitlerne, da jeg synes, at disse digte fremtroner nok i sig selv i deres betydning eller moraler, så derfor mente jeg, de fortjente et kapitel hver især. Kapitlet: "Til mine kære" siger jo nærmest sig selv, at kapitlet består af personlige digte, skrevet til mine kære venner, familiemedlemmer og tætte hjælpere. "Jeg håber virkelig, at I ved, hvem I er, hver især som jeg har skrevet digte til – og ved, at I står mit hjerte nær!" Begyndelsen til ideen med kapitlet "VI ER SOM JER" stammer helt tilbage fra sommeren 2019, hvor jeg skulle have en mindre ķunstudstilling på Møns bibliotek i Stege. Mit personlige formål med denne udstilling var i det store hele for at bekæmpe menneskelige tendenser som mobning, racisme\fremmedhad og misundelse. Det er vi desværre lidt for gode til at udsætte hinanden for her i "Dagens Danmark". I denne udstilling sigtede jeg som "udgangspunkt" på at nå ud til "den unge
