nutidens unge 4-2021

NUTIDENS UNGE NR.4/2021

k o o b ce

a F å sp

o g l - fø

Politik MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN

DANSK HANDICAP FORBUND

annoncer

Tekst

Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år.

Hjemmeside/Facebook: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55 Fax 39 29 39 48

NUTIDENS UNGE 5 » Leder

Politik

7 » 10 facts om valget 9 » Et liv med hjælperordning 11 » Dansk Handicap Forbund og KV21 12 » Julekursus 2021

Formand: Zakaria Naser NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen.

Layout og produktion: Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk Forsidefoto: Ann-Katrine Kviesgaard i faldskærmsudspring Annonceekspedition: Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.

Redaktion: Mikkel Christensen Seid Civic Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk Deadline: Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør inden næste deadline den 7. januar 2022 Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning.

Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.

NUTIDENS UNGE

13 » Tænk på de mange, som ikke kan være her i dag!

16 » Ensomhed og fællesskab(er) 20 » Ny bog om livet med handicap 21 » Vores mentale helbred burde være en prioritet i kommunal handicappolitik 22 » Faldskærmsudspring 25 » Anmeldelse af Borgen – sæson 1 27 » Digt af Mikkel Christensen 29 » Nyt fra SUMH 31 » Nyt fra DUF 33 » Bestyrelsen 35 » Indmeldelse

Invitation til online Øl- og chokoladesmagning

den 23. november kl. 19.00-20.30 Det foregår på Zoom, og du vil kunne smage med, hvis du er hurtig. Der er et begrænset antal smagspakker – så følg med på Facebook.

3

annoncer

4

NUTIDENS UNGE

Politik

Zakaria Naser, formand

Så er det stemme-tid igen… … og nej, her snakker jeg ikke om sms-stemmerne, man kan give, når Vild Med Dans hver fredag ruller over skærmen hjemme i stuerne.

Nej, kommunalvalget er over os. Eller kommunalvalgene, som Roger Buch, forskningslektor og centerleder for Media Maker Space ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, pointerede, at det rettelig bør kaldes, da han den 22. september gæstede Dansk Handicap Forbunds online handicappolitiske seminar om KV21.

For som han sagde, bliver der jo den 16. november ikke kun afholdt ét, men hele 98 valg, ét for hver kommune – og i øvrigt også ét for hver af de fem regioner. Og som jeg – og nok også en masse andre i den danske handicapverden plejer at sige, så har vi i Danmark 98 forskellige kommuner og 98 forskellige måder

NUTIDENS UNGE

at vurdere og gøre tingene på. Derfor er det ikke nogle helt ligegyldige krydser, der bliver sat den 16. november – langt fra faktisk. Her bliver det afgjort, hvilke partier og politikere der skal udgøre flertallet, som skal bestemme i lige netop din kommune i de næste fire år.

Det kan fx have noget at sige ift. de budgetter, der skal indgås de næste fire år, og derfor også hvilken hjælp og støtte man kan få som borger med handicap i din kommune.

Kampen med kommunen tror jeg desværre, mange af jer læsere kender alt for godt. Den kan være langvarig, opslidende og enormt frustrerende. Den kan endda gå ud over ens mentale helbred. Det kan du læse Olivia fortælle mere om på side 21.

Her til sidst vil jeg benytte lejligheden til en rettelse. I sidste blad blev der skrevet om de

demonstrationer, der i juni var i landets fire største byer. I tre af byerne var DHF repræsenteret som talere, heriblandt undertegnede i min egenskab af formand for Ungdomskredsen. Talen blev gengivet i bladet, men ved en fejl stod det som om, at jeg havde skrevet den.

Det korrekte er, at det var et fælles taleoplæg fra DHF, og det samme gør sig i øvrigt gældende for den tale, der blev holdt af DHF’ere, da der igen var demonstrationer rundt om i landet på Folketingets åbningsdag den 5. oktober. Den tale kan du kan læse på side 13 i dette blad.

God læselyst!

Zakaria Naser Formand

5

annoncer

6

NUTIDENS UNGE

Kommunalvalget 2021

Politik

10 facts om valget

Tirsdag den 16. november 2021 er der kommunal- og regionsrådsvalg i Danmark.

Valgstederne er åbne fra kl. 8-20, og i det tidsrum kan du tage ned og sætte dit kryds. ✘ I modsætning til folketingsvalget er tids- ✘ I modsætning til folketingsvalget starter ✘ Ifølge kommunal- og regionalvalglovens punktet for kommunal- og regionsrådsvalget fastlagt på forhånd. Det er altid hvert 4. år (som fx det amerikanske præsidentvalg), og det er altid 3. tirsdag i november.

valgperioden ikke med det samme efter valget, men først fra januar året efter. Det er i øvrigt også (som med valgtidspunktet) meget lig det amerikanske præsidentvalg.

§ 53 a, stk. 1 kan man ansøge om at få lov til at stemme et andet sted end der, hvor man er tilknyttet, hvis det er begrundet i handicap eller nedsat førlighed.

✘ Hvis du af den ene eller anden grund ikke ✘ Før strukturreformen i 2007 hed det kom- ✘ Valgplakater må hænges op fra den fjerde har mulighed for at stemme på dagen, har du i stedet mulighed for at brevstemme.

Det kan du gøre i perioden fra 5. oktober til 12. november. Hvis du har brevstemt og vil ændre din stemme, kan du i perioden indsende en ny, da det kun er den nyeste brevstemme, der gælder.

munal- og amtsrådsvalg, men som følge af reformen blev 271 kommuner lagt sammen til 98, og de 13 amter blev i stedet til 5 regioner.

lørdag før selve valgdagen. I forbindelse med KV21 må de altså hænges op fra og med lørdag den 23. oktober klokken 12.

De skal senest være taget ned igen 8 dage efter valgdagen, altså den 24. november.

✘ Du har stemmeret til kommunal- og regionsrådsvalget, hvis du er fyldt 18 år, har fast bopæl i Danmark og enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge eller uden afbrydelse har boet mindst tre år i Danmark, i Grønland eller på Færøerne.

✘ Hvis du har stemmeret til kommunal- og regionsrådsvalget, er du også valgbar, dvs. at du selv kan stille op.

✘ Hvis du bliver valgt ind og er tidligere straffet (eller bliver straffet i løbet af din valgperiode), kan Valgbarhedsnævnet efter anmodning fra et andet medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet tage stilling til, om du fortsat er valgbar.

✘ For at stille op skal en kandidatliste have mindst 25 stillere. Der skal altså være 25 stemmeberettigede, der skriver under på, at de synes, at det er en god ide, at kandidatlisten stiller op. I Aarhus, Odense og Aalborg Kommune er det tal 50, og i Københavns Kommune er det tal 150.

Disse tal gælder også, hvis du stiller op som løsgænger, dvs. hvis du stiller op uden at være medlem af et parti.

NUTIDENS UNGE

Husk at stemme den 16. november 2021

7

annoncer

8

NUTIDENS UNGE

Et liv med hjælperordning

Mit navn er Lykke Jeg er 36 år, har cerebral parese (CP) og sidder i kørestol. Jeg bor i egen lejlighed i Gladsaxe, men er afhængig af hjælp døgnet rundt og har derfor 5 personlige hjælpere ansat hos mig, som arbejder på skift i 24- eller 48-timers­ vagter. Jeg har brug for hjælp til stort set alt, lige fra jeg står op om morgnen, til jeg går i seng om aftenen. Jeg skal blandt andet have hjælp til personlig pleje, rengøring og madlavning. Derudover har jeg også brug for hjælp til ledsagelse ud af huset i forbindelse med fx cafébesøg og besøg hos venner og familie. At jeg har brug for hjælp til stort set alt,

NUTIDENS UNGE

jeg fortager mig, hindrer mig ikke i at lave de ting, jeg vil. Jeg nyder blandt andet cafélivet i gode venners selskab og har sammen med et par gode venner lavet en kageklub, hvor vi jævnligt besøger de københavnske bagere eller caféer for at smage på deres kager. Når tiden er til det, nyder jeg også selv at lave god mad og bage. Senest har jeg kastet mig ud i surdejens svære kunst, så jeg selv kan bage mit eget rugbrød. Familen er også noget, jeg sætter højt. Særligt min lille nevø på fire år har stor betydning for mig, og jeg forsøger at bruge så meget tid med ham, som det er

muligt. I efterårsferien var vi blandt andet i Legoland sammen. Selvom intet slår at være moster til den skønneste lille (efterhånden store) guldklump, så er jeg mere end det.

I august 2020 blev jeg uddannet psykolog fra Københavns Universitetet. En uddannelse, der, uden det har været udgangspunktet, har bidraget til at gøre min rolle som arbejdsleder for mine hjælpere nemmere. Jeg har dog valgt at overdrage arbejdsgiveransvaret for min hjælperordning til et BPA-firma, hvilet betyder, at det er dem, der tager sig af løn, feriepenge mv. samt alt det juridiske i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Den daglige ledelse tager jeg mig selv af, herunder ansættelsessamtaler, vagtplanlægning, personalemøder mv. En opgave der til tider kan være hård, men også spændende og lærerig. At skulle arbejde så tæt med et andet menneske, som man skal, når man er afhængig af hjælp 24 timer i døgnet, kræver, at man er meget bevidst om sine behov, og hvordan man vil have forskellige opgaver udført.

Der er ikke nogen rigtig og forkert måde at have en hjælperordning på, men det er vigtigt at være bevidst om, hvilke udfald det kan give at køre hjælperordningen på en bestemt måde. Hjælperordningen har altid været mit hjertebarn, og det var blandt andet den, der efter endt udannelse fik mig til at oprette firmaet Jauss Psykologi - vejen til et nemmere liv med hjælperodning - senere Jauss Psykologi – vejen til et nemmere liv med funktionsnedsættelse.

Jeg ønskede og ønsker stadig i dag at hjælpe folk med en funktionsnedsættelse, der har behov for hjælp, med at få hjælpen på lige præcis den måde, de ønsker den, og derved undgå, at de kommer til at stå i nogle af de situationer, jeg har gjort.

Jeg har over 17 års erfaring som BPA-arbjdsleder. Dette i kombination med min viden som psykolog gør mig unik, og jeg er glad og stolt over, at jeg skal holde oplæg på dette års julekursus i UK. Her skal jeg tale om det at have en hjælperordning og vil komme med konkrete redskaber til, hvordan man bedst kan håndtere sin hjælperordning, så man får lige præcis den hjælperordning, man ønsker, ud fra de timer man nu engang har.

Læs mere om årets julekursus, hvor temaet er “Hjælp” på side 12.

9

annoncer

10

NUTIDENS UNGE

og KV21

Politik

Der bliver afholdt kommunal- og regionsrådsvalg den 16. november 2021 I Dansk Handicap Forbund har de derfor lavet forskellige tiltag, der skal gøre os alle sammen opmærksomme på, hvor vigtigt det er at stemme. Vi gennemgår tre af dem her.

Det virtuelle forsamlingshus med kommunalvalgstema Se eller gense Det Virtuelle Forsamlingshus fra den 22. september, hvor temaet er KV21. Her kan du blandt andet møde kommunalekspert

Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han fortæller blandt andet, at der ikke er ét kommunalvalg, men faktisk hele 98, fordi handicapområdet bliver håndteret forskelligt i hver af Danmarks 98 kommuner.

Som optakt til KV21 satte forbundet gang i en kampagne, hvor man kan bestille kortene via hjemmesiden www.etlivmedligemuligheder. dk i pakker à 5. Tanken med kortene er, at du som medlem kan give kortene til alle de lokalpolitikere, du møder til vælgermøder, i gadebilledet og andre steder. Med kortene kan du gøre politikerne opmærksomme på, at handicapområdet er vigtigt, og at vi i handicapbevægelsen findes. På kortene er der en QR-kode, der henviser til hjemmesiden www.etlivmedligemuligheder.dk, hvor politikerne og alle vi andre kan finde interessante fakta og statistikker om handicapområdet. På hjemmesiden finder du også gode spørgsmål, du kan stille politikerne, hvis du møder dem. Endelig finder du råd til, hvordan du kommer i pressen og på de sociale medier.

Hvis du gerne vil have fat i jokerkortene, kan du skrive til dhf@danskhandicapforbund.dk eller gå via hjemmesiden: www.etlivmedligemuligheder.dk

Illustration: Gua Studio

Jokerkort og hjemmesiden www.etlivmedligemuligheder.dk

Kampagnevideoer med politikere med handicap På Dansk Handicap Forbunds hjemmeside www.danskhandicapforbund.dk finder du en række kampagnevideoer, hvor du kan møde forskellige politikere med handicap. Du finder videoerne under Handicap-nyt EKSTRA eller via forbundets Facebookside, hvor de løbende er blevet delt.

NUTIDENS UNGE

11

Julekursus 2021 Sæt

✘

den 3.-5. december Temaet bliver »hjælp« Det er ved at være tid til UK's julekursus, og du kan allerede tilmelde dig nu!

Tid:

Fredag 3/12 til søndag 5/12.

Sted:

Brogaarden Abelonelundvej 40 5500 Middelfart Pris, tilmelding og betaling:

Medlemspris: 500 kr. (450 kr.*) 700 kr. (630 kr.*) for enkeltværelse Pris for ikke-medlemmer: 600 kr. (540 kr.*) 800 kr. (720 kr.*) for enkeltværelse

Tilmelding og betaling er bindende ved hver af de to deadlines. Dvs. at hvis man tilmelder sig til rabatpris, er betalingen bindende ved rabatperiodens udløb, og hvis man tilmelder sig til normalpris, er betalingen bindende, når sidste tilmeldingsfrist er overskredet.

Pengene skal overføres hertil: Reg.: 4180 Konto.nr.: 4777149482 Programmet opdateres løbende, så hold øje med begivenheden og vores Facebookside!

Du kan tilmelde dig hos Zakaria: zakaria@ungdomskredsen.dk

Vi glæder os til at se dig!

*10 % rabat (priserne i parentes) ved tilmelding og betaling SENEST den 28. oktober.

Tilmeldingsfristen er 12. november (fuld pris fra 29. oktober-12. november).

Alle priser er inkl. én hjælper.

12

NUTIDENS UNGE

Privatfoto

Politik

Tænk på de mange, som ikke kan være her i dag!

Så er vi her igen. Mennesker med handicap er på gaden i hele landet. Vi har selv arrangeret det, og vi er stolte af at stå sammen som bevægelse. Sammen om at sende et klart budskab – ikke fordi det er specielt morsomt, men derimod fordi vi er presset ud over al rimelighed.

Der er gået et halvt år, siden vi i sommer demonstrerede i landets fire største byer. Baggrunden var dengang den dybt skuffende økonomiaftale mellem stat og kommuner, hvor handicap-området fuldstændigt blev tilsidesat – oven i købet med et signal om yderligere besparelser – dette til trods for de veldokumenterede udfordringer på området.

I dag står vi i præcis den samme situation.

Det var som at få en spand koldt vand i hovedet og virkede decideret provokerende,

NUTIDENS UNGE

fordi den skuffende økonomiaftale fulgte i kølvandet på en åbenbart tom retorik om, at vores levevilkår skulle forbedres. Og med levevilkår mener vi den helt basale kompensation for vores funktions-nedsættelse, som udgør fundamentet under vores hverdag.

Det er ikke luksus eller særlige goder, vi taler om – nej, det er muligheden for overhovedet at kunne klare personlig og praktisk hjælp, komme uden for hjemmet, indgå i aktiviteter og opnå den rette støtte, som modvirker, at vores funktionsniveau forværres.

Et halvt år er gået, og vi har sundet os – mens vi sammen har vendt og drejet situationen.

Signalerne er klare – der er et misforhold imellem, det man siger, og det man gør, og det gør os ikke bare bekymrede – men får os i stigende grad til at miste troen på, at I

politikere vil os – og at I ser os som jævnbyrdige borgere.

Vi er mange organiserede, som prøver at mane til ro og give håb til vores medlemmer, men det bliver sværere og sværere, fordi vi, som står i forreste række på barrikaderne, faktisk også er ved at miste troen på, at vi vil se forbedringer. Det handler simpelthen om, at vi nu får meldinger ind om kommunale budgetter, som byder på fortsatte markante besparelser. Når vi befinder os på et så kritisk lavt niveau, som vi gør netop nu, så vil yderligere besparelser på området fjerne den sidste rest af værdighed, og vi vil se alvorlige følgeskader – både fysisk og mentalt. Det er en fuldstændig uacceptabel udvikling, og det skal stoppe nu.

Netop nu forhandler partierne på Christiansborg om finansloven. Vi er ret sikre på,

13

Privatfotos at mange af jer politikere har indset, hvor presset handicapområdet er, men det store spørgsmål er, om I vil levere? Vi er glade for at høre flere partier nævne handicapområdet, men vil vi se det omsat til, at vi får flere midler til området?

Kære politikere – I ved godt, at mange af os har svært ved at komme ud af døren og protestere. Mange af os er ramt af forhold, som enten fastholder os i eget hjem eller har slidt på os i en sådan grad, at vi simpelthen ikke har kræfterne til at kæmpe.

Derfor kommer vi, der taler i dag, med et vigtigt budskab. Vi er nogle, der er mødt op i dag. Vi kunne være mange flere, men mange er simpelthen ikke i stand til det. Derfor skal I forestille jer, at hver af os, som er til stede i dag, repræsenterer mindst 10 andre, som ikke kan møde op og derfor må sidde hjemme og

14

vente, på det næste besøg fra hjemmeplejen.

For når man skal have hjælp til alle dagligdags funktioner – alt det, som andre mennesker tager for givet – så er det umuligt at mønstre ressourcer på andet end bare det at komme igennem dagen.

I dag siger vi på vegne af alle dem, som ikke kan være her, at vi vil have handling her og nu! Hvis I – kære politikere – mener det, I siger – så vis os det! Og vis os det nu! Ord er tomme, hvis ikke de følges op af handling.

Kære politikere – I har muligheden for at handle nu. Finansloven er en mulighed for at vise os en smule konkret velvilje. Derfor er vores appel til jer i dag, at når I sidder ved forhandlingsbordet, så tænk på det menneske, som er låst i eget hjem, hvor toiletbesøget erstattes af en ble. De mennesker som fratages et selvstændigt liv, fordi hjælpeordningen med

kommunal kreativitet klippes i småstykker, et ellers raskt menneske som får tryksår og alvorlige infektioner, fordi man får det forkerte hjælpemiddel, den unge med handicap som må opgive uddannelsesdrømmen, eller familien som falder fra hinanden, fordi de bliver mødt med mistro og må bruge al deres vågne tid på at koordinere og gennemgå kafkaske sagsforløb.

Situationen forværres og forbitres af, at systemet og de medarbejdere, som vi har så meget brug for, bliver placeret i en fuldstændig uacceptabel rolle som vores modstandere.

Vi har brug for stærke fagpersoner både i visitation og ved udførelse af opgaverne.

Det, vi ikke har brug for, er medarbejdere, som er gode til at afvise, bortforklare eller ’skjule’ de hjælpemuligheder, som loven rummer.

NUTIDENS UNGE

LOKATION

(og navne på hovedtalerne) • AARHUS (Rikke Kastbjerg Pedersen, næstformand i DHF) • HELSINGØR (Hans J. Møller, medl. af SAPU) • KØBENHAVN (Jeppe S. Kerckhoffs, faglig og politisk chef i DHF) • MIDDELFART (Zakaria Naser, medl. af SAPU og formand i Ungdomskredsen) • NAKSKOV (Tonny K.A. Ploug, formand i Næstved lokalafd. og hovedbestyrelsesmedlem i DHF) • ODENSE (Gitte R. Reckendorff Nielsen, medl. af social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg i DHF) • SLAGELSE (Susanne Olsen, landsformand i DHF)

Både politikere og administratorer sidder på behørig afstand af os, det handler om. Vi er her i dag for at få jer til at se de mennesker, som gemmer sig bag regnearkene og de politiske floskler.

I skal tænke på os, og I skal særligt tænke på dem, som ikke kan være her i dag. De, der sidder derhjemme, er faktisk borgere på lige fod med alle andre. De har en ret som alle andre til et værdigt liv, hvor man kan udfolde sine talenter og kan leve en meningsfuld hverdag, og de har en ret til at få afhjulpet følgerne af deres funktionsnedsættelse. Det kan ikke gradbøjes, og det er rent faktisk principper, som vi som samfund har forpligtet os på internationalt. Vi må og skal have forbedringer på handicap-

området, inden skaden bliver uoprettelig. For en stor del af os er situationen uholdbar – for en del er den desperat. Det kræver handling her og nu, og I har en konkret mulighed for at gøre noget ved det.

Derfor siger vi i dag: Giv os en forbedring via finanslovsforhandlingerne, og fortæl os, hvad I vil – ikke med flere ord og intentioner – men med konkrete handlinger!

I sommer sagde vi, at I havde smidt os i en grøft, og vi havde desperat brug for et løft.

I dag gentager vi, mens finanslovsforhandlingerne pågår – giv os nu det løft!

Tak for ordet og stor tak til arrangørerne af denne demonstration!

Privatfotos

Vi har derimod brug for fagpersoner, som har muligheden for at udfolde deres faglighed og opnå de resultater, som de er uddannet til at arbejde for.

Vi oplever ikke længere fagpersoner, som møder os i øjenhøjde, og som får mulighed for – sammen med os – at finde de optimale løsninger, som får os til at fungere og frisætter os, så vi kan give noget til vores netværk og lokalsamfund.

Tilliden er mistet, fordi fagpersonernes rolle de facto er at begrænse vores kompensation i stedet for at forebygge i samarbejde med os. Den situation er opslidende for fagpersonerne og for os. Og ærlig talt, så er det en helt urimelig situation at sætte både dem og os i.

NUTIDENS UNGE

15

Ensomhed og fællesskab(er)

Intimkoncert, spændende oplæg, standup, en mordgåde og hygge. Der er mange måder at forvandle ensomhed til fællesskab(er), og det gjorde vi på Brogården i Middelfart den 13.-15. august, og det var rigtig hyggeligt.

Af Mikkel Christensen Fotos af Zakaria Naser Mens jeg starter på at skrive denne beretning om vores temaweekend om ”Ensomhed og fællesskab(er)”, er det

16

lidt over en måned siden, at vi havde det første fysiske arrangement i Ungdomskredsen i et helt år på grund af coronanedlukning. Jeg syntes virkelig, at jeg kunne fornemme, at gensynsglæden var stor blandt gengangerne, mens de ”nye i klassen” syntes, at det var sjovt at være med for første gang. Nye ansigter var der faktisk en del af. Måske fordi vi havde fået fondsmidler til at afholde kurset fra Den Gode Oplevelse og derfor kunne invitere folk gratis med, give dem kørselspenge og præsentere et program,

som var noget udover det sædvanlige.

Hvor skal jeg nu begynde?

Monopolet og oplæg om pskykologi Jeg kan eksempelvis starte med slutningen, nemlig om søndagen omkring klokken 10, hvor vi satte gang i et monopol med dilemmaer, som handlede om ensomhed og fællesskab. Vi mødte blandt andre Simon, der var hjælper for Peter. Peter var til heavyrock, mens Simon hadede det. Dilemmaet var så, at Peter havde fået to eksklusive billetter til en koncert, men

NUTIDENS UNGE

kun havde Simon som eneste hjælper. Vi mødte også Albert, som var i tvivl om, om han skulle invitere vennen Dennis med CP med til sin 25-års fødselsdag, som skulle holdes på fjerde sal i Alberts lejlighed.

Udover disse dilemmaer, som vi havde forberedt hjemmefra, kom publikum også med forslag til dilemmaer i løbet af weekenden til monopolet, som bestod af Olivia, Cecillie og Lykke. De to af dem – Olivia og Cecilie – havde aldrig været med før, og Lykke havde været med for år tilbage.

Denne weekend var hun dog ikke kun deltager, men også oplægsholder. Lykke er nemlig uddannet psykolog og har firmaet

NUTIDENS UNGE

Jauss Psykologi, og lørdag efter frokost holdt hun et oplæg om ensomhed. Hun fortalte blandt andet, at 25 procent af de 12-16-årige føler sig ensomme. Det var tankevækkende. Tankevækkende var det også, da vi i små grupper skulle fortælle ikke om vores egne oplevelser med ensomhed og fællesskab til hinanden, men andres oplevelser med ensomhed og fælleskab til hinanden. Jeg skulle eksempelvis fortælle om Seids oplevelser, mens Seid skulle fortælle om mine. Som Trine og jeg bemærkede, da vi efterfølgende gav ris og ros til Lykke, var det en spændende måde at gøre det på, fordi vi var nødt til

at lytte efter, hvad vores makker sagde, så vi kunne gengive det præcist.

Sådan kunne jeg være begyndt, men det gør jeg ikke, for jeg ville være nødt til at skulle udelade alt for mange ting, så jeg må hellere begynde et andet sted…

Mordgåde og standup med Brian Mørk ”DRABSAFDELINGEN” stod der med sort på tegningen af et politiskilt på skærmen. Det hele var lidt forvirrende, for ifølge weekendens program skulle vi have hørt et oplæg om ensomhed v. Michael Madsen fra Ventilen i Odense, men det her havde tydeligvis ikke meget med ensomhed at gøre. Mens

17

vi havde befundet os på Brogården, var der åbenbart blevet begået et mord i nabolaget. Derfor var vi alle sammen blevet bedt om at assistere ved efterforskningen. Det var lidt uhyggeligt og meget fortroligt. Derfor kan jeg heller ikke røbe så meget. Jeg kan dog sige, at vi i god ro og orden blev ført ud af Brohuset af en brysk udseende betjent og ind i nogle andre lokaler, hvorefter han sammen med sine kolleger fra DRABSAFDELINGEN inddelte os i fire grupper. I løbet af de næste par timer foretog vi i de fire grupper på skift retsmedicinske undersøgelser, kriminaltekniske undersøgelser, undersøgelser af gerningsstedet og IT-efterforskning. Hvem var morderen så?

I skrivende stund kan jeg faktisk ikke huske

18

det, og som sagt var det fortroligt. Jeg kan dog huske, at det vindende hold modtog et diplom, og at medarbejderne fra DRABSAFDELINGEN viste sig at være skuespillere fra firmaet LYKKE & CO. Det var meget mor(d)somt. Det samme var Brian Mørk – dog uden d – efter aftensmaden. Hvis du, kære læser, har været med på Brogården før, så ved du, at aftensmaden normalt består af to retter – hovedret og dessert fredag og forret og hovedret lørdag. Sådan var det bare ikke i denne weekend. Sofie B. Møller havde nemlig hjemmelavet is med hjemmefra fra forældrenes ismejeri og gårdbutik, Møn Is. Efter de iskolde desserter varmede Brian Mørk vores lattermuskler og stemningen op til en hyggelig aften, som hurtigt blev til det

halve af natten. Han fortalte blandt andet om sin bil, der vist lignede en handicapbus, og om hvordan det ligner, at man onanerer, selvom man bare sidder og skraber et skrabelod i sin bil og håber at vinde en million kroner. Han talte også om sex, og særligt her fungerede hans samleje… undskyld samspil med publikum rigtig godt, følte jeg.

Noget andet, der dog ikke fungerer så godt, er at starte i midten af weekenden, for hvad lavede vi fredag aften og det første af lørdagen? Jeg må hellere begynde forfra…

Intimkoncert med Glasgriber og foredrag med Bubber ”Åh. Åh. Jeg vil gribe dig. Jeg vil gribe dig, før du falder…” Sådan sang forsangeren i

NUTIDENS UNGE

bandet Glasgriber i nummeret ”Gribe dig” fredag aften, da vi efter aftensmaden og en hurtig icebreaker i form af en fællesdans til ”Waka Waka” hørte intimkoncert. Stemningen var god, og lamperne blinkede i blå, grønne og røde nuancer, mens alt andet lys ellers var slukket i Brohusets bagerste rum. Undervejs hørte vi også nummeret ”Dig og mig. Mig og dig” og fik også lov til at skråle med på kopinumre, eksempelvis Kim Larsens ”Midt om Natten”. Der var en rigtig god stemning, og hvis du, kære læser, vil høre eller genhøre nogle af Glasgribers egne numre, kan du gøre det på diverse streamingtjenester. Det tegnede til at blive en rigtig god weekend fyldt med smittende positivitet og lyst til at mødes.

At negativitet smitter af helvede til, var netop en af Bubbers mange pointer, da han lørdag efter morgenmaden med front

NUTIDENS UNGE

ud mod udsigten til Lillebæltsbroen holdt foredrag om ensomhed og fællesskab i Brohuset. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, og det var der vist heller ingen af de andre, der gjorde.

Han indledte med at fortælle om en af sine oplevelser i forbindelse med programmet ”Danmark ifølge Bubber”, hvor han sammen med et tv-hold fulgte en bedemands arbejde. I den forbindelse havde han været med til en begravelse, hvor han, tv-holdet, bedemanden og præsten var de eneste tilstedeværende. Herefter gik han videre og sagde, at hvis man havde været ”i orden” som menneske, mens man havde været i live, så mente han i hvert fald ikke, at man kunne være ensom. Det var noget af et statement. Undervejs kom han også ind på vigtigheden af noget så simpelt som at sige godmorgen til sine kolleger, og selv-

om han sad i et badekar i begyndelsen af 1990’erne var han aldrig ude på gyngende grund. Han var rigtig god til at binde sit foredrag sammen, og som han stod der i sin blåoghvidstribede skjorte og de hvide shorts, var hans humør smittende. Som han sagde mod slutningen af sit foredrag, kunne man stille sig selv to spørgsmål, mens man stod og børstede tænder: ”Har jeg haft en god dag?” og ”har jeg været med til at give andre en god dag?”

Mens jeg skriver det og lægger sidste hånd på min beretning fra temaweekenden, tænker jeg på, at alle deltagere – nye såvel som gengangere – uanset om jeg begynder i slutningen, i midten eller i begyndelsen var med til at give hinanden en god weekend. Nu glæder jeg mig bare til vores julekursus, hvor temaet bliver ”Hjælp”. Det kan du læse mere om på side 12.

19

NY BOG om livet med handicap:

Fri os fra MEDLIDENHED

Fra bogens bagside: Da Peter fortalte ham lidt om sig selv, udbrød han helt instinktivt: “Nåååh” med sådan en blød stemme, som man bruger til et lille barn, der har slået sig.

- Sådan en reaktion møder jeg hele tiden. Jeg kan grine af det, og det gør jeg også, men inderst inde er jeg træt af det.

Bogen udkommer den 30. november

Peter Rosenmeier er født med misdannede arme og ben. Han er blandt verdens bedste bordtennisspillere med et fysisk handicap. Hele hans identitet er bygget op om at være den bedste. En mester – ikke et offer.

Men lige rundt om hjørnet venter afslutningen på Peters bordtenniskarriere, og det skræmmer ham. For hvem er han så? Han frygter at blive ramt af medlidenhed og selvmedlidenhed.

Peter inviterer sin ven Asger Lind Krebs, der er journalist og ligeledes født med mærkelige arme, på roadtrip gennem Danmark.

På turen møder de to venner en række mennesker og hører deres gribende, sjove, smukke og nogle gange barske historier om livet med et fysisk handicap i Danmark.

Fri os fra medlidenhed tager et skarpt og humoristisk opgør med synet på fysisk handicap. Selvom Peter og Asger kun har ni fingre tilsammen, bliver der ikke lagt fingre imellem, når de undervejs diskuterer, hvordan man får det bedst mulige ud af livet med de begrænsninger, man har, og hvorfor mange mennesker med et fysisk handicap ikke er i arbejde, men har lavt selvværd og er ensomme.

Asger Lind Krebs & Peter Rosenmeier

2

20

3

NUTIDENS UNGE

Politik

Vores mentale helbred burde være en prioritet i kommunal handicappolitik Når man har et handicap, er kontakt til kommunen ofte en nødvendighed og desværre tit en trættende, ubehagelig nødvendighed. Men er det mentale helbred hos mennesker med handicap en prioritet i kommunal handicappolitik?

Af Olivia Ruseng Hermansen Da jeg søgte en BPA-ordning, vidste jeg godt, at jeg teknisk set ikke mødte kriteriet. Jeg bruger nemlig meget tid hjemme og har det ofte for dårligt til at leve et aktivt liv. Desværre er det et krav for at få en BPA, at man lever et aktivt liv. Men jeg søgte alligevel, både fordi jeg ingen andre muligheder havde, og fordi der findes en anden paragraf, som jeg ville kunne få den bevilliget efter.

Når jeg ikke havde andre muligheder, skyldtes det, at jeg er autist. Som mange andre autister er jeg meget sensitiv overfor stress. Jeg har brug for ro, struktur og forudsigelighed, og får jeg ikke det, så kan det have seriøse konsekvenser for mit mentale helbred. Spiseforstyrrelse, svær angst, OCD og psykose er velkendte stressreaktioner for mig. Så af den grund ville det være alt for risikabelt for mig at have hjemmepleje.

NUTIDENS UNGE

Alt dette var grundigt beskrevet og dokumenteret, men alligevel fik jeg et afslag med en besked om, at mit mentale helbred ikke var noget, de kunne tage hensyn til.

Jeg er ikke alene om denne oplevelse.

Selvom mange måske ikke har psykisk sygdom eller er neurodivergente, så tror jeg stadig størstedelen har oplevet, at kontakten med kommunen er hård og mentalt opslidende De mange opkald det kræver at få fat i den rigtige sagsbehandler eller for at rykke for en sag for 27. gang, selvom behandlingfristen udløb for 5 måneder siden.

De gentagende møder med ergoterapeuten, som, hver gang der søges om noget, skal lave en ny vurdering, selvom din tilstand har været uændret i flere år, og der med garanti allerede ligger bunkevis af vurderinger som disse i deres system. Den ubehagelige og uhøflige behandling, der efterlader en med en følelse af at være til besvær, fordi man beder om den hjælp, man er berettiget til.

Der har over de seneste år været en stigning i sager, hvor borgere med en BPAordning bliver overvåget af kommunen 24/7 i helt op til 7 dage, for at ‘dokumentere og vurdere deres støttebehov’. Det er en metode, som kan have store konsekvenser for

det mentale helbred hos den pågældende person. Der er ikke noget, der hedder privatliv, når en helt fremmed skal observere alt fra toiletbesøg og bad til indkøb og opvask.

Overvågning er noget, de fleste finder ubehageligt og grænseoverskridende. At skulle håndtere det døgnet rundt i en uge lyder nok som et mareridt for mange. Desværre har man sjældent et valg. Mange er afhængige af hjælp fra kommunen og må oftest acceptere de vilkår, man kommer under, selvom kommunen ved, det vil have mentale konsekvenser for borgeren.

Det er på tide at alle former for velfærd bliver en central del af handicappolitikken. Det er ikke nok at fokusere på, om vi har adgang til den nødvendige hjælp. Man må kigge på: • Hvad vi må give afkald på/fravælge for at få hjælpen.

• Hvilke konsekvenser selve ansøgningsprocessen har på vores helbred.

• Hvad den generelle kontakt med kommunerne betyder for os og vores velbefindende.

Politik er et område, hvor handicapaktivisme er utroligt vigtigt. Det er her, vi kan og skal stille krav til politikerne. Det er her, vi kan gøre en forskel.

21

Faldskærmsudspring

"Jeg elsker at udfordre mig selv og min krop. Hvor langt kan jeg gå, også selvom jeg har et handicap?"

Af Ann-Katrine Kviesgaard Jeg valgte i september at tage skridtet, og udfordre mig selv på en helt ny måde. Jeg havde aldrig overvejet, at det kunne være noget for mig, indtil en af eleverne på Egmont Højskolen udfordrede os andre elever. Vi skulle sammen tage ud og springe i faldskærm. Vi samlede 25 elever og brugte en hel dag ved Dropzone Danmark. Dette er et firma beliggende i Herning, som udbyder faldskærmsudspring for begyndere og øvede udspringere.

Der var ingen af os, som havde prøvet at springe i faldskærm, så der var en intens

22

stemning på køreturen dertil. Der havde været fest på skolen dagen i forvejen, så enkelte døjede udover nervøsiteten også af efterfølger derfra.

Da vi kom til stedet, blev vi introduceret til sikkerheden omkring springene, og man skulle ligeledes skrive under på, at det kunne medføre skader på kroppen. Det var der en del af eleverne, som blev ret nervøse over. Men de skal jo af hensyn til uheld orientere os om det. De forklarede dog også, at der aldrig var sket noget alvorligt. Vi brugte hele dagen fra

kl. 11 til klokken 20 på stedet, da det ikke var ofte, de bød så stor en gruppe velkommen.

Alle kørestolsbrugere blev tilknyttet den samme instruktør. At springe i faldskærm uden nogen førlighed i benene kræver selvfølgelig særlig opmærksomhed. Det gjaldt både under springet, men i særdeleshed også i forbindelse med landingen. Vi fik derfor benene bundet fast til instruktøren, som så havde fuld kontrol over vores krop.

Jeg var slet ikke nervøs da vi kom ind i flyet, og blev fløjet op i 4 km's højde. Jeg var

NUTIDENS UNGE

spændt og glædede mig helt vildt til det adrenalinkick, som ventede mig forude. Desuden følte jeg mig helt tryg ved instruktøren, som nøje havde beskrevet, hvordan springet ville komme til at foregå.

Endelig nåede vi op og stod klar i døråbningen. Da jeg jo ikke kan gå, var det ham, der tog springet ud i ingenting. Vi havde valgt en dag, hvor det var helt skyfrit, og havde derfor udsyn helt deroppe fra. Det var en vild oplevelse. Det første minut, hvor vi var i frit fald, var så sindsoprivende. Jeg kan ikke

huske, hvornår jeg sidste gang har haft denne følelse. Jeg havde en kameramand til at filme springet og var endda i stand til at give en thumbs-up, mens vi med høj fart farede mod jorden. Jeg havde forestillet mig et voldsomt ryk, når faldskærmen udløste sig, men den følelse fik jeg aldrig. Det føltes helt naturligt, da faldskærmen blev udløst, og vi nu stille og roligt med utroligt langt udsyn dalede mod jorden. Vi fik endda mulighed for selv at styre faldskærmen ved at trække i forskellige snore. Det var fantastisk fuldstændig selv at

være i kontrol, selv om det var en ekstrem situation, vi befandt os i.

Jeg havde ikke været nervøs for landingen, specielt ikke med det sikkerhedsudstyr, som vi var fastbundet til. Det viste sig også, at der ikke havde været noget at være nervøs for. Til bifald fra de andre elever landede vi stille og roligt på landingspladsen. Det er utroligt så præcist, de er i stand til at springe, når man tænker på, hvor højt vi startede. Da vi var sikkert nede, var min første reaktion – fuck hvor var det fedt. Hvornår kan jeg komme op igen.

Ungdomskredsen på

NUTIDENS UNGE

23

annoncer

24

NUTIDENS UNGE

Anmeldelse af

Sæson 1

Politik Af Ditte Guldager Frandsen Borgen er en dansk tv-serie, der er skrevet af Adam Price og to medforfattere. Borgen består af tre sæsoner. Den første sæson havde premiere i 2010, og tv-serien er blevet en kæmpesucces. Denne anmeldelse er kun af første sæson med en kraftig opfordring til at se alle sæsoner, så I er klar til den fjerde sæson, som udkommer i 2022.

Resume Sæsonen begynder med et folketingsvalg. Her får De Moderate et rigtig god valg, og deres formand Birgitte Nyborg, som spilles af Sidse Babett Knudsen, bliver Danmark første kvindelige statsminister, og vi følger hendes op- og nedture, både i det politiske spil og i det private. Det er en hektisk hverdag, hvor hun kæmper for at gennemføre sin politik, samtidig med hun skal forholde sig til oppositionen og pressen. Nyhederne dækkes af TV1, som nok skal forestille DR1.

De dækker alt det politiske og alle dramaerne på Christiansborg. Deres stjernejournalist, som hedder Katrine Fønsmark, spilles af Birgitte Hjort Sørensen. Hun har et skarpt blik for det journalistiske. Hun har et tæt venskab med Kasper Juul, der spillet af Pilou Asbæk. Han er spindoktor for Birgitte, hvilket komplicerer deres venskab sommetider. I sæsonen forsøger Birgitte at skabe balance mellem arbejde og familien, men familielivet bliver mere og mere mærket af Birgittes arbejde, og ægteskabet hænger i en tynd tråd.

tikere både skal håndtere støttepartier, oppositionen og pressen. Det politiske spil er ikke altid nemt – det er ikke altid, danskerne ser det hele, men det gør vi i Borgen. Vi ser, hvordan partierne må give afkald på deres mærkesager, og hvordan der bliver lækket materiale til pressen for at få et flertal hjem. Vi ser alle sider af dansk politik, og det er måske derfor, så mange danskere følger med.

Danskerne elsker drama!

Ditte-SCORE: 8/10 ORIGINALTITEL: Borgen INSTRUKTØR: Charlotte Sieling, Jesper W. Nielsen, Mikkel Nørgaard, Søren KraghJacobsen, Jannik Johansen, m.fl.

HOVEDFORFATTER: Adam Price LÆNGDE: 10 timer UDGIVELSESÅR: 2010 ALDERSGRÆNSE: +15 år GENRE: tv-serie, drama

Det politiske spil Borgen er en tv-serie, der giver seerne et indblik i det politiske spil, og selvom serien er fiktion, kan man tydeligt mærke, at den er kraftigt inspireret af virkeligheden. I sæsonen, der består af 10 afsnit, følger vi f.eks.Birgitte, når hun bl.a. skal håndtere regeringens første finanslov, nogle ulovlige flyvninger fra Grønland og et statsbesøg. Vigtige emner som ligestilling tages op og er med til at gøre serien superspændende. Serien giver et indblik i den politiske verden, og vi følger politikere og journalister i deres arbejds- og privatliv, og hvordan de ligesom almindelige danskere forsøger at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er måske ikke helt sådan, det foregår i den ”rigtige” verden, men serien giver et indblik i det danske demokrati og viser, hvordan poli-

NUTIDENS UNGE

25

annoncer

26

NUTIDENS UNGE

1.

Det er dit valg Hvad vil du stemme? Det er dit valg.

Retning og mål – hvad er det vi skal?

Hvilken fordeling? Hvilken værdi?

Hvilken person og hvilket parti?

Hvad skal vi ændre? Hvad skal bestå?

Hvem skal ha’ flertal – rød? Hvad med blå?

Alle de spørgsmål kræver nu svar.

Brug nu din magt – det kryds, som du har.

Mi

k

3. Synet på verden og på os selv – bryder vi grænser, sætter vi skel?

Lukker vi i, og lukker vi op?

Går vi mod strømmen? Følger vi trop?

Er der nuancer – sort, hvidt og grønt?

Mener vi det, og lyder det kønt?

Hvad vil vi huske? Sætter vi spor?

Sætter vi handling bag ved hvert ord?

4. Ja, hvad skal ændres? Hvad skal bestå?

Hvem skal ha’ flertal – rød? Hvad med blå?

Alle de spørgsmål kræver nu svar.

Brug nu din magt – det kryds, som du har.

Hvorfor dog bare sætte sig hen?

Nu har jeg valgt at spørge igen.

Retning og mål – hvad er det vi skal?

Hvad vil du stemme? Det er dit valg.

h ri s t e C l n e

s en

k

2. Hvem skal vi straffe? Hvem skal gå fri?

Hvad så med skat og økonomi?

Hvem skal betale? Staten? Vi selv?

Tjener vi noget? Stifter vi gæld? Ældre og syge – har vi mon plads?

Velfærdsniveauet – er det tilpas?

Hvad med de unge – lærer de nok?

Står vi alene? Løfter i flok?

Efterår 2021

Politik NUTIDENS UNGE

27

annoncer

28

NUTIDENS UNGE

NYT FRA SUMH

STEM MED til kommunal- og regionsvalget d. 16. november 2021 Den 16. november er der kommunalvalg, og der er brug for din stemme! I SUMH kæmper vi for: At flere unge med handicap stemmer At styrke diversiteten ved at flere stemmer ungt og mangfoldigt Tilbage i september afholdt vi et MO-møde for alle SUMHs medlemsorganisationer om, hvordan man som organisation kan sætte sit aftryk på kommunal- og regionsvalget. Derudover har vi samlet en masse viden og fakta om kommunalvalget på www.sumh.dk/kv21 På siden finder du viden om, hvordan man kan stemme, og hvor du henter viden om kandidater. Du finder bl.a. også en liste over unge kandidater i hele landet, hvis du ønsker at stemme ungt. Her har du adgang til forskellige kampagnematerialer, som du kan bruge til at sætte fokus på at stemme. Det er videoer og billeder fra bl.a. STEM MED-kampagnen, udviklet af KL, Danske regioner mfl. samt materialer udviklet af Danske Handicaporganisationer og Dansk Handicapforbund.

Vi håber, du vil tage en ven, nabo, kæreste eller familiemedlem med ned at stemme d. 16. november – din stemme kan gøre en forskel.

Vil du modtage en gratis boks med juleaktiviteter?

I SUMH er vi i gavehumør og i julestemning. Vi har derfor lavet en såkaldt mystery-boks fyldt med julede aktiviteter. I alt vil der være fire aktiviteter, som skal laves mellem d.13.-20.december. Du kan vælge at lave dem alene eller sammen med venner eller familie. Lige meget hvad så bliver du en del af et online fællesskab, hvor vi deler billeder og videoer og inspirerer hinanden til, hvordan man kan udføre aktiviteterne Kunne du tænke dig at modtage en gratis boks? Find begivenheden inde på SUMHs Facebookside eller skriv til laura@sumh.dk Deadline for tilmelding er d.12. november, og selve aktiviteterne skal laves mellem d.13.-20. december.

Sæt kryds i kalenderen d. 25.-27. marts 2022, hvor SUMH afholder repræsentantskabsmøde Vi glæder os til igen at kunne samle alle medlemsorganisationer i SUMH fysisk til en brag af weekend i demokratiets ånd, når vi afholder repræsentantskabsmøde d. 25.-27. marts 2022.

Der vil være valg til bestyrelsen, politikworkshops og forskellige aktiviteter og naturligvis fest om aftenen. Nærmere info bliver sendt ud i starten af det nye år, men sæt allerede kryds i kalenderen nu!

NUTIDENS UNGE

29

annoncer

30

NUTIDENS UNGE

NYT FRA DUF

Skolevalget styrker unges valgdeltagelse og politiske selvtillid I DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, kæmper vi for, at flere unge stemmer bliver hørt, og vi vil styrke unges politiske selvtillid. Skolevalget er et eksempel på DUFs indsats på området.

Unge stemmer ikke på trods af stærk politisk interesse Demonstrationer mod manglende klimaindsats, debatindlæg om at unge blev glemt under corona og engagerede unge, der deler flyers ud for politiske ungdomsorganisationer. Der er ingen tvivl om, at unge i dag i høj grad er engagerede i politik og det samfund, de lever i. Men på trods af den store politiske interesse har unge en manglende tiltro til, at de kan påvirke det politiske system. Unge sætter ikke nok krydser. De har lav demokratisk selvtillid, men det arbejder vi i DUF på at lave om på.

Nye tal fra DUFs Demokratianalyse fra 2021 viser, at 35 % af de unge mellem 16 og 25

NUTIDENS UNGE

år ikke føler, de ved nok til at kunne deltage mere i politik, end de gør nu. Ligeledes mener kun cirka halvdelen af de unge, at de har en politisk holdning, der er værd at lytte til. Tallene skal vi tage alvorligt, fordi de viser, at unges politiske selvtillid er udfordret. Den politiske selvtillid fortæller noget om ens oplevelse af egne handlemuligheder i samfundet. Når unge oplever at stå uden for vores demokrati, så skal vi vise, at det modsatte er tilfældet: At de er vigtige medborgere i samfundet.

Skolevalget Efter stor tilslutning til Skolevalget i 2017 besluttede Folketingets Præsidium og Undervisningsministeriet at gøre Skolevalget til en fast tilbagevendende begivenhed. Skolevalget afholdes hvert andet år på skoler rundt om i landet. I 2019 deltog over 80.000 elever, og knap 500 skoler havde debatter med ungdomspartierne.

Initiativer som skolevalget styrker unges politiske selvtillid og viser eleverne i landets 8., 9. og 10. klasser, at deres holdninger betyder noget. Søndag d. 26. september udskrev statsministeren årets Skolevalg, der blev afholdt den 14. oktober. Skolevalget betyder, at elever i udskolingen gennem tre uger, 39, 40 og 41, skal arbejde med politik og blive klogere på deres egne og de andre elevers holdninger.

Skolevalgets formål er at styrke de unges politiske selvtillid. Det er særligt vigtigt, fordi unges politiske selvtillid er lav. Men grundlaget for demokratisk dannelse er heldigvis stærkt. For unge har som beskrevet i stigende grad holdninger til omverdenen.

Ved Skolevalget får eleverne mulighed for at fordybe sig i de emner, de brænder for, og sammen styrke deres politiske selvtillid gennem debatter.

31

annoncer

32

NUTIDENS UNGE

Bestyrelsen

NUTIDENS UNGE

Bestyrelsesmedlem Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk

Formand Zakaria Naser Mobil 60 17 41 81 zakaria@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk

Næstformand Ann-Katrine Kviesgaard ann-katrine@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Ditte Guldager Frandsen

Bestyrelsesmedlem Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Seid Civic

ditte@ungdomskredsen.dk

seid@ungdomskredsen.dk

33

annoncer

34

NUTIDENS UNGE

INDMELDELSE ✁ INDMELDINGSKORT

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver.

Navn: Sæt X:

 Jeg har et handicap

 Jeg har ikke et handicap

Ægtefælle/samlevers navn: Sæt X:

Ungdomskredsens formål er at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Skal Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye medlemmer, ny inspiration og flere at arbejde sammen med.

Som medlem af Ungdomskredsen modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet for unge med handicap” fire gange årligt.

Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt fem gange årligt.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Zakaria Naser på zakaria@ungdomskredsen.dk eller på tlf. 60 17 41 81.

 Har et handicap

 Har ikke et handicap

Adresse: Postnr./by: E-mail:

Telefon:

Fødselsdato (dato.måned.år): Jeg ønsker også medlemskab af (sæt kryds):  Forældrekredsen (FK) (For forældre med børn under 18 år med handicap Barnets navn: Fødselsdato (dato.måned.år):  Ungdomskredsen (15- 36 år) (UK)  Amputationskredsen (AK)  RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

Velkommen til Ungdomskredsen

 HPV-update-gruppen (HPV) Håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskabet Når du melder dig ind i Dansk Handicap Forbund, opbevarer vi dine oplysninger i vores medlemssystem. Derudover sendes dit navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og e-mailadresse videre til den lokalafdeling, du geografisk hører til. Det gør vi, så du kan modtage relevant materiale og information fra din lokalafdeling i forbundet.

I forbindelse med indmeldelse i Dansk Handicap Forbund spørger vi til, om du har et handicap eller ikke har et handicap. Det gør vi udelukkende til eget brug, da det er et krav, for at man kan stemme på lokalafdelingens generalforsamling og / eller på specialkredsens generalforsamling / landsmøde og / eller på Dansk Handicap Forbunds kongres. Det er dog ikke et krav, at man har et handicap, hvis man ønsker at stille op til et tillidserhverv i forbundet.

Som medlem modtager du pr. post magasinet Handicap-nyt. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang, og du kan altid læse det elektronisk på vores hjemmeside.

Melder du dig også ind i en specialkreds i Dansk Handicap Forbund, modtager du automatisk et blad / magasin / nyhedsbrev fra specialkredsen, hvis den udsender et sådant. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang.

Ved udmeldelse af forbundet opbevarer vi dine oplysninger i op til fem år. Jf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af eventuelle indsigelser foretager vi sletning, i det omfang det ønskes.

SÅDAN MELDER DU DIG IND Ønsker du at blive medlem af Dansk Handicap Forbund, er der flere måder at gøre det på:

Gå på hjemmesiden På Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du en indmeldingsblanket, som sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.

Det er nemt og hurtigt. Tryk på Bliv medlem og følg linket.

Ring til os I sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Ring på telefon 39 29 35 55. Ved henvendelse bedes du have følgende informationer klar: Navn Adresse Fødselsdato Kommune Telefon Email

Med min underskrift giver jeg samtykke til ovenstående håndtering af mine oplysninger.

Dato og underskift:

Oplys desuden om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Send os et brev

Kontingent 2021

Du kan også sende os din tilmelding. Du bedes udfylde og klippe blanketten ud og sende til forbundet på adressen:

Enlige Ægtepar/Samboende

✁

Dansk Handicap Forbund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

314 kr.

471 kr.

annoncer