Nutidens Unge 2/2022

NR. 2/2022

Øjeblikke

– der ændrede dit liv

MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN

DA N S K H A N D I C A P F O R B U N D

annoncer

Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år.

HJEMMESIDE/FACEBOOK: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55 Fax 39 29 39 48 FORMAND: Ann-Katrine Kviesgaard NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen.

LAYOUT OG PRODUKTION: Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk FORSIDEFOTO: ???

Fotograf: ???

ANNONCEEKSPEDITION: Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.

REDAKTION: Mikkel Christensen Ditte Guldager Frandsen Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk DEADLINE: Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør INDEN næste deadline den 4. juli 2022 Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning.

Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.

Indhold: 5 »

Leder

7 »

Mød bestyrelsen

13 » Kørekort og bil giver personer med hanciap langt mere selvstændighed 14 »

Et følsomt "efterord"

17 »

Landsmøde 2022

20 »

Ungdomskredsen har fået ny profilfilm

21 »

Invitation til jubilæumsweekend

23 »

Ungdomskredsen – nu med merchandise

24 »

Operationen blev starten på resten af livet

27 »

Boganmeldelse

29 »

Nyt fra SUMH

31 »

Nyt fra DUF

33 »

Bestyrelsen

35 »

Indmeldelse

Er du klar til en SKØN BLANDING af historiske tilbageblik af UP TO DATE fede aktiviteter?

Temaet bliver: ”Ung – med et handicap” når Ungdomskredsen fejrer sit 50-års jubilæum på Egmont Højskolen den 2.-4. september. Se programmet på Facebook. » 3 «

annoncer

A

» 4 «

Øjeblikke

Ann-Katrine Kviesgaard

formand

– der ændrede dit liv

I dette nummer af Nutidens Unge kan du møde Ungdomskredsens nye bestyrelse og få et indblik i, hvad vi havde på tapetet til landsmødet 2020. Næste bestyrelsesår bliver spændende, og vi har allerede søsat et etårigt spændende projekt om synlighed og uvidenhed. Du kan læse beretningen fra 2 unge om øjeblikke, der ændrede deres liv.

Her får I min – jeres nye formands beretning om øjeblikket, der ændrede mit liv.

I slutningen af 2017 opdagede man ved en scanning, at jeg havde en sygdom, der hedder chiari malformation. Det hele gik meget hurtigt, og jeg blev i marts opereret i hjernen, hvor kirurgerne fjernede en del af mit kranie, en brøkdel af lillehjernen og lidt af den øverste nakkehvirvel. Kirurgerne troede, at operationen var gået tilfredsstillende. Jeg kan ikke huske så meget fra den tid. Men jeg er blevet fortalt, at jeg ikke engang kunne tørre mig i ansigtet med en klud.

Dagen efter opdager de en mindre blødning i hjernen, som bliver udtømt. Efterhånden som jeg kommer til bevidsthed, bliver det klart, at jeg hverken kan bevæge eller føle mine ben. Der er ingen, der kan forklare, hvad der er galt. Jeg har været igennem utallige undersøgelser, men lige lidt har det hjulpet.

Da jeg blev udskrevet fra sygehuset, blev jeg overført til en neurorehabiliteringsafde-

ling, hvor jeg var det næste halve år og skulle forsøge at genoptræne de udfordringer, operationen havde medført. Træningen gik stille og roligt fremad, hvis vi kun havde fokus på den øvre del af korpusset. De opgav benene, og gik derefter massivt ind i genoptræningen af min funktion i armene. Det var en svær situation at sidde i.

Jeg kom gående ind på sygehuset og kom derfra i en kørestol. Jeg skulle lige bruge noget tid på at affinde mig med situationen, inden jeg var klar til at se fremad. Jeg brugte rigtig meget tid på at søge viden om min sygdom, hvilket er svært, fordi vi er så få, der har den.

Jeg undersøgte behandlinger i udlandet, men var både bekymret for det økonomiske og for igen at få åbnet op til et så vitalt organ. Så det droppede jeg til sidst.

Men hvad var der så at tage fat på? Jeg har tidligere været regionsformand i min fagforening – Farmakonomforeningen. Det fællesskab og den vilje til at kæmpe for et fælles formål har virkelig sat sit præg i min bevidsthed. Derfor begyndte jeg at søge nye steder hen. Jeg følte mig utrolig alene med mit handicap, da alle i min omgangskreds ingen bevægelsesproblematikker har.

Jeg overvejede, om jeg skulle gå diagnosespecifikt, handicap bredt funderet eller at sætte fokus på netop bevægelseshandicap.

» 5 «

Jeg valgte lidt at gå flere veje, men det er helt sikkert i Ungdomskredsen, at mit hjerte ligger. Jeg tager også ud og holder foredrag for SUMH, men med alle de spændende projekter, vi har i Ungdomskredsen, tror jeg, det bliver holdt på et minimum.

Jeg var utrolig nervøs første gang, jeg skulle deltage i en temaweekend. Jeg turde næsten ikke kigge op. Men den imødekommenhed fik mig lynhurtigt til at føle mig tryg.

Her var en gruppe mennesker, som kiggede på mig som en person, i stedet for at kigge på mit handicap. Noget jeg virkelig tager med mig ud i livet. Det er helt sikkert også noget, der har betydning for vores et-årige projekt ”synlighed og uvidenhed – bliv hørt” Hvis du har mod på det, så fortæl din historie #jegerikkemithandicap.

I bladet vil de ligeledes kunne læse om Ungdomskredsens nye profilfilm, som I kan se på Facebook og vores hjemmeside. Der bliver lavet merchandise, som skal være med til at sikre, at Ungdomskredsen er synlig, og at vi kan være stolte af os selv – ikke på trods af, men fordi vi har et handicap. Det vil være muligt at købe til vores arrangementer, på Dansk Handicap Forbunds webshop eller ved direkte henvendelse til mig på uk@ungdomskredsen.dk Rigtig god sommer

annoncer

A

» 6 «

Mød Bestyrelsen Navn: ANN-KATRINE KVIESGAARD – til daglig kaldet AK

Alder: 34 år

Hvor er du fra: Skive, men har det sidste halvandet år gået på Egmont Højskolen.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse?

Jeg har været med som konsulent i 2 år, hvor jeg hjalp bestyrelsen. Har været næstformand et år og er nu blevet valgt som formand.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Jeg vil gerne arbejde for at synliggøre unge med handicap og prøve at arbejde med den uvidenhed, som er i samfundet. Dette i relation til Ungdomskredsens et-årige projekt kaldet synlighed og uvidenhed – bliv hørt.

Derudover ønsker jeg at arbejde for at udbrede kendskabet til Ungdomskredsen, så vi forhåbentlig kan tiltrække endnu flere unge med handicap til vores arrangementer. Vores arrangementer er med til at skabe et frirum, hvor vi kan mødes på tværs af handicap.

Vi er ikke en diagnosespecifik organisation, og der er derfor fokus på mennesket bag handicappet på en anden måde. Vores tre nøgleord er diskrimination, tilgængelighed og synlighed, tre nøgleord vi altid har for

øje, når vi arbejder i bestyrelsen. Udover den måde vi arbejder med det i projektet, bliver der afholdt en del arrangementer i henhold til vores jubilæumsår. Blandt andet et samarbejde med RYK og et arrangement i samarbejde med Københavnsafdelingen.

Her vil vi bl.a. invitere en række politikere til et orienteringsløb, hvor de i kørestol skal køre ned gennem Strøget og løse forskellige opgaver. Her håber jeg virkelig, vi får sat fokus på tilgængeligheden.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Tror jeg hørte om Ungdomskredsen, fordi jeg meldte mig ind i Dansk Handicap Forbund og modtog medlemsbladet Nutidens Unge. Det fangede mig virkelig, og jeg har ikke sluppet det siden.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Min livskvalitet er i den grad blevet højere, efter at jeg begyndte at lave frivilligt arbejde.

Jeg kender til de udfordringer, jeg møder, og jeg føler virkelig, jeg kan gøre en forskel for andre, der møder samme udfordringer. Jeg føler, jeg kan hjælpe mig selv ved at hjælpe andre.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse eller job?

Jeg blev i 2011 uddannet som Farmakonom og har efterfølgende arbejdet på apotek. Efter min hjerneoperation, hvor jeg efterfølgende mistede førligheden i benene, har jeg arbejdet i et skånejob på Skive Svaneapotek, hvor jeg hjalp dem med at lave udviklingsprojekter. De sidste tre semestre har jeg gået på Egmont Højskolen, hvor jeg virkelig har udfordret mig selv. Når jeg er færdig på højskole, er min plan at søge et skånejob på et sygehus eller en lægeklinik, hvor jeg i kraft af min

» 7 «

uddannelse kan lave medicingennemgang på patienterne.

Hvad laver du i fritiden?

Jeg går på Egmont Højskolen, hvor jeg som hovedfag har gastronomi og tekstil og design. Derudover har jeg netop afsluttet duelighedsbeviset i navigation og sejlads. Jeg elsker at være ude i naturen og bare være.

Derudover er jeg meget interesseret i sport og dyrker selv parasport på højskolen. Når jeg er færdig her, vil jeg starte til kørestolsbasket og badminton for mennesker med handicap.

Jeg ser en del sport i fjernsynet og er også ret vild med at tage ud og se det. Jeg er udover at være formand for Ungdomskredsen også med i udvalget for globalt samarbejde i Dansk Handicap Forbund og ulandsudvalget i Parasport Danmark. Det betyder utrolig meget for mig at kunne komme ud og gøre en forskel for mennesker med handicap i de ulande, som vi samarbejder med.

Nævn et øjeblik i dit liv, der ændrede dig: Jeg har haft et meget svært forhold til min egen seksualitet. Men for tre år siden var der en tidligere soldat, der skrev til mig på Facebook, om jeg ville med i biografen. Jeg var utrolig nervøs men tog chancen. Det ændrede virkelig mit liv, og han er i dag min kæreste.

Han respekterer mig virkelig for den, jeg er, og at mine grænser rykkes stille og roligt.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

Snus.

Mit gode humør.

Mennesker der betyder noget for mig.

Nævn et fun-fact om dig selv: Som barn var jeg med i Snurresnups Søndagsklub, hvor jeg var inde og fortælle om pigefodbold.

Navn: MADS ØSTERGÅRD KNUDSEN Alder:

Jeg vil blive ved med at arbejde for: – Fede landsdækkende kurser som landsmødet og julekurset, da jeg mener, at det er noget af det, der virkelig skaber værdi for vores medlemmer.

– At Ungdomskredsen får et bedre og stærkere samarbejde med DHF’s lokalafdelinger, så vi letter overgangen fra Ungdomskredsen til ”voksen-DHF”.

Jeg håber stadigvæk på, at endnu flere også uden for bestyrelsen vil være med til at påvirke Ungdomskredsens arbejde.

30 år.

Hvor er du fra: Viborg.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse?

Siden 2014.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Var formand fra 2016-2018 og har også været næstformand af to omgange.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Hvor er du fra: Kirkendrup Odense N.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse?

Startede som konsulent i 2016 og blev officielt valgt ind i 2017.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Hvad laver du i fritiden?

Er sammen med venner og familie. Derudover har jeg også andet frivilligt arbejde udover Dansk Handicap Forbund.

Nævn et øjeblik i dit liv, der ændrede dig: Forandringer sker over tid, så jeg har ikke et øjeblik, som jeg kan hive frem.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Det mest praktiske vil nok være en satellittelefon. Så kan man holde kontakt til omverdenen.

Jagtgevær til at skaffe føde og noget til at lave ild med.

Jeg føler, at jeg har noget at bidrage med, og hvis der er nogen, som har gavn af det, så er det jo fint.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Gennem den tidligere formand Lea, som jeg har gået på efterskole med.

Alder: 35 år.

Jeg arbejder med lager og logistik i Forsvaret på Flyvestation Karup.

Tror det var igennem Spastikerforeningens (nu CP Danmark) medlemsblad.

Er økonomiansvarlig i Ungdomskredsen og fortsætter med det, så længe bestyrelsen ønsker det.

Navn: BJØRN RIBER

Hvad laver du til hverdag / uddannelse eller job?

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Kan godt lide at være noget for andre, det sociale og sammenholdet, vi har i bestyrelsen, og ikke mindst den gode udvikling, Ungdomskredsen er i pt.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse eller job?

– International Hospitality Management (Profes­sions­bacheloruddannelse) august 2016 – april 2018.

» 8 «

Nævn et fun-fact om dig selv: Pas.

– Serviceøkonom (erhvervsakademiuddannelse) september 2012 – september 2014 – kontorassistent september 2006 – august 2008.

Hvad laver du i fritiden?

Er meget sammen med familie og venner, tager på markeder og synger i kor og arbejder for Ungdomskredsen.

Nævn et øjeblik i dit liv, der ændrede dig: Da jeg mistede min mor 10. januar i år.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

Et billede af min mor, og så vil jeg tage min søster og bror med.

Nævn et fun-fact om dig selv: Et af mine kælenavne er Bubbi.

Navn: DITTE GULDAGER FRANDSEN

at kende. Han spurgte, om jeg ville stille op i bestyrelsen, som jeg sidenhen blev valgt ind i.

Alder:

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

23 år.

Hvor er du fra: Horsens.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse?

Jeg har været med i et år.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

– Jeg har været og er forsat medredaktør på bladet. Jeg har skrevet et par artikler til bladet, og det vil jeg gerne fortsætte med. Derudover vil jeg gerne gøre politikerne og andre opmærksomme på de udfordringer, mennesker med handicap møder i det danske system.

– Jeg vil gerne være med til, at flere unge med et handicap får venner eller et netværk, hvor de kan mødes og tale om løst og fast, men også tale om de ting, de måske ikke kan tale med andre om. Jeg vil også rigtig gerne have, at Ungdomskredsen bliver mere offentligt kendt og får flere unge med i et fællesskab, hvor man kan møde ligesindede.

– Jeg vil gerne være med til at skabe et fællesskab for unge med et handicap. Jeg har selv savnet at have et fællesskab med andre og synes, det kan være svært at finde ligesindede. Det har jeg fundet gennem Ungdomskredsen, og det har hjulpet mig til at få et større netværk, og det har gjort, at jeg deltager i flere arrangementer.

– Samtidig vil jeg gerne være med til at synliggøre de udfordringer, vi møder, fordi jeg tror, at der er mange uden et handicap, der ikke kender til de udfordringer, som vi kan møde. Det gælder både i forhold til kommunen, men også de barrierer der er i uddannelsessystemet, og hvor svært det kan være at finde job efterfølgende.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse eller job?

Jeg er uddannet administrationsøkonom og arbejder som administrativ medarbejder ved Go-Gris I/S. Jeg er tilkendt fleksjob og arbejder lige nu 12 timer, men vil gerne på sigt arbejde et par timer mere.

Hvad laver du i fritiden?

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Jeg går i fitness og til ridning. Derudover dyrker jeg parasport i form af badminton. Jeg er

Jeg hørte om Ungdomskredsen gennem Mikkel, som også sidder i bestyrelsen. Jeg havde deltaget i et par arrangementer i Sammenslutningen af Unge med Handicap – SUMH i Odense, og havde derigennem lært Mikkel

» 9 «

glad for at være aktiv, men jeg tror også på, at det er godt for min krop, at jeg holder den i gang. Jeg er et stort familiemenneske, og tilbringer meget tid med familien. Jeg har et par veninder, jeg ses med, og så er jeg med i bestyrelsen. Jeg studerer ikke mere, og derfor vil jeg gerne være mere aktiv i Ungdomskredsen end tidligere.

Nævn et øjeblik i dit liv, der ændrede dig: Jeg har gået 10 år i specialskole, men gik i normal 10. klasse. Det var ikke på fuldtid, men det var stort at få fællesskab med andre unge, der ikke havde et handicap. Klassen vidste godt, jeg havde udfordringer, men det var ikke noget, der fyldte i dagligdagen, hvilket var rigtig dejligt. Det betød også, at jeg kunne bevise, at jeg rent fagligt kunne følge med, og jeg har efterfølgende taget en fuld HF på enkeltfag og en videregående uddannelse.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

– Vand.

– Mad. – Min familie.

Nævn et fun-fact om dig selv: Jeg elsker bland selv-slik.

Hvor er du fra:

for mere ligestilling blandt folk med og uden handicap, både her i Danmark men måske også i andre dele af verdenen. Det kræver dog, at man er fælles om at få sin stemme hørt, sine meninger taget seriøst og sine ønsker opfyldt, og disse fællesskaber kræver nøje organisering, udførlig kommunikation og et omdømme, omverdenen kan anse som velovervejet og veletableret. For at opnå det skal man gøre sig umage, bl.a. ved at sørge for, at tingene faktisk ser godt ud. Jeg føler selv, at jeg er i stand til at bidrage med mine erfaringer, holdninger og talenter ift. det visuelle, og fordi jeg støtter den sag, Ungdomskredsen arbejder for, har jeg jo gode grunde til at gribe denne mulighed, udnytte mine evner og samle en masse erfaring undervejs.

Jeg er født og opvokset i Thy, men jeg er af bosnisk herkomst (mine forældre er fra Bosnien) heraf det halv-eksotiske navn.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse eller job?

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse?

Til dagligt går jeg på teknisk gymnasium i Thisted. Mere specifikt på deres mediedesign-linje.

Lige nu er jeg i gang med mit andet år.

Jeg har været med i Ungdomskredsens bestyrelse i 1 år siden marts 2021.

Hvad laver du i fritiden?

Navn: SEID ČIVIĆ Mit bosniske navn er Seid Čivić. Mit danske navn Seid Civic. Du vælger selv, hvad du vil kalde mig.

Alder: Jeg er 18 år gammel, født i december 2003.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Jeg har primært bidraget med at lave designs til sociale medier o.lign., herunder plakater til arrangementer, promoveringer til særlige gæster og Ungdomskredsens jubilæumslogo, men jeg ser frem til at skulle arbejde med Ungdomskredsens hjemmeside ved at forfine den og have en indflydelse på vores sociale medier og forhold til offentligheden, så vores image forbedres.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Jeg ved ikke hvor længe, jeg formelt set har været medlem af Ungdomskredsen, men jeg blev først bevidst om det, da jeg i Nutidens Unge nr. 3 fra 2019 så en annonce, hvor der blev søgt skribenter til bladet. Jeg var straks interesseret i opgaven, skrev bl.a. to små filmanmeldelser, og siden da har jeg været en aktiv del af Ungdomskredsen. Først som skribent til bladet og nu som bestyrelsesmedlem.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Jeg tror på, at Ungdomskredsen kan bane vejen

Egentlig gider jeg ikke at lave mere end de lektier, jeg får på gymnasiet, men umiddelbart har jeg ikke mange andre valg. Jeg har stor interesse i film og fortællekunst og bruger en god sjat tid på at lære om disse ting.

Nævn et øjeblik i dit liv, der ændrede dig: Jeg tror, at det var i anden eller tredje klasse, at det skete. Skolens SFO havde fået et nyt indtjekningssystem, der i modsætning til det tidligere var 100 % digitalt. Det foregik på et program, der kørte på en tablet. Den umiddelbare startskærm viste de forskellige klasser, der var i indskolingen, hvor man så skulle klikke på en af dem. Der var selvfølgelig andre knapper, men dem havde vi elever ingen grund til at pille ved. Når man klikkede på den klasse, man gik i, blev der vist en liste af elever, og man skulle så her vælge sig selv. Så vidt jeg husker korrekt, så skulle man yderligere bekræfte, at man ville tjekke ind. Tilsvarende skulle man tjekke ud igen, når man var færdig med at hygge sig i SFO’en.

Sagen er, at grænsefladen med klasselisten som sagt havde andre knapper med andre funktioner. Indtil videre havde jeg allerede tilpasset mig den tankegang, at klasselisten og elevlisten var de eneste to skærme, der burde

» 10 «

vises, men det skulle så hurtigt vise sig, at dette nemlig ikke var tilfældet. Jeg ved ikke, hvad jeg konkret gjorde, men jeg antager, at jeg trykkede på en af de knapper, der ikke var en af klasserne, og det resulterede så selvfølgelig i, at der nu viste sig en hel fremmed skærm, som jeg ikke var vant til.

Kombinerer man et 8-9-årigt barns lykkelige uvidenhed omkring en enheds egentlige dybde og kompleksitet, som han tilfældigvis værdsætter med hele sit hjerte, og en pludselig ændring i denne enheds fremtoning, så får man et emotionelt skrøbeligt menneske, hvis livssyn bliver revet i en million stykker, og det resulterer jo til sidst i et barn, der går i fuld panik.

Jeg var barnet i dette tilfælde, og min frygt og bedrøvelighed fremstod synlig og hørbar, for nu havde jeg muligvis ødelagt hele systemet permanent, og der forestod uundgåelige konsekvenser for mine handlinger. En pædagog, som jeg tror hed Frederik, kom så for at skifte tilbage til den rigtige skærm, og under min klynken fortalte han mig noget, som jeg i dét øjeblik hørte for allerførste gang i mit liv: ”Rolig nu, det er ikke verdens undergang.”

Det’ sgu rigtigt nok, tænkte jeg. Det er jo ikke verdens undergang. Hvorfor opfører jeg mig som om, det var? Fra lige præcis dét øjeblik så jeg mange af livets små udfordringer fra et andet perspektiv. Ikke et, der i begyndelsen var bygget på sund fornuft og modenhed, hvor man vægtede den individuelle situations alvor, men én der udforskede dagligdagens problemer fra et eksistentielt perspektiv, hvor handlingerne og deres konsekvenser sammenlignes med hele menneskehedens eksistens, og hvor individets reaktioner pludselig blev omprioriteret – et perspektiv, der gjorde livet mindre alvorligt og mig selv mere fornuftig.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

– En tyk tegneblok.

– En sæt tuscher i mange farver.

– En 2-liters flaske iste med ferskensmag.

– En god döner kebab i tyrkisk flutes.

– En guidebog der vil gøre mig bedre til at tælle.

Nævn et fun-fact om dig selv: På trods af at jeg absolut HADER kemi på gymnasiet (og også helt klart det fag, jeg allermindst kan lide), så er det helt klart det fag, hvor jeg har fået allerflest 12-taller.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Navn: MIKKEL Alder: Jeg er 34 år ung.

Jeg kan ikke huske, hvor jeg første gang hørte om Ungdomskredsen, men jeg tror, at det var tilbage i 2012, da Lea, som er tidligere formand, opfordrede mig til at blive skribent, men det kan sagtens være før 2012.

Jeg er født og opvokset i Svendborg, men bor lige nu i Odense.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse?

Uanset hvor jeg laver frivilligt arbejde, er det altid for at lære mere, få flere kompetencer, møde nye venner og gøre en forskel.

Hvor er du fra:

Jeg har været med i bestyrelsen siden 2018.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Siden jeg blev valgt ind i bestyrelsen, har jeg været ansvarshavende redaktør for Nutidens Unge.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse eller job?

Jeg har en kandidatgrad fra Syddansk Universitet i Odense i international virksomhedskommunikation med speciale i dansk. Efter i flere år at have søgt job har jeg nu endelig fået et fleksjob hos Videnscenter om Handicap i Høje Taastrup.

Hvad laver du i fritiden?

I min fritid laver jeg frivilligt arbejde i Ungdomskredsen og i SUMH, jeg skriver digte, læser bøger, går ture, går til racerunning og er sammen med familie og venner.

Nævn et øjeblik i dit liv, der ændrede dig: Det er et svært spørgsmål at besvare, for der er flere. Jeg tænker med glæde tilbage på, da jeg i 1995 fik min rygoperation, som har gjort, at jeg kan gå den dag i dag, Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, da jeg i efteråret 2010 kom på Askov Højskole, da jeg blev færdiguddannet i 2016, da jeg blev godkendt til fleksjob i 2019, eller da jeg i september sidste år fik mit job hos Videnscenter om Handicap.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

– Min familie – så jeg altid havde selskab.

– Min computer (inklusive internet) – så jeg kan kommunikere med omverdenen og skrive mine digte.

– Et års forbrug af mad. For efter et år regner jeg med at være blevet reddet.

Nævn et fun-fact om dig selv: Jeg medvirker i bogen ”Fri os fra medlidenhed” af Peter Rosenmeyer og Asger Lind Krebs.

(Red.) Tobias fik desværre influenza, lige før bladet gik i trykken.

Han nåede derfor ikke at præsentere sig selv. Mød ham i stedet i næste blad.

Navn: TOBIAS

» 11 «

annoncer

A

» 12 «

Kørekort og bil giver personer med Øjeblikke handicap LANGT MERE SELVSTÆNDIGHED

Jeg er født med handicappet cerebral parese, det har gjort, at under hele min barndom og store dele af min ungdom har jeg været afhængig af mine forældre.

Af Nicklas Jensen Jeg har været afhængig af mine forældre på den måde, at hver gang jeg har skullet noget med min sport eller socialt, så har jeg skullet køres af mine forældre. Det er jo noget som, har været et irritationsmoment for begge parter, fordi jeg har været afhængig af at, de kunne køre mig hen til de steder, jeg nu engang skulle hen. Det har også været meget belastende for mine forældre hele tiden at skulle være tilgængelige for mig, når jeg skulle på hospitalet eller til sport. Det har taget enormt meget tid fra mine forældre, da de ting, jeg har skullet til, har været i deres arbejdstid eller i den såkaldte “ulvetime”.

Det har krævet utroligt meget planlægning for os som familie at få hverdagen til at hænge sammen, for der har hele tiden skullet være en af mine forældre, der har skullet køre mig til sport om aftenen.

valg uden at skulle spørge mine forældre om lov først. Det at få kørekort og bil, tror jeg, gør, at verden åbner sig op for folk, verden bliver større, og man bliver mere moden og selvstændig.

Jeg er selv blevet meget mere moden og voksen af at have fået denne her bil. Jeg kan mange flere ting selv, blandt andet har det gjort, at jeg har kunnet få et trænerjob i min bordtennisklub. Det ville jeg ikke kunne få før, fordi jeg var afhængig af, at mine forældre

Selvstændighed I maj 2020 fik jeg mit kørekort. Det var en kæmpe forløsning og noget, som har forandret mit liv totalt. Det at have fået et kørekort og en bil gør, at jeg nu kan være meget mere selvstændig, jeg kan nu tage selvstændige

» 13 «

kunne køre mig. Jeg kan også selv lave aftaler med folk uden at skulle indblande mine forældre i det, hvilket også er en ting, der har været med til at gøre mig mere moden og voksen.

Det må helt klart være min bil, der har været det vigtigste øjeblik i min ungdom i forhold til at blive mere moden og voksen.

Den har været med til at åbne døre, som ikke var blevet åbnet, hvis ikke det var fordi, jeg havde fået min bil.

Et følsomt “efterord” – Spasseren føler indad!

Nu vil mange af mine læsere sikkert mene, at jeg med udgivelsen af min tredje digtsamling: “Et følsomt ord – Spasseren føler verden” fra 2021 efterhånden må være godt dus med “digterfaget”. Men nej – en karriere som poet og digter er en lang og udfordrende levevej. Det er en læreproces og der er altid noget nyt at lære. Selv for dygtige poeter.

Af Sofie Berner Møller For mit vedkommende begyndte min store fascination for poesiverdenen i 13-14 års alderen. Ved hjælp af rim samt en uforklarlig indre rytme og "indre stemme", der gav mig ordene i den helt bestemte rækkefølge og klang. Herfra var det min allermindste kunst at nedskrive disse ord og sætninger (for mit vedkommende elektronisk pga. mit liv som spasser). Før jeg vidste af det, sad jeg med et lille kort, færdigskrevet digt foran mig.

"Nåh, så nemt kunne det altså gøres – eller hvad, er et digt ikke andet?" Jeg har gjort en opdagelse inden for "poesien", at gode rim og god rytme IKKE hiver et godt digt hjem alene. Tanker, følelser, omstændigheder og forskellige fortællervinkler fortæller næsten alt om selve digtets dybde. Betydningen af digtet er vigtigt for digteren selv, men i høj grad også for læseren af digtet. Alt dette har jeg forsøgt at have særlig fokus på i min tredje digtsamling. Jeg ønskede at fortælle et lille udpluk fra min livshistorie via mine digte, hvor jeg både ville have “det søde” og “det sure” fra slikposen med!

Fra en følsom tanke til ord: Ligesom mine to tidligere digtsamlinger: "Åbent hjerte – Spasseren har talt " fra 2017" Og sådan er det – Spasseren taler igen" fra 2020, startede jeg med at kaste et grundigt blik på alle mine digte. Blandt andet dem jeg har skrevet i de sidste par år, men også nogle af de tidligere digte. Hvad ville jeg egentlig sige til mine læsere med min kommende tredje digtsamling, og kunne der være et gennemgående "tema" eller en lille næsten usynlig "rød tråd" hele digtsamlingen igennem?

Jeg må indrømme, at særligt under corona pandemien har jeg ĺigesom mange andre dan-

skere sikkert været en mester til at lukke mig selv inde i min egen lille boble. Her har mine egne tanker, bekymringer og drømme omkring fremtiden ikke fyldt for lidt i min bevidsthed.

Derfor indeholder denne digtsamling også digte, der direkte, lige på og hårdt leder mine læsere til mit allermest sårbare inderste indre.

Mine forhåbninger og tanker bag er, at andre unge mennesker på samme sted i livet som jeg, både med og uden et handicap, vil kunne genkende sig selv i nogle af mine digte og vide, at de IKKE ER ALENE. "Mellem linjerne taler jeg direkte til jer!” I denne min tredje digtsamling synes jeg ikke, at jeg har været bleg for at tage svære emner eller direkte “tabuemner” i vores samfund op. Problemer som særligt finder sted i ungdomslivet i dagens Danmark. Det kan bl.a være tanker vedrørende et muligt familieliv på trods af eget ståsted. Egne ressourcer i livet eller emner vedrørende ting og sager, som skal “afprøves”, når man er ung.

Mere ønsker jeg ikke at "forære" jer – mine læsere. Netop her ønsker jeg at jeres hjerner selv kommer ind i billedet, og danner jeres egen mening om selve betydningen samt at få et "forhold " til disse digte.

Det "opbyggende" ord: Ligesom med mine to tidligere digtsamlinger var selve opstarten og den indledende proces af min tredje digtsamling stort set den samme.

Jeg begyndte selve arbejdsprocessen med at sætte et par uger af til udskrivningen af alle mine nye digte, som jeg har skrevet i de sidste par år. Modsat til begyndelsen af mine to tidligere digtsamlinger havde jeg allerede bestemt mig for titlen på de forskellige kapitler i digtsamlingen, inden jeg påbegyndte selve udskrivningen og udvælgelsesarbejdet af digtene. Derfor lavede jeg fem forskellige punkter med titlerne på mine kapitler, som jeg havde bestemt mig for, at denne digtsamling skulle bestå af.

Derfor endte titlerne på kapitlerne i min digtsamling som følgende: "Forår i mig", "Sommer i mig", "Efterår i mig ", "Vinter i mig”. Sidst men bestemt ikke mindst “VI ER SOM JER” og det sidste kapitel: "Til mine kære". Mine bagtanker for valget af kapitler var, at symbolisere et menneskes følelsesregister ved hjælp af årstiderne. Kapitlet

» 14 «

"Forår i mig" skulle symbolisere fremgang samt nytænkning i et menneskeliv i modsætning til "Efterår i mig", som skulle symbolisere en periode med modgangen i livet, med bl.a. svære refleksioner omkring livet. Kapitlerne: "Sommer i mig" og "Vinter i mig", skulle være fuldstændig ķontroversielle modsætninger i digtsamlingen. Min forestilling om kapitlet: "Sommer i mig" var, at jeg ville symbolisere en periode i et menneskeliv som "det rene blomsterland", hvor alting bare bruser af kærlighed, liv og lykke. I modsætning til kapitlet "Vinter i mig", hvor et menneskeliv er gået "helt ned i kulkælderen" eller er helt "ude i tovene".

Udover disse fire "hovedkapitler" med årstiderne og deres mulige sindsstemninger i fokus, indeholder digtsamlingen også to såkaldte "underkapitler". Kapitlerne: "VI ER SOM JER" og "Til mine kære". Disse to kapitler valgte jeg at holde adskilt fra årstidskapitlerne, da jeg synes, at disse digte fremtroner nok i sig selv i deres betydning eller moraler, så derfor mente jeg, de fortjente et kapitel hver især.

Kapitlet: "Til mine kære" siger jo nærmest sig selv, at kapitlet består af personlige digte, skrevet til mine kære venner, familiemedlemmer og tætte hjælpere. "Jeg håber virkelig, at I ved, hvem I er, hver især som jeg har skrevet digte til – og ved, at I står mit hjerte nær!"

Begyndelsen til ideen med kapitlet "VI ER SOM JER" stammer helt tilbage fra sommeren 2019, hvor jeg skulle have en mindre ķunstudstilling på Møns bibliotek i Stege. Mit personlige formål med denne udstilling var i det store hele for at bekæmpe menneskelige tendenser som mobning, racisme\fremmedhad og misundelse. Det er vi desværre lidt for gode til at udsætte hinanden for her i "Dagens Danmark". I denne udstilling sigtede jeg som "udgangspunkt" på at nå ud til "den unge

befolkning" via mine digte om fire fik­tions­ personer i et klart og "børnevenligt sprog".

Det skulle være let at sætte sig ind og forstå uden den helt store forfatter/læseviden bag sig. Således "fødte" jeg som "digter-mor" kunstseriens fire hovedpersoner, som kom til at hedde: "Rødhårede Rosa", "Mørke Asat", "Susende Susan" og "Lille Pelle".

De havde hver især, deres helt egen personlige historie at fortælle til deres publikum.

Specielt vedrørende måden som mennesker "helt udenfor normal kategori" oftest bliver mødt af verden på: "Jeg håber, at nogen derude kan se sig selv i mit projekt med serien "VI ER SOM JER". Al min inderste og dybeste respekt, samt medfølelse går direkte til jer – jeg er selv i samme båd som jer "helt i særklasse"!

Et "billed-ord": Med min tredje digtsamling : "Et følsomt ord – Spasseren føler verden" ønskede jeg at give mine læsere "den ægte vare", så det får I – også på illustrationerne! Derfor valgte jeg at gå stik imod mine egne forestillinger om, hvad jeg mente var "passende illustrationer" i en digtsamling. Jeg valgte at gå "foto-vejen”. Sammen med min tætte hjælper Mariann Hald, der ligesom tidligere hjalp mig med korrektur og selve "indskrivningen" af digtsamlingen via pc.

I fællesskab fandt vi fem fede privatfotos til hvert af de fire "hovedkapitler" samt til kapitlet "Til mine kære", som vi syntes, sagde noget generelt om kapitlet hver især.

Et sidste ord: Med både teksten og illustrationerne i orden.

Med mit og Mariann Halds grundige arbejde på pc'en kunne jeg med glæde og stolthed i sindet sidde foran Marianns bærbare computer i sommerhuset i Skagen, hvor jeg i ro og mag kunne sidde og rette de sidste skønhedsfejl i min tredje ķommende digtsamling til det, der inden længe blev virkelighed.

Min anden mor …

Her I livet har jeg foruden min "egen" - min anden mor, Hende elsker jeg langt højere, end man lige tror!

Hun står i mit hjerte så klart, For hos hende er der altid rart!

Denne kvinde har været der for mig i tykt og tyndt, Siden dagen hvor mit liv med hende lige var begyndt!

"Igennem årene har du altid været der for mig Så vær aldrig i tvivl om at jeg elsker dig!"

Sofie B.M. November. 2021.

(Et digt til min elskede reserve mor Mariann Hald: "Vær ALDRIG i tvivl om jeg elsker dig!")

Tilbageblik …

Mine øjne var RØDE, Mit sind var I TÅGE! Jeg var kommet HELT DERUD, PÅ KANTEN AF SAMMENBRUDETS RUL! Jeg ville BARE VÆK, GLEMME ALT OM AT VÆRE "PERFEKT"!

Jeg HÅBEDE PÅ at komme til et ANDET STED, Hvor jeg LANGT OM LÆNGE KUNNE VÆRE MED! Det var FOR MIG "DEN ENESTE VEJ", FOR "DEN ÆGTE VEN" SÅ JEG EJ! Men i dag hvor jeg ser TILBAGE PÅ DET HER OG NU, FORTRYDER JEG DET SÅ INDERLIGT HVERT MINUT! Sofie B.M. Juni. 2021.

(Digt om tilbageblik efter en uheldig oplevelse og om se sine EGNE fejl)

Hermed lyder der kun et enkelt klart følsomt ord, når Spasseren føler verden - håber I føler tilbage!

» 15 «

annoncer

A

» 16 «

Landsmøde 2022

Hvad har FN’s Handicapkonvention og de 17 verdensmål med QUIZ og HYGGE at gøre?

Da vi holdt landsmøde den 4.-6. marts på Brogården, tog punktet om det fremtidige arbejde udgangspunkt i konventionen og verdensmålene. Vi fik også tid til quiz, til at se tilbage, til at hygge og til at se frem imod jubilæumsweekenden i september på Egmont Højskolen.

» 17 «

FN’s Handicap-

konvention og de 17 verdensmål

Af Mikkel Christensen

Billeder: Privatfoto

”Alle verdensmål knytter sig til noget, der er handicaprelateret,” fortæller Jeppe S. Kerckshoffs, der er faglig og politisk chef i Dansk Handicap Forbund, og slår ud imod whiteboardet, hvor han har skrevet forskellige fakta om FN’s Handicapkonvention ned.

Samtidig smiler han mod Zakarias telefon, som står på et stativ, så den bliver holdt stille, mens vi sender live på Facebook.

Det er over middag lørdag den 5. marts, og vi er godt i gang med det første fysiske landsmøde i Ungdomskredsen siden 2019.

Udenfor kan Lillebæltsbroens pyloner som sædvanlig skimtes i det fjerne. Solen skinner i glimt, og det er småkoldt.

Mens jeg som referent skribler ned på min computer, fortsætter Jeppe indflyvningen til det fremtidige arbejde.

Ungdomskredsen før og nu Indflyvning var der også fredag aften. Landsformand, Susanne Olsen, som dagen efter blev valgt som dirigent på bestyrelsesmødet, fortalte om sine minder fra sin tid i Ungdomskredsen op igennem 1980’erne. I betragtning af at vi er midt i jubilæumsåret, kom hendes fortælling til at virke som en indflyvning til et år fyldt med fest, farver og fejring, hvor vores nye podcast ”Ung – med et handicap” bare er et tiltag blandt mange. Apropos hørte vi det første afsnit om job og karriere efter Susannes guidede tur tilbage til Ungdomskredsens rødder.

Quiz og landsmøde og foredrag ”Hvem har vundet flest olympiske guldme-

» 18 «

daljer?”, ”Hvor er Hawaii-pizzaen opfundet?” ”Hvad er det mest befolkede land i EU?” Det er bare nogle af de spørgsmål, som Seid har forberedt til aftenens quiz, som han har lavet sådan lidt Kahoot-agtigt med fire svarmuligheder fordelt på fire farver. Vi skal dog selv skrive svarene i hånden. Jeg regner mig selv for at være rimelig stærk på paratviden, men lige her er jeg udfordret.

Til mit forsvar skal siges, at det har været en lang men hyggelig dag. Den begyndte med, at vi gennemgik landsmødets formelle dagsorden punkt for punkt.

Efter valg af dirigent, referent og stemmetællere fortalte Bjørn lidt om den økonomiske situation i Ungdomskredsen, at vi kommer ud med et overskud på 41.810 kr., at vi har fået en rammebevilling på 115.000 fra Dansk Handicap Forbund, at vi har måttet klare os uden Handicappuljen, fordi vi ikke har nok unge medlemmer under 25 år, at vi har fået 150.000 kr. fra Den Gode Oplevelse, som vi har brugt på at afholde temaweekend 2021, at vi har været udfordret af corona, og at vi er den specialkreds under Dansk Handicap Forbund, som kører bedst, hvis vi ser bort fra RYK, der har Coloplast som hovedsponsor.

Herefter var det, at Jeppe begyndte indflyvningen til det fremtidige arbejde. Han fortalte, at konventionen er fra 2006, og at

Danmark ratificerede den i 2009. I Dansk Handicap Forbund, sagde han, ønsker vi at sikre lige muligheder for alle. I det arbejde er Handicapkonventionen vores ”hvorfor” – vi kan simpelthen ikke komme uden om den.

Vores ”hvordan” er så de fire handicappolitiske principper – ligebehandlingsprincippet, kompensationsprincippet, sektoransvarsprincippet og solidaritetsprincippet – som stammer fra 1993. Med andre ord arbejder vi for at behandle alle lige ved at kompensere på forskellig vis. Alle sektorer har et medansvar, og arbejdet finansieres solidarisk igennem skatter og andet tilskud. Når vi har ratificeret Handicapkonventionen, betyder det, at politikerne har givet tilsagn om at ville indarbejde konventionens bestemmelser i dansk lov.

Indimellem kan der godt være langt fra tanke til handling. Derfor er de 17 Verdensmål så vigtige, fordi alle 17 mål, som er vedtaget i 2015, og som skal være nået inden 2030, knytter sig til noget, der er handicaprelateret.

De er en slags bro.

Vi gled herefter over i det fremtidige arbejde, som handlede om, at vi i Ungdomskredsen med hjælp fra Dansk Handicap Forbund skal have mediernes og politikernes bevågenhed i løbet af året, der kommer. Ikke bare det. Nej, vi skal gerne arbejde hen imod at få et møde op at stå med en politiker.

Under hvilken overskrift og hvordan skal vi gøre det? Det var det, vi diskuterede.

Først delte vi os i nogle mindre grupper og blev i første omgang enige om temaerne tilgængelighed, synlighed samt uvidenhed og fordomme. Til sidst bad Jeppe os om at argumentere for, hvilket af de tre temaer vi anså for at være vigtigst. Det blev til en heftig debat, og bølgerne gik lidt højt, men til sidst blev vi enige om at arbejde videre under overskriften synlighed og uvidenhed.

Hvem blev valgt til Ungdomskredsens bestyrelse?

Nu sidder jeg så her og quizzer sammen med de andre. Mørket er faldet på, og om lidt skal AK fortælle om sin tur sammen med Parasport Danmark til Uganda i efteråret, som du kan læse mere om i sidste nummer af Nutidens Unge. Jo, det har været en spændende dag, hvor vi også har valgt ny bestyrelse. Jeg sidder på et toårigt mandat, så jeg var ikke på valg.

Mads og Tobias blev valgt for to år, mens Bjørn, Seid og Ditte alle blev valgt for et år.

Sidst men ikke mindst blev AK valgt som ny formand. Stort tillykke til alle med valget og tak for et godt landsmøde til alle deltagere og endelig tak til Zakaria, som altså valgte at træde ud af bestyrelsen efter lang og tro tjeneste – de sidste fire år som formand. Jeg håber og tror på, at vi må trække på din store erfaring i forbindelse med planlægningen af jubilæumsweekenden den 2.-4. september på Egmont Højskolen i Hou. Det kan I, kære læsere, finde mere information om på side 21.

» 19 «

ny profilfilm

Ungdomskredsen har fået

Hvad har Bubber og Brian Mørk med hinanden at gøre?

De er begge med i Ungdomskredsens nye profilfilm, som kommer på vores hjemmeside og på Facebook.

Filmen er lavet i anledning af vores 50-års jubilæum her i 2022, og vi er rigtig glade for resultatet.

» 20 «

ER DU KLAR TIL ÅRETS

FEDESTE EVENT?

Jubilæumsweekend Ungdomskredsen fylder 50 år, og vi vil derfor invitere dig på et vildt historisk tilbageblik blandet med en hel masse up to date fede aktiviteter!

Se programmet på Facebook

2.- 4. september

på Egmont Højskolen » 21 «

annoncer

A

» 22 «

Cap: kr. 50,UNGDOMSKREDSE

N – NU MED

MERCHANDISE Køb alle tre ting for kun 135 kr.

Caps, krus og ande

t godt

I anledning af vores 50-års jubilæum i 20 22 har vi fået lavet en masse fed merchan dise.

Husk også vores ka lenderbilleder: danskhandicapforbu nd.dk/shop/20-plak ater OBS: Priserne er uden porto

Krus: kr. 60,-

Nøglering kr. 40,» 23 «

Operationen blev STARTEN på resten af livet

TÆNK AT REJSE SIG OP FRA STOLEN Dedikerede et digt til livsvigtig operation.

På 20-året for den operation, som har betydet alt for det liv, han sidenhen har fået, skrev Mikkel Christensen et digt.

Tænk at rejse sig op fra stolen.

Tænk, I gav mig et nyt perspektiv.

Der blev forskel på ’oppe’ og ’nede’.

Ikke tvunget til altid at sidde.

Jeg kan huske, jeg aldrig sad stille, for jeg kunne gå rundt, når jeg ville.

Tænk at rejse sig op fra stolen, men slet ingen kan klare det selv.

Det var vigtigt at huske at træne.

I var med. Jeg var ikke alene.

Støtter stadig, hvis modet mig svigter.

I skal vide, jeg ved, det forpligter.

Vi har gengivet digtet her:

Tænk at rejse sig op fra stolen.

Tænk at drømme, at håbe, at tro, at stå fast midt i stunder så svære, hvor selv troen kun dårligt kan bære.

Husker særligt de nætter så lange, hvor I trøstede, når jeg var bange.

Tænk at rejse sig op fra stolen, og jeg ved, at det ændrede alt, at I valgte at give mig chancen, at jeg greb den, at jeg fandt balancen.

Skønt effekten slet ikke var givet, fik jeg dengang en gave for livet.

Skrevet af Mikkel Christensen

» 24 «

Gengivelse af artikel fra Handicap-nyt 5 - 2018

Mikkel Christensen er 30 år. Da han var syv år, fik han foretaget en operation, som har betydet alt – simpelthen – for hvad han er og kan i dag. Handicap-nyt mødte ham til en snak om et liv med cerebral parese (CP) og om at affinde sig med at have diagnosen.

KALENDEREN VISER AUGUST måned 1995. Mikkel Christensen er syv år gammel, og han og hans forældre har netop modtaget et brev fra Odense Universitets Hospital (OUH), hvori Mikkel indkaldes til en ret omfattende operation med det mundrette navn selektiv dorsal rhizotomi, som i meget korte træk går ud på, at man skærer dårlige nervetråde over i ryggen hos børn med CP og lader de gode bestå. På den måde reducerer man barnets spasticitet.

På det tidspunkt er det en banebrydende operation, som man tilbyder børn med CP, som lever op til en række kriterier. Ét af dem går blandt andet på, at man skal vurdere barnets samarbejdsevne og vilje til at gennemgå et omfattende genoptræningsforløb. Mikkel er blevet vurderet til at være et barn, som kan det, og blandt andet derfor har han modtaget indkaldelsen til operationen fra OUH den dag i august måned i 1995. Han er ét af de i alt kun ti børn, der fik tilbudt operationen i Danmark på det her tidspunkt.

Forsigtig målsætning gjort til skamme Historien om Mikkel Christensen er den, at han kom til verden på nytårsaftensdag i 1987; ti uger for tidligt. Den tidlige fødsel – og iltmangel i forbindelse med fødslen – blev definerende for hans liv på grund af diagnosen CP, som fulgte med.

Handicap-nyt har fået lov at kigge i Mikkel Christensens papirer fra diverse læger og fysioterapeuter, og Mikkel var hårdt ramt. Han kunne ikke gå, og han var meget hæmmet af en kraftig spasticitet. Det vurderes i papirerne, at den lille dreng har et funktionsniveau svarende til 62 procent af normalfunktionen, og i den målsætning, der bliver sat i forbindelse med operationen på OUH, kan man også aflæse en vis tilbageholdenhed i forhold til, hvor meget bedre man kan gøre Mikkel Christensen med en operation. Målsætningen lyder: "At gøre Mikkel mere afslappet og dermed lette dagligdagen for ham og familien. Mod-

|

Tekst: Mads Stampe |

Foto: Claus Haagensen

virke forværring af kontrakturer og fejlstillinger. Forbedre Mikkels holdning i siddende stilling. Håber på en gangfunktion over korte afstande med Kay-Walker" (en slags rollator på fire hjul, som hjælper brugeren med at bære sig selv og holde balancen, red.).

I papirerne, der i månederne efter følger denne vurdering, kan man læse, hvordan denne målsætning bliver gjort til skamme.

Således kan man læse, at Mikkel 18 måneder efter operationen er begyndt at gåtræne kun med støtte fra to krykker, og på alle de punkter, man måler ved undersøgelsen, har Mikkels funktionsniveau forbedret sig markant.

Fysioterapeuten slutter sin undersøgelse af med at konstatere, at hun mener, at Mikkel Christensens gangfunktion kan blive endnu bedre.

Operationen betød alt Vi spoler nu frem til oktober måned 2018.

Handicap-nyt er kørt til Odense for at tale med Mikkel Christensen om det, han har været igennem for snart 30 år siden. Nærværende journalist mødes af en ung mand, som kommer gående hen til døren og byder mig velkommen i sin lejlighed i det centrale Odense.

Mikkel Christensen har en kandidatgrad i international virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet, og han er lige nu jobsøgende på helt almindelige vilkår. I det hele taget har han levet et liv på helt almindelige vilkår, og det, siger han, er ikke mindst takket være den operation, som han gennemgik i 1995. ”Der er ingen tvivl om, at operationen har betydet alt for mit liv og det, jeg er blevet til. Den var startskuddet til resten af mit liv, og den ligger i mit DNA. Selvom jeg nogle gange leger med tanken, så tør jeg nærmest ikke rigtig tænke på, hvad jeg ville være blevet til, hvis ikke jeg havde fået operationen dengang,” lyder det fra Mikkel Christensen, som fortsætter med en historie om, hvordan han som studerende på universitetet havde mulighed for at fungere på lige fod med alle andre – ikke mindst på grund af operationen. ”Jeg kunne bevæge mig rundt og deltage i undervisningen ligesom mine medstuderende på grund af operationen. Det er operationen, der gør, at jeg kan gå så godt med krykker, som jeg kan i dag, og det er i høj grad medvirkende til, at jeg har kunnet fungere

» 25 «

Øjeblikke

så ubesværet, som jeg har, på universitetet, hvor der er langt til alt,” lyder det fra Mikkel Christensen.

Hårdt at acceptere – UK hjælper mig Mikkel Christensen har været med i Ungdomskredsen (UK) i Dansk Handicap Forbund siden 2012 – indtil da havde han været passivt medlem af hovedforbundet via sine forældre. Og hvor operationen har betydet, at hans liv er blevet nemmere og mindre præget af hans CP, har engagementet og mødet med de andre fra UK betydet alverden for ham personligt og i forhold til at acceptere den krop, han har. ”Jeg har ikke været glad for at have et handicap, og jeg har i mange situationer i mit liv haft et ønske om at være mere gennemsnitlig. Det har betydet, at jeg har været meget indesluttet. Mit medlemskab i UK har hjulpet til at skubbe på min egen accept af tingenes tilstand og mit liv med handicap,” fortæller han. ”Via UK møder jeg mennesker, som er bedre til at leve deres liv med handicap, end jeg er, og det lærer jeg utrolig meget af,” slutter Mikkel Christensen.

Mikkel Christensen er medlem af UK’s bestyrelse og er redaktør på UK’s medlemsblad Nutidens Unge. Han deltog i Dansk Handicap Forbunds kongres, som I kan læse meget mere om på Handicap-nyt EKSTRA.

annoncer

A

» 26 «

BOGANMELDELSE

HJERTESKÆRENDE og tankevækkende novelledebut Med sin debutnovellesamling ”Mit hjertes syn – Noveller fra mig til dig”, der netop er udkommet på forlaget BoD – Books on Demand, viser forfatter Sofie Berner Møller en mere alvorlig og trist side af sit talent. Det er en dybt personlig bog. Det er hjerteblod.

AF Mikkel Christensen Bogen i A4-format gør ikke meget væsen af sig. Det skal man ikke lade sig narre af. ”Mit hjertes syn” står der med rødt på forsiden. Rødt som hjerteblod. Ellers er der bare forfatteren navn og et billede af fire skikkelser, som bryder gradvist fri af en mur, som ser ud til at være lavet af ler. Skikkelsen længst til højre poserer nærmest som en balletdanserinde. I et billede, hvor der ellers er mange skarpe kanter, er skikkelserne og især den mod højre svære at overse med deres organiske former. Dette er ikke en billedanalyse, men en boganmeldelse. I sammenhængen er billedet dog meget sigende for, hvad novellesamlingen handler om. Forfatterens eget liv. Det er mere eller mindre synligt i flere af novellerne. I forordet skriver hun ligefrem, at novellerne er hendes hjertes syn på verden omkring hende. Det er derfor nærliggende at tro, at forsidebilledet skal vise, hvordan Sofie Berner Møller ser på sig selv – eller hvordan hun ønsker og drømmer om at se på sig selv – som en balletdanserinde. Alle har lov til at ønske og drømme, men hendes ønskedrøm er svær at gøre til virkelighed på

grund af hendes spasticitet, og det er hjerteskærende. Så er tonen ligesom slået an.

Hård læsning At Sofies krop ikke er som alle andres, det ved hun godt. Det er derfor hård læsning, når hun i novellen ”Barnets morgen” fortæller om et barn, der vågner og løber rundt og leger ude i haven. Det i sig selv er ikke

tanke farer igennem moderens hoved: ‘Se, sådan skal barnets morgen være’”. Det gør ondt at læse. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at Sofie tænker på sig selv, men det ligger lige for, når man tænker på, at novellesamlingen hedder “Mit hjertes syn”. I novellen “Livsdom” er det endnu mere tydeligt, at Sofie har sig selv i tankerne. Her beskriver hun sin krop som et fængsel, som hun har været fanget i hele sit liv. I flere noveller bryder hun faktisk illusionen imellem fiktion og virkelighed og bruger sit eget navn.

Hovedpersonen hedder simpelthen Sofie. Sofie er naturligvis hovedperson i sit eget liv, men det bliver næsten for meget af det gode. Grænsen imellem det personlige og det private er hårdfin, og den overskrider hun i samlingens sidste novelle ”Mit paradis”, hvor vi som læsere inviteres med på en tur ned ad Memory Lane og er fluen på væggen, når Sofie ser tilbage på en erindring om en omgang sex. Det har jeg ikke lyst til at være en del af – ikke engang som fluen på væggen.

Heler hjertet til sidst?

hård læsning, men det bliver det, når novellen afsluttes med ordene: ”Moderen smiler fredfyldt ved synet af det lykkelige, legende barn, der livligt løber hende i møde. En eneste

» 27 «

Om hjertet heler til sidst er svært at sige.

Der er meget sorg, mange tanker og mange frustrationer novellesamlingen igennem, og bortset fra enkelte undtagelser virker samlingen meget helstøbt.

Det er tydeligt at mærke, at Sofie Berner Møller er vant til at bruge sproget. Hun råber langt mindre, end hun gør i sine digtsamlinger – der er i hvert fald ingen ord, som udelukkende er skrevet med STORE BOGSTAVER. Det klæder samlingen.

Den virker mere seriøs og alvorlig, og som læser er det derfor også nemmere at tage den seriøst og alvorligt. En fin novelledebut.

annoncer

A

» 28 «

NYT FRA SUMH

Kommende MO-møder

Tusind tak for et godt repræsentantskabsmøde SUMH vil gerne sige tusind tak for et fantastisk repræsentantskabsmøde i rammerne på Egmont Højskolen. Det blev til en weekend fyldt med gode politiske snakke om, hvordan vi kan forbedre vilkårene for unge med handicap i uddannelses – og beskæftigelsessystemet og på overgangene fra barn til voksen. Tak for jeres bidrag til debatterne, vi glæder os meget til at fortsætte det politiske arbejde sammen med jer. SUMH fik også valgt en ny bestyrelse, der glæder sig til at tage fat i et år, hvor SUMH vil styrke sit fokus på frivillighed og involvering af MO’er i SUMH’s politiske arbejde. Mød den nye bestyrelse på vores hjemmeside og på de sociale medier, hvor de fortæller om, hvad de brænder for at forandre. Det blev også til en weekend, hvor vi alle fik lært hinanden bedre at kende over bålhygge, i skove, til svømning og sjov i højskolens svømmehal og selvfølgelig efterfulgt af en kanon fest med musikquiz, fadøl og hygge til langt ud på natten.

Vi glæder os til at gentage succesen med jer til næste års repræsentantskabsmøde den 14.-16. april 2023!

· 22. juni: Hvad er vejen til et ungevenligt sundhedssystem?

Altid online kl.17.00-19.00 på Zoom For spørgsmål: pernille@sumh.dk

SUMH aktiv MYSTERY BOX - EVENTYRKASSEN Modtag en gratis Mystery Box med 5 forskellige aktiviteter inspireret af kendte eventyr. Aktiviteterne kan du lave alene eller sammen med andre i løbet af de to uger, det varer.

Start: Slut:

23. maj kl. 16.00 3. juni kl. 16.00

'OPLEV ÅRHUS' - BYVANDRING

Rollemodelkurser til efteråret 2022 Kunne du tænke dig at bruge din personlige historie til at skabe forandring for unge med handicap? SUMH udbyder hvert halve år rollemodelkurser, hvor vi klæder unge med handicap på til at fortælle deres personlige historier, så det skaber forandring. Hold øje med vores hjemmeside for datoerne til efteråret. Kurset afvikles oktober-november henover to weekender. Kursusfaciliteterne er altid tilgængelige, og det er gratis at deltage i. Forplejning, logi og transportomkostninger dækkes.

Besøg www.sumh.dk for info om kommende kurser og arrangementer.

Kom med på en tilgængelig forårsbyvandring i dejlige Århus.

Hele herligheden styres af Nicolai og Jesper, der har Århus nært og kender byen indgående.

28. maj kl. 12.00-16.30

FORDI JEG ER MIG – En forestilling om krop og kærlighed

Spilledage: 20.-22. maj 2022 Billetterne er gratis. I kan læse mere her https://fb.me/e/32Dh0A0Ho og finde billetter her https://billetfix.dk/ da/events/mariemylarsen/

Find det aktuelle kursus på: sumh.dk/det-sker/

» 29 «

annoncer

A

» 30 «

NYT FRA DUF

DUF vil gøre op med den hårde tone på sociale medier FAKTA Gennem projektet ”Bryd Ekkokammeret” vil DUF sammen med Ældresagen skabe en bedre debat på de sociale medier. Men hvordan bruger unge og ældre sociale medier?

Hør 3 deltagere give deres bud her.

Det går den forkerte vej med den demokratiske debat online. En ny undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at både unge og ældre bliver mere og mere bekymrede over for debatten på de sociale medier.

Derfor er DUF og Ældresagen gået sammen om projektet ”Bryd Ekkokammeret”, hvor unge og ældre mødes til en workshop.

Julius, Netværket af ungdomsråd Hvilke sociale-medier bruger du, og hvad bruger du dem til?

Jeg bruger Facebook til kommunikation, til at få fat i familiemedlemmer og se, hvad de laver. Jeg bruger samtidig sociale medier som Snapchat, Reddit og instagram til underholdning og tidsfordriv.

Willi, IT-frivillig i Ældresagen Hvilke sociale-medier bruger du, og hvad bruger du dem til?

Jeg har de fleste sociale medier, men det betyder ikke, at jeg bruger dem alle sammen.

Grundlæggende er jeg meget passiv på sociale medier. Jeg kigger en gang i mellem, men mest for at kunne vejlede andre i brugen af dem.

Deltager du i debatter online?

Jeg deltager sjældent i debatte online. Den måde, vi kommunikerer på i den ældre generation, er jo med de gamle kommunikationsmidler. Jeg bruger sociale medier til det, jeg kalder praktisk information og ikke til debat.

Hvad har du fået ud af Bryd Ekkokammeret-workshoppen?

Det væsentligste for mig var kommunikationen med de unge. Altså at få et indblik i hvordan de bruger sociale medier, samt hvordan de bruger dem forkert, men det er jo set i den ældre generations øjne.

Sofie, Ungdommens Røde Kors Deltager du i debatter online?

Jeg deltager normalt ikke i debatter online, især ikke hvis det er en form for politisk diskussion. Jeg føler ikke selv, at sociale medier er et konstruktivt medie. For mig er det ikke passende at dele sin mening på sociale medier.

Det ender typisk i en ukonstruktiv diskussion.

Jeg synes ikke, man får noget ordentligt ud af det.

Hvad har du fået ud af Bryd Ekkokammeret-workshoppen?

Jeg har lært, hvordan man selv kan tage del i den offentlige debat på en positiv måde.

Med de redskaber, vi har fået i dag, kan jeg påvirke en debat eller en kommentartråd på en konstruktiv og positiv måde.

Hvilke sociale-medier bruger du, og hvad bruger du dem til?

Jeg bruger Facebook, Instagram og Snapchat.

Facebook bruger jeg til at se, hvad min familie går og laver. På Facebook kigger jeg også efter artikler og emner, jeg interesserer mig for. Når jeg er på Instagram, er det mest for at se, hvad mine venner lægger op. Til kommunikation bruger jeg Snapchat, hvor jeg har forskellige grupper.

Deltager du i debatter online?

Jeg deltager normalt ikke i debatter online.

Jeg synes, at det fungerer meget bedre, når man står ansigt til ansigt. På sociale medier kan diskussionen godt stikke i alle mulige ubehagelige retninger.

» 31 «

61% af de unge (16-25 år) og 62% af de ældre (66+) siger, at tonen på de sociale medier giver dem mindre lyst til at deltage i debatten. Det er en stigning fra 2020, hvor tallene var hhv. 57% og 56%.

Både unge og ældre mener at samfundsdebatten er præget af ekstreme holdninger.

Færre mener at samfundsdebatten online gør dem klogere på holdninger, som de er uenige i.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af data fra 2021 fra DUFs årlige undersøgelse ”Demokratianalysen.”

annoncer

A

» 32 «

Billeder: Privatfoto.

Bestyrelsen Formand

Bestyrelsesmedlem Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Tobias Dalentoft tobias@ungdomskredsen.dk

Ann-Katrine Kviesgaard ann-katrine@ungdomskredsen.dk

Næstformand Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Ditte Guldager Frandsen

Bestyrelsesmedlem Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Seid Civic

ditte@ungdomskredsen.dk

seid@ungdomskredsen.dk

» 33 «

annoncer

A

» 34 «

Medlemskab af

✁ INDMELDINGSKORT

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver.

Navn: Sæt X:

 Jeg har et handicap

 Jeg har ikke et handicap

Ægtefælle/samlevers navn: Sæt X:

Ungdomskredsens formål er at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Skal Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye medlemmer, ny inspiration og flere at arbejde sammen med.

Som medlem af Ungdomskredsen modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet for unge med handicap” fire gange årligt.

Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt fem gange årligt.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Zakaria Naser på zakaria@ungdomskredsen.dk eller på tlf. 60 17 41 81.

 Har et handicap

 Har ikke et handicap

Adresse: Postnr./by: E-mail:

Telefon:

Fødselsdato (dato.måned.år): Jeg ønsker også medlemskab af (sæt kryds):  Forældrekredsen (FK) (For forældre med børn under 18 år med handicap Barnets navn: Fødselsdato (dato.måned.år):  Ungdomskredsen (15- 36 år) (UK)  Amputationskredsen (AK)  RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

Velkommen til Ungdomskredsen

 HPV-update-gruppen (HPV) Håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskabet Når du melder dig ind i Dansk Handicap Forbund, opbevarer vi dine oplysninger i vores medlemssystem. Derudover sendes dit navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og e-mailadresse videre til den lokalafdeling, du geografisk hører til. Det gør vi, så du kan modtage relevant materiale og information fra din lokalafdeling i forbundet.

I forbindelse med indmeldelse i Dansk Handicap Forbund spørger vi til, om du har et handicap eller ikke har et handicap. Det gør vi udelukkende til eget brug, da det er et krav, for at man kan stemme på lokalafdelingens generalforsamling og / eller på specialkredsens generalforsamling / landsmøde og / eller på Dansk Handicap Forbunds kongres. Det er dog ikke et krav, at man har et handicap, hvis man ønsker at stille op til et tillidserhverv i forbundet.

Som medlem modtager du pr. post magasinet Handicap-nyt. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang, og du kan altid læse det elektronisk på vores hjemmeside.

Melder du dig også ind i en specialkreds i Dansk Handicap Forbund, modtager du automatisk et blad / magasin / nyhedsbrev fra specialkredsen, hvis den udsender et sådant. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang.

Ved udmeldelse af forbundet opbevarer vi dine oplysninger i op til fem år. Jf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af eventuelle indsigelser foretager vi sletning, i det omfang det ønskes.

SÅDAN MELDER DU DIG IND Ønsker du at blive medlem af Dansk Handicap Forbund, er der flere måder at gøre det på:

Gå på hjemmesiden På Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du en indmeldingsblanket, som sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.

Det er nemt og hurtigt. Tryk på Bliv medlem og følg linket.

Ring til os I sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Ring på telefon 39 29 35 55. Ved henvendelse bedes du have følgende informationer klar: Navn Adresse Fødselsdato Kommune Telefon Email

Med min underskrift giver jeg samtykke til ovenstående håndtering af mine oplysninger.

Dato og underskift:

Oplys desuden om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Send os et brev

Kontingent 2022

Du kan også sende os din tilmelding. Du bedes udfylde og klippe blanketten ud og sende til forbundet på adressen:

Enlige Ægtepar/Samboende

✁

Dansk Handicap Forbund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

314 kr.

471 kr.

annoncer