Nutidens Unge 2/2023

Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år.

HJEMMESIDE/FACEBOOK: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup

Tlf. 39 29 35 55

Fax 39 29 39 48

FORMAND:

Ann-Katrine Kviesgaard

NUTIDENS UNGE

udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen.

LAYOUT OG PRODUKTION:

Intryk ApS

Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk

FORSIDEFOTO:

Stockfoto

ANNONCEEKSPEDITION:

Rosengrenen ApS

Hovedgaden 8, 8670 Låsby

Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.

REDAKTION:

Mikkel Christensen

Ditte Guldager Frandsen

Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk

DEADLINE:

Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør INDEN næste deadline den 3. juli 2023

Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.

Indhold:

Det er med stor glæde og stolthed, at jeg skriver til jer som formand for Ungdomskreden i Dansk Handicap Forbund. Jeg vil gerne takke jer alle sammen for det engagement og den dedikation, I viste på landsmødet til at gøre en forskel i vores samfund.

Jeg er opmærksom på, at mange af jer er bekymrede for at miste jeres tilhørsforhold til foreningen, når I fylder 36 år. Jeg vil gerne forsikre jer om, at I fortsat er velkomne i foreningen, og vi vil arbejde på at integrere jer i lokalafdelingerne og specialkredsene.

Men hvordan får vi så taget skridtet hen imod ikke at falde mellem to stole? Ungdomskredsens medlemmer har gentagne gange efterspurgt lokale aktiviteter for medlemmerne. Vi har derfor startet et pilotprojekt for ungdomskredsens medlemmer i og omkring Aarhus.

Opstarten er gået rigtig godt, men det er også nu, vi skal holde fast i initiativet. Vi har både modtaget §18-midler fra Aarhus og midler til aktiviteter fra Aarhus-afdelingen. Disse skal bruges på initiativer og arrangementer, som kommer direkte ud fra de unges ønsker. Bestyrelsen er tovholder på projektet. Ønskerne til de lokale aktiviteter omhandler alt lige fra cafebesøg, biografture, gåture i Aarhus og parasportsaktiviteter.

Jeg er imponeret over jeres initiativ og kreativitet. Jeg er overbevist om, at de aktiviteter, som I efterspørger, kan bredes ud til til lokalafdelingerne og gøre en stor forskel i medlemmernes liv.

Jeg vil gerne opfordre lokalafdelingerne til at tage del i dette projekt og arbejde på at skabe lokale aktiviteter for medlemmerne. Jeg tror på, at dette vil være med til at sikre

foreningens eksistens mange år frem i tiden og styrke vores fællesskab.

Vi ser allerede en fremtid i Odenseafdelingen, hvor 3 af ungdomskredsens medlemmer er blevet en del af bestyrelsen. Så der er nok at gribe fat i.

Jeg vil gerne takke jer alle sammen for jeres indsats og dedikation til vores forening. I er en vigtig del af vores fællesskab, og vi vil arbejde på at skabe rammerne for, at I kan fortsætte med at gøre en forskel i vores samfund.

Med venlig hilsen

Ann-Katrine Kviesgaard

Formand for Ungdomskredsen

i Dansk Handicap Forbund

Ann-Katrine Kviesgaard formand

Mød Bestyrelsen

Navn:

ANN-KATRINE KVIESGAARD

– til daglig kaldet AK

Alder: 36 år

Hvor er du fra:

Skive, men har det sidste halvandet år gået på Egmont Højskolen.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse?

Jeg har været med som konsulent i to år, hvor jeg hjalp bestyrelsen. Har været næstformand et år og har nu været formand i et år.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Jeg vil gerne arbejde for at synliggøre unge med handicap og prøve at arbejde med den uvidenhed, som er i samfundet. Dette i relation til Ungdomskredsens et-årige projekt kaldet synlighed og uvidenhed – bliv hørt. Derudover ønsker jeg at arbejde for at udbrede kendskabet til Ungdomskredsen, så vi forhåbentlig kan tiltrække endnu flere unge med handicap til vores arrangementer. Vores arrangementer er med til at skabe et frirum, hvor vi kan mødes på tværs af handicap. Vi er ikke en diagnosespecifik organisation, og der er derfor fokus på mennesket bag handicappet på en anden måde. Vores tre

nøgleord er diskrimination, tilgængelighed og synlighed. Tre nøgleord vi altid har for øje, når vi arbejder i bestyrelsen. Udover den måde, vi arbejder med det i projektet, bliver der afholdt en del arrangementer i henhold til vores jubilæumsår. Blandt andet et samarbejde med RYK og et arrangement i samarbejde med Københavnsafdelingen. Her vil vi bl.a. invitere en række politikere til et orienteringsløb, hvor de i kørestol skal køre ned gennem Strøget og løse forskellige opgaver. Her håber jeg virkelig, vi får sat fokus på tilgængeligheden.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Tror jeg hørte om Ungdomskredsen, fordi jeg meldte mig ind i Dansk Handicap Forbund og modtog medlemsbladet Nutidens Unge. Det fangede mig virkelig, og jeg har ikke sluppet det siden.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Min livskvalitet er i den grad blevet højere, efter at jeg begyndte at lave frivilligt arbejde. Jeg kender til de udfordringer, jeg møder, og jeg føler virkelig, jeg kan gøre en forskel for andre, der møder samme udfordringer. Jeg føler, jeg kan hjælpe mig selv ved at hjælpe andre.

Hvad laver du til hverdag /uddannelse eller job?

Jeg blev i 2011 uddannet som Farmakonom og har efterfølgende arbejdet på apotek. Efter min hjerneoperation, hvor jeg efterfølgende mistede førligheden i benene, har jeg arbejdet

i et skånejob på Skive Svaneapotek, hvor jeg hjalp dem med at lave udviklingsprojekter. De sidste tre semestre har jeg gået på Egmont Højskolen, hvor jeg virkelig har udfordret mig selv. Når jeg er færdig på højskole, er min plan at søge et skånejob på et sygehus eller en lægeklinik, hvor jeg i kraft af min uddannelse kan lave medicingennemgang på patienterne.

Hvad laver du i fritiden?

Jeg går på Egmont Højskolen, hvor jeg som hovedfag har gastronomi og tekstil og design. Derudover har jeg netop afsluttet duelighedsbeviset i navigation og sejlads. Jeg elsker at være ude i naturen og bare være. Derudover er jeg meget interesseret i sport og dyrker selv parasport på højskolen. Når jeg er færdig her, vil jeg starte til kørestolsbasket og badminton for mennesker med handicap. Jeg ser en del sport i fjernsynet og er også ret vild med at tage ud og se det. Jeg er udover at være formand for Ungdomskredsen også med i udvalget for globalt samarbejde i Dansk Handicap Forbund og ulandsudvalget i Parasport Danmark. Det betyder utrolig meget for mig at kunne komme ud og gøre en forskel for mennesker med handicap i de ulande, som vi samarbejder med.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være? Snus.

Mit gode humør. Mennesker der betyder noget for mig.

Nævn et fun-fact om dig selv: Som barn var jeg med i Snurresnups Søndagsklub, hvor jeg var inde og fortælle om pigefodbold.

Navn: CECILIE CHRISTENSEN

Alder: 21 år.

Hvor er du fra: Hammel.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse? Helt ny.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Noget, jeg rigtig gerne vil arbejde med, er fokusområder omkring at få nationalt og internationalt samarbejde med andre ungdomsorganisationer. Så vi forhåbentlig kan få et godt samarbejde med dem samt få muligheden for at ændret små ting i verdenen. Men også rammer et større fællesskab af unge mennesker få flere med til arrangementerne.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Jeg hørte om UK igennem AK, hvor hun tog mig med til en temaweekend. Lige siden har jeg elsket det fællesskab der og fået en masse gode venner!

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Jeg vil gerne lave frivilligt arbejde i UK, fordi jeg synes, det er mega fedt det, de laver. Det med fællesskabet og tema weekender kan bare noget!

Nævn et fun-fact om dig selv: Mit navn er ifølge min kørestol Motorcille

Navn:

MIKKEL CHRISTENSEN

Alder:

Jeg er 35 år ung.

Hvor er du fra:

Jeg er født og opvokset i Svendborg, men bor lige nu i Odense.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse?

Jeg har været med i bestyrelsen siden 2018.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Siden jeg blev valgt ind i bestyrelsen, har jeg været ansvarshavende redaktør for Nutidens Unge.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Jeg kan ikke huske, hvor jeg første gang hørte om Ungdomskredsen, men jeg tror, at det var tilbage i 2012, da Lea, som er tidligere formand, opfordrede mig til at blive skribent, men det kan sagtens være før 2012.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Uanset hvor jeg laver frivilligt arbejde, er det altid for at lære mere, få flere kompetencer, møde nye venner og gøre en forskel.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse eller job?

Jeg har en kandidatgrad fra Syddansk Universitet i Odense i international virksomhedskommunikation med speciale i dansk. Efter i flere år at have søgt job har jeg nu endelig fået et fleksjob hos Videnscenter om Handicap i Høje Taastrup.

Hvad laver du i fritiden?

I min fritid laver jeg frivilligt arbejde i Ungdomskredsen og i SUMH, jeg skriver digte, læser bøger, går ture, går til racerunning og er sammen med familie og venner. Derudover sidder jeg i Odenselokalafdeling for Dansk Handicap Forbund og på kongressen i efteråret blev jeg valgt til hovedbestyrelsen i Dansk Handicap Forbund.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

– Min familie – så jeg altid havde selskab.

Min computer (inklusive internet) – så jeg kan kommunikere med omverdenen og skrive mine digte.

– Et års forbrug af mad. For efter et år regner jeg med at være blevet reddet.

Nævn et fun-fact om dig selv: Jeg medvirker i bogen ”Fri os fra medlidenhed” af Peter Rosenmeyer og Asger Lind Krebs.

Navn: MADS ØSTERGÅRD KNUDSEN

Alder: 31 år.

Hvor er du fra: Viborg.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse?

Siden 2014.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Var formand fra 2016-2018 og har også været næstformand af to omgange.

Jeg vil blive ved med at arbejde for:

– Fede landsdækkende kurser som landsmødet og julekurset, da jeg mener, at det er noget af det, der virkelig skaber værdi for vores medlemmer.

At Ungdomskredsen får et bedre og stærkere samarbejde med DHF’s lokalafdelinger, så vi letter overgangen fra Ungdomskredsen til ”voksen-DHF”.

Jeg håber stadigvæk på, at endnu flere også uden for bestyrelsen vil være med til at påvirke Ungdomskredsens arbejde.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Tror det var igennem Spastikerforeningens (nu CP Danmark) medlemsblad.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Jeg føler, at jeg har noget at bidrage med, og hvis der er nogen, som har gavn af det, så er det jo fint.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse eller job?

Jeg arbejder med lager og logistik i Forsvaret på Flyvestation Karup.

Hvad laver du i fritiden?

Er sammen med venner og familie. Derudover har jeg også andet frivilligt arbejde udover Dansk Handicap Forbund.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være? Det mest praktiske vil nok være en satellittelefon. Så kan man holde kontakt til omverdenen. Jagtgevær til at skaffe føde og noget til at lave ild med.

Nævn et fun-fact om dig selv: Pas.

Er økonomiansvarlig i Ungdomskredsen og fortsætter med det, så længe bestyrelsen ønsker det.

Navn:

BJØRN RIBER

Alder: 36 år.

Hvor er du fra: Kirkendrup, Odense N.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse?

Startede som konsulent i 2016 og blev officielt valgt ind i 2017.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Gennem den tidligere formand Lea, som jeg har gået på efterskole med.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Kan godt lide at være noget for andre, det sociale og sammenholdet, vi har i bestyrelsen, og ikke mindst den gode udvikling, Ungdomskredsen er i pt.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse eller job?

– International Hospitality Management (Professionsbacheloruddannelse) august 2016 – april 2018.

– Serviceøkonom (erhvervsakademiuddannelse) september 2012 – september 2014

kontorassistent september 2006 – august 2008.

Hvad laver du i fritiden?

Er meget sammen med familie og venner, tager på markeder og synger i kor og arbejder for Ungdomskredsen. Jeg er også medlem af Dansk Handicap Fordund lokalafdeling Odense.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

Et billede af min mor, og så vil jeg tage min søster og bror med.

Nævn et fun-fact om dig selv: Et af mine kælenavne er Bubbi.

Navn: DON WINTHER

Alder: 33 år.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse? Spritny.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Jeg vil gerne arbejde for at sprede budskabet om Ungdomskredsen. Jeg mener, at unge både med og uden handicap har brug for

et fællesskab, og jeg synes selv, at det har været svært at finde et. Det vil jeg gerne gøre lettere for andre. Eventuelt også noget inden for økonomien, da min force ligger her.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen

Gennem Dansk Handicap Forbund.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Som tidligere nævnt, vil jeg gerne have, at flere får et fællesskab, så det regner jeg med, at jeg finder her.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse eller job?

Jeg er førtidspensionist. Jeg er dog uddannet finansøkonom, og jeg var i gang med uddannelsen som tømrer, da jeg erhvervede mig mit fysiske handicap.

Hvad laver du i fritiden?

Jeg har to børn, så en stor del af min tid går med at være sammen med dem. Ved siden af det læser jeg meget om økonomi. jeg arrangerer sammenkomster, hvor mennesker fra forskellige steder i Danmark mødes og taler om investeringer og økonomi generelt.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være? Tre ting.. så kan jeg jo ikke tage mennesker med, så jeg har valgt en god bog, min shelterturstaske (den er altid pakket med telt, flage fiskestang, kroge, sovepose, økse, multitool osv.) og så ville jeg nok tage en dunk vand med også.

Nævn et fun-fact om dig selv Jeg har nok mere hud, der er tatoveret, end der ikke er tatoveret – Og så har jeg fire piercinger, som I selv må gætte jer til, hvor sidder.

Navn:

TOBIAS VINGE DALENTOFT

Alder:

25 år.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Jeg vil gerne arbejde på, at Ungdomskredsen kommer på landkortet og dermed flere, der får gavn af UK.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Det gjorde jeg i 2016 fra et andet medlem.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Jeg vil som før nævnt gerne være med til at skabe fællesskaber for andre samt kæmpe for gode forhold for folk med funktionsnedsættelser. Jeg er selv glad for det sociale fællesskab i Ungdomskredsen.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse og job?

Jeg er IT-supporter.

Hvad laver du i fritiden? Jeg spiller kørestolsbasket.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være:? Kniv, opladt satelittelefon og gryde.

Nævn et fun-fact om dig selv: ?

FILMANMELDELSE AF

Med filmen ”De forbandende år 2” har instruktør Andres Refn endnu engang lavet en spændende film, der tager afsæt i virkelighedens hændelser. Refn formår at skabe drama og spænding, samtidig med han afdækker flere vinkler af besættelsen.

Af Ditte Guldager Frandsen

Filmen ”De forbandede år 2" er en fortsættelse af ”De forbandede år 1”, hvor vi følger familien Skovs hverdag under 2. verdenskrig. Begge film skildrer under ét, hvordan en velhavende familie kan blive splittet ad på grund af krig. I den første film var vi i årene 1940-1943, og denne film fortsætter direkte, hvor den første slap og foregår i årene fra 1943 til lige efter krigens afslutning. Og her følger vi, hvilke dilemmaer, valg og konsekvenser, som særligt Karl Skov står overfor. Han og resten af familien bliver på hver sin måde inddraget i krigen. Hvis man ikke har set den første film, kan den varmt anbefales, men det er ikke nødvendigt, da film 2 begynder med et fyldigt referat af den første.

Historisk periode

Filmen foregår i en historisk periode i danmarkshistorien, hvor samarbejdspolitikken med Tyskland var brudt sammen, og modstandsfolkene begyndte at lave mere sabotage. Tyskerne overtog det danske forsvar, og senere måtte også det danske politi gå under jorden, og der blev i en kort periode indført dødsstraf. Hos familien Skov er sønnen Aksel Skov, hvis dæknavn er Finn, stærkt engageret i modstandskampen sammen med sin veninde Liva. Broren Valdemar Skov, som spiller musik, dropper ud af gymnasiet og bliver i 1943 også modstandsmand med dæknavnet Ole. Sammen planlægger de et attentat mod faren Karl Skovs fabrik. Fruen i huset Eva Skov prøver at holde sammen på hele familien. Ikke en let opgave da hr. Skov under hele besættelsen har samarbejdet med tyskerne, og efter hans egen mening har han været nødt til dette for at holde fabrikken kørende. Spørgsmålet er, om han kan forsætte med kun at tænke på sig selv?

Spændende udvikling

Filmens hovedfokus er besættelsen, men der er også mange andre nuancer og tematikker at komme ind på. Ligesom i den første film er de enkelte familiemedlemmers engagement i i krigen meget forskelligt. Skuespillernes udvikling i løbet af filmen er meget interessant og viser, hvad krig kan gøre ved mennesker. Vi ser, hvordan Aksel Skov efter krigen kæmper for at få en normal hverdag, og hvordan Michael efter sin hjemkomst begynder at drikke. Filmen er med til at illustrere, at krig gør noget ved mennesker, og at fjender godt kan hjælpe i hinanden, når det virkelig gælder.

Der er lavet flere film om 2. verdenskrig, men jeg synes denne film er med til vise, hvor mange dilemmaer der kan være i en enkelt familie, og hvad det kan gøre ved en familie. Filmen er lidt lang, men jeg tænkte ikke over, at den var kedelig. Man følger mange historier og skæbner i én film, men det gør ikke noget,

VURDERING:



Instruktør: Anders Refn

Udgivelse år: 2022

Spilletid: 152 min.

Gerne: Historisk drama

Manuskript: Anders Refn, Flemming Quist Møller

Medvirkende: Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Mads Reuther, Pernille Højmark, Gustav Dyekjær Giese

Jeg er frivillig med stort ”F”, og det har jeg været hos forskellige organisationer i mange

år. Det er der flere grunde til. Læs med her, og lad mig overbevise dig om, hvorfor du også skal gå ind i frivilligt arbejde.

Af Mikkel Christensen

Lad mig starte med at slå fast, at jeg ikke er frivillig pga. lønnen. Det ligger ligesom i ordet frivillighed, at man gør det frivilligt og derfor ikke får løn for det. Når det er sagt, mener jeg, at jeg får en masse ud af at lave frivilligt arbejde, som kan være med til at åbne døre i forskellige sammenhænge. Jeg kan komme i tanker om fire forskellige punkter, hvor mit frivillige engagement har gavnet mig:

1) Jeg får lov at arbejde for en større sag.

2) Jeg får erfaring, som jeg kan skrive på mit cv.

3) Jeg får nye venner og derfor et større netværk.

4) Jeg får mulighed for at bruge mig selv.

Når du rækker ud

1) Når du rækker ud, så griber jeg hånden. Jeg gi’r det et skud, og når jeg har grebet den, sætter det spor. Det ændrer på alt, hvad jeg tænker og tror. Du ser gennem mig. Jeg ser gennem dig.

Derfor er jeg FRIVILLIG

1) Jeg får lov at arbejde for en større sag

Jeg startede min ”karriere” som frivillig i 2012, da jeg skrev min første artikel til Ungdomskredsens medlemsblad, Nutidens Unge. Jeg syntes bare, at det var sjovt at skrive artikler og at blive udgivet. Jeg tænkte ikke på det som frivilligt arbejde. Det kom først senere, da jeg blev valgt ind i Ungdomskredsens bestyrelse og fik posten som ansvarshavende redaktør for medlemsbladet, og da jeg senere samme år blev frivillig i Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH).

Man kan være frivillig i mange forskellige organisationer og af mange forskellige grunde.

Da jeg skrev min første artikel, var det ikke, fordi jeg var bevidst om, at jeg arbejdede for en større sag. Jeg blev simpelthen bare spurgt, om jeg ville skrive noget og sagde ja. Bevidstheden om den større sag kom gradvist, efterhånden som jeg deltog i flere og flere af Ungdomskredsens arrangementer. Hvad er det så for en sag?

Lad os tage mit engagement i Ungdomskredsen og videre i Dansk Handicap Forbund som eksempler.

I Ungdomskredsen arbejder vi for at lave aktiviteter for medlemmerne, vi arbejder for reel integration og ligestilling imellem unge med og uden handicap, og endelig arbejder vi for at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel.1

Hvis vi ser Ungdomskredsen i et lidt bredere perspektiv, er den en specialkreds under Dansk Handicap Forbund. Dansk Handicap Forbund har sloganet ”et liv med lige muligheder” og arbejder for at skabe lige muligheder i samfundet for mennesker med handicap.

I det arbejde står de fire handicappolitiske principper centralt. Principperne har ligget til grund for dansk handicappolitik siden 1993. Ligebehandlingsprincippet siger, at alle skal behandles lige og have de samme rettigheder som mennesker uden handicap. Det sker igennem Kompensationsprincippet, der skal sikre, at alle bliver kompenseret for deres funktionsnedsættelse. Igennem Sektoransvarsprincippet bliver det en sag for hele samfundet, og via Solidaritetsprincippet sikrer man, at kompensationen er tilgængelig uden betaling. FN’s Handicapkonvention kom til i 2006 og sikrer mennesker med handicap en række basale rettigheder. Danmark ratificerede konventionen i 2009 og har således forpligtet sig til at indarbejde dens bestemmelser i dansk lov. I 2015 kom FN’s 17 Verdensmål. De skal være indfriet inden 2030, og de er vigtige i arbejdet for handicapsagen, fordi de kan bruges til at sætte arbejdet ind i en større fælles sammenhæng.2

2) Jeg får erfaring, som jeg kan skrive på mit cv Jeg fik min kandidatgrad i international virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet i Odense i 2016. Som alle andre nyuddannede kastede jeg mig ivrigt ud i at søge diverse job, men jeg kom ikke til nogen samtaler. I dag får man nærmest ikke job, medmindre man netop kan skrive studierelevant erfaring på sit cv, og det kunne jeg ikke. Jeg er født med cerebral parese (CP), så ved siden af et universitetsstudie på fuldtid og udspænding samt træning hos en fysioterapeut to gange om ugen havde jeg ikke overskud eller energi til et studiejob.

2) Jeg ser gennem dig, og pludselig ser jeg en anden end mig. I hvert fald en anden end den, som jeg ser, for gennem dig bli’r jeg til andet og mer’, og det er et held. Du mærker det selv.

3) Du mærker det selv. Vi bryder en grænse og sætter et skel. Bli’r del af hinanden. Ja, nu er vi os. Hvert bjerg, som vi møder, vil vi byde trods helt uden besvær. Jeg indser værd.

Jeg brugte flere år på at erkende, at et fleksjob var det rigtige for mig, og det tog også tid dels at blive godkendt til fleksjob og dels at finde et fleksjob, der var egnet til mig.

Jeg har haft en del jobkonsulenter i mit liv, og en af dem gav mig det råd at opbygge et godt cv. I efteråret 2018 hørte jeg, at SUMH lige havde fået ny sekretariatsleder. Jeg ringede til hende og spurgte, om de kunne bruge en ny frivillig. Det kunne de, og jeg har været frivillig i SUMH lige siden.

I Ungdomskredsen har jeg været med i en kalender, hvor vi satte fokus på kropspositivisme. Jeg har skrevet teksten til Ungdomskredsens 50-års jubilæumssang, jeg har været med i en podcast om at være ung med et handicap, jeg har stået bag en række medlemsblade, og jeg har været med til at planlægge forskellige arrangementer.

I SUMH har jeg holdt foredrag om mit liv, jeg har læst mine egne digte forskellige steder, herunder Copenhagen Pride, jeg har været med til at planlægge fysiske og onlinearrangementer, og jeg har været med i teaterforestillingen ”Fordi jeg er mig” om krop, kærlighed og handicap. Her skrev og sang jeg titeldigtet til. Dette og mere til har jeg kunnet skrive på mit cv og dermed gjort mig mere attraktiv for en arbejdsgiver.

3) Jeg får nye venner og derfor et større netværk Som barn og helt ung havde jeg ikke de store sociale kompetencer. De kom, da jeg for lidt over 10 år siden kom på højskole, og de fik yderligere et boost, da jeg blev engageret i frivilligt arbejde i Ungdomskredsen og I SUMH. I dag er det der, jeg er social. I dag er det der

eller igennem der, at jeg har min vennekreds. Et netværk som jeg har kunnet bruge i forbindelse med min jobsøgning. Ja, jeg kan uden at blinke sige, at jeg har fået mit fleksjob hos Videnscenter om handicap igennem mit frivillige arbejde hos SUMH.

I sensommeren i 2021 mødtes vi til et virtuelt møde i SUMHs Naturfællesskab. Tilfældigvis var en medarbejder fra Videnscentret med til mødet. Da jeg i løbet af en præsentationsrunde fortalte, at jeg var jobsøgende, opfordrede hun mig til at søge en stilling, der netop var blevet slået op hos Videnscenter om handicap. De søgte en kommunikationsmedarbejder på deltid, men kunne også bruge en fleksjobber på 15 timer om ugen. Stillingen passede lige til mig, så jeg søgte den og fik den.

Da jeg var jobsøgende, var jeg altid meget i tvivl om, hvor åben jeg skulle være om min CP. Det var jeg ikke her. Da stillingen var en fleksjobstilling hos Videnscenter om handicap, ”turde” jeg være åben om mit handicap, mine særlige behov og mine erfaringer fra Ungdomskredsen og SUMH.

4) Jeg får mulighed for at bruge mig selv Jeg har aldrig været særligt glad for at have mit handicap. Jeg har tværtimod altid følt mig forkert og tit fået at vide, at jeg skal se muligheder i stedet for begrænsninger. Det har været rigtig svært for mig. Det hænger sammen med, at jeg altid har haft svært ved at acceptere, at jeg ikke helt har kunnet det samme som andre uden et handicap. Her har først mit frivillige arbejde og nu mit fleksjob hos Videnscenter om handicap været et stort skridt i den rigtige retning.

Jeg er ikke helt nået til at se muligheder frem for begrænsninger, men jeg ser muligheder i mine begrænsninger. På daglig basis bruger jeg mine erfaringer fra et liv med handicap. Jeg får vendt mit handicap til noget positivt og konstruktivt, hvor jeg før udelukkende så det som en klods om benet. I dag er jeg overbevist om, at jeg kan noget, fordi jeg har mit handicap og ikke på trods af det. Netop den erkendelse har givet mig enormt meget selvtillid og selvværd, og den havde jeg ikke opnået, hvis jeg ikke engagerede mig i frivilligt arbejde.

Derfor skal du engagere dig i frivilligt arbejde

Nu har jeg fortalt dig, hvad jeg har fået ud af at være frivillig: en større sag, flere venner og netværk, erfaring og et bedre cv samt muligheden for at bruge mig selv og større selvindsigt. Jeg siger ikke, at du vil opnå helt så meget eller helt det samme, hvis du også vælger at engagere dig i frivilligt arbejde, men jeg siger, at du igennem frivilligt arbejde får nogle unikke kompetencer, som er svære at få andre steder. Frivilligt arbejde har simpelthen ændret mit liv. Prøv det.

1) https://ungdomskredsen.dk/vaer-med/om-uk-2/

2) https://danskhandicapforbund.dk/da/om-forbundet/ principper/#gsc.tab=0

Mikkel Christensen 2022: "Digtet handler om, hvad der sker, når vi tør række ud til andre mennesker, og hvordan det forandrer os, hvordan vi vokser, når vi bliver en del af et fællesskab."

4) Jeg indser mit værd. Jeg ved, at det skyldes, at du er så nær. Før var jeg alene. Jeg levede halvt, men dengang vi mødtes, fik livet det salt, der gjorde mig hel, da jeg blev en del.

5) Da jeg blev en del, fik verden nuancer. Ja, at jeg blev hel gav indsigt og udsyn og nyt perspektiv. Jeg ser stadigvæk på min hverdag, mit liv. Taknemmelighed fordi du er med.

6) Fordi du er med, så ved jeg, jeg når mit bestemmelsessted, og du ved, jeg aldrig vil slippe din hånd, så båndet, vi har – vores fællesskabsbånd –kan modstå hvert brud, når du rækker ud.

Landsmøde 2023

Af Mikkel Christensen

"Jeg håber, at workshoppen om frivillighed i går har været med til, at I føler, at vi nu har sat retningen for arbejdet i det kommende år." Ordene er Ann-Katrines. Det er søndag den 23. april omkring klokken 10, og hun er lige ved at sige officielt farvel, mens vi andre sidder og er ved at tygge de sidste bidder morgen -

mad i spiseområdet på Dronningens Ferieby. I løbet af weekenden har der været snak om, at de, der har lyst, kan tage i Kattegatcentret, når alle ellers er klar, og det konstituerende bestyrelsesmøde er forbi. Det er planen, at det skal holdes i den store sal, hvor vi også holdt bestyrelsesmøde i går…

Der blev snakket, grinet og lagt planer for fremtiden, da jeg sammen med de andre deltagere var til landsmøde i Dronningens Ferieby i Grenaa den 21.-23 april 2023.

Fremtidigt arbejde

”Hvad er du god til?”, står der på det laminerede papir. Jeg går i gang med at tænke, før jeg sætter kuglepennen til papiret og begynder at skrive. Det er lørdag formiddag. Vi har byttet lidt rundt på landsmødets dagsorden, så vi er gået direkte i kødet på punktet om det fremtidige arbejde. Katrine Ibsen Larsen, som er projektleder og politisk konsulent i Dansk Handicap Forbund, har lige sat rammerne for formiddagens workshop om frivillighed og sagt, at den røde tråd for arbejdet er, hvordan vi kan bruge vores hashtag, som vi fandt på sidste år, #DetErNormaltAtVæreUnormal, mere aktivt. Det første er, at vi skal blive klar over vores egne styrker, så vi kan bruge dem bedre i arbejdet med hashtagget. Derfor har vi nu sat os udenfor, og derfor skriver jeg nu ned, hvad jeg er god til. Vinden er lidt kold, men solen kigger frem bag skyen, og rundt ved de andre borde sidder nogle af de andre deltagere og besvarer spørgsmål om, hvornår de har haft grund til at rose sig selv, hvilke opgaver de synes er lette eller enkle, og hvad der motiverer dem. Snart beder Katrine os om at gå hen til et andet bord, imens hun samtidig tager billeder. Efter en god halv times tid har alle besvaret alle spørgsmålene, og vi går ind igen og fortsætter med workshoppens øvrige trin. Før frokost ender vi med at tale om, hvad vi gerne vil arbejde med i det kommende bestyrelsesår. Nogle vil

gerne tage en grundlæggende diskussion om, hvornår vi kan bruge hashtagget, og hvornår vi ikke kan. Andre vil gerne ud på flere skoler og holde oplæg. Andre igen vil gerne sætte gang i en interviewundersøgelse på gader og stræder. Disse initiativer skal på hver sin måde støtte op om hashtagget.

Dagsordenens øvrige punkter

Efter frokost går vi i gang med dagsordenens øvrige punkter. Katrine er taget af sted igen, og i stedet har vi fået fat i landsformand Susanne Olsen, der som dirigent styrer os igennem alt fra formandens mundtlige beretning til økonomi og valg af ny bestyrelse. Det syede billede af Dronning Margrethe i blå, brune, røde, gule og orange nuancer, der hænger på den ene væg, følger nøje med.

Naturligt nok kredser AK’s beretning meget om de aktiviteter, som vi lavede i løbet af 2022, som var Ungdomskredsens 50-års jubilæumsår. Det var tilgængelighedsløb rundt fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen sammen med en række politikere, som enten fik bind for øjnene eller sat i en kørestol og skulle udføre forskellige opgaver. Det var podcast om at være ung med et handicap. Det var debatarrangement og naturligvis også jubilæumsweekenden på Egmont Højskolen tilbage i september.

Da Bjørn som økonomiansvarlig gennemgår regnskabet går jubilæet igen som det helt

store tema. Vi er nemlig kommet ud med et underskud på 12.500 kr. i 2022, og det skyldes ene og alene jubilæumsåret. Heldigvis kan underskuddet blive dækket af den rammebevilling på 150.000, som vi hvert år får fra Dansk Handicap Forbund. Det er positivt. Positivt er det også, at Bjørn kan fortælle, at AK har været i stand til at hente ca. 38.000 kr. hjem via fondsansøgninger, og det er godt, når vi er en så aktiv bestyrelse. Pengene skal blandt andet bruges til aktiviteter i den Aarhusgruppe, som vi har startet i løbet af året, som består af Ungdomskredsens medlemmer i og omkring Aarhus, som gerne vil stå for at arrangere forskellige aktiviteter, så de kommer tættere på medlemmerne. Det er planen, at projektet skal være et pilotprojekt, og at det skal bredes ud til resten af landet, hvis det bliver en succes.

Efter den mundtlige beretning og gennemgang af økonomien skal vi vælge ny bestyrelse, og vi skal vælge to medlemmer for to år og to for et år. Der er mange, som gerne vil være med i bestyrelsen, og der er derfor kampvalg. Cecilie Christensen, der er ny i bestyrelsen, og Bjørn bliver valgt for to år, mens jeg selv og Don Winther, som også er ny i bestyrelsen, bliver valgt for et år. Et stort tillykke til alle med valget.

Den nye bestyrelse består således af: AnnKatrine Kviesgaard (formand) Tobias Dalentoft, Mads Knudsen, Bjørn Riber Jensen, Cecilie Christensen, Don Winther og mig selv.

Det betyder også, at vi desværre skal sige farvel til Seid Civic og til Ditte Guldager Frandsen i denne omgang. Tak for jeres engagement i bestyrelsen, og vi håber at se jer til arrangementerne i Ungdomskredsen i fremtiden.

Heldigvis er interessen i at deltage i bestyrelsesarbejdet stort. Forud for landsmødet har vi derfor oprettet to observatørposter. Observatørerne kan deltage i bestyrelsesmøderne, men har ikke stemmeret. Her er Thomas Beckmann Grosen, der er et nyt ansigt i Ungdomskredsen, Olivia Ruseng Hermansen, Sofie Berner Møller og Ditte Guldager Frandsen på valg. Da valget er slut, kan vi sige tillykke med observatørposterne til Sofie Berner Møller og til Olivia Ruseng Hermansen. En stor tak til alle, der stillede op til bestyrelsen og til observatørposterne.

Tak for denne gang

Da vi kommer ud fra det konstituerende bestyrelsesmøde er alle så småt ved at vinke farvel til Dronningens Ferieby – enten for at tage i Kattegatcentret eller for at tage hjem. Jeg kan godt mærke, at det har været en hyggelig og begivenhedsrig weekend. Egentlig har vi både haft spil med hjemmefra og forberedt en paratvidensquiz. Spillene og quizzen skulle vi have brugt efter aftensmad fredag og lørdag, hvis stemningen var til det. Begge dage ville alle dog hellere bare sidde og cathe up og hygge sig. Nu kan det nye bestyrelseår bare komme an.

Nu kan du snart LYTTE TIL SERVICELOVEN

Har du nogensinde haft svært ved at læse og forstå paragrafferne i Serviceloven? Det har Sami Hajslund sat sig for at lave om på, så nu er han ved at indtale Serviceloven, så den er til at forstå. Her får du fem hurtige om det arbejde. "Jeg vil bare gerne hjælpe folk," siger han.

Af Mikkel Christensen

1. Hvorfor er det nødvendigt, at Serviceloven kan høres på lyd?

I min verden burde det være det mest naturlige, fordi lovstof og sådan noget skal være tilgængeligt for alle. Det handler også om, at vi er i et samfund, hvor hvis du ikke er forberedt til møde med kommunen, så kan du let få trukket noget ned over hovedet.

2. Hvordan fik du ideen til at indtale Serviceloven?

Jeg fik ideen til det, fordi mange af de mennesker, jeg kender, tit er pivnervøse, når de skal til møde med kommunen. De føler, at de skal til eksamen. E-bogslæsere er for bøvlede. Jeg vil gerne have, at man skal kunne gå ind på en hjemmeside og klikke rundt.

3. Hvad håber du at opnå med at indtale Serviceloven? Jeg håber, at folk, der ikke kan læse lovstof eller ”taler akademisk”, føler sig bedre rustede og forberedte til en samtale med kommunen. Jeg ønsker ikke at opnå personlig kendthed. Jeg vil hellere have, at folk kommer og siger, at de har kunnet bruge mit arbejde til noget.

4. Hvad koster det at høre Serviceloven på lyd? Som udgangspunkt har jeg en drøm om, at det ikke skal koste brugerne noget, fordi serviceloven jo ligger gratis på nettet. Derimod hvis der kommer et eller andet firma og vil have rettighederne, så skal de give noget for optagelserne, men brugerne skal ikke give noget.

Hvordan får man fat i optagelsen? engang er færdig, vil jeg gerne lave en hjemmeside, hvor man finde en given paragraf, som man så kan få læst højt.

Ungeklimarådets anbefalinger til fremtidens grønne uddannelser

UNGEKLIMARÅDET lancerer anbefalinger om fremtidens grønne uddannelser

Det er afgørende for den grønne omstilling, at vi uddanner en generation af unge, som får redskaber til at arbejde med klima og miljø. Grønne færdigheder og viden spiller nemlig en nøglerolle i at udvikle grønne teknologier og få klimavenlige vaner. Sam tidig kan mangel på de rette kompetencer også risikere at blive en barriere for den grønne omstilling, hvis der ikke er nok til at udvikle og udbrede grønne løsninger.

Ungeklimarådet udgiver anbefalinger særligt rettet mod uddannelsesområdet. Her sætter de fokus på, hvordan danske folkeskoler, erhvervsuddannelser og universiteter bedre kan inddrage den grønne omstilling i undervisningen.

Ungeklimarådet mener, at det er afgørende, at undervisningen udvikles i en grøn retning, så den fremtidige arbejdsstyrke er rustet til at løse klimaudfordringerne.

får et større fokus på grønne erhvervsuddannelser. Der bør også investeres i nye, grønne teknologier på erhvervsskolerne, og på skolehjemmene skal der være flere faglige arrangementer om grøn omstilling. Derudover foreslår Ungeklimarådet, at det skal være muligt at tage et klima-sabbatår, hvor man kan arbejde med eksempelvis at lægge fjernvarmerør, hvilket skal give et halvt års merit på relevante erhvervsuddannelser.

Derfor er der brug for, at grøn omstilling tænkes ind på tværs af alle dele af uddanne lsessystemet, herunder i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne og universiteterne, som disse anbefalinger fokuserer særligt på. Den grønne omstilling handler om mere end bare klima. Den handler også om biodiversitet og ressourceforbrug. Derfor er undervisning indenfor disse emner også inkluderet anbefalingerne, så fremtidens uddannelsessystem reelt klæder vores generation på til at kunne tackle flere typer kriser.

Forperson i Ungeklimarådet Nadia Gullestrup Christensen siger: “Vi skal gøre op med de kendte uddannelsesmotorveje og have mere diversitet i det, vi lærer på uddannelserne. Det vil medføre nye innovative klimaløsninger til både hverdagens og samfundets klimadilemmaer. For at få det skal vi have et anderledes og grønnere uddannelsessystem, hvor vi bygger bro mellem uddannelsesinstitutionerne og resten af samfundet”.

1) På folkeskoleområdet anbefaler Ungeklimarådet bl.a., at fremtidssikring af klimaet og økosystemer skal repræsenteres i folkeskolens bekendtgørelse på lige fod med dansk kultur og historie, og at alle lærere skal efteruddannes, så de er bedre rustet til at inddrage klima og miljø i undervisningen. Rådet anbefaler også, at teknologiforståelse indføres som selvstændigt fag i folkeskolen. Faget skal bl.a. sætte fokus på, hvordan digital teknologi kan bidrage til den grønne omstilling.

3) På universitetsområdet anbefaler Ungeklimarådet, at der skabes et stærkere samarbejde med erhvervslivet. Det skal gøres ved at lave en virksomhedsbank med grønne virksomheder, som er interesserede i at modtage praktikanter og projektskrivende studerende. Der skal holdes flere gæsteforelæsninger med personer fra grønne virksomheder og afholdes case-competitions om bæredygtighed. Derudover skal der gives bedre muligheder for at arbejde med problemstillinger inden for grøn omstilling på tværs af fakulteter, universiteter, uddannelsesniveauer og lande.

Der er brug for, at vi gør op med de kendte uddannelsesmotorveje. Vi har behov for mere diversitet i vores viden og færdigheder, hvis vi skal finde nye innovative klimaløsninger til både hverdagens og samfundets klimadilemmaer. Det kræver et anderledes og grønnere uddannelsessystem, hvor vi får bygget broer på tværs af uddannelsestyper og erhvervslivet.

”Ungeklimarådets anbefalinger er et vigtigt indspark i vores klimapolitik, fordi den danske ungdom har et andet perspektiv og derfor andre idéer til, hvordan vi skal tackle klimaudfordringerne. Jeg ser derfor frem til at drøfte de konkrete anbefalinger om uddannelserne med Ungeklimarådet i april – og til at dele dem med resten af regeringen,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Folkeskolen som grønt fundament

2) På erhvervsskoleområdet anbefaler Ungeklimarådet, at der investeres i at tiltrække nye elever og at fastholde nuværende elever. Mange erhvervsuddannelser spiller en vigtig rolle for den grønne omstilling, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd estimerer, at der kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Rådet anbefaler bl.a., at erhvervspraktikken og uddannelsesvejledningen i folkeskolen

Ungeklimarådets anbefalinger er rettet mod klima-, energi- og forsyningsministeren, folkeskolerne, erhvervsskolerne og universiteterne, erhvervslivet og private interessenter.

Folkeskolen står generelt overfor mange store udfordringer. I Ungeklimarådet sætter vi fokus på folkeskolens rolle i den grønne omstilling, herunder hvordan folkeskolen kan forebygge og afhjælpe klimaangst blandt børn og unge.

For uddybning og pressehenvendelse kan Ungeklimarådet kontaktes via kontaktperson i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Sofia Hemmingsen på sofhe@kefm.dk. Forperson Nadia Gullestrup kan kontaktes på +45 3135 7903.

1. Fremtidssikring af klimaet og økosystemer skal skrives ind i folkeskolens bekendtgørelse og i fagenes læseplaner

I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.

1.1. Fremtidssikring af klimaet og økosystemer skal repræsenteres i folkeskolens bekendtgørelse på lige fod med dansk kultur og historie. Hvis folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og fol-

Kilde: Ritzau

SPØRGESKEMA

SPØRGESKEMA

Deltag hvis du har et særligt behov og hjælp os med at gøre #cyklingforalle

Deltag hvis du har et særligt behov

og hjælp os med at gøre #cyklingforalle

Alle besvarelser tæller også selvom du eller dit barn IKKE cykler!

Alle besvarelser tæller også selvom du eller dit barn IKKE cykler!

Vi har lavet to spørgeskemaer, du finder via QR koderne her:

Vi har lavet to spørgeskemaer, du finder via QR koderne her:

Til mennesker med særlige behov (+15 år)

Til mennesker med særlige behov (+15 år)

Til forældre til børn med særlige behov

Til forældre til børn med særlige behov

Tak for din tid.

Du er med til at gøre en forskel!

MIT grønne HJERTE

Min passion for at dyrke planter kommer fra min barndom, hvor jeg er født og opvokset på en gård. Selvom jeg har et fysisk handicap - cerebral parese, har jeg lige siden, jeg kunne kravle været med min far i haven og hjulpet til med at dyrke havens grøntsager. I dag er jeg uddannet væksthusgartner, og jeg har mit eget rækkehus i Næsby med en lille have til, hvor jeg stadig udlever min interesse for plantedyrkning.

Tekst og foto af Mads Blach Madsen

I år gik forårets haveforberedelser i gang den 15. januar, hvor vintersolen skinnede udenfor, og det kriblede i fingrene for at komme i gang med de første forberedelser til den kommende sæson i haven. De første chilifrø og kartofler blev sat til spiring inde i varmen med vækstlys tændt.

Med min far i haven

Lige fra jeg var helt lille, har jeg holdt meget af at være med min far i haven. Jeg er født og opvokset på en gård med en stor have og køkkenhave til. Jeg husker, da jeg var helt lille, havde jeg min egen lille urtehave på 1 m2 i forbindelse med mine forældres terrasse. Her kunne jeg kravle rundt og dyrke mine helt egne grøntsager, så vidt jeg husker ærter, gulerødder

og radiser. Efterhånden blev min have udvidet mere og mere, indtil vi bare havde en stor fælles køkkenhave hjemme på gården.

Købte drivhus for konfirmationspenge

Ja, det lyder lidt skørt, men jeg kan huske, at mit højeste ønske til min konfirmation var et drivhus hjemme hos mine forældre. Her kunne jeg dermed skabe bedre dyrkningsforhold for de planter, der kræver ekstra varme, heriblandt tomater, chili og agurk. På mine klassekammeraters ønskesedler stod der omvendt tv, mobiltelefoner og ny computer.

DM i kartoffeldyrkning

Sammen med min far har jeg altid eksperimenteret med at dyrke tidlige kartofler. Til disse eksperimenter har vi benyttet os af tidlig forspiring

og udplantning under fiberdug og plastic. I en årrække for 10-15 år siden deltog vi 4 gange i DM i frilandskartoffeldyrkning. Jeg husker, at vi desværre aldrig kom øverst på sejrsskamlen, men til gengæld præsterede vi både at blive nr. 2, 3 og nr. 4.

Uddannelse som væksthusgartner

Mit grønne hjerte førte mig også i retning af at få en uddannelse indenfor det grønne område. På grund af mine fysiske begrænsninger faldt valget på væksthusgartner, hvor jeg har haft mulighed for at videreuddanne mig og dermed dygtiggøre mig indenfor det grønne område. Det har ført til, at jeg nu på 6. år sidder som produktionsplanlægger på et potteplantegartneri, og jeg har således stadig med dyrkning af planter at gøre.

Højbede i min have

For 4 år siden købte jeg mit eget rækkehus i Næsby ved Odense. Her gik én af mine drømme i opfyldelse, nemlig at få min egen lille have. Jeg fik hurtigt arrangeret at få sat 3 højbede op, hvor jeg nu har mulighed for nemt at dyrke forskellige grøntsager på en overskuelig måde gennem vækstsæsonen.

Datoen siger nu den 11. april 2021, og selvom det i dag er en rigtig kold aprildag med slud og sne udenfor, står tomat- og chiliplanterne allerede store og flotte indenfor. Kartofler, radiser, løg og salat hygger sig under plastic og fiberdug udenfor i mine højbede, og inden længe er det tiden at forspire ærter og gulerødder og senere bønner.

Jeg håber og tror på endnu en god vækstsæson 2021.

DET BLEV FORÅR IGEN ...

SOFIE B.M. APRIL 2022 (ET FORÅRSDIGT OM MEDVIND)

Det blev forår igen,

Og "Livet" er nu atter mìn ven!

Rundt omkring mig lyser alting op,

Helt ind i mìn vintertrætte krop!

For selvom "vinteren" i mit hjerte var lang, Er "foråret" i mit hjerte nu skudt godt igang!

Intet er nu for mig nu for sent,

Og i mit sind er der nu kun "god medvind"!

Så nu klør jeg bare på,

Med at få mine drømme til at bestå!

For endelig er det forår igen,

Og i år skal "livet" altså bare blive min ven!

Nye ansigter i SUMH

Der er hele tiden nye ting på tapetet i kontorerne og blandt SUMHs frivillige. I disse uger vokser organisationen igen. Der kommer en ny ansat. Sløret for, hvem der kommer, er ikke løftet, men titlen er programchef, og vedkommende skal understøtte styringen af projekterne. Det glæder vi os til. Det frigør givetvis også kræfter til arbejdet med frivillige, arrangementer og initiativer.

Der er også to nye studentermedarbejdere, Molly og Mikkel. De afløser Christina, der er stoppet i SUMH.

Seksualitet i fokus på FGU og STU

’Seksualvejledning på STU og FGU’. Navnet siger det hele, for det er det, det handler om. Seksualvejledning på de to uddannelser, der begge er tilbud til unge med brug for ekstra støtte. Projektet har fået en bevilling på 1,2 mio. kr. og er allerede i fuld gang.

Der skal interviewes unge studerende fra de to uddannelser, fordi det skal afdækkes, hvilke områder der skal forbedres og forandres.

Resultaterne fra de interview skal så indgå i samarbejdet med lærere, vejledere og undervisere på de to uddannelser, så der kan udvikles tidssvarende og relevant undervisningsmateriale.

Projektet er finansieret af Undervisningsministeriets pulje til seksualvejledning på ungdomsuddannelserne, og vi arbejder sammen med FGU CSV København og FGU Nordvestsjælland. LGBT+ Danmark er også med i projektet. Det er med til at sikre, at materialerne, der kommer ud af projektet, er tidssvarende, relevante og præcise.

Nyt nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede har meldt dig til nyhedsbrevet fra SUMH, så er der ingen undskyldning for ikke at gøre det nu. Vi har fået redesignet nyhedsbrevet, så farver og layout matcher hjemmeside og trykte materialer. Det glæder vi os til at sende ud. Næste gang vil du kunne læse om den nye bestyrelse, om frivillige på besøg fra Uganda og om seje frivillige, der er profiler i debatten i medierne.

Du kan finde det her: sumh.dk/nyhedsbrev

Af Stella Marie Tommerup

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler i år prisen som Årets Ungdomskommune til Odense Kommune for ekstraordinært fokus på børn og unges trivsel. Odense udmærker sig særligt på sit store fokus på børn og unges trivsel, hvor man giver unge mulighed for reel indflydelse på de politiske beslutninger på trivselsdagsordenen.

I dag er Odense Kommune kåret som Årets Ungdomskommune 2023. Det er DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der står bag prisen, som hvert år uddeles til den kommune, der gør noget helt særligt for det gode ungdomsliv i kommunerne.

Foruden retten til at kalde sig Årets Ungdomskommune 2023 vinder Odense Kommune også 10.000 kroner, der er øremærket ungeområdet.

I år tildeles Gentofte Kommune en flot 2. plads for at arbejde kontinuerligt og systematisk med ungeinddragelse over en længere årrække, hvilket blandt andet har ført til flere unge valgtilforordnede i kommunen. Holbæk Kommune vinder en flot 3. plads for deres arbejde med at inddrage unge og fritidsliv i politiske beslutninger samt bruge naturens omgivelser til at skabe aktiviteter for og med unge.

Omfattende fokus

på trivsel og ungeinddragelse

Dommerpanelet har lagt vægt på, at Odense i 2022 har samlet mere end 1500 unge, medarbejdere, eksperter, pårørende og andre borgere, som har indgået i dialog om demokratiet og unges trivsel. Et målrettet engagement med omfattende ungeinddragelse, hvilket er noget, man har lagt stor vægt på i voteringen.

”Odense har virkelig taget unges trivsel alvorligt på en forbilledlig måde. Det er rigtig godt tænkt, at man både inddrager unge og de, der beskæftiger sig med ungeområdet, i at finde de rette løsninger. Her har Odense virkelig

lagt sig i selen for at inddrage unge i at finde løsninger på de problemstillinger, mange unge står over for lige nu. De har skabt rammerne for, at unge ikke blot bliver hørt, men også får konkret indflydelse på de politiske beslutninger i kommunen” siger Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF og en del af årets dommerpanel.

Odense Kommune har blandt andet afholdt tre ”Unge Fora”, hvor 15-30 unge med interesse eller erfaringer med mistrivsel, har delt sine synspunkter. Ligeledes har kommunalpolitikerne besøgt en række uddannelsesinstitutioner, hvor unge kan dele inputs og ideer til trivselsfremmende indsatser. Derudover er der afholdt både rundbordssamtaler med 80 eksperter, bestående af foreningsfolk, unge, forskere m.fl. samt et stort åbent debatarrangement med 800 odenseanere, hvor man har debatteret trivsel.

Sidst har man meget nyskabende nedsat en ungejury bestående af 21 medlemmer mellem 15 og 25 år, der er repræsentativt udvalgt, og som ud fra ekspertanbefalinger, input, dialog og workshops er kommet med konkrete input til kommunens tilbud. Forslagene fra både ungejuryen og hele forløbet er efterfølgende blevet omsat direkte til prioriteringer for flere millioner kroner i kommunens budget.

Odense prioriterer de unges engagement

At Odense er udnævnt til Årets Ungdomskommune 2023 vækker derfor stor glæde hos borgmester Peter Rahbæk Juhl:

”Det er en ære, at Odense er årets Ungdomskommune, fordi det netop er et område, hvor vi ønsker at gøre en ekstraordinær indsats. Hele byrådet er optaget af, hvordan vi involverer de unge, når vi gør politik til konkrete handlinger og udvikler byen. Derfor har vi også eksperimenteret med mange forskellige måder at engagere på og have demokratiske samtaler om de emner, generationen er optaget af, siger han og fortsætter:

”Når vi inviterer, involverer og viser, at vi gerne vil lytte, så giver de unge os til gengæld

en kæmpe gejst retur og et idékatalog fyldt med løsningsforslag. Konkrete input fra de unge har derfor gjort, at vi nu organiserer området anderledes og har sat flere penge af i budgettet til bl.a. at bekæmpe mistrivsel. Derfor er kåringen også i høj grad de unges fortjeneste”, siger borgmester Peter Rahbæk Juel.

Samme glæde er der også hos rådmand for Sundhedsforvaltningen, Tommy Hummelmose, hvis forvaltning er udpeget som koordinator og strategisk omdrejningspunkt, bl.a. for indsatsen mod børn og unges mistrivsel:

”Jeg er utrolig stolt af, at vi her i Odense kan modtage denne fornemme pris, som en anerkendelse for det arbejde, der bliver gjort, for markant at styrke børn og unges trivsel. Vi har som kommune sat det mål, at vi skal have vendt udviklingen. Og i stedet for at lukke døren ind til byrådssalen og så tro, at vi finder svaret på de unges udfordringer ved at diskutere med hinanden, så har vores tilgang været, at vi ønsker at finde løsningerne sammen med de unge. Igennem den dialog har vi fået både indsigt og viden, og vigtigst – så har de unge fået direkte indflydelser på de beslutninger, vi siden har truffet”, siger sundhedsrådmand Tommy Hummelmose.

Om prisen

Prisen ”Årets Ungdomskommune” blev stiftet i 2006 af DUF og uddeles i dag som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest, for at sikre gode vilkår for unge. I bedømmelsen bliver der særligt lagt vægt på, hvordan kommunen forbedrer unges deltagelse, udfoldelsesmuligheder, levevilkår og trivsel – gerne ved at skabe gode rammer for frivilligt arbejde med børn og unge.

Dommerpanelet består af Christine Ravn Lund, forkvinde i DUF, Maria Bruselius-Jensen, lektor ved Center for Ungdomsforskning, Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for Danske Gymnasieelevers sammenslutning og Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens Kommune som var Årets Ungdomskommune 2022.

Odense vinder prisen som Årets Ungdomskommune 2023 for omfattende involvering

Bestyrelsen

Formand

Ann-Katrine Kviesgaard ann-katrine@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem

Cecilie Christensen cecilie@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem

Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem

Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem

Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem

Tobias Dalentoft tobias@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem

Don Winther don@ungdomskredsen.dk

Medlemskab af

Ungdomskredsens formål er at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Skal Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye medlemmer, ny inspiration og flere at arbejde sammen med.

Som medlem af Ungdomskredsen modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet for unge med handicap” fire gange årligt.

Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt fem gange årligt.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Zakaria Naser på zakaria@ungdomskredsen.dk eller på tlf. 60 17 41 81.

Velkommen til Ungdomskredsen

SÅDAN MELDER DU DIG IND

Ønsker du at blive medlem af Dansk Handicap Forbund, er der flere måder at gøre det på:

Gå på hjemmesiden

På Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du en indmeldingsblanket, som sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt. Tryk på Bliv medlem og følg linket.

Ring til os

I sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Ring på telefon 39 29 35 55. Ved henvendelse bedes du have følgende informationer klar:

Navn

Adresse

Fødselsdato

Kommune

Telefon

Email

Oplys desuden om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

INDMELDINGSKORT

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund

Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver.

Navn:

Sæt X:  Jeg har et handicap  Jeg har ikke et handicap

Ægtefælle/samlevers navn:

Sæt X:  Har et handicap  Har ikke et handicap

Adresse:

Postnr./by:

E-mail: Telefon:

Fødselsdato (dato.måned.år):

Jeg ønsker også medlemskab af (sæt kryds):

 Forældrekredsen (FK) (For forældre med børn under 18 år med handicap

Barnets navn: Fødselsdato (dato.måned.år):

 Ungdomskredsen (15- 36 år) (UK)

 Amputationskredsen (AK)

 RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

 HPV-update-gruppen (HPV)

Håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskabet Når du melder dig ind i Dansk Handicap Forbund, opbevarer vi dine oplysninger i vores medlemssystem. Derudover sendes dit navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og e-mailadresse videre til den lokalafdeling, du geografisk hører til. Det gør vi, så du kan modtage relevant materiale og information fra din lokalafdeling i forbundet.

I forbindelse med indmeldelse i Dansk Handicap Forbund spørger vi til, om du har et handicap eller ikke har et handicap. Det gør vi udelukkende til eget brug, da det er et krav, for at man kan stemme på lokalafdelingens generalforsamling og / eller på specialkredsens generalforsamling / landsmøde og / eller på Dansk Handicap Forbunds kongres. Det er dog ikke et krav, at man har et handicap, hvis man ønsker at stille op til et tillidserhverv i forbundet.

Som medlem modtager du pr. post magasinet Handicap-nyt. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang, og du kan altid læse det elektronisk på vores hjemmeside.

Melder du dig også ind i en specialkreds i Dansk Handicap Forbund, modtager du automatisk et blad / magasin / nyhedsbrev fra specialkredsen, hvis den udsender et sådant. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang.

Ved udmeldelse af forbundet opbevarer vi dine oplysninger i op til fem år. Jf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af eventuelle indsigelser foretager vi sletning, i det omfang det ønskes.

Med min underskrift giver jeg samtykke til ovenstående håndtering af mine oplysninger.

Dato og underskift:

Send os et brev

Du kan også sende os din tilmelding. Du bedes udfylde og klippe blanketten ud og sende til forbundet på adressen:

Dansk Handicap Forbund

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup