Tekst / frank flemming pedersen
Vragfjernelse
– en fælles forsikringssag At fjerne de farlige og uskønne vrag er en bekostelig affære, som forsikringsselskaberne burde deles om økonomisk gennem en fond a la Stormflodsfonden, mener DTs formand Poul Erik Jakobsen.
S
ejlerforsikring har betalt for at få fjernet tre lystbådevrag i år, og det koster hver gang en pæn pose penge. En fælles forsikringsfond bør løfte den økonomiske byrde fremover, mener Danske Tursejlere. – Vi gør det, fordi vragene kan være til gene for miljøet og til fare for andre sejlende, og kønne er de just heller ikke. Sådan siger formand for Danske Tursejlere (DT) Poul Erik Jakobsen, om organisationens indsats for at få de farlige og skæmmende skibsvrag væk fra de danske farvande og kyster. Det var magtpåliggende for Danske Tursejlere at få indflettet ”vragfjernelse” i forsikringsbetingelserne på organisationens Sejlerforsikring. Den holdning står man stadig fast på. – Vi vil være garant for, at vrag efter lystbåde skal fjernes vel og mærke hvis ejeren har en ansvarsforsikring hos os. Men det er en økonomisk stor byrde at løfte for ét enkelt selskab, hvilket kalder på en løsning, der omfatter alle lystbåde med en ansvarsforsikring, siger Poul Erik Jakobsen. Tre i år
I løbet af 1. halvår 2011 har der været tre situationer, hvor Sejlerforsikring og Søassurancen Ærø har stået for hævning af sunkne fartøjer eller vragfjernelse, om man vil. Senest er bjærget en lystbåd, som sprang læk, og hvor ejeren sejlede den på grund på den kunstige ø ved en af ankerblokkene ved Storebæltsbroen. Fælles fond
På sigt vil udgifterne til bjergning og fjernelse af vrag tynge så meget, at forsikringspræmien ikke kan holdes i ro. Eller endnu værre: at ordningen må ophøre. Det vil være et stort tilbageskridt for miljøet og for søsikkerheden. Det mener Poul Erik Jakobsen, der ser en anden og mere indlysende vej ud af problemet.
v ragf jernel se
– Vi arbejder for, at ansvarsforsikringen gøres obligatorisk, og at forsikringsselskaberne hensætter en vis procentdel af præmien i en fond, der kan finansiere bortskaffelsen af de vrag, der generer sejlerne og naturelskerne. Samtidig vil vi også opfordre lovgiverne til at kigge på et moderniseret og klart lovgrundlag for at fjerne skibsvragene, siger Poul Erik Jakobsen.
Hvilken båd gik på grund? Danske Tursejlere og Søassurancen Ærø har netop bjærget en lystbåd, som sprang læk. Ejeren havde valgt at sætte båden på grund på en af de kunstige øer ved ankerblokkene ved Storebæltsbroen. Men hvilken båd er det egentlig, der er gået på grund? Leif Nielsen fra DT fortæller: – Vort medlem har ikke fortalt Danske Tursejlere, at han havde fået en ny båd nummer 2, efter at han var meldt ind i 2008 med den første båd. Dvs. at han havde 2 både men betalte kun for én. Endvidere var der foretaget konstruktionsmæssige ændringer ved båden, hvilket i øvrigt gjorde den aldeles uegnet til sejlads i Storebælt. Vi valgte alligevel at fjerne det grundstødte vrag fra ankerblokken, fordi vi gerne vil leve op til vort gode renommé. Men sådanne situationer skal undgås fremover, bebuder man i DT. Og det skal bl.a. ske ved, at forsikringstagerne må meddele Sejlerforsikring, hvilken båd de sejler i. – Set i bakspejlet af ovennævnte episode er vi nødt til at indhente yderligere oplysninger om de forsikrede både. I løbet af september måned sender vi brev ud til de medlemmer, hvor vi ikke har registreret hvilken båd, som er omfattet af vores kollektive ansvarsforsikring. Her beder vi om at få præciseret oplysningerne. Vi har én af Danmarks billigste og bedst dækkende ansvarsforsikringer, så det er i alle vore medlemmers interesser, at vi får oplysningerne på plads, siger Leif Nielsen.
11