Tursejleren 3/20 by Tursejleren

#03 I 2020

LÆR REGLERNE – BLIV EN BEDRE SEJLER > 15

I DIALOG OM BROEN > 12

ET DØGN I NAPPEDAM

> LÆS OGSÅ GENERALFORSAMLING 2020 I NAKKE, HOVED, ODDE I FLASKESKIBETS HEMMELIGHED

> 43

SKIPPEREN HAR ORDET

Alle på vandet i 2020

et har på alle måder været nogle meget usædvanlige første otte måneder af 2020. Corona-situationen truede med at sætte sejleraktiviteterne i stå på grund af eventuel smittefare ved større forsamlinger i det offentlige rum. Udsigten til ikke at kunne klargøre båd og grej til sommerens sejladser, var dyster men realistisk. Heldigvis kom situationen så meget under kontrol, at der blev givet grønt lys til, at lystbådehavnene igen kunne genoptage aktiviteterne inden for rammerne af de sundhedsfaglige retningslinjer. Vi begyndte alle så småt at få håbet om at komme på vandet tilbage igen. Og det er vi så også kommet. I fin stil, vil mange nok mene. Meldingerne fra sejlerorganisationerne og fra bådbranchen stemmer så fint overens med, det vi hører fra medlemmer, og hvad vi selv kan konstatere. Flere sejlere er på vandet. Flere vil lære at sejle. Og der er trængsel i havnene. Det blev alligevel en sejlersommer, som lignede sig selv – og dog ikke. Alle har måttet tilpasse sig situationen og har gjort det i vid udstrækning.

Til gengæld kom de to andre Sommertogter godt af sted og hjem igen med en masse oplevelser rigere. Vi siger tak til deltagerne og en særlig tak til førerhundene, som har lagt et flot arbejde i togternes tilrettelæggelse og gennemførelse. Var det i øvrigt noget for dig at blive førerhund på et af Danske Tursejleres næste Sommertogter i 2021, så hører vi gerne fra dig. Sommersejlads i Danmark er noget unikt. Danmark har så meget at byde på, når man interesserer sig for mennesker og miljøer, natur og kultur. Det skal vi værne om.

FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

VI BEGYNDTE ALLE SÅ SMÅT AT FÅ HÅBET OM AT KOMME PÅ VANDET TILBAGE IGEN. Danske Tursejleres to Sommertogter for børn måtte desværre aflyses netop på grund af sundhedsfaglige hensyn. De begrænsninger, togterne måtte agere under, ville ikke give optimale betingelser for at være med i alle de spændende aktiviteter og det fællesskab, der var lagt op til.

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET Dansk Erhverv, Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

Mandag – torsdag 9:00-15:00 Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42 Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Henning Visholm Jensen Nysøgård 113, 4230 Skælskør Tlf: 20 16 27 30 henning@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

Indhold > 11

> 24

> 29

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

Flere sejlere i SommerDanmark

Nakke, Hoved, Hage

Lysende redningsstiger viser vej

Et døgn på Hjarnø

I dialog om broen

Lær reglerne – bliv en bedre sejler

Thyborøn - på kanten af Nordsøen

M/S Lone Stein får markant facelift

Stor stigning i søredninger denne sommer

Generalforsamling 2020

Konkurrencer 2020

Du danske land - Nakskov Fjord

Ballebro fyr

Sommertogt i samværets tegn

Flaskeskibets hemmelighed

En tankevækkende fisk

Et døgn i Nappedam

Det sku’ jeg nok ik’ ha’ gjort!

ANNONCESALG

Danske Tursejlere v/ Jens Greisen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 PE Offset A/S - Marcel van Diemen

TRYK

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 04/20 – November 2020

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

FORSIDEN

Glade sejlerbørn i Marstal Foto: Frank Flemming Pedersen/Carsten Ringholm

Besøg os på: dansketursejlere.dk

FLERE SEJLERE I SOMMERDANMARK VI SER EN EKSPLOSIV INTERESSE FOR AT KOMME PÅ VANDET, MELDER BRANCHEN OG SEJLERORGANISATIONERNE. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: BTA, Frank Flemming Pedersen

lere vil på vandet. Flere vil lære at sejle. Og flere vil have båd og havneplads. Sådan ser en foreløbig status på sommeren 2020 i Danmark ud. Efterspørgslen af sejleruddannelser nåede i perioden april – juli helt enorme højder. Hos vores største udbyder af kompetencebeviser – Dansk Sejlunion – er interessen for sejlerbeviser eksploderet. Direktør Christian Lerche fra Dansk sejlunion fortæller, at der

FLERE SEJLERE I SOMMERDANMARK I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

Der er markant vækst i efterspørgslen efter en havneplads, lyder det fra FLID

ved udgangen af juni 2020 er udstedt ca. 5.200 speedbåds- og duelighedsbeviser, hvilket svarer til udstedelsen af beviser i hele 2019. Af de 5.200 beviser udgør ca. 85 % de lovpligtige speedbådsbeviser. I maj måned 2020 blev der udstedet ca. 1.600 beviser, hvilket er en fordobling i forhold til maj måned 2019. Og i juni 2020 blev der udstedt hele 2.400 beviser, hvilket er en 3-dobling i forhold til juni måned 2019.

MASSIV MEDLEMSTILGANG

GANG I BÅDSALGET

- Gennem flere år har vi oplevet en stigende interesse for fritidssejlads i Danmark, og de nuværende omstændigheder har helt klart skubbet yderligere til interessen for at holde ferie i Danmark, siger Leif Nielsen.

Hos landets forhandlere af brugte både melder man om samme tendens. Flere forhandlere af brugte både har fået støvsuget lagrene og kunne nemt have solgt flere brugte både. Hos forhandlerne af nye både er der godt gang i handlen med mellemstore og

GENNEM FLERE ÅR HAR VI OPLEVET EN STIGENDE INTERESSE FOR FRITIDSSEJLADS I DANMARK, OG DE NUVÆRENDE OMSTÆNDIGHEDER HAR HELT KLART SKUBBET YDERLIGERE TIL INTERESSEN FOR AT HOLDE FERIE I DANMARK. store både. Hos familien Danmark er der mange, der hellere vil bruge opsparingen på en ny båd og tage på tur i Danmark i stedet for at bruge en eventuel feriebolig i Sydeuropa.

Danske Tursejlere har ligeledes oplevet en markant medlemsfremgang. I perioden april til juli 2020 blev der registreret 1.450 nye medlemmer, hvilket er en stigning på ca. 50 % i forhold til samme periode sidste år. Hos Danske Tursejlere er forretningsfører Leif Nielsen yderst tilfreds med denne udvikling.

VENTELISTER I HAVNENE

Også hos Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er humøret højt. Direktør Jesper Højenvang fortæller, at medlemshavne har oplevet en markant vækst i efterspørgslen efter en havneplads, og at der i mange havne er betydelige ventelister. Ligeledes er antal anløb af gæstesejlere steget igen specielt efter, at grænserne blev åbnet. Desuden er interessen for at forudbooke en havneplads via havneguide også i vækst. - Heldigvis er der masser af plads i de indre danske farvande, og der er nok vand til os alle sammen. Men med en markant vækst i antallet af ny sejlere er der et stort behov for, at alle følger de regler og anvisninger, som fremgår af søloven, og som vi lærer gennem sejleruddannelserne, opfordrer Leif Nielsen. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I FLERE SEJLERE I SOMMERDANMARK

NAKKE, HOVED, HAGE

- og alle de andre

TURSEJLERE I DE DANSKE FARVANDE STIFTER OFTE BEKENDTSKAB MED FORUNDERLIGE OG FORNØJELIGE NAVNE PÅ SØKORTET. MEN HVAD BETYDER DE EGENTLIG? VI HAR VÆRET PÅ JAGT I DIVERSE OPSLAGSVÆRKER, OG HER FÅR DU SVARET. TEKST: Frank Flemming Pedersen

NAKKE

Nakke betegner et smalt (højtliggende) land, som strækker sig ud i havet. Adskillige stednavne bærer navnet Nakke: Kalsenakke ved Horsens Fjord, Hellehavns Nakke ved Møens Klint og Vejsnæs Nakke på Ærø. (Kilde:ODS).

FLAK

Flak er et grundt område med små vanddybder. Af denne grund kan et flak ofte med fordel benyttes til placering af et fyrtårn eller anden kunstig bygning. I København opførtes f.eks. Flakfortet på et flak i Øresund i årene 1910 – 1915 som et led i Københavns kystbefæstning. Vi kender Kriegers Flak, der ligger i Østersøen og Gilleleje Flak i Kattegat. (Kilde:lex.dk).

HOVED

Hoved er en fremspringende del af en skov. Vi kender det fra f.eks. Knudshoved ved Nyborg, Brejning Hoved i Vejle Fjord, Issehoved på Samsø og Mols Hoved. Men det kan også betegne en landstrimmel mellem vandløb som f.eks. Knudshoved ved Storstrømmen. (Kilde:ODS).

HAGE

En hage er en smal landpynt eller landtange, der strækker sig ud i vandet som f.eks. Sletterhage på Mols, Lushage på Samsø, Lynger Hage på Endelave, Anslet Hage i Lillebælt. Hvis man vil have pladen fuld, så har vi da også Nakkehage, der ligger i Isefjorden. (Kilde:ODS).

DRAG

Drag er en smal, lav landtange, der forbinder en ø med hovedlandet eller en anden ø f.eks. Draget ved Knudshoved (Storstømmen) og Draget mellem Thy og Thyholm. Naturlige drag er opbygget af sand og/eller rullesten og er dannet af bølgeopskyl. Navnet skyldes, at man kan trække (drage) skibe over i stedet for at sejle udenom. På Sydfyn og på de sydfynske øer kaldes drag ofte drej - f.eks. Drejet i Sønderfjord. (Kilde:lex.dk).

NAKKE, HOVED, HAGE I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

DYB

Dyb i danske farvande betegner en snæver, indtil 20 m dyb rende, der dannes og vedligeholdes af strømme, som skyldes vandstandsforskelle mellem tilstødende farvande. Strømhastigheder på 1 m/s er almindeligt forekommende. I Danmark er dyb bedst kendt fra Sydvestjylland, fx Grådyb, hvor vandstandsforskellene mellem Vadehavet og Nordsøen skyldes tidevandet. Tolkedybet mellem Møn og Falster er et andet eksempel; det dannes af strømme mellem Kattegat og Østersøen. (Kilde:lex.dk).

FJORD

En fjord er en dyb, relativt smal kystindskæring med høje, stejle sider. Ordet fjord er nordisk, men anvendes også i det engelske sprog. I Danmark har benævnelsen en bredere betydning og bruges også om kystindskæringer, der ikke er dannet ved gletsjererosion - f.eks. Ringkøbing Fjord, Stavns Fjord eller Roskilde Fjord. (Kilde:lex.dk).

TANGE

En tange er en smal landforbindelse mellem større, adskilte landarealer. Langs den jyske vestkyst findes talrige eksempler på, at tangedannelse har medført lukninger af bugter - f.eks. ved Nissum Fjord. Nogle halvøer (f.eks. Agger Tange og Harboøre Tange) har navn af tange, men er på grund af tilsanding vokset sammen med det nærliggende land. (Kilde:lex.dk).

LYSENDE REDNINGSSTIGER VISER VEJ SYNLIGE OG ROBUSTE REDNINGSSTIGER ER LIVSVIGTIGT UDSTYR I HAVNENE, HVOR OMKRING HVER FJERDE DRUKNEULYKKE SKER. TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: TrygFonden

et er mørk og koldt. Det småregner, og sigtbarheden er ikke for god. Du er alene på vej mod båden. Pludselig sker det, der ikke må ske. Du snubler og falder i vandet. Og hvor er redningsstigen, som kan få dig sikkert tilbage fra det våde element?

Omkring en fjerdedel af alle drukneulykker i Danmark sker i havne. Mange havne har redningsstiger, der er svære at få øje på, og det kan betyde, at folk, der falder i vandet, ikke kan komme op, men i stedet drukner. Derfor har TrygFonden udviklet en ny, synlig og tidssvarende redningsstige til havne, som de nu donerer til ejere af havneområder med offentlig adgang. I 2020 er der 200 redningsstiger, som havnene kan søge om.

SKRIG-ORANGE

Mange – og særligt de ældre – redningsstiger, som hænger i havnene, er svære at få øje på – især i mørke, men også fordi de ikke skiller sig ud fra omgivelserne. TrygFonden har udviklet en ny model, der er skrig-orange og skridsikker, og som har solceller, så den lyser om natten, fortæller René Højer, programchef i TrygFonden.

BØR VÆRE STANDARDUDSTYR

- Folk snubler på vej til deres båd og ender i vandet, eller personer på vej hjem fra fest går langs havnen i mørket og falder i vandet. I sådanne situationer kan redningsstigen være den, der redder livet. Gode, solide og synlige redningsstiger bør være standardudstyr i alle havne, og derfor er det meget positivt, at TrygFonden sætter fokus på det, siger Sten Emborg. ■

> FAKTA OM REDNINGSSTIGERNE TrygFonden og Arkitektforeningen udskrev i august 2012 en arkitektkonkurrence, der indbragte 96 kvalificerede bidrag på en ny redningsstige. Vinderne blev arkitekterne Stefan Urup Kaplan og Lars Techt Myrhøj, der sammen med TrygFonden og ingeniører fra Attention har udviklet den nye redningsstige, som først blev gennemtestet som prototype i stor skala. Testresultaterne blev brugt til at færdigudvikle stigen, som derefter har hængt i otte udvalgte havne de seneste år, bl.a. i Randers Havn. En typisk redningsstige til havne er udført af jern. Materialet gør, at

Redningsstigerne har været testet i Randers Havn, hvor man i forvejen har stort fokus på sikkerheden, og her passer de nye stiger godt ind i dette arbejde.

stigen ruster og er sårbar overfor selv mindre påsejlinger. Desuden fremstår de nuværende stiger ofte meget usynlige fra både vand og kajkant, især i mørke. TrygFondens redningsstige er derfor udviklet med henblik på sikkerhed, synlighed og funktionalitet.

- Stigerne er meget synlige, og folk, der går forbi, lægger mærke til dem. På den måde har de også en præventiv virkning, fordi man bliver mindet om at passe på tæt ved vandet, siger havnedirektør John Morgen. Hos Søsportens Sikkerhedsråd er man glad for, at der bliver gjort en ekstra indsats for at øge sikkerheden på havnene, for det er her, en stor del af drukneulykkerne i Danmark sker, fortæller Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

LYSENDE REDNINGSSTIGER VISER VEJ I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

•

Stigen er forsynet med en solcelledrevet lysenhed,

der oplyser stigen fra skumringstid til daggry.

•

Lysenheden er styret af det omgivne lys/mørke,

og den indbyggede styringsenhed sørger for at minimere

strømforbruget, så stigen kan lyse hele året.

•

Solcelle-konceptet gør stigen uafhængig af strømkilder.

Se information om produkterne på biltema.dk biltema.dk/baad

1. Sejlbådsstøtte. Justerbar højde: 1300 - 1750 mm. 969,- art. 25-8204. 2. Dækstativ. 2299,- art. 25-6999. Kommer i løbet af september. 3. Presenningsnor. 8 mm x 30 m. 49,90 art. 25-1010. 4. Bagageremme. 4,8 m x 25 mm. 36,90 art. 34-360. 5. Formsyet presenning. 6 x 10 m. 769,art. 25-698. Fås i flere størrelser fra 669,-

BILTEMA.DK – 70 80 77 70 MAN-FRE 8-20 LØR-SØN & HELLIGDAGE 9-18

AALBORG: STENBUKKEN 21 ESBJERG: KJERSING RINGVEJ 30 FREDERICIA: VEJLEVEJ 100 HORSENS: HØEGH GULDBERGS GADE 15E RANDERS: NEPTUNVEJ 22 RØDEKRO: KOMETVEJ 6

ODENSE: RISINGSVEJ 61 HOLBÆK: FREJASVEJ 2 NÆSTVED: VESTERGÅRDSVEJ 28 GLOSTRUP: HERMODS ALLÉ 8 ROSKILDE: INDUSTRIVEJ 64 SLAGELSE: JAPANVEJ 18

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I LYSENDE REDNINGSSTIGER VISER VEJ

ET DØGN PÅ HJARNØ

EN KONGE, FLERE VIKINGER OG ENDNU FLERE VADEFUGLE HØRER ALLE MED TIL HISTORIEN OM DEN LILLE Ø I HORSENS FJORD. TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

En rundtur på gåben på Hjarnø tager blot et par timer.

læsten og småregnen har vi heldigvis sejlet agterud i Kattegat, da vi over middag lægger os godt til rette i den lille havn på Hjarnø. Vi trænger lige til at puste lidt ud, inden vi fortsætter vores færd sydover. Frokosten er sat til livs og kaffevandet sat over, så roen falder så småt på. Opholdet på Hjarnø var ikke med i vores plan, men den lille ø, der sidder som en prop i indsejlingen til Horsens Fjord, virker indbydende. Oven for havnen – lidt mod øst – knejser den hvide kirke. Ikke af storhed, for den er Danmarks blot 2. mindste kirke, men måske i stolthed over at have vores dejlige lands nok bedste beliggenhed.

været her. Og i 2016 gjorde amatørarkæologer et opsigtsvækkende fund af hængesmykker, guldperler, guldnål mm., som man mener er fra 500-tallet. Øens navn stammer nok fra oldnordisk ”Hjarni”, som betyder terrænforhøjning, hvilket man jo godt kan benævne den 3,2 km2 og blot 7 meter høje ø.

Der er stadig ledige pladser i havnen, hvor naboen – Hjarnø Færgefart, fragter biler og passagerer over Hjarnø Sund til Snaptun på fastlandet. Men der er pænt besat ved borde og bænke på broen, og nogle børn har en herlig tid med at fange krabber og arrangere krabbevæddeløb efterfølgende. Stemning er her masser af, og så gør det knapt så meget, at faciliteterne er beskedne.

På vejen passerer vi et af Hjarnøs spisesteder. Pølsekrogen er ikke lige til at overse, for her er masser af blikfang. Blandt andet styrehuset fra en gammel kutter og andet maritimt udrustning. Her er måske mere sjældent og egenartet end egentlig smukt, men det afhænger selvfølgelig af øjnene, der ser det.

ENGENS FUGLE

Vi er ikke de første, der har fået fodfæste på Hjarnø, for arkæologiske udgravninger har godtgjort, at rensdyrjægerne i 9.500 år f.Kr. har

ET DØGN PÅ HJARNØ I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

Det er efterhånden klaret fint op. Solen har fået kæmpet sig fri af skydækket, og det er tid til at kigge nærmere på Hjarnø og dens herligheder. Vi starter ud fra havnen og går mod kirken, der skal aflægges en visit, inden turen går videre over lagunen og dens mylder af vadefugle og strandengsblomster.

VIKINGESKIBET I KIRKEN

Den hvidkalkede kirke lyser op og ligger som en smuk landkending ”højt” mod øst. Man mener, at den er opført i 1500-tallet. Man ved, at den er opført i kampesten og ombygget flere gange blandt andet

Hjarnøs skibssætninger er op til 8 m lange.

Danmarks 2. mindste kirke er fra 1500-tallet.

Digesvalerne har perfekte ynglebetingelser i Hjarnøs klinter.

Odden med de mange stormmåger får man adgang til via en lille bro.

i forbindelse med en brand i 1804, der ødelagde en del af kirkens træværk. I 1877 tilføjedes et lille bindingsværkstårn på kirken. I kirkerummet kan 50 personer knibe sig sammen og nyde synet af den gamle døbefont fra 1100- eller 1200-tallet. Kirkeskibet i Hjarnø kirke er et vikingeskib, hvilket er enestående i en dansk kirke. Kirken er åben i dagtimerne, så øens gæster også kan bese den smukke bygning indefra.

kong Hjarne flygtede til Hjarnø, hvor han senere blev dræbt. Folkeoverleveringerne beretter desuden, at det er kong Hjarne, der er højsat med sin hær i skibssætningerne. Skibssætningerne tolkes i dag som et religiøst symbol med tilknytning til den nordiske mytologi – til guden Njord.

KONG HJARNE OG STENSÆTNINGERNE

Ved kysten syd for Hjarnø Kirke ligger den lille lagunesø, Hjarnø Odde, som man kan tilgå via en lille bro. På odden yngler en meget stor koloni af stormmåger, og det lilla engelskgræs trives meget fint på området. Stranden her er sandet og meget besøgt, når bølgerne kalder til en frisk dukkert. Fortætter vi videre langs kysten mod øst, så når vi frem til Kalvestenene, der er et fredet område med 10 skibssætninger fra vikingetiden, deriblandt Kong Hjarnes – som har lagt navn til øen - grav. “Skibene” er op til 8 m lange, og dannet af oprejste kampesten. Ifølge krønikeskriveren Saxo blev Hjarne æret med krone og kongenavn som tak for et mindekvad, han skrev over kong Frode Fredegod. Stridigheder omkring kongemagten førte til, at

HORN OG HAVØRRED

Langs stranden her ved Kalvestenene er der gode fangstmuligheder, hvad mange lystfiskere da også benytter sig af. I sæsonen står de håbefulde med waders, stang og net og lander hornfisk eller havørred. Her er smult og idyllisk, så man behøver ikke en fisk på krogen, for at have haft en god dag. Klinterne her mod Kattegat er stejle og bebos af store kolonier af digesvaler, der har gravet reder i klinten. De kan som regel nå at opfostre to kuld unger i løbet af en sommer. Vi nærmer os hovedvejen, som går midt gennem Hjarnø. Det er tid at vende tilbage til båden. En dag går så småt på hæl. På hjemvejen slår vi plat og krone om aftensmaden skal indtages ved havnen, eller om vi skal slå et smut inden om Pølsekrogen for at få en ekstra oplevelse med fra Hjarnø. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I ET DØGN PÅ HJARNØ

POLITISK SEJR

FOR DEN FRIE SEJLADS

Fra venstre: Jesper Højenvang (FLID), Christian Lerche (Dansk Sejlunion), Line Markert (Dansk Sejlunion) og Leif Nielsen (Danske Tursejlere)

CHRISTIANSBORGS BESLUTNING OM AT BEVARE GULDBORGSUND SOM ET GENNEMSEJLINGSFARVAND ER EN SEJR FOR SEJLERNES RET TIL HAVET, MEN OGSÅ EN PÅMINDELSE OM AT FRITIDSLIVET TIL SØS ER UNDER PRES. TEKST: Frank Flemming Pedersen

er var stor glæde blandt fritidssejlerne ved Guldborgsund, da transportordførerne for partierne bag forliget om Femernforbindelsen midt i juni måned kunne meddele, at de støttede sejlernes ønske om at bevare det smalle sund mellem Falster og Lolland som et gennemsejlingsfarvand. Forud for beslutningen var gået lang tids tovtrækkeri mellem Femernforbindelsen og Banedanmark på den ene side og interessenter fra sejlermiljøet, Guldborgsund Kommune samt turist- og erhvervsinteresser på den anden om hvorvidt, der skulle anlægges en jernbanebroforbindelse uden mulighed for åbning. Trafikministeren valgt altså at følge den indstilling om en broklapløsning transportudvalget traf på baggrund af de argumenter, som ikke mindst Dansk Sejlunion, Danske Tursejlere og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), der havde foretræde for Folketingets Transportudvalg i sagen, fremførte.

GOD PROCES

- Som en af de organisationer, der har været meget aktive for at bevare fritidssejlernes ret til at sejle gennem Guldborgsund, vil jeg sige, at det har været godt at være med i processen og at resultatet er blevet tilfredsstillende. Vi har oplevet, at vores lovgivende politikere på Christiansborg

I DIALOG OM BROEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

har lyttet og handlet til fordel for lokale interesser og har efterkommet ønsket om at bevare og styrke et stærkt fritidsliv i farvandet ved Guldborgsund. Men udfaldet var ikke givet på forhånd, siger Leif Nielsen, der er forretningsfører i Danske Tursejlere. Hvad Leif Nielsen hentyder til, er det faktum, at A/S Femern Landanlæg og Banedanmark har kørt meget hårdt på for at etablere en fast forbindelse over Guldborgsund i stedet for den klapbro, der var forudsat i anlægsloven for Femernforbindelsen. Ifølge Leif Nielsen har de to selskaber forsøgt at få forceret en politisk beslutning i deres favør, hvilket er gjort med en ensidig fremstilling, uden at der har været fremført nye og afgørende forudsætninger for en omgørelse af den gældende anlægslov.

MED STOR STEMME

- Vi må igen konstatere, at stadig flere politikområder griber ind i fritidssejlernes mulighed for at dyrke deres interesse på havet. Og stadig mere lovgivning vil komme til at handle om, hvem der har retten til havet og retten til at bruge det. Vi har her i Tursejleren gennem de seneste år beskrevet flere sager om broer, vejanlæg, havbrug og vindmølleparker, der anlægges eller renoveres uden at organisationerne, der repræsenterer fritidslivet på vandet er konsulteret. Det er en trist udvikling, som vi må og skal have

vendt. Og det kræver at vi går sammen med andre interesseorganisationer for at tale med en stemme, der kan blive hørt, siger Leif Nielsen. Forretningsføreren fremhæver her det forbilledlige samarbejde, der i sagen om Guldborgsundbroen har været mellem Dansk Sejlunion, Danske Tursejlere og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark. Netop sådan et netværk, som kan være på forkant med og indgå aktivt i at påvirke beslutningsprocesser, er en mulighed – ja måske en nødvendighed. - På det sejlerpolitiske plan må vi se i øjnene, at fritidslivet til søs er under pres. Dels fra stærke kommercielle interesser, der vil inddrage attraktive vandområder. Og dels fra myndigheder, der ikke har blik for de værdier – økonomiske og oplevelsesmæssige – som det blå Danmark også rummer. Derfor er det ekstra opløftende, når vi kan mødes med politikere på Christiansborg, fremlægge dokumentation for vores sag og få en seriøs og faktaorienteret debat, nikker Leif Nielsen bestemt. ■

Guldborgsundbroen fortsætter som klapbro

ALT I BÅDUDSTYR, GARMIN & NMEA 2000

Garmin Quatix 6

Garmin Quatix 6X Solar

Garmin GPSMAP 1222XSV Touch m/ekklodsmodul u/tranducer

5.200 kr

8.550 kr

12.999 kr

Garmin Hydraulisk Autopilot m/1.2 L eller 2 L pumpe

NMEA 2000 motor interface

Garmin Pilot Sejlbåd

AQ Gummibåd DI230

Isotherm Cruise CR 49

15.900 kr

Yacht Device Tankmåler Adapter NMEA 2000

1.450 kr

21.000 kr

1.000 kr

4.499 kr

4.700 kr

Vandvarmer - 20L. eller 22L.

Isotherm Kølebox/anlæg 2006

NMEA 2000 Startkit

Pris fra

2.300 kr

3.150 kr

699 kr

WWW.NORDJYSK-MARINE.DK Telefon: 98 16 22 06 • E-mail: info@nordjysk-marine.dk • Bådehavnsvej 15, 9000 Aalborg

<FOOTER VARIABLE> I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

LÆR REGLERNE

– BLIV EN BEDRE SEJLER MANGE NYE SEJLERE STÅR TIL SØS UDEN AT HAVE LÆRT DE MEST ELEMENTÆRE REGLER TIL SØS. TEKST OG FOTO: Leif Nielsen, Søren Dyrskjøt

sommersæsonen 2020 har antallet af nye sejlere på vandet været rekordstort. Mange af sejlerne har taget det lovpligtige speedbådscertifikat og har lært de mest elementære regler til søs. Desværre er der fortsat rigtigt mange, der står til søs for første gang i en fritidsbåd, hvortil der ikke kræves noget kompetencebevis, uden den fornødne lærdom og indsigt i sejladsen.

Har du anskaffet dig en sejlbåd under 15 meter eller en motorbåd, hvortil der ikke kræves et speedbådsbevis, så kan du sejle uden at have lært de mest elementære ting om reglerne til søs. Men det er altså tilrådeligt at tilegne sig - som minimum – den grundlæggende viden om sejlads, og de regler som gør, at vi alle kan færdes mere sikkert på vandet. Manglende viden fører til forseelser, som kan være fatale. Redaktionen har set på nogle af de oftest sete forseelser.

DEN SORTE TREKANT

Sejlbåde, der har sejlene oppe og samtidig går for motor, skal føre en sort trekant med spidsen nedad i masten. Denne trekant betyder, at fartøjet betragtes som en motorbåd og derfor skal følge vigereglerne for motorbåde og ikke vigereglerne, som gælder for sejlbåde.

DEN RUNDE SORTE KUGLE

Kaster du anker eller ligger for svaj ved en turbøje, skal alle fartøjer (såvel sejl- som motorbåde) hejse en sort rund kugle, som fortæller, at man ligger stille. Samtidig betyder det, at andre sejlere der passerer en ankerligger, skal passere med forsvarlig afstand og uden for høj fart. Sejlbåde, der har sejlene oppe og samtidig går for motor, skal føre en sort trekant med spidsen nedad i masten. DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I LÆR REGLERNE – BLIV EN BEDRE SEJLER

✘

GENERELT OM PASSAGE AF ANDRE FARTØJER Udvis altid godt sømandskab, hvilket betyder, at man holder afstand og ikke passerer hinanden med unødvendig høj fart til gene for det andet fartøj. Det er ikke sjovt, når man skal samle alle kaffekopperne op fra dørken på grund af store hækbølger fra et forbipasserende fartøj.

GENERELT OM FORTØJNING

Tag bestik af situationen inden du skal fortøje i havnen. Vurder hvilke fortøjninger du skal gøre parat, og hvordan du skal placere dine fendere. En god forberedelse er den halve tillægning og kan spare dig for mange dumme situationer. Samtidig er der som regel altid nogle på broen, der er parat til at give en hjælpende hånd.

✔

Ved fortøjning på pælepladser er det en uskreven regel, at små både tager de mindste pladser, så der også er plads til de større både på de store pladser. Ligeledes er det godt sømandskab ved langskibsfortøjning at placere sin båd, så der er plads til yderligere fartøjer. Dvs. ikke midt på en langstrækning men gerne tæt på én af de både, der allerede er fortøjet. Du bør også sætte dine fendere på den side, der vender ud mod havnen, så der er givet plads til, at andre kan fortøje udenpå dig. Det er også godt sømandskab at slukke sin motor, så snart man er sikkert fortøjet og ikke starte motoren op lang tid før, man skal afgå havnen igen. Husk også, at i langt de fleste lystbådehavne er der en fartbegrænsning på 3 knob.

VIS OPMÆRKSOMHED

Kommer du i en situation, hvor du mener du har retten på din side, kan det alligevel være en god ide at udføre en afvige ma-

Ved langskibsfortøjning at placeres båden, så der er plads til yderligere fartøjer.

nøvre i god tid. Mange foretrækker heldigvis at vige, selv om man har retten til vejen, i stedet for at havne i en kollision med såvel materielle skader som risiko for mennesker til følge.

anbefales det at have om bord; nødraketter, elektroniske devises (f.eks. EPIRB). Kender du til brugen af en VHF/SRC-radio? Her kan du med fordel læse mere på www.sejlsikkert.dk

SØSIKKERHED

UDDANNELSE

Kender du reglerne for hvilket redningsmateriel, du skal have om bord? Redningsveste i brugbar stand, CE godkendte og i den rigtige størrelse til alle ombord. Hvilke yderligere sikkerhedsmaterialer

Synes du, ovennævnte giver mening, og har du ikke allerede erhvervet dig et duelighedsbevis, var det måske en god ide at bruge nogle af de lange vinteraftener på et sådant. Mange af vores lokale sejlklubber udbyder disse kurser, og de er parate til også at gøre dig til en endnu bedre sejler, således at du fremadrettet kan få endnu mere glæde og gavn af din fritidsbåd.

EFTERTANKE

Bemærk korrekt ankerkugle

LÆR REGLERNE – BLIV EN BEDRE SEJLER I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

Ja og så var der jo alle de uskrevne regler om ro i havnene, brug af fendere og føring af flag og standere samt sejlads med mindre gummibåde. Men det har vi udeladt i denne artikel, så der fortsat er mulighed for kommentarer fra ”fenderpolitiet”, ”flagpolitiet” og ”havnepolitiet” m.fl. Fortsat god vind til jer alle! ■

Yacht Trade Denmark

Kommissionssalg og import af lystbåde Yacht Trade Denmark er ejet og drevet af Henrik Pedersen, som har 30 års erfaring med lystbåde. Der ligger en solid teknisk viden bag Yacht Trade Denmark samt 40 års sejlererfaring i både sejl- og motorbåde. Stor erfaring med import, besigtigelser, transport og prøvesejlads er din sikkerhed, når du køber eller sælger din båd igennem os – vi arbejder seriøst og professionelt hele vejen gennem en handel. Yacht Trade Denmark’s styrke er vores viden, erfaring og ikke mindst Henrik Pedersens store passion for både. Vi finder din nye båd eller sælger din brugte overalt i Europa. Vi sørger for det hele: besigtigelse, salgsopstilling, annoncering, formidling af din båd eller søgning via vores europæiske kontakter i 8 lande, prøvesejlads, dokumenter, transport. Opgaven bliver ikke sluppet, før alt er i orden og båden er afleveret eller fremkommet på aftalte sted. Vi søger brugte sejl- og motorbåde til kommisionssalg til et stærkt købermarked i Danmark, Sverige og Tyskland, men udbyder selvfølgelig alle både blandt vore 8 samarbejdspartnere i hele Europa. Kontakt Henrik Pedersen, hvis du ønsker en bådsnak om køb eller salg af både i ind- eller udland. Vores priser er rimelige. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde.

Her får du en ”bådmand” med viden, erfaring og passion

www.yachttradedenmark.com

Tlf. Nr.: 2758 5499 · e-mail: info@yachttradedenmark.com

En vinterpresenning fra

GP Covers - en helhedsløsning med

både stativ og presenning

Ring til Oluf Grønkjær og få et tilbud på en vinterpresenning til din båd

7027 5999 og@gpcovers.dk

gpcover halv 8-2018.indd 2

03-10-2018 11:01:13

THYBORØN:

PÅ KANTEN AF

NORDSØEN

KYSTBYEN FULD AF VIDNESBYRD OM DET BARSKE LIV, SOM ER EN DEL AF VILKÅRENE HER MOD VEST, OG ER DET HELT RIGTIGE STED FOR BØRN OG VOKSNE AT GÅ PÅ EVENTYRLIG OPLEVELSE I NATUR OG KULTUR. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, JyllandsAkvariet, Kystcentret Thyborøn

THYBORØN - PÅ KANTEN AF NORDSØEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

år du alligevel er på disse kanter, så gør dig selv den tjeneste at sejle de ekstra sømil til Thyborøn. Ved at forlænge turen får du en fortælling om menneskers afhængighed af havet med på rejsen. Og om sejre og nederlag til en natur der ikke altid er samarbejdsvillig. Der er 100 % garanti for nogle dejlige dage her i den allervestligste del af Limfjorden. Og det må man altså ikke snyde sig selv for. Har man børn med på turen, så vil de elske det finurlige, det spændende og overraskende, der er i byens museer og oplevelsescentre. For naturen har sat sine spor i kulturen – og omvendt – og det vil man gerne fortælle om på disse egne. Lystbådehavnen ligger i den nordlige ende af Thyborøn Havn, som er en travlt beskæftiget erhvervs- og fiskerihavn. Der er altid noget at følge med i i Thyborøn Havn, som er blandt de tre største fiskerihavne i Danmark. Men havnen har meget aktivitet inden for godstransport og maritim serviceindustri, bl.a. med Vestkystens største dokfacilitet.

TÆT PÅ DET HELE

Selve lystbådehavnen gennemgik en større renovering i 2015 og fremstår nu med fine faciliteter. I Den Røde Hal, som bygningen Thyborøn Lystbådehavn med gode faciliteter - og lige ved alle attraktionerne.

kaldes, findes sejlerfaciliteterne i den ene ende og restauranten Fiskehallen i den anden, og her er det muligt at smage på de dejlige råvarer, som fiskerne henter ind fra havet uden for kysten. Beliggenheden er central, hvilket er let at sige byens størrelse taget i betragtning. Men alle de gode restauranter, shoppingfristelserne og den fine badestrand ligger bogstaveligt talt lige uden for døren.

OPLEVELSERNE STÅR I KØ

Det gør de store attraktioner også, og dem er der mange af. De appellerer alle til både børn og voksne, hvorfor dagene i den vestlige havneby går hurtigt og med et stort udbytte. Et par kilometer og en lille halv times gang sydvest for lystbådehavnen ligger en finurlighed af de større. Sneglehuset er Danmarks måske mest utrolige hus. Dekoreret med millioner af skaller. Overalt, både ude og inde, er murværk og møbler dækket af sindrige mønstre skabt af muslingeskaller og sneglehuse. Sneglehuset en enkelt mands livsværk. Fisker Alfred Chr. Pedersen startede med at bygge og dekorere huset i 1949, og der gik ikke mindre end 25 år før huset stod færdigt i sin nuværende form. Sneglehuset er også rammen om en af Danmarks største udstilling af snegle og flaskeskibe. Flaskeskibene, hvis håndværks-

Et af mange vidnesbyrd om det barske liv i det vestjyske.

mæssige kvalitet er uovertruffen, stammer fra perioden 1935 til 1965. Tiden har stået fuldstændig stille, og udstillingen står præcis, som da Alfred Pedersens sønner forlod den i 1993. Finurlighed af høj klasse.

DE DRUKNEDE

Havet har været et livsgrundlag for befolkningen i Thyborøn og det nærliggende Harboøre. Det har været et hårdt og slidsomt hverv med masser af bange stunder for fiskere og familier. Havet giver og havet tager, som man siger. Og det kan man overbevise sig om ved at gå en tur på egnens kirkegårde. Et af de mest rørende oplevelser kan man få på Harboøre Kirkegård, hvor Mindemuren er rejst netop for at mindes de folk fra Harboøre og Thyborøn,

Forunderlige og finurlige Sneglehuset.

Tag på safari med JyllandsAkvariet og kom tæt på de smukke sæler.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I THYBORØN - PÅ KANTEN AF NORDSØEN

som er omkommet på havet siden år 1900. Et marmorrelief, udført af Torvald Westergaard, forestiller en mor, der tager afsked med sin unge søn, før han tager på havet. På hver side af relieffet sidder 84 tavler med navne på omkomne folk fra egnen. Der er barske historier bag mindesmærket. Den største ulykke skete en stormende nat den 21. november 1893, da 26 af sognets egne fiskere druknede på havet. Vejret var roligt tidligt på aftenen, da de små åbne kystbåde sejlede ud, de fleste med 6 mand, men pludselig kom en storm fra sydvest, og havet rejste sig. En del af fiskerne søgte straks mod land, men brændingen viste sig at være for hård, og adskillige både kæntrede i havstokken.

KLAPPEFISK I RØREBASSINER

Når de unge sejlere er med, så må der gerne være noget at se på og være med til. Her tilbyder JyllandsAkvariet det helt rigtige, hvis man vil vide mere om de underlige og forunderlige fisk, som lever ude i Limfjorden og Nordsøen. På JyllandsAkvariet er der masser af rørebassiner, hvor du kan komme helt tæt på dyrene. Ja, du kan sågar være med til at fodre fiskene. Så kom og kild en krabbe og klap hajen på hovedet, som de siger i JyllandsAkvariet. Og er du til mere eksotiske havdyr, så kan du i den tropiske afdeling se glubske piratfisk, elektriske ål og skyttefisk. I det hele taget er der nok at tage sig til for børn og unge, som også kan lege i børneubåden og gå på ravjagt i den indendørs sandstrand.

SÆLSAFARI HITTER

En af de helt store attraktioner er selvfølgelig Sælsafari i traktorbus eller med JyllandsAkvariets båd, der har glasruder i bunden. Traktorbussen kører knapt 2,5 km ud i Limfjorden for at tilbyde et fint kikkertkik til

sælerne, der ligger og hviler sig på sandbankerne. Vælger du båden kommer du helt tæt på sælerne og oplever livet i Limfjorden.

SAND, VAND OG FORSTAND

Blot tre skridt og en lidt lang spytklat fra JyllandsAkvariet ligger Kystcentret Thyborøn, som igen har den fantastiske natur ved fjord og hav som tema. Og igen kan børn og voksne prøve kræfter med forskellige opgaver og oplevelser, som er både sjove og lærerige. Her kan du se, hvilke kræfter der er med til at forme den jyske vestkyst. Eller besøge Kystcentrets krybdyrs-zoo og dyrene, der er typiske for den vestjyske natur. Er vejret til udendørs aktiviteter, byder den store Kystlegeplads på sjove oplevelser med både sand og vand. Det er også her Klappe Zoos kaniner, marsvin og geder holder til.

Klap en fisk i JyllandsAkvariet.

Der er masser af oplevelser i Kystcentret.

Også på Kystcenter Thyborøn bliver man mindet om havets nådesløshed. Det ser vi f.eks. i store og spændende udstilling om den russiske orlogsfregat Alexander Nevskij´s forlis i 1868. Alexander Nevskij strandede i 1868 på kysten mellem Harboøre og Thyborøn med 724 mand ombord, blandt dem den nittenårige storfyrste Aleksej, søn af den russiske kejser Alexander II. Udstillingen viser mange spændende effekter, der er bjærget fra fregatten.

THYBORØN FÆSTNINGEN

Man er ikke i Thyborøn uden at lægge mærke til de mange bunkere tyskerne under 2. verdenskrig lod opføre langs kysten. Herfra kunne de sikre indsejlingen til Limfjorden og overvåge Vesterhavet og luftrummet over det. Thyborønbunkerne er unikke i den forstand, at de adskiller sig fra traditionelle bunkere ved at være camoufleret som gårde, lader, fabriksbygninger og sommerhuse i området. På den måde faldt de naturligt i ét med byen. Der blev bygget 106 bunkerne i Thyborøn, hvor af mange stadig findes.

Prøv kræfter med skibssimulator i JyllandsAkvariet.

Camoufleret bunker ved Kystcentret.

THYBORØN - PÅ KANTEN AF NORDSØEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

Sea War Museum Jutland formidler på enestående vis den interessante og barske historie om Jyllandslaget blandt andet gennem mange spændende dykkerfund og effekter fra krigsskibene.

Bunkerne tjente som alt fra radaranlæg til depot og sovebarakker. Thyborøn fik dermed sit eget fæstningsværk. Kystcentret har restaureret en af disse fine bunkere så publikum kan se hvordan den har taget sig ud – indvendigt og udvendigt.

VERDENS STØRSTE SØSLAG

Tæt på Kystcentret er der lige bag første klitrække anlagt en mindepark for de omkomne i Jyllandsslaget. Jyllandsslaget er verdens største søslag, som fandt sted den 31. maj 1916 under 1. verdenskrig. Mere end 240 engelske og tyske krigsskibe deltog i dette søslag, hvor cirka 9000 britiske og tyske marinere omkom. Mindeparken består af 25 store skulpturer opført i granit. Én for hver af Jyllandsslagets sænkede skibe. Granitstenene – der symboliserer de forliste skibes stævne, umiddelbart inden de forsvinder i dybet – er op til 3,5 m. høje med skibenes nav-

ne indgraveret. Ved siden af de symbolske granitstævne er opstillet figurer, der symboliserer de omkomne fra skibet. Mindeparken skelner ikke mellem engelske og tyske marinere, men er et mindested på neutral grund, som maner til eftertanke over historiens fortælling og forløb. Det er en betagende og rørende oplevelse af gå rundt mellem skulpturer og figurer, som alligevel – trods deres tavshed – siger så meget.

MERE OM SLAGET

Lige for foden af Mindeparken ligger Sea War Museum Jutland godt placeret, hvis man vil dykke mere ned i den interessante og barske historie om Jyllandslaget. Museet er anbefalelsesværdigt af flere årsager. Alene søslaget størrelse og dramatik er dragende og godt formidlet på museet. Og så alle de unikke og særdeles godt restaurerede dykkerfund og effekter fra krigsski-

bene. Men Sea War Museum Jutland fortæller om andet end Jyllandsslaget. Vi får også et indblik i 4 års ubådskrig, krig med miner, luftskibe og søfartøjer. Kampen om Nordsøen er også kampen om søvejen til England, og derfor helt central i udfaldet af 1. verdenskrig. Museets motto er: ”Krig er en tragedie og skal ikke forherliges, men historien skal fortælles, og ofrene bør huskes.” Og det bliver den på forbilledlig vis.

RETUR MED FULD LÆS

Det er tid at tage afsked med Thyborøn. Der er højt til himlen, men seværdighederne og de lærerige attraktioner ligger tæt på disse kanter. At sejle de ekstra sømil til kanten af Nordsøen er en oplevelse, man skal unde sig selv. Når man tager herfra igen, så er det med fuld læs af gode minder og enestående oplevelser, som varer hele livet. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I THYBORØN - PÅ KANTEN AF NORDSØEN

Sejl og k alecher Cruising Racingsejl Bompresenninger Sprayhoods

Kalecher Hynder

Bøjler, beslag Reparationer vask

Hesselly 8, Industri N 2 · DK-6000 Kolding · Tlf. +45 76321200 Fax. +45 76321201 · info@schultz-kalecher.dk · www.schultz-kalecher.dk

Det er sommer … Det er tid til at tænke på vinterlager �

Egernsund sommer 2020

Tænker I på at supplere eller etablere eget vinterlager, måske en opstart i mindre målestok? Efter køb af større faciliteter til vinteropbevaring sælger vi vort brugte grej bestående af 1 stk. 12 tons SUBLIFT samt 50 stk. stativer for en samlet pris af DKK 850.000,- + moms ab plads. Det er under halv pris … For yderligere oplysninger og aftale om besigtigelse, kontakt havnemester Claus Boisen

Marina Minde P/S, Marinavej 4, 6320 Egernsund 2160 2112 – marina@marinaminde.com

M/S LONE STEIN

FÅR MARKANT FACELIFT

DET ER ET NYT SYN, DER MØDER DE LOKALE ILDSJÆLE, NÅR TURBØJERNE SKAL BJÆRGES TIL EFTERÅRET. Fra højre: M/S Lone Stein, hovmester Lone Stein,

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

t par års seriøse overvejelser og detektivarbejde på internettet er nu slut for bøjeskipper Henning Visholm Jensen. Bøjeskibet, M/S Lone Stein, har nu undergået en større ombygning, og er klar til nye udfordringer og indsatser på vandet i den gode sags tjeneste. M/S Lone Stein, der er opkaldt efter skippers kone, hovmestren på de landsdækkende bøjetogter, er i sommerens løb blevet udstyret med bulbstævn og bovpropel, for en bedre og mere økonomisk/grøn performance på vandet. Det er det lokale værft og bådebyggeri - Torbens Bådservice - i Skælskør, der har stået for opbygning og montering, og som har stået for designet af M/S Lone Steins nye front - Ja, nu skulle det være. Tid til handling, fortæller Henning Jensen, der har været medbygger på projektet. Han fortsætter: Den 3. juni blev kutteren sat på bedding og gjort klar til det omfattende arbejde. Efter nogle dage fandt vi den rigtige udformning på bulbstævnen, og så var det ellers bare at gå i gang med at beklæde den med ca. 15 mm. glasfiber. Efterfølgende kunne det omfattende spartel og slibearbejde gå i gang midt i den varme danske sommer. Til sidst kom arbejdet med at finde den rigtige farve, som passer til en lidt falmet 24 år gammel kutter.

turbøjeskipper Henning Jensen, skibsbygger Torben Bakkemose

HUL I SKROGET

Så var turen kommet til bovpropellen, hvor der blev skåret et 280 mm. hul til tunnelen til bovpropellen. Det gik fint, beretter Jensen, og det hele blev støbt fast både udvendig og indvendig og propellen monteret. Som rosinen i pølseenden skulle hydraulikken og ventiler tilpasses, så både kran og bovpropel kan køre på en gang. Efter tre uger på værftet skulle M/S Lone Stein i vandet igen og vise, hvad ombygningen havde betydet for bådens egenskaber. - Bulben har jo en del opdrift, ca. 500 kg, men der er også brugt 150 kg glasfiber mm. Og monteringen af bovpropellen har også giver en del vægt. Det viste sig, at stævnen havde hævet sig med ca. 5 cm, hvad der var lige, hvad vi havde håbet. Og glædeligt nok kunne bovpropellen også flytte stævnen som forventet.

udover har bøjeskibet nu en noget bedre gang i vandet, når vinden kommer ind forfra. Hvorfor nu bruge så meget på så lidt, spørger nogle måske. Alt efter vind og vejr bruger vi mellem 225 og 250 timer og 1250 sømil to gange om året, når vi sejler bøjetogt. Det betyder, at der kan spares ca. 30 timer 2 gange om året med den 1 mil mere pr. time. Og 360 liter diesel. Derudover vil bovpropellen være en stor hjælp, når vi arbejder ved bøjerne og give meget bedre mulighed for at komme ud og ind i alle de havne, vi anløber, og hvor det ikke altid er lige godt vejr, forklarer Henning Jensen, der sammen med hovmester Lone Stein ser frem til efterårets bøjetogt. ■

BEDST MED TEST

Nu er det sådan, at resultaterne viser sig bedst i test på vandet. Derfor afprøvende Henning Jensen og Lone Stien M/S Lone Stein på sommerferien i det østjyske – og med et godt resultat. - Bulben har givet den ekstra fart, vi håbede på nemlig ca. 15% eller 1 mil mere i timen for de samme omdrejninger og dieselolie. Der-

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I M/S LONE STEIN FÅR MARKANT FACELIFT

STOR STIGNING I SØREDNINGER DENNE SOMMER

MED FLERE SEJLERE PÅ HAVET ER DER OGSÅ SKET EN MARKANT STIGNING I REDNINGSAKTIONERNE, FORTÆLLER STATIONSLEDER I HELSINGØR, PER BÆKGAARD, FRA DANSK SØREDNINGSSELSKAB. Dansk Søredningsselskab har haft betydeligt flere assistancer denne sommer end sædvanligvis.

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen, Dansk Søredningsselskab/minbaad.dk

kke mindre end 479 gange har Dansk Søredningsselskabs 11 stationer assisteret sejlere, der har været i knibe på vandet. Tallet er opgjort den 23. juli. Det er en markant stigning i forhold til sidste år, hvor tallet for hele året lå på 599 aktioner. Også i Helsingør, hvor Per Bækgaard er stationsleder, har man mærket, at sommeren har lokket flere sejlere på havet, og at det har bevirket større travlhed på søredningsfronten. - Vi har været ude med vores både oftere denne sommer. Henved 45 aktioner, er det blevet til i år indtil nu. Og det til trods for, at vi ikke har højsæson i sommermånederne, hvor mange af vores områdes både jo er på ferietur i andre dele af landet. Men vi har haft en del mere at se til, grundet flere – også urutinerede - sejlere er på vandet, fortæller Per Bækgaard.

EN BROGET BUKET

Der er ikke nogen entydig rød tråd i årsagerne til de mange assistancer. Dog er der en

STOR STIGNING I SØREDNINGER DENNE SOMMER I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

overvægt for motorsejlernes vedkommende af diverse motorproblemer. For sejlbådenes vedkommende handler det også ofte om tekniske problemer med grejet. Og så er der selvfølgelig en bred vifte af problemer med det elektriske system på bådene. - Vi taler om en broget buket af udfordringer, der møder vores sejlere denne sommer. Hvis jeg skal pege på noget, som nok kan give lidt stof til eftertanke, så er det de mange urutinerede sejlere, der tager på vandet uden et grundlæggende kendskab til båden, til grejet, til VHF-radio eller til sømandskabet. Her på stationen har vi haft flere udrykninger til helt nye sejlere, siger stationslederen.

POSITIV OPMÆRKSOMHED

Forårets og forsommerens nedlukning af fælles indendørs aktiviteter og udsigten til en sommer under hjemlige himmelstrøg har uden tvivl givet sejlerlivet vind i sejlene. Ikke blot er der kommet flere fritidssejlere på vandet. Der er også kommet flere frivilli-

ge til Dansk Søredningsselskab, som ønsker at være med i det særlige fællesskab, som handler om at assistere nødlidte sejlere. I Helsingør har Per Bækgaard fået tilgang af 10 nye kolleger i beredskabet. Også på medlemssiden er der tilgang. Alene i år er der på landsplan kommet 2.100 nye medlemmer

> FAKTA Om Dansk Søredningsselskab Dansk Søredningsselskab er en forening, der baserer sig på frivillig og ulønnet arbejdskraft. Alle vores aktiviteter finansieres af indtægter fra medlemskontingenter og sponsorstøtte fra virksomheder, fonde og private donationer. Foreningens formål er på ideelt grundlag at yde søassistance til fritidssejlere og andre, der måtte have behov herfor, samt assistere myndigheder i nødsituationer og aktiviteter naturligt forbundet hermed. Der er pt. 11 stationer i Danmark.

Snart er det nye redningsfartøj rigget klar til indsats og stationens frivillige mandskab omskolet, fortæller stationsleder ved Dansk Søredningsselskab i Helsingør, Per Bækgaard.

til, så totalen nu er på 7.300. Alt i alt en udvikling, som Per Bækgaard er meget tilfreds med.

NY BÅD TIL AKTIONER

Og der er mere godt nyt fra Søredningsselskabet, der netop har købt en ny, brugt redningsbåd af Svensk Søredningsselskab. Der er tale om en båd i Escort-klassen, som tidligere har sejlet fra Karlsborg Redningsstation. Den 10,5 m lange og 3,7 m brede båd vejer 9 tons og er udstyret med to Volvo Penta motorer, der yder i alt 630 hk.

Denne sommer skal det nye medlem af flåden have en overhaling, opgraderes med udstyr, og så skal det frivillige mandskab omskoles til den nye platform. ■

ANG

SCANBOAT.COM

ORE T O M R E LD O H ● ● ● ● ● ●

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk

BÅDMARKEDET FOR SÆLGER OG KØBER Skal du sælge din båd? Få din annonce vist i hele skandinavien og nordeuropa. Er du på jagt efter din drømmebåd? Vi har mere end 19.000 både til salg. Danmarks største bådmarked for både forhandlere og private.

din Opret ce n o ann S T GR A I

VIDSTE DU, AT DER ER ET ALTERNATIV? Duelighedsbevis på én weekend. Yachtskipper på to weekender. Tjek kursuskalenderen ud på: watergames.dk

Vi er bedømt 4,9 ud af 5

BOGEN TIL YACHTSKIPPER AF 3. GRAD - Et fuldt pensum til Yachtskipper 3

KLAR TIL OPTAGNING? Find alt det udstyr du skal bruge, for at gøre din båd klar til vinterbevaring på

WATSKI.DK HURTIG LEVERING

FRI FRAGT OVER 750,-

BREDT SORTIMENT

GENERALFORSAMLING 2020 Danske Tursejlere indkalder til generalforsamling søndag den 25 oktober 2020 kl. 11.00. Generalforsamlingen afholdes i lokalerne Korsør Sejlklub, Restaurant Lystbådehavnen, Sylowsvej 10, 4220 Korsør. Efter generalforsamlingen fortæller specialkonsulent Sten Emborg fra Søfartsstyrelsen om sommerens erfaringer med den nye ”SejlSikkert App”. Herefter er Danske Tursejlere vært ved en let frokost.

DAGSORDEN IFØLGE VEDTÆGTERNE:

1. Valg af dirigent 2. Valg af to stemmetællere 3. Opgørelse af det antal stemmer der er tilstede ved generalforsamlingen 4. Bestyrelsens beretning 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 6. Fremlæggelse af det kommende års budget 7. Fastlæggelse af kontingent 8. Behandling af indkomne forslag 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer 10. Valg af 1. og 2. Suppleant 11. Valg af 2 kritiske revisorer samt 1 suppleant 12. Godkendelse af ekstern revision 13. Eventuelt

Bestyrelsen henleder opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 4, hvorefter forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen, afholdes – i dette tilfælde fredag den 11. september 2020. Endvidere henleder bestyrelsen opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 11, hvoraf det fremgår, at indstilling til valg af bestyrelsesmedlemmer skal være motiveret og indsendt til DT’s sekretariat senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse – i dette tilfælde senest fredag den 11. september 2020. Det bemærkes, at forslag til generalforsamlingen samt indstillinger til valg på generalforsamlingen, som blev indsendt rettidigt til den oprindelige indkaldte generalforsamling den 28. marts 2020, IKKE SKAL GENFREMSENDES. Sluttelig henleder bestyrelsen opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 7, hvoraf det fremgår, at tilmelding til generalforsamlingen skal ske til sekretariatet senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse – dvs. senest torsdag den 15. oktober 2020. Sekretariatets adresse er Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg – telefon 7021 4242 eller mail info@dansketursejlere.dk Vel mødt til generalforsamling, Danske Tursejlere

> STEM PÅ ÅRETS HAVN 2020 Har du haft en dejlig oplevelse i havnen i løbet af året? Er der en havn, du særligt vil fremhæve for sin beliggenhed, service, miljø, stemning, børnevenlighed eller andet positivt? Så vær med i Danske Tursejleres konkurrence om at kåre Årets Havn 2020. Sådan gør du Klik ind på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk og klik på linket til afstemningen ude til højre. Du deltager samtidig i konkurrencen om dejlige præmier. Når du afgiver din stemme, er du samtidig med til at give input til vores lystbådehavne, om hvilke faciliteter du som bruger sætter mest pris på. På den måde kan du også være med til at påvirke udviklingen af de danske lystbådehavne i fremtiden. Sidste frist for at afgive din stemme er den 1. september 2020.

OG STEM VIND

FINE PRÆM IE

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I GENERALFORSAMLING

900 serie. Verdens bedste AIS er blevet endnu bedre med bl. a. SRT-AIStm transponder, indbygget GPS antenne. 8 forskellig modeller. Kan fåes som 2 eller 5 watt, med eller uden splitter og med eller uden WiFi og Bluetooth. Priser fra Kr. 4.295,-

ROKK KK Trådløs KAMPAGNE! M

Verdens mindste nødsendere fra Ocean Signal er O kendt for sin funtionalitet og lange batterilevetid. Alle priser er inkl. kodning og registering! ROKK-Active og Edge vandtætte trådløse Qi-opladere ffra ScanStrut! Lader og holder din telefon sikkert på plads under selv hård sejlads. 995,ROKK Active Flush-Mount Kr. 1495,- NU Kr. ROKK Edge Justerbar Kr. 1775,- NU Kr. 1.195,-

MOB1 EPIRB1 PLB1

Kr. 2.695,Kr. 4.395,Kr. 2.795,-

NYHED!

Himunication producerer VHF udstyr til maritimt brug. Vandtætte, “float & flash”, 1/5 w bærebar med ATIS. inkl. lader og strop. Kr. 1.095,HM-130 HM-360 m. DSC H Kr. 1.995,-

NYHED! Verdens første VHF med solstærk touchsNY

kær kærm og mulighed for NMEA 2000 data på skærmen! 1/3/6 watt HM-T Kr. 3.995,HM-TS19 m. DSC

dles i alle førende marine butikker Forhandles 28

<FOOTER VARIABLE> I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

info@scanmarine.dk

tel.: 8194 9820

Tårs Fiskeri- og lystbådehavn

Hestehoved Lystbådehavn

Langø Lystbådehavn

DANMARKS ØRIGESTE FJORD TEKST: Frank Flemming Pedersen

i befinder os i den sydøstlige del af Danmark, hvor fladland og fladvand er dominerende træk i landskabet. Vi er ved Nakskov Fjord og dermed også ved Lollands fede, flade landbrugsjord, som sukkerroen og andre afgrøder har nydt så godt af. Netop sukkerroen har været en slags signatur for området, og den har da også bragt velstand til nogle og arbejde til mange på disse kanter. Her ved Nakskov Fjord på det vestlige Lolland går livet sin egen vante og stille gang. Her er smukt, hvilket mange turister har fundet ud af, og af samme grund er der pænt fyldt op på campingpladser og – ikke mindst - i lystbådehavnene i og langs fjorden.

Der lavvandet i fjorden – mange steder med dybder under 2 meter. Men der er dybere i sejlrenderne, hvor den ældste rende, kaldet Det Gamle Løb, er formet af en smeltevandsflod fra sidste istid. Hvis sejlturen på fjorden foregår ad denne rende, så passerer man tæt forbi fjordens store øer. Og vi er i et lille ørigt område, for faktisk er Nakskov Fjord Danmarks mest ørige fjord. 10 store og 4 små øer kan man tælle, samt en 7,5 km lang krum odde, som hedder Albuen, alleryderst. Rundt om fjorden er flere arealer inddæmmet, som følge af en stormflod i 1872. Især fjordens sydlige del er præget af inddæmning. For denne del af fjorden lå for 140 år siden under vand. Stubbeland, Mellemland, Færgeland, Stensø, Store og Lil-

le Vejlø, Bondeholm, Bogø, Ydø og Langø var øer indtil den store inddæmning i årene efter stormflodskatastrofen i 1872. Alle disse øer giver ly og læ og føde til et rigt og meget varieret fugleliv. Gæs og svaner optræder i tusindtals flokke, som om dagen søger mod markerne for at fouragere og om aftenen trækker mod et mere sikkert opholdssted på vandet. Vi skal ikke se alle øerne på denne tur. Men vi vil forsøge at leve os lidt ind i den pragtfulde og unikke natur og historie, som Nakskov byder på. Vi følger alle sikkerhedsforskrifter. Vi er som altid udstyret med sund fornuft, opdaterede søkort og instrumenter, så vi er rustet til sejladsen i den ørige Nakskov Fjord. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I NAKSKOV FJORD

DANMARKS ØRIGESTE FJORD 1

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Naturpark Nakskov Fjord, Visit Lolland-Falster, VisitDenmark

emodigt forlader vi Langeland for at sætte kursen mod Nakskov. Vi har haft et dejligt ophold i Spodsbjerg Turistbådehavn, som den lille hyggelige havn på østsiden af øen hedder. Vi har daset, kigget på færgen, der på blot 45 minutter fragter folk og biler til Tårs på Lolland. Der er altid noget at kigge på i en sådan havn. Og så har vi prøvet lykken og heldet sammen med en masse andre lystfiskere, for netop her findes noget at Danmarks bedste lystfiskerfarvand. Men nu er vi på vej østover i skønt sejlvejr, og vi ser frem til turen gennem den ørige Nakskov Fjord, som tilbyder flere havnemuligheder – blandt andet Hestehoved Lystbådehavn, som ligger naturskønt og i gåafstand til Nakskov. Men vores plan er at søge ind i selve Nakskov dels for at komme tæt på en storby og provianteringsmulighederne for vi har været længe undervejs og er

ved at være læns for livsfornødenheder. Og dels for at tillade os selv den luksus at lade andre sejle os rundt i fjordens skærgård. Men mere om dette senere.

ged, kapel og kirkegård. Her boede fiskere og "gællekoner" i rækkehuse med lave jordvægge. Albuen var desuden en vigtig vinterhavn for flådens skibe og deres besætninger.

NAKSKOV HAVN MIDT I KØBSTADEN

Vi er nu kommet ind i fjorden, og der venter os henved 7 km’s sejlads gennem ”Den danske skærgård”, som fjorden kaldes, fordi den er den mest ørige i Danmark. Mange sejlere har ladet ankeret gå på et passende sted og lader freden skylde hen over båden. Navigationen i fjorden kalder selvfølgelig på opmærksomhed, men der er rigelig med lejlighed til at betragte den fine udsigt til fiskerhuse, badestrande og prægtige villaer.

Vi nærmer os den 3 km lange Enehøje, der ligger lige her ved indsejlingen til fjorden. På det højeste sted rager øen 16 meter op i luften og er således et markant fixpunkt i det ellers flade lollandske landskab. Med sin placering ud mod Langelandsbæltet beskytter Enehøje fjordens øvrige øer mod bølgerne. Mod syd ser vi ind på den 6 km lange krumodde, kaldet Albuen, som er et yndet sted for masser af fugle. Ellers er Albuen et øde og lidt barskt sted, særligt når blæsten tager til, for her er kun ganske få træer og buske til at yde læ. Sin tilsyneladende ugæstfrihed til trods så har Albuen i 1400 og 1500-tallet haft en sildemarkedsplads med kongelig fo-

1) Inderfjorden ved havnen og Nakskov, 2) Hestehovedet, Nakskov Fjord Camping, 3) Albuen - Skilt med afstande, 4) Hestehovedet - skib i havnen, 5) Havørn på fjorden

NAKSKOV FJORD I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

Vi passerer Hestehoved om bagbord. Lystbådehavnen her er yndet, og beliggenheden er da også i top. Men vi sejler det sidste stykke ind i hjertet af Nakskov tæt på butikkernes tilbud og spisestedernes udbud. Byen har stærke maritime rødder med blandt andet skibsbyggeri gennem flere århundreder.

HISTORIENS VINGESUS MÆRKES

De maritime traditioner er til at få øje på i den lille købstad. Allerede mens vi nærmer os hjertet i byen, sejler vi forbi industriarealer, som tydelig indikerer det maritime tilhørsforhold. Nakskov skibsværft eksisterer ikke mere, men var i en årrække et af lokomotiverne for industri og beskæftigelse i området. Værftet blev grundlagt i 1916 af Østasiatisk Kompagni, hvis stifter H.N. Andersen var født i Nakskov. Det fungerede frem til 1987. DSB lod mange af sine færger bygge på Nakskov Skibsværft. Værftet beskæftigede ved sit 50 års-jubilæum i 1966 2.200 ansatte, og det var således i 1960'erne og frem til starten af 1970'erne den største arbejdsplads på Lolland-Falster. Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum fortæller noget af denne historie. Museet beskæftiger sig med skibe, søfart og skibsbygning med udgangspunkt i lokalområdet samt arbejdsforholdene for personer beskæftiget inden for søfart. Udstillingerne omfatter modeller,

klædedragter, værktøjer, instrumenter, kuriositeter, billeder, arkivalier m.m.

fuldrigget tremaster, udstyret med hjælpemaskineri.

IKONISKE SKIBE

DANMARKS SUKKERMUSEUM

M/S Jutlandia var bestilt af og bygget for ØK på Nakskov Skibsværft i 1934 som et kombineret passager- og fragtskib. Hun havde en dramatisk tid, hvor hun under 2. verdenskrig blev lagt op ved Slotø og klarede sig gennem et allieret luftangreb i maj 1945 med nogle kuglehuller og en mindre brand i et lastrum. Jutlandia trådte rigtigt i karakter under Korea-krigen, hvor Danmark tilbød at stille et hospitalsskib til rådighed for FN. Valget faldt på ØK's motorskib "Jutlandia", som gennemgik en hurtig ombygning. I januar 1951 afsejlede det fra København under tre flag - Dannebrog, Røde Kors og FN's - med en skibsbesætning på 97 mand, hvoraf de fleste var ØK-medarbejdere, og et hospitalspersonale på 91 læger, specialister og sygeplejersker. Men også Skoleskibet Danmark er bygget på Nakskov Skibsværft. I 1931 forlod det værftet – en pragtfuld

”Det hvide guld” har spillet en meget store rolle på Lolland. Den gode landbrugsjord, flittige bønder og driftige industrifolk har i mere end et århundrede forvandlet sukkerroer til et livsgrundlag for området. Hvert år fremstilles der stadig tusindvis tons sukker på Danmarks største sukkerfabrik i Nakskov. Historien om sukkerroens vej fra mark til forbruger kan man få på Danmarks Sukkermuseum i Nakskov. Museets godt 200 kvadratmeter rummer effekter såsom markens redskaber, genstande, film og fotos fra Danmarks tidligere i alt 9 fabrikker, der har haft del i sukkerindustriens historie gennem mere end 140 år.

TRYK PÅ GAMMELDAGS FACON

Vi vil gerne have et kig tilbage i tiden, hvor internet og sociale medier ikke var opfundet, og hvor nyhedsformidling foregik på industriel facon, så derfor er vi taget på Det

6) Fjorden - ad det gamle løb mod Vejlø, 7) Enehøje - Veststranden, 8) Bramgæs i massevis, 9) Nakskov Sukkerfabrik i aftenlys, 10) Nakskov By, 11) Albuen - Hygge ved broen, 12) Nakskov By, 13) Hestehoved DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I NAKSKOV FJORD

gamle Trykkeri – et museum, som blandt andet skildrer avisfremstilling ”old school”. I 1930´erne blev tre aviser trykt i Nakskov: Socialen, Tidende og Vestlolland kaldet Folkebladet. Så der er historie nok at fortælle. Museet er oprettet i 1995 af typografer fra dagbladet NY DAG samt efterlønsmodtagere og pensionister, og de har skabt et interessant arbejdende museum, hvor man kan opleve tidligere tiders måder at fremstille tryksager på.

INDE I BYEN

Havnen er placeret centralt, og der er ikke langt til herlighederne. Nakskov er Lollands største by og købstad med godt 12.700 indbyggere. Byen har et stort udvalg af butikker og spisesteder, så man har noget at gå efter som gæst. Nakskov har formået at bevare en del af sin historiske bymidte med gamle bindingsværkshuse, pakhuse og købmandsgårde samt flere små gader og stræder. Sine steder føler man sig hensat til en middelalderagtig stemning. Særlig interessant er den store kirke, Sankt Nikolai Kirke, fra

1200-tallet, den gamle kornlade Dronningens Pakhus fra år 1600, købmandsgården Theisens Gård fra 1786 og Det Gamle Apotek, der er opført i 1645, og som nu huser byens Turistbureau.

Ø-HOP

Vi får snildt klaret provianteringen, da butikkerne ligger nemt og bekvemt tæt ved havnen. Og med skibet godt fyldt op med fornødenheder kan vi i princippet læne os tilbage og slappe af. Men oplevelserne trækker voldsomt i os. Vi er jo i Danmarks skærgård, så hvad er mere oplagt end at tage på udflugt i farvandet og se nærmere på øerne. Igen er der tænkt på at gøre det nemt for byens gæster at gøre tanke til handling. Postbåden, som sejler ud fra Havnegade, er næsten vores nabo, og en tur med dette lille fine skib kan bringe os rundt i det lille ørige farvand. Postbåden er en institution på egnen, for den sejler post og varer ud til beboerne på øerne. Postbådens rute afhænger helt af dagens ærinder og er derfor aldrig

14) Slotø, 15) Sejlbåde og kajakker på fjorden, 16) Nakskov Havn, 17) Nakskov Fjord, 18) Langø - Lystbådehavnen, 19) Langø - Erhvervshavnen) 20. Nakskov Food Market

NAKSKOV FJORD I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

den samme. Et ligger dog fast: det daglige ca. 1 times stop ved Albuen. Der er forskellige ture at vælge mellem. Blandt andet en tur, hvor en naturvejleder fortæller om den natur, vi passerer og lidt om historien på Nakskov Fjord. Og så er der landgang på Enehøje og Albuen. En anden tur går til Slotø med ruinen af Engelsborg. Slotø blev købt af kong Hans af Danmark i begyndelsen af 1500-tallet for at etablere et skibsværft til opbygning af en stor dansk flådestyrke. Vi vælger en tur, hvor vi får set så mange øer, som det nu kan lade sig gøre på denne dag. Og så glæder vi os til at høre skipper fortælle om øernes historie.

SLOTØ

Faktisk hed øen Æbelø, men da Kong Hans i 1508 anlagde fæstningsværket Engelsborg, skiftede navnet. Kong Hans etablerede også et skibsværft, hvor de vestlollandske egeskove let kunne forsyne

værftet med tømmer til bygning af orlogsskibe. Også i Christian den 4.´s tid var der skibsbygning på Slotø. Man mener, at svenskerne i 1659 brændte bebyggelsen af. Da Slotø blev forladt, blev sten fra ruinen brugt til reparation af Nykøbing Slot. Bønderne i området fik tilladelse til at hente sten til deres egne byggeprojekter.

ræve på Vejlø, hvilket fuglene selvfølgelig også har det godt med. Den nordlige del at Vejlø har nogle meget fine strandenge, der er yngleplads for hundredvis af vandfugle. Fra et lille dige syd for strandengene kan man på god afstand iagttage mange af fuglene.

På grund af sejlløbet store dybde ved Slotø, blev tyske fragtskibe opankret ved øen i slutningen af 2. verdenskrig. Den 3. maj 1945 lå tre ØK-fragtskibe Java, Falstria og Jutlandia opankret i sejlløbet ud for øen, da ni allierede jagerfly angreb og bombede dem. Java sank, men de to andre led kun mindre skader.

Enehøje, der er på lige godt 100 ha, ligger som en lang bølgebryder her på kanten af Langelandsbæltet, hvilket de bagvedliggende øer nyder god beskyttelse af. Man skal unde sig selv en vandretur på denne dejlige ø, for naturen er skøn og meget varieret med tangrørskove med bugter og vige, stejle skrænter og bløde bakker. Der har været landbrug på øen, men arealerne er nu udlagt til brak, og der arbejdes på at skabe et landskab med karakter af overdrev.

VEJLØ

Vejlø er blot 36 ha og den største privatejede ø i Nakskov Fjord. Her drives stadig et landbrug som for 50 år. Øen er præget af de mange levende hegn og frugtplantager. Fuglene dominerer øen, og landbruget dyrkes meget nænsomt. Der er ikke

ENEHØJE

ALBUEN

Yderst i fjorden ligger den smalle 7,5 km lange krumodde Albuen. Her vokser kun

få træer og buske til at give læ, så det kan være lidt af en barsk oplevelse at besøge stedet, når vinder tager til. Fra omkring 1530 har Albuen været et fiskerleje med beboelse. Af de tilbageværende bygninger er det ældste, bevarede hus Lodshuset fra 1873, og som er istandsat og indrettet, så det ser ud som i 1930. Bygningen anvendes af Naturvejledningen på Nakskov Fjord som et kombineret museum og naturcenter. Der findes fortsat et fyrtårn, men den tidligere lodsstation er nu nedlagt. Tilbage i Nakskov efter en begivenhedsrig tur er det tid at samle indtrykkene og fordøje dem, inden turen går videre. I Nakskov Fjord er der mulighed for mange varierede oplevelser for både voksne og børn. Naturen er skøn, og der er meget af den. Men byen og områdets historie er også værd at bruge lidt tid på. Desværre fik vi ikke set det hele denne gang. Ej heller det meste. Måske ikke engang det væsentligste. Men så må vi jo tilbage. ■

21) Albuen, skibe ved broerne, 22) Postbåden, 23) Nakskov Fjord, 24) Hestehovedet, broen DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I NAKSKOV FJORD

Pas på helbredet og miljøet når du arbejder med bundmaling De fleste bundmalinger inde holder giftstoffer (biocider), der kan give kraftige allergiske reaktioner ved direkte kontakt.

Giftstofferne er også et alvorligt problem for vandmiljøet i dan ske farvande. De negative kon sekvenser ses bl.a. hos snegle og marsvin.

Tips til at beskytte dig selv:

Tips til at beskytte miljøet:

1. Undgå hudkontakt med maling og malingsrester

1. Følg malingens instruktioner for påføring og vedligeholdelse

2. Brug handsker, som malingen ikke kan trænge gennem

2. Brug en slibemaskine med sug, når du sliber

3. Genbrug ikke handsker og dragter med malingspletter

3. Dæk af under båden, så slibe støv og flager ikke spredes

Se flere tips og fakta om bundmaling her: mst.dk/bundmaling

Husk! F lager af bundm aling, b rugte handsk er, og afva slibestøv sket beg ro er kem ikalieaff ning ald.

BALLEBRO FYR

er ved bredden af Als Sund står Ballebro Fyr og blinker sin faste turnus for at guide de sejlende på en sikker færd gennem den smalle passage mellem Als og Sundeved på fastlandet. Fyret har fundet et fantastisk sted som arbejdsplads, for udsigten fra skrænten syd for Ballebro Færgeleje garanterer uendelige timer med flittig skibssejlads. Farvandet her er godt trafikeret af danske, tyske, svenske og hollandske fritidssejlere, der ferie i det danske. Landskabet omkring det lille charmerende fyr er landbrugsland med småskov og gamle træer, der står flot og tæt på kysten. I det rette lys og det rette vejr går tiden næsten i stå i denne lille idyl.

Selve Ballebro Fyr hører ubetinget ikke til et af de mest prangende bygningsværker i Danmark. Et lille tøndeformet hvidt tårn med et rødt bånd og en lille balkon under den mørke jernkuppel med det lille spir, der leder tankerne hen på en pikkelhue, er, hvad vi ser foran os. Enkelt og egentlig ganske smukt.

TYSKE BYGNINGER

Associationen til den tyske pikkelhue er måske ikke helt tilfældigt, for Ballebro Fyr

er opført i 1904, da det sønderjyske område hørte under tysk herredømme. Og blot et af mange fyr, der så dagens lys, efter tyskernes annektering af Sønderjylland efter nederlaget i 1864. Også fyrtårnene Gammel Pøl, Kegnæs, Lågemade, Nordborg, Rinkenæs, Skodsbøl, Taksensand, Tranerodde, Årø og Årøsundfyr er opført i perioden under tysk herredømme.

Årsagen til de mange tyske bygningsværker skal måske findes i det forhold, at den tyske marine i 1905 besluttede at flytte Østersøflåden fra Kiel til nye marinestationer i Flensborg og Sønderborg. Flytningen skulle dels give bedre havneforhold, men fik også de unge søfolk væk fra fristelserne i Kiels gader.

PRÆFABRIKERET

Siden 1904 har fyret hjulpet skibe med at navigere i det vanskelige farvand ved Als. Det var det tyske firma Pintsch, der leverede fyret – i øvrigt efter koncept med præfabrikerede elementer, som Pintsch brugte ved opførelsen af andre fyr i regionen. Oprindeligt var Ballebro Fyr udstyret med et linseapparat med spritbrænder, men efter overdragelsen til Det Danske Fyrvæsen i 1920 blev det i 1921 ændret til at bruge acetonegas. I 1954 blev fyret elektrificeret. ■

TEKST OG FOTO:

Frank Flemming Pedersen

> FAKTA Vinkelfyret ved Ballebro er 6 meter højt, men placeringen oven for skrænten giver det en fokushøjde på 11 meter. Af karakter er det et såkaldt ISO WRG 2s. Iso. betyder, at lys- og mørkeperioder er lige lange. WRG fortæller. at farverne hvid, rød og grøn udsendes i forskellige vinkler. Hvis der ikke angives en farve, lyser fyret udelukkende hvidt. 2s angiver, at hele fyrkarakterens periode er 2 sekunder (1 sekunds lys + 1 sekunds mørke).

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I BALLEBRO FYR

SOMMERTOGT I SAMVÆRETS TEGN TUREN I DET SØNDERJYSKE BØD PÅ 14 DAGE MED FINURLIGE HISTORIER OG ROYALT ISLÆT I GRÆNSELANDET.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Kirsten Kræmer, Kjeld Bruun. Stella Due, Lone Jørgensen, Ivan Vestergaard

idt i juli var det afgang for Danske Tursejleres Sommertogt i det sønderjyske. Og da de 13 både og deres mandskab 14 dage senere satte punktum for turen i Sønderborg, var de alle en oplevelse og en masse finurlige historier rigere. Med sejldistancer mellem 5 og 20 SM var der sat god tid af til at opleve nogle af egnes mange attraktioner samt nyde det gode sociale samvær. Sådan var oplægget til det sydlige Sommertogt fra tilrettelæggerne og førerhundene Jette og Ivan Vestergaard, der halvvejs gennem turen kunne gøre foreløbig status. - Dejligt, at være sammen med positive sejlere, der gerne vil samværet. Og som gerne vil dele ud af erfaringer og ideer til, hvordan vi får den bedste tur sammen. Det er jo i mødet med virkeligheden, at al planlægning skal vise sin værdi. Vi er meget tilfredse med turen og den respons, vi får, lyder det samstemmende fra Jette og Ivan.

SOMMERTOGT I SAMVÆRETS TEGN I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

TID TIL SNAK

De to førerhunde er bosat i området og kender farvandet rigtig godt. Tanken om at genoplive sejlerlivet, som det var for år tilbage med større vægt på fælles aktiviteter og socialt samvær, har været en motivation for at kaste sig ud i opgaven med Sommertogtet. - Selvfølgelig skal vi sejle, men turen skal gøres så alle får rigelig med tid til en snak, til at nyde samværet og de lokale muligheder for både sjov og afslapning – og oplysning, smiler førerhundene. Bag smilene gemmer sig det faktum, at der i de fleste havne har været festlige og/eller lærerige indslag om mere eller mindre sejlerrelaterede emner, der har kunnet udvide turdeltagernes videnshorisont. Således kom en biolog forbi i Aabenraa og fortalte om vandmænd og tangloppernes forunderlige verden. I Gråsten var der ølsmagning og i Augustenborg besøg og rundvisning på Slottet, som nu huser Landbrugsstyrelsen. Men også i Flensborg ventede der et indlæg med historisk vinkel. Ved Okseøerne

i Flensborg Fjord var der arrangeret skattejagt, og ved den lejlighed blev sagnet om Margrethe d. Is skat på øen fortalt, hvilket gav skattejægerne ekstra blod på tanden.

ØVEMANØVRE

- Nu er Sommertogtet jo ikke en sejlerskole, men undervejs opstår der situationer, som giver mulighed for lige at pudse gammel sejlerlærdom af – eller få nye tips og tricks om sejlads. Skal vi gennem en bro, repeterer vi lige proceduren. Skal vi ankre op, som f.eks. ved Okseøerne, så er der lejlighed til at genopfriske den manøvre. De rutinerede hjælper de mindre øvede, og erfaringer deles rigeligt og gerne. Alt i alt er disse aktiviteter med til at styrke sammenholdet og lysten til at byde ind med viden, men også med underholdning, forklarer Jette og Ivan. Som et meget fint eksempel på det sidste, så bød en af turens alderspræsidenter, Britt Kirk, som gammel danselærer, en aften ind med undervisning i salsadans. Og sådan har Sommertoget fra Aabenraa til Sønderborg fundet en dejlig rytme, hvor samværet swinger. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I SOMMERTOGT I SAMVÃ&#x2020;RETS TEGN

SOMMERTOGT I SAMVÆRETS TEGN

DET SIGER DELTAGERNE Britt og Hans Kirk – meget rutinerede sejlere. Har også deltaget i Sommertogter før: - Der er en meget fin stemning på turen. Det er både hyggeligt og interessant, og der er god tid til at fordøje de mange indtryk. Jannie har sejlet i 25 år: - Det har været meget inspirerende at høre de mange fortællinger fra oplægsholderne. Forfriskende og muntre har de været. I det hele taget har jeg sat stor pris på de mange fællesarrangementer, herunder også fællesspisningerne. Det har været super. Mogens har sejlet i en menneskealder. Han og fruen har været på Sommertogt før: - På denne tur er der noget for alle. Nogle vil gerne tidligt afsted og finde de gode bådpladser i næste havn. Andre tager den mere med ro. Vi hjælper hinanden og har respekt for den forskellighed, der altid vil være i interesser i en sådan gruppe. Et af højdepunkterne – blandt mange – var at gå ombord i det store sønderjyske kagebord, vi blev præsenteret for i Gråsten (stort smil). Merete og Gert har sejlet i 3 år. Det var deres første Sommertogt med Danske Tursejlere: - Vi har søgt inspiration til at se, hvordan andre sejlere greb sejladsen an på. Man kan sige, at vi på turen har kigget de andre deltagere over skulderen for at finde tips og tricks til både at planlægge og udføre praktisk sejlads. Vi kan alle blive bedre, og dette er en fin måde at suge viden til sig.

Nyd klimaet ombord, året rundt Med en Webasto bådvarmer får du den perfekte komfort året rundt. Nyd det lunefulde forår, den varme sommer, det kølige efterår og den kolde vinter ombord, med Webasto får du det fulde udbytte af din båd, året rundt. Kig forbi og få en snak på Copenhagen Boat Show du finder os på stand nr.12. www.webasto.dk

SOMMERTOGT I SAMVÆRETS TEGN I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

FLASKESKIBETS HEMMELIGHED

DRILLER STADIG

I ÅRHUNDREDER HAR FLASKESKIBENE FASCINERET VOKSNE OG BØRN, OG STADIG DRILLER SPØRGSMÅLET OM, HVORDAN MAN FÅR SKIBET IND I DEN LILLE FLASKE. TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

Flaske-Peters Samling er den største i Danmark med flaskeskibe og modeller.

laske-Peters Samling i Ærøskøbing har været flittigt besøgt denne sommer. Rigtig mange børn og voksne har taget turen gennem det flotte og fascinerende museum, hvor hundredvis af flaskeskibe og skibsmodeller står opmarcheret og viser det fingersnilde håndværk frem.

Også Tursejlerens udsendte har været på Ærømuseet. Og lige så sjovt det var at se de flotte udstillede genstande, var det også at høre publikum i alle aldre sige højt for sig selv: ”Hvordan får man sådan et skib ind i den lille flaske?” Det spørgsmål har spøgt i al den tid, de dygtige skibsbyggere har ”tryllet” store og fuldt riggede skibe ind i små flasker.

SÅDAN GØR DE

Grundlæggende er der tre måder at få anbragt skibsmodellen i flasken. Man kan løse den tilsyneladende umulige opgave ved at bygge skibet uden for flasken og indføre modellen med masterne lagt ned. Når skibet har fundet sin rette plads, rejses masterne ved hjælp at et snoresystem. En anden metode er at støbe eller puste flasken uden om det færdige skib. En tredje – men ikke så ofte benyttet metode – er at bede en meget lille person om at kravle ind i flasken og bygge skibet.

Nogle er mere end 100 år gamle.

SØMANDSHUSFLID

Spøg til side for der må være respekt om det meget fine håndværk og opfindsomheden, som sømændene gennem tiderne har lagt i frembringelsen af disse små kunstværker. Det ældste flaskeskib, mener man er bygget af en italiener tilbage i slutningen af 1700-tallet. Skibet kan ses på et museum i Lübeck. 100 år senere havde denne syssel spredt sig blandt søfolkene, som med de forhåndenværende materialer udførte små og store vidundere i (rom)flaskerne.

DANMARKS STØRSTE SAMLING

På Ærø ligger den største samling flaskeskibe herhjemme – og den ældste i verden. Flaske-Peters Samling er udstillet i Ærøskøbings tidligere fattiggård, som den har været siden 1943. Peter Jacobsen eller Flaske-Peter blev født 29. september 1873 i Kalundborg. Hans far var fisker og fyrmester. Peter Jacobsen stak til søs og sejlede på Nordsøen, fra han var 16 år. Ombord på norske sejlskibe mødte han en finsk sømand, der lærte Peter at bygge et skib ind i en flaske. Flaske-Peter (1873-1960) nåede at bygge mere end 1.700 flaskeskibe og 50 modelskibe. Samlingen, som rummer flaskeskibe, der er over 100 år gamle, er den ældste i verden. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I FLASKESKIBETS HEMMELIGHED DRILLER STADIG

NHAGENBOATSHOW.DK COPENHAGENBOATSHOW.DK COPENHAGENBOATSHOW.DK KNBOATSHOW.DK HAGENBOATSHOW.DK HOW.DK COPENHAGENBOATSHOW.DK COPENHAGENBOATSHOW.DK COPENHAGENBOATSHOW.DK COPENHAGENBOATSHOW.DK COPENHAGENBOATSHOW.DK NHAGENBOATSHOW.DK COPENHAGENBOATSHOW.DK COPENHAGENBOATSHOW.DK NHAGENBOATSHOW.DK COPENHAGENBOATSHOW.DK COPENHAGENBOATSHOW.DK

EDAG FREDAG FREDAG FREDAG FREDAG FREDAG FREDAG FREDAG FREDAG FREDAG FREDAG FREDAG FREDAG FREDAG FREDAG ØRDAG & LØRDAG &&LØRDAG LØRDAG & LØRDAG & LØRDAG LØRDAG & LØRDAG & LØRDAG LØRDAG & LØRDAG & LØRDAG S S STIIS I I T T TISGRAGTRISATTIIS TRISATTIIGS A A ATRTISIA R10-18 G&KL. GR 10-18KL. GRA10-18 GRAG GRRAG GRA LØRDAG &KL. LØRDAG LØRDAG S S S 10-18 KL. 10-18 KL. KL. 10-18 KL. T A A A R R R KL. 10-18 10-18 10-18 G G G TIS KL. KL. 10-18 RAÈTIS TGR RAÈTIS TGTR RRA G KL. 10-18 10-18 KL. KL. 10-18 10-18 KL. 10-18 È È È È È R R R R T T T T N ÈÈEN EEN ÈÈ EN ESØNDAG EN EN EN EEN EÈÈENNEEN TTR TTR TTR R R R NDAG SØNDAG SØNDAG SØNDAG SØNDAG SØNDAG N N N SØNDAG SØNDAG È È R R R T0 3.030.0 T0 3.003E0.0 T033È.0.00300. N N N SØNDAG SØNDAG SØNDAG E E 3 3 3 .0 .0 .0 0 0 0 0 0 0 0 0 SØNDAG SØNDAG SØNDAG 10-17 KL.KL. 10-17 KL. KL.KL. 10-17 10-17 KL. .0 .0 0 0 0 0 GRATIS10-17KL. GRAT10-17 GRATIS GRAT3 GRAT3 GRGR AT3 AT KL. 10-17 10-17 10-17 IS IS ISGR ISGI.. GR 3 3 3 AT AT .0 .0 IS IS KL. 10-17 KL. 10-17 KL. 10-17 0 0 0 0 GR GR G AT AT IS IS P-2020 P-PL ADSER2020 P-PL ADSER P-2020 P-2020 P-PPL ADSER PL ADP-SE PL PL KL. 10-17 KL. 10-17 KL. 10-17 ADPAD SE SEG S 2020 2020 2020 2020 RAD RAD GR GR AT AT PL PL P IS IS SE SE 2020 PLADP2020 R R P-2020 PPPL PL P

HAGEN OPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGEN 2020 2020 2020 2020 2020 2020 COPENHAGEN COPENHAGEN COPENHAGEN

BOAT AT SHOW BOAT SHOW BOAT SHOW BOAT BOAT SHOW BOAT SHOW BOAT SHOW SHOW SHOW SHO BOAT BOAT BOAT SHOW SHOW SHOW AD R P-PL ADSE SER

AD R P-PL ADSE SER

P-P

.avn Ishøj september på4.-6. Havn Ishøj september på Havn 4.-6. 2020 Ishøj september 4.-6. på på Havn 2020 Ishøj Ishøj september 4.-6. Havn på 2020 Havn Ishøj september 4.-6. 2020 4.-6. på Havn Ishøj september september 2020 4.-6. Havn september 2020 4.-6. 2020 septemb 2020 på Ishøj på Havn Ishøj 4.-6. på Havn Ishøj september 4.-6. Havn september 4.-6. 2020 september 2020 2020 på Ishøj på Havn Ishøj 4.-6. på Havn Ishøj september 4.-6. Havn september 4.-6. 2020 september 2020 2020 på Ishøj på Havn Ishøj 4.-6. på Havn Ishøj september 4.-6. Havn september 4.-6. 2020 september 2020 2020 ndende lt, lterunikke hvad kan du rammer der og i helt skal spændende unikke se til,Her alt, hvis hvad kan og du rammer spændende du vil der ihave helt skal seunikke Her sjove alt, til,Her rammer hvis hvad kan oplevelkan og du du der spændende du vil se i helt skal alt, ihave helt unikke hvad til, unikke sjove hvis Her rammer der og opleveldu kan og skal spændende vil spændende du se til, have ialt, hvis helt sjove hvad unikke Her du rammer rammer vil oplevelder kan have og skal du sespændende sjove se alt, itil, helt alt, hvis hvad oplevelunikke hvad du der rammer vil der og skal have skal spændende til,sjove se til, hvis alt, hvis opleveldu hvad du rammer vilvil der have have skal sjove sesjove alt, til, oplevelhvis hvad opleveldu der vilskal have til,sjov hv

Her kan du i helt unikke Her kan og spændende du i helt unikke Her rammer kanogduspændende se i helt alt,unikke hvadrammer der ogskal spændende se til,alt, hvis hvad du rammer vil derhave skal sesjove alt, til, hvis hvad opleveldu der vilskal have til,sjove hvisopleveldu vil have sjove oplevelHer kan i de helt unikke kan og spændende du idet helt unikke Her rammer kan og du spændende se ier helt alt, unikke hvad rammer der ogtil skal spændende se til, alt, hvis hvad du rammer vil der have se alt, til,surf. hvis hvad opleveldu der vil skal have til,er sjove hvis opleveldu vil have sjove opleveldet Fra de r på er rigtig de vandet. med helt store, små sejldu Fra eller til om de ser det motor, helt rigtig på erHer små vandet. med robåd, store, til sejl de Fra om kajak eller rigtig ser de ser motor, på helt eller store, erpå vandet. med små vandet. surf. om robåd, sejl til det Fra de eller Fra kajak rigtig de de med motor, helt ser helt eller store, på små sejl små robåd, vandet. surf. eller til om de det motor, de kajak rigtig Fra er rigtig ser de med eller robåd, store, på helt store, sejl vandet. surf. små om kajak eller om det tilskal det Fra motor, de eller ersjove er rigtig de med med helt robåd, sejl store, små sejl eller kajak eller til om motor, dedet motor, eller rigtig robåd, surf. med robåd, store, sejl kajak om kajak eller det eller motor, eller er surf. med surf. robåd, sejl eller kajak mo ser vandet. Fraunikke deser helt på små vandet. deFra rigtig ser derammer på helt store, vandet. små om det Fra deunikke er rigtig demed helt store, små sejl eller til om de det motor, rigtig erdu med robåd, store, om kajak eller detmotor, eller eroplevelmed surf. robåd, sejl eller kajak motor, eller surf. kajak surf. Herpå kan du i helt Her kan og spændende dutili helt unikke Her kan og duspændende se i til helt alt, hvad rammer der og skal spændende se til, alt, hvis hvad rammer vil dersejl have skal se sjove alt, til, hvis hvad du der vil skal have til,sjove hvis opleveldurobåd, vil have sjoveeller oplevelser på vandet. Fra deser helt påsmå vandet. til deFra rigtig ser depå helt store, vandet. små om tildet Fra de er rigtig demed heltstore, små sejl eller til omdedet motor, rigtig er med robåd, store, sejlom kajak eller detmotor, eller er med surf. robåd, sejl eller kajak motor, ellerrobåd, surf. kajak eller surf. erne er yr, empo fyldt og finder på Huset med landarealerne du udstyr, erbåde fyldt Tempo på og med trailer på finder Huset udstyr, landarealerne samt duerog både fyldt Tempo mulighed på Tempo på landarealerne med finder trailer Huset Huset udstyr, for du samt erbåde er fyldt og fyldt finder mulighed på Tempo på med landarealerne med trailer du udstyr, Huset både udstyr, for samt på og er mulighed og trailer på fyldt Tempo finder på landarealerne landarealerne med samt du Huset for både udstyr, mulighed er på fyldt finder og trailer finder på for med landarealerne du samt du både udstyr, både mulighed på på og trailer trailer på finder landarealerne for samt samt du mulighed både mulighed påfinder trailer for fordu samt bådemu p ser på vandet. Fra de ser helt påsmå vandet. til de Fra rigtig ser de på helt store, vandet. små om til det Fra de er rigtig de med helt store, små sejl eller til om de det motor, rigtig er med robåd, store, sejl om kajak eller det motor, eller er med surf. robåd, sejl eller kajak motor, eller robåd, surf. kajak eller surf. Tempo Huset er fyldt Tempo med Huset udstyr,erogfyldt Tempo på landarealerne med Huset udstyr, er fyldt ogfinder påmed landarealerne du udstyr, både på og trailer på finder landarealerne samt du både mulighed påfinder trailer fordusamt bådemulighed på trailerfor samt mulighed for Tempo Huset er Tempo medtørst Huset udstyr, og fyldt Tempo på landarealerne med Huset udstyr, er fyldt ogfinder påmed landarealerne du udstyr, både på og trailer på finder landarealerne samt du både mulighed påfinder trailer fordusamt bådemulighed på trailerfor samt mulighed for rst få og slukket sult. tørst ogat sult. fåfyldt slukket at ogat fåer sult. få slukket slukket tørst tørst ogog sult. atsult. få slukket tørst at ogfå sult. slukket tørst og sult. at få slukket tørst ogat sult. få slukket tørst at og fåsult. slukket tørst ogfinder sult. Tempo Huset er fyldt Tempo med Huset udstyr, erogfyldt Tempo på landarealerne med Huset udstyr, er fyldt påmed landarealerne du udstyr, både på og trailer på finder landarealerne samt du både mulighed påfinder trailer fordusamt bådemulighed på trailerfor samt mulighed for at få slukket tørst ogatsult. få slukket tørstat ogfåsult. slukket tørst og sult. rroblemfri kering -aftæt gratis på på motorvej P-pladser parkering masser Problemfri af og gratis på tæt offentlige masser på P-pladser motorvej parkering af transportmidler. gratis Problemfri Problemfri og tæt på P-pladser offentlige på masser motorvej parkering parkering af transportmidler. tæt gratis og på Problemfri på offentlige motorvej på P-pladser masser masser af transportmidler. og parkering af gratis tæt offentlige gratis Problemfri på P-pladser motorvej på P-pladser transportmidler. masser parkering og tæt af tæt offentlige på gratis på motorvej på motorvej P-pladser masser transportmidler. og af og offentlige gratis tæt offentlige på P-pladser motorvej transportmidler. transportmidler. -og tætoffentlige på motorvej transpo og at få slukket tørst ogatsult. få slukket tørstat ogfåsult. slukket tørst og sult. Problemfri parkering Problemfri på masser parkering af gratis Problemfri på P-pladser masser parkering -aftæt gratis påpå motorvej P-pladser masser af og-gratis tæt offentlige påP-pladser motorvej transportmidler. -og tætoffentlige på motorvej transportmidler. og offentlige transportmidler. Problemfri parkering Problemfri på masser parkering af gratis Problemfri på P-pladser masser parkering -aftæt gratis påpå motorvej P-pladser masser af og-gratis tæt offentlige påP-pladser motorvej transportmidler. -og tætoffentlige på motorvej transportmidler. og offentlige transportmidler. lige SætProblemfri til GPS’en Følg Ishøjvejen til Havn. Søhesten lige Sæt Følg tilProblemfri GPS’en Ishøj vejen 9.på masser Havn. lige til Søhesten til Sæt Ishøj Følg GPS’en Havn. vejen 9.på til lige Sæt Søhesten til GPS’en Ishøj Følg vejen 9.til Havn. vejen Søhesten lige lige Sæt tiltil GPS’en Ishøj 9.-Ishøj Følg Havn. Havn. til vejen Søhesten Sæt lige Sæt GPS’en til GPS’en 9. Følg Ishøj til vejen til Havn. Søhesten Søhesten lige Sæt tilog 9.GPS’en Ishøj 9.offentlige Havn. til Søhesten Sæt GPS’en 9. til Søhes parkering parkering af gratis Problemfri P-pladser masser parkering -Følg af tæt gratis på på motorvej P-pladser masser af og gratis tæt offentlige på P-pladser motorvej transportmidler. -og tæt offentlige på motorvej transportmidler. transportmidler. Følg vejen lige til Ishøj FølgHavn. vejen lige Sæt til GPS’en Følg Ishøjvejen til Havn. Søhesten lige Sæt til GPS’en Ishøj 9. Havn. til Søhesten Sæt GPS’en 9. til Søhesten 9. Følg vejen lige til Ishøj FølgHavn. vejen lige Sæt til GPS’en Følg Ishøjvejen til Havn. Søhesten lige Sæt til GPS’en Ishøj 9. Havn. til Søhesten Sæt GPS’en 9. til Søhesten 9. Følg vejen lige til Ishøj FølgHavn. vejen lige Sæt til GPS’en Følg Ishøjvejen til Havn. Søhesten lige Sæt til GPS’en Ishøj 9. Havn. til Søhesten Sæt GPS’en 9. til Søhesten 9. ødt! Vel mødt! Vel mødt! Vel mødt! Vel mødt! Vel Vel mødt! mødt! Vel mødt! Vel mødt! Vel mødt! Vel mødt! Vel mødt! Vel mødt! Vel mødt! Vel mødt! Vel mødt! Vel mødt! Vel mødt!

NGØR P

ARRANGØR ARRANGØR ARRANGØR ARRANGØR ARRANGØR ARRANGØR ARRANGØR ARRANGØR SPONSORARRANGØR ARRANGØR ARRANGØR ARRANGØR ARRANGØR ARRANGØR ARRANGØR ARRANGØR ARRANGØR ARRANGØR

S I

S N

S I

S N

S I

P E O

N 9 1 C

9 1

T 9

S I

K-2635 5efon øj· www.copenhagenboatshow.dk Havn Søhesten +45 Ishøj · 4373 DK-2635 · 9Telefon ·7395 Ishøj Ishøj Søhesten · www.copenhagenboatshow.dk Havn Søhesten +45· Telefon 4373 · DK-2635 9 ·7395 9Ishøj · Ishøj +45 · Følg · www.copenhagenboatshow.dk Havn Ishøj 4373 Havn Søhesten os på ··7395 Telefon DK-2635 ·Facebook DK-2635 · 9www.copenhagenboatshow.dk · Ishøj +45 · Følg Ishøj Ishøj Søhesten 4373 Havn os · Telefon ·på 7395 Telefon ·Facebook DK-2635 9 ·· www.copenhagenboatshow.dk Ishøj +45 · Følg +45 4373 Havn Ishøj os 4373 på 7395 ··7395 Facebook Telefon DK-2635 · Følg · www.copenhagenboatshow.dk · www.copenhagenboatshow.dk os+45 på Ishøj Facebook 4373 · Telefon 7395 · Følg · www.copenhagenboatshow.dk +45 os på 4373 Facebook 7395 · Følg · Følg · www.copenhagen osos påpå Facebook Facebook ·F 9 · Ishøj Havn Søhesten · DK-2635 9 · Ishøj Ishøj Søhesten Havn · Telefon · DK-2635 9 · Ishøj +45Havn Ishøj 4373 ··7395 Telefon DK-2635 · www.copenhagenboatshow.dk +45 Ishøj 4373 · Telefon 7395 · www.copenhagenboatshow.dk +45 4373 7395 · Følg · www.copenhagenboatshow.dk os på Facebook · Følg os på Facebook · Følg os på Face 9 · Ishøj Havn Søhesten · DK-2635 9 · Ishøj Ishøj Søhesten Havn · Telefon · DK-2635 9 · Ishøj +45Havn Ishøj 4373 ··7395 Telefon DK-2635 · www.copenhagenboatshow.dk +45 Ishøj 4373 · Telefon 7395 · www.copenhagenboatshow.dk +45 4373 7395 · Følg · www.copenhagenboatshow.dk os på Facebook · Følg os på Facebook · Følg os på Face 9 · Ishøj Havn Søhesten · DK-2635 9 · Ishøj Ishøj Søhesten Havn · Telefon · DK-2635 9 · Ishøj +45Havn Ishøj 4373 ··7395 Telefon DK-2635 · www.copenhagenboatshow.dk +45 Ishøj 4373 · Telefon 7395 · www.copenhagenboatshow.dk +45 4373 7395 · Følg · www.copenhagenboatshow.dk os på Facebook · Følg os på Facebook · Følg os på Face S

EN TANKEVÆKKENDE FISK GULDBRASEN FRA ØRESUND VÆKKER OPSIGT, FORUNDRING OG MANER TIL OMTANKE. TEKST OG FOTO:

Frank Flemming Pedersen

Fiskens materialer, som er gammelt plastikaffald samlet op af Øresund, siger med alt tydelighed, at vores forbrug af plastmaterialer ophober sig og ødelægger havmiljøet. Så på den måde er fisken en kommentar til den omfattende forurening af uforgængeligt plasticaffald, der findes i verdenshavene. ■

Find alle informationer og vejledninger på www.sika.dk/marine

å havnefronten ved Helsingør Marina står en iøjnefaldende fisk og skuer ud over vandet. Det har den gjort siden 2014, hvor den japanske kunstnergruppe Yodogawa Technique byggede kæmpefisken af værdiløse plastikefterladenskaber i samarbejde med Øresundsakvariet. Dagligt passeres fisken af mange mennesker, og især børnene er fascineret af den kæmpestore fiskeskulptur.

Sikaflex®-591

MARINE MULTI-FUGEMASSE En STP-fugemasse der egner sig til elastiske, vibrationsmodstandsdygtige fuger. Fugemassen har en fremragende modstandsdygtighed overfor det hårde maritime miljø. ́ ́ ́

Robust og mug-resistent Ideel både indenbords og udenbords Overmalbar med de fleste marine-malinger DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I EN TANKEVÆKKENDE FISK

GØR DIN TUR PÅ VANDET

MERE SIKKER

Download gratis vores populære apps SejlSikkert Alarm og SejlSikkert-appen 77% af SejlSikkert Alarms brugere føler sig mere sikre til søs, når de bruger appen! Med SejlSikkert Alarm kan du slå alarm og kalde efter hjælp med et enkelt klik på mobilen. 90% siger, at de altid eller næsten altid tjekker vejret, inden de tager på vandet! Med SejlSikkert-appen har du altid de nyeste strøm- og vindprognoser lige ved hånden. Begge apps fås både til iOS og Android

ET DØGN I NAPPEDAM NATUREN ER EVENTYRLIG I KALØVIG, HVOR MAN LET KOMMER I SELSKAB MED KONGESLOT OG KONGESKIB. TEKST: Frank Flemming Pedersen I FOTO: Frank Flemming Pedersen, VisitDenmark ”Nej. Vi skal ikke til Nappedam”. Med disse ord var skippermødet forbi. Argumenterne var ikke til at imødegå, og derfor var forslaget om lige at lægge til i Nappedam Bådehavn, når vi nu var på de kanter, forkastet med stemmerne 1-1. Men så var det, at børnebørnene ringede og spurgte, om de måtte besøge os i båden, hvis vi kom til Nappedam. Og selvfølgelig måtte de det. Hvor heldig kan man være. Sådan gik det til, at vi alligevel havde en overnatning og over et døgn i den smukke havn i Kalø Vig. Dybt inde i Kalø Vig finder vi også Egens Vig. Egens Vig er 2-3 km. bred – næsten cirkelformet – og afgrænses af Kalø Slotsruin mod vest og det bakkede landskab mod øst og nord. Her ligger Nappedam Bådehavn smukt og idyllisk med udsigt til silhuetten af Kalø Slotsruin. Havnen blev officielt indviet i 1978, men der har siden 1870´erne været skibstrafik fra Nappedam. I årene 1874-1935 sejlede der skibe mellem Aarhus og Ebeltoft, hvorfor der blev etableret mange små anløbsbroer på Mols og Helgenæs – bl.a. også ved Nappedam.

BELIGGENHEDEN VINDER

Hvordan sejlforholdene var for 100 år siden, kan vi kun gisne om, men lige nu, hvor vi ved ebbe, er vel ankommet i havnen, så tager det fladvandede område sig næsten ud som Vadehavet. I vigens vestlige del er der ankerpladser, som sejlerne flittigt benytter sig af. Her ved eftermiddagstid er udsynet over Egens Vig enestående. Mod syd ligger det stille, klare vand, hvor sejlere ses i det fjerne. Mod øst rejser de ikoniske rester af Kalo Slot sig. Og som bagtæppe til al den herlighed har vi de smukke skove - Ringelmose og Hestehave skove. Mod nord, i retning mod handelsbyen Rønde, ligger Bregnet Kirke.

TAGET FOR HÅRDT FAT

Bregnet Kirke ligger højt og smukt med udsigt til Egens Vig. Den er bygget i anden halvdel af 1400-tallet af kongens lensmand på Kalø, Otte Nielsen Rosenkrantz, som var én af samtidens store kirkebyggere. Kirken er opført i røde munkesten, men er hvidkalket. I 1872 gennemgik Bregnet Kirke en hårdhændet og uheldig restaurering, som en ny restaurering i 2006 har forsøgt at rette op på. Blandt andet er et nyt alterbord opmuret, og her står en ny altertavle samt

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I ET DØGN I NAPPEDAM

Kalø Slotsruin med udsigt over Kalø Vig

Fregatten Jylland er levende dansk marinehistorie

Bregnet Kirke, smuk og hvid og højt hævet over Kalø Vig

et trefløjet nadverbillede malet af Arne Haugen Sørensen. Inventaret stammer dog stadig tilbage fra restaureringer i 1872.

GENSYNSGLÆDEN

tes af en stor drage, som man sommetider kan se halen af. Måske vi finder skatten denne dag – og måske ikke. Til gengæld er isen til vores lille udflugtsselskab sikret ved Kalø Slotscafe.

På parkeringspladsen ved dæmningen, der fører ud til Kalø Slotsruin, venter børnebørnene, og gensynet med poderne er selvfølgelig dejligt. Unge, friske og rørige som de er, er de også med på en tur ud på pynten, hvor ruinen dominerer indsejlingen til området. Og særligt da de hører, at der skal være en skat begravet ude på øen, kommer der fart i fødderne.

GULD I MUND

Kalø Slotsruin er en af områdets mest kendte seværdigheder. Det blev bygget i 1313 af Erik Menved, for at kongemagten fortsat kunne kontrollere og beskatte lokalområdet og forhindre nye oprør fra bønderne. Borgen er anlagt isoleret og strategisk på toppen af en naturlig ø, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Kalø Vig og Århus-bugten og det omliggende landskab.

Vi stiler direkte mod Ebeltofts vel nok største turistattraktion: Fregatten Jylland. Ikke mindst i disse tider, hvor vi fejrer 100 året for Sønderjyllands genforening med Danmark, er fregatten, der er verdens længste træskib, et velegnet udflugtsmål. Krigsskibet er et internationalt maritimt klenodie og en national skat fra en epoke, da Danmarks overlevelse var på spil. Fregatten Jylland var med i Slaget ved Helgoland og fyrede det afgørende skud mod den østrigsk preussiske flåde. Det var et søslag af stor national betydning for den danske selvfølelse, der ellers led store nederlag i 1864. Fregatten Jylland byder på levende dansk marinehistorie til store og små.

Vi går ad den ca. 500 meter lange vejdæmning, der er eneste forbindelse til ruinen. Oprindeligt har vejen været adskilt fra borgen af en vindebro nær borgen. Men i dag er der fri passage, og man skal ikke frygte at blive beskudt af pile eller at blive overhældt med kogende olie. Der knytter sig flere sagn til Kalø. Et vandresagn fortæller, at der på Kalø ligger begravet en stor skat, som svarer til 7 års skatteindtægter. Skatten vog-

ET DØGN I NAPPEDAM I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

Morgensolen er kravlet op over horisonten, da vi må af køjen. Morgenmaden venter og en udflugt til Ebeltoft er stillet vores nytilkomne besætningsmedlemmer i udsigt. Bussen kører lige uden for bådklubben i Nappedam, og i løbet af en 45 minutters tid og en meget smuk bustur er vi fremme.

EN FJERN TID

Og netop børnene får en fantastisk historie fortalt på en levende måde, og så er der mulighed for at være med i løjerne selv. Der

Solnedgang og idyl i Nappedam Bådehavn

Det gamle Rådhus i Ebeltoft

På batteridækket på Fregatten Jylland lades kanonerne

På eventyr i Ebeltofts gamle gader

er ægte håndvåben, reb og knob, hornsignaler og bådsmandspiber. Og som sørøvere kan de gå på skattejagt efter Kalle Krudts skattekort. Eller nedkæmpe den preussiske flåde i flot formationssejlads. Alle spørgsmål om livet ombord på Fregatten Jylland kan rettes til søhelten, søløjtnant Hans Christian Holm, som står klar med informationerne.

Oplevelsestrangen har drevet os op i Ebeltoft by, hvor Det Gamle Rådhus står sødt og hyggeligt på torvet. Det blev bygget i 1789 som erstatning for byens første rådhus. Men allerede i 1840 var bygningen blevet for lille til det oprindelige formål. Et nyt rådhus blev bygget på torvet, og det gamle blev i stedet brugt som vagtlokale for vægtere og brandmænd samt udlejet til privatbolig. Rådhuset er nok det mest fotograferede hus på hele Djurs. I dag bliver mere end 500 par hvert år viet på Det Gamle Rådhus. Men kommer man som gæst til byen, så kan man besøge det smukke, gamle rådhus og se Vagtstuen, Molbostuen, Tingstuen og Fangekælderen, der er udstyret med originalt interiør.

I den mere autentiske del af udstillingen kan man se, hvordan de barske livsbetingelser var ombord på et stort træsejlskib bygget i 1800-tallet. Banjerdækket er søgt genskabt i et så autentisk udtryk som muligt og i videst mulige omfang så nær dets oprindelige udseende fra perioden 1864. På banjerdækket boede den menige besætning, officerer og chefen selv. Samme dæk rummede de store kullagre, værksteder, magasiner, stuverum og officerernes messe. Banjerdækket var et usundt sted at opholde sig, når fregatterne var i kanonduel.

HAVNEN LOKKER

Istiden nærmer sig hastigt, og vi søger over i havneområdet, hvor der er et spændende miljø med meget at se på. Vi tager turen ad den lange sammenhængende havnepromenade til Skudehavnens overflødighedshorn af grillpladser, restauranter og cafeer, legeplads, badebro og meget mere. I dette virvar finder vi da også nogle store hjemmelavede is og et par beskøjter, som hurtigt bliver sat til livs.

I Ebeltoft følger folk med tiden, for vægterne går deres runde i byen og udsynger, hvad klokken er slagen. Det er en gammel skik, der kendes fra danske købstæder, hvor vægterne patruljerede, holdt ro og orden og udkig efter ildebrande. I Ebeltoft synger vægterne kl. 18 og kl.19 ved Det Gamle Rådhus, og de vandrer ad forskellige ruter rundt i byen. Kl. 20 afsluttes deres patrulje ved Det Gamle Rådhus på Torvet. Det dukkehusagtige rådhus er fra 1789, men fik sit nuværende udseende ved en ombygning i 1909. Dagen går på hæld og bussen kører os trætte tilbage til Nappedam, hvor forældrene står klar til at overtage de unge. Alle er glade. Og man må huske på at dårligt vejr, hård sø og besøg af børnebørn alle er faktorer, der kan ændre på sejlplanerne. Heldigvis. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020 I ET DØGN I NAPPEDAM

baadvurdering.dk Vi kører overalt... Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder. Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.

> FAKTA OM SØKRAMMARKED Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s hjemmeside – www.dansketursejlere.dk. Pris: kr. 200,– for maks 40 ord eksklusiv dine kontaktoplysninger. Større annoncer aftales individuelt. Annoncerne på www.dansketursejlere. dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder. SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.dansketursejlere.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på

BØR NYDES MED OMTANKE

”Tilmeld din annonce”.

Ualmindelig smagfuld - ualmindelig dansk INVITER DR. NIELSEN’S BITTER MED TIL BORDS Dansk kvalitet og en unik blanding af 8 forskellige urter har i årtier gjort Dr. Nielsen’s Bitter til en kærkommen gæst på alverdens borde - både ude og hjemme. Læs historien om den populære bitter på www.drnielsensbitter.dk. DRNIELSENSBITTER

MEDLEMSSERVICE I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

MARINEBUTIK - SERVICEVÆRKSTED - VINTEROPBEVARING

Mandag - f GRATISkl. 10.00 Vinteropbevaring Lørda af din påhængsmotor, når du får udførtkl. service10.00 eftersyn på din motor.

Altid et besøg værd Vi holder Fyn sejlende

HAR DU BEHOV FOR TRYGHED?

JOIN THE CLUB

INREACH® MINI1 MARINEPAKKE TOVEJS-

INTERAKTIV GPS-BASERET

BESKEDER SOS

100 % GLOBALT

FORBIND MED QUATIX® 5 OG

LOKATIONSSPORING IRIDIUM® NETVÆRK KOMPATIBLE KORTPLOTTERE

1 Kræver satellitabonnement. BEMÆRK: Nogle jurisdiktioner regulerer eller forbyder brug af satellitkommunikationsenheder. Det er brugerens ansvar at kende og overholde alle gældende love i de jurisdiktioner, hvor han har til hensigt at bruge enheden. © 2020 Garmin Ltd. samt datterselskaber.

<FOOTER VARIABLE> I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2020

SKRUEBESLAG OG

STRØMKABEL