Tursejleren 1/2021 by Tursejleren

#01 I 2021

MANGE BLÅ OPLEVELSER PÅ VEJ > 14

ET LYSPUNKT I ØSTERSØEN > 04

KASKOAFGIFTEN MÅ VÆK > 18

> LÆS OGSÅ PÅ KANALTUR I SVERIGE I FLID STYRKER INDSATSEN FOR SIKKER HAV I OS DER BOR OMBORD

SKIPPEREN HAR ORDET

På vandet igen

å er vi ved at have lagt den mørke tid bag os. Vi er inde i foråret, og alt spirer omkring os. Det gør håbet om, at vi får en dejlig og ”normal” sommer også. Forude nærmer sejlersæsonen sig, og vi kan så småt begynde at lægge planer for alt det, vi skal nå på bølgen blå.

Danske Tursejlere har nu skudt gang i arbejdet med at samle en række attraktioner og oplevelser, som du kan tage del i ved den danske kystnatur. Vi kalder projektet Blå Oplevelser, og i løbet af de næste par år vil vi sammen med organisationer og ildsjæle indsamle og formidle mange af de oplevelser i ord og billeder, som du kan stifte bekendtskab med på din vej langs de danske kyster og fjorde. Og der er rigtig mange spændende initiativer på vej til alle, der færdes i det fri - store som små.

TJEK EVENTUELT LIGE OP PÅ DE BASALE SIKKERHEDSPROCEDURER OG AFPRØV DIT SIKKERHEDSUDSTYR

Og nu vi er ved fortrædelighederne, så er vi i Danske Tursejlere klar til at tage en tur omkring Folketinget igen for at få afskaffet den urimelige og unfair statsafgift på kaskoforsikringer på vores både. Det vil koste statskassen sølle 90 mio. kr. og gavne de maritime erhverv og vores medlemmer, der for de allerflestes vedkommende har ganske almindelige indtægter og sejler i almindelige både. Snart er vi i vandet igen. Og hvis vi kan tage en pejling fra sidste års interesse, så bliver der mange sejlere at hilse på på vandet og i havnene. Men der bliver også trængsel og tæt trafik sine steder. Derfor skal vi alle iagttage størst mulig sikkerhed. Tage hensyn og udvise godt sømandskab. Tjek eventuelt lige op på de basale sikkerhedsprocedurer og afprøv dit sikkerhedsudstyr. Så kommer du sikker afsted og sikkert i havn. FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Vi mener, at det er rigtig vigtig, at vi som sejlere er med til at udbrede kendskabet til den fine natur, vi omgiver os med. For der er kamp om den. Der barsles med seriøse planer om at etablere broer, kystnære vindmøller og store bydele i vores nære farvande. Noget som vil sætte naturen under pres, men som også indskrænker de sejladsområder, vi har til rådighed. De indre danske farvande er ikke et uendeligt hav.

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET Dansk Erhverv, Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

Mandag – torsdag 9:00-15:00 Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42 Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Henning Visholm Jensen Nysøgård 113, 4230 Skælskør Tlf: 20 16 27 30 henning@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

Indhold >4

> 38

Et lyspunkt i Østersøen

Har du læst dine forsikringsbetingelser?

Os der bor ombord

Årets sejlerfoto 2020 er fundet

Strejftog i Østjyske fjorde

Mange Blå Oplevelser på vej

Her finder du de Blå Oplevelser

Kaskoafgiften må væk

Friluftslivet lever stærkt for tiden

Visionært alternativ til Lynetteholmen

El-pramme er en bæredygtig løsning

Bådmesser aflyser på stribe

Et døgn i Østerby Havn

Du danske land - Vejle Fjord

FLID styrker indsatsen for Sikker Havn

Det kan du forvente i en Sikker Havn

Sikkerheden altid med som gast

På kanaltur i Midt- og Sydsverige

Sådan sluser du sikkert

Vejdirektoratet spøger igen

Tjek din båd før sæsonen går i gang

Har du den rigtige ansvarsforsikring?

Fast Kattegatforbindelse på tegnebrættet

50 år som selvstændig bådebygger

Rent Havmiljø NU

Hastighedsgrænserne gemt godt af vejen

Generalforsamling i Danske Tursejlere

Årets sejlerfoto

Medlemsservice

Hotline til båddoktoren

TURSEJLEREN

ANNONCESALG

TRYK

REDAKTION

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT

FORSIDEN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

Danske Tursejlere v/ Jens Greisen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 PE Offset A/S - Marcel van Diemen

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 02/21 – Maj 2021

Blå Oplevelser på vej Foto: Frank Flemming Pedersen

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

Besøg os på: dansketursejlere.dk

STORE TÅRN:

ET LYSPUNKT

I ØSTERSØEN

DET TIDLIGERE FÆSTNINGSVÆRK "STORE TÅRN" PÅ CHRISTIANSØ FREMSTÅR EFTER RENOVERING OG NYINDRETNING SOM EN LYSENDE ATTRAKTION I DET ALLERØSTLIGSTE DANMARK. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Forsvarsministeriet, Mette Maegaard Nielsen, Niels Meilvang.

ngang var det beregnet til at holde folk og fjender på afstand, i dag er det en attraktion, som tiltrækker masser af gæster til Christiansø. Sådan kan det gå, når tidens urskive drejer rundt. I dag står Store Tårn på Christiansø forandret. Takket være en gennemgribende istandsættelse er det historiske tårn klar til at tjene nye formål som f.eks. udstillinger, kulturelle arrangementer og andre begivenheder.

skulle bevare og at udvikle. Således er Store Tårn med det indbyggede fyrtårn fra 1800 blevet gennemgribende renoveret. Tårnet er nu lukket med et flot og smukt glastag. Trapper forbinder de forskellige etager, og der er en gangbro til fyrtårnet, som har sine egne rum. Derved er der skabt et spændende miljø, som dan-

I Store Tårn er der nu skabt et spændende rum, som kan bruges til en mangfoldighed af aktiviteter og events.

ner rammen om faste historiske udstillinger, naturudstillinger og de skiftende kunstudstillinger.

GAMLE TIDER

Vi befinder os på Ertholmene, som ligger 20 km nordøst for Bornholm. En forsvarsstrategisk lokation, som Christian V i 1684-85 befæstede som reaktion på den svenske konges etablering af flådehavnen i Karlskrona. Christiansøs Store Tårn skulle sammen med Lille Tårn på Frederiksø udgøre forsvaret af indsejlingen til øens naturlige havn. Det var imidlertid englænderne, der gav Store Tårn de alvorligste skrammer. Un-

Det er Forsvarsministeriet og donationer fra Realdania og Augustinus Fonden, der har finansieret projektet. Og ikke mindre end 30 mio. kr. har det kostet at bringe det bedagede fyrtårn og fæstningsværk ud af forfaldet og tilbage til en ærværdig plads i nutiden. Men så er der også skabt et flot bygningsværk, der med respekt for Store Tårns kulturhistoriske værdi, vil appellere til mange menneskers nysgerrighed og fantasi.

NYE TIDER

Det har været arkitekt Mette Maegaard Nielsens vision, at istandsættelsen både

ET LYSPUNKT I ØSTERSØEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

Christiansø og Frederiksø er absolut et besøg værd for sejlere.

der krigen mod England 1807-1814 fungerede Christiansø som base for kapere og kanonbåde. Disse kapere og kanonbåde gennemførte angreb på fjendens skibsfart, og dette var hovedårsagen til at fæstningen 24. oktober 1808 blev angrebet af en engelsk eskadre på 3 linjeskibe og 4 fregatter samt nogle mindre fartøjer. Efter 5 timers bombardement, hvor de affyrede mellem 200 og 300 kugler og bomber mod fæstningen, valgte englænderne at sejle bort igen. Men fæstningen havde taget en del skade, og mange bygninger var beskadiget.

MOD EN RUIN

Christiansø Fyr er mellem 1801 og 1805 bygget ind mellem ydre og indre mur i Store Tårn. Det runde tårn er 4 etager højt, og læg dertil lanternen i toppen så er vi oppe i 16 meters højde. Fyret er tegnet af P. de Løwenørn der også stod bag blandt andet Tunø Fyr, Sprogø Fyr og Stevns Fyr. Siden slutningen af 1800-tallet har Store Tårn stået ubeskyttet uden tag, og det ubønhørlige Østersø-vejr har gjort sit til, at tårnet inden renoveringen var stærkt på vej til at ende som en ruin. Men nu står det tidligere fæstningsværk Store Tårn færdig og klar til at tage godt imod sine gæster på Christiansø. Og at bidrage til at sætte endnu en tyk streg under, at Christiansø er et særligt sted i Danmark. Et sted hvor fortid og nutid mødes og oplyser os alle. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I ET LYSPUNKT I ØSTERSØEN

HAR DU LÆST DINE FORSIKRINGSBETINGELSER? TEKST: Leif Nielsen FOTO: Colourbox

ed dette nummer af Tursejleren har du også modtaget et eksemplar af de gældende betingelser for vores kollektive ansvarsforsikring. Husk at læse dem!

surancen Danmark før de er omfattet af forsikringsdækningen. Sådanne fartøjer vil ligeledes blive individuelt tariferet af Søassurancen Danmark.

Egentlig er der ikke noget nyt i forsikringsbetingelserne, for de er identiske med hidtil gældende betingelser. Men vi erfarer, at der er et par afsnit i forsikringsbetingelserne, som man har særlig gavn at have opmærksomhed på. Derfor sætter vi nu fokus på disse punkter.

Her skal du være ekstra opmærksom idet din båd ikke er omfattet af den kollektive ansvarsforsikring, medmindre du har fået skriftlig accept på dette eller en udvidet dækning af båden. Dette gælder også for vragfjernelses dækningen.

HVILKE FARTØJER ER IKKE OMFATTET AF DEN KOLLEKTIVE ANSVARSFORSIKRING?

Der indtegnes ikke ombyggede erhvervsfartøjer, husbåde, hurtiggående specialfartøjer, vandscootere, både med fart over 45 knob, samt både med deplacement over 20 ton. Fartøjer, hvor skroget er bygget af andet end glasfiber, skal godkendes af Søassurancen Danmark for at være omfattet af ansvarsforsikringen. Forsikringen omfatter IKKE fartøjer, der er registreret til anden brug end lystfartøj eller anvendes som sådan. Søassurancen Danmark kan bede om fotodokumentation før en lystbåd indtegnes. I praksis betyder dette, at ansvarsforsikringen omfatter traditionelle lystfartøjer, hvor skroget er bygget af glasfiber. Alle andre fartøjer skal godkendes af Danske Tursejlere og Søas-

HAR DU LÆST FORSIKRINGSBETINGELSERNE? I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

ER SKROGET PÅ DIN BÅD BYGGET AF TRÆ?

OPLYSNINGER OM BÅDEN

Forsikringstager er pligtig til at meddele Danske Tursejlere, hvilket lystfartøj forsikringen omfatter. Det er ikke alle forsikringstagere, der har meddelt oplysninger om den båd, der er omfattet af forsikringen. På opkrævningen af medlemskontingent for år 2021 fremgår det hvilken båd, der er forsikret. Derfor skal du tjekke, om oplysningerne på din opkrævning er korrekte. Står der ikke noget, er det fordi vi ikke har disse oplysninger.

KONTAKT SEKRETARIATET

Det er derfor yderst vigtigt, at du kontakter sekretariatet for opdatering af dine bådoplysninger. Send mail til info@dansketursejlere.dk eller ring til 7021 4242 så du er sikker på, at dit fartøj er dækket af den kollektive ansvarsforsikring. ■

Så er bådklargøringen i fuld gang. Vi siger bare: Hvorfor betale mere? Se vore s faste lave priser her!

biltema.dk/baadklargoering

TEKST OG FOTO:

Frank Flemming Pedersen

Det er en veloplagt Mads Christensen, der byder den lille delegation fra Danske Tursejlere ombord i sin båd på en let blæsende dag i februar. Det meste er gråt i gråt denne dag i Tuborg Havn, hvor båden en Knierim 48 – dog skiller sig ud. Sort er skrog, mast og det kæmpemæssige kulfiberbovspryd, der dominerer stævnen, og som tjener som landgangsbro for skipper Christensen og hans gæster. Ikke alle sejlbåde er hvide, og alle sejlere er ikke ens. Det vil vi også få nærmere klarhed for under samtalen med vores vært.

OS DER BOR

OMBORD

Under dæk er der læ og varme. Lyset fra de diminutive vinduer suppleres af dekorative lyspaneler og lægger fint op til den samtale, vi skal have. Men det vigtigste først. - I vil vel gerne have en kop ”Rungsted-latte”? lyder det fornøjeligt fra Mads, der gavmildt garnerer den sorte kaffe i krusene med en pæn sjat Bailey. Den dejlige drik giver varme i krop og sjæl, sænker skuldre og parader. Spørgsmålene står i kø:

ÅBNE OP

- Vi ser dig jo desværre ikke til vores medlemsarrangementer i denne omgang, men vi har jo en aftale om at genoptage aftalen senere på året. Hvad kan vores medlemmer forvente? spørger Danske Tursejleres Leif Nielsen - Jeg er flasket op med havet, og har tilbragt rigtig meget tid på vandet og i havne. Jeg har været med i miljøet og betragtet livet både indefra og udefra. Det har altid slået mig, at mange ikke-sejlere betragter havnen og sejlermiljøet som en eksklusiv lukket kreds. Intet er mere forkert, for sejlere er meget åbne for omverdenen. Og havnene rundt om i Danmark gør meget for at byde alle velkommen. Kan jeg i den sammenhæng gøre en indsats for at bygge bro, nedbryde barrierer og fordomme – f.eks. gennem mine foredrag – så gør jeg gerne det, siger Mads.

BOR OMBORD

Knierim 48´eren er spartansk indrettet med et lille pantry. De sorte hynder på siddepladserne matcher de gråmalede

OS DER BORD OMBORD I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

MADS CHRISTENSEN HAR LAGT RORET OM, ER FLYTTET HJEM I BÅDEN, DER HAR GIVET HAM EN NY FRIHED.

Mads Christensen og Leif Nielsen (tv.) er enige om at genoptage foredragsholderens turné for

Mads Christensen byder på ”Rungsted-latte”

Danske Tursejlere.

kulfibervægge. På bordet i kahytten står computeren tændt, og mobiltelefonen ligger klar - livlinerne til omverdenen i denne coronatid. Leif: Hvordan går det med at bo i båden? - Jeg flyttede ind i båden for 15 måneder siden i forbindelse med min skilsmisse. Der sagde jeg farvel til det nydelige forstadsmiljø i Søllerød og tog afsked med inventar, sko, tøj og ting, jeg havde samlet sammen gennem årene. Jeg sagde så goddag til en minimalistisk tilværelse ombord på båden, der samtidig byder på havudsigt døgnet rundt, året rundt. Jeg har altid brugt båden som et anneks, som et fristed, hvor jeg kan lade op. Nu har jeg så bare taget permanent ophold her, og det er skønt, smiler Mads.

DRAGES AF VANDET

Han medgiver, at det kan være svært at få et ”traditionelt” familieliv til fungere i de rammer. Men indretning af livet og friheden til at sætte ny kurs efter vind, vejr, temperament og muligheder, sætter Mads pris på.

sig med. Måske ikke gennem en hel jordomrejse så i hvert fald i mindre målestok. Fremtidens arbejdsliv kan måske også passes ind i et liv på båden. For båden kan mere end at sejle, pointerer Mads.

FOREDRAG MED SLAG I

Forfatter, foredragsholder og sejlentusiast. Mads Christensen har mange pæne tilnavne, og nok også nogle mindre flatterende. Men sådan er det, når man bevæger sig i offentligheden med markante meninger. Et er dog uomtvisteligt: han har et godt øje for at spotte tendenser og sætte ord på dem – gerne med en kant.

styr, en bådtype, en måde at sejle og gebærde sig på. Og hvis du knækker koden, så er det både morsomt og tankevækkende at betragte. Ikke mindst kønsrollerne ombord er et studie værd. Og mon ikke jeg vil komme en del ind på lige det emne i mine foredrag, nikker Mads og trækker på smilebåndet. ■

> FAKTA Mads Christensen skulle efter planen have holdt en række underholdende foredrag for Danske Tursejleres med-

Leif: Hvad er det ved sejlerne, som fascinerer dig så meget, at du kan holde foredrag om temaet?

lemmer i februar. Men, men, men. Coronaen kom endnu en gang på tværs og kuldsejlede planerne. Men Mads har lovet at komme stærkt igen. Så snart

- Vi sejler forskelligt, og vi lever forskelligt, og vi griber sejlerlivet forskelligt an. Sejlerne har alle nogle karakteristika. Noget der er særegent for en bestemt type sejlere. Det kan være noget bestemt ud-

muligheden igen er der, så vil Danske Tursejlere kunne møde Mads i veloplagte causerier om livet på havnen, på vandet og i det hele taget.

Leif: Stadig flere drages til vandet som aktive på vandet eller for at nyde de rekreative sider af det våde element. Hvorfor mon? - Vi har alle en tilknytning til havet. Danmark er gammelt vikingeland, så det ligger i vores gener. Alle vegne vi kommer i Danmark, bliver vi mindet om vores maritime arv. Vandet giver anledning til at drømme om frihed og eventyr og om at finde sin egen vej. Vi skal ikke underkende, hvad familien Beha har gjort for interessen for vandet og sejladsen. Utroligt. Her er der sat ord og billeder på noget, mange mennesker kan identificere

En båd kan meget mere end at sejle, slår Mads Christensen fast.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I OS DER BORD OMBORD

ÅRETS

FOTO

2020

ÅRETS SEJLERFOTO 2020 ER FUNDET

2. CARINA MØRKHØJ

3. RASMUS OLSEN

1. BJØRN FRIIS NEERFELDT

> FOTOKONKURRENCE 2021 MANGE KOMPETENTE AMATØRFOTOGRAFER FANDT DERES ”SEJLERØJEBLIK”, HVILKET GAV TÆT OPLØB I KONKURRENCEN OM AT VINDE ÅRETS SEJLERFOTO. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Bjørn Friis Neerfeldt, Carina Mørkhøj, Rasmus Olsen

a vi først blev sluppet løs på havene i 2020, så myldrede sejlerne frem. Sjældent har en sommer budt på så mange både med så mange oplevelsestrængende mennesker. Alle ville vi gerne have en bid af de mange fine oplevelser i det danske land – og vand. Det har naturligt også fået mange af vores medlemmer til at forevige deres bedste øjeblikke, som de også gerne har villet dele med alle os andre.

KRITERIER

Dommerne har haft følgende kriterier at gå ud fra ved bedømmelsen: billedet skal

være sejlerrelevant, afspejle livet ombord eller i havnen og udstråle en glæde ved at sejle. Dommerkomitéen har endnu engang været sat på en svær opgave med at indsnævre vinderfeltet og dernæst udpege vinderen af Årets fotokonkurrence 2020. Men vinderen er fundet, og det blev Bjørn Friis Neerfeldt fra Nyborg, som fortæller følgende om sit foto: ”På en almindelig dagstur rundt i Nyborg Fjord kastede vi anker og tog en dukkert. På vejen hjem nød fætre og kusiner sejlads og hinanden i stævnen”

Vi er klar til at modtage jeres billeder fra årets sejlerferier. Der er en fin præmie på højkant. Knips løs hen over sæsonen og send os jeres dejligste billeder. Billedet skal være sejlerrelevant, afspejle livet ombord eller i havnen og udstråle en glæde ved at sejle. Send gerne op til 5 billeder i jpg-format. Størrelsen på billedet SKAL være på mindst1 MB. Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Send dine pletskud til info@ dansketursejlere.dk. Husk at skrive dit navn, adresse og telefonnummer. Konkurrencen løber året ud, men send bare nu og resten af sæsonen. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2022. Vigtigt: Du skal sende dine skud til

På de næste pladser, og kun et mulehår efter vinderen, finder vi billederne fra Carina Mørkhøj og Rasmus Olsen. ■

info@dansketursejlere.dk mærket ”Fotokonkurrence”

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I ÅRETS SEJLERFOTO 2020

SOMMERTOGTET 2021:

STREJFTOG I ØSTJYSKE FJORDE ÅRETS SOMMERTOGT ER I STØBESKEEN HOS FØRERHUNDENE JETTE OG IVAN VESTERGAARD, DER SÆTTER FJORDSEJLADS PÅ DAGSORDENEN. TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen - Vi har turen klar – altså i overskrifter, lyder det lidt spøgefuldt fra årets førerhunde, Jette og Ivan Vestergaard. De uddyber udtalelsen således: Her i slutningen af januar, hvor vi er nu, er vi jo underlagt restriktioner, og vi kender ikke situationen, når vi kommer til juli måned. Men vi tror selvfølgelig, at der åbnes mere op. Det er forudsætningen for et Sommertogt i fællesskabets og det sociale samværs tegn. Det er rutinerede kræfter, der i år skal føre flotillen af både på et 14 dages langt togt. Jette og Ivan Vestergaard var sidste år førerhunde på turen i Flensborg Fjord, som var en stor succes. Også i år har de fundet en interessant tur frem, som skal tage de 12 deltagerbåde til naturskønne fjorde og fine byer i det østjyske. De løfter selvfølgelig gerne sløret for deres Sommertogttanker men understreger, at turen er under planlægning, og mange af aktiviteterne og attraktionerne endnu ikke er på plads.

STREJFTOG I ØSTJYSKE FJORDE I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

FJORDE I FOKUS

- Planen er at mødes i Årøsund søndag den 11. juli og slutte i Bogense lørdag den 24. juli. Vi har undervejs besøgt Kolding Fjord, Fredericia, Vejle Fjord, Juelsminde og Horsens Fjord. Det giver en maksimal sejltid på 4-5 timer, de dage vi er på vandet. Vi har også mindst en hel dag i havnen, inden vi bryder op til næste destination. Det giver tid til at se og opleve området, og det giver mulighed for at lave nogle aktiviteter sammen, siger førerhundene. Turen op gennem Lillebælt er smuk i sig selv og med lidt held og opmærksomhed, så er der fine chancer for at se marsvin. Fjordene er et kapitel for sig, for her er der mulighed for at se et meget varieret landskab flyde forbi. Og der er masser af god dansk lokalhistorie at samle op undervejs. Ikke mindst om vikingerne og deres konger og kampe. Men også byerne langs østkysten har noget spændende og sjovt at byde på, så der venter deltagerne nogle fornøjelige dage i juli.

POSITIV INDSTILLING

Netop fordi det er noget usikkert, hvilke betingelser Sommertogterne kan gennemføres under, siger det næsten sig selv, at der appelleres til interesserede deltageres fleksibilitet. Planlagte aktiviteter kan blive ændret eller aflyst. Det samme gælder for sejlrute og ophold. Men meget falder selvfølgelig på plads i de næste måneder. - Formålet med togtet er for os at bringe de fælles aktiviteter og det sociale samvær ind i sejlerlivet igen. Det gør vi ved at være åbne som personer, ved at åbne vores både for besøg og ved at tale sammen og gøre noget sammen. Vi ser Sommertogtet lidt som et sammenskudsgilde, hvor hver især byder ind med en historie, en sang, en aktivitet, et initiativ og et positivt humør. Tag noget med. Stort eller småt, lyder opfordringen fra Jette og Ivan Vestergaard.

LÆRE UNDERVEJS

Danske Tursejleres Sommertogter har gennem årene vist, at også mindre rutinerede sejlere sagtens kan være med, for der er nogle tips og tricks at samle op undervejs. Sidste år fik alle lige genopfrisket, hvordan man ankrer op og gennemsejlingen af en bro blev også repeteret. - Sommertogtet er ikke en sejlerskole. Men vi hjælper hinanden og deler viden med hinanden. På samme måde er det heller ikke en tur tilrettelagt med børneaktiviteter i fokus. Det betyder ikke, at børn og unge ikke vil nyde at deltage, for der vil også være noget, der appellerer til dem undervejs, forklarer førerhundene på togtet til fjorde i Østjylland. ■

Førerhundene Jette og Ivan Nørup Vestergaard ser Sommertogtet som et sammenskudsgilde, hvor alle byder ind med initiativer og godt humør.

> TILMELDING TIL TOGTET Du kan allerede forhåndstilmelde dig til turen fra den 25. marts (ikke bindende) til Danske Tursejleres sekretariat på tlf. 7021 4242. Ved tilmelding skal du have følgende oplysninger klar: • Bådens navn, hjemhavn, bådtype, længde, bredde,

dybgang, motor/sejlbåd

• Navn, adresse, telefonnummer, mailadresse og ca. alder

på skipper og gaster, samt skippers DT medlemsnummer

> FAKTA OM TOGTET • Førerhunde: Jette og Ivan Nørup Vestergaard. • Antal deltagende både: max. 12.

Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

• Turen er gratis, men deltagerne betaler egne udgifter til

havne, brændstof, forplejning og entreer.

• Turen varer 14 dage fra den 11. juli til den 24.juli • Sejlstrækningerne er max 20-25 SM, og turen er tilrettelagt,

så der er god tid til attraktionerne og til samværet.

• Medbring gerne et instrument eller anden underholdning. • Følg med på www.dansketursejlere.dk og Facebook. • OBS: Der tages forbehold for at eventuelle Covid-19

restriktioner kan aflyse eller ændre sommertogtet.

Ændringer undervejs kan også forekomme på et sejlertogt

grundet vejret og andre utilsigtede hændelser.

Sommertogterne byder på spændende aktiviteter og hyggelige sammenkomster.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I STREJFTOG I ØSTJYSKE FJORDE

MANGE AMBITIØST PROJEKT FRA DANSKE TURSEJLERE VIL FORMIDLE NATUR- OG KULTUROPLEVELSER VED DE DANSKE FJORDE OG KYSTER.

PÅ VEJ

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

er på tærsklen til foråret er der rigtig godt nyt til alle, der nyder det friske udeliv ved vores kyster og fjorde. Danske Tursejlere har nemlig sammen med andre organisationer, der er aktive i vores natur, skudt arbejdet i gang med at samle en række attraktioner og oplevelser, som man kan tage del i ved den danske kystnatur. Blå Oplevelser hedder projektet, som løber de næste par år, og som i ord og billeder vil give alle, der færdes i det fri, en lærerig information om naturen og kulturen. Enkelt og let tilgængeligt er nøgleord for Blå Oplevelser. Det kan nemlig være noget af et forhindringsløb at skulle gennemtrawle adskillige hjemmesider for at finde natur- og kulturoplevelser i det danske land. Informationerne ligger spredt, og det kan være svært at bevare overblikket i jagten på den spændende vandretur, kajakrute, fiskestedet med bidchancer, fuglekigget eller andre friluftsaktiviteter.

DET STORE OVERBLIK

En af projektets hovedindsatser er da også at samle de relevante oplysninger på et sted. Det sker ved at etablere en hjemmeside, hvor oplysningerne lægges ind efter nogle temaer, som på en brugervenlig måde giver overblik over mulige aktiviteter og informationer i givne områder. Derved håber Danske Tursejlere, at flere mennesker bliver interesserede i de mangfoldige og meget varierede friluftsaktiviteter, der er langs kyster og fjorde. 14

MANGE BLÅ OPLEVELSER PÅ VEJ I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

- I dag er der meget fokus på landformidling og oplevelser på land. Til sammenligning er der meget lidt formidling omkring havet, når man tager Danmarks store kystlinje i betragtning. Projektet skal derfor opfordre og inspirere havets fritidsbrugere til at gå ombord i de unikke naturoplevelser, vi har ved vores kyster. Vi tror på, at den indsats er med til at øge bevidstheden om, hvor vigtigt det er, at vi passer godt på naturen og havet, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen, der er projektansvarlig i Blå Oplevelser.

FORUNDRES OG FASCINERES

Vi starter indsamlingen af de gode oplevelser – filmer og snakker med de folk, der færdes i områderne og ved, hvor de små juveler ligger begravet. Og dem er der mange af. Det ved havbiolog Søren Larsen, der er projektleder på Blå Oplevelser. - Danskerne er tæt forbundet til havet og kysten – mere end noget andet folkefærd. Alligevel er vi nemme at overraske over, hvad der ligger skjult i den lukkede verden under vandoverfladen. I Blå Oplevelser åbner vi for denne verden, ved at tale med de folk, der færdes på havet og ved kysten, og få deres input til de gode historier. Her vil vi gerne forundres, filme og formidle områderne. Resultatet kan man så se på - blaaoplevelser.dk - hvor man kan få tips til gode ture, aktiviteter og oplevelser i det fri. Det kan være ved snorkling på et stenrev, hvor man kan fange fisk eller nye indtryk fra naturområder, forklarer Søren Larsen.

> FAKTA OM BLÅ OPLEVELSER

Oplevelser og aktiviteter i 50 udvalgte områder i Danmark beskrives på en interaktiv hjemmeside, der også vil fungere som et forum for deling af natur- og kulturoplevelser relateret til projektet. Hvert af de 50 områder beskrives med fokus på: • Den unikke natur i området (f.eks. et fuglereservat, stenrev, vådområder) • Hvilke dyrearter man kan opleve (f.eks. fisk, sæler, marsvin, havfugle) • Hvilke tangarter, man kan se (f.eks. sukkertang, ålegræsenge) • Hvilke kulturoplevelser, der måtte være i nærheden (f.eks.

resterne af en vikingeboplads på lavt vand)

• Sværhedsgrad af aktiviteten/ruten • Hvad man skal medbringe/være opmærksom på • Andet relevant for det pågældende område/aktivitet

> DET SIGER DE OM BLÅ OPLEVELSER Dansk sejlunion

For Dansk Sejlunion og for de danske Sejlklubber er projektet en oplagt mulighed for at styrke det lokale samarbejde omkring havnene og give endnu flere danskere gode oplevelser på og ved havet. Turbøjerne, som ligger spredt over hele landet, ligger alle tæt ved flere spændende oplevelser over eller under havet. Portalen kan give inspiration og lyst til at gå på opdagelse i et miljø, som er

BRUGERNE BIDRAGER

tæt på, men alligevel ukendt for de fleste.

Der kommer til at være en blog på hjemmesiden, som har til formål at fortælle den gode historie om friluftsoplevelserne. Dette skal være en blog, hvor alle brugere kan dele deres oplevelser og billeder til glæde og inspiration for andre. F.eks. kan der laves små videoer med billeder og sammendrag fra en kajakrute eller en vandretur. På bloggen kan eventuelle events, aktuelle informationer, dybdegående historier om flora og fauna og sjove konkurrencer ligeledes deles.

Hvis de lokale klubber engagerer sig og bidrager med deres egne

RUNDT I LANDET

Direktør, Dansk Sejlunion

I hele Danmark er der foreninger, der samler medlemmer om friluftslivet, og som vil have glæde og gavn af at gå sammen med Blå Oplevelser om fælles aktiviteter. Derfor vil man også i det ganske land kunne møde Blå Oplevelser på havnen, ved stranden eller på fjorden, hvor man sammen med lokale kræfter vil arrangere spændende events for børn og voksne.

fortællinger og hemmeligheder, kan vi måske lokke flere på havet og til at blive medlemmer af klubberne. Derfor bakker vi op bag projektet og bidrager gerne i referencegruppen og på anden måde, så projektet kan blive en succes. Vi glæder os til at formidle indholdet til vores medlemmer. Christian Lerche

> DET SIGER DE OM BLÅ OPLEVELSER Foreningen af Lystbådehavne I Danmark

I FLID ser vi nogle interessante perspektiver i projektet Blå Oplevelser for sejlerne, der får nye udflugtsmål for oplevelser, når de sejler mellem havnene. Det kan gøre turen mere interessant, at

- Det er vigtig, at vi også giver folk mulighed for at afprøve nogle af de mange aktiviteter. Derfor planlægger vi også ”road-trips” rundt i landet, hvor vi har en fin anledning til at støtte lokale initiativer og samtidig bidrage med nyttig viden om vores kultur og natur, siger Leif Nielsen. Projektet løber over de næste to år og vil inddrage marine og maritime institutioner samt en række organisationer og foreninger, som også dyrker aktiviteter i naturen. Blå Oplevelser er støttet økonomisk af Nordea-fonden, Friluftsrådet og Danske Tursejlere. ■

man med udgangspunkt i Turbøjerne får historier og ny viden om naturen både over og under vandet. Vi ser også en mulighed for at mange lystbådehavne kan understøtte aktiviteter, der har Blå Oplevelser i fokus. F.eks. som en del af et Vild med Vand arrangement på havnen.

Jesper Højenvang Direktør

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I MANGE BLÅ OPLEVELSER PÅ VEJ

HER FINDER DU DE

BLÅ OPLEVELSER SAMLER DE MANGE SPÆNDENDE NATUROPLEVELSER ÉT STED, SÅ DU IKKE SKAL PÅ RUNDTUR I HELE INTERNETTET, NÅR DU SKAL FINDE INSPIRATION TIL EN TUR I DET FRI. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Søren Larsen

I 16

nternettet er en guldgruppe af informationer til inspiration og oplysning. Men det kan være noget af en skattejagt, før man finder lige netop den guldklump, man søger efter. Det gælder også, når vi taler om oplevelsesmuligheder ved vores kyster og fjorde. Her skal man hige og søge vidt omkring og holde hovedet koldt for ikke at løbe vild i de mange informationer.

HER FINDER DU DE BLÅ OPLEVELSER I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

Det er for så vidt slut nu. Projekt Blå Oplevelser samler nemlig mange af de væsentlige friluftsoplevelser ét sted: på blaaoplevelser.dk. Er du på jagt efter et godt fiskested, og gerne vil vide mere om egnens dyre-og planteliv. Så finder du det her. Lægger du som sejler til ved en Turbøje, og vil kende mere til livet under vandoverfladen, ja – så er det også på blaaoplevelser.dk, du kan starte.

> DET SIGER DE OM BLÅ OPLEVELSER Naturvejledning Danmark

I Naturvejledning Danmark ser vi meget frem til at Blå Oplevelser udfolder sig i praksis. Rundt omkring i landet er vi mange naturvejledere, der arbejder specifikt med formidling af kyst og hav. Vi ser frem til samarbejdet og til at bidrage til at endnu flere får kendskab til de værdier og herligheder, som vores kystnære natur tilbyder. Vi ser projekt Blå Oplevelser som en god mulighed for at skabe overblik over de mangfoldige muligheder, så mange flere kan få spændende og lærerige oplevelser ved kysten. Det er vores forventning, at projektet også vil være et fint bidrag til at skabe forståelse for og respekt om vores naturværdier. Vi naturvejledere tror på dogmet i det kinesiske ordsprog: Jeg hører og jeg glemmer. Jeg ser og jeg husker. Jeg gør, og jeg forstår. Netop det, der er kernen i projektet Blå Oplevelser.

LET AT FÅ ADGANG

Det samme gælder, hvis du vil prøve en spændende vandre- eller kajakrute, besøge et fuglereservat eller en kulturhistorisk lokalitet. Blaaoplevelser.dk vil bugne af brugbar og lettilgængelig information, der omfatter oplevelser under og over havets overflade, og som skal inspirere til et nyt perspektiv på den omkringliggende natur.

Jacob Jensen Bestyrelsen for Naturvejledning Danmark

> DET SIGER DE OM BLÅ OPLEVELSER Dansk Kano og Kajak Forbund/ Dansk Forening for Rosport Blå Oplevelser er et projekt, som vi meget gerne bakker op om. Det

- Hjemmesiden vil være den centrale base for formidlingen. Her vil være oversigtskort, der viser udvalgte fjorde og kystområder, aktiviteter og ruter i området. Hjemmesiden kan ses på alle computere, smartphones og tablets og vil være overskuelig som en app. Der vil også være en blog, hvor både projektets medarbejdere og friluftentusiaster i hele landet kan dele deres oplevelser og billeder til glæde og inspiration for andre brugere. På bloggen kan eventuelle events, aktuelle informationer, dybdegående historier om flora og fauna og sjove konkurrencer ligeledes deles, fortæller Leif Nielsen, der er forretningsfører i Danske Tursejlere og ansvarlig for projektet.

viser nemlig den blå natur frem på en attraktiv måde. Ideen om en

Allerede nu er der tilsagn fra blandt andet Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, Dansk Sejlunion og Sejl Sikkert-projektet under Søsportens Sikkerhedsråd om at henvise til blaaoplevelser.dk fra deres respektive apps.

Projektet lægger også op til vidensdeling blandt de mange entu-

DREVEN FORMIDLER

Udviklingskonsulent

fælles formidlingsplatform, hvor aktiviteter og oplevelser samles og formidles, er rigtig god, og jeg er sikker på at den vil få mange besøgene. Blå Oplevelser vil være med til at udvide danskerne legeplads i naturen, og ved at sætte fokus på de oplevelser, vi finder tæt på kysten, vil mange af vores medlemmer – ja alle kajak- og baglænsroere samt SUP´er, få en ekstra oplevelsesdimension med ud på vandet.

siaster, der færdes i og bruger naturen. Det vil også øge tolerancen blandt udøverne, hvor mange forskellige discipliner mødes. Irene Lauridsen

Havbiolog Søren Larsen er tilknyttet Blå Oplevelser som projektleder, og i hans hænder hviler formidlingsopgaverne godt, trygt og professionelt. Søren Larsen er kendt for sine mange naturfilm, som blandt andet har været vist i TV2. Desuden er han en dreven formidler af livet i Østersøen og i Bælthavet. - De dansk farvande er helt specielle, for her mødes det ferske vand fra Østersøen med det salte vand fra Nordsøen. Det giver et unikt og meget varieret dyreliv i vandet såvel som på land. Det er sådanne sammenhænge vi også vil vise i Blå Oplevelser. Ud over at vi selv formidler en masse viden og oplevelser, så vil vi også bruge de sociale medier til at bringe de gode oplevelser tæt på brugerne. Mange færdes jo hjemmevant på de sociale medier og vil kunne dele videoer, oplevelser fra vandreture, kajakture, billeder af flora og fauna hen over årstiderne, siger Søren Larsen. Efterhånden som Blå Oplevelser udvikler sig, vil der også blive distribueret brochurer og andet materiale, hvor friluftsfolket færdes, ligesom der vil være nyttig viden at hente via forskellige samarbejdspartneres hjemmesider. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I HER FINDER DU DE BLÅ OPLEVELSER

MED I

Danske

KASKOAFGIFTEN MÅ VÆK

Daunrsskejlere e Turse 2 jler 42 4 1 2 70 ”NEJ” RING T IL STA TSAFG IFT

S K A T

STATSA

FGIFT

KÆMPET

Samme n med 9 .5 og 200 medlem 00 andre sejle rf sklubbe ✓ SejladAFS r arbejd amilier s so er vi for K ETitidsi : ✓ Sikker AmFFfr nteress TILF sejlads e.REDS og miljø ✓ •PST laAT dsSAtil all b e vidsthed . ✓ UDadnsvkeikTursFGejlIFer Te på havet og lystbåde.ling ae er imod i havnen Afgiften f de dstatsafg e. er urimeli anskiften på ✓ Tmidenss nesker kaskofor g og ra e hav med ga vare m sik n m ns rin e er n ger på . ✓ •BKoÆrMtsPkET de kekoalmmindpeliegeteindntæcgagtnser.ke alm ind ekrav. elige Da ke affelse/o pståatnsly g n stiftTubenrså.ejldViereefohar sidmenlæ safg in g af stats ✓ Osaindbg.saligmalinger. Vi haharr gersnnikemrifø20 nrtg12kaemkæ r.pamgnpeert for at få afaskfgafiffet Og vito t medier hari skretabri ntæugsv r væ gøre se ne i vore og underskrift t a jlernes rs t ss kamp di fo alo g rsikri synspu nkter gæ med vo nliti.keforer sejlernes ldende. res pog • AFS fo Vi

r at KAFFE fortsætte Bliv o T r kampe Darg nske n. anTuisrs re erte ar giften på eejl se bejle skabeaft. jd er r m ka medlem tet fo Mmeerdleskmoforsikringer. oålrg etvæ , der fin Vi taler r reatnfådaf sk sk e l ab af kollegø af fe de på re e t s r t fæ st ve til de oelimgtfatt gne af tusin atlle ktive skan t urim satteobjek svis af st. svarsf Rin•gTItiLF orsikrin , at deerresofrigs tidå sinvo terere l 7R0ED2S1 sses g. 4 Det er nu lykke 2 42 elle r des at bliver vi, få statsa meld dig når afgi fg in ften er at politi helt væ iften reducere d på kerne lyt t. He k. M

www.da

nsketur

ter til ar en vi er lt tilfreds gumente meget tilfredse e rne fra Danske med, Tursejler e.

sejlere.d

Sejlerforsik

ring.dk Vesterh avnen 5 · Tel: +4 5 7021 5800 Nyborg 4242 · info@dan

sketursej

DET KOSTER STATEN BLOT 90 MIO. KR. AT FÅ GJORT OP MED AFGIFTEN, DER STADIG RAMMER SOCIALT SKÆVT OG TILSYNELADENDE ER VANSKELIG AT FÅ OPKRÆVET RETFÆRDIGT. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Søren Dyrskjøt

ampen om statsafgiften på lystbådeforsikringer fortsætter, selvom det for år tilbage lykkedes for Danske Tursejler sammen med andre sejlerorganisationer at få afgiften ned fra 1,34% til 1%. Et skridt i den rigtige retning, betegnede forretningsfører i Danske Tursejler, Leif Nielsen, indsatsen, men pointerede at det langsigtede mål var en total afskaffelse.

Ministeren svarer Hans Kristian Skibby, at der ikke foreligger en måling af de administrative omkostninger for erhvervslivet - her forsikringsselskaberne - der er forbundet med afgiften. Og at det desuden ikke er muligt at opgøre det offentliges omkostningerne i forbindelse med lystfartøjers kaskoforsikring, da de indgår i de samlede indberetninger af punktafgifter.

- Det er tid at tage spørgsmålet op igen med vores politikere, for afgiftsnedsættelsen har ikke givet det resultat, som sejlere i Danmark kunnet have håbet på, siger Leif Nielsen.

- Svaret fra Morten Bødskov giver ikke klarhed over udgifterne ved at administrere statsafgiften. Derfor ved vi heller ikke, om nettoprovenuet er lavere end de 90 mio. kr. Så mens vi venter på at få afklaret dette, har Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion skrevet et brev til skatteministeren Morten Bødskov, de politiske ordførere samt erhvervsudvalget og skatteudvalget, hvor vi påpeger en række uligheder, som afgiften påfører sejlerne, blandt andet fordi ministerens eget ministerium ikke udfører tilstrækkelig kontrol med indbetaling af afgiften, lyder det fra Leif Nielsen.

ULIGHEDER I KØLVANDET

Også på Christiansborg rumler spørgsmålet om den omstridte statsafgift. Således har Hans Kristian Skibby (DF) kort før jul bedt skatteministeren om at redegøre for de administrative omkostninger ved opkrævning og behandling af statsafgiften på lystfartøjer. Samt at oplyse, hvad omkostningerne er for henholdsvis erhvervslivet og for de offentlige myndigheder i forhold til at administrere afgiften og føre kontrol.

KASKOAFGIFTEN MÅ VÆK I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

IKKE BELYST

OMGÅR AFGIFTEN LET

Provenuet - statens indtægt – fra kas-

koafgiften udgjorde 90 mio. kr. i 2019. Det svarer til en samlet forsikringssum på ca. 9 mia. kr. for de forsikrede fartøjer. Danske Tursejleres erfaring siger, at den gennemsnitlige forsikringssum for et lystfartøj udgør ca. 300.000 kr., hvilket betyder at ca. 30.000 lystfartøjer har tegnet en kaskoforsikring gennem et dansk forsikringsselskab. Men en lang række danske sejlere, har valgt at tegne deres kaskoforsikring gennem udenlandske forsikringsaktører og omgår afgiftspligten. Skat har tidligere udtalt, at der er pligt til at betale afgiften, selv om man forsikrer i udlandet. Enten skal det pågældende forsikringsselskab opkræve afgiften og sende den til den danske stat, eller også er man selv pligtig til at anmode Skat om at betale afgiften. I praksis fungerer dette ikke, da Skat ikke udøver nogen form for kontrol. Staten går derfor glip af store afgiftsbeløb.

BLIVER I UDLANDET

- Der er også mange job og beskæftigelse i den marine sektor. Danskere med større både sejler bådene til udlandet for vinteropbevaring og service. Forsikringen opsiges i det danske selskab i vinterhalvåret, og der betales således

lere.dk

ikke afgift. Samtidig er det udenlandsk arbejdskraft i Sverige og Tyskland, som får glæde af hele vintervedligeholdelsen, og det betyder tab af danske arbejdspladser, siger Leif Nielsen.

egen fri vilje tegnet en kaskoforsikring for at sikre deres værdier, og bliver nu straffet og forskelsbehandlet med denne forsikringsafgift, slår Leif Nielsen fast.

ULIGHEDER OG URIMELIGHEDER

Det vil koste statskassen 90 mio. kr. at komme den urimelige og unfair statsafgift til livs. Og måske endnu mindre, da det ikke er opgjort, hvor store de administrative omkostninger er ved at administrere ordningen. ■

Også i Dansk Sejlunion ser man gerne kaskoafgiften på lystbådeforsikringer blive sejlet agterud, for den hæmmer i urimelig grad sejlklubbernes mulighed for at udføre både ungdoms- som elitearbejde. - Fartøjer til kapsejlads og anden idrætssejlads er også pålagt forsikringsafgiften, såfremt der er tegnet en kaskoforsikring. Og de fleste klubber har materiel og udstyr af stor værdi, som de gerne vil sikre. Den ekstra udgift til kaskoafgiften må derfor – om muligt tages af driften, siger Christian Lerche, der er direktør i Dansk Sejlunion.

> EFTERSKRIFT Af ministerens svar fremgår det, at der i 2019 har været 5 kontroller, som er resulteret i en efterbetaling på 1,1 mio. kr. til statskassen. Såfremt dette beløb skal relateres til forsikringsafgiften, ville det betyde, at de pågældende 5 både skulle repræsentere en samlet forsikringssum på 110 mio. kr., hvis efterbetalingen vedrører et år. Dette er nok ikke sandsynligt, men er der opkrævet afgift for flere år, er der udstedt dyre bøder. Eller vedrører efterbeta-

- I Danske Tursejlere bliver vi nødt til at gentage, hvad vi før har sagt: vores medlemmer har almindelige indtægter og sejler i almindelige både. De har af

lingen andre punktafgifter? Dette spørgsmål er nu stillet til Morten Bødskov, og vi afventer med interesse skatteministerens svar.

Pas på helbredet og miljøet når du arbejder med bundmaling De fleste bundmalinger inde holder giftstoffer (biocider), der kan give kraftige allergiske reaktioner ved direkte kontakt.

Giftstofferne er også et alvorligt problem for vandmiljøet i dan ske farvande. De negative kon sekvenser ses bl.a. hos snegle og marsvin.

Tips til at beskytte dig selv:

Tips til at beskytte miljøet:

1. Undgå hudkontakt med maling og malingsrester

1. Følg malingens instruktioner for påføring og vedligeholdelse

2. Brug handsker, som malingen ikke kan trænge gennem

2. Brug en slibemaskine med sug, når du sliber

3. Genbrug ikke handsker og dragter med malingspletter

3. Dæk af under båden, så slibe støv og flager ikke spredes

Husk! F lager af bundm aling, b rugte handsk er, og afva slibestøv sket beg ro er kem ikalieaff ning ald.

Se flere tips og fakta om bundmaling her: mst.dk/bundmaling

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I KASKOAFGIFTEN MÅ VÆK

BÅDSALG Bedre end nogensinde Udnyt de favorable salgspriser kombineret med vores forårskampagne og få det bedste salg med højeste afregning Albin 25 Deluxe Aquanaut 1000 AK Askeladden 14 fod Bavaria 35 Sport Bavaria 37-2 Bavaria 31 Bayliner 265 Ciera Bayliner 2155 Bayliner 2655 Bayliner 285 Ciera Bayliner 2855 Ciera Bayliner 305 Ciera Chaparral 240 Sign. Chris Craft 25 Corsair Coaster 600DC Corsiva 590 Tender Corsiva 590 Tender Cyrtra Ambassador 38 Dacapo 9000 HT Finnmaster 6400 RC Finnmaster T7 Fletcher 17 Bravo Flipper 625DC Flipper 900 ST Finnsailer 29 Hallberg Rassy 29 Hanse 341

99.500 kr. 189.900 kr. 34.500 kr. 779.900 kr. 449.900 kr. 439.900 kr. 269.900 kr. 99.900 kr. 149.500 kr. 389.900 kr. 229.900 kr. 449.900 kr. 249.900 kr. 394.500 kr. 239.900 kr. 129.900 kr. 139.900 kr. 289.900 kr. 299.900 kr. 199.900 kr. 548.500 kr. 29.900 kr. 299.900 kr. 1.195.000 kr. 19.900 kr. 129.900 kr. 348.500 kr.

Intender 650 Jeanneau 36i Jeanneau 655 MF Jeanneau 695 MF Jeanneau 695 Marlin Jeanneau 695 MF Jeanneau 795 MF Jeanneau 795 MF Jeanneau CC 4,7 CC Jeanneau CC 5.1 CC Larson 220 Cacrio Lema Expression 555 LM 27 LM 27 Mariah 21SC Cuddy Maxum 2100 SC Monterey 248 LS Monterey 254 FSX Monterey 268 SC Neptunus 145/52 Fly Nimbus 26 - 2600 Nimbus 26 Nimbus 280 Coupe Poca 19 Poca 4 Princess 33 Princess 360

I V AL

399.900 kr. 699.900 kr. 199.900 kr. 369.900 kr. 389.900 kr. 369.900 kr. 498.500 kr. 549.900 kr. 119.900 kr. 149.900 kr. 249.900 kr. 79.900 kr. 139.900 kr. 129.900 kr. 119.900 kr. 129.900 kr. 179.900 kr. 279.900 kr. 299.900 kr. 795.000 kr. 149.900 kr. 129.900 kr. 398.500 kr. 124.500 kr. 69.900 kr. 199.900 kr. 599.900 kr.

Quicksilver 470 C Quicksilver Activ 505 Regal 2250 Regal 2450 Cuddy Ryds 435 FC Ryds 485 Saga 27 SeaRay 175 Sport SeaRay 185 Sport SeaRay 195 Sport SeaRay 220 Sunsport Searay 255 Sundancer Searay 275 Sundancer Sport-Yacht 570 Stingray 180 RX Stingray 185 LS Stingray 225 CR Stålbåd 37 Uttern 6300 Uttern C56 Uttern D68 Yamarin 56SC Øenvik 500 pilot Ørnvik 420 Flamingo Ørnvik 470 Cruiser Ørnvik 510 Cruiser Ørnvik 640 Cabin

E G ÆL

S Å S G O

79.900 kr. 169.900 kr. 169.900 kr. 229.900 kr. 59.900 kr. 89.900 kr. 299.900 kr. 99.900 kr. 119.900 kr. 149.900 kr. 189.900 kr. 359.900 kr. 279.900 kr. 139.900 kr. 129.900 kr. 112.500 kr. 239.900 kr. 174.500 kr. 69.900 kr. 89.900 kr. 99.900 kr. 139.900 kr. 124.500 kr. 58.500 kr. 89.900 kr. 119.900 kr. 199.900 kr.

? N DI

FORÅRSKAMPAGNE 6% SALÆR - SPAR 40%

Kontakt os på 77 340 828 eller info@dansksejlogmotor.dk Så kan båden være til salg i morgen

DANSK SEJL OG MOTOR ApS - BRØNDBY HAVN - BRØNDBY HAVNEVEJ 19 - 2650 HVIDOVRE - 77 340 828 - INFO@DANSKSEJLOGMOTOR.DK - CvR 33 966245

FRILUFTSLIVET LEVER STÆRKT FOR TIDEN TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Colourbox

MED KREATIV UDVIKLING AF NYE TILBUD OG FOKUS PÅ LÆRING KAN ENDNU FLERE FÅ GLÆDE AF AT FÆRDES I DEN BLÅ OG GRØNNE NATUR, MENER WINNI GROSBØLL, DER ER NYTILTRÅDTE DIREKTØR FOR FRILUFTSRÅDET.

- Friluftslivet lever i Danmark og temmelig godt. For det, vi har set det sidste års tid, hvor landet har været præget af Corona-situationen, er i virkeligheden en fortsættelse af den tendens, der har kunnet spores de sidste 3-5 år: vi søger ud i naturen for at bruge den.

tastisk gode muligheder for at få mange flere aktive udøvere. Og hvis der gøres en indsats for at gøre oplevelserne på og ved vandet let tilgængelige for flere forskellige brugere, så er der et meget stor potentiale, mener direktøren.

Ordene kommer fra Winni Grosbøll, der har fingeren på pulsen af friluftslivet i Danmark. Som direktør for Friluftsrådet følger hun ikke blot udviklingen, hun er også med til at sætte en retning. Og selv om hun kun har haft stillingen siden årsskiftet, så kender hun naturområdet indgående. Dels som aktiv idrætsudøver, men måske især gennem sit politiske arbejde på Bornholm, hvor hun har været med til at fremme adskillige naturprojekter.

Særligt peger hun på mulighederne i at få flere børn og unge til at stifte bekendtskab med vandets herligheder på en tryg måde. For der er stadig en del af os, som er tilbageholdende, når det handler om det våde element.

LUFT TIL UDFOLDELSE

- Vi ser shelters skyde op, vandrestier og -ruter gennem naturen blive anlagt og benyttet. Mountainbikere, kano- og kajakroere, motionsløbere og mange andre aktive møder vi på vores vej. Søgningen til naturoplevelserne er stigende. Og politisk må vi også sige, at tiden er gunstig. Der etableres Natur- og Nationalparker, biodiversiteten fremmes, og der er en vilje til at prioritere økonomien til også ambitiøse naturprojekter, hvor friluftsentusiaster kan udfolde sig. I Friluftsrådet er vi meget opmærksomme på at sikre, at alle danskere får adgang til naturen, også i de nye Natur- og Nationalparker. Kun derigennem sikrer vi den folkelige succes med tiltagene, pointerer Winni Grosbøll. Også det blå friluftsliv har vind i sejlene. Den forgangne sommer viste med al tydelighed, at vandet har stor tiltrækningskraft, og at vi kan bruge den blå natur på mange måder.

PLADS TIL FLERE

- Det blå fritidsliv har på samme måde som alt andet friluftsliv, fan-

- Børn og unge er ikke på samme måde fortrolige med vandet, som vi var for blot en generation siden. Omgang med vandet skal læres, for der er nogle mentale barrierer, der skal bearbejdes – også hos forældrene, påpeger Winni Grosbøll.

MEDINDDRAGELSE BANER VEJEN

De danske kyster og kystnære områder har en rekreativ værdi. Men en forudsætning for at flere kan nyde deres fritidsaktiviteter på vandet er, at der er let adgang til kysten. Og at der er farvand nok at udfolde sig på. Kampen om det blå miljø er skærpet med årene, og mange interesser vil have deres område at råde over. Det gælder havbrug, havvindmølleselskaber, bro- og vejanlæg blandt andet. - Det er korrekt, at der er mange interesser, som gerne ser en plan for, hvor og i hvilket omfang vores havarealer kan anvendes til at skabe samfundsmæssig vækst. I min optik er en god planlægning en forudsætning for at få en balanceret sameksistens. I den proces må nøgleordet være ”medinddragelse”. Relevante brugergrupper og organisationer må have indflydelse på sådanne overordnede planers udformning. Det handler om at se naturen og friluftslivet i en helhed, og alle de rekreative aspekter vejer altså tungt i vægtskålen, siger Winni Grosbøll. ■

> FAKTA OM WINNI GROSBØLL OG FRILUFTSRÅDET Winni Grosbøll er 44 år og uddannet cand. mag i historie og samfundsfag. Inden hun tiltrådte som direktør i Friluftsrådet i januar 2021, var hun socialdemokratisk borgmester i Bornholms Regionskommune. Friluftsrådet er en privat organisation, der samler 85 organisationer inden for natur, miljø og friluftsliv i Danmark med henblik på at inspirere danskerne til mere friluftsliv og samtidig forbedre muligheder og vilkår for frilufts- og naturoplevelser.

Winni Grosbøll

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I FRILUFTSLIVET LEVER STÆRKT FOR TIDEN

VISIONÆRT ALTERNATIV TIL

LYNETTEHOLMEN

DANSKE TURSEJLERE BAKKER OP OM FORSLAG FRA FORENINGEN AF LYSTBÅDEHAVNE I DANMARK, SOM PEGER PÅ EN ANDEN PLACERING AF PROJEKTET – NEMLIG VED MIDDELGRUNDEN. MIDDELGRUNDSFORTET KRYDSTOGTKAJ

NORDHAVN

KRONLØBET STORMPORT TREKRONER LANGELINIE

METRO KRONLØBET ØSTLIG RINGVEJ

PARK

STORMPORT

NY BYDEL

TUNNEL

STRAND TILSLUTNING

PARK

HAVNEBUS

HOLLÆNDERDYBET

5 NYE BYDELE

LYSTBÅDEHAVN

KONGEDYBET

METRO TIL MALMØ

ENERGICENTER PRØVESTENEN

TUNNEL, VEJ OG METRO TILSLUTNING

HAVN

ØSTLIG RINGVEJ

MIDDELGRUNDEN - den samlede plan

TUNNEL AMAGER STRANDPARK

TEKST: Frank Flemming Pedersen GRAFIK OG FOTO: Haslund & Kjærsgaard, Colourbox

øbenhavn har vokseværk i sådan en grad, at de fysiske rammer klemmer gevaldigt. Der er brug for mere plads for at løse nutidige og fremtidige udfordringer. Det har fået politikerne på Københavns Rådhus til at indgå en principaftale om etablering af en hel ny bydel – Lynetteholmen – ved indsejlingen til Københavns Havn.

nye bydel, som By & Havn har sendt i offentlig høring, at Lynetteholm med et slag vil gøre sejlads ud af Københavns Havn meget vanskelig og farlig for lyst- og sportssejlere. Faren består i, at ind- og udsejling af Københavns Havn begrænses til kun et smalt løb, hvor godsskibe, krydstogtskibe, sejlbåde, kajakker og motorbåde skal dele den sparsomme plads.

Det stort anlagte projekt skal tjene adskillige formål. Dels skal det klimasikre København mod stormflod og skabe en opfyldningsmulighed i Øresund, der kan rumme fyld fra byens mange byggepladser. Men det skal også give mulighed for, at man kan bygge attraktive bykvarterer på de opfyldte områder samt give plads for en ny østlig ringvej. Projektet har mødt stor kritik fra flere sider og ikke mindst fra organisationer, der repræsenterer friluftslivet og maritime interesser.

- Dertil kommer en lang række miljø- og logistikmæssige konsekvenser i såvel anlægsperioden som efter færdiggørelsen, som ikke er vurderet og beskrevet af By & Havn, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen. Organisationen har 13.000 fritidssejler familier i Danmark som medlemmer.

FARE FOR SEJLERNE

Danske Tursejlere skriver i sit høringssvar til det udkast til den

VISIONÆRT ALTERNATIV TIL LYNETTEHOLMEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

BEDRE FORSLAG PÅ ALLE MÅDER

By & Havns projektforslag har fået Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) og arkitekt Dan Hasløv til at tænke og handle kreativt og fremkomme med et visionært alternativ til den problematiske placering ved Lynetteholmen.

LY N E T T E H O L M E N

MIDDELGRUNDEN

Sammen med arkitektfirmaet Haslund & Kjærsgaard har FLID udarbejdet et ganske visionært forslag til alternativ placering af Københavns nye bydel.

- Lidt øst for Lynetteholmen ligger et stort, lavvandet område Middelgrunden. Det er en gammel losseplads. Her kan der deponeres meget store mængder fyld og bebygges med store arkitektoniske og funktionelle visioner. Og der kan bygges et varieret og spændende bymiljø, som modsat Lynetteholmen får tæt kontakt til havet. Dette projekt vil ikke blot opfylde de krav, som forslaget om Lynetteholmen skal tilgodese, men tilføje yderligere fordele, siger direktør i FLID, Jesper Højenvang.

MERE TIL

FLID og Dan Hasløv peger på, at Middelgrunden som fremtidigt byområde er en bedre løsning, idet byen kan klimasikres lige så godt eller bedre end i Lynetteholmsprojektet. Den nye bydel på Middelgrunden kan få langt flere herlighedsværdier end Lynetteholmen, og sidst men ikke mindst vil det maritime fritidsliv - som er dybt forankret i byens sjæl - kunne sikres for de næste generationer.

Såvel Danske Tursejlere som Dansk Sejlunion støtter fuld op om FLIDs og Dan Hasløvs forslag om placeringen ved Middelgrunden. Dermed er der tilslutning fra en betydelig andel af de aktive danske sport- og fritidssejlere. - Vi har fuld forståelse for, at Københavns Kommune højvandssikrer, således at fremtidige stormfloder ikke forårsager uoprettelige skader. Men denne højvandssikring bør kunne etableres uafhængigt af Lynetteholmsprojektet. I Danske Tursejlere er vi bekymret for belastningen af miljøet og for de konsekvenser Lynetteholmsprojektet kan have for den rekreative udfoldelse af fritids- og sportsaktiviteter på og omkring vandet. Lynetteholmen er et meget stort projekt som rækker ud i evig fremtid. Derfor har vi også appelleret til at man etablerer den nye bydel i København på et veldokumenteret grundlag, hvilket også indbefatter en seriøs vurdering af placeringen ved Middelgrunden, siger forretningsfører Leif Nielsen. ■

Nyd klimaet ombord, året rundt Med en Webasto bådvarmer får du den perfekte komfort året rundt. Nyd det lunefulde forår, den varme sommer, det kølige efterår og den kolde vinter ombord. Med Webasto får du det fulde udbytte af din båd, året rundt. Læs mere på www.webasto.dk

Der bliver trængsel i den københavnske trafik, når op mod 700 tunge lastvogne dagligt skal transportere enorme jordmængder gennem byens gader til Lynetteholmen.

EL-PRAMME

ER EN BÆREDYGTIG LØSNING

ENORME MÆNGDER JORD SKAL TRANPORTES TIL LYNETTEHOLMEN MED LASTBIL, MENER BYGHERREN. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Colourbox

år og hvis det stort anlagte projekt om at etablere en hel ny bydel – Lynetteholmen – i København bliver en realitet, så må københavnerne belave sig på en massiv trafik af tunge lastbiler gennem gaderne. Det skyldes, at bygherrerne fra By & Havn har valgt, at lade forurenet jord fra københavnske byggeprojekter, der skal bruges til opfyldning på Lynetteholmen, transportere på lastbiler.

Beregninger som Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) har foretaget, skal jorddepot og opfyldning på Lynetteholm ske med 700 lastbiler hver arbejdsdag gennem 40 år. Og det til trods for, at der er åbenlyse fordele ved at lade pramme trans-

EL-PRAMME ER EN BÆREDYGTIG LØSNING I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

portere den anseelige jordmængde. Denne løsning vil medføre mindre trængsel, færre ulykker, mindre forurening og mindre støj og slid gennem boligområder og centrum.

ANDRE LØSNINGER VIRKER

I den Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM-redegørelse) som By & Havn har sendt i høring, afvises sejlads af jorden med et meget kortfattede udsagn om, at det medfører fire gange så meget CO2-udledning at sejle som at transportere al jorden med lastbil. Beregningerne tager udgangspunkt i at pramme, både, kraner og bulldozere, alle bruger diesel som drivmiddel. Ifølge FLID virker dette helt uden vision, når beregningerne kunne lægge eldrevne skibe og pramme og ny teknologi til lastning og losning til grund.

I London har man mange erfaringer med at transportere affald i pramme, som man nu bruger i ”Thames Tidal Tunnel” – et projekt til over 40 milliarder kroner. Her har man transporteret to millioner tons overskudsjord fra tunnel-udgravningerne væk fra London på pramme. Og her viser målinger fra prammenes udledninger markante miljøgevinster i forhold til lastbiltransport. Dertil skal lægges de støj og trængselsgener, som beboere og virksomheder skånes for da der arbejdes døgnet rund på projektet. Ligesom løsningen reducerer risikoen for trafikulykker med sårbare trafikanter som cyklister og fodgængere.

EL-PRAMME UDFØRER ARBEJDET

FLID har også kigget på erfaringerne fra fragttransporten via Europas flodsystemer.

BÅDMESSER AFLYSER

PÅ STRIBE

UDSTILLERE, LEVERANDØRER OG MESSEGÆSTER MÅ VÆBNE SIG MED TÅLMODIGHED, NÅR ÅRETS MARITIME NYHEDER SKAL PRÆSENTERES OG TAGES I ØJESYN. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Copenhagen Boat Show

fter en utrolig god sæson for bådbranchen var der lagt op til at 2021 kunne blive et meget spændende år for bådmesserne. Men desværre har en række af de store toneangivende messer i hele Europa måttet udskyde eller helt aflyse deres arrangementer.

BOAT SHOW TIL 2023

Danmarks største bådmesse - BOAT SHOW i Fredericia – skulle have lukket dørene op for et forventningsfuldt publikum i februar og marts i år, men har måttet aflyse. Coronasituationen har betydet, at den attraktive messe udskydes til sidste weekend i februar og første weekend i marts 2023. Der var ellers tilmeldt 180 udstillere, der nok alle havde set frem til at præsentere

Copenhagen Boat Show planlægger en folkefest i weekenden den 3. – 5. september 2021 på Ishøj Havn.

en række spændende nyheder og få en god snak med et talstærkt publikum, der også gerne så sejlersæsonen skudt i gang med et par gode tilbud. Men en række afbud fra flere store og førende udstillere og brands bevirkede, at MESSE C, som står bag arrangementet, vurderede, at der er ikke længere var den bredde og det repræsentative indhold, som det bådinteresserede publikum efterspørger.

BOOT I DÜSSELDORF TIL 2022

Også Europas største indendørsbådmesse i Düsseldorf har måttet kigge i kalenderes efter nye datoer. Den oprindelige

På floderne i Holland, Belgien, Tyskland og Frankrig ser man stadig flere eldrevne pramme. Udviklingen er via støtte fra de respektive lande og EU så fremskreden, at teknologien er at finde i små fragtpramme såvel som store containerskibe. Batterierne er nu i omfang og vægt kun ca. 1 % af lasten, og udgør således ikke en reel barriere for udrulning i større skala.

FLID peger da også på, at jord fra f.eks. Nordhavn kunne lastes, sejles gennem en sluse ind bag indramningen af øen på en pram, der kunne åbne klapperne i bunden og derved losse jorden. Denne metode er kendt og anvendes alle steder, hvor havnesediment ”klappes” i åbne farvande, lyder det fra FLID.

Nogle danske værfter arbejder også med el-teknologien, som i kombination med udvikling af lette (kulfiber) skibe, kunne være den bæredygtige løsning, som Lynetteholmsprojektet burde benytte sig af.

I Danske Tursejlere håber forretningsfører Leif Nielsen, at By og Havn vil gå mere i dybden med sin miljøvurdering og inddrage perspektiver i form af bæredygtige løsninger.

BÆREDYGTIG HANDLING

stabelafløbning i januar 2020 blev først erstattet af en - optimistisk – ny termin i april 2021. Men også Messe Düsseldorf har måttet kaste håndklædet i ringen og realistisk konstateret, at Boot nu definitivt er udskudt til januar 2022.

HÅB FORUDE

Copenhagen Boat Show i Ishøj måtte aflyse i efteråret 2020, men arrangørerne har netop meddelt, at man planlægger en folkefest i weekenden den 3. – 5. september 2021 på Ishøj Havn hos Tempo Bådsalg, hvor man igen slår portene op til Copenhagen Boat Show. ■

- Hvis alle døgnets 24 timer tages i brug, betyder dette en lastbil hvert andet minut. Men lastbilen skal jo også retur igen, hvilket reelt betyder 1 lastbil hvert minut. Når vi ved, at der findes alternative former for jordtransport via vandvejen, og når vi gerne vil være et foregangsland i grøn innovation, så er en lastvognsløsning ikke et godt signal at sende til omverdenen. I stedet skulle man samle visionære ingeniører fra danske værfter med fremsynede planlæggere i byggeog anlægssektoren for at finde og realisere løsninger, der ikke belaster miljø og mennesker, siger Leif Nielsen. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I EL-PRAMME ER EN BÆREDYGTIG LØSNING

Et døgnØSTERBY i HAVN HOP OP PÅ CYKLERNE OG FÅ EN PERLERÆKKE AF FINE OPLEVELSER I KATTEGAT TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Gert Madsen, Colourbox

ed kursen sat mod den svenske kyst frister et kort ophold i Østerby Havn på Læsøs nordside, hvor båd og besætning lige kan nyde en fristund inden det sidste stræk over Kattegat. Og det viser sig faktisk at være en rigtig god beslutning at gå ind i den lille, hyggelige kombinerede fiskeri- og lystbådehavn.

Lystbådehavnen er pænt besat, og mange svenske sejlere har fundet vej til øen i Kattegat. Med blot 23 sømils sejlads fra Sverige, er det til at forstå, at mange vælger den smukke ø som destination for en lille eller længere udflugt. De bliver nu også mødt af alskens fine servicefaciliteter i og omkring havnen, hvor der også er mulighed for at få klaret provianteringen.

NOGET FOR ALLE

At bruge vendingen ”en perlerække af oplevelser” er en smule dristig i mange sammenhænge. Men ikke i denne. For inden for en ganske kort radius fra havnen byder så mange fine attraktioner sig så let tilgængeligt til. Og selvom Læsø ikke er den største ø i øriget, så må man prioritere sine oplevelser, når tiden er begrænset. Rigtig mange lystbåde er i dag udstyret med cykler, som nemt

ET DØGN I ØSTERBY HAVN I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

fragter besætningen rundt i landet. Og er man kommet afsted uden den to-hjulede, så kan cyklerne lejes på havnen i Østerby. Lad dig inspirere af de mange udflugtsmål, vælg dine favoritter og hop så op på gangeren og kom afsted.

LÆSØ KUNSTHAL – PÅ ØSTERBY HAVN

På Østerby Havn ligger Læsø Kunsthal, der på 260 m2 udstillingsareal fordelt på to etager viser den faste samling af Erik Sparres jernfigurer samt skiftende udstillinger. Det norsk-fødte par Jon Eirik Lundberg og Helene Høie havde siden 2006 færdes på Læsø. De lejede den gamle smedje på havnen i Østerby Havn. Efter en ombygning slog de 1. juli 2012 dørene op til kunsthallens første udstilling. Kunsthallens faste samling består af cirka 30 skulpturer i jern skabt af kunstner-smeden Erik Sparre (1936-2008). I 2018 indviede Læsø Kunsthal den syv meter høje skulptur "Vinduestårnet" af Per Kirkeby. "Vinduestårnet", der blev Kirkebys sidste murstensværk, sammenfatter grundelementer fra alle hans tidligere murstensværker.

ØSTERBY KIRKE - 1,7 KM FRA ØSTERBY HAVN

I 1867 blev Østerby kapel opført som en afløser for Hals kirke, der måtte nedlægges i 1867 på grund af sandflugten, men først i

På Havnen i Østerby udgør fiskekuttere og lystbåde en farverig kulisse. Saltsyderiet er en smagfuld attraktion. På Lynget, den firelængede går, kan man få et fint indblik i det historiske øsamfund.

1928 blev der bygget et tårn. Dåbsfadet, som er i kirken, stammer netop fra Hals tilsandede kirke. Midlerne til opførelse af Østerby kapel kom dels fra regeringen, donationer og dels fra Læsø-boerne, som ved en indsamling gav 518 rigsdaler. Meget materiale til byggeriet fandtes på øen; men de gule mursten blev produceret af Nibe teglværk og blev sendt over i store både, som dog måtte omlade dem i mindre fladbundede "kåge" ude i krogen på østsiden af øen, da Østerby havn endnu ikke var anlagt. Mange af øens kvinder deltog i transporterne af materialer, da de fleste mænd var på langfart. Mange af øens beboere arbejdede helt gratis, hvorfor byggeregnskabet endte med et underskud på blot 13 rigsdaler! Billederne på hver side af altertavlen er lavet af en lokal mand, Kaptajn Hans Andreas Nielsen og altertavlen er lavet af den lokale kunstner Marinus Nielsen.

HEDVIGS HUS – 1,4 KM FRA ØSTERBY HAVN

I en lang periode havde man på Læsø hverken strå eller træ. Til gengæld havde man ålegræs og strandingstømmer på stranden. Træet blev til bindingsværk i huse, og ålegræs blev brugt til tag. Da både tang og tømmer var blevet imprægneret af saltvandet, så

kunne et Læsøsk tanghus holde i flere hundrede år. Hedvigs Hus er et meget fint eksempel på et Læsøhus opført af strandingstømmer og tang. Hedvigs Hus hører under Læsø Museum, og det 6 tdr. land store udenomsareal dyrkes af frivillige i et huslaug. I Hedvigs Hus formidles da også historien om tiden, da læsøboerne levede af jorden og havet.

LÆSØ ULDSTUE – 2,4 KM FRA ØSTERBY HAVN

Som navnet indikerer, så forarbejdes og sælges der alskens lækre uldsager og håndarbejdsremedier på Læsø Uldstue. Her lader mange besøgende sig friste af atmosfæren og venligheden og køber lammeskind, garn, strik og opskrifter, vævede uldklæder, plaider og metervarer, filtsko, ulddyner og andet brugskunst med hjem.

LÆSØ MUSEUM – 4,7 KM FRA ØSTERBY HAVN

”På Lynget” - Læsø Museum - er en firelænget gård, der siden 1938 har været frilandsmuseum. Den er smuk og velbevaret og giver skønt indtryk af, hvordan en Læsøgård har set ud og været indrettet med bilæggerovne, alkovesenge, åbne ildsteder, brønd på gårdspladsen. Især det imponerende og karakteristiske tangtag, tænget af ålegræs, er en oplevelse. Lynggården sidste beboer var Sine Krogbæk. Hun blev født på gården i 1865, og levede der

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I ET DØGN I ØSTERBY HAVN

Glem ikke at smage havets frugter.

Østerby Kirkes tårn er fra 1928.

til sin død i 1949. Museet fortæller på fineste vis om det barske liv på Læsø. Om kvinderne, der stod for gårdenes drift og børnenes optugtelse, mens mændene var på havet - på langfart eller som fiskere.

LÆSØ SALTSYDERI - 12,2 KM FRA ØSTERBY HAVN

DANZIGMAND – 5,8 KM FRA ØSTERBY HAVN

Øst for Østerby ligger det store klitterræn, som strækker sig fra Danzigmand i nord til Bløden hale i syd, og det byder på et interessant dyre- og planteliv. Ved Bløden Hales vestlige del er det bedste sted at studere fuglene. Danzigmand er en meget høj og imponerende klit, hvorfra der er et flot udsyn til f.eks. sælhunderevet mod nordvest. I en lang periode udgjorde de mange strandinger ved Læsø en livsvigtig indtjening for læsøboerne. Det fortælles at aftenbønnen lød "men er det Herrens vilje, at de skal strande, så lad det da ske på vores revler". Danzigmand er opkaldt efter et skib fra Danzig, som strandede i 1741.

For de cykelglade og velmotionerede er Læsø Saltsyderi et must. Man har sydet salt på Læsø siden den tidlige middelalder, og i en målestok så man kan sige, at det var den første industri i sin tidsalder. Salteventyret, der bragte god økonomi til øen, stoppede i 1600-tallet, da Læsø på dette tidspunkt var ryddet for skov. Uden brænde ingen ild. Og uden ild ingen saltsydning. Saltsyderiets to hytter har i alt 3 pandeanlæg, og der laves salt hele året. Hele 64 tons bliver det til. Det er meget spændende at se, hvordan det gamle håndværk bliver udført over de åbne sydepander.

LÆSØ ER MEGET MERE

Et døgn på et sted som Østerby Havn er absolut ikke nok til at se og opleve alle de gode tilbud, der ligger lige for næsen af den videbegærlige gæst. For al den pragtfulde natur og de spændende seværdigheder, de lækre badestrande og de delikate smagsfristelser kræver mere tid. Men når tiden er knap, har lidt også ret. ■

Husk kvalitetsprodukterne fra B-on-C www.b-on-c.dk

www.b-on-c.dk Tlf. +45 6155 5304 Email: info@b-on-c.dk

Vejle Lystbådehavn

Rosenvold Havn

Brejning Lystbådehavn

VEJLE FJORD HVOR BØGEN SPEJLER SIN TOP TEKST: Frank Flemming Pedersen

vad er det, der er 22 km lang, mellem 2 og 5 km bred og omgivet af skovklædte skrænter og beliggende i natur- og kulturskønt område? Det spørgsmål har de ikke svært ved at svare på i Vejle og omegn, for de vil selvfølgelig sige: Vejle Fjord.

Den smukke fjord tager sin begyndelse ved Trelde Næs og Juelsminde i Kattegat, og på vejen ind til byen i bunden af fjorden vil sejlende gæster blive mødt af et frodigt landskab, hvor skov og hav mødes på smukkeste vis. Fjorden er på lange strækninger 10-15 m. dyb. Kun de sidste 5 km bliver den snæver og fladvandet med en uddybet sejlrende.

Umiddelbart for Vejle Lystbådehavn anløbes, passerer man under Vejlefjordbroen, der blev indviet 1980. Broen består af 14 fag på i alt 1.710 m og har en gennemsejlingshøjde på 40 meter, så det er ikke her, fritidssejlerne kommer i karambolage med brodækket. Lystbådehavnen i Vejle hører til en af de større med plads til 650 både. Det plejer også at være garanti for megen aktivitet og kommen og gåen, og det passer også fint i dette tilfælde. Der er dog nok af plads til at finde roen, og børnene har også masser at tage sig til. Skal havnemiljøet have en pause, så ligger byen og alle dens butikker, cafeer og fristelser i gå afstand.

Byen er i rivende udvikling og store byggerier skyder op ved de attraktive pladser ved vandet som i mange andre danske kystbyer. Smag og behag er virkelig i spil. Men Vejle er også naturskøn. Med Vejle Ådal og Grejsdalen som udflugtsmål er man godt på vej til at tage en bid af dejlige Danmark. Og kommer du til højderne omkring Munkebjerg i det tidlige forår, så er du, hvor bøgen ofte springer ud først og varsler forårets komme. Vejle er en gammel by og er da også rig på historie. Kulminationen på de historiske seværdigheder finder du lidt nordvest for Vejle i Jelling, som er på UNESCOs liste over verdensarv. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I VEJLE FJORD

VEJLE FJORD HVOR BØGEN SPEJLER SIN TOP 1

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, VisitVejle, Colourbox, Flickr

i har været på farten et godt stykke tid, hvilket også kan aflæses af mængden af vores tilbageværende proviant. Kun et par triste beskøjter stirrer på os, når vi åbner ind til forrådskammeret. Det er på tide at gå i land, og derfor kommer åbningen i kysten mellem Trelde Næs og Juelsminde også meget belejligt. Vi ved, at der nu blot er nogle timers sejlads ind gennem Vejle Fjord til vores næste havn. Med den sidste kaffe i kruset, og solen højt på himlen, er det nu bare at sætte kursen og nyde den dejlige dag og de smukke omgivelser. På fjordens sydside på Kasser Odde står den 21 m høje gittermast, der udgør Trelde Næs Fyr, som er placeret på et tysk kanonfundament fra 2. verdenskrig. Fyret har gennem tiderne levet et farligt liv, idet det flere gange har måttet holde flyttedag på grund af kystens erosion. Men i dag står det solidt forankret på et betonfundament.

Selve næsset er et dejligt naturområde med skov, klinter og en særdeles skøn badestrand. Området er ikke uden finurlig historie. Ifølge et sagn fra middelalderen så levede og røvede den fredløse Grev Trolle, også kaldet Næssekongen, på egnen ved Trelde Næs.

PÆN TRAFIK

Når man som os sejler midt i al herligheden, så er det absolut til at forstå, at det smukke farvand tiltrækker sig opmærksomhed fra mange friluftsnydere. Der er pæn trafik på fjorden, for ikke kun lystsejlerne finder vej til de gode steder. Også kajakfolket og windsurferne er på vandet og nyder friheden. Fra båden kan vi se alle vandhundene – børn og voksne – der fra de fine strande benytter lejligheden til at tage sig en svalende dukkert. Og de mange sejlere, der er ankret op ved Danske Tursejleres Turbøjer tager sig også en slapper og en

dukkert. Forståeligt at de gør et ophold og fanger en stille stund. Således f.eks. ved Andkær Vig, der er endnu et af de smukke steder på ruten. Blishøns og andre fugle driver rundt ved kysten og ser ud til at nyde udsigten og roen lige så meget som os andre.

HAVNE LANGS FJORDEN

Lige indenfor i fjorden ligger på nordsiden Rosenvold Havn, omgivet af skov og strand, der indbyder til en frisk travetur. Naturen her er på mange måder synonym med, hvad man oplever på sejlturen til byen i bunden af fjorden. Engarealer, den friske strand, kystskænter og så den danske skov, hvor bøgen - og andre træsorter – spejler toppen i det stille vand. På Rosenvold havnen er der en mægtig fin aftenstemning ved borde og bænke, hvor mange nyder deres aftensmad. Tæt på havnen ligger det fine Rosenvold

1) Bølgen, Vejle Lystbådehavn, 2) Jelling Kirke, 3) På tur i Legoland, 4) Smukt fjordparti, 5) Den Smidtske Gaard

VEJLE FJORD I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

Gods med den imponerende renæssancehovedbygning med sine tykke røde munkestensmure, der siden 1585 har stået her i det kuperede landskab få hundrede meter fra fjorden. Godset har både været i kronens og adskillige adeliges besiddelse. Længere inde i fjorden, på sydsiden, ligger lige så naturskønt Brejning Lystbådehavn. Også her er området præget af grønne områder, lys og luft. Ved de nærliggende slotparkslignende arealer ligger en 18-hullers Pay & Play golfbane, hvis sejlerlivet skal have lidt variation. Højt beliggende, placeret på et stort græsareal, finder vi Brejning kirke, der blev indviet i 1967. Men allerede i 1941 havde arkitekt Mogens Koch tegningerne klar. Kirkens moderne form leder tanken hen på en bispehue, hvilket chokerede nogle i kirkekomiteen, så de valgte at træde ud. I dag vil de fleste nok mene, at den er unik og passer så flot ind i omgivelserne.

En rask gåtur fra havnen bringer os til Sansestien. Den er 2,8 kilometer lang, og undervejs på strækningen bliver kroppens sanser udfordret med opgaver, hvor man kan prøve forskellige sanselege med syns-, føle-, høre-, smags-, balance-, lugte- og bevægelsessansen. Stien går gennem skov, hen over enge og marker og ned langs stranden. Og når du alligevel har traveskoene på så slå et smut forbi et minde fra vikingetiden. Det gamle voldsted, kaldet Trindhøj eller Trindvold, er resterne af et gammelt befæstningsanlæg, der i forbindelse med andre borge fra vikingetiden, kunne beskytte mod fjendtlige angreb fra søsiden.

I HAVN

Snart krydses vi af kørende trafik, hvilket også varsler ankomsten til Vejle Lystbådehavn. Vejle Fjordbroen er som en summende bi af biler i myldretiden. Mere end 50.000 biler passerer broen i

døgnet. Det er en langbenet bro, der her forbinder nord- og sydsiden af fjorden. Med en gennemsejlingshøjde på 40 meter, kan vi sagtens side oprejst i båden, da vi glider mellem de slanke bropiller. Ret forude ser vi to markante bygningsværker, som er med til at definere det moderne Vejle: Bølgen, et lejlighedskompleks bestående af fem hvide bygninger formet netop som en bølge. Og det unikke og meget imponerende hovedsæde for Kirk Kapital, Fjordenhus. Det 6 etager høje byggeri er placeret i havnebassinet, og rummer også Restaurant Lyst samt en offentlig tilgængelig stueetage. Byggeriet er opført med buer og rustikke overflader, hvor murstenene er lagt skævt for hinanden og kombineret med specialfremstillede runde, kvadratiske og rektangulære sten. En fantastisk bygning, der rejser sig hele 28 meter over vandoverfladen, er et smukt eksempel på, at nybyggeri på de attraktive havnearealer også kan have kvalitet og visioner.

6) Legoland , 7) Den flydende kajakklub, 8) Efterår i Dyrehaven, 9) Gågadeliv i Vejle, 10) Givskud Zoo, 11) Fjordenhus, 12) Jelling Kirke DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I VEJLE FJORD

BYLIVET

Vejle Lystbådehavn har plads til ca. 650 både, og der er såmænd pænt fyldt op, da vi ankommer ud på eftermiddagen. Der hersker en stille ro, selv om der er mange på havnen. Der slentres, promeneres og spises is. Men vi ved af erfaring, at snart vil der dukke glade og humørfyldte folk op på restauranterne, ved grillpladserne og i lystbådene, og så tager aftenstemningen over. Der er ikke noget at sige til, at netop denne lystbådehavn er meget eftertragtet, for vejen hertil er smuk, og tæt på havnen er der let adgang til nogle af Danmarks mest besøgte attraktioner som Legoland, Lalandia, Givskud Zoo, Egtvedpigen og Jelling-monumenterne. Og det vil vi da også benytte os af. Men først skal der provianteres, hvilket ikke er noget problem, da dagligvareforretningerne ligger tæt ved havnen. Tidligt oppe og i gang. I de rolige morgentimer sidder vi med kaffen og tænker tilbage på den fine dag, vi havde i går. Og den flotte finale som aftenturen til Skyttehushaven

på den nordlige side af fjorden bød på. Her nød vi et par klemmer, mens vi slugte den betagende udsigt over fjorden, broen og havnen med sine markante bygninger.

rer. Hjerneskallerne kan også stamme fra et benhus, der kunne tænkes at have stået på kirkegården, op ad muren.

Dagen i dag skal bruges til sightseeing i byen. Vi starter i den lette ende på byens 900 meter lange gågade, der strækker sig over Søndergade, Torvegade, Nørregade og Vestergade. I dette shoppingmekka er der masser af butikker og cafeer. Hvor Torvegade går over i Søndergade ligger Rådhustorvet og Vejle rådhus’ smukke gamle bygning. Rådhuset er opført i 1878-79. Den nuværende bygning er Vejles fjerde rådhus og er beliggende på den grund, hvor et gammelt middelalderkloster oprindeligt lå.

Kunsten har også fine kår i Vejle. Vejle Kunstmuseum er førende på grafik og værker på papir og rummer den næststørste samling af grafiske værker i Danmark. Blandt andet 51 raderinger af Rembrandt og andre markante værker indgår i samlingen. Malerisamlingen består primært at billeder fra 1800-talet til i dag. I udstillingerne stifter man bekendtskab med både guldalder og ekspressionisme.

Kun et par minutters gang herfra finder vi Vejles ældste kirke. På Sct. Nicolai Kirke nordre korsarm ser man 23 underlige huller i murværket. Det er hovedskaller, der er muret ind omkring 1630. Sagnet fortæller, at det er røvere, der plyndrede fredelige handelsrejsende, der kom til Vejle med va-

KUNSTEN KAN I VEJLE

På Kulturmuseet i Spindehallerne har du mulighed for at gå på opdagelse i Vejles historie. Gennem flere udstillinger beskrives forskellige temaer i byens mangeårige historie fra jernalderen til nutiden. Blandt museets udstillede genstande er Dronning Gunhild, moseliget fra Haraldskær Mose. Liget er dateret til omkring 490 f.Kr., og stammer således fra jernalderen. Der er

13) Tirsbæk gods fra søsiden, 14) Havnepromenaden, 15) Nørreskoven og-Vejle Fjordbroen, 16) Gorillapark, 17) Tirsbæk Strand, 18) Vejle Fjordbroen i aftenstemning, 19) Havnefronten

VEJLE FJORD I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

også udstillinger om renæssancen og om bomuldsspinderiet i byen. En stor del af museet er bygget op med lyd og billeder, samt touchskærme med digitalt indhold og er meget spændende og lærerigt.

UD AF BYEN

Bynavnet Vejle betyder vadested, og byvåbnet er en bro, som, man mener, i 1100-tallet førte over åen. Handel har været udbredt, men den sejlende handel var der ikke meget af, for skibe måtte ankre et stykke ude, og varer blev fragtet med pramme mellem skib og land. At Vejleområdet således har tråde tilbage til vikingetiden, kan man selv tage i øjesyn, hvis man tager toget til Jelling. På under 15 minutter lander man der, hvor vikingekongerne Gorm og Harald, deres runesten, den store skibssætning og den gigantiske palisade, blev rejst for mere end 1000 år siden. Museet – Kongernes Jelling- har en unik og meget spændende måde at formidle

fortiden på med mange digitale sanseoplevelser. Udenfor museet ligger de kendte Jelling Høje. To store gravhøje på 70 m i diameter. Mellem højene ligger Jelling Kirke, og uden for kirken står Jellingstenene fra ca. år 935-985 med runer og indhuggede billeder, rejst af Gorm den Gamle og hans søn Harald Blåtand.

TAG BØRNENE MED

Desværre har vi ikke små gaster med på denne tur, for det havde givet os en fantastisk ”undskyldning” for at besøge de meget børnevenlige attraktioner, som Vejle og omegn kan præstere. Blot 30 minutters gang fra havnen ligger Dyrehaven, som er hjem for et halvt hundrede hjorte, dådyr og sikahjorte, som man med forsigtighed kan komme helt tæt på. Haven blev anlagt i 1948 og er på omkring 30 ha. Foruden hjortene så er der masser af bøge-, løv- og nåletræer i haven. 40 minutter med bussen så er du i dyreriget – nærmere betegnet Givskud Zoo.

Et kæmpehit for store og små. Tag f.eks. rundt i safariparken hvor du kan køre rundt blandt dyrene i safaribussen. Med mere end 70 forskellige dyrearter, så er der masser at se på og snakke om. Og efter en tur med offentlig transport på 50 minutter er du sikker på at de små poder vil juble, når de ankommer til Legoland. Verdensattraktionen behøver vist ikke nærmere præsentation. Her er et vidunderligt mix af forlystelser, og hvad enten man ønsker at lege wild-west polarekspedition eller pirat, så er der frit slag. Fornøjeligt er også miniland, hvor alverdens markante bygninger og attraktioner er bygget op i de små klodser. I Legoland kan børnene køre deres forældre og bedsteforældre trætte, så der er ro om aftenen. Desværre fik vi ikke set det hele denne gang. Ej heller det meste. Måske ikke engang det væsentligste. Men så må vi jo vende tilbage. ■

20) Kulturmuseet Spinderihallerne, 21) Vejle Midtpunkt Paraplyhimmel, 22) Søndertorv i Vejle, 23) Hornslets Stjerneskulptur, 24) Hvidbjerg Klit, 25) Okolariet, 26) Skyttehushaven og havnefronten DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I VEJLE FJORD

FLID STYRKER INDSATSEN FOR

SIKKER HAVN

FORENINGEN AF LYSTBÅDEHAVNE I DANMARK ER NU KLAR TIL AT SENDE SIKKER HAVN-VEJLEDERE UD TIL HAVNE, DER ØNSKER EN RISIKOVURDERING AF HAVNEN OG VEJLEDNING OM SIKKERHEDSUDSTYRET. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: FLID

remover bliver det nu lettere for de danske lystbådehavne at lade sig certificere som Sikker Havn. Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), som står bag certificeringen, er ved at afslutte uddannelsen af 7 Sikker Havn-vejledere, som til maj kan rykke ud til havnene. Her kan de på en let og praktisk måde hjælpe havnene gennem hele processen med at erhverve det eftertragtede Sikker Havn-certifikat. Gennem en bevilling, som FLID i 2020 modtog fra TrygFonden, er det nu muligt at tilbyde omkring 300 lystbådehavne hjælp til en risikovurdering af havnen og et oplæg til at placere stiger, redningskranse, bådshager og brandslukkere bedst muligt. Desuden vil de få mulighed for at blive certificeret som Sikker Havn alt sammen med det formål at forebygge drukneulykker.

VEJLEDEREN GUIDER

- Vi har erfaret, at det kan være vanskeligt for havnens beslutningstagere at se sig gennem hele opgaven med at blive certificeret. Hvor skal vi starte, hvor fører det os hen og hvordan gennemfører vi de formelle krav til sikkerheden for vores havn? Sådanne spørgsmål stiller havnene sig naturligt, når de står overfor en investering i sikkerheden. Og her kommer Sikker Havn-vejlederen ind som en erfaren guide, der kan dokumentere, vurdere og beskrive en skræddersyet sikkerhedsindsats for den enkelte havn, forklarer direktør i FLID, Jesper Højenvang. Jesper Højenvang ser frem til at sende vejlederne ud til havnene. De har alle en solid maritim erfaring bag sig og et godt kendskab til de danske lystbådehavne. Desuden er de gode kommunikatører og i stand til at formidle sikkerhedsstoffet på en håndgribelig måde for havnenes ansvarlige. Alle har en baggrund i Sejl Sikkert-kampagnen og/eller Vild med Vand-projektet.

HELHEDSVURDERING AF HAVNEN

For at blive certificeret som Sikker Havn skal havnen følge en række anbefalinger til indretning og anvendelse af sikkerhedsudstyr. Og det er i virkeligheden en mangfoldighed af elementer, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko på havnen. Koncentration af mennesker på havnen, betyder selvfølgelig meget. Men det handler også om at få kortlagt, hvor den største gående færdsel på havneområdet er. Er der forhold på broer, som gør at man nemt kan snuble/falde? Det kan være kanter, ledninger, slanger osv. Er der lys på flydebroer og broer? Er der havneafsnit eller kajstrækninger, som er mørklagte?

TIL AT TAGE BESLUTNING

- Sikker Havn-vejlederen går systematisk og praktisk til værks og

FLID STYRKER INDSATSEN FOR SIKKER HAVN I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

Sikkerheden er i orden i Skive Lystbådehavn, hvor redningsposter på broerne er udstyret efter Sikker Havns anbefalinger.

kan på baggrund af vurderingen tage stilling til, hvilke initiativer havnen kan tage for at minimere risici. Desuden vil vejlederen kunne oplyse om økonomien i anskaffelse af det foreslåede sikkerhedsudstyr. Havnen får med andre ord et præcist beslutningsforslag, som havnens beslutningstagere kan arbejde videre med, siger Jesper Højenvang. FLIDs Sikker Havn-vejledere er til maj parate til at komme rundt i de danske lystbådehavne, og Jesper Højenvang forventer, at mange havne i den kommende tid vil kontakte FLID for at få en professionel vejledning om sikkerhedsforholdene.

Sikker Havn-anbefalingerne er udarbejdet i tæt samarbejde mellem TrygFonden, FLID, Dansk Sejlunion, Danske Tursejlere og Søsportens Sikkerhedsråd.

GØR BRUG AF MULIGHEDEN

- Med det antal sejlere, der var på havet og det liv, der var på havnene i den forgangne sæson, er det meget fin timing, at FLID nu er parat til at række en hjælpende hånd ud til lystbådehavnene. Sikkerheden må vi ikke gå på kompromis med, og en Sikker Havn-certificering er havnens brugeres bedste forsikring om, at havnen tager deres sikkerhed alvorligt, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen. ■

DEN BEDSTE FORSIKRING TIL SEJL- OG MOTORBÅDE Ingen selvrisiko ved brand, totalhavari eller ved indbrud Dækning året rundt - i vandet eller på land Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf. 7021 4242 www.dansketursejlere.dk info@dansketursejlere.dk

Ingen afskrivning på sejl de første 4 år Ingen afskrivning på mast og rig Dækker ”mast på land”

Danske Tursejlere samarbejder med Søassurancen Danmark

DET KAN DU FORVENTE I EN

SIKKER HAVN TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: FLID

år en lystbådehavn skal certificeres som Sikker Havn, fordrer det, at havnen har det rigtige udstyr og kendskab til, hvordan det anvendes. FLID har opstillet en række anbefalinger til opsætning af rednings- og sikkerhedsudstyr. Nogle er obligatoriske, hvis man vil certificeres, mens andre anbefalinger er ideelle, som den enkelte havn selv vælger. De obligatoriske krav er:

REDNINGSPOSTER

Der skal være maks. 75 m mellem redningsposterne, som skal bestå af: • Redningskrans på stolpe med line (25 m). • Løs redningsstige (3 m lang) med specielle beslag. • Redningshage med kroge (5 m lang). • Hver redningspost skal forsynes med et instruktion-skema, der viser, hvordan redningsudstyret anvendes.

DETTE KAN DU FORVENTE I EN SIKKER HAVN I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

MÆRKNING AF REDNINGSPOST

MÆRKNING – FORTØJNINGSPÆL

FASTE STIGER PÅ BROERNE

FØRSTEHJÆLPSUDSTYR

• Redningsposterne er mærket med gul fluorescerende og reflekterende farve på stolpe og stage, så de er nemme at få øje på blandt bådmaster, stag m.m.

• De faste stiger er monteret på broerne med en indbyrdes afstand på maks. 50 m. Stigernes nederste trin er min. 1 m under normalt lavvande, således at det er muligt selv for en afkræftet/frysende personen at få fodfæste. Derudover er stigen forsynet med en bøjle, som rager min. 50 cm op over broen.

MÆRKNING – REDNINGSSTIGER

• Stiger er mærket med gul fluorescerende og reflekterende folie, så de er nemme at se fra vandoverfladen, selv i svag belysning.

• Den fortøjningspæl, der befinder sig ud for stigen, er mærket på samme måde, så hvis man falder i vandet agter, er det muligt at orientere sig om, hvor man finder nærmeste stige.

• Centralt på havnen er placeret en velassorteret førstehjælpskasse til forbinding af mindre eller større knubs, blødninger m.m. eller til at minimere større personskader, indtil professionel hjælp når frem.

VEDLIGEHOLDELSE

• Havnen har en plan for, hvordan udstyret efterses og kontrolleres, og hvem der er ansvarlig for, at vedligeholdelsesinstruktioner følges.

PLAN FOR INFORMATION

• Der er en plan for, hvordan og hvor ofte havnens faste brugere informeres om brugen af udstyret. ■

En plads i Udbyhøj – en plads midt i natur og fællesskab Tag en tur til Udbyhøj Havn og oplev Naturpark Randers Fjord. Nyd, at du både har kort til hav, sandbanker hvor sælerne hygger, øer, fugleområder og fjordens skønhed. Ja du kan sejle helt ind til storbyen Randers. Vores havn i Udbyhøj emmer af fællesskab og hygge, og byder på Danmarks reneste badevand. Stranden er blandt de lækreste.

VED HAVNEN FINDER DU BL.A. Sauna til vinterbadere, madpakkehus, legeplads og faciliteterne er selvfølgelig i orden lige fra el- og vandstandere til tømning af toiletter samt eget tankanlæg. Her er også plads til autocampere. Vi har meget kort afstand til is og pandekager, gode måltider og drikkevarer. Her er masser af muligheder for aktiviteter i naturen og udlån af grej til fiskeri og cykling samt udlejning af joller, kajak og sup-board. Vi tror på, at det skal være lækkert, hyggeligt og i orden.

Mød os på www.udbyhøjlystbaadehavn.randers.dk

SIKKERHEDEN ALTID MED SOM GAST TRYGHEDEN VED SEJLADSEN ER ALTID ET TEMA FOR SUNE ABELGREN NIELSEN, DER NU I 3 SÆSONER HAR VÆRET TURSEJLER I SIN SCAMPI 30.

ysten til sejlads er ikke noget, han har fået ind med modermælken. Familiealbummet er ikke spækket med fotografier af kystskippere, styrmænd, optimistjolleentusiaster, søkaptajner, matroser eller jordomsejlere. Derimod er det snarere passionen for friskfangede fisk, der har drevet Sune Abelgren Nielsen direkte i armene på fritidssejladsens glæder.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Sune Abelgren Nielsen - Jeg har fisket rigtig meget – både fra land og fra vand. Da jeg for år tilbage fik arbejde på Orø, tog jeg ofte ud i min lille båd for at prøve lykken på Isefjorden. Jeg fik naturligvis øje på de gule bøjer og så, hvordan sejlerne havde et dejligt frikvarter, når de lå her. Jeg meldte mig ind i Danske Tursejlere og lærte hurtigt selv at sætte pris på de muligheder, som et ophold ved Turbøjerne gav mig. Og derfra tog interessen for egentlig tursejlads fart, husker Sune Abelgren Nielsen.

SIKKERHED OMBORD

Langsomt men sikkert opstod også behovet for at opgradere den lille båd til en større, der kunne opfylde behovet for at sætte kursen mod fjernere mål. Og som kunne danne ramme om det friluftsliv, som Sune satte pris på. - Det stod klar fra starten, at jeg ville lære at sejle rigtigt, og at vejen skulle gå over et duelighedsbevis, hvilket gav mig et godt teoretisk fundament om blandt andet søvejsregler og navigation at sejle ud fra. Efterfølgende synes jeg måske, at det ikke havde gjort noget, at sikkerhedsspørgsmålet havde fyldt mere på kurset. For sikkerhed er i min optik forudsætningen for, at du føler dig tryg på vandet. Og du skal være tryg for at blive en god sejler, nikker Sune.

SKIB AT FØRE

Nu skal skibe jo sejles i praksis og ikke i teorien. Og her var der stor hjælp at hente hos garvede sejlere i Orø Bådelaug, der havde bemærket Sunes skifte af båd. - Jeg blev taget godt under vingerne af ru-

SIKKERHEDEN ALTID MED SOM GAST I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

tinerede sejlere, der inviterede mig med på kapsejlads. Så ku´ jeg lære det. Og jeg må bare sige, at der trådte jeg ind i en hel ny verden. Når kapsejladsen er i gang, så er det med at få lært noget i en fart. Med dygtige mentorers hjælp blev min erfaring mangedoblet på kort tid. Jeg havde mulighed for at få afklaret alle de spørgsmål, jeg gik med også vedrørende sikkerhed om bord, forklarer den unge gast.

LIVET I KLUBBEN

Sune gør et ophold i sin fortælling om passionen for sejlads og sikkerhed til søs og reflekterer lidt over modtagelsen i sejlklubben. - Jeg er sikker på, at alle sejlklubber vil gøre sig selv og medlemmerne en tjeneste ved at have en procedure for, hvordan de modtager nye medlemmer. Og for hvordan de får de nye sejlere til at føle sig velkommen i fællesskabet. Jeg fik så meget ud af den modtagelse, jeg selv fik i klubben, hvor jeg blev taget med på vandet og tog del i opgaverne. Jeg lærte sproget og begreberne, at læse vand, vind og instrumenter. Jeg fik den praktiske erfaring,

som gjorde mig rustet til at sejle sikkert. Jeg har meget at takke fællesskabet for, og vil derfor også gerne give noget tilbage. Det styrker da klublivet, pointerer Sune.

FRI I DET FRI

Som det ofte går, når sejlerlivet får en på krogen, så måtte Sunes båd opgraderes. Denne gang til en Scampi 30, som nu er rygraden i Sune og hans kærestes friluftsliv. Båden er velegnet til såvel kapsejlads og tursejlads, og den får tilbagelagt nogle sømil i sæsonen – også uden for Isefjorden. Senest den forgange sommer var parret en tur rundt om Fyn. - Min kæreste kan godt lide at sejle, men er faktisk mere til at snøre vandrestøvlerne og begive sig afsted. Men ved at sejle, som vi nu gør, kan vi sagtens kombinere interesserne. På sommerens 3 ugers tur rundt om Fyn, delte vi os op ved flere lejligheder. Hun gik eksempelvis fra Lundeborg til Thurø Bund. Jeg tog båden. Alle tiders arrangement, siger Sune. Sikkerhed til søs har aldrig været et tema, der har givet anledning til uenigheder for

det unge sejlerpar. Dertil er de begge for bevidste om det ansvar, sejlerne selv har for at omgås fartøj og det våde element med behørig respekt.

Vejen til lystsejladsen gik for Sune Abelgren

Nielsens

vedkommende

over lystfiskeriet. Nu er den en del af livsstilen i familien.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I SIKKERHEDEN ALTID MED SOM GAST

ikke er så mærkeligt, at sikkerhed til søs står højt på dagsordenen. Men det skulle nu ikke gerne være en persons profession, der afgør, om man kommer sikkert i havn. Derfor opfordrer Sune også alle nye sejlere til at søge kompetent viden og blive fortrolig med den fascinerende fritidsinteresse, som sejladsen er. - I SejlSikkert-regi er der udgivet meget spændende materiale, som på en let tilgængelig måde sætter fokus på forskellige sikkerhedsaspekter ved sejladsen. Her kan alle – også nybegyndere – få en særdeles god introduktion til, hvordan de selv kan forbedre sikkerheden, og gøre sejlturen

fornøjelig frem for farefuld. Desuden kan sejlklubberne også frit rekvirere en af de 27 uddannede SejlSikkert-instruktører til et foredrag om sikkerhedsemner. De er alle erfarne fiskere og sejlere, der har fået undervisning i sikkerhed med særligt fokus på at forebygge ulykker og alvorlige hændelser på havet. Et sådan initiativ fra sejlklubbernes side vil være en stor hjælp for medlemmer, der netop skal påbegynde sejlerkarrieren. Desuden vil det også for klubben være en god anledning til at invitere de nye sejlere med indenfor i fællesskabet, siger Sune, der aldrig selv sejler ud uden at have sikkerheden med som gast. ■

- Det er vigtigt at tale om sikkerheden og træne de forskellige procedurer ved uheld og ulykke. Min kæreste, kan mand-overbord proceduren. Hun ved, hvordan hun stopper og starter motoren, og hvordan sejlet tages ned. Hun kan proceduren ved alarmering, og ved hvor sikkerhedsudstyret er placeret. Det, at kunne handle korrekt i en nødsituation, giver også tryghed på turen, understreger Sune.

HJÆLPER NYE SEJLERE GODT PÅ VEJ

Til dagligt arbejder Sune som chefkonsulent i Søfartsstyrelsen, hvorfor det måske

FÅ BÅDEN

KLAR TIL SÆSONEN BESØG VORES WEBSHOP

vi har mange super gode forårstilbud lige nu – her er tre skarpe på plejeprodukter

HEMPEL PROPELMALING ‘BEDST I TEST’. FÅ 50% RABAT FØR 338,- KR.

169,-

INTERNATIONAL - PLEJESERIE 3 STK. FÅ 33% RABAT FØR 457,- KR.

299,-

JOTUN PLEJESERIE 4 STK. FÅ 50% RABAT FØR 786,- KR.

BRUG RABATKODE ‘TUR10’ OG FÅ 10% RABAT PÅ ALLE IKKE-NEDSATTE VARER PÅ WEB TILBUDDENE GÆLDER FREM TIL 30. APRIL, ELLER SÅ LÆNGE LAGER HAVES.

SEJLERBIXEN

HURTIG LEVERING – STORT UDVALG – 365 DAGES FULD RETURRET – SCORE PÅ TRUSTPILOT 4,8 MADS@SEJLERBIXEN.DK – TLF. 9785 4295 - WWW.SEJLERBIXEN.DK

393,-

DEVELOPED AND DESIGNED IN SWEDEN

• • • • • • • • • • •

Unikt design der følger kroppens former Udløserenheden er flyttet ned under brysterne og sidder på skrå Gode justeringsmuligheder og blød og smidig konstruktion Let betjent polstret velcrolukning og klikspænde Midjebånd kan stuves gennem rygføringen Yderligere blød polstring ved ryggen Netfoer i ryg og nakke ProSensor inspektionsvindue sikrer at du altid kan se om vesten er klar CO2 patronsikring sikrer at patronen altid sidder fast CE EN/ISO 12402-3 godkendt redningsvest i 150N klassen 33g patron, 165N opdrift. For personer 40-120 kg. Bryst fra 70 cm.

OUR PROMISE

WE NEVER COMPROMISE WITH YOUR PERSONAL SAFETY

MIDT- OG SYDSVERIGE DER VENTER EN SÆRLIG OPLEVELSE PÅ DE SVENSKE KANALER, HVIS MAN HAR TID, LYST OG SANS FOR IDYL. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Søren Dyrskjøt, Roger Borge, Göta Kanal, Kinda Kanal

ad fortøjningerne gå og sæt kursen mod Midt- og Sydsveriges mange kanaler. Her får man med garanti nogle fantastiske sejleroplevelser med hjem, for landskabet er smukt, og broderfolket meget gæstfrie.

1. DALSLANDS KANAL

Dalslands kanal er et system bestående af store og små søer, fjorde og kanaler, der strækker sig 250 km gennem det smukkeste svenske landskab fra Vänern og op mod den norske grænse. Ikke mindre end 31 sluser i 17 slusestationer skal forceres på den totale strækning. Anlægget af kanalen startede i 1865, og det stod færdig allerede i 1868. Mange synes, at Dalslands kanalen ikke blot er Sveriges smukkeste kanal, men faktisk kan konkurrere med de fineste af slagsen i Europa. I hvert fald er der tilbud om en række aktiviteter langs kanalen. Og der er meget at se på. Ikke mindst den historiske viadukt er en attraktion. På rejsen passeres også en række byer og gæstehavne med gode indkøbsmuligheder. Har du en trailerbåd med, så er der også mange slæbesteder, du kan komme i vandet fra. Få mere information på denne hjemmeside: www.vastsverige.com/dalslandskanal

PÅ KANALTUR I SVERIGE I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

Der kan selvfølgelig være langt til Sveriges overflødighedshorn af kanaler, sluser og kaffe med fika. Men har man tiden og lysten, så er der også masser at fortælle om, når rejsen er forbi. Vi har samlet nogle destinationer, hvor kanallivet kan nydes i

fulde drag. Du får også et link til en svensk hjemmeside, hvor du kan læse mere om kanalen og eventuelt finde inspiration i de flotte billeder. Ha en trevlig resa.

2. HJÄLMARE KANAL

Hjälmare kanal forbinder Hjälmaren med Arbogaån og siden videre med Mälaren. Kanalen blev bygget mellem 1623–1639 for at lette transporten af gods mellem Bergslagen og Stockholm/Østersøen. Hjälmare kanal er Sveriges ældste sejlbare kanal. Den er i alt godt 14 km lang og falder 22 m, som 9 hånddrevne sluser udligner ganske som for 400 år siden. Både op til 30 meters længde og 7 meters bredde med en maksimal dybgang på 1,95meter kan sejle på Hjälmare kanal. Først og fremmest er det også et tilbud om behagelig afslapning i dejlige omgivelser, hvor skov og mark afløser hinanden langs kanalen. For selvfølgelig lokker naturen og de dejlige naturoplevelser også mange sejlere til denne del af Sverige. Men man skuffes heller ikke, for der er meget at se på undervejs. I den gamle magasinbygning ved Hjälmare dok finder du besøgscentret med en udstilling om Hjälmare kanals historie med tegninger, kort og interaktive modeller. Få mere information på denne hjemmeside: www.sveaskog.se/upplev-skogen/ besoksomrade

3. KINDA KANAL

Ikke mindre end 80 km strækker Kinda kanal sig fra Linköping i nord til Hycklinge i syd. Kanalen blev bygget 18651871 og har 15 sluser (total niveauforskel 52,5 m). Kinda kanal består af afsnit med gravede kanaler, naturlige vandløb og hele 6 søer. De 15 sluser betjenes af slusevagter som for 150 år siden. Både under 24,50 meter og 4,5 meters bredde samt højde på 3,0 meter, der ikke stikker dybere end 1,50 meter kan sejle ad kanalen. Kinda kanal er et grønt og frodigt område, som også egner sig fint til gode cykel- og vandreture, hvis man vil have lidt afveksling for sejleriet. Den nordlige del af kanalens løb er præget af storbyen Linköping med liv og butikker. Her jogges og promeneres langs kanalen med dens sluser. Her er mange fine huse og et historisk miljø. Længere sydover begynder søsystemet og naturen at blive mere vildsomt og kuperet. Langs kanalen findes mange godser og herregårde, som har sat sit præg på både historien og naturen. Få mere information på denne hjemmeside: www.visitlinkoping.se/kinda-kanal

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I PÅ KANALTUR I SVERIGE

4. TROLLHÄTTAN KANAL

Trollhättan kanal stækker sig fra Kattegat i vest til Vänern i øst og er 82 km lang, hvoraf ca. 10 km er gravet eller sprængt kanal. På den øvrige strækning sejles af Götaelvens vanlige løb, og undervejs passerer man seks sluser. Niveauforskelen er 44 m, og selvom sluserne optræder gamle, så er det moderne teknologi, der styrer dem. Turen fra Gøteborg bliver rigtig seværdig ved Kungälv, hvor fjelde, marker med kreaturer og skove samt flere mindre byer ligger tæt ud til elven. Ved Lilla Edet er en lille spadseretur op til Strömsslot umagen værd. I Trollhättan er de store sluser mægtige attraktioner, ligesom SAAB-museet er en fornøjelse for både voksne og børn.Vänern nærmer sig og byen Vänersborg kan som slutdestination byde på masser af butikker og storbyliv. Men der er også gode og fine museer og andet kulturliv, der kan friste. Maximaldimensioner for både som går gennem kanalen: Længde: 88 m, bredde: 13.20 m, mastehøjde: 27 m, dybde: 5.40 m. Få mere information på denne hjemmeside: www.vastsverige.com/visittrollhattanvanersborg

5. GÖTAKANALEN

Götakanalen er Sveriges største kulturhistoriske bygningsværk og vel nok den mest ikoniske kanal i det lange land. Kanalen løber mellem Sjötorp ved Vänern og Mem ved Østersøen. Du kan tilbagelægge knapt 200 km på kanalsystemet på en syv dages tid. Du passerer 58 sluser og kan vælge mellem 21 hyggelige gæstehavne undervejs. Er din båd op til 32 m lange, 7 m bred og har under 2,8 meters dybgang, så kan du uden problemer besejle hele strækningen. Sejladsen på Götakanalen er en rejse gennem smukke landskaber, frodige marker og enge og fotogene småbyer. Prægtige slotte møder du også undervejs, for det er historisk landskab, du passerer. Men der er masser af andre aktiviteter, der undervejs kan adsprede og fornøje og gøre sejlerferien til en særdeles begivenhedsrig tur. Prisen for at sejle på Götakanalen afhænger af sæsonen, størrelsen på din båd, samt hvor langt du vil sejle. Hele kanalturen går fra Sjötorp til Mem eller omvendt. Men du kan også vælge at tage turen på en eller flere af strækningerne Mem-Norsholm, Berg-Motala eller Karlsborg-Sjötorp. Få mere information på denne hjemmeside: www.gotakanal.se ■

PÅ KANALTUR I SVERIGE I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

Oplev Göta-kanalen til sommer!

25%

! t a b Ra

År 2000 blev Götakanalen udnævnt til årtusindets svenske bygningsværk.

Sluser, maleriske små byer og et spændende historisk sted. Göta-kanalen er Sveriges længste oplevelsesområde, 190 km langt. Som medlem af Danske Tursejlere får du 25 procent rabat i højsæsonen! Göta-kanalen har mere end tre millioner besøgende årligt. Halvdelen af strækningen, 87 kilometer, består af en håndgravet kanal, og resten af strækningen går gennem smukke søer. Det er et af Sveriges største byggeprojekter nogensinde - 190 kilometer langt og med 58 sluser. Kanalen starter i Mem ved Østersøen og går til Sjötorp ved Vänern-søen eller omvendt. Sammen med Trollhätte-kanalen forbinder Göta-kanalen Stockholm og Göteborg ad vandvejen. Nu kan du, der er medlem af Danske Tursejlere, opleve Göta-kanalen til sommer med 25 % rabat. Tillæg til Trollhätte-kanal: 1.100 SEK

Medlemmer, der booker en højsæsonbillet på Göta-kanalen, får 25 procent rabat på den almindelige fulde pris. Dette gælder både dem, der booker en delstrækning, og dem, der booker hele Göta-kanalrundrejsen. Normalt tager turen Mem til Sjötorp 6-8 dage. Billetten inkluderer 5 overnatninger, og du kan vælge mellem 21 gæstehavne. Med en højsæsonbillet kan du tjekke ind på Göta-kanalen, når du ønsker det i hele perioden 15. juni til 11. august.

Book her! https://avtal.gotakanal.se/se/ticketselection/reservation-normal

Book senest 1/4 Hav disse oplysninger parat: • Bådens længde • Bådens bredde • Forsikringsselskab

Gratis afbestilling! Du får pengene tilbage ved aflysning lige indtil check-in. Administrationsgebyr på SEK 250 fratrækkes.

Rabatkode: semester21

Velkommen til en rejse lige gennem Sverige

SÅDAN SLUSER DU SIKKERT

bedre for strømmen og gør vandet roligere. Derfor kan det af og til være nødvendigt at rokere lidt rund på bådene i slusen. Husk redningsvesten i sluserne.

SLUSNING OPAD

1. Når du får besked om, hvor i slusen du skal placere dig, skal du sikre dig, at affendringen er tilstrækkelig. Affender gerne både bagbords og styrbords og sæt fenderne i forskellig højde med store fendere i stævnen og agter og mindre fendere midtskibs. På den måde opstår der en lige side ind mod slusevæggen, hvor også fortøjningerne skal placeres. Et 2 m langt bræt – fenderbræt – hængt på søgelænder udenpå fenderne beskytter disse mod slid mod slusevæggen. Sørg for at have meget lange tovender (fortøjninger) gerne 15-20 meter og gerne 12 mm tykkelse. Pas på nylontove, som brænder fingrene. Husk sejlerhandsker! Lav et pælestik i den ende af fortøjningen, som skal fastgøres over ringbeslagene på slusekanten (se illustration). Så slipper du for at binde og binde op, hver gang du skal gennem en sluse.

NÅR DU ER TRYG VED SLUSEMANØVRERNE, BLIVER KANALSEJLADS TIL EN RIGTIG SPÆNDENDE OG AKTIV FERIEFORM. TEKSTBEARBEJDNING: Frank Flemming Pedersen KONSULENT: Søren Dyrskjøt GRAFIK: AB Göta kanalbolag

et går ind og ud og op og ned i sluserne, når du sejler på de svenske kanaler. For nogle er det en barriere, som holder dem væk fra de unikke oplevelser, som kanalsejladsen byder på. For andre er det den ekstra udfordring, der gør, at netop denne ferieform foretrækkes. Under alle omstændigheder så gælder det om hurtigt at blive fortrolig med manøvrer og teknikker i forbindelse med slusepassage. Men det kan være noget af en mundfuld, for slusernes særlige leben tiltrækker altid mange tilskuere og selvfølgelig skibe i snart sagt alle størrelser. Men bevar roen, få styr på procedurerne så går det snildt. Følgende gode råd om slusning får du på hjemmesiden gotakanal.se.

VED SLUSEN

Hvis ikke slusen er åben, når du ankommer, så læg dig i venteposition ved en af ventebroerne ved slusen. Ofte bliver du informeret af slusevagten, når det er tid til at gå ind i slusen. Og om hvilken position, du skal placere dig på inde slusen. Hvis du ikke mod tager information, så vær ikke bange for at spørge personalet ved slusen. De kan anvise dig korrekt. Da der opstår en del strøm – først og fremmest forrest i slusen – vil man ofte placere sejlbåde og større både her, da de blokerer

SÅDAN SLUSER DU SIKKERT I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

2. Når I går ind i slusen, går mindst én person i land og forbereder sig på at modtage agterfortøjningen. Når bådens agterstavn er på niveau med midten af slusen, skal du kaste tovenden op til personen på land, der lægger løkken rundt om ringbeslaget. Brug ikke pullerterne, de er for langt fra kanten. Du kan nu bremse båden og fastgøre fortøjningen. Tovet skal gøres så kort som muligt og helst gå lodret ned til beslaget på båden.

Fastgør til agterenden med en kort line, der holdes strakt lodret til en ring. Fastgør linen til båden og træk den anden ende gennem eller omkring en ring, så den kan holdes lige fra båden eller fra land. Sejlbåde kan bruge spillet.

3. Nu kan du let kaste forfortøjningen op til personen på land, som trækker den gennem en ring 3-4 m foran båden. Hvis du er usikker på, hvilken ring du skal vælge, er det bedre at vælge en ring længere fremme end for langt tilbage. Det er altid lettere at

bruge et spil end at trække tovet i hånden. Og hvis du trækker i hånden, er det lettere for dig på båden at trække end for personen på land.

SLUSNING NEDAD

1. At sluse ned er meget lettere end at sluse op. Der vil ikke være nogen strøm, og der kræves ikke mange kræfter af dig. Sejl ind i slusen, og lad mindst én person komme af. Træk fortøjningerne gennem ringene, der er omtrent på højde med ved siden af bådens pullert. Læg ringen ud mod slusen og træk fortøjningen gennem ringen nedefra. Bind aldrig fortøjningen til både slusekanten og båden, for så kan båden sidde fast!

Hvis du har en sejlbåd, kan du trække linen gennem en blok fremme på båden, så du kan tage linen hjem med bådens spil.

4. Stram fortøjningerne, så båden er tæt på stenmuren. Når vandet fylder slusen op, strømmer det ind gennem de forreste sluseporte, drejer ved den nederste sluseport og skubber båden fremad. Du bør derfor aldrig slække eller tage agterfortøjningen hjem. Det går af sig selv.

Når båden skubbes fremad, vil forfortøjningen slække. For at undgå dette skal du holde forfortøjningen stram, når slusningen begynder. Tag fortøjningen hjem i et jævnt tempo gennem hele slusningen. Hvis fortøjningen slækkes, er der en risiko for, at strømmen skubber båden ind i slusevæggen, hvilket kan skade både båden og besætningen.

2. Under slusningen skal en person være i land for at flytte fortøjningerne. Dette er især nødvendigt, hvis du ligger langt bagude i en dobbeltsluse eller slusetrappe, da kanten i det næste slusekammer er meget højere bagerst i slusen, end den var i det første slusekammer. Du kan trække båden manuelt mellem slusekamrene, så du ikke behøver at starte motoren.

Når slusningen er overstået, skal du bare løfte fortøjningerne af, gå i båden og sejle videre. Ved dobbeltsluser eller en slusetrapper er den nemmeste måde at flytte til det næste slusekammer på at løsne den forreste fortøjninger fra spil og blok, så de løber frit. Personen på land løfter agterfortøjning fra ringen, holder i rebet og bevæger sig fremad i takt med båden. Når personen passerer forfortøjningen, løfter han den også af og går videre.

3. Mens vandstanden falder, skal du bare slække fortøjningen. Når slusen er klar, og det er tid at sejle ud, skal du trække fortøjningen tilbage gennem ringen. Træk roligt, så du undgår, at rebet binder knude på sig selv. I det sidste slusekammer er det nemmest, hvis alle er om bord, når slusningen begynder, så du undgår problemer med at komme om bord, når båden er langt fra kajkanten.

I det næste slusekammer placerer personen agterfortøjningen på den tilsvarende ring som i det forrige slusekammer. Derefter kan du bremse båden ved at stramme agterfortøjningen, mens personen i land fortsætter fremad og placerer forfortøjningen gennem ringbeslaget på slusekanten. Altså helt på samme måde som ved første slusning.

Gul linje

Slusströskel I det sidste slusekammer er det nemmest, hvis alle er om bord, når slusningen begynder.

Strømmen driver båden fremad, derfor skal du aldrig slække på agterfortøjningen. Træk i stedet forfortøjningen hjem i et jævnt tempo mens vandet stiger. Hold fortøjningen stram hele tiden.

Der er mange andre måder at sluse din båd på, men dette er en gennemprøvet og nem måde. Husk at have motoren slukket under slusningen, da udstødningsgasser og benzindampe har det med at blive i slusen og udgøre en brandrisiko. Derfor bør du ikke ryge under slusning. Endelig gør det det lettere, hvis mere end en person om bord kan manøvrere båden. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I SÅDAN SLUSER DU SIKKERT

VEJDIREKTORATET SPØGER IGEN STORE MARITIME ORGANISATIONER ER IGEN IKKE HØRT I SAG OM BROÅBNINGER Nye åbningstider for Aggersund- og Vilsund boerne har indflydelse på fritidssejladsen

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Colourbox

i Limfjorden og for sejerturismen.

raditionen tro, fristes man til at sige, har Vejdirektoratet igen forsømt at inddrage de store maritime organisationer: Foreningen af Lystbåde I Danmark, Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere i deres beslutningsproces vedrørende broåbning. Denne gang handler det om en manglende opfordring til at indgive høringssvar i forbindelse med åbningstider for Aggersundbroen og Vilsundbroen. Organisationerne har ganske enkelt ikke hørt fra Vejdirektoratet.

havde inddraget lokal viden, da de udførte skibsstødssikring ved Svendborgsundbroen. Andre gange har vi – netop via høringssvarene – kunne ændre en dårlig beslutning til en bedre. Således da Vejdirektoratets bebudede reparationsarbejder af Kronprins Frederiks bro i Roskilde Fjord ville lukke dele af fjorden af i en periode, hvor sejlerne stadig var på fjorden, siger Leif Nielsen, forretningsfører i Danske Tursejlere.

Vejdirektoratet og Søfartsstyrelsen er i gang med at revidere broreglementerne for Aggersundbroen og Vilsundbroen, hvilket kan få konsekvenser for lystsejlerne i området, der kan se frem til en morgen- og eftermiddagsspærretid samt færre broåbninger hen over dagen. Altså hvis Vejdirektoratets indstilling følges. Flere bådklubber i Limfjorden har dog indgivet et høringssvar med alternative forslag.

Foreningen af Lystbåde I Danmark, Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere er dog af andre kanaler blevet informeret om, at direktoratet går med planer for broerne i Limfjorden. Planer, der selvfølgelig vil have stor indflydelse på fritidssejladsen i Limfjorden – herunder også den sejlende turisme.

TRADITIONEN HOLDES I HÆVD

- Det er langt fra første gang at Vejdirektoratet går uden om de maritime organisationer, når de sætter større infrastrukturarbejder i gang. Således var løsningen nok blevet bedre, hvis direktoratet

VEJDIREKTORATET SPØGER IGEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

PÅ BANEN

-Vi opgiver ikke at blive hørt denne gang heller. Også selv om den officielle høringsfrist er overskredet. Det er vigtigt, at vi kommer på banen, for tilsammen repræsenterer de 3 organisationer omkring 70.000 sejlerfamilier og knap 300 lystbådehavne. Og det er helt afgørende, at de har en stemme, siger Leif Nielsen. ■

GÖR BÅTEN REDO FÖR EN NY SÄSONG

Find alt til din søsætning og forårsklargøring på

WATSKI.DK FRI FRAGT OVER 750 KR

HURTIG LEVERING

30 DAGES RETURRET

TJEK DIN BÅD FØR SÆSONEN GÅR I GANG

TEKST OG FOTO: Claus Boisen

u er det heldigvis snart tid til, at båden kan komme i vandet igen, og vi kan komme ud og nyde den friske brise og friheden på havet. Har din båd stået på land hen over vinteren, er her nogle af de ting, du skal være opmærksom på, inden båden søsættes.

SØVENTILER

Se efter at dine søventiler er i orden. Man kan ofte se, om en søventil er tæret, og om slangen, som forbinder en søventil med et afløb, er porøs eller tæt på at revne. Se også efter at spændebåndet, som fastgør slangen på ventilen, er ordentlig fastgjort. Du skal også sørge for, at ventilen kan åbne og lukke. Opdager du nogle fejl, så sørg for at få det udbedret, og hvis du er i tvivl så spørg din lokale bådebygger. Defekte søventiler er hvert år skyld i at både synker, og det kan give forsikringsmæssige udfordringer, hvis netop denne vigtige del af bådens konstruktion er misligholdt.

TJEK DIN BÅD FØR SÆSONEN GÅR I GANG I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

RIGGEN

Flere og flere bådejere lader masten blive stående om vinteren, når båden er på land. Der er argumenter, som både taler for og imod. Men lige meget hvad, bør du tjekke riggen inden sæsonens første sejlads. Når masten allerede er sat, er det naturligvis kun muligt fra en bådsmandstol. Tjek at alle vantskruer er korrekt fæstnet med splitter/låseringe og bolte. Riggens vibrationer kan have fået en split til at rutsje ud, og derved kan vantskruen have løsnet sig. Se også efter at wirerne ikke har lus eller er beskadiget, hvor de er samlet med beslagene, som forbinder dem henholdsvis til masten og til skroget. Hold øje med korrosioner. Særligt hvor der er benyttet forskellige materialer som beslag af rustfri stål, der er monteret på aluminiumsmasten. Opdager du korroderede beslag, er det vigtigt, at få dem set rigtigt efter evt. af en fagmand. Se efter at lanterne virker,

Bornholm – et sejlerparadis!

Se alle de unikke havne på www.bornholm.info/sejlerferie eller scan QR-koden her

Bornholms Regionskommune _bred.indd 1

Bornholm_2020.indd 1

08-07-2015

nu du alligevel er i masten, og smør hulkelen med noget teflonspray, så storsejlet glider nemmere op.

BUNDEN AF BÅDEN

Giv båden en gang bundmaling, så du slipper for begroninger af muslinger og ruer. Vær sikker på at den bundmaling, du ønsker at benytte, kan vedhæfte på den eksisterende. Du kan læse dig frem til, om bundmalingen er kompatibel bag på dåsen eller i specifikationen. Hvis der er løs bundmaling, skrabes det af, inden du påfører det nye lag. Husk at opsamle det, du skraber af, så du ikke udsætter miljøet for unødig belastning og bortskaf rester på en godkendt modtagerplads. Det kan også være en god ide at give drevet og propellen en dertil velegnet gang maling.

GASINSTALLATION

Det er vigtigt at installationen er 100% tæt. Få eventuelt et autoriseret firma til at teste om installationen er i orden. Det kan også være betryggende at montere en gasalarm.

MOTOREN

Sørg for at motoren har frisk olie, at impelleren er intakt, remme ikke er porøse, og at de er korrekt spændt. Har din motor et 2-kreds kølesystem, så tjek at den inderste kreds ikke mangler

13:37:12

28-10-2019 11:58:20

kølervæske. Har du en vandudskiller på dit dieselfilter så sørg for at få eventuelt vand tømt ud, og kig efter at brændstoffet ser rent og klart ud. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I TJEK DIN BÅD FØR SÆSONEN GÅR I GANG

HAR DU DEN RIGTIGE

ANSVARSFORSIKRING?

IFØLGE LOV L 175 FRA 2018 KAN DIN BÅD VÆRE EN SPEEDBÅD, OG SÅ SKAL DU HAVE EN LOVPLIGTIG ANSVARSFORSIKRING. TEKST: Leif Nielsen FOTO: Colourbox

fter den tragiske dødsulykke i Københavns havn i 2017 blev der i 2018 indført nyt krav om en lovpligtig ansvarsforsikring med objektivt personansvar for fartøjer, hvortil der kræves et kompetencebevis – typisk et speedbådskørekort.

Denne udvidelse af ansvarsforsikringen har rigtig mange af vores medlemmer allerede tegnet. Men der er fortsat mange, der ikke er situationen bevidst. Sidst så vi i januar måned 2021 en tråd på de sociale medier, hvor der var en enorm diskussion af de situationer, hvor båden er omfattet af speedbådsbekendtgørelsen - og dermed altså også om kravet om den nye lovpligtige ansvarsforsikring.

SÅDAN ER REGLERNE

I speedbådsbekendtgørelsen § 1 står der: § 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for førere af planende fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter og med skroglængde og fremdrivningseffekt som anført i bilaget til bekendtgørelsen. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse for førere af planende fritidsfartøjer med en skroglængde under 4 meter og en fremdrivningseffekt på 19 kW eller derover. Stk. 3. Fartøjets længde i meter er skroglængden overalt målt i henhold til fritidsbådsdirektivet efter den relevante harmoniserede standard. Eksterne ror, eksterne drev og påhængsmotorer, badeplatforme, bovspryd, fenderlister og lignende måles ikke med. Stk. 4. Ved planende fartøjer forstås et fartøj uden egentlig køl med ren V-formet bund eller med flad bund i den agterste tredjedel, eller fartøjer, der er bygget på en sådan måde, at skroget ved en vis hastighed løftes delvist ud af vandet. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et fartøj er omfattet af denne bekendtgørelse.

HAR DU DEN RIGTIGE FORSIKRING I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

Hvis vi koger bekendgørelsens paragraffer samt tilhørende direktiver ned til en formel, så siger reglerne, at din motorbåd er en speedbåd, hvis dens motorkraft målt i kW (hk x 0,74 = kW) overstiger længde x længde + 3. Men specielt stk. 4 giver anledning til megen forvirring, fordi der er forskellige opfattelser af, hvornår et fartøj helt eller delvist løfter sig ud af vandet.

MERE KLARHED

Danske Tursejlere har sammen med Dansk Sejlunion ved flere lejligheder påpeget dette overfor de relevante myndigheder. Senest har vi foreslået en ændring af speedbådsbekendtgørelsen, så det var en fartgrænse eller antal HK, der var afgørende for, om et fartøj er omfattet af bekendtgørelsen eller ej.

Dette forslag blev skudt ned af Rigspolitiet, der i deres svar skriver, at Politiet ikke med deres traditionelle måleudstyr kan måle farten på en båd. Rigspolitiet skriver bl.a. ”Det bemærkes herudover af flere politikredse, at den nuværende definition på en speedbåd (altså at båden er en speedbåd, hvis motorkraft målt i kW (hk x 0,74 = kW) overstiger længde x længde + 3… red.) set fra politiets side er meget anvendelig i forhold til politiets kontroller og dermed håndhævelse af reglerne. Den nuværende definition gør det muligt for politiet at kontrollere, om der er tale om en speedbåd alene ved brug af et målebånd og en graf med angivelse af længde/ motorydelse”.

> SÅDAN MÅLER POLITIET HASTIGHED TIL SØS Rigspolitiet forklarer proceduren således: ”at det ikke er muligt for politiet ved brug af traditionelt måleudstyr at fastslå den nøjagtige hastighed på et sejlende fartøj. Dette skyldes bl.a., at hastighedsmåling med laserudstyr som det, der anvendes i dag til hastighedskontrol af køretøjer, forudsætter at måleudstyret står på (forholdsvis) fast grund og at afstanden til det, der skal

Derfor anvender politiet den mere objektive formel til at afgøre, hvorvidt et fartøj er omfattet af bekendtgørelsen eller ej. Det samme gør forsikringsselskaberne, så man undgår eventuelle gråzoner.

SOCIALE MEDIER GLØDER

I januar måned 2021 udspandt der sig en temmelig livlig diskussion på de sociale medier (Tursejlads og Sejlsport) om netop denne problemstilling. Her blev bl.a. Danske Tursejlere udpeget som skurken, der har besluttet, at det er formlen fra speedbådsbekendtgørelsen, der er afgørende for, om et fartøj er omfattet af bekendtgørelsen eller ej. Men vi må konstatere, at der er altså Rigspolitiet og forsikringsselskaberne, der har anlagt dette synspunkt og ikke Danske Tursejlere. Hvis man har fulgt med i medlemsbladet Tursejleren og på vores Facebook-gruppe, så vil man vide, at vi fortsat kæmper en ihærdig kamp for at udfordre denne problemstilling, så vi får nogle regler for de danske fritidssejlere, som alle kan forstå.

måles hastighed på, som hovedregel ikke overstiger 400 meter. Endvidere skal det, der måles hastighed på, bevæge sig lige imod eller lige væk fra måleudstyret, for at målingen bliver korrekt. Sager om hastighedsbegrænsningerne til søs foregår typisk ved, at politiet sejler med samme hastighed bag det lovovertrædende fartøj, som filmes, samtidig med, at hastigheden på patruljefartøjets søkortplotter aflæses. Med denne fremgangsmåde kan politiet ikke måle den nøjagtige hastighed på det konkrete fartøj men alene fastslå, at føreren har overskredet den tilladte hastighed (væsentligt)”

> HVORNÅR ER EN BÅD EN SPEEDBÅD? Din motorbåd er en speedbåd, hvis dens motorkraft målt i kW (hk x 0,74 = kW) overstiger længde x længde + 3. Eksempel En syv meter lang båd med en 100 hk motor – (100 x 0,74 = 74 > 7 x 7 + 3 = 52).

Indtil da, er der kun en anbefaling, hvis du har en båd, der ”falder for formlen”: Tegn den lovpligtige ansvarsforsikring – det koster en bøde på 1.500 kr., hvis du bliver stoppet i en politikontrol, og du ikke kan fremvise et forsikringsbevis. ■

Motorkraften er det højeste tal, dermed er det en speedbåd, hvortil der kræves speedbåds-kørekort. Båden vil være omfattet af krav om et speedbådskørekort. Nye krav Hvis båden er omfattet af krav om et speedbådskørekort, skal der også betales et præmietillæg. Føreren af fartøjet er ansvarlig for, at der forefindes et forsikringsbevis om bord i fartøjet.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I HAR DU DEN RIGTIGE FORSIKRING

Bådehavnsvej 15 | 9000 Aalborg Tlf.: 9816 2206 | info@nordjysk-marine.dk

www.Nordjysk-marine.dk

FAST KATTEGATFORBINDELSE PÅ TEGNEBRÆTTET

ET AF DE STØRSTE INFRASTRUKTURPROJEKTER I DANMARK ER KLAR MED FLERE FORSLAG TIL LINJEFØRING OVER KATTEGAT. TEKST: Flemming Caspersen,

Danske Tursejlere, Havforum Udvalget

GRAFIK: Kattegat.dk

ejdirektoratet, Trafik-, Byggeog Boligstyrelsen og Sund og Bælt har nu afsluttet vigtige forundersøgelser vedrørende Kattegatforbindelsen, og dermed er projektet et skridt nærmere en realisering. Undersøgelserne har fokuseret på kyst-tilkyst løsningerne, altså hvilke mulige linjeføringer en fast forbindelse kunne have. Analyser af landanlæg i Jylland og på Sjælland kommer til senere. Der er i første fase analyseret indledende linjeføringsovervejelser for korridorer fra Røsnæs over Samsø til Aarhusområdet. Samt en analyse af 10 korridorer mellem Sjællands Odde og Jylland - hovedparten mellem Sjællands Odde og Djursland og en enkelt korridor mellem Sjællands Odde og området syd for Aarhus.

SJÆLLANDS ODDE ER UDE

Alle løsninger fra Sjællands Odde til Jylland har dog så store anlægsomkostninger, at de vil få en negativ samfundsøkonomi, og derfor ikke efter Sund og Bælts vurdering lever op til hovedkommissoriets formål om at være ”økonomisk sammenhængende”. De trafikale beregninger afslørede, at en ren vejforbindelse ikke udviste størst mulige tidsbesparelse for rejsende til gavn for flest mulige brugere sammenlignet med en forbindelse over Samsø. Forsvarets aktiviteter omkring Sjællands Odde samt områdets meget befærdede skibsruter vurderes ikke at være forenelige med en eventuel brokonstruktion. På denne baggrund er det besluttet, at der ikke arbejdes videre med løsninger via Sjællands Odde i forundersøgelsen.

Tilsyneladende turskønne

vil

na-

områder

som

Røsnæs på Sjælland som Samsø blive berørt af en fast

Kattegatforbindelse.

Men hvad med sejladsen?

fået til opgave at udarbejde et mere detaljeret beslutningsgrundlag for, hvor Kattegatforbindelsen bedst kan etableres både på land og over hav. Beslutningsgrundlaget forventes at foreligge inden udgangen af 2021, hvilket giver mulighed for etablering af en motorvej- og dobbeltsporet jernbane forbindelse med indvielse i 2035. Det store spørgsmål er naturligvis allerede nu, hvilken linjeføring vi kan forvente. De allerede foreliggende analyser og forundersøgelser peger efter Danske Tursejleres opfattelse i retning af en Kattegatforbindelse fra Røsnæs på Sjælland via Samsø til Hou syd for Aarhus. Selv om DT umiddelbart vil foretrække et landfæste for forbindelsen på Djursland for at

knytte den nordlige del af Jylland endnu bedre til Østdanmark.

BRO ELLER TUNNEL?

DT kæmper for fri sejlads i vores blå natur i indre danske farvande og skal derfor anbefale, at Kattegatforbindelsen uanset linjeføring anlægges udelukkende som en tunnelløsning. Erfaringerne fra Femern Bælt forbindelsen vil dermed kunne udnyttes fuldt ud!

> FAKTA Projektets hovedmålsætninger Målsætningerne for en fast forbindelse over Kattegat mellem Sjælland og Jylland er ifølge hovedkommissoriet, at en kommende forbindelse skal være: • til gavn for flest mulige borgere • give størst mulige tidsbesparelser

for rejsende

• bidrage til at sikre forsyningssikker

heden mellem Øst- og Vest danmark

• være økonomisk sammenhængende

BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR LINJEFØRING

Rådgivningsvirksomheden COWI har

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I FAST KATTEGATFORBINDELSE PÅ TEGNEBRÆTTET

50 ÅR SOM SELVSTÆNDIG

BÅDEBYGGER

DET ER PASSIONEN, DER HOLDER TORBEN BAKKEMOSE FRA PENSIONERINGEN. KÆRLIGHEDEN TIL HÅNDVÆRKET OG TIL SIT BÅDVÆRFT HOLDER NEMLIG GANG I DE FLITTIGE HÆNDER, DET KVIKKE HOVED OG DET LYSE SIND. Fra bådværftet ved Skælskør Fjord har Torben Bakkemose sat mange fine både i søen gennem sit 50-årige, aktive virke som selvstændig bådebygger.

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

ugust 2020. Vi er kommet lidt i god tid, for det er faktisk først den 1. april 2021, Torben kan se tilbage på en foreløbig 50 år lang karriere som selvstændig bådebygger. Men vejret er med os på denne augustdag, så vi kan sidde udendørs og nyde Skælskør Havns fine lyse sider. Og solskin giver også bedre fotos. - Der er sket meget på de 50 år, der nu snart er gået, siden jeg startede som selvstændig bådebygger. Havnen er forandret, bådene er forandret, og sejlerne er forandret. Alt det nye er selvfølgelig ikke kommet til på en gang, men over årene er forandringer sket glidende og af og til i spring. Det er spændende at følge med i og være en del af, siger Torben, mens han lader blikket vandre vurderende rundt i de vandlige omgivelser. Bag ham på det lille værfts bedding står en Nauticat 33, som skal have et eftersyn og udført nogle reparationer. Den klas56

50 ÅR SOM SELVSTÆNDIG BÅDEBYGGER I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

siske motorsejler står højt og synligt på beddingvognen og venter på, at Torben skal tage fat efter vores samtale.

FRA BARNSBEN

- De store nybygninger bliver det ikke meget til mere. Men med reparationer, vedligehold og ombygninger er der stadig meget at se til. Jeg har nu i 50 år ikke haft én dag, hvor jeg ikke har haft arbejde, nikker Torben. Interessen for bådebyggeriet har Torben haft fra barnsben. Efter skoletid løb Torben ned på havnen til Marinus Møllers Bådværft, hvor han gik til hånde og kiggede bådebyggerne over skulderen. Senere kom han selv i lære samme sted og fik sit svendebrev som bådebygger herfra. - Der var jo i træskibenes tid, så der blev hovedsageligt bygget fiskekuttere helt op til 60 tons og fiskerjoller og selvfølgelig udført alle mulige reparationer. Det var håndværk fra start til slut. Og man var med i det hele, husker Torben.

SLÅ ROD

Tiden var en anden, og i Skælskør havn havde man travlt med andre gøremål end det, vi ser i dag. Coastere gik ind i den 6 km lange smukke fjord og lagde til i byen for at læsse og losse korn, kul, okser, træ – mange af de sager, som lokalsamfundet producerede og forbrugte. Der var sågar en skibsmægler i den lille købstad. Men det var forandringens tid. Også for Torben der hjemme hos forældrene havde set en annonce i avisen. Her averteredes efter bådebyggere til Canada. Året var 1969 – mulighedernes tid – og Torben tog til Vancouver Island for at bygge træskibe. 14 måneder blev det til i det store land mod vest, og med sig hjem havde skælskørdrengen ny erfaring, modenhed og lyst til at rodfæste sig mere lokalt. - Jeg havde nok nogle forestillinger om at skulle lære mere af håndværket som bådebygger, men der var desværre ikke så meget nyt at suge til sig. Til gengæld fik jeg så meget anden lærdom med mig.

Desuden var jeg jo forlovet i Danmark, så beslutningen om at vende hjem, var såmænd nem nok, slår Torben fast.

ETABLERINGEN TAGER FART

Vel hjemme igen starter Torben sit eget bådebyggeri op i Skælskør. I en baggård i Vestergade ligger der i 1971 en stor garage, som han kan indrette bådebyggeriet i. Det går fint med forretningen, og i 1973 lejer Torben lokaler i et bådhus ved havnen og kan nu udvide gesjæften med nye og større opgaver. Lokalerne køber Torben i 1976, og i 1978 indvier han også et værksted. Værkstedet og bådebyggeriet er hovedaktiviteterne i firmaet, der dog også rummer en forretning med salg af bådudstyr og -tilbehør. - Jeg har alle dage været alene om arbejdet og aldrig ønsket at være større. I de nu snart 50 år, der er gået, har jeg været med i skiftet fra træbåde til glasfiberbåde. Jeg har oplevet efterspørgslen efter erhvervsskibe – fiskekuttere og fiskerjoller – vige til fordel for fritidsbådene. Og jeg har set, hvordan håndværksmæssig fremstilling af bådene er blevet udkonkurreret af masseproduktion. Der er sket en fantastisk omstilling inden for det maritime på de 50 år. Men der er stadig behov for et lille værft med allroundviden og erfaring, og som sætter det gode håndværk og særlige løsning i højsædet, insisterer Torben.

HÅNDVÆRKET TÆLLER

For der var engang, hvor bådværfterne lå som perler på en snor langs vores kyster. På den sjællandske vestkyst alene var der i Næstved, Agersø, Skælskør, Korsør, Kalundborg til at komme til en bådebygger. Nu er det meget mere sparsomt. - På vores værft har vi bygget mange forskellige typer både. Den største vi har leveret, er en 32 fods fiskekutter til Omø.

Det er det gode håndværk, der er i højsædet hos Torbens Bådservice. Og der er altid tid til et godt råd og en snak, hvis vejen falder forbi.

Vi har bygget i træ, i glasfiber og i metal - og gør det stadig. Vi tager os af hele processen fra model til bygning af skrog, til aptering og klargøring. Vi klarer smedearbejdet, snedkerarbejdet, el-arbejdet og alle de andre håndværksmæssige opgaver. Jeg tror, at det er den fleksibilitet, der har klaret os sikkert gennem de omskiftelige tider, lyder det fra bådebyggeren. Godt håndværk rygtes, hvilket nok også er en årsag til, at Torbens Bådservice 1. april 2021 kan fejre 50 års virke i Skælskør. Her i solskinnet med en enestående

beliggenhed ved fjorden og som nærmeste nabo til flere sejlklubber og havne, er der god grund til at kigge tilbage med tilfredshed og fremad med fortrøstning. - Passionen holder mig fra pensioneringen, smiler Torben underfundigt, mens han får blus på piben. Vi – min kone og jeg – har skabt en livsstil omkring bådebyggeriet. Det giver en stor tilfredsstillelse i hverdagen at stå op til noget interessant og meningsfuldt. Det er der ingen grund til at holde op med, lyder det stilfærdigt og lunt fra Torben. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I 50 ÅR SOM SELVSTÆNDIG BÅDEBYGGER

RENT HAVMILJØ NU LOKAL FORENING VIL GØRE OP MED DEN ÅRELANGE FORURENING AF HAVET VED STIGSNÆS OG AGERSØSUND, SOM GÅR DRAMATISK UD OVER FISKE- OG FUGLELIV OG DERMED OGSÅ DEN NATUR, VI ALLE NYDER GODT AF – REKREATIVT ELLER ERHVERVSMÆSSIGT.

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen ”Forureningen af vores havvand, må høre op”. Så enkelt og markant udtrykker en gruppe mennesker på Agersø sig, for de er bekymrede over den miljømæssige udvikling, i det naturskønne område i det sydlige Storebælt, har taget. Gruppen har nu stiftet foreningen Rent Havmiljø NU, som vil have begrænset udledningen af forurenet spildevand, der truer med at gøre farvandene så forgiftet, at dyre -og plantelivet påvirkes negativt, og det bliver farligt for mennesker at bade i havet. Ifølge foreningen ser man allerede nu konsekvenserne af forureningen, som har bevirket at fisk og flere andefugle er forsvundet fra området. Og på sigt kan det få endnu mere fatale følger. - Der er gennem de sidste 20 år udledt mio. af tons forurenet spildevand blandt andet fra Norge til det danske havmiljø fra rensningsanlægget på Stigsnæs. Spildevandet bidrager med al sandsynlighed væsentligt til forureningen af Agersø Sund og omkringliggende farvande. Dyrelivet er truet. Hvis også der udstedes et badeforbud, så er turisterhvervet i overhængende fare for at gå i stå. Og det vil påvirke bosættelseslysten og småøernes fremtid, siger formand for Rent Havmiljø NU, Jan Rasmussen, der selv er fisker og som har set masser af tomme fiskegarn de sidste mange år.

Et sundt havmiljø tiltrækker også sejlere og turister til Agersø, hvilket er stærkt medvirkende til også at holde liv i ø-samfundet.

SMUKT SEJLFARVAND

Her ved porten til Smålandshavet har havet brødfødt rigtig mange mennesker. Dels dem der har tjent deres løn ved fiskeri, men også alle der har arbejdet i de afledte beskæftigelser, hvervet fører med sig. Men den tid er forbi. Erhvervsfiskeriet er blot skyggen af sig selv, og det er svært at starte andet op, som kan give smør på brødet. Agersøsund og øerne Omø og Agersø besøges hvert år af rigtig mange sejlere og turister, der alle gerne vil nyde den fine natur og de gode rekreative egenskaber, som området har for krop og sjæl. Men de rekreative sysler er udsat for trusler. For rigtig meget afhænger af et rent havmiljø i området omkring det sydlige Storebælt. - Problematikken med havforureningen er jo ikke kun begrænset til vores lokalområde. I Rent Havmiljø NU er vi interesserede i at kortlægge og dokumentere omfanget i hele Danmark, samt at få en debat rejst om en tidssvarende havmiljølovgivning og -forvaltning. Vi har alle en interesse i, at havmiljøet klarer sig godt, lyder det fra Jan Rasmussen. ■

> FAKTA OM FORENINGEN Foreningen Rent Havmiljø Nu er stiftet den 18. oktober 2020

• Foreningens formål er at:

• Skabe folkelig debat om emnet.

• Arbejde for en stærkere miljølovgivning for udledning

RENT HAVMILJØ NU I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

dokumentere havmiljøets tilstand.

• Rejse midler, der kan finansiere undersøgelser og

af spildevand og et stop for import af spilde vand.

• Iværksætte undersøgelser af havmiljøet for at

prøvetagninger i havmiljøet i Danmark.

BOGEN‘YACHTSKIPPER AF 3. GRAD’ ER PÅ GADEN! - Et fuldt pensum til Yachtskipper 3 Kun kr. 499,- for bogen og opgaver. Kan købes på watergames.dk/produkter

TAG EN YACHTSKIPPER 3 PÅ KUN 2 WEEKENDER Watergames er bedst anmeldte sejlerskole på Facebook & Trustpilot. Læs mere & tilmeld dig på vores hjemmeside: www.watergames.dk Watergames tilbyder: Speedbådsbevis, Duelighedsbevis, Vandscooter, Sejlads i Sejlbåd, Meteorologikursus, samt rutine og privatkursus.

Vi er bedømt 4,9 ud af 5

HASTIGHEDSGRÆNSERNE GEMT GODT AF VEJEN

DET ER EN REJSE I SIG SELV GENNEM POLITIETS HJEMMESIDER FOR KONKRET VIDEN OM REGIONALE OG LOKALE FARTGRÆNSER PÅ VANDET.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Colourbox

or et stykke tid siden fik vi et godt spørgsmål fra Svend Smedegaard i Horsens. Spørgsmålet var enkelt, og det var svaret også. Svend spurgte: ”Kan I være behjælpelige med henvisning til en oversigt over hastighedsgrænser i indre danske farvande?” Svaret var: ”Nej”. For det er stadig sådan, at regionale og lokale fartgrænser fremgår af de respektive politikredses hjemmesider. Det betyder, at man som sejler må ulejlige sig med at klikke ind på samtlige politikredses hjemmesider på den sejlrute, man har tænkt at følge. Et forhold som også Svend har bemærket. - Jeg har Googlet i et væk efter en central

HASTIGHEDSGRÆNSERNE GEMT GODT AF VEJEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

oversigt men finder kun henvisninger til lokale politivedtægter. Og mon det er realistisk at tro, at sejlere læser politivedtægterne for de farvande, som de måtte krydse? Ydermere så følger politikredsene ikke kommune- og regionsgrænser, så det bliver let en noget tilfældig informationssøgning, medmindre man har rigtig god tid. Hvis man undervejs på sejlturen ønsker at ændre rute, så skal man til den igen. Så selv med de bedste intensioner om at være en lovlydig borger, så synes jeg, at vores myndigheder har gjort det meget svært at få kendskab til de lokale fartgrænser, lyder det konstaterende fra Horsens.

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER

I Danmark sejler vi efter sølovens bestemmelser, der lægger de overordnede

retningslinjer for sejlreglerne. Derudover så kan de lokale politimyndigheder beslutte at indføre særlige restriktioner for områder i politikredsen. Disse restriktioner varierer selvsagt fra politikreds til politikreds, hvilket gør det svært for sejlerne at orientere sig i reglementerne, når sejlturen går på tværs af politikredse. Præcis som Svend Smedegaard har oplevet. - Vi har ved flere lejligheder rejst problemet overfor Rigspolitiet men altså indtil videre uden held. Helt konkret har vi foreslået, at bekendtgørelser og andre informationer om sejlads i de indre danske farvande blev samlet på et sted, hvilket er blevet afvist med begrundelse i manglende ressourcer, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen. Han fortsætter:

Det er den enkelte sejlers eget ansvar at undersøge de gældende hastighedsregler. Med møje og besvær finder du sejladsreglerne for f.eks. Svendborgsund.

- Det er derfor den enkelte sejlers eget ansvar at søge gældende regler på hjemmesiden for den aktuelle politikreds samt at undersøge, hvor grænserne går mellem de forskellige politikredse. Og så selvfølgelig at overholde fartgrænserne.

INFORMATIONSALDEREN

I Danmark har vi generelt forladt både stenalderen og vikingetiden og er trådt ind i informationsalderen. Al verdens

viden og information er til rådighed for os via internettet. I en del år snart har det offentlige haft fokus på at gøre deres digitale løsninger brugervenlige og mere sammenhængende, så man netop ikke skulle gøre sit ærinde til en rejse gennem utallige hjemmesider. Men altså stadig så gælder det, at en overordnet information om lokale sejladsregler er fraværende. Sejlerne må så forsøge at finde rundt i, hvilke politikredses myndighedsområde de gennemsejler. ■

baadvurdering.dk Vi kører overalt... Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en bådhandel, så kontakt os og hør om dine muligheder. Ring til os allerede i dag på telefon 40 20 70 34 Eller udfyld kontaktformularen på www.baadvurdering.dk

10% rabat til medlemmer af Danske Tursejlere.

> FAKTA Sådan finder du de lokale sejladsbestemmelser.

• Gå ind på politiets hjemmeside

- www.politi.dk

• Vælg politikreds og kommune

• Vælg Love og rettigheder

• Vælg Lokale vedtægter

• Vælg Sejlads

Har din båd ligget i vandet hele vinteren?

Assens Marina tilbyder løft af alle bådtyper op til 27 ton, alle nødvendige faciliteter, samt et bådstativ imens båden gøres sommerklar.

Hør nærmere om mulighederne ved vores havneleder Alex Hansen tlf. 21 69 15 67 amba@assens-marina.dk www.assens-marina.dk Vi kan også tilbyde vinteropbevaring på land eller i bådhotel.

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I HASTIGHEDSGRÆNSERNE GEMT GODT AF VEJEN

GENERALFORSAMLING I DANSKE TURSEJLERE SÅ PRØVER VI IGEN! - HUSK AT TILMELDE DIG!

rundet Corona-restriktioner måtte vi udsætte afviklingen af generalforsamling 2020 i Danske Tursejlere flere gange. Heldigvis har der ikke været de store udfordringer på dagsordenen til de indkaldte generalforsamlinger. Vi var i en situation, hvor der ville have været fredsvalg til bestyrelsen men nyvalg til suppleant posterne. Ligeledes var der ikke indkommet forslag til generalforsamlingen ud over bestyrelsens forslag om uændret kontingent. Men nu prøver vi igen med en ny indkaldelse til lørdag den 10. april 2021 i Korsør og håber, at den aktuelle Coronasituation tillader dette. Kl. 11.00 afvikles den udsatte generalforsamling fra 2020 (vedrører år 2019). Umiddelbart herefter afvikles den ordinære generalforsamling for 2021 (vedrører år 2020). Kl. 13.00 serveres der en let anretning til de fremmødte. Bestyrelsen henleder opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 4, hvorefter forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen afholdes – i dette tilfælde fredag den 26. februar 2021.

1. Valg af dirigent 2. Valg af 2 stemmetællere 3. Opgørelse af antal stemmer der er til stede ved generalforsamlingen 4. Bestyrelsens beretning 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 6. Fremlæggelse af det kommende årsbudget 7. Fastlæggelse af kontingent 8. Behandling af indkomne forslag 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer 10. Valg af 1. og 2. suppleant 11. Valg af 2 kritiske revisorer samt en suppleant 12. Godkendelse af ekstern revision 13. Eventuelt

kaldte generalforsamling den 28. marts 2020, IKKE SKAL GENFREMSENDES. Derimod skal forslag til generalforsamlingen 2021 indsendes rettidigt, hvilket er fredag den 26. februar 2021. Sluttelig henleder bestyrelsen på vedtægternes § 10 stk. 7, hvoraf det fremgår at tilmelding til generalforsamlingen skal ske til sekretariatet senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse – dvs. senest torsdag den 31. marts 2021. Sekretariatets adresse er Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg – telefon 7021 4242 eller mail info@dansketursejlere.dk Vel mødt til generalforsamling Danske Tursejlere. ■ BØR NYDES MED OMTANKE

Vedrørende generalforsamlingen 2020 bemærkes det, at forslag til generalforsamlingen samt indstillinger til valg på generalforsamlingen, som blev indsendt rettidigt til den oprindelige ind-

Dagsordenen vil i begge forløb være som vedtægterne foreskriver.

Ualmindelig smagfuld - ualmindelig dansk INVITER DR. NIELSEN’S BITTER MED TIL BORDS Dansk kvalitet og en unik blanding af 8 forskellige urter har i årtier gjort Dr. Nielsen’s Bitter til en kærkommen gæst på alverdens borde - både ude og hjemme. Læs historien om den populære bitter på www.drnielsensbitter.dk. DRNIELSENSBITTER 62 GENERALFORSAMLING I DANSKE TURSEJLERE I DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021

ÅRETS

MEDLEMSSERVICE

FOTO

2020

> Nye klubber i Farvandet MBK Sydhavn Kontaktperson Telefon E-mail:

Preben Rønnow 29170540 lpron@privat.dk

Reersø Bådelaug Kontaktperson Telefon Hjemmeside:

Freddy Borre Hansen 30289890 freddy@borrehansen.dk

Rosnæs Bådelaug Kontaktperson

ÅRETS SEJLERFOTO

Telefon E-mail:

Rene Rasmussen 21721101 renras@mail.dk

Vinder Bjørn Friis med en pakke fra Palby Marine til bådens forårsklargøring (værdi ca. 1.000 kr.). Danske Tursejlere siger tillykke

HOTLINE TIL BÅDDOKTOREN

roblemer med motoren? Problemer med teknikken? Problemer med båden i det hele taget? Skriv til Danske Tursejleres Båddoktor og få et svar, som kan bringe dig videre.

Vi ved, at mange af vores medlemmer løbende har spørgsmål om deres båd, som de gerne vil have en professionel kommentar til. Derfor har vi indgået et nyt samarbejde med Egmose Marinecenter i Kerteminde, så du nu kan stille spørgsmål om forskellige bådrelaterede emner. Naturligvis er der mange sejlere, der Googler sig frem til et svar. Eller stiller spørgsmålet i et af de mange sejlerfora, der er på de sociale medier i dag. Som oftest får man mange fornuftige svar på sine spørgsmål, men på de sociale medier kan tonen desværre også være temmelig ramsaltet, hvorfor mange spør-

gere holder sig tilbage. Her kan du spørge trygt uden risiko for at få kradse svar tilbage.

SEND SPØRGSMÅLET PÅ MAIL

Send dit spørgsmål til info@dansketursejlere.dk mrkt. ”Båddoktoren”, så forelægger vi det for Båddoktoren på Egmose Marinecenter, som svarer professionelt tilbage så hurtigt som muligt. Danske Tursejlere forbeholder sig naturligvis ret til at offentliggøre gode spørgsmål og svar, men vi vil som udgangspunkt lade spørgeren være anonym. Vi håber mange medlemmer vil benytte sig af denne nye service, og vi ser frem til at modtage mange gode og udfordrende spørgsmål. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 01 2021 I MEDLEMSSERVICE

MARINEBUTIK - SERVICEVÆRKSTED - VINTEROPBEVARING

Mandag - f GRATISkl. 10.00 Vinteropbevaring Lørda af din påhængsmotor, når du får udførtkl. service10.00 eftersyn på din motor.

Altid et besøg værd Vi holder Fyn sejlende