Page 1

NR. 4 / 2015

TURSEJLEREN

de 32

1 Si 4 9 1 IST I L R BLIV O U F L S K KRIG ODE E G V 8 T E Side GAR 3 D K 1 L e R A d /S E Si DMA N L 4 S E I 2 e C V d S Si Å IND JLER DEN BL V E S D E ALE RM EN I N T A O S H I E VE NAT DEN R D Å L E I B T V N IN LEJE DET E D FRA

Side

4


FORSIDEN Kronborg. Foto: Colourbox TURSEJLEREN Udgives af Danske Tursejlere ISSN : 1603-3329 – Oplag: 9.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

FORMAND Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@dansketursejlere.dk

SEKRETARIATET Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk www.danskeursejlere.dk

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

ANNONCESALG Danske Tursejlere Leif Nielsen Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

TRYK PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 01/16 – Februar 2016

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation · www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Jannerup a/s

REDAKTION Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39 SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER: Alle hverdage kl. 10.00-13.00 Torsdage tillige kl. 17.00-19.00 Tlf. 70 21 42 42

FORRETNINGSFØRER Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk DANSKE TURSEJLERE Tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

SKIPPEREN HAR ORDET

P L AD S T IL A LLE P Å H AV E T Så er sejlsæsonen 2015 lukket ned, og snart er vintersyslerne over os. Det betyder dog ikke, at vi behøver lægge vores sejlerinteresse på hylden indtil foråret. Måske har du som mange andre af vores medlemmer fået øje på det store og inspire­ rende kursuskatalog, som Danske Tursejlere sammen med Dansk Sejlunion har sendt på gaden. Vi kan kun opfordre dig til at deltage på kurserne, hvis du har lyst til at få mere viden om særlige emner. Eller hvis du har behov for at få pudset dine praktiske og teoretiske færdigheder af. Danske sejlere er nu ellers habile på deres område. Det kan vi bl.a. se på de skades­ anmeldelser, der kommer til Sejlerforsikring. I år har vi været forskånet for større skader, men der er selvfølgelig stadig plads til forbedring. Vi skal holde fokus på vores skader, for de er dyre for os alle sammen. Vi skal jo huske på, at det er et fæl­ les ansvar og en fælles interesse at holde skadesprocenten nede. Fritidssejlere og friluftsmennesker har også et fælles ansvar for, at der fortsat er plads til alle, der ønsker det frie naturliv og den friske luft. For sejlerne handler det om, at der fortsat skal være fri adgang til havet. Denne adgang er til stadighed truet af begrænsninger i sejladsområderne, bl.a. fordi der skal gøres plads til, at akvakulturer, havvindmøller og andre aktører kan varetage deres interesser i kyst­ nære områder. Vi arbejder for et regelsæt, der levner plads til alle. Danske Tursejleres Turbøjer har været en succes. Bøjerne er nu taget op for vin­ teren men skal tilbage i vandet næste år. Og flere kommer til. Kender du et sted, hvor det ville være godt at udlægge en Turbøje, så tøv ikke med at kontakte vores sekretariat. Vi glæder os til næste år at kunne udlægge endnu flere bøjer til glæde for danske sejlere.

Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere

2

S K I P P E R E N H A R ORD ET


INDHOLD

4

8 27

10

TA G UD

O

Besøg os på: www.dansketursejlere.dk

INDHOLD

G

GEM

DET GODE KLUBLIV: HELLERE HAV OG HAVN END HARLEY 4 KAN DIN BÅD KLARE EN NY ”BODIL” OG ”ANTON”? 7 DET VILDE VESTEN I DEN BLÅ VILDMARK 8 PASSIONEN VIRKELIGGØRES SOM PENSIONISTER 10 FRA DEN INTERNATIONALE SEJLERSCENE 13 LANGS DEN DANSKE ØRESUNDSKYST 14 OP LANGS ØRESUNDKYSTEN 15 KORTIDSLEJEMÅL: NY HAVNEPLADS I ANDET SEJLADSOMRÅDE 19 KURSUSAKTIVITETER 2015/2016 20 DELELEJEBÅDEN ER POPULÆR 22 LEJEBÅDEN HAR MEDVIND 24 ELEKTRONISK SØKORT ELLER PAPIRSØKORT? 26 TURBØJERNE ER SIKKERT PÅ LAND FOR VINTEREN 27 BROER I DE INDRE DANSKE FARVANDE SKAL RENOVERES 28 KORT NYT 29 FOTOKONKURRENCE 2015 30 MEDLEMSKONTINGENT 2016 30 SØKRAMMARKED 31 S/S ALGARVE KRIGSFORLIST I 1941 32 3


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / ALLAN RASMUSSEN OG FRANK FLEMMING PEDERSEN

DET GODE KLUBLIV:

H E LL ERE H AV O G HAV N E N D HARL E Y

Nyborg Småbådsklub samler snildt 34 voksne og 25 børn til sommerudflugt.

FÆLLESSKABET I NYBORG SMÅBÅDSKLUB ER SÅ ATTRAKTIVT, AT NOGLE HAR SOLGT MOTORCYKLEN OG KØBT BÅD FOR AT BLIVE MEDLEM.

Det var noget af et syn, da et par og tyve både fra Ny­ borg Småbådsklub i august stævnende ud mod Dage­ løkke på Langeland. Ombord i flotillen var 34 voksne og 25 børn, og kursen var sat mod en weekend med højt humør, festlige indslag for børn og voksne, leg og lækker mad. Ikke usædvanligt i denne klub, hvor netop det sociale fællesskab er i fokus. Det er da også en me­

4

get tilfreds formand, Allan Rasmussen, der fra det spø­ gefulde hjørne siger: – Vi har eksempler på folk, der har solgt deres store Har­ ley-motorcykel og købt en båd for at kunne blive med­ lemmer hos os. Så der er noget, der tyder på, at vores livsstil på og ude af vandet er attraktivt og tillokkende. FORANDRING PÅ VEJ

Til næste år kan klubben med hjemadresse på Havne­ promenaden 4 i Nyborg fejre 20 års jubilæum, og så

D E T G O D E K L U B L I V: H E L L E R E H AV O G H AV N E N D H A RL EY


kan de aktive sejlere, der er mellem 25 og 80 år, se mod nye tider i Nyborg Marina. Kommunen har barslet med planer for en udvidelse og renovering af området, og Nyborg Småbådsklub håber så også på en opgradering af deres egne faciliteter. – Vi ser frem til udviklingen, men er meget opmærk­ somme på forandringen, der ikke gerne skulle gå ud over de fantastiske rammer, vi har nu. Via et godt sam­ arbejde med marinaens havnefoged har vi nu fået sam­ let alle vores både ved to broer lige ved klubhuset. Vi har en fantastisk terrasse, hvor alt liv foregår i sæso­ nen. Og vi har legepladsen liggende tæt ved til stor be­ roligelse for børn og forældre, siger Allan Rasmussen. At netop børn og voksne har gode forhold at være sam­ men på, er også en af hemmelighederne bag det gode klubliv, Nyborgklubben lever. Eksemplet med sommer­ turen til Dageløkke er ikke unikt. Der er ofte fuld op­ bakning til aktiviteterne også fra de ganske unge men­ nesker. PÅ BESØG HOS HINANDEN

Julie på 11 år og Clara på 8 år var med på turen sammen med nu 10 måneder gamle Sophie og forældrene Brian og Connie Andersen, der har været medlem i en årræk­ ke. De to piger nød sejlturen, selv om det var lidt hårdt vejr. Og så selvfølgelig alt det sjove med kammeraterne.

Skattejagten er i gang.

– Vi lavede bare så mange sjove ting på turen. Der var skattejagt og spil og forskellige lege. Og så besøgte vi hinanden i bådene. Det var rigtig hyggeligt, nikker de to piger. – Sådan en tur ryster selvfølgelig alle medlemmerne godt sammen, men fundamentet for fællesskabet læg­ ges i hverdagen. Ofte sejler vi ud og ligger 3-4 både sam­ men, og så er der måske lidt frokost, lidt badning og lidt afslapning sammen. Andre har stor fornøjelse af at fiske, og der er plads til det hele inden for klubbens rammer. For os betyder det meget, at vi kan dyrke fami­ ➤

D ET GODE KL UBLI V: HELLERE HAV O G HAVN E N D H A R L E Y

5


lielivet i klubben. At vi kan være sammen og have fæl­ les aktiviteter, der giver mening for vores børn og for os som voksne, forklarer familien Andersen, som i øvrigt også tæller Oliver på 9 år. TROLLING OG ROLLINGER

Nyborg Småbådsklub startede som en trollingklub, hvor fiskeriet var den store og bærende passion. Det fo­ kus har ændret sig på de 20 år, klubben har eksisteret, selv om der stadig er markante fodaftryk tilbage fra trollingtiden. Således kan man nu kun blive medlem, hvis båden kan præstere 25 kn. i timen (46 km i timen). Restriktionen er indført for at begrænse medlemstil­ gangen, og for at alle kan holde trit, når klubben er på ture sammen. – Fiskeriet har da en stor plads i vores aktiviteter. Vi har blandt os nogle meget dygtige trollingfiskere, som har vundet mange mesterskaber. Som klub deltager vi i fiskekonkurrencer i hele landet, og vi arrangerer også eget klubmesterskab, hvor vi blandt andet fanger fisk, der ikke kræver professionelt udstyr. Så kan hele vores medlemsskare deltage, hvis de har lyst. Også de yngste. Som en ekstra service sender jeg gerne en eller flere SMS'er til vores medlemmer før tilmelding til arrange­ menterne. Mange vil gerne være med, men i en travl hverdag kan man nemt komme til at glemme, hvornår de forskellige aktiviteter finder sted. Så er det godt med en reminder. Og det hjælper, fortæller formanden. De små både, som er mellem 14 og 50 fod, kommer hur­ tigt omkring, hvilket også betyder, at musikfestivaler i

6

Familien Andersen og formand Allan Rasmussen er enige om, at deres bådklub ligger lige i smørhullet.

Korsør, på Samsø og Langeland har haft besøg fra Ny­ borg. Aktivitetskalenderen er spækket. Tilbuddene er mange og varierede. – Vi har gennem de sidste 10 år haft en stabil medlems­ skare. Vi er økonomisk velfunderet, og vi bruger gerne af midlerne, så vores medlemmer får nye oplevelser og mere samvær. Vi vil hellere have 65 glade og aktive sej­ lerfamilier som medlem end 200, hvor vi ikke ser de 130, pointerer Allan Rasmussen. Og det nikker Brian, Connie, Julie og Clara til, mens Sophie i barnevognen giver et lille jubelskrig fra sig. ■

D E T G O D E K L U B L I V: H E L L E R E H AV O G H AV N E N D H ARL EY


TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN

K AN D I N B Å D K L A R E

E N NY ”BOD IL” OG ”ANTON”? SPAR DIG SELV FOR BEKYMRINGER OG UNØDIGE UDGIFTER MED EN EFFEKTIV VINTERSIKRING.

Vi husker alle skaderne efter vinterstormene ”Anton” og ”Bodil”, hvor mange bådejere måtte igennem kede­ lige diskussioner med deres forsikringsselskab om for eksempel stormskader. Er det en dækningsberettiget skade? Og hvad med min selvrisiko? Uanset om din båd skal ligge i vandet i vinter eller skal stå på land, så kan du med få enkle midler sikre din og andres båd mod skader. Og dermed også undgå unø­ dige spekulationer hen over vinteren. ■

HVIS DIN BÅD LIGGER I VANDET I VINTER: ■

Har du en sejlbåd, hvor du ikke afmonterer riggen, er det en rigtig god ide, at afmon­ tere sejlene. Mange sejlskader opstår, når disse ikke er rullet helt ind eller forsvarligt indpakket i en bompresenning. Har du husket at sikre alt, hvor kraftige vind­ stød kan få fat og medføre skader? Hvis du ligger i vandet, skal du huske at sikre din båd med et sæt ekstra fortøjninger, som kan følge med ved ændret vandstand Hvis du ligger i vandet, skal du huske at fen­ dre ekstra af, hvis du ligger sammen med flere både Har du sikret din cockpit- eller agterkaleche, så nedbør ikke kan forårsage skader

Sidste års vinterstorme var hårde ved bådene, der ikke var tilstrækkeligt sikret.

FORSIKRINGSINFO Husk at en ansvarsforsikring IKKE dækker skader på din egen båd, men kun skader forårsaget mod andre. Skal din egen båd være dækket, skal du tegne en ka­ skoforsikring. Ring til sekretariatet på 7021 4242 eller mail til info@dansketursejlere.dk for at høre nærmere.

Hvis du er landsat, skal du sikre, at dit sta­ tiv eller bådvogn er dimensioneret til din bådstørrelse, og at disse henstår på et fast og plant underlag

Og det allervigtigste råd, hvis du skal undgå dis­ kussioner med dit forsikringsselskab ved skader: Sørg for at holde regelmæssigt tilsyn og tjek en ekstra gang, når vejrtjenesterne melder om storm og ændret vandstand.

K AN DIN BÅD KL ARE EN N Y " BO DI L" O G " ANT O N "

7


TEKST / LEIF NIELSEN FOTO / COLOURBOX

DET V IL D E V ES TEN I DEN B L Å VI LDMAR K SÅDAN KAN MAN GODT BESKRIVE DE UDFORDRINGER, DER ER VED AT STRAMME TIL FOR FRITIDSSEJLERNE I DANMARK. DER KAN NEMLIG HURTIGT BLIVE TRANGT PÅ HAVET.

rigtig mange styrelser og ministerier i Danmark, og der er rigtig mange interesser på spil – ikke mindst erhvervsinteresser. Så fritidslivet til søs kan risi­ kere at blive begrænset fremadrettet.

I Danske Tursejlere mener vi, der skal være plads til os alle, med det store havterritorie vi har i Danmark. Men passer vi ikke på og udviser rettidig omhu, risikerer vi, at udviklingen løber løbsk, og at det ender i totalt kaos.

Derfor er det glædeligt, at Friluftsrådet nu har nedsat en projektgruppe, som skal redegøre for de adgangsmæs­ sige udfordringer på havet, hvilket i denne sammen­ hæng betyder udfordrin­ ger mindre end 300 meter fra kysten.

Flere og flere aktiviteter beslaglægger arealer på ha­ vet, hvilket i sidste ende begrænser de områder, vi som fritidssejlere kan benytte os af. Udbredelsen af aquaproduktionsanlæg (havdambrug, tangplantager og muslingefarme) er stigende, og også antallet af hav­ vindmølleparker er steget markant. KYSTNÆRE VINDMØLLER PLANLAGT

Men den største udfordring venter måske lige om hjør­ net nemlig kystnære vindmølleparker. På det seneste er der planlagt en række kystnære vindmølleparker, som vil beslaglægge store arealer, som uheldigvis befin­ der sig i de områder, hvor fritidssejlerne typisk færdes. Disse kystnære vindmølleparker vil også forstyrre det ”hav-kig”, som rigtig mange danskere sætter stor pris på – uanset om man er et grønt eller et blåt frilufts­ menneske. Man må ikke opstille en udkigsbænk. Man må ikke beskytte sit nedstyrtningstruede sommerhus med na­ tursten. Men man må gerne etablere en kystnær vind­ møllepark lige uden for den skønne badestrand og lige midt i det vand, som mange fritidssejlere gerne vil be­ nytte. WILD WEST PÅ HAVET

Vi står derfor med nogle udfordringer, som bedst kan beskrives således: ”Det vilde vesten i den blå vildmark”. Lovgivning og tilsyn med havterritoriet er delt ud på

8

D E T V I L D E V E S T E N I D E N B L Å V I L D MA RK


Men også problematikken omkring havne i et frilufts­ perspektiv, skal indgå i arbejdet. Vand drager, og i mange havnebyer er ”byen” rykket tættere på havnen. Det kan nemt betyde, at nye konflikter opstår med ri­ siko for, at benyttelse af faciliteterne kommer i fare. Tidligere var det hyggeligt med en bedding på havnen, men hvad skal man bruge den til i dagens Danmark? Er der et gammelt træskib, der skal bruge beddingen, så lugter det jo af tjære, og det støjer måske også lidt. Og klaprende fald fra en mast lige uden for altanen, er heller ikke byboerens livret. Så derfor er det vigtigt, at alle disse udfordringer for benyttelse af de maritime muligheder til havs og i hav­ nene bliver drøftet, så vi også fremover kan sige: ”Der er plads til os alle”. ■ I Norge optager havdambrug plads i fjordene. I Danmark ser vi også flere af disse aquaproduktionsanlæg brede sig, og sammen med kystnære vindmølleparkerne er de med til at begrænse sejlernes adgang til det frie hav.

DEN NEDSATTE ARBEJDSGRUPPE OMFATTER REPRÆSENTANTER FRA FØLGENDE INTERESSEORGANISATIONER:

Dansk Kano og Kajak Forbund & Dansk Forening for Rosport

Træskibssammenslutningen

Danmarks Sportsfiskerforbund

Det Danske Spejderkorps

Ungdomsringen

Dansk Sejlunion

Havkajakroerne

Danske Tursejlere

Hertil bemærkes, at flere af gruppedeltagerne har tilknytning til andre friluftsorganisationer således, at arbejdsgruppen faktisk ”spænder” noget bredere. Forretningsfører Leif Nielsen fra Danske Tursejlere er formand for arbejdsgrup­ pen, og det er hensigten, at der skal præsenteres et oplæg for Friluftsrådets bestyrelse i foråret 2016. Oplægget skal beskrive hvilke tiltag og ind­ satser, der kan gøres for, at vi sikrer størst mulig adgang for alle til havets og havnenes glæder.

D ET VILDE VEST EN I DEN BLÅ VI LDM ARK

9


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / ERIK POULSEN

Naturen er så utrolig rig på oplevelser, når man holder af friluftslivet. Og det er ikke for sent at komme i gang med sine interesser, mener familien Poulsen fra Agedrup på Fyn.

PAS S IO N E N VIRKE LIGGØRES SO M P E NSIONISTE R DET ER ALDRIG FOR SENT, SIGER FAMILIEN POULSEN FRA AGEDRUP PÅ FYN, DER PÅ TÆRSKLEN TIL TILVÆRELSEN SOM FULDTIDSPENSIONISTER HAR REALISERET EN DRØM OM DET FRIE TURSEJLERLIV.

Der er glød i øjnene på Erik Poulsen, når han fortæller om de mange fortræffelige egenskaber familiens lille ny har. Den lille ny er en Uttern 495 fra 1980'erne, som Erik og Anni købte for nyligt, og som nu er centrum for en stor del af fritidslivet. Den lille, solide svenske båd er Erik og Annis første båd. Man kan roligt sige, at de har taget et langt tilløb for at kunne debutere i deres egen båd. Erik er lige gået på efterløn, og i 2016 tager Anni skridtet ind i pensionisttilværelsen. Bedre sent end al­ drig, når livet skal leves. – Det er korrekt, at vi nu er blevet bådejere for første gang, men jeg har nu sejlet i mange, mange år som gast i forskellige sammenhæng. Mest fra Kerteminde, hvor jeg gennem 30 år har deltaget i kapsejladserne

10

om tirsdagen. Selvfølgelig har det været på hobbyplan, men når først vinden tager til, sejlene står trimmet og spændte, og saltvandssprøjtene bider i hud og øjne, så kommer konkurrencemennesket op i én. Jo glæden ved sejladsen den har jeg gået med længe, fortæller Erik engageret. MIDT I ØHAVET

Også Anni er glad for sejleriet, omend det skal foregå mere adstadigt. Hun behøver ikke hænge i trapez ud over rælingen for at få fine oplevelser med sig hjem fra sejlturen. For hende gælder det først og fremmest om at være ude i naturen og dyrke de fine muligheder, der er for et godt samvær med familie og venner. – Vi har valgt at lægge båden i Fjellebroen havn mellem Faaborg og Svendborg, for her er vi tæt på mange flotte destinationer. Vi kan vælge korte eller lange ture alt efter tid og vejrforhold. Det er helt perfekt for den type tursejlads, vi sætter pris på.

PA S S I O N E N V I R K E L I G G Ø R E S S O M P E N S I O N ISTER


Erik og Anni Poulsen nyder deres sejlture, og særligt når børn og børnebørn hopper om bord nogle timer.

VIDEN ER SIKKERHED

Som rutineret kapsejler har Erik gennem årene samlet meget sejlerfaring, og han er bekendt med færdselsreg­ lerne og afmærkningerne til søs. Men han ved også, at der er forskel på at være gast og skipper. Derfor har han også suppleret sin viden med et speedbådscertifikat og et duelighedsbevis. Og flere sejlerkurser står på såvel Erik som Annis liste over kommende aktiviteter.

Erik husker: – Vi havde 3 overnatninger på Ærø, og der nåede vi at få en smagsprøve på, hvad der også venter på en sejlerferie. Vejret var helt OK, da vi tog fra Fjel­ lebroen, og det holdt da også til vi kom til Ærø. Men så tog uvejret fat med blæst og regn. Heldigvis var vi nået i havn. Moffi er en let og fladbundet båd, som ridder flot på bølgerne, så det mærkes jo, at man er i elementer­ nes vold. Men det hører jo med.

– Viden er sikkerhed. Og man kan ikke blot sejle på sin intuition. Der skal håndfaste færdigheder til. Det gæl­ der både inden for det sejltekniske område, men også inden for søsikkerhed og kommunikation. Derfor skal Anni og jeg også vide mere inden for disse discipliner, erklærer Erik. ➤

Og Anni og Erik har ud fra de kriterier valgt helt rigtigt. Fra den sydfynske fiskeri- og lystbådehavn er der ikke langt til hele det smukke og attraktive Sydfynske Øhav. Derfor var det heller ikke helt tilfældigt at jomfrurej­ sen i Moffi, som Uttern hedder, gik stik syd til Ærø.

Både Anni og Erik ved, at der skal viden til for at gøre sejlturen sikker, hvorfor kursuskataloget fra Danske Tursejlere er studeret flittigt.

PASSIONEN VIR KELI G G Ø RES SO M PEN SI O NI S T E R

11


TRAILEREN GIVER MULIGHEDER

FOR FAMILIEN

Anni og Erik er berejst og har altid haft en stor glæde ved at besøge fremmede rejsemål. Senest var Budapest et besøg værd, men også campinglivet har gennem årene haft godt tag i ægteparret fra Agedrup. Og tursej­ ladsen har da også et vis strøg af ”camping til søs” over sig, mener Anni.

Erik er ivrig lystfisker, og tager selv Moffi ud på fiske­ ture med det vekslende held, som der nu en gang føl­ ger med denne hobby. Også til denne fritidsinteresse er Uttern 495'eren ideel. Den er bygget i Sverige, desig­ net til at sejle i de skandinaviske farvande og tilegnet aktive sejlere. Det karakteriserer meget fint familien Poulsen. Den har et højt fribord, og det er let at kom­ me ombord og fra borde, hvilket gør den til en solid familiebåd. Og det benytter Anni og Erik sig flittigt af.

– Moffi er skabt til kystnær sejlads. Da den ikke stikker ret dybt, kan vi gå meget tæt på de smukke kyster og nyde naturen her. Som sådan er Moffi ikke designet til mere ”terrængående” havsejladser, hvilket er helt per­ fekt for mig. Vi har også anskaffet os en trailer til båden, og det giver helt nye muligheder for vores sejlerferier. Nu kan turen ligegodt gå til Silkeborgsøerne, til Slien eller til Sverige. Og når nu tiden ikke er en begrænsning længere, så ligger landet og vandet åbent for os, siger Anni og Erik, der nu har udsigt til et travlt pensionistliv.

12

– Vores børn og børnebørn, specielt de sidste, er selvføl­ gelig meget optaget af det nye vandvidunder. De ser sig selv som små kaptajner og elsker at være med os ude at sejle. Det giver da også familielivet en ny, dejlig dimen­ sion, som vi hellere end gerne tager med, siger Anni. ■

PA S S I O N E N V I R K E L I G G Ø R E S S O M P E N S I O N ISTER


TEKST / POUL ERIK JAKOBSEN, FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

FRA DEN IN T E RN AT I O N A L E S EJL ERSCEN E NORDBOAT

Skrotningsordning Stadig flere lystbåde har udtjent deres værnepligt, og har nu kun skrotning at se frem til. Desværre kan skrotning i dag betyde store udgifter og meget besvær for den enkelte bådejer, hvorfor vi til stadighed ser dis­ se ophugningstjente både gå til i vores havne og i na­ turen. Nordboats delegerede har drøftet, hvordan man financierer at skrotte lystbåde. Her var der enighed om, at det ikke skal være staten, der administrer en sådan ordning, da der i givet fald let kan komme afgifter på. I stedet kunne det være genvindingsindustrien eller an­ dre aktører. Bare der bliver et producentansvar. Forsla­ get, som fremsendt af Per Bendt på vegne af Nordboat, blev vedtaget. Ulykkesstatistik Den norske ulykkesstatistik blev gennemgået. Det viser sig, at efter tvungen brug af veste blev indført, har der været flere dødsfald til søs. I Nordboat skal vi videre drøfte, om vi skal foreslå nogle fælles regler i Skandi­ navien, således at disse ikke bliver trukket ned over os. Faren er, at nogle politikkere får gode ideer, som det seneste skete i Norge med den tvungne brug af red­ ningsveste. EUROPEAN BOATING ASSOCIATION

Arbejdsgruppe Nordsø / Atlantic ledet af præsident Willem Bekker Meningen med denne nye arbejdsgruppe er at samle erfaringer og begrænsninger især fra de medlemmer af EBA, der har direkte adgang til Nordsøen og Atlanten. Fra Danmark er undertegnede medlem og varetager denne interesse. Det drejer sig derfor om, at vi får op­ listet de hindringer, der er med Natur 2000, skydeom­ råder, vindmølleparker og havbrug. Danske Tursejlere indsamler viden fra andre interesseorganisationer. Alle rapporterer ind til arbejdsgruppen, der fordeler viden imellem sig og informerer på EBA hjemmeside.

FRA DEN INTERN ATI O N ALE SEJLERSCEN E

Arbejdsgruppen ELB Arbejdsgruppen har nu afsluttet sit arbejde og udarbejdet et manifest, der med EBAs godken­ delse fremsendes til EU kommissionen. Udkastet blev godkendt af EBA, og sekretariatet vil nu finde Formand for Danske Tursejlere Poul Erik det rigtige tidspunkt at Jakobsen i arbejdstøjet få det præsenteret for EU. under EBAs møde i Berlin. Det store spørgsmål er, hvem skal betale for de mange tusinde både, der er skrotningsværdige. Rap­ porten kan i sin helhed ses på EBAs hjemmeside. SafeGuider App En ny App er udviklet til at højne sikkerheden på ka­ nalerne, desværre endnu ikke de tyske. App'en findes i øjeblikket kun til IOS, men vil snart komme til Android også. Der er ikke i øjeblikket oplysninger om, hvornår den kommer til de tyske kanaler. På EBA's hjemmeside vil der komme en uddybende forklaring. Ulykkesstatistik Norge havde udarbejdet en ulykkesstatistik over de Nordiske Lande. Danmark ligger lavest med 3,45 ulyk­ ke pr. mio. indbyggere, næst ligger Sverige med 3,89 og sidst Norge med 5,45. Efter at Norge indførte tvungen brug af redningsveste, er tallene faktisk steget. Ny vicepræsident Carl Gerstrøm kunne efter 2 valgperioder på 4 år ikke mere vælges. I stedet tilsluttede Danske Tursejlere kan­ didaturet af Henrik Pedersen fra Dansk Sejlunion, der blev valgt uden modkandidater. Fra Danske Tursejlere vil vi gerne sige Carl tak for et rigtig godt samarbejde. Ligeledes byder vi velkommen til Henrik Pedersen og ser frem til at godt samarbejde. ■

13


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

HELSINGØR

NIVÅ

RUNGSTED

SKOVSHOVED

SØNDRE FRIHAVN

L A NGS DEN DANSKE ØR E SUNDSKYST Mon der er et farvand i Danmark, som har været et mere vigtigt omdrejningspunkt gennem tiderne end Øresund? Fakta er i hvert fald, at det smalle stræde mel­ lem de to nordiske nationer har spillet en stor rolle i Europas konflikter gennem historien. Ikke mindst den indbringende Øresundstold var en torn i øjet på søfa­ rende handelsnationer fra etableringen i år 1429 til dens ophævelse i 1857. Øresund har været skueplads for storslåede søslag og ditto heltegerninger. Navne som engelske Horatio Nil­ son, danskerne Peter Wessel, Ivar Huitfeldt og Olfert Fi­ scher er tæt forbundet med Sundet. Ligesom jødernes flugt til Sverige under 2. verdenskrig er et fint historisk højdepunkt på Øresunds CV. Det smalle farvand ved den grusede strandbred, som navnet Øresund rettelig betyder, er 118 km langt og de­ ler Kattegat i nord fra Østersøen i syd. På sit smalleste sted mellem Helsingør og Helsingborg er der blot 4 km. Til gengæld er det også her, vi finder den største dybde på ca. 40 m.

14

Øresund er et skønt sejlerfarvand med masser af aktivitet på vandet. Hurtige motorbåde, luksussejlere, kapsejlere og tursejlere udgør en flot mangfoldighed på bølgerne. Lystbådehavnene ligger som perler på en snor, og byder sejlerne velkommen til både storslået idyl og stille kalas. Det smukke bagland har alle dage tiltrukket folk, der har kunnet nyde rekreative øjeblikke i naturen. Konger, kunstnere og krejlere har altid sat deres præg på om­ rådet, hvor slotte, palæer og pragtfulde parker er skudt op. Og med tiden er disse anlæg blevet tilgængelige for folket i bred almindelighed og danner nu rammen om mange af de oplevelsestilbud og kulturarrangementer, som egnen er så rig på. Derfor må standardudstyret til en oplevelsesrig sej­ lerferie langs Øresunds kyst – ud over gode søkort og hjælpeinstrumenter – også omfatte en god cykel og et rejsekort til de offentlige transportmidler. For jernhe­ sten og S-toget kan bringe jer langt omkring og lige ind i hjertet af det, som man på disse kanter kalder Konger­ nes Nordsjælland.

L A N G S D E N D A N S K E Ø R E S U N D S KYST


TA G

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / VISITDANMARK, VISITNORDSJÆLLAND OG HENRIK NUMELIN

1

SØNDRE FRIHAVN-SKOVSHOVED

Det er svært at klage over vejret, der viser sig fra sin absolut bedste side. Den danske sommersol, som ellers har været savnet i denne sejlersæson, er kommet frem, og meteorologerne lover en længere stabil periode med godt vejr. Vi benytter os af lejligheden og kaster tros­ serne. Den kommende tid skal bruges til at udforske land- og vandsiden til Helsingør. Kursen er sat mod Lynetteløbet, og snart passerer vi de gamle søforter, Trekroner (etableret i 1787) og Middel­ grunden (etableret i 1890-94), som har haft til opgave at beskytte København mod overfald fra søsiden. Tre­ kroner blev i sin tid bestykket med 66 kanoner og 660 soldater, og fik i 1801 sin ilddåb under Slaget på Reden. Middelgrundfortet er en kunstig skabt ø, bygget på 7 m vand af 2.000 mand. Både danskere og svenskere har været med til at bygge fortet, der består af 2,5 millioner tons bornholmsk granit. Vel ude af Københavns Havn går det nordover. På bag­ bords side passerer et par godt fyldte havne, der vidner om, at sejlinteressen er stor her i Øresundsregionen. Vi har slået plat og krone om vores næste destination. Val­ get stod mellem Skovshoved Havn og Hellerup Havn, hvor halvdelen af besætningen meget gerne ville se Hellerup Strandpark med Rosenhaven og Staudehaven, som ligger umiddelbart op ad lystbådehavnen. Helle­ rup Strandpark blev anlagt over en årrække efter 1912. Rosenhaven er tegnet af G.N. Brandt og blev indviet i 1918. Der er plantet 40 forskellige rosensorter, heraf 2

2

UD

OP LANGS ØRESUNDKYSTEN

O

G

GEM

3

sorter af slyngroser. Rosensorterne er udvalgt på den måde, at de repræsenterer de sundeste og bedste roser, som kan virke som inspiration for blomsterentusiaster. Staudehaven byder i dag på ca. 100 forskellige frodige og robuste stauder. Flere af de mange forskellige plan­ tesorter er hentet hjem fra udlandet. Skæbnen ville at loddet faldt på Skovshoved Havn, der netop er ved at gennemgå en større overhaling. Havnen blev bygget i 1935 – 1936 men udvides og moderniseres nu, så den kan rumme 645 bådpladser. Det er imidlertid familien Varnæs og grisehandler Lar­ sen, der lokker os til Skovshoved. Vi skal nemlig en tur på Bakken: Folkets Forlystelseshave. Vi entrer bussen, og 15 minutter senere står vi af ved Dyrehavsbakken. Her er der liv. Tombolaer, radiobiler, rutsjebaner, restauranter og revyer. Alt er sporet ind på at underholde og forlyste. Og de gør det godt. Det gør de også i Korsbæk By, som er et område på Bakken, hvor gader og stræder fra Ma­ tador-byen er omkranset af bygninger og facader hentet ud af Matador-universet. Alt er så livagtigt, at man ikke forbavses, når man støder ind i Maude Varnæs. SKOVSHOVED-RUNGSTED

Vi er sejlet ind i Taarbæk havn, blot nogle få km mod nord. Herfra vil vi ud i naturen og tager et smut i Dy­ rehaven, som er et smukt eksempel på dansk landskab, når det er smukkest med skove og åbne sletter. Der findes en stor bestand af krondyr, dådyr og sikahjorte, som gerne lader sig fotografere. På Eremitagesletten står det flotte kongelige lystslot, Eremitagen, højt og

1. Kronborg Slot. 2. Kronborg Slot Riddersalen. 3. Kulturværket, Helsingør.

OP L ANGS ØRES U N DSKYSTEN

15


6 4

5

7

elegant. Slottet er bygget færdigt i 1736 til Kong Chri­ stian d. 6., der under sine parforcejagter kunne holde taffel på slottet. En ”taffelmaskine” kunne hejse det veldækkede bord op fra kælderen til spisestuen, hvor kongen og hans gæster kunne dinere uden tjenere. El­ ler som vi siger på fransk: en ermitage – i ensomhed. I det hele taget er denne del af Øresundskysten præget af stor og smuk natur. Fra Furesøen til Øresund stræk­ ker Mølleåen sig, og dette område er Danmarks ældste industrilandskab. Siden middelalderen har der langs den brusende å ligget møller, som med tiden udviklede sig til små og store industrianlæg. I løbet af 1600-tallet blev flere af de gamle kornmøller udbygget til regulæ­ re industrianlæg, der opførtes arbejderboliger, og hele små fabrikssamfund voksede frem. En udvikling der fortsatte i 1800-tallet og helt op i 1900-tallet. På en 12 km lang strækning kan vi følge hele 9 mølleanlæg. Og ved Brede Værk kan vi se industrimiljøets udvikling ud­ stillet. Vi tager cyklerne ud for at se på sagerne, og ta­ ger dem med hjem i S-toget, hvis turen bliver for lang. RUNGSTED-NIVÅ

Naturen må nu vige for kulturoplevelser, for atter er vi stået til søs. Kursen er sat til Rungsted Havn, hvor vi vil indtage yderligere åndelig føde. Men også få pro­ vianteret, for snart er den sidste beskøjt fortæret. Der er travlhed på havnekontoret, hvor du også kan leje cykler og ved pedalkraft transportere dig til havnens mange forretninger og de gode indkøbsmuligheder i tre indkøbscentre: Rungsted Bytorv (1 km), Hørsholm Midtpunkt (3 km) og Kongevejscentret (4 km). Området

8

9

tilbyder mange muligheder for at cykle på stier til se­ værdighederne. Vi møder flere sejlere, der har hanket op i golfbag'en og er på vej til de nærliggende golfbaner for at gå et par runder. Og så til kulturen. Museerne ligger tæt i denne del af landet, hvor kunstnere og krejlere har slået deres folder gennem tiderne. Vi har sat tid af til at se nogle markan­ te og nogle mere ydmyge af slagsen. På Museum Nord­ sjælland i Hørsholm kan du møde stenalderjægerne fra Nivåfjorden i form af grave med 7.500 år gamle skelet­ ter, redskaber og modeller af deres bosteder. Og et sandt drama, kan du opleve gennem historien om oplysnings­ manden Struense, der led så krank en skæbne, da lan­ dets førende ikke var klar til hans moderne reformer. Eller til hans kærlighedsaffære med Dronningen for den sags skyld. I udstillingen ser vi skrifter, tegninger og billeder fra rettergangen og hetzen mod ham. Fra havnen er der blot en kort gåtur til Rungstedlund, hvor en af Danmarks verdensberømte digtere blev født og senere døde. Den ældste del af Rungstedlund er fra omkring 1680. Her blev Karen Blixen født i 1885, og her boede hun størstedelen af sit liv. I dag er Rungstedlund museum, hvor Karen Blixens stuer står, som de gjorde ved hendes død i 1962. Publikum har også adgang til den smukke park, hvor man under et stort bøgetræ fin­ der Karen Blixens grav. Vi sejler Rungsted agterud og tager den korte, men me­ get smukke tur langs kysten til Nivå, som er vores ud­ gangspunkt for flere kultur- og naturture i omegnen.

4. Espergærde havn. 5. Gade i Helsingør. 6. Gl. Humlebæk Kro. 7. Holger Danske. Foto: Styrelsen for slotte og kultur­ ejendomme. 8. Eremitageslottet, Dyrehaven. 9. Kronborg fra luften.

16

O P L A N G S Ø R E S U N D S K Y STEN


TA G

UD

O

10

11

13

Hvert efterår trak tætte stimer af fede høstsild op igennem Øresund. De tiltrak både lokale bonde­ fiskere og borgere, fremmede købmænd, ludere og lommetyve til de årlige markeder langs sundets ky­ ster. Øresundssilden var en efterspurgt vare på det europæiske marked og hjørnestenen i dansk eks­ port. De tyske købmænd var dybt involveret i silde­ handlen og var gennem senmiddelalderen i en evig magtkamp med den danske konge om deres rettig­ heder på markedet. I 1510 plyndrede og hærgede lübeckerne på Møn og ødelagde Borre. Lübeckerne var vrede over, at kong Hans havde givet de engel­ ske og hollandske købmænd adgang til de vigtige sildemarkeder med de samme rettigheder, som hansestæderne forsøgte at fastholde som monopol. Kilde: Mette Svart Kristiansen på kulturarv.dk

Vi er på cyklerne igen, og efter godt 15 minutters tram­ pen i pedalerne, når vi Louisiana Museum of Modern Art, der er et af Danmarks museumsflagskibe, når det gælder formidling af moderne kunst. Mere end 600.000 gæster besøger årligt museet i Humlebæk, hvilket gør Louisiana til en af de ti mest besøgte attraktioner i lan­ det. Museet er anerkendt for sin nutidskunst, men også for det fine samspil mellem kunst, arkitektur og land­ skab. En af de smukke naturoplevelser i Øresund er solop­ gangen. Her langt mod øst i Danmark er solen tidligt på færde i sommermånederne, og dens opstigning er en god grund til at komme ud af fjerene og få taget hul på

G

GEM

12

14

dagen. Således også denne dag, hvor turen går til Fre­ densborg, som ligger en times buskørsel fra vores havn. Fredensborg er en ganske hyggelig by, der er vokset op omkring slottet. Fredensborg Slot bliver ofte betragtet som Danmarks Versailles, og det ligger i en enestående kongelig barokhave med Danmarks måske mest storslåe­ de haveanlæg. Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik 4. og danner ofte ramme om store begiven­ heder i Kongehuset. Regentparret benytter slottet om foråret og efteråret. Haven er i de seneste år blevet ført tilbage til den oprindelige barokstil, med lange lindeal­ léer, som udgår fra slottet i stjerneform, der engang sym­ boliserede den enevældige konges magt. De lange alléer munder ud i den idylliske Esrum sø og undervejs møder man en række nyrestaurerede historiske marmorskulp­ turer. Om sommeren sejler der en turbåd på Esrum sø fra Skipperhuset. Her kan du også leje kanoer og kajak­ ker, hvis du vil prøve kræfter med den for­nøjelse. NIVÅ-HELSINGØR

Vi er på det sidste ben, inden vi når vores slutdestinati­ on i Helsingør. Vi har ikke travlt, og lader af og til blik­ ket glide anerkendende og lidt misundeligt ind mod kysten, hvor villaerne i første kystrække har en udsigt, der kun overgås af svenskernes på den anden side af Sundet. De gør det godt i Kongernes Nordsjælland. Vi nærmer os Helsingør, byen med den tætte maritime tilknytning og det ikoniske slot. Kronborg. Navnet får mange søfolk til at henfalde til sød nostalgi. Et vartegn, der fyldte havets folk med vemod på udrejsen og stolt­ hed og gensynsglæde ved hjemkomsten fra de lange

10. Espergærde. 11. Pjerrot på Bakken. 12. Vedbæk. 13. Fredensborg Slot. 14. Tag S-toget rundt.

OP L ANGS ØRES U N DSKYSTEN

17

FAKTA om For 14.000 frem fra sy Vig. Her gj gere tid op iskanten o smeltevan løbet mod ter. Sine st skabt de s store og sm med stejle


15

19

rejser. Og Kronborg har fortjent sin status. Berømmet gennem Shakespeares skuespil Hamlet, der foregår på slottet. Og med en dansesal, der er Nordeuropas stør­ ste. Jo, de gør det godt i Kongernes Nordsjælland. I 4 århundreder spillede slottet en central rolle ved op­ krævningen af sundtolden, som var en torn i øjet på stort set alle andre søfarende nationer. Kronborg var en fæstning, der beherskede Øresund. Og det er ikke helt tilfældigt, at Holger Danske sidder slumrende i slottets kasematter. Vi skal nordom Kronborg for at lægge til i Helsingørs Nordhavn. Vi passerer det smalleste sted mellem Dan­ mark og Sverige og går mod bagbord, og der ligger hav­ nen. Med en pragtfuld udsigt til Kronborg, som er et sikkert udflugtsmål en af dagene. Men først skal gader­ ne traves tynde. For flere steder i Helsingør er murene beklædt med store gavlmalerier, der beretter om byens historie. Vi kommer forbi Strandgade 91, som huser Helsingørs bedst bevarede købmands- og skibsklarerergård fra Øresundstoldens tid. Museet indeholder butikslokale og skipperstue samt den fornemme skibsklarererbo­ lig. Her findes også i dag alt, hvad der kunne friste en sømand: urtekram, den berømte Helsingør-hue, sejldug, tovværk, søkort m.m, krydderier, vin, skibsøl, hollandsk genever og lokal brændevin. På første sal er skibsklarererens private lejlighed genskabt. Øverst ses et lokale fra skipperherbergets tid. Her kunne søfolke­ ne overnatte i tilfælde af længere ophold på grund af forretninger eller skiftende vejr.

17

20

HELSINGØRS GAVLMALERIER n Omkring

domkirken giver to store murmalerier et levende indblik i livet i Helsingør i middelalde­ ren, hvor Sundtolden og skibsfarten definerede byen. Murmalerierne findes i Skt. Annagade på gavlen af nr. 4A tæt ved Sct. Olai Kirke, og på hjørnet af Kirkestræde og Hestemøllestræde.

n I

Allegade 7 fortæller to store murmalerier histo­ rien om Helsingør som værftsby, og på murene ved busterminalen i Helsingør er livet i Øresund malet frem.

n Endelig

er to tunneller ved boligområdet Vapna­ gård blevet udsmykket med den spanske street art kunstner Liqens fortolkning af sommer i Helsingør.

Helsingør Havn er selvfølgelig et naturligt samlings­ punkt i byen, og de senere år er der investeret massivt i at gøre området til et levende og aktivt trafik- og kul­ turelt knudepunkt. Her er masser af se på, høre på og være med i inden for alle genrer af kulturlivet. Havnen rummer verdensklasse attraktioner som Kronborg, Kulturværftet og det imponerende M/S Museet for Sø­ fart, som er dedikeret til søfart. Og sådan gik det op langs Øresunds kyst og ind i landet til Kongernes Nordsjælland. Vi blev åndeligt beriget af al den fine kultur, der er samlet på disse kanter. Men også mindet om at Danmark er et land, hvor vandet har for­ met vores historie. Fik vi set det hele? Fik vi set det meste? Fik vi set det væsentligste? Hvis ikke, så må vi tilbage. ■

15. Dyrehaven, Klampenborg. 16. Restaurant Den Gule Cottage, Klampenborg. 17. Humlebæk. 18. Havnekanon i Humlebæk. 19. Humlebæk. 20. Humlebæk Havn.

18

O P L A N G S Ø R E S U N D S K Y STEN

Danske Tursejlere siger tak for lån af foto til VisitNordsjælland og VisitDenmark.

18

16


TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN

Marina Mindes stab er parat til at guide dig til fleksible lejemål for din havneplads, og til at vejlede dig om de smukke sejleroplevelser som Flensborg Fjord byder på – fra venstre: Julia Schatte, Claus Boisen og Hans Lindum Møller.

KORTIDSLEJEMÅL:

NY HAVNEPLADS I ANDET SEJLADSOMRÅDE MED MERE FLEKSIBLE LEJEPERIODER I LYSTBÅDEHAVNENE KAN SEJLERNE FÅ MANGE FLERE FRITIDSOPLEVELSER I HELT NYE OMRÅDER AF DANMARK.

Langt de fleste fritidssejlere har deres faste havneplads, hvorfra sommertogter, weekendture og andre sejlture starter. Kendetegnet for den faste havneplads er, at man har indgået en aftale om benyttelse af pladsen, og den­ ne aftale løber normalt et år eller mere. Men ind imel­ lem er der sejlere, der godt kunne tænke sig at prøve at ligge i et nyt sejladsområde i en kortere eller længere periode uden at skulle opsige den hidtidige aftale om den faste havneplads. Fordelen herved er, at man kan udforske et nyt sejladsområde for de spændende ople­ velser, der gemmer sig her, uden at skulle sejle lange strækninger for at nå frem og tilbage hver weekend. Flere havne er allerede klar med tilbud om korttids­ lejemål; månedsleje, kvartalsleje etc. En af de seneste havne, der er ”hoppet med” på denne sejler venlige bølge, er Marina Minde i Flensborg Fjord. Havnefoged Claus Boisen fortæller, at man som led i den løbende serviceforbedring for havnens brugere nu også tilbyder korttidslejemål på absolut favorable priser. UDFORSKER NYE OMRÅDER

Lige uden for Marina Minde ligger den fantastiske Flensborg Fjord, som byder på et utal af oplevelsesmu­ ligheder såvel på den danske som på den tyske side af fjorden. Marina Minde har rigtig mange danske og ty­

ske fastliggere og besøges hyppigt af gæstesejlere, som er på sommertogt. Men Claus Boisen er sikker på, at rigtig mange sejlere kan se en ide i at korttidsleje en plads i havnen og bruge f.eks. et kvartal eller en som­ mer på at udforske fjordens andre marinaer og øvrige herligheder, uden at skulle sejle langt hver weekend. Med den sydjyske motorvej ”lige i baghaven” kommer man hurtigt til Gråsten og Egernsund, hvor Marina Minde ligger. Besøg eventuelt www.marinaminde.com og bliv inspireret. HALVDELEN ER MED

Direktør Jesper Højenlund fra Foreningen af Lystbåde­ havne I Danmark (FLID) bakker op om de nye tiltag om korttidslejemål. For FLID drejer det sig om, at så mange sejlere som muligt får nogle gode oplevelser, som de kan fortælle videre til andre, så vi kan få endnu flere sejlere i lystbådehavnene og på vandet. Jesper Højen­ vang anslår, at man kan lave aftaler om korttidslejemål med ca. halvdelen af lystbådehavnene i Danmark. Men indtil nu er det ganske få sejlere, der benytter sig af disse nye og fordelagtige tilbud. Forretningsfører Leif Nielsen fra Danske Tursejlere op­ fordrer derfor de medlemmer, der kunne tænke sig en alternativ plads i en kortere periode end der, hvor ens faste plads er, til at kontakte den marina, som kunne være alternativet og høre om de muligheder, der tilby­ des netop der. ■

K ORTIDSLEJEMÅL: N Y HAVN EPLADS I AN DE T S E J L A D S O MR Å D E

19


KU RS U S AK T I VI T E T E R 2 0 1 5/ 2016 SKAL DU PÅ KURSUS I VINTER?

Igen i år er Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere gået sammen om at tilbyde et bredt udvalg af kurser til de danske sejlere. Det nye kursuskatalog omfatter det hidtil største udbud af kurser, hvor du kan dygtiggøre dig, uanset om du er elitesejler eller tursejler. Kurser målrettet mod dig som tursejler er bl.a.: Kursus

Arrangør

Tilmelding

VHF/SRC kursus - online

Dansk Sejlunion

Dansk Sejlunion

VHF/SRC kursus - klassebaseret

Danske Tursejlere

Danske Tursejlere

Flodskipper- og Kanalkursus - online

Dansk Sejlunion

Dansk Sejlunion

Flodskipper- og Kanalkursus – klassebaseret

Danske Tursejlere

Danske Tursejlere

Tursejlads og ankring

Dansk Sejlunion

Dansk Sejlunion

El i båden

Dansk Sejlunion

Dansk Sejlunion

Vejr for lystsejlere

Dansk Sejlunion

Dansk Sejlunion

Trim og rig af sejl

Dansk Sejlunion

Dansk Sejlunion

Natsejlads

Danske Tursejlere

Danske Tursejlere

Tryg og sikker bådhandel

Dansk Sejlunion

Dansk Sejlunion

Kend dit søkort

Dansk Sejlunion

Dansk Sejlunion

Herudover tilbyder Dansk Sejlunion en række kurser målrettet mod kapsejlads, instruktører og trænere. Alt dette kan du læse meget mere om i det store kursuska­ talog 2015/2016, som du finder på mit.sejlsport.dk.

VIL DU VIDE MERE?

Se alle vores spændende kurser på www.dansketursejlere.dk

2015/16

Kurser og Uddannelser

og ud er større ns kursusudb inde Dansk Sejlunio t end nogens mere variere rblik ove du et samlet 16 sider får elser På de næste ser og uddann Sejlunions kur april 2016 over Dansk ober 2015 i perioden okt

Sejlerkurser Kapsejlads træner Instruktør og uktør Vokseninstr Lederkurser

20

KURSUS I SRC-CERTIFIKAT SHORT RANGE CERTIFICATE

Formål At eje eller benytte en maritim VHF radio med DSC kræver, at man har bestået Søfartsstyrelsens SRCprøve. Dette kursus er forberedelsen til Søfartssty­ relsens prøve. Undervisningen omfatter følgende elementer n Kurset dækker hele pensum til SRC prøven n Kursus afsluttes med en prøve Kurset afholdes på følgende steder Den 6.– 7. februar 2016 i Skælskør. Den 5.– 6. marts 2016 i Kolding. Lørdag er der kursus fra 10.00 – 17.00, og søndag starter vi kl. 9.00 og slutter med Søfartsstyrelsens prøve ca. kl. 16.00 – 17.00.

K U R S U S A K T I V I T E T E R 2 0 1 5/2 0 1 6


KURSUS I KANALSKIPPERBEVIS CEVNI CERTIFICATE OF COMPETENCE

Formål At gøre deltagerne fortrolige med reglerne for sej­ lads på de indre europæiske vandveje og indlære disse regler med henblik på aflæggelse af teoretisk prøve i disse.

Slip for sokker og underhylere i julegave i år

Undervisningen omfatter følgende elementer Gennemgang af regelsæt bag CEVNI kravene n Vandvejenes færdselstavler og deres betydning n Kanalsejlads n Vigepligt på kanalerne n Sluseteknik n Lys– og lydsignaler n

Kurset afholdes på følgende steder Den 15. november 2015 i Skælskør Den 23. januar 2016 i Nyborg Den 20. februar 2016 i Kolding Vi starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00.

NATSEJLADS Undervisningen omfatter følgende elementer Teoridel (1 time) n Farvandsafmærkning (dag og nat) n Båkelinie– og Fyrliniesejlads n Tolkning af andre skibes lanterneføring n Ruteplanlægning, herunder hensigtsmæssig fastlæggelse af drejepunkter/waypoints n Vigeregler n Introduktion til radaren Praktisk del (6 timer) – sejlads med MHV fartøj n Mørkesejlads i afmærket og uafmærket farvand n Mørkesejlads i båkelinier og fyrvinkler n Mørkesejlads i storskibsrute samt område med trafikseparation n Styring efter kompas n Brug af radar i praksis Kurset planlægges afholdt på følgende steder Dragør Helsingør Nyborg Svendborg Esbjerg

Lav din ønskeseddel på Palby’s hjemmeside og deltag samtidigt i konkurrencen om en Aquaquick gummibåd. Værdi: 4.799,Se mere på www.palby.dk/jul

Vi starter kl. 18.00 og slutter ca. kl. 01.00.

21


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / VICTOR JONES OG COLOURBOX

DELEL EJ EB ÅDEN ER P O P U LÆR STADIG FLERE VÆLGER AT LEJE SIG TIL BÅDEN OG FÅR DERVED FULD SEJLTID PÅ FERIEDESTINATIONEN. ANDRE SER EN FORDEL I AT UDLEJE DERES BÅD I PERIODER, HVOR DE SELV ER PÅ LAND.

Firmaet Boatflex formidler kontakten mellem lejer og udlejer, sørger for bådforsikringer og godkendelse af lejer, udlejer og dennes båd. Det er derefter op til par­ terne selv at beslutte, om de vil indgå en lejeaftale. – Vores mission er at få flere folk til at sejle og opleve glæden ved at være på vandet. Med denne platform gi­ ver vi folk mulighed for at sejle uden selv at eje en båd, siger Jakob Bojesen, som er medstifter af Boatflex.

dage i en motorbåd eller 8 dage i en sejlbåd, så starter din tur på boatflex.dk. Her kan du se udbuddet og pris­ forlangende på bådene i området. Det er også på hjem­ mesiden, du kan tilmelde din båd, hvis du ønsker at leje den ud. Boatflex godkender udlejer og båd, admini­ strerer siden, modtager betaling fra lejer og udbetaler penge til udlejer. Selv tager Boatflex 12 % af beløbet for ulejligheden. SÆRLIG FORSIKRING

DELEØKONOMI PÅ VANDET

Boatflexs forretningside ligger tæt op ad koncepter som Airbnb, Car2go og GoMore, hvor private stiller deres bo­ lig eller bil til rådighed for andre mod et mindre penge­ bidrag. Deleøkonomien inden for det maritime er sat i søen med Boatflex. Og der er både nok at vælge mellem. På firmaets hjemmeside kan man finde den båd, man ønsker at sejle i et givet sejlområde. Om du vil sejle to

22

– Når en udlejer søger om en profil på boatflex.dk, så opgiver han alle relevante oplysninger om båden og dens tilstand – herunder også om sikkerhedsudstyret. På baggrund af disse oplysninger tegner vi en forsik­ ring med særlig henblik på udlejning med First Marine på netop denne båd. Det er altså ikke bådudlejerens egen forsikring, der skal træde til, hvis uheldet er ude. Til gengæld bærer bådudlejeren det fulde ansvar for, at båden lever op til den beskrevne tilstand, og at sik­

D E L E L E J E B Å D E N E R P O P UL ÆR


Når sejlerne har vænnet sig til delebådstanken, så vil vi givet se flere, der har prøvet konceptet, siger medstifter af Boatflex, Jakob Bojesen.

kerhedsudstyret er lovligt og tilstrækkeligt, forklarer Jakob Bojesen. Han pointerer også, at både, der ikke lever op til sikker­ hedsstandarden, ikke kommer til udlejning. Ligesom lejere, der ikke kan dokumentere sejlererfaring – du­ eligheds- eller speedbådsbevis – ikke kan godkendes som lejer. I dag har Boatflex ca. 140 både til udlejning på hjem­ mesiden, som har haft mere end 100.000 besøgende

siden starten. Der er en interesse for denne form for bådformidling. Og den er stigende, fastslår Jakob Bo­ jesen. – Tanken er ny inden for det maritime, og den skal lige modnes og bundfælles. Men i takt med at sejlin­ teresserede får mere at vide og får kendskab til nogle sejlere, der har prøvet konceptet, så vil vi se en meget større udbredelse, siger medstifter af Boatflex, Jakob Bojesen. ■

Boatflex formidler kontakten mellem udlejer og lejer i udlandet også, hvis man har lyst til at sejle under andre himmelstrøg.

D EL EL EJ EBÅDEN ER PO PU LÆ R

23


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN, M.FL.

Det er afslappende af leje sig frem til sejlerferien. Man slipper for den evindelige vedligeholdelse af egen båd og kan med god samvittighed hengive sig til uforpligtende afslapning.

L EJEB ÅDEN HAR M ED V IN D LEJEMARKEDET ER SIDEN 1980'ERNE GÅET FRA BØLGETOP TIL BØLGEDAL, MEN ER NU KOMMET FLOT IGEN MED STIGENDE EFTERSPØRGSEL.

Det er mandag først i oktober, og der er travlhed i lystbådehavnen i Kerteminde. Efterårsvejret er endnu mildt og godt med enkelte solstrejf gennem de grå sky­ er. Det er tydeligt at sæsonen for lystsejlads er gået ind i sin sidste fase, for mange både ligger afrigget og klar til at gå i hi på vinteropbevaringspladsen.

år driver bådudlejningsfirmaet. Jim Søferie melder om en god sæson med nye og masser af gamle, trofaste kunder. Interessen fra kunderne er stigende, som den har været gennem en del år efterhånden. Markedet for bådudlejning har rettet sig igen efter nogle år, hvor ud­ lejerne gjorde det svært for sig selv og for deres kunder.

Det gælder også for den 12 båd store flåde hos Jim Sø­ ferie. Alle bådene ligger fint opmarcheret på række ved deres faste bro. Masterne er afmonteret, snart kommer løftekranen, og så er der endegyldigt sat stop for årets sejladser fra udlejningsfirmaet i det nordfynske. Bå­ dene tilhører Inge og Jørgen Lorenzen, der nu på 31.

– Da vi startede Jim Søferie i 1984, var der mange udle­ jere på banen. Op mod 20 stykker, tror jeg. De ca. 100 udlejningsbåde, der var på markedet, gik igen hos stort set alle udlejere, hvilket jo betød, at alle både stort set var udlejet hele sæsonen. Tyskerne, især, men også svenskere og danske familier, var de primære kunder,

24

L E J E B Å D E N H A R ME D V IND


der gerne betalte den relative høje pris, vi dengang kunne forlange, erindrer Jørgen Lorenzen. I EN BØLGEDAL

Op gennem 1990'erne dykkede markedet så pludseligt, og mange udlejere måtte dreje nøglen. Ifølge Jørgen Lorenzen fordi firmaerne gik på kompromis med kvali­ tet og pris. De tider er imidlertid slut, for kunderne er vendt tilbage i lejebåden. Og det er der flere grunde til, siger de hos Jim Søferie. – Først og fremmest så er der i dag skærpede krav fra myndighederne til udlejningsfirmaerne og deres flåde af både. Det gælder for sikkerhedsudstyret og for bådenes sødygtighed, men også for forsikrings- og for moms- og skatteforhold. Det tekniske forskrift fra Søfartsstyrelsen er langt og detaljeret, og er som sådan vores kunders ga­ ranti for, at forretningen drives regulært og forsvarligt. Jim Søferie stiller 12 sejlbåde i varierende størrelser til rådighed for deres kunder. Alle er de af fabrikatet Hallberg-Rassy, som er svensk med internationalt ry for at producere eksklusive sejlbåde i høj kvalitet. Netop kvaliteten er noget, kunderne går meget højt op i, poin­ terer Inge Lorenzen. FRA NÆR OG FJERN

– Egentlig gør vi ikke alverden ud af markedsføringen af vores firma. Vi deltager på 3-4 messer om året – ho­ vedsageligt i Tyskland, hvor også de fleste af vores kun­

der komme fra. De vigtigste fora for os er Interboot i Friedrichshafen, Boot i Düsseldorf og Hanseboot i Ham­ borg. Her skal vi gerne have fyldt godt op i ordrebogen, når vi tager derfra. Men også det svenske marked bety­ der noget for os. Og så de danske familier, selvfølgelig, siger Inge Lorenzen. Det er et blandet klientel, der frekventerer Jim Søferie. Alle aldre og familiekonstellationer er repræsenteret, men de modne sejlere er nok i overtal. Inge og Jørgen Lorenzen forklarer, at mange kunder faktisk selv er tidligere bådejere, der har fravalgt vedligeholdelsesud­ gifter og –besvær samt den evige dårlige samvittighed, der følger med, når man har en båd, der står ubrugt hen, til fordel for den mere uforpligtende og kun for­ nøjelige tjans at sejle i en lejet båd. – Vi ser jo, at mange er ophængt af et krævende arbej­ de eller andre tidsrøvende fritidsinteresser, og det kan være svært foreneligt med syslerne omkring egen båd. En del danske sejlerfamilier vælger så sejlerferien til i lejet båd, hvis ellers vejret er med dem. De tyske sejlere kommer uanset om vejret er til uldtrøje eller t-shirt, lyder det fra udlejningsfolkene. De fleste kunder lejer for en 14 dages periode, og med udgangspunktet i Kerteminde går sejlerferien oftest rundt om Fyn, til det Sydfynske Øhav og til Århus Bug­ ten. Men andre er absolut ikke blege for at tage den lange vej rundt om Sjælland. ■

Inge og Jørgen Lorenzen har afrigget de 12 Hallberg­Rassy-både i deres flåde efter endnu en god udlejningssæson. Nu venter det store vedligeholdelsesarbejde, som kunderne slipper for.

LEJ EBÅDEN HAR M EDVI N D

25


TEKST / LEIF NIELSEN

E L EKTRONISK SØKORT E L LER PAP IR S ØK ORT? SØFARTSSTYRELSEN HAR ÆNDRET SIN FORTOLKNING AF DE INTERNATIONALE REGLER OG BESTEMMELSER, SOM SIGER, AT DER SKAL VÆRE SØKORT OM BORD, SOM DÆKKER DET FARVAND, MAN BESEJLER.

Hidtil har Søfartsstyrelsen fortolket dette således, at der altid skulle være papirsøkort om bord. Denne for­ tolkning er nu ”blødt op”, så man blot skal have søkort om bord, og der nævnes ikke, om det skal være papirsø­ kort eller elektroniske søkort. Geodatastyrelsen har gennemført testforsøg de seneste år omkring navigering med elektroniske søkort – og med et positivt resultat. Så muligheden for at opda­ tere sine elektroniske søkort med et opdateringsabon­ nement over et givent sejladsområde, er en mulighed, som rykker nærmere. Danske Tursejlere ser dette tiltag som en helt natur­ lig del af den teknologiske udvikling. Andre grupper af fartøjer har sejlet uden papirsøkort gennem flere år – til gengæld er disse fartøjer så udrustet med mere end 1 søkortplotter. FORSIKRINGSPERSPEKTIV

Med hensyn til kravet fra forsikringsselskabet, skal vi henvise til forsikringsbetingelserne i §2.6 stk. a, hvori der står: Kaskoforsikringen dækker ikke skade som følge af, at fartøjet ikke var sødygtigt, forsvarligt læn­ set og behørigt udrustet og bemandet, selv om forsik­ rede ikke har vidst dette. ”Behørigt udrustet” betyder på godt dansk, at man ikke skal sejle rundt uden at have nødvendige navigations­ midler om bord. Hvorvidt man benytter papirsøkort og

26

Fra et forsikringssynspunkt er det uden betydning, om man benytter papirsøkort eller en elektronisk sø­kortplotter, blot man er ”behørigt udrustet”.

et kompas, eller om man benytter en elektronisk sø­ kortplotter, er altså helt uden betydning – set med for­ sikringsøjne. Valg af elektronisk udstyr er helt op til den enkelte bådejer. Hvilket udstyr, der passer til båden og penge­ pungen, ved man bedst selv. Danske Tursejleres anbe­ faling vil dog altid være, at man bør supplere sit elek­ troniske søkort med et gammeldags papirsøkort og et kompas. Så er man også rustet til den situation, hvor strømmen om bord svigter. ■

E L E K T R O N I S K S Ø K O RT E L L E R PA P I R S ØKORT


TEKST / LEIF NIELSEN FOTO / LEIF NIELSEN OG SØREN JUUL NERENST

Danske Tursejleres Henning Jensen og vores medlemsklubber skal på havet igen i 2016 for at lægge endnu flere Turbøjer ud. Har du en god ide til en dejlig position til nye Turbøjer?

T U RB Ø JE R NE ER SIKKERT P Å LA N D FOR VINTEREN DANSKE TURSEJLERES BØJESKIB M/S LONE STEIN HAR INDSAMLET ALLE TURBØJERNE FOR DENNE GANG OG ER KLAR TIL SÆSON 2016.

Sæson 2015 blev en stor succes for Turbøjerne. Specielt Turbøjerne i det sydfynske har været flittigt benyttet af fritidssejlerne, uanset om de kommer fra Dansk Sejl­ union eller fra Danske Tursejlere.

Friluftsrådet har støttet vort initiativ med et stort til­ skud til anskaffelse af materiel, så vi kan få etableret ”Havets blå shelters”, så endnu flere af fritidssejlerne kan opleve den glæde og frihed, det er at fortøje ved en Turbøje i de indre danske farvande. ■

Det sydfynske område blev udpeget som forsøgsom­ råde, hvor de to sejlerorganisationers medlemmer i flæng kunne benytte Turbøjerne. Danske Tursejlere har kun modtaget positive reaktioner, og meldingen fra klubber og brugere er helt klar: Kan vi få flere Tur­ bøjer til næste sæson? VINTERBØJER UD

Også blandt sejlerne i Isefjorden, Storebælt øst og Sto­ rebælt vest samt i det sydlige smålandsfarvand har tur­ bøjerne vakt glæde og tilfredshed. M/S Lone Stein har på efterårstogtet udskiftet de store gule Turbøjer med mindre vinterbøjer af metal. Ligesom hovedparten af Pringene er blevet løftet op og tjekket. Vi skal hilse og sige, at de alle ser ud, som da de blev lagt ud i foråret. Fra denne første sæson med Turbøjer har vi derfor hø­ stet store erfaringer, som kan komme os til hjælp i de kommende sæsoner. Det er Danske Tursejleres hensigt, at der skal udlægges hele 100 Turbøjer i sæson 2016. Så derfor skal vi bruge forslag til placeringer fra vore medlemmer og fra vores klubber. T URBØJ ERNE ER SI KKERT PÅ LAN D FO R VI N T E R E N

KOM MED FORSLAG

Opfordringen er helt klar: Skriv til sekretariatet på info@dansketursejlere.dk og fortæl, hvor du savner en Turbøje og begrund gerne dit forslag. Du deltager samtidig i lodtrækningen om en dejlig kikkert, så du kan nyde de nye friluftsoplevelser.

27


TEKST / LEIF NIELSEN

B R O E R I D E INDRE DANS KE S K A L R E N OVERES FLERE KLAPBROER I DANMARK BLIVER LUKKET MEDENS RENOVERINGEN STÅR PÅ, OG DET KAN VÆRE TIL GENE FOR MANGE SEJLERE. DANSKE TURSEJLERE OG ANDRE SEJLERORGANISATIONER INDSENDER NATURLIGVIS HØRINGSSVAR TIL DISSE BESLUTNINGER, MEN DET ER OGSÅ VIGTIGT, AT DE LOKALE SEJLKLUBBER REAGERER OG GIVER UDTRYK FOR EVENTUELLE FRUSTRATIONER.

Broerne i Danmark er blevet ældre. Derfor er det ofte nødvendigt at lukke dem for gennemsejling, så maski­ neriet og selve broen kan vedligeholdes. Danske Tur­ sejlere har stor forståelse for nødvendigheden af disse reparationer, men som udgangspunkt skal disse gen­ nemføres med mindst mulig gene for fritidssejlerne.

LUKNING BØR SKE UDEN FOR SEJLSÆSONEN

Grundholdningen hos Danske Tursejlere er, at broluk­ ninger bør ske uden for sejlersæsonen såfremt, det er teknisk muligt. Naturligvis kan årstid, vejrlig etc. sætte visse begrænsninger og påvirke økonomien. Men den frie bevægelighed – altså sejladsen – bør have en høj prioritet.

HUSK AT SKRIVE ET HØRINGSSVAR

Hver gang der varsles en ny reparation eller en anden indsats, som påvirker fritidssejlernes frie bevægelig­ hed, er det vigtigt, at man giver sine holdninger og be­ kymringer til kende til de myndigheder, der er ansvar­ lig for de pågældende tiltag. Derfor anbefaler Danske Tursejlere, at de lokale sejlklubber giver deres mening til kende i form af konkrete høringssvar.

28

Kronprins Frederiks Bro, Frederikssund Kronprins Frederiks Bro ved Frederikssund er planlagt lukket i perioden fra 16. november til 23. december 2015. Lukningen ligger på et tidspunkt, hvor generne for sejlads er minimale – og det er samtidig væsentligt, at broen bliver renoveret og dermed funktionsduelig før næste sejlsæson.

B R O E R I D E I N D R E D A N S K E FA RVA N D E S K A L R E N O V ERES


KORTNYT

FARVA N D E

Niels Bo Andersen (i midten) var gennem mange år en kompetent juridisk rådgiver for Danske Tursejlere. Her flankeres han af formand Poul Erik Jakobsen (tv) og forretningsfører Leif Nielsen.

Guldborgbroen, Lolland-Falster Guldborgbroen mellem Lolland og Falster varsles lukket i perioden fra den 25. januar til 7. februar 2016. Betonen i det ene brotårn skal renoveres, for også i fremtiden at kunne bære broklappen ved bro­ åbning. Jernbanebroen, Aalborg Jernbanebroen over Limfjorden ved Aalborg skal have skiftet dele af broens maskineri. Derfor er det planen at lukke broen for gennemsejling fra den 15. september 2016 og 35 dage frem. ■

MINDEORD Efter længere tids sygdom døde advokat Niels Bo An­ dersen, Kolding af kræft den 26. oktober 2015. Niels Bo Andersen var juridisk rådgiver for Danske Tursejlere igennem mange år og mange medlemmer har nydt godt af hans professionelle rådgivning. Man­ ge medlemmer vil ligeledes huske Niels Bo Andersen som den humoristiske dirigent fra DT’s generalforsam­ linger, hvor han med sit smittende humør dirigerede en generalforsamling uden at miste fokus på det fag­ lige – nemlig selve generalforsamlingen. Vi er mange der vil savne Niels Bo Andersen – Æret være hans minde.

RETTELSE Desværre var der i sidste nummer et par fejl og unøjagtig­ heder i vores artikel om Århus Bugt. Her er den rigtige tekst. Vi beklager selvfølgelig. Redaktionen Begtrup Vig Begtrup Vig skærer sig ind mellem Mols og Helgenæs og truer med at afsnøre Helgenæs fra Djursland. Her er man­ ge ankerpladser med læ trods åbningen mod vest. I den nordøstlige del, bag øen Rønnen, er der fint læ, og her finder mange sejlere en dejlig stund, da her er god hol­ debund for et anker. I den sydøstlige del er en mole, som benyttes af lystfartøjer. Der er el, vand og badefaciliteter. Knebel Vig Længere mod nord rundt om Skødshoved Flak finder vi Knebel Vig med den smalle, 12 meter dybe indsej­ ling afmærket med grøn bøje. Giv agt for undersøiske forhindringer. Igen er der gode ankerpladser både mod nord ved Rolsø Gård og mod syd. Her er læ mod vest- og sydlige vinde. Inde i bunden mod øst finder vi Knebel­ bro Jolle- og Bådehavn – en nyere god lille lystbådehavn.

K O RT N Y T

29


FOTO KONKURRENCE

2015

Vi er stadig klar til at modtage jeres sejlerbilleder, og der er en fin præmie på højkant. Tag derfor kameraet med på årets sejlture og tag nogle dejlige billeder og send dem til Tursejleren. Send op til 5 billeder i jpgformat (min.1 MB). Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Lad kameraet tale og send resultatet til sd@dansketursejlere.dk eller send en CD/DVD til Tursejlerens fotokonkurrence, Skovdalsvej 3, 8963 Auning. Husk at skrive dit navn, adresse og tlf. Konkurrencen løber året ud. Send dine fotos allerede nu. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at an­ vende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2016.

MED L E M S K O NT INGE NT 2016 OPKRÆVNING AF MEDLEMSKONTINGENT FOR 2016 UDSENDES I DECEMBER MÅNED 2015.

Årsagen er, at medlemskontingentet jo omfatter vores kollektive ansvarsforsikring, som dækker i perioden 1. januar – 31. december 2016. Derfor forfalder kontin­ gentet til betaling den 1. januar 2016 med sidste beta­ lingsfrist den 20. januar 2016, således at alle er sikre på, at deres ansvarsforsikring dækker, såfremt der måt­ te opstå en skade. Husk også at tjekke om det er den rigtige bådmodel, der står på din opkrævning. Så er vi sikre på, at det er den rigtige båd, der er omfattet af ansvarsforsikringen. Såfremt der er ændringer til oplysningerne om din båd, bedes du straks kontakte sekretariatet på telefon 7021 4242 eller sende en mail til info@dansketursejlere.dk, så vi kan få opdateret medlemskartoteket. TILMELD DIG BETALINGSSERVICE

Kontingentet har været uændret siden 2013, og kontin­ gentet er også uændret i 2016. Men vores udgifter til porto er steget i samme periode, og derfor er det vig­ tigt, at så mange som muligt tilmelder opkrævningen

30

til betalingsservice. På den måde kan Danske Tursej­ lere holde omkostningerne stabile. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig betalingsser­ vice, vil du derfor se, at din kontingentindbetaling er pålagt et opkrævningsgebyr på 20,00 kr. Vi beder om din forståelse herfor, og vi håber samtidig, at dette vil tilskynde dig til at tilmelde din kontingentindbetaling til betalingsservice. Så sparer du opkrævningsgebyret i fremtiden. ■

Det er blevet dyrere at sende kontingentopkrævningen med posten. Tilmeld dig betalingsservice og spar portogebyret.


SØ K RA M M A R K E D SÆL GES

Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h ­ jemmeside – www.dansketursejlere.dk.

5693715

Meget velholdt Neptunus 107, 1979, 10,70 m. Komplet udstyr, billeder og udstyrsliste kan sendes. Volvo Penta TMD 41, kørt 4200 timer. 6-7 køjepladser i 2 separate kahytter. Ligger i Frederiksværk. Efterårspris: 420.000 kr.  Tlf.: 48707898 E-mail: keni@live.kd

Pris: kr. 200,– for maks 40 ord eksklusiv dine k ­ ontaktoplysninger. Annoncerne på www.tursejleren.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder. SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.dansketursejlere.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

baadvurdering.dk Vi kører overalt... Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder. Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.

quaNtum sails

VI

IG

ANG

syet efter mål. syet til at holde.

service

Nye sejl Kapsejlads Tursejlads Flerskrogsbåde

Superyachts Klassebåde

Eftersyn Sejlvask Reparationer

Rulleforstag og rullebomme Udskiftning af UV dug Trimning og optimering

Quantum Sails Amager Strandvej 50 | 2300 København S Telefon 7026 1296

ORE T O M R E LD O H ● ● ● ● ● ●

R

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk

www.quaNtumsails.dk

31


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / MUSEET FOR SØFART

S/S ALGARVE KRIGSFORLIST I 1941 ”IFØLGE MEDDELELSE FRA DET DANSKE GESANDTSKAB I LONDON ER A. FORLIST SOM FØLGE AF KRIGSAARSAGER, HVORVED HELE BESÆTNINGEN OMKOM”.

Så lakonisk er optegnelsen i Dansk Søulykke-Statistik fra 1941. Bag det korte notat ligger der et stykke Danmarkshi­ storie, som længe har været kendt, men første de senere år er blevet anerkendt. I alt sejlede omkring 240 skibe med 6.500 danske søfolk i allieret tjeneste. Af dem mistede mere end 2.000 livet. 19 af dem var ombord på S/S Algarve. Da Danmark bliver besat af tyskerne den 9. april 1940 ligger S/S Algarve allerede i Liverpool. Det overtages straks af den engelske regering og bliver hurtigt indsat som forsynings­ skib til de engelske byer og industricentre. Som f.eks. den 12. august 1940, hvor S/S Algarve sejlede sammen med 42 andre skibe i konvojen WN 7 fra Glasgow til Methil, som var konvojsamlingssted i det østlige Skot­ land. Allerede to dage efter gik det sydover med konvojen FS.255 i selskab med 44 andre skibe. Den 19. august ankom man til Southend ved Themsens munding. Denne rute var kendt under navnet ”E-Boat Alley”, fordi tyske torpedobå­ de her gjorde et stort indhug i konvojerne. S/S Algarve gennemførte flere konvojsejladser blandt andet til Halifax, Canada og en del langs den engelske østkyst fra Methil i nord til Southend i syd lastet med blandet gods. Den 18. februar 1941 forlader S/S Algarve Southend som en del af den 43 skibe store konvoj FN 411 med ankomst til Methil den 20. februar. Vejret har indtil nu i januar og februar 1941 været i de allierede skibes favør, idet vejrliget har været præget af stærk blæst og snestorme, der til en vis grad har beskyttet mod angreb fra tyske fly og overflade­ skibe. Men en opklaring i midten af februar betød, at tyske E-både (hurtigtgående motortorpedobåde) fra 1. S-Flotille kunne gennemføre en række overfald på allierede handels­ skibe i den engelske kanal.

Den 19. februar er E-bådene S 28, S 39, S 101 and S 102 på en sådan ak­ tion ved Themsens munding. Og S 102, der føres af Oberleutnat zur See Walter Töniges, sænker det danske fragtskib S/S Algarve ved Sheringham Light, Norfolk, hvor­ved 19 danske søfolk omkommer.

Mindeplade fo r de omkomne søfo lk på Tower Hill Memorial i London.

Kilder: Dansk Søulykke statistik 1941. Tortzen, Christian. Søfolk og skibe 1939 – 1945. www.mfs.dk

Det er i år 70 år siden 2. verdenskrig ophørte. Trods den officielle danske neutralitetspolitik kæmpede mange danskere aktivt på de allieredes side. De dan­ ske søfolk gjorde en kolossal indsats og bragte da også de største ofre. De omkomne danskere fra S/S Algarve er: Skibsfører Jes Nielsen Mikkelsen af Esbjerg, 1. Styr­ mand Hans Hejde af Valby, 2. Styrmand Ejvind Jørgen Peter Jespersen af Birkerød, 1. Maskinmester Thorvald Elb, 2. Maskinmester Adolf Harald Strange, 3. Maskinmester Mogens Albert Weber Hansen og Hovmester Erling Rønberg, alle af København, Kok Jens Arne Øron af Lemvig, Matroserne Johannes Martin Sofus Frederik Hansen af København, Samuel Olsen af Frederikshavn, Robert Nielsen af Lihme og Viktor Pedersen af Skive, Letmatroserne Edmund Sørensen af Agger og Carl Andersen af Lihme, Fyrbø­ derne Hartvig Svend Aage Andersen (født Nielsen) af Holbæk, Hardi Christensen og Paul Hoth Frederiksen, begge af Frederikshavn, Jens Ove Hansen af Nakskov og Ejner Johansen af København. Har du flere oplysninger om S/S Algarve eller om nogle af besætningsmedlemmerne, så kontakt os venligst på redaktionen@dansketursejlere.dk

04.2015 - Tursejleren  
04.2015 - Tursejleren  
Advertisement