03.2014 - Tursejleren

NR. 3 / 2014

TURSEJLEREN

e 10

E sid S J 22 RE side U E R MF JER O E J S PÅ NEN 2 V ide 4 s A 3 RK R H side E A I T H M VIG AN IDS S D T G T 2 1 E N e E sid I LA SKIB R E N D L E RAN SKO AND O B F E RN KAL 1 Ø S J I B V

FORSIDEN Motiv fra Christiansø Fotograf: Colourbox TURSEJLEREN Udgives af Danske Tursejlere ISSN : 1603-3329 – Oplag: 9.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

SEKRETARIATET Danske Tursejlere Odensevej 197 A 5600 Fåborg info@tursejleren.dk www.tursejleren.dk

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

ANNONCESALG Danske Tursejlere Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk

TRYK PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 04/14 – November 2014

T R AD IT ION OG F ORNYE LSE Hvordan har sejlerferien været? I har den måske stadig til gode? Eller har nogle småture i kikkerten? Ja, – en tursejler har jo næsten altid et nyt rejsemål, en ny oplevelse og en ny udfordring på bedding. Og i Danmark er vi begunstiget af så meget vand, så meget kyst og så meget land, der ligger tilgængeligt for os alle.

Danmark bugner af tilbud til naturelskeren, kulturkenderen og livsnyderen. Den mangfoldighed skal vi værne om. Men vi skal også forstå at forny tilbuddene, så den yngre generation – den næste generation af sejlere – kan udfolde sejlerlivet på deres betingelser også.

I dette nummer af Tursejleren mødes tradition og fornyelse. I en række artikler sætter vi fokus på de gamle træskibe, som en gang var rygraden i dansk maritim historie. Og vi sætter fokus på de mennesker, som ihærdigt holder både skibe, traditioner og historien ved lige. De gamle træskibe har nemlig så meget at byde os alle sammen, uanset om vi er sejlere eller landkrabber.

Men vi kigger også på fornyelsen i sejlermiljøet. For eksempel de unge, uprøvede søfolk, der tager de første spæde skridt ind i karrieren. Og de nye tursejlere, der vil prøve kræfter med vejr, vind og veletablerede tursejlere.

Mens disse linjer skrives, så er 3 af sommerens 4 fælles tursejlertræf blevet afholdt. Vi har fået meget ros for træffene, som vi har givet videre til vores medlemsklubber, der jo har stået for arrangementerne. Fra Danske Tursejlere vil vi også gerne rose alle de mange deltagere, som er med til at gøre træffene til meget fine sociale sammenkomster, der er med til at binde Danske Tursejlere sammen.

Fortsat god sommer.

Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere

FORMAND Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@tursejleren.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation · www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Burchardt Reklamebureau

REDAKTION Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@tursejleren.dk Tlf: 20 44 12 39 SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER: Alle hverdage kl. 10.00-13.00 Torsdage tillige kl. 17.00-19.00 Tlf. 70 21 42 42 · Fax 62 60 24 51

FORRETNINGSFØRER Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk DANSKE TURSEJLERE Tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

SKIPPEREN HAR ORDET

2

S K I P P E R E N H A R ORD ET

INDHOLD 20 26 7

TA G UD

O

Besøg os på: www.tursejleren.dk

INDHOLD

G

GEM

14

SKIPPEREN HAR ORDET VI LAVER SØFOLK PÅ: SKOLESKIBET DANMARK SIKKER SEJLADS PÅ ET FRIT HAV NÅR HAVNEN SVIGTER BÅDEJEREN KORT NYT NEXT GENERATION: PÅ JOMFRUREJSE SOM TURSEJLER VI SKAL FORANDRE FOR AT BEVARE RUNDT OM BORNHOLM BORNHOLM, BORNHOLM, BORNHOLM SJÆGTEN ER LIMFJORDENS SJÆL SVIGTER HAVNENS EJERE HAVNEN? KORT NYT ÅRETS BEGIVENHED FOR TURSEJLERNE HVOR LÆNGE HOLDER ET TURSEJL? NEXT GENERATION: NY I SEJLERSKO MEDLEMSSERVICE, SØKRAMMARKED, KORT NYT BJØRNEBANDEN I LANGTIDSHI

2 4 7 8 9 10 12 14 15 20 22 23 24 26 28 31 32 3

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / EBBE KYRØ, FINN FØNS M.FL.

DET BLÅ DANMARK BESKÆFTIGER 115.000 PERSONER I MARITIME OG BESLÆGTEDE ERHVERV. DE DANSKE REDERIER INDSEJLER FOR GODT 200 MIA. KRONER ÅRLIGT. PÅ ALLE MÅDER ER DET BLÅ DANMARK EN SVÆRVÆGTER. TURSEJLEREN SÆTTER I EN RÆKKE ARTIKLER HEN OVER ÅRET FOKUS PÅ NOGLE AF DE VIRKSOMHEDER, UDANNELSER OG MENNESKER, DER TEGNER DET BLÅ DANMARK.

UDDA

NN E LSE R T I L DET B LÅ DANMARK

VI L AVER S Ø FO LK P Å :

S K O L E S K I BET DANMARK ÅRLIGT STARTER 80 ELEVER PÅ SKOLESKIBET DANMARK, HVOR DE TAGER DE FØRSTE SKRIDT I KARRIEREN INDEN FOR HANDELSFLÅDEN.

Det summer, rasler og klirrer i lokalet, hvor de mange unge mennesker netop har taget hul på et af dagens højdepunkter: frokosten. Mens knive og gafler danser over tallerknerne, så går kneveren, mens smilene og de godmodige drillerier flyver over bordene. Der er en grund til den megen munterhed, for snart stævner de 80 elever ud på deres første togt, som vil give dem søben og en forsmag på livet til søs.

De er alle elever på Skoleskibet Danmark, hvor de er i gang med den 5 måneder lange uddannelse som ubefa-

4

ren skibsassistent. Dermed følger de i kølvandet på en række andre søfolk, der er startet karrieren på det traditionsrige skoleskib. For på Skoleskibet Danmark der laver de søfolk. Det er ganske vist.

PRAKTISKE ØVELSER

– Skibet er bygget som skoleskib, og har siden jomfrurejsen i 1933 fungeret som sådan. Det er bygget som 3-mastet fuldrigger med en meget kompleks og krævende rig, som kunne holde de unge søfolk beskæftiget. Og det kan det stadig, smiler kvartermester Niklas

S K O L E S K I B E T D A N MA RK

Årligt starter 80 elever på Skoleskibet Danmark, hvor de tager de første skridt i karrieren inden for handelsflåden.

Poulsen fra MARTEC i Frederikshavn, hvor skoleskibet hører hjemme.

Det nye hold elever startede i januar på værkstedsskole, hvor de blandt andet lærer håndværksfag som svejsning og filearbejde. Og der undervises i brand-, redning og sikkerhed. Al undervisning foregår på engelsk. Hvis man ønsker det og har forudsætningerne for det, så kan værkstedsfagene også gennemføres på engelsk.

– Teori og praktiske øvelser følges ad. Der er i høj grad tale om hands-on-undervisning, hvor eleverne selv afprøver deres færdigheder. Dels for at holde fokus og interessen ved lige, men også for at forberede eleverne til det praktiske liv og arbejdet ombord på et skib, forklarer Niklas Poulsen.

FORMES AF UDDANNELSEN

Der er en nogenlunde ligelig fordeling af piger og drenge på holdene, hvilket giver et fantastisk studie- og læringsmiljø. Eleverne siger selv, at der er en god stemning og en dejlig atmosfære, også selv om der bliver krævet noget af dem undervejs. Mange af de unge har familie eller bekendte inden for faget. Og familien kvitterer ofte med at sige, at det er helt andre børn, de har fået hjem, når uddannelsen er slut.

– Vi arbejder pædagogisk på en måde, som er med til at forme de unges karakterer. Det kæver jobbet simpelt hen. Selvfølgelig er der disciplin, for regler er til for at

S KOL ESKIBET DAN M ARK

blive fulgt. Vi opfordrer til gensidig respekt, klar og hensynsfuld kommunikation, lydhørhed og refleksion.

Det er nemlig de egenskaber, de får brug for, når de skal arbejde som sømænd – i meget tæt samarbejde og samvær med andre mennesker, siger kvartermester Niklas Poulsen, der selv startede sin sømandsvej på Skoleskibet Danmark.

TOGTET VENTER

Alle har sat kikkerten for øjnene, for ude i horisonten venter togtet, der kommer stadig nærmere. I år var der påmønstring i Lissabon den 5. marts. Her så de Skoleskibet Danmarks for første gang. De skulle så til at lære at stå på en rå og sove i hængekøje, og de skulle lære skibet og arbejds- og sikkerhedsprocedurerne at kende, inden de stævnede ud mod Funchal på Madeira. Så gik turen til Brasilien – 3 uger i søen. Den første store prøvelse. Her kom undervisningen til sin ret og skulle på sin vis også stå sin prøve. På turen var der mere undervisning, nattevagter og forefaldende arbejde. Det var her, de mentalt blev søfolk. Tilbageturen gik via Azorerne, Randers og København inden der afmønstredes i Frederikshavn den 16. juni.

Der starter 80 unge på uddannelse, og de allerfleste er med hele vejen. Frafaldet er minimalt, og alle består uddannelsen. Rigtig mange fortsætter i det maritime miljø – på havet eller i land. Som søfolk eller i beslægtede erhverv. Togtet, skoleopholdet og kammeratskabet – det hele giver appetit på mere.

5

Anne Cecilie Overgaard og Patrick Asmussen i februar måned, hvor togtet til Brasilien endnu var under forberedelse.

gør båden forårsklar SAGT FØR TOGT ET

nu!

Jotun bundmaling kan påføres, når du tager båden på land i efteråret Så er den klar til at sætte i vandet, når foråret kommer. Båden kan stå på land i op til 9 måneder med Jotun bundmaling.

DET ER HELT FEDT – Måske ligger det lidt i familien, det med havet. Og måske er det derfor, jeg har valgt uddannelsen. Men mest af alt er det nok fordi, jeg nok ikke ved helt præcist, hvad jeg vil være, når jeg bliver stort, smiler Anne Cecilie Overgaard, der startede uddannelsen som ubefaren skibsassistent i januar.

Hun har lyst til en få uddannelse, og gerne en der er praktisk anlagt. Og det signalement passer godt på uddannelsen til ubefaren skibsassistent.

– Uddannelsen er fantastisk, og så er der jo oplevelsen ved at rejse – sejltogtet til Brasilien – fedt. Det er skønt at afprøve de forskellige muligheder – også med håndværk og det hele. På sigt ved jeg ikke, om sømandslivet er foreneligt med det familieliv, jeg tror, jeg gerne vi have. Men jeg er frisk på at se, hvor langt det kan bære.

I hvert fald er der helt fantastisk her på skolen. Som på en højskole. Vi bor tæt og godt og har meget med hinanden at gøre, siger Cecilie.

Anne Cecilie Overgaard #34

GERNE SØVEJEN Patrick Viggo Crispin Asmussen er arveligt „belastet“, hvad angår livet på havet. Der ruller saltvand i årene.

– I min mors familie er der mange søfolk. Måske det har smittet noget af, siger han, som også er lidt i vildrede med, hvilken vej fremtiden skal tage.

– Men hvis det her er noget for mig, så er det oplagt en vej at gå, og så vil jeg dygtiggøre mig yderligere. Men de store planer er der ikke endnu. Jeg synes, at vi lærer meget om os selv – og om andre. Man kan mærke, at man udvikler sig som menneske, og man lærer at tænke på andre og tage hensyn, fremhæver Patrick.

Patrick Viggo Crispin Asmussen #26

6

Forhandles i alle bådudstyrsbutikker

Jotun nonStop VK bundmaling • Selvpolerende • Unik effekt mod begroning • Ingen afskrabning eller slibning • Op til 45 knob til alle bådtyper (på alubåde må bruges grå og hvid) XX DXX

TEKST / LEIF NIELSEN FOTO / LEIF RICHTER

S I K K ER S E JLADS P Å ET F R I T HAV ANTALLET AF HAVDAMBRUG STIGER OG UDGØR EN SIKKERHEDSRISIKO FOR SEJLERNE, HVIS DE IKKE AFMÆRKES FORSVARLIGT.

Tursejleren har tidligere fokuseret på udfordringen om sejladssikkerhed og adgangsbegrænsning på havet i takt med den stigende udbredelse af havdambrug, muslingefarme og tangplantager. Og med god grund.

Antallet af disse aquakulturanlæg stiger og indtager dermed også en stadig større del at vores sejlbare kystområder.

Senest har Miljøstyrelsen givet miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til et nyt stort havdambrug syd for Endelave. Havdambruget omfatter op til 20 bure med en diameter på 24 meter og en dybde på 16 meter. Den samlede udstrækning er på 24 hektar, hvilket svarer til 240.000 m2. Med indregnet areal til arbejde mellem burene betyder det, at der beslaglægges et havareal på knap 1x1 kilometer i et naturskønt, kystnært område.

Dambrug ved Endelave. Fuldt udbygget vil der være 20 netbure, som vist på billedet, der ligger på den naturlige sejlrute mellem Horsens og det afmærkede løb til Storebælt. Det stiller store krav til etablering og vedligeholdelse af korrekt afmærkningen af anlægget, hvis søsikkerheden skal overholdes.

og en artsmangfoldighed af dyr og planter. Vi vil heller ikke her gå nærmere ind på det problematiske i, at disse havanlæg optager en stadig større del af de sejlbare, smukke, kystnære områder, som lystsejlerne værdsætter. For Danske Tursejlere ligger fokus lige her og nu på sikkerhed og atter sikkerhed.

Med den afmærkning, der kræves i dag, er risikoen for at sejle ind i et produktionsanlæg til havs alt for stor.

Ved dagslys er risikoen minimal, men ved dårlig sigtbarhed og om natten er afmærkningerne ikke forsvarlige. De sejlere, der har prøvet at få tovværk i skruen ved, hvor ubehagelig en oplevelse det er, og forestiller vi os en kollision om natten med et stort fiskebur af stål, vil det straks fremkalde meget ubehagelig billeder.

Så derfor bør kravene om sikkerhedsmæssig afmærkning skærpes, så sejladssikkerheden er så optimal som muligt.

FAKTA TIL EFTERTANKE

KOMPENSERER MED FLERE BRUG

For at kompensere for den miljømæssige påvirkning af havet etableres der samtidig 3 muslingebrug i As Vig ca. 20 kilometer fra det planlagte havdambrug ved Hjarnø. Hvert af de 3 muslingebrug i As Vig fylder 19 hektar. Der etableres også et tangbrug øst for Hjarnø, der beslaglægger et areal på 150 hektar. Havbruget vil om 5 år producere 105 tons ørreder årligt.

Tursejleren skal ikke kommentere på den miljømæssige påvirkning. Blot vil vi notere, at Danske Tursejlere støtter alle bestræbelser på at opretholde rent havvand

S IKKER SEJL ADS PÅ ET FRI T HAV

I As Vig har 2 havbrugsejere etableret 7 havbrug, 2 ørredbrug, 2 muslingefarme og 3 tangfarme, som tilsammen har skabt en årlig omsætning på ca. 40 mio. kr. Det lyder jo meget godt, men samtidig har 1.300 familier hver et sommerhus, som sammenlagt repræsenterer en værdi på ca. 2 mia. kr. Den årlig brugs- og udlejningsværdi er ca. 130 mio. kr. Som naturområde og som rekreativt område er As Vig forringet i betragtelig grad som følge af vigens inddragelse til havbrug.

Ejendomsværdi, brugsværdi og udlejningsværdi falder, når naturværdierne og naturrettighederne inddrages til produktion. (Kilde: Søren Knudsen, Hjarnø).

7

TEKST / KATRINE BERTELSEN

NÅ R HAVN EN S V IGTER B ÅDE JEREN UNDER STORMEN BODIL I VINTEREN 2013 SANK MANGE BÅDE. I VALLENSBÆK HAVN FIK EN BÅDEJER SIG EN SUR OVERRASKELSE, DA FORSIKRINGEN IKKE DÆKKEDE HANS SUNKNE BÅD. PLADSEN HAVDE NEMLIG STATUS SOM B-HAVN.

Den 6. december 2013 var en sort dag i Jans liv. Efter stormen Bodil havde raseret Danmark den 4.-5. december 2013, var hans båd sunket i Vallensbæk Havn. Jan anmelder forliset til sit forsikringsselskab og fortæller samtidig, at båden også har lavet skader på nabobåden.

Jan er både chokeret og forundret. At Vallensbæk Havn har pladser, der har B-havn status, kommer helt bag på ham. Han har ligget på den såkaldte E-mole siden 2010, og der er aldrig nogen, der har nævnt, at det er en B-plads. Eller at Vallensbæk Havn overhovedet har B-pladser.

Båden er totalskadet. Forsikringsdækningen på 200.000 kr er væk, og oveni skal han også betale for bjærgningen samt skaderne på nabobåden. Jan forstår ikke et muk. Hvorfor har havnen ikke oplyst ham om at den plads, han lå på, var en B-plads?

FORSIKRINGEN DÆKKER IKKE

Forsikringselskabet sætter en taksator på sagen, der kort efter vender tilbage med den oplysning, at båden ikke er dækket af ejerens kaskoforsikring, da den plads, båden ligger på, har B-havn status. Og så dækker Jans forsikring ikke, da skaden er sket efter 15. november.

Forsikringsselskabet melder derfor hus forbi.

TVIVL OM NY MOLES STATUS

A- ELLER B-HAVN

Jan er siden blevet bekendt med, at den plads han i 2010 blev anvist, blev etableret i efteråret 2006. I forbindelse med de ny-etablerede pladser, blev den daværende havnechef i efteråret 2007 åbenbart i tvivl, om de pågældende nye pladser automatisk var omfattet af havnens A-status. Havnechefen rettede derfor henvendelse til Forsikringsoplysningen for at få afklaret det.

Har en havn B-status betyder det, at der kun er forsikringsdækning i perioden 1. april til 15. november. Ligger båden på en B-plads udenfor denne periode, er der i henhold til forsikringsvilkårene hverken kasko- eller ansvarsdækning for skader, der sker i den periode. Har havnen/pladsen derimod A-status, er bådene dækket hele året rundt.

Forsikring og Pensions havneudvalg (der står for klassifikationerne), besigtiger derefter, sammen med havnechefen, pladserne. Forsikring og Pensions Havneudvalg meddeler herefter havnechefen, at en række specifikke pladser får B-havns status, mens den resterende havn fortsat har A-status.

Havnens status har betydning for om din forsikring vil betale for eventuelle skader. Tjek hellere hvilke vilkår der gælder for dig på Forsikringsoplysningens hjemmeside.

8

N Å R H AV N E N S V I G T E R B Å D E JEREN

KORTNYT Imidlertid tyder det på, at Vallensbæk Havns daværende havnechef tilbage i 2006/2007 ikke har underrettet bestyrelsen om E og R-molernes nye status som B-havn.

I bestyrelsesreferater fra 2006/2007 står der intet om havnens nye status/B-pladser.

Miljøminister Kirsten Brosbøl søsætter idekatalog for friluftslivet.

Jan er både chokeret og forundret. At Vallensbæk Havn har pladser, der har B-havn status kommer helt bag på ham.

INGEN OPLYSNINGSPLIGT

Jan er efterhånden godt træt og ked af det. Han har spurgt Vallensbæk Havn om, hvorfor de ikke har oplyst ham om forholdet. Den nye havnechef vidste det simpelthen ikke, og havnebestyrelsen mener ikke, at det er deres pligt at oplyse om havnepladsens status, selv om havnen burde vide, at det er et vitalt spørgsmål for havnens lejere. Ej heller mener Jans forsikringsselskab, at de har pligt til at oplyse om havneforhold.

HVOR STÅR SAGEN NU?

Jan har nu besluttet at få en advokat på sagen, da han mener, at havnen har undladt at oplyse om relevante ting, der kunne udsætte ham for mulige tab. Udover Vallensbæk Havn rummer Køge Bugt Strandpark også Hundige, Ishøj og Brøndby havne, hver med egen havnebestyrelse og egen havnechef. Alle havne er klassificeret som A-havne, på nær Vallensbæk Havn, der har to moler, der har B-status, nemlig E- og R-molen.

Hvis du er i tvivl, om hvilken klassifikation din havn har, kan oplysningen fås hos dit forsikringsselskab eller på Havnelisten, som du finder på Forsikringsoplysningens hjemmeside.

baadvurdering.dk Vi kører overalt...

Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder.

Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.

NÅR HAVNEN SVI G TER BÅDEJEREN

FRILUFTSLIVETS IDEKATALOG

Under overskriften FRI-LUFT-LIV præsenterede miljøminister Kirsten Brosbøl det nye idekatalog på den nedlagte flyvestation Værløse den 24. juni 2014. Kataloget er resultatet af det arbejde, som daværende miljøminister Ida Auken søsatte i efteråret 2013, hvor 350 interessenter var samlet til et stort debatforum i Bella Centret. Da blev det besluttet, at Danmark skulle have sin første nationale friluftspolitik, som sætter retningen for samarbejdet mellem borgere, myndigheder, organisationer og virksomheder og som skal være motor for en grøn omstilling.

Der er sat 8 pejlemærker, som skal sikre at friluftspolitikken giver større velfærd og sundhed for alle og skaber vækst og nye arbejdspladser. Pejlemærkerne er: • • • • • • • •

Friluftsliv for alle.

Vi skal lære i naturen.

Friluftsliv skaber fællesskab og engagement.

Friluftsliv giver sundhed og livskvalitet.

Friluftsliv skaber vækst og arbejdspladser.

Vores byer skal indbyde til friluftsliv.

Naturen som social løftestang.

Nytænkning giver mere friluftsliv.

For at sætte handling bag friluftspolitikken har ni netværk indsamlet ideer til projekter, der kan være med til at styrke friluftslivet. Ideerne er blevet samlet i ”Friluftslivets udekatalog”, som kan rekvireres på Miljøministeriets hjemmeside.

Danske Tursejlere har via vort medlemskab af Friluftsrådet bidraget til dette arbejde og været med til at sikre, at der også fokuseres på de friluftsoplevelser, vi skaber ved vore kyster, i vore havne og ude på vandet.

9

TEKST OG FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN

Den næste generation af tursejlere er klar til at lægge fra kaj. 25-årige Sebastian Overgaard glæder sig til at tage udfordringerne med vind, vejr og bølgeskvulp op.

NEXT G E N E R AT I O N

P Å J OM FR UR E JSE S O M TURS E JLE R TURSEJLADSEN ER PRÆGET AF DET MODNE PUBLIKUM, MEN DER ER YNGRE KRÆFTER PÅ VEJ, SOM HAR MASSER AF GÅ-PÅ-MOD OG NYE IDEER AT SPILLE IND MED.

Sidst i juni springer 25-årige Emil Sebastian Overgaard, kaldet Sebastian, ud som tursejler. Den næste generation er på vej ud over det blå, blå hav. Med sig ombord har han kæresten, som har en del erfaring med sejlads, hvilket er mere end, hvad Sebastian har på sit cv. Men outdoorlivet kender han til. Mountainbike, vandring, kajak, kort og kompas og soveposen surret tæt for at holde myg ude og varmen inde. Det er ikke komfort og magelighed, Sebastian søger. Det er udfordringer. Og det er viden.

– Jeg har købt en Hurley 22 fra 1971 for netop at lære tursejladsen at kende. Det er en tanke, som har modnet

10

hos mig i et stykke tid. Da muligheden for at blive bådejer til en fornuftig penge bød sig, så slog jeg til. Jeg vidste, at der var et stort renoveringsarbejde forude, men det glædede jeg mig faktisk til. Jeg er opdraget hjemmefra til, at vi reparerer os ud af vanskelighederne, så her var chancen for at forvandle en grim ælling til en stolt svane, siger Sebastian.

MØDET MED MILJØET

Sebastian blev i foråret færdig som maskiningeniør og har betragtet istandsættelsen af Hurleyen som en kærkommen lejlighed til at forene studiernes teori med virkelighedens praksis. Fra købet i marts 2013 og til

P Å J O MF R U R E J S E S O M T U R S E J L ER

renoveringen var (foreløbig) færdig, og båden kunne sejles til Nappedam Bådelaug, forvandledes Hurleyen til den tursejler, Sebastian så gerne ville eje. Men tursejlermiljøet havde han endnu ikke stiftet bekendtskab med.

– En af de første gange min kæreste og jeg var i klubben, kom vi på motorcykel. De flinke folk spurgte, hvem vi ledte efter. De kunne simpelthen ikke forestille sig, at vi var medlemmer. Men omvendt så er der heller ikke så mange unge sejlere i klubben.

Jeg har købt en Hurley 22 fra 1971 for netop at lære tursejladsen at kende. Det er en tanke, som har modnet hos mig i et stykke tid.

EMIL SEBASTIAN OVERGAARD

Sebastian er ikke bange for at tage fat og give et nap med. Det sættes der pris på i Nappedam, hvor han også gerne hjælper andre med gode råd og lidt knofedt. Derfor er Sebastian faldet godt til som ny i et ellers etableret socialt fællesskab.

Miløjet i Nappedam BådeBådelaug er godt. Folk er hjælpsomme, hvis man også selv lige er lidt fremme i skoene med lidt ”nabohjælp”, siger Sebastian Overgaard.

I BÅDENE

at træde ind i andre menneskers intimsfære, når man henvender sig til dem, mener Sebastian. Det afholder ham dog ikke fra at tage kontakten alligevel.

Det har dog slået ham, at så mange foretrækker at hygge sig i deres både frem for at benytte fællesarealerne og klubhuset.

– Det hænger nok sammen med, at mange både i dag er store og bekvemme og rare at være i. Men man er mere privat, når man sidder i sin båd, og det er som

I øjeblikket suger han til sig af viden. Han har været ude at sejle med andre af klubbens medlemmer. Han har lært at splejse tovender og meget andet praktisk, og forude venter nu den jomfrutur, som er et vendepunkt for alle sejlere.

MOTIVERE OG MISSIONERE

– Jeg glæder mig. Og min kæreste glæder sig. Det har været en mægtig fin rejse hertil. Jeg har lært en masse, og føler mig sikker på, at det, der endnu skal læres, nok skal komme. Nu gælder det naturoplevelserne, for jeg vil nyde selve sejlturen fra A til B, mere end jeg måske vil nyde selve destinationen. Glæden ved at sejle og mærke vind og vejr er min motivation, smiler Sebastian.

– Apropos motivation så synes jeg, at de ældre og modne sejlere her i Nappedam har været flinke og åbne.

Generelt mener jeg, at netop denne generation har en opgave i at motivere, agitere og missionere sejlerlivets og fællesskabets glæder overfor yngre sejlere. For det er trods alt dem – de yngre – som skal føre traditionerne videre. Og som skal købe de brugte både, siger Sebastian med glimt i øjet.

P Å J OMFRUREJSE SO M TU RSEJLER

11

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / EGON HANSEN, FRANK FLEMMING PEDERSEN

V I S KAL FOR ANDR E F O R AT BEVAR E DANSKE TRÆSKIBE ER EN SEJLENDE KULTURARV, DER FORTÆLLER HISTORIEN OM, HVORDAN VORES LAND OG VORES MARITIME ERHVERV HAR UDVIKLET SIG. DEN FORTÆLLING SKAL IKKE GÅ I GLEMMEBOGEN, HVIS DET STÅR TIL TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN.

Med et enkelt blik på de smukke træskibe kan en kender med det samme sige, hvor skibet er bygget, har sejlet, og hvilken anvendelse skibet er bygget til. Formen, byggemåden, rigning og aptering. En mængde små detaljer afdækker træskibets identitet, ligesom et fingeraftryk afslører et menneskes. Træskibet fortæller i en ordløs dialekt om sit ophav, sin historie – ja faktisk om vores fælles historie som danskere.

Det ved man i Træskibs Sammenslutningen (TS), hvor man arbejder ihærdigt for at fremme bevarelsen af ældre brugsfartøjer. Den 42 år gamle forening er i front for at skabe opmærksomhed om de kulturhistoriske værdier, træskibene repræsenterer og for at bevare og

udvikle de maritime miljøer, hvor træskibene naturligt har sin plads. Med over 420 træskibe af alle typer og størrelser tilknyttet kan foreningen mønstre de væsentligste brugsfartøjer i træ, der har sejlet i danske farvande. På den måde spiller Træskibs Sammenslutningens fartøjer, dens medlemmer og deres virke en helt central rolle som formidler af den maritime kulturarv i Danmark. Og den rolle vil Sammenslutningen gerne påtage sig. Faktisk er man parat til at gøre endnu mere for at bringe træskibene og deres historie tættere på danskerne.

– I Træskibs Sammenslutningen står vi med en viden om et stykke dansk kultur, som er unik. Det handler blandt andet om klassisk sømandskab: hvordan de gamle træskibe blev udstyret og sejlet. Men det handler også om de håndværksmæssige færdigheder ved bådebyggeri, rebslagning og sejlmageri. Og så har vi en viden om de lokalsamfund og miljøer, hvor træskibene har været en naturlig forudsætning for livets opretholdelse. Det know how TS besidder, skal bevares, for det er med til at give liv til vores tilværelse på og omkring vandet i dag, fortæller næstformand i TS, Merete Ettrup.

UNDER FORANDRING

TS undergår i øjeblikket en forandring, og er på vej til at blive en meget mere udadvendt forening, der aktivt tager del i debatter og arrangementer. Hovedsigtet er at sætte fokus på betingelserne for, at et mangfoldigt liv

12

V I S K A L F O R A N D R E F O R AT B E VA RE

TS lokalmand i Vestsjælland og formand for træskibslauget i Holbæk

kan trives på og i vores havne og på vandet. For det er ikke nogen selvfølge i dag, mener Merete Ettrup.

– Efterhånden som den kommercielle skibsfart mindskes, så ombygges havnene i Danmark. Boliger eller erhverv rykker ind på havnene, der nu ikke levner plads til fritidssejlerne, som henvises til marinaer. Her er der måske ikke taget højde for, at de gamle træskibe skal kunne anløbe, og at der skal kunne arbejdes med vedligeholdelsen af dem også. Det er en udvikling, der modarbejder bevarelsen og oplevelsen af vores maritime kultur, mener næstformanden i TS. Hun peger også på, at det flere steder kniber med farvandsafmærkning og vedligeholdelse af såvel bøjer og havnefaciliteter, netop fordi erhvervssejladsen i visse områder er vigende.

– Det er tydeligt, at dem der bruger havet i fritidsøjemed, må arbejde stadig hårdere over for myndighederne for at vinde gehør for deres behov, siger Merete Ettrup.

NYE MÅDER

Netop derfor er TS nu gået i offensiven over for myndigheder, sejlerorganisationerne, frilufts- og naturforeninger, museer og turismeerhvervet for at søge nye samarbejdsflader, der kan være med til at tage vare på den kulturarvsværdi, sammenslutningen bærer på. Og der er både interesse og lydhørhed for TS-synspunkter.

– Mange mennesker har et forhold til de gamle flotte træskibe. Når der ligger et træskib i havnen, så er der altid mennesker omkring det. Rigtig mange vil gerne have noget at vide om skibets historie. Og det får de så

V I SKAL F ORANDRE FO R AT BEVARE

også, for træskibsfolkene er ildsjæle og entusiaster. Så på den måde har vi en goodwill. Det kniber lidt mere med at forstå vores behov for miljøer og faciliteter, hvor skibene kan udfolde sig. Og det kniber lidt med at få en officiel anerkendelse og status som f.eks. museerne har, forklarer Merete Ettrup.

Det er tydeligt, at dem der bruger havet i fritidsøjemed, må arbejde stadig hårdere over for myndighederne for at vinde gehør for deres behov.

MERETE ETTRUP

Mens museerne i Danmark formidler den materielle kulturarv – altså det vi kan tage og føle på. Så formidler Træskibs Sammenslutningen Danmarks sejlende kulturarv – altså vores historie som maritim nation – levendegjort med en smag af saltvand og en duft af tjære. Træskibene er unikke bærere af de vigtige kundskaber, der er forudsætningen for at sejle, bygge og vedligeholde vores kulturarv.

– Vi er i dialog med museerne om, hvordan vi aktivt kan indgå i fortællingen om Danmark som maritim nation. Men vi vil gerne ind i et konkret og tæt samarbejde. F.eks. om hvordan vi fremover kan finansiere det kulturtilbud, som det er at have levende og livsbekræftende træskibe på vandet og i havnene, understreger næstformand i Træskibs Sammenslutningen, Merete Ettrup.

13

CHRISTIANSØ

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

ALLINGE

VANG

TEJN

GUDHJEM

SVANEKE

RØNNE

ARNAGER

R U NDT OM B O RNHOLM Ude i den blå Østersø ligger solskinsøen Bornholm.

Med en nord- og sydkyst på ca. 40 kms længe og en østvestkyst på omkring 30 km har øen form som et fint lille parallelogram. Vil du sejle til Bornholm fra f.eks.

Klintholm havn på Møn, så skal båden tilbagelægge 144 km før havnen i Rønne dukker op. Vi er, som det forstås, i den allerøstligste ende af Danmark. Det østligste punkt finder vi på Østerskær, 300 m. øst for Christiansø, der sammen med Frederiksø udgør Ertholmene – blot 20 km. nordøst for Bornholm.

Med en omkreds på kun 140 km er der på en sejlerferie til øen gode muligheder for at nå hele vejen rundt, hvis ambitionerne går i den retning. De større byer ligger ved kysten og har alle en havn. Den største by er Rønne på vestkysten, og sejler vi herfra nordover, så møder vi Hasle, Sandvig, Allinge, Gudhjem, Svaneke og Nexø.

Turismen betyder meget for øsamfundet i dag, hvilket er forståeligt, når man tænker på alle de natur- og kulturoplevelser øen byder på. Klippeøen har også en spændende historie, hvor netop dens strategiske beliggenhed midt i Østersøens handelsveje, har spillet en betydende rolle. Hammershusruinen på nordkysten giver et godt pust fra historiens vingesus.

14

NEXØ

SNOGEBÆK

En tur til Bornholm er også et møde med en helt unik natur. Klippeformationer, høj himmel, Paradisbakker med Rokkesten, storskoven Almindingen og de skønne, hvide strande på sydkysten. Også de for Bornholm så karakteristiske hvide rundkirker gør indtryk, og de kreative kunstneres udtryk kan opleves på kunstmuseerne.

Bornholm er et paradis for udøvende malere og digtere, der altid kan finde inspiration i naturen og i lyset.

Andre, uden den samme kunstneriske åre, kan måske finde livsglæde i de gode kulinariske fristelser, som man møder på sin vej.

En sejlerferie på Bornholm er ganske ukompliceret.

Her er hyggelige havne sprængt ud i klipperne. Her er topmoderne lystbådehavne med alle faciliteter, der er erhvervshavne og tre helt specielle ø-havne. Der er gode busforbindelser fra havnene, så øens mange seværdigheder og udflugtsmål kan nås fra snart sagt alle havne.

Tag med på vores tur Bornholm rundt. Eller find lidt inspiration til din egen tur. Lad vinden, vejret og temperamentet råde.

R U N D T O M B O R N H OL M

TA G

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / DESTINATION BORNHOM, FRANK FLEMMING PEDERSEN

1

RØNNE-HALSE-TEGLKÅS-VANG

Efter godt 80 sømils sejlads fra vores udgangspunkt på Møn er vi nået til Rønne. Forude ligger nogle ugers sejlerferie rundt om Bornholm, så vi har ikke travlt. Planen er at proviantere og restituere en stund i Rønne for derefter at gå nord på – med uret rundt om Solskinsøen. For som altid, når vi er rundt i Det danske land og vand, så står solen højt på himlen. Vi vender tilbage til Rønne senere, lige inden turen går tilbage til Sjælland.

Med den bornholmske kyst om styrbord og den blå Østersø om bagbord er navigationen let. Uden for Rønne observerer vi en skovstrækning, som gemmer på de fine små søer: Rubinsøen og Smaragdsøen og et spændende fugleliv.

Kort før vi når Hasle havn dukker de karakteristiske hvidkalkede skorstene op. De viser med al tydelighed, at her ligger der et røgeri. Synet af disse røgerier skal følge os på turen og vil automatisk kalde den gode sult og tørst frem.

2

UD

BORNHOLM, BORNHOLM, BORNHOLM

O

G

GEM

3

nemsyret af. Hvis I er til en unik oplevelse så prøv et ophold i Helligpeder havn, hvor roen og freden sammen med den fantastiske natur giver stor lykkefølelse.

Det samme gør sig gældende i den nordligere beliggende Teglkås havn, hvor solnedgangen også er en attraktion. Fra Teglkås er der en rask gåtur til Jons Kapel.

Inde i den 22 m høje klippe, kaldet Jons Kirke, ligger Jons Kapel som en hule. En stejl trappe er indhugget i klippen og letter adgangen til Jons Kapel. 400 m fra den berømte klippehule ligger Blåskinsdalen, som byder på enestående natur med vandfald og tæt skov.

Vi passer Vang havn og betragter hvor smukt, byen smyger sig op ad den stejle kystskråning. Her var der udskibningshavn for den granit, der blev brudt i Ringebakkerne, som i dag er et naturreservat med imponerende klipper og kløfter, små søer og store skove.

SANDVIG-ALLINGE-TEJN-GUDHJEMCHRISTIANSØ-SVANEKE

Haslev havn er stor, og der er god plads. Havnebadet er populært blandt de unge, som modigt springer i vandet fra udspringstårnet. Det mere modne publikum foretrækker sandstrandene mod syd eller indtager en cafe latte på havnen. Selv vil vi ikke gå glip af den røgede fisk, som røgerierne lokker med. Museumsrøgerierne er fra 1807 og kan besøges gratis.

Vi er nu så småt på vej mod Bornholms nordligste punkt, Hammer Odde. Vi er meget spændte, for på vejen vil vi få et nærbillede af Bornholm måske mest berømte bygningsværk, Hammershus. Slotsruinen ligger på en klippe, der rejser sig 74 m over havet og selv med tårnhøje forventninger til oplevelsen, skuffes vi ikke.

Vores plan er at tage ruinen nærmere i øjesyn, når vi lægger os et par dage i Sandvig Havn.

Nord for Hasle begynder klippekysten, hvilket er med til at understrege den særlige atmosfære, øen er gen-

Gode indkøbsmuligheder, én af øens bedste badestrande, spændende by og gode restauranter. Hvordan lyder

1. Allinge Havn. 2. Stokroseidyl. 3. Ekkodalen

B ORNHOLM, BORN HO LM , BO RN HO LM

DT NR. 3, 2014

5 4

7

det? Det lyder som Sandvig. Idyllen er slående, og man får virkelig lyst til at kaste sig ud i den. Så på med traveskoene for en vandretur rundt om Hammerknuden er stillet i udsigt.

Første mål er Bornholms nordligste punkt Hammerodde og Hammer Odde Fyr, som er fra 1895, da man nedlagde det oprindelige Hammerfyret, der var bygget på toppen af Hammeren. Det var imidlertid opført så højt, at det ikke fungerede hensigtsmæssigt i tåget og usigtbart vejr. Derfor opførtes Hammer Odde Fyr således, at lyskeglen kun var 20 m over havets overflade. Vi er ikke alene på Hammeren, som altid er velbesøgt. Særlig mange er her om foråret, når øens fugleinteresserede samles for at følge store flokke af finker, duer og andefugle på deres videre færd mod ynglepladserne i det nordlige Europa og Sibirien.

Hammershus tårner sig op foran os. 74 m over Østersøen ligger slotsruinen omgivet af en 750 m lang ringmur. Et vartegn og et magtsymbol og – tyder forskningen på – brugt som samlingssted for korstogshærene, der drog mod øst for at kristne hedningene. Borgens funktion har ændret sig gennem de næsten 500 år, den var i brug, og derfor også ombygget mange gange. I 1822 blev ruinen fredet, men først i 1885 startede en storstilet restaurering.

Aftenen tilbringer vi i tvillingbyen Allinge, hvor by- og havnemiljøet smelter smukt sammen, og spisestederne på kajen lokker med fine tilbud. Når der er sommerjazz i Allinge, så swinger havnen. Saxofonens toner summer stadig i vores ører, da vi forlægger residensen til Tejn

6 8

9

blot nogle få sømil mod øst af den klippefyldte kystlinje. Trollingfiskere fra hele landet kender havnen, som er centrum for det årlige Trollingmaster Bornholm.

Havnen er stor, og har du behov for reservedele eller for at få foretaget en lille reparation, så er det her ekspertisen findes. Har du golfkøller ombrod, så ligger den spændende Rø Golfbane ikke mere end et godt udslag fra havnen.

Vi hopper imidlertid på vores minicykler og cykler de 5 km til Bornholms Kunstmuseum, som har en af de smukkeste beliggenheder, noget museum har i hele Kongeriget. Her er moderne bornholmsk kunst og kunsthåndværk samlet i 400 m2 prisbelønnet arkitektur. Fra museet går vi de par hundrede meter til Helligdomsklipperne, som er en samling spektakulære klipper, som vind og vejr har formet til dramatiske formationer. Helligdomsklipperne er 22 m høje og tager sig bedst ud fra søsiden. Men her hvor vi står på landjorden, er oplevelsen storslået.

Fra kultur til natur. På vejen hjem til Tejn runder vi Døndalen, som har Danmarks højeste vandfald, der sender sine ”kaskader” 2o m ned. Skoven, hvor vandfaldet stråler, er smuk. Særligt om foråret er naturen her betagende.

Gudhjem om morgenen stående på bakketoppen med byen for sine fødder. Østersøen blå med små hvide toppe på bølgerne. Solskin men dog let blæsende. Dannebrog på flagstængerne tager godt imod den friske vind. Den planlagte tur til Christiansø er skubbet til i morgen, hvor vinden har lagt sig. Det afholder selv-

4. Grønbechs Gård. 5. Jons Kapel. 6. Hammershus belyst. 7. Udsigt over Gudhjem. 8. Helleristning. 9. Joboland

D T NR. 3 , 20 14

B O R N H O L M, B O R N H O L M, B O R N H OL M

TA G

UD

O

10

11

13

følgelig ikke mange andre turister – søulke som ubefarne – at påmønstre turbåden til Ertholmene. En lille times sejlads og et lidt længere ophold er fin tid til at se den fredede søfæstning, Christiansø, med fæstnings­ mure, bastioner, tårne og bindingsværkshuse. På havnen i Gudhjem står en del folk parate til at observere udflugtsgæsterne, når de går fra borde. Turen kan være drøj, men er som regel mere human end sit rygte.

Men, altså, på denne blæsende dag er vi blevet anbefalet et besøg på Oluf Høstmuseet, hvor malerens værker er udstillet i det hus, han beboede til sin død i 1966.

Høsts landskabsmalerier og billeder er kaldt lyrisk realisme, og selv var han meget inspireret af franske Paul Cézanne. Et besøg på byens gallerier, glaspusteri og øvrige kunsthåndværkere er også på programmet.

Skoven kalder. Danmarks 5. største skov, Almindingen, ligger små 13 km eller en busturs tid fra Gudhjem. Almindingen er spækket med unikke seværdigheder, og en rask vandre- eller cykeltur kan bringe dig rundt til mange af dem. Besøg f.eks. de to gamle borge Lilleborg og Gamleborg, den store vandreblok Rokkestenen, som vejer ca. 7 tons. Eller Bornholms største og længste sprækkedal, Ekkodalen. Du er ikke i tvivl, når du nærmer dig Ekkodalen, for højst sandsynligt hører du nogen råbe: ”Hvad drikker Møller?”. Ekkodalen har en gennemsnitsbredde på ca. 60 m og en samlet længde på ca. 12 km.

Det er også i Almindingen, du finder Bornholms højeste punkt, Rytterknægten, som rager 162 m op over havet. Det 13 m høje granittårn blev bygget i 1856 til

G

GEM

12

14

minde om Frederik VII og grevinde Danner, som besøgte Bornholm i år 1851. Da den omkringliggende skov efterhånden skød i vejret og tog udsigten, blev tårnet i 1899 forhøjet med en 9 m høj jernkonstruktion. Udsigten er i orden. Al den natur gør os sultne, og vi forlader da ikke Gudhjem uden en røget sild med rå æggeblomme, radiser og purløg. Velbekomme.

Faktisk blev de kulinariske instinkter vækket af denne sildemad. Så adjø Gudhjem og goddag til Svaneke – Bornholms gourmetby nr. 1. Her er hjemmelavet is, bolcher, karameller, lakrids, is, cider, sodavand, pasta, og ikke mindst det verdensberømte ”Svaneke Øl”. Og selvfølgelig et utal af fisk fra bl.a. et af øens største røgerier, der dagen igennem har varme, røgede sild. Fra den hyggelige havn er der nem adgang til alle herlighederne. Faktisk er der fine spisesteder lige ved havnen. De store Købmandsgårde og Pakhuse er karakteristiske for byen, der har gode attraktioner som f.eks. det kombinerede sømærke og vandtårn, der er tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Jørgen Utzon. Et ophold i Svaneke er en smagfuld oplevelse, der ved gunstig vind kan suppleres med et ophold i den lokale skærgård, hvor der fortøjes til klippen.

Hvis børnene eller børnebørnene ikke er blevet forkælet nok med de mange gode sager, så inviter dem en tur i Brændegårdshaven eller Joboland, som den også hedder. Brændegårdshaven er Bornholms store naturog forlystelsespark med masser af aktiviteter lige fra klatreland, vandland, minigolfbane, stort haveanlæg med masser af blomster, svævebane, trylleshow og zoologisk have. Mon ikke det er sagen?

10. Havnestemning. 11. Sol over Gudhjem. 12. Rokkesten. 13. Melstedgaard. 14. Rønne

B ORNHOLM, BORN HO LM , BO RN HO LM

DT NR. 3, 2014

15

NEXØ-SNOGEBÆK

Nu går det sydover mod Nexø, hvor de 5 nordligste havnebassiner byder velkommen til gæstesejlerne.

Der er liv i havnen, som også rummer øens største fiskerihavn, og en lokal pirkebåd, der tager gæster med ud på Østersøen. En byvandring fører forbi en af øens verdensberømte forfatteres barndomshjem, som nu er museum. Martin Andersen Nexø er i Danmark kendt for at have formuleret Janteloven. I udlandet er han anerkendt for sit værk Pelle Erobreren, der indbragte Bille August en Oscar for filmatiseringen.

Vi har atter fundet vandrestøvlerne frem og er taget til Paradisbakkerne nord for byen. Her kan vi via 3 vandreruter opleve urørt skov, højlyngsområder, damme, moser, dybe klippespalter og sprækkedale. Bornholmsk når det er bedst.

Badelivet fører os til Snogebæk ø-havn, der ligger strategisk godt for vores udflugt til Balka- og Dueodde strande. Dueodde er Bornholms sydligste punkt, og er et stort område med sand og klitter. Stranden er 300 m bred og 10 km lang. Klitterne er op til 15 m høje og strækker sig flere hundrede m ind i landet.

ARNAGER-RØNNE

Vi skal besøge endnu en ø-havn på turen, nemlig Arnager havn, der er forbundet med ”fastlandet” af Nordeuropas længste træbro. Arnager er den eneste havn på sydkysten, der kan besejles af kølbåde. Havnen har stadig aktive erhvervsfiskere og et silderøgeri med restaurant. I det gode vejr tager vi cyklerne og kører til Nylars Kirke tæt ved. Rundkirken, der er fra det 12. år-

19

17

20

hundrede, er usædvanlig al den stund, at det runde kirkeskib har 3 stokværk og en diameter på 11 m. Smukke kalkmalerier pryder Nylars Kirke.

Vi nærmer os udgangspunktet og således også endepunktet for vores sejltur rundt om Bornholm. De sidste dage skal bruges i Rønne, hvor vi lægger til i Nørrekås Marina lidt nord for handelshavnen.

Marinaen er veludstyret med alle faciliteter. Perfekt for os inden turen til Sjælland. Når man kommer sejlende til Rønne bemærker man som det første Sct. Nikolai kirke, der ligger højt oppe på toppen af havnebakken. Men man lægger også mærke til alle de smukke huse. Rønne centrum ligger blot 400 m fra havnen, og da vi trænger til lidt byliv, er vi snart ved at gøre indkøb og vinduesshoppe i kvarteret omkring Store og Lille Torv. Rønne fremstår som en af Danmarks bedst bevarede købstæder, da den er meget flot genopbygget efter at russerne bombede byen under – ja faktisk efter – 2. verdenskrig.

Vores sidste eftermiddag på den smukke, venlige ø vil vi bruge på et besøg på det spændende kulturhistoriske Bornholms Museum i Rønne. Museet viser øens 10.000 års historie – fra istiden til den kolde krig. Her er der guldgubber, de kendte bornholmerure, minder fra krigens tid, søfartshistorie og meget mere. På museet lægges brikkerne, så man får et overblik over Bornholms udvikling og vilkår gennem historien. Desværre kan man ikke nå at se det alt sammen, men fantasien arbejder videre. Sådan er det også med vores tur rundt om Bornholm. Fik vi set det hele? Fik vi set det meste. Fik vi set det væsentligste? Hvis ikke så må vi tilbage.

15. Svaneke Havn. 16. Olsker Rundkirke. 17. Christiansø. 18. Frokost med havudsigt. 19. Jons Kapel. 20. Vang Havn

D T NR. 3 , 20 14

B O R N H O L M, B O R N H O L M, B O R N H OL M

Danske Tursejlere siger tak for inspiration og gode tips til Destination Bornholm Aps.

18

16

- godt selskab 19

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

S J ÆGTEN ER LI MFJORD E NS S JÆL NORDVESTJYSK FJORDKULTUR FORTÆLLER GENNEM SIT RESTAURERINGSARBEJDE AF GAMLE TRÆSKIBE EN DEL AF HISTORIEN OM LIVSVILKÅRENE I LIMFJORDEN.

Den lille flok står og betragter de fine linjer. Der falder et par lavmælte ord af i ny og næ, hvilket er med til at understrege den andægtige stemning. Mændene lader deres hænder glide hen over træet på båden. Og over lakarbejdet. Anerkendende nik og blikke, der bekræfter, at dette er håndværk af ypperste klasse.

Vi står i pakhuset på Havnevej i Struer, hvor Nordvestjysk Fjordkultur holder til. Den kommunalt ejede bygning er tilholdssted for et fællesskab, hvis omdrejningspunkt er, at fortælle en historie om Limfjorden, dens folk og dens både. For på disse kanter har fjorden altid givet næring til mennesker og liv til de mange fortællinger, som skaber en identitet.

Tag nu sjægten f.eks. som på mange måder er synonymt med Limfjordens fiskeri i tiden fra 1840 til 1920.

Den er en klassisk sprydstagsrigget båd – et kompromis mellem en robåd og en sejlbåd – vil nogen sige. Klinkbygget, slank, højrigget og med en dam til opbevaring af levende fisk er den fantastisk velegnet til datidens

fiskeri med snurrevod, kroge og garn. Dens sødygtighed og gode sejlegenskaber har gjort den velegnet til at klare vind og vejrforhold på fjordens åbne bredninger.

DE GAMLE TRÆBÅDE

– Og så er den efter datidens forhold hurtig, udbryder Erik Vester og Preben Christensen, der er medlemmer af Nordvestjysk Fjordkultur. De fortsætter: - De gode sejl­egenskaber er årsagen til, at der årligt afholdes mange kapsejladser for netop sjægten. Der er ingen tvivl om, at sjægten vil være et fast element på Limfjorden også fremover. Og det er vores håb, at det vil gå ligeså med andre bådtyper.

Og det er netop baggrunden for at Nordvestjysk Fjordkultur er etableret.

– Vi samler på og opkøber gamle træbåde, som har været kendt på Limfjorden. De bliver så sat i stand og vedligeholdt af foreningens medlemmer. Man kan enten arbejde med sine egne projekter eller være med i fæl-

Vision og virkelighed kan smelte sammen i Struer havn. Nordvestjysk Fjordkultur har bidraget med en flot visualisering af et ægte maritimt miljø, der tilgodeser både erhvervs-, fritidsog kulturinteresser, hvor alle parter er vindere.

20

S J Æ G T E N E R L I MF J O R D E N S SJ ÆL

Vi samler på og opkøber gamle træbåde, som har været kendt på Limfjorden.

ERIK VESTER OG PREBEN CHRISTENSEN

Sjægten er Limfjordens arbejdsmand til søs. Et kompromis mellem en robåd og en sejlbåd og med egenskaber som også findes i Fjordkulturen: pålidelig og arbejdsom.

lesprojekter. I dag råder foreningen over bl.a. en lodskutter, sjægter, åledrivkvase og smakkejolle. Men flere kommer til, siger Erik Vester og Preben Christensen.

VISIONEN OG VÆRDIERNE

Det har fra starten været foreningens intension at skabe et maritimhistorisk miljø, der kan bringe mennesker sammen på tværs af generationer. Og formidle og bevare kulturelle og menneskelige værdier i håndværk og håndelag. Eller mere konkret udtrykt: et sted, hvor man kan opleve bådebyggeren, rebslageren, smeden, slæbestedet og et museum, som en samlet enhed. Og gerne med en træskibshavn med den smukke tre-mastede skonnert fra 1919, Marilyn Anne, som det store trækplaster.

gen også repræsenterer. Der er ikke mange tilbage, som kan formidle bådenes historie, og som har kendskab til det originale håndværk. Så der er kulturværdier i Nordvestjysk Fjordkultur. Men der er sandelig også økonomiske værdier i at have en publikumsmagnet i et levende havnemiljø, siger formand for foreningen Bjarne Tingkær Sørensen.

Som et eksempel på hvor meget positiv økonomi, der er i de gamle skibe, nævner formanden arrangementet Limfjorden Rundt, som årligt trækker 60 ældre skibe til kapsejladsen. Og i kølvandet på skibene kommer et tusindtals publikum, der nyder stemningen og spenderer tid og penge i lokalsamfundet.

FJORDENS KULTUR

SØSÆTNING

Men Fjordkultur er mere og andet end træbåde. Foreningen håber, at man sammen med kommunen og andre interessenter kan skabe en attraktion på havnen i Struer, som vil tiltrække sejlere, turister og andet godtfolk, som ønsker at få et indblik i, hvordan gamle dage levedes på disse kanter. Og som ved selvsyn kan opleve, hvordan de gamle håndværk udføres.

I foreningen er der drevne modelbyggere, som allerede har kreeret en livagtig model af, hvordan Nordvestjysk Fjordkultur ser havnemiljøet udformet. Dialogen med kommunen er også etableret, så nu går man og håber, at fremsynede beslutningstagere har blik for fortidens fortræffeligheder.

Nede på havnen er næstformand Lasse Øland ved at lægge sidste hånd på et restaureringsarbejde, som meget fint illustrerer med hvilken ildhu, omhyggelighed og stædighed foreningens medlemmer går til opgaven. Lasse fik for en del år tilbage en ruin af en båd, som de allerfleste havde foræret til brændeovnen. Men Lasse Øland kunne se bevaringsværdien og skønheden i vraget samt de utallige pragtfulde arbejdstimer, der kunne tilbringes i dets selskab. Og nu er den så klar til at blive søsat.

– Vi har en god dialogen med kommunen, som også kan se nytteværdien af at forene nyt og gammelt på havnen.

Og bevare de sociale og faglige netværk, som forenin-

S JÆGTEN ER L IM FJO RDEN S SJÆ L

Sjægten er for længst blevet overhalet af tiden. Moderne fiskefartøjer er kommet til, og har udkonkurreret Limfjordens arbejdsmand. Men alligevel er det sjægtens sjæl, der lever videre her mod nord. Sjægten er gået i arv, og er nu sammen med Nordvestjysk Fjordkultur med til at fortælle, hvem vi er, og hvor vi kom fra.

21

TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN

DT

D

EB

AT

Pragtfuld udsigt. Skønt miljø, der kun skæmmes af sejlerne og deres arbejde med bådene.

S V IGTER HAV NE NS E J ERE HAVNEN? ALT FOR OFTE SKYDES DER PÅ HAVNEFOGEDEN, NÅR SERVICEN OG FACILITETERNE I HAVNEN SVIGTER. MEN ER DET I VIRKELIGHEDEN IKKE HAVNENS EJERE, DER SVIGTER SEJLERNE OG HAVNEFOGEDEN?

Jobbet som havnefoged må da være et ønskejob, skulle man tro. Gå rundt på havnen fra morgen til aften og indsnuse den friske havluft, se på de smukke både, småsnakke med havnens brugere, tømme betalingsautomaten een gang i døgnet, holde opsyn med at alt foregår, som det skal.

Sådan er det nok også nogle steder. Men sandheden er nok snarere, at også havnefogeden er havnet midt i den kampplads, som havnen har udviklet sig til. For virkelighedens verden er ikke lutter maritim idyl og samklang. Havnefogeden sidder ofte på øretævernes holdeplads midt imellem flere interessegrupper.

På den ene side er der os sejlere – fastliggere som gæste­ sejlere – havnens nye beboere, som flytter længere og længere ud på havnearealerne samt de erhverv, der

22

relaterer sig til havnene herunder butikker, fiskere og eventuel anden erhvervssejlads.

MODSTRIDENDE INTERESSER

Alle disse brugergrupper ønsker at ”få noget for pengene”, for de betaler mange millioner i pladsleje, huslejer og andre ydelser til havnens ejere. På den anden side er der havnens ejere, for hvem havnens drift ses som en forretning, og hvor lysten til at vedligeholde eksisterende og investere i nye installationer ofte er meget lille.

Midt imellem disse interessegrupper har vi så havnefogeden, som skal forsøge at opnå den maksimale tilfredshed for alle parter. I Danmark er der omkring 350 havne, hvoraf hovedparten er hjemsted for lystbåde i større eller mindre grad. Ca. 40 % af lystbådehavnene er kommunalt drevet.

S V I G T E R H AV N E N E J E R E H AV NEN?

KORTNYT I de senere år ses der heldigvis eksempler på havnefornyelser og udbygninger rundt omkring i landet (se Kort Nyt side 23). Men mange havne lider af flere års manglende investeringslyst fra ejernes side. Det er derfor vigtigt, at havnens ejere kan se en fremtid for havnen, se nye muligheder i et univers, hvor flere brugergrupper skal nyde godt af havnens faciliteter og have en konstruktiv adgang til det friluftsliv, der gives mulighed for via en havn.

IKKE INDRETTET

Mange tidligere erhvervshavne er også under forandring. Vi ser mange fine projekter og nytænkning af de havneområder, der ikke længere har erhvervssejlads som vigtigste funktion. Men fritidssejladsen bliver ofte glemt, når nye funktioner skal tænkes ind. Vi har set talrige eksempler på flotte arkitekttegninger, hvor der ved siden af de nye glashuse ligger fine gamle skibe.

Men i virkeligheden opføres ubrugelige kajanlæg uden pullerter, som skibene kan gøres fast ved, og uden beddinger, faciliteter og plads til at vedligeholde skibene.

Og når først havnene er blevet nabo til de nytilflyttede boligejere, er havneaktiviteter med vedligeholdelsesopgaver som maling og kalfatring af gamle træskibe jo generende nabostøj, der begrænses til faste tidsrum eller slet og ret forbydes.

Ligeledes ser vi mange eksempler på, at der etableres nye kajanlæg, hvor fortøjningspælene står så tæt, at der kun er plads til mindre joller. Men det er måske også hensigten, og derfor er havnefogeden ikke den eneste, der er kommet godt og grundig i klemme. Så derfor en opfordring til ejerne af vores havne: Flyv op i helikopteren, se fremad, vær visionær, lav investerings- og udbygningsplaner for de næste mange år.

Det er langsigtede investeringer, men de giver tilfredshed for alle havnens brugere de næste mange år.

Borgmester Arne Sigtenbjerggaard flankeret af formanden for Vejle Motorbådklub, Ulla Rosendal (tv) og formanden for Sejlklubben Neptun, Jan Ipsen, indvier den nye havn i Vejle.

NY HAVN – NYT KLUBHUS

Lørdag den 21. juni blev ”den nye klub ø” midt i den nye Lystbådehavn i Vejle indviet. Den officielle indvielse stod Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard for godt suppleret med flotte taler af formanden for Vejle Motorbådklub, Ulla Rosendal og formanden for Sejlklubben Neptun, Jan Ipsen.

De to klubber tager nu efter flere års forberedelser deres nye klublokaler og fælles faciliteter i brug.

Vejle Kommune står bag projektet med den nye lystbådehavn, hvor de to klubber holder til. Lystbådehavnen er bygget op omkring en hovedmole med Y bomme, som tilsammen giver plads til 700 både på op til 60 fod.

I midten ligger den nye klub ø med alle moderne faciliteter til sejlerne. Klubfaciliteterne er opført som et imponerende stykke arkitektur og med vand hele vejen rundt om øen. Vi finder bl.a. en moderne sejlerstue med køkkenfaciliteter, store familiebaderum, fitnessrum på taget, store terrasser, grillarealer og naturligvis en spændende restaurant. Ved siden af på havnen er der opført en flydende servicebro, hvor havnens diesel- og benzin tankanlæg er placeret.

Sejlerbørnene er der også tænkt på. Der er opført en krabbevædeløbsbane, hvor de fangede krabber kan løbe om kap for at komme tilbage i deres rette element – vandet.

Der er ikke ruttet med pladsen til bådene. Fortøjningspælene står tæt – med mindre man er i robåd.

S VIGTER HAVNEN EJERE HAVN EN ?

23

S

SKØ L Æ K

R

TURSEJLE RT R Æ F:

Å R ETS BE GIVE NHE D F O R TURSEJLERNE SÆDVANEN TRO ER ET AF ÅRETS HØJDEPUNKTER FOR MANGE MEDLEMMER AT DELTAGE I ET AF DE TURSEJLERTRÆF, DER ARRANGERES RUNDT OM I SEJLERLANDET. I 2014 VAR DER FIRE TILBUD: MARSTAL, SKÆLSKØR, NORDHAMMER OG ÅLBORG.

TEKST / LEIF NIELSEN

MAGELØSE MARSTAL

I dagene fra den 30. maj til den 1. juni var Marstal Sejlklub arrangør, og knap 150 tursejlere havde fundet vej til den dejlige sydhavsø Ærø. Marstal Sejlklub havde arrangeret adskillige udflugtsture og mange deltog i flere af disse. Fredag aftens store tilløbsstykke var udflugten til den gamle kalkovn. Her fortalte museumsdirektør Erik Kromann fra Marstal Søfartsmuseum på yderst levende vis om ovnens tilblivelse og historie samt om hele bygningsværket uden for havnen.

24

Lørdag var der mulighed for at besøge Marstal Navigationsskole og se en af skolens store og livagtige simulatorer. Fantastisk at man næsten kan blive søsyg i simulatoren, selvom man har ”fast grund” under fødderne.

Europas p.t. største solfanger på Marstal Fjernvarme var også et godt besøgt udflugtsmål. Anlægget omfatter 18.365 m2 solfangere og dækker 30 % af Marstals forbrug af fjernvarme. Hvert år sparer Marstal ca. 820.000 liter olie. Det svarer til 2.200 tons CO2 udledning, som solfangeranlægget sparer naturen for.

Å R E T S B E G I V E N H E D F O R T U R S E J LERNE

NORD

S MAR

HAMM

ER

TA L

De øvrige udflugtsmål var Marstal Søfartsmuseum, hvor museets formand Ole Wei meget inspirerende fortalte om søfartens historie samt en guidet rundtur på havnen i Marstal. Et af højdepunkterne lørdag aften var underholdning ved Marstal Småborgerlige Sangforening. Og husk, det hedder ikke et sangkor men en sangforening. Et af optagelseskriterierne er nemlig, at man ikke må kunne synge. Desuden skal man have en søfartsbog og kunne drikke øl!

SOLRIGE SKÆLSKØR

Ved træffet i Skælskør var værterne Skælskør Bådelaug og Skælskør Amatør Sejlklub. Også her havde man arrangeret forskellige oplevelsesmuligheder. Byvandring, hvor man rigtig kom rundt i byen og fik indsigt i søfartsbyens historie. Cykeltur til Borreby Herreborg og Guldagergård Keramisk Center. Det er nok ikke sidste gang, der kaldes til samling i Skælskør, hvor Det Røde Pakhus danner en perfekt ramme til større arrangementer.

HAMMERFLOTTE HORNSHERRED

Forsommerens tredje tursejlertræf var arrangeret af Nordhammer Bådelaug. Igen et fantastisk flot program med gode muligheder for oplevelsesture. Mange benyttede muligheden for at få en guidet rundvisning af maskinmester Hans Jørgen Olsen på Kyndbyværket i Hornsherred, som ejes af DONG. Og det er en åbenbaring for teknikglade folk. Værket er Sjællands nød- og spidslastanlæg. Det betyder, at anlægget kan startes in-

Å RETS BEGIVENHED FO R TU RSEJLERN E

den for få minutter, hvis der skulle opstå driftsforstyrrelser på højspændingsnettet eller problemer på andre kraftværker.

Værket råder over en samlet kapacitet på 734 MW fordelt på fem forskellige produktionsanlæg, hvor de største er to oliefyrede dampkraftanlæg - spidslastanlæg, der hver har en ydeevne på 260 MW. To oliefyrede gasturbineanlæg på hver 63 MW udgør den sidste del af Kyndbyværkets spidslastanlæg. Derudover styrer Kyndbyværket en 70 MW gasturbine, som er opstillet på Masnedøværket.

Andre greb muligheden for at se den unikke våbensamling på Egholm Slot, der omfatter våben og tilbehør fra 1600 tallet og frem til og med 2. verdenskrig. Egholm Slot er bygget i 1842, men man har kendskab til, at der har været borganlæg helt tilbage fra 1100 tallet. Og så gav naturvejleder Niels Nielsen os en smuk vandretur i den skønne natur i området ved Nordhammer Bådelaug.

Jo en afstikker ind i Isefjordens beskyttede vande til Nordhammer Bådelaug kan varmt anbefales. Årets sidste tursejlertræf arrangeres af Ålborg Sejlklub og afvikles i dagene 29. – 31. august. I skrivende stund (ultimo juni 2014) kan vi af gode grunde ikke berette om oplevelserne på træffet.

25

SÅDAN FORLÆNGER DU DINE SEJLS LEVETID • Beskyt sejlene mod UV stråling når du ikke sejler. Brug bompresenning og forsejlspose.

• Undgå at sejlene blafrer.

• Når du går for motor, så bjærg sejlene – medmindre vinden kan fylde dem.

• Lad aldrig et overlappende forsejl bakke mod salingen i vendingerne.

• Brug den korrekte faldspænding. Husk, at den ændrer sig med vindstyrken. Sæt faldet så hårdt at det lige præcis fjerner horisontale folder ved forliget. Husk, at slække faldet igen når vinden løjer.

• Beskyt mod slitage. Især ved salingen, men også ved prædikestol, motorlanterne mm.

• Rig dine sejl af båden, når de ikke skal bruges i lang tid.

• Skyl sejlene med ferskvand et par gange i løbet af sæsonen. Få dem gået efter jævnligt hos din sejlmager. En professionel vask tilrådes også hvert 3-4 år.

• Når sejlene stuves af vejen for vinteren, skal de være tørre og opbevares tørt. Kulde tager de ikke skade af.

• Sørg for at evt. rulleforsejl er sikret forsvarligt, når du går fra båden.

• Få evt. coatet dine sejl allerede helt fra nye.

Det forlænger levetiden og gør dem smudsafvisende.

26

H V O R L Æ N G E H O L D E R E T T U R SEJ L ?

TEKST / JAN B. HANSEN

H V OR LÆ NGE HOLDER E T T URSEJL? Et sejl holder ikke evigt, men du kan forlænge dets levetid. Læs de gode tips, som fagmand Jan B. Hansen fra Quantum Sails giver dig i denne artikel.

Hvor længe kan et tursejl holde? Det svar, enhver tursejler ønsker at høre om sit sejl, er: ”for altid”. Eller i det mindste i rigtig, rigtig lang tid. Svaret er ikke så enkelt, da det afhænger af flere faktorer.

TJEK SYNINGERNE

Syningerne kan kontrolleres ved at køre en fingernegl henover dem. Brister trådene, så er det tid til at få sejlet syet efter. Det er ikke unormalt, at syninger slides, før sejldugen er nedbrudt. Derfor er det vigtigt, at du gennemgår dine syninger jævnligt. Det betyder også noget for slidtagen, hvor meget vind man sejler i. Og hvor meget det får lov at blafre, slitage mod riggen og anden mishandling, som et sejl udsættes for.

SOLEN NEDBRYDER

Som et stykke trekantet dug kan sejlet holde i overraskende lang tid. Men strukturelt set vil sejlene langsomt ødelægges og miste styrke, efterhånden som dug og syninger nedbrydes af slid og solens UV-stråler. Men sejlets facon og dermed ydeevne spiller også ind. Sejl, som bliver belastet hårdt, vil strække sig permanent og dermed miste den oprindeligt designede facon (rund indgang og fladt/lige agterlig). Tabet af den oprindelige facon vil koste på flere områder. Det første vi må se på er sejlets strukturelle holdbarhed. Nedbrydningen er afhængig af i hvor lang tid og hvor kraftig UV-stråling, sejlet eksponeres for.

RIVSTYRKEN

UV-stråling får gradvis vævede Dacronsejl til at miste rivstyrke. Hvis du kan tage en lille flænge i dit sejl og let forlænge den, så er det normalt slut med det sejl.

Man kan selvfølgelig reparere sejlet med en lap eller forstærkning, men sejlet vil bare flænge et andet sted.

LEVETID I ÅR

Sejlets levetid hænger sammen med, hvor mange timer det bruges. Et godt sejl, som bliver behandlet ordenligt og vedligeholdt jævnligt, vil kunne holde 3.500-4.000 timer. En typisk weekendsejler, som bruger sin båd 2 weekender om måneden og et i par ugers sommerferie, vil ende op med omkring 240 timer årligt. Det er ca. 16 års levetid. Prøv at lave beregningen for dit eget sejladsmønster, så får du en ide om, hvor længe dine sejl holder.

SEJL UDE AF FACON

Levetiden afhænger også af faconen. Det er dog lidt mere diffust at svare på, fordi det ikke ses så nemt som slidte syninger og nedbrudt dug. Faconen ændres langsomt ved hver eneste times brug. Agterliget bliver rundere i profilen, og sejlet bliver dybere og dybere.

Resultatet af den ringere sejlprofil kommer langsomt snigende og stjæler umærkeligt af farten lidt efter lidt.

ROLIGERE SEJLADS MED OPTIMAL SEJLPROFIL

Når sejlprofilen ikke er optimal, mister du ikke kun fart. Rorpresset øges, krængningen bliver større og lidt af sejlglæden forsvinder. Dybe sejl kan til nød gå an i let luft, men ved tiltagende vindstyrke bliver det mere kritisk og irriterende. Vi kommer alle til at gå bidevind nu og da, og en af glæderne ved at have en god og ordentlig turbåd, er evnen til at kunne sejle bidevind med en fornuftig fart og kontrol over krængningen.

Hvis du beslutter at skifte sejl, vil du blive glædeligt overrasket over den forandring, der sker med båden.

Krængningen forsvinder, den bliver let på roret, og at gå bidevind i frisk vind bliver igen en fornøjelse.

H VOR L ÆNGE HO LDER ET TU RSEJL?

27

TEKST OG FOTO / NIELS C. JENSEN

NEXT GE N E R AT I O N

NY I S E J L E R S K O EN DRENGEDRØM OM AT VÆRE SØMAND OG DIRCH PASSER-FILMEN ’M/S MARTHA’. MERE END 10 ÅR OG MANGE DRØMME SENERE BLIVER DET TIL VIRKELIGHED. BÅDLAUGET BERTA ER STIFTET, OG VI ER EJERE AF VORES EGEN BÅD.

Fire unge mænd med ophav i det nordvestjyske, som realiserer drømmen om at få egen skude under sejlerskoene. Vi kalder det en investering i vores venskab, når vi har en fælles båd ved Limfjorden og bor i henholdsvis København, Aarhus, Aalborg og Alsted på Mors.

Lad os gå lidt tilbage i tiden. Mere præcist til sensommeren 2013, hvor vi beslutter os til, at nu skal det være.

Vi køber en båd i fællesskab. Den Blå Avis og Gul og Gratis bliver støvsuget for bådannoncer, der matcher vores ønsker: Motorbåd med god dæksplads, bådtrailer og fuldt ud sejldygtig fra dag et. Sandheden er, at ingen af os tidligere har sejlet ret meget, og vi derfor er på dybt vand.

EN SØMAND AF DE SYV HAVE

Efter et par måneders jagt finder vi hende. Der er bare et men, hun ligger til kaj på Læsø. Heldigvis på en trailer på landjorden, så af sted mod Samsø med rattet i hænderne og vinden i håret. Per, der sælger os båden, har sejlet på alle verdens have og har vist sjældent set værre end de to matroser, der kommer anstigende for at købe hans båd. Men efter 100 dumme spørgsmål og en enkelt øl eller to, er alle overbevist. Vi er de rigtige købere af Berta, og Per lader hende slippe af sted til Jylland.

Med fast grund under fødderne bliver båden med besætning sejlet med færgen til Jylland og får sin egen plads på trailer på det nordlige Mors, ikke langt fra Ejerslev Havn. Stedet, hvor vi tager vores første skridt ind i en verden af skumsprøjt og påhængsmotorer.

NÅR BUNDEN ER FOR TÆT PÅ

Efter at have indkøbt redningsveste og andet vigtigt udstyr er vi klar til at komme på fjorden. Eller, det tror vi i hvert fald. Første forsøg med to udvalgte medlemmer fra bådlauget får lidt for hurtigt placeret båd og bådtrailer på bunden af Limfjorden på 30 centimeter vand. Hjælpen er heldigvis ikke langt væk, da en gammel fisker forklarer os, at vandet ofte er meget lavt ved Sdr. Dråby. Så det skulle ikke være første gang, en lokal traktorejer gav en båd et kærligt træk. Således reddet af en venlig mand på en gravko, et kvarters tid senere, er vi klar til at fortsætte mod Ejerslev Havn.

I Ejerslev får vi hurtigt et voksende publikum af lokale sejlere og andet godtfolk, som mener at vide mere end

28

Sømands-drengedrømme er ved at blive realiseret af Niels C. Jensen og hans kammerater i Ejerslev havn, Limfjorden.

os. Og det lykkes os at få sat Berta i vandet og os selv nogenlunde tørskoet ombord. Første tur ud af havnen går roligt, og vi kommer forbi et søsterskib uden problemer. Limfjorden viser sig fra sin bedste side: Vandet er blikstille og en sæl kigger forundret op, da landkrabberne kommer sejlende forbi.

SEJLER PÅ FULD TID

En kold øl bliver nydt hen over roret, mens brede smil breder sig over vores ansigter. Jo, nu er vi rigtig nok sejlere, omend nybegyndere i en verden af erfarne. Tilbage ved kajen får vi også et par ekstra gode råd med inden velfortjent frokost. Så næste gang sejler vi langs kysten, husker en åre og et varmt tæppe.

STORE PLANER

Det at købe en båd er en ting. Men at være sejler er noget langt større. Når vi møder andre sejlere, eller når

vi bare møder andre og fortæller, at vi har en båd sammen med en gruppe kammerater. Det er adgang til et helt specielt fællesskab, hvor knob, fendere og sejlrende bare er nogle få af de nye ord, vi skal lære.

Båden Berta og vores oplevelser i havn og på fjord er blevet til et fast samtaleemne, når vi er sammen, selvfølgelig. Men lige såvel når vi er til familiefest, spiser frokost med kollegaerne eller noget helt tredje. Sikkert er det, at vi har fået sejlerlivet ind under svømmehuden.

Sæson 2014 er allerede gået i gang. Vi har fået fikset bådtraileren, pyntet lidt på båden og har været på fjorden et par gange. Det første medlem af bådlauget skal tage speedbådskørekort, og planerne for et sommertogt til Løgstør over Fur er i støbeskeen. Sejler er ikke bare noget, man bare gør. Det er noget man er.

29

quaNtum sails

VI

IG

ANG

syet efter mål. syet til at holde.

DER M L HO ● ● ● ● ● ●

R E OTO R

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

service

Nye sejl Kapsejlads Tursejlads Flerskrogsbåde

Superyachts Klassebåde

Eftersyn Sejlvask Reparationer

Rulleforstag og rullebomme Udskiftning af UV dug Trimning og optimering

Quantum Sails Amager Strandvej 50 | 2300 København S Telefon 7026 1296

www.skjern-elektro.dk

www.quaNtumsails.dk

DANMARKS BEDSTE

SEJLERFORSIKRING ✓ ✓ ✓ ✓

Dækning året rundt – i vandet eller på land Fast præmie uanset skadesforløb Ingen selvrisiko ved brand, totalhavari eller ved indbrud Kontakt os for et godt tilbud

Vær godt forsikret – det betaler sig.

Danske Tursejlere

Sejlerforsikring 30

Odensevej 197A 5600 Faaborg Tlf +45 70 21 42 42

info@tursejleren.dk www.sejlerforsikring.dk www.tursejleren.dk

Danske Tursejlere samarbejder med Søassurancen Danmark |

SØKRAMMARKED BÅDE SÆLGES

NYT KURSUSKATALOG

5182214

Kanalkort gennem Tyskland-HollandBelgien og Frankrig (købt 2013, Samt 3 gæsteflag (Holland- Belgien-Frankrig) samlet pris 1500 Kr. - Kan også købes enkeltvis.

Jacobsen, Janderup  Tlf. 51 20 79 22 E-mail: gem@privat.dk

5212514

Foldepropel Flexofold 16x12 L Bladsæt samt Sejldrevsnav 2-bladet. Komplet skrue for sejlbåd ca. 35/40’. Sejlet få måneder/som ny. Pris 7.000.30 meter fald m/faldkrog og splejsning, rød. Nyt men fejlkøbt (for kort) Kun kr.

500,Mønsted, Næstved  Tlf. 40557720 E-mail:peter@monsted.dk

Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h ­ jemmeside – www.tursejleren.dk.

Pris: kr. 200,- for maks 40 ord eksklusiv dine ­kontaktoplysninger. Annoncerne på www.tursejleren.dk er gratis.

Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder.

SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.tursejleren.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

Få mere ud af dine sejlerglæder. Tag et kursus og få ny viden, ny indsigt og ny inspiration. I samarbejde med Dansk Sejlunion og Langturssejlerne udsendes der et fælles kursuskatalog i begyndelsen af september 2014. Kataloget omfatter kurser i 20142015, som tilbydes alle medlemmer af de 3 sejlerorganisationer. Læs mere på www. tursejleren.dk i september PROJEKT SIKKER KURS

Geodatastyrelsen gennemførte projekt ”Sikker Kurs” i sejlsæsonen 2013. Sejlerorganisationerne havde skaffet kontakt til de nødvendige testsejlere, som bl.a. skulle afprøve elektronisk opdatering af søkortrettelser på iPad samt deltage i efterfølgende spørgeskemaanalyser.

5031214

Norsk KB Snekke 22. Volvo Penta 2020 fra 2004 sejlet 175 timer. Nyt Stævnerør fra 2012. Kr. 78.000.

Kaj Nielsen,  Tlf.28359949 E-mail: jakerik@live.dk

KORTNYT

4880214

Nimbus 310 Coupe motorbåd sælges.

Velholdt familiebåd årg. 2000. Yanmar 230hk. Alcantara i cockpit. Radio/cd og spotlight er styret trådløs.

Pris kr. 650.000,- Trailerbåd eller autocamper kan evt. indgå i handlen.

Arne Hansen Sønderborg  Tlf. 20 11 49 64 E-mail bahansen@mail.dk

N YE KL UBBE R I FARVANDE T KLUBNR. 3520000 Odense Sejlklub Formand: Ove Thode Sørensen Telefon 23 36 40 08 KLUBNR. 6370000 Horsens Sejlklub Formand: Bjarne S. Hansen Telefon 26 71 84 21

Projektets formål er at skabe et erfaringsgrundlag for etablering af en fremtidig officiel elektronisk søkorttjeneste målrettet mod fritidssejlerne. Herigennem skønnes det, at søsikkerheden på sigt kan forbedres, idet der er alt for mange fritidssejlere, der sejler rundt med gamle papirsøkort, som ikke er påført rettelser, ligesom de elektroniske søkort som anvendes på mange søkortplottere heller ikke opdateres løbende.

Det foreløbige resultat af testforsøget kan du læse mere om på www.tursejleren.dk Det videre forløb er endnu ikke besluttet, men Geodatastyrelsen og Søfartsstyrelsen samarbejder i øjeblikket om en fase 2 i projekt ”Sikker Kurs”.

Brandsikring FIRETRACE til motorrum, oliefyr m.m.

Dania Brand & Miljøteknik Tlf. +45 5616 9100 www.firetrace.dk

31

S ØKRAMMARKED Dania Brand 01-08 1-8.indd 1

21/01/08 12:54:50

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / FORSVARET

B JØR NE B A N D E N

I LANGTIDSHI Søværnets tre isbrydere er gået på pension. Bjørnebanden – som de populært kaldes – er sat til salg, og dermed er der også solgt ud af et stykke markant dansk maritim historie.

– Der var unægtelig en særlig stemning om bord på skibene, når flaget gik til tops og dermed markerede, at vi var på vej på istogt. Vi var alle tændt af en musketerånd, som fyldte os med stolthed og ydmyghed overfor vores arbejde. Det var en god og spændende arbejdsplads.

Ordene er maskinchef Henrik Nielsens. I mere end 20 år har isbryderne været hans faste arbejdsmæssige holdepunkt. Sommer som vinter. Danbjørn, Thorbjørn og Isbjørn er ikoniske navne i dansk søfartshistorie, og som maskinchef på Isbjørn har Henrik Nielsen plejet og vedligeholdt de kraftige maskiner, så de fra midt i december til udgangen af marts var klar til at blive sat ind mod isen i de indre danske farvande.

Men der er altså slut nu. I 2012 vedtog Folketingen en ny lov for isbrydning, som medførte at Bjørnebanden i januar sidste år blev trukket ud af drift og sat til salg.

Fremover er det private firmaer, der bryder isen.

Når vind og vejret spiller rigtigt sammen, så kan farvandene fryser til på 48 timer. Så Bjørnebandens folk skulle være godt trænede og velforberedte. Og når det gik løs, så var stemningen både spændt og koncentreret.

– Vi har altid gerne ville vise vores berettigelse og vores kunnen. Medierne har givet os stor opmærksomhed, og rigtig mange mennesker har fulgt vores arbejde.

Men skibene har altid levet op til deres opgave, for vi har passet godt på dem. Det er vores faglige stolthed, siger Henrik Nielsen.

Men nu er det altså slut. Istiden er forbi for Bjørnebanden, der sidste var i aktion i danske farvande i 1996.

Fremover skal det hårde, kolde arbejde udføres et andet sted.

KLAR PÅ 48 TIMER

– Besætningen på isbryderne har måske altid været lidt specielle. Det kræver en vis personlighed at kunne holde fokus og motivationen oppe. Måned efter måned skulle maskiner og materiel passes, plejes og vedligeholdes til en indsats, som ingen vidste, om der ville blive brug for. Men vi skulle være klar, når det gjaldt, fortæller Henrik Nielsen.

Og klar har de altid været. På 48 timer skulle de være ude af havnen med frisk proviant, olie og besætning om bord. På det tidspunkt var vedligeholdelsesbesætningen på i alt 13 mand suppleret med yderligere 25 mand pr. skib, som var hentet fra andre af flådens enheder, som ikke var vinteraktive.

ISBRYDERE FRA 1965 OG 1966

DANBJØRN og ISBJØRN er bygget i 1965 og 1966 på Odense stålskibsværft. De er 76,8 meter lange og stikker 6,1 meter.

Topfarten er 18 knob og de havde en besætning på 29 mand.

THORBJØRN er bygget i 1980 i Svendborg og lidt mindre. Den sejledes af 22 mand og havde 2 stk. B&W Dieselmotorer med 6.300 Hk. Selv om der ikke har været isvinter i Danmark i de seneste 18 år, har der alligevel været brug for de danske isbrydere. Da vandet i Den Baltiske Bugt frøs til is i 2006, stak DANBJØRN over Østersøen og hjalp svenskerne. Dengang var isen mellem halvanden og to meter tyk. Kilde: eb.dk