NR. 2 / 2014
TURSEJLEREN
side
EN EST V 014 RUG 2 B F , DET TRÆ E R V E L O 32 side G H SEJ R U T E R U T LIV 4 B E ide 6 s side L E 3 R E H 201 LSE R E N A T V V A AL FRIS K S H E S T E G T I ÅR EJL LIVE D R 1 E S L SEJ MOR
20
side
30
FORSIDEN Motiv fra Lillebælt Fotograf: Colourbox TURSEJLEREN Udgives af Danske Tursejlere ISSN : 1603-3329 – Oplag: 9.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen
FORMAND Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@tursejleren.dk
SEKRETARIATET Danske Tursejlere Odensevej 197 A 5600 Fåborg info@tursejleren.dk www.tursejleren.dk
Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.
ANNONCESALG Danske Tursejlere Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk
TRYK PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 03/14 – August 2014
TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation · www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Burchardt Reklamebureau
REDAKTION Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@tursejleren.dk Tlf: 20 44 12 39 SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER: Alle hverdage kl. 10.00-13.00 Torsdage tillige kl. 17.00-19.00 Tlf. 70 21 42 42 · Fax 62 60 24 51
FORRETNINGSFØRER Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@tursejleren.dk DANSKE TURSEJLERE Tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)
SKIPPEREN HAR ORDET
F ORBE RED ELSE, F OREBYGGE LSE OG F ORSIKRING I løbet af vinteren og det tidlige forår har jeg haft fornøjelsen af at besøge en række af Danske Tursejleres medlemsklubber. Formålet med besøgene har været at tage temperaturen på klublivet og få en god dialog om blandt andet søsikkerhed. Mange klubfolk er optaget af søsikkerheden, og det er helt naturligt. Det er et voldsomt slag for hele bådklubben, når tragiske hændelser overgår et medlem. Det lyder fra alle sider, at fokus skal holdes på at undgå ulykker og uheld. Og den opfordring vil Danske Tursejlere gerne lade gå videre. Derfor skal vi alle huske de 3 f´er: forberedelse, forebyggelse og forsikring. Den nye sejlsæson er gået i gang, og her kan alle sejlere passende starte med at gøre forberedelserne til et sikkert sejlerår. Efterse at nød- og redningsudstyret fungerer, at det er opdateret og overholder de sikkerhedsmæssige forskrifter. Tjek al elektronisk udstyr (og husk at medbringe gode papirsøkort for elektronikken kan svigte) og træn i nødprocedurerne – også i ”mand over bord”. Men gør det gerne sammen med den vanlige besætning. På den måde får alle et kendskab til, hvordan der skal handles i nødsituationer. Mange har sikkert været på bådmesse eller ladet sig friste af et godt tilbud fra udstyrsbutikkerne og står nu med (endnu) et elektronisk apparat, som skal installeres. Her bør alle lægfolk træde varsomt, for forkert eller for dårligt gør-det-selv arbejde kan udgøre en potentiel brandfare. Kast jer ikke ud i noget el-arbejde, som I ikke er 100 % sikre på er korrekt. Vi må dog også være realistiske, for uanset hvor megen forberedelse og forebyggelse vi udøver, så kan uheld og ulykke slå ned over os. Og er uheldet ude, så er en god forsikring og et godt forsikringsselskab mere end guld værd. For når skaden er sket, så kommer der et efterspil og en regning, der skal betales. Men af hvem? Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere
2
S K I P P E R E N HA R ORD ET
INDHOLD 6 12 30
TA G UD
O
Besøg os på: www.tursejleren.dk
INDHOL D
G
GEM
14
SKIPPEREN HAR ORDET 2 ÅRETS HAVN 2013 – HUNDESTED HAVN 4 MORS DEJLIGE FRISTELSER 6 GENERALFORSAMLING 2014 8 VOLDSOMT MØDE MED SVENSK SKÆRGÅRD 10 PAS PÅ FUGLEREDEN I DIT LEDNINGSNET 12 SMÅLANDSFARVANDET/VEST: ET OVERBLIK 14 SMÅLANDSFARVANDET/VEST BLANDT SKØNNE ØER OG FRIGJORTE MØER 15 SØSIKKERHED: BRUG HOVEDET, BRUG VESTEN 20 EN SKØNHEDSPLET I KATTEGAT 22 SKIPPERBYEN MARSTAL FYLDER 500 ÅR 24 MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE 26 STATSAFGIFT AF KASKOFORSIKRING ELLER IKKE? 28 MEDLEMSSERVICE 30 TURSEJLERTRÆF 2014 30 SØKRAMMARKED 31 KORT NYT 31 SEJLERLIVET SKAL VARE HELE LIVET 32 3
Foto: Hundested Havn
TEKST OG FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN
Der er god plads i Hundesteds havnebassiner. Her er man tæt på fiskeri og færgefart, som er med til at give et godt miljø på havnen.
ÅRETS HAVN 2013
H U NDES TED HAV N
ER MERE EN BLOT EN HAVN – I Hundested Havn er vi meget stolte over at været blevet kåret som Årets Havn 2013 af Danske Tursejlere. Det er altid dejligt at få ros og anerkendelse, men når den kommer fra havnens brugere, så er vi ekstra glade, siger havnefoged i Hundested Havn, Søren Brink. Han – og havnen – fik overrakt den eftertragtede pris på bådudstillingen CHP Maritime Festival i februar, og her midt i april, hvor Tursejleren taler med ham, er armene endnu ikke kommet ned. Der bliver produceret plakater og skilte, som markedsfører den nordsjællandske havn med den fine nye titel.
Ingen kommer sovende til succes, og det gælder da også for folkene bag den private havn, som Hundested Havn jo er. For 12 år siden startede et stort renoveringsog moderniseringsprojekt, der som mål havde at gøre de nedslidte faciliteter i og omkring havnen til et naturligt omdrejningspunkt for byen. Søren Brink stod i spidsen for arbejdet, og nu kan han altså se tilbage på et rigtig positivt resultat.
– Det må gerne være synligt, at sejlerne synes om at være gæster i vores havn, påpeger Søren Brink.
baadvurdering.dk Vi kører overalt... Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder. Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.
4
Havnefoged Søren Brink er glad for, at Hundested Havns målrettede satsning på kundeservice høster anerkendelse fra landets tursejlere.
Å R E T S H AV N 2 0 1 3 H U N D E S T E D H AV N E R ME R E E N B L O T EN H AVN
HAVNEMILJØET FUNGERER
– Udfordringen bestod i at få fire maritime miljøer til at fungere ved siden af hinanden. Færgehavnen, fiskerihavnen, industrihavnen og lystbådehavnen har forskellige interesser, men har også en fælles interesse i, at der er et progressivt maritimt miljø, som vil arbejde aktivt for deres udvikling. I Hundested er det lykkedes, så vi i dag har masser af aktiviteter, masser af liv og atmosfære, forklarer havnefogeden. Den gode atmosfære, som havnens mange brugere giver, er netop hvad fritidssejlere elsker. Livet i havnen, hvor restauranter blander sig med forretninger og kunsthåndværkernes værksteder og atelier, virker som en magnet på oplevelseslystne sejlere fra alle lande. Og det kan man godt mærke i Hundested. – 6.000 gæstesejlere fra blandt andet Danmark, Tyskland, Holland og Sverige kommer her hvert år, og de nyder godt af de mange aktiviteter. I år holder vi f.eks. havnefest, sildefest, blåmuslinge festival, sandskulpturfestival, Watermusic, kunstudstillinger og masser af sjov for børn. Havnen er et trækplaster, siger Søren Brink. AUTOMATER JA TAK
Her midt i april måned er nogle fiskere ved at rigge deres grej til. Enkelte lystbådeejere går vurderende omkring deres både. Ellers ånder det meste fred og ro. Men om lidt banker påsken på, og så går sæsonen for alvor i gang. Havnens egne lystbåde fylder snart godt op i bassinerne, og så er Søren Brink og hans havneassistenter parat til at byde gæsterne velkommen.
– Vi fik for år tilbage installeret betalingsautomater, hvor gæsterne har adgang 24 timer i døgnet. De kan nu selv afregne deres havneleje og forbrug, og det ser vi som en stor hjælp til sejlerne. Jeg ved, at der er mange holdninger til denne automatisering, men jeg tror, at det ofte hænger sammen med, at automaterne er opstillet for at spare på personalesiden. Det har vi ikke gjort. Vi er stadig de samme mennesker, men kan nu bruge vores tid på at være opsøgende og hjælpende i stedet for administrerende. Det tror vi på, er god service. Og vores gæster kvitterer da også med anerkendelse, forklarer Søren Brink. LANGT FRA OG TÆT PÅ
Med sin placering i det nordlige Sjælland og lige ved indsejlingen til Isefjorden er Hundested ofte destinationen for mange øst-vestsejlere. Her kan man ligge i et par dage, tage bestik af vejr og vind og sætte kursen mod nye rejsemål, hvis planerne skal ændres. Mod syd venter en dejlig rolig fjordsejlads, mod nord det åbne Kattegat. Og østpå venter Sveriges ørige kyst. Søren Brink mener også, at Hundested er et godt sted ”at blæse inde” et par dage. – Der er en smuk natur i Nordsjælland og mange flotte byer at besøge. Toget og busserne kører tæt på begivenhederne og seværdighederne. Og trænger man til en stemningsfuld solnedgang, så tag en aftengåtur til Knus Rasmussens hus, se museet, der fortæller om denne grønlandsfarers spændende liv, find en bænk og nyd aftenskumringen, lyder det gode råd fra havnefoged for Årets Havn 2013, Søren Brink.
Så går det heller ikke mere stærkt i Hundested, end der er tid til en snak på havnen.
ÅRETS HAVN 2013 HU N DESTED HAVN E R ME R E E N B L O T E N H AV N
5
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN
M ORS D EJLIGE FR IS T E LSER
Hanklit er et af de mange naturskønne steder på Mors.
HIMLEN ER HØJ, FJORDEN ER STOR OG OVERGÅS KUN AF GÆSTFRIHEDEN, DER MØDER SEJLERNE I HAVNENE PÅ LIMFJORDENS STØRSTE Ø.
Åben havn på Mors, kalder arrangørerne det. Her er et lille uddrag af de fristelser, du hen over sommeren kan løbe ind i på Mors.
Tursejlere, der sætter kursen mod Mors denne sommer, vil uden tvivl få valuta for pengene, al den stund at fem havne på øen på skift tilbyder lystsejlere gratis overnatninger i begyndelsen af august. Samtidig vil havnene være fyldt til bristepunktet med tilbud om sejlture, smagsprøver, musik og festivitas for store og små. Alle sejl er sat til for at trække sejlere og andet godtfolk til.
NYKØBING MORS LYSTBÅDEHAVN
Gratis overnatning mandag den 04.08. for sejlere Nykøbing Mors Havn ligger midt i Nykøbing, næsten i forlængelse af byens gågade, hvor man også kan gøre et godt køb. Hver onsdag i juli samt 6. august er der By Night og gratis koncerter på Kirketorvet. I gåafstand fra havnen er der mulighed for at besøge Dueholm Kloster med tusindvis af spændende effekter fra gamle dage og sjove aktiviteter for børn. Dansk Støberimuseum – Industri og design gennem 160 år. Attraktioner i cykelafstand fra Nykøbing: Jesperhus Blomsterpark, Højriis Slot. Både almindelige og el-cykler kan lejes på Morsø Turistbureau EJERSLEV HAVN
Der er kuperede steder på Mors, men udsigten fra toppen af bakkerne er værd at gå og cykle efter.
6
Gratis overnatning tirsdag den 05.08 for sejlere Ejerslev Havn er hjemsted for en række lokale fiskere. Den nyrenoverede havn er områdets naturlige mødested. Sejlere er velkomne til at benytte faciliteterne – eksempelvis grillen – på havnen. Fra molen kan man med lidt held få en ørred på krogen eller en sæl i kikkerten på banken ved Ejerslev Røn. Sejl evt. selv ud og
MO R S D E J L I G E F R ISTEL SER
Snapsetur og cafestemning i Nykøbing Mors er på dagsordenen hos mange gæster. Men også de mange naturfund er noget der lokker.
se dem. En vandretur ind i lagunen ved Ejerslev Havn er både en fordybelse i naturen og sindet. Ved havnen findes også en af Danmarks mest spændende råstofgrave. I molergraven er foldede lag af moler og vulkansk aske et helt spektakulært særsyn. Molergravene er fossiljægernes paradis. SUNDBY HAVN
et hyggeligt måltid mad. Ved havnen ligger en af de allerbedste badestrande på Mors. I 2013 blev der plantet palmer på stranden, så stemningen er næsten helt sydlandsk. I 2013 åbnede et whiskydestilleri på Havnen i Sillerslev. Så er stemningen næsten helt skotsk. Attraktioner i gå- og cykelafstand fra Sillerslev Havn: Galleri Den Gamle Skole, Mors Gamle Smedje, Højriis Slot og Jesperhus Blomsterpark.
Gratis overnatning onsdag den 06.08 for sejlere Sundby Havn ligger ved Vildsundbroen, som forbinder Mors med Thy. Den nye lystbådehavn blev indviet i juni 2013 og har 100 bådpladser. Øst Vildsund Gl. Færgekro er nærmeste nabo, hvis du lige trænger til et kæmpestort stjerneskud. Naturattraktioner i cykelafstand: Molerskrænten Hanklit, Salgerhøj, Nationalpark Thy, Galleri Glas & Uld. THISSINGHUSE HAVN
Gratis overnatning torsdag den 07.08 for sejlere Thissinghuse Havn er en 150 år gammel havn, som frem til 1974 blev brugt til industrihavn. For ca. 10 år siden blev havnen renoveret. Området omkring havnen er meget naturskønt med bl.a. Agerø fuglereservat 1,5 sømil vest for havnen. I 2011 blev den nærliggende Thissingvig sø indviet af Skov- og Naturstyrelsen. Søen ligger 300 meter øst for havnen og er Mors’s største vådområde/sø med sine 74 hektar. Attraktioner i cykelafstand fra Thissinghuse Havn: Morsø Traktormuseum, Årbjerg Torn, Agerø SILLERSLEV HAVN
Gratis overnatning fredag den 08.08 for sejlere Sillerslev Havn er både Erhvervs- og lystbådehavn med gode servicefaciliteter. På Sillerslev Havn bliver der stadig landet friske muslinger og østers, og i sommer perioden har Sillerslev Marina åben – hvor der serveres
MORS DEJL I G E FRI STELSER
7
TEKST / LEIF NIELSEN FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN
DTs bestyrelse 2014. Fra venstre: Henning Jensen, Søren Dyrskjøt, Daniel Akselsen (ny), Allan Rasmussen (ny), John Lykke Olsen (ny suppleant), Erik Holm Johansen, Søren Juul Nerenst, Poul Erik Jakobsen (formand).
GENERALFORSAMLING 2014 Danske Tursejlere afholdt den årlige generalforsamling lørdag den 12. april 2014 i Korsør Sejlklubs klubhus med flot udsigt til Storebælt og ”Højbroen”. Formanden Poul Erik Jakobsen aflagde bestyrelsens beretning for 2013, hvor Danske Tursejlere havde oplevet en markant positiv udvikling på en lang række punkter. Der var kommet flere medlemmer ”om bord”, indtegning af kaskoforsikringer havde udviklet sig langt bedre end forventet, kursusaktiviteterne var forøget markant samtidig med, at Danske Tursejlere var blevet mere synlige på en lang række områder.
Forretningsfører Leif Nielsen gennemgik regnskabet for 2013 og budgettet for 2014. Regnskabet for 2013 udviste et tilfredsstillende resultat, lidt bedre end budgetteret. Generalforsamlingen godkendte med stor tilfredshed både bestyrelsens beretning, årsregnskab og budget. Bestyrelsen havde foreslået uændret kontingent, hvilket generalforsamlingen godkendte. Efter flere år i bestyrelsen ønskede Tina Meyer og Stig Førsting ikke at genopstille. Til bestyrelsen nyvalgtes Allan Rasmussen og Daniel Axelsen. Du kan læse hele bestyrelsens beretning på www.dansketursejlere.dk
NYE I BESTYRELSEN DANIEL AKSELSEN n. Til dagligt arDaniel er 31 år og bor i Københav Danmark. Han AOF i der ektle proj som han er bejd mark, og ejer Dan i ært prim år, ge har sejlet i man har de sidste 5 for øjeblikket en Solus 29. Daniel et SydWest. Desår været i bestyrelsen for Bådelaug aktivitetsudvali get uden har han for nyligt delta i bestyrelsen i vil iel Dan e. ejler Turs ske get i Dan kle og synudvi at til med Danske Tursejlere være k. mar Dan i ds sejla oms ungd re liggø
Generalforsamlingen blev ledet morsomt og myndigt af dirigenten Carl Gerstrøm fra Dansk Sejlunion, som her er flankeret af DT formand Poul Erik Jakobsen (th.) og forretningsfører Leif Nielsen.
8
ALLAN RASMUSSEN, NYBORG Allan er 48 år og har deltaget i bestyrelsesar bejde gennem 30 år. Han er i dag formand for Ny borg Småbådsklub og på 3. år formand for Søspor tens Kontaktudvalg i Nybor g. Allan er også forma nd for en faglig klub på Nord A/S (tidligere Kom munekemi) og medlem af virksomhedens bestyr else. Han er aktiv sejler me d 1000-1300 sømil pr. sæson i en Princess 266. Tid ligere stod der kapsejl ads på plakaten, men nu er tur sejlads i vælten.
G E N E R A L F O R S A M L ING 2 0 1 4
MYTE #01 De fleste drukner i meget hårdt vejr FAKTA Langt de fleste drukner i vejr, hvor det kun blæser op til 8 m/s Mange ved ikke, at en redningsvest rent faktisk kan redde liv i al slags vejr. Fakta er, at 9 ud af de 10 fritidsfiskere og lystsejlere, der drukner, ikke bærer redningsvest. Følg os på www.facebook.com/Brugvesten og vind redningsveste.
9
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / FREDDY LA COUR & FRANK FLEMMING PEDERSEN
VO LDS O MT MØDE MED SV E N S K SKÆRGÅRD GRUNDSTØDNING KUNNE HAVE KOSTET BÅDE HELBRED OG BÅD, MEN MED HURTIG OM KOMPETENT HJÆLP FRA SØASSURANCEN DANMARK ER SEJLBÅDEN MAGDA OG BESÆTNING SØDYGTIGE IGEN.
Her knapt to år efter den fatale grundstødning ved Lille Jomfruhul i Sverige, har Freddy la Cour og Kirsten Midtgaard fået begivenheden så meget på afstand, at der også er plads til et forsigtigt smil, når de fortæller historien. Den smukke, solbeskinnede sommersejlads i den vestsvenske skærgård stoppede brat, da de en fredag formiddag totalt uforberedte ramlede ind i et skær med et kæmpe brag. Freddy la Cour fortæller:
10
– Vi sejlede ad den anbefalede rute gennem Lille Jomfruhul med kurs mod Skärhamn. Der var modgående trafik, så vi sejlede lidt til styrbord for midten af renden, men med pæn afstand til vageren. Pludselig lød en høj ildevarslende lyd, og jeg blev kastet mod rattet. Kirsten stod i cockpittet og var ved at fotografere, da alt blev sort. Da hun kom til bevidsthed kunne hun konstatere, at salonen var møbleret om, bundbrædderne lå hulter til bulter og alt var kaotisk. Heldigvis var skibshunden Bellman uskadt, hvilket var mere end Kirsten kunne prale med. Ryggen havde fået et ordentligt tryk og måtte efterfølgende behandles på hospitalet.
V O L D S O MT MØ D E ME D S V E N S K SKÆRGÅ RD
Den idylliske svenske skærgård slår hårdt fra sig, hvis man kommer for tæt på. Heldigvis klarede familiens sejlerforsikring alt det praktiske i den svære stund.
Sammen kunne Freddy og Kirsten nu få et overblik over det skete. Båden tog lidt vand ind, men de fik manøvreret det molesterede skib og ditto besætning til Skärhamn. HJÆLPSOMHED HELE VEJEN RUNDT
Fra da af mødte parret kun venlighed og hjælpsomhed. Havnefogeden rekvirerede ambulance til Kirsten, som blev kørt på hospitalet. Freddy selv, der ikke kunne gå på grund af et forslået ben, kontaktede Søassurancen Ærø (i dag Søassurancen Danmark), hvor båden var forsikret. Her var man meget optaget af, om båden kunne holde sig flydende de næste dage, for det havde betydning for, hvilken ”redningsaktion” forsikringsselskabet skulle sætte i gang. – Så meget vand tog Magda heller ikke ind, så vi enedes med Søassurancen om, at den ville blive afrigget og hentet om mandagen og kørt til Mathis’ Værft i Aalborg. Da vores ferie faktisk lige var startet, havde vi en masse grej og personlige ejendele med om bord, som også blev fragtet hjem. Og det blev Freddy, Bellman og jeg også, husker Kirsten.
VOL DSOMT M Ø DE M ED SVEN SK SKÆ RGÅ R D
INGEN DISKUSSIONER
Magda er en Bavaria 34 Cruiser fra 2008, og på Mathis’ Værft i Aalborg gik de i gang med at sætte hende i pæn stand igen. Da hun vendte hjem til Kirsten og Freddy, var hun repareret for omkring 530.000 kr. Så hun har fået et pænt stød i Lille Jomfruhul, som svenskerne så poetisk kalder den snævre passage i skærgården ind mod Skärhamn. Havnefogeden i Skärhamn fortalte i øvrigt Freddy, at de ikke var de første, der havde ramt ”noget” i Lille Jomfruhul, men at de var de første, der var banket på så klokkerent. – Det kunne være gået helt galt. Men midt i al bekymringen, så har vi været så glade for, at vores forsikring var i orden. Og at forsikringsselskabet uden diskussioner, uden den mindste mistænkeliggørelse eller obstruktion sprang til, og var hos os hele vejen. Der blev taget hånd om os fra start til slut, og det er så vigtigt i en sådan uheldssituation at mærke det menneskelige aspekt, mener Kirsten Midtgaard og Freddy la Cour. Freddy la Cour og Kirsten Midtgaard er glade for den hjælpsomhed de mødte, da den svenske skærgård viste tænder.
11
TEKST / SØREN DYRSKJØDT
PA S PÅ FU G LER EDE N I D IT L E DN I N G S N ET GØR-DET-SELV-ELEKTRIKEREN SKAL VÆRE OMHYGGELIG MED SIN FINGERSNILDE, FOR IKKE BLOT KAN DE ELEKTRISKE APPARATER LIDE SKADE VED FORKERT INSTALLATION. RISIKOEN FOR BRAND OM BORD ER ABSOLUT OGSÅ TIL STEDE.
en størrelse? For nu ikke at blive for teoretiske så drejer det sig simpelthen om ledningstykkelse: jo tykkere den er, jo større forbrug kan ledningen bære. Find ud af, hvor mange watt den nye enhed bruger og undersøg kvadraten på ledningen, som du kobler dig ind på.
Jeg skriver denne artikel som lægmand ud fra de erfaringer, som jeg har fået gennem mere den 30 års sejlerliv med forskellige både. Jeg har altid interesseret mig for skibselektronik og selv monteret rigtig mange instrumenter og andre el-apparater, uden det er gået galt. Jeg har altid haft stor respekt for 12 volt anlæg, for jeg ved, at der er mange ampere på spil, og at en kortslutning i ledningsnettet kan få katastrofale følger – nemlig BRAND om bord. 12 volt er, som alle ved, meget lavere end den, vi har i vores huse. Det forleder mange til at betragte12 volts installationer som harmløse, i modsætningen til 230 volts installationerne i vores huse. Men det er en forkert betragtning. Vel udgør 12 volt normalt ingen risiko ved berøring, men brandfaren er så meget større. Nogen har prøvet at tabe en skiftenøgle ned over polerne på batteriet og set, at den blev rødglødende!
Aller bedst er det at trække en ny ledning helt til el-panelets plus- og minusskinne med en sikring og kontakt imellem. Her spiller afstanden til den nye forbruger ind. Er der flere meter til el-panelet, skal du dimensionere ledingen derefter. Des længere der er des større kvadrat på ledningen, (står ofte på ledningen), ellers får du for højt spændingstab, og den monterede enhed virker ikke optimalt.
KIG EFTER KVADRATEN
Inden man går i gang med at montere ny lampe, instrument eller lignende, skal man nøje undersøge, om ledningsnettet kan bære belastningen. Spørg en fagmand. Her taler vi om ledningskvadrat. Og hvad er det så for
12
GIV LEDNINGERNE NUMRE
Husk at bruge rød ledning til plus og blå eller sort til minus ledningen (stel). Minusledningen kan mange gange med fordel kobles på en eksisterende minusskinne, så det kun er plusledningen (den røde), man fører tilbage til el-panelet. Her er det vigtigt, at minusskinnen er tilsluttet med tilstrækkelig kraftigt kabel. Det vil sige med en ledningstykkelse, der er lig med eller større end alle de tilkoblede plus-forbrugere tilsammen. Det er en god ide at give ledningen et nummer, både ved forbruger og ved el-panelet, og skrive tallet ind på et diagram. Har man ikke et el-diagram over sit el-anlæg, er det en god ide at få det lavet.
PA S P Å F U G L E R E D E N I D I T L E D NINGSNET
Rund RadIo & FjeRnbetjenIng
GenopladeliGt elektrisk spilhåndtaG
Rund marineradio 100% vandtæt IP67 Hvid eller sort • 4 x 40 watt • Med Bluetooth til afspilning af music fra din telefon Designet til den smarte sejler • RDS radio med hukommelse • Hus i ABS forstærket polycarbonat ••USB & AUX indgang på110 bagsiden. Kraftig motor moment + N. ••ØVariabel 105 mmhastighed - Hulmål:50-110rpm, 79,9 mm - Dybde 41 mm
5.699,-
reversibel til two speed spil. • Genopladeligt batteri 21.6V Lithium 12/220V • Vægt: 3 kg • Leveres med lader og bæretaske Ny FoRbeDRet moDel
1.399,-
Hold orden og lad være at improvisere med el om bord, lyder rådet fra artiklens forfatter.
Når du åbner ind til dit el-panel, kan du hurtigt konstatere, om det er lavet professionelt, eller det ligner en fuglerede. Ligner det en fuglerede, er det en god ide at få lidt styr på det. Når du er på bådmesse så prøv engang at gå op i en af de lidt dyrere både og åbn for el-panelet. Her vil du se, at ledningerne ligger i lige linjer, og alle er nummererede. Det ser altså godt ud, og det er praktisk. Hvis noget holder op med at virke, så kan man hurtigt finde sit diagram frem og finde problemet – den brændte sikring eller løse forbindelse. PAS PÅ OVERBELASTNING
Løse forbindelser kan være årsag til, at der opstår brand, idet der omkring den løse forbindelse kan opstå gnister og varme. En for lille kvadrat på en overbelastet ledning kan blive så varm, at isoleringen smelter med kortslutning og brand til følge. Træk derfor altid en overdimensioneret ledning til din nye kortplotter eller andet nyt udstyr, så er du sikker på, at det får strøm nok, og at ledningen ikke bliver for varm. Samtidig har du måske mulighed for at koble dig ind på samme ledning med for eksempel en lampe, uden forbruget bliver for stort. Når dine instrumenter eller andet udstyr ikke virker, kan det være, at de uisolerede dele: sikringsholdere, forbindelser, pærefatninger og kontakter er korroderet til. Rens her og du har virksomme forbindelser igen. Pas også på uisolerede kobberledninger som i forbindelse med saltholdig luft begynder at danne kobbersulfat og oxid på overfladen. Har du uisolerede ledningsstykker, skal du sørge for at isolere dem f.eks. ved at varme krympeplast over.
Fjernbetjening vandtæt med 7 m kabel Passer til Ø 65 mm Hulmål: 52 mm - Dybde 50 mm
249,20” alu Foldecykel
20” alu foldecykel • 20” aluminiumsstel • 20” aluminiumsstel • Tysk kvalitetsgear SRAM SPECTRO T3 • Tysk kvalitetsgear SRAM SPECTRO T3 • 3 indvendige gear med gearskifte i håndtag. • 3 indvendige gear med gearskifte i håndtag. • Fodbremse bag + håndbremse for. • Fodbremse bag + håndbremse for. • Bagagebærer, støtteben og kædeskærm. • Bagagebærer, støtteben og kædeskærm. • Dobbelt sikkerhedsstel-lukke-system. • Dobbelt sikkerhedsstel-lukke-system. • Promax Alloy V-bremse til alt slags vejr. • Promax Alloy V-bremse til alt slags vejr. TM teleskop cykelstyrsteknologi. ••QuickFold cykelstyrsteknologi. QuickFoldTM teleskop ••Str. sammenfoldet: L: 80xxH: H:65 65xxB:B:30 30cm cm Str. sammenfoldet: L: 80 ••Vægt: kg Vægt: 12,9 12,9 kg ••Incl. baglygte Incl. forfor- og og baglygte ••Incl. Incl. taske taske
3.999,3.999,-
Til sidst: hold rent og tørt omkring dine batterier, ellers får du strømtab ved krybestrøm. Er du i det mindste i tvivl, når du skal montere en ny lampe eller et instrument eller andre forbrugere, så kontakt en fagmand! Det gælder også hvis der skal ændres ved 230 volt anlægget.
PAS PÅ FU G L E R E D E N I D I T L E D N I N G S N E T
Fåsii33farver: farver: Fås For forhandler: Fornærmeste nærmeste forhandler: Ring 13 11 11 Ringtil til os os på 75 88 13
13
.dk.dk
KARREBÆK
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN ENØ
SVINØ STRAND
VEJRØ VORDINGBORG
FEMØ
FEJØ
GULDBORG
NAKSKOV
BANDHOLM
SAKSKØBING
SMÅLANDSFARVANDET/VEST:
NYKØBING FALSTER
E T O V E R B LI K På søkort nummer 160 viser Smålandsfarvandet vest sig som et halvcirkelformet område mellem Karrebæksminde i nord, Vordingborg i øst og Nakskov i vest. På den lange kyststrækning er der kun ganske få større havnebyer placeret, hvilket gør en sejlerferie i området til en tur med kystnaturen i fokus. Den vil også være særdeles velegnet til øhop, for Smålandsfarvandet hedder således, fordi det består af ”små lande” – altså små øer. Øerne har et længere sommerklima og er kendt for varme. Det kystnære klima har haft og har stadig stor betydning for frugtdyrkning på øerne. Smålandsfarvandets kyster er smukke og varierede, og det er farvandet også. Her kan man opleve undersø iske sten- og grusrev, moræneøer, fed, hvor kreaturerne græsser, laguneagtige fladvande, strandenge og moser. Men også småklinter og bøgeskove præger kystlinjen. Dyrelivet trives i Smålandsfarvandet, som er et vigtigt raste – og yngleområde for fugle, hvorfor der også er adgang forbudt på mange småøer i sommerperioden, hvor der yngles. Flere havørnepar yngler langs kysten,
14
og de ses derfor ofte over vand, hvor jagten på et godt måltid er i gang. I havet trives den lille tandhval, marsvinet, og det gør sælen også. Selv om storbyerne ikke præger Smålandsfarvandet, så er der masser af gode havnemuligheder. Fra havnene er der gode offentlige transportmuligheder til en mangfoldighed af seværdigheder, som nok kan sysselsætte en sejlerfamilie. Musik, museer og mad med mere er her i store dele af sæsonen. Dyrepark, veterantog, vikinge- og middelalderoplevelser, malerier og gallerier er også tilgængelig for de oplevelseslystne. Og så er der selvfølgelig småøerne, hvor de mest kendte nok er Fejø, Femø og Vejrø. Her venter der henholdsvis kulinariske specialiteter, jazz og kvindelejr og luxuriøse omgivelser. Mangfoldigheden trives i Smålandsfarvandet, hvor der er højt til loftet og en gavmild natur, der rundhåndet deler ud af sine gaver.
S MÅ L A N D S FA RVA N D E T / V E S T: E T OV ERBL IK
TA G
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN
UD
SMÅLANDSFARVANDET/VEST
O
BLAN DT S K Ø N N E ØE R OG F RIGJ ORT E M ØER
1
2
KARREBÆK-VORDINGBORG
Efter et par dage i det sydsjællandske, hvor vi har taget for os af de fristende retter i de velassorterede fiskebikser i Karrebæksminde, er det på tide at sætte kursen mod syd og næsen op efter nye oplevelser. Vejret vil være med os, lover DMI, og derfor er vi tidligt på færde og klar til afgang. Græshoppen, som broen, der på dette sted forbinder Sjælland og Enø, kaldes, har hævet broklappen, og sammen med en halv snes andre fartøjer ligger vi og venter på de 2 røde lys, der vil give os tilladelse til at sejle ud i Karrebæksminde Bugt, som er dørtærsklen til Smålandsfarvandet. Vi sætter kursen tværs over bugten vel vidende, at både Dybsø og Avnø Fjorde tilbyder spændende ankerpladser, hvor den skønne natur, og ikke mindst det rige fugleliv kan studeres. Store fugleflokke yngler i området, så vi holder os på behørig afstand. Men naturen er meget smuk her, og en del sejlere tager en opankring, roer ind til land på Svinø, og går en rask tur op til kirken, hvor de dvæler lidt ved de omkring 60 gravsten, som er rejst over begravede allierede flyvere fra 2. verdenskrig. Vores plan er at sejle rundt om Knudshoved Odde, langs Sydsjællands kyst, under Storstrømsbroen og ind til Vordingborg. Knudshoved Odde rager 15 km ud i Smålandsfarvandet, og vi runder pynten i pæn afstand, da vi har stor respekt for sandbanker og stenrev. Vi spejder efter havørne og store fugleflokke, marsvin og sæler. Odden er et unikt naturområde, der fremstår uberørt, og som rummer sjældne plante- og dyrearter, som f.eks. klok-
G
GEM
3
kefrøen. Vi passerer Draget, som er det smalleste sted på odden, og her har et par lystbåde lagt sig for svaj. Besætningen nyder i fulde drag tilværelsen, kan vi se. Forude strækker Storstrømsbroen sig. Denne imponerende betonkonstruktion med ståloverbygning blev indviet i 1937, og er nu håbløs forældet. Men smuk tager den sig ud her i modlyset fra formiddagssolen. I Vordingborg går vi ind i Nordhavnens hyggelige lystbådehavn, og kaster et sultent øjekast ind på fiskebutikken og de fine tilbud på røgvarer. Vi noterer det som en mulighed for aftensmåltidet. Vi ligger praktisk talt for foden af Gåsetårnet, som ikke blot er byens vartegn. Det er også den største turistattraktion, bygget af Valdemar Atterdag og en del af det fæstningsværn, som skulle beskytte mod venderne fra de sydlige østersøkyster. Byen selv har fine små gader og borgerhuse, der giver et hyggeligt indtryk. VORDINGBORG-NYKØBING FALSTER
Ambitionen for dagens sejlads er at nå Nykøbing Falster. Vi forlader Sjælland med solen i nakken og et pænt stykke røget laks fra fiskehandleren i Vordingborg. Vel ude i Storstrømmen nyder vi udsigten til Farøbroerne om bagbord. Snart passerer vi for anden gang Storstrømsbroen og det gamle færgeleje ved Orehoved. Det grønne, skovklædte Orehoved skov, som kun kan besøges fra landsiden, er en af de mange kyster, hvor træerne vokser smukt ud til havet. Skoven gemmer på kæmpehøje og spændende gamle træer. Langs vandet kan man ofte se en flok sæler i solen. Smukt
1. Svinø Kirke. 2. Græshoppen i Karrebæksminde. 3. Storstrømsbroen.
SMÅL ANDSFARVAN DET/ VEST BLAN DT S K Ø N N E Ø E R O G F R I G J O RT E MØ E R
D T NR. 2 , 2 0 1 4
5
6 8
4
9
7
er det også, da vi kommer til Vålse Vesterskov og lidt længere fremme ved Suderø, hvor vi gør klar til at gå ind i Guldborg Sund, der deler Falster fra Lolland, mod vores destination, Nykøbing Falster. Guldborgbroen, der er endnu et af 1930´ernes broprojekter, åbner broklappen ved anmodning, og med sin gennemsejlingsbredde på 30 meter er det ikke just noget nåleøje at komme igennem. Hvis man er interesseret i at gøre et stop ved den smukke bro, så er der havn på begge sider af sundet. Der er gode busforbindelser til Nykøbing Falster, Maribo og Vordingborg. Fra Guldborg er der ca. 9 sømil til Nykøbing. Man kan møde kommerciel skibstrafik på turen, som ikke byder på de store sømandsudfordringer. Blot kan der forekomme lidt sø, når Guldborgsundtunnelen nærmer sig. I Falsters hovedstad er der en række lystbådehavne at vælge mellem, men alle med let adgang til byen og dens attraktioner. Handelsbyen Nykøbing byder på cafeliv, shopping og indkøb af alle sejleres fornødenheder. Men også på jazz og sommerrevy. Vi har dog udset os Middelaldercentret som udflugtsmål. Middelaldercentret er et frilandsmuseum, hvor man kan opleve brudstykker af dagligdagen i 1400 tallet. Her er der håndværkerhuse, handelsboder og en havn med skibe, der fragter varer til den store verden uden for. Her går museets ansatte rundt i periodens dragter. De bor i husene og gør det, som man til dagligt gjorde
i middelalderen, hvilket vil sige lave mad, udføre håndværk og træne med sine våben. Der afholdes adskillige ridderturneringer hen over sæsonen. Men der er også en masse aktiviteter, som man selv kan få lov at deltage i, uanset om man er ung eller midaldrende. NYKØBINGS FALSTER-BANDHOLM
Igen er vi tidligt oppe, for vi skal tilbage til Guldborg og videre mod vest. De 9 sømil op til broen tilbagelægges i fin stil, og snart er vi i Tårs vig med kurs mod Sakskøbing Fjord. Yderst ved fjorden ligger Oreby Slot, sammen med Oreby Mølle og Oreby Gl. Kro, og inde i bunden af den 4 km. lange fjord, ligger Sakskøbing by. Sakskøbing Fjord skærer sig gennem landskabet forbi fjordenge, løvskove, marker og private villahaver. Sakskøbings historie går tilbage til 1200-tallet, og er omgivet af velbevarede herregårde og smukke kirker. Den mest markante bygning er byens vandtårnsvartegn: den 33 meter høje Saxine. Mange kunstnere og kunsthåndværkere har fundet inspiration i de smukke omgivelser og har slået sig ned her med deres atelier og gallerier. Lige til at tage ud og kigge på. Om det er middelalderstøvet, der har sat sine spor, ved vi ikke. Men vi er blevet tørstige og vælger at tage til Krenkerup Traktørsted, hvor det lokale øl serveres hver fredag. Krenkerup Bryggeriet satte første bryg over i 2008. Siden da er det blevet til flere forskellige varianter, og der kommer hele tiden nye til.
4. Gåsetårnet i Vordingborg. 5. Krenkerup Bryggeri. 6. Guldborgsund. 7. Guldborgsundbroen. 8. Middelaldercentret Nykøbing F. 9. Orehoved.
DT NR. 2 , 2014
SM ÅLAND S FA RVA N D E T /V E S T B L A N D T S K Ø N N E Ø E R O G F R I G J ORTE MØER
TA G
UD
O
10
11
G
GEM
12
13
Bandholm rimer på Knuthenborg. Havnen er Nordlollands største og ejet af Knuthenborg Gods. Selve byen, der ikke har dagligvareforretninger, tilbyder til gengæld hyggelige stræder og idylliske gamle huse. Lollands – ja en af Danmarks – største turistattraktion ligger nemt og bekvemt i nærhed af Bandholm havn, og vi skal ikke snydes for en tur i Knuthenborg Safaripark, hvor man kommer helt tæt på dyrene. Parken er delt ind i områder, der rummer dyr fra forskellige verdensdele. Der er også områder indrettet til leg og afslapning. Bandholm er et godt udgangspunkt for lidt landlov, og vi tager turen med toget til Maribo. Altså veterantoget. Her løber Museumsbanen nemlig sin 8 km. lange tur frem og tilbage og med en topfart på 30 km. i timen, går det svimlende hurtigt. Alligevel er der rigelig tid til at nyde den flotte udsigt til naturen, mens damplokomotivet pustende oser af sted. I Maribo er vi kommet i Havørnens Rige. De 4 søer ved byen er gode havørnelokaliteter, og fra fugletårnet ved Hejrede Sø er der udsigt til redeområdet. Har man først set én havørn, så glemmer man det aldrig. Med sit vingefang på op til 2,5 m. og en vægt mellem 5 og 7 kg, er det et utroligt syn. ”Sæt grammofonen i stå, min ven, stands saxofonernes klage. Nu vil vi spille på gige igen, så sødt som i gamle dage. Inde i byen er alt lidt sært: bedre til landet vi tage, ud for at mærke, det dugger skært, så sødt som i gamle
14
dage.” Sådan skrev domkirkebyens fødesøn, digterpræsten Kaj Munk, men byen er i dag nok mere kendt for den årlige jazzfestival, som trækker masser af publikum og internationale musikstjerner til. FEJØ-FEMØ OG VEJRØ
Med tonerne af den dejlige jazz hængende i ørene er det tid at indtage et par af de mest ikoniske øer i Smålandsfarvandet. Vi sætter kurs mod nord rundt om Askø, og der ser vi ret fremme Dybvig Havns røde pakhus og Fejøs bløde bakkelandskab. Øen er angiveligt en stor frugtplantage, og vejboderne bugner da også med tilbud om æbler, saft og cider. Lokale kvalitetsfødevarer og vinproduktion er her også. Det er nu cyklerne skal frem. Vi kører til Østerby Mølle, hvor også turistinformationen har til huse. Den gamle hollandske mølle er åben for besøg efter aftale. Turen går mod syd og Fejø kirke, der ligger smukt ude ved vandet. Derefter kører vi til Skalø, sætter de tohjulede og går en tur rundt om pynten. Vi tager hovedfærdselsåren, Herredsvejen, tilbage til havnen. Når vi i overskriften til denne tur rundt i Smålandsfarvandet slår på rimet ”skønne øer og frigjorte møer”, så sigter det selvfølgelig til Femøs berømte kvindelejr. Siden 1971 har lejren, der nu er verdens ældste af sin slags, dannet ramme om et rigt fællesskab for kvinder. Den særlige stemning gør, at mange kvinder fra ind- og udland vender tilbage år efter år.
10. Postbåden Vesta, Nakskov. 11. Maribo Jazz. 12. Kystfiskeri. 13. Hestehoved Lystbådehavn. 14. Bastebrostræde, Nykøbing F.
SMÅL ANDSFARVAN DET/ VEST BLAN DT S K Ø N N E Ø E R O G F R I G J O RT E MØ E R
D T NR. 2 , 2 0 1 4
16
18
Og der er en særlig stemning på Femø. Dyrelivet er unikt, og det er det kuperede kulturlandskab, som cyklerne dog sagtens kan betvinge, også. Der er 35 km offentlig vej at køre på. Bliver I trætte, så tag et hvil på en af de smukt dekorerede bænke. Femø har meget at byde på, og det er ikke kun fuglefløjt. Femø Jazz Festival er også en attraktion, der hvert år får mange, mange mennesker til at valfarte til øen. Programmet er da også spækket med musikalske godbidder, og scenerne er åbne for talenter og etablerede kunstnere fra hele verden. Hvis I vil Sing It and Swing It, så brug nogle dage på Femø. Mere luksuriøst tager det sig ud på den nordligere beliggende Vejrø. En lille privat klat ø – 2,6 km lang og højst 700 m bred. Ca. 100 ha til dyrkning af økologiske frugter, grøntsager og andre afgrøder. Resten af øen er huse, haver, skov og strandenge omgivet af hav. Som gæstesejler kan man opleve en hel ny lystbådehavn, hvor alt er inkluderet i prisen. El og vand på broerne, lækker ny badebygning med familierum og handicapområde samt vaskemaskiner og tørretumbler. Alt er inkluderet i havnelejen, selv cykler, tennisbane og brænde til grillen. Sejlerbørnene er der også tænkt på, for der er bygget et stort sørøverlegepladsskib og et stort kaninbjerg. NAKSKOV
Forude venter der os en længere tur til Nakskov, som er vores slutdestination i denne omgang. Vi ser frem til indsejlingen til Nakskov gennem ”Den danske skærgård”, som den 7,5 km lange fjord kaldes, fordi fjorden er den mest ørige i Danmark. Det er oplagt at lade ankeret gå på et passende sted, og lade freden skylde hen
17
19
20
over båden. Navigationen mellem de ca. 10 øer og holme kalder på opmærksomhed fra skipperen, som da også bliver belønnet med en fin udsigt til fiskerhuse, badestrande og prægtige villaer. Om sommeren kan man tage en tur med postbåden Vesta ud gennem Nakskov Fjord og få en guidet tur. Vi passerer Hestehoved og går det sidste stykke ind i hjertet af Nakskov tæt på butikkernes tilbud og spisestedernes udbud. Men vi vil lade apostlenes heste og historiens vingesus bære os rundt i byen, der har maritime rødder langt tilbage. Kong Hans byggede verdens første orlogsvæft i fjorden og gjorde byen til en fæstningsby. Svenskerne hærgede i 1657-60 og gjorde store skader. Noget af den stemning, som har præget byen, er forsøgt vist på Nakskov skibs- og søfartsmuseum, på Danmarks Sukkermuseum og på de arbejdende museer Det gamle Trykkeri og Den gamle Smedie. Byen er en gammel industriby centreret om sukkerproduktion og skibsindustri. Skibsværftet lukkede i 1987, men nåede dog at bygge markante skibe for blandt andet DSB. I 1933 byggede Nakskov Værft tillige Skoleskibet Danmark. Sejlturen rundt i Smålandsfarvandet er slut. Besætningen er afmønstret med en masse dejlige indtryk fra mennesker og miljøer, hvor mangfoldighed og åbenhed er i højsædet. Naturen og lyset er enestående. Både på vandet og på de mange små øer, vi har besøgt. Smålandsfarvandet – det er stort.
15. Nakskov Havn. 16. Strandparti. 17. Vejrø. 18. Nakskov Torv. 19. Kunsthåndværk. 20. Nakskov.
DT NR. 2 , 2014
SM ÅLAND S FA RVA N D E T /V E S T B L A N D T S K Ø N N E Ø E R O G F R I G J ORTE MØER
Danske Tursejlere siger tak for inspiration og gode tips til Jane Errebo, Business LF, Visit Lolland-Falster, Colourbox.
15
MYTE #02 Det er kun nybegyndere, der drukner !
FAKTA Det er oftest ældre og rutinerede sejlere, der drukner
Mange ved ikke, at en redningsvest rent faktisk kan redde liv i al slags vejr. Fakta er, at 9 ud af de 10 fritidsfiskere og lystsejlere, der drukner, ikke bærer redningsvest. Følg os på www.facebook.com/Brugvesten og vind redningsveste.
19
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN
HVAD VED DU OM
REDNINGSVESTEN? MYTE 1 De fleste drukner i mege t hå
rdt vejr! FALSK Fakta: Langt de fleste dru kner i vejr, hvor det kun blæser op til 8 m/ s. Der er mange myter om drukneulykker. Søsportens Sikkerhedsråd lægger i den nye kampagne for brug af redningsvest fakta på bordet. ”Vi opfordrer alle sejlere til at bruge en godkendt redningsvest, for den redder liv”, siger forretningsfører Leif Nielsen fra DT (th.), der her studerer kampagnematerialet sammen med Fyns politi.
SØSIKK E R HE D:
BRU G HO V E D E T, B R U G V E S TEN SIDSTE ÅR DRUKNEDE 16 PERSONER I DE DANSKE FARVANDE. DE 15 AF DEM BAR IKKE REDNINGSVEST.
Søsportens Sikkerhedsråd sætter i år fuld fokus på vores brug af redningsvest. Det er de dystre, men meget sigende tal, der er baggrunden for, at Rådet nu vil have fritidsfiskere og lystsejlere til at tage redningsvesten alvorligt, tage den på og ikke blot have den med i båden. For sådan forholder det sig faktisk.
MYTE 2 Det er kun nybegyndere, der drukner! FALSK Fakta: Det er oftest ældre og rutinerede sejlere, der drukner.
– Vi ser flest ulykker med fritidsfiskere, der sejler ud i joller. Mange har vesten med, men har ikke fået den på. Mange af dem som drukner, står op i båden, måske for at røgte garn eller for noget så banalt, som at tisse ud over rælingen. Og så skal der ikke meget bølgegang til før det går galt. Men lystsejlerne er også målgruppe for vores informationsindsats, siger Sten Emborg, sekretariatschef i Søsportens Sikkerhedsråd.
MYTE 3 Ingen drukner, når man sejler nogenlunde tæt på land! FALSK Fakta: Langt størstedelen drukner under sejlads tæt på land.
20
DANSKE TURSEJLERE BAKKER OP
– Vi må erkende, at vores holdning om, at det primært har været mænd oppe i årene, som ikke brugte redningsvest ikke længere holder. Desværre er der også mange yngre fritidssejlere, som lader redningsvesten ligge, og kun meget få kan selv hive sig op i båden, hvis de først er faldet overbord, siger Sten Emborg.
MYTE 4 Redningsvesten er orange, stor og klodset, og den begrænser totalt bevægelsesfriheden! FALSK Fakta: I dag vejer en redningsvest under 800 g., er selvoppustelig og fylder næsten ingenting. Derfor tager den netop igangsatte kampagne også udgangspunkt i en række myter om det at bruge – eller ikke bruge – redningsvest. Myter som de nøgne kendsgerninger totalt afliver. Besynderligt nok er det lovpligtigt at have redningsveste svarende til antallet af personer med i båden, men det er ikke et krav, at man skal have den på.
MYTE 5 En selvoppustelig vest puster sig alligevel ikke op, når der er brug for det! FALSK Fakta: Hvis der udføres en selvtest af vesten én gang om året, så vil den virke, når den skal.
T R A U ME R K Æ N T R E R S E J L ERL IVET
K
FAKTA OM
EUGODKENDTE VESTE Rednings- og svømmeveste skal være godkendt – internationalt efter SOLAS (Safety of Lives at Sea) eller europæisk med CE-mærkning. De EU-godkendte veste er inddelt efter deres opdriftsevne (antal Newton) i fire kategorier: 50 Newton er en svømmevest, der som regel har fast opdriftsmiddel. Vesten kan holde en person flydende, men den kan ikke vende personen eller holde næse og mund fri af vandet. Du bør kun bruge vesten, hvis du er en dygtig svømmer. 100 Newton er typisk en redningsvest med fast opdriftsmiddel fremstillet til at vende en bevidstløs person om på ryggen, hvis personen kun har badetøj på under vesten. 150 Newton er typisk en oppustelig redningsvest fremstillet til at vende en bevidstløs person om på ryggen, undtagen hvis personen har kraftigt sejlertøj på sammen med vesten. 275 Newton er en oppustelig redningsvest, der kan vende en bevidstløs person om, også hvis personen har kraftigt sejlertøj på sammen med vesten. Nogle er også godkendt med indbygget sikkerhedssele til livline. Ældre veste godkendt af Dansk Varefakta Nævn er stadig lovlige at bruge. Men de må ikke længere sælges i butikkerne. Kilde: www.respektforvand.dk
– Al den stund der ikke er lovmæssigt grundlag for at skulle bære redningsvest til søs, så må det næstebedste middel tages i brug: nemlig information. Og her tænker vi i Danske Tursejlere ikke kun på at informere om de farer, der er forbundet med at sejle uden vest. Vi tænker også på oplysning om korrekt anvendelse af redningsveste, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.
MYTE 6 Folk drukner kun i vintermånederne, når vandet er koldt! FALSK Fakta: Faktisk drukner de fleste i sommerhalvåret, selvom vandet på dette tidspunkt er varmere. Og på den årstid hjælper vesten allermest.
TRAUMER K Æ N TRER SEJLERLI VET
VÆRD AT VIDE OM
VESTEN DER REDDER LIV VESTE MED FAST OPDRIFTSMIDDEL
Du kan kende den traditionelle redningsvest på den store krave, der er fyldt med flydemateriale, som kan holde en bevidstløs persons hoved oven vande. Fordelen ved vesten er, at det ikke gør så meget, om der går hul på den, fordi flydematerialet giver opdrift, uanset om der siver vand ind i vesten. Men nogle redningsveste er også fyldt med luftposer eller et let, luftholdigt materiale (fx skum), som godt kan miste sin opdrift, hvis der går hul på stoffet i vesten. EN OPPUSTELIG REDNINGSVEST FYLDER MINDST
Vil du være på den sikre side, skal du vælge en oppustelig vest, der kan vende en bevidstløs person og holde næse og mund fri til vejrtrækning. Som fritidssejler skal du være opmærksom på, at den store mængde luft, der er indesluttet i vand- og vindtæt sejlerbeklædning kan gøre, at redningsvesten ikke er i stand til at vende dig. Du må ikke have ekstra tøj over den oppustelige vest, men skal have plads, når den pustes op. Oppustelige veste fylder næsten intet, når de ikke er aktiveret. Du kan få veste, som puster sig automatisk op, når de kommer i vand, mens andre skal pustes op manuelt med et mundstykke, eller ved at du trækker i en udløserline. Tjek altid din redningsvest før du sejler ud, og giv den et gennemgribende eftersyn hvert år inden sejlsæsonen starter, så du er sikker på at den virker, hvis uheldet er ude. Husk i øvrigt altid at have ekstra kulsyrepatron og udløsertablet ombord. SVØMMEVESTEN
Svømmevesten blev i sin tid udviklet til jollesejlere, fordi der ikke er plads til at have en stor redningsvest på i en jolle. Svømmevesten er altså ikke beregnet til anden sejlads, og er derfor ikke en redningsvest. Svømmevesten holder dig flydende, men kan ikke vende dig om på ryggen, hvis du er bevidstløs eller delvist lammet. VESTE TIL BØRN
Køb ikke en vest, som dit barn kan vokse i, for vesten skal sidde til, så barnet ikke glider ud af den i vandet. Vesten skal også være behagelig at have på, så barnet med det samme kan vænne sig til at gå med redningsvest. En oppustelig vest er udmærket til børn, så længe forældrene påtager sig det fulde ansvar for, at børnene bruger vesten rigtigt, og at den vedligeholdes. Når vesten er købt, skal den tilpasses og afprøves både på land og i vand, inden barnet må bruge den til sejlads. Sørg for, at barnet er trygt og forbinder afprøvningen med noget rart. Tilpasningen og afprøvningen skal overvåges af en voksen, og barnet skal have sit normale sejlertøj på, når vesten tilpasses. En redningsvest skal være rød, gul eller orange – de farver er mest synlige. Husk altid at have en kulsyrepatron i reserve til den automatiske oppustning. Kilde: www.respektforvand.dk
21
TEKST / HANNE HOLM FOTO / LEIF RICHTER OG HANNE HOLM
E N S K Ø NHEDS PLET I K AT TEG AT Moderniseringen af havnefaciliteterne på Endelave har fået øen til at blomstre som en anden Fugl Phønix. Stadig flere sejlere skal ind og ligge en stund.
STADIG FLERE SEJLERE STYRER MOD ENDELAVE FOR AT OPLEVE DEN TILBAGELÆNEDE RO OG PRAGTNATUR, DER ER FIN AT SE OG SMAGE PÅ.
Allerede inden vi har fundet vores plads i den næsten nyistandsatte havn, er humøret steget adskillige grader. Der vinkes til os fra molen og fra øens færge ’Endelave’, alt mens en hvid kasket har kursen rettet mod os. Kasketten tilhører havnefoged Jørgen Holm Pedersen, som tager imod os og adræt springer rundt på bådene omkring os for at hjælpe med fortøjningerne. Solen er bagende, så på anvisning af vores nye naboer tager vi turen til den vestligste ende af havnen. Her er badebroen, og efter et tiltrængt, kølende bad i havet er vi klar til at begive os på opdagelse. Havnefogeden er straks klar med et par tips til en dagstur på øen. NATUREN ER ØENS LUKSUS
Vi lejer cykler på havnen og begiver os ud af Strandvejen mod øens øverste ende med det sigende navn ’Øvre’.
Grusvejene er velholdte og lagt an til, at vi kan tage turen rundt om spidsen uden at stå af cyklerne. Slående er naturen, som på den forholdsvis korte strækning byder på både områder med lynghede, fyrrekrat, åbne strandenge og – naturligvis – åbne vidder mod havet. Da vi når Øvre, står vi af cyklerne for at gå helt ud til spidsen, som overraskende nok til forveksling minder om Skagens to have, der møder hinanden. Området er både fredet og fredeligt. På vores tur møder vi fasaner, får, flokke af rådyr, hoppende kaniner og et utal af fuglearter, som vi fra havnefogeden ved, trækker mange dyre- og fugleinteresserede såvel som jægere til øen hele året. Til gengæld er der langt mellem menneskene. Få gange hilser vi på modkørende cyklister og møder kun en enkelt bil. Badegæsterne nyder solen og tilværelsen og ligger helt ugeneret af hinanden ved vandet. Da vi igen når landevejen, slår det os, at her, trods de kun 170 indbyggere, er et stort handelsliv. Langs vejene er der små boder med alt fra nyt og brugt tøj, legetøj, postkort fra øen til æg, hjemmelavet syltetøj, kartofler og garn, så shoppegenet bliver også stimuleret, inden vi igen når havnen efter at have cyklet de omkring 14 kilometer rundt om øens nordlige ende. SMAG PÅ ØENS SPECIALITETER
Vi har kun en enkelt dag på øen, så efter at have afleveret de lejede cykler på havnen, går vi til ’Lægeurtehaven’, som ligger i landsbyen – kun 10 minutters gang fra havnen. Vi fravælger den guidede tur rundt i haven og låner i stedet et lille hæfte, som udførligt beskriver planterne i haven.
22
E N S K Ø N H E D S P L E T I KATTEGAT
✓ ✓ ✓ ✓
Gå eller cykle? Uanset hvordan du kommer rundt på Endelave, så er der mild natur og masser af frisk luft. Og savner du inspiration, så tal med havnefoged Jørgen Holm Pedersen, som er et omvandrende turistbureau.
Alle planter fra øen er repræsenteret i besøgshaven – og efter vores havevandring kigger vi ind i den lille butik, som blandt andet sælger ø-specialiteter som teer og cremer, salte og sennepper, æblesaft og øl – alt sammen tilsat lækkerier fra øen. Vi køber souvenirs med hjem, så vores venner og familier også kan få en smagsprøve af øen midt i Danmark. Dagen slutter med et besøg på Endelave Kro. Vi er heldige at få en plads på terrassen, så vi kan følge med i livet på Kongevejen, øens hovedstrøg. Vi får serveret et herligt, veltillavet dansk måltid med et strejf af Endelave. Serveringspigen fortæller, at hun som mange andre unge ’endelavitter’ er kommet hjem for at arbejde og for at nyde sommeren på øen.
Tilbage i havnen, hvor alle sejlerne er ved at gøre klar til natten. Havnen blev for fem år siden udvidet til det 3-dobbelte og fik opgraderet sin servicebygning med faciliteter til sejlerne. Det betyder, at mange sejlere ikke som tidligere sejler forbi øen på grund af pladsmangel eller dårlig standard. Morgensolen indikerer, at vores døgn på skønhedspletten i Kattegat er forbi, og vi sætter kursen mod nye eventyr. Da vi kigger os tilbage for at tage afsked med den lille ø, skimter vi i det fjerne en hvid kasket.
DANMARKS BEDSTE
SEJLERFORSIKRING ✓ ✓ ✓ ✓
Dækning året rundt – i vandet eller på land Fast præmie uanset skadesforløb Ingen selvrisiko ved brand, totalhavari eller ved indbrud Kontakt os for et godt tilbud
Vær godt forsikret – det betaler sig.
Danske Tursejlere
Sejlerforsikring
Odensevej 197A 5600 Faaborg Tlf +45 70 21 42 42
info@tursejleren.dk www.sejlerforsikring.dk www.tursejleren.dk
Danske Tursejlere samarbejder med Søassurancen Danmark |
23
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / MARSTAL SØFARTSMUSEUM
Marstal er i live og trives. Det fik man i hvert fald bevis for i 2010, hvor skonnerten Bonavista løb af stablen i overværelse af et tusindtals publikum.
SK IPPERBYEN MARSTAL
F Y L D E R 5 00 ÅR BYEN RUNDER DE 500 ÅR OG KAN SE TILBAGE PÅ EN ENESTÅENDE TID, HVOR BYENS SKIBE BLEV KENDT OVER HELE VERDEN OG LAGDE NYE ALEN TIL DEN HISTORIE, DER I DAG ER DANMARKS MARITIME ARV.
Den smukke by i det sydfynske øhav har om nogen præget dansk søfart og sejlet store indtægter og stor prestige ind til Danmark. Fra man første gang møder Marstals navn i skattelisterne i 1514 og til i dag, har byen udviklet sig fra en fyrstelig staldbygning, over en blomstrende søfartsby med en kæmpe handelsflåde til søs og til en idylliske havneby, som de fleste lystsejlere har på kompasset. Der er ingen tvivl om, at Marstal er skippernes paradis. At byen har vundet folkelig berømmelse, ære og anerkendelse. Og at man i Marstal og på Ærø i det hele taget har tænkt sig at fejre fødselsdagen med maner. Det bliver folkeligt, festligt og fornøjeligt og tilpas fornemt, idet Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen i forbindelse med Regentparrets sommertogt aflægger besøg fredag den 20. juni 2014 med Kongeskibet Dannebrog.
24
DE GYLDNE DAGE
– Havet har været den eneste næringsvej for rigtig mange af Marstals borgere. Byens naturhavn har givet god grobund for fiskeri og handel til søs. Faktisk kredsede alt om søfarten, og ingen kunne forestille sig et arbejdsliv, der ikke havde tilknytning til havet, fortæller museumsleder Erik B. Kromann fra Marstal Søfartsmuseum. Fra 1790’erne og frem til begyndelsen af 1900-tallet voksede byen i takt med handelsflåden, og på et tidspunkt i 1893 havde 331 fragtskibe og 150 fiskerfartøjer hjemhavn i byen. Hertil kom 7 skibsværfter, reddere og alle de andre erhverv, som hørte med til at drive den største provinsielle søfartsby i Danmark. – Alle husstande havde på den ene eller anden måde deres udkomme fra skibene og havnen. Mange havde også sat deres sparepenge i skibene, der kunne have op mod 500 andelshavere som ejere, forklarer Erik B. Kromann. Den gode udvikling bremsede op omkring 1. verdenskrig, hvor byens omfattende sydamerikafart ophørte.
S K I P P E R B Y E N MA R S TA L F Y L DER 5 0 0 Å R
Marstals betydning for handelsflåden er gået tilbage de sidste 100 år. Til gengæld er den blomstret og har en god position blandt fritidssejlerne, der gerne sætter kurs mod idyllen i det sydfynske øhav.
Newfoundlandsfarten, der var startet i 1890’erne, var den sidste langfart, der beskæftigede et større antal Marstalskonnerter. MASTESKOVEN I MARSTAL
Verdenskrigene har kostet mange Ærøsøfolk livet. Øens mistede 80 søfolk – hovedsageligt fra Marstal – under 2. verdenskrig. Men den amerikanske økonomiske bistand efter 2. verdenskrig var også med til at sparke gang i Marstals coastereventyr med bygning af de berømte Carolinere. En af disse, M/S Samka, har base i Marstal Havn, hvor den er bevaret i museumsregi til minde om den omfattende danske coasterfart, der i dag stort set er ophørt. Marstal er en fantastisk charmerende by, der er tro mod de maritime traditioner. Man ved, at havet giver byen store muligheder, og at havnemiljøet er en af byens allerstørste aktiver. Den skønne blanding af coastere, joller og lystbåde samt de mange aktiviteter på skibsværfter og fiskerihavn tiltrækker mange lystsejlere og turister. Ikke mindre end 17.000 overnatninger kunne man præstere sidste år. Højdepunktet var i 2012, hvor ikke mindre end 700 lystbåde og 100 træskibe var samlet for at overvære søsætningen af Bonavista. Ved den lejlighed kunne man mærke fællesskabsfølelsen og respekten for det maritime liv, som Marstal også er repræsentant for.
– Havnen og havnemiljøet er Marstals livsnerve. Sammen med restauranterne og cafeerne, byens grønne åndehuller og de smalle stræder med de gamle huse får man en oplevelse og en ægthed, som mange mennesker sætter pris på. Vi mærker det selvfølgelig også på Søfartsmuseet, hvor der hvert år kommer mange, mange sejlende gæster, som vil have en bid med hjem af vores historie, siger museumsleder Erik B. Kroman. UDDRAG AF AKTIVITETER I FORBINDELSE MED MARSTALS 500 ÅRS JUBILÆUM
Fredag den 20. juni ankommer H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsegemalen til Marstal ombord på kongeskibet Dannebrog. H.M. Dronningen indvier Eriksens Plads. Lørdag den 5. juli afholder Marstal Art kulturfest på Eriksens Plads. Fra søndag den 13. juli og frem til søndag en 20. juli er der kunstkortfilmsudstilling i det røde pakhus på Marstal Havn. Onsdag den 23. juli: Fyn Rundt for ”bevaringsværdige træskibe” anløber Marstal. BONAVISTA’s 100 års fødselsdag fejres. Hele uge 42 er der Foredragsdage og Teaterpremiere i Marstal. Lørdag den 18. oktober kl. 16.00 Koncert i Marstal Kirke med Alberte Winding Se mere på www.marstal500.dk/
SKIPPERBYEN M ARSTAL FYLDER 500 ÅR
25
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN, M.FL.
DET BLÅ DANMARK BESKÆFTIGER 115.000 PERSONER I MARITIME OG BESLÆGTEDE OMRÅDER, OG DE DANSKE REDERIER INDSEJLER FOR GODT 200 MIA. KRONER ÅRLIGT. PÅ ALLE MÅDER ER DET BLÅ DANMARK EN SVÆRVÆGTER. TURSEJLEREN SÆTTER I EN RÆKKE ARTIKLER HEN OVER ÅRET FOKUS PÅ NOGLE AF DE VIRKSOMHEDER, UDANNELSER OG MENNESKER, DER TEGNER DET BLÅ DANMARK. Mange unge gør deres første erfaringer til søs på den berømte Marstal Navigationsskole. Dermed tager de også det første skridt på en professionel rejse, der kan føre dem verden rundt.
NN E LSE R T I L A D D DET B U LÅ DANMARK
MA R S TA L N AVIGAT I O N S S K O L E I hundredvis af år er der uddannet dygtige søfolk i Marstal. Den enorme handelsflåde, øen i det sydfynske øhav gennem tiderne har lagt havn til, har altid haft brug for specialister i alle søfartsfagets discipliner. De unge har lært af de gamle, for livets søfartsskole giver både erfaring og visdom, som nok er værd at lytte til og gøre efter. I mere end 150 år har Marstal Navigationsskole uddannet skibsførere, der med et officielt eksamensbevis i hånden er draget verdenshavene rundt på danske eller udenlandske skibe. Så skolen hviler på stolte traditioner, hvilket man er meget bevidst om. Men traditionerne kommer nu ikke til at stå i vejen for nytænkning og tilpasning til tiderne, for det er trods alt dem – altså tiderne – der sætter kursen for uddannelserne. – Vi er en del af Det Blå Danmark. Vi uddanner søfolk, der er kvalificerede til at varetage de jobs, der findes på selv de største skibe, der i dag er på havet. Vores uddannelser følger med tiden og de krav, som en moderne
26
handelsflåde stiller til velkvalificerede medarbejdere, siger netop afgåede rektor Søren Vestergaard fra Marstal Navigationsskole. GRØNNE SØFOLK
Og de har en del forskelligt på uddannelsespaletten i Marstal. Fra den 3-årige HF-Søfart, hvor eleverne kommer uden nogen erfaring fra det maritime, til skibsføreruddannelsen, der kvalificerer til et lederjob på de største handels- og passagerskibe overhovedet. – På skolen betragter vi det som en styrke, at vi skal undervise både de helt unge mennesker, der lige er flyttet hjemmefra, og nu er på egne ben og gyngende grund, samt de meget erfarne søfolk, der allerede er i karrieren, og nu gerne vil dygtiggøre sig yderligere. Den faglige spændvidde er stor, og det er vores elevsammensætning også. Det holder os levende og fagligt oppe på tæerne, siger Søren Vestergaard.
MA R S TA L N AV I G AT I ONSSKOL E
Ungdom og livsmod hører sammen. På Marstal navigationsskole får både piger og drenge, kvinder og mænd kompetencer til at føre de danske traditioner for sømandskab videre, fortæller netop afgåede rektor Søren Vestergaard.
Navigationsskolen, som den ser ud i dag, er indviet i 1975, og der undervises omkring 300 elever i de karakteristiske og flotte røde bygninger. Der uddannes navigatører til handelsflåden, hvilket vil sige skippere og skibsførere samt HF elever, som kombinerer deres ungdomsuddannelse med en grundlæggende søfartsskole. Og der udbydes maritime efteruddannelseskurser. DANSKE SØFOLK HITTER
Der hviler et kæmpeansvar på søofficerens skuldre, når skibene i dag stævner ud. Mange passagerers liv og velbefindende, enorme beløb i fragtgods samt materiel for millioner og atter millioner af kroner skal håndteres med alvor. Og det bliver det af danske søfolk. Her spiller dansk uddannelse, søfarts- og kulturtradition positivt ind, fortæller Søren Vestergaard. Han er ikke i tvivl om, hvad det er der gør, at danske besætningsmedlemmer er i høj kurs hos redderne.
– Dansk ledelsesstil er unik på den internationale scene. Traditionen med og evnen til at lytte til andres meninger, at tage andre med på råd, at informere og delegere er kendetegnende for danske søofficerer. Det gør dem eftertragtede, for de skaber en god og effektiv arbejdsplads på den baggrund. For at hjælpe de vordende søfolk godt på vej undervises de også i at gebærde sig under fremmede himmelstrøg. Faget kulturforståelse er netop et eksempel på, hvordan Marstal Navigationsskole tilpasser indholdet i undervisningen til tidens krav. – Vores unge elever ved godt, at verden er større og anderledes, end hvad de selv har erfaret. Så de spidser ører og tager ved lære, når der er kulturforståelse på skemaet. Det er virkelig positivt, siger Søren Vestergaard, der i april måned afmønstrede Marstal Navigationsskole, gik på pension og gav ”tampen” videre til sin efterfølger.
HF Søfartelever fra 2010 er udklækket fra Marstal Navigationsskole, og er nu klar, hvis de skulle vælge en karriere til søs.
MARSTAL N AVI G ATI O N SSKO LE
27
TEKST / LEIF NIELSEN
S TATS AFG I F T AF K A S K OF O R S I K R I N G E L L ER IK K E? Flere medlemmer spørger løbende, om det kan lade sig gøre at overdrage en ejerandel af sin lystbåd til en udenlandsk forsikringsklub, som herefter forsikrer båden i udlandet og dermed undgå, at betale afgift af lystbåd forsikringen til den danske stat? Til dette spørgsmål kan vi oplyse følgende: 1. SKAT har udtalt, at en udenlandsk ejerandel på 3-5 % af ens lystfartøj, hvorefter råderetten forbliver 100 % hos den danske majoritetsejer, ikke ændrer på det faktum, at SKAT fortsat opfatter lystfartøjet som værende hjemmehørende i Danmark og SKAT opfatter ikke overdragelsen som værende reel. Konsekvensen er derfor, at der skal svares statsafgift af den i udlandet indtegnede kaskoforsikring af lystfartøjet. 2. I overensstemmelse med lovgivningen på området har SKAT endvidere udtalt, at det er det udenlandske forsikringsselskab, der skal svare afgiften til den danske stat. Ovenstående gælder i det omfang forsikringsselskabet hvori forsikringen er tegnet, er hjemmehørende i et EU/EØS land. 3. Er forsikringen derimod tegnet i et forsikringsselskab, der er beliggende uden for EU/EØS landene, påhviler det den danske majoritetsejer af lystfartøjet selv, at indbetale afgiften til den danske stat. 4. Registreres lystfartøjet i et udenlandsk skibsregister er konsekvenserne heraf bl.a., at fartøjet skal sejle med det pågældende lands nationalitetsflag, at fartøjet er underlagt flaglandets krav til skibet og skibets udrustning, at fartøjets fører er underlagt det pågældende flaglands krav om uddannelse etc.
28
Dette gælder uafhængigt af spørgsmålet om afgiftspligt i forhold til de forsikringer, der tegnes for fartøjet. Som anført ovenfor under punkt 1, anerkendes de her omtalte delvise overdragelser ikke af SKAT. Men hvad er de skattemæssige forhold så, hvis man har overdraget en andel af sit lystfartøj til en udenlandsk medejer men hvor man som dansk medejer, stadig har fuld råderet over lystfartøjet? 5. SKAT har hertil udtalt, at der ved fuld råderet over fartøjet, uden at der betales leje af fartøjet til den udenlandske medejer, vil indtræde en pligt om beskatning af den danske medejer efter reglerne om beskatning af fri båd. (P.t.2 % pr uge beregnet af lystfartøjets anskaffelsessum) For yderligere information henvises til Skatterådets afgørelse nr. SKM2013.364SR og SKM2013.365SR. Lystfartøjsforsikringsafgiftsloven samt SKAT’s vejledninger på området. Blev du mere eller mindre forvirret efter at have læst ovenstående? Danske Tursejlere er af den opfattelse, at såfremt man bevæger sig ud i de beskrevne arrangementer, vil man lynhurtigt kunne komme i en situation, hvor de afledte økonomiske konsekvenser er yderst vanskelige at gennemskue. Men uanset om man vælger at forsikre sin båd i et dansk eller et udenlandsk forsikringsselskab, er det sikkert, at Danske Tursejlere fortsætter indsatsen over for vore politikere med det klare formål at få afgiften afskaffet.
S TAT S A F G I F T A F K A S K O F O R S I K R I N G E LL ER IKKE?
quaNtum sails
VI
IG
ANG
syet efter mål. syet til at holde.
ORE T O M R E LD O H ● ● ● ● ● ●
R
Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper
service
Nye sejl Kapsejlads Tursejlads Flerskrogsbåde
Superyachts Klassebåde
Eftersyn Sejlvask Reparationer
Rulleforstag og rullebomme Udskiftning af UV dug Trimning og optimering
Quantum Sails Amager Strandvej 50 | 2300 København S Telefon 7026 1296
www.skjern-elektro.dk
www.quaNtumsails.dk
Sundby havn
Nykøbing · Ejerslev · Sundby · Thisssinghus · Sillerslev Ejerslev havn
Nykøbing havn
4.8. auGuST 2014
Gratis overnatninger for sejlere og autocampere: Mandag den 4.8 Nykøbing Tirsdag den 5.8 Ejerslev Få op til 5 Onsdag den 6.8 Sundby havneovernatninger Torsdag den 7.8 Thissinghus Gratis Fredag den 8.8 Sillerslev Tag på ruNdTur og oplev HavNESTEMNiNG, EvENTS og FESTLiGHEdEr
Sillerslev havn
Thisssinghus havn
Et lille smugkik på mulige aktiviteter i havnene: Fugleture • Gratis sejlture • Fællesgrill • Levende musik • Smagsprøver, f.eks. whisky og skaldyr • Hestevogns kørsel • Lær at ryge fisk • Bådture med fart på fjorden og meget mere aLLE er velkomne! aktivitetslisten opdateres hele tiden se visitmors.dk
Følg med på www.visitmors.dk
Kom og få en fantastisk oplevelse 29
MEDLEMSSERVICE T U RSE JLE RT RÆF 20 1 4 NY E KL UBBER I FARVANDET KLUBNR. 2480000
Appenæs Bådelaug Kasserer: Allan Pedersen Telefon 23 38 09 29 KLUBNR. 4180000
Lyø Bådelaug Kasserer: Hans Jørgen Madsen Telefon 62 61 84 22 KLUBNR. 4170000
Svinø Bådelaug Kasserer: Birthe Lending Telefon 20 12 96 19 KLUBNR. 512000
Aastrup Baadelaug Kasserer: Helge Jacobsen Telefon 74 52 10 81 KLUBNR. 1170000
Sejlklubben Lynetten Kasserer: Poul Borchum Telefon 20 89 59 80 KLUBNR. 6480000
Juelsminde Sejlklub Forretningsfører: Lone Lysdahl Telefon 22 79 09 33 KLUBNR. 5150000
Sønderborg Yacht-Club Kasserer: Michael Hampen Telefon 22 20 45 74 Danske Tursejlere siger velkommen til endnu flere klubber, der har meldt sig under vores stander.
Husk sekretariatet holder ferielukket i juli måned. Men har du et akut problem, kan du kontakte os på vores vagttelefon 70 21 24 20. Skal du anmelde en skade, kan du ringe direkte til Søassurancen Danmark på 62 53 10 72 eller udfylde en skadesanmeldelse på www.sejlerforsikring.dk. Godt sommertogt!
30
Danske Tursejlere afholder lokale træf for sine medlemmer på følgende datoer: • • • •
30. maj – 1. juni 2014 i Marstal. 13. juni – 15. juni 2014 i Skælskør 27. juni – 29. juni 2014 i Nordhammer. 29. august – 31. august 2014 i Ålborg
De endelige programmer er offentliggjort på www.dansketursejlere.dk, men alle træffene har et tilfælles. Glade og feststemte tursejlere der holder fællesspisning fredag aften og stor festmiddag lørdag aften, hvor der også bliver plads til en swing-om. Du kan tilmelde dig allerede nu. Henvend dig til sekretariatet på telefon 70 21 42 42 eller send en mail til info@tursejleren.dk. Da der ikke er lige meget plads på alle træffene, sker tilmeldingen efter ”først til mølle” princippet.
SØKRAMMARKED BÅDE SÆLG ES
STORT KURSUSKATALOG 2014/2015
5111514
4900214
Bayliner 3288, 1989 Velindrettet og i god stand. 2x135 hk Hino diesel. Bovpropel. Står i hal om vinteren. Incl. dejlig havneplads i Lynæs kr. 399.000. Pris uden havneplads kr. 370.000, Tlf. 20460259 E-mail: dsl193891@gmail.com
KORTNYT
Flot sejlbåd 1986. 9,6 x 3,0 x 1,5 m. Depl.: 4900 kg. Velbygget – fuld sandwich. 7/8-dels rig. Gode sejl,. 3 cyl. Vetus 25 hk. 300 timer. Ståhøjde – 5 køjepladser. God stuveplads. Velholdt. Står på land.Bunden renset og primet. Vinterstativ. Pris: 147.000,- kr. Hyldegaard, Nørre Aaby Tlf. 50 10 68 01 E-mail: p.hyldegaard@gmail.com
Glæd dig til næste nummer af Tursejleren, hvor vi offentliggør det nye store kursuskatalog for vintersæsonen 2014/2015. Kursuskataloget er udarbejdet i samarbejde med Dansk Sejlunion, FTLF og Danske Tursejlere, og alle tre organisationers medlemmer kan deltage.
4991014
El toilet Jabsco Lite Flush 12v aut. sænkning af låg, brugt en sæson, sælges 1700 kr. Nypris ca. 3800 kr. Larsen, Varde Tlf. 40 25 42 36 E-mail: piafreddy@turbopost.dk
MØDE I EBA OG I NORDBÅT
5121614
5011114
Lille kraftkarl til salg. Til vandski – medfølger – eller en stille familietur på Gudenåen: Jofa jolle med 40 HK Yamaha motor. Den kan køres rundt i landet på en rigtig udmærket trailer med vippefunktion. Min kone har købt en sejlbåd, så .... Pris, kr. 40.000. Torben Müller Hansen E-mail: tomudk@yahoo.dk Tlf. 24 22 67 66
5071214
LAURIN 37.- L.11,04,B.2,44,D.1,5m. 5 køjer, Nanni 21hk. Båden gennem renoveret over de sidste 12 år. Mylarst. sejl, rulle genua, Lazy Jack. Koldt/varmt trykvand. Varmeveksler til radiator. Smuk klassisk sejlbåd. Forårspris kr. 248.000. Krohn, Rungsted Kyst Tlf. 45 76 72 20 E-mail: innovamed@mail.dk
Hallberg Rassy 312 Scan. årgang 1986, 1 ejer. NYE sejl, NY 3-bladet foldepropel, NY sprayhood, teakdæk, Volvo Penta 2003 S/120 motor 28 HK. Pris kr. 369.000,00 Sydfyns Skibshandel Tlf. 6261 5656 / 2548 5656 E-mail: mail@brugtebaade.dk ANDET
5101514
Søkortfarveplotter Raymarine RC631 – 10,4” i fin stand, GPS antenne som aldrig har været monteret, søkort, monteringsbøjle, tilslutningskabel, beskyttelsesdæksel samt uoriginal transporttaske. Gaardmand, Rønde Tlf. 20 72 15 05 E-mail: bo@gaardmand.com
5061214
Lækker ulden sejllender, strikket med maritimt mønster.Bål/hvid. Skønne håndstrikkede hånddisser med maritime mønstrer i dejlige farver. Design Tove Smørsgård og Ingrid Larsson. Se www.2ving.no Larsson, København Tlf. 22314613 E-mail: mail@ingridlarsson.dk
Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s hjemmeside – www.tursejleren.dk. Pris: kr. 200,for maks 40 ord eksklusiv dine kontaktoplysninger. Annoncerne på www.tursejleren.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder. SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.tursejleren.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.
SØKRAMMA RKED
I dagene 24.-26. april 2014 blev der afholdt halvårsmøde i European Boating Association og i Nordbåt med deltagelse af 58 delegerede fra hele Europa. Den danske delegation bestod af Poul Erik Jakobsen (tv.) og Leif Nielsen (mf.) fra Danske Tursejlere samt Carl Gerstrøm (th.), Henrik Petersen og Per Bent Nielsen fra Dansk Sejlunion.
FOTOKONKURRENCE 2014
Hvis du kan tage billedet, der fortæller den gode historie om sejlerlivet, så belønner Danske Tursejlere dig med 1 dejlig kikkert. Motivet bestemmer du selv, bare det er sejlerrelevant. Du må sende op til 5 billeder i JPEGformat (min. 1 MB) til sd@tursejleren.dk.
ÅRETS HAVN 2014
Du kan være med til at bestemme, hvem der skal kåres som Årets Havn 2014. Gå ind på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk og klik på ”Årets Havn 2014”. Eller brug stemmesedlen der bliver bragt i årets sidste nummer af Tursejleren. I samarbejde med Palby Marine udlodder vi 2 stk. cykler.
NY BEKENDTGØRELSE FRA FYNS POLITI
Husk at læse den nye bekendtgørelse fra Fyns Politi vedrørende sejlads i farvandet rundt om Fyn på www.politi.dk/Fyn/da/loveogrettigheder/Lokalevedtaegter/
31
TEKST OG FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN
To formænd i dialog: Hans Natorp (th.) fra Dansk Sejlunion og Poul Erik Jakobsen fra DT er enige om kursen for samarbejdet mellem de største sejlerorganisationer i Danmark.
S E J L ER L I VET
S KAL VA R E HE LE LI V E T VI SKAL ARBEJDE SAMMEN OM AT GIVE ALLE SEJLERE DE BEDSTE MULIGHEDER FOR AT DYRKE SEJLERLIVET UD FRA DERES LYST, INTERESSE OG AMBITION, MENER FORMÆNDENE FOR DANMARK TO STØRSTE SEJLERORGANISATIONER.
hjælpe sejlerne ind i de fællesskaber, hvor de bedst muligt kan udfolde sig. Vores fokus skal både ligge på de sejlerpolitiske temaer og på foreningslivets trivsel og udvikling, siger Hans Natorp. TALERØR MED MAGT
At være sejler er en sport for livet. Som barn og ung lærer vi det våde element at kende og bliver måske bidt af kappestriden med sejl og ror. Den passion varer måske ud over ungdommen og bliver så afløst af en mere tilbagelænet holdning til sejlerfællesskabet i den modne alder. Sejlerlivet varer ved, men tager naturligt forskelligt fokus gennem livet. Sejlerorganisationerne skal derfor arbejde målrettet for, at alle sejlere til en hver tid kan få det optimale ud af deres interesse for at sejle, mener Hans Natorp og Poul Erik Jakobsen, der er formænd for Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere. – Ikke alle skal have det samme. Men alle skal kunne dyrke sejladsen ud fra deres lyst og forudsætninger. Det betyder, at ungdomsarbejdet, bredde- og konkurrencesporten og fritidssejlerne, hver især har nogle behov, som vi i organisationerne skal forstå at skaffe betingelser for, bliver opfyldt, siger de samstemmende.
På Danske Tursejleres netop afholdte generalforsamling i Korsør, understregede formand Poul Erik Jakobsen vigtigheden af det formelle samarbejde som Foreningen til Langturssejladsens Fremme (FTLF), Dansk Sejlunion (DS) og Danske Tursejlere (DT) netop har indgået. I sin beretning betonede han, at sejlerne og deres vilkår er kommet i søgelyset. Ikke mindst hos Skatteministeren. Men ved at formulere et fælles standpunkt, der tager udgangspunkt i alle sejleres ønsker og behov, kan organisationerne opnå en betydelig bedre gennemslagskraft og lydhørhed i de politiske forhandlinger om sejlernes fremtidige betingelser. – Vi har etableret et formelt samarbejde og vil nu også fremstå som et stærkt fælles talerør for bredde- og elitesejlsporten og for tursejladsen. Der er ingen tvivl om, at vores samarbejde vil give et løft til tursejladsen i Danmark. Og det er jo vores store passion, siger Poul Erik Jakobsen.
TILTRÆKKE OG FASTHOLDE
Hans Natorp påpeger også, at organisationerne har en fælles interesse i at tiltrække og fastholde flere i sejlermiljøet. Glæden ved at sejle varer hele livet, og ofte er tursejlerens kærlighed til vandet skabt i ungdommens sejlklub, hvor også kapsejladsen har haft en stor plads. – Hvad er egentlig en tursejler? Hvilke særlige kendetegn har tursejleren, som adskiller ham eller hende fra andre sejlere? Det er svært at svare på. Men sikkert er det i hvert fald, at vi som sejlerorganisationer skal øve indflydelse de steder, hvor der tages beslutninger, der vedrører vores maritime fællesskab. Og vi skal i praksis
Brandsikring FIRETRACE til motorrum, oliefyr m.m. Dania Brand & Miljøteknik Tlf. +45 5616 9100 www.firetrace.dk