Agder Historielags årsskrift 1914

BIDRAG TIL

AGDERS HISTORIE I

UTGIT AV

AGDERS HISTORIELAG 1914

AGDER HISTORIELAG 4601

PO$lboks 138 KRISTIANSAND S.

KftlSTIANSANO $.

JOHANSSEN & TAN6ENS 80KTRYKKERI ..,.

1914,

Agders historielag.

Vilhehn Krag var den forste som utkastet tanken om et historielag for Agder.

Vaaren 1913 blev redaktør TorsYik, maler Karl .Ta,kob~Pn, lrerer P. Lunde og Olaf Hermet'lw enige 0111 at prøve g-jore tanken til virkelighet.

De henyendte sig til en række interesserte mæncl fra Agder og anmodet dem om at stille sig som indbydere . .Folgende erklærte sig villige: Olaf Benneehe, a1ntn1and Ahr. Berge_, ordfører Eirik Bjoraa, statsraad A. Brygg·esaa, konsul Gunnar E. Due, Olav Galteland. politimester Pr. Hansen, inf.kaptf'in J. Holst, maler Karl Jakobsc11, fattigsekreb:er K. A. Karlsen, premierløitnant E. Keim, borgermester H. rr. Knudtzon, st.iftamtmand D. Koren, Vilhelm Krag, ordfører Aasulv Lande, adj. lens1nand Juel Lund, lærer P. I..unde, stortingspresident .J. Løvland, o.r.sakførcr .Joh.s Norcm, rechsekreh:er 0. Jensen Ofknæs" redaktør Toinas 'J'orsvik, ordfører Olav \'eunesland.

Et møte av iu<lbyderne blev saminenkaldt paa børsen i Kristiansand, hvor planen blev diskutert. Til at arbeide videre med sa.k(•n blev valgt en komite bestaaende av d'hrr. lærer P. Lunde, o.r.sakfører Nore1n og Olaf Benneche.

Laget blev endelig stiftet paa et godt besøkt møte i klubben i Kristiansand den 28. mars 1914. :Møtet indlededes av dirigenten, Olaf Benneehe, 1ned en rnindetale over .Johannes Skar. Amtma.nd Berge holdt et meget interessant og med spændt opmerkso1nhet paalwrt foredrag om ;,Hananger gods paa Lister".

Derefter redegjorde komiteen for sine tanker om hvor-

4

ledes arbeidet burde søkes fremmet og fremla sit forslag til love. Lovene blev vedtat ·med endel mindre forandringer.

Som styre valgtes: Olaf Benneche, lærer Løyland, redaktør Torsvik og maler Karl Jakobsen. Varamænd blev: O.r.sakfører Norem og stifta1ntmand Koren.

I styremøte valgtes Olaf Benneche til formand og redaktør Torsvik til næstformand. Som sekretær ansattes lærer P. Lunde.

Paa grund av de ekstraordinære forhold som smrmerker aaret, har lagets virksomhet væsentlig været indskrænket til samlerarbeide.

Sekretæren møtte som lagets utsending paa Vestagders " ungdomslags aarsstevne i Hægeland og talte om lagets arbeide.

Laget fremlægge1· herved sit første hefte med bidrag til Agders historie.

Vi haaber at interessen maa bli saa stor at lagets virksomhet stadig kan bli liYligere og mere omfattende.

I styret oktober 1914. "

Olaf Benneche.

T. Torsvik.

Karl Jakobsen.

J. Løyland.

P. Lunde.

5

Hananger gaard og gods paa Lister.

- · A. Berge. -

Paa strækningen mollen1 Stavanger og Langesundsfjorden tinder vi i tiden omkring og efter reformationstiden kun faa større eiendon1skomplekser. Det var paa denne strækning av landet kun faa adelige fan1ilier, der her hadde sine herresæder n1ed underliggende hoved- og strøgods, saaledes som vi hyppig støder paa baade paa vest-, nord. og østlandet.

Gaar vi bare saa langt so1n bort til Bergensan1terne, træffer vi derimot paa de saakaldte adP-lige sædegaarde i rad og række: Hestby paa Finnø, Talgø paa øen av sa1nme navn, Onareim, Hatteberg og Bjelland i Kvinherred, Stedje og Losna i Sognefjorden. Over hele østlandet ligger de strødd i mængdevis utover. Mest paa begge sider av Kristianiafjorden, 1nen ogsaa mange og store godser opover Romerike og Hede rna rke11.

Hvad vi paa Sørlandet tinder, indskræ nker sig til* ~Jen Jomfruland, Halsaa gaard ved ~fandal, Landvig i sognet av samme navn, Asdal i Øiestad, samt Hananger, Lunde og Sunde paa Lister.

Hananger gaard i V,1 nse er beliggende i den østre del av byg·den, strmkker sig fra sjøen i syd og opover en bakkeskraaning (:, Heia"), saaledes at der fra det gainle tun haves en vid utsigt baade over havet og over en stor del ay bygden. Paa gaarde11s østside ligger Hanangervandet, son1 nu ved en ganske lav sandmæle er skilt fra havet. Denne sandmæle er dannet i forholdsvis nyere tid. Vandet har tidligere staat i forbilldelsc med havet og dannet en liten · fjord, oldnorsk angr, og hent v k:01nmC'r gn.arclens gamle navn ,,Ifoinangr" (hcicn v0d fjorclf'n ).

Hovedgaarden har 1m en matl'.sk~:ld av 37 mrk. 3;3 ør0 og er delt i over 60 særskilt skyldsatte parceller.

I 1B71 eies gaanlen av Baard Thorclarson. Han skjæn~

6

ket en større del til korsbrødrene i Stavanger. ·~ Saaledes har ialfald en del av gaardcn en kortere stund været prestegods.

Hvorledes det saa 1gJen er kommet i privat eie kan nu ikke paaviscs. }len det kan antages, at en av slegten Smør har tilmageskiftet sig godset, enten det nu har været Svale Jonson selv eller dennes far Jon Halvardson. I saa fald har korsbrødrene straks skilt sig 1ned eiendon1men.

Den næste eier til Hananger gaard og gods som vi støter paa er Gntorm Eyvind.wm, en i samtiden meg-et fremtrædende 1nand.

Paa Lister træffer vi han1 første gang i 1421, hvor han kaltles "Foute upa Lysta~ (fogd paa Lister). Han har da antagelig bodd paa Huseby, som var kongsgaard, og hvor dels fogden og dels lensherren residerte. Her pa.a Huseby utsteder han 11en11ig nævnte aar 1-121 et brev, hvori han beviclner et gaardsalg paa gaarden Vere, som i diplomet er skrevet "'I' hver a a i Vanesyns Sogn".

Gutorm Eyvindsøn synes første gang at ha været gift med :Margrete Jousdtr. Darre, med hvein han ved svigerfarens død fik utlagt som arv et betydelig jordegods i Baahuslen. Skiftet efter .Jon Darre holdtes den 7. jnui 1430_, og Gutonn hadde da. været pa,a, Lister henved et halvt snes aar. En del av sit gods i Baahuslen sælger ha11 senere bort, hvorom Abbeden i Dragsrnark kloster og to adelsmænd utsteder vidnemaal 14H9.

Det er ikke utelukket, at Gutorm kan stamme der øster fra, at han som erfaren og dygtig sjømand kan være blit sendt som fogd til Lister, hvor det ogsaa horte til stillingen at kunne ta op en turning med fiendtlige skibe, sjørovere o. 1.

Hans forstc egteskap s~Tnes barnløst. I saa fald ma.a hans hustru være død efter 14B9, og hans arvede jordegods har maaske gaat tilbake til hendes frænder.

Til denne tid er det vel ogsaa, at han til sjælebod for sig, si11 hustru og sine forældre gav en tomt, Botolfstomten, til l\Iariakirken i Tønsberg, hvorom lagmand, borgermester og· rand i byen utsteder et brev i 1464, at Gutorm "for mange aar siden" hadde git tomten.

I 1440 er han blit norsk riksraad og bærer titien , 1 væbner~'.

Sandsynligvis har han ved denne tid indgaat sit andet egteskap, denne gang 1ned Inga Si,alesdtr. Smør.

Hun tilhørte en av landets høieste · ætter, besvogret og smnmengiftet med Giskeætten paa Sønclmøre, Losnaætten i Sogn rn. fl. Hendes bror den bekjendte riksforstander Jon Svalesen Smør var den gang i sterkt opgaaeude og besad stor indtlydelse. Ogsaa dette har maaske kommet Gut.onn Eyvindson t.ilgode; ti han synes ogsaa nu at vinde større anseelse.

Sandsynligvis har han med hustru Inga faat Hanangergodset. Dette finder sin bestyrkelse i den 01nstændighet, at da deres søn senere døde barnløs, faldt godset til Smørfamilien. Det omfattet da foruten hovedgaarden Ha.nanger gaardcne Grimsby: L111Jdc', Stokke, Frest.ad, Eitland og Øst.hassel, hvilke eiendomme uu tilsamn1en bærer en 1natr.skyld av 157 mrk. B4 ore.

Efter sørlandsforholde Yar det som det sees et ganske betydelig gods og· ovcrgnaes i nutiden kun av et par storre godser.

Gutonn Eyvindson har fort et virksomt liv, og i de beva.rede skriftlige optegnelser fra den tid forekon11ner han ofte.

1440 er han blit norsk riksraad og væbner. Han har altsaa ikke endnu opnaadd titlen ridder. Han blev samme aar ka.Idet til Oslo for at avsi dom i en gaarcltrætte paa Hedemarken. Sa.mine aar er han tilstede paa. Elgestraun1 prestegaard, Kvinesdal, hvor han ordner en overdragelse fra Ta.rald Bergnlfsøn til biskop Gunnar i Stavanger av en gaard i Fister i Ryfylke.

I 1444 opnævnes han av Kristofer av Bayern sammen med en hel d.el andre, bisper og adelsmænd, til at sitte ret over Trondhjerns, Bergens og Stavanger stifter, hvor der hadde indsiwget Rig adskillige rnisbruk, saa "den fik ret, som hadde størst niagt", siger kongebrevet.

1448 deltar han i Oslo i en don1savsigclse, hvorved Oslobjspcn tilkjendes et laksefiskeri i Enningdalen, og 1449 administrerer han tinget paa Fos i Valle sogn og avhører vidner i en arvesak. Dokmnentet er skrevet paa Rødberg.

Saa ko1nmer 1460. De langvarige stridigheter om kongevalget mellem Karl Knutson Bonde og Kristian I hadde holdt landet i spænding. 1. n1ai finder vi G-utorm i •Nidaros, hvor han sammen med 23 av landets adelsmænd - sa111tlige riksraader - utsteder en hevidnelse om, at de sammen 1ned erkebispen Aslak Bolt Pfte.r kong Kristo[ers død har valgt Kristian den I i Oslo og a.vlngt hyldingsed til han1 i l\1arstrand, og nu hnr fort hnm til Nidaros pa.a en flaade for at krone ham, hvorfor den kroning, Karl Knutson har tiltvunget sig, er ulovlig. .

Karl Knutson hadde ved sin kroning kort for slaat 20 riddere, og nu gjorde kong Kristinn det samn1e. Her n1ottog Gutor111 Eyvindson ridderslaget.

Fra Trondhjcn1 r eiste kongen tH Bergen, oµ: de 24 riksraader ledsaget lrnn1 dertil, og her utsteder de iR mai det bekjendte statsdolnnnent, son1 fastslog unione111nellmn Norge og Dann1a.rk, idet Engelhrckt Engelbrcktspn rned sine dalkarler hadde sprængt Kalmartraktaten, hvorved Sverige var blit utenom.

Den i Bergen oprctkcle overenskomst., hvor ogsaa Gutonn Eyvindsons underskrift fintles, blev son1 bekjcndt staacnde urokket like til 14. janr. 1814 eller i 364 aar.

J eg finder han1 efter den tid kun en gang nævnt senere.

Dette e r i 145G, da hnn er tilstede i erkebiskopsgaarden i Nidaros og skifter ret 111ellcm nogle arvinger til Østraat.

Han er formentlig død en kortere tid efter; ti - som sagt fra da av forsYinder han · av diplomerne.

Hanangergodset gik i arv til sønnen Olav Gnt01wtsøn. · Om denne mand vet num. bare, at han var gift 1ned Ingege1·d Edendsdtr. av Losna. Hendes far var den bekjendte riksraad Erlend Eindridesøn, so111 i Kristofor av Bayerns og Kristian I's tid indtok en frpmskutt stilling baade paa grund av sin personlige dygtighet, sin store og rnægtigc slegt og sin svære forn1L1e.

Olav Gutormson til Hanauger \'ar dod barnløs, og skiftet efter ham holdtes i Bergell 1485. :Morbroren .Ton SvaleSHn Smør var 01nkornmen s. a. ved den lille ø Jeri;ø tæt ved Tønsberg. Ogsan han vm· barnløs, 111en hans to søstre Inga, Olav Gutorn1søus mor7 og Bodil l3'valesdtr. eller hendes

børn var nu odelsberettiget til Hananger godset. Ved skiftet var tilstede fru Ingege,·d og fru Bodil, so1n forresten v~r gift med fogden i J en1teland Peter Karlsen og hadde en datter Anna. Videre erkebiskop Gaute, biskop Hans Teiste i Bergen, ridderne Alf Knudsen og Nils Henriksen til Østraat, to prester og to lægrnænd.

De to fruer enedes godt, .og det blev avgjort saa, at fru Bodil gav fru Ing·egerd n til kJærlig a111indelse efter sin søstersøn Hananger godset, son1 hun skulde beholde sin levet.id. Frn Ingegerd sknlcle dog betale til fru Bodil saa meget som ,; 16 gangende kjør, 4 kjørlag i s1naler samt 20 kjørlag i kogekar, senger og andet boskab," der fulgte gaarden som inventarim:n. Men saa skulde fru Bodil betale av Olav Gutormsøns gjeld 100 1nrk. lIYad mere gjeld der maatte være, skuldc fru Ingegerd selv tilsvare.

Fru Ingegerd har kanske levet sine bedste dager 1ned Olav paa Hananger. Hau var son1 sin far ridder, 1nen synes at ha levet stilfærdig.

Ti inden f> aar var fru Ingcgerd gift igjen. Denne gang med riksraaden Arild Kane. Han var syssebnand i Viken, senere paa Søndn1øre, og fra begge steder lyder høilydte klage1naal over hans grenseløse utsugelser av abnuen.

Det gik saavidt, at sønd1nøringerne uten videre slog to av hans fogder ihjel og saa ham selv. Fru Ingegerd var nu efter 6-7 aars egteskap anden gang enke. )len forn1ue hadde hun. I anledning· hendes mands • drap gav hun til Trondhjems don1kirke en hel del jordegods paa Søndmøre, for hvilke der skulde op1:cttes en ny præbende og læses messer for hende og hendes avdøde husbonde.

Et synlig minde om hende fra den tid er endnu til, nemlig en alterkalk i Ulstens kirke paa Søndmøre, hvo1~paa hendes navn staar, og so1n hun har skjænket kirken.

Foruten de eiendonune, hun arvet efter sine to n1ænd og de store godser efter sin far, tilfald,t der hende og hendes søster 1/a av det jordegods so1n var efter junker Hans Sigurdsøn, son1 vistnok var den største godseier i la,ndet.

Fru Ingegerd levet so1n enke henved 30 aar og· er vel blil oinkri.ng 80 a~r gamni.el. (!

2

10 H_end.es efterladenskapcr gav selvsagt anledning til eii 1nasse strid. Fru Inger til Østraat og Vinsents Lunge forsøkte sig, en svenske Thurid .Jensøn 1i keledes; men arven tilfaldt Otto Rosenkrands, der var gift 1ned fru Ingegerds søsterdatter.Efter fru Ingegerds død faldt Hananger godset til fru Bodil Svalesdtr. S1nørs arving, hendes datter Anna, so1n desuten eide Hatteberg gods i Kvinherred (det nuværende baroni Rosendal). Fra Anna, der var gift med en Oluf Bagge, gik godset til hendes datter :Magda.lena til Hatteberg, so1n 1540 foræret Hananger godset til "sin kjære frænde Adelutze Trondsdtr. Bænkestok hende til hjælp og ophold og den danne1nand Gud hende vil forføie". Adelutze tilhørte den nordlandske adelsslegt Bænkestok, som hadde sit hovedsæde paa gaarden l\felø paa Helgeland, og hvis slegt endnu lever blandt andet i Nordlandsfamilien Ellingsen. Hun var kun 10 aar gamn1el, da hun blev eier av godset, født 1530, 1nen hun fik da i sin tid sin beskikkede "danemand", idet hun i 20 aars alderen blev gift med en danske Kristofer Eriksen Bernhoft, der var lensherre til Bakke kloster, senere høveds1nand paa Stenviksholm, men fra 1561 bosat paa Hananger. Adelutze var vistnok en 1nyndig frue, og· det synes son1 hun tildels har hat sine fingre bort i de forargelige prestehistorier paa Lister, der førte til avsættelse av '2 sogneprester og 1 kapellan, efter at det nær var kommen til slagsmaa.l med t.nTe næver ute paa kirkegaarden 1nellem sogneprest.en o~: hans prov-st Peder Clausen, som var paa visitats.

Processer førte hun ret so111 det var. Hendes vidtløftige jordeg·odsbesiddelser og de uklare arvegangsregler gav sta~ig· anledning til krangel.

Saaledes er hun · ste vnet til herredagen i Bergen 1604, idet Bertel Lauritsen til Hatteberg- kræver sig godtgjort kost og· tæring for to ganges uteblivelse fra retten. Det paasøkte kosthold var Yed 6 nrnnds dom sat til 1f>2 <laler 2 mark danske.

Adelutze møtte og· fremla 2 indlæg: det ene dateret Hananger Maria Besøgelsesdag, det andet Sogndal 2H. juni, begge bekræftet med 3 1nands segl. Hun berettet, at hen-

11 des uteblivelse er sked "af Sygdo1n og såa ·af Storm og Veder haver været forhindret, at hun saa lang Vei over den farlige Sjøfert ikke kunde fremkomme. Hun var udseilet med sin J agt og var kommen til Hitro og til Sogndal. ~fen der blev hun liggende."

Hun slap dog ikke, 1nen niaatte beta.le efter do1n1nene.

I 1599 optrær hun paa hele Bænkestokfa.miliens vegne og stevner Aage Bjelke til Østraat, som hun siger har faat Hatteberggodset i hænde, idet hun paastaar" at det rettelig . tilhørte Bænkestokslegten. Bjelke lod mote~ men oplyste, at det var hans søster son1 sat iude 1ned godset, og da h_u n ikke Yar stevnet, maatte dette søksmaal falde. !Iellen1 fru Adelutze og lag1µanden i Steigen Pede1· Hansen Bchønnebøl 11n11gik en laugvarig klannner og trætte om noget jordegods, som lagmanden forholdt hende. Saken blev saa alvorlig, at kong Kristian IV ved brev av 17/r, 1574 paalægger Peder Thot samt lagmændene i Bergen, Stavanger og Trondhjem at sam1nentræde i Bergen og dømn1e parterne imellein.

Adelutze hadde en bror Tord B., s01n var lagmancl i Steigen. Dennes søn Yar Thrond Bænkestok" gift med Anna Hansdtr. Teiste. Til dem overdrog Adelutze Hauangt'r gods, og 'l'hrond tok bolig paa Listel'. Formentlig har han bodd paa Lunde, saalænge fru Adelutze levde, men har efter hendes død vel flyttet til Hanauger. 'l'hrond B. var død 1624, og da han var død barnløs, aryet søsteren BrJnhild Tordsdtr.

B. godset. Hun var gift med Hans T ei.-;te til Bjelland, son1 var fogd paa. Lister fra 1590 til 1604, hvis 1nor 1.l larine vai~ en datter til den bekjendte Kristofer Trondsen Rustung.

Han levde senere som godseier paa Lister til 1624, 1nen hans enke overlevde hmn endnn i 15 aar og giftet sig senere n1ed Nils l?riis til Landvig.

Pa.a denne maate gik g·odset over fra slegtcn Bænkestok til familien Theistc.

Hans Theiste og Brynhilds søn var Thrond Theiste, der tok fast bopæl paa Lunde, nien forøvrig; overtok det hele gods, der i tidens løp var blit forøket med gaardene l?jellestad, Nesheim, Brækne, Langager, Buland, Udal, Vigan, alle i Vanse, samt Sævig, Aarikstad og Langø i Spind, foruten adskillige g·aarde i Vanse, Spind og Hitrø, som 'l'hrond

12 solgt~ til prest~n Itans Gotzo'\'\'" i tinda!. Den såtnlede eieiIdon1 s01n Thrond Theiste arvet, utgjør efter nuværende skyld ~97 mrk. 70 øre.

Thrond Theiste vat en av de adelsmænd, som 1648 hyldet kong Fredrik den III son1 norsk konge og deltok i det1 til san11ne tid indgivne ansøkning 01n forbedring i den norske adels privileg·ier.

Skjønt privatmand har Thrond Theiste været en adskillig bei}yttet mand i offentlige hverv. Saaledes et han f'9µ 1661 opnævnt tillikemed lagmanden Augustinus Ura tii ~at -overlevere Agdesidens len fra Jørgen Seefeld til den nyutnævnte lensherre Ove Skade, og 30/o 165-3 paalægges han :Mogens Arenfeldt at dømme i en sjm~ts- og form~ntlig toldsviksak i Kristiansand. .

Han var to gange gift. Første gang med Karen Danielsdtr. Friis til Låndvig av en oprlndelig· dansk familie, der hadde sit gods i Landvig ved Grimstad. Karetis bestefar Jakob Friis val' 1575 konstituert lagma.nd paa Agdesiden. :Med hende hadde han sønnen Hans Theiste, der overlevet forældrene.

Anden gang fandt Thrond 'l'he iste sin hustru i Smaalenene, idet han 1650 blev g·ift med Petni1le Rytter, datter til den rike og trættekjæl'e Oluf Kl'istol'ersen Rytter til Østby i Skjeberg, n1ed hve1n han fik gaardenc Brandstorp i ~kjeberg, Bakke i Rakkestad og Berget sannnesteds. Med hende hadde han to barn lrfogens og Hrynhild. 'rluond dode 1660, og skifte hlev holdt pnn Lunde den 13. og 14. august. Skiftcfol'retningen gir et interessant billede av, hvorledPs e11 norsk stormand paa Sørlandet hadde det i den tid.

Der registrertes . 432 locl fornrbeidet - eller som det heter "gjort" solv for 216 tdlr. 165 skaa.lpund "gjort" tin 27 1/2 rdlr. Saa var der 2 1nessingfater, 2 par store og 3 par "middelrnaadige" lysestaker, messing \'andfat, kobberfyrfat, litc111norter med sin støder, 4 bis1nerptmd listervegt med gainmelt kobbct, hver mrk. for 16 skill. Br.vggekjed}en kostet 6 dalet'. Der Yar 5 jerngryter, store og smaa, og de YU.l' tilsanunen vænl 2 rdlr., mens 3 jernskaarer kun s&ttes. i 1-1.

og

13 Thrond var vel forsynt med vaaben. Der fandtes 2 musketer, 4 bøsser ined fyrlaas og 4 1ned stenlaas, 3 par gamle pistoler og "et pa.r uten alder". Saa vat der en Ref Degen og en liten Side Degen. Summa su1nmarum for hele forsvarsg·reien 19 rdlr. Der yar 11 underdyner, 5 dundyner og 5 par hodeputer foruten 3 par hodedyner. Den bedste dyne sattes i 3 dir., et par hodeputer i 2. Der var 11 botdduker, damoskes og dreiels, de bedste for 3 dk., n1ens de 6 haandklær sotn huset besad, sattes fra 1 dlr. til 3 mark parret. 8 par laken av hørgarn kon1 tildels op i 2 dlr. parret, ja et par som beskrives son1 "gamle udsledne", n1en med hvit søm, som ogsaa var "ndsleden ", kom saamen paa 3 dlr. 7 pat putevar i regelen l daler patret. ,,Et gTønt Taftcs Spa.rlag·en _til en seng·, som var ilde skaaret af Rottet og hel plettet~ og 6 andre sparlagen skulde koste 20 rdlr.

Av 8 bænkedynel' hadde to rødt klæde paa undersiden, en hådde hvitt lær undel', tilsmnmen hadde de en værdi av 23 dlr., idet den 1ned hvitt lær vai.' god for 4 og de to med 1·ødt klæde kostet 5 1/2 dlr. stykket.

I huset var knn tre sengesteder som taksertes i 9 daler.

Den øvrige befolklling i det store velstandshus har vel nøiet sig med fa.stspigreclc kasser til natteleie. 9 kister, hvorav 2 fernisserte og med va.aben paa (de kom i 20 dlr.) og 7 skrin, hvorav 2 med flaskefor og det ene endda 1ned 9 tta·s ker i, fandtes og saa 5 borde, skivet, so1n de kaldtes, s,u11t ialt 6 stoler, de to ,·nr hande smaa og g·amle, 1nen tre var svarvede. ti:ndelig opskreves_, men registrertes ikke, da det skulde følge huset, 3 skaper, 3 furube:nkcr, 2 kakelovner av jern og· et "SeierYærk" (stueuhr).

Besætningen bestod av 32 kjør, 7 kalver, Bl faar.

Saa var der 10 kviger· o~ B studer. De to aa1·sga1nle kom i l1/2 dir. stk. og den 2 1; ~ aarsgan1le i 2 dlr. Pl'iserne paa kjør varierte 1neHe111 2- :! og ~ dlr. Endelig vnt der 9 hester og 4 fHI og 5 svin. .A ,. hcstcrne korn en op i 6 dir., ·de fleste i 4.

Det hele Jos,n·e ble,· i,1lt ~at i 6H2 dit. 2 nrnrk 16, og ·det. uagtet man satte en dr<'ielsduk. i ;l dlr. og gamle utslitte hørgai'nslakeu i 3 dlr. parret. j1en na.ar en blekrod ko ikk0 Uggel'· hm-ete end 2- 2 ·og det uagtet den hadde hvit stl'ck

14 i panden, en 2 1/2 aars okse i 2 og en svart hoppe i 4 dlr., og· disse er de bedste blandt besætningen, saa blev det ikke meget til penger.

Jotdegodset son1 var 69 huder sattes i 100 dlr. pr. hud, altsaa 6900 rdlr. for 297 skyldrr1ark og 70 øre, som efter gjennemsnitspriserne nu vilde koste kr. 754,669.50.

Paa denne eiend01n hvilte en gjeld av 442 rdlr. ~Ion ,,den salig· mand~" begravelse blev skrøpelig dyr 227 dlr. 3-12.

Paa skifte møtte J espcr Friis til Land vig so1n formynder for ældste søn Hans Theiste, til h verr1 han var morbror, og lagn1and Lauritz Andersen Undahl som verge for ~ken og hendes børn.

Hun løste Hanangergaard, 1nens Hans fik sig utlagt Lunde.

Hans Thei~te blev altsaa paa Lunde, som haii fik god- · kjendt son1 fri adelig sædegaard. Men 1667 holdes allerede skifte efter ham. Han hadde været i Holland og der gjort nogen gjeld. Jesper Friis til Landvig hadde den hele tid stellet 1ned hans affærer, son1 dog stod saa vel, at der var av hans arvede 15 huder tilbake 13 1/2 hud til deling rnellem hans to halvsøskende Br.1Jnhild og J1Iogens.

Den sidste maa være død uoksaa ung, da søsteren arYct det hele gods.

Dette var en rik arving og et godt gifte. Og Jesper Friis' søn Ande1's .F'i·iis kom ·snart som frier til Hananger og fik baade j01nfru Brynhild Theiste og hele godset. Bryllupet ·stod paa Landvig, hvor Ander.,; Prii.,; ogsaa tok bopæl, indtil Yi 1678 finder han1 bosat paa Lunde og 1680 er han flyttet til Hananger.

Paa Lunde er hans datter Pernille Chat1·ina Fr·iis født 1678, mens hans to sønner Caspær Johannes og Tønnes Magnus begge er født paa Hananger.

Anders Friis Rer ut til at ha begyndt noget stort paa Hananger og har strukket sine fingre efter mere jordegods.

Saaledes gjør han 1676 forsøk paa at ta ga.ardene Vaage og Aag·enæs i Hitrø paa odel, og han stiller sig som odelsprætendent til næsten hele g·aarden Elle. :Men efterhaanden gik det agterut n1ed ha1n. Hertil kom sorger i familien. En søn mistet han i Hanangervandet, ..hans hustru døde fra ham

1!> tig aile børnene med undtagelse av ældste datter Pernili~. l\Ien saa gjør hun et giftermaal, son1 vistnok n1aatte gaa ham til hjerte, idet hnn den adelsstolte jomfru gir sin haand til - som det heter - ,, en ringe guldsmed Jakob Pedersen 8tockdorf." Anders Friis lod den1 da faa et bruk i Langø, n1en dette solgte hendes rnand straks 1701 og begge utvandret til Holland, hvor de begge døde i stor annod, efterlatende sig en søn Caspar Johan Kristian Stockdorp\1, vistnok opkaldt efter morens bror Caspar Friis, so1n forq1entlig er den bror som druknet i Hanangervandet.

Det er rent vemodig at læse Brynhild 'l1heistes egenhændige optegnelser paa et stykke papir, son1 nu fintles paa Universitetsbiblioteket og synes at ha staat i en bok: ,,Anno 1678 Natten til 23 . .Tanr., s01n var en Onsdag, blev vores 3. Datter, Pernille Katrine Friis, fød paa: Lunde Gaard. Gud lade hende opvoks~ udi sin sande Frygt til alle kristelige og ·adelige Dyder, Gud til Ære, os hendes Forældre til Glæde og hende selv til timelig Velfærd og evig Saligbed. A1nen."

Denne morens fromme bøn synes saa.ledes litet at ha ga.at i opfyldelse.

Efter Brynhild 'l,heistes død giftet Anders Friis sig paa nyt, denne gang 1ned Birgitte Aa..:;trup og fik med hende sønnen Jesper Friis. Men Birgitte Aastrup hørte ikke til adelen, og indblanding·en med en ahnindelig borgerlig· fa1nilie bebudet nedgang. Anders lfriis blev vistnok tilsidst sindsforvirret og i denne tilstand druknet han sig 1718.

I de 58 aar, som var gaat efter Trond Theistes skifte, har det gaat fort n1ed det gamle store gods.

Lunde var allerede 1704 solgt til chefen for g·aleiverftet i Kristiansand, Schoutbynackt Wibe. Hans søn kmnman dør Johan VVibe efterlot gaarden til sin enke Nikoline }.'leng, sont senere ved giftern1aal bragte eiendo1nmen til oberstløitnant Hoelfeldt, hvis søn igjen solgte den til Lundenes i Farsund 1793, hvorved den tapte sine friheter son1 adelig sædegaard.

Foruten Lunde var en stor del av godsets øvrige gaarde blit solgt. Ved skiftet eiet boet 13 huder av de 69, son1 i 1660 var registrert. Av de 432 lod sølv fandtes nu 7 skeer.

ber var 9 fater og 2 1/2 dusin tintallerkener-. J)en gamle n1orter og messingfyrbækken følger gaarden fremdeles, de to kakkelovner likeledes. }!ed sengklæder er det nu sm~a.t bevendt, og· duker og dækket(1i tindes ikke. Saa er der ~ hester, 7 kjør og 1 kvige samt 10 faar. Det er hvad-· der findes igjen av det engang saa 1nrngtige hus.

Av interesse er det, at de1rne gang er husets boksa1nling registrert. Der er 40 boker, hvorav 2 doktorbøker, resten opbyggelsesbøker med de eiendommelige titler i datidens stil, saaso111 »Den evigvarende kirkepolitis~e Huøholdningskalender~, ,,Kjærlighedeus Ljus U, ,, Taareperse", ,,Sjælens aandelige Apotek " osv.

Først i 1720 opnaaddes kongelig brev, at Anders Frii$' bo.eslod ikke skulde fortapes, at han 1naatte begraves i kirken og at Hananger og Lunde fremdeles fik beholde sine sædegaardsfriheter. Det hnr kostet noget at faa det til ; ti brevet kostet 11 dlr. 2 og tjeneren ved kanseliet Jnaatte smøres n1ed 1 d. 2-16. Den utarmede enke betalte prestøp 16 dlr. for begravelsen, n1en degnen bare 3. Men saa skulde 24 mand bære liket til kirken, og disse fik brændevili for 5 dlr. 12 skill. foruten mat og øl, som huset kunde sk.affe uten pengeutlæg. Men grumt og fint maatte det være, om saa navneplaten paa likkisten end kostet 4-l-8.

Anders Friis' enke, som var en datter til raa<ill.lJµld Aastrup i Kristiansand, giftet sig anc;len gang med en reginientskirurg von Wowe1'n og· blev boende indtil videre· ~a Hnna.nger. Eiendo1nsretten til resterne .a v godset gik dog· til hendes søn Jesper Friis, der var et ban1 pa.a 2-3 aar.

I 9 aars alderen døde imidlertid gutten, og nu begyndte der et skifte, som varte fra 1727 til l 7B2. Den 16. oktober d. a. holdtes en samling, hvor rette odelsa.rving 1neldto sig.

Det var Ca..;;par .Johan Btockdorph, som nu da det saa ut tH han skulde faa penger, fandt Stockdorphnavnet for simpelt og kaklte sig Friis. Han var som før llævnt en dattersøn til Anders Friis og Brynhild Theiste. Hans forældre var død<\ i Holland. Selv hadde han nok svalket videnom, indtil h~1 · havnet som tjener hos amtrnand Fred;_r ik Adelar paa Sjæll~hd. Her faar han vi t-0, ·a,t hans lille morbr.or J e,pe1· er død, og a-t h-an seiv er :r ykket op i 1nag11aternes. rE.Bk.ke og kan tiltræde det gamle gods.

17 Penger har han ikke, 1nen litt kostpenger har han faat av den danske stat. Og saa durer han ivei 1ned de 6 huder, han fik i Hananger og det han fik paa sin part i det øYrige strøgods.

Men saa er det heller ikke længe, før Caspar Friis begynder at gjøre i p enger. Fonnentlig har han tiltraa.dt eiendommen vaaren 1738, og samine aar 1naa han pantsætte underbruket Aa~en. Anset efter 1739 sælger han en del av Stokke. Saa gaar der en del aar, hvor han durer ivei. I denne ti<l 1naa gje8tgiverens datter i Duvoldstrand staa offentlig skrifte i Vanse kirke, fordi hun har latt sig besvangTe av Caspar Friis. I 1756 er Birgitte Aastrup død, og nu er Caspar stor og indløser 3 huder i Hananger efter hende.

Han er da saa heldig at faa laane 800 dlr. av sorenskriver Hjelm for at "etablere " sig paa Hananger, son1 det heter, skjønt hau snart hndde vteret etableret der i 20 aar. :Men 2 aar efter utbyr han 4 huder i gaarden til salg, efter at han allerede 5 aar forut hadde latt kounne den første rift i hovedgaarden v ed at bortsæ lge 1 hud.

Saa finder jeg i 1771 den sidste hud solgt, og dern1ed er det ga1nle S1nørsgods paa Lister forbi.

Caspar Friis rangler saa to--tre aar gaardene ilnellem, lever av hvad han faar av godtfolk, indtil han sent en aften sulten, forfrossen og syk kon1111er ind paa Bryne, som er nabogaard til Hananger.

Der døde han.

Om han var gift vites ikke, ei heller orn hans barn i Duvoldstrand vokset op.

Saavel Hananger og Lunde hovedgaarde som godsets øvrige ga.arde er nu delt i en mængde sn1aabruk, son1 alt er paa selveierhronder.

18

Kristiansands raadhuser.

N aar undtages kapertiden i begyndelsen av forrig·e aarhundrede har her altid helt til for en firti-femti aar siden, trods de kongelige privilegier i de første par hundrede aar efter anlægget, været megen arinod og elendighet i byen.

Vel var her rigtignok enkelte større handelshuser, som tjente formuer pa-a ti~ætasteksport og skibsfart; 1nen den øvrige befolkning, der mest bestod av arbeidere og haandverkere, levde stadig " fra haanden til munden ", m. a. o. de vegetert~ paa en maate som vi vanskelig kan forstaa. Derfor øket ogsaa folken1ængden saa langsomt, at det somme tider saa ut so1n den ganske stagnerte.

I det sidste aarhundrecle har vi bare hat en tilvekst paa ca. 8000 mennesker.

S01n det private stel saa var og·saa det offentlige; alt gik i det tilvante langsomme tempo med mange dikedarer og parla.1nenteren frem og tilbake, førend man tok en beslutning. I det store· og hele tat var Kristiansanderne nøisomme og holdt sig til det tilvante, hvilket jo ogsaa var forbundet 1ned rnindst brvderi.

I de f'c;ll's te aar efter anlægget blev .byen administrert av en borgermester og nogle domsmænd eller raadmænd, en 7-8 1nand i det hele, saa der skulde ikke saa svært store lokaler til disses møter. Derfor nøiedes man 1ned et litet privat hus, som borgermester og raadrnænd leiet i 1643 for 30 rdlr. aarlig. I 1688 leied~s et hus som -e n kjøbn1and fra Arendal hadde flyttet med .sig hertil. Fe1n a.ar efter i 1693 bygget kommunen et nyt raadhus paa torvet. Det var i dette raadhus nt der blev indrettet en saakaldt ,"Jtadsvinkjelder, son1 1nagistraten hadde ret til at drive en er bortleie= V

,., Til deres egen 1'lytte og den Gemene 1llands Bed::;te."

I den store brand i 1734 brændte dette raadhus, og byens fædre var atter husvilde helt til 1748, du en murgaard paa hjørnet av Markens- og Sandgaten (hvor nu spa-

19 rebanken staar) blev indkjøpt av kommunen og var i bruk som raadhus helt til begyndelsen av septen1ber 1864, da det nuværende raadhus var færdig.

Om dette raadhus var der i sin tid 1ne.gen strid, akkurat som i vore dager 01nkri11g vort berø1nte folkebibliotek.

Saken var den, at det gamle ra.a.dhus i ~Iarkensgaten nok blev for trangt, da der bare var to stuer og ingen rmn for kontorer, hvilke maatte leies hos private. huseiere, en ordning som baade var upraktisk og kostbar.

I begyndelsen av trediveaarene lwgyndte man at snakke saa srnaat om: ,,Nytt Raadhus~:, og efter hvert blev eiunet mere og niere aktuelt, saa der allerede i slutten a,v trediverne var likesaa 1nange forslag og 1neuinger, son1 der var bystyremedlemmer. Nogle vilde paabygge e11 etage pa.a. det gnmle raadhus; men ved nærmere undersøkelse viste det sig at grundmuren ikke taa.lte 1nere belastning end den hadde.

Andre vilde at ko1nn1tmen sknlde indkjøpe "det store hus" i Gravene; der var endog forslag frenune i "Stiftsavisen" om at bygge et raadhus paa den nedlagte hospitalskirkegaard.

Endelig blev n1an i formandskapet enig om at: ,,Nyt ra.adhus bliver at opføre for en su1n af 4000 spcl. ,; Dette var den 7. oktober 1840 og i repræsentantmøtet et par nurn.neder efter, den 9. desember, besluttedes enstenunig: ,,Det nye raadhus og arresthus bliver at opføre paa den nu havende raadhustomt."' (Altsaa i liarkensgaten hvor nu posthuset staar.) Politin1ester G. Thesc.n so1n arbeidet sterkt for at faa raadhuset paa torvet, skeiver bl. a,. i :; Stiftsavisen" : ,.,- - - . oprindelig har det været n1eningen, at torvet ·i nord og syd skulde begrænses af Gyldenløvesgade og Sandgaden, i øst af fjcldc~t 1nod sn1ed Fossu1ns gaard og de flere der staaende huse, - i vest af kirken. Var denne plan bleven befulgt, saa vil<le en anstændig raadhusbygning paa fjeldet ligeoverfor kirken nu have ta.got sig fortræffeligt ud, efterdi de ganske anstændige huse 1nocl syd, ne1nlig Jansens, Schmidts og flere, da vilde have lig·get lige op til løbet af Sandgaden. Det aabne sydøstre hjørne hnellein Retranchementsgadeu og· 1naler Jansens hus bør indhegnes - -" Komrnunestyrets beslutning av 9. deseinber 1840 ko1n ikke længer end paa papiret og saken var næsten glemt,

.

20 da den efter ca. 20 aars ·forløp atter optoges til forhandling i formandskapet i begyndelsen av 1860 1ned det resultat, at man inden sin midte valgte · toldinspektør Olrog, kjøbmand S. C. Sørensen og dreier P. N. Just til at forberede saken o.s.v. Senere san1me aar blev denne komite's forslag 01n at kjøpe en ton1t av Sined Fosstun for derved at utvide den byen tilhørende aapne plass mellem torvet og Fæstningsgaten vedtat i bJ~styret, og toldinspektør Olrog, bygmester Carl Friis og· kaptein (?) Gjessing valgtes til at fungere som bygningskornn1ission. Tegningerne til vort raadhus paa torvet som vi ser det idag, utførtes av arkitekterne Schirmer & von Hanno fra Kristiania, og arbeidet overtoges av murmester Unger fra Kristiania for en sum av 9820 spd. = 39,280 kroner, deri indbefattet maler-, snekker-, tømmerog blikkenslagerarbeide. lVIeget fjeld 1naatte spræ nges væk for at faa kjelder under arresten og raadhuset, saa det tok litt tid førend det egentlige murarbeide kunde paabegyndes; saa først den 16. august 1862 var takets sperreverk reist, i hvilken anledning der var ~rrangert en festlig tilstelning - ,,kranselag" for alle arbeiderne. I juni 1864 var raadhuset og fængslet færdig og blev tat i bruk torsdag 15. september med taler av stiftamtwand Vogt m. fl.

Der va.r son1 rimelig stor harme blandt byens haandverkere og· arbeidere over formandskapets arrangement ved dette store byggeforetagende. En indsender i "Stiftsavisen" i 1862 skriver: ,; At fonnandskabet i egen indbildning gjorde en for byen og det ah11indelige overma.ade heldig forretning, da det foret.rak det fra Christiania gjorte anbud paa opførelse af fængsel og raadstue frem for det fra vor egen by gjorte ca. 1200 spd. høiere bud. Det er jo klart smn dagen, og ethvert unødigt udgift, komnnestyrclscn sparer, skal denne have tak for. lVIen har vore vise fæ dre i virkeligheden gjort byen og det almindelige nogen tjeneste ved det ovenanty dede trufne arrangeinent? Arkitekt fra Christiania leverandører fra do. - arbeidere fra do., hvad godt faar sna byen af herligheden'! En stakkcls murer og en del heste, so111 samtlige slide sig ihjel paa graastenen til herlig·hedens funda111ent ! 71 Gud ske lov!" sukkede mangen stak-

21 kels fortrykt arbeids- og haandværksmand, ,, naar arbeidet med raadhuset kommer igang, faar vi kanske lidt at fortjene. u Ja, stakkel! · du fik i sandhed lidet af fortjenesten.

Dine skatter maa du sva.re prompte - det blir din egen sag at skaffe beløbene tilveie! Fo:i;mandskabet approberede det laveste bud og derfor bør det ogsaa staa med paln1en i hænderne. Det var byens bedste, son1 iagttoges. I formandskabet sidder tvende haandværkere, men disse var saavidt vides, enige nrnd de øvrig·e. u Den store forskjel 1200 spd. 111ellein munnester Ungers anbud og de herfra byen har vel været det avgjørende, men det er ogsaa tænkeligt, at f. eks. 111urarbeidet vanskelig kunde utføres av de herværende murere. Dette kan nu være os som lever idag det smn1ne, hovedsaken er: at vi i seksti-aarene fik et vakkert, stilfuldt raadhus.

I(. J. J.

22

Beretning om vestre Raadbygdelaugets Fogderi 1723.1) Underdanigst Erklæring og Oplysniug efter bedste Vidende 0111 de 1nig fra hans høigrevelig Excellence Hr. Cammerherre og Stiftsbefalingsn1and Henrich den VI Reus i Christiansand naadigst tilsendte 43 Poster samme af hans kgl. ){ayst a.llernaadigst til Undersøgning overleveret.

Saavidt dette Fogderies almindelige Beskaffenhed andgaaer, da bestaar det overalt af Skov, Klipper, Moradser, Strøn1n1e og ferske Vande, unyttige Fjeldheier tildels lidet Skov n1est Furu og Gran, som dog i ingen l\1aade er at ligne med Skovene i Tellen1arken, da af Rodbøigdelaugets Skove ey noget stort Tømnier eller Bielker undtagen Saugtømmer og smaa La.st kand frembringes og det a.f en ringe Qvantitet. - dcsudcn er gandske lidct :Mark og Eng de fleste Steder hel ufrugtbar, saa at i nog·le Aar neppe hos mange haver været auflet saa 1neget som der blef saaet i Jorden, ellers er ingen besynderlig Slags Jord i dette Fogderi at nafngifve ikke heller nogen Slags Flyvesand, som g·jør Skade mens vel en Del Gaarde bedærvede af Fieldskred og nogle af Vandløb.

Det lidet Korn her i Fogderiet bliver saaet og aufled er 1nest alene Biug (Byg). rrræfrugter eller Haver findes ingen til nogen Slags Nytte. Stutterier er her ligeledes ingen af, thi en Bonde kan ikke vel aufle saa meget Høe, hand kan fade en Brugs-Hest med om Vinteren, da hand 1)

Blandt eud,el papirer -- væseHtlig gamle retssaker fra Sætesdal - so1n distriktslæge Christian Benueche i sin tid overgav mig, fandtes ogsaa nærværende beretning fra. fogden Cornelius Comelinssen om tilstanden i hans fogderi.

Saavidt jeg har kunnet bringe i erfaring er ikke beretningen tidligere trykt. J11 g tinder at den har sin rette plads i dette hefte.

0. B.

derhnod maa føde sine Fæ og Faarkreaturer i ben1eldte Tid med Løv og Bark af Træerne, hvorfore det paa ingen Ste­ der i Fogderiet er muligt saadant at oprette eller holde. l\fineralier· eller Ertzer tindes ikke, thi Biergene er 111est Graasten, 1nrdens Perlefangst er lidet paa vVegaardsheien og i Froland Sogn. Vildt tindes og fanges gandske lidet i dette Fogderi, det Slags son1 ellers falder en ringe Del af er Tiyrer og Røier et Slags l\Iaase saa store so1n en kalkunsk Hane og Høne. Uhrfugl Høns af Storhed son1 Hane og Høne.

Hjerper af Størrelse og Lignelse so1n en Agerhøne og Ryper som ere hvide 0111 Vinteren og spraglede 0111 So1n1neren, holder sig geineenlig paa vilde Field, er lidet større end en Due; desuden øYerst i Fogderiet udi Aaserals og Bøckle Sogne, so1n grændser til de øde og vilde Fielde, kand og iblandt mens gnndske sieldcn blive skutt eet Reens-Dyr. Harer _tindes og nogle faa, hvilke forandre deris Coleur og blive hvide om Vinteren; mens Bjørne, Ulve, Gaupe eller Los og Ræve er der 1nange af, som desværre besynderlig Ulvene og Bjørnene gjør stor Skade paa Bøndernes Heste og Creaturer saavelson1 Rævene paa Æg og Unger af Pugle og Harer. Af tamme Crea.turer er den største Del Faar og Gjeder, hvoraf de sidste befindes at være n1est fordelagtig og lægges mest Vind pan, efterdi de kand gaa. udo og nære sig om Vinteren. Fæe-Creaturer er gandske faa hos hver af Mangel paa 1!1odcr. Ellers holder Bønderne hverken Svin, Høns, Gjæs eller Ænder eller noget Slags S1naa-Crcaturer, saasom. de ey kand føde de1n formedelst Arn10d og Fattig­ dom, da de selv r.repere for Underholdning. 1v1iile Pæle tindes der ingen af. lvlens Veyene er 1neget periculænse steyle og ujavne, saa at man 1nange Steder ikke vel med Hest kand fremkomme. Luften og Veirliget er n1est ty k, taaget, Sne og regnagtig, det frugtbareste er variabelt Veir­ lig. Derimod stærk Frost besynderlig on1 Foraaret over­ maade skadelig for Afgrøden, ligeledes stærk og langvarig Tyerke (Tørke) om Sonuneren, 1nens n1egen Rose-Taage er baade • Sommer og Vinter farlig og foraarsager Sygdom blandt }Ienneskene.

De Syg.do1nme 1nest grasserer e1 Blod-Sot, son1 forn1ent­ .. lig focaarsages af Hunger og slet Spise, dernæst en Slags

24 hidsig Feber, hvorudi :Menneskene bliver ligesom afsindige, sa.mht en Sygdom kaldet "Rata-Sjuge", et Slags Skab eller Flod lig Franzoser; n1ens dend gemene l\Iand er gandske ukyndig 01n nogen Slags Urter eller Lægedo1n for saadanne Svagheder, ikke heller saasidt os bekiendt producerer dette Fogderie nyttige eller rare Urter og Vex ter til l\Iedicin eller for Siugdo111 tienlig.

Indvaanernes Egenskabcr og Inclination er saaledes: at det er et haardt ]?olck kand ta.ale og liide meget ont og stærk travallie, naar de bekomme deris fornødne brugelige Spise, son1 er Biugfladbrød, Biugmeelsgrød temmelig haardt koget, :Møses1nør koget af Ost-valle, Knaeost tillavet af suur l\ielc.k n1ed andet saadant af Landets Products, desuden er deris Drkk :Melck og Vand ihh-mclt Kiernemelck eller Suurn1elcksvalle blandet med Vaud og i l\:Iangel af dette bart Vand. Dog alligevel iuclinerer de 111eget for Debauche besynnerlig Brændevinsdricken, naar de kommer til Kiøbstæderne, desirnellem creperer elendig hiemme, saa og nu i disse haarde og dyre Tiider paa nogle Aar haver været. l\fange have 1naattet æde Bark, tørre Been og Rødder af Urter tørred og maled, ba.gt istedetfor Fladbrød, ja nogle det bare Græs og Urter paa l\Iarken. Af Skattebønder i J?ogderiet er det 1nig gifvelige 'l'al 1300 Mnnd.

Saasom 1nit allernaadigst anfortroede Foegedembede er allerunderdanigst at beobagte hans kgl. Maysts Skattes og Contributioners Inddrivelse efter Muelighed sa.mht at paase Justitiens· Pleie og hans l\Iaysts allernaadigste Befalingers Overholdelse og Efterlevelse, falder 111ine Reyser og EmbedAf orretninger 1neestendels ey tiere Steder i Landet end alene ved Tingene undtagen sielden paa en Executionsforretning derfore i denne Post (Navn og Antal af Skove) er gandske uerfaren, ellers formenes siden Oberforstamtbetjenterne og Holzførsterne overalt i Fogderiet haver reyset samme at erfahre, af dein skal kunne beko1nn1es den tilforladelige Underretning allerhelst det just er deris E1nbede vedkomrµende, hvilket desuden af mig som en eorpolent Mand, .der forn1edelst Veyens Vanskelighed med stor Besværlighed maa reyse og vil ifald ey andre Forretninger hafves udi 2. eller 3. Aar ikke kunne udforskes og erfahres, dog uefterrettelig

25 · siden jeg ey forstaar Ge01netricn .og lidet Experience hafver af Geographien mens ingen Skove her i Fogderiet er hans kongl. l\iayst forbeholden dero1n hafver jeg af l\fatriculen fuldkommen Oplysning.

Nafn og Tall p�a Siøer og ferske Vand menes ligeledcs ved Oberførstambtet at bekonunes 1nens ingen findes .son1 produrerer l\Iængde af Fisk er 1nig. vitterlig, sa1nbt at ey andet Slags fanges end Ørreter og Abborrer til hvilken FaMgst Bøndcrne mest ey ved at. bruge andet Reedskab end en Fiskestang 1ned 'rømme og Krog paa, hvorved en heel Dag neppe. kand tiskes saamege� een eller 2de i det høieste kand spise, og paa sine Steder bekonunes slet intet. Anden Slags end foran1neldt er ikke nogensteds i Fogderiet at be­ komme· undtagen paa nogle faa Gaarde i Heyrefosfjorden eller Vandet, hvor der undertiden kand fanges Aal 1nens ey i nogen l\1æugde og bekon1mes uogle faa Siig og paa sine Steder iblandt af en· Hændelse kand fanges en Svieling (La.x), s01n dog snart ey er værd at spise formedelst de er uda.rbeydede og gandske blefven magre ved at springe hnod og igjennem de n1ange Fosser son1 er nedenfor sa1n1ne Fjord mod Siøkandten.

Dette Fogderies N afn er Rau.ebøigdelauget, hvorudi er . 5 Tingsteder paa Hommehaugen, Ouse, Hordnæs og pa,(1 Vegusdal og Qvermønes. Samme deles i 2de Sorenskrive­ rier, det vestre og østre Raaebøigdelauget kaldet, · hvoraf til det vestre hører de 3 foranførte Tingsteder og til det østre de tvende sidste i forrig·e Post 111entioneret. Grefskaber, Baronier og Proprietariegaarde Stamfhuse findes aldeles ingen i dette Fogderie. Antikviteter tindes ey af nogen Raritet undtagen paa nogle Bøndergaarde iblandt kand findes en gammel Hielm, et Drickeshorn eller en gammeldags Annbue.

Videre ikke 1nig vitterlig·.

Andgaaende brug·elig·e og egne Talemaador i Sproget deraf andføres efterfølgende n1ig bekiendte med deris hos­ føiede :B"orklaring.

Tuna = Gaarden, . llwra = Døren, Laat at Hura = Luk Døren, Spei.i;sen = Skorstenen, Læg aa Speissen = Læg paa Skorstenen, Qviila = Sengen, Gær up Qviila = Red op Sengen, Skaapi = Skabet, Glaasi = Vinduet, Kracken 4

Bæncken, Bø1-øsken = en Th1 Tallerken, Ri1tga � En Melke­ strippe, Omb�i· = En Bøtt�,· JJ;fiocki = !Ielcke1i, Ffo,·en = Fæhuset, Parack{ � Lam og Ktd, I dai d1æs Pa1•acki i F'l;o1·en = I Dag fryser Lan1111ene og Kiddene i Fæhuset, TiYJfs = En aflång Træskaale, Spa·anen = Skeen, }lei(-=---= En Kniv, Kyra -:-- Koen, I?æn01�,æ =-= Faar og Gjeder,. Bamsen = BJør­ nen, .rotingen · Ulven, Bugit = Kjør og Stude, Løa= La­ den, · Koren = Et Ka111111ers ,red Stuen, Staburet = Et Hus , brnges til Sengekalltm:er. · ·.

Pri·m'i eller jf,øs;'Jesmør eller Rørkaal = Et Slags Valte, hvoraf Fløden først er aftagen til Smør, Resten gj'olrt Ost • af, og det tredi'e eller sidste koget saa længe, at af sa.mme tynde Vålte blifyer et Slags t.yk rød Ost eller Smør, � hafver foranførte Nafn.

Siad = Et Slags koget af nyføed KalvekJød indtil d-et blifver tyck som en Slags Dei (Deig) og kand skiæres med· Knifver, er en fornen1 Ret hos Bønderne.

Gummelgoa koges af sød !Ielck saa længe til dend blif­ ver tyck son1 en Grød og rødagtig, er en stor DeUcatesse for Bønderne og en Bryllupsret. Cabret = Sød Melck skit-de ad n1ed suur 11elck og Valden frakryst med . sød Fløde over Ost eh er en Bryllupsret hos Bønderne. Dravle = Samme Slags (som Cabret) 1nens ligger i 'Sin Valde er ogsaia fornem.

Ratte Ou1·e er saltet Ørreder som med VitUe er blefven 9\rure, a.gtes 1neget. høit og er blandt en Del af foregaaende ligele­ des en Bryllupstet.

Ellers anrettes et Bryllupsbord saalecles : Paa Bordet er e11 Blaaegarnsdug, der'næst i Steden for Tall erkener er lagt 1nadbrød rundt on1kring Bordet, oven paa Fladbrødet ligger en Lepsekliin, som er raaelaget Flad­ . .. brød ·oversn1ørt 1ned Smør, og ved hver FladbrødstaUerken ligger en Spaan eller Træskee, 111idt paa Bordet i Stæden for Pyran1ider., staar en stor Smøredske hvorudi er vel l /2 Bismerpd. Smør, samine kaldis Bordprya, er gemenlig iaant, ja iblandt fintles vel 3 eller 4re Lodeiere, som hafve giort Sammenskud til at fylde Smøredsken, -paa dend ene ·side af Edsken staar et Oste-Støb med tvende Ører udi, derpaa ligg·er 4re eller 5 Oster oven paa hinanden, den en� lidet mindre ·e·nd den anden, hvorudi gemenlig er ligesaa mange • 1

27

Participanter. Paa dend anden Side af Sn1øredsken staar et Salt-Madsfad af gammelt Koekjød sort og stygt meestendels Knoekler, dette er de 3ue Pyramider paa Bordet, sorn ere saa. hellige, at ingen uden at giøre_eig selv Tort under. staar sig at æde noget deraf, undta.g en Pr~sten k~nd iblant faa et Støcke af det gan1le Koe-Kjød. Paa dend øverste Ende af Bordet, hvor Bruden sidder, staar et Fad med }Erter og paa dend anden Ende, hvor Brudgo1nmen sidder staar et Fad 1ned Cabret, og hafver de da til Bie-Retter Gummelgoa paa et lidet ~,ad og Ratteoure paa et andet, som er alle de fornemme Retter .til Brylluppet brygg~s, iøvrigt oprettes tilstræckkeligt med Ølskaaler og BrændeviI1sbuttler, hvis som fattes paa Bordet i' l\iaden.

Goefayden = Bedstefader, Goemajda = Bedstemoder, J>apeiden = Fader, 1vlameyd(I = l\Joder, .F'aybroe = Farbror, Jfoibroe =. Morbror . ' llag8yste = Farsøster' Moisyste = Mors. Slfster, .Jfand his Mami = Stedfader, ~Kona l!,i8 Papi = Stedmoder, Baana = Børnene, A andunge·r = Tje11estefolk, Btacken = Skjødet, Opluden =-= Et $tifstøcke nden Er111er, Skmit~t = Et 1'Jæde. bunden 0111 Hof yudet.

TiJ en vel opreed Seng behøves: 2 Qvitle1• = Uldlag·en under paa bare Halnien. 1 8kindf'ell = 5 eller 6 beredede :Faareskind 1ned Ulden paa, sa.1n1nensyed . ligger i Steden for Overdyne. 1 Teppen . er og s.0111 et Uldlagen men raned og stribet (1ned Renger og Striber) af a.<)skillig .Couleurer, ligger over Sldndfellen og Qvitlernc til Stads. 1 Kodde = et Støcke Vad1nel sa1nn1e11Syed, udstoppet med gamle I{lude, son1 hafves under Hofvudet. FJere Klæder er ey paa Sengen og sl.ets ingen Lærredslagen.

Naar der blifver r.aaht paa ep, svares Hot = 4va.d vil I. Q,vi_sa = hvorfor giorde du det? Disa = for jeg vilde sa.a giø;re . . Quem kærne;• der? = Hvem er det der kom1ner.

Kor = Hvor.

Kor. _kæm du, fra = Hvor konuner du fra.

Kqs_i = IJvad sig·er do.

Jj)r du #ysem_ al = Er du alene. f}ieng du aisl_ ees efter da = Ga.ar du ~lene efter .d et..

Kæm du nu fra Granneskiald = Kon1mer du n~ fra Nabolavet (eller) llæve du, nu i~o,·re i Granneskiald = Hafver

.

28

.,I

du nu været i Nabolavet. Eller naar de vil reise bort at besøge deris Venner og nogen spørger, hvor de a.gte sig hen, siige de: · , Eg vil hen og .rskiale og i,itfia rnæ = Jeg vil reise bort at fornøie mig hos 1nine Venner.

Siavilla siges naar En giør en Ting som burde eller kunde været ug·iort. · Lycksa, der vil Lykke til om dend eller dend Ting gaar for sig.

Kiøsklig siges naar de forundrer sig over en Ting. . . Giosjii siges na.a.r de forfærdes for noget.

Kallige siges naar de seel' noget som er ont og slemt.

J.llanfolcks A1 afn1e.

Haareck - Tiarand - Gasse - Ledvor - Gundvald Gunnouf - Asbjørn - Askautt - Liod - Dreng ·Tadeif - Hadvor - Svencke - Biøn - Biørgnf - Børuld - Orm - Guttonn - AalYe - Alf .- Aadne - Aslack - Ulf - Sigbiørn - Askild Gomund - Gierulf Osmund - Salve - Ommund - Gunder - Reegir - Ledolf - Gisle - Rolf - Raamund - Gnnsteen - Anfind Ansteen - Tord - Tosten - Leif - Arne - Ahre Eiluf - Tallack - Tarald - Torgei - Ei vin - Kiettel Guullick - Tjøstoff - Kiørvald - Torgius - Ingvald Aanon - Nære - J ngvor - Steen - Sove - Bertow -· Tolf - Brøndgild - Jermund - JerlHv - FaX:e - Falcker Guldbrand - Staale - Gar - Giur - Haaken - Eiulv ·- Torbiørn - Dagfin - Grunde - Honne - Aukield Halkield - Trve - Tiøstel - Søtor - Aasuf - Aad Sæn1und - Halrick - Skamn1el - Hoskold - Ebbe Gout - Sævald - Hølje - Kiøstel - Vraal - Jøront Christiern - Løulf - Haaver - Sjur - Huge - Gøst Øufver -· Torgrin1 - Vikkel - Øiulf - Sigurd -· Focke - Bojer - Herg·uf - Nottoe - Sudev - Valter - Baa.r - Væren - Trond - 'l'ængel -- TorYald - Skolling -· Løduf.

V

•

29 Qvinfolck-~..,. afiie.

Unna - 'l'olløv - Graae -- Aaser - Asgjer - Thone - Targeir - Gjelløv - Kolfrie - Astri - Thyre - Signe - Gunhild -- Bille - · Sigri - Aashild - Ragnhild - Ranney- Asborg - Helge Thore - Adsløf - Aaluf Gunvor - Brigda - Margit - Torbor - Turi - Guri Starvor - Udvor - Anibor - Vilhor - Valbor -- Uvild - Sove - Aasun - Hild - Ingri - Dordi - Ingeleif Anløf - Brvnhild - Kanuta - :Mali - Joran - Lif " Magnhild - Eldri - Ahlet -- :Magni - Dagni - Dougli - Boril - Aløf - Chl'isti -- Gudbor.

Forindførte er alt og saameget jeg paa de omspurgte og forresadte 43. Poster efter 1nit eenfoldig Viidende og Begreb hafver kundet svare og gifve Oplysning om; hvilket herved underdanigst ined min Haands Underskrift verificeres.

Heigtefosgaard dcnd 18. Juni 1723.

Allerunderdanigst Cornelius Corneliussen.

Efter deris kongelige Mayestæts allernaadigste Befalling daterit Hirtzholm dend 8. Juli anno 1735, Sambt Høiædle Hr. Stiftsbefallingsmand og Etatsraad Johan Albrect ~ Tiths re~pective Ordre af 22. Hujus, følg·er min allerunderdanigst som allerydmygest Forklaring paa høistbemeldte deris kongl. l\Iaysts allernaadigste Befallings Posters Indhold, saavidt dette mig allernaadigst anbetroedc Haaebøigdelaugets Fielde-Fogderi kand andkomme.

N _c m b 1 i g 1. Post · -Andgaaende ethvert Ambts Tilstand, Beskaffenhed og Producter; Denne Post a11dgaaendr, da er dette Fogderie beliggende tilfields; Fra det øverste i I?ogderiet ne1nblig Bøe kle Sogn og til Christiansand er 23 Miile og fra det yderste i Fog·deriet og til Ahrendahl trende Miile, strækkende sig· i

30 Længde ungefæhr 28 }fiile er ellers overalt meget klippigt og steenigt, Indvaanerne i sig selv udi meget slet og fattig Tilstand; Thy er end nogle Bønder, so1n eie deris paaboende Gaarde, og efter deris Stand kand nære sig, saa ere dog de fleeste 1ned slig (Held beheftede, at de ikke ere betroed det som der nødvendig behøves til deris nødtørftig Underholdning, sambt Skatter og Udgifter, hvorover de kommer joe længere joe meere i Annod og ved ikke at n:edde sig ud, til aarlig Levnets Ophold; bringer end Landet af sig ved Guds Forsiun liden Korn-Autting, som dog for de tleeste ikke forslaar længere end til Jule tider; n1ens det øvrige med stor lVIøie og Omkostning 1naae hentes fra Christiansand, .A.hrendahl, Risøer eller-Mandal, til hvis lndkjøb de dels beJ1ytter sig - især det øverste Præstegield Valle kaldet - af hvad Creatur de enten selv paa deris egne Gaarde kand opfødo, eller fra andre Steder om Vaahren sig tilhandle, og igjen om Høsten til langt fraeliggende Kiøbstæder til Forhandling uddrive; dog ofte uden nogen Profit; dels og af <lend ringe Trælast ·eendeel kand af Skov fremdrivis, som er kuns slet, thy Skoven er af forrige Tiider 1nest udhuggen, at det neppe betaler deris Arbeyde; Ellers udi Ombli Præstegield kiøbes ofte fleere Creaturer, end der sælges, saa dend meeste Part der n1aa.e leve af dend ringe Korn-Aufling og liden Trælast, de kand fremdrive, dog udi armelig Tilstan<t 8. Post.

Til dette Fogderies Jord-Dyrkelse ere Indbyggere nok, jne, paa somme Gaarde altfor mange Bosiddere, sa,a ofte liides Nød for Tiennestefolck, tildeels de har li det at føde dern med, og underttden intet at lønne dem med, tildeels og at mange løese og ledige Karle, elske saadanne smaae Brug for derved videre, saasnart deris egen liden Høstaufling er tilende ; da at lade sig leie ud Uge eller Dagetal, paa <lend trableste Tiid 01n Aaret, d~nd arn,e og deris Hiælp. trængende Bunde til Ruin, og naar hand ikke har at betale dem med, maae hand lade dem hugge i sin Skov til .Beta.Iling; hvilket de paa de øYrige Tiider oin .A.aret fremdriver, hvorved i I!'remtiden for Skoven ik.kuns er Ruin at forvendte.

31 Paa. eendeel Gaarde kunde Yel Aggeren forbedres og formeeres om de paaboende hafde bedre Kræfter, og der ellers Yar Eng nok, til at holde fleere Creaturer 111ed til Gaardens Giødning; Endeel Gaarde kand vel endelig hafve, Eng paa vilde H~ier, og Gaarder langt fra.liggende vanskelige Stæder, men fattes derimod indre .Jordes-l\Iark.

Dette saavidt Raaebøigdelaugets Fogderie · af de.ris kongl. Maysts allernaadigste udsatte Poster betræffer, at være den sandeste Underretning jeg on1 denne Beskaffenhed veed

at gifv·e.

·

Heigre·ros dend 6. Augusty

1735

Testerer Allerunderdanigst Cornelius , Corneliussen.

11')

;)_

Segner fraa Søgne. ·· Dei fleste av desse segnerne 11ev eg sjølv skrive npp, etter det eg hev høyrt fortelja: av gamle bygdefolk.

Nokre faa hev eg funne i upp~ltrifter etter Abraham Tønnesen Aaros (dei er merkte A. · A.) og Krjsten Andersen Egestøl (K. E.) · Ei halv tylvt av s~gneme hev eg fraa Storakers Manuskript i Uuiversitetsbiblioteket (St. M.) Eg hev ikkje teke med tlokor liv dei segnerne som finst i Sto raker og Fugl'e$tved : Folkesagn. Vonleg P. L. kjem den boki snart i nytt ·upplag.

1.

Risen i Torsura:

I Torsura paa Eig budde der ein rise, han heitte Tor. Han kunde ikkje vera 1ned dei veldugaste av rise-ætti, etter. som det lyder. Bønderne kringsette han ein gong, og fekk han paa jagst austetter Faamyra. Daa han kom til Eigetjønna, sette han seg paa den breide enden sin og siglde yver. Derfraa for han yver til Lunde og tok inn Rosseha'en, og sidan hev dei ikkje set han.

2.

Hudda (huldri).

Huldrarne held seg inni fjelli eller i haug·ar. I Kraagebakken paa Eig hev ho halde til fraa gamalt, sameleis i ein haug paa Kleive-fidja lenger ute paa Eig. Huldrarne hev mykje kretur, som dei hev teke fraa hjurdingarne. Alle kyrne deira er brandlete og svært feite.

Sumtid driv dei kreturet sitt ut i skogen, og daa kann det høva so til at folk fær sjaa <lei; 1nen dei kYcrv burt naa.r ein kjein innpaa dei.

Der vår ein son1 fekk kasta sta.al vver ei huldreku " ein gong, og daa kvarv ho ikkje burt. Han tok henne med heim, og ho var glup til aa mjølka. Dei la paa alle kal-

33 varne under henne, og dei vart mest likeso glupe son1 1nori.

Paa slutten var heile buskapen avkjøme etter huldrekui.

So ein dag ko1n det ei gamall kjerring inn i fjøset. Ho nemnde kui paa na.mu og sa: . ,,Kom, du og alle dine!.; Huldrekui og heile bøling·en fylgde etter den gainle og· dei sa.ag dei aldri meir.

(A. A.) Ein mann kasta kniven yver ei huldreku i buskogen, og han hadde henne i fl eire aar. .l\Ien so ein dag· ko1n kona hans til skogs og lokka paa kui: ,, Kyra Ringeri !" Daa ho nemnde namnet, kvarv kni burt 111ed ein gong. (St. kl.)

Hudda var ei gamall trollkjerring med stort hovud og lange tenner, og borni hennar likna paa 1nori.

Burtimot 1800 vart tvo born i Oppigard paa Eig bytte av hudda i Kraagebakks-fjellet. Foreldri bar bytingarne rundt kyrkja tri torsdagskveldar etter einannan; so skulde huldri ko1na tridje torsdagskvelden 1ned rette borni og· leggja dei i vogga, og taka byting·arne att: Men det nytta ikkje den gongen. Borni livde til qei var halvvaksne. Dei lærde aldri aa tala, og kunde ikkje stella seg paa folkevis.

3. Oskereia.

Oskereia var ute og ferdast um jolekvelden, ho vilde smaka paa joleølet. Ho tok hestar paa gardarne til aa rida. paa. Det maatte ingen gaa ut i stallen og· sjaa etter hestarne fyrr om morgonen; 1nen dei varde seg 1not trollskapen so godt dei kunde med tjørekrossar og staal. Naar oskereia hadde brukt hestarne un1 natti, so stod <lei so sveitte at det skumde av dei, naar folk kom ut um rnorgonen. Ho lika best brune hesta.r, segjer smne.

So seint som umkring 1850 var der ein n1aun paa cin av g·ardarne burtmed Eigestøl som sette kross paa alle dørerne, so ikkje oskereia skulde taka ølet og hesten fraa han.

(K. E:)

Gunder Olsen Repstad var fødd paa Aastøl u1nl. 1795.

5

Han heidt staai yver hesten jolek Velden, so ikkje oskete!å , slatlde faa magt tned han .

•

Haus Sørensen Ltthde døydde tt1nl1ig· 1820. I ha11s tid hende det ikkje sjeldan, at oske1·eia tok hestatne der paa gai::den og reid dei so dei stod gjenomsveitte pa.a stallen rnorgonen. Det yar helst ein ay gra.nnarne ho held~ seg til 1ned denne hesteplaagingi ; nien dei vart ikkje heilt .frie, dei andre heller. Dei sette ja1nt ein ljaa yver staHdørl i jolehe1gi for aa. berga hestarne-. ·

um

Ein gong tok oskereia ein hest paa Aaros. Der var ein jordhaug· 1ni~t i garden; han saag ut mest som ei grav.

Etter segni skulde dei hava gravlagt ein engelsmann der.

Oskereia sala av hesten ved den haugen, og dei høyrde skilleg korleis sal-greidorne ringla daa ho hengde dei upp i stallen.

(A. A.)

1 Roliheda, ein stad tett austanum Berge, budde ein tnann heitte Bjøtn. Han hadde slik ein stor gild . hane. Eih jolekveld tok oskereia hanen og reid paa den" Ho tok endaa · 111ed seg ein 1na.nn fraa Kilen, han heitte Jon. Dei hadde fare vidt ikring paa hanen den natti, var det likt til. ~Joleda.g·en gjekk Jon i Kilen til kyrkja; der raaka han ein 1nann fraa Traanc og takka han for godt joleøl. Jon hadde vore 1ned oskerein i kjellaren hans 1ned natti.

(A. A.)

4. Gasten. '

Naar ein nrn,nn hadde fl.utt ein deildestein, vart han g·aa-ande ikring paa jordi til beini rotnå ,av han. Slik ein usæling· var det dei kåUa ein gast, og der var mange av det slaget.

Naar dei gamle var ute og dei høyrde nokon som "hoyste", so svara dei ikkje fyrr han hadde "hoyste~ tri gong·er. Ropte han ikkje tri gonger, so 1neinte dei det var gasten dei høyrde. · (K. B.)

.

Frøysland, Vatne, Stybstad og SuYatpe .hev endestav ihop paa Blegeheia. Der var ein 1nann .. p.aa Vatne, son1 hadde flutt strengen, so vart han gast. Dei saag han ein gong fraa Frøysland, han for beint paa vatnet i Plankedalen.

Haft sat paa ei svart merr.

-

Paa; Klampanne gjekk fleire deildestrengjer ihop ; Staus- . land, Klepla.nd, Tangvall, Eig og· Songvig støytte.jhop, der.

Der_kunde dei hHyra fleire gastar, som skreik ll:tn kveld~rne og netterne, helst i Anderaasen og langsetter Rinna, ~ , 1

,.

0• Anne ~{alena Persdotter Ei~, fødd 1794, saag gasten pau 'sl~tta utimot Veatrus-strengen. Det var ein gra.aklædd mann med ei lykt i h&ndi. : ~ ,·. ..

• ~! .

Haus Sørensen Lunde hadde ei syster g·ift paa Kjelland.

Ho vart tidleg enkja, og Hans tjente hjaa henne i . Ir1ange aar daa han var ung. Det 1naatte vera i 1770- _og 80-aari.

Han skulde paa skog·en etter hesten ein dag·, paa Kjellandsheidi millo1n Dalann og Kjella.ndsvatnet. Det var noko skoddutt i veret, so han kunde ikkje sjaa langt. Da.a høyrdc han noko son1 .,~ hoyste~ ; han trudde fyrst det var ein Leiremann, men so n1ed eitt korn det kloss inn til øyra hans.

Det var gasten som kom til han og la seg yver akslerne hans so tungt at han heldt paa aa siga ihop. Han bar han til Manneklehra i kanten av skogen .; der la han seg ned og las fader-vaar. Daa han kom til slutningi, va.r det soiu uoko glapp av han, og daa var han fri byrdi.

Daa han kom hehn, synte det blaa merke etter· fingra.r paa a,kslerne. Systeri saag au 111erki.

Gunnlaug Hansdatter Stausland kom fraa byen ein kveld daa ho var ung (tunlag 1780). Ho har ei stor tina i fatl paa ryggen. D~a ho var i Bølle dale, stod gasten beint framfyre henne. · Han vende seg imot henne og veifta, upp og ned med henderne framfyre briuga. 80 for ban ned i jordi attmed ein stein, og daa skreik han so ,gjcnvordigen \ · fortalde Ounnlaug.

36 Der var ein gast · som heldt mykje til i Lindegrovan~ burtmed ·Sta\)sland. Torkel Stausland og Andreas gjekk hein1 fraa Lunde ein kveld, . der hadde vore ting. Daa dei kom til Lindegrovann, høyrde dei noko som skreik og jamra seg :so syndleg. Andreas tok til aa fæla, han t~nkte det var gasten. l\'Ien ~orkel hadde noko i hovudet; han meinte det var ikkje rioko · aa vera rædd ·for. Det varde ikkje lenge fyrr gasten ko1n so nær innpaa dei at dei tykte dei kjende den heite anden av han. Daa snudde Torkel seg ikring og sa: ·-,,Reis til helvite, ·. der du er ko1nen ifraa !" Daa for gasten- yver elvi, og dei saag ikkje rneir til han den kvelden.

(St. Jf.) Anne Dorthea Nilsdatter Stausland kom ein gong fraa Tvoraana med ein mjølsekk paa ryggen. Daa ho kom i LindegTovann, sette ho seg og vilde kvila. Daa ko1n gasten og la seg yver aksterne hennar som han vilde tyngja henne til jordi. Ho saag til leds og daa saa.g ho beint inn i augo paa ·han ; dei var raude som blod. Ho vilde reisa seg og gaa; men ho kunde 1nest ikkje ko1na av flekken, og han slepte henne ikkje fyrr ho kmn til kross-vegen. (St. ..lf.)

5.

Skrymslor.

Nils Torkelsen Føre reiste fraa . byen ein gong seint ein kveld. Daa han ko1n til Vollebergjann, stogga hesten braatt. Han slo paa hesten, men han kunde ikkje faa han fram, so det saag helst ut smn han laut rida tilbakars. Det hende tidt at dei høyrde og saag skry1nt der med Volle- · bergja!111, og so tenkte Nils: ,,No skal eg gjera det som far hev sa.gt meg so tidt. " . Dern1ed tok hau beislet av hesten, og heldt d~t fra1nfor seg so han hadde ein beislering for kvart auga. Daa saag han ein liten mann son1 stod tett attined hesten, -og daa skyna han at det var den som heldt hesten att. Det var so vidt hau fekk beislet paa atter.

Hesten tok til aa springa · i tanande renn, so han fekk ikkje stogga han fyrr dei ko1n til det øvste huset paa Tofteland.

Der sprang hesten burttil og· slo lenderue 111ot veggen so det skalv i heile huset, og daa stogga han.

37 Nils hadde fenge slik ein · støkk i seg at han torde ikkje fara den vanlege vegen g·jenon1 Lindegrovann. Han reid vegen unt Søgne, og sund-reid 1) yver elvi. Daa han kom heim og fortalde tilburden, sa far hans at dei maatte ikkje tendra ljos. So laut han eta tilkvelds i myrker.

(St. Jf.)

Nils (Torjusseu ?) paa Aaros og ein til kom køyrande fraa byen med kvar sin hest. Daa dei kom burt pa.a Klampanne, stana begge hestarne so braatt. Dei fekk dei fram nokre stig, men <lei stana. att. Daa tok den eine mannen til aa banna, men Nils sa: ,,Du ska kje banne, heller be! " So gjekk Nils burt og saag igjenom hyvreringen. Han saag ikkje noko, me·n daa var trolldomen løyst, og hestarne gjekk greidt.

Susana J ørgensdatter Aaros døydde 9. oktober 1791, 83 aar gamall. Ho var ikkje rædd for skrymt, og trollkunnig var ho au. Det var ikkje fritt for skryrnt i husi hennar. Der var slik btaak paa loftet ein gong. Dei hine tok til aa fæla, 1nen Susana meinte det hadde ikkje noko paa seg. "D'e kje annt hell Ola Beintsen paa Stausland," sa Susa.na. Han kunde gaa att i hennar hus so mykje han vilde, ho sette sin hatt like rett.

Ola Jørnsen paa- Eig livde truleg so seint son1 1860aari. ·Han siglde 1nykje til :Mandal 1ned ein dekks-baat dei kalla "Fløde-n1uggen ".

Han hadde tvo visse verrnerke. Det eine var ei yvernaturleg kjerring som for ikring ute paa Torve, naar det var imot uver. Naar Ola skulde til Vaglen til baaten, · og han saag den kjerringi, daa snudde han beint heim. ,, Trefte e kje den . forbanna kjerring·a," sa han daa.

Det andre 1nerket var oin ttaadd kalv son1 synte seg millom husi og Volle-bekken. "No e de imod uver," sa Ola; ,,den flæjde kalven sprang· yve gjore."

1)

Suud-rida = sitja paa hesteryggen: medan hesten sym.

e.

Nissen.

Gunder J ørgensen Sjustøl var fødd uml. 1755, og livde so seint som burtilnot 1830. Han var so rik; han hadde ein nisse son1 drog til husar. Nissen hadde sine samtalar 1ned Gunder, naar dei var tvo-eine. Ein gong dei talast ved i stova, stod tenestguten og kika inn gjenon1 eit hol i døri.

Daa sa nissen til Gunder: ,, Her e ett øye for mange." "Stikk de ud," svara Gunder, hau tenkte ikkje 11oko større ved det. Guten vart blind paa det eine auga.

7. Tussar.

Ei fra1nand kona kon1 inn i" ei t hus og bad um aa faa laana 1nat. Ingen kjende henne, og so spurde dei kvar ho var ·ifraa. Ho budde ikkje langt burte, sa ho. Daa skyna dei at ho maatte vera av underjordsfolket. Ho kom greidt tilbakars 1ned det ho hadde laa.nt.

(Bt. M.) Ola Tønnesen sette upp hus i Liudlia umkring 1850.

Han tok fyrst til aa byggja noko nær vegen, men sidan vilde han riva ned att og flytja noko lenger fraa vegen, og tok til aa grava, og 1nura uppe paa ein haug· der er. lien so ein dag ko1n der ei gamall fantekj erring rekaude frarnum, og ho talde ha.n so reint ifraa aa setja huset paa haugen, so han ikkje skulde ko1na i vegen for tussarne. ,,Du vert ein arm n1ann," sa ho. ,,Ikkje fær du lukka 1ned kreturet, og borni kje1n til aa sjukna burt for deg·, derso1n du ikkje flytt fraa haugen. " Ola vart so skræmd at han flutte til fyrste tufti att, og der vart husi sta.a-ande.

U1nkriug 1800 kunde dei staa innaufor kjøkeuyindauga hjaa Hans Sørensen Lunde og sjaa lysi av un<lerjordsfolket paa Likhella jonsokbilet.

Paa ein av gardarne i austersokui var der ein rnann som aatte ein bukk, og den heitte Krumklodne. Ein gong -kom det ei kjerring av underjordsfolket og bad kona i huset mn ho vilde løysa bukken ut. Ho som aatte bukken, svara

39 at underjordskjerringi maatte gjera det sjølv. l\fen underjordskjerringi sa at bukken var ford dit i ein annans . namn (det var Jesu narnn) og so kunde ho ikkje faa han t1t.

(St. M.)

(Denne segni er noko uklaar; det er ikkje godt aa skyna kva tussekjerringi hadde 1ned bukken aa gjera, utan det var ein tusse-bukk som mannen hadde kasta staal yver eller eigna til seg paa annan 1naate.)

8.

Skars-katten.

" I Skaret millom Songvig og Høllen var der ikkje heilt trygt aa fara i Jll)Tker; dfta raa ka dei sumtid paa ein trollkatt som heldt til der.

De1· va,r ein gut son1 k01n frua ball ein morgon tidleg f~r1-r det tok til aa ljosna av dag. Da.a han gjekk igjenom Skaret, kom det farande ein katt, og haka seg fast i beinet paa han og fræste og klora.. Han slo etter beistet og sparka og banna; men katten berre slo klørne so 1nykje fastare i leggen, so guten vart tædd, og saag aa ko1na fraa udyret med det gode. Det var Skars-katten han var ute for.

9.

Preste-fallet.

a) Paa '.rrollneset paa austsida av Trysfjorden er ~it fje!l <lei kallar Preste-fallet. Der var so 1nykje trollskap i den heidi at der var ikkje kmnande for folk. So var det ein prest som skulde upp i fjellet og lesa imot trollskapen.

Han rekk døyvt dei vonde magterne 1ned lesingi si; men daa han skulde ned att til fjorden, gleid han utfor ei ufs og slo seg i hel. b) Der heng ei11 stor stein paa vestsida av neset, noko høgt uppe og ytst paa ei ufs. ,1Den vise Sibilla"' hev spaat at naar det lid paa enden med verdi, skal den steinen detta neq og slaa i hel ein prest.

40 10.

Lange-MarL

Der budde eit kvinnfolk paa Stausland ikring midten av 1700-aari; dei kalla heune Lang·e-:Mari. Ho kon1 for seint til kytkja ein sundag. Presten hadde alt teke til med preika daa ho steig inn gjep01n kyrkjedøri. Heile aalmugen vende seg og glaapte etter henne, og presten stogga med preiking·i til ho hadde sessa seg. So bad han aalmugen at dei ikkje vilde gaa ut av kyrkja fyrr han hadde lese velsigning·i til endes.

Dei fleste gav seg til son1 presten hadde bede dei; men Lange-1\tiari og fleire med henne gjekk ut fyrr presten hadde lese fraa seg. Daa dei for. yver elvi, kvelvde ferja og dei bleiv i elvi alle i hop. Dei vart att-funne alle so nær s01n Lange-.Mari, henne fann dei ikkje.

Daa presten gjekk fra.a kyrkja, møtte han den vonde med diket vesta.nmn kyrkjegarden. - ,, I da(g) har e forhverve de(g) 1nange penge, " sa han til presten. ,,Det skal bli løgn, din hund, u svara presten. Han tok ikkje noko for jordkastet daa liki vart gravlagde.

11.

Presten og fanden.

Der var eiu avI dei gamle Søgneprestarne som hadde svarteboki. So var det ein gong tenestgjenta hadde fenge tak i boki og løyst fanden. Han vilde ·· grava gjenta ned pa.a tunet, avdi han hadde ikkje arbeid, og ho visste ikkje noko aa setja han til. So fekk dei henta presten ut. ,, Gakk ned og aus elvi torn ! " sa han. Daa fekk styggen arbeid so han laut sleppa gjenta. . .

Andre segjer at presten gjekk paa la~ven og tømde ein sekk rug og ein sekk bygg i ein haug, og bad hinmannen skilja det.

41

Provet Erich Ancher Bruun og I ve I a n d S og n s .AI m u e ----- - 17f}o - 17~. -

Den n1est ~elebre Sag

-

i Sæter$dalens Retsan1)aler er

vistnok den Proe.es s.on.1 blev ført 1nel).e1n Provsten Erich Aocb.er ,Bruun og Iveland Sogns Alrnue og varede fra 1765 -1789, alb~;1,a .ca. ~-! Allir.

Under en Aabodsforretning der afholdtcs paa Evje Proostega.ard 1. Juli 1758 ve.d Pro-vstens Tiltr.æ<l.else tiJ Evje Præstekald, viste d.et sig at de Bygninger for hvilke A.hnuen havde Aabod2ansvar var ubrugelige og ma_a tte 01nbygges. ,,Hr. Bruun derefter begjær.te at Al,m~en vilde declarere, hvad de ville giye til Herre-Sahl etc. efter Loven disses _ Opbyggelse? Da ialdets Almue _af Evje, llordn_æs~, I veJ_aQds og· Vegusdal Sogne erklærede, hver Jordbrugende at ville betale Tre l\'Iark .eller toe og h.a lvfjersindstyve SkilJiIJg en Gang for alle in1od at itzige Præst bygg.er sa1nn1e i fo;rsvarlig Sta_n d og forsvarer hans Enke Aabodet efter Præste11.s Død, men til sanunes Vedligeholdelse aarlig · for Eftertiden be,t~ler hver Jordbrugende en Arbeydsdag eller 12 Skill. i Penge og en Byrd N.æver af 3 Bismerp. eller i des :Mangel derfor 10 Skill. i Penge og saaledes skal Aln1uen desfalds bol<ies An~es og kravesløs uden nogen Slags anden Paalæg.

Og er der nogen soJn ikke haver N.æver n1aa de endeli.g i .den Sted slippe med 8 Skill. i P~nge pr. :Mand, som f:)3ialedes .~f AJ.muen v.edtaget og tilstaaet i aldt at være med ad;n.øyet; og saaledes d.e.1:;i:ne Forre.tning· i de l\'Iaader .~fgiort." Denne OvereWJkomst fik Provsten paafølgende 9. Septen1ber bek,r,æftet ved en Contraet, hvo.r i ligeledes optoges _<;le_n _P.rovsten lovlig tilkonunende Godtgjø;relse fo;r S,kyds og Nat.tehold paa Reiser.

Efter denne Contract forholdes der nu i e.11 .aække .Aa.r, idet .dog Bøuderne $pecielt i Ivela.nd og t.i.ldel_s Vegus6

42 dal stadig synes at ha.ve_ benægtet Contractens Lovlighed som .Yedtaget af enkelte l\lænd 11de11 Almuens Samtykke.

Samtidig synes Provsten at have gaaet videre i sine Krav end Contracten hjemlede ha,m ligesom han ogsaa paa andre Maader var kon1men i Opposition til Alm uen. Følg·en . heraf . .blev at ~vehtnd~· Sogns Almu~ indgav en Klage over Provstens Forhold 30. October 1.766 til Kongen.

I denne Anledning blev der nedsat en kongelig· Commission der skulde dønune n1ellem Provste11 og Almuen.

Før Commissionen kom istand søger dog Provsten, der øieusynlig har kjendt sig skyldig i Overgreb, at faa Forlig med Almuen, hvad der ogsaa Yed Hjælp af Sorenskriveren lykkes hain og lrds Resultat er følgende Dokument.

Extract og Udtog af Iveland Almues Forlig 111cd SognePræsten SE.. Erich Ancher Bruun ved Notario forfattet paa Gaarden Iveland <lend 12~- Augusti 1767.

Anno 1767 <lend 12te Augusti indfandt jeg mig paa Embeds Vegne udi Iveland Sogn, efter at Stiftet og Amtet i forveiei~ under lO<le hujus av mig var indberettet Almuens l\Iøde og Samlaug for ifølge Sagen Sognepræsten til Efvie Præstegield S:._ Erich Ancher Bruun og 4~ av Hovedklagernes mundtlige Begiær paa og øvrige Almues Vegne for at forfatte i Peunen til Cornposition ele Klage-Poster som de udi allernnderdanigst )fcmorial til hans kongelige Mayst ~ dato 31 t~_ Oct·ober l 7GG har indgivet og h vorpaa er Befallet .en kongelig allerrnwdigst undersøgnings C01nmission de dato 27de l!-,ebruar 1767 ved Hr. Professor Søren Priedlieh og Hr. Cancellie-Raad Peter Brønsdorph derpaa at kiendc og dømme foruden endel og andre Poster som her skulle ventileres.

Overværende son1 Vidner Lensmand 'rorg·ie Vatnestrøm og Christen Berchetved, Præstens fornævnte Anklagere og en stor 1\:la~ngde Ahnnes-lVIænd baade af Vcgusdal og Iveland Sogne hvilke første Notarius ikke knnde befatte sig med som ndenfor hans Jurisdietion.

Efter lang Ventilation entreredc Almuen og Præsten udi følgende : 1. Post at Iveland Sogns .Almue herefter hver 3mc Søndag skal nyde Kirke-Tjeneste og Prædikcn ved I vel ands

.43

' /

Annex-Kirke saalængo Hr. Bruun vedbliver Kaldet, saa og de 3ae Høitids Fester, ligeso1n i hans Formand~ Tid skeed er, og desuden anden indfaldende Hellig Dage om Aaret 3(110 eller hver 4c1c Hellig Dag. , 2. De for lVIand og Kone betalte 6 Skill., for en · Dreng 4 Skill. og for en Pige 2 Skill._ til Skoleholderens Løn, naar enhver lader sig antegne til Skrifte og Co1n1nunion, herefter at ophøre.

H. De i Sognet værende og befindcnde follou,vs folk skal .væ re fri for at betale de af dem hæ ,Tede 12 Skill. istedenfor en Arbeidsdag eftercli den, der har taget dem i follouw svarer alle Gaardens U dgifter ligesaa fuldt son1 follovs }'fanden eller Qvin<len forben giorde.

-!-. For Børnedaab heta.les 16 Skill. enten av Barnets Fader eller <le 5 1! addere i Offer og ei n1erc.

5. Præstens Nattehold og Skyds_ betales herefter av hve1· gaardbrugende hvadenten at gaarden er lide n eller stor _med 16 Skill. og ei mere av hvad Navn nævnes kand.

6. Som Præsten haver sin r.riende in Natura 5 Nottinger av Huden med rrop-maal, saa skal for sannne hain tilmaales saaledes: · At de 3 No_ttinger leveres med Skiæp~ pemaal og de ovrige 2~~ i . Nottinger og hvor bruget overstiger 1 Hud saa1ncget at Præsten tilkommer o Nottinger, da brugcs til Maalet 1 Fierding og a,ndgaaendc Offerskieppcll, da som Ahnuen ikke har svaret og betalt samme in Natura til Hr. Bruuns formand i Kaldet, da vil de og derfor for Eftertiden være befricde, og i den sted offre ham hver Mand for :Maud og Kone 12 Skill. hver Offer Dag i det n1indste . .

7. Hvad Cornmunicanternes .A.ntal andgaar til Skrifte og Com1nunion, da begiæror Almuen at Præsten vil teigne saa mange av Almuen smn 4 a 5 Gange kand Røm1nes paa _Knæefaldet hver · Con11nuni01~s Dag, so1n paa de 2ae Aarets tider maatte begiære sig anteignede ..

8 . . rriden at bcgynde Kirke-Tjenesten paa ved Ivelands · Kirke bcgheres herefter hal vgaaen :Middag eller Klokken H a 10 slet paa det enhver betids samme Dag kand ko1nme hjem.

D. Naar Ivelands Sogns Ahnues-Børn skal anteignes til 1

44 · Confl.1•m::ition, møder enh,rer af de unge paa Efgle Præstegaai·d v'ed indskrivnirtgen, og siden i det høieste 4 a Gahge til utidervisning med de øvrige Sognets unge Mennesker; hvor de ingen :Nat bliver liggende men såinp1e Dag som de indflnde sig tillades at Reyse hiem ehh \ter til sit, og endelig tilsidst naar de tindes præparerede og beqverhme til Conflrmatiot1 den tdd~te Gang at sa1nles ved Ivelands Kirke.

I . . . .

10. Angaaehd~ Veiens Opbtydelse Vinter-Dag i l\Ieenføre da skal -nærmeste omliggende gaa.r des· beboete nen11ig Hodne, Odderstøl; Grosaas, Gaudestad, Ertved, Heltved, Ivelattd, Bitcketved, Nadeland, Tioi11støl og Neerhuus .enhver for sine Eiei1deele, saa ofte det udfotdres, bryde, og øftige Ahnue at komme dein tilhiælp om det er mulig.

11. Brudevielse ahgnaei1de da betales derfor efter det HøiKtmgelige ltesctipt de dato 20. febt. 1767 og tit Altnuen tnaatte føies Udi a.t blive viet ved Ivelands Kirke og befriede fot at følge til Efgie Kirke.

12. Belangende Omkostnh1gernc som ._~a,tntlige Almne av Ivelands ·Sogn fra Klagens Dato til Hs. Hølærværdighed Biskop Tideinanh dateret 10. feb1·uar 1764 blev i11dgivet /: efter Calcu1ation :/ indtil den kong·elige anbefahlede Commi"sion begyndtc d. 27. Juli h. a ., da blev eamme ber~ghet til 300 Rdl. s0111 de paastotl optetnlng for hos PrEeste11, 0111 hans kong·el. May"t allcrnaadlgst maatte behage, pua alletunderdanigst Ansøgning og forestilling at hæve dch anbefahledc Conllnission uden endelig Dom i Sagen, dog· med de Vilkaar at Soguepræsten Hr. Erich Ahcher Brl,urt holder sa1ntlige Almuet frie, for de kongelig~ ahbefa.hlede Co111n1iss~riers allerede hafde Møie og Udg1fter . v~d den begyndte Co111mission. Og at et Udtog eller Exttact av Pr-otocollen, tnaatte under de Herter Com1nissa.riers Hænder og foi'seiglh1g ud~tædes pan Atunotlhing, paa disse Conditiotier: at samme ingenlund-e fra Udstætlelsens bato skal komme til Læsning og Eftersy11 ei1ten iblålldt I ve land Sog·ns Almue eller andre fremmede, 1nen at samme strax med en traad, ellei' et stærkt baahd bliver ombunden, og af de 4

o

45 '

Hoved-anklagere derpaa forseiglet, og med dem sadt Præstens brugelige Seigl, smn derefter indlægges hos Districtets Sorenskriver Carsten 'l'obiesen imod hans derfor udstæde Beviis, til brug og nytte som en Caution for samtlige Almue, om Præsten ikke for hans Levetid i Kaldet, skulde holde disse ovenanførte 12 Poster: men dem bryde enten en eller flere, de da kunde væte forvissede om, at tinde og have de foranførte Beviiser uden at fornyes, og denne Sag staae Præsten aa.ben; 1nen saQ,snart han skulde enten ved døden afgaa eller blive forfløttet fra Kaklet, saa ophøre og henfalde alle ting af sig selv, saavel disse anførte Propositioner som og det omnrnldte U dtog av Con1mis- · sions Protocollen, sotn maa opofres Ilden.

Og da 1\fængden av Ahnuen stedse har og denne titne entenderede sand og enig·hed aller1nest n1ed deres Præst, saa har de ikke uagtet de er anbefahlet en kongelig aJlernaadigst Com1nission til Sagens Afgiørelse været uvillige til at samles paa dette Sted 1ned Øvrighedens Samtvkke, for i tilstedeværelse av. Stedets Notarius og Sorenskriveren at fre111sætte forandførte _Propositioner, -om nemlig at ansøge den begiynte og wide udseende C01nmissions Hævelse. Men skulle samine ikke være at erholde, da skal disse anførte Ptopositioner ikke være tilfølge i nogen l\{aade, enten for Altnuen eller Ptæsten, lnng't 1nindre til Hinder udi Commissionens ftemgang. ~

Præsten Hr. Erich Ancher Bruun Declarerede til svar paa disse af Almuen proponerede særlige Poster at uagtet alt hvad derlmod Lovmedholdig kunde være at indvende og 1nodsige) ville hand dog, i troe til deres Godhed og· Kjærlighed mod hmn i fremtiden og for des hasti.geTe at kunde naa sit Øie1ned i god forstaa.clse fred og Enigl~ed 1ned dem at omgaaes, vedtage de foranforte Posters Indhold, alene forsaavidt de i Omkostninger forlangte 300 Rdlr. angik (?)

Da som· ligesaa stor Summe er 1nedgaaet fra hans Side i denne Sag·, som for Almueu_, og cndnu kand ventes meerc at metlgaae. Saa efter deres giorte Løfte nemlig saafremt

46

hands kongelige 1\Iayst allernaadigst vil approbere vores forretning og· Bifalle Commissionen ophævet, vil de vise sig resonable i at cftergive KraN. Og saaledcs antoeg da Præsten alle ting for freeds skyld.

Herfra udelades Proeurator Christensens Ventilation med Almuen.

Præsten Hr. Erith A rn·her Bruun forbeholdt sig sin Rett i alle Dele ifaltl at kongelig Confirmation ei paa det her anførte blev confirmeret.

De Fire Hoved-anklagere paa (~gne og øvriges Vegne svarede at de nu 01ntalte 50 Rdlr. Afslag skal ikke Differere de1n, naar hans Mayst allernaadigst 1naatte ophæve Com· 1nissionen alt for freds og euigheds skyld med Præsten.

N ota.rius som tillige Districtets Sorenskriver Lovede at imodtage den proponerede Extract af Commissions-Protocollen i sin tid, naar sainrnc bekostes løst og· hannem tilstillet og hvorpaa hau lovede . at give Klagerne sit Beviis paa den proponerede l\faade, og da ingen havde videre at indvende blev dern1ed forretningen sluttet.

Bønder11e indgik derefter son1 i ovenstaaende Porlig besteint 111ed Andl'agende on1 at den nedsatte kongelige Commission maatte blive hævet, men fik derefter folgende Svar.

Da hands kongelige l\lay~~.. under "27. Februar : a. c·. allerna.adigst har befalet Professor og Sogue-Pnest til Dom- · kirken i Christiausand Hr. Søren Fl'iedlicb og Cancellie-Raad og Sorenskriver Peter Brønsdorph so1n Uommissarier at nndcrsøge o-g paakiende adskillige av Alrnncu udi Efgie Præstegield og I velnnd Annex indkomnc Klage-Poster, over Deres Sogne-Præst Hr. Erich Anch0r Bruun, og bemeldte Al.mue derefter allerunclerdanigst haver ansøgt, at .som al ting nu i Enighed mel.lem dem og Præsten er fuldført, den anbefal.etle Commission da n1aatte ophøre n1en da. det af de fra Deres HPiærværdighed iteen1 inclhentcde Erklæring fornemmes · at A-lage-Po.i.;t(,J.J'Jl<)_ o,,er Præsten, ·ca1· ei alene temmelig betydelige, men NU' or; (01· endel med l ''idne1· hei't,':ite, Saa at elet ville geraade Embede t til Belastelse 0111 Sogne-Præsten ei skul.de Ymte istand til, under Sagens videre .F remgang, sainme tilstrrekkeligen sig at fralægge; Sa.a skul.de jeg Tjenstlig have Deres Høiærværdighed tillneldet, at den over Hr. Erich An_-

47 'cher Brnun anbefHhlede Cornrnission bør vcdblive og fuld·føres, hYilket De Yille behage Commissaricrue at tilkiendegive.

Caiwelliet d. 1-!. No.Ybr. 1767 .

0. Thott.

Da efter den11e Heso1ution den nedsatte Commission, til at undersøge Pnf\ste.ns f11 orhold skulde fortsætte var den oven anførte indgaaede Contra.et melle1n Præsten og B~m. derne bleven værdiløR, hvorfor Bønderne heller ikke skaffede sig nogen Copie af samme. Præsten benyttede sig in1idlertid af 'det indgnacde Forlig pna en dobb elt Maade. Ved ·at forsikre Bønderne, at han vilde holde den indgaaede Contrart, fik han <km ti i" n t nrbeide for at Commissionens Virksomhed indskra' nkedes saameget som -111ulig, hvilket jo efter Contraeten YHr i H,mdcrncs Intcrresse, da de jo selv sknlde betale Commissionen. Paa den andcu Side anvendte ·han Contraetcn ligcovcrfor Co1nmissionen, s01n, naar Forlig var k6mmen istand mcllen1 Præsten og Bolldcrnc, selvfølge:Iig ingen særegen Interresse lrn vele af at blotte Præstens Forgaaelser, der alene knnde tjene til n t kaste Skygge paa Embedsstanden spe<'ielt Prresterne. Det lykkedcs derfor Præsteir at faa den nedsatte Co1nmission nedlagt uden endelig Paakjendelse idet Resultatet blev at Præsten Bruun " blev adnument om. et f,·edsommeligt og tilbørligt Forhold mod ·Almu.en i Efte,·tiden, saaf1·ernt ha Il 'j!J cille ænte at co1·de fo1·fiyt.tet ikke til sin Pordeef. '• Sognepræsten var altsaa sluppen nogenlunde vel fra Sag·en og det ser nd son1 han i den første Tid efter sa111111e har opført sig forsigtigere ligeovcrfor Almuen, specielt synes han ikke at have indkrævet de ulovlige Afgifter rnen ladet dem henstaa som uafgjorte_. Lidt efter lidt sy nes dog Præsten at være begyndt sin tidligere Undertrykkelse· af Bønderne, og har synlig nu benyttet sig af, at den Contract, der var indgaaet mellem ham og Ahnuen og paa Grund a.f hvilken han slap fra Commissionen, formelt var bleven · ugyldig, da Commissionen ikke blev nedlagt efter Bøndernes Ansøgning. Bønderne havde letsindigen ikke taget nogen

Afskdft af Contracten, og saaledcs· kunde Sognepræsten .paany paaberaabe den ga1nle ved hans 'riltrædelse af Embedet oprettede Contract om Almuens Forpligtelser mod ham.

Han optager altsaa paany sine gamle urehnæssige Krav og 1781 begynder de plagede Bønder atter sin Pilgrimsgang 1ned Klager og Henvendelser til Autoriteterne om Hjælp mod Præstens Overgreb. Nedenanførte i 1782 til Kongen indgivne Klage oplyser bedst det b.estaaede Forhold. (

,, Under 14de Juni afvjgte .Aar 1781 indleverede vi undertegnede paa Egne og øvrige Iveland Sogns Vegne i Evie Præstegield udi Christiansands Stift en Klage til Hans Høiærværdighed Hr. Biskop Hagerup i Christiansand o;ver vores Sognepræst Hr. Provsten Erich Ancher Bruun, som bestod af følgende Indhold.

Ald den Ungdo1n som agter sig til Confirmation maa. engang om Aaret møde til Præstegaarden; nemlig on1 Vaaren naar de skal indskrives til Confirmation 4 a 5 Uger og 0111 Høsten lige saa længe som aldrig haver været i Brug, men til vores forrige So.gnepræst har de 1nødt for han1 3 ja høist 4 Gange til Ewie Kirke, som er Hovedkirken fra den tii.d de blev indskreven til de blev confirn1eret, hvorved det var taalelig fornemmelig for den fattige Almne, son1 ikke er istand til at ud.ruste sine Børn og· Tyende 111cd, det fornødne i saa lang tHd og endnu desmere 111aae enten :Mand eller Kone ved den Leilighed gaae selv at yogte deres Kreaturer son1 nok enhver paaskiønnende seer hvad deraf kand !lyde. · 2. For Copulation eller Vielse ta.ger bem1d.t v-0res Sognepræst undertiden 8 Rd~ for TroeloV:else og Hgesaameget for Brude-Vielser, som virkelig er utilbørlig og svæk.ker Landet, der hand so1n vores Sjælesørger burde heUe_re tilsee enhvers fre1nn1e.

3. Sognets Ahnue 1naa nu betale til vores Sogne-Pf:æst 48 Skill. i Nattehold, isteden at aldrig forhen til .de forrige af vores Sogue-Præster haver væ1:et 1neere paaædsket end 16 Skill.

4. V.i maa og besYærge os over, .at vi nyder ingen Pr:æ.diken undtagen hveii· l\laaned i Aaret, da vi .dog _a f 1.

vorcs

lorrrge· Præstei'

fra,1er

bekonni:iet. Pr~åiken

hvet

å11d~ri ~,1~1· hdis't hver fre·dte· Søhch.1g og· $fdeii åt cte Fl!ellfge Dage efter kongelig alletnaadigst toi'ofdn. af 26. October 1170 bleve afskaftede haver V.i end11u ikke bekommet mee1~e end Een a; Toe Prædikeper i de 3

Store l1øi.tifde't om Aaret, da vi dog ste&fo forhen haver riydt en Prædrke11 saa vi synes åt have gan.dske faa :Fitæd11kerre't oin Aaret om endskiønt ·vf n1aae beta'.Ie saa

stort 5'.

et Nattehold.

Sa:æ forlanger vores Sogne-Præst en Arocyds-D·a·g om karet eller derirri'od !J4 skill af alle de S6ni ete i Føl-

Ia'l'.1g .

Li-gel'edes fordr~r hm1d a:f de Persohner, so111 el'e ægteViede 48 skill. i Kirke-sky dz dog ei at1s·eet at de ægteviede ka:11d ·ko111111c hver paa sit Sted.

7. 11,or Barnedaab og Kirkega ngs-Koner nuia nu betales fot d'e fl'este 32 skill til Præsten og Degnen, s6ih ti1 begge forhen ikke haver vmret mere paafordiet end 12 skill.

8. Sna holdei· og Y6rcs Prrost 3 Skoleholdere iblandt mue11 hvilket m~eget vel kunde ud.r ettes 111ed E11 ja høist Toe, ffa' dog som melt, Ungdommerne som gaa til Confirnratfon maa ligge oni Aa1~et ved Præstegaarden i' 8' a 9 Uger og hve·r Jordbrngs Eiere 1riaa betale 27· skHt af hver Hud til Skoleholderen og; endelig for det: 9'. skal og· beviises at <le Børn som haver gaaet til Confirfriati-on at Forældtene hase været nødtvungen til at soutenere 2· a a Aar ,~cd Ptæstegaurden, og endda har maattet betale Penge fo1· at de maatte blive a.ntaget til Conftr1hafion.

. 6-.

Ar

Paa denne Klagr erholdt vi nu d. 30. Juli sidstleden følgende Resol.: Efter at have 1wyc overvæyet de rra 11og·le af .Aln1uen udi Ivelands Sogn og Ewie Ji>ræstegicld urider 6 . .Ju-ni· indgangne Klageposter og· dei1 dci;over (ta' Stedefs Sognepræst Provsteh Ffr. E1•icli Anche1:~ Bhmn iridbendfouc· Erklæring har jeg fundt~t niig tieføyef eaa'vidt' ~ageri' 111~$" Vedkommer derpaa saaledcs at Resolvere: · 7

56 ·i . .At soro det falder Ahnuen altfor besværligt at lade deres Børn _som til Confirmation skulle præparei~es være ·saa l~ng.e og saa langt bortQ fra deres Hjem og paa deres egen Kostj Imidlertid at opholde sig paa Bøigden omkring ved Præstegaarden, saa er det høist billigt, at Sognepræsten for at lette Almuens byrde i Steden for at lade Børnene komme til sig ·pa.a. Præstegaarden tilsigcr de1n herefter paa Søn og hellige Dage at møde Yed Kirken, og der nt. samles til overhørelse og undervisn_ing, saaledes at de samme Dag sig igien til deres hjein kunde begive, hvorledes Præsternc iøvrigt sig haver at forholde, henseende ungdommer som af dem til Confirmation skulle undervises og antages, det er ved kongl. allernaa.digst Rescript af 6. Novbr. 1744 til vedk0111mendes allernnderdanigst efterrettelighed bleven regleret.

Skoleholdernes Antal angclaende, da forbliver deraf saa · mange udi hvert Sogn son1 den a.f Stiftets Øvrighed approberede Skolefundatz dertil bestemmer.

3. Hvad Præsterne paa Landet skal have for 'l'roelovclser, BrudevielsP-r og dslg. Embedsforretn. tindes ved kongl. allernaadigst Rescript af 20. Fetn·. 1767 fastsat, 1nen da Lovens 2. Bogs 12 Capit. 7 Art. Bcfaller, at naar Bønderne begiærer Provstens Tjeneste i sit huus udi de tilfælde, som udi Ritualet tillades, da bør Sogne~Præsten derpaa Efter Billighed fornøyes, saa skulle jeg ikke paatvifle det joe saavel Sogne-Præsten som Alniuen hver for sit Vedkommende vil i Agt tage den billigbed, som Loven i dette tilfælde allernaacligst foreskriver.

4. At da elet øvrige ar Klagen er dels ved oprettet Contract imellem Sogne-Præsten og Almuen saaledes afgivet, at elet ikke uden ved lovlig Rettergang kand paakiendes, dels Yed høye Øvrigheds Resolutioner allerede deeideret., saa kand nu derpaa ingen Resolution falde, forøvrigt vil jeg formode ligesom jeg dertil alvorlig ·raader og formaner, at Sogne-Præsten og Almuen indbyrdes beflitter de1n paa samdrægtighed og kiærlighed og saaledes stræbe at forebygge ald Anledning til Ttistighed og Klage.

51 Nu haver vi og tillige paa Sognets Vegner underdanigst af 4. Deeember sidst afvigte .Aar indgivet en Ansøgning ·.til Stiftet angaaende at velbem1dt vores Sogne-Præst paaædsker og imodta.ger 48. skilling i Kirkeskytz .a,arlig da dog ikke hands formand haver enten paaædsket 1n.e re end.

16 skill. eller af Sognet haver været betalt, og i1aa.r Sognets Almue ikke betaler ham de 48 skilL ud truer hand med udpantning; hvorpa.a er ey endnu Sognet bekiendtgiort. hva.d Resolution d0t har belrnget Stiftet paa denne Ansøgning· at give. .

Allernaadigste K01lgo. Omen<lskiønt vores Biskop haver givet sig ald mulig fliid for at vores Sogne-Præst . . skulle ~naledes opføre sig imod sine tilhørere, at Kjærlighed, fred og enighed maatte stedse vare mellem paa begge Sider, saa c•r det dog skeet uden Frugt i alle sine dele, . 01nendskiønt noget deraf kand være efterlevct7 thi vores Sogrie-Præs·t bryder sig lidet om hvad Ordre og Befaling som han1 gives, men stoeler paa det skal gaae ham efterdags såa iykk~lig med hands uretmæssige Behandlinger, som det gik for l 2 a 13 Aar siden da bemeldte Sogn erholdt en kongelig (fon1-· mission over ham for hans den tiid brugte ulovlige Omgang, En deel af Almuen lod sig dels af frygt dels af Tillokkelser forlede sig til at indgaae saada.nne Poster at bemeldte kon~ gelige Commission blev saa godt son1 neddæmpet ved en oprettet Contract, denne Contract haver a.ldrig Sognet endnu været saa lykkelig enten iu Natura eller in Copia at Yiide dens Indhold, men vel blev nogle faae af Almuen forelæst dens Indhold og som underskrev samn1e, men . endelig skal bemeldte Contracts Indhold være sa.aledes at vores SognePræst skulle nyde sine Rettigheder som hans formall:d afgangne Provst Schytte; ja vores Sognepræst er saaledes en Mand som efter vores Mening er bedre skikket til det juridiske end til at være en Sjælesørger, thi hvor kand vel nogen sand Christen sige at een Præst bør svække sine tilhørere i det Timelige som hand giør; han fæstede til saminen Knud Kiile son1 er paa Land-Kilcl i vores Sogn og Pigcn Gunder Landkilds daatter imellem siclstafvigte Juul og Nye Aar og derfor 1naatte give ham 5 rdl., fæstemanden maatte først Reyse til ham og ·ikke kunde blive accorderet,

P..~lvb1~oq..er B.e yse tjl Pr;.:e~~n føre9q. q.e pley f~et,et t.or b.~n,-eL<Jt.e P,erJg~. ~n,qrea.s La.n4:-i.~ p.e.eJ~r~rer a.t JHHld med E,ed vi~ Bt~n~fte nt ll~n(j iui;,.tte

_.S,Q..;J.

mri.fl.tt~ ,~st<?m~,nq..ens

gjve f.or .sip V$r-sø$ters fæst~-.S~dd.el Oij, P4P Rfgi"lv sig ».4 af Pnestpgi~ld~t 9 ~t 10 rdl., Ep. ~q.J'l spn) er ugjft m.~a.e ,betf).J~ for $jn Skrifte-Seddel, lli1,,H' l~aq.cl udtJytt~r af 8ogn~t .4 a 5 rdl. og en ti.enp.e~tep1ge naar hnn p.f Spgpet udflytter ~~,i4, b.et!~le 4: rdL; herp<J.a et kl~rt BevHs at en rtge so1i1 _Jley$te µdµf Sognet tif .Christtans~lld for ,}t ti~~me hos _ llorgeren Aage Hanssøn Steensøe crhve1Tede allernaadigst cJeres ~qng~Hg ija.ysts Bøvil}ipg sidst afYigt.e 4ar at nyde sJn Skrifte~eqqel q.q~µ~ndre( Vel skal og Beviisas at ypres S.ogne:Pr~st tµiger p,e nge a.f dem sou) hand vil 11nti1ge tH S~oleJ10id~re enten de ere beq vemn1e dertil eller ey, det er det s~qn1i~ !1~·~r de il<~Ull give Præstcn penge. 'l'l!oma.s 'l'homcs~m f~spetved i J.Iornæs Sogn I sainn1e Præsteg·~eld · nm~tte give Præsten ovpr 40 rdl. fµrend hand ma~tte blive skoleholder son1 Persopnen luiver selv de.cla,rcrct, og vi er hvis paEL ~t ingen bliver af vorcs Sogne-Præst antiiget til skoieholder pden de derfor maae give p1-.·ngc. Enten de som melt ere beqveinmc til skolehol<lerc eller ey bljver de dog· ~nt~g·ne 01~1(mdskiønt de var ele lwq.stc I~µ,rle til ha.nds .Mat* Tie11neste. .

Ole .J ochel ha.vele en s•JU sop1 han ville h~ivø tii 0on'firp1:.~tio11 og blev indsirevet fprst hosten, del'l:)i1fl, vikl~ hand givc Præsten een Rixcl~~ler for at hand kqnde sljppe frpm, Præst~m var just i)d;:e saa stort clerimo<l, men f4clcren l>et~nkte sig og vilde heller op sætte det til nreste hf)st, paa Grµnd at søi1i1en skulde fa~te bedre skipnso1qhccl, ~nen d,.a blev qet ham nægtøcl, sa.a holdt Pne::;tcn det til 4. høst. førencl s0.npen slap frem og &i:~a maattt\ faderen give Pr{Bsten 4 pll. foruden 48 skill. i Intlslrrivningspcnge som :ilte maae g\YC, jac saa ghH' hand inetl lnange. Alle de soq1 vores Sog-nc-Præst sammen Vier og ey er .Jordbrugcre ~qa:::ie betnte hø11imod 2 nil. til en B.oxle-Scudcl forend lulllll t\l smumen vier den1, og dog p.~1,r ingen rndnu erholdt bemeldte Bø4le-Seddel, son1 vi siufneR og at \'Wrc Lllovligt. :pen (;ontra(.:t som hands l!øiærværdigheq 01~1pw\(lcr udi sh1 f0.romn1el~lte givne l{.esolutiou 4. l)~ut ble\' saalodes

..dend tiid vores· Sogne-Præst ~om Ul J{aldet opr~ttet af p,qgie eJ}de.el -~ned. Ti-IJ<lsler og; endool med Tillokkelsei·. Den ·tii4 P.r~sten ~.om til K~ldet ma.atte heele Præstegjeldet som best,a.ar af 4 Sogne betale til Præsten for Præstegaardc3us Jl~p~r4tipn ng i Standsmttelse 7'2 skill. af h~"e r Jordbru.ger, · o~; 4og m.aµ,e S.ogllet ;)Jligevel tillige ined de .ø ,Tige Sogn.er

ainlig 11.ol.do Præstegaardell ved liige, omendskiønt at Pr;.e~teg;i,arden s~_y ldor 4. Huuder.

Alle de qnge Karlc som 011ten kand nogen Profession cHer bruger mindste· ;Handel maae aarlig betale vore!3 Sog·nerr~st 72 skill. entelJ hand bekommer det i Offer eller for qqen det bli yer d.o.g· det Sal)ll11C og hVelU S0111 ikke vil, lUCl). er modbydeUg lHRa betale ;:i.arlig 4 rdl. til Kongens Ca.sse og pa;1. tjen niaaede gaar mang~ saadanl)e ·ting; jnd i haps Casse i stedc11 for Kongens.

A.Herna~cligste Konge!

Saaledes er Virkelig vores SogJie-Præstes l~eha.p dliug imod os, hvorfor vi og allerunderdanigst forclrister . os til nt nedfalde for vores naadige og milde Konge med denne vor allerunderdanigste .A.nsøgniug, qt det maatte behage Deres Kongl. May.~ at forflytte bemeldt~ vores Sogne-Prmst til eet andet Kald og Sted ligesoin .det maatte ;:illernaadig·st Behage Deres l\Iay~~, Efters01n hand i~nod os og vi mod ham fra den tiid hand kon1 til Kaldet og til dat:o ikke kand komme overens, ja.e de øvrige Sogne er ik~e heller fornøyede 1ned ham naar son1 a.t alle ting kom under Rett B0handling, Vi vil g-iernc ønske at vorcs Sogne-Pr~st rn~latte nyde det bedre og ikke værre som er alle vores inderlig ønske men at have ham længere til vores Sogne-Præst og Sjælesørger det sukker ikke nlene dette Sogn over men og nu~nge at' de andre Sogne jae, de fleste i hans Prrnstegield. Vorcs Sogn haver ungefæhr i en 5 aars tiid forheH mecl den kongelige Conunission holt Proeesser nwd h,1m- men nn er de trmttc og kiedc der9f, formedelst at l)an<l er sn.a juridisk, at hand vced at befrie sig paa hvilke11 Kaudt hans feyler. Viiser sig~ saa det kand ikke ~iælpe os" at ha\'c ham lw11gerc, og til vores Sogne-Præst kapd langt mindre, . thi 8og·uet ,·il aldeles ikke holde videre l)rocesser med harn forniel{elst de derved bliver altfor meget ~yækket men lader det a.lt sainrneii ko~nmc an paa Kongens

54 Naade og· . :Mildhed. Allernaadigste Konge! det er vores alvorlige faste og fulde Beslutning at vi nemmelig ikke vil have ham længere til vores Sogne-Præst" naar det maatte allernaadigst _behage Deres kongl. :Mayst som Landets milde fader at see os· befriet fra ham, thi hvad glro<lc, gode, gavn og nytte have vi af hans ~rædikener, Alterens Sakramentes uddelelse ·og videre af hans aandeligc Forretninger naar hand mod os sine tilhørere og vi n1ed han1 næsten . haver været i Uenighed n1ed hverandre · siden hand blev vores Præst, hand er virkelig som en Hyrde der føder ~ig selv med det feede og klæder sig med ulden af Hiorden, hvilke Hyrder den hellige Skrift tydelig formælder ikke at være af de Rette Hyrder men leye-Svenner, Vel er vi ikkuns Bønder so1n a.Imindelig kaldes eenfoldige, men det allerhøyestes forsiufn at takke vi _ere dog saa vidt oplyste, at vi ved forskiel pa.a en Rett Sjælesørger og een leye-Svend; Over vores Sogne-Præst er der saa mange fra hands Indsættelses tiid til os sukket over hands ulovlige Behandlinger og endnu sukker fleere, da hand har forøget sine urætmæssige Behandlinger og ikke formindsket dem, saa det vil blive· paa hin store Dmns Dag ert stort Ansvar for hands Omgang imod os, Skulde vores milde :Monarch e~delig befalle os at vi skal lovformelig beviise denne vores Klage, da skal det allerunderdanigst skee med Things-Vidne, dog at vores Præst bliver allernaadigst befahlet, at de Vidner som inden Retten bliver examineret n1aae udsige deres endelige Forklaring uden nogen forvirrelsc eller rned urigtige Qvæstioner fremsadt. Endelig bønfalles alle1~underdanigst at Deres kongl.

1\Iayst som er vores Konge, jae en mild Konge, som nedstiger fra den første a.f den oldenburgske Stam1ne at vi 1naa blive entlediget fra tidt bemeldte vores Sogncpræst Hr. Erich Ancher Bruun paa, det at naar Overhyrden engang aabenbares at .-1nange Sjæle ikke Yed hands ulovlige Behandling· skal komme til at opstaae paa Venstre Side. - Vi har vel i vores forbeineldte Klage til Biskoppen andraget i dens 4. Post at vi ingen Prædikon nyder uden hver Maaned men det er en feyltagelse som vi haaber at Deres kongl. Mayst forlader os men vi haver ingen Prædiken uden hver 4. .Hel'" ligdag. I samme Post har vi og meldet at vi ingen Høitids-

Prædikener har bekommet ·siden den kon gl. l!,oroi·d af 2f · October 1770 afskaffede en deel hellige Dage, n1en vi h~r dog som Yi nu erindrer bekomme t 1 a 2 Høitids-Prædikener.

Allcrnaadigste Konge! V 01·es allerunderdani.gste Begiær_ing er at yj herpaa maac nyde en a.Uernaadigst Bønhørelse.

Allerunderdanigst Christhrnsand <l. 28. Febr. 178:!. }~oranledigrt Ycd denne Klage bestemte det danske Cancellie at der skuldc optages et Thingsvidne ved en Sætte~ dommer og at der skulde opnævnes Bønderne en paalidelig Prokurator. l\fen Sagen skulde føres paa Bøndernes Bekostning. Til Sættedon11ner opnævntes derefter den constituerede Sorenskriver i Nedenes Hr. Finne og til Bøndernes Sagfører Procurator Brønsdorph, og dernwd begyndte anden Akt af denne langvarige Pro<·es.

I en StæYning af 7. Jan. l 7H3 indstæY1ier nu Procurator Brønsdorph ikke mindre end 5B Vidner af Iveland,· Vegusdal, EYje og Hægelands Sog·ne til Thingsvidnes Foretagelse paa Fahret i Hornæs 11. :Febr. s. A. Heraf blev dog intet., thi ifølge en paa stemplet. Papir affattet Skrivelse vare de til Sorenskriverens og Proruratorens Befordring den 9.

Febr. paa Mosby Yed Lensmanden bestilte B Heste ikke fremmødte og da de. den følgende Dag begav sig paa Veien kunde do paa Grund af Snehindringer ikke komme frem.

Sagen blev derfor udsa.t til 26. l\Iarts til Hornæs Ting, · og dette gjennem Expresse Retsmedlemmerne og Vidnerne n1eddelt den 11. Februar. 26. :\larts hlev endelig et Retsmøde sat paa Hornæs og v1.1rede 26., 27. og 28. Marts, hvor af Sognet over 50 Vidner bleve førte. Da imidlertid Sognets Bønder krævede bestemte Spørgsmaal fremsat blev dette nægtet al' Retten og Procuratoren liges01n det ligeledes nægtedes at edfæste Vidnernc. N ogle Dage efter dette Retsmødc anmoder Sættedommere.n Hr. Finne paa Grund af Forfald at befries fra Sagens videre Behandling. Grunden til Forfaldet kjentles ikke men bliver han af Stiftet fritaget for videre at forrette i Sagen. Stra.x derefter 22. April forlanger Procurator Brønsdorph at Sognet skal udbetale ham

og Sættedotllilleteii- de hidtil ha,rte Udgifter safnt Saifartertre'~ til Beløb 114 rdl. 3 Mark 12 skilt idet. bart fot · So·gri'ets Hovedrnand optæser :flegnirrgen, sotn han nægte't' åt udfovere tiden- Beta:liiig. Endvi'dere i:tægtede Procuratoren ffi setrete berainnret Møde at udfevere de hos ham beroende Akter i Sag·en før hans Regning var indbetalt.

Nu henvender. Bønderne sig paany til Kongen med følgende Skrivelse : "Da Deres kon gl. May~ af særdeles kong1. N aa.de og l\Hldhed, haver forundet os en kongelig Commission over vores Sogne-Præst Hr. Provst Erieh Aneher Bruun smn blev erhvervet sidst i- October 1783. Stiftet har derefter udnæv11t Hr. Finne Constitueret Sorenskriver i Nedenes Lehn til · Domn1er i denne Sag og Hr. Brønsdorph Procul"ator i Christiansand til at være paa Vores og Sognernes Vegne. Al'l'ernaadigste Konge. Vi bliver ikke med Retten behandlet som er Guds og Deres l\Iay~~ Villie, 'l'hi af indlagte som herved allerunderdanigst insinueres, Erfahres vores slette Behandling sa.avel 111ed Don1meren og fornemmelig vores Procurator. Vi paa Sognenes Vegne nødsages til herved allerundei'danigst at bønfalde at Deres kon gl. l\iay~ af særdeles N aade og· Mildhed vil befale, at vi maa føre vores Vidner, som i Retten er bleven nægtet, og naar ikke Vidnerne bliver ftemførte under Edstagelse, da er det joe son1 vi paa Sognernes Veg·ne fren1fører usandfærdighed. Vel fremfører Procurator S. Brønsdorph, at hand haver forrettet teyst og giort For:. · retninger; Allernaadigste Konge. Det er ga;ndske urigfig som sandsynlig· kand, naar alletnaadigst befahles beviises; 'l'hi det gamle Otdsprog lyder snaledes, at det laveste Giær<le: Yil enhver g'iernc tilsøge.

Retten blev endelig satt og der blev af os fremstillet over 50 Vidner 1nen blev ikke tilladt af Retten og Procnratoren at vidne deres Sandhed som nok allernaadigst erfahres a-f indlagte Laugrettens Attestering.

Pan saadan :Maade allernaadigste Konge kand vi aldrig faa- den Ret som Gnd og Kongen tilhører. Vi var accorderet med Sættedommeren og: Procuratoren at betale enhver 50 rdl., 1nen af indla,gte Documenter erfahres nok, at samtne er ikke bleven holdet.

Allernaadigste Kong·e. Vi tuH1ertegnede Bønder · eF ikke---

57 'a lene paa vores Vegne, ·men paa de Sognel's · begitereud~1 at · vi maae · nyde · den. kongelige . N aade, at' Yoi·es Vidnei: maae fremføres ubehindret i Retten. Da skal aUe1~naadigste Kong·e see tydelig at vi med Sognerne fare med Sandbed og Yores Sogne-Præst ikke som hand bør opfører sig. Vi er nu sa.a udmatted af bekostninger at vi ikke paa no~ gen l\Iaade s~er at bestride samme, 1nen vi bønfaller allerunderdanigst at .Deres kongelig l\:fayst af særdeles kongelig Naade og l\Iildhecl a1lernandigst Yil befale, at · denne Sag 1naa blive fre1nført paa Justitiens Vegne, Thi vi er ikke i den Stand, at fuldføre samme, t.hi fanr vi ikke denne kongelige Naade, saa nødsages vi til at gaa fra Ga.ard og Grund ikke vi alene men n1iu1ge andre.

En allernaadigst .Bønh"'ffelse er vi forvendtendes.

Christiansand 27 . .Juni 1783.

Allerunderdanigst forfattet af Andreas Nissen Suppliq ue Skriver og Borger 1 Christian sand.

Tellef Christensen Ole Knudsøn Hans Kiddelsen Søren Olsen af Ivelands Sogn.

Paa denne deres Ansøgning erholdt Bønderne Svar fra det danske Cancellie 21. Febr. 1784, hvilken Resolution dog fastsætter at Bønderne freindeles skal bære Sagens Omkostninger. I Anledning denne Resolution skriver da Bønderne til Stiftsbefalingsmanden de Adeler under 2.. April s. A. et Brev, hvori de ann1odcr 0111 at erholde Actudskriften af det paa Hornæs afholdte 'l'hingsvidne fra den da fungerende constituerecle Sorenskriver Finne og de til Sagen hørende Docmnenter fra Proeurator Brønsdorph, som imidlertid var hleven Sorenskriver i vestre Raadbygdelaget og derved Dommer i Sagen. Tillige anmoder Bønderne 01n at Sorenskriveren i østre Raadbygdelaget Sn1ith n1aatte blive opnævnt so1n Sættedomn1er i denne Sag i stedet for Sorenskriver Brønsdorph. Paa deune Skrivelse erholdt A.hnuen følg·endc Resolution. · N·a ar den constituerede Sorenskriver Finne maatte vægre sig for at n1eddele Supplicanterne beskreven 111oct· 8

58

ioy Ug.ij~taHng d,e_t Pas~~reqe udi Thing~vi4n#,:Si1en .iJ11~l~!ll . Ive,}~tt9.i 4,lmue .og $ogn~~Præiaten Pr':nr~t E1iJcl1-An~hør :Pf-lltHJ, skal. sa,~q;1nt. ·blive haJn p~al~gt; .-o~n jeg findør mig ubarattiget Ul at foresk,rive bemeldte .Finne og Procur&tor Brøn~dorph at nøyes n1ed de betalte 72 rdl, for d~reij Udgifter, Reyser og Møie udi denne Sag, som eftei~ det høikongeli.g~ Danske Cancellies Resolution af 11. o~tobør 1782 ~kuWe føres paa . Alm uens Bekostning, og saameg·et 111int!re da. de paaberaabe sig, at . Aln1uen har indgaaet Accord med den1 01n større Betaling·. Jeg bar foreholdt Procurator Brøn~orph at udlevere Supplicanterne de paaæsk~d~ Dokumenter rqen han har svaret, at de son1 bleve producerede i Sag·en finqes hos den coustituerede Don1111er, og de øvrige som bero bos ha1n selv finder hand sig pligtig· ey at udlevere A.lmuen førend han erholder sit Tilkon1mende, hvoriblandt skal være 59 rdl. 3 lirk. 18 skill. udlagte Penge dels til den constitu- · 01:ede Don1mer dels til hans egne Reyser og Udgifter.

Cancelliets Resolution af 21. Febr. sidstleden fastsatte at det i Henseende forben1eldte Sa.gs Udførelse stal have sit :F orblivende ved den ordinaire Lands Lov og Ret, hvoraf følger, at jC'g ikke ·kand udsætte den ellers competente Dominer Brønsdorph fra Sagens Behandling og paalægge en uvedkommende sandant med 1nindre Ahnuen godtgiør at Brønsdorph LovligTis ikke kand eller bør som Domme r tractere denne Sag. Christinnsand ·3. April 1784.

Adeler.

Atter saa Bøndcrne sig sla.gne og de t gjalqt nu ikke alene at skaffe Penge for at tilveiebringe . de tilbageb.oldte Dokumenter . men ogsa.a at faa foranlediget de fremførte Vidner edfæstede, da disse ellers ikke ved sit Uds.ag11 vikte faa Indflydelse paa Sagen. Det var ne1nlig he;rved at de1t snedige Provst havde forstaaet at udhale Sagen. Idet }laJ1 nedlagde Protest imod Vidnerne fordi de hørte til den AJn1ue, der havde anlagt Sagen og derfor vare impHQ~r~q.e · i san1m~, fratog han Bøn<l~n1e en)lver A11Jed.nit1~ ti.i 3t 1:;>evise si;n~ P~~~tan<,les Ris-tj$'hed., o~ da han ~a1;nti9.i~ V3f b~ld.ii

· nok til at-faa tihdetttykket det i Aatet 1767 indgaaede FotUg1 de~ vietnøk: ikke haVde Gyldiglietl som · saadant mei1 dog k!Jnde tjene som Bevis paa Præ~tens Overgteb, liavde hatt tortttaaet . aldeles at nedslaa Bøndet11es Angreb.. . .· Imidlertid havde Sagen ·vakt Autotiteternes Opmærksottthed og dH~ee vare soin det af neden·anførte Cancelliets Svttf påa Bøhdernea Ansøgning vil sees aldel~ ikke blinde fot Prtestens p1·oaeesttelle ltuhater on1 de end ikke· formelt vare istand til at hindre ham deri. Svatet der indløb til Att1ttna11de11 og Biskoppeil frå det danske Cnn<'eliie lød netnlig saa.ledes :

1

~Paa Hr. Kamtnerherl'ens og Deres Høiærværdigheds pt·o memoria åf 16. ,Jan. sidstleden med derhos glorte forslag,; b~theffefide hVorl~des den imellerri Ivelands Alrriue og Sog11e.:. · Præsten Hr. Efich Ancher Bruun værende Sag · bekven1meligst · kah blive oplyst, uden at ham freindeles gives Anled1iing til end videre at udhale samme, skulle mån herved th~iletligst have fortneldet, at det vil have sit forblivende ved · . otdihair Lands Lov og Ret, dog at de Vidner, som der· excipcres intod, ikke tages i Eed nien giøre deres lidsigelser saadan som de trøste sig til, naar forlanges med Eed at bekræfte, da Præsten iøvrigt ved Leilig·hed forestilles til et aildet tneh ei bedre Kald.

Det Kongelig·e Danske Caneellie den 21. Februar 1784.

Luxtlorpll.

Aagaard.

Bøndetne havde iinidlertid nu tabt omtrent alt Haab 0111 at skåffe sig sili Ret ligeoverfor Sognepræst~n ved de herværende Attthotiteters Hjælp. Og i Følelsen af, son1 de ogsaå udtaler, at de laa under for Sognepræstens juridiske Ktteb og Spidsflndigheder, J1voi'for der jo ogsna i hin Tids foftnaiistiske Ptocedute vat stort 8pillerum, vidste de nu ikke atideh tJdvei end at sende en af sine :Mænd lige til Kjøb~nhavn, for at ha.n i denne Hovedstad directe kunde ftith~hd1e · tned de høieste Authotiteter og gjennen1 Ailsøgnittg til K.ot1gr11 et'ht'crve. Retfærdighed ligeoverfor Præstens

60 Udsugelser .. · Til at foretage denne · Reise paa · BøndernesVegne blev udseet Tellef . Christensen .Joseland, der afreiste .til Kjøbenhavn 1785 eller 1786.

Imidlertid var Sognepræsten · ingenlund·e tilfreds ined i denne Sag at forsvare sig ligeoverfor Bøndernes Angi:eb og· Anklager. · Han anlægger Kontrasøgsmaal mod Almuen saavel til Betaling af det af ham paastaaede Bidrag til Præstegaardens Vedligeholdelse Skyds og .N attehold · i Henhold til Contracten _af 1758 son1 ogsaa til Straf n10d de 4 Hovedanklagere af Almuen for· at have ophidset Bønderne mod hain.

Begge· disse Sager lykkes det ham at vinde væsentlig af den Grund at Bøndernes Papirer i :Mangel af Betaling tilbageholdes af deres tidligere Proeurator nu Sorenskriver Brønsdorph og bleve Bønderne ved Retten dømte · til at betale efter Contracten af 1758 samt erlægge B~•der for at have samraadet med andre 0111 at klage over Præsten . .

Tellef Christensen Joseland søger under denne Tid i Kjøbenhavn at arbeide for Sagen, og synes i 1787 atter at ha.ve _opnaaet at der afholdtes et ll~·t Forhør. Et i denne Tid til ha1n a.fsendt Brev lyder Hem lig saaledes : Velagtbare Tellef Christensen .Tosla.nd.

Da vi har bekommet eders skrivelse deu 24. de Martiis og vi tilforn har skrevet eder til, nien nu kan ·vi mærke at det er ikke bekommet da faar vi skrive eder til igjen og ved det sanune lade eder yide, at vi Gnd ske tak lever vel med Helsen og er 111eget glad at vi høre det samme fra eder dern æst lader vi eder vide, at eders bøn er ikke confirmeret vores sag paa forste tinget blev ikke fore tagen førend 0111 Aftenen ved lys .den fjerde Dag da de fleste Vidner var Reyste hje111 vi kunde mmrke at de vilde ingen vidner føre førend paa udsættelses 'l'inget da maatte vi slutte Tingsvidnet 1ned de vidner so1n førde var, dc1 paastod Provsten at føre Contra Qv æstioner 1110d smn1ne vidner ikke førend til Dominer Tinget vi paastod at han skulle føre de so1n tilstede yare hvortil hand syn.rede Nev saa Revste vi ,, til Byen Torsten Sudestad og Hans Prikstad Mortens Aften Og fik det beskreYet den 9. Dag og· levcredc I3iskoppen det ~

6ltil befordring st_iftet vilde int~t syar give enten til at· befordre. det eller ey, nu er her 9 Uger siden Biskoppen sagde i s~nhed for H~1ns Kiddelsen Frigstad nu er det i · Kiøbenhavn i disse Dage .her er 14 Dage siden. det Reyste· her ifra, her . ' er en ulykkelig tid for os at faa for sl~affet eder nogen . penger men vi skal giøre ,. d~n høyeste flid som vi kand . da vi ag'ter til · at Reyse n1ed brevet til byen det allerførste ske kand.

Joseland 24. ~farti 1787.

Kristen Tellefsen.

Som Brevet viser vae dog ogsaa dette Forhør bleven · uden Hjælp for Almuen. Atter havde den snedige Præst : ved at anmelde Contrakvæstiouer 1110d Vidnerne og ved at forhindre Sagen fra at blive foretagen før Tingets sidste Dag opnaaet endnu at faa den udsat et halvt aar. · ·· · Saasnart Tellef Kristensen i Kjøbenhavn faar Underretning herom sender han n edenstaaende Klage til Kron- · prindsen som den sidstc Udvei, idet Bønderne nli .ikke længere formaar at udrede de til Sagen nødvendige U dgifter ligesom han selv staar on1trent hjæ lpeløs uden Penge i den fremmede Hy . . .Denne Klage lød sa.a.ledes: Allernaadigste Cron Printz Kjøbenhavn 7. :Mai 1787.

Tungt for troe Arve-UJldcrsaattere, so111 skal svare Hans Mayesta~t vedbørlige Skatter og U dgifter, men det er endnu haarder e, at bli ve udsuet og for annet af vores Sogne Præst Hr. Erieh Aneher Bruun son1 · udi 29 Aar ·har været Sogne Præst til Præstt•gieldct Evje, Hornæ s, Vegusda.l og Iveland.

En Hyrde, der f~Jder sig med det fetle og klædcr sig med Ul den af Jorden ; 1ne11 er klæd ud ,·ortes i Faareklæder og indvortes so1n en Olube11de Ulv, der s0ger hve111 ha1Y ~and opsluge: de1me kand man ikke med Rette kalde en Faare Hyrde, men kund -C'n LPy_es vend, endog i vores enfoldige Bondestand ved vi at giøre Forskield paa 1\frnnons træle og en Rct skaffon Sjæle Sorger; som uden hans 1Vlajc-

stæt~ Thludelse paå.lægger -os tåttig~ fiøttd~r utHbørlige Skatter og dEtgiig fotøget vore tJdgitter til siti egett Irttt-esse : saaled~s bedt'øV~s · måtige ~fiJt'et og rttderløse, smn ttHttte sukk~ over hatis Ubartiihj~rtige :Medtat·t, deis mett Lovetis riiaiige håatde Trttdslci-., dels med Tillokkeiser sorn paa' eh forunderlig l\Htade o,T~rtåiet de ehfoldig~te Bø11d~1· til at lindetskrive bokt1ttietiter, som de ey ved dets tndhold af: til desto nøyere Oplysning.

Allet·underdanigst fordrister tnlg til tma samtlige Ivelands Sogns Almues Vegne at andrage: de forhen til Hans Mayst indgivne Memoriales af 28.

F~bt. 1788, d~fi 27. ,Jtitti 1183 og 10. Octobet 17e4 koi·telig

at forklare n~tnlig: 1).

Nø.å r Uilgdotn1nen indskrives til UonfttmttticH1 bliver de af ·P1·æstei1 beordr~t at opholde sig i Nætfteden iH Proostegaardeh paa siit egeh Bekostning sottl salt.ledes skeer hvei't Fotaat Aa.t efter Alit a 011ngeh 8 it 9

Uger.

2). l)et første ~ogne Præsteil kom til Ptæstega,a tdet) blev paalagt hele Præstegieidets Alinue at betale 72 skill. pr. !fand til Præstegaatdehs Opbygg~ise.

3). Por rrroelovelser, Copulationer og Brude Vielser tager han fra 6- H3 rdl. crg; detoVei· som dog et· stridende mod Hans kongelige lVIajestæts nllernaadig·ste Anordninger og Kirke-Ordinants.

4). Sognets Almne er af Sogne l!r::esten paala.gt at beta.le 48 skill. i Nattehold son1 aldrig har YOOret tiltorn betalt n1ee1'e end 16 skill. til de nvrige Præster.

5). · Ved Annexet Iveland haves forben nvdt 12 Prædikerter oh1 Aaret; 1nen fra 26. Oetbr. 1170" da end~l iielHg~ , Dage blev afsadt bekom n1ind1·e Prædikener end tilforh, maatte dedot ligesaa ft1ldt betale til Præsten 4S skill. aal'lig pr. }fand i Skyds-Penge.

Ci). Ligeledes torlartg·cr hån af os en Ai'bcyds Dag ellet og 24 skill. pr. }i.and saavel af Gaards Mand semi af de, der ingeu Jordehrug have og hos os kaldes irtderste ~Her Ituu~folk, som ete fattige; enteu de ete gatnle ellet ski·øbelige paastaai' han det sont en Ret, og nått-1'

der ikke li~ves Penge ved Ha11nden u4ptnt6r han . af Yofss f&ttige Fonuu~ uden nogim iiul~vittjgheci. · :.

Vi ved nok ..at . hans Mayst; faderlige O~isorg for Ltlndaens Undersaa.ttere er a.ltfor stor hil od det No.rske og h oehjertige Folk, og· ikke tillllder Præsterne at paaIt:egge os fattige Bønder fleere U dgifter end Hans l\fa.y:<! engang forben a.Uerna&digst hnr befalet. 1782 udpantet Sogne Præsten for Tiende og tog det Dobbel end hvad l(orn-Taxten har tilstaaet ham, alle Reshuicer af Tienden tilbød vi os in natur,l at bring·e til Præstegttarden men han nægtede os og ikke ville imodtage samme, men · Præst~n paastoed Ti~nden i Penge betalt, som beløb sig til mere end Tax ten . bevilgede.

Ligaledes paalægger han de Egteviede een Skat af 48 skill. personlig i Navn nf Kh'ke Skyds Penge.

For :Sarnedaab og Kirkegangskoner n1aae betales med B~ skill., til Præsten og Degnen, son1 til begge forhen ikke have været givet meere end 12 s~ill.

Sogne Prtesten paalægg~r os og, o.t lønne 3 Skoleholdere, Q~ 1 a 2 nok kan be~tl'ide denne Tjeneste, Enhver .Tordbrugseiere rnnae beta.le 27 skill. af hver Hud til Skoleholder Lem, da der forben er n1eldt ved 1. Post, at naar Ungdommen gaar til Præ~ten for at Præpareres til Confirmation maae ligg~ ved Prrestog;1,a rden i 8 a 9 Uger, som vi a.llerunderda,nigst formener, at noget af denne store og besværlige U dg·ift kunde bespares; A.ttnmgen til de mange Skoleholdere, haver Præsten sin Forcleele af, da ha.n antag·o:r unge Drange til Skoleholdere, som dertil befindes ubeqven1me, og af- hver som anta~es nyder han i betalipg 60 :rdl., for at de ka.nd blive befried fra Hans Majsts Tjeneste.

Omtrent 20 Aar siden blev allernaadigst befalet en Kongl.

Commisaion, som skulde undersøge Præstens Forhold hnod os Bønder, da faldt Sogne Præsten · til Bønne-Bogen og bad os om Forlig og tilbød os samtlige Bønder 300 rdl. til dette Forljg, som vi og vare villige at indgaae ; me11 da Forliget var sluttet bekom v-i . ikke en skilling deTaf, saa Præsten langtfra ikke har holdt sine Pligter ; samrrie Forligelses Dokumenter ere hos Sorenskriver 1

7).

8).

9).

10).

64 Brønsdorph. Vi ·har fcfrlangt· det fr1 Origirtaii · ~Uer in Copie me~ 'bleven sa1~1111e nægted, vel :hat Øvrigheden oplres! et· Dokument .. for os· .A.lmue· og efter Forlangende ey har kunnet erholde nogen Gjenpart dernf, og altsaa pa.aberaaber Præsten:. sig n"i1 paa en · gammel og forfolden Contniet af 9. . Septbr. l 758, som for længc siden er død og magtesløs og a.ltsaa i krttftigste Lovmedhold 1\'Iortificeret. .

11) . . .Knnd og· beviises at de Bm·n som haYc gaaet til Confirmation at Forældrene har værecl nødt til at Sutinere den1 2 a -3 ·Aar ved Præstegaarden .forend ·cte har kunnet faaet de1n frem til Contirmation, og endelig tilsidst har 111aattet betale med Roede Penge omtrent fra 4 rdl. og derover for hver af vores Børn; paa. Grund a.f denne ulovlige Behandling, gik jeg til Biskop Hagerup og besværgede mig over at jeg ikke kunde faa min · Søn Christen Tellefsen med fteere af Sogqets Børn til Confirmation, men Biskoppen sva.rede, at han kunde ikke giøre noget derved og ikke vilde høre noget deraf, 1nen pa.a det bedste undskyldte sig at have fore.lagt Hr. Provst Bruun . Ordre at han ikke skulle tage mere for slige Forretninger -end. h vad hans høye l\fajest.æts Lov tillod, men alt dette har ikke kunnet hiælpe, Hr. Bruun vedbliver sin gamle Tonr.

12). Een fattig Ungkar! som udfløtter af Sognet, af Præsten pa.a.lægges at betale for sin Skrifte-Seddel 4 a 5 rdl. og· een Tieneste ·Pige som ligeledes af Sognet udfløtter enten til Christiansa.nd eller andre Steder rnaa beta.le 4 rdl. til Præsten.

13). Alle de unge Karle som enten kand · nogen Profession eller bruger 111indste Handel rna.ae aarlig betale til Præsten 72 skill. personlig i Navn af Offer og· saa · siger han, at han befrier dem "fra Extraskat; naar de ikke vil godvillig, trues de med at blive anseet som Losgiængere og skal betale aarlig 4 rdl. i Navn at det er til Kongens Cassc; saadanne Ting··· gaa.e n1eget i Svang under ·K ongens Nayn; men he11laigges i Præstens egen Casse.

I Aaret 1783· in October blev os Allern~adigs"t forundt .en ko11gelig Commission som skulde undersøge Præstens ulovlige Behandling. Stiftet har derefter udnævnt Constitueret Sorenskriver Finne i NedeJ1es Lehn til D0nu11er i denne Sag og Hr. Brønsdorph Procur;:ttor i Christiansand /: son1 siden er bleven Constituerct Sorenskriver :/ til vores og . Sognemænclenes Forsvar.

Retten blev endelig sat og af os fre1nstillet over 50 Vidner, son1 i en Tiid af 3 Dage blev opholdt; p1en ingen af de1n tilladt af Retten og Procuratoren at vidne Deres Sandhed. som Attest fra Laugrettes-1\fændene 01n denne ulovJige Behandling til Cancelliet allerunderdanigst ved sidste ,l\,lemoria.l af 27. Juni 1783 . blev indleveret . ."

Atter igjen den 1.0. Febr. d. A. blev nok en Conunission holdt imellem Sogne Præsten og os Bønder, son1 strax .blev slutt~t paa Grund at Yi ingen Dokumenter havde at Jremviise, men de hiernn1eværende Bønder har tilskrevet n1ig at bemeldte Dokumenter var hos Sorenskriver Brønsdorph, som han ey vil udlevere førend han faar en . del Penge, som hand formener sig at have tilgode for dend Tiid _han son1 Procurator førte vores Sag; da han har oppebaaret 166 , rdlr. som vitterligen meere end han har fortient, og endnu for~irer en Hoben til, synes at det er den største Urette at forbehold.e vore Dokumenter, som han ingen Rettighed har til.

A.f 2. April 1784 har vi besværget os , hos Stift Amt_manden,. ·over den af Do111meren og Procuratoren imod os begaaede Uforrettigelsc og forlangt Udskrift af Protocollen og vores tilhørende Dokumenter tilhage leverede n1en da Stift . A1ntmanden bestandig har understøttet og_ medholdt Præsten .i sine ugudelige Behandlinger, har ingen Ret for os været :at bekomme og vi af Øvrigheden ble vet nægtet og for,inent vores forbeholdne lovligo Rett. Da Præsten er en Kunst_ner til at ·01ndreye og oms to be Hans allerhøyeste l\tlaysts Lov .og Forord11inger, saa vi Fattige Bønder derunder maae liide.

Søndagen af 19. F_ebr. f . A. har vores Sogne Præst ved · -Lensmand~n Gunder Jensen Schisland paa Kirke Bakken .bekiendt giort, at. Almnøn skulde indbetale, de i lang Tiid ,pmtvi~tede_22 skill. ~,arlig, til-Præstegaardens Vedligeholdelse, 9

so111 f'or ·5. Aar beløber sig til 1 rdlr. 14 skill. fot hver Mand, samt nogle med trudsler og nogle med tillokkelser tvungne a,f fattige · Bønder til denne Udgift og Leensmanden befalet den Ordre: at i manglende Fald maa.tte vi inden 15 Dage . derefter at liide udpantning.

Haardt for fattige Skatte Bønder uden Hieminel og Lov at liide især da heroin af Præsten har været anlagt Sag og under 26. Juli 1784 er afsagt Dom, der vel stadfæster en under 9. Septbr. 1758 oprettet og ugrundet Contract iniellem ProYsten og en del af Iveland Sogns Almue, og af os ialdrig har været tilstedt eller underskrevet, n1en tillokket .nogle faa .enfoldige Bønder til at underskrive, uden at vide af de 22 skill. Udgift, som de med Eed kand bekræfte at de ikke har vidst, hvad de har underskrevet. · Ved holdte Somn1erting paa Vegusdal d. 20. Juli 1784 kand af Tings Protocollen bedst erfares, da Almuen a,f Sogne Præsten var indstævnet at møde i Retten; hvorpaa mødte tvende Mænd Holie :Madsøn Jerustad og Knud Nielsen som de tvende l'Iænd paa sa1ntlige Almues Vegne har benægtet aldrig at have underskrevet eller samtykket; da ing.en ret• skaffene Skatte Bønder son1 agter at svare hans . kongl.

Mayestæt de vedbørlige Skatter ey kand Jndgaae saadan Contract at betale Præsten 1neere end hvad hans Mayestæt allernaadigst engang· for alle har befalet.

Vi enfoldige Bønder burde forsynes med en Retskaffen ·Lærer, som vilde leve efter det aabenbarede saride. reene Guds Ord; denne Præst viiser langt fra Christi Befaling, hans Liv og Levnet i hans Huus ere langt borte fra Christie Exempeler; kand fuldkomrneligen beviises at en deel af hans Piger 'riid efter anden bliver besovne hos · ham, forleden Aar blev der 2de Piger fra ham dimittered som vare frugtsommelige undtagen en som efter · at hun havde giort Barsel kom i hans Huus igien, og den anden blev fra ham bortgiftet. Bemeldte Piger var her i Sognet for.hen berygtet, saaledes har det været fra den Tiid han kom her til sit Præste Kald. Denne Præst indbilder sig at være · en stor Jurist og truer med Lov og Forordninger men vrangelig alligerer samme og undertrykker en -Flok .~f enfoldige Bønder, at vi tilsidst. nødes til at: forlade Huus og Hiem fra den ældste til den yngste.

67

Allen1aadigste Cron Printz; .

.

Naar alle vore . a.Uerunderdanigste f orhen til Hans Majestæt indgivne Memorialer (s01n. i det kongelige Cancellie bcdst ka.nd undersøges) allernaadigst bliver ta.get i Betragtnlng, og alle de uimodsiigelige Beviiser lagt for Dagen over de af Sogne Præsteu hr. Provst Erich Ancher Bruun hnod os Bønder ulovlige og uretfærdige Behandlinger er vi oprigtlge og troe Norske Arve Undersaatter forvisset og forsikret om, at Deres .,.kongelige Høihed son1 vor jordiske Paders Søn tager os fattige og forarmede Bønder allernaadigst under Beskyttelse. ~aa er vor allernaadigste Ansøgning at Deres kongelige Høihed allernaadigst. ville befalle en kongelig Commissions Holdelse eller en ordentlig Provste Ret til at undersøge alle de forhen onuueldte og os fornærmend~ Poster som vi af Sogne Præsten hr. Provst Erich Ancher Bruun daglig betynges og forurettiges med, og at Commissionen maatte tilholdes ikke at nægte os at fremstille alle de Vidner, som til denne Sags Oplysning kunde behøves, hvilket Øvrigheden forben har nægtet os, og at vi allernaadigst maatte blive bevilget frie Procurator til vores Forsvar uden mindste Bekostning, samt at den nuværende Constituered Sorenskriver Brønsdorph, som i Aaret 1783 af Stiftet blev befalet at paasee vores Tarv og bed ste maatte allernaadigst blive beordret at tilbag·elevere os vore tilhørende Dokumenter, som han saavel Stiftsbefalings1nanden som os haver nægtet.

Allerunderdanigst supplicerer Deres kongl. Høihed om Beneficium Paupertatis til Sagens Udfald, da vi som fattige Skatte Bønder af vores Sogne Præst nu er saa for armede og Ruinerede at vi næsten ere afn1ægtige; den første Commission ~ar. kostet os over 600 rdlr. og den i aaret 1783 mere end 166 rdlr. saavel Øvrighed son1 mange anvendte kostbare Reyser for at søge vores vederbørlige Rett, so1n Gud og Kongen haver forundt sine Børn, saa at vi liider ont nok for at kunde tilveyebringe de os pligtskyldige Skatter og Udredninger til hans allerhøieste Mayestæts Casse. · Nedkaster os samtlige Bønder allerunderdanigst for hans kongelige Mayestæts høye Throne og Bønfaller 0111 Na.adig Bønhørelse.

Allerunderdanigst o. s. v.

68 Nu er endelig ogsaa det danske Caricellies Taahnodighed ndtømt. Da: det var let at indsee, at det . gj_ennem Lov· trækkerier frctndeles viltle. Yære 1nuligt . for Sogne P1~æsten at udhale og hindre Afgjørelse i denne Sag, allerhel~t da Almuen paa flere Punkter havde en urigtig Opfatning af Sagen, saa besluttede Cancelliet at bringe Sagen ud af Verden ved uden videre at forflytte Sognepræsten . til et andet Sted og der indløb derfor til Biskop Hag~n1p .følgende Skrivelse: Pro Memoria.

For at kunne faa den imellem Sognepræsten for Evje Præstegield, hr. Erich Ancher Bruun og hans Menighed bestandig værende liisforstaaelse og Tvistighed eengang hævet, skulle man i Anledning af Deres Høiærværdigheds Erklæring af 25. Septbr. næstafyigte om Tellef Christensens m·e d fleres Klager over hr. Bruun tienstlig anmode Dennem at bringe han1 saasnart mueligt i Forslng til et andet dog ei bedre Kald·: · /

~ 111c, · ')0 . dans k e (_-.ance .., . 0 c tb r. 17 87 .

D e t k onge11ge Schack.

Rathlau.

Luxdorph.

Aagaard.

Kort efter blev Sognep·ræsten forflyttet til Suldals.

Præstegjeld, hvorhen han reiste 14. N ovbr. 1788.

Vi har · behandlet denne Sag saavidt vidtløftig, fordi den giver et godt Indblik i hine Tiders saavel kirkelig~ som processuelle Forhold, samt Almuens Opfatning af sin Stilling til Kongen og det danske Caneelli.

Ikke mindre interessant er Sagen ved sin utilhyllede Bønder og Embedsmænd.·.

Aaben baring af Forholdet mellom ' Vistnok er Provst Bruun en Type paa en pengegridsk Ernbedsmand og kanske ogsaa 1nere udprægct med Hensyn til sit private Levnets Forargelighed end de · fleste, n1en det er neppe Tvivl underkastet, at hine Tiders Embedsmænd ved sin overmodige og ofte tyraniske Adfrerd mod Almlien have la.gt Grundcn til den l\iistænkelighed og Uvillie ligcoverfor Embedsmænd fra Alrnuens Side, som vore Dages Embedsmænd trocls al Flid og Opofrelse saa hyppig · endnn lider u~i_der.

69

Eidsvollsmann E_i,vind Torkjelson Lande.

1759-1833.

(Av Eivind N. Bygland.)

I 1814 høyrde bygderne her til eit · a111t, son1 heitte Raabyg·delag. , Det var umlag Bykle, Valle, Byg·land, Aaseral, Hornnes, Evje, Iveland, .Vegusdal, :Mykland, Litle-Tovdal, Aamlid og Gjøvdal. · Fraa dette arntet vart 3 utsendingar valde til riksmøtet paa Eidsvoll. Det ,rar skrivar Bryn, lensmann Olav Tyeiten fraa Valle og bonden Eivind Torkjelson Lande.

Eivilicl Torkjelson er fødd i Aasen lste januar 1759, og han vart boren til daapen same dag·.

Det var smaat . for foreldri hans, og so snart Eivind vart so stor, han kunde gjæta, la.ut han burt aa tena. Soleis gjætte han paa Skreland i Bygland. Ein· dag han gjætte uppi Skrelandsfjellet, gjorde han eit karsstykke, so folk ko111 til tru, det 1naatte vcrta gasta kar av guten.

I Skrelandsfjellet er mange · tør -. den eine ovanfor den andre. Sume stader er tørne so sn'lale, at det er stygt for storfe. Buskapen gk~k i Nauteto. · Daa saag Eivind eitkvart svart, son1 tusla i cit bjørkeholt . tett utpaa kanten av toL Han tenkte, det Yar den svarte kalven og; sprang til vilde venda .han. Hau hadde ein lurk i handi og slo til. :Men det var nok ingen kalv, men ein bjørn, og bjørnen for rull um rull ned i Gopleto.

Straks lrnn hadde sloppc frmn for presten, r eiste han austyver paa arbeid. Han holdt seg helst i Telernarki. Han tente fleire sumrar i AanwtsdaJ. I Hitterdal tente han og.

Fyrste sumare11 1 han kom nat Aarnotsdal, leid han vondt aa faa. tenesta,, avdi han v:a:r so liten av vokster, at folk trudde inkje_, han · kttn11e slaa. Sveinung, bror hans, hadde tent i Aåmots.dal ·ryrr, og so. Jortaldc hal1,. at linn . var bror til

70 Sveinung Aasen. l\ien daa fekk han bygt seg st.r aks. "Du kann ... sagte slaa, um du er lit~n, si1 du er bro!' hans Sveinung Aasen"', sa dei. · Ein vinter, han vilde heim att, vart · hnn sjuk um notti i Fyrisdal. Dei var fleire i sellska.p; men .dei =reiste fraa han alle, so . nær som Aanund Austegarden fraa Aaseral.

Daa det leid paa dag<in, vart han frisk att, og dei tok 15aa heidi - tok ei beinleid og kom fyre dei andre heim. Sidan var dei som brør, solenge dei livde - Aanund ·og · Eivind·.

U1n vintrarne arbeidde han mykje n1ed sjøk~nten. Han vai~ soleia fl.eire vintrar ·i Skien paa skipsarbeid. Men lønerne · var smaa, so det var 'kje 1nykje, han hadde til ~este, naar han kom heim. I 17~1 kom han berande heim med ein · bibel og ei halv-tunna rug. Det var alt han hadde att av vintre-løni. ·:Men um han inkje sanlla seg mykje mede!, so samla han . seg kunnskap paa desse ferderne sine. Det var nett i dei bygderne, han ferdast, der missnøgjen med landsens styring var størst, og her grodde fram den fridomshugen, som Kristian Lofthus vart talsmann for.

Landsens styring og framferdi aut del danske embættes1nenn vart dryft mann og mann imillom i desse bygder.

Desse tankar sette kveik i den unge, evnerike guten, so han arbeidde seg fram til ein upplyst, viljesterk ungdom, sotn stod langt framum sambygdlngarne sine.

Ei vind var 1nedels høg, tjukk og tett va.ksen og· andlitsYen. Han ya.r fullt sterk og ein nerka kar. 1'il aa renna paa ski var han makelaus. Ein gong han kom austantil, gjekk han paa ski og bar ein rokk pan ryggen. Han kom som ein fjukande fugl ned av lidi - ned Aas-skotet. Daa han' ko1n ned paa skilje-1noen rann han i ring tri gonger, fyrr han ståna. Han var utifraa god spelemann au.

Eigaren til øvre Lande het Tor. Han var g'ift tvo gonger. Etter fyrste kona hadde han bare ei gjenta, son1 heitte Gyro. Tor hadde gift seg att med Ra.gnhild Horverak.

Eivind fridde t_if Gyro Torsdotter, og ho lika han so uUtraa, ·at ;ho paa harde livet vilde hava han. Men Tor Lande lika inkje, at dotter hans gifte seg med ein laue-kar or Aasen. Han vart vond, berre dei tala um ·Etvind. So I

!:

'

?

.

,.

:

·i

,

71 ein dag . f~~k Eivind bror sin 1ned seg ned til Lande. Han skulde sitja inne og røda med gamlingen, med EiYind fekk koma avstad med Gyro. lien Ragnhild skyna kva var tids, og kom etter og vilde faa henne ned att.

Men Gyro svara: ~a-aa .d u ned_att til kallen din! " Um dette . hende er det nokre gamle stev, so1n luar so: .

.

1

I

"Daa Gyro kom nnde Bakke-aasen, Aa hei ! sa Gyro, no ser eg Ansen.

No ser eg upp til Eivind min; . men gakk dn ned att til kallen din".

Far · hennar kom ogso etter og ropa paa henne ; men ho svara: •

"Eg ~pør 'kje deg, for du spurd 'kje meg, daa du gjekk til Horverak gifta deg".

Tor han svirra, som han ,·ar galen, han reid til Evje den andre dagen.

"Hundra dale og denne hesten det skal eg gjeve deg Evje;,presten, og dertil slengjer eg fire naut., kann du gjere dotter mi arvelaus".

Men Evje-presten han visste bær~, han vil' 'kje gjenta so ille gjei;e.

"Um eg fekk hesten . og fir~ te', · so kunn' eg inl.je gjer' arvesvik".

So laut Tor gjeva seg, og uppe. i Aasen heldt Gyro og Eivind 'brudlaup 2. juli 1788.

Dei fyrste aari budde dei i Aasen, 1nen so var det tvo gamle i Tjyvisneset, som gav : seg t iJ dei med gard og "a lt ~ei aatte. ::: Daa flutte dei a'a t"Neset ·. Her budde dei so i 4,e ire aar, til Tor Lande let dei faa garden sin. Han hadde ijlidkast no, Tor, og gav seg i follog til Eivind, som no k.-f\Ha seg Eivind Lande. ., .. .1 Da4 Eivind hadde feng·e garden av Tor, var det · ein fflrbror til Gyro upp i Hovstad, so1n stemnde paa Land~ qg vilde take garden etter odel. Od~lslovi v~r noko uklaar i~den . . tid; UID kven SOnl hadde beste' rett anten døtter aat gardmannen. ·elder farbrør; . Men enden. paa visa vart, .at •' . )' . ,•

~

72 Eivind sat 111ed garden; 1i1en han Ya.rt ·gruveleg· sinna påa denne · farbro1~retten.

Eivind var, som eg fyrr hev nemnt, ein klok, og etter q.en tid aa vera, ein · godt .lærd bonde. Han hadde soleis mykje lovkunskap og skreiv ei ven handskrift. Han var snartenkt og snappsinria. . Htlll gjekk . lite etter andre, 1nen g·jorde seg sjølv n1einingar um dei ymse ting. Han var strid og stod støygt _paa .det, han trudde var rett, og gav seg aldri, mn dei saa trødde han.

Daa han Vart vald til utsending til riksmøtet paa Eidsvoll i 1814, va:r han· ein medaldra mann, 55 aar. Han )1adde fle~t røyster etter skrivar Bryn, og møtte ·soleis son1 2dre representmit fraa Raabygdela,g.

Paa riks1nøtet vad han ein av dei . fna .''kjemisk". reine bønderne - ein av dei 15. For naar · ein inkje reknar klokkarm·, sersjanta~· og lensmenn 111ed, var det berre 15 bønder, son1 1nøtte paa_ Eids~oll.

Det Eivind Lande serleg lagde seg i selen for paa Eidsvoll, var det soin galdt bonden og landsbygderne.

Sole.is daa det skulde tiin1aatast og · setjast fast, kor stor part av stortingsrnennerne bygderne skulde velja., stod han sainan 1ned Teis Lundegaard, og· <lei heldt kvar sin tale til bate for landsbygderi1e. :Men det han arbeidde allermest for, var odels- og aas~tesretten.

8-_aman 1ned . Olay·· Tveiten, Evenstad, Elling Valbøe, Regelstad og 'l'olleiv Olson fiuvestad skreiv han· eit make-laust godt innlegg for odels: og aasætesretten.

Dei heldt her fram, korleis odelsretten hadde vore .: eit ·vern for den norske bonde .og heile . det norske. folk, ;·so nord1nennerne inkje hadde sige ned i <lei træI°ekaar, J~om folki i arn;Ire land i d~n tid. · l\'len den dansk-norske ·styrixigi hadde rikla og rukla med odelsretten, so at ctt~r ·det .siste brigde i 1811, ,Tar det berre namnet som var att. :Me hadde odelsretten i namnet, 1uen in kje i g·agnet. .'faksterhe ·vart skru va upp · til n·ine spckulasjonsprisar, so.. ·det. vart raadlaust for den oclelsbornc nc1 .. løysa eigedomen. : I ,>d.ette inn~egget gløymde han helder inkje a.a aYliva "farbror1:et.t.e1.1".

· · n ·ei ·kravde~ at odels- og aasætesretten · skulde gjelda slik, som han vat fyre 1811.

Bande· i og utanfor ri~smøti arbeidde han for tanka.rue · sine um desse ting. Provst Sehmidt skriv mnlag slik unt' Eivind Lande i clagboki si : "Eivind Lande hev pbiga. alle juristar og serleg Diriks .1ned a.a fa.a burt ,: farbrorretten ":., Um dette dikta eg deu ne vise : Med Ereu Laude::; fai·brofrPt , vi har ror fulue hyre, og Diriks er alt af den mæt. me11 skal nok rnmlen styre.

Han lander ei, hYor Lande boer, han sander ei, hvad Lande troe!'.

Han lider ei den " f a rbrorret". mull kal eler den uhyre. ,~

17. mai var truleg den heitaste dag i heile riks111øtet.

Daa skulde det avgjerast, um dei skulcle velja, konge 1necl det same, og kven dci skuklc velja. Svenskeflokken vilde setja ut kongevalet; men frid01nsflokken Yilde velja straks.

Daa lua Eivind Landes votum slik: "Eg er inkje send ut med tvil, n1en 1ned greid fullmagt um aa Yelja prins Christian Frederik, no Norigs regent, til Norigs koHge "'.

*....* ,:

Vida re er aa fortelja. nm Eivind Lande, at han va.r ein dugande gardbrukar. Attaat gardarne Øvre Lande og Tjyvis-Neset, som han hadde fyrr, kaupte han Nevisgjordet, so han hadde tri gardar. Han vart ein velhalden 1nann.

Til Lande samla han mykje lunnende. Han kaupte slaatteteigar or Austmann-mark og lagde til garden. · Umframt gardsarbeid dreiv han med smiing. Han var so god til aa smida. Han gjorde seg eit "dampfyr" av jarn til aa tenda pipa 1ned. Tobakken, han brukte, turka han paa badstogpallen og mol det paa fossekverni.

Han var ogso timber-mcrkar. Den fyrste i Sæ tisda.l og lenge ogso den cinaste. Han kaupte for Ole Clasen Mørch elder Klaus l\Iork, son1 folk sa i Sætisdal l\1ørch var ogso Eidsvollsmann, so · dei var godt kjende.

10

74

·E1-n gong Vart dei

Na.ar lpivind slutta merkj~ um hausten, reiste han ned til Kristiansand til Mørch. Daa kiii1pte han jamt 12 tunor ·rug.. Han køyrde det heim ut etter vinteren. )!en ein Yinter steig .·rugen. Daa vilde :Mørch hava meir enn' tun hausten. Dette vart Eivind sinna for og flidde :Mørch att rnerkegreidorne; "F.ig merker inkje ein stokk n1eir for deg, 1rnar du er 'kje annleis til mann". ·Naar Eivind sidan var i byen, vilde Mørch faa . han inn; n1en Eivind sa, dei ha' inkje noko aa tala nm. · :Men so kom det n1ange bønder til byen og vilde · faa varor av Mørch paa last. "Ja, kann de faa Eivind Lande til merka, so skal de faa varor", svara :Mørch. Bønderne la seg daa n1ed bøn paa Eivind, og so merkte han att nokre aar for :Mørch. Det var eit mangslunge arbeid aa vera merkar i den tid. Fyrst kaupte han lasti og 111erkte henne, og sida,n flota clei henne ut Ottra. Eivind leigde sjølv folk og styrde flotingi. Han vilde herre hava dei sprækaste kararne med seg til dette. Paal Skjevrak var jamt med han i "fossann".

"Ein sum ar 111e var i Valle og flota ", fortalde Paal Skjevrak, "hadde det samla seg so mange Valldøler utanfor stoga, 111e laag i ein sundags n1orgon. Dei heldt slikt leven, at n1e inkje fekk sova. "Gaa ut og jag' <lei vekk !" sa Eivind til meg. · "Nei, gakk du!" svara eg. So reiste Eivind ut. Daa han kom inn att, fortalde han, at det var 'kje for a.a halda leyen, dei hadde korne ; men <lei vilde prøv ast n1cd "fosskararne", avdi <lei hadde høyrt, at det var so spræke karar. "Eg kasta den beste av dei tri gonger, so det skvatt i ha.n ", sa Eivind".

- - · t1sRms.

*** Her var ein skrivar, son1 heitte Kjørbo. Han hadde fuska 111ed noko medel, son1 høyrde til nokre umynduge i Iveland. Daa fekk <lei Eivind Lande til aa, føra - såki for seg n1ot skrivaren. Folk talde han fraa. ~nu vert av med alt, du eig, og so faer du straff attpaa", sagde dei. Men · Eivind attra seg inkje. Han førde saki og vann : Skrivaren vart avsett.

Olav Austegarden forta.Ide: "Eg· var pa.a Bygland pa.a

75 eit forhør paa skrivar Kjørbo.

Det tottest gaa inn paa Eivind daa, avdi det var ei enkje, som g·jekk fraa at ho· hadde fenge Eivind til aa føre saki. Um notti laa.g me ihop paa prestegarden, Eivind og eg ; 1nen med det sarrie me Ja oss, sov han son1 ein steh1. Ha' det vore eg, ha' eg inkje fenge blund paa augo".

- Slik var han: stød og ubøygjeleg naar han visste, han havde rett.

Um han høver stevet: "Eg ottast aldri for nokon ei11 1 men gjeng· rlen beinaste veg eg veit\

***

Han fy Igde godt med um landsens st.yr og stell so leuge han livde. Ved stortingsvalet i 1818 var han 2dre Yaramann og· i 1821 1ste varamann.

Paa sine gamle da.gar høyrde han tale um, at dei tenkte paa aa rukla n1ed odelslovi att. Daa skreiv han, saman med Gunstcin Frøyrak, eit innlegg mot aa brigda lovi og sendte det til stortinget.

- Han var ein godhjarta og hjelpsa1n 1nann, som . samla seg mange Yener rundt ikring i bygderne. Han tok vel imot alle, som kom til han, og sumetider laga han til store gjestebod og bad til seg folk baade austantil og vestantil. Han va.r so svær ein gjestebodsmann. Han spela i 70 brudlaup.

Han døydde 9dc og vart jorda 17de mai 183i3 - 74 aar gamall.

76

Medlemslista for

Agders hi~torielag.

Yverretssakf. A. Abrahamsen, Farsund Aanund Anstensen, Litle Tovdal Torleiv Aakre, Valle, Sætesdal Knut Austad, Ose Katheket Børge Ask, Flekkefjord Landbrukslærar Alv Ager-Hanssen, Holt Bjørgulv Austad, Ose Olaf Benneche, Kristiansand Amtmann Abr. Berge, Tønsberg Eirik Bjoraa, Evje Statsraad A. Bryggesaa Konsul Jens Bugge, l\landal Lensmann 0. Bjerland, Øvrebø Brigadelækjar Blicl1-Holst, Kristiansand Kyrkjesongar J. Brunvatne, Søgne Amtskasserar Olav Brunvatue, Vadsø Konsul Gunnar E. Due, Kristinnsand Fru konsul Due, do.

Yverlærar D. Danielsen, do.

Oberst G. F. Diesen, Kristia11ia Stian Erichsen, Holt Yverretssakf. K. Ludv. Endresen, Kr.sand Ordf. 0. K. Foss, Bjelland Prest Gunnar Prette, Hohnn Lærar Olav Fennefoss, Kristiansand Olav Frøysa.a, Iveland · Forvaltar Olav Galteland Bokhancllar Eirik Gunleikson, Risør Ordf. 0. Grindland, Pinsland Inf.kapt. E. A. Gundersen: Kristiansand <lo.

Politimeister Fr. H<uise n, lnf.kapt. J. Holst, do.

Pr.løytn. Henuansen, do.

Yverlærar Torleiv Hnnuans, Stord

17 Prest Thorleif Hon11i1e, Hornnes Lærar S. Hageland, Lillesand · Gunnar M. Harstad, Valle, Sætesdal Yverretssakf. Heistei11, Kristiansand Lærar Sal \'C Helle, Lillesand Skipsr. Tornas Henschien, do.

Bankdirektør :Mathias Hansen, Kristiansand Tollinspektør Haavie-Thoresen, do.

YYerretssakf. K. Høye, do.

U tskiftingsfonn. Sverre Holmesla.nd, Mandal Sersjant Tønnes A. Iversen, Kristiansand' Maalar Karl Jakobsen, do.

Landh. 0. M. Johnsen, ~Iosbø Ole .Jørgensen Uleberg, Lund, Kristiansand Magistratssekr. Kjær, do.

Sorenskr. Kaltenborn, ·Lien um Flekkefjord Amtssk.læ rar Peder Knutson, Herefoss Prost K. Kohro, Lillesand Kæmnar Karl Knutson, Grimstad Lærar Halvor Kvasager, Valle, Sætesdal Lærar Karl Knutson, Herefoss l?atigsekr. K. A. Karlsen, Kristiansand Inf.kapt. Einar Kein1 do.

Borgerm. H . T. Knudtzon, do.

Stiftamtrn. D. Koren, do.

Student .Tess Koren, do.

Gymnasiast Tolle f KoreH , do.

Lokomot.f. Kiledal, do.

Yvcrlærar Kraft, do.

Høgskulestyrar S. K vaale, Hægeland Vilhelm Krag Uppsynsrn. Børre Kostøl, Kristiansand Sagmeister J ens Knudsen, do.

Kyrkjesongar Aasul\·· Lande, Bygland Lensmann .Juel Ltind., Valle, Sætesdal Læra.r Peter Lm1<leJ Kristiansand Stort.ingspr. .T. Løv land DoceHt KHut Licstnl, Kdstiania · Lærar .Jon Løyland, Vennesla~

78 Knut B. Løyland, Valle, Sætesdal Ingeniør IlAbbe Lund, Kristiania Agrono1n A. Lien, Søgne Doktor Einar Langfeldt, Kristiansand Skipsr. Ferd. Langfeldt, do.

Ordf. Bent Løvdu.hl, Halsaa Lærar Knut Lauvdal, Laudal Doktor Hilmar Lund, Fredrikstad Bankchef N. }!artens, Kristiansand Professor Carl Marsti~ander, Kristiania R. }farstrander, Montevideo Finn Marstrander, Kristiania Student Midgaard, Kristiansand Yverretssakf. Johs. Norem, <lo.

U tskiftingsfonn. N. Nyvold, :M andal G-ardbrukar Eirik Næsbu, Herefoss Redaktionssekr. 0. Jensen Oftenes, Fr.stad Lærar Sveinung Oland, Litle Tovdal Arne Opsal, Un<lal Professor :M agnus Olset1, Kristiania Lærar Omdal, Høvaag Vaapenhandlar P. J. Pederseu, Kristiansand Ordf. N. E. Rosseland_, Greipsta.d .Aasn1und 0. Rygnestad, Valle, Sætesdal Olav 0. Rygnestad do.

Læ rar A. Røskelan<.l, Vennesla Kontorist Adolf Rudolfsen, Kristiansa11d Yverlærar Lye.ler Sagen, Do. Direktør Smith, Do. Johannes Snemyr, Høvaag Gunstein Skornedal, Gjøvdal Gardbrukar Peder E. Stoveland, Herefoss M. Skjevrak: Bygland Cand. mag. Gunstein Stray, Kristiania.

T. T. Seland, Vigmostad Disponent Th. Skajaa, Kristiansand Fru disponent Skajaa, do.

Skuleinspektør Sv. Svensen, do.

Redaktør Ola Solberg, do.

.

I

79 Dpktor Selvaag, Yanse. ~rar Anders Strai, Kristiansand Redaktør T. Torsvik · do.

Oberstl. D. T~nnesen, :Fredrikstad Sersjant Gunnar B. Upstad, Valle, Sætesdal Gardbrukar Olaf Vennesland, Vennesla Jens Vevstad, Gjerstad Redaktor Vogt, Kristiansand P,ostmeister P. Valeur, do . .J~nas S. W atner, Kristiania Posteksp. Ragnv. Willumsen, Kristiansand Lærar 0. A. Øverland, Mandal

80

·L o ·v E for

Agders historielag.· 1. Agders . historielag skal prøve a.t freuune den historiske

sans og interesse blandt befolkningen i Agders pygder og byer. Ved indsamling og opbevariug av 1nateria.le son1 er skikket til at belyse Agders fortid, skal laget rydde veien for fremtidig videnskabelig gTa.nskning og behandling nv denne landsdels historie. \

2. :Medlem av lnget kan 0nhver bli mot hetaling- a ,, kr. 2.00 01n aaret.

Ungdomslag og andr€' korporatiolle r kan indmeldes i laget 111ot en koutingent der forelohig blir at nvtale.

111ecl styret . "

3. S0n1 lagets styre fungerer en formand og tre styrcs1nedlenuner, for to aar ad gangen; to medlemmer utgaa.r hvert aar; første gang efter et anrs forløb Yed lodtrækning. Desuten vælges · aarlig to supplennter. Styret ka.arer selv formanet og næstformaud.

Styret skal ta vare pna lagets interesser udadtil og sa1ntidig fungere son1 nrbcidskomitc. Det vil si, det skal yde medlemn1erne hjælp og r e tledning 1ned samlerarbeide eller anden virksomhet som gaar ind under lage ts opgave, skal n10tta til opbcvaring tilstillede manuskripter og dokumenter og paa anden maate for1nidle medlen1n1ernes· arbeicfo. Styret fører forhandlingsprotokol. Styret er beslutningsdygtig naar tre 1nedlen1n1er er tilstede. I tilrælde stemm0likhet g-jør den fungerende · fonna.nds stemme utslaget.

4. Laget ansætter en lønne t sekretæ r som rnrer korrespondancen og funger er som kasserer.

Sekretæren er arkivar og skal til enhver tid føre fortegnelse over de i lag0ts varetægt beroende samlinger.

Sekretæ r en hn r s::Pde og stemme i styret .

5. Gener alforsainli11gc11 v telger aarlig to revisorer.

81 Regnskabet fremlægges for generalforsamlingen som har decisionsret.

6. De lokale avdelinger av Agders historielag som n1aatte bli dannet, skal saavidt mulig holde hovedlagets styre underrettet om sit indsamlede materiale. Lokalforeninger sender ogsaa i betimelig tid før generalforsamlingen hovedstyret en beretning om sin virksomhet i aaret.

7. Styret fremlægger paa generalforsamiingen en samlet aarsberetning for lagets og dets underavdelingers virksomhet.

8. Efter styrets bestem1nelse kan bidrag til Agders historie trykkes paa lagets bekostning og skal da tilstilles med- · lemmerne.

9. :Møter avholdes efter styrets beslutning. · Til de foredrag og diskussioner som maatte bli avholdt under disse, kan ikke-medlemmer tilstedes adgang.

Laget skal være sine lokale avdelinger, ungdomslag og andre sammenslutninger behjælpelig, · naar disse ønsker avholdt foredrag over historiske emner, ved at anvise foredragsholdere o. 1. Økonomisk støtte kan ogsaa ydes i saadan t tilfælde.

10. Generalforsamlingen er for almindelige beslutninger beslutningsdygtig uten hensyn til de møtendes antal.

Beslutninger avgjøres ved almindelig stemmeflerhet.

Til lovforandringer derimot utkræves: a) a.t forslag herom er indkommet og bekjendtgjort inden 14 dage før generalforsamlingen avholdes. b) at mindst 20 medlemmer er tilstede. c) 2/s stemmeflerhet av de møtende.

I nd holdsforteg neise.

Agders historielag . . . . . . . .

Side 3 A. Berge : Hananger gods paa Lister . " 5 Karl Jakobsen: Kristianssands raadhus ,, 18 Beretning om Vestre Raabygdelagets fogderi 1723 " 22 Peter Lunde: Segner fraa Søgne " 32 Provst Erich Ancher Broun og Iveland sogns almue 41 Eivind Bygland: Eidsvollsmann Eivind T. Lande " 69 Medlemsfortegnelse. ,, 76 Love " 80

,,