Ren luft Grøn jord God smag
Klimaneutral på alle vores egne produktionsenheder
Men dét er kun starten på Dr. Oetkers rejse mod total klimaneutralitet i 2050.
Vores 4-punkts plan for vedholdende klimabeskyttelse:
1. Reduktion af energiforbruget
2. Egen produktion af vedvarende energi
3. Indkøb af vedvarende energi
4. Klimakompenserende tiltag
Læs mere om alle vores klima-tiltag
Havnegade 39 1058 København K
Tlf.: 33 13 92 92 info@mldk.org www.mldk.org
Klimakrisen skal løses i
fællesskab
Kære læsere, Med dette MLDK-magasin, ønsker vi at skyde 2023 i gang med et af de af de emner, der står højest på samfundsagendaen i året, der er gået og årene, der kommer – nemlig klima og bæredygtighed.
Det er naturligt for en forening, som MLDK Mærkevareleverandørerne, at sætte fokus på klimadagsordenen, netop fordi mærkevaren tager et stort samfundsansvar. Ikke kun i ord, men også i handling. Med sætningen ’Brands Leading Change For a Sustainable Future’ forpligter vi os til at gøre en positiv forskel for omverdenen. Hvorfor står det på engelsk, spørger du måske. Det gør det, fordi vi ikke kun skal tænke nationalt, men også i et internationalt perspektiv.
Størstedelen af MLDK’s medlemmer har allerede sat sig nogle klare mål for deres bidrag til klimaet og for reduktion af deres CO2-aftryk. Disse mål er bl.a. forankret i EU-initiativet, Science Based Targets. Det er altså ikke kun luftige ambitioner, men konkrete mål, som skal efterleves. For målene skal konkretiseres, hvorpå der skal eksekveres. Det kræver forandringsvillighed og mod - og så kræver det i høj grad samarbejde.
Klimakrisen skal løses i fællesskab – i et værdikædefællesskab og i fællesskab med forbrugerne. Vi skal ikke længere blot imødekomme forbrugernes ønsker og behov – vi skal hjælpe dem og give dem mulighed for at træffe mere klimarigtige valg. Når det gælder værdikædefælleskabet, så skal vi, i måden, hvorpå vi handler sammen, have langt større fokus på - ikke alene at drive omkostninger ud af værdikæden - men også at drive CO2-udledningen ud af samhandlen. Var det en del af efterårets forhandlinger?
Som nævnt, så tror jeg, at klimakrisen skal løses i fællesskab – også i branchefællesskab. Selvom en dynamisk klimahandlingsplan bliver et konkurrenceparameter, så må man som virksomhed ikke lukke sig inde med egne planer – samfundsansvar er også at inspirere og turde dele erfaringer i branchen. Klimakrisen er så presserende, at vi lever i fælles afhængighed – ingen kan gøre det alene! Det vil vi i MLDK sætte fokus på i dette magasin.
Rigtig god læselyst!
De bedste hilsener, Niels Jensen, Adm. Direktør i MLDK Mærkevareleverandørerne
Introduktion til MLDK
Brands Leading Change for a Sustainable Future
Kender du os ikke, så tillader vi os at fortælle lidt om os selv: Vi er en brancheforening for mærkevareleverandører til dansk detailhandel og Away From Home. MLDK arbejder for at styrke og synliggøre mærkevarens værdi i samfundet og for forbrugerne under løftet ’Brands leading a sustainable future’.
Mærkevaren er vigtig. For når man køber en mærkevare, køber man også al den værdiskabende innovation, som ligger bag produktet. Det er nemlig en stor del af mærkevareleverandørernes DNA at være med til at bidrage til et inspirerende og alsidigt vareudbud til forbrugernes fordel.
Vi vil og skal tage samfundsansvar
Vi tager og skal fortsat tage ansvar, når det kommer til bæredygtighed – for nuværende og for kommende generationer. Dette sker bl.a. med fokus på øget bæredygtighed, et vigtigt strategisk ben i MLDK. Mærkevareleverandørerne investerer i innovative projekter, der har potentiale til at bidrage med
nye og mere klimavenlige løsninger. F.eks. HolyGrail – et projekt på tværs af Europa, hvor usynlige digitale vandmærker kan bruges til at skabe en mere effektiv affaldssortering og genanvendelse af emballager. Det kan du læse mere om på side 16.
Øget bæredygtighed er også i fokus med EU-initiativet, Science Based Targets, som er en videnskabeligt baseret tilgang til måling af indsatser på bæredygtighed. Metoden tager udgangspunkt i Parisaftalen og med den, forpligter virksomheder sig til specifikke mål, hvor deres resultater ligeledes offentliggøres. Læs mere på side 24.
En grøn løsning til alle
Den grønne omstilling står højt på agendaen hos Frode Laursen. Som en af Nordens førende logistikvirksomheder er der konstant fokus på at optimere ikke kun sin egen, men også sine kunders forretning – og her spiller den grønne omstilling en vigtig rolle.
”En stor del af vores kunder har sat et net zero mål, og det skal vi selvfølgelig hjælpe dem med at indfri,” siger administrerende direktør i Frode Laursen, Thomas Corneliussen, og fortsætter:
”Vi venter alle på Power-to-X og el-lastbiler, men der vil gå en årrække, inden disse kan implementeres i en skala, så den dækker den tunge transport. Teknologien modnes hurtigt, men den nødvendige infrastruktur og kapacitet har længere udsigter. Mens vi venter, har vi besluttet at investere i andre alternative brændstoffer for på den måde allerede nu at kunne tilbyde vores kunder en væsentlig nedsættelse af deres CO2.”
Frode Laursens kunder tilbydes forskellige løsninger alt efter opgavens art. Hvis Frode Laursen kører faste biler for kunden, kan man lave et samarbejde om at gå over til biogas på bilerne. Er der derimod tale om kunder, der gør brug af Frode Laursen multishare-koncept tilbyder virksomheden sit ”Green Fuel Quota Concept”, hvor tankning af grønne brændstoffer garanteres og dokumenteres 1:1.
”Frode Laursens multishare-koncept, hvor vores kunder deles om både logistikcentre og transport, er i sin natur bæredygtigt, fordi det sparer ressourcer. Via vores kvoteordning kan vi nu også sikre vores kunder, at deres gods bliver kørt ud på bæredygtige brændstoffer,” fortæller Thomas Corneliussen.
Samarbejde giver bæredygtige løsninger
I Frode Laursens ”Green Fuel Quota Concept” bliver kundens præcise andel af Frode Laursens totale CO2-udledning konverteret til HVO biodiesel, der reducerer
CO2-aftrykket med mindst 88 %. Forbruget bliver dokumenteret og revideret af revisionsfirmaet Ernst & Young.
”Vores kunder har virkelig taget godt imod dette tiltag, og det har været en medvirkende årsag til, at vi sidste år kunne reducere vores CO2-udslip på transporten med 8 %,” siger Thomas Corneliussen og fortsætter:
”Vores kvoteordning er et eksempel på, hvordan vi i Frode Laursen sammen med vores kunder og leverandører tænker alternativt for at finde mere bæredygtige løsninger. For os er samarbejde nøglen til den grønne omstilling – ikke kun når det gælder nye idéer, men også i forhold til implementeringen af løsningerne.”
Hele vejen rundt
Selvom det selvsagt er på transporten, at Frode Laursen har sit største CO2-aftryk, er der også fokus på logistikcentrene. Alle logistikcentre kører således på grøn strøm, og fornyligt indviede Frode Laursen sit første logistikcenter bygget udelukkende i henhold til virksomhedens ”Green Warehouse Vision”. Her er der fokus på at bygge og drifte så bæredygtigt som muligt, og i fremtiden vil alle bygninger bygges efter dette oplæg.
”For os er det vigtigt at tænke bæredygtighed hele vejen rundt, så vi ikke alene kan tilbyde mere bæredygtig transport, men også lagerplads med fokus på at mindske CO2-aftrykket. På den måde kan vi hjælpe vores kunder med at reducere deres CO2-aftryk – også på det parameter.”
Fair vilkår, fokus på effektivitet & vidensdeling
I MLDK arbejder vi også med en række andre vigtige strategiske fokusområder, bl.a. fair ramme- og samhandelsvilkår, der er afgørende for, at mærkevaren kan løfte sit samfundsansvar. Det drejer sig både om at være involveret i de nationale og europæiske reguleringer, der pålægges branchen, såvel som de kommercielle samhandelsvilkår. Morgendagens forbruger kræver både transparens og value-for-money. Det stiller krav til os. Derfor har vi også et stort fokus på at skabe et effektivt informations- og vareflow.
Samarbejde på tværs af branchen og landegrænser er afgørende for, at vi kommer i mål med de store agendaer. Det kræver fælles inspiration med fokus på værdifuld vidensdeling og netværk. Derfor er vi involveret i en række samarbejder
og projekter, såsom GS1, FoodSam, Madværkstedet, Fokus Fødevarer og slutteligt DagSam, som du kan læse mere om i afsnittet herunder.
DagSam
Foreningen DagSam er et forum for mærkevareleverandører, organiseret i MLDK, og dagligvarehandlere på det danske dagligvaremarked. I DagSam mødes ledelsen fra Coop, Dagrofa, DSK, Lidl og Rema1000 for at drøfte tværgående emner af fælles interesse. Formålet er at initiere og løfte nationale brancheinitiativer sammen - og i samspil med myndighederne tage medansvar og løfte samfundsagendaer eksempelvis inden for CSR/klima-området. F.eks. det udvidet producentansvar, som du kan læse mere om på side 20.
MLDK blev stiftet i 1968 under navnet DLF – Dagligvareleverandørerne
I 2018 skiftede foreningen navn til MLDK Mærkevareleverandørerne for at synliggøre mærkevarens bidrag til forbrugeren og samfundet. Vi har i dag ca. 110 medlemmer indenfor forskellige produktkategorier og størrelser.
Plastpallen - fremtidens vinder
I Norge reducerer plastpallen plastic CO2 uldedningen med 31%*
*(LCA by ostfoldforskning.no)
Side om side sammenligning baseret 12 års erfaring
TRÆPALLEN
Driftsomkostninger 40% højere (i gennemsnit)
Højre CO2 udledning end ved Plast pallen
Ganske vanskelig at bruge i fuld automatisering
Træ er allerede en begrænset global ressource
Forventet levetid: 2-3 år
Stigende omkostninger
Vægt: 23-25 kg
PLAST PALLEN
Driftsomkostninger 40% lavere (i gennemsnit)
Lavere CO2 udledning i forhold til træ
Meget velegnet til automatisering
Det bedste genbrugsmateriale til paller
Forventet levetid 15-> år
Kendte omkostninger
Vægt: 14,9 kg
Vi leverer pooling solution
SmartRetur Plast Palle giver højre friktion til de fleste overfalder/emballage typer. Hvilket betyder en mere sikker godstransport i dagligdagen.
Plast Pallen – unikke egenskaber
Unik ”twin sheet” teknoligi giver mindre vægt (14.9kg)
Dokumenteret lav genanvendelse pga. skader (0,01%)
Højt og holdbart ”indbygget” friktionslag (Grossist kolli står fast)
Holdbart HDPE materiale
Gennemprøvede tungvægts egenskaber (1000kg i dynamisk pallereol)
4 RFID tags
Smart Pallet (IOT Temperature palle sporing) (under udvikling)
Sammenfattende: derfor er plast pallen fremtidens logistik vinder
Uovertruffen holdbarhed. Levetid på mindst 15 år og er meget let at reparere. (Træpaller 2-3 år i levetid)
Samme egenskaber. Uanset temperature, håndtering, støv, vand/fugt, automatisering, osv.
Høj ydeevne. Perfekt til automatisering, skridsikker, lav vægt (14,9kg) RFID
Lav miljøpåvirkning. Ekstremt lavt spild, 100% genanvendeligt.
Gennemprøvet værdi- og supply chain. Producent-, kunde/grossist-, leverandør-, branchevenlig.
A Smart Return on Investment
Medlemskab i MLDK
Er du mærkevareleverandør, men ikke medlem hos MLDK? Så går du desværre glip af en del fordele. Se bare 9 gode grunde til at blive medlem her.
Som medlem i MLDK, kan du og dine medarbejdere bl.a.:
✔ blive opdateret på aktuelle og relevante brancheemner.
✔ dykke ned i vores medlemsportal, som vi løbende opdaterer med nyheder, rapporter, analyser, videoer og indsigter.
✔ få adgang til spændende arrangementer med fokus på udvikling af personlige og faglige kompetencer samt networking.
✔ blive en del af vores 20+ netværksgrupper med andre MLDKmedlemmer, som har samme faglige interesser og arbejdsfunktioner som jer. F.eks. salg, marketing, supply chain, demand planning og CSR.
✔ poste jeres jobstillinger i vores jobbank, som vi sørger for at sprede på vores platforme.
✔ blive hjulpet med implementeringen af UTPloven (Unfair Trading Practice) i form af vejledninger, advokathotline, UTPbriefings samt uddannelse.
✔ få hjælp til at skræddersy jeres CSRstrategi i form af MLDK’s CSR konsulentservice.
✔ låne et kontor i Vejle til en fordelagtig pris.
✔ blive en del af en brancheforening, der har fokus på netop jeres kerneområder.
… og ja, der er meget mere at komme efter, og det tager vi meget gerne en snak med dig om.
Havnegade 39
1058 København K
Tlf.: 33 13 92 92
info@mldk.org www.mldk.org
Kunne du tænke dig at vide mere, er du velkommen til at skrive til adm. direktør i MLDK, Niels Jensen, på nj@mldk.org
Din partner for en bæredygtig fremtid
H. P. Therkelsen A/S er en sønderjysk familieejet logistikvirksomhed fra 1918. Vi er en moderne dynamisk virksomhed med løbende fokus på udvikling, bæredygtighed og optimering.
Vi har i dag mere end 300 dedikerede medarbejdere som er eksperter i transport af temperaturfølsomme varer – både frosne, kølede og ferske levnedsmidler samt lagerlogistik. For os er enhver opgave af interesse og vi sætter en ære i at levere den bedste kundeservice i ethvert kundeforhold.
Hos H. P. Therkelsen ligger vi vægt på at være en logistikpartner som styrker vores kunders konkurrenceevne. Både store og små kunder kan drage fordel af et samarbejde med H. P. Therkelsen, idet vi skaber tryghed i hele transportforløbet.
Vores styrker er:
Høj leveringssikkerhed
Hurtig opfølgning – 24/7/365 –25ºC/+25ºC
Faste kontaktpersoner
Fleksibilitet
Høj materiel standard IFS Certificeret
Følg os på LinkedIn
Science Based Targets: Verdens største klimainitiativ for virksomheder
Scope 1 Scope 2
Direkte emissioner ved egen forbrænding af fossile gasser
Indirekte emissioner, typisk fra indkøb af energi
Scope 3
Indirekte emissioner knyttet til aktiviteter i virksomhedens værdikæde, såsom køb af varer og tjenesteydelser, brug af produkter, affaldsgenerering m.v.
fra forrige side
Science Based Targets initiative (SBTi) er verdens største klimainitiativ for virksomheder. Initiativet er stiftet af FNorganisationen, Global Compact, i samarbejde med CDP (tidligere kendt som Carbon Disclosure Project), World Resources Institute (WRI) samt the World Wide Fund for Nature (WWF).
Knap 4600 virksomheder globalt, heriblandt mere end 140 danske virksomheder, har tilsluttet sig initiativet, og flere kommer til hver eneste uge. Med tilslutningen til SBTi forpligter virksomhederne sig til at arbejde inden for rammerne af Parisaftalen, den globale klimaaftale, der blev indgået i Paris i 2015, og som søger at medvirke til, at den globale temperaturstigning holdes inden for en stigning på max 1,5º C.
SBTi sætter rammerne for, hvordan man skal arbejde med at begrænse virksomhedens emissioner. Det sker gennem en kortlægning af emissioner i 3 scopes;
• Scope 1 er de direkte emissioner ved egen forbrænding af fossile gasser.
• Scope 2 er de indirekte emissioner, typisk fra indkøb af energi.
• Scope 3 er de indirekte emissioner knyttet til aktiviteter i virksomhedens værdikæde, såsom køb af varer og tjenesteydelser, brug af produkter, affaldsgenerering m.v.
Typisk vil scope 3 for en produktionsvirksomhed, udgøre 8090% af virksomhedens samlede emissioner, og en virksomhed kan derfor kun komme i mål med sine klimaambitioner ved
at stille krav til sine underleverandører. Derfor breder SBTi sig som ringe i vandet.
Stor tilslutning blandt MLDKmedlemmer
Flere end halvdelen af alle MLDK’s medlemsvirksomheder er i dag tilsluttet SBTi, herunder Toms, Arla Foods, Stryhns, Carlsberg og Danish Crown samt datterselskaber af multinationale virksomheder, som Unilever, Nestlé, og PepsiCo. Mærkevareleverandørerne viser, at de ønsker at gå foran med seriøst klimaarbejde baseret på et videnskabeligt og transparent grundlag.
MLDK ser store fordele ved SBTi. Først og fremmest er det velkomment med en fælles standard, hvor virksomheder kan få verificeret deres klimaarbejde og dermed minimere risikoen for greenwashing.
Vi arbejder aktivt med at rådgive og understøtte vores medlemmer i tilslutningen til SBTi. Vi har i efteråret 2022 bl.a. taget initiativ til et konsulentforløb for vores medlemmer i samarbejde med Coop og konsulentvirksomheden Viegand Maagøe, hvor de guides til klimaarbejdet med SBTi.
Enbid af naturen
FRUGTSTÆNGER
• 100% naturligt
• Ren frugt, ingen tilsætningsstoffer
• Højt fiberindhold
PERFEKT TIL MADPAKKEN, ON-THE-GO OG SPORT
Fortsat
Klimamærkning af fødevarer skal være med til at guide forbrugerne
Der er et politisk ønske, at der etableres en klimamærkning af fødevarer i Danmark. Fødevareministeriet nedsatte derfor en arbejdsgruppe med repræsentanter fra fødevarebranchen i foråret 2022, der skal udarbejde et forslag til en klimamærkning af fødevarer. MLDK deltager i dette arbejde sammen med blandt andre Danmarks Naturfredningsforening, Coop, Salling, Dansk Industri og Økologisk Landsforening.
Det kan være svært at gennemskue de forskellige fødevarers klimabelastning. De fleste forbrugere ved f.eks. godt, at det røde kød er langt mere klimabelastende end plantebaserede råvarer, men så snart man bevæger sig over mod de mere sammensatte eller forarbejdede fødevarer, som eksempelvis pizza eller leverpostej, så er de fleste langt mere usikre på klimabelastningen. Og vælger man leverpostej, hvilken er så det bedste klimavalg?
Et klimamærke kan være en god guide for forbrugeren til at finde de mindst klimabelastende fødevarer. Dagligvarebranchen har f.eks. arbejdet med brugen af mærker, som Ø-mærket og Nøglehulsmærket i mange år.
Formålet med klimamærket er nemlig:
• at gøre det lettere for forbrugerne at træffe et fødevarevalg med et lavere klimaaftryk at fremme virksomheders og landbrugets produktudvikling i en retning, der understøtter fødevareproduktion med lavere klimabelastning.
MLDK støtter op om en klimamærkning
Vi støtter fuldt ud tanken om en klimamærkning af fødevarer. Metodisk lægger arbejdsgruppens anbefaling sig op af, hvordan man traditionelt har beregnet fødevarers klimaaftryk, og hvordan klimaaftrykket forventes beregnet i en
EU-mærkningsordning i 2028. Derfor anbefaler man, at der anvendes A-LCA til beregningerne.
Der er endnu ikke opnået konsensus om, hvilken type mærkning, der skal anvendes. Skal der f.eks. anvendes en skalamodel, hvor alle fødevarer sammenlignes op mod hinanden med en farve- eller bogstavkode, der udpeger de mest og mindst klimabelastende fødevarer efter deres relative klimabelastning? En sådan skalamodel kender vi i dag fra hårde hvidevarer, hvor de fleste forbrugere nok ved, at eksempelvis et A-mærket køleskab bruger mindre strøm end et F-mærket.
Man kan også anvende en best choice-model. Her opererer man med en række fødevarekategorier, eksempelvis mejeriprodukter eller kolonialvarer, hvor varerne inden for de enkelte kategorier, der udleder mindre end en fastsat afskæringsværdi, får retten til at få klimamærket, fordi de er et “best choice”. Det er et positivt mærkningsprincip, vi kender fra nøglehulsmærkningen, hvor f.eks. de brødtyper, der opfylder kriterierne for lidt salt og fedt samt er rige på fibre, kan bære nøglehulsmærket.
Der er en lang række detailspørgsmål, eksempelvis omkring fortynding, der skal afklares, før en mærkningsordning kan føres ud i livet. I bedste fald kan mærkningen være på markedet i 2024.
HolyGrail: Digitale vandmærker kan bidrage til en mere effektiv affaldssortering
Emballageaffald udgør en betydelig del af det affald, der genereres i danske husholdninger. Emballager, ikke mindst til fødevarer, har ofte en meget kort levetid, og når emballagen har udtømt sin funktion, kasseres den som hovedregel og bidrager herved til de stigende affaldsmængder.
Derfor er der på europæisk plan en stor interesse i at undersøge, om nye teknologier kan bidrage til at øge genanvendelse af emballager og ikke mindst plastemballager.
Under ledelse af den europæiske mærkevareorganisation AIM - og med deltagelse af mere end 165 europæiske mærkevarebrands, retailere og organisationer - har der siden 2019 været arbejdet med et teknologisk udviklingsprojekt med det ambitiøse navn, HolyGrail.
Usynlige digitale vandmærker inkorporeres i emballagerne HolyGrail-projektet sigter mod at undersøge, om usynlige digitale vandmærker på emballagen kan give en
større kvalitet i affaldssorteringen af brugt emballageaffald.
Emballagerne forsynes med digitale vandmærker, som inkorporeres i det grafiske design gennem en lille ændring i farvetoningen i printet, en ændring der ikke kan ses med det blotte øje, men som danner en kode, som en scanner, der er placeret i et sorteringsanlæg, kan aflæse. Koden kan vise, hvilket materiale emballagen er fremstillet af, hvilken vare den har indeholdt og mange flere informationer. For plastemballager, der ikke har etiket med tryk, kan den digitale kode trykkes direkte i overfladen på emballagen i form af en tredimensional kode, der ligeledes kan aflæses i en scanner.
Fortsat fra forrige side
Positive resultater ved første semiindustrielle test
Digitale vandmærker gør det muligt at sortere fødevaregodkendte emballager fra ikke-fødevareemballager samt at frasortere sort plast, som ellers typisk har været et problem at fange med konventionel sorteringsteknologi. Digitale vandmærker gør det også muligt for en virksomhed at tage sine egne emballager tilbage.
Som et led i projektet blev der i efteråret 2021 gennemført en såkaldt semi-industriel test, hvor emballager med digitale vandmærker blev testet under forhold, der ligner en traditionel affaldssortering. Testen blev gennemført under ledelse af Københavns Kommune på Amager Ressource Center (ARC).
Resultatet af testen viste, at sorteringsenheden læste 97% af emballagerne korrekt – og 95% af disse blev sorteret korrekt.
På baggrund af den vellykkede test, arbejdes der nu på at gennemføre en endnu større industriel test i Tyskland, Frankrig og Danmark i foråret 2023.
Hvilket potentiale ser MLDK i digitale vandmærker? MLDK og vores samarbejdsforum med dagligvarehandelen, DagSam, er aktiv deltager i projektet, ligesom vi også samarbejdede med Københavns Kommune om testen på ARC. Baggrunden for vores store interesse i projektet, er det kolossale potentiale, vandmærketeknologien rummer i forhold til at understøtte det kommende producentansvar for emballager, som skal være indført i Danmark med udgangen af 2024.
Med producentansvaret får producenterne det økonomiske og håndteringsmæssige ansvar for, at alle emballager på det danske marked indsamles, sorteres og genanvendes.
Dermed kan HolyGrail og digitale vandmærker fremme en ægte cirkulær økonomi for emballager, noget der kan give markante økonomiske besparelser og miljømæssige gevinster, når Danmark fra 2025 indfører udvidet producentansvar for emballage.
Med A+ New Generation Technology flydende vaskemiddel får du det reneste vasketøj. Mange af A+ New Generation Technology flydende vaskemidler kommer i en flaske produceret af 99% genanvendt og genanvendelig plastik. Gør en forskel og slut dig til #AplusNewGeneration.
Læs mere om A+ på aplusnordic.com/da
Producentansvar for emballager
Det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft den 1 . januar 2025 og er udmøntningen af et EUdirektiv, hvilket betyder, at alle EUlande med udgangen af 2024 skal have indført producentansvar.
Virksomheder, der importer eller bruger emballage, bærer det finansielle og organisatoriske ansvar for håndtering af emballageaffald, herunder indsamling, sortering og behandling. Det er altså ikke emballageproducenterne, der pålægges producentansvar, men de producenter (fyldere), der bruger emballager og sætter varerne på markedet.
Ansvaret for affaldsbehandlingen af emballager går fra kommunerne til producenterne, og det vil medføre betydelige merudgifter for virksomhederne. Det skønnes, at den årlige regning vil blive i størrelsesordningen 3. mia. kr., som i nogen udstrækning vil blive overvæltet i forbrugerpriserne. Omvendt løftes opgaver, og dermed omkostninger fra kommunerne, og det skønnes, at affaldsgebyret for den enkelte husstand dermed vil blive reduceret med 600 kr. per husstand.
Producentansvaret skal fremme et mere cirkulært emballageforbrug
Formålet med producentansvaret er at reducere mængden af emballage, der bliver til affald, sikre en effektiv indsamling og håndtering af affald samt at motivere producenterne til at designe emballager til genanvendelse .
Alle emballager er omfattet af producentansvaret. I princippet er det den enkelte virksomheds ansvar at sikre, at dens emballage bliver indsamlet og genanvendt. I praksis er der nok ingen virksomheder, der kan påtage sig dette ansvar, og i stedet vil man tilslutte sig en såkaldt kollektivordning, som på vegne af producenterne varetager de administrative og praktiske opgaver, som pålægges dem.
En kollektivordning fungerer ved, at de omfattede virksomheder går sammen i en fælles organisation, der påtager sig det juridiske og praktiske ansvar på vegne af producenterne. Ved at deltage i kollektivordningen kan virksomhederne få del i væsentlige stordriftsfordele, som en kollektivordning kan generere både økonomisk og miljømæssigt.
MLDK’s interesse i producentansvaret
MLDK´s medlemmer er dagligvareproducenterne, som vil opleve betydelige omkostninger, når producentansvaret indføres. MLDK har derfor igennem flere år arbejdet på at minimere disse omkostninger. Vi har bl.a. i regi af DagSamog i samarbejde med Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer samt Dansk Erhverv - stiftet en kollektivordning i 2021, der bærer navnet VANA. VANAs opgave bliver gennem udbud at lave aftaler med kommuner, transportører og sorteringsog oparbejdningsvirksomheder samt dokumentere at de producenter, der tilmelder sig VANA også opfylder deres forpligtelser i henhold til producentansvaret.
ESG
Nyt EUdirektiv stiller krav til virksomheder om bæredygtighedsrapportering
Hvad er Corporate Sustainability
Reporting Directive (CSRD)?
Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering indfører mere detaljerede rapporteringskrav og sikrer, at store virksomheder og børsnoterede SMV’er er forpligtet til at rapportere om bæredygtighedsspørgsmål såsom miljømæssige rettigheder, sociale rettigheder, menneskerettigheder og ledelsesmæssige faktorer.
- Rådet for Den Europæiske Union om CSRD.
Fra 2024 vil der være nye regler for virksomheder om øget bæredygtighedsrapportering. Men hvad går det ud på, og hvordan påvirker det virksomhederne? Det har vi taget en snak med Poul Schmith/Kammeradvokaten om.
Bæredygtighed er blevet et stort tema, men hos mange virksomheder er det stadig stor forskel på, hvordan de mange nye udtryk fortolkes, og der findes ikke ensartet data for f.eks. CO2-udledning.
Det bliver der nu ryddet op i med et EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering (Corporate Sustainability Reporting Directive eller ”CSRD”). CSRD vil stille krav til rapporteringsforhold inden for miljø og klima, sociale forhold og god ledelsespraksis – også kendt som environmental, social & governance eller ”ESG”.
Line Berg Madsen, advokat og partner i advokatfirmaet, Poul Schmith /Kammeradvokaten, fortæller: ”CSRD bliver indfaset over de kommende år, men er så omfattende, at vi anbefaler at gå i gang nu med at forstå, hvordan ESG-forhold påvirker virksomhederne. Til gengæld kan der være et værditilbud til kunderne i at arbejde med, hvordan værdikæden kan blive mere bæredygtig,” fortæller Line.
Mere gennemsigtighed i værdikæden
Der er ingen tvivl om, at direktivet stiller langt større krav til virksomheder i form af deres miljø- og samfundsmæssige aftryk.
”Der er et stort behov for gennemsigtighed i værdikæderne og data til at understøtte arbejdet med blandt andet ansvarlighed og grøn omstilling, og derfor bliver der stillet flere krav til virksomhederne,” siger Line.
Selve implementeringen vil foregå i 4 faser, hvor den første bæredygtighedsrapportering indføres fra regnskabsåret 2024. Denne rapportering vil omfatte navnlig store børsnoterede virksomheder og finansielle virksomheder pt. omfattet af direktivet om ikkefinansiel rapportering (også kaldet ”NFRD”).
ER D U INTERESSERE T ?
Hør mere om dine muligheder for vækst gennem et nyt og skræddersyet matchingforløb Kontakt Gyda Bay på gb@foodinnovationhouse.dk, +45 6118 8185 eller Gitte Brøndum på gb@foodismore.com, +45 2277 1533
Interview med Marie Bjerre (V) og Lea Wermelin (S)
MLDK møder de to politiske profiler en mørk fredag eftermiddag midt i december efter en historisk lang valgkamp, hvor en stor del af de etablerede medlemmer af Folketinget har måtte vige pladsen for nyvalgte.
Valget var historisk af flere årsager; antallet af partier, valgkampens længde og ikke mindst resultatet, hvor to nye partier kom bragende ind med samlet 30 mandater. Ja, selv regeringsforhandlingerne tog rekorden for at have varet længere end nogensinde før. Og resultatet, en SVM-regering, tyder på et nybrud i dansk politik.
Regeringen bliver først dannet efter dette interview er foretaget, så vi taler behændigt udenom forhandlinger, regeringsdannelse og ministerposter, og fokuserer i stedet på Wermelin og Bjerres rejse ind i miljø- og klimadagsordnen, udviklingen på området og, ikke mindst, deres forventninger til producenter og leverandører.
Fortsættes på næste side
Fortsat fra forrige side
Hvorfor vælger man at blive klima og miljøinteresseret, når man går ind i politik?
LEA: Jeg har arbejdet med miljø og klima i al den tid, jeg har været i Folketinget. Og jeg fik tidligt muligheden for at være bæredygtighedsordfører. Og så endte jeg jo med at få lov til at stå i spidsen for Miljøministeriet i nu 3,5 år. Men når jeg tænker på Socialdemokratiets grønne historik, så tænker jeg jo faktisk tilbage til Stauning og kystbeskyttelsespolitik i 1930´erne.
MARIE: Jeg startede med et uddannelsespolitisk fokus, men det har rykket sig til at være klimadagsordnen. Da jeg blev valgt til folketinget i 2019, førte jeg meget målrettet valgkamp på den grønne dagsorden. Min kampagne kørte med sloganet; ”alt plastik skal genanvendes, ikke alle politikere – stem nye kræfter ind”.
”En hardcore frihedsdagsorden”
MARIE: Vi skal passe godt på den her klode, så der er ressourcer nok til fremtidige generationer. Gør vi ikke det, så indskrænker vi fremtidige generationers frihed. Så for mig er den grønne dagsorden en hardcore frihedsdagsorden. Ja, og så havde jeg faktisk også en voksende irritation over, at det grønne ikke fyldte særligt meget i den blå blok, selvom mange blå vælgere går op i det grønne.
LEA: Dér har Marie og jeg måske den fordel, at vi er en del af den yngre generation, som, udover at ville aflevere en planet til vores børn og børnebørn, som vi kan være bekendt, er blevet præget rigtig meget af tankerne hos de grønne bevægelser.
Hvis I nu skulle se 10 år frem i tiden. Hvordan ser det ud for varerne på de danske butikshylder?
MARIE: Jeg håber virkelig, at vi har rykket os på emballage. Jeg håber, at en del af det bliver løst med producentansvarsdirektivet. Særligt hvor materialerne kombineres i emballagen. F.eks. plastik og pap. Forleden hørte jeg om et interessant initiativ fra Island, hvor man har droppet papæsken til tandpasta, fordi den slags dobbelt-emballage er unødvendig. Det er et godt eksempel på, hvad jeg gerne ser mere af.
LEA: Jeg har faktisk fået rigtig mange reaktioner fra borgere, der nu i hele landet skal sortere deres skrald. Det, der går igen, er plastik-delen, som fylder enormt meget. Sådan har det jo altid været, men nu er det blevet meget tydeligt, hvor stor en volumen plasten udgør, fordi vi sorterer det. Jeg håber, som Marie, at vi får knækket kurven med plastforbruget. Og jeg er enig med Marie i, at producentansvarsdirektivet vil øge genanvendelsen, men også fremmane nytænkning.
Fortsat fra forrige side
Hvem har egentligt ansvaret for at flytte forbrugeren?
LEA: Måske er vi lidt uenige her, men jeg vil som udgangspunkt sige, at vi har et politisk ansvar. Jeg mener, det er svært kun at lægge ansvaret på den enkelte forbruger eller virksomhed. Jeg synes ikke, at det er rimeligt at forvente, at forbrugerne har en særlig forudsætning for at kunne træffe bæredygtige valg. Jeg mener, at det er et samfundsansvar, at vi politikere sikrer, at man producerer mere bæredygtigt.
MARIE: Vi er slet ikke så uenige, som man skulle tro, for det er et politisk ansvar at sikre de rigtige strukturer, så der er et incitament for at vælge de grønne løsninger. Som almindelig forbruger har man travlt, måske en presset økonomi, og vi kan ikke forvente, at borgerne sætter sig ind i klimaaftryk, ressourceforbrug, genanvendelse osv. Derfor har vi et politisk ansvar for at sikre, at det bæredygtige også afspejles i prisen, så det, som er produceret grønt, også slipper for hård beskatning.
Hvis I kunne stille ét krav eller én forventning til producenter og leverandører til de danske butikshylder, hvad skulle det så være?
MARIE: For mig handler det om, at der skal være bedre oplysning. Det er simpelthen for svært for forbrugeren at handle bevidst ind. En anden ting kunne være udbuddet. Det synes jeg nogle gange er alt for smalt. Tag nu legetøj. Her kan det næsten virke umuligt at finde noget, som ikke er produceret i Kina. Men skulle jeg vælge en ting, vil jeg sige mere oplysning!
LEA: Jeg vil nok sige, at virksomhederne fremadrettet ikke kun skal arbejde med deres klimaaftryk, men også kigge på virksomhedens naturaftryk. Det er nødvendigt med en ansvarstagen for, at produkter ikke medfører afskovning af regnskov osv. Vi kommer til at udvide den grønne bundlinje i fremtiden, og her håber jeg, at vores dygtige danske virksomheder også vil være på forkant med natur og biodiversitet i samme omfang som med klimaet.
LEA WERMELIN
37 år
Uddannet cand.scient.pol i 2011
Født i Rønne på Bornholm
Første gang valgt til Folketinget i 2015
Forhen. Miljøminister
Gift og mor til Karla og Vega
MARIE BJERRE
36 år
Uddannet cand.jur i 2011
Født i Rødkærsbo i Midtjylland
Første gang valgt til Folketinget i 2019
Nyudnævnt Minister for Digitalisering og Ligestilling
Gift og mor til Elisabeth og Leonora
VÆLG BÆREDYGTIGT
