Bæredygtigt Landbrug

blb.dk

Niels Hauge Mikkelsen, Formand, Bæredygtigt Landbrug

2

Fairness og fremtid for dansk landbrug Dansk landbrug er en af grundpillerne i vores samfund. Vi leverer ikke bare mad af høj kvalitet – vi skaber også arbejdspladser, udvikling i lokalsamfundene og værdi for hele landet, ja faktisk 25-27 procent af bundlinjen på handelsbalancen. Alligevel oplever mange landmænd, at debatten om klima og miljø ofte bliver mere præget af følelser end af fakta. Det kan være hårdt – ja, nogle gange næsten umenneskeligt – at stå midt i den storm. Men jeg tror på, at vi sammen kan finde reelle løsninger, der både gavner naturen, forbrugerne og erhvervet. For virkeligheden er, at landbruget har leveret markante resultater: Udledningen af kvælstof er samlet set halveret siden 1990. Vi har udviklet teknologi, dyrkningsmetoder og viden, som mange lande misundeligt kigger mod. Vi har faktuelle løsninger og viden oparbejdet i generationer, men som ofte drukner i politiske statements og clickbaits.

Når vi i Bæredygtigt Landbrug taler om fairness, handler det om proportioner og faglighed. Vi ønsker ikke særbehandling – vi ønsker retfærdige fælles rammer og løsninger med EU, der virker i praksis. Og vi vil gerne være en aktiv del af løsningen: Der skal laves måleprogrammer og ikke modelberegninger, det kan være muslingeopdræt, stenrev, mere ålegræs eller bedre spildevandskontrol. Naturen har mange af svarene, hvis vi tør måle og analysere alt samt at bruge det klogt. Jeg møder hver dag landmænd, der brænder for deres arbejde, og som med stolthed rejser sig klokken fem om morgenen for at producere det brød, den mælk og det kød, vi alle nyder.

Det er mennesker med humor, livsmod og jord under neglene – og det er mennesker, der holder liv i udkantsdanmark, og vi som et samlet samfund bør bakke op om. Mit håb er, at vi kan møde hinanden i øjenhøjde, lytte til fagligheden og tage fat på udfordringerne med både alvor og smil. For dansk landbrug har en vigtig rolle – ikke bare i dag, men også i fremtidens bæredygtige Danmark. Tak fordi du tager dig tid til at læse med – og rigtig god læselyst i dette magasin.

Niels Hauge Mikkelsen Formand, Bæredygtigt Landbrug

3

blb.dk

Vejle Fjord – hvordan får vi livet tilbage?

Vejle Fjord er i dag et af de steder i Danmark, hvor kampen for et sundt havmiljø står. Fjorden kæmper med for mange næringsstoffer, uklart vand og perioder med iltsvind, hvor livet på bunden går til grunde. Der er tale om en stor udfordring – men både lokale erfaringer og naturbaseret løsninger viser, at der findes en vej frem.

Men først skal vi have et klart billede af problemets omfang.

En fjord i forvandling – kan vi give den livet tilbage?

4

Gode data giver bedre løsninger for vandmiljøet Når vi ser på opgørelsen over kvælstofbelastningen til Vejle Fjord, bliver der henvist til beregninger, som giver vidt forskellige billeder af, hvor meget der kommer fra landbrug, natur og byområder. Det skyldes, at man griber opgaven an på forskellige måder.

Den ene måde er en modelberegning, som den fremgår i rapporten Modelaktivitet i Sund Vejle Fjord (2022), som via data fra 2016 får den samlede årlige kvælstofbelastning i Vejle Å til 562,7 tons. Derefter fratrækker man de kilder, man kender fra PLUS-data, hvilket er rensningsanlæg, separatkloakker, overløb fra kloakker og dambrug. Tilbage står 413,0 tons, som så tilskrives landbrug og natur.

Den anden metode bygger på målinger i Vejle Å ved Haraldskær fra Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur

(NOVANA). Her har man målt både vandføring og kvælstofkoncentration direkte i åen. Når tallene ganges sammen for samme år, viser de, at oplandet – altså landbrugs- og naturområder samt opstrøms-byområder – bidrager med 308,8 tons om året. Det er 104,2 tons mindre end resultatet i beregningsmodellen ovenfor.

De to metoder giver dermed en tydelig forskel.

Modelberegningen regner baglæns og placerer den resterende kvælstof hos landbrug og natur, når de kendte punktkilder er trukket fra.

Målingerne fra åen viser derimod, hvor meget kvælstof der faktisk løber i åen.

Når vi nu kender udgangspunktet og bygger det på solide data, kan vi langt bedre vurdere, hvilke tiltag der virker. Og her spiller naturens egne værktøjer en central rolle.

Muslinger som naturens støvsugere En af de mest lovende løsninger ligger lige under overfladen: muslingeopdræt. Muslinger er naturens egne filteranlæg – de suger kvælstof, mikroplast og medicinrester ud af vandet, mens de giver klarhed og bedre sigtdybde. Når muslinger filtrerer vandet, udskiller de også affaldsstoffer lokalt i form af næringsstoffer. Mængden af disse er dog kun en brøkdel af det, de fjerner I 2017 blev der høstet 1.000 tons muslinger i Vejle Fjord. Det fjernede næsten 10 tons kvælstof. Et lille skridt i det store billede – men potentialet er enormt. Erfaringer viser, at man kan fjerne op mod ét ton kvælstof pr. hektar muslingeanlæg om året, og det til en pris langt lavere end mange landbaserede tiltag. Og som bonus baner muslingerne vejen for, at ålegræsset kan vende tilbage.

5

blb.dk

Stenrev – livets Ålegræsset byggepladser vender tilbage Muslinger kan dog ikke gøre det alene.

Et andet stærkt virkemiddel er stenrev.

Når man lægger sten ud på bunden, skaber man levesteder for fisk, alger og bunddyr.

Nye undersøgelser viser, at stenrev kan have “særdeles positiv effekt” med flere fisk, mere tang og endda nye ålegræsbælter. Revene fungerer som små oaser, der både giver struktur og stabilitet i fjorden og hjælper med at binde næringsstoffer.

Ålegræs er måske fjordens mest undervurderede helt. De lange grønne bånd stabiliserer bunden, optager næringsstoffer og forbedrer vandkvaliteten. Problemet er, at ålegræsset kræver lys – og i dag er vandet i Vejle Fjord for uklart.

Her tæller kombinationen: Muslinger renser vandet, stenrev skaber beskyttelse, og så kan ålegræsset brede sig igen. De tre virkemidler giver den største forskel, når de spiller sammen.

En fælles indsats kan skabe en fremtid med liv i fjorden Vejle Fjord er et eksempel på, at vi har brug for at tænke i helheder. Ingen løsning kan klare opgaven alene – men kombinationen af bedre datagrundlag, marine virkemidler som muslinger, stenrev og ålegræs samt målrettede tiltag på land kan vende udviklingen.

Det kræver investeringer, vilje og samarbejde mellem myndigheder, forskere, politikere og lokalsamfundet.

Vejle Fjord kan blive et forbillede for, hvordan vi genopretter vores danske fjorde.

Det handler ikke alene om at fjerne kvælstof, men om at genskabe balancen i havmiljøet til glæde for både naturen, lokalsamfundet og de kommende generationer.

6

“Vi kan give Vejle Fjord livet tilbage – men kun hvis vi tør handle i fællesskab.”

Vejle Fjord i tal • Kvælstofbelastning ifølge modelberegning (2016): 562,7 tons/år • Efter fradrag for punktkilder (PLUS-data): 413,0 tons/år tilskrives landbrug og natur • Kvælstofbelastning ifølge målinger (NOVANA, Haraldskær): 308,8 tons/år • Forskel mellem de to metoder: 104,2 tons • Muslingehøst i Vejle Fjord (2017): 1.000 tons • Fjernet kvælstof via muslinger (2017): ca. 10 tons • Potentiale: Op mod 1 ton kvælstof fjernet pr. hektar muslingeanlæg/år

7

blb.dk

Grøn trepart svigter vandmiljøet – vi skylder reelle løsninger Hvis vi for alvor vil gøre en forskel for vandmiljøet, må vi basere indsatsen på faglighed og virksomme midler, påpeger Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug. Organisationen har været orienteret hele vejen i processen, når det handler om kravene til reduktion af kvælstof, og Jørgen har gang på gang stillet det samme spørgsmål: Hvordan sikrer vi, at de tiltag, der iværksættes, faktisk reelt hjælper vores vandmiljø?

Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug

8

Kvælstof halveret siden 1990 Faktum er, at siden 1990 er udledningen af kvæl­ stof blevet halveret – både fra punktkilder som rensningsanlæg og fra mere diffuse kilder som marker og dræn.

Alligevel bliver landbruget nu gjort ansvarligt for en stor del af udledningerne, også selvom spildevandsselskaberne ikke altid får indberettet deres tal korrekt. Den reduktion, der nu kræves – hele 13.800 tons kvælstof – er faktisk mere end den samlede reduktion, man allerede har opnået siden 1990! ”Det er ganske enkelt et urealistisk krav,” siger Jørgen Evald Jensen. ”Ifølge de officielle NOVANA-tal giver de dyrkede arealer kun en reduktionsmulighed på 3-4.000 tons – altså langt fra de 13.800 tons.”

Samme niveau som i år 1900?

Et andet perspektiv kommer fra Aarhus Universitet.

De har regnet på, hvor stor udledningen af kvælstof var tilbage i år 1900 baseret på datidens afgrøder og landbrugsmetoder.

Dengang havde man stort set intet spildevands­ system. Affaldsvandet blev samlet i tønder og spredt direkte på markerne. Alligevel var udledningen nogenlunde på samme niveau, som politikerne kræver i dag. ”Men siden dengang er der kommet mange nye faktorer i spil – blandt andet mere nedbør, større spildevandsmængder og flere punktkilder,” forklarer Jørgen. ”At forlange samme udledningsniveau i dag som for 125 år siden er derfor urealistisk.”

9

blb.dk

Urealistiske arealkrav En anden stor udfordring er planerne om at omlægge hele 400.000 hektar land:

Hvis vi vil forbedre havmiljøet, skal vi bredere rundt, understreger Jørgen Evald Jensen. Han peger på fire konkrete indsatsområder:

• 250.000 hektar skal plantes til med skov

• Bedre kontrol med spildevandsudledninger

• Vådområderne skal være etableret inden 2030, og ny skov skal være plantet inden 2045

• Reduktion af fosfor og kemiske stoffer

• 140.000 hektar skal udlægges som vådområder

”Det kan simpelthen ikke lade sig gøre på så kort tid,” siger Jørgen. ”Bare reglerne i forhold til skovrejsning er en stopklods i sig selv - det er en meget bureaukratisk proces. Hertil kommer aftaler med lodsejere og hele arbejdsprocessen i forbindelse med plantning af træer. Resultatet er da også, at skovrejsning er gået helt i stå pt. ”

10

Hvad skal der så til?

• Mindre udledning af organisk materiale • Nye løsninger som muslingeopdræt og effektiv udplantning af ålegræs ”Det er her, vi kan gøre en reel forskel for vandmiljøet – ikke ved at presse landbruget ud i en reduktion af fortrinsvis nitratkvælstof” siger han.

Illusionen om færre iltsvind

Et af de mest brugte argumenter bag kvælstofreduktionen er, at det skulle mindske iltsvind i fjorde og kystnære områder. Men ifølge Jørgen Evald Jensen er det en illusion: ”Iltsvind styres primært af bundvandstemperatur og vindforhold. Uanset hvor meget vi reducerer kvælstof, vil det ikke ændre de grundlæggende mekanismer.

Tværtimod oplever vi mere iltsvind, selvom kvælstudledningen er faldet.”

Derfor er det ifølge ham en misforståelse at tro, at færre næringsstoffer automatisk skaber en god økologisk tilstand i de danske farvande.

Kilder til graf: N-udledningen fra NOVANA og Iltsvindarealet i sep. fra MST Iltsvindsrapport

11

blb.dk

Fairness for danske landmænd Proportioner, faglig substans og en retmæssig plads i samfundet, det er, hvad vi i Bæredygtigt Landbrug kæmper for – for den enkelte landmand og kvinde.

Kampen er hård og tonen barsk, når emner som landbrug, miljø og klima diskuteres. Jeg oplever tit folk, der stopper i erhvervet alene, fordi det psykiske miljø er så giftigt – hvem gider stå op og gå på arbejde mange timer og tage en risiko for at få skældud hver dag? Under iltsvindsdebatten måtte jeg konkret råde folk til at slukke fjernsynet og droppe avisen, da flere ringede med ondt i mave og sjæl – folk som ellers er voksne stærke mennesker.

Indholdet forsimples, da det i dag bærer mere præg af at være en politisk værdikampplads end på et faktabaseret og videnskabeligt grundlag – til stor ulempe i søgen på løsninger.

Fakta og videnskab opfattes i debatten ofte som klinisk og følelseskold, særligt når mange debattører i emnet hverken har praktisk eller konkret teoretisk viden på feltet, men derimod en følelse i maven.

I disse år debatteres blandt andet klimaafgifter og det evindelige kvælstof, men som så ofte før på et niveau, der er svært at begribe skulle være en del af det såkaldte videnssamfund. Klimaafgifterne kan man have en monetær holdning til, men fagligt bør man starte med at se, hvorvidt de enkelte gasser tilfører, fjerner eller vedligeholder antallet af kulstofatomer i atmosfæren. De fossile brændstoffer er gamle bundne kulstoffer, man tager op fra jordens indre og blæser ud i atmosfæren, hvormed man øger mængden. De biogene kulstoffer fra kobøvser, ånding fra jorden med mere er overfladiske kulstoffer, som frigives til luften, men optages næste sæson med nye planter og går dermed i nul over en 1-12 årig periode. Alligevel diskuterer man disse forskelligheder, som om de er ens og bygger flere kulstoffer ind i atmosfæren.

12

Kvælstofdiskussionen er heller ikke nem, når det mest af alt handler mere om politisk aktivisme end at finde reelle løsninger på vores dårlige havmiljø – en forværring gennem de sidste 3-4 årtier, trods indsatsen har været enorm, dog forkert. Debatten handler om kvælstof i totale mængder, men det står hverken i vandrammedirektivet eller giver på anden måde mening. Som med kulstoffet skal man se på hvilken form for kvælstof, der er tale om, og hvordan det agerer i vandet. Nitratkvælstof, som kommer fra natur- og landbrugsjord, er neutral i at forbruge ilt ved sin omdannelse i vandet. Ammoniumkvælstoffet, der er i spildevandet, kræver derimod ca. 4,5 gange så mange kilo ilt at omdanne som antal kilo kvælstof, der tilføres vandet. Det er begge kvælstof, men det agerer vidt forskelligt, hvorfor det europæiske vandrammedirektiv ikke nævner noget om totale mængder, men derimod om god økologisk tilstand.

Det er blot to af de nutidige diskussioner, som udfordrer retfærdigheden for den enkelte landmandsfamilie.

Politikere og mange organisationer vælger ofte at bruge eller acceptere en fagligt forkert præmis alene for ikke at stå som ”de forkerte” i den offentlige opinion – hellere sidde med ved bordet end at få skrammer af kampen. Når fejlagtige præmisser accepteres, findes også fejlagtige løsninger til ulempe for hele samfundet, hvorfor alle taber – både naturen, samfundsøkonomien og erhvervet.

Bæredygtigt Landbrug er født ud af de enkelte landbrugsfamiliers frustration som en fagforening for den primære landmand og dennes retmæssige plads i og til gavn for samfundet.

13

blb.dk

FÅREVEJLE MASKINFORRETNING

INDUSTRIVÆNGET 3 · 4540 FÅREVEJLE Tlf.: 59 65 45 00 · faarevejle-maskinforretning.dk faarevejle.maskinforretning@mail.tele.dk

14

FIND DET STORE UDVALG HOS

DANATEK

Zetor Major CL 80 Kampagnepris

289.900,-

Zetor CL 80 • Deutz motor • Carraro transmission • Zetor er 100% produceret i Europa • Giver sikkerhed for god kvalitet • Hurtig levering af reservedele • Zetor har produceret traktorer siden 1946

3 års i garant

Sonarol frontlæsser

Priser er excl. moms og afgifter, forbehold for mellemsalg og trykfejl.

Svingelbjergvej 1 9640 Farsø Telefon 70 22 45 03 mj@danatek.dk

www.danatek.dk

tilbyder løsninger af opgaver i forbindelse med fast ejendom, herunder: • Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme • Udstykning fra landbrugsejendomme • Arealoverførsel fra/til landbrugsejendomme • Sammenlægning af landbrugsejendomme • Udarbejdelse og tinglysning af deklarationer • Og mange andre ydelser …

Vi har arbejdet med landbrugslovgivningen i 30 år og gennem mange år haft samarbejde med bl.a. landbrugsrådgiver Agillix (tidligere AgriNord) om løsning af opgaver for deres kunder.

Kontakt os for uddybende spørgsmål til ovenstående ydelser eller øvrige henvendelser vedr. ændringer af landbrugsejendomme m.v.

For mere information tlf.: 7199 7080 / 9857 2500 · Mail: info@ls-es.dk · Web: landogskel.dk/koeb-og-salg-af-landbrugsjord

Reducer din CO2 udledning med olier fra AVISTA

www.motorverk.dk

DANISHAGROMACHINERY.DK/AKTIVITETER/KAMPAGNER/FIRST-CLAAS-TRAKTORER

Kraften du kender.

Prisen du ikke forventer.

AXION 900 og 800 serierne fra CLAAS er din garanti for høj ydelse og førerkomfort – og nu kan du få dem i FIRST CLAAS udgaver til særligt attraktive kampagnepriser.

SKARP PRIS: 1.939.000,- DKK*

SKARP PRIS:: 1.810.000,- DKK*

SCAN QR OG SE MERE.

SKARP PRIS:: 1.569.000,- DKK*

AXION 960 - Til de helt tunge træk.

AXION 930 - Altid klar.

AXION 920 - First CLAAS

• • • • • • •

• • • • • • •

• • • • • • •

6-Cylinder FPT motor med 445 hk max. effekt CMATIC trinløs transmission 4-punkts affjedret kabine CMOTION multifunktions-håndtag CEBIS betjeningsterminal med touch-funktion PTO: 540 ECO +1000 Hydrauliksystem Load-Sensing 220 i/min

INKL. 2400 TIMERS MAXI CARE OG CEMIS 1200

6-Cylinder FPT motor med 355 hk max. effekt CMATIC trinløs transmission 4-punkts affjedret kabine CMOTION multifunktionshåndtag CEBIS betjeningsterminal med touch-funktion PTO: 540 ECO +1000 Hydrauliksystem Load-Sensing 220 i/min

INKL. 2400 TIMERS MAXI CARE OG CEMIS 1200

SKARP PRIS:: 1.379.000,- DKK*

SKARP PRIS:: 1.489.000,- DKK*

AXION 870 - Taler for sig selv.

AXION 830 - Et sikkert valg.

• • • • • • •

• • • • • • •

6-Cylinder FPT motor med 295 hk max. effekt CPM CMATIC trinløs transmission CMOTION multifunktionshåndtag CEBIS betjeningsterminal med touch-funktion PTO: 540 ECO +1000/1000 ECO Hydrauliksystem Load-Sensing 205 i/min PROACTIV affjedret foraksel og 4-punkt affjedret kabine

INKL. 2400 TIMERS MAXI CARE OG CEMIS 1200

6-Cylinder FPT motor med 235 hk max. effekt CMATIC trinløs transmission 4-punkts affjedret kabine CMOTION multifunktionshåndtag CEBIS betjeningsterminal med touch-funktion PTO: 540 ECO +1000/1000 ECO Hydrauliksystem Load-Sensing 205 i/min

INKL. 2400 TIMERS MAXI CARE OG CEMIS 1200

6-Cylinder FPT motor med 325 hk max. effekt CMATIC trinløs transmission CMOTION multifunktionshåndtag CEBIS betjeningsterminal med touch-funktion PTO: 540 ECO +1000/1000 ECO Hydrauliksystem Load-Sensing 220 i/min 4-punkt affjedret kabine

”

INKL. 2400 TIMERS MAXI CARE

Jeg har kolleger, som kører andre mærker, og jeg har også prøvet at sidde i deres traktorer. Så bliver man altså glad for sin egen traktor.

Jamen, også sådan noget som klimaanlæg og affjedring – det virker bare.

Lars Storm Indehaver, Storm-Nordgaard

Gør det nemt – kontakt din nærmeste CLAAS-forhandler og få kompetent vejledning til dit næste traktorvalg * Prisen er ekskl. moms og gældende så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl.

blb.dk

Bæredygtigt Landbrug Gl. Tårupvej 48 · 7000 Fredericia info@blb.dk · Tlf.: 71 99 33 43 CVR-nr.: 32 70 82 18 Kontorets telefontider Mandag–torsdag: 09.00–15.00 Fredag: 09.00–14.00

Niels Hauge Mikkelsen, Formand formand@blb.dk · T.: 22 30 76 29 Jørgen Evald Jensen, Faglig Direktør jje@blb.dk · T.: 40 95 51 20