Videnskab - Til Tro #4 2012

Page 11

Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

Tema: Videnskab Gud har skabt Jorden med mange smukke og sære ting. Han skabte den, så vi kan leve på den og boltre os i den. Mennesker har altid været fascineret af at finde ud af lidt mere af Guds tanker bag sit skaberværk. Efter mange år har man nu fundet ud af en hel del ting. Dette nummer af Til Tro tager fat i emnet Videnskab. Det er et meget broget fænomen. Nogle mener, at videnskaben giver svar på alt, hvor andre hævder, at videnskaben aldrig vil kunne forklare de vigtigste ting tilfredsstillende – Gud for eksempel. Eller kærlighed. Læs om videnskabens muligheder og begrænsninger, for viden er måske ikke så entydig, som vi nogle gange tror. Herefter kan du dykke ned i, hvad arkæologien har fundet frem til om de bibelske beretningers troværdighed, eller læse en artikel, der behandler påstanden om, at Gud skulle være modbevist. Måske har du mere lyst til at læse en biofysikers udgave af skabelsesberetningen, få en ateist og en kristens svar på fire spørgsmål om Gud eller måske lære lidt mere om de etiske problemstillinger, som videnskabens udvikling rejser. Hvis du får lyst til afveksling mellem videnskabsartiklerne, kan du bladre lidt frem og læse om Guds skabertrang på Roskilde Festival eller blive inspireret af boganmeldelserne. Og så kan du som altid læse Generalens bagsideklumme – denne gang om spindoktorer i kirken. Hele menuen er i hvert fald serveret. Værsgo’ !

11


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.