Videnskab - Til Tro #4 2012

20 12

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Videnskab KFS iværksætter » 4 Ny visuel identitet » 5 LTC har fuldt hold » 6

3

her står du

9

6

Gym’ere rustet til hverdagen

N

nitrogen

N

7

nitrogen

7

H

hydrogen

1

TEMA: KFSiværksætter videnskab

O KFS’eren 8

oxygen

N

14 nitrogen

7

O

8

oxygen

8 12 Bibelen og historievidenskaben

O

8

KFSiværksætter

oxygen

H

hydrogen

1

19 Ny viden – nye spørgsmål

Bøn

26 30 31 Bøger

Mislyd

Generalens

artikel · videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

Leder

At træde i karakter som menneske

Af Nicolai Skjøtt, LTC-forstander, nic@kfs.dk

Jeg læste for nylig en spændende artikel, som har inspireret mig.

Artiklen benyttede sig af Kierkegaards persontyper til at diskutere nødvendigheden af at træde i karakter som leder. At træde i karakter i denne sammenhæng betød at forholde sig til sine personlige værdier og sit menneskesyn og udøve ledelse ud fra det. Jeg tror, det er en afgørende øvelse som leder, og det er et spændende perspektiv at tage ind over min hverdag som leder. Men jeg tror også, at der her er givet en vigtig øvelse som menneske. At forholde sig til sine værdier og sit menneskesyn er også afgørende for, om vi kan træde i karakter som mennesker. Som de mennesker vi er, og som de mennesker vi er skabt til at være. Og jeg tror ikke denne øvelse lader sig gøre uden om Gud. Vi er optaget af at finde ud af, hvem vi selv er. Det er forskelligt, hvor meget tid vi bruger på det, men for de fleste er det et relevant spørgsmål. Der er rigtig mange steder at søge svar på spørgsmålet om ’hvem jeg er’, og overordnet set er det nok noget, vi aldrig bliver færdige med at finde svar på. Men der er gode steder at lede efter

svar på det spørgsmål og knap så gode steder at lede efter svar. Og det er ikke lige meget, hvilket svar du finder frem til. De svar, du finder, vil begynde at forme dine værdier og dit menneskesyn. Vores værdier og syn på os selv og andre vil forme vores tanker og motivere vores handlinger.

Jeg tror, at vi er skabt helt unikke og helt fantastiske, for det er det, Bibelen fortæller mig. Det, den fortæller mig om, hvad Jesus gjorde for mig, gør, at jeg kan vide, at min værdi og min mission i livet hviler i ham. Her finder jeg et menneskesyn, som kan inspirere mig og et værdigrundlag, som er bæredygtigt. I KFS’ nyformulerede vision siger vi, at ’vi ønsker at se studerende, som er grebet af Bibelen og derigennem bliver opmuntret til at engagere sig i studieverdenen.’

Hvis dit mål er at blive et sandt menneske, at træde i karakter som den du der, så er det afgørende at gå til din skaber og lad ham lede dig ind i den vandring. Det vil ikke kun forandre dig, men også den verden du lever i.

Kommentér på kfs.dk

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Gymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.hum.inf Mathilde Due Ørskov Stud.ling Vera Sønderby Jensen Stud.scient Simon Stark Sygeplejestuderende Liv Braüner Jensen Stud.theol Peter Bæk Pædagogmedhjælper Mikkel Haahr Andersen Lærerstuderende Daniel Sundgaard Stud.scient. Kristina Nørgård Larsen

Kolofon

Abonnement

Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9544, kontonr. 0004054954

ISSN 1395-9786 Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk Layout og illustrationer

dittemunk.dk

3

4

TIL TRO · #4 · 2012 · nyheder

Grebet af Bibelen – engageret i studieverdenen KFS’ nyformulerede målsætning bygger på en vision om, at studerende må blive grebet af Bibelen og derigennem blive opmuntret til at engagere sig i studieverdenen.

At kende Jesus – og gøre Jesus kendt Vision

Af kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen, jens@kfs.dk For tre år siden satte KFS sig for at besøge alle større studiesteder inden denne sommer. Dette mål blev nået, og de gode erfaringer, som arbejdet gav, har motiveret til en ny målsætning.

Formålet med KFS’ arbejde er stadig at kende Jesus og at gøre Jesus kendt.

Visionen er blevet nyformuleret og handler om at se studerende, som er grebet af Bibelen, og som gennem det engagerer sig i studieverdenen.

Dette munder ud i målsætningen om, at KFS vil udruste minimum 200 studerende, såkaldte KFS-iværksættere, til at gøre netop det. ”De, der vælger at bliver KFS-iværksættere, kan se frem til et gennembearbejdet udrustningsforløb og nogle virkelig udfordrende og spændende møder med deres studiekammerater i samtale om den kristne tro, hvor der bliver sat ord på forskellige livsanskuelser og forudsætninger,“ siger generalsekretær Robert Bladt.

Der er allerede en masse KFS-iværksættere derude, man har bare ikke brugt det ord om dem før. ”Der er også mange, som måske ikke er en af de 200, men som gør mindst lige så stort et arbejde som andre. De er selvfølgelig en lige så vigtig del af KFS,“ fastslår Robert.

En KFS-iværksætter er engageret i studiet inden for et af tre områder, nemlig åben bibelstudie med medstuderende, offentlige møder med dialog om den kristne tro eller

Vi ønsker at se studerende, som er grebet af Bibelen og derigennem bliver opmuntret til at engagere sig i studieverdenen Overordnet målsætning Vi vil på tre år udruste 200 KFS-iværksættere, som vil møde deres studiested og medstuderende med evangeliet i dialog og fællesskab

Hvad vil vi udruste dem til?

Vi vil udruste vores KFS-iværksættere inden for ét af følgende tre områder: • At læse i Bibelen med deres medstuderende (ÅBS) • At arrangere offentlige møder med dialog om den kristne tro (apologetik) • At bygge fællesskab på tværs af livssyn, kultur og religion (tværkulturelt)

Hvordan vil vi udruste dem?

tværkulturelt arbejde i fællesskaber på tværs af livssyn, kultur og religion. Det vil KFS så udruste til blandt andet gennem bibelundervisning.

Robert er begejstret for målsætningen og glæder sig til at se hele bevægelsen komme i gang. Han håber på, at begejstringen smitter ud til de lokale KFS’ere: ”Jeg er spændt på om de kristne studerende bliver lige så brændende for denne målsætning, som vi er i KFS-organisationen.

For det hele afhænger af dem. Og så er jeg spændt på, hvor mange studerende, der kommer til at lære Jesus at kende gennem deres kristne studiekammerater de kommende tre år.”

Vi vil udruste vores KFS-iværksættere på tre måder: 1. Gennem undervisning, som er båret af tillid til Bibelen. Målet for denne undervisning er at give: – Klarhed over det centrale i den kristne tro – Sans for evangeliets skønhed – Overbevisning om den kristne tros sandhed og relevans 2. Ved at oplære dem i at læse i Bibelen 3. Ved at give dem en medvandringsrelation Desuden vil vi give dem en træning inden for det af de tre områder (ÅBS, apologetik eller tværkulturelt), som de vælger at engagere sig i.

nyheder ·· 2012 2011 · ##46 · TIL TRO nyheder

KFS nåede modigt mål Da bestyrelsen og de ansatte i KFS i starten af juni mødtes til en halvårlig ledersamling kunne de fejre, at det mål, der blev sat for tre år siden, blev nået på alle tre delmål.

Af kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen, jens@kfs.dk I sidste nummer af Til Tro kunne vi berette, at vi blot manglede at nå et enkelt af de tre delmål, som KFS satte for tre år siden. Dette delmål om at hænge plakater op på 350 skoler er nu nået og overgået. Det betyder, at 353 skoler har eller har haft en KFS-plakat hængende i løbet af de seneste tre år.

Selvom de to andre delmål også er overgået, nemlig at besøge 200 skoler og have KFS’ere på 200 studiesteder, er det overordnede mål om at nå alle de 406 større studiesteder i Danmark ikke helt gennemført, da der manglede to.

”Det er naturligvis ærgerligt, da det betyder, at der er studerende, som vi ikke kan nå på deres studiested. Men selvom målsætningsperioden er slut, glemmer vi ikke disse skoler. Jeg vil efter sommerferien invitere mig selv på en kop kaffe på de to steder, vi mangler, og snakke med dem om, hvad KFS kan gøre for dem,“ forklarer generalsekretær, Robert Bladt, om de skoler, det ikke har været mulige at nå.

Ny visuel identitet KFS har fået udarbejdet en ny visuel identitet, som vil være på hjemmesiden, tryksager, mails… Ja nærmest alle steder, du støder på KFS. Identiteten er udviklet i samarbejde med Flyvende Oktober, og vi er glade for resultatet.

Det indebærer eksempelvis et nyt logo for KFS, som ser sådan her ud.

Logoet er udstyret med et payoff, „plads til mening”. Der er en dobbelttydighed i udtrykket. KFS er et sted, hvor Guds mening får lov til at give betydning til vores liv.

Samtidig skabes der gennem KFS et rum, hvor forskellige holdninger kan mødes.

Logo og pay off præsenterer KFS eksternt. Internt vil vi stadig sige: „At kende Jesus – og gøre Jesus kendt”, sådan som det er overskriften på vores nye målsætning (se modsatte side).

55

6

TIL TRO · #4 · 2012 · nyheder

LTC har fuldt hold Der er netop startet 16 nye højskoleelever op på LTC’s basisforløb. Det er første gang i syv år, at skolen har udfyldt alle elevpladser.

Af kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen, jens@kfs.dk Mange højskoler har i nogle år haft svært ved at få elever nok på deres højskoler, men på KFS’ Ledertræningscenter, LTC, er det ikke noget problem i år. De har modtaget flere ansøgninger, end der er pladser, og et fuldt hold på seksten elever mødte således op den 5. august til opstart på skolen. ”Vi er naturligvis glade for, at der er så mange, der gerne vil bruge tiden efter gymnasiet på at være hos os. Det er ærgerligt ikke at kunne optage alle, da vi mener, at vi har rigtig meget at byde på til mange forskellige mennesker,“ forklarer skolens forstander, Nicolai Skjøtt – eller bare Nic. Det er første gang i mange år, at alle værelser bliver fyldt – sidst det skete var i 2005/2006, altså syv år siden. Dette hold var det sidste på den forrige ordning. Herefter begyndte lærerteamet at udtænke et nyt koncept for højskoleopholdet. I stedet for at alle gik på skolen i ni måneder, kunne eleverne nøjes med et basismodul på fem måneder. De fleste vælger dog stadig at blive alle ni måneder og tage overbygningen, som blandt andet inkluderer tre ugers praktik i udlandet – også et nyt tiltag.

”Selvom vi længe har erfaret, at det er et godt koncept, ser det ud til, at flere endnu har fået øje på vores lille aktivitetscentrum her i Ødsted,“ siger Nic og henviser til den lille by ti kilometer fra Vejle, hvor højskolen ligger sammen med KFS’ sekretariat.

Højskolens måske tydeligste kendetegn er, at lige knap en tredjedel af opholdet bruges på perioder væk fra skolen. I disse uger indgår blandt andet den omtalte udlandstur, men de fleste praktikuger foregår inden for landets grænser. Her drager eleverne ud på gymnasiale uddannelser, besøger kristne studerende og udfører andre opgaver, som relaterer sig til KFS. Herudover benyttes de sidste to tredjedele på undervisning og hverdagsaktiviteter, hvor eleverne blandt andet selv laver mad. ”Mange af vores elever oplever, at det er et vigtigt år i deres liv, hvor de lærer meget om sig selv og andre, og begynder at spore sig ind på, hvad de vil med deres liv,“ afslutter Nic.

Navnene på de seksten kommende LTC’ere: Aleksandra Simone Marcussen Andreas Sahlholdt Nielsen Anne-Marie Petterson Camilla Kaltoft Christina Randrup Smed Conrad Elmelund Petersen Frederik Hauge Madsen Henrik Larsen Johannes Birk Christophersen Lars Boje Sønderby Jensen Mathias Høllsberg Markussen Mikkel Elmholdt Smidt Morten Kofoed Munch Rebecca Sode Jensen Signe Thorup Søren Jacobsen

nyheder ·· 2012 2011 · ##46 · TIL TRO nyheder

Gym’ere rustet til hverdagen

Joakim Damgaard, Vejle ”Jeg er på STiK, fordi mig og en af mine venner så det her og tænkte, at vi gerne ville have en lejr, hvor man lavede lidt mere seriøst omkring bibelen og måske knap så meget hyggesjov.

Jeg er blevet meget udfordret af de praktiske ting, vi har lavet, hvor vi skulle prøve at svare på nogle spørgsmål, som vi bliver stillet af en ateist for eksempel. Jeg synes, det er svært at takle det på den rigtige måde. Men det bliver vi hjulpet til, men der er stadig rigtig meget at lære.”

Michael Bay Thunbo, Galten ”Jeg har oplevet, at jeg har haft brug for at blive udrustet til de spørgsmål, som mine klassekammerater stiller mig, fordi det er spørgsmål, man ikke møder på samme måde, før man kommer ud i gymnasieverdenen.

Det, jeg har fået mest ud af, er at lære, hvordan man kan møde mennesker med spørgsmål, og hvilken måde der egentlig er en konstruktiv måde at møde dem på. Man kan ikke vinde diskussionen og så også vinde mennesket. Det er i hvert fald sjældent, at det er tilfældet.

Vejret har været perfekt, og undervisningen har været god og udfordrende. Læs hvad deltagerne siger om STiK 2012.

Camilla Sass, Vipperød ”Jeg så det som en god mulighed for at lære en hel masse om Gud og komme tættere på Gud. Det har været helt vildt godt, alt det vi har lært. Jeg har aldrig lært så meget før på en lejr, tror jeg. Jeg har også lært rigtig meget, som jeg synes, jeg kan bruge i forhold til de andre, der går i gymnasiet.”

Eva Stavad, Hvalsø ”Da jeg hørte, at det var en udrustningslejr tænkte jeg „fedt”, fordi jeg synes, det er utrolig relevant at blive udrustet til skolehverdagen. Så det kom jeg med meget store forventninger til. Og det synes jeg virkelig, at jeg har fået opfyldt til fulde. Jeg føler virkelig, jeg er blevet udrustet både til nogle konkrete ting, men også at jeg er blevet meget klogere på, hvem Gud er og min egen relation til Gud og min tro. På den måde har det været lidt dobbelt. Jeg glæder mig til at skulle tilbage og have religion nu.”

77

8

TIL TRO · #4 · 2012 · nyheder

”Det unikke er, at vi er blevet inviteret” KFS’ sommerlejr for studerende på videregående uddannelser, Assist 2012, blev gennemført med succes, hvor mange mennesker fik hjælp.

Af kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen, jens@kfs.dk Efter opstarten sidste år blev der i uge 27 afholdt Assist igen. Studerende fra hele landet malede, lugede ukrudt, stod for oprydning og flyttede ting og sager for beboerne i Kongevænget i Hillerød. Der er to store grupper, som modtog hjælpen: Ældre mennesker, som fysisk ikke selv kan så meget, og en psykisk sårbar gruppe, som er glad for at få en hjælpende hånd.

For Guds skyld Mesut Øzdemir, pædagogstuderende, var sammen med en håndfuld af sine muslimske venner med på Assist 2012.

Jeg er med for Guds skyld, og fordi jeg synes, det er en rigtig god idé, at kristne og muslimer mødes. Det kan være med til at slå nogle fordomme ihjel. Det er vigtigt, at vi viser, at vi kan samarbejde, selvom vi ikke er enige om alt, hvad angår religion,“ siger han.

Fik hjælp for andet år Sidste år fik Ellen Friis, beboer i Kongevænget, hjælp af folkene fra Assist og er meget glad for igen i år at få besøg.

Jeg kan ikke selv så meget længere, så derfor er det dejligt at få hjælp til at få ordnet haven og stakittet. Ellers må jeg gribe til pungen, og det er ikke altid, at der er til det,“ fortæller hun.

Ifølge Daniel Hougaard, der er KFSsekretær og en af arrangørerne på årets Assist, er invitationen til at komme til Hillerød det unikke ved lejren. Thyge Enevoldsen, præst i området, og Ali Gashtasebi, beboerkoordinator, har på baggrund af deres mangeårige samarbejde fået de studerende hertil. ”Fordi andre har kontakter i området, kan Assist få en langtidseffekt. Vi ser allere-

de, at nogle har fået en tættere kontakt til den lokale kirke. Vi invaderer ikke området, men bliver en del af det,“ forklarer Daniel Hougaard.

På årets Assist var der god mulighed for at række ud. Der var omkring 55 opgaver i løbet af ugen. Sidste år var der otte Assistdeltagere, som tilbød hjælp til praktisk arbejde. I år 25. „Hvis vi fortsætter, bliver vi 75 næste år,“ slutter Daniel Hougaard.

nyheder ·· 2012 2011 · ##46 · TIL TRO nyheder

NOSA 2012: Uncover Jesus Til oktober løber årets nordiske studenterkonference, NOSA, af stablen. Konferencens møder vil kredse omkring afdækningen af (hvem) Jesus (er).

Af kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen, jens@kfs.dk Omkring 130 Studerende og ansatte i IFES’ organisationer i Norden mødes hvert efterår på NOSA. Det er en forkortelse for NOrdic Student Alliance, og i år mødes sammenslutningen i Bergen i Norge. Årets hovedtalere er Rebecca Manley Pippert og Richard Cunningham, der vil beskæftige sig med temaet „Uncover Jesus”. Pippert er – udover forfatter til den kendte bog Ud af Saltbøssen – kvinden bag evangelisationsmaterialet „Uncover”, der opfordrer til at undersøge beviserne for Jesus.

Cunningham er generalsekretær for den britiske søsterbevægelse til KFS, UCCF

Christian Unions, som har været med til at udvikle materialet. Det er altså en konference i evangelisationens tegn.

Konferencen er for studerende på videregående uddannelser og dem, der læser på sit sidste år ved en gymnasial uddannelse.

Hvis du er interesseret i at komme med på NOSA 2012 og opleve opmuntrende fællesskab med vores nordiske brødre og søstre, kan du ansøge om at blive en del af den danske delegation ved at skrive en mail til KFS’ generalsekretær, Robert Bladt (robert@ kfs.dk).

Bed for verden • Hvert år mødes IFES InterAction ansatte og teams (udsendte medarbejdere) i en uge for at blive rustet til det kommende år. I år mødes de i slutningen af august.

Bed om et godt fællesskab og for de nye teammedlemmers forberedelse til tjenesten i de forskellige lande.

• Bed for de 200 studerende, som man forventer på IFES Nederlands konference „Read-It“ i starten af september. Konferencens mål er at opmuntre og at træne ledere af mindre fællesskaber under temaet „The centrality of Christ”.

• Den 19. oktober er det IFES World Student Day. Begynd allerede nu at bede for denne dag, hvor studerende over hele

verden beder for studerende i hele verden. Se på IFES’ hjemmeside (ifesworld. org/oneday) for inspiration til, hvordan du kan deltage i projektet.

• Find flere bedeemner her ifesworld.org/ pray

99

10

TIL TRO · #4 · 2012 · KFS’eren

KFS’eren Gud har været med Lise Søe Jackobsen, der går i 1.g på Aabenraa Statsskole, har oplevet, at Gud er gået med i hendes opstart af KFS-gruppe. Der kom omkring 15 til opstartsmødet, hvor flere ikke umiddelbart tror på Gud endnu.

Af kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen, jens@kfs.dk ”Jeg syntes, det kunne være rigtig fedt at have et kristent fællesskab på skolen også. Jeg vidste, at der var andre kristne der. Jeg besluttede mig for at undersøge, om der var noget i forvejen, og jeg prøvede at få fat i Thomas (Frovin, KFS-sekretær i Syd, red.). Så fik jeg en SMS fra Morten (Højlund, volontør i Syd, red.) om, at der ikke var noget, men at der var andre, som også havde efterspurgt det. Han kom ned på skolen et par dage efter. Der tog jeg jo bare med, og så hjalp han os i gang, og så er det gået fremad lige siden.”

Så enkelt kan det nogle gange være at starte en KFS-gruppe op. Det var Lise Søe Jackobsen, der går på STX i Aabenraa Statsskole, som tog kontakten til KFS. Selvom Lise er glad for sin kirke, synes hun alligevel, at KFS kan bidrage med noget andet, fordi hun dér møder andre, som står i samme situation som hende selv. ”Noget af det, som jeg synes, er allerfedest i KFS, er blandt andet, at man oplever, at der faktisk er flere kristne på ens skole, end man havde regnet med, når der pludselig dukker omkring femten op på til ens første samling på skolen,“ forklarer hun.

Men en anden ting, hun sætter pris på ved KFS, er, at der er plads til alle. ”Vi har både katolikker og spirituelle mennesker, som ikke umiddelbart tror på Gud, men tror på, at der er noget spirituelt – ja og ikkekristne. Altså folk der kommer og bare har lyst til at høre om det, have et fedt fællesskab og snakke om Gud. Det, synes jeg, er så fedt. At der er plads til alle, og ingen fordømmelse er.”

Hun kan ikke forklare, hvorfor det er blevet så stor en succes, for de har nærmest ikke gjort noget for at gøre opmærksom på sig selv endnu. Hun tror, at det er Gud, der har været inde og arbejde i det, og hun mener ikke, at det ville kunne lade sig gøre uden ham.

Et af hendes råd til andre, som overvejer at starte en gruppe op, er at bede til Gud: ”Be’, be’, be’ og lad Gud gøre arbejdet. Ellers får man ikke meget ud af det. Og så: Lad være med at miste modet. Det kan man hurtigt gøre, hvis man er i en klasse, hvor man er den eneste kristne, og der ikke umiddelbart er andre kristne på ens skole. Så er det lidt svært at stå i den situation, men Gud er altid med en, så man har ikke noget at bekymre sig for.”

Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

Tema: Videnskab Gud har skabt Jorden med mange smukke og sære ting. Han skabte den, så vi kan leve på den og boltre os i den. Mennesker har altid været fascineret af at finde ud af lidt mere af Guds tanker bag sit skaberværk. Efter mange år har man nu fundet ud af en hel del ting.

Dette nummer af Til Tro tager fat i emnet Videnskab. Det er et meget broget fænomen. Nogle mener, at videnskaben giver svar på alt, hvor andre hævder, at videnskaben aldrig vil kunne forklare de vigtigste ting tilfredsstillende – Gud for eksempel. Eller kærlighed.

Læs om videnskabens muligheder og begrænsninger, for viden er måske ikke så entydig, som vi nogle gange tror. Herefter kan du dykke ned i, hvad arkæologien har fundet frem til om de bibelske beretningers troværdighed, eller læse en artikel, der behandler påstanden om, at Gud skulle være modbevist.

Måske har du mere lyst til at læse en biofysikers udgave af skabelsesberetningen, få en ateist og en kristens svar på fire spørgsmål om Gud eller måske lære lidt mere om de etiske problemstillinger, som videnskabens udvikling rejser.

Hvis du får lyst til afveksling mellem videnskabsartiklerne, kan du bladre lidt frem og læse om Guds skabertrang på Roskilde Festival eller blive inspireret af boganmeldelserne. Og så kan du som altid læse Generalens bagsideklumme – denne gang om spindoktorer i kirken.

Hele menuen er i hvert fald serveret. Værsgo’ !

11

12

TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel

Videnskabens muligheder og begrænsninger Videnskab. Et ord man ofte hører sagt, men måske ikke så ofte tænker videre over. Det er et kompliceret begreb. Videnskaben møder ofte sin grænse, men den indeholder også store muligheder.

Af Jakob Valdemar Olsen, adjunkt, PhD og sognepræst, jo@dbi.edu Vi er som kristne kaldet til at engagere os i verden, i den tid og i den kultur, som Gud har sat os i. Det betyder ikke, at alt i tiden og kulturen er godt, men vi kaldes til i troskab overfor Gud at udfolde os med de evner og det kald, som er vores. Det må vi gøre med frimodighed, også når vi forholder os til videnskaberne. Fordi Gud har skabt verden, giver det mening som kristen at undersøge, hvordan den hænger sammen og glædes over den skønhed, vi finder.

Men hvad er egentlig videnskab? Det er et spørgsmål, det af flere grunde kan være yderst relevant at forsøge at finde et svar på.

Hvordan man svarer på det spørgsmål, kan få politiske og økonomiske konsekvenser.

Der ligger en magt i ordet. Der er penge og status i videnskab. Hvis videnskaben udtaler sig om noget, så bøjer man sig ofte. Og på finansloven bevilges der penge til videnskabeligt arbejde, så hvis man vil have adgang til de penge, så må man hellere bedrive noget videnskab. Hvis det, man er engageret i,

er uvidenskabeligt, så er der pengekasser og troværdighed, der per definition lukker i.

Af den grund er der også mange, der i tidens løb har forsøgt at definere videnskab.

Et problem er bare, at der aldrig er opnået generel enighed om en fælles definition.

Det betyder ikke, at ordet er ubrugeligt. Det bruges jo. Men det betyder, at begrebet videnskab, som så mange andre begreber, er uklar i kanten. Brugen bestemmer betydningen, og brugen varierer. I daglig tale kan vi sagtens leve med, at vores ord ikke er fuldstændig præcise, for ud fra sammenhængen har vi en brugbar forståelse af ordene, så vi kan anvende dem. Men når det drejer sig om ord, som har en særlig magt og autoritet, er det vigtigt, at vi er klar over begrænsninger og brug.

Videnskaben har sagt!

Når det siges, at „Videnskaben har sagt”, så har vi i reglen en fornemmelse af, hvad der menes med det, men det er i sig selv en

meget uklar formulering. Kan videnskaben sige noget? I en forstand kan den ikke. Videnskaben er ikke en person, der sidder et bestemt sted, en stor computer eller en ånd, der svæver over vandene. Videnskab er en menneskelig aktivitet og bliver aldrig andet end det. Videnskabelig viden kan derfor ikke være mere sikker end menneskelig viden. I sig selv siger videnskaben ikke noget, for den er ikke noget i sig selv; det er mennesker, der siger noget.

Der er andre begreber, som ligesom videnskab også har en vis retorisk magt; begreber som sandhed, rationalitet, frihed og retfærdighed. Vi kan henvise til retfærdigheden og tro, at alle ved, hvad vi mener, men i virkeligheden er der mange forskellige definitioner af retfærdighed. Derfor kan det af og til være klargørende at stoppe op og spørge: Hvad menes der egentlig i den her sammenhæng med retfærdighed, med rationalitet, med videnskab osv.?

artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

Logisk positivisme I begyndelsen af det 20. århundrede var der i den vestlige verden en kraftig interesse for videnskabsbegrebet. Begrebet opstod ikke der. Det er et gammelt ord, som i mange år er blevet brugt om en aktivitet og en viden, man på en særlig måde betragtede som troværdig. Det var ikke så altafgørende at få en klar og entydig definition, for ordet var brugbart, som det var. Det ændrede sig i begyndelsen af det 20. århundrede, og videnskabsfilosofi opstod som en selvstændig filosofisk disciplin.

Den filosofiske moderetning, som særligt satte skub i arbejdet med videnskabsfilosofi, var den logiske positivisme, der var dominerende i 1920’erne og 1930’erne. Den definition af videnskab, som de logiske positivister agiterede for, var bestemt af induktion og verifikation. Det vil sige, at de mente, at videnskaben begynder med enkelttilfælde og derfra slutter til almenregler. Man observerer og måler præcist tyngdekraften og kan på den baggrund udtale sig om, hvordan tyngdekraften vil agere i morgen. Det er videnskab. Man optæller alle de svaner, der kommer på ens vej, lægger mærke til, at de er hvide, og konkluderer, at alle svaner er hvide.

Denne arbejdsmåde er tæt forbundet med verifikation, tænkte de. Det hele må bygge på observationer, på empiri. Og ikke bare blev dette krav om verifikation et kriterium på videnskab, det blev også et meningskriterium for de logiske positivister.

Hvis noget ikke i princippet kan verificeres, er det i bogstaveligste forstand meningsløst (eller også er det en tautologi). For eksempel tænkte de, at ordet Gud, var et sådant ord, som ikke kan føres tilbage til observationer og derfor i bogstaveligste forstand meningsløst.

Umiddelbart kunne projektet og definitionerne synes at være ligetil, men flere og flere problemer opstod. De logiske positivister ønskede at være logiske, en knast på vejen var bare, at det er ulogisk at slutte fra enkelttilfælde til almenregler. Ligegyldigt hvor mange hvide svaner man ser, kan man

ikke logisk set derfra slutte, at alle svaner er hvide; måske er der sorte rundt omkring. Et andet problem var, at deres eget kriterium for videnskab kunne ikke verificeres. Der kunne ikke peges på observationer, som kunne bekræfte kriteriet, og derfra måtte man vel logisk slutte, at deres egen filosofi var i bogstaveligste forstand meningsløs, udtryk for nonsens.

Efter 2. Verdenskrig gik den logiske positivisme i opløsning som samlet filosofisk retning. Nogle af idealerne og måderne at

i en sten. Anderledes er det med mennesker og åndsprodukter. Mennesker handler, har bevidsthed og vilje; derfor kan man forstå dem. De produkter, som mennesker laver, kalder på forståelse. Humaniora kan derfor ikke reduceres til naturvidenskab, tænkte man.

Denne skelnen mellem natur- og åndsvidenskab spillede også en rolle i det 20. århundrede og gør sig stadig gældende.

Der synes at være noget særligt ved den menneskelige verden, hvor begreber som

Menneskelig viden er ikke guddommelig viden, heller ikke selvom den er videnskabelig. Som menneskelig viden kan den revideres, være udtryk for fejl, farvet af menneskers forudsætninger og grundlæggende tilgang til verden.

tænke på levede stadigt videre, men andre forståelser af videnskab begyndte at gøre sig mere gældende. Der var flere, der pegede på de forudsætninger, som mennesker arbejder ud fra, når de observerer og tolker det observerede. Åndsvidenskab og naturvidenskab Matematik og fysik var idealvidenskaberne for de logiske positivister på grund af den sikkerhed og succes, man mente at finde her.

I løbet af 1800-tallet var der ellers flere, der havde set en nødvendighed i at fremhæve forskellene mellem naturvidenskab og åndsvidenskab ved at pege på forståelsen af ord som ’forklare’ og ’forstå’. I naturvidenskaben forklarer man, i åndsvidenskaben forstår man. Man kan forklare en sten, forklare hvordan den er sammensat, men man kan ikke forstå den, for der er ingen bevidsthed

bevidsthed, hensigt, valg og ansvar giver mening. Det betyder ikke, at alle er enige i en adskillelse af ånd og natur, men det er udtryk for, at billedet af videnskaberne er differentieret.

Nogle peger på grundlæggende forskelle mellem humaniora og naturvidenskab. Andre ynder at pege på ligheder, for begge steder drejer det sig om menneskelig erkendelse, og den er ens alle steder.

Tendenser og tendentiøsitet Når der tales om tendenser i videnskabsforståelsen, er det tydeligt, at i første halvdel af det 20. århundrede var der en tendens til at forstå videnskaben som én, eksakt, sikker og objektiv. I anden halvdel af det 20. århundrede blev billedet noget mere broget, og de menneskelige og subjektive forudsætninger for erkendelse blev i højere grad gjort gældende.

Hvad så i begyndelsen af det 21. århundrede? Den logiske positivisme som samlet filosofisk retning er stadig stendød, og billedet er langt mere broget i dag end i begyndelsen af det 20. århundrede. Men flere af problemstillingerne fra den logiske positivisme lever stadig videre. Det er oplagt, at

13

14

TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel

hvordan verden og mennesket grundlæggende forstås spiller ind i forståelsen og tolkningen af videnskab.

Når for eksempel en person som Sam Harris kan argumentere for, at fri vilje ikke findes, for grundlæggende set er det kemi og materie, der bestemmer menneskelige valg, og kemi og materie har ikke fri vilje, så er han et vidnesbyrd om forudsætningernes betydning. Vi har stadig valg og ansvar, siger han, men ikke fri vilje. Hvordan vi subjektivt skal forklare valget, er for ham et mysterium, en gåde, men alligevel må vi fastholde, at fri vilje ikke er. Når vi ser ind i hjernen, så ser vi, at der sker noget, før vi er bevidste om, at vi vil handle. Det er altså ikke vores bevidsthed, der styrer, men noget andet, der styrer vores bevidsthed. Vi kan ikke finde fri vilje eller sjæl eller ånd i hjernen, siger

med induktion – at slutte fra enkelttilfælde til almenregler – er ædrueligt, når man samtidig også ønsker at gøre viden så objektiv som mulig.

En kristen tilgang Kan man tale om en kristen tilgang til videnskab? Ja, det kan man godt, hvis man forstår det i brede termer. Mennesker er ikke Gud. Menneskelig viden er ikke guddommelig viden, heller ikke selvom den er videnskabelig.

Som menneskelig viden kan den revideres, være udtryk for fejl, farvet af menneskers forudsætninger og grundlæggende tilgang til verden.

Samtidig er verden også Guds verden, skabt af Gud. Derfor kan vi stole på vores sanser, og det giver mening at undersøge den verden, Gud har skabt. Vi må derfor

Vi er kaldet til at leve og udfolde os i verden, også den videnskabelige, men uden at gøre mennesker til Gud. Vi er kaldet til at være kristne i vores tid med vores viden. han. Vi har ikke andet end materie, og når vi ikke har andet, så er der ikke rum til fri vilje. Hans forudsætninger styrer ham i den retning. Han har intet valg.

Diskussionerne om hjerneforskning og fri vilje er en af mange, der viser, at vi ud fra de samme data kan udlede forskellige teorier. Den tilgang, vi har til emnet, vil altid være vejledende i tolkningen. Derfor er det afgørende at være bevidst om både ens egne og om andres forudsætninger, for de spiller ind i både tolkning af data og i forståelsen af videnskab. Samtidig er det også klargørende at overveje videnskabens begrænsninger og muligheder. Det at besinde sig på problemet

give os hen i videnskabelige undersøgelser og tilegne os viden, men samtidig være klar over, at vores viden er åben for revision. Vi er kaldet til at leve og udfolde os i verden, også den videnskabelige, men uden at gøre mennesker til Gud. Vi er kaldet til at være kristne i vores tid med vores viden.

På den baggrund kan man sige, at videnskab er et kristent kald, for vi er kaldet til at være i denne verden, som er Guds. Og som med alt andet lever vi i tillid til Gud og i ansvar overfor ham. Det er et udgangspunkt, der er med til at forme en kristen tilgang til verden og videnskab, og som er anderledes end en materialistisk tilgang.

8

oxygen

artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO H

hydrogen

O

8

1

oxygen

N

nitrogen

nitrogen

7

O

H

N

hydrogen

1

nitrogen

7

N

7

Skabelsesberetningen anno 2000

8

N

nitrogen

7

O

8

O

N

nitrogen

7

Af Peter Lassen, adjunkt ph.d. i biofysik

oxygen

H

N

nitrogen

7

oxygen

8

hydrogen

1

oxygen

O

H

hydrogen

1

8

oxygen

I begyndelsen skabte Gud tiden og rummet. Rummet var dengang N tomhed og øde, der var mørke over kvark-gluon-plasmaet, og Guds ånd svævede over elementarpartiklerne. Og Gud lod skabe lidt mere stof end antistof. Gud finindstillede Universets fysiske konstanter således, at stabile atomer kunne eksistere. Og AlbertOEinstein sagde: 8 „Gud spiller ikke terninger med universet.“ Og Niels Bohr svarede: „Hold op med at give Gud ordrer.”

Gud sagde: H ∧B =O nitrogen

7

oxygen

O

8

oxygen

∧D =Þ x E = − ∂B ∂t x H = J + ∂D ∂t

hydrogen

1

Solen, så planterne kunne frembringe alle slags nyttige molekyler: ilt til atmosfæren, kulhydrater, proteiner, lipider… alt, hvad der er nødvendigt for opretholdelse af komplekst liv. Og det skete; Gud skabte alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, luften og på jorden. Gud så, at det var godt, og at økosystemet af dyr og planter var i perfekt symbiose. Og Carl von Linné sagde: „Gud skabte – Linné klassificerede.“ Og William Dembski udbrød: „Specificeret kompleksitet!”

Gud sagde: „Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!“ Og Gud skabte mennesket med legeme, sjæl og ånd. Dette fantastiske og uudgrundelige væsen: på en og samme tid underlagt de samme biologiske, kemiske og fysiske love som alle planetens andre levende organismer – og så dog på en raffineret måde hævet over naturen i kraft af sin frie vilje, kreativitet, moralske ansvar og direkte relation til Gud. Og N. F. S. Grundtvig sagde, „Mennesket er et guddommeligt eksperiment af støv og ånd.”

Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var.

Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, var der endnu ingen naturvidenskabsmænd til at forstå, hvordan det gik til. Men Gud lod fremstå naturfilosoffer til at erkende brudstykker af Hans skaberværk. Isaac Newton sagde: „Hvis jeg har set længere ud end andre, så er det fordi, jeg har stået på skuldrene af giganter.“ Efter Newtons

Og det skete: idet de første elektroner faldt på plads omkring de første protoner, slap de første fotoner fri. Og der blev lys! Universet var nu ikke længere mørkt, men gennemsigtigt, og Gud skilte lyset fra mørket. Endnu ser vi baggrundsstrålingen som et ekko af skabelsen. Og Gud skabte hvælvinger, Universets storstruktur, som skilte brintatomerne. Og gravitationen tog til, men blev balanceret af strålingstrykket fra den begyndende fusion: de første stjerner blev til.

Rummet var dengang tomhed og øde, der var Fusionsprocesserne frembragte alle slags mørke over kvark-gluon-plasmaet, og Guds ånd grundstoffer, som var nødvendige til Jordens og livets byggesten, og supernovaer spredte svævede over elementarpartiklerne. stjernestøvet ud i rummet. Således blev galakserne og Solsystemet til. Gud sagde: „Der skal være lys på himmekanik kom kvantemekanik og kaosteori i det 20. århundrede og melhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at viste et glimt af, at ikke alt er forudbestemt, og at vores sjæl måske fastsætte festtider, dage og år.“ En mere storslået kalender kunne via atomernes gådefulde natur kan påvirke hjernen, så vi til en vis ingen forestille sig. Og Gud skabte Månen til at herske om natten grad kan skabe os, som vi vil. og stabilisere Jordens rotation. Gud så, at det var godt. Og Johannes ”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til Kepler sagde, „O Gud, jeg tænker dine tanker efter dig.” ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, Gud sagde: „ATGCGTAGCCTGTA … ATG.“ Og det skete; jorden ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.“ (1 Kor 13,12) frembragte grønt, alle slags planter. Fotosyntesen høstede energi fra

15

16

TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel

Bibelen og historie At bibelen rummer mange gode historier og pointer, kan mange blive enige om.

Men påstanden om, at bibelen også taler sandt, når det kommer til den historiske virkelighed, møder straks mere modstand. Arkæologien kan dog bekræfte nogle af bibelens beretninger.

Af Carsten Vang, lektor ved Menighedsfakultetet, cv@teologi.dk Bibelen fortæller en sammenhængende historie, som begynder med Abrahams ankomst til landet Kana’an omkring 2100 f.Kr., og som når sin foreløbige højdepunkt i beretningen om Jesus Kristus, der vandrede omkring, prædikede og helbredte cirka år 30.

Bibelen intenderer at berette om faktuelle hændelser, der har fundet sted, og om virkelige personer, som har mødt Guds indgriben i den reale verden. Men holder den bibelske historie nu også for en historievidenskabelig prøvelse? Er det ikke således, at den arkæologiske videnskab på mange måder har vist, at den bibelske historie ikke matcher den historiske virkelighed, som var engang? Er den bibelske historie andet end bare – en række gode historier?

Konflikt mellem Bibelen og arkæologien Ikke mindst Det Gamle Testamente (GT) synes at have store problemer med den historiske troværdighed, hvis vi holder det op

synes konfliktområderne at eksplodere i hovedet på os: Israels udvandring fra Egypten, indvandringen i Kana’an, Davids kongedømme, jøden Daniel i Babylon. Det historiske grundlag for alt dette og meget til er yderst tyndt efter mange forskeres mening.

Nu er der en række gode grunde til, at historievidenskaben og arkæologien ikke altid kan bekræfte den bibelske beretning.

Dette gælder ikke kun Bibelen. Det samme er tilfældet for mange andre skriftlige kilder fra oldtiden. Ofte rummer de informationer, som enten ikke kan bekræftes arkæologisk, eller som arkæologien direkte modsiger.

Grunde til modsætning Der er en række grunde til, at spændinger opstår mellem informationerne i antikke tekster/Bibelen og tolkningen af de arkæologiske fund.

Arkæologien kan kun finde og tolke den lille rest af fortiden, som ikke er gået til grunde i tidens løb. Af ressourcemæssige

Ofte vil fornyede undersøgelser og nye resultater frembringe ny viden, som gør, at den tilsyneladende modsætning mellem Bibelen som historie og historikernes tolkning forsvinder. imod det, som rent faktisk er blevet fundet arkæologisk fra den tid, som GT beretter om. Hvis vi læser GTs store fortællemæssige drama med historievidenskabelige briller,

grunde er man ikke i stand til at udgrave hele byhøje, men kun en brøkdel af dem.

Mange byhøje er ikke blevet videnskabeligt undersøgt endnu. Vigtige data fra fortiden,

som kan belyse Bibelen, ligger i jorden, men bliver ikke fundet. Desuden er det både tidskrævende og omkostningstungt at publicere resultaterne af de videnskabelige udgravninger, og i flere tilfælde bliver fundene først publiceret efter arkæologens død.

Oldtidstekster fundet ved udgravninger for mere end 100 år siden ligger stadig i de store museers magasiner og venter på, at nogle kan oversætte og udgive dem. Det er sket, at en forsker pludselig har fundet tekster på museerne, som har en tydelig parallel i den bibelske beretning.

Der er således mange grunde til, at historievidenskaben undertiden når til resultater, som ikke kan bekræfte Bibelens historiefortælling. Det hører med til sagens natur og er på ingen måde noget specielt for Bibelen.

Ofte vil fornyede undersøgelser og nye resultater frembringe ny viden, som gør, at den tilsyneladende modsætning mellem Bibelen som historie og historikernes tolkning forsvinder.

Eksempler på arkæologiske bekræftelser af Bibelen Mange gange kan arkæologien ikke bekræfte den bibelske historie. Dertil er dens resultater for skrøbelige. Dog er der eksempler på, at de arkæologiske fund har bekræftet, hvad Bibelen beretter.

I Josvabogen kapitel 2-6 berettes om byen Jerikos pludselige kollaps, og hvordan den blev totalt brændt ned. Arkæologien fortæller, at byens meget kraftige befæst-

artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

videnskaben – modsætninger eller bekræftelse?

ning pludselig faldt sammen, at byen derefter brændte totalt ned, og at den ikke blev bygget op igen. Denne voldsomme ødelæggelse skete midt om foråret, lige som høsten var bragt i hus. Potteskår fundet i de massive ødelæggelseslag indikerer, at Jeriko faldt omkring 1400 f.Kr., præcist på det tidspunkt GT angiver. Arkæologisk set er det en gåde, hvem der har ansvaret for Jerikos fald, og

kefølge og i den rette historiske kontekst.

Det tyder på, at Kongebøgerne bygger på autentiske kilder.

Det Nye Testamente Fundet af Dødehavsrullerne i 1947-56 har bidraget stærkt til at vise os, hvor genuint jødiske evangelierne – og ikke mindst Johannesevangeliet – er. Før 1950 mente

I dag ved vi, at Johannesevangeliets særlige tankegang på ingen måde var fremmed for Det Nye Testamentes periode. hvorfor Jerikos angribere ikke tømte byens bugnende forrådslagre, inden de lod byen gå op i flammer. Josvabogen kapitel 6 giver svaret.

Overalt i de områder, hvor israelitterne slog sig ned efter indvandringen, viser det samme billede sig: Der er ingen svineknogler overhovedet i lagene. De nye beboere har helt undgået at holde svin, selv om det fra en økologisk synsvinkel ville være det mest naturlige i bjerglandets skove. Dette stadfæster, at Moselovens forbud mod at spise svinekød har været ældgammelt.

Talrige arkæologiske fund har stadfæstet eksistensen af over 70 af de personer, som bliver omtalt i GTs fortælling. GT nævner navnene på en række assyriske konger. Det er tankevækkende, at Bibelens beretning angiver disse fremmede konger med deres rigtige navne, i den rigtige indbyrdes ræk-

forskningen, at Johannesevangeliets stærke modstilling af lys og mørke, sandhed og løgn, ikke kunne udtrykkes i jødisk sammenhæng på Jesu tid, men måtte stamme fra en senere græsk filosofisk indflydelse. I dag ved vi, at Johannesevangeliets særlige tankegang på ingen måde var fremmed for Det Nye Testamentes periode.

De sidste 30 års arkæologiske udforskning af Galilæa har vist, at evangeliernes skildring af Jesus og hans tid passer præcist med perioden før år 40 e.Kr., men ikke med situationen i Palæstina i anden halvdel af det 1. årh. Evangelierne synes at bygge på autentiske erindringer fra Jesu egen samtid, overleveret af folk, som var øjenvidner til det skete.

Mange arkæologiske fund peger på, at kejser Augustus faktisk gennemførte en stor folketælling omfattende alle romerske bor-

gere i år 8 f.Kr. Andre fund kunne tyde på, at Kvirinius var øverste leder i Syrien og havde ansvaret for en lokal provinsfolketælling i det samme år, sådan som Lukasevangeliet kapitel 2 vers 1-2 og andre kilder bevidner det.

Bibelske skikke og bibelsk tid Arkæologiens fornemste rolle er imidlertid ikke at kunne bekræfte Bibelens historie.

Den tjener derimod til at kaste lys ind over skikke, som var indlysende for den bibelske forfatter og hans læsere, men som er vanskelige at forstå for nutidens læsere. For eksempel kan arkæologien og historievidenskaben i dag fortælle os, hvordan romerne i praksis bar sig ad, når de henrettede folk ved korsfæstelse.

Bibelen – historisk troværdig Som ved andre skriftlige kilder fra fortiden er der undertiden modsætning mellem Bibelens udsagn om, hvad der skete, og arkæologiens fund og tolkninger. Det hører med til arkæologiens natur. Undertiden finder den bibelske historie bekræftelse.

Ofte kendes bibelske personer fra samtidige kilder. Og meget ofte kan arkæologien vise os, at den tidshistoriske baggrund er tegnet yderst præcis i den bibelske fortælling, for eksempel når det gælder patriarkerne eller evangeliernes skildring af Jesu tid.

Dette sidste forhold er endnu et fingerpeg om Bibelens troværdighed som historisk kilde.

17

18

TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel

Guds eksistens og videnskaben „Videnskaben har modbevist Gud!“ Denne indvending kan man ofte høre folk fremlægge mod den kristne tro.

Ethvert oplyst menneske burde vide, at videnskaben kan forklare en verden uden Gud. Der er ikke længere behov for fortidens Vorherre til at forklare torden, planeternes bevægelse etc. Men hvilke beviser er der rent konkret for dette synspunkt, og har tro og videnskab overhovedet noget med hinanden at gøre?

Af Christian Kaas, kandidat i bioteknologi og PhD-studerende, kaaschr@gmail.com For at besvare spørgsmålet om, hvor vidt videnskaben har modbevist Gud, må man dykke et niveau ned og kigge på, hvad der rent faktisk er tro, og hvad der er videnskab. For bag synspunktet om, at Gud er modbevist af videnskaben, ligger antagelsen, at det naturalistiske verdensbillede er blevet cementeret som ultimativ sandhed.

Det antager, at vi er nået til det punkt, hvor vi kan beskrive verden og dens historie alene ud fra naturlove, og at Gud enten ikke eksisterer eller ikke påvirker den verden, vi lever i. Derfor er det vigtigt, at kunne adskille, hvad der er empirisk videnskabelig målt data, og hvad der er tolkning på data ud fra et naturalistisk verdensbillede med disse antagelser.

Lyskeglen Timothy Keller bruger i bogen Gud for skeptikere et billede af en mand, der leder efter sine bilnøgler i gadelampens lys, selvom han

artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

ved, at nøglerne ligger i mørket. Han leder i lyset, fordi det er meget nemmere at lede der. Det naturalistiske verdensbillede er et simpelt billede af verden, hvor alle hændelser kan forklares med naturlove.

Dette værktøj har været utroligt effektivt til at beskrive den verden, vi lever i videnskabeligt, men det er noget ganske andet at antage, at alt – inklusiv arternes oprindelse gennem tiden – kan forklares, og at alle svar findes inden for dette lysskær. Som kristen er jeg af den opfattelse, at der også eksisterer en verden uden for lyskeglen.

Det er en verden, som jeg ikke kan beskrive med naturvidenskabelige regler og love, men som muliggør den verden, der ses i lyset af gadelampen, den verden som følger de skabte naturvidenskabelige love og regler.

evolutionisten drager af det. Problemet er her, at ’evolution’ er et gummibegreb, der både bruges til at beskrive al form for genetisk ændring, vi ser i dag (mikroevolution, som er videnskabeligt godt underbygget), men også til at beskrive store ændringer, man tror er sket i fortiden (makroevolution, som er filosofi baseret på videnskab).

Bibelens beretninger På dette tidspunkt synes jeg, det er vigtigt at indskyde, at kristendommen ikke står og falder med en persons syn på evolution. Jeg tror, at alle kristne med vidt forskellige holdninger på dette område stadig vil sige, at kristendommens fokus ligger på personen Jesus og hans død, opstandelse og frelse af menneskeheden, og ikke hvilken tolkning, de har af kapitel 1 i Første Mosebog. Det er en tekst med stor kontrovers vedrørende, hvad forfatterens intention egentlig var, og derfor om den skal tolkes billedligt eller bogstavligt. Jeg forholder mig personligt ydmygt over for i hvor høj grad, man kan tolke et tydeligt „kristent videnskabsbillede“ til grundlag for Jordens alder

Forskellig tolkning af data De beviser, der støtter den neodarwinistiske evolutionsteori, er kortlægningen af DNA fra utallige arter, fossiler samt laboratorieforsøg med evolution af for eksempel antibiotikaresistens i bakterier og meget mere. Evolutionsteorien er den samlede tolkning på disse forsøg og fund med naturalistiske briller, der derved kommer til en forklaring begrænset Det er altså ikke de videnskabelige data, der af, at hele forklaringen skal holde sig indenfor adskiller evolutionisten, den skabelsestro og lyskeglens skær, men dette sker ved at give køb på, hvad resultaterne egentligt viste, og intelligent design-tilhængeren. Derimod er det derved overtolke dem. De beviser, der støtter intelligent design og skabelsestro, er i høj i meget høj grad tolkningen af data, som man er grad de samme fossiler, laboratorieforsøg og uenige om. Debatten er derfor heller ikke mellem DNA kortlægning. Dog med andre briller, der leder til andre tolkninger. Det er altså ikke de videnskab og tro, men mellem tro og tro. videnskabelige data, der adskiller evolutionisten, den skabelsestro og intelligent design-tilhængeren. Derimod etc. ud fra en tekst skrevet ind i en mellemøstlig kontekst for flere er det i meget høj grad tolkningen af data, som man er uenige om. tusind år siden. Jeg vil mene, at pointen er, at Gud skabte jorden, og Debatten er derfor heller ikke mellem videnskab og tro, men mellem ikke nødvendigvis hvordan og hvornår han skabte den. Ved at overtro og tro. Data kan ikke stå alene for at forklare fortiden, det er kun tolke teksten kan vi risikere at argumentere, som Martin Luther, for i lyset af et verdensbillede, at man kan tolke det. Spørgsmålet er derat Jorden, og ikke Solen, er centrum i universet baseret på, at Gud for, hvilken tro der bedst kan beskrive de data, vi ser, da man ud fra i Josvas Bog beordrede Solen og ikke Jorden at stå stille. Vi må altid naturvidenskabelige data alene ikke kan give et entydigt svar. være påpasselige med at drage videnskabelige konklusioner baseret på Bibelen, da jeg ikke vil mene, det er Bibelens fokus at besvare Mikro- og makroevolution disse spørgsmål.

Der er for eksempel blevet foretaget adskillige forsøg på verdensplan til at beskrive, hvordan antibiotikaresistens opstår i bakterier.

Guds genialitet Her er evolutionsteorien et meget stærkt værktøj til at forklare reJeg er ikke stødt på nogen videnskabelige data til dato, som har ansultaterne fra disse forsøg med tilfældige mutationer og selektion fægtet min tro på, at der er en Gud. Det, der driver min motivation til på disse ændringer. Men det er tolkningen på disse forsøg, der leder forskning, er i høj grad nysgerrigheden i at forsøge at gennemskue til at konkludere, at den samme mekanisme kan forklare, at menGuds genialitet i naturen, i de komplekse systemer, der omgiver os. nesket er udviklet fra en primitiv celle på 4,6 milliarder år. Jeg har Jeg vil mene, at denne tilgang passer bedre overens med den versom kristen videnskabsmand absolut intet problem i at acceptere den, jeg observerer, end en verden baseret på tilfældigheder med de forsøgsresultater, der kommer ud af laboratorierne, og derved at den almægtige naturlige selektion til at styre verden i den rigtige naturlig selektion og genetisk ændringer kan frembringe for eksemretning. pel antibiotikaresistens, men jeg er skeptisk overfor de tolkninger,

19

20

TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel

skarpe om tro, sandhed og videnskab Dennis Nørmark MSc Anthropology, Chief Consultant & Head of Faculty, den@livinginstitute.com

Hvad her i verden peger på, at Gud eksisterer?

Intet som helst. Ligesom der heller ikke er noget her i verden, der peger på, at en masse andre ting, vi forestiller os i vores fantasi, rent faktisk eksisterer. Intet tyder på, at der som sådan foregår overnaturlige ting i vores verden, som ville kræve ekstraordinære forklaringer, der ophæver eller overskrider, hvad vi kender til med de fysiske love og regler. At folk forestiller sig det betyder ikke, at det har nogen gyldighed.

Der er ting, vi endnu ikke ved nok om, men at disse ting skulle være særligt mirakuløse eller på anden måde „uforklarlige,“ er der ingen grund til at tro. Så derfor må vi sige, at når vi ser os om i verden, så er der overordnet set ikke brug for en gud til at forklare noget af det, vi ser. Den forklaring er overflødig og hører derfor hjemme i den sociale og mentale menneskelige verden og ikke hjemme i den virkelige objektive virkelighed rundt omkring os, som menneskets forestillingsverden ingen indflydelse har på.

sener, og derfor må vi indtil videre afvise dem som betydningsløse.

Det samme kan man sige om Gud. Derfor er det mest fornuftige at forholde sig til Gud, som til alt det andet, vi heller ikke ved noget konkret om. Nemlig at ignorere det.

Hvad her i verden peger på, at Gud ikke eksisterer?

De forskellige guder har lovet, at der vil komme dommedag, verdensfred og paradis. Hvis det endnu ikke har indfundet sig efter adskillige århundreder og årtusinder, kunne man hævde, at tilhængerne tilsyneladende har taget grueligt fejl. Tilhængerne kan naturligvis svare, at Gud er tålmodig med at skabe en god verden – nærmest grænsende til det kyniske. Det beror på fortolkninger, og Guds veje er som bekendt uransagelige. Gud behøver således aldrig indfri noget af det, han har lovet. Man kan sige, at det er Guds privilegium, at han altid kun kan overraske positivt.

Man kan omvendt sige, at der ikke findes nogle konkrete beviser på, at han ikke eksisterer. Ligesom med drager, afskyelige snemænd, Loch Ness uhyrer og andet. Af samme grund indretter vi ikke vores liv på, at vi kunne møde den slags. Der er ingen særligt overbevisende grund til at tage højde for eksistensen af sådanne væ-

Er der sandheder i dit liv, som du ikke kan finde svar på i videnskaben?

Ja. Der er ting, som forekommer mig indlysende rigtige og sande, hvor videnskaben ikke er der, jeg søger hen for at få disse sandheder valideret. De er rigtige for mig, fordi de føles rigtige, og det er årsag nok. Deriblandt er kærligheden til mine børn eller for den sags skyld til andre mennesker. Jeg kan også finde noget sandt og smukt i kunsten, som tiltaler mig, uden at jeg kan – eller i det mindste føler, at jeg behøver – forklare det med henvisning til noget fra de hårde videnskaber. Det bliver det ikke mere sandt af, men det betyder ikke, at det ikke kan være genstand for videnskabelig undersøgelse. For mig gør det bare hverken fra eller til. Kærligheden er sand, fordi jeg oplever den som sand, og det er alt rigeligt for mig.

Hvad kunne få dig til at skifte mening?

Hvis en gud konkret manifesterede sig, ville det betyde, at jeg blev nødt til at forholde mig til ham. Men det er ikke nok, at folk taler om ham, tilbeder ham og tror på ham. Det bliver han ikke hverken mere eller mindre konkret af. Igen, der er masser af ting her i verden man kunne tro på, men som de fleste vælger at afvise, fordi der intet konkret er, som overbeviser dem om, at det findes. For mig hører Gud naturligt med i den samme kategori af alt andet, som ser ud til kun at findes, når der er mennesker til stede. Det er nemlig opfundet af de samme mennesker. Hvis der ingen mennesker var, var der ingen gud.

artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

Videnskaben beskæftiger sig med, hvordan verden ser ud. Men selv om vi lever i den samme verden, kan der være vidt forskellige opfattelser af, hvordan verden ser ud. Vi har derfor spurgt Dennis Nørmark og Johannes Baun om at svare på fire spørgsmål, der alle har med videnskab og verdensbillede at gøre.

Johannes Baun Forlagschef, tidligere formand for KFS, johannesbaun@email.dk

Hvad her i verden peger på, at Gud eksisterer?

Der er ingen beviser for Guds eksistens, men masser af indicier.

Nogle er naturvidenskabelige: For at liv skal kunne eksistere kræves en ekstremt fin balance mellem for eksempel lysets hastighed, tyngdekraftens konstans og stærke og svage nukleare kræfter. En sådan fintuning er usandsynlig som tilfældighed. Den verdensberømte fysiker Stephen Hawking siger: „Det er meget lidt sandsynligt, at et univers som vores skulle fremkomme af noget som Big Bang. Jeg mener, at der tydeligvis er religiøse implikationer.“ Andre er filosofiske, for eksempel dette: Alting har en begyndelse, også verden. Og en begyndelse kræver, at nogen begynder. Det peger på Gud. Atter andre indicier er eksistentielle: Skønhed, kærlighed, hengivenhed osv. giver kun mening, hvis der er mening. I en gold scientisme (hvor man tror, at naturvidenskaberne og deres metodologiske grundlag udtømmende kan redegøre for og forklare hele virkeligheden, herunder også alle menneskelige og sociale fænomener) er mening ikkeeksisterende. Så scientisten må afvise enhver form for mening – men det bliver straks en selvmodsigelse. For så giver scientismen jo heller ikke mening.

Hvad her i verden peger på, at Gud ikke eksisterer?

I kristendommen beskrives mennesket som kronen på skaberværket. Men mennesket er ifølge kristendommen også skyld i, at den skabte verdens skønhed og perfektion krakelerede. Det vil være forskelligt, hvad man ser som tegn på, at Gud ikke eksisterer, men for mange kan menneskets kapacitet for ondskab og naturens stedvise grusomhed pege i den retning. Det er dybt fascinerende: Når der i kristendommen ligger indlejret en religiøs forklaring på netop menneskets ondskab og naturens grusomhed – ting, der kan pege på, at Gud ikke eksisterer - peger det paradoksalt tilbage på Gud.

Hvad kunne få dig til at skifte mening?

På mig gør nogle videnskabsmænds og filosoffers forsøg på at sætte Gud fra bestillingen ikke det store indtryk. Snarere kan åndelige spørgsmål udfordre mig. Hvorfor skulle Gud dog elske mig? Hvorfor findes fortabelsen? Ingen af spørgsmålene er videnskabelige, og ingen af dem har tvingende karakter. Men fælles for dem er, at de leder mod meningsløsheden. Og hvor meningen forsvinder, ryger Gud ofte med.

Er der sandheder i dit liv, som du ikke kan finde svar på i videnskaben?

Enhver redelig videnskabsmand vil sige, at der er masser. Og da jeg ved meget mindre end enhver redelig videnskabsmand, vil jeg sige „og lidt til.“ For eksempel forholdet mellem mennesker. Vi kan kalde det etik. Hvis vi, som teologen Løgstrup sagde, altid holder noget af et andet menneskes liv i vores hånd, er der en forpligtelse uden for os selv. Den er ikke videnskabeligt forklarlig, og den kan ikke være evolutionært bestemt, for hensyntagen og selvtilsidesættelse er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt. Forpligtelsen taler om, at noget er os givet, at noget er mellem mennesker. Det er derfor, vi viser omsorg for hinanden, berøres af andres ulykke og glæder os med andre. Livet har mening, fordi det er givet mening. Det er der ingen grund til at slås med videnskaben om, for det beskæftiger den sig ikke med.

Og så er der kærligheden. Den kræver lige lidt mere, end videnskaben kan præstere. Bare spørg C.S. Lewis: „Bortset fra i den laveste dyriske forstand kan du ikke være forelsket i en pige, hvis du ved (og bliver ved med at huske på), at alt, hvad der er smukt både ved hendes person og hendes karakter, er et kortvarigt og tilfældigt mønster frembragt af kollisionen af atomer, og at din egen reaktion på det blot er en slags psykisk fosforescens fremkaldt af dine geners adfærd.“ Det kan enhver scientist jo tygge på, næste gang han ser kæresten dybt i øjnene …

21

22

TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel

Ny viden – nye spørgsmål Utallige liv er blevet reddet takket være lægevidenskaben. Men lægevidenskabens udvikling betyder også, at vi stilles over for dilemmaer og etiske spørgsmål, som videnskaben ikke selv formår at svare entydigt på.

Af Boje Kvorning Ehmsen, læge, bkehmsen@gmail.com Primum non nocere – gør ingen skade – er et lægeligt mantra, som har lydt siden det antikke Grækenland. Det betragtes som en grundlæggende læresætning i medicinsk etik. Før man som læge griber ind, skal man overveje, om indgrebet er gavnligt, eller om man gør ondt værre. Allerede her melder konflikterne sig. Alle kan blive enige om, at der ikke skal gøres skade, men ikke alle kan blive enige om, hvad der er skadeligt. Er abort, babydesign, fosterdiagnostik og aktiv dødshjælp skadeligt? Hvem definerer det?

Patienten, lægen eller samfundet?

Den teknologiske udvikling inden for medicin og genetik går hurtigere end nogensinde. Det bliver muligt at teste for flere og flere sygdomme hos fostre. Med øget viden om genetik og genteknologi er muligheden for at designe børn i detaljeret grad lige om hjørnet. Ny teknologi giver flere muligheder og dermed flere valg, men blot fordi noget er teknologisk muligt, er det ikke nødvendigvis etisk rigtigt. Derfor er det vigtigt at diskutere medicinsk etik. I denne artikel skitseres nogle af de paradigmer, eller verdensbilleder om man vil, som præger

den medicinske etik i vores del af verden, og hvordan de kommer til udtryk i forskellige etiske dilemmaer.

Ingen neutral grund Da jeg havde undervisning i medicinsk etik på universitetet, blev jeg forundret over, at undervisningen blev holdt på et meget abstrakt plan. Naturligvis skal man studere, hvad nogle dygtige tænkere har skrevet om etik, men de etiske problemstillinger, man møder i arbejdet som læge, er ikke af abstrakt karakter. Dilemmaerne i lægens dagligdag har at gøre med mennesker af kød og blod. De har at gøre med menneskers drømme, ændrede livsvilkår og tragedier. Vi blev undervist i pligtetik, nytteetik, patienternes ret til selvbestemmelse osv., men vi blev aldrig spurgt: „Hvordan forholder du dig til dette dilemma?“ Jeg fornemmede, at der var berøringsangst for at spørge direkte om, hvordan man forholdt sig til svære etiske dilemmaer som abort og aktiv dødshjælp.

Personligt foretrækker jeg en anden tilgang. Jeg forsøger at give klart udtryk for mine etiske holdninger og være åben

omkring grundlaget for dem. Jeg tror, at mennesket er skabt i Guds billede jævnfør den bibelske skabelsesberetning, og at alle mennesker fra undfangelsen har en indre, uantastelig værdi. Det er der mange, som ikke er enige i, men det er langt nemmere at diskutere etik, når man kender hinandens grundlæggende værdier og antagelser om liv og bevidsthed.

Jeg hørte engang en professor i etik indlede sin forelæsning med: „Everybody comes from somewhere. There is no neutral ground.“ Med det mente han, at alle mennesker har et verdensbillede, som de fortolker omverdenen ud fra. Etikken kan ikke unddrage sig vore verdensbilleder. Pointén var, at ingen kan forholde sig objektivt til etik (eller til nogen ting i det hele taget). Hvad man betegner som etisk rigtigt eller forkert, vil ofte være nært associeret til det verdensbillede, som man har.

Etiske retninger Man kan inddele etik på forskellig vis. Denne artikel handler om normativ etik og anvendt etik. Den normative etik beskæftiger

artikel · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

sig med spørgsmålet om rigtigt og forkert.

Anvendt etik handler om anvendelsen af normativ etik på et konkret problem. I etiske diskussioner søger man ofte at argumentere for den rette handlemåde. Det forudsætter, at man mener, at det er muligt at handle rigtigt. Man må derfor implicit også mene, at man kan handle forkert. Med andre ord har man et verdensbillede, der opererer med absolutter. Der er to poler; det absolut

mest mulig lykke for flest mulige, men for eksempel ikke hvis det sker ved, at mennesker bruges som midler dertil.

Forskellige verdensbilleder inddrager pligt- og nytteetik i forskellig grad. Den kristne etiks værdier såsom livets hellighed og ukrænkelighed er forenelige med pligtetikkens idé om, at mennesket er et mål i sig selv og ikke kan benyttes som middel.

Eksempelvis kan forskning på menneskelige

Alle kan blive enige om, at der ikke skal gøres skade, men ikke alle kan blive enige om, hvad der er skadeligt. Er abort, babydesign, fosterdiagnostik og aktiv dødshjælp skadeligt? Hvem definerer det? Patienten, lægen eller samfundet? rigtige og det absolut forkerte. Dermed er alt ikke relativt. Nogle tager skridtet videre, herunder mig, og påstår, at noget kan være objektivt rigtigt og forkert. Det vil sige, at den rette handlemåde for dig også er den rette handlemåde for mig. Andre har den opfattelse, at spørgsmål om rigtigt og forkert er subjektive. Altså at den rette handlemåde for dig ikke nødvendigvis er den rette handlemåde for mig.

En af de store retninger inden for normativ etik kaldes pligtetik. Den tyske filosof Immanuel Kant har haft stor indflydelse på denne gren af etikken. Mest berømt er hans kategoriske imperativ, som frit fortolket lyder, at en handling er etisk rigtig, hvis den kan ophøjes til en universel lov. Man skal handle således, at alle andre til alle tider burde handle på samme vis. En anden grundsætning inden for pligtetikken går ud på, at et menneske aldrig blot må være et middel, men er et mål i sig selv.

Traditionelt stilles pligtetikken over for nytteetikken, hvor handlinger vurderes på, hvor meget nytte eller lykke de frembringer.

Det rigtige er det, som giver mest mulig nytte eller lykke for flest mulige. Nytteetik og pligtetik er ikke nødvendigvis modsætninger. Pligtetikere vil også gerne frembringe

fostre ifølge pligtetikere ikke accepteres, hvis man ellers mener, at fostre har menneskelig værdi. I en nytteetisk vurdering vil man afveje, hvad der bringer mest lykke eller nytte for flest mulige. Hvad nu hvis forskning i menneskelige fostre kan lede til bedre behandling af en lang række sygdomme med bedre livskvalitet og overlevelse til følge? Burde man så ikke støtte det?

Eksempel: Et etisk dilemma En 16-årig pige, som du kender, bliver uønsket gravid. Kæresten ønsker ikke at tage ansvar for graviditeten og siger: „du kan jo bare få foretaget en abort.“ Den fortvivlede pige ringer nu til dig for at høre, hvad hun skal gøre.

Hvordan handler man etisk rigtigt i denne situation? I spørgsmålet om abort er det vigtigt først at gøre sig overvejelser om, hvilken værdi det ufødte foster har. Forestil dig tre personer med tre forskellige standpunkter: 1. Fosteret får gradvist mere og mere menneskelig værdi. Altså har et foster på 28 uger mere værdi end et foster på 28 dage. Dette standpunkt kaldes ofte gradualisme.

2. Fosteret har fuld menneskelig værdi allerede fra undfangelsen. Man kan sige, at fosteret har en indre, uantastelig værdi.

3. Fosteret har kun dén værdi, som omgivelserne tildeler det. Med andre ord: Værdi er en social konstruktion.

De tre personer vil råde pigen på forskellig vis, og hver især vil fastholde, at deres råd er etisk forsvarligt. Man kan også betragte pigens situation i lyset af pligt- eller nytteetik. Hvis man er pligtetiker og mener, at det ufødte foster har menneskelig værdi, må man nødvendigvis fraråde abort, da fosteret er et mål i sig selv, og det ville være forkert at fjerne det. En nytteetiker vil afveje, hvad der ville bibringe mest nytte eller lykke.

Denne afvejning bliver kompliceret af, om man ser det fra moderens eller det ufødte barns perspektiv. Formentlig vil en 16-årig pige komme i en mere ulykkelig situation, hvis hun vælger at få barnet. Nogle nytteetikere vil fremhæve, at det er bedst for fosteret at blive aborteret, da det ikke har gode muligheder for at få et lykkeligt liv ved fødsel ind i så svære livsvilkår. Personligt er jeg meget skeptisk over for den slags betragtninger, hvor man gør sig til dommer over andre menneskers lykke eller nytte. Men jeg har ofte hørt det fremført som argument for svangerskabsafbrydelse hos socialt dårligt stillede kvinder.

Et fosters værdi Nu forestiller vi os, at den 16-årige pige vælger at fortsætte graviditeten. 20 uger inde i graviditeten takker hun ja til en misdannelsesscreening, hvor fosterets organer systematisk ultralydsskannes. Uheldigvis giver skanningen mistanke om misdannelser hos

23

24

TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel

fostret. I Danmark er der fri abort til og med 12. graviditetsuge. Ved ønske om abort efter den grænse, skal der tages stilling i det såkaldte abortsamråd, der kan give tilladelse til svangerskabsafbrydelse op til og med 24. graviditetsuge. Det er for tiden praksis, at alvorlige misdannelser, som for eksempel Downs syndrom, udløser abortsamrådets tilladelse til sen abort. Pigen har således stadig mulighed for at få afbrudt sit svangerskab med et muligvis misdannet foster.

Er det etisk forsvarligt?

ligere. Måske vil nyheden om fosterets mulige misdannelser tippe vægtskålen i retning af at tilråde abort, da nogle vil argumentere for, at et misdannet foster har mindre værdi end et raskt foster.

For personer, der hævder, at fostre har en indre, uantastelig værdi, ændrer nyheden om, at fosteret muligvis er misdannet, absolut intet. Det rokker ikke en tøddel ved fosterets værdi. Derfor kan abort stadig ikke tilrådes. Personer med dette verdensbillede tager typisk afstand fra, at menneskers

Jeg tror, at mennesket er skabt i Guds billede jævnfør den bibelske skabelsesberetning, og at alle mennesker fra undfangelsen har en indre, uantastelig værdi. Det er der mange, som ikke er enige i, men det er langt nemmere at diskutere etik, når man kender hinandens grundlæggende værdier og antagelser om liv og bevidsthed.

Lad os analysere det i forhold til de tre forskellige standpunkter, som jeg beskrev tidligere. For personer med et gradualistisk syn på fosterets værdi, vil fosteret nu være blevet ældre og mere værdifuldt, hvorfor det er sværere at tilråde abort nu end tid-

værdi er relateret til, hvad det kan præstere.

Menneskets eller fosterets værdi har sin værdi fra et andet sted end sig selv. I det jødisk-kristne verdensbillede har mennesket sin værdi fra Gud, da det er skabt i Guds billede og elsket af Gud. Dette gælder for fødte såvel som ufødte og for misdannede såvel som fuldbårne.

Hvis man betragter fosterets værdi som en social konstruktion vil nyheden om, at fosteret er misdannet formentlig ændre fosterets værdi. Det er nærliggende at tænke, at et misdannet foster er mindre værd end et raskt foster, hvis man beder omverdenen værdisætte fosteret.

For pligtetikeren er det afgørende punkt stadig om fosteret er menneskeligt eller ej.

Et menneske skal behandles som et mål i sig selv, og derfor må svangerskabsafbrydelse frarådes. Nytteetikeren vil igen gøre sig overvejelser om nytte og lykke. Her vil nyheden om, at fosteret er misdannet, trække i retning af at tilråde abort ud fra den betragtning, at et handicappet menneske er mindre nyttigt og lykkeligt end et raskt menneske.

Forskellige verdensbilleder giver anledning til forskellige etiske holdninger. Det kan være svært og sommetider umuligt at nå til enighed om etiske retningslinjer, hvis man har forskellige verdensbilleder. Man kan ikke svare på, hvad der er objektivt rigtigt i en sag. Men man kan efter grundige etiske overvejelser komme med et bud på, hvordan man handler rigtigt på grundlag af sit verdensbillede. Jeg har et simpelt mantra, som jeg bruger til at navigere efter i etiske spørgsmål. Jeg har lært det af den engelske børnelæge og professor i etik John Wyatt, og jeg håber, at andre også vil tage det til sig.

Det går ud på, at vi stræber efter at kunne sige til alle mennesker, som vi møder; fødte såvel som ufødte og handicappede såvel som raske: „Det er godt, at du er her. Det er godt, at du er i verden”.

Læs mere John Wyatt: Matters of Life and Death – Human dilemmas in the light of the Christian faith. CMF Press. Kan købes via www.amazon.co.uk for ca. 85 kr.

bøn · Videnskab · 2012 · #4 · TIL TRO

Bøn af Nadja Skadkjær Hansen Kære Gud Du er kilden til alt godt, sandt og smukt.

Tak, at du ikke er en abstrakt ideologi, men at din tilstedeværelse gennemsyrer alt omkring os og i os. Åbn vore øjne for, at du er levende og nærværende i den verden, vi bevæger os i.

Gud, du har lagt os mennesker verdens gang på sinde, og vi har opnået stor viden om mange ting. Jeg takker dig for den legeplads, dit store fascinerende skaberværk er. Tak for storslåede sammenhænge og tak for raffinerede detaljer. Tak for naturlovene og mine sanser, for den genialitet, der gennemsyrer al eksistens.

Tak at du har skabt os som intelligente kreative væsener i dit billede – til at skabe mening og sammenhænge og kortlægge sandheden. Tak for den kompleksitet, du lader os rumme og mestre igennem videnskaben. Vil du hjælpe os til at bruge vores viden med kærlighed, så vores liv ikke bare bliver oplyste, men vise.

Tilgiv os, når vi tror, vi er dig, Gud. Når vi gerne vil have kontrol over alt og ikke indser, at vi er skrøbelige, dødelige og begrænsede mennesker.

Gud, det er svært at leve i en tid, hvor vi skaber så mange gråzoner og komplekse problemstillinger for os selv, fordi vi ved og kan så meget. Vi har mørklagt grænser mellem rigtigt og forkert og står selv til ansvar for så mange store beslutninger, som naturen før har taget for os. Hvor er du midt i alt dette, Gud? Giv os klare sind og stærke hjerter til også at turde handle imod vores tids strømninger og følge dine evige strømme i stedet.

AMEN

25

26

TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel

BØGER

Ikke alt der glimrer er Gud af Timothy Keller 210 sider 250 kr.

Credo 2012

Anmeldt af Filip Friis Jakobsen, filipfriisjakobsen@gmail.com

Det første bud, Gud gav Israelitterne i forbindelse med pagtsslutningen på Sinaj, var: „du må ikke have andre guder end mig.“ Set ind i den daværende kulturelle kontekst er det nemt at sammenligne med de omkringliggende folk, der havde mange forskellige guder, og lade det være en advarsel om ikke at dyrke deres menneskeskabte guder.

Afgudsdyrkelse i vores tid antager nok i nogle tilfælde en anden form end dengang. Det er nok de færreste, der tilbeder guldkalve og stenstatuer i dag, men der er mange andre afguder, der kan få lov at påvirke os og fjerne vores fokus fra Gud. Det er disse afguder, som Timothy Keller behandler i sin nye bog Ikke alt der glimrer er Gud. Det er Timothy Kellers tredje udgivelse på dansk, og ligesom i forgængerne De fortabte sønners Gud og Gud for skeptikere tager han samtidsrelevante emner op og behandler dem grundigt. Emnet i denne bog er som antydet afguder, og hvordan disse får lov at påvirke vores liv.

Ifølge Keller findes der i ethvert menneskes hjerte et rum, som Gud kan fylde.

Lader man ikke Gud komme ind, vil man prøve at fylde hullet ud med noget andet.

Det er disse ting, der kan gå hen og blive afguder. Der er ofte i kristne sammenhænge talt om, hvordan tv, computer eller lignende ting kan blive afguder for mennesker, når de tager tid fra én. Keller breder det mere ud end det. Succes, rigdom, karrieren, familien og at blive bekræftet af andre er blot nogle af de ting, der kan

blive til afguder for én, hvis man lader det være dét, der definerer én. Det er alle ting, der i sig selv egentlig er goder, men når det overtager Guds plads i hjertet, bliver det til afguder, der fører væk fra ham.

De førnævnte afguder kalder forfatteren i bogen hjertets afguder. Der findes dog også andre afguder, der er mere skjulte, som Keller i bogen kalder for samfundets eller kulturens afguder. Det er de afguder, som er en integreret del af vores kultur. De er sværere at få øje på, da alle lider under dem. I vores vestlige kultur er den individuelle frihed blevet så vigtig, at personlig profit eller lykke kan opnås på bekostning af andres. På den måde er en grundlæggende god ting gået hen og blevet en afgud, som får os til at handle imod Guds vilje.

I bogens kapitler behandler Keller et emne af gangen. Han bruger ligesom i sine andre bøger egne erfaringer og møder med mennesker til at komme med eksempler på, hvordan afguderne kan påvirke mennesker. Samtidig bruges der til hvert emne et bibelsk eksempel, som viser, at der ikke er tale om moderne afguder, men en afgudsdyrkelse, som også eksisterede på bibelsk tid. Det er for eksempel med til at kaste nye spændende vinkler på Abrahams ofring af Isak og Jonas’ sendelse til Nineve.

For at gøre op med afguderne i ens liv er det nødvendigt at kunne identificere dem. Keller kommer med praktiske råd, som kan afprøves, når man vil finde ud af, hvad afguderne i ens liv er. For ham er det ikke et spørgsmål om, man har afguder,

men hvilke afguder det er, man har. Derudover kommer der også råd til at tage et opgør med afguderne i ens liv. Det er ikke ved menneskelige kraftanstrengelser opgøret skal tages, men det skal gøres ved at vende fokus imod Gud. Det er Ham, der skal fylde tomrummet i hjertet ud, og derfor kan det kun nytte noget at vende sig imod ham.

Det første bud, israelitterne fik af Gud, var, som tidligere nævnt, „du må ikke have andre guder end mig.“ Luther kommer i den store katekismus med et bud på, hvorfor lige netop det bud er det første. Luther hævdede, at den fundamentale motivation for at overtræde et af de andre bud er afgudsdyrkelse. Vi bryder altså først et af buddene, når vi overgiver os til hjertets afguder. Derfor står buddet som det første.

Det er også derfor Timothy Keller tager temaet op, for at få fokus på noget helt fundamentalt i kristenlivet.

Bogen er nem at gå til og relevant for alle. Den tager et tema op, som alle kan forholde sig til. Den kan med fordel læses i mindre bidder, da der kan være behov for at tænke over de enkelte kapitler, efterhånden som man læser dem. Selvom bogen er nem at gå til, skal man ikke forvente ikke at blive udfordret, da den med sikkerhed kommer til at ramme et eller flere ømme punkter hos læseren.

artikel · Videnskab bøger · 2012 · #4 · TIL TRO

Kristus er opstanden!

– og hvad så? af Sam Allberry 203 sider 150,00 kr.

Lohse 2012

Hver søndag i kirkerne bekendes det, at der tros på Jesus Kristus, som på tredjedagen opstod fra de døde. For mange er det også et af højdepunkterne i kirkeåret, når menigheden som et svar på præstens Kristus er opstanden svarer med et rungende: „Ja, han er sandelig opstanden.“ Men hvordan er det med opstandelsen i vores hverdag. Hvor meget fylder den, og hvor meget bør den fylde. Sidst men ikke mindst, hvorfor skal vi have fokus på den.

Det er de spørgsmål, Sam Allberry tager op i bogen Kristus er opstanden! – og hvad så?

Ifølge ham har mange kristne et ambivalent forhold til opstandelsen. Den er nemt at tro på og glæde sig over søndag formiddag i kirken, men til hverdag bliver den hurtigt puttet i baggrunden og ikke talt højt om, da det jo er overnaturligt og vanskeligt at tro på.

Problemet med at tro på opstandelsen er ikke af ny karakter. Allerede Paulus må argumentere for opstandelsen i de tidlige menigheder, og han går så langt som til at sige, at uden opstandelsen er det kristne evangelium tomt. Hvorfor? Fordi Jesu opstandelse var nødvendig for de første kristne og for os som kristne i dag. Opstandelsen er central, og den er nødvendig for kirken og kristne at tale om og forholde sig til. Ikke bare en enkelt dag om ugen, men alle ugens dage. Opstandelsen og dens konsekvens påvirker vores daglige liv, og derfor er den ikke til at adskille fra det.

Bogen er delt op i fire hoveddele, der behandler aspekter af opstandelsen. Forvis-

ningen om opstandelsen, forvandlingen hos den kristne som en følge af opstandelsen, håbet som opstandelsen giver, og sidst hvordan opstandelsen driver til mission.

Hvert emne bliver kort behandlet. Mange af tingene er hørt før, men det er stadig godt at blive mindet om dem. Samtidig er det også en af bogens svagheder. På trods af bogens 203 sider, bliver emnet ikke behandlet så dybdegående, og man sidder med en fornemmelse af, at man kun lige har fået et meget kort overblik. Det er lidt en skam.

Sam Allberry skriver i et meget let sprog. Han bruger mange hverdagseksempler til at illustrere sine pointer. Bogen vil være en fin gave til den, der er ny i troen, eller den, der synes opstandelsen og dens betydning er svær at tro på.

27

28

TIL TRO · #4 · 2012 · Videnskab · artikel

REFLEKSIONER

Mislyd Af cand.teol. Mikael Kongensholm, mikaelkongensholm@gmail.com

Måske du har hørt den? Mislyden mellem tro og erfaring. Den kan komme pludselig, fordi der sker et eller andet drastisk i vores liv, eller den kan komme snigende, indtil den til sidst er så høj og påvirker os så meget, at den ikke kan ignoreres mere, men må tages seriøst. Så må vi stoppe op, lytte til mislyden og finde en vej frem. Der er mindst tre veje, vi kan gå: Ændre troen Troen er bygget på vores erfaringer, men troen er også i sin natur en tillid til noget, som ligger udover vores erfaring. Hvis der er en god balance mellem de to dele af troen, så er den sund. Men hvis den ene del af troen bliver for dominerende, så bliver det usundt. Det dur ikke, hvis vi kun vil tro på det, vi kan erfare, eller hvis vi vil løsrive troen helt fra erfaringen.

Hvis der bliver for stor uoverensstemmelse mellem tro og erfaring, og de står i fare for at blive helt adskilte, så risikerer man, at troen bliver fremmed for ens erfaring. Da kan man vælge at ændre troen og de ting, man tror om Gud. De ting, som man tidligere havde tolket som støtte for den gamle måde at tro på, skal nu omtolkes og sættes i en ny ramme. Det er ikke rart.

Der er noget trygt i det, vi er vant til, og noget trygt i at tro på den måde, som vores

omgivelser gør. Men det kan være nødvendigt for at holde troslivet sundt.

Fremhæve nogle erfaringer frem for andre Hvis der er splid mellem tro og erfaringer, kan det måske skyldes, at der er nogle dårlige erfaringer, som påvirker for meget.

Så kan man prøve at give nogle af sine dårlige erfaringer mindre vægt og lægge mere vægt på gode erfaringer. De dårlige og usunde erfaringer skal accepteres og anerkendes, men det er ikke det samme, som at de skal have magten i livet. Man kan for eksempel prøve at fremhæve situationer, hvor man følte sig elsket, i stedet for situationer, hvor man følte sig trådt på.

Eller at takke Gud for de gode ting, han gør, i stedet for at huske på de gange, hvor man blev skuffet over ham.

Blive i spændingen mellem troen og erfaringen En del af troens natur er, at den er en tro på noget, som er ud over vores erfaring, ud over os, noget som er større end os, nemlig Gud. Vi kan forstå noget af Gud, men en del af Gud er et mysterium. Der er mange paradokser i den kristne tro, og vi har hver især mange spørgsmål til Gud om, hvad meningen er med de ting, han gør. Mange

af disse paradokser og spørgsmål får vi aldrig svar på, men vi må lade dem stå som en slags grænsepæle mellem Gud og os som symbol på, at vores virkelighed er så meget mindre og anderledes end Guds.

Disse grænsepæle er mysteriets grænsepæle. Hvis vi hiver dem op, gør vi os selv og vores erkendelse til Gud. Mysteriet, hvor frustrerende det end nogle gange kan være, må accepteres og gives plads. Og måske det endda kan gøre Gud større for os, hvis vi får sat nogle klare grænser mellem vores forståelse og ham.

Kend din mislyd Tilbage er så kun at vælge, hvilken vej vi skal gå i de forskellige situationer. Her handler det om at kende sig selv godt og kende mislydene godt. Heldigvis er vi ikke alene i det valg. Gode venner kan hjælpe, og Helligånden bor i os, kender os og vore mislyde – bedre end vi måske selv gør. Han lytter med og hvisker os gode råd i øret.

Nogle mislyde gøres bedst harmoniske ved at ændre troen, andre ved at fremhæve gode erfaringer frem for dårlige erfaringer, og nogle mislyde skal måske bare have lov til at bestå, som en slags troens tinnitus, vi aldrig slipper helt af med, som et troens mysterium, der minder os om vores rette plads.

artikel · Videnskab medier · 2012 · #4 · TIL TRO

MEDIER

Gud, Roskilde, kunst og kreativitet Af Flemming Bo Larsen, Video- og mediekonsulent i flemming bo media, fb@flemmingbo.com

Kunst er mange ting. Den kan sætte ord, billeder, følelser på det, vi ikke har ord til, ikke kan forestille os, ikke kan føle. Kunsten kan være højtravende. Den kan være såre simpel. Kunst kan være uvurderlig, og den kan give os en større forståelse af Gud. For mig er kunst en kæmpestor del af mit liv. Musik, film, bøger, billedkunst, lyrik mm. beriger mig dagligt med store og – for det meste – mindre store oplevelser. Jeg får ofte lov at beriges af andre menneskers enorme gaver og evner. I skrivende stund sidder jeg netop og glæder mig til en uge med musikalske oplevelser på årets Roskilde Festival. Da jeg første gang deltog i festivalen, havde jeg under en koncert med Brooklyn-bandet Dirty Projectors en nærmest åndelig oplevelse. Netop på Roskilde Festival havde jeg ikke forventet en sådan oplevelse, men disse menneskers smukke musik blev i øjeblikket en oplevelse af at være tæt på Guds skaberkraft. Noget jeg kun rigtig har oplevet én gang siden, da jeg var så heldig at opleve Sufjan Stevens fremragende koncert på Vega i foråret 2011.

Disse to oplevelser står stadig stærkt i min bevidsthed, fordi jeg her stærkt oplevede Guds nærvær gennem noget andre mennesker har skabt. Det handlede ikke om flotte åndelige tekster, „kristen“ musik eller kristologisk symbolik. Jeg er sikker på,

at min åndelige oplevelse til disse koncerter er et resultat af GUDSBENÅDEDE kunstnere! Jeg fik gennem dem lov til at se en lille flig mere af Guds enorme skabertrang.

Jeg tror på, at menneskets kreativitet er Guds nåde, som han har lagt i os fra skabelsen. Når vi skaber og kreerer, er det en afglans af Guds oprindelige skabelse.

Gud er den oprindelige kreativitet, og vi får lov at skabe videre. Derfor kan jeg også forundres og føle Guds nærvær på Roskilde Festival.

Credo Forlag udgav engang i forrige årtusinde en ganske udmærket bog „SNIT“ med essays om kunst. I det første essay „Skabelsens mysterium“ behandler Knud Henning Hansen netop kunsten som en konsekvens af Guds skabervilje. At vi som skabte i Guds billede er blevet udrustet med kreativitet. KHH beskriver det således: „Mennesket er mere end noget andet den kreative skabning, og kreativiteten er netop en afglans af ham, der kreerer! Menneskets historie er da også langt på vej historien om det skabende menneske.“ Knud Henning Hansen, Snit – Essays om kunst, side 14, Credo Forlag (1999) Jeg kan derfor stærkt anbefale at gå ud i verden med åbent sind og opleve Guds

skaberværk og hans benådede skabnings kreative afglans af hans skabervilje. Min egen erfaring siger mig, at vi på de mindst ventede tidspunkter kan se en lille flig mere af, hvor uendelig fascinerende Gud er.

Gud være lovet for Roskilde Festival, Sufjan, kunst og kreativitet!

Nu pakker jeg teltet og soveposen og glæder mig til en uge med mudder og åndelige oplevelser ...

29

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Kirken og spin Spin er på danskernes dagsorden. Ikke uden grund.

Politikere ansætter særlige rådgivere – også kendt som „spindoktorer“ – som aldrig før. Enhver politisk udmelding analyseres for sin spin-faktor. Politiske kommentatorer og hele tv-programmer lever af at gætte på, hvad regeringen egentlig har til hensigt, når den foreslår, at arbejdstiden skal sættes op – eller skatten på arbejde ned – eller folkepensionen op.

Personligt har jeg vanskeligt ved at finde ud af, hvad der er op og ned. Har politikere altid skumle, uudtalte dagsordener blinkende bag deres udspil, forslag og fortalelser? Siger de konsekvent noget andet end det, de har lyst til at sige, for at „spinne“ opinionen og deres politiske modstandere om en lillefinger?

Jeg har lagt mærke til, at denne forventning om, at politikere handler ud fra strategiske hensyn og ikke ud fra deres indre overbevisning, smitter af på kirken.

Ikke kun folkekirken, men også vi langt mindre aktører i kirken. Der fokuseres mindre på, hvad der siges og gøres, og mere på hvorfor det siges og gøres, og hvilken effekt, det har.

Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

Et eksempel er kirkelederes udtalelser om den nye ægteskabslov og vielsesritualet for to af samme køn.

Selv de, som er enige i udtalelsernes indhold og forudsætning, kritiserer dem for at være ukloge og ikke at tage hensyn til konsekvenserne. Eller når der ansættes en medarbejder i en kirke eller kirkelig organisation, spekuleres der i, hvilket signal der nu sendes, hvad intentionen er, og hvem han eller hun er blevet påvirket af.

For nogle af os er spinning noget, man gør i et motionscenter. Medarbejdere er nogle, vi ansætter, fordi vi gerne vil have drevet mission, og udtalelser springer ud af, at vi har noget på hjerte. Nogle gange er dagsordenen synlig og virkeligheden kedelig. Beklager!

Eller som Kaj Munk sagde i en samtale med Hal Koch: „Jeg spørger ikke om følgen, men kun om sandheden. Jeg ville ikke tale, hvis jeg ikke havde noget på hjerte.“ Så kan man jo kun gisne om, hvorvidt han havde gennemtænkt konsekvenserne af den indstilling!

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle