Til Tro #3 2022 - Drømme

3. kvartal · 2022 · Kristeligt Forbund for Studerende · løssalg 50 kr.

Tema:

Drømme

+ KFS har fået ny generalsekretær!

– Mød Jakob Højlund her - KFS Nyt side 08

+ Klar på en udfordring? – Find vores ’kryds & tværs’ midt imellem artikler og nyheder - I Tiden side 42

+ ’Lykken findes ikke i dig selv’ – Vi udfordrer tidsånden og kigger på, hvad Bibelen har at sige om det lykkelige liv - Tema side 27

at kende Jesus at gøre Jesus kendt Dét er pulsslaget, den dobbelte rytme, der banker bag Til Tro, KFS’ studentermagasin.

Kristentro er ikke en idé, en viden eller en samling regelrette sætninger, der læres udenad. Kristentro er et liv. Et nyt – levet, levende – liv. Og netop derfor, fordi troen foldes ud og bliver til lige dér, hvor man er, er det vores stædige ønske at sammensætte et altid livsnært og samfundsrelevant, intellektuelt og personligt studentermagasin.

Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.

Udgiver: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 4597-004054954 Abonnement: Det koster 150 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet.

Tilmelding sker via KFS.dk Redaktionen: Lars Boje Sønderby Jensen (ansvarshavende redaktør) Morten Lund Birkmose (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Filip Munch Bak, stud.arch.

Amanda Kaas, stud.psyk.

Jeppe Fræhr Møller, stud. datalogi-økonomi William Rønberg, sabbatsårsKFS’er Josefine Amalie Petersen, stud.psyk.

Nathanael Rønne Kure, stud.jur, Johannes August Kofod Techow, gymnasieelev Cecilie Kofoed Hassingboe, stud. theol Designskabelon: Klaus Juul Jensen, Characterise.dk Layout: Sofie Brixen Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.kfs.dk/tiltro Annoncer: Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

2

Tema

Indhold I tiden

kfs Nyt

16

Globalt: Hverdagseventyr

08

Mød KFS’ nye generalsekretær

17

Grønland: Hvad sker der i KFS Grønland?

09

Rebekka siger et sidste farvel til KFS

09

22

Fast kronik: Klimakrisen tydeliggør konflikter mellem verdensbilleder

Vi går efter at blive 1250 medlemmer i KFS inden årsskiftet

24

40

Hvordan ser KFS ud for studerende?

Bøger: Smethurst sætter ord på bibelfrustrationen – men mangler nogle praktiske nøgler til læsningen

25

KFS, åndsfrihed og Folkemøde

34

LTC: ”Kan noget godt komme fra Ødsted?”

35

Byd velkommen til KFS' nye fundraiser: Troels Nymann Eriksen

35

Byd et stort velkommen (tilbage) til: Kristina Eskildsen

41

Bøger: Evangeliet forkyndt ind i vores moderne misforståelser

42

Kryds og tværs

43

Afskedshilsen fra Christian Rasmussen

05

Jeg fandt ikke Gud bag drivende sommerskyer Hvordan en Påskelejr forvandlede Niels Jørns liv

10

En drøm fra Gud? Morten Munch deler teologiske guldkorn fra sit speciale om drømme.

14

Drømmesky Hvilke tanker svæver mon rundt i KFS’ernes drømmesky?

19

Guds drøm for dig Om valg, viden og visdom – hvordan Gud egentligt vejleder os.

27

Lykken findes ikke i dig selv En samtidsanalyse om lykke, lidelse, og at vi allerede er lykkedes i Jesus.

31

Portræt Mød Frederik, der i usikkerhed om studievalg finder hvile i, at man kan tjene Gud og mennesker i alle jobs.

32

Jesus møder muslimer i deres søvn Open Doors Danmark fortæller, hvordan Jesus viste sig for Nihad og Sosis i deres drømme.

36

Night Light Café vil være et lys i natten Mød Karin og Emilie og læs om deres møde med ofre for human trafficking i en sidegade til Vesterbro.

39

Andagten Om Nebudkadnesars drøm om billedstøtten og en påmindelse om, at jordens riger kun er her i en udmålt tid.

3

Fra redaktionen: Kære læser, ”Jeg havde den mærkeligste drøm i nat…”

Oplever du også, at en sætning som denne hurtigt kan sætte gang i en længere samtale om drømme? Min erfaring er, at hvis først én af samtalens parter kommer i tanke om en mærkelig eller på anden måde mindeværdig drøm, bliver drømme hurtigt samtalens altoverskyggende emne. Den ene absurde drøm overgår den anden. Om drømmene primært er fjollede, spændende, rørende eller måske endda skræmmende, så er det fælles for dem, at fantasien ofte langt overgår selv den mest kreative historie, vores hjerne vil kunne opdigte i vågen tilstand.

Men er drømmene andet end en mere eller mindre tilfældig bearbejdning af dagens sanseindtryk, der finder sted, mens vi sover? Tager man udgangspunkt i de mange bibelske fortællinger, hvor Gud bruger drømme som et redskab til at kommunikere med mennesker, kunne noget tyde på det. I artiklen En drøm fra Gud? giver sognepræst Morten Heldgaard Kofoed Munch med udgangspunkt i Bibelen og kirkehistorien et bud på, hvordan vi som kristne skal forholde os til drømme, og hvor meget de kan fortælle os om Gud og hans vilje.

Historier om mennesker, der bliver kristne efter at have drømt om Jesus, viser, hvordan Gud kan bruge drømme til at møde mennesker i lande, hvor mulighederne for at høre om Jesus er begrænset på grund af forfølgelse. Astrid Melkær Andersen fortæller om nogle af de historier, Open Doors får indblik i igennem deres arbejde med forfulgte kristne, i artiklen Jesus møder muslimer i deres søvn, som jeg varmt kan anbefale. Artiklen giver et indblik i, hvordan det er at være kristen i lande med forfølgelse, og er en påmindelse om, hvordan Gud stadig virker i dag og griber ind i menneskers liv for at lede dem til ham.

Drømme er ikke kun de mentale indtryk, vi oplever, når vi sover. Ordet kan også referere til de mål eller ønsker, vi har for vores liv eller for verden. Som kristne skal vi ikke bare tage stilling til, hvad vi selv drømmer om. Vi skal også forholde os til, hvad Gud ønsker for os, og hvad hans plan er. Men hvordan ved vi, hvad der er Guds plan for os, når vi skal tage stilling til livets mange valg? Præst Andreas Kammersgaard Ipsen fortæller i artiklen Guds drøm for dig om, hvad vi rent faktisk kan vide om Guds plan for os med udgangspunkt i Bibelen, og hvordan denne viden kan klæde os på til at tage stilling til de mere konkrete valg, vi møder i vores hverdag. Jeg kan anbefale at læse denne artikel, hvis du står over for større valg eller bare har brug for at blive mindet om, hvad Gud ønsker for dit liv.

De nævnte artikler er blot et lille udpluk af, hvad dette magasin byder på af perspektiver på temaet drømme, og som altid rummer magasinet også boganmeldelser, en spændende kronik, portræt af en KFS’er og meget mere.

God læselyst!

På vegne af redaktionen Josefine Amalie Petersen

4

Jeg fandt ikke Gud bag drivende sommerskyer

Begyndelsen på Niels Jørns voksenliv var alt andet end let.

Farens død ledte ham ind i nedtrykthed og virkelighedsflugt.

Men et møde med en kristen ven og en bibeltekst om Jesus på Påskelejr blev vendepunktet.

Af Niels Jørn Fogh, pastor emeritus, tidligere sognepræst ved Lindehøj Kirke, njf@km.dk Selv om det er 50 år siden, jeg begyndte at tro på Jesus, har jeg gennem alle årene reflekteret over, hvordan det gik

til. Det skyldes blandt andet, at jeg som præst ofte møder nogle, som vil vide, hvorfor jeg blev præst. Skal jeg svare på TEMA

5

det spørgsmål, bliver jeg nødt til at fortælle om min vej fra ikke-kristen til kristen.

Drivende sommerskyer Vi rejser tilbage til barndommen. Jeg ligger på ryggen i græsset og betragter drivende sommerskyer. Er der nogen bag skyerne? Er der en dybere mening med at være til? Jeg husker nu ikke, at jeg som barn konstant tænkte dybt over livets fundamentale spørgsmål. Barndommen var fyldt af fodbold, fisketure og familiebesøg. Men der var også disse øjeblikke, hvor de store spørgsmål rumsterede i min lille hjerne.

Den gode, trygge og glade barndom sluttede den 28. februar 1971, hvor min far døde. Jeg var fyldt 18 og lige begyndt på gymnasiet. Fremtiden lå for mine fødder. Så jeg tænkte ved begravelsen: ”Det kommer du over.”

Sådan gik det bare ikke! Måske har du hørt om den engelske alkoholiker, der blev spurgt: ”Hvorfor drikker du?” Han svarede: ”Fordi det er den hurtigste vej ud af Manchester!”

Jeg har ganske vist aldrig besøgt Manchester en mørk, tåget, trist og regnfuld dag! Alligevel forstår jeg ham. For mit Manchester var tomheden efter fars død. Til festerne på gymnasiet begyndte jeg at drikke mere, end godt er. I dag kan jeg

se, at jeg gjorde det, fordi Tuborg var den hurtigste vej ud af sorgen og savnet.

Det vidste jeg dog ikke dengang. Jeg så mig selv med samme øjne som mine venner: ”Fogh er til fest og farver!”

Det blev imidlertid sværere og sværere at passe min skole.

Mange unge har jo svært ved at komme op om morgenen. Det havde jeg også, før jeg mistede min far. Så jeg troede bare, jeg var ung og doven! Et ord som depression fandtes ikke i min ordbog. Først mange år senere så jeg en tydelig sammenhæng mellem fars død og trangen til at flygte fra det hele.

Et håb tændes

Gud bruger mange ting, når han kalder til tro på Jesus. En af dem er seriøs tro, der tager troen og Bibelen alvorligt.

6

TEMA

Nogen tid efter min fars død blev min klasse beriget med en ung mand ved navn Jan. Han var anderledes! Ikke på en frastødende, men spændende måde. Så vidt jeg husker, fortalte han os, at han var kristen.

Jan og jeg fandt sammen, og jeg begyndte at komme i hans hjem. Jeg mærkede hjemmets trygge atmosfære og oplevede for første gang nogen sige Gud tak for maden. Og når vi havde spist, læste Jans far et afsnit fra en bog, der forklarede noget af det, der stod i Bibelen.

Jeg forstod ikke meget af det, der blev forklaret, men husker det alligevel som noget godt. Ikke mindst gjorde det mig godt, når Jans far nævnte mit navn i bønnen efter maden.

Bønnen fik mig vist til at føle mig lidt mindre forladt og alene.

Jan havde inviteret mig til et kristent møde på gymnasiet. En ung teologistuderende talte. Jeg har glemt, hvad han sagde, men husker tydeligt, at han inviterede mig på Påskelejr. Jeg tog med.

Jeg husker meget fra min første kristne lejr. Jeg blev således overrasket over, at over 200 gymnasielever kunne overleve 5 dage uden alkohol!

Jeg vil fortælle om et enkelt forhold, der virkelig motiverede mig til at prøve at forstå Bibelens budskab. Nemlig den seriøsitet, der prægede disse unge kristne gymnasieelever.

Næsten alle deltagerne bar rundt på en Bibel. Når vi sad til bibeltimer, åbnede de hørbart og højtideligt deres ”lynlås-bibel”. Når taleren henviste til eksotiske skrifter som Habakkuk og Haggaj, kunne de finde dem i Bibelen.

Jeg havde meldt mig til et seminar om nadveren. Jeg forstod mindre end 10% af det, der blev sagt. Men jeg bemær-

kede, at de andre var sultne efter at vide mere. Deres seriøse interesse gjorde indtryk på mig!

Gud bruger mange ting, når han kalder til tro på Jesus.

En af dem er seriøs tro, der tager troen og Bibelen alvorligt.

Sådan var det i hvert fald i mit tilfælde. Måske havde jeg brug for lidt seriøsitet, fordi jeg befandt mig i en seriøs krise?

Vendepunktet På Påskelejrens sidste aften fortalte aftenens taler, hvordan Jesus tog tre venner med op på et højt bjerg. Mens de opholdt sig der, blev Jesus forvandlet for deres øjne. Hans ansigt lyste som solen, og hans tøj blev hvidt som lyset.

I den bibelske tekst er der en enkelt sætning, som taleren ofte kom tilbage til: ”Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene”. (Matthæusevangeliet kapitel 17, vers 8).

Jeg kan ikke forklare, hvad der skete med mig! Men jeg kunne også se det! Der er ikke bare mere mellem himmel og jord. Jesus er en virkelig person! Jeg mødte ham, mens jeg sad på en stol og hørte en taler forklare en bibeltekst.

Mødet med Jesus blev på flere planer en kolossal befrielse. Jeg forstod, at Jesu død på korset betød, at jeg kunne få tilgivelse for alt det, jeg havde gjort forkert. Jeg kunne begynde på en frisk.

Jeg mærkede, jeg ikke længere skulle leve alene. Gennem Jesus lærte jeg, at jeg har en far i himlen, som altid ser mig og er hos mig.

Jeg fik en ny familie. Jeg gik i en god klasse med et godt fællesskab. Men det var alligevel noget andet med den kristne gruppe på skolen. Her fik jeg hjælp til at forstå mere af Bibe-

Mødet med Jesus blev en kolossal befrielse.

len. Og ikke mindst: Her var jeg sammen med andre, som bad til Jesus og sang om ham.

I dag Der er sket meget i mit liv siden påsken 1972. Jeg har nu været gift med Marie i 47 år. Vi har børn, svigerbørn og børnebørn.

Jeg har været præst gennem mange år og nærmer mig pensionsalderen.

Glæden over Jesus er dog ikke blevet mindre. Faktisk er jeg overrasket over, at Jesus rummer så meget substans, som han gør. Hans personlighed er så dyb, at jeg kun har set nogle få sider. Hans død på korset for vore synder rummer så stor kærlighed, at den hjælper mig med at tro på en kærlig Gud – også når livet er svært. Jesu opstandelse indeholder et håb, der giver styrke til at kæmpe for det liv og den verden, Gud har givet os.

Jeg fandt ikke Gud bag drivende sommerskyer. De drivende skyer fik mig kun til at tænke og drømme. Men virkeligheden er langt større end drømmen. For Jesus fandt mig på bunden af en dyb krise. Han flyttede mig fra mørket og gjorde mig til borger i verdens bedste rige: Guds rige! ■ TEMA

7

”KFS kan noget helt særligt i forhold til at forkynde evangeliet ind i studieverdenen.”

KFS har været en del af Jakob Skovgaard Højlunds liv lige fra barnsben. En fælles rejse, der 1. september ledte frem til, at han satte sig i stolen som KFS’ nye generalsekretær. Vores kommunikationsmedarbejder har taget en snak med ham om, hvad han ser som KFS’ store styrker, og hvorfor studerende er en fantastisk målgruppe at arbejde med.

Af Morten Lund Birkmose, kommunikationsmedarbejder i KFS, birkmose@kfs.dk

”Mine forældre har altid haft en stor kærlighed til KFS, så det er bare blevet talt om i vores hjem som noget af det fineste i verden.

Udover Jesus selvfølgelig.”

Kærligheden til KFS kommer ikke fra fremmede, når man spørger vores nye generalsekretær om at sætte ord på sin KFS-historie. I gymnasiet blev han engageret i gruppen på Rødkilde Gymnasium, hvor det gik op for ham, hvad det er, KFS kan. ”Jeg opdagede, hvor let det var at lave aktiviteter på gymnasiet. Det var som om, at rammen for det var nem at gå til i KFS, fordi vi kunne være i direkte mission på vores studiested.”

Studiestedsmission er også noget af det, Jakob fremhæver, når han skal sætte ord på, hvorfor der er brug for KFS. ”Jesus elsker studerende. Og det skal de simpelthen have mulighed for at høre! Der har KFS en fantastisk ramme for at møde de studerende, hvor de er. Vi behøver ikke invitere dem ind i en kirke – det skal vi også gøre – men det er unikt og godt, at vi også kan møde dem på studiestedet.”

Samtalen med de studerende er noget særligt Efter at have læst en kandidat i historie og filosofi ved Aarhus Universitet blev Jakob forstander på KFS’ højskole, LTC, i 2013, hvor han huserede i syv gode år. ”Jeg har ufattelig mange gode oplevelser med LTC’ere og KFS’ere fra den tid, der har lært mig meget. De udfordrede mig positivt, og jeg fik lov til at se mennesker vokse i tro og i en erkendelse af, hvor stor og vidunderlig nåden er. Det er noget af det bedste!”

Samtalen med studerende er noget helt særligt, fortæller Jakob Højlund, for ”der er så kort vej, fra man begynder en snak, 8

KFS NYT

til at vi kan tale om de store spørgsmål. Jeg har fået nogle rigtig dejlige naboer, som jeg også har lyst til at fortælle om Jesus, men vi skal gå nogle flere runder, inden vi kan komme ind på det. For studerende og gymnasieelever er de her spørgsmål en del af den verden, de lever i, og det er megafedt!”

Jesus og nåden i centrum, funderet i Guds ord, og studiemission – så har vi en god KFS-cocktail Midt i talestrømmen får Jakob talt sig frem til de tre ingredienser, der for ham udgør den perfekte KFS-cocktail. De to første er ’Jesus og nåden i centrum – funderet i Guds ord’. Her griber han tilbage til sine egne oplevelser fra KFS-lejrene og peger på noget af det, der altid har kendetegnet KFS. ”Jeg fik så meget med fra KFS-lejrene i sin tid, og jeg tror, det handler om, at KFS har været i stand til at forkynde tydeligt om Jesus og have ham og nåden i centrum på en radikal og frisættende måde – og altid funderet i Guds ord. Det skal vi blive med at fokusere på i KFS.” Og med den tredje ingrediens, mission på studiestederne, vender vi tilbage til det, der også er Jakobs store håb for KFS og de studerende i de kommende år: ”Vækkelse i studieverdenen! Det ville være fantastisk. Det beder vi Helligånden om, og vi tror på, at han kan. Og mens vi beder Ånden om vækkelse, skal vi arbejde trofast på at møde de studerende med evangeliet og bede om, at vi også selv må få lov til at blive bevaret og vokse i tro.”

Rebekka siger et sidste farvel til KFS 1. august takkede Rebekka Barbara Friis Rasmussen af efter 6 år i KFS, hvor den både stod på Montenegro og fire gode år som gymnasiesekretær i Østdanmark. Vi takker for alt det gode arbejde i KFS(!) – og overlader ordet til Rebekka, der her siger et sidste farvel.

Af Rebekka Barbara Friis Rasmussen, forhenværende gymnasiesekretær i Østdanmark

Puha, det virker overvældende at skulle sætte ord på mine 6 år i KFS. Det har været en gave af formater, jeg slet ikke kunne forestille mig!

Der er dog en klar overskrift: ”Gud elsker mennesker og længes efter, at vi tager imod hans kærlighed!”

Min største erfaring er, at alt, vi gør i KFS, skal vi gøre i afhængighed af Gud. Og det er dulme svært! Derfor har jeg lært vigtigheden af at være i samtale med ham i bøn, lytte til hans ord i Bibelen og at gå i fællesskab med andre, så vi kan støtte hinanden.

Der er så mange oplevelser – men KFS’erne (både i Danmark og Montenegro) er dem, der har gjort størst indtryk på mig! Hver enkel af jer har på en særlig måde sat sig i mit hjerte. Jeg er overvældet over den tillid, jeg er blevet vist, og håber, at jeg har kunnet efterleve den bare en smule. Det er noget af det største at få lov til at se andre starte en vandring med Jesus, eller at deres vandring med Jesus tager dybere skridt, når de allermindst ventede det.

Og så har det har været en fryd at være med, når KFS’erne har sat Jesus på dagsordenen på deres gymnasier, fordi de som det

mest naturlige har en brand for, at deres klassekammerater må lære Jesus at kende.

Jeg håber, at I KFS’ere må holde fast i den brand og i håbet til alt det, Jesus har gjort og gør hver eneste dag i vores liv!

Og så håber jeg, at KFS også i fremtiden bliver ved med at gøre det, vi altid har gjort: ’at kende Jesus og gøre ham kendt’! At vi må holde fast i Jesus, ligesom han altid holder fast i os – med plads til, at den enkelte kan få lov til at være på vej og være nysgerrig på, hvor de selv står.

Vi går efter at blive 1250 medlemmer i KFS inden årsskiftet Af Morten Lund Birkmose, kommunikationsmedarbejder i KFS, birkmose@kfs.dk

Medlemskab er på tapetet i KFS igen! Siden midten af august har vi i KFS kørt en medlemskampagne, der forhåbentlig også er nået frem til læserne af dette ’Til Tro’-magasin. Men hvorfor taler vi om medlemskab i KFS igen? Det er der to vigtige grunde til.

1. Vi drømmer om at endnu flere må tage medejerskab over både arbejdet og det, der er KFS’ vision og eksistensberettigelse; ’at kende Jesus og gøre Jesus kendt’ blandt studerende. Og det er lige præcis det, du gør, når du bliver medlem. Du fortæller dig selv og alle andre KFS’ere, at det her er din sag, som vi står sammen om!

2. Vi har brug for pengene.. Det er også en del af den helt skinbarlige sandhed bag vores motivation. KFS har i disse år brug for at øge vores indtægter markant, hvis vi skal opretholde det niveau af aktiviteter og ansatte, vi har i øjeblikket. Øger vi vores medlemstal til 1250 medlemmer under 30 år sikrer vi os 400.000 kr. ekstra i støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Det er penge, vi

kan investere direkte i vores arbejde og vision. Og det er jo værd at gå efter!

Allerede nu kan vi se, hvordan KFS’ere over hele landet har taget opgaven og kampagnen til sig. Det er en kæmpe fryd at følge med i, og vi er virkelig taknemmelige over at mærke, hvordan I hver især tager ejerskab over KFS. Også på den her måde. Vil du læse mere om kampagnen, og hvordan den fungerer, kan du finde al information på kfs.dk/medlemskampagne. (du kan f.eks. få en lækker KFS-trøje og komme gratis med på Discipeltræf/Påskelejr!)

KFS NYT

9

En

drøm fra Gud? “Drømme kan virke til opmuntring og ledelse af den enkelte kristne person, men eftersom vores målestok for troen findes i Bibelen, vil jeg holde mig til den” skriver sognepræst Morten Munch og giver os i denne artikel kyndig vejledning i, hvordan vi skal forholde os til et fænomen, som vi alle kender til.

Af Morten Heldgaard Kofoed Munch, Sognepræst i Lindehøj Sogn, mortenkmunch@gmail.com

Hvad skulle jeg svare?

Det var søndag formiddag før kirke. Vi sad en lille gruppe i et mødelokale oppe under loftet på menighedssalen i Apostelkirken. Endnu en gang havde vi afholdt dåbsundervisning for voksne, og under kaffen fortæller en af deltagerne om en drøm. Jeg sad helt roligt og lyttede og forventede en sjov 10

TEMA

pointe eller noget helt skørt. Sådan er jeg så vant til, at vi bruger drømme. Det tog dog en helt anden og mere alvorlig drejning. Drømmen omhandlede noget, som virkelig påvirkede min kristne bror, og efter hans beskrivelse af drømmens indhold og kontekst spurgte han os: ”Hvad tror I, Gud vil sige til mig gennem drømmen?” Jeg skulle lige omstille mig og navi-

gere i kultur, religiøsitet og sjælesorg på samme tid. Men jeg har lyst til at spørge dig, gode læser: ”Hvad ville du have svaret ham?” Tror du, Gud kan kommunikere gennem drømme?

Selv vidste jeg ikke, hvad jeg skulle svare. I dag ved jeg mere om, hvor jeg står i det spørgsmål, men det har også taget lang tid og en specialeopgave om emnet. Jeg er landet der, hvor jeg mener, at Gud kan kommunikere til os gennem drømme – også i dag! Dog er der meget mere at sige. Der er kriterier, nuancer og advarsler, der skal med. Hvis dette spørgsmål har din interesse, så vil jeg invitere dig til at læse videre.

Drømme i Bibelen Vi skal lige have én ting klart. Når jeg i denne sammenhæng snakker om “drømme”, er det den oplevelse, hvor ens krop sover, mens sindet er på arbejde. Mennesker over hele verden har til alle tider oplevet dette helt naturlige fænomen.

Spørgsmålet er, hvordan vi forholder os til disse drømme.

Der er dele af den store kristne kirke, hvor man har og stadig tager drømme meget seriøst. Helt naturligt er Bibelen den baggrundsstråling, der skinner ind i kirkens forståelse af drømme. Samtidig har kulturen, den pågældende menighed befinder sig i, også en enorm betydning. Nogle kulturer er mere optagede af drømme end andre, hvilket også påvirker graden af menighedens optagethed af drømme. Men lad os holde os til Bibelen og tage et kig på nogle udvalgte tekster.

Bibelen er et stort kompliceret værk. Alligevel er det muligt at fremhæve tekststykker, som kan pege på nogle tendenser. Ser vi på 1. Mosebog spiller drømme en vigtig rolle i Guds kommunikation med mennesker. Gud advarer eksempelvis Laban i en drøm.

Beskeden er helt klar. Opfør dig ordentligt overfor Jakob.

Et andet sted anvendes drømme til at forudse fremtiden.

Der er dele af den kristne kirke, hvor man stadig tager drømme meget seriøst.

Den berømte “Drømmemester”, Josef, drømmer, at han som den yngste en dag skal regere over sine søskende. Dette bliver startskuddet til en lang og kompliceret rejse for særligt Josef, men også familien. Gud kan også opmuntre igennem en drøm. Her tænker jeg på Jakob, der drømmer om Himmelstigen. Hans situation så svær ud, eftersom han var på flugt fra sin familie og gik en uvis fremtid i møde. Midt i denne kaotiske situation sender Gud en opmuntrende drøm.

Der findes dog også en indre kritik i Bibelen med en udtalt skepsis overfor drømme. Den kritiske stemme peger på de falske profeter, der bruger drømme til at komme med løgne. Se bare i Jeremias bog kapitel 23, v. 25-28: ”Jeg har hørt de profeter, der profeterer løgn i mit navn, sige: »Jeg har drømt, jeg har drømt!« Hvor længe skal det vare?

Har profeterne kun tanke for at profetere løgn og svig ud af eget hjerte? Med deres drømme, som de fortæller hinanden, pønser de på at få mit folk til at glemme mit navn, sådan som deres fædre glemte mit navn for Ba'al. Lad den profet, der har haft en drøm, fortælle drømmen; men den, der har mit ord, skal tale mit ord i sandhed.”

Særligt de sidste vers er interessante, fordi de udtrykker en skepsis mod drømme og en større tillid til det skrevne ord som Guds åbenbaring. I 5. Mosebog kapitel 13, vers 1-3 finder vi også en kritisk røst. I den forbindelse har nogle profeter drømt om fremtiden, og det er faktisk gået i opfyldelse! Dog siger de, at israelitterne hellere skal følge andre guder end Jahve, deres Gud. Så selvom en profet eller en person har en drøm, som går i opfyldelse, er det ikke ifølge 5. Mosebog grund nok til at ændre teologi eller skifte gud.

I Det Nye Testamente har særligt Matthæusevangeliet en del drømme. I kapitel 1, vers 20-21 modtager Josef, Jesu papfar, sin livsopgave gennem en drøm. En opgave som helt sikkert gav meget glæde, men også kostede ham tab af social status og et liv i forvirring og smerte. Drømmen måtte have givet ham en stærk forsikring, ellers ville han ikke have holdt ud. Senere får vismændene også drømme i Matthæusevangeliet kapitel 2, vers 12, der advarer dem om at gå tilbage til Herodes og fortælle ham om placeringen af Jesus.

Overordnet kan man sige, at Bibelen som det mest naturlige fortæller om drømme som et kommunikationsmiddel, TEMA

11

omend der også findes en kritisk stemme overfor drømme.

Dette komplicerer processen i at finde det rette forhold mellem Skriften, drømmen og det levede kristenliv. I den forbindelse kan det nogle gange hjælpe at se til kirkehistorien og undersøge, hvordan andre kristne igennem historien har taklet samme problemstilling.

Dogmatik versus drømme Vi gør lige et stort spring i tid og geografi og kilde. Vi springer til Europa og reformationstiden og hopper fra Bibelen til kirkehistorien. Springet gør vi, fordi særligt denne tid var med til at forme den Vestlige kirke, som i det store billede er vores åndelige rødder. Netop i denne spændingsfyldte periode kan en strid mellem to personer hjælpe os til en forståelse af, hvordan en stor del af kirken i vesten senere har reageret på drømme. Ulrich Zwingli (1484-1531) og Martin Luther (1483-1546) boede forskellige steder, havde forskellige erhverv og havde forskellige teologiske udgangspunkter for at gå ind i reformationen, omend de var enige om kampråbet Sola scriptua, skriften alene. Skæres deres konflikt ind til benet, så handlede det om, hvorvidt nadveren er et måltid udelukkende af symbolsk karakter, eller om Jesus konkret er til stede i dét, som også er brød og vin. Som en del af denne uenighed skrev Zwingli Subsidium sive coronis de eucharistia 12

TEMA

(17. August 1525), hvori han beretter om en drøm, der bekræftede ham i hans teologiske standpunkt. Når Zwingli beskriver sin drøm, ser han sig selv i en retssal, og han kan ikke svare på, hvorfor han mener, at nadveren er et mindemåltid. Der fremkommer en “mystisk rådgiver”, der hjælper Zwingli med at huske på 2. Mosebog kapitel 12, hvor påsken og påskemåltidet introduceres, som noget israelitterne skal gøre til minde om deres udgang af Egypten. Parallellen skulle være, at ligesom israelitternes påskemåltid var et erindringsmåltid, for-

Bibelen fortæller om drømme som et kommunikationsmiddel, omend der også findes en kritisk stemme overfor drømme.

stod Zwingli, at Jesus indstiftede nadveren som et nyt måltid af samme karakter. Her har vi altså en dogmatisk diskussion, hvor en drøm bliver et indirekte argument i en teologisk strid.

Nuvel, det var en reference til Bibelen, men det var noget, som den “mytiske rådgiver” havde mindet Zwingli om i en drøm. Derudover er det ikke uden grund, at Zwingli vælger at tage drømmen med i sit skrift. Han inddrager den for at underbygge sit standpunkt, som værende givet af Gud. Et reelt modsvar fra Luther på Zwinglis drøm, finder man aldrig. Alligevel kan jeg ikke lade være med at læse Luthers kommentar til 1. Mosebog kapitel 49, vers 19 ind i konflikten mellem ham og Zwingli.

Der formulerer han, at hvis han lod sin teologi påvirke af dem, som får budskaber igennem drømme, så skulle han ændre dogmatikken 30 eller 40 gange. Drømme kan altså ikke, ifølge Luther, være medvirkende til at definere, hvad vi tror om Gud. Med dette korte blik tilbage i historien, kan vi lære, at to vigtige personligheder i reformationstiden havde forskellige tilgange til drømme. Personligt læner jeg mig op ad Luther og mener ikke, at drømme kan være grundlag for at indføre en ny teologi. De kan virke til opmuntring og ledelse af den enkelte kristne person, men eftersom vores målestok for troen findes i Bibelen, vil jeg holde mig til den.

Luthers kamp med drømme Alligevel havde Luther et problem. Han havde en stærk tiltro til Bibelen, og i selv samme bog mødte han en naturlighed i beskrivelsen af drømme. På baggrund af sit bibelstudie anerkender Luther trods alt, at Gud kan sende drømme. Han skriver i andre kommentarer, at ikke alle drømme blankt skal afvises, selvom han ikke på nogen måde nyder at arbejde med drømme. Hvis han som sjælesørger står i en situation, hvor en drøm skal bearbejdes, peger han på tre kriterier, der kan være til hjælp. For det første: Hvis drømmen bekræftes af de vågne timers liv, er det tegn på, at den kan være fra Gud. Det andet kriterie er, at man kan huske drømmen, og man bliver følelsesmæssigt påvirket af den. Det tredje og sidste kriterium går ud på at teste, hvorvidt det stemmer overens med Bibelen eller ej.

Fra mit perspektiv er de alle udmærkede kriterier til at hjælpe med at få lidt mere afklaring over en drøm, som har sat sig fast i sindet. Samtidig må vi huske budskabet fra Jeremias’ bog, at selvom drømmen går i opfyldelse, kan drømmen stadig misbruges til at lede mennesker væk fra Gud. I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på de mange vidnesbyrd om muslimer, der kommer til tro på Jesus, fordi de igennem en drøm er blevet ledt til ham. Det er vidunderligt!

I samme ombæring skal det siges, at mennesker også oplever at have drømme, der bliver startskuddet til, at de konverterer til islam. Drømme peger altså ikke entydigt på Jesus som Gud søn og frelser. Samtidig er der flere tekster fra kirkehistorien,

Drømme skal behandles med respekt, men de er ikke stedet, hvor vores tro finder hvile.

der peger på, at syndefaldets konsekvens har grumset vores fortolkningsevne og gjort os sårbare overfor drømme, som leder os væk fra Gud. Derfor vil jeg ikke anbefale, at ens tro bygges på en drøm. Dog kan drømme virke som en hjælp til at få taget hånd om noget svært i troen og livet.

For mig er det derfor utrolig vigtigt, at drømmen behandles med respekt, men ikke som et sted, hvor vi lader vores tro finde hvile. I så fald er vi meget sårbare overfor nye drømme, som kan mene det stik modsatte.

Hvad jeg vil svare i dag I begyndelsen af artiklen spurgte jeg dig, om Gud kan kommunikere gennem drømme. Jeg håber denne artikel har hjulpet dig til at få lidt mere nuancering af, hvordan vi som kristne kan forholde os til drømme i dag. For mig er det et godt udgangspunkt, hvis vi har en bedre forståelse for, hvad der er med til at påvirke vores syn på drømme. Der er stor forskel på at leve i en mellemøstlig kultur med en indgroet respekt for drømme og så en nordisk sekulær tilgang til drømme, hvor store personligheder som Sigmund Freud og Carl Gustav Jung har påvirket vores syn på drømme som noget, der ikke er et religiøst emne, men psykologisk. Der er også forskel på, hvilke bibelsteder der er blevet fremhævet i ens kirkelige baggrund. Når jeg derfor møder et menneske, der fortæller om en drøm, der har sat sig i sindet, er jeg langt mere rolig i dag. Jeg vil nysgerrigt lytte til personens drøm og kontekst. Samtidig vil jeg altid insistere på, at lige meget hvad drømmen siger om Jesus, kan det udelukkende bekræftes eller afvises af den Jesus, vi møder i Bibelen. I Jesus har vi alt, hvad vi nogensinde har brug for at vide om Gud. ■ TEMA

13

På Påskelejr spurgte redaktionen forbipassende KFS'ere, hvad de drømte om. I denne smukke drømmesky kan du læse svarene - seriøse som useriøse.

Mere i SU

Retfærdighed i verden

Kødfri KFS-lejr Tid til at læse flere bøger Sommer

14

TEMA

Flere faste givere til KFS em God balance mell den tro og studie/ver

Lighed Beholde venskaber

Se dem, som er gået bort At komme på LTC

Mere fritid

Medlemmer i KFS Fred i Ukraine

Godt vejr

TEMA

15

Globalt:

Hverdagseventyr Af Lisa Rom Boye, KFS-sekretær med fokus på internationale studerende, lisa@kfs.dk

Her på globalt-siden vil vi gerne give inspiration til, hvordan vores studier og liv kan bruges i hele den store verden.

Vi har fanget Lærke Lysemose Christensen midt i flyttekasser, opmagasinering og logistik. I september flytter hun til Cambodja for at arbejde for Danmission. Foreløbig i 3 år. ”Jeg skal sikre mig, at de gode projekter, vi er involveret i, i Cambodja, bliver formidlet til baglan-

GL BALT Inspirerende e-bog om mission Det er både inspirerende og informativt at læse denne gratis og hurtiglæste e-bog udgivet af Evangelisk Alliance i Danmark. Det bringer både refleksioner og konkrete indspark til, hvad mission er, og hvordan mission kan udfolde sig på mangfoldige og dynamiske måder i vores egen kontekst. Det er aktuel og relevant læsning for enhver kristen, for e-bogen udfordrer og opmuntrer os alle til at se hele vores liv som en del af Guds mission.

Download den gratis her: www.evangeliskalliance.dk/ kirkeimission

det hjemme i Danmark, og så skal jeg være vært for studieture for danskere i Cambodja og omvendt. Et af de første projekter, jeg bliver involveret i, handler om tros- og religionsfrihed i Cambodia og Myanmar.”

Det er ikke fremmed for Lærke at rejse ud. ”Jeg voksede op i Surinam, hvor mine forældre var missionærer på et børnehjem.

I Danmission kaldes man udsendt, og jeg skal fortsætte arbejdet med kommunikation og engagement, som jeg har gjort for Danmission i Danmark. Men jo tættere, jeg er kommet på afrejsen, går det op for mig, at det jo er noget særligt, og jeg har opdaget, at det er vigtigt at have nogen, der står bag mig. En kirke, der sender mig, og nogen, der beder for mig, mens jeg er langt væk i et buddhistisk land. Det er jo hele mig, der rejser, ikke bare mit professionelle liv. Jeg skal ikke bare ud for at løse en opgave, men jeg vil vise Guds kærlighed til nogen, der ikke kender ham.”

Du har læst sociologi. Hvordan bruger du det i dit arbejde? ”Jeg blev fanget af sociologien på grund af min fascination af interaktionen mellem mennesker. Stemningerne og det, der ligger mellem linjerne. Det har nok både noget at gøre med min tværkulturelle opvækst og min personlighed. Det sociologiske ligger som en indirekte og grundlæggende måde at gå til mit arbejde på.

Jeg er meget optaget af global dannelse, og hvordan vi formes af det, der er anderledes end os selv, og hvilket ansvar vi har globalt; både som samfund og individer.”

Hvorfor lige Cambodja? Har du oplevet et konkret kald? ”Jeg tror, at jeg hele mit liv har længtes efter et kald. Da jeg var 17 og gik på HF, skrev jeg en dansk stil, hvor et af emnerne handlede om en ung pige i Cambodja, og 16

I TIDEN

det var vist første gang, jeg hørte om landet og tænkte; måske er det der, jeg skal hen? Jeg har lavet alt muligt siden, men da jeg begyndte at arbejde i Danmission, kom landet tættere på. Da jeg var på forberedelsestur i sommer, føltes det så rigtigt, og jeg tror også, det kan være et kald; at følge ens længsler, drømme, evner og leve i det flow, man mærker. Jeg kan så godt lide sangen: ’for det kald, som jeg har, er at elske dig, Far’. Det er det helt grundlæggende i mit liv, hvor end i verden det så fører mig.”

Hvad glæder du dig mest til? ”Jeg glæder mig utrolig meget til at lære mine lokale kollegaer og projekterne at kende og formidle dem. Og så glæder jeg mig til at gå i bare tæer året rundt, spise tropiske frugter og nyde varmen. Hver gang jeg går ud ad min dør, så er alt anderledes, så jeg glæder mig til at blive klogere på verden og mig selv.”

Grønland:

Hvad sker der i KFS Grønland?

Af Daniel Boel Nielsen, KFS-sekretær I Grønland, daniel@kfs.dk

Nu skal du bare høre. Sara har født en lille dreng, så hun er gået på en velfortjent barsel. Og jeg, Daniel, har efter et par uger sammen med Sara taget over på KFS-arbejdet.

KFS er igen begyndt med deres faste ugentlige aktiviteter: GUX (Gymnasiet), Ilimarfik (Universitetet) og fælles aftenmøder for både gymnasieelever og studerende. Derudover har vi i begyndelsen af september haft en KFS-lejr med temaet: ’At se Gud igennem mig’.

Jeg vil lave to nedslag: GUX og KFS-lejren På GUX har vi i starten af året oplevet en fordobling af deltagere til KFS-møderne. Fra 2 til 4. Det er vildt fedt, men ikke nok med det, sidste gang var vi 7 til KFS, efter at jeg havde fået lov til at præsentere KFS for hele gymnasiet.

Det er fedt, at KFS får lov til at være et åbent fællesskab, hvor nye folk kan komme med, selvom de måske ikke har prøvet at være i et kristent fællesskab før.

En af de nye KFS’ere er en pige, vi mødte, da vi var i Grønland med LTC i foråret. Hun har været igennem mange svære ting, siden vi var der i foråret, så nu er hun begyndt at søge troen og er ved at tage de første skridt i sin trosvandring. Det er fedt at få lov til at være med til at tage nogle af de skridt sammen med hende.

KFS-Lejren var sidste år i nogle hytter inde i Kobbefjorden, tæt på Nuuk. Planen var at gentage succesen fra sidste år, men kort inden at lejren skulle finde sted, kunne man på vejrudsigten se, at en storm var på vej. Så der blev hurtigt lagt en plan B, og det var godt, at der blev det, for stor-

men endte med at aflyse vores tur til Kobbefjorden. I stedet fik vi lov til at være i de kirkelokaler, som vi lejer til aftenmøderne i KFS i NJO-kirken, som er en gammel spejderhytte. I læ fra regn og storm kunne vi så sidde inde i den varme spejderstue og hygge os med brætspil, lege, varm kakao og bibelundervisning.

Forbøn er mega vigtigt for arbejdet her i Grønland, så det ville være fantastisk, hvis du vil bruge et par minutter på at bede for KFS Grønland: Tak for, at vi fik lov at holde lejr Tak for de nye, der er startet i GUX gruppen. Bed for de nye i GUX-gruppen, og for at gruppen må vokse endnu mere. Bed for Daniel, og at Gud må udruste ham til KFS-arbejdet.

I TIDEN

17

Guds

drøm

Er du presset over et stort valg, du skal træffe? Så har du måske tænkt, hvordan du finder Guds vilje i dit liv?

Spørger vi frimenighedspræst Andreas Ipsen til råds, skal du dog ikke føle angst for at misse Guds vilje. Tror du på Jesus, er du lige, hvor du skal være. Sænk skuldrene og læs Andreas' afklarende artikel om, hvorfor dit fokus skal være på visdom og ikke viden, når du træffer beslutninger.

for dig

Af Andreas Kammersgaard Ipsen, præst i Tarm Frimenighed, andreas@tarmfrimenighed.dk Hvad skal du lave efter gymnasiet? Hvilken bibelskole skal du vælge? Hvad skal du studere? Hvor meget SU-lån skal du optage? Hvad skal du skrive speciale om? Hvor skal du bo?

Hvad skal du arbejde med? Hvem skal du gifte dig med? Hvor mange børn skal du have? Hvilken menighed skal du komme i? Hvilken pensionsordning skal du vælge?

Livet er fyldt af denne slags beslutninger, og for mange bliver det en kilde til angst. Flere af disse beslutninger kan nemlig ikke gøres om og har konsekvenser for resten af livet.

Så det er bare med at gøre det rigtigt første gang. Hvordan skal man da, som menneske og kristen, gribe det an?

Drømmen for livet De fleste mennesker vil forholde sig til denne udfordring ved først at stille det overordnede spørgsmål: Hvad vil jeg i det TEMA

19

Gud ønsker ikke, at du lever forkrampet og i konstant angst for at træffe forkerte valg. Tværtimod.

drøm for os? Hvis man tror på Gud, så må dette jo være det vigtigste af alle spørgsmål, og mange kristne ender derfor med at jagte svaret på dette: Hvilke valg ønsker Gud, at jeg skal træffe?

Det er et godt spørgsmål at stille, men for nogle kan det også blive en spændetrøje, nemlig når man bliver helt ude af stand til at træffe livsvalg, hvis man ikke har fået et klart guddommeligt tegn. Derfor er det vigtigt, hvordan vi tænker om dette spørgsmål, for Gud ønsker ikke, at du lever forkrampet og i konstant angst for at træffe forkerte valg. Tværtimod.

Bliv i mig… hele taget med mit liv? Hvad er min store drøm? Hvis man kan svare på dette, så har man i det mindste en grov skitse for, hvordan man skal forholde sig til resten af livets afgørende valg: det skal gerne alt sammen lede hen mod det overordnede mål.

Men som kristne er der også et andet spørgsmål, vi må forholde os til: Hvad er Guds mål for vores liv? Hvad er Guds 20

TEMA

Det vigtigste spørgsmål, vi kan stille, er: Hvordan vejleder Gud os? En klassisk fejl er forestillingen om, at Gud altid vejleder på en direkte og konkret måde. Når vi beder Gud om vejledning i livet, så sætter vi os og venter på et tydeligt svar, inden vi træffer et valg. Men ofte vil vi ende med at sidde dér i lang tid, for typisk vil denne direkte vejledning aldrig komme. Og så er det, at frustrationerne over Gud dukker op,

Guds drøm for dig er, at du ved troen må vokse sammen med Jesus.

for hvorfor vil han ikke bruge tiden på at give mig den vejledning, jeg længes efter?

Virkeligheden er dog, at der er meget få ting, som vi med sikkerhed kan sige, er Guds ”drøm” for vores liv. Noget af det, vi med sikkerhed kan sige, er, hvad Jesus siger i Johannesevangeliet kapitel 15, vers 4: ”Bliv i mig, og jeg bliver i jer.

Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.”

Hvad er Guds drøm for dit liv? Det er, at du må vokse sammen med Jesus, så du er i ham, og han er i dig. Det er en anden måde at sige, at du må tilhøre Jesus og dermed være frelst og fri i hans nåde og kærlighed. Og når det sker, så er Guds drøm, at du må bære ”frugt” for ham. Hvad betyder det?

Jo, kort sagt betyder det, at du i dine tanker og handlinger kommer til at ligne Jesus mere og mere. Helt konkret giver Paulus eksempler på ’Åndens frugt’ i Galaterbrevet kapitel 5, vers 22: ”Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.”

Viden eller visdom Dette er Guds drøm for dig, og det kan du være helt sikker på.

Men hvordan denne drøm – at du må tilhøre Jesus og bære frugt for ham – så konkret skal udmønte sig i alle livets konkrete valg, er et andet spørgsmål. Hvad betyder det for, hvilken uddannelse du skal vælge, eller for, hvem du skal gifte dig med? Det giver Bibelen bare ikke konkrete svar på, og ofte kommer der ikke nogen klar ”skriften på væggen” for os, når vi tumler med disse spørgsmål.

Når det er på denne måde, så er det fordi, det store forkromede svar faktisk er at finde i det billede fra Jesus, som vi allerede har set på: at vi må vokse sammen med Jesus, som en gren er vokset sammen med træet. Det, man vokser sammen med, kommer man også til at ligne. Så når du vokser

sammen med Jesus ved troen, så vil den, han er, også mere og mere forme den, du er. Hans tanker bliver dine tanker, hans længsler bliver dine længsler, hans drømme bliver dine drømme. Dette er en forvandling, der sker, når du er sammen med Jesus: I bønnen, i Bibelen, i nadveren, i det kristne fællesskab osv.

Når du står overfor de svære valg i livet, så giver Gud dig sjældent en konkret viden om, hvad hans vilje er. Det, han i stedet ønsker at give dig, når du vokser sammen med Jesus, er visdom til at træffe det rette valg. Viden er nemlig ikke det samme som visdom. Viden er det at kunne samle et Ikea-møbel ved at følge manualen slavisk. Visdom er at kunne samle et møbel ved at kende designeren: at kende designerens tankegang, designprincipper, og gerne at have erfaring med at samle andre af designerens møbler. At besidde visdom er ikke at besidde den præcise viden men at besidde en god dømmekraft: ”Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt…” (Brevet til Filemon Kapitel 1, vers 9-10a)

Guds drøm Så Guds intention er ikke, at du til alle tider skal få det fulde indblik i, hvordan Gud ønsker, du skal vælge. Nej, Guds drøm for dig er, at du ved troen må vokse sammen med Jesus, sådan at du kan leve som et frelst og frit menneske, og sådan at du i hverdagen bærer Åndens frugt i dit liv.

Når du står overfor livets svære valg, så er der især to ting, du må gøre: bede og læse i Bibelen. Men ikke for, at du gennem bønnen og Bibelen nødvendigvis skal få ”åbenbaret”, hvad du skal vælge her og nu, men for, at du gennem bønnen og Bibelen hver eneste dag må vokse tættere sammen med Jesus: at du må komme til at ligne ham, tænke som ham, og på den måde få visdom til at gå den vej, Gud ønsker. ■ TEMA

21

Klimakrisen tydeliggør konflikter mellem verdensbilleder Nypanteisme ruller hen over os. I en anerkendende tone råber Jonathan vagt i gevær over for de nye filosofier, der præget vores tænkning om os selv og kloden. Læs med og vær med til at give et konstruktiv modsvar for dig og din næste.

Af Jonathan Oehlenschläger Rasmussen, STUD.THEOL., JONATHANDUCK@HOTMAIL.DK

Den kristne forvaltertanke fra 1. Mosebogs første kapitler bærer en stor del af skylden for miljøkrisen. Sådan lyder det i Lynn White Jr.’s artikel ‘The historical roots of our ecological crisis’ fra 1967. Synspunktet er nået vidt omkring og høres også af og til i dag. Selv hvis man som jeg vil erklære sig uenig, har han dog imidlertid en pointe, der er svær at undsige: At den økologiske krise også handler om verdensbilleder. Med andre ord: Vores tanker om os selv og vores relation til naturen påvirker vores handlen med naturen.

Dén idé virker det til, at mange har købt ind på: Et stigende antal danskere vender sig mod animisme og magiske ritualer i forsøget på at komme tættere på naturen, og på DR vises udsendelser 22

om tilhængere af nynordisk hedenskab, der hævder, at vi dér kan finde løsninger på verdens klimakrise og Vestens meningskrise.

Ligeledes tales der om, at der i disse år finder en økologisk vending sted i filosofien, der tæller indflydelsesrige tænkere som amerikanske Donna Haraway, franske Bruno Latour og fransk-italienske Emanuele Foccia. På trods af indbyrdes modsætninger er et fællestræk ved dem kritikken af en såkaldt antropocentrisk – en menneskecentreret – måde at tilgå verden på. I stedet arbejder de sig hen mod en ny metafysik, en ny måde at se verden, der også vægtlægger det ikke-menneskelige og betoningen af, at mennesket blot er én blandt mange arter. Latour har for eksempel udbredt den engelske opfinder James Lovelocks Gaia-paradigme: Gaia er i græsk mytologi Jorden, og Latours idé er, at verden ikke skal forstås med udgangspunkt i mennesker, men i Gaia og den store sammenhæng mellem alt i verden, og at der derfor egentlig ikke er ontologisk forskel på det ikke-menneskelige og menneskelige. For at løse den økologiske krise bliver vi ifølge Latour nødt til at bevæge os mod et nyt paradigme, der kan betone sameksistensen mellem det menneskelige og ikke-menneskelige.

Denne bølge af økologiske tænkere har stigende indflydelse, og derfor er de relevante at forholde sig til, om vi er enige eller ej.

Og jeg tror helt sikkert, at de har ideer, som vi både kan lære af, og som kan rummes indenfor et kristent verdensbillede. Kritikken

af det antropocentriske findes også blandt kristne, for eksempel hos pave Frans i hyrdebrevet ’Laudato Si’ fra 2015. Paven hævder, at klimakrisen i høj grad skyldes det, han kalder et teknologisk paradigme, der betoner uendelig vækst, og som i sidste ende er udtryk for Vestens åndelige og moralske krise.

Dele af Latours idé om den tætte forbindelse mellem det menneskelige og ikke-menneskelige kan også lyde som ekkoer af de bibelske tekster, særligt forbandelsen af jorden på grund af menneskets fald i 1. Mosebog kapitel 4 og Paulus’ kommentar i Romerbrevet kapitel 8 om, at verden blev underlagt tomheden på grund af mennesket. Mennesket og skaberværket er i Bibelen tæt sammenfiltrede, måske endnu mere end Latour forestiller sig, at de er. Nye videnskabelige resultater viser desuden, at planter og dyr er langt mere komplekse, end vi mennesker har forestillet os, og besidder evner, der traditionelt er blevet set som unikt menneskelige. Derfor har de økologiske tænkere helt sikkert også en pointe i at tale de ikke-menneskelige dele af skaberværket op og være bevidst om at behandle dem med respekt og se dem som mål i sig selv. For den kristne kan andre skabningers kompleksitet forhåbentlig sågar føre til endnu større undren over den Gud, der har skabt det hele.

Samtidig er der også ting, som er meget svære at forene med et kristent verdensbillede. Særligt når den heftige kritik af det antropocentriske slår over i ideer om, at andre arter er ligeværdige med mennesket, og at der ikke er nogen egentlig kvalitativ forskel mellem mennesker på den ene side og dyr og planter på den anden side. Her må vi som kristne fremhæve gudsbilledligheden og menneskets forvalterskabsopgave og dermed fastholde den radikale midte, der hverken fører til antropocentrisk rovdrift på naturen eller degradering af menneskets værdi og egenart. Måske vi her kan lære af teologen Francis Schaeffer, der skrev bogen ’Pollution and the death of man’ i kølvandet på White Jr.’s artikel.

Schaeffer tilslutter sig ideen om, at miljøkrisen i høj grad er en verdensbillede-krise, men kommer med et forsvar for den kristne

forvaltertanke og en kristen metafysik.

Schaeffer fremhæver to af Guds kendetegn, det personlige og det uendelige. Ligesom Gud har mennesket del i det personlige, og dermed går der et skel mellem Gud og mennesket på den ene side og resten af verden på den anden side. Samtidig er Gud som den eneste uendelig og uskabt, og dermed går der et skel mellem den uendelige skaber på denne side og det endelige skaberværk, inklusive mennesket, på den anden. Dermed fastholdes mennesket i en komplementær position, hvor det på én og samme tid er noget særligt og samtidig – med Schaeffers ord – kan kalde Jorden sin søster og træet sin bror.

Jeg tror ikke, at et kristent verdensbillede nødvendigvis er løsningen på klimakrisen, men jeg er overbevist om, at det rummer vigtige pejlemærker for et sundt natursyn. Det sætter nemlig både mennesket og resten af skaberværket ind på dets rette plads. Kunsten bliver da for hver af os at omdanne dette til en hverdagspraksis, hvor vi både behandler mennesker og naturen som værdifulde i sig selv, men samtidig med integritet, så hver eneste skabning behandles som det, Gud har skabt den til at være. Så træer behandles som træer og mennesker som mennesker og ikke vice versa. Men alle som en del af Guds værdifulde skaberværk.

I TIDEN

23

Hvordan ser KFS ud for studerende?

Vi tager en hurtig Danmarksturné rundt i nogle af de større studiebyer og lader de studerende selv præsentere deres fællesskaber, og hvad de drømmer om.

København KFS

Aalborg StudieKFS

Alberte Thomey Damgaard, 1. semester på bachelor i Matematik

Peter Stidsen, læser civilingeniør med speciale i veje og trafik ved Aalborg Universitet

Jeg drømmer om, at KFS må være et fællesskab, hvor folk kan komme til at lære Jesus at kende! Både ved at bygge os kristne brødre og søstre op, så vi bedre kan møde vores medstuderende med Jesu kærlighed, men også ved at være et direkte forum, hvor folk kan komme med deres nysgerrighed og spørgsmål. Jeg drømmer også om, at storKFS og f.eks. vores Perspektivarrangementer, hvor det er oplagt at tage medstuderende med, kan bidrage til, at folk kan lære Jesus at kende.

I Aalborg er der over 30.000 studerende, og nogle af os er en del af Aalborg studieKFS. Vi er vidt forskellige steder i forhold til, hvad vi tror på, men alligevel mødes vi i KFS til oplæg og samtale og bliver klogere på, hvordan Gud kan have betydning for vores liv. Vi vil også gerne lave events ude på universitetet, så flere studerende kan høre om, hvad Jesus har gjort for dem. Vi mødes også på universitetet og beder sammen for vores medstuderende. For mig er det bare vildt meningsfyldt, og vi bliver tit overrasket over, hvordan Gud gør seje ting i vores by og i vores fællesskab.

Aarhus KFS Janni Plougmann, 3K i Aarhus

KFS i Odense

I Aarhus er vi netop gået i gang med efteråret program og havde en fantastisk opstart med fællesspisning og introlege. Der var flere nye end gamle KFS’ere – hvilket i min bog er et godt tegn. Vi har brug for en masse nye, som vil være med til at bære fællesskabet, så vi kan række ud til de studerende i Aarhus. Jeg ser Aarhus KFS som et fællesskab i forandring med et stort potentiale til at starte nye koncepter og nuancere, hvad en KFS’er er.

Jeg ønsker, at vi skal være et fællesskab med en lav dørtærskel med plads til mening, forskellighed, og at folk føler sig velkomne og set, præcis som de er.

I Odense er der rundt omkring på studiestederne kristne fra forskellige kirker, der samles for at bede for deres medstuderende og for studieverdenen. Men hvorfor giver det mening? Det fortæller de studerende på UCL i Odense her: ”På UCL i Odense mødes vi for at bede sammen. Det gør vi, fordi vi tror på, at Gud han er her, og det giver mening at tale med ham i bøn. Og så længes vi efter at se en masse ting, der udspringer af det, og at Guds tilstedeværelse bliver endnu mere synlig her på UCL.” I de små og i det store fællesskab på tværs af studerende og kirker i Odense taler vi om og søger måder at gøre Jesus kendt for andre studerende i byen. Tag kontakt til KFS-sekretær Henriette Vinkel – henriette@kfs.dk – hvis du har lyst til at være med i et hyggeligt KFS-fællesskab og møde andre studerende.

KFS i Esbjerg I Esbjerg er de i øjeblikket ved at finde ud af, hvordan KFS for studerende kan se ud på esbjergensisk. Tag kontakt til Søren, vores KFS-sekretær i Vest- og Sønderjylland – soeren@kfs.dk –, hvis du f.eks. gerne vil mødes med andre i bøn for jeres studiesteder, eller hvis du har en brandgod idé til, hvad I ellers skal finde på. Kom endelig og vær med!

24

KFS NYT

KFS, åndsfrihed og Folkemøde Hvad har ’Plads til mening’ egentlig at gøre med KFS’ kernevision; ’at kende Jesus og gøre Jesus kendt’? Det skriver vores kommunikationsmedarbejder lidt om her, der sammen med en delegation af KFS’ere tog til Folkemøde på Bornholm for at tale om KFS, åndsfrihed og ’plads til mening’.

Af Morten Lund Birkmose, kommunikationsmedarbejder i KFS, birkmose@kfs.dk

Med sommerens første sol i ryggen var vi en lille flok af studerende og ansatte, der tog KFS-flaget med til Folkemøde på Bornholm. Det er efterhånden blevet en god tradition, hvor KFS’ere og KFS får mulighed for at stå for debatter, deltage i endnu flere og slå et slag for; ’plads til mening’.

Carsten Hjort Pedersen havde på forhånd introduceret os til, hvad der er på spil, når vi taler om åndsfrihed, der dækker over friheden til at danne sin egen overbevisning, handle efter den og formidle den. Med det i rygsækken tog vi ud for at deltage i samtalerne. En god og lærerig oplevelse fortæller Rebecca Baltzer Stidsen, der studerer psykologi på Aarhus Universitet: ”Jeg synes, det var for fedt at deltage i de debatter, jeg gjorde. Mange spændende emner blev berørt, og der blev startet mange nye samtaler rundt omkring. Generelt synes jeg, at der var en stor lydhørhed, og at det var reflekterede og gode svar, der blev givet. Jeg havde især en rigtig god oplevelse i regnbueteltet (LGBT+'s telt), hvor jeg stillede et spørgsmål, der blev taget meget godt imod.”

Det primære formål var – til forskel fra meget andet KFS står for – at gøre opmærksom på de konkrete problemer, både KFS’ere og KFS oplever på gymnasier i forhold til at mødes og få adgang til at besøge studiesteder.

Det fik vi bl.a. mulighed for at tale med formanden for Danske Gymnasier om til en debat, vi arrangerede. En spændende samtale, hvor vi fik præsenteret, hvordan KFS og KFS-grupper kan være medspillere på det princip om dannelse og åndsfrihed,

vores uddannelser skal være bygget på, som det står i formålsparagrafferne for de danske gymnasier.

Hvordan vi praktiserer åndsfrihed, er for KFS’ere ikke en diffus diskussion af demokratiske principper, men bagtæppet til nogle helt konkrete udfordringer, vi møder i disse år. F.eks. når gymnasier forbyder KFS-grupper at mødes, og når vi oplever et stigende antal gymnasier, der afviser et besøg fra KFS med begrundelsen; ’vores studiested er et religionsneutralt rum’.

En gang imellem har vi både fået og stillet os selv spørgsmålet: Hvorfor er det, at vi i KFS bruger sloganet ’plads til mening’?

Gemmer vi evangeliet og Jesu navn væk?

Nej, KFS’ eksistensberettigelse er, at vi vil ’kende Jesus og gøre Jesus kendt’! Men at kæmpe for åndsfrihed i studieverdenen er også en del af den opgave. Fordi det er KFS’ere og ikke mindst deres medstuderende, der påvirkes af den fremmedgørelse over for det religiøse, der er konsekvensen, når vi begrænser det religiøse rum til søndagens kirkegang.

Dét fik vi bl.a. lov til at sætte på tapetet i nogle varme junidage på Bornholm. Og det var en ’hel genial oplevelse’, ifølge Signe Oehlenschläger Petersen, der læser en kandidat i social- og kulturpsykologi på London School of Economics: ”Folkemødet var genialt. Selvom jeg er halvt bornholmer, var det min debut, men sikke en debut! Vi lyttede, snakkede og debatterede om åndsfrihed, nød solen og fællesskabet på tværs af vores studier, og alt i højt humør. KFS til folket!”

KFS NYT

25

Lykken findes ikke i dig selv Vi vil både være lykkelige og lykkes. Det skal føles, mærkes og ses, men ved vi overhovedet, hvad det er, vi søger? Hanne Legarth smækker samtiden på disken, hvor blandt andet Disneys idé om lykke sættes i kontrast til den bibelske forståelse af det lykkelige liv.

Af Hanne Terp Legarth, daglig leder i Kristent Pædagogisk Institut, hanne@kpi.dk Hvide sandstrande, børnefødder på en græsplæne, en sommernat med venner ved et bål. Sådan kunne drømme tage sig ud – drømme om øjeblikke fyldt af lykke. Billederne af lykken er talrige, og vi omgiver os med dem alle vegne. Fra reklamer på busser til vennernes opslag på Instagram. Og nært beslægtet med drømmene om lykke er drømmen om at lykkes. At være på rette vej med ’projekt liv’, at gøre en forskel, at opnå det, vi drømmer om. De to drømme – drømmen om lykke og

drømmen om at lykkes – stiller vi skarpt på her og belyser dem fra et kristent perspektiv.

Hvad påvirker vores drømme?

Vores drømme tager form efter de mennesker og de stemmer, vi omgiver os med. Men de er også præget af strømninger, der er langt større end den enkelte. Et komplekst samspil mellem vores historie, idéhistorie og kultur danner bagtæppet for TEMA

27

Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, […] planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb

vores drømme. Et menneske med et kristent verdenssyn vil naturligvis være påvirket af det kristne, men kan heller ikke undsige sig påvirkningen fra det samfund, vi lever i.

En af de processer, som har været afgørende for vores måde at leve og tænke på, er individualiseringen. Med det moderne samfund er der blevet skabt en langt større frihed for individet, og individualiseringen er forstærket over de seneste 50-60 år. Engang var et menneske i højere grad forankret i en social sammenhæng, et lokalmiljø, en rolle i et fællesskab, end det er tilfældet i dag, hvor vi forventes at finde vores unikke vej i tilværelsen og udleve vores fulde potentiale, som de individer vi er.

Det betyder også, at vi orienterer os efter den individuelle historie. Den personlige fortælling, som den præsenteres i vores omgangskreds, i nyhedsmedier og på sociale medier, påvirker vores tanker om det gode liv og vores drømme.

Overalt i tv-programmer møder vi almindelige mennesker, som bager, synger eller lever i vildmarken som inspiration for andre helt almindelige mennesker. Den enkeltes historie bliver vores spejl.

Forventning om lykke Mennesker har til alle tider drømt om lykke. Lykken er et ældgammelt begreb og en indgroet længsel hos mennesket.

Men drømmen om lykke er ikke blevet mindre nærværende i vores kultur og hos hver af os. Vi drømmer om et godt liv, hvor vi gør det, vi har lyst til – det, som gør os glade. Vi drømmer om, at sabbatåret, højskoleopholdet eller studietiden skal blive vores lykkefyldte ”time to shine”. Coaches på Instagram vejleder os i at skære alt det væk, som ikke gør os lykkelige, og vi får fornemmelsen af, at vi kan opnå lykken, hvis vi tager de rigtige valg og mærker ordentligt efter, hvad der egentlig gør os lykkelige.

Derfor bliver vores forventninger til oplevelser, venskaber og livet som sådan tårnhøje. Vi forventer, at øjeblikket skal rumme lykken. Det skaber et stort pres på både vores omgivelser og os selv, hvis lykken i denne form er forventet.

For hvis jeg ikke føler mig lykkelig, må det være fordi, jeg har taget forkerte valg eller bare ikke kan finde ud af det. Der må være noget galt.

Drømmen om lykke i vores tid er en drøm om følt lykke og en drøm om at få del i de billeder, jeg ser omkring mig, det

28

TEMA

gode liv. I de billeder er der ikke plads til lidelse. Min drøm om lykke er lig med et fravær af lidelse.

Lidelse og lykke Guds drømme for os handler også om lykke. Han siger til Israels folk: ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, […] planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb” (Jeremias’ Bog kapitel 29, vers 11). Når mennesket til alle tider har længtes efter lykke, skyldes det nok, at vi blev skabt til lykke, det er meningen, vi skal være lykkelige.

Men Guds tanker om lykke ser anderledes ud end dem, vi møder i kulturen omkring os. Ifølge Bibelen ligger lykken ikke i at undgå lidelse. Faktisk er der en forventning om, at livet med Gud vil medføre lidelse. De fleste af Jesu disciple måtte dø for deres tro på Jesus, og vi får at vide, at vi ikke skal forvente, det vil gå os bedre end vores mester: ”Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre.” (Matthæusevangeliet Kapitel 10, vers 25). Og vores herre er altså ham, om hvem der står: ”Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet. Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for.” (Esajas’ Bog kapitel 53, vers 2-3). Han

er ikke ligefrem inden for skiven af dem, vi drømmer om at ligne på Instagram. Og alligevel er det ham, vi vil efterligne.

Det lykkelige liv kan sameksistere med lidelsen – de er ikke modsætninger i Guds optik, for grunden til lykke ligger et andet sted. Lykken ligger i at kende Gud og leve ham nær: ”Men at være Gud nær er min lykke” (Salmernes Bog kapitel 73, vers 28). Det kan lyde som floskler. Måske fordi vi har et begrænset billede af lykken. Men hvis vi tænker over det, er der noget meget befriende i, at min drøm om lykke ikke kun realiseres gennem de rette valg, den rette mavefornemmelse og de rette omstændigheder. Lykken er opnåelig og tilgængelig for enhver i relationen til Gud. Og ligesom Jesus blev oprejst fra de døde, skal vi også en dag oprejses og træde ind i et nyt liv på den nye jord, hvor lidelsen ikke længere er en del af virkeligheden. Vi blev skabt til lykke uden lidelse, men i denne verden må de to eksistere side om side – og vores lykkelige liv findes ikke i de perfekte øjeblikke, men i relationen til Gud.

Drømmen om at lykkes Tæt forbundet med drømmen om lykke ligger drømmen om at lykkes. Vi drømmer om at lykkes med vores liv. Vores succesparametre er forskellige – vi kan drømme om at lykkes med en karriere, at lykkes med at få en familie og få børn, at lykkes med at forbedre klimaet. Vi vil sætte spor, gøre en forskel.

Et af succesparametrene i vores tid er at være enestående. Fordi vi er så præget af individualisering, bliver vores liv til et entreprenørprojekt, som vi selv må få til at lykkes.

Der er ikke en defineret plads for mig at udfylde, jeg må selv finde den, og jeg skal gøre det på min egen unikke måde.

Ovenikøbet hører vi omkring os, at vi kan, hvad vi vil. Det har været børnelærdom gennem Disney-film og MGP-sange i flere årtier, så vi stiller ikke engang spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at vi alene gøres ansvarlige for, om vi er lykkelige eller får vores drømme til at lykkes.

Gud har et andet succesparameter for vores liv. Han definerer klart og tydeligt, hvad vi skal lykkes med: Vi skal elske Gud, og vi skal elske vores næste. Det er ikke nødvendigvis i modstrid med vores egne og kulturens drømme om at lykkes.

Når vi drømmer om at gøre en forskel eller stifte familie, er kærligheden til stede og er drivkraft. Men perspektivet kan

Lykken er opnåelig og tilgængelig for enhver i relationen til Gud.

være forskelligt: Drømmer jeg om at lykkes med mit enestående livsprojekt, eller drømmer jeg om at lykkes med at løfte andre op og leve i kærlighed til Gud? Uanset vil vi nok komme til at opleve, at vi ikke lykkes. I hvert fald ikke hele vejen rundt. Det er ikke alle drømme, der bliver til virkelighed, og det er ikke muligt for mig at elske så helhjertet, som Gud byder mig at gøre.

Men endnu engang vendes det hele på hovedet: I Guds optik er jeg allerede lykkedes på forhånd. Bibelen fortæller os, at vi har fået del i det, Jesus har gjort, og er lykkedes med ham. Ikke fordi vi selv er gode, men fordi han er god og lader det gælde for os. Så i forhold til Guds succesparameter lykkedes vi allerede, da vi kom til at tilhøre ham gennem dåb og tro. Her spørges ikke efter enestående indsatser eller unikke bedrifter, men tilhørsforhold.

Lykken uden for mig selv Kristendommen viser en ekstremt modkulturel vej mod lykken. I kristendommen ligger både lykken og det at lykkes uden for os selv. Det strider imod vores iboende menneskelige stolthed, men også imod den indgroede individualiserede kultur, som vi lever i. Min lykke finder jeg i relationen til Gud – ikke i omstændigheder og i øjeblikket, og mit liv er allerede lykkedes, bare fordi jeg hører ham til.

Det giver en helt ny platform for min drøm om lykke. Den er ikke bare en luftig størrelse, der kan være væk med næste dags mavefornemmelse. Lykken er rodfæstet uden for mig selv. Det sætter mig fri af selvopmærksomheden. Jeg behøver ikke hele tiden gå og vurdere: ”Er jeg lykkelig nu, lykkes jeg nu?” Det er sådan set på plads. Og i den rodfæstning uden for mig selv, kan jeg leve udadrettet med den andens lykke for øje. Og så kan jeg vide, at mine drømme om lykke ikke kun er mine egne. Gud drømmer også om lykke for mig – og en dag kommer lykken uden lidelse. ■ TEMA

29

Portræt Frederik Østrem Fris, 24 år Arabisk og islamstudier på Aarhus Universitet

Teologi, arabisk, læreruddannelse, fysioterapi eller filmbranchen? Skal jeg uddanne mig efter mine egne interesser og evner, eller hvad der er mest prestigefyldt og giver adgang til de bedst betalte jobs? Hvad har Gud at sige om det, og burde alle i virkeligheden arbejde som missionærer?

Mit navn er Frederik, og alle de ovenstående spørgsmål er overvejelser, der har fyldt for mig, når det kommer til job og uddannelse. Jeg er 24 år gammel og studerer arabisk- og islamstudier på 5. semester på Aarhus Universitet. Ideen om at lære arabisk opstod, da jeg i mit første sabbatsår fik gode relationer til en håndfuld muslimske nydanskere. Gennem vores venskab blev jeg klar over, at jeg havde et hjerte for muslimer og et ønske om at fortælle dem om Jesus. Desuden ville jeg gerne nedbryde fordomme og afkræfte det fjendebillede, der ofte tegnes mellem det ”ugudelige og moralforladte” Vesten og det ”undertrykkende religiøse diktatur” i Mellemøsten.

Selvom jeg har været glad for mit valg om at studere arabisk- og islamstudier, opdagede jeg hurtigt, at mine følelser og forventninger til fremtiden kunne ændre sig op til flere gange på et semester. Nogle gange var nysgerrigheden og optimismen ikke til at finde, og det var svært for mig at se en velfungerende karriere i Mellemøsten. Samtidig blev jeg mere opmærksom på mine andre interesser og kompetencer, som jeg ikke var i tvivl om, at Gud også ville bringe i spil på den ene eller anden måde.

Denne sommer hørte jeg en klog mand sige, at man kan tjene Gud (og mennesker) i alle jobs. Det, synes jeg, er befriende at høre, når man føler sig bekymret eller usikker på fremtiden. Lige meget om min titel er efterskolelærer, fysioterapeut eller missionær, kan jeg tjene Gud og hans skaberværk. I Matthæusevangeliet kan man i kapitel 25 læse om verdensdommen, hvor Jesus siger ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.”

Med det ord i baghovedet er jeg ikke bange for, at mit valg af uddannelse og job går imod Guds vilje. Jeg stoler på, at Gud kan bruge mine kompetencer og interesser. Ved at gøre mig umage på uddannelse og job kan jeg ære Gud, og ved at leve

et liv, hvor han får lov til at præge og bestemme, kan jeg vise andre mennesker, at han elsker dem og ønsker at være deres frelser.

I mit liv har jeg mødt folk, der er afvisende for tanken om, at der i det hele taget findes en Gud. Jeg har også mødt mennesker, der mener at sandheden er relativ, og at jeg derfor må holde min egen version af sandheden for mig selv. Gennem et studieophold i Mellemøsten mødte jeg praktiserende muslimer, der var overbevist om, at Allah er Gud, og at man bliver frelst ved at gøre flere gode gerninger end dårlige gerninger.

Gud ønsker at frelse dem alle sammen, og jeg drømmer om at møde dem i Himmelen en dag. Til det projekt vil Gud gerne bruge mig – hvilket privilegie! For min egen og andres skyld må jeg derfor leve et liv, hvor jeg snakker med Gud i bøn og lytter til, hvad han har at sige til mig.

TEMA

31

møder Jesus møder Jesus m r i muslimer i muslimer i mu vn deres søvn deres søvn de Redaktionen havde hørt beretninger om, at mange muslimer møder Jesus i drømme. Vi var interesseret i at blive fortalt nogle af de konkrete historier og har derfor spurgt Open Doors Danmark om at dele nogle af deres vidnesbyrd med Til Tro. Af Astrid Melkær Andersen, Kommunikationsmedarbejder i Open Doors Danmark og Færøerne, astrida@od.org Kristne bliver forfulgt i store dele af verden. Vores årlige opgørelse i Open Doors viser, at 360 mio. kristne bliver forfulgt for deres tro. Forfølgelsen sker både i lande, hvor de fleste er kristne, og i lande, hvor de færreste er kristne.

Bag det store tal gemmer sig mennesker med forfærdelige historier og fantastiske vidnesbyrd, som vidner om, at overnaturlige oplevelser og drømme er mere udbredt, end vi oplever i Danmark. I Open Doors hører vi især om, hvordan Jesus møder muslimer i drømme i Mellemøsten og Asien.

Jesus helbredte Nihads hovedpine En af de stærke historier, vi kender til, er Nihads*. Han er vokset op som muslim i det sydlige Irak. Han ejer en succesfuld virksomhed, er gift med Rokan* og sammen har de to børn. ”Fra den ene dag til den anden fik jeg voldsomme hovedpiner. Nogle dage havde jeg så ondt, at jeg bankede hovedet ind i væggen for at flytte smerten. Mit syn blev svagere, og jeg endte med at blive helt blind,” fortæller Nihad.

Hvis Nihad skulle blive ved med at drive virksomhed, skulle han opereres. Mens han ventede på operationen, bad han sammen med sin kone. ”Vi bad traditionelle muslimske bønner, men vi var stadig bekymrede. Vi begyndte at bede til alle guder, vi kunne 32

TEMA

komme i tanke om. Også til Issa – Jesus,” fortæller Nihad om sin desperation. ”Om natten viste Jesus sig for mig i en drøm.

Han var ekstremt attraktiv og fuld af kærlighed.” Netop den udstråling af ren kærlighed fik Nihad til at spørge, om han og hans familie måtte følge Jesus. Jesus lovede, at de kunne følge ham, og at han ville tage sig af familien.

Efter drømmen vågnede både Nihad og Rokan. Rokan kunne med det samme mærke, at noget var forandret, og da hendes mand begyndte at beskrive farverne på gardinet i hotelværelset, hvor de havde sovet, grinede hun af ham. For at bevise, at han nu kunne se, tog han et glas og hældte vand op til hende. Nihad forklarede sin drøm og fortalte, at han ville følge Jesus. De aflyste operationen, som ikke længere var nødvendig, og tog hjem. ”Jeg begyndte at læse i Bibelen.

Jeg startede med Johannesevangeliet, og jeg blev sikker på, at det var Jesus, jeg havde mødt,” fortæller Nihad.

Både Nihad og Rokan gav deres liv til Jesus. Det var deres muslimske familier ikke begejstrede for. Derfor flygtede de til Syrien, som på det tidspunkt var et mere sikkert sted at være kristen.

Nihads møde med Jesus er ét eksempel blandt mange fra Mellemøsten og Asien. Kun Gud ved, hvorfor vi ikke oplever det samme i vesten, men i Open Doors har vi et bud på en

møder Jesus mø uslimer i muslimer i muslim eres søvn deres søvn deres sø forklaring. Blandt muslimer i lande, hvor kristne bliver forfulgt, er det sårbart og farligt at fortælle om Jesus. I nogle områder er der slet ingen kristne til at dele evangeliet. Derfor er Gud nødt til at sende Jesus til mennesker for at vise, hvem han er, og for at bekræfte, at det, de har hørt om hans kærlighed, er rigtigt.

I Danmark og andre steder i Vesten har vi fri og sikker adgang til Bibelen og til kristnes vidnesbyrd. Derfor bruger Gud mennesker til at fortælle om sin kærlighed. Måske går Gud kun til ekstremerne, når det er nødvendigt?

Én drøm påvirker mange Den armenske kvinde Sosis* vidnesbyrd viser, hvordan Jesus ikke bare påvirker ét menneske, når han viser sig i drømme.

Sosi lå for døden i Iran, hvor hun var en del af det armenske mindretal.

Sosis sygdom tvang hende til at være sengeliggende, da Jesus mødte hende i en feberdrøm. Han sagde til hende, at han elskede hende, han velsignede hende, og han helbredte hende. Da Jesus forsvandt lige så hurtigt, som han var kommet, vågnede Sosi med et sæt. Få sekunder senere bankede det på døren, og hendes muslimske nabo kom ind for at sige farvel. Han vidste, at hun måske kun havde få timer tilbage at leve i.

Naboen kunne med det samme mærke Jesu nærvær, og han faldt på knæ ved Sosis seng. Hun forklarede, hvad der var sket, og naboen gav sit liv til Jesus. Efterfølgende har hans historie ledt ti medarbejdere i hans virksomhed til Jesus.

Når Jesus møder mennesker i drømme, gør han det ikke halvt. Vidnesbyrdene fra dem, der har set Jesus, påvirker deres nærmeste familie og venner, og ofte bliver hele familier kristne efter ét menneskes møde med Jesus. I den muslimske kultur har drømme stor betydning. Derfor er et møde med

Jesus i en drøm ofte vendepunktet i en tidligere muslims nye kristne tro.

Kirkens opgave når mennesker møder Jesus I Nordafrika kender vi også til historier om mennesker, som møder Jesus i drømme. For nogle år siden samlede vi en gruppe kirkeledere fra Nordafrika. Der er meget få kristne og ingen kirker i deres land.

De har normalt ikke mulighed for at mødes eller for at få undervisning i lederskab og teologi. Derfor samlede vi dem på et sikkert sted uden for deres region for at styrke deres lederskab.

Som indledning til samlingen fortalte hver leder lidt om sig selv og deres menighed. Halvdelen af kirkelederne kunne fortælle om nye mennesker, som var kommet til deres fællesskab. Ingen var kommet, fordi menigheden havde rakt ud, men fordi de havde mødt en mand klædt i hvidt i en drøm og efterfølgende var blevet guidet til det kristne fællesskab.

Historierne kom fra forskellige steder i landet og var uafhængige af hinanden.

Vidnesbyrdene fra Nordafrika minder os om, at det er Gud, der definerer kirkens rolle. Indimellem tror vi, at det er kirken og de kristne, som skal lede mennesker til Jesus, men kirkeledernes historier viser, at det ikke altid er Guds plan.

Indimellem er Hans opgave til os, at vi skal gribe de mennesker, som allerede har mødt Jesus og vise dem, hvordan de kan lære Ham bedre at kende. Vores fornemste opgave som kristne er at gribe de opgaver, som Gud giver os, uanset hvad vi havde forventet. ■

*Navnene er ændret af sikkerhedsmæssige hensyn Læs flere forfulgte kristnes historier, få indblik i opgørelsen over forfulgte kristne og bliv klogere på Open Doors’ arbejde på opendoors.dk

TEMA

33

”Kan noget godt komme fra Ødsted?”

På LTC lærer man både noget om Bibelen og om at være menneske.

Af Peter Leif Mostrup Hansen, forstander på LTC, peterleif@kfs.dk

Indrømmet! Overskriften er ikke et helt korrekt citat. Det var vist Nazaret, det handlede om, da manden Nathanael undrende hørte om Jesus fra en af disciplene. Ikke Ødsted. (tjek selv efter i Johannesevangeliet kapitel 1, vers 45).

Men selvom Jesus er fra Nazaret, så er der noget andet godt, der kommer fra denne lille by lidt uden for Vejle.

For i Ødsted – som slet ikke er så øde, fjern og forladt, som det måske lyder – ligger KFS’ højskole, LTC. Og hvor er her godt.

Det første gode, der skal nævnes, er de ni nye LTC’ere, der flyttede ind i begyndelsen af august for at lære mere om sig selv, om andre mennesker og om Gud. Og hvor er vi kommet godt i gang! Den har stået på teambuilding, hygge, fællesskab, vejledningssamtaler og meget mere. Og vi har haft undervisning om kommunikation og evangelisation, dykket ned i Romerbrevet, talt om at Gud ikke behøver os og alligevel vil bruge os – og meget mere.

Men noget andet og særlig godt ved LTC er, at her er en god balance mellem teori og praksis. For de 9 nye friske skud på LTC-stammen er ikke kun taget af sted for at lære, men også for at gøre. Så efter fire uger blev taskerne pakket, og af sted gik det fra Ødsted og ud i landet for at fortælle om Jesus på gymnasier og studiesteder over hele Danmark.

Det er det, vi kalder teamperioder. De varer normalt fem dage og foregår rundt omkring i Danmark med besøg på gymna34

KFS NYT

sier og andre skoler, hvor vi står med en KFS-stand eller holder religionstimer for at tale om Jesus, tro, liv og alle de store spørgsmål, der normalt drukner i hverdagens trummerum.

Vi har to teams på LTC, og det ene team var rundt på skoler i Nordjylland. De kom på gyngende grund hos Sømandsmissionen, der havde beredt skibskøjer til teamet, så de også kunne få sig en god nats søvn undervejs. Det andet team var ude for at gøre Jesus kendt i Vest- og Sønderjylland – dog med fast grund under fødderne og hovedpuden hos en lokal kristen familie.

Ja, et ophold på LTC er begivenhedsrigt med rigtig meget af alt det gode på en gang. Allerede nu er fællesskabet blevet opbygget, og vi har lært en masse nye ting, der også udvikler på det personlige plan. Der har været drenge- og pigaftner med kajaksejlads og ”børnefødselsdag”. Vi har været på cykeltur til en spejderhytte og hygget os om bålet og delt livshistorier. Og lige nu, mens dette skrives, arbejdes der på højtryk på at være klar til at komme på teamperiode igen og holde religionstimer.

Vi ses ude i landet. Følg med på Instagram og Facebook.

Byd velkommen til KFS' Byd et stort nye fundraiser: velkommen (tilbage) til: Troels Nymann Eriksen Kristina Eskildsen KFS' nye fundraiser er helt klar til at tale med KFS'erne om givertjeneste og gaver. Mød Troels her, hvor han også fortæller lidt om, hvorfor det er så vigtigt, at vi forholder os til spørgsmål om forbrug og generøsitet.

Hvad laver en fundraiser? Det spørgsmål har Troels Nymann Eriksen været godt i gang med at finde svaret på, siden han startede i KFS den 1. august. Troels er 28 år, uddannet i litteraturhistorie og religionsvidenskab fra Aarhus Universitet, og så har KFS fået en helt særlig plads i hans hjerte: ”KFS var kærlighed fra første spisepause. Det føltes som at blive medlem af Dumbledores Armé at træde ind ad døren til min første onsdagsspisepause i 1.g på Frederiksborg Gymnasium. Siden kom jeg også med i Aarhus KFS, hvor jeg har været med i ledergruppen og haft en finger med i spillet i de udadrettede events, der har fundet sted på universitetet.”

Stillingen som fundraiser er en ny satsning fra KFS’ side, fordi vi kan se, at vores gaver er faldende. Hvorfor det ser sådan ud (og hvordan vi får vendt den udvikling), er noget af det, Troels er godt i gang med at undersøge. Men hvorfor er det, at givertjeneste og økonomi er så vigtigt at tale om – også i KFS? ”Ligesom licens er KFS noget, vi giver til hinanden. Det bliver spændende at skulle tale om generøsitet og forbrug med KFS’erne, for det er en særlig udfordring i vores del af verden. Har du nogensinde overvejet, hvor meget Jesus formaner om og taler om penge? En hel del!

Hvis Jesus er herre og den retmæssige modtager af vores tak, så er penge også et område af vores liv, vi bør bringe ind i det lys. Det betyder ikke altid gavebreve til KFS, men opgaven i at oplære til givertjeneste har historisk været en udfordring, som KFS har taget til sig. Den arv ser jeg frem til at løfte.”

KFS' nye gymnasiesekretær i Østdanmark hedder Kristina Eskildsen og du får fornøjelsen af at møde hende lige her.

Før sommerferien sagde vi i KFS et vemodigt farvel til Kristina Eskildsen, der sidste år var i praktik hos os som volontør i forbindelse med uddannelsen i 3K på Diakonhøjskolen i Aarhus.

Heldigvis blev det også et hurtigt ’goddag’ igen! 1. august kunne vi byde Kristina velkommen som gymnasiesekretær i Østdanmark, og det har både KFS, KFS’ere og Kristina svært ved at få armene ned over!

Hvem Kristina er, får hun lov til at sætte lidt flere ord på her: “Mine arme er helt oppe i vejret af glæde over at få lov at fortsætte i KFS som gymnasiesekretær i Østdanmark. Det er så meningsfyldt at arbejde med at ‘kende Jesus og gøre Jesus kendt’ på gymnasierne, styrke fællesskaberne og starte gode samtaler.

Og så er det en gave at få lov at vandre med jer KFS’ere i liv og tro! Jeg drømmer om, at KFS og jeres grupper bliver kendetegnet af åbenhed og nysgerrighed overfor mennesker og verden, og at de samtidig er rodfæstet i de gode nyheder; at vi er elskede af Gud, og at Jesus er død og opstået for os.

Mit håb er, at KFS bliver et frirum for jer KFS’ere, hvor det er trygt og sjovt at være! Fællesskaber, som I har lyst til at invitere andre med til, og hvor der er plads til mening, glæde, hygge, usikkerhed, sorg, forvirring og forskellighed.

Noget, jeg virkelig glæder mig over, og som jeg nu er kommet godt i gang med, er at lære jer KFS’ere at kende! Jeg ser frem til mange grin, snakke og bønner med jer!”

KFS NYT

35

36

TEMA

Menneskehandel er et globalt problem, som udspiller sig konkret på en sidegade til Vesterbro. Journalist Ida Söderholm interviewer her to ildsjæle fra den trosbaserede organisation EXIST, der hjælper ofre for menneskehandel. Sæt dig ved bordet og hør Karin og Emilies tanker om initiativet i Night Light Café, og hvordan mødet med kvinder i prostitution er en lille brik i den omfattende kamp for retfærdighed.

Interview med Karin Kjærgaard, medstifter af EXIST, og Emilie Thams, frivillig og medlem af lederteamet i Night Light Café.

Af Ida Söderholm, journalist for CBS Wire Vi mødes til interviewet i den rolige atmosfære, der omkranser Kristuskirken, som ligger på en af sidegaderne til søerne i København. Karin byder mig velkommen og spørger, om jeg vil have kaffe eller te. Hendes ord ledsages af et smil, og solens lys skinner på hendes ansigt igennem kirkens store farvede vinduer.

Et øjeblik efter gør Emilie os selskab og sætter sig ved bordet med et smil, der udtrykker taknemmelighed over at deltage i et interview, der kaster lys over menneskehandel i Danmark. Jeg tager mig selv i at tænke, at jeg føler mig tryg og veltilpas i samvær med dem. De ser på mig med nysgerrighed, idet jeg er ved at stille dem mit første spørgsmål: Hvad betyder jeres forhold til Gud for jer?

“Gud er fundamentet for mit liv. Som skaberen af alt, mig selv inkluderet, har jeg en stærk følelse af, at et af hans formål for mig er at gøre det, som jeg nu helhjertet har dedikeret mit liv til – at hjælpe ofre for menneskehandel til et liv i frihed,” siger Karin Kjærgaard, medstifter af EXIST. Et af EXISTs hovedinitiativer er Night Light Café, som holder åbent i krypten i Eliaskirken på Vesterbro Torv hver onsdag nat. Den begyndte for ni år siden som et fælles projekt mellem fem lokale kirker. Frivillige melder sig for at skabe et trygt sted for kvinder, der arbejder på og omkring Istedgade.

Night Light Café ønsker at være et lys i natten for kvinder, der har brug for en pause midt i deres natarbejde.

“Det er et sted uden fordømmelse, og hvor kvinderne kan komme og spise, drikke, spille et spil, lægge neglelak eller bare være til,” siger Emilie Thams, som er frivillig og medlem af lederteamet for natcaféen.

“Ligesom Karin tror jeg også på, at Gud har skabt mig til at være et lys i denne verden, og i min tid her på jorden ønsker jeg at være hans vidne ved at sprede hans barmhjertighed og fred. Night Light Café er et sted, hvor jeg føler, at jeg kan gøre netop det,” fortsætter hun.

EXIST fokuserer i år på at nå ud til flere og få involveret flere i at hjælpe med at sprede deres budskab. “Vi har startet

en fokusgruppe sammen med lokalpolitikere og fageksperter om menneskehandel. Vi håber på at få offentligt kendte personer som ambassadører, der vil gå foran,” siger Karin.

“Night Light Caféen er en stor og vigtig del af EXIST. Det er stedet, hvor vi møder kvinderne, viser dem omsorg, opmærksomhed og lytter til, hvad de har at sige. Men det er ikke nok til at standse menneskehandlens uhyrligheder her i Danmark. Det kræver en samlet indsats og er en drøm og et mål for fremtiden,” fortsætter hun.

At se det enkelte menneske Karin og Emilie er begge enige i, at deres forhold til Gud giver dem styrke tillige med de fællesskaber, som de er engageret i.

Hvorfor er fællesskabsfølelse et vigtigt aspekt af EXIST? “Jeg har mødt mennesker i Night Light Caféen, som jeg højst sandsynligt aldrig ville have mødt, hvis ikke jeg var en

Det er vigtigt at have blik for det enkelte menneske, som du kan servere en toast for, spørge til deres dag og være nærværende for.

TEMA

37

Det er mit kald at kæmpe for retfærdighed for dem, der ikke kan kæmpe deres egen sag.

del af EXIST. Der er noget smukt ved at være omkring mennesker, der kæmper for det samme som en selv. Eftersom vi alle kommer fra forskellige baggrunde, bidrager vi med forskellige ting og lærer af hinanden. Jeg har haft mange berigende samtaler med de andre frivillige,” siger Emilie.

“Det er virkelig fantastisk at ønsket om at være med til at hjælpe ofre for menneskehandel har skabt et fællesskab på tværs af verden, mellem Nigeria og Danmark. Det siger noget om kraften i at handle på sine værdier. På samme tid er det også dybt frustrerende og trist at menneskehandel fortsat er en ting, som vi mennesker tillader opstår både globalt og herhjemme i Danmark,” fortsætter Karin.

At menneskeliggøre individerne bag statistikkerne og nyhedsartikler, der informerer det offentlige om menneskehandel, er et vigtigt skridt og en stor del af formålet bag arbejdet, tænker Karin og Emilie.

“Inden jeg involverede mig i EXIST var ofrene for menneskehandel kun noget jeg hørte om igennem nyheder eller statistikker. At møde dem ansigt til ansigt og høre deres historier fra dem selv og ikke andre har stor betydning,” siger Emilie, og Karin tilføjer: “Det er derfor, det er så vigtigt at frivillige møder op til Night Light Cafe med intentionen om at være der for kvinderne af de rette grunde. Jeg siger altid, at motivationen ikke bør komme af medynk, men at det er vigtigt at have blik for det enkelte menneske. Den, som du kan servere en toast for, spørge om deres dag og være nærværende for,” siger Karin.

“Det er denne indstilling, som løbende motiverer os, og som i sidste ende også vil bringe retfærdighed,” siger Karin.

Fordi Gud lyser verden op igennem os Hverken Emilie eller Karin tvivler på Guds magt og kærlighed, selv om verden er fuld af uretfærdighed. De tror, at Guds 38

TEMA

barmhjertighed udfoldes igennem hans skabninger. Igennem os.

“Gud er retfærdig, men det er ikke længere det eneste, vi ser, når vi er i denne verden. Ved Guds magt og nåde tror jeg, at det er mit kald at kæmpe for retfærdighed for dem, der ikke kan kæmpe deres egen sag,” siger Karin.

“Jeg tror ikke, at jeg kan skabe forandring alene, men jeg tror, at det er muligt i fællesskab og med Guds kraft. Jesus er det store forbillede for, hvordan vi kan behandle andre og ikke ignorere vores næste, bare fordi der kan opstå en akavet og ubehagelig situation. Vi er ikke kaldet til at ignorere vores medmennesker, som lider,” deler Emilie, idet Karin tilføjer: “Jeg kan finde ro i, at det ikke er muligt for mig at redde verden, men at jeg altid kan gøre min del.”

Emilie fortæller, hvordan bøn netop hjælper ofre for menneskehandel. “Bøn forandrer ting, og i vores bønner til Gud kan vi kæmpe for varige forandringer og retfærdighed.

Menneskehandel er en overvældende uretfærdighed i vores verden, og jeg ved, at jeg ikke er i stand til hjælpe alle ofre alene. Den tanke kan nogle gange være demotiverende, og jeg kan føle, at jeg mister modet. Derfor trøster det mig, at jeg kan lægge ofrene over til Gud i bøn, idet at jeg ved, at han lytter og handler.” afslutter Emilie. ■

Drømmen om uforgængelighed Af David Lautrup Skarsholm, 3k ved Diakonhøjskolen, @ensalmeafdavid (Instagram)

Bibelvers: Daniels bog, kapitel 2.

Menneskelivet er skrøbeligt. Vi opdager det, når vi holder et spædbarn i vores arme, for ved synet af denne lille, lyserøde klump, som netop har forladt livmoderen og fostertilværelsens varme og tryghed, ser vi den yderste grad af menneskelig sårbarhed og forsvarsløshed. På samme måde opdager vi skrøbeligheden, når vi betragter tilværelsens andet yderpunkt: Oldingen på dødslejet. Fugerne i ansigtet er dybe, stemmen er visnet bort, og alt ved synet af den døendes udslidte krop beviser tilværelsens forgængelighed.

Men det er ikke kun spædbarnets og den døendes tilværelse, som er underlagt forgængelighedens lov. Som konsekvens af syndefaldet er alle mennesker og alt menneskeskabt nemlig bundet til døden og dømt til undergang – selv den største konge og det mægtigste fyrstedømme. Det er denne kendsgerning, som den tyranniske hersker over Babylon, Nebukadnesar, bliver konfronteret med, da han en nat, som det fortælles i Daniels Bog kapitel to, får et mystisk drømmesyn fra Gud. I drømmen ser Nebukadnesar en gigan-

tisk statue. Statuens hoved er af guld, brystet og armene af sølv, mave og hofter er af kobber, benene af jern, mens fødderne er støbt i ler og jern. I drømmen ruller en stor sten ind i statuen og lægger den i ruiner. Stenen selv bliver derefter forvandlet til et bjerg, som fylder hele jorden.

Det er Daniel, som udlægger drømmen for Nebukadnesar. Daniel er jøde i eksil i Babylon og er Herrens profet.

Som Daniel forklarer det for Nebukadnesar, symboliserer statuens forskellige materialer de riger, der skal opstå efter det babylonske rige. Nogle af disse vil være stærke, andre svage, men fælles for dem alle er, at de med tiden vil forgå.

Daniel fortæller, at bjerget, som stenen forvandles til, er det evige kongerige, som Israels Gud ved tidernes ende vil skabe, når han genopretter det tabte paradis og genskaber den nye jord, hvor han vil bo med menneskene til evig tid.

Beretningen om Nebukadnesars drøm, som jeg her kursorisk har gengivet, er både sælsom og gådefuld, men den er samtidig et stærkt vidnesbyrd om, at selv de største magter på denne jord bliver som støv, når Himmelens Gud spiller med musklerne. Det er let at blive fortvivlet, når man igen og igen

bliver mindet om verdens ondskab og for eksempel er vidne til, hvordan en despot som Putin bruger sin magt til at ødelægge menneskers liv. Når vi mærker denne form for fortvivlelse over alverdens lidelse, må vi vende os mod det håb, som Nebukadnesars drøm lader os skimte. For når alle denne verdens riger har haft deres udmålte tid, skal der oprinde en dag, hvor Gud selv vil oprette sit evige kongerige. Fra den dag skal ondskaben og synden ikke længere findes, men både spædbarnet og oldingen, ja, mennesker i alle aldre og fra alle folkeslag skal rejse sig fra graven og mætte sig i livets uforgængelighed. Og den dag skal de forløsende ord langt om længe udtales og blive til virkelighed: “Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem.” (Johannes Åbenbaringen, kapitel 21, vers 3).

TEMA

39

Bøger:

​ methurst sætter ord på bibelfrustrationen – S men mangler nogle praktiske nøgler til læsningen Af Stefan Lumholdt Pedersen, sabbatsårs-KFS’er, lumholdt9098@gmail.com

Den bedste måde at give et lille indblik i denne bog er gennem bogens eget forord.

I forordet bydes der på fire grundlæggende problemer, vi har ved at læse i Bibelen. Alle fire distraherer os fra at tage bogen frem og kan forhindre os i at tænke nøjere over, hvad vi læser eller måske at sætte pris på det, vi læser.

Det kan være, at Bibelen er svær at forstå. Der tales om profetier, om soning af synd og om dyr med ti horn, hvoraf nogle kan have både mund og øjne. Hvis det er, hvad vi tænker på, når vi læser Bibelen, så er det udfordrende at blive ved.

Samtidig kan vi også tænke, at vi kender Bibelen for godt! Det kan blive til en træls pligt at læse, for vi føler nogle gange, at vi kender alle historierne og budskaberne. Jo, vi er tilgivet for det, vi gør galt, Gud skabte verden på seks dage og hvilede den syvende og ja, Jesus døde på korset for vores skyld. Hvorfor skulle man læse igen, når man allerede ved alt det?

Det kan også være, at Bibelen bare er for stor og uoverskuelig. Det er trods alt en meget, meget lang bog og med lille skrift.

Der er 66 forskellige bøger fordelt på to testamenter, og forskellige forfattere, gen-

rer, tider. Bibelen indeholder et virvar af fortælletyper, og der er mange navne på personer, som måske går igen, eller som måske aldrig bliver nævnt igen. Det kan være svært at holde styr på!

Igen kan Bibelen også synes kedelig.

Det er den måske især, når man sammenligner den med andre ting man kunne lave. Og selv når man så læser Bibelen, så ser man jo mange lange slægtstavler eller en hel bog dedikeret til love, som vi som kristne alligevel ikke overholder selv!

Vores bibellæsning mødes altså af alle disse udfordringer baseret på vores egen indstilling, og hvor let vi distraheres til ikke at tænke særligt højt om Guds ord. Især også, når vi ikke vil se læsningen som bare en kristen pligt, men fordi mennesket, med Jesu ord, ”ikke lever af brød alene.”

Derfra kommer vi til denne bog af Matt Smethurst, som forsøger at åbne flere muligheder for bibellæsning, og med alle vores forhindringer in mente, forsøger han at give ni forskellige indgangsvinkler til læsningen, som måske kan hjælpe vores attitude. Disse ni er ikke trylleformularer, men derimod tips til, hvordan vi kan

Før du åbner din Bibel Matt Smethurst Forlagsgruppen Lohse, 2021 88 sider

40

I TIDEN

prøve at tilgå vores egen læsning af Bibelen med andre øjne. Smethurst skriver ud fra både personlige erfaringer og Bibelens egne bud, men får igennem bogen ikke sat et afgjort praktisk stempel, hvilket gør det mere vanskeligt at se bogens ‘nøgler’ som værende netop det.

Til gengæld er der et bredt spektrum af følelser gennem bogens ni kapitler, som alle vil genkende. Smethurst berører indstillinger som forventning, desperation, glæde og fællesskab og har derigennem bredt viften ud for, hvad vi kan se vores bibellæsning som.

Personligt synes jeg desværre bogen savner den praktiske indgangsvinkel og det kulturelle ‘touch’, som kunne hjælpe i den travle hverdag. Den kan stadig anbefales, og med de ni kapitler er der helt sikkert et kapitel, der er relevant for den enkelte læser.

Bøger:

Evangeliet forkyndt ind i vores moderne misforståelser Af Lars Boje Sønderby Jensen, Studentersekretær i Østdanmark, lars@kfs.dk

Første gang, jeg havde denne bog i hånden, var i januar 2014. Jeg husker klart, at jeg var frustreret over nogle åndelige idéer og praksisser, som jeg var stødt på i mit kristne miljø i løbet af min gymnasietid.

Ideer og teknikker til at “gøre Gud virkelig i mit liv”.

Gud vil tale til dig, hvis du giver ham lov.” “Find Guds vilje for dit liv.” Sådanne ideer lyder meget uskyldige og fromme, og derfor lod jeg dem også passere, men på sigt anfægtede de mig. Meget. For jeg hørte stadig ikke Guds stemme, når jeg søgte ham i stilhed. Heller ikke selvom jeg havde dedikeret et helt sabbatår til ham på en kristen højskole.

Resultatet var usikkerhed og angst.

For konklusionen ligger lige for. Den er gal med mig og min tro. For jeg hører ikke Gud, han træffer ikke mine beslutninger, og jeg kender ikke hans plan for mit liv.

Phillip Carys bog ’Good News For Anxious Christians – 10 Practical Things You Don’t Have To Do’ var gode nyheder for mig, og den er netop udkommet i en ny udgave til en verden, der ikke er blevet mindre ængstelig siden første udgivelse i 2010. Som undertitlen indikerer, kritiserer

Cary “the new evangelical theology” og ti praktiske og åndelige ideer, som har til formål at transformere og forny vores kristenliv, men som, ifølge ham, i virkeligheden forhindrer os i at tro på det frigørende evangelium og i stedet gør os sårbare for selvbedrag, underminerer moralsk ansvarlighed og svækker tilliden til Jesus.

De første fire kapitler handler særligt om misforståede ideer om relationen til Gud. Tag for eksempel kapitel et, som hedder “Why You Don’t Have to Hear God’s Voice in Your Heart – Or, How God Really Speaks Today”, og kapitel fire, som hedder “Why You Don’t Have to “Find God’s Will for Your Life” – Or, How Faith Seeks Wisdom”. De resterende kapitler behandler misforståede ideer, som har afsæt i bredere kulturelle trends. Kapitel syv behandler for eksempel vores tids selvhjælpsmani og (åndelige) forbrugerkultur. “Why You Don’t Have to Keep Getting Transformed All the Time – Or, How Virtues Make a Lasting Change in Us. Carys argument er grundlæggende det samme igennem alle bogens kapitler.

At overbevise læseren om, at ideerne ikke er bibelske, selv om de er iklædt bibelsk

sprog. Det synes jeg, at forfatteren lykkes godt med. Du behøver for eksempel ikke finde Guds vilje for dit liv; du skal tro og følge hans åbenbarede vilje, som findes i Skriften, og i stedet søge modenhed og visdom til selv at træffe gode valg, skriver Cary.

Forfatteren er kærlig og piller ikke blot forhindrende forestillinger fra hinanden. Han bygger også noget nyt op, som faktisk er gammelt. På forskellige måder forkynder Cary nemlig evangeliet om Jesus og budskabet om, at vi bliver nye mennesker i Kristus ved tro alene, ikke ved vores anstrengelser eller vores forsøg på at “lade Gud arbejde i vores liv.”

Selv om Cary er filosof, er han nærværende og konkret i sin stil, og det er tydeligt, at kapitlerne bygger på samtaler, han har haft med sine elever.

Carys bog er stadig relevant efter tolv år.

Good News For Anxious Christians Phillip Cary Brazos Press, 2022 253 sider

I TIDEN

41

Kryds og tværs 1 28 16 27 7 21

19 11

30

5 3 20

2/17

22 26

12

7

24

13 25 15 11 9 9

14

6 3

10 5

6

23 1

10 8

18

4

29 2

8

4

12

1

1. Begyndelse 2. Overnaturlig drøm 3. Læskedrik 4. Et studie der kun er på Aalborg Universitet 5. Dyr med fire ben 6. Niveau inden for et system med en fastlagt rangorden 7. Syttende bog i Bibelen 8. Hvor foregår gymlederweekend?

9. Hvor blev studielivskonferencen i 2020 afholdt?

10. Hvad er det sidste ord i Johannes' Åbenbaringen?

42

I TIDEN

2

3

4

5

6

7

8

11. Apostel 12. Et naboland til Montenegro 13. Gymnasium på Fyn 14. Hvor kom Abram fra?

15. Måleenhed 16. Bevægelser til børnesang 17. Mellem Dueodde og Balka 18. X 19. Engelsk udtryk for lidelse studerende kan få 20. Salme 43:5c

9

10 11 12

21. Kort 22. Vej 23. Bolig 24. Dannebrog 25. Fisk 26. Retning 27. Varm drik 28. Par 29. Bang 30. Læsestof

Afskedshilsen fra Christian Rasmussen Af Christian Rasmussen, Generalsekretær i KFS fra 1. august 2016 - 1. september 2022 Kære KFS’ere TAK for 6 gode år i fællesskab med jer om at kende Jesus og gøre Jesus kendt blandt studerende. Det har været et kæmpe privilegium at arbejde sammen med jer om KFS’ sag.

Jesus lever, og han elsker studerende – jer og alle de andre.

Hvis det virkelig er rigtigt, ja, så er det jo ikke noget, som kun er for os, men for alle, og jeg har været inspireret af at se, hvordan I har forsøgt at formidle det til jeres medstuderende.

Jeg håber, at KFS vil være et sted, hvor der bliver talt om Jesus, og at KFS også fortsat vil være nogen af dem, der fører samtalen om, hvordan vi taler om Jesus. For hvis Jesus er svaret, hvad er så spørgsmålene? Hvis Jesus er løsningen, hvad er så problemet? Hvis Jesus er de gode nyheder, hvad er så de dårlige nyheder, der giver mig en længsel efter gode nyheder? Det er en samtale, som ikke bare er vigtig i KFS. Men jeg tror, vi er mange, der vil se hen til jer for inspiration til, hvordan vi formidler dette – også i andre sammenhænge.

Jeg håber også, at KFS forsat både vil søge og bidrage med inspiration internationalt. KFS har familie over hele verden, og vi er en del af noget, som er meget større og meget mere dynamisk, end vi kan forestille os hjemme i vores egen lille KFS-gruppe. Jesus rækker ud til studerende alle steder. I skrivende stund er der 160 medlemsbevægelser i IFES, og der er yderligere 22 søsterbevægelser på pionerstadiet. Der må næsten være en form for ligefrem proportionalitet mellem, hvor meget vi eksponeres for Guds verden og hans mennesker, og hvor meget vi kan lære om, hvem Gud er, og hvad han gør i vores verden. Vi er hver især optaget af, hvordan det skal have et udtryk, at vi er nogle kristne på vores lokale studiested – og vore søstre og brødre uden for landets grænser kan i den grad inspirere os.

Jeg håber, KFS vil være, hvad en far skrev til mig i foråret: ”Tak til alle jer i KFS, som giver vores børn så fantastisk meget godt og nogle helt enestående og trygge rammer at tage medejerskab og slå sig løs i.” Jeg synes, det var en fin måde at udtrykke, hvad KFS gerne må være, som jeg ser det.

En enestående og tryg ramme at tage medejerskab og slå sig løs i. En ramme, fordi KFS i sin grund står for noget, der står fast. En tryg ramme, præcis fordi det står fast, men også fordi

der er plads til at slå sig løs og dermed også ind imellem slå en skævert og skubbe lidt til det eksisterende for ikke bare at overtage det blindt, men netop for at kunne eje det og bære det videre.

Først og sidst ønsker jeg, at KFS vil være et sted, hvor der ikke er noget mere vigtigt eller ærefuldt end at få lov til at høre sammen med Jesus. Fordi han er værdig. Fordi han er god. Det er ikke altid nemt at følge ham eller tjene ham, men han er altid god; han lader os aldrig i stikken, og han tager altid den tungeste ende af byrden. Må det altid være den største ære for os – midt i dagligdagens dont, at Jesus inviterer os til at følge og tjene ham. Det er livet værd.

I TIDEN

43

Magasinpost SMP · · ID-nr. 42728 · ·

“”

Guds intention er ikke, at du til alle tider skal få det fulde indblik i, hvordan Gud ønsker, du skal vælge. Nej, Guds drøm for dig er, at du ved troen må vokse sammen med Jesus, sådan at du kan leve som et frelst og frit menneske, og sådan at du i hverdagen bærer Åndens frugt i dit liv.

Andreas Kammersgaard Ipsen, i "Guds drøm for dig" Temaartikel side 19

Støt KFS’ arbejde økonomisk Via MobilePay: 700800 Via bankoverførsel: 4597-0004054954 Via kfs.dk – klik på

i toppen af siden

Du kan også blive fastgiver via hjemmesiden Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi får dit CPR-nummer

44

Hvad går pengene til? Fx at holde Discipeltræf (og mange andre lejre) Vi er enormt taknemmelige for, at vi igen har mulighed for at kunne invitere gymnasie-KFS’ere og dem, der er i gang med sabbatsår, til et brag af en lejr, når vi skyder Discipeltræf 2022 af i efterårsferien. For vi ved, at den forkyndelse og undervisning, KFS’erne modtager her, sætter sig spor i resten af livet! Det er ikke gratis, og skal vi holde prisen nede, så alle har mulighed for at være med, kræver det et stærkt økonomisk fundament. Tak for din støtte og forbøn ind i den del af KFS’ arbejde!