Page 1

Vores vision for turismen i Det kulturhistoriske landskab Arbejdsrapport fra temagruppen om turisme Maj 2005


Vores vision for turismen i Det kulturhistoriske landskab Arbejdsrapport fra temagruppen om turisme


1

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Indholdsfortegnelse 1 1.1 1.2

Indledning Kommissorium Om temagruppen

2 2 3

2 2.1 2.2 2.3

Visionen Status Visionen Handlinger

4 4 5 7

3

Temagruppens forslag til afgrænsning

14

4

Temagruppens forslag til organisering

15

5 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7

Kortlægning af turismen i området Rammevilkår for turismen i området Overnatninger i området De væsentligste attraktioner Omsætning og beskæftigelse i turisterhvervet Hvem er de besøgende Særlige udfordringer og styrker Sammenfatning

16 16 17 22 27 28 30 31

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


2

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

1

Indledning

Temagruppen om turisme blev i februar 2005 nedsat som et af fem temagrupper i forbindelse med undersøgelsesprojektet om Det kulturhistoriske landskab. Gruppen fik til opgave, senest 10. maj 2005, at fremlægge forslag for den fremtidige turismemæssige udvikling i Det kulturhistoriske landskab. Denne rapport udgør temagruppens afrapportering til Styregruppen for Det kulturhistoriske landskab.

1.1

Kommissorium

Temagruppens kommissorium står i at: •

opstille en overordnet vision og handlingsplan for turismens udvikling inden for rammerne af ’Det Kulturhistoriske Landskab’

at redegøre for de nuværende muligheder for turismen, herunder eksisterende aktiviteter og faciliteter. Specielt områdets eksisterende besøgscentre og deres tilbud til turister beskrives kort.

at redegøre for forslag, der kan styrke turismen med beskrivelse af indhold, herunder nye oplevelsesmuligheder, bedre tilgængelighed og evt. nye alternative transport- og overnatningsformer, m.v.

at forholde sig til afgrænsningen af Det kulturhistoriske landskab

Udover disse opgaver opfordres temagruppen endvidere til at forholde sig til hvilken organisationsmodel, der skal tages i anvendelse, hvis projektet udvælges som officiel dansk nationalpark, herunder muligheder for partnerskaber og inddragelse af frivillige, erhvervslivet mv. i en fremtidig nationalpark.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


3

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

1.2

Om temagruppen

Temagruppen har bestået af de personer, der er nævnt i tabellen nedenfor. Tabel 1.1

Oversigt over Turismetemagruppen

Navn

Organisation

Jan Laybourn, formand

Turistchef, Roskilde Egnens Turistbureau

Martin Bank

Hotel Prindsen

Mai-Britt Lønberg

Roskilde Camping

Erik Hestbæk

Borrevejle Centret

Annette Hansen

Ro's Torv

Arne Kunckel

Vikingeskibsmuseet

Mette Seir

Lejre Forsøgscenter;

Niels-Henrik Larsen,

VisitDenmark (Danmarks Turistråd, observatør)

Arne Kvist Rønnest

COWI

Temagruppen har afholdt to møder: • •

30. marts 2005, Roskilde Rådhus, med fokus på opstart og brainstorm. 25. april 2005, Roskilde Bibliotek, med vægt på en nøjere diskussion af vision og handlinger.

Visionen for turismens udvikling i Det kulturhistoriske landskab sammenfattes i kapitel 2 sammen med et forslag til handlingsplan for de kommende års initiativer. I beskrivelsen af visionen trækkes der på informationer som præsenteres mere uddybende i de øvrige kapitler. Kapitel 5 beskriver den nuværende turisme i området. Dette kapitel udgør således de baggrundsinformationer som vision og handlingsplanen trækker på. I kapitel 3og 4 præsenteres temagruppens forslag til afgrænsning af Det kulturhistoriske landskab og gruppens forslag til den fremtidige organisering af ' Det kulturhistoriske landskab' .

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


4

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

2

Visionen

Visionen beskrives via tre skridt: •

Der gives først en beskrivelse den turismemæssige situation i øjeblikket, dvs. en status.

På baggrund af denne status har temagruppen diskutere, hvad der skulle være det ønskede mål med turismen indenfor Det kulturhistoriske landskab, dvs. visionen.

Endelig har gruppen på den baggrund foreslået tiltag, der er nødvendige for at realisere visionen, dvs. handlinger.

2.1

Status

Turismetemagruppen har kortlagt den eksisterende turisme i Det kulturhistoriske landskab for at have et dækkende billede over den nuværende situation som udgangspunkt for at formulere visionen. Denne kortlægning fremgår af kapitel 5. Temagruppen har vurderet kortlægningen og har i den forbindelse bemærket følgende forhold: •

Turismen i amtet er en relativ begrænset sektor samlet set. Turismen beskæftiger ca. 1.600 årsværk. Temagruppen finder, at Det kulturhistoriske landskab udgør en meget oplagt mulighed for, at turismen i området udvikles yderligere, både kvalitativt og kvantitativt.

Den eksisterende turisme domineres af en række store kultur- og formidlingsattraktioner. Denne profil er et aktiv, idet den er i overensstemmelse med selve ideen bag ' landskabet'- der er således ingen principiel modsætning mellem at skabe Det kulturhistoriske landskab og at udvikle turismen; tværtimod. Temagruppen er samtidig opmærksom på, at en markant forøgelse af mængde af turister i området, kan indebære at visse kulturspor såvel som sårbare naturområder friholdes fra et stort pres fra besøgende.

En gennemsnitlig turist i amtet har et døgnforbrug, der ca. svarer til landsgennemsnittet, men ligger langt under forbruget i København. Temagruppen finder, at dette forhold kan og bør ændres, først og fremmest ved at tilbyde samlede tematiske turismeprodukter som betyder, at turister opholder sig længere tid i området af gangen.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


5

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

De særlige styrker i områder er naturen, mulighederne for aktiv ferie, den spændende kulturhistorie og den eksisterende stærke profil omkring formidling af natur og kultur. Disse styrker bør der bygges videre på.

Til gengæld står området også over nogle markante udfordringer som turismetemagruppen tror, at Det kulturhistoriske landskab kan være med til at løse. Her tænkes særligt på behovet for at området udbyder samleturismeprodukter - frem for enkeltstående attraktioner. De stærke attraktioner/institutioner i området kan bindes tættere sammen omkring et fælles koncept og en fælles bestræbelse på at hjælpe området totalt set til at fremstå mere attraktivt. Dette vil være til gavn for området såvel som de enkelte institutioner/attraktioner.

Temagruppen har vurderet de mulige konsekvenser af Det kulturhistoriske landskab for turismen i området. Det er gruppens opfattelse, at Det kulturhistoriske landskab tilbyder turismesektoren en meget lovende mulighed for at profilere området skarpere som et markant supplement til turismen i Hovedstadsområdet.

2.2

Visionen

Det er en særlig udfordring at bruge Det kulturhistoriske landskab som en anledning til at gennemføre tiltag, der får turister til at opholde sig længere tid i området, end hvad der er situationen nu (præget af hel- og halvdagsture). Det er gruppens opfattelse, at alle i turismesektoren derfor skal arbejde videre med samlede produkter med relation til Det kulturhistoriske landskab, således at stadig flere turister ikke blot besøger attraktioner i Det kulturhistoriske landskab, men vælger at forfølge et bestemt tema - som så kræver længere tid i området. 2.2.1 Nøgleordet er sammenhæng Nøgleordet er 'sammenhæng' - og her tænkes på sammenhæng i bl.a. følgende situationer: •

Sammenhæng i den konkrete formidling ude i landskabet - de besøgende skal oplyses om hvordan samspillet mellem mennesker og natur har formet området

Sammenhæng i tid - de besøgende skal oplyses om, hvordan historien præger nutiden

Sammenhæng mellem de enkelte turistattraktioner - en given turistattraktion bør ikke blot se på sin egen profil/produkt i, men på hvordan denne profil bidrager til en samlet profilering af området

Sammenhæng i de enkelte oplevelser som tilbydes - der skal udvikles flere tilbud om forskellige naturoplevelser som kombinerer cykel, sejlads og vandring og som både giver natur- og kulturoplevelser.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


6

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

På baggrund af ovenstående overvejelser har temagruppen formuleret følgende visionen: I Det kulturhistoriske landskab samarbejder aktører indenfor turismeområdet om at tilbyde besøgende nem adgang til store og sammenhængende oplevelser. •

Henvisningen til ' nem adgang'henviser både til, at der rent fysisk er nem adgang til områder og attraktioner, og at vi ønsker at udvikle en omfattende formidling af området via en hjemmeside for Det kulturhistoriske landskab.

Henvisningen til ' store oplevelser'signalerer det ovennævnte ønske om at skabe sammenhæng i formidling og oplevelser: alle oplevelser er kædet sammen med noget andet; man ser noget mere end man ser, så at sige. Som eksempel: man ser et landskab, men informeres samtidig om geografi og kulturhistorie m.v. De store oplevelser kan både udgøres af spektakulære oplevelser som lange cykelture ad fjordstien, musikarrangementer, sejlads i vikingeskibe såvel som mere ydmyge oplevelser ved bestemte natur- og kulturlokaliteter. Sidstnævnte gøres ' store'ved at der informeres om deres landskabelige, naturmæssige og kulturmæssige sammenhænge.

Der er i handlingsafsnittet nedenfor nævnt en række tiltag som vil bidrage til at realisere visionen. Det skal understreges, at et generelt krav for at kunne realisere visionen er, at samarbejdet mellem turisme-aktørerne fortsat udvikles. Det skal endelig understreges, at visionen er i overensstemmelse med og bygger videre på den etablerede vision for Roskildeegnens Turistbureau som går på, at destination Roskilde skal være et oplagt mål for kultur- og erhvervsturisme. 2.2.2 Navn på området Turismetemagruppen har kort diskuteret navnet på området. Gruppen er af den opfattelse, at ' Det kulturhistoriske landskab'er en arbejdstitel for undersøgelsesprojektet frem for det endelige navn. Gruppen finder således, at ' Det kulturhistoriske landskab'er for ukonkret, for tungt og måske også i for høj grad giver associationer bagud i tiden; til den ' gamle'historie. Gruppen har diskuteret, at titlen kunne referere til et stednavn som er kendt, såsom Lejre-Roskilde Nationalpark. Dette skal ikke ses som et samlet forslag fra temagruppen, men blot som en eksemplificering af andre måder at benævne området.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


7

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

2.3

Handlinger

Temagruppen har vurderet, hvilke handlinger og tiltag, der skal til for at realisere visionen. Ligeledes har gruppen diskutere målgruppen for den fremtidige turismesatsning indenfor rammerne af Det kulturhistoriske landskab. Omkring målgrupper og profil bemærkes følgende: •

Udgangspunkt er at landskabet henvender sig til mange forskellige målgrupper.

Profilering skal ske ved at henvise til at man ligger tæt på København, men tilbyder oplevelser, der er markant anderledes, samtidig med at et ophold i området nemt kan kobles med ferieoplevelser i hovedstaden.

Målgrupper vil i særlig grad være familier, personer i 50 års alderen og ældre. De er interesserede i områdets kulturprofil, er aktive og købestærke.

Nedenfor følger de indsatsområder, som temagruppen har identificeret. Sammenhængen mellem visionen og disse indsatsområder er skitseret i figuren nedenfor. Figur 2.1

Sammenhæng mellem vision og indsatsområder

Vision: Nem adgang til store oplevelser

Indsatsområde 1: Aktiv ferie Indsatsområde 2: Formidling og oplevelser Indsatsområde 3: Transport og infrastruktur

2.3.1 Aktiv ferie Nedenfor følger forslag til tilbud til besøgende i forhold til aktiv ferie. Vi er klar over, at sådanne tilbud om aktiv ferie ikke nødvendigvis anvendes af majoriteten af de besøgende, men er samtidig overbeviste om, at tilbuddet om så-

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


8

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

danne oplevelser indgår som et vigtigt parameter for mange besøgende at vælge området som besøgs- og feriemål. Cykelturisme i Det kulturhistoriske landskab Den allerede eksisterende Fjordsti giver gode muligheder for at turister kan opleve fjord-området på egen hånd. Formålet med dette tiltag er at tilvejebringe en infrastruktur i bred forstand for cyklister som muliggør endags- og flerdagsture i området og som udbygger den infrastruktur, der findes med Roskilde Fjord stien. Af konkrete aktiviteter tænkes på: •

Fastlægge en cykelrute som - forbundet med Fjord stien - forløber gennem alle områder i ' landskabet'herunder vurdere om der er behov for anlæg af nye stier. Som udgangspunkt forventes eksisterende småveje og stier at dække behovet.

Udarbejde materiale om ruterne. Materialet skal dels være en rutebeskrivelse, men skal samtidig beskrive oplevelser og muligheder i en bred korridor omkring ruten. Materialet skal indeholde praktiske oplysninger om typer af overnatningsmuligheder, forplejning, indkøb samt beskrive naturog kulturhistorieelementer.

Etablere et effektivt system for cykeludlejning; herunder undersøge mulighed for en slags ' by-cykelordning'

Markere cykelruten i landskabet som en art cykel-margerit rute indenfor Det kulturhistoriske landskab.

Vikingesejlads i kombination med andre oplevelser i landskabet At sejle med vikingeskibe er en speciel oplevelse, der kan lade sig gøre to steder i området (Vikingeskibsmuseet, Maritimt forsøgscenter). Gruppen mener, at denne aktivitet kan udbygges yderligere ved at tilbyde kombinerede oplevelser og at muliggøre en kommercialisering af aktiviteten. Det kræver dialog med eksisterende udbydere af vikingesejlads mhp. udvidede aktiviteter, booking, m.v. - hvor et hold turister eks. sejles til Gershøj og derfor fortsætter med andre oplevelser, og hvor der lægges vægt på en totaloplevelse (servering af beskøjter, drikke mjød, kostumer, etc.). Oplevelser på vandet Danskerne elsker vandet og gennem de seneste år er efterspørgslen efter aktiviteter på/ved/i vandet steget voldsomt. Der er allerede flere rast- og overnatningssteder langs fjorden, men oplevelsen kan øges ved at stille information til rådighed med forslag til sejladsruter. Senest har der etableret sig to udbydere af kayak-leje, hvilket indikerer potentialet. Dette tiltag indebærer bl.a.: •

Fastlægge forslag til sejladsruter på fjorden med tilhørende information om kultur- og naturforhold samt praktiske informationer om overnatningssteder, indkøb, m.v.

Øvrige tiltag, der kan muliggøre fjord-oplevelser, eks. udsejning i både med glasbund til studier af livet i inderfjorden.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


9

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Øvrige tiltag omkring vand-oplevelser, hvoraf kan tænkes dykning, kayak på fjorden, kanosejlads på Kattinge sø, m.v.

2.3.2 Formidling og oplevelser Temagruppen foreslår en formidlingsindsats som bygger på princippet om ' sammenhæng' . Nedenfor beskrives tiltag som vil bidrage til, at de besøgende oplever en sammenhæng i formidlingen af Det kulturhistoriske landskab. Formidling på skilte skal lede videre til nye aktiviteter Den yderligere skiltning og markering af kulturspor, naturværdier, m.v. som skal gennemføres de kommende år, bør indrettes så enhver markering i landskabet indeholder en konkret henvisning til den besøgende om at opsøge lignende eller komplementerede steder/oplevelser i ' landskabet' . Temagruppen ønsker således fastslået det princip, at enhver oplysningstavle, o.lign. i landskabet indeholder mere end en beskrivelse af den aktuelle seværdighed - den leder den besøgende videre i landskabet. Dette vil være en konkretisering af ønsket om at skabe sammenhæng. Elektronisk formidling Der bør iværksættes et projekt med det formål at sikre, at formidlingen i Det kulturhistoriske landskab er førende med henblik på elektronisk formidling. Dette bygger på formodningen, at besøgende i ' landskabet'ønsker at kunne planlægge turforløb på forhånd. Konkret kan dette bestå i forskellige komponenter såsom etablering og vedligeholdelse af en omfattende hjemmeside for ' landskabet' , evt. i samarbejde med Roskilde-egnens Turistbureau, anvendelse af GPS systemer til videreformidling, opstilling af et antal terminaler rundt i landskabet, hvor de besøgende selv søger information. Denne satsning på elektronisk formidling kan gennemføres i samarbejde med ledende uddannelsesinstitutioner. Projektet vil endvidere være en naturlig forlængelse af Vikingeskibsmuseets arbejde med projektet om ' Sunkne verdener' . Dette projekt omtales kort nedenfor. Vikingeskibsmuseet har indledt et pilotprojekt indenfor location-based formidling af fortidsminder på søterritoriet. Systemet er baseret på GPS-opkoblede mobiltelefoner, og sættes i drift ultimo juni 2006 for en periode på foreløbig to år. Baggrunden for projektet er, at der på den danske havbund skønsmæssigt befinder sig ca. 40.000 fortidsminder: skibsvrag, faste anlæg og ikke mindst sunkne landskaber fra perioder af historien, hvor nu havdækkede områder lå oven vande. Heraf er i dag ca. 4.500 kendte og i større eller mindre grad undersøgte. Det store flertal af disse fortidsminder er ikke synlige, og kan kun vanskeligt formidles til publikum gennem traditionelle metoder som for eksempel skiltning. Formidling på skrift eller via Internettet er en mulighed, men begge medier er uegnede til udendørs brug. Projektet om sunkne verdener introducerer derfor en nyskabende middelvej, der tillader brugeren at besøge selvvalgte for-

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


10

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

tidsminder i sit eget tempo og på det ønskede tidspunkt. Samtidig vil udstrakt brug af multimedier gøre fundene og oplysningerne om dem til en spændende og vedkommende oplevelse, som forstærkes ved at være på selve åstedet. I praksis låner brugeren en mobiltelefon, der er tilknyttet en GPS-modtager. Når brugeren bevæger sig rundt på land eller vand, vil mobiltelefonen oplyse, hvilke fund der findes indenfor en given radius – alt efter de valgte søgekriterier. Man kan således vælge enten bare at sejle derudaf, og lade systemet sige til, når man nærmer sig noget interessant, eller man kan målrettet søge efter fortidsminder af en bestemt type eller alder. Som forsøgsområde er valgt Roskilde Fjord samt fire markante skibsvrag i Øresund. Det færdige system lanceres i slutningen af juni 2006, hvorefter der i skrivende stund er midler til at opretholde driften i en forsøgsperiode på to år. Eksempel på anvendelse af nye midler til at viderebringe information om området: Nem adgang til store oplevelser - i 2009 Program for dansk families besøg i og omkring Lejre Naturpark juni 2009 Familien havde på webportalen www.storeoplevelser.dk fundet Roskilde som et spændende udgangspunkt for deres ferie. Muligheden for at planlægge mange af turene på forhånd, samt den ”Virtuelle guide”, gjorde at valget var nemt. Mandag: Kl. 13.00 ankommer familien til Danhostel i Roskilde. Ved ankomsten registrerer de deres mobilnumre til brug for den ”Virtuelle guide” de kommende dage. Kort efter modtager de den første ”reklame” fra Vikingeskibsmuseet. Familien beslutter at bruge resten af eftermiddagen på museet. Tirsdag: I webportalen på vandrehjemmet checker familien dagens tilbud, og de beslutter sig for den guidede rundtur i bymidten, med domkirken og klosteret på programmet. Om eftermiddagen vælger de bycyklerne, og tager en tur forbi Sankt Hans og Boserup skoven. Den virtuelle guide fortæller både om seværdigheder under vejs og historien omkring Sankt Hans. Onsdag: Hele dagen bruges i København på shopping og tivoli. Torsdag: Fjorden skal udforskes. Hjemmefra har de reserveret 2 kanoer der ligger klar ved vandrehjemmet. Turen går igen forbi Sankt Hans og Boserup, men denne gang fra vandsiden. De spiser den medbragte frokost ved havnen i Herslev, og fortsætter mod Borrevejle Vig. Her for de information om ledig kapacitet på værelser via den ”virtuelle guide”, men som planlagt overnattes der i Shelter og laves mad over bål. Fredag: Vejrudsigten ckeckes i webportalen og kanoerne efterlades i Borrevejle og der fortsættes på bycyklerne til Lejre. Her besøges både Lejre Forsøgscenter og Ledreborg. På vej mod Roskilde begynder det at regne. De vælger at sætte cyklerne på Lejre station og tage toget tilbage til Roskilde. Den sidste nat sover de på Hotel Pindsen og slutter af med stil.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


11

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Lørdag: Mættet med indtryk kører familien hjem igen. Den virtuelle guide takker for besøget og ønsker dem en fortsat god sommer. (Erik Hestbæk, Borrevejle)

Synliggøre historien om 'Kongernes dal' Den første danske konge siges at være drevet i land som spæd i et vikingeskib ved Lejre. Lejre var datidens kongeby. Historien er beskrevet i Bjørwulff sagaen. Uanset historiens rigtighed er Roskilde-Lejre aksen helt central i den danske historie. Temagruppen er klar over, at kulturhistorietemagruppen arbejder med en vision om at synliggøre kulturhistorien i landskabet. Turismetemagruppen finder, at dette er en lovende prioritering. Integrere detailhandel i Roskilde i formidlingen af Det kulturhistoriske landskab Roskilde er Sjællands største købstad. Byen har en historisk bymidte og udgør et attraktivt forretningsmiljø (torvedage, specialforretninger, Ro' s Torv shoppingcenter bygget op om natur og kunst, m.v.). Forretningslivet kan drage nytte af det yderligere antal besøgende, der vil komme til området, når Det kulturhistoriske landskab er realiseret. Potentialet for forretningslivet består i, at de relativt flere overnattende gæster - som er et af formålene med visionen - vil de besøgende i større grad få tid til at indlægge shopping i deres besøg i området og vil få brug for indkøb af dagligvarer og specialvarer. Temagruppen ønsker, at detailhandlen bliver et aktiv for formidlingen af Det kulturhistoriske landskab. Det kan ske ved at forretningerne tilskyndes til at promovere lokale produktioner indenfor fødevarer, kunsthåndværk, m.v. Det skal være sådan, at en besøgende, der ' shopper'i Roskilde mindes om Det kulturhistoriske landskab og via shopping tilskyndes til at opleve områdets kulturog naturværdier. Dette tiltag består derfor i, at samarbejde med detailhandlen om at formidle ' landskabet'og aktivt profilere regionens produkter. Temagruppen finder, at et sådan tiltag er i god overensstemmelse med visionen fra Erhvervstemagruppen om, at området gøres kendt som leverandør af højkvalitetsvarer. Udvikling af tematiske turforslag Der bør - som også nævnt ovenfor i afsnittet om kollektiv trafik - udarbejdes et sæt af tematiske turforslag. Som eksempler på disse kan nævnes følgende muligheder: • • • •

Forskellig forslag til dagsprogram for børnefamilier Forslag til wellness-ophold i ' landskabet' Kulinarisk rundrejse i Det kulturhistoriske landskab Forslag til forskellige vandreture med tilhørende overnatning.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


12

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

2.3.3 Transport og infrastruktur En af styrkerne ved området er de gode transportforhold - både på vej og bane. Dette muliggør at et stort antal besøgende kan komme til området. Temagruppen finder, at der alligevel er brug for en indsats for at gøre adgangsforhold lettere til området. Information til bilister om området De fleste besøgende i området kommer med egen bil. Det er derfor vigtigt, at denne store gruppe besøgende tilbydes god information om adgangsforhold og ruteforslag. Temagruppen foreslår derfor, at der udvikles ruteforslag for besøgende i bil med forslag til dagsture og længerevarende ture, og hvor der samtidig er en fyldestgørende information om attraktioner, kortere vandreture, indkøbsmuligheder, spisesteder, m.v. Kollektiv transport i 'landskabet' Hovedparten af Det kulturhistoriske landskab ligger uden for de store byer i regionen, hvilket stiller krav om gode adgangsforhold; herunder en velfungerende kollektiv trafik. Der er nogle offentlige transportforbindelser, der er kendte, som fører til en række af attraktionerne, bl.a. i Lejre-området, og som de fleste er fortrolige med. Men skal folk færdes ' på tværs'bliver det uoverskueligt. Da ' landskabet'ligger så tæt på en hovedstad og mellem større provinsbyer, vil det være vigtigt at arbejde målrettet med kvaliteten af den kollektive trafik. Det foreslås derfor, at HUR og DSB samt evt. andre transportoperatører deltager i et projekt om at sikre en effektiv kollektiv trafikbetjening af området. Der kan tænkes flere modeller: •

Den store model: I højsæsonen er der et antal busser, der kørte forskellige ruter rundt i det kulturhistoriske landskab. Der kunne være et samlingspunkt med gode parkeringsforhold, hvor turene begynder og slutter. Turene kunne have forskelligt indhold, med forskellige fagfolk som guider og med forskellige målgrupper: Museumsfolk, der viser og fortæller om oldtidsminder og andre historiske spor i landskabet, naturvejledere, der fortæller om landskaber, dyr, fugle, fisk osv., landmænd, der fortæller om moderne landbrug og tager folk med på gårdbesøg, skovfolk, der fortæller om gammel og moderne skovdrift, jagt, vildt mm., sejlture på fjorden med naturvejledere og/eller museumsfolk (vikingeskibe, Sagafjord mm)

Den mindre model: Skulle der ikke være økonomi til den store model med faste temature, må man anvende ordinær bus og togdrift, som efter dialog med relevante transportoperatører i videst muligt omfang tilpasses til ønsket om, at tilbyde besøgende god adgang til området. Ved hjælp af informative foldere, kan man sende folk omkring i nationalparken på egen hånd. Man kan således stadig foreslå temature om forskellige emner, som beskrevet ovenfor. Denne model kræver et særligt godt informationsmateriale, der beskriver temaer og anviser, hvilke toge og busser, men skal benytte for at komme rundt. Turene skal være meget detaljeret beskrevet med afgangs- og ankomsttider, kort med anvisninger på gåture de pågældende steder, historier om det man ser, skiltning på ruterne osv. Turene kan være

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


13

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

på flere dages varighed, hvis der er anvisninger på overnatningsmulighederne: sheltere, teltpladser og andre gratis overnatningsmuligheder, campingpladser, bed & breakfast, kroer og hoteller. Støjværne motorvejen, m.v. Motorvejen København-Holbæk gennemskærer ' landskabet'og er en barriere i landskabet, visuelt, socialt og støjmæssigt. Samtidig er motorvejen også en del af det kulturhistoriske landskab og illustrerer forskellige tiders transportformer, og motorvejen sikrer nem adgang til området. Landskabet omkring motorvejen på delstrækninger ved Roskilde og vest for Roskilde er ikke indbydende og udsender ingen af de signaler, som de fleste vil forbinde med en nationalpark (råstofindvinding, erhvervsbyggeri, strømledninger, m.v.). Formålet med dette tiltag vil være at gå i dialog med Vejdirektoratet om at at ' forgrønne'motorvejen og at støjværne motorvejen. Af konkrete tiltag kan tænkes beplantninger, opsætning af støjværn og etablering af faunapassager. 2.3.4 Yderligere vidensbehov I det fortsatte arbejde med at implementere visionen - herunder delvisionerne fra de øvrige temagrupper - er det vigtigt, at aktørerne i området selv giver et bud på, hvordan området kan tematiseres som område. Imidlertid har temagruppen konstateret, at der findes meget begrænset viden om omverdenens syn på området. De store kulturformidlingsinstitutioner (som Vikingeskibsmuseet) gennemfører egne undersøgelser af, hvorfor besøgende besøger stedet, men der savnes bredere analyser af besøgendes og potentielle besøgendes syn på området. Hvorfor kommer besøgende til området? Hvorfor kommer de ikke? Hvad forbinder de med området? Hvilke eventuelle negative forventninger har de? Temagruppen foreslår derfor, at der i forbindelse med den efterfølgende brandingproces (som foreslået af Erhvervstemagruppen) gennemføres en undersøgelse af forskellige målgruppers syn på området. I en sådan undersøgelse kunne eksempelvis indgå svenskere, københavnere og jyske besøgende. Undersøgelsen kunne gennemføres som en kombineret fokusgruppeinterviewundersøgelse og almindelig survey.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


14

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

3

Temagruppens forslag til afgrænsning

Temagruppen har på basis af notatet med forskellige kriterier for afgrænsning (administrative grænser, fredede områder, kulturhistoriske interesseområder samt et større område), diskuteret områdets afgrænsning. Det er temagruppens holdning: •

At der bør være en forholdsvis klar ydre grænse, så det markeres hvad der er indenfor og udenfor ' landskabet'

At den store model i afgrænsningsnotatet bør være udgangspunktet, dog med en række modifikationer såsom: -

At Selsøområdet tilstræbes at indgå (også selvom det ligger uden kommunegrænsen)

-

At områdets østre grænse skal udgøres af Ringstedvejen

-

At området strækkes op til og inkludere havneområdet ved Jyllinge

-

Samlet betyder dette, at området bliver et noget ' smallere æg'set i forhold til udkastet.

At der imidlertid er en fare i at inddrage alle arealer på lige god, idet der åbenlyst er store forskelle i områdernes natur- og kulturmæssige værdier. Der er således en far for, at Det kulturhistoriske landskab taber troværdighed, hvis hele det store område udpeges på lige fod.

At man derfor bør operere med forskellige kategorier af landskaber indenfor den større ramme. Man har altså en samlet ydergrænse og så indenfor denne grænse nogle mere afgrænsede områder, hvor der er en høj intensitet.

At der skal ske en markant markering i landskabet og ved de større indfaldsveje, herunder motorvejen, af Det kulturhistoriske landskab.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


15

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

4

Temagruppens forslag til organisering

Temagruppen har forholdt sig til organiseringen af Det kulturhistoriske landskab. Gruppen finder, at det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at forholde sig endeligt til organiseringen på grund af den usikkerhed der er om de nationale myndigheders stillingtagen til spørgsmålet om nationalparker i Danmark. Gruppen understreger, at der i forvejen findes en Turismeorganisation, som dækker det meste af området, og at der findes flere stærke formidlingsinstitutioner i landskabet. Det er naturligt, at disse får en central rolle og indflydelse i udviklingen af ' landskabet' . Eksempelvis udgør Vikingeskibsmuseet en naturlig ' portal'for formidling af oplevelser på og ved fjorden, og alene det store besøgstal på museet vil give mulighed for at profilere Det kulturhistoriske landskab. Gruppen er dog samtidig overbevidst om, at der bør etablere en slags selvejende institution som en overbygning i forhold til de eksisterende institutioner. Nærmere bestemt foreslår gruppen: •

At det kulturhistoriske landskab organiseres omkring en organisation, der har til formål at forestå drift af en nærmere angivet række aktiviteter samt sikre koordination mellem de involverede partere

At den nye organisation får en styrke - gerne bestående i 3-5 årsværk - som sikrer den evne til at gøre en forskel.

At den nye organisation rent fysisk får til huse sammen med Roskilde Turistbureau for at på den måde at sikre bedst mulig synergi mellem disse institutioner.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


16

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

5

Kortlægning af turismen i området

Formålet med dette kapitel er at besvare den del af temagruppens kommissorium som handler om at redegøre for de nuværende muligheder for turismen, herunder eksisterende aktiviteter og faciliteter.1

5.1

Rammevilkår for turismen i området

I dette afsnit nævnes de forhold i området som enten er givne eller som det tager lang tid at ændre på. Sådanne givne forhold indvirker naturligvis på, hvad visionen for turismeudviklingen skal indeholde. Tabel 5.1

Oversigt over rammevilkår

Rammeforhold for turisme i Det kulturhistoriske landskab

Betydning

Tæt på København

Et stort og købedygtigt publikum, hvoraf en stor del sætter pris på den nemme adgang til et landskab og et område som er ' tæt-på-ogdog-så-anderledes' . Mulighed for at området bliver overset i konkurrencen med hovedstaden og Nordsjælland

God infrastruktur

Der er nemt adgang til området (tog, vej) og der er god infrastruktur i selve ' landskabet'

Roskilde som en markant ' hovedstad'indenfor Det kulturhistoriske landskab

Roskilde tiltrækker i sig selv mange besøgende; tilbyder store kulturoplevelser og et attraktivt forretningsmiljø (Ro' s Torv shoppingcenter, specialforretninger, torvedage, m.v.)

Smukke landskaber både indlands og ved fjordene, værdifulde rekreative områder

Mulighed for at profilere området i forhold til både ' grøn'og ' blå'turisme

1

Kortlægningen er gennemført i tæt samarbejde med Roskilde-Egnens Turistburau v. Turistchef Jan Laybourn.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


17

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Rammeforhold for turisme i Det kulturhistoriske landskab

Betydning

Historisk område med velfungerende formidling af kulturhistoriske værdier (som Vikingeskibsmuseet, Roskilde Museum med filialer, Lejre Forsøgscenter, m.fl)

En samlet formidlingsindsat for Det kulturhistoriske landskab kan starte på et højt niveau, fordi de findes stærke institutioner i forvejen.

Få sommerhuse i området

Da det ikke er sandsynligt at antallet af sommerhuse vil blive øget betydeligt, vil denne ferieform næppe vokse markant fremover.

Mange menneskelige ressourcer i området

Stort overskud til engagement, højt uddannelsesniveau, højt velstandsniveau

5.2

Overnatninger i området

Indledningsvis skal bemærkes, at oplysningerne i dette afsnit angår Roskilde Amt som helhed. Overnatningsstederne indberetter hver måned tal til Danmarks Statistik, men statistikkerne er ikke så fintmaskede, at vi kan specificere tallene for de kommuner, der indgår i Det kulturhistoriske landskab.2 5.2.1 Samlet udvikling For Roskilde Amt under ét har udviklingen været som gengivet i tabellen nedenfor. Tabel 5.2

Udviklingen i det samlede overnatningstal i Roskilde Amt 2001 - 2004 Forskel mellem 2003 og 2004

2001

2002

2003

2004

Forske i %

Camping

208.015

221.900

230.865

204.178

-26.687

-11,6%

Hotel

159.939

171.319

177.241

169.530

-7.711

-4,4%

Vandrehjem

31.333

32.967

34.512

35.180

668

1,9%

Lystbåde

14.822

12.191

11.276

10.379

-897

-8,0%

2

Ligeledes skal følgende bemærkes: at hotelstatistikkerne kun omfatter hoteller med over 40 senge; at campingtallene kun omfatter campingpladser med over 75 campingenheder, at campingtallene ikke medregner overnatninger på Roskilde Festival, at privatindkvarteringer ikke tælles med og at overnatninger i forbindelse med interne konferencer ikke tælles med, med mindre overnatningerne sker på et hotel

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


18

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

I alt

414.109

438.377

453.894

419.267

-34.627

-7,6%

Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Turistråd

Ovenstående tal er baserede på månedlige indberetninger til Danmarks Statistik. Nedenstående Figur 5.1 gælder for de fire øvrige overnatningsformer og viser, at der for amtet som helhed var en rekordstigning i 1998. Stigningen har været fastholdt og forøget lige siden med undtagelse af det internationale kriseår i 2001. Hermed er der en samlet fremgang siden 1997 på knap 49.000 overnatninger svarende til +14% mod en samlet stigning i Danmark på knap 1%.

Figur 5.1

Udviklingen i det samlede overnatningstal (excl. feriehuse) i Roskilde Amt, 1996 – 2004

400.000

300.000

200.000

100.000

Lyst både Vandrer hjem Camping Hot el

0 1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Turistråd

Hertil kommer som nævnt et antal overnatninger i kommercielt udlejede feriehuse. Det er et tal, der har været stigende siden 1999. Ovenstående figur viser også at camping- og hotelovernatningerne tilsammen udgør 90% af amtets samlede overnatningstal. Hoteller Antallet af hotelovernatninger har været faldende det seneste år, jf. tabellen nedenfor.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


19

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Tabel 5.3

Stigning i antal hotelovernatninger og antal udlejede hotelværelser i Roskilde Kommune og i Roskilde Amt 2003 til 2004 Overnatninger

Udlejede værelser

Roskilde Kommune

-2%

+3%

Roskilde amt i øvrigt

-6%

-8%

Roskilde Amt i alt

-4%

-3%

Hele landet

+3%

+4%

Kilde: Danmarks Statistik

Camping Som det ses af ovenstående Figur 5.1 er den antalsmæssigt største del af overnatningerne i Roskilde Amt campingovernatninger. I de officielle tal er endog ikke medregnet de formentlig over 400.000 overnatninger, der foretages i forbindelse med Roskilde Festival. Campingovernatningerne for Roskilde amt viste i 1998 og 1999 store stigninger med en samlet fremgang på 19,5%. I 2000 og i 2001 var der imidlertid nedgange på hhv. 1,5% og 5,9%, men niveauet for 2002-04 er hhv. +7%, +4% og – 12%. Sammenlignes udviklingen i Roskilde Amt med udviklingen i hele landet, ses det, at udviklingen i Roskilde Amt siden 1997 har været bedre end landsgennemsnittet, jf. tabellen nedenfor. Tabel 5.4

Udviklingen i antal campingovernatninger i Roskilde amt og i hele landet 1997 - 2004 1997 – 99

1999– 01

2001-04

97 – 2004

Roskilde amt

19,5%

-7,2%

-1,8%

8,8%

Hele landet

-6,3%

-3,7%

5,2%

-5,1%

Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Turistråd

Vandrerhjem De to vandrerhjem i Roskilde Amt (i Køge og i Roskilde) har i perioden siden 1997 mere end fordoblet overnatningstallet, jf. tabellen nedenfor. Stigningerne kommer hovedsagelig fra Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, UK, Polen og Japan.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


20

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Tabel 5.5

Udviklingen i antal vandrerhjemsovernatninger i Roskilde amt og i hele landet 1997 - 2004 1997 – 99

1999– 01

2001-04

97 – 2004

Roskilde amt

4,6%

79,7%

12,3%

111,1%

Hele landet

-0,4%

0,6%

-4,1%

-6,2%

Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Turistråd

5.2.2 Stigende markedsandel Ses på det samlede antal hotel-, camping- og vandrerhjemsovernatninger, har Roskilde Amt godt 5% af alle overnatninger på Sjælland. Tabel 5.6

Sjællandske markedsandele af hotel, camping og vandrerhjemsovernatninger, 2004 5% 22%

Ro skilde A mt Sto rkøbenhavn Frederiksbo rg A mt Vestsjællands A mt Sto rstrøms A mt

8%

55% 10%

Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Turistråd

Selvom markedsandelen er stigende, yder det efter vor opfattelse hverken Roskildes attraktioner, turistvirksomheder eller det fælles ambitionsniveau fuld retfærdighed. Derfor er det vigtigt, at der til stadighed er et højt aktivitetsniveau på begivenheds-, markedsførings- og udviklingssiden. Går man længere ind i tallene, ses det, at resultaterne i Roskilde Amt - nedgangen i 2004 til trods - er bedre end landsgennemsnittet for alle overnatningsformer, set over et længere forløb. Man har med andre ord hentet markedsandele. Tabel 5.2 viser, at Roskilde Amt i perioden siden 1997 har en større fremgang end landsgennemsnittet og i særdeleshed bedre end Frederiksborg Amt.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


21

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Tabel 5.7 Amter

Udvikling i antal registrerede overnatninger i danske amter/områder, 1997 - 2004 Hoteller

Camping

Vandrerhjem

Total

Roskilde Amt

8,9%

8,8%

111,1%

13,6%

Frederiksborg

-17,2%

-12,1%

- 7,9%

-13,7%

Storkøbenhavn

30,7%

0,2%

20,8%

28,5%

Vestsjællands

20,4%

17,7%

-11,3%

16,2%

6,8%

-16,2%

6,6%

- 3,5%

Sjælland i alt

21,3%

- 5,6%

12,5%

13,0%

Bornholm

- 4,6%

-20,9%

-22,5%

-11,4%

Fyn

- 7,6%

7,4%

-13,3%

0,2%

Jylland

-3,1%

- 6,1%

-15,7%

- 5,2%

6,4%

- 5,1%

- 6,2%

0,5%

Storstrøms Amt

Hele landet

Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Turistråd

5.2.3 Hotelkapacitet Ovenfor er beskrevet udviklingen bl.a. i hotelovernatninger. I denne afsnit gives et overblik over hotelkapaciteten i området. Dette er væsentligt for at kunne vurdere, om der er mulighed for at absorbere det øgede antal turister som vil være en følge af oprettelse og markedsføring af Det kulturhistoriske landskab.3 Tabel 5.8

Oversigt over hotelkapacitet i amtet Roskilde

Amtet i øvrigt

Amtet ialt

Antal hoteller

5

6

11

Antal senge

717

805

1.522

Antal værelser

352

333

685

Kapacitetsudnyttelse, værelser 2004

43

44

44

I tabellen nedenfor vises kapacitetsudnyttelsen. Som det fremgår, er der store muligheder for at modtage flere gæster indenfor den eksisterende kapacitet.

3

Det skal bemærkes, at at hotelstatistikkerne kun omfatter hoteller med over 40 senge, at campingtallene kun omfatter campingpladser med over 75 campingenheder, at campingtallene ikke medregner overnatninger på Roskilde Festival, at privatindkvarteringer ikke tælles med, og at overnatninger i forbindelse med interne konferencer ikke tælles med, med mindre overnatningerne sker på et hotel.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


22

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Tabel 5.9

Hotelkapacitetsudnyttelse for Roskilde Amt januar - august 2004 Antal værelser

Antal overnatninger samt stigning i %

Antal udlejede vær/ stigning i %

Kapacitetsudnyttelse

2003

2004

2003

2004

Roskilde

352

352

40,5

41,5

Amtets i øvrigt

333

333

48,8

44,3

Amtet i alt

685

685

44,6

42,9

Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Turistråd

Jan - du må lige tilpasse denne tabel, evt. kun med højsommertal + en opsamlende kommentar. Jeg forstår ikke helt stigning - er det stigning mellem 03 og 04? Kapaciteten på de enkelte hoteller fremgår af oversigten nedenfor. Hotel Prindsen Scandic Svogerslev Kro Mr. Janny Motel Osted Kro Hotel Søfryd Skuldelev Kro Comwell Roskilde Hotel Svalen Wittrup Motel Sonnerupgaard Borrevejle Centret Gershøj Kro Viby Kro Tune Landboskole Herudover: Danhostel Roskilde Roskilde Camping Borrevejlecentret Camping og Hytter Solbakken Naturistcamping

5.3

77 værelser 98 værelser 18 værelser 28 værelser 16 værelser 28 værelser 30 værelser 104 værelser 45 værelser 60 værelser 69 værelser 39 værelser 11 værelser 21 værelser 69 værelser 40 værelser (168 senge) 380 Campingenheder 130 Campingenheder 125 Campingenheder

De væsentligste attraktioner

Fra de enkelte seværdigheder, institutioner og arrangører har vi indhentet de besøgstal som fremgår af tabellen nedenfor.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


23

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Tabel 5.10

Besøgende på seværdigheder m.v. 2002 - 2004 Attraktion

2002

2003

2004

Vikingeskibsmuseet

119.641

133.925

154.080

Roskilde Domkirke

135.779

130.197

124.057

Lejre Forsøgscenter

57.815

55.860

56.040

Sporvejsmuseet

26.119

32.407

32.609

Roskilde Museums Købmandsgård

34.215

31.852

30.671

Museet for Samtidskunst

17.421

15.611

17.310

Roskilde Museum

15.238

14.814

14.911

Ledreborg Slot

11.842

11.161

9.012

Hedelands Veteranbane

11.800

10.900

10.562

Palæfløjen

9.675

9.575

9.758

Tadre Mølle

7.893

8.725

9.182

137

7.800

9.719

Fjordmuseet

3.905

2.731

2.393

Sct. Hans Hospitals Museum

1.640

1.700

1.695

Slagterbutikken

2.500

1.650

2.125

Bramsnæs Museum og Arkiv

2.253

1.500

2.017

Palæsamlingerne

667

888

917

Roskilde Festival

73.102

77.217

76.200

Fællesdyrskue

80.739

74.200

72.066

Koncert på Ledreborg

24.000

24.000

24.000

1.000

1.000

1.025

16.000

25.000

29.000

4.200

3.800

3.300

Håndværksmuseet

Opera i Palægården Udstilling på Ledreborg Teater Hedeland Kilde: Tal fra de enkelte seværdigheder

Tabel 5.10 viser tydeligt, at 6-7 attraktioner skiller sig ud med Vikingeskibsmuseet, Domkirken, Festivalen, Dyrskuet og Ledreborg (Slot, koncert og udstilling) som suveræne topscorere. Tabellen viser også, at der i området er mange kulturelle aktivitetsmuligheder. Med den store vækst i antallet af attraktioner og et turisttal, der ikke har kunnet følge attraktions-stigningen, er den indbyrdes konkurrence er blevet forøget.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


24

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

5.3.1 Besøgscentre En række af ovenstående institutioner fungerer som besøgscentre og aktive formidlere af kulturhistorie og naturforhold. De væsentligste centre beskrives kort i det følgende. Roskilde Museum Roskilde Museum er kulturhistorisk museum for Roskilde, Gundsø, Bramsnæs, Lejre, Hvalsø og Ramsø kommuner. Museet er grundlagt i 1929, og er en selvejende institution. Museets formål er, ved indsamling, registrering, forskning, bevaring og formidling at virke for sikringen af byens og områdets kulturarv og belyse såvel tilstande som forandringer i lokalområdets kulturhistorie i alle dets aspekter, således som disse måtte komme til udtryk, også inden for social-, natur-, kunst- og samtidshistorie. Roskilde Museum prioriterer alsidighed i undersøgelses- og forskningsarbejdet. Det er i høj grad kommet til udtryk gennem museets omfattende undersøgelsesvirksomhed, og det medvirker til at markere museet i national sammenhæng, også gennem medarbejdernes medvirken i nationale råd og nævn. Museets samlede aktiviteter omfatter: •

• • • • • • • • •

Udstillingsbygning og kontor. Udstillingerne belyser først og fremmest byens historie fra 990' erne og frem til 1970' erne - sluttende med emnerne RUC, rock og Risø. Oldtidsafsnittet fortæller hele Roskildeegnens forhistorie. Museets samlinger omfatter mere end 60.000 genstande. Samlingerne dækker et bredt spekter af emner om byens og egnens kulturhistorie Roskilde Museums købmandsgård Slagterimuseet i Roskilde Slagterbutikken Palæsamlingerne Fjordmuseet i Jyllinge (omtales nedenfor) Bramsnæs Museum og Arkiv Tadre Mølle - museum, naturcenter, lokalarkiv (omtales nedenfor) Hvalsø lokalarkiv Indretningen af et nationalt besøgscenter i et nyt Lejre Museum på Hestebjerggård i Gl. Lejre er under færdiggørelse. Lejre Museum vil i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen forestå formidlingen af Lejres historie og kulturmiljø. Museet forventes klar til åbning ultimo 2005.

Tadre Mølle Tadre Mølle er et smukt beliggende museums- og naturcenter vest for Hvalsø i Åstrup-området. Centeret har fokus på samspillet mellem mennesket og naturen. Dette kommer til udtryk på Tadre Mølle, hvor samspillet mellem Elverdamsdalens topografi, højt beliggende kilder og møllevirksomhed har eksisteret i hundredvis af år. Siden 1996 har ejendommen været under opbygning som møllegård og naturcenter, baseret på en filialaftale med Roskilde Museum. Hvalsø kommune,

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


25

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Roskilde amt og staten yder driftsmidler. Filialinstitutionen omfatter også i dag Hvalsø Lokalarkiv. Møllen ligger på den nationale cykelrute 4, som fra København forbinder Danmark på tværs via Kalundborg til Ringkøbing. Der findes en velanlagt naturlejrplads på møllegården, indrettet med 2 shelters (overnatningsskure), bålsteder og gril. Det er tilladt for enhver at benytte lejrpladsens to shelters til overnatning. Tadre Mølle tager året rundt, også uden for de almindelige åbningstider, imod besøg af grupper og man kan som gruppe bestille en guided omvisning, som omfatter fortælling om dalen, møllerne, og kørsel med vandmøllen. Der tilbydes praktisk undervisning i 1800-tallets mark-, have- og værkstedsarbejde, dyrehold, formaling af korn til mel og foder i vandmøllen, samt forskellige aktiviteter omkring mel og brød. Tadre Mølles naturcenter tilbyder også undervisning i naturkendskab, hvorunder hører landskabsdannelse, geologi, dyr og planter, vandmiljø og vandenergi, samt Tadre Mølle har åbent dagligt i sommerperioden og og i weekender i i forårs og forsommerperioden og efterårsperioden. Fjordmuseet, Jyllinge Fjordmuseets samlinger afspejler det geografiske områdes kultur- og naturgeografiske særpræg og områdets udvikling og forandring, herunder tilflytningsproblematikken og de fordele og problemer, der knytter sig til en pendler- og tilflytningskommune gennem de seneste 40 år. Foruden at være et normalt statsanerkendt kulturhistorisk museum, er det tillige dokumentationscenter for Gundsøs lokalhistorie - med lokalhistorisk arkiv, bibliotek og informationscenter. Fjordmuseets permanente udstilling om Roskilde Fjord fokuserer primært på jagt og fiskeri. Museet rummer blandt andet en udstilling om livet i Gundsø, som det tog sig ud på landet i gamle dage. Her fortæller brugsgenstande og en "Hedebostue" om vilkårene for folk i området, før i tiden. Der er også udstillet en rekonstruktion af en klædedragt, som Gerdruppigen bar, da man fandt hende ved udgravningen Vikingeskibsmuseet Vikingeskibsmuseet besøges af ca. 150.000 personer om året. 54% af de besøgende kommer fra udlandet. Museet kan også glæde sig over, at der hvert år kommer 20.000 skolelever på besøg. Museet et smukt beliggende med vid udsigt over Roskilde Fjord og nærtliggende naturområder. Museet tilbyder gode muligheder for at opleve vikingernes skibe, vikingetiden og livet til søs. I Vikingeskibshallen er der eksempelvis udstillet de 5 originale vikingeskibe fra 1000-tallet, der blev udgravet i Roskilde Fjord i 1962. På en plancheudstilling kan man følge norske vikingers flådeangreb på Roskilde – time for time. Museet har sit eget bådeværft, der p.t. bygger en kopi af et 30 meter langt krigsskib fra vikingetiden. På Museumsøen kan de besøgende få indblik i arbejdet. Rundt omkring på øen fortæller plancher og modeller om

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


26

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

bygning af og sejlads med vikingeskibe. Overfor værftet er der i sommerperioden aktiviteter, hvor man kan prøve kræfter med forskellige af vikingetidens gøremål. Museets store samling af vikingeskibe og andre nordiske er ikke blot til pynt. I sommermånederne arrangeres sejlture flere gange om dagen, hvor de besøgende kan prøve kræfter med årer og sejl. Vikingeskibsmuseet er Danmarks museum for skib og søfart i oldtid og middelalder. Museet gennemfører - i samarbejde med en række andre danske museer - marinarkæologiske undersøgelser af forhistoriske og middelalderlige skibsfund og marine anlæg langs Danmarks kyster og i danske farvande. Vikingeskibsmuseet omfatter også børnenes museum, restaurant, m.v. Guide Michelin giver Vikingeskibsmuseet i Roskilde 3 stjerner for en 3-stjernet attraktion indenfor gruppen turistattraktioner. 3 stjerner er den højest mulige rangering. Lejre Forsøgscenter Lejre Forsøgscenter er en selvejende institution drevet på non-profit basis. Centret blev etableret i 1964 som en arkæologisk forsøgsstation i et unikt morænelandskab med skov, søer, moser og enge. Her satte – og sætter - fagfolk fra kulturhistoriske og naturvidenskabelige fag hinanden stævne for gennem praktiske forsøg at skabe ny viden om oldtidens mennesker, deres levevilkår, dyrkningsmetoder mm. på tværvidenskabelig basis. Disse eksperimenter med at genskabe jernalderens huse og landbrugsredskaber og afprøve dem i praksis vakte stor opsigt i offentligheden. Folk strømmede til for at overvære forskernes anstrengelser med bogstaveligt talt at pløje og hugge ny viden om vores forfædres levevis ud af ager og tømmer. Grundlaget for oplevelsesorienteret formidling af forskerens arbejde var dermed skabt og begreber som aktiverende formidling og historisk værkstedsundervisning udsprang af mødet mellem læg og lærd på tværs af køn, alder, social- og uddannelsesmæssig baggrund. Aktiv formidling og undervisning er indlagt i Centrets formålsbeskrivelse. I det daglige arbejde sikres varetagelse af formålet gennem Centrets ledelse og ansættelse af faguddannet personale indenfor akademiske, tekniske og håndværksmæssige fag som arkæologi, historie, kommunikation, didaktik, pædagogik, landskabspleje, skovdrift, håndarbejde, keramik og film/foto. Ansættelse af et bredt sammensat instruktørkorps af studerende og elever indenfor samme discipliner sikrer en god og inspirerende kontakt til undervisnings- og uddannelsessektoren og de tanker og ideer, der rør sig dér. Centret tilbyder et væld af aktiviteter. Stiksordsmæssigt kan disse illustreres som følger: jernalderlandsby, offermose, landbohuse, sejlads i stammebåde, stenalderboplads, en række arbejdende værksteder, medicinsk urtehave, skoletjeneste, lejrskolefaciliteter, teambuildings-aktivteter, m.v.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


27

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

5.4

Omsætning og beskæftigelse i turisterhvervet

Danmarks Turistråd (VisitDenmark) har i en nylig rapport vurderet Turismens økonomiske betydning nationalt og regionalt for året 2003.4 Roskilde amt er hvad angår areal og indbygger-antal blandt de små - det gælder også for turismens omsætning – men omsætningen vokser hurtigere end andre steder. Den nyeste analyse peger på, at den kommercielle del af turismen sætter følgende ”aftryk” i Roskilde amt: Tabel 5.11

Turistomsætning i Roskilde amt 2003 (kun kommercielle overnatningsformer) Omsætning i mio. kr

Hotel

Andel af DK

Tendens 200003

236 1,6%

Stigende

Camping

71 2,3%

Stigende

Vandrerhjem

22 3,4%

Stigende

Feriecenter

17 1,1%

Uændret

189 38,0%

Uændret

3 0,7%

Nedgang

538 2,6%

Stigende

Festival Lystbåde I alt kommercielle former

Kilde: Danmarks Turistråd: TØBBE 2003-undersøgelse

Hertil kommer en sommerhusomsætning på 118 mio. kr. og en omsætning på udenlandske endagesturister på 182 mio. kr. Undersøgelsen viser, at der endelig er en turistomsætning ved overnatning hos familie og venner på ikke mindre end 156 mio. kr. Alt i alt skønner Danmarks Turistråd, at den samlede turistomsætning i Roskilde Amt udgjorde 993 mio.kr. Danmarks Turistråd har ligeledes undersøgt beskæftigelse indenfor turisterhverv i 2003 fordelt på region og branche. Det vurderes, at turisme samlet set giver fuldtidsbeskæftigelse til godt 70.000 personer i Danmark. Roskilde Amts andel heraf er ca. 1.600 personer, svarende til 2,3%. Kun i Bornholms amt genererer turisme mindre beskæftigelse end i Roskilde amt. Roskilde Amt er samtidig det amt, der har den laveste omsætning indenfor turisme, jf. tabellen nedenfor.

4

Turismens økonomiske betydning 2003 - nationalt og regionalt, Tøbbe 2003, Danmarks Turistråd (2004).

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


28

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Tabel 5.12

Omsætning fordelt på region, 2003

Amt/region

Omsætning (mio. kr.)

Storkøbenhavn

10.819

Nordjyllands Amt

5.933

Århus Amt

3.981

Sønderjyllands Amt

3.287

Frederiksborg Amt

3.252

Fyns Amt

2.941

Ribe Amt

2.544

Vejle Amt

2.225

Ringkøbing Amt

2.157

Storstrøms Amt

1.978

Vestsjællands Amt

1.903

Viborg Amt

1.145

Bornholm

1.117

Roskilde Amt

993

I alt

44.274

Kilde: Danmarks Turistråd: TØBBE 2003-undersøgelse

5.5

Hvem er de besøgende

5.5.1 Nationaliteter Nedenstående tabel viser antallet af overnatninger i 2004 i Roskilde Amt og udviklingen siden 1997 fordelt på nationaliteter og overnatningsformer. Det ses, at det danske hjemmemarked med ikke mindre end 74,4% stadig er af helt afgørende betydning. I samme periode er den svenske og norske andel steget fra hhv. 5,0% og 2,6% til hhv. 5,9% og 4,0%. Tabel 5.13 2004 Danmark

Registrerede overnatninger i Roskilde Amt 2004 Hotel

Camping

Vandrehjem

I alt

Andel % i 2004

Andel % i 1997

127.030

157.342

19.671

304.043

74,4%

72,3%

12.761

8.747

2.799

24.307

5,9%

5,0%

6.924

7.845

1.768

16.537

4,0%

2,6%

882

1.476

555

2.913

0,7%

1,4%

Tyskland

5.804

8.887

2.974

17.665

4,3%

5,8%

UK

2.845

1.102

733

4.680

1,1%

1,8%

Holland

3.168

11.142

643

14.953

3,7%

3,4%

Sverige Norge Finland

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


29

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

2004

Hotel

Vandrehjem

Camping

Andel % i 2004

I alt

Andel % i 1997

Belgien/Lux

412

270

337

1.019

0,2%

0,4%

Frankrig

708

2.295

749

3.752

0,9%

1,1%

Italien

992

1.488

498

2.978

0,7%

1,2%

Spanien

334

248

360

942

0,2%

0,4%

Østrig

155

126

64

345

0,1%

0,2%

Schweiz

697

1.072

440

2.209

0,5%

0,4%

Polen

510

300

711

1.521

0,4%

0,3%

Øvrige Europa

2.690

907

1.288

4.885

1,2%

0,9%

USA

1.834

77

451

2.362

0,6%

0,9%

Canada

122

12

151

285

0,1%

0,0%

Øvr. Amerika

157

4

14

175

0,0%

0,0%

Japan

243

10

357

610

0,1%

0,3%

SØ-asien iøvr

297

47

110

454

0,1%

0,1%

Andre lande

965

781

507

2.253

0,6%

1,4%

169.530

204.178

35.180

408.888

100,0%

100,0%

I alt

Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Turistråd

5.5.2 Turisternes forbrug En turist, der besøger Roskilde amt vil typisk have et døgnforbrug på knap 400 kr., jf. tabellen nedenfor. Heraf fremgår også, at turister der besøger Roskilde Amt har et forbrug, der er noget højere end turister som besøger en række andre amter, men også at døgnforbruget er betydeligt lavere end i Storkøbenhavn. Tabel 5.14

Turisters døgnforbrug i 2003 fordelt efter amt (kr.)

Amt (område)

Døgnsforbrug (kroner)

Storkøbenhavn

616

Vejle Amt

515

Bornholm

423

Århus Amt

413

Nordjyllands Amt

396

Frederiksborg Amt

390

Roskilde

389

Fyns Amt

388

Ribe Amt

339

Viborg Amt

304

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


30

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Amt (område)

Døgnsforbrug (kroner)

Sønderjyllands Amt

298

Vestsjællands Amt

290

Ringkøbing Amt

287

Storstrøms Amt

267

Gennemsnit alle

397

Kilde: Danmarks Turistråd: TØBBE 2003-undersøgelse

5.6

Særlige udfordringer og styrker

Temagruppen har vurderet både styrker som Det kulturhistoriske landskab vil have i et turismeperspektiv og de udfordringer som turismesektoren står overfor. Denne vurdering er sket i lyset af ovenstående kortlægning og den er ikke mindst baseret på den konkrete viden og erfaring som temagruppens medlemmer har af turismens udvikling i de berørte kommuner. 5.6.1 Styrker, der skal bygges videre på Turismetemagruppen finder, at der er følgende styrker som den turismemæssige vinkel på Det kulturhistoriske landskab bør udnytte: •

Eksisterende formidling: Der er fantastisk gode enkeltstående tilbud omkring kulturformidling og naturformidling ud fra eksisterende besøgscentre. Udfordringen består bl.a. i at skabe en naturligvis sammenhæng mellem disse tilbud, så de besøgende ikke blot oplever enkeltstående attraktioner, men sammenhængende produkter.

Vigtig overbygning: ' Det kulturhistoriske landskab'kan være en slags overbygning som bygger viden på den store ekspertise, der findes indenfor de eksisterende besøgscentre omkring formidling. Det er årsagen til, at turismetemagruppen - som det tidligere er fremgået - anbefaler, at der etableres en markant organisation til at drive ' Det kulturhistoriske landskab' .

Danmarkshistorie. Området indeholder alle muligheder for, at der kan fortælles/visualiseres en dramatisk Danmarkshistorie i området. Turismetemagruppen finder det vigtigt, at kulturhistorien gøres synlig i landskabet for de besøgende.

Roskilde Card. Der findes et Roskilde Card som giver reduktion i cykelleje og entre til en række attraktioner. Det er oplagt at vurdere, om Roskilde Card kan udstrækkes til at omfatte hele Det kulturhistoriske landskab.

Events. Der foregår allerede i dag mange store events - særlig på musikområdet - indenfor Det kulturhistoriske landskab.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


31

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Natur. Der er flot natur, både på vand- og landsiden, som ydermere muliggør en række former for aktiv ferie i ' landskabet' .

Aktiv ferie. Der er mulighed for cykelturisme, og kano- og kajakturisme som næppe kan findes bedre andre steder. Fjordstien er i sig selv et aktiv som dog kan forbedres. I dag gives der information snævert omkring selve ruten - dette kan udvides, så der informeres bredt om aktiviteter/attraktioner i en bred korridor omkring cykelruten.

5.6.2 Udfordringer Turismetemagruppen er bevidst om, at etablering af ' Det kulturhistoriske landskab'ikke i sig selv vil have en positiv turismepåvirkning på langt sigt. De besøgende i området skal blive mødt med tilbud om oplevelser og indsigt som er i tråd med formålet med Det kulturhistoriske landskab. Temagruppen har fundet, at området rent turismemæssigt står overfor følgende udfordringer i den forbindelse: •

Mest dagturister. Turister i områder opholder sig kort tid i området (heleller halvdagsture), og derfor med få overnatninger. Den begrænsede sommerhuskapacitet bidrager til at turister typisk kun er kortvarigt i området de har på forhånd truffet et valg om at besøge området kortvarigt. For at få flere turister til at være længere tid i området, skal området udbyde samlede og tematiske turismeprodukter - frem for enkeltstående attraktioner.

Lavt forbrug. Turister i områder forbruger relativt begrænset, dvs. cirka som landsgennemsnittet, selvom der i Roskilde Amt er tale om kulturturisme. Dette hænger klart sammen med den store andel af endagsturisme.

Mangler fælles koncept. De stærke attraktioner/institutioner i området er ikke bundet sammen i et fælles koncept og en fælles bestræbelse på at hjælpe området totalt set til at fremstå mere attraktivt. Det er netop derfor, at turismen i området, med lanceringen af Det kulturhistoriske landskab, får en helt ny mulighed for i fællesskab at udvikle fælles produkter.

Transport ud i 'landskabet'. Transport fra Roskilde og ud i landskabet, bl.a. til Lejre-området fungerer ikke. Dette gælder særligt for offentlig transport og cykeltransport, men også brug for bedre markering for privatbilisme.

Cykelturisme. Der mangler mere smidig former for cykeludlejning og generelt er cykelinfrastrukturen ikke optimal endnu, selvom der med anlæggelse af Fjordstien er taget et stort skridt.

5.7

Sammenfatning

Beskrivelsen af den nuværende turismesituation i Det kulturhistoriske landskab giver et samlet billede af situationen, som visionen for Det kulturhistoriske landskab skal udvikles i forhold til. Følgende kan sammenfattes:

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.


32

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Turismen i amtet er en relativ begrænset sektor samlet set. Turismen domineres af en række store kultur- og formidlingsattraktioner. Turismen beskæftiger ca. 1.600 personer.

En gennemsnitlig turist i amtet har et døgnforbrug, der ca. svarer til landsgennemsnittet, men ligger langt under forbruget i København.

De besøgende er helt overvejende turister fra nærområdet (DK, Norden, Tyskland).

De særlige styrker i områder er naturen, mulighederne for aktiv ferie, den spændende kulturhistorie og den eksisterende stærke profil omkring formidling af natur og kultur.

Til gengæld står området også over nogle markante udfordringer som turismetemagruppen tror, at Det kulturhistoriske landskab kan være med til at løse. Her tænkes særligt på behovet for at området udbyder samlede og tematiske turismeprodukter - frem for enkeltstående attraktioner. De stærke attraktioner/institutioner i området kan bindes tættere sammen omkring et fælles koncept og en fælles bestræbelse på at hjælpe området totalt set til at fremstå mere attraktivt. Dette vil være til gavn for området såvel som de enkelte institutioner/attraktioner.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Turisme-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

.

Turisme-temagruppen_rapport_til_Styregruppen_e  

Arbejdsrapport fra temagruppen om turisme Maj 2005 Vores vision for turismen i Det kulturhistoriske landskab Vores vision for turismen i Det...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you