Vores vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske Landskab Arbejdsrapport fra temagruppen om kulturhistorie Maj 2005
2
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Vores vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske Landskab Arbejdsrapport fra temagruppen om kulturhistorie
Dokument nr.
61004-A-3
Revision nr.
B
Udgivelsesdato
10. maj 2005
Udarbejdet
Peter Steen Nielsen
Kontrolleret
Teamgruppen
Godkendt
AR
.
3
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Indholdsfortegnelse 1 1.1 1.2 1.3
Indledning Kommissorium Om temagruppen Rapportens struktur
4 4 5 5
2 2.1 2.2 2.3
Visionen Status: SĂĽdan ligger landet Visionen: Et synligt Kulturlandskab Handlinger: Formidling
6 6 7 7
3
Temagruppens forslag til afgrĂŚnsning
10
4
Temagruppens forslag til organisering
12
5 5.1 5.2 5.3
Beskrivelse af kulturhistorien i landskabet Indledning Generel kulturlandskabelig karakteristik Vurdering af det Kulturhistoriske potentiale
13 13 14 19
6 6.1 6.2 6.3
Kilder Generelt Beskrivelser af nyere tids lokaliteter: Erindringer
36 36 37 41
.
4
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
1
Indledning
Temagruppen for Kulturhistorie blev i februar 2005 nedsat som en af fem temagrupper i forbindelse med undersøgelsesprojektet om Det kulturhistoriske landskab på Roskilde-, Lejre-, Hvalsø- og Bramsnæsegnen. Gruppen fik til opgave at kortlægge det kulturhistoriske element i Det Kulturhistoriske Landskab samt bidrage med visioner for en styrkelse af dette. Denne rapport udgør temagruppens afrapportering til Styregruppen for Det Kulturhistoriske Landskab.
1.1
Kommissorium
Formålet med Temagrupperne er, at disse inden for de i dette kommissorium beskrevne retningslinier, leverer skriftlige bidrag til brug i den rapport, der 1/7 2005 afleveres til Miljøministeren som indspark til arbejdet med Nationalparker i Danmark. Temagruppens kommissorium bestod i: •
At opstille en overordnet vision og handlingsplan for udviklingen af mulighederne for at synliggøre områdets Kulturhistoriske værdier inden for rammerne af ’Det Kulturhistoriske Landskab’ (jf. projektbeskrivelsen).
•
At redegøre for områdets kulturhistoriske værdier samt mulighederne for at styrke disse gennem formidling, pleje, synlighed, tilgængelighed og aktiv udnyttelse, herunder beskrivelse af indhold, forudsætninger, sammenhæng med evt. naturforbedringer og forventede resultater og evt. konsekvenser.
•
At forholde sig til afgrænsningen af projektområdet.
Udover disse opgaver blev temagruppen opfordret til også at forholde sig til tværgående problemstillinger som Miljøministeriet ønsker bud på i den endelige rapport; som eksempel: •
Forslag til den fremtidige formidling, og hvorledes denne formidlingsindsats kan organiseres og koordineres i en evt. nationalpark.
.
5
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
•
Forslag til forvaltningsmodeller for 'Det kulturhistoriske landskab', herunder muligheder for partnerskaber og inddragelse af frivillige, erhvervslivet mv. i en fremtidig nationalpark.
1.2
Om temagruppen
Temagruppen har bestået af de personer, der er nævnt i tabellen nedenfor. Navn
Organisation
Jens Ulriksen, formand
Roskilde Museum
Bent Gottfredsen
Kulturmiljørådet for Roskilde Amt/Egnshistorisk Forening for Hvalsø
Annette Moss
Roskilde Amt
Peter Thor Andersen
Lejre Museum
Olav Seierøe
Lejre Historiske Forening
Peter Steen Nielsen
COWI
Temagruppen har afholdt tre møder: • • •
1.3
10. marts 2005, Roskilde Bibliotek, med fokus på opstart og brainstorm. 5. april 2005, Roskilde Museum, med fokus på afgrænsning, vision, organisation 9. Maj, 2005, Roskilde Museum med fokus på alt ovenstående og afrapportering
Rapportens struktur
Visionen for kulturhistorie og landskab i Det kulturhistoriske landskab sammenfattes i kapitel 2 sammen med et forslag til handlingsplan for de kommende års initiativer. Det er helt bevidst at vision og handlingsplan præsenteres i det sammen kapitel - uden handlinger bliver visionen tandløs. I beskrivelsen af visionen trækkes der på informationer, som præsenteres mere uddybende i de øvrige kapitler. Kapitel 3 beskriver temagruppens forslag til afgrænsning, mens kapitel 4 kort redegør for temagruppens syn på organiseringen af en kommende nationalpark. I kapitel 5 redegøres der for områdets væsentligste kulturhistoriske værdier. I Kapitel 6 fremhæves en række væsentlige kilder. Sluttelig er angivet en liste over bilag der vil blive vedlagt den endelige rapport til miljøministeriet.
.
6
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
2
Visionen
Visionen for Det Kulturhistoriske Landskab skal - kortfattet - beskrive, hvilken funktion og rolle Det Kulturhistoriske Landskab skal have på sigt (f.eks. 20-25 år), og hvordan området derved kommer til at tage sig ud, visuelt og funktionelt. Med andre ord: Visionen skal beskrive det billede, man har for sig, når man forstiller, sig hvordan området ser ud - og hvordan det fungerer - om 20-25 år. Visionen står ikke alene. Det er en vision i forhold til noget. Derfor beskrives visionen via tre skridt: •
Beskrive hvordan situationen er i øjeblikket - status
•
Skitsere den ønskede fremtidige situationen - visionen
•
Foreslå tiltag, der er nødvendige for at realisere visionen - handlinger
2.1
Status
Kun få steder (om nogen) er der et sådan væld af kulturhistoriske perler. Lokaliteter som Lejre og Roskilde er enestående i national sammenhæng og udgør naturligt rygraden i en kommende nationalpark. Landskabeligt er området karakteriseret ved den dikotomi, der eksisterer mellem land og hav, mellem skov og ager, mellem godslandskabet og den almene agrare bebyggelse, mellem land og by. Med udgangspunkt i disse skæringsfelter er der fantastiske muligheder for at danne sammenhængende, spændende historier indenfor området. Indenfor området eksisterer der allerede mange betydningsfulde kulturinstitutioner, der hver især bidrager til en formidling af områdets kulturhistorie. Museerne og deres filialer formidler primært forskellige lokaliteter eller tidsperioder: Roskilde by, Tadre Mølle, Vikingetid osv. Formidlingen er som sådan ikke koordineret og en samlende overordnet ramme for områdets formidling er i høj grad ønskelig.
.
7
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
2.2
Visionen: Et synligt Kulturlandskab
Temagruppens vision for området kan kort illustreres ved følgende citater: At få folk til at interessere sig for området. For sammenhængen mellem landskabet og historien. (Annette Moss, Roskilde Amt) … Udviklingen i Danmarks historien skal illustreres gennem koblingen Lejre Roskilde. (Jens Ulriksen, Roskilde Museum). Lødig formidling baseret på videnskabelig dokumentation og fakta. (Jens Ulriksen, Roskilde Museum). Det er en del af visionen at visualisere sammenhænge i landskabet. Sammenhængen mellem geologien, biologien og historien. (Bent Gottfredsen, Kulturmiljørådet, Roskilde Amt) (Citater fra Temagruppemøde) Det er således visionen, at kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab i højere grad gøres synlig og tilgængelig for lokalbefolkningen såvel som for besøgende. Temagruppen forventer at der om 20 år er etableret en fast organisation der samlet formidler og synliggør sammenhængen mellem landskabet og historien.
2.3
Handlinger: Formidling
I reglen fremstår kulturhistoriske spor i landskabet som mere eller mindre let erkendelige enkeltpunkter, fx en gravhøj eller et voldsted. Isoleret betragtet er den slags lokaliteter naturligvis de væsentligste fix-punkter for lægmand, men den historiske sammenhæng sådanne lokaliteter indgår i, både i traditionel og landskabelig forstand, er som oftest usynlig eller svært erkendelig. Dette forhold er også gældende indenfor det udpegede område. De store landskabelige sammenhænge fx stormandsgården fra jernalder og vikingetid, der bliver til nutidens herregård og videre til kongemagt og bydannelse, illustreret ved Lejre/Ledreborg og Roskilde kan ikke overformidles. Sådanne fænomener kan mere eller mindre direkte vises i landskabet, og kodeordet er her formidling. Mange andre sammenhænge er på det nærmeste skjult. Fx den overpløjede gravhøj, eller den nedlagte middelalderlige torp, men sådanne spor er ligeså vigtige og skal følgelig ikke glemmes i formidlingen af landskabet. Med en kulturlandskabelig brille på er den slags spor ligeså informative som de fredede fortidsminder eller store herregårde. Kunsten bliver her at sætte dem ind i en sammenhæng, der giver mening for beskueren. Handling er med andre ord næsten synonymt med formidling.
.
8
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Temagruppen har lavet en liste over forskellige tiltag, der vil kunne fremme interessen for sammenhænge i landskabet: •
Der skal udarbejdes en samlet formidlingsstrategi for projektet. En strategi der koncentrerer sig om "parken" som et "brand".
•
Tematiseret ruteplanlægning. Bør laves som en Web GIS løsning.
•
Parken "Det kulturhistoriske Landskab" skal danne ramme for ansøgninger om midler til forskning og fysiske tiltag. Man kan dermed forestille sig at "Parken" kan komme til at fungere som en slags paraplyorganisation for områdets forskellige institutioner.
•
Der skal arbejdes med de formidlingsmæssige former: Et forslag fra temagruppen er at det forsøge at gøre digital formidling tilgængelige ude i landskabet, fx i form af mobiltelefoni.
•
Da skovene i området naturligt tiltrækker sig stor publikumsinteresse vil det være ønskeligt med en gennemgang og samlet vurdering af skovenes kulturspor. En systematisk eftersøgning af disse vil formodentlig tilvejebringe flere end de i dag kendte.
•
Der eksisterer i området et betydeligt etnologisk materiale. Dette materiale er som regel stedbundet og kan oftest i en eller anden sammenhæng inddrages som en del af landskabets historie. Perspektivet er blot et mere personligt. Denne kilde er ikke specielt udnyttet dags dato, og det er derfor en del af visionen for området at kunne inddrage et sådant materiale i formidlingen af landskabet (jf. afsnit 6.2 & 6.3.).
•
Det vil være til stor gavn for formidling og forskning at lave en samlet digital kortlægning af området på basis af en række forskellige historiske kilder. Af sådanne kan fremhæves: -
Original 0 & I kort. Disse kort udgør en meget præcist og detaljeret kortlægning i skala 1:4 000. På basis af disse kort vil man få en fuldstændig oversigt over ejendomsforhold, arealanvendelse, jordens bonitering, stednavne, transportinfrastruktur, nedlagte bebyggelser o.a.
-
Basic Cover 1954 er luftfotografier optaget i 1954 i skala 1:10 000. Disse viser mange interessante fænomener som fx byudvikling, udvikling i sommerhusområder, arealanvendelsen før mekaniseringen af landbruget rigtig tager fart o.a.
Af fysiske tiltag kan fremhæves: •
Ledreborgs fiskedamme er et storstilet anlæg i flere etager. Det vil være et stort landskabeligt plus hvis disse damme kunne oprenses og fyldes med vand igen. (Dette indgår allerede i fredningskendelsen).
.
9
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
•
Tilsvarende er det ønskeligt med en oprensning og genskabelse af flere gamle fiskedamme i Bidstrupskovene.
•
Oprensning af voldgrave omkring regionens voldsteder. Fx Trudsholm, Skullerupholm eller Åstrup
•
Fældning af træer og krat på områdets gravhøje. Fx Syvhøje
•
Frilæggelse og overdækning af frådstenskælderen i Lejre
•
Overdækning af Skullerupholm Teglværks ringovn
•
På de gamle overdrevsarealer i dødislandskaberne er der påbegyndt en proces med overgang fra kornproduktion til vedvarende græsning blandt andet med støtte fra amtet. Denne proces kan støttes yderligere.
•
I Åstrupskoven Broskov findes en unik samling af hulveje. Skovgræsning i området vil hjælpe med at holde området frit og tilgængeligt.
•
Blotlæggelse af frådstensprofilet ved Maglekilde parkeringsplads.
Det skal fremhæves, at temagruppen også har enkelte reservationer i forhold til en øget formidling: •
Ved en øget formidling kan man forvente en betydelig forøgelse af besøgende på de seværdigheder, der fremhæves indenfor de enkelte områder. En sådan øget trafik kan være til stor skade for nogle typer af anlæg. Særligt udsat er her gravhøje og køkkenmøddinger. Der skal derfor tages hensyn til dette forhold, når enkeltlokaliteter udpeges. Alternativt kan man forestille sig egentlig beskyttende foranstaltning iværksat.
•
Af hensyn til private lodsejere skal der ikke peges på seværdigheder der ligger udenfor eksisterende offentlig vej eller sti. Det skal tilstræbes at arbejde med seværdigheder, der allerede er offentligt tilgængelige.
Øget adgang til enkelte lokaliteter kan fremhæves som ønskeligt at forsøge gennemført. Der er adskillige sådanne i området. Som eksempler kan tjene: •
Helligrenden med sine tre møllesøer
•
Skullerupholm Mølle
Det skal fremhæves at der i alle tilfælde vil være tale om frivillighed og dialog som grundlag for dette forhold.
.
10
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
3
Temagruppens forslag til afgrænsning
I temagruppen er der generel enighed om at betragte landskabet i Danmark som værende et kulturlandskab. Intet sted i kongeriget Danmark kan det siges med sikkerhed, at menneskelig aktivitet ikke har omformet landskabet på den ene eller anden vis. Hele landskabet fra vestkystens klitter til omlægning af åløb ved Lejre er dermed at betragte som ét landskab, påvirket og formet af mennesker i større eller mindre grad fra forhistorisk tid til i dag.
Figur 1. Bred diffus ydre afgrænsning og fremhævdede kulturhistorisk særligt interessante områder.
.
11
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Det er derfor meget svært at definere en fast afgrænsning for "Det Kulturhistoriske Landskab" ud fra rene kulturlandskabelige præmisser. Det er følgelig temagruppens indstilling at vælge en bred diffus afgrænsning, som udgangspunkt for en ydre afgrænsning af det område en kommende nationalpark skal omfatte. Når det er sagt, er der selvklart en række områder indenfor denne, vagt definerede ydre grænse, der udmærker sig på forskellig vis i Kulturhistorisk/kulturlandskabelig sammenhæng. Disse områder er tænkt som kerneområder for Det Kulturhistoriske Landskab (jvf. fig. 1 & nedenstående tabel.). Navn
Området indeholder blandt andet.
Gershøj
Krabbesholm Hovedgård, Sæby, Gershøj Kirke, anløbsplads fra yngre jernalder, Sankt Lars Kilde, Fiskerleje
Bramsnæs
Ryegård Hovedgård, Trudsholm, Bramsnæs, køkkenmøddinger fra stenalder, fredede højgrupper fra bronzealder
Elverdamsdalen
Elverdamsdalen, Tadre Mølle, råstof indvinding, Åstrup Voldsted, Sonnerupgård voldsted
Hvalsøskovene
Hvalsøskovene; Valdemarsvejen, velbevarede gravhøje, hulvejssystemer, nedlagte landsbyer, dæmninger, helligkilder
Skullerupholm
Skullerupholm, sammenhængende herregårdsmiljø, husmandsudstykning, teglproduktion
Lejre
Gammel Lejre landsby; Ledreborg, yngre jernalder/vikingetidig stormand, skibssætning, danmarskhistorien i landskabet, opdæmning og storstilet omformning af landskab i middelalder, sagnhistorier med betydning udover landets grænser.
Kattinge
Kattinge; Boserup Skov, Nebbe Voldsted, Stampeværket, køkkenmøddinger fra ældre stenalder
Roskilde Centrum
Roskilde By; domkirken, kongegrave, danmarkshistorie, byen og fjorden, vikingetid/middelalder havn o.a.
Tabel 1. Oversigt over kerneområder indenfor den ydre grænse.
Ved udpegningen af enkeltlokaliteter lægges der fra temagruppens side vægt på først og fremmest at pege på lokaliteter, der allerede har en eller anden form for adgang. Det er samtidig en væsentlig overvejelse, at der tages hensyn til de enkelte seværdigheders "robusthed", idet et øget besøgstal slider betydeligt på fx gravhøje. Områderne er tænkt forbundet på forskellig vis. Ruter mellem områderne skal tage forskellige tematiske udgangspunkter. Fx kan man forestille sig ruter hvor det tematisk er kroer og kirker, der så danner udgangspunktet for rejsen mellem områderne. Når den besøgende vil fra et område til et andet er der i formidlingen om de enkelte områder angivet forskellige måder at bevæge sig mellem områderne.
.
12
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
4
Temagruppens forslag til organisering
Det er temagruppens klare opfattelse, at der er nødt til at være en egentlig selvstændig organisation til varetagelse af de formidlingsmæssige opgaver der er forbundet med driften af en nationalpark.. Af egentlige driftsmæssige opgaver vil der være vedligeholdelse og udvikling af hjemmeside, produktion af foldere og plakater, produktion af skiltningsmateriale og på sigt anden digital formidling fx formidling via mobiltelefon o.a. Præcis hvorledes en sådan organisation skal forankres er svært for temagruppen at specificere, men der er enighed om, at projektet ikke kan forventes videreført uden en fast lønnet organisation.
.
13
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
5
Beskrivelse af kulturhistorien i landskabet
5.1
Indledning
Da det som sagt er svært at pege på områder der ikke i en eller anden form er påvirket og formgivet af menneskehånd er det også svært at give en detaljeret beskrivelse af området fra et kulturhistorisk/kulturlandskabeligt perspektiv. Emner og tidsmæssigt perspektiv er ganske enkelt for omfattende til en fuldstændig redegørelse. Heldigvis er området meget velbeskrevet i en række forskellige sammenhænge, hvorfor der ligger et stort og lettilgængeligt materiale. De væsentligste elementer af dette materiale er samlet sammen af temagruppen og vedlagt rapporten som bilag (jf. Bilagene). Disse bilag danner grundlag for nedenstående sammenfattende beskrivelse. Desuden er der i et vist omfang konsulteret andre kilder. Disse er refereret sammen med en række andre kilder der er fundet væsentlige for området (jf. Kapitel 6).
.
14
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
5.2
Generel kulturlandskabelig karakteristik
I første omgang skal det søges overordnet at karakterisere landskabet og den bebyggelseshistorie der er indbygget heri. En række kilder beskæftiger sig mere eller mindre omfattende med dette emne. Af disse er de væsentligste nyere gennemgange af såvel det historiske materiale som stednavne materialet Fritzbøger 1998, Dam 2005. 5.2.1 Generel Landskabskarakter Landskabet er fra øst præget af en sammenhængende moræneflade der er næsten uniformt flad. Denne strækker sig frem til en linie der går fra Kattinge sø til umiddelbart vest for Osted. Vest for denne linie er landskabet meget kuperet og jordbundsfordelingen er langt mere kompleks med større områder af dødis og Smeltevandsaflejringer. Nord herfor i Bramsnæs kommune ses et landskab præget af 2 markante nordvest gående afsmeltningsforløb adskilt af moræneaf-
Figur 2. Områdets højdeforhold og landskabsform.
.
15
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
lejring. Smeltevand fra isen har skabt en række markante dalstrøg. Elverdamsdalen har ledt vandet ud i Tempelkrogen, Gennem Helligrenden er det strømmet ud i Lejre Vig og gennem langvad åsystemet er det løbet ud i Kattinge vig. Et specielt geologisk fænomen ses i forbindelse med Elverdamsdalen mange kildevæld der har givet anledning til dannelse af store forekomster af kildekalk eller frådsten. Dette materiale er en vigtig ressource og bruges som byggemateriale i mange af landets kirker. Isens afsmeltning i slutningen af sidste istid foregik ikke jævnt. Syd for Hvalsø blev mængder af isolerede isblokke liggende og dannende dermed et klassik dødislandskab. Stærkt kuperet med mange bratte lavninger, der i dag er søer og mosehuller. Disse områder er langt sværere at opdyrke end de flade morænesletter og det er her skove og overdrev dominerer landskabet. Ved Skullerupholm dannedes under afsmeltningen en stor issøaflejring bestående af meget fint ler. Denne har i historisk tid leveret råmateriale til en omfattende teglproduktion. Issø aflejringen ved Skullerupholm og Elverdamsdalen er begge udpeget som nationale geologiske interesseområder.
.
16
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
5.2.2 Områdets bebyggelsesudvikling Denne markante landskabelige tredeling har en betydelig indflydelse på områdets generelle bebyggelsesudvikling og fordeling. Forhistoriske og tidlig middelalderlige spor efter menneskelig aktivitet Det Kulturhistoriske Central Registers registreringer for området omfatter: Periode
Antal
Ældre & yngre stenalder
669
Bronzealder
215
Jernalder & tidlig middelalder
389
Dertil kommer en lang række fund hvis datering ikke er nærmere defineret. Fundene fordeler sig som det fremgår af figur 3 og 4. Man ser tydeligt hvor der
er fundet flest spor efter menneskelig aktivitet. Der er en tæt koncentration af bebyggelse lang med kysten og i forbindelse med vandløb og dalstrækninger i området. Meget tyndt besatte områder kan ses umiddelbart syd for Roskilde og syd for Hvalsø.
.
17
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
De fordelinger der ses skal tages med et vist forbehold for repræsentative forhold. Forskelle i den intensitet hvormed områder udnyttes og forskelle i arkæologisk aktivitet har indflydelse på fordelingen af fundene
Figur 4. Tætheden af fundmateriale. Kilde: Det Kulturhistoriske Centralregister
Fundmaterialet er som sådan ikke differentieret i denne sammenhæng, men tages blot til indtægt for indikation af menneskelig aktivitet på det angivne tidsrum.
.
18
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Bebyggelsen i historisk tid Figur 5 viser arealanvendelsen som den tager sig ud omkring år 1800. Selv om kortgrundlaget er groft ser man tydeligt store sammenhængende skovområder
Figur 5. Områdets arealanvendelse som den fremstår på Videnskabernes Selskabs kort skala 1:120.000 c. 1800 (Dam, Nielsen, Dam & Bill 2003)
sammenfaldende med de mest kuperede dele af landskabet. Den udprægede fordeling af skov vs. Ager viser sig ligeledes tydeligt i fordelingen af hartkornet som det er registreret i Christian d. V's Matrikel fra 1682 (fig. 6). De skovprægede områder er karakteriseret af spredt enkeltgårdsbebyggelse eller mindre landsbyer med en relativt lav produktion, mens det flade slettelandskab mod øst og det bølgede agerland mod nord er præget af meget store landsbyer med intensivt agerbrug og følgelig høj produktion.
.
19
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Figur 6. De enkelte bebyggelsers produktion målt i tønder hartkorn. Kilde: Christian d. V's Matrikel 1682 (Dam 2004)
Man taler også om Skovboegnen for de sydligste dele af området, mens man betegner slettelandskabet mod øst som Hedeboegnen. Denne markante fordeling af bebyggelse er, om ikke bibeholdt fuldstændig frem til i dag, så dog tydelig at erkende, også i dagens landskab.
5.3
Vurdering af det Kulturhistoriske potentiale
Den mest omfattende kilde til en vurdering af det kulturhistoriske potentiale er amtets eksisterende kortlægning af Kulturmiljøer i Roskilde Amt (jf. bilag 1). Dertil kommer der mange andre kilder som fx Det kulturhistoriske Centralregister og et væld af publikationer fra museer og lokalhistoriske foreninger i området.
.
20
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Temagruppen har i sit arbejde på at fastlægge områdets kulturhistoriske potentiale i relation til en kommende nationalpark, fokuseret på at udpege områder og enkelt lokaliteter der er særligt interessante. Dette sker ud fra den betragtning, at nok er hele landskabet et kulturlandskab med en indbygget historie, men ikke alt er lige interessant eller seværdigt. Det er med andre ord søgt at fokusere på områder der er "Operative" i forhold til at fortælle beskueren en
Figur 7. Amtets registreringer af bevaringsværdige og særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i området
historie. At bibringe beskueren viden. Indledningsvis er det søgt at udpege en række enkeltlokaliteter der i sig selv har interesse. Dernæst er det blandt andet på basis af disse lokaliteter søgt at udpege områder der samlet set vil gøre formidlingen af såvel enkeltlokaliteter som det landskab de indgår i mere sammenhængende og "holistisk".
.
21
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
5.3.1 Særlige lokaliteter Temagruppen har udvalgt en række lokaliteter der er særligt interessante. Denne liste kan opfattes som en slags bruttoliste for en udvælgelse af særligt interessante områder. Derudover skal listen tjene som supplement af fikspunkter i forbindelse med ruter i landskabet. De enkelte lokaliteter er om nødvendigt beskrevet nærmere under gennemgangen af de udvalgte særlige områder. Det skal endvidere påpeges at der kunne udpeges langt flere lokaliteter end de her nævnte, men temagruppen mener at listen i så fald ikke ville være "operativ". Skaldynger - Vesterskov på Bognæs. Herslev sogn, sb. 74 og 75. - Boserup Skov. Skt. Jørgensbjerg sogn, sb. 71. Dysser/jættestuer - Øm, Glim sogn, sb. 13 - Stengård, Kr. Hvalsø sogn, sb. 13. Gravhøjsgrupper - Store Indhegning, Ryegård. Rye sogn, sb. 176. - Syv Høje ved Linalyst. Allerslev sogn, sb. 144. - Overdrevsskoven, Lindholm. Gevninge sogn, sb. 26 m.fl. Gravhøje - Grydehøj (Gl. Lejre). Kornerup sogn, sb. 6. (S.W. Andersen 1995) - Ravnshøj. Kornerup sogn, sb. 3. Vikingetidsgrave - Lejre skibssætning. Kornerup sogn, sb. 7 og 8. (S.W. Andersen 1995) Ødegårde/-landsbyer - skovområderne S for Hvalsø/Osted (fx Avnstrup Særløse sogn, sb. 25 Ravnsholte Hvalsø Storskov). - Kongemarken. Skt. Jørgensbjerg sogn, sb. 72. (T. Christensen 2004) - Bistrup. Skt. Jørgensbjerg sogn, sb. 68. Anløbspladser - Gershøj. Gershøj sogn, sb. 6 og 8. (Ulriksen 1998) - Skt. Ibs Vej/Byparken i Roskilde. Roskilde sogn, sb. 74. (Ulriksen 2000) - Sønderø. Himmelev sogn, sb. 37 og 63. (Ulriksen 1990 og 1998) Skibsvrag - Roskilde Havn, Roskilde Sogn sb 75 Jernalderbebyggelser - Lejre. Allerslev sogn, sb. 108. (T. Christensen 1991) Landsbyer - Kattinge. Herslev sogn, sb. 71. - Gl. Lejre
.
22
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
-
Yderligere 33 landsbyer er k……
Kirker - Kr. Sonnerup. - Gershøj. - Skt. Jørgensbjerg, Roskilde. (O. Olsen 1960; Andersen & Nielsen 2000) - Skt. Laurentii, Roskilde. (C.G. Schultz ; Ulriksen 1993; H. Dahlerup Koch 2000) - Skt. Ibs, Roskilde. (O. Olsen 1962) - Roskilde Domkirke. - Rye kirke - Kr. Såby kirke - Kr. Hyllinge kirke Voldsteder - Nebbe Slot. Herslev sogn, sb. 15. (Bang 1912; R.A. Olsen 1986) - Trudsholm. Kr. Sonnerup sogn, sb. 87. - Sonnerupgård. Kr. Hvalsø sogn, sb. 28. (Jantzen & Olsen 1998; Andersen & Rasmussen 1999.) - Bistrup. Skt. Jørgensbjerg sogn, sb. 53. (Jantzen & Olsen 1998) - Boserup. Skt. Jørgensbjerg sogn, sb. 34. (Jantzen & Olsen 1998) - Skullerupholm. Kisserup sogn, sb. 11. - Gl. Lindholm (Jantzen & Olsen 1998) Hovedgårde - Ledreborg. Allerslev sogn, sb. 145. - Egholm. Sæby sogn, sb. 26. (Hertz 1962; R.A. Olsen 1986) - Åstrup. Kr. Såby sogn, sb. 74. - Ryegård - Krabbesholm - (dertil kommer at der ligger hovedgårde i forbindelse med ovennævnte voldsteder) Vandmøller - Tadre Mølle. (Den står endnu og er en del af Roskilde Museum.) - Dæmningen i Gl. Lejre. Allerslev sogn, sb. 117. - Helligrenden
Diverse - Elverdamsdalen som råstofområde og vandkraftressource - Frådstensbrud - Tadre Mølle - ”Valdemarsvejen” i Hejede Overdrev middelalderligt vejforløb (brolagt, hulveje) fra Særløse Overdrev til Valsølille Sø. Særløse sogn, sb. 26. - Holstein-Ledreborgs ”spindeskole” i Ledreborg Allé. - Teglovn ved Skullerupholm - Fiskerlejerne Gerhøj og Fiskerhusene ved Ejby
.
23
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Der er i udvælgelsen af disse lokaliteter ikke i første omgang taget hensyn til adgangsforhold eller anlæggenes eventuelle sårbarhed. 5.3.2 Særlige områder På basis af ovenstående liste over særlige lokaliteter, Roskilde Amts kulturmiljø registrering og overordnede landskabelige overvejelser peger temagruppen på rækken særligt kulturhistorisk interessante områder. Udvælgelsen af disse områder beror primært på den samlede formidlingsmæssige værdi de er vurderet til at have. Det er med andre ord sigtet med denne udvælgelse at der skal kunne skabes sammenhængende "historie" indenfor områderne hver i sær. Afgrænsningen af de enkelte områder er i første omgang holdt meget generel. Dette skyldes dels at de angivne områder kan udvides eller indskrænkes i forhold til de andre temagruppers arbejde dels at det som sagt indledningsvis ikke uden videre går at afgrænse et kulturhistorisk element fra et andet. Grænserne i landskabet skal derfor tages som foreløbige.
1. Gershøj Gershøj området er udvalgt fordi det omfatter følgende elementer: Krabbesholm hovedgård, Sæby, Gershøj Kirke, Gershøj Landsby & Ladeplads fra vikingetid, Sankt Lars Kilde, Et velbevaret fiskermiljø og færgeleje (jf. Bilag 3). Området indeholder flere forskellige historier. •
Gershøj med sin kirke og havn har en vikingetidig forgænger. Ret op ad Gershøj kirke er der gjort fund af hustomter fra vikingetid og et rigt fundmateriale fra ældre romersk jernalder og frem. Nedenfor kirken ligger en helligkilde, Sankt Lars Kilde. Gershøj fremstår i dag som en velbevaret lille landsby med en fin fiskerihavn og et nedlagt færgeleje.
•
Krabbesholm og dens fæstegods Sæby hænger naturligt sammen og kan bruges til at vise relationen mellem godset og dets fæstere. Interessant i denne sammenhæng er endvidere Holtensminde, der er en velbevaret husmandsudstykning. Generelt er dette område præget af velbevarede spor efter udskiftningen. Der findes desuden en nedlagt landsby, Vinderup, umiddelbart øst for Krabbesholm. Landsbynavnet antyder, at der oprindelig har været tale en bebyggelse grundlagt eller beboet af vendere.
.
24
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Figur 7. Det udpegede område omkring Gershøj
I Roskilde Amts udpegning af kulturmiljøer er Krabbesholm, Sæby & Gershøj alle udpeget som særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. 2. Bramsnæs Området omkring Bramsnæs er udvalgt fordi det indeholder følgende elementer: Ejby landsby, Fiskerhuse, Ryegård, Trudsholm, Store indhegning (en højgruppe formodentlig fra bronzealder), Kirke Sonnerup Kirke og by samt selve Bramsnæs der har en meget tæt koncentration af skaldynger fra stenalder.
.
25
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Figur 8. Bramsnæs området
Formidlingsmæssigt kan der i området fokuseres på: •
På selve Bramsnæs er der fundet en lang række skaldynger fra Stenalder. Disse viser udnyttelsen af fjorden. Bramsnæs er topografisk klassik beliggenhed for den type af fund.
•
Store Indhegning højgruppe er blot en af en meget kraftig koncentration af fredede gravhøje i området. Af andre kan nævnes Sakshøje.
•
Trudsholm Herregård udmærker sig ved sin høje ælde (c. 1100) og tilhørende voldgrav. Gården er bygget på det originale fundament og er som sådan ganske usædvanlig. Alene ved sit navn viser gården at den tilhører en gruppe af hovedgårde der i 11-1300 tallet flytter ud af landsbyerne for bedre at kunne forsvare sig mod nye udviklinger i militær teknologi.
•
Ryegård er en meget stor hovedgård (der også driver Trudsholm) fra c. 1300. Store sammenhængende hovedgårdsmarker er det landskabelige udtryk.
.
26
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
•
Kirke Sonnerup Kirke er en stor tidlig romansk kirke bygget af Frådsten formodentlig fra Vintre Mølle bruddet i Elverdamsdalen. Som sådan indgår møllen i sammenhæng med dette område der også er udvalgt som et kulturhistorisk Særligt Område (se nedenfor). Kirken har endvidere rester af kalkmalerier (kirken fremstår i dag dog kraftigt restaureret).
Trudsholm & Ryegård hgd er udlagt som bevaringsværdige kulturmiljøer og Fiskerhuse er udlagt som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø i amtets udpegning. 3. Elverdamsdalen Elverdamsdalen er et særegent og karakteristisk landskab der indeholder mange spor efter energi og råstofindvinding. Som eksempler på dette kan fremhæves Tadre Mølle & Vintre Mølle. Herregården Sonnerupgård er ligeledes et væsentligt udgangspunkt i området. Området giver unik mulighed for at sammenkæde geologi og kulturhistorie (jf. bilag 4). Der er mange mulige afsæt for at skabe en sammenhæng mellem områdets markante landskab og dets kulturhistorie: •
Omegnes kirker og større bygninger er mange steder bygget af frådsten (kildekalk), der er karakteristisk for området (jf. Kirke Sonnerup Kirke se ovenfor) (Gottfredsen 2003, Bilag XX). Spor efter udvindingen kan ses ved Vintre Møller og frådsten kan ses oppløjet i omkringliggende marker.
•
Udnyttelsen af vandkraften kan ses i funktion på Tadre Mølle, der i dag er en filial af Roskilde Museum, hvorfor samme naturligt vil danne et formidlingsmæssigt centrum for dette område. Men i øvrigt er der mange spor efter udnyttelse af vandkraft i området som helhed.
•
Herregården Sonnerupgård ligger flot med store sammenhængende marker og et middelalderligt voldsted, med delvist synlig voldgrav
.
27
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Figur 9. Elverdamsdalen
I Amtets kulturmiljøudpegning er Sonnerupgård fremhævet som bevaringsværdigt og Åstrup hovedgård særligt bevaringsværdigt kulturmiljø.
4. Skovene syd for Hvalsø De store skove omkring Hvalsø er et meget karakteristisk træk ved den sydligste del af området. I disse skove er mængden af kulturspor relativt få, men meget velbevarede og interessante. Netop fordi områderne ligger i skov bevares kulturspor meget bedre end på de omkringliggende dyrkede jorder (jf. Bilag 4).
.
28
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Figur 10. Hvalsøområdet
Området indeholder blandt andet: Valdemarsvejen og adskillige hulvejsforløb, Avnstrup mfl. nedlagte middelalderlige torper, gravhøje, mange dæmninger og hellig kilder: Fra et formidlingsmæssigt synspunkt er der mange forskellige historier at fortælle: •
Skovens udnyttelse som ressource - husdyrfoder i form af løvskær og olden - produktion af tjære og trækul. Overdrevet som landskabsform.
•
De nedlagte bebyggelser vidner om kolonisering og udvikling af landet i tidlig middelalder
•
Valdemarsvejen er et meget langt middelalderligt vejforløb, der starter ved Avnstrup, har gået over Kornerup Å vest for Øm. Ved Åvangsgården, i Åvangs østlige udkant, nær Kornerup Å findes en fredet vejdæmning fra 1700-tallet, som en rest af Kongevejen.
.
29
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Lerbjerg Gårde og Avnstrup Overdrev er fremhævet som særligt bevaringsværdige kulturmiljøer, mens Dyrlund, Særløse og Ebberup er udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer i Amtets kulturmiljøudpegning. 5. Skullerupholm Området omkring hovedgården Skullerupholm er udvalgt grundet hovedgårdens tilhørende relativt velbevarede voldsted og det landskabeligt meget markante landskab med kontrasten mellem det store flade issøbassin og de omkringliggende dødislandskaber (jf. bilag 4).
Figur 11. området omkring Skullerupholm.
Området indeholder, ud over hovedgården selv, bronzealder højgruppen overdrevsskoven og landsbyen Abbetved. •
Abbetved er en mindre landsby med meget velbevarede spor af tiden førs udskiftningen. Stednavnet antyder at der er tale om en rydningsby. Man kan altså antage landsbyen anlagt i nyryddet skov.
•
Skullerupholm er en karakteristisk Herregård med tilhørende voldsted. Gården er beliggende i et karakteristisk herregårdsmiljø.
.
30
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
•
Skullerupholm teglværk er et glimrende eksempel på udnyttelse af den store issøaflejring og tidlig industriel udvikling.
I Amtets kulturmiljøudpegning er Abbetved fremhævet som særligt bevaringsværdigt mens Skullerupholm er fremhævet som bevaringsværdigt kulturmiljø. 6. Lejre Lejre området er centralt placeret såvel geografisk som kulturhistorisk indenfor det samlede område. Roskilde Museum er i år i gang med at indrette Hestbjerggård i Gammel Lejre som museum for hele området. Som sådan kommer Lejre museum til at være et formidlingsmæssigt centerpunkt for området. yderligere ligger Lejre Forsøgscenter som et trækplaster og oplevelsescenter for enhver kulturhistorisk interesseret person i området.
Figur 12. Lejre området
Det indeholder blandt andet følgende interessante elementer:
.
31
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Gammel Lejre landsby, Vikingetidig landsbybebyggelse med stormandsgård, Landsby bebyggelse fra Ældre Germansk Jernalder med Stormandsgård. vikingetidige skibssætninger, store gravhøje, Dæmning og vandmølle fra middelalder, Ledreborg Slot o.a. Den historiske og landskabelige udvikling i området er usædvanligt velsammenhængende og med udgangspunkt herfra kan man fortælle historier der endda strækker sig ud over landets grænser. •
Gammel Lejre landsby er velbevaret, og mange af husene er fra 1800tallet. Et eksempel er Gammel Kongsgård, der i dag fungerer som museum.
•
Ledreborg Slot er et storslået barokslot med Danmarks længste allé.
•
Jernalderens og vikingetidens Lejre er beskrevet i Bjowulfkvadet. Dette kvad er et meget væsentligt angelsaksisk dokument antagelig skrevet i 900- årene. Heri beskrives Lejre som kongesæde for den danske kongeslægt Skjoldungerne o.a. Lejre forbindes med legendariske sagnkonger som Roar, Rørik, Skjold og Rolf Krake.
•
Fra Lejre kan der trækkes direkte linier til det kristne kongesæde i Roskilde
•
Stormanden i Lejre flytter sin gård ud af landsbyen, formentlig i 1300tallet, og udvikles til det senere Ledreborg, hvis ældste del af fra 1600årene
•
Lejre Vandmølle findes i den nordlige udkant af Gl. Lejre. Møllen omtales første gang i 1661, og mølledriften ophørte omkring 1940. Vandtilførslen stammer fra et lokalt kildespring, der fortsætter i Lejre Å. Møllegård med møllebygning og hjul er delvist bevaret. I ådalen ved Gl. Lejre lå i 1200-tallet en vandmølle, og endnu findes et middelalderligt dæmningsanlæg i form af jordvolde til regulering af vandstrømmen.
•
Kornerup landsby er opført højt og flot på kanten af ådalen med Kornerup Kirke som en af landets mindste. Landsbyen er sandsynligvis opstået i vikingetiden. Der er velbevarede gårde i bykernen samt en gammel skolebygning og vandmøllebygning
I Amtets kulturmiljø udpegninger er Ledreborg, Lejre og Kornerup udpeget som særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. Helvigmagle og Allerslev er udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer. 7. Kattinge Kattinge området indeholder et væld af spændende kulturhistoriske spor der rækker over Skaldynger fra ældre stenalder til skt. Hans hospital. Den østligste del af området hører snarere sammen med Roskilde by, men er her underlagt et
.
32
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
samlet separat område idet det er fundet formålstjenligt at holde Roskilde bymidte separat. Området indeholder blandt andet: Kattinge landsby, Nebbe Slot, Boserup skov, Kongsmarken, Skt. Hans Hospital, spor efter udnyttelse af vandressourcer og Bistrup Voldsted. •
Kattinge by er højt beliggende mellem Store Kattinge Sø og Toftemose. Landsbyen nævnes i 1290, men er sandsynligvis opstået allerede i jernalderen, hvilket stednavnet tyder på. Udskiftningen fandt sted i 1786 og 1798. Den udskiftede landsby med gårde/huse og gade omkring forten med kær er velbevaret. I landbyens nordlige udkant står den ottekantede stub af en gammel vindmølle.
•
Store Kattinge Sø og Lille Kattinge Sø var engang den inderste arm af Kattinge Vig. l 1300-tallet blev der bygget en dæmning over fjordarmen, og søerne blev dannet.
Figur 13. Kattinge området.
•
På tangen mellem de nu tørlagte fjordarme blev der i 1300-tallet anlagt en borg (adelig hovedgård), kaldet Nebbe Slot, opdelt i tre afsnit på hver sin lille banke. Tilbage er voldstedet, der afgræsses. Fra borgen kunne man bl.a. kontrollere trafikken fra Hornsherred over Bognæs’ Færgebro Rev og videre mod Roskilde. Syd for borgbanken er der i forbindelse med vandløbet mellem Store Kattinge Sø og Kattinge Vig etableret et stemmeværk.
•
Sct. Hans Hospital har store kulturhistoriske værdier og er udpeget som særligt bevaringsværdigt. Hospitalsjorden og flere af bygningerne er
.
33
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
fredede. Sct. Hans Hospital er ligesom Boserup Sanatorium omfattet af en bevarende lokalplan. •
Bistrup Hovedgård og voldsted har haft stor kulturhistorisk betydning som roskildebispens borganlæg og torp. Ved byggearbejder på Skt. Hans Hospital er man bl.a. stødt på den gamle sognekirke, der blev nedrevet ved reformationen, og tæt ved fjorden er fundet rester af huse fra 1200-1300-tallet.
Indenfor området er Bistrup Hovedgård og Kattinge udpeget som særligt bevaringsværdige kulturmiljøer, mens Bistrup ejerlav er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø i Amtets Kulturmiljøudpegning. 8. Roskilde by I selve Roskilde by er der grund til at hæfte stor kulturhistorisk interesse ved byens rolle som kongesæde og dens generelt vigtige position i Danmarkshistorien. Området indeholder blandt andet Roskilde Domkirke, De Danske kongegrave, Palæet, Skt. Jørgensbjerg kirke, Roskilde Adelige Jomfrukloster, vikingetidige/tidligt middelalderlige fund forskellige steder, kildevæld som Maglekilde eller skt. Hans Kilde, frådsten. Med sine mange kulturinstitutioner er Roskilde et naturligt udgangspunkt for ture ud i landskabet.
.
34
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Figur 14. Roskilde By.
•
Roskilde er en af landets ældste byer, grundlagt i slutningen af vikingetiden, og i middelalderen præget af ikke færre en 14 sognekirker, domkirken, frem klostre, helligåndshus og spedalskhedshopsital. Selv om den vikingetidige by ikke er særlig veldefineret i det nuværende Roskildes topografi, er der mange spor efter det vikingetidige Roskilde. Tydeligst kom dette til udtryk i forbindelse med udvidelsen af Vikingeskibsmuseet, hvor 9 vikingetidige/tidlig middelalderlige skibsvrag kom for dagen. Dertil er der ved Skt. Ibs Vej fundet spor efter byens ladeplads fra 1000-1200.
•
Roskilde Domkirke er landets fineste katedral og markerer som sådan Roskildes placering på det danmarkshistoriske landkort.
•
I Roskilde ligger de danske konger begravet.
Der er ikke indenfor området udpeget bevaringsværdige kulturmiljøer, men Roskilde by er præget af et væld af fredede bygninger. 5.3.3 Opsummering Temagruppen for kulturhistorie mener med ovenstående udpegninger af områder og enkeltlokaliteter at kunne skabe sammenhænge mellem landskabet og
.
35
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
historien på mange forskellige områder. Tematisk kan der fortælles om enkelte tidsperioder, om geologi og kulturhistorie, om bydannelse og udviklingen af en nation og meget mere. De udvalgte områder er alle særegne og naturskønne og vil som sådan i sig selv drage beskueren.
Figur 16. Områdets samlede udpegninger.
.
36
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
6
Kilder
Nedenfor er angivet en række kilder der af temagruppen opfattes som væsentlige i forbindelse med en kulturhistorisk/kulturlandskabelig beskrivelse af området (bemærk: disse kilder er ikke nødvendigvis refereret i herværende rapport).
6.1
Generelt
Andersen, M. & U.F. Rasmussen 1999: Middelalderguide Roskilde Amt. Ni ture. Andersen, M. & Å.H. Nielsen 2000: En stormandsgård fra den ældre middelalder ved Sankt Jørgensbjerg kirke. I: T. Christensen & M. Andersen (red.), Civitas Roscald – fra byens begyndelse, pp. 121-144. Andersen, S.W. 1995: Lejre - skibssætninger, vikingegrave, Grydehøj. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1993, pp. 7-142. København. Christensen, T. 1991: Lejre - Syn og sagn. Roskilde Museums Forlag. Dam, Peder; Nielsen, Peter Steen; Dam, Claus og Bill, Jan 2003: Videnskabernes Selskabs kort (vektoriseret). Kortet kan downloades på www.hiskis.dk. Dam, Peder 2005: Hedeboegnen. Roskildes opland. ROMU - Årsskrift fra Roskilde Museum 2004. Gottfredsen, B 2003: Elverdamsdalen og kildekalken. Geologi og kulturhistorie. Tadre Mølles Venner 2003 Hertz, J. 1962: Tre borge på Egholm. Nationalmuseets Arbejdsmark 1962. Jantzen, C, & R.A. Olsen 1998: Voldsteder i Danmark. En vejviser. Koch, H. Dahlerup 2000: Roskildes offentlige rum i middelalderen. I: T. Christensen & M. Andersen (red.): Civitas Roscald - fra byens begyndelse, pp. 45110. Roskilde Museums Forlag. Olsen, O. 1960: Sct. Jørgensbjerg kirke. Arkæologiske undersøgelser i murværk og gulv. Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1960, pp. 1-71. København.
.
37
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Olsen, O. 1962: Skt. Ibs kirke i Vindebode. Fra Københavns Amt 1962. Olsen, R.A. 1986: Voldsteder i Roskilde Amt. Hist. Årb. fra Roskilde Amt. Ulriksen, J. 1990: Teorier og virkelighed i forbindelse med lokalisering af anløbspladser fra germanertid og vikingetid i Danmark. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1990, pp. 69-101. København. Ulriksen, J. 1994: Hul igennem til Skomagergades fortid og Skt. Laurentii kirke. ROMU. Årsskrift fra Roskilde Museum 1993, pp. 9-16. Roskilde Museums Forlag. Ulriksen, J. 2000: Vindeboder - Roskildes tidlige havnekvarter. I: T. Christensen & M. Andersen (red.): Civitas Roscald – fra byens begyndelse, pp. 145198. Roskilde Museums Forlag.
6.2 Allerslev sogn:
Beskrivelser af nyere tids lokaliteter:
Allerslev: Strange Nielsen, A. 1948: Strejftog gennem Allerslev Historie. Lundbye, J.T. 1924: Valdemarsvejen ved Skjoldnæsholm. [Allerslev - Lejre] Lejre: Strange Nielsen, A 1943: Bispegaarden ved Lejre. Gaardens Historie fra Biskop Christen Worms Tid til vore Dage. Strange Nielsen, A.1946: Bispegaarden ved Lejre. Gaardens Historie fra Biskop Christen Worms Tid til vore Dage. Thorsen, P.G. 1859: Kort Fremstilling af hvad der med Sikkerhed kan vides om det gamle Leire. [udgivet særskilt 1860 med titlen: Skildring af det gamle Leire.] (87.) Thygesen, K.1914: Lejre i Fortid og Nutid. Færregaard Jensen, L.1995: Blæsenborg. Schultz, C.G. 1931: Blæsenborg Bro ved Lejre. Et Led i monumentalt Vejanlæg. Østergaard, Jens 1957: Ledreborg Allé. Arp & Nielsen 1995: Gammel Lejre smedie. Rapport og bygningsregistrering. Jespersen, Anders 1991: Lejre Mølle
.
38
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Hansen, Laur. 1933: Organisten Carl Olsen. [Carl Olsens Lejretid. 1864-1929] Christensen , C.M. 1919: Pens. Landpostbud Joh.Petersen, Lejre. Fang, Lotte 1975: H.C. Andersen og Roskilde. [Lejre, Ledreborg] Fang, Lotte 1986: H.C. Andersen og Roskilde. [Lejre, Ledreborg] Lauring, Palle 1963: Fra Langtved Færgekro til Lejre. Jespersen, Anders 1960: Nationalmuseets mølleudvalg. [Bl.a. om Tadre mølle, Dellinge mølle og Lejre mølle] Strange-Nielsen, A.1941: Vandmøllerne ved Lejre. Adsers, Dellinge og Hule Møllers Historie. Ledreborg: Becker, P.W. m.fl. 1831: Roeskilde og dets Omegn. [Roeskilde by, Roskilde domkirke, Bistrup og Ledreborg] Brendekilde, Jørgen 1973: Herresædet og herremanden. Bülow, Kurt 1972: Pyntegrønt og slottets lejere redder de gamle godser. Christensen, Chr.1939: Ledreborg Slot. Estvad Petersen, Steen 1975: Ledreborg. Estvad Petersen, Steen 1999: Nyt syn på den danske herregård: et ukendt kulturmiljø. [Ledreborg] Færregård Jensen, L 1999.: Ledere på Ledreborg for 100 år siden. Holm, H.G.F. m.fl.1835: Sjællands yndigste Egne, tegnede efter Naturen samt stukne og udgivne af J. og H.G.F. Holm. [Ledreborg] Lund, Hakon 1981: Geheimekonferencerådens storslåede Ledreborg. Olrik, Jørgen 1926: Et Skab til Bolde fra Ledreborg Osted, Rie 1998: Historier med gods i. Herthadalen: Anchersen, Hans Peter 1747: Herthedal ved Leyre i Siæland, og Det gamle Dannemark 150 Aar for og efter Christi Fødsel. [Forfatteren mener at kunne bevise, at Herthadalen er det sted, den romerske historieskriver Tacitus omtaler i bogen "Germania". Latinsk udg. 1747]
.
39
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Andersen, Harald 1970: Herthadalen. [Baggrunden for at myten om gudinden Hertha henlægges til Herthadalen] Christensen, Chr. 1927: Grundlovsfesten i Herthadalen i 1877. Da demokratiet endnu stod samlet i det forenede Venstre. Hansen, Hans Ole 1988:
Herthadalen i Lejre.
Nielsen, Kirsten 1946: Minder fra Herthadalen ved Lejre. Nordengaard, J.P. 1941: Herthadalsmøderne. Spredte Træk af Lejreegnens politiske Historie. [I tiden 1851-1939] Gl. Kongsgård: Nielsen, Kirsten 1947: Den gamle Slægtsgaard i Lejre. Nielsen, Kirsten 1959: Gammel Kongsgaard, Lejre. Nielsen, Kirsten 1947: Kongsgaarden i Lejre. Nielsen, Kirsten 1959: Kongsgaarden.
Gevninge sogn:
Tobiassen, Christian 1977: Gjevningebogen. Tobiassen, Christian 1914: Gjevningebogen. Ved Gunnar Knudsen Eriksen, Anne Birgitte 1990: Gevninge Mølle - en vindmølle på Roskildes vestegn. Nannestad L. 1911: Greve Carl von Scheel-Plessen, Lindholm. [1811-1892] Dinesen, Laur. 1939: Andelsmejeriet Landmandshåb. 1889 11.juli 1939. Eliasen, Villemoes 1932: Lindenborg Kro H-Thiim, Flemming 1972: Lindenborg Kro.
Glim sogn:
Strange Nielsen, A.1960: Glimt af Glims historie. Hassø, Arthur G.1946: Glim Kro. Helvigmagle:
.
40
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Christensen, Chr. 1927: Helvigmagles Udskiftning. Rektor og Landmaaler. Den første Bestemmelse af Roskildes Breddegrad. [Omhandler også rektor Hans Christian Saxtorph i egenskab af landmåler] Færregaard Jensen, L. 1988: Et nyttig excempel for hele landet. [Helvigmagles udflytning 1761] Øm: Nielsen, Strange m.fl. 1953: Gadstrup og Syv sogne. Herslev sogn:
Bognæs: Jørgensen, Ole 1984: Færgefarten på Roskilde Fjord. [Bl.a. færgen BognæsGershøj] Kattinge: Rasmussen, Allan Hjort 1998: Krogsnæb-affæren [Kattinge] Nebbe: Bang, Thomas B 1912.:
Nebbeslot.
Behrmann, H.H. 1823: Nebbeslottet, nu Kattingeværk. Burmann-Becker, J.G. 1851: Nogle Sjællandske Voldsteders og Ruiners Tilstand. [Nebbeslot] la Cour, Vilh. 1955: Nebbe. Trællerup: Hansen, Niels Peter 1955: Trellerupbonden fortæller. Ved H.P. Hansen. [Om livet på landet i gamle dage] Osted sogn:
Dam-Jensen,Torsten m.fl. 1988: Osted fortæller…. En historisk beretning om marker, mennesker og meninger i Osted sogn. Strange Nielsen, A. 1958: Historiens vej gennem Osted sogn. Hassø, Arthur G. 1946: Ousted Kro. H-Thiim, Flemming 1972: Osted Kro. Christensen, Chr. 1929: Englænderne i Ousted. En erstatning, som Ousted blev narret for.
Rorup sogn:
Hendriksen, Knud 1954: Provst V.B. Poulsen og Grandtante Nathalie. [Livet i Rorup og Ejby præstegårde]
.
41
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Hele kommunen:
Strange Nielsen, A. 1947:Langs gamle Ringsted Landevej gennem Glim, Rorup og Allerslev Sogne. Wittendorff, Alex 1973: Studier i samfærdselsforhold og vejenes topofrafi i det 16. og 17. århundrede. Hansen, Hans-Ole 1975: Plan for en natursti og et dertil knyttet besøgscenter i Lejreområdet. Linvald, Axel 1932: Bistrup. Byens gods. 1661-1931. Jørgensen, Ole 1987: Tyske flygtninge og sårede soldater i Roskilde under besættelsens slutning 1945. [Miner sprængt i luften ved Kongehøjen på Bognæs, flygtninge på Ledreborg, tyske tropper på Kattinge Værk]
Roskilde kommune:
Kattinge Værk: Strufe, Jørn (u.å): En historie om Kattinge Værk Falkenfleth, Haagen 1951: Etatsraaden paa Kattinge Værk.[bladudgiver I.C. Ferslew, 1836-1910]
Uden stedangivelse:
Larsen, Ane Regina 1940: Min Faders Erindringer. [Husfæster Frederik Larsen, 1849-ca.1940]
6.3 Allerslev sogn:
Erindringer
Allerslev: Bayer, Aage 1945: Barndomsminder fra Allerslev og Lejre.[1872-1959] Bayer, Chr. 1925: Allerslev - Ledreborg.[1841-1943] Ledreborg: Spies, Margrethe 1927: Ledreborg er det dejligste sted på jorden. [Prinsesse Birgitte de Bourbon de Parma fortæller om sin barndom] Nyholm, Torkil 1927: Fhv. Godsforvalter Torkil Nyholm´s Livsbane.[18421931] Lejre: Jørgensen Jørgen 1988: Jørgen Jørgensens erindringer.[1888-1974] (305.) Syv børns erindringsbilleder. [Jørgen Jørgensens børn fortæller] Olsen, Oluf 1942: Hvem boede i Lejre for 70 år siden. [skrevet ca. 1942] Jensen, Beth (u.å): Min mor og mormors jul. [Lejre]
.
42
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Gl. Kongsgård: Nielsen, Kirsten 1931: Mit gamle Hjem. [Kongsgården, Lejre, med stamtavle over efterkommere af Christen Jensen, Allerslev, Kornerup] Gevninge sogn:
Borrevejle: Hansen, Valdemar 1968: 90 unge år. Fortalt af Valdemar Hansen, nedskrevet af Solveig Bording. efterskrift af Sune Andresen.[1878-1969]
Herslev sogn:
Bognæs: Møller, Vivian 1993: Interview med den 80-årige Else Petersen, Bognæs.[1912-1994] Herslev: Mikkelsen, Helga 1986: Om barndommen på gården "Dalen" (Dalsgård) i Herslev. Møller, Vivian 1993: Interview med den 80-årige Helga Mikkelsen, født på gården "Dalen" i Herslev.[1912-1998] 4 generationer 1992: Sagn og fortællinger fra Herslev sogn. [Om julen gennem 4 generationer i tiden 1860-1940]
Osted sogn:
Osted fri- og efterskole. Hansen, Valdemar 1956: Friskolen og jeg. Osager: Andersen, Ellen (u.å): Erindringer. Tilegnet datteren Esther Jakobsen, ca. 1850
Hele Lejre-området:
Jensen, Henning 1926: Nogle Erindringer fra et langt Liv.[1838-1929] Jensen, Henning 1919: Præstegaardsliv og Skoleliv i Midten af det forrige Aarh.
Uden stedangivelse:
Olsen, Anders 1920: Erindringer fra 1864.
.
43
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Bilag Disse bilag vil vĂŚre vedlagt den endelige rapport til Ministeriet.
.
44
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Bilag 1. Roskilde Amt 2003: Kulturmiljøer. Introduktion til kulturmiljøer i Roskilde Amt. Bind 1. Roskilde Amt Teknisk Forvaltning. Roskilde Amt 2003: Kulturmiljøer. Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Roskilde Amt. Bind 2. Roskilde Amt Teknisk Forvaltning. Roskilde Amt 2003: Kulturmiljøer. Bevaringsværdige kulturmiljøer samt de ikke prioriterede i Roskilde Amt. Bind 3. Roskilde Amt Teknisk Forvaltning.
Bilag 2. Fritzbøger, B 1997: Introduktion til det sjællandske undersøgelsesområdes landskabshistorie ca. 1150-1850. Internt Arbejdspapir.
Bilag 3. Foldere fra Amtet. Eksempler på Roskilde Amts formidling af natur - og kultur ressourcer i området. Fjordstien 5. Fra Roskilde til Holbæk. Særløse Overdrev. Naturen i Roskilde Amt. Aastrup og Sonnerupgård. Naturen i Roskilde Amt.
Bilag 4. Eksempler på Skrifter fra lokalhistoriske foreninger: Gottfredsen, Bent 2003: Elverdamsdalen og Kildekalken.. Geologi og Kulturhistorie. Tadre Mølles Venner. Gottfredsen, Bent 2003: Hvordan lavede man medicin af planterne. Tadre Mølles Venner. Gottfredsen, Bent 2004: De Higer og søger - i gamle bøger. Nyt fra Egnshistorisk Forening for Hvalsø kommune. August 2004. 29 årgang. Gottfredsen, Bent 2005: Hvalsøbogen. Historien om 4 sogne og 24 ejerlaug. Egnshistorisk Forening for Hvalsø.
.
45
En vision for Kulturhistorien i Det kulturhistoriske landskab
Lethrica. nr. 32 November 2003. Lejre Historiske Forening. Thrane, Bente 2003: Helligkilder og Kildemarkeder. Tadre Mølles Venner
.