Debatmagasin for Nationalpark Roskilde-Lejre by Tim Krat

Til samtlige hustande i Roskilde og Lejre Kommuner, maj 2011

Fra Skjoldungeland til

Nationalpark Information, inspiration, debat

Roskilde Fjord mellem Boserup i Roskilde Kommune og BognĂŚs i Lejre Kommune

Adgang og Stier

Atol i Maldiverne? Nej, dette er Ringøen i Kattinge Vig i Roskilde Fjord, også vist på forsiden af magasinet. Der er et meget rigt fugleliv på den 300 m x 100 m store ø. Ringøen er skabt ved et af naturens mange luner.

Udgiver: Skjoldungelandet, Roskilde Kommune og Lejre Kommune Idé og redaktion: Skjoldungelandet. Lay-out: R.A. Reklame og Skjoldungelandet Tryk: Stigbo Graphic A/S · Omdelt af PostDanmark til samtlige husstande i Roskilde Kommune og Lejre Kommune sammen med Roskilde Avis og Midtsjællands Folkeblad. Oplag: 61.000 eksemplarer.

Tak til Arbejdsmarkedets Feriefond og Friluftsrådet for støtte til magasinet og arrangementer i landskabet

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Overblik

INDHOLD: Resumé - det hele i en nøddeskal

4-5

Hvad er en nationalpark? - og hvad er det ikke? 6-11 Forslag til områdets afgrænsning - et svært valg

12-15

Natur og landskab - stor biologisk mangfoldighed

16-25

Kulturmiljø og rigshistorie - et overflødighedshorn 26-33 Landbrug, skovbrug og fjordbrug - menneskets brug af naturen

34-39

Friluftsliv - med respekt for naturen og for hinanden 40-43 Adgang og stier i landskabet - intelligente stier fremmer forståelsen 44-49 Erhverv og turisme - potentiale for naturog kulturturisme

50-55

Forskning, undervisning og formidling - se, høre, røre, gøre, forstå og dele 56-63 Debat - lad os høre dine ideer og forslag Kalender - arrangementer fra maj til september

N OR D I

Velkommen i landskabet og til debat om nationalpark Er du enig med os i, at landskabet, naturen og kulturværdierne i Roskilde og Lejre skal beskyttes, udvikles og formidles i form af en Nationalpark? Siden 2005 har Roskilde og Lejre kommuner sammen med et større netværk af interessenter arbejdet for, at der på grund af de landskabelige og biologiske værdier og den store historiske betydning bør udpeges en nationalpark her i området. Dette magasin giver information om det historiske landskab og dets værdier og potentialer. Vi fortæller

Poul Lindor Nielsen Borgmester Roskilde Kommune Birgit Pedersen Roskilde Byråd

66-67

om nogle af de projekter, vi har sat i gang under navnet Skjoldungelandet - og inviterer dig ud for at se og opleve det på egen krop! I magasinet kan du læse, hvad en nationalpark er - og ikke er. Du kan se kommunernes og styregruppens bud på nationalparkens afgrænsning. Du kan studere visionerne for landskab og natur, erhverv, friluftsliv, formidling og meget mere. Og så kan du læse, hvordan du selv kan komme med forslag og bidrage i debatten om nationalparken og dens profil.

Med venlig hilsen fra styregruppen:

Arne Rasmussen Gefion, lodsejergruppen Eva Skytte Friluftsrådet, Roskilde

MILJØMÆ R SK

ING

541-004 TRYKSAG

64-65

Styregruppens forord

Flemming Jensen Formand for styregruppen Lejre kommunalbestyrelse Iben Bækkelund Jagd Roskilde Museum Kjeld Schaumburg Roskilde Universitet

Lars Holten Sagnlandet Lejre

Bent Gottfredsen Danmarks Naturfredningsforening Lejre og Roskilde

Claus Christiansen Vikingeskibsmuseet

Silva Munro Ledreborg Slot

Mette Touborg Borgmester Lejre Kommune Kim Lundshøj Zealand Business Connection Christian Wedell-Neergaard Nationalparkens Venner

/Poul Bjerager Projektleder

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Overblik

RESUME

På disse to sider får du hele magasinet i en nøddeskal. Nationalparkprojekt Skjoldungelandet, Roskilde Kommune og Lejre Kommune inviterer til debat om deres principielle forslag om en nationalpark på Roskilde og Lejre-egnen. I de følgende afsnit beskrives landskabet og dets muligheder, og Styregruppens Visioner stilles til debat. Hvert emne krydres med fakta og småhistorier under fanen ”…vidste du det?”.

Om nationalparker I dette afsnit redegøres for hvad en dansk nationalpark er, og hvad der står i loven. En nationalpark er en fond, der skal stile mod at skabe større sammenhængende naturområder med kvalitet og mangfoldighed, synliggøre kulturhistoriske værdier og fremme oplevelse og formidling heraf - alt sammen også til støtte for den lokaløkonomiske udvikling. En nationalpark er ikke en myndighed, der gælder ikke yderligere restriktioner eller andre regler i området. Nationalparken kan alene fremme sine mål gennem frivils. 6 - 11 lige aftaler.

Områdets afgrænsning Nationalparkfonden kan kun støtte udviklingsprojekter indenfor afgrænsningen. Den foreslåede afgrænsning består af 161 km2 særligt værdifulde landskaber, enorme fredninger og internationale beskyttelsesområder. Afgrænsningen forekommer ”naturlig” og let at opfatte, men en stribe værdifulde naturlandskaber grænser lige op til. Det kan i debatten drøftes, om der skal indledes dialog med disse områder, hvoraf nogle ligger i andre kommuner. Der har gennem de sidste 50 år været forskellige forslag om nationalparker i området. s. 12 - 15

Natur og landskab Den foreslåede nationalpark rummer en særdeles stor landskabelig variation og biologisk mangfoldighed. Fem landskabstyper med hver deres geologi, flora og fauna slynger sig ind i hinanden: Fjordlandskabet, Godslandskabet, Skovhøjlandet, Agerlandet og Bylandskabet. Se billeder og læs interessante historier om natur og landskab. Visionen er at beskytte og pleje naturen bedre, at gøre den endnu mere varieret og med mere plads, og at landskabet bliver flottere og mere levende. Visionen er uddybet i afsnittet, og sat til debat. s. 16 - 25

Kulturmiljø og rigshistorie LejreogRoskildeharhaftenheltcentralplaceringirigshistoriengennemmereend 800 år. Lejre har haft kæmpe bebyggelser gennem 500 år i oldtiden. Var det Skjoldungekongernes sæde? I Roskilde samledes konge- og kirkemagt og her fra landets første hovedstad opbyggedes det danske Rige af Harald Blåtand og hans efterfølgere. Ude i hele landskabet ligger et overflødighedshorn af fortidsminder, kulturspor og hele kulturmiljøer. Visionen er, at kulturminderne beskyttes, synliggøres og formidles i et nutidigt perspektiv. s. 26 - 33

Landbrug, skovbrug og fjordbrug

Landbruget i området er en blandet sammensætning af mange små lodsejere og nogle færre store gårde, herunder godser. I Danmark har der været agerbrug gennem 6000 år, og meget af det vi opfatter som rigtig natur er i vidt omfang et resultat af samspillet mellem menneskets brug og naturens kræfter. Visionen er, at nationalparken skal give jordbruget flere muligheder for at være i balance og i udvikling, at befolkningens forståelse for jordbrugserhvervenes forhold øges, og at jordbruget alt i alt har en positiv effekt på landskab, miljø og natur. s. 34 - 39

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Overblik

Friluftsliv Friluftsliv er sundt for krop og sind. Landskabet og naturen kan bruges (og misbruges) af friluftslivet og nogle friluftsaktiviteter kan være i strid med hinanden. Nationalparken kan hjælpe ved at befolkningen får bedre og flere varierede muligheder for at opleve landskabet, naturen og kulturhistorien på måder, så konflikter undgås. Friluftslivet skal udfoldes med respekt for natur, dyreliv, lokale beboere og andre gæster i landskabet. s. 40 - 43

Adgang og stier Med stier og spor i landskabet kan befolkningen opleve naturen og landskabet på tæt hold, og man kan få oplevelsen af at gå eller cykle langt i et autentisk landskab. Med en nationalpark er visionen at tilvejebringe ”intelligente” ruter med gode kig ”ind” i naturen og ”ud” i landskabet. Ruterne må gerne give adgang til overraskelser og indsigt, og de skal placeres så dyreliv og sårbare naturområder beskyttes. Den uddybede vision er – som de andre visioner – til debat. s. 44 - 49

Turisme og andre erhvervsmuligheder En Nationalpark er et meget stærkt brand og et stærkt netværk, som kan give et markant løft for oplevelseserhvervene, hvis der satses på kvalitet, indlevelse og seriøs fortælling. Turismeerhvervene får mere at byde på, hvilket giver overraskende mange flere arbejdspladser. Visionen er at turismen skal tilføre området værdi uden at naturværdierne forringes. Der satses på rolig naturog kulturturisme, der giver indsigt og bevægelse. s. 50 - 55

Formidling, undervisning og forskning Roskilde og Lejre har formidling i verdensklasse på sine markante museer. På baggrund af arkæologi og forskning har Vikingeskibsmuseet eksperimenteret videnskabeligt med rekonstruktion af de gamle skibe. Oplevelsen af et kæmpe sejlende vikingeskib er betagende for alle. Roskilde er universitetsby med mange nationalparkrelevante fag. Koordineringen mellem netværksparterne er blevet styrket, og formidlingsstrukturen for en nationalpark er på plads fra dag ét. Der skal være mange undervisningstilbud ude i landskabet. s. 56 - 63

Deltag i debatten Styregruppen og netværksparterne bag har arbejdet for nationalparksagen gennem seks år. Nu er nationalparkloven vedtaget og erfaringer indhøstet rundt om i landet og hos os selv. Styregruppen og de to kommunalbestyrelser fremlægger hermed et revideret forslag til nationalpark i området. Er du enig i forslaget og de uddybede visioner for de enkelte temaer? Der er rigtig mange måder at deltage i debatten på: guidede ture, møder, mails, opinionsundersøgelse, og ikke mindst på vor nye hjemmeside www.skjoldungelandet.dk s. 64 - 65

Arrangementer i landskabet Oplev udvalgte herligheder i nationalparken. Deltag i et af de rigtig mange arrangementer, hvor der også er forskellige muligheder for at give sin mening til kende. Der vil være mange flere arrangementer end de nævnte. Tilmeld dig derfor vort nyhedsbrev på www.skjoldungelandet.dk. s. 66 - 67 Tak til arbejdsmarkedets feriefond og friluftsrådet for støtte til magasinet og arrangementerne i landskabet.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Om nationalparker

Hvad er en nationalpark? Et kvalitetsstempel

Et større og sammenhængende landskab kan få tildelt den fornemme status af nationalpark når området rummer naturog landskabsværdier samt gerne kulturhistoriske værdier af national eller international betydning. En nationalpark kan også være marin, altså etableres f. eks. i et fjordlandskab med selve fjorden som en del af parken. Med en udpegning som nationalpark er der tale om et kvalitetsstempel, der viser, at det pågældende landskab er særlig værdifuldt og af national eller international betydning. Derfor tildeles der særlige statslige beløb til udvikling af værdierne, idet et af de vigtigste formål med en nationalpark er at sikre og bevare naturens kvalitet og mangfoldighed i området. Danmark var det sidste land i Europa, der indførte nationalparker. I international sammenhæng spænder begrebet nationalpark ret vidt. Det kan spænde fra enorme statsejede landskabs- og naturområder til ganske små privatejede lokaliteter med en bestemt vigtig historie. Landbrug og bymæssig bebyggelse kan indgå i nationalparker. I praksis bestemmer det enkelte land, hvordan det bruger begrebet. I dansk sammenhæng er der tale om en relativt rummelig udgave af nationalparkbegrebet. I sagens natur

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

Nationalparklovens formål er:

kan der i en dansk park ikke indgå så meget vild natur, som man kan finde andre steder i verden - men det gør ikke vor natur mindre spændende og værdifuld. Meget af jorden vil i Danmark være privatejet, og lovgivningen bygger på et bærende princip om frivillighed.

• Skabe og sikre større sammen- hængende naturområder og landskaber af national og international betydning.

En pengepose

• Sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen.

I en dansk nationalpark gælder helt den samme lovgivning og de samme regler som udenfor nationalparken. Alt dansk landskab og natur er grundigt reguleret gennem den omfattende lovgivning om planlægning, miljø, naturbeskyttelse, landbrug, veje, jagt og meget mere. Også EU’s direktiver er gældende, hvortil kommer kommunernes planlægning og administration af en stor del af samme lovgivning. En dansk nationalpark etableres og administreres juridisk set som en fond, som modtager et betydeligt årligt statstilskud. Kommunerne kan indskyde midler og ressourcer til arbejdet, og andre fonde, virksomheder og privatpersoner kan også donere beløb til nationalparkfonden. Fondens bestyrelse uddeler midler til naturog landskabsformål i bred forstand i overensstemmelse med nationalparkplanen og dens målsætninger.

maj 2011

• Bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed.

• Bevare og styrke de geologiske og landskabelige værdier. • Bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet. • Understøtte forskning og undervisning i områdets værdier. • Fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet. • Styrke formidlingen af områdernes værdier og udvikling. • Understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, her under erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteres serne, og styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkens etablering og udvikling.

Om nationalparker

Hvad er en nationalpark ikke ? Man skal ikke gå i folkedragt, tiden bliver ikke sat i stå, der kommer ikke en bus med turister hver time, der bliver ikke udlagt natur over det hele, området bliver ikke indhegnet, der bliver ikke udsat bjørne, og sagnet om Kong Skjold bliver ikke spillet i Lejre hver søndag. En nationalpark er ikke en myndighed, og den har ingen tvangsbeføjelser. En nationalpark er derimod et formaliseret og frivilligt interessefællesskab blandt de forskellige brugere af landskabet. Nationalparkplanen kan ikke være i strid med f. eks. miljømålsloven, vandplaner, Natura 2000 planer,

skovloven, regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner samt råstofplaner. I det hele taget kan en nationalpark ikke agere i modstrid med nogen øvrig lovgivning. Det vil sige, at al regulering af fast ejendom, al færd-

”

Man skal ikke gå i folkedragt, og tiden bliver ikke sat i stå sel, alle miljø- og naturforhold osv. er underlagt landets love, og disse forvaltes fortsat af de myndigheder,

hvorunder de hører, dvs. primært kommuner, staten, fredningsmyndigheder m.fl. Myndighederne skal administrere disse love ens indenfor og udenfor nationalparken. En nationalpark kan ikke tvinge nogen lodsejer til noget. Men den kan tilbyde betaling for ønskede tiltag. Det hele bygger på frivillighed. Indenfor en nationalparks grænser er der således mulighed for at få tildelt penge til naturgenopretning, adgangsforanstaltninger, formidling og aktiviteter, der fremmer værdien og forståelsen for landskabet. Se hele nationalparkloven på www.skjoldungelandet.dk

Eskilsø med klosterruin

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Om nationalparker

Freja og Odin viser vejen. Ved Galleri Gl. Lejre.

En nationalparks organisering Nationalparken er formelt set en fond. Fonden ledes af en bestyrelse. Den nuværende styregruppe vil ved en nationalparkudpegning arbejde for, at bestyrelsen for nationalparken får en tilsvarende repræsentativ sammensætning. Der etableres et større repræsentantskab, et nationalparkråd, hvor alle større interessegrupper er repræsenterede. Der etableres et sekretariat, hvor der ansættes et mindre antal medarbejdere med de rette kompetencer indenfor planlægning og administration, naturog landskabsforvaltning samt formidling indenfor natur, kulturhistorie og jordbrug. Der skal senere tages stilling til, hvor sekretariatet skal ligge.

Takten skal holdes. Havhingsten.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Om nationalparker

Virkemidler i en nationalpark • En nationalpark kan alene fremme sine mål gennem oplysning (foldere, bøger, hjemmeside, foredrag, naturvejledning og guidede ture), gensidig inspiration især blandt de deltagende parter, samt gennem frivillige aftaler med lodsejere, hvori betaling kan indgå. • Der udarbejdes en nationalparkplan. Her fastlægges de langsigtede visioner og målsætninger for naturværdierne og de kulturhistoriske værdier. Strategier og handlingsplan angives. I et kortbilag kan det eventuelt illustreres, hvor de mest og de mindst følsomme områder er, men det er ikke et krav i selve loven. En nationalparkplan er ikke en ny tematisk kommuneplan, og den kan ikke være i modstrid med kommune planer eller f. eks. fredninger og bestemmelser for Natura 2000 områder. • I en nationalparkplan formuleres ønsker om udviklingen (herunder genopretning og -pleje) af landskabets naturarealer, også i fjordens marine miljø. Der tages stilling til virkemidler i naturog landskabsudviklingen, eksempelvis i form af fjernelse eller gennembrydning af sprednings- barrierer, afhjælpning af skønhedsspletter eller støjdæmpning. Endvidere formuleres princip- per for ønskede naturog landskabsstier, udsigtspunkter m.v. • En nationalpark kan ikke agere i modstrid med den øvrige lovgivning. Vedrørende regulering af fast ejendom, færdsel, miljø- og naturforhold osv. er landets love fortsat gældende, og disse forvaltes uændret af de myndigheder, hvorunder de hører, dvs. primært kommuner og stat. Der forvaltes ens indenfor og udenfor nationalparken. • I korthed kan det siges, at en nationalpark juridisk set er en fond med en pose penge, som bestyrelsen kan uddele til naturog landskabsformål i bred forstand i overensstemmelse med nationalparkplanen. Uddeling af midler til fysiske foranstaltninger vil kun ske efter aftale med lodsejere og evt. andre myndigheder. • Staten bidrager årligt med et større tilskud til nationalparkfonden. Private, andre offentlige instanser og andre fonde vil kunne bidrage, evt. med angivelse af ønsker eller forudsætninger for bidraget. • Nationalparkfonden kan tilbyde køb af jord. Det kan for eksempel være jord, som ikke er særligt interessant i landbrugsdriften, men som er mere interessant i natursammenhæng. Nationalparkfonden kan også medvirke ved jordfordeling og kompensationsjord til gavn for såvel landbrugsbedrift som naturønsker. • Lodsejere, som deltager i (eller viser interesse for at ville deltage i) nationalparkudviklingen i form af aftaler om naturområder, naturstrenge, natur- eller kulturruter, guidning, branding, produktudvikling, ideudvikling eller tilsvarende tilbydes deltagelse i relevante forsamlinger, foredrag, arrangementer og ekskursioner til andre nationalparker o. lign. Lodsejerne vælger repræsentation til nationalparkråd og/eller bestyrelse. • De deltagende lodsejere vil få adgang til at indgå i relevante netværk til fremme af særlige interesser. Nationalparken er i det hele taget et stort netværk, netop af de parter, der har interesser i landskabet. Netværksdannelsen vil også kunne gå fra nationalpark til nationalpark, også i udlandet.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Om nationalparker

Mandø i Nationalpark Vadehavet

Danmarks nationalparker Nationalpark Thy blev åbnet af statsminister Anders Fogh Rasmussen i august 2008. Så fulgte Nationalpark Mols Bjerge, som Dronning Margrethe indviede i august 2009. Og på en kold oktoberdag i 2010 indviede Prins Joachim Nationalpark Vadehavet, som med sine 1500 kvadratkilometer er en nationalpark i verdensklasse og større end de øvrige danske nationalparker tilsammen. Efter planen åbner Nationalpark Skjern Å i 2011 og Nationalpark Kongernes Nordsjælland i 2012. Danmark var indtil 2008 det eneste større land i EU uden nationalparker. Men vi har masser af natur med store kvaliteter og udviklingsmuligheder. De fem nationalparker er alle helt oplagte, men flere lige så oplagte topkandidater, herunder Roskilde Fjord og Lejre- Hvalsøområdet, mangler endnu. Nationalparkerne kan få os til at rette blikket mere på vore

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

hjemlige naturværdier og få turister fra nær og fjern til at få øje på flere af Danmarks kvaliteter. Ikke mindst den enestående og varierede danske kyst, der med sine godt 7500 km er lige så lang som Italiens. Meningen med nationalparker er naturbeskyt-

maj 2011

telse og markedsføring af storslået natur i skøn forening. Ude i verden er etablering af nationalparker en af de måder, man beskytter og markedsfører den store og vilde naturs mest storslåede herligheder på. Vi kan sagtens lave rigtige og fremragende nationalparker i Danmark på baggrund af den gældende nationalparklov. Arbejdet med nationalparker - og naturbeskyttelse i det hele taget - kræver, at borgere, politikere og grønne organisationer erkender, at naturbeskyttelse kræver store investeringer, og at man ikke kan gribe grundlæggende ind i den private ejendomsret uden at betale erstatning. Penge er vejen til mere og bedre natur. Du kan læse mere om de nye og kommende danske nationalparker i bogen Danmarks Nationalparker af Michael Stoltze, forfatter og biolog.

Områdets afgrænsning

De enorme fredninger på Lejreegnen blev gennemført ”med henblik på at skabe en stor naturpark nær hovedstaden”. Altså det, vi i dag vil kalde nationalpark.

Morænelandskab vest for Gl. Lejre

Idéen om vor nationalpark opstod allerede i 1960´erne I Danmark har der gennem de sidste 50 år været fremlagt en del forskellige forslag om udpegning af konkrete landskaber som naturog nationalparker. Blandt andet på baggrund af analyser i Fredningsplanudvalgene i begyndelsen af 1960-erne blev der i 1970-erne gennemført nogle enorme landskabsfredninger af de store godser på Lejreegnen. Fredningerne

Fredningsplanudvalget

blev gennemført ”med henblik på at skabe en stor naturpark nær hovedstaden”. Altså det, vi i dag vil kalde nationalpark. I 1984 udgav Fredningsstyrelsen en større analyse af Danmarks større nationale naturområder. Siden har Roskilde Amt udpeget hele det nu foreslåede område som ”særligt værdifuldt”. I 2003 udpegede miljøministeren

Fredningsstyrelsen

et område som nationalparkpilotprojekt kaldet Roskilde Fjord. Det blev dengang taget af bordet på grund af indvendinger fra landbrugsside. I 2005 udarbejdede den nuværende styregruppe med støtte fra Friluftsrådet et forslag til Nationalpark. Siden 2009 har vi med støtte fra Feriefonden igangsat projekt Skjoldungelandet, som demonstrerer, hvad en nationalpark vil betyde.

Miljøministeren

Styregruppen

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Områdes afgrænsning

Noget af Skovhøjlandet set fra Lerbjergtårnet, hvorfra der er udsigt over hele Sjælland

Områdets afgrænsning Valgt efter en sammenfattende vurdering Styregruppen har valgt at anbefale en afgrænsning, hvor landskabs-, naturog historieværdierne er helt indlysende og sammenhængende. Det samme kunne dog også være gældende dersom for eksempel tilgrænsende Natura 2000 områder eller fredede områder ønskedes medtaget. Ved vurderingen af afgrænsningen har vi sammenholdt en lang række kort, registreringer og analyser af landskabets eksisterende kvaliteter.

råder af geologisk interesse, arealer i offentligt eje, samt barrierer i form af større byer, større veje og jernbaner.

rundt i det, • Potentialerne for fortællinger og oplevelser i landskabet.

Disse analyser har vi sammenholdt med

Vi har endvidere sammenholdt mulighederne med Nationalparklovens formål, som ses på side 6.

• Potentialerne for genopretning af naturværdier og biologiske spredningsruter, • Potentialerne for at kunne ”se” landskabet og at kunne komme

Det drejer sig bl.a. om følgende:

Et særdeles værdifuldt naturog kulturhistorisk landskab, som i forvejen er fredet eller på anden måde fuldt beskyttet, og som er uden kritiske fysiske barrierer. Samtidigt er der i området spændende potentialer for langsigtet naturog landskabsgenopretning, især indenfor de såkaldte spredningskorridorer, som fastlagt i kommuneplanerne.

Roskilde Amts (og tidligere statslige) analyser vedr. særligt værdifulde landskaber, allerede fredede områder, EU’s Natura 2000-områder, vildtreservater, særligt værdifulde landbrugsområder, særligt følsomme landbrugsområder, beskyttede naturarealer, ådale og vådområder, fredede fortidsminder, kulturarvsarealer, kirkeomgivelsesarealer, områder med særlig koncentration af kulturhistoriske værdier, om-

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

Efter en sammenfattende vurdering er Styregruppen for nationalparkprojektet kommet frem til at fremlægge den her viste afgrænsning, som rummer, hvad Styregruppen anser for det helt afgørende eller det essentielle i nationalparken:

Langholm i Lejre Vig

maj 2011

Områdes afgrænsning

Nationalparkområdet i tal Samlet areal

161 km2

Natura 2000 områder Fredede arealer Skov, privat eller statslig Beskyttetde naturarealer (§ 3- arealer) Fjord, statsligt søterritorium Ejendom i offentlig eje el. lign. (på land) Kystlinje Beskyttede vandløb Beskyttede diger Spredningskorridorer Særligt værdifuldt landskab (på land) Områder med kulturhistorisk værdi Kulturmiljøer Fredede fortidsminder

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

84 km2 59 km2 27 km2 15 km2 59 km2 18 km2 97 km 68 km 156 km 69 km2 98 km2 69 km2 50 km2 140 stk.

maj 2011

Områdes afgrænsning

Fra Provstemarken ved Roskilde Domkirke

Et afgørende valg Erfaringen fra de øvrige danske nationalparker er, at selve afgrænsningen af området er det måske vigtigste spørgsmål. Der er tale om et valg, som vil afgøre karakteren af den nationalpark, der ønskes. Som tidligere beskrevet har afgrænsningen derimod ikke noget med myndighedernes lovforvaltning at gøre, den er nemlig ens indenfor og udenfor afgrænsningen. Hovedforskellen er, at man indenfor afgrænsningen har muligheder for at få del i de økonomiske midler, som nationalparken råder over til diverse naturog formidlingsprojekter, men kun efter fælles aftale. Afgrænsningen er et valg, som må træffes. Hvis man f. eks. afgrænsede området til (hele) Roskilde Fjord ville vægten ligge på fjordlandskaber, fug-

lebeskyttelse, de marine værdier un- til Danmarks første hovedstad, samt der vandet, samt bopladser, fiskeri og på samspillet mellem by og land. I vort forslag til afgrænsning medsejlads gennem årtusinder. Hvis man f. eks. afgrænsede områ- tager vi det bedste af disse landska det til de vældige gods- og skovland- ber, idet de for os udgør et samlet skaber på Midtsjælland ville vægten hele: Et gammelt landskab med kupekunne ligge på istidslandskabet, skovene, agerjorden og på godserne, rede moræneformationer over og under vandet, som typisk gennu dækket af en nem tiderne har Alt kan selvfølgelig imponerende vabevaret forskelriation af naturlige naturtyper ikke komme med, og det typerelementer; af hensyn til for- er vigtigt at deﬁnere en fra Sjællands høsyninger, jagt og ”naturlig” grænse. jeste top i syd til fiskeri m.v. midt i Roskilde Hvis man f. eks. afgrænsede området til stræknin- Fjord mod nord, hvor vikingeskibene gen fra Gammel Lejre over Kattinge blev fundet (en strækning på 30 km); Vig til middelalderens Roskilde ville fra Elverdamsådalen i vest til Roskilvægten ligge på det danske riges de Domkirke i øst, (en strækning på dannelseshistorie fra Skjoldungerne næsten 20 km).

”

Et svært valg Udenfor det foreslåede område ligger ganske mange andre særdeles værdifulde landskaber og biotoper, som kan medtages eller fravælges. Vi er åbne overfor forslag. Dog kan alt selvfølgelig ikke komme med, og det er vigtigt at definere en ”naturlig” grænse. Vi må så være glade for, at værdifulde lokaliteter også findes

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

udenfor de danske nationalparker. Et særligt forhold er landets opdeling i kommunale grænser. Naturen har som oftest nogle andre grænser, f. eks. vandskel. Samfundet har suppleret med fysiske grænser i form af eksempelvis veje og jernbaner. Vi har søgt at tage hensyn til alle disse forhold i vort for-

maj 2011

slag til afgrænsning, men med sagens forankring i Roskilde og Lejre kommuner gennem 6 år har vi valgt at angive den ydre grænse dér, hvor kommunegrænsen går, dog bortset fra i Roskilde Fjord, idet denne er statsligt søterritorium. Eskilsø er fredet og ejes af en naturfond.

Områdets afgrænsning

Vild natur et stenkast fra Roskilde Havn. Kællingehaven.

Andre værdifulde lokaliteter Udenfor den foreslåede afgrænsning findes andre værdifulde lokaliteter, som eventuelt vil kunne bringes i spil til overvejelse. Det handler om følgende: Skjoldenæsholmskovene med Sjællands højeste punkt Gyldenløveshøj samt Skjoldenæsholm Gods m.v. Indeholder fredede Natura 2000 områder. Ligger i Ringsted kommune. Elverdamsådalen i sin fulde udstrækning fra Bidstrupskovene til bunden af Isefjorden. Her findes bl.a. Danmarks største forekomst af kildekalk. Elverdamsådalen gennemskæres af en række barrierer i form af jernbane og vejdæmninger, som hæmmer dyrs og menneskers fremkommelighed. En del ligger i Holbæk kommune. Ryegaard-området - det første gods, der blev landskabsfredet i 1970-erne med henblik på skabelse af en stor naturpark tæt på København. Godset rummer fantastiske landskaber, natur og kulturmiljøer, herunder urørt istidslandskab og urørt skov. På grund af geografien ligger området noget adskilt fra resten af det foreslåede område. Området ligger i Lejre Kommune. Selsø Sø området, der er fredet og Natura 2000-område på grund af den smukke søs betydning for fuglelivet. Ligger i Frederikssund kommune. Landområdet hænger ikke så godt sammen med den foreslåede nationalparks landområde. Roskilde Fjord længere mod nord. Roskilde Fjord, der er statsligt søterritorium, udgør en biologisk helhed af stor værdi for især fuglelivet. Området er fuglebeskyttelsesområde. Hænger sammen med nationalparkens område via søterritoriet. Gundsømagle Sø. Vigtig fuglelokalitet, der ejes af Fugleværnsfonden. Hænger adgangsmæssigt ikke så godt sammen med den foreslåede nationalpark. Alle disse områder er særdeles værdifulde. De er imidlertid udeladt her enten fordi de kræver en ikke foretaget nærmere vurdering og stillingtagen i samråd med nabokommuner, eller fordi det kan diskuteres, om de har tilstrækkelig landskabelig eller adgangsmæssig sammenhæng med det foreslåede område, som i sig selv har en naturlig afgrænsning med en klar fortælling. Hvis der er ønske om det, indgår nationalparken gerne i dialog om disse områder, ligesom alle indkomne bemærkninger og forslag om afgrænsningen vil blive vurderet nøje.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Natur og landskab

Bognæs Storskov og Kattinge Vig

Natur og landskab Natura 2000 udpegninger og Danmarks største landskabsfredninger I det foreslåede nationalparkområde er 84 km2 udpeget som internationale Natura 2000 områder. Det vil sige naturområder, der indeholder natur og dyreliv, der enten er sjældent, truet eller karakteristisk for EU-landene. Danmark er forpligtet til at værne særligt om disse sårbare områders værdier, hvilket derfor også kan stille visse krav til de omkringliggende oplande.

Natura 2000 områderne omfatter Roskilde Fjord samt områder i og syd for Hvalsø-skovene. Hele 59 km2 landskab er fredet på grund af særlige landskabelige værdier – både hvad angår natur og kulturmiljø. Roskilde-Lejre området byder hermed på Danmarks største sammenhængende fredede godslandskab. Formålet med fredningerne i

1970-erne var ”at skabe et stort sammenhængende naturområde tæt på hovedstaden”. Herudover er hele det foreslåede område registreret som særligt værdifuldt landskab, hvilket betyder at kommunerne i deres planlægning lader de landskabelige kvaliteter veje tungt i forbindelse med al fysisk planlægning, som derudover er reguleret af et større kompleks af love.

En mosaik af landskabstyper Landskabet omkring RoskildeLejre indeholder i mosaikker en mangfoldighed af gamle og nyere landskabstyper samt en stor naturog biodiversitet, som nationalparken ønsker at værne om. Der er de færreste steder i landet så stor landskabelig variation og kulturhistoriske værdier indenfor så koncentreret et område som her.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

Indenfor det samlede område ses væsentlige geologiske fænomener, der ganske synligt illustrerer landskabets dannelse under og efter sidste istid med afstrømningsdale, åse, dødishuller osv. Ved kystskrænterne kan man flere steder kigge lige ind i landskabets fortid og efterladenskaberne fra tidligere bosættelser.

maj 2011

Det danske morænelandskabs mangeartede naturtyper kan her opleves på tæt hold, sådan som disse biotoper tager sig ud – på godt og ondt – efter mange tusinde års pingpong mellem menneske og natur. Landskabet på Roskilde - Lejreegnen ligger midt på Sjælland, og kan opfattes som fem sammenvævede landskabstyper:

Kornerup Ă&#x2026;.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Natur og landskab

Fjordlandskabet Roskilde Fjord og Isefjorden er skabt i den sidste istid ved, at smeltevand har dannet et net af dale. Sten og jord, som blev bragt med af isen blev liggende da isen smeltede. Landskabet, der omgiver fjordene er karakteriseret af bølgende morænebakker vekslende med et kuperet dødislandskab og strandenge. De isolerede holme og øer gør fjorden til et yndet yngle- og rastested for en række vandfugle. Fjorden rækker på det nærmeste ind midt i Sjælland og giver en stor del af den sjællandske befolkning mulighed for at nyde denne særegne marine natur ganske tæt på deres hoveddør. Roskilde Fjord giver nationalparkområdet næsten 100 km kilometer kystlinje inde i landet!

Godslandskabet Ledreborg, Lindholm, Sonnerupgård, Åstrup og Rye godser udgør Danmarks største sammenhængende fredede godslandskab. I dette findes en smuk landskabelig kombination af agerland, overdrev, kuperede skove, vådområder, lokale hengemte naturområder, hegn, gærder og en rigdom af fortidsminder. Dette godslandskab blev fredet i 1970-erne med henblik på ”skabelse af en større naturpark nær hovedstaden”, altså det, vi i dag vil kalde en nationalpark.

Skovhøjlandet Midt på Sjælland ligger, i omkring 100 meters højde over havet, et stort og meget kuperet skovlandskab, der indeholder både skov, overdrev, eng, moser og søer. Mange steder er vandet så rent, at det kan drikkes direkte. Den særlige flora og fauna er baggrund for den store Natura 2000 udpegning begrundet i blandt andet den store vandsalamander, kalkrige og rene søer, overdrev, store bøgeog egeskove m.v.

Agerlandet I forhold til sin størrelse er Danmark én af Europas største landbrugsnationer, og agerlandet har gennem 6000 år været, og er fortsat, en væsentlig del af vor naturog kulturarv. De åbne sjællandske landbrugsarealer udgør en vigtig del af nationalparkens landskab, og her er en høj koncentration af fortidsminder. I agerlandet kan landbrugets historie aflæses, herunder udviklingen af landsbyerne, selveje, udskiftninger, husmandsbrug osv., helt frem til vor egen tids strukturer i forandring.

Bylandskabet Der er væsentligt mere natur og dyreliv i byerne end de fleste nok ved. Natur findes næsten overalt. De ældre bebyggelser er bogstaveligt bygget af det omkringliggende landskabs naturmaterialer. Det gamle Roskilde har med kirkerne, klostret, kommunen og gymnasiet bevaret ganske mange og store grønne områder i form af parker, marker og gamle haver med tilhørende dyre- og fugleliv. Fra fjorden går en grøn bræmme helt op til Roskilde Domkirke. De mange kilder, møller og damme fortæller historier om naturens udnyttelse i byen, og kirkerne og klostrene er en del af et religionens landskab.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

VISION

NATUR OG LANDSKAB

Med en nationalpark vil vi opnå: Naturen beskyttes og plejes bedre Naturen bliver yderligere varieret og får mere plads Landskabet bliver flottere, mere markant og mere levende

Mere konkret betyder det følgende: Eksisterende naturværdier værnes om gennem målrettet naturbeskyttelse og naturpleje. Der skabes flere og bedre sammenhænge mellem naturområder via grønne korridorer* og faunapassager*, så dyr og planter lettere kan spredes. Tilbagegang i biologisk mangfoldighed vendes til fremgang i området. Tilgroning og forurening modvirkes. Naturen bevares og forbedres samtidigt med, at grundlaget for langsigtet økonomi i jordbrugserhvervene sikres. Der ydes faglig rådgivning, og der kan ydes økonomisk støtte til initiativer fra lodsejere, der ønsker at vedligeholde eller skabe mere natur på deres jorder. I enighed med lodsejerne genetableres et antal gamle* naturområder og naturtyper, efter en vurdering af det pågældende steds historie og potentiale. Hermed illustreres naturog landskabsudviklingens samspil med landbruget gennem tiderne. Dannelse af pasningslaug eller høslætlaug, der for eksempel passer særlige naturområder, understøttes. Tilsvarende vil nationalparken understøtte, at frivilligt arbejde med naturpasning m.v. forankres i lokalområderne. Unødige skønhedspletter* i landskabet undgås så vidt muligt.

* se infobokse på de følgende sider

Er du enig i visionen? Deltag i debatten, se side 64. Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Natur og landskab ...

*Spredningskorridorer

Natura 2000 områder

§ 3-områder

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Søer på over 100 kvadratmeter samt moser, strandenge, ferske enge og overdrev, der tilsammen eller i forbindelse med beskyttede søer udgør mere end 2.500 kvadratmeter, er alle omfattet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3 og kaldes samlet for § 3-områder. Formålet med paragraffen er, at de omfattede områder beskyttes mod ændringer i deres naturtilstand.

*Unødige skønhedspletter i landskabet Virkningen af store eller små landskabelige skønhedspletter kan mindskes ved hensyntagende placering og udformning samt ved materialevalg, beplantning m.v., som kan sløre bygninger og anlæg, der kan vurderes ikke at klæde landskabet og dets historie. Højspændingsmaster og ledninger kan lægges i jorden. Støjdæmpning på og langs motorvej og jernbane kan foretages. Nationalparken kan sammen med kommuner og interessegrupper udarbejde vejledninger om mulighederne for at undgå unødige skønhedspletter.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Kortet viser spredningskooridorer i henhold til kommuneplanerne. En faunapassage er et anlæg, der sørger for, at små og store dyr kan passere fysiske barrierer i landskabet, såsom jernbaner, veje mv. uden at komme til skade. Der er som oftest tale om tunneller eller broer, hvor tog og biler kører oppe og dyrene kan passere nedenunder. En grøn korridor er en naturforbindelse mellem to naturområder, som øger dyr og planters spredningsmuligheder i landskabet. Det kan eksempelvis bestå af dyrkningsfri bræmmer langs hegn, diger, åer og stier, der fungerer som ”naturstrenge” eller vildtremiser og våde områder, der fungerer som ”trædesten” i det åbne land.

Velfungerende faunapassage. Motorvejsbroen over Lejre Ådal.

...vidste du det?

Smuldmosen i Ravnsholte Skov

Lysninger i skovhøjlandet Et særkende for Bidstrup-skovene er de mange lysninger. Her er bevaret små marker, enge og åbne moser, hvilket er med til at gøre det spændende at færdes rundt i det store sammenhængende skovområde. Omkring Valdemarsvejen, der gennemskærer skoven, ligger en lang række unikke skovenge og moser, der giver mulighed for en helt speciel flora og fauna. Kildeengen ved Ravnsholte Skovfogedsted er en ældgammel høeng. Her er tidligere blevet høstet hø med maskine, men i 2011 genoptages den klassiske driftsmetode, hvor høet, til gavn for engblommer, orkideer og engens sjældne perlemorssommerfugle, bliver slået med le. Leverurt og vibefedt Nordøst for Kildeengen ligger den tidligere høeng Smuldmosen. Efter 2. Verdenskrig afskrabede man tørven og efterlod en overflade, der er vanddækket i perioder i vinterhalvåret. Besøger du Smuldmosen en lun forsommeraften vil du ved selvsyn kunne opleve den rige variation i livet her.

Du kan se to forskellige arter af kødædende planter, soldug og vibefedt, voksende mellem leverurt og vild hør, svalekliren flyver sin fine sangflugt og ind i mellem istemmer det tusindtallige kor af grønne frøer deres ’sang’ når de forsøger at overgå hinanden i lyd. På gyngende grund i skoven Mellem Kildeengen og Smuldmosen ligger Hjortesø godt gemt bag et bælte af elletræer. Yderst mod søen findes rester af en gyngende hængesæk, der for hundrede år siden rummede et mylder af sjældne blomster. Ændret vandstand, ophør af skovgræsning og tilførsel af næringsstoffer er desværre skyld i, at næsten alt det sjove er væk, men vover man sig ud til kanten af Hjortesø, vil man opdage, at man går på et gyngende tæppe af tørvemosser og rodstængler fra tagrør. Nordvest for Kildeengen ligger Palmelyng - en gammel og næsten helt bortgravet højmose. Den blev allerede i 1880’erne grøftet og ryddet for sit lyngtæppe, så man kunne komme til tørven nedenunder. Pal-

melyng er nu ganske tør med masser af blåbær samt fugtige grøfter, fyldt med forskellige arter af tørvemos, der suger vand som en svamp. Finder man ned i mosen, der ligger godt gemt, føler man sig ganske isoleret fra omverdenen. Flere lysninger på vej Tidligere husede skovene flere åbne områder, og der genskabes gradvist flere. Ikke langt fra Smuldmosen kan du f. eks. finde Hvidelyng og Bol Bagers mose. Det var for få år siden granbevoksede områder, men er nu ved at udvikle sig til spændende moseområder til gavn for naturen og til glæde for os der besøger skoven.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Natur og landskab...

Langt ude på overdrevet Ved Særløse ligger Særløse Overdrev - et stort fredet område med mange smukke naturtyper. Centralt ligger et stort græsland, der fra at være en artsfattig græsmark har udviklet sig til at indeholde rig natur med orkidéer og sommerfugle. Frem til 1960 var arealet en dyrket mark, men årligt høslæt har gradvist givet plads til en mere nøjsom flora, der ellers kan have svært ved at overleve andre steder. Mod nordøst ligger et gammelt kuperet overdrev, hvor kreaturer i århundreder har græsset uafbrudt. Overdrevet byder blandt andet på

en skovklædt kløft, gennemløbet af en bæk, småmoser, gamle egetræer, tætte slåenkrat samt forbidte tjørne og vildæbler. Mod sydvest ligger Bøllesø - en klarvandet tørvegrav omkranset af birkeskov. I Bøllesø, der før forrige århundredes tørvegravning var en højmose, vokser den insektædende vandplante blærerod, og her findes også de blodsugende lægeigler. Særløse Overdrev viser tydeligt, hvordan menneskets udnyttelse har resulteret i forskellig og meget værdifuld natur. Overdrevet er i privat eje, men der er offentlig adgang.

*Gamle naturtyper? Tidligere fandtes der i Roskilde/ Lejre-området en lang række af naturtyper, der i dag er sjældne. Det kan være for eksempel græsningsskov, overdrev og høslæt-enge. Mange af disse naturtyper er afhængige af særlige former for skov- eller landbrugsdrift som ikke længere bliver anvendt, enten fordi det ikke er rentabelt eller på grund af ændringer i lovgivningen. De gamle naturtyper er levested for mange af Danmarks truede planter, dyr og insekter. Nationalparken støtter, afhængig af stedets historie og potentiale, genetableringen af disse gamle naturtyper. Hermed styrkes formidlingen om landbrugets og naturens samspil gennem tiderne samtidig med at naturindholdet i Roskilde- Lejreområdet forbedres.

Særløse Overdrev. I indstikket ses Hedelyng.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

...vidste du det?

Svalerod

Rundfinnet radeløv

Kær-Fnokurt

Bulmeurt

Bolund – en forunderlig naturperle I Roskilde Fjord nord for Risø ligger den markante halvø Bolund, der allerede i 1941 blev fredet på grund af de af geologiske, landskabelige og botaniske værdier. Bolund består af en flad bakke længst ude i fjorden, et smalt drag, der fører derud, og brede

strandenge ind mod landevejen. Bakken er et geologisk interessant spor fra sidste istid. På de syd- og vestlige brinker ud mod fjorden, ses det øverste muldlag skarpt afgrænset mod istidsaflejringerne nedenunder. Mod nord og øst er der græsklædte

skrænter med blandt andet kodrivere og sjældne potentil-arter. På strandvoldene neden for bakken finder man desuden, udover de mere almindelige arter, også den kendte giftplante Bulmeurt. Strandengen ind mod land, hvor den sjældne Kær-Fnokurt med sine mange gule kurve og senere snehvide frøuld gror, bliver i sommerhalvåret græsset af kvæg. Græsningen er vigtig for at opretholde engtilstanden, der ellers hurtigt ville gro til. Sidst på sommeren er de højere dele af engen fuld af champignon, parasolhat og flere arter af vokshatte. Den sidste gruppe er indikator for gammelt, urørt græsningsland. Ind mod Frederiksborgvej er der et stengærde. Mellem stenene er der skjulested for firben og her gror også en lille sjældenhed, den lille bregne Rundfinnet Radeløv. Der er ikke mange eksemplarer, men arten har lykkeligvis holdt sig på stedet i mange årtier.

Speciel plante ved Roskilde Fjord Svalerod er en plante på omkring ½ meters højde med små, hvide blomster, og ret store, aflange og mørkegrønne blade, placeret overfor hinanden på stængelen. Den gror især på kystskrænter og i klippeterræn på Bornholms kyst, og er generelt temmelig sjælden her i landet. Den findes dog en del steder omkring Roskilde Fjord, bl.a. på Bognæs. Her står den typisk i kanten af skovbrynene ud mod kysten. Bestøvningsbiologien er interessant, idet blomsten fæstner en klemme

med to støvkøller på de besøgende insekter, som derved bliver ført videre til bestøvning af næste blomst. Frugtkapslerne er flere cm lange bælgkapsler, som ved modenhed åbner sig, så de modne frø med deres frøuld kan komme ud og spredes. Plantens navn stammer fra de modne, åbnede frøkapslers lighed med svalevinger, i kombination med plantens kraftige rod. Roden

blev tidligere anvendt som lægemiddel mod giftige dyrs bid og mod smitsomme sygdomme.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Natur og landskab...

Rørmosen og Sortesti Rørmosen syd for Boserup Skov er en sumpskov med især birk, el, ask og eg. En del træer har mange stammer, nogle steder fordi de tidligere har været skåret ned – stævnet - mens der andre steder har været græsset inde i skoven, og træerne er blevet bidt ned af de græssende dyr. Den våde, kalkrige bund i den sumpede skov er i dag levested for mange dyre- og plantearter, bl.a. den fredede orkide ægbladet fliglæbe. En enkelt gammel skoveng, der er lidt tørrere end resten af skoven, er ikke groet helt til endnu, og med den rette pleje kan den blive meget værdifuld for dagsommerfugle. Fuglelivet i Rørmosen omfatter de mest almindelige vand- og mosefugle, og især er mosen kendt for en stor bestand af nattergal. Sortesti, der fører til Boserup

Skov, snitter Rørmosen. Går man ad stien i maj om aftenen eller i den årle morgen kan man møde mange roskildensere, der er ude for at høre den

imponerende sang fra nattergalen. Skjoldungestien har en forgrening fra Sortesti over Skyttemarken til Dømmeshøj og Dømmesmose.

Knallerter og bobler i mosen I nordkanten af Svogerslev ligger den langstrakte mose Dømmesmose. Mosen er vanddækket det meste af året, og er et af de bedste levesteder omkring Roskilde for spidssnudet og butsnudet frø. I starten af april når frøerne yngler, kan man i Dømmesmose opleve hundreder af frøer lægge æg på det lave vand. Er man heldig kan man på nært hold se de flotte hanner af spidssnudet frø, som bliver skinnende blå un-

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

der brunst. Man kan høre frøernes karakteristiske, men ikke særlig højlydte kvækken. Spidssnudet frø lyder som bobler der stiger op af vandet, mens butsnudet frø snarere lyder som fjern knallertlarm. Lidt nordøst for Dømmesmose ligger den store og velbevarede bronzealderhøj Dømmeshøj. Gravhøjen er temmelig tilgroet med buske og træer, men ligger flot i landskabet og har en fin udsigt til Roskilde Domkirke.

...vidste du det?

Himmel og havørn

210 cm.

I mange år har man om vinteren kunne se havørne ved Roskilde Fjord. De sidste to vintre, hvor fjorden har været frosset til, op til 10 – 12 havørne omkring en stor våge ved Eskilsø. Her har der været let tilgængelig føde i form af afkræftede svømmefugle og ådsler. I 2006 begyndte et havørne-par at bygge rede på Bognæs, og Lejre Kommune, Skovog Naturstyrelsen, lodsejeren og Dansk Ornitologisk Forening samarbejdede om etablering af en beskyttelseszone, for at give den sky fugl de bedste muligheder for at yngle. Bortset fra et enkelt år er der siden kommet 2 unger på vingerne hver sommer. Den første rede var meget publikumsvenlig, idet det med en god kikkert var muligt at se ørnene og deres unger fra Roskilde Fjord og Veddelev. I 2010 byggede ørnene en ny rede, som det desværre ikke er muligt at se, men i forårs- og sommermåneder er det stadig muligt at følge havørnene, når de fanger hornfisk og blishøns på vandet eller henter skarvunger i kolonien på Askehoved.

170 cm.

Sort måne Store Kattinge Sø er i vinterhalvåret en af Nordeuropas største rastepladser for Troldænder. Ænderne kommer trækkende fra Nordskandinavien og Rusland for at overvintre i det isfrie område, og når der er flest, er omkring 3% af den nordvesteuropæiske trækrutes troldænder samlede i søen. I dagtimerne hviler de bare på søen, men cirka en time efter solnedgang letter hele flokken for at trække ud på fjorden for at søge føde. Det

er et betagende syn at se omkring 20.000 Troldænder lave ”sort måne”. Radarundersøgelser har vist, at ænderne dykker efter blåmuslinger og andre bunddyr hele vejen fra Kattinge til Jyllinge inden de ved solopgang kommer tilbage til søen. I marts-april vender de tilbage til ynglepladserne i nord, men der findes dog også en lille ynglebestand i fjorden.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Kultur og Rigshistorie

Roskilde Domkirke i Danmarks første hovedstad.

Kulturmiljø og rigshistorie Riget samles her

Ifølge sagn og krøniker blev Danmark samlet fra Lejre: først med den mytiske Kong Skjold (søn af Odin) og efter ham hele Skjoldungeslægten, med navnkundige konger som for eksempel Rolf Krake, Roar, Frode Fredegod og Harald Hildetand. Ofte kaldes Lejre således for ”Danmarks vugge”. Sagnene, fortællingerne og de gamle verdensbilleder har på grund af de mange arkæologiske fund og udgravninger i Lejre over de sidste årtier fået fornyet opmærksomhed. De arkæologiske resultater har en overraskende overensstemmelse med de gamle sagns og krønikers fortælling om, at en stor kongemagt har haft sin base (”lejr”) her. Der er med udgravningerne bragt ”syn for sagn” om, at en kongemagt har holdt til her gennem 500 år, hvilket kan placere Lejre som det betyde-

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

ligste magtcentrum i oldtiden. Fra en position midt på Sjælland har der fra dette område altid været nem adgang til havet via de lange fjorde. Der har naturligvis også været ruter over land mod alle verdenshjørner. Vikingekongen Harald Blåtand opgiver det kortvarige kongesæde i Jelling, og vælger omkring år 980 nær det 500-årige kongesæde i Lejre at etablere Danmarks første egentlige hovedstad i Roskilde, og byen opkaldes efter den navnkundige Lejrekonge Roar. Den europæiske storby Roskilde (dengang mange gange større end London) blev anlagt som fælles magtbase for konge og kirke. Herfra opbyggedes det kristne rige og herfra trak man i trådene til byer og territorier over store dele af Europa.

maj 2011

København blev næste kongelige hovedstad 450 år senere. Med Domkirken på Verdensarvlisten, de verdensberømte vikingeskibe på Roskilde Fjord, med kongemagt i Lejre i oldtiden og i Roskilde i middelalderen ligger det foreslåede nationalparkområde helt centralt i den danske rigshistorie. Et overﬂødighedshorn af kulturhistorie Den danske landskabs kulturhistorie fra stenalder til nutid findes næppe mere koncentreret og bedre repræsenteret end i landskabet på Lejre- og Roskildeegnen. Hvert årtusinde og hvert århundrede har her efterladt sig synlige minder i et sandt overflødighedshorn. Området fortæller i et koncentrat historien om den danske kulturhistorie. Jægerstenalderens

Skjoldungernes land Ifølge sagnene boede den første danske kongeslægt, Skjoldungerne, i Lejre. Ved Gl. Lejre ses denne skibssætning, og otte store haller er udgravet i området... Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Kultur og Rigshistorie

køkkenmøddinger fulde af østers- og muslingskaller og redskaber af hjortetak, flint og ben. Bondestenalderens dysse- og jættestuer. Bronzealderfolkets stolte gravmæler: kæmpehøjene. Jernalderens og vikingetidens gravhøje, skibssætninger, vikingeskibe, kongehaller, gårde, smykker og våben nærmest vælter op af jorden i Lejre- og Roskildeområdet i disse år. Land og by skabes af naturens ressorcer Dette landskab har nu været befolket og udnyttet af mennesker i 12000 år. Naturens rigdomme har været brugt til jagt lige så længe og til agerbrug gennem 6000 år. Ligesom landets værdier har været afgørende har også vandet har haft essentiel betydning her: som drikkevand, til overrisling, som forrådskammer, som kraftkilde og som trafikvej. Menneskene har bogstaveligt levet af landskabets ressourcer, de har udnyttet alle naturens kræfter, og de har

reelt ”bygget landet” af landskabet. Eksempelvis er Roskilde Domkirke en del af landskabet – gravet op, bearbejdet og sat sammen på en særdeles kunstnerisk og majestætisk måde. Domkirken, landsbykirkerne, og al anden bebyggelse vidner om generationers vid og kunnen, og viser samspillet mellem ånd og hånd. Det, vi i dag typisk opfatter som natur (skov, overdrev, vådområder osv.) er i vidt omfang opstået eller bevaret i et samspil mellem natur og menneske. I dette samspil har mennesket nu magten. Det forpligter. Samfundsudviklingen kan ses i landskabet I Roskilde- og Lejreområdet kan det fortælles, hvordan adelen udvikledes. Godserne og hovedgårdene findes stadig – nogle har været der siden middelalderen, andre har kun voldstederne tilbage som minde. Middelalderens landsbymønster og de fleste af ejendomsskellene fra udskiftnin-

gen sidst i 1700tallet kan direkte ses i landskabet som store hegn og gærder. Husmændenes fremkomst, andelsbevægelsen, forsamlingshusene, idrætsbevægelsen osv. har også alt sammen sat synlige spor i landskabet, ligesom sidenhen den nyere tids infrastrukturer, boformer osv. Området rummer en halv snes velbevarede og levende landsbyer, som kan spille en aktiv rolle i nationalparken. Samfundet og menneskelivet har altid været afhængigt af naturen og klimaet i en gensidig påvirkning. I moderne tid er menneskets påvirkning på natur, landskab, miljø og klima af mere kritisk betydning end tidligere. Dette må vi erkende, og i denne nationalpark vil vi sætte et specielt fokus på historierne om den menneskepåvirkede natur og kulturlandskabet, og påtage os vort nutidige ansvar for fremtiden.

Ledreborg Slot opført i 1740-45 af Lensgreve J. L. Holstein-Ledreborg.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

VISION

KULTUR OG RIGSHISTORIE

Med en nationalpark vil vi opnå: Værdifulde kulturmiljøer og kulturspor fra stenalder til nutid værdsættes og beskyttes. Kulturhistorie, rigshistorie og lokalhistorie synliggøres og formidles i et nutidigt perspektiv.

Mere konkret betyder det følgende: Befolkningen kender de væsentligste dele af deres landskabs kulturhistorie, opsøger og oplever den, er stolte af den, og ønsker at bidrage til dens bevaring og pasning. Udvalgte kulturspor* og fortidsminder* beskyttes, bevares og plejes så de er synlige og kan ”forstås”. For eksempel gror gravhøje og gamle diger til, hvis ikke der gøres en fortløbende indsats. Flere fredede fortidsminder gøres tilgængelige, f. eks. blot ad simple spor i landskabet. Til visse fortidsminder kan det af forskellige grunde, herunder beskyttelseshensyn, være ønskeligt ikke at give sådan adgang. Initiativer fra lodsejere, der ønsker at fremvise kulturarv på deres ejendom, støttes. De store kulturhistoriske fortællinger bliver formidlet gennem undervisning på skolerne, bogudgivelser, på nationalparkens hjemmeside, ved foredrag, i foldere, på kort, via mobiltelefoner, m.v. De lokale kulturhistoriske fortællinger i det nære landskab bliver formidlet tilsvarende, ikke mindst gennem lokale guider, der bor på stedet og som kender landskabet ud og ind.

* se infobokse på de følgende sider.

Er du enig i visionen? Deltag i debatten, se side 64.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Kultur og Rigshistorie...

Dødsskibet i Gl. Lejre

Oldtidskæmpehøje 1000 år før pyramiderne Af Danmarks oprindeligt mere end 100.000 oldtidsgrave, hvoraf ca 10.000 endnu er synlige, er over 400 beliggende omkring Roskilde Fjord og de omliggende sjællandske landskaber. Af disse er ca. 50 fra stenalderen mens de øvrige høje er fra bronzealderen og enkelte fra jernalder og vikingetid. De fleste stenalderhøje henligger som dysser, men der er også en del jættestuer. En af Danmarks bedst bevarede jættestuer er den imponerende Øm Jættestue, som er 5000 år gammel og dermed 1000 år ældre end de ægyptiske pyramider. Af bronzealderhøjene ligger mange på bakketoppe med vid udsigt til minde om de stormænd, som boede i det frugtbare landskab for omkring 3.500 år siden.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

På den sydvendte spids af et gruset højdedrag mellem Lejre Å og Kornerup Å ligger resterne af en ca. 80 m langs skibssætning fra vikingetiden. Skibssætninger var i vikingetiden symbol på rejsen fra livet til døden, og en vikingegravplads er da også fundet under græsmarkens overflade. For få hundrede år siden havde skibssætningen selskab af tilsvarende monumenter, men i 1700og 1800-tallet blev talrige skibssætninger, dysser og jættestuer plyndret for deres store sten, der kunne anvendes som vejfyld eller til stenbroer. Skibssætningerne i Lejre led samme skæbne, og er alle på nær en enkelt væk i dag. Den blev reddet i sidste øjeblik af lokale borgere, der dannede en forening, som købte markstykket og fik det og skibssætningen fredet for eftertiden. I maj 2011 foretages yderligere undersøgelser ved skibssætningen. Ved såkaldte magnetometriske målinger betalt af Skjoldungelandet forventer Roskilde Museum at få nye indicier om de tidligere skibssætninger i området.

maj 2011

Gude- og kongesæde Inden Danmark blev kristnet og Roskilde blev centrum for det kristne kongerige, var Gl. Lejre et vigtigt omdrejningspunkt. Sagn og myter fra jernalderen knytter Skjoldungeslægtens berømte konger til stedet og fra 400-tallet og knap 600 år frem var Gl. Lejre både kongesæde og kultsted. Gl. Lejres historiske vigtighed bekræftes af de fund, der gøres på stedet. I de seneste 25 år har arkæologiske udgravninger vist, at der har ligget monumentale haller og talrige større og mindre huse langs den nuværende landsbys vestlige udkant. På den modsatte side af landsbyen ligger gravhøjen Grydehøj fra ca. år 600, en gravplads fra 900-tallet, og tidligere har her stået flere skibssætninger fra vikingetiden, hvoraf der nu kun er en del af en enkelt tilbage. I 2009 dukkede der i forbindelse med en udgravning en lille sølvfigur op. Sølvfiguren forestiller kongernes gud og gudernes konge Odin, siddende på sin trone med ravnene Hugin og Munin, der bringer nyt fra alle verdens hjørner. Det er første gang nogensinde en figur af Odin er fundet - tidligere kendte vi ham kun fra sagnhistorien!

...vidste du det?

Roskilde Domkirkes karakteristiske profil er kendt af de fleste danskere, og kirken kan ses fra alle verdenshjørner. I snart 800 år har Domkirken haft en markant plads i Danmarks historie, først som hovedkirke for Danmarks mægtigste bispestol, siden som kongelig begravelseskirke. Biskop Absalon tog omkring 1170 initiativ til at opføre en domkirke i teglsten på stedet. Teglsten var datidens moderne byggemateriale og

byggestilen var i begyndelsen romansk, men blev snart ændret til det store nybrud i arkitekturen, gotikken. Domkirken er et levende bygningsværk, og siden 1170 er der vokset samtidige tilbygninger frem på kirken. Domkirken har været kongeligt mausolæum siden 1400-tallet og i de tilbyggede gravkapeller ligger 20 konger og 17 dronninger - det største antal i verden.

Verdensarv Domkirken er et internationalt set enestående arkitektonisk og historisk monument, og i 1995 blev Domkirken optaget på UNESCO’s verdensarvsliste fordi den er den første gotiske stenkatedral i Skandinavien. Dens arkitektur og byggestil inspirerede herefter bygninger i hele Skandinavien.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Kultur og Rigshistorie...

* Kulturspor og

fortidsminder

Fjordens fiskerlejer Der har til alle tider været fiskere og jægere ved Roskilde Fjord, som har været et sandt forrådskammer. Vandet har budt på et rigt dyreliv og for fiskerne var det især ålene, man fangede mange af. Der blev bl.a. fisket med lystre, stangejern og savlystre, kroge og ruser. I Jyllinge kan man opleve det historiske miljø med de karakteristiske rødmalede fiskerhuse og skure, joller, skydepramme og fiskenet omkring den gamle fiskerihavn. Havneanlæg-

get blev anlagt i 1870 og så oprindeligt ud som anlægsmolerne af sten, der findes på det kuperede grønne område Klinten, ca. 200 meter syd for Fiskerihavnen. I tiden efter 1920 begyndte de lokale fiskere at tage større ruser og trawls i brug. Fiskeriet blev effektiviseret og resulterede i regulært overfiskeri, hvilket førte til nedgang i fiskebestanden. I dag er der kun et fåtal af erhvervsfiskere tilbage i Jyllinge. Derimod er antallet af lystfiskere steget.

* Kulturmiljøer Et kulturmiljø er et ”geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling”. Kulturmiljøer omfatter ikke enkeltstående bygninger eller genstande, men er snarere en helhed af mange elementer, som tilsammen fortæller en historie om en del af samfundets udvikling. Det kan for eksempel være et landsbymiljø, et fiskerleje eller et herregårdskompleks.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Kulturspor er alle spor af menneskelig aktivitet, der er efterladt fra tidligere tider også spor sat så sent som i går. Kulturspor omfatter både strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Der er fortidsminder overalt i det danske landskab. Mange ses tydeligt, som de smukke gravhøje fra oldtiden, digerne, eller de markante middelalder borgruiner, men endnu flere er ikke synlige. De befinder sig under markernes overflader, under vore byer og på fjordens bund. Der er ca. 30.000 fredede fortidsminder i Danmark. Læs evt. mere på Kulturarvstyrelsens hjemmeside: www.kuas.dk

....vidste du det?

Munkesten i banken... Knap 2 km NV for Roskilde Havn ligger Teglværksbanken, der ligger lidt højere i terrænet end omgivelserne. Stedet skiller sig ikke markant ud, der er lidt flere små buske og træer og strandengen ser måske lidt anderledes ud, men blomsterne er lige så kønne og udsigten mod Roskilde og Veddelev lige så dejlig som fra de omkringliggende arealer - og man føler sig langt væk. Men der har tydeligvis været gravet store felter, og man kommer til at undres. Hvad er foregået her? Her er såmænd blevet brændt tusinder og atter tusinder af munkesten. Mange sten er sejlet ind til Vindeboder ved det nuværende Vikingeskibsmuseum og slæbt op til Domkirken, der rummer cirka 3 millioner sten i sin grundform – og hertil kommer alle sidekapellerne. Munkestenene er dog også brugt til andre byggerier, ligesom der er brændt både tagsten, specialformede sten og avancerede glaserede ornamenterede gulvfliser til mange sjællandske kirker. 4 af teglværkets ovne er udgravet og grundigt dokumenteret i Hikuin nr 6, 1980 med mange illustrationer. Teglværksbanken besøges bedst udenfor fuglenes yngleperiode fra 1/4 – 15/7.

Valnødderne på Sankt Hans I 1932, et årti præget af fattigdom og nød, havde den københavnske Borgmester Peder Hedeboel en bøn til Borgerrepræsentationen:

Han sigtede til et forslag om at plante valnøddetræer på Sct. Hans Hospital. De sidste valnødder fra 1930erne rækker stadig Haanden frem til os med gode nødder i den skyggefulde lund med den flotte fjordudsigt. Når træerne går i forfald, giver de mange kilo lækre østershat-

te, indtil gartnerne fjerner de gamle træer og planter nye i stedet. Valnøddelunden var kun et enkelt element i hospitalets omfattende aktiviteter, der skulle holde hospitalet selvforsynende og de syge sind beskæftiget. Hospitalet rådede ligeledes over store grøntsagsmarker og frugtplantager samt bageri, systue, hestestald og meget andet, der gjorde hospitalet til et velfungerende samfund. Og endnu lever mindet om rødgrødsballet: Hvert år når bærhøsten sluttede, var der bal i dansepavillonen i Kæpskoven, med levende musik og kulørte lamper. Og rødgrød til de flere tusinde patienter hjemme på afdelingerne.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Landbrug, skovbrug og fjordbrug

Landbrug, skovbrug og fjordbrug - erhverv i hastig forandring I den foreslåede nationalpark er der store og ganske værdifulde landbrugsarealer. De professionelle bedrifter bliver større og større, og de er som oftest nu i selskabsform. Flere besidder jorder i stor afstand fra selve ”hovedgården” og de har ofte flere typer erhvervsaktiviteter kørende. De mindre bedrifter drives som regel på deltidsbasis eller landbrugsarealerne er bortforpagtede. Udlejning af jagten er ofte en ikke uvæsentlig indtægtskilde. Der er kun få svine- og mælkeproducenter indenfor det foreslåede nationalparkområde. Der er såvel konventionel som økologisk drift i området. Økologisk tænkning og eksperimenterende driftsformer har vundet indpas over de seneste årtier, og på det seneste har man drøftet det såkaldte matrix-

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

brug, som er en slags moderne andelssamarbejde mellem grupper af økologiske landmænd. De to kommuner ønsker en bæredygtig landbrugsdrift i balance, herunder at driften tilrettelægges på en sådan måde, at der tages mest muligt hensyn til natur og miljø, og at gældende mål for vandkvalitet og miljø opfyldes. Bekymringer Som erhvervsfolk har produktionslandmændene en løbende årlig udfordring med at skabe større indtægter end udgifter. Erhvervet er konjunkturafhængigt og følsomt overfor såvel vejrliget, som den teknologiske metodeudvikling og de internationale markeder. Endvidere er der et ikke ubetydeligt EU-baseret regelsæt om landbrugsforhold, støt-

maj 2011

teordninger, naturhensyn mv. Principielt deler de fleste jordbrugere gerne glæderne ved landskabets herligheder med andre borgere, forudsat at de færdes med stor respekt for naturen, landbrugsbedriften og beboerne. Men mange landmænd og skovejere er bekymrede for henkastning af affald, mountainbiking, støj, løse hunde og heraf følgende forstyrrelse af vildtet, som ikke skal æde affald, stresses eller jages bort. Mange landmænd er bekymrede for, om en nationalpark på længere sigt vil medføre nye begrænsninger eller regulering af driften, og således give en konkurrencemæssig skævvridning i forhold til landbrug udenfor nationalparken. Dette er imidlertid ikke muligt i henhold til nationalparkloven og anden lovgivning, og det er juridisk entydigt fastslået,

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Landbrug, skovbrug og fjordbrug

at myndighederne ikke må forvalte anderledes indenfor end udenfor en nationalpark. Nye muligheder Omvendt kan man sige, at en nationalpark for lodsejerne giver muligheder, som ikke findes udenfor dens grænser. Man vil kunne søge tilskud til eksperimenterende driftsformer, man vil kunne tilbyde at sælge marginale og mere urentable jorde til nationalparkfonden, man kan udføre arbejde vedr. f.eks. naturforvaltning for nationalparken, man ville kunne få sine produkter branded, der kan etableres attraktiv bed-and-breakfast på ejendommen, og landmanden kan fungere som betalt guide ved ture på eller nær ejendommen. Disse er nogle af de muligheder, der kan gribes i det omfang, man som lodsejer ønsker det. En nationalpark er ikke til hinder for, at overskydende landbrugsbygninger kan renoveres/forskønnes og benyttes til formål i overensstemmelse med kommuneplanerne, og som kan passe ind i den pågældende

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

placering. Vurderingen af de enkelte sager henhører, som med øvrige forhold i relation til anvendelsen af fast ejendom, fortsat under vedkommende udøvende myndighed, f.eks. kommunalbestyrelsen og/eller fredningsnævnet. Mere natur i skovene De private skove synes lidet rentable som traditionelt træproducerende skovbrug, idet konkurrencen fra udlandet er for hård. Lodsejerne har søgt at kompensere ved at høste indtægter fra skove og andre naturlokaliteter ved udlejning af jagten, eller ved bortsalg af hele skove til lyst- og jagtformål. Alt andet lige kan dette medvirke til at øge skovenes naturindhold. Statsskovene drives nu efter principperne for naturnær skovdrift. Det betyder blandt andet, at søer, enge og lysninger genskabes, at faldne træer får lov at ligge, og at den oprindelige danske vegetation fremmes i takt med at skoven fornys. Alt dette er til gavn for den biologiske mangfoldighed.

maj 2011

Samtidigt tilbyder især statsskovene faciliteter og muligheder for friluftslivet i form af P-pladser, overnatningspladser, borde og bænke, naturvejledning m.v. Fjorden som forrådskammer Roskilde Fjord har siden stenalderen været et sandt forrådskammer for befolkningen. Erhvervsfiskeriet er i dag stort set ophørt, men langs kysten vidner havne og stejlepladser om fortsat fiskeri på fritids- og deltidsbasis. Roskilde Fjord har især været kendt for ålefiskeri og Roskilderejer. I dag fanger mange lystfiskere blandt andet hornfisk og ørreder i fjorden. Efter de seneste årtiers forbedringer af spildevandsrensningen og tilbageholdelse af næringsstoffer er vandkvaliteten i Roskilde Fjord blevet markant bedre og måles til mindst ”god”. Den stigende mængde fisk og gode vandkvalitet har betydet, at flere vand-, måge- og vadefugle kan opleves ved fjorden, og at havørnene trives.

VISION

LANDBRUG, SKOVBRUG OG FJORDBRUG

Med en nationalpark vil vi opnå: Jordbruget i området får flere muligheder for at være i balance og i udvikling. Befolkningens forståelse for jordbrugserhvervenes forhold øges. Jordbrugets påvirkning af landskab, miljø og natur alt i alt er positiv.

Mere konkret betyder det følgende: Landbrugs- og skoverhvervet kan fortsætte i samme størrelsesorden som nu og har fortsat ret til strukturtilpasning og produktionsudvikling indenfor lovgivningens rammer. Lodsejere, landbrugere, skovbrugere og andre producenter kan efter nærmere kriterier benytte et særligt kvalitetsbrand, som erhvervene udvikler i samråd med nationalparkbestyrelsen. Lodsejerne får særlige tilbud om frivilligt at deltage i at udføre arbejde, der måtte blive foranlediget af nationalparken, f. eks. anlæg af stier, drift og vedligeholdelse af naturarealer, guidning, m.v. Lodsejerne indenfor nationalparkens grænser får supplerende fordele i form af flere muligheder for iværksættelse af særlige *naturfremmende foranstaltninger og -omlægninger med tilbud om økonomisk kompensation efter nærmere regler herom. Lodsejerne har mulighed for at tilbyde nationalparkfonden at erhverve dele af deres jorder til mulige kulturhistoriske eller naturmæssige formål. Aftaler mellem lodsejere og nationalpark indgås på gensidig frivillig basis, idet lodsejerne får tilbud om fuld kompensation for muligt indtægtstab samt betaling for udført arbejde. Interessen og forståelsen for jordbrugserhvervene øges ved, at jordbrug formidles på lige fod med naturog kulturhistorie. * se infobokse på de følgende sider.

Er du enig i visionen? Deltag i debatten, se side 64. Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Landbrug, skovbrug og fjordbrug...

Omtrent 27 km2 af det foreslåede nationalparkområde er skov - heraf er godt en tredjedel statsskov, mens den resterende del er privatejet. Den sjællandske jord er velegnet til at dyrke løvtræ, og størstedelen af skovene i området omkring Lejre og Roskilde er da også domineret af løvtræarterne bøg, eg og ask. Alle statsskovene dyrkes efter principperne for naturnær* skovdrift. Der skal i driften tages hensyn til både rekreation, natur og økonomi, idet hovedformålet er at skabe natur og oplevelser for befolkningen. Så vidt som det er muligt i kombination med hovedformålet, udnyttes de økonomiske ressourcer i skovene til eksempelvis gavntræ, brænde og biomasse. De private skovejere opstiller selv driftsformålene for deres skove, og for mange vejer hensynet til naturen og gode oplevelser højt. For at kunne genskabe skovsøer eller andre naturperler eller anlægge friluftsfaciliteter, har skovejeren ofte behov for en indkomst til at financierer herlighederne. Det kan fx være udlejning af jagtretten, salg af træprodukter, indkomster ved events og andre arrangementer samt salg af skovens andre produkter (birkesaft, krydderier, honning m.m.)

Naturnær skovdrift tager udgangspunkt i den lokale jordbund, klima og vandforsyning og lægger vægt på anvendelsen af hjemmehørende træarter. I driften anvendes skovens egne processer så som naturlig foryngelse i stedet for tilplantning. På den måde opnås aldersvarierede skove bestående af forskellige træarter i blanding. Disse skove er mere stabile og tager i højere grad hensyn til flora og fauna end de klassiske ensaldrede og ensartede skove.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Naturfremmende foranstaltninger kan for eksempel være ekstensivering af driften, græsning af enge og overdrev til supplering af de eksisterende ordninger om f. eks. naturplaner og biotopplaner. Det kan også være vildtlommer, grønne korridorer, naturstrenge, trædesten, vådområder, stier med lidt grønt omkring, udyrkede arealer omkring fortidsminder. Samarbejdsprojekter mellem bedrifter f.eks. om naturplejekvæg eller kvalitetsbrands kan også have naturfremmende formål.

...vidste du det?

Ikke to gårde er ens Der er hyggeligt ude på landet. Virkelysten råder. Gårdene emmer af frisk luft blandet med lugte fra landbrugets drift. Her er vide udsyn til mark og skov, og for mange gårdes vedkommende også til fjorden. Ude på ejendommenes marker og i bevoksningerne går naturens dyr - hjorte, ræve, harer m.fl. Dem kan man nyde synet af, men antallet skal også holdes i en fornuftig balance. For mange hjorte kan ødelægge afgrøderne for meget. Jagt kan derfor være nødvendig. Indtægterne ved jagtudlejning er som regel ikke ubetydelig.

Ud over at være en produktionsvirksomhed med dertil hørende jorder, bygninger, maskinpark, stalde, usikker økonomi og hårdt arbejde, er en landbrugsejendom også bolig for en familie. Ofte er gårdene drevet af samme slægt gennem flere generationer. For eksempel er Hans Kongsgaard på billederne ovenfor ottende generation i samme familie, der af Ledreborg forpagter Kongsgården i Gl. Lejre. Nedenfor ses billeder fra Glædesbjerggård i Skov Hastrup, hvor den nuværende ejer er fjerde genera-

tion på stedet. Glædesbjerggård har ligesom andre gårde i nabolaget indgået en aftale med Skjoldungelandet om, at en ny gren af Skjoldungestien kan gå over ejendommen på et aftalt tracé. Hvis der skulle opstå gener i form af affald, løse hunde og cykelkørsel kan denne aftale ophæves. På billedet til venstre anes i forgrunden, at Glædesbjerggård har plantet træer omkring maskinstald og oplagsplads. Beplantningen slører disse nødvendige dele af gården, så det smukke landskabsindtryk fastholdes. Om sommeren dækker beplantningen fuldstændigt.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

jagt

kajak

SKILØB

fiskeri

ridning

cykling

vikingeskibe

motion

-mountainbiking og konkurrenceløb

JOGGING campingliv Vandreture

bål

GOLF

ballonflyvning

svømning

Sejlads

En lur i hængekøjen når græsset er slået

fodbold

sansning og meditation

pilgrimsvandringer

hundeluftning

strandjagt

motorbåde

sejlskib

snobrød

badning

organiserede motions

Friluftsliv

SEVÆRDIGHEDER

lystfiskeri

Friluftsliv

- med respekt for naturen og for hinanden. Begrebet friluftsliv omfatter i dag ganske meget. Det spænder fra spontan nydelse af livet og fornemmelse af vejr og vind i det fri til deltagelse i organiserede udendørs fællesaktiviteter med et bestemt sigte. Det spænder fra menneskets søgen efter ægte natur til søndagsturen i bil med besøg på en attraktion. Og det kan være glæden ved at drikke termokaffen, mens man nyder udsigten fra en højtliggende landsbykirke. I Danmark er friluftslivet i disse årtier i vækst. Ikke mindst interessen for sundhed og velvære har givet interessen for frisk luft og brugen af stier i by, skov og det åbne land et markant løft. Af hensyn til naturbeskyttelsen, dyrelivet og de, der bor på landet, er

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

der i lovgivningen fastsat visse regler for friluftslivet, især om adgang og færdsel. Et meget koncentreret friluftsliv i et bestemt område vil selvsagt kunne påvirke selve oplevelsen af naturen eller kulturhistorien. Nogle af friluftsaktiviteterne kan være i direkte modstrid med hinanden. For eksempel kan fuglekiggeren og naturelskeren ikke nyde roen, hvis hurtig og støjende aktivitet forstyrrer. Mange oplever det som utrygt at færdes i naturen, mens jagt foregår samme sted. Mange oplever andres løse hunde som et stressende problem. Heste eller cykler kan ælte og ødelægge en sti for vandrere. Forstyrrende aktiviteter præget af støj og fart - udøvet af relativt få - kan søges holdt geografisk og tidsmæs-

maj 2011

sigt adskilt fra de mere stille naturoplevelser - udøvet af de relativt mange. Friluftsrådet er paraplyorganisation for alle friluftslivets interessers organisationer i Danmark. Her tilstræber man at udvikle politikker, der tilgodeser alles behov og muligheder for at bruge landskabet på hensigtsmæssige måder.

Af hensyn til naturbe”skyttelsen, dyrelivet og

de, der bor på landet, er der i lovgivningen fastsat visse regler for friluftslivet, især om adgang og færdsel.

Kisserup Lod Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Friluftsliv

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

VISION

FRILUFTSLIV

Med en nationalpark vil vi opnå: Befolkningen får bedre muligheder for at opleve landskab, natur og kulturhistorie. Friluftslivet får flere varierede muligheder for udfoldelse. Respekt for natur, dyreliv og lokale beboere er en helt naturlig del af friluftslivet.

Mere konkret betyder det følgende: Der bliver bedre og flere muligheder for hensigtsmæssig oplevelse og udfoldelse i landskab og natur - med respekt for de, der bor i landskabet og for landskabets naturværdier. Modsatrettede ønsker mellem lodsejere og friluftsliv og mellem friluftslivets forskellige udøvere indbyrdes løses gennem forståelse og aftaler om ”hvad, hvor, hvornår og hvordan”. Der etableres tilpas mange stier, indhegnede hundeluftningsarealer, udsigtspunkter, parkeringspladser, udsigtstårne m.v. uden at selve landskabskarakteren forringes. Der etableres *forstyrrelsesfri områder i skove og naturområder, herunder stilleog mørkeområder. Etableringen sker af hensyn til dyrelivet samt den oprindelighed, som det moderne menneske kan søge. Mulighederne for friluftslivet formidles på hjemmesider, aviser, foldere, via mobiltelefoner osv. De fleste udfoldelsesmuligheder, aktiviteter og services er gratis, medens andre kan være mod betaling. I fællesskab med lodsejerne udarbejdes regler for god opførsel og korrekt færden på stier og i landskabet. Disse regler bliver formidlet gennem kampagner, foldere etc.

* se infobokse på de følgende sider.

Er du enig i visionen? Deltag i debatten, se side 64.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Adgang og Stier

Kisserup Lod

Adgang og stier Intelligente stier fremmer forståelsen Der findes i dag et netværk af forskellige veje og stier i landskabet, som i henhold til Naturbeskyttelsesloven ikke må nedlægges uden tilladelse, og som kan benyttes af alle. Desuden giver loven adgang til færdsel langs strandkanten samt på andre naturarealer under visse betingelser. Gennem årene er en hel del mindre stier i landskabet dog blevet inddraget til andre formål. Nogle af stierne i landskabet har karakter af trafikstier, der tjener et individuelt transportformål og dermed også et overordnet miljø- og klimamål. Andre har karakter af rekreative stier, som giver adgang til landskab og natur, oplevelse og fordybelse. Stier bruges i stadigt stigende grad til motion, og fremmer dermed befolkningens fysiske og mentale sundhed.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

Behovet for stier til disse forskellige formål vurderes at være fortsat stigende. Roskilde og Lejre Kommuner har i deres gældende kommuneplaner udlagt de stiforløb, som de anser for væsentlige for befolkningens adgang til oplevelse af natur og kulturhistorie. Nationalparken vil kunne muliggøre bedre sammenhæng og endog flere stier og spor i landskabet. Om stier skal det dog betænkes, at hvis landskabet og naturen i overdreven grad indhylles i et net af stier med skilte, bænke og andre faciliteter, så mistes noget af den ægte naturoplevelse. På fjordene er der ingen stier, men dog sømærker til markering af sejlrender m.m. for de større både. Med kano og kajak har man ret til at padle

maj 2011

næsten overalt på fjorden og at gå i land, hvor der ikke er reservatbestemmelser om adgangsforbud. Denne landgang giver af og til problemer, idet ikke alle endnu har forståelse for dyrelivets sårbarhed. En nationalpark vil øge denne forståelse.

Stier i landskabet ”bruges i stadigt sti-

gende grad til motion og rekreation, og fremmer dermed befolkningens fysiske og mentale sundhed.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Adgang og Stier

* Et intelligent stiforløb Velplanlagte - ”intelligente” - stiforløb sikrer, at naturgæsterne holder sig til de planlagte stier frem for at gå egne veje. Færdsel, som ikke passer godt sammen, adskilles, så der eksempelvis er separate stier til ridning og mountainbiking. På udvalgte steder etableres stier og faciliteter velegnede for kørestolsbrugere. Lokale stier lægges, så man kan komme på rundture i terrænet uden blot at skulle gå frem og tilbage ad den samme sti. En del stier kommer til at henligge på naturens og lodsejerens præmisser og kan derfor være ufremkommelige i

dele af året eller lukkede på grund af jagt. Visse områder holdes fri for stier og færdsel af hensyn til naturtypens sårbarhed og så dyrelivet ikke stresses unødigt. Der skal samtidig være en passende afstand mellem de planlagte stier, så vildtet kan søge ro i passende lommer i naturen. Alle stier i nationalpark-regi etableres efter frivillig aftale med lodsejerne, enten som længerevarende aftaler, som lejeaftaler eller som forsøgsordninger, som kan bortfalde ved uønskede følgevirkninger.

* God opførsel i natur og landskab For at alle skal have glæde af at bruge naturen, er det vigtigt at tage hensyn til at mennesker har forskellige behov. Heldigvis er der plads til næsten alle typer af oplevelse i den danske natur – især hvis man overholder nogle enkle regler: Vis respekt for andres behov, så alle får muligheden for en god naturoplevelse. Hils f.eks. på dem du møder i landskabet og sørg for at gående ikke føler sig utrygge, hvis du er på cykel eller hest. Hold altid hunden i snor. Efterlad kun fodspor i naturen. Alt affald tages med hjem – det er ikke andres opgave at rydde op efter dig. Tag kun fotos og minderne om turen med hjem. Planter har det bedst i deres naturlige omgivelser, og ved at lade dem stå kan mange flere få glæde af dem. Der er dog undtagelser. Lær om dem på nogle af Danmarks Naturfredningforenings mange guidede ture.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

VISION

ADGANG OG STIER

Med en nationalpark vil vi opnå: Befolkningen får adgang til varieret natur og landskab ad velplanlagte ruter med gode kig ”ud” i landskabet og ”ind” i naturen. Landskabsruterne giver adgang til spændende oplevelser og indsigt. Dyreliv og sårbare naturområder beskyttes.

Mere konkret betyder det følgende: Der udlægges intelligente* stiforløb, der tager hensyn til både beskyttelse af følsomme naturog landskabsområder og befolkningens adgang til naturoplevelse og –fordybelse, herunder med flotte kig ”ud” i landskabet og ”ind” i naturen. Det samlede stinet giver mulighed for både korte rundture og lange landskabs- og naturvandringer (trekking*) over flere dage. Mange af stierne skal henligge på naturens præmisser og kan være ufremkommelige i dele af året. Der etableres flere stier fra de større byer ud i landskabet og naturen, samt stier mellem de større naturområder. Der skal være mulighed for at vandre eller cykle fra by til by gennem spændende landskab. Der etableres flere faciliteter langs fjorden i form af bålpladser, shelters mv. samt vejledninger om eksempelvis ruter* på fjorden, samt færdsel og ophold på strandenge og holme. Der anlægges flere indhegnede hundeluftningsarealer, hvor hunde må løbe frit. Udenfor disse arealer SKAL hunde føres i snor af hensyn til vildtet og andre naturgæster. Skiltning mv. langs stierne udføres så diskret og minimalt som muligt, så den passer ind i området. Skiltningen understøttes af turfoldere med kort samt mulighed for navigation via GPS og information via mobiltelefon. Alle stier i nationalpark-regi etableres efter frivillig aftale med lodsejerne. * se infobokse på de øvrige sider.

Er du enig i visionen? Deltag i debatten, se side 64.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Adgang og Stier...

Nebbe Slot og Havørred igen efter 700 år Store Kattinge Sø ligger i den inderste krog af Roskilde Fjord. Engang var den en vig, men i 1300-tallet byggede Hvideslægten en dæmning og borgen Nebbe. Herved omdannedes vigen til en sø og vandkraften kunne udnyttes. Da dæmningen afskar søen fra fjorden, kunne havørrederne ikke mere komme op i det store åsystem mod syd for at gyde, og i 700 år var der spærret for havørredernes vandringer op i åen. I 1990 byggede Roskilde Amt en ørredtrappe ved siden af Kattinge Værks slusehus, hvorved det igen blev muligt for ørrederne at nå deres ynglepladser. I dag gyder havørrederne igen deres æg i bunden af åerne Lejre Å og Kornerup Å til glæde for naturtilstanden – og ikke mindst lystfiskerne. For at øge tilgængeligheden til det smukke område omlægges arealet omkring Kattinge Værks slusehus i løbet af 2011 til et handicapvenligt område. Omlægningen planlægges og finansieres af Skjoldungelandet.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

* Fjordruter...................................... Der arbejdes på etablering af en eller flere ruter med fast bådfart på Roskilde Fjord mellem udvalgte anløbsbroer, så fjordlandskabet kan opleves fra søsiden. Cykler kan medtages så sejladsen kan kombineres med cykling eller vandring over land. Fartplanen vil variere over årstid og ugedage. På velvalgte steder anlægges shelters, bålpladser og naturtoiletter, så sejlads på fjorden kan kombineres med overnatning eller blot et hvil på land. Der skal være jævnligt opsyn med disse pladser. Af hensyn til natur og lodsejere vil der blive udarbejdet vejledninger om velegnede landgangspladser samt om reglerne for færdsel og ophold på strandenge, holme mv.

...vidste du det?

Skoven som motionscenter

* Forstyrrelsesfri områder Forstyrrelsesfri områder er udvalgte arealer i skove og naturområder, der friholdes for organiserede aktiviteter, støj og kunstigt lys samt andre typer af menneskeskabte forstyrrelser. Færdsel i de forstyrrelsesfri områder skal ske med hensyntagen til naturforholdene og det dyrelivet, der har behov for områder med stor grad af tryghed. Områderne udpeges også af hensyn til de mennesker, der sansende søger naturens egne udtryk med lyde, bevægelser og dramatik m.v.

Skovene syd for Hvalsø har altid været et yndet udflugtsmål både for lokale og tilrejsende. I tidligere generationer var mange af skovenes gæster børn og unge på koloni eller spejderlejre, og derfor ligger der mange lejrskoler og spejderhytter rundt om skovene. Hytterne bliver stadigt flittigt brugt, men gæsterne herfra har nu fået selskab af mange andre, der bruger skovene til nye aktiviteter. Her kommer i dag mange ryttere,

mountainbikere, løbere og andre som alene eller i små grupper nyder at være aktive i naturen. For at give disse gæster ekstra muligheder for deres aktiviteter er der i skovene lavet stier som henvender sig specielt til ryttere både til hest og på cykel. Ved at adskille de forskellige typer af skovgæster mindskes risikoen for konflikter, og sandsynligheden for at alle får en god oplevelse i skoven øges markant.

* Trekking Trekking betyder vandring i landskabet. Som oftest langt, strabadsfyldt, primitivt og med oppakning. I dag forbindes det med vandring i de helt store landskaber som f. eks. Himalaya, hvor trekking som oftest varer i flere uger og gennemføres med både bjergførere og bærere, og kan have karakter af ekspeditioner. Landskabet omkring Lejre og Roskilde giver mulighed for vandring over flere dage gennem fantastisk natur, faktisk lidt som trekking andre steder i verden. Prøv f.eks. den nye lange gren af Skjoldungestien fra Roskilde til Hvalsø: 26 km gennem skov og landskab. Overnat undervejs i shelter, telt eller Bed and Breakfast.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Turisme og andre erhverv

Turisme og andre erhvervsmuligheder Nationalparken vil give et løft for oplevelseserhvervene En nationalpark er et potentiale for alle de erhverv, som på den ene eller anden måde kan udnytte parkens mulige oplevelser til at skabe værdi for deres virksomheders produkter og eller tjenester. En nationalpark kan give borgerne lyst til at udstrække besøget til flere dage, med overnatning m.v. Blandt de primære oplevelseserhverv er der dels alle de entré-opkrævende attraktioner i området (og nye kan komme til), men der er også f.eks. cykeludlejning, udlejning af kano og kajakker, guidede ture, specialbutikker og lignende. Der er endvidere en lang række sekundære oplevelseserhverv, som på en mere indirekte måde kan udvikles i takt med en stigende interesse for nationalparken og et stigende antal besøgende. Det kan være specialprodukter, som kan sælges til en merpris alene på grund af relationen til nationalparken. Eksempler kunne være øl, fødevarer, malerier, fotografier, håndarbejder, tøj og klæde, overnatning, spisesteder osv.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

Stor lokaløkonomisk effekt af nationalpark En nationalpark vurderes at have potentialet til at løfte en betydelig erhvervsmæssig udvikling. I 2005 blev det af konsulentfirmaet COWI beregnet, at en fuldt implementeret nationalpark i Roskilde-Lejre ville skabe 200-400 arbejdspladser, og den erhvervsøkonomiske nutidsværdi af parken blev beregnet til op mod 400 millioner kroner. Dette var før indregning af psykologiske herlighedsværdier samt sundhedsøkonomi. Det vil være naturligt at udvikle et eller flere brands, hvor virksomheder kan profilere sig på deres særlige tilknytning til nationalparken, dens værdier og målsætninger. Turisme med omtanke Styregruppen for nationalparken anser det for vigtigt, at der i nationalparken holdes fast i autentiske landskabsværdier og i tilbud og produkter, som lokalbefolkningen selv har lyst at benytte sig af. Der bør f.eks. ikke skabes en kunstig folklore eller en overbelastning af et værdifuldt naturområde.

maj 2011

Styregruppen vurderer, at hvad der er godt for lokalbefolkningen, er også godt for turisterne – men hvad der er godt for turisterne er ikke nødvendigvis godt for lokalbefolkningen. Derfor skal turismetilbuddene tilrettelægges med omtanke, og værdien for lokalbefolkningen skal indtænkes.

FAKTA:

Turismen i runde tal Antal gæster

pr. år

Vikingeskibsmuseet 120.000 Roskilde Domkirke

100.000

Roskilde Museum (med 5 museer)

60.000

Sagnlandet Lejre

55.000

M/S Sagafjord

30.000

Udstilling på Ledreborg

25.000

Ledreborg Slotskoncerter 25.000 Økodag på én gård

10.000

Antal hotelovernatninger

6.000

Bed and Breakfast

2.000

På Stændertorvet i Roskilde mødes land og by. Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Turisme og andre erhverv

Foto: Jens Wollesen, SjĂŚllandske Medier.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

VISION

TURISME OG ANDRE ERHVERV

Med en nationalpark vil vi opnå: Der udvikles rolig naturog kulturturisme, som giver indsigt og bevægelse. Mulighederne for turisme i området øges markant, hvilket afleder nye erhvervsmuligheder og arbejdspladser. Turismen tilfører området værdi uden at naturværdierne forringes.

Mere konkret betyder det følgende: Nationalparken fungerer som løftestang dels for de kendte store attraktioner, dels for overnatningssteder, spisesteder, transporttilbud, guides, salg eller udlejning af tøj og udstyr til ture i landskabet, gårdbutikker, gallerier osv. Der udvikles et eller flere passende kvalitetsbrands i samarbejde mellem erhverv og nationalpark. Fokus skal være på lokale kvalitetsprodukter. Der kan være tale om for eksempel føde- og drikkevarer, historiske produkter, guider m.v. Erhvervslivet opfordres til at bruge velegnede steder i landskabet som arena ved firmabegivenheder såsom teambuilding. Som hovedregel benyttes lokale konsulenter, lodsejere og naturvejledere, der kender områdernes muligheder og sårbarhed. Turister tilbydes samlede pakkeløsninger, hvor en kombination af store attraktioner er i højsædet. De kan med fordel bindes sammen med de mindre attraktioner og ture i landskabet (også i den årle morgen) således, at overnatning bliver en attraktiv del af pakken. Nationalparken bliver for danskere et interessant alternativ til ferieture til udlandet. De danske og lokale besøgende kan opleve det samme som turisterne, men vil også ofte hælde til selvplanlagte oplevelser baseret på information fra national parkens hjemmeside m.m. Landsbykirker indlægges som varder og stoppesteder ved bus-turisme, ligesom der indtænkes muligheder for at gå småture i landskabet. Der søges etableret en safari camp* eller lignede i naturen i sommermånederne. Der satses primært på reelle naturog kulturnære oplevelser, der bevæger og gør en forskel for krop og sjæl. Nationalparkens turismetilbud bør have en klar profil og de må tilrettelægges med hjerte, holdning og samfundssind. * se infobokse på de følgende sider.

Er du enig i visionen? Deltag i debatten, se side 64.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Turisme og andre erhverv...

I Sagnlandet Lejre opleves landskabet gennem 10.000 år

* En Safari Camp? En Safari Camp er en organiseret og komfortabel lejr i naturen. Her tænkes på en teltlejr, en såkaldt tented camp. Vi kender dem især fra nationalparkerne i Afrika. Bemanding, guider, økonomi osv. udvikles i samarbejde mellem f.eks. et hotel, vandrerhjem, lodsejere og nationalparken. Safari Campen kan anvendes til overnatning, naturoplevelser og arrangementer i landskabet. En Safari Camp øger fokus på overnatningsmuligheder i nationalparken, men indpasses altid i landskabet med respekt for natur og kulturhistorie. Da det meste af landskabet er fredet kan der kun forventes tilladelse til midlertidige lejre, som også kan finde nye steder fra år til år. En flydende overnatningsmulighed på fjorden vil også blive søgt udviklet.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Området omkring Roskilde og Lejre er rigt på fantastisk natur og kulturminder, der vidner om områdets aktiviteter fra oldtid til nutid. Her er gravhøje, skibssætninger, kirker, kongegrave, sagnsten, herregårde, helligkilder, vandmøller og meget andet i skøn blanding med åer, skove, moser, enge, fjordkyster og åbent land. Sagnlandet Lejre er som en Maggiterning af det allerbedste af landskabet i nationalparken. I Sagnlandet træder man direkte ind i historien og ud i naturen på én og samme tid og sted. I sit flotte landskab byder Sagnlandet på genskabte universer fra Danmarks oldtid til nyere tid - i et let tilgængeligt landskab. Her kommer man helt tæt på historiske dyreracer som urokser og vildsvin samt gæs, får, geder, kreaturer og heste, og alle kan prøve kræfter med vores forfædres dagligliv og gøremål. For dem der ønsker at få fornemmelsen af fortiden helt ind under huden, er det om sommeren muligt for en uge at prøve livet som jernalderfolk i Jernalderlandsbyen Lethra eller som husmænd i 1800-talsmiljøet Krikkebjerghuse.

...vidste du det?

Smukke skibe - Ikke kun til pynt På Vikingeskibsmuseet i Roskilde sættes vikingerne, skibene og havet i fokus. Her er mulighed for at opleve aktiviteter, historie og atmosfære samt et smukt havnemiljø med rekonstruktioner og efterkommere af vikingeskibe, som man kan komme ud at sejle i. I Vikingeskibshallen ligger resterne af fem originale vikingeskibe fra 1000-tallet. Udstillingen fortæller om skibene og vikingetiden. Her ligger også Anløbsbroen, hvor det er muligt at komme om bord i et vikingeskib lastet med vikinge-

tidens handelsvarer og et krigsskib fuldt udrustet til kamp! Tunet, vikingernes mødested, er centrum for mange aktiviteter, der giver indblik i vikingernes liv og arbejde. Her er det f.eks. muligt at prøve møntslagerkunst, gå i smykkeværkstedet eller at male sit eget skjold. Vikingeskibsmuseets store bådsamling er ikke kun til pynt. Fra 1. maj til 30. september er det muligt at prøve hvordan der var at være viking ombord på et vikingeskib, idet der alle dage sejles ture på Roskilde Fjord.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Formidling, undervisning og forskning

Formidling, undervisning og forskning Forskning og nationalpark vil hermed gensidigt have udbytte af et samarbejde, som bygger på nysgerrighed, undersøgelser, eksperimenter og dokumentation. Ud over de lokale undervisnings-

De mange forsknings- og undervisningsinstitutioner i Roskilde vil være et meget stort aktiv for nationalparken, idet dens område og forhold kan bruges som objekter i studieprojekter for de studerende og forskerne.

institutioner er der flere universiteter tæt på, i det storkøbenhavnske område. Herunder KU Life (tidligere Landbohøjskolen) med dens mange relevante forskningsområder.

Formidlingsstrukturen findes allerede i området I nationalparkområdet er der allerede en udbygget formidlingsstruktur i form af områdets ikke mindre end 8 museer og centre. De frivillige foreninger, ikke mindst Danmarks Naturfredningsforening og de kulturhistoriske foreninger, organiserer et imponerende væld af meget kvalificerede guidedeture året rundt. Et nydannet FormidlerForum knytter bånd mellem museer og frivillige organisationer. En nyansat FormidlingsKoordinator facilliterer dette arbejde. Vikingeskibsmuseet (vikingerne og skibene på fjorden m.m.)

Lejre Museum (oldtiden m.m.)

Sagnlandet Lejre (kulturlandskabet gennem 10.000 år)

Tadre Mølle og Naturcenter (møller, landbrug, natur)

Roskilde Museum (riget, byen og landet m.m.)

Boserupgård (skoven) Lokalhistoriske arkiver (lokal- og egnshistorie)

Fjordcenter Jyllinge (fjord, fiskeri m.m.)

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Hertil kommer en lang række øvrige besøgs- og formidlingssteder i landskabet, såvel i privat som offentligt regi. Flere er under overvejelse. Der påregnes fortsat en decentral formidlingsstruktur i en kommende nationalpark.

En museumsinspektĂ¸r fra Roskilde Museum deler sin viden og kunnen. Boserup Skov.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Formidling, undervisning og forskning

Skoler og børnehaver får bedre muligheder Børnehaver, skoler og gymnasier kan have særlig glæde af at bruge landskabet som undervisningsarena i mange forskellige fag, såsom f. eks. historie, idræt, biologi, geografi og samfundsforhold. I skolerne er der dog ikke megen økonomi og tid til at komme ud i landskabet, så læringen om natur, kulturhistorie og landskab foregår i dag mest via bøger og pc-skærme. Her kan nationalparken tilbyde, at eleverne kan få flere muligheder for at prøve at ”høre, røre og gøre” på stedet.

dem, f.eks. Domkirkemuseet, Roskilde Kloster, Ledreborg m.fl. Der er alt i alt enestående muligheder for samspil mellem de mange akademiske vidensinstitutioner, de øvrige uddannelsessteder og de mange højt kvalificerede og engagerede videnspersoner i nationalparkområdet.

Formidlingen koordineres Områdets mange naturog historiske foreninger rummer i deres medlemsskare et sandt skatkammer af viden om natur og kulturhistorie i Roskilde- og Lejreområdet. Hertil kommer de mange store og små attraktioner, som til stadighed studerer egne forhold og formidler

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Formidlingsindsatsen blandt de nævnte interessenter og frivillige organisationer søges i disse år koordineret bedre, og der vurderes at være et betragteligt potentiale for forbedringer gennem styrket samarbejde. Nationalparkprojekt Skjoldungelandet har nyligt ansat en Formidlingskoordinator til at lette dette arbejde.

VISION

FORMIDLING, UNDERVISNING OG FORSKNING

Med en nationalpark vil vi opnå: Formidlingen af områdets natur, landskab og kulturhistorie bliver samordnet. Børnehaver og skoler tilbydes undervisningspakker til brug ude i landskabet. Universiteter og uddannelsessteder vil bruge landskabet som studieobjekt.

Mere konkret betyder det følgende: Formidlingen blandt nationalpark-netværkets aktører søges koordineret og fællesgjort blandt andet gennem det nyoprettede FormidlerForum. Formidlingen udføres såvel nutidigt ved brug af ny teknologi som mere traditionelt ved personlig vejledning, afmærkning og skiltning i terrænet. Formidlingen må ikke i sig selv kunne forringe selve oplevelsen på stedet. Den lokale natur og historie skal på skoleskemaet! Nationalparken vil i samarbejde med skoletjenester og FormidlerForum udvikle undervisningspakker og tilbud, så områdets skoleelever oplever landskabets rå virkelighed, gerne med overnatning. Nationalparken understøtter, at skoler eller børnehaver kan adoptere et mindre stykke natur til overvågning og naturpleje for en længere årrække. Landskabet og naturen m.v. anvendes som forskningsbaseret øvelsesfelt* for studerende, forskere og formidlere. Der lægges særlig vægt på forskning, udvikling og formidling af jordbruget, herunder processerne fra jord til bord og fra fjord til bord. Der oprettes på nationalparkens hjemmeside en omfattende vidensbank, hvor relevant information om landskabet, naturen, jordbruget, historien, kulturhistorien osv. findes i let tilgængelig form. * se infobokse på de følgende sider.

Er du enig i visionen? Deltag i debatten, se side 64.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Formidling, undervisning og forskning...

Sagnlandet Lejre genopfører en hel skibssætning Fra sin start har Sagnlandet Lejre, dengang Lejre Forsøgscenter, arbejdet med rekonstruktioner af bygninger fra stenalder til vikingetid. En hel jernalderlandsby er det bl.a. blevet til. Rekonstruktionerne har givet værdifuld viden om hvordan husene blev bygget og om hvordan livet fore-

gik. I 2011 og 2012 genopføres på en prominent bakke Lejres gamle skibssætning, hvoraf der af originalen ved Gl. Lejre kun findes 28 af de i alt ca. 120 kæmpesten tilbage. Skibssætningen bliver 74 meter lang - tre gange Runde tårns højde. Den opføres med håndkraft af frivillige, der vil prøve

kræfter med fortidens teknologiske udfordringer. En skibssætningssten vejer omkring 3 ton. Lejres nye skibssætning bliver den første skibssætning i verden, der genopføres siden vikingetiden. Ideen er skabt mellem Sagnlandet og Skjoldungelandet, der yder finansiel støtte.

Tadre Mølle maler stadig

GPS-løb i Gl. Lejre Der er mange måde at komme ud og opleve kulturlandskabet på. Én af måderne, som Roskilde Museum bruger, er GPS-løb i området ved Gl. Lejre. Ved hjælp af GPS’ens anvisninger kommer skoleelever rundt til de mange kulturspor, som er med til at gøre Gl. Lejre til ét af de vigtigste arkæologiske områder i Danmark. GPS’erne kan også bruges til at finde de mange små skatte, geocaches, som er gemt ude i naturen. På nationalparksprojektets hjemmeside, www.skjoldungelandet.dk, kan du læse mere om hvordan du selv kan komme i gang med GPSskattejagt, også kaldt geocaching.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

Elverdamsdalens vandmøllehistorie kan føres tilbage til middelalderen. Der har gennem årene ligget mindst 13 vandmøller. Tadre Mølle er i dag den eneste bevarede og endnu fuldt funktionsdygtige mølle. Nær møllen er der, som det eneste sted i landet, åbnet et kildekalkbrud. Tadre Mølle´s sidste private ejer var den legendariske frk. Marie Hansen – i folkemunde kaldet ”Møllemarie”. I modsætning til dalens andre mølleejere, så hun det som sin livsopgave at holde møllen kørende og bevaret, selvom der ikke længere kom kunder til møllen. Hun vedholdt med at male foder i vandmøllen til gårdens dyr og accepterede i 1950´erne Nationalmuseets ønske om at frede og istandsætte møllen. På trods af flere favorable

maj 2011

købstilbud fra private liebhavere valgte hun at overdrage ejendommen til staten i 1986 med et ønske om, at møllen blev ført videre i funktionsdygtig tilstand, og at den skulle holdes åben for offentligheden i fremtiden. Møllegården fungerer i dag som naturcenter og museum med særlig fokus på Elverdamsdalens kulturmiljøer.

...vidste du det?

Forskning under vand Vikingeskibsmuseet varetager det Marine Beredskab for Nationalmuseet, hvilket indebærer, at Vikingeskibsmuseet har det marinarkæologiske ansvar i Østdanmark omfattende Sjælland, Øerne og Bornholm. Det Marine Beredskab kan overordnet opdeles i tre arbejdsområder: Forundersøgelser med dykkere i forbindelse med anlægsarbejde. Besigtigelser og undersøgelser af fund, der er anmeldt af sportsdykkere, fiskere og andre. Forskningsundersøgelser og forskningsprojekter, som museet selv står for eller laver i samarbejde med andre forskere i Danmark eller i udlandet og som også omfatter EU-projekter. På museets arkæologiske værksted er der udstilling, film, aktiviteter og flotte genstande fra marinarkæologernes arbejde under vand.

Den arkæologiske viden bliver bragt til live gennem museets mange aktiviteter: På Vikingeskibsmuseets bådeværft rekonstrueres vikingetidens prægtige skibe ved hjælp af kopier af vikingernes værktøj. Før bådebyggerne kan påbegynde deres arbejde, har de været rundt i både danske og udenlandske skove for at udvælge de helt perfekte træer til at bygge skibene af.

I rebslagerens værksted håndlaves alt tovværk til skibene af blandt andet lindebast og hestehår, som var vikingetidens tovværkmaterialer. På Anløbsbroen inde i Vikingeskibshallen står en opretstående vægtvæv, som også vikingerne brugte. Her væves de store uldsejl, som skibene skal udstyres med for de kan udnytte vindens kraft i sejladsen.

”Nye” skibe i vikingernes kølvand Langskibet ”Havhingsten fra Glendalough”, der kan ses i museumshavnen, sejlede i 2007-08 til Dublin og retur. Fortællingen om det 30 meter lange krigsskib kan opleves flere forskellige steder rundt om på Vikingeskibsmuseets store område. På storskærm vises film om den dramatiske rejse.

Vikingeskibsmuseet bygger, i samarbejde med Skjoldungelandet, en rekonstruktion af vikingeskibet Skuldelev 6, en fiskerbåd fra 1030’erne. Den nye Skuldelev 6 rekonstruktion skal bruges til at sejle med museumsgæster på Roskilde Fjord og til sejladsforsøg – og være Skjoldungelandets flydende vartegn!

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Formidling, undervisning og forsking...

Nationalparken samarbejder med Roskilde Universitet (RUC) Nationalparken samarbejder med Roskilde Universitet (RUC). RUC har gennem flere årtier haft megen videnskabelig aktivitet knyttet til Roskilde Fjord, som udgør en væsentlig del af nationalparken, men også på land har der vist sig at være et væld af samarbejdsmuligheder. Nationalparkprojektet har brug for både gammel og ny viden på højt, fagligt

niveau og ideer og forslag til nye problemløsninger til de tit komplicerede forvaltnings-opgaver. RUC på sin side er interesseret i at se sin sagkundskab benyttet - dette gælder selvfølgelig ikke mindst i universitetets egen region. Et nationalparkprojekt byder på mange interessante og ofte tværfaglige problemstillinger, som kalder på forskning, udredninger og studenterprojekter.

* Forskning i nationalparken Forskning i nationalparken dækker over en bred vifte af aktiviteter. Det kan eksempelvis være i form af eksperimenter i landskabet, analyser af pollenprøver fra søer og moser, arkæologiske udgravninger, overvågning af fugle eller den historiske udvikling i landsbyerne. Forskningsbaseret viden indgår fortløbende i forvaltningen af nationalparken, hvor studerende, undervisere og forskere, kan medvirke til udvikling af ideer, tilgange, metoder og produkter indenfor nationalparkens virkefelter. Nationalparken anlægger en forskningsbaseret dokumentationslinje, således at overvågning, målinger og evalueringer af metoders og effekter bliver en integreret del af arbejdet. Meget af dette arbejde vil kunne udføres af studerende.

Roskilde, en universitets- og uddannelsesby I Roskilde Kommune findes følgende forsknings-, udviklings- og uddannelsesinstitutioner, som alle har fagligt interessefællesskab med en nationalpark.

Roskilde Universitet Miljø, samfund og rumlig planlægning, miljøbiologi, geografi, natur og modeller, historie, kulturhistorie og identitet, oplevelsesøkonomi og turisme, information og kommunikation samt projektudvikling.

Marinarkæologisk Beredskab Vikingeskibsmuseet Arkæologi, forskning, samling, dokumentation og formidling af sejlskibe, med hovedvægten på vikingetid. Rekonstruktion og testing af vikingeskibe m.fl.

MadExperimentariet Fødevarer og madkultur, principperne i Ny Nordisk Mad udbredes til uddannelser, industri og samfund, internationalt brand udvikles for dansk fødevarekultur. Samarbejder med Slagteriskolen.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og naturforvaltning, klimaeffekter på land og vand, klimaøkonomi, jordbrug natur og miljø samt marin økologi.

DTU Risø Teknologisk innovation og udvikling, klima og energisystemer, vindenergi, bioenergi, solenergi, biomaterialer samt dyrkningsmetoder.

Lyngby Landbrugsskole Alle uddannelser indenfor landbrug.

Roskilde Museum Arkæologi, forskning, samling, dokumentation og formidling af kulturspor fra tidligste tider til nu.

Sagnlandet Lejre Forskningsbasret afprøvning og rekonstruktion af landskabsmiljøer gennem tiderne.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

University College Sjælland Professionsuddannelser, bl.a. lærer og pædagog, centrale for formidling. Hospitalerne Sundhed og psyke, helbredelse og forebyggelse.

...vidste du det?

Fra Skjoldungeland til Nationalpark Magasin maj 2011 Redaktion: Poul Bjerager, projektleder, landinspektør Laura Emilie Beck, forstkandidat Design, layout og graﬁk: Redaktionen sammen med RA Reklame Hovedteksten: Styregruppen v/ Poul Bjerager Tak til følgende for diverse tekstbidrag, fakta og inspiration m.v.:

Holmene ved Jyllinge I Roskilde Fjord, ud for Jyllinge, ligger øerne Lilleø og Jyllinge Holme, som især er kendt for deres udstrakte stenstrøninger. Øerne og vandet omkring dem har gennem jagt, fiskeri, indsamling af mågeæg m.v. i århundreder forsynet områdets beboere med føde. I dag anvendes Lilleø blandt andet til guidede ture og formidling, hvor skoleelever introduceres til områdets særlige naturog kulturhistorie. Det lavvandede områ-

de med krebsdyr og muslinger og de ca. 30 små øer og holme gør fjorden til et attraktivt yngle- og rastested for mange fugle. På Lilleø og Jyllinge Holme yngler hvert forår en lang række fuglearter, herunder fjordens fire mågearter – hættemåge, stormmåge, sølvmåge og svartbag, samt terner, bl.a. den lille sjældne dværgterne. Jyllinge Holme huser endvidere en af Danmarks største knopsvanekolonier.

Roskildes ældste tider Konventhusets gård ved siden af domkirken blev udgravet i løbet af 2010. Udgravningen resulterede i flere fund af mønter og glaseret keramik af samme type, som blev fremstillet i England i begyndelsen af 1000-årene. I den periode var Danmark under stærk indflydelse fra England, idet Svend Tveskæg og hans søn og efterfølger, Knud den Store, var konger over Danmark og England på en gang. Da Roskilde blev grundlagt for ca.

1000 år siden, var det for at markere magtaksen i det unge kristne kongerige: konge og kirke. Med en prominent placering ovenfor den stejle bakke ned mod fjorden byggedes den første kirke og kongsgård, så de kunne ses vidt omkring i landskabet. Den engelske kirke påvirkede i høj grad den danske, både hvad angår organisation og gejstlighed, men man havde altså også engelske møntmestre og pottemagere, bl.a. i Roskilde.

Anne Marie Bürger, biolog · Bent Gottfredsen, lokalhistoriker · Bertil Jacobi, advokat Bjørn Petersen, biolog · Christian Wedell-Neergaard, godsejer · Claus Helweg Ovesen, biolog Erik Hansen, ornitolog · Jens Peter Simonsen, skovrider · Jens Ulrichsen, arkæolog Kim Lundshøj, direktør · Lars Holten, arkæolog Laura Emilie Beck, forstkandidat · Lola Thorsten, kulturgeograf · Morten Vincents, biolog · Rikke Johansen, arkivar · Sune Møller, naturvejlederkonsulent · Søren Grøntved, biolog · Søren Moses, museumsinspektør Tove Binzer, naturadvokat · Tim Holmegaard Krat, naturvejleder Fotos Copyright på alle fotos tilhører Skjoldungelandet, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Museum, Sagnlandet Lejre, Gefion, RUC og/eller: Hovedfotograferne: Poul Bjerager · Ole Malling · Werner Karasch Enkelte fotos: Claus Helweg Ovesen · John Larsen DOF, Laura Emilie Beck · Nicolas Padfield Patrick Holbek · Rikke Johansen Tim Holmegaard Krat Erhvervsmæssig benyttelse af tekst og billeder ikke uden tilladelse.

Nationalparkprojektet har valgt et smykke fra Gl. Lejre som logo. Det blev fundet af Roskilde Museum under en udgravning af en meget stor kongehal i 2004. Der er tale om et smykke fra omkring år 600 (“Skjoldungetiden”) og det forestiller et dyrevæsen af mytologisk karakter. Skabt af en af vore fofædre med udgangspunkt i naturmotiver, båret af fantasi og dygtigt håndværk. Med sin biden sig selv i halen bliver smykket i vore dage til et uendelighedstegn, som kan symbolisere forbindelsen mellem fortid og fremtid.

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Debat

Det er vigtigt for nationalparkprojektet og de to kommuner at vide, hvad der i befolkningen tænkes om nationalparkforslaget. Vi stræber mod at tilgodese alle interesser. En forudsætning for at det skal lykkes er, at vi ved mest muligt om hvilke ønsker, forslag, vurderinger og bekymringer, der rører sig. I styregruppen, som rummer repræsentanter for de største organisationer, myndigheder og instititioner, der hver især har interesser i landskabet, har vi fundet et fælles fodslag. Nemlig det forslag om nationalpark, der er fremlagt her i magasinet. Men det kan justeres. Lad os høre din mening. Deltag i debatten. Spørgsmål og emner til debat Vi vil gerne høre kommentarer til de 8 emner, der er beskrevet i dette debatmagasin - generelle kommentarer eller konkrete forslag. I magasinet er hvert emne først præsenteret med en indledning, der giver et fornødent overblik. De sidste sider om hvert emne er inspirerende eksempler på, hvad emnet omhandler. I midten af hvert emneafsnit er der præsenteret en overordnet VISION, som er konkretiseret i en række underpunkter. Det er disse visioner vi sætter til debat. Hertil kommer det måske allervigtigste debatemne, nemlig afgrænsningen af området, hvor styregruppen har fremlagt sit forslag. Visionerne og underpunkterne er alle af principiel karakter. Hvis du har helt konkrete forslag til dette eller hint, så vil vi meget gerne modtage dem.

Deltag i debatten

Grunlovsmøde i Herthadalen ca. 1908

Mange muligheder for at deltage i debatten Ude i landskabet Deltag i nogle af de arrangementer, vi nævner på side 66 - 67. Ideen er: kom ud og oplev landskabets kvaliteter sammen med nogle af nationalparkfolkene. Her er der mulighed for at drøfte nationalparkemner undervejs og bagefter.

Brev Skriv brev eller send postkort til os: Skjoldungelandet, Rådhuset i Allerslev, postadresse: Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø, eller Skjoldungelandet, Roskilde Museum, Skt. Ols Gade 15D, 4000 Roskilde.

På hjemmesiden Deltag i debatten på vor hjemmeside www.skjoldungelandet.dk. Her er der en debatsøjle for hvert af de nævnte spørgsmål. Flere debatsøjler kan åbnes, når der kommer motiverede oplæg om det. På hjemmesiden kan du bidrage såvel generelt som i afgrænsede emnedebatter.

Telefon Ring til os på Skjoldungelandets sekretariat og tal med Laura Beck, Lola Thorsten, Tim Krat eller Poul Bjerager. Telefon nummer 46 31 62 81 (Roskilde) eller 46 46 25 32 (Lejre).

Cafemøder Sidst i debatperioden afholdes et cafemøde i Lejre og et i Roskilde, hvor nationalparksagen kan opsummeres og drøftes på tværs af emnerne. Mail Skriv mail til os på: skjoldungelandet@lejre.dk eller skjoldungelandet@roskilde.dk

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Arbejdsgrupper Ved anmodning, kan sekretariatet formentlig hjælpe med gruppedrøftelser om særlige emner eller forslag. Opinionsundersøgelse Deltag venligst, hvis du bliver ringet op fra kommunen i forbindelse med en større opinionsundersøgelse sidst i debatfasen.

DEBAT

...OM NATIONALPARKEN

Grundspørgsmålet er: Vil vi have en nationalpark? Hvis du er enig med styregruppen heri, kan du også tage stilling til en række tematiske spørgsmål:

Spørgsmålene kan sammenfattes således: Er du enig i forslaget til afgrænsning af området? Er du enig i Visionen for Natur og landskab? Er du enig i Visionen for Kulturmiljø og rigshistorie? Er du enig i Visionen for Landbrug, skovbrug og fjordbrug? Er du enig i Visionen for Friluftsliv? Er du enig i Visionen for Adgang og stier? Er du enig i Visionen for Turisme og erhverv? Er du enig i Visionen for Formidling, uddannelse og forskning? Har du andre idéer eller konkrete forslag til nationalparken?

Dine kommentarer skal være os i hænde senest 1. oktober 2011

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Aktivitetskalender

Oplev landskabet og kom med ideer til nationalparken Dette er et supplement eller alternativ til debatformerne nævnt på de forrige sider. Debatten om nationalparken foregår her ude i selve landskabet, baseret på egne oplevelser derude. Ideen er, at du ser og ”prøver” en del af parken, hører et oplæg eller to, og derefter får mulighed for på forskellig vis at komme med dine kommentarer og forslag. Se meget mere og detaljer for de enkelte arrangementer på www.skjoldungelandet.dk. Tid og Sted

Arrangement

Søndag 29. maj Kl. 10 – ca.15

Startskuddet: Pionertrek ad Skjoldungestien. Vandrestien (som afmærkes i juni) bliver en ny trekkingrute på ca. 26 km gennem fantastisk smukt og varieret naturlandskab. To ekspeditioner starter samtidigt: en fra Hvalsø og en fra Roskilde. Når de mødes (efter ca. 13 km) findes et sted til hvil og frokost, og nationalparkdebatten skydes i gang. Nationalparken generelt.

Søndag 5. juni Kl. 12 - 16

Stilleskov, ny sø m.m. i Boserup skov I midten af Boserup skov er Naturstyrelsen og Skjoldungelandet ved at genskabe en stor tidligere sø og lysning samt etablere et stort stilleområde i den østlige del af skoven. Guidede ture udgår fra Boserupgård hver time. Efterfølgende debat med Skjoldungelandet om Natur og landskab

Mandag 13. juni Kl. 10 - 13 & 13.30 - 16.30

Rutefart med M/S Skjelskør Det gode skib Skjelskør sejlede tidligere i rutefart på Roskilde Fjord. Vi sejler ruten Roskilde - Jyllinge Holme - Gershøj og kommer tæt forbi kongeriget Elleore, Eskildsø og Selsø. En rundtur varer 3 timer. Fjordbrug, natur og landskab, turisme

Søndag 19. juni & 4. september Kl. 10 - 16

Sejl med vikingeskib i Kattinge Vig Prøv at sejle med Kraka Fyr i den smukkeste del af Roskilde Fjord (se forsiden). Flere sejladser i løbet af dagen, også til og fra Roskilde. Billetter købes på Vikingeskibsmuseet eller evt. ombord. På land er der drøftelser om Formidling, færdsel på fjorden

Fredag 17. juni Kl. 9 - 12

Turisme og erhvervsdrøftelser ombord på Sagafjord Oplæg om nationalpark og erhvervsmuligheder under sejladsen på fjorden samt drøftelser om koordinering af turisme og erhversfremme

Midsommer 21. juni Kl. 15 - 20

Den nye skibssætning i Sagnlandet Lejre Deltag i (eller fotografer) rejsningen af nogle kæmpesten til den kommende skibssætning i fuld skala. Derefter mulighed for deltagelse i drøftelse om Formidling, undervisning og forskning

Sommerferie

Debattema

På egen hånd Oplev nationalparkområdet på egen hånd. Få inspiration på www.skjoldungelandet.dk og www.udinaturen.dk

Hen over sommeren

Kunsten ud i landskabet Igen i år arrangerer de to kommuner og Skjoldungelandet en række kunst- og musikbegivenheder, hvor landskabet bruges som galleri og scene. Ved nogle af disse arrangementer vil der efterfølgende være debat om nationalparken og landskabets kulturelle muligheder.

Søndag 7. august Kl. 14 - 16

Herthadalen Nationalparkens Venner inviterer til dette møde. Vi går en lille tur til det renoverede monument ”Talerstolen”. Tilbage ved restaurant Herthadalen er der kaffe, taler og musik samt mulighed for at drøfte Nationalparksagen og afgrænsningen m.m.

Tirsdag 9. august Kl. 16 - 19

Sti til naturen fra Roskilde Følg med på den flotteste sti til naturen fra Roskilde: Domkirken -Vikingeskibene - Kællingehaven – Boserup - Kongemarken – Rørmosen – Sankt Hans - Sankt Jørgensbjerg – Domkirken. 6 km. Efter turen er der debat om Kulturmiljøer, natur og landskab samt adgang og stier

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Aktivitetskalender

Tid og Sted

Arrangement

Søndag 14. august Kl. 10 - 14

Skjoldungestierne gennem Hvalsøskovene Vi vandrer ad de nye Skjoldungeruter gennem Bidstrupskovene ved Hvalsø med skovens folk. Undervejs og bagefter er der mulighed for drøftelser om Skovenes natur og friluftsliv

Onsdag 17. august Kl. 17 - 21

Sonnerupgård, Tadre Mølle og Aastrup Guidet natur-, kultur- og landskabsvandring. Fra Sonnerupgård gennem skovene til Tadre Mølle og til Åstrup og retur ad anden rute, 6 km. Medbragt kold aftensmad nydes et sted i det Kulturmiljøer og parkens afgrænsning grønne. Herefter kaffe og debat på Sonnerupgård om

Mandag 22. august Kl. 16 - 19

Gårdbesøg og landbrugsvandring Vi besøger et økologisk brug, Hesselbjerggård, og går med gårdejeren ud over folde og enge. Vi hører et oplæg om matrixlandbrug og mulighederne i nationalparken. Landbrug og erhvervsmuligheder Mulighed for at købe og spise aftensmaden på gården (grill)

Onsdag 24. august Kl. 17 - 19

Foredrag om Danmarks Nationalparker Biolog, forfatter og naturdebattør Michael Stoltze fortæller om Danmarks nuværende og Natur og landbrug potentielle nationalparker, auditoriet på Roskilde Rådhus.

Søndag 28. august Kl. 10 - 16

Naturvandring på Eskilsø Naturvandring på Eskilsø, med udsigt over Roskilde Fjord og gode eksempler på naturgenopretning. Besøg ved klosterruinen. Arrangør: DN Roskilde

Torsdag 8. september Kl. 16 - 18

Lejre, Roskilde og Riget Lille vandring i Domkirkens nærhed. Foredrag om Lejres og Roskildes placering i rigshistorien. Derefter drøftelse af nationalparksagen med vægt på Kultur- og rigshistorie og formidling

Søndag 11. september Kl. 7.30 - 11.30

Med Sagafjord på Naturens Dag Sejltur på Roskilde Fjord med vægt på fjordens geologi og fugleliv. Arrangør: DN Roskilde Nationalparkens marine områder

Søndag 18. september Kl. 14 - 17

Gårdbesøg og landbrugsvandring Vi besøger Glædesbjerggård i Skov Hastrup, og går med gårdejeren en tur ud over mark og overdrev. Vi hører et oplæg eller to tager en drøftelse om landbrugets bekymringer og muligheder i nationalparken. Landbrug og erhvervsmuligheder

Søndag 25. september Kl. 14 - 16

Rundt om Gl. Lejre Fra Lejre Museum går vi ad kendte og mindre kendte ruter rundt om den sagnomspundne gamle landsby, og hører om lidt af hvert undervejs. Efterfølgende drøftelse af Stier og formidling

Tirsdag 27. september Kl. 19 - 22

Cafemøde i Roskilde Kommune På cafemødet, som holdes i auditoriet på Roskilde Rådhus, præsenteres et overblik på de hidtil indhøstede kommentarer og forslag. Derefter korte rundbordsdrøftelser af nationalparkens hovedspørgsmål efterfulgt af opsamling og kommentering i plenum.

Onsdag 28. september Kl. 19 - 22

Cafemøde i Lejre Kommune På cafemødet, som holdes i Sagnlandet Lejre, præsenteres et overblik på de hidtil indhøstede kommentarer og forslag. Derefter korte rundbordsdrøftelser af nationalparkens hovedspørgsmål efterfulgt af opsamling og kommentering i plenum. Der arrangeres bus mellem Lejre station og Sagnlandet.

Debattema

Der kan forekomme ændringer i programmerne. Check på vor hjemmeside www.skjoldungelandet.dk Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011

Deltag i debatten om Nationalparken Skjoldungelandet Roskilde Museum, 4000 Roskilde, 46 31 62 81, skjoldungelandet@roskilde.dk og RĂĽdhuset i Allerslev, 4330 HvalsĂ¸, 46 46 25 32, skjoldungelandet@lejre.dk

Fra Skjoldungeland til Nationalpark

maj 2011