Page 1

Vores vision for friluftslivet i Det kulturhistoriske landskab Arbejdsrapport fra temagruppen om friluftsliv Maj 2005


Vision for friluftslivet i Det kulturhistoriske landskab Arbejdsrapport fra temagruppen om friluftsliv


1

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

Indholdsfortegnelse 1 1.1 1.2 1.3

Indledning Kommissorium Om temagruppen Om rapporten fra Temagruppen

2 2 2 3

2

Visionen

5

3 3.1

Handlingsplan Temaer i handlingsplanen

7 7

4 4.1

Kortlægning af friluftsliv i området Eksisterende muligheder og tilbud

10 10

5

Temagruppens forslag til afgrænsning

18

6

Temagruppens forslag til organisering

19

.


2

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

1

Indledning

Temagruppen for Friluftsliv blev i februar 2005 nedsat som et af fem temagrupper i forbindelse med undersøgelsesprojektet om Det Kulturhistoriske Landskab. Gruppen fik til opgave, senest 10. maj 2005, at fremlægge forslag for den fremtidige friluftsmæssige udvikling i Det Kulturhistoriske Landskab. Denne rapport udgør Temagruppens afrapportering til Styregruppen for Det Kulturhistoriske Landskab.

1.1

Kommissorium

Temagruppens opgave er: •

at opstille en overordnet vision og handlingsplan for Friluftslivets udvikling inden for rammerne af ’Det Kulturhistoriske Landskab’

at redegøre for de nuværende muligheder for friluftsliv, herunder eksisterende aktiviteter og faciliteter. Specielt områdets eksisterende besøgscentre og deres tilbud til friluftslivet beskrives kort.

at redegøre for forslag, der kan styrke og udvikle friluftslivet i området med beskrivelse af indhold, herunder nye oplevelsesmuligheder, bedre tilgængelighed og evt. nye alternative transport- og overnatningsformer.

at forholde sig til afgrænsningen af ' Det kulturhistoriske landskab'med udgangspunkt i egen faglighed.

Temagruppen opfordres endvidere til at forholde sig til tværgående problemstillinger, herunder formidlingsaspektet, og hvilken organisationsmodel der skal tages i anvendelse, hvis projektet udvælges som officiel dansk nationalpark.

1.2

Om temagruppen

Temagruppen har bestået af personer fra en række institutioner og organisationer, se oversigten nedenfor. Tabel 1.1

Oversigt over Temagruppen for Friluftsliv

.


3

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

Navn

Organisation

Eva Skytte, formand

Friluftsrådet

Poul Nygaard

Vikingeskibsmuseet

Anders Bülow

Roskilde Kommune

Hans Jessen

Odsherred Statsskovdistrikt

Lillian Larsen

Dansk vandrelav

Thomas Gyalokay

Danmarks Naturfredningsforening

Erik Gregersen

Lejre Forsøgscenter

Charlotte Helsted

Roskilde Amt

Lars Thiim

Roskilde Amt

Søren Moses

Tadre Mølle

Johan Scheel

Ryegaard Gods

Jens Eghøj Nielsen

Landmand

Jannik Hansen

Dansk Ornitologisk Forening

Rune Holm Andersen

Sekretær for gruppen, Roskilde Kommune

Steffen Brøgger-Jensen

COWI

Temagruppen har afholdt tre møder: • • •

1.3

29. marts 2005, Roskilde Bibliotek 14. april 2005, Roskilde Bibliotek 4. maj 2005, Roskilde Bibliotek

Om rapporten fra Temagruppen

Denne rapport omhandler den rekreative brug af undersøgelsesområdet, analyseret og vurderet ud fra de muligheder, området giver for frilufts- og rekreative aktiviteter. For at lette gennemlæsningen af rapporten benyttes i det følgende "friluftsliv" som dækkende for såvel friluftsinteresser som rekreative interesser. Turisme behandles i rapporten omkring erhverv, da turisme her opfattes som værende den økonomiske aktivitet og interesse. Der vil dog i mange sammenhænge være sammenfald mellem denne temagruppe og temagruppen omkring erhverv og turisme. Datakilder, der har været benyttet som grundlag for at udarbejde denne rapport, omfatter først og fremmest kilder fra de institutioner og organisationer, som medlemmerne af Temagruppen repræsenterer. Visionen for friluftslivets udvikling i Det Kulturhistoriske Landskab sammenfattes i kapitel Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. sammen med et forslag til handlingsplan for de kommende års initiativer. I kapitel Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. og Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. præsenteres temagruppens forslag til afgrænsning af Det Kulturhistoriske Landskab på grundlag

.


4

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

af friluftslivets interesser, samt gruppens forslag til den fremtidige organisering af Det Kulturhistoriske Landskab. I kapitel 5 gives der en sammenfatning af den gennemførte kortlægning af de eksisterende friluftsmæssige værdier og muligheder.

.


5

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

2

Visionen

Det Kulturhistoriske Landskab er et meget varieret landskab, der giver et utal af muligheder for anderledes og varierede aktiviteter og oplevelser inden for friluftsliv. Området indeholder de beskyttede farvande i fjorden, de vidtstrakte, sammenhængende skovområder, slyngede ådale og det åbne landbrugslandskab - et varieret og kuperet landskab skabt af istidens kræfter. Landskabet indeholder tydelige spor efter vores forfædres færden helt tilbage til stenalderen - en åben historiebog. Området rummer nogle karakteristiske helheder, eksempelvis: •

Roskilde Fjord og Isefjorden med de små vige, skovklædte kyster, strandenge, overdrev og åbne landsbrugsarealer;

Det varierede skovområde mellem Tempelkrogen, Ryegaard og Hvalsø, med små og store skovarealer i et kuperet landbrugsland præget af dødishuller;

Kulturhistoriske helheder mellem Lejre og Kattinge Vig.

Områdets nærhed til hovedstadsregionen giver særlige muligheder for friluftsmæssige oplevelser for et meget stort antal mennesker, der i Det Kulturhistoriske Landskab samtidig vil møde et åbent landskab, der er præget af tidligere og nuværende landbrugsaktiviteter - en fordums og en skabende kulturhistorie. Det er Temagruppens forslag, at den overordnede vision for Det Kulturhistoriske Landskab kan lyde som følger: ”Det er hensigten med Det Kulturhistoriske Landskab at værne om og formidle områdets kulturmiljøer, landskaber og natur, så den fremtidige udvikling, adgang og benyttelse kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for landdistrikternes udviklingsmuligheder og befolkningens livsvilkår. Det Kulturhistoriske Landskab skal fremstå som et nutidigt og realistisk dansk eksempel på, at natur, kulturhistorie, erhverv og friluftsliv kan gå hånd i hånd med en bæredygtig, nutidig samfundsudvikling. Det Kulturhistoriske Landskab skal styrke samarbejdet om lokale initiativer, der kan fremhæve, bevare og udvikle områdets karakteristiske natur. Området skal bevare og synliggøre værdierne og det interessante i menneskets brug og færden - herunder land- og skov-

.


6

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

brug samt friluftsaktiviteter - i landskabet gennem alle tider, herunder i nutiden og fremtiden. Det Kulturhistoriske Landskab skal dermed som ”Menneskets Landskab” bidrage til forståelsen for benyttelsen af landskabet til alle tider. Det Kulturhistoriske Landskab vil herved give enestående rammer for at skabe en sammenhængende og levende synliggørelse af et større område på tværs af interesser, ejerskel og administrative grænser.” For friluftslivet gælder særligt, at Det Kulturhistoriske Landskab skal: •

Fremme mulighederne for friluftsliv for både lokalbefolkning og besøgende, herunder besøgende fra det nærliggende hovedstadsområde,

Fremme mulighed for og adgang til naturoplevelser, frisk luft og motion,

Fremme muligheder for og adgang til varierede natur- og kulturhistoriske oplevelser, herunder fjordlandskabet, de store skovområder og det aktive landbrugslandskab,

Gennem formidling og synliggørelse at styrke interessen for samklangen mellem natur og kulturhistorie og menneskets brug af naturen og landskabet, samt

Bidrage til forståelse af behovet for beskyttelse og pleje af naturen og kulturmiljøer.

Det er Temagruppens opfattelse, at Det Kulturhistoriske Landskab skal kunne rumme alle former for friluftsliv, men at alle former for friluftsliv skal underlægges en vurdering og afvejning (miljøkonsekvensvurdering), med en efterfølgende styring.

.


7

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

3

Handlingsplan

Temagruppen har vurderet hvilke handlinger og tiltag, der skal til for at realisere visionen på kort og længere sigt. Overskrifterne for de enkelte indsatsområder i handlingsplanen modsvarer temagruppens forslag til specifikke delvisioner for friluftslivet i det Kulturhistoriske Landskab (se foregående afsnit). Temagruppen har den generelle opfattelse, at der med Det Kulturhistoriske Landskab kan sikres spændende rammer for en forbedret og styrket koordinering mellem eksisterende muligheder, tilbud og faciliteter. Herved kan der opnås en synergi mellem de initiativer, der bliver taget inden for friluftsaktiviteterne i dag, til fordel for den besøgende og de deltagende institutioner og organisationer. Der skal etableres koordinerende tiltag og enheder til at drive og udvikle formidlingen i området (se også kapitel 6). Formidlingen og tilbud i Det Kulturhistoriske Landskab skal stræbe efter at nå alle aldersklasser og emneområder med en høj grad af direkte formidling og møde mellem mennesker.

3.1

Temaer i handlingsplanen

Fremme mulighederne for friluftsliv for både lokalbefolkning og besøgende •

Etablering af sammenhængende stisystemer i et overordnet netværk korridorer - i hele Det Kulturhistoriske Kulturlandskab, herunder etablering af anløbssteder for sejlende på fjorden med adgang til overnatningspladser og/eller oplevelsesmuligheder på land.

Etablering af lokale stisystemer og ruter (ride, gå, løbe, cykle), der giver lokalbefolkningen direkte adgang fra byerne i området til friluftsoplevelser, og som skaber forbindelse mellem nærliggende lokaliteter,

Sikring af en bred vifte af udbud af faciliteter for handicappede,

Etablering af primitive lejrpladser, øko-baser, bålpladser og lignende opholdspladser i området.

.


8

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

Nem adgang til kort, folder og andre relevante informationer.

Etablering af grejbanker, hvor forskelligt udstyr til friluftsbrug kan lånes.

Fremme mulighed for og adgang til natur- og kulturhistoriske oplevelser, frisk luft og motion •

Opbygning af integrerede transportformer rundt i området, således at land og fjord i højere grad kan indgå i den samlede oplevelse af et besøg i området, og således at der gives den besøgende mulighed for at vandre, cykle, køre, sejle og ride under samme besøg,

Etablering af sammenhænge/forbindelser mellem attraktionerne inden for området, herunder konkrete beskrivelser af muligheder for etablering af korridorer for friluftslivet,

Sikring af områder til den stille naturoplevelse og uforstyrretheden, herunder fremme af sammenhængen mellem naturlokaliteter både af hensyn til spredningen af dyr og passagemuligheder for mennesker.

Tilknytning af naturvejledere til området evt. med base i et besøgs/naturcenter.

Fortsat udbygning af fugletårne, skjul (mulighed for at komme uset og tæt på f.eks. fugle) og lignende ved relevante lokaliteter (f.eks. skarverne på Bognæs, fugleliv ved særligt plejede vådområder eller i skovenge med mulighed for hjortevildt).

Støtte udviklingen af friluftstilbud på privatejede områder efter ønske fra lodsejere,

Finde og fremhæve gamle vandre- og transportruter (kirkestier, Kongevejen, gl. færgevej fra Bognæs mv),

Fortsat etablering af historiske værksteder ved opbygning eller restaurering af kulturhistoriske faciliteter, hvor besøgende kan inddrages og indleve sig.

Bevare og fremme interessante kulturhistoriske træk ved landsbyerne i området, herunder udvikling af særlige landsbyprofiler og landsbykarakteristikker, gerne ved lokale initiativer (by- og ejerlav).

Udpegning af områder til mere intensivt friluftsliv, herunder larmende og ellers forstyrrende aktiviteter.

.


9

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

Gennem formidling og synliggørelse at styrke interessen for natur, kulturhistorie og kulturmiljøer •

Informations- og besøgscentrene udbygges med henblik på at betjene friluftslivet og inspirere til nye og flere friluftsaktiviteter,

Et besøgscenter udbygges til at formidle det dyrkede land og det produktive landskab, og der etableres adgang til produktionssteder (landbrug/besøgsgårde, savværker, mv) og teknisk-faglige skoler (f.eks. Lyngby Landbrugsskole) som lejrskoleophold,

Oprette og evt. uddanne et netværk af formidlingsinteresserede borgere, som kan fungere som et korps både til større events og til dagligdagens mange formidlingsaktiviteter.

Etablering af en internetportal, der skal betjene friluftslivet og give behørige links til samtlige faciliteter, tilbud og muligheder for friluftslivet i Det Kulturhistoriske Landskab,

Opstilling af ”fortællepæle” og andre former for enkle informationssystemer på lokaliteterne og langs stier og andre ruter,

Lave en samlet formidlingsplan, der integrerer anvendte medier (herunder udvikling af varierede formidlingsformer, f.eks. brug af rollespil, brug af elektronik, indlevelse, udstillinger o.m.a.) og målgrupper, således at Det Kulturhistoriske Landskab formidles målrettet lokalt, regionalt, nationalt og internationalt blandt alle potentielle besøgsgrupper,

Etablering af en zonering af Det Kulturhistoriske Landskab i forhold til ønsker og muligheder for dyrkning af forskellige former for friluftsaktiviteter,

.


10

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

4

Kortlægning af friluftsliv i området

4.1

Eksisterende muligheder og tilbud

Nedenstående oversigt udgør en indledende kortlægning af de eksisterende faciliteter og muligheder for friluftslivet inden for Det Kulturhistoriske Landskab. Oversigten indeholder ikke en liste over de nuværende typer af tilbud, der leveres af organisationer og institutioner gennem deres tilbud om ekskursioner mv. til medlemmer og borgere. Oversigten vil blive lagt ud på undersøgelsesprojektets hjemmeside, med en opfordring til borgerne i Det Kulturhistoriske Landskab om at supplere og korrigere de givne informationer. Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, vil oversigtens faciliteter mv. blive angivet på kort i undersøgelsesprojektets kommende GIS-system. Dette vil medføre en markant øgning i nytten af oversigten. 4.1.1 Aktiviteter Vandrestier I undersøgelsesområdet findes en lang række stier og stisystemer i dag, der har en meget stor værdi for friluftslivet. Hertil kommer mark- og skovveje, hvortil der ifølge Naturbeskyttelsesloven er adgang for besøgende under gældende betingelser. Især i områdets skove er der i dag et meget finmasket net af stier og skovveje, men også langs fjorden (særligt Fjordstien) og på Bognæs-halvøen findes meget vigtige stier, der benyttes flittigt året igennem. Det er hensigten at tilvejebringe et overblik over alle disse stier og veje, der typisk bliver brugt af besøgende, der vil færdes til fods (og til dels på cykel) i området, når undersøgelsesprojektets GIS-system er etableret. Herved kan det samlede stisystem visualiseres. Anvendelige mark- og skovveje bør så vidt muligt angives på samme kort.

.


11

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

Vandrestier

Bidstrup skovene, Heide Overdrev og Ravnsholte Skov Bidstrup skovene, Ravnsholte Skov Bidstrup skovene, Storskoven og Valborup Skov Boserup skov Gl. Lejre

Vandrestier Vandrestier Vandrestier Vandrestier Stiforløb

Fjordstien

Stiforløb Stiforløb

Natursti i Hedeland Prambroen

Stiforløb

Tryggevælde Ådal - stier

Stiforløb Stiforløb

Skjoldungestien Sporet på Eskildsø

Friluftkortet.dk Friluftkortet.dk Friluftskortet.dk Friluftskortet.dk Friluftskortet.dk Roskilde Amt, Stier og publikumsfaciliteter Roskilde Amt, turfolder Roskilde Amt, Stier og publikumsfaciliteter Roskilde Amt, Stier og publikumsfaciliteter Roskilde Amt, turfolder Spor i Landskabet, turfolder

Cykelture Cykelruter

Bidstrup Skovene

Friluftskortet.dk

Bidstrup skovene

Friluftskortet.dk

Rideture Ridesti

Fiskemuligheder Fiskeri Fiskeri

Hyrdehøj Skov Bidstrup skovene, Avnstrup

Friluftskortet.dk Friluftskortet.dk

Friluftsforeninger Handicapfaciliteter Grejbanker Jagt Golfbaner

.


12

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

Rollespil Naturvejledning Geocaching (www.geocaching.dk) 4.1.2

Fysiske steder

Besøgslandbrug Skove • Bidstrup Skovene, Midtsjælland • Bidstrup skovene, Storskoven og Valborup Skov • Boserup Skov, Roskilde • Hyrdehøj Skov • Storskoven, Bidstrup Skovene Havne • • • •

Veddelev Roskilde Gershøj Herslev

Bålpladser • Bidstrup Skovene, Avnstrup Marken • Bidstrup skovene, Heide Overdrev • Boserup Skov, Lerskrænten • Gulddysse Skov, Piledyssen • Skibssætningen v. Gl. Lejre Badestrande • Vigen • Veddelev • Herslev • Borrevejle Besøgscenter Inden for undersøgelsesområdet findes flere besøgs- og informationscentre, der fungerer som støttepunkter for friluftslivet. Oversigten ovenfor angiver fem sådanne besøgscentre, der i dag spiller en meget stor rolle for formidlingen af friluftsmulighederne og -interesserne. Til disse besøgscentre kommer endvidere turistkontorerne, der er vigtige informationscentre. • • •

Tadre Møllegård og naturcenter Vikingeskibsmuseet Hestbjerggaard

.


13

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

• •

Lejre Forsøgscenter Borrevejlecenteret

En god dækning af behovet for besøgs- og informationscentre inden for Det Kulturhistoriske Landskab kunne opnås ved at udbygge tre centre, med udgangspunkt i de eksisterende centre: •

Et Fjordcenter der kunne være et center for vandmiljø og for fjordens flora og fauna. Eksisterende kvaliteter som Kattingeværket, fugletårnet ved Kattinge Sø, Fjordstien, den afmærkede Skjoldungesti til Gl. lejre, naturlegeplads, samt udbygget offentlig adgang kan indgå i centrets formidling. Amtets miljøskib kunne tilknyttes centret.

Et Skov- og Landbrugscenter kan placeres i Bistrup skovene syd for Hvalsø. Her fortælles om skovenes og agerlandets historie siden stenalderen, om nutidens drift, jagt og friluftsliv, samt om skovenes og agerlandets flora og fauna. Mulighed for tilknytning af en naturskole.

Et Kulturhistorisk center kan udbygges på grundlag af det eksisterende Hestbjerggård, evt. som en filial under Roskilde Museum. Her ligger Gl. Kongsgård, Lejre Forsøgscenter, samt et veludbygget stisystem (herunder Skjoldungestien). Ledreborg ligger lige i nærheden som en markant attraktion.

På sigt kan et idræts- og friluftslivscenter opbygges (f.eks. ved Borrevejle eller opbygget ved Hedeland). Ovenstående er givet som eksempler på centre, der på sigt kan udvikles inden for Det Kulturhistoriske Landskab og rette deres aktiviteter mod forskellige interesser og brugere af området. Andre typer af centre kan komme på tale.

Naturlejepladser • Naturlegepladsen ved Avnstrup Fugletårne • Kattinge Sø, Boserup Skov • Selsø P-pladser • Bidstrup Skovene, Avnstrup • Bidstrup Skovene, Mortenstrupvej • Bidstrup Skovene, Ny Tjørnehusvej • Bidstrup Skovene, Orupvej • Bidstrup Skovene, Skovvej, nord • Bidstrup Skovene, Skrædderhusvej • Bidstrup Skovene,Vernersmindevej

.


14

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

• • • • • • •

Boserup Skov, vest Gl. Lejre Hyrdehøj Skov, Lindenborgvej Kattinge Sø, Slusehuset, Boserupvej Pedersted Skov, Hovedvejen, Bidstrup Skovene Ved Bolund Syd for Selsø

Naturskoler • Tadre Mølle Overnatningsmuligheder • Bidstrup skovene, Rævemosen • Tadre Mølle • Boserup Skov • Boserup Skov naturlejrplads • Ejby udflugtsområde og naturlejrplads • Gershøj naturlejrplads • Karlstrup Kalkgrav naturlejrplads • Salvadparken naturlejrplads • Spanager naturlejrplads • Tadre Mølle • Bidstrup skovene, Ravnsholte Mark • Overnatningspladser langs Roskilde Fjord • Hytter • Landbrugsovernatning • Bondegårdsferie • Kroer • Campingpladser • Vandrerhjem 4.1.3 Andet materiale Vandretursfoldere • Egnen omkring Ejby • Fjordstien • Kirkestien over Tryggevælde Ådal • Salvadparken • Skullerupholm Teglværk • Storkereder i Tryggevælde Ådal • Stormandsgård ved Karlstrup Kirke • Særløse Overdrev • Åstrup og Sonnerupgård • Bidstrupskovene • Boserup Skov • Gl. Lejre

.


15

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

Rapporter og andre udgivelser Titel Egnen omkring Gershøj Museumsguide Slotte og Haver. Kulturguide 2004-2005 Badevand 2004

Fjordstien gennem Roskilde Amt Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder

1997 2003

Gravhøje i agerlandet. Kulturhistorisk registrering af fredede gravhøje i Roskilde Amt 1999. Redegørelse Gravhøje i skov. Kulturhistorisk registrering af fredede gravhøje i Roskilde Amt 1999. Redegørelse Gravhøjene på marken

Feb. 2000

Udgiver Roskilde Amt Roskilde Amt Slots- og Ejendomsstyrelsen Roskilde Amt, Københavns Amt og Københavns Kommune Kulturmiljørådet for Roskilde Amt Roskilde Amts Museumsråd Roskilde Amt Roskilde Amt og Frederiksborg Amt Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt Roskilde Amt Skov & Landskab Miljøministeriet Teknisk Forvaltning Roskilde Amt

Februar 2000

Teknisk Forvaltning Roskilde Amt

Dit kulturmiljø… Tag vare på kulturmiljøet i Roskilde Amt Et hegn er et tegn - eksempler på bevaringsværdige kulturspor Fjordstien – Fra Frederikssund til Roskilde

År 2004 2004 2004

1997 1999

Fjordstien – Fra Roskilde til Holbæk

Kirkeomgivelser. Registrering af kirkernes omgivelser i Roskilde Amt Kultur - visioner og mål for kulturpolitikken i Roskilde Amt Kulturmiljøer Introduktion til kulturmiljøer i Roskilde Amt. Bind 1 Kulturmiljøer Særligt bevaringsværdige kulturmiljøer i Roskilde Amt. Bind 2 Kulturmiljøer Bevaringsværdige kulturmiljøer i Roskilde Amt. Bind 3 Landbrugsredegørelse 2000 Roskilde Fjord – Områdeplan for naturforvaltning Vandreture langs Roskilde Fjord

2. oplag Landskabskontoret. 1997 Roskilde Amt 2000 Teknisk Forvaltning Roskilde Amt 2002 Roskilde Amt 2000 2000 2003 2002 2000

Teknisk Forvaltning Roskilde Amt Teknisk Forvaltning Roskilde Amt Teknisk Forvaltning Roskilde Amt Roskilde Amt Roskilde Amt – Udvalget for Teknik og Miljø Danmarks Naturfred-

.


16

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

Friluftslivet på og omkring Roskilde Fjord - Spørgeskemaundersøgelse

2000

ningsforening, lokalkomiteen i Gundsø, i samarbejde med Roskilde Amt Roskilde Amt

Hjemmesider • www.roskilde-fjord.dk • www.friluftskortet.dk • www.naturnet.dk • www.ra.dk Kort • • •

Kort over parker, idrætanlæg og legepladser i Roskilde - GIS Oplev Natur og Kultur På udflugt i Roskilde Amt – Teltpladser, fugletårne, turfoldere

4.1.4 Informationssystemer Ud over de centrale støttepunkter for områdets friluftsaktiviteter, der er beskrevet i de foregående afsnit, findes en række informationssystemer, der støtter muligheden for at udøve friluftsaktiviteter eller forøge udbyttet af dem. Sådanne systemer omfatter bl.a. •

Informationstavler

Programmer over friluftsaktiviteter

Andre publikationer, herunder særlige guidebøger

Internetsider

Det bør tilstræbes, at de kommer til at indgå i en internetportal for friluftslivet (se nedenfor). 4.1.5 Transport og mobilitet Transport og mobilitet er nøgleord for folk, der ønsker at dyrke friluftsliv inden for undersøgelsesområdet. Her tænkes især på offentlige transportformer, men også muligheder og begrænsninger for folk, der ankommer til området med bil, skal nævnes. Der henvises til afsnittene ovenfor for angivelse af stier o.a. inden for området. Der vil blive udarbejdet kort med oversigt over offentlige transportmidler, parkeringspladser for biler uden for bycentre, steder med udlejning af cykler mv.

.


17

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

4.1.6 Øvrige faciliteter Andre faciliteter, der bidrager til at skabe indhold og kvalitet i friluftslivet, omfatter muligheder for overnatning og fortæring. I kortlægningen ovenfor er der lagt vægt på at nævne lejrpladserne inden for området, og de vil senere blive præsenteret på et kort- og GIS-materiale. En kommende internetportal vil naturligt kunne rumme links til at eksisterende overnatnings- og fortæringsfaciliteter. Der vil blive udarbejdet et kort, der anviser overnatningsfaciliteter, herunder campingpladser, lejrpladser, vandrerhjem, shelters mv., samt cafeterier, kiosker mv. uden for bycentre.

.


18

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

5

Temagruppens forslag til afgrænsning

Temagruppen mener ikke, at administrative grænser er hensigtsmæssige som funktionelle ydre rammer for Det Kulturhistoriske Landskab, da de ofte gennemskærer værdifulde landskaber og naturlokaliteter (især ådale og skove). Samtidigt er det dog ikke umiddelbart er muligt at foreslå en ydre afgrænsning, der inddrager områder uden for de nuværende administrative grænser. Det anerkendes, at veldefinerede grænser er nødvendige af administrative årsager, og at de skal være klart beskrevet og aftegnet på et kort. Afgrænsningen af området mod nord, i fjordområdet, byder på særlige udfordringer, idet fjordlandskabet af de fleste opfattes som et hele, såvel kulturelt, friluftsmæssigt, som naturmæssigt og landskabeligt. En afgrænsning baseret på formidling og brugen af området, snarere end en markeret fysisk afgræsning eller en markeret grænse på et kort, kan være attraktiv af flere årsager. Temagruppen overvejer en etablering af afgrænsningen i tre stader: 1. højtprioriterede områder (fredede områder, internationale beskyttelsesområder mv.), 2. administrative grænser, der understøtter en hensigtsmæssig forvaltning af området, 3. tilgrænsende områder, der kan tages med under Det Kulturhistoriske Landskab for at sikre helheder i områder, lokaliteter, og landskaber. En sådan afgrænsningsproces sætter fokus på eksisterende værdier og nye muligheder. Temagruppen foreslår at en nærmere drøftelse af afgrænsningen tages på Visionsseminaret den 19. og 20. maj.

.


19

Friluftsliv i Det kulturhistoriske landskab

6

Temagruppens forslag til organisering

En struktur og organisation for Det Kulturhistoriske Landskab er vanskelig at præsentere, før der foreligger en klar tilkendegivelse fra Miljøministeriet om rolle, ansvar, kompetence mv. for de kommende nationalparker. Uden sådanne retningslinjer ønsker Temagruppen at begrænse en diskussion af en organisationsmodel til de overordnede overvejelser, der ligger omkring aspekter som: •

ledelse og administration,

borgerinddragelse og borgerindflydelse,

rådgivning og faglig input til drift og forvaltning,

lokale

private

bevaring af værdier

nationale interesser, offentlige interesser og ejerforhold, samt udnyttelse og brug af værdier

Det er på baggrund af ovenstående gruppens generelle indstilling, at Det Kulturhistoriske Landskab: •

har en overordenet styregruppe eller parkråd med en meget synlig lokal repræsentation - evt. en udbygning af den nuværende styregruppe. Det lokale engagement er af afgørende betydning for driften og forvaltningen af området.

har et sekretariat som bl.a. skal stå for koordinering og udvikling af friluftsmulighederne og formidlingen. Dette skal ske i samarbejde med lokale interesser. Sekretariatet skal støtte lokale initiativer og forsøge at sætte gode kræfter i området i kontakt med hinanden

Temagruppen foreslår at en nærmere drøftelse af organisering tages på Visionsseminaret den 19. og 20. maj.

.

Friluftsliv-temagruppen_rapport_til_Styregrupp  

Arbejdsrapport fra temagruppen om friluftsliv Maj 2005 Vores vision for friluftslivet i Det kulturhistoriske landskab Vision for friluftsliv...