Erhverv-temagruppen_rapport_til_Styregruppen_e by Tim Krat

Vores vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab Arbejdsrapport fra temagruppen om erhvervsliv Maj 2005

Vores vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab Arbejdsrapport fra temagruppen om erhvervsliv

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Indholdsfortegnelse 1 1.1 1.2

Indledning Kommissorium Om temagruppen

2 2 3

2 2.1 2.2 2.3

Visionen Status: Sådan ligger landet Visionen: Fokus på højværdivarer og -oplevelser Handlinger: Fire indsatsområder

4 4 6 9

Temagruppens forslag til afgrænsning

Temagruppens forslag til organisering

5 5.1 5.2 5.3 5.4

Beskrivelse af nuværende erhvervsstruktur Karakteristik af området Erhvervsstrukturen i og omkring Roskilde Konsekvenser for erhvervet Sammenfatning

16 16 19 39 39

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

1 Erhvervsmæssig udvikling i ' landskabet'

Indledning

Temagruppen om erhverv blev i februar 2005 nedsat som en af fem temagrupper i forbindelse med undersøgelsesprojektet om Det kulturhistoriske landskab på Roskilde-, Lejre-, Hvalsø- og Bramsnæsegnen. Gruppen fik til opgave at fremlægge forslag for den fremtidige erhvervsmæssige udvikling i Det kulturhistoriske landskab. Denne rapport udgør temagruppens afrapportering til Styregruppen for Det kulturhistoriske landskab.

1.1 Vision og handlinger

Tværgående problemstillinger

Kommissorium

Temagruppens kommissorium bestod i at opstille en overordnet vision og handlingsplan for erhvervslivets udvikling inden for rammerne af ’Det Kulturhistoriske Landskab’, og endvidere •

at redegøre for den eksisterende erhvervsstruktur med hensyn til landbrug, skovbrug, turisme og andre erhverv,

•

at redegøre for konsekvenser for de enkelte erhverv og evt. afledte erhverv ved en kultur/nationalpark med hensyn til produktionsmuligheder, beskæftigelse, omsætning, nye erhvervsmæssige muligheder (erhvervsinnovation) m.m,

•

at opstille mulige løsningsmodeller for håndtering af eventuelle konflikter mellem hensyn til erhverv, natur og friluftsliv,

•

at forholde sig til afgrænsningen af projektområdet.

Udover disse opgaver blev temagruppen opfordret til også at forholde sig til tværgående problemstillinger som Miljøministeriet ønsker bud på i den endelige rapport; som eksempel: •

Forslag til den fremtidige formidling, og hvorledes denne formidlingsindsats kan organiseres og koordineres i en evt. nationalpark.

•

Forslag til forvaltningsmodeller for ' Det kulturhistoriske landskab' , herunder muligheder for partnerskaber og inddragelse af frivillige, erhvervslivet mv. i en fremtidig nationalpark.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

1.2

Om temagruppen

Temagruppen har bestået af de personer, der er nævnt i tabellen nedenfor. Tabel 1.1

Temagruppens møder

Navn

Organisation

Henrik Christiansen, formand

Landbrugsrådgivning Øst, Sjællandske Familielandbrug,

Kim Valbum

Roskildeegnens Erhvervsudviklingsråd

Lars Holten

Lejre Forsøgscenter

Olav Sejreø

Lyngby landbrugsskole

Tore Jørgensen

Herslev Bryghus

Arne Rasmussen

LandboCentrum, Østlige Øers Landboforening

Arne Kvist Rønnest

COWI

Temagruppen har afholdt tre/fire møder: • • •

Rapportens struktur

Oversigt over Erhvervstemagruppen

7. marts 2005, Roskilde Bibliotek, med fokus på opstart og brainstorm. 6. april 2005, LandboCentrum, Borup, med vægt på en nøjere diskussion af vision og handlinger. 25. april, 2005, Roskilde-egnens Erhvervsudviklingsråd, med vægt på en endelig diskussion af udkast til vision samt en godkendelse af Erhvervstemagruppens rapport. Forud for mødet havde temagruppens medlemmer skriftligt kommenteret et udkast til afrapportering.

Visionen for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab sammenfattes i kapitel 2 sammen med et forslag til handlingsplan for de kommende års initiativer. I beskrivelsen af visionen trækkes der på informationer som præsenteres mere uddybende i de øvrige kapitler. Kapitel 5 beskriver den nuværende erhvervsstruktur i området. Dette kapitel udgør således de baggrundsinformationer som vision og handlingsplanen trækker på. I kapitel 3 og 4 præsenteres temagruppens forslag til afgrænsning af Det kulturhistoriske landskab og gruppens forslag til den fremtidige organisering af ' Det kulturhistoriske landskab' .

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

2 Visionen - et billede på fremtiden

Visionen

Visionen for Det Kulturhistoriske Landskab skal beskrive, hvilken funktion og rolle Det Kulturhistoriske Landskab skal have på 20-25 års sigt, og hvordan området derved kommer til at tage sig ud, visuelt og funktionelt. Med andre ord: Visionen skal beskrive det billede, man har for sig, når man forstiller sig hvordan området ser ud - og hvordan det fungerer - om 20-25 år. Visionen står ikke alene. Den er en vision i forhold til noget. Derfor beskrives visionen via tre skridt: •

Beskrive hvordan situationen er i øjeblikket - status

•

Skitsere den ønskede fremtidige situationen - visionen

•

Foreslå tiltag, der er nødvendige for at realisere visionen - handlinger

2.1

Status: Sådan ligger landet

Erhvervstemagruppen har kortlagt den eksisterende erhvervsstruktur i Det kulturhistoriske landskab for at have et dækkende billede over den nuværende situation som udgangspunkt for at formulere visionen. Denne kortlægning fremgår af kapitel 5. Resultatet af denne kortlægning præsenteres i kondenseret form i dette afsnit. Seks forhold, der karakteriserer området

Temagruppen har vurderet kortlægningen og har i den forbindelse hæftet sig ved seks forhold som enten direkte karakteriserer erhvervsstrukturen i området eller som udgør centrale rammevilkår for den fremtidige udvikling af erhvervslivet i området og som derfor bør medtænkes i forbindelse med udarbejdelse af visionen.

Velfungerende landdistrikt - der kan bindes bedre sammen

Det første forhold er, at Det kulturhistoriske landskab er et velfungerende landdistrikt (' A-landdistrikt' ) karakteriseret af en attraktiv beliggenhed tæt på storbyområder, gode transportforhold, en befolkning med overgennemsnitlig lav ledighed og overgennemsnitlig høj indkomst, en række velfungerende landsbyer og et fysisk varieret og smukt landskab. Men der er samtidig ingen tradition for systematisk at tænke sammenhængende over området som et sammenhængende landdistrikt. Temagruppen finder, at der er store perspektiver i dette set i lyset af den vægt som landdistriktsforhold vil få i fremtiden.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

•

Tæt på København

Det andet forhold er, at Det kulturhistoriske landskab er beliggende tæt på Hovedstads- og Øresundsregionen og dermed let tilgængelig for op mod to millioner personer. Der er således nærhed til et stort og købedygtigt publikum, hvoraf en stor del sætter pris på den nemme adgang til et landskab og et område som er ' tæt-på-og-dog-så-anderledes' . Samtidig er det et publikum som kan forventes at have positive præferencer for godt håndværk og gode produkter. •

Mange pålagte restriktioner

Implikation: Da der ikke kan forventes lempelser i forhold til eksisterende fredninger betyder dette, at erhvervslivets udvikling skal respektere de fredninger, der findes, og at erhvervsudvikling i brancher som ikke er i modstrid med de eksisterende fredninger i særlig grad skal opmuntres.

Det fjerde forhold er, at der i de fire kommuner, ligesom i resten af landet, har været en markant strukturudvikling indenfor landbruget som har betydet en markant tilbagegang i antallet af arbejdssteder indenfor landbruget, særligt indenfor primærproduktionen. I området er der stadig en ret stor diversitet indenfor landbruget med store produktionslandbrug, mindre landbrug, besøgslandbrug, økologisk jordbrug, gårdsalg, m.v. Der er eksempler på vellykkede nicheproduktioner indenfor fødevareområdet. •

Stærkt vækst indenfor branchen forretningsservice

Implikation: Nærheden til Hovedstadsområdet kan udnyttes ved at udvikle markante specialvarer og oplevelser i området, og ved at ' brande'området.

Det tredje forhold af betydning for erhvervslivet udvikling i området er, at store dele af området er omgæret af en vis landskabs- og naturbeskyttelse (Natura 2000 områder, SFL områder, Paragraf 3 områder, særlig værdifulde landskaber, udpeget som kulturmiljøområder, m.v.). En del arealer er omfattet af en række fredninger og nyder derfor en stor beskyttelsesgrad. •

Strukturudviklingen indenfor landbruget

Implikation: Der er en uudnyttet potentiale ved at tænke erhvervsudvikling indenfor Det kulturhistoriske landskab set i lyset af den stigende fokus, bl.a. fra EU, på landdistriktsudvikling. Temagruppen finder, at landdistriktsperspektivet understøtter bestræbelser på at etablere Det kulturhistoriske landskab.

Implikation: Det kulturhistoriske landskab kan blive et instrument som modvirker strukturudviklingen i landbruget, hvis det lykkes at etablere niché-produktioner.

I den analyserede periode har der været en stor stigning i de fire kommuner indenfor branchen forretningsservice. Den består af delbrancherne IT og datavirksomhed, Forskning og udvikling, Rådgivning (Advokatvirksomhed, Revision og bogføringsvirksomhed, Rådgivende ingeniører og arkitekter, Reklame og markedsføring), Rengøringsvirksomhed, og Anden Forretningsservice (Vikarbureauer, Kontorservice mv.). •

Implikation: Forretningsservice er en af de brancher, der spås fortsat vækst set i lyset af globalisering og teknologisering. Muligheden i dette tilfælde består i, at en række erhvervsmæssige funktioner, ikke nødvendigvis skal lokaliseres sammen med produktionen, men kan ' flytte på landet' .

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Betydningen af Det kulturhistoriske landskab

Temagruppen har vurderet de mulige konsekvenser af Det kulturhistoriske landskab for flere erhvervsområder. Vurderingen må siges at være foreløbig og behæftet med den usikkerhed, der følger af at indholdet i ' landskabet'endnu ikke er nærmere specificeret. Det er temagruppens opfattelse, at Det kulturhistoriske landskab, hvis en række betingelser er opfyldt, tilbyder erhvervslivet i landdistrikterne nye og positive muligheder. •

2.2 Introduktion

Implikation: Såfremt disse muligheder skal realiseres kræver det en målrettet indsats. I denne rapport nævner Temagruppen en række tiltag som skal iværksættes, såfremt de erhvervsmæssige muligheder ved ' landskabet'skal blive realiseret.

Visionen: Fokus på højværdivarer og -oplevelser

I oplægget til Friluftsrådet har Initiativgruppen bag Det kulturhistoriske landskab bl.a. gjort sig følgende tanker om området: •

Udpegningen skal styrke samarbejdet om lokale initiativer, der kan fremhæve, bevare og udvikle områdets karakteristiske natur og den deri indlejrede kulturhistorie,

•

Området skal fremstå som et nutidigt og realistisk dansk eksempel på, at natur, kulturhistorie og friluftsliv kan gå hånd i hånd med en bæredygtig nutidig samfundsudvikling

Erhvervstemagruppen finder, at formuleringen ' en bæredygtig nutidig samfundsudvikling'indeholder en fin tilskyndelse til at formulere en vision for erhvervslivets udvikling i området. Temagruppen har også bemærket sig den gældende regionplan for Roskilde Amt, hvor der er opstillet målet, at amtets kulturmiljøer, landskaber og natur skal værnes, så den fremtidige udvikling kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for landdistrikternes udviklingsmuligheder og befolkningens livsvilkår, samtidig med at et alsidigt plante- og dyreliv opretholdes, og at mulighederne for at opleve naturen, landskabet og kulturmiljøet og for at kunne anvende disse i forskning og undervisning sikres. Opbakning til fortsat erhvervsudvikling

Temagruppen finder, at disse tilkendegivelser signalerer, at Det kulturhistoriske landskab skal være et landskab præget af levende landdistrikter, og hvor der opmuntres til at fastholde og udbygge et aktivt erhvervsliv, der er i overensstemmelse med store de natur- og kulturhistoriske værdier.

Generelle tilkendegivelser

Temagruppen har diskuteret de generelle forhold omkring erhvervsudvikling indenfor ' landskabet' , herunder særligt spørgsmålet om, hvorvidt ' landskabet'vil pålægge landbrugerne restriktioner i forhold til drift og modernisering af deres landbrug. Temagruppen ønsker i den forbindelse at tilkendegive følgende: •

At fortsat landbrug og skovbrug i området må anses som en forudsætning for et varieret og levende kulturhistorisk landskab

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Varer og oplevelser af høj kvalitet

•

At erhvervsudviklingen i ' landskabet'i så høj grad som muligt skal være i overensstemmelse med ønsket om at forbedre naturen, synliggøre kulturhistorien og at skabe gode vilkår for friluftslivet.

•

At landbruget frivilligt skal gå med til eventuelle ændringer og restriktioner i landbrugsdriften. Skal der eksempelvis inddrages produktionsjord for at oprette grønne korridorer (eller andre korridorer), skal det ske ud fra frivillighed, dvs. efter forhandling mellem lodsejeren og myndigheden. Det er med andre ord ikke Det kulturhistoriske landskab som i fremtiden vil pålægge landbrugerne yderligere restriktioner.

•

At landbruget i området tilskønnes til at se de nye muligheder som Det kulturhistoriske landskab kan bidrage med, og at så mange landmænd som muligt inddrages i det videre arbejde med fremme produktion af særlige højkvalitetsvarer indenfor ' landskabet'- sådan som det er temagruppens vision (se nedenfor).

•

At man bør anvende økonomiske incitamenter til at sikre landmændene i området de størst mulige fordele af Det kulturhistoriske landskab. Dette kunne eksempelvis ske ved at give landmænd indenfor ' landskabet'en fortrinsstilling til at få adgang til SLF tilskud og til at få andel i EU' s miljøtilskud og landdistriktsudviklingsmidler. Dette kunne også ske ved at landmænd i området får særlig adgang til støtte til indførelse af nyeste miljøteknologi på landbrugsområdet (biogasanlæg, gylleseparering, lugtfjernelse, m.v.).

Temagruppen har vurderet, at visionens kerne bør være, at der i Det kulturhistoriske landskab skabes muligheder for produktion af særlige højkvalitetsvarer og at denne produktion knyttes til en samlet fortælling; dvs. produkterne ' brandes' . Stikord i en sådan branding kunne være: Kulturen, naturen, den lokale produktion, visuel oplevelse af produktion og landbrug, og vikingelandet. Det er samtidig klart, at produktion og branding af højkvalitetsprodukter med et højt værdiindhold kræver en organisatorisk infrastruktur, hvor der er behov for planlægning og organisering for at fremme lokal produktion og afsætning og ikke mindst for udvikle det lokale samarbejde mellem primærproducenter, forarbejdnings- og afsætningsvirksomheder.

Et eksempel: Fremtidens fødevarer

Temagruppen finder, at der som udgangspunkt både kan være tale om fødevarer, non-food produkter og oplevelser, der kan indgå i den samlede branding (se mere herom nedenfor). Det skal i øvrigt bemærkes, at denne fokus på særlig forarbejdning af varer er i overensstemmelse med konklusionen i det netop of1 fentliggjorte teknologiske fremsyn om ' Fremtidens Fødevareteknologi' I fremsynet udpeges fire strategier for fremtidens landbrug, hvoraf det ene består i Bedre ressourceudnyttelse og øget værditilvækst som midler til at nedbringe miljøbelastning og ressourceforbrug samt forbedre konkurrenceevnen. Fremsynet sætter spørgsmålstegn ved om den danske fødevareproduktion i den in1

' Teknologisk fremsyn - Fremtidens fødevareteknologi' , hovedrapport, Ingeniørforeningen i Danmark, marts 2005.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

ternationale konkurrence fortsat kan basere store dele af sin konkurrenceevne på effektivitet og pris og foreslår, at der satses på et mere differentieret udbud af gode fødevarer, se tekstboks nedenfor. Fødevareteknologi fremsyn forudser øget efterspørgsel efter højkvalitetsfødevarer For at imødekomme de udfordringer, der følger af en øget priskonkurrence inden for industri og dagligvarehandel samt international konkurrence foreslår fremsynet, at Danmark bør satse på et mere differentieret udbud af sunde, sikre og gode fødevarer ved at styrke udviklingen af forarbejedede kvalitetsproduktioner med mulighed for højere værditilvækst. En satsning på mere højkvalitetsprodukter flytter fokus fra de traditionelle effektiviseringsstrategier til mere produktorienterede strategier. Fremsynet nævner, at det er afgørende for denne udvikling, at der etableres fora hvor aktører i og uden for produktionskæden kan mødes under kreative vilkår. Fremsynet nævner også, at den danske madkultur traditionelt har været orienteret mod det solide, ikke-prangende måltid. Fremsynet nævner, at denne madkultur har en stor andel i, at den danske fødevareproduktion traditionelt og stadig i dag, i høj grad er præget af prisbillige og lavt forarbejdede fødevarer. Lige så uomtvisteligt er det imidlertid også, at mange danskeres madkultur i disse år undergår en markant forandring, blandt andet som følge af inspirationen fra andre landes køkkener og livsstil. Fremsynet finder, at denne forandring vil smitte af på den fremtidige danske fødevareproduktion og fødevareteknologi.

Visionen

Visionen er: •

Kræver samarbejde

I Det kulturhistoriske landskab produceres en række udvalgte højværdi fødevarer, non-food produkter og oplevelser. Der sker en samlet branding og markedsføring af produkterne, og der er etableret nye afsætningssystemer for produkterne. Denne fokus bidrager til at tiltrække vidensbaserede erhverv til området.

Det er således regionale produkter af høj kvalitet, der er i højsædet som middel til at lokke kunder i butikken. ”Branding” af et område og et lokalt produkt vil give kunderne en god oplevelse og lokalområdet en positiv omtale og genere flere arbejdspladser. At udvikle et område kræver at man taler sammen og udvikler tingene sammen. Det lyder umiddelbart enkelt, men alligevel lykkes det ikke mange steder. De enkelte virksomheder ligger som øer i et stort hav. Men hvis man skaber et bredt netværk kan det lykkes. Der skal tilføres viden og uddannelsesmuligheder. Derfor må man også inddrage uddannelsesinstitutioner (teknisk skoler, landbrugsskoler, handelsskoler, universiteter). Disse vidensklynger dannet mellem producenter af regionale produkter kan på sigt føre til flere arbejdspladser i landdistrikterne. Hvis man producerer et regionalt produkt (fødevare, oplevelser, overnatning, m.v.), som man er stolt af og kan leve af, er man også med til at hæve hele området, således at andre også får lyst til at komme og bo netop her. Der er en række udfordringer knyttet til denne vision såsom, at udvikle det rette brand, kriterier for at udnytte det, etablering af salgskanaler/afsætningssystem i området, etablere en organisation omkring

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

brandet, m.v. Der er i handlingsafsnittet nævnt en række konkrete tiltag, der er nødvendige for at realisere visionen.

2.3

Handlinger: Fire indsatsområder

Temagruppen har vurderet, hvilke handlinger og tiltag, der skal til for at realisere visionen. Handlingsdelen er inddelt i fire indsatsområder. Disse er: • • • •

Det gode produkt Branding af området De store events i ' landskabet' De nye erhverv

Sammenhængen mellem visionen og disse indsatsområder er skitseret i figuren nedenfor. Figur 2.1

Sammenhæng mellem vision og indsatsområder

Vision: Produkter og oplevelser af høj kvalitet og med en historie

Indsatsområde 1: Det gode produkt Indsatsområde 2: Branding af området Indsatsområde 4: De nye erhverv

Eksempel på nicheprodukter

Indsatsområde 3: De store events

2.3.1 Det gode produkt I Det kulturhistoriske landskab, bl.a. i Lejre-området, arbejder en række udbydere hen mod, hvad der kunne betegnes som særlige kvalitetsprodukter. Disse produkter skal ”brandes” som et Lejre-produkt, Roskilde-Fjord produkt, Vikingeprodukt eller lignende. Som eksempler kan nævnes produkter fra Herslev Bryghus, Osted Mejeri, fra Lejre Forsøgscenter m.m.2

Flere steder i Danmark foregår der tiltag som på sigt kan føre til udvikling og mere liv på landet. Man kan i den sammenhæng pege på udviklingen af turismenetværket omkring Limfjorden. (se www.snapseruten.dk) eller på Bornholm med deres internationale netværk omkring regional madkultur (se www.culinary-heritage.com). Andre steder arbejder man mere lokalt med lokale hjemmesider der henviser til gårdbutikker etc. Et eksempel på et

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

En første betingelse for at realisere visionen om højværdivarer produceret indenfor Det kulturhistoriske landskab er, at der udvikles et troværdigt brand (se mere herom nedenfor). Der skal endvidere opstilles en skabelon for at blive ”godkendt”. Produkterne kan afsættes lokalt og i sammenhæng med ovenstående forslag. Altså at der afholdes flere events, som tiltrækker besøgende/kunder, som køber produkter hos lokale iværksættere. Mulighed for gårdbutikker

Ikke mindst muligheden for etableringen af gårdbutikker, hvor en ejer efter planlovens § 37 har ret til uden tilladelse at indrette mindre butikker og drive industri og håndværksvirksomheder, samt lager og kontor i tilovers blevne landbrugsbygninger. En tilkendegivelse fra kommune, om at de betragter bygningerne som tiloversblevne landbrugsbygninger er tilstrækkelig. Alle produkter skal have et hjemmemarked, der kan være basis for afsætning og afprøvning af produkter. Dette hjemmemarked kan der arbejdes med gennem en bevidst netværksetablering og lancering af premiere-produkter lokalt., der så igen kan danne baggrund for et samlet ”eksportindsats” efterfølgende. Produkterne bør samles under et logo, og der bør udarbejdes en drejebog for, hvordan man bliver leverandør med samlet mappe over bosætningsmuligheder, a-z om hvordan man laver en gårdbutik, bliver medlem af det lokale netværk osv. Logoet administreres og håndhæves af organisationen bag Det kulturhistoriske landskab. I tabellen nedenfor er der givet en oversigt over tiltag. Tabel 2.1

Foreslåede tiltag

Konkrete aktiviteter indenfor indsatsområdet 'Det gode produkt' Salgskanaler og infrastruktur for afsætning skal udarbejdes, herunder vurdere konkrete aktiviteter som jævnlig torvehandel-arrangementer i området Udarbejdelse af logo for 'Det gode produkt' (kan evt. være logo for Det kulturhistoriske landskab) Retningslinier for at blive 'certificeret' skal fastlægges Information til potentielle producenter Udviklingscenter for håndværk/væksthus for erhvervslivet (jf. igangværende overvejelser herom)

2.3.2 Branding af området Eksempel på branding Et interessant, ja nærmest morsomt, eksempel på potentialet i at brande et område findes i Veste Göteland i Sverige med den såkaldte Arn-turisme. I sin lokalt produkt der rigtig har slået igennem er saltproduktionen på Læsø (se www.sydesalt.dk), men alt i alt er kodeordet for en succesrig erhvervsudvikling i landdistrikterne: samarbejde og nytænkning.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

trilogi om Arn lader forfatteren Jan Guillou handlingen udspille i et bestemt område i Vestre Göteland, med angivelse af en række stednavne. Arn-figuren er fiktion, men ikke desto mindre har dette skabt en stor interesse for området som man bevidst har udnyttet til popularisering af kulturhistorien og som har givet mulighed for en vis kommercialisering, jf. tekstboksen nedenfor. Arn-turismen Arn-turismen og den dertil knyttede kulturturisme bruges som et middel til regionaløkonomisk ekspansion. I 2004 var den samlede omsætning i ' Arn-områderne'på 118 mio. Skr., og det er vurderet at 35 mio. Skr. direkte kan føres tilbage til turisme som skyldes bøgerne om Arn. Restauranter, hotel og detailhandel drager i særlig grad fordel af denne turisme.

Et troværdigt brand

Udvikling af et troværdigt brand er en langstrakt proces som kræver en række aktiviteter og afklaringer. I kort form kan man sige, at den første hovedopgave er at afklare den fortælling, man ønsker at fortælle, dvs. identificere det positivt særegne ved et bestemt område. Den anden hovedopgave er hele organiseringen af brandet, som indebærer forhold som: skabe enighed om brandet, opstille kriterier for brug af det og udvikle certificeringsordninger, m.v. såfremt man ønsker at koble brandet med en egentlig mærkningsordning. Der er i tabellen nedenfor redegjort for nogle konkrete aktiviteter omkring branding af Det kulturhistoriske landskab. Tabel 2.2

Foreslåede tiltag

Konkrete aktiviteter indenfor indsatsområdet 'branding af området' Organisering af en proces, hvor man udvælger et 'brand' for Det kulturhistoriske landskab, herunder afklaring/testning af hvordan forskellige målgrupper opfatter dette brand Afklare kriterier for brug af brandet og afklare om, der skal knyttes mærkningsordning til brandet Gennemføre kritisk vurdering af brandet ved at undersøge dets appel i forhold til udvalgte segmenter af mulige kunder.

Branche i vækst

2.3.3 De nye erhverv Med termen de nye erhverv tænkes der første og fremmest på branchen Forretningsservice. Forretningsservice består overordnet af delbrancherne IT og datavirksomhed, Forskning og udvikling, Rådgivning (Advokatvirksomhed, Revision og bogføringsvirksomhed, Rådgivende ingeniører og arkitekter, Reklame og markedsføring), Rengøringsvirksomhed, og Anden Forretningsservice (Vikarbureauer, Kontorservice mv.). Samlet set er Forretningsservice en af de brancher, der har oplevet den største vækst i beskæftigelsen i de senere år, hvilket i sig selv gør branchen interessant. Det der gør branchen særlig interessant, er det forhold, at branchen igennem de

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

senere år har oplevet en vækst i efterspørgslen efter såvel højtuddannede, kortuddannede, og ufaglærte og at netop disse erhverv ikke blot er forenelige med erhvervsliv i Det kulturhistoriske landskab, men også at området udgør en mulig lokalisering for disse erhverv. Udgangspunktet er godt

Der er således næppe tvivl om, at de regioner/byområder, hvor andelen med en videregående uddannelse er relativ høj, og hvor der er let adgang til vidensinstitutioner og lufthavne mv., alt andet lige vil have lettere ved at fastholde og tiltrække virksomhederne inden for Forretningsservice. Kortlægningen af erhvervsstrukturen viser en markant stigning inden for Forretningsservice i alle fire kommuner. På den internationale temadag 21/4-05 i Roskilde nævnte repræsentanten for Peak Distrikt National Authority i øvrigt, at man i nationalparken har tilskønnet til alternativ udnyttelse af landbrugsbygninger. Disse anvendes i stigende grad til småerhverv, butikker og overnatning. Tabel 2.3

Foreslåede tiltag

Konkrete aktiviteter indenfor indsatsområdet 'De nye erhverv' Undersøge iværksætternes ønsker inden for dette område, herunder vurdere betydningen af kommunal bredbåndsløsning. Vurdere og øge mængden af egnede kontorlokaliteter. Dette kan ske ved at udnytte tomme landbrugslokaler og transformere disse til kontorfaciliteter. Tomme landbrugslokaler er også egnede for udlejning til håndværkere. Efterfølgende aktiv erhvervsindsats og profilering af området som lokaliseringsmulighed for nye erhverv indenfor forretningsservice.

2.3.4 De store events Området er velegnet til afholdelse af alle mulige idræts-events som orienteringsløb, mountain-bike, golf, cykelløb, messer, konceter, drageflyvning, m.v. Det kan nås af mange, der er golfbaner og et smukt og bakket terræn, og hvis der er servicefaciliteter til området, kan det forsøges at opnå status af højklassificeret område til afholdelse af mesterskaber og store publikum-events. Også her kan små virksomheder drage nytte af den pengestrøm, der kan indhentes og sælge følgeydelser til denne type aktiviteter, og igen kan det udspringe fra et væksthus i f.eks. den nye landkommunes ”hovedstad”, Roskilde.3 Der afholdes allerede en række større events i området, bl.a. slotskoncerter og messer på Ledreborg Slot, ligesom der findes betydelig kompetence i området i planlægning og afholdelse af store arrangementer (via Roskilde Festivallen).

Idrætsfonden, Danmark, har i 2002 udgivet en analyse af sportsturismens økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning, kaldet Den røde tråd. Heri har man opgjort den økonomiske betydning af 12 større sportsarrangementer i Danmark

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Tabel 2.4

Foreslåede tiltag

Konkrete aktiviteter indenfor indsatsområdet 'De store events' Udarbejde kriterier for store events i Det kulturhistoriske landskab som sikrer at de store events ikke slider på området og er forenelige med lokalbefolkningens ønsker om ro i nærområdet I dialog med relevante idrætsorganisationer i Roskilde at prioritere bestemte sportsstævner og -arrangementer som satsningsområde

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Temagruppens forslag til afgrænsning

Temagruppen har på basis af notatet med forskellige kriterier for afgrænsning (administrative grænser, fredede områder, kulturhistoriske interesseområder samt et større område), diskuteret områdets afgrænsning.4 Området skal være afgrænset

Temagruppen vil indledningsvis understrege, at hele ideen med at brande et bestemt område, kræver at dette område så nogenlunde er afgrænset, og at der altså meningsfyldt kan tales om at noget er indenfor og udenfor ' landskabet' . Omvendt ønsker gruppen heller ikke en meget fast ydergrænse. Landskabets kerneområder bør bestå af de fredede områder. Det udpegede område skal imidlertid være større end de fredede områder, alene af den grund, at de varer som skal brandes i høj vil blive produceret udenfor de fredede områder. Den ydre grænse skal være diffus og bør eksempelvis ikke markeres, så den følger matrikler. Den bør kun være entydig, hvis der oplagte muligheder herfor, såsom en større vej eller en ådal. Selvom ydergrænsen bliver diffus, skal Det kulturhistoriske landskab klart kunne vises som et kort på et kort. Temagruppen finder, at ' den store model'i afgrænsningsnotatet er fornuftig, dog med modifikationer (eks. kun ud til Ringstedvejen). Endelig finder gruppen det naturligt med markeringer ved bestemt indfaldsveje og i øvrigt rundt i landskabet. Markeringen bør følge et national symbol for nationalparker.

Notatet ' Den ydre afgrænsning af Det kulturhistoriske landskab' , Oplæg til temagrupperne, 20/3-2005.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

4 Et gode for almenvellet

Temagruppens forslag til organisering

Temagruppen har forholdt sig til organiseringen af Det kulturhistoriske landskab. Gruppen anser emnet for centralt også i et erhvervsperspektiv. Gruppen finder, at Det kulturhistoriske landskab bør anses som et gode, der etableres for almenvellet, og at det derfor er en samfundsopgave at bidrage til etableringen og driften af ' landskabet' . Gruppen finder videre, at uden en stærk organisation, der kan koordinere aktiviteter og tiltag på tværs, er der en stor fare for at projektet ikke realiseres. Det kulturhistoriske landskab vil være et projekt, som vil være til gavn, også økonomisk, for mange aktører, men det må også erkendes at de enkelte aktører næppe har en tilstrækkelig egeninteresse og styrke til at fremme projektet, uden at der findes en stærk organisation.

Slagkraftig organisation

Erhvervsgruppen vil derfor stærkt anbefale, at Det kulturhistoriske landskab organiseres med en slagkraftig organisation, der ligger ' ovenover'de etablerede institutioner og organisationer og som får mulighed for at koordinere områdets udvikling og iværksætte tiltag, m.v. Denne organisations arbejde bør tilrettelægges på baggrund af ønsker fra et bredt udsnit af de mange interessenter, der er knyttet til området. Disse interessenter skal have sæde i en bestyrelse eller brugerråd for området. Derudover ønsker gruppen at bemærke, at formidlingsindsatsen ikke kun bør udgå fra formidlingscentre men også - og snarere - være baseret på en brugervenlig hjemmeside for Det kulturhistoriske landskab´.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Beskrivelse af nuværende erhvervsstruktur

Dette kapitel giver en bredere beskrivelse af den nuværende erhvervsstruktur i området. Der indledes med en karakteristik af området, hvilket efterfølges af en gennemgang af erhvervsstrukturen i de fire kommuner. Der gives endvidere en nøjere gennemgang af erhvervsstrukturen for landbrug og skovbrug.

5.1 Landdistrikter udvikler sig forskelligt i Danmark

Karakteristik af området

Hvis man betragter erhvervsudviklingen i dag, ser man at, at udviklingen foregår i og omkring de større byer – især i øst Danmark. Erhvervsudviklingen er primært drevet frem af videnbaserede erhverv. De ligger der, fordi det er her de højtuddannede bor - for nu at sige det kort. De områder, der kan betegnes som landdistrikter, er alle beliggende i komfortabel pendlerafstand fra de økonomiske vækstområder. Man kan kalde disse områder for A-landdistrikter. Det er i disse områder, man ser de velfungerende smålandsbyer, de mange restaurerede gårde med ”Dallas hegn” og tilhørende heste. Det er også i disse områder, man oftest ser de klassiske konflikter mellem de store erhvervslandbrug og tilflytterne fra byerne. Modsat de bynære A-landdistrikter findes der også områder udenfor de komfortable pendlerafstande. Her dominerer de tidligere tiders væksterhverv, det vil sige fremstillingsvirksomhederne eller ”industrien”. Erhvervene er her presset i konkurrencen med lavtlønslande, hvilket i stigende grad fører til nedlæggelse af virksomheder. Disse områder kan man kalde B-landdistrikter. De mange overflødige hænder kan ikke uden videre pendle til A-distrikterne, og de ressourcestærke har en tendens til at flytte væk fra området. Det er disse områder man ofte betegner som udkantsområder. Der er således tale om to typer landdistrikter, nemlig et rigt A-område med forstadspræg til de større byer og et mere marginaliseret B-område med store udviklingsproblemer. Udviklingen i landdistrikterne rummer muligheder og begrænsninger afhængig af de mennesker, der bor der og af områderne geografiske beliggenhed.5

Landdistrikterne står overfor store udfordringer i de kommende år. De økonomiske rammer skal på plads, slagsmålet med landbruget er kun lige begyndt og land distrikternes rolle

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Det kulturhistoriske landskab - et velfungerende landdistrikt

Opland på flere millioner

I denne sammenhæng er det ikke svært at rubricere til, hvilken kategori landdistrikterne i Det kulturhistoriske landskab hører. Der er tale om et område som fysisk er præget af smukke og afvekslende landskaber, menneskeligt er karakteriseret ved tilstedeværelsen af mange ressourcepersoner og som økonomisk er relativt velfungerende med en overgennemsnitlig beskæftigelse og indkomst. Udfordringen består i at udnytte disse træk i en bevidst udviklingsproces. 5.1.1 Beliggenhed tæt ved hovedstadsområdet Et afgørende vilkår for Det kulturhistoriske landskab er beliggenheden tæt på Københavnsområdet og Øresundsregionen. Her findes et stort og købedygtigt publikum, hvor mange sætter pris på den nemme adgang til et landskab og et område som er tæt på Hovedstadsområdet, men som samtidig er meget forskelligt fra det. Oplandet til Det kulturhistoriske landskab udgøres således af et par millioner mennesker, der kan nå området inden for kort tid og få en rekreativ oplevelse. Dette kan illustreres med henvisning til de tal, der foreligger for hvor mange mennesker, der kan nå Roskilde Lufthavn indenfor bestemte tidsintervaller, jf. tabellen nedenfor.6 Den viser, hvor mange mennesker, der kan nå Roskilde Lufthavn (og dermed Det kulturhistoriske landskab) inden for henholdsvis 30, 60, 90 og 120 minutter. Tabel 5.1

Antal mennesker, der kan nå området indenfor bestemte tidsintervaller Indenfor 30 minutter

Rejsende fra Danmark Rejsende fra Sverige Totalt

Indenfor 60 minutter

Indenfor 90 minutter

Indenfor 120 minutter

1.499.100

2.219.400

2.761.400

3.026.500

262.000

419.200

1.136.500

1.499.100

2.481.400

3.180.600

4.163.000

Oversigten viser, at op mod fire millioner mennesker kan nå området på 2 timer. Det er en stor mængde kunder der - hvis man ellers har noget at sælge til dem - kan købe oplevelser i området. Pendlingsmønstre

Beliggenheden ved Hovestadsområdet viser sig også i forhold til pendling. Der er en høj grad af udpendling på egnen. Roskilde har en positiv indpendling på ca. 4.000 personer, mens Bramsnæs har en negativ indpendling på ca. 3.000, Hvalsø på ca. 5.000 og Lejre på ca. 1.500 personer, i alt ca. 9.500 arbejdspladser, der findes uden for de tre kommuner og i alt et ”underskud på godt 5.000

i forbindelse med den nye strukturreform er også uafklaret. Men udviklingen skal komme nedefra. Det er både et politisk krav og et godt demokratisk princip. Det fordrer imidlertid også at folk skal engagere sig på en anden måde en hidtil. Men hvis man forstår at kombinere hensynet til natur/kultur med lokaløkonomisk aktivitet er der gode muligheder for at skabe en god udvikling på landet for alle. Også efter 2007 hvor det nye EU program starter. 6 Udregningerne er foretaget af Kim Valbum, Roskildeegnens Erhvervsudviklingråd, REUR. Der er ikke taget højde for myldretid/forsinket transporttid.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

arbejdspladser i alt. Det er naturligvis Hovedstadsregionen, der ”redder” egnen jobmæssigt, idet der er en overrepræsentation af jobs i København. 5.1.2 Beliggenhed ved Roskilde Området i det kulturhistoriske landskab kan - også erhvervsmæssigt - inddeles i to hovedområder: by og land. Roskilde er ' hovedstaden'i Det kulturhistoriske landskab. Det skal i den forbindelse nævnes to erhvervs- og kulturstrategiske tiltag i Roskilde Kommune: Underholdningsindustrien og idræt Musicon Valley

Under betegnelsen Musicon Valley arbejdes der således med at brande Roskilde som en naturlig placering for underholdningsindustri. Stikordene i dette er Roskilde Festival og diverse udspring fra festivalen, tilhørende brancher – lys, lyd osv. Disse trends forsøges kommercialiseret i form af mindre virksomheder. Dette projekt kan umiddelbart eventuelt overføres til kulturlandskabet, idet fokus på oplevelser kunne udvides til centerdannelse for en bredere palet af kulturoplevelser - lys, lyd, musik, dansk osv. En mulighed er oprettelsen af et væksthus med disse virksomheder som et netværksorienteret omdrejningspunkt vil være meget udviklende og skabende for området i erhvervsmæssig, ”blød” og gunstig retning.

Idrætsområdet

Idræftsområdet er et andet igangværende tiltag. I forhold til dette skal det bemærkes, at landskabet i Det kulturhistoriske område er velegnet til afholdelse af en række idræts-events fra orienteringsløb over mountain-bike til drageflyvning. Det kan nås af mange, der er golfbaner og et smukt og bakket terræn, og hvis der er servicefaciliteter til området, kan det forsøges at opnå status af højklassificeret område til afholdelse af mesterskaber og store publikum-events. Også her kan små virksomheder drage nytte af den pengestrøm, der kan indhentes og sælge følgeydelser til denne type aktiviteter, og igen kan det udspringe fra et væksthus i f.eks. den nye landkommunes ”hovedstad”. Mulighederne er legion for at udnytte summen af tilgængelighed for mange købedygtige mennesker, smukt terræn, godt håndværk, iværksættertrang og viden om drift af virksomhed inden for underholdningsindustrien og dermed også sport/idræt.

Store dele af området er omfattet af fredninger Fredninger og restriktioner udgør en præmis for erhvervsudvikling

5.1.3 Fredninger og restriktioner Et andet træk ved området som har betydning for en vision for erhvervslivet udvikling er, at meget store dele af Det kulturhistoriske landskab er omfattet af forskellige fredninger eller øvrige restriktioner. I skitsen nedenfor er der givet et eksempel på dette i form af en oversigt over natur- og landskabsfredninger For en nærmere gennemgang af fredninger, m.v. henvises til Natur- og landskabstemagruppens kortlægning. Pointen ved at nævne fredninger i denne sammenhæng er blot at konstatere, at en vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab nødvendigvis må have som udgangspunkt, de restriktioner som erhvervene i forvejen er underlagt.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

5.2 Sammenligning med landsgennemsnittet

Erhvervsstrukturen i og omkring Roskilde

Hvor der ovenfor er givet en generel karakteristik, vil der i dette afsnit blive set nærmere på udviklingen i erhvervsstrukturen i de fire midt-sjællandske kommuner; Roskilde, Lejre, Bramsnæs og Hvalsø. Endvidere gives et indblik i arbejdsmarkedet i Roskilde Amt. Udviklingen i erhvervsstrukturen og på arbejdsmarkedet vil blive sammenholdt med, hvordan det generelt ser ud i Roskilde Amt og landsgennemsnittet.7 Der indledes med nogle økonomiske nøgletal for kommunerne efterfulgt af et overblik over erhvervsstrukturen i aktuelle tal. Dette efterfølges af en beskrivelse af udviklingen over tid (se afsnit 5.2.3). 5.2.1 Økonomiske nøgletal for de fire kommuner I dette afsnit vil der følge en kort beskrivelse af forskellige økonomiske nøgletal fra de fire kommuner. Disse sammenholdes med landsgennemsnittet.

Beskatningsgrundlaget

Når der ses på indkomstniveauer i de fire kommuner, så gør det sig gældende, at borgerne i kommunerne har en indkomst, der er højere end landsgennemsnittet, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tabel 5-2

Beskatningsgrundlaget pr. indb., i kroner, 2004.

Beskatningsgrundlag pr. indb. Kilde:

Hele landet Bramsnæs 137.022 144.533

Hvalsø Lejre Roskilde 144.060 174.811 160.830

www.netborger.dk

Det højeste beskatningsgrundlagt pr. indbygger, blandt de fire kommuner findes i Lejre kommune og lavest er det i Hvalsø kommune, som dette til trods ligger et stykke over landsgennemsnittet. Beskatningsgrundlaget ser dog noget anderledes ud efter den kommunale udligning pr. indbygger. Som det fremgik ovenstående havde Hvalsø kommune det laveste beskatningsgrundlag af de fire kommuner, men som det fremgår af nedenstående tabel, har Hvalsø kommune det næsthøjeste beskatningsgrundlag efter udligningen. Tabel 5.3

Beskatningsgrundlaget efter udligning pr. indb., i kroner, 2004.

Beskatningsgrundlag efter udligning pr. indb. Kilde:

Hele lan- Bramsdet næs 138.007 146.948

Hvalsø 150.004

Lejre 150.936

Roskilde 147.144

www.netborger.dk

Foruden data fra Danmarks Statistik benyttes der i nærværende notat uddrag fra den delrapport COWI A/S udarbejdede for AF Roskilde Amt i 2004. Delrapporten "Analyse af arbejdsstyrken og alderssammensætningen i de sjællandske regioner" kan findes i sin helhed på http://www.af.dk/sw10666.asp. Analysens hovedrapporten findes også på dette site.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Grundværdien

Det højere beskatningsgrundlag kan i nogen grad også afspejles i en noget højere grundværdi pr. indbygger i de fire kommuner set i forhold til landsgennemsnittet. Grundværdierne pr. indbygger kan anvendes som en indikator på, hvor attraktivt det er, at eje en grund i den pågældende kommune. Som det fremgår af nedenstående tabel, ligger grundværdien pr. indbygger i de fire kommuner et stykke over landsgennemsnittet. Tabel 5.4

Grundværdier pr. indb. i kroner, 2004

Grundværdier pr. indb. Kilde:

Hele landet 110.324

Bramsnæs 138.466

Hvalsø 122.465

Lejre 173.755

Roskilde 158.506

www.netborger.dk

Ligesom med beskatningsgrundlaget, der var højest i Lejre kommune, så har kommunen også den højeste grundværdi pr. indbygger. Og omvendt er det Hvalsø Kommune, der har den laveste grundværdi pr. indbygger af de fire kommuner. Ledighed

Ledigheden blandt personer i arbejdsstyrken i de forskellige kommuner kan også i nogen grad betegnes, som arbejdskraftreserven i det pågældende område. Hvad angår de fire kommuner, så ligger andelen af ledige af arbejdsstyrken under gennemsnittet for hele landet. Ledigheden i procent af arbejdsstyrken er mindst i Lejre kommune med 2,7% og højest i Bramsnæs kommune med 4,2%. Tabel 5.5

Ledighed i procent af arbejdsstyrken, 4. kvartal 2004.

Alder i alt 16-19 år 20-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år 65-66 år Kilde:

Hele landet 5,8 3 5,2 6,9 12,8 10,1 13,2 5,4 2,7

Bramsnæs 4,2 3,5 5,9 5,4 8,4 6,2 9,4 4,7 2,8

Hvalsø 3,4 5,8 6,3 5,1 6,6 5,1 6,7 4,9 0

Lejre 2,7 0,4 2,9 4,1 5,6 3,5 6,9 3 0,2

Roskilde 3,8 1,2 2,6 5,1 8,9 6,3 8,5 3,9 0,5

Danmarks Statistik

Generelt er ledigheden højest blandt de 30-39 årige og 50-59 årige, men i disse aldersgrupper ligger de fire kommuner et godt stykke under landet som helhed. Det modsatte gør sig gældende blandt de yngre aldersgrupper, hvor de fire kommuner, med undtagelse af lejre, ligger over landsgennemsnittet, jf. ovenstående tabel. Ledighed fordelt på køn

Generelt er ledigheden i procent af arbejdsstyrken højere for kvinder end for mænd. Forskellen mellem mænds og kvinders ledighed i procent af arbejdsstyrken er væsentlig mindre i Hvalsø, Lejre og Roskilde kommuner end i Hele

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

landet og i Bramsnæs kommuner, der tilnærmelsesvis kan sammenlignes med forskellene på landsplan. Figur 5-1

Ledighed i procent af arbejdsstyrken, fordelt på køn og område, 4. kvartal 2004.

6,5

Mænd

6 5,1

5 4

Kvinder

4,9

3,6

3,2

3,7 3,8

3,6

2,6

2,8

2 1 0 Hele landet

Kilde:

Bramsnæs

Hvalsø

Lejre

Roskilde

Danmarks Statistik

5.2.2 Beskæftigede indenfor brancher8 Dette afsnit omhandler erhvervsstrukturen, hvor der kigges specifikt på de seneste data fra Danmarks Statistik og sammenholdes med landsgennemsnittet. Dermed er det muligt for læseren, at danne sig et indtryk af den nuværende situation i de pågældende kommuner. Nedenfor vises derfor andelen af beskæftigede personer i de fire kommuner og for hele landet, indenfor forskellige brancher.

Den nedenstående gennemgang af udviklingen i de fire kommuner og landet som helhed tager sit udgangspunkt i seneste data fra Danmarks Statistik, der er opgjort i 2003. I data vedr. erhvervsstrukturen forekommer der et databrud i 2002, hvormed beskrivelsen af udviklingen i erhvervsstrukturen ikke direkte kan sammenholdes med nedenstående data fra 2003. Den korte gennemgang af økonomiske variabler, bygger på data fra www.netborger.dk og er opgjort for 2004.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Tabel 5.6

Andel beskæftigede personer efter branche og område, 2004

Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- & tobak.indu Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk indu. Kemisk industri og plastindu. Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri & anden indu. Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service & tankst. Engroshandel u/ biler Detailh. og rep.virks. u/ biler Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring Udlejning & ejendomsform. Forretningsservice Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur & renova. Uoplyst aktivitet I alt Kilde:

Hele landet Bramsnæs Hvalsø Lejre Roskilde 3,2% 3,1% 1,9% 2,8% 0,6% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 2,8% 1,9% 1,5% 1,5% 1,7% 0,4% 0,2% 0,0% 0,1% 0,1% 2,3% 1,7% 1,9% 2,2% 1,7% 1,9% 2,2% 2,3% 2,6% 2,5% 0,6% 0,9% 1,0% 0,7% 0,8% 6,3% 4,2% 3,7% 3,9% 3,0% 1,0% 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 0,5% 0,6% 0,5% 0,7% 0,5% 6,2% 10,9% 8,6% 8,3% 5,3% 2,2% 3,1% 2,0% 2,6% 1,9% 5,8% 7,5% 6,3% 6,9% 6,3% 7,1% 7,2% 7,5% 5,7% 7,5% 2,9% 1,7% 1,8% 1,7% 2,7% 4,5% 4,8% 3,8% 3,8% 4,1% 1,8% 1,5% 2,1% 1,5% 2,0% 2,7% 2,7% 4,0% 4,7% 4,5% 1,6% 1,4% 1,7% 1,7% 1,7% 9,3% 8,8% 9,3% 10,9% 11,4% 5,7% 5,9% 7,2% 6,4% 6,5% 7,4% 6,2% 7,8% 8,2% 9,1% 5,6% 5,4% 6,2% 6,9% 8,3% 11,9% 12,5% 12,9% 10,0% 11,5% 5,2% 4,5% 4,9% 5,1% 5,5% 0,5% 0,6% 0,4% 0,5% 0,4% 100% 100% 100% 100% 100%

Danmarks Statistik

De fire kommuner adskiller sig kun på få områder væsentligt fra landsgennemsnittet. Generelt kan det udledes at brancherne Detailhandel, Bygge & anlæg, Forretningsservice, Undervisning og Sociale institutioner er de store beskæftigelsesområder. Landbrug, gartneri og skovbrug9

Går man et spadestik dybere og kigger nærmere på branchen Landbrug, gartneri og skovbrug, kan det udledes, at hovedparten af arbejdsstederne er enkeltpersons virksomheder. Der forekommer også en relativ stor andel arbejdssteder med to til fire ansatte, men bliver arbejdsstederne større end fire ansatte, så falder antallet drastisk, hvilket fremgår af nedenstående tabel.

Branchen Landbrug, gartneri og skovbrug, dækker over Agerbrug; Gartnerier og planteskoler; Dyrkning af frugt og bær; Kvægavl; Heste-, fåre og gedeavl; Svineavl; Fjerkræavl; Anden husdyravl; Servicevirksomhed i forbindelse med agerbrug; Servicevirksomhed i forbindelse med husdyravl undtagen dyrlægevirksomhed; Jagt, fangst og servicevirksomhed i forbindelse hermed; Skovbrug; Servicevirksomhed i forbindelse med skovbrug. Kilde Danmarks Statistik.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Tabel 5.7

Antal arbejdssteder, indenfor branchen Landbrug, gartneri og skovbrug, fordelt på størrelse og område, 2003.

Ansatte Hele landet Bramsnæs Hvalsø Lejre Roskilde Kilde:

1 15760 39 26 30 22

2-4 11717 25 6 23 12

5-9 2665 4 2 4 1

Samlet antal 31151 69 34 59 36

Danmarks Statistik

For de fire kommuner Bramsnæs, Hvalsø, Lejre og Roskilde gælder det, at der alene findes hhv. et, nul, to og et arbejdssted med mere end ni ansatte inden for Landbrug, gartneri og skovbrug i 2003. Fald i antal arbejdssteder over tid

Generelt kan det siges om denne branche, at der har været et fald i antallet af arbejdssteder fra år 1995 til år 2001. Særligt er der sket et fald i de helt små arbejdssteder, hvorimod der kan konstateres stigninger i amtet generelt, når det omhandler arbejdssteder med 5-9 ansatte. Heraf står Lejre kommune for 60% af amtets stigning, svarende til 3 nye arbejdssteder indenfor denne branche. Tabel 5.8

Faktisk og procentvis ændring i antallet af arbejdssteder efter område og størrelse i perioden 1995-2001.

Ansatte

Landbrug, gartneri og skovbrug Roskilde Amt Bramsnæs Hvalsø Lejre Roskilde Kilde:

Ændring -128 -17 -10 6 -25

2-4 5-9 %%%ændring Ændring ændring Ændring ændring -15% -132 -35% 5 8% -21% -13 -34% 1 20% -20% -5 -33% -1 -33% 9% -18 -47% 3 100% -43% -8 -47% -2 -50%

Danmarks Statistik

5.2.3 Udviklingen i erhvervsstrukturen Dette afsnit omhandler erhvervsstrukturen, hvor der kigges specifikt på udviklingen i de fire kommuner som sammenholdes med landsgennemsnittet. Kommentarer om data Den nedenstående gennemgang af udviklingen i de fire kommuner, Roskilde Amt10 generelt og landet som helhed tager sit udgangspunkt i tal for erhvervsstrukturen i perioden fra 1995 til 2001. De forholdsvise gamle tal, skyldes et databrud, som umuliggør sammenlignelige data med nyere tal. For Arbejdsmarkedet (se afsnit 5.2.4 nedenfor) dækker udviklingen perioden fra 1995 til 2003. Igen er der tale om et databrud, der medføre at det ikke er muligt at benytte nyere tal, når der skal fokuseres på udvikling over tid. 10

Roskilde Amt dækker over Roskilde Amt plus Stevns kommune, grundet den arbejdsmarkedspolitiske struktur, hvor det regionale arbejdsmarkedsråd i Roskilde Amt tillige har ansvaret for indsatsen overfor dagpengemodtagerne i Stevns kommune.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Vækst i antal arbejdssteder i de fire kommuner

Erhvervsstrukturen Generelt kan det siges om erhvervsstrukturen i Danmark, at perioden fra 19952001 har været præget af, at der har været en negativ vækst i antallet af arbejdssteder. Det ser dog anderledes ud, når der kigges på Roskilde Amt og herunder også Bramsnæs, Lejre, Hvalsø og Roskilde kommuner, jf. figuren nedenfor, hvor der har været en vækst på mellem knap 2% (Lejre Kommune) og godt 8% (Hvalsø Kommune). Figur 5.2

Vækst i antallet af arbejdssteder 1995-2001

10,0% Absolutte antal for 2001 er angivet for hvert område

390

8,0%

6,0%

507 12.671

2625

4,0%

521 2,0%

297.706 0,0%

-2,0% Hele landet

Kilde:

Udviklingen fordelt på størrelse

Roskilde Amt

Bramsnæs

Hvalsø

Lejre

Roskilde

Danmarks Statistik

Udviklingen fordelt på arbejdsstedernes størrelse Udviklingen i Danmark som helhed dækker over, at der er blevet færre arbejdssteder med 1 og 2-4 ansatte, og at der er kommet flere mellemstore og store arbejdssteder. Der forekommer stor variation mellem de fire kommuner omkring udviklingen i antallet af arbejdssteder fordelt på størrelse, hvilket fremgår af figur figuren nedenfor.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Figur 5.3

Vækst i antallet af arbejdssteder fordelt på størrelse

160% 140% 120% 100% 80% Hele landet Bramsnæs Lejre Hvalsø Roskilde Roskilde Amt

60% 40% 20% 0% -20% -40% -60% 1

2-4

5-9

10-19

20-49

50-99

100+

Antal ansatte

Kilde:

Danmarks Statistik

Den største procentvise stigning i antallet af arbejdssteder forekommer i Bramsnæs kommune, hvor der har været en vækst på 150% i antallet af arbejdssteder med 50-99 ansatte. Den høje procentvise vækst dækker over en faktisk stigning på tre arbejdssteder fra år 1995 til år 2001. Den faktiske udvikling i antallet af arbejdssteder fordelt på størrelse, i ovennævnte periode, kan udledes af nedenstående tabel. Tabel 5.9

Ændring i det faktiske antal af arbejdssteder fordelt på størrelse, 19952001.

Ansatte i 2001 Hele landet Roskilde Amt Bramsnæs Hvalsø Lejre Roskilde Kilde:

Stigning for forretningsservice

1 -3108 218 28 29 16 43

2-4 -6079 -54 -9 -6 -27 -11

5-9 655 52 -5 -3 12 9

10-19 1909 96 11 10 4 35

20-49 1687 99 -3 0 1 11

50-99 492 25 3 0 2 9

100+ 297 8 -1 0 1 1

Danmarks Statistik

Udviklingen fordelt på arbejdssteder og brancher For at kunne sige noget mere konkret omkring udviklingen i erhvervsstrukturen er det hensigtsmæssigt at kigge på udviklingen fordelt på brancher. Det kan fortælle os noget om, hvilke brancher der har været hhv. positiv og negativ vækst indenfor. I landet som helhed er det branchen Forretningsservice, der i perioden fra 1995 til 2001 har stået for den største vækst. Forretningsservice består overordnet af

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

delbrancherne11 IT og datavirksomhed, Forskning og udvikling, Rådgivning (Advokatvirksomhed, Revision og bogføringsvirksomhed, Rådgivende ingeniører og arkitekter, Reklame og markedsføring), Rengøringsvirksomhed, og Anden Forretningsservice (Vikarbureauer, Kontorservice mv.). Figur 5.4

Udvikling i antallet af arbejdssteder i hele landet fordelt på brancher 1995-2001

Foreninger, kultur og renovation Sociale institutioner Sundhedsvæsen Undervisning Offentlig administration Forretningsservice Udlejning og ejendomsformidling Finansiering og forsikring Post og tele Transport Hoteller og restauranter Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Engroshandel undtagen med biler Autohandel, service og tankstationer Bygge og anlæg Energi- og vandforsyning Møbelindustri og anden industri Jern- og metalindustri Sten-, ler- og glasindustri Kemisk industri og plastindustri Træ-, papir- og grafisk industri Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Råstofudvinding Fiskeri Landbrug, gartneri og skovbrug -30%

Kilde:

-25%

-20%

-15%

-10%

-5%

10%

15%

20%

25%

30%

Danmarks Statistik

I modsætning hertil er det brancherne Tekstil- og læderindustri, samt Landbrug, gartneri og skovbrug der har stået for det største procentvise fald i perioden fra 1995 til 2001. Udvikling i Roskilde Amt ligner landet som helhed

Det er et billede, der er genkendeligt i Roskilde Amt, om end der i lighed med branchen Forretningsservice også har været stor vækst inden for branchen Offentlig administration. Væksten i både Forretningsservice og i særdeleshed Offentlig administration i Roskilde Amt er højere end landsgennemsnittet, se figuren nedenfor.

Ifølge DB93, der er den branchenomenklatur brancherne er opdelt efter i perioden 19932002. Fra og med 1. januar 2003 gælder DB03. I forhold til at analysere den historiske udvikling i beskæftigelsen fordelt på brancheområder er DB93 relevant.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Figur 5.5

Udvikling i antallet af arbejdssteder i Roskilde Amt fordelt på brancher 1995-2001

Kilde:

-15%

-10%

-5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Danmarks Statistik

Det største fald forekommer i lighed med landet generelt inden for brancherne Tekstil- og læderindustri, samt Landbrug, gartneri og skovbrug. Det største fald sket i sidstnævnte, om end faldet har været lidt mindre end landet som helhed. I afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. ses der nærmere på landbrug, m.v. Nedenfor gennemgås udvikling for de fire kommuner. Bramsnæs kommune

Den største vækst forekommer i lighed med Landet som helhed og Roskilde Amt inden for branchen Forretningsservice. I branchen Kemiskindustri- og plastindustri er væksten tilsvarende den i Forretningsservice, nemlig 100%.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Figur 5.6

Udvikling i antallet af arbejdssteder i Bramsnæs fordelt på brancher 1995-2001

Kilde:

-80%

-60%

-40%

-20%

20%

40%

60%

80%

100%

Danmarks Statistik

Bramsnæs kommune

Bramsnæs kommune adskiller sig fra Roskilde Amt, ved at det største fald i antallet af arbejdssteder er sket inden for brancherne Post og Tele, samt Råstofudvikling. Dog ligger faldet i Landbrug, gartneri og skovbrug på niveau med landet som helhed og i nogen grad som amtet.

Hvalsø kommune

Hvalsø kommune har i lighed med Bramsnæs kommune oplevet en procentvis stor stigning inden for branchen Kemiskindustri og plastindustri. Generelt kan det sige om Hvalsø kommune, at den generelt har oplevet stigning i antallet af arbejdssteder inden for de fleste brancher.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Figur 5.7

Udvikling i antallet af arbejdssteder i Hvalsø fordelt på brancher 1995-2001

Kilde:

-30%

-20%

-10%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Danmarks Statistik

Hvalsø kommune har alene oplevet et fald inden for brancherne Udlejning og ejendomsformidling, Engroshandel undtagen med biler, Autohandel, service og tankstationer, Energi- og vandforsyning, Jern- og metalindustri, og endelig inden for Landbrug, gartneri og skovbrug. Lejre kommune

Hvad angår Lejre kommune, så er det alene Lejre kommune der af de fire kommuner har en lavere vækst i Forretningsservice end i landet som helhed. I Lejre kommune er det derimod Undervisning, hvori den største vækst skal findes, jf. nedenstående figur.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Figur 5.8. Udvikling i antallet af arbejdssteder i Lejre fordelt på brancher 1995-2001 Foreninger, kultur og renovation Sociale institutioner Sundhedsvæsen Undervisning Offentlig administration Forretningsservice Udlejning og ejendomsformidling Finansiering og forsikring Post og tele Transport Hoteller og restauranter Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Engroshandel undtagen med biler Autohandel, service og tankstationer Bygge og anlæg Energi- og vandforsyning Møbelindustri og anden industri Jern- og metalindustri Sten-, ler- og glasindustri Kemisk industri og plastindustri Træ-, papir- og grafisk industri Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Råstofudvinding Fiskeri Landbrug, gartneri og skovbrug -50%

Kilde:

-40%

-30%

-20%

-10%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Danmarks Statistik

Lejre kommune har oplevet det mindste fald inden for Landbrug, gartneri og skovbrug af de her i notatet omhandlende områder, men dog stadig et fald. Det største fald forekommer inden for branchen Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien. Roskilde kommune

Udviklingen i Roskilde kommune minder meget om udviklingen i amtet generel, dog har Roskilde kommune oplevet en noget større stigning inden for branchen Forretningsservice, da man her har haft en vækst på knap 40% imod amtets stigning på 30%.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Figur 5.9. Udvikling i antallet af arbejdssteder i Roskilde fordelt på brancher 19952001 Foreninger, kultur og renovation Sociale institutioner Sundhedsvæsen Undervisning Offentlig administration Forretningsservice Udlejning og ejendomsformidling Finansiering og forsikring Post og tele Transport Hoteller og restauranter Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Engroshandel undtagen med biler Autohandel, service og tankstationer Bygge og anlæg Energi- og vandforsyning Møbelindustri og anden industri Jern- og metalindustri Sten-, ler- og glasindustri Kemisk industri og plastindustri Træ-, papir- og grafisk industri Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Råstofudvinding Fiskeri Landbrug, gartneri og skovbrug -70%

Kilde:

-60%

-50%

-40%

-30%

-20%

-10%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Danmarks Statistik

Samtidigt har Roskilde kommune oplevet et fald inden for brancherne Tekstilog læderindustri, Fiskeri og Landbrug, gartneri og skovbrug som er hhv. ca. fire-, fem- og godt to gange så stort som amtet som helhed.

Fokus på hele amtet

5.2.4 Arbejdsmarkedet Dette afsnit omhandler udviklingen på arbejdsmarkedet i Roskilde Amt sammenholdt med landsgennemsnittet. Grunden til at vi kigger på Roskilde Amt frem for på de fire kommuner, skyldes mobiliteten på arbejdsmarkedet. Der gør det mindre relevant alene at fokusere på de fire relativt afgrænsede områder. Dog vil der enkelte steder, hvor det findes relevant, inddrages data for kommunerne. I dag befinder der sig i alt 3,6 mio. personer i den erhvervsaktive alder (16-65 år). Heraf bor de ca. 168.000 i Roskilde Amt, svarende til ca. 5%.

Udvikling gennem 10 år

Roskilde Amt har i gennem de sidste 10 år oplevet en noget lavere vækst i befolkningen end på landsplan, jf. nedenstående figur. I modsætning til hele landet har befolkningsudviklingen således udvist en næsten stagnerende udvikling siden 1999. Mere konkret er befolkningen kun vokset med 0,5% i Roskilde Amt, svarende til en stigning på ca. 500 personer, mod 1,5% på landsplan.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Figur 5.10

Udviklingen i befolkningen i aldersgruppen 16-66 år i Roskilde Amt og hele landet. Indeks=100 i 1995.

102

Roskilde Amt

Hele landet

102

101

100

99 1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

Kilde: Danmarks Statistik (BEF6) Anm: Der er her tale om folketal opgjort pr. 1. juli

Fordelingen på aldersgrupper

Roskilde Amt skiller sig endvidere ud fra hele landet ved at have lidt flere ældre og lidt færre yngre, blandt de 16-66 årige. Således er 36% af befolkningen i Roskilde Amt ældre end 50 år, mod 32% på landsplan. Hvad angår de yngre er 20% under 30 år i Roskilde Amt mod 25% på landsplan. Figur 5.11

Befolkningens alderssammensætning (16-66 år) i 2003

25% Danmark

AF Roskilde Amt

23.7%

23.6% 22.6% 20.8% 21.0%

21.0%

Andel af 16-66 årige

20%

15%

14.9% 12.4% 11.6% 10.6%

10.1%

10%

7.7%

0% 16-24 år

Kilde:

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-66 år

Danmarks Statistik

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Udvikling i erhvervsfrekvens

Erhvervsfrekvens I Roskilde Amt befinder næsten 81% af befolkningen sig i arbejdsstyrken, mod 77% på landsplan. Hvad angår udviklingen i erhvervsfrekvenserne har Roskilde Amt gennem de sidste ti år oplevet et lidt større fald i erhvervsfrekvenserne end landet som helhed. Forskellen er dog marginal.

Udvikling i arbejdsstyrken

Arbejdsstyrken I dag befinder der sig i alt 2.772.084 personer i arbejdsstyrken i Danmark. Heraf bor de 135.610 i Roskilde Amt, svarende til 5% af den samlede arbejdsstyrke på landsplan. Arbejdsstyrken i Roskilde Amt er i perioden 1995 til 2002 faldet med 0,94%, svarende til ca. 1.300 personer. Til sammenligning er arbejdsstyrken på landsplan vokset med 0,24% i den pågældende periode.

Udbuddet af kvalifikationer i dag

Udbuddet af kvalifikationer Arbejdskraften i Roskilde Amt er kendetegnet ved gennemsnitlig betragtet at være lidt bedre uddannet end arbejdsstyrken på landsplan. Således er der relativ færre ufaglærte, men relativ flere faglærte i Roskilde Amt, sammenlignet med hele landet. Hvad angår omfanget af personer med en videregående uddannelse ligger Roskilde Amt på niveau med landet som helhed, jf. nedenstående figur. Figur 5.12

Fordeling af arbejdsstyrken på uddannelsesniveauer, 2003

50% 45%

45%

41%

Hele landet

Roskilde amt

40% 35% 30%

34% 30%

25% 20% 15%

13% 12%

10% 6% 5%

4% 5%

1% 1%

0,3% 0,4%

Forskeruddannelser

Lange videregående uddannelser

Bachelor

Mellemlange videregående uddannelser

Korte videregående uddannelser

Faglærte

Ufaglærte

Kilde: Danmarks Statistik

Den enkelte gruppe, der er flest af, er de faglærte, som udgør 45% af samtlige personer i arbejdsstyrken. Samtidigt er andelen af ufaglærte mindre end landet som helhed.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Fordeling på de fire kommuner

Kommunerne Bramsnæs, Hvalsø, Lejre og Roskilde varierer ikke nævneværdigt fra amtet som helhed. Dog kan det siges, at Roskilde kommune generelt har en lavere andel faglærte og en højere andel af arbejdsstyrken der har en lang videregående uddannelse som højest gennemførte uddannelsesniveau end de andre tre kommuner, jf. nedenstående tabel. Tabel 5.10

Fordelingen af arbejdsstyrken på uddannelsesniveauer på kommuneniveau, 2003

2003 Bramsnæs Hvalsø Lejre Roskilde Ufaglærte 28% 26% 23% 25% Faglærte 48% 46% 43% 39% Korte videregående uddannelser 6% 5% 6% 6% Mellemlange videregående uddannelser 13% 15% 17% 18% Bachelor 0% 1% 1% 1% Lange videregående uddannelser 5% 8% 10% 11% Kilde: Danmarks Statistik

Den fremtidige udvikling i befolkningen

Til fremskrivningen af udviklingen i befolkningen og arbejdsstyrken er benyttet RIMO (Regional Iterativ Model). Fremskrivningen af befolkningen viser, at befolkningen i Roskilde amt i perioden 2003 til 2015 vil falde med godt 600 personer, svarende til et fald på 0,5%. Frem til 2010 vil befolkningen dog stige med ca. 1,5%, jf. figuren nedenfor. Figur 5.13

Den forventede fremtidige udvikling i befolkningen i Roskilde Amt. 1995-2015

164000

Prognose 163000

162000

161000

160000

159000

158000 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Kilde: Danmarks Statistik og RIMO (Regional Iterativ model)

Arbejdsstyrken forventes i perioden 2003 til og med 2015 at falde med ca. 1.000 personer, dvs. med lidt flere end befolkningen, jf. figuren nedenfor.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Den forventede udvikling i udbudet af kvalifikationer

Ser vi mere konkret på, hvordan udbudet af kvalifikationer forventes at udvikle sig, viser det sig, at stigningen i antallet af personer med en videregående uddannelse vil fortsætte, mens udbudet af faglærte vil falde. I modsætning til den forudgående 10 års periode vil udbudet af ufaglærte stige. Det hænger bl.a. sammen med, at en øget andel af de unge vil tage en videregående uddannelse, og i den periode, som de arbejder som eksempelvis studenterhjælper, vil figurerer som ufaglærte.

Udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft de sidste 10 år

Antallet af personer der er beskæftigede i Roskilde Amt har været stigende siden 1995 og frem til 2002. Faldet fra 2002 til 2003 skyldes primært et databrud i Danmarks Statistiks opgørelsesmetode. Udviklingen i Roskilde Amt har været klart mere gunstig end i landet som helhed, jf. nedenstående figur. I alt er antallet af arbejdspladser i Roskilde Amt steget med godt 9.300 i perioden. Figur 5.14

Udviklingen i beskæftigede efter område (1995-2003)

112 110 108 106 104 102 100 98 Hele landet Roskilde Amt

96 94 1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

Kilde: Danmarks Statistik

Branchespecifik efterspørgsel

Ved at betragte ændringen i antallet af beskæftigede fordelt på brancher, er det muligt at identificere de brancher, der har oplevet den største vækst i beskæftigelsen over de sidste ti år. De fem hovedbrancher, der har oplevet den største vækst målt i absolutte tal er: • • • • •

Udlejning og ejendomsformidling, samt forretningsservice Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Bygge- og anlægsvirksomhed Jern- og metalindustri Detailhandel undtagen med biler

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Tabel 5.11

Top 5 brancher med vækst 1995 - 2002

Hovedbrancher

1995

1 Udlejning og ejendomsformidling, samt forretningsservice 2 Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 3 Bygge- og anlægsvirks. 4 Jern- og metalindustri 5 Detailhandel undtagen med biler

7.703 17.483 6.741 3.976 6.837

2002

10.872 20.233 8.312 5.140 7.766

Ændring

3.169 2.750 1.571 1.164 929

41% 16% 23% 29% 14%

Kilde: Danmarks Statistik

Generel karakteristik

Store kulturinstitutioner og -attraktioner

5.2.5 Turismeerhvervet12 Turismeerhvervet i Roskilde Amt kan overordnet karakteriseres som følger: •

Det er kulturturisme, der dominerer i amtet båret af store kultur- og formidlingsattraktioner. Der er fravær af mere ' larmende'turisme (badelande, sommerlande, etc.).

•

Der er begrænset sommerhusovernatning - overnatninger domineres af camping og hotel.

•

Helt overvejende er der tale om turister fra nærområdet (DK, Norden, Tyskland).

•

En gennemsnitlig turist i amtet har ikke et højt forbrug. Forbruget ligger ca. på landsgennemsnittet, men langt under et gennemsnitligt forbrug i Hovedstadsområdet.

De væsentligste attraktioner Fra de enkelte seværdigheder, institutioner og arrangører er indhentet de besøgstal som fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 5.12

Besøgende på de største seværdigheder m.v. 2002 - 2004 Attraktion

2002

2003

2004

Vikingeskibsmuseet

119.641

133.925

154.080

Roskilde Domkirke

135.779

130.197

124.057

Lejre Forsøgscenter

57.815

55.860

56.040

Sporvejsmuseet

26.119

32.407

32.609

Roskilde Museums Købmandsgård

34.215

31.852

30.671

Museet for Samtidskunst

17.421

15.611

17.310

Roskilde Museum

15.238

14.814

14.911

Beskrivelsen i dette afsnit er sammenfaldende med dele af Turismetemagruppens kortlægning af turisme i Det kulturhistoriske landskab.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Attraktion

2002

2003

2004

Ledreborg Slot

11.842

11.161

9.012

Roskilde Festival

73.102

77.217

76.200

Fællesdyrskue

80.739

74.200

72.066

Koncert på Ledreborg

24.000

Udstilling på Ledreborg

16.000

25.000

29.000

Kilde: Tal fra de enkelte seværdigheder

Tabel 5.12 viser tydeligt, at 6-7 attraktioner skiller sig ud med Vikingeskibsmuseet, Domkirken, Festivalen, Dyrskuet og Ledreborg (Slot, koncert og udstilling) som suveræne topscorere. Tabellen viser også, at der i området er mange kulturelle aktivitetsmuligheder. Med den store vækst i antallet af attraktioner og et turisttal, der ikke har kunnet følge attraktions-stigningen, er den indbyrdes konkurrence er blevet forøget. Voksende økonomisk betydning

Økonomisk betydning Danmarks Turistråd (VisitDenmark) har i en nylig rapport vurderet Turismens økonomiske betydning nationalt og regionalt for året 2003.13 Roskilde amt er hvad angår areal og indbygger-antal blandt de små - det gælder også for turismens omsætning - men omsætninger vokser hurtigere end andre steder. Den nyeste analyse peger på, at den kommercielle del af turismen sætter følgende ”aftryk” i Roskilde amt: Tabel 5.13

Turistomsætning i Roskilde amt 2003 (kun kommercielle overnatningsformer) Omsætning i mio. kr

Hotel

Andel af DK

Tendens 200003

236 1,6%

Stigende

Camping

71 2,3%

Stigende

Vandrerhjem

22 3,4%

Stigende

Feriecenter

17 1,1%

Uændret

189 38,0%

Uændret

3 0,7%

Nedgang

538 2,6%

Stigende

Festival Lystbåde I alt kommercielle former

Kilde: Danmarks Turistråd: TØBBE 2003-undersøgelse

Hertil kommer en sommerhusomsætning på 118 mio. kr. og en omsætning på udenlandske endagesturister på 182 mio. kr. Undersøgelsen viser, at der endelig er en turistomsætning ved overnatning hos familie og venner på 156 mio. kr.

Turismens økonomiske betydning 2003 - nationalt og regionalt, Tøbbe 2003, Danmarks Turistråd (2004).

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Alt i alt skønner Danmarks Turistråd, at den samlede turistomsætning i Roskilde Amt udgjorde 993 mio. kr. 1.600 personer beskæftiget indenfor turisme

Beskæftigelse og omsætning Danmarks Turistråd har ligeledes undersøgt beskæftigelse indenfor turisterhverv i 2003 fordelt på region og branche. Det vurderes, at turisme samlet set giver fuldtidsbeskæftigelse til godt 70.000 personer i Danmark. Roskilde Amts andel heraf er ca. 1.600 personer, svarende til 2,3%. Kun i Bornholms amt genererer turisme mindre beskæftigelse end i Roskilde amt. Roskilde Amt er samtidig det amt, der har den laveste omsætning indenfor turisme, jf. tabellen nedenfor. Tabel 5.14

Omsætning fordelt på region, 2003

Amt/region

Omsætning (mio. kr.)

Storkøbenhavn

10.819

Nordjyllands Amt

5.933

Århus Amt

3.981

Sønderjyllands Amt

3.287

Frederiksborg Amt

3.252

Fyns Amt

2.941

Ribe Amt

2.544

Vejle Amt

2.225

Ringkøbing Amt

2.157

Storstrøms Amt

1.978

Vestsjællands Amt

1.903

Viborg Amt

1.145

Bornholm

1.117

Roskilde Amt I alt

993 44.274

Kilde: Danmarks Turistråd: TØBBE 2003-undersøgelse

Døgnforbrug per turist

En turist, der besøger Roskilde amt vil typisk have et døgnforbrug på 389 kr. Turister der besøger Roskilde Amt har et forbrug, der er noget højere end turister som besøger en række andre amter, men også at døgnforbruget er betydeligt lavere end i Storkøbenhavn, som ligger på 616 kr.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

5.3

Konsekvenser for erhvervet

Temagruppen har foretaget en vurdering af betydningen af Det kulturhistoriske landskab for bestemte dele af erhvervsliv. Der er tale om en kvalitativ vurdering. Vurderingen er som følger: Landbrug

Området er attraktivt til beboelse, så mange landbrug er i dag deltidsbrug. Flere vil i fremtiden blive deltidsbrug og efterspørgslen efter deltidslandbrug vil presse priser på landbrug i området. Det vil gøre det vanskeligt at købe landbrug til produktionslandbrug i området. Der er i dag ret strenge restriktioner for husdyrhold. Disse restriktioner vil blive skærpet (dyre-enheder pr. ha og andet) som følge af vandmiljøplaner 1, 2 og 3 samt vandrammedirektivet og habitatsdirektivet. Mange områder er af amtet udpeget til SFL områder (særligt følsomme landbrugsområder), med heraf følgende begrænsninger. Der er således i dag mange restriktioner for landbrug i området. Hvilke yderligere begrænsninger ”Det Kulturelle landskab” vil få, vil afhænge af eventuelle fredninger og restriktioner, men det behøver ikke at blive så meget mere, end man allerede har.

Håndværk

Ved en øget aktivitet i området vil der blive mere at lave for en del af de mange små virksomheder.

Industrivirksomhed

Der er ret få industrivirksomheder i Lejre kommune. En udbygning af industrivirksomheder er begrænset af at ret små arealer udlagt til industri. ”Det Kulturelle landskab” vil sikkert ikke passe sammen med en væsentlig udvidelse af industri i området.

Små entreprenører, m.v.

Antallet af små entreprenører er stigende på grund af den stigende velfærd. Først fik folk lavet køkkener og badeværelser. Nu er turen kommet til haverne. ”Det Kulturelle landskab” vil sikkert kunne skabe yderligere arbejde til en del af disse små entreprenører.

Forretningsservice

Området er attraktivt. Det er naturskønt og det ligger tæt ved hovedstadsområdet. En del servicevirksomheder/konsulentvirksomheder har derfor slået sig ned i området og flere vil sikkert komme til. ”Det Kulturelle landskab” vil måske gøre området endnu mere attraktivt for disse virksomheder.

Turisme

Det kulturhistoriske landskab giver helt nye muligheder for at præsentere området - nu ikke blot områdets attraktioner som sådan, men sammenhængende produkter som relaterer sig til kulturturisme og naturoplevelser.

5.4

Sammenfatning

Beskrivelsen af den nuværende erhvervsstruktur i Det kulturhistoriske landskab giver et samlet billede af situationen, som visionen for Det kulturhistoriske landskab skal udvikles i forhold til. Generel karakteristik

I forhold til den generelle karakteristik af området skal følgende fremhæves:

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC

En vision for erhvervslivet i Det kulturhistoriske landskab

Erhvervsstruktur

Turismeområdet

Landbrug

•

Det kulturhistoriske landskab er et velfungerende landdistrikt.

•

Med en beliggenhed tæt på Hovedstads- og Øresundsregionen er der et umiddelbart opland til Det kulturhistoriske landskab på to millioner mennesker.

•

Der foregår to relaterede erhvervsfremstød i Roskilde kommune, nemlig indenfor underholdningsindustrien (Musicon Valley) og idrætsområdet. Synergi i forhold til disse satsninger skal overvejes.

•

Visionen for erhvervslivet har som udgangspunkt, at store dele af området er omgæret af en vis landskabs- og naturbeskyttelse.

I forhold til erhvervsstrukturen i området skal følgende fremhæves: •

Der har været en vækst i antallet af arbejdssteder i de fire kommuner i den analyserede periode, hvilket står i modsætning til udviklingen i Danmark som helhed.

•

Der har i de fire kommuner i perioden været en markant tilbagegang i antallet af arbejdssteder indenfor landbrug, skovbrug og gartneri. I perioden har der samtidig været en stor stigning indenfor forretningsservice.

•

Arbejdskraften i Roskilde Amt er kendetegnet ved gennemsnitligt at være lidt bedre uddannet end arbejdsstyrken på landsplan.

I forhold til turismeområdet skal følgende fremhæves: •

Turismen i amtet er en relativ begrænset sektor samlet set. Turismen domineres af en række store kultur- og formidlingsattraktioner. Turismen beskæftiger ca. 1.600 personer.

•

En gennemsnitlig turist i amtet har et døgnforbrug, der ca. svarer til landsgennemsnittet, men ligger langt under forbruget i København.

I forhold til landbrugsområdet skal følgende fremhæves: •

Udviklingen i landbruget i de fire kommuner går mod færre bedrifter og færre totalt ansatte indenfor branchen. Andel af beskæftigede indenfor landbruget ligger i de fire kommuner under landsgennemsnittet.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Erhverv-temagruppen_rapport til Styregruppen_endelig version.DOC