Issuu on Google+

Vores vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab Arbejdsrapport fra temagruppen om natur Maj 2005


2

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

Vores vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab Arbejdsrapport fra temagruppen om natur

Dokument nr.

61004-a-2-01

Revision nr.

1

Udgivelsesdato

15. juni 2005

Udarbejdet

Steffen Brøgger-Jensen, Ulla Rose Andersen

Kontrolleret

Ulla Rose Andersen, Temagruppen

Godkendt

Arne Kvist Rønnest

.


3

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

Indholdsfortegnelse 1 1.1 1.2 1.3

Indledning Kommissorium Om Temagruppen Om rapporten fra Temagruppen

4 4 5 6

2 2.1 2.2 2.3

7 7 8

2.4

Visionen En vision for Det Kulturhistoriske Landskab Baggrund for visionsforslaget Det Kulturhistoriske Landskab i internationalt perspektiv Handlingsplan

10 12

3

Temagruppens forslag til afgrĂŚnsning

15

4

Temagruppens forslag til organisering

17

5

KortlĂŚgning af natur og landskab i omrĂĽdet

18

.


4

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

1

Indledning

Temagruppen for Natur og Landskab blev i februar 2005 nedsat som en af fem temagrupper i forbindelse med undersøgelsesprojektet om Det Kulturhistoriske Landskab. Gruppen fik til opgave senest 10. maj 2005 at fremlægge forslag til en samlet vision for naturen i Det Kulturhistoriske Landskab. Denne rapport udgør Temagruppens afrapportering til Styregruppen for Det Kulturhistoriske Landskab.

1.1

Kommissorium

Temagruppens opgave er: •

at opstille en overordnet vision og handlingsplan for naturens og landskabets udvikling inden for rammerne af ’Det Kulturhistoriske Landskab’,

og at forholde sig til afgrænsningen af Det Kulturhistoriske Landskab.

Ud over disse opgaver opfordres Temagruppen til at forholde sig til hvilken organisationsmodel, der skal tages i anvendelse, hvis projektet udvælges som officiel dansk nationalpark. Temagruppen bedes herunder om at indtænke lokale såvel som nationale aspekter, borger- og interessentindflydelse, samt partnerskaber. Visionen og handlingsplanen skal omhandle: 1) Landskabelige værdier Der redegøres for områdets forskellige landskabelige karakter, herunder hvad der er sårbart overfor ændringer, og hvilke udviklingstendenser der er i området. Der redegøres endvidere for hvilke lov- og planlægningsmæssige bindinger, der gælder for området. 2) Naturværdier Der redegøres for de nuværende naturværdier. Der foretages desuden en beskrivelse af de nøgleparametre og initiativer, der er afgørende for at naturen kan styrkes og udvikles indenfor området. Der ønskes desuden en redegørelse for potentielle naturværdier og konkrete forslag til styrkelse af naturen og dens mu-

.


5

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

ligheder for udvikling. Forslagene til styrkelsen af naturen skal som udgangspunkt omfatte: •

forbedring af kvaliteten på eksisterende naturområder, herunder især sikring af områdets truede og sårbare arter,

gennemførelse af naturgenopretning og etablering af nye naturområder,

etablering af større, sammenhængende områder,

etablering af sammenhænge og forbindelser mellem naturområderne, herunder konkrete beskrivelser af muligheder for etablering af spredningskorridorer,

sikring af muligheder for at naturen frit kan udvikle sig og

sikring af kontinuiteten i naturens udvikling.

For hvert forslag foretages en beskrivelse af indhold, forudsætninger og forventede resultater samt afvejning i forhold til benyttelsen. Der argumenteres for, at der kan etableres en nationalpark af en kvalitet, der også internationalt er overbevisende, og samtidig afspejler lokalområdets særlige forudsætninger og særpræg. Der kan i den forbindelse evt. redegøres for forholdet til IUCN´s forskellige beskyttelseskategorier.

1.2

Om Temagruppen

Temagruppen har bestået af følgende personer: Tabel 1.1

Oversigt over Temagruppen for Natur og Landskab

Navn

Organisation

Bjarne B. Svendsen, formand

Roskilde Amt

Arne Jørgensen

Odsherred Statsskovdistrikt

Erik Hansen

Danmarks Naturfredningsforening

Lars Berg Olsen

Østlige Øers Landboforening

Søren G. Christiansen

Roskilde Amt

Lars Thiim

Roskilde Amt

Jesper Brandt

RUC

Peter Østerbye

Lejre Kommune

Ulla Rose Andersen

COWI

Steffen Brøgger-Jensen

COWI

Temagruppen har afholdt tre møder:

.


6

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

• • •

1.3

23. marts 2005, Amtsgården i Roskilde. 15. april 2005, Amtsgården i Roskilde. 2. maj 2005, Amtsgården i Roskilde

Om rapporten fra Temagruppen

Visionen for naturens og landskabets udvikling og beskyttelse i Det Kulturhistoriske Landskab sammenfattes i kapitel 2 sammen med et forslag til handlingsplan for de kommende års initiativer. I kapitel 3 og 4 præsenteres temagruppens forslag til afgrænsning af Det Kulturhistoriske Landskab og gruppens forslag til den fremtidige organisering af Det Kulturhistoriske Landskab. I kapitel 5 gives der en sammenfatning af den gennemførte kortlægning af de eksisterende naturmæssige og landskabelige værdier. Sammenfatningen bygger på dokumentet ”Kortlægning af natur og landskab. Teknisk rapport”, der udgør bilag I til denne rapport.

.


7

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

2

Visionen

2.1

En vision for Det Kulturhistoriske Landskab

Temagruppen for Natur foreslår, at et første bud på en overordnet vision for Det Kulturhistoriske Landskab kan indeholde følgende betragtninger: ”Det er hensigten med Det Kulturhistoriske Landskab at værne om og formidle områdets kulturmiljøer, landskaber og natur, så den fremtidige udvikling kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for landdistrikternes udviklingsmuligheder og befolkningens livsvilkår. Det Kulturhistoriske Landskab skal fremstå som et nutidigt og realistisk dansk eksempel på, at natur, kulturhistorie, erhverv og friluftsliv kan gå hånd i hånd med en nutidig samfundsudvikling. Området skal bevare og formidle værdierne og det interessante i menneskets brug og færden i landskabet gennem alle tider, herunder i nutiden og fremtiden. Det Kulturhistoriske Landskab vil herved give enestående rammer for at skabe en sammenhængende, levende formidling af et større område på tværs af interesser, ejerskel og administrative grænser.”

Temagruppen har hæftet sig ved at det fremtidige kulturlandskab, altså det landskab og de værdier, der skabes gennem nutidige aktiviteter, f.eks. i landbruget, ved råstofgravning og skovrejsning, skal indtænkes i visionen og dermed den handlingsplan, der skal understøtte visionen. Visionen skal dermed bidrage til at der værnes om det eksisterende kulturlandskab og at der skabes nye kulturlandskaber. Visionen skal understøtte det dynamiske og levende landskab - det åbne landskab - uden at kompromittere nuværende værdier og lokaliteter. Visionen skal samtidig understøtte sammenhænge (spredningskorridorer) mellem eksisterende lokaliteter. Temagruppen for Natur og Landskab foreslår følgende temaspecifikke elementer til visionen: •

Det Kulturhistoriske Landskab skal styrke indsatsen for bevaring, genskabelse og bæredygtig udvikling af områdets karakteristiske landskaber og natur, herunder dyre- og plantelivets egnskarakteristiske mangfoldighed;

.


8

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

Det Kulturhistoriske Landskab sætter rammerne for en særlig bevaringsindsats for de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000områder), og deres levesteder, dyr og planter, således at disse opnår en særlig gunstig bevaringsstatus;

Befolkningen i Det Kulturhistoriske Landskab tager aktiv del i og ansvar for forvaltningen, brugen og udviklingen af naturværdierne og landskabet inden for området, således at naturforvaltningen sikres en folkelig forankring.

2.2

Baggrund for visionsforslaget

Temagruppens forslag til visionen for naturen og landskabet i Det Kulturhistoriske Landskab bygger på en række udmeldinger om områdets karakter og indhold af natur- og landskabelige værdier. I oplægget til Friluftsrådet har Initiativgruppen bag Det Kulturhistoriske Landskab gjort sig følgende visionslignende tanker omkring området: •

udpegningen skal styrke samarbejdet om lokale initiativer, der kan fremhæve, bevare og udvikle områdets karakteristiske natur og den deri indlejrede kulturhistorie,

at området kan fremstå som et nutidigt og realistisk dansk eksempel på, at natur, kulturhistorie og friluftsliv kan gå hånd i hånd med en bæredygtig nutidig samfundsudvikling,

se værdierne og det interessante i menneskets brug og færden i landskabet gennem alle tider, altså også nutid og fremtid.

Ovenstående bygger Initiativgruppen blandt andet på den observation at området byder på et ”exceptionelt flot fjordlandskab, godslandskab og skovhøjland med en mangfoldig natur og en enestående rig kulturhistorie, der spænder over hele Danmarkshistorien. Områdets beliggenhed og infrastruktur gør befolkningens adgang til landskabet og dets attraktioner meget bekvem”. Initiativgruppen foreslår mere konkret at formålet med det Kulturhistoriske Landskab er følgende: •

at styrke indsatsen for bevaring, genskabelse og bæredygtig udvikling af områdets landskab og natur, herunder dyre- og plantelivets egnskarakteristiske mangfoldighed;

at styrke indsatsen for bevaring, restaurering og genskabelse af områdets mangeartede kulturhistoriske mindesmærker gennem tiderne, herunder bygninger, infrastruktur m.v.;

.


9

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

at styrke den lokale/regionale forskning, dokumentation, fortælling og relevant samtidslæring om både naturen og kulturhistorien, og

at styrke lokalbefolkningens, foreningers og institutioners kendskab til, aktive bidrag til samt hensigtsmæssige brug af områdets naturrigdom og kulturhistorie.

Dette formål indeholder elementer af en vision for området, men ellers tjener ovenstående snarere som konkrete pejlemærker for den handlingsplan, der skal opstilles for området. I den gældende regionplan for Roskilde Amt har amtet opstillet følgende mål for amtets naturområder og kulturværdier: Det er amtets mål, •

at amtets kulturmiljøer, landskaber og natur skal værnes, så den fremtidige udvikling kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for landdistrikternes udviklingsmuligheder og befolkningens livsvilkår,

at et alsidigt plante- og dyreliv opretholdes, og

at mulighederne for at opleve naturen, landskabet og kulturmiljøet og for at kunne anvende disse i forskning og undervisning sikres.

Amtet foreslår i regionplanen, at dette bla. gøres ved at udpege: •

større sammenhængende naturområder og særlige forbindelser herimellem, som skal give planter og dyr muligheder for at leve i og spredes gennem det åbne land,

kulturhistorisk og geologisk værdifulde områder og

værdifulde egnskarakteristiske landskaber.

Det hedder videre at Roskilde Amtsråd gennem naturforvaltning og administration af en række love vil: •

tilstræbe at opretholde en stor landskabelig og kulturhistorisk mangfoldighed samt en høj artsrigdom, herunder bevare truede og sårbare arter, samt

oplyse og vejlede om natur- og kulturværdierne og sikre adgangen til værdifulde landskaber og vigtige lokaliteter.

Friluftsrådet skriver om styrkerne ved ”Roskilde Fjord Nationalpark” (hvis afgrænsning ikke ligger inden for de fire kommuner, der pt. tager del i Det Kulturhistoriske Landskab): •

Specielt skovene rummer et for Hovedstaden meget nærliggende potentiale i at opleve store sammenhængende skove af stor skønhed,

.


10

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

kombinationen af skov, land og vand giver store variationsmuligheder for oplevelser og aktiviteter

de meget synlige kulturspor vil med både direkte og indirekte formidling være med til at give følelsen af at stå i et område af national betydning

Om nationalparker generelt skriver Friluftsrådet at ”naturglæde, stolthed, identitet og gode oplevelser er de følelser, Danmarks nationalparker skal give befolkningen og landets gæster”. Videre hedder det at områderne skal danne en ramme for og formidling af natur, kulturmiljø, friluftsliv, produktion og bydannelse. Endvidere skriver Friluftsrådet, at nationalparkerne ”vil give enestående rammer for at skabe en sammenhængende, levende formidling af et større område på tværs af interesser, ejerskel og administrative grænser”, samt at nationalparkerne ”bør være en fortælling om lokalbefolkningens liv og livsvilkår”.

2.3

Det Kulturhistoriske Landskab i internationalt perspektiv

2.3.1 Udgangspunktet for Det Kulturhistoriske Landskab Arbejdsgruppen har siden starten af dens virke benyttet benævnelsen "Det Kulturhistoriske Landskab" som navn for det koncept, som undersøgelsesprojektet handler om. Det miljøministerielle arbejdsgrundlag for de danske pilotprojekter hviler på begrebet "nationalpark", hvilket af arbejdsgruppen opfattes som værende for snævert i denne sammenhæng. 2.3.2 IUCNs kategorier for beskyttede områder Begrebet nationalpark er ganske prestigefyldt og som sådan attraktivt som fællesnævner for udviklings- eller pilotprojekter for kommende danske projekter. Ikke desto mindre er begrebet forholdsvis snævert defineret i IUCNs1 opstilling af kategorier af beskyttede naturområder "Guidelines for Protected Areas Management Categories", hvor nationalparker udgør kategori 2 ud af i alt 6 kategorier. Et rigt og varieret kulturlandskab af den karakter, som nærværende undersøgelsesprojekt drejer sig om, passer ikke udpræget godt ind i den af IUCN anvendte definition på begrebet nationalpark. Blandt de 6 kategorier, IUCN arbejder med, synes kategori 5, Beskyttet Landskab, at kunne rumme de grundlæggende elementer af Det Kulturhistoriske Landskab. Et Beskyttet Landskab beskrives af IUCN som et landskab, hvor ”samklangen mellem mennesker og natur har skabt et område med en særlig 1

IUCN (International Union for the Conservation of Nature, i dag: World Conservation Union) har opnået en meget høj grad af international og offentlig konsensus omkring de kategorier af beskyttede naturområder, organisationen formulerede i 1978 og siden har revideret flere gange.

.


11

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

karakter - æstetisk, økologisk og kulturelt - og ofte med høj biologisk diversitet. Beskyttelse af denne særlige samklang er vital for udviklingen af et sådant område”. IUCN opstiller endvidere en række målsætninger og principper, der kan tjene som retningslinjer for den fremtidige forvaltning af området i overensstemmelse med de internationale principper. Vurderingen af Det Kulturhistoriske Landskab som et typisk kategori 5område, Beskyttet Landskab, deles enstemmigt af de internationale specialister, der tog del i den internationale workshop i undersøgelsesprojektet, afholdt i Roskilde den 20. og 21. april. 2.3.3 UNESCOs Biosfæreprogram UNESCOs Man & Biosphere Programme er en alternativ international klassificering af bevaringsværdige områder, de såkaldte Biosfære-områder. Biosfæreområder udpeges på grundlag af et tredelt formål, idet området skal: 1. Bidrage til beskyttelse og forvaltning af internationalt bevaringsværdig natur, og herigennem bevaring af biodiversitet og landskaber; 2. Understøtte bæredygtig socio-økonomisk udvikling, og 3. Understøtte en række oplysnings-, uddannelsesmæssige og forskningsmæssige aktiviteter. Dette sker gennem en zonering af området, hvor kerneområderne udgøres af natur og landskaber af høj værdi (også i et internationalt perspektiv), og som er omgivet af bufferområderne, inden for hvilke brugen af naturressourcer og landskaberne sker på en skånsom og økologisk bæredygtig måde. Uden for bufferområderne ligger overgangsområderne, hvor hensynet til natur- og landskabelige værdier udøves gennem den gængse natur- og landskabsforvaltning. Der kan her være værdier, der på sigt ønskes inddraget i bufferområdet. Inden for Biosfære-områderne ses kulturhistorien indlejret som en integreret del af naturen og landskaberne, idet natur og landskab betragtes som et produkt af (meget) lang tids menneskelig påvirkning og interaktion mellem menneske og naturgrundlag. Menneskets og dets aktiviteter opfattes på denne måde som en naturlig del af det økologiske system. Overført på Det Kulturhistoriske Landskab kunne et Biosfære-område se ud som følger: •

Kerneområder: Alle fredede områder og områder udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder);

.


12

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

Bufferområder: Områder inden for de fire kommuner, der i regionplanen for Roskilde Amt er udpegede som biologiske eller kulturhistoriske interesseområder; og

Overgangsområder: Områder inden for de fire kommuner, der tjener til at sikre en naturlig og forståelig ydre afgrænsning af Det Kulturhistoriske Landskab som en naturlig helhed.

2.4

Handlingsplan

2.4.1 Terminologi og definitioner Det Kulturhistoriske Landskab er karakteriseret ved en meget høj andel af fredede og på anden vis beskyttede natur- og kulturområder, herunder internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Dette betyder at der, uanset den fremtidige status for Det Kulturhistoriske Landskab, vil påhvile de arealforvaltende myndigheder i området at varetage en række naturbeskyttelsesmæssige opgaver for at overholde formål med fredninger og internationale forpligtelser. Temagruppen foreslår, at handlingsplanen opererer med følgende begreber: •

Kerneområder: Områder, der i dag er fredede eller udpegede som internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Fx Roskilde Fjord med Bognæs, og Kattingesøerne, Bistrupskovene, Kysten ved Eiby Ådal.

Biologiske og kulturhistoriske interesseområder: Områder, der i Roskilde Amts regionplan er udpeget som biologiske og kulturhistoriske interesseområder. Fx Ramsødalen, Boserup Skov og skovene omkring Ledreborg

Korridorer: Spredningskorridorer og landskabelige korridorer og helheder mellem kerneområder, evt. mellem biologiske og kulturhistoriske interesseområder. Fx Lavringe Ådal, Kornerup Ådal og Elverdamsdalen.

2.4.2 Temaer Det er Temagruppens opfattelse, at en udpegning som Kulturhistorisk Landskab vil kunne medvirke til at give beskyttelsen af natur- og landskabelige værdier et ekstra løft. Dette kan ske gennem en række tiltag, der vil indgå som overskrifter i en handlingsplan for Det Kulturhistoriske Landskab: •

Evaluere igangværende naturforvaltningsinitiativer, herunder naturgenopretning, plejetiltag og -aftaler, samt formidlingsaktiviteter, med henblik på at afklare, hvordan igangværende tiltag kan bidrage målrettet mod at opfylde visionen for Det Kulturhistoriske Landskab. Evalueringen skal belyse, hvordan igangværende tiltag med mindre justeringer kan opnå støre synergieffekt, således at de i højere grad tjener formålet med udpegningen af det Kulturhistoriske Landskab, samt på hvilke områder der synes at være

.


13

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

den største afstand mellem udpegningsformål og nuværende forvaltningsindsats; •

Igangsætte særlige forvaltningsaktiviteter med særlig henblik på at styrke bestandene af udvalgte, sårbare og truede arter (rødlistede, fredede, samt arter omfattet af bilagene i Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne);

Udpegning og målrettet forvaltning af korridorer (landskabelige og økologiske) mellem kerneområderne i Det Kulturhistoriske Landskab, med en særlig fokus på ådalenes rolle og funktion som spredningskorridorer;

Bevaring af fjordlandskabets kyster og deres landskabelige og naturmæssige helheder, især gennem en sikring mod fysiske ændringer, herunder byggeri, samt bestræbelser på at sikre naturlige og egnskarakteristiske bevoksningstyper og dyrkningsformer;

Etablering af lokale aktiviteter og lokalt forankrede initiativer til værn om og forbedring af naturen. Stimulering til og koordinering af lokale gruppers og personers naturbevaringsarbejde inden for naturpleje, oplysning og formidling, naturovervågning, mv.

Gennemførelse af en mere konsekvent administration af gældende love i henhold til formålet med Det Kulturhistoriske Landskab, således at der alene på grundlag af den eksisterende lovgivning og nuværende reguleringer sikres naturbeskyttelsen et synligt løft. Dette kan eksempelvis ske gennem en mere restriktiv praksis i forhold til dispensationsbehandlinger, baseret på en aktiv og fremadrettet dialog med lodsejere og interessenter;

Regulering af færdsel inden for området gennem hensigtsmæssig etablering af tilbud og muligheder for oplevelser (stisystemer, transportformer, faciliteter for besøgende mv.), således at der sikres det fornødne hensyn til sårbare og følsomme lokaliteter, naturtyper og arter;

Sikre og forbedre naturbeskyttelsen gennem en øget miljøbevidsthed, baseret på en mere omfattende og målrettet formidling af natur, landskab og kulturhistorie (integreret del af driften og forvaltningen af Det Kulturhistoriske Landskab), herunder opbygning af et informationscenter for landskab og natur. Dette kan ske gennem en trinvis udbygning af et eksisterende formidlingscenter eller - på sigt - ved etablering af et nyt center, eventuelt i kombination med et centralt besøgscenter for Det Kulturhistoriske Landskab. Der er endvidere behov for et informationscenter for Roskilde Fjord (et ”Fjordcenter”), der i særlig grad betjener besøgende med et ønske om at vide mere om fjordens økologi, kulturhistorie og brug og benyttelse;

Fremme debat og folkeligt engagement i udformningen af nye kulturlandskaber, f.eks. i tilknytning til skovrejsning, retablering af råstofgrave, samt i forbindelse med andre skift i arealanvendelse, der åbner nye muligheder for udformning af landskabet

.


14

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

Opbygge og vedligeholde et internationalt samarbejde om drift, pleje og udvikling af Det Kulturhistoriske Landskab (twinning-arrangementer, aktivt medlemskab af Europarc Federation, udvekslingsarrangementer for ansatte og frivillige, aktivt samarbejde med internationalt orienterede interesseorganisationer mv).

Den gældende regionplan for Roskilde Amt indeholder mål og strategier for en række temaer inden for amtets naturforvaltning. En del af ovenstående forslag til tiltag genfindes i regionplanen og bør udføres som planlagt - i tråd med en væsentlig forudsætning for Det Kulturhistoriske Landskab: At udpegningen og forvaltningen af Det Kulturhistoriske landskab baseres på eksisterende reguleringer og frivillighed. Ikke desto mindre forventes det, at der med flere midler til miljø- og naturforvaltning - og en fokusering af eksisterende ressourcer, kan opnås en synlig styrkelse af den samlede natur- og landskabsbeskyttelse inden for Det Kulturhistoriske Landskab. 2.4.3 Tiltag I rapporten Kortlægning af natur og landskab, der er udarbejdet af Temagruppen, er der foretaget en gennemgang af områder og lokaliteter inden for Det Kulturhistoriske Landskab, der har særlige naturmæssige og landskabelige værdier. Kortlægningsrapporten indgår som et bilag til denne rapport. For alle områder og lokaliteter er der angivet konkrete forslag til målsætning og tiltag, på baggrund af en gennemgang af værdier og trusler mod værdierne.

.


15

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

3

Temagruppens forslag til afgrænsning

De administrative grænser, som for nærværende er defineret af de ydre grænser for de fire deltagende kommuner, har et forløb som i mange tilfælde gennemskærer naturlokaliteter og landskabelige helheder. De kulturhistoriske grænser i landskabet følger af historiske årsager ofte administrative grænser. Der er imidlertid en række visuelle og økologiske sammenhænge og helheder i landskabet, der ofte netop går på tværs af de kulturhistoriske sammenhænge. En løst tegnet ”storcirkel” er heller ikke anvendelig ud fra flere perspektiver, ikke mindst af hensyn til en klar og veldefineret administration af området. Det er således Temagruppens holdning, at der bør foreligge en klart defineret ydre grænse for området. En afgrænsning baseret på formidling og brugen af området, snarere end en markeret fysisk afgræsning eller en markeret grænse på et kort, synes attraktiv af flere årsager: •

der kan fokuseres på værdierne i deres fulde geografiske udstrækning;

lokaliteter og værdier, der ”skæres over” af de administrative grænser, kan alligevel formidles og markedsføres i deres helhed;

understøtter den grundlæggende idé om frivillighed.

Projektet ”Museet uden vægge” fra Lejre Kommune kan tjene som inspiration til en sådan form for afgrænsning. En konkret model for Det Kulturhistoriske Landskab kan være følgende: •

de nuværende fredede arealer og områder, samt alle Natura 2000-områder danner kerneområdet i Det Kulturhistoriske Landskab,

øvrige regionplansudpegede arealer (biologiske og kulturhistoriske interesseområder, kirkeomgivelser mv,) udgør Det Kulturhistoriske Landskab danner interesseområder (eller bufferområder, jf afsnit 2.3 vedr. Biosfæreområder).

Af hensyn til de forskellige interesser (ejerforhold, arealanvendelse, administration, formidling mv.) omkring Det Kulturhistoriske Landskab skal den konkrete afgrænsning foretages ud fra en detaljeret besigtigelse af grænseområderne

.


16

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

ogefter forhandlinger med lodsejere, med de nødvendige efterfølgende justeringer. Landskabets udstrækning kan næppe fastlægges én gang for alle, med efterfølgende statiske ydre grænser. Det Kulturhistoriske Landskab bør sikres mulighed for en dynamisk udvikling i relation til nye muligheder som opstår i kraft af den generelle udvikling af erhvervsformer, driftsformer, ejerforhold og bosætningsmønstre mv. Temagruppen ønsker, at meget synlig skiltning og store indgangsportaler ude i landskabet bør undgås. Skiltning og anden form for markering af området og dets værdier og attraktioner skal foretages med særlig respekt netop for landskabelige værdier og æstetik. Museet uden Grænser kan tjene som forbillede.

.


17

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

4

Temagruppens forslag til organisering

En struktur og organisation for Det Kulturhistoriske Landskab er vanskelig at præsentere, før der foreligger en klar tilkendegivelse fra Miljøministeriet om rolle, ansvar, kompetence mv. for de kommende nationalparker. Uden sådanne retningslinjer ønsker Temagruppen at begrænse en diskussion af en organisationsmodel til de overordnede overvejelser, der ligger omkring aspekter som: •

ledelse og administration,

borgerinddragelse og borgerindflydelse,

rådgivning og faglig input til drift og forvaltning,

lokale

private

bevaring af værdier

regionale

nationale interesser,

offentlige interesser og ejerforhold, samt udnyttelse, brug og skabelse af værdier

En væsentlig del af organisationens arbejde og ansvar bliver at stimulere til erhvervs- og anden udvikling, som fremmer bevaring og løft af egnens naturværdier, samtidig med at sikre en regionaløkonomisk udvikling, der netop baserer sig på værdierne i Det Kulturhistoriske Landskab. Organisationen bør således være egnet til at støtte, fremme og stimulere til netværksdannelse, bæredygtig erhvervsudvikling, markedsføring i tråd med formålet med og visionen for landskabet mv. Det synes derfor klart at såvel lodsejere som brugere skal være repræsenterede i administrationen af Det Kulturhistoriske Landskab, og at de bør være blandt områdets bærende kræfter, assisteret af naturfaglige, kulturhistoriske og teknisk-administrative specialister.

.


18

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

5

Kortlægning af natur og landskab i området

Temagruppen har gennemført en kortlægning af natur- og landskabsværdier, inden for rammerne af undersøgelsesprojektet. Kortlægningen rapporteres i sin fulde udstrækning i det selvstændige dokument: ”Kortlægning af natur og landskab. Teknisk rapport” (bilag I). Rapporten koncentrerer sig om en række delområder. Delområderne repræsenterer områder hvor koncentrationen af landskabsinteresser og naturværdier er særlig stor. Delområderne omfatter: • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Risø halvøen Veddelev halvøen Hyrdehøj Skov Kysten ved Bistrup Parcelgård og rørmosen Boserup Skov Bognæs Herslev området Kattingesøerne Kornerup Ådal Lejre Ådal Området ved Dalekilder og Øm jættestue Arealer langs Kornerup Å og Langvad Å Gøderup Mose Bistrup Skovene Særløse Overdrev Helligrenden, Borrevejleskov, Overdrevsskov, Bjergsted Skov og Bæsted Skov Elverdamsdalen, Åstrup Skov og Torpeskov Tempelkrog og kysten langs Bramsnæs Bugt og Bramsnæs Vig Ryegård Dyrehave Eiby strand og Ådal Lyndby Kyst Gershøj området Holmene i Roskilde Fjord.

På grundlag af analysen foreslås følgende områder udpeget som kerneområder for naturen i Det Kulturhistorise Landskab: Roskilde Fjord inkl. Bognæs og

.


19

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

Kattingesøerne, Bistrup Skovene, Eiby Ådal, Ryegård Dyrehave, Egernæs og Fuglsø. Alle disse områder er udpeget som Natura 2000 områder. Blandt de vigtigste, planlagte spredningskorridorer der i dag forbinder kerneområderne kan nævnes: •

Kornerup Å der forbinder naturområderne ved Lejre (og Lejre Å) med Kornerup Sø, Svorgerslev Sø, Kattingesøerne med Boserup Skov og Roskilde Fjord.

Langvad Å og Ramsødalen der via Kornerup Å systemet forbinder Roskilde Fjord med Køge Bugt via Snoldelev, Havdrup og Karlstrup Moser.

Lejre Å/Lavringe Å systemet der forbinder Bistrupskovene syd for Hvalsø med skovområderne ved Ledreborg og Lejre Vig i Roskilde Fjord.

Elverdams Å der forbinder Bistrupskovene syd for Hvalsø via Åstrup Skov og Taderød Bæk med skovområderne ved Tempelkrog i Isefjord.

Helligrenden der forbinder Bjergskov og Bæsted skov med Borrevejle Skov ved Roskilde Fjord

Eiby Å systemet der forbinder Isefjordkysten ved Eiby med Borrevejleskov ved Roskilde Fjord

Ellerende et mindre vandløb der forbinder Ryegård Dyrehave og Enghaveskov med skovområderne ved kysten af Tempelkrog i Isefjorden.

Kortlægningsrapporten peger på, at en af de væsentligste opgaver for Det Kulturhistoriske Landskab vil være at skabe sammenhæng mellem de værdifulde naturområder i landbrugslandskabet. Kortlægningsrapporten peger på følgende konkrete forslag til handlingsplan: •

At der etableres en faunapassage ved Holbækmotorvejens krydsning af Elverdams Å af samme kvalitet som passagerne ved Lejre Å og Kornerup Å.

At der allokeres støtte til miljøvenlig jordbrugsdrift indenfor spredningskorridorerne.

At invasive plantearter som fx kæmpe-bjørneklo, ahorn og rynket rose bekæmpes målrettet i hele området.

At kystlandskabet sikres mod bebyggelser der skæmmer landskabet og hindrer det frie udsyn over fjordene eller indblikket fra fjorden til kystlandskabet.

At understøtte og sikre kontinuiteten af lokale aktiviteter fx:

.


20

En vision for naturen i Det kulturhistoriske landskab

Pleje af vandløb (Lystfiskere, Ellerenden). Pleje af gravhøje (DN-lokalkommiteer, lokalhistoriske foreninger) Afgræsning ved kogræsserforeninger (Hyrdehøj) Høslætlaug (Hvalsøskovene) Bjørneklobander Styning af stævningsskov (Roskilde Tekniske Skole) Overvågning af udvalge arter (ornitologer, botanikere, agenda 21, skoleklasser) Arbejdsgrupper knyttet til Tadre Mølle, Lejre forsøgscenter

At der oprettes et naturformidlingscenter ved Roskilde Fjord.

.


Natur-temagruppen_rapport_til_Styregruppen_end