Issuu on Google+

KortlĂŚgning af natur og landskab Teknisk rapport fra naturtemagruppen Maj 2005


Kortlægning af natur og landskab Teknisk rapport fra Naturtemagruppen Maj 2005

Dokument nr.

61004-a-2-01

Revision nr.

1

Udgivelsesdato

17. maj 2005

Udarbejdet

Ulla Rose Andersen,

Kontrolleret

Steffen Brøgger-Jensen, Søren Grøntved Christiansen (Roskilde Amt)

Godkendt

Arne Kvist Rønnest


1

Kortlægning af natur

Indholdsfortegnelse 1

Sammenfatning

3

2 2.1

Indledning Metode

5 5

3 3.1 3.2

Generelle natur og landskabsforhold Internationale naturbeskyttelsesinteresser Spredningskorridorer i Roskilde Amt

7 7 10

4 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 4.7 4.8 4.9 4.10 4.11 4.12 4.13 4.14 4.15 4.16

Kortlægning af landskab og naturværdier Risø halvøen Veddelev halvøen Hyrdehøj Skov Kysten ved Bistrup Parcelgård og Rørmosen Boserup Skov Bognæs Herslev området Kattingesøerne Kornerup ådal Lejre ådal, Lavringe ådal og Ledreborgskovene Dalkilder/Øm jættestue Arealer langs Langvad Å inklusiv Langvad Mose Gøderup Mose Bistrup Skovene Særløse overdrev Helligrenden, Borrevejle Skov, Overdrevsskov og Bjergskov og Bæsted Skov Elverdamsdalen, Åstrup Skov og Torpeskov Ordrupskov, Fuglsø og Egernæs Tempelkrog og Kysten langs Bramsnæs Bugt og Bramsnæs Vig Ryegård Dyrehave

13 13 14 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16

4.17 4.18 4.19 4.20

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

16 16 16 16 16

.


2

Kortlægning af natur

4.21 4.22 4.23 4.24

Ejby Strand og Ådal Lyndby kyst Gershøj området Holmene i Roskilde Fjord

16 16 16 16

5

Referencer

16

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


3

Kortlægning af natur

1

Sammenfatning

Temagruppen for natur og landskab har gennemført en kortlægning af natur- og landskabsværdier, inden for rammerne af undersøgelsesprojektet. Rapporten koncentrerer sig om en række delområder. Delområderne repræsenterer områder hvor koncentrationen af landskabsinteresser og naturværdier er særlig stor. På grundlag af analysen foreslås følgende områder udpeget som kerneområder for naturen i Det Kulturhistorise Landskab: Roskilde Fjord inkl. Bognæs og Kattingesøerne, Bistrup Skovene, Eiby Ådal, Ryegård Dyrehave, Egernæs og Fuglsø. Alle disse områder er udpeget som Natura 2000 områder. Blandt de vigtigste, planlagte spredningskorridorer der i dag forbinder kerneområderne kan nævnes: •

Kornerup Å der forbinder naturområderne ved Lejre (og Lejre Å) med Kornerup Sø, Svorgerslev Sø, Kattingesøerne med Boserup Skov og Roskilde Fjord.

Langvad Å og Ramsødalen der via Kornerup Å systemet forbinder Roskilde Fjord med Køge Bugt via Snoldelev, Havdrup og Karlstrup Moser.

Lejre Å/Lavringe Å systemet der forbinder Bistrupskovene syd for Hvalsø med skovområderne ved Ledreborg og Lejre Vig i Roskilde Fjord.

Elverdams Å der forbinder Bistrupskovene syd for Hvalsø via Åstrup Skov og Taderød Bæk med skovområderne ved Tempelkrog i Isefjord.

Helligrenden der forbinder Bjergskov og Bæsted skov med Borrevejle Skov ved Roskilde Fjord

Eiby Å systemet der forbinder Isefjordkysten ved Eiby med Borrevejleskov ved Roskilde Fjord

Ellerende et mindre vandløb der forbinder Ryegård Dyrehave og Enghaveskov med skovområderne ved kysten af Tempelkrog i Isefjorden.

Kortlægningsrapporten peger på, at en af de væsentligste opgaver for Det Kulturhistoriske Landskab vil være at skabe sammenhæng mellem de værdifulde naturområder i landbrugslandskabet.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


4

Kortlægning af natur

Kortlægningsrapporten peger på følgende konkrete forslag til handlingsplan: •

At der etableres en faunapassage ved Holbækmotorvejens krydsning af Elverdams Å af samme kvalitet som passagerne ved Lejre Å og Kornerup Å.

At der allokeres støtte til miljøvenlig jordbrugsdrift indenfor spredningskorridorerne.

At invasive plantearter som fx kæmpe-bjørneklo, ahorn og rynket rose bekæmpes målrettet i hele området.

At kystlandskabet sikres mod bebyggelser der skæmmer landskabet og hindrer det frie udsyn over fjordene eller indblikket fra fjorden til kystlandskabet.

At understøtte og sikre kontinuiteten af lokale aktiviteter fx: -

Pleje af vandløb (Lystfiskere, Ellerenden). Pleje af gravhøje (DN-lokalkommiteer, lokalhistoriske foreninger) Afgræsning ved kogræsserforeninger (Hyrdehøj) Høslætlaug (Hvalsøskovene) Bjørneklobander Styning af stævningsskov (Roskilde Tekniske Skole) Overvågning af udvalge arter (ornitologer, botanikere, agenda 21, skoleklasser) Arbejdsgrupper knyttet til Tadre Mølle, Lejre forsøgscenter

At der oprettes et naturformidlingscenter ved Roskilde Fjord.

Visionen for områdets landskab plante og dyreliv kan sammenfattes som følger: •

At skabe sammenhæng i kulturlandskabet mellem kerneområderne for naturen dvs. Natura 2000 områderne Roskilde Fjord, Bistrup Skovene, Eiby Ådal, Ryegård Dyrehave, Egernæs og Fuglsø.

At udbygge og forbedre kerneområderne og spredningskorridorer.

At fortsætte og udbygge den naturpleje der i dag foregår i området.

At forbedre forholdene for udvalgte rødlistede og fredede arter.

At naturbeskyttelsesloven og planloven administreres restriktivt for bl.a. at begrænse skæmmende byggeri.

At der etableres flere rekreative stisystemer med to formål at give adgang og at kanalisere færdslen så sårbare områder ikke påvirkes negativt.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


5

Kortlægning af natur

2

Indledning

Denne rapport er udarbejdet af temagruppen natur under projektet Det Kulturhistoriske Landskab, Roskilde. Rapporten giver et overblik over de nuværende landskabs- og naturværdier, deres sårbarhed og potentiale. Endvidere giver rapporten forslag til forvaltningstiltag, der kan medvirke til at fastholde og øge naturværdierne i området. Rapporten indgår i grundlaget for beslutningen om en eventuel fremtidig nationalpark i området.

2.1

Metode

Kortlægningen har koncentreret sig om området indenfor de kommunegrænser for Bramsnæs, Hvalsø, Lejre og Roskilde Kommuner, der var gældende 1. januar 2005. Rapporten er baseret på eksisterende data, som er tilgængelige i form af diverse faglige og formidlende publikationer fx: • • • • • • • • • • • • • • •

Geomorfologiske kort Geologiske kort Jordartskort og jordklassifikationskort 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort Ortofotos Regionplanens landskabelige og geologiske udpegninger Botaniske lokalitetsregistre, naturskovs- og §3-registreringer Fuglelokalitetsregistreringer Vildtudbytte statistikker Registreringer af trafikdræbte dyr Amtets regionplan og områdeplaner Kortlægning og feltbesigtigelse af naturområder Det nationale, regionale og lokale stinet for cyklister og vandrere Informationsmateriale til turisme og friluftsliv, f.eks. Skov- og Naturstyrelsens vandretursfoldere Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer.

Rapporten koncentrerer sig om en række delområder. Delområderne repræsenterer områder, hvor koncentrationen af landskabsinteresser og naturværdier er særlig stor. De enkelte delområder er udpeget på baggrund af deres geomorfologiske dannelse og nuværende naturindhold, så de så vidt mulig udgør en helhed.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


6

Kortlægning af natur

Delområderne omfatter: • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Risø halvøen Veddelev halvøen Hyrdehøj Skov Kysten ved Bistrup Parcelgård og rørmosen Boserup Skov Bognæs Herslev området Kattingesøerne Kornerup Ådal Lejre/Langvad Ådal og Ledreborgskovene Området ved Dalekilder og Øm jættestue Arealer langs Kornerup Å og Langvad Å Gøderup Mose Bistrup Skovene Særløse Overdrev Helligrenden, Borrevejleskov, Overdrevsskov, Bjergskov og Bæsted Skov Elverdamsdalen, Åstrup Skov og Torpeskov Tempelkrog og kysten langs Bramsnæs Bugt og Bramsnæs Vig Ryegård Dyrehave Eiby strand og Ådal Lyndby Kyst Gershøj området Holmene i Roskilde Fjord.

For hvert af disse områder er følgende beskrevet: • • • • • • • •

Landskab Nuværende naturindhold Administrativ status Aktiv naturforvaltning Særlige værdier Problemer, mangler trusler Målsætning Forslag til indsats.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


7

Kortlægning af natur

3

Generelle natur og landskabsforhold

3.1

Internationale naturbeskyttelsesinteresser

Natura 2000 Natura 2000 er et net af internationale naturbeskyttelsesområder. I Danmark 254 EU-habitatområder samt 112 EF-fuglebeskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne indenfor Det Kulturhistoriske Landskab fremgår af (Tabel 3.1 og Tabel 3.2). Temagruppen for natur og landskab anbefaler at Natura 2000 områderne kommer til at udgøre kerneområderne i Det Kulturhistoriske Landskab. Tabel 3.1

EF-fuglebeskyttelsesområder og deres udpegningsgrundlag.

EU fuglebeskyttelsesområde

Udpegningsgrundlag, ynglefugle

Udpegningsgrundlag, trækfugle

Roskilde Fjord, Kattinge Vig og

Klyde (Recurvirostra avocetta), havterne (Sterna paradisaea), fjordterne (Sterna

Sangsvane (Cygnus cygnus), knopsvane (Cygnus olor), grågås (Anser anser), troldand

Kattinge Sø (F105)

hirundo) og dværgterne (Sterna albifrons)

(Aythya fuligula), hvinand (Bucephala clangula), stor skallesluger (Mergus merganser) og blishøne (Fulica atra)

Ramsø Mose

sortterne (Chlidonias niger)

(F104)

mosehornugle (Asio flammeus)

Tabel 3.2

Udpegningsgrundlag for EF-habitatområder.Arter og naturtyper mærket med * er særligt prioriterede af EU.

Kode

Udpegningsgrundlag

1014

Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior)

1084

* Eremit (Osmoderma eremita)

1166

Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


8

Kortlægning af natur

Kode

Udpegningsgrundlag

1393

Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus)

1903

Mygblomst (Liparis loeselii)

1110

Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand

1140

Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

1150

*Kystlaguner og strandsøer

1160

Større lavvandede bugter og vige

1210

Enårig vegetation på stenede strandvolde

1220

Flerårig vegetation på stenede strande

1230

Klinter eller klipper ved kysten

1310

Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand

1330

Strandenge

3140

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3150

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

3260

Vandløb med vandplanter

6120

*Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand

6210

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

6230

*Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

6410

Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

6430

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

7140

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

7220

*Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

7230

Rigkær

9130

Bøgeskove på muldbund

9160

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

91E0

*Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

1166

Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

3140

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3150

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

3160

Brunvandede søer og vandhuller

6210

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

6430

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

7140

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

7230

Rigkær

9110

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

9130

Bøgeskove på muldbund

91D0

* Skovbevoksede tørvemoser

91E0

*Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld !

"

#

$"#

1210

Enårig vegetation på stenede strandvolde

1220

Flerårig vegetation på stenede strande

3150

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

3260

Vandløb med vandplanter

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


9

Kortlægning af natur

Kode

Udpegningsgrundlag

6120

*Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand

6210

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

6230

*Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

7220

*Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

7230

Rigkær

91E0

*Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

%&

'

(

)

* ! "$

+

1166

Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)

1210

Enårig vegetation på stenede strandvolde

1220

Flerårig vegetation på stenede strande

1330

Strandenge

3150

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

6210

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

6230

*Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

6430

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

7110

* Aktive højmoser

7140

Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

9110

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

9130

Bøgeskove på muldbund

9160

Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund

91E0

*Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

%,

"$ !

) !

-

1210

Enårig vegetation på stenede strandvolde

1330

Strandenge

3140

Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

3150

Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

6210

Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

6230

* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

6430

Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

7230

Rigkær

9110

Bøgeskove på morbund uden kristtorn

9130

Bøgeskove på muldbund

91E0

* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld

Bilag 4-arter Efter vedtagelse af EU-habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) er Danmark forpligtet til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de arter, der er nævnt i bilag IV. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes levesteder.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


10

Kortlægning af natur

For de fleste arter, der er omfattet af EU-habitatdirektivets bilag IV, gælder, at deres udbredelse ikke er tilstrækkelig kendt, eller at informationen (endnu) ikke er offentlig tilgængelig. De arter, som kunne være relevante for området, er: • • • • • • • • • • • •

3.2

Hasselmus Sydflagermus Vandflagermus Dværgflagermus Langøret Flagermus Skimmelflagermus Brunflagermus Markfirben Stor Vandsalamander Spidssnudet Frø Løgfrø Grønbroget Tudse.

Spredningskorridorer i Roskilde Amt

Landskabet omkring Roskilde er skabt af sidste istid for 10.000-20.000 år siden. Jordbunden er generelt leret og sandet morænejord med en høj bonitet. Store dele af området er derfor opdyrket. Nogle af de mest markante landskabselementer er: • • • • • • •

Roskilde Fjord Isefjorden Elverdamsdalen Lejre og Kornerup Ådal Ramsødalen Bistrupskovene omkring højdedragene Ledreborg skovene.

Roskilde Fjord og Isefjorden er fremkommet ved, at smeltevand har dannet et net af dale. Sten og jordpartikler, der var slæbt med af isen, blev liggende da isen smeltede og blev til det omgivende fjordlandskab. Det landskab der i dag omgiver fjordene er karakteriseret ved bølgende morænebakker vekslende med et mere småkuperet dødislandskab med mange afløbsløse huller. Efter istiden steg vandspejlsniveauet i havet, og i stenalderen lå det 3-5 m højere end i dag. I stenalderen var mange af de nuværende strandenge og ådale dækket af vand. Siden hen er der sket en landhævning, og flere af de tidligere fjordarme f.eks. Borrevejle vig, Kattinge søerne, Elverdams og Kornerup ådale er i dag markante, ferske ådale med lavbundsarealer. Ramsødalen gennemløbes af Langvad Å, som afvander via Kornerup Å til Roskilde Fjord. Dalen er skabt som en tunneldal af smeltevand, der løb til Roskilde Fjord fra en istunge over Køge bugt. Smeltevandet var under stort tryk, som medførte at materialet blev spulet væk. Derved fik dalenes bund en ret bølget længdeprofil.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


11

Kortlægning af natur

Blandt de vigtigste spredningskorridorer der i dag forbinder fjorden og skovområderne kan nævnes: •

Kornerup Å der forbinder naturområderne ved Lejre (og Lejre Å) med Kornerup Sø, Svogerslev Sø, Kattingesøerne med Boserup Skov og Roskilde Fjord.

Langvad Å og Ramsødalen der fra Roskilde Fjord via Kornerup Å systemet strækker sig ud til Køge Bugt via Snoldelev, Havdrup og Karlstrup Moser.

Lejre Å/Ledreborg Å der forbinder Bistrupskovene syd for Hvalsø med skovområderne ved Ledreborg og Lejre Vig i Roskilde Fjord.

Elverdams Å der forbinder Bistrupskovene syd for Hvalsø via Åstrup Skov og Taderød Bæk med skovområderne ved Tempelkrog i Isefjord.

Helligrenden der forbinder Bjergskov og Bæsted skov med Borrevejle Skov ved Roskilde Fjord.

Ellerenden - et mindre vandløb der forbinder Ryegård Dyrehave og Enghave Skov med skovområderne ved kysten af Tempelkrog i Isefjorden

Ejby Å der forbinder Borrevejle Skov ved Roskilde Fjord med de værdifulde naturområder ved Ejby ådals udløb i Isefjorden.

De overordnede spredningskorridorer er alle udpeget som interesseområde for dyr og planter i regionplanen. 3.2.1 Barrierer Byudviklingen omkring Roskilde er præget af voldsom byvæks. Små landsbyer som Kirke Sonnerup, Kirke Såby, Svogerslev og Gevninge er vokset med store villakvarterer specielt i 1970'erne. Kysterne er flere steder præget af sommerhusbyggeri fx. ved Lindenborg, omkring Lyndby strand og syd for Gershøj. Landskabet syd for Roskilde er præget af nærheden til byen og de store tekniske anlæg. De store råstofforekomster i området har betydet væsentlige ændringer i landskabet som følge af intensiv grusgravning. Tidligere råstofgrave har et stort potentiale for at udvikle sig til naturområder med søer, krat, tørre skrænter og overdrev. Der er derfor gode muligheder for at skabe mere natur i området, hvis råstofgravene efter endt indvinding efterbehandles til natur. Transportkorridorer i form af nogle af landets mest trafikerede vej- og banestrækninger mod Kalundborg og Ringsted gemmeskærer området. Især den stærkt trafikerede Holbækmotorvej udgør en massiv barriere, der fragmenterer et vigtigt naturområde som Borrevejle Skov og Elverdams ådalen. Holbækmotorvejen krydser også væsentlige spredningskorridorer ved Helligrenden, Lejre

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


12

Kortlægning af natur

Å og Kornerup Å, men her er landskabet og spredningen af vilde dyr og planter i højere grad tilgodeset ved dalbroer og pæledæk (se Figur 3.1).

Figur 3.1

Pæledæk over Helligrenden. Også her er der passagemulighed for dyr og planter.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


13

Kortlægning af natur

Landskab

4

Kortlægning af landskab og naturværdier

4.1

Risø halvøen

Risø halvøen omfatter det udstrakte strandengsområde omkring Bløden og morænebakkerne med skræntvegetation nord og syd herfor. Bløden er en lavvandet vig med næsten vegetationsløs mudderbund. I Bløden ligger den lille holm Svaleø, der huser de fleste af områdets ynglende vandfugle. Svaleø er en lav holm med strandeng. Størstedelen af strandengene er kreaturgræssede og lukket for offentligheden, men der er også en del rørskov. De omkringliggende marker er intensivt dyrkede eller braklagte.

Vegetation

Strandengsområdet omfatter strandsumpe og græssede strandenge, især i den sydlige del af Bløden. Området er af botanisk betydning på grund af forekomsten af smalbladet kællingetand og fladtrykt kogleaks. Flere typiske strandplanter optræder, herunder strand-annelgræs, kveller, strand-gåsefod og vingefrøet hindeknæ. I strandsumpene findes tagrør og forskellige arter af kogleaks. Et lille strandoverdrev i den nordvestlige del af Bløden rummer alm. pimpinelle, sød astragel og knoldet mjødurt. Et andet overdrev i den nordlige del af delområdet rummer hist og her en spændende flora med bl.a. strandkarse, enghavre, guldhavre og djævelsbid. Højklint er af stor botanisk betydning, fordi der her findes flere sjældne og halvsjældne arter, bl.a. kan nævnes mat potentil, due-skabiose, tjærenellike og voldtimian. Bag Højklint findes en nedlagt skydebane med overdrevsvegetation samt et par vandhuller.

Fugle

Bløden er af international betydning som rastelokalitet for vandfugle. Især grågæs og troldænder forekommer i meget store tal, op til henholdsvis 2.900 og 8.500. Også vadefuglene hjejle og vibe optræder i store tal under trækket. Ynglefuglene udgøres på landsiden af enkelte par af almindelige arter af vadefugle, men alm. ryle har ynglet i 1990’erne. På Svaleø findes en stor koloni af hættemåger med en del fjordterner, og der er endvidere en stor bestand af klyder.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


14

Kortlægning af natur

Administrativ status • EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 105 og EF-habitatområde nr. 120. • Området har været lukket af for offentlig færdsel siden slutningen af 1950’erne på grund af forskningsaktiviteterne i Risø Forskningscenter. I 1973 foranledigede Risø Forskningscenter en administrativ fredning af Svaleø og Bløden med omliggende strandenge. • Området er omfattet af Roskilde Fjord Vildtreservat fra 1995, hvilket medfører færdselsforbud hele året Aktiv forvaltning • Væsentlige dele af strandengene afgræsses af Risø’s kreaturer. • Der er indsejlingsforbud, hvilket ligger i reservatbestemmelserne. • Fugletårn forventes opstillet i 2005. Særlige værdier • Landskabeligt smuk og beskyttet vig syd for Forskningscenter Risø • Meget store forekomster af fugle året rundt • Markant fjordkyst ved Højklint mod syd • Store botaniske værdier på Højklint og kystskrænter. Problemer, mangler, trusler • Forskningscenter Risø, der dominerer visuelt • Tilgroning af de åbne strandengsområder • Udvaskning af næringsstoffer fra omliggende marker til de lukkede, lavvandede områder i Bløden. Målsætning • Fastholde græsning på de åbne strandengsområder rundt om Bløden • Skabe øget adgang til dele af området, under hensyn til de rastende fugle på Bløden • Fastholde Bløden som rastelokalitet af international betydning for vadefugle • Bevare det frie udsyn fra Frederiksborgvej mod fjorden, i det omfang det ikke allerede er spoleret. Ideer til indsats • Opstilling af fugletårn med informationstavle nord for Veddelev • Fastholdelse af græsningen • Under hensyntagen til fuglelivet undersøges mulighederne for etablering af vandresti i den sydlige og nordlige del af forskningscenterområdet.

4.2

Veddelev halvøen

Fra Veddelev halvøen er der god adgang til fjorden via marinaen i Veddelev. Der er også en flot udsigt mod Bognæs (Figur 4.1), mod Bistrup Parcelgård og mod Roskilde, hvor domkirkens spir kan ses. På halvøen er der campingfaciliteter og cykelrute (Fjordstien).

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


15

Kortlægning af natur

Sommerfugle

På skrænterne findes seksplettet køllesværmer og store bestande af mere almindelige arter af sommerfugle.

Sønderø

Sønderø på sydsiden af Veddelev halvøen er et mindre, afgræsset strandengsområde med typisk strandengsvegetation. På grund af områdets beliggenhed tæt på campingpladsen og andre rekreative faciliteter er der et stort publikumstryk med bl.a. ganske mange hunde. Trods disse forhold rummer Sønderø en lille, men meget bevaringsværdig ynglebestand af kystfugle samt flere vadefuglearter. Der er en god udsigt til Sønderø fra kystvejen nord fra Himmelev. Eventuelle tilplantninger kan true udsigten.

Figur 4.1

Udsigt fra lystbådehavnen i Veddelev mod Askehoved på Bognæs.

Administrativ status • Der er udarbejdet bevarende lokalplan for bykernen i Veddelev. Aktiv naturforvaltning • Hegning og græsning ved Søndersø (Kogræsserselskab). Særlige værdier • Bevaringsværdig ynglebestand af kystfugle • Værdifuld sommerfuglefauna. Problemer, mangler, trusler • Færdsel med løse hunde på strandengen • Konflikt mellem skovrejsning og udsigten over fjorden fra ringvejen.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


16

Kortlægning af natur

Målsætning • At skabe adgang langs kysten for offentligheden • At regulere færdsel under hensyntagen til publikumstrykket • At ekstensivere langbrugsdrift. Ideer til indsats • Opstilling af informationstavle med henstilling om at hunde føres i snor • Græsning eller ekstensivering af landbrugsdrift på kystnære områder.

4.3

Hyrdehøj Skov

Hyrdehøj Skov er en bynær skov, der er plantet i 1991 (41 ha) og i 2000 (14 ha). Skoven er anlagt med stor hensyntagen til naturinteresser og friluftsliv. Ved plantningen er det tilstræbt at skabe en smuk og varieret skov ved bevarelse og nyetablering af søer og anlæg af sletter. Skoven er opbygget omkring et større åbent areal med overdrevskarakter. I dette område findes en gravhøj hvorfra der er udsigt mod Roskilde Domkirke og Roskilde By. I den "gamle" Hyrdehøj Skov er ca. 59% løvtræ, 8% er nåletræ, mens 33% er åbne arealer som f.eks. sletter og søer. Bøg, eg og ask er hovedtræarterne med indblanding af andre løv- og nåletræarter. Enkelte arealer er tilplantet med Østrigsk fyr. I den "nye" Hyrdehøj Skov er hovedtræarterne ligeledes bøg og eg. Et mindre areal er tilplantet med ask. Overalt indblandes andre løvtræarter og der er etableret 4 søer/vådområder omgivet af ubevoksede arealer.

Figur 4.2

De kunstige søer og vandhuller i Hyrdehøj Skov er med til at styrke den rekreative værdi af området.

Nogle steder består de enkelte bevoksninger af én art træer, andre steder er der lavet blandingsbevoksninger. Blandingsbevoksningerne består hovedsageligt af

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


17

Kortlægning af natur

rækker med en hovedtræart iblandet rækker med ammetræer. Ammetræerne er træer, som vokser hurtigt i de første år, f.eks. lærk. Ammetræernes funktion er, at de skal give læ for hovedtræerne samt få dem til at vokse hurtigt lige op mod lyset, så der opnås træer med lige stammer og med få sidegrene. Når hovedtræerne har vokset sig tilpas store, begyndes fældningen af ammetræerne og tyndingen af selve hovedtræerne. Administrativ status • Efter anlæggelsen er administrationen af Hyrdehøj Skov overført til Odsherred Statsskovdistrikt. Aktiv naturforvaltning • Skoven benyttes især det lokale publikum, bl.a. de lokale skoler, som hvert år deltager i plantningen af skoleskov. Skoven består af egetræer plantet i en spiral med en åben plads i midten. Hvert år planter de nye elever hvert et træ. Særlige værdier • Bynær rekreativ skov med mulighed for formidling af planter, dyr og betydningen af naturnær skovdrift • Sjældne vandplanter f.eks. Spidsbladet Vandaks, Liden Siv. Problemer, mangler trusler • Skoven er plantet i rækker, fordi det er den billigste metode • Manglende pleje af vandhuller • Mekanisk ukrudtsbekæmpelse med traktor med harve køre mellem rækkerne • Skoven ligger lige op ad Holbækmotorvejen hvilket begrænser bevægelsesfriheden for dyrelivet. • Støj fra Holbækmotorvejen forringer den rekreative oplevelse af området. Målsætning • At skabe sammenhæng mellem Hyderhøj Skov og de øvrige, skovområder • At udvikle råstofgravene i området syd for motorvejen til varierede naturområder når indvindingen ophører. Forslag til indsats • Vedvarende pleje af bevoksninger med naturnær skovdrift, plukhugst og fældning af udvalgte ammetræer for at opnå en højere artsdiversitet i bevoksningerne. • Etablering af en faunapassage på tværs af Holbækmotorvejen • Retablering af råstofindvindingsområdet syd for Holbækmotorvejen til natur og rekreative formål • Årlig pleje af vandhuller.

4.4

Kysten ved Bistrup Parcelgård og Rørmosen

Delområdet omfatter herregårdslandskabet med Bistrup Parcelgård og Bistrup Hovedgård (i dag del af Sct. Hans Hospital) samt Rørmosen i en gammel fjor-

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


18

Kortlægning af natur

darm, hvor Kornerup Å havde sit udløb i Roskilde Fjord indtil starten af 1700tallet. Flora og fauna

Mod kysten omkring Bistrup Parcelgård er der vekslende strandoverdrev og strandenge, der afgræsses af kreaturer (Figur 4.3). Der er en interessant forekomst af planterne svalerod og finger-lærkespore. Engene rummer en ynglebestand af vadefugle, med klyde, rødben, vibe, strandskade og stor præstekrave. Også gul vipstjert forekommer som ynglefugl. Nordøst for Parcelgården ligger en række slambassiner. Nordvest for Parcelgården mellem Boserup Skov og Kattinge Vig findes et smalt strandoverdrev med stor botanisk værdi.

Sct. Hans arealerne

Fra Sct. Hans arealerne er registreret både et stort antal rødlistede storsvampe og en del rekreativt værdifulde spisesvampe. De huser også interessant vegetation med bl.a. lærkesporer og 3 arter anemone, eng-karse og knold-fladbælg. på Sct. Hans-området findes mange mycelier af den rødlistede svampeart blånende gråblad, som herudover kun er registreret fra ganske få andre lokaliteter i Danmark. Arealerne har endvidere stor rekreativ betydning.

Rørmosen

I stenalderen strakte Roskilde Fjord en arm ind øst for Boserup Skov. Rørmosen er rester af denne fjordarm. Området har været drænet og opdyrket, men nu er her en skov med især birk, el, ask og eg, dvs. træer, som kan vokse på den fugtige jord. Nogle steder i skoven har træerne flere stammer, fordi de tidligere har været stævnet. Rørmosen rummer også åbne områder med spredte bevoksninger. Sortesti er en vigtig rekreativ sti igennem Rørmosen, For 100 år siden udfyldte Rørmosen stort set hele den gamle fjordarm og var et værdifuldt ekstremrigkær med sjældne arter som rust-skæne og pukkellæbe. I dag er området delvis afvandet og har mere karakter af urørt skov domineret af birk og uden betydende indgreb i form af hugst eller andet. På den våde kalkrige bund i det sammenhængende moseareal er der i dag levesteder for mange dyre- og plantearter. Rørmosen er også voksested for mindst 1 rødlistet svampeart. Desuden vokser en stor bestand af ægbladet fliglæbe. Fuglelivet i Rørmosen omfatter de mest almindelige vand- og mosefugle, bl.a. en stor bestand af nattergal. Rørmosen grænser op til en række nedlagte slambassiner og en golfbane mod vest. I slambassinerne yngler flere arter af vandfugle, bl.a. lille lappedykker. Øst for mosen i tilknytning til hospitalet ligger nogle lave enge, der er brakvandspåvirkede på grund af indtrængende fjordvand ved højvande. De afgræsses af heste og kreaturer.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


19

Kortlægning af natur

Figur 4.3 Lerbæk Mose

Kysten ved Bistrup Parcelgård.

Lerbæk Mose vest for Boserup Skov er et mindre moseområde på kalkrigbund med flere tidligere tørvegrave omgivet af græsningsarealer. Mosen er under tilgroning, og fuglefaunaen er i dag meget beskeden. Her er en værdifuld vegetation med en række sjældne arter bl.a. hvas avneknippe. Mosen er frahegnet græsningsarealerne og trænger til pleje. Administrativ status • Arealerne ved Bistrup Parcelgård og et stort område syd for Boserup Skov (ikke Rørmosen) er fredede sammen med Kattinge søerne ved kendelse fra 1980. Fredningens formål er at bevare områdets landskabelige og kulturhistoriske værdier og sikre de til området knyttede naturvidenskabelige interesser, navnlig med hensyn til geologi samt plante-, fugle- og insektliv. • En del af området ved Sct. Hans Hospital er omfattet af en landskabsfredning. • Lavbundsarealerne i området (strandengene, Rørmosen og hele fjordarmen mellem Store Kattinge Sø og Roskilde Fjord) er udpegede som potentielt egnede som vådområder. • Vandhuller, søer, moser, enge og overdrev samt strandenge og strandoverdrev er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. • Strandengene ligger i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 105 og EFhabitatområde nr. 120. Aktiv forvaltning • Øst for Rørmosen ligger lave brakvandsprægede enge, der afgræsses af heste og kreaturer. • Der er også kreaturgræsning omkring og lidt ind i Lerbæk Mose. • Der er udarbejdet plejeplan for Sct. Hans Hospital. • Strandenge ved Bistrup Parcelgård græsses.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


20

Kortlægning af natur

• •

Der er græsningsaftale på strandengsareal ved Sct. Hans Hospital (Kællingehaven). Birkebevoksningen og overdrevsarealet ved Rørmosen påtænkes af Odsherred Skovdistrikt plejet ved græsning for at bevare den værdifulde flora.

Særlige værdier • Fjordstien • Store mosearealer (Rørmosen og Lerbæk Mose) med værdifulde plante- og dyrearter og et stort potentiale for endnu flere arter • Områder i Rørmosen med urørt skov • Landskabeligt unikt herregårdslandskab med udsigt over fjorden og mod (og fra) Roskilde, Veddelev og Bognæs • Landskabelig sammenhæng med Boserup Skov og Kattinge Søerne (skovbryn og søbred) • Stort afvekslende strandengs- og overdrevsområde langs kysten • Området omkring Bistrup Borg og Sct. Hans Hospital indeholder væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Problemer, mangler, trusler • Slambassiner ved Bistrup Parcelgård • Tilgroning af Lerbæk Mose • Invasion af kæmpe-bjørneklo • Udtørring, eutrofiering og tilgroning af Rørmosen. Målsætning • Genskabe og vedligeholde vådområder, såvel moser som vandhuller • Øget adgang til kysten • Bevare det rige fugleliv på Bistrup Parcelgårds strandenge. Ideer til indsats • Pleje af vandhuller • Nedlæggelse af slambassiner ved Bistrup Parcelgård • Etablering af Fjordstien • Etablering og afmærkning af trampesti med bro over vandløb langs strandengene ved Bistrup Parcelgård under hensyntagen til publikumstrykket • Rydning og øget græsning af Lerbæk Mose • Opretholdelse af græsning i Rørmosen • Behov for øget bekæmpelse af kæmpebjørneklo ca. 4 steder i og ved Rørmosen. • Opretholdelse af græsning på strandenge.

4.5

Boserup Skov

Boserup Skov er en artsrig løvskov i et kuperet terræn med kalkrig jordbund. Mod nord afgrænses skoven af skovbrynet mod Kattinge Vig på den gamle stenalderkyst (Figur 4.4). Mod øst har skoven et flot bryn mod Bistrup Parcelgårds herregårdslandskab, og mod vest omkranses skoven af nogle gamle skovdiger. I Boserup Skov er jorden særdeles frodig og terrænet er kuperet. Skoven rummer derfor en ualmindelig smuk og rig forårsflora, og en artsrig og tæt

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


21

Kortlægning af natur

skovfuglefauna. Boserup Skovs smukke beliggenhed har gjort den til et populært udflugtsmål, og den hører til blandt landets 20 mest besøgte skove. Bøgeskoven

Størstedelen af skoven er bevokset med løvtræer, især bøg, som vokser særdeles godt her. Nye træer blev plantet i begyndelsen af 1700-tallet. Omkring Hovedvejen vokser bøg fra 1867, og bøgene omkring Åsmarksvej er plantet mellem 1900 og 1907. Næste generation af bøgetræer bliver ikke plantet, men får lov til at vokse op fra de gamle træers frø. Hvor Nattergalestien og Hovedvejen mødes, er der store arealer, hvor spidsløn vokser op under de gamle bøgetræer. Det er en sjælden type skov i Danmark.

Stævningsskoven

l skovens sydvestlige hjørne ligger en stævningsskov med aske- og elmetræer, som blev plantet i midten af 1800-tallet. I en stævningsskov har træerne mange tynde stammer i stedet for én tyk. Det skyldes, at flere nye skud er vokset frem fra stødet, efter træet er blevet fældet (stævnet). Stævning var tidligere knyttet til det selvforsynende landbrug, idet grene og stammer blev brugt til redskaber, brænde, gærder m.v. Træerne blev stævnet med 5-15 års mellemrum.

Den forblæste kystskov

Skræntskoven langs Boserup Skov er udlagt som naturskov og består af selvgroet artsrigt blandingskrat især bøg, eg, ask, men også hassel, fulgkirsebær og elm. Træerne er flere steder stærkt påvirket af vinden og hælder mod øst. Selve skrænten er kysten fra havet i stenalderen. Kystskoven har både stor skønhed, biologisk værdi og pædagogisk værdi, som eksempel på eksponeret skovbryn.

Figur 4.4 Vegetation

Kysten ved Boserup Skov.

Boserup Skov er overvejende løvskov med bøg, eg og ask. Bøgen er den mest almindelige træart. Skoven har nogle veludviklede skovbryn, især mod sydvest og på den gamle kystskrænt mod Kattinge Vig. Mod sydvest findes et parti med

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


22

Kortlægning af natur

gammel stævningsskov. Flere steder har bevoksningen karakter af naturskov; dette gælder bl.a. stævningsskoven og flere af de meget artsrige skovbryn. Den frodige muldbund har en meget artsrig urteflora med bl.a. blå, hvid og gul anemone, fladkravet kodriver, flere arter af lærkespore, firblad, dansk ingefær, druemunke, skælrod, samt flere orkidé-arter som rederod, ægbladet fliglæbe og skov-hullæbe. Af rødlistearter kan nævnes krat-vikke og forskelligblomstret viol. Det meget muldrige skovbund betinger endvidere forekomsten af en meget rig svampeflora med blandt andet fire forårsarter arter af morkel. Boserup Skov har generelt en imponerende og velbeskrevet svampeflora med adskillige rødlistearter. Her findes ikke kun arter som betinges af den rige muldbund, men også fattigbundsarter og arter knyttet til dødt ved etc. Skoven er således voksested for ca. 70 arter af rødlistede svampearter. Dyreliv

På grund af skovens frodige karakter og de lange, artsrige skovbryn rummer den et rigt fugleliv med forekomst af de fleste danske skovfugle. Den varierede skov er levested for mange forskellige fugle. Først på sommeren kan man høre et kor af fuglestemmer fra bogfinker, nattergale og andre af skovens sangfugle. Om vinteren kan man opleve flokke med tusindvis af kvækerfinker. Boserup Skov huser en meget rig insektfauna, især hvad angår arter, der er knyttet til urter, buske og åbne arealer. I skoven findes en stor bestand af snoge. Administrativ status Hele området er fredet siden 1980 med henblik på at bevare områdets landskabelige og kulturhistoriske værdier. Boserup Skov har siden 1995 været statsskov under Odsherreds Statsskovdistrikt. Aktiv forvaltning Boserup Skov er statsskov med Miljø- og Energiministeriets lempelige krav til skovdriften og mål om flersidighed. I driftsplanen fra 1997 for Boserup Skov angives bl.a., at anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler begrænses til et minimum, at døde træer kan fjernes, hvis de er til fare for publikum, og at nedskredne træer og buske så vidt muligt bør efterlades og indgå i de naturlige kystudligningsprocesser. Flere af områdets gravhøje er blevet frilagt ved rydning af bevoksning og fjernelse af kvas. Dele af skoven drives med stævningsdrift i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole. Særlige værdier • Bynær beliggenhed med meget stor rekreativ betydning • Fjordstien, markerede vandrestier, grillplads med bord/bænk i nordøst • Meget rig flora med en usædvanlig flot og berømt forårsflora • Voksested for mangle rødlistede svampearter. • Kystskov på den gamle stenalderkyst, med flotte, bøgedominerede skovbryn mod Kattinge Vig • Velbevarede skovdiger • Partier med gammel stævningsskov

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


23

Kortlægning af natur

Rig på fortidsminder, herunder gravhøje, voldsted og spor efter stenalderbosættelser langs Kattinge Vig.

Problemer, mangler, trusler • Slid som følge af et meget stort antal besøgende, især omkring kystskrænterne • Ahorn overtager arealerne • Uautoriseret bilkørsel • Lejlighedsvis henkastning af affald • Selvskovning er en meget larmende aktivitet, som primært foregår i weekenden, hvor der er mange gæster i skoven. Målsætning • Bevare de botaniske værdier, specielt bestandene af rødlistede arter • Bevare stævningsskovarealet • Styring af publikums færdsel og adfærd i skoven gennem afmærkning af stier. Ideer til indsats • Tidligere stævningsskov drives, så botaniske værdier tilgodeses • Genskabe tidligere skovenge • Standse selvskovning i weekender og helligdage • Indretning af naturskole på Boserupgård • Aktiv indsats for at bekæmpe ahorn.

4.6

Bognæs

Bognæs er en tvedelt halvø i den inderste del af Roskilde Fjord i Lejre Kommune. Halvøens areal er på 476 ha og omfatter også de lave Hesteholme syd for Askehoved. Hele Bognæs er privatejet og fredet og grænser mod syd op til fredningerne af Kattinge søerne, Boserup Skov og Bistrup Parcelgård. Marint forland og højderyg

Strandengene på Bognæs er hævet havbund, som omkranser et mere bakket morænelandskab. Mod vest ligger et langstrakt højdedrag, som er en del af Skuldelev Ås formationen der forbinder halvøen med land. De karakteristiske skrænter mod vest er formet af stenalderhavets erosion (Figur 4.5).

Arealanvendelse

Mere end halvdelen af Bognæs drives som skov (mod øst Storskov, mod vest Vesterskov), ¼ bliver græsset, og en mindre del dyrkes (korn eller fasan- og vildtfoder). Den resterende del ligger uudnyttet hen (Hvarregaard 1989).

Adgang

Der er kun adgang til fods og på cykel til Bognæs. Kun et enkelt sted (i Vesterskov) er der lovlig adgang med sti til vandet, men kommer man fra søsiden, må man tage ophold på stranden, dog ikke i rørskove.

Kulturhistorie

Langs kysten er der flere fund af bopladser af ældste art fra jægerstenalderen (11.000 – 4.000 f.v.t.), og da havspejlet i fastlandstiden lå betydeligt under det nuværende, ligger mange af bopladserne på lavt vand langs kysten. På halvøen

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


24

Kortlægning af natur

er der 6 gravhøje fra bronzealder og jernalder. En af dem - Kongehøj – ligger ved Kattinge Vig på vej til Bognæs.

Figur 4.5 Vegetation

Kysten ved Sadelsbakke på Bognæs.

Omtrent to tredjedele af skovarealet på Bognæs er løvskov med dominans af eg og bøg, mens nåleskoven er blandet gran, fyr og pyntegrønt. Skoven rummer mange gamle bevoksninger, men særligt iøjnefaldende er nogle 300-500 årige storkronede ege på Egehoved. I en bevoksning i Storskoven findes enkelte gamle skovlind, der formentlig er rester af den oprindelige skov. Skovene på Bognæs har overordentligt flotte og veludviklede skovbryn ud mod strandengene. Her står mange store gamle ege, bøge og ask, med en rig forekomst af gamle hvidtjørn, alm. hyld, æble, benved og slåen. I skovenes indre er der i de seneste årtier foretaget en meget intensiv hugst. Kystskrænten mod vest i Vesterskov har et bryn med krogede og ofte flerstammede bøge, hvidtjørn og æble. Urtefloraen inde i bevoksningerne er karakteriseret ved en smuk forårsflora med hyppig forekomst af blå anemone på de gamle kystskrænter. Mange steder optræder rams-løg i meget store bestande. I skovbrynene findes arter som svalerod, flere arter af løg, læge-stenfrø, merian og bakke-soløje. Omkring skovene findes strandenge og strandoverdrev. På strandengene indgår typiske strandengsplanter i vegetationen, med forekomst af bl.a. læge-kokleare, slangetunge, dansk astragel og fliget vejbred. Strandoverdrevene, der forekommer ved Askehoved, er meget artsrige og rummer flere arter af star, hjertegræs, liden skjaller, flere arter af ranunkel samt slangetunge. Langt størstedelen af strandengene græsses af kreaturer. Fra Bognæs er der registreret seks rødlistede svampearter.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


25

Kortlægning af natur

Dyreliv

Den meget varierede skov udgør et velegnet levested for et stort antal skovfuglearter. På Askehoved findes kolonier med fiskehejre og skarv, og der er generelt gode forhold for ynglende rovfugle Havørn kan observeres om vinteren når den søger føde i våger i fjordens is. De gamle ege i skoven og skovbrynene er levested for sjældne insekter, herunder smeldere og andre trælevende biller, der er fåtallige eller manglende i forstligt drevne skove (f.eks. eremit, der indgår i udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet). På Bognæs findes desuden stor vandsalamander, der indgår i udpegningsgrundlaget for EFhabitatområdet, samt snog og spidssnudet frø. I skovene findes en bestand af dåvildt, som er introduceret for mange år siden. Strandengene på Bognæs huser mellem 40-45 ynglende par vadefugle pr. km2 med strandskade, vibe og rødben som de mest almindelige. Den fåtallige klyde er midt i 1990’erne begyndt at yngle på Bognæs. På grund af skovens rævebestand vil en større bestand af ynglefugle på strandengene ikke kunne forventes. I vinterhalvåret er strandengene et vigtigt opholdssted for vintergæster som stor tornskade, snespurv og bjergirisk, og havørn ses under tiden i området. Administrativ status • Bognæs halvøen er privatejet og indgår i den store Selsø-Lindholm Gods fredning ved kendelse af 28. november 1969. • Halvøen er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 105 og EFhabitatområde nr. 120. • Strandengene og søerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, digerne er omfattet af lovens § 4, og gravhøjene er omfattet af §§12, 13 og 18. • En tidligere strandeng mod vest mellem Skyttehus og Kongehøj er udpeget som lavbundsareal, der er potentielt egnet som vådområde efter VMP II. • Dele af halvøen er sammen med Skuldelev Ås udpeget som nationalt geologisk interesseområde, fordi det vestlige højdedrag på Bognæs og videre sydpå (Næbbet) tolkes som en forlængelse af den berømte og markante ås. • Ifølge naturbeskyttelsesloven er der adgang til privatejede skove på veje og stier fra kl. 7 til solnedgang. Skoven kan være lukket på grund af jagt. Aktiv forvaltning • Strandengene på Bognæs græsses af kødkvæg, inklusive tyre, som led i en MVJ-aftale, hvor der er givet tilskud til hegning. • Kæmpe-bjørneklo bekæmpes. • Gravhøjen Kongehøj er plejet • En del vandhuller er oprenset. • Ved de gamle ege er der indgået en skovplejeordning med Skov- og Naturstyrelsen. Særlige værdier • Varieret landskab med stejle kystskrænter og hævet havbund • Rigt og varieret plante- og fugleliv på strandengene • Værdifuld vegetation i skovbryn og på kystskrænter • Rester af meget gamle træbevoksninger og græsningsskove med store biologiske værdier (planter, insekter) • Oldtidsbopladser, gravhøje, rester af gammel vej til Færgebro Rev • Uforstyrrethed.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


26

Kortlægning af natur

Problemer, mangler, trusler • Tilgroede kystskrænter • Tilgroede gravhøje • Intensiv jagt med omfattede udsætning af fasaner • Havets nedbrydning af gammelt vejanlæg • Skovtrolderi truer eremitbestand i gamle ege. Målsætning • At bevare et varieret landskab med forskellige vegetationstyper • At formidle områdets natur- og kulturhistoriske værdier bedre • At bevare det nuværende niveau af ynglende vadefugle • At bevare den værdifulde vegetation på strandenge, i skovbryn og på kystskrænter • At friholde Bognæs for kæmpe-bjørneklo og andre invasive arter • At sikre offentlighedens adgang gennem flere stier til vandet, kanokajaksti, eventuelt naturlejrplads. Ideer til indsats • Rydning af uønsket vegetation på og omkring gravhøje • Opsætning af informationstavle ved bronzealderhøjen Kongehøj • Genopretning af vandhuller • Vandretursfolder og informationstavle, der fortæller om skarvkoloni og hejrekoloni • Ekstensivering af dyrkede arealer mod vest (mulighed for våde enge efter VMP II) • Genoptagelse af græsning på strandenge ved Fuglesø, Møllenæb og Hjælmsholm • Kratrydning på udvalgte kystskrænter • Udfasning af ikke-oprindelige træarter • Omlægning til naturskov – en langsigtet process • Standsning af fasanudsætningerne • Etablering af naturskole i den gamle skovfogedbolig ved Kragevig.

4.7

Herslev området

Delområdet omfatter Herslev ejerlaug med landsby, lystbådehavn og lavbundsarealet mod øst, samt Herslevgård og hele den højtliggende nord- og vestvendte pynt ud mod Lejre Vig ned til Lejre Å. Vegetation

Kystskrænterne, og især de vestvendte, har en stor botanisk betydning på grund af forekomsten af en rig og varieret skræntflora med knoldet mjødurt, alm. pimpinelle, bakke-soløje, rosen-katost, hjertegræs og stivhåret kalkkarse. Administrativ status • Kystområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. • Lavbundsarealerne øst for Herslev Havn er udpeget som potentielle vådområder (VMP II).

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


27

Kortlægning af natur

Aktiv forvaltning • En væsentlig del af kystområdet afgræsses af kreaturer via græsningsaftale. Særlige værdier • Store botaniske værdier på kystskrænter • Rekreative og kulturhistoriske værdier i den velbevarede Herslev landsby og ved lystbådehavnen • Landskabelige og rekreative værdier på kystskrænterne. Problemer, mangler, trusler • Begrænset adgang til kysten. Målsætning • Sikre den rige skræntflora • Retablering af vådområder • Udvide offentlighedens adgang til kysten. Ideer til indsats • Pleje af vandhuller • Etablering af græsning på skrænterne og de kystnære arealer • Rydning af beplantning på den vestvendte kystskrænt.

4.8

Kattingesøerne

Store Kattinge Sø og Lille Kattinge Sø var engang den inderste arm af Kattinge Vig. l 1300-tallet blev der bygget en dæmning over fjordarmen, og søerne blev dannet. l 1754 blev anlagt et sluseudløb og en vandmølle, kaldet Kattinge Værk. Flora og fauna

Store og Lille Kattinge Sø er omkranset af rørskove (Figur 4.6), og søernes vand er uklart på grund af en stor algevækst. Fuglelivet er helt domineret af det enorme antal troldænder, der overvintrer i søerne. Op til 20.000 troldænder hviler på søerne i dagtimerne, før de om natten flyver ud på fjordvandet for at søge føde. Også fiskeørn, rørhøg, sortterne og isfugl ses af og til som gæster ved søerne. Forekomsten af ynglende vandfugle er begrænset på grund af den dårlige vandkvalitet, og blot toppet lappedykker optræder i stort tal med næsten 40 ynglepar.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


28

Kortlægning af natur

Figur 4.6

Store Kattinge Sø.

Mange ænder yngler og raster ved søerne. Især om efteråret er der store flokke af troldænder. Om efteråret kan du også opleve flokke med tusindvis af stære, som overnatter i rørskovene omkring søerne. Søerne udnyttes i dag af en erhvervsfisker.

Figur 4.7

Skydepramme i Kattinge Vig.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


29

Kortlægning af natur

Administrativ status • Arealer ud til Kattinge Vig, Store Kattinge Sø og Lille Kattinge Sø er fredede i 1980 (få arealer i 1964). Det fredede område skal bevares i sin nuværende tilstand. Aktiv forvaltning • Der er åbnet mulighed for, at arealet op mod den offentlige vej kan udnyttes i formidlingsøjemed – f.eks. i forbindelse med aktiviteterne i slusehuset, som også administreres af skovdistriktet. • Der er anlagt en ørredpassage ved slusen og en ålepassage i pumpehuset. • Der er opsat et fugletårn på Espeholmen for at forbedre mulighederne for at observere fuglelivet, og i tilknytning hertil er der anlagt en P-plads nord for vejen. Særlige værdier • Imponerende flokke af rastende troldænder på især Store Kattinge Sø • Store landskabelige værdier omkring de karakteristiske dalstrøg med vandløb og søer mellem de bakkede landtanger • Fjordstien er planlagt gennem området og der er gode cykelmuligheder ad eksisterende veje. Problemer, mangler, trusler • Tilgroning af moser, enge og overdrev på grund af ophørt græsning • Eutrofiering af søer og vådområder • Sløring af landskabsbilledet på grund af uhensigtsmæssig nåletræsbeplantning • Barriere virkning ved Kattinge værk selvom der er etableret en fisketrappe • Fiskeriet på Store Kattinge Sø er udlejet. Dette giver en alvorlig konflikt med søens rastende troldænder, som udgør omkring 3% af den nordvesteuropæiske bestand • Ulovligt fiskeri og færdsel. Målsætning • At forbedre vandkvaliteten i søerne • At formidle områdets landskabelige værdier. Ideer til indsats • Rydning af nåletræsbeplantning syd for Kattinge • Etablering og afmærkning af trampesti i Kornerup ådal mellem ager og eng og rundt om Kattinge-søerne (bag rørskoven) Stien bør trækkes helt tilbage til de nuværende veje for ikke at genere fuglene, som både raster på søen og på de tilstødende marker. Fra flere udsigtspunkter og fugletårnet er der glimrende udsigt over søen • Formidling af natur- og kulturværdier i foldere og på informationstavler • Retablering af den gamle åletrappe i pumpehuset – både aht. Ålene og som kulturhistorie • Udlejningen af fiskeriet på Store Kattinge Sø bør indskrænkes til de perioder (april til september), hvor der ikke raster troldænder - eller måske helt ophøre.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


30

Kortlægning af natur

4.9 Landskab

Kornerup ådal

Området er gennemskåret af nord-sydgående ådale og mosestrøg. Lavningerne, der oprindelig er udhulet af smeltevand under istiden, var fjordarme i stenalderhavet. Randområderne langs dalstrøgene er præget af mange små afløbsløse lavninger (dødishuller), hvilket giver en mosaik i landskabet af småbiotoper, der kæder det nord-sydgående net af lavbundsarealer sammen. Mellem ådalene ligger istidens moræneaflejringer med småbakket dødispræg. Mest markant fremstår Næbbet, der er en langstrakt højderyg (op til 25 m.o.h.) fra Lejre i syd over Kattinge til Færgebro Rev på Bognæs i nord. I Kornerup ådal ligger Kornerup Sø, Buesø, Svogerslev Sø, Lille Kattinge Sø og Store Kattinge Sø, inden Kornerup Å løber ud i Kattinge Vig. Store og Lille Kattinge Sø er kunstigt dannede ved anlæg af dæmning.

Flora og fauna

I Kornerup ådal findes naturtyperne fersk eng, overdrev, rørsump, starsump, ellesump, skov og krat samt spredte træer. Der er en stor biologisk diversitet med bl.a. fredede orkidéer (maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt) og lokalt udbredte plantearter (bl.a. gul frøstjerne, vandpeberrod og kær-fnokurt).

Kultur- og friluftsliv

Dalen indeholder store kulturhistoriske og rekreative værdier i form af mølleanlæg og potentielle adgangsmuligheder i den landskabeligt flotte ådal.

Figur 4.8 Vandindvinding

Landskabet ved Kornerup Sø.

I Kornerup ådal findes en af Københavns Vands kildepladser. Der indvindes 1,7 mio. m3 drikkevand årligt fra kildepladsen, hvilket er en reduktion i forhold til tidligere (over 3 mio. m3). Dette har sat og sætter stadig sine spor i ådalen i form af en lav vandstand i vandløbet. Der er et oplagt rekreativt potentiale omkring Københavns Vands arealer. I dag er der offentlig adgang gennem kildepladserne ad Skjoldungestien.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


31

Kortlægning af natur

Kornerup Sø

Kornerup Sø har forekomst af almindelige vandfugle og en del småfugle som nattergal, kærsanger og græshoppesanger. Søen har dårlig vandkvalitet som følge af en stor ekstern forfor- og jerntilførsel – det sidste som følge af skylningen af filtrene på vandværket i Lejre. Søen kommer derved til at fungere som et sekundært bundfældningsbassin. Dette i forening med frigivelse af fosfor fra sedimentet påvirker søerne nedstrøms i negativ retning, da deres fosforbelastning ligeledes bliver meget stor.

Svogerslev Sø

Svogerslev Sø huser ynglefugle af de mere udbredte arter. Sivsanger, der er meget lokalt udbredt på Sjælland, optræder dog med hele 5 par, og rørhøg yngler sandsynligvis hvert år. Søen og Hesselbjerg, som ses mod nord er fredet. Området er EF fuglebeskyttelsesområde. Der er toppet lappedykker, knopsvaner, sivsanger og rørhøg i området. Langs søens østlige side er der drikkevandsboringer. Her er der opslag om at fiskeri og badning i søen er ikke tilladt. Ved søen findes områder med både rigkær og fattigkær. Her vokser den sjældne kærmangeløv og trådstar samt alm. fredløs, trævlekrone og alm. star. Der er også snog, spidssnudet frø og butsnudet frø. Padder og krybdyr er fredede. Administrativ status • Kornerup Sø, Buesø samt vest- og østbredden af Svogerslev Sø er status quo fredede i 1973 for at bevare søerne og naturområderne. Aktiv naturforvaltning • Københavns Energi har i 1998 ladet udarbejde en kortlægning af naturværdier inklusive plejeforslag på Kornerup og Gevninge Kildepladser. Arealerne plejes i overensstemmelse hermed. Særlige værdier • Enge med orkideer og andre sjældne arter langs Kornerup Å • Fuglelivet ved Kornerup og Svogerslev Sø • Ådalen udgør en af de vigtigste spredningskorridorer i området. Problemer og trusler • Vandindvinding i Kornerup ådal • Dårlig vandkvalitet i Kornerup Sø • Tilgroning af moser, enge og overdrev på grund af ophørt græsning • Eutrofiering af søer og vådområder • Spredningsbarrierer på tværs af ådale. Målsætning • At retablere vådområder i ådalen • Etablering af brede spredningskorridorer langs vandløbene gerne udbygget med bredere "trædesten" • At opnå en miljøvenlig landbrugsdrift uden gødskning i lavbundsarealerne for at mindske kvælstof- og fosforudvaskningen fra landbruget til sø- og fjordmiljøet

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


32

Kortlægning af natur

• • • •

At formidle områdets særlige landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier At fastholde nuværende afgræsning og udvide omfanget af afgræsning på såvel natur- som kulturarealer At bevare de botaniske værdier på overdrev, enge og i moser At mindske vandværkets udledning af jern/okker mest muligt.

Ideer til indsats • Udarbejdelse af en samlet naturforvaltningsplan for Kornerup Ådal med afvejning af ønsket om et højere vandspejlsniveau i forhold til vandindvindingsinteresserne og ønsket om afgræsning • Etablering af faunapassager i vejdæmninger i form af rør med en diameter på min. 1,5 m og etablering af banketter langs vandløb • Udlæg af bredere spredningskorridorer langs åen.

4.10 Landskab og natur omkring Gl. Lejre

Lejre ådal, Lavringe ådal og Ledreborgskovene

For 12-15.000 år siden smeltede istidens gletschere. Dødislandskabet ved Ledreborg og den store moræneflade sydøst for Gl. Lejre afsattes. Mere smeltevand eroderede morænefladen og skabte de ådale, som i dag løber sammen ved Lejre og ud i Roskilde Fjord. Landet hævede sig efter at isens tryk var lettet. Mere smeltevand ved polerne fik havet til at stige igen. I en periode for ca. 5000 år siden stod vandet i fjorden ca. 3 meter højere end nu og gik i ådalene langt ind i landet som fjordarme. Åerne har eroderet sig ned i terrænnet og skabt markante ådale. Siden jægerstenalderen har Lejre været beboet af mennesker. Nærheden til fjorden og åerne gav mulighed for fiskeri, jagt og transport og senere mølledrift. De varierede jordbundsforhold betød godt agerbrug og græsningsmuligheder for husdyr i de brede enge, og tømmer og brænde hentedes fra skovene. Lejreegnens naturforhold var derfor attraktive som grundlag for de første jægere og de senere bønder, og her hvor de mange vandløb samledes, kunne rejsende i et uvejsomt landskab komme over vandstrømmen og videre mod øst eller vest. Gl. Lejreområdet er derfor det af landets kulturlandskaber, der er rigest på fortidsminer. Lejre Å udspringer i dag i Gl. Lejre ca. 100 m vest for Kornerup Å, hvorfra den løber mod vest gennem Gevninge ud i Lejre Vig. I åen findes bækørred. Opstrøms tilløbet fra Kornerup Å og Lavringe Å findes et vandløb (Ledreborg Å) med forbindelse til Bistrup Skovene via Enghaven, Skovene omkring Ledreborg Gods og Oren.

Flora og fauna

Lejre ådal nord for Gevninge består overvejende af moser og enge, men området rummer også græsmarker med et væsentligt større kulturpræg. På grund af indtrængning af brakvand ved højvande i Roskilde Fjord findes der strandengsplanter som harril og strand-trehage langt fra kysten. De største botaniske værdier er knyttet til to ekstremrigkær, der rummer kødfarvet gøgeurt, engblomme og butblomstret siv.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


33

Kortlægning af natur

Ved Lejre Å’s udløb (Tranehals) findes mod fjordkysten afgræssede strandoverdrev med åben, karakteristisk vegetation, hvor der stedvis findes flere sjældne arter, som f.eks. smalbladet klokke, blodrød storkenæb og mat potentil. Slorupskov, Kisseruplod, Herthadal og øvrige naturområder omkring Ledreborg

Herthadalen ligger nær den langstrakte Knapsø. På vestsiden findes en lille sø, dannet ved opstemning. Mange af disse småsøer blev i 1700 tallet anvendt som karpe damme. Fra vest har søen et beskedent tilløb, som bedre ses som en lille bæk, ud for søens midte passeres spor af en gammel hulvej, et spor slidt ned i jordsmonnet. På begge sider af stien findes en smuk bøgeskov, som på en strækning afløses af nåleskov. Skovvejen forløber her i den egentlige Herthadal langs den udgrøftede bæk. Den berømte ”forsamlingsgryde” åbner sig nu. Det er et såkaldt jordfaldshul dannet lige efter istiden ved at en indkapslet klump dødis er smeltet bort. Lige før skovvejen til Ledreborg, kan man spore endnu et par hulveje i skovbunden ved stien. Fra Hertadalen fører en vandresti til Gammel Lejre forbi kæmpehøjen ”Mysselhøj”, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Gammel Lejre og ådalene.

Skullerupholm

Ved Skullerupholm lå en stor sø, et issøbassin 40 m.o.h., heraf det flade slettelignende landskab med sandede partier i udkanten. Fra søen løb vandet, da en spærrende isprop var smeltet, ud gennem Helligrenden/Lejes Rende til Borrevejle Vig. Issølandskabet ved Skullerupholm er udpeget som nationalt geologisk interesseområde.

Hestebjerg

Ved Lejre ligger Hestebjerg, der er en overdrevsbakke med en meget artsrig vegetation og med flere sjældne arter f.eks. mat potentiel, nikkende kobjælde og alm. månerude. Hestebjerg afgræsses, hvilket er en forudsætning for bevarelsen af vegetationen, men samtidig udøver dyrene et ikke uvæsentligt slid på bakken. Københavns Energis vandværk er fra midten af 1930erne og indvinder årligt omkring 9 millioner m3 vand omkring Lejre. Indvindingen i ådalen umiddelbart øst for Gl. Lejre er i dag indstillet, og grundvandstanden er steget, så der nu er meget vådt i ådalen. Mellem Gl. Lejre og Gevninge er mosebunden ”forbrændt”, så dalen er sunket mere end en meter, f. eks. var hele transformatorstationens fundament er blotlagt. Der er forlydender om skibsfund i dalen, da kildepladsen blev etableret i 30’erne. Disse og andre oldtidslevn må også forventes at ”forbrænde”.

Mosestrøget

Mosestrøget er lavbundsarealet mellem Kattinge og Trællerup. Syd for Holbækmotorvejen og med forbindelse til Lejre ådal ligger Kornerup Mose, længere mod nord og med svagere økologisk forbindelse til Lejre ådal findes Lyngbjerg Mose og Toftemose, hvoraf sidstnævnte grænser umiddelbart op til Kattinge by. I dag er Lyngbjerg Mose afvandet, og der er kun tre mindre vandhuller tilbage, hvoraf mindst et er nygravet. Der er store naturgenopretningspotentialer i mosestrøget. I mosen er en artsrig og varieret vegetation, og store partier er bevokset med butblomstret siv. To arealer i mosen græsses, og der har tidligere været

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


34

Kortlægning af natur

mere intensiv drift med gødskning. Mosen er en god fuglelokalitet med mange viber. I Kornerup mose, som er under kraftig tilgroning, findes meget våd eng med vegetation af kær-fnokurt, trævlekrone m.fl. - og tidligere gøgeurt. Lavringe Å

Lavringe Å er en af Sjællands vandrigeste åer. På strækninger med grus og god strøm gyder ørreder i efteråret. Ørrederne kommer til åen fra Roskilde Fjord. Roskilde Amt har lagt grus ud i åløbet for at forbedre ørredens ynglemuligheder. Langs åen indvinder Københavns Energi vand, og boringerne ses som metaldæksler langs åen. Mere end 60 fuglearter er set i Lavringe Mose, som er særdeles artsrig på både sangere, mejser og drosselfugle. Mosen får også besøg af grågæs på træk og af rørhøg, blå kærhøg og spurvehøg på jagt. En del af mosen er privatejet, og der er ikke adgang til vestsiden af åen. I Maglemosetiden ca. 7.000 år f. kr. var mosen en sø. Nord for Lavringe Mose ligger et område med stenstrøning, som har ligget uberørt siden istiden. Da isen smeltede bort, lå sten tilbage, spredt overalt i landskabet. De er med tiden fjernet i takt med opdyrkningen, men hvor de var mange og store, kunne et område få lov at ligge uberørt. Administrativ Status • På vestbredden af Lejre ådal ved udløbet til Roskilde Fjord samt på kyststrækningen syd for udløbet er der en status quo fredning fra 1963. • Gl. Lejre landsby ligger ca. 7 km fra Roskilde midt i et historisk enestående landskab, som blev fredet i 1992. Området rummer talrige arkæologiske vidnesbyrd om især vikingetid. Til området knytter sig også nogle af de mest kendte sagn om danske konger i forhistorisk tid.Lejrefredningen er omgivet af andre store fredninger, som gennem 40 år har sikret de værdifulde herregårdslandskaber vest og sydvest for Roskilde mod store forandringer. • Stenstrøningen ved Lavringe Å er beskyttet mod forstyrrelser af en deklaration. Aktiv naturforvaltning • Der er græsningsaftaler for arealer ved Lejre Å’s udløb (Tranehals) og der er opsat fugletårn • Roskilde Amt og Skov- og Naturstyrelsen har udgivet folder om Lejreområdet • Der er udarbejdet en folder om Skjoldungestien • For at øge vandføringen i Lejre Å, er der sket en overførsel af vand fra Kornerup Å til Lejre Å • På Hestbjerggård er et museum ved at være færdig indrettet • I Lejre ådal er der ryddet uønskede beplantninger. Særlige Værdier • Værdifuldt planteliv i ekstremrigkær i Lejre ådal • Værdifuldt strandoverdrev ved Lejre Å’s udløb • Store kulturmæssige interesser og værdier omkring vandmølleindustrien, mølledæmningen og de gamle velbevarede landsbyer

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


35

Kortlægning af natur

• • • •

Eng med kær-fnokurt i Kornerup Mose Et af landets rigeste kulturlandskaber med værdifulde fortidsminder omkring Gl. Lejre (bl.a. skibssætningen, vikingehallerne og jernaldergravhøje) Værdifuld overdrevsvegetation på Hestebjerg Området med ådalene er meget vigtigt i spredningsmæssig sammenhæng.

Trusler og problemer • Tilgroning af moser, enge og overdrev på grund af ophørt græsning • Eutrofiering af søer og vådområder • Barrierevirkning ved større vejanlæg • Manglende græsning i Kornerup mose • Sløring af landskabsbilledet på grund af uhensigtsmæssig nåletræsbeplantning • Manglende adgang til kysten ved Lejre Å’s udløb. Målsætning • At skabe adgang for offentligheden i mosestrøget • Etablering af brede spredningskorridorer langs vandløbene gerne udbygget med bredere "trædesten" • At retablere vådområder i Mosestrøget. Forslag til tiltag • Etablering og afmærkning af trampespor i Lejre ådal mellem ager og eng helt ud til fjorden, så både Fjordstien og Skjoldungestien kommer gennem området • Etablering af en trampesti i mosestrøget • Udlæg af bredere spredningskorridorer langs åen • Græsning i Toftemose, Kornerup Mose og Lyngbjerg Mose. I Kornerup Mose er de senere års stigning i vandstanden begyndt at dræbe træ- og buskvegetationen. Hvis den forhøjede vandstand fastholdet/øges og nogle af buskadserne ryddes, vil der udvikle sig en mere lysåben mose. Til gengæld vil afgræsning ikke blive mulig undtagen i meget tørre perioder • Hævning af vandspejl og etablering af sø i Lyngbjerg Mose • Sløring af industriområdet ved Gevninge vha. skærmende beplantning • Ændring af den voldsomt dominerende belysning af idrætsanlægget ved Allerslev Skole, så den nøjes med at belyse banerne. Projektørerne er synlige helt ud til Boserup Skov.

4.11

Dalkilder/Øm jættestue

Området omfatter Øm jættestue, som i dag fremstår som en træbevokset høj. Der er adgang til jættestuen fra østsiden. Syd for jættestuen findes et tidligere råstofgraveområde med næringsfattig tørbundspræget vegetation, som er delvis bevokset med nåletræer. Dette område grænser op til Dalkilder, et mosaikagtigt kærområde, der gennemløbes af Kornerup Å. Nedstrøms Dalkilder ligger Assermølle, hvor der har været en vandmølle.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


36

Kortlægning af natur

Vegetation

Den vestligste del af Dalkilder er et ugræsset kær, som domineres af høj sødgræs, tagrør og alm. mjødurt. Vegetationen er dog relativt varieret og rummer langbladet ranunkel, den sjældne tue-star og brudelys. De øvrige ugræssede områder domineres af næringspræget vegetation med højurter. En enkelt kvæggræsset eng rummer ekstremrigkær vegetation med bl.a. typiske arter som den fredede kødfarvet gøgeurt, butblomstret siv, festgræs, langakset star, smalbladet kæruld og gul frøstjerne. Andre områder i Dalkilder rummer arter som top-star, kær trehage og vinget perikon, hvilket tyder på lokal vældpåvirkning. Dalkilder vurderes at være af stor botanisk værdi i kraft af forekomsten af partier med ekstremrigkær, som er en naturtype, der er truet og sjælden på landsplan. Forekomsten af ovennævnte arter medvirker til at give mosen en høj værdi. Øm jættestue er bl.a. bevokset med nikkende limurt, men vegetationen domineres af almindelige græsser og markukrudtsarter.

Dyreliv

Der foreligger ingen oplysninger om dyrelivet i Dalkilder. I grusgraven ved Øm jættestue findes markfirben.

Figur 4.9

Øm jættestue.

Administrativ status Området omkring jættestuen er udpeget som §3-overdrev. Selve jættestuen er et fredet fortidsminde med 100 m beskyttelseslinie. I Dalkilder findes flere §3beskyttede enge og moser, en sø, samt to §3-vandhuller. Kornerup Å er på dette sted målsat som laksefiskevand. Dalkilder er udpeget som SFL-område, hvor der kan fås tilskud til miljøvenlig drift og pleje af græs- og naturarealer.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


37

Kortlægning af natur

Aktiv forvaltning Der græsses på privat initiativ i de værdifulde vegetationstyper i Dalkilder. Der er endvidere opstillet to informationstavler i området i tilknytning til jættestuen. Der findes en p-plads og skilte med ”seværdighedskringle”, der viser til området. Jættestuen er blevet plejet med rydning af vedplanter. Flytning af sten (bl.a. en stor vandreblok) har været udført for at illustrere, hvordan bygning af jættestuen har fundet sted. Særlige værdier • Øm jættestue, en af de største og bedst bevarede i landet • Ekstremrigkær værdisat med høj botanisk værdi • Stor koncentration af sære sten • Spændende terræn i tidligere råstofgrav • Mølleanlæg og fredet vejdæmning fra 1700-tallet • Vandløb målsat som laksefiskevand. Problemer, mangler, trusler Området vurderes generelt at fungere fint i dag, dog skal man være opmærksom på følgende potentielle trusler: • • • • • • •

Slid og brandfare som følge af uorganiserede bålpladser Slid på fortidsmindet Træer på fortidsmindet Eutrofiering (forurening med fosfor og kvælstof truer værdifulde vegetationstyper og svampefloraen) Tab af botaniske værdier i tilfælde af at græsningen ophører Tilgroning af skrænter i råstofgraven Dårlig vandkvalitet som gør, at målsætningen ikke er opfyldt.

Målsætning • At beskytte værdifulde ekstremrigkær af hensyn til de sjældne og fredede plantearter • At ophjælpe bestanden af markfirben i grusgraven ved Øm jættestue • At skabe gydemuligheder for bestanden af havørred • At styrke formidlingen af områdets natur og kulturværdier • At skabe mulighed for en vandretur fra Øm jættestue til Dalkilder, med mulig forlængelse til Assermølle og Skjoldungestien • At give bedre mulighed for ophold og overnatning ved Øm jættestue • At sikre bevarelsen af jættestuen og dæmningen ved Valdemarsvejen. Ideer til indsats • Etablering af en primitiv vandresti (trampet spor) i de udyrkede bræmmer langs Kornerup Å fra Assermølle og Valdemarsvejen med forbindelse til Øm jættestue og Dalkilder • Formidling af områdets naturindhold, specielt vegetationen ved informationstavler evt. stente til græssede arealer • Afmærkning af trampet spor fra fortidsmindet via den tidligere råstofgrav til åen og mosearealerne med forbindelse til Kumlemose og Ramsøfredningen (delområde 4) • Pleje af gamle dæmningsanlæg

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


38

Kortlægning af natur

• • • •

Rydning af de træer (specielt syge elme) på jættestuen, som udgør en direkte trussel mod fortidsmindet, f.eks. via risiko for stormfald eller dybtgående rødder Opretholdelse af kvæggræsning med et moderat græsningstryk i rigkærene Udlægning af pesticid- og gødskningsfri bræmme omkring hele kærområdet Rydning af opvækst på skrænterne i grusgraven, men bevaring af de fleste træer af hensyn til friluftsliv, læ m.v.

4.12

Arealer langs Langvad Å inklusiv Langvad Mose

Området gennemløbes af Kornerup Å og Langvad Å og består af et åbent landskab med braklagte arealer, dyrkede arealer og græssede enge omkring vandløbet. I Langvad Mose findes en mindre næsten tilgroet sø, kærvegetation og parceller tilplantet med nåletræer. Nedstrøms Øm er åen snoet og landskabet idyllisk med spredte træer langs vandløbet. Vegetation

Langvad Mose vurderes at have middel botanisk værdi, selvom størstedelen består af græssede eller slåede parceller. I de ugræssede parceller findes kærvegetation med top-star og blågrå siv. På de græssede enge er vegetationen domineret af kulturgræsser og kun få egentlige kærplanter. Kødfarvet gøgeurt, vinget perikon og kragefod er fundet omkring den centrale, tilgroede sø. På de braklagte arealer er vegetationen næringspræget og ensformig domineret af grå-bynke, stor nælde og ager-tidsel.

Dyreliv

I Langvad Mose findes but- og spidssnudet frø.

Figur 4.10

Græsset eng ved Øm.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


39

Kortlægning af natur

Administrativ status • Størstedelen af området er udpeget som SFL-område med mulighed for tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. På arealerne omkring Langvad Å fra Elleenge til Roskilde-Ringsted landevej og arealerne ved Kornerup Å fra Øm til Dalkilder kan der fås tilskud til miljøvenlig drift og pleje af græs og naturarealer. Områder, hvor der kan fås tilskud til sprøjtefri randzoner, nedsat kvælstoftilførsel og dyrkning af rajgræs, findes langs Kornerup Å nordøst for Øm. • Arealerne i og omkring Langvad Mose samt en enkelt parcel nord for Øm er udpeget som §3-eng.

Figur 4.11

Braklagte arealer ved Langvad Å.

Aktiv forvaltning • Oprensning af søen i Langvad Mose og stop for tilplantning med vedplanter har været foreslået (Roskilde Amt 1999). • Sydøst for Langvad Mose er der aftalt pleje af en eng ved græsning. • Vandløbet vedligeholdes med skånsom grødeskæring. Særlige værdier • Åbent landskabsstrøg omring en ådal • Udsigt over ådalen fra Gøderup • Kulturhistoriske interesser, Øm Klostergård, Spurvehøgs Marked, Langvad Mølle, Gøderupgård m.v. • Snoet vandløb vest for Roskilde-Ringsted landevej • Højt målsat vandløb med potentielle sportsfiskerinteresser • Græssede enge ved Øm, som ligger landskabeligt smukt ned til åen • Kærvegetation i Langvad Mose • Området er en vigtig spredningskorridor.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


40

Kortlægning af natur

Problemer, mangler, trusler • Dårlig vandkvalitet i Langvad Å/Kornerup Å • Dårlig fysisk tilstand af vandløbet på visse strækninger • Reguleret vandløb med meget høje brinker • Barrierevirkning fra vejanlæg især Roskilde/Ringsted Landevej • Eutrofiering af vegetationen, som medfører tilgroning med højurter • Tilgroning med høj, ukrudtspræget vegetation, som hæmmer udsynet over området • Manglende græsning/høslæt • Tilplantning med nåletræer i Langvad Mose. Målsætning • At sikre et åbent landskabsbillede • At skabe et større naturindhold i området • At skabe bedre sammenhæng mellem vandløbet og de vandløbsnære arealer, samt give mulighed for oversvømmelser af lavbundsarealer, hvilket vil forøge vandløbets selvrensende effekt • At skabe våde enge langs vandløbet, med gode forhold for vade- og andefugle • At skabe en bedre landskabelig og biologisk sammenhæng i området • At bevare kærvegetationen i Langvad Mose • At forbedre ynglemulighederne for paddebestanden i Langvad Mose • At forbedre adgangs- og opholdsmulighederne og formidle naturgenopretningstiltagene i området. Ideer til indsats • Afmærkning af primitiv vandresti (trampet spor) ad eksisterende udyrkede bræmmer langs vandløbet • Ved braklagte arealer vest for Gøderup kan den lige og dybtliggende åstrækning med fordel slynges eller opstemmes med stryg, og vandløbsprofilet ændres, så åen får mulighed for at oversvømme bredarealerne • Plantning af træer (f.eks. rød-el) langs bredderne for at opnå skygge af vandløbet, så behovet for grødeskæring bliver mindre. Samtidig vil træernes rødder stabilisere brinkerne • Skånsom vandløbsvedligeholdelse fortsættes • Rydning af nåletræer, specielt i Langvad Mose • Vegetationen på de ånære arealer plejes med slåning eller græsning, hvilket vil have stor landskabelig betydning og gavne vegetationen, samt på længere sigt forbedre områdets værdi for vadefugle • Etablering af faunapassage ved Roskilde-Ringsted landevej og ved vejen mellem Øm og Lejre • Søen i Langvad Mose oprenses • Opstilling af borde, bænke og informationstavler om stisystemet og naturgenopretningstiltagene ved rensningsanlægget ved Gøderup.

4.13

Gøderup Mose

Gøderup Mose afvandes af et mindre vandløb der fører til Langvad Å. Der findes 4 søer i området, hvoraf en er nygravet. I mosen ligger et mindre sommer-

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


41

Kortlægning af natur

husområde med ca. 20 sommerhuse af størrelse fra små skure til mere helårsprægede bygninger. På østsiden af Gøderup Mose findes et braklagt areal under forsumpning. Umiddelbart syd for Gøderup Mose findes et område, der i regionplanen er udlagt som sommerhusområde. Trods de ganske mange huse i området, er der ikke de store landskabelige problemer, idet størstedelen af husene ligger inde i den bevoksning, der findes omkring mosen.

Figur 4.12

Sort pil i Gøderup Mose.

Vegetation

Gøderup Mose er en botanisk meget værdifuld mose, som har været under kraftig tilgroning med pilekrat. Mosens botaniske værdier knytter sig til forekomsten af den rødlistede sort pil, samt til andre sjældne arter som rank frøstjerne, kødfarvet gøgeurt, alm. mælkeurt, stor pimpinelle, seline, butblomstret siv og tråd-star, der alle er knyttet til den kalk- og mergelrige jordbund. Af andre karakteristiske arter kan nævnes blåtop, djævelsbid, ægbladet fliglæbe, gul frøstjerne, hjertegræs, blågrå siv, trenervet snerre, krognæb-star, tormentil og håret viol. Tidligere har der også været sump-hullæbe, stivhåret kalkkarse og kort øjentrøst. Det er dog sandsynligt, at disse arter stadig forekommer i mosen (Roskilde Amt 1995). De fredede orkidéer glat hullæbe og skov-hullæbe er fundet for få år siden.

Dyreliv

I mosen er der fundet 8 arter af dagsommerfugle, heraf er eng-perlemorsommerfugl rødlistet som sårbar. Snog er almindelig i området. Af padder forekommer but- og spidssnudet frø, lille vandsalamander og skrubtudse. I området findes kun få vandfugle, og på grund af tilgroningen er mosens værdi for vandfugle ringe.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


42

Kortlægning af natur

Kulturhistorie

Ved tørvegravning er man stødt på bopladsrester fra Maglemosetiden. Fund af denne type er ret sjældne. Administrativ Status • Størsteparten af området er udpeget som §3-mose. Syd for sommerhusområdet findes en §3-registreret eng. • Arealerne omkring Gøderup Mose er udpeget som SFL-områder med mulighed for tilskud til miljøvenlig drift og pleje af græs- og naturarealer. • Der er planlagt en rekreativ stirute, som går gennem delområdet ad en eksisterende grusvej. Aktiv forvaltning • Roskilde Amt har i 1995 iværksat en plejeplan med rydning af krat og etablering af græsning. • Kæmpe-bjørneklo bekæmpes manuelt med skuffejern og le, samt ved fåregræsning. Der er indgået i alt 3 græsningsaftaler vedrørende pleje af arealerne i Gøderup Mose. • Amtet gennemfører overvågning af bestanden af kødfarvet gøgeurt. Særlige værdier • Kærvegetation med mange sjældne arter • Der findes et system af trampestier i området • Braklagt areal på vej til naturtilstand • Forekomst af rødlistearter • Fund fra Maglemose-kulturen. Problemer, mangler, trusler • Eutrofiering, som følge af, at mosen tilføres en del drænvand fra det omgivende agerland • Ændringer i bebyggelsens karakter til mere helårsprægede huse • Tilgroning, i tilfælde af at græsningen ophører, kan true både vegetation og arkæologiske interesser • Invasion af kæmpe-bjørneklo. Målsætning • At bevare mosens kalkkær bl.a. af hensyn til de sjældne og truede arter • At beskytte mosen mod yderligere næringsstofbelastning • At bevare bestanden af orkideer på mindst det nuværende niveau • At forøge bestanden af eng-perlemorsommerfugl • At udrydde kæmpe-bjørneklo i hele mosen • At genoprette lavbundsområdet øst for Gøderup Mose til gavn for ande- og vadefugle samt padder • At skabe en økologisk forbindelse mellem Gøderup Mose og Ramsødalen • At bevare mosen som et ekstensivt rekreativt område • At bevare de arkæologiske lag i mosen • At sikre offentlighedens frie adgang under hensyn til naturværdierne. Ideer til indsats • Den iværksatte pleje med rydning af krat og efterfølgende græsning følges op i overensstemmelse med den detaljerede plejeplan

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


43

Kortlægning af natur

• • • • • • • •

Der etableres en cykelsti gennem området, ad den eksisterende jordvej gennem mosen, som er udpeget som regional sti Etablering af trampespor Udlægning af en pesticid- og gødskningsfri zone omkring mosen Der genskabes en økologisk sammenhæng mellem mosen og Ramsødalen Fortsat bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo mekanisk og med græsning Græsning af det braklagte areal øst for mosen og etablering af en sø ved hævning af vandstanden Sikre en høj vandstand i mosen for at undgå omsætning af tørv med arkæologiske interesser Opstilling af en informationstavle om bopladsfund og Maglemosekulturen.

4.14

Bistrup Skovene

Bidstrup Skovene er den statsejede del af det store midtsjællandske skovkompleks. Skovene består af en afvekslende blanding af løv og nål. I det bakkede terræn er der utallige små lavninger og søer, og området gennemskæres af fine bække. Bidstrup skovene omfatter bl.a. Heide Overdrev, Valborup Skov, Storskov, Helvigstrup Skov og Ravnsholte Skov. Bøgen er ubetinget den vigtigste træart i Bidstrup Skovene, og dækker omkring 40 % af skovarealet. Mange steder i skoven bliver gamle træer bevaret. Disse træer får lov til at blive stående til naturligt forfald. Til gamle løvtræer knytter der sig et særlig righoldigt dyreliv, idet insekter og fugle findes her med større artsrigdom og antal end i yngre skov. Her findes laver, mosser og svampe. Flere steder langs er bøgeskoven under foryngelse. Ved en let harvning er de gamle bøgetræers frugter - bog - bragt til spiring i skovbunden. De små bøgetræer er således afkom af de gamle træer. På denne enkle måde er der frembragt nye bøgebevoksninger, som langsomt vil afløse de gamle bøge. Foruden bøg ses også opvækst af ær. Tidligere var det almindeligt, at landsbyens dyr græssede i skovene. Omkring år 1800 blev det besluttet, at skovene skulle have fred for husdyrene. Der blev bygget sten- og jorddiger i kanten af skovene for at hegne husdyrene ude. Desuden blev overdrev og heder tilplantet. Disse forhold resulterede i de skarpe skel mellem mark og skov, som ses overalt i det danske landskab i dag I Bidstrup Skovene er der bevaret gamle skovenge, der danner smukke lysninger. Sådanne lysninger kan kun bevares ved græsning eller slåning. Langs kanten af engene bliver de gamle løvtræer dybkronede og skaber en helt særlig stemning. Råvildtet søger gerne den rige og varierede flora i engene. De store sumpområder i Storskoven omkring søerne har også en stor artsrigdom. Særlig skal fremhæves Hjortesømose. Her findes flere arter af tørvemoser, soldug, kragefod, hjortetrøst, kær-mangeløv og ulvefod samt flere sjældne bladmosser. Også de mange småmoser og enge i skovene er af stor betydning. Flere steder findes således orkideer. Desuden findes her kommunens ældste

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


44

Kortlægning af natur

levende væsen, måske landets næstældste: Den gamle Eg, Egnshistorisk Forenings bomærke. Den skønnes at kunne være op mod de 1000 år. De store skovstrækninger giver levesteder til bl.a. en stor bestand af grævling, skovmår og egern. Her findes også hasselmusen, der i lysninger laver reder af græs oppe i vegetationen. hasselmusen har et af sine vigtigste levesteder i Danmark i de sydlige skove. Rovfuglebestanden er stor og stabil. Duehøgen yngler. Fiskeørnen ses ofte. Sortspætte, svaleklire og i de senere år også ravn yngler i skovene. Administrativ status • Bidstrupskoven er udpeget som EU-habitatområde. • Et område vest for Avnsø som strækker sig over Helvigstrup Skov til Lerbjerg skov er omfattet af en fredning. Aktiv naturforvaltning • Genskabelse af vådområder • Græsning og slåning af udvalgte skovenge • Udlagte arealer til overdrev ved Avnstrup • Retablering af sø ved Avnstrup • Opsætning af redekasser til hasselmus. Særlige Værdier • Voksested for tre arter af ulvefod • Gamle skove med stor artsrigdom • Levested for hasselmus • Mange kulturspor • Mange småsøer og rene vandløb • Skovenge med varieret flora • Området danner vandskel på Sjælland • Levested for sommerfugle, bl.a. 5 arter af perlemorssommerfugl. Problemer, mangler, trusler • Opvækst af Ahorn • Tilgroning af skovmoser og skovenge. Målsætning • At bevare skoven som levested for sjældne arter af planter og dyr. Ideer til indsats • Målrettet indsats for hasselmus • Årlig høslet af udvalgte skovenge.

4.15

Særløse overdrev

Før udskiftningen sidst i 1700-tallet lå landsbyerne med tilhørende marker som små isolerede enheder. Landsbyerne var adskilt fra hinanden af store græsningsområder med krat og mindre trægrupper - overdrevene.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


45

Kortlægning af natur

Skovene var mange steder forsvundet - hugget til gavntræ og brændsel og ødelagt af kreaturgræsning. Overdrevet var den del af landsbyens jorder, der blev brugt til græsning for landsbyens husdyr. Overdrevet lå længere væk fra landsbyen end bymarken, og det kunne være alle former for arealer - stenede, sandede. Særløse overdrev er et godt eksempel på et historisk overdrev med denne særlige kulturbetingede naturtype, der er skabt gennem århundreders ekstensive græsning. Græsningens betydning for plantelivet

Planterne på overdrevet bærer tydeligt præg af afbindingen. Tornede buske og træer som tjørn, slåen, hunderose og skov-abild kan modstå dyrenes bid. Beskyttet af dem vokser andre træer op, f.eks. bøg, eg, ask og hyld. Også urtefloraen er tilpasset græsningen, især tornede planter som lav tidsel, rosetplanter som høst-borst og giftige planter som eng-brandbæger. Ved græsningen blev der fjernet næringsstoffer fra jorden. Da arealerne ikke blev gødsket, blev jorden mere og mere udpint. Der voksede derfor hovedsageligt planter, der var tilpasset næringsfattige levesteder. Hedelyng er en sådan plante, og den har også vokset på Særløse Overdrev. Ligeledes var der ofte mange forskellige arter, fordi arealerne var så varierede med hensyn til jordbund, fugtighed og lys og så upåvirkede af gødskning og dræning. Det nordøstlige område af Særløse Overdrev har aldrig været opdyrket. Her findes typisk overdrevslandskab med spredte træer og kreaturbidte, tornede buske. Kvæggræssede overdrev har en typisk kærvegetation med bl.a. kattehale, eng-forglemmigej og vandrøllike. Overdrevet er præget af at have været gødsket. Vegetationen er derfor ikke så artsrig. Hist og her kan dog findes typiske overdrevs-arter, f.eks. markfrytle, lav tidsel, håret høgeurt og knold-ranunkel. Overalt findes planter, som er hyppige i græsland, og på de rette årstider er der et flot blomsterflor af røllike, knopurter og perikon. Dele af overdrevet er så busk- og skovbevokset, at der findes typiske skovarter som blå og hvid anemone, lungeurt og desmerurt. Særløse overdrev er voksested for flere arter af smukke og sjældne overdrevssvampe, bl.a. vokshatte.

Diger

Diger med levende hegn er bevaret, og der er ikke ændret på vandløb, vandhuller og lavninger. Alligevel er der sket væsentlige forandringer. For ca. 40 år siden var det meste af området opdyrket og gødsket. Ligeledes er der blevet gravet tørv i den lavtliggende del ved Avnsø. Opdyrkning og gødskning har gjort, at en række planter er forsvundet fra overdrevet. Det drejer sig bl.a. om kort øjentrøst, kugle-museurt, maj-gøgeurt og udspærret dværgbunke. Andre mere næringskrævende arter som brændenælde, rajgræs og mælkebøtte er blevet mere talrige.

Avnsø

Avnsø er en idyllisk beliggende skovsø med en maksimal dybde på 8 meter. Den er en af de reneste søer i Roskilde Amt. Særløse Bæk løber fra Avnsø mod nordøst gennem en slugt, som vandet i tidens løb har formet. Bækken har rent vand og et meget værdifuldt insektliv. Desuden finder man her en beskeden blågrønalge af slægten Chamaesiphon, der kun er fundet dette ene sted i landet.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


46

Kortlægning af natur

Bøllesø, tørvegraven nord for Avnsø, er meget artsrig med mange interessante planter. Her findes f. eks. blærerod, en insektædende vandplante, der flyder rundt i vandet med gule blomster i juli måned. Overdrevets fauna

I krattene på overdrevet yngler en række almindelige sangfugle som gulspurv og bogfinke. Sortspætten er fast ynglefugl i skoven og kan jævnligt høres på overdrevet. Musvåge og spurvehøg, der også yngler i de tilgrænsende skove, søger føde på overdrevet. Fiskeørn bruger om efteråret Avnsø som spisekammer. Af dyr kan man bl.a. finde læge-igle, som er fredet og sjælden. I områdets søer lever også stor vandsalamander, som er fredet og beskyttet af EFhabitatdirektivet. Man kan møde grævlingen, hvis man kommer på det rigtige tidspunkt. Administrativ status • Den østlige del af Særløse Overdrev blev fredet i 1951 for at sikre området som overdrev og for at bevare forholdet mellem åbne partier og skov- og kratbevoksede områder. Resten af Særløse Overdrev blev fredet i 1960 for at bevare landskabets karakter. • Dele af området er §3-registreret som overdrev. Aktiv naturforvaltning • Siden fredningen groede arealet noget til, og det var nødvendigt at foretage naturpleje. Allerede i 1979 og 1981 foretog Natur & Ungdom og Roskilde Amt i fællesskab kratrydning på den kreaturgræssede del af overdrevet. Siden 1990'erne er der jævnligt blevet ryddet krat på overdrevet og fjernet buske i hegnene. Siden 2000 er plejen blevet forbedret væsentligt, idet overdrevet nu bliver græsset uden brug af gødning. Den midterste parcel anvendes i sommermånederne til lejrskoleformål og er derfor i mange år blevet slået. Men nu høstes høet hvert år, og kreaturer græsser området i efterårsmånederne. I 1991 blev den sydvestlige del af overdrevet hegnet, og der blev sat får ud.Plejen udpiner jorden til gavn for planter og dyr på overdrevet. Overdrevsplanterne breder sig, vegetationen bliver lavere. På det fåregræssede overdrev ved Bøllesø har orkidéen skov-gøgelilje bredt sig og er dukket op et nyt sted. Særlige værdier • Smukt kuperet landskab med historisk overdrev • Typisk overdrevsflora med karakteristiske plante- og svampearter • Varieret insektliv med mange sjældne arter • Rig fugleafuna med bl.a. rovfugle som musvåge, spurvehøg og fiskeørn • Rent vandløb (Særløse Bæk) med meget sjælden blågrønalge • Næringsfattig sø med den kødædende plante blærerod. Problemer, mangler, trusler • Næringsstofbelastning ved atmosfærisk deposition af kvælstof • Tilgroning. Målsætning • Udvidelse af arealet med overdrev • Fastholdelse af den værdifulde flora og fauna.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


47

Kortlægning af natur

Ideer til indsats • Oprensning af vandhul på det græssede overdrev.

4.16

Helligrenden, Borrevejle Skov, Overdrevsskov og Bjergskov og Bæsted Skov

Ved Skullerupholm lå en stor sø, et issøbassin 40 m.o.h., heraf det flade slettelignende landskab med sandede partier i udkanten. Fra søen løb vandet, da en spærrende isprop var smeltet, ud gennem Helligrenden/Lejes Rende til Borrevejle Vig. Denne smeltevandsdal er særlig smuk ved Abbetved. I Helligrenden har Roskilde Amt gennemgået den 2 km lange strækninger nedstrøms opstemningen ved søen i Overdrevsskov, hvor der er adgang for havørred og en god vandløbskvalitet. Helligrenden havde en stor havørredopgang indtil omkring 1950. Herefter gik det ned ad bakke pga. forurening samt en spærrende opstemning, og i 1960 blev bestanden vurderet at være uddød. Bestanden blev genskabt midt i 1980´erne, hvor der 2 gange blev udsat yngel fra Bornholm, og den har siden været selvreproducerende. Gydebestanden i 2002 kan beregnes til 25 – 46 individer. Bortset fra periodisk meget lille sommervandføring er vandløbskvaliteten meget høj i Helligrenden. Det ca. 1 km lange forløb i skoven er ureguleret, og der er en usædvanlig stor hyppighed af gydeegnet bund med 69 %. På det knapt 1 km lange nedstrøms forløb er arealer med gydeegnet bund sparsomme og faldet ringe i tæt rørsump. Den gydeegnede bund domineres af gydesubstrat med lille sandindhold. Bjergskov, Egstallebjerg og Bæsted Skov

Egstallebjerg er en 94 m høj bakke. På toppen af denne bakke findes en trigonometrisk station, der blev brugt ved den første kortlægning af Danmark i begyndelsen af 1800-tallet. Egstallebjerg er en del af det dødis-område, der hedder Bjergskov. Efter den sidste istid har der her ligget en stor klump is tilbage. Da den smeltede er det jord, grus og sten, som lå i isen, blevet liggende tilbage. I Bjergskov findes en lille sø, som er ved at gro til med tørvemosser. Området har i dag karakter af fattigkær med hængesæk.

Søen

I dag er Søen mest kratskov og et eldorado for fugle som nattergal og gøg. Der har sikkert altid været en sø her, og Vester Såby kan oprindeligt have heddet Vester Søby. Søen blev med tiden en mose, hvor man i 1800- og 1900-tallet gravede tørv. Det skabte en række vandhuller, som nu igen er under tilgroning. Administrativ status • Landskabsfredet. Aktiv naturforvaltning • Der er udpeget et "spor i landskabet" ved Egstallebjerg. Særlige værdier • Tilgroet fattigkær med bl.a. soldug, dynd-star og tranebær.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


48

Kortlægning af natur

Problemer, mangler, trusler • Fattigkæret er ved at gro til af birk. • Området udgør en vigtig spredningskorridor. Målsætning • Bevaring af fattigkær. Ideer til indsats • Det bør overvejes at sikre passage forbi opstemningen i Overdrevsskov. • Pleje af fattigkær, herunder rydning af birk.

4.17

Elverdamsdalen, Åstrup Skov og Torpeskov

Elverdamsdalen er formet af voldsomme kræfter fra smeltevand under flere isafsmeltninger, sidste gang for omkring 12.000 år siden. I dag snor Elverdamsåen sig af sted i dalbunden, med udspring i skovene syd for Hvalsø. På det første stykke stejlt og snævert, men ved landsbyen Soderup og omkring herregården Aastrup breder dalen sig ud i et markant og smukt dalforløb. Elverdamsdalen er i dag omfattet af store natur- og kulturhistoriske fredninger, og ikke mindst store turistmæssige- og rekreative interesser. Området rummer spændende geologiske oplevelser og er målsat som særligt naturvidenskabeligt interesseområde, p.g.a. en sjælden rentvandsfauna og et fint gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk. Omkring Tadre Mølle ligger i hovedstadsregionens største samlede arealfredning på omkring 6.000 ha. Elverdamsdalen har bevaret sin rige vandføring fra de hundredevis af små og store kilder, der vælder ud højt oppe på begge dalsider. Røde Kilde ovenfor Hesle Møllegård på vestsiden er tillige en af Sjællands største kilder, med en vandføring på omkring 2,5-3 m3 vand i minuttet året rundt. Denne og de øvrige kilder på dalsiderne har tidligere haft stor betydning for dalens mølledrift. Røde Kilde leverede f.eks. vand til 4 vandmøller, den sidste i 1940´erne. På dalsiden nedenfor Røde Kilde findes Danmarks største aflejring af kildekalk. Her findes flere brede kalkforekomster på indtil 3-400 m længde og op til 8 m tykkelse. Den faste kalk er blevet brudt og benyttet som bygningssten siden de første kirkebyggere (under betegnelsen "frådsten"), mens den løsere kalk blev anvendt til gødningskalk og til asfaltproduktion helt op i 1960´erne (Aastrup Kalkværk). Kildekalk dannes ved, at regnvandet under sin nedsivning gennem jorden opløser kuldioxid, så vandet bliver surt og kulsyreholdigt. Det sure vand opløser store mængder kalk, og når kildevandet bryder frem til overfladen, som det gerne sker på dal- eller bakkesider, så udfældes kalken som kildekalk. I Elverdams Å systemet er bundforholdene undersøgt i 1996 af Roskilde Amt, der også har registreret antal, størrelse og placering af gydegravninger siden 1992. Alle relevante strækninger er registreret på i alt 11,7 km i hovedløbet og 2,3 km i tilløbet Taderød Bæk/Bygrøften. Ørredbestanden i Elverdams Å har i en årrække været delvist selvreproducerende, og udsætninger af yngel har kun

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


49

Kortlægning af natur

fundet sted i Taderød Bæk/Bygrøften opstrøms den impassable spærring ved Tadre Mølle. Der foretages desuden årligt en mundingsudsætning af 2000 stk. 1 års smolts. Elverdams Å har et usædvanligt stort areal med gydeegnet bund undtagen på den nederste del At mere end halvdelen af gydesubstratet vurderes at være i den bedste kvalitet med lille sandindhold gør, at de fysiske forudsætninger er særdeles gode. Der gydes overalt i Elverdams Å, dog kun sparsomt i den øvre del opstrøms Kildevang og i Taderød Bæk, hvor opgang pt. er umulig opstrøms Tadre Mølle.

Figur 4.13

Elverdamsåen nær Tadre Mølle

Torpeskov

Skoven er part af Åstrup Gods og afgrænses af et fredet jorddige. Torpesø inde i skoven er meget idyllisk. Skoven er god produktionsskov, da den vokser på en næringsrig og kalkrig bund. Det giver fine bøgetræer og en meget rig forårsflora.

Åstrup Skov

I Astrup Skov på Elverdamsdalens skrænter findes en usædvanlig rig forårsflora på kalkholdig bund. Her er hvide, gule og blå anemoner, lærkespore, ramsløg og kodriver i mængde. Administrativ status • Området er udpeget som naturområde, værdifuldt landskab og regional spredningskorridor. • Dele af området indgår i et natura 2000 område. • Åen er målsat som gyde- og yngelopvæksteområde for laksefisk.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


50

Kortlægning af natur

Aktiv naturforvaltning • Roskilde amt og Hvalsø Kommune har med tilskud fra Fiskeplejemidlerne og Friluftsrådet opsat en såkaldt faunapassage med møllens bagsluse. Passagen er en zig-zag passage, som nu gør det muligt for Taderød Bæk´s havørreder, at forcere slusen og komme længere op i bækken, hvor betingelserne for gydeaktivitet er ekstremt gode. Faunapassagen vil også kunne give bækkens øvrige fauna, bl.a. smådyr og ål opgangsmuligheder. Det impassable stigbord i Taderød Bæk ved Tadre Mølle er ombygget til en fiskepassage i 2003. Herefter er der ikke spærringer i Elverdams Å systemet. • Tadre Mølle har feltbiologisk udstyr der gratis kan lånes. Der er ketsjere m.m. til vandløbsundersøgelse, stereolupper, mikroskoper, kikkerter, udstoppede dyr m.m. • Mølledammen ved Tadre Mølle er blevet oprenset. • Roskilde Amt har bevilget støtte til restaurering af et stendige ved Ordrup Skov samt pleje og sklitning af en gravhøj ved Åstrup Skov. • Der er foretaget oprensning af voldgraven ved Åstrup Gods og udskiftning af træerne i en alléstrækning. Værdier • Sjælden rentvandsfauna • Røde kilde, sjællands største kilde • Danmarks største aflejring af kildekalk • Højt målsat vandløb • Alléerne ved Åstrup gods vidner om et værdifuldt herregårdslandskab • Elverdamsdalen er en af områdets vigtigste spredningskorridorer.

Figur 4.14

Underføringen af Elverdams Å ved Holbækmotorvejen.

Problemer, mangler trusler • Holbækmotorvejen danner barriere mellem Isefjorden (Tempelkrog), Egernæs og Ordrup Skov i nord og Holmeskov og Kragemose i Syd. Hol-

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


51

Kortlægning af natur

bækmotorvejen gennemskærer et stort lavbundsareal omkring Elverdams Å samt en skov. Ved krydsningen med Elverdamsåen ligger Holbækmotorvejen på en meget lang dæmning, som har en højde på ca. 6 m. Åen er ført igennem en meget mørk og smal, bueformet betonunderføring. Målsætning • Etablering af brede spredningskorridorer langs vandløbene gerne udbygget med bredere "trædesten". Ideer til indsats • Udvidelse af spredningskorridoren omkring vandløbet • Etablering af en egentlig faunapassage ved Elverdams Å. Der vil være plads til en smal flydebanket i den eksisterende vandløbsunderføring. En anden mulighed vil være at presse et ny passage i form af et rør igennem dæmningen over vandløbet. Herved kan dyr der færdes på begge sider af åen ledes op til rørets indgang ved hjælp af beplantning og hegning.

4.18

Ordrupskov, Fuglsø og Egernæs

Egernæs og Fuglsø der omkranses af Ordrup Skov er udpeget som Habitatområde. Nøglebiotoperne i Ordrup skov omfatter: Skovbryn med diverse buske, stengærde, fugtige lavninger med ask, rødel og birk, askemose, Gl. løvtræer til naturligt forfald og vandhuller. Skoven omkranser Fuglsø og Egernæs der er udpeget som EF-habitatområde pga. artsrige overdrev, strandenge, elle-askeskove, rigkær og kalkrige søer. Egernæs rummer en lang række rød- og gullistede plantearter, hvoraf en del er fundet efter 1989. Flere af disse forekommer i de ugræssede partier nord for Ordrup Skov. Egernæs rummer en lang række rød- og gullistede plantearter. Flere af disse forekommer i de ugræssede partier nord for Ordrup Skov. Af rødlistearter på Egernæs kan nævnes: Bredbladet kæruld, eng-ensian, salepgøgeurt. Fire arter: Bredbladet kæruld, salep-gøgeurt, svømmende sumpskærm og søpryd, findes ikke andre steder i Roskilde Amt. Følgende bemærkelsesværdige arter findes på overdrevet: Bakketidsel, djævelsbid, eng-havre, salep-gøgeurt, tyndakset gøgeurt, hjertegræs, kattefod, katteskæg, håret løvefod, knoldet mjødurt, alm. mælkeurt, due-skabiose, bakkesoløje, vår-star, tandbælg, dunet vejbred og hunde-viol. Nord for Ordrup Skov er der registreret følgende bemærkelsesværdige arter: Eng-klaseskærm, butblomstret siv, sump-hullæbe, maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt, bredbladet kæruld og eng-troldurt. Områdets græssede kær og småsøer rummer bla. følgende arter: Eng-ensian, knude-firling, kær-fnokurt, sump-hullæbe, vand-klaseskærm, fåblomstret kogleaks, børste-kogleaks, leverurt, vandportulak, børste-siv, loppe-star, skede-star,

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


52

Kortlægning af natur

stjerne-star, tvebo star, svømmende sumpskærm, søpryd, tæppegræs, spinkel vandaks, græsbladet vandaks og vibefedt. Bemærkelsesværdige arter i Ordrup Skov og Fuglsø omfatter: Slank blærerod (fundet i mængde, men kun et enkelt år), engblomme, tyndakset gøgeurt, nikkende hullæbe, spidsbladet steffensurt, alm. snylterod, skov-vikke og vårfladbælg. Egernæs er også en værdifuld fuglelokalitet. Administrativ status • Dele af Ordrup Skov indgår i EF-habitatområde nr. 247 (Fuglsø og Egernæs) mens hele området er fredet. • Fuglsø er en mose omfattet af NBL §3 mens Egernæs er registreret som §3 overdrev og med strandenge rundt om. • Området er ejet af Ryegård Gods. Det er fredet i 1958 sammen med resten af Ryegård Gods. Der er ikke offentlig adgang til det græssede område. Aktiv naturforvaltning • Området afgræsses af en større flok ungkreaturer. Der er udført naturpleje i form af kratrydning på det græssede overdrev flere gange gennem de seneste 10 år. Årligt slås mindre områder med I 2003-2004 har nogle få mongolske vildheste græsset sammen med kreaturerne, og de har også vintergræsset. Området nord for Ordrup Skov har været ugræsset gennem en lang årrække, men græsning genoptages på størstedelen af arealet i 2005. • Der er også udført naturpleje flere gange gennem de seneste 15 år i form af kratrydning, både manuelt og maskinelt. Værdier • Natura 2000 område ved Fuglsø og Egernæs • Området er den bedste botaniske lokalitet i Roskilde Amt. Problemer, mangler trusler • De tre rødlistearter har alle meget små bestande (få individer) og er i stor fare for at forsvinde. Salep-Gøgeurt er forgæves eftersøgt i 2003 og 2004. Det må frygtes, at den er forsvundet, måske som følge af, at kreaturerne som det første sted hvert forår har nedgræsset det lille område, som de voksede på. Målsætning • At bevare området som voksested for de sjældne og truede plantearter. Ideer til indsats • Overvågning af områdets værdier • Bedre styring af græsningstrykket

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


53

Kortlægning af natur

4.19

Tempelkrog og Kysten langs Bramsnæs Bugt og Bramsnæs Vig

Bramsnæs Vig byder på interessante og varierede bundforhold. Inderst i vigen er der temmelig lavt vand - 1 meter ca. Bunden er meget blød sandbund (dynd) og væksten er ålegræs. Her kan gøres gode fangster først på året. Fangstmulighederne omfatter havørred, hornfisk og regnbueørred. Kysten langs Isefjorden er præget af op til 20 m høje skrænter med små dybt nedskårne dale og kløfter som Ejby Ådal og Nagels Rende. Centralt i området ligger Ejby Havn, hvorfra der traditionelt har været fanget ål, fjordrejer, og fladfisk som flyndere, skrubber og rødspætter. Siden år 1500 har der været fanget marsvin i Bramsnæs Vig. Det foregik på den måde, at man spændte net over vigen med en åbning i midten. Arten er i dag næsten forsvundet fra området pga. forstyrrelser. Ellerenden

Ellerenden er et mindre vandløb der løber gennem Enghave Skov til udløbet i Isefjorden ved Langtved, dvs. en strækning på 3,3 km. Der udsættes årligt yngel og mundingsfisk. På den øvre del opstrøms Elverdamsvej er der sparsomt med gydeegnet bund, bl.a. som følge af hårdhændet vedligeholdelse, mens der på forløbet igennem skoven og nær udløbet i Isefjorden er en god hyppighed. Gydesubstratet har overalt et stort sandindhold. Der er kun registreret yderst sparsom gydeaktivitet. I 1960 var der en god bestand, som udnyttede gydepladserne helt op til Enghave Skov. Der har været en markant tilbagegang siden 1960, hvor der i dag ikke er tale om fast opgang, men kun om lejlighedsvis opgang og sandsynligvis kun indtil indkørslerne ved Langtved Færgekro. Strandskov er en bladet løv og nåleskov ud til Tempelkrog. I Tempelkrogen syd for Munkholmbroen ligger Marsvineholmene og Langholm, som huser meget store bestande af ynglende vandfugle (Hættemåger, hav- og fjordterner, edderfugle m.v.). Inderst i Tempelkrogen ligger fiskerlejet Arnakke med en bevaring af de gammeldags fiskerhytter på rad og række. Administrativ status • Holmene er formelt ubeskyttede, men lokalt tages der stort hensyn til fuglelivet. • Det meste af området er omfattet af landskabsfredninger. Aktiv naturforvaltning • Opgang blev tidligere forhindret 50 m opstrøms fjorden ved 2 rørbroer ind til parkeringspladsen ved Langtved Færgekro. Passageforholdene er forbedret i 2002 og 2003. • Restaurering af vandløb med bl.a. udlægning af sten. Særlige værdier • Vandløbet med dets dyreliv • Kystskrænter med naturskov

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


54

Kortlægning af natur

Ellerenden fungerer som spredningskorridor mellem Ryegård Dyrehave og kysten.

Problemer, mangler, trusler • Området fungerer fint i dag. Målsætning • Fastholde områdets tilstand.

4.20

Ryegård Dyrehave

Ryegaard ligger i et kuperet moræne landskab, hvilket giver et naturskønt og afvekslende område med bakker, skovbryn og levende hegn. Landskabets udseende er endvidere præget af 74 kæmpehøje, som vidner om en tidlig menneskelig aktivitet. Det kuperede landskab er dannet i istiden og er en landskabstype, som kaldes randmoræne. Ryegaard Dyrehave er navnet på den skov som ligger mellem Ryegaard Park, Ejby og Langtvedkrydset. Ryegaard Dyrehave er et yndet udflugtsmål. Det er især den indhegnede del af Dyrehaven, som giver nogle helt unikke oplevelser af kuperet landskab med udsigt over fjorden og af den oprindelige drifsform – overdrevet. Dyrehaven har sandsynligvis ”altid” været brugt som græsning for husdyr. Først som overdrev, hvor køer og svin gik på olden, senere blev Dyrehaven indhegnet som dyrehave med dådyr af hensyn til både kødforsyning og jagt. Omkring år 1900 ophørte dette, og dyrehaven har siden været afgræsset med får en overgang og i de sidste mange år med køer. Den uafbrudte græsning har været med til at sikre det unikke plantesamfund vi ser i dag. Vegetationen er således præget af særlige overdrevsarter, og enligtstående træer, som kun har kunnet komme op i ly af bl.a. de tjørnebuske, som de græssende dyr har efterladt. En del af dyrehaven er kaldet Troldeskoven. Som følge af orkanen i december 1999, faldt en del af de gamle bøgetræer. Vegetationen på det afgræssede overdrev er rig på sjældne plantearter, bl.a. på grund af at arealet aldrig har været opdyrket, og at der ikke har været tilført meget gødning. Ryegård Dyrehave er en meget vigtig lokalitet for overdrevssvampe (måske en af Sjællands bedste) med 19 kendte arter af rødlistede svampe. Overdrevet rummer en artsrig vegetation, idet der både er kalkrige og sure partier. Her findes hedelyng, soløje, kattefod, dværg-perikon og hylster-guldstjerne Overdrevet er trods græsning ganske tilgroet med gamle bøge og kratgrupper af især tjørn. Der er de seneste 15 år foretaget naturpleje i flere omgange: Først beskæring med buskrydder og udslæbning til afbrænding, senere ved maskinel rydning af kratpartier. Stort set årligt vedligeholdes tidligere ryddede partier ved nedskæring.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


55

Kortlægning af natur

I Dyrehaven findes bl.a. Kirkemosen, som er et fattigkær med hængesæk med en helt speciel næringsfattig jordbund. Mosen er voksested for en del sjældne plantearter f.eks. soldug, tranebær og rosmarinlyng. Arter af tørvemosser. Kirkemosen er en vigtig sommerfuglelokalitet med flere arter knyttet til fattigkær og højmoser. Der er foretaget beskæring og oprykning af birk i flere omgange og forsøgt med smøring med Round-Up. Der er også etableret et stigbord, der i hvert fald et år har vist sig at kunne fungere meget effektivt. Kirkemosen er levested for flere lokalt sjældne sommerfugle f.eks. grøn busksommerfugl og bølle-blåfugl Administrativ status • Området er udpeget som EF-habitatområde og rummer §3 overdrev og mose. • Ejendommen 1.515 ha blev i 1958 underlagt en frivillig fredningsdeklaration, som sikrer, at områdets udseende bevares nogenlunde som hidtil. Dette er stort set den beskyttelse af landskabet, som i dag opnås via lovgivningen (by- og landzoneloven, skovloven og landbrugsloven). • Der er offentlig adgang til overdrevet. Aktiv naturforvaltning • I Kirkemosen udføres naturpleje i samarbejde med Roskilde Amt, hvor der bl.a. fjernes træopvækst i mosen, som er med til at true mosens unikke særpræg. I vinteren 2004-2005 er alle birketræer på og omkring mosen fældet og fjernet. I efteråret 2004 blev mindre birk på en mindre del af mosefladen opryddet/afklippet. Det er planen at fortsætte denne aktivitet på resten af mosefladen i 2005. • I dag er der indgået en aftale med Roskilde Amt om bl.a. naturpleje, og der hverken gødes eller anvendes sprøjtemidler i Dyrehaven. Ejeren bevarer ikke levende træer og der efterlades altid en del af de døde træer til naturligt henfald til glæde for bl.a. insekter og svampe. • For at sikre den naturlige opvækst af bøgetræer, er en del af Troldeskoven indhegnet for ikke at de græssende køer skal æde de små bøgetræer. • Der foretages rydning af krat for at opretholde balancen mellem det åbne og det lukkede på overdrevet. Særlige værdier • Kuperet terræn med fine udsigter over Isefjorden • Historisk overdrev • Fattigkær med hængesæk • Gammel Skov • Mange sjældne plantearter • Nationalt vigtig lokalitet for sjældne overdrevssvampe • Sjældne sommerfuglearter. Problemer, mangler, trusler • Fastsat tilgroning af overdrev • Opvækst af birk og gran i Kirkemosen • Næringsstof tilførsel til Kirkemosen.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


56

Kortlægning af natur

Målsætning • At sikre Kirkemosen og overdrevets naturværdier • At bevare de sjældne arter. Ideer til indsats • Fortsat opretholdelse og eventuel udvidelse af det græssede overdrev Kirkemosen • Fjernelse af al opvækst • Fjernelse af pyntegrøntbeplantning nær Kirkemosen.

4.21

Ejby Strand og Ådal

Fra Ejby Havn til Kyndeløse Nordmark ligger de fredede kystskrænter der ligesom Ejby Ådal er af stor geologisk og botanisk interesse. Kystskrænterne består af smeltevandsgrus og er dannet under sidste istid. Vandstanden i havområderne omkring Danmark lå dengang væsentlig over det nuværende niveau på grund af isens afsmeltning. I takt med at vandstanden gradvis faldt, og landet for ca. 10.000 år siden begyndte at hæve sig, opstod kystskrænten. Som noget bemærkelsesværdigt er der i Ejby Skrænt gjort fund af muslingeskaller i et lag af strandgrus, der stammer fra næstsidste istid, kaldet Saale Istid, for ca. 200.000 år siden. Fund af ca. 300 redskaber, som muligvis stammer fra en mellemistid for 250.000 år siden, altså før Saale Istid, er gjort i samme område. På kystskrænterne vokser både sjældne og stedtypiske overdrevsplanter. Svalerod, blodrød storkenæb og grenet edderkopurt vokser talrigt men på få steder, mens det ikke er svært at finde nikkende kobjælde og mat potentil. Fra skrænterne er der en flot udsigt over Isefjorden. Selve Ejby ådal er en dybt nedskåret dal som er dannet af istidens vandmasser for ca. 15.000 år siden. Ådalens skrænter er furede af terrasseformede udskridninger, de såkaldte fårestier, der fremkommer når leret i skrænten ved udtørring sprækker og smuldrer. Terrasserne er blevet tydeligere ved at græssende dyr gennem århundreder har gået på dem. Ådalens markante form strækker sig ca. 1 km ind i landet. Dalens fugtige bund og de tørre skrænter græsses til stadighed af kreaturer, hvilket har skabt ideelle forhold for lyselskende planter. Ejby Å løber gennem dalen og er så ren at havørreder kan gyde her. Området rummer store botaniske værdier. Bl.a. vokser her nikkende kobjælde, soløje, voldtimian, skov-kløver, knopnellike og grenet edderkoppeurt. I maj måned blomstrer eng-kabbeleje, bukkeblad og maj-gøgeurt i dalens bund. Her vokser også typiske rigkærplanter som sump-hullæbe og trævlekrone. På østsiden af landevejen Elverdamsvej, nord for Ejby, er et stenstrøet engareal. Stenene er aflejret under sidste istid, for ca. 15.000 år siden. Engen er et eksempel på, hvordan store dele af Danmark så ud efter istiden, hvor indlandsisens bortsmeltning efterlod et landskab overstrøet med sten. Efterhånden som jorderne er blevet opdyrket, er stenene fjernet. Mange sten er indgået i stendiger, andre er blevet brugt til bygning af jættestuer, stenkirker m.v. Derfor er der i dag kun få stenstrøninger bevaret.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


57

Kortlægning af natur

Administrativ status • Ejby ådal samt skrænterne nord for syd herfor er fredet. Formålet med fredninger er at bevare det særlige landskab, værne om det rige planteliv, samt insekter og andet dyreliv der knytter sig til området. • Stenstrøningen ved Elverdamsvej er et engareal på 2 ha, der blev fredet i 1940. Stenstrøningen kan ses fra cykelstien langs landevejen, men der er ikke offentlig adgang til arealet. Aktiv naturforvaltning • Roskilde Amt har fjernet træer og krat i Ejby Ådal og på kystskrænterne for at sikre udsigt og flora. • Adgangsmulighederne er forbedret i samarbejde med lodsejerne. Der er opsat stenter, broer og en infotavle. • Der er etableret græsning og høslæt på kystskrænterne. • Der foretages bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo • Roskilde Amt har udgivet en folder om området. Særlige værdier • Varieret kystlandskab med markante kystskrænter og ådale • Græssede skrænter, eng og overdrev med lang driftskontinuitet • Kalkkær med orkideer • Artsrig og værdifuld flora med flere sjældne arter • Rent vandløb med havørredopgang. Problemer, mangler, trusler • Dele af området har et for lavt græsningstryk • Der er opvækst af rynket rose og fyrretræer. Målsætning • Fastholde områdets rige naturværdier og værdifulde landskab. Ideer til indsats • Fortsat rydning af opvækst især rød-el i ådalen • Bedre styring af græsningstrykket.

4.22

Lyndby kyst

Delområdet omfatter kystkilen ud til Lejre Vig med Borrevejle i bunden af vigen og landsbyen Lyndby i nord. Lyndby er et gammelt fiskerleje, der nu rummer en del sommerhuse. Lyndby har en flot kirke omgivet af et kampestensdige. Et område ved fjorden er fredet. Hele området er præget af sommerhusbebyggelse og følgeaktiviteter som sti- og broanlæg i strandsumpen. Over for ligger sommerhusområdet Tranehalsen, hvis fredning er i kraftig forfald, bl.a. pga. omdannelse af sommerhusene til helårshuse. Vegetation

Kystbræmmen umiddelbart nord for Lyndby rummer bl.a. et græsset strandengsområde, hvor der findes annelgræs, harril og jordbærkløver. Kysten syd for Lyndby udgøres af strandsumpe, hvor tagrør dominerer. Der er fore-

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


58

Kortlægning af natur

komst af butblomstret siv og eng-klaseskærm i det udyrkede areal på indersiden af strandrørsumpen. Administrativ status • Kystkilen er fredet i 1947 og 1962 for at friholde udsigten over vigen fra landevejen • Størstedelen af kystbræmmen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3 og er del af EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområde Aktiv forvaltning • Der er planlagt en vandresti langs vigen gennem sommerhusbebyggelsen • Ved Lyngby Kirke er et fredet overdrev blevet hegnet med henblik på græsning • Fjordsti/trafiksti mellem Holbækvejen og Lyndby er anlagt. Fjordsti planlagt videre nordpå • Et vejrly ved Lyndby Strand er etableret med støtte fra Roskilde Amt. Særlige værdier • Flot udsigt mod fjorden • Botanisk og landskabeligt værdifulde strandenge og kystskrænter. Problemer, mangler, trusler • Voldsom Kæmpe-bjørneklo bevoksning i sydenden af Borrevejle Vig • Manglende afgræsning af strandenge og strandsumpe • Broanlæg i strandkanten. Målsætning • At skabe adgang for offentligheden langs kysten • At sikre de botaniske værdier • At udrydde kæmpe-bjørneklo. Ideer til indsats • Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo • Etablering af trampesti langs kysten med forbindelse til Borrevejlecentret • Afgræsning af kystnære arealer. • Byggereglerne bør administreres restriktivt af hensyn til udsigten fra Hornsherredvej over fjorden og indsigten fra fjorden ind i landet.

4.23

Gershøj området

Egnen omkring Sæby og Gershøj er et småbakket landbrugsland, der er præget af den velbevarede landsby Sæby med sten- og jorddiger og landarbejderboligerne ved Holtensminde, fiskerlejet og udskibningsstedet Gershøj samt godsets Krabbesholms store marker, hegn og alléer. Tilsammen udgør det et delområde, der består af flere, men tæt forbundne kulturmiljøer. Delområdet afgrænses mod nord og syd af to mindre vandløb (Hønepilsgrøften og Ørbækken).

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


59

Kortlægning af natur

Fiskerlejet Gershøj er anlagt i forbindelse med færgebroen i 1857 og har inden anlæg af færgebroen fungeret som udskibningsplads for Krabbesholm. I dag foregår primært fritidsfiskeri, mens det erhvervsmæssige fjordfiskeri fra havnen er sparsomt (3 fiskere tilbage). Havnen danner udgangspunkt for strandjagt med skydepramme. Udover havnen findes stejleplads med enkelte småhuse og redskabshuse. Gershøj er registreret som særligt bevaringsværdigt kulturmiljø. Mellem Gershøj og sommerhusområdet ligger et offentligt, statsejet område, hvor der er anlagt en naturlejrplads med bålplads, grill og vejrly ud mod fjorden. Der findes også p-plads og toilet på området. Flasken

Kystområdet nord for Gershøj (Flasken) har en rig og afvekslende vegetation med både afgræsset strandeng, strandsump og mere kulturprægede græsmarker (Figur 4.15). Området rummer et meget bevaringsværdigt ekstremrigkær med forekomst af butblomstret siv, sump-hullæbe, samel, leverurt og eng-troldurt. Her er et rigt fugleliv med ynglende vadefugle (viber og rødben) og muligvis skeand samt forekomst af den sjældne sommerfugl isblåfugl.

Figur 4.15

Udsigt fra Gershøj mod Selsø.

Administrativ status • Syd for Gershøj er ligesom Sæby udpeget som landsby af særlig kulturhistorisk interesse. • Et areal mellem Gershøj Kirke og kysten er fredet i 1951 med det formål at friholde området omkring kirken. • Det 23 fag lange bindingsværkshus ved kirken er fredet i 1986. • Skt. Laurentii kilde er fredet. • Krabbesholms ejerlaug er klassificeret som kulturhistorisk interesseområde.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


60

Kortlægning af natur

• • •

Strandengene langs kysten er udpeget som EF-habitatområde nr. 120 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 105. Delområdets søer, moser, enge og strandenge er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Sten- og jorddiger er omfattet af museumsloven.

Aktiv forvaltning • Der er udarbejdet folder om ”Egnen omkring Gershøj” og opsat informationstavler i Gershøj og omegn. • I Gershøj er anlagt en naturlejrplads ud til kysten med adgang fra vand- og landsiden. Arealet ejes af Odsherred Skovdistrikt og plejes med slåning og kan med tiden få overdrevskarakter. • Der er græsningsaftale for kystområdet op til Flasken nord for Gershøj. • Fjordstien er planlagt gennem området. Fra kirken i Gershøj er afmærket en vandresti til Skt. Laurentii kilde og sydpå langs kysten til fiskelejet. Stien er forsynet med stenter og trædesten og vil indgå som en del af en kommende vandresti langs fjorden. • Skt. Laurentii Kilde er blevet ført tilbage til sin oprindelige tilstand. Særlige værdier • Skt. Laurentii Kilde er blevet ført tilbage til sin oprindelige tilstand • Velbevaret landsbykerne i Sæby med forte og velbevaret stjerne- og blokudskiftningsmønster omkring Sæby • Landarbejderboliger med stor fortælleværdi og langt bindingsværkshus i Gershøj • Idyllisk fiskerleje med stejleplads i Gershøj (Figur 4.16) • Naturlejrplads og primitiv vandresti i Gershøj til kilden samt planlagt forløb af Fjordstien, inklusive trampesti langs sommerhusbebyggelse • Bevaringsværdigt ekstremrigkær nord for Gershøj • Værdifuldt fugleliv i rørsump og på enge nord for Gershøj • Velbevaret hovedgårdsbebyggelse og karakteristisk åbent herregårdslandskab • Velbevarede kulturhistoriske helheder (hovedgård, husmandskoloni, udskiftet landsby, fiskerleje, udskibningsbro m.m.) • Gammel skolesti (cykelsti) fra Holtensminde til Sæby • Bronzealderhøje og jættestue i Sæby og ved Krabbesholm. Problemer, mangler, trusler • Nåletræsbevoksninger, der slører oplevelsen af kulturmiljøet • Ny bebyggelse og ændringer af bevaringsværdig bebyggelse i Sæby, Krabbesholm, Holtensminde og Gershøj • Tilgroning af rigkær nord for Gershøj • Tilgroning af fortidsminder.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


61

Kortlægning af natur

Figur 4.16

Stejleplads i Gershøj.

Målsætning • At bevare det karakteristiske åbne herregårdslandskab • At skabe offentlig adgang til fortidsminder • At bevare og pleje spor fra udskiftningstiden • At bevare de maritime aktiviteter i Gershøj samt det karakteristiske by- og havnemiljø • At bevare de biologiske værdier i kær og på strandenge nord for Gershøj • At sikre afgræsning af rigkær og strandeng • At pleje fortidsminderne. Ideer til indsats • Etablering af besøgscenter ved naturlejrpladsen, hvor egnens kulturhistorie, natur- og miljøforhold samt nutidigt kulturliv kan videregives • Ophalingssted/mole ved naturlejrplads uden at anfægte det oprindelige fiskermiljø • Opsætte informationstavler ved Sofiehøj og fortidsminder ved Sæby • Fjerne løvtræer i jættestuens kammer og rydde uønsket vegetation på gravhøje • Etablere sti til gravhøje, jættestue og jorddige fra kirke i Sæby • Afmærkning af den gamle skolesti mellem Sæby og Holtensminde • Fodsti fra Gershøj til Hønepilsgrøften og videre til den planlagte Fjordsti og Lindegårdsparken i Frederiksborg Amt under hensyntagen til fuglelivet i rigkær • Fastholde og eventuelt udvide afgræsning af kær og strandeng nord for Gershøj.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


62

Kortlægning af natur

4.24

Holmene i Roskilde Fjord

Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste områder for vandfugle. Det lavvandede område med fisk, krebsdyr og muslinger samt de mange øer og holme gør fjorden attraktiv som yngle- og rastelokalitet. På de ca. 30 øer og holme yngler hvert år 10-20.000 par fugle, fortrinsvis måger, svaner, terner, klyder, strandskader, viber og i mindre omfang edderfugle, skalleslugere, skeænder, grågæs og rødben. Uden for yngletiden fungerer fjorden som raste- og fourageringsområde for godt 50.000 vandfugle. Øerne er fredede, og færdsel er forbudt i yngletiden fra 1. april-15. juli på øer og holme samt i en 50 m zone rundt om disse. Plantelivet på holmene er unikt i kraft af, at det er så godt som upåvirket af menneskelige aktiviteter – dyrkning, gødskning, sprøjtning osv. De udgør derfor et vigtigt videnskabeligt referenceområde både for plantelivet som sådant og for miljøforhold i en bredere betydning. Roskilde Fjord og kystnære områder er udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområder, hvilket forpligter Danmark til at beskytte fjordens mange fuglearter, samt kystens specielle naturområder, flora og fauna. Holmene i den sydlige del Roskilde Fjord omfatter Jyllinge Holme, en gruppe holme i Lejre Vig samt spredte holme i den øvrige del af fjorden. Holmene omfatter: Lilleø, Jyllinge Holme, Eskildsø, Blak, Svaleø, Elleore, Hesteholmene, Ringøen, Sivholm, Ægholm, Langholm, Hyldeholm, Skovholmene. Jyllinge Holme strækker sig som en bue ud fra Jyllinge mod nordspidsen af Eskilsø. Holmene udgør et markant indslag i fjordlandskabet i et fladvandet område, omgivet af store stenstrøninger og flak, der tørlægges ved lavvande. Den største af Jyllinge Holme, Lilleø, rejser sig med sit højdepunkt på 8 m over de øvrige holme og fremstår markant, idet den er afgræsset af får. Holmene i Roskilde Fjord har en meget væsentlig landskabelig værdi, idet de giver et enestående bidrag til oplevelsen af et beskyttet fladvandet fjordlandskab. Et eksempel: Fra kysten ved Boserup er der udsigt til Ringøen, hvor der yngler svaner, måger, terner, ænder og vadefugle i meget stort antal. Her er de i fred for ræve og andre rovdyr. For at give fuglene ro også for mennesker, er det ligesom på de øvrige holme, ikke tilladt at gå i land på øen i fuglenes yngletid. Øen har en mærkelig ringform, og ingen ved med sikkerhed, hvordan den er dannet. Fra kysten kan du også se over til skoven på Bognæs, hvor der er kolonier af fiskehejrer og af skarver. Vegetation

De flade holme er dækket af strandsump eller en karakteristisk strandengsvegetation med salttålende plantearter som blågrøn gåsefod, kveller, vingefrøet hindeknæ og strandgåsefod. Sjældne planter optræder også, bl.a. strandkarse, smalbladet hareøre og engelsk kokleare. På Langholm er den invasive art rynket rose under udbredelse.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


63

Kortlægning af natur

Fugleliv

Holmene huser et særdeles rigt fugleliv med mange ynglende vandfugle og rastende fugle uden for yngletiden. Kolonier af måger og terner dominerer billedet, og holmene i fjorden er Danmarks vigtigste yngleområde for fjordterne med ca. en trediedel af landets samlede bestande. På holmene ved Jyllinge findes nogle af fjordens største ynglebestande af knopsvane med op til 60-80 par på flere af holmene. På de fleste af holmene ved Jyllinge er der ynglebestande af måger og terner. På Lilleø og Eskildsø ynglede tidligere den rødlistede dværgterne uregelmæssigt, og både fjord- og havterne har store ynglebestande på øerne. Vadefuglene udgøres af rødben, strandskade, klyde, vibe, samt enkelte steder også stor præstekrave. Holmene i Lejre Vig har tilsvarende store ynglebestande af måger, bl.a. nogle af fjordens største forekomster af hættemåger, samt terner. Klyder yngler flere steder. Elleore har en meget rig forekomst af ynglende vandfugle, bl.a. den fåtallige art klyde og tidligere også den rødlistede dværgterne. Administrativ status • Holmene i Roskilde Fjord er fredet i 1985 og har siden august 1995 været omfattet af Roskilde Fjord Vildtreservat. Reservatet medfører begrænsninger i jagt- og færdselsmulighederne i området, hvilket bl.a. betyder, at man ikke må sejle nærmere end 50 m. Der råder et generelt færdselsforbud på holmene i perioden fra 1. april til 15. juli. • Alle holmene er § 3-beskyttede. • Hele Roskilde Fjord, inkl. holmene, er omfattet af EFfuglebeskyttelsesområde nr. 105, og EF-habitatområde nr. 120. • I en del områder er der også forbud mod motorbådssejlads med over 8 knob, men dette forbud overtrædes meget ofte. Aktiv forvaltning • Lilleø afgræsses af kreaturer arrangeret af jagtforeningen Jyllinge Holme ved en græsningsaftale. Roskilde Amt har i 2005 bevilget tilskud til fortsat græsning af Lilleø. • Holmenes fugleliv overvåges årligt af Roskilde Amt. • Der foregår rottebekæmpelse, når der konstateres rotter på en af holmene. • Bekæmpelse af rynket rose på Langholm. Særlige værdier • Forekomst af ynglefuglebestande af national betydning • Enestående landskabelige værdier • Rekreative værdier for sejlere m.m. • Karakteristisk vegetation med salttålende plantearter. Problemer, mangler, trusler • Rotter forekommer med års mellemrum på holmene og udgør en trussel mod ynglefuglene • Færdsel og forstyrrelser i yngletiden forekommer kun sjældent

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


64

Kortlægning af natur

• • •

Restriktionerne vedr. motorbådssejlads er formelt motiveret med hensynet til fuglelivet, men de fleste steder er generne for den rekreative udnyttelse af fjorden mere relevant Den landskabsæstetiske værdi påvirkes af opsætning af primitive jagtskjul og andehuse på nogle holme Over alt langs fjordens kyster er der et stort pres for at bygge. Hvis fjordens landskabsæstetiske værdier skal bevares, er der behov for en meget restriktiv administration af byggetilladelser inden for synsranden langs kysterne.

Målsætning • At sikre og forbedre forholdene for ynglefuglene • At sikre at fartrestriktioner, fredning og reservat respekteres • At fastholde den karakteristiske vegetation • At forbedre informationen om holmene. Forslag til indsats • Fastholde afgræsning på Lilleø • Fortsat bekæmpelse af rynket rose på Langholm. • Udgive folder og opsætte informationstavle i havne om holmenes værdier, adgangs- og færdselsforhold samt jagtbegrænsninger • Fortsættelse af rottebekæmpelse på holmene efter behov.

Figur 4.17

Udsigt fra Jyllinge-Nordmark over Jyllinge Holme.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


65

Kortlægning af natur

5

Referencer

Christiansen, S.G. 2005. Pers. medd. COWI, 1998. Arealkortlægning af Kornerup Kildeplads. Teknisk rapport. Udarbejdet for Københavns Vand. Danmarks Naturfredningsforening, Lokal Komiteen i Gundsø. Vade- og trampestier på strandenge og ved fjordkysten. Gundsø Kommune. Forslag til kortlægning. Dansk Ornitologisk Forening. Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt. Fjordmuseet i Jyllinge. Fiskerihavnen. Kulturhistoriske vejviser. Gundsø kommune. Frederiksborg og Roskilde Amter. Fjordstien. Fra Frederikssund til Roskilde, folder. Fredningsstyrelsen, 1984. Holmene i Roskilde Fjord. Gundsø Kommune, 1990. Lokalplan nr. 1.27. 1.B.8 Boligområdet Jyllinge Nordmark. Hovedstadsrådet 1989. Sten- og jorddiger i hovedstadsregionen. Planlægningsrapport nr. 55. Hvarregård, B., 1989. Botanisk Institut. Bognæs 1989. Status og Plejeforslag. Opgave på KVL. Odsherred Statsskovdistrikt. Uddrag af driftsplan for Boserup Skov. Ornis Consult, 1996. Naturovervågning ved hjælp af fugleoptællinger. Roskilde Fjord. Ornis Consult, Rudfeld, L., 1995. Ynglefugle på strandenge i Roskilde Fjord. Overfredningsnævnet. Diverse fredningskendelser i Gundsø Kommune, Roskilde Kommune, Lejre Kommune og Bramsnæs Kommune.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


66

Kortlægning af natur

Roskilde Amt 1995. Roskilde Kommune. §3-arealer. Roskilde Amt, 1990. Floraregistrering. Gravhøje i Roskilde Amt. Bind 1. Roskilde Amt, 1990. Floraregistrering. Gravhøje i Roskilde Amt. Bind 2. Roskilde Amt, 1992. Floraregistrering. Gravhøje i Roskilde Amt. Roskilde Amt, 1992. Redegørelse vedrørende regulativ for Langvad Å. Roskilde Amt, 1992. Regulativ for Langvad Å. Roskilde Amt, 1992. Værdifulde landskaber. Roskilde Amt, 1992. Værdifulde landskaber. Regionplantillæg. Roskilde Amt, 1995. Bramsnæs Kommune. §3-arealer. Roskilde Amt, 1995. Gundsø Kommune. §3-arealer. Roskilde Amt, 1995. Kulturhistorisk beskrivelse. Roskilde Amt, 1995. Lejre Kommune. §3-arealer. Roskilde Amt, 1995. Naturområder ved Roskilde Fjord. Roskilde Amt, 1995. Vandløbene i Roskilde Amt 1986-1993. Roskilde Amt, 1997. Lavbundsarealer der er potentielt egnede som vådområder. Regionstillæg nr. 2 til Regionplan. Roskilde Amt, 1997. Regionplan for Roskilde Amt 1997. Roskilde Amt, 1997. Regionplan. Redegørelse. Roskilde Amt, 1999. Resumé og vurdering af indkomne forslag og ideer til Regionplan 2001, 2. Udgave. Roskilde Amt, 1999. SFL-områder ekspl. 1 og 2. Roskilde Amt, 2000. Friluftslivet på og omkring Roskilde Fjord. Spørgeskemaundersøgelse. Roskilde Amt. Digitale kort over interesseområder. Roskilde Amt. Egnen omkring Gershøj, brochure. Roskilde Amt. Fjordstien gennem Roskilde Amt.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


67

Kortlægning af natur

Roskilde Amt. Græsningsaftaler Roskilde Fjord. Roskilde Amt. Kopi af folder ”Salvadparken. Roskilde Amt 1999. Friluftslivet på og omkring Roskilde Fjord, spørgeskemaundersøgelse. Roskilde Amtsmuseumsråd, 1997. Et hegn er et tegn. Eksempler på bevaringsværdige kulturspor. Roskilde Amt, 1999. Gravhøje i agerlandet samt kort. Roskilde Amt, 1999. Gravhøje i skov, lokalitetsskemaer samt kort. Roskilde Amt 2000. Roskilde Fjord områdeplan for naturforvaltning. Områdeplan for naturforvaltning. Roskilde Amt 2000. Ramsødalen - Karlstrup. Områdeplan for naturforvaltning. Roskilde Amt 2005. Skjoldungestien (folder). Skov- og Naturstyrelsen, 1995. EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Kort og beskrivelser. Skov- og Naturstyrelsen, 1998. Pilotprojekt Øst. Roskilde Amt. 1. fase. Kortlægning af kulturmiljøer. 2. fase. Afgræsning og prioritering af kulturmiljøer. Skov- og Naturstyrelsen, 1999. Habitatområder i Roskilde Amt. Skov- og Naturstyrelsen. Folder ”Boserup Skov”. Solrød Kommune, 1997. Kommuneplan 1997-2009.

C:\Documents and Settings\andersf\Dokumenter\DKL-rapporter\Bilagsrapport\Naturkortlægning fra naturtemagruppen_endelig version.doc

.


Naturkortlgning_fra_naturtemagruppen_endelig_v