ny viden ∕ T
Tandbørstetræ har effekt som mundskyllevæske
Hjemmelavet tandpasta kan ikke anbefales
SENNEPSTRÆET (MISWAK, SALVADORA PERSICA) vokser vildt i Afrika, Mellemøsten og Indien. I disse egne kaldes det også tandbørstetræ, fordi mange folkeslag fremstiller billige og relativt velfungerende tandbørster ved at tygge træets kviste til en slags pensler, og denne praksis understøttes faktisk af WHO. Miswak tilskrives en række medicinske virkninger, herunder antibakterielle og antimykotiske egenskaber. Irakiske forskere har på den baggrund fremstillet en mundskyllevæske ud fra vaskede, tørrede og pulveriserede miswak-kviste og i et randomiseret klinisk studie undersøgt væskens effekt mod gingivitis. I undersøgelsen indgik 60 voksne patienter, som var ikke-rygere og ikke havde parodontitis. Alle fik ved baseline foretaget tandrensning og mundhygiejneinstruktion. Derefter supplerede de i to måneder deres tandbørstning med mundskylning to gange dagligt med enten 40 % miswak-opløsning (n = 30) eller 0,12 % klorhexidin. Ved forsøgets afslutning kunne man konstatere signifikante reduktioner i gingivalindeks (GI), blødningsindeks (BOP) og plakindeks (PI) i miswak-gruppen (P = 0,0001). Reduktionen i BOP var på niveau med resultatet i klorhexidin-gruppen, mens reduktionerne i GI og PI var mindre end i klorhexidin-gruppen. Forskerne konkluderer, at miswak mundskyl er et anvendeligt, sikkert, effektivt, billigt og let tilgængeligt mundplejemiddel, om end produktet er mindre effektivt end klorhexidin.
EN AF TIDENS TRENDS, som er blevet forstærket under coronakrisen, er at lave sine egne produkter som fx øl, tonic eller tomatketchup. Mange mennesker er også begyndt selv at lave kosmetiske produkter som shampoo, cremer og ansigtsmasker. Det kan alt sammen være udmærket og måske endda både bæredygtigt og resursebesparende. Men franske forskere advarer nu kraftigt imod hjemmelavet tandpasta. Forskerne har søgt på internettet med søgeordene ”homemade toothpaste” og ”natural toothpaste” og fundet ikke mindre end 84 forskellige opskrifter på hjemmelavet tandpasta. Nærmere analyse viste, at ingen af opskrifterne indeholdt fluorid, hvilket er uheldigt fra et cariesprofylaktisk synspunkt. 80 % indeholdt heller ikke noget skummemiddel, skønt skummemidler medvirker til at væde tandoverfladerne, opløse produkterne i munden og løsne plak og debris. Til gengæld indeholdt mange af opskrifterne trækul, ler eller gurkemejepulver, der alle kan indeholde høje koncentrationer af bly og andre tungmetaller. De fleste af tandpastaerne er komplicerede at fremstille i et almindeligt køkken, og mængdeangivelserne er generelt upræcise med vendinger som ”en teskefuld” eller ”a pinch” (som kan være alt fra det, man kan tage mellem tommel- og pegefinger, til en halv nævefuld). Endvidere er det umuligt at vurdere de færdige produkters abrasivitet og mulige kontamination med mikroorganismer. På baggrund af disse forhold fraråder forfatterne forbrugere at anvende disse produkter, og de opfordrer sundhedspersoner til at være opmærksomme på problemet og orientere deres patienter om farerne ved hjemmelavet tandpasta.
Miswak tilskrives en række medicinske virkninger, herunder antibakterielle og antimykotiske egenskaber
Al-Mahmood S, Sabea DW. Comparative evaluation of the effectiveness of 40% miswak mouthwash and 0.12% chlorhexidine mouthwash in treating gingivitis: a blinded, randomized clinical trial. Oral Health Prev Dent 2021;19:229-33.
∕
2021
∕
125
∕
8
Couteau C, Doméjean S, Lecoq M et al. A study of 84 homemade toothpaste recipes and the problems arising from the type of product. Br Dent J 2021; https://doi.org/10.1038/s41415-021-2736-2 [Online ahead of print].
735