Page 1

T

Tema

3d-teknikker i det kæbekirurgiske speciale DEL 1

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°08

 ∕ AUGUST 2021 ∕ #125

3D-TEKNIKKER I DET ­KÆBEKIRURGISKE SPECIALE

Så langt er vi nået

+

Maksillofacial kirurgi 3d-teknikker Behandlingsplanlægning Behandling Kæbeanomali Benign mandibeltumor Kæberekonstruktion


Nordenta Tandfaglige Dage

Vil du se “giraffen”? Hos Nordenta og al dente går vi ind i et efterår med spændende nyheder og ambitioner, der rager højt. Må vi præsentere:

al dente 10 Fremtidens journalsystem

XO FLOW Digital og intuitiv som ingen anden unit

Se “giraffen” på Tandfaglige Dage

Vi glæder os til at vise vores nyheder og flere andre interessante produkter frem på Tandfaglige Dage. Besøg os på stand nr. C2-013 og C2-018. ... eller book en demo Kontakt Nordenta og al dente på 87 68 16 11 for at booke en fremvisning af XO FLOW i vores showroom eller en demo af al dente 10.

Nordenta A/S | Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup | Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk


#whdentalwerk video.wh.com

Spørg din forhandler eller wh.com

Kompromiløs brugerkomfort Kompakt glasstav Perfekt lys for optimalt udsyn

Ergonomisk og perfekt afbalanceret giver ubesværet brug

5x spray Perfekt køling og rengøring af behandlingssted

Perfekt ergonomi Komfortabel i brug med sikker grebsoverflade

Optimal hygiejne

Monoblock design Holdbar og let at rengøre

To hovedstørrelser for optimal adgang

Lang Garanti 36 måneder for Synea Vision Vinkelstykker

Keramiske kuglelejer Lydsvag og vibrationsfri brug

Ridsefri overflade giver langsigtet værdi W&H Nordic, t: 64 41 41 42, e: info@whnordic.dk, wh.com


T ∕ indhold

FOTO: THOMAS KOFOD, RIGSHOSPITALET

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Administrerende redaktør gan@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

Sarah Emilie Utzon Studentermedhjælp

Kim Andreasen Redigerende journalist kia@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Jesper Reibel, Søren Schou, Gunvild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

T ∕ baggrund

nd TEMA: 3d-teknikker i det T∕b T ∕ baggru aggrund k k s s ti i d-, n Tan g o for b d ska o to Sel l sk r Sel Dan O ska o bet k t for s Ora kæbekirurgiske speciale n n l a D o F rgi o d iruabilite reninge b og Kæbek kandMu Reh Sels ring n Paro b

k ka Dans Sels

lem re med al du væ

ylde" stor er er “D

/741

tandlæg for Special­ er i ODrto ansdonti k “Man bliver klædt rigtig godt “Man kan forvente høj faglighed" Selsk Ora ab f lF o “Min faglig e viden bliv ysio r K lin er ajourf loørgt"i isk

medlem skal du være

" medlem r sk stea Bothticelli: Derfor Romario væ medskalledumvære : Derfo Gorgis: erann reDerfor vSus Få indblik i den digitale udvikling. asbech Annette Hagman:på" læring i at e fra ø Dahl-R

Selskabet for Oral Rehabilit Forening forening ering har fokus en bet vilog Kæbekirurgi er en på (FS oral rehabiliteSelskaMundSelskab for4.Tand-, Dansk ring – herunder protetik Derfor skal du være medlem for kirurgi politiske– fra O) varetager spe kke fag i bredeste forstand rede med interesse Petevrstiftet i 199 implanta cialtand specialta intere ogved at udbndlæger l at dy e tod skab ble for tandlægernti til sser ogter helprotes Seler læg er, bidfunkt ontisamt lyst ti kirurgi ion n LE optager ltag -fysiolog odontiskmød ikling af ortodologi M? maksillo samt som me ngeED Dan ernes faglige og deog materiale harfacial i tandlæge kendkun spe dlermm DLEiM? s. Forenipraksis ftiger sig an Dansk Ortlder dags MElse udv kæsam og og implanto sk S Mskab fraiis1952. manover voks REorne harnf beser lige en nLmMA VÆ plast, Jens Fog Lom og praksi ke RE Forening fag N titanium elleCAD-CAM til ing ka end og Mø hv ho ns zirkonium tfor spe nti den stiftet kencialta de , tanat VÆ lsklæg blev skn e t af ciaog er da dlæger er i orSelskabe VÆRE R SKA lde in isiglem odonti.af Forening ortodo SKAL regi.for ltaMAN .MEDLEM? holt: Derfor ed ab fo fre ød DPS HVO nd ntis i hospitals MAN ro-k for fåtilr ort PS)mm HVORFOR ligh undder læg skavid mRFO en odo blev logi mu seSKAL ort erog erfor stiftet pa e er hy me (D er i tand-, implanto i e 1938 res ret en ser og m i e r. t b skal du være H ort et b kirurgi lig interesse res g RS vær hermed for inte er le n . st eman abe d od e Danmark iib hvis R fremme udr Kli-nis tere ed dsk lificonti som s ældste er n inte der vil deprivate lska , er DO rinteresse lyse tilVÆRE to år –tandlæge være medlem, ken år me året skal list til formål RFOat redoci , hvo medlem Nårøvma – Man dlæstger re m r højt kva HVORFOR o dan ass husvæ tan påk O speciaFor selskab.faglige ind at be MEDLEM? isk Se nge om t afholder Forening HVO ne frSelskabe alleer ”, hvo kommer eoMAN Tilder nisk SKAL og Aar nge en eni fr ne be enh er a helt ort regi. dere es sholdern alle nlfor degme avn nppe med edforedrag hospitals gru da er onto der arb interesse odonti som - vid skal ndeog isi.mø ed ti rgi,del mm ral Fysi r rehabilite og diefor praksis ga m old Hv ejdold ntolog kæbekiru – Fordi orakan og Køb d onale ide oral man ogi. tandlæge er mafh mundtnti ol me ere forvente jlierghåbe edle nt. ol for Man videt stu ring. ens lo e lge man foredrags he . høj l le olomøderne rodo et nogle – kva faglighed bliver ”ud rfø fa kab do gsh is u måde g fy r internati er lig en den og lite efte på dra Pa elig dvik ved isk, ogklin ciale ro kendte ,dvi siolo kon kke d i er fore e oginden området r. Mbliv r parodo d oglodri for pamed ig pr være en del af gy aftenmød raleaspekter der n og tsu lene relsen klin sperte vink t.personnationale bio sidder tion åbe ling gis form . I bestyalle fo nin land fagperso isk ital melemner g,og sm Dansk en rna g ma e i dentoek to n g HV ner, e ud dig bl.a. ri ne der af fo i arb for m af kirurgisk inte lidt e lo brænder OR vik de indenfor ud udføre de ed o on e og e ejd e og for et e FO es ge u lin sk e ål erkenddan ag nataAL rter, g af m ligh in planlægg old kirurgisk ndoral t om lli eg tilrettelæ selv ate,skabet nel nholdere draktuelle ressag Period fysisk, afh fatte gisk o R SK om det m for L? ionalere migion, klædt sen,på fudbrede erd mu eTInat teedr godt sl til esrigtig hed at u kMA rme red b ka rehabilite spetil smaring, rund N VÆ en in im gge enland fra forske fore ern g es li – of l te i cia dysfunkt de De r lse og ka AB og old mm n de ti RE ud so ed finder kæbeleds let h r gø og ls d d m ing, syg dle afh altid is on er MEbDLE g foredrags gsfg-o in eovervå iagn stocir ama ti ehu a lig k oholded me e talere e MSK en em e kan ere redeM? gtig svæsen sam s int me ssepklæder re, nger. et. O implantatbehandl isk Se de storalveolær der ral ani dera rsty skaspørgsmå samarb roromadan behandli r,tilkæ navn ostik l sange os dpå EDLE tivid k tem ndplejer an Feikk l på ku ilk feltkirurgi, radiologi atbhåndtere mmforskning l atkedylidelser, t for at fre ejde rrelsl væ sion.po Grazi rser i det ntolog ndib ske , hv siolta t til kus ny DIT M medicins ta itterende ologis Katha olgdom ab stru eddis sun e spefycia r, k den lond til eller over er ore me oral medicin, komprom lip var inden for specia mediepræ tktiv ulæ e odet dont læger og l af Europe sk Parodo med raba , samt de R DU - læger g fointern gede konmm æn løfntehden ehat emner i ort lemsk rinod vores g af g.bOg b dagligda let. DO for aså nere ofessor Fi r dy i æ redraati e. Det MSKAB TIL? DU DIT a Aonti, FS år takTIL? ndserveres KAB an RSBRUGE mit med on Klifordring MEDLEMS PS ansigtssm liedind alesfun eled og nødn ling g.ud impo ter a er r talt være der pr af tand t er en de mer af D har adgang ert tredje både Dog DLE HVAD BRUGERikling i at O stifteflødeboll elssigt til gom , fordi for xtmanog HVAD erter. , li på .Dansk ty k at af o irk f kli i pauserne be r det toloGER uger DU DIT ME gy, de meget r m eningennPe blevger tjeg ro- e sagen studiet nisk tteratu tion (T ggemu er i spy påv 198opmærks af der faglig udv i løbetmø D og . Jeg bru tersen Jeg br g er altid te gang va HVA Selska og medle rcer, og de holdes hv ste tid ha DPS læghar Allerede onBRU – ing – i den rig tk HV lær at 5 M od r o sk rf AD vidste, ge . jeg sto ir ri . D orm BRUG tidi rgi, fordi g fors ds . Je ), ler, ou der tige retnin r af : Der g og Kæbekiru ogrrin Mundtil frem FoDU n sene mmerne centrum ltet. HVAD heru tler, spa for Tand-, leg idlin ).ER (EFP ne. Si tion of Pe – For mig er s ress encer, de BRUGER DU DIT MEDLEMS k frem DIT g. Selskab ial fe d for sk de re n P’ er – ME alti I FS kunnet in kol le ikke n i DLE KAB EF O ser ød ra HV s. nMS g og er ing Jeg har e afh e gsm TIL? g og n jeg kirurgi. d med min al e mig aterin r–til brug rio konfer ter Clinic ud til med evidense dlem, og ville beskæftig l årsm pean Fede opd Jeg to ganege æss old n ho erKAB TIL?ORFOR form rvæ bruger mit medlems gerne ti me jeg lig næ oft fag fx og er kab jeg e e. til til er ig men medat – Fø enten ls Pe ldigt ro tion idviden COVID-19, ny afå int mskab er faglig relamedlems eller rtern ler fa årl kab så meget o Mas uelle tilb terne og rs o SKAL M ialemit Euro .helt blivepga. bekræftet i noget, soc fra Eu pe opleve Foati mit medle bruge bineretved, velgest grfraf e Peri reon AN VÆ røntgenallerede in e kutrse virt tien ligim skirurgi ogjeg til at bevare ninalt medsåkujeg den j kva emhø kæm e eredetefor reedr mindr udviklet sætte pa gen måde liteRt,E rsepå e mindst CH følerblødtvæv blevet klogere på bl.a. ss en m mig ikk r allerede bedre og ser klædt e e på. d kon ags o Derudov ne P MED ble st at mrå eri FS holdere. bruger gre lom jeg mit medlemO til at v sser i eud SBE er. LEM og EF vægt på A de. M fo Kordmmed CBCT. leg skab ik ajo R rå til lan kol i at diagnost danne urf m Lnetværk det g De d ? øre or med forskellig ræ erbru årlige mø an m an få e der fagpersoner, mi n DAH in ger jeg ger st øde jeg kan ringe til, hvis jeg mangler er også en somfagligense feen. vid og med kol ltern denfor kurrviden PETER kærkomm ome, legern etda bestemt ora så et å r en m emne. e i fo den dag HVA en lejlighed er spredt rhold l fysio rligt ku as LLI 37 år lige kon til at D BR ud over logi, mødes rsus, tak til e hele lan NNA BOTTICE beg h n E ræ t, det. – Jeg t erUG 16 SUSA IO GORGIS fordi vi s arbe vor ma bru R DUnse n 20 ROMAR o de D m jde si g IT er kri M lem som n 44 år Med orofa ng ora mit m EDLEM tan ANNETTE HAGMAN skolen edle S l fysi ciale læge 25 år msk KAB TIL m nd o sm lo Ta a ng a a a g ? e fra Bologn net fr i 2010 JENS FOGudovere af hverdrter. Genei, herundbe til at by Uddannet Uddan i Aarhus 61 år i 2001 LOMHtæOL relt age gge r dia t, Italien, Uddannet fra Tandlægeskolen n site n st d ver T b s gn yrk erne Uni a p hos . ♦ roblem er det ostik a sis i København i 2019 Tandlæge læge fk Uddannet fra Tandlægeskolen m er so 4 fra Tandlæ Tand ndcenter m ta in tværf æb siden 200 geskolen i Køben Medlem s Ta ndlæ ag i København i 1983 havn i 20 Aarhu ge k lig Medlem siden 2019 03 ræv er dlæge hos tan cial Spe

ker r fors “Det e

ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

ANNONCER

VIDENSKAB

“Det styrk er m in

Specialta Medlem siden 1988 ndlæge dlægerne Tandlæge hos Colosseum Specialtan i ortodon g ti 2009 dregulerin Tandlægerne i Næstved Aarhus Tan Tandlæge hos AXTMKATHAR Medlem Tandlægeselskabet af FSO sid ANN INA en 2007 PETE Østergade Aps RSEN Specialta 42 å ndlæge ho r Us Specialta ndlægern ddann specialta e e, t fra ndlæger Tan i ortodon i Køb d læg enh ti esk avn olen i 20 04 Med lem side n 20 Afd 15 elin gsta Køb ndlæ en g og k havns Univ e på linik ¾¾ Axtm ejer, Ta ersitet nd ann i Fa læge rum

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.409 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

TAL ANTAL MEDLEMMER:AN 100 MEDLEAN ER L : 18 ÅRLIGE MØ ÅMMTA 150 ANTAL MEDLEMMER:ÅRLIGE MØDER: 4 RLI2G MED5LEM DER: MER ER: 284MØDER: 6 KONTINGENT: 850 KONTINGENT: KON E MØD DLEMMÅRLIGE : 80 kr. pr. år E 70T0 ANTAL ME GEpr. årR: M r 700 kr. pr. år (50 INkr. teENT: DER: 4KONTING MØ en kr. fo NT: 35 in. 1 IGE år em ÅRL: 200 0 r stu rangkr. pr. T: ER TINGEN ar300 M re dere kr. pr. M LE KON r fle år nde L MED ER: 2 elle . år ) TA AN ØD . pr GE M T: 500 kr ÅRLI NGEN KONTI

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Creative Zoo (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

¾¾

¾¾ FORSIDE

FORSIDE  Thomas Kofod, Rigshospitalet

BAGGRUND

Her er de store faglige selskaber Få et overblik over de største faglige selskaber og læs, hvorfor du skal være med i et fagligt selskab.

722

/778

tvær

fag


FOTO: SHUTTERSTOCK

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 741 THORN JJ, HOLTE MB, NØRHOLT SE, KOFOD T

Virtuel planlægning af maksillofacial kirurgi / 742 HOLTE MB, THESBJERG K, THORN JJ

Digitalt workflow i ortodontiskkirurgisk behandlingsplanlægning / 746 SCHWARTZ K, HOLTE MB, INGERSLEV J

GUIDE

Burning mouth syndrome Få opdateret din viden om burning mouth syndrome og få overblik over mulighederne for udredning og behandling.

/774

Virtuel planlægning ved ortodontiskkirurgisk behandling af asymmetrier / 756 KOFOD T

Virtuel kirurgisk planlægning og behandling af benign tumor i underkæben / 764

FOTO: KASPER LØFTGAARD

BUHL J, HØRBERG M

3d i forbindelse med tumorresektion og rekonstruktion med fibula / 770

FAST STOF Leder / 724 Update / 727 Guide / 774 Medlemsservice / 794 Tre anbefalinger / 812

FAGSTAFETTEN

”Jeg vil hellere have planlagt travlhed fremfor stress” I denne måned svarer Jeanette Garner på spørgsmålet: Hvad gør du for ikke at brænde ud?

2021

125

8

/790 723


T ∕ leder

Tilbage til fagligheden

Anerkendt som del af sundheds­ beredskabet Coronakrisen har ført til en meget vigtig ændring i forståelsen af tandklinikkernes rolle i sundhedsvæsenet. For corona betød, at tandklinikkerne blev anerkendt som en central del af sundhedsberedskabet og sundhedsvæsenet. Den anerkendelse har vi ikke tidligere haft fra sundhedsmyndighedernes og sundhedsministerens side. Tandpleje er vigtigt for opretholdelsen af befolkningens generelle sundhed. Sundhed i munden er en del af sundheden i hele kroppen. Det ved politikerne også nu. Myndigheder og politikere skal have mere forståelse for vores faglighed Coronakrisen har vist os, at politikernes og sundhedsmyndighedernes indsigt i vores faglighed og i tandplejen er relativt begrænset. Vi er igen og igen blevet mødt med restriktioner og påbud, som ikke tager udgangspunkt i den virkelighed, der eksisterer på tandklinikkerne. Derfor er det vigtigt at styrke det løbende samarbejde med myndighederne, så evt. kommende retningslinjer giver mening og værdi på klinikkerne. Et lille skridt på vejen er samarbejdet om den nye bekendtgørelse om journalføring. Her understreges det, at journalføring er et arbejdsredskab, og der sættes fokus på mere journalføring af det, som er vigtigt for patientbehandlingen.

724

Jeg mener, at vores fremtid skal bygges på en stærk faglighed

Fremtidens sundhedsvæsen Sundhedsvæsenet vil nok også forandre sig efter corona. Regeringen skal i gang med sin længe ventede sundhedsreform. Her er nogle af nøgleordene nærhed til patientens hjem, sammenhæng på tværs af sektorer og stærkere patientrettigheder. Digitalisering og deling af sundhedsoplysninger bliver et andet vigtigt tema. Det vil også kunne få indflydelse på tandklinikkerne. Vi kan nok også forvente, at samfundet vil stille stadigt større krav til de sundhedsfaglige ydelser, som vi tandlæger skal kunne levere. Vi skal styrke fagligheden Jeg mener, at vores fremtid skal bygges på en stærk faglighed og på en stadig udvikling af denne gennem forskning og efteruddannelse. Tandlægeuddannelsen skal tage udgangspunkt i de kompetencer, som den færdige kandidat skal bruge i arbejdet som tandlæge, og der skal lægges vægt på det kliniske og de praktiske færdigheder uden at gå på kompromis med det akademiske indhold. Det er naturligvis også vigtigt, at den enkelte tandlæge løbende efteruddanner sig for at fastholde sin høje faglighed. Den 2.-3. september 2021 holder vi Tandfaglige Dage, og det er en oplagt mulighed for at opdatere din faglige viden. Efter lang tid med COVID-19 trænger vi til at se hinanden ansigt til ansigt, dele viden og blive både fagligt og socialt opdaterede. Jeg håber, vi ses til Tandfaglige Dage. ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: THOMAS NIELSEN

E

fter en hård periode med corona er det nu tid til at se fremad og til at tage pejling af, hvad vi har lært af coronapandemien, og hvilke forandringer krisen vil medføre for os.


Vi gør hverdagen sikrere …

Mød os på Tandfaglige dage

tandlaegetryghed.dk

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Vi kender tandlægernes behov


T ∕ nyhed

NY UNDERSØGELSE:

Værnemidler og vaccinationer beskytter tandlæger TANDLÆGER ER SÆRLIGT UDSATTE FOR AT BLIVE SMITTET MED COVID-19, men værnemidlerne mindsker risikoen.

Det viser en ny stor britisk undersøgelse, som samtidig slår fast, at tidligere smittede har en god immunitet, men at vaccination giver den absolut bedste beskyttelse. TEKST KIM ANDREASEN

T

andlæger og andet tandlægepersonale har en øget risiko for at blive smittet med COVID-19. Det dokumenterer et stort britisk studie, hvor man siden juni 2020 løbende har målt COVID19-antistoffer i blodet hos over 1.500, som arbejder på tandklinikker. Samtidig viser undersøgelsen, at værnemidler er et yderst effektivt smitteværn. For mens 6 % af befolkningen havde antistoffer i blodet i juni 2020, var det 16,3 % af tandlægerne. Men allerede i september, hvor værnemidler var blevet påkrævet, viser blodprøverne, at smitten blandt tandplejerpersonale var som hos den almene befolkning. Professor i klinisk mikrobiologi, overlæge, dr.med. Niels Høiby, Rigshospitalet, peger på, at det britiske studie er med til at understrege, at tandlæger og andet klinikpersonale ikke er i større risiko for at blive smittet, hvis man bruger værnemidler, og at lukning af tandlægeklinikker ikke giver mening. – Det meget grundige studie, som formentlig kan overføres til danske forhold, dokumenterer, at værnemidler giver tandlægepersonale god beskyttelse mod smitte. Da tandlægeklinikkerne genåbnede og værnemidlerne blev anvendt,

726

var tandlægepersonalet ikke mere udsatte end den almindelige befolkning, siger Niels Høiby. Flokimmunitet opnås kun ved vaccination Ifølge Niels Høiby viser undersøgelsen også, at vaccination er den bedste måde at bekæmpe risiko for det enkelte individ og til at bekæmpe pandemien. For i januar 2021, hvor man var begyndt at vaccinere sundhedspersonale, viser blodprøverne, at næsten 98 % af de deltagere, som ikke tidligere havde været smittet med COVID-19, udviklede antistoffer mindst 12 dage efter første stik med en Pfizer-vaccine. De deltagere, der allerede havde været smittet, udviklede antistoffer endnu hurtigere og kraftigere efter første vaccinedosis. – Tidligere teoretiske overvejelser over flokimmunitet via naturlig infektion, som Sverige har støttet sig til, er ikke en mulig løsning. Flokimmunitet opnås kun ved vaccination. Derfor er det vigtigt, at tandlægepersonalet også bliver vaccineret, da de jo også kan blive smittet uden for klinikkerne og derved alligevel udgøre en risiko for kollegerne og patienterne, fastslår han. ♦

DET VISER UNDERSØGELSEN JUNI 2020: Første måling viser, at 16,3 % af deltagerne havde antistoffer i blodet. På det tidspunkt var den andel kun 6 % i befolkningen. Medarbejdere, der ikke deltager i behandlinger, er ikke mere udsatte end den almindelige befolkning. SEPTEMBER 2020 OG JANUAR 2021: Tandplejerpersonale bliver ikke længere smittet mere end den almene befolkning. JANUAR 2021: Næsten 98 % af de deltagere, som ikke tidligere havde været smittet med corona, udviklede antistoffer mindst 12 dage efter første stik med en Pfizervaccine. De deltagere, der allerede havde været smittet, udviklede antistoffer endnu hurtigere og kraftigere efter første vaccinedosis.


update ∕ T

Jeg havde ikke lyst til at smile. Jeg skammede mig, når jeg var sammen med folk, men også når jeg var alene CLAUS LARSEN

Claus Larsen er tidligere misbruger, og han har nu fået smilet tilbage efter et tilbud om gratis tandpleje til socialt udsatte i Helsingør Kommune.

De største klinikker er i Syddanmark Region Nordjylland

10,8

Region Midtjylland

9,2

Region Hovedstaden

7,1

Region Syddanmark

11,9

Region Sjælland

6,8

I Region Syddanmark ses de klinikker med flest medarbejdere. Her er 11,9 medarbejdere inkl. klinikejere pr. klinik, mens der kun er 6,8 medarbejdere inkl. klinikejere pr. klinik i Region Sjælland. Kilde: Tandlægeforeningens årlige Løn- og Personaleundersøgelse. I alt 132 har besvaret undersøgelsen, og den lave svarprocent betyder, at datagrundlaget er behæftet med usikkerhed.

Nyt KlinikLiv LÆS DET NYE NUMMER AF KLINIKLIV og bliv klar til Tandfaglige Dage den 2.-3. september i Bella Center.

2021

125

8

200 mio. kr. SÅ MEGET AFSÆTTER REGERINGEN TIL ETABLERING AF DEN NYE TANDLÆGEUDDANNELSE I HJØRRING. HERUDOVER AFSÆTTES DER 11 MIO. KR. I VARIGT TILSKUD.

727


T ∕ update

TILBAGEBLIK Føler du dig rustet til at arbejde som tandlæge?

1911 POLERING AF ACRYL PÅ PROTESER

– Både ja og nej. Jeg føler mig klar til at stå på egne ben og prøve noget nyt. Men jeg synes, det er ærgerligt, ikke får egne mere ærgeligt, atatviviførst klinisk undervisning. Jeg Jeg ser min patienter på 5. semester. ser uddannelse somsom at have taget et min uddannelse at have taget kørekort. Jeg kan princippet udføre et kørekort. Jeg ikan i princippet tandbehandlinger, men jeg skal udføre tandbehandlinger, men jeg udud atat øve mig i praksis. skal øve mig i praksis. MATILDE SCHEPLER

Nyuddannet tandlæge fra Tandlægeskolen i Aarhus.

Tandlægebladet 1911:15;192.

Enhedslisten vil gøre tandlægebesøg gratis for unge ET AF ENHEDSLISTENS ØNSKER til den kommende finanslov er, at det skal være gratis for unge mellem 18 og 25 år at gå til tandlægen. Det fortalte partiet på deres sommergruppemøde. Ifølge Altinget.dk bakker SF og Radikale op om forslaget, mens S kalder det ”sympatisk”.

728

185

Så mange nye studerende starter på tand­ lægeuddannelsen. Københavns Universitet har optaget 100, mens Aarhus Universitet har optaget 85 studerende. I København krævede kvote 1 et karaktergennemsnit på 10,2, mens karaktergennemsnittet i Aarhus skulle være mindst 10,1.


62%

Af de 377 sager, som Tandskadeankenævnet i 2020 traf afgørelser i, blev 62 % af afgørelserne fra 1. instans stadfæstet. Knap hver fjerde afgørelse blev ændret. Knap halvdelen af dem pga. anerkendelsesgrundlaget eller omfanget af skaden, mens 36 % vedrørte erstatningens størrelse. Kilde. Årsberetning for Tandskade­ ankenævnet 2020. Se tsan.dk

Vi er nødt til at grave dybere, så vi kan nå roden til problemerne. Det kræver en reform; en fuldstændig overhaling af hele området LISE-LOTT BLIXT (DF)

Sundhedsordfører Lise-Lott Blixt i et debatindlæg i Jyllands-Posten den 8. august, hvor hun opfordrer til, at tandplejen revurderes og ændres, så uligheden kan kommes til livs.

2021

125

8

I stolen Patienter i antiresorptiv behandling OMKRING 92.000 DANSKERE ER I LAVDOSISBISFOSFONAT- ELLER DENOSUMAB-BEHANDLING PGA. KNOGLESKØRHED, mens ca. 7.000 danskere er i højdosisbehandling pga. cancersygdom i knoglerne. Dermed er de i øget risiko for at udvikle osteonekrose i kæberne. Der er en række forholdsregler og forebyggende tiltag, du som tandlæge bør kende, når du behandler disse patienter – både før, under og efter den antiresorptive behandling. FØR ¾ Patienter, der skal starte højdosis- eller adjuverende behandling, bør få foretaget fokussanering hos praktiserende tandlæge før start af behandling for at undgå, at de skal have foretaget tandekstraktion, mens de er i behandling. ¾ Patienter, der skal starte lavdosisbehandling, og som ikke får foretaget regelmæssige tandeftersyn, bør få foretaget tandeftersyn hos praktiserende tandlæge i forbindelse med start af behandling for at undgå, at de skal have foretaget tandekstraktion, mens de er i antiresorptiv behandling. ¾ Hos patienter med tandproteser bør det vurderes, om der er behov for tilpasning af proteser med henblik på at undgå udvikling af tryksår.

UNDER OG EFTER ¾ Det er vigtigt, at der foretages kontrol af opheling efter eventuel tandekstraktion eller anden oral kirurgi, vær her særlig opmærksom på STPS’ anbefalinger. ¾ Der er ikke evidens for at pausere behandling med perorale bisfosfonater før og efter tandbehandling. ¾ Hos patienter med tandproteser bør det løbende vurderes, om der er behov for tilpasning. ¾ Risikoen for at udvikle osteonekrose i kæberne er øget hos patienter, der har ubehandlede infektioner, dårligt tilpassede proteser, eller som får foretaget kirurgiske indgreb, mens de er i antiresorptiv behandling. ¾ Patienter, der har taget antiresorptiv medicin i over fire år, skal have foretaget en individuel vurdering af, om en behandling kan foretages af en specialtandlæge i primærsektoren, eller om vedkommende skal henvises til kæbekirurgisk afdeling. Som privatpraktiserende tandlæge bør man som udgangspunkt altid sende patienten videre til en specialist ved tandudtrækning eller et andet kirurgisk indgreb. Kilde: Sanne Werner Møller Andersen, special­ tandlæge i kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet

729


T ∕ update

FORLIG I KLAGESAGER:

Klinikejer: TF har netop vundet to vigtige HK-sager

1.348 klik

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER SEPTEMBER

2

Vigtigt at huske NÅR DU INDGÅR ET FORLIG MED EN PATIENT I EN KLAGESAG, SKAL forliget formuleres, så det dækker alle aspekter af behandlingen. Ellers er det muligt for patien­ ten at klage igen over de dele, der ikke er beskrevet i forligs­ teksten – det gælder også, selvom det rent fagligt betragtes som en del af behandlingen. Få gode råd til håndtering af klagesager på Tdlnet.dk. Klik ind på medlemsinformation og vælg din ansættelseskategori. Kontakt Tandlægeforeningen på telefon 70 25 11 77, hvis du er i tvivl om en formulering i et forlig.

København Tandfaglige Dage 2021 Tilmelding via Tanddfagligedage.dk

5

NOVEMBER

5 Aalborg Symposium: Konference for klinikassistenter Tilmeldingsfrist: 1. november Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

730

Tandlægeforeningen vinder to HK-sager Tandlægeforeningen har i Afskedigelsesnævnet fået medhold i to vigtige sager om klinikassistenters ansættelsesforhold i forbindelse med COVID-19-pandemien. I sagerne fandt nævnet, at der var saglige grunde til henholdsvis at opsige og undlade at ansætte nye medarbejdere og til at sætte lønnen ned. Læs mere på Tdlnet.dk

Nye regler for færdigvaccinerede gravide og ammende Sundhedsstyrelsen anbefaler nu gravide og ammende at blive vaccineret mod COVID-19. Gravide, der er færdigvaccinerede, skal derfor ikke omplaceres eller hjemsendes fra 28. graviditetsuge.

NOVEMBER

Aalborg Symposium 2021 – Parodontologi Tilmeldingsfrist: 1. november

Nyt fra Tdlnet

Læs mere på Tdlnet.dk

Hvem har ansvaret for mine behandlinger, når jeg er ansat? Som ansat tandlæge med autorisation har du det faglige ansvar for dine behandlinger. Men din arbejdsgiver har det økonomiske ansvar, medmindre du har handlet groft uagtsomt eller med forsæt. Derfor vil du som altovervejende hovedregel ikke hæfte økonomisk, selvom en patient får medhold i sin klage. Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

Optimismen er tilbage på de private klinikker På trods af en udbredt mangel på tandlæger viser Tandlægeforeningens seneste halvårsundersøgelse, at klinikejerne har haft en positiv udvikling i omsætning, og at de er optimistiske i forhold til fremtiden. Læs mere på Tdlnet.dk


DA N M A R K H A R E T N E T VÆ R K A F U D DA N N E D E H E K A - PA R T N E R E F I N D D I N AU TO R I S E R E D E F O R H A N D L E R PÅ H E K A - D E N TA L . D K

Conçu au Danemark Soigneusement créé pour vous

Heka S+ Black Edition

Designet med omhu i Danmark. Nænsomt udviklet til dig. Design og produktion af tandlægestole er vores DNA. Vi er specialister i tandlægeunitter og hele vores fokus ligger her - det er vi stolte af. Vi har fokus på at skabe tryghed og komfort for både dig, dit team og dine patienter. Enhver Heka behandlingsenhed fremstilles individuelt, så den passer til dig og dit teams unikke præferencer og behov.

Heka Dental A/S Tel.: +45 43 32 09 90

mail@heka-dental.dk heka-dental.dk


T ∕ detaljen

FOTO SHUTTERSTOCK

Ildslukning

A

t dyppe sin tunge ned i en creme af capsaicin – et molekyle, der findes i stærke fødevarer som fx chili – lyder næppe tillokkende. Men det er ikke desto mindre det, som en gruppe testpersoner i Aarhus skal. Alt sammen for at give dem oplevelsen af symptomerne på Burning Mouth Syn­ drome (BMS). I et nyt dansk forskningsprojekt, som har modtaget støtte fra Tandlæge­ foreningen, har man sat sig for at te­ ste forskellige mælkeproteiner for at få mere at vide om, hvorvidt proteiner i mælkeprodukter kan lindre mundbrand forårsaget af capsaicin. Det er forskningsårsstuderende Mu­ hammed Alparslan Gøkhan fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet, der under vejled­ ning af professor, dr.odont. Lene Baad­ Hansen står i spidsen for projektet. Når testpersonerne har haft deres tunge nede i cremen, skal de efterføl­ gende skylle munden med en opløsning med forskellige typer af mælkeprotei­ ner. Viser det sig, at en eller flere typer mælkeproteiner har en lindrende effekt, skal proteinerne prøves af på patienter med BMS. I dag findes der ingen helbredende behandling af BMS – kun lindrende be­ handlinger. Men kan mekanismen bag mælkeproteiners lindrende effekt klar­ lægges, kan det være af betydning for udvikling af en ny behandlingsmetode med mælkeproteiner til behandling af BMS­patienter. ♦ Se side 796, hvor der bringes en oversigt over de forskningsprojekter, der har modtaget støtte fra Tandlægeforeningen.

732


2021

125

8

733


NYHED

PlandentLAB

- vi hjælper dig med at blive digital

I samarbejde med et af Danmarks mest erfarne digitale laboratorier tilbyder vi en digital helhedsløsning, lige fra rådgivning i forbindelse med dit køb af digitale aftryksskannere til den efterfølgende support af teknisk og klinisk karakter og sidst men ikke mindst ved bestilling af din protetik. Det er også her, du får den største økonomiske fordel med digital fremstillet protetik til meget konkurrencedygtige priser. Du kan trygt stole på kvaliteten – derfor får du 6 års garanti på fast protetik hos PlandentLAB. Kontakt Plandent Udstyr på 43 66 44 44 eller plandentlab@plandent.dk

TRYGHED hele vejen rundt


ny viden ∕ T

Tandbørstetræ har effekt som mundskyllevæske

Hjemmelavet tandpasta kan ikke anbefales

SENNEPSTRÆET (MISWAK, SALVADORA PERSICA) vokser vildt i Afrika, Mellemøsten og Indien. I disse egne kaldes det også tandbørstetræ, fordi mange folkeslag fremstiller billige og relativt velfungerende tandbørster ved at tygge træets kviste til en slags pensler, og denne praksis understøttes faktisk af WHO. Miswak tilskrives en række medicinske virkninger, herunder antibakterielle og antimykotiske egenskaber. Irakiske forskere har på den baggrund fremstillet en mundskyllevæske ud fra vaskede, tørrede og pulveriserede miswak-kviste og i et randomiseret klinisk studie undersøgt væskens effekt mod gingivitis. I undersøgelsen indgik 60 voksne patienter, som var ikke-rygere og ikke havde parodontitis. Alle fik ved baseline foretaget tandrensning og mundhygiejneinstruktion. Derefter supplerede de i to måneder deres tandbørstning med mundskylning to gange dagligt med enten 40 % miswak-opløsning (n = 30) eller 0,12 % klorhexidin. Ved forsøgets afslutning kunne man konstatere signifikante reduktioner i gingivalindeks (GI), blødningsindeks (BOP) og plakindeks (PI) i miswak-gruppen (P = 0,0001). Reduktionen i BOP var på niveau med resultatet i klorhexidin-gruppen, mens reduktionerne i GI og PI var mindre end i klorhexidin-gruppen. Forskerne konkluderer, at miswak mundskyl er et anvendeligt, sikkert, effektivt, billigt og let tilgængeligt mundplejemiddel, om end produktet er mindre effektivt end klorhexidin.

EN AF TIDENS TRENDS, som er blevet forstærket under coronakrisen, er at lave sine egne produkter som fx øl, tonic eller tomatketchup. Mange mennesker er også begyndt selv at lave kosmetiske produkter som shampoo, cremer og ansigtsmasker. Det kan alt sammen være udmærket og måske endda både bæredygtigt og resursebesparende. Men franske forskere advarer nu kraftigt imod hjemmelavet tandpasta. Forskerne har søgt på internettet med søgeordene ”homemade toothpaste” og ”natural toothpaste” og fundet ikke mindre end 84 forskellige opskrifter på hjemmelavet tandpasta. Nærmere analyse viste, at ingen af opskrifterne indeholdt fluorid, hvilket er uheldigt fra et cariesprofylaktisk synspunkt. 80 % indeholdt heller ikke noget skummemiddel, skønt skummemidler medvirker til at væde tandoverfladerne, opløse produkterne i munden og løsne plak og debris. Til gengæld indeholdt mange af opskrifterne trækul, ler eller gurkemejepulver, der alle kan indeholde høje koncentrationer af bly og andre tungmetaller. De fleste af tandpastaerne er komplicerede at fremstille i et almindeligt køkken, og mængdeangivelserne er generelt upræcise med vendinger som ”en teskefuld” eller ”a pinch” (som kan være alt fra det, man kan tage mellem tommel- og pegefinger, til en halv nævefuld). Endvidere er det umuligt at vurdere de færdige produkters abrasivitet og mulige kontamination med mikroorganismer. På baggrund af disse forhold fraråder forfatterne forbrugere at anvende disse produkter, og de opfordrer sundhedspersoner til at være opmærksomme på problemet og orientere deres patienter om farerne ved hjemmelavet tandpasta.

Miswak tilskrives en række medicinske virkninger, herunder antibakterielle og antimykotiske egenskaber

Al-Mahmood S, Sabea DW. Comparative evaluation of the effectiveness of 40% miswak mouthwash and 0.12% chlorhexidine mouthwash in treating gingivitis: a blinded, randomized clinical trial. Oral Health Prev Dent 2021;19:229-33.

2021

125

8

Couteau C, Doméjean S, Lecoq M et al. A study of 84 homemade toothpaste recipes and the problems arising from the type of product. Br Dent J 2021; https://doi.org/10.1038/s41415-021-2736-2 [Online ahead of print].

735


T ∕ internationalt forskningsnyt

Kunstig intelligens afslører risikofaktorer ved peri-implantitis MINDST HVERT FJERDE IMPLANTAT, der indsættes, vil udvikle peri-implantitis. Selvom denne tilstand overfladisk set kan minde om parodontitis, er den langt sværere at behandle med et forudsigeligt resultat, bl.a. fordi vi ikke har tilstrækkelig indsigt i de mikrobiologiske og immunologiske forhold omkring implantaterne. Dette har en tværfaglig forskergruppe fra Ann Arbor (Michigan, USA) nu rådet bod på med en opsigtsvækkende undersøgelse. 24 voksne patienter med peri-implantitis blev underkastet en grundig behandling, der bl.a. indebar lapoperation med indlæg af knoglemateriale og membran. Det fjernede granulationsvæv blev nedfrosset og senere undersøgt for forekomst af 10 forskellige leukocyt-typer samt en lang række inflammationsmolekyler. Der blev indsamlet bakterieprøver fra den peri-implantære poche efter to og fire uger samt efter tre og seks måneder. Der blev desuden foretaget pochemåling efter tre og seks måneder. Bakterie- og vævsprøver blev analyseret ved hjælp af RNA-sekventering. Ved hjælp af maskinel indlæring (en form for kunstig intelligens) kunne man ud fra de inflammatoriske data identificere patienter med lav henholdsvis høj risiko for et dårligt behandlingsresultat. Patienter med lav risiko havde en karakteristisk fordeling af de to makrofagtyper M1 og M2 og færre B-lymfocytter i granulationsvævet. Desuden havde de bedre komplementaktivering og højere forekomst af cytokinerne Th1 og Th17, og i modsætning til patienter i højrisikogruppen kunne de effektivt forhindre rekolonisering med bakterier fra det røde og orange kompleks.

Lorusso F, Conte R, Inchingolo F et al. Survival rate of zygomatic implants for fixed oral maxillary rehabilitations: a systematic review and meta-analysis comparing outcomes between zygomatic and regular implants. Dent J 2021;9:38. https://doi. org/10.3390/dj9040038

736

kommentar FORSKNINGSOMRÅDELEDER, LEKTOR, PH.D. CHRISTIAN DAMGAARD Odontologisk Institut, Københavns Universitet – Forfatterne søger vha. moderne molekylærbiologiske metoder og datamodeller til maskinel indlæring at bestemme, hvilke immunologiske og mikrobielle forhold ved peri-implantitis der kan forudsige det kliniske udfald af regenerativ parodontalkirurgisk behandling. Studiet inkluderer 24 forsøgsdeltagere med mindst et implantat diagnosticeret med peri-implantitis, dvs. poche over 5 mm med blødning. Implantaterne havde alle intraossøse knogledefekter, der berettigede til den udførte regenerative parodontalkirurgiske behandling. Studiets protokol inkluderede en afvigelse fra gældende retningslinjer, idet alle forsøgsdeltagerne fik ordineret 500 mg amoxicillin 3 x dagligt i 7 dage postoperativt. Studiets data viser, at det inflammatoriske respons omkring implantatet er styrende for den bakterielle sammensætning lokalt, samt at det immunologiske landskab i granulationsvævet også er prædikterende for prognosen af den udførte regenerative parodontalkirurgiske behandling. I en klinisk kontekst er det en ulempe, at resultaterne baserer sig på analyser af granulationsvæv, fordi resultaterne derved ikke bibringer patienterne viden om udfaldet af den valgte behandling, før efter behandlingen alligevel er udført.

Wang C-W, Hao Y, Di Gianfilippo R et al. Machine learning-assisted immune profiling stratifies peri-implantitis patients with unique microbial colonization and clinical outcomes. Theranostics 2021; 11: 6703-16.


dansk forskningsnyt ∕ T

Tandforandringer ved pseudohypoparatyroidisme PSEUDOHYPOTYROIDISME (PHP) er en tilstand med hypokalcæmi og forhøjet serumkoncentration af parathormon (PTH) som følge af manglende evne til at optage PTH i vævene. På grund af det forstyrrede calciumstofskifte kan PHP medføre forandringer i knogler og tænder, men de odontologiske forhold ved denne sygdom har hidtil været mangelfuldt belyst. I Danmark er prævalensen af PHP 1,1/100.000 indbyggere, og det er derfor imponerende, at forskere fra Aarhus Universitet (Institut for Odontologi og Oral Sundhed) og Aarhus Universitetshospital (Odontologisk Videncenter og Afdeling for Endokrinologi og Intern Medicin) kan præsentere en klinisk/radiologisk tværsnitsundersøgelse af 29 voksne danskere (21-76 år) med PHP. De hyppigst forekommende odontologiske fund var: Forkalkninger i pulpa (76 %), stumpe apices (55 %), afkortede rødder (48 %), rodafbøjning (41 %) og emaljehypoplasi (29 %). Forkalkninger i pulpa forekom kun i molarer (54 % af disse), og stumpe og afkortede rødder forekom signifikant hyppigere i præmolarer (P < 0,001) end i øvrige tandtyper. De øvrige fund var jævnt fordelt i tandsættene. De hyppigst forekommende tandstillingsafvigelser var trangstilling i underkæbefronten (36 %), diastema i overkæben (25 %), diastema mediale (18 %) og klasse III-malokklusion (11 %). Forfatterne påpeger vigtigheden af at være opmærksom på de odontologiske forhold, hvis denne patientgruppe skal tilbydes optimal behandling.

De odontologiske forhold ved denne sygdom har hidtil været mangelfuldt belyst

Hejlesen J, Underbjerg L, Gjørup H, Sikjær T, Rejnmark L, Haubek D. Dental anomalies and orthodontic characteristics in patients with pseudohypoparathyroidism. BMC Oral Health 2019;20:2. https://doi.org/10.1186/s12903019-0978-z

2021

125

8

Komplementfaktor i saliva kan forudsige respons på parodontalbehandling KOMPLEMENTSYSTEMET BESTÅR AF mere end 40 proteiner, som i et kompliceret netværk bidrager til bekæmpelse af mikroorganismer, rekruttering af inflammationsceller og bortskaffelse af immunkomplekser. Under aktivering af komplementsystemet splittes faktoren C3, hvorved der bl.a. dannes produktet C3c. Dette produkt kan påvises i saliva ved hjælp af et meget specifikt monoklonalt antistof, som danske forskere har fremstillet. En forskergruppe fra Københavns Universitet (Institut for Odontologi), Rigshospitalet (Institut for Inflammationsforskning) og Syddansk Universitet (Institut for Molekylær Medicin) har undersøgt forekomsten af komplementfaktorerne C3 og C3c hos en gruppe patienter med parodontitis (n = 18) og en kontrolgruppe bestående af klinisk sunde tandlægestuderende (n = 15). Ved forsøgets start var der signifikant højere forekomst af både C3 og C3c hos parodontitispatienterne (P < 0,0001), og ved ROC-analyse fandt man, at begge faktorer kunne bruges til at adskille patienter med parodontitis fra raske personer (P < 0,001). Patienterne fik udført non-kirurgisk parodontalbehandling, hvilket hos alle medførte signifikant forbedring af alle kliniske parametre (P < 0,01). Nogle responderede dog bedre end andre, og ud fra BOP-værdierne blev patienterne inddelt i gode og dårlige respondenter. Gode respondenter (n = 10) havde ved forsøgets start lavere koncentration af C3c end dårlige respondenter (n = 8), (O < 0,05), og ROC-analyse viste, at man ud fra forekomsten af C3c kunne adskille gode og dårlige respondenter (P < 0,05). Forskerne konkluderer, at måling af C3c i spyt i fremtiden vil kunne anvendes til risikovurdering og monitorering af behandlingsresultatet hos patienter med parodontitis.

Grande MA, Belstrøm D, Damgaard C, Holmstrup P, Thangaraj SS, Nielsen CH, Palarasah Y. Complement split product C3c in saliva as biomarker for periodontitis and response to periodontal treatment. J Periodont Res 2021;56:27-33.

737


Passer du p Vi styrker kroppen i arbejdstiden

Tandlæge og klinikleder Per Bjørndal, tandlægen.dk Lyngby Svanen.

Med bare 2 minutters let træning om dagen styrker du dig selv og din krop, så den kan udholde de ofte ret udfordrende belastninger, den bliver udsat for på tandklinikken.

Træning er ikke kun gavnlig for kroppen men også for sindet. Den styrker fællesskaber, når kollegaer mødes med et smil ved træningsvæggen.

tandlægen.dk’s klinikker har alle en træningsvæg med 4 plakater med øvelser og træningselastikker, samt et kursus til klinikkernes udvalgte træningsambassadører.

Vi prioriterer arbejdsglæde og sætter fokus på den gode trivsel på vores klinikker.

Læs mere på tandlaegen.dk og følg os på LinkedIn, så du får bedre indblik i dine fremtidige muligheder.


å dig selv...? I tandlægen.dk har vi taget et aktivt valg – alle medarbejdere skal have mulighed for at styrke deres krop i arbejdstiden, så de får færre smerter i nakke, skuldre og ryg og generelt et bedre velvære. Når I træner sammen, får I samtidig styrket fællesskabet – og I får det lidt sjovere, når I mødes med et smil ved træningsvæggen.

Kunne du tænke dig at arbejde i en virksomhed, som har fokus på dit velvære? Leder du efter et spændende job med faglige udfordringer, et socialt og godt sammenhold blandt kolleger? Se vores ledige stillinger på: tandlaegen.dk/group/karriere

Personalet hos tandlægen.dk Varde er i fuld gang med den daglige 2 min. træning.


STYRKER MUNDENS

NATURLIGE FORSVAR

0% SLS

SKÅNSOM FORMULERING

VED AT FORSTÆRKE

DET ORALE MIKROBIOM

1*

Tiden er inde til at gentænke mundsundhed. Zendium-tandpasta – tandpastaen med præbiotiske fordele1*, indeholder enzymer og proteiner for at forstærke mundens naturlige forsvar. For stærke tænder, sundt tandkød og friskere ånde.

NR.1 ANBEFALEDE

AF DANSKE TANDLÆGER***

Zendium contains 1450ppm sodium fluoride. 1. Adams SE et al. Sci Rep 2017; 27(7): 43344. 2. Daly S. et al. J. Dent. 80 (2019) S26–S32 *Prebiotics selectively stimulate beneficial bacteria. Zendium has a prebiotic benefit as it boosts good bacteria in the mouth, helping to balance the oral microbiome. Specifically, this refers to the oral plaque microbiome and the relative abundance of bacterial species with a known association with gum health or disease after 14 weeks of brushing twice a day with Zendium when compared to baseline. **Refers to the results of a gum health study on 113 people who used Zendium (total subjects = 229), UK 2017 and a measurement of gingival health by Modified Gingival Index (Lobene) after 13 weeks. Control was a fluoride toothpaste (1450ppm) without enzymes and proteins. ***Ipsos study, Denmark 2020.


faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

Tema: 3d-teknikker i det kæbekirurgiske speciale  Den digitale udvikling har sat sine spor på de danske hospitaler såvel som på de danske tandklinikker. I hospitalssammenhæng er det mulighederne inden for kunstig intelligens, automatiseringer, programmering, billedbehandling og -analyse og 3d-print, der gradvist implementeres. Mulighederne inden for den tredimensionelle billedgengivelse udnyttes til avanceret diagnostik og til den kirurgiske behandlingsplanlægning samt i udførelsen af 3d-printede hjælpemidler til den kirurgiske udførelse. Ifølge de store kommercielle softwareudbydere er det ofte de kæbekirurgiske afdelinger, der er i front med udnyttelsen af disse teknikker og derved inspirerer til indførelsen af disse arbejdsredskaber på de enkelte hospitaler på globalt plan. Således også i Danmark, hvor ingeniørkompetencer tiltagende bliver inkorporeret i hospitalernes organisationsstruktur. Teknikkerne kan umiddelbart synes at gøre livet nemmere for kirurgerne, men faldgruberne er mange. Den tekniske udvikling kan på ingen måde erstatte vores faglighed og den kliniske bedømmelse samt den omhyggelige planlægning, der er forudsætning for et resultat af højeste kvalitet først og fremmest for patienten. Vi er stadig langt fra de automatiserede løsninger, hvor avanceret software ved hjælp af kunstig intelligens giver forslag til behandlingsløsninger ud fra hårdtvævs- og blødt-

2021

125

8

vævsalgoritmer. Fx er målet i den ortodontiske kirurgi en dag at nå dertil, hvor patienterne via ovenstående kan præsenteres for løsninger, som de kan have direkte medbestemmelse på. Hvorledes disse teknikker udnyttes i kæbekirurgien i dag, præsenteres i dette og det følgende nummer af Tandlægebladet som kasuistiske præsentationer. Samlet set illustreres de mange muligheder, dels inden for de mere sjældne tilstande, men også hvorledes disse teknikker anvendes som arbejdsredskaber i hverdagen og derved kommer et stort antal patienter til gode. God fornøjelse.

JENS JØRGEN THORN ledende overtandlæge, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital

741


T ∕ videnskab & klinik ∕ indledende artikel ABSTRACT

Virtuel behandlingsplanlægning anvendes på alle kæbekirurgiske afdelinger i Danmark. Mulighederne udnyttes bl.a. inden for korrektiv kirurgisk behandling af vækstbetingede kæbeanomalier og kraniofaciale anomalier, ansigtstraumatologi samt kirurgisk behandling af benigne og maligne tumorer med efterfølgende rekonstruktion. Ingeniørkompetencer benyttes i denne sammenhæng enten in-house eller i samarbejde med kommercielle udbydere. Det forudses, at alle større hospitaler inden for den nærmeste fremtid etablerer enheder til varetagelse af disse funktioner med tæt tværfagligt samarbejde med ingeniører. Ikke bare til virtuel planlægning inden for det kæbekirurgiske speciale, men inden for alle skærende specialer, hvor kirurgisk simulering og brug af patientspecifikke implantater er relevant. Kæbekirurgien må anses for foregangsspeciale i den sammenhæng.

EMNEORD

Virtuel planlægning af maksillofacial kirurgi JENS JØRGEN THORN, ledende overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital MICHAEL BOELSTOFT HOLTE, udviklingschef, lektor, civilingeniør, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital, 3D laboratoriet, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital SVEN ERIK NØRHOLT, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Afdeling for tand-, mund- og kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital THOMAS KOFOD, ledende overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital Accepteret til publikation den 6. april 2021 Tandlægebladet 2021;125:742-4

Virtual surgical planning | maxillofacial surgery | three dimensional planning

M Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: JENS JØRGEN THORN jens.thorn@rsyd.dk

742

AXILLOFACIAL KIRURGI HAR GENNEMGÅET EN RIVENDE UDVIKLING inden for de sidste årtier. Det skyldes ikke mindst udviklingen af mulighederne for digital manipulation og fortolkning af store datamængder i tre dimensioner. Dette har givet mulighed for nøjagtig 3-dimensionel (3d) gengivelse af anatomiske detaljer, virtuelt at planlægge de kirurgiske procedurer, at producere detaljerede modeller og kirurgiske guides samt muligheden for at kunne printe eller fræse patientspecifikke implantater. De fleste teknikker er taget i brug i udstrakt grad på de danske kæbekirurgiske afdelinger. Behandlingsmulighederne ligger fortrinsvis inden for den korrektive kirurgi af vækstbetingede kæbe- og kraniofaciale anomalier, traumebehandling og inden for såvel benign som malign tumorkirurgi og efterfølgende rekonstruktion (1-5). Moderne 3d-analyse og kirurgisk planlægning har sine rødder i den 2-dimensionelle radiografi og klassisk cefalometri af ansigtsskelettet, som gradvist er overført til tre dimensioner i takt med udviklingen af Computer Tomografi (CT)-teknologien. Den teknologiske forskning og industri har sideløbende


åbnet mulighederne for print af 3d-objekter. Teknikkerne har åbenlyse fordele i form af bedre diagnostik, mere detaljeret planlægning og større kirurgisk præcision. Tidligere tiders analoge planlægning rummede mange muligheder for fejlskøn og unøjagtigheder i planlægningsfasen. Det samme gør sig gældende med de nye teknikker, såfremt de enkelte trin ikke gennemføres med stor omhyggelighed, og kompenserer ikke for konsekvenserne af et klinisk fejlskøn. Resultatet af behandlingen bliver ikke automatisk bedre end det resultat, klinikeren på forhånd har bestemt sig for og stiler imod (6,7). 3d-optageteknikkerne har givet store fordele inden for både den rumlige gengivelse og kontrastgengivelsen. Den rumlige (spatielle) gengivelse gør det muligt at skelne imellem forskellige objekter i billedfeltet, hvorimod kontrastgengivelsen gør det muligt at skelne intensiteten imellem områder af det gengivne. CT-teknologien har sin styrke i gengivelsen af de rumlige forhold i billedfeltet og dermed de forskellige hårdtvævsstrukturer, hvorimod bløddelsstrukturer kun er moderat gengivet. Cone Beam Computed Tomography (CBCT)-teknologien har samme egenskaber, dog med dårligere gengivelse af bløddele, men med langt mindre stråleeksponering og kan derfor i højere grad anvendes i rutinemæssig diagnostik og behandlingsplanlægning. Denne optageteknik er åbenlyst fordelagtig i relation til det kæbekirurgiske speciale, idet der primært er tale om indgreb på de kranielle hårdtvæv. Den mest detaljerige gengivelse af overflader fås med 3-dimensionel fotogeometri eller laserscanning. Dette udnyttes i gengivelsen af tænder og okklusion ved intraoral scanning eller ved scanning af dentale modeller. Disse data gemmes som stereolitografiske (STL)-filer og kan integreres i DICOM (Digital Imaging and Communications in Medicine)-formatet. Scanningen superimponeres kraniebillederne, hvorved nøjagtigheden af de okklusale relationer øges betydeligt. Virtual Surgical Planning (VSP)-software er udviklet og i kommerciel brug i flere varianter såsom Materialise ProPlan CMF, KLS Martin IPS CaseDesigner, Patterson Dental Dolphin Imaging, m.fl. Hvis de optagne data findes i et DICOM-format, kan de overføres til disse typer software, der transformerer dem, hvorved de anatomiske detaljer kan gengives præcist og muliggør: 1.  korrekt virtuel orientering i tre dimensioner 2.  virtuel udførelse af osteotomier og resektioner 3. fjernelse eller manipulation af segmenterne til de ønskede positioner 4.  fremstilling af en model og/eller kirurgiske guides 5.  fremstilling af patientspecifikke implantater (PSI) 6.  postkirurgisk evaluering, kvalitetssikring og forskning De fleste udbydere tilbyder service til at behandle data. ITingeniører foretager den bedst mulige fremstilling (segmentering) og farvelægning af de enkelte elementer og klargør derved det pågældende tilfælde til behandlingsplanlægning. Herefter kan klinikeren via et webmøde sammen med IT-ingeniøren orientere volumenet og planlægge og udføre den virtuelle kirurgi. IT-ingeniøren udfærdiger den endelige rapport, der godkendes af kirurgen. Udbyderen kan herefter overføre data til programmer (Computer-Aided Design (CAD)), der muliggør

2021

125

8

klinisk relevans Virtuelle behandlingsværktøjer bruges nu rutinemæssigt på landets kæbekirurgiske afdelinger på grund af overlegen diagnostik, bedre behandlingsplanlægning, optimering af kirurgisk præcision og derigennem øget sikkerhed og reduktion af operationstid samt muligheder for postkirurgisk evaluering, kvalitetssikring og forskning. Fordelene ved kombinationen af ingeniørkompetencer og medicinske samt kirurgiske fagområder er åbenbare og har formentlig kun set sin begyndelse i Danmark. Det kæbekirurgiske speciale har vist sig som et oplagt område for denne synergi og kan inspirere andre fagområder til samme form for samarbejde.

fabrikation af hjælpemidler (Computer-Aided Manufacturing (CAM)) til de kirurgiske procedurer som mellembid til positionering af kæbesegmenter og diverse bore- og skæreguides. Det er også muligt at få fremstillet PSI udformet som enten osteosynteseplader, rekonstruktionsskinner, kæbe- eller kranieimplantater og kæbeledsproteser. Disse patientspecifikke produkter er udført i titanium, og print af disse kræver en CEgodkendelse (akronym for Conformité Européenne, produktet lever op til EU-lovgivning for medicinsk udstyr), hvilket kun de største udbydere er i besiddelse af. Prædiktion af postoperative blødtvævsforandringer repræsenterer fortsat en udfordring. Muskler og hud bevæger sig i modsætning til knogle non-lineært, hvilket gør en nøjagtig prædiktion vanskelig. Der anvendes enten stereofotografi eller foto-mapping på de nyest tilgængelige CBCT-scannere. De kommercielt tilgængelige softwarepakker inkluderer komplekse materialeegenskaber som viskoelasticitet til gengivelse af blødtvæv, men har stadig unøjagtigheder bl.a. i gengivelse af effekten på læberegionen og de paranasale områder (8,9). Algoritmerne udvikles dog fortsat, og i den nærmeste fremtid må man antage, at bløddelsprædiktionen indgår rutinemæssigt i behandlingsplanlægning med patientinvolvering. Alternativet til et samarbejde med kommercielle udbydere er selv at gennemføre de enkelte trin i processen indtil fremstilling af PSI. Det første kraniofaciale 3d-laboratorium i Danmark blev startet på Tandlægeskolen i København tilbage i 1989, og dette dannede i 1994 grundlaget for etableringen af 3d Craniofacial Image Research Laboratory imellem Tandlægeskolen, Rigshospitalet og Danmarks Tekniske Universitet. På Kæbekirurgisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg er der oprettet et 3d-laboratorium for hospitalet. Tre ingeniører behandler data i henhold til ovenstående og gennemfører derved en in-house planlægning af samtlige ortodontisk-kirurgiske behandlinger og større rekonstruktioner indtil fremstilling af PSI. Dertil kommer arbejdsopgaver inden for ortopædkirurgi, øre-næse-hals-kirurgi, kardiologi og arbejdsmedicin. Ud over de beskrevne procedurer anvendes teknikker inden for automatisering, programmering, billedbehandling og -analyse, kunstig intelligens, biomekanik og Computational Fluid Dyna-

743


T ∕ videnskab & klinik ∕ indledende artikel mics (CFD). På Aarhus Universitetshospitals kæbekirurgiske afdeling har man i de sidste 3-4 år selv udført al virtuel planlægning af ortodontisk-kirurgiske behandlinger inklusive fremstilling af mellembid, ligesom man har etableret et printcenter betjent af ingeniører til andre virtuelle opgaver, bl.a. fremstilling af 3d-modeller og saveguides. På Odense Universitetshospital er der oprettet et center for klinisk kunstig intelligens. Centret

skal danne rammerne for et samarbejde imellem de kliniske afdelinger og sundhedsfaglige og tekniske forskere på universitetet om de mange muligheder vedrørende kunstig intelligens. Fordelene og mulighederne ved disse ingeniør-kompetencer inden for de medicinske og kirurgiske discipliner på hospitalerne er så åbenbare, at lignende initiativer givetvis vil opstå på alle større danske hospitaler i nærmeste fremtid.

ABSTRACT (ENGLISH) VIRTUAL PLANNING IN MAXILLOFACIAL SURGERY Virtual planning procedures are used routinely in all Departments of Oral and Maxillofacial Surgery in Denmark. The possibilities of virtual planning are exploited within corrective surgery of dentofacial and craniofacial deformities, in traumatology, and in ablation of benign and malignant tumors and subsequent reconstruction. Specialized engineers usually handle the techniques, either in-house or through commercially available systems that can facilitate the vir-

tual planning and potential use of patient specific guides or implants. It is envisaged that all major hospitals in the near future will establish units to perform these functions with close interdisciplinary collaboration with engineers. This would be not just for virtual planning within the maxillofacial specialty, but within all cutting specialties where surgical simulation and use of patient-specific implants are relevant. Maxillofacial surgery is considered to be pioneering in this context.

LITTERATUR 1. Swennen GRJ, Mollemans W, Schutyser F. Three-dimensional treatment planning of orthognathic surgery in the era of virtuel imaging. J Oral Maxillofac Surg 2009;67:2080-92. 2. Stokbro K, Aagaard E, Torkow P et al. Virtual planning in orthognathic surgery. Int J Oral Maxillofac Surg 2014;43:957-65. 3. Steinbacher DM. Three-dimensional analysis and surgical planning in craniomaxillofacial surgery. J Oral Maxillofac Surg 2015;73:40-56.

744

4. Hua J, Aziz S, Shum JW. Virtual surgical planning in oral and maxillofacial surgery. Oral Maxillofac Surg Clin North Am 2019;31:519-30. 5. Chen Z, Mo S, Fan X et al. A metaanalysis and systematic review comparing the effectiveness of traditional and virtual surgical planning for orthognathic surgery: based on randomized trials. J Oral Maxillofac Surg 2020;79:471.e1-19. 6. Hanafy M, Akoush Y, Abou-ElFetouh A et al. Precision of orthog-

nathic digital plan transfer using patient-specific cutting guides and osteosynthesis versus mixed analoque-digitally planned surgery: a randomized controlled clinical trial. Int J Oral Maxillofac Surg 2020;49:62-8. 7. Tankersley AC, Nimmich MC, Battan A et al. Comparison of the planned versus actual jaw movement using splint-based virtual surgical planning: How close are we at achieving the planned outcomes? J Oral Maxillofac Surg 2019;77:1675-80.

8. Olivetti EC, Nicotera S, Marcolin F et al. 3D soft-tissue prediction methodologies for orthognathic surgery – A literature review. Appl Sci 2019;9:4550. 9. Liebregts J, Xi T, Timmermans M et al. Accuracy of three-dimensional soft tissue simulation in bimaxillary osteotomies. J Craniomaxillofac Surg 2015;43:329-35.


Tandproteser

er vores passion Et tæt samarbejde med tandlægen er for os afgørende med henblik på at skabe den bedst mulige patientoplevelse. Ved at trække på hinandens kompetencer øger vi vores gensidige faglighed og effektivitet.

“For os er et tæt samarbejde med tandlægen afgørende”

Tandprotetikerens kliniske tandteknikere er uddannet og autoriseret til selvstændigt at fremstille, indsætte og korrigere aftagelige tandproteser hos voksne samt implantatforankrede proteser i samarbejde med tandlæger. Den kliniske tandtekniker har via sin autorisation selv og alene ansvaret for sin del af fælles tandprotetiske behandlinger.

Tandprotetikeren har 26 klinikker i Danmark med autoriserede kliniske tandteknikere. Besøg os på: www.tpt.dk


T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Planlægningen af ortodontisk kirurgi har udviklet sig fra gipsmodeller indstøbt i artikulator og konventionel 2d-planlægning foretaget på lateralcefalogrammer til virtuel behandlingsplanlægning med 3d-print af kirurgiske guider og patientspecifikke osteosynteseplader. Forskning har vist, at den virtuelle planlægning er favorabel baseret på forbedret kirurgisk præcision og peroperativ effektivisering. Derfor er virtuel planlægning i dag det foretrukne valg til ortodontisk-kirurgisk behandlingsplanlægning. Denne artikel beskriver trinvist et digitalt workflow for ortodontisk-kirurgisk behandlingsplanlægning frem til print af patientspecifikke osteosynteseplader. Hvert trin er kort beskrevet og illustreret ved hjælp af data fra et patienttilfælde. Forståelsen af de enkelte trin i den virtuelle planlægning er essentiel for at minimere fejl og dermed opnå et forudsigeligt og præcist kirurgisk resultat.

EMNEORD

Digitalt workflow i ortodontisk-kirurgisk behandlingsplanlægning MICHAEL BOELSTOFT HOLTE, udviklingschef, lektor, civilingeniør, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital, 3D-Laboratoriet, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital, og Institut for Regional Sundhedsforskning, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet KRISTIAN THESBJERG, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital JENS JØRGEN THORN, ledende overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital Accepteret til publikation den 12. april 2021 Tandlægebladet 2021;125:746-54

Orthognathic surgery | computer-assisted surgery | three-dimensional imaging

D Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: MICHAEL BOELSTOFT HOLTE Michael.Boelstoft.Holte@rsyd.dk

746

EN VIRTUELLE KIRURGISKE BEHANDLINGSPLANLÆGNING (VSP) er et effektivt arbejdsredskab i behandlingen af vækstbetinget kæbeanomali for at imødekomme behandlingens tre overordnede mål: 1) at normalisere okklusionen, 2) at harmonisere ansigtsfysiognomien og 3) at tilgodese luftvejene (1). Med den avancerede 3dbilleddiagnostik er det blevet nemmere for behandlerne at overføre de kliniske observationer til en korrekt diagnostik. Herved kan behandlingsplanlægningen med større forudsigelighed og præcision skabe grundlaget for et optimalt funktionelt og harmonisk resultat. VSP benytter computersimuleringer til præoperativ behandlingsplanlægning og anvendes i dag rutinemæssigt på alle de danske kæbekirurgiske afdelinger. Arbejdsgangene er principielt de samme, hvad enten de foretages in-house eller i samarbejde med kommercielle udbydere med eget software og egne IT-ingeniører. Der vil i det følgende i korte træk blive gjort rede for det digitale workflow fra optagelse af de rette data i den indledende fase, den virtuelle behandlingsplanlægning, og til sammenligning imellem det planlagte og det opnåede resultat.


Nødvendige data

Fig. 1. Eksempel på nogle af de nødvendige data til den virtuelle planlægning af ortodontisk-kirurgisk behandling af et patienttilfælde. Fotos og CBCT i naturlig hovedholdning. Fig. 1. Example of some of the required data for the virtual planning of orthognathic surgical treatment. Clinical photos and CBCT in natural head position.

Teknologien erstatter på ingen måde den tilgrundliggende objektive kliniske undersøgelse, de aftalte mål for behandlingen, herunder patientens behov, det gennemførte ortodontiske forarbejde, den kirurgiske erfaring og finesse i udførelse samt den fælles forståelse i det følgende samarbejde imellem patient og behandlere. 3d-teknologien er et hjælpemiddel i behandlingsplanlægningen, og anvendt korrekt er der mulighed for at optimere planlægningen og dermed opnå et mere forudsigeligt og præcist resultat. Brugen af de virtuelle teknikker har en stejl læringskurve, og en standardisering af de enkelte trin i processen er nødvendig, således at der ikke akkumuleres fejl i den endelige plan (2-4).

2021

125

8

Arbejdsgangene i den virtuelle planlægning er: 1. Optagelse af de korrekte data af skelet, tænder, okklusion og blødtvæv. 2. Databehandling. 3. Orientering i tre dimensioner. 4. Planlægning af den ønskede ændring og virtuel simulering af de kirurgiske trin. 5. 3d-print af de ønskede kirurgiske guider til okklusion, osteotomi og planlagt position samt eventuelt print af patientspecifikke osteosynteseplader.

747


T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel 6. Virtuel sammenligning og kontrol af det planlagte og det udførte. 7. Slut evaluering efter endt behandling. Digitalt workflow I det følgende er det digitale workflow for virtuel planlægning af ortodontisk-kirurgisk behandling beskrevet trin for trin. En række kommercielle software er tilgængelige til dette formål. I denne beskrivelse er Materialise Mimics®, Materialise 3-matic® og Patterson Dolphin Imaging® anvendt. 1. Dataopsamling Til den digitale 3d-planlægning af behandlingen skal der foretages kraniel Cone Beam Computed Tomography (CBCT)-scanning med patienten i naturlig hovedholdning (5) og med kæbeleddene i centric relation, defineret ved hjælp af et vokssammenbid. Der skal foreligge kliniske fotos af ansigtet i naturlig hovedholdning og okklusionen fra forskellige vinkler samt intraorale scanninger af den prækirurgiske og den planlagte ok-

klusion. Fig. 1 viser eksempler på de nødvendige data til det digitale workflow. 2. Databehandling De rå data i form af den præoperative CBCT-scanning og den 3d-overfladescannede prækirurgiske og planlagte okklusion skal forarbejdes for at kunne generere en 3d-model af patientens kranie- og kæbeparti samt tandforhold/okklusion. Først isoleres kranie- og kæbeknogle i CBCT-scanningen vha. billedbehandling (billedsegmentering) og rekonstrueres i 3d (Fig. 2A). Det segmenterede 3d-kranieobjekt deles i underkæbe og øvre kranie, indeholdende overkæben (Fig. 2B). Intraorale scanninger af tænder og den prækirurgiske okklusion superponeres med tænder og okklusion i den rekonstruerede opdelte 3d-model af kranie og kæber. (Fig. 2C). Det er også muligt på tilsvarende vis at segmentere ansigtets bløddele, så en 3d-model kan rekonstrueres til prædiktion af bløddelsforandringer i forbindelse med de planlagte kæbeflytninger (Fig. 3). Dette er dog endnu ikke så nøjagtigt som simuleringen af hårdtvævsflytningerne.

3d-rekonstruktion af knogle og tænder

A

B

C

Fig. 2. Figuren viser de enkelte trin i 3d-rekonstruktionen af knogle og tænder: A) Segmentering af kranie- og kæbeknogle, B) opdeling af 3d-objektet i underkæbe og øvre kranie (indeholdende overkæben) samt C) kombinering af 3d-kranieobjektet med 3d-overfladescanning af den prækirurgiske okklusion. Fig. 2. The figure shows the steps involved in the 3D reconstruction of the bone and teeth: A) segmentation of the cranial- and jawbone, B) dividing the 3D object into the mandible and the upper skull (including the maxilla), and C) fusing the 3D skull and the 3D surface scan of the presurgical occlusion.

748


3. Orientering i de tre dimensioner Inden den virtuelle planlægning foretages, er det helt essentielt, at 3d-kranieobjektet orienteres i patientens naturlige hovedholdning i de tre planer, x-, y- og z-akse (Fig. 4). Dette indebærer analyse og replikering af hovedholdningen ved at rotere 3d-objektet (eller koordinatsystemet) i henhold til de kliniske mål og fotos af patientens ansigt og okklusion. Denne del af processen har afgørende betydning for de kirurgiske flytninger og for, at der opnås symmetrisk og harmonisk ansigtsfysiognomi. 4. Virtuel planlægning Den planlagte kæbeoperation simuleres ved hjælp af virtuelle flytninger. For at muliggøre dette udføres virtuelle osteotomier (Fig. 5A), der opdeler kæbeknoglen i de ønskede segmenter, fx dobbelt kæbeoperation i form af LeFort I-osteotomi med eller uden deling og Bilateral Sagittal Split Osteotomy (BSSO) samt en hageosteotomi (Fig. 5B). For måling af flytninger kan der indsættes anatomiske landmærker på de flytbare dele (Fig. 5C). VSP foregår først ved flytning af de tandbærende dele til den planlagte okklusion. De tandbærende dele superponeres i okklusionen, og de respektive knoglesegmenter flyttes (Fig. 5D). Denne proces kaldes ofte ”piggybacking”. Med okklusionen som udgangspunkt kan patientens fysiognomi og ansigtssymmetri forbedres via kæbeflytninger i de tre planer til en position, der er i overensstemmelse med de forventninger, som patienten og klinikeren har afstemt. Fig. 6 viser et eksempel på den virtuelle planlægning med præ- og postoperative målinger. I artiklen ”Schwartz K, Holte MB, Ingerslev J. Virtuel planlægning ved ortodontisk-kirurgisk behandling af asymmetrier” præsenteres en konkret virtuel behandlingsplan trinvis (6). 5. 3d-print af kirurgiske guider og osteosynteseplader Når VSP er gennemført, kan kirurgiske guider i form af mellembid samt evt. bore-/skæreguider og patientspecifikke osteosynteseplader designes og fremstilles ved hjælp af 3d-print. Fig. 7 viser eksempler på intermediært mellembid samt en osteotomiguide til en hageosteotomi.

klinisk relevans Virtuel planlægning af ortodontisk-kirurgisk behandling bør følge en rationel planlægningsprotokol (digitalt workflow). Det kirurgiske resultat er en kombination af den virtuelle planlægning og kirurgens erfaring. Forståelse af de enkelte trin i den virtuelle behandlingsplanlægning er vigtig for at minimere planlægnings- og kirurgiske fejl og dermed forbedre præcisionen og det kirurgiske resultat.

Orientering i de tre planer

Fig. 4. Orientering af kranieobjektet i de tre planer. Fig. 4. Orientation of the skull in the three planes.

3d-rekonstruktion af bløddele

Fig. 3. Figuren viser, hvordan bløddelene rekonstrueres i 3d. Fig. 3. The figure shows how the soft tissue is reconstructed in 3D.

2021

125

8

749


T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel De virtuelle osteotomier

A

B

C

D

Fig. 5. Figuren viser A-B), hvordan virtuelle osteotomier planlægges og udføres, C) hvordan anatomiske landmærker placeres til måling af symmetri og knogleflytninger, samt D) hvordan den intraorale scanning af den ønskede okklusion kan anvendes til at bestemme den virtuelle okklusion. Fig. 5. The figure A-B) shows how virtual osteotomies are planned and executed, C) how anatomic landmarks are placed for measuring symmetry and bony movements, and D) how the intraoral scan of the desired occlusion can be used for establishing the virtual occlusion.

6. Kvalitetskontrol Ved optagelse af postoperativ CBCT-scanning af patienten er det muligt virtuelt at kontrollere den udførte kirurgi ved sammenligning med det planlagte (Fig. 8). Denne mulighed er på nuværende tidspunkt begrænset i de eksisterende kommercielle planlægningsprogrammer. 7. Slutevaluering Efter afsluttet behandling giver yderligere CBCT-scanning og 3d-teknikkerne en unik mulighed for at evaluere stabiliteten

750

af det endelige resultat efter afsluttet ortodontisk behandling og efter en passende retentionsperiode (Fig. 9). DISKUSSION I denne artikel præsenteres et digitalt workflow for virtuel ortodontisk-kirurgisk behandlingsplanlægning samt diskussion og perspektivering af VSP. De kommercielle planlægningsprogrammer følger overordnet set det præsenterede workflow. Planlægningen af ortodontisk-kirurgisk behandling har gennemgået en revolutionerende udvikling de seneste 10 år (7).


Virtuel planlægning

Fig. 6. Et eksempel på en virtuel plan med sammenligning af de præ- og planlagte postoperative mål. Fig. 6. An example of a virtual plan comparing the pre- and the planned postoperative measurements.

2021

125

8

751


T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel 3d-kirurgiske guider

Kvalitetskontrol

Fig. 7. Design af 3d-printede kirurgiske guider. Fig. 7. Design of 3D printed surgical guider.

Fig. 8. Kvalitetskontrol vist som 3d-superponering og dermed sammenligning af den planlagte og den realiserede kæbeflytning. Fig. 8. Quality control shown by superimposing and comparison of the planned and realized surgery.

Evaluering af slutresultat

Fig. 9. Evaluering af resultatet to år postoperativt. Ansigtsfoto i profil samt blødtvævssammenligning med prædiktion vist som 3d-superponering. Fig. 9. Evaluation of the result two years after surgery. Facial photo in profile and soft tissue comparison with prediction shown by 3D superimposition.

752


Skræddersyede programmer som Materialise ProPlan CMF®, KLS Martin IPS Case Designer® og Patterson Dolphin Imaging® har strømlinet og effektiviseret processen, men den virtuelle planlægning er stadig tidskrævende og kræver teknisk indsigt. Programmerne kan ikke erstatte en grundig klinisk undersøgelse, diagnosticering og behandlingsplanlægning. I nærmeste fremtid vil vi formentlig se mere automatiserede løsninger, hvor planlægningsprogrammer vha. kunstig intelligens vil kunne diagnosticere og komme med et kvalificeret bud på en behandlingsplan baseret på en afbildning af patientens fysiognomi (8,9). Yderligere patientinddragelse vil kunne opnås ved anvendelse af 3d-ansigtsbilleder og overførelse af ansigtets bløddele i behandlingsplanlægningen, hvor flytningerne kan prædikteres og forelægges patienten før endelig stillingtagen og accept af behandlingen. Uanset den kontinuerlige udvikling af planlægningssoftware er det utvetydigt nødvendigt, at kirurgen forstår de enkelte trin i den virtuelle behandlingsplanlægning og følger en rationel planlægningsprotokol (workflow). Herved mindskes risikoen for planlægnings- og kirurgiske fejl, og i sidste ende forbedres forudsigelighed og præcisionen af behandlingen (2). Virtuel planlægning af ortodontisk-kirurgisk behandling er mere præcis end gipsmodeller og konventionel 2d-planlægning foretaget på lateralcefalogrammer (10-12). Værdiskabelsen for patienten er dog endnu ikke påvist (13-14). Forskelle mellem det planlagte og udførte på mindre end 2 mm/2˚ anses for en klinisk acceptabel præcision (15). Typisk opnås der en underkorrigering, hvor kæbeflytningen er mindre end den planlagte,

uden at der er opnået den fulde forståelse for dette fænomen (16). Det er også tilfældet i det aktuelle patienttilfælde, hvor der ses en underkorrigering på 2,5 mm (Fig. 8). Præcisionen bør ses i relation til størrelsen af den planlagte flytning, da en 2 mm fejlmargin på en 4 mm fremføring af kæben er en relativt større fejlmargin end på en 10 mm fremføring (16). I det viste tilfælde er patientens overkæbe planlagt til en fremføring på 7 mm med 3,5 mm kraniel impaktering målt på overkæbens centrale incisiver, mens hagen (inkl. 3 mm hageosteotomi) fremføres med 18 mm målt på pogonion (Fig. 8). Afvigelsen i det viste eksempel er derfor klinisk acceptabel. Ud over underkorrigeringen på 2,5 mm viser slutevaluering to år postoperativt ved blødtvævssammenligning med prædiktionen et mindre recidiv på 2,5 mm (Fig. 9). Fejlkilder i VSP kan være forbundet med kvaliteten af CBCTscanningen, billedsegmenteringen, 3d-rekonstruktionen, superponering af intraoral scanning af tænderne på CBCT-scanningen, fremstillingen af de kirurgiske guider samt overførsel af behandlingsplanen til patienten. Brugen af patientspecifikke osteosynteseplader kan øge præcisionen, men har de økonomiske omkostninger som væsentlig ulempe (17). Omkostningerne kan forhåbentlig reduceres i en grad, så man i fremtiden på baggrund af den virtuelle behandlingsplanlægning vil bruge patientspecifikke osteosynteseplader som standard i behandlingen af vækstbetinget kæbeanomali. Patienten har givet Tandlægebladet tilladelse til at bringe de i artiklen identificerbare fotos af patienten.

ABSTRACT (ENGLISH) DIGITAL WORKFLOW IN ORTHOGNATIC SURGICAL TREATMENT PLANNING Treatment planning of orthognathic surgery has developed from dental plaster models and conventional 2D planning using lateral cephalograms to virtual surgical planning and 3D print of surgical guides and patient-specific plates. Research has shown that virtual surgical planning is favorable based on surgical precision and perioperative efficiency. Nowadays,

2021

125

8

virtual surgical planning is therefore the preferred approach for treatment planning of orthognathic surgery. This article describes a step-wise digital workflow for treatment planning of orthognathic surgery except for printing of patient-specific plates. Each step is briefly described and illustrated, using data from a case report. The understanding of the many steps of the virtual planning is crucial for minimizing errors and achieving a predictable and precise surgical result.

753


T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel LITTERATUR 1. Gunson MJ, Arnett GW. Orthognathic virtual treatment planning for functional esthetic results. Seminars in Orthodontics 2019;25:230-47.

6. Schwartz K, Holte MB, Ingerslev J. Virtuel planlægning ved ortodontisk-kirurgisk behandling af asymmetrier. Tandlægebladet 2021;125:xxx-xxx.

2. Antonini F, Borba AM, Pagnoncelli RM et al. Does a learning curve exist for accuracy in threedimensional planning for maxillary positioning in bimaxillary orthognathic surgery? Int J Oral Maxillofac Surg 2020;49:787-93.

7. Devid Zille, Dias L, Avelar R. The evolution of surgical planning in orthognathic surgery. EC Dental Science 2018;17:1914-19.

3. Elnager MH, Aronovich S, Kusnoto B. Digital workflow for combined orthodontics and orthognathic surgery. Oral Maxillofacial Surg Clin North Am 2020;32:1-14.

8. Knoops PGM, Papaioannou A, Borghi A et al. A machine learning framework for automated diagnosis and computer-assisted planning in plastic and reconstructive surgery. Sci Rep 2019;9:13597.

4. Efanov JI, Roy A-A, Huang KN et al. Virtual surgical planning: The pearls and pittfalls. Plast Reconstr Surg Glob Open 2018;6:e1443.

9. Jeong SH, Yun JP, Yeom, HG et al. Deep learning based discrimination of soft tissue profiles requiring orthognathic surgery by facial photographs. Sci Rep 2020;10:16235.

5. Meiyappan N, Tamizharasi S, Senthilkumar KP et al. Natural head position: An overview. J Pharm Bioallied Sci 2015;7:424-7.

10. Xia J, Sheychenko L, Gateno J et al. Outcome of computer-aided surgical simulation in the treatment of patient with craniomaxillofacial

754

deformities. J Oral Maxillofac Surg 2011;69:2014-24. 11. Hsu SS-P, Gateno J, Bell RB et al. Accuracy of a computer-aided surgical simulation protocol for orthognathic surgery: a prospective multicenter study. J Oral Maxillofac Surg 2013;71:128-42. 12. Zinser MJ, Sailer HE, Ritter L et al. A paradigm shift in orthognathic surgery? A comparison of navigation, computer-aided designed/computer aided manufactured splints, and “classic” intermaxillary splints to surgical transfer of virtual orthognathic planning. J Oral Maxillofac Surg 2013;71:2151.e1-21. 13. Chen Z, Mo S, Fan X et al. A metaanalysis and systematic review comparing the effectiveness of traditional and virtual surgical planning for orthognathic surgery: based on randomized clinical trials. J Oral Maxillofac Surg 2021;79:471.e1-471.e19.

14. Lin LO, Kalmar CL, Vu GH et al. Value-based analysis of virtual versus traditional surgical planning for orthognathic surgery. J Craniofac Surg 2020;31:1238-42. 15. Alkhayer A, Piffkó J, Lippold C et al. Accuracy of virtual planning in orthognathic surgery: a systematic review. Head Face Med 2020;16:34. 16. Tankersley AC, Nimmich MC, Battan A et al. Comparison of the planned versus actual jaw movement using splint-based virtual surgical planning: how close are we at achieving the planned outcomes? J Oral Maxillofac Surg 2019;77:1675-80. 17. Hanafy M, Akoush Y, Abou-ElFetouh A et al. Precision of orthognatic digital plan transfer using patient-specific cutting guider and osteosynthesis versus mixed analogue-digitally planned surgery: a randomized controlled clinical trial. Int J Oral Maxillofac Surg 2020;49:62-8.


Don’t just go with the flow. Vælg den rigtige flow!

FLYDENDE DOG STABIL RESTAURERENDE MATERIALE

Flowables

Du har følgende valg: • Light Flow – lav viskositet Præcis påføring takket være den meget fine kanyle og derfor optimalt egnet til svært tilgængelige områder og små kaviteter

76 %*

• Flow – medium viskositet Fremragende flyde adfærd, universel og præcis anvendelse

81 %*

• Heavy Flow – høj viskositet Increased stability, i. e. universal application and no undesirable runoff

83 %*

*Filler indhold efter vægt

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.dental

Også i kapsler


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Ortodontisk kirurgi udgør den primære behandling af voksne patienter med asymmetrisk vækst i ansigtsskelettet, og den virtuelle kirurgiske planlægning har gennem det seneste årti revolutioneret planlægningen med bedre visualisering og har medført en større kirurgisk nøjagtighed i behandlingen. I artiklen præsenteres en patient med vækstbetinget kæbeanomali i form af en hemimandibulær hyperplasi, og den diagnostiske udredning samt aspekterne i den virtuelle planlægning og kirurgiske behandling diskuteres. PATIENTTILFÆLDE – 30-årig mand henvist fra egen tandlæge til Kæbekirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, for ortodontisk-kirurgisk behandling. Klinisk og radiologisk undersøgelse viste hemimandibulær hyperplasi med asymmetri af underkæben og forøget højdevækst af højre side af ramus og corpus. Der blev foretaget virtuel kirurgisk planlægning. Den kirurgiske behandling inkluderede en kombineret maksil- og mandibelosteotomi med hageplastik samt osteoplastik på basis af underkæben. Etårs kontrol viste et klinisk og radiologisk tilfredsstillende resultat med god harmoni og symmetri af ansigtet. KONKLUSION – Virtuel kirurgisk planlægning udgør et afgørende element i den ortodontiske kirurgiske behandling af asymmetriske patienter og giver en unik mulighed for planlægning til symmetriske forhold. Herved opnås et bedre og mere forudsigeligt resultat i forhold til 2d-planlægning.

EMNEORD

Orthognathic surgery | facial asymmetry | diagnostic imaging | computer-aided surgery | planning techniques

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: KRISTOFFER SCHWARTZ kristoffer.schwartz@rsyd.dk

756

Virtuel planlægning ved ortodontisk-kirurgisk behandling af asymmetrier KRISTOFFER SCHWARTZ, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital MICHAEL BOELSTOFT HOLTE, udviklingschef, lektor, civilingeniør, ph.d., 3D laboratoriet, Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital JANNE INGERSLEV, uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital Accepteret til publikation den 10. marts 2021 Tandlægebladet 2021;125:756-62

U

DVIKLINGEN AF DET KRANIOFACIALE SKELET sker som følge af en kompleks proces, der involverer vækst ved knoglemodellering og interaktion mellem skeletkomponenter med det mål at opretholde en funktionel og strukturel balance gennem væksten (1). I forbindelse med væksten af ansigtsskelettet kan der opstå ubalance mellem forskellige knoglestrukturer, som derved fører til asymmetrisk vækst af ansigtet (1). Ortodontisk kirurgi udgør den primære behandling af voksne patienter med asymmetrisk vækst af ansigtsskelettet (2). ­Behandlingen af asymmetrier er kompleks og kræver omhyggelig planlægning (2). Selvom de kirurgiske teknikker i den ortodontiske kirurgi gennem de seneste 50 år har gennemgået en stor udvikling, har de tidligere tilgængelige værktøjer til ortodontisk-kirurgisk behandlingsplanlægning, 2d- cefalometri og model­kirurgi kun gennemgået få ændringer siden 1960’erne (3). Til gengæld har virtuel kirurgisk planlægning gennem det seneste årti revolutioneret den ortodontiske kirurgi og medført en større kirurgisk nøjagtighed i behandlingen af patienter med asymmetrisk vækst (4). Vækstbetingede kæbeanomalier med asymmetrisk vækst omfatter oftest maxillomandibulære asymmetrier, hvor den mandibulære asymmetri er den primære og kan inddeles i tre typer (5). Hemimandi-


bulær hyperplasi (HH) udviser en unilateral tredimensionel volumenforøgelse af underkæben fra kondylen til symfysen, uden at der udvikles en deviation af hagen til den kontralaterale side. Der ses hældning af okklusalplanet kaudalt på den afficerede side med kompensatorisk forøget højdevækst af processus alveolaris med kompensatorisk hældning af underkæbeincisiverne mod den afficerede side. Ved hemimandibulær elongering (HE) udvikles der deviation af hagen til den kontralaterale side og malokklusion i form af krydsbid på den kontralaterale side. I modsætning til HH opstår der ved HE ikke volumenforøgelse af den afficerede side af underkæben og ingen hældning af okklusalplanet. En kombination af de to typer ses ofte, hvor hagen devierer til den kontralaterale side, samtidig med en volumenforøgelse af underkæben på den afficerede side (5). I artiklen præsenteres et patienttilfælde, som på baggrund af en vækstbetinget kæbeanomali med asymmetrisk vækst af HH-typen har gennemgået et ortodontisk-kirurgisk behandlingsforløb. Den diagnostiske udredning og virtuelle behandlingsplanlægning diskuteres.

Kliniske fotos

PATIENTTILFÆLDE 30-årig mand henvist fra egen tandlæge til Kæbekirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, for ortodontisk-kirurgisk visitation på baggrund af vækstbetinget kæbeanomali med udtalt asymmetrisk vækst. Patienten var i 15-årsalderen udredt og diagnosticeret med asymmetrisk vækst af underkæben på Kæbekirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, og blev i 18-årsalderen tilbudt ortodontisk-kirurgisk behandling, som han på daværende tidspunkt ikke ønskede. Patienten var nu som 30-årig psykosocialt generet af sin asymmetri på underkæben og tyggefunktionelt begrænset af manglende tandkontakter i højre side. Klinisk undersøgelse Ekstraoralt Klinisk undersøgelse af patienten viste udtalt asymmetri af underkæben med forøget højdevækst af højre side af ramus og corpus af underkæben. Hagen fremstod midtstillet i ansigtet, men med en udtalt hældning kaudalt på højre side. Ingen midtlinjedeviation af 1+1, men der var kaudal hældning af okklusalplanet på højre side af overkæben og underkæben. Der sås øget fylde svarende til venstre gonionområde og skævhed omkring læberne, hvor højre mundvig kantede kaudalt (Fig. 1). I profil var der upåfaldende sagittale relationer mellem overog underkæbe. Ingen ledlyde eller palpationsømhed af kæbeled eller tyggemuskler samt symmetrisk gabeevne på 49 mm.

Intraoralt Patienten havde et pænt og velholdt tandsæt med god mundhygiejne. Patienten fremstod med et horisontalt overbid på 3 mm og sagittalt neutral okklusion i begge sider. Der sås et vertikalt overbid på 4 mm med jævnt fordelte kontaktpunkter, men kompensatorisk overeruption af præmolarer og molarer i højre side samt normal transversel okklusion. Midtlinjen af 1-1 stod 2,5 mm til højre for 1+1 og med tydelig kompensatorisk hældning mod højre (Fig. 1).

2021

125

8

Fig. 1. Kliniske fotos af ansigtet og okklusion ved ortodontisk-kirurgisk visitation, som viser udtalt asymmetrisk vækst af underkæben. Fig. 1. Clinical photos of the face and occlusion showing pronounced asymmetrical growth of the lower jaw.

757


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Præoperativ røntgen

Fig. 2. Panoramaoptagelse og CBCT viste forøget vertikal højdevækst af højre side af ramus og corpus i underkæben samt skeletal hældning af både over- og underkæbe kaudalt mod højre. Fig. 2. Panoramic x-ray and CBCT showed increased vertical growth of the right side of the ramus and corpus of the lower jaw and pronounced skeletal canting of both jaws caudally on the right side.

Radiologisk undersøgelse Panoramaoptagelse og Cone Beam Computer Tomografi (CBCT) bekræftede de kliniske fund med udtalt asymmetri af underkæben med forøget vertikal højdevækst af højre side af ramus og corpus, skeletal hældning af både over- og underkæbens okklusalplan kaudalt mod højre samt udtalt hældning af basis af underkæben kaudalt mod højre (Fig. 2). Morfologisk sås højre kæbeled med en betydelig volumenforøgelse i forhold til venstre side, men uden tegn på neoplastiske forandringer på højre side eller degenerative forandringer på venstre side.

Knogleskintigrafi i form af en single foton emissions computer tomografi (SPECT), viste symmetrisk aktivitet omkring begge kæbeled. På baggrund af ovenstående blev patienten tilbudt korrektion af sin skeletale asymmetri ved ortodontisk-kirurgisk behandling. Ortodontisk forbehandling blev igangsat, hvor der blev foretaget dekompensering af den vertikale vækst af processus alveolaris på højre side ved intrusion af præmolarer og molarer samt nivellering af over- og underkæbetandbuen. Efter et års ortodontisk forbehandling var patienten klargjort til kirurgisk korrektion af den skeletale asymmetri.

Diagnostisk udredning Den kliniske og radiologiske undersøgelse viste en ekstrem vækstbetinget kæbeanomali med asymmetrisk vækst, som kunne klassificeres som en hemimandibulær hyperplasi (HH).

Virtuel behandlingsplanlægning og kirurgisk behandling Prækirurgisk undersøgelse af patienten blev foretaget tre uger forud for operationen. CBCT-optagelse til virtuel behandlingsplanlægning blev taget i et tilpasset voksbid med kæbeleddene

758


Virtuel kirurgisk planlægning

Orientering Orientering af CBCT-volumen (x, y- og z akse) i naturlig ­hovedholdning i henhold til de kliniske mål og fotos

Kontrol af orientering i forhold til de kliniske mål Opmåling af deviation på 1+1 og hagens deviation fra den midtsagittale linje i mm Opmåling af hældning i en frontal horisontal linje til 3+3 7+7, 3-3 og 7-7 i mm Opmåling af afstanden til gonion fra den midtsagittale linje i mm på både højre og venstre side Opmåling af okklusalplanet i overkæben (defineret som en linje mellem incisalkanten på 1+ og den mesiofaciale kusp på 7+) til en lodret vertikal linje vinkelret på vandret horisontal linje i grader

Kontrol af den planlagte okklusion De tandbærende dele af over- og underkæben placeres i den planlagte okklusion

Virtuelle kæbeflytninger

Frontalt Korrektion af 1+1, så punktet mellem 1+1 kommer til at stå i ansigtets midtlinje, som er i overensstemmelse med den midtsagittale linje Korrektion af evt. hældning på 3+3 7+7, 3-3 og 7-7, hvor det er vigtigt at holde øje med, hvorledes flytningerne påvirker hagens midtlinje og basis

Sagittalt 1+1 flyttes vertikalt ved impaktering eller sænkning af hele maksil- og mandibelkomplekset Flytning af hele maksil- og mandibelkomplekset sagittalt. Korrektion af okklusalplanet. Okklusalplanet er med til at definere hagens projektion, incisiv-pogonion-relationen, overkæbeincisivhældning og størrelsen af projektionen af de paranasale områder

Aksialt Z-aksekorrektion. Se på volumen aksialt nedefra og roter med og mod uret omkring 1+1. Der skal korrigeres, således at gonionområderne er symmetriske, efter de kondylbærende segmenter er korrigerede, så de står i kontakt med den tandbærende del af underkæben. Samtidig tilstræbes symmetri på osteotominiveauet i overkæben

Kontrol af de virtuelle kæbeflytninger Skeletale korrektioner og flytninger kontrolleres og sammenholdes med de kliniske mål og fotos Fig. 3. Virtuel kirurgisk planlægning af patienten, som viser mere udtalt hældning af basis i forhold til okklusalplanet. Design af osteotomiguide til hageplastikken og reduktionsosteoplastikken af underkæben på højre side. Fig. 3.Virtual surgical planning of the patient, showing more pronounced canting of the base of the mandible compared to the occlusalplane. Design of osteotomy guide for the genioplasty and reduction osteoplasty on the right side of the lower jaw.

2021

125

8

Design og 3d-print af operationsskinner

759


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Postoperativ røntgenkontrol

Fig. 4. Postoperativ panoramaoptagelse og CBCT viste tilfredsstillende skeletal symmetri i overensstemmelse med den virtuelle behandlingsplan. Fig. 4. Postoperative panoramic x-ray and CBCT showed satisfactory skeletal symmetry in accordance with the virtual treatment plan.

centralt placeret i fossa og tænderne i okklusion. Kliniske fotos og prækirurgiske referencemål af ansigtet blev lavet med patienten stående i naturlig hovedholdning (6). 3d-overfladescanning (Trios®) af patientens tandmodeller og den endelige planlagte okklusion blev sammen med den segmenterede CBCT-scanning lagt sammen i et 3d-billedbehandlingsprogram (Materilise Mimics ®) og derefter overført til det virtuelle behandlingsplanlægningsprogram (Dolphin Imaging®) (7). Det segmenterede CBCT-volumen blev ud fra de kliniske registreringer og ekstraorale fotos virtuelt orienteret korrekt i alle tre planer (x, y- og z-aksen) i Dolphin Imaging®, hvorefter de virtuelle kæbeflytninger kunne planlægges (Fig. 3A). Den virtuelle behandlingsplan resulterede i en kombineret maksil- og mandibelosteotomi med en mindre sagittal avancering af begge kæber og opretning af okklusalplanets hældning, hvilket var utilstrækkeligt til korrektion af asymmetrien ved basis af underkæben og hagen. Derfor var det nødvendigt med en ha-

760

geplastik til opretning af asymmetrien på hagen samt en reduktionsosteoplastik af basis og corpusdelen af underkæben på højre side og knogleopbygning af basisdelen af underkæben på venstre side (Fig. 3B). Fra den virtuelle behandlingsplan i Dolphin Imaging® blev der i Computer Aided Design programmet (Materilise 3-matic ®) lavet en operationsskinne til placering af underkæbens position peroperativt og en osteotomi-guideskinne til hageosteotomien og reduktionsosteoplastikken på underkæben (Fig. 3C). Både operationsskinnen og osteotomi-guideskinnerne blev printet (Formlabs®) på 3d-laboratoriet på Kæbekirurgisk afdeling en uge forud for operationen. Den kirurgiske behandling forløb planmæssigt med et ukompliceret postoperativt forløb, og patienten blev udskrevet til ambulant kontrolforløb efter to dages indlæggelse. Panoramaoptagelse på førstedagen postoperativt og CBCT-scanning to uger efter operationen viste tilfredsstillende forhold og god skeletal symmetri i overensstemmelse med den virtuelle be-


Kliniske fotos

klinisk relevans Ved vækstbetinget kæbeanomali kan der være asymmetri i alle tre planer, og behandlingen varetages af specialtandlæger i ortodonti og kæbekirurgi. Virtuel behandlingsplanlægning er et unikt redskab i den ortodontiske kirurgiske behandling af patienter med asymmetrisk kæbevækst og giver i forhold til konventionel 2d- planlægning et betydeligt bedre og mere forudsigeligt behandlingsresultat. Kendskab til udredningen og behandlingen af patienter med asymmetrisk kæbevækst er væsentligt for alle tandlæger og specialtandlæger i børne- og ungdomstandplejen, regionstandplejen og den private tandpleje.

handlingsplan (Fig. 4). Etårskontrol viste et klinisk og radiologisk tilfredsstillende resultat med subjektiv og objektiv tilfredsstillende harmoni og symmetri af ansigtet (Fig. 5). Patienten følges til ambulant kontrol i minimum fem år efter den kirurgiske behandling.

Fig. 5. Etårskontrol viste et tilfredsstillende resultat med en god okklusion samt tilfredsstillende harmoni og symmetri af ansigtet. Fig. 5. 1-year follow-up showed a satisfactory result with a good occlusion, as well as satisfying harmony and symmetry of the face.

2021

125

8

DISKUSSION Undersøgelse af asymmetrisk vækst af ansigtet kræver en detaljeret og grundig klinisk undersøgelse suppleret med kliniske fotos og røntgen i form af CBCT samt oftest knogleskintigrafi (8,9). Anamnesen bør indeholde information om patientens problemstilling, forventninger til behandling og historik vedrørende eventuelle tidligere infektioner, knogletumorer, traumer eller kraniofaciale misdannelser. Klinisk undersøgelse af ansigtet bør foretages i naturlig hovedholdning, hvor patienten kigger fremad med afslappede læber og tænderne i okklusion. Klinisk vurdering af asymmetrien udføres i alle tre planer (sagittalt, vertikalt, transverselt) og er det vigtigste diagnostiske redskab i forbindelse med vurdering af asymmetrisk vækst (8,9). Vurdering af ansigtsfysiognomi kræver visuel inspektion af ansigtets morfologi samt palpation af blødvæv og hårdtvæv (8,9). Der bør ved den kliniske vurdering udvises særlig opmærksomhed mod midtlinjen af overlæben, deviaton af 1+1, hagens midtlinje, hældning af mundvigene samt symmetrien omkring gonion/ angulus og symmetrien ved basis af underkæben (8,9). Klinisk vurdering af okklusalplanets hældning i både overkæben og underkæben er særdeles vigtigt ved patienter med asymmetrisk kæbevækst, og de kliniske mål estimeres i forhold til en horisontal linje omkring pupillerne ved brug af lineal/tandtråd og blødtvævsmarkeringer i ansigtet (8,9). Ved patienter med asymmetrisk kæbevækst, hvor årsagen mistænkes at kunne være kondylær hyperplasi, kan man i forbindelse med den diagnostiske udredning få foretaget en knogleskintigrafi (10). Studier har vist, at SPECT har en højere sensitivitet/specificitet (93 %/96 %) ved kondylære hyperplasier sammenlignet med konventionelle knogleskintigrafier (67 %/85 %) (11). Udfordringen ved brug af knogleskintigrafier er, at aktiviteten omkring kæbeleddet er et øjebliksbillede og påvirkes af knogleremodellering, posttraumatisk heling, kæbeledsinflammation eller benigne tumorer, som derved kan influere på resultatet af undersøgelsen. Derfor kan knogleskintigrafier ikke stå alene som

761


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik diagnostisk værktøj og skal bruges som et supplement til den kliniske undersøgelse (10,11). Brugen af segmenterede CBCT- scanninger lagt sammen over tid kan sammen med den kliniske vurdering visuelt hjælpe til med at fastslå, om væksten er aktiv eller afsluttet. Ved patienter med asymmetrisk kæbevækst, som efter afslutningen af den generelle vækst både klinisk og billeddiagnostisk fremstår med fortsat asymmetrisk vækst i kæbeleddet, må man derfor overveje at følge patienten i et årligt kontrolforløb, indtil den asymmetriske vækst er afsluttet. Alternativt kan der foretages en høj kondylektomi som kirurgisk intervention for at bremse den fortsatte vækst (8,9). Ortodontisk-kirurgisk behandling af patienter med hemimandibulær hyperplasi vil oftest kræve en kirurgisk behandlingsplan, der omfatter en kombineret maksil- og mandibelosteotomi med genioplastik og en reduktionsosteoplastik svarende til basis af underkæben på den afficerede side (4,12). I de tilfælde, hvor n. alv. inf. ligger inferiort placeret i corpus-delen af underkæben, kan det være nødvendigt at foretage nervelateralisering i et større eller mindre omfang (4,12).

Ved udtalte asymmetrier er den ønskede kirurgiske effekt på blødtvævet ikke altid så ideel som forventet i forhold til de skeletale flytninger, og blødtvævet kan respondere uforudsigeligt på behandlingen (4,12). Virtuel behandlingsplanlægning udgør et afgørende element i den ortodontisk-kirurgiske behandling af patienter med asymmetrisk kæbevækst og giver i forhold til konventionel 2dplanlægning et betydeligt bedre og mere forudsigeligt behandlingsresultat (4,12). De virtuelle planlægningsværktøjer skal ikke kun anvendes i forbindelse med den kirurgiske planlægning, men bør også anvendes til diagnostik og planlægning af den ortodontiske forbehandling som indledning til den senere kirurgiske behandlingsplan (4,12). Dog kan virtuel planlægning ikke kompensere for insufficient klinisk undersøgelse, som er afgørende i diagnostikken og behandlingen af asymmetriske patienter (4,12). Patienten har givet Tandlægebladet tilladelse til at bringe de identificerbare fotos af patienten.

ABSTRACT (ENGLISH) VIRTUAL PLANNING OF ORTHOGNATHIC SURGERY TREATMENT OF FACIAL ASYMMETRY BACKGROUND – Orthognathic surgery is the primary treatment option for asymmetrical adult patients. Virtual surgical planning has over the past decade revolutionized planning and treatment of facial asymmetry, as it allows for greater accuracy in treatment of asymmetrical patients, from both surgical and orthodontic perspectives. This article presents a patient with a growth-related dentofacial anomaly in the form of hemimandibular hyperplasia and the diagnostic examination, as well as the aspects of the virtual treatment planning and surgical treatment are discussed. CASE STUDY – 30-year-old man was referred from his own

dentist for orthognathic surgical treatment. Clinical and radiological examination showed hemimandibular hyperplasia with asymmetry of both the maxilla and the mandible. Virtual surgical planning was performed and the surgical treatment included a combined maxillary and mandible osteotomy with genioplasty and a reduction osteoplasty of the base of the lower jaw. 1-year clinical and radiological control showed a satisfactory result with good harmony and symmetry of the face CONCLUSION – Virtual surgical planning is a crucial element in orthognathic surgical treatment of asymmetric patients and provides a unique opportunity in planning towards symmetrical conditions, thereby achieving a better and more predictable result compared to 2D planning.

LITTERATUR 1. Peck S, Peck I, Kataja M. Skeletal asymmetry in esthetically pleasing faces. Angle Orthod 1991;61:43-8. 2. Yuan P, Mai H, Li J et al. Design, development and clinical validation of computer-aided surgical simulation system for streamlined orthognathic surgical planning. Int J Comput Assist Radiol Surg 2017;12:2129-43. 3. Xia J, Wang D, Samman N et al. Computer-assisted three-dimensional surgical planning and simulation: 3D color facial model generation. Int J Oral Maxillofac Surg 2000;29:2-10.

762

4. Cintra O, Grybauskas S, Vogel CJ et al. Digital platform for planning facial asymmetry orthodontic-surgical treatment preparation. Dental Press J Orthod. 2018;23:80-93. 5. Obwegeser HL. Condylar Hyperactivity. In: Mandibular Growth Anomalies. 1st ed. Berlin: Springer-Verlag, 2001;139-44. 6. Meiyappan N, Tamizharasi S, Senthilkumar KP et al. Natural head position: An overview. J Pharm Bioallied Sci 2015;7:424-27. 7. Holte MB, Thesbjerg K, Thorn JJ. Digitalt workflow i ortodontisk-ki-

rurgisk behandlingsplanlægning. Tandlægebladet 2021;125:74654. 8. Cheong YW, Lo LJ. Facial asymmetry: etiology, evaluation and management. Chang Gung Med J 2011;34:341-51. 9. Thiesen G, Gribel BF, Freitas MPM. Facial asymmetry: a current review. Dental Press J Orthod 2015;20:110-25. 10. Chan BH, Leung YY. SPECT bone scintigraphy for the assessment of condylar growth activity in mandibular asymmetry: is it ac-

curate? Int J Oral Maxillofac Surg 2018;47:470-9. 11. Saridin CP, Raijmakers PGHM, Al Shamma S et al. Comparison of different analytical methods used for analyzing SPECT scans of patients with unilateral condylar hyperactivity. Int J Oral Maxillofac Surg 2009;38:942-6. 12. Qin Z, Zhang Z, Li X et al. OneStage treatment for maxillofacial asymmetry with orthognathic and contouring surgery using virtual surgical planning and 3Dprinted surgical templates. JPRAS 2019;72:97-106.


OPLEV DEN NYE DIGITALE XO FLOW UNIT PÅ TANDLÆGEFAGLIGE DAGE Digital og intuitiv som ingen anden unit XO FLOW er en ny unit med workflow-vejledning, dental-apps, indbygget computer, netværksforbindelse og andre nye, digitale funktioner, som ikke er set før inden for odontologien. Dashboard Et grafisk brugerinterface med touch-funktion integreret i instrumentbroen, som både tandlæge og klinikassistent bruger til at styre alle funktioner – uden at miste fokus på patienten. Navigator En touchscreen med dental-apps til at indstille unitten og integrere med andre enheder og software-løsninger i et netværk. Intuitivt design – gør det nemmere at udføre tandbehandlinger af højeste kvalitet – både for tandlægen og klinikassistenten. Unitten er let at forstå og bruge. En investering i XO FLOW betaler sig. Unitten er gennemtænkt til mindste detalje: Flerbrugerløsning – alle brugere har adgang til egne indstillinger fra alle units i et netværk; modulær teknik – gør det muligt at opgradere med nye løsninger; reducerede serviceintavaller og -udgifter samt en forventet levetid på 20 år. Du kan også opleve XO FLOW hos din XO forhandler og se mere på www.xo-care.com.

Red Dot vinder 2021 i kategorierne: “Medical Devices and Technology” og “Innovative products”.


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Behandling af benigne og maligne tumorer omfatter resektion og funktionel rekonstruktion med efterfølgende oral rehabilitering. Med udvikling og brugen af virtuel kirurgisk planlægning er omfattende knoglerekonstruktion af ansigtsskelettet blevet mere præcis og forudsigelig. Behandlingen omfatter segmentering af tumor, fremstilling af patientspecifikke guides til resektion og for tilpasning af transplantat. Ved kirurgisk behandling af benigne tumorer er det oftest muligt at anvende patientspecifikke implantater. PATIENTTILFÆLDE – 75-årig kvinde henvist til Afdeling for Kæbekirurgi Rigshospitalet for diagnostik og behandling af multicystisk opklaring i underkæben. Histologisk undersøgelse efter biopsi viste ameloblastom. Der blev foretaget virtuel kirurgisk planlægning, og behandlingen omfattede resektion af corpus mandibulae regio 33 til ramus mandibulae på venstre side. Efterfølgende rekonstruktion blev foretaget på baggrund af spejling af mandiblens modsatte sides anatomi med patientspecifikke implantater involverende ossøs rekonstruktion med avaskulært knogletransplantat. KONKLUSION – Virtuel kirurgisk planlægning og brugen af patientspecifikke implantater gør det muligt at udføre behandling af benigne såvel som maligne tumorer med et bedre resultat og større nøjagtighed, samtidig med at operationstiden forkortes.

EMNEORD

Virtual surgical planning | reconstruction | patient specific implants | time | precision

Korrespondanceansvarlig forfatter: THOMAS KOFOD thomas.steengaard@regionh.dk

764

Virtuel kirurgisk planlægning og behandling af benign tumor i underkæben THOMAS KOFOD, ledende overtandlæge, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital Accepteret til publikation den 23. april 2021 Tandlægebladet 2021;125:764-8

K

irurgisk behandling af en tumor, der nødvendiggør kontinuitetsresektion af underkæben, er meget mutilerende for patienten og stiller krav til den efterfølgende rekonstruktion for at sikre ikke bare funktion og komfort, men også æstetik (1). Ansigtsskelettets særlige tredimensionelle anatomi vanskeliggør rekonstruktion af de efterladte kirurgiske defekter efter fjernelse af omfattende benigne eller maligne tumorer. Resektion af den benigne tumor omfatter oftest alene knogle omfattende tumoren med minimum 10 mm tilgrænsende sund knogle samt afficeret periost, hvor der er gennemvækst af knoglen (2). Patienten har således oftest ikke behov for blødtvævsrekonstruktion. Ved brug af virtuel kirurgisk planlægning kan den kirurgiske resektions defekt visualiseres, og det kan præcist vurderes, hvilket rekonstruktivt behov der skal efterkommes, fx om defekten kræver lukning med bløddelslap, rekonstruktion med knogle og patientspecifikke implantater (PSI) for at genopbygge anatomien og funktionen (3). PATIENTTILFÆLDE En 76-årig kvinde blev henvist i 2014 til Afdeling for Kæbekirurgi Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital, med henblik på diagnostik og behandling af multicystisk opklaring i venstre side af underkæben. Subjektivt oplevedes lokale symptomer igennem en måned i form af lokal ømhed, sivning af klar væske med dårlig smag og lokal hævelse svarende til venstre kind. Patienten angav normal sensibilitet. Objektivt observeredes palpatorisk hård ekspansion medialt svarende til ramus mandibulae uden ømhed.


Virtuel kirurgisk behandlingsplanlægning

Fig. 1. A. Ekspanderet venstre corpus og ramus mandibulae. B. Planlagt resektion markeret rødt. C. Rekonstruktion på baggrund af spejling af højre side over på venstre side. D. Opdelt rekonstruktion med knogletransplantat kranielt og PEEK basalt. E. Planlagt rekonstruktion med patientspecifik rekonstruktionsskinne. F. Guides til resektion og placering af huller til entydig placering af rekonstruktionsskinne. Fig. 1. Virtual surgical planning. A. Expanded left corpus and ramus mandibulae. B. Planned resection marked red. C. Planned reconstruction based on mirroring of right side of mandible to the left side. D. Reconstruction with cranially placed avascular bone graft and basal placed PEEK implant. E. Planned reconstruction with patientspecific reconstruction plate. F. Guides for resection and placement of holes for unique placement of reconstruction plate.

Slimhinder var reaktionsløse og uden ulceration. Røntgenundersøgelse viste en multilobulær ekspanderende forandring strækkende sig fra distalfladen af 34 til bagkanten af ramus mandibulae (Fig. 5). Histologisk undersøgelse efter biopsi viste ameloblastom. Virtuel behandlingsplanlægning På baggrund af de kliniske fund og en CT-scanning blev der foretaget virtuel behandlingsplanlægning i samarbejde mellem klinisk ingeniør og kæbekirurg via TRUMATCH CMF Personalized Solutions (DePuySynthes® & Materialise®). Ved virtuel behandlingsplanlægning skal der i processen tages hensyn til funktion, ansigtsfysiognomi og anatomiske strukturer. Den virtuelle plan omsættes via computer-aided design til patientspecifikke guides til resektion og nøjagtig placering af de patientspecifikke implantater (Fig. 1). Den virtuelle behandlingsplanlægning omfattede segmentering, virtuel resektion og stillingtagen til, hvilken type af rekonstruktion der vil kunne opfylde de nødvendige rekonstruktive behov. I det aktuelle tilfælde blev der på grund af tumors udstrækning og den deraf følgende destruktion af underkæben planlagt resektion fra regio 33 til bagkanten af ramus mandibulae, efterladende kæbeleddet intakt. Rekonstruktionen blev planlagt til at skulle udføres med avaskulært knogletransplantat fra hoftekammen i kombination med PSI (patientspecifikt implantat). Grundet valget af rekonstruktion med avaskulært knogletransplantat var det nødvendigt at supplere med en vægtbærende osteosynteseskinne. Derfor blev der med bag-

2021

125

8

grund i spejling af højre side af underkæben planlagt rekonstruktion med patientspecifik rekonstruktionsskinne. For at

Resektionsguide

Fig. 2. Guides til resektion placeret på underkæben før resektion. Fig. 2. Resection guides placed on mandible prior to resection.

765


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Høst og tilpasning

Fig. 3. Guide til høst og tilpasning af knogletransplantat og tilpasset knogletransplantat. Fig. 3. Cutting guide for harvest and contouring of bonegraft and contoured bonegraft.

sikre stabil rekonstruktion af basis mandibulae planlagdes selve basisdelen af underkæben at blive fremstillet i polyetheretherketone (PEEK) fikseret til rekonstruktionsskinnen. Behandling Den kirurgiske behandling omfattede indledningsvis guidet høst af knogletransplantat medialt fra højre sides hoftekam anteriort. Via intraoral adgang blev der efterfølgende foretaget kirurgisk fjernelse af 34 og 35. Via ekstraoral submandibulær adgang blev tumoren fritlagt sammen med den tilhørende del

Ossøs rekonstruktion

Fig. 4. Rekonstruktion med patientspecifik rekonstruktionsskinne, PEEK-implantat og knogletransplantat. Fig. 4. Reconstruction med patient-specific reconstruction plate, PEEK implant and bonegraft.

766

af underkæben, hvorefter der kunne påsættes guides til resektion og placering af rekonstruktionsskinne (Fig. 2). Der blev foretaget resektion og efterfølgende primær lukning af gennemgående bløddelsdefekt til mundhulen. Rekonstruktionen omfattede påsætning af rekonstruktionsskinne og patientspecifik PEEK-implantat samt ossøs rekonstruktion med det guidede tilpassede knogletransplantat (Fig. 3 og 4). Den resterende knogle blev partikuleret og anvendt til rekonstruktion af overgangene mellem resektionsfladerne og knogletransplantatet. Afslutningsvis blev der foretaget sårtoilette og lagvis lukning af bløddelene. Efterfølgende postoperativt forløb var komplikationsfrit, og udskrivelse fandt sted efter tre døgn. Patienten fik efterfølgende foretaget oral rehabilitering baseret på implantater. Implantaterne blev indsat fem måneder efter rekonstruktionen, og oral rehabilitering blev udført efter yderligere fire måneder (Fig. 5). DISKUSSION Rekonstruktion af kontinuitetsdefekter efter fjernelse af såvel benigne som maligne tumorer i underkæben er ofte udfordrende (4). Ved samtidigt behov for blødtvævsrekonstruktion anvendes oftest mikrovaskulært anastomoseret fibulatransplantat. Specielt ved kontinuitetsdefekt i corpusdelen af underkæben er rekonstruktion med brug af avaskulært knogletransplantat muligt (5-8). Præcis tredimensionel tilpasning af et knogletransplantat er vanskeligt at foretage uden guidning, hvad enten det drejer sig om en fibula eller et knogletransplantat fra hoftekammen. Ved rekonstruktion af underkæben er det samtidig vigtigt at sikre korrekt position af mandiblens kondyl for at sikre korrekt okklusion og funktion af kæbeleddet (9). Begge disse forhold sikres via den virtuelle kirurgiske planlægning, idet fremstilling af guides til præcis resektion og placering af de planlagte borehuller til præcis placering af patientspecifik osteosyntese eller patientspecifikt tilpassede standardimplantater. Således fremkommer den præcise tredimensionelle form, der er nødvendig, for at knogletransplantatet passer helt entydigt på resterende dele af underkæben (1). Ved resektion af benigne tumorer, medicinsk osteonekrose eller stråleinduceret osteoradionekrose har det traditionelt væ-


ret muligt at gøre brug af patientspecifikke rekonstruktionsskinner i forbindelse med rekonstruktion. I forbindelse med resektion af maligne forandringer har det tidligere været logistisk vanskeligt at arbejde med patientspecifikke implantater på grund af accelererede kræftpakkeforløb med tidskrav etc., og man har i stedet anvendt virtuelle guides til resektionen og tilpasning af knogletransplantatet samt fremstillet patientspecifikke tilpasninger på standardimplantater ud fra 3d-modeller. Virtuel kirurgisk planlægning og brugen af patientspecifikke implantater gør det muligt at udføre behandling af benigne såvel som maligne tumorer med et bedre resultat og større nøjagtighed (1), samtidig med at operationstiden forkortes (9-10). Aktuelt samarbejder Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, med TruMatch CMF (DePuySynthes® & Materialise®) om udvikling af accelereret virtuelt planlægningsforløb og logistik, således at patientspecifikke rekonstruktionsskinner også kan anvendes indenfor den maligne rekonstruktionskirurgi.

klinisk relevans Brugen af virtuel kirurgisk planlægning ved behandling af benigne og maligne tumorer omfatter resektion og rekonstruktion samt muligheden for genopbygning af kæbeskelettet, således at efterfølgende oral rehabilitering er mulig. Fremstilling af patientspecifikke implantater medfører differentierede muligheder for valg af rekonstruktive metoder og materialer. Behandlingerne gennemføres guidede, hvilket øger præcisionen og kvaliteten af de udførte rekonstruktioner. Ved rekonstruktion af ansigtsskelettet er det vigtigt i størst muligt omfang at sikre en funktionel genopbygning, der sikrer tale- og synkefunktion, okklusion, respiration og mulighed for oral rehabilitering.

Røntgenundersøgelse før og efter behandling

Fig. 5. A. Røntgenundersøgelse før resektion med multicystisk opklaring svarende til venstre corpus og ramus mandibulae. B. Umiddelbart efter resektion og rekonstruktion. C. Seks måneder efter ossøs rekonstruktion. D. Et år efter oral rehabilitering. Fig. 5. A. X-ray prior to resection with multicystic lesion in left corpus and ramus of the mandible. B. Immediately after resection and reconstruction. C. 6 months after primary reconstruction. D. 1 year after oral rehabilitation.

2021

125

8

767


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT (ENGLISH) VIRTUAL SURGICAL PLANNING AND TREATMENT OF BENIGN TUMOUR OF THE MANDIBLE BACKGROUND – Treatment of both benign and malignant tumours includes resection, functional reconstruction and oral rehabilitation. Due to the development and the extensive use of virtual surgical planning, bone reconstruction of the facial skeleton has become significantly more accurate and pre-dictable. The technology includes data segmentation of the tumour, preparation of patient-specific guides for the resection and for the reconstruction by the use of guides for adaptation of transplants. The use of patientspecific implants is often possible in treatment of benign tumours.

CASE STUDY – A 75-year-old woman was referred to the Department of Maxillofacial Surgery, the University Hospital of Copenhagen, Rigshospitalet, for diagnosis and treatment of a multicystic lesion in the mandible. Histological examination after biopsy revealed ameloblastoma. The virtual planned treatment involved surgical resection of the corpus mandibulae regio 33 to the left mandibular ramus. Subsequent reconstruction was based on mirrored anatomy from the opposite site with patient-specific implants as well osseous reconstruction with avascular bone graft from the iliac crest. CONCLUSION – Virtual surgical planning and the use of patient-specific implants enables treatment of benign and malignant tumors with better results, accuracy and speed.

LITTERATUR 1. Yang W, Wing SC, Wong MC et al. Three-dimensionally printed patient-specific surgical plates increase accuracy of oncologic head and neck reconstruction versus conventional surgical plates: A comparative study. Ann Surg Oncol 2021;28:363-75. 2. Marx RE. Invasive ameloblastoma. Oral and maxillofacial pathology: a rationale for diagnosis and treatment. Illinois: Quintessence Publishing Co Inc, 2003;645-53. 3. Hirsch DL, Garfein ES, Christensen AM et al. Use of computeraided design and computer-aided manufacturing to produce orthognathically ideal surgical outcomes:

768

a paradigm shift in head and neck reconstruction. J Oral Maxillofac Surg 2009;67:2115-22. 4. Roser SM, Ramachandra S, Blair H et al. The accuracy of virtual surgical planning in free fibula mandibular reconstruction: comparison of planned and final results. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:2824-32. 5. Pogrel MA, Podlesh S, Anthony JP et al. A comparison of vascularized and nonvascularized bone grafts for reconstruction of mandibular continuity defects. J Oral Maxillofac Surg 1997;55:1200-6. 6. Schliephake H , Schmelzeisen R, Husstedt H et al. Comparison

of the late results of mandibular reconstruction using nonvascularized or vascularized grafts and dental implants. J Oral Maxillofac Surg 1999;57:944-50; discussion 950-1. 7. Schlieve T, Hull W, Miloro M et al. Is immediate reconstruction of the mandible with nonvascular-ized bone graft following resection of benign pathology a viable treatment option? J Oral Maxillofac Surg 2015;73:541-9. 8. Okoturo E. Non-vascularised iliac crest bone graft for immediate reconstruction of lateral mandibular defect. Oral Maxillofac Surg 2016;20:425-9.

9. Lee Z-H, Avraham T, Monaco C et al.: Optimizing Functional Outcomes in Mandibular Condyle Reconstruction with the Free Fibula Flap Using Computer-Aided Design and Manufacturing Technology. J Oral Maxillofac Surg 2018;76:1098-1106. 10. Lee Z-H, Alfonso AR, Ramly EP et al. The latest evolution in virtual Surgical planning: Customized reconstruction plates in free fibula flap mandibular reconstruction. Plast Reconstr Surg 2020;146:872-9.


SCAN KODEN ELLER BESØG WWW.ZIRKONZAHN.COM

honour your patients Tilfælde udført af tandteknikmester Udo Plaster og dr. Siegfried Marquardt med Zirkonzahn’s digitale workflow under anvendelse af PlaneSystem® og Face Hunter 3D-ansigtsscanneren – patientens data overføres 1:1 til den digitale verden uden tab af vigtig information

SYMPOSIUM OM COMPUTERBASERET DENTALDIAGNOSTIK | 06-09/10/2021 Et arrangement i hjertet af Dolomiterne for tandlæger og tandteknikere med opfinderen af PlaneSystem®, tandteknikmester Udo Plaster T +39 0474 066 721 – www.zirkonzahn.com

Zirkonzahn Worldwide – T +39 0474 066 680 – info@zirkonzahn.com – www.zirkonzahn.com


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Kranio-maxillo-facial rekonstruktion efter tumorresektion kan være udfordrende grundet kompleksiteten i at genopbygge æstetik og funktion. Knoglerekonstruktion af ansigtsskelettet er blevet mere præcist med udvikling af virtuel kirurgisk planlægning (VSP). VSP og computer-aided design (CAD) /computer-aided modelling (CAM) tilbyder signifikante fordele i forbindelse med rekonstruktiv kirurgi. Det giver mulighed for at specialfremstille modeller og VSP- skinner til patientspecifikke løsninger. PATIENTTILFÆLDE – 36-årig mand blev i forbindelse med fund af displaceret tredjemolar og cystelignende opklaring i mandiblen henvist til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital med henblik på diagnostik og behandling. Histologisk undersøgelse viste etmyxom. Der blev foretaget resektion med samtidig fjernelse af 8, 7, 6, 5, 4-. Efterfølgende udførtes rekonstruktion med fibula. KONKLUSION – VSP og 3d-print giver mulighed for at udføre rekonstruktive procedurer med stor nøjagtighed.

EMNEORD

Mandible ǀ virtual planning ǀ reconstruction ǀ 3D printing ǀ fibula transplant

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: JYTTE BUHL jyttbuhl@rm.dk

770

3d i forbindelse med tumorresektion og rekonstruktion med fibula JYTTE BUHL, uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital METTE HØRBERG, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Accepteret til publikation den 5. februar 2021 Tandlægebladet 2021;125:770-3

R

EKONSTRUKTION af ansigtsskelettet i forbindelse med ablation af benigne og maligne tumorer er mutilerende for patienterne både hvad angår funktion, æstetik og komfort. Grundet ansigtets tredimensionelle struktur er det en stor udfordring at rekonstruere defekterne. Tidligere blev patienterne rekonstrueret med allograft eller autograft med rekonstruktionsplader eller med en variation af stilkede lapper, frie fascio-kutane lapper og frie musculo-kutane lapper, men i dag kan man ved lukning af defekt med bløddele, knogle og implantater genopbygge patienternes anatomi og funktion med stor nøjagtighed, idet processen fordelagtiggøres af 3dplanlægning. PATIENTTILFÆLDE En tidligere sund og rask 36-årig mand bliver henvist fra egen tandlæge til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital med henblik på diagnostik og behandling af displaceret visdomstand og cystelignende struktur i højre side af mandiblen diagnosticeret ved ortopantomografisk røntgenundersøgelse (Fig. 1). Supplerende CT-scanning viser multilobulerede cystekavitet strækkende sig fra kondylen ned til basis af mandiblen med ekspansion af cortex i facio-lingval retning og anteriort inkluderende distalfladen af 5-. Der er udtalt udtynding af knoglen med tilhørende perforation facialt og lingvalt regio 8-. 8- displaceret lingvalt og dorsalt. Biopsi viser odontogent myxom.


Behandlingsplanlægning Grundet den omfattende destruktion af mandiblen og tumors udstrækning bliver patienten diskuteret på multidisciplinær teamkonference, hvor det bliver besluttet at foretage resektion to centimeter fra caput mandibulae frem til regio 4- og efterfølgende rekonstruktion med fibulatransplantat med simultan indsættelse af implantater. For at afgøre kvaliteten af blodforsyningen til underekstremiteterne og for at initiere den virtuelle planlægning foretages

klinisk relevans Virtuel kirurgisk planlægning gør det muligt at udføre rekonstruktive procedurer med større præcision. Den tredimensionelle kompleksitet er vigtig at have in mente for at opnå og vedligeholde optimal tale- og synkefunktion, okklusion, respiration og for at bibeholde de ossøse strukturer i ansigtsskelettet.

Ortopantomografi, præoperativ

Fig. 1. Røntgenundersøgelsen viser den multilobulære cystiske proces i højre side af underkæben. Fig. 1. The x-ray shows the multilobular cystic process in the right side of the mandible.

Virtuel kirurgisk plan

Virtuel kirurgisk plan, save guides

Fig. 2. Mandibelrekonstruktion med fibulatransplantat. Fig. 2. Mandible reconstruction with right fibula graft.

Fig. 3. Save guides til mandiblen. Fig. 3. Mandible resection guides.

2021

125

8

771


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Virtuel kirurgisk plan, save guides

Operation

Fig. 4. Fibula save guide. Fig. 4. Fibula cutting guide.

Virtuel kirurgisk plan, rekonstruktionsplade

Fig. 5. Titanium 3d-printet plade til mandiblen og implantatdesign. Fig. 5. Titanium 3D printed plate for the mandible and dental implant design.

Fig. 7. Fibulatransplantatet med rekonstruktionsskinnen og udboring til de to implantater. Fig. 7. The fibula transplant with the reconstruction plate and drill holes for the 2 implants.

Operation

Operation

Fig. 6. Mandiblen med save guides. Fig. 6. The mandible with the cutting guides.

Fig. 8. Højre side af mandiblen efter rekonstruktion med fibulatransplantatet. Fig. 8. The right side of the mandible after reconstruction with the fibula graft.

CT-angiografi. Disse data samt data fra CT-scanning af ansigtsskelettet bliver anvendt i den virtuelle behandlingsplanlægning. I dette tilfælde foregår den virtuelle planlægning i samarbejde med Materialize®. Resektionen af mandiblen og den tilhørende rekonstruktion med fibulatransplantat foretages virtuelt i et sam-

arbejde mellem kæbekirurger og ingeniører (Fig. 2). Når den virtuelle plan foreligger under hensyntagen til funktion, ansigtsfysiognomi og anatomiske strukturer, fremstilles patientspecifikke guides til mandiblen og fibula (Fig. 3 og Fig. 4). Disse anvendes både under den kirurgiske resektion, fungerer som guideskinne

772


for implantatindsættelse og angiver desuden placering af skruehuller til rekonstruktionsskinnen. Der fremstilles også en patientspecifik rekonstruktionsskinne i titanium (Fig. 5). Behandling Behandlingen foretages i et multidisciplinært samarbejde mellem hoved-hals-kirurger, plastikkirurger og kæbekirurger. Initialt udføres trakeostomi under generel anæstesi. Via en ekstraoral adgang lokaliseres tumor, der påsættes save guides (Fig. 6), og resektionen foretages. I samme seance frilægges fibula med tilhørende stilket lap, og der foretages resektion af fibula, idet save guides påsættes, og fibula gennemskæres i planlagte vinkler og længder. Desuden indsættes implantater, og i henhold til guideskinne udbores huller til rekonstruktionsskinnen, hvorefter guiden fjernes og rekonstruktionsskinnen påsættes fibula (Fig. 7). Fibulakarstilken overskæres, og fibula med de dentale implantater in situ transplanteres til mandiblen og osteosynteres (Fig. 8). Dette efterfølges af karanastomoser på halsen og indsyning af lappen. Afslutningsvis foretages ekstraoral suturering. DISKUSSION Rekonstruktion af defekter i ansigtsskelettet kan være en stor udfordring for det kirurgiske team, både hvad angår variationen og kompleksiteten af de defekter, der opstår efter fjernelse af benigne og maligne tumorer. Til rekonstruktion af mandiblen anvendes ofte mikrovaskulært fibulatransplantat (1). Det er vanskeligt at foretage korrekt osteotomi på fibula og efterfølgende frihændigt tilpasse trans-

plantatet i tre dimensioner samtidig med, at man skal opnå korrekt kondylposition. I forbindelse med anvendelse af virtuel kirurgisk planlægning (VSP) fremstilles save guides, som angiver osteotomilinjerne svarende til mandiblen, og save guides til fibula, hvor osteotomilinjerne ligeledes angives. Således fremkommer den præcise længde og vinkel på fibulatransplantatet, så det passer helt entydigt på restmandiblen (2-4). Man kan som i ovennævnte få fremstillet en printet patientspecifik rekonstruktionsskinne, eller man kan efter den virtuelle planlægning fremstille en 3-d-model med fibula og bukke en rekonstruktionsskinne præoperativt. I forbindelse med overholdelse af kræftpakker med behandlingstid på syv dage kan metoden med printede individuelle rekonstruktionsskinner være for langsommelig, hvorfor vi på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Plastikkirurgisk Afdeling har etableret vores eget printcenter og planlægger nu al rekonstruktiv kirurgi i samarbejde med egne ingeniører. Umiddelbart efter den multidisciplinære teamkonference iværksættes de nødvendige scanninger, og kæbekirurgerne foretager sammen med ingeniørerne den virtuelle kirurgiske planlægning. Der fremstilles en 3d-model, som kæbekirurgen anvender til at bukke rekonstruktionsskinne på. Denne steriliseres for at være klar til operationsdagen. Ingeniørerne printer save guides til mandiblen/maksillen og til fibula eller anden ekstremitet, hvorfra knoglen skal høstes. Hele rekonstruktionsprocessen faciliteres, præcisionen øges, operationstiden afkortes, og der opnås en betydelig økonomisk besparelse ved anvendelse af 3d in-house i forbindelse med tumorkirurgi og rekonstruktion (2-4).

ABSTRACT (ENGLISH) 3D RECONSTRUCTION WITH FIBULA GRAFT AFTER TUMOUR RESECTION BACKGROUND – Craniomaxillofacial reconstruction after tumour resection can be challenging due to the complexity of rebuilding aesthetics and function. Bone reconstruction of the facial skeleton has become more accurate with the development of virtual surgical planning (VSP). VSP and computer aided design (CAD)/ computer aided modeling (CAM) offer significant benefits associated with reconstructive surgery. It allows manufacturing of patient specific VSP solutions.

CASE STUDY – A 36-year-old male was referred to the Oral and Maxillofacial Department, Aarhus University Hospital for diagnosis and treatment. This followed findings of a displaced third molar and a cyst-like radiolucency in the mandible. Histological examination showed myxoma. Resection was performed with simultaneous removal of the teeth 48, 47, 46, 45, 44. Subsequent reconstruction with fibula graft. CONCLUSION – VSP and 3D printing provide the ability to perform reconstructive procedures with high accuracy.

LITTERATUR 1. Neligan PC, Wei FC. Microsurgical reconstruction of the head and neck. 1st ed. St. Louis: Quality Medical Pub, 2009;495-520.

raphy for presurgical planning in fibula free tissue reconstruction of the mandible. J Reconstr Microsurg 2012;28:395-403.

2. Sink J, Hamlar D, Kademani D et al. Computer-aided stereolithog-

3. Hirsch DL, Garfein ES, Christensen AM et al. Use of computer-

2021

125

8

aided design and computer-aided manufacturing to produce orthognathically ideal surgical outcomes: a paradigm shift in head and neck reconstruction. J Oral Maxillofac Surg 2009;67:2115-22.

4. Roser SM, Ramachandra S, Blair H et al. The accuracy of virtual surgical planning in free fibula mandibular reconstruction: comparison of planned and final results. J Oral Maxillofac Surg 2010;68: 2824-32.

773


T ∕ guide

5 punkter:

Bliv klogere på burning mouth syndrome BURNING MOUTH SYNDROME (BMS) ER EN OROFACIAL SMERTETILSTAND, SOM ER KARAKTERISERET VED EN VEDVARENDE BRÆNDENDE FORNEMMELSE i en i øvrigt

normalt udseende mundslimhinde og uden påviselig lokal eller systemisk årsag. Man regner med, at nogle få procent af befolkningen lider af BMS. Tilstanden er mest udbredt i aldersgruppen 60+, kvinder rammes fem gange hyppigere end mænd, og spontan symptomfrihed ses desværre kun meget sjældent. Formålet med denne guide er at opdatere din viden om BMS samt orientere om mulighederne for at udrede og behandle sygdommen. BEARBEJDET AF PROFESSOR ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN OG FAGLIG KONSULENT, TANDLÆGEBLADET, DR.ODONT. BJARNE KLAUSEN

Definition ¾ Orale smerter. ¾ Smerterne er daglige og vedvarende og har været til stede > 2 timer dagligt i > 3 måneder. ¾ Smerterne er brændende og lokaliseret overfladisk i mundslimhinden.

Symptomer ¾ De brændende smerter er hyppigst lokaliseret til de forreste to tredjedele af tungen, herunder tungens siderande, dernæst den bageste del af tungen, den forreste del af den hårde gane samt indersiden af læberne. ¾ Smerterne er ofte bilaterale og involverer hyppigt flere lokalisationer.

¾ Mundslimhinden fremtræder normal ved klinisk undersøgelse, herunder sensorisk test.

¾ Smerteintensiteten varierer fra let til udtalt.

¾ Smerterne kan ikke klassificeres som hørende til andre smertetilstande.

¾ Smerterne tager typisk til i løbet af dagen og kulminerer om aftenen. ¾ Smerterne forværres af stress, træthed, anspændthed og tale.

774

¾ Smerterne lindres af fødeindtagelse (dog ikke stærkt krydret mad), is, kolde drikke og pastiller. ¾ Mange patienter har søvnforstyrrelser, og en del lider af angst eller depression. ¾ Mange patienter lider af xerostomi og smagsforstyrrelser (typisk bitter eller metallisk smag). ¾ Hos nogle patienter kan de persisterende smerter udløse modløshed, katastrofetænkning og/eller kankrofobi.


Ætiologi Der er stigende videnskabelig evidens for, at BMS er en neuro­ patisk smertetilstand, hvori der formentlig indgår en neurogen dysfunktion i såvel det perifere som det centrale somatosen­ soriske nervesystem. Symptombilledet tyder imidlertid på, at også perceptionsmæssige, endokrinologiske og psykologiske mekanismer kan indgå i sygdomsudviklingen.

Neuropatiske smertemekanismer ved BMS En række studier peger i retning af, at patienter med BMS har beskadigelse/dysfunktion af de små perifere nervefibre i det smertende område. Andre studier tyder på, at også centrale smertemekanismer kan være involveret, fx i form af dysregu­ lering af det dopaminerge system i basalganglierne og forstyr­ relser af den centrale smertemodulering. Smerternes karakter (kontinuerlige, stikkende, brændende) og lokalisation (forreste del af tungen, hvor der er stor tæt­ hed af nociceptorer og kortikal repræsentation i hjernen) samt symptomer som hypæstesi og allodyni understøtter antagelsen om, at BMS repræsenterer en form for neuropatisk smerte­ tilstand. Forstyrrelse i samspillet mellem smagsog smerteperception Nogle undersøgelser tyder på, at BMS kan skyldes beskadi­ gelse/dysfunktion af chorda tympani (en gren af n. facialis), som innerverer smagsløgene i de fungiforme papiller på den forreste 2/3 af tungen.

Mekanismen kan bidrage til at forklare symptomer som dys­ geusi, fantomsmag, brændende orale smerter og intensiveret smerteperception i tungen ved BMS.

Endokrinologiske og andre neuropatofysiologiske mekanismer Det er blevet foreslået, at en dysregulering af hypothalamus­ hypofyse­binyrebark­aksen og en reduceret produktion af neuroaktive steroider fra binyrebarken og gonaderne kan føre til degeneration af de perifere nervefibre i mundslimhinden og påvirkning af de områder af hjernen, der bearbejder somato­ sensoriske input. Mekanismen kan bidrage til at forklare, hvorfor BMS hoved­ sageligt rammer kvinder omkring og efter menopausen samt den øgede forekomst af angst, depression og kronisk stress hos patienter med BMS. Psykologiske faktorer Patienter med BMS har forøget forekomst af tilstande som angst, depression og aleksitymi (vanskeligheder med at iden­ tificere, bearbejde og neutralisere psykisk ubehag). Det er imidlertid uafklaret, om disse psykologiske faktorer indgår i sygdommens ætiologi og patogenese, eller om de sna­ rere skal betragtes som sekundære følger af at være kronisk smertepatient.

Udredning Diagnosen kræver tilstedeværelse af længerevarende (min. 3 mdr.), daglige (min. 2 timer), brændende smerter i en normalt udseende mundslimhinde. Udredningen er derfor fokuseret på at udelukke en række lokale og systemiske medicinske syg­ domstilstande som årsag til de brændende smerter i munden.

Systemiske faktorer Ernæringsforstyrrelser, vitaminmangel, mineralmangel, immu­ nologiske forstyrrelser, autoimmune sygdomme (fx Sjögrens syndrom), hormonale forstyrrelser, stofskifteforstyrrelser, dia­ betes mellitus, lægemiddelbivirkninger.

Lokale faktorer TMD, tungepres, andre parafunktioner, oral candidose, Helio­ bacter pylori, herpes simplex, herpes zoster, lichen planus, lingua geographica, allergiske reaktioner, xerostomi/hypo­ salivation, neurogene traumer, uhensigtsmæssigt udformede proteser, anden tandlægelig behandling (herunder antibiotisk behandling).

Psykogene faktorer Angst, depression, neuroser. En del af faktorerne er tandlæger eller specialtandlæger de bedste til at vurdere; men de fleste ligger uden for vores kom­ petenceområde. Udredningen vil derfor som regel foregå i sam­ arbejde med patientens læge samt neurolog og/eller psykolog. ¾¾

2021

125

8

775


T ∕ guide

Behandling Der findes ikke nogen kausal terapi mod BMS, og behandlingen fokuserer derfor på at lindre patientens symptomer. Det er et vigtigt led i behandlingen at orientere patienten om, hvad vi ved om sygdommen, og især at understrege, at BMS er en godartet tilstand. En række behandlingsmuligheder har i kliniske undersøgelser vist sig ikke at have signifikant effekt: B-vitamintilskud, Andolex®, olivenolie, trazodon (antidepressivum), urinstof og prikbladet perikum. Nedenstående behandlinger har i randomiserede, placebokontrollerede kliniske studier vist sig at have moderat effekt på de orale brændende symptomer ved BMS. ¾ Alfa-liponsyre er et mitokondrie-coenzym, der har antioxidantvirkning og er blevet anvendt til behandling af diabetisk neuropati. Doser på 200-800 mg dagligt i 1-2 måneder har vist sig at give en vis overordnet bedring af symptomerne. Effekten er bedst i kombination med gabapentin eller kognitiv psykoterapi. ¾ Clonazepam gives som lokalbehandling, idet en tablet på 0,5-1 mg lægges på tungen i 3 minutter (2-3 x dagligt), hvorefter den spyttes ud. 2/3 af patienter med BMS oplever smertelindring efter 14 dage. Clonazepam er et benzodiazepinderivat, og der er således risiko for udvikling af tolerans og afhængighed samt bivirkninger som sedation, depression og nedsat koncentrationsevne. ¾ Capsaicin er det stof, der giver den stærke smag til chili og peberfrugter; men stoffet kan også anvendes som læge-

Kilde Pedersen AML. Burning mouth syndrome. I: Holmstrup P, ed. Aktuel nordisk odontologi. Oslo: Universitetsforlaget, 2021;46:71-90.

776

middel mod neurogene smerter og neuralgi. Der er set signifikant smertereduktion hos patienter med BMS efter lokalapplikation af capsaicin-gel (0,01 % og 0,025 %) på tungen. Der er også påvist signifikant bedring af de orale brændende smerter ved BMS efter indtagelse af kapsler med 0,25 % capsaicin 3 x dagligt i en måned; men 30 % af patienterne oplevede bivirkninger i form af brændende smerte i den øverste del af mave-tarm-kanalen. ¾ Bupivacain er kendt som lokalanalgetikum. Sugetabletter med bupivacain kan hos nogle patienter med BMS reducere den orale brændende smerte, men har ingen signifikant virkning på smagsforstyrrelser og xerostomi. Man antager, at de patienter, der oplever lindring af smerterne, primært har en perifer neuropati, mens de patienter, der ikke har effekt af lokalanalgesi, overvejende har en central neurogen dysfunktion. ¾ Gabapentin er et antikonvulsivum, der ofte anvendes i behandling af neuropatiske smerter. Halvdelen af patienter med BMS har effekt af behandling med gabapentin alene, mens andelen stiger til 70 % ved samtidig behandling med alfa-liponsyre. ¾ Psykologisk intervention i form af kognitiv adfærdsterapi eller gruppepsykoterapi kan reducere smerterne hos patienter med BMS. ♦


Vi gør hverdagen lettere …

eProtect Er klinikken sikret ved cyberangreb ?

tandlaegetryghed.dk

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Vi kender tandlægernes behov


T ∕ baggrund

Her er de store faglige selskaber LIDT OVER HVER TREDJE TANDLÆGE ER IKKE MEDLEM AF ET FAGLIGT SELSKAB. Det viser en rundspørge, som Tandlægebladet har lavet, og

som lidt over 700 har svaret på. Og det er ærgerligt, hvis man skeler til tandlægernes svar. For 80 % svarer, at de får ny viden ud af deres medlemskab, 72 % får faglig inspiration, mens 68 % peger på netværk som et centralt udbytte. Ifølge rundspørgen er den største barriere for et medlemskab manglende viden om, hvilke faglige selskaber, der findes. Det vil Tandlægebladet rode bod på i dette og næste nummer, hvor vi sætter fokus på de store danske faglige selskaber. Få overblik og læs, hvorfor du skal være med i et fagligt selskab. TEKST METTE WALLACH ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL

778


Dansk Parodontologisk Selskab Dansk Parodontologisk Selskab (DPS) afholder dagsmøder rundt om i landet nogle gange om året. Her får danske og navnlig udenlandske eksperter lejlighed til at belyse et parodontologisk tema fra forskellige vinkler. Medlemmerne består af tandlæger og tandplejere med interesse for parodontologi. Selskabet er en del af European Federation of Periodontology (EFP), og medlemmer af Dansk Parodontologisk Selskab kan bruge EFP’s ressourcer, og de har adgang med rabat til de store EuroPerio konferencer, der afholdes hvert tredje år, samt de mindre Perio Master Clinics. I den seneste tid har både DPS og EFP udviklet virtuelle tilbud til medlemmerne. DPS lægger stor vægt på at sætte patienterne og evidensen i centrum.

Peter Dahl-Rasbech: Derfor skal du være medlem

“Det er forskere fra øverste hylde" HVORFOR SKAL MAN VÆRE MEDLEM? – Man skal være medlem af DPS, hvis man har lyst til at dykke ned i parodontologi. Til de to årlige møder kan man deltage i foredrag af personligheder fra helt øverste hylde indenfor feltet. Og til en meget rimelig pris. HVAD BRUGER DU DIT MEDLEMSKAB TIL? – Jeg bruger mit medlemskab til at dygtiggøre mig inden for feltet. Jeg er altid meget imponeret over, hvilke talere der er til årsmøderne. Sidste gang var det professor Filippo Graziani fra European Federation of Periodontology, der talte. Det var en kæmpe oplevelse.

PETER DAHL-RASBECH 37 år Medlem siden 2016 Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 2010 Tandlæge hos Aarhus Tandcenter

ANTAL MEDLEMMER: 200 ÅRLIGE MØDER: 2 eller flere arrangementer KONTINGENT: 500 kr. pr. år ¾¾

2021

125

8

779


T ∕ baggrund

Dansk Ortodontisk Selskab Dansk Ortodontisk Selskab blev stiftet i 1994. Selskabet vil fremme den faglige udvikling af ortodonti ved at udbrede kendskabet til ortodontisk forskning og praksis. Foreningen er åben for alle tandlæger med interesse for ortodonti. Møderne bliver afholdt i København og Aarhus, hvor der vil være foredrag og lidt mad og drikke efterfølgende. Hvis møderne ikke kan afholdes fysisk, afholdes de digitalt.

Susanna Botticelli: Derfor skal du være medlem

“Der er stor læring i at være medlem" HVORFOR SKAL MAN VÆRE MEDLEM? – Når man interesserer sig for ortodonti eller beskæftiger sig med ortodonti som specialist, er DORS en mulighed for at være en del af en ”udvidet studiegruppe”, hvor højt kvalificerede nationale og internationale foredragsholdere deler deres viden med medlemmerne med mulighed for en åben og konstruktiv diskussion. HVAD BRUGER DU DIT MEDLEMSKAB TIL? – For mig er der stor læring og faglig udvikling i at være DORSmedlem, og jeg ser altid frem til fremtidige møder. Jeg bruger mit medlemskab til faglig opdatering og kollegial sparring og ikke mindst til at bevare sociale relationer og nærvær til mine kolleger.

SUSANNA BOTTICELLI 44 år Uddannet fra Bologna Universitet, Italien, i 2001 Medlem siden 2004 Specialtandlæge hos Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering

ANTAL MEDLEMMER: 284 ÅRLIGE MØDER: 4 KONTINGENT: 300 kr. pr. år

780


Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi er en forening for tandlæger og specialtandlæger med interesse for kirurgi og implantologi i tandlægepraksis samt maksillofacial kirurgi i hospitalsregi. Selskabet blev stiftet i 1952. Foreningen har til formål at fremme interessen for kirurgi og implantologi i tandlægepraksis og hospitalsregi. Selskabet afholder faglige aftenmøder med kendte nationale og internationale foredragsholdere om aktuelle kirurgiske emner indenfor bl.a. dentoalveolær kirurgi, implantatbehandling, kæbeledsdysfunktion, oral medicin, kompromitterende medicinske lidelser, radiologi og ansigtssmerter.

Romario Gorgis: Derfor skal du være medlem

“Man bliver klædt rigtig godt på" HVORFOR SKAL MAN VÆRE MEDLEM? – Man skal være medlem, hvis man er interesseret i tand-, mund- og kæbekirurgi, da foredragsholderne kommer ind på alle aspekter inden for området, og på den måde bliver man rigtig godt klædt på til selv at planlægge og udføre kirurgiske behandlinger. HVAD BRUGER DU DIT MEDLEMSKAB TIL? – Allerede i løbet af studiet blev jeg opmærksom på Dansk Selskab for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, fordi jeg vidste, at jeg gerne ville beskæftige mig med kirurgi. Jeg har ikke kunnet bruge mit medlemskab så meget pga. COVID-19, men jeg er fx allerede blevet klogere på bl.a. blødtvævskirurgi og røntgendiagnostik med CBCT.

ROMARIO GORGIS 25 år Uddannet fra Tandlægeskolen i København i 2019 Medlem siden 2019 Tandlæge hos Colosseum Tandlægerne i Næstved

ANTAL MEDLEMMER: 150 ÅRLIGE MØDER: 6 KONTINGENT: 700 kr. pr. år ¾¾

2021

125

8

781


T ∕ baggrund

Selskabet for Oral Rehabilitering Selskabet for Oral Rehabilitering har fokus på oral rehabilitering – herunder protetik i bredeste forstand – fra implantater til helproteser, bidfunktion og -fysiologi samt materialekendskab fra voks over plast, titanium og zirkonium og CAD-CAM. Foreningen blev stiftet i 1938 og er hermed Danmarks ældste private tandlægeselskab. Foreningen er for alle med interesse i oral rehabilitering.

Annette Hagman: Derfor skal du være medlem

“Man kan forvente høj faglighed" HVORFOR SKAL MAN VÆRE MEDLEM? – Fordi man kan forvente høj faglighed ved møderne. I bestyrelsen sidder fagpersoner, der brænder for at udbrede kendskabet til oral rehabilitering, og de finder altid foredragsholdere, der klæder os på til at håndtere spørgsmål om ny forskning eller medieprægede emner i vores dagligdag. Og så serveres der flødeboller i pauserne. HVAD BRUGER DU DIT MEDLEMSKAB TIL? – Jeg bruger mit medlemskab til enten at få helt ny viden eller blive bekræftet i noget, jeg allerede ved, så jeg på den måde føler mig bedre klædt på. Derudover bruger jeg mit medlemskab til at danne netværk med forskellige fagpersoner, som jeg kan ringe til, hvis jeg mangler viden om et bestemt emne.

ANNETTE HAGMAN 61 år Uddannet fra Tandlægeskolen i København i 1983 Medlem siden 1988 Tandlæge hos Tandlægeselskabet Østergade Aps

ANTAL MEDLEMMER: 100 ÅRLIGE MØDER: 4 KONTINGENT: 850 kr. pr. år

782


Foreningen for Special­ tandlæger i Ortodonti Foreningen (FSO) varetager specialtandlægernes faglige og fagpolitiske interesser og optager kun specialtandlæger i ortodonti som medlemmer samt tandlæger under videreuddannelse til specialtandlæger i ortodonti som associerede medlemmer. Foreningen arbejder for kvalitetsudvikling, udvikling af det videnskabelige og kliniske arbejde, tilrettelæggelse og overvågning af uddannelsen, specialets interesser i det danske sundheds- og sygehusvæsen samt for at fremme det internationale samarbejde inden for specialet.

Jens Fog Lomholt: Derfor skal du være medlem

“Min faglige viden bliver ajourført" HVORFOR SKAL MAN VÆRE MEDLEM? – Der er stor mangel på specialtandlæger i ortodonti, og FSO skal være med til at løfte den udfordring, fordi foreningen har den fornødne indsigt til at påvirke sagen i den rigtige retning. HVAD BRUGER DU DIT MEDLEMSKAB TIL? – FSO afholder to gange årligt faglige kurser af høj kvalitet, ofte med internationalt velestimerede foredragsholdere. Kombineret med kurser og kongresser i udlandet bruger jeg kurserne i FSO til at ajourføre min faglige viden. De årlige møder er også en kærkommen lejlighed til at mødes med kollegerne, da den daglige kontakt er begrænset, fordi vi er spredt ud over hele landet.

JENS FOG LOMHOLT Tandlæge fra Tandlægeskolen i København i 2003 Specialtandlæge i ortodonti 2009 Medlem af FSO siden 2007 Specialtandlæge hos Specialtandlægerne, specialtandlæger i ortodonti

ANTAL MEDLEMMER: 185 ÅRLIGE MØDER: 2 KONTINGENT: 700 kr. pr. år ¾¾

2021

125

8

783


T ∕ baggrund

Dansk Selskab for Klinisk Oral Fysiologi Dansk Selskab for Klinisk Oral Fysiologis formål er at udbrede kendskabet til og fremme udviklingen af klinisk oral fysiologi i bred odontologisk, biologisk og social sammenhæng. Klinisk oral fysiologi omfatter diagnostik og behandling af orofaciale smerter, smagsforstyrrelser og af lidelser i spytkirtler, mundslimhinder, kæber, kæbeled og tyggemuskler, herunder temporomandibulær dysfunktion (TMD). Foreningen holder kurser og foredrag, litteraturformidling og formidler faglige kontakter af klinisk og forskningsmæssig art. Foreningen blev stiftet 1985.

Katharina Axtmann Petersen: Derfor skal du være medlem

“Det styrker min tværfaglighed" HVORFOR SKAL MAN VÆRE MEDLEM? – Først og fremmest fordi man møder en masse, der deler ens interesseområde. Man får også et årligt kursus, der omhandler delområder indenfor oral fysiologi, hvor man kommer ud i grænsefelterne i forhold til ens arbejde som tandlæge. HVAD BRUGER DU DIT MEDLEMSKAB TIL? – Jeg bruger mit medlemskab til at bygge basisviden op omkring oral fysiologi, herunder diagnostik af kæbeled og orofaciale smerter. Generelt styrker det min tværfaglighed, da mange af hverdagens problemer som tandlæge kræver viden udover tænderne. ♦

KATHARINA AXTMANN PETERSEN 42 år Uddannet fra Tandlægeskolen i København i 2004 Medlem siden 2015 Afdelingstandlæge på Københavns Universitet og klinikejer, Tandlæge Axtmann i Farum

ANTAL MEDLEMMER: 80 ÅRLIGE MØDER: Min. 1 KONTINGENT: 350 kr. pr. år (50 kr. for studerende)

784


Lokalbedøvelse på den gode måde

CALAJECT™ hjælper dig til at lægge mere skånsomme bedøvelser. Den computerstyrede lave injektionshastighed sikrer et så jævnt flow af analgesivæsken, at selv en palatinal bedøvelse kan lægges uden ubehag for patienten.

Produceret i Danmark af

Læs mere på www.ronvig.com eller ring til os på +45 7023 3411

Årsmøde, Basiskursus og DSOI golfturnering 2021 DSOI afholder traditionen tro årsmøde 29/30 oktober på Munkebjerg Hotel. Vi vil få internationalt besøg af Prof. Alessandro Pozzi, Prof. Mauricio Araujo og Prof. Henning Schliephake. Vores hjemlige foredragsholdere i år vil være Specialtandlæge ph.d. Niels Ulrich Hermund, Specialtandlæge Malene Hallund og Tandlæge, ph.d. stud. Camilla Ottesen. Der vil i år igen være mulighed for at deltage i en basisdel af konferencen, som vil være henvendt til tandlæger, der er i startfasen indenfor implantologien. Fredag vil Munkebjerg byde på lækker middag, underholdning med Huxi Bach samt fest med vores sublime showband. Vores årlige Golfturnering vil igen i år blive afholdt.

Se priser, program og nærmere beskrivelse af foredrag på www.dsoi.dk

2021

125

8

785


T ∕ baggrund

OMSORGSTANDPLEJEN:

Ældres tandsundhed er ramt af pandemien NEDLUKNING OG BESØGSFORBUD PÅ PLEJECENTRE HAR UDFORDRET OMSORGSTANDPLEJEN I NOGLE KOMMUNER.

Det afspejler sig i dårligere mundhygiejne og flere tilfælde af caries hos de ældre borgere, viser rundspørge blandt landets overtandlæger. TEKST KIM ANDREASEN

D

årligere mundhygiejne, mere caries og flere nødbehandlinger. COVID19-pandemien har også sat sit præg på den kommunale omsorgstandpleje, viser en rundspørny rundge blandt landets overtandlæger, som spørge blandt landets overtandlæger, Tandlægebladet har lavet. som Tandlægebladet har lavet. Af de 33 overtandlæger, som medvirker i undersøgelsen, angiver 41 %, at de har oplevet dårligere mundhygiejne hos patienter i omsorgstandplejen. Samtidig angiver 38 %, at de har haft flere nødbehandlinger, og 31 % har set mere caries hos omsorgspatienterne. I Hvidovre Kommune fortæller overtandlæge Kristine Thorlacius, at omsorgstandplejen har oplevet et øget antal afbud fra plejecentrene og fra hjemmeplejen til de undersøgelser og behandlinger, som borgerne normalt skulle have haft.

786

arbejde for at sikre de ældres tandsundhed, siger Kristine Thorlacius.

Det er ret vigtigt, når op imod 60 % af de ældre er i risiko for underernæring RIKKE HAMFELDT

seniorkonsulent, Ældre Sagen

– I perioder har plejecentrene været lukket, og så har vi kun kunnet udføre nødbehandling. Vi har derfor et efterslæb på behandlinger. Nedlukningen har begrænset vores muligheder for at få foretaget de regelmæssige undersøgelser, som er så vigtige i det forebyggende

Overtandlæge bekymret Den tidlige indsats og forebyggelse er vigtig, fordi behandlingsbehovet er blevet mere komplekst de seneste år, fastslår Kristine Thorlacius. – Flere har egne tænder, og vi har derfor et stort behov for vedligeholdelse af de blivende tænder. Det betyder, at vi skal holde godt øje med caries, så det ikke breder sig, og at tænderne derfor ikke kan reddes. Mange har også parodontitis, og hvis de ikke får tilbud om regelmæssig tandrensning, vil det også udvikle sig, siger hun. Kristine Thorlacius er derfor bekymret for, at pandemien kan få konsekvenser for tandsundheden hos de ældre beboere på plejecentrene. – Vi ser tendenser til både mere caries, dårligere mundhygiejne og parodontitis hos de ældre i undersøgelser og behandlinger. Jeg kan da godt frygte, at vi vil se


mere i den kommende tid, hvor vi skal se alle de borgere, som vi ikke har set i lang tid, siger hun. Pårørende oplever blødende tandkød Hos Ældre Sagen har man fået flere til­ bagemeldinger fra pårørende, der, efter at de igen kunne få lov til at komme in­ denfor på plejecentrene, så deres nære med blødende tandkød og andre tegn på, at pandemien havde sat nogle tyde­ lige spor i munden. – Vi ved, at god mundhygiejne er afgø­ rende for, at andre sygdomme ikke ud­ vikler sig. Hvis du har ondt i tænderne

og tandkødet, har det også betydning for lysten til at drikke og spise, og det er ret vigtigt, når op imod 60 % af de ældre er i risiko for underernæring, siger Rikke Hamfeldt, seniorkonsulent i Ældre Sagen. Hun peger på, at der generelt ude på plejecentrene – også i tiden før corona – ikke altid er nok fokus på at sikre en god mundhygiejne. Derfor er hun også foruroliget over resultaterne fra under­ søgelsen. – Vi håber, at tallene kan gøre, at der kommer mere opmærksomhed på tandsundhed ude på de kommuna­ le plejecentre. I første omgang skal et

eventuelt efterslæb selvfølgelig indhen­ tes, og de, der har behov for behandling, skal have det. Dernæst kan undersøgel­ sen forhåbentlig være en øjenåbner for plejecentrene, så man alle steder forstår, hvor vigtig tandsundhed er for de ældres sundhed generelt og for deres livskva­ litet, siger Rikke Hamfeldt. ♦

Det viser rundspørgen

41%

38%

Dårligere mundhygiejne

2021

125

Flere nødbehandlinger

8

31% Mere caries

28% Mere parodontitis

787


T ∕ nyhed

Tandlæge­ foreningen har fået ny direktør ISABEL BRANDT JENSEN ER BLEVET ANSAT SOM DIREKTØR I TANDLÆGEFORENINGEN. Hun kommer fra en stilling

som forhandlingschef for de ansatte tandlæger i Tandlægeforeningen. Samtidig vil foreningen opruste organisationens politiske interessevaretagelse med en nyoprettet stilling som politisk chef. TEKST KIM ANDREASEN

D

en 50-årige Isabel Brandt Jensen er pr. 1. juli blevet ansat som ny direktør for Tandlægeforeningen. Hun er uddannet jurist og har arbejdet 23 år indenfor forskellige områder i Tandlægeforeningen – bl.a. med klinikejerdelen, HR og arbejdsmiljø og GDPR. Hun har senest været forhandlingschef i afdelingen for ansatte tandlæger. – Vi har i hovedbestyrelsen valgt at ansætte Isabel Brandt Jensen, fordi hun har den helt rigtige erfaring med HR, ledelse og med at køre et sekretariat. I de seneste måneder, hvor vi har været uden direktør, har hun stået i spidsen for sekretariatet, og det har kørt helt upåklageligt, siger formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist. Alle tandlægers forening Isabel Brandt Jensen er meget glad for den tillid, Tandlægeforeningen har vist ved at ansætte hende,

788

og hun glæder sig til den udfordring, det er at tage fat på den vigtige opgave. – Jeg håber, at medlemmerne vil kunne mærke, at der er kommet en direktør, som kender alle dele af tandlægebranchen indgående. Jeg har fokus på, at Tandlægeforeningen skal være tandlægernes foretrukne forening, og at alle tandlæger tænker, at vi er deres naturlige valg, når de skal vælge forening, fastslår hun. Det er Isabel Brandt Jensens mål hele tiden at være på forkant med medlemmernes behov. – Derfor vil jeg også i højere grad tage medlemmerne med på råd og spørge, hvad de har brug for, så vi kan gøre en forskel for dem, siger Isabel Brandt Jensen. Hurtig rådgivning, og at det skal være nemt at komme i kontakt med foreningen, er noget af det, som den nye direktør fortsat ser et tydeligt behov for. – Konkret har vi genetableret front office. Det er også blevet besluttet at styrke den sundhedsfaglige rådgivning, som der over tid er kommet et stigende behov for, forklarer den nye direktør.


Mere politisk indflydelse Samtidig med ansættelsen af den ny direktør vil Tandlægeforeningen opruste foreningens politiske interessevaretagelse. Det sker ved at oprette en ny stilling som politisk chef. Den nye post skal have ansvar for foreningens politiske indflydelse og vare­ tagelse af medlemsinteresser. – Vi vil gerne kunne påvirke de politiske beslut­ ninger mere og skaffe mere indflydelse, så vi som branche kommer til at stå endnu skarpere politisk. Især vil vi gerne være på forkant med, hvad der sker på tandlægeområdet på Christiansborg og andre steder, hvor der tages beslutninger om tandlæge­ området, forklarer Susanne Kleist og fortsætter: – Jeg tror, vi har fundet en stærk organisatorisk model med denne opdeling, som betyder, at vi både har fokus på medlemsservice, drift og faglighed og på at få lagt ekstra vægt på at få sat foreningen og tandlægerne på den politiske dagsorden og få gjort vores interesser som tandlæger tydeligere, si­ ger formanden.

– Det er jo en vildt dårlig idé med den tandlæge­ uddannelse, men det er et godt eksempel på noget, vi godt kunne have tænkt os, at vi havde vidst noget om, før det kom frem, forklarer Susanne Kleist. Øverst på listen over politiske opgaver for den nye chef bliver, ifølge Susanne Kleist, at Tandlægefor­ eningen får indflydelse på den nye plan for voksen­ tandplejen, som skulle være på vej. – Og så skal vi også have fokus på manglen på tandlæger. Vi skal have lagt pres på for at få ud­ dannet flere tandlæger – især specialtandlæger, siger hun. Stillingen som direktør i Tandlægeforeningen har været ubesat siden februar, hvor den tidligere di­ rektør Joakim Lilholt stoppede. ♦

BLÅ BOG ¾ Uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2007.

Jeg tror, vi har fundet en stærk organisatorisk model med denne opdeling SUSANNE KLEIST

Være på forkant Stillingen som politisk chef er endnu ubesat. Su­ sanne Kleist forestiller sig, at den skal besættes af en person, som tidligere har beskæftiget sig med poli­ tik, og som har gode kontakter på Christiansborg. – Vi har en politisk vision fra repræsentantskabet, som skal føres ud i livet, og den nye politiske chef skal – i et tæt samarbejde med hovedbestyrelsen og den øvrige ledelse i foreningen – komme med idéer og inputs til, hvordan vi kommer i mål med den og også sætter os på forkant med situationen, siger Susanne Kleist. Lige netop at være på forkant og vide, hvad der er på vej, bliver vigtigt. Her peger Susanne Kleist på regeringens udspil om en ny tandlægeuddannelse i Hjørring, som dukkede op som et lyn fra en klar himmel i forsommeren.

2021

125

8

¾ Ansat i Tandlægeforeningen siden 1999, hvor hun har arbejdet med bl.a. medlemsrådgivning, GDPR og arbejdsmiljø. ¾ Har senest været chef for afdelingen for ansatte tandlæger samt HR-chef. FOTO: JACOB CHRISTIAN HANSEN

Formand for Tandlægeforeningen

¾ Diplomuddannelse i ledelse fra Syddansk Universitet i 2010.

789


T ∕ fagstafetten

Jeg vil hellere have planlagt travlhed fremfor stress


Younes Alipanah spørger:

Hvad gør du for ikke at brænde ud? BEARBEJDET AF METTE WALLACH FOTO KASPER LØFTGAARD

D

et at være tandlæge er også min hobby. Jeg går stadig meget op i faget og søger stadig at lære nye behandlingsmetoder og forfine behandlingsgangene. Vores patienter vil jo gerne være så kort tid som muligt i stolen, så hvordan kan vi fx minimere stoletiden mest muligt? Så hører jeg ikke til dem, der ser ansatte som et nødvendigt onde, tværtimod synes jeg, det er sjovt at have med ansættelsesforhold at gøre, og jeg sætter en dyd i at have elever og ansætte dem efterfølgende. Lige nu har jeg seks af egen avl. Derudover er jeg tidligt blevet influeret af udenlandske tandlæger som fx Gordon Christensen, der lærte mig om alverdens dentalmaterialer, og af Dick Barnes, der lærte mig at se hele vejen rundt om patienten via ”over the shoulder”-kurser. Og så mit ophold på Pankey Institute, hvor jeg bl.a. lærte om balancen mellem at være en god tandlæge på den ene side, men så også at være en god leder og et godt familiemedlem på den anden side. Det hele hænger sammen. Alt dette har gjort, at jeg er blevet ved med at være nysgerrig på det at være tandlæge og kan bibeholde min energi. Hvad er der så fedt ved at være tandlæge? – Det er blandingen mellem det akademiske og håndværksmæssige. Og så det, at man kan være god til nogle bestemte behandlinger, hvor man kan nørde. Men samtidig skal man som klinikejer drive en virksomhed. Den kombination tænder mig. Du er aktiv i online debatter om tandlægebranchen – hvorfor? – Flere gange om ugen deltager jeg aktivt i debatter i facebookgruppen Tandlæger, fordi jeg har stor glæde af at sparre og diskutere med mine kollegaer landet over. Det er også sommetider

2021

125

8

rart at have et forum at ytre sig i kun for klinikejere. Du har også politiske holdninger. Hvad er din politiske mærkesag? – Jeg mener, at det er beskæmmende, at der er flere kvinder end mænd i tandlægefaget. Mange kvinder i min omgangskreds holder op med at praktisere 10 år for tidligt, og mange af dem vælger også i løbet af deres karriere at gå ned i tid. Det gør, at der er gode kompetencer, der forsvinder, og at vi på sigt kommer til at mangle endnu flere tandlæger. Hvad kan der gøres? – Jeg kunne godt være fortaler for positiv særbehandling af mandlige studerende i form af kvoter. Jeg ved fra min søn, som netop er startet på tandlægestudiet, at mange unge mænd ikke har det fornødne karaktergennemsnit til kvote 1, og derfor kunne det også være en idé at hæve optaget på kvote 2. Tandlægefaget skal ikke ende med at være et rent kvindefag! Hvad optager dig for tiden? – Lige nu er vi ved at vinde indpas på et nyt segment af patienter. Jeg kalder det køkkensegmentet. For fra at vi har været et nødvendigt onde for vores pa-

JEANETTE GARNER

tienter, så kommer de nu af sig selv og efterspørger nogle behandlinger, der enten kan optimere tænderne, eller behandlinger, som de længe har gået og overvejet. Ligesom folk optimerer deres køkkener. Under corona har alle efterhånden prøvet at sidde i et onlinemøde, hvor man kan se sig selv. Og der er det gået op for folk, at de faktisk godt kunne tænke sig nogle pænere tænder, ligesom det også er mindre tabubelagt at gøre noget ved sine tænder. Og det oplever jeg, at de efterspørger nu. Hvordan imødekommer du det? – Jeg er bl.a. certificeret inden for Invisalign siden 2005, men har især gjort noget ud af det de seneste år. Og jeg forsøger at lave æstetiske behandlinger, der er mest muligt bæredygtige og mindst muligt invasive, fx kan man komme virkelig langt med at rette tænderne, harmonisere farven med lidt blegning og så slutte af med æstetisk plast eller porcelæn. På den måde forsøger jeg at reparere det, mine patienter allerede har. Hvem vil du sende stafetten videre til? – Jeg vil gerne sende den videre til Charlotte Nyby. Hun driver også en stor klinik og holder relevante kurser oveni. Hun er et godt eksempel på en dygtig kvindelig tandlæge, som stadig arbejder derudad, og som jeg ikke håber går på pension foreløbig. Hun er bedre til at strukturere sin dag, end jeg er, og hun er bl.a. god til at finde de vigtige timeouts. Så mit spørgsmål er:

60 år Uddannet fra Tandlægeskolen i København i 1985 Klinikejer hos Tandlægehuset i Humlebæk

Hvordan holder du struktur i din hverdag?♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

791


JURIDISK RÅDGIVNING I ET BREDERE PERSPEKTIV Simon Trolle Markussen

Tina Raben Skaarup

Mette Beck Kofoed

Troels Wenzel Østergaard

UDVALGTE SPECIALER: Ejeraftale Generationsskifte Køb/salg Erhvervslejerret Ansættelsesret Ægtepagt Testamente Skilsmisse

SelskabsAdvokaterne kender tandlægebranchen At være klinikejer giver mange udfordringer. Med kyndig rådgivning skaber vi overblik, indsigt og ro, så du kan koncentrere dig om det vigtigste – at drive en sund forretning. SelskabsAdvokaterne er et

stærkt team af specialiserede advokater, der kender tandlægebranchen. Vi har naturligvis fokus på detaljen, men i høj grad også på at være sparringspartner på et bredere plan. Så kontakt os for en uforpligtende snak.

SELSKABSADVOKATERNE Ørnegårdsvej 18 · 2820 Gentofte · Telefon: 45230010 · Email: advokat@selskabsadvokaterne.dk · www.selskabsadvokaterne.dk Advokat ann_169x109.indd 1

792

10.11.2020 14.51


nyhed ∕ T

Tag del i medlems­ demokratiet i din region Hvordan skal fremtidens tandlægeforening se ud, og hvordan løses de udfordringer, som standen står overfor? Deltag i generalforsamlingen i din region, og sæt dit præg på udviklingen.

Region Hovedstadens ­Tandlægeforening

Region Sjællands ­Tandlægeforening

Region Syddanmarks ­Tandlægeforening

Midtjysk ­Tandlægeforening

Tid: Tirsdag den 12. oktober Sted: Kollekolle Konferencecenter, Værløse Spisning: Ja Tilmelding: Dato for tilmeldingsfrist meddeles i nyhedsbrev sammen med indkaldelse og dagsorden.

Tid: Onsdag den 13. oktober Sted: Fastlægges efter 10. september. Spisning: Ja Tilmelding: Information om dagsorden og tilmelding følger efter 10. september.

Tid: Tirsdag den 5. oktober Sted: Huset i Middelfart Spisning: Kl. 18.30 Tilmelding: Via e-mail til formanden: formandregionsyd@tdl.dk Særlige punkter på dags­ ordenen: ­Afskedigelse af direktør, næstformandssagen, diskussion om samling af danske tandlæger i en fælles tandlægeforening og valg til regionsbestyrelsen.

Tid: Onsdag den 6. oktober Sted: Restaurant Martin Ib, Pakhusene, Aarhus Tilmelding: Nærmere information om dagsorden og tilmelding følger ultimo august 2021.

5. oktober

Nordjysk ­Tandlægeforening Tid: Tirsdag den 5. oktober Sted: Hotel Scheelsminde, Aalborg Spisning: Kl. 18 Tilmelding: Via nordtand@gmail.com

Grønland Der afholdes ikke general­ forsamling i 2021.

Færøerne

6. oktober 12. oktober

13. oktober

5. oktober

2021

125

Tid: Fredag den 17. september Sted: Hotel Hafnia Spisning: Der serveres smørrebrød. Tilmelding: Ikke nødvendigt.

17. september

8

793


T ∕ medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 25/8 - 21/9 2021 30

Frej Nørgaard Petersen, København N, 2. september Josephine Sejr Nicolajsen, København V, 5. september Kristine Gross Højland, København N, 11. september Krenar Lepia, Rapperswil SG, 14. september Duygu Akdeniz, Egå, 17. september Dina Palsdottir Thomsen, Runavík, 20. september Jonas Palmer Staal, Helsingør, 21. september

40

Pernille Aabrink Niebuhr, Kastrup, 26. august Omid Shirazi, Gentofte, 26. august Christina Marie Aagren, Roskilde, 27. august Christian Borgkvist Bloch, Risskov, 27. august Tina Bøgelund Eilenberger, Ans By, 6. september Hessam Shadman, Næstved, 13. september

50

Louisa Scheutz Hornstrup, Aarhus C, 26. august Birgitte Daugbjerg, Ringkøbing, 30. august Britt Christoffersen, Ballerup, 2. september Pia Bjerregaard Thomsen, Højbjerg, 9. september Annette Munch-Hansen, Kastrup, 10. september Tatiana Christensen, København K, 10. september Sonbol Fatemi, Bagsværd, 16. september Marianne Deneke, Brønshøj, 18. september

794

60

Tina Hjortshøj Jensen, København NV, 27. august Inge Aarslev, Beder, 3. september Inge Møller, Thorsø, 6. september Marianne Ostenfeld Vedsted, Malling, 7. september Annie Rindom Formann, København N, 11. september Eric Eggers-Lura, Hellerup, 12. september Henrik Stampe Frandsen, Odder, 14. september Lisbeth Bønløkke Pedersen, Herning, 20. september

70

Jørgen Obling, Skjern, 25. august Lene Julskjær Bøgild, Tommerup, 6. september Lone Krintel, Bonn, 18. september Karen Therkelsen Abildgaard, Virum, 19. september Anne Marie Nedergaard Mikkelsen, Skævinge, 21. september

75

Gunnar Skibsholt, Vejle Øst, 20. september

80

Ole Esmark, Frederiksberg, 10. september

Dødsfald † Ebbe Wolfgang Hertel Fødselsår: 1941, Kandidatår: 1965 Afgået ved døden 26. juli 2021


FOTO: JACOB CHRISTIAN HANSEN

Reception for ny direktør ISABEL BRANDT JENSEN er tiltrådt som direktør i Tandlægeforeningen den 1. juli.

I den anledning inviteres medlemmer og samarbejds­partnere til reception fredag den 10. september kl. 15.00-17.00 i Tandlægernes Hus, Amaliegade 17, 1256 København K

2021

125

8

795


T ∕ medlemsservice

Tandlægeforeningen uddeler forskningsmidler Hvem

Projekt

Beløb

Lektor Esben Boeskov Øzhayat

Oral sundhed og brug af tandplejen blandt indvandrere med komplekse sundhedsproblemer

31.944 kr.

Lektor, ph.d., dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang

Apical periodontitis and diabetes

50.000 kr.

Professor, sektionsleder Peter Svensson

Effekt af kombineret træning og skinnebehandling for patienter med obstruktiv søvnapnøsyndrom i odontologisk praksis

50.000 kr.

Lektor, ph.d. Christian Damgaard

Parodontalbehandling af patienter med leddegigt: Et interventionsstudie (PETRA)

28.388 kr.

Stud.odont. Muhammed Alparslan Gøkhan

DARE: DAiry pain RElief

162.000 kr.

Stud.odont. Amalie Bugge Thestrup Kjelde

Marginalt knogletab omkring enkelttandsimplantater indsat på patienter med tandagenesi i regionstandplejen

162.000 kr.

Stud.odont. Chahak Seth

En randomiseret crossoverundersøgelse af digitale eller analoge aftryk til fremstilling af implantat-understøttede enkelttandskroner i studenterbehandling

162.000 kr.

Stud.odont. Denise Møller-Hansen

Undersøgelse af den marginale og interne nøjagtighed af CAD/CAM kroner fremstillet med additiv og subtraktiv teknik

162.000 kr.

Se også artiklen på side 732.

796


kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2021 Deadline: 6. september 2021 Udkommer: 21. september 2021 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2021 Deadline: 11. oktober 2021 Udkommer: 26. oktober 2021 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2021

september Elevansvarlig på klinikken • Torsdag 23. september 2021 • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Er du ansvarlig for klinikassistentelever på klinikken, eller har du lyst til at være det? På dette kursus får du værktøjer til at varetage opgaven. Info: health.au.dk/iooskurser

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

2021

125

8

797


T ∕ medlemsservice kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500 Louise Vilhelmsdal Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70 – 22 93 85 11

Region Syddanmark Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

798

Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Haderslev E-mail: helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02 Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Midtjylland Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk


kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion. • Bidrekonstruktion, Cerec3. • Implantologi, Invisalign. • Knogleopbygning, Kirurgi. • Parodontal kirurgi. • Beh. af retraktioner. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen. • Cone-Beam scanning. • LiteWire. Peter Lindkvist Jan Frydensberg Thomsen Kenneth Vikkelsø Jordy Lars Bo Petersen Lennart Jacobsen Thomas Andersen Clara Marie Bjerre Windeløv

Behandlingscentre Hausergaarden I/S Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Endodonti * komplicerede • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Æstetik * Rekonstruktioner • Protetik * Narkose John Orloff Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng) Jens Kristiansen Dip. Endo KCL (Eng) Adam Gade Ellesøe Dip. Imp Dent RCS (Eng)

2021

125

Bidfunktion Jylland

Brædstrup Implantatcenter Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering Risskov Tandklinik Karin Fejerskov Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk • Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken

8

Tømmergårdens Tandlæger Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland Herlev Tandpunkt Marianne Holst Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk Amager Tandplejecenter Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling. Stylvig Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 perstylvig@bidfunktion.com Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf: 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Børnetandpleje Sjælland Børnetandpleje Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillo-facial radiologi Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk Colosseumklinikken Kongens Nytorv • CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde • Panorama, CBCT (3d) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www.sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/special­­klinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 Tandlægen.dk Roskilde Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi) • CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

799


T ∕ medlemsservice

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Oris Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

Jylland Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose

KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding • Kirurgi og protetik Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Bredt Smil Haderslev Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik

800

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W.M. Andersen, specialtandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2, 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning • Narkose SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Specialtandlæge Malene Hallund Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose Tandklinikken Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlæger i Hellerup Specialtandlæge i Kæbekirurgi Jonas Becktor Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Kirurgi Fyn

Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d. Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf. 50 65 62 66 Mail: tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk Tanlægen.dk, Centrum Odense Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26 Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/odense Kirurgi, implantater, narkose

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Starch-Jensen Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.harald.dk/aalborgtandlaegecentret-9000 Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk


Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogle­opbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kæbekirurgiskklinik.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Straumann, Astra og Nobel • Nervelateralisering • Generel anæstesi Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh.

Aalborg Tandplejeteam ApS Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling Specialtandlægerne Seedorffs Stræde • Oral kirurgi og implantater inkl. narkose Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W. M. Andersen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Mats Gade Philipson, tandlæge Dip. Imp. Dent. Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio, Anyridge • CBCT og digital 3D guided implantat kirurgi

Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 tdl@tdlfagernaes.dk • Kirurgi, Implantater.

Tandlægen.dk Falkonercentret Thomas Kofod Libana Raffoul Bjørnstrup Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret • Oral kirurgi og implantatbehandling

Sjælland SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk Mobilkirurgi Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg • Dentoalveolær kirurgi • Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: • Tore Tranberg Lefolii • Simon Storgård Jensen, dr.odont • Jesper Øland Petersen, ph.d • Libana Raffoul Bjørnstrup • Karoline Brørup Marcussen • Even Nisja Protetikere: • Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont • Brian Møller Andersen www.spsj.dk E-mail: klinik@spsj.dk Telefon: 70 22 52 30

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind.

Jylland

Odontofobi

Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

2021

125

8

801


T ∕ medlemsservice

Ortodonti Jylland

Tandregulering Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti Brædstrup Implantatcenter Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering Morten G. Laursen Janne Grønhøj Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk Tandreguleringshuset Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 • Specialtandlæge i ortodonti Tandreguleringsklinikken Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d. Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Specialtandklinikken Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

802

Specialtandlægecenter Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Specialtandlæger i Hellerup • Specialtandlæge i ortodonti Karin Binner Becktor Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti Din tandlæge i Holte • Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Specialtandlægerne • Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Specialtandlægerne i Roskilde • Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Tandlægerne i Vangede Specialtandlæge i ortodonti Lene Hansen Vangede Bygade 63, 1. sal 2820 Gentofte Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk

Parodontalbehandling Fyn

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Forner og Borch I/S Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Østergade 27, 3. sal 1100 København K Tlf. 33 13 71 78 Kontakt via: EDI Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Jylland

www.colosseumklinikken.dk

Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Colosseum Tandlægerne ­Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Langenæs Tandlægerne Amela D. Jørgensen Skanderborgvej 36, st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 61 33 64 38 info@langenaestand.dk www.langenaestand.dk Tandlægerne på Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Tandlægerne i Løgstør Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Københavns Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf 33 13 66 60 www.strogettand.dk Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Centrumklinikken Kirsten Alberg Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Specialtandlægerne i Bredgade Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Protetik Fyn

ORIS Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik


Sjælland

Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Tandklinikken Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3 sal 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf 44 44 44 11

Rodbehandling Evident Tandlægerne Andreas Riis, tandlæge og specialisttandläkare i endodonti. • Udfører orto- og retrograde endodontiske behandlinger vha. mikroskop. • Behandling af komplikationer, knækkede rodfile, revisioner mv. Behandling i Dragør og Brøndby. www.etand.dk brondby@etand.dk

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

Tandlægen.dk Bagsværd • Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Klinik for rodbehandling Otto Schmidt Casper Kruse, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont. Store Torv 6, 3. sal 8000 Aarhus C info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

Colosseum Tandlægerne ­Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard

Herlev Tandpunkt Younes Allpanah • Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Teheran Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk

Tandlægerne Kasper og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk

Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

2021

Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

125

8

Tandklinikken Perlegade 13 ApS Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk Tandlægen.dk Roskilde Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg Colosseum Tandlægerne ­Slotsgade Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Tandlægen.dk – Greve • Endodonti Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Æstetisk tandpleje Hausergaarden John Orloff • Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Colosseumklinikken Kongens Nytorv Jan Frydensberg Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk lja@colosseumklinikken.dk

Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Specialtandlægerne i Bredgade Younes Alipanah (specialuddannet) www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose Slotstandlægerne Hillerød • Endodonti Farhina Khan (MSc London) Helsingørsgade 7, 1. sal Hillerød Tlf. 48 26 12 88 fk@slotstandlaegerne.dk www.slotstandlaegerne.dk

803


T ∕ medlemsservice

Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm. Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægebladet nr. 9 2021: 6/9. Udkommer: 21/9. Tandlægebladet nr. 10 2021: 11/10. Udkommer: 26/10. Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen. Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig. Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overens­ komster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Tandlæge pr. 1.10. Arbejdsugen er fordelt på mandag 08.30 – 17.00, tirsdag 08.30 – 16.00 og onsdag fra kl. 08.30 – 16.00. Arbejdstiden er tilrettelagt til vores dygtige tandlægeassistent gennem 7 år, og i den tid bosiddende i Kbh., hvor hun skal på barsel fra 1.12. Vi er selvfølgeligt behjælpelige med at finde bolig, hvis påkrævet. Det er en fordel, hvis Du har klinisk erfaring og er Aldentebruger, men ikke et krav! Vi er en privatejet strøgpraksis i Esbjerg med en bred faglighed, herunder parodontologi, almen kirurgi, digitale aftryk og behandling i narkose. Vi er 2 tandlæger, 1 tandplejer og 4 klinik­ assistenter. Mulighed for yderligere faglig sparring, da vi deler sterilisation, reception/venteværelse, frokost- og omklædningsrum med et andet tandlægeteam. Et stabilt patientsegment, hvoraf majoriteten er kommet på klinikken i mange år. Se mere på vores hjemmeside tandlaegekimkartvedt.dk

804


Censorer søges til censorkorpset for Tandlægeuddannelserne i Danmark samt til censorkorpset for Klinisk tandtekniker og Tandplejer I overensstemmelse med Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) af 09/01/2020 (BEK nr. 22) opslås censorater i ovennævnte fag for perioden 1. april 2022 - 31. marts 2026. Beskikkelsen foretages af Uddannelses- og Forskningsministeriet efter indstilling fra Censorformandskabet. Odontologi På https://health.medarbejdere.au.dk/ uddannelsesomraadet/censorer/odontologi/ finder du oplysninger om: • Studieordninger – herunder de kurser, der opslås censorater i • En censors opgaver • Krav til censorernes kvalifikationer • Honorar Klinisk tandtekniker og Tandplejer På https://health.medarbejdere.au.dk/uddannelsesomraadet/censorer/kttp/ finder du oplysninger om: • Studieordninger – herunder de kurser, der opslås censorater i • En censors opgaver • Krav til censorernes kvalifikationer • Honorar

2021

125

8

Ansøgning Spørgsmål af odontologifaglig karakter rettes til censorformand Judith Autrup på e-mail autrup@oncable.dk. Faglige spørgsmål vedr. Klinisk tandtekniker og Tandplejer rettes til censorformand Poul Folke Christensen på e-mail pfc@viborg.dk. Eventuelt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Aarhus Universitet, Studieadministrationen, Health, Bjørn Blidegaard, tlf. 20697372 eller e-mail bbl@au.dk. Ansøgningsskema udfyldes elektronisk på https:// sundhedsvidenskabeligeuddannelser.censor-it.dk senest d. 23. september 2021.

805


T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Klinik i Ølstykke søger tandklinikassistent QUICK NR. 12593

Tandlægehuset Høruphav, beliggende på Sydals i Sønderjylland, søger tandlæge med sans for kvalitet og samarbejde QUICK NR. 13587

Unik klinik i Brønderslev søger tandlæge QUICK NR. 13378

Klinik i hjertet af Taastrup søger tandplejer til fyldt aftalebog, loyale patienter og perfekte kolleger

Klinik lige syd for Aarhus søger tandlæge

QUICK NR. 13588

QUICK NR. 13477 Klinik i Aarhus søger klinikassistent til vikariat Klinik i Haderslev søger tandplejer

QUICK NR. 13590 QUICK NR. 13494

Aalborgs største tandklinik søger tandtekniker til protetisk arbejde

Stor og moderne tandlægeklinik placeret centralt på Frederiksberg søger erfaren og dygtig klinikassistent QUICK NR. 13595

QUICK NR. 13514 Klinik i Aarhus C søger engageret klinikassistent Tandklinikken Sydfyn mangler lige netop dig

QUICK NR. 13597

QUICK NR. 13518 Klinik i Aarhus C søger receptionist/bogholder Tandklinikken Sydfyn søger dygtig tandplejer til klinik i en rivende udvikling QUICK NR. 13519

QUICK NR. 13598

Specialtandlægeklinik i Københavns centrum søger klinikassistent

Den Regionale Specialtandpleje i Slagelse søger tandlæger, der vil være med til at gøre en forskel QUICK NR. 13522

QUICK NR. 13600

Tandlægerne Classensgade i København Ø søger dygtig klinikassistent til stilling på 37 timer fordelt på 5 dage

Klinik i Kolding søger tandklinikassistent snarest

QUICK NR. 13601

QUICK NR. 13535 Klinik på Østerbro søger klinikassistentelev Tandlægehuset i Odense søger tandlæge til klinik med alle behandlingstyper og egen tekniker QUICK NR. 13583

Lækker klinik i København søger erfaren og ambitiøs tandlæge QUICK NR. 13585

QUICK NR. 13602

Klinik i Aarhus C søger klinikassistent QUICK NR. 13603

Stor klinik i hjertet af Roskilde søger tandlæge QUICK NR. 13604

806


quickannoncer

www.dentaljob.dk

Klinik i Odense søger tandlæge med lyst til nye udfordringer

Klinik i Brønshøj søger klinikassistent QUICK NR. 13627

QUICK NR. 13605

Tandklinik Steengaard beliggende på gågaden centralt i Nyborg søger tandplejer

Tandlægerne Nørrebrogade søger en dygtig klinikassistent QUICK NR. 13628

QUICK NR. 13606 Stor klinik i Hillerød søger klinikassistent Klinik i Aarhus C søger dygtig tandlæge

QUICK NR. 13631 QUICK NR. 13607 Tandlægen.dk Karise søger klinikassistent

Større moderne klinik i Aarhus søger tandplejer

QUICK NR. 13632

QUICK NR. 13608 Tandlægerne i Jels, Rødding, søger tandplejer Klinik i Kongens Lyngby søger erfaren tandplejer til etableret stilling QUICK NR. 13609

Klinik i Brabrand søger tandplejer

QUICK NR. 13635

Stor og velfungerende klinik i Nykøbing Sjælland søger klinikassistent QUICK NR. 13636

QUICK NR. 13611

Klinik i København K. søger frisk tandplejer til job med fuld bog

Nyrenoveret klinik Frederiksberg C søger faglig dygtig tandlæge til deltidsstilling QUICK NR. 13637

QUICK NR. 13616

Klinik i Risskov søger klinikassistent til ca. 30 timer/uge QUICK NR. 13617

Energisk og positivt team i Himmelev søger klinikassistent med erfaring QUICK NR. 13619

Strøgpraksis i Esbjerg søger tandlæge pr. 1.10 QUICK NR. 13623

Klinik i Birkerød søger glad og smilende klinikassistent/receptionist

Privat praksis på Frederiksberg søger faglig stærk klinikassistent til 30-37 timers stilling QUICK NR. 13638

Privat praksis på Frederiksberg søger faglig stærk tandplejer til 23-30 timers stilling QUICK NR. 13639

Klinik i Vanløse søger klinikassistent til barselsvikariat QUICK NR. 13642

Hjemmetandplejen i Køge Nord og Kolding søger tandlæger QUICK NR. 13626

QUICK NR. 13643

2021

125

8

807


T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Sundhedshuset Svendborg søger tandplejer til fast stilling

Klinik i Århus C søger klinikassistent QUICK NR. 13656

QUICK NR. 13644

Smil med Østergaard i Skive og Roslev søger tandlæge

Godt Smil Sønderborg søger ambitiøs og dygtig tandplejer QUICK NR. 13658

QUICK NR. 13645

Klinik i Kirke Hyllinge søger klinikassistent QUICK NR. 13646

Klinik i København K. søger erfaren tandlæge til velfungerende moderne klinik med fokus på høj faglighed og udvikling QUICK NR. 13659

Tandlægeklinik i Ballerup søger klinikassistent (28-37 timer) QUICK NR. 13647

Klinik i Vejle Øst søger tandplejer til fast stilling QUICK NR. 13661

Klinik i Otterup, 20 minutter fra Odense søger tandlæge QUICK NR. 13648

Klinik beliggende centralt i Lyngby søger rutineret tandlæge gerne med kirurgisk erfaring QUICK NR. 13662

Censorer søges til censorkorpset for Tandlæge­ uddannelserne i Danmark samt til censorkorpset for Klinisk tandtekniker og Tandplejer

PLUS1 City søger erfaren receptionist QUICK NR. 13663

QUICK NR. 13649 Klinik i Roskilde centrum søger klinikassistent Privat praksis i Aarhus søger klinikassistentelev / klinikassistent QUICK NR. 13650

Stor moderne klinik beliggende centralt i Ikast/ Midtjylland søger klinikassistent til reception QUICK NR. 13654

Stor moderne klinik beliggende centralt i Ikast/ Midtjylland søger tandplejer med godt humør og høj faglig standard QUICK NR. 13655

QUICK NR. 13664

Klinik i København K. søger dygtig klinikassistent 4-5 dage om ugen QUICK NR. 13665

Klinik i Søborg søger tandplejer til selvstændigt tandlægecenter QUICK NR. 13667

Klinik i Risskov V. Aarhus søger klinikassistent QUICK NR. 13669

808


køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

Ring på tlf. 70 231 313 og få et uforpligtende tilbud

Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorer Vores vision l Bidrage til optimal patientsikkerhed ved kontrol af sterilisationsprocesser l Sikre høj produktkvalitet til konkurrencedygtige priser l Tilbyde kundespecifik rådgivning iht. gældende myndighedskrav og anbefalinger

2021

125

8

Biologiske indikatorer - kontrol og validering af sterilisationsprocesser

Kemiske indikatorer - proceskontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver

l Automatisk fremsendelse af biologiske indikatorer – når det er tid til test l Mere end 25 års erfaring med salg og dyrkning af biologiske indikatorer

l 240 stk. pr. æske, der kan klippes over til 480 stk. l Anvendes mindst 1 x dagligt l Supplement til biologiske indikatorer

Mød os her:

Safe Sterilization ApS DK-4000 Roskilde Tlf: 70 231 313 (9:00-11:30) www.safeint.com

809


T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

Dentallaboratorier

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

NAVNESKILTE

Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms

ONE WAY VISION STREAMERS TEKSTER TIL VINDUER/DØRE

Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms

WWW.RUHNECOMPANY.DK

Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dental­laboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinik­udstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Finansiering/Leasing DENTAL + LEASING FINANSIERING

HINGE

www.hinge.nu

Ledelsesrådgivning

Fra kontakt til kontrakt på få dage

Bodil Hinge: bh@hinge.nu · Telefon +45 20 98 97 57 Christoffer Skanse Hinge: ch@hinge.nu · Telefon +45 26 12 97 57

Advokater JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

HINGE har bistået et stort antal tandlægeklinikker med fremskaffelse af markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Hygiejne Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

KØBE ELLER SÆLGE?

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægepraksis. ...dit valg af rådgiver gør en forskel! Mette Neve Advokat, partner neve@clemenslaw.dk +45 5074 4173

810

Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorer Safe Sterilization ApS DK-4000 Roskilde Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30) www.safeint.com


Inventar Danmarks bedste tandblegning Med prisgaranti Se vores udvalg og opret dig som forhandler på webshop.bellabeauty.dk Spar 50% på din første ordre med koden „TDL50“

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

For spørgsmål - skriv eller ring mellem kl. 9-13 Mail info@bellabeauty.dk Telefon 33 13 05 05

Uddannelse og kurser

Revision – administration

Dansk Selskab for Klinisk Hypnose Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om: - Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab.

tilbyder med start 10.-11. september 2021 et nyt forløb af 1-årig Praktisk uddannelse i Klinisk Hypnose 2021-22 - diplomuddannelsen. Yderligere oplysninger på www.hypnoseselskabet.dk eller tlf. 40110644

Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 | www.deloitte.dk

GRATIS

HOTLINE når løn og overenskomst driller

www.proloen.dk

Vikarservice + DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

2021

125

8

811


T ∕ tre anbefalinger

SIMON SKOU 41 år Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 2007 Klinikejer hos Tandlægerne Skou, Hinnerup

Det er vigtigt at springe ud i noget

PRØV NOGET NYT Jeg har lige været i special­ tandplejen og udføre be­ handlinger på patienter i fuld narkose to dage om ugen de sidste to måneder. Og her gik det virkelig op for mig, hvor vigtigt det er nogle gange at springe ud i noget. Det var fascinerende for mig at komme ind i hospitalsverdenen, hvor der er en helt anden jargon, men det var også inspire­ rende at prøve at være ansat igen. Hvis man har lyst til at prøve det samme, så tag fat i specialtandplejen i ens kommu­ ne. Måske har de brug for netop dig. Det satte i hvert fald en masse tanker i gang, og derfor er det min første anbefaling: Prøv noget nyt!

PAS PÅ DIT OMDØMME Et godt omdømme er den bedste reklame, og i denne tid, hvor vi dis­ kuterer, hvorvidt mar­ kedsføring med gratis behandlinger er i orden, så synes jeg, at man skal huske, at man ikke kan få en bedre markedsføring af sig selv og sin klinik end ved at yde god service og lave gode behandlinger på sine patienter. Det kommer altid po­ sitivt tilbage, og så er den slags reklame endda gratis.

Ligger du også inde med anbefalinger eller tips, som kollegaerne kan få glæde af? Så skriv til Tandlægebladet på TB@tdl.dk

812

INVESTER I DIN KLINIK Vi tilbringer største­ delen af vores vågne timer på vores klinik, og derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi investerer i at gøre den indbydende at være i. Få mennesker finder det inspirerende at være i et lokale med tomme hvide vægge, men hvis man til gengæld køber nogle pæne billeder eller maler væggene i en farve, så viser det både dig selv, dine ansatte og patien­ terne, at du kerer dig om dit arbejde og din klinik.♦


DU ARBEJDER OGSÅ MED PLUS OG MINUS HVER DAG. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du hverken har tid eller lyst til at beskæftige dig med regnskab og revisionsarbejde. Heldigvis er vi 56 dedikerede revisorer med langvarig erfaring fra tandlægebranchen, som står klar til at hjælpe dig. Vi kender med andre ord både til Excel og Haderups Nomenklatur. Med 800 over tandlæger som nuværende kunder, tør vi også godt sige, at vi kan gøre en økonomisk forskel for dig og din tandlægeklinik. Kontakt os allerede i dag, og hør hvad vi kan gøre for dig eller se mere på arosrevision.dk

statsautoriserede revisorer


SLIP FOR UFORUDSETE UDGIFTER

LEAS DIN NYE UNIT

Inklusiv service og reparation!

6 GODE GRUNDE til at lease din nye unit 1 Du slipper for uforudsete udgifter – alle serviceeftersyn og reservedele til unitten er inkluderet* 2 Du kender din udgift 3 Ingen forudbetaling så du belaster ikke din likviditet eller kassekredit 4 Du øger din kliniks produktivitet til en attraktiv pris 5 Du fordeler omkostningerne over en længere periode 6 Fuld fleksibilitet: Køb, returnér eller fortsæt på ny reduceret aftale efter endt leasingperiode KONTAKT OS på 43 66 44 44 eller udstyr@plandent.dk og hør mere om fordelene ved at lease din næste unit.

* Hygiejnetilbehør og smådele fx pærer, o-ringe, sprøjtespidser, ultralydsspidser o.lign. er ikke inkluderet. Det samme er gældende for alle unit-instrumenter som fx hærdelamper, mikromotor og turbinekoblinger.

Profile for Tandlaegebladet

Tandlægebladet 8 - 2021  

Tandlægebladet 8 - 2021  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded