TB 11 - 2023

T

Tema Tanddannelses- og mineraliseringsforstyrrelser DEL 1

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°11

∕ NOVEMBER 2023 ∕ #127

Bliv opdateret på afvigelser fra den ideelle tanddannelse

+

Tanddannelsesforstyrrelser

Tanddannelse Arvelig sygdom Emaljedysplasi Dentindysplasi Tandmangel

Er jeres profil opdateret?

Hver måned søger 6.000 patienter efter behandlere i Danmarks nye behandlerindeks på sundhedplus.dk.

Sørg for at de også finder jer.

Partner

Tandlægen Tandplejer, Tandlæge

Denne behandler tilbyder betaling med Sundhed+.

Endnu ikke medlem? Opret et gratis medlemskab

Adresse og kontakt Rådhusvej 13 2920 Charlottenlund Få rutevejledning

82828383 kontakt@sundhedplus.dk www.sundhedplus.dk

Book tid

Email

Website

Om behandleren Her har I mulighed for at skriv om jeres klinik, og tilføje søgeord som gør det lettere at finde jer.

Kvalifikationer Tandplejer

Tandlæge

I kan nemt og gratis rette i jeres profil ved at ringe til Sundhed+ på 82 82 83 83 - så er I sikre på, at I er attraktive over for jeres kommende patienter.

Favoritkøb effektiviserer klinikkens indkøbsproces og lagerstyring

Det er nemt at finde de ting, vi har brug for. Det gør det meget overskueligt, at kasserne er gennemsigtige.

Vi har fået mere plads, fordi det er muligt at udnytte dybden af skabene.

Anni, klinikassistent, Smil med Østergaard, Skive

Scan QR-koden – og se en kort video, hvor Anni fortæller, hvordan Favoritkøb har gjort varebestillingen meget nemmere.

Smil med Østergaard er glade for at have fået Favoritkøb I starten af 2023 fik Smil med Østergaards fem klinikker installeret Favoritkøb. Det har givet større overblik, mere plads og bedre udnyttelse af skabe og skuffer.

Skal din klinik også arbejde smartere?

Favoritkøb er til alle tandklinikker, der gerne vil effektivisere indkøbsprocessen og lagerstyringen.

Læs mere om Favoritkøb på nordenta.dk, hvor du også kan læse flere cases. Du kan også ringe til os på tlf. 87 68 16 11 for at høre mere.

“Favoritkøb har lettet vores dagligdag”

Nordenta A/S | Tlf. 87 68 16 11 | www.nordenta.dk

T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont.

Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont.

Faglig konsulent Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk Anne Burlund Redaktionssekretær og journalist, abu@tdl.dk Nanna Fløjborg Journalist, nfl@tdl.dk Louise Lynggaard Rosenmejer Nielsen Stud.medhjælp, lln@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

TEMA

Tanddannelses- og mine­ra­ lise­rings­forstyrrelser

/963 FOTO: TANDLÆGEBLADET

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.507 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk) FORSIDE

FORSIDE Isaac Malakkai

NYHED

Forbudt i fødevarer – tilladt i tandpasta

/1002

Farvestoffet titaniumdioxid mistænkes for at være kræftfremkaldende, men producent og brancheforening mener ikke, at stoffet udgør et problem i tandpasta.

946

FOTO: SHUTTERSTOCK

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 963 KJÆR I

Tanddannelsesforstyrrelser – fokus på årsager og behandlingsmuligheder / 964 THEISEN OR, NORDGARDEN H

Medfødt tandmangel og ektodermale dysplasier / 976 HERMANN X, DAUGAARD-JENSEN J, LEMPERT JS, NØRREGAARD MLM, HERMANN NV

GUIDE

Det skal du vide om utilsigtede hændelser I juli ændrede Styrelsen for Patientsikkerhed rapporte­ ringspligten for UTH. Denne guide gør dig klogere på reglerne og på, hvordan du håndterer en UTH.

/1000

Emaljedysplasi eller dentinanomali? / 982 GJØRUP H

Dysplasi af emalje eller dentin ved medfødt, arvelig sygdom / 992

FOTO: PRIVAT

FAST STOF Leder / 948 Update / 950 Guide / 1000 Kom til orde / 1012 Medlemsservice / 1016 Et døgn med / 1036

FAGSTAFETTEN

”Jeg skal kunne se den næste rejse i horisonten” Klinikejer Jens Holm svarer i denne måneds fagstafet på, hvordan han bibeholder glæden ved faget.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

/1010 947

T ∕ leder

Vi skal også have en stærk forening om 150 år

948

De mange input fra jer medlemmer har givet stor værdi

Det er klart, at vi kun skal tilbyde ordninger og ydelser, som I ønsker, og som kan være en hjælp i arbejdslivet.

Hovedbestyrelsen har allerede nu taget stilling til, at der i samme weekend som den fagpolitiske temadag, bliver afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor der skal stemmes om, hvorvidt vi skal bevare obligatoriet på tab af erhvervsevne samt de fire forsikringer i praksisforsikringen: erhvervsansvarsforsikringen, retshjælpsforsikringen, arbejdsskadeforsikringen og sikringsordningen.

I hovedbestyrelsen er vi helt enige om, at de bør ophæves, og at det skal være op til den enkelte, om man vil tegne forsikringerne via Tandlægeforeningen.

Samme fleksibilitet skal vi også have i vores rådgivning. Heldigvis er vi allerede godt i gang med den nemme mulighed for at stille spørgsmål via app, og vi har også indført muligheden for at booke rådgivning på bestemte tidspunkter.

Vi har også taget til efterretning, at flere medlemmer oplever foreningen som gammeldags og lukket. Godt nok har vi 150 år på bagen, men alligevel. Derfor skal vi blive bedre til at vise, hvad vi er, og hvad vi gør.

Som I måske kan fornemme, så har de mange input fra jer medlemmer givet stor værdi. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sende en stor tak til alle, der har givet sig tid til at give en tilbagemelding.

Jeg ser virkelig frem til at modernisere og styrke vores fællesskab. For når vi står sammen, står vi stærkest. ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: THOMAS NIELSEN

D

en 7. november fyldte vores forening 150 år.

Ikke mange fag kan prale af en lige så lang organiseret historie.

Det skal vi være stolte af, og vi skal være stolte af, hvad vi sammen har opnået for vores fag, arbejdsliv og tandsundheden.

Sådan skal det også gerne være om 150 år.

Men i dag er det ikke længere en selvfølge, at man er medlem af vores fællesskab, Tandlægeforeningen. Det er blevet et tilvalg, og det stiller krav til, at fællesskabet skal være attraktivt og relevant – for alle.

I den kommende weekend sætter hovedbestyrelsen og jeg alle de kollegaer, der er aktive i foreningens regioner, stævne i Nyborg.

Vi skal afholde Fagpolitisk temadag, og i år sætter vi fokus på vores ønsker for fremtidens tandlægeforening. Vi skal bl.a. drøfte medlemstilbud, service og struktur.

Oplægget til dagen er den analyse, vi lavede tidligere på året. Her gennemførte vi en række interviews med både nuværende og tidligere medlemmer, og det gav os en fantastisk indsigt i, hvordan I oplever Tandlægeforeningen, og hvad der er vigtigt for jeres medlemskab. Ikke mindst, hvad er årsagen, når man vælger at forlade vores fællesskab.

Det er tydeligt, at vores obligatoriske forsikringer er en udfordring for mange. Hvor de tidligere blev opfattet som en nem og vigtig tryghed, bliver de i dag opfattet som en begrænsning.

Husk indbetaling til pension Indbetal ekstra på din pensionsordning i 2023 og opnå skattefordele.

Kontakt os på 39 46 00 80 – tast 1 – og få råd og vejledning.

Vi kender tandlægernes behov Tlf: 39 46 00 80 · web@tdlt.dk · www.tdlt.dk · Facebook: @tandlaegetryghed

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

949

T ∕ nyhed

Stor mangel på kliniske undervisere DE ODONTOLOGISKE INSTITUTTER HAR STORE PROBLEMER

med at rekruttere medarbejdere til klinisk undervisning og sender nu en appel til landets tandlæger: Hjælp os med at uddanne næste generation af tandlæger.

TEKST ANNE BURLUND

V

i har brug for flere ansøgere til kliniske underviserstillinger på tandlægeuddannelsen. Sådan lyder opråbet fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aar­ hus Universitet.

– Det er en stor udfordring at skabe kontinuitet og et godt læringsmiljø, når der er mangel på kliniske undervisere, lyder det fra Siri Beier Jensen, institut­ leder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet.

– Vi får meget få ansøgninger, når vi slår stillinger op, og det er simpelthen så ærgerligt, da der er mange dygtige tandlæger i praksis, som ville være fan­ tastiske undervisere.

Fagligt fællesskab Ifølge institutlederen angives lønnen ofte som en barriere.

– Den er lavere end i privat praksis, da vi jo er statsansatte; det er et grund­ vilkår, men det er også et andet job at være underviser på et universitet, og så ringe er den altså heller ikke, understre­ ger Siri Beier Jensen.

Hun fremhæver flere af de positive sider ved at være klinisk underviser – fx at man bliver en del af et stort kollegialt og fagligt fællesskab med mulighed for sparring og videndeling på tværs af fagområder.

950

– Og ikke mindst får man mulighed for at arbejde med dygtige unge men­ nesker, der brænder for at blive tand­ læger. Som klinisk underviser er man en betydningsfuld rollemodel for de fremti­ dige tandlæger, understreger Siri Beier Jensen.

Hun har derfor en opfordring til alle gode tandlægekolleger: – Hvis I ønsker, at der skal uddannes flere tandlæger, skal der også være vil­ lighed til at bidrage til opgaven og hjæl­ pe med at uddanne vores kommende kolleger.

Puslespil i 11. time Også i København har man svært ved at rekruttere deltidsansatte kliniske undervisere.

– Markedet for ledige tandlæger er simpelthen støvsuget. Hvert semester har vi udfordringer med at få personale­ puslespillet til at gå op. Vi har ikke stået endnu, hvor vi ikke har kunnet løse det, men det sker ofte i 11. time ved at række ud til vores netværk af tandlægevenner og ­bekendte og tidligere kollegaer, forklarer Anne Havemose­Poulsen, in­ stitutleder på Odontologisk Institut på Københavns Universitet.

Ligesom sin kollega i Aarhus appelle­ rer hun derfor til, at alle tandlæger med klinisk erfaring, der interesserer sig for

de unge og dét at lære fra sig, om at søge de ledige stillinger.

– Mange tror måske, at de ikke har nok erfaring, men det skal man ikke være så nervøs for. Man skal selvfølgelig være interesseret i og dedikeret til opgaven, men vi hjælper med oplæring i didak­ tik og pædagogik, og vi har udførlige vejledninger, synopser m.m., som man skal undervise efter, understreger Anne Havemose­Poulsen.

Også hun fremhæver, at man som kli­ nisk underviser får et stort netværk, man kan trække på i sit øvrige arbejde som tandlæge.

– Når man er en del af vores stærke faglige miljø, er det jo en form for efter­ uddannelse og kompetenceløft af sin egen faglighed. Og så bliver man også holdt til ilden af de unge mennesker, der er nysgerrige og udfordrer os fagligt samt på, om tingene kan gøres på andre måder, understreger Anne Havemose­ Poulsen. ♦

update ∕ T

Flere unge får syreskader af energidrikke

80

72 % 70

60 Hele 75 % af tandlægerne oplever en stigning i syreskader forårsaget af energidrikke. Det viser en undersøgelse fra Tandlægeforeningen blandt 425 tandlæger. Her har tandlægerne haft mulighed for at angive flere aldersgrupper i forhold til, hvor stigningen er størst. Det er især hos de yngre patienter mellem 10-29 år, hvor tandlægerne oplever størst stigning.

50

41 % 40

30

Kilde: Tandlægeforeningen

22 % 20

10

0

10-19 år

20-29 år

30-39 år

4%

3%

2%

40-49 år

Andet

Ved ikke

OVER 1.500 TANDLÆGER, tandplejere og klinikassistenter blev klogere på ”Det slidte tandsæt”, der var temaet til dette års Symposium. Programmet bød på oplæg fra nogle af Europas bedste forskere og klinikere, og i pauserne stod over 100 leverandører klar til at vise deres produkter. Fredag aften var Tandlægeforeningen vært på et brag af en fest, hvor de 150 år blev fejret.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

FOTO: CATHRINE ERTMANN

Årets Symposium var stor succes

951

T ∕ update

Må alle fjerne visdomstænder?

ANETTE LYKKE PETRI, direktør i Styrelsen

for Patientsikkerhed, svarer her på hvilke anbefalinger, der gælder på området.

Har STPS en retningslinje for fjernelse af visdomstænder?

Nej, STPS har ikke udarbejdet en retningslinje for fjernelse af visdomstænder, fordi vi generelt ikke udarbejder tandfaglige retningslinjer.

Det arbejde hører hjemme i de faglige miljøer, men vi er bekendt med, at der er udgivet en faglig anbefaling for fjernelse af visdomstænder fra DSOMK (Dansk Selskab for oral og maksillofacial kirurgi).

Hvilke regler gælder for fjernelse af visdomstænder for privatpraktiserende tandlæger?

Som privatpraktiserende tandlæge må du godt fjerne visdomstænder, men som med alle andre behandlinger har man som autoriseret sundhedsperson pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed jævnfør autorisationslovens § 17.

Det betyder, at man skal vurdere, om man kan udføre behandlingen med omhu og samvittighedsfuldhed.

Jeg var udelukkende fokuseret på at overleve, og det med tænderne fyldte meget lidt. Men mine tandproblemer har påvirket min livskvalitet meget, og jeg har brugt ca. 100.000 kr. på tandlægeregninger SØREN SIDENIUS GRAM

Fik konstateret cancer i halsen for otte år siden.

Han overlevede, men har døjet med tandproblemer siden.

Han har to gange fået afslag på tilskud via § 166.

952

1.012 Så mange borgere benyttede Københavns Kommunes socialtandpleje i 2022. Det er 404 flere borgere end i 2021.

Kilde: Københavns Kommune

TILBAGEBLIK

1898 Bid ikke tråden over med tænderne NÅR VI VILDE BRUGE VORE TÆNDER KUN TIL DET, SOM NATUREN HAR ANVIST DEM TIL, så vilde vi sandsynligvis have arvet et godt Gebis og kunde bevare det. Men hvorledes omgås vi vore Tænder? Glohede og iskolde, søde og ætsende sure Spiser får skiftevis lov til at indvirke på Tænderne, ja ofte må de erstatte et eller andet Instrument i en snæver Vending, noget de ikke er beregnede på og som ofte hævner sig i Tidernes Løb ved at de misbrugte Tænder går deres vej. Læg f.eks. mærke til når Damerne syr, man kan vædde hundrede mod en, at de hellere bider Tråden over, end de rækker hen efter Saksen for at klippe Tråden over, selv om de kun sparer en Brøkdel af et Minut. Nøjes de så endda med at bide blot i Silke eller Uld, så var Sagen endda ikke så farlig, som når det gælder stærkere Tråd eller endog Sejlgarn, som man oftere ser. Denne biden af Tråd er for Tænderne noget af det farligste; der springer meget let små fine Revner af emaillen af, der danner sig små Revner og huller og Begyndelsen til Tandens Ødelæggelse er indtrådt.

Tandlægebladet;2:174.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

L æ s o g så g u id e n om U T H 'e r p å si d e 10 0 0

LÆR AF FEJLEN

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger.

I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

Prøvehåndtering PATIENTTILFÆLDE 1 En prøve er sendt ind til patologisk afdeling, men ved en fejl er prøven blevet indsendt uden patient-ID. Prøven sendes derfor retur til rekvirent.

En anden prøve sendes ind til patologisk afdeling med patient-ID, som ikke stemmer overens med rekvisitionen.

Læring Før prøven bliver taget, skal du identificere patienten med fulde navn og CPR-nummer ud fra rekvisitionssedlen. Herefter mærker du alle prøvebeholdere med patient-ID før prøvetagning.

Det kan generelt anbefales at foretage patientidentifikation forud for enhver handling og ikke kun ved tvivl.

PATIENTTILFÆLDE 2 Patologisk afdeling modtager en prøve, som ikke indeholder formalin, hvormed vævet ikke fikseres.

Læring For optimal diagnostik skal du altid, når du sender væv til histologisk undersøgelse, huske at fiksere i 10 % formalin med et forhold mellem væv og formalin på 1:10. En beholder til histologisk materiale skal være så stor, at vævet er ”frit bevægeligt” og ikke tager form efter den.

I klinikken bør der være en standard for, hvordan prøvemateriale sendes til patologisk afdeling. Fx kan klinikken have standardprøveglas, der i forvejen er fyldt med formalin, så blandingen er korrekt.

953

T ∕ update

Det spørger I om Jeg har været ansat i privat praksis og er nu ansat i en kommune.

Hvorfor er det vigtigt, at min erfaringsdato er korrekt?

SVAR: Overenskomsten på det kommunale område indeholder bl.a. en bestemmelse om, at når du har været tandlæge i fire år, er du berettiget til en løn svarende til grundløntrin 46 + det årlige grundlønstillæg. Derfor er det vigtigt, at din kommune kender datoen for, hvornår du første gang praktiserede som tandlæge, og dermed kan sikre din berettigede løn.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER JANUAR

11 Horsens Konference for offentligt ansatte tandlæger Tilmeldingsfrist 1. december

Nyt medlemstilbud: Send sikre mails direkte fra journalsystemet

334 klik

JANUAR

19 Odense SV Faglig Temadag II okklusion og kæbeled Tilmeldingsfrist 4. december

FEBRUAR

1 Odense SV Basal Oral Patologi & Medicin Tilmeldingsfrist 22. december

954

10:00

10:30

11:00

11:30

13:00

13:30

Få rådgivning, når det passer dig TANDLÆGEFORENINGEN HAR LANCERET ET NYT BOOKING­ SYSTEM på Tdlnet.dk, hvor du kan booke rådgivning via Teams eller på telefon – når det passer dig. Du har naturligvis stadig mulighed for at ringe på telefon 70 25 77 11 alle hverdage mellem 9.00-16.00, fredag 15.30 eller kontakte rådgivningen via Tandlægeforeningens app.

Nyt fra Tdlnet HB anbefaler ”nej” til obligatoriske forsikringer Det bør være op til det enkelte medlem, om man vil, og eventuelt hvilke forsikringer man vil tegne.

Det mener TF’s hovedbestyrelse. Den 26. november skal repræsentantskabet tage stilling til fremtiden for Tandlægeforeningens obligatorier til en ekstraordinær generalforsamling.

Nyt skema til beregning af gennemsnitsprovision for ansatte tandlæger Ansatte tandlæger, der arbejder mere end otte timer pr. uge, skal have løn under sygdom og barsel. For provisionslønnede kan det være svært at udregne en gennemsnitsløn. Find vores skema, der kan hjælpe med udregningen, på Tdlnet.dk.

KLINIKEJER:

Overenskomsten for klinikassistenter er klar Der er blevet lagt sidste hånd på overenskomsten, der gælder for ansatte klinik­ assistenter frem til 2025.

Online efteruddannelse til hele klinikken

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 10

955

T ∕ detaljen

TEKST NANNA FLØJBORG FOTO SHUTTERSTOCK

Nyresvigt E

t godt helbred i forbindelse med nyretransplantation er vigtigt, og her spiller mundsundheden også en stor rolle. Hvis patienten har alvorlige problemer med mundsundheden, kan det potentielt påvirke egnetheden til transplantation, og derfor bliver danske patienter med kronisk nyresygdom anbefalet at have en god mundhygiejne samt gå regelmæssigt til tandlæge.

Alligevel viser en dansk undersøgelse, at det halter efter med nyrepatienternes mundsundhed. I undersøgelsen blev 14 patienter, som enten var nyretransplanteret eller ventede på nyretransplantation, undersøgt og interviewet om deres orale status. Undersøgelsen viser, at kun halvdelen af patienterne gik regelmæssigt til tandlæge, og at de havde orale problemer såsom gingivitis, oral candidose, mundslimhindeforandringer, mundtørhed, caries og erosioner.

Studiet konkluderer, at mundsundheden hos kroniske nyrepatienter generelt er dårligere end hos resten af befolkningen, og anbefaler derfor tandlæger og andre sundhedspersoner at have særligt fokus på området. ♦ Kilde: Kesmiz Ö, Frøjk MJ, Eidemark I et al., Oral symptoms and pathologies in Danish patients with chronic kidney disease – a pilot study, APMIS 2020;128:401-5.

Nyre.dk

956

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

957

FLUORESCERENDE KOMPOSITMATERIALE TIL ALIGNER ATTACHMENTS

AlignerFlow LC

• Sikker slibning og fjernelse under UV-A-lys • Præcis applicering med perfekt flow • Lyshærdning vha. den transparente skabelon • Stabilt og slidstærkt gennem hele behandlingsperioden • Behagelig æstetik i tandfarver

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.dental

ny viden ∕ T FOTO: SHUTTERSTOCK

Fremtidens vaccination: via mundslimhinden

Kosten har betydning for udvikling af parodontitis

VI HAR EFTERHÅNDEN VÆNNET OS TIL, at vaccination foregår ved et stik i skulderen, låret eller en anden større muskel, men vaccination via mundslimhinden indebærer faktisk en række fordele. Indgrebet er minimalt invasivt, slimhinderne er let tilgængelige, området er immunologisk veludrustet, og der er gode muligheder for at opnå et effektivt immunre­ spons, både lokalt og systemisk.

Italienske forskere har i en kritisk oversigt gennemgået de relevante teknologier til vaccination via mundslimhinden, typisk kinden eller det subling­ vale område. En nødvendig forudsætning er, at antigener­ ne administreres på en sådan måde, at de adhærerer til slim­ hinden i tilstrækkelig lang tid.

Det kan fx opnås med polymer­ baserede nanopartikler, flerla­ gede film eller chips, liposomer og termoresponsive geler. En række studier har vist, at disse bæremidler kan sikre kontrol­ leret frigivelse af antigen og et sufficient immunrespons over for fx mæslinger, polio, influ­ enza og hepatitis B. Præparaterne er stabile og lette at pro­ ducere og håndtere.

Forfatterne konkluderer, at antigeneksponering via mundslimhinden er smertefri, let at administrere, meget stabil, sikker og effektiv. Vaccination via mundslimhinden er derfor en lovende og nyttig strategi til massevaccination, fx i forbindelse med pandemiske sygdomsudbrud.

EUROPEAN FEDERATION OF PERIODONTOLOGY har på sin hjemmeside søgt at give et overblik over vores aktuelle viden om kostens betydning for udvikling af parodontitis. Blandt de vigtigste konklusioner kan nævnes: En typisk ”vestlig” kost med højt indhold af raffinerede kornprodukter, rødt kød, fede mejeriprodukter, simple kul­ hydrater og forarbejdede fødevarer er proinflammatorisk, og proinflammatorisk kost medfører forøget risiko for ud­ vikling af parodontitis.

Derimod er en antiinflammatorisk kost med højt indhold af fibre og mikronæringsstoffer blevet forbundet med ned­ sat risiko for parodontitis og tandtab. Typiske eksempler på antiinflammatorisk kost er middelhavskost (højt indhold af frugt og grønt, bælgfrugter, nødder, fisk, ekstra jomfru oli­ venolie og lidt rødvin, mens indtaget af kød, sukker og meje­ riprodukter er relativt lavt), Okinawa-baseret nordisk kost (få kalorier, mange antioksidanter og flavonoider, højt indhold af frugt og grønt, lavt indhold af kød, raffinerede kornpro­ dukter, sukker, salt og mættet fedt) samt stenalderkost (højt indhold af protein og fedt, ingen kulhydrater, ingen forarbej­ dede fødevarer). I undersøgelser har disse kosttyper resul­ teret i mindsket gingival inflammation trods uændret – eller sågar forøget – plakindeks.

Forfatterne understreger dog, at forskningsområdet stadig er under udvikling, og at der ikke på nuværende tidspunkt kan udstikkes klare anbefalinger.

Indgrebet er minimalt invasivt

Mokabari K, Iriti M, Varoni EM. Mucoadhesive vaccine delivery systems for the oral mucosa. J Dent Res 2023;102:709-18.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

Kuzmanova D, Dommisch H. The role of micronutrients in periodontal disease prevention and therapy. European federation of Periodontology 2023. (Set 2023 juli). Tilgængelig fra: URL: https://www.efp.org/ publications/perio-insight/the-role-of-micronutrients-in-periodontaldisease-prevention-and-therapy/

959

T ∕ internationalt forskningsnyt

Anvendelse af lokalanalgesi ved tandbehandling på gravide TO AMERIKANSKE FORSKERE HAR UDGIVET EN NARRATIV oversigt om sikkerheden i forbindelse med anvendelse af lokalanalgetika ved tandbe­ handling på gravide. De tager udgangspunkt i en klassifikation, som den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) har udgivet. Lidocain (fx Xyloplyin) og prilocain (fx Citanest®) klassificeres i kategorien B (dyreeksperimentelle studier tyder ikke på risiko for fostret; der mangler adækvate humane studier), mens mepivacain (fx Scando­ nest®), bupivacain (fx Marcain®) og articain (fx Septanest) klassificeres i kategori C (der er påvist skadevirkninger på fostret i dyreeksperimentelle studier; der mangler adækvate humane studier; potentielle gavnlige effekter kan retfærdiggøre anvendelse hos gravide kvinder trods den poten­ tielle risiko). Forfatterne påpeger, at flere andre lægemidler i kategorierne B og C (fx metformin, amoxicillin og paracetamol) ofte ordineres til gra­ vide i USA. Forfatterne konkluderer på den baggrund, at det er sikkert at foretage tandbehandling på gravide i alle tre trimestre, at indiceret tandbehandling ikke bør udskydes på grund af graviditet, og at de lo­ kalanalgetika, der normalt anvendes i tandplejen, uden risiko kan anvendes på gravide, hvis de anbe­ falede indikationer og maksimaldoser overholdes.

kommentar ADJUNKT, SPECIALTANDLÆGE, PH.D. MARIE KJÆRGAARD LARSEN Odontologisk institut, Københavns Universitet – Oversigtsartiklen konkluderer på baggrund af dyreeksperi­ mentelle studier, at brug af lokalanalgetika er sikkert under hele graviditeten. Der bør som udgangspunkt stadig udvises tilbageholdenhed med lægemiddelordinationer til gravide, og der bør altid foretages en opvejning af det maternelle behand­ lingsbehov og de potentielle risici for fosteret ved behandling.

I 1. trimester dannes organerne, og fosteret er mest føl­ somt for påvirkninger, som kan øge risikoen for strukturelle misdannelser. Udviklingen af organsystemerne fortsætter i 2. trimester, og jo tættere man kommer på termin, jo større er risikoen for præterm fødsel og perinatale komplikationer.

Tidspunktet for anvendelse af lægemidler er den største risi­ kofaktor for fosterskade. Oversigtsartiklen berører ikke den embryonale og føtale udvikling under graviditeten og skelner således ikke mellem, hvornår lægemidler er mindst risikable for fosteret.

Lidocain og prilocain er relativt velundersøgte, og der er ikke rapporteret nogen teratogen påvirkning ved brug af disse under graviditeten, når maksimaldoserne overholdes. Tand­ behandling kan udføres under graviditeten, men det anbe­ fales fortsat at udføres i 2. trimester, hvor risikoen for foster­ skade og perinatale komplikationer er mindst.

Manautou MM, Mayberry ME. Local anesthetics and pregnancy. A review of the evidence and why dentists should feel safe to treat pregnant people. J Evid Base Dent Pract 2023:101833.

960

dansk forskningsnyt ∕ T FOTO: SHUTTERSTOCK

Implantatbehandling af patienter med osteogenesis imperfecta

Højt fluoridindhold i tandpasta afspejles i saliva, men opretholdes kun i kort tid

OSTEOGENESIS IMPERFECTA (OI) er en sjælden, arvelig bin­ de­­vævssygdom, der er karakteriseret ved nedsat knogle­ styrke, væksthæmning og knogledeformiteter. Intraoralt ses hyppigt malokklusion, dentinogenesis imperfecta og agenesi af tænder, og patienter med OI får ofte omfattende tandtab tidligt i livet. En ny dansk undersøgelse tyder imid­ lertid på, at dette tandtab kan rehabiliteres med implantat­ behandling.

Forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet har publiceret en retrospek­ tiv analyse af seks patienter med OI, som i perioden 20012018 fik indsat i alt 25 implan­ tater. Observationsperioden var 2-17 år, og 10 af implan­ taterne kunne følges i mindst 10 år.

Overlevelsesraten blev op­ gjort til 80 %; men hos fem af de seks patienter var alle indsatte implantater stadig i funktion. Den sidste patient havde mistet alle sine fem implantater; men fire af disse nå­ ede at fungere i 11 år.

På baggrund af denne undersøgelse og andre tidligere pub­ licerede studier konkluderer forfatterne, at implantatbehand­ ling er en relevant mulighed til genopretning af tyggefunk­ tion og æstetik hos patienter med OI. Inden operationen skal patienterne grundigt udredes med henblik på almentilstand, medicinforbrug, rygevaner, parodontal sygdom og mundhy­ giejne. På grund af det komplekse sygdomsbillede anbefaler forfatterne, at udredning og behandling af disse patienter udføres på klinikker eller afdelinger med særlig kompetence.

Fluorid kan påvises i saliva flere timer efter tandbørstning med fluoridtandpasta. Denne forlængede effekt skyldes bl.a., at fluorid bindes til intraorale reservoirer. Forskere fra In­ stitut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, har gennemført et randomiseret, kontrolleret dobbeltblindt klinisk parallelstudie til belysning af eventuel langtidseffekt af tandbørstning med højfluoridtandpasta på fluoridindhol­ det i saliva.

48 raske unge universitetsstuderende indgik som forsøgs­ personer i undersøgelsen. De 24 personer i testgruppen bør­ stede i en forsøgsperiode på tre uger tænder med 5.000 ppm fluoridtandpasta morgen og aften, mens de 24 i kontrolgrup­ pen børstede med 1.450 ppm tandpasta. I en efterfølgende udvaskningsperiode på to uger børstede begge grupper med 1.450 ppm. I løbet af de fem uger blev der 10 gange indsamlet salivaprøver fra deltagerne. Dette foregik om eftermiddagen, hvor deltagernes saliva blev opsamlet over fem minutter.

Ved forsøgets start var der ikke forskel på fluoridindholdet i saliva i de to forsøgsgrupper. Ved alle prøvetagninger i løbet af forsøgsperioden var fluoridindholdet signifikant højere i testgruppen end i kontrolgruppen. I udvaskningsperioden var dette imidlertid kun tilfældet ved den første prøvetag­ ning lidt over et døgn inde i perioden.

Forfatterne konkluderer, at tandbørstning med 5.000 ppm fluoridtandpasta to gange dagligt øger indholdet af fluorid i saliva hos unge raske universitetsstuderende, men kun så længe denne tandbørstevane opretholdes.

Observations­ perioden var 2-17 år

Fogh FM, Jensen SS, Kofod T, Lauridsen E. Dental implants in patients with osteogenesis imperfecta – clinical and radiographic outcome in six patients. Oral Health Prev Dent 2023;21:33-40.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

Projektet har opnået støtte fra Tandlægeforeningens Forskningsfond.

Staun Larsen L, Nyvad B, Baelum V. Salivary fluoride levels after daily brushing with 5000 ppm fluoride toothpaste: A randomised, controlled clinical trial. Eur J Oral Sci 2023;131:e12934.

961

DenTec

– professional service og support af Carestream røntgen systemer

DenTec X-Ray Univers er din komplette røntgenpartner: Service og support af Carestream røntgensystemer i hele Danmark Vi lagerfører små og store apparater såsom fosforpladescannere etc.

Vi er lagerførende af forbrugsvarer Vi assisterer med månedlig konstanskontrol på alle intraorale/ekstraorale systemer samt lovpligtige eftersyn og statuskontrol.

Vi tilbyder administrativ support/listning af strålebeskyttelseskoordinater, stråle udsat personale, eftersyn/klassificering af klinikrum etc.

Vi tilbyder også it-support til den digitaliserede klinik, proceshjælp til SIS-krav samt fysikerordning til Carestream 3D røntgen systemer etc.

15 år som Carestream Excellence Dealer Vi leverer nøjagtig den røntgenservice og support som din klinik efterspørger - uanset hvor i Danmark du har klinik.

Book møde!

Vi tilbyder uforpligtende møde til alle nye kunder!

Har du brug for os?

Ring nu 4583 2792 Claus Møller, Salg & Support

X-RAY UNIVERSE DenTec ApS · Tlf. 4583 2792 · info@den-tec.dk · www. den-tec.dk

faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

Tema:

Tanddannelses- og mineraliseringsforstyrrelser Det humane tandsæt og den enkelte tand er et højt specialiseret organ. Udviklingen af dette organ er en kompliceret og sammensat proces, der styres af et utal af gener og signalstoffer. Tandorganet er unikt bl.a. i kraft af de dentale vævs manglende evne til regeneration.

Denne artikelserie beskriver forskellige former for afvigelser fra den normale og ideale tanddannelse, det vil sige ”tanddannelses- og mineraliseringsforstyrrelser”.

Det er forhåbningen, at serien kan være en hjælp i tandlægens differentialdiagnostik, når patienten skal have en forklaring på sin egen eller sit barns tanddannelsesforstyrrelse. Den normale tanddannelse gennemgås i kort form i den første artikel tillige med en ætiologibaseret inddeling i fire hovedgrupper af tanddannelsesforstyrrelser: malformation, dysruption, deformation og dysplasi. I de efterfølgende artikler beskrives først de genuine, medfødte tanddannelsesforstyrrelser, hvoraf nogle er isolerede tanddannelsesforstyrrelser (amelogenesis imperfecta, dentinogenesis imperfecta), mens andre optræder som delsymptom ved medfødt, generaliseret lidelse. Til sidstnævnte gruppe henregnes også den ultimative tanddannelsesforstyrrelse, agenesi af

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

multiple eller alle tænder, som det kan ses ved ektodermal dysplasi. Sidste del af artikelserien behandler visse af de erhvervede tanddannelsesforstyrrelser, hvor eksogene faktorer betinger afvigelserne. Dette ses bl.a. ved visse infektioner, ved fejlernæring og vitaminmangel, i forbindelse med strålebehandling eller kemoterapi hos mindreårige børn, der behandles for maligne tilstande, samt ved tandtraumer.

God læselyst.

HANS GJØRUP Tidligere overtandlæge, ph.d. og planlægger af temaet

NILS-ERIK FIEHN Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør

963

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

I denne oversigtsartikel indledes med en gennem­ gang af normal tanddannelse med de forskellige vævstyper, der er afgørende for normal udvikling og eruption. Derefter omtales tanddannelsesforstyr­ relser ud fra årsager til de forskellige misdannelser i henhold til en international klassifikation.

Følgende fire diagnosegrupper gennemgås: MALFORMATION – Medfødt afvigelse (syndromer kendt på fødselstidspunktet omtales ikke).

DYSRUPTION – Tilstand, hvor udefrakommende på­ virkning ødelægger tandanlægget (traumer omtales ikke).

DEFORMATION – Tilstand, hvor en tand har fået en abnorm form pga. pres eller tryk.

DYSPLASI – Medfødt tilstand, hvor cellernes indre metabolisme er forstyrret (amelogenesis imperfec­ ta og dentinogenesis imperfecta generelt i tandsæt­ tet omtales ikke).

Indenfor hver gruppe vises kliniske eksempler, og hvor det er muligt, anvises behandlings-principper.

Der skelnes mellem misdannelser på enkelte tæn­ der, på tandgrupper (felter) og på hele dentitionen.

Det påpeges, at tandsæt, der udvikler resorption under ortodontisk behandling, alle sammen er tandsæt med medfødte morfologiske tegn på re­ sorptionsrisici. Disse tegn illustreres.

EMNEORD

Dental development | malformation | disruption | deformation | dysplasia

Tanddannelsesforstyrrelser – fokus på årsager og behandlingsmuligheder INGER KJÆR, professor emeritus, dr.odont. et dr.med., Odontologisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet, Danmark Accepteret til publikation den 13. januar 2023 Tandlægebladet 2023;127:964-75

N

ÅR VI REGISTRERER en tanddannelsesforstyrrelse, er det relevant at stille følgende tre spørgsmål: • Hvordan klassificeres tanddannelsesforstyrrelser?

• Hvad kan årsagen være til tanddannelsesforstyrrelsen?

• Hvordan påvirker tanddannelsesforstyrrelsen behandlingen?

I denne artikel redegøres der først for den normale tanddannelse, fordi kendskab til vævenes forskellige funktioner under tandudviklingen er grundlæggende for at forstå årsager til medfødte og erhvervede tanddannelsesforstyrrelser.

Afslutningsvis fokuseres der på den betydning, en tanddannelsesforstyrrelse kan have for tandbehandling generelt og for ortodontisk behandling.

NORMAL TANDDANNELSE OG BAGGRUND FOR TANDDANNELSESFORSTYRRELSER Den normale tanddannelse drejer sig både om kronedannelsen, som er meget grundigt undersøgt, og om roddannelsen, som igennem tiderne har været genstand for betydelig mindre opmærksomhed.

Endelig er eruptionsprocessen et vigtigt element i den normale tanddannelse.

Korrespondanceansvarlig forfatter: INGER KJÆR ik@sund.ku.dk

964

Kronedannelsen Kronedannelsen foregår i et samspil mellem slimhinden (overfladeektodermen), grundsubstansen (ektomesenkymet) og de perifere nerver (neuroektodermen) (1). Dette samspil gælder både for udviklingen af de primære tænders kroner og for udviklingen af de permanente tænders kroner og for tændernes rodudvikling (Fig.1). Det histologiske billede, der altid vises

af et tandanlæg, viser anlægget til en primær tand (2). Det er meget sjældent muligt i den sene del af prænatalperioden eller postnatalt at få adgang til permanente tandanlæg i humant væv. Fig. 1 demonstrerer, hvor de tre vævskomponenter, overfladeektoderm, neuroektoderm og grundsubstansen (ektomesenkym) findes i det meget tidlige primære tandanlæg.

På tegningen vises også den overfladeektodermale udløber (dental lamina), der er starten på den senere udvikling af det permanente tandkim. I Fig. 1 demonstreres det, hvordan de tre omtalte vævstyper fordeler sig på et tandanlæg, hvor roddannelsen er påbegyndt og anlægget er ved at forberede sig til eruption (3). Som illustreret på Fig. 1 er det karakteristisk, at den øverste del af kronefolliklen, markeret U, er porøs, således at follikelvæggen er gennemtrængelig for resorptive celler, der ved resorption af ovenliggende væv kan bane eruptionsvejen.

Den lavere del af folliklen, markeret L, indgår senere i dannelsen af den cervikale gingiva.

Oversigt over tidlig tanddannelse før og efter begyndt roddannelse

Surface ectoderm Neuro ectoderm Surface ectoderm Fig. 1. Skematisk tegning med angivelse af de vævstyper, der indgår i den tidlige tanddannelse og i eruptionsprocessen. Vævene er overfladeektoderm, markeret rødt, neuroektoderm, markeret gult og ektomesenkym, markeret grønt.

Venstre. Det primære tandanlæg med en udløber fra dental lamina til anlæg af den permanente tand. Højre. Tand med begyndende roddannelse. Perforeret kronefollikel, markeret U med pile, der viser transportveje for celler med resorptive egenskaber. Disse celler nedbryder ovenliggende hårdtvæv og baner således tandens eruptionsvej. I den nedre del af folliklen L ses ikke perforationer i follikelstrukturen. P viser den begyndende dannelse af parodontalmembranen, og R markerer den rigt innerverede rodmembran, der skaber tandens eruptive kraft.

Fig. 1. Schematic drawing specifying the tissue types included in early tooth formation and in the eruption process. The tissues are surface-ectoderm, marked red, neuro-ectoderm, marked yellow, and ecto-mesenchyme, marked green.

Left. The primary dental tooth bud with an extension from dental lamina, which later forms the permanent tooth. Right. Tooth with incipient root formation.

Perforated crown follicle, marked U with arrows demonstrating transport routes for cells with resorptive properties. These resorbing cells break down the hard tissue and create the eruption pathway. In the lower part of the follicle L, perforations in the follicle structure are not seen. P shows the incipient formation of the periodontal membrane and R marks the richly innervated root membrane that creates the eruptive force of the tooth.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

Roddannelsen Også roddannelsen foregår i et samspil mellem de tre vævstyper overfladeektodermen, grund-substansen, kaldet ektomesenkymet, og neuroektodermen (Fig 1). Den nyligt dannede paro-dontalmembran, markeret P på Fig. 1, består af alle tre vævstyper (4), medens rodmembranen i tandanlæggets apikale del, markeret R på Fig. 1, overvejende består af neuroektoderm, et rigt innerveret cellelag (3). Hvordan parodontalmembranen dannes, og hvornår de sharpiske fibre dannes og igen går til grunde, er der ikke eksakt viden om. Selve dannelsen af roddentinen af-hænger især af ektomesenkymet (4).

Det er vigtigt at holde sig for øje, at alle tre vævstyper (Fig. 1) indgår både i kronedannelsen og i roddannelsen.

Eruptionsprocessen Den eruptive drivkraft, der ligger bag tandanlæggets bevægelse, udgår fra neuroektodermen og den højt innerverede rodmembran (1,5). Denne proces kan sammenlignes med det højt innerverede kirtelendestykke, der driver saliva ud af spytgangen. På samme måde kan man forestille sig, at tandens rodmembran driver tanden væk fra det sted, hvor den er dannet.

Eruptionsvejen skabes af den perforerede kronefollikel, der muliggør, at resorptive celler fra folliklens indre kan vandre til folliklens ydre og skabe den eruptionsvej, tanden følger (Fig. 1) (1,3). Parodontalmembranens opgave under eruptionen er at omstille sig løbende, så tandens eruptive bevægelser ikke hindres. Der er således mange faktorer i spil ved det normale eruptionsforløb før gennembrud af gingiva. Efter gennembruddet af gingiva er kronefolliklens rolle udspillet. Derfor er det oplagt at skelne mellem tandens normale udvikling før gennembrud af gingiva og efter gennembrud af gingiva.

KLASSIFIKATION AF TANDDANNELSESFORSTYRRELSER Under henvisning til den internationalt godkendte klassifikation af udviklingsforstyrrelser foretaget af Spranger et al. i 1982 (6) kan udviklingsforstyrrelser opdeles efter årsagsbaseret diagnostik i følgende fire grupper: Malformation Dette er betegnelsen for en genetisk medfødt generel patologisk defekt af et organ; det betyder, at organet og – i den aktuelle sammenhæng – tanden er malformeret fra det tidlige prænatale liv, til det postnatale liv. Malformation kan imidlertid også være betegnelsen for en afgrænset defekt i et udviklingsfelt.

Dysruption Dette er en morfologisk defekt i et organ, der er fremkommet efter en ydre ødelæggelse af organet (fx traume eller medicinpåvirkning).

Deformation Dette er betegnelsen for et organ, der har en abnorm form pga. udefrakommende mekaniske kræfter (fx i tilfælde, hvor en ankyloseret tand eller ekstrem pladsmangel kan spærre for eruption af et normalt tandanlæg, som derfor deformeres).

965

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Dysplasi Dette er betegnelsen for genetiske afvigelser i cellernes interne metabolisme. Drejer det sig om de ektodermale ameloblastceller, udvikles amelogenesis imperfecta, og drejer det sig om de ektomesenkymale dentinoblastceller, udvikles dentinogenesis imperfecta.

Imidlertid kan dysplasitilstanden også ramme de ektomesenkymale osteoblastceller, og sker det, udvikles ossøs dysplasi.

De ossøse dysplasiformer er ofte regionært forekommende indenfor afgrænsede felter, medens amelogenesis og dentinogenesis oftest forekommer generelt i tandsættet. De ossøse dysplasier er i enkelte tilfælde associerede med emalje-/dentindysplasier, hvilket bekræfter, at der er genotypiske forskelle indenfor dysplasitilstanden.

TANDDANNELSESFORSTYRRELSER, FORSKNING, KLINIK OG BEHANDLING I odontologisk klinisk og teoretisk forskning af tanddannelsesforstyrrelser har der specielt været fokus på tandtraumer og amelogenesis imperfecta og dentinogenesis imperfecta. Disse tand-dannelsesforstyrrelser omtales ikke i denne artikel, men der henvises til artikler desangående i temaet. Ved registrering af tanddannelsesafvigelser henviser man normalt til kliniske internationale lærebøger i oral patologi (7). I sådanne

bøger er misdannelserne normalt ikke opdelt efter ætiologi, men oftest efter afvigelser i emalje, afvigelser i farve, kroneog rodformer samt resorptioner. I nærværende artikel er det den ætiologibaserede opdeling i malformationer, dysruptioner (dog ikke traumer), deformation og dysplasi (dog ikke amelogenesis imperfecta og dentinogenesis imperfecta), der belyses. Indenfor hver gruppe af tanddannelsesforstyrrelser vises relevante kliniske tilfælde, karakteristiske for de enkelte grupper. Der vil i den udstrækning, det er relevant, omtales forslag til almindelig tandbehandling og til ortodontisk behandling af de enkelte tilstande. Spranger et al.s klassifikation fra 1982 (6) vil blive fulgt ved gennemgangen.Årsagsbaseret diagnostik af en enkelt tand og af hele tandsættet er tvingende nødvendigt, før man går i gang med ortodontisk behandling eller anden form for tandforskydning. Alle muligheder for tandbehandlinger afhænger af tandtype, okklusionsforhold og pladsforhold.

MALFORMATION De tanddannelsesforstyrrelser, der rubriceres som malformationer, er arvelige og opstår før gennembrud af gingiva. De kan være opstået både i den tidlige kronedannelse, under hele kronedannelsen eller under den tidlige roddannelse. Ofte er det imidlertid sådan, at en malformation involverer både krone-

Innervation af tænder og kæber

Fig. 2. Skematisk tegning af nerveforsyningen til et ortopantomogram. I markerer med rødt forsyningen til incisiver, C/P forsyningen markeret med grønt til hjørnetænder og præmolarer og M markerer med blåt forsyningen til molarer. Tandgrupperne lokaliseret i felter markeres med samme farver for at vise, at hvert felt ikke blot har feltspecifik innervation, men også feltspecifik ectomesenchyme.

Fig. 2. Schematic drawing of the nerve supply to an ortho-pantomogram. I marks with red the innervation to the incisors. C/W marks in green the innervation for canines and premolars, and M indicates in blue the innervation to the molars. The dentition localized in fields are marked with the same colour to show, that each field not only has field-specific innervation, but also field-specific Ecto-mesenchyme.

966

dannelsen og roddannelsen. Malformationer illustreres i dette afsnit i Fig. 3 og 4.

Når der opstår en malformation, kan årsagen være en fejl i en af de tre vævstyper, der spiller en rolle for tanddannelsen.

Det kan dreje sig om en arvelig misdannelse af et enkelt tandanlæg, af flere anlæg indenfor et kæbesegment med samme perifere innervation eller af samtlige anlæg i dentitionen (1,2,5,7).

Kæbesegmenterne i overkæbe og underkæbe defineres af de forskellige nervebaners forløb (1,2) som vist i Fig. 2. På Fig. 2 markerer I incisivinnervation (incisivfeltet) med forskelligt nerveforløb i overkæbe og i underkæbe, og hvor C/P markerer hjørnetands-/ præmolarinnervation (hjørnetand/præmolarfeltet), og M markerer molarinnervation (molarfeltet). Forskellige typer af malformationer med forskellige genotypiske baggrunde kan, alt efter hvilke vævstyper der er involveret i malformationen, have forskellige årsager og være lokaliseret forskelligt i tandsættet.

De tanddannelsesforstyrrelser, der normalt registreres som værende medfødte malformationer, er fejl med en kendt genetisk afvigelse. Det kan fx dreje sig om mindre tandformer hos patienter med Downs syndrom eller om taurodonte rodformer hos patienter med Klinefelter syndrom. Hyppigst bruges dog betegnelsen malformation også om medfødte genetisk ukendte afvigelser, fordi afvigelserne er familiært forekommende. I Fig. 3 og 4 vises malformationer i permanente incisiver, hjørnetænder/præmolarer og molarer. Det drejer sig om følgende malformationstyper, der i de allerfleste tilfælde har kendt familiær forekomst: Malformation af incisiver Fig. 3 viser kroner, der afviger i form og størrelse. Kroner med emaljemalformationer såsom invaginationer, talon cuspides eller andre emaljemalformationer. Tandkroner, der er fusionerede, eller tandkroner/rødder med groteske ubeskrivelige former. Endelig er der meget korte rodformer.

Incisiver, kronestørrelse Kronestørrelse og kroneform er illustreret i Fig. 3. I de tilspidsede og smalle kroneformer vist i Fig. 3A, B og C er forskellige former for kompositte restaureringer og eventuelt påsættelse af krone muligt afhængigt af plads og okklusion. I tilfælde med brede makroformede incisiver som vist i Fig. 3D, E og F må der i det enkelte tilfælde tages stilling til behov for behandling (8). I disse tilfælde vil patientens æstetiske behov veje tungt.

Ethvert forsøg på at gøre tanden smallere vanskeliggøres af den meget brede rodform (Fig. 3F). Behandlinger vil i nogle tilfælde kræve ekstraktion af den brede tand og efterstående ortodontisk behandling eller indsættelse af implantat. Den symmetriske kroneform illustreret i Fig. 3G og Fig. 3H er fra to patienter med kun en enkelt central overkæbeincisiv. Tilstanden hedder SMMC1, Solitary Maxillary Median Central Incisor (9).

Også i dette tilfælde vil patientens æstetiske behov være afgørende for behandlingsvalg. Der er i hovedtræk to muligheder for komplicerede ortodontiske behandlinger med eller uden ekstraktion af den midtstillede incisiv. I de tilfælde, hvor den midtstillede incisiv ikke ekstraheres, bliver der behov for eks-

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

klinisk relevans At kende årsagen til en afvigelse eller misdannelse i tænder er helt afgørende for igangsættelse af den rette behandling, hvis behandling overhovedet er muligt.

En afvigelse i en tands udvikling kan være et svaghedstegn for hele tandsættet. En misdannet tand kan forekomme i tandsæt, hvor der er andre alvorlige afvigelser, såsom agenesi, eruptionsforstyrrelser og resorptionsmisdannelser. Når vi diagnosticerer, skal vi desuden være opmærksomme på, at afvigelser gradvist kan forværres. Det gælder fx resorptionsmisdannelser, der kan forværres, også hos patienter uden ortodontisk behandling. Er der afvigelser i tændernes udvikling, skal patient og børns forældre orienteres om, hvad dette betyder på lang sigt.

traktion af en præmolar, hvis den totale dentitionsdiagnostik viser indikation for dette.

Invagination, talon cuspis, abnorm kronemorfologi og kort rod er illustreret i Fig. 3I, J, K og L (1). Mindre dybe invaginationer kan lukkes med en fyldning oralt, medens større og dybere invaginationer kræver avancerede rodbehandlinger, og i tilfælde med misdannelser i roden kommer ekstraktion på tale. På incisiver med en oral talon cuspis er der kun behov for beslibning og eventuelt pulpabehandling, hvis talon kuspen forhindrer sammenbid i fronten. I nogle tilfælde vil der derfor opstå et behov for ortodontisk behandling. Endelig ses sjældne groteske morfologiske afvigelser af incisivers kroner og rødder, hvor stillingtagen til behandling er yderst vanskelig (Fig. 3M, N, O og P).

For tænder med invaginationer, der skyldes stedvist mangelfuld emaljepålejring under krone-dannelsen, kan det være svært at afgøre årsagsforholdet. I disse tilfælde er der ikke tale om en kanaldannelse, der skyldes indtrængning eller invagination i emaljen – men om en lokal mangelfuld pålejring af emalje cirkulært omkring en underudviklet ameloblastregion under den tidlige tanddannelse. Efterhånden som den cirkulære emaljedannelse forøges i tykkelse, dannes den kanallignende malformation. Invaginationer og taurodonti forekommer ofte i samme tandsæt, og årsagen synes at være afvigelser i den tidlige overfladeektoderm, som sandsynligvis har en genetisk forklaring.

Fusionerede incisiver i maksil og mandibel For fusionerede kroner på mandibulære tænder, der bryder naturligt frem, er der sjældent behov for behandling (Fig. 3Q).

I disse tilfælde er de fusionerede tænders fælles rod bredere end normalt (Fig. 3R). Fusionerede incisiver i maksillen er en uhyre sjælden malformation. På det tilfælde, der illustreres i Fig. 3S, er de fusionerede incisiver fjernet kirurgisk pga. standset frembrud.

Overtallige incisiver vil næsten altid være malforme og med indikation for kirurgisk fjernelse (Fig. 3T).

967

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Malformationer i incisiver, forskellige typer

A

B

C

D

F

G

H

K

L

M

P

Q

E

I

J

N

R

O

S

T

Fig. 3. A, B, C. Spidse og smalle incisiver samt taptand. D, E, F. Brede makroformer af unilateral og bilateral centrale maksillære incisiver samt røntgenillustration af makrodont incisivs rodform. G, H. Centrale maksillære incisiver fra to patienter med tilstanden SMMCI, (Single Median Maxillar Central Incisor), hvor den centrale tandkrone er symmetrisk omkring maksillens midterakse. Frenulum labii superior og papilla incisiva kan ikke registreres hos disse patienter. I. Røntgenbillede til venstre af en central maksillær incisiv med invagination og til højre samme incisivs invaginationsdefekt på CBCT-scanning. J, K. Talon kusp malformation på to forskellige centrale incisiver. L. Malformation af maksillær lateral incisiv. M, N, O, P. Groteske malformationer af maksillære incisivers kroner og rødder, inklusive kort rod. Q, R. Fusioneret mandibulær incisiv hos to patienter. S. Fusionerede maksillære incisiver fjernet operativt. T. Overtallige centrale malformerede incisiver, markeret med gule stjerner.

Fig. 3. A, B, C. Pointed and narrow incisors. D, E, F. Broad macro forms of unilateral and bilateral central maxillary incisors and X-ray illustration of macrodontal incisor’s root form. G, H. Central maxillary incisors from two patients with the condition of SMMCI (Single Median Maxillary Central Incisor), where the central tooth crown is symmetrical around the central axis in the maxilla. Frenulum labii superior and papilla Incisor are not registered in these patients. I. X-ray image to the left of a central maxillary incisor with invagination, and to the right the same invagination defect observed on a CBCT scan. J, K. Talun cusp malformation on two different maxillary incisors. L. Malformation of a maxillary lateral incisor. M, N, O, P. Grotesque malformations of crowns and roots on maxillary incisors, including a short root. Q, R. Fused mandibular incisors in two patients. S. Fused maxillary incisors removed surgically. T. Supernumerary central malformed incisors, marked with yellow stars.

968

Malformationer i hjørnetænder, præmolarer og molarer

A

B

C

D

E

F

H

I

L

G

J

M

N

K

O

Fig. 4. A, B. Makroforme første- og andenpræmolar (markeret med rød pil på røntgenbillede). C, D. Ekstremt korte rødder på præmolarer hos patienter, der ikke har modtaget ortodontisk behandling. E. Et ortopantomogram fra patient, der aldrig har modtaget ortodontisk behandling. Røntgenbilledet viser generelt korte rødder, og ortodontisk behandling frarådes. F, G. Ekstremt korte rødder på mandibulære hjørnetænder og til højre kombineret med underudviklet anlæg til første præmolar. H. Kort distal rod på første mandibulære molar og åbent spongiøst netværk i regionen. Begge er tegn på resorptionsrisiko ved ortodontisk behandling, som derfor frarådes. I. Maksillær molarregion i patientens højre side, der viser standset roddannelse på første molar og agenesi af andenmolar. Til højre ses samme patients molarregion i venstre side, hvor forholdene er normale. J. Første molar i mandiblen med ekstra rod. Tanden er kippet. K, L, M. Malforme molarrødder i mandiblen. N, O. Taurodonte molarer på første- og andenmolar hos forskellige patienter.

Fig. 4. A, B. Macrodontic first and second premolars (marked with a red arrow on the X-ray). C, D. Extremely short roots in premolars in patients who have never received orthodontics treatment. E. An ortho-pantogram from a patient who has never received orthodontics treatment. The X-ray shows generally short roots and orthodontics treatment cannot be recommended. F, G. Extremely short roots in mandibular canines and to the right underdeveloped anlage for the first premolar. H. Short distal root on the first mandibular molar and open spongious network in the region. Both are signs of the risk of resorption by orthodontic treatment, which is therefore not recommended. I. maxillary molar region in the patient's right side, showing arrested root formation on the first molar and agenesis of the second molar. To the right, the same patient's molar region in the left side, where the conditions are normal. J. First molar in the mandible with an extra root. The tooth is tilted. K, L, M. Malformed molar roots in the mandible. N, O. Taurodont molars in the first and second molars in different patients.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

969

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Malformation af hjørnetænder/præmolarer og molarer Fig. 4 viser eksempler på afvigelser i kronestørrelse, emaljeforstyrrelser, fusionerede kroner og afvigende rodformer, herunder taurodonti. Desuden ses afvigelser i rodlængder.

For de misdannelser, der er opstået prænatalt, og som diagnosticeres postnatalt, kan det være svært at afgøre, hvornår og hvordan misdannelsen er opstået. Det kan også være svært at afgøre, hvilket væv der primært har været involveret i malformationen. Ligeledes kan det være svært at afgøre, om en registreret kort rod altid har været kort, eller om resorptionsprocesser har afkortet en ellers normal rodlængde.

Kronestørrelser og rodlængder I Fig. 4A og B vises makrodonte kroner på første og anden mandibulære præmolarer (1). Eventuel behandling afhænger af plads i tandbuerne og i tandsættet som helhed For præmolarernes rødder gælder det, at rødderne både i maksil og mandibel kan være korte og tilspidsede eller meget korte (Fig. 4C, D). Ofte er korte præmolarrødder et tegn på generelt korte rødder i hele tandsættet, illustreret i Fig. 4E, der viser et ortopantomogram af en patient, der aldrig har fået ortodontisk behandling. Også hjørnetænder kan vise kort rodform tilsyneladende uden forklaring Fig. 4F og G. Ved behandling af patienter med korte rødder, der skyldes en ektomesenkym afvigelse i roddentinen, skal man dokumentere de korte rødder før behandling og gøre patienten opmærksom på, at rodlængden gradvist kan blive kortere under behandlingsforløbet. Dette gælder også registrering af kort distal rod på den mandibulære førstemolar (Fig. 4H), der er et sikkert tegn på resorptionsrisiko hos patienter, der aldrig har fået ortodontisk behandling. Disse tegn samt forstørrede ossøse trabekulære konturer observeret røntgenologisk (Fig. 4H) er tegn på ektomesenkym afvigelser hos patienter, der kan have et højt D-vitaminindhold og et ændret serologisk billede af kalk-/fosforstofskiftet. Standset roddannelse i første molar i overkæben kan være et første tegn på en molarfeltafvigelse (Fig. 4I). Denne afvigelse kan senere vise sig at være relateret til agenesi af andenmolar eller til eruptionsafvigelser i hele molarfeltet (1). Ekstra molarrødder har indflydelse på eruptionen (Fig. 4J).

Taurodont rodform Morfologiske afvigelser uden forklarlig årsag kan ses på molarrødder, eksempler vises i Fig. 4K, L og M. De hyppigste misdannelser på molarer er imidlertid taurodont rodform, der ikke sjældent ses på anden molar både i maksil og mandibel (Fig 4N, O). Førstemolar er sjældent taurodont. Der er ingen behandling for taurodonti, som er ektodermalt begrundet.

Taurodonti og invaginationer samt visse former for agenesi og eruptionsafvigelser i det primære tandsæt er også sikre tegn på øget resorptionstilbøjelighed i tandsættet (10-13).

Derfor er de ektomesenkymale korte rødder og de ektodermale afvigelser, såsom taurodonti og invagination, alle tegn på, hvor vigtigt det er at være særlig agtpågivende i sin udredning af dentitionen og specielt i forbindelse med diagnostik før ortodontisk behandling (10-16). Er disse tegn udtalte, kan det være nødvendigt at fraråde ortodontisk behandling.

970

DYSRUPTION Eksempler på dysruptioner vises i Fig. 5. Traumer tilhører gruppen af dysruptioner, som imidlertid ikke omtales i denne artikel.

Før penetration af gingiva Det er meget sjældent, at en tanddannelsesfejl opstået i fosterlivet kan dokumenteres som værende en erhvervet, dysruptiv fejl. Et enkelt sådant tilfælde demonstreres i Fig. 5A (1). På denne figur vises et histologisk snit af en kronemisdannelse opstået på et primært tandanlæg efter en alvorlig maternel virusinfektion. På snittet ses, hvordan tandanlægget er kollapset, sandsynligvis pga. et virusfremkaldt nedsat tryk i tandfolliklen (1).

Alkoholmisbrug Stort alkoholforbrug hos en gravid kvinde kan skade det ufødte barn og bl.a. barnets tandudvikling. Skadens omfang og tændernes morfologi afhænger af mange forhold og er derfor meget svær at diagnosticere. Et enkelt røntgenbillede viser en førstemolar fra et barn, der med sikkerhed blev diagnosticeret med føtalt alkoholsyndrom (Fig. 5B).

Præpenetrativ intrakoronal kroneresorption Kroneresorptioner før frembrud er ofte et overraskende fænomen, hvor en tandkrone kan gå helt eller delvist til grunde pga. resorption før frembrud. Fig. 5C. Tilstanden forårsages af, at celler med resorptive egenskaber i kronefolliklens indre trænger igennem en spaltelignende defekt i emaljen og ned i dentinen, som resorberes ved en dysruptiv proces. Da den primære årsag imidlertid er en malformation af emalje, kunne tilstanden også rubriceres som en malformation (17).

Efter penetration af gingiva Virusfremkaldte tanddannelsesforstyrrelser Mindre kendte tanddannelsesforstyrrelser opstået efter gennembrud af gingiva er de virus-fremkaldte neurogent betingede standsninger i krone-/roddannelser. Virusfremkaldte forstyrrelser ses ofte i innervationsfelter, hvor tænderne indenfor felterne standser i udvikling eller resorberes efter en virusinfektion. Årsagen kan være en meningitisinfektion, fåresygeinfektion, kighosteinfektion eller anden infektion, hvor virus eller bakterier har bredt sig langs nervebanerne ud til de enkelte segmenter. Fig. 5D (1,18,19).

Kemoterapi, stråling, medicin De misdannelser, der diagnosticeres i tandsættet som værende fremkaldt af diverse cancer-behandlinger, omfatter alle tænder, der var under dannelse efter fødslen på behandlingstidspunktet (1). Fig. 5E, F og G viser eksempler på manglende distal roddannelse på førstemolarer og smalle og korte tandformer på præmolarer/hjørnetænder. Cancerbehandlingen har afbrudt (dysrupteret) den normale tanddannelse. Behandling af den dysruption, der kan forveksles med en misdannelse, afhænger således af cancerbehandlingens art, varighed og af det tidspunkt i barnets/den unges liv, hvor behandlingen foregik.

Dysruptioner før og efter fødslen

A

B

C

E

D

F

G

H

I

J

K

Fig. 5. A. Dysrupteret tandanlæg forårsaget af maternel virusinfektion. B. Afvigende pulpaforløb i første molar hos barn med føtalt alkoholsyndrom. C. Røntgenbillede af anden mandibulære molar, før tanden har penetreret gingiva. Tandens krone er dysrupteret pga. resorption fra kronefolliklen gennem emaljedefekt. Tilstanden hedder prepenetrativ intrakoronal resorption. D. Dysrupteret roddannelse i mandiblens venstre side pga. virusangreb i molar- og præmolarfelter i 2-3-årsalderen. Hjørnetand og tredjemolar er tilsyneladende uanfægtet. E, F, G. Ortopantomogrammer, der viser, hvordan cancerbehandling ved kemoterapi og stråling på forskellige tidspunkter kan dysruptere krone- og roddannelsen. Bemærk, hvordan tidlig behandling påvirker roddannelse på den distale rod af førstemolar (E og F). H. Røntgenbillede af barn behandlet hormonelt for alvorlig astma. Man må formode, at roddannelsen på præmolarerne er dysrupteret pga. den hormonelle behandling. I. Ortopantomogram fra patient, der igennem en længere årrække (3-17 år) er medicinsk behandlet for epilepsi. Om dette er årsag til røddernes morfologi, vides ikke. J. Røntgenbillede fra patient, der tidligt i barndommen blev opereret i højre øre. Misdannelse og forsinket tanddannelse observeres. K. Røntgenbillede af patient, der i 1½-årsalderen blev opereret for at få fjernet kaktusnåle i højre side af ansigtet. Tandmisdannelser på molarer og andenpræmolar forhindrede tilsyneladende ikke et normalt frembrud.

Fig. 5. A. Histological section of a tooth bud, disrupted by maternal virus infection. B. Deviant pulp morphology in the first molar from a child with foetal alcohol syndrome. C. Radiographs of a second mandibular molar before the tooth has penetrated gingiva. The crown of the tooth is dysrupted due to resorption from the crown follicle through an enamel defect. The condition is called Pre-emergence intracoronal resorption. D. Disrupted root formation in the mandibular left side, due to virus attacks in molar and pre-molar fields at the age of 2-3 years. The canine and the third molar are seemingly unaffected. E, F, G. Ortho-pantomograms illustrating how cancer treatment by chemotherapy and radiation can disrupt the crown and the root formation. Note how early treatment affects root formation at the distal root of the first molar (E and F). H. Radiograph of a child, treated hormonally for serious asthma. It may be assumed that the root formation on the premolars is disrupted due to the hormonal treatment. I. Ortho-pantomogram from a patient who from age 3 to age 17 was medically treated for epilepsy. Whether this is the cause of the abnormal morpho­logy of the roots is not known. J. Radiograph from a patient who was surgically treated in the right ear early in childhood. Malformation and delayed tooth formation are observed. K. Radiograph of a patient who at the age of 1,5 years underwent surgery for removal of cactus needles on the right side of the face. Note that the disrupted teeth erupt without roots, and that disruptions are not limited to fields.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

971

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Blandt de medikamenter, der ligeledes synes at fremkalde tandmisdannelser, er forskellige hormonpræparater, som adrenokortikalt hormon for astma, samt præparater for inkontinens og epilepsi (Fig. 5H, L) (1). Dette er imidlertid endnu ikke videnskabeligt bevist.

ling af lokale infektioner. Disse indgreb kan medføre standsning i krone- og rodvækst. Da innervationen i regionen er intakt, kan det betyde, at de misdannede tænder, også tænder uden rod, kan bryde frem, blot forsinket (Fig. 5K). I sådanne tilfælde er der ingen speciel tandlægelig behandling.

Molar Incisiv Hypomineralization Et andet eksempel på de ikke arvelige tilstande er MIH (Molar-Incisor- Hypomineralization)-misdannelser. Disse misdannelser ses på okklusalfladerne af de permanente førstemolarer samt i den incisale del af de permanente incisiver. Disse to lokalisationer peger på, at misdannelserne er opstået samtidigt og på et afgrænset tidspunkt, sandsynligvis på fødselstidspunktet og eventuelt lige før fødslen. Hvad den præcise årsag er, vides ikke, men det er sandsynligt, at det drejer sig om en emaljeforstyrrelse opstået neurogent, idet der i ameloblaster er påvist positiv reaktion for cytokemisk markering af innervation (20).

DEFORMATION Deformationer illustreres i Fig. 6. Der er tilsyneladende ikke dokumentation for, at deformationer af tandanlæg kan foregå før fødslen. Blandt de hyppigst forekommende deformationer efter fødslen er de deforme præmolarer, der er udviklet apikalt for ankylotiske primære molarer. Disse primære ankylotiske molarer virker som stopklodser for udvikling og frembrud af de efterfølgende permanente tandkim, som derfor deformeres, Fig. 6A, B (2). Kirurgisk fjernelse af den ankyloserede primære tand er eneste mulige behandling (22). Lignende udviklingsforstyrrelse ses ved overtal, der kan hindre eller spærre for normal udvikling og normalt frembrud af en permanent tand i overtalsregionen (Fig. 6C). Kirurgisk fjernelse af den overtallige tand er eneste mulige behandling (1). Pladsproblemer kan forårsage rodafbøjninger og andre typer af deformationer (Fig. 6D) (1).

Behandling afhænger af okklusion og dentition.

Kirurgiske indgreb Et innervationsfelt kan påvirkes af kirurgiske indgreb, som foretages fx ved øreoperation. Sådanne indgreb kan sandsynligvis pga. nerveskade medføre forsinket tanddannelse, forsinket tandfrembrud og tandmalformation i det tilstødende lokale molarfelt (Fig. 5J). Der er ingen speciel behandling af tilfældet.

Eruptionen må blot afventes. Samme forhold ses ved virusspredning langs perifere nerver, hvor nogle tænder i innervationsfeltet misdannes, og andre standser i roddannelse. I sådanne tilfælde kan der foretages transplantation til den region, hvor de rodstandsede tænder var blevet fjernet (18).

Dysruptive tandanlæg kan imidlertid også forekomme i en region, der ikke er et innervationsfelt (21). I sådanne tilfælde kan de misdannede tandanlæg skyldes kirurgisk indgreb for fjernelse af tilfældigt indkomne fremmedlegemer eller behand-

DYSPLASI Eksempler på ossøse dysplasier vises i Fig. 7.

Segmentel maksillær og mandibulær ossøs dysplasi Der findes afvigelser i tanddannelsen ved segmentel maksillær eller mandibulær dysplasi, der manifesterer sig indenfor et eller to kæbefelter eller segmenter. Det kan være svært eller umuligt at afgøre, hvornår misdannelsen, der omfatter både det ossøse og det dentale væv, er opstået (23). At disse ossøse misdannelser er lokaliserede til felter, peger imod en neurogen

Deformationer af tænder før frembrud

A

B

C

D

Fig. 6. A. Røntgenbillede, der viser, hvordan en ankyloseret primær andenmolar kan deformere et anlæg til anden præmolar og spærre for frembrud af tanden.

B. Røntgenbillede af anden præmolar. Den primære molar i regionen blev fjernet operativt, fordi den deformerede præmolaren, som imidlertid ikke kunne reddes.

C. Røntgenbillede, der viser, hvordan overtallige anlæg kan deformere anlægget til en permanent incisiv og hindre frembrud af denne tand. D. Billedet viser rodafbøjninger på en første mandibulær molar. Man kan formode, at de deforme rødder er et resultat af pladsmangel i regionen.

Fig. 6. A. This radiograph demonstrates how an anchylosed primary second molar can deform the succeeding second premolar and prohibit the eruption of the tooth.

B. Radiograph of a severely deformed second premolar. The primary molar in the region was surgically removed. The deformed premolar could not be saved. C. This radiograph demonstrates how two supernumerary teeth can deform an incisor and prohibit the eruption of this tooth. D. The radiograph demonstrates how deformed roots might be a result of lack of space in the region.

972

Dysplasi i det ossøse væv

A

B

C

D

E

F

G

H

Fig. 7. A. Klinisk billede af regional odontomaksillær dysplasi hos et barn på 6 år. De frembrudte tænder ligger tilsyneladende dybt i den voluminøse alveolarproces.

Røntgenbillede af en venstresidig odontomaksillær ossøs tilstand hos pige på 14 år. Bemærk ektopi, agenesi og sent frembrud i regionen. Til højre et histologisk billede af det dysplastiske ossøse væv i regionen. C. Regional ossøs dysplasi i højre side af maksillen fra pige, 8 år gammel: Molarfeltet og hjørnetand/præmolarfeltet er dysplastiske med mange afvigelser i tandudviklingen. D. Regional ossøs dysplasi i højre side af maksillen fra pige, 8 år gammel. Bemærk tandmisdannelser og agenesier i det angrebne felt. E. Lokal dysgenesi i underkæbens region for 3,2-. Emaljen er stærkt dysplastisk, hvorvidt det ossøse væv er dysplastisk, vides ikke. F. Dysplastisk hjørnetand i maksillen. Røntgenbillede af tilstanden viser en omfattende misdannelse i dentin og ossøst væv. Imidlertid er også emaljen stærkt dysplastisk. Tanden blev ekstraheret. G. Dysplastisk region i overkæbefronten. De involverede tænder, som blev ekstraherede, ses før ekstraktion med dysplastiske konturer i dentin og sandsynligvis også i det ossøse væv. H. På tegningen til venstre er det område i ansigtshuden, der kan være involveret i en patients sklerodermitilstand, aftegnet (25).

Dysplasitilstanden hedder Sclerodermi En Coup du Sabre, og den omfatter både afvigelser i tænder og ossøst væv som illustreret til højre.

Fig. 7. A. Clinical photo of regional odonto-maxillary dysplasia in a child, six years of age. The erupted teeth are apparently deeply located in the voluminous alveolar process. B. Left-sided odonto-maxillary osseous condition in a girl, 14 years of age. Note agenesis and late eruption in the region. To the right, a histological image of the dysplastic osseous tissue in the region. C. Regional osseous dysplasia in the right side of the maxilla from a girl, 8 years old: Molar field and canine/premolar field are dysplastic with many deviations in tooth development. D. Regional osseous dysplasia on the right side of the maxilla from girl 8 years old. Note tooth malformations and agenesis in the attacked field. E. Local Dysgenesis of the canine and lateral incisor in the mandible. The enamel is highly dysplastic. Whether the osseous tissue is dysplastic is not known. F. Dysplastic canine in the maxilla. X-ray of the condition shows a widespread malformation in dentin and osseous tissue. Also, the enamel is highly dysplastic. The tooth was extracted. G. Clinical photo of a dysplastic region in the maxillary front. The teeth involved, which were extracted, appear before extraction with dysplastic contours in the dentin and probably also in the osseous tissue. H. The drawing on the left demonstrates an area in the facial skin, affected in a patient (25). This dysplasia condition is called Scleroderma En Coup du Sabre and it involves both deviations in teeth and osseous tissue, as illustrated to the right.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

973

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel eller lokal ektomesenkymal årsag (Fig.7A, B). Ofte registreres segmentel ossøs dysplasi først ved frembrud af de permanente tænder. Tænderne i et dysplastisk segment kan være misdannede i større eller mindre grad (Fig. 7C, D). Samtidig er tændernes eruptionsproces langvarig, og tænderne kan være ektopiskt lejrede. Der kan forekomme agenesi i feltet, og ortodontisk behandling er ofte løsningen på behandlingsproblemet.

I et innervationsfelt er der både perifere nerver og feltspecifik ektomesenkym (Fig. 2) med samme oprindelse fra hjernestammen som feltets perifere nervegrene. Der findes specielt i maksillens molar-/præmolarregioner såkaldte ”Regionære odontomaksillære dysplastiske regioner” (Fig. 7A, B, C og D).

I disse regioner, der ofte omfatter hjørnetand/præmolarer og molarer er der ofte agenesi, rodmisdannelser ektopi og forsinket eruption (23). Der er ingen speciel behandling. De tilstedeværende tænder vil eruptere forsinket.

Dysplasi af enkelte tænder Enkelte tænder kan være dysplastiske. Sådanne tænder er ofte malforme, og af uforståelige grunde kan tandemaljen også væ-

re stærkt afficeret. Ekstraktion af sådanne enkelte tænder kan ofte være løsningen på behandling Fig. 7E, F og G. En Coup du Sabre Ved lokaliseret sklerodermal dysplasi (En Coup du Sabre) ses også tandmisdannelser opstået regionært i det regionspecifikke sklerodermale ektomesenkym (24,25). Fig. 7H viser lokal sklerose med misdannede tænder i det involverede felt i kæbe og ansigt. Behandling afhænger af tilstandens alvorlighed, af hud-/slimhindeaffektioner og muligheder for rekonstruktion af tandsættet.

TAK En varm tak rettes til de mange kolleger, der i en lang årrække har bidraget med materiale til opklaring af de store spørgsmål, som vi endnu ikke har svar på i odontologien. Det er en del af dette materiale, der ligger til grund for artiklen.

Afdelingssekretær Eva Reinwald takkes for stor hjælp til udfærdigelse af artiklen. Afdelingssekretær Linda Michelsen takkes for stor hjælp til fremskaffelse af materiale til figurer.

ABSTRACT (ENGLISH) DISTURBANCES IN DENTAL DEVELOPMENT – FOCUS ON ETIOLOGY AND TREATMENT OPTIONS This is an overview article on tooth disturbances starting with an introduction on tissue types important for normal tooth development and eruption. The tooth disturbances are then categorized in four groups based on aetiology according to an international classification.

The groups are: MALFORMATION – Inborn disturbance in the developmental process (syndromes diagnosed at birth are not included).

DISRUPTION – External disturbance of a normal tooth (trauma not included).

DEFORMATION – Change in form and shape caused by pres­ sure during development.

DYSPLASIA – Inborn disturbance where cell metabolism is disturbed (amelogenesis and dentinogenesis in the whole dentition are not included).

For each group clinical examples and, if possible, treatment methods, are demonstrated. Distinction is made between disturbance in one tooth, in groups of teeth (fields) and in the entire dentition. It is emphasized, that resorption during orthodontic treatment occurs in dentition with character­ istic morphological disturbances. These disturbances are demonstrated.

LITTERATUR 1. Kjær I. Etiology-based dental and craniofacial diagnostics. West Sussex: Wiley & Sons Ltd. Blackwell, 2017.

2. Kjær I. Abnormal premolar eruption – classification, etiology, and treatment. Eur Arch Peadiatr Dent 2021. DOI: 10.1007/s40368-02100658-7.

3. Kjær I. Mechanism of human tooth eruption: Review article including a new theory for future studies on

974

the eruption process. Scientifica (Cairo) 2014;2014:341905.

aetiological factor behind dental anomalies. Orthodontic Waves 2012;71:1-16.

4. Kjær I, Nolting D. The human periodontal membrane – focusing on the spatial interrelation between the epithelial layer of Malassez, fibers, and innervation. Acta Odontol Scand 2009;67:134-8.

6. Spranger J, Benirschke K, Hall JG et al. Errors of morphogenesis: concept and terms. Recommendations of an international working group. J Pediatr 1982;100:160-5.

5. Kjær I. New diagnostics of the dentition on panoramic radiographs – focusing on the peripheral nervous system as an important

7. Neville BW, Damm DD, Allen CM et al. Oral & maxillofacial pathololy. Philadelphia: WB Saunders, 1995.

8. Kenrad A, Christensen IJ, Kjær I. Craniofacial morphology of the frontonasal segment in patients with one or two macrodontic maxillary central incisors. Eur J Orthod 2013;35:329-34.

9. Kjær I, Becktor KB, Lisson J et al.

Face, palate and craniofacial morphology in patients with a solitary median maxillary central incisor.

Eur J Orthod 2001;23:63-73.

10. Kjær I. Review: Dental approach to craniofacial syndromes: how can developmental fields show us a new way to understand pathogenesis? Int J Dent 2012;2012:145749.

11. Kjær I. Root resorption – focus on signs and symptoms of importance for avoiding root resorption during orthodontic treatment. Dental Hypotheses 2014;5:47-52.

12. Kjær I. Etiology-based diagnostics for improvement of treatment.

Dental Hypotheses 2016;7: 31-3.

13. Kjær I. Neuro-orthodontics –a sub-speciality in orthodontics, important for diagnostics and treatment planning. EC Dent Sci 2020;19:233-249.

14. Kjær I. Morphological characteristics of dentitions developing excessive root resorption during

combined with hearing loss. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1995;108:154-61.

of arrested eruption of primary molars. Int J Paediatr Dent 2008;18:11-7.

19. Kjær I, Strøm C, Worsaae N. Regional aggressive root resorption caused by neuronal virus infection.

Case Rep Dent 2012;2012:693240.

23. Becktor KB, Reibel J, Vedel B et al.

Segmental odontomaxillary dysplasia: clinical, radiological and histological aspects of four cases.

Oral Dis 2002;8:106-10.

orthodontic treatment. Eur J Orthod 1995;17:25-34.

15. Riis LC, Kjær I, Mølsted K. Dental anomalies in different cleft groups related to neural crest developmental fields contributes to the understanding of cleft aetiology. J Plast Surg Hand Surg 2014;48:126-31.

16. Kjær I. Root resorption-focus on the heredity behind this destructive process. EC Dent Sci 2022;21:55-63.

17. Kjær I, Steiniche K, Kortegaard U et al. Preeruptive intracoronal resorption observed in 13 patients.

Am J Orthod Dentofacial Orthop 2012;142:129-32.

18. Bang E, Kjær I, Christensen LR. Etiologic aspects and orthodontic treatment of unilateral localized arrested tooth development

20. Bille MLB, Thomsen B, Kjær I. The inter-relation between epithelial cells of Malassez and vesels studied immunohistochemically in the periodontal membrane of human primary and permanent teeth. Acta Odontol Scand 2012;69:109-13.

21. Havsed K, Helkimo AN, Kjær I.The etiology behind a complicated case with arrested root formation – more questions than answers.

Dental Hypotheses 2018;9:25-8.

22. Kjær I, Fink-Jensen M, Andreasen O. Classification and sequelae

24. Hørberg M, Lauesen SR, DaugaardJensen J et al. Linear scleroderma en coup de sabre including abnormal dental development. Eur Arch Paediatr Dent 2015;16:227-31.

25. Lauesen SR, Daugaard-Jensen J, Lauridsen E, Kjær I. Localised scleroderma en coup de sabre affecting the skin, dentition and bone tissue within craniofacial neural crest fields: Clinical and radiographic study of six patients. Eur Arch Pediatr Dent 2019;20:33950.

MARKEDETS

BILLIGSTE WEBSHOP

Nyt nyt

WEBSHOP FOR TANDLÆGER OG TANDPLEJERE Nu kan du bestille dine CURAPROX produkter på vores nye webshop for professionelle.

Du skal kun igennem nogle få steps så er du klar til at bestille: 1 Tryk på figuren der ligner en person oppe i højre hjørne 2 Indtast din mailadresse 3 Tryk glemt adgangskode 4 Herefter får du en adgangskode som evt. kan tilrettes 5 Nu er du klar til at bestille

Alt du skal gøre er at gå ind på:

www.curaden.dk ∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

975

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Medfødt mangel af en enkelt eller nogle få tænder forekommer hyppigt i befolkningen, mens mangel af seks eller flere tænder (oligodonti) er relativt sjælden. Medfødt tandmangel kan være en isole­ ret tilstand eller indgå i et syndrom, hvoraf de for­ skellige ektodermale dysplasier er blandt de mest udbredte. Hypohidrotisk ektodermal dysplasi er den mest kendte og bedst beskrevne form for ek­ todermal dysplasi, og drenge med denne diagnose mangler i gennemsnit 22 permanente tænder. Des­ uden ses manifestationer fra andre væv som hår, hud og diverse kirtler, og dette kræver tværfaglig opfølgning og behandling. Tandplejeteamet har en vigtig og udfordrende rolle i både opfølgning og behandling af mennesker med ektodermale dys­ plasier i alle aldre.

EMNEORD

Hypodontia | Oligodontia | Ectodermal dysplasia

Korrespondanceansvarlig andenforfatter: HILDE NORDGARDEN hilde.nordgarden@tako.no

976

Medfødt tandmangel og ektodermale dysplasier OLE RASMUS THEISEN, tandlæge, TAKO-senteret, Lovisenberg Diakonale Sykehus, Oslo HILDE NORDGARDEN, afdelingsleder, specialist i pædodonti, dr.odont., TAKOsenteret, Lovisenberg Diakonale Sykehus, Oslo Accepteret til publikation den 21. februar 2023 Tandlægebladet 2023;127:776-81

U

DTRYKKET hypodonti (fra græsk; hypo: mindre end normalt) bruges ofte ved medfødt mangel af en eller flere tænder, eksklusive tredjemolarer. Oligodonti betegner mere alvorlig tandmangel, mere specifikt medfødt mangel af seks eller flere tænder, eksklusive tredjemolarer. Anodonti betegner den mest alvorlige form for tandmangel, nemlig medfødt mangel af alle tænder i en kæbe (1).

I det primære tandsæt er hypodonti relativt sjælden (2). Når den forekommer, er tilstanden ofte associeret med agenesi af den efterfølgende permanente tand (3).

I det permanente tandsæt er medfødt tandmangel derimod en af de hyppigst forekommende udviklingsforstyrrelser, som ses hos mennesker (4). En metaanalyse, som inkluderede 33 studier, fandt, at prævalensen af medfødt tandmangel er højere i Europa (mænd 4,6 % og kvinder 6,3 %) og Australien (mænd 5,5 %, kvinder 7,6 %) end i Nordamerika (mænd 3,2 %, kvinder 4,6 %). Disse forskelle kan ifølge forfatterne skyldes forskelle i stikprøvestørrelse, upræcise observationer og diverse lokale ætiologiske faktorer (5).

Oligodonti er mere sjælden og har ifølge skandinaviske studier en prævalens på 0,08-0,16 % (6-8). Oligodonti kan optræde som en isoleret tilstand eller som del af et syndrom (9). Tilstanden kan være associeret til ændringer i tændernes størrelse (små tænder) og form (koniske tænder og taptænder), forsinket tandfrembrud, emaljeudviklingsforstyrrelser og forstyrrelser i kæbevæksten (10).

Hvis man søger i databasen OMIM® (Online Mendelian Inheritance in Man®) med søgeord, som dækker udtryk for medfødt tandmangel (hypodontia, oligodontia, tooth agenesis, missing teeth), får man over 1.500 hits på diverse genetiske diagnoser. Det er ikke muligt at beskrive alle disse i en oversigtsartikel.

Oligodonti er imidlertid særlig udtalt og udbredt ved forskellige former for ektodermal dysplasi, hvilket er vist i flere studier. I et hollandsk

studie undersøgte man 167 patienter med oligodonti og fandt, at 53 % havde isoleret oligodonti, og 47 % havde oligodonti som del af et diagnosticeret eller mistænkt syndrom. Blandt de 48 patienter, som havde et påvist syndrom, havde 85,4 % en form for ektodermal dysplasi (11). I et norsk studie, hvor man så på 68 patienter med oligodonti, havde 57 % også kliniske tegn på udviklingsforstyrrelser i andre ektodermale væv og blev klinisk diagnosticeret med ektodermal dysplasi (12).

EKTODERMALE DYSPLASIER Forstyrrelser i udviklingen af embryonal ektoderm kan føre til en række sygdomme/tilstande, herunder en heterogen gruppe diagnoser, som kaldes ektodermale dysplasier (ED). ED blev oprindeligt defineret som tilstande, hvor der er udviklingsforstyrrelser i to eller flere strukturer, som stammer fra embryonalt ektoderm, hovedsagelig strukturer, som udvikles fra huden og hudens vedhæng (svedkirtler, hår og negle) samt tænderne (13,14). I 2017 blev denne klassificering revideret af en international ekspertgruppe, som slog fast, at ektodermale dysplasier er genetiske tilstande, der påvirker udviklingen og/eller homeostasen af to eller flere ektodermale derivater, inklusive hår, tænder, negle og visse kirtler (15). Mere end 180 forskellige typer ED er blevet beskrevet på baggrund af fænotype og eventuelt arvegang (14,16).

Nyere genetiske metoder gør, at man i dag oftere får stillet en mere nøjagtig diagnose, som definerer, hvilke specifikke gener og molekylære signalveje der er involveret i sygdomsudviklingen. I den seneste publikation om klassificering af ektodermale dysplasier fra en international ekspertgruppe er definitionen af ED igen blevet modificeret: ”Ektodermale dysplasier er medfødte, genetiske tilstande, som påvirker udviklingen af to eller flere ektodermale væv, inklusive hår, tænder, negle og visse kirtler.”

I denne nyeste publikation opregnes 49 forskellige former for ektodermale dysplasier, hvor den molekylære genetiske baggrund er kendt. En del diagnoser, som tidligere var inkluderet, er nu ikke længere med på listen, fordi der kun var beskrevet enkelttilfælde, eller fordi den molekylære baggrund ikke er kendt (17).

HYPOHIDROTISK EKTODERMAL DYSPLASI Den mest beskrevne og undersøgte form blandt de mange forskellige ektodermale dysplasier er hypohidrotisk ektodermal dysplasi (HED). Man antager, at omkring én ud af 15.000 personer har HED, men at nogle kan have tilstanden i så mild form, at den sandsynligvis er underdiagnosticeret. HED kan nedarves på flere måder; men de gener, som er involveret, har funktioner i en signalvej (ektodysplasin/NF- B), som er helt nødvendig for korrekt udvikling af flere ektodermale strukturer. Mutationer i genet EDA på X-kromosomet forårsager ca. 80 % af tilfældene af HED (18), og i disse tilfælde bruges betegnelsen X-bundet HED (XLHED). Piger med mutation i et af EDA-generne kaldes ofte heterozygote bærere, og de får sædvanligvis mildere symptomer. Drenge har kun ét X-kromosom, og mutation i EDA-genet fører derfor til mere udtalte symptomer.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

Betegnelsen hypohidrotisk betyder, at diagnosen fører til reduceret svedsekretion. Personer, især drenge, med HED har derfor problemer med at regulere kropstemperaturen og har dermed risiko for overophedning. Som nyfødte kan de have uforklarlig feber (hypertermi), som i enkelte tilfælde kan føre til feberkramper og i sjældne tilfælde permanent hjerneskade.

Dette er også en risiko ved feber som følge af andre sygdomme i løbet af barneårene (19). Også andre kirtler end svedkirtler kan afficeres, fx tårekirtler, spytkirtler (omhandles mere detaljeret nedenfor), mælkekirtler og meibomske kirtler (kirtler, som tilfører lipider til øjet) (20). Der kan også være reduceret antal kirtler i de øvre luftveje. Reduceret sekretion fra kirtler kan føre til problemer med tørre øjne, hud og mund, problemer med amning samt hyppige luftvejsinfektioner. Mennesker med HED har ofte tyndt, lyst og sparsomt hovedhår, som let knækker, og tynde eller manglende øjenbryn og -vipper (21).

Drenge med HED har typisk også karakteristiske ansigtstræk med en fremtrædende pande, tyndt og lyst hår på hovedet og tynde øjenbryn. De har ofte tør hud, især omkring øjnene, og fyldige læber (Fig. 1).

Hypohidrotisk ektodermal dysplasi

Fig. 1. Illustration af en ung mand med HED. Illustration: Malin Bernas Theisen, TAKO-senteret.

Fig. 1.. Illustration of a young male with HED. Illustrator: Malin Bernas Theisen, TAKO-centre.

MANGLENDE TÆNDER VED HED Medfødt tandmangel ses hyppigt ved HED. Et dansk studie, som inkluderede 23 mænd med XLHED og 36 heterozygote kvinder, fandt, at mændene i gennemsnit manglede 22 tænder (14-28) og kvinderne i gennemsnit fire tænder (0-22) (22). De tænder, der hyppigst mangler, er laterale incisiver i overkæ-

977

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ben, første præmolarer i begge kæber og underkæbeincisiver, mens de tænder, som oftest er til stede, er første centrale incisiver i overkæben, førstemolarer i overkæben, førstemolarer i underkæben og hjørnetænder i begge kæber (22). Lignende agenesimønster ses ved ektodermale dysplasier generelt og hos patienter med isoleret oligodonti (12) (Fig. 2).

TANDFORM Ved HED ses ofte, at tænderne har en karakteristisk form. Fortænderne er koniske og smallere end gennemsnittet (Fig. 2).

Oligodonti ved hypohidrotisk ektodermal dysplasi

Fig. 2. Drenge med HED udvikler oftest få tænder, og tænderne har atypisk form. Illustration: Malin Bernas-Theisen, TAKO-senteret.

Fig. 2. Boys with HED usually have few teeth and teeth present have atypical form. Illustrator: Malin Bernas Theisen, TAKO-centre.

Taurodonti

Fig. 3.Illustration af taurodonte molarer i en kæbe, der er afficeret af HED. Illustration: Malin Bernas-Theisen, TAKO-senteret.

Fig. 3. Illustration of taurodont molars in a jaw affected by HED. Illustrator: Malin Bernas Theisen, TAKO-centre.

978

Den koniske form er mest udtalt hos afficerede drenge; men heterozygote piger har også ofte ændret tandform, idet tænderne er smallere mod incisalkanterne (taptænder) (22). Det danske studie viste også, at taurodonti hyppigt forekommer.

Taurodontisme er en anomali, som opstår i tænder med flere rødder, især molarer. Pulpakammeret er forlænget mod rodspidsen, og den sædvanlige indsnævring, som ses ved emaljecementgrænsen, er fraværende (Fig. 3). Taurodonti kan være en udfordring, hvis der bliver behov for endodontisk behandling af afficerede tænder.

SALIVA Spytkirtlerne er også ektodermale derivater og er ofte underudviklet ved forskellige former for ektodermal dysplasi. Det er rapporteret i flere studier, at mennesker med ektodermal dysplasi har lavere salivasekretion end raske kontrolpersoner (12,22), og dette kan føre til tørre og følsomme slimhinder. Trods dette er de subjektive gener i relation til reduceret salivasekretion relativt beskedne, måske fordi personer med HED aldrig har oplevet normal salivasekretion og dermed ikke giver udtryk for, at de føler sig tørre i munden (12). Cariesrisikoen synes ikke at være højere hos personer med ektodermal dysplasi, faktisk har man i et studie fundet, at børn med ektodermal dysplasi havde meget lavere prævalens af caries end børn med amelogenesis imperfecta og raske kontroller (23).

MUND- OG ANSIGTSFUNKTIONER Mund- og ansigtsfunktioner, også kaldet orofaciale funktioner, inkluderer tale, mimik, spisning, væskeindtagelse, rensning af mundhulen og håndtering af spyt. Reduceret salivasekretion og mange manglende tænder kan gøre det vanskeligt at spise og synke. Tyggeproblemer som følge af manglende tandkontakter forekommer ofte. Endvidere kan reduceret spytmængde gøre det vanskeligt at flytte mad rundt i munden og danne en bolus.

Der er også rapporteret læspen og hæshed (24).

PRÆCISIONSMEDICIN VED X-BUNDET HYPOHIDROTISK EKTODERMAL DYSPLASI Persontilpasset medicin, eller præcisionsmedicin, er et begreb, som de senere år har vundet indpas. Det betyder skræddersyet behandling, som er tilpasset personens genetiske profil (25).

Der foregår spændende forskning inden for dette felt, når det drejer sig om X-bundet hypohidrotisk ektodermal dysplasi (XLHED). XLHED skyldes mutationer i genet EDA, som medfører mangel på proteinet ektodysplasin. Dette gen blev først beskrevet som årsag til XLHED i 1996 (26). Allerede i 2003 kunne en forskergruppe korrigere fænotypen hos musefostre med denne diagnose ved at tilføre rekombinant fremstillet protein, som illuderer ektodysplasin, til cirkulationen (27) og senere til fostervandet (28) hos drægtige mus. I 2018 publicerede Schneider og medarbejdere (29), at de havde injiceret rekombinant protein i fostervandet på en mor, som bar på to drengefostre (tvillinger) med XLHED. Moderen havde i forvejen en søn med XLHED. Injektionen blev givet i uge 26 og gentaget i uge 31. Tvillingerne blev født raske i uge 33. Ved seksmånedersalderen havde begge

tvillinger normal tæthed af svedkirtler og normal pilokarpininduceret svedsekretion, mens deres storebror med samme mutation slet ikke kunne svede. De to første somre, tvillingerne levede, havde de ingen episoder med hypertermi eller sygehusindlæggelser i forbindelse med reduceret lungefunktion. De producerede også normale mængder saliva. En anden gravid kvinde, som ligeledes havde en søn med XLHED, blev behandlet på samme måde i uge 26, efter at man ved ultralyd havde påvist mange manglende tandanlæg hos fosteret og bekræftet diagnosen med genetisk test. Drengen blev født rask i uge 39.

Denne dreng fik også forøget tæthed af svedkirtler, men ikke i samme grad som tvillingerne. Han havde også noget mindre svedproduktion ved seksmånedersalderen, men normalt antal meibomske kirtler i øjenlågene. Radiologiske undersøgelser viste, at denne dreng havde ni tandanlæg i seksmånedersalderen, mens hans afficerede storebror kun havde to (29). Et større fase 2-studie af denne behandling er nu iværksat (30). I fremtiden kan man håbe og tro, at tilsvarende behandling vil blive udviklet for flere typer ektodermal dysplasi, og dette understreger betydningen af god diagnostik så tidligt som muligt.

ANDRE FORMER FOR EKTODERMAL DYSPLASI Som nævnt er der aktuelt defineret 49 forskellige former for ektodermal dysplasi. Der er planer om regelmæssige opdateringer af denne liste, da forskningen stadig gør fremskridt med henblik på at identificere den genetiske baggrund og de molekylære signalveje, som ligger til grund. Af pladshensyn kan alle disse diagnoser ikke beskrives i detaljer her. Mange af diagnoserne har dog lignende symptomer og orale fund som beskrevet for HED. Det er dog ikke alle med ED, der mangler tænder, og nogle kan have andre udviklingsforstyrrelser som emaljehypoplasi og -hypomineralisering (31,32).

DIAGNOSTIK, OPFØLGNING OG BEHANDLING AF PERSONER MED ED Eftersom orale forandringer så hyppigt ses ved mange former for ED, kan det i mange tilfælde være tandplejepersonale, der først får mistanke om diagnosen. Der er i sådanne tilfælde international enighed om, at patienten skal henvises videre til genetisk undersøgelse for at bekræfte diagnosen og få genetisk vejledning (33).

Personer med ED kan have komplekse behov, og de har ofte behov for kontakt med mange forskellige fagpersoner som børnelæger, hudlæger, øre-næse-hals-læger, øjenlæger, genetikere og et tandplejeteam, som typisk inkluderer specialister i pædodonti, ortodonti, oral rehabilitering og oral kirurgi. Der kan også være behov for at trække på logopæder, psykologer, fysioterapeuter og andre medicinske faggrupper. Ved en international konference i 2004 (34) blev man enige om en række basale krav til opfølgning og behandling af personer med ektodermale dysplasier generelt

1. Alle patienter med ED bør have adgang til fagper­ soner i den primære sundhedstjeneste, som har kendskab til diagnosen, så tilstanden kan blive kor­ rekt diagnosticeret, og de kan henvises videre ved behov.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

klinisk relevans Alvorlig medfødt tandmangel er en stor udfordring for patienterne, men også for tandplejeteamet. Især når tandmanglen er omfattende og indgår i en generel medicinsk tilstand som ektodermal dysplasi, er det yderst krævende at behandle og følge op på disse patienter. Der er behov for tværfaglig opfølgning og behandling, og patienterne skal følges fra tidlig alder.

2. Patienternes sundhedskontakter bør arbejde tæt sammen med patienten og patientens omsorgspersoner.

ED OG TANDPLEJETEAMET En god og tillidsfuld relation til tandplejepersonalet er vigtig.

Mange med ED får stort behov for tandbehandling over lang tid, og det kan opleves som psykisk belastende (35), hvilket man må tage hensyn til i behandlingsplanlægningen (33). Børn med ED bør have en fast tandlæge med indsigt i diagnoserne, som kan informere om og koordinere behandlingsforløbet og inddrage nødvendig ekspertise efter behov.

Det er afgørende at forebygge tandsygdomme og bevare primære tænder uden permanente efterfølgere så længe som muligt, hvis rodmorfologi og stabilitet tillader det (33). Hvis de primære tænder kan bevares, vil man kunne beholde en bedre kæbekam omkring tænderne, og dette vil kunne bidrage til at forenkle den endelige rehabilitering. Der er international konsensus om vigtigheden af, at patienter og pårørende informeres om mundhygiejne, at tandbørste og fluoridtandpasta bruges jævnligt, at cariesrisikoen vurderes individuelt i lyset af de medicinske forhold, at patienten har adgang til et tandplejeteam, og at man bør måle salivasekretionen hos patienter med ED (33).

Der er behov for en grundig undersøgelse af tænder og kæber hos personer med ED, selvsagt med fokus på de ovennævnte fund og symptomer. Det kan være nyttigt at undersøge de orofaciale funktioner ved hjælp af en valideret test, NOT-S (24).

Der er ingen retningslinjer for, hvornår der første gang bør tages panoramarøntgen af børn med ED, så dette må afhænge af behandlerens skøn i hvert enkelt tilfælde (36).

Restaurering af tænder med unormal form foretages med kompositmaterialer som førstevalg hos de yngste børn, mens man kan overveje porcelænsmaterialer hos ældre børn, unge og voksne (33).

Erstatning af manglende tænder er ofte krævende. Valget af behandling afhænger af flere faktorer såsom alder, udviklingstrin, anatomi af både blødt- og hårdtvæv og antallet af manglende tænder. Både aftagelige hel- eller delproteser, faste tandunderstøttede proteser, dækproteser og implantatunderstøttede proteser kan blive aktuelle (37).

Man har diskuteret, på hvilket alderstrin man bør igangsætte rehabilitering ved manglende tænder, og det er der

979

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel flere holdninger til. I det allerede nævnte internationale studie (33) var der enighed om, at man ikke starter rehabilitering før toårsalderen, mens der var uenighed om anvendelse af aftagelig protetik hos børn fra 2-3-årsalderen. Aftagelig protetik er sjældent indiceret så tidligt; men det kan være psykologisk gavnligt, at børnene får tanderstatninger, inden de begynder i skolen (36). Man bør være opmærksom på, at tørre slimhinder kan føre til dårlig retention af aftagelige proteser og gøre det svært for børnene at bruge disse (37).

De fleste med ektodermal dysplasi vil have et ønske om faste tanderstatninger, ofte implantater. Implantatunderstøttede proteser har været anvendt ved ED i mange år, også hos børn ned til fireårsalderen. Implantatbehandling bliver ifølge ét studie ofte vellykket hos børn, når implantaterne indsættes i underkæbefronten (37), mens et andet studie fandt, at ni ud af 14 implantater gik tabt før belastning hos børn mellem fem og 12 år (38). Vellykket implantatbehandling afhænger af, om der er nok alveolarknogle af god kvalitet. Den vigtigste faktor til fastlæggelse af det ideelle tidspunkt for implantatindsættelse er patientens skeletale alder/modenhed. Man kan desuden overveje tidlig behandling med implantater i alvorlige tilfælde af tandmangel ved ED for at undgå dårlig oral funktion ved anvendelse af aftagelig protetik.

Det er ofte nødvendigt at foretage knogleopbygning for at forøge alveolarkammens vertikale højde og bredde i forbindelse med implantatindsættelse hos personer over 16 år med ektodermal dysplasi. I de fleste tilfælde må knogletransplantatet hentes fra andre dele af kroppen, typisk fra bækkenet

(37). Ved brug af zygomaticusforankrede implantater er det muligt at undgå knogletransplantation til overkæben. Disse har i små studier med opfølgningsperioder op til 12 år vist god prognose (39,40).

Studier af implantatbehandling hos både børn og voksne varierer betydeligt med henblik på implantattype, suprakonstruktion, design og opfølgningsperiode. Wang et al. (2016) (37) fandt i en oversigtsartikel, at 14 ud af 701 implantater, der blev indsat hos 96 børn, unge og voksne, måtte fjernes i løbet af en observationsperiode på to år.

KONKLUSIONER Oligodonti kan optræde som en isoleret tilstand eller som en del af en mere omfattende genetisk diagnose, hvoraf diverse former for ektodermal dysplasi er de hyppigste. Når tandplejeteamet møder patienter med oligodonti, er det yderst vigtigt, at de engagerer sig i et multidisciplinært samarbejde omkring diagnostik, behandling og behandlingsplanlægning.

Adgang til molekylær genetisk diagnostik er vigtigt. En genetisk diagnose giver bedre forudsigelighed, adgang til genetisk rådgivning og fører i nogle tilfælde til, at man opdager behov for anden medicinsk opfølgning. Fx kan visse genmutationer, som fører til agenesi af tænder, også disponere for mere alvorlige tilstande som forskellige former for cancer ved AXIN2-mutationer (41). Ved planlægning og gennemførelse af tandbehandling er det også vigtigt, ar der sker et samarbejde mellem flere specialister, og både timing og valg af behandling vil variere individuelt.

ABSTRACT (ENGLISH) CONGENITAL TOOTH AGENESIS AND ECTODERMAL DYSPLASIAS Agenesis of one or a few teeth is common in the population, while congenitally missing six or more teeth (oligodontia) is relatively uncommon. Hypodontia can be an isolated condition or part of a syndrome, of which the various ectodermal dyspla­ sias are among the most common. Hypohidrotic ectodermal

980

dysplasia is the best known, and the best described, form of ectodermal dysplasia and boys with this diagnosis miss an aver­ age of 22 permanent teeth. In addition, manifestations are seen in other tissues, such as hair, skin and exocrine glands, and this requires multidisciplinary follow-up and treatment. The dental team has an important and challenging role in both follow-up and treatment of people of all ages with ectodermal dysplasia.

LITTERATUR 1. Schalk-van der Weide Y, Steen WH, Bosman F. Distribution of missing teeth and tooth morphology in patients with oligodontia.

ASDC J Dent Child 1992;59:13340.

12. No rd ga rd e n H , J e n s e n J L , Storhaug K. Oligodontia is associated with extra-oral ectodermal symptoms and low whole salivary flow rates. Oral Dis 2001;7:22632.

23. Crossan E, O’Connel AC. Parental perception on oral health-related quality of life and dental features of ectodermal dysplasia and isolated hypodontia in children. BMC Oral Health 2021;21:510.

32. K antaputra PN, Hamada T, Kumchai T et al. Heterozygous mutation in the SAM domain of p63 underlies Rapp-Hodgkin ectodermal dysplasia. J Dent Res 2003;82:433-7.

2. Nieminen P. Genetic basis of tooth agenesis. J Exp Zool Mol Dev Evol 2009;312B:320-42.

13. Freire-Maya N. Ectodermal dysplasias. Hum Hered 1971;21:309-12.

24. Bergendal B, McAllister A, Stecksén-Blicks C. Orofacial dysfunction in ectodermal dysplasias measured using the Nordic Orofacial Yest – Screening protocol. Acta Odontol Scand 2009;67:377-81.

33. Klineberg I, Cameron A, Whittle T et al. Rehabilitation of children with ectodermal dysplasia: Part 1: an international Delphi study.

Int J Oral Maxillofac Implants 2013;28:1090-100.

25. HELSENORGE. Persontilpasset medisin. (Sett januar 2023).

Tilgjengelig fra: URL: https:// www.helsenorge.no/persontilpasset-medisin/

34. Hobkirk JA, Nohl F, Bergendal B et al. The management of ectodermal dysplasia and severe hypodontia. International conference statements. J Oral Rehabil 2006;33:634-7.

3. Bailleul-Forestier I, Molla M, Verloes A et al. The genetic basis of inherited anomalies of the teeth. Part 1: clinical and molecular aspects of non-syndromic dental disorders.

Eur J Med Genet 2008:51;273-91.

4. Matalova E, Fleischmannova J, Sharpe PT et al. Tooth agenesis: from molecular genetics to molecular dentistry. J Dent Res 2008;87:617-23.

5. Polder BJ, Van’t Hof MA, van der Linden FP et al. A meta-analysis of the prevalence of dental agenesis of permanent teeth. Community Dent Oral Epidemiol 2004;32:217-26.

6. No rd ga rd e n H , J e n s e n J L , Storhaug K. Reported prevalence of congenitally missing teeth in two Norwegian counties. Community Dent Health 2002;19:258-61.

14. Pagnan NAB, Visinoni AF. Update on ectodermal dysplasias clinical classification. Am J Med Genet A 2014;164A:2415-23.

15. Wright JT, Fete M, Schneider H et al. Ectodermal dysplasias: Classification and organization by phenotype, genotype and molecular pathway. Am J Med Genet A 2019;179:442-7.

16. Itin PH. Etiology and pathogenesis of ectodermal dysplasias. Am J Med Genet A 2014:164A;2472-7.

17. Peschel N, Wright JT, Koster MO et al. Molecular pathway-based classification of ectodermal dysplasias: First five-yearly update.

Genes 2022;13:2327.

18. ORPHANET. Hypohidrotic ectodermal dysplasia. (Sett 2023 januar). Tilgjengelig fra: URL: https://www.orpha.net

7. Bergendal B, Norderyd J, Bågesund M et al. Signs and symptoms from ectodermal organs in young Swedish individuals with oligodontia. Int J Paediatr Dent 2006;16:320-6.

19. Blüshcke G, Nüsken KD, Schneider H. Prevalence and prevention of severe complications of hypohidrotic ectodermal dysplasia in infancy. Early Hum Dev 2010;86:397-9.

8. Rølling S, Poulsen S. Oligodontia in Danish schoolchildren. Acta Odontol Scand 2001;59:111-2.

20. Kaercher T, Dietz J, Jacobi JD et al. Diagnosis og X-linked hypohidrotic ectodermal dysplasia by meibography and infrared thermography of the eye. Curr Eye Res 2015;40:884-90.

9. Salinas CF, Irvine AD, Itin PH et al.

Second International Conference on a classification of ectodermal dysplasias: development of a multiaxis model. Am J Med Genet A 2014;164A:2482-9.

10. Schalk-van der Weide Y. Oligodontia. A clinical, radiographic and genetic evaluation. [PhD thesis] Utrecht: University of Utrrect, 1992.

11. Schalk-van der Weide Y, Beemer FA, Faber JA et al. Symptomatology of patients with oligodontia.

J Oral Rehabil 1994;21:247-61.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

26. Kere J, Srivastava AK Montonen O et al. X-linked anhidrotic (hypohidrotic) ectodermal dysplasia is caused by mutation in novel transmembrane protein. Nat Genet 1996;13:409-16.

27. Gaide O, Schneider P. Permanent correction of an inherited ectodermal dysplasia with recombinant EDA. Nat Med 2003;9:614-8.

28. Hermes K, Schneider P, Krieg P et al. Prenatal therapy in developmental disorders: drug targeting via intra-amniotic injection to treat X-linked hypohidrotic ectodermal dysplasia. J Invest Dermatol 2014;134:2985-7.

29. Schneider H, Faschingbauer F, Schuepbach-Mallepell S. Prenatal correction of X-linked hypohidrotic ectodermal dysplasia. N Engl J Med 2018;378:1604-10.

21. Hayashi R, Shimomura Y. Update of recent findings in genetic hair disorders. J dermatol 2022;49:5567.

30. Clinical trials. Intraamniotic administrations of ER004 to male subjects with X-linked hypohidrotic ectodermal dysplasia (EDLIFE).

(Sett 2023 januar). Tilgjengelig fra: URL: https://clinicaltrials. gov/ct2/show/NCT04980638?c ond=Hypohidrotic+Ectodermal +Dysplasia&draw=3&rank=14.

22. Lexner MO, Bardow A, Hertz JM et al. Anomalies of tooth formation in hypohidrotic ectodermal dysplasia. Int J Paediatr Dent 2007;17:10-8.

31. Price JA, Bowden DW, Wright JT et al. Identification of a mutation in DLX3 associated with Trichodento-osseous (TDO) syndrome.

Hum Mol Genet 1998;7:563-9.

35. Saltnes SS, Geirdal AØ, Saeves R et al. Experiences of daily life and oral rehabilitation in oligodontia – a qualitative study. Acta Odontol Scand 2019;77:197-204.

36. Klineberg I, Cameron A, Hobkirk J et al. Rehabilitation of children with ectodermal dysplasia: Part 2: an international consensus meeting. Int J Oral Maxillofac Implants 2013;28:1101-9.

37. Wang Y, He J, Decker AM. Clinical outcomes of implant therapy in ectodermal dysplasia patients: a systematic review. Int J Oral Maxillofac Surg 2016;45:1035-43.

38. Bergendal B, Ekman A, Nilsson P. Implant failure in young children with ectodermal dysplasia: a retrospective evaluation of use and outcome of dental implant treatment in children in Sweden. Int J Oral Maxillofac Implants 2008;23:5204.

39. Chrcanovic BR, Abreu MHNG. Survival and complications of zygomatic implants: a systematic review. Oral Maxillofac Surg 2013;17:81-93.

40. Goker F, Grecchi E, Mancini EG et al. Zygomatic implant survival in 9 ectodermal dysplasia patients with 3.5- to 7-year follow-up. Oral Dis 2020;26:1803-9.

41. Yin W, Bian Z. Hypodontia, a prospective marker for tumor? Oral Dis 2016;22:265-73.

981

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Denne artikel omhandler genetisk betingede mis­ dannelser af emalje eller dentin, hhv. amelogenesis imperfecta og dentinogenesis imperfecta. Ætiologi og diagnose af typiske tandforandringer, som ses ved sygdommene, gennemgås. Artiklen omhandler des­ uden beskrivelse af relevante dele af sundhedsloven, henvisningspraksis med relevans for området samt aktuelle anbefalinger for så vidt angår den forebyg­ gende og rekonstruktive tandbehandling hos børn og unge med disse tilstande.

EMNEORD

Abnormalities, tooth formation | amelogenesis imperfecta | dentinogenesis imperfecta | enamel dysplasia | dentin dysplasia

Emaljedysplasi eller dentinanomali? Ætiologi, diagnostik og behandlings­ overvejelser ved medfødte, isolerede tand­ dannelsesforstyrrelser i emalje og dentin XENIA HERMANN, overtandlæge og leder, Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Rigshospitalet, København JETTE DAUGAARD-JENSEN, tandlæge, M.S., Odontologisk Landsdelsog Videncenter, Rigshospitalet, København JAKOB SONNE LEMPERT, tandlæge, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Hoved-Orto-Centeret, Rigshospitalet, København MARIE-LOUISE MILVANG NØRREGAARD, afdelingstandlæge, studielektor, Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, Aarhus NUNO VIBE HERMANN, lektor, tandlæge, dr.odont. ph.d., Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 3. maj 2023 Tandlægebladet 2023;127:982-91

T Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: XENIA HERMANN xenia.hermann@regionh.dk

982

ANDDANNELSESFORSTYRRELSER kan have mangeartede udtryk og former, og de kan have såvel genetisk som miljøinduceret oprindelse eller en kombination heraf. De mest almindeligt forekommende rent genetisk betingede tanddannelsesforstyrrelser er amelogenesis imperfecta (AI) og dentinogenesis imperfecta (DI), hvor dannelsen af henholdsvis emalje og dentin er afvigende. Da der er tale om genetiske sygdomme, betyder det, at samtlige tænder er afficeret i såvel det primære som det permanente tandsæt.

Hos den enkelte patient optræder AI oftest mildest i det primære tandsæt og ses mere udtalt i den permanente dentition, mens det omvendte billede gør sig gældende for DI (1). For begge tanddannelsessygdomme gælder det, at der ses stor variation i fænotyper og behandlingsbehov.

Da emalje er af ektodermal oprindelse, er det vigtigt at være opmærksom på, at AI-lignende emaljeforandringer kan være et symptom på mere generelle sygdomme eller syndromer i kroppens ektodermalt deriverede væv. I modsætning til emal-

Tanddannelsen oral ectoderm pix2 BMP FGF SHH TNF

deltal placode lef1, edar BMP FGF SHH WNT

epithelium

mesenchyme

BMP activin FGF

deltal mesenchyme

msx1/msx2 gli2gli3 dix1/dix2

enamel knot edar BMP FGF SHH WNT

BMP FGF condensed deltal mesenchyme

BMP FGF WNT

enamel dentin

pulp

root

deltal papilla

msx1, pax9, runx2

deltal lamina initiation

bud

cap

bell

eruption

cell differentiation matrix secretion

morphogenesis

Fig. 1. Tanddannelsens forskellige stadier, og hvordan disse reguleres af forskellige signalveje (7).

Fig. 1. Tooth development is regulated by conserved signal pathways (7).

jen dannes dentinen fra ektomesenkymet, og forandringer i dentinen kan derfor være tegn på knoglesygdommen osteogenesis imperfecta.

Forekomsten af AI i Danmark er ikke kendt, men skønnes at være 0,125 pr. 1.000 individer (2); svenske studier fra 1980’erne finder en forekomst på 0,3 pr. 1.000 (3) i Midtsverige og 1,4 pr. 1.000 i Nordsverige (4). Den forøgede prævalens i Nordsverige tilskrives demografiske faktorer. DI er tidligere rapporteret med en hyppighed i USA på 1 pr. 6.000 til 1 pr. 8.000 individer (5), men en nyere svensk landsdækkende registrering af DI type II, der kun medfører ændringer i tænderne, viser en langt mindre forekomst på 2,2 pr. 100.000 personer pr. år (6).

AI nedarves autosomalt dominant, autosomalt recessiv eller X-bundet, mens DI følger en autosomalt dominant arvegang.

Nye mutationer kan opstå indenfor begge tanddannelsesanomalier. Den optimale behandling af AI og DI starter typisk tidligt i barnealderen og fortsætter livslangt.

Det er derfor intentionen med nærværende artikel at klæde klinikeren på til relevant diagnostik, henvisningspraksis og behandlingsmuligheder.

TANDDANNELSEN Første tegn på tanddannelse ses i 7. fosteruge. I et samspil mellem slimhinden (ektodermen), grundsubstansen (ektomesenkymet) og neuroektodermen uddifferentieres de kronedannende celler (odontoblaster og ameloblaster) styret af signalmolekyler BMP, FGF, SHH og WNT og talrige transkriptionsfaktorer, herunder Pax-9, Runx2 og Msx-1, som de mest undersøgte (7,8) (Fig. 1).

Efter dentindannelsen er påbegyndt, begynder emaljedannelsen, og når kronedannelsen er afsluttet, dannes cement og parodontalmembran. Roddentinen, cementen og parodontalmembranen dannes af henholdsvis odontoblaster, cemento-

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

blaster og fibroblaster. Overordnet dannes tanden fra cuspides og mod rodspids.

Mineraliseringen af de primære tænder starter omkring 14.16. fosteruge, og krone-/roddannelsen af de primære tænder er afsluttet omkring treårsalderen. Kort tid efter fødslen begynder mineraliseringen af permanente incisiver, hjørnetænder og førstemolarer, og alle tænder er færdigdannede i 12-14-årsalderen bortset fra 3.-molarer, der afslutter roddannelsen i 18-25-årsalderen (9).

Dentindannelsen – dentinogenesen Dentinen dannes af odontoblaster, uddifferentieringen starter fra incisalkant eller kusptop og forløber derfra i apikal retning.

Odontoblasterne secernerer organisk prædentin matrix, der omdannes til mineraliseret dentin bestående af hydroxylapatit 70 %, organisk materiale 20 % og vand 10 %. Den organiske del består hovedsageligt af type 1 kollagen 85 % og nonkollagene proteiner (10), hvor dentin sialophosphoprotein (DSPP) er dominerende og antages at have stor betydning for den tidlige dannelse og mineralisering af dentinen (11). Efter den primære dentindannelse fortsætter odontoblasterne med dannelse af sekundær dentin ind mod pulpa, hvilket over tid resulterer i reduceret størrelse af pulpa cavum. Ved ydre påvirkninger i form af fx traumer, slid eller caries kan odontoblasterne danne reparativ dentin som beskyttelse af pulpa. Mere end 40 mutationer i DSPP er kendt, men selve dentinogenesens forløb er endnu ikke fuldstændigt belyst (12).

Emaljedannelsen – amelogenesen Emaljedannelsen kan kort opdeles i fire faser: Sekretionsfasen, hvor organisk emaljematrix secerneres af emaljedannende ameloblaster. Emaljematrix indeholder emaljeproteiner (amelogenin 90 % og 10 % ameloblastin, enamelin og tuftelin),

983

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel enzymer og 30 % mineral, der aflejres i lag, der svarer til emaljens tykkelse. I mineraliseringsfasen udskiller ameloblasterne hydroxylapatit, der erstatter det organiske materiale. Herefter følger modningsfasen, hvor emaljeproteinerne fjernes vha. enzymer, og emaljens hårdhed øges. Afslutningsvis sker hypermineralisering af emaljens overflade; tandens form er fastlagt, og emaljen opnår fuld hårdhed som kroppens hårdeste væv. Til slut ses ameloblasterne som det reducerede emaljeepitel, der forsvinder, når tanden erupterer. Emaljen kan ikke gendannes senere i livet (13).

Afhængigt af hvilken fase i amelogenesen der bliver påvirket, vil dette medføre karakteristisk forandring af emaljen i form af mindre tykkelse eller varierende hårdhed/kvalitet. Der differentieres derfor mellem såkaldte kvantitative forandringer, kvalitative forandringer og blandingstyper. ÆTIOLOGI OG DIAGNOSTIK VED EMALJEDYSPLASI OG DENTINANOMALI Amelogenesis imperfecta AI har tidligere været klassificeret i to overordnede kliniske undergrupper, en hypoplastisk type (kvantitativ defekt) og en hypomineraliseret type (kvalitativ defekt). Den kvantitative defekt ved hypoplastisk AI kan have karakter af et generelt udtyndet, glat emaljelag – eller en meget lokaliseret udtynding, som giver pitting – eller en uensartet udtynding af emaljelaget, så tandoverfladen fremstår ujævn med sløring af normale kronekonturer. Den kvalitative defekt ved AI findes i to hovedvarianter, henholdsvis hypocalcificeret og hypomatureret type. Ved hypocalcificeret hovedgruppe ses den ringeste mineralisering af emaljen blandt de tre hovedgrupper. Ved frembrud fremstår tanden med normal mængde emalje vurderet i henhold til størrelse og form, mens farven typisk er opak, gullig-brunlig, og overfladen fremstår ru. Efter eruption ses en hurtig nedbrydning af emaljen (især okklusalt/incisalt), idet emaljen er blød pga. højt proteinindhold og reduceret grad af mineralisering, og tænderne er temperaturfølsomme. Radiologisk observeres manglende kontrast mellem emalje og dentin.

Ved hypomatureret hovedgruppe ses en reduceret, men dog bedre mineralisering sammenlignet med hypocalcificeret hovedgruppe. Ved frembrud har tanden normal størrelse og form.

Efter eruption ses som ved den hypocalcificerede hovedgruppe også en nedbrydning af emaljen efter eruption (især okklusalt/ incisalt). Farven af emaljen er opak, hvidlig-brunlig. Radiologisk kan der differentieres mellem emalje og dentin.

Kortlægning af genetikken for AI har imidlertid ført til beskrivelse af 15 forskellige undergrupper baseret på fænotype, kliniske særpræg og arvelighed (14). De nyeste klassificeringer af de forskellige undertyper baserer sig mere på genetikken end på kliniske fund, og disse findes derfor mindre anvendelige i klinikken (15,16). Klinisk inddeles i den hypoplastiske samt de to hypomineraliserede typer; den hypomineraliserede og den hypomaturistiske samt blandingstyper med taurodonti. Denne kliniske inddeling har stor betydning for valg af behandling.

Arvegangen for AI kan være autosomalt dominant, som er den hyppigste, autosomalt recessiv eller X-bundet (5 %). Sporadiske mutationer kan ligeledes forekomme i de gener, som kon-

984

trollerer amelogenesen. I familier med X-bundet AI ses fænotypisk forskel mellem kvinder og mænd. Hos kvinder ses sund og hypoplastisk og/eller hypomineraliseret emalje veksle i lodrette striber hen over tandoverfladen. Dette kaldes ”lyonization” og forklares ved, at der hos kvinder tidligt i fosterstadiet sker en inaktivering af det ene af de to X-kromosomer i alle kvindens celler (17), hvilket betyder, at nogle celler med et aktivt X-kromosom danner normal emalje, mens andre celler med et inaktivt X-kromosom danner dysplastisk emalje.

Dentinogenesis imperfecta Arvelige dentinanomalier opdeles i dentindysplasi (DD) og dentinogenesis imperfecta (DI), Shields klassifikation fra 1973 (18).

DD opdeles i typerne DD-1 og DD-2, mens DI opdeles i tre undergrupper baseret på fænotypen: DI-I, DI-II og DI-III. Den første, DI-I, ses i forbindelse med knoglesygdommen osteogenesis imperfecta, mens DI-II og DI-III er isoleret til tandsættet (DI-III er kun fundet hos en enkeltstående amerikansk familie). Ved DI type 1 er der tale om en dentinanomali forårsaget af defekt i kollagenproteinet pga. mutation i genet COLIA1 eller COLIA2, mens DD og DI type 2 er forårsaget af defekt i sialoprotein pga. mutation i DSPP-genet. Identifikation af sialophosphorproteingenet (DSPP) har betydet, at man i dag ved, at dentindysplasi type II, DI-II og DI-III har samme genetiske baggrund og skyldes mutationer i netop dette gen. De tre anomalier kan betragtes som samme sygdom med stigende alvorlighedsgrad (19). Den hyppigst forekommende dentinanomali, DI-II, nedarves autosomalt dominant. Emaljen i DI-II er beskrevet som værende normal i struktur og mineralindhold (20), mens den underliggende dentin er dysplastisk og irregulær, hvilket kan være medvirkende til affrakturering af emaljen og blotlæggelse af dentinen, hvorved der er risiko for udtalt slid og pulpal eksponering (12,21).

Diagnosen for AI eller DI stilles på baggrund af anamnestiske oplysninger, kliniske og røntgenologiske fund. Spørgsmål, der kan føre til diagnosen, er fx: Er tilstanden kendt i familien? Er tandform og farve afvigende i hele tandsættet? Er tænderne følsomme for koldt/varmt? Viser røntgenbilleder afvigende roddannelse, eruptionsanomali eller retention af tænder? Se desuden skematisk gennemgang i Skema 1. Diagnosen stilles ofte af kompetente børnetandlæger eller efter henvisning til et af de to odontologiske landsdels- og videncentre, hvor et multidisciplinært team står for udredningen. Herefter vil der blive lagt en behandlingsplan, og såfremt behandlingen vurderes mulig i kommunal tandpleje, foretages der skriftlig rådgivning til denne. I tilfælde af behov for højtspecialiseret behandling varetages behandlingen enten i den højtspecialiserede behandlingsenhed på Institut for Odontologi og Oral Sundhed i Aarhus eller på Rigshospitalet i København i samarbejde med Tandlægeskolen. Selvom patienten er i højtspecialiseret behandling, er fortsatte status- og fokusundersøgelser samt sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende tiltag i kommunal tandpleje/egen tandlæge af afgørende betydning. Derfor bliver behandlingen af denne patientgruppe ofte et samarbejde mellem videncentrene og egen tandlæge. Genetisk udredning er for nuværende ikke et standardtilbud, medmindre den dentale anomali ses som led i medicinsk grundmorbus. I fremtiden vil det givet blive mere anvendt.

TANDBEHANDLING, BEHANDLINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER – PATIENTTILFREDSHED OG SYGDOMSFOREBYGGENDE TILTAG Hos patienten med AI er de største tandrelaterede problemer typisk dårlig æstetik, hypersensitivitet samt affrakturering eller nedslidning af emalje og deraf følgende tab af tyggefunktion (22). Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at AI i visse tilfælde er associeret med eruptionsforstyrrelser og anormal kæbevækst i form af frontalt åbent bid (23,24). DI-patienters hovedproblemer er dårlig æstetik og nedslidning af tænder med risiko for hæmmet tyggefunktion og reduceret ansigtshøjde.

Tandbehandlingen hos patienter med AI og DI er ofte omfangsrig og livslang, og afhængigt af de kliniske manifestationer og alderen på patienten behandles tænderne med stålkroner, kompositplast, facader, kroner eller anden rehabiliterende behandling evt. i kombination med ortodontisk og/eller kirurgisk behandling (22). En tilbagevendende klinisk udfordring er, at holdbarheden af behandlinger, som omfatter kompositplast, generelt er nedsat. Dette skyldes, at bindingsstyrken afhænger af emaljens mineraliseringsgrad, som for de hypomineraliserede og hypomaturerede typer er forringet. Femårs overlevelsen af fyldninger kan derfor hos patienter med AI være reduceret med op til 50 % (25), dog med store inter-individuelle forskelle afhængigt af AI-type (26,27). Hos hypomineraliserede typer er der endvidere i mindre studier vist risiko for højere forekomst af caries (28,29), hvorfor man bør være ekstra opmærksom vedrørende profylaktiske behandlingsstrategier i denne gruppe. Studier viser ligeledes, at personer med AI oplever en negativ indvirkning på deres livskvalitet, foruden at håndteringen og behandlingen heraf er tidkrævende og omkostningstung. (30-32).

Behandling af det primære tandsæt Allerede i tidlig barnealder er det vigtigt at være opmærksom på særlige forhold i tandsættet hos patienter med AI og DI. Hos patienter med AI er det primære tandsæt oftest lettere afficeret, evt. med behov for behandling af æstetisk og smertedækkende art.

Hos patienter med DI vil der ofte ved den første undersøgelse i 1½-2-årsalderen være behov for behandling. Mindre emaljefrakturer kan dækkes med kompositplast, så dentinen ikke er blottet, nedslidning forhindres, og bidhøjden opretholdes.

Nedslidning af de primære tænder vil medføre kraftigt slid på førstemolarerne straks efter eruptionen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at nedslidningen går ekstra hurtigt i det primære tandsæt, og manglende mulighed for retention af restaureringen kan forventes, hvis behandling udskydes for længe.

Ved behandling af den unge barnepatient er det uanset diagnose vigtigt at vægte hurtigt udførte og holdbare løsninger. Således varetages barnets tarv bedst muligt for opnåelse af optimal funktion og smertefrihed i relation til den psykiske modenhed for modtagelse af tandbehandling. Stålkroner anbefales stadig som den bedste langtidsprovisoriske behandling af primære molarer. Funktion og plads i tandbuen opretholdes, omlavningsfrekvensen er lav, og ofte fungerer stålkronen, til tanden fældes. Stålkronerne kan i de fleste tilfælde

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

klinisk relevans De hyppigst forekommende genetisk betingede afvigelser i tanddannelsen er amelogenesis imperfecta og dentinogenesis imperfecta, hvor dannelsen af henholdsvis emalje og dentin er blevet forstyrret. For afvigelser gælder, at både den primære og permanente dentition er afficeret, men med stor variation i fænotyper og behandlingsbehov.

Det er bl.a. klinisk udfordrende, at kvaliteten af vævene kan være forringet, hvorved en basal egenskab som fx bindingsstyrken mellem tand og en restaurering også er nedsat. Dette betyder nedsat holdbarhed og højere omlavningsrate hos disse patienter og risiko for højere cariesprævalens. Det er derfor nødvendigt med særlig profylaktisk opmærksomhed.

Det er vigtigt at kende til de forskellige typer af afvigelser for at kunne iværksætte optimal forebyggelse og relevant tandbehandling og vurdere, om henvisning til specialiseret oral rehabiliterende behandling er nødvendig.

cementeres over de primære molarer uden brug af præparation/ekskavering, lokalbedøvelse eller anden forberedelse af tanden. Metoden var oprindelig udviklet til behandling af omfattende cariesangreb i primære molarer uden forudgående ekskavering og omtales oftest i litteraturen som Hall teknik (33). Ved tænder med lav kronehøjde, som der ofte er tale om ved AI og DI, vil der dog ofte blive behov for en modificering af den oprindelige Hall teknik. Modificeringen vil bestå i, at man tilpasser den præfabrikerede stålkrone i højden. Der vil også være tilfælde, hvor anvendelsen af konventionelle præfabrikerede stålkroner ikke er gunstig, fx hvis der i forvejen er tendens til anteriort åbent bid. I tilfælde hvor stålkroner

FAKTABOKS 1 Stålkroner og Hall teknik •

Evt. separation med separationselastik ved tæt approksimal kontakt.

•

Udvælgelse af korrekt størrelse stålkrone.

•

Stålkronen cementeres med kemisk hærdende glasionomer cement.

•

Stålkronen trykkes helt på plads, hvorefter barnet evt. kan holde trykket ved at bide på en vatrulle.

•

Cementoverskud fjernes.

•

Evt. bidhævning efterlades (forsvinder spontant efter 2-4 uger).

985

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ikke findes muligt, kan der som alternativ anvendes printede stålkroner. Disse er teknikerfremstillede efter scanning, alternativt konventionelt aftryk.

Ved behov for lindring af hypersensitivitet, mindre restaurering eller ved afvigende morfologi i form af pits eller ru/ujævn overflade kan forseglinger med flowplast være hensigtsmæssigt. Er behandlingen omfattende/langvarig, bør behovet for sedation og omfanget af denne overvejes. Behandling under anvendelse af lattergas/dinitrogenoxid (N2O) kan være en hjælp for mange patienter i denne alder.

Behandlingen af det unge permanente og voksne tandsæt I det unge permanente tandsæt behandles i høj grad med de samme metoder og teknikker som i det primære tandsæt. Patienterne er endnu psykisk for umodne til meget langvarige behandlinger, og pulpa i tænderne er endnu meget stor, hvilket øger risikoen for accidentiel perforation ved omfattende præparation. Stålkronebehandling eller opbygning i kompositplast er derfor stadig et godt klinisk valg hos disse patienter.

Hypersensitive, men ikke restaureringskrævende tænder kan behandles med forsegling evt. i form af flowplast. Hos patienter med DI kan bidskinne om natten i visse tilfælde hjælpe til at reducere sliddet.

I takt med at patienten bliver ældre og dermed i stand til at samarbejde om mere behandlingstunge løsninger, kan der på individuel vurdering og indikation behandles med facader og kroner. Undersøgelser viser stor sammenhæng mellem den orale livskvalitet og holdbarhed med samtidig æstetisk tilfredsstillende løsninger (30,31).

Betragtninger vedr. kompositplast som valg til restaurering af det især unge/yngre tandsæt Når der ses større afvigelser i tandfarve, morfologi og/eller tandstilling samt involvering af samtlige tænder, er behandlingsplanlægningen naturligt mere omfattende og udfordrende. Behandlingsvalget er og har traditionelt været omfattende med meget præparationskrævende protetiske løsninger i form af multiple, heldækkende indirekte restaureringer, hvor der forventes god langtidsholdbarhed (22).

I disse år sker imidlertid en konstant udvidelse af kompositplasts indikationsområde, såvel i forhold til bindingsevne, slidstyrke, farvestabilitet og dækevne. En veludført kompositopbygning kan derfor være både æstetisk og langtidsholdbar og ikke mindst tandsubstansbesparende i forhold til en mere konventionel præparation. Hos unge og yngre patienter vil sidstnævnte vægte tungt, da pulpa cavum stadig er stort. Patienten forventes at skulle bruge sit tandsæt mange år endnu, og det bør derfor overvejes at vælge kompositplast, hvor dette overhovedet er muligt.

Behandlingsvalget bør altid tage udgangspunkt i en individuel samlet vurdering. Vurderingen foretages i forhold til tandsættets samlede tilstand, patientens alder, modenhed samt subjektive ønsker og behov. Det er en stor fordel, at man ved anvendelse af kompositplast har så store reparationsmuligheder i forhold til fx metalkeramiske eller fuldkeramiske protetiske løsninger.

986

FAKTABOKS 2 Overordnede mål for behandling af AI og DI •

Diagnosticerer tilstanden tidligt og lægger be­ handlingsplaner, der både kortsigtet og langsigtet tager udgangspunkt i patientens subjektive og objektive behov.

•

Orienterer forældre og patient grundigt om tandsygdommen, behandlingens forløb og om vigtigheden af god mundhygiejne. Det årelange behandlingsforløb kræver et godt samarbejde med barn og familie.

•

Opretholder normale vertikale og horisontale di­ mensioner i det primære og permanente tandsæt.

•

Reducerer risiko for pulpakomplikationer, bevarer god tyggefunktion samt forebygger og minimerer slid.

•

Minimerer smerte og ubehag samt forebygger udviklingen af tandlægeangst.

•

Lytter til patientens skiftende ønsker og behov til tændernes udseende – det gælder også i barne­ årene.

Sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme Da AI og DI er medfødte lidelser, som i sig selv øger risikoen for omfattende behandlingsbehov og i nogle ubehandlede tilfælde forventes at føre til varig funktionsnedsættelse, er det vigtigt, at der ud over de protetiske behandlinger også varetages relevant sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Der er tale om faktorer i tandsættet, der ikke kan ændres på (ej heller efter fuld protetisk behandling), hvorfor samtlige patienter bør kategoriseres med øget sygdomsrisiko (risikovurderes i rødt spor).

De bør derfor tilses til fokuseret undersøgelse med professionel afpudsning hver 3. måned. Ved behov bør der modtages instruktioner for at sikre optimal mundhygiejne (4).

Når det drejer sig om barneårene, vurderes tillid og tryghed vigtigt, hvorfor det anbefales, at barnet som udgangspunkt følger samme behandler og ikke ses af mange forskellige.

Cariesforebyggelse er pga. flere faktorer hensigtsmæssig.

Da tændernes overflade kan fremstå ru, og renhold kan være vanskeligt for patienten, kan der suppleres med regelmæssige fluoridpenslinger (evt. med 2 % NaF). Ved afvigende morfologi i form af pits eller ru/ujævn overflade kan forseglinger med flowplast være hensigtsmæssigt.

Forebyggelse af slid: Som tidligere nævnt er stålkroner fortsat en optimal behandling i såvel det primære som det perma-

Amelogenesis imperfecta, hypomineraliseringstype

A

KLINISKE EKSEMPLER Patienttilfælde 1 – Fig. 2 12-årig pige med amelogenesis imperfecta, hypomineraliseret type. Patienten er henvist til Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Rigshospitalet, som femårig, hvor de primære tænder ses gullige/brunlige og med moderat grad af slid, ikke kun okklusalt og incisalt, men også på facialfladerne pga. markant forringet kvalitet af emaljen. Ved frembrud af de permanente tænder ses misfarvning af emaljen og kort efter posteruptivt breakdown. Plastopbygning af tænderne krævede stor grad af accept, og det foreløbige behandlingsresultat var tilfredsstillende for patienten. Der vil løbende være behov for vedligehold pga. relativt dårlig binding mellem restaurering og tand. En mere permanent og æstetisk mere tilfredsstillende behandling er indirekte teknikerfremstillede kompositkroner, der forventes at kunne fremstilles med minimal præparation, når frembruddet er afsluttet.

Patienttilfælde 2 – Fig. 3 19-årig pige med amelogenesis imperfecta, blandingstype. Patienten har igennem barne- og ungdomsår kun modtaget behandling af førstemolarer. Indikationen for igangsætning af behandling er æstetik, sensibilitet og reduktion af bidhøjden. For at fastlægge okklusion, bidhøjden og tandstørrelse opbygges

B

Amelogenesis imperfecta, blandingstype C Fig. 2. A. 5 år. Det primære tandsæt ses mindre afficeret end det permanente.

Der ses udtalt slid, og pt. klager over følsomme tænder. B. 8 år. Det permanente tandsæt ses mere afficeret end det primære. Tænderne fremtræder med posteruptivt breakdown, den mørkere dentin fremtræder tydeligt. Følsomhed og farvefremtoning er til stor gene for patienten. C. 10 år: Tænderne er beskyttet mod temperaturpåvirkninger med direkte plastopbygninger i den intermediære behandlingsfase. Når kooperation og frembrud tillader det, stiles efter heldækkende teknikerfremstillede plastkroner med ingen/minimal præparation, hvorved den ofte mere præparationskrævende behandling udskydes længst muligt.

Fig. 2. A. 5 years. The primary dentition is seen less affected than the permanent one. Pronounced wear is visible accompanied by complaints of sensitive teeth. B. 8 years. The permanent dentition is more affected than the primary dentition. The teeth appear with post-eruptive breakdown, with the darker dentin clearly visible. Sensitivity and color appearance are a great nuisance for the patient C. 10 years: The teeth are protected against sensitivity with direct plastic build-ups in the intermediate treatment phase. When cooperation and full eruption permit, indirect plastic crowns with no/minimal preparation are planned.

The often more preparation-demanding treatment is thereby postponed as long as possible.

nente tandsæt frem til mulighed for andet kronevalg. Derudover kan det i nogle tilfælde blive nødvendigt med en form for bidskinne, såfremt der findes kooperation til dette, og at en sådan skinnebehandling ikke påvirker væksten. Ligeledes vil relevant bidhævning i form af ortodontisk behandling også i sig selv have en forebyggende effekt. Vedligeholdelse er essentielt, og såvel direkte som indirekte restaureringer vil have behov for mindre og større reparationer og genbehandlinger.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

A

B Fig. 3. A. 18 år: Tænderne er følsomme, misfarvede og malformerede, æstetisk utilfredsstillende for patienten. B. 18 år. Langtids temporær opbygning af tandsættet med fræsede PMMA-broer uden præparation. Bemærk normalisering af tandstørrelse, facon og gode skyllerum.

Fig. 3. A. 18 years: The teeth are sensitive, discolored, malformed, and are aesthetically unsatisfactory for the patient. B. 18 years: Long-term temporary build-up of the dentition with milled PMMA bridges without preparation. Note normalization of tooth size, shape, and good rinsing spaces.

987

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Amelogenesis imperfecta, hypomaturationstype

Dentinogenesis imperfecta

A

A

B

B

Fig. 4. A. 11 år. Emaljen ses med hvide og brunlige opaciteter. Farvefremtoningen af tænderne generer patienten. B. 15 år. Direkte kompositopbygninger i OK, stålkroner på 6+6 og 6-6, giver for nuværende tilfredsstillende æstetik og funktion.

Fig. 4. A. 11 years. The enamel is seen with white and brownish opacities. The colour appearance of the teeth bothers the patient. B. 15 years. Direct composite constructions in upper jaw, Steel crowns of 16, 26, 36 and 46, currently provide satisfactory aesthetics and function.

tandsættet i fræsede polymethylmethacrylat-kroner (PMMAkroner). Fremtidig behandling forventes at være konvertering af PMMA kroner/bro til minimalt præparerede kroner.

Patienttilfælde 3 – Fig. 4 16-årig dreng med amelogenesis imperfecta, hypomaturationstype. Den tydelige misfarvning af tænderne har været til stor belastning for patienten. Det er kendt, at blegning af disse tænder ikke vil have den store effekt, men i visse tilfælde give øget termofølsomhed. Der er foretaget plastopbygninger for at dække misfarvninger. Fremtidig behandlingsplan er kroner posteriort og facader anteriort.

Patienttilfælde 4 – Fig. 5 Kvinde kendt med dentinogenesis imperfecta. Patienten blev behandlet på specialklinik for oral rehabilitering på Odontologisk Institut i København og blev i 15-årsalderen henvist til Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Rigshospitalet. Løbende behandlet med plast og stålkroner. I 28-årsalderen behandlet med lithium dicilicat (E.max) kroner i overkæbefronten. Molarer og præmolarer er restaureret med fuldzirkonkroner og kompositopbygninger.

988

C

D Fig. 5. A. 9 år. Der ses komposit overdækket -04, gennemslidt stålkrone -05, -6 posteruptivt breakdown. B. 10 år. Buttede kroner med cervikal konstriktion, spinkle radices. C. 15 år. Den mørke farve er patientens primære problem.

D. 28 år. Lithium disilicat- (E.max) kroner 321+123, monolitisk zirkonkroner molarer, plastopbygninger ved præmolarer og i underkæbefronten.

Fig. 5. A. 9 years, Composite reconstruction 74, worn steel crown 75, post eruptive breakdown is visible in 46. B. 10 years, Bulbous crowns with cervical constriction, slender radices. C. 15 years, the dark color is the primary problem.

D. 28 years old. lithium-disilicate (E.max) crowns on 13 to 23, monolithic zircon crowns molars, composite reconstructions in premolars and in the mandibular frontteeth.

SUNDHEDSLOVEN OG HENVISNINGSPRAKSIS I 2020 udkom en ny udgave af sundhedsloven, men heri henvises fortsat til ”Tillæg til vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje, 2012” (34), når det gælder håndtering af patienter med komplicerede former af tanddannelsesforstyrrelser. I tillægget beskrives specifikt, hvor patienter med tandproblemer relateret til AI og DI skal behandles, og hvorledes de viderehenvises ved behov. Såfremt patienten hører under børne- og ungdomstandplejen (0-21 år), skal patienten behandles i dette regi. I de tilfælde, hvor barnet eller

den unge, der er omfattet af børne- og ungdomstandplejen, har behov for specialiseret tandlægelig behandlingsplanlægning og evt. behandling, skal han/hun henvises til regionstandplejen.

Såfremt der ydermere er behov for højt specialiseret behandling, skal regionstandplejen viderehenvise til et af de to odontologiske landsdels- og videncentre.

Da der er tale om sjældne medfødte sygdomme og tilstande, der i henhold til bilaget i Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan disse henvises direkte til de odontologiske landsdels- og videncentre for vurdering og/eller behandling.

Tabel 1 – Amelogenesis Imperfecta (AI) og Dentinogenesis Imperfecta (DI) ses i begge dentitioner

AI - hypoplastisk Afvigelse i sekretions­ fasen Emaljetyk­ kelsen er reduceret

Kvantitativ defekt AI -hypomineralisation Afvigelse i mi­ neraliseringsfasen

Tandkronen

Farve

Røntgen

Pulpale forandringer

Tydelig ændret mor­ fologi i form af tynd glat emalje eller ujævn/ru med lokale pits.

Overfladen er hård ved sondering.

Gullig idet dentinen skinner igennem den tynde emalje

Normal kon­ trast. Tynd eller ujævn emalje.

Taurodonti kan ses i visse typer

Normal form ved eruption – blød emalje, kan nærmest ”skrabes” af.

Opak gulligbrunlig

Ingen kontrast

Skeletalt åbent bid.

Forsinket eruption eller retention Udtalt termofølsomhed.

Calculus

Normal form ved eruption.

Hårdhed af emaljen er let reduceret, overfladen ujævn

Opak, mere hvidlig evt. gullig-brune opaciteter

Reduceret kontrast

Termo­ følsomhed, Øget risiko for attrition

Buttet form, med cervical indsnøring.

Brunlig- grå­ lig- blålig Uden emalje er tænderne gullig-brune

Normal kontrast

Kvalitativ defekt AI- hypomaturation Afvigelse i modnings­ fasen

Kvalitativ defekt DI type II Abnorm den­ tindannelse

Kvalitativ defekt

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

Før eruption ses store pul­ pae, efter eruption ses oblitera­ tion af pulpa cavum.

Gracile rødder

Skeletalt åbent bid hos ca. 50 %.

Termo­ følsomhed Forsinket eruption eller retention

I nogle tilfælde tidligt tandskifte

989

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel For voksne patienter udskrevet af børne- og ungetandplejen gælder sundhedsloven § 166 stk. 3, som angiver, at tilskud til tandbehandling ”udelukkende gives til de dele af patientens orale behandlingsbehov, som har årsagssammenhæng med sygdommen/tilstanden”.

Af positivt kan nævnes, at tilskudsordningen for patienter med omfattende odontologiske følger af medfødte lidelser i dag i langt større grad end tidligere respekterer anvendelse af plastopbygning som semipermanent løsning/langtidsprovisorium, så længe det er funktionelt og æstetisk muligt, hvilket er essentielt for behandlingsvalget og langtidsoverlevelsen af patientens tandsæt.

SAMMENFATNING AI og DI er ofte omfattende og behandlingskrævende tilstande med behov for interdisciplinær håndtering samt livslangt vedli-

gehold og behandling. Patienter med AI eller DI vil ofte kræve vurdering gennem regionstandplejen eller et af de odontologiske landsdels- og videncentre. Nogle patienter med AI eller DI vil være berettiget til behandling finansieret af regionstandplejen, andre vil have behov for højtspecialiseret behandling gennem et af de to odontologiske landsdels- og videncentre.

For voksne patienter med AI eller DI vil man kunne søge tilskud gennem tilskudsordningernes § 166 stk. 3, hvis det kan dokumenteres, at et betydeligt behandlingsbehov ses som følge af den medfødte dentale anomali.

Patienterne med AI eller DI modtager ligesom alle andre patienter det almindelige basale tandplejetilbud i primærsektoren. Tandlæger i primærtandplejen har derfor behov for at kende til forebyggende tiltag, henvisningspraksis og behandlingsmuligheder.

ABSTRACT (ENGLISH) ENAMEL DYSPLASIA OR DENTINE ANOMALY? AETIOLOGY, DIAGNIOSTICS, AND TREATMENT CONSIDERATIONS OF CONGENITAL, ISOLATED TOOTH FORMATION DISTURBANCIES IN ENAMEL AND DENTIN This paper reviews the two most frequent genetic dental anomalies, amelogenesis imperfecta (AI) and dentinogene­

sis imperfecta (DI). Aetiology and diagnosis of typical dental changes seen in the diseases are reviewed. The article also reviews the Health Act, referral practice with relevance to the subject, as well as current recommendations regarding preventive and reconstructive dental treatment in children and young people with these conditions.

LITTERATUR 1. Espelid I, Haubek D, Jälevik B. Developmental defects of the dental hard tissues and their treatment.

In: Kock G, Poulsen S, eds. Pediatric dentistry. A clinical approach.

3rd ed. Oxford: Wiley-Blackwell, 2017;275-82.

2. Jakobsen C, Skou R, Hertz JM et al. Amelogenesis imperfecta: Gener, proteiner og faenotyper En oversigtsartikel. Tandlægebladet 2013;7:574-82.

3. Sundell S. Hereditary amelogenesis imperfecta. An epidemiological, genetic and clinical study in a Swedish child population. Swed Dent J (Supl.) 1986;31:1-38.

4. Bäckman B, Holm AK. Amelogenesis imperfecta: prevalence and incidence in a northern Swedish county. Community Dent Oral Epidemiol 1986;14:43-7.

990

5. Witkop CJ Jr. Hereditary defects of dentin. Dent Clin North Am 1975;19:25-45.

6. Andersson K, Malmgren B, Åström E et al. Dentinogenesis imperfecta type II in Swedish children and adolescents. Orphanet J Rare Dis 2018;13:145-52.

7. Thesleff I. The genetic of tooth development and dental defects. Am J Med Genet Part A 2006;140:2530-5.

8. Gadhia K, McDonald S, Arkutu N et al. Amelogenesis imperfecta: An introduction. Br Dent J 2012;212:377-9.

9. Kock G, Kreiborg S, Andreasen JO. Erupting and shedding of teeth.

In: Kock G, Poulsen S, eds. Pediatric dentistry. A clinical approach.

3rd ed. Oxford: Wiley-Blackwell, 2017;40-53.

ed. A. St.Louis, Missouri, USA: Elsevier, 2018;339-49.

10. Nancy A. Dentin-Pulp Complex. In: Ten Cate’s oral histology: development, structure and function. 9th ed. A. St. Louis, Missouri, USA: Elsevier, 2018;157-92.

14. Witkop CJ Jr. Amelogenesis imperfecta, dentinogenesis imperfecta and dentin dysplasia revisited: problems in classification. J Oral Pathol 1988;17:547-53.

11. Jing Z, Chen Z, Jiang Y. Effects of DSPP gene mutations on periodontal tissues. Glob Med Genet 2021;8:90-4.

15. Aldred MJ, Savarirayan R, Crawford PJM. Amelogenesis imperfecta: A classification and catalogue for the 21st century. Oral Dis 2003;9:19-23.

12. Taleb K, Lauridsen E, DaugaardJensen J et al. Dentinogenesis imperfecta type II – genotype and phenotype analyses in three Danish families. Mol Genet Genomic Med 2018;6:339-49.

13. Nancy A. Enamel: composition, formation and structure. In: Ten Cate’s oral histology: Development, structure and function. 9th

16. Crawford PJM, Aldred M, BlochZupan A. Amelogenesis imperfecta. Orphanet J Rare Dis 2007;2:17-28.

17. Lyon MF. X-chromosome inactivation and human genetic disease.

Acta Paediatr Suppl 2002;91: 107-12.

18. Shields ED, Bixler D, el-Kafrawy AM. A proposed classification for heritable human dentine defects with a description of a new entity.

Arch Oral Biol 1973;18:543-53.

24. Ray JG, Dutta S, Sarangi S et al.

Noneruption of teeth in amelogenesis imperfecta: A report of two cases and review. J Oral Maxillofac Pathol 2022;26:254-8.

29. Lindunger A, Smedberg JI. A retrospective study of the prosthodontic management of patients with amelogenesis imperfecta. Int J Prosthodont 2005;18:189-94.

19. de La Dure-Molla M, Philippe Fournier B, Berdal A. Isolated dentinogenesis imperfecta and dentin dysplasia: Revision of the classification. Eur J Hum Genet 2015;23:445-51.

25. Pousette Lundgren G, Dahllöf G. Outcome of restorative treatment in young patients with amelogenesis imperfecta. A cross-sectional, retrospective study. J Dent 2014;42:1382-9.

20. Malmgren B, Lundberg M, Lindskog S. Dentinogenesis imperfecta in a six-generation family. A clinical, radiographic and histologic comparison of two branches through three generations. Swed Dent J 1988;12:73-84.

26. Faria-e-Silva AL, De Moraes RR, Menezes Mde S et al. Hardness and microshear bond strength to enamel and dentin of permanent teeth with hypocalcified amelogenesis imperfecta. Int J Paediatr Dent 2011;21:314-20.

30. Pousette Lundgren G, Karsten A, Dahllöf G. Oral health-related quality of life before and after crown therapy in young patients with amelogenesis imperfecta.

Healt h Qual Life Outcomes 2015;13:197.

21. Hart PS, Hart TC. Disorders of human dentin. Cells Tissues Organs 2007;186:70-7.

27. Seow WK, Amaratunge A. The effects of acid-etching on enamel from different clinical variants of amelogenesis imperfects: An SEM study. Pediatr Dent 1998;20:3742.

22. Sabandal MMI, Schäfer E. Amelogenesis imperfecta: review of diagnostic findings and treatment concepts. Odontology 2016;104:245-56.

23. Poulsen S, Gjørup H, Haubek D et al. Amelogenesis imperfecta – a systematic literature review of associated dental and oro-facial abnormalities and their impact on patients. Acta Odontol Scand 2008;66:193-9.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

28. Markovic D, Petrovic B, Peric T. Case series: clinical findings and oral rehabilitation of patients with amelogenesis imperfecta. Eur Arch Paediatr Dent 2010;11:201-8.

31. Lundgren GP, Wickström A, Hasselblad T et al. Amelogenesis imperfecta and early restorative crown therapy: An interview study with adolescents and young adults on their experiences. PLoS One 2016;11:1-15.

32. McDonald S, Arkutu N, Malik K et al. Managing the paediatric patient with amelogenesis imperfecta. Br Dent J 2012;212:425-8.

34. SUNDHEDSST YRELSEN. Den kommunale tandpleje. Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje.

(Set 2023 maj). Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/da/ Udgivelser/2020/Vejledningom-omfanget-af-og-kravene-til den-kommunale-tandpleje 35. SUNDHEDSSTYRELSEN. Tillæg til vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje. (Set 2023 maj).

Tilgængelig fra: URL: https://www.auh.dk/SysSiteAssets/afdelinger/tand-mund-ogkabekirurgisk-afd-o/pdf-filer/ videncenter/sundhedsstyrelsenomfanget-af-og-kravene-til-denkommunale-og-regionaletandpleje-2006-vejledning/ tillaegvejltandpleje.pdf.pdf

33. Innes NP, Evans DJP, Stirrups DR. The Hall Technique; A randomized controlled clinical trial of a novel method of managing carious primary molars in general dental practice: Acceptability of the technique and outcomes at 23 months.

BMC Oral Health 2007;7:18.

991

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Dysplasi af dentale væv kan optræde som delsymp­ tom ved sjældne medfødte sygdomme. Oversigts­ artiklen beskriver udvalgte eksempler på sjældne, medfødte sygdomme, hvor der optræder dysplasi af dentale væv.

Emaljedysplasi optræder ved hudsygdommene epi­ dermolysis bullosa (EB) og fokal dermal hypoplasi (FDH). EB, junctional type, har hypomineraliseret og hypoplastisk emalje. FDH har hypoplastisk emalje med uregelmæssig overflade og atypisk kronemor­ fologi. Begge tilstande medfører store pædodontiske og protetiske behandlingsbehov.

Dentindysplasi optræder ved skeletsygdommene osteogenesis imperfecta (OI), der skyldes en kolla­ gen defekt, og X-bunden hypofosfatæmi (XLH), der er en metabolisk knoglesygdom. Dentindysplasi ved OI benævnes dentinogenesis imperfecta (DI) og ses ved svær OI. DI medfører øget risiko for tandfrakturer og tandtab. Ved XLH optræder uregelmæssigheder i hele pulpa-dentin-organet, og der er risiko for spon­ tan udvikling af pulpanekrose. Ved XLH kan også ses elementer af emaljedysplasi (enamel cracks).

Cementdysplasi ses ved skeletsygdommen hypofos­ fatasi (HPP), der optræder i flere alvorlighedsgrader.

I varierende grad er tandrodens cementlag acellulær.

Der ses præmatur eksfoliering af primære tænder eller ikkeparodontitis-betinget tandtab hos voksne.

Svær HPP kan også være associeret med emaljedys­ plasi.

KONKLUSION – Emalje- eller dentindysplasi kan op­ træde ved sjældne sygdomme og medføre ekstraor­ dinære tandbehandlingsbehov. Dette tilsiger henvis­ ning til de odontologiske videncentre med henblik på faglig sparring om diagnostik og behandling.

EMNEORD

Rare diseases | dental enamel | dentine | congenital abnormalities

Korrespondanceansvarlig forfatter: OVERTANDLÆGE HANS GJØRUP hangjo@rm.dk

992

Dysplasi af emalje eller dentin ved medfødt, arvelig sygdom HANS GJØRUP, overtandlæge, specialtandlæge i ortodonti, ph.d., Odontologisk Videncenter, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital Accepteret til publikation den 22. juni 2023 Tandlægebladet 2023;127:992-9

V

ED DYSPLASI forstås en abnorm organisering og funktion af cellers udvikling til en given vævstype samt det afvigende morfologiske og strukturelle resultat af disse cellers abnorme funktion (1). Et eksempel på dysplasi er visse former for tandmisdannelser, hvor et eller flere væv, der specifikt indgår i tanddannelse, fejludvikles. Det kan fx være den genetisk betingede fejlfunktion af ameloblaster eller dentinoblaster, der betinger et tandsæt med henholdsvis amelogenesis imperfecta eller dentinogenesis imperfecta (2). Disse tilstande behandles i anden artikel i dette tema af Tandlægebladet. Dysplasi af dentale væv kan imidlertid også forekomme som delsymptom ved sjældne medfødte sygdomme, hvor der er fejludvikling (dysplasi) af flere vævstyper eller organer. Det er formålet med denne artikel at beskrive eksempler på sådanne sjældne, medfødte sygdomme, hvor der optræder dysplasi af dentale væv.

EPIDERMOLYSIS BULLOSA Epidermolysis bullosa (EB) er en gruppe af arvelige sygdomme, hvis fællestræk er skrøbelighed af overfladevæv, først og fremmest hud. Ved alle typer af EB ses tilbagevendende blæredannelser eller erosioner i hud, evt. også slimhinder, men der er stor variation i det kliniske billede af EB. Den histo-patologiske baggrund for hudsymptomerne er brist i den normale binding mellem cellerne i overhuden (epidermis) og den underliggende læderhud (dermis). Der optræder en spaltning (splitting) af basalmembranen i epidermis. Jo dybere beliggende dette ”split” er, desto alvorligere symptomer. De sværeste former er svært invaliderende, og kurativ behandling findes ikke (3).

Der beskrives fire overordnede typer af EB, og klassifikationen baseres på lokalisationen af splittet i basalmembranen.

EB simplex EB simplex karakteriseres ved spaltning øverst i basalmembranen (intraepidermalt) og er oftest med milde symptomer, hvor sårene heler uden ardannelse. Som hovedregel mildnes symptomerne under puberteten. Der er beskrevet et antal forskellige gener, der er associeret med EB simplex, og identificeringen af disse har medført en underopdeling i flere subtyper af EB simplex. EB simplex er normalt ikke associeret med dysplasi af de dentale væv. Til gengæld har relativt mange, specielt ved generaliseret EB simplex, sarte slimhinder med hyppig blisterdannelse i mundhulen. Ophelingen af disse læsioner er som hovedregel uproblematisk, og der optræder ikke væsentlige ardannelser (4).

Junctional EB Ved junctional EB optræder splittet i overhudens lamina lucida tæt på læderhuden. Som hovedregel er symptomerne vedvarende livet igennem, og hyppigt forekommende infektioner medfører en del ardannelse. Der skelnes mellem lokaliserede former, hvor der alene er vable- og sårdannelser på hænder, fødder, albuer og knæ, og generaliserede former med mere udbredte symptomer, der, udover hårtab, kan inkludere symptomer i spiserør, luftveje og urinveje. Junctional EB er oftest

Epidermolysis bullosa (EB)

associeret med patologiske varianter af det gen, der koder for proteinet laminin-332 eller det gen, der koder for kollagen XVII. Arvegangen er autosomal recessiv. Ved junctional EB optræder i næsten alle tilfælde bullae og sår på mundhulens slimhinder.

Kun sjældent er det ensbetydende med arvævsdannelser (4).

Derudover ses ved denne EB-type også emaljedysplasi i form af generaliseret emaljehypoplasi (5) (Fig. 1). Dette har baggrund i en dysfunktion af emaljens ameloblaster, og klinisk kan denne emaljedysplasi ikke skelnes fra det kliniske billede ved amelogenesis imperfecta (AI). Ligesom ved AI kan der være forskellige varianter af emaljemisdannelsen: nogle med helt tynd og jævn emaljeoverflade og andre med meget uregelmæssig og mere eller mindre pitted overflade, der i svære tilfælde kan maskere de normale konturer af den kliniske krone (6). Et af de gener, der udtrykkes i ameloblasterne og er associeret med EB junctional (LAMB3), er også associeret med AI hypoplastisk type 1A. Dystrofisk EB Ved dystrofisk EB optræder splittet endnu dybere, lige under overhudens lamina lucida. Der er adskillige undertyper af den dystrofiske EB, og de er alle associeret med patologiske varianter i genet, der koder for kollagen VII (COL7AI). Arvegangen er autosomal dominant eller recessiv. Nogle af patienterne med den dystrofiske type har en meget vulnerabel hud og kan med tiden udvikle svære ardannelser med sammenvoksning af fingre og tæer samt nedsat bevægelighed af ekstremiteter og eventuelt behov for amputationer. Det er de recessive former, der har de mest alvorlige forløb, og hvor den overordnede prognose er dårligst (7). Genet COL7AI udtrykkes ikke af ameloblaster, og emaljen kan udvikle sig normalt. Til gengæld kan der i mundhulen optræde svær slimhindeaffektion, som vanskeliggør sufficient renhold af tænder, og hvor der i svære tilfælde udvikles mikrostomi pga. ekstreme arvævsdannelser (6).

Kindlers syndrom Den 4. hovedtype er Kindlers syndrom synonymt med ”mixed EB”, hvor splittet optræder i forskellige niveauer. Arvegangen er autosomal recessiv, og tilstanden er associeret med patologiske varianter af genet KIND1. Der ses ikke afvigelser i emaljelaget.

Til gengæld er der beskrevet en association med tidligt debuterende parodontal nedbrydning (6).

Fig. 1. Pige på 16 år med junctional EB. Tandsæt med svær dysplasi af emaljen med elementer af både hypoplasi og hypomineralisering. Tidligere behandling i form af stålkroner på molarerne, ekstraktion af 14 og 24 orthodontia causa.

Incisiver med temporær behandling i form af kompositplast.

Fig. 1. Girl aged 16 with junctional EB. Dentition with severe dysplasia of the enamel presenting elements of both enamel hypoplasia and enamel hypomineralisation. Previous treatment with steel crowns on the molars and extraction of 14 and 24 for orthodontic reasons. Incisors treated provisionally with composite veneers.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

FOKAL DERMAL HYPOPLASI Fokal dermal hypoplasi (FDH) er en sjælden, syndromal tilstand med afvigelser i såvel ektodermalt som mesodermalt deriverede væv. FDH er også kendt under navnet Goltz syndrom, og som betegnelsen FDH antyder, er der væsentlige hudsymptomer. De klassiske symptomer inkluderer desuden ekstremitetsdefekter, øjenmalformation og dysmorfe ansigtstræk. Abnormiteterne i huden optræder som pletvise hudhypoplasier, herniering af subkutant fedt, hypoplastiske negle, sparsom hårvækst samt udslæt i huden omkring mund, næse og øjne. Desuden kan der optræde papillomer i slimhinder (8). FDH er associeret med patogene varianter (mutationer) af genet PORCN, der sidder på X-kromosomet (Xp11.23), og som har betydning for signalering mellem celler (WNT signaling pathways). Et

993

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel antal forskellige mutationer og deletioner er beskrevet (9). Ved FDH er der tale om X-bundet dominant arvegang, hvorfor FDH oftest er letal for drengefostre. Hvis baggrunden for FDH er en postzygotisk mosaicisme (dvs. at kun nogle af fostrets/barnets celler har den patogene variant af PORCN), er også drengebørn levedygtige (10).

FDH vil ofte indebære både kraniofaciale afvigelser og dentale anomalier foruden mere eller mindre iøjnefaldende hudforandringer i ansigtet (11). De dysmorfe ansigtstræk inkluderer en universel ansigtsasymmetri, en hypoplastisk og uregelmæssig næsefløj, der oftest optræder unilateralt, og morfologiske afvigelser i ydre øres foldninger i forening med, at ørerne er lavt satte og anteverterede. Desuden ses et underudviklet mellemansigt og en markeret hage. Dentitionen er præget af varierende grader af emaljehypoplasi, hvilket medfører dels en uregelmæssig overflade på tandkronerne, dels en afvigende kronemorfologi (Fig. 2). Den afvigende kronemorfologi kan optræde som generaliseret eller regional mikrodonti eller atypisk kronefacon med fx talon cusps, markante hak i incisialkanten

(incisal notching) af incisiver og hjørnetænder eller meget irregulære ydre konturer af præmolarer og molarer (12). Det skal bemærkes, at tændernes emalje på trods af uregelmæssighederne må antages at have normal hårdhed og styrke. Hypodonti er også almindeligt forekommende, og der kan være forsinket eruption af tænder. De dentale symptomer er oftest mere dominerende og alvorlige i den ene side end i den anden side af mundhulen, hvilket reflekterer den asymmetri, der generelt er i symptombilledet ved FDH (12).

Den eksisterende faglitteratur om FDH er sparsom, ikke mindst når det gælder rapportering af tandlægelig behandling. For børn med FDH gælder som for andre, at det er væsentligt at undgå cariesudvikling gennem opretholdelse af en god mundhygiejne. De restorative behandlingsprincipper, der er relevante for børn med FDH, vil i hovedtrækkene være de principper, der gælder for behandling af børn og unge med AI af hypoplastisk type (se temaets artikel om AI). Som beskrevet ovenfor er emaljen ved FDH netop hypoplastisk, og prognosen for tænder og tandsæt er normalt god, hvis ”almindelig” tand-

Fokal dermal hypoplasi (FDH)

A

B

C

D

Fig. 2. Dreng på 12 år med FDH (Goltz syndrom). Der er tale om et tilfælde af post-zygotisk mosaicisme. A-B. Intraorale fotos, der viser mere udtalt emaljehypoplasi i venstre side end i højre side. C. Venstre side af ansigt og hals, hvor hudsymptomerne er mere udtalte i venstre side end i højre side. D. Panoramarøntgen, der viser varierende grader af emaljehypoplasi i tandsættet.

Fig. 2. Boy aged 12 with FDH (Goltz syndrome). This is a case of post-zygotic mosaicism. A-B. Intraoral photos that demonstrate enamel hypoplasia more clearly on the left side than on the right side. C. Left side of the face and neck where the skin symptoms are more obvious on the left side than on the right side. D. Panoramic radiograph showing varying degrees of enamel hypoplasia in the permanent dentition.

994

sygdom undgås. Der kan opnås god binding af plastmaterialer til emaljen, når der er behov for med kompositplast at udbygge tænder til normal morfologi. I et vist omfang kan der hos den unge voksne også blive behov for kroneprotetisk behandling.

I områder med agenesi eller ekstrem grad af mikrodonti kan desuden implantatbaseret protetik blive relevant. Protetiske behandlinger på unge voksne med FDH kan være ganske omfattende og vil med rimelighed kunne tilbydes som et specialiseret behandlingstilbud i de odontologiske videncentre.

OSTEOGENESIS IMPERFECTA Osteogenesis imperfecta (OI) er en bindevævslidelse, karakteriseret ved knogleskørhed og en øget risiko for low-impactfrakturer (13). Symptomerne ved OI kan omfatte varierende grader af skeletdeformitet, blå sclerea, høretab og forstyrrelser i tanddannelse. Skeletsmerter og fysisk funktionsnedsættelse forekommer hyppigt (14-16). OI er i de fleste tilfælde forårsaget af genetisk betinget defekt i kollagen type 1. Dette protein udgør en væsentlig del af kroppens bindevæv. I Danmark skønnes prævalensen af OI at være 11 pr. 100.000 (17). Den klassiske OI-klassifikation omfatter fire kliniske undertyper (I-IV): type I (lette og mindre knogledeformiteter), type II (alvorlige knogledeformiteter og perinatal død), type III (meget kort statur og alvorligt fremadskridende knogledeformiteter) og type IV (mildt påvirket vækst og moderate knogledeformiteter)(18).

OI type I er den hyppigst forekommende type, og denne type er associeret med kvantitative afvigelser i kollagen 1 i modsætning til de øvrige typer, der er karakteriseret ved kvalitative afvigelser i kollagen 1 (13). Den klassiske opdeling af OI i fire typer er i nyere tid erstattet af mere differentieret klassifikation baseret på det stadigt større kendskab til den genetiske baggrund for OI (19). Der findes ikke nogen kurativ behandling, og den enkelte patient har en konstant udfordring i at takle sine handikap og funktionsbegrænsninger (20). Børn med de sværere former for OI modtager antiresorptiv (bisfosfonat) behandling med henblik på at reducere forekomsten af frakturer. De får i mange tilfælde indsat intramedullære stave, der bidrager til udretning af krumme ekstremiteter og så vidt muligt opretholdelse af en gangfunktion. Lavdosis bisfosfonatbehandling ordineres også til en del af voksengruppen, hvor håndtering af skeletsmerter er i fokus.

Hos ca. 25 % af personer med OI er der dentale symptomer i form af dentinogenesis imperfecta (DI) (21). Det er i næsten alle tilfælde personer med de sværere OI-former (OI type IIIIV), der også har DI. Ved DI er dentinen dysplastisk pga. de kollagenabnormiteter, der kendetegner OI, enten som et reduceret kollagenindhold (kvantitativ kollagendefekt) eller som fejlkonstrueret kollagen (kvalitativ kollagendefekt), hvor irregulariteten i det histologiske billede af dentinen tiltager med tiltagende sværhedsgrad af OI (22-24). Klinisk vil der ved DI ses cervikal konstriktion og pulpaobliteration foruden en gullig, grålig eller brunlig kronefarve (Fig. 3). Tænder med DI anses for i sammenligning med andre tænder at have en øget risiko for kronefrakturer. Dette kan være i form af cervikale kronefrakturer og efterfølgende tandtab (21). En hyppig dental problemstilling ved de sværere OI-typer er desuden eruptions-

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

klinisk perspektiv Som kliniker er det vigtigt at være opmærksom på, at visse sjældne sygdomme kan medføre dentale abnormiteter. Disse kan optræde som dysplasi af emalje, dentin eller cement, og de kan medføre behov for ekstraordinære, eventuelt specialiserede, behandlinger hos tandlægen. Såvel sjældne hudsygdomme som sjældne skeletsygdomme kan betinge dentale abnormiteter. Gennem kontakt til de odontologiske videncentre kan tandlægen opnå råd om behandling af disse patienter. Herigennem kan det bl.a. afklares, om det for patienten er relevant at ansøge om særligt tilskud til tandbehandling i privat praksis, eller om patienten bør henvises til et specialiseret behandlingstilbud i videncenterregi.

vanskeligheder med specielt impakterede andenmolarer (23).

Hos personer med de sværere former for OI ses også en øget forekomst af malokklusion i form af mandibulært overbid og åbent bid (25,26). Ortognatkirurgisk behandling kan være

Osteogenesis imperfecta (OI)

A

B

C

Fig. 3. 45-årig voksen med moderat svær OI og kliniske tegn på dentinogenesis imperfecta (grålig-brunlige farveafvigelser). A. Tidligere tandtab (17,16) og kronebehandling (15,47,46). B-C. 20-årig med svær osteogenesis imperfecta og klare radiologiske tegn på dentinogenesis imperfecta (obliteration af pulpacavae).

Fig. 3. 45-year-old adult with moderate-severe OI and clinical signs of dentinogenesis imperfecta (grayish-brownish discolouration). A. Previous tooth loss (17 and 16) and treatment with artificial crowns (15,47,46). B-C. 20-year-old adult with severe osteogenesis imperfecta and clear radiological signs of dentinogenesis imperfecta (obliteration of the pulp cavity).

995

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel aktuel, evt. som osseodistraktion på maksillen, der hos visse kan kræve ganske store avanceringer (27). Behandling med implantatbaseret protetik ser ud til at kunne gennemføres med en god prognose, dog kun vurderet på et begrænset antal rapporter (28). Mange børn og voksne med OI bliver nu om dage behandlet med lavdosis antiresorptive medicinske præparater enten som frakturprofylakse eller som led i en reduktion af skeletsmerter. Den bekymring, der kunne være i forhold til evt. induktion af medicinsk betinget osteonekrose i kæberne hos personer med OI, har til nu vist sig delvis ubegrundet. Dog anbefales, at fx tandekstraktioner ikke foretages umiddelbart før eller efter infusion af bisfosfonat (29,30).

X-BUNDEN HYPOFOSFATÆMI X-bunden hypofosfatæmi (XLH) er karakteriseret ved en utilstrækkelig mineralisering af knogler og tandvæv pga. unormalt tab af fosfat via nyrerne (31). XLH er den mest almindelige af de arvelige former for hypofosfatæmi, og sygdommen er forårsaget af mutationer i genet, der koder for en fosfatregule-

rende endopeptidase, der særligt udtrykkes i knogle og dentale væv (PHEX). Hos børn kaldes sygdommen X-bundet hypofosfatæmisk rakitis (XLHR) (32). I Danmark er prævalensen af XLH 4,8:100.000 (33). De typiske kliniske træk hos personer med XLH er begrænset legemshøjde, korte underekstremiteter, knoglesmerter og skeletdeformiteter. Bl.a. ses deformering af vægtbærende ekstremiteter (hjulben) og rakitisforandringer i form af hævede metafyser. Voksne med XLH udvikler med alderen ofte mineraliserende entesopatier og slidgigt, begge dele forbundet med smerter. Den traditionelle medicinske behandling består af fosfattilskud og aktivt vitamin D (calcitriol eller alfacalcidol). Siden 2018 har det været muligt at behandle børn med XLH med Burosumab©. Burosumab© er et humant, monoklonalt antistof, som er i stand til at binde Fibroblast Growth Factor 23 (FGF23) og dermed hæmme dets aktivitet. Nedsat FGF23 aktivitet influerer positivt på nyrernes reabsorption af fosfat, og den ugunstige fosfatudskillelse bremses (34). For nuværende er behandlingen tilgængelig i Danmark for børn og unge fra etårsalderen.

X-bundet hypofosfatæmi (XLH)

A

D

B

C

Fig. 4. A-B. Dental røntgen på 13-årig dreng. Store pulpacavae og endodontisk behandlede UK-incisiver (31,32). C. Samme person som A-B nu 20 år gammel. Bemærk, at der nu er 6 endodontisk behandlede incisiver, og at tænderne derudover er næsten ubehandlede. D. Incisiver og hjørnetand på en 43-årig kvinde med XLH. Grålig farveafvigelse på 11 og emalje med infraktioner/cracks.

Fig. 4. A-B. Dental x-rays of a 13-year-old boy. Large pulp chambers and endodontically treated mandibular incisors (31,32). C. Same person as A-B, now 20 years old.

Notice that the patient now has six endodontically treated incisors, and that the teeth in general are almost untreated. D. incisor and canine of a 43-year-old woman with XLH. Greyish colour of the right maxillary central incisor, and the enamel of the crowns demonstrates infractions/enamel-cracks.

996

Hypofosfatasi (HPP)

D

A

B

C

E

Fig. 5. A-C. 16-årig pige med HPP, hvor der optræder emaljehypoplasi. Adskillige tænder med delvis nedbrydning af tandkrone. D. 19-årig kvinde med HPP, hvor panoramarøntgen viser agenesi af 33 og 43 samt et generaliseret marginalt fæstetab og total parodontitis på 45. E. Tandstatus hos samme kvinde som 31-årig. Omfattende tandtab i underkæben, hvor der er indsat implantat-protetiske tanderstatninger.

Fig. 5. A-C. 16-year-old female with HPP showing enamel hypoplasia. Several teeth with partial breakdown of the dental crown. D. 19-year-old woman with HPP, where panoramic X-ray shows agenesis of 33 and 43 as well as a generalized marginal attachment loss. One mandibular premolar with and total periodontitis (45). E. Dental status of the same woman when 31 years old. Extensive tooth loss in the lower jaw, where implant-supported tooth replacements have been inserted.

Patienterne med XLH bliver ofte ramt af abscesdannelse på tænder, der tilsyneladende er intakte og uden umiddelbare tegn på patologi (35-38). Antallet af endodontisk påvirkede tænder stiger med stigende alder, og hos ældre individer med XLH er det et typisk træk, at alle eller næsten alle tænder i underkæbefronten er rodbehandlede (39) (Fig. 4). Baggrunden for denne udvikling er antagelig en dysplastisk dentin, hvor histologiske studier har påvist et forstørret prædentinlag samt en irregulær og dårligt organiseret dentin med store interglobulære hulrum (40). Det er dog sandsynligt, at også emaljemisdannelser kan spille en rolle for udvikling af pulpanekrose og infektion ved XLH. Analyser af emaljeoverfladen ved hjælp af scanning med elektronmikroskop (SEM) har demonstreret en irregulær let hypoplastisk emalje hos personer med XLH. Irregulariteten kan have karakter af nogle dybe mikrokløfter ind i emaljen og antagelig være indgangsporten for infektion af de underliggende væv (37).

Patienterne med XLH vil ofte have behov for endodontisk behandling (39). Disse kan gennemføres efter gængse principper, og det mest særegne er det forhold, at den endodontiske behandling ofte skal udføres på tilsyneladende intakte tænder.

Da mikroporøsiteter i emaljen antagelig kan disponere for inficering af de underliggende væv, kunne der være en vis logik i at forsegle de kliniske kroners overflade med resin (ekstenderet

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

fissurforsegling). Metoden er tidligere anbefalet af andre (37). Øjensynligt har behandlingen med Burosumab ikke nogen effekt på de dentale symptomer ved XLH (41).

HYPOFOSFATASI Hypofosfatasi (HPP) er en sjælden knoglemetabolisk sygdom, der er karakteriseret ved nedsat aktivitet af det vævsuspecifikke enzym, alkalisk fosfatase (Tissue Non-Specific Alkaline Phosphatase,TNSALP). TNSALP spalter difosfater, hvorefter monofosfater sammen med calcium danner den hydroxylapatit, der er afgørende for mineralisering af knogler og dentale væv. Den nedsatte aktivitet af TNSALP ved HPP bevirker derfor en mangelfuld mineralisering af knogle og tænder. De kliniske symptomer varierer fra meget milde symptomer til ekstremt svære symptomer, der er uforenelige med liv (42). Traditionelt opereres der med seks forskellige kliniske former for HPP: perinatal HPP, der er den sværeste form og forbundet med høj dødelighed, idet skelettet er uhyre mangelfuldt mineraliseret; infantil HPP, der debuterer før seksmåneders-alderen og medfører dårlig trivsel, muskelsvaghed, kramper, kraniesynostoser, nefrocalcinose samt rakitisforandringer i bl.a. rørknoglernes metafyser; juvenil HPP, der debuterer i perioden fra seksmåneders- til 18-årsalderen, og hvor symptombilledet varierer, men ligner det, der ses ved infantil HPP. Yderligere ses tidligt

997

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel tab af primære tænder; adult HPP, der debuterer senere, evt. først omkring 50-årsalderen og da optræder med symptomer i form af muskelsvaghed, skeletsmerter, nedsat fysisk formåen, frakturer m.m. (43).

Prævalensen for perinatal og infantil HPP er meget lav (1:300.000), mens mild HPP forekommer relativt hyppigt (1:6.500) (44). Arvegangen ved de sjældne, perinatale og infantile typer er autosomal recessiv, mens de øvrige, mildere typer af HPP i højere grad har en autosomal dominant arvegang (45). Den lægelige behandling af patienter med HPP er normalt ikke kurativ, men må tilpasses symptombilledet hos den enkelte patient. I de senere år er der introduceret en mulighed for til yngre personer med HPP at indgive et enzym-substitutionspræparat, Asfotase, som har vist sig at øge knoglemineraliseringen markant og at forbedre overlevelsesmulighederne for de sværest ramte børn med HPP (46).

Det klassiske dentale symptom ved HPP er spontan eksfoliation af primære tænder, typisk startende med underkæbeincisiver. Tænderne kan eksfolieres meget tidligt, 1-3-årsalderen, det sker uden gingival inflammation eller infektion, og der optræder ikke den normale fysiologiske resorption af roden. Fænomenet optræder ved alle HPP-typer og kan ved de mildere former være det første kliniske tegn på HPP (47). Baggrunden for tandtabet er dysplasi af rodens cementlag, der i varierende grad kan være acellulær (48). Hos visse patienter med de alvorligste typer af HPP ses også emaljedysplasi i form af svær emaljehypoplasi, ligesom der nogle steder antydes forstyrrelser

i dentindannelsen (47,48) (Fig. 5, A-C). På dental røntgen kan bemærkes et øget volumen af både krone-pulpakammeret og rodkanalerne, og rødderne kan være kortere og mere spinkle end normalt (Fig. 5, D,E). Teenagere og voksne med HPP kan opleve, at også permanente tænder rammes af fæstetab, løsning og i sidste ende tandtab, som ikke er betinget af parodontitis.

Det marginale knogleniveau kan selv hos yngre individer med HPP forsænkes ganske dramatisk. En del voksne med HPP vil på denne baggrund kunne få behov for tandprotetisk behandling.

Implantatprotetik vil være et attraktivt valg for de fleste. Der eksisterer i PubMed kun rapportering af tre patienttilfælde, og de udviser alle meget tilfredsstillende resultater efter syv års observationstid eller mere (49,50).

KONKLUSION Emalje- eller dentindysplasi kan optræde ved sjældne sygdomme og kan medføre ekstraordinære tandbehandlingsbehov. Dette tilsiger henvisning til de odontologiske videncentre med henblik på faglig sparring om diagnostik og behandling.

Nogle af patienterne med disse tilstande vil have behov for et specialiseret behandlingstilbud, der gennemføres i regi af de odontologiske videncentre. Andre vil kunne få indfriet deres behandlingsbehov i primærsektoren. Denne sidstnævnte gruppe vil i kraft af deres grundlidelse kunne visiteres til et regionalt tandplejetilbud efter sundhedsloven § 166, stk. 3, hvis behandlingsomfanget er ekstraordinært stort og direkte relateret til den sjældne sygdom.

ABSTRACT (ENGLISH) DYSPLASIA OF ENAMEL OR DENTINE IN CONGENIAL HEREDITARY DISEASE Dysplasia of dental tissue may appear as a symptom in rare congenital diseases. The present article describes selected examples of rare, congenital diseases in which dysplasia of dental tissues may occur.

Dysplasia of enamel occurs in certain diseases of the skin: epidermolysis bullosa (EB) and focal dermal hypoplasia (FDH). EB, Junctional type, has hypomineralised and hypo­ plastic enamel. FDH has hypoplastic enamel with an irregular surface and an atypical crown morphology. Both conditions entail major pedodontic and prosthodontic treatment needs.

Dysplasia of dentine occurs in certain diseases of the skele­ ton: osteogenesis imperfecta (OI), which is caused by a col­ lagen defect, and X-linked hypophosphatemia (XLH), which is a metabolic bone disease. In OI, the dental symptom is den­ tinogenesis imperfecta (DI), which mainly occurs in severe

998

OI. DI leads to an increased risk of tooth fractures and tooth loss. In XLH, irregularities occur in the entire pulp-dentineorgan, and the patients experience a risk of spontaneously evolving necrosis of the pulp. In XLH, elements of enamel dysplasia (enamel cracks) may also be present.

Dysplasia of the cementum occurs in another disease of the skeleton: hypophosphatasia (HPP). According to degree of severity, HPP is divided into 6 subtypes. To varying degrees, the cemental layer of the root is acellular. Premature exfo­ liation of primary teeth may occur. In adults, tooth loss not related to periodontitis may occur. Severe HPP may also be associated with enamel dysplasia.

CONCLUSION – Enamel or dentine dysplasia can occur in rare diseases and lead to extraordinary dental treatment needs.

This requires referral to the dental knowledge centres for professional advice on diagnostics and treatment.

LITTERATUR 1. Spranger J, Benirschke K, Hall JG et al. Errors of morphogenesis: concepts and terms. Recommendations of an international working group. J Pediatr 1982;100:160-5.

2. Seow WK. Developmental defects of enamel and dentine: challenges for basic science research and clinical management. Austr Dent J 2014;59 (Supp 1):143-54.

3. Marchili MR, Spina G, Roversi M et al. Epidermolysis Bullosa in children: the central role of the pediatrician. Orphanet J Rare Dis 2022;17:147.

4. Wright JT, Fine JD, Johnson LB. Oral soft tissues in hereditary epidermolysis bullosa. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1991;71:440-6.

5. Wright JT, Fine JD, Johnson L. Hereditary epidermolysis bullosa: oral manifestations and dental management. Pediatr Dent 1993;15:242-8.

6. Wright JT. Oral manifestations in the epidermolysis bullosa spectrum. Dermatol Clin 2010;28:15964.

7. Fine JD. Inherited epidermolysis bullosa. Orphanet J Rare Dis 2010;5:12.

8. Lombardi MP. Focal dermal hypoplasia. Orphanet Enclyclopedia 2019 [updated April 2019].

(Set 2023 juli). Tilgængelig fra: URL: https://www.orpha. net/consor/cgi-bin/Disease_ S e a rc h . p hp ? l n g = E N & d a t a _ id=2004&Disease_Disease_ Search_diseaseGroup=Focaldermal-hypoplasia&Disease_ Disease_Search_diseaseType =Pat&Disease(s)/group%20 of%20diseases=Focal-dermalhypoplasia&title=Focal%20 dermal%20hypoplasia&search =Disease_Search_Simple.

9. Wang L, Jin X, Zhao X et al. Focal dermal hypoplasia: updates. Oral Dis 2014;20:17-24.

10. Happle R. Goltz syndrome and PORCN: A view from Europe. Am J Med Genet C Semin Med Genet 2016;172c:21-3.

11. Bostwick B, Van den Veyver IB, Sutton VR. Focal dermal hypoplasia. In: Adam MP, Ardinger HH, Pagon RA et al., eds. Seattle (WA): Gene Reviews(®), 1993.

University of Washington, Seattle.

12. Murakami C, de Oliveira Lira Ortega A, Guimarães AS et al. Focal dermal hypoplasia: a case report and literature review. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011;112:e11-8.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

13. Glorieux FH. Osteogenesis imperfecta. Best Pract Res Clin Rheumatol 2008;22:85-100.

tures in osteogenesis imperfecta: a cephalometric study. Am J Med Genet A 2005;133A:142-50.

14. R auc h F, Glor ieux FH. Osteogenesis imperfecta. Lancet 2004;363:1377-85.

27. Binger T, Rücker M, Spitzer WJ. Dentofacial rehabilitation by osteodistraction, augmentation and implantation despite osteogenesis imperfecta. Int J Oral Maxillofac Surg 2006;35:559-62.

15. Wekre LL, Froslie KF, Haugen L et al. A population-based study of demographical variables and ability to perform activities of daily living in adults with osteogenesis imperfecta. Disabil Rehabil 2010;32:579-87.

16. Bishop NJ, Walsh JS. Osteogenesis imperfecta in adults. J Clin Invest 2014;124:476-7.

17. Andersen PE, Jr., Hauge M. Osteogenesis imperfecta: a genetic, radiological, and epidemiological study. Clin Genet 1989;36:250-5.

28. Oelerich O, Kleinheinz J, Bohner L et al. Dental implants in people with osteogenesis imperfecta: A systematic review. Int J Environ Res Public Health 2022;19:1563.

29. Rousseau M, Retrouvey JM. Osteogenesis imperfecta: potential therapeutic approaches. Peer J 2018;6:e5464.

treatment with 1-hydroxyvitamin D. J Pediatr 2003;142:324-31.

39. Andersen MG, Beck-Nielsen SS, Haubek D et al. Periapical and endodontic status of permanent teeth in patients with hypophosphatemic rickets. J Oral Rehabil 2012;39:144-50.

40. Salmon B, Bardet C, Coyac BR et al. Abnormal osteopontin and matrix extracellular phosphoglycoprotein localization, and odontoblast differentiation, in Xlinked hypophosphatemic teeth.

Connect Tissue Res 2014;55 (Supp 1):79-82.

41. Brener R, Zeitlin L, Lebenthal Y et al. Dental health of pediatric patients with X-linked hypophosphatemia (XLH) af ter three years of burosumab therapy.

Front Endocrinol (Lausanne) 2022;13:947814.

18. Sillence DO, Senn A, Danks DM. Genetic heterogeneity in osteogenesis imperfecta. J Med Genet 1979;16:101-16.

30. Hennedige AA, Jayasinghe J, Khajeh J et al. Systematic review on the incidence of bisphosphonate related osteonecrosis of the jaw in children diagnosed with osteogenesis imperfecta. J Oral Maxillofac Res 2014;4:e1.

19. Mortier GR, Cohn DH, CormierDaire V et al. Nosology and classification of genetic skeletal disorders: 2019 revision. Am J Med Genet A 2019;179:2393-419.

31. Beck-Nielsen SS, Brusgaard K, Rasmussen LM et al. Phenotype presentation of hypophosphatemic rickets in adults. Calcif Tissue Int 2010;87:108-19.

20. Hald JD, Folkestad L, Harslof T et al. Health-related quality of life in adults with osteogenesis imperfecta. Calcif Tissue Int 2017;101: 473-8.

32. THE HYP CONSORTIUM. A gene (PEX) with homologies to endopeptidases is mutated in patients with X-linked hypophosphatemic rickets. The HYP Consortium. Nat Genet 1995;11:130-6.

44. Mornet E, Yvard A, Taillandier A et al. A molecular-based estimation of the prevalence of hypophosphatasia in the European population. Ann Hum Genet 2011;75:439-45.

33. Beck-Nielsen SS, Brock-Jacobsen B, Gram J et al. Incidence and prevalence of nutritional and hereditary rickets in southern Denmark. Eur J Endocr inol 2009;160:491-7.

45. Mornet E. Genetics of hypo­ phos­p hatasia. Arc h Pediatr 2017;­24:5s51-6.

21. Thuesen KJ, Gjørup H, Hald JD et al. The dental perspective on osteogenesis imperfecta in a Danish adult population. BMC Oral Health 2018;18:175.

22. Lund AM, Jensen BL, Nielsen LA et al. Dental manifestations of osteogenesis imperfecta and abnormalities of collagen I metabolism. J Craniofac Genet Dev Biol 1998;18:30-7.

23. Andersson K, Dahllöf G, Lindahl K et al. Mutations in COL1A1 and COL1A2 and dental aberrations in children and adolescents with osteogenesis imperfecta – A retrospective cohort study. PloS One 2017;12:e0176466.

24. Malmgren B, Norgren S. Dental aberrations in children and adolescents with osteogenesis imperfecta. Acta Odontol Scand 2002;60:65-71.

25. Bendixen KH, Gjørup H, BaadHansen L et al. Temporomandibular disorders and psychosocial status in osteogenesis imperfecta – a cross-sectional study. BMC Oral Health 2018;18:35.

26. Waltimo-Sirén J, Kolkka M, Pynnonen S et al. Craniofacial fea-

34. Imel EA. Burosumab for pediatric X-linked hypophosphatemia. Curr Osteoporos Rep 2021;19:271-7.

35. Souza MA, Soares Junior LA, Santos MA et al. Dental abnormalities and oral health in patients with hypophosphatemic rickets. Clinics (Sao Paulo) 2010;65:1023-6.

36. Baroncelli GI, Angiolini M, Ninni E et al. Prevalence and pathogenesis of dental and periodontal lesions in children with X-linked hypophosphatemic rickets. Eur J Paediatr Dent 2006;7:61-6.

37. Cremonesi I, Nucci C, D'Alessandro G et al. X-linked hypophosphatemic rickets: enamel abnormalities and oral clinical findings. Scanning 2014;36:456-61.

38. Chaussain-Miller C, Sinding C, Wolikow M et al. Dental abnormalities in patients with familial hypophosphatemic vitamin D-resistant rickets: prevention by early

42. Whyte MP. Hypophosphatasia: An over view for 2017. Bone 2017;102:15-25.

43. Hepp N, Frederiksen AL, Khosravi J et al. [Diagnostics and treatment of hypophosphatasia]. Ugeskr Laeger 2018;180: V10170736.

46. Whyte MP. Hypophosphatasia: Enzyme replacement therapy brings new opportunities and new challenges. J Bone Miner Res 2017;32:667-75.

47. Reibel A, Maniere MC, Clauss F et al. Orodental phenotype and genotype findings in all subtypes of hypophosphatasia. Orphanet J Rare Dis 2009;4:6.

48. van den Bos T, Handoko G, Niehof A et al. Cementum and dentin in hypophosphatasia. J Dent Res 2005;84:1021-5.

49. Lynch CD, Ziada HM, Buckley LA et al. Prosthodontic rehabilitation of hypophosphatasia using dental implants: a review of the literature and two case reports. J Oral Rehabil 2009;36:462-8.

50. Yang Y, Liu Z, Wei L et al. Prosthodontic rehabilitation of a patient with hypophosphatasia using dental implants: A case report with seven years follow-up. J Prosthodont 2021;30:742-6.

999

T ∕ guide

Det skal du vide om utilsigtede hændelser UTILSIGTEDE HÆNDELSER (UTH) SKER I ALLE OMRÅDER AF SUNDHEDSVÆSNET, og som sundhedsperson har du pligt til at

registrere en hændelse. I juli 2023 ændrede Styrelsen for Patient­ sikkerhed rapporteringspligten, og i denne guide kan du blive klogere på de nye regler, samt hvordan du håndterer en UTH. AF NANNA FLØJBORG OG MARIANNE BOCKHOFF, CHEF FOR SUNDHEDSFALIG RÅDGIVNING, TANDLÆGEFORENINGEN

1

Hvad er en utilsigtet hændelse?

Når noget går galt i forbindelse med sundhedsfaglige opgaver, kaldes det for en utilsigtet hændelse (UTH). Det vil sige en hændelse, som har eller kunne have haft konsekvenser for patienten, og hvor det ikke var hensigten, at det skulle ske. Du har pligt til at rapportere UTH’en til Dansk Patientsikkerhedsdatabase, så du på den måde hjælper til at gøre sundhedsvæsnet endnu mere sikkert og skabe læring, der kan være med til at forebygge lignende hændelser.

2

Hvilke hændelser skal rapporteres?

1. juli 2023 kom der nye regler for, hvilke hændelser man har pligt til at rapportere. Tidligere var der kun pligt til at rap-

1000

portere særlige kategorier af UTH’er, afhængigt af hvor i sundhedsvæsnet man var ansat. Nu er rapporteringspligten ændret, så det ikke længere kun handler om særlige kategorier, men der i stedet er fokus på, hvilke konsekvenser hændelsen havde eller kunne have haft for patienten, og om der kan drages læring og skabes forbedring på baggrund af hændelsen. Reglerne gælder for alle sundhedspersoner, og der er nu pligt til at rapportere UTH’er, som: ¾ Har bidraget til eller medført alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten. ¾ Kunne have bidraget til eller medført alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten. ¾ Efter en konkret vurdering kan bidrage til læring og forbedring af patientsikkerheden, selvom konsekvenserne af de enkelte utilsigtede hændelser ikke er eller kunne have været alvorlige eller dødelige for patienten.

3

Hvad skal du gøre, når du oplever en UTH? Når du er involveret i, observerer eller efterfølgende bliver opmærksom på en UTH, skal den rapporteres til Dansk Patientsikkerhedsdatabase snarest muligt og senest syv dage efter. Ifølge STPS skal du som sundhedsperson også indrapportere, hvis du bliver opmærksom på en UTH, du ikke selv har været involveret i. Som nævnt er hændelsen rapporteringspligtig, hvis den har en alvorlig eller dødelig konsekvens for patienten, eller hvis der er læringspotentiale, så den kan undgås en anden gang. Din vurdering i forhold til læringspotentialet kan tage udgangspunkt i følgende: ¾ Om læring fra hændelsen kan styrke patientsikkerheden og forebygge, at det sker igen.

¾ At det, der skete, ikke var i orden for patienten. ¾ At hændelser som denne kan sætte fokus på fx usikre arbejdsgange. ¾ At der er læring i hændelsen for netop din arbejdsplads – og at I evt. har aftalt at have fokus på denne type utilsigtede hændelser. ¾ At hændelsen er sket i en patientovergang (overgang mellem sektorer eller enheder), og at der derfor potentielt kan skabes større sikkerhed i patientovergange, ved at hændelsen rapporteres. ¾ At din mavefornemmelse siger dig, at hændelsen bør rapporteres.

Hvilke hændelser kan især ske for tandlæger? ¾ Fejlbehandling: Fx forkert diagnose, fejl under behandlingen eller fejl ved anæstesi. ¾ Infektioner: Utilsigtede infektioner kan bl.a. opstå pga. dårlig hygiejne, manglende rengøring og manglende sterilisering af udstyr.

¾ Kommunikationsproblemer: Misforståelser mellem tandlægen og patienten kan føre til fejlbehandling eller manglende informeret samtykke. ¾ Uheld og skader: Uventede uheld med skarpe genstande eller andet medicinsk udstyr, som kan forårsage skader på patienten.

4

Hvordan skal du rapportere en UTH? På STPS’ hjemmeside finder du et rapporteringsskema. Her skal du bl.a. placere hændelsen i de nye alvorlighedskategorier, der trådte i kraft den 1. juli 2023. For at kunne vurdere, hvilken alvorlighedskategori der er relevant, kan du anvende et skema på STPS’ hjemmeside, hvor du sammenholder den faktiske konsekvens og den mulige konsekvens, altså hvad der kunne have været sket. Herefter kan du placere hændelsen under henholdsvis lav, middel eller høj patientsikkerhedsrisiko.

Det er et ledelsesansvar at sikre, at der er mulighed for og kendskab til, hvordan man indberetter en UTH.

5

Hvad sker der, når en hændelse er rapporteret?

UTH’en bliver gennem Styrelsen for Patientsikkerhed sendt direkte til Dansk Patientsikkerhedsdatabase, der anony-

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

miserer hændelsen. Herefter bliver den sendt tilbage til STPS, hvor man vurderer, om der er mønstre og tendenser på tværs af landet, der kræver særlig opmærksomhed for at sikre patientsikkerheden. STPS vil på baggrund af de indsendte hændelser udarbejde læringsmateriale, hvis det er nødvendigt.

Ifølge sundhedsloven må UTH’er aldrig føre til sanktioner, men er udelukkende et redskab til læring.

6

Hvordan skal du forholde dig overfor patienten?

Er du selv involveret i en UTH, er det vigtigt at være åben og transparent over for patienten og fortælle om hændelsen. Hvis patienten er blevet skadet, skal du sørge for behandling og evt. henvise til en specialist, hvis det er nødvendigt.

7

Hvordan mindsker du risikoen for en UTH? Det er umuligt helt at undgå UTH’er, men du kan forebygge bedst muligt ved at følge STPS’ målepunkter i dit arbejde, implementere procedurer for arbejdsgange og sikre regelmæssig vedligeholdelse af udstyr. Samtidig er tydelig kommunikation med patienten vigtigt, da det kan gøre, at misforståelser undgås. Viden og læring om UTH’er er også en måde at skabe forebyggelse på, og her kan du hver måned i Tandlægebladet læse om en UTH indenfor tandlægefaget.

Derudover kan du på STPS’ hjemmeside se flere eksempler på UTH’er. ♦

Kilde: STPS.dk

1001

T ∕ nyhed

Forbudt i fødevarer – tilladt i tandpasta FARVESTOFFET TITANIUMDIOXID MISTÆNKES FOR AT VÆRE KRÆFTFREMKALDENDE. ”Det har ingen plads i tandpasta”,

lyder det fra professor i miljømedicin. Men producent og brancheforening mener ikke, at stoffet udgør et problem i tandpasta.

TEKST ANNE BURLUND

1002

F

arvestoffet titaniumdioxid er mistænkt for at kunne skade vores DNA og være kræftfremkaldende. I 2022 forbød EU derfor titaniumdioxid, der bruges til at farve produkter kridhvide, i fødevarer. Alligevel er det på ingredienslisten i flere tandpastaer på det danske marked, da tandpasta ikke klassificeres som fødevarer, men kosmetik.

Titaniumdioxid har i mange år været brugt som referencestof i kliniske forsøg for at sammenligne og vurdere virknin-

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

gen af andre stoffer ifm. udviklingen af cancer. Men ifølge Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, har det siden vist sig, at stoffet i sig selv er potentielt kræftfremkaldende.

Han mener derfor, at stoffet er helt unødvendigt i tandpasta, da det udelukkende har en æstetisk funktion – og at titaniumdioxid bør udfases helt.

– Titaniumdioxid har ingen plads i tandpasta. Der er altid nogen, der uundgåeligt sluger tandpasta, når de børster tænder. Særligt børn er udsatte, understreger Philippe Grandjean.

Han kommer derfor med en klar opfordring til alle tandlæger: – Det er vigtigt, at tandlægerne informerer deres patienter om, at tandpasta kun skal bruges i munden – og altså ikke må sluges, da flere af stofferne kan være uønskede i kroppen, understreger Philippe Grandjean.

En pointe, der bakkes op af professor Kim Ekstrand fra Odontologisk Institut i København. Han henviser til, at forskning viser, at der efter tandbørstningen sluges ingredienser fra tandpastaen, herunder fluorid, men i meget små koncentrationer. ¾¾

1003

T ∕ nyhed

– Så når titaniumdioxid ikke er til gavn for tandsundheden, så ud med det, mener Kim Ekstrand.

Han anbefaler, at man som udgangspunkt altid skyller munden med vand efter tandbørstning. Dog skal børn og gule og røde patienter over otte år, som har moderat eller høj risiko for udvikling af caries eller fortsat progression af eksisterende carieslæsioner, kun spytte tandpastaen ud eller – hvis de ønsker at skylle efter – kun bruge minimalt vand og meget kort skylletid, før de spytter ud.

Hvad er titaniumdioxid? ¾ Titaniumdioxid er et farve­ stof, der anvendes i en lang række plejeprodukter og kosmetik, herunder tand­ pasta. Stoffet får produk­ tet til at fremstå kridhvidt. ¾ Titaniumdioxid er geno­ toksisk og mistænkt for at kunne skade vores DNA og være kræftfremkaldende.

EU har derfor i 2022 forbudt stoffet som tilsætnings­ stof i fødevarer. Stoffet er dog stadig lovligt i pleje­ produkter, selvom disse kan indtages, herunder tand­ pasta og læbepomader. ¾ Titaniumdioxid optræ­ der ofte på ingrediens­ lister som fx titan dioxid, titanium dioxide (nano), CI 77891 eller E171.

1004

Titaniumdioxid har ingen plads i tandpasta PHILIPPE GRANDJEAN Professor i miljømedicin, SDU

Informer på oplyst grundlag Tandlægebladet foretog i oktober en stikprøve i fire butikker i indre København for at se, hvor mange tandpastaer på det danske marked, der indeholder titaniumdioxid. Stikprøven viste, at ud af 23 tandpastaer, indeholdt halvdelen det potentielt kræftfremkaldende stof (se faktaboks på næste side).

Charlotte Holm-Busk, der er formand for Tandlægeforeningens sundhedsudvalg, er derfor glad for, at der kommer fokus på problematikken.

– Det er vigtigt, at vi kan informere vores patienter på et oplyst grundlag.

Hvis stoffet ikke har en sundhedsmæssig funktion, er der jo ingen grund til, at det

er i. Og jeg tror, at de fleste tandlæger og patienter er ligeglade med, hvilken farve tandpastaen har, hvis bare den har et tilfredsstillende fluoridniveau, siger Charlotte Holm-Busk og fortsætter: – Vi har som tandlæger et ansvar for, hvilke produkter vi anbefaler vores patienter – og skal derfor huske at tage kritisk stilling. Og så må det være op til den enkelte tandlæge, om vedkommende vil anbefale en tandpasta med titaniumdioxid til sine patienter eller ej, lyder det fra Charlotte Holm-Busk.

Producent vil ikke udfase titaniumdioxid Tandlægebladet har forsøgt at få et interview med Colgate og Sensodyne, da stikprøven viser, at en eller flere af deres tandpastaer indeholder titaniumdioxid.

Sensodyne ønsker ikke selv at stille op til telefoninterview med Tandlægebladet.

Vi ville gerne have spurgt, om virksomheden er bekendt med, at farvestoffet titaniumdioxid er mistænkt for at kunne skade vores DNA og være kræftfremkaldende. Ligesom vi ønskede svar på, hvorfor Sensodyne tandpasta indeholder titaniumdioxid, når det ikke har nogen tandsundhedsmæssig effekt, men udelukkende er tilsat som farvestof. Og om virksomheden har overvejet alternativer eller helt at udelade titaniumdioxid i dens tandpasta.

Det kan Tandlægebladet ikke få svar på. I stedet har vi fået et skriftlig svar fra Haleon, der er en britisk ejet og står bag mærker som bl.a. Sensodyne: ”Hos Haleon er vores forbrugeres sikkerhed vores førsteprioritet. Titandioxid (TiO2) bruges i nogle af vores orale sundhedsprodukter i overensstemmelse med alle gældende regler og industripraksis. Som en del af vores igangværende mission om at innovere vores produkter for ¾¾

Rådet til tandlægerne må være, at de fremover kun anbefaler deres patienter at bruge tandpasta uden titaniumdioxid PHILIPPE GRANDJEAN Professor i miljømedicin, SDU

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

1005

T ∕ nyhed Titaniumdioxid i hver anden tandpasta Tandlægebladet foretog i september en stikprøve i fire butikker i indre København for at se, hvor mange tandpastaer der indeholder titaniumdioxid; henholdsvis et apotek, Matas og supermarkederne Netto (Salling

Group) og SuperBrugsen (Coop). 11 ud af de 23 forskellige mærker af tandpasta, der var på hylderne i de fire butikker, indeholder titaniumdioxid (CI 77891):

Apotek Sensodyne Original Sensodyne Gentle Whitening Colgate Sensitive Instant Relief Aquafresh Triple Protection Denivit Anti-Stain Intense GUM Original White GUM Hydral Denta Cure Mild Mint Dr. Jones Fresh Mint Marvis Classic Strong Mint X-tra Tandpasta

1006

Matas

Netto

SuperBrugsen

at imødekomme vores forbrugeres be­ hov og præferencer, tilbyder vi allerede Sensodyne tandpasta, som ikke indehol­ der TiO2. Fra år 2024 begynder vi også at tilbyde flere Sensodyne tandpastaer uden TiO2 i Danmark.”

Brancheforening: Ingen anledning til bekymring Heller ikke Colgate ønsker selv at stille op til interview, men henviser til dens brancheforening Kosmetik & Hygiejne­ branchen. Her mener man ikke, at der findes egnede alternativer, der kan det samme som titaniumdioxid.

– Hvis man fjerner den karakteristiske hvide farve fra tandpasta, så vil forbru­ geren kunne opfatte det som en mar­ kant ændring af produktet, lyder det fra Joachim Noach, Regulatorisk Specialist i Kosmetik & Hygiejnebranchen.

Ifølge Joachim Noach er branchefor­ eningen bekendt med, at titaniumdioxid mistænkes for at kunne skade vores arve­ anlæg og derfor også kan være kræft­ fremkaldende. Men brancheforeningen har ingen planer om at anbefale sine medlemmer at udfase stoffet, da man ikke mener, at der er nogen indikation på, at det udgør en risiko i tandpasta.

Burde I ikke som brancheorganisation gå foran og anbefale jeres medlemmer at udfase stoffet helt ud fra et forsigtig­ hedsprincip?

– Den eksponering, man udsættes for gennem tandpasta, giver ikke anled­ ning til bekymring som situationen er nu, men vi følger selvfølgelig løbende med i forskning og debatten særligt i EU­ regi, siger Joachim Noach.

Det er vigtigt, at vi kan informere vores patienter på et oplyst grundlag CHARLOTTE HOLM-BUSK Formand for Tandlægeforeningens Sundhedsudvalg

Han uddyber: – Det er op til hver enkelt virksomhed selv at vurdere, om man ønsker at udfa­ se brugen af ingredienser, der er sikre at anvende i kosmetiske produkter, herun­ der tandpasta. Vi opdaterer naturligvis vores medlemmer, når der er ny viden på området.

Ifølge Joachim Noach besluttede EU at udfase titaniumdioxid fra fødevarer ud fra et forsigtighedsprincip, da det ikke var muligt at fastsætte en grænse for et sikkert dagligt indtag fra et fødevare­ perspektiv.

– Kosmetiske produkter er ikke sam­ menlignelige med fødevarer. Derfor kan anbefalinger til fødevarer ikke overføres til kosmetiske produkter, lyder det fra Joachim Noach.

Miljøprofessor: Det er vås Men den argumentation er ifølge mil­ jøprofessor Philippe Grandjean ”noget værre vås”.

– Det er et typisk defensivt svar fra pro­ ducenten. Det er jo ikke sådan, at stoffet er skadeligt i fødevarer, men ikke i kos­ metik. Et stofs skadelige virkning hand­ ler ikke om måden et stof kommer ind i kroppen på, men dét, at det kommer ind, understreger Philippe Grandjean.

Han ærgrer sig over, at hverken Haleon eller Kosmetik & Hygiejnebranchen vil udfase – eller anbefale en udfasning – af titaniumdioxid fra alle tandpastaer på det danske marked.

– Så må rådet til tandlægerne være, at de fremover kun anbefaler deres patien­ ter at bruge tandpasta uden titanium­ dioxid og vænne sig til, at den er gen­ nemsigtig. ♦

Titaniumdioxid bliver udfaset i børnetandpasta i Sverige Det svenske forbrugermagasin Råd & Rön, der svarer til det danske Forbrugerrådet, offentliggjorde tidligere på året en undersøgelse, der viste, at en række svenske børnetandpastaer indeholder titaniumdioxid.

Ifølge det svenske Tandläkartidningen, der i august satte fokus på problemet, vil samtlige af de pågældende producenter nu udfase titaniumdioxid i tandpastaerne:

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

”Vi arbejder på at udskifte titaniumdioxid. Fra slutningen af året/begyndelsen af næste år (2023/2024, red.) vil Bamset tandpasta ikke indeholde titaniumdioxid”, meddelte virksomheden Haleon Sweden, der bl.a. fremstiller Sensodyne Bamset tandpasta, til Tandläkartidningen.

Kilde: tandläkartidningen.se

1007

T ∕ nyhed

Her er formanden i din region DE ÅRLIGE GENERALFORSAMLINGER I TANDLÆGEFORENINGENS REGIONER ER BLEVET AFHOLDT. Fem tidligere regionsformænd

har valgt at fortsætte, men der er også kommet to nye ansigter til. Få et overblik over alle regionsformænd her.

Flere unge skal engageres

UDFORDRING: Det er fortsat vanskeligt at rekruttere tandlæger til klinikkerne og specielt i yderkommunerne. Det gælder især indenfor ortodontien.

CHRISTIAN ROLIGGAARD Region Nordjylland

FOKUS: Som den yngste af regionsformændene vil jeg forsøge at sætte mit præg på foreningen, så også de yngre medlemmer trives og føler sig hjem­ me – og forhåbentligt inspirere til, at flere unge vil engagere sig i fagpolitik, så vi i fællesskab kan videreudvikle foreningen, så den fortsat vil være det mest attraktive valg for fremtidens tandlæger.

Behov for sammen­ hold

UDFORDRING: Vi står nu på femte år uden en forhandlet aftale om voksentandplejen, som vi blev lovet i 2019. Det er et problem, hvorfra mange andre problemer udspringer, som skal adresseres.

DAVID MØRCK Region Midtjylland

FOKUS: I en tid med store udfordringer er der behov for sammenhold. Der skal være plads til meningsforskelle, men ingen vinder ved, at vi kriges. Jeg vil have fokus på at bilægge stridigheder tandlæger imellem og gøre Tandlægeforeningen til den naturlige samling for alle tandlæger.

Sammen er vi stærkest JØRGEN JUUL-OLSEN Region Syddanmark

1008

UDFORDRING: I Region Syd har vi stadig store udfordringer med at få besat ledige stillinger og at fastholde de yngre tandlæger.

FOKUS: Vi har i Regionsbestyrelsen fokus på medlemsinddragelse og vil gøre en indsats for at samle både ansatte, private og offentlige, og klinik­ ejere. Vi mener, at vi sammen er stærkest i samme forening.

JONNA SJURDABERG Region Færøerne Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regions­ formanden inden deadline.

UDFORDRINGER: Rekruttering og fast­ holdelse af medarbejdere i den offentlige tandpleje – og på det tandsundhedsmæs­ sige et stort behov for både forebyggelse og behandling.

FOKUS: Udover ovenstående, så arbejder vi med indsamling af krav til de kommende overenskomstforhandlinger i foråret for de offentligt ansatte tandlæger.

Fokus på kommende OKforhandlinger KAREN HAARBO-NYGAARD Region Grønland

Der har ikke været afholdt generalforsamling i Grønland i 2023, da der kun afholdes hvert andet år.

UDFORDRINGER: Vi bliver kontinuerligt pålagt nye regler og dokumentationskrav, antallet af tand­ læger falder, og der skæres jævnligt i uddannelsen.

FOKUS: Vi skal forenkle klinikdriften og minimere unødigt bureaukrati. Og så skal vi have et ordent­ ligt arbejdsliv fra start til slut. Derfor er det vigtigt for mig at vise de studerende, at vi allerede fra starten er til stede for dem. Vores nye kolleger skal have en god og robust start.

UDFORDRING: Samtale er at tale pænt til og om hinanden. Det gør de fleste af os, når vi står ansigt til ansigt. Det er tydeligt, at denne vigtige og personlige relation mangler på de sociale medier, hvor tonen let bliver hård.

FOKUS: Derfor vil fokus fortsat være at lave kurser for hele klinikken, så vi får oplevelser sammen med kollegerne, samt fortsat at invitere kollegerne med til middag og hyggeligt samvær ifm. vores bestyrelsesmøder.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

Vi skal forenkle klinikdriften STEFFEN LAURITZEN Region Hovedstaden

Samtale fremmer forståelsen HENRIK HARMSEN Region Sjælland

1009

T ∕ fagstafetten

JENS HOLM 61 år Uddannet i København i 1992 Har siden specialiseret sig i implantatkirurgi Drev i en årrække egen klinik og er i dag en del af ledelsen på Oris i Thisted Medlem af Eventyrernes Klub og sejlet med Nordkaperen

Jeg skal kunne se den næste rejse i horisonten TEKST FREELANCEJOURNALIST FREJA BECH-JESSEN FOTO PRIVAT

Søren Ruf Larsen spørger:

Mange tandlæger oplever stress og mistrivsel.

Hvordan bibeholder du glæden ved faget?

– Det, der er rigtigt for mig, er ikke nød­ vendigvis rigtigt for andre, men jeg tror, det handler om at finde ind til noget, man synes er spændende og menings­ fuldt, som man kan skabe et liv omkring, så det professionelle liv ikke bliver det eneste liv, man har. For mig er det rejser og oplevelser i naturen. Men for andre kan det være golf, vin eller noget tredje.

Det handler om at identificere, hvad det er, der er interessant for én, og jeg har opdaget, at det kan være godt at tænke tilbage på det, der var sjovt, da man var barn. Jeg kunne virkelig godt lide at sky­ de med bue og pil som dreng. Og det har jeg fundet ud af, at jeg stadig godt kan.

Det er selvfølgelig bare nogle helt primi­ tive tanker uden videnskabeligt belæg, som jeg har gjort mig om, hvordan man skaber et godt liv. Men jeg kan mærke, at det skaber en indre ro at vende tilbage til det, man holdt af, og den man var, før man blev et professionelt menneske.

Hvad er det, du får ud af at rejse og opholde dig i naturen?

– Jeg fandt tidligt i livet ud af, at det er ret essentielt for mig at bringe mig i situationer, hvor toppen af behovs­ pyramiden er væk og det eneste, der optager mig, er de helt basale behov som mad og varme, og at jeg fysisk fungerer. Den oplevelse – eller tilstand – finder jeg på rejser til Alaska, Canada, Norge eller på en af mine utallige rejser til Nordgrønland, hvor jeg er så heldig

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

at være tandlæge på Thulebasen. Når man ikke nødvendigvis er øverste led i fødekæden, finder man nogle sensorer frem, man troede var væk for længst.

Og så påskønner jeg i den grad den var­ me hane og det fyldte køleskab, når jeg kommer hjem igen. Tavlen bliver visket ren, og en travl hverdag er nemmere at fungere i.

Hvad har du selv gjort for at få den vanskelige work-life-balance til at gå op?

– Man skal finde den rigtige at blive gift med. Det handler om at skabe et forhold, hvor man respekterer hinan­ den og giver den anden mulighed og frihed til at blive et mere komplet men­ neske. Vi har også været meget afsted sammen. Også mens børnene var små, for de kan sagtens tage på vandretur og leve et enkelt liv i naturen. Men vi har givet hinanden plads til at være to forskellige mennesker. Arbejdsmæs­ sigt har jeg undladt at tælle timer og i stedet fokuseret på min produktivitet.

Jeg tror, de fleste genkender, at man er på klinikken, alene fordi man føler, man skal, men ikke er mere produktiv af den grund. Og så ville jeg visne, hvis der ikke var en rejse i min horisont. Så det er der. Jeg har fra starten lukket klinikken ned en måned ad gangen for at rejse. I dag rejser jeg også til Thule hver 8. uge. Jeg har en primitiv hytte langt ude på fjeldet. Hvor der kun er en brændeovn og et stearinlys. Der er minus 40 grader, når jeg ankommer – og så går det der med det basale og ins­ tinkterne i gang.

Når rejserne har så stor plads i dit liv, hvilken plads får så dit fag og dit arbejde?

– Jeg har rigtig travlt, når jeg er på kli­ nikken. Og jeg kan godt mærke, jeg

kører med 110 % og æder mig selv, når jeg er i gang. Men for mig er det med til at gøre arbejdet spændende. Jeg har været i faget længe, og med den erfa­ ring, jeg har opbygget, laver jeg de fle­ ste behandlinger selv og har gjort det mange gange. Derfor er det også ble­ vet vigtigere for mig at afgive plads ved stolen til yngre tandlæger og give min erfaring videre. Og det gælder ikke kun det tandfaglige. Jeg har lige ansat en ny ung tandlæge, som jeg har haft med ude og fiske hummere. For jeg synes, jeg er lidt forpligtet til ikke kun at lære ham om tænderne, men også om, hvor­ dan man holder fri fra dem.

Hvem vil du gerne sende fagstafetten videre til?

– Tandlæge Markus Eriksen, som jeg netop har ansat i klinikken. Jeg vil ger­ ne vide mere om, hvordan nyuddanne­ de tandlæger oplever mulighederne for at prøve forskellige ting af i et fag, der bliver stadig mere specialiseret.

Jens Holm spørger:

Hvad gør du for at finde ud af, hvad du er god til – og kan det være en udfordring at få mulighed for at prøve flere forskellige ting af? ♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

1011

T ∕ kom til orde

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg: Læserbreve max. 500 ord Kommentarer max. 500 ord Essay max. 1.000 ord Kronikker max. 2.000 ord Faglige referater af kurser eller møder max. 500 ord Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag.

Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

Kommentar: ← Reaktion på svaret til læserbrev bragt i Tandlægebladet 2023;127:809-10 om medicinrelateret osteonekrose i kæberne.

Af TORBEN LILLIE Tandlæge, dinTANDLÆGE, Brande

K

ÆRE SUSANNE W.M. ANDERSEN Først vil jeg sige tak for dit svar på mit læserbrev. Men jeg bliver dog nødt til at komme med flere kommentarer. Når du betvivler min påstand om, at op imod hver 7. patient i privat praksis i fremtiden vil kunne være i lav­ dosis bisfosfonatbehandling, bygger det på oplysninger fra Osteoporoseforenin­ gen. De skriver på deres hjemmeside: ”Ifølge Sundhedsstyrelsen lever op mod 700.000 danskere – hver 3. kvinde og hver 6. mand – med knogleskørhed i større eller mindre grad. Ca. 200.000 har fået stillet diagnosen. De fleste, op mod 500.000, lever med sygdommen uden at vide det.”

Så jo, det er et stigende problem; læg hertil sti­ gende levealder, flere betandede ældre og stigende medicinering.

Du nævner autorisationslovens § 17, som siger: ”En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og sam­ vittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af med­ hjælp, økonomisk ordination af lægemidler mv.”

Den forpligtelse er ikke alene gældende for oral ki­ rurgi, men gælder for hele det odontologiske spek­ ter. Vi bliver på tandlægeuddannelsen undervist i en lang række forskellige fagdiscipliner. Men det er

1012

jo ikke det samme, som at vi går ud som nyuddan­ nede tandlæger og laver alverdens avancerede be­ handlinger inden for fx protetik, endodonti, kirurgi etc. Det kræver en meget stor portion ”mesterlære”, kurser og erfaring at nå frem til de mere kompli­ cerede behandlinger. Så vi står altid til ansvar for at skulle udvise omhu og samvittighedsfuldhed – ikke alene mht. oral kirurgi, herunder behandling af patienter i lavdosis bisfosfonatbehandling i mere end fire år.

Jeg er helt enig i dine beskrivelser af de alvorlige konsekvenser, der er ved osteonekrose, specielt ved manglende tidlig diagnosticering. Du nævner flere gange, at specielt ekstraktioner har udløst osteone­ krose. Da du har en del konkret viden om netop det­ te, kunne jeg derfor godt tænke mig, at du fremlagde en dokumentation på dels problemets omfang, dels hvilke årsager der har udløst osteonekroserne – spe­ cielt vedrørende ekstraktionerne: Har der været an­ vendt primær lukning efter fjernelse af knoglespina?

Har der været anvendt forebyggende antibiotikum?

Har behandlingerne været fulgt op med kontroller i de følgende måneder? Er behandlingerne udført af kæbekirurger eller tandlæger i privat praksis?

Se, det vil være meget interessant at vide, så vi alle kunne blive klogere på dette vigtige emne.

Dette vigtige emne skal ikke belyses ud fra de en­ keltoplevelser med patienter, som du nævner i dit

svar; lige så lidt som at jeg i sidste måned henviste en ny patient på vores klinik til Kæbekirurgisk Af­ deling i Region Midtjylland pga. en osteonekrose.

Patienten, som er i lavdosis bisfosfonatbehandling i mere end fire år, havde to måneder før fået fjer­ net 6-7 tænder hos privatpraktiserende kæbekirurg.

I øvrigt har jeg også bemærket, at der i samme num­

mer (9) af Tandlægebladet er et interview med Anet­ te Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsik­ kerhed. Her slås det meget klart fast, hvad der er gældende praksis mht. til kirurgisk behandling af denne patientgruppe. En praksis, som jeg til fulde er enig i og efterlever. Og en praksis, som jeg efter bedste evne har talt for i mine læserbreve.

Svar ← Af SANNE W.M. ANDERSEN Specialtandlæge i kæbekirurgi, Rigshospitalet

Svar til Torben Lillie, tandlæge, dinTANDLÆGE, Brande Kære Torben Lillie Tak for din store interesse for området vedrørende behandling af patienter, som modtager medicinsk behandling grundet osteoporose, og tak for dine seneste kommentarer.

Jeg anerkender, at der formodentligt vil komme flere borgere i Danmark i fremtiden og særligt æl­ dre. Fremskrivninger om befolkningstilvækst viser, at der kommer en betydelig stigning. Gruppen af borgere på 80 år og derover estimeres at fordob­ les fra 5 % af befolkningen i 2023 til 10 % af befolk­ ningen i 2050.

De tal, der refereres til fra Osteoporoseforeningen, præsenterer ikke antallet af patienter med osteo­ porose i medicinsk behandling. Ligeledes fortæller tallene heller ikke noget om varigheden af den me­ dicinske behandling og ej heller, hvilken medicinsk behandling patienterne modtager eller har modta­ get. Medicinsk behandling af patienter med osteo­ porose består ikke udelukkende af bisfosfonater el­ ler denosumab. Nogle af de ordinerede præparater (fx teriparatid) har ikke i litteraturen været beskre­ vet som sammenhængende med udvikling af me­ dicinsk relateret osteonekrose i kæberne (MRONJ).

Der kan derfor kun konkluderes objektivt på tal, som kendes via medstat.dk, der præsenterer ordi­ nationer af givne præparater.

Dr.odont. Morten Schiødt startede indsamlingen af data vedrørende patienter diagnosticeret med MRONJ tilbage i 2005 – disse data indsamles fortsat kontinuerligt i Copenhagen ONJ-forskningsgruppen på Rigshospitalet.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

Ud over demografiske data og opfølgning på be­ handling af MRONJ registreres ligeledes bl.a. data vedrørende den formodede årsag til MRONJ. Så­ fremt tandekstraktion formodes at være årsag til MRONJ, da registreres, hvor indgrebet blev udført (alm. praktiserende tandlæge eller specialtandlæ­ ge), samt af hvilken årsag tanden blev fjernet osv.

Data fra dette store materiale bliver løbende ana­ lyseret og publiceret i peer-reviewede tidsskrifter internationalt og nationalt, bl.a. her i Tandlægebla­ det samt præsenteret ved nationale og internatio­ nale konferencer.

Det undrer derfor, at der efterspørges specifik vi­ den om patientgruppen, eftersom man må forvente, at når man vælger at udføre kirurgisk behandling på patienterne med denne problemstilling, at man så har et indgående kendskab til publiceret viden, både nationalt og internationalt – viden der bl.a. dis­ kuterer de berørte emner i læserbrevet3,4,5,6,7,8.

Der refereres til udtalelsen fra STPS, som ligele­ des vedrører patienter med kræft i adjuverende be­ handling. Det bør derfor kort nævnes, at risikoen for udvikling af MRONJ findes større end ved pa­ tienterne med osteoporose, da de modtager anden dosis antiresorptiv behandling.

I forhold til de øvrige bemærkninger i dit seneste skriv, har jeg ikke yderligere kommentarer – ud over at henvise til mit tidligere svar på dit læserbrev i Tandlægebladet nr. 9/2023.

Redaktionen anser herved denne debat som af­ sluttet.

KILDER

1. DANMARKS STATISTIK. (Set 2023 oktober). Tilgængelig fra: URL: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyserpubl/nyt/NytHtml?cid=45989 2. PROMEDICIN. (Set 2023 oktober). Tilgængelig fra: URL: https://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318253 3. Øvrige relevante referencer kan rekvireres fra svargiveren.

1013

T ∕ kom til orde

Læserbrev: ← Af JENS PEDER HØEBERG Formand, HIV-Danmark

V

I HAR I PATIENTFORENINGEN HIVDANMARK fået en henvendelse fra et af vores medlemmer. Den pågældende er meget oprevet og ked af det, da han oplevede at blive mødt med stigmatiserende og nedværdigende behandling på en tandklinik. Her er hans beskri­ velse af oplevelsen: ”Jeg sætter mig i stolen, hvorefter tandplejeren spørger, om jeg tager nogen form for særlig medicin, eller om jeg har en kronisk sygdom. Jeg har skiftet tandlæge, og de vil opdatere min journal. Jeg fortæl­ ler, at jeg er HIV-positiv, er velmedicineret gennem flere år og går til kontrol hver 6. måned på hospita­ let. Derudover fortæller jeg hende, at mit virustal er i nul, og at jeg på ingen måde er smitsom. Så bliver hun helt stille og ved ikke helt, hvad hun skal sige.

Efter et stykke tid, hvor hun har stået og kigget i min journal, siger hun til mig, at der ikke står i min journal fra min tidligere tandlæge, at jeg er HIVpositiv. Jeg undrer mig. Derefter går tandplejeren hurtigt ud af rummet og kommer tilbage med en anden medarbejder.

Jeg bliver overrasket og lidt bekymret, da de så begynder på tandrensning. Det virkede, som om hun var bange for at behandle mig. Det tog ikke mere end ca. 5 minutter, hvor det plejer at tage mindst 20 minutter at få en tandrensning. Så fortæller hun mig, at jeg skal have ordnet tre tænder hos tandlæ­ gen, og der er tid på torsdag kl. 10.30. Jeg siger tak, betaler min regning og tager hjem.

Efter ca. 30 min. ringer receptionisten og siger, at de vil flytte min tid. Det er fint, siger jeg, hvornår kan jeg så få en tid? Det kan jeg få kl. 15 på samme

1014

dato. Jeg fortæller hende, at det desværre ikke kan lade sig gøre, da jeg arbejder fra 14 til 22 hver dag, men jeg kan hver dag fra kl. 08.00 til kl. 12.00. Hun spørger mig, hvad med kl. 16.00? Jeg fortæller igen, at det kan jeg ikke, da jeg er på arbejde.

Hun siger til mig, at så bliver jeg nødt til at tage fri fra arbejde, hvis jeg vil have en tid.

Jeg bliver helt forvirret og spørger hende, hvorfor jeg ikke kan få en tid om formiddagen?

Det er på grund af rengøringsproceduren, siger hun. Hvad mener du? spørger jeg hende. Hun for­ tæller, at det vedrører min sag. Min ”sag”, spørger jeg. Hvad mener du? Hun ved det ikke, men vil finde ud af det. Fem minutter senere ringer hun og for­ tæller, at det er på grund af, at jeg er HIV-positiv, og jeg kan kun komme på klinikken sidst på dagen, før de lukker. Så vil jeg ikke være til fare for deres andre patienter.”

Vi smitter altså ikke!

HIV-positive bør ikke opleve særbehandling, og vi er i HIV-Danmark meget kede af at erfare, at man i 2023 stadig er så uvidende om HIV-infektion og -behandling – især i sundhedssektoren.

Den pågældende patient er velbehandlet og såle­ des ikke i stand til at smitte andre – på nogen måde.

Og i øvrigt har man ikke pligt til at oplyse, at man er HIV-positiv.

Ovenstående eksempel er desværre ikke enestå­ ende, men vi er sikre på, at alle tandlæger ønsker, at deres personale er så veluddannede som mu­ ligt, også om udviklingen inden for HIV-behandling.

Skulle nogen ønske det, bistår HIV-Danmark gerne i en orientering af personalet omkring HIV.

Svar ← Af SUSANNE KLEIST Formand, Tandlægeforeningen

Svar til Jens Peder Høeberg Kære Jens Peder Høeberg Først vil jeg gerne takke dig for at række ud og gøre os opmærksomme på en vigtig sag, som naturligvis ligger os stærkt på sinde. Nemlig patienters tryghed på danske tandklinikker.

Jeg er oprigtigt ked af, at jeres medlem har haft denne oplevelse.

Tandlægeforeningen har gjort meget ud af, at alle klinikker kender og følger Nationale Infektionshy­ giejniske Retningslinjer (NIR) for tandklinikker. Her fremgår det tydeligt, at alle patienter kan behandles uden risiko for hverken patient eller behandler, hvis blot man følger de grundlæggende retningslinjer og procedurer. Derfor er det også beklageligt og ude af trit med gældende retningslinjer, at jeres medlem er blevet forskelsbehandlet hos sin tandlæge.

Vi tager jeres henvendelse alvorligt, og derfor har jeg sendt den videre til Tandlægebladets redaktion, der i et kommende nummer vil sætte fokus på ret­ ningslinjerne for behandling af patienter med infek­ tionssygdomme.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

1015

T ∕ medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 22/11 - 18/12 2023 30

Andreas Schurmann Hansen, Holstebro, 26. november Betina Jørgensen, Skærbæk, 27. november Josephine Jappe Larsson, Snekkersten, 28. november Caroline Juul Sandahl, Silkeborg, 3. december Katrine Bang, Hørsholm, 14. december Eva Ryø Hedegaard, Østervrå, 18. december

40

Hala Assaad, Ishøj, 4. december Mohammed Saadi Abbas Al-Obaidi, Esbjerg V, 9. december Vicki Leonhard Føns, Nærum, 15. december Sofie Becker Færck, Auning, 17. december

50

Ann-Birgitte Juul, Virum, 23. november Ditte Bjerre Vagner Nielsen, Silkeborg, 6. december Irene Dige, Risskov, 9. december Bettina Eriksen, Maribo, 10. december Marianne Inge Rosengren, Tommerup, 10. december Charlotte Brøns Lebahn, Virum, 12. december Karin Lhjungmann Pedersen, Ringsted, 17. december

1016

60

Christian Larsen, Gentofte, 28. november Jens Christian Bloch, København K, 4. december Jens Aastrup, Odder, 5. december Anne Lotte Nors Myrup, København K, 7. december Winni Laila Sonne, Køge, 16. december

70

Lars Erik Juul Martiny, Hundested, 8. december Birgit Lovise Uhrbrand Hansen, Virum, 10. december Hanne Balling Teisen, København K, 16. december

80

Flemming Ellemann Richter Hansen, Tarm, 27. november Johnna Kristine Rasmussen, Langeskov, 29. november Jørgen Kaiser, Kongens Lyngby, 30. november

Dødsfald † Lisbeth Deleuran Thomsen Fødselsår: 1959, Kandidat år: 1986 Afgået ved døden 27. juli 2023

Fluoridforsker Line Staun Larsen præmieret med

Zendium Forskerpris 2023 Af IRENE DIGE Lektor, tandlæge, ph.d.

Aarhus Universitet ZENDIUM FORSKERPRIS blev overrakt Line Staun Larsen ved et arrangement på Hotel Radisson Blu Scandinavia den 28. september 2023. Ph.d., tandlæge, ret­ sodontolog Line Staun Larsen er tenure track-adjunkt og fordeler sin arbejdstid mellem Institut for Odontologi og Oral Sundhed og Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet.

Arrangementet startede med en let re­ ception, hvorefter Lene Vedel Heilskov bød de mere end 200 fremmødte vel­ kommen på vegne af Zendium/Unilever.

Efter velkomsten motiverede dr.odont.

Bente Nyvad fra priskomitéen valget af Line Staun Larsen som årets prismod­ tager. Prisen uddeles til en forsker eller formidler, der har gjort sig særligt be­ mærket inden for odontologiens ver­ den, og Bente Nyvad fremhævede Li­ nes omfattende arbejde med at belyse højfluoridtandpastas effekt på det orale fluoridniveau sammenlignet med almin­ delig fluoridtandpasta. Disse studier har ført til viden, der kan komme både pa­ tienter og fremtidige fluoridforskere til gavn. Line Staun Larsens virke som ret­ sodontolog og dertil hørende forskning i retsodontologiske emner blev også fremhævet og understreger Lines tvær­ faglige forskningsportfolio. Sidst, men ikke mindst blev det bemærket, at Line Staun Larsen, ud over sine videnskabe­ lige publikationer, har bidraget med en betydelig og relevant formidling af sin forskning til fagfæller og offentlighed.

Som optakt til selve prisoverrækkel­ sen holdt Line Staun Larsen foredra­ get med titlen ”Skal vi bruge tandpasta

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

med mere fluorid i fremtiden?” Line be­ gyndte foredraget med at redegøre for den megen forskning i fluorid, som der allerede findes, og at der trods det fort­ sat er meget, som vi ikke ved, herunder forskellen i effekten på caries af forskel­ lige koncentrationer af fluorid i tandpa­ sta. Metoderne, som Line har tillært sig i Brasilien og implementeret i Europa (på Aarhus Universitet) som del af sin forsk­ ning til netop at studere dette spørgsmål, blev fremlagt, og der blev præsenteret interessante in vivo-resultater, som viser en tydelig intraoral fordeling af fluorid mellem forskellige regioner i mundhu­ len. Lines interventionsstudier har vist, at en forøgelse af fluoridkoncentrationen i mundskyllevæske fra 1.500 til 5.000 ppm fluorid kun bevirker en fordobling af baggrundsfluoridniveauet i både sa­ liva og dental biofilm. Resultaterne in­ dikerer, at brugen af højfluoridtandpasta kan føre til øget carieskontrol, men illu­ strerer også samtidig, hvorfor effekten måske ikke er så stor, som man måske kunne forvente, koncentrationsforøgel­ sen taget i betragtning. Konklusionen på Lines nyeste randomiserede kliniske lægemiddelstudie (RCT) er, at brugen af højdosisfluoridtandpasta (5.000 ppm) øger niveauet af fluorid i saliva, men at dette forhøjede niveau kun bevares, så længe børstevanen opretholdes.

Undervejs kom Line ind på de mange formidlingsopgaver, som hun har bidra­ get med i både radio, på nettet, som bog­ kapitler og i forskellige tidsskrifter, her­ under Tandlægebladet, inden for emner som fluorid, tandbørstning, tandpasta, erosion, fluorerede stoffer samt inden for retsodontologiske emner. Line afslut­ tede med at summere de retsmedicinske og retsodontologiske projekter, hun er involveret i, som bl.a. omfatter biokemi­

ske studier af calculus fra stofmisbruge­ re, randomiseret klinisk forsøg med GHB (γ-hydroxybutyrat; drugrape-stoffet) og 3D-scanningsstudier i retsodontologisk identifikationsøjemed.

Efter prisoverrækkelsen var livsstils­ ekspert Anne Glad inviteret til at give et foredrag om trends og tendenser blandt danskere. Anne Glad kom ind på de såkaldte megatrends, der er aktuelle lige nu, og satte dem i relation til skif­ tende konjunkturer og forbrugstenden­ ser. Anne Glad havde fokus på de sidste års kriser, og hvordan disse har påvirket danskernes forbrug og dagligdag, og hun sørgede for, at relevansen for det tand­ faglige team og patienterne blev tydelig­ gjort under foredraget. Alt i alt en spæn­ dende indsigt i danskernes nye trends, og hvordan de også påvirker os tandfag­ lige i vores dagligdag.

1017

T ∕ medlemsservice

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Danske Tandlægers Hjælpeforening Hermed indkaldes medlemmer af Danske Tandlægers Hjælpeforening, CVR-nr. 18754177, til ekstraordinær generalforsamling.

DEN EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLING VIL BLIVE AFHOLDT DEN 7. DECEMBER 2023, KL. 16.00 PÅ LANGE-LINIE ALLÉ 35 SAMT ELEKTRONISK VIA TEAMS. LINK TIL ELEKTRONISK DELTAGELSE FREMGÅR NEDENFOR. Den ekstraordinære generalforsamling vil have følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår, at Niels Bruun vælges til dirigent.

2. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede likvidationsregnskab Generalforsamlingen besluttede på ordinær general­ forsamling den 18. maj 2022 at opløse foreningen og bemyndigede bestyrelsen til at gennemføre opløsnin­ gen.

Opløsningen er nu gennemført og der foreligger et revideret og af bestyrelsen godkendt regnskab.

Dette kan rekvireres hos khn@bechbruun.com.

Efter generalforsamlingen vil foreningen blive afregistreret i CVR-registret.

1018

3. Eventuelt For elektronisk deltagelse gøres følgende: 1. Gå ind på www.microsoft.com/da-dk/ microsoft-teams/join-a-meeting 2. Angiv møde-id/Meeting ID: 362 861 145 544 3. Angiv adgangskode: vQRmJb 4. Angiv dit navn og deltag herefter i mødet.

Alternativt kan følgende direkte link benyttes: https://teams.microsoft.com/l/meetup-join/ 19%3ameeting_ZWMwZjM3MTMtNzc4MS00NWRiLTk4 ZWMtOGFmYWEzZTU1NmZk%40thread.v2/0?context =%7b%22Tid%22%3a%22194680b1-5426-4f0c-860f89220dfc8269%22%2c%22Oid%22%3a%225ccc3d760987-4e20-80af-9e10752279a6%22%7d Eventuelle spørgsmål til den elektroniske deltagelse kan rettes til advokat Katrine Hein Nielsen, khn@bechbruun.com, tlf. 25 26 36 66.

Fysisk deltagelse skal meldes til khn@bechbruun.com inden den 1. december 2023.

Først afholdes ekstraordinær generalforsamling i Danske Tandlægers Forsikringsforening og straks herefter afholdes ekstraordinær generalforsamling i Danske Tandlægers Hjælpeforening.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Danske Tandlægers Forsikringsforening Hermed indkaldes medlemmer af Danske Tandlægers Forsikringsforening, CVR-nr. 18754231, til ekstraordi­ nær generalforsamling.

DEN EKSTRAORDINÆRE GENERALFORSAMLING VIL BLIVE AFHOLDT DEN 7. DECEMBER 2023, KL. 16.00 PÅ LANGE-LINIE ALLÉ 35 SAMT ELEKTRONISK VIA TEAMS. LINK TIL ELEKTRONISK DELTAGELSE FREMGÅR NEDENFOR. Den ekstraordinære generalforsamling vil have følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår, at Niels Bruun vælges til dirigent.

2. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede likvidationsregnskab Generalforsamlingen besluttede på ordinær general­ forsamling den 18. maj 2022 at opløse foreningen og bemyndigede bestyrelsen til at gennemføre opløsnin­ gen.

Opløsningen er nu gennemført og der foreligger et revideret og af bestyrelsen godkendt regnskab.

Dette kan rekvireres hos khn@bechbruun.com.

Efter generalforsamlingen vil foreningen blive afregistreret i CVR-registret.

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

3. Eventuelt For elektronisk deltagelse gøres følgende: 1. Gå ind på www.microsoft.com/da-dk/ microsoft-teams/join-a-meeting 2. Angiv møde-id/Meeting ID: 362 861 145 544 3. Angiv adgangskode: vQRmJb 4. Angiv dit navn og deltag herefter i mødet.

Alternativt kan følgende direkte link benyttes: https://teams.microsoft.com/l/meetup-join/ 19%3ameeting_ZWMwZjM3MTMtNzc4MS00NWRiLTk4 ZWMtOGFmYWEzZTU1NmZk%40thread.v2/0?context =%7b%22Tid%22%3a%22194680b1-5426-4f0c-860f89220dfc8269%22%2c%22Oid%22%3a%225ccc3d760987-4e20-80af-9e10752279a6%22%7d Eventuelle spørgsmål til den elektroniske deltagelse kan rettes til advokat Katrine Hein Nielsen, khn@bechbruun.com, tlf. 25 26 36 66.

Fysisk deltagelse skal meldes til khn@bechbruun.com inden den 1. december 2023.

Først afholdes ekstraordinær generalforsamling i Danske Tandlægers Forsikringsforening og straks herefter afholdes ekstraordinær generalforsamling i Danske Tandlægers Hjælpeforening.

1019

T ∕ medlemsservice

FOTO: CATHRINE ERTMANN

Årets skolar­ stipendier uddelt To studerende har fået tildelt Tandlægeforeningens skolarstipendie, som blev overrakt ved Symposium den 3. november 2023 i Aalborg.

De har hver modtaget 162.000 kr., som skal bruges til deres individuelle forskningsprojekter.

TEKST Louise Stougaard Sundell

LAURITS KAABER, TANDLÆGESTUDERENDE PÅ AARHUS UNIVERSITET 24-årige tandlægestuderende Laurits Kaaber fra Aarhus Universitet skal med skolarstipendiet det næste år forske i, hvorvidt det er muligt at reducere den skadelige effekt ved røntgenstråling i forbindelse med opmåling til implantater.

Selvom Laurits Kaaber længe havde haft ambitioner om at forske, blev han al­ ligevel overrasket, da han fik besked om, at han havde fået Tandlægeforeningens skolarstipendium.

– Det var en vild oplevelse. Helt vild fak­ tisk. Jeg troede egentlig ikke, det lå i kor­ tene for mig. Da det så lykkedes, blev jeg virkelig stolt og glad for, at der var nogen, der troede på mig ud over mig selv og min vejleder på studiet. Jeg følte, jeg blev va­ lideret, fortæller Laurits Kaaber.

Vil reducere skadelig stråledosis fra røntgen Laurits Kaaber skal i sit forskningspro­ jekt undersøge muligheden for at redu­ cere den skadelige stråledosis, som er et nødvendigt onde i tandlægens arbejde.

Røntgenstråling – som består af elektro­ magnetiske stråler med energi – er et vigtigt værktøj for tandlæger, men når de høje energistråler rammer celler, kan det skade cellerne.

– Min forhåbning er, at projektet kan vise, at man godt kan skrue ned for mængden af stråling, når vi bruger rønt­

1020

gen, og dermed reducere risikoen for skader på cellerne, samtidig med at man opretholder implantaternes høje kvalitet.

Jeg mener, at vi som stand har en pligt til at reducere mængden af stråling, så me­ get vi kan. Men jeg har samtidig forståelse for, at vi er nødt til at udføre en diagnostik og behandling af en vis standard, fortæl­ ler Laurits Kaaber.

SOFIE KRAHL LARSEN, TANDLÆGESTUDERENDE PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET Med skolarstipendiet skal 25-årige tand­ lægestuderende Sofie Krahl Larsen fra Københavns Universitet det næste år forske i, hvor meget smertestillende me­ dicin den gennemsnitlige patient med tandsmerter bruger, og hvordan man forebygger overdosis.

Da Sofie Krahl Larsen fik nyheden om, at hun havde fået stipendiet, føltes det som en stor anerkendelse.

– Jeg blev utrolig glad og lettet. Det er rigtig fedt at få lov til at bruge et år på det, jeg synes er spændende. Jeg blev over­ rasket, men jeg har også gode vejledere, der har været med mig og bekræftet mig i min tro på projektet hele vejen. Så det er dejligt, at det er blevet belønnet med et stipendium, siger Sofie Krahl Larsen.

Opmærksomhed på faren ved overdosering Patienter med smerter er i øget risiko for at tage for meget smertestillende me­

dicin – det gælder også patienter med tandsmerter. Sofie Krahl Larsen skal i projektet interviewe 150 patienter med tandsmerter og indsamle viden om deres forbrug af smertestillende medicin. Hun håber, at projektet kan være med til at forebygge, at patienter får en overdosis.

Flere faktorer afgør, hvor meget smer­ testillende den enkelte kan tåle. Gene­ relt er smertestillende medicin et godt og sikkert præparat, så længe den maksi­ male, daglige dosis overholdes. Hvis man overdoserer, bliver leveren overbelastet.

De patienter med tandsmerter, som ta­ ger for meget smertestillende medicin, gør det ofte over en længere periode. Og det kan være svært at behandle, fordi symptomerne først opstår, når leveren er ved at dø. Når det sker, er eneste udvej ofte levertransplantation.

– Jeg vil rigtig gerne fange patienter­ ne, inden de ender på hospitalet med en alvorlig forgiftning. Patienterne kan være helt uvidende om, at de har taget for meget smertestillende. Det kan blive rigtig alvorligt, så jeg håber, mit projekt kan skabe mere opmærksomhed om fa­ ren ved overdosering, siger Sofie Krahl Larsen. ♦

PATIENTER KAN LIDE AF SENSITIVITET I MANGE ÅR. MEN LØSNINGEN KAN FINDES PÅ ET ØJEBLIK. Tal med dine patienter i dag.

01/2023, PM-DK-SENO-23-00002

Fordi en kort samtale om hypersensitive tænder kan gøre en stor forskel.

Læs mere om Sensodyne og bestil prøver og patientmateriale ved at scanne QR-koden eller tilmelde dig på www.haleonpro.dk

T ∕ medlemsservice

Smukke resultater på mindre tid Med det brugervenlige Halosektionsmatricesystem kan du skabe smukke, anatomisk konturerede kompositrestaureringer på mindre tid.

Følg os!

U LT R A D E N T. E U

eu.ultradent.blog

© 2023 Ultradent Products, Inc. All rights reserved.

AFSKEDSRECEPTION Jeg vil hermed gerne invitere kolleger, leverandører og venner af huset til afskedsreception: Torsdag d. 7. december Kl. 15-19 Jeg har, efter mange skønne år som tandlæge, valgt at overdrage klinikken til yngre kræfter. Derfor vil det glæde mig at ses til en festlig eftermiddag med lidt god mad og en drink i baren. Kom forbi og send mig godt afsted, samt mød de nye klinikejere.

Tilmelding på : bl@de5smil.dk Venlig hilsen BRITT LILJA

ØSTERBRO

TANDLÆGECENTER Hans Knudsens Plads 2 / 2100 København Ø

1022

kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500 Louise Vilhelmsdal Søndergade 10 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Niels Holgersson Søndergade 13 C 6000 Kolding info@tdl-holgersson.dk Tlf. 75 52 74 34 Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Midtjylland Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

TandlægeTryghed Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

1023

T ∕ medlemsservice kollegiale henvisninger Sjælland Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg.

Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre Hausergaarden I/S Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Endodonti * komplicerede • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Æstetik * Rekonstruktioner • Protetik * Narkose John Orloff Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng) Jens Kristiansen MSc Endo KCL (Eng) Adam Gade Ellesøe MSc Imp Dent (URJC)

1024

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumtand.dk • Bidfunktion.

• Bidrekonstruktion.

• Implantologi, Invisalign.

• Knogleopbygning, Kirurgi.

• Parodontal kirurgi.

• Protetik, Æstetik, Endodonti.

• Panoramarøntgen.

• Cone-Beam scanning.

• LiteWire.

Kenneth Vikkelsø Jordy Lennart Jacobsen Clara Marie Bjerre Windeløv Lars Bo Petersen Gry Hegelund Olsson Jesper Klinck Pedersen Thomas Groth-Lauritsen

Bidfunktion Jylland

Brædstrup Implantatcenter Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering Tømmergårdens Tandlæger Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Stylvig H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d.

Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1.

Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Børnetandpleje Sjælland Børnetandpleje Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillo-facial radiologi Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk Colosseumklinikken Kongens Nytorv • CBCT, panorama, beskrivelser.

Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus • Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze, dr.odont. www.sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/special­­klinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 Tandlægen.dk Roskilde Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi) • CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

Jylland Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding • Kirurgi og protetik

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Bredt Smil Haderslev Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævs­ kirurgi • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov.

Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 • www.tandlaegen.dk/Roskilde Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W.M. Andersen, specialtandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2, 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning • Narkose

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/ NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Kæbekirurger, Ph.D. Torben Thygesen Gregory Tour 50 65 62 66 tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Tanlægen.dk, Centrum Odense Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26 Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/odense Kirurgi, implantater, narkose

Jylland Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d.

Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogle­opbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

≥

1025

T ∕ medlemsservice

Aalborg Tandplejeteam ApS Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling Specialtandlægerne V. Søren Schou, Aarhus • Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen, ph.d.

Karen J. Nissen Martin Saaby Otto Schmidt www.sptand.dk

Sjælland SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kæbekirurgiskklinik.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Straumann, Astra og Nobel • Nervelateralisering • Generel anæstesi Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d.

Merete Aaboe Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh.

1026

Klinikken Vestergade - specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d.

Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk Mobilkirurgi Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg • Dentoalveolær kirurgi • Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: • Tore Tranberg Lefolii • Simon Storgård Jensen, dr.odont • Jesper Øland Petersen, ph.d • Libana Raffoul Bjørnstrup • Karoline Brørup Marcussen • Even Nisja Protetikere: • Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont • Brian Møller Andersen www.spsj.dk E-mail: klinik@spsj.dk Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/ NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d.

Merete Aaboe Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

• Der er mulighed for at leje sig ind.

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation.

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti Jylland

Tandregulering Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti Brædstrup Implantatcenter Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering Morten G. Laursen Janne Grønhøj Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk Tandreguleringshuset Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Tandreguleringsklinikken Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Specialtandlægecenter Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d.

• Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

Specialtandlæge i Holte • Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Specialtandlægerne • Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Specialtandlægerne i Roskilde • Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Tandlægerne i Vangede Specialtandlæge i ortodonti Lene Hansen Vangede Bygade 63, 1. sal 2820 Gentofte Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk Tandlægen.dk Hundige Strandvej Specialtandlæge Glen Happel Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling Fyn

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d.

Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland Brædstrup Implantat Center Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægerne på Store Torv Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne i Løgstør Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Københavns Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour -Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling -Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi) -Behandling af periimplantitis Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumtand.dk Colosseum Tandlægerne ­Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2.

1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Specialtandlægerne i Bredgade Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Nord Specialtandlæger Daniel Midjord-Belstrøm, professor, dr. odont, phd.

Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation.

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Protetik ORIS Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling Brædstrup Implantatcenter Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægen.dk Bagsværd • Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd Colosseum Tandlægerne ­Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard Tandlægerne Kasper og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz Younes Alipanah M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

≥

1027

T ∕ medlemsservice

Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3. sal.

1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11

Tandklinikken Perlegade 13 ApS Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

Klinik for rodbehandling Otto Schmidt Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont.

Store Torv 6, 3 sal, Aarhus C www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti Colosseumklinikken Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumtand.dk Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

1028

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg Colosseum Tandlægerne ­Slotsgade Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose Slotstandlægerne Hillerød • Endodonti Farhina Khan (MSc London) Helsingørsgade 7, 1. sal Hillerød Tlf. 48 26 12 88 fk@slotstandlaegerne.dk www.slotstandlaegerne.dk Tandlægen.dk – Greve • Endodonti Anders Vilmann, ph.d.

Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk Tandlægerne Rådhusstrædet Mads Bojer Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Younes Alipanah, MSc i endodonti Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation.

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Æstetisk tandpleje Hausergaarden John Orloff • Æstetik * eget dental lab.

Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Colosseumklinikken Kongens Nytorv Lennart Jacobsen Thomas Groth-Lauritsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumtand.dk lja@colosseumklinikken.dk tgl@colosseumklinikken.dk

T ∕ medlemsservice stillinger Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm.

Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm.

Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm.

Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægebladet nr. 12 2023: 1/12. Udkommer: 18/12.

Tandlægebladet nr. 1 2024: 8/1. Udkommer: 23/1.

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskon­ trakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen.

Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig.

Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overens­ komster, men når du bruger Tandlægeforeningens stan­ dardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Tandlæge søges til klinik i Grenaa Til klinik i Grenaa, bestående af 1 tandlæge, 1 tandplejer og 3 klinik­ assistenter, søger vi en tandlæge med empati og ambitionerne i orden.

Stillingen er fordelt på 4 dage med en bred vifte af varierende behandlinger inden for faget.

Der er en god sparring behandlerne imellem. Det betyder, at det er en spændende og indholdsrig arbejdsdag, med en masse udfordringer, som vi løser i fællesskab for vores patienter.

Dette medfører, foruden samspillet med gode kollegaer, også mulighed for en god omsætning, da vi har en god tilgang af patienter.

Vi samarbejder med en række kollegaer i henvisningsklinikker inden for kirurgi, paradentose og ortodonti.

Vi lægger vægt på en behagelig, afslappet og humoristisk tilgang til arbejdet og hverdagen.

Klinikken ligger centralt i Grenaa tæt på offentlig transport og parkering.

Med venlig hilsen Lars Runge Nielsen Tandlægehuset Grenaa N.P. Josiassensvej 6 8500 Grenaa tlf. 86 30 10 22 Mail: Info@tandgrenaa.dk

1030

quickannoncer

www.dentaljob.dk

Albanigades Tandklinik i Odense C og i Bogense søger klinikassistent QUICK NR. 16279

Tandlægerne i Gug, Aalborg SØ søger tandplejer QUICK NR. 16295

NORD Specialtandlæger i Kongens Lyngby søger sekretært QUICK NR. 16364

Tandlægernes Hus i Ry, Skanderborg Kommune, søger tandplejer til barselsvikariat QUICK NR. 16365

Stevns Kommunale Tandpleje søger tandlæge QUICK NR. 16317

Trysiltannlegene søger tandlæge og tandplejer til deres team QUICK NR. 16322

Tandlægerne i Gl. Skovlunde søger klinikassistent til vikariat med mulighed for fastansættelse QUICK NR. 16366

Tandlægen.dk Esbjerg-Hjerting søger tandlæge QUICK NR. 16367

Moderne klinik i centrum af Hillerød søger klinikassistent QUICK NR. 16356

Moderne klinik i centrum af Hillerød søger engageret tandplejer

Specialtandplejen i Randers/Viborg søger tandlæge QUICK NR. 16370

Klinik i Århus C søger erfaren tandlæge med høj moral QUICK NR. 16371

QUICK NR. 16357

Godt Smil i Risskov søger klinikassistent med empati og erfaring

Klinik i det centrale Storkøbenhavn søger tandplejer 30-34 timer pr uge QUICK NR. 16373

QUICK NR. 16358

Slotstandlægerne Hillerød søger en tandplejer QUICK NR. 16359

Amager Tandlæge Hus søger tandplejer til stilling 3-4 dage om ugen QUICK NR. 16360

Holmberg Tandlægeklinik i Vordingborg søger tandplejer QUICK NR. 16361

Klinik i Mariager søger klinikassistent med erfaring for administration QUICK NR. 16374

PLUS1 i Rødovre søger ambitiøs klinikassistent til spændende stilling QUICK NR. 16375

Rosenklinikken i København K. søger klinikassistent fuldtid eller deltid fra 1/12 2023 med mulighed for fastansættelse QUICK NR. 16376

≥

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

1031

T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Stor klinik i Køge/Strøby Egede søger klinikassistent 30-37 timer

Klinik centralt i Odense søger tandplejer QUICK NR. 16395

QUICK NR. 16377

Klinik i Stenlille, tæt på Sorø med godt arbejdsmiljø og fokus på patienterne søger tandplejer

Moderne, veldreven og travl praksis i Højbjerg søger klinikassistent QUICK NR. 16396

QUICK NR. 16378 Aalborg Universitetshospital søger tandplejer til nyoprettet stilling

Klinik i Herning søger stabil tandplejer QUICK NR. 16384

Klinik i Ringsted søger klinikassistent til fastansættelse på deltid

QUICK NR. 16397

Klinik i Nykøbing F søger tandplejer QUICK NR. 16398

QUICK NR. 16385 Klinik i Århus midtby søger tandplejer Klinik i hjertet af Hellerup søger engageret klinikassistent eller klinikassistentelev QUICK NR. 16386

Tandlægehuset Hjørring søger klinikassistent QUICK NR. 16388

Tandlægen.dk i Roskilde søger erfaren klinikassistent

QUICK NR. 16399

Klinik i Søborg søger dygtig tandplejer QUICK NR. 16400

Godt Smil Højbjerg søger klinikassistentelev gerne mesterlære QUICK NR. 16403

QUICK NR. 16390 Skøn klinik centralt i Herlev søger klinikassistent, der mestrer perfekt sterilisation

Tandlægehuset i Langå søger tandlæge QUICK NR. 16391

Langeland Kommune søger klinikchef og tandlæge QUICK NR. 16392

Den Regionale Specialtandpleje i Viborg og Holstebro søger tandlæge, der skal arbejde med alle facetter af faget – herunder behandling i narkose QUICK NR. 16393

Travl klinik i Aarhus C søger receptionist til nøglerolle QUICK NR. 16394

1032

QUICK NR. 16405

Hillerød Tandlægerne søger klinikassistent QUICK NR. 16406

købklinikformidleren.dk og salg klinikformidleren.dk Vil du sælge, og Vilvil dudu sælge, have og en vil seriøs du have en seriøs klinikformidleren.dk klinikformidleren.dk behandling af behandling dit kliniksalg afmed dit kliniksalg respekt med respekt for klinikken og fordine klinikken medarbejdere, og dine medarbejdere, så så tag gerne fat i tag os. gerne fat i os.

Vil du sælge, og Vilvil dudu sælge, have og en vil seriøs du have en seriøs Seriøst kliniksalg i hele Danmark. behandling af behandling dit kliniksalg afmed dit kliniksalg respekt med respekt Klinikformidleren.dk Klinikformidleren.dk forvores klinikken og fordine klinikken medarbejdere, og dineklinikker, medarbejdere, så Se hjemmeside for aktuelle eller så Info@klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk tag gerne fat i tag os.20 gerne fat96 i os. kontakt os på tlf.

12 47 for at høre nærmere.

Tlf. 20124796 Tlf. 20124796 Klinikformidleren.dk Klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 Tlf. 20124796

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

1033

T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

hygiejne

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorer Safe Sterilization ApS DK-4000 Roskilde Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30) www.safeint.com

advokater HÅNDHYGIEJNE JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundheds­ sektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af sam­ arbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Effektiv håndsprit - anvendes i min. 30 sek.

Kontakt os for en skræddersyet løsning, der tager hånd om både personalet og patienterne www.scjp.com

danmark.pro@scj.com

+45 64 72 24 00

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Skift dine engangshandsker ud med Bionedbrydelige Nitrilhandsker fra Nordic Protect

Købe eller sælge?

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægeklinik. Dit valg af rådgiver gør en forskel!

Mette Neve

PA R T N ER , A DVO K AT

M: +45 5074 4173 neve@clemenslaw.dk

inventar/klinikindretning

arbejdsplads 24 FORSKELLIGE DESIGNS AT VÆLGE IMELLEM...

Som tandlæge hos Godt Smil kan du forvente: Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.

1034

En fyldt aftale­ bog (vores bookingprocent er pt. på 90%).

En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.

www.ruhnecompany.dk

• Vi rådgiver og vejleder gerne om den rigtige akvarieløsning til venteværelset • Et akvarie er med til at give en afstressende og beroligende effekt på jeres patienter • Vi passer og plejer samtidig akvariet for jer gennem en serviceaftale • Mere end 30 års erfaring med akvarier

Få en lettere llnkkrsel med ProLLn Læs mere på proloen.dk/tand/ eller ring til os på tlf. 87 10 19 30, så hjælper vi jer i gang.

At vælge revisor er en tillidssag Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

Vores stærke serviceteam holder din klinik kørende – vi klarer alt indenfor: • rådgivning og salg • service og reparation af udstyr • klinikindretning

Kontakt: Paw Hjelmberg Laursen Mail: paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

Kontakt vores servicecenter på 70 23 31 21 www.dentsupport.dk – info@dentsupport.dk

Revision. Skat. Rådgivning.

leasing/finansiering DENTAL + LEASING

vikarservice

0246-23_Annonce tandlæger_80x40mm.indd 1

www.hinge.nu

HINGE Ledelsesrådgivning

Klinikejerens foretrukne leasingpartner

Bodil Hinge: bh@hinge.nu · Telefon +45 20 98 97 57 Christoffer Skanse Hinge Åsblom: ch@hinge.nu · Telefon +45 26 12 97 57 Brug leasing og behold dine egne kunder. Du kan nu investere i højteknologisk udstyr af allerbedste kvalitet - uden det koster likviditet.

27-09-2023 11:57:55

+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

revision – administration Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om:

• Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

- Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab.

Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 eller Jeanne Svendsen på tlf. 30 93 49 06 | www.deloitte.dk

∕ 2023 ∕ 127 ∕ 11

1035

T ∕ et døgn med

Jeg glædes over de ældres nysgerrighed Amar Balkis er ved siden af sit arbejde som tandlæge frivillig i Gigtforeningen. Følg hende en dag, der byder på en femårig akutpatient fra et opholdssted og foredrag om sammenhængen mellem parodontitis og leddegigt.

FORTALT TIL ANNE BURLUND

07.30 / Min cykel er punkteret, så jeg må tage bussen til Antvorskolen i Sla­ gelse, hvor jeg arbejder mandag og tors­ dag. De øvrige dage arbejder jeg i privat praksis nær Odense. Jeg klæder om og gør klar til min første patient.

08.00 / Dagens første patient har meldt afbud, så jeg har en akut patient. En otteårig med tyggesmerter i højre side af overkæben. To store carieslæsioner.

Typisk er der tyggesmerter pga. food­ impaction. Det bliver til glasionomer­ fyldninger svt. 05+2 og 04+4.

08.45 / Næste patient kommer først om 45 minutter, så jeg udnytter tiden og laver en onlinequiz, som jeg skal bruge til mit oplæg i Gigtforeningen se­ nere på dagen. I mit kandidatspeciale undersøgte jeg sammenhængen mellem parodontitis og leddegigt. Igennem min specialevejleder kom jeg i kontakt med Gigtforeningen, der havde brug for en tandlæge til at holde oplæg for forenin­ gens forskellige kredse. Mange gigtpa­ tienter kender nemlig ikke sammenhæn­ gen mellem gigt og mundsundhed.

10.00 / I en lille pause prøver jeg min onlinequiz af på mine kollegaer. Det er et hit!

1036

10.20 / En otteårig patient, der er me­ get cariesaktiv, udebliver. Det plejer han ikke, så vi sender ham en ny tid. Det er ærgerligt, når patienter udebliver, fordi vi har så travlt i forvejen.

11.00 / En fireårig patient møder ind med sin far til cariesbehandling ­041.

Carieslæsionen er meget lille og be­ grænset til den yderste 1/3 af denti­ nen. Vi laver en SEAL. Det er patientens første behandling, og han klarer det så flot. Kommunaltandplejen handler om at nå ind til børnene og give dem ro, så man kan fuldføre den nødvendige be­ handling.

12.50 / En akutpatient møder ind; en femårig fra et opholdssted, som har en pædagog med. Patienten har caries i en mælketand. Han ser lidt traumatiseret ud. Acceptgraden er lav, og vi får ikke lov til at behandle. Pædagogen indhen­ ter informeret samtykke fra drengens forældre, så vi næste gang kan benytte lattergas og behandle.

13.45 / Jeg skifter tøj og løber ud til taxaen. Det tager 45 minutter at kø­ re til Holbæk Bibliotek, hvor jeg skal holde oplæg i samarbejde med Gigt­ foreningen.

15.00 / Jeg holder oplæg om sammen­ hængen mellem leddegigt og parodon­ titis. Begge er inflammationssygdomme, og en god mundhygiejne kan potentielt forbedre sygdomsforløbet for ledde­ gigtspatienter, især hvis parodontitis er i et tidligt stadie. Vi kommer også kort ind på hjerte­kar­sygdomme og diabe­ tes, og hvordan disse hænger sammen med mundsundheden. De fleste tilhøre­ re er ældre og har selv gigt. Vi taler om deres udfordringer – fx har mange svært ved at presse tandpasta ud af tuben. Der er mange spørgsmål og god debat. Mit indtryk er, at mange går derfra med ny indsigt og viden. Entréen fra dagens ar­ rangement går til frivillige organisatio­ ner som TUG og PlanBørnefonden.

16.50 / Jeg tager toget hjem til Slagel­ se. Jeg er glad for dagens oplæg og for at have introduceret munden som en del af kroppen til en vigtig målgruppe. Jeg glæder mig over de ældres nysgerrighed og vilje til at passe på sig selv.

22.30 / Jeg går i seng. Min søvn er vig­ tig for mig, da den styrker min kreativi­ tet og hukommelse og forebygger stress.

I morgen skal jeg i forbindelse med mit arbejde i privat praksis på kursus i prote­ tik, og det ser jeg frem til. Jeg kan godt li­ de at udvikle mig og opsøge ny viden. ♦

AMAR BALKIS Arbejder som tandlæge i privat praksis og den kommunale tandpleje i Slagelse og er frivillig i Gigtforeningen.

Moderne dental kunst - i ny fortolkning

Oplev Heka Dentals unitter - book en fremvisning Heka Dental A/S

T: 43 32 09 90

heka-dental.dk

Mere end 300 klinikker tager ikke fejl...

Med PlanOrder bruger du mindre tid på at bestille varer og sparer penge på dit materialeforbrug. Derudover reducerer du vareforbruget, og minimerer transporten af varer til klinikken – alt sammen til gavn for miljøet.

Derfor

vi PlanOrder

Vi oplever, at vi bruger færre penge på varer end før, så det har gjort en forskel på vores årlige indkøb Greve Tandlægecenter

Efter vi har fået PlanOrder, er der frigivet tid til andre opgaver, hvilket giver god værdi for os i en travl hverdag.

Tandlæge Søren Ruf Larsen

Det er helt sikkert et kæmpe hit, som vi alle er glade for.

Tandlæge Charlotte Trolle

Jeg vil helt sikkert anbefale PlanOrder til andre klinikker – både store og små. Jeg kan ikke sige andet, end at det er genialt og smart.

Overtandlæge Kathrine Nørgaard, Tandplejehuset Hillerød

Vil du vide mere om PlanOrder?

Book en uforpligtende demo på plandent.dk/planorder Line Dalsgaard Salgs- og projektleder PlanOrder Sjælland/Fyn Mobil: 31 14 73 09 line.dalsgaard@plandent.dk Jeanette Branick PlanOrder salgskonsulent Fyn/Jylland Mobil: 31 16 10 63 jeanette.branick@plandent.dk