TB 1 - 2024 by Tandlaegebladet

Tema Oral medicin DEL 1

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°1 ∕ JANUAR 2024 ∕ #128

MUNDHULEN:

Indgang til generel sundhed

Oral medicin

Historik og fremtid Burning mouth syndrome Spytkirtelsygdomme

3 fordele ved stemmestyring

Effektiv PA-registrering med stemmestyring i al dente 3 fordele ved stemmestyring Afhjælper ressourcemangel Tandplejeren kan arbejde selvstændigt, og arbejds processen effektiviseres, samtidig med at klinik assistenten kan bruge sine ressourcer andre steder. Du betaler kun for dét, du bruger! Du betaler kun for systemet i det omfang, du anvender det. Der afregnes med en fast pris på kun 0,34 kr. pr. anvendt minut. Der er ingen opstartsgebyrer og ingen binding. Bedre ergonomi Det giver en sundere arbejdsstilling, når tandplejeren ikke skal dreje sig frem og tilbage mellem tastatur og patient.

al dente har virkelig fat i noget rigtig, rigtig godt med det her stemmestyring. Vi opnår både tids besparelser og kvalitetsforbedring ved at bruge funktionen. Torben Schønwaldt, tandlæge og partner, Harald Tandlægerne Sønderåparken, Vejle

Kom med på gratis webinar 27. feb kl. 9.00 29. feb kl. 19.00 12. marts kl. 9.00

Vi hjælper dig godt i gang

Læs mere på aldente.dk

Kontakt al dente på tlf. 43 58 44 39 for at komme godt i gang med stemmestyring eller hvis du har spørgsmål. Læs mere på aldente.dk

al dente | Nydamsvej 8, 8362 Hørning | Tlf. 87 68 16 01 | www.aldente.dk

#whnordic wh.com

Str ng

Synea Power Edition: Specielt designet til hårde materialer!

Synea Power Edition specielt udviklet til at fjerne hårde materialer, broer og kroner. Det nye ”røde” vinkelstykke med den unikke sorte trykknap er designet ekstra stærk og holdbart. Det optimale instrument til at fjerne keramiske materialer som zirkonium. En perfekt tilføjelse, der giver længere levetid til dine andre instrumenter.

NYHED!

Kontakt os for at afprøve!

W&H Nordic | t: 64 41 41 42 | e: info@whnordic.dk

T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk Anne Burlund Redaktionssekretær og journalist, abu@tdl.dk Nanna Fløjborg Journalist, nfl@tdl.dk Louise Lynggaard Rosenmejer Nielsen Stud.medhjælp, lln@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Oral medicin – del 1

/21 FOTO: THOMAS NIELSEN

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

TEMA

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.507 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk) FORSIDE

FORSIDE Morten Voigt

REPORTAGE

”Det hjælper. Vi ved det jo godt” En gruppe tandlæger fra Østerbro TandlægeCenter har deltaget i et forskningsprojekt, der undersøger, om god ergonomi og målrettet træning kan nedsætte arbejdsrelaterede smerter.

/58

FOTO: SHUTTERSTOCK

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 21 BANKVALL M, LEGERT KG, HASSÉUS B, RAUTAVA J, RICHTER S, PEDERSEN AML, GJERDE CG, BARKVOLL P, HERLOFSON BB

Den orale medicins historie og fremtid i de nordiske lande set i et globalt perspektiv / 22 CHRISTIDIS N, ROSÉN A, NINKOV P, LAPPALAINEN OP, JÄSBERG H, BAAD-HANSEN L

Burning mouth syndrome – et brandvarmt emne / 32

GUIDE

Arbejdsrelaterede høreskader Denne guide gør dig klogere på risici, faregrænser og forebyggelse af arbejdsrelaterede høreskader.

/48

PEDERSEN AML, SKARSTEIN K, ÇEVIK-ARAS H, KULLAA AM, LAINE H, JENSEN JL

Sygdomme og tilstande, der påvirker spytkirtlerne og deres funktion / 38

FOTO: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

FAST STOF Leder / 4 Update / 6 Guide / 48 Medlemsservice / 66 Et døgn med / 84

FAGSTAFETTEN

”Jeg er kaptajnen, men jeg kan ikke sejle skibet alene” Kæbekirurg Johan Blomlöf svarer i denne måneds fagstafet på, hvordan han skaber et sjovt, spændende og godt arbejdsmiljø under operationerne.

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

/64 3

T ∕ leder

Vi skal have styr på klinikejernes trivsel

Nu har vi kaldt på en ny model i fem år

for en ny model for voksentandplejen. Og spørgsmålet melder sig: Taler jeg for døve øren? Når det gælder beslutningstagerne på Christiansborg, virker det sådan. Nu har vi kaldt på en ny model i fem år. Vi har haft argumenterne i orden og idéerne linet op hele vejen. Alligevel venter vi stadig. Derfor tog Tandlægeforeningen i 2023 endnu et redskab i brug og nedsatte Tænketanken for voksentandpleje. KEU sidder med og bidrager med klinikejernes perspektiver til en ny model, som vi i privat praksis selvfølgelig skal kunne se os selv i – det er vigtigt. Og her ser jeg det som helt nødvendigt, at vi får ryddet op og skabt en hverdag med langt mindre bureaukrati, for det vil skabe mere arbejdsglæde. Det vil også give mere tid til det, som vi er uddannet til – at skabe bedre tandsundhed. Vi er faktisk allerede godt på vej. Tandlægeforeningen har netop indgået en ny aftale med Forsikring og Pension om en ny forsikringserklæring, der træder i kraft den 1. april 2024. Den vil skabe klare rammer, og så er det slut med, at forsikringsselskaber ikke vil betale for attester og traumeundersøgelser. De næste måneder vil vi orientere og vejlede om brugen af de nye erklæringer. Derudover arbejder vi på at lave en aftale om honorering ved afregning for patienter med en tandforsikring. Jeg håber at se rigtig mange af jer den 27. januar på Koldingfjord Hotel. ♦

SØREN BACH-PETERSEN

Formand for Klinikejerudvalget

FOTO: LES CANER

rivslen er udfordret ude på landets klinikker. Sidste forår viste Tandlægebladets undersøgelse, at hele 60 % af landets klinikejere følte sig udbrændte. Det er både et overraskende og trist tal, og trivsel er derfor også et emne, som vi i Klinikejerudvalget (KEU) er optaget af. Når landets klinikejere mødes den 27. januar til årets klinikejerkonference, er det derfor også et emne, der står øverst på agendaen. For vi skal have gjort noget ved den manglende trivsel. Jeg er slet ikke i tvivl om, at trivselsudfordringerne hænger tæt sammen med, at manglen på arbejdskraft er stor. Det mærker mange af os, og det bekræfter flere analyser desværre også. Samtidig er der heller ikke nogen tvivl om, at mange af os oplever, at krav fra myndigheder og styrelser og de mange bureaukratiske opgaver giver et øget pres, som igen kan udfordre trivslen. Derfor bygger konferencen oven på sidste års tema om psykologisk tryghed med konkrete redskaber til en mere effektiv og stressfri hverdag – ikke kun for dine medarbejdere, men også for dig som klinikejer. Men KEU arbejder også bredere for at skabe bedre trivsel for klinikejerne. Vi mener nemlig, at en af løsningerne også er den længe ventede nye model for voksentandplejen. Derfor skal vi også have en god, politisk debat om den på konferencen, hvor politisk kommentator Noa Redington er moderator. Jeg kan godt få følelsen af, at jeg gentager mig selv, når jeg taler om behovet

– vi kender tandlægernes behov

Har du den nye sygedriftstabsforsikring?

Få den nye sygedriftstabsforsikring med lav præmie og fuld dækning til 69 år.

Ring på 39 46 00 80 - tast 1

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Hør mere om fordelene og hvordan du kan få den nye forsikring.

Vi kender tandlægernes behov www.tdlt.dk

T ∕ nyhed

OPSIGELSE AF HENLÆGGELSESAFTALE:

Ministerium fik ikke belyst økonomiske konsekvenser inden deadline PÅ TRODS AF INTENTIONER om en ny henlæggelsesaftale inden årets

udgang nåede Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke i mål med at få belyst de juridiske og økonomiske konsekvenser ved en ny aftale. Sådan lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet, der er tavst om, hvordan tandskadeerstatningen skal administreres fremadrettet. TEKST NANNA FLØJBORG

å trods af en intensiveret og positiv dialog mellem Tandlægeforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i sidste halvdel af 2023 lykkedes det ikke at få underskrevet en ny henlæggelsesaftale inden årets udgang. Tandlægeforeningens hovedbestyrelse opsagde derfor den nuværende aftale i midten af december. Tandlægebladet har spurgt ministeriet, hvorfor der ikke forelå en ny aftale inden årets udgang. – Tandlægeforeningen ønskede ændringer, der indebar flytning af udgifter fra Tandlægeforeningen til en anden aktør. Ved en ændring af finansieringen i denne størrelsesorden er det helt naturligt og nødvendigt, at ministeriet har måttet belyse de økonomiske konsekvenser af en ændring heraf tilstrækkeligt, førend en eventuel tillægsaftale kunne indgås. Juridisk set har Tandlægeforeningens ønsker ligeledes bragt forskellige aftaleretlige elementer i spil, som var påkrævet at afsøge, lyder det i et skriftligt svar til Tandlægebladet. Ministerium tavst om fremtiden Tandlægebladet har forsøgt at få svar på, hvilke konkrete aspekter og udfordringer der har været i afsøgningen, samt hvor langt ministeriet var i processen

med udarbejdelsen af en tillægsaftale, da Tandlægeforeningen opsagde aftalen i december. Det har ministeriet ikke ønsket at svare på. Vi har også spurgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvordan tandskadeerstatningen fremadrettet skal administreres.

Ministeriet har haft syv år til at lave en revidering af aftalen SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

– Ministeriet er på nuværen de tidspunkt ved at undersøge de nærmere juridiske og praktiske implikationer ved at flytte behandlingen af tandskadeerstatningssagerne samt finansieringen heraf og kan derfor ikke for nærværende kom-

me det nærmere, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i et skriftligt svar til Tandlægebladet. Kleist: Ministeriet har haft rigelig tid Arbejdet for en ny henlæggelsesaftale begyndte allerede i 2016, hvor Tandlægeforeningen gik i dialog med ministeriet, og siden forsommeren 2023 har der været reelle forhandlinger i gang. Indenrigs- og Sundhedsministeriet var bekendt med, at Tandlægeforeningen ville afholde ekstraordinær generalforsamling den 27. november 2023 med henblik på at beslutte, om henlæggelsesaftalen skulle opsiges, hvis ikke forhandlingerne forinden havde kastet noget konkret af sig. Formand for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist, giver derfor ikke meget for ministeriets forklaring på det manglende udkast til en ny tillægsaftale. – Jeg bliver nødt til at pege på, at ministeriet har haft syv år til at lave en revidering af aftalen. Og siden opsigelsen af Tandlægeoverenskomsten i 2018 har det jo været klart for alle, at behovet for en revidering både hastede og var helt essentiel. Jeg mener derfor, at ministeriet har haft tilstrækkeligt med tid, siger Susanne Kleist.♦

update ∕ T

Økonomi spænder ben for optimal behandling 29 % af adspurgte tandlæger oplever dagligt eller flere gange dagligt, at patienter takker nej til den optimale behandling af økonomiske årsager.

Andel patienter, der takker nej til optimal behandling af økonomiske årsager 45%

39%

40% 35% 30% 25%

19%

20% 15% 10%

11%

10%

13% 4%

0% Mere end én gang dagligt

Dagligt

Ugentligt

Hver anden uge

Måned ligt

Halv årligt

Årligt

Sjæld nere end årligt

Aldrig

Ved ikke/ ønsker ikke at oplyse

Kilde: Tandlægeforeningens halvårsundersøgelse 2023.

Få et liv i balance FØLER DU, AT DU ER VED AT MISTE BALANCEN, eller har du en kollega eller medarbejder, du gerne vil hjælpe? Så kan du nu klikke dig ind på Tandlægeforeningens nye online trivselsunivers. Her kan du få viden og værktøjer til et godt arbejdsmiljø, et balanceret arbejdsliv og gode vilkår for den mentale sundhed samt få et overblik over alle de tilbud, du har som medlem af Tandlægeforeningen, bl.a. gratis hjælp fra erhvervspsykolog og stresscoach. Se mere på Tdlnet.dk

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ update

BIRGITTE SKADBORG Tandlæge, Brædstrup Implantat Center

1995 Øst- og Vestberlin: Tandlægers holdning til HIV-infektion

HVIS DU INTERESSERER DIG FOR AT ARBEJDE MED IMPLANTATER, vil jeg anbefale dig at melde dig ind i ITI study club. Det er et forum med en masse kolleger, som brænder for implantologien, hvor du kan få et fantastisk netværk og sparring med gode kolleger, som ikke findes andre steder. Det er ikke ret dyrt, og kursusniveauet er meget højt. Du behøver ikke være rutineret tandlæge for at deltage og har mulighed for at læne dig op ad erfarne kolleger.

I 1987 blev der foretaget en undersøgelse af tandlægers holdning til HIV-infektion i Vestberlin. En ny undersøgelse af Reichart & Lück, omfattende tandlæger i både Østog Vestberlin, har vist, at der er en stigning i tandlægers forståelse af HIV-infektionen. Forebyggende foranstaltninger er hyppige re i Vestberlin; især er tandlæger, som har praktiseret mere end 10 år, mere tilbageholdende med præventive forholdsregler. Kun en tredjedel af alle tandlæger i Berlin bruger autoklavering af hånd- og vinkelstyk ker. En tredjedel af tandlægerne rapporterer om nålestik og andre beskadigelser over en tre måneders periode! Med hensyn til vaccination mod hepatitis B er kun 38,5 % i Østberlin vaccineret mod 73,6 % i Vestberlin. En art forklaring på forskellen mellem Østog Vestberlin kan måske søges i det forhold, at den kumulative incidensrate for AIDS er 35 mio. i Østberlin mod 986 pr. mio. i Vestberlin; (disse tal er fra september 1993).

Følg Odontologerne på Facebook Facebooksiderne Tandlægeforeningen og Tandlægebladet er fusioneret og blevet til Odontologerne, hvor der er plads til at nørde igennem på odontologi. Odontologerne er et forum, som er fyldt med faglighed, klinisk relevans og inspiration gen nem bl.a. nyheder, guides, debatter og inspirerende interviews og portrætter. Følg siden på Facebook.com/Odontologerne.

Pindborg JJ. Tandlægers holdning til HIV-infektion: forskel på Øst- og Vestberlin. Tandlægebladet 1995;99:199.

FOTO: SHUTTERSTOCK

TILBAGEBLIK

update ∕ T

LÆR AF FEJLEN Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

FOTO: SHUTTERSTOCK

Det er meget spændende at se og ikke ulig de tand behandlinger, vi udfører i dag CAROLINA BERTILSSON Tandlæge og forsker ved Göteborgs Universitet

Svenske forskere har analyseret tænder og kæber fra 171 individer fra den sene svenske vikingetid i det 10. og 12. århundrede. Resultaterne viser bl.a. tegn på tandprocedurer, hvor kindtænder havde fået filet huller fra tandkronen og ned til tandkødet, sandsynligvis for at lette trykket ved en alvorlig infektion. Kilde: Videnskab.dk

33% af adspurgte tandlæger angiver mangel på arbejdskraft som en begrænsende faktor for klinikken. Kilde: Tandlægeforeningens halvårsundersøgelse 2023.

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

Gentagne henvendelser grundet smerter i tand PATIENTTILFÆLDE En patient henvender sig til sin tandlæge for at få erstattet en amalgamfyldning i en tand med en plastfyldning. Patienten har ikke ondt i tanden. Tandlægen udfører behandlingen, og efter et par dage har patienten meget ondt i tanden. Patienten henvender sig til tand lægen og får besked om, at det er normalt med smerter på dette tids punkt. Ved almindeligt tandeftersyn seks måneder senere giver patienten udtryk for, at der fortsat er smerter i tanden, men tandlægen kan ikke umiddelbart se, at der skulle være

et problem. Patienten klager efter følgende to gange over smerter, og 15 måneder efter behandlingen henvender patienten sig igen, da der fortsat er smerter i tanden. Tandlæ gen tager et røntgenbillede, og der bliver påvist betændelse, som skal behandles. Tandlægen anbefaler, at patienten får lavet en rodbehand ling.

LÆRING Ved gentagne henvendelser med samme problem bør du udrede nær mere med henblik på at identificere årsagen.

T ∕ update

Det spørger I om Er jeg omfattet af overenskomsten mellem TF og HK Privat, når jeg er studentermedhjælper i privat praksis? SVAR: Hvis du udfører arbejds funktioner, som traditionelt er indeholdt i en tandklinikassistents daglige arbejdsfunktioner – her

under også kontorfunktioner – er du omfattet af overenskomsten, selvom du ikke er faglært klinik assistent. Det betyder, at du skal have de samme ansættelsesvilkår, herunder fx overenskomstmæssig løn, fritvalgsordning og pensions ordning, som de faglærte klinik assistenter.

Kontakt Tandlægeforeningens Afdeling for rådgivning af ansatte tandlæger, hvis du har spørgsmål, på 70 25 77 11 eller ansattetandlaeger@tdl.dk

T ∕ update

Nyt fra Tdlnet Store bededagstillæg: Det skal du vide som klinikejer Fra 1. januar 2024 er store be dedag afskaffet som helligdag. I stedet skal medarbejderne kompenseres med et tillæg for den ekstra arbejdsdag. Få over blik over alt det, du skal vide som klinikejer på Tdlnet.dk.

Ændring af ferieloven – genindførelse af bagatelgrænser

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

Vær opmærksom på nye regler

MARTS

8 Odense SV Faglig Temadag III om fast protetik Tilmeldingsfrist 1. februar

MAJ

4 Middelfart Konference for privatansatte tandlæger Tilmeldingsfrist 1. april

JUNI

6 Odense SV Basal Oral Patologi & Medicin Tilmeldingsfrist 1. marts

Store bededagstillæg: Det skal du vide som klinikejer

570 klik

om udbetaling af ferie, som Patienter i adjuverende behandling:

Hvad gælder? trådte i kraft 31. december 2023.

Tandlægebladet har spurgt Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Titaniumdioxid: Hvilke behandlinger kan privatpraktiserenFår du også spørgsmål de tandlæger foretage på patienter fra dinei adjuvepatienter

Hvis der skal telse, tandeks rende behandling eller patienter i lavdosis rurgi, hvad s I november kunne man læse behandling i mere end fire år – er der behandlinger, tandlæge så være opm i Tandlægebladet, at stoffet som de ikke kan foretage på denne gruppe? titaniumdioxid er mistænkt for Hvis det bliver at kunne skade vores DNA og tatindsættelse Vores læringsmateriale ”Værd at vide om pavære kræftfremkaldende. Læs tienter i antiresorptiv behandling med risiko kirurgi på de n på Tdlnet.dk, hvordan du bedst for at udvikle osteonekrose i kæberne” beskriden privatpraktiserend kan rådgive dine patienter. ver, hvilke behandlinger der kan foretages, og hvilke på, at der skal ligge væs der ikke bør foretages på disse patienter. Her fremgår vejelser til grund for, at t det, at der kan foretages undersøgelse, tandbevarende rer behandlingen. Med behandlinger såsom almindelig tandrensning, udvidet som tandlæge skal stop Sygeforsikring i stand til at udføre den tandrensning, tandrodsrensning, fyldningsterapi, kroHar du noget fagligt på hjerte, ”danmark” indfører samvittighedsfuldhed. nebehandling, rodbehandling, rodkapper, proteser og du gerne vil drøfte? Eller har broer samt tilpasning af proteser. Der børny ikke foretaydelse sig i stand til at udføre du ris og ros til Tandlægefor ges implantatindsættelse, tandekstraktion eller anden henvises til en specia Sygeforsikring ”danmark” har eningen? Så kan du nu få en oral kirurgi. Vi kan oplyse, at læringsmaterialet er udeller til en tand-, mundnetop opdateret deres ydelser, snak med Susanne Kleist ved at arbejdet i samarbejde med en række faglige selskaber, et sygehus. Hvis tandlæ og der er kommet en ny ydelse: booke en tid på Tdlnet.dk Sam organisationer og myndigheder. udføre behandlingen, s Diagnostisk konsultation. Sam talen foregår på Teams eller en sufficient primær luk tidig udgår fire andre ydelser. telefon og varer 30 minutter. terfølgende kontroller a mistanke om osteonekr en specialtandlæge i pri mund- og kæbekirurgis

Book formanden til en samtale

NYT DESIGN, NY SMAG

COLG ATE ® TOTAL

ADVANCED

Gum Care + Sensitive

Forebygger tandkødsproblemer

Mindre tandsten

Ω

Mild og uden SLS Ingen kunstige farvestoffer NY

Bestil prøvetuber og informationsfoldere til patienter

Mundpleje i samarbejde med

Genanvendelig tube§

Ω 40% mindre dannelse af tandsten sammenlignet med en alm. fluoridtandpasta § Læs mere på https://www.colgate.dk/power-ofoptimism/faq Ref. 1. Data on file 2021, CRO-2020-10-PGN-CHN-NL Colgate-Palmolive

T ∕ detaljen

TEKST NANNA FLØJBORG FOTO THOMAS NIELSEN

jertebanken, uro og svedende hænder. Et tandlægebesøg kan for nogle resultere i angst og ubehag, og derfor er forskellige ikkeinvasive metoder gennem tiden blevet afprøvet i en række studier for at undersøge, om de kan lindre ubehaget og mindske risikoen for, at patienten udvikler odontofobi. Kinesiske forskere har nu foretaget en systematisk gennemgang og metaanalyse af 11 kontrollerede studier og sammenlignet virtual reality (VR), film og beroligende musik med standardbehandling, og hvad der havde den største afslappende effekt under en ekstraktion. Analysen viser, at musik og VR havde en klar signifikant effekt, hvor effekten var lidt større for musik. Den såkaldte standardiserede middelforskel var 0,64 for musik og 0,54 for VR. Afslappende musik er ikke kun den mest effektive metode, men også den enkleste og billigste i forhold til VR-briller. Derfor konkluderer forskerne også, at beroligende musik er den mest anbefalelsesværdige metode til at hjælpe patienten med at slappe af og reducere risikoen for angst under ekstraktionsbehandling. ♦

Musikmagi Kilde: www.tandlakartidningen.se

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ boganmeldelse boganmeldelse HANS-OTTO LOLDRUP Den grænseløse profession. Danske farmaceuter 1840-1923 Loldrups forlag 280 sider, ill. ISBN: 978-87-89742-18-2 Pris i DKK: 375

Farmaceuter på farten Det er ikke kun TF, der har haft 150-års jubilæum i 2023. Det samme har Pharma danmark, der i 1873 blev stiftet under navnet Farmaceutisk Medhjælperforening. I anledning af dette jubilæum har historikeren Hans-Otto Loldrup udgivet et rigt illustreret pragtværk om foreningens første 50 år. I 1873 var vilkårene for apoteksansatte farmaceuter håbløse. De havde samme lan ge uddannelse som deres arbejdsgivere apotekerne, men lønnen var lavere end en brændehuggers, og da de desuden havde kost og (ofte kum merligt) logi på apoteket, regnedes de som tyende og havde dermed ikke engang stemmeret. Gennem årene fik forenin gen gradvist forhandlet mere rimelige overenskomster igen nem, men det er forståeligt, at et stort antal søgte andre veje. Mange valgte at rejse udenlands. De fleste drog til Schweiz; men Loldrup har gennem et imponerende detektivarbejde fundet frem til udvandrede danske farmaceuter over stort set hele kloden. Der var også eksotiske lokaliteter inden for kon geriget i det daværende Dansk Vestindien, og den vej rejste bl.a. A.H. Riise, der etablerede et apotek i Charlotte Amalie og desuden fremstillede den stadig meget populære Riise rom. Andre fik arbejde på farmaceutiske fabrikker, kemiske labo ratorier eller bryggerier eller fandt som fysikeren H.C. Ørsted og forfatteren Jacob Paludan helt andre græsgange. Der var også en del, der tog andre uddannelser, og her var tandlægefaget et af de mest populære. Bl.a. var to af de første professorer på Tandlægeskolen i København, Laurits Christian Lindhardt og Christian Holst, faktisk oprindeligt farmaceuter. Farmaceuten Jacob Christensen, der i 1890’erne arbejdede i et sundhedshus i Australien, blev en dag i den ansatte tandlæges fravær sat til at ekstrahere en stor kindtand på en hærdebred minear bejder. Efter en langvarig kamp med både tanden og minearbejderens næver lyk kedes operationen, og Christensen fik bogstavelig talt så meget blod på tanden, at han senere valgte at uddanne sig som tandlæge.

Bogen anbefales på det varmeste til kolleger med interesse for sundhedssektorens historie

Bjarne Klausen

PATIENTER KAN LIDE AF SENSITIVITET I MANGE ÅR. MEN LØSNINGEN KAN FINDES PÅ ET ØJEBLIK. Tal med dine patienter i dag.

01/2023, PM-DK-SENO-23-00002

Fordi en kort samtale om hypersensitive tænder kan gøre en stor forskel.

Læs mere om Sensodyne og bestil prøver og patientmateriale ved at scanne QR-koden eller tilmelde dig på www.haleonpro.dk

Vil du være blandt branchens dygtigste? - så er tandlægen.dk måske din næste arbejdsplads

Søren Nielsen Tandlæge/tandlægen.dk Islands Brygge

Ifølge vores medarbejdere er der mange fordele ved at være ansat hos Danmarks største tandlægekæde. Du får et stort netværk til sparring og får mulighed for at udvikle dig fagligt gennem kurser og efteruddannelse. På den måde er du altid på forkant med den nyeste viden inden for faget og får mulighed for at specialisere dig inden for din ønskede retning.

Derudover mødes alle medarbejdere hos tandlægen.dk en gang årligt til en dag i læringens tegn. Her netværker vi og suger viden til os fra nogle af landets førende fagspecialister.

Vi har plads til dig uanset din anciennitet Den daglige vidensdeling Vi ansætter tandlæger med udvikler dig forskellige profiler og Udover at deltage i kurser karrieremæssige ønsker. og efteruddannelse vil dine Derfor er der plads til dig, nye kolleger også inkludere uanset om du er nyuddannogle af landets dygtigste net, har nogle års erfaring eller har specialiseret dig behandlere indenfor alle inden for et specifikt tandlægefagets behandlingsområde. ekspertiseområder.

Se vores ledige stillinger eller søg uopfordret:

Se dine kommende kolleger fortælle, hvad der gør tandlægen.dk til en god arbejdsplads:

”

Jeg får en bred palette af kurser, hvor flere også hænger sammen over længere tid. Muligheden for at kunne specialisere sig betyder, at jeg altid kan udvikle mig inden for faget. Selvom jeg kun har været ansat i nogle få måneder hos tandlægen.dk, har jeg allerede svært ved at se mig selv arbejde et andet sted. Jacob Høxbroe, tandlæge hos tandlægen.dk Karise

ny viden ∕ T

ChatGPT varsler en ny æra inden for oral medicin

FORSKERE FRA NIOM I OSLO har testet holdbarheden af tre fyldningsmaterialer ved hjælp af en ny laboratoriemetode, der simulerer de belastninger i form af attrition, abrasion og erosion, materialerne må forventes at blive udsat for in vivo igennem seks måneder. Standardiserede prøvelegemer (n = 6 pr. gruppe, farve A2) af et kompositmateriale (Filtek Z250VR), et glasionomer (Fuji IX GPVR) og et glashybrid (Equia ForteVR) blev først udsat for maskinel tandbørstning svarende til 2 minutter om da gen i seks måneder. Dernæst blev de skiftevis nedsænket i kunstig saliva (pH 7) og (Pepsi MAX®, pH 2,3) et antal gange, der svarede til seks måneders brug af denne læskedrik. En delig blev de udsat for sam menstød med en stålkugle svarende til seks måneders tyggeaktivitet. Efter disse belastninger havde alle tre materialer sig nifikant større overfladeruhed og signifikant mindre hård hed end før eksperimentet (P < 0,05). Kompositmaterialet var på begge parametre signi fikant mere modstandsdygtigt end glasionomer og glashy brid (P < 0,05). Til gengæld ændrede kompositmaterialet i modsætning til de to andre materialer farvetone i løbet af forsøgsperioden – fra A (rødlig/brunlig) til C (grålig). Forskerne konkluderer, at kompositmaterialet var mere resistent end glasionomer og glashybrid over for den kom bination af mekaniske og kemiske belastninger, der indgik i testen, og dermed formentlig bedre egnet som restaurerings materiale posteriort i tandrækkerne, hvor tyggebelastningen er højest. De påpeger dog, at det ideelle materiale til denne type restaureringer stadig ikke er fundet.

CHATGPT er af Dansk Sprognævn udnævnt til årets ord 2023, og ifølge en ledende artikel i det ansete tidsskrift ”Oral Sur gery, Oral Medicine, Oral Pathology and Oral Radiology” er denne nye teknologi på vej til at revolutionere den orale medicin. ChatGPT giver tandlæger med interesse for oral medicin hurtig adgang til et enormt katalog af medicinsk informati on. Den nyeste viden og de aktuelle kliniske anbefalinger og behandlingsvejledninger for diverse orale sygdomstilstande kan hentes med få klik. Klinikerne kan dermed forbedre deres diagnostiske færdigheder, følge med i de nyeste trends og tage kliniske beslutninger på et veloplyst grundlag. Tekno logien er således et værdifuldt bidrag i det daglige kliniske arbejde og i forbindelse med efteruddannelse og videreud dannelse. Patienter kan stille spørgsmål, beskrive deres symptomer og få relevante og forståelige forklaringer fra ChatGPT. De kan derigennem opnå en større indsigt i deres diagnoser og behandlingsmuligheder og få gode råd til, hvad de selv kan gøre for at bedre tilstanden. På baggrund af individuelle pa tientoplysninger om medicinforbrug, andre sygdomme, al lergier og livsstilsfaktorer kan ChatGPT bidrage til udarbej delse af behandlingsplaner, som er nøje tilpasset den enkelte patient. Især kan patienter med handicaps eller stor afstand til nærmeste tandlæge have stor fordel af denne mulighed. Forfatterne understreger, at systemet kun kan fungere opti malt, hvis fagpersoner løbende fodrer det med opdateringer om den nyeste viden. Det kræver også en del justeringer, før alle krav til patientsikkerhed og databeskyttelse er overholdt.

Mulic A, Ruud A, Stenhagen IR et al. Deterioration of direct restorative materials under erosive conditions with impact of abrasion and attrition in vitro. Biomater Invest Dent 2023;10:2202211.

de Souza LL, Lopes MA, Santos-Silva AR et al. EDITORIAL. The potential of ChatGPT in oral medicine: a new era of patient care? Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2024;137:1-2.

Komposit materialet var på begge parametre signifikant mere modstandsdygtigt end glasionomer og glashybrid

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

FOTO: SHUTTERSTOCK

Ny metode til måling af fyldningsmaterialers holdbarhed

T ∕ internationalt forskningsnyt

Hensigtsmæssig brug af tandtråd mindsker gingival blødning VERDEN OVER HAR TANDLÆGER DE SENESTE ÅRTIER anbefalet deres patienter at bruge tandtråd; men enkelte forskningsrapporter har sået tvivl om, hvorvidt effekten står mål med indsatsen. En amerikansk forskergruppe har derfor gennemført et randomiseret enkeltblindt kontrolleret klinisk studie med henblik på at afprøve effekten af daglig brug af tandtråd efter grundig instruktion i anven delse af en særlig teknik. I studiet indgik 36 yngre voksne ligeligt fordelt på en testgruppe og en kontrolgruppe. Testgrup pen blev instrueret i at supplere den sædvanlige tandbørstning med brug af tandtråd en gang dag ligt med en teknik (AHVFT), der indebærer, at man anvender både horisontale og vertikale bevægel ser på samme måde, som når man tørrer sig på ryggen efter et bad. Der blev foretaget kontrol af teknikken og fornøden reinstruktion efter to og fire uger. Kontrolgruppen blev opfordret til at fort sætte deres sædvanlige mundhygiejneprogram, hvilket for 82 % indebar brug af tandtråd, men uden instruktion. Testgruppen havde ved forsøgets start en blød ningsprocent (BOP) på 26,3. Efter to, fire og otte uger var BOP henholdsvis 8,6, 7,2 og 7,9. De tilsva rende værdier i kontrolgruppen var 25,8, 15,6, 12,3 og 18,0. Reduktionerne var signifikante i begge grupper, men signifikant større i testgruppen. Efter otte uger var faldet således på 70 % mod 30 % i kontrolgruppen (P < 0,001). Ved forsøgets afslut ning vurderede forskerne, at 88,2 % af deltagerne i testgruppen mestrede teknikken. Forskerne konkluderer, at individualiseret in struktion og periodisk remotivation i daglig an vendelse af tandtråd med AHVFT kan give en signifikant reduktion af approksimal gingival in flammation og føre til forbedret gingival sundhed.

kommentar SKOLECHEF, TANDLÆGE BO DANIELSEN Tandplejeruddannelsen, Københavns Universitet – Studiet viser, at mange individer, uden instruktion i eller opfølgning på deres brug af tandtråd, ikke får maksimal ef fekt ud af deres indsats. Langt de fleste deltagere i studiets kontrolgruppe brugte tandtråd. Efter en klinisk undersøgelse, hvor deltagerne blev opfordret til at fortsætte deres sædvan lige mundhygiejnepraksis, faldt hyppigheden af blødning fra deres gingivale sites noget. Den eksperimentelle gruppe fik instruktion i en metode i brug af tandtråd og blev bedt om at føre daglige optegnelser over brugen heraf. Når det ved efterstående undersøgelser blev vurderet, at individet ikke anvendte tandtråd optimalt, blev vedkommende reinstrueret. Den særlige indsats for at anvende og optimere brugen af tandtråd førte til en væsentligt større reduktion i frekvensen af blødning fra de gingivale sites i forhold til kontrolgruppen. Et bevidst fokus på at støtte folk i at anvende tandtråd og hjælpe dem med at optimere anvendelsen førte til, at de fleste faktisk reducerede deres tandkødsblødning til et niveau (BOP gennemsnit = 7,9, median = 4,8 og IQR 4,0-11,2), hvor det af mange anses for foreneligt med gingival sundhed (Chapple et al. J Clin Periodontol 2018;45(Supp 20):S68-77). BOP væsent ligt over 10 % bør afstedkomme, at klinikeren sammen med individet fokuserer på dennes mundhygiejnevaner. Fokus bør bestå af anbefalinger til, hvorledes disse kan forbedres, og tilbud om opfølgning på effekten af dette. Hos mange voksne vil dette kunne omfatte interproksimal rengøring, fx i form af brug af tandtråd.

Basali DH, Hong I, Finkleman M et al. The Effect of Dental Flossing Instructions and Technique on Interproximal Bleeding: A randomized control trial. J Dent Hyg 2023;97:36-45.

dansk forskningsnyt ∕ T Patienter og tandlægestuderende foretrækker digital scanning frem for konventionel aftrykstagning FORSKERE FRA ODONTOLOGISK INSTITUT (Københavns Uni versitet) har i et randomiseret klinisk overkrydsningsstudie undersøgt, hvordan tandlægestuderende og deres patienter vurderer arbejdsgangene ved henholdsvis digital scanning og konventionel aftrykstagning i forbindelse med fremstilling af implantatunderstøttede enkelt tandskroner. 40 patienter deltog i under søgelsen. De blev behandlet af studerende på sidste studieår med begge teknikker, men ef ter lodtrækning blev kun et af de to produkter sendt til vide re forarbejdning på dentallabo ratoriet. Efterfølgende blev patienternes og de studerendes vurdering af procedurerne registreret ved hjælp af spørge skemaer. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel på kvalite ten af de færdige restaureringer, der blev fremstillet med de to metoder, og patienternes oralt relaterede livskvalitet blev signifikant forbedret (P < 0,001) uafhængigt af den an vendte procedure. 80 % af patienterne foretrak den digitale teknik, mens kun 2 % foretrak konventionel aftrykstagning, og 18 % var lige glade. Patienterne fandt aftrykstagningen mere ubehagelig (P < 0,001) og i højere grad forbundet med åndenød (P < 0,001) og angst (P < 0,001). Flertallet af de studerende (65 %) foretrak ligeledes den digitale teknik, mens 22 % foretrak den konventionelle metode. De studerende anførte, at den konventionelle aftryksprocedure var hurtigere, men mere usikker end digital scanning. De fandt desuden den digitale teknik vanskeligere at håndtere (P < 0,05).

80 % af patienterne foretrak den digitale teknik

Seth C, Bawa A, Gotfredsen K. Digital versus conventional prosthetic workflow for dental students providing implant-supported single crowns: A randomized crossover study. J Prosthet Dent 2023 May 11. https://doi.org/10.1016/j.prosdent.2023.03.031 [Online ahead of print].

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

Tre ud af fire tænder holder i 10 år efter periapikal kirurgi PERIAPIKAL KIRURGI er en behandlingsmulighed i tilfælde, hvor der efter rodkanalbehandling stadig er tegn på infek tion og/eller inflammation i det periapikale område. Der er således typisk tale om tænder med problematisk prognose; men alligevel ser det ifølge en ny dansk-svensk undersøgelse ud til, at relativt få af de behandlede tænder mistes i løbet af en periode på 10 år. Forskere fra Odontologisk Institut (Københavns Universi tet) og en række svenske forskningsafdelinger har i et lon gitudinelt registerstudie fulgt en kohorte på 5.622 tænder, der ifølge det svenske sygesikringssystem (Försäkringskas san) fik foretaget periapikal kirurgi i løbet af 2009, frem til udgangen af 2020. 10 år efter operationen var 26,3 % af de opererede tænder blevet ekstraheret, hvilket vil sige, at det gennemsnitlige år lige tab af tænder var knap 3 %. Molarer i underkæben havde signifikant højere risiko for at blive ekstraheret end incisiver og hjørnetænder i over kæben (OR 2,429; P < 0,001). Desuden var risikoen for eks traktion højere, hvis indgrebet blev foretaget i privat praksis, end på et offentligt behandlingscenter (OR 1,386; P < 0,001). I den undersøgte kohor te blev 57,7 % af behand lingerne foretaget i pri vat praksis. Forfatterne påpeger, at patienternes gennem snitsalder på operati onstidspunktet var 60,5 år, og de konkluderer, at næsten tre fjerdede le af de opererede tæn der i denne overvejende ældre population kunne bevares i 10 år efter pe riapikal kirurgi.

Rde Almeida FJM, Dawson VS, Kvist T, Frisk F, Bjørndal L Per-Erik Isberg, EndoReCo, Helena Fransson. Periradicular surgery: A longitudinal registry study of 10-year outcomes and factors predictive of post-surgical extraction. Int Endod J 2023;56:1212-21.

HELT UDEN FARVESTOFFER

faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

Nordisk tema 2024 – oral medicin Det 30. nordiske tema er viet til oral medicin. Til lykke med jubilæet! Temaartiklerne bliver publiceret i alle de fem nordiske tandlægetidsskrifter: Tandläkartidningen (Sverige), Tandlægebladet (Danmark), Tidende (Norge), Suomen Hammaslääkärilehti (Finland) og Tannlæknablaðið (Island). Måske vil læserne spørge: Hvad er oral medicin egentlig? Definitionen på oral medicin varierer faktisk fra land til land, også i Norden, og den indledende artikel beskæftiger sig derfor med definitioner og giver desuden en oversigt over den orale medicins historie og fremtidsperspektiverne for faget. Det er tydeligt, at de nordiske befolkningers sammensætning er under forandring, og dette vil udgøre en udfordring i fremtiden. Mundhuleregionen omfatter også spytkirtlerne. En af artiklerne omhandler sygdomme og andre forhold, der afficerer spytkirtlerne og deres funktion. Et vigtigt oralmedicinsk emne er smerte i det orale område, og en af artiklerne er derfor viet til burning mouth syndrome. Mennesket er en helhed. Mundhulen har dermed del i patientens generelle sundhedstilstand. Patologiske processer i det orale område kan have betydelig indvirkning på almenbefindende og livskvalitet, ligesom systemiske sygdomme og medicineringer i væsentlig grad kan påvirke tilstand og funktion i det orofaciale område. Dette emne behandles i to artikler med fælle-

soverskriften “Orale manifestationer af systemiske sygdomme”. To andre artikler omhandler de almindeligste mundslimhindelidelser og deres differentialdiagnostik. Professor J.J. Pindborg var pioneren inden for oral medicin i de nordiske lande. Som artiklerne viser, er det oralmedicinske fagområde vokset siden hans grundlæggende arbejde i sidste halvdel af 1900-tallet, og det omfatter nu en bred vifte af odontologiske og medicinske emner. Det understreger nødvendigheden af, at alle tandlæger regelmæssigt holder sig opdateret på forhold, der er relevante for deres kliniske arbejde. Der er imidlertid også behov for, at samfundet sikrer uddannelse af specialiserede tandlæger med særlig dyb indsigt i oral medicin. De syv artikler er blevet til gennem et nordisk samarbejde. Vi har alle gavn af et samarbejde, der giver mulighed for udveksling af viden. Vi har også brug for oralmedicinsk forskning af høj kvalitet, og ved at arbejde sammen kan vi udnytte hinandens ekspertise og basere vores studier på et større antal patienter. Alle disse bestræbelser har til formål at give vores patienter den bedste behandling i en verden under stadig forandring. Vi håber, læserne vil tage godt imod det oralmedicinske tema!

Redaktionskomitéen JAANA RAUTAVA Formand, Finland

PALLE HOLMSTRUP Danmark

BENTE BROKSTAD HERLOFSON Norge

SVEND RICHTER Island

KARIN GARMING LERGERT Sverige

MATALEENA PARIKKA Koordinerende redaktør

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

De sygdomme, som specialister/tandlæger med eks pertise i oral medicin diagnosticerer og behandler, har varierende natur og er ofte tæt relateret til andre odontologiske og medicinske specialer og fagdisci pliner. Begrebet oral medicin defineres lidt forskelligt fra land til land i Norden. I Sverige har man en specialist uddannelse i fagområdet. I de øvrige nordiske lande indgår det i specialistuddannelserne i kæbekirurgi eller oral patologi. Der er ikke nogen specifik forsker uddannelse i oral medicin i de nordiske lande, men mange publicerede ph.d.-afhandlinger har relation til oral medicin. I alle nordiske lande er der tendenser til, at aldrende befolkninger og stigende indvandring medfører øget behov for viden inden for oral medicin. Dertil kom mer, at de fremskridt, der sker inden for medicinsk behandling, også påvirker mund- og kæberegionen og skaber et nyt og større fokus på fagområdet, som gør det påkrævet at integrere det mere i den pri mære sundhedstjeneste. Det bør være lige så vig tigt at forebygge og behandle orale sygdomme som sygdomme i andre dele af kroppen. Dette mål kan nås gennem tværfagligt samarbejde og uddannel sesprogrammer. Begrebet oral medicin bør derfor i fremtiden bidrage til at sætte fokus på den orale sundhed som led i den generelle medicin.

EMNEORD

Oral medicine | Scandinavian and Nordic countries | demography | education | evidence-based dentistry

Den orale medicins historie og fremtid i de nordiske lande set i et globalt perspektiv MARIA BANKVALL, tandlæge, ph.d., Department of Dental Medicine, Karolinska Institute, Huddinge/Masthuggskliniken – Orofacialmedicinskt Centrum i Västra Götaland, Gothenburg, Sweden KARIN GARMING LEGERT, tandlæge, ph.d., Department of Dental Medicine, Karolinska Institute, Huddinge, Sweden BENGT HASSÉUS, professor, Department of Oral Medicine and Pathology, Institute of Odontology, The Sahlgrenska Academy, University of Gothenburg, Gothenburg, Sweden JAANA RAUTAVA, associate professor, ph.d., Department of Oral and Maxillofacial Diseases, University of Helsinki, Helsinki, Finland, Department of Pathology, HUSLAB, University of Helsinki and Helsinki University Hospital, Helsinki, Finland SVEND RICHTER, associate professor emeritus, University of Iceland, Faculty of Odontology, Reykjavík, Iceland ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN, professor, ph.d., Section for Oral Medicine/Oral Biology and Immunopathology, Department of Odontology, Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark CECILIE GUDVEIG GJERDE, associate professor, Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Institute of Clinical Dentistry, University of Bergen, Bergen, Norway PÅL BARKVOLL, professor, dr.odont., Department of Oral Surgery and Oral Medicine, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Oslo, Norway BENTE BROKSTAD HERLOFSON, professor, ph.d., Department of Oral Surgery and Oral Medicine, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Oslo, Norway, and Unit of Oral and Maxillofacial Surgery, Department of Otorhinolaryngology – Head, neck and Reconstructive Surgery, Oslo University Hospital, Oslo, Norway Accepteret til publikation den 28. august 2023 Tandlægebladet 2024;128:22-31

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: MARIA BANKVALL maria.bankvall@ki.se

E SYGDOMME, SOM SPECIALISTER/TANDLÆGER MED EKSPERTISE I ORAL MEDICIN DIAGNOSTICERER OG BEHANDLER, har varierende natur. Sygdommene har ofte tæt relation til andre odontologiske fagområder som oral og maksillofacial kirurgi, oral patologi, parodontologi og pædodonti samt til medicinske specialer som dermatologi, gastroenterologi, onkologi, reumatologi, im-

munologi og otorhinolaryngologi, og tværfagligt samarbejde er derfor af afgørende betydning. Dette relativt nye odontologiske fagområde er det seneste årti vokset betydeligt verden over som en selvstændig disciplin med postgraduate uddannelsesforløb i adskillige lande og et voksende forskningsfællesskab.

DEFINITION PÅ ORAL MEDICIN Dette odontologiske område defineres generelt i relation til oral sundhedspleje, diagnostik og (for det meste ikkekirurgisk) behandling af patienter med kroniske, recidiverende og almenmedicinske lidelser i mundhulen og det maksillofaciale område

Definitioner Definition

Organisation

USA

Det odontologiske speciale, der beskæftiger sig med oral sundhedspleje for medicinsk komplekse patienter samt med diagnostik og ikke-kirurgisk behandling af medicinsk relaterede sygdomme og tilstande, der afficerer mundhulen og det maksillofaciale område

American Academy of Oral Medicine (AAOM) https://www.aaom.com/

Storbritannien

Det odontologiske speciale, der beskæftiger sig med oral sundhed hos patienter med kroniske, recidiverende og medicinsk relaterede sygdomme i mundhulen og det maksillofaciale område samt med disse sygdommes diagnostik og ikke-kirurgiske behandling

The British & Irish Society for Oral Medicine (BISOM) https://bisom.org.uk/

Norge

Det odontologiske speciale, der beskæftiger sig med medicinsk relaterede sygdomme eller tilstande, der afficerer mundhulen og det maksillofaciale område. Aktuelt er der ikke konsensus om en definition; men oral medicin befinder sig i krydsfeltet mellem medicin og odontologi

Oral medicin indgår i curriculum for den femårige specialistuddannelse i oral kirurgi og oral medicin. Følgelig hedder den faglige organisation i Norge Norsk forening for oral kirurgi og oral medisin https://www.tannlegeforeningen.no/

Sverige

Det odontologiske speciale, der beskæftiger sig med forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme i mundhulen og omgivende væv med fokus på mundslimhindelidelser og disses sammenhæng og interaktion med systemiske sygdomme og medicinske behandlinger, især hos medicinsk kompromitterede patienter. Faget omfatter også særlige hensyn og terapeutiske vanskeligheder i forbindelse med tandpleje for patienter med geriatriske tilstande og udviklingsmæssige, kognitive og psykiatriske lidelser

Svensk förening för Orofacial Medicin (SOM) https://som.nu/

Finland

Det odontologiske speciale, der har ansvar for diagnostik og ikke-kirurgisk behandling af akutte og kroniske mundslimhindesygdomme og af sygdomme, forandringer og tilstande i mund og kæber, som har relation til generelle sygdomme og udviklingsforstyrrelser

Aktuelt er der ikke etableret nogen lokal organisation.

Danmark

Det odontologiske speciale, der beskæftiger sig med sygdomme og tilstande i mundslimhinden, spytkirtlerne og kæberne, herunder tilstandenes ætiologi, patogenese, symptomer, diagnostik, ikkekirurgiske behandling, forebyggelse, og prognose. Det kan dreje sig om primært orale sygdomme eller manifestationer af systemiske sygdomme og/eller tilstande relateret til medicinsk komplekse tilfælde, herunder bivirkninger til medicinske behandlinger eller xenobiotika.

Oral medicin indgår i curriculum for den femårige specialistuddannelse i tand-, mund- og kæbekirurgi. Den faglige organisation er Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi (DSMOK) https://dsomk.dk/dsomk/

Island

Det odontologiske speciale der beskæftiger sig med forebyggelse, diagnostik og ikke-kirurgisk behandling af medicinske tilstande, der rammer mundhulen og det maksillofaciale område, samt oral sundhedspleje af medicinsk komplekse patienter.

Aktuelt er der ikke etableret nogen lokal organisation.

Tabel 1. Sammenligning af definitioner på oral medicin med fokus på de nordiske lande. Table 1. A comparison of definitions of oral medicine with focus on the Nordic countries.

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel (1). Formål og definitioner kan variere fra land til land (Tabel 1), formentlig på grund af kulturelle og økonomiske forskelle og forskellige måder at organisere sundhedssystemer på (2). I yderste konsekvens kan denne variation påvirke uddannelse, klinisk praksis, internationalt samarbejde og den fremtidige udvikling i fagområdet. DEN ORALE MEDICINS HISTORIE Den orale medicin tager sit udspring i USA i 1925, hvor Francis P. McCarthy (1883-1970), der var specialist i både dermatologi og patologi, udnyttede sin ekspertise fra begge fagområder i behandlingen af patienter med komplekse orale manifestationer. Han var desuden den første til at indføre en forelæsningsrække om oral medicin på tandlægeskolen ved Tufts University i Boston (3), hvor han selv var uddannet. Han startede også verdens første klinik med fokus på oral medicin. I 1945 blev det første videnskabelige selskab for oral medicin stiftet, og det fik senere navnet American Academy of Oral Medicine (AAOM) (4). I 1950’erne og 1960’erne blev der indført certificerede uddannelsesprogrammer i fagområdet adskillige steder i USA. Den første eksamen i oral medicin blev afholdt i 1956, og endelig i 2015 blev oral medicin anerkendt som et speciale af the American Board of Dental Specialties (5). I Storbritannien (UK) begyndte faget oral medicin at tage form i 1950’erne, da personer med klinisk ekspertise og videnskabelig interesse i oral kirurgi og oral patologi fandt sammen. The British Society of Oral Medicine (BSOM) blev stiftet i 1981 (6), og i 1992 udgav the General Dental Council en liste over specialister i oral medicin. Arbejdet med at grundlægge en europæisk organisation for oral medicin begyndte i 1991, og i 1998 blev the European Association of Oral Medicine (EAOM) formelt stiftet (4). Allerede i 1988 introducerede Sir David Mason (UK) og Dean Millard (USA) the World Workshops in Oral Medicine (WWOM), der helt frem til i dag har bidraget positivt til udvikling af fagområdet (7). I dag udøves oral medicin på alle seks beboede kontinenter, og ikke mindre end 22 lande har en form for postgraduat uddannelse (2). Der er både internationale, regionale og nationale sammenslutninger for oral medicin, om end nogle af dem er knyttet til andre fagområder som oral kirurgi, oral patologi og oral radiologi. I Norge blev oral medicin som et selvstændigt fagområde bragt på banen i slutningen af 1950’erne. Sophus Lossius, som var dobbeltuddannet som læge og tandlæge, blev udnævnt til professor i tandkirurgi ved den norske tandlægeskole i 1948. Under hans ledelse opslog Universitetet i Oslo i 1960 det første odontologiske professorat med forpligtelse til at undervise i både oral kirurgi og oral medicin, og i 1964 fik den ligeledes dobbeltuddannede Eigil Aas tildelt stillingen. Med deres baggrund i både odontologi og medicin gav disse to professorer den orale medicin et fokus på systemiske sygdomme og deres orale manifestationer såvel som på medicinsk komplekse patienter. Undervisningen i mundslimhindelidelsers manifestationer blev varetaget af orale kirurger og orale patologer. Professor Jens Jørgen Pindborg (1921-1995) fra Københavns Tandlægehøj-

skole spillede også en vigtig rolle i fremkomsten af oral medicin som et særskilt odontologisk fagområde i Norge. Hans indsats blev senere påskønnet med en udnævnelse til æresdoktor ved Universitetet i Oslo. Afdelingen for tandkirurgi ved Universitetet i Oslo tog i 1966 navneforandring til Afdeling for Oral Kirurgi og Oral Medicin. Ved Universitetet i Bergen blev oral medicin i 1978 placeret under Afdelingen for Oral Kirurgi, hvorefter afdelingen ligesom søsterafdelingen i Oslo blev omdøbt til Afdeling for Oral Kirurgi og Oral Medicin. I Sverige indførtes oral medicin/hospitalsodontologi i 1941 med oprettelsen af et selskab for hospitalstandlæger, som både optog traditionelle hospitalstandlæger og oralkirurger. I 1976 blev selskabet dog splittet op i et selskab for maksillofacial kirurgi og et for hospitalstandlæger. Endvidere blev der i 1990 stiftet et selskab for oral medicin. Efter en del forhandlinger blev selskaberne i 2010 slået sammen til Svensk Förening för Orofacial Medicin. I løbet af 2010’erne blev der arbejdet på at etablere fagområdet som et formelt odontologisk speciale. Dette skete endelig i 2018 efter et vellykket treårigt pilotforsøg i udvalgte svenske regioner. Professor emeritus Tony Axéll og professor emeritus Mats Jontell har haft afgørende betydning for denne udvikling og for at sikre Sverige en fremtrædende plads inden for oral medicin internationalt. I Finland er oral medicin ikke et selvstændigt speciale, idet patienterne diagnosticeres og behandles inden for flere odontologiske og medicinske fagområder. I perioder har der været professorater i oral medicin ved universiteterne i Helsinki (Maria Malmström og Yrjö Konttinen) og Østfinland (Arja Kullaa); men for øjeblikket er der ingen professor i oral medicin ved noget finsk universitet. I 2019 foreslog sektionen for oral patologi og medicin under den finske tandlægeforening, at der skulle indføres et særskilt speciale i Finland. Arbejdet blev forsinket under COVID-19-pandemien, men en ansøgning er nu under overvejelse i det finske social- og sundhedsministerium. I Danmark har der takket være den berømte professor J.J. Pindborg i mange årtier været fokus på mundslimhindelidelser og deres sammenhæng med systemiske sygdomme og med livsstilsfaktorer som rygning og alkohol. Han blev i 1959 udnævnt til professor i odontologisk histopatologi ved Københavns Tandlægehøjskole og gennemførte talrige undersøgelser af forstadier til oral cancer. Denne indsats førte til, at WHO oprettede et internationalt center for orale prækankroser i København og tilbød Pindborg et gæsteprofessorat i Indien i 1963. Sammen med professor Fali S. Mehta planlagde og koordinerede han store befolkningsundersøgelser med henblik på at afklare prævalenser for og årsager til oral cancer i Indien. Mere end 35.000 personer blev undersøgt gentagne gange over en periode på 10 år. Pindborg og Mehta konkluderede, at prævalenserne for leukoplaki og oral cancer varierede fra region til region afhængigt af tobaksvanerne. På baggrund af 20 års forskning kunne Pindborg og Mehta præsentere de indiske myndigheder for to måder til bekæmpelse af oral cancer: primær profylakse (reduktion af forekomsten af leukoplaki og cancer gennem adfærdsændringer) og sekundær profylakse (opdagelse af cancerforstadier og forebyggelse af videreudvikling af sygdom gennem regelmæssige odontologiske undersøgelser). Forskningsresultaterne

blev bl.a. publiceret i Lancet (8). Den anerkendte professor og specialist i oral patologi Jesper Reibel, der i 1991 efterfulgte Pindborg, er i dag professor emeritus ved sektionen for Oral Medicin og Patologi ved Københavns Universitet. I de senere år har der været arbejdet på at få oral medicin og oral patologi anerkendt som et særskilt odontologisk speciale i Danmark, men indtil videre har forsøgene været forgæves. På Odontologisk Institut ved Københavns Universitet varetages forskning og præ- og postgraduat undervisning i oral medicin og patologi af en professor, lektor, adjunkt og ph.d.-studerende, mens der for øjeblikket ikke er en professor ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet. Aktuelt bliver patienter henvist til oralmedicinske klinikker på de to tandlægeskoler eller til afdelinger for oral og maksillofacial kirurgi på universitetshospitalerne. I Island har oral medicin allerede været et særskilt speciale i mange år, primært takket være professor W. Peter Holbrook, som blev uddannet i Skotland. Han blev professor ved det odontologiske fakultet på Islands Universitet i 1992 og underviste i oral medicin og patologi, indtil han gik på pension for få år siden. Stefán Pálmason, der er specialist i oral medicin, overtog undervisningen efter Holbrook. Eftersom Island kun har to specialister i oral medicin, og der er stor efterspørgsel efter ekspertise inden for området fra hospitaler og almen praksis, er arbejdsbyrden stor, og som følge heraf behandles en del patienter med mundslimhindelidelser af alment praktiserende tandlæger eller tandlæger med andre specialer. Der er ikke etableret specialistuddannelse i oral medicin i Island, så uddannelsen må tages ved udenlandske universiteter. DEN ORALE MEDICINS DEMOGRAFI Ved udgangen af 2022 var indbyggertallet i Norge 5.488.984. Befolkningen er vokset med 61 % fra 1953 til 2021, hovedsagelig på grund af stigende levealder og på det seneste desuden en øget nettoindvandring. Indbyggertallet forventes at runde seks millioner i 2050, og andelen af ældre vil vokse igennem de næste årtier. Andelen af personer på 70 år og derover vil stige fra 12 % i 2020 til 21 % i 2050. Førstegenerationsindvandrere fra mere end 200 lande udgjorde pr. 1. januar 2021 14,8 % af befolkningen (800.094). Yderligere 4,9 % af den norske befolkning er ifølge det norske cancerregister andengenerationsindvandrere (https://www.kreftregisteret.no). Med en voksende ældrebefolkning må man forvente større morbiditet af både generelle og orale sygdomme. Incidensraten (pr. 100.000 indbyggere) for læbe- og mundhulecancer var i 2020 2,6 for kvinder og 4,5 for mænd (Oral Health Country profile for Norway, WHO 2022, https://www.who.int/publications/m/item/ oral-health-nor-2022-country-profile). I januar 2023 var antallet af svenske indbyggere 10.523.709, mens der var 7.041.829 i 1950, og der forventes at være 11.835.808 i 2050 (Statistiska centralbyrån, www.scb.se). I 2021 var ca. 56 % af befolkningen i den arbejdsduelige alder (20-64 år). Andelen af personer over 65 år udgør i dag ca. 20 % og forventes at stige til ca. 28 % i 2120 (Statistiska centralbyrån, www.scb.se). I 2022 kom der 102.436 indvandrere til Sverige fra Indien, Syrien, Tyskland, Pakistan, Polen, Iran, Irak,

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

klinisk relevans De sygdomme, som specialister/tandlæger med ekspertise i oral medicin diagnosticerer og behandler, har varierende natur og er ofte tæt relateret til andre odontologiske og medicinske specialer. Begrebet oral medicin defineres lidt forskelligt fra land til land i Norden. I Sverige har man en specialistuddannelse i fagområdet. I de øvrige nordiske lande indgår det i specialistuddannelserne i kæbekirurgi eller oral patologi. I Finland kan det dog indgå i alle specialer bortset fra ortodonti. I Island foregår specialistuddannelsen i samarbejde med udenlandske universiteter. Der er tendenser til, at aldrende befolkninger og stigende indvandring medfører øget behov for viden inden for oral medicin blandt tandlæger. Fagområdet bør derfor i fremtiden integreres endnu mere i den primære sundhedstjeneste, eftersom moderne oral medicin i stigende grad fremstår som et bindeled mellem tandplejen og den generelle medicin.

Tyrkiet og Kina, og indvandrere udgør nu ca. 20 % af den svenske befolkning (Statistiska centralbyrån, http://www.scb.se). I Finland var indbyggertallet 5.566.812 i januar 2023. Andelen af personer i arbejdsduelig alder var lidt over 60 %. I 2060 forventes både indbyggertallet og andelen af personer i arbejdsduelig alder at falde betragteligt. Ifølge de finske befolkningsstatistikker var der ved udgangen af 2019 874.314 personer over 70 år i Finland, og antallet af personer over 70 år er dermed steget med 100.000 på tre år (Statistics Finland, http://www.stat.fi). Endvidere fik 7.816 udenlandske statsborgere permanent opholdstilladelse i Finland i 2020. I 2021 havde 8,5 % af Finlands befolkning udenlandsk baggrund; 83 % af disse var førstegenerationsindvandrere, og 17 % var andengenerationsindvandrere. I 2021 udgjorde tidligere borgere i Sovjetunionen den største gruppe blandt indvandrerne med Estland, Irak, Somalia og Eksjugoslavien på de næste pladser (Statistics Finland, http://www.stat.fi). I Danmark var indbyggertallet 5.932.654 i første kvartal af 2023. I 1950 var antallet 4.281.000. Pr. 1. januar 2023 var antallet af indvandrere og efterkommere 910.898 (15,4 % af den samlede befolkning). I Danmark forventes antallet af personer over 65 år at stige med 35,8 % frem mod 2060, fra 1,18 million i 2021 til 1,60 million i 2060. Den største tilvækst vil ske blandt personer over 80 år, hvor antallet vil stige med 130,6 %, mens stigningen i aldersgruppen 65-79 år vil andrage 5,3 % (https:// www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/). Det er tidligere vist, at forekomsten af mundslimhindelidelser er høj blandt personer over 65 år (75 %) (9). Desuden forekommer xerostomi og hyposalivation hyppigt i relation til brug af visse lægemidler og polyfarmaci (10-12), ligesom neurodegenerative sygdomme og tidlige stadier af kognitiv svækkelse kan påvirke den orale sundhed og funktion (13,14). Endvidere stiger risikoen for at udvikle cancer med alderen, og cancerbehandling (kemoterapi, strålebehandling i hoved- og halsre-

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel gionen, immunterapi og endokrin terapi) kan også direkte eller indirekte påvirke mundslimhinden og de orale funktioner (15). Den stigende anvendelse af biologiske behandlinger ved inflammatoriske autoimmune sygdomme kan give anledning til bekymring med hensyn til bivirkninger og påvirkning af den odontologiske behandlingsplanlægning. Der er desuden specifikke sundhedsudfordringer knyttet til den øgede indvandring. Fagområdet oral medicin er derfor nødt til at være dynamisk for at imødegå demografiske forandringer, ændrede sygdomsprofiler og nye behandlingsmetoder. Indbyggertallet i Island var 387.758 pr. 1. januar 2023, hvilket er en stigning på 3,1 % (11.501 personer) på et år – den højeste stigning siden 1734. Ifølge en befolkningsprognose, som den nationale statistiske tjeneste i Island udgav i december 2022, forventes landets befolkning at runde 393.000 i 2026; men dette tal er allerede nået på grund af forøget rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Ca. 63 % af befolkningen bor i og omkring Reykjavík. I januar 2022 var der 61.148 indvandrere i Island. Dette svarer til 16,3 % af befolkningen sammenlignet med 1,9 % i 1995 og 7,4 % i 2015. Denne stadigt stigende tendens kan også genfindes i de øvrige nordiske lande. Selvom der bliver flere ældre, og befolkningstilvæksten gradvis falder, er den islandske befolkning i gennemsnit yngre end de øvrige europæiske landes, og sådan vil det også være i fremtiden. I 2060 vil mere end en tredjedel af Europas befolkning, men kun 25 % af islændingene, være over 65 år. Det aktuelle procenttal for EU er 19, og dette tal forventes Island først at nå i 2031. Pr. 1. januar 2018 var 16 % af indbyggerne i EU under 15 år, og den ældste aldersgruppe (65 år og ældre) udgjorde 20 %. De tilsvarende tal i Island var henholdsvis 19 % og 14 %. I 2059 forventes den yngste aldersgruppe at udgøre 16 %, og i 2038 forventes den ældste aldersgruppe at udgøre 20 % (https:// statice.is/statistics/population/inhabitants/). UNDERVISNING I ORAL MEDICIN I Norge undervises der i oral medicin ved universiteterne i Oslo, Bergen og Tromsø som led i det prægraduate curriculum i oral kirurgi og oral medicin og delvis i samarbejde med orale patologer. I Oslo og Bergen ligger undervisningen, der består af forelæsninger og tværfaglige kurser med bl.a. otorhinolaryngologi, på fjerde og femte studieår. Den kliniske undervisning varetages af afdelingen for oral kirurgi og medicin, som modtager patienter fra bl.a. praktiserende tandlæger, læger, otorhinolaryngologer, onkologer, hæmatologer, reumatologer og dermatologer. Der er ikke nogen særskilt forskeruddannelse i oral medicin, men adskillige ph.d.-afhandlinger fra de norske tandlægeskoler har tilknytning til fagområdet. Endvidere er der oprettet et 20-timers kursus i oral medicin, som indgår i fakultetets forskellige specialistuddannelsesprogrammer. I den norske tandlægeforenings systematiske efteruddannelsesprogram ”TSE”, der startede i 1999, var oral medicin det første modul, der blev udviklet. Dette kursus har siden været udbudt adskillige gange i alle landets regioner. Modulet bygger på problembaseret læring og strækker sig over 3-4 måneder med to fysiske heldagssessioner og fjernstudium i den mellemliggende periode.

I Sverige tilbydes undervisning i oral medicin ved universiteterne i Umeå, Stockholm, Göteborg og Malmö som led i det prægraduate curriculum i oral medicin og delvis i samarbejde med fagene oral og maksillofacial kirurgi og oral patologi. På alle universiteter begynder undervisningen på 3. semester, og på nogle af dem ligger der desuden undervisning på 4., 5., 8. og/eller 9. semester. Fokus lægges på den diagnostiske proces med anamneseoptagelse, klinisk undersøgelse, laboratorieanalyser og behandlingsplan. Alle fire universiteter har i årevis haft forskeruddannelse i oral medicin. Der tilbydes løbende kurser i oral medicin for alment praktiserende tandlæger, og der er et etårigt uddannelsesforløb for specialister i oral medicin. I Finland er oral medicin ikke et selvstændigt fag. De fire universiteter i Helsinki, Turku, Kuopio og Oulu har deres egne, let divergerende undervisningsforløb i oral medicin. Emnet indgår i andre fag, fortrinsvis oral patologi og oral og maksillofacial kirurgi. Undervisningen er overvejende klinisk og ligger hovedsagelig i det fjerde og femte studieår. Der er heller ikke noget postgraduat speciale i oral medicin i Finland. Derfor har behandlingen af akutte og kroniske lidelser i mundslimhinde og kæber samt udviklingsforstyrrelser varieret afhængigt af de enkelte tandlægers kompetencer. Udredning og behandling har typisk været varetaget af orale patologer, orale og maksillofaciale kirurger samt parodontologer. Der er ikke aktuelle planer om at etablere et speciale i oral medicin i Finland, og der er heller ingen specifik forskeruddannelse i oral medicin, men adskillige ph.d.-afhandlinger har relation til oral medicin. I Danmark undervises tandlægestuderende i oral medicin og oral patologi ved universiteterne i København (forelæsninger og studenteraktiverende gruppeundervisning på 8., 9. og 10. semester) og Aarhus (primært forelæsninger på 7., 8. og 9. semester). Den afsluttende eksamen foregår sammen med oral og maksillofacial kirurgi. Den kliniske undervisning varetages på specialklinikker for oral medicin i såvel København som Aarhus, hvor der udredes og behandles flere hundrede patienter årligt, henvist fra bl.a. praktiserende tandlæger, læger, reumatologer, otorhinolaryngologer og dermatologer. Patienterne møder med et bredt udvalg af orale sygdomme og manifestationer af systemiske sygdomme. Indtil for nylig havde sektionen i København sit eget laboratorium for oral patologi, som modtog biopsier og stillede histopatologiske diagnoser; men nu sendes orale biopsier til generelle patologiske afdelinger på de regionale sygehuse. Det videnskabelige personale underviser også på postgraduat niveau, fx ved specialistuddannelserne i otorhinolaryngologi, oral kirurgi og ortodonti. I Island undervises der ved det odontologiske fakultet i oral medicin som et særskilt emne, men også som led i det kliniske fag diagnostik. Undervisningen ligger hovedsagelig på sidste år af den seksårige uddannelse, og der møder patienter med et bredt udvalg af orale sygdomme og manifestationer af systemiske sygdomme. Igennem mange år havde afdelingen eget laboratorium for oral patologi; men nu sendes biopsier til den patologiske afdeling på universitetshospitalet (Landspítali) eller tilsvarende laboratorier.

SAMARBEJDE INDEN FOR OG UDEN FOR FAGOMRÅDET ORAL MEDICIN I Norge samarbejder fagområdet oral medicin med alle odontologiske fagområder samt en række medicinske fag som fx otorhinolaryngologi, reumatologi, intern medicin, dermato-

logi, onkologi, plastikkirurgi og endokrinologi. Desuden er patienternes egen læge ofte involveret. I Sverige henviser lægerne mange patienter til klinikker for orofacial medicin, såvel ambulant som med indlæggelse. Dette medfører, at behandlingen ofte kommer til at indgå i den

Workshops Emne

Forfattere

Tidsskrift

År

World Workshop on Oral Medicine VI: a systematic review of the treatment of mucocutaneous pemphigus vulgaris

McMillan R et al.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol

2015

World Workshop on Oral Medicine VI: a systematic review of the treatment of mucous membrane pemphigoid

Taylor J et al.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol

2015

World Workshop on Oral Medicine VI: a systematic review of medication-induced salivary gland dysfunction: prevalence, diagnosis, and treatment

Villa A et al.

Clin Oral Investig

2015

World Workshop on Oral Medicine VI: Controversies regarding dental management of medically complex patients: assessment of current recommendations

Napeñas J J et al.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol

2015

World Workshop on Oral Medicine VI: clinical implications of medication-induced salivary gland dysfunction

Aliko A et al.

Oral Surg Oral Med Oral Path Oral Radiol

2015

World Workshop on Oral Medicine VI: a systematic review of medication-induced salivary gland dysfunction

Villa A et al.

Oral Dis

2016

A Guide to Medications Inducing Salivary Gland Dysfunction, Xerostomia, and Subjective Sialorrhea: A Systematic Review Sponsored by the World Workshop on Oral Medicine VI

Wolff A et al.

Drugs RD

2017

World Workshop on Oral Medicine VII: Burning mouth syndrome: A systematic review of disease definitions and diagnostic criteria utilized in randomized clinical trials

Ariyawardana A et al.

Oral Dis

2019

World Workshop on Oral Medicine VII: Non-opioid pain management of head and neck chemo/radiation-induced mucositis: A systematic review

Christoforou J et al.

Oral Dis

2019

World Workshop of Oral Medicine VII: A systematic review of immunobiologic therapy for oral manifestations of pemphigoid and pemphigus

Mays JW et al.

Oral Dis

2019

World workshop on oral medicine VII: Direct anticoagulant agents management for invasive oral procedures: A systematic review and meta-analysis

Manfredi M et al.

Oral Dis

2019

World Workshop on Oral Medicine VII: Platelet count and platelet transfusion for invasive dental procedures in thrombocytopenic patients: A systematic review

Karasneh J et al.

Oral Dis

2019

World Workshop on Oral Medicine VII: Immunobiologics for salivary gland disease in Sjögren's syndrome: A systematic review

Gueiros LA et al.

Oral Dis

2019

World Workshop on Oral Medicine VII: Bleeding control interventions for invasive dental procedures in patients with inherited functional platelet disorders: A systematic review

Karasneh J et al.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol

2022

WWOM VII: Effectiveness of systemic pharmacotherapeutic interventions in the management of BMS: A systematic review and meta-analysis

Farag AM et al.

Oral Dis

2023

World Workshop on Oral Medicine VII: Oral adverse effects to biologic agents in patients with inflammatory disorders. A scoping review.

France K et al.

J Oral Pathol Med.

2023

Tabel 2. Anbefalinger og retningslinjer for mundslimhindesygdomme og behandlingsstrategier i henhold til the World Workshop on Oral Medicine (WWOM) fra 2015-2023. Table 2. Recommendations and guidelines for oral mucosal diseases and management strategies provided by the World Workshop on Oral Medicine (WWOM) from 20152023.

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel overordnede medicinske behandlingsplan. Mange klinikker for orofacial medicin samarbejder om uddannelse, idet landsdækkende webseminarer regelmæssigt indgår som en del af specialistuddannelsen. Desuden tilbyder the Swedish Oral Medicine Network (SOMNET) hver måned seminarer, hvor alment praktiserende tandlæger og specialister i oral medicin kan diskutere oralmedicinske patienttilfælde. Der samarbejdes også internationalt, nationalt og regionalt om videnskabelige studier. I Finland bliver patienterne diagnosticeret og behandlet under flere forskellige odontologiske og medicinske fagområder, især på afdelinger for oral og maksillofacial kirurgi, oral patologi og parodontologi. Dette kan undertiden give anledning til usikkerhed om, hvem der har det overordnede ansvar for patienten. Dertil kommer, at den manglende koordination medfører svingende kvalitet afhængigt af de enkelte lægers eller tandlægers kompetence. På afsnittet for oral medicin og patologi ved Københavns Universitet prioriterer man nationalt og internationalt tværfagligt samarbejde højt, da mange af patienterne frembyder en kompleks medicinsk profil. Aktuelt er der samarbejde med dermatologer, patologer, oftalmologer, otorhinolaryngologer, reumatologer, onkologer og endokrinologer samt med skandinaviske og amerikanske universiteter. I Island bliver patienterne behandlet af specialister i oral medicin på en universitetsafdeling eller i en privat klinik. Der samarbejdes også med andre medicinske fagområder, da mange patienter frembyder en kompleks medicinsk profil. DEN ORALE MEDICINS EVIDENSGRUNDLAG Evidensbaseret tandpleje indebærer, at der udarbejdes praktiske kliniske retningslinjer, hvor der på baggrund af al tilgængelig videnskabelig evidens gives klare anbefalinger vedrørende diagnostik og behandling (16). Dette arbejde medfører ofte udfordringer, fx med hensyn til at indhente tilstrækkelig dokumentation og belæg, der skal danne grundlag for udarbejdelsen af retningslinjerne, de nødvendigvis meget præcise definitioner på vellykkede slutresultater og den til tider manglende sammenhæng mellem sådanne generelle formuleringer og den enkelte patients problemer og behandlingsrespons (17,18). Evidensbaserede anbefalinger inden for tandplejen er på det seneste blevet stadig mere speciale- og procedurespecifikke, og det stigende udbud af evidensbaserede retningslinjer vil fortsat finjustere og forbedre den praktiske tandlægegerning på verdensplan (19-21). Endvidere vil den brede vifte af tilstande, man møder i en oral medicinsk praksis, såvel som de individuelle forskelle i symptombillede og behandlingsrespons medføre et behov for omhyggelig vurdering og syntese af de praktiske anbefalinger med henblik på at yde passende og effektiv behandling. Inden for den orale medicin mangler der stadig klare retningslinjer for en række tilstande og behandlinger, hvor yderligere forskning er påkrævet med henblik på forbedret patientomsorg. Til fremme af dette arbejde er der flere organer, som bidrager til udvikling af sådanne retningslinjer. Et godt eksempel er WWOM, en international organisation, der har til formål at udarbejde systematiske oversigter og andre evidensbaserede

artikler om centrale emner inden for specialet og derigennem angive anbefalinger vedrørende medicinering, kirurgiske indgreb, andre behandlingstiltag samt diagnostiske tests og klarlægge områder, hvor der endnu ikke foreligger tilstrækkelig evidens. Indtil nu er der fremkommet internationale anbefalinger og retningslinjer for en del mundslimhindelidelser og behandlingsstrategier (Tabel 2). En anden vigtig spiller er The Cochrane Database of Systematic Reviews (CDSR) (https://www.cochranelibrary.com/), som er det førende tidsskrift og database for systematiske oversigter inden for sundhedsvidenskaberne og gennem årene har udarbejdet mange retningslinjer for diagnostik og behandling inden for fagområdet oral medicin (Tabel 3). Endelig er der i WHO-regi forskellige samarbejdende centre, der udgiver konsensusrapporter om emner som potentielt maligne orale tilstande (22), ligesom andre internationale og nationale arbejdsgrupper bidrager med retningslinjer og anbefalinger vedrørende diagnostik og behandling af oralmedicinske tilstande. DEN ORALE MEDICINS FREMTID Med den stigende andel af ældre i befolkningen og den øgede indvandring i de nordiske lande må man forvente større morbiditet af både generelle sygdomme og sygdomme i mundhulen. Patienter vil i endnu højere grad beholde egne tænder og opsøge tandplejen for at opretholde tilfredsstillende orale funktioner. Vigtige kroniske almensygdomme som hjerte-kar-sygdomme, hypertension, slagtilfælde, diabetes, cancer, kronisk obstruktiv lungesygdom, muskuloskeletale tilstande, mentale tilstande, blindhed og synsnedsættelse tager også til med alderen. Endvidere vil sygdomme, som ikke er så almindelige i Norden, men meget udbredte i andre dele af verden, forekomme hyppigere på grund af stigende migration. Samlet set vil disse forhold udfordre tandplejen, og kendskab til tilstandene vil blive endnu vigtigere i fremtidens tandlægeuddannelse. Øget fokus på tværfagligt samarbejde med andre dele af sundhedssektoren er ligeledes afgørende for at integrere oral sundhed som en del af den generelle sundhed. Tandplejen står allerede over for adskillige udfordringer som fx store forskelle i oral sundhed fra land til land og inden for det samme land. På det politiske plan er forståelsen for nødvendigheden af at allokere tilstrækkelige midler til forebyggelse af orale sygdomme ofte begrænset. De højt specialiserede orale sundhedsprogrammer er ofte nødlidende og inddrages ikke i samarbejde med den øvrige primære sundhedstjeneste. Derfor udarbejdede WHO i 2022 en global strategi for oral sundhed frem mod 2030 (https://apps.who.int/gb/ebwha/pdf_files/ WHA75/A75_10Add1-en.pdf). Strategien har klare målsætninger om at inkludere oral sundhed i den generelle sundhedsdækning og at integrere den orale sundhed i den primære sundhedstjeneste. Efter alt at dømme vil der i fremtiden ske markante ændringer i opfattelsen og organiseringen af tandplejen og i tandplejeteamets uddannelse. Tandlæger og tandplejere vil komme til at arbejde side om side med andre sundhedsarbejdere med forebyggelse og behandling af orale sygdomme, og derfor skal sundhedsuddannelserne knyttes tættere sammen i

Systematiske oversigter Emne

Forfattere

År

Interventions for preventing oral candidiasis for patients with cancer receiving treatment

McMillan R et al.

2007

Interventions for the management of oral submucous fibrosis

Fedorowicz Z et al.

2008

Interventions for the prevention and treatment of herpes simplex virus in patients being treated for cancer

Glenny AM et al.

2009

Interventions for the treatment of oral cavity and oropharyngeal cancer: radiotherapy

Glenny AM et al.

2010

Interventions for treating oral mucositis for patients with cancer receiving treatment

Clarkson JE et al.

2010

Interventions for treating oral candidiasis for patients with cancer receiving treatment

Worthington HV et al.

2010

Interventions for the management of dry mouth: topical therapies

Furness S et al

2011

Interventions for preventing oral mucositis for patients with cancer receiving treatment

Worthington HV et al.

2011

Systemic interventions for recurrent aphthous stomatitis (mouth ulcers)

Brocklehurst P et al.

2012

Topical treatments for HIV-related oral ulcers

Kuteyi T og Okwundu CI

2012

Screening programmes for the early detection and prevention of oral cancer

Brocklehurst P et al.

2013

Dental extractions prior to radiotherapy to the jaws for reducing post-radiotherapy dental complications

Eliyas S et al.

2013

Interventions for the management of dry mouth: non-pharmacological interventions

Furness S et al.

2013

Clinical assessment to screen for the detection of oral cavity cancer and potentially malignant disorders in apparently healthy adults

Walsh T et al.

2013

Interventions for managing oral ulcers in Behçet's disease

Taylor J et al.

2014

Psychosocial interventions for the management of chronic orofacial pain

Aggarwal VR et al.

2015

Interventions for preventing oral mucositis in patients with cancer receiving treatment: oral cryotherapy

Riley P et al.

2015

Interventions for the treatment of oral and oropharyngeal cancers: targeted therapy and immunotherapy

Chan KKW et al.

2015

Parasympathomimetic drugs for the treatment of salivary gland dysfunction due to radiotherapy

Davies AN og Thompson J

2015

Diagnostic tests for oral cancer and potentially malignant disorders in patients presenting with clinically evidence lesions

Macey R et al.

2015

Oral health education (advice and training) for people with serious mental illness

Khokhar MA et al.

2016

Interventions for treating oral leukoplakia to prevent oral cancer

Lodi G et al.

2016

Oral health educational interventions for nursing home staff and residents

Albrecht M et al.

2016

Interventions for treating bisphosphonate-related osteonecrosis of the jaw (BRONJ)

Rollason V et al.

2016

Interventions for treating burning mouth syndrome

McMillan et al.

2016

Pharmacological interventions for preventing dry mouth and salivary gland dysfunction following radiotherapy

Riley P et al.

2017

Interventions for the treatment of oral and oropharyngeal cancers: surgical treatment

Bulsara VM et al.

2018

Antifibrinolytic therapy for preventing oral bleeding in people on anticoagulants undergoing minor oral surgery or dental extractions

Engelen ET et al.

2018

Oral hygiene interventions for people with intellectual disabilities

Waldron C et al.

2019

Interventions for preventing osteoradionecrosis of the jaws in adults receiving head and neck radiotherapy

El-Rabbany M et al.

2019

Interventions for preventing oral mucositis in patients with cancer receiving treatment: cytokines and growth Riley P et al. factors

2019

Oral hygiene care for critically ill patients to prevent ventilator-associated pneumonia

Zhao T et al.

2020

Diagnostic tests for oral cancer and potentially malignant disorders in patients presenting with clinically evident lesions

Walsh T et al.

2021

Interventions for the treatment of oral cavity and oropharyngeal cancer: chemotherapy

Parmar A et al.

2021

Antibiotics to prevent complications following tooth extractions

Lodi G et al.

2021

Interventions for managing medication-related osteonecrosis of the jaw

Engelen ET et al.

2022

Antibiotic prophylaxis for preventing bacterial endocarditis following dental procedures

Rutherford SJ et al.

2022

Oral care measures for preventing nursing home-acquired pneumonia

Cao Y et al.

2022

Preprocedural mouth rinses for preventing transmission of infectious diseases through aerosols in dental healthcare providers

Kumbargere Nagraj S et al. 2022

Tabel 3. Anbefalinger og retningslinjer for mundslimhindesygdomme og behandlingsstrategier i henhold til the Cochrane Database of Systematic Reviews (CDSR) fra 2007-2022. Table 3. Recommendations and guidelines for oral mucosal diseases and management strategies provided by the Cochrane Database of Systematic Reviews (CDSR) from 20072022.

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel et tværfagligt uddannelsesmiljø. Hvis odontologien skal integreres mere effektivt i den primære sundhedstjeneste, bliver der behov for en bredere basalmedicinsk uddannelse. Anvendelse af digital teknologi vil fremme disse mål. Elektroniske patientjournaler, der kan deles på tværs af faggrupper, vil være et stort skridt fremad mod en bedre og mere sikker patientomsorg. Ultimativt vil dette nedsætte antallet af patientbesøg og -transporter og mindske materialeforbruget. Mere udstrakt anvendelse af digitale onlinekonsultationer vil også forbedre og optimere patientomsorgen. Kunstig intelligens (AI) kan ligeledes gennem udnyttelse af præcise algoritmer være til hjælp i udfordrende dele af den orale medicin som fx diagnostik, prædiktion af behandlingsudfald og prognosevurdering og forhåbentlig resultere i større præcision og effektivitet.

Det stigende antal medicinsk og/eller farmakologisk kompromitterede personer vil kræve et øget tværfagligt samarbejde og et robust tandplejesystem, der kan håndtere samfundets nye krav. Endvidere vil fremtidens tandlægeuddannelse og -praksis blive kraftigt påvirket af, at medicinsk kompromitterede patienter lever længere, og at en stadigt voksende gruppe af fattige medborgere og etniske minoritetsgrupper ikke får den sundhedspleje, de har brug for. Som følge af ændringer i generelle sygdomsmønstre og behandlingsmuligheder forventes det, at tandlægerne i endnu højere grad end hidtil udviser ekspertise inden for fagområdet oral medicin og bygger bro mellem tandplejen og den øvrige sundhedssektor.

ABSTRACT (ENGLISH) PAST AND FUTURE PERSPECTIVES OF ORAL MEDICINE IN NORDIC COUNTRIES AS A REFLECTION OF THE GLOBAL COMMUNITY The nature of the diseases that oral medicine specialists diagnose and treat throughout the oral and maxillofacial region are diverse and often closely related to other dental and medical specialties. Furthermore, there is no specific research training programme in oral medicine in Nordic countries, yet many published PhD theses are oral medi cine related. For all Nordic countries, there is a trend in an aging popu lation and increasing immigration influx requiring specific

knowledge in the subject of oral medicine. Additionally, the advancement of medical treatments, often affecting the oral and maxillofacial region, creates a new panorama for the discipline requiring oral medicine to become more integrated into primary health care. Prevention and treat ment of oral diseases should be as important to manage as diseases affecting other parts of the body. This can be achieved through interdisciplinary collaborations and edu cational programmes. Therefore, the concept of oral medi cine should in the future more greatly emphasize oral health care in general medicine.

LITTERATUR 1. Bez C, Sklavounou A, Carrozzo M. Oral medicine in Europe: past, present and future. Br Dent J 2017;223:726-8.

5. Miller CS. Oral Medicine – the new dental specialty. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2016;122:1-2.

2. Rogers H, Sollecito TP, Felix DH et al. An international survey in postgraduate training in Oral Medicine. Oral Dis 2011;17 (Supp 1):95-8.

6. Cooke BE. History of oral medicine. Br Dent J 1981;151:11-3.

3. Shklar G, McCarthy PL. Francis P. McCarthy, pioneer in oral medicine. J Hist Dent 2008;56:145-7. 4. Scully C, Miller CS, Aguirre Urizar JM et al. Oral medicine (stomatology) across the globe: birth, growth, and future. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol. 2016 Feb;121:149-57.e5.

7. Lockhart PB. The impact of Oral Medicine's global efforts on advancing oral health care, discovery, and dissemination of best practices. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2020;130:1-3. 8. Gupta PC, Mehta FS, Pindborg JJ et al. Intervention study for primary prevention of oral cancer among 36 000 Indian tobacco users. Lancet 1986;1:1235-9.

9. Lynge Pedersen AM, Nauntofte B, Sm idt D et al. Oral mucosal lesions in older people: relation to salivary secretion, systemic diseases and medications. Oral Dis 2015;21:721-9.

12. Fortuna G, Whitmire S, Sullivan K et al. Impact of medications on salivary flow rate in patients with xerostomia: a retrospective study by the Xeromeds Consortium. Clin Oral Investig 2023;27:235-48.

10. Smidt D, Torpet LA, Nauntofte B et al. Associations between labial and whole salivary flow rates, systemic diseases and medications in a sample of older people. Community Dent Oral Epidemiol 2010;38:422-35.

13. Sorensen CE, Tritsaris K, Reibel J et al. Elevated p16ink4a expression in human labial salivary glands as a potential correlate of cognitive aging in late midlife. PLoS One 2016;11:e0152612.

11. Smidt D, Torpet LA, Nauntofte B et al. Associations between oral and ocular dryness, labial and whole salivary flow rates, systemic diseases and medications in a sample of older people. Community Dent Oral Epidemiol 2011;39:276-88.

14. Sorensen CE, Hansen NL, Mortensen EL et al. Hyposalivation and poor dental health status are potential correlates of age-related cognitive decline in late midlife in danish men. Front Aging Neurosci 2018;10:10.

15. Jensen SB, Pedersen AM, Vissink A et al. A systematic review of salivary gland hypofunction and xerostomia induced by cancer therapies: prevalence, severity and impact on quality of life. Support Care Cancer 2010;18:103960. 16. France K, Sollecito TP. How evidence-based dentistry has shaped the practice of oral medicine. Dent Clin North Amer 2019;63:83-95.

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

17. Greenhalgh T, Howick J, Maskrey N et al. Evidence based medicine: a movement in crisis? BMJ 2014;348:g3725. 18. Baeten D, van Hagen PM. Use of TNF blockers and other targeted therapies in rare refractory immune-mediated inflammatory diseases: evidence-based or rational? Ann Rheum Dis 2010;69:2067-73. 19. Bayne SC, Fitzgerald M. Evidencebased dentistry as it relates to den-

tal materials. Compend Contin Educ Dent 2014;35:18-24; quiz 25. 20. Bidra AS. Evidence-based prosthodontics: fundamental considerations, limitations, and guidelines. Dent Clin North Am 2014;58:117. 21. Tinanoff N, Coll JA, Dhar V et al. Evidence-based update of pediatric dental restorative procedures: preventive strategies. J Clin Pediatr Dent 2015;39:193-7.

22. Warnakulasuriya S, Kujan O, Aguirre-Urizar JM et al. Oral potentially malignant disorders: A consensus report from an international seminar on nomenclature and classification, convened by the WHO Collaborating Centre for Oral Cancer. Oral Dis 2021;27:1862-80.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Burning mouth syndrome (BMS) er en tilstand med brændende dysæstetisk fornemmelse i munden, der forekommer dagligt i mere end to timer igennem mere end tre måneder. Den brændende fornemmelse er hyppigst lokaliseret til tungen, men kan også affi cere andre områder i mundhulen. BMS er en primær smertetilstand, der diagnosticeres efter udelukkelse af kausale læsioner gennem kliniske og supplerende undersøgelser. Brændende fornemmelser i mund hulen kan også optræde sekundært til lokale eller systemiske tilstande som fx Candida-infektioner, oral lichen planus, hyposalivation, allergier, anæmi eller vitaminmangel. Den typiske BMS-patient er en midaldrende eller postmenopausal kvinde. Forsk ningsresultater tyder på, at BMS-patienter i højere grad end den øvrige befolkning lider af psykologiske tilstande som angst og depression. Selvom der har været foreslået adskillige behandlingstiltag, er der stadig ikke opnået konsensus om behandlingen; men alle patienter med BMS bør rådgives og oplyses om gavnlige livsstilsændringer som at undgå dehydre ring, sure føde- og drikkevarer, stærkt krydret mad, alkohol, tobaksprodukter, alkoholholdige mund skyllevæsker, kraftigt smagende mundplejemidler og, om muligt, stress. Antidepressiva, anxiolytika og psykoterapier er vigtige behandlinger i forbindelse med BMS. Alt i alt er BMS en belastende tilstand, og vores viden om ætiologi, patofysiologi og behand lingsmuligheder er stadig mangelfuld, hvorfor yder ligere forskning er påkrævet.

EMNEORD

Burning mouth syndrome | pathophysiology | diagnosis | therapeutics

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: NIKOLAOS CHRISTIDIS nikolaos.christidis@ki.se

Burning mouth syndrome – et brandvarmt emne NIKOLAOS CHRISTIDIS, associate professor, ph.d., tandlæge, senior lecturer Division of Oral Diagnostics and Rehabilitation, Department of Dental Medicine, 141 04 Huddinge, Sweden ANNIKA ROSÉN, professor, dr.med.sci., tandlæge, senior lecturer, Department Clinical Dentistry, University of Bergen; Dept. Oral and Maxillofacial Surgery, Haukeland University Hospital, Bergen, Norway PETAR NINKOV, tandlæge, ph.d., Department of Oral Surgery and Oral Medicine. University of Oslo, 0455 Oslo, Norway OLLI-PEKKA LAPPALAINEN, assistant professor, ph.d., tandlæge Faculty of Medicine, Department of Oral and Maxillofacial Diseases, University of Helsinki and Helsinki University Hospital HELI JÄSBERG, tandlæge, ph.d., Institute of Dentistry, University of Eastern Finland, Kuopio, Finland, and Department of Oral and Maxillofacial Diseases, Kuopio University Hospital, Finland LENE BAAD-HANSEN, professor, dr.odont., ph.d., tandlæge, Section for Orofacial Smerte og Kæbefunktion, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, Aarhus, Danmark Accepteret til publikation den 15. august 2023 Tandlægebladet 2024;128:32-6

VAD ER BURNING MOUTH SYNDROME? Burning mouth syndrome (BMS) er en primær kronisk smertetilstand, hvor alle tænkelige kausale læsioner er udelukket. BMS forårsager en brændende fornemmelse i mundhulen og beskrives i The International Classification of Headache Disorders og The International Classification of Orofacial Pain (ICOP) som en intraoral brændende eller dysæstetisk fornemmelse, der optræder dagligt i mere end to timer igennem mere end tre måneder uden åbenlyse kausale læsioner ved klinisk undersøgelse (1,2). Den hyppigst forekommende lokalisation er tungen, men andre områder af mundhulen kan også være afficeret. Prævalensen af BMS blev i et tværsnitsstudie blandt voksne opgjort til 3,7 %, men forekomsten var 5,5 % blandt kvinder og kun 1,6 % blandt mænd. Endvidere steg prævalensen med stigende alder. Gennemsnitsalderen for kvinder med BMS var 56,9 år, og for mænd var den 59,1 år (3).

Man antager, at neuropatiske mekanismer på forskellige niveauer af nervesystemet er involveret ved BMS. I dele af den videnskabelige litteratur anses BMS for at være en neuropatisk smerte, der afficerer både det centrale og det perifere nervesystem. Evidensgrundlaget er dog stadig begrænset og baseret på små materialer. Også psykologiske faktorer som angst og depression har været kædet sammen med BMS, men fra et smerterelateret synspunkt anses BMS i dag for at være en nociplastisk lidelse (4). Når ætiologien til BMS er blevet udforsket med neurofysiologiske eller psykofysiske metoder, har man fundet afvigelser langs hele den neurologiske akse fra det perifere trigeminale system til centralnervesystemet og de dertil hørende inhibitoriske systemer (5). I centralnervesystemet har undersøgelser påvist et fald i det endogene dopaminniveau i corpus striatum hos BMS-patienter, hvilket medfører mangelfuld dopaminmedieret smertekontrol. Denne defekt i den dopaminmedierede smertemodulering kunne forklare den forhøjede smertefølsomhed hos patienter med BMS (5). Patienter med BMS kan udvise afvigelser i funktionen af både de tynde og tykke trigeminale fibersystemer og i det trigeminale hjernestammekompleks. Patienter med BMS kan også have afvigelser ved en eller flere termale tærskler, især termal hypoæstesi, hvilket kunne tyde på enten neuropati i de små perifere fibre eller deafferentiering i de centrale trigeminale temperaturbaner (6). Når en sådan hypoæstesi forekommer hos BMS-patienter, samtidig med at disse patienter bliver mindre følsomme for eksperimentelt fremkaldt smerte i innervationsområdet for nervus lingualis, jo længere de har sygdommen (BMS) (7), kan man formode, at BMS-patienter har afvigende smertetærskler. Dette fænomen antages at hænge sammen med den toniske aktivering af det betingede smertemoduleringssystem, og dette kan igen forklare, hvorfor patienter med BMS har afvigende smertetærskler i tungen, når de i længere tid har lidt af BMS (5). I en mindre gruppe af BMS-patienter har man i tungebiopsier fundet et tab af epiteliale nervefibre sammenlignet med raske (men ikke aldersmatchede) kontrolpersoner, hvilket tyder på en perifer neuropatisk proces (i de små nervefibre). Ætiologien til BMS er dog stadig ikke fuldt afklaret (3,5); men studier tyder på, at patienter med BMS kan have diverse dysfunktioner i det perifere og/eller det centrale nervesystem. På det aktuelle evidensgrundlag kan man dog ikke afgøre, om der er neuropatiske eller nociplastiske mekanismer involveret i udviklingen af BMS. KLINISKE MANIFESTATIONER OG DIAGNOSTIK Den typiske BMS-patient er en midaldrende, postmenopausal kvinde med en brændende og dysæstetisk fornemmelse overfladisk i mundslimhinden, ofte lokaliseret til tungen og/eller læberne, men undertiden udbredt til alle områder af mundslimhinden (8,9). På trods af patienternes symptomer fremstår mundslimhinden klinisk sund (2,5). Patienterne beskriver den brændende fornemmelse som moderat til kraftig med et gennemsnit på 4,6 på en numerisk rangskala fra 0-10. Undertiden angiver de også andre symp-

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

tomer end smerte, fx subjektive fornemmelser af mundtørhed og smagsforstyrrelser. Smerten ved BMS er som regel bilateral og symmetrisk og følger ikke den anatomiske fordeling af perifere sensoriske nerver. Oftest forværres symptomerne i løbet af dagen, så de er værst om aftenen. Hos mere end 50 % af patienterne opstår smerten spontant uden prædisponerende eller udløsende faktorer, mens en tredjedel af patienterne kæder smerternes opståen sammen med tidligere tandbehandling og 10 % med tidligere sygdom (2,5,10). Den brændende fornemmelse kan være ledsaget af sensoriske forstyrrelser. Ca. to tredjedele af patienterne oplever nedsat smagsintensitet i kombination med en bitter eller metallisk smag. På trods af alle disse symptomer er slimhinder og spytsekretion normale (2). Forskningsresultater tyder på, at patienter med BMS i højere grad end den øvrige befolkning har psykologiske lidelser (11). Angst og depression er de mest almindelige følgetilstande blandt BMS-patienter. Selvom flertallet af BMS-patienterne (70 %) ikke har søvnproblemer som følge af smerter i mundslimhinden (12), er der dog en del (30 %), som døjer med dårlig søvnkvalitet, især søvnløshed. I denne gruppe kan søvnløsheden være relateret til det anselige antal stemningsforstyrrelser, som denne patientgruppe oplever (13). BMS er en klinisk diagnose, der baserer sig på udelukkelse af andre årsager til intraoral smerte som fx candidiasis, slimhindesygdomme, hyposalivation, dårligt tilpassede proteser, parafunktionelle uvaner, vitaminmangel, allergier, hypothyroidisme, diabetes, autoimmune sygdomme og lægemidler. Dette indebærer, at intraorale skrab, blodprøveanalyser og vurdering af spytsekretionsraten er essentielle led i den diagnostiske proces. Diagnosen baseres på en detaljeret anamnese og omhyggelige ekstra- og intraorale undersøgelser, eventuelt suppleret med neurologisk og psykiatrisk udredning. Hvis der ikke kan findes klinisk påviselige ætiologiske faktorer, dvs. ingen medicinske eller odontologiske årsager, benævnes tilstanden BMS (2,5,14). I tilfælde, hvor en brændende fornemmelse i munden optræder sekundært til en underliggende lokal eller systemisk årsag, benævnes tilstanden ifølge ICOP oral slimhindesmerte (2). I sådanne tilfælde vil behandling af den underliggende årsag som regel lindre den brændende fornemmelse. BEHANDLINGSMULIGHEDER OG FREMTIDSPERSPEKTIVER Der er indtil videre ikke konsensus om, hvad der er den bedste behandling af BMS, udover at man bør tilstræbe en mekanistisk tilgang, som er målrettet mod nociplastiske smertemekanismer (4). De aktuelle behandlingsmuligheder er overvejende symptomlindrende. Desuden har den klare sammenhæng med psykologiske lidelser, som er karakteristisk for BMS, påvirket retningslinjer og anbefalinger for behandlingen (15). Traditionelt har antidepressiva, anxiolytika og psykoterapi været de hyppigst anvendte remedier mod BMS. Behandlingsmulighederne for BMS omfatter nedenstående tiltag:

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Information og egenomsorg Patienter, der lider af BMS, bør altid rådgives om livsstilsændringer, der kan lindre deres symptomer, idet mange BMS-patienter er i stand til at håndtere deres sygdom med passende egenomsorg. Man bør derfor anbefale patienter med BMS at undgå faktorer, som kan forværre deres smerte, fx dehydrering, sure føde- og drikkevarer, stærkt krydret mad, alkohol, tobaksprodukter, alkoholholdige mundskyllevæsker, stærkt smagende mundplejemidler og, hvis muligt, stress. Kosttilskud Kosttilskud med alfa-liponsyre (ALA) har været undersøgt som mulig behandling ved BMS. Desværre synes der ikke at være nogen tydelige, statistisk signifikante forbedringer i symptombilledet ved sammenligning med placebo (16). Der er dog tegn på, at ALA i kombination med gabapentin eller kognitiv psykoterapi kan være mere effektivt end ALA alene (17). Farmakologisk behandling Clonazepam De mest lovende terapeutiske virkninger på BMS er set i forbindelse med clonazepam. Systemisk indgift af clonazepam reducerer neuronernes excitabilitet i hele nervesystemet og regulerer desuden muskeltonus. Det er et benzodiazepin med anxiolytiske og muskelafslappende virkninger (16). Clonazepam forøger mængden af γ-aminosmørsyre i hjernen og anvendes især som antiepileptisk lægemiddel (18). I placebokontrollerede studier har lokalt administreret clonazepam vist sig at medføre en signifikant forbedring af smertescorer og reduktion af diverse smertesymptomer hos patienter med BMS (19). Det antages, at clonazepam reducerer smerten hos BMS-patienter gennem en lokal virkning på slimhindernes smertereceptorer. Lignende virkninger er også påvist ved systemisk indgift af clonazepam, og disse resultater skyldes formentlig bl.a. stoffets anxiolytiske egenskaber (16). Nogle forskere mener, at dette benzodiazepin kan påvirke de ætiologiske mekanismer bag BMS (20).

Antidepressiva En nyere systematisk oversigt tyder på, at behandling af BMS med visse antidepressiva kan have en positiv og smertenedsættende virkning (21). En anden systematisk oversigt tyder på, at selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) og serotoninnoradrenalingenoptagshæmmere (SNRI) kan lindre den brændende fornemmelse i tungen (22). Selvom tricykliske antidepressiva ser ud til at lindre den brændende fornemmelse hos et betydeligt antal BMS-patienter, bør de anvendes med forsigtighed, da den hyppige bivirkning mundtørhed eventuelt kan forværre smerten (23). Gabapentin Gabapentin er et antiepileptisk lægemiddel, der blokerer nervemembranernes natriumkanaler. I placebokontrollerede studier har man vist, at anvendelse af gabapentin reducerede BMSpatienternes selvrapporterede smertescorer (24). Andre stu-

dier har desuden påvist positiv smertenedsættende virkning af pregabalin hos patienter med BMS (25). Der er dog ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig evidens for at anvende gabapentin som førstevalg i behandling af BMS, men i kombination med ALA kan stoffet være til gavn for en del patienter (17). Capsaicin Capsaicin, smagsstoffet i chili, binder sig til vanilloidreceptor subtype 1 (TRPV1), hvilket udløser en brændende fornemmelse. Imidlertid har stoffet også både analgetiske og anti-inflammatoriske egenskaber, og en mundskyllevæske med capsaicin har vist sig at kunne reducere smerterne hos BMS-patienter (26). Stoffets bivirkninger i form af forøget brændende fornemmelse ved brug af mundskyllevæsken begrænser dog anvendeligheden af denne effektive eksperimentelle behandling. Psykoterapi Kroniske smertetilstande vil ofte give anledning til stress og angst hos patienterne. Psykoterapi og rådgivning kan hjælpe mange patienter til at håndtere og acceptere deres tilstand både nu og i fremtiden. Værktøjer til kontrol og håndtering af stress kan også bidrage til at mindske risikoen for forværring af symptomerne. Kognitiv adfærdsterapi anses for at være et effektivt redskab til at forbedre patienters håndtering af forhold som angst og depression (27). Afslapningsøvelser, meditation og gruppeterapi kan bidrage til at reducere den brændende dysæstetiske fornemmelse eller smerte i mundslimhinden (28). Terapeutiske fremtidsperspektiver Fotobiomodulering Fotobiomodulering (PBM) ved hjælp af blød laserbehandling er en eksperimentel behandling for BMS, som antages at have analgetisk, antiinflammatorisk og vævshelende virkninger, hvilket potentielt vil kunne medføre en forbedret livskvalitet for patienter med BMS (21). Endvidere kunne PBM-behandling tænkes at være et ikkefarmakologisk alternativ til behandling af patienter, der oplever udfordringer med andre terapeutiske tiltag. Der er imidlertid ikke for nærværende tilstrækkelig evidens for metodens sikkerhed og effektivitet (29).

Immunomodulerende behandling For nylig har man identificeret neuropati i de små fibre (SFN) som en mulig årsag til BMS (30). Dette åbner mulighed for målrettede behandlingstiltag i fremtiden som fx immunomodulerende behandling. SFN mistænkes for at medvirke til udvikling af de autoimmune tilstande, der er årsag til diverse reumatologiske sygdomme som fx Sjögrens syndrom (31). Immunomodulerende behandling anvendes ofte med gode resultater i forbindelse med polyneuropatier (32) og har også vist overordentlig god effekt ved behandling af Sjögrens syndrom (33). Desværre havde immunomodulerende behandling ingen effekt på smerte i et nyere randomiseret kontrolleret studie af patienter med smertende idiopatisk SFN (34). Der er således behov for flere studier til afklaring af den mulige værdi af immunomodulerende behandling ved smertevoldende SFN.

Behandling med TRPV-antagonister Der er påvist reduktion af perifere nerver (som ved SFN) og forøget forekomst af pronociceptive ionkanaler og purinerge receptorer hos BMS-patienter (35). Endvidere tyder den brændende fornemmelse ved BMS på, at TRPV1 kunne være indblandet. Som tidligere nævnt er det at være postmenopausal kvinde en stærk prædisponerende faktor. Det nedsatte østrogenniveau efter menopausen anses for at være en udløsende faktor, hvorved nerve growth factor (NGF) fremkalder en forøget TRPV1-receptoraktivitet. TRPV1-antagonister har derfor i nogen tid været i fokus. Fremtidige studier af NGF-hæmmere eller TRPV1-antagonister kan måske give et gennembrud i vores erkendelse af ætiologien til og behandlingen af BMS (36). Neuroinflammatoriske biomarkører Neuroinflammation indgår, både perifert og centralt, i udviklingen af kronisk smerte. Interaktionen mellem nervesystemet og immunsystemet spiller en central rolle i den neuroplasticitet, der indgår i udviklingen af kroniske smertetilstande og måske også i de emotionelle og kognitive forhold, som indgår (37). En ny undersøgelse har påvist, at BMS hænger sammen med en betydelig svækkelse af kognitive funktioner, især opmærksomhed, arbejdshukommelse og eksekutive funktioner (fx planlægning og beslutningstagning) (38). Afdækning af neuroinflammatoriske biomarkører kan også føre til nye behandlingsmuligheder. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER BMS er en kompleks tilstand, og patienterne synes at have en række forskellige dysfunktioner i det perifere og/eller det centrale nervesystem. Ætiologien er dog ikke fuldt afklaret, omend der er indikationer på, at både neuropatiske og nociplastiske

klinisk relevans Den typiske patient med burning mouth syndrome er en midaldrende eller postmenopausal kvinde. Burning mouth syndrome må ikke forveksles med de brændende fornemmelser, der kan optræde i mundslimhinden hos patienter med en kendt tilgrundliggende lokal eller systemisk årsag. På trods af at patienter med burning mouth syndrome oplever en brændende dysæstetisk fornemmelse i mundslimhinden, fremtræder mundslimhinden sund ved klinisk undersøgelse. Selvom der har været foreslået adskillige behandlingsmuligheder, er der stadig ikke konsensus om behandlingen, men alle patienter med BMS bør rådgives om gavnlige livsstilsændringer.

mekanismer kan være i spil. Den typiske BMS-patient er en midaldrende eller postmenopausal kvinde, der synes at være mere psykisk påvirket end den øvrige befolkning. Patienterne beskriver, at de har en brændende dysæstetisk fornemmelse eller smerte i mundslimhinden; men ved klinisk undersøgelse finder man, at mundslimhinden ser sund ud. Der er indtil nu ikke opnået konsensus om, hvad der er den mest gavnlige behandling af BMS, og de fleste terapeutiske tiltag er overvejende symptombehandlinger. Antidepressiva, anxiolytika og kognitiv adfærdsmæssig terapi må betragtes som de væsentligste behandlinger i forbindelse med BMS. Alt i alt er BMS en belastende tilstand, og vores viden om ætiologi, patofysiologi og behandlingsmuligheder er stadig mangelfuld, hvorfor yderligere forskning er påkrævet.

ABSTRACT (ENGLISH) BURNING MOUTH SYNDROM – A HOT TOPIC Burning mouth syndrome (BMS) is a condition with an in traoral burning dysaesthetic sensation or pain that recurs daily for more than 2 hours for more than 3 months. The most common site of burning sensation is the tongue, but other sites of the oral cavity are also affected. BMS is a pri mary condition diagnosed after ruling out causative lesions through clinical examination and supplementary investiga tions. Burning mouth symptoms can be secondary to local or systemic causes such as candida infections, oral lichen planus, hyposalivation, allergies, anemia, or vitamin defi ciencies. The typical patient with BMS is a middle-aged or postmenopausal woman. Evidence suggests that these pa tients experience higher levels of psychological distress, such

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

as anxiety and depression, when compared to the general population. Although several treatment approaches are sug gested, there is still no consensus, but all patients suffering from BMS should always receive counselling including in formation on home remedies and lifestyle factors such as avoiding dehydration, acidic foods and drinks, spicy food, alcohol and tobacco products, alcohol-based mouth rinses, flavoured oral hygiene products, and, if possible, stress. Anti depressants, anxiolytics, and psychotherapies are front-line treatments for BMS. Taken together, BMS is a bothersome condition for which we still have knowledge gaps regarding aetiology, pathophysiology, and treatment approaches and need to be further investigated.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel LITTERATUR 1. HEADACHE CLASSIFICATION COMMITTEE OF THE INTERNATIONAL HEADACHE SOCIETY (IHS). The International Classification of Headache Disorders, 3rd ed. (beta version). Cephalalgia 2013;33:629-808. 2. THE INTERNATIONAL HEADACHE SOCIETY (IHS). International Classification of Orofacial Pain, 1st ed. (ICOP). Cephalalgia 2020;40:129-221. 3. Bergdahl M, Bergdahl J. Burning mouth syndrome: prevalence and associated factors. J Oral Pathol Med 1999;28:350-4. 4. Orliaguet M, Misery L. Neuropathic and psychogenic components of burning mouth syndrome: a systematic review. Biomolecules 2021;11:1237. 5. Kolkka-Palomaa M, Jaaskelainen SK, Laine MA et al. Pathophysiology of primary burning mouth syndrome with special focus on taste dysfunction: a review. Oral Dis 2015;21:937-48. 6. Forssell H, Jääskeläinen S, Tenovuo O et al. Sensory dysfunction in burning mouth syndrome. Pain 2002;99:41-7. 7. Just T, Steiner S, Pau HW. Oral pain perception and taste in burning mouth syndrome. J Oral Pathol Med 2010;39:22-7. 8. Zakrzewska J, Buchanan JA. Burning mouth syndrome. BMJ Clin Evid 2016;2016;1301. 9. Imamura Y, Shinozaki T, OkadaOgawa A et al. An updated review on pathophysiology and management of burning mouth syndrome with endocrinological, psychological and neuropathic perspectives. J Oral Rehabil 2019;46:574-87. 10. Grushka M. Clinical features of burning mouth syndrome. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1987;63:30-6. 11. Forssell H, Teerijoki-Oksa T, Puukka P et al. Symptom severity in burning mouth syndrome associates with psychological factors. J Oral Rehabil 2020;47:713-9.

12. Forssell H, Teerijoki-Oksa T, Kotiranta U et al. Pain and pain behavior in burning mouth syndrome: a pain diary study. J Orofac Pain 2012;26:117-25.

burning mouth syndrome: a systematic review. Clin Oral Investig 2018;22:1893-905.

13. Ritchie A, Kramer JM. Recent Advances in the etiology and treatment of burning mouth syndrome. J Dent Res 2018;97:1193-9.

22. Van Houdenhove B, Joostens P. Burning mouth syndrome. Successful treatment with combined psychotherapy and psychopharmacotherapy. Gen Hosp Psychiatry 1995;17:385-8.

14. Currie CC, Ohrbach R, De Leeuw R et al. Developing a research diagnostic criteria for burning mouth syndrome: Results from an international Delphi process. J Oral Rehabil 2021;48:308-31.

23. Aravindhan R, Vidyalakshmi S, Kumar MS et al. Burning mouth syndrome: A review on its diagnostic and therapeutic approach. J Pharm Bioallied Sci 2014;6(Supp 1):S21-5.

15. McMillan R, Forssell H, Buchanan JA et al. Interventions for treating burning mouth syndrome. Cochrane Database Syst Rev 2016;11:CD002779.

24. White TL, Kent PF, Kurtz DB et al. Effectiveness of gabapentin for treatment of burning mouth syndrome. Arch Otolaryngol Head Neck Surg 2004;130:786-8.

16. Slebioda Z, Lukaszewska-Kuska M, Dorocka-Bobkowska B. Evaluation of the efficacy of treatment modalities in burning mouth syndrome – A systematic review. J Oral Rehabil 2020;47:1435-47.

25. Ito M, Tokura T, Yoshida K et al. Five patients with burning mouth syndrome in whom an antidepressant (serotonin-noradrenaline reuptake inhibitor) was not effective, but pregabalin markedly relieved pain. Clin Neuropharmacol 2015;38:158-61.

17. López D'alessandro E, Escovich L. Combination of alpha lipoic acid and gabapentin, its efficacy in the treatment of burning mouth syndrome: a randomized, double-blind, placebo controlled trial. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2011;16:e635-40.

26. Silvestre FJ, Silvestre-Rangil J, Tamarit-Santafé C et al. Application of a capsaicin rinse in the treatment of burning mouth syndrome. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2012;17:e1-4.

18. Grushka M, Epstein J, Mott A. An open-label, dose escalation pilot study of the effect of clonazepam in burning mouth syndrome. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1998;86:557-61.

27. Bergdahl J, Anneroth G, Ferris H. Cognitive therapy in the treatment of patients with resistant burning mouth syndrome: a controlled study. J Oral Pathol Med 1995;24:213-5.

19. Rodriguez de Rivera Campillo E, López-López J, Chimenos-Küstner E. Response to topical clonazepam in patients with burning mouth syndrome: a clinical study. Bull Group Int Rech Sci Stomatol Odontol 2010;49:19-29.

28. Miziara ID, Araújo Filho BC et al. Group psychotherapy: an additional approach to burning mouth syndrome. J Psychosom Res 2009;67:443-8.

20. Grémeau-Richard C, Dubray C, Aublet-Cuvelier B et al. Effect of lingual nerve block on burning mouth syndrome (stomatodynia): a randomized crossover trial. Pain 2010;149:27-32. 21. de Souza IF, Mármora BC, Rados PV et al. Treatment modalities for

29. Zhang W, Hu L, Zhao W et al. Effectiveness of photobiomodulation in the treatment of primary burning mouth syndrome-a systematic review and meta-analysis. Lasers Med Sci 2021;36:239-48. 30. Madariaga VI, Tanaka H, Ernberg M. Psychophysical characterisation of burning mouth syndrome – A systematic review

and meta-analysis. J Oral Rehabil 2020;47:1590-605. 31. Oaklander AL. Immunotherapy prospects for painful small-fiber sensory neuropathies and ganglionopathies. Neurotherapeutics 2016;13:108-17. 32. Eftimov F, Winer JB, Vermeulen M et al. Intravenous immunoglobulin for chronic inflammatory demyelinating polyradiculoneuropathy. Cochrane Database Syst Rev 2013:CD001797. 33. Wakasugi D, Kato T, Gono T et al. Extreme efficacy of intravenous immunoglobulin therapy for severe burning pain in a patient with small fiber neuropathy associated with primary Sjögren's syndrome. Mod Rheumatol 2009;19:437-40. 34. Geerts M, de Greef BTA, Sopacua M et al. Intravenous immunoglobulin therapy in patients with painful idiopathic small fiber neuropathy. Neurology 2021;96:e2534-e45. 35. Alsabbagha R, Ouanounou A. Burning mouth syndrome: Etiology, clinical presentations, and treatment alternatives. Dentistry Review 2022;2:100036. 36. Seol SH, Chung G. Estrogen-dependent regulation of transient receptor potential vanilloid 1 (TRPV1) and P2X purinoceptor 3 (P2X3): Implication in burning mouth syndrome. J Dent Sci 2022;17:8-13. 37. Vergne-Salle P, Bertin P. Chronic pain and neuroinflammation. Joint Bone Spine 2021;88:105222. 38. Canfora F, Calabria E, Cuocolo R et al. Burning fog: cognitive impairment in burning mouth syndrome. Front Aging Neurosci 2021;13:727417.

Erklæring Forfatterne erklærer, at de ikke har nogen interessekonflikter.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Hypofunktion af spytkirtlerne (objektivt påvist re duktion af spytsekretionen) og xerostomi (den sub jektive fornemmelse af mundtørhed) er almindeligt forekommende tilstande. Patienter med nedsat spytsekretion og ændret sammensætning af spyt tet har øget risiko for at udvikle caries, orale gær svampeinfektioner, mundslimhindeforandringer, invaliderende symptomer, synkebesvær og ændret smagsoplevelse. Den hyppigste årsag til xerostomi og nedsat spytsekretion er indtagelse af lægemid ler, der påvirker den nervøse regulering af spytse kretionen. Strålebehandling af cancer i hoved- og halsregionen medfører ofte permanent og alvorlig xerostomi og hypofunktion af spytkirtlerne som følge af degeneration af spytkirtelvæv, der ligger inden for strålefeltet. Sjögrens syndrom, en autoimmun sygdom der påvirker eksokrine kirtler, forårsager permanent xerostomi og hyposalivation på grund af immunmedierede forandringer i spytkirtlernes struktur. Aldring kan ligeledes medføre strukturæn dringer i spytkirtlerne, som kan påvirke spytsekre tionen. Denne artikel giver en oversigt over ætiologi, patogenese, kliniske manifestationer, diagnostik og behandling af tilstande med nedsat spytkirtelfunk tion, almindelige spytkirtelsygdomme (mucosacyster og spytsten) og spytkirteltumorer.

EMNEORD

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN amlp@sund.ku.dk

Sygdomme og tilstande, der påvirker spytkirtlerne og deres funktion ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN, professor, ph.d., tandlæge, Sektion for Oral Patologi og Medicin, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Danmark KATHRINE SKARSTEIN, professor, ph.d., tandlæge, The Gade Laboratory for Pathology, Department of Clinical Medicine, University of Bergen, and Department of Pathology, Haukeland University Hospital, Bergen, Norway HÜLYA ÇEVIK-ARAS, associate professor, ph.d., tandlæge, Institute of Odontology, Department of Oral Pathology and Medicine, University of Gothenburg, Sweden ARJA M. KULLAA, professor, ph.d., tandlæge, Institute of Dentistry, School of Medicine, University of Eastern Finland, Kuopio campus, Finland HANNA LAINE, clinical instructor, ph.d., tandlæge, Department of Oral and Maxillofacial Diseases, University of Helsinki, Helsinki, Finland JANICKE LIAAEN JENSEN, professor, ph.d., tandlæge, Institute of Clinical Dentistry, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway Accepteret til publikation den 3. oktober 2023 Tandlægebladet 2024;128:38-47

EROSTOMI OG HYPOFUNKTION AF SPYTKIRTLER Xerostomi er en udbredt tilstand i befolkningen, især blandt ældre. Forekomsten af xerostomi og hyposalivation og den deraf følgende svækkelse af den orale sundhed forventes at stige markant i de kommende år, eftersom befolkningsandelen af ældre med naturlige tænder vokser støt, og der sker en stigning i forekomsten af aldersrelaterede systemiske sygdomme, som bliver behandlet med flere lægemidler samtidigt, herunder en del nye stoffer med endnu ukendte bivirkninger. Ideelt set bør alle i sundhedssektoren derfor være opmærksomme på patienter, der klager over mundtørhed. Spytkirteldysfunktion er betegnelsen for enhver kvantitativ og/eller kvalitativ ændring i spytproduktionen. Spytkirtelhypofunktion er den mest udbredte type af dysfunktion og er ofte forbundet med ændringer i spyttets sammensætning. Betegnelsen hyposalivation anvendes, når der ved objektiv måling af helspytsekretionen (sialometri) er påvist en ustimuleret se-

kretionshastighed på ≤ 0,1 ml/min og/eller en tyggestimuleret sekretionshastighed på ≤ 0,7 ml/min. Xerostomi, den subjektive fornemmelse af mundtørhed, optræder ofte ved nedsat spytsekretion (1), men kan også forekomme hos patienter med normal spytsekretion. Desuden kan der forekomme patienter med markant nedsat spytsekretion, som ikke føler sig tørre i munden, på trods af at de har kliniske tegn på hyposalivation som fx øget cariesaktivitet. De to tilstande kan derfor kræve forskellige behandlingsmæssige indsatser. For patienter med moderat nedsat spytsekretion (ikke hyposalivation) kan stimulation af spytkirtlerne med tyggegummi og sukkerfri pastiller undertiden være tilstrækkeligt til at løse problemet. Mens patienter med hyposalivation og svær xerostomi rådes til at anvende højviskøse spyterstatningsmidler (fx gel) og stimulere den tilbageværende spytkapacitet med tyggegummi. Eftersom spyttet udgør vores første forsvarslinje mod infektioner, er en normal spytsekretion afgørende for opretholdelse af den orale sundhed (1). Spyttets muciner og glykoproteiner smører og beskytter mundslimhinden og beskytter mod tandslid, mens buffersystemer og salte i spyttet beskytter tænderne mod caries. Spyttet indeholder også antimikrobielle komponenter, og væskestrømmen bidrager til at rense munden. Uanset årsagen vil permanent hyposalivation ofte føre til svær mundtørhed, caries, infektioner i slimhinden, især oral candidose,

ubehag og smerter, hvilket kan resultere i vanskeligheder med at spise, tygge og synke. Sidstnævnte kan i værste fald medføre fejlernæring, vægttab og forringet livskvalitet (1-3). Tabel 1 viser mulige konsekvenser af hyposalivation. LÆGEMIDDELINDUCERET XEROSTOMI OG HYPOFUNKTION Xerostomi er den tredjemest almindelige lægemiddelbivirkning (4). I en systematisk oversigt fra World Workshop on Oral Medicine VI fandt man 94 undergrupper af lægemidler i henhold til WHO’s Anatomical Therapeutic Chemical (ATC) klassifikationssystem, som kunne forbindes med spytkirteldysfunktion (5). Det drejer sig om bl.a. psykoleptika, psykoanaleptika, antiepileptika og centralt virkende analgetika (opioider), antiemetika, antihypertensiva, midler mod inkontinens, antihistaminer til systemisk anvendelse, midler til behandling af obstruktive luftvejslidelser samt øjenmidler (Tabel 2). De lægemidler, der oftest angives at forårsage xerostomi og/eller hyposalivation, omfatter antidepressiva, antipsykotika, antikolinergika, antihypertensiva, antihistaminer og sedativa (4). Adskillige lægemidler har xerostomi som bivirkning, men kun et fåtal er blevet testet for objektive ændringer i spyttets mængde og/eller sammensætning (4,5). Incidensen af xerostomi og hyposalivation stiger i øvrigt i tilfælde af polyfarmaci (6).

Hyposalivation Orale subjektive symptomer

Objektive kliniske tegn

Andre manifestationer

Tørhed og ømhed i munden Klæbende fornemmelse (tænderne klæber til mundslimhinden)

Plak og madrester på tænderne

Pharyngitis, laryngitis

Forøget cariesaktivitet (cervikale og incisale læsioner)

Øsofagitis, øsofageal dysmotilitet

Tørstfornemmelse, hyppigt væskebehov

Tørre og sprukne læber

Brændende fornemmelse i munden

Atrofisk, tør og rød mundslimhinde

Talebesvær Synkebesvær (dysfagi)

Atrofi af de filiforme papiller

Kostændringer, fx at undgå tørre og krydrede fødevarer

Fissurer og lobuleringer på tungeryggen

Nedsat livskvalitet

Ulcerationer i slimhinden

Depression

Syrerefluks, halsbrand og kvalme Fejlernæring, obstipation, vægttab

Nedsat tyggefunktion Problemer med at have aftagelige proteser i munden

Protesestomatitis Smagsforstyrrelser (dysgeusi eller hypogeusi)

Oral candidiasis, angulær cheilitis Nedsat smagsevne ved tærskeltest Dentale erosioner Halitose

Tabel 1. Følgetilstande til persisterende hyposalivation (1). Table 1. Consequences of persistent hyposalivation (1).

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Lægemiddelinduceret spytkirteldysfunktion Lægemiddelgruppe (ATC-kode)

Virkningsmekanisme

Psykoleptika (N05) • Diazepam, Lorazepam, Zopiclon, Zolpidem: Benzodiazepin-derivater, som anvendes mod søvnløshed og angst. • Clozapin: Neuroleptikum, som anvendes mod skizofreni. Hæmmer α-adrenerge og kolinerge receptorer samt histaminerge receptorer. Har desuden antiserotonerge egenskaber.

Fremmer GABA-effekt i centralnervesystemet; reducerer spytsekretion.

Psykoanaleptika (N06) • Citalopram, Sertralin, Escitalopram, Fluoxetin: Selektive serotonin (5HT)genoptagshæmmere, der anvendes som antidepressiva. • Amitriptylin, Nortriptylin: Nonselektive monoamin-genoptagshæmmere, som anvendes til behandling af neuropatisk smerte, kronisk hovedpine og migræne.

Blokerer genoptag af serotonin, histamin, dopamin og noradrenalin.

Antiepileptika (N03) • Carbamazepin (Tegretol): er kemisk beslægtet med tricykliske antidepressiva, anvendes i behandling af epilepsi. • Gabapentin: Anvendes ved behandling af epilepsi og perifer neuropatisk smerte.

Virker centralt ved at fremkalde et fald i frigivelsen af neurotransmittere som fx glutamat, noradrenalin, serotonin og dopamin.

Analgetika (N02) • Tramadol,Tapentadol: Centraltvirkende syntetiske opioidanalgetika, som anvendes mod moderate til stærke smerter. • Fentanyl: Opiodanalgetikum, som anvendes mod kronisk smerte.

Hæmmer reguleringen af spytsekretionen i centralnervesystemet, bl.a. ved at blokere genoptag af noradrenalin.

Antiemetika (A03, A04) • Metoclopramid (A03): Dopaminreceptor (D2) og serotoninerg 5HT3 receptorhæmmer, som anvendes for at opnå centralt virkende antiemetisk virkning. • Skopolamin (A04): Antagonist til muskarine, kolinerge receptorer, som anvendes forebyggende mod kvalme og opkast i forbindelse med transportsyge.

Blokerer neurotransmitterne dopamin D2 og serotonin (5HT2-4), hæmmer kolinerge receptorer (muskarine typer M1-5).

Antihistaminer (R06) • Loratidin, Ebastin, Fexofenadin: Selektive perifere H1-receptorhæmmere, som anvendes til symptombehandling ved allergisk rhinitis. • Azelastin: Potent langtidsvirkende antiallergikum.

Central hæmmende virkning på histamin type 1-receptorer.

Kardiovaskulære midler (C02, C03, C07, C08) • Moxonidin (C02): Mindre xerostomi end α2-adrenerge receptorhæmmere, anvendes mod let til moderat essentiel hypertension. • Furosemid (C03): Diuretikum, som anvendes mod hypertension og lungeødem. • Atenolol, Bisoprolol, Metaprolol, Timolol (C07): β1-blokkere, som anvendes mod hypertension, kronisk, stabil angina pectoris og hjertesvigt. • Verapamil (C08): Calciumkanalblokker, som anvendes mod hypertension, angina pectoris og forkammerarytmi.

Hæmmende virkning på sympaticus: adrenerge receptorer.

Urologika (G04) • Solifenacin, Tolterodin, Fesoterodin, Darifenacin Oxybutynin: Muskarin receptorantagonist, som anvendes ved symptombehandling for inkontinens.

Blokerer muskarine, kolingerge receptorer (M2 og M3). Tolterodin og Solifenacin er mindre xerogene end Fesoterodin og Oxybutynin.

Midler mod obstruktive luftvejslidelser (R03) • Tiotropium, ipratropium Glycopyrroniumbromid: Langtidsvirkende muskarine receptorantagonister.

Blokerer muskarine, kolinerge receptorer.

Øjenmidler (S01) • Brimonidin: α2-adrenerg agonist, som anvendes mod glaukom.

Forårsager xerostomi, mekanismen er ukendt.

Tabel 2. Lægemidler og formodede virkningsmekanismer i forbindelse med spytkirteldysfunktion (4,5). Table 2. Medications and proposed mechanisms for salivary gland dysfunction (4,5).

Lægemidlernes virkning på spytsekretionen er kompleks. Et lægemiddel kan påvirke mekanismerne for spytdannelsen på flere måder og samtidigt, dvs. både reguleringen af spytsekretionen i centralnervesystemet og perifert ved aktiveringen af spytkirtlerne. Desuden kan bivirkningerne variere fra person til person afhængigt af dosis, lægemidlets absorptions- og udskillelseshastighed, komorbiditeter, antallet af lægemidler og interaktionerne imellem dem. Vores viden om lægemiddelinduceret hyposalivation stammer hovedsageligt fra dyreeksperimentelle studier (4). Det er udfordrende at kortlægge patogenesen hos mennesker, idet det kan være vanskeligt at skelne specifikke virkninger af et givent lægemiddel fra effekten af den underliggende sygdom. Systemiske sygdomme som endokrine og neurodegenerative lidelser kan medføre patologiske forandringer i spytkirtelvævet og xerostomi med eller uden hyposalivation (4). Tabel 3 opsummerer de vigtigste årsager til spytkirteldysfunktion. Prævalensen af xerostomi er høj blandt ældre og er relateret til indtagelse af et højt antal lægemidler (6). Der er dog også en nyere undersøgelse fra primærsektoren, der tyder på, at lægemiddelforbrug er en signifikant prædiktor for forekomst af xerostomi uanset alder og køn, og at lægemidler har en større effekt på forekomsten af xerostomi end sygdomme per se (7). Da antallet af præparater, som indtages, er en vigtig faktor, er samarbejde mellem tandlæger og den øvrige primærsektor af afgørende betydning for opretholdelse af oral sundhed for patienter med xerostomi og spytkirtelhypofunktion. Fremtidige studier må fokusere på, hvordan spytkirtlerne påvirkes af de forskellige systemiske sygdomme og lægemiddelkategorier, hvilke mekanismer der står bag lægemiddelinduceret xerostomi eller hyposalivation, hvordan spyttets mængde, sammensætning og funktionelle egenskaber bidrager til oplevelsen af mundtørhed, samt på at finde nye diagnostiske og te-

klinisk relevans Xerostomi og spytkirteldysfunktion er komplekse tilstande med stigende udbredelse, især i den ældre del af befolkningen. Det er vigtigt, at tandlæger er opmærksomme på xerostomi og påbegynder udredning af symptomerne med henblik på at påvise årsagen og på den baggrund igangsætte relevante behandlingstiltag. Det er ligeledes vigtigt, at tandlæger har kendskab til andre spytkirteltilstande som fx mucosacyster og spytsten, da disse er relativt hyppigt forekommende.

rapeutiske strategier til behandling af patienter med xerostomi og hyposalivation. ALDERENS BETYDNING FOR SPYTTETS DANNELSE OG SAMMENSÆTNING Spytkirtler undergår aldersrelaterede degenerative forandringer, som omfatter tab af acinusceller, stromale ændringer (øget fibrose) og relativt øget forekomst af udførselsgange. En række faktorer såsom nedsat blodcirkulation, dehydrering, faldende aktivitet af neurotransmittere, kroniske sygdomme, medicinforbrug og svækket immunforsvar (immunologisk aldring), kan bidrage til såvel strukturelle som funktionelle forandringer i spytkirtlerne (8). På trods af det aldersrelaterede tab af sekretorisk væv, der generelt ses i alle spytkirtler, er der stor individuel variation i den funktionelle kirtelsvækkelse, der følger med aldringen (1,8). Glandula (gl.) parotidea, der bidrager mest til dannelsen af tyggestimuleret helspyt, ser ud til at opretholde

Årsager til spytkirteldysfunktion Orale subjektive symptomer Iatrogene årsager: Indtagelse af visse lægemidler, polyfarmaci, stråleterapi mod hoved- og halscancer, graft versus host-sygdom, kirurgiske traumer Kroniske inflammatoriske bindevævssygdomme, fx Sjögrens syndrom, reumatoid artritis, systemisk lupus erythematosus, skleroderma, blandet bindevævssygdom (MCTD) Kroniske inflammatoriske mave-tarm-sygdomme, fx Crohns sygdom, ulcerativ colitis, cøliaki, autoimmune leversygdomme Endokrine sygdomme, fx diabetes (type 1 og 2, især dårligt regulerede), hyperthyroidisme og hypothyroidisme Neurologiske sygdomme, fx CNS-traumer, cerebral parese, Parkinsons sygdom, Alzheimers sygdom, autonome dysfunktioner Infektionssygdomme, fx parotitis, HIV/AIDS, hepatitis C, Epstein-Barr virus Genetiske lidelser, fx cystisk fibrose, ektodermal dysplasi, Prader-Willi syndrom Metaboliske forstyrrelser, fx dehydrering, natriumretention, fejlernæring Spiseforstyrrelser, fx bulimia nervosa, anorexia nervosa Andre, fx burning mouth syndrome, mundånding Tabel 3. Hovedårsager til spytkirteldysfunktion (1). Table 3. Principal causes of salivary gland dysfunction (1).

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel et stabilt funktionsniveau under aldring hos i øvrigt raske personer (1,9). Den ustimulerede produktion af helspyt er mere tilbøjelig til at falde med alderen, og dette skyldes formentlig lavere sekretion fra glandula submandibularis og glandula sublingualis (9). Dette kan også forklare den stigende prævalens af xerostomi med stigende alder (10,11). Reducerede mucinniveauer er fundet associeret med svækkelse af mundslimhindens forsvars-/barrierefunktion hos ældre (12). Spytmuciner er store, rigt glykosylerede proteiner, som især produceres af de mukøse acinusceller i gl. submandibularis, gl. sublingualis og de små spytkirtler. Disse muciner, fx MUC5B, MUC7 og MUC1, udgør hovedbestanddelen af den beskyttende pellikel, der dækker mundslimhinden (13,14). Reducerede mucinniveauer og nedsat smøreevne kan bidrage til at forklare den forhøjede risiko for mundslimhindelidelser, xerostomi og spiseproblemer, der ses blandt ældre mennesker (1,3,6,8). XEROSTOMI OG SPYTKIRTELDYSFUNKTION SOM FØLGE AF CANCERBEHANDLING Strålebehandling af tumorer i hoved- og halsregionen kan ramme de store og små spytkirtler, der ofte ligger i strålefeltet. Sværhedsgraden af den xerostomi og spytkirtelhypofunktion, der forårsages af strålebehandlingen, afhænger af den kumulative stråledosis og mængden af spytkirtelvæv inden for det bestrålede område. Celledelingshastigheden for spytkirtelceller er forholdsvis langsom (ca. 60 dage), men på trods heraf er acinuscellerne strålefølsomme, og der opstår spytkirteldysfunktion allerede i løbet af den første uge af behandlingen, og spytsekretionen fortsætter med at falde 1-3 måneder efter behandlingens afslutning (15). Den terapeutiske standardstråledosis for et planocellulært karcinom i hoved- og halsregionen løber op i en totaldosis på 60-70 Gy. Doser over 60 Gy medfører almindeligvis irreversibel hyposalivation og xerostomi, mens spytkirteldysfunktionen ved doser på 30-50 Gy kan være reversibel. Strålingen forårsager direkte skade på acinusceller, især de serøse acinusceller, men også på nerver og blodkar. Ved hjælp af intensitetsmoduleret stråleterapi (IMRT) er det muligt at reducere bestrålingen på de store spytkirtler og dermed mindske graden af spytkirtelhypofunktion, hvorved de orale funktioner og livskvaliteten også bliver mindre påvirket. Det er vanskeligere at skåne de små spytkirtler, som især bidrager til sekretionen af smørende muciner, og det kan forklare, at xerostomi forbliver et hyppigt forekommende symptom (16,17). Strålebehandling, der involverer spytkirtelvæv, kan også ændre spyttets indhold af antimikrobielle komponenter, herunder sekretorisk IgA, IgG, lactoferrin, lysozym og peroxidase (16). Spyttet bliver typisk mere klæbrigt og tyktflydende. Prævalensen af xerostomi blandt patienter, der får cancerkemoterapi, er omkring 50 %, og spytkirtelfunktionen er som regel genoprettet 6-12 måneder efter afsluttet behandling. Det er ikke afklaret, hvordan samtidig strålebehandling og kemoterapi påvirker risikoen for at udvikle spytkirteldysfunktion (17). Nye undersøgelser har vist lovende resultater ved stamcellebehandling med henblik på genoprettelse af spytkirtelfunktionen efter strålebehandling (18).

SJÖGRENS SYNDROM Sjögrens syndrom (SS) er en reumatisk autoimmun sygdom, som er karakteriseret ved immunmedieret destruktion af eksokrine kirtler, især tåre- og spytkirtler, der medfører symptomer på tørhed i mund og øjne som følge af hhv. hyposalivation og keratoconjunctivitis sicca. Mere end 80 % af patienterne lider af mundtørhed, tørre øjne, træthed og ledsmerter, og disse symptomer påvirker livskvaliteten kraftigt i negativ retning. Primært SS (pSS) kan også afficere andre organer end kirtler, fx lunger, nyrer, lever og kar. Betegnelsen sekundært SS anvendes, når sygdommen optræder samtidig med en anden autoimmun bindevævssygdom, fx reumatoid artritis, systemisk lupus erythematosus, sklerodermi eller dermatomyositis (19,20). Prævalensen af pSS anslås til 0,3-3 pr. 1.000 i den generelle befolkning (21,22). Kønsratioen kvinde/mand er 9:1, og incidensen topper i aldersintervallet 40-50 år, men sygdomsdebut i 60- og 70-årsalderen er ikke ualmindelig. Mænd med SS har ofte et mere alvorligt sygdomsbillede med højere koncentrationer af autoantistoffer og hyppigere involvering af andre organer end kirtlerne (23). Hævelse af gl. parotidea er det mest almindelige symptom på SS hos børn (24). Den kroniske inflammatoriske proces ved SS inddrager både det adaptive og det innate immunsystem. Autoreaktive B- og T-celler og cirkulerende autoantistoffer (anti-SSA/Ro og antiSSB/La) forekommer hos de fleste patienter, og dannelse af ektopiske lymfoide strukturer og hypergammaglobulinæmi ses relativt hyppigt. Selvom mange potentielle genetiske, miljømæssige og hormonelle årsager er blevet udforsket, har man indtil videre ikke fundet nogen kausal sammenhæng, der kan forklare det afvigende immunrespons, som rammer en lang række epiteliale strukturer ved SS (19,20,25). Patienter med pSS har op imod 16 gange forøget risiko for udvikling af malignt B-cellelymfom. Påvisning af kimcenterlignende strukturer i spytkirtelvævet er foreslået som mulig prædiktor for udvikling af lymfom (26). Denne erkendelse kan danne grundlag for identifikation af højrisikopatienter gennem screening. De nyeste klassifikationskriterier for SS, som er udgivet af American College of Rheumatology/European League Against Rheumatism (ACR-EULAR), repræsenterer en forenklet udgave af de tidligere kriterier og baserer sig på objektive tests som spytkirtelbiopsi fra læben, test for forekomst af anti-SSA i serum og funktionsmålinger af tåre- og spytkirtler (27) (Tabel 4). I klinikken stilles diagnosen på baggrund af disse kriterier, men udredningen inddrager som regel en række andre sygdomstegn. Spytkirtelbiopsi fra læben er aktuelt den bedste metode til diagnostik af spytkirteldelen ved SS, da metoden har høj specificitet og er minimalt invasiv. De typiske histopatologiske forandringer er veldefinerede foci af overvejende lymfocytter, som omgiver udførselsgangene og undertiden også de små blodkar. En positiv læbebiopsi defineres som et fokalt mononukleært infiltrat med en focusscore på ≥ 1 pr. 4 mm2 kirtelvæv. Det fokale infiltrat bør indeholde mindst 50 celler, hovedsagelig lymfocytter, og ligge omkring en udførselsgang, typisk i tæt relation til normalt udseende acini (Fig. 1A). Det er nødvendigt at foretage histopatologisk undersøgelse af ca. 4-6 små

Diagnostik af Sjögrens syndrom 2017 ACR/EULAR-kriterie Undersøgelse

Score

Læbespytkirtelbiopsi med fokus score ≤ 1 (positiv biopsi)

3 point

Forekomst af autoantistoffer anti-SSA/Ro i serum

3 point

Positiv øjenfarvetest (eller van Bijsterveld score ≥ 4) i mindst ét øje

1 point

Schirmers øjentest ≤ 5 mm/5 min i mindst ét øje

1 point

Ustimuleret helspytsekretionshastighed ≤ 1,5 ml/15 min

1 point

Tabel 4. Klassifikationskriterier for primært Sjögrens syndrom ifølge 2017 ACR-EULAR. Kriterier svarende til mindst 4 point skal være opfyldt, for at diagnosen kan stilles (27). Table 4. 2017 ACR-EULAR classification criteria for primary Sjögren’s syndrome. Criteria corresponding to 4 points or more must be fulfilled for the diagnosis (27).

spytkirtler. Fokal inflammation ledsages ofte af acinusatrofi, fibrose og fedtinfiltration (28) (Fig. 1B). Aktuelt er der ikke nogen kurativ behandling for SS. Behandlingen er derfor primært symptomlindrende. Der er dog internationale bestræbelser i gang med henblik på at finde et grundlag for personlig medicinsk behandling af pSS. Forøget viden om patogenesen vil muliggøre nye tilgange til sygdommen, som kan forbedre diagnostik og behandling. NON-NEOPLASTISKE REAKTIVE SPYTKIRTELSYGDOMME Mucocele og sialocyste Mucoceler (eller mucosacyster) er almindeligt forekommende forandringer i mundslimhinden. Klinisk fremtræder et mucocele som en eksofytisk, rund, solitær, blålig, violet eller translucent og fluktuerende hævelse (29). Ranula er et mucocele i mundbunden, som typisk opstår efter traume på gl. sublingualis (30). Nomenklaturen omkring mucoceler har varieret, og

et mucocele kan omfatte fænomener som udsivning af mucus eller retentionscyste (sialocyste eller udførselsgangscyste). I denne artikel er mucocele et synonym for udsivning af mucus, og sialocyste er synonym for retentionscyster (29). Tabel 5 viser de typiske karakteristika for mucoceler og sialocyster (29-31). Sialolithiasis (spytsten) Sialolithiasis er en sygdom, som rammer de store spytkirtler (gl. submandibularis (80-92 %), gl. parotidea (6-19 %) og gl. sublingualis (2 %)). Kliniske karakteristika er episodisk smerte og palpabel hævelse af kirtlen, især i forbindelse med måltider (32). Der kan dog også i sjældne tilfælde påvises små solitære, submukøse noduli, som diagnosticeres som spytsten i de små spytkirtler (< 1 %), som regel i læbe- eller kindslimhinden (33). Spytsten kan påvises radiologisk som radioopake forandringer. Mænd og kvinder rammes lige hyppigt, og tilstanden er mest udbredt blandt midaldrende. Ætiologi og patogenese

Histologi A

Fig. 1. A. Læbespytkirtelbiopsi fra en patient med primært Sjögrens syndrom. Tætte fokale infiltrater af mononukleære celler omgiver de større udførselsgange (*). Tilstødende acini fremtræder normale (¤). B. Læbespytkirtelbiopsi fra en patient med siccasymptomer. Negativ biopsi uden fokale infiltrater. Atrofi af acini og tydelig interstitiel fibrose (sorte pile). Spredte lymfocytter og plasmaceller i de atrofiske områder. Let fedtcelleinfiltration (blå pile). Fig. 1. A. Labial salivary gland biopsy from a patient with pSS. Dense mononuclear focal infiltrates surround the larger ducts (*). Adjacent acini appear normal (¤). B. Labial salivary gland biopsy from a patient with sicca symptoms. Negative biopsy without focal infiltrates. Atrophy of acini and prominent interstitial fibrosis (black arrows). Scattered lymphocytes and plasma cells are located in the atrophic areas. Some fat cell infiltration (blue arrows).

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Cyster Mucocele

Sialocyste

Alder

< 30 år

50-60 år

Kønsfordeling

Ligelig

Flest kvinder

Prævalens

2,5/1.000

Sjældnere

Lokalisation

Underlæbe

Glandula parotidea, underlæbe, kindslimhinde

Ætiologi

Traume (læbebidning, blokering af udførselsgang)

Obstruktion af udførselsgang

Histologi

Ophobet mucin indkapslet af granulationsvæv. Ingen cystisk epitelbeklædning. Tilstødende små spytkirtler kan udvise degenerative forandringer

En cystisk udvidelse beklædt med cylinderepitel, kubisk epitel eller pladecelleepitel fra en spytkirteludførselsgang

Behandling

Konventionel kirurgisk excision (cystektomi) med fjernelse af tilstødende små spytkirtler. Marsupialisation udføres ved store mucoceler for at undgå beskadigelse af nærliggende strukturer som nerver og blodkar

Konventionel kirurgisk excision (cystektomi) med fjernelse af tilstødende små spytkirtler

Recidiv

Hvis beskadiget spytkirtelvæv ikke fjernes

Tabel 5. Sammenligning mellem mucocele (29,30) og sialocyste (31). Table 5. Comparison of mucocele (29,30) and sialocyst (31).

er stadig uafklaret, men inflammation og obstruktion i en udførselsgang kan spille en rolle (33). Sialendoskopi er en minimalt invasiv teknik til behandling af spytsten i de store spytkirtler. Den muliggør diagnostik og fjernelse af spytsten. Den gængse behandling af sialolithiasis i de små spytkirtler er kirurgisk excision (32). SPYTKIRTELTUMORER Spytkirteltumorer er sjældne, og de ses hyppigst i gl. parotidea. De første kliniske tegn er som regel en lokaliseret vævsfortykkelse, smerte og paræstesi, afhængigt af den anatomiske lokalisation. Den mest almindelige spytkirteltumor er benignt pleomorft adenom, som har en incidens på 4,2-4,9/100.000 personår og typisk optræder i aldersgruppen 20-50 år med en prædilektion for kvinder. Recidiverende pleomorfe adenomer har 3 % risiko for malign transformation. Basalcelleadenom og Warthins tumor indebærer ligeledes en lille risiko for malign transformation (34). Maligne spytkirteltumorer udgør kun 3-5 % af hoved- og halscancere (34). De hyppigste er mucoepidermoidt karcinom og adenocystisk karcinom (34), som har årlige incidensrater på hhv. 0,2-0,4/100.000 og 1-2/100.000 med en vis geografisk variation (33). Forekomsten topper mellem 50 og 60 år, og kvinder rammes typisk hyppigere end mænd (34). Billeddiagnostiske metoder (CT- og MRI-scanning) anvendes til bestemmelse af tumorens præcise lokalisation og størrelse. Patologisk diagnostik baseres på immunohistokemi og nye molekylære teknikker, der kan bidrage til erkendelse af tumorspecifikke fusionsgener (34). Behandlingen af spytkirteltumorer er kirurgisk fjernelse, som i forbindelse med maligne tilstande eventuelt suppleres med postoperativ stråleterapi

(35). Prognosen er dårlig, hvis tumoren histologisk fremtræder aggressivt, og hvis det kliniske stadie er fremskredet, mens tumorer med begrænset udbredelse (”low grade”) har gode overlevelsesrater (34). DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED MUNDTØRHED I takt med at verdens befolkning bliver ældre, vil xerostomi og nedsat spytsekretion udgøre et stigende sundhedsproblem i fremtiden. Det er af afgørende betydning, at man i tandplejesektoren har forståelse for, at disse tilstande ikke er ligegyldige. De kræver grundig udredning med henblik på identifikation af den underliggende årsag og iværksættelse af relevant behandling. Fig. 2 illustrerer den systematiske vurdering af en patient, der klager over mundtørhed (1,36,37). Det er veldokumenteret, at xerostomi og spytkirtelhypofunktion kan have konsekvenser for det almene helbred, og at det er nødvendigt at anerkende oral sundhed som et vigtigt og integreret led i den almene sundhedstilstand. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at WHO’s generalforsamling i 2022 vedtog en global strategi for oral sundhed med en vision om universel oral sundhedsdækning for alle personer og samfund i 2030. En detaljeret handlingsplan (2023-30) er under udarbejdelse med henblik på at hjælpe de enkelte lande med at omsætte den globale strategi til praksis, herunder styrkelse af den orale sundheds integration i den primære sundhedstjeneste (38). I de nordiske lande henvises patienter, der klager over xerostomi, almindeligvis til specialister i oral medicin og/eller kæbekirurgi på universitetsklinikker eller hospitalsafdelinger for mere kompleks udredning. Der er meget få tværfagli-

Systematik

Behandling Orale subjektive symptomer Patient complaining of xerostomia

Patient history: Oral and systemic symptoms, previous radiotherapy, diseases, intake of (xerogenic) medication, polypharmacy etc. (1). Specific questions regarding xerostomia, e.g. the general xerostomia question ”How often are you bothered by dry mouth?” with answer options ”never”, ”occasionally”, ”often”, and ”always”; and the Summated Xerostomia Inventory to determine the severity of xerostomia with questions on how often one is bothered by dryness during meals and between meals, difficulty swallowing any food or dry food, and problems with dry lips, and answer options ”never”, ”occasionally”, and ”often” (39).

Oral clinical examination: Signs consistent with oral dryness, e.g. using the Clinical Oral Dryness Score with 10 objective signs of dryness (40).

Measurement of the unstimulated and chewing-stimulated whole saliva flow rates, for 15 and 5 min, respectively. Hyposalivation if <0.1 ml/min and <0.7 ml/min, respectively.

Further diagnostic work-up if indicated, e.g. salivary gland imaging (ultrasound scanning, sialography etc.), salivary gland biopsy, test for oral candidiasis, laboratory analysis, and taste and smell assessment.

Final diagnosis and implementation of relevant therapy.

Generelt Multidisciplinært samarbejde med andre sundhedspersoner om behandling af underliggende systemiske tilstande. Kontakt patientens læge vedrørende det samlede forbrug af receptpligtig medicin og mulig substitution af xerogene lægemidler med mindre xerogene alternativer. Rådgivning til patienten God mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg Kostvejledning: Undgå eller begræns indtagelse af tørre, hårde, klæbrige, sure og cariogene fødeemner Undgå eller begræns indtagelse af koffein og alkohol, som kan forværre fornemmelsen af mundtørhed Drik (små mundfulde) vand hyppigt og regelmæssigt (ved måltider og imellem disse) Stimulation af spytsekretion (forudsætter, at der stadig er fungerende spytkirtelvæv) Fysiologisk: sukkerfrit tyggegummi, sukkerfri bolsjer og pastiller Farmakologisk: fx ordination af parasympatomimetika med muskarin virkning (fx pilokarpin og cevimelin). Vær opmærksom på interaktioner og kontraindikationer Intraoralt elektrostimulationsapparat Akupunktur Lindring af symptomer på mundtørhed Brug af spyterstatningsmidler og smøremidler (geler, skyllevæsker, sprays), fx med indhold af carboxymetylcellulose, muciner eller colostrum Løbende forebyggelse og behandling Regelmæssige odontologiske undersøgelser og individuel mundhygiejneinstruktion hver 4.-6. måned Plakkontrol, fx mundskylning med klorhexidin Regelmæssig lokalbehandling med fluorid (tandpasta, gel, skyllevæske, lak) Diagnostik og behandling af oral Candida-infektion (fortrinsvis med lokalt antimykotikum) Protesehygiejne, -kontrol og -korrektion Tandpasta med CPP-ACP (caseinfosfopeptid-amorft calciumfosfat) Caries – restaurering, lokal fluoridbehandling

Fig. 2. Systematisk vurdering af patienter med xerostomi. Fig. 2. Systematic evaluation of patients with xerostomia.

Tabel 6. Behandling af patienter med xerostomi og nedsat spytsekretion. Table 6. Management of patients with xerostomia and salivary gland hypofunction.

ge klinikker, der udelukkende beskæftiger sig med patienter, som har xerostomi og spytkirteldysfunktion. Et eksempel er den mundtørhedsklinik, som i 2015 blev oprettet på det odontologiske fakultet ved universitetet i Oslo som et samarbejde mellem afdelingerne for oral kirurgi, oral medicin, cariologi og gerodonti. Det overordnede formål er at tilbyde patienter med mundtørhed øget opmærksomhed, forbedret diagnostik og forbedret behandling og opfølgning og derigennem at forbedre deres orale sundhed og livskvalitet. Rationalet bag at

samle patienter med pSS, non-SS sicca-patienter og patienter, der er blevet strålebehandlet i hoved-hals-regionen, er at opnå et overblik over de forskellige årsager til mundtørhed og finde valide sygdomsmarkører, som på længere sigt kan erstatte mere invasive målemetoder. Disse patienter har udtalte symptomer på mundtørhed, meget lav spytsekretion, hyppige Candida-infektioner, reduceret smags- og lugteevne og nedsat livskvalitet (39,40). Non-SS sicca-patienter lider under de samme problemer som patienter med pSS, selvom de har færre objektive

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel symptomer end patienter med pSS (41). Der er allerede publiceret omfattende kliniske data og biokemiske analyser af spyt fra disse patientgrupper (42). Det første delmål ved behandling af patienter med mundtørhed er at finde og håndtere den underliggende årsag til tilstanden. Patienter med mundtørhed kan være vanskelige at be-

handle. Da der ofte ikke er en kurativ behandling for xerostomi og nedsat spytsekretion, er behandlingen rettet mod lindring af symptomerne og iværksættelse af tiltag, der kan forebygge følgetilstande til nedsat spytsekretion. Tabel 6 giver en oversigt over behandlingsmulighederne ved xerostomi og spytkirtelhypofunktion.

ABSTRACT (ENGLISH) CONDITIONS AND DISEASES AFFECTING THE SALIVARY GLANDS AND THEIR FUNCTION Salivary gland hypofunction (objective evidence of diminis hed salivary output) and xerostomia (the subjective sensa tion of dry mouth) are common conditions. Patients with salivary gland hypofunction and altered saliva composition are at increased risk for developing caries, oral fungal in fections, oral mucosal changes and debilitating symptoms, swallowing problems, and diminished or altered taste. The most prominent cause of xerostomia and salivary gland hy pofunction is the intake of medications interfering with the nervous regulation of salivary secretion. Radiotherapy for cancer in the head and neck region often leads to permanent

and severe xerostomia and salivary gland hypofunction due to degeneration of the salivary gland tissue involved in the radiation field. Sjögren’s syndrome, an autoimmune disease affecting exocrine glands, causes permanent xerostomia and hyposalivation due to immune-mediated structural changes in the salivary glands. Ageing may also be associated with structural changes in the salivary glands that can influence the functions of saliva. This article reviews the aetiopatho genesis, clinical manifestations, diagnosis, and management of conditions with salivary gland hypofunction, common sa livary gland diseases (mucous cysts and sialoliths) and sa livary gland tumours.

LITTERATUR 1. Pedersen AML, Sørensen CE, Proctor GB et al. Salivary functions in mastication, taste and textural perception, swallowing and initial digestion. Oral Dis 2018;24:13991416. 2. Rusthen S, Young A, Herlofson BB et al. Oral disorders, saliva secretion, and oral health-related quality of life in patients with primary Sjögren´s syndrome. Eur J Oral Sci 2017;125:265-71. 3. Muñoz-González C, Vandenberghe-Descamps M, Feron G et al. Association between salivary hypofunction and food consumption in the elderlies. A systematic literature review. J Nutr Health Aging 2018;22:407-19. 4. Villa A, Wolff A, Narayana N et al. World Workshop on Oral Medicine VI: a systematic review of medication-induced salivary gland dysfunction. Oral Dis 2016;22:36582. 5. Wolff A, Joshi RK, Ekström J et al. A guide to medications inducing salivary gland dysfunction, xerostomia, and subjective sialorrhea:

A systematic review sponsored by the World Workshop on Oral Medicine VI. Drugs R D 2017;17:1-28. 6. Smidt D, Torpet LA, Nauntofte B et al. Associations between oral and ocular dryness, labial and whole salivary flow rates, systemic diseases and medications in a sample of older people. Community Dent Oral Epidemiol 2011;39:276-88.

Community Dent Oral Epidemiol 1997;25:211-6. 11. Ship JA, Pillemer SR, Baum BJ. Xerostomia and the geriatric patient. J Am Geriatr Soc 2002;50:535-43. 12. Chang WI, Chang JY, Kim YY et al. MUC1 expression in the oral mucosal epithelial cells of the elderly. Arch Oral Biol 2011;56:885-90.

7. Adolfsson A, Lenér F, Marklund B et al. Prevalence of dry mouth in adult patients in primar y health care. Acta Odontol Scand 2022;80:605-10.

13. Hannig C, Hannig M, Kensche A et al. The mucosal pellicle – An underestimated factor in oral physiology. Arch Oral Biol 2017;80:144-52.

8. Toan NK, Ahn SG. Aging-related metabolic dysfunction in the salivary gland: A review of the literature. Int J Mol Sci 2021;22:5835.

14. Kullaa AM, Asikainen P, Herrala M et al. Microstructure of oral epithelial cells as an underlying basis for salivary mucosal pellicle. Ultrastruct Pathol 2014;38:382-6.

9. Affoo RH, Foley N, Garrick R et al. Meta-analysis of salivary flow rates in young and older adults. J Am Geriatr Soc 2015;63:2142-51. 10. Nederfors T, Isaksson R, Mörnstad H et al. Prevalence of perceived symptoms of dry mouth in an adult Swedish population-relation to age, sex and pharmacotherapy.

17. Jensen SB, Pedersen AM, Vissink A et al. A systematic review of salivary gland hypofunction and xerostomia induced by cancer therapies: prevalence, severity and impact on quality of life. Support Care Cancer 2010;18:103960. 18. Grønhøj C, Jensen DH, VesterGlowinski P et al. Safety and efficacy of mesenchymal stem cells for radiation-induced xerostomia: a randomized, placebocontrolled phase 1/2 trial (MESRIX). Int J Radiat Oncol Biol Phys 2018;101:581-92. 19. Mariette X, Criswell LA. Primary Sjögren’s syndrome. N Engl J Med 2018;378:931-9.

15. Berthrong M. Pathologic changes secondary to radiation. World J Surg 1986;10:155-70.

20. Jonsson R, Brokstad KA, Jonsson MV et al. Current concepts on Sjögren’s syndrome – classification criteria and biomarkers. Eur J Oral Sci 2018;126 (Supp 1):37-48.

16. Jensen SB, Pedersen AM, Reibel J et al. Xerostomia and hypofunction of the salivary glands in cancer therapy. Support Care Cancer 2003;11:207-25.

21. Maldini C, Seror R, Fain O al. Epidemiology of primary Sjögren’s syndrome in a French multiracial/ multiethnic area. Arthritis Care Res (Hoboken) 2014;66:454-63.

22. Qin B, Wang J, Yang Z et al. Epidemiology of primary Sjögren’s syndrome: a systematic review and meta-analysis. Ann Rheum Dis 2015;74:1983-9. 23. Ramírez Sepúlveda JI, Kvarnström M, Brauner S et al. Difference in clinical presentation between women and men in incident primary Sjögren’s syndrome. Biol Sex Differ 2017;8:16. 24. Basiaga ML, Stern SM, Mehta JJ et al. Childhood Sjögren syndrome: features of an international cohort and application of the 2016 ACR/EULAR classification criteria. Rheumatology (Oxford) 2021;60:3144-55. 25. Thorlacius GE, Björk A, WahrenHerlenius M. Genetics and epigenetics of primary Sjögren syndrome: implications for future therapies. Nat Rev Rheumatol 2023;19:288-306. 26. Theander E, Vasaitis L, Baecklund E et al. Lymphoid organisation in labial salivary gland biopsies is a possible predictor for the development of malignant lymphoma in primary Sjögren’s syndrome. Ann Rheum Dis 2011;70:1363-8.

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

27. Shiboski CH, Shiboski SC, Seror R et al. 2016 American College of Rheumatology/European League Against Rheumatism classification criteria for primary Sjögren’s syndrome: A consensus and data-driven methodology involving three international patient cohorts. Ann Rheum Dis 2017;76:9-16. 28. Fisher BA, Jonsson R, Daniels T et al. Standardisation of labial salivary gland histopathology in clinical trials in primary Sjögren’s syndrome. Ann Rheum Dis 2017;76:1161-8. 29. Chi AC, Lambert PR, Richardson MS et al. Oral mucoceles: A clinicopathologic review of 1824 cases, including unusual variants. J Oral Macillofac Surg 2011;69:1086-93. 30. Bowers EMR, Schaitkin B. Management of mucoceles, sialoceles, and ranulas. Otolaryngol Clin North Am 2021;54:543-51. 31. Stojanov IJ, Malik UA, Woo SB. Intraoral salivary duct cyst: Clinical and histopathological features of 177 cases. Head Neck Pathol 2017;11:469-76.

32. Atienza G, López-Cedrún JL. Management of obstructive salivary disorders by sialendoscopy: a systematic review. Br J Oral Maxillofac Surg 2015;53:507-19. 33. Lagha NB, Alantar A, Samson J et al. Lithiasis of minor salivary glands: current data. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2005;100:345-8. 34. El-Naggar AK, Chan JKC, Grandis JR et al. WHO classification of head and neck tumours, 4th ed. Lyon, France: IARC Press, 2017. To be updated 5th ed. 2023 35. Geiger JL, Ismaila N, Beadle B et al. Management of salivary gland malignancy: ASCO guideline. J Clin Oncol 2021;39:1909-41.

38. WHO. WHO discussion paper. Draft global oral health action plan (2023-2030). (Set 2023 april). Tilgænglig fra: URL: https://cdn.who.int/media/docs/ default-source/ncds/mnd/eb152draft-global-oral-health-actionplan.pdf 39. Tashbayev B, Rusthen S, Young A et al. Interdisciplinary, comprehensive oral and ocular evaluation of patients with primary Sjögren's syndrome. Sci Rep 2017;7:10761. 40. Westgaard KL, Hynne H, Amdal CD et al. Oral and ocular late effects in head and neck cancer patients treated with radiotherapy. Sci Rep 2021;11:4026.

36. Thomson WM, van der Putten GJ, de Baat C et al. Shortening the xerostomia inventory. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011;112:322-7.

41. Tashbayev B, Garen T, Palm Ø et al. Patients with non-Sjögren’s sicca report poorer general and oral health-related quality of life than patients with Sjögren’s syndrome: a cross-sectional study. Sci Rep 2020;10:2063.

37. Osailan SM, Pramanik R, Shirlaw P et al. Clinical assessment of oral dryness: development of a scoring system related to salivary flow and mucosal wetness. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2012;114:597-603.

42. Aqrawi LA, Galtung HK, Vestad B et al. Identification of potential saliva and tear biomarkers in primary Sjögren’s syndrome, utilising the extraction of extracellular vesicles and proteomics analysis. Arthritis Res Ther 2017;19:14.

T ∕ guide DET SKAL DU VIDE OM

Arbejdsrelaterede høreskader TRE UD AF FIRE TANDLÆGER FINDER, AT STØJNIVEAUET PÅ KLINIKKEN ER IRRITERENDE, og en del ældre tandlæger

med hørenedsættelse kæder dette sammen med mange års arbejde med airrotor og ultralydstandrenser. Men hvor meget er der om snakken? Denne guide gør dig klogere på risici, faregrænser og forebyggelse. BEARBEJDET AF TANDLÆGE, DR.ODONT., PH.D. BJARNE KLAUSEN

Definitioner Høretab/høreskade er en permanent forringelse af hørelsen i forhold til det normale for alderen. Hørenedsættelse er høretab, som med fører problemer med kommunikation i forhold til det normale. Hørehandicap er hørenedsættelse, der påvirker kommunikationen i dagligdagen. Arbejdsbetinget høretab er høreskade forårsaget af påvirkning i arbejdsmiljøet. Tinnitus er en subjektiv oplevelse af lyd uden fysisk lydudsættelse og opleves ofte som susen, hylen eller brummen. Støj er uønsket lyd. Der er to typer af støj, som kan give høreskader:

Et konstant, højt støjniveau på arbejds pladsen, som slider på hørelsen over tid, samt impulsstøj, der er en meget kort varig og særdeles høj støj, som fx støjen fra en eksplosion. Impulsstøj kan give akutte, permanente høreskader. Den samlede risiko for høreskader hænger sammen med, hvor høj støjen er, hvor længe medarbejderne er udsat for den, og om der er impulsstøj.

Hvordan måles lyd? Lyd måles i decibel (dB). dB(A) bruges ved måling af relativt jævn støj, mens dB(C) bruges ved måling af støjimpulser. 0 dB er den svageste lyd, man kan høre med en normal hørelse. Smertegrænsen

går typisk ved 120-130 dB. Decibel er en logaritmisk skala. Det betyder, at man ikke bare kan lægge dB-tallene sammen, når man beregner den samlede støjbe lastning. En forøgelse på 6 dB udgør fx en fordobling af lydtrykket, og en for øgelse på 10 dB udgør en tredobling af lydtrykket. En forringelse af høretærsk len med 10 dB medfører derfor behov for tredobling af lydtrykket, førend lyden kan høres.

Hvad siger loven? Ingen må udsættes for en daglig støjbe lastning på over 85 dB(A) eller støjimpul ser på over 137 dB(C), og alle arbejdsplad ser skal overholde disse grænseværdier.

Ved støjbelastning over 80 dB(A) og ved impulser over 135 dB(C) skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed. Arbejdsbetingede høreskader er en an meldepligtig erhvervssygdom.

Støj og høreskader på tandklinikker

om risikoen for høreskader på tandkli nikker, da de tilgængelige studier er få og af lav kvalitet. Generelt tyder studierne på, at de hø renedsættelser, der kan påvises blandt tandplejepersonalet, er ret små. Støj på arbejdspladsen kan imidlertid også føre til andre høregener såsom tinnitus og hyperacusis (lydoverfølsomhed). Tand læger er blandt de erhvervsgrupper, der har høj forekomst af hyperacusis, og iføl ge DTU-studiet er der ikke mindre end 42 % af tandplejepersonalet, der lider af tinnitus.

Kilder: Fredriksson S. Hörselskador och buller inom tandvård. (Set 2024 januar). Tilgængelig fra: URL: https://internetodontologi.se. ARBEJDSTILSYNET. Meget kraftig støj, støjgrænser og beregning af støj. (Set 2024 januar). Tilgængelig fra: URL: Meget kraftig støj, støjgrænser og beregning af støj - Arbejdstilsynet (at.dk) ARBEJDSTILSYNET. Brug af ultralyd. (Set 2024 januar). Tilgængelig fra: URL: Brug af ultralyd

I tandlægepraksis er støjniveauet især problematisk ved anvendelse af airrotor, sug og ultralyd. I forbindelse med et bachelorprojekt fra DTU, som tidligere har været omtalt i Tandlægebladet, blev der målt støjni veauer på tre danske tandklinikker. Det gennemsnitlige støjniveau lå mellem 68 og 75 dB, og spidsbelastningerne nåede op på 112-117 dB. Det var dog kun i 28 sekunder i løbet af en ottetimersdag, at niveauet nåede over Arbejdstilsynets grænseværdi på 85 dB. Tallene stemmer overens med et større studie fra USA, hvor det daglige gennemsnitsniveau lå på 70 dB, mens 4 % af målingerne nåede op over 85 dB. Forfatterne konklu derede, at den belastning ikke indebar risiko for høreskader. Trods dette påpeger en oversigtsar tikel, at der i to ud af fire videnskabe lige studier er påvist forøget risiko for hørenedsættelse blandt tandplejeper sonale. Det ene viste bl.a. signifikant forringede høretærskler i diskantområ det hos personer med mere end 20 års arbejdserfaring, men høretærsklerne lå dog inden for normalområdet eller i området med let hørenedsættelse. Det andet studie viste, at tandplejepersona le, som regelmæssigt anvendte airrotor, havde signifikant dårligere høretærskler i diskanten end tandlægestuderende og medarbejdere, der ikke anvendte disse vinkelstykker. To andre studier har vist, at klinikassistenter og tandteknikere havde signifikant dårligere hørelse end tandlæger. Også i disse studier var det di skantområdet, der var ramt. Forfatterne til oversigtsartiklen konstaterede dog, at der ikke kan drages sikre konklusioner

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

- Arbejdstilsynet (at.dk)

Forebyggelse

ARBEJDSTILSYNET. Støjbetinget hørenedsættelse. (Set 2024 januar) Tilgængelig fra: URL: Kapitel 02 - Høresygdomme - Arbejdstilsynet (at.dk)

Flere studier tyder på, at støjniveauet øges, hvis udstyret er af ældre dato og dårligt vedligeholdt. Ifølge undersøgelsen fra DTU lå støjniveauet ved ældre udstyr mellem 57 og 85 dB(A), men kun mellem 55 og 79 dB(A) ved nyere udstyr. Det er derfor fornuftigt at vedli geholde udstyret og udskifte alderstegne apparater. Det svenske arbejdstilsyn har udvik let en gratis støjapp kaldet Buller (eller NoiseExposure). Ved hjælp af den kan du få et skøn over, hvor meget støj der er omkring dig. Du kan fx måle støjen på klinikken. Brug høreværn eller ørepropper. Kor rekt brug af høreværn reducerer lydtryk ket med 10-20 dB. Giv ørerne pauser. Sørg for, at alle med arbejdere får støjpauser i løbet af dagen. Lydisolér eventuelt frokoststuen. Brug det udstyr, der larmer, så lidt som muligt i løbet af dagen.♦

Jørgensen NK, Larsen EP. Høreskade, arbejdsbetinget. (Set 2024 januar). Tilgængelig fra: URL: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/ laegehaandbogen/arbejdsmedicin/arbejdsrelaterede-sygdomme/hoereskade-arbejdsbetinget/ Jeong C-H, Yazdanyar N. Noise level measured in Danish dental clinics. Proceedings of Internoise 2020-2020;2794-2801. Støj på klinikker kan give stress. Tandlægebladet 2020;124:458-460.

T ∕ overblik

De fagpolitiske udvalg – sådan kan du bruge dem HVEM ER FORHANDLINGSPART I DE OFFENTLIGE OVERENS KOMSTER? Og hvad stiller du op med en god idé til relevant

efteruddannelse eller et spændende sundhedsfagligt projekt? På de næste sider kan du få et overblik over de fagpolitiske udvalg, der hører under hovedbestyrelsen – og ikke mindst, hvem der kæmper for dig, og hvordan du som medlem kan bruge dem. BEARBEJDET AF ANNE BURLUND ILLUSTRATIONER MIKKEL HENSSEL

Offentligt Ansatte Tandlægers Udvalg (OATU) HVAD LAVER OATU? OATU er offentligt ansatte tandlægers stemme i Tandlægeforeningen, og vi varetager deres interesser – hvad enten man er ansat på fx et institut, hospital eller i en kommune. Vi kæmper for løn og gode ansættelsesforhold og har selvstændig kompetence til at føre forhandlinger og indgå aftaler på det kommunale, statslige og regionale område.

HVAD HAR I FOKUS PÅ I DEN KOMMENDE TID? Den kommende tid er absolut den travleste tid for os i OATU. Vi har meget travlt med både overenskomstforhandlingerne, men også konferencen for offentligt ansatte tandlæger, som OATU står i spidsen for. Derudover kæmper vi for, at vores arbejdstid ikke sættes op i forbindelse med bededagsloven, og vi taler de kommunale tandlægers sag i forhold til bl.a. loven for vederlagsfri tandpleje for de 18-21-årige eller lignende sager, hvor de offentligt ansatte tandlæger har en særlig interesse. Vi er desuden repræsenteret i Tandlægeforeningens Tænketank for voksentandplejen, overtandlægenetværket, netværket for tandlægekonsulenter samt ad hoc i udvalg under Styrelsen for Patientsikkerhed for at nævne det seneste.

HVAD KAN MAN SOM MEDLEM BRUGE OATU TIL? Som offentligt ansat medlem kan du altid henvende dig til OATU med forslag til forbedringer af overenskomsten eller andre arbejdsvilkår i det offentlige. Sammen med vores dygtige sekretariat varetager vi medlemmernes interesse i alt, hvad der måtte vedrøre hverdagen og livet som offentligt ansat tandlæge. Vi står altid til rådighed for input, gode forslag eller bare til en snak om, hvad der rører sig på de offentlige arbejdspladser. Hvis det skal bringes videre til andre relevante personer, så formidler vi gerne et budskab eller en kontakt.

STINE BREMS MØRCHOLDT Formand for Offentligt Ansatte Tandlægers Udvalg

¾¾

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ overblik

Privatansatte Tandlægers Udvalg (PATU) HVAD LAVER PATU? I PATU kæmper vi for de privatansatte tandlæger. Udvalget har selvstændig beslutningskompetence til at føre forhandlinger og kan indgå aftaler og overenskomster i løn- og ansættelsesspørgsmål med private arbejdsgivere. Vi ønsker bedst mulige arbejdsvilkår såvel fysiske, psykiske som økonomiske, og derfor forsøger vi naturligvis at komme til fælles enighed og sikre et godt samarbejde med klinikejerne.

HVAD KAN MAN SOM MEDLEM BRUGE PATU TIL? Du kan bruge os så snart, du har spørgsmål eller vanskeligheder i samarbejdet med klinikejeren. PATU og Tandlægeforeningens Afdeling for ansatte tandlæger vil altid hjælpe og kan fx tilbyde at sidde med som bisidder til en svær samtale. Da der ikke findes en overenskomst, er meget lidt fastsat ved lov og meget ved aftale.

HVAD HAR I FOKUS PÅ I DEN KOMMENDE TID? Vi arbejder dels på at øge trivslen blandt privatansatte tandlæger, bl.a. via vores kommende PATUkonference. Og dels på at gøre Tandlægeforeningen attraktiv for privatansatte tandlæger og rekruttere engagerede medlemmer til udvalgsarbejdet. Og helt aktuelt også på at bedre vilkårene for mænd under barsel samt tandlægestuderende, der er i arbejde under studiet.

RUNE HYLDGAARD Formand for Privatansatte Tandlægers Udvalg

Klinikejerudvalget (KEU) HVAD LAVER KEU? KEU varetager interesser for medlemmer, der er klinikejere. Udvalget har selvstændig kompetence til at føre forhandling af aftaler og overenskomster på klinikmedarbejderområdet og med ansatte tandlæger i privat praksis.

HVAD HAR I FOKUS PÅ I DEN KOMMENDE TID? Vi har netop indgået en ny aftale med Forsikring og Pension om en ny forsikringserklæring, der træder i kraft 1. april 2024. De næste måneder vil vi derfor orientere og vejlede om aftalens indhold og brugen af de nye erklæringer. Derudover arbejder vi også på at lave en aftale med Forsikring og Pension om honorering ved afregning for patienter med en tandforsikring. På årets klinikejerkonference sætter vi fokus på de overordnede politiske målsætninger for fremtidens tandpleje og på at give klinikejerne konkrete redskaber til en mere effektiv og stressfri hverdag. Vi har brugt og bruger fortsat meget tid på at drøfte en ny model for voksentandpleje. Det er vigtigt, at vi i privat praksis kan se os selv i en ny model, og Tandlægeforeningen har derfor nedsat en tænketank, der skal komme med et forslag til en ny model – der bl.a.

sikrer, at der kommer flere penge til syge patienter, og hvor forebyggelse og regelmæssighed fortsat er prioriteret til den store del af befolkningen. KEU er ligeledes i gang med forhandlinger med Kommunernes Landsforening (KL) om fornyelse af BUT-overenskomsten, hvor det bl.a. er afgørende, at den vederlagsfrie tandpleje for de 18-21-årige bliver en del af den nye aftale.

HVAD KAN MAN SOM MEDLEM BRUGE KEU TIL? Vi er altid til rådighed for vores medlemmer, og du er derfor altid velkommen til at tage kontakt, hvis du har behov for at drøfte et specifikt emne, eller hvis der er noget særligt du ønsker, at KEU skal tage sig af. Vi er sat i verden for at varetage klinikejernes interesser og for at være klinikejernes talerør i Tandlægeforeningen.

SØREN BACH-PETERSEN Formand for Klinikejerudvalget

¾¾

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ overblik

Sundhedsudvalget (SUU) HVAD LAVER SUU? SUU rådgiver Tandlægeforeningens hovedbestyrelse i sundhedsspørgsmål og medvirker til at styrke sundhedsfremme og forebyggelse i tandlægers virke. Vi drømmer om at bygge broer i sundhedssektoren og dermed sikre, at vores fag får den plads i sundhedssektoren, det bør have, hvis danskerne skal have et sundt og godt liv. Derfor arbejder vi konkret på at fremme viden om mundens betydning for både sundhed og livskvalitet. Det gælder både oplysning til den brede befolkning, men også politikere, patientforeninger og interesseorganisationer.

HVAD HAR I FOKUS PÅ I DEN KOMMENDE TID? I år er vores mærkesag omsorgstandplejen. For der er ingen tvivl om, at tandsundheden ikke bliver prioriteret for denne patientgruppe – desværre ofte med store konsekvenser for den enkelte borger. Vi er derfor i gang med at udvikle en strategi for, hvordan vi kan bidrage til, at den orale sundhed i omsorgstandplejen bliver højnet. Tandlæge Majbritt Jensen fra Sundhedsudvalget har taget et kæmpe skridt i den rigtige retning

i samarbejde med flere afdelinger på Aalborg Hospital. Sammen med en tandplejer er der iværksat et projekt, hvor de indlagte på de involverede afdelinger får børstet tænder dagligt. Resultatet er, at patienterne responderer bedre på behandling og den medicin, de får. Dvs. øget livskvalitet for patienten (den enkelte) og en stor besparelse for vores samfund.

HVAD KAN MAN SOM MEDLEM BRUGE SUU TIL? Vi er kun et opkald eller en mail væk. Har du som tandlæge en idé til at bygge bro eller fremme oral sundhed i Danmark, så kontakt os, og lad os sammen gøre idé til handling.

CHARLOTTE HOLM-BUSK Formand for Sundhedsudvalget

Efteruddannelsesudvalget (EUU) HVAD LAVER EUU?

HVAD KAN MAN SOM MEDLEM BRUGE EUU TIL?

EUU rådgiver Tandlægeforeningens hovedbestyrelse i efteruddannelsesspørgsmål. Udvalget er derudover sekretariatets sparringspartner i forhold til planlægning af Tandlægeforeningens udbud af efteruddannelse. Det er fx EUU, der indstiller forslag til emner og faglige koordinatorer for Symposium. Det gør vi allerede to år før et symposium skal afholdes, så vi arbejder på den lange bane.

Du kan altid tage fat i os, hvis du har ønsker eller idéer til kurser, vi skal holde i Tandlægeforeningen. På Tdlnet.dk kan du finde en oversigt over udvalgets medlemmer og kontaktinfo. Vi er valgt ind med et medlem fra hver kreds, så du kan også række ud til os ude i kredsene.

HVAD HAR I FOKUS PÅ I DEN KOMMENDE TID? På vores næste møde i EUU har vi inviteret de to faglige koordinatorer for Symposium 2024 til at præsentere det foreløbige program, og det glæder jeg mig meget til at høre. Det er en fast del af vores årshjul i udvalget, at vi holder sådan et møde. Det gør vi dels for at forventningsafstemme og dels for at sikre, at vi er på rette kurs med indholdet i programmet. Og så håber vi at se mange medlemmer til Årskursus den 12.-13. april 2024, der byder på et imponerende ambitiøst program i helt nye omgivelser, nemlig Lokomotivværkstedet, bygget i 1907, beliggende ved Dybbølsbro i Sydhavnen.

DAN BESJAKOV Formand for Efteruddannelses udvalget

¾¾

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ overblik

Praksisforsikringsudvalget (PFU) HVAD LAVER PFU? Praksisforsikringsudvalgets opgave er at udvikle og administrere praksis- og patientforsikringsordningerne, og udvalget er rådgivende for Tandlægeforeningens hovedbestyrelse. Tandlægeforeningens Praksisforsikring består for nuværende af ordningerne: arbejdsskade, erhvervsansvar, retshjælp og sikringsordningen samt tandskadeerstatningen. Tandskadeerstatningen er en lovbaseret ret til erstatning for alle patienter, som behandles af autoriserede tandlæger i Danmark, uanset medlemskab af Tandlægeforeningen eller ej, og uanset om tandlægen arbejder under tilskudsregler eller ej. Alle aftaler under Praksisforsikringsudvalget godkendes efter indstilling af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.

at gentænke det fremtidige erstatningssystem. Det er helt afgørende, at den store erfaring og viden, som Tandskadeerstatningen har opbygget, kan blive bragt i spil til gavn for tandlægerne.

HVAD KAN MAN SOM MEDLEM BRUGE PFU TIL? Vi er jo garanten for, at de forsikringsordninger, vi har, er af højeste kvalitet og skræddersyet til vores fag. Det vil vi også fremadrettet sikre, så man så medlem kan fokusere på sit faglige virke. ♦

HVAD HAR I FOKUS PÅ I DEN KOMMENDE TID? Vi vil fortsætte med at vedligeholde og udvikle de forsikringsordninger, som hører under Praksisforsikringen, så vi også i fremtiden har de bedste og mest attraktive ordninger for Tandlægeforeningens medlemmer. Derudover vil udvalget selvsagt gå konstruktivt ind i dialogen med ministeriet om

HENRIK NIELSEN Formand for Praksisforsikrings udvalget

Støt vores arbejde Det kan være svært at koncentrere sig om sin skolegang, hvis man har tandpine. Det lyder banalt, men er virkeligheden for mange børn i fattige lande. Derfor arbejder Tandsundhed Uden Grænser med at skabe bæredygtig skoletandpleje. Med din hjælp kan vi forbedre livsmulighederne for børn i verdens fattigste lande. Du kan støtte vores arbejde ved at sende et beløb på MobilePay 55656 eller ved en bankoverførsel til Spar Nord Bank, reg. nr.: 9385 konto nr.: 1110122469. Husk at anføre dit navn og adresse i forbindelse med din donation. Ønsker du at få skattefradrag for din donation, skal du også anføre dit cpr-nummer. Læs mere på www.tug-dk.org

MobilePay 55656

T ∕ reportage

Det hjælper. Vi ved det jo godt

KAN GOD ERGONOMI og målrettet,

individuel træning betyde færre arbejdsrelaterede smerter? En gruppe tandlæger fra Østerbro TandlægeCenter har deltaget i et forskningsprojekt for at finde svaret. TEKST ANNE BURLUND FOTO THOMAS NIELSEN

¾¾

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ reportage

er bliver trukket godt til i den røde træningselastik, der er spændt som en flitsbue mellem hænderne højt over hovedet. – Så skal den bare helt herud … Og det er endda den lette af dem, jeg har! lyder det halvt grinende, halvt prustende fra Britt Lilja, der er klinikchef på Østerbro TandlægeCenter i København. Klinikken har netop afsluttet et 15-ugers projekt om smerter hos tandlæger og tandplejere, som Syddansk Universitet står bag. Britt Lilja og hendes

medarbejdere har som led i projektet fulgt en række anbefalinger om ”God ergonomi” og udført individuelt tilpasset træning kaldet ”Intelligent Motion”. Tandlægebladet var med, da klinikken kickstartede projektet tidligere på året. Nu er vi tilbage på Østerbro for at høre, hvordan forsøget er gået – og ikke mindst om tandlægerne oplever færre arbejdsrelaterede smerter efter at have deltaget i projektet. – Jeg kan godt mærke en forskel på mine smerter og min fysik. Når jeg lavede øvelserne, fik jeg det bedre i kroppen. Så det hjælper, lyder det fra Britt Lilja, der ligesom ni ud af 10 tandlæger ifølge en nylig undersøgelse har lidt af arbejdsrelaterede smerter. Personligt tilpasset træning Alle medarbejdere i projekt ”Stop Smerter” fik en app med en individuelt tilpasset træningsplan baseret på et spørgeskema om smerter, de havde udfyldt før projektets begyndelse. – Hver dag kunne vi se i appen, hvilke øvelser vi skulle lave hver især. Det var supergodt tænkt og tilrettelagt, siger Britt Lilja, der inden projektets start var bekymret for, om det ville blive for ”skrivebordsagtige” øvelser. Hun indrømmer dog, at hun ikke fik logget på appen hver eneste dag for at gennemføre de 50 minutters træning om ugen, som projektet foreskrev. – Jeg tror, at det havde været nemmere for mig personligt, hvis jeg havde fået en plakat, jeg kunne hænge op på væggen, som kunne huske mig på øvelserne hver dag. Men det er bare min egen oplevelse. Jeg ved godt, at jeg er relativt gammel, og at det er smart tænkt med en app, erkender den 66-årige klinikchef. Ingen pisk Ifølge Britt Lilja var ambitionen om, at øvelserne gerne skulle kunne laves i løbet af arbejdsdagen – fx i frokostpausen eller mellem to patienter – for optimistisk.

OPFORDRING. Klinikchef Britt Lilja har stillet en kurv med træningselastikker frem i klinikkens frokoststue med et skilt, hvor der står ”Husk øvelserne!”

BEVIDSTHED. 31-årige Lazar Kuburovic er efter at have deltaget i forsøget blevet mere bevidst om sin arbejdsstilling, og at han skal passe på sin krop.

– Vi må bare erkende, at det har været virkelig svært at finde tid til. Man skal finde sin mobil frem, logge ind, finde de konkrete øvelser, finde elastikker frem og gøre klar. Og så er den pause hurtigt gået, og den næste patient er klar. Kunne du som leder ikke have gjort mere for at sætte træningen i system? Og fx indføre et fast tidspunkt til øvelser hver dag? – Jeg gider ikke være en løftet pegefinger. Du kan ikke tvinge folk til noget. Og det er jo for deres egen skyld, så de skal selv ville det, understreger Britt Lilja, der bl.a. satte en kurv med træningselastikker frem på klinikkens frokostbord med et skilt, hvor der stod ”Husk øvelserne!”

Både Lazar Kuburovic og Christian Arndal, en tredje forsøgsdeltager, erkender, at de har været for dårlige til at bruge appen og ikke har fulgt det personlige træningsprogram slavisk. Færre smerter – Det blev lidt besværligt med appen. Men jeg har Lazar Kuburovic, der også deltog i projektet, komlavet 15 minutters træning hver dag efter aftensmer humpende ud fra et klinikrum med en krykke maden. Det skyldes dog ikke kun forsøget, men at under armen. På trods af sine kun 31 år har han jeg har lidt af en diskusprolaps, så jeg har ligesom for nylig fået ny hofte. Det skyldes dog heldigvis Lazar haft mit eget træningsprogram ved siden af, forklarer Christian Arndal. ikke dårlige arbejdsstillinger på klinikken, men en forkærlighed for kampsport. Alligevel har han været glad for at deltage i forPå trods af en sygemelding midt i projektet mesøget. Han oplever i dag færre arbejdsrelaterede ner Lazar Kuburovic, at han har fået noget ud af smerter og en stærkere fysik. forsøget. – Jeg har det betydeligt bedre nu, end før jeg fik – Det har nok ikke rykket så meget i forhold til min skade. Netop fordi jeg får trænet regelmæssigt min oplevelse af smerter og passer bedre på min krop og træning i hverdagen, da og fysik generelt. jeg pga. min operation har Han er glad for, at projekstor fokus på genoptræning. tet har været med til at sætte Men jeg er helt klart blevet fokus på vigtigheden af god ergonomi. mere bevidst om min arbejdsstilling, og at jeg skal – Jeg har jo mærket på passe på min krop. Og det, egen krop, hvad der sker, at vi får talt sammen om hvis man ikke passer på det herinde og støtter hinsig selv. Så jeg er nok også BRITT LILJA lidt ”preachy” over for de anden, tror jeg er rigtig godt Klinikchef andre – for det er trods alt og vigtigt.

Jeg gider ikke være en løftet pegefinger

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

¾¾

T ∕ reportage

nemmere at forebygge end at reparere, siger Christian Arndal, der vil inkludere flere af øvelserne fra projektet i sin daglige træning.

Det er en meget engageret faggruppe, der er motiveret til at ændre vaner

Hun vurderer, at hun siden forsøgets start og de 15 uger med individuelt tilpasset træning har oplevet færre arbejdsrelaterede smerter. JESPER DRONGSTRUP – Det hjælper jo. Vi ved det Ph.d. og leder af forskningsprojektet jo godt. Jeg træner en del ved Fastholde fokus En af de tandlæger, der har siden af, så det er lidt svært været god til at huske elastikkerne og appen, er at sige, hvad der skyldes det ene og det andet. Men projektet har været med til at fastholde fokus på Nina Svane. – Jeg har fulgt programmet ret fast, men også tilvigtigheden af træning, siger Nina Svane. passet lidt, i forhold til hvilke øvelser der passede bedst til mig, forklarer hun. Motiveret faggruppe Nina Svane havde egentlig en intention om at Jesper Drongstrup, der står bag forskningsprojektet, håbede, at projektet kunne give svar på, om bruge elastikkerne hver dag på klinikken, men det god ergonomi og målrettet, individuel træning har var svært at nå. I stedet tog hun dem med hjem. en effekt på oplevelsen af arbejdsrelaterede smerter. Og selvom de sidste resultater og tilbagemeldinger stadig mangler at blive analyseret, ser det ifølge Jesper Drongstrup positivt ud. – Vi kan ikke konkludere noget endeligt endnu, men ud fra de foreløbige tilbagemeldinger og tal – og ud fra hvad vi ved fra undersøgelser på lignende faggrupper – kan vi se, at det er en meget engageret faggruppe. De er motiverede for at ændre vaner – og det er første skridt på vejen, forklarer Jesper Drongstrup. Han er glad for tilbagemeldingerne fra de fire tandlæger fra Østerbro, der deltog i projektet.

INDIVIDUEL TRÆNING. Alle forsøgs deltagere fik adgang til en app med en individuelt tilpasset træningsplan baseret på et spørgeskema om smerter, de havde udfyldt før projektets begyndelse.

– Flere har konstateret, at det ikke var muligt at gennemføre træningen i arbejdstiden – og så er det jo helt fint at gøre det derhjemme. Det er også vigtigt for mig at understrege, at man ikke skal træne 10-15 min. hver dag, så længe man bare træner 50 min. om ugen. Det vigtige er intensiteten i træningen, understreger Jesper Drongstrup. – Og som flere af tandlægerne også fremhæver, så er et vigtigt element i at få indført gode vaner i god ergonomi og træning, at man taler højt om det med sine kollegaer – og får skabt en kultur, hvor der er fokus på at passe på sig selv og hinanden. Positiv oplevelse For Britt Lilja har det været en positiv oplevelse, at klinikken deltog i projektet. – Vi var måske ikke så gode, som vi gerne ville have været. Men der er ingen tvivl om, at det har rykket os og været med til at understøtte et fortsat fokus på god ergonomi, understreger Britt Lilja, der fortsat vil lade træningselastikkerne ligge fremme i frokoststuen til fri afbenyttelse. – Så kan vi fortsat tage det op og huske hinanden på det. ♦

FOREBYGGELSE. Christian Arndal har med en diskus prolaps mærket på egen krop, hvad der sker, hvis man ikke passer på sig selv. Han vil derfor inkludere flere af øvelserne fra projektet i sin daglige træning.

OM FORSKNINGSPROJEKTET ¾ 240 personer deltog i forskningsprojektet, heraf færdiggjorde 80 % forsøget. ¾ 98 % af deltagerne havde haft smerter inden for de seneste tre måneder. da de startede projektet. ¾ 73 % af deltagerne havde smerter i mere end ét sted i kroppen, da de startede projektet. ¾ De hyppigst forekommende smerteområder hos deltagerne var nakken, skuldre, øvre ryg og lænderyggen.

Artiklen er skrevet i efteråret umiddelbart efter forsøgets afslutning. Britt Lilja stoppede som klinikejer 31. december og har solgt klinikken til Lazar Kuburovic og Mathias Dall.

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

¾ De endelige resultatet vil forelægge i slutningen af 2024.

T ∕ fagstafetten

JOHAN BLOMLÖF Uddannet tandlæge i 1996 fra Karolinska Instituttet i Stockholm Ph.d. i 1997 og docent i 2002 Specialtandlæge i kæbekirurgi i 2008 Siden 2010 overtandlæge ved kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital

Jeg er kaptajnen, men jeg kan ikke sejle skibet alene TEKST FREELANCEJOURNALIST FREJA BECH-JESSEN FOTO ANDREAS BANG KIRKEGAARD

Markus Eriksen spørger:

Som studerende så jeg dig operere og var imponeret over den stemning, du skabte. Hvad gør du for at skabe et sjovt, spændende og godt arbejdsmiljø? – Jeg har ofte studerende med på sidelinjen, når jeg opererer, og jeg er glad for, at Markus bemærkede stemningen, for den er vigtig. Ikke bare for arbejdsmiljøet, men først og fremmest for en sikker og vellykket operation, hvor alle faggrupper præsterer optimalt. Den tilgang, jeg bruger, har jeg ikke fundet på selv. Den er inspireret af andre kirurgiske specialer – bl.a. Neurokirurgisk afdeling her på Skejby – og den bygger på principper, man i hospitalsverdenen kalder “teammøde med kirurgen som teamleder”. Jeg samler teamet 5 minutter før, vi starter dagen, så vi sammen kan gennemgå dagens program og de patienter, procedurer, instrumenter og metodikker, der skal i brug. Det er mig, der er teamleder, men det er netop vigtigt, at der etableres en kultur, hvor alle faggrupper kommer til orde og byder ind. Lige fra anæstesipersonalet til operationssygeplejerskerne og portøren, så vi i fællesskab får afklaret, hvordan dagen skal afvikles, og forløbet bliver gnidningsfrit. Det indledende møde, hvor alle bliver tunet ind på, hvad der skal ske, og hvad deres rolle er, er hele

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

fundamentet for at skabe et miljø, hvor der opstår et overskud og tryghed, som giver os, der er på job, en god arbejdsdag, men vigtigst gør os i stand til at arbejde sikkert og fokuseret. Hvad gør du ellers for at sikre en afslappet og samtidig fokuseret stemning? – Under operationen spiller jeg musik. Det er ikke for alle, men for mig og det team, jeg typisk arbejder sammen med, fungerer det godt. Der er masser af god og positiv energi i musik, men musik kan samtidig bidrage til at skærpe fokus og skarphed. Det er klart, at det skal være musik, der passer alle, og det skal kun danne baggrund, så det ikke tager overhånd eller bliver generende. Musik kan skabe en lettere, mere tryg atmosfære, selv om der er dyb koncentration omkring det, vi står med. Man kan sige, at fundamentet for et godt og sikkert arbejdsmiljø lægges i mødet om patienten og afklaringen mellem de forskellige faggrupper, men at musikken kan støtte op om det grundlag og skabe en god og tryg atmosfære. Hvorfor har det været vigtigt for dig at skabe et godt arbejdsmiljø? – Jeg skal sørge for at klæde mit team godt på til den opgave, vi i fællesskab skal løfte, og lade alle byde ind med sin faglighed, og dermed bliver jeg også bedre til at løfte min opgave. Det handler om, at vi fra starten lægger en fælles plan og er enige om kursen. Kan det aldrig gå hen og blive for sjovt og hyggeligt på en operationsstue?

– Der er altid respekt omkring patienterne. Uanset om de sover eller ej. Og i de tilfælde, hvor mine patienter er vågne, lytter vi ikke til musik. Højst helt svag baggrundsmusik. Vi taler heller aldrig hen over hovedet på vågne patienter, men direkte til dem. De har vores fulde fokus og skal være trygge og orienterede om, hvad der foregår. Når vi bruger musik, handler det om, at musikken kan gøre os bedre. Det er en måde, vi kan skabe en stemning på, som er behagelig og rar at være i, og som gør os skarpere og bedre til at løse den opgave, vi står med. Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor? Søren Povlsen, der har specialiseret sig i tandregulering og gennem en lang karriere har været det, man kalder en early adopter, hvor han har været hurtig til at afprøve og implementere nye behandlingsmetoder og teknologier.

Johan Blomlöf spørger:

Hvordan fastholder du nysgerrigheden og lysten til at prøve nye behandlingsmetoder og teknologier af? ♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

T ∕ medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 24/1 - 22/2 2024 30

Adham Khalil Al-Naimi, Søborg, 28. januar Betty Thi Quynh Dong, Tilst, 30. januar Thomas Petersen, Aalborg, 2. februar Nancy Nabipour, Frederiksberg, 3. februar Mathias Christ Vestergaard, Nuussuaq, 7. februar

Kathrine Bøgh Christiansen, Holstebro, 24. januar Louise Falten Dahl-Rasbech, Højbjerg, 26. januar Kristina Kjærgaard Borup, Holstebro, 26. januar Hanna Cecilia Hejlesen, Mölndal, 6. februar Pernille Monberg, Bagsværd, 9. februar Katrine Spange Mortensen, Hjortshøj, 10. februar Maria Isabell Skov Binderup, København N, 10. februar

Sune Fuglsbjerg, Hobro, 26. januar Marianne Mortensen, Egå, 27. januar Jensine Eduardsen Thorndal, Haderslev, 2. februar Mariam Tahira Jabeen, København SV, 6. februar Nikolaj Sommer, Charlottenlund, 8. februar Dorte Dam, Hedehusene, 9. februar Mette Toft Brock-Jacobsen, Kongens Lyngby, 16. februar

Connie Holmgård Christensen, Silkeborg, 26. januar Susanne Hedegaard Drøjsbjerg, Gentofte, 11. februar Claus Smed Christensen, Viborg, 20. februar Lene Bargmann Meyer, Haderslev, 20. februar

Ole Vestergaard, Holstebro, 25. januar Jan Bjerg Andersen, Holte, 28. januar Tom Olsen, Snekkersten, 2. februar Leif Nedergaard Hansen, Odense SV, 2. februar Lise Lotte Dueholm, Thisted, 7. februar Erling Kristensen, Skjern, 16. februar Annie Houmann Jørgensen, Faaborg, 17. februar

Klaus Kristensen, Bredsten, 31. januar

Jørn Valdemar Dickow, Næstved, 20. februar

Ole Borg, Hellerup , 13. februar

Dødsfald † Henrik Freddy Nørregaard Fødselsår: 1943, Kandidat år: 1968 Afgået ved døden 28. november 2023 † Ole Birger Buskbjerg Fødselsår: 1961, Kandidat år: 1988 Afgået ved døden 8. december 2023

Et kvart århundrede Ja, der er noget at fejre den 1. januar 2024, da det her er 25 år siden, at Tandlægeforeningens adm. direktør, Isabel Brandt Jensen, blev ansat i foreningen. De seneste tre år har Isabel stået i spidsen for foreningen for alle tandlæger. Før det kom hendes juridiske ekspertise tandlægerne til gode, da hun i en lang årrække var henholdsvis forhandlingschef i Afdelingen for rådgivning af ansatte tandlæger, HR-chef og fagchef for medlemsrådgivningen.

Det er derfor med glæde, at vi inviterer dig til:

RECEPTION MED CHAMPAGNE OG TAPAS > Den 31. januar 2024 kl. 15.00-17.00. > Tandlægernes Hus Amaliegade 17 1256 København K.

Isabel har således sat sit aftryk på mange afdelinger i Tandlægernes Hus. Det har kastet mange interne og eksterne succeser af sig til gavn for både medlemmer og medarbejderne i sekretariatet.

> TILMELDING bedes ske til Vivian Riel på e-mail vik@tdl.dk senest den 25. januar 2024.

Isabels mangeårige engagement i Tandlægeforeningen fortjener at blive fejret.

Vi glæder os til at se dig Tandlægeforeningen

Rengøringsservice Rengøringsservice 20 i år 20 år år Rengøringsservice Rengøringsservice Rengøringsservice Rengøringsservice i 20 ii 20 20 åri i20 år år

IRRRe ignggg NNN INR INR IIRR RReRn eeneg nngnø ggøgrøøriøn rirn irig nn til tandklinikker til tandklinikker til til til tandklinikker tandklinikker tandklinikker Vioverholder Vi overholder overholder de de nationale nationale infektionshygiejniske infektionshygiejniske retningslinjer retningslinjer Vi Vi Vi overholder Vi overholder overholder dede de nationale de nationale nationale nationale infektionshygiejniske infektionshygiejniske infektionshygiejniske infektionshygiejniske retningslinjer retningslinjer retningslinjer retningslinjer for for hygiejne hygiejne hos hos tandlæger. tandlæger. Med Med høj høj faglighed faglighed ervores er vores vores forfor for hygiejne for hygiejne hygiejne hygiejne hos hos hos tandlæger. hos tandlæger. tandlæger. tandlæger. Med Med Med Med høj høj høj faglighed høj faglighed faglighed faglighed erer er vores er vores vores medarbejdere medarbejdere rustet tilopgaven. til opgaven. opgaven. medarbejdere medarbejdere medarbejdere medarbejdere rustet rustet rustet rustet tilrustet til til opgaven. til opgaven. opgaven.

dkdeæ RinRgRinienglRgleRienerilgnlselRgekerirnlesilvsgelklkre–erirvsilvlksei–rk–riervvsirivki–leare–virnvrivldalei–asnrednvdrlæ diaslsednakdræ dnkælsdeakdksnnkæ eksnndkdæ ekenekdnkedeende g ApS DelDtDaeelRtlDtaeaDenRleRgtelaD eøtnanerRgiglnReøtøagnerrignniRnøggegrønirngignøgrinApS TegTTlevegegTljvlevT1ege,j4lgjvT19l1ev,94,gje409l1j9v9S1,9e40a,0j49kS19sSa,90ka4kø0k9sSbs9kaSkiø0nkaøbsgkbSkisniaønkgkbøgsibnkiøgnbging Tlf.TT4lfl0f..5T444lT0f0l.5f654.4T5440l4f6056.65545444406665654544666546 ae-l@ deldtdaee@ ltldtadaed@ e@ letldtladtae@ rtldteaaedn-@ -rlegrteelaodtnn-aegrg-reloritoneaegn-rri.ogniedneognkgre.gid.rndoikgnke.grdi.nkdgk.dk www.delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk www.delta-rengoering.dk

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

Har du hørt Tandlægeforeningens podcast? I podcasten Odontoverset nørder vi odontologi og stiller skarpt på arbejdsliv, karriere og faglighed.

Find Odontoverset i din foretrukne podcast-app.

kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2024 Deadline: 5. februar 2024 Udkommer: 20. februar 2024 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2024 Deadline: 4. marts 2024 Udkommer: 19. marts 2024 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2024

marts Kvinde kend din mund Dato: 9. marts 2024 Sted: ARoS Kunstmuseum, Aros Allé 2, Aarhus Early bird pris indtil 8. februar 2024 Målgruppe: Tandlæger, Tandplejere, Klinikassistenter og andre sundhedspersoner – dette arrangement er åbent for alle køn Program og tilmelding www.periodont.dk Dansk Parodontologisk Selskab sætter denne dag fokus på køn og sygdom. Fordeling af mange sygdomme er associeret med køn, men hvad ved vi om parodontitis og køn? Hvad er den nyeste viden om graviditet, fødsel og parodontitis? Hvilke oral medicinske sygdomme rammer særligt hyppigt kvinder, hvordan skal de håndteres, behandles, følges op og hvilke informationer skal der gives? Tre danske eksperter fører dig up-to-date og svarer på dine spørgsmål.

DSSO's forårskursus og generalforsamling i Odense Dato: 7. marts 2024 Du kan også finde vores program på www.dsso.dk "Overordnet om tandpleje til ældre og udsatte" ved tandlæge Esben Boeskov Øzhayat, tandlæge Christina Andersen, etnolog Linnea Eisemann de Almeida, tandlæge Sara Baram og sundhedsfaglig kandidat Marie Skov Kristensen. "Motivation og forandringer" ved tv-vært Thomas Mygind Tilmelding til kurset senest 23.2.2024. Efter denne dato er din tilmelding bindende, men du må gerne sende en stedfortræder. Vi vil gerne forsøge at reservere frokostbord pladser på forhånd. Så hvis I er flere afsted, der gerne vil sidde sammen under frokosten, kan du sende os en mail på dsso@hotmail.dk emne: "bordreservering", og skrive hvor mange I er, der gerne vil sidde sammen, og hvad reservationen hedder (fx "Skanderborg").

Patienter søges til implantatbehandling bagerst i tandrækken Vi søger forsøgsdeltagere: A) Der er bilateralt tandløse i kindtandsregionen, men har antagonister i den modsatte kæbe B) Der er unilateralt tandløse i kindtandsregionen, men har antagonister i den modsatte kæbe Projektet undersøger patientopfattelsen og den oral funktion af implantatunderstøttede kroner til erstatning af posteriore kindtænder i forhold til partielle proteser eller ingen tanderstatning. Desuden sammenlignes 3D digitale metoder for registrering af oral funktion med konventionelle, analoge metoder. Øvrige inklusionskriterier er: Sufficient knoglevolumen til implantatindsættelse i de tandløse regioner. Eksklusionskriterier: Parodontitis stadie III & IV, ukontrolleret diabetes, storrygere (>20 cigaretter/dgl.), indtagelse af høj dosis eller langvarig (> 4 år) antiresorptiv medicin eller tidligere medicin-relateret osteonekrose i kæben, historie med bestråling af hoved/hals området, manglende gabeevne, omfattende behandlingsbehov, behov for større knogleopbygninger, parafunktioner, temporomandibulære dysfunktioner eller orofaciale smerter. NB! Projektet er støttet af Tandlægeforeningens forskningsfond. Implantater og implantatkomponenter er sponsoreret af SironaDentsply, og derfor gratis for patienterne. Deltagerne må påregne en del konsultationer med undersøgelser.

Vil du vide mere? Kontakt Chahak Seth-Johansen på mail chahak.seth@sund.ku.dk

kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500 Louise Vilhelmsdal Søndergade 10 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Niels Holgersson Søndergade 13 C 6000 Kolding info@tdl-holgersson.dk Tlf. 75 52 74 34 Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Midtjylland Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

TandlægeTryghed Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

T ∕ medlemsservice kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre Hausergaarden I/S Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Endodonti * komplicerede • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Æstetik * Rekonstruktioner • Protetik * Narkose John Orloff Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng) Jens Kristiansen MSc Endo KCL (Eng) Adam Gade Ellesøe MSc Imp Dent (URJC)

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumtand.dk • Bidfunktion. • Bidrekonstruktion. • Implantologi, Invisalign. • Knogleopbygning, Kirurgi. • Parodontal kirurgi. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen. • Cone-Beam scanning. • LiteWire. Kenneth Vikkelsø Jordy Lennart Jacobsen Clara Marie Bjerre Windeløv Lars Bo Petersen Gry Hegelund Olsson Jesper Klinck Pedersen Thomas Groth-Lauritsen TBT - www.tbt.dk klinik@tbt.dk Tlf. 38 60 20 20 • Invisalign • Kosmetisk makeover • Implantologi • Bidrehabilitering

Tømmergårdens Tandlæger Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland Stylvig H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Børnetandpleje Sjælland Børnetandpleje Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillofacial radiologi Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Bidfunktion

Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

Brædstrup Implantatcenter Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Colosseumklinikken Kongens Nytorv • CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

Jylland

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus • Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze, dr.odont. www.sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 Tandlægen.dk Roskilde Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi) • CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

Jylland Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding • Kirurgi og protetik

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Bredt Smil Haderslev Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl. Immediat implantologi. Blødvævs kirurgi • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 • www.tandlaegen.dk/Roskilde Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W.M. Andersen, specialtandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2, 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio CBCT og digital 3D-guided implantatkirurgi og planlægning • Narkose

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/ NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Kæbekirurger, Ph.D. Torben Thygesen Gregory Tour 50 65 62 66 tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Tanlægen.dk, Centrum Odense Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26 Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/odense Kirurgi, implantater, narkose

Jylland Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

≥

T ∕ medlemsservice

Aalborg Tandplejeteam ApS Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling Specialtandlægerne V. Søren Schou, Aarhus • Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen, ph.d. Karen J. Nissen Martin Saaby Otto Schmidt www.sptand.dk

Sjælland SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kæbekirurgiskklinik.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Straumann, Astra og Nobel • Nervelateralisering • Generel anæstesi Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk • TMK-kirurgi og implantatbeh. • Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Klinikken Vestergade - specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk Mobilkirurgi Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg • Dentoalveolær kirurgi • Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: • Tore Tranberg Lefolii • Simon Storgård Jensen, dr.odont • Jesper Øland Petersen, ph.d • Libana Raffoul Bjørnstrup • Karoline Brørup Marcussen • Even Nisja Protetikere: • Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont • Brian Møller Andersen www.spsj.dk E-mail: klinik@spsj.dk Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/ NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk • TMK-kirurgi og implantatbeh. • Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind. Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes. NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Sjælland

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti Jylland

Tandregulering Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti Brædstrup Implantatcenter Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering Morten G. Laursen Janne Grønhøj Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk Tandreguleringshuset Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Tandreguleringsklinikken Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d. Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Specialtandlægecenter Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Specialtandlæge i Holte • Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Specialtandlægerne • Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Specialtandlægerne i Roskilde • Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Tandlægerne i Vangede Specialtandlæge i ortodonti Lene Hansen Vangede Bygade 63, 1. sal 2820 Gentofte Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk Tandlægen.dk Hundige Strandvej Specialtandlæge Glen Happel Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling Fyn

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland Brædstrup Implantat Center Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

Tandlægerne på Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Tandlægerne i Løgstør Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis. Tandlægerne Aarhus Ø Anders Heide Rodrigo López, ph.d., dr.odont. Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk

Sjælland Københavns Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour -Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling -Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi) -Behandling af periimplantitis Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumtand.dk Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Specialtandlægerne i Bredgade Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose Nord Specialtandlæger Daniel Midjord-Belstrøm, professor, dr. odont, phd. Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Protetik ORIS Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling Brædstrup Implantatcenter Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Tandlægen.dk Bagsværd • Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd Colosseum Tandlægerne Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard

≥

T ∕ medlemsservice

Tandlægerne Kasper og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz Younes Alipanah M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumtand.dk Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11

Tandklinikken Perlegade 13 ApS Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

Klinik for rodbehandling Otto Schmidt Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont. Store Torv 6, 3 sal, Aarhus C www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Colosseum Tandlægerne Slotsgade Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Younes Alipanah, MSc i endodonti Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin. Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Æstetisk tandpleje

Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Hausergaarden John Orloff • Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Tandlægen.dk – Greve • Endodonti Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Lennart Jacobsen Thomas Groth-Lauritsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

Tandlægerne Rådhusstrædet Mads Bojer Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumtand.dk lja@colosseumklinikken.dk tgl@colosseumklinikken.dk

Mangler du en medarbejder? Hvis jobannoncen bliver indrykket på både Dentaljob.dk og i Tandlægebladet, får du 50 % rabat på annoncen i bladet

50%

dentaljob.dk

T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Klinik i Hellerup søger engageret klinikassistent eller klinikassistentelev

Større klinik i Hillerød søger klinikassistent QUICK NR. 16568

QUICK NR. 16386

Hyggelig klinik i Amaliegade KBH K søger tandplejer

Klinik i Nykøbing Falster søger en tandplejer kollega mere! QUICK NR. 16570

QUICK NR. 16459

Klinik i Odense SV søger engageret tandplejer

Klinik i Søborg søger dygtig tandplejer QUICK NR. 16571

QUICK NR. 16460

Tandlægerne i Slagelse søger en tandplejer til vores dejlige klinik midt i byen

Klinik i Birkerød søger klinikassistent QUICK NR. 16572

QUICK NR. 16467 Klinik i Aalborg søger tandplejer Tandklinik nær Aarhus søger dygtig tandplejer

QUICK NR. 16573

QUICK NR. 16479 Klinik i Svenstrup, 10 km syd for Aalborg centrum, søger tandlæge til fast stilling

Klinik i Århus N søger klinikassistent

QUICK NR. 16575

QUICK NR. 16504

Tandlægen.dk – Ordrup søger tandplejer QUICK NR. 16511

Spændende klinik i Kolding søger tandplejer til barselsvikariat QUICK NR. 16576

Klinik i Skibby søger tandplejer til langtidsvikariat QUICK NR. 16516

PLUS1 tandlægeklinik søger klinikkoordinator QUICK NR. 16577

Ringkøbing-Skjern Kommune søger tandlæge/cand. odont.

Hillerød Tandlægerne søger klinikassistent QUICK NR. 16578

QUICK NR. 16520

Esbjerg Kommune søger overtandlæge med stærk faglig profil

Østerbro Tandklinik søger klinikassistent QUICK NR. 16580

QUICK NR. 16532 Aarhus Kommune søger overtandlæge Klinik i Herning søger stabil tandplejer

QUICK NR. 16581 QUICK NR. 16567 Næstved Kommunale Tandpleje søger tandlæge QUICK NR. 16582

quickannoncer

www.dentaljob.dk

Moderne klinik i hjertet af København søger tandlæge QUICK NR. 16583

Klinik på Frederiksberg søger klinikassistent – 33 timer QUICK NR. 16584

Tandplejen i Furesø Kommune søger tandplejer QUICK NR. 16594

Tandplejen i Furesø Kommune søger tandlæge til barselsvikariat QUICK NR. 16595

Klinik i Karise søger engageret tandplejer QUICK NR. 16585

Lille moderne klinik i Lyngby søger ambitiøs klinikassistentelev QUICK NR. 16587

TANDREGULERINGKBH og CLEARLI udvider og søger ny klinikassistent eller tandplejer med interesse for ortodonti QUICK NR. 16596

TANDREGULERINGKBH og CLEARLI søger klinikkoordinator QUICK NR. 16597

Godt Smil i Esbjerg søger tandplejer QUICK NR. 16588

Harald Tandlægerne Hobro søger dygtig og rutineret klinikassistent QUICK NR. 16589

Klinik i Ringsted søger sød og smilende klinikassistent eller elev QUICK NR. 16590

Godt Smil i Køge søger dygtig tandplejer til barselsvikariat QUICK NR. 16591

Klinik tæt på Rådhuspladsen søger klinikassistentelev QUICK NR. 16592

Tandlægerne i Løgstør søger dygtig og rutineret klinikassistent

Dentalklinikken Hedehusene søger engageret og servicemindet klinikassistent QUICK NR. 16598

Amager Tandklinik søger klinikassistentelev (evt. mesterlære) eller allerede uddannet klinikassistent QUICK NR. 16600

Amager Tandlægeklinik søger erfaren tandlæge QUICK NR. 16601

Stevns Kommunale Tandpleje søger tandlæge QUICK NR. 16602

Klinik i København K. søger klinikassistentkollega QUICK NR. 16603

QUICK NR. 16593

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

Skal du sælge? Brug Praksisbasen.dk – Tandlægeforeningens platform for køb og salg af tandklinikker. Det er helt gratis for dig som medlem af Tandlægeforeningen.

købklinikformidleren.dk og salg klinikformidleren.dk Vil du sælge, og Vilvil dudu sælge, have og en vil seriøs du have en seriøs klinikformidleren.dk klinikformidleren.dk behandling af behandling dit kliniksalg afmed dit kliniksalg respekt med respekt for klinikken og fordine klinikken medarbejdere, og dine medarbejdere, så så tag gerne fat i tag os. gerne fat i os. Vil du sælge, og Vilvil dudu sælge, have og en vil seriøs du have en seriøs Seriøst kliniksalg i hele Danmark. behandling af behandling dit kliniksalg afmed dit kliniksalg respekt med respekt Klinikformidleren.dk Klinikformidleren.dk forvores klinikken og fordine klinikken medarbejdere, og dineklinikker, medarbejdere, så Se hjemmeside for aktuelle eller så Info@klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk tag gerne fat i tag os.20 gerne fat96 i os. kontakt os på tlf. 12 47 for at høre nærmere. Tlf. 20124796 Tlf. 20124796 Klinikformidleren.dk Klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796 Tlf. 20124796

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Attraktiv klinik / klinikandel i Ringsted sælges God og veletableret klinik på fin beliggenhed sælges. Det faste aktive patientgrundlag udgør 2.840 patienter samt en årlig omsætning på ca. 4.1 mil., med gode muligheder for at øge både tilgang af patienter og omsætning.

For nærmere information: kontakt Ken Kürstein: tlf. 20 20 12 92, kk@dentalconsult.dk www.dentalconsult.dk

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

hygiejne

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorer Safe Sterilization ApS DK-4000 Roskilde Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30) www.safeint.com

inventar/klinikindretning

advokater JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade

24 FORSKELLIGE DESIGNS AT VÆLGE IMELLEM...

Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Købe eller sælge?

www.ruhnecompany.dk

kurser - uddannelse

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægeklinik. Dit valg af rådgiver gør en forskel!

Invisalign undervisning/sparring Få kursus, workshop, coaching og/eller sparring om Invisalign i din egen praksis.

Mette Neve

PA R T N ER , A DVO K AT

15 års erfaring 1.500+ behandlinger Foredragsholder for Align

M: +45 5074 4173 neve@clemenslaw.dk

Luca Bastholm

arbejdsplads

lb@tbt.dk

Som tandlæge hos Godt Smil kan du forvente: Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.

En fyldt aftale bog (vores bookingprocent er pt. på 90%).

En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.

3860 2020

revision – administration

vikarservice + DEN LILLE TANDFE

Få en lettere llnkkrsel med ProLLn

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Læs mere på proloen.dk/tand/

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk

eller ring til os på tlf. 87 10 19 30, så hjælper vi jer i gang.

Læs mere på: denlilletandfe.dk

At vælge revisor er en tillidssag Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

Kontakt: Paw Hjelmberg Laursen Mail: paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

• Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

Revision. Skat. Rådgivning.

NYT REVISIONSFIRMA

men mange års erfaring 0246-23_Annonce tandlæger_80x40mm.indd 1 indenfor tandlægebranchen.

27-09-2023 11:57:55

Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.: • Driftsoptimering af klinik • Køb/salg klinik • Formueoptimering Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06 Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763 ■ www.powered-by.dk ■

■

∕ 2024 ∕ 128 ∕ 1

T ∕ et døgn med

Vi skal ikke alle opfinde den dybe tallerken Hanin Ottesen savnede nogen i fagpolitik, hun kunne spejle sig i, og er derfor blevet aktiv i Tandlæge foreningens Sundhedsudvalg. Følg hendes dag op til det første møde her. FORTALT TIL ANNE BURLUND

06.30 / Jeg står op og gør mig klar. Laver en kop te til bilen og kører fra Silkeborg mod Herning. 07.50 / Ankommer på Lindebjergskolens tandklinik og ser på dagens program. 08.00 / Første patient er en femårig pige, der kommer med begge sine forældre. Hun har ondt i en -05, der skal ekstraheres. Hun får derfor midazolam blandet i cola til at berolige, da hun er ret bange for indgrebet. Det er ikke hver dag, man får cola hos tandlægen, så det hjælper på frygten. Hun er sej og drikker det hele i en mundfuld, selvom det smager skrapt. Jeg skriver journal, mens vi venter på effekten, hvorefter vi trækker tanden ud og sætter stålkroner på 05+05. Hun klarer det bare mega flot. 10.00 / Jeg har en halv time uden patienter, så jeg får sendt sparringsmail til vores ortodontist og når også lige lidt rundstykker og hygge med mine kollegaer. 11.20 / En niårig kommer akut ind fra skolegården med blod i ansigtet, da han har slået sine fortænder ind i baghovedet af en klassekammerat under en leg. +1 er lateralt lukseret, så vi får ringet til mor, der kan komme med det samme. Jeg får sat tanden på plads, fikseret

til nabotænder og kontaktet drengens egen læge, da læben er noget medtaget og måske skal syes. Vores tandplejer er heldigvis sød til at tage mine patienter i mellemtiden, så jeg har tid til at hjælpe den forskrækkede dreng og mor. 13.30 / Efter en hyggelig frokost med mine kollegaer tilser jeg en 12-årig, der ikke kan rokke en mælketand ud. Han er meget nervøs, men klarer både bedøvelse og ekstraktion flot. 15.00 / Jeg slukker computeren og klæder hurtigt om. Det har været en mere hektisk dag, end jeg havde regnet med, og jeg har travlt, da jeg skal nå hjem inden kl. 16, hvor vi skal holde møde i Tandlægeforeningens Sundhedsudvalg på Teams. 16.03 / Lettere forpustet får jeg logget på mødet. Det er mit første møde i Sundhedsudvalget, så jeg er spændt på at ”møde” de andre medlemmer. Jeg har siddet i bestyrelsen i Region Midt i seks år og derudover de seneste to år i OATU, så jeg er ikke helt ny i fagpolitik. Jeg fik lyst til at engagere mig i fagpolitik, fordi der er rigtig mange ‘”gråhårede” mænd, og jeg savner nogen, der ligner mig selv, som jeg kan spejle mig i. Og så vil jeg gerne dykke mere ned i det, som jeg selv går på arbejde for hver eneste dag – nemlig sundhed og forebyggelse.

16.10 / Efter en kort præsentation af os selv drøfter vi, hvordan vi kan gøre det nemmere for plejepersonale at visitere borgere til omsorgstandplejen. Vi taler derefter om ulighed i tandsundhed for sårbare ældre og beslutter at invitere FOA med til et møde i udvalget, da vi gerne vil lave en informationskampagne målrettet plejepersonale på plejehjem. Vi taler også om en ny patientbrochure om nikotinprodukter, som Sundhedsudvalget er med til at udarbejde. 18.00 / Mødet slutter, og jeg har en god fornemmelse i kroppen. De andre var meget engagerede og positive. Vi er fra forskellige steder og ansættelsesformer, så det giver en god dynamik og debat, at vi kan give forskellige input på en sag. Mødet har givet mig blod på tanden til det videre arbejde, og jeg glæder mig til at dykke mere ned i det og møde de andre i virkeligheden. Jeg vil i udvalget gerne arbejde for, at vi ikke alle skal opfinde den dybe tallerken hele tiden. Mange kommuner laver fx selv tandbørstevideoer med instruktioner – men hvorfor ikke lave fælles materiale og samle det ét sted? Det samme gælder for undervisning af plejepersonale ift. korrekt børsteteknik hos sårbare ældre – det kan gøres meget mere systematisk og ensrettet end i dag.♦

HANIN OTTESEN Sidder i Region Midt Tandlægeforening og er nyt medlem af Tandlægeforeningens Sundhedsudvalg.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Ring

Vi forstår dig nok lidt bedre end andre banker Tandlægeforeningen er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis. Udover Danmarks højeste rente på lønkontoen, lave gebyrer, billige billån og meget andet, får du en fagspecifik rådgiver. Det er en rådgiver, der kender alt til din branche, dit fag og dine ansættelsesvilkår.

3378 2388 eller gå på

lsb.dk/erhverv

Er du selvstændig? Som selvstændig får du de samme fordele som andre tandlæger – endda også en specialiseret rådgiver, der taler dit fagsprog. Og det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring. For hvad der er vigtigt for dig, er vigtigt for os.

PlanOrder giver mere tid til vores patienter Efter klinikken har fået PlanOrder, bruger klinikassistent Kamila Wegelby Voss kun 10 minutter om ugen på varebestilling – før kunne hun bruge to timer. Derfor sparer PlanOrder tid hos Beringhus Tandlægerne Vamdrup:

PlanOrder skaber overskuelighed og mere tid til patienterne – to ting, der betyder virkelig meget for os i hverdagen. Kamilla Wegelbye Voss, klinikassistent hos Beringhus Tandlægerne Vamdrup

• De kan nøjes med at bestille varer én gang om ugen. • Det tager ingen tid at bestille varer med PlanOrder. • Det er nemt for alle på klinikken at håndtere PlanOrder. Vil du opleve, hvordan PlanOrder giver mere tid til patienterne i hverdagen? Book en demo på plandent.dk/planorder eller kontakt os på 43 66 44 44.

Scan QR-koden og book en demo