T ∕ tre anbefalinger
OMID POORKHABAZ 31 år Uddannet fra Tandlægeskolen i København i 2018 Faxe Bugt Tandklinik og den kommunale tandpleje i Herlev
Sørg for mindst mulig støj på linjen TAL OM DINE FEJL. Jeg synes, at man i tandlægeverdenen skal blive lige så god til at tale om udfordringer og fejl, som man er til at snakke om succeshistorier. På diverse sociale fora oplever jeg, at folk kun billeder op af behandlinger, der er gået sublimt. Og på den måde skabes der en nulfejlskultur, hvor man ikke tør stille de ’dumme’ spørgsmål. Hvis man i stedet åbnede op for, at alle begår fejl ind imellem, så ville man åbne for en interessant diskussion. På den måde kan man lære mere af hinanden. De fleste ved vel, hvordan en krone med gode kontaktforhold og kanttilslutning ser ud, men hvad gør vi, når det ikke passer? Min anbefaling vil i hvert fald være, at vi tør blotte vores fejl og spørger naboen.
ARBEJD SOM TEAM. Jeg synes, at man som tandlæge har ansvar for at gøre faget mere tilgængeligt for det behandlingsteam, man arbejder sammen med. Altså for både klinikassistenter og tandplejere. De skal føle, at man arbejder som et team – ikke at man er opdelt i tre forskellige uddannelsesniveauer. På den måde tror jeg på, at arbejdsmiljøet forbedres, og at alle medarbejderne føler et medansvar for at drive klinikken bedst muligt. Meget af det kan opnås ved at inddrage teamet i beslutningsprocessen omkring en behandling eller vha. det sprog, man til daglig bruger. Personligt gemmer jeg så vidt muligt latinen til journalerne og snakker dansk, når jeg er på arbejde. Min anbefaling er derfor at kigge på, hvilke tiltag man kan iværksætte, så alle føler sig set.
Ligger du også inde med anbefalinger eller tips, som kollegaerne kan få glæde af? Så skriv til Tandlægebladet på TB@tdl.dk
300
VÆK MED STØJEN. Som tandlæger skal vi kunne tilsidesætte de faglige briller og høre, hvad vores patienter vil have, da faglig indikation og patientbehov ikke altid går hånd i hånd. Man har typisk også større succes med behandlinger, når patienter selv indser et behov, fremfor at det udelukkende er på tandlægens anbefaling. For mig at se er det vigtigste i behandlingsforløbet kommunikationen mellem tandlæge og patient. Og der skal helst være så lidt støj som muligt på linjen. Man kan sammenligne det med en walkie-talkie-samtale, hvor forbindelsen er støjfri, og så en forbindelse med støj, hvor man ikke helt forstår, hvad der bliver sagt. Hvordan undgår man så støj? Det er næsten et emne for sig selv, men det tror jeg ikke, at man altid kan. Man kan derimod blive god til at opfange det og på den måde vide, når beskeden i hvert fald ikke er modtaget. Min anbefaling er derfor, at man sørger for mindst mulig støj på linjen. ♦