tandlægeuddannelse på fuld tid (6), fylder faget således ikke meget. Når man tager i betragtning, at en stor del af ADEE’s vejledning (2,3) inkluderer samfundsodontologiske emner, er det et spørgsmål, om omfanget er tilstrækkeligt til at leve op til standarden. Selv om variationen inden for den samfundso dontologiske undervisning i Europa er større end i Norden (5), var der overraskende store forskelle på de nordiske curricula. I én skole i Finland var undervisningen bredt ud over alle fem studieår og androg i alt 25 ECTS-point, mens en anden skole nøjedes med blokundervisning svarende til tre point. Det er na turligt, at kliniske kompetencer står centralt i tandlægeuddan nelsen; men hvordan skal tandlægerne få deres ”Sundhedsfag lige synsvinkler og værktøjer”, hvis de ikke fortløbende bliver undervist i populationsperspektivet? Inden for den højere uddannelse i Europa er ECTS et red skab, der kan gøre uddannelser og kursusforløb mere gennem sigtige (7). ECTS-point er udtryk for læring baseret på velde finerede læringsmål og arbejdsindsatser. Redskabet står cen tralt i Bologna-processen, som har til formål at gøre nationale undervisningssystemer mere sammenlignelige internationalt. Der er blevet udarbejdet europæiske retningslinjer for cur riculum inden for flere odontologiske fagområder, men ikke for samfundsodontologi (3). Alt i alt er der ikke mange undersøgel ser, der beskæftiger sig med undervisning i samfundsodontolo gi. En undersøgelse handlede om tandlægestuderende, der var tilknyttet et opsøgende program inden for den primære sund hedstjeneste (8). Rizvi et al. (5) var de første, der undersøgte undervisningen i samfundsodontologi i hele Europa. Denne europæiske undersøgelse identificerede seks hovedområder inden for undervisningen, og hvert hovedområde omfattede flere emner. Disse emner blev beskrevet af en arbejdsgruppe under EADPH på grundlag af eksisterende litteratur, retnings linjer og diskussioner ved europæiske fagkonferencer (London 2012, Malta 2013, Göteborg 2014). Indholdet svarer nøje til de tilsvarende kernekompetencer hos American Board of Dental Public Health (9). Samfundsodontologiske curricula Da de nordiske tandlægeskoler er medlemmer af ADEE, følger de også ADEE’s retningslinjer. Overensstemmelsen mellem cur ricula og ADEE’s retningslinjer var stor ifølge respondenterne fra Finland, Island og Norge. I de nordiske skoler var dækningen af emnet ”Lighed i sund hed” god (92 %), hvilket afspejler, at de nordiske velfærds modeller og sundhedspolitikker har stærkt fokus på lighed. På den anden side set blev emnerne ”Folkesundhed, metoder og værktøjer” og ”Planlægning af oral sundhedsfremme” sjældnere gennemgået i de nordiske skoler end i Europa generelt. Det er bemærkelsesværdigt, at disse vigtige samfundsodontologiske emner, som står centralt i den nordiske sundhedsmodel, ikke i større omfang indgår i undervisningen i de nordiske lande. Har succesen med at nedbringe cariesforekomsten ført til en ændret tankegang hos fagfolk og beslutningstagere? Man må ikke glemme, at sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse også i fremtiden vil være væsentlige forudsætninger for god tandsundhed.
∕
2021
∕
125
∕
2
WHO’s europæiske program ”Health 2020” understreger po pulationsperspektivet og reduktionen i ulighed med henblik på bedre folkesundhed. Inden for tandplejen er samfundsodon tologien et vigtigt redskab til overvågning af de aktuelle poli tikker. ”Health 2020” påpeger også behovet for at reformere sundhedsuddannelserne ved at skabe sammenhæng mellem uddannelse og sundhedsmæssige prioriteringer. Da de nordi ske landes sundhedssystemer ligner hinanden meget, er det naturligt, at landene og tandlægeskolerne aktivt samarbejder. I perioden 1953-2014 koordinerede Nordiska Högskolan för Folkhälsovetenskap (NHV) den nordiske forskning og under visning inden for folkesundhed; men et sådant struktureret samarbejde findes ikke i dag. Det ville være ønskeligt med nye initiativer på området, som også inkluderede samfundsodonto logien. WHO lægger også vægt på, at tværfaglig undervisning er et væsentligt element, hvis man skal skabe et sundhedsvæsen, der er bedre klædt på til at reagere på lokale sundhedsmæssige udfordringer og behov (10). I undervisningen i samfundsodontologi anbefales praktik i den offentlige tandplejesektor, fordi dette øger de studerendes kliniske erfaring og deres opmærksomhed på folkesundheds aspektet (11,12). Praktikophold giver de studerende bedre vi den om og større forståelse for sociale sundhedsdeterminan ter (11,13) og tandlægens rolle i samfundet (12). En bedre integration mellem undervisningen i samfundsodontologi og sundhedssystemerne ville gavne alle parter. Denne undersøgelse har fokuseret på den samfundsodonto logiske undervisnings indhold og struktur i de nordiske lande, mens vi fx ikke har beskæftiget os med forhold som antallet af ansatte eller de studerendes oplevelse af undervisningen. Der er behov for flere undersøgelser, hvis kvaliteten af under visningen i samfundsodontologi i Norden skal fremtidssikres. KONKLUSIONER Undersøgelsen viste, at undervisningen i samfundsodontolo gi i de nordiske lande står sig godt i sammenligning med det europæiske niveau, men dog ikke inden for alle fagets centrale områder. Desuden fremgik, at der er stor variation mellem de enkelte lande og de enkelte skoler. Det vil være nødvendigt med større fokus på samfundsodontologi i fremtiden, ikke mindst fordi gennemgribende sundhedsreformer er på vej i de nor diske lande. TAK Forfatterne takker professor Jennifer Gallagher, KCL, UK for støtte i forbindelse med EADPH Special Interest Group sur vey. Vi takker endvidere alle respondenterne fra de nordiske lande.
163