”Jeg hjælper borgere i socialt udsatte positioner med alt. Med livet,” fortæller socialsygeplejerske Sune Holmegaard Truelsen. Sammen med kolleger landet over bygger han bro mellem de udsatte og et til tider rigidt sundhedsvæsen. Men der skal en større indsats til for at komme uligheden til livs.
Tema
De hiver kæppen ud af hjulet
Side 8
Sundhedsvæsentligt
Kommuner mangler ressourcer til forskning
Side 24
Almen praksis
Nu er det jo os, der har fingeren på pulsen
Side 36
Arbejdsliv
Centersygeplejersker forebygger indlæggelser
Side 42
Mit job
Rene hænder, færre syge
Side 48
Dilemma
Han var voldelig over for sin kone. Skulle hun gå?
Side 54
Craft-aktiviteter som strik, perler og broderi kan hjælpe med at håndtere tankemylder, angst og uro, som plager mange unge, der har været udsat for seksuelle overgreb. Sygeplejerske Mette
Linnet Olesen står bag projektet, der viser craftens helende effekt.
Man kan sagtens komme ud af gymnasiet med et højt snit og læse til sygeplejerske.
Alberte Peschardt Michaelsen sygeplejestuderende, Københavns Professionshøjskole
Side 23
Tillidsrepræsentanten
Skaffede 400.000 kr. til kollega
Side 57
Faglig hverdag
Videomøder skaber trygge overgange
Side 62
Nu med 20μg D-vitamin
Scan koden og hør om Forte 20
Vi har lyttet til sundhedspersonalet og justeret indholdet i den klassiske Forte og Forte Tyggetablet til 20 μg D-vitamin pr. tablet i stedet for 19 μg. Det betyder også, at produktet nu hedder Forte 20.
Samtidig har vi opdateret designet på flere UniKalkvarianter, og 38 μg D-vitamin skifter navn til det mere enkle Forte 38.
Hvis du anbefaler Forte og Forte Tyggetablet, er det vigtigt at vide, at ændringen er trådt i kraft, og produkterne allerede nu findes på hylderne.
38μg D-vitamin har skiftet navn til Forte 38
Kalk er nødvendigt for at vedligeholde normale knogler.
Ansvh. chefredaktør
Louise Balleby
Redaktionschef
Kristine Jul Andersen
Redaktører
Lone Schaumann
Lotte Havemann
Bladsekretær
Ditte Jørgensen
Art Director Mathias N Justesen
Journalister
Anton Kjøller Alexandersen
Christina Sommer
Emma Kold
Helle Lindberg Emarati
Luna Leah Holtermann
Næste udgave udsendes: 15.-19. december 2025
Distribueret oplag: Perioden 2022-23 70.843 ekspl. Medlem af Danske Medier
Ophavsret: Enhver anvendelse af hele eller dele af artikler, fotos og illustrationer fra Sygeplejersken, såvel papirudgaven som den elektroniske udgave, er kun tilladt med skriftligt samtykke fra redaktionen eller forfatteren/fotografen/illustratoren jf. lov om ophavsret.
Ansvar: Dansk Sygeplejeråd har intet ansvar for produkter og ydelser, som omtales i Sygeplejerskens annoncer eller indstik. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger, der tilkendegives i artikler og andre indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter.
Forsidefoto: Michael Drost-Hansen
Udgiver: Dansk Sygeplejeråd, Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K, telefon: 3315 1555, mail: redaktionen@dsr.dk, sygeplejersken.dk, ISSN 0106-8350
Tryk: Stibo
Annoncer og abonnement: Media-Partners, telefon: 2967 1436, mail: hanne@media-partners.dk
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Scan QR-koden for at se Dansk Sygeplejeråds sundhedspolitiske udspil: dsr.dk/sfss
Reformerne er i den grad over os. Som sygeplejersker spiller vi en nøglerolle i at indfri de politiske ambitioner: Vi forebygger, opsporer sygdomsforværring og sikrer sammenhæng i forløb. Vi møder borgeren i hjemmet, i akutmodtagelsen, på afdelingen, i almen praksis og i de kommunale sundhedstilbud. Vi er klar med støtte til helt nye familier, og vi lindrer, når livet møder sin afslutning. Vi yder sygepleje og professionel omsorg til alle med behov.
Den kernefortælling lever nu i vores nye politiske udspil ’Sygeplejersker for et sundere samfund’. Jeg er rigtig stolt af det udspil! Noget af det, jeg er mest glad for ved udspillet, er, at vi bruger helt konkrete eksempler fra sygeplejerskernes hverdag. Det giver faglig tyngde, når vi kan vise, at de gode løsninger allerede findes. I dette nummer af Sygeplejersken kan I læse om flere af disse eksempler.
Nu retter vi blikket mod at få udspillet ud at leve. Kommunal- og regionalvalget står for døren den 18. november. Og ved I hvad? Næsten 80 medlemmer af DSR stiller op. Jeg håber, at de - sammen med de øvrige kandidater til regionsråd og kommunalbestyrelser - vil finde inspiration i udspillet. Vi har i hvert fald bestræbt os på at lave nogle konkrete politiske anbefalinger målrettet dem, der skal træffe de lokale beslutninger, men også til de lokale ledere, der skal omsætte beslutningerne.
Den sygeplejefaglige stemme skal nemlig kunne høres. F.eks. når vi siger, at der er 70.000 gode grunde til at gøre det rigtigt første gang. For hvis 70.000 indlæggelser om året skal forebygges, så skal sygeplejerskers brede faglighed mere i spil. Det er bl.a. derfor, at vi siger, at flere skal have specialuddannelse i borgernær sygepleje, at sygeplejersker kan tage ansvaret for forløbskoordination for patienter i hjemmebehandling, og at sygeplejersker skal i front i almen praksis. Det er blot nogle af vores anbefalinger i udspillet. Jeg håber, I tager godt imod det.
Så mange pct. af danskerne oplever, at de selv skal koordinere enten deres eget eller deres pårørendes sygdomsforløb. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Megafon har lavet for Dansk Sygeplejeråd. I flere kommuner har man oplevet en positiv virkning med mere nærhed og tryghed for borgerne ved at specialuddanne kommunale sygeplejersker i borgernær sygepleje. ”Og det er et ansvar, som mange sygeplejersker står klar til at tage på sig,” siger Dorthe Boe Danbjørg i et indlæg bragt af Berlingske.
/njpp/ljb
Forsker du inden for det sundhedsfaglige område som sygeplejerske? Og har du et ønske om at få din artikel vurderet med henblik på publicering i Sygeplejersken Fag&Forskning på dsr.dk/fagforskning? Så kan du nu indsende artikler til Sygeplejerskens nye forskningspanel.
En ny manuskriptvejledning fra Sygeplejerskens nye forskningspanel er nemlig nu tilgængelig på dsr.dk/fagforskning. Den fortæller dig alt, du skal vide om de forskellige typer artikler, du kan sende ind.
Sygeplejersken har etableret forskningspanelet, der består af fem sygeplejersker med forskningsbaggrund inden for forskellige specialer, for at tilvejebringe fagfællebedømte forskningsartikler, der kan holde sygeplejersker opdateret på nyeste viden.
Ambitionen er at øge formidlingen af forskningsfaglig viden med bred sygeplejefaglig relevans, der bidrager til at understøtte og udvikle kvaliteten af den udøvende sygepleje, sygeplejerskeuddannelsen samt den sygeplejevidenskabelige teori og metodeudvikling.
Forskningsartiklerne bliver publiceret i Fag&Forskning på dsr.dk/fagforskning i tre formater: Forskningsartikler, fagligt perspektiv og kommentarer.
Jesper Fisker administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse, om Dansk Sygeplejeråds sundhedspolitiske udspil ’Sygeplejersker for et sundere samfund’ på LinkedIn
Sygeplejerskens nye forskningspanel er klar til at vurdere forskningsartikler. De fem panelmedlemmer er (fra venstre) professor Mari Holen, seniorforsker Ellen Boldrup Tingleff, docent Niels Sandholm, forsker Camilla Bernild og professor Selina Kikkenborg Berg. Læs mere om dem på dsr.dk/fagforskning
Indsendte manuskripter inden for alle formaterne bliver vurderet af panelet ift., hvorvidt de lever op til kravene i manuskriptvejledningen.
• Forskningsartikler præsenterer original forskning i en brødtekst på max 7.000 ord. Disse artikler gennemgår en blindet fagfællebedømmelse.
• Fagligt perspektiv præsenterer én eller flere eksperters faglige perspektiver på en aktuel problemstilling inden for sygepleje med en brødtekst på max 5.000 ord.
• Kommentarer præsenterer i essayform foreløbige fund, oversigter eller diskussioner af studier med en brødtekst på max 2.500 ord.
/lha
Manuskriptvejledning
Læs mere på dsr.dk/fagforskning og scan QR-koden for at læse den nye manuskriptvejledning.
Socialsygeplejersker hjælper udsatte borgere, der har svært ved at finde fodfæste i sundhedsvæsnet. Med faglighed og ukonventionelle løsninger mindsker de ulighed i sundhed – men de kan ikke gøre det alene.
Tekst Helle Lindberg Emarati
Foto Michael Drost-Hansen
Socialsygeplejerske Sune Holmegaard Truelsen går ind i baggårde, kører kommunen tynd og besøger borgere privat. Alt sammen for at opsøge og hjælpe nogle af samfundets mest udsatte.
står der på to printede plakater, der er klistret op på væggen på det lille, hyggelige kontor. Der hænger også andre billeder: Taknemmelighedsgaver fra tidligere patienter. Minder og indforståede vitser fra hospitalskolleger. Plakater med behandlingstilbud og opmuntrende slagord.
Ovre i hjørnet er der foldede bunker af reservetøj, en kaffemaskine, sixpacks med sodavand og sågar dåseøl på hylderne. Det står alt sammen klar til de patienter, der måtte have brug for det.
”Vi prøver at skabe en atmosfære, der er lidt mere hjemlig og uformel. Selvfølgelig kan man godt stadig se, at man er på et hospital, men vi forsøger at gøre det lidt nemmere for patienterne at sænke skuldrene og slappe af,” fortæller Susanne Voss Kjærsulf.
Nogle gange må socialsygeplejerske
Susanne Voss Kjærsulf fra Regionshospitalet Horsens anbefale en ukonventionel tilgang, for at en patient kan gennemføre sin behandling.
Hun er socialsygeplejerske på Regionshospitalet
Horsens. Sammen med sin kollega Kirstine Løvstad Brodersen tager hun hånd om socialt udsatte og særligt sårbare patienter, når de bliver indlagt eller kommer ind på hospitalet til ambulant behandling.
”Vores arbejde går ud på at skabe lighed i sundhed og sikre, at nogle af vores allermest udsatte borgere i Danmark kan få – og gennemføre – den behandling, vi på papiret alle sammen har krav på. For nogle mennesker er det bare rigtigt svært at afkode, hvordan man gør tingene, når man er på et hospital,” siger Susanne Voss Kjærsulf.
Når kasserne ikke passer
Patienter i social udsathed lever ofte med misbrug, overforbrug af alkohol eller hjemløshed. De kan i tilgift måske have psykiatriske diagnoser, der gør det ekstra svært for dem at navigere i et sundhedsvæsen, hvor strukturerne kan være ubøjelige, og alting helst skal passe ned i hver sin kasse.
”I sundhedsvæsnet stiller vi jo krav til patienterne. Vi forventer, at de gør, som lægen siger. Vi forventer, at når der skal tages blodprøver, så skal patienten ikke lige ned og ryge først, at aftaler bliver overholdt osv. Og når det så ikke sker, stikker det en kæp i hjulet, og før kunne det betyde, at behandlingen måske ikke blev gennemført,” forklarer Kirstine Løvstad Brodersen.
”Før” var inden socialsygeplejerskerne gjorde deres indtog. Siden 2016 har der nemlig været socialsygeplejersker ansat på hospitalet i Horsens. De er som udgangspunkt ansat på akutafdelingen, men har deres gang over alt på hospitalet, hvor der er socialt sårbare patienter. De kan blive indlagt på andre afdelinger, komme ind på ambulatorierne eller finde på at dukke op uden at have en aftale.
”Vi går derhen, hvor patienterne er, og så hjælper vi dem. Vi finder ud af, hvad der udfordrer dem, og hvad de har brug for, for at kunne være på hospitalet og gennemføre deres behandling. Vi er også patienternes bindeled til rusmiddelscentre, specialvejledere, bostøtter, hjemmesygeplejen og andre aktører, så der også står nogle klar til at gribe dem, når de kommer ud af hospitalet,” siger Kirstine Løvstad Brodersen.
Susanne Voss Kjærsulf har været med fra starten i 2016 og har derfor oplevet på nærmeste hold, hvordan socialsygeplejen er blevet en integreret del af hverdagen på hospitalet.
Så mange socialsygeplejersker er ansat i regionerne
Region Hovedstaden: 32
Region Sjælland: 8
Region Midtjylland: 9
Region Nordjylland: 9
Region Syddanmark: 11
Kilde: De fem regioner
Som socialsygeplejerske arbejder du meget med den form for skadesreducerende tilgang, hvor den bedste løsning ofte er den næstbedste.
Kirstine Løvstad Brodersen socialsygeplejerske, Regionshospitalet Horsens
”Vi er stadig opsøgende, men nu ringer de i lige så høj grad efter os fra afdelingerne. Hvis jeg eller Kirstine f.eks. ikke har været på arbejde en dag, er det ikke unormalt, at vi får at vide, at vi har været savnet, når vi møder ind igen,” fortæller hun.
Kan ikke bekæmpe ulighed alene
Socialsygeplejerskerne har ikke blot gjort fremskridt i Horsens, men i hele landet.
I 2018 havde kun to regioner i Danmark socialsygeplejersker ansat. Region Midtjylland havde fem og Region Hovedstaden havde 10. Men politikerne fik øjnene op for, hvilken forskel de kunne gøre, og i dag er der knap 70 socialsygeplejersker i alle fem regioner. I både somatikken og psykiatrien.
Der er med andre ord tale om en succeshistorie, som dog ikke må blive en hvilepude for beslutningstagerne. Det understreger Nina Brünés. I 2006 var det hende, der lancerede begrebet ”socialsygeplejerske” om en særlig type sygeplejerske, der er sat i verden for at støtte socialt udsatte i deres møde med sundhedssystemet. I dag er hun faglig koordinator for omtrent 20 socialsygeplejersker i Region Hovedstaden og medlem af Rådet for Socialt Udsatte.
”Det er jo naturligvis godt, at der er kommet så mange socialsygeplejersker, men der må heller ikke komme for mange. Så risikerer vi at skabe et parallelt sundhedssystem til socialt udsatte, der lukker sig om sig selv, og det er jo ikke meningen. Meningen er, at vores sundhedssystem skal kunne rumme og give den rette behandling til alle borgere, også misbrugere, hjemløse, alvorligt sindslidende og andre sårbare grupper,” siger hun.
Ifølge en rapport fra Rådet for Socialt Udsatte fra 2023 var den samlede levetid for socialt udsatte mennesker i 2021 17 år kortere end den øvrige befolknings middellevetid på 81 år. Rådet rapporterer også, at omtrent 50.000 danskere har komplekse sociale problemer.
Nina Brünés er selv tidligere gadesygeplejerske på Vesterbro i København. Nu er hun bekymret for, at byrden med at skabe lighed i sundhed kommer til at hvile på socialsygeplejerskerne alene.
”Socialsygeplejersker har en specialiseret funktion, som er et utroligt vigtigt supplement til det øvrige sundhedspersonale. De har øget forståelsen for de komplekse problemer, socialt udsatte patienter har med i bagagen, når de kommer i kontakt med sundhedsvæsnet,” forklarer Nina Brünés. Hun fortsætter:
”Men socialsygeplejersker er kun en del af løsningen, de kan ikke bekæmpe ulighed i sundhed alene. Alt sundhedspersonale bør få et kompetenceløft, så de er bedre klædt på til mødet med socialt udsatte og sårbare patienter. Vi skal simpelthen insistere
Susanne Voss Kjærsulf (t.v.) og Kirstine Løvstad Brodersen understreger begge, at alt, hvad de gør, bygger på en sygeplejefaglige vurdering af de sårbare patienters behov – og ikke følelser eller en mavefornemmelse.
på, at sygeplejersker skal kunne behandle og modtage alle, og at rammerne ikke nødvendigvis skal være så rigide.”
”Den bedste løsning er den næstbedste”
Når socialsygeplejerskerne i Horsens bygger bro mellem de sårbare patienter og sundhedssystemet, kan det nogle gange resultere i ukonventionelle løsninger.
”Vi har f.eks. nogle gange patienter, som vi normalt ville indlægge, men for nogle af dem er det simpelthen ikke en mulighed. De lever måske på gaden eller i nogle miljøer, hvor man ikke nødvendigvis kan stemple ud i forbindelse med en indlæggelse, som vi måske heller ikke kender tidshorisonten på. Så lader vi dem i stedet gå et par timer og så komme tilbage,” fortæller Kirstine Løvstad Brodersen og fortsætter:
”Som socialsygeplejerske arbejder du meget med den form for skadesreducerende tilgang, hvor den bedste løsning ofte er den næstbedste. Vi vil helst holde dem her, men det er de ikke i stand til. Okay, men hvad kan vi så gøre i stedet?”
Kirstine Løvstad Brodersen har været socialsygeplejerske på hospitalet i et år og er blevet overrasket over spændvidden i opgaver.
Vi skal simpelthen insistere på, at sygeplejersker skal kunne behandle og modtage alle.
Nina Brünés faglig koordinator, Region Hovedstaden
”Nogle gange kan der f.eks. også komme en patient ind, der har fået taget strømmen i sin lejlighed og ikke ved, hvem han skal henvende sig til for at få den igen. Men han kender os, så derfor kommer han herind – og så hjælper vi selvfølgelig også med det. Hvis han ikke har strøm i køleskabet, kan han f.eks. ikke få ordentlig mad, og det kan i sidste ende påvirke hans sundhed i en negativ retning,” siger hun.
Det er dog vigtigt for sygeplejerskerne at understrege, at deres arbejde ikke er baseret på følelser eller mavefornemmelser. Alt, hvad de gør, bygger på en sygeplejefaglig vurdering af de sårbare patienters behov. De har desuden en stor viden om misbrug, rusmidler og sociale udfordringer, som de trækker på hver eneste dag.
”Der var engang en læge, der sagde til mig: ”Jeg ved jo, du har et blødt hjerte, Susanne.” Det blev jeg lidt irriteret over, for nej, det handler overhovedet ikke om
Dansk Sygeplejeråd anbefaler: Ansæt socialsygeplejersker de steder i sundhedsvæsenet, der oftest er i kontakt med udsatte borgere
• Flere socialsygeplejersker mindsker ulighed i sundhed og skaber sammenhæng for socialt udsatte borgere.
• Socialsygeplejersker skal blandt andet skabe og vedligeholde samarbejde med sygeplejeklinikker, sundhedsklinikker, sundhedshuse og inddrage andre relevante kommunale tilbud som f.eks. genoptræning og rusmiddelbehandling.
• En del af socialsygeplejerskernes funktion skal også være at formidle viden til andre sundhedsprofessionelle om kontakt, inddragelse og helbredsfremme hos mennesker, der er socialt udsatte, og som kunne have et misbrug.
Kilde: Dansk Sygeplejeråds nye sundhedspolitiske udspil ’Sygeplejersker for et sundere samfund’ dsr.dk/sfss
mit bløde hjerte, når jeg anbefaler en ukonventionel tilgang, så en patient kan gennemføre sin behandling. Det handler om min faglighed som socialsygeplejerske,” forklarer Susanne Voss Kjærsulf.
Forsker: Sammenhæng mangler Forskningen i socialsygeplejerskers arbejde er foreløbig sparsom herhjemme. Det, der er, peger på, at sygeplejerskerne gør en mærkbar forskel for socialt udsatte patienter. Der er dog brug for mere viden om patienternes overgang fra hospital til hjem for at kunne skabe sammenhæng i deres forløb og styrke socialsygeplejeindsatsen.
Det fortæller Lisa Kvist Antonsen, sygeplejerske og ph.d.-studerende ved
Fælles Akutmodtagelse FAM på Odense Universitetshospital. Hun forsker i social sårbarhed og den rolle, socialsygeplejersker spiller for socialt udsatte patienter, og har bl.a. gennemført flere studier på området.
”Når socialt udsatte patienter kommer i kontakt med sundhedsvæsnet, oplever de ofte, at de ikke bliver mødt eller forstået. Selvom sundhedspersonalet har de bedste intentioner, har de ikke nødvendigvis forudsætningerne eller tiden til at afdække eller imødekomme patienternes særlige behov, som ofte er nært forbundet med deres sociale omstændigheder,” siger Lisa Kvist Antonsen og fortsætter:
”Mange af patienterne har heller ikke en pårørende, der kan være med på sidelinjen og støtte dem i at navigere i et komplekst sundhedssystem. I stedet oplever de, at socialsygeplejerskerne træder ind som deres talsmænd og støttepersoner og med deres social- og sundhedsfaglige viden bygger bro mellem patienterne og sundhedsvæsnet.”
Lisa Kvist Antonsens forskning viser dog, at socialt udsatte patienter stadig oplever, at der mangler sammenhæng i deres forløb, selv når socialsygeplejersker har været involveret under indlæggelsen.
”Det er især efter udskrivelsen, at patienterne savner en socialsygeplejerske. Under indlæggelsen sættes meget i gang, men når de kommer hjem, møder de den virkelighed, de kender," forklarer Lisa Kvist Antonsen.
DSR: Der er brug for flere
Derfor er der brug for flere socialsygeplejersker i sundhedsvæsnet. Det mener forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg.
”I den bedste af alle verdener havde vi et sundhedsvæsen, der kunne favne alle, og hvor der var tid til omsorgsfuld praksis. Tid til at tage udgangspunkt i det menneske, man står over for, så man kommer hele vejen rundt og får afdækket sociale og familiære forhold, der kan spille ind i behandlingen. Men indtil det sker, skal patienter også kunne få behandling i et sundhedsvæsen, hvor der er nogle strukturelle begrænsninger,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Efter et år som socialsygeplejerske på Regionshospitalet Horsens er Kirstine Løvstad Brodersen især blevet overrasket over spændvidden i opgaverne.
Hun henviser til, at man i Dansk Sygeplejeråd netop har lanceret det sundhedspolitisk udspil ”Sygeplejersker for et sundere samfund.” Udspillet indeholder ni temaer og tilhørende anbefalinger til, hvordan man med sygeplejersker i nøgleroller kan få mere sammenhæng, mindske ulighed og skabe balance i sundhedsvæsnet.
”En af vores anbefalinger drejer sig om netop socialsygeplejersker, som gør en kæmpe forskel for de mest sårbare patienter. Flere socialsygeplejersker i de dele af sundhedsvæsnet, hvor man møder flest socialt udsatte patienter kan mindske uligheden og skabe sammenhæng i forløbene. Bl.a. ved at videreformidle deres viden og samarbejde med andre aktører om patienterne, såsom sundhedsklinikker, rusmiddelscentre og kommunale tilbud,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
Socialsygeplejerske
Sune Holmegaard Truelsen (t.h.) hjælper med at åbne og læse breve, som kan være skræmmende for Martin Poulsen selv. Det kan f.eks. være breve fra offentlige myndigheder.
Med alt fra dybe snakke til samling af IKEAmøbler hjælper socialsygeplejerske Sune
Holmegaard Truelsen kommunens mest
udsatte borgere, og for Martin Poulsen har relationen været livsændrende.
Tekst Anton Kjøller Alexandersen
Foto Michael Drost-Hansen
En hær af orker med økser og mindre mænd med våben indtager det meste af bordpladsen under skråvæggene i den lysfattige lejlighed. De færdigmalede figurer står på et sidebord, mens dem på sofabordet er i det, man kan kalde proces. De står side om side med plastikplanter, dødningehoveder og nu en kop kaffe. Vi er midt i Martin Poulsens univers.
“Du har da fået ryddet lidt op også,” siger Sune Holmegaard Truelsen, kort efter han er trådt ind i privaten hos den 47-årige nyborgenser.
“Ja, en lille smule,” svarer han og indikerer med fingrene, hvor meget det så er.
“Godt gået, mand!” svarer socialsygeplejersken, samtidig med han lægger sin højre hånd på skulderen.
Komplimentet samles op af et “ja, tak” og et lille grin, inden de sætter sig venskabeligt tæt i sofaen mellem et tøjstativ med hættetrøjer, træmasker på væggene og det føromtalte sofabord.
“Vi kører altid en kalender, hvor der står, hvad Martin skal i løbet af ugen. Vores plan i dag er at kigge på kalenderen, planlægge træning, rydde op i tøjet og få målt op til et nyt køleskab og nye rullegardiner,” forklarer Sune Holmegaard Truelsen, inden Martin Poulsen supplerer:
“Han hjælper mig sgu med alt.”
Fra IKEA til lægebesøg
Besøget i lejligheden i dag understreger meget godt, hvordan det er at være Sune Holmegaard Truelsen. Som opsøgende socialsygeplejerske har han samlet IKEAmøbler, klippet hæk, skovlet sne, flyttet køleskabe, lagt tøj sammen, vasket gulv, åbnet rudekuverter, kørt borgere til lægen eller på jobcenteret. Og drukket meget kaffe og haft mange snakke.
“Jeg støtter borgere i socialt udsatte positioner med alt. Med livet,” forklarer
Som opsøgende socialsygeplejerske er Sune Holmegaard Truelsen meget lidt på sit kontor. Foruden at besøge borgere tager han også forbi væresteder og opsøger gadesovere.
socialsygeplejersken, som opererer under Servicelovens § 99.
“Min arbejdsopgave er defineret til, at jeg skal brobygge, og det er egentligt det.”
Siden 2017 har Sune Holmegaard Truelsen været tilknyttet Nyborg Kommune, hvor han agerer som lidt af en altmuligmand for kommunes mest udsatte borgere. Hans job handler i høj grad om at skabe trivsel og livskvalitet, så hvis borgeren bedre kan overskue at få ryddet op derhjemme end at komme til lægen med et sår, må man starte der.
“Hvad har det her menneske brug for af støtte til at kunne opnå bedst mulig mental trivsel? Det er den sygepleje, jeg synes, er vigtig. For hvis ikke du har det mentalt godt, kan du heller ikke overskue at tage på hospitalet eller til lægen. Det er meget socialpædagogisk arbejde, men jeg har et sundhedsfagligt blik ned i den kasse,” forklarer han.
Han er min homie, straight up I lejligheden fortsætter snakken i stuens sofa. Normalt ville de sidde i soveværelset, bag døren med det gule tape med teksten beware og et dødningehoved på. Der har Martin Poulsen det bedre, for han kan se alle væggene, forklarer han. Men det er ikke alle, der må komme derind i det allerhelligste, og derfor er vi i dag i stuen. I løbet af de sidste syv år har socialsygeplejersken dog opnået fri adgang til alle afkroge af lejligheden og Martin Poulsens liv.
“Han er både min ven, min støttepædagog, min betroede. Han er min homie, straight up. Længere er den ikke,” siger Martin Poulsen.
Han er i dag førtidspensionist, men har levet lidt af et liv med stoffer og ind og ud af fængsler. I dag lever han også en tilværelse med lidt angst for andre mennesker og det, han selv kalder fængselskuller.
Sune Holmegaard Truelsen rejser sig fra sofaen, bevæger sig en håndfuld skridt mod køkkenet og rækker ud efter et brev på bordet.
“Det er lidt skræmmende post for mig, kan du se det?” siger Martin Poulsen.
“Ja, okay. Er det noget, du vil have, vi kigger på nu?” responderer han og får et ja.
Nogle breve kan være svære for Martin Poulsen at åbne selv, derfor får han også hjælp af Sune Holmegaard Truelsen til at overkomme og forstå breve fra f.eks. politiet, retten eller skattevæsenet.
Servicelovens § 99
Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stofeller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.
Kilde: retsinformation.dk
Mental trivsel er lige så sundhedsfagligt som at rense et sår.
Sune Holmegaard Truelsen opsøgende socialsygeplejerske
Foruden praktiske opgaver bruger de to herrer også en masse tid på at tale. Her indgår en sort og rød bog som et væsentligt værktøj. Det er her, de skriver, hvad der er vigtigt fra gang til gang. Men det er også her, at Martin Poulsen skriver, hvis der er noget, som er svært.
“De tanker, jeg har lige i det øjeblik, forsvinder, så følelsen forsvinder også. Derfor er det nemmere at skrive det ned, så Sune ved, hvordan jeg har haft det, og så kan jeg bedre forklare det,” siger han.
Relationen er alt
Sune Holmegaard Truelsen husker tydeligt første gang, han stiftede bekendtskab med Martin Poulsen. Her beskriver han ham som en sur, ung mand, der hurtigt kunne fare op. Det gør han ikke længere, og det tilskriver han b.la. det relationsarbejde, som er foregået hen over de sidste syv-otte år.
De borgere, som Sune Holmegaard Truelsen besøger og opsøger, er personer med f.eks. psykiske sygdomme, et forbrug af stoffer, sociale problemer og med traumer, svigt eller måske seksuelle overgreb i bagagen. Derfor bruger socialsygeplejersken i Nyborg også meget af sit arbejde på at opsøge, forstå og hjælpe. Hvad enten det er hjemme hos folk, på et værested eller på gaden.
“Nogle af de borgere, jeg har, har mistet troen på, at der er nogen, der vil hjælpe dem. Og det kræver altså bare en relation, og hele tiden at komme igen og igen.”
“Relationen gør alt. Det starter tit med, at jeg er ude i strakt arm, og så må tiden arbejde, og det handler om at være vedholdende og vise, man gerne vil dem godt. Og så heller ikke love for meget, for jeg kan heller ikke trylle,” siger Sune Holmegaard Truelsen, der betragter det at være menneske, nysgerrig, respektfuld og autentisk som sine vigtigste fagligheder.
Lige så fagligt som at rense et sår I lyset fra skråvinduet falder snakken kort på den Warhammer-figur af en kampvogn, som kun mangler lidt gul maling for at være færdig. For Martin Poulsen er de finurlige figurer mere end en hobby. Det er en form for terapi for ham.
“Når jeg ikke har det godt, tager jeg det og malingen frem og går i gang. Og så forvinder alle de tanker, fordi man fokuserer på det,” forklarer han.
For Martin Poulsen har Sune Holmegaard Truelsen uden tvivl betydet meget.
“Det er ham, der har hjulpet mig til at komme op og sige, at jeg er god nok. Jeg er den, der er bedst til at dunke mig selv i hovedet og sige: “Du er ikke god nok”, og det har jeg også fået at vide af andre hele mit liv, så jeg har altid kæmpet for at vise, at det er jeg.” Mange andre fagpersoner har før prøvet at hjælpe ham, men relationen til Sune har været afgørende. Hvis ikke det var for ham, ville han muligvis stadig være på stoffer eller i fængsel, mener han selv.
“Mit liv ville sejle fuldstændigt, hvis jeg ikke havde Sune. Der er mange ting, jeg ikke ville få gjort eller have styr på, så det betyder alt,” siger han og fortsætter:
“Jeg er superglad for Sune, og det er der også rigtig mange andre mennesker, der er. Vores kommune ville være fattig uden ham, lad mig sige det sådan.”
Besøget hos Martin Poulsen er slut, de to siger på gensyn, inden Sune Holmegaard Truelsen trasker ned ad tappen. Socialsygeplejersken er godt klar over, at hans arbejdsbeskrivelse afviger for dét, man kan kalde klassisk sygepleje. Alligevel er arbejdet nødvendigt og sundhedsfagligt hver eneste dag, understreger han.
“De borgere, jeg har, har meget lidt mentalt overskud, så det handler hele tiden om at finde en løsning på, hvordan man kan undgå, at de bliver overbelastede. Mental trivsel er lige så sundhedsfagligt som at rense et sår. I hvert fald i min verden."
I sit helt sorte outfit og med tatoveringer løbende ned ad begge arme hopper han ind i en baggård og kigger efter gadesovere, inden han sætter sig i kommunebilen og kører mod værestedet inde i byen for at sikre, at flere får mest muligt ud af deres liv.
Tekst Christina Sommer Foto Marie Hald
Acne, psoriasis og nævus flammeus er bare nogle af de hudsygdomme, som klinisk sygeplejespecialist og ph.d.studerende Anna Krontoft ofte ser hos patienterne på Afdeling for Allergi, Hud- & Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.
Anderledes forholder det sig uden for afdelingens fire vægge - især i tv og på sociale medier, hvor der sjældent optræder mennesker med hudsygdomme. Desværre, siger Anna Krontoft.
”Mange af vores patienter isolerer sig, og flere har tegn på depression og angst. Det er jo slet ikke sådan, vi ser dem. Vi ser smukke, smukke mennesker. Det er billederne i medierne, der er forkerte, og det vil vi være med til at ændre,” siger hun med henvisning til fotoprojektet ‘Min smukke hud’, som havde fernisering sidst i september og nu hænger permanent i afdelingens venteværelse.
Sammen med læge Charlotte Näslund-Koch og den prisbelønnede fotograf Marie Hald har Anna Krontoft fundet 17 modige mennesker med hudsygdomme, som har ladet sig portrættere. Initiativtagerne håber, at portrætterne vil sprede sig på sociale medier, ligesom der også er en vandreudstilling og en fotobog på vej.
Jeg er en stolt sygeplejerske. I 17 år har jeg arbejdet i sundhedsvæsenet – på hospital, i hjemmeplejen og i almen praksis. På hospitalet oplevede jeg tydelige retningslinjer, supervision og et stærkt tværfagligt samarbejde. I almen praksis mødte jeg det modsatte: ingen oplæring, ingen instrukser, ingen supervision. Jeg stod alene med komplekse forløb, hvor dokumentation og opfølgning haltede, og hvor patientklager ofte blev bagatelliseret.
Mange sygeplejersker i praksissektoren arbejder uden den strukturelle støtte, der selvfølgelig er i andre dele af sundhedsvæsenet. Vi tager opgaver på os af faglig nysgerrighed og ansvarsfølelse – men uden det fundament, der kræves af os andre steder.
Det er uforståeligt, at tilsyn og krav til kvalitet er så forskellige. Styrelsen for Patientsikkerhed gennemfører årligt hundredvis af tilsyn i pleje- og ældreområdet, men i almen praksis sker det sjældent og uden systematik.
Der må gælde samme standarder for ansvar, kvalitet og patientsikkerhed –også i almen praksis. DSR og regionerne bør rejse debatten: Hvorfor føres der ikke systematisk tilsyn?
Hvordan sikres supervision og faglig udvikling?
Vi har et fælles ansvar for, at alle borgere møder samme kvalitet og tryghed i sundhedsvæsenet.
Af Maria Mørck, sygeplejerske, Helsingør Kommune
Svar på debatindlæg:
Tak for at give dit perspektiv som sygeplejerske i almen praksis. Jeg er enig i, at kvalitet, patientsikkerhed og ansvarsfordeling blandt sundhedsprofessionelle i almen praksis skal følge de regler, der er fastsat af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Men det er ikke tilsyn alene, der sikrer høj kvalitet. Det er i høj grad alt det, der kommer før tilsynet: god ledelse, de rette kompetencer, tid til opgaven, koordinering og samarbejde - og naturligvis også politisk fokus.
Almen praksis spiller en nøglerolle i at indfri sundhedsreformens ambitioner for det nære sundhedsvæsen. I DSR’s nye politiske udspil ’Sygeplejersker for et sundere samfund’ peger vi netop på sygeplejerskernes meget vigtige rolle i udviklingen af almen praksis som et stærkt, tværfagligt sundhedstilbud, der kan koordinere patientforløb i det nære sundhedsvæsen og holde patienterne ude af hospitalerne. Heri ligger også et forslag om mere kompetenceudvikling og uddannelse til sygeplejerskerne.
DSR foreslår også mere forskning i, hvad der virker i det nære sundhedsvæsen. F.eks. hvordan man organiserer det tværfaglige samarbejde i klinikken, hvordan man sikrer tilstrækkelig forløbskoordination for mennesker med kroniske sygdomme mv. Det er blot nogle af de politiske forslag, som jeg og DSR vil arbejde for i den kommende reformtid.
Af Kristina Robins, 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd
Kommentar til debatindlægget ’Opråb til DSR - tid til handling for patienter fra Gaza’, Sygeplejersken nr. 4/2025
Jeg vil starte med at sige, at det er et virkelig godt indlæg, som jeg mener DSR skal tage til efterretning.
Situationen i Gaza og på Vestbredden er katastrofal. UNICEF rapporterer, at der er over 60.000 dræbte, heraf ca. 20.000 børn.
Læger uden Grænser oplyser, at mindst 3.700 børn har behov for akut medicinsk evakuering, men de estimerer, at tallet kan være tre til fire gange højere.
Befolkningen bliver daglig bombet, beskudt, sultet, jaget rundt med voldsomme fysiske og psykiske følger.
DSR bør reagere og offentligt melde ud og kræve, at Danmark modtager patienter fra Gaza.
DSR skal vise, at de er en etisk og moralsk fagforening, der rummer dygtige, faglige, stolte og ansvarlige sygeplejersker, der ser det som en forpligtigelse at hjælpe mennesker i nød.
Det er simpelthen for svagt og nemt af DSR blot at melde ud, at det er et udenrigspolitisk anliggende.
DSR er som faglig, etisk og moralsk organisation forpligtet til at markere et standpunkt, presse regeringen og ikke se passivt til den katastrofe, der foregår uden i det mindste at tilbyde at modtage patienter.
Så gør dog noget!
Og til de danske sygeplejersker: Få nu skrevet under på www.skrivunder.net, at vi er klar til at modtage patienter.
Af
Pia Andersen, pensioneret sygeplejerske
Svar på debatindlæg:
Tak for din reaktion og dit stærke engagement. Det gør et stort indtryk, når medlemmer tager ordet og viser omsorg og ansvar i mødet med en humanitær katastrofe.
Situationen i Gaza og på Vestbredden er dybt tragisk, og vi er mange, der er dybt berørte af de lidelser, både civile og sundhedsprofessionelle udsættes for. Det er hjerteskærende at være vidne til.
Men selv i en så alvorlig og følelsesladet situation må vi som faglig organisation holde fast i, at vi ikke har mandat til at træffe beslutninger om udenrigspolitiske spørgsmål – herunder om patienter skal modtages i Danmark. Det er et ansvar, der ligger hos de politiske myndigheder.
Det ændrer dog ikke ved, at vi til enhver tid står klar til at tilbyde vores hjælp og faglighed, hvis det bliver aktuelt. Sygeplejersker har både kompetencer og vilje til at bidrage, når mennesker er i nød.
Samtidig fortsætter vi vores indsats – både alene og i samarbejde med internationale partnere – for at påvirke, hvor vi kan. Vi har flere gange markeret os og Dansk Sygeplejeråd tager dyb og tydelig afstand fra ethvert angreb på både civile, sundhedspersonale og grundlæggende menneskerettigheder. Vores fokus er og bliver at støtte civile og sundhedspersonale – uanset hvor i verden de befinder sig.
Af Harun Demirtas, 1. næstformand i Dansk Sygeplejeråd
Send dit debatindlæg!
Skriv til redaktionen@ dsr.dk eller scan QR-koden:
Svært-helende, inficerede og væskende sår kan være en stor udfordring i sårbehandling, både for patienter og sundhedsfaglige. Vi ønsker at gøre det lettere for dig at træffe et smart valg fra starten.
Den nye Cutimed Siltec Sorbact er en bakterieog svampebindende skumbandage med Sorbact Technology. Bandagen er meget effektiv mod almindelige sårbakterier 2 og er velegnet til de fleste, fra nyfødte til ældre. 3,4,5
Lær mere og bestil gratis prøver på sorbact.dk
Foam Dressing. 2. Husmark J et al. Antimicrobial effects of bacterial binding to a dialkylcarbamoyl chloride-coated wound dressing: an in vitro study. J Wound Care. 2022;31:560-570. https://doi.org/10.12968/jowc.2022.31.7.560 3. Ciprandi G et al. Meeting the challenges in pediatric wound care: Our 15-year experience with dialkylcarbamoyl chloride-coated dressing technology in acute and chronic wounds. Chronic Wound Care Management and Research. 2022;9:23-33. https://doi.org/10.2147/CWCMR.S376889 4. Meberg A & Schoyen R. Hydrophobic material in routine umbilical cord care and prevention of infections in newborn infants. Scand J Infect Dis. 1990;22:729-733. https://doi.org/10.3109/00365549009027128 5. Kammerlander G et al. An investigation of Cutimed Sorbact as an antimicrobial alternative in wound management. Wounds UK. 2008;4:10-18. https://www.wounds-uk.com/journals/ issue/14/article-details/an-investigation-of-cutimed-sorbact-as-an-antimicrobial-alternative-in-wound-management
Note: Precautions for Cutimed Sorbact Gel/Cutimed Sorbact Hydro/Sorbact Gel Compress in IFU.
Med bakterieog svampebindende Sorbact-sårkontaktlag 36 % forbedret absorption 1
Gå ikke på kompromis - vi kan hjælpe med de rigtige forsikringer til dig...
Et Forsikringstjek kan godt betale sig
Vi bruger gerne vores tid på at tale med dig, der er ansat i Sundhedsvæsenet, om dine forsikringer - i bedste fald kan du opnå bedre dækninger og måske også spare penge.
Et Forsikringstjek er uforpligtende for dig, og vi sammenholder dækninger og priser og taler med dig om dine reelle forsikringsbehov. For os er det vigtigt, at du har forsikringer, der passer til dine vilkår - ikke til vores!
Du kan booke et telefonmøde med en af vores dygtige forsikringsrådgivere via denne QR-kode:
Du vil blive ringet op på det aftalte tidspunkt, og der vil være god ro og tid til at tale alle de nødvendige forsikringer igennem. Vi glæder os til at tale med dig! - eller ring på +45 66 12 94 48!
Alberte Peschardt Michaelsen har skiftet habitjakken ud med den hvide kittel. For hun vil gerne yde livsvigtig sygepleje og håber at kunne inspirere andre.
En søndag formiddag i april 2024 kører 25-årige Alberte Peschardt Michaelsens kæreste galt på sin cykel. Han ryger direkte på Rigshospitalets traumecenter. Kravebenet og alle ribben i den ene side er brækket, han har fået kraniebrud og en hjerneblødning, der efterlader ham uden hørelse på det ene øre. I dagene efter ulykken er Alberte Peschardt Michaelsen indlagt med ham på neurologisk afdeling.
“Her ser jeg, hvor dygtige sygeplejerskerne er til at observere ham og reagere, når han får det dårligt. De er nærværende og har et stort ansvar, og vi ser derfor sjældent en læge. Det prikkede til noget dybere i mig, og jeg tænkte efterfølgende, at jeg måske var havnet på det forkerte studie.”
Fra excel-ark til hjerter I august skrev hun et debatindlæg i Politiken om, hvorfor hun var parat til at skifte fra et prestigefyldt studie på CBS til sygeplejestudiet, hvor næsten hver tredje studieplads nu står tom.
“Min mor var sygeplejerske. Hun døde, da jeg var 14 år. Selvom hun elskede sit fag højt, så jeg, hvor meget de pressede vilkår sled på hende. Desuden har jeg hørt om det i medierne, og det har farvet mig. Derfor har jeg længe sagt, at jeg ikke ville bruge mit fornuftige karakterblad på at læse til sygeplejerske,” siger hun.
“Men dér på hospitalet forstod jeg kulturen på en anden måde end på CBS, hvor jeg aldrig har følt mig hjemme. Jeg forstod også, hvorfor min mor elskede sit arbejde.”
I tiden efter ulykken vender Alberte Peschardt Michaelsen tilbage til statistikker og excel-ark på erhvervsøkonomistudiet og til et studiejob i en bank. Men hun har svært ved at sove om natten og bliver sygemeldt med stress fra sit studiejob. Tankerne om sygeplejefaget rumsterer stadig, og inden længe søger hun ind på sygeplejestudiet. I dag læser hun på 3. semester på Københavns Professionshøjskole og har bl.a. været i praktik på Rigshospitalets Hjertecenter og i psykiatrien. Jobbet i banken er skiftet ud med et studiejob på hjerteafdelingen.
“Nu handler det ikke kun om at klare sig godt til eksamen, men også om at holde mennesker i hånden og blive dygtig til mit fag, så jeg på et tidspunkt kan yde livsvigtig sygepleje.”
Efter debatindlægget, har hun hørt fra flere studerende, som kan spejle sig selv i hendes fortælling:
“Man kan sagtens komme ud af gymnasiet med et højt snit og læse til sygeplejerske. Jeg håber, jeg kan være et spejl for dem, som inderst inde drømmer om at være sygeplejerske, men tøver med at tage skridtet og søge ind på uddannelsen. For der er brug for, at flere vælger faget til.”
Dansk Sygeplejeråd anbefaler: En god start på arbejdslivet og fokus på attraktive karriereveje
Kilde: Dansk Sygeplejeråds nye sundhedspolitiske udspil ’Sygeplejersker for et sundere samfund’ dsr.dk/sfss
Sundhedsreformen lægger op til mere forskning i det nære sundhedsvæsen, men kommunerne mangler ressourcer og tradition for forskning. Opgaven er især svær at løfte for mindre kommuner, hvilket kan bidrage til større ulighed i sundhed.
tencerne i alle led i det borgernære sundhedsvæsen. Som eksempel nævner hun det stigende antal ældre og faldulykker.
”Et fald kan skyldes rigtig mange ting som f.eks. nedsat syn, ortostatisk blodtryksfald, når man rejser sig op, alkohol, dårlig balance, bivirkning af medicin, lungebetændelse mm. Men hvordan får vi samlet de data og den viden op?”
”Den ældre bliver ofte fundet af en social- og sundhedshjælper eller af en rengøringsmedarbejder, og de skal have viden om, hvad der kan ligge bag et fald, og hvornår de skal kontakte akutsygeplejersken, og akutsygeplejersken skal vide, hvilke kliniske data hun skal indsamle.”
Kommunerne har ifølge sundhedsloven en forpligtelse til at deltage i forskning og kvalitetsudvikling sammen med regioner og statslige myndigheder. Men mange kommuner er slet ikke gearet til det, siger klinisk professor Karen Andersen-Ranberg fra forskningsenheden på Geriatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital og Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. Hun mener, at opgaven især er svær at løfte for mindre kommuner med en svag økonomi.
”Større kommuner som Odense kan afsætte ressourcer til at understøtte forskning, men mindre kommuner kan ikke bare en-til-en overtage forskningsresultater fra store kommuner. Forholdene er simpelthen for anderledes, f.eks. er afstandene ofte større, hvilket gør det sværere at varetage borgernes behov på samme måde som i en by som Odense eller Aalborg.”
”Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at se noget forskning i, hvordan vi gør det attraktivt at køre rundt som akutsygeplejerske i en kommune som Assens eller udnytte mere håndholdt Point-Of-Care-
Det er en reel
udfordring, at kommunerne ikke har lige mange ressourcer til forskning og kapacitetsopbygning.
Vibeke Stenov centerchef, Nationalt center for anvendt forskning blandt ældre borgere i livet med multisygdom, NAMU
Testing-udstyr i private hjem for at få et bedre indblik i borgerens aktuelle helbredstilstand.”
Flere kompetencer skal i spil
Hvis vi skal leve op til sundhedsreformens ambitioner, mener Karen Andersen-Ranberg, at der er behov for at styrke kompe -
”De større kommuner har ofte teams af akutsygeplejersker, som opbygger en høj grad af ekspertise. Men i mange mindre kommuner går akutfunktionen på skift blandt hjemmesygeplejerskerne, og man opnår ikke samme grad af viden og erfaring. Hvad gør vi for at øge kompetencerne og gøre det muligt for de mindre kommuner at bidrage til forskning i dette særdeles vigtige område,” spørger professoren.
Drømmer om flere midler
Karen Andersen-Ranberg har netop fået midler til et tværsektorielt feasibility-studie, der ud fra et forebyggelsesperspektiv skal se på, hvordan vi får et 360 graders syn på ældre og fald. Men hun drømmer om langt flere midler, så der også kan måles på indsatsernes effekt.
Hun mener også, der er behov for forskning i, hvad der sker med kompetencerne, når akutfunktionerne overgår til regionerne og i sektorovergangen.
”Bliver det nære sundhedsvæsen styrket af reformen? Det spørgsmål synes jeg, vi bør forske i. Det samme gælder sektorovergangen, hvor vi stadig ser borgere falde imellem to stole. Store kommuner har
’forbindelsesofficerer’, der arbejder som mellemled med at forbedre overgangene, men de mange mindre kommuner har slet ikke ressourcer til sådan et bindeled, og dermed ser vi fortsat ulighed i sundhed,” påpeger Karen Andersen-Ranberg.
En samlet indsats
Grete Brorholt er forskningsleder ved Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelserne på Københavns Professionshøjskoler. Hun fik en forskningsforpligtelse for mere end 10 år siden og mener, der fortsat er mange ’hvide pletter’ i forskningen i det nære sundhedsvæsen.
”Vi har brug for flere kliniske undersøgelser f.eks. af langvarige forløb med
borgere i hjemmet, hvor man ser på, hvad der fungerer godt og mindre godt i hjemmeplejen og hjemmesygeplejerskens indsatser. Det vil også være godt med mere implementeringsforskning om samarbejdet med pårørende og civilsamfundet, så vi kan finde bæredygtige løsninger.”
Ligesom Karen Andersen-Ranberg er Grete Brorholt optaget af faldgruber, når borgerne bevæger sig mellem kommune og region.
”Københavns Professionshøjskole er f.eks. med i projektet ”Pillens Vej” om medicinhåndtering i overgangen mellem hospital og midlertidige pladser. Projektet viser udfordringer i samspillet mellem region og kommune og peger også på
KL mener:
”Vores sundhedsvæsen handler om meget mere end læger og hospitaler, men desværre har forskningen i de nære sundhedsindsatser i mange år været underprioriteret fra nationalt hold. Derfor er vi også helt enige i, at det er vigtigt med fokus på at få skabt mere og ny viden omkring den pleje og behandling, vi tilbyder borgerne i det nære sundhedsvæsen. Det gælder ikke mindst den forskningsbaserede viden om kommunale indsatser.”
Kontorchef i KL, Hanne Agerbak
forbedringsmuligheder. Min drøm er mange flere af den slags projekter, for der er barrierer i sektorovergangene,” siger Grete Brorholt.
Hun mener, der er behov for en samlet indsats f.eks. i form af et nationalt center, hvis kommunernes forskningsaktivitet skal styrkes.
”Vi ved fra professionshøjskolerne, hvor lang tid og hvor meget arbejde det kræver at bygge en forskningstradition op. For nylig samlede vi professionshøjskolernes sundhedsforskere, og potentialet viste sig enormt. Det kunne man godt bygge videre på i samarbejde med universiteterne og kommunerne.”
”Enkeltstående projekter og lokale løsninger kan ikke skabe reelle forbedringer i forhold til f.eks. ulighed i sundhed på landsplan, men det kan viden og analyse, der samtidig bliver en del af grunduddannelser, videreuddannelser og den daglige praksis i kommuner, regioner og private tilbud,” påpeger hun.
Dansk Sygeplejeråd anbefaler:
Mere forskning i kommunal sygepleje
• Forskning i forebyggelse af indlæggelser, mere lighed i sundhed, smidige samarbejdsløsninger på tværs af forløb, tidlig opsporing m.v. er en helt central viden, der bidrager til at indfri ambitionerne i sundhedsreformen.
• Derfor skal kommunerne forpligtes til at forske i det nære sundhedsvæsen på lige fod med regionerne.
• Det betyder også, at både regioner og kommuner bør øge antallet af ph.d.-forløb for sygeplejersker og skabe stillingerne til dem efterfølgende.
Kilde: Dansk Sygeplejeråds nye sundhedspolitiske udspil
Grete Brorholt nævner endnu et projekt forankret på Københavns Professionshøjskole, nemlig praksisnær kompetenceudvikling og implementeringsstøtte til helhedspleje baseret på forskning i faste teams i ældreplejen.
”Den viden, vi opnår sammen med kommunerne, kan med det samme omsættes til bedre kontinuitet til gavn for borgerne og højere kvalitet i både plejen og på uddannelserne. Det er langt mindre ressourcekrævende, end hvis alle 98 kommuner skulle udvikle deres egen løsning.”
Vibeke Stenov mærker også stor interesse fra kommunerne for at blive inddraget i forskningsprojekter. Hun er chef for ’Nationalt center for anvendt forskning blandt ældre borgere i livet med multisygdom’ forkortet NAMU, som er et samarbejde mellem landets seks professionshøjskoler og strategisk partnerskab med KL og Ældre Sagen og andre aktører i det nære sundhedsvæsen. Centret åbnede sidste efterår.
”Et af vores projekter handler om at afdække barrierer og muligheder for innovation og forandring i henholdsvis store og små kommuner. Det er samtidig en reel udfordring, at de ikke har lige mange ressourcer til forskning og kapacitetsopbygning, når nu flere og flere opgaver flyttes ud i det nære sundhedsvæsen,” siger Vibeke Stenov.
Det er tydeligt, at kommunerne ønsker mere forskning, da det fører til bedre kvalitet og økonomisk bæredygtige løsninger, fortæller hun.
”Derfor undersøger vi også, om vi kan identificere indsatser, der allerede har vist sig at fungere, og som kan opskaleres f.eks. fra én kommune til flere. Vi ser også på interventioner i udlandet, der kan tilpasses danske forhold. Ideen til tværgående teams i ældreplejen kom f.eks. fra Holland.”
Derudover er NAMU meget optaget af tværprofessionel forskning fremfor monofaglig.
”Det er i god tråd med sundheds- og uddannelsesreformen, at vi tænker tværfagligt både i forhold til tidlig opsporing, forebyggelse af indlæggelser mm.,” understreger Vibeke Stenov.
skaber håb og fællesskaber
Gennem de seneste fem år har organisationen Håb i Psykiatrien med stor succes formået at få frivillige ind på psykiatriske afdelinger i hele landet. I dag får mere end 50 afsnit jævnligt besøg af frivillige, som i samarbejde med personalet skaber små aktivitetsfyldte åndehuller og samvær i en hverdag, der for mange patienter kan være præget af håbløshed og kedsomhed.
"Psykiatrien er udfordret i disse år, og både patienter og personale savner ofte de små åndehuller, hvor sygdommen ikke fylder det hele. Når der sker noget anderledes og meningsfuldt på afsnittet, giver det patienterne en pause og adspredelse fra de tunge tanker og styrker følelsen af fællesskab, håb og sågar handlekraft. Gennem samtaler og fælles aktiviteter opstår ligeværdig kontakt, der kan give mod på mere socialt samvær –både under og efter indlæggelse,” siger Lotte Frost Jørgensen, forperson i Håb i Psykiatrien
Konkret sørger Håb i Psykiatrien for en grundig screeningsproces af både frivillige og afsnit, hvorefter foreningen sikrer, at der er en solid intro og klare rammer for den frivillige indsats og personalets roller og ansvar på afsnittet. Først når alt er på plads, kan den frivillige møde op første gang. Herefter besøger den eller de frivillige afsnittet hver eller hver anden uge og faciliterer f.eks. kreaværksteder, blomsterbinding, højtlæsning og musikalske indslag. Aktiviteter, som giver grundlag for en
anden og ligeværdig samtale, som kan være afgørende for at frisætte håb og handlekraft.
Håb i Psykiatrien har fået en bevilling fra LB Foreningen, der bl.a. ejer Bauta Forsikring, på 4,5 mio. kr., som skal sætte ekstra tryk bag det opsøgende arbejde for at rekruttere nye frivillige, skabe kontakt til de forskellige afsnit og få en struktur og sammenhæng i det fællesskab, som nye frivillige kan træde ind i.
I LB Foreningen ser man mange perspektiver i Håb i Psykiatriens arbejde: ”Man kan næsten ikke finde noget mere meningsfyldt end at prøve at skabe håb i en situation, hvor håbløsheden ellers hersker. Håb i Psykiatrien har skabt en formel for at skabe netop håb og fællesskab i en verden, hvor mennesker ellers kan have det svært. Deres indsats er lovende, og vi tror på, at kombinationen af frivillige og fællesskabsaktiviteter har potentialet til at gøre en markant forskel for mennesker med psykiske lidelser,” siger Lars Busk Hansen, formand for LB Foreningen.
Det er forventningen, at man i løbet af projektet kan vokse til at have frivillige på op til 200 psykiatriske sengeafsnit og ambulatorier inden 2029.
Hvis du vil vide mere om Håb i Psykiatrien og deres indsatser så se mere på www.haabipsykiatrien.dk
Bauta Forsikring er en del af LB Forsikring, der er ejet af LB Foreningen.
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, med over 450.000 medlemmer. Som forsikringstager i LB Forsikring er man også medlem af LB Foreningen og dermed medejer af LB Forsikring. LB Foreningen uddeler ca. 20 mio. kr. til almennyttige formål kr. årligt – heraf 5 mio. kr. til regionale formål.
LB Foreningen støtter Håb i Psykiatrien med 4.5 mio. kr. frem til juni 2029.
Dorthe Sørensen
Uddannet sygeplejerske i 1991, kandidat i pædagogik i 2004, ph.d. i medicin Aarhus Universitet i 2013
Underviser ved sygeplejerskeuddannelsen i Randers i 2003, lektor i 2007, docent ved VIA University College i 2021
Siden 2024 leder af Forskningscenter for pleje og rehabilitering, VIA University College
Randers Kommune har i samarbejde med VIA University College løftet kvaliteten af hjemmesygeplejens sårbehandling. Projektet har ført til faglig opkvalificering og større fokus på, hvordan borgere kan være en aktiv part i egen sårbehandling, fortæller forskningsleder Dorthe Sørensen.
Tekst Ulla Abildtrup
Illustration Andreas Normann
I begyndelsen af 2020’erne brugte hjemmesygeplejen i Distrikt Nord i Randers Kommune henved 40 prc. af tiden på sårbehandling. På den anden side af kommunegrænsen i Aarhus var tallet meget lavere, fordi kommunen havde opkvalificeret hjemmesygeplejen. Samme strategi ønskede Randers Kommune at følge.
”VIA University College har et tæt samarbejde med kommunerne om uddannelse og forskning, så det var naturligt, at vi blev inddraget i projektet,” fortæller Dorte Sørensen, leder af Forskningscenter for pleje og rehabilitering, VIA University College.
”Selvom jeg er sygeplejerske, er jeg på ingen måde ekspert i sårbehandling. Til gengæld har jeg forstand på at indsamle og bearbejde data, og jeg var sammen med distriktets ansvarlige udviklingssygeplejersker med til at udarbejde en ramme for, hvilke data vi havde brug for til en procesevaluering af de nye tiltag.”
Randers Kommune var selv begyndt i det små, men kompetenceudviklingen var ikke systematiseret.
”Af og til tog en sårsygeplejerske med en hjemmesygeplejerske på besøg hos en borger for at lære fra sig. Men det var ikke opgjort, hvor mange gange det var sket, hvilken type sår der var tale om, hvad der var foregået på besøgene, eller hvilken effekt det havde,” forklarer Dorthe Sørensen.
Fremgang på flere parametre
Dorthe Sørensen oplever stor vilje fra kommunerne til aktivt at indgå i forskning. Men i modsætning til regionshospitalerne er de ikke på samme måde vant til at tænke data i en videnskabelig sammenhæng og indsamle kvantitative og kvalitative data systematisk.
”Vi indledte med at gøre målet klart. Kommunen ville gerne forbedre kvaliteten af sårbehandling gennem kompetenceudvikling, reducere ydelserne og fremme borgersikkerheden og tilfredsheden. For at kunne måle på, hvor godt kompetenceudviklin -
gen blev implementeret og på effekten, indsamlede vi data fra borgere og medarbejdere ved projektstart i 2023 og igen ved afslutningen et år senere,” fortæller lederen af forskningscentret.
Spørgeskemaundersøgelsen viste sammen med interviews, observationer under borgerbesøg, data for antal besøg mv. fremgang på flere parametre. Men undersøgelsen viste også, at borgere i høj grad forventede, at sår udelukkende helede,
Kompetenceudvikling i sårbehandling
Et samarbejde mellem Randers Kommune og Forskningscenter for pleje og rehabilitering, VIA University College 2022-2024. Afslutningsrapport ventes færdig i løbet af få måneder. Formålet var at nedsætte indsatser til sårbehandling gennem kompetenceudvikling ved hjælp af kommunens egne sårsygeplejersker og fremme borgersikkerhed og tilfredshed.
Kompetenceudviklingen bestod bl.a. af bedside learing, hvor en uddannet sårsygeplejerske kører med en kollega til sårbehandling. Undervisning af sygeplejersker og assistenter og sårtriagering. Indsatsen er i dag en del af daglig drift.
fordi sygeplejersker rensede det og skiftede forbinding. De koblede det ikke med f.eks. ernæring og aktivitet.
”Et år er ikke lang tid nok til at dokumentere et signifikant fald i antallet af sårbehandlinger, men det afgørende er, at hjemmesygeplejen fortsætter med at trække tal månedligt for at følge udviklingen. Der er desuden kommet mere fokus på at inddrage borgerne, så de bliver en aktiv del af behandlingen,” siger Dorthe Sørensen.
”Opkvalificeringen har ved hjælp af bedside learning, undervisning og indførsel af sårtriagering mm. betydet, at hjemmesygeplejerskerne er blevet bedre til at vurdere typen af sår, følge op og få afsluttet sårbehandlingen. Hvis en borger f.eks. får et sår af at gå ind i en skammel, kan det kategoriseres som en akutsårskade, men hvis såret bliver kronisk, handler det måske i virkeligheden om borgerens kredsløb. Det er vigtigt, at et sår behandles ud fra, hvilken type sår det er,” siger Dorthe Sørensen.
Hvor 67 pct. af hjemmesygeplejerskerne i 2023 svarede, at de følte sig sikre, når de udførte sårbehandling, var det tal i 2024 steget til 83 pct.
”De positive gevinster er så tydelige, at muligheden for bedside learning nu er en del af daglig drift,” fortæller Dorthe Sørensen.
Det er ikke osteklokke-forskning
Dorthe Sørensen er med i flere kommunale projekter i VIA University College’s område i Østjylland og ser et stort potentiale for forskning i det nære sundhedsvæsen.
”Jeg er også med i en projektgruppe, der evaluerer omkostningseffektiviteten og processerne i en indsats til borgere, der er sygemeldt på grund af alvorlig sygdom. Her arbejder sygeplejersker, terapeuter m.fl. sammen med jobkonsulenter om koordinerede rehabiliteringsindsatser med henblik på enten at få borgerne tilbage på arbejdsmarkedet eller måske ud af det. Det helt afgørende er, at vi forsker sammen med praksis,” understreger hun.
Men forskningslederen ser også udfordringer for sundhedsreformens ambition om mere forskning i det primære sundhedsvæsen.
”Forskere er skolet i akademisk impact i form af videnskabelige artikler, som de kan skrive på cv’et og dermed øge chancen for at opnå finansiering af nye projekter. Men i praksisnær og anvendelsesorienteret forskning er der i højere grad tale om impact i praksis - kommunerne er hele tiden i bevægelse.”
”Vi så det f.eks. ved projektet i Randers, hvor ændringer i måden at registrere ydelser på påvirkede indsamlingen af data til projektet. Sådan en påvirkning skal naturligvis medtænkes i en videnskabelig artikel og kan i nogle tilfælde betyde
mindre entydige resultater, hvilket sætter nogle forskere i et dilemma,” forklarer Dorthe Sørensen.
Inddragelsen af almen praksis er anden udfordring, påpeger hun.
”De praktiserende læger driver jo en forretning, så hvis man skal have dem med i forskningsprojekter, er det nødvendigt i langt højere grad at indtænke midler til frikøb af både læger og konsultationssygeplejersker, som der bliver flere og flere af,” siger Dorthe Sørensen.
Dansk Sygeplejeråd anbefaler: Kommuner skal forpligtes til at forske i det nære sundhedsvæsen på lige fod med regionerne
Tankemylder, angst og uro plager mange unge udsat for seksuelle overgreb. Men et nyt projekt peger på, at craft-aktiviteter som strik, perler og broderi kan hjælpe dem til selvforglemmelse og støtte processen med at bearbejde overgrebet. Sygeplejerske Mette
Linnet Olesen står bag, og nu planlægger hun et nyt og større craft-projekt.
Tekst Laura Elisabeth Lind Foto Amanda Hjernø
“Nu sidder jeg hver aften og tegner, inden jeg går i seng. Bare for at kunne få ro i kroppen og tænke på noget andet.”
Sådan lyder ordene fra en af de unge, der har deltaget i et nyt indledende craft-projekt på Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet. En anden ung kvinde fortæller:
“Jeg har brugt det til både at give overgrebet plads og være med mine følelser, og hvordan jeg har det, men også til nogle gange at blive distraheret.”
Projektet er et feasibility studie, som er en slags forundersøgelse til et større projekt, og data er indsamlet fra april 2024 til februar 2025. Det skal undersøge, om unge mellem 16 og 30 år overhovedet vil tage strikkepinde, perler og mandala-malebøger imellem hænderne og bruge det i tiden efter et seksuelt overgreb, og om håndarbejde og håndværkogså kaldet craft - har potentiale til at kunne hjælpe dem efter overgrebet.
“Vi hører tit, at de har tankemylder og svært ved at falde til ro og sove. Derfor fik vi idéen til at udlevere akutte craft-kits ud fra en tanke om, at det måske kunne give meningsfuld selvforglemmelse, en pause fra det svære og ro for en stund. Vi har også haft en formodning om, at craft kunne være med til at styrke
Som noget nyt så vi, at flere af de unge bruger craft til at regulere deres følelser og bearbejde overgrebet.
Mette Linnet Olesen klinisk sygeplejespecialist
deres mentale sundhed på den længere bane,” siger Mette Linnet Olesen, klinisk sygeplejespecialist og seniorforsker på Afdelingen for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, som Center for Seksuelle Overgreb hører under.
Halvdelen fik bedre mental trivsel
I perioden fik 139 unge tilbudt at få en brun papirpose med craft – et akut craftkit – med hjem. Aktiviteterne i poserne havde forskellige sværhedsgrader, så de kunne tilpasses de unges forskellige forudsætninger. Kun 15 pct. takkede nej, og det blev til 116 udleverede poser. 49 valgte efterfølgende at besvare spørgeskemaer og 10 deltog i interview.
Ud fra besvarelserne fremgår det, at næsten alle - 98 pct. - havde tankemylder efter overgrebet. 92 pct. havde svært ved at falde i søvn om natten, og 82 pct. led af flashbacks. Ni ud af ti havde følelsesmæssige reaktioner og var i alarmberedskab, ligesom de fleste havde angst og følte sig ensomme. Men for over halvdelen af dem, der har svaret på spørgeskemaet, hjalp craft-aktiviteterne på deres mentale trivsel.
“Undersøgelsen bygger på et sparsomt datamateriale, og derfor skal resultaterne ses i det lys. Men noget kunne tyde på, at craft hjælper en gruppe af de unge med at håndtere symptomer som angst, ensomhed, tankemylder, kropslig uro, flashbacks og problemer med at falde i søvn. Det havde vi også en formodning om, for det har man set i andre studier. Men som noget nyt så vi også, at flere af de unge bruger craft til at regulere deres følelser og bearbejde overgrebet,” siger Mette Linnet Olesen.
Tværfagligt samarbejde
Mette Linnet Olesen har været med, siden centeret første gang slog dørene op for 25 år siden. Ud over hende består projektgruppen af videnscenteransvarlig og antropolog Aviaja Mose Wingender og psykolog og specialist i psykoterapi Anne Wibeck Holt. Det tværfaglige fokus har betydet, at de er kommet et spadestik dybere i projektet. F.eks. fik Anne Wibeck Holt hurtigt øje på, hvordan craft
Klinisk sygeplejespecialist Mette Linnet Olesen (t.v.) står bag et nyt projekt, der undersøger, om unge vil strikke og lave perler i tiden efter et seksuelt overgreb, og om craft har potentiale til at hjælpe dem. Ved siden af hende ses sygeplejerske Marianne Næsborg Støvring, og i den anden sofa psykolog Anne Wibeck Holt (t.v.) og antropolog Aviaja Mose Wingender, der alle er med i projektet.
Klinisk sygeplejespecialist Mette Linnet Olesen (t.h.) og sygeplejerske Marianne Næsborg Støvring havde allerede inden, projektet blev skudt i gang, en formodning om, at strik, broderi og andet craft kan være med til at styrke ofre for seksuelle overgrebs mentale sundhed.
også blev brugt af patienterne til at kunne være i og regulere de svære og overvældende følelser, mange har efter et overgreb - en proces, der kaldes følelsesregulering.
“Mennesker har forskellige strategier i forhold til at gøre svære følelser mindre overvældende. Det så vi også i projektet. Det kunne distrahere dem at lave noget andet med hænderne, men for nogle af de unge var craft også med til at berolige dem, så de kunne holde ud at være i følelserne og samtidig nærme sig tankerne og erindringen om overgrebet og dermed påbegynde en bearbejdning af det,” forklarer Anne Wibeck Holt.
I flow glemmes bekymringer
De unge blev også spurgt, om de ville deltage i craftgruppeforløb med andre unge, der også havde været udsat for et seksuelt overgreb. Men det viste sig hurtigt, at mange ikke ønskede at deltage, og derfor lykkedes det kun at gennemføre fire grupper. Her var responsen også overvejende positiv.
“Men de var glade for poserne, der skal ses som et supplement til vores eksisterende tilbud som samtaler med sygeplejersken, psykologen eller en socialrådgiver. Hvis man kan bruge det aktivt til at få en pause fra det konstante tankemylder, kan det betyde rigtig meget for patienterne,” supplerer Aviaja Mose Wingender og tilføjer:
“Nogle bruger også produktet, de laver, som en slags amulet, der minder dem om, at de er stærke og er kommet langt i en svær tid. Dét, at craft bliver blåstemplet af os som autoritet, betyder meget i forhold til, at de bruger det som en sundhedsfremmende aktivitet.”
Inden for craft-psykologien taler man om, at craft hverken må være for nemt, så man keder sig og begynder at bekymre sig, eller for udfordrende, så man oplever nederlag. Det skal derimod være på et niveau, hvor man er fordybet i sit håndværk og kommer i flow:
“I den tilstand er det muligt at glemme sine bekymringer. Men når de kan sidde og reflektere over overgrebet og bearbejde følelser, så har nogle været et andet sted end i flow og har nok lavet håndarbejde på et lettere niveau. Det tyder på, at det for nogle kan være okay at være underudfordret,” siger Mette Linnet Olesen.
Fra læge- til sygeplejestyring
Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet har i gennemsnit 600 akutte henvendelser hvert år.
Jeg havde en patient, der sagde: “Tænk, at jeg får perler med hjem fra sundhedsvæsenet.
Marianne Næsborg Støvring sygeplejerske
80 pct. er unge mellem 16 og 30 år, der har været udsat for et seksuelt overgreb. De kommer først ind til en undersøgelse hos sygeplejersken og retsmedicineren eller lægen, hvor sygeplejersken udleverer medicin, hjælper med at undersøge for skader, sikrer DNA og skriver journal. Derefter er der et forløb med tre samtaler hos en sygeplejerske.
En af de fire faste sygeplejersker, der er med til den akutte undersøgelse og står for de efterfølgende samtaler, er Marianne Næsborg Støvring. Hun har også været med helt fra start og peger på, at den kliniske del har udviklet sig fra at være lægestyret til sygeplejestyret:
“En til to uger efter de har været til den akutte undersøgelse, kommer de ind til deres første samtale hos en sygeplejerske. Her taler vi bl.a. med dem om reaktioner efter overgreb, hvordan hverdagen fun-
gerer med deres pårørende, skole eller arbejde og om en eventuel politisag,” siger hun og fortsætter:
“Sammen med projektgruppen vurderede vi, at det var et godt tidspunkt at spørge, om de kunne tænke sig at få en pose med craft med hjem. De er stadig i krise, men der er lige gået lidt tid, og de er ikke chokerede, berusede eller påvirket af stoffer efter f.eks. drugging, som vi ser hos mange til den akutte undersøgelse.”
Armbånd bandt søstre sammen
Marianne Næsborg Støvring har i årevis spurgt ind til, om hendes patienter kan lide at lave håndarbejde eller håndværk, fordi hun selv har haft en fornemmelse af, at det kan værre godt for den mentale mistrivsel i tiden efter et seksuelt overgreb. Derfor var hun også med det samme med på idéen, da craft-projektet blev introduceret for hende. Og hun kan tydeligt mærke, at de unge har gavn af at have kontrol over håndarbejdet midt i en mørk tid, hvor livet slår knuder, og de oplever
et kæmpe kontroltab. For nogle åbner craft op for vigtige samtaler:
“En af patienterne havde fået en pose med perler til et par armbånd med hjem. Næste gang, hun kom her, havde hun armbåndet på og fortalte, at hun havde lavet det med sin søster, mens hun havde fortalt om overgrebet, og de havde snakket om, hvordan hun havde det. Søsteren havde fået det andet armbånd. På den måde bandt armbåndene dem sammen i en svær tid.”
Flere fortæller, at de overraskede over at få craft med hjem:
“Deres forventning til os er meget anderledes. Jeg havde en patient, der sagde: “Tænk, at jeg får perler med hjem fra sundhedsvæsenet,” siger hun.
Craft hjalp under kræftsygdom Lige siden sygeplejerske Mette Linnet Olesens barndom har filtning, pileflet, strik og andet håndværk og håndarbejde været en naturlig del af livet. Men det var først for 10 år siden, da hun fik brystkræft og var igennem et langt, intensivt kemoforløb, at hun blev bevidst om de sundhedsfremmende effekter:
”Jeg var kognitivt udtrættet og kunne ikke tænke to sammenhængende tanker. Jeg plejede at strikke komplicerede mønstre, men måtte slå en streg i sandet og lave noget, der var mere simpelt. Efterhånden som min energi og kognitive funktion kom tilbage, kom jeg stille og roligt tilbage og kunne strikke mere krævende ting igen. Under forløbet var jeg glad for, at jeg kunne lave noget mere simpelt, som jeg var tilfreds med. Hvis jeg havde siddet med hænderne i skødet, er jeg sikker på, at jeg havde følt mig endnu mere magtesløs."
Hun kunne mærke, at håndarbejdet styrkede hendes mentale trivsel og blev derfor nysgerrig efter at lære mere om det. Så efter hun kom tilbage på arbejdet, gik hun til et foredrag om craft-psykologi med håndarbejdslærer, psykolog og ph.d. Anne Kirketerp. Hun har gennemgået al litteratur om craft og samlet de positive sundhedsfremmende effekter i en forklarende model, hun kalder craft-psykologi. Her gik det op for Mette Linnet Olesen, at det faktisk var metoderne bag craftpsykologien - nemlig skabelsen af noget materielt, hvor både processen og produktet er belønningen - som hun havde haft glæde af under sygdommen. Efter-
Et feasibility studie - en slags forundersøgelse til et større projekt.
Data er indsamlet fra april 2024 til februar 2025.
Skal undersøge, om unge vil benytte strik, perler, broderi og anden craft i tiden efter et seksuelt overgreb, og om craft har potentiale til at hjælpe med mistrivsel som tankemylder, søvnproblemer, flashbacks og angst, som mange døjer med.
Resultaterne tyder på, at craft-aktiviteter kan hjælpe til selvforglemmelse og støtte i processen med at bearbejde overgrebet.
Derfor planlægger Center for Seksuelle Overgreb at gå videre med et større evidensbaseret projekt.
15.000 kvinder
bliver hvert år udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg.
Kilde: www.dkr.dk
følgende tog hun et kursus i craft-psykologi hos Anne Kirketerp og begyndte at interessere sig for, om der mon var hjørner af sygeplejefaget, hvor det ville give mening at bruge. Først var hendes blik rettet mod kræftområdet, men en dag slog det hende, at Center for Seksuelle Overgreb var et oplagt sted at gennemføre projektet, der har fået støtte fra Det Obelske Familiefond.
“Her kommer patienterne alligevel til opfølgende samtaler, og derfor er der ingen stor ekstra omkostning forbundet med det.”
Mette Linnet Olesen tror også, at hun selv ville være blevet overrasket over at få tilbudt en pose med craft fra sundhedsvæsenet under sit kræftforløb.
“Det er som regel motion og samtaler, der tilbydes som kræft-rehabilitering. Men mennesker er meget forskellige, så vi har også brug for at vide, om craft kan hjælpe patienter. En ældre kvinde, som aldrig har siddet på en motionscykel, kommer måske ikke op på den cykel, men ville måske i stedet kunne have gavn af at sidde og lave craft – måske sammen med andre,” siger hun og fortsætter:
“For mig var det en øjenåbner at se craft blive brugt systematisk og sundhedsfremmende. Studier tyder på, at craft kan give en bedre mental sundhed, men vi har brug for mere evidensbaseret forskning på området. Det er det, vi har forsøgt at tage første skridt mod at gøre indenfor vores felt.”
Ønsket er nu at gå videre med et større projekt, hvor netop evidensen er i fokus.
“Det vil give god mening at lave et større randomiseret forsøg, hvor en stor gruppe unge får udleveret craft-kit efter overgre -
Sygeplejerske Marianne Næsborg
Støvring mener, at craft opgraderer det eksisterende sygeplejetilbud til ofre for seksuelle overgreb. Hun håber derfor, at poserne med håndarbejdsaktiviteter fremover bliver implementeret i sygeplejen.
Craft-psykologi
Handler om menneskers engagement i at skabe noget materielt, hvor både processen og produktet er belønningen.
Kan muligvis modvirke mistrivsel og fremme trivsel.
bet, mens en anden gruppe ikke får det. Her vil vi gerne se på, om det kan dæmpe symptomer som angst, uro og tankemylder, og om det kan være med til at regulere deres følelser og bearbejde overgrebet,” siger hun og tilføjer:
“Craft-kits udleveres under samtalen med sygeplejerskerne og kræver ikke et gruppeforløb, der faciliteres af personalet. På den måde taler det ind i en tid, hvor vi skal være opmærksomme på ressourcerne i sundhedsvæsenet.”
Marianne Næsborg Støvring håber da også, at de brune craftposer fremover bliver implementeret i sygeplejen:
“Det vil være en stor opgradering af det eksisterende sygeplejetilbud.”
“Det er jo os sygeplejersker, der har fingeren på pulsen hos patienterne”
Det er ofte sygeplejerske og diabetesspecialist
Brit-Inge Vohnsen, patienterne møder i Lægefællesskabet i Grenaa. Hun er en af ni sygeplejersker, der er med til at skabe kontinuitet og kvalitet, og patienterne er trygge ved det, viser ny undersøgelse.
”Der er også røget en ordentlig luns af, hva’ Else?”
Sygeplejerske Brit-Inge Vohnsen sidder i sit konsultationslokale i Lægefællesskabet i Grenaa. Hun er i fuld gang med at undersøge 75-årige Else Morgen Stenberg Sørensens fod, som er slemt forslået efter et cykelstyrt.
Else Morgen Stenberg Sørensen kommer ofte i klinikken i Grenaa, men i stedet for en læge er det næsten altid Brit-Inge Vohnsen, der tager sig af hende. For det er sygeplejerskerne, der står for mange af konsultationerne i Lægefællesskabet i Grenaa, og det skyldes lægemangel.
”Da jeg startede for otte år siden, var vi to sygeplejersker, og siden er der kommet en ny til næsten hvert år,” fortæller BritInge Vohnsen.
Nu er der fem speciallæger, fire uddannelseslæger og ni sygeplejersker til 9.500 patienter - og konsultationssygeplejerskerne løfter en stor del af opgaverne.
Sygeplejersker i front
Brit-Inge Vohnsen tager sig af både stort og småt. Årskontrol af kroniske lidelser,
Konsultationssygeplejerske Brit-Inge Vohnsen (t.v.) snakker med Else Morgen Stenberg Sørensen (th) ca. en gang om ugen for at følge op på hendes smerter og medicin.
Dansk Sygeplejeråd anbefaler:
• Antallet af konsultationssygeplejersker og deres opgaver bør udvides
• Flere sygeplejersker øger muligheden for specialiserede kompetencer
Kilde: Dansk Sygeplejeråds nye sundhedspolitiske udspil ’Sygeplejersker for et sundere samfund’ dsr.dk/sfss
undersøgelser og vaccination af børn, gennemgang af medicin, graviditetsundersøgelser, udkast til henvisninger, samtaler med depressive patienter, hjemmebesøg og meget mere.
I forbindelse med sundhedsreformen får almen praksis et endnu større ansvar for at behandle patienter i det nære sundhedsvæsen. Med flere kronikerpakker kommer behandlingsansvaret for patienter med kroniske sygdomme, som f.eks. diabetes, til at ligge i almen praksis, og det øger presset. Og selvom reformen har en ambition om 1.500 flere læger i almen praksis i 2035,
mener Dansk Sygeplejeråd, at antallet af sygeplejersker og et kompetenceløft af dem bør følge med. Det fremgår i et nyt politisk udspil ”Sygeplejersker for et sundere samfund”.
I klinikken i Grenaa er det netop det, sygeplejerskerne gør, mener Brit-Inge Vohnsen. Og Signe Krogh Andersen, der er speciallæge i Lægefællesskabet i Grenaa, fortæller, at sygeplejerskernes øgede ansvarsområde har stor betydning.
"Sygeplejerskerne er med til at skabe kontinuitet og tryghed for patienterne, og det skaber sygepleje af højere kvalitet. Og når sygeplejerskerne kører flere
selvstændige konsultationer, er det også med til at øge kapaciteten,” siger hun.
En af Brit-Inge Vohnsens faste patienter er Kresten Vester, som har diabetes.
”Du skal altså drikke mere end det her,” siger Brit-Inge Vohnsen, imens hun vurderer et skema om væskeindtag og vandladning, som han har udfyldt.
I samme omgang måler hun hans blodsukker.
”Den ligger på 8,1, så det er helt fint,” siger hun til Kresten Vester, der nikker tilfreds.
De aftaler at følge op på både væskeindtag, medicin og blodsukker til kontrol næste måned.
Brit-Inge Vohnsen ser Kresten Vester tit. Hun er diabetesspecialist og tager sig af årskontroller med mange af klinikkens patienter med diabetes. Det er en opgave, som hun stort set kan klare selv pga. undervisning og faste rammeaftaler, fortæller hun.
Når konsultationssygeplejerskerne specialiserer sig, er det også nemmere for dem at arbejde selvstændigt, og samtidig sikrer de, at patienterne møder et kompetent personale. Det mener næstformand i
I kraft af mange års erfaring kan Brit-Inge Vohnsen selvstændigt varetage langt de fleste konsultationer om diabetes.
Fagligt Selskab for Konsultation- og Infirmerisygeplejersker, Pernille Bille.
”Sygeplejersker tør varetage flere opgaver, når de specialiserer sig,” siger hun og påpeger, at de dog stadig skal kunne tage sig af det hele.
Supervision
Brit-Inge Vohnsen sidder med headsettet om ørene og ringer til en patient, som har spørgsmål til sit stofskifte og medicin.
Hun erkender, at stofskifte aldrig har været hendes stærke side. Derfor åbner hun sin telefon og tilkalder speciallæge Signe Krogh Andersenen, som er en af dagens to supervisors. Efter kort tid banker hun på døren og træder ind i konsultationslokalet:
”Hvad kan jeg hjælpe med?” spørger hun.
Brit-Inge Vohnsen forklarer rutineret om patientens problematik og giver sin vurdering. Signe Krogh Andersen stiller et par opfølgende spørgsmål. Hvordan har patienten det? Spiser han anderledes?
Signe Krogh Andersen tænker sig om, inden hun meddeler, at de skal indkalde patienten til kontrol ligesom Brit-Inge Vohnsen har forslået. Og så iler Signe Krogh Andersen videre til næste supervision.
I trygge hænder
Tilbage i konsultationslokalet træder 75-årige Else Morgen Stenberg Sørensen i skoene igen.
”Hvordan går det med morfinen, Else?” spørger Brit-Inge Vohnsen.
”Jeg får det så skidt af det,” sukker Else Morgen Stenberg Sørensen og fortæller om bivirkningerne ved sin medicin. De ender med at aftale, at hun kun skal tage en halv pille i stedet for en hel, og de finder en ny tid til næste kontrol.
Pga. Else Morgen Stenberg Sørensens smerter, snakker Brit-Inge Vohnsen med hende mindst en gang om ugen.
”Jeg er altid meget tryg, når jeg er ved Britt-Inge, fordi hun kender mig. Jeg ved også, at hvis der skulle være noget, så ringer hun efter min læge,” fortæller hun.
Brit-Inge Vohnsen har et større indblik i patienternes liv, fordi hun er i tæt og løbende kontakt med dem.
”Nu er det jo os som sygeplejersker, der har fingeren på pulsen hos patienterne,” siger hun.
Speciallæge Signe Krogh Andersen mener, at det er et naturligt udfald, når sygeplejerskerne varetager flere selvstændige konsultationer.
”Vi har nogle kompetente sygeplejersker, som har føling med patienterne. Det frigiver tid til mig og gør, at jeg kan fokusere på de mere komplekse patienter,” siger hun.
Næstformand i Fagligt Selskab for Konsultation- og Infirmerisygeplejersker, Pernille Bille, mener, at konsultationssygeplejersker er et vigtigt element for at skabe en sammenhængende almen praksis.
”Teamsamarbejdet mellem lægen og sygeplejersken er en meget vigtig del af almen praksis,” fortæller hun.
Pernille Bille mener, at sygeplejerskers og lægers forskellige faglighed er med til at sikre det bedste tilbud til f.eks. patienter med kroniske sygdomme.
Et mål med sundhedsreformen er, at antallet af praktiserende læger stiger til 5.000 i 2035, og Dansk Sygeplejeråd mener, at antallet af sygeplejersker bør følge med. Det vil sige, at der skal være næsten 900 flere sygeplejersker i almen praksis i 2035.
Ifølge Pernille Bille bør antallet af sygeplejerskerne følge med for at vedligeholde den tværprofessionelle tilgang til patienterne og lette det pres, som almen praksis oplever.
”Der er meget travlt i almen praksis, så hvis der er flere hænder om det, vil der være mere tid til den enkelte patient, og kvaliteten af arbejdet vil blive bedre,” mener Pernille Bille.
Book en online pensionsrådgivning, når det passer dig.
Hjælp og vejledning, når livet ændrer sig
Styr på din pension og dine forsikringer
Svar på dine spørgsmål
Se mere, og book din tid her
Du har Danmarks bedste pensionsselskab
PKA er igen i 2025 kåret som Danmarks bedste arbejdsmarkedspensionsselskab. Det er vi, fordi medlemmerne i PKA har nogle af landets bedste afkast, den højeste kontorente og de laveste omkostninger. Alt det, der giver dig mest muligt i pension.
Kvinder med sygdommen endometriose oplever, at deres symptomer ikke bliver anerkendt i sundhedsvæsenet. Det betyder sen diagnosticering og behandling, og en dalende tillid til sundhedspersonale, vurderer forskere. Hvordan kan telemedicinske tilbud være med til at bekæmpe det problem? Det har klinisk sygeplejerskespecialist Maria Feenstra, Charlotte Nielsen og Anne Sidenius fra Syddansk Universitet undersøgt i forskningsartiklen ’Bridging the Care Gap in Endometriosis: A Qualitative Study of Tele-Patient-Reported Outcome Measures (telePROM) in Outpatient Follow-Up’.
Studiet undersøger den nye opfølgningsmodel telePROM’s indvirkning på patienter med endometriose. TelePROM kombinerer endometriose-specifikke spørgeskemaer, video- og telefonkonsultationer samt chat med endometriose-specialister.
Gennem interviews med 21 kvinder viste det sig, at telePROM hjalp med at gøre kvinderne mere bevidste om deres symptomer, forbedrede patienternes adgang til endomitriose-specialister og øgede tilliden til sundhedspersonalet. Men telePROM kan ikke stå alene, mener forskerne. Der kræves løbende undervisning for sundhedspersonalet samt mere information til patienterne.
/emk
Har du nyt fra forskningens verden, så skriv gerne til os på redaktionen@dsr.dk
Mødre til børn, der lider af psykiske lidelser, har dobbelt så høj risiko for langtidssygefravær fra deres respektive job som andre forældre. For fædrene til disse børn fandt forskerne, at der er halvanden gang højere risiko for langtidssygefravær som for andre forældre. Det viser et nyt forskningsprojekt, hvor en række forskere over en tiårig periode har fulgt knap to millioner danske forældrepar til børn med psykiske lidelser.
Undersøgelsen viser, at omsorg for børn med psykiske lidelser i vid udstrækning kan være forbundet med belastninger, der påvirker forældrenes arbejdsliv betragteligt. Denne gruppe af forældre
ender i langt højere grad i langtidssygefravær eller med helt at miste deres job.
Derudover fandt forskerne frem til, at belastningen forværres yderligere, hvis forældrene er i job med høje følelsesmæssige krav eller med meget lav grad af indflydelse på arbejdsopgaverne.
Projektet er blevet til i et samarbejde mellem TeamArbejdsliv, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Videnscenter for Pårørende på Job og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Den videnskabelige artikel er offentliggjort i Journal of Public Health. /llh
To nye forskningsprojekter modtager en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond med fokus på at forbedre ældreplejen i både Danmark og Grønland. Det ene projekt har bl.a. til formål at undersøge og sætte fokus på omsorgs- og ledelsespraksis samt de gensidige forventninger mellem ældre borgere, medarbejdere med udenlandsk baggrund og ledere. Det andet projekt ser bl.a. på, hvordan man bedst udvikler en ældrepleje i Grønland, der tager
højde for kulturelle og geografiske forhold. Fælles for projekterne er, at de er praksisnære, tværfaglige og bygger på tæt samarbejde mellem forskere og aktører i ældreplejen. Ældreforskning er et af de 12 politisk udpegede temaer, som Danmarks Frie Forskningsfond skal støtte med midler i 2025. I alt har fonden modtaget 29 ansøgninger til ældreforskning.
/llh
Når der er sygeplejersker på plejecentre, styrker det den faglige kvalitet. Kalundborg og Himmerlands kommuner har længe haft centersygeplejersker ansat og er blandt de bedste til at forebygge indlæggelser. Sygeplejersken besøgte Heidi Schou Johansen på Raklev Plejehjem og fandt ud af, hvorfor.
”De er alle grønne i dag, det er lidt usædvanligt,” siger Heidi Schou Johansen, mens hun kigger op på den store skærm.
Hun er centersygeplejerske på Raklev Plejehjem i Kalundborg og har lige skudt formiddagens triagemøde i gang sammen med de ni andre kolleger i dagvagt.
På mødet gennemgår de plejehjemmets 20 beboere en for en. Deres almene tilstand og observationspunkter som f.eks. risiko for tryksår, forstoppelse eller behandling for urinvejsinfektion er afgørende for, om de slår ud hhv. grønne, gule eller røde.
På den måde får både centersygeplejersken og plejepersonalet et bedre overblik over dagens opgaver og ikke mindst, om der er beboere, der er i risiko for at blive alvorligt syge og i yderste konsekvens risikerer indlæggelse eller genindlæggelse.
Triageværktøjet gør det ifølge Heidi Schou Johansen nemmere at opspore evt. forværringer og få iværksat den rigtige
Det er kontinuiteten, den høje faglighed og det lokale kendskab til beboerne, der er nøglen til forebyggelse.
Valdemar Brinch Larsen plejehjemslæge
behandling i tide, hvilket ofte sker i tæt samarbejde mellem centersygeplejersken og kommunens akutsygeplejersker eller faste plejehjemslæge.
Blandt landets bedste Og det samarbejde fungerer rigtig godt. Sammen med de otte andre plejehjem i Kalundborg Kommune er Raklev Ple -
jehjem nemlig blandt landets bedste til at forebygge genindlæggelser af plejehjemsbeboere over 65 år.
Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som nichemediet NB Ældre netop har publiceret, har Kalundborg Kommune haft et fald på 7,1 procentpoint fra 18,1 pct. i 2023 til 11 pct. i 2024 i andelen af indlæggelser af plejehjemsbeboere over 65 år, som ender ud i en genindlæggelse inden for 30 dage.
Dermed er Kalundborg gået fra at være nr. 59 til nr. 6 ud af de 98 kommuner, når det gælder en lav andel genindlæggelser blandt plejehjemsbeboere. Kommunen bidrager derfor allerede godt til målet i regeringens sundhedsreform om at undgå op mod 70.000 forebyggelige indlæggelser om året, bl.a. ved tidlig indsats og bedre forebyggelse i almen praksis og kommunerne.
I dag bruger Heidi Schou Johansen også mødet til at fortælle kollegerne om den undervisningsdag i delirium, hun er i gang med at planlægge sammen med
Centersygeplejerske Heidi Schou Johansen indgår ikke i det faste vagtrul, men tilbringer alligevel meget tid blandt både kollegerne og beboerne, her Birgit Nicolajsen.
en anden centersygeplejerske, og som er del af et forskningsprojekt, Kalundborg Kommune kører i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon og Randers Kommune. Hun har sendt en mail ud til alle med link til et kort spørgeskema.
”Det må I gerne besvare nu,” siger hun, og mens de finder frem til mailen på deres tablets, forklarer Heidi Schou Johansen, at besvarelserne skal sikre, at undervisningen kredser om de vigtigste emner.
To dage hvert sted
Der er triagemøde hver dag kl. 7, 10, 15 og 23, og det er sammen med undervisningen i delirium eksempler på de opgaver, Heidi Schou Johansen har som centersygeplejerske. En stilling, hun tiltrådte for tre år siden, men som har eksisteret på alle ni plejehjem i Kalundborg Kommune i over 10 år.
Centersygeplejerskerne har en del administrative opgaver og indgår ikke selv i vagtrullet. De er uden ledelsesansvar, men fungerer ofte som sparringspartnere for de andre kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Heidi Schou Johansen er centersygeplejerske for to af plejehjemmene: Raklev samt Loch Ness Plejehjem, der har 20 boliger.
”Jeg er to dage om ugen hvert sted, og det fungerer rigtig godt, især fordi der også er en sygeplejerske i vagtlaget begge steder. De er mine tætteste samarbejdspartnerne i hverdagen, men vi er jo nogle små steder, og derfor har vi også nogle små teams af forskellige faggrupper, som arbejder tæt sammen hele tiden,” siger hun.
I Vesthimmerlands Kommune har Bente Krarup Andersen arbejdet som centersygeplejerske på Plejecenter Kærbo i 12 år, lige fra den gang de lokale politikere besluttede, at der skulle være centersygeplejersker på kommunens syv plejecentre.
Kærbo har 24 beboere fordelt på i alt tre tværfaglige teams. Da Bente Krarup Andersen blev ansat, var omkring en tredjedel af boligerne for beboere med demens. I dag er Kærbo et rent demensplejecenter. Omstillingen er sket stille og roligt med Bente Krarup Andersen i en nøglerolle.
Dansk Sygeplejeråd anbefaler: Flere sygeplejersker på plejehjem og omsorgspladser – også i ledelsen
• Det er ofte hos ældre og svækkede borgere, at potentialet for at opdage forværring i tide og sætte ind med hurtig behandling og sygepleje er størst. Derfor skal der være flere sygeplejersker på plejehjem og omsorgspladser i alle døgnets timer.
• Sygeplejersker har kompetencerne til at påtage sig det kliniske lederskab i et tæt tværfagligt samarbejde og kan gøre en faglig forskel i forhold til at forebygge akutte indlæggelser.
Kilde: Dansk Sygeplejeråds nye sundhedspolitiske udspil ’Sygeplejersker for et sundere samfund’ dsr.dk/sfss
Hun er selv blevet demensressourceperson og har været med til at opkvalificere kollegerne og udbygge og varetage samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, bl.a. hjemmesygeplejen og den plejehjemslæge, som har været tilknyttet Kærbo siden 2023.
Også Vesthimmerlands Kommune bemærker sig meget positivt, når det kommer til forebyggelse af indlæggelser. Ifølge NB Ældre er Vesthimmerlands Kommune den kommune i hele landet, der har færrest plejehjemsbeboere på 65+ år med forebyggelige sygehusophold pr. 1.000 beboere i 2024.
Her var der kun 82 plejehjemsbeboere på 65+ med forebyggelige sygehusophold pr. 1.000 beboere modsat 162 på landsplan.
De har en plan
De flotte resultater skaber naturligvis glæde i de to kommuner, og der er ingen tvivl om, at setuppet med faste centersygeplejersker er kommet for at blive, siger Mette Rohde, afdelingschef i Pleje- og Seniorservice i Vesthimmerlands Kommune.
Jeg kan slet ikke forestille mig et scenarie uden centersygeplejersker.
Joan Aagren Jakobsen afdelingsleder i Aktivitet og Plejehjem, Kalundborg Kommune
”Vi har ikke døgnbemanding af sygeplejersker, men centersygeplejerskerne er omdrejningspunktet i forhold forebyggelse af indlæggelser. Jeg synes, de er gode til at sparre og klæde kollegerne godt på, så de har en plan for, hvad der skal ske, fra sygeplejerskerne går hjem og kommer igen næste morgen. Det er med til at reducere antallet af opkald til vagtlæge eller 112, hvilket oftere ender med indlæggelse, da de jo ikke kender beboerne så godt,” siger hun og fastslår:
”Jeg kan slet ikke forestille mig et scenarie uden centersygeplejersker, heller ikke i forhold til kvalitetsudviklingsprojekter, samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og alt muligt andet”.
Joan Aagren Jakobsen, afdelingsleder i Aktivitet og Plejehjem i Kalundborg Kommune, supplerer:
”Beboerne er blevet og bliver fortsat mere komplekse og behandlingskrævende, og centersygeplejerskerne er nu blevet en integreret og vigtig del af plejehjemmene. De er helt sikkert kommet
Hver dag samles alle medarbejdere (centersygeplejersker Heidi Schou Johansen under vinduet på billedet) på Raklev Plejehjem til triagemøder kl. 7, 10, 15 og 22. Det sikrer tidlig opsporing af sygdom og forebygger mange indlæggelser.
for at blive, og der vil blive endnu mere brug for dem i fremtiden”.
Det bekræftes af VIVE-rapporten ”Normeringer på plejecentre. En status, 2025”, der udkom i juli. Hovedkonklusionen er, at normeringerne overordnet ikke har ændret sit væsentligt siden 2019, f.eks. i dagtimerne, hvor der i gennemsnit var 2,6 beboere pr. medarbejder i både 2019 og 2025. Til gengæld er beboerne dog blevet mere plejekrævende. Der er f.eks. sket en stigning i antallet af beboere med demens, fra 51 pct. i 2019 til 59 pct. i 2025, og det er også blevet sværere at rekruttere kvalificerede medarbejdere.
Kendt blandt beboere og kolleger
Selvom hverken Heidi Schou Johansen eller Bente Krarup Andersen indgår i det faste vagtrul, sætter de begge en stor ære i at være synlige over for både kolleger, beboere og pårørende. Bente Krarup Andersen fortæller:
”Mit kontor ligger på 2. sal, men jeg har ikke været der siden før sommerferien. Jeg sidder oftest i afdelingerne. Hver morgen er jeg ude i alle tre teams - er der sygdom, eller er der en borger, der kræver ekstra opmærksomhed. Jeg er tilknyttet specielle forløb, f.eks. hvis vi har en speciel indsats i forhold til en beboers adfærd. Nogle gange observerer jeg bare, andre gange hjælper jeg til, især i de komplicerede eller terminale forløb,” fortæller hun.
Hun har faste møder à et par timers varighed med de tre teams hver 6. uge, og her er der både plads til samtaler om beboerne, undervisning og introduktion til nye retningslinjer mm.
”Det vigtigste for mig er dog, at alle kolleger ved, at de altid kan komme til mig med spørgsmål eller problematikker, de har brug for at vende. Alle ved, at ingen spørgsmål er for dumme. Det er også vigtigt, at jeg er synlig over for beboerne og de pårørende, og at jeg ved, hvem de er.”
Opsporer forværring i tide
Heidi Schou Johansen er også ude blandt beboerne og kollegerne, så ofte hun kan.
”Det er vigtigt for mig, at både beboere og pårørende kender mig, og at jeg selv har en fornemmelse af beboerne og deres behov og tilstand. Jeg er inde over de mest komplekse problemstillinger, og nogle gange går jeg også ud og doserer
Heidi Schou Johansen har taget specialuddannelsen i borgernær sygepleje og mødes jævnligt med de andre centersygeplejersker i Kalundborg Kommune for at udveksle viden og erfaringer.
Jeg er inde over de mest komplekse problemstillinger, og nogle gange går jeg også ud og doserer medicin.
medicin for lige at fornemme en beboer igen. Det er altafgørende for, at jeg sammen med kollegerne kan være med til at identificere eventuelle problemstillinger tidligt,” siger hun og fortsætter:
”Jeg er ikke i tvivl om, at det sammen med vores systematiske arbejde med triage-værktøjet, er med til at opspore evt. forværringer tidligt, så vi i tæt samarbejde med vores plejehjemslæge eller kommunens akutsygeplejersker kan sikre, at beboerne får den rette behandling her hos os og ikke bliver unødigt indlagt”.
Ser tiden an lidt længere
Netop centersygeplejerskernes kendskab til beboerne og deres tætte sam -
arbejde med plejepersonalet er guld værd, mener en af Raklev Plejehjems eksterne samarbejdspartnere, plejehjemslæge Valdemar Brinch Larsen.
Næsten alle beboere har valgt ham til som læge, og han kommer fast en dag om måneden. Forinden har Heidi Schou Johansen i samarbejde med social- og sundhedsassistenterne fået styr på de beboere, som har brug for besøg, og det er også ham, Heidi Schou Johansen kontakter, hvis de står med en akut problemstilling hos en beboer.
”Her bruger jeg for alvor min faglighed og kendskab til beboeren, i tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenterne og især min sygeplejerskekollega, der er noget mere erfaren end mig. Er det virkelig en akut problemstilling, vi står med? Langt fra alle bekymringer skal videre til Valdemar,” siger hun og fortsætter:
”Ligger fru Olsen f.eks. i sengen med kvalme på andet døgn uden appetit, kan det være obstipation. Og er hendes værdier normale, vil vi opstarte behandling, der kan afhjælpe det, mens vi følger hende tæt og ser tiden an lidt længere. I tiden før centersygeplejersker og faste plejehjemslæger ville vi måske have ringet til borgerens egen læge eller lægevagten, der uden det samme kendskab til beboeren og vores kompetencer, ofte ville have indlagt personen for en sikkerheds skyld”.
Styrker og udvikler fagligheden
Som plejehjemslæge for fire plejehjem i Kalundborg Kommune, er Valdemar Brinch Larsen ikke i tvivl om, at beslutningen om at ansætte centersygeplejersker har reduceret antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser af plejehjemsbeboere:
”De kommer med en anden faglighed og er med til at styrke og udvikle fagligheden blandt de andre faggrupper. I perioder har nogle af de plejehjem, jeg er tilknyttet, været uden centersygeplejerske, og her er kvaliteten i behandlingen og især i kommunikationen med mig som læge og mit øvrige personale ikke af lige så høj kvalitet, som når der er en centersygeplejerske. Det kan resultere i
Ifølge VIVE-rapporten ”Normeringer på plejehjem – en status, 2025” er den gennemsnitlige bemanding i en dagvagt på et plejecenter fordelt med følgende pct. på de forskellige faggrupper:
Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter: 60 pct.
Praktikanter, vikarer og elever: 19 pct.
Sygeplejersker 9 pct.
Ufaglærte: 8 pct.
Sundhedsprofessionelle som fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætister: 3 pct.
Pædagogisk personale: 2 pct.
For sygeplejersker svarer det til 1,5 sygeplejerske i dagvagt mod f.eks. 5,8 social- og sundhedshjælpere og 4,5 social- og sundhedsassistenter. De tal har ikke ændret sig væsentlig siden en lignende opgørelse fra 2019.
Rapporten siger ikke noget om, hvorvidt faggrupperne alle har borgernært arbejde i størstedelen af deres arbejdstid, eller om det f.eks. også dækker ledelse og journalføring.
Læs VIVE-rapporten ved at scanne qr-koden:
uhensigtsmæssige indlæggelser,” siger han og tilføjer:
”Det er kontinuiteten, den høje faglighed og det lokale kendskab til beboerne, der er nøglen til forebyggelse. Det gælder for alle faggrupper på plejehjemmene, men også for eksterne samarbejdspartnere som hjemmesygeplejen og almen praksis som mig og mit personale. Det, at vi også kender personalet og beboerne, er med til at reducere de uhensigtsmæssige indlæggelser.”
Flere plejehjemssygeplejersker
Forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, mener også, at sygeplejersker på plejehjem spiller en afgørende og stadig vigtigere rolle, da de ældre borgere, der bor på plejehjemmene i dag, er meget mere komplekse og syge, end de var for bare 5-10 år siden.
”Det er jo nogle af vores allermest svækkede og ældre borgere, og når jeg i dag taler med kolleger, der arbejder på et plejehjem, siger mange, at det nærmest er blevet som en medicinsk afdeling. Det kræver, at de sundhedsfaglige kompetencer følger med, og her kan sygeplejersker i den grad bidrage med deres faglighed, kliniske blik, koordinering og lederskab,” siger hun og tilføjer:
”Sygeplejerskernes faglighed er så vigtig på mange niveauer, f.eks. i forhold til beboeren og i forhold til at klæde de andre faggrupper på – både i hverdagen, hvis der opstår spørgsmål omkring de daglige opgaver hos beboerne, og i kvalitetsudviklingsprojekter- og undervisningstiltag.”
I Dansk Sygeplejeråds nye sundhedspolitiske udspil ”Sygeplejersker for et sundere samfund” lyder en af anbefalingerne derfor, at der skal ansættes flere sygeplejersker på landets plejehjem og omsorgspladser – også i ledelsen.
”Det, der står tilbage, er jo, at der ikke rigtig er sket en udvikling i antallet af sygeplejersker på plejehjemmene samtidig med, at beboerne er blevet mere syge og komplekse. Der er brug for mange flere sygeplejersker, hvis vi skal nå sundhedsreformens mål om at forebygge 70.000 indlæggelser om året,” understreger Dorthe Boe Danbjørg.
Som hygiejneansvarlig sygeplejerske i Tårnby Kommune arbejder
Mette Rasmussen
for at mindske smitte og forebygge sygdom hos såvel de gamle som de helt små.
Jeg vil gerne være med til at udvikle sygeplejen. Det brænder jeg for. Så i 2019 blev jeg ansat her i Tårnby Kommune som uddannelsesansvarlig sygeplejerske for de sygeplejestuderende i Enhed for Kvalitet og Kompetenceudvikling. Så kom covid-pandemien, og jeg arbejdede pludselig meget intenst med hygiejne på ældreområdet, hvor der hele tiden kom nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som jeg omsatte til brugbare værktøjer.
Jeg arbejdede mere og mere med hygiejne, nok fordi jeg har hospitalserfaring med mig fra anæstesi- og intensivområderne. Samtidig blev der behov for en mere koordinerende og ensartet hygiejneindsats på tværs af ældre-, skole- og børneområde.
Så jeg blev spurgt, om jeg ville være hygiejneansvarlig sygeplejerske for en fælles hygiejneorganisation, som jeg skulle være med til at bygge op. Der har jeg så været siden januar 2022. Mit job kræver, at jeg hele tiden holder mig opdateret på hygiejneområdet, f.eks. når der kommer nyt fra Statens Serum Institut. Jeg er glad for, at jeg er endt med at arbejde med hygiejne, for min
Det er en ongoing proces at opbygge viden og færdigheder hos medarbejderne.
Mette Rasmussen
sygeplejerske
Dansk Sygeplejeråd anbefaler: En styrket hygiejneindsats skal forebygge infektioner og smitte
Kilde: Dansk Sygeplejeråds nye sundhedspolitiske udspil ’Sygeplejersker for et sundere samfund’ dsr.dk/sfss
ambition er at forebygge sygdom og dermed styrke patientsikkerheden.
Skal argumentere for evidens
Jeg blev uddannet i 1999 og har siden arbejdet i mange år inden for det akutte felt. Jeg har specialuddannelserne i anæstesi og intensivsygepleje, men indenfor de sidste 10-12 år har jeg bevæget mig over i det mere kvalitetsudviklende. Jeg har også en master i voksnes læring og kompetenceudvikling.
Det var en kæmpe omvæltning at komme fra det akutte område her til. Jeg var vant til udelukkende at arbejde evidensbaseret på hospitalerne. Nu skal jeg præsentere evidensen og argumentere for, hvorfor vi skal arbejde evidensbaseret. Det er motiverende, for der er et behov for det. Og jeg bliver så glad, når jeg kan se, at hygiejnen bliver en del af hverdagen, og medarbejderne er trygge ift. at forebygge smitsomme sygdomme.
I 2022 var sundhedsplejen og jeg f.eks. på hygiejnetilsyn i dagtilbuddene her i kommunen, som havde et af landets højeste sygefravær blandt medarbejdere. Det førte til et projekt i to daginstitutio -
ner, hvor vi ville indføre Sundhedsstyrelsens anbefalinger for hygiejne. En gang om ugen i næsten et år var jeg i begge institutioner for at forbedre samarbejdet med forældrene om hygiejne, give medarbejderne den nødvendige viden om smitteforebyggelse og derigennem få nedbragt sygefraværet.
Hygiejne i daginstitutioner
Der kom en stor kulturændring, og nu er hygiejne en del af hverdagen. Medarbejderne oplever det f.eks. ikke som en ekstra opgave at vaske hænder med børnene, når de kommer ind fra legepladsen. Når de har børn med symptomer på diarré, er de blevet gode til korrekt håndhygiejne, og de bruger i højere grad de rigtige værnemidler og de korrekte valg til desinfektion af overfladerne.
Når jeg arbejder med kulturforandringer, ved jeg, at jeg skal møde medarbejderne på deres banehalvdel. Jeg kommer ikke langt med forandringerne, hvis jeg tager ud og siger, at vi skal nedbringe sygefraværet i daginstitutionen. Men hvis jeg taler med medarbejderne om, hvor vigtigt det er, at vi passer på dem og børnene, er de åbne for at samarbejde.
Arbejdet med hygiejne i de to daginstitutioner er gået så godt, at det nu skal bredes ud til alle 34 daginstitutioner i kommunen. Jeg er stolt over, at vi som sundhedsplejersker og sygeplejersker kan arbejde med det, vi er gode til, nemlig at være smitteforebyggende.
Færre urinvejsinfektioner
Vi får flere multisyge borgere, der skal passes i eget hjem og på plejehjem, som bliver en slags minihospitalsafdeling. Normalt arbejder vi i et rent område på hospitalet. Derfor står vi pludselig med en anden hygiejnestandard til de samme borgere. Det kan blive en udfordring på den lange bane, og derfor er den kommunale hygiejneindsats vigtig.
Vi har f.eks. været ude på to plejehjem for at ændre arbejdsgange og styrke medarbejdernes kompetencer i smitteforebyggelse, så vi i højere grad kan undgå urinvejsinfektioner. Det er vigtigt for de ældre borgere, og det betyder også, at man bruger mindre antibiotika, hvilket
er godt ift. den stigende antibiotikaresistens, vi oplever. Hygiejne er meget vigtigt. Også i det store perspektiv. Der er et stort flow af medarbejdere på ældreområdet, så det er en ongoing proces at opbygge viden og færdigheder hos medarbejderne. Vi har også en stor ufaglært gruppe, og en stor del har dansk som andet sprog. Det stiller krav til at være mere kreativ. Jeg bruger f.eks. flere film og fantomer og ikke så meget tavleundervisning, når vi underviser i nedre hygiejne.
Hver dag bruger jeg mine kompetencer og erfaringer fra tidligere job. Jeg har en bred hospitalserfaring, og derfor bliver jeg hele tiden involveret i sager, der intet har med hygiejne at gøre. Jeg har f.eks. tidligere arbejdet på Respirationscenter Øst, så da vi pludselig fik en borger hjem med en noninvasiv respirator, som ingen vidste noget om, tog de fat på mig. Det udfordrer min faglighed, og det trives jeg med. Måske er det også derfor, jeg efterhånden har flere sygeplejefaglige kasketter.
Sygeplejerskens redaktion får løbende tilsendt bøger fra landets
forskellige forlag, både faglitteratur, fiktion og andre typer romaner. Her præsenteres et lille udvalg.
Karen Margrethe Maglekær Sygeplejeprocedurer og -teknikker
Gads Forlag 2025
230 sider - 299,95 kr.
Bogen beskriver udvalgte procedurer og teknikker med vægt på den generelle kliniske sygepleje. Et kapitel om sygeplejen i forbindelse med udtagning af kapillærblod er tilføjet denne reviderede udgave, og bogen er opdateret iht. sygeplejerskens nye virksomhedsområder. Hensigten er, at den studerende kan orientere sig, repetere, øve og forberede sig, inden procedurer skal udføres for første gang på patienter og borgere.
De enkelte procedurer er beskrevet ud fra evidensbaseret litteratur og gældende retningslinjer.
Bogen har illustrationer, faktabokse og QR-koder, der giver adgang til 16 videoklip, som også er tilgængelige på bogens hjemmeside.
Bogen er en del af forlagetsserie, ”Menneskekroppen”.
Den henvender sig primært til sygeplejestuderende og sundhedsprofessionelle, som udfører sygepleje, og kan også bruges som opslagsværk for nyuddannede sygeplejersker.
Gudrun Jessen
Jeg vil leve, så længe jeg er gammel Kristeligt Dagblads Forlag 2025 150 sider - 249,95 kr.
Dagbog fra et plejehjem
Jeanette Finderup og Julie Duval Jensen
Sygeplejefaglig journalføring FADL’s Forlag 303 sider - 379,95 kr.
Kompetent dokumentation
Da Gudrun Jessen flytter på plejehjem som 88-årig, begynder hun at skrive dagbog. Gennem to et halvt år følger læseren hendes nye liv med glæder og frustrationer. Om den særlige kultur, der udfolder sig mellem beboere og personale. Om hverdage præget af travlhed og rutiner. Og om frygten, da en voldelig og grænseoverskridende mand flytter ind. Men kampen for, at der altid er en fremtid for den nysgerrige, består.
Hvordan dokumenterer du sikkert? Denne håndbog er den første danske udgivelse med fokus på sygeplejefaglig journalføring. Den er en guide for alle, der arbejder med sygepleje i både primær og sekundær sektor. Den giver konkret vejledning i korrekt journalføring og har fokus på at sikre tryghed, kvalitet og inddragelse i patientbehandlingen. Læseren får et overblik over lovgivningsmæssige krav og de faglige udfordringer, som sundhedsprofessionelle møder i praksis.
Hvad læser du lige nu?
”Jeg hører Anne-Cathrine Riebnitzskys historiske roman ”Tempel”.”
Hvordan har den inspireret dig?
”Jeg holder meget af historiske romaner eller historisk fiktion. Når det handler om virkelige personer eller begivenheder, som har bund i noget, der virkelig er sket. Og så gør det ikke noget, der er digtet noget til. ”Tempel” foregår f.eks. i tiden omkring Jesu fødsel med Maria og Josef, og udover en god historie får jeg også reel viden om den tid og de personer, hun skildrer.”
Hvilken bog burde alle sygeplejersker læse – og hvorfor?
”Jeg vil anbefale ”Ulighedens drejebog” af Kristian Larsen og Morten Sodemann. Den handler om social ulighed, som er en stor udfordring for hele sundhedsvæsenet. Vi har et ensartet tilbud, men mange har brug for noget særligt for at kunne tage imod de tilbud. Det kan være folk med læsevanskeligheder, kognitive udfordringer eller psykiatriske diagnoser. Og dem, der har svært ved at møde op, er faktisk tit dem, der har mest brug for at blive undersøgt og behandlet.”
Hvilken bog har betydet mest for dig?
”I 2019, da mine børn var ved at flytte hjemmefra, tænkte jeg, at nu kunne jeg bruge ferien uden at være forpligtet over for andre end mig selv. Jeg cykler meget, og anskaffede ”Cykelture i Danmark” af Jesper Pørksen og Helle Midtgaard, og det er nu min mest brugte bog. Jeg
Dorte Møller Jensen Koloskoperende sygeplejerske, Aalborg Universitetshospital, Thisted. Bestyrelsesformand i Fagligt selskab for Gastroenterologiske sygeplejersker.
415
bor i Thy og har de sidste syv år taget på 4-5 dages cykelture rundt i landet for mig selv. Jeg har cyklet til København, til grænsen i Sønderjylland, og i år kørte jeg ned langs Jyllands østkyst. Jeg kører typisk 100 km om dagen og overnatter undervejs. Ikke alene lader jeg op og får mental energi, jeg møder også mange spændende mennesker. Og selv om vi ikke kender hinanden, har vi de mest fantastiske samtaler. Det er utrolig åbnende at være ude på egen hånd.”
Hvad har været din bedste læseoplevelse de seneste år?
”Lotte Kaa Andersens biografiske roman ”Den inderste kerne” om den danske matematiker og jordskælvsforsker Inge Lehmann. Den gjorde enormt indtryk på mig. Den fortæller jo et stykke Danmarkshistorie om en tid, hvor kvinder skulle kæmpe for at uddanne sig og få en karriere. Og det lykkes for Inge Lehmann, selv om hun først blev anerkendt efter sin død.”
Hvilken bog fik du aldrig læst helt til ende?
””Den begravede kæmpe” af Kazuo Ishiguro. En bog fuld af drager og trolde, men det sagde mig overhovedet ingenting.”
Hvad er det næste, du skal læse?
”Jeg vil glæde mig til at genlytte Anthony Doerrs roman ”Alt det lys vi ikke ser”. Det er en fantastisk historie fra 2. verdenskrigs Paris. Om det gode og det onde, om besættelsesmagten og de besatte, om at klare sig trods vanskelige vilkår.”
Taler du med dine patienter med KOL om forebyggelse af RSV?
Patienter med KOL er i øget risiko for svære tilfælde med RSV. RSV kan forebygges med vaccination.
Patienter på 60 år og derover med KOL kan få klausuleret tilskud til vaccination mod RSV.
• EU-domstolen har afsagt to domme, som kan få betydning for, hvordan deltidsansatte medarbejdere i Danmark honoreres for merarbejde
• Det skal afgøres i to faglige voldgifter (retssager): én for det offentlige og én for det private område
• I forbindelse med voldgiften på det offentlige område, kan du nu registrere dine deltidsansættelser i det offentlige i perioden fra 2015-nu
• Det skal du gøre fordi, du kan have krav på efterbetaling
• Gør det inden slutningen af januar 2026 - meget gerne før
Få svar på alle dine spørgsmål i vores FAQ. Her kan du også registrere dine deltidsansættelser. www.dsr.dk/deltid
Hvordan registrerer jeg mine deltidsansættelser?
Jeg kan ikke huske, om jeg har haft merarbejde. Skal jeg så registrere mig?
Jeg har været deltidsansat og haft merarbejde – har jeg så penge til gode?
Nanna kommer ud til en borger, der fortæller, at han tidligere har banket sin kone. Nanna har lyst til at gå og aldrig komme tilbage igen. Men familien har brug for hendes hjælp. Hvad skal hun gøre?
Idet Nanna træder ind ad døren i det lille hus, bliver hun mødt af en skarp lugt af urin og fordærvet mad. Køkkenbordet er tilgroet af skrald, beskidte tallerkener og gryder. Køkkenlågerne hænger og dingler i hængslerne, og hunden farer forvirret rundt i huset. Lænestolen i stuen er fyldt med urin, og i hjørnet sidder hustruen til den patient, Nanna skal besøge. Han er ovenpå i soveværelset, men de har alle glemt, at hun skal komme.
“Jeg har altid arbejdet med sårbare borgere og har stor erfaring med komplekse problemstillinger. Det trives jeg i. Og jeg har set lidt af hvert. Men det her er nærmest sundhedsskadeligt. Der er så utrolig beskidt, at jeg nærmest bare venter på, at der springer en rotte frem,” siger Nanna, der har været sygeplejerske i over 10 år.
Hun kender borgeren, hustruens mand, fra hospitalets diabetesambulatorium. Men hun har aldrig før været hjemme hos familien. Som noget nyt er sygeplejerskerne begyndt at tage på hjemmebesøg hos borgere i udsatte positioner og har et særligt fokus på at skabe en tillidsfuld relation og også bruge ekstra tid på alt det, der ikke handler om blodsukker og insulin.
Nanna går ovenpå og sætter sig på en stol ved sengen. Manden sidder på sengekanten. Han er en meget stor mand. Det er egentlig meningen, at de skal nedenunder, men snakken går, og de begynder at tale om hans familie.
“Pludselig fortæller han, at han i mange år har banket konen sønder og sammen, så hun var gul og blå.”
Der går et sug gennem maven på hende. Hun får kvalme, idet hun forestiller sig hans kone, der er meget mindre end ham, og alt det, hun har været udsat for. Hvad med børnene, har han også slået dem? De er alle voksne nu, og han er stoppet med volden, fortæller han:
“Men jeg får med det samme en følelse af, at jeg ikke kan hjælpe sådan en mand, der har været et uhyre over for sin familie. Jeg har lyst til at rejse mig op og gå.”
Del dit dilemma!
Skriv til redaktionen@ dsr.dk og skriv dit ’Dilemma’ i emnefletet eller scan QR-koden. Det er muligt at være anonym.
Jeg var lige der i stuen, køkkenet og soveværelset, hvor hun havde fået bank.
Hun er klar over, at han, som alle andre, har krav på at få behandling.
“Men jeg kan mærke, at han ikke fortjener min pleje og omsorg. Normalt er jeg et super rummeligt menneske. Men min grænse er overtrådt i forhold til, hvor langt jeg vil gå som sygeplejerske. Jeg vil bare ud af huset.”
Nanna kan tydeligt se, at han er så immobil og svækket af sin sygdom, at han ikke kan gøre hende fortræd. Af samme grund er hun også overbevist om, at han ikke længere slår konen eller børnene, og hun ved også, at der er en bred vifte af forskellige myndigheder inde over familien. Pludselig slår det hende, hvorfor familien er, som den er - rodet, stanken, vanrøgten og de psykiske mén. Nanna kan derfor også mærke, at det måske ikke gavner de andre i huset, hvis hun går.
“De fortjener at blive mødt med medmenneskelighed og omsorg. Konen skal ikke straffes yderligere for at have taget en beslutning om at leve med et forfærdeligt menneske.”
Men hun er i tvivl om, hvad hun skal gøre. Skal hun blive eller gå?
Nanna bliver. Selvom hun den dag går ud ad døren i det lille hus med en følelse af, at hun aldrig har lyst til at se patienten mere, fortsætter hun med at komme i huset.
“Jeg havde en fornemmelse af, at resten af familien kunne have gavn af det. Derfor kunne jeg acceptere at komme der igen.”
Hun synes, at alle mennesker skal behandles medmenneskeligt.
“Men han skilte sig ud og kunne ikke reddes. Han var ikke et ordentligt menneske. Det tænker jeg meget sjældent om nogen, men det handler nok også om, at han ikke fortalte alt det her i ambulatoriet. Jeg var lige der i stuen, køkkenet og soveværelset, hvor hun havde fået bank. Derfor kom det meget ind under huden på mig.”
Efter første besøg vendte Nanna det hele med de sine kollegaer. I dag fortryder hun til dels, at hun ikke overdrog familien til en sygeplejerske, som var ok med komme der.
“Jeg kom til at væmmes mere og mere ved ham. Han fortjente ikke min ekstra tid og omsorg. Jeg er også i tvivl, om det overhovedet havde en effekt, at jeg kom der, når nu resten af familien i forvejen var totalt ødelagt.”
Sygeplejersken i artiklen er anonym. Redaktionen kender sygeplejerskens rigtige identitet.
Prøv vores fiberberegner
Det er vigtigt at sørge for at få masser af fibre gennem kosten fra f.eks. fuldkornsprodukter, frugt og grøntsager.
Hvis man har brug for at supplere kosten med fibre, er HUSK® Psyllium Mavebalance et godt supplement.
Husk til dem der har brug for at supplere kosten med fibre.
Psyllium frøskaller indeholder 85% kostfibre og er i stand til at absorbere deres egen vægt 40 gange.
Når psyllium frøskallerne absorberer vand, produceres der en geléagtig masse, som giver tarmene noget at arbejde med.
Og på den måde hjælper til en normal fordøjelse.
Brug for sparring?
Kontakt vores produktspecialister Rikke Sloth og Jette Uhre på info@husk.dk.
Systematisk indsats fra tillidsrepræsentant Trine Tolbod sikrede en kollega på Intensivafdelingen på Aalborg Universitetshospital 400.000 kr. i efterbetaling af løn.
Trine Tolbod har fået rigtig mange klap på skulderen af kollegerne. Hun har nemlig skaffet en halv mio. kr. til to kolleger – 400.000 til den ene og 75.000 til den anden. Plus pension.
”Det virkede uoverskueligt, da jeg sad med lønoversigten for mine 75 kolleger. Men så besluttede jeg at gå systematisk frem,” fortæller Trine Tolbod, der har været tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Intensiv Afd. R på Aalborg Universitetshospital i tre år. Hun tjekkede først, om alle fik det regionale kompetencetillæg. Det gjorde de ikke.
”Jeg gik til min leder, der straks ringede til lønkontoret og fik fejlen rettet,” siger Trine Tolbod.
Det betød en efterbetaling på 75.000 til en kollega.
De gule tjekker ikke
”I en gul fagforening er der ingen, der kigger alt det igennem. Og så finder man ikke de fejl, der kan være i lønsedlerne. Det er en servicefunktion, som kun vi tilbyder,” siger Trine Tolbod. Næste trin var at tjekke, om alle var indplaceret korrekt ift. anciennitet.
”Det kan være svært, for jeg kan godt have en kollega, der er uddannet sent. Men én af dem undrede mig. Desværre var hun ikke medlem af DSR. Dermed kunne hun ikke forvente samme service.”
Fagforening som bagland
Kollegaen kom fra en stilling uden for regionen, så regionen kendte ikke automatisk ancienniteten. Men Trine Tolbod vidste, at hun havde været ansat andre steder, før hun kom til Intensiv Afd. R.
”Alligevel stod hun på laveste løntrin, altså trin 4 i stedet for trin 6. Hun fik heller ikke sit tiårstillæg. Jeg regnede det sammen til mindst 370.000 kroner,” siger Trine Tolbod.
Hun gik derfor til kollegaen og sagde, at der var noget, der undrede hende – og at hun selvfølgelig ville hjælpe, hvis hun var medlem.
Næste dag meldte kollegaen sig ind i Dansk Sygeplejeråd og fik detaljerne om, hvad Trine Tolbod havde undret sig over.
”Hun blev selvfølgelig overrasket og spurgte, om det virkelig kunne passe.”
Det kunne det. Regionens lønkontor fik rettet ancienniteten, og to uger efter kom pengene til udbetaling: 400.000 inklusive forhøjede tillæg, men plus pension. Og samtidig steg hendes fremtidige månedsløn med 5.990 kroner. Plus højere tillæg og pension.
Hvad har du lært af sagen?
Jeg har lært at lave systematisk løngennemgang som TR. Den er vigtig for at afdække og rette eventuelle lønfejl. Sygeplejersker har svært ved selv at gennemskue deres lønsedler.
”Ingen er ude på at snyde. Men det er vigtigt, at nogen er bagstopper. Det kan være kompliceret at tjekke sin lønseddel, men det er vigtigt at få det gjort,” siger Trine Tolbod.
Det var på et møde i TRkollegiet på Aalborg Universitetshospital, at jeg blev opmærksom på, at vi som TR har mulighed for at bede lønkontoret om lønoversigt på vores kollegaer.
Køb 2 billetter for 1 billets pris pr. måned. Prisen er 145 kr., og du vælger selv tid, sted og film blandt alle Nordisk Film Biografer. Læs mere på pluskort.dk eller i PlusKort appen. Der
Psst! Der er også rabat på ekstra billetter og biografguf til filmen.
Webinarerne er forbeholdt sundhedspersoner i almen praksis.
Orion Pharma tilbyder et spændende program med førende eksperter inden for området astma/KOL. Vi håber, at du har mulighed for at deltage. Webinarerne er gratis at deltage i. Orion Pharma honorerer foredragsholderne.
Dato
24. september kl. 15.00-16.00
21. oktober kl. 15.00-16.00
Foredragsholdere
Klaus Roslind Praktiserende læge, Aaruplægerne
Lisbeth Venø Kruse
Børnelæge, lektor, PhD, Børneklinik Nord og
Søren Dam Larsen Overlæge, speciallæge i lungemedicin og intern medicin, Regionshospital Nordjylland
19. november kl. 15.00-16.00 Louise Hay Lungesygeplejerske
- Regionshospitalet Horsens
- Allergologisk Klinik v. Ayfer Topcu
3. december
kl. 15.00-16.30
Louise Hay Lungesygeplejerske
- Regionshospitalet Horsens
- Allergologisk Klinik v. Ayfer Topcu
Få styr på astmapatienten. Hvilke værktøjer er der til rådighed, og hvilken struktur kræves i vores praksis for at komme i mål?
SABA har nu en meget begrænset plads i astmabehandlingen, og der skal tages betydelige tiltag i almen praksis, hvis vi skal reducere risiko for exerbationer, permanet lungeskade og dødelighed. Klaus Roslind har selv været igennem processen og deler ud af sin erfaring.
Astma og allergi: hvornår og hvordan skal der henvises til specialist (hhv. børn, unge og voksne)?
Nogle patienter skal sendes videre til specialister, men hvad skal almen praksis have forsøgt inden da? Hvad skal være undersøgt inden henvisningen? Og hvad skal henvisningen indeholde? Lisbeth Venø Kruse besvarer disse punkter for børn og unge med astma og/eller allergi, og Søren Dam Larsen gennemgår punkterne for voksne.
“Bare” spirometri?
Webinar omkring spirometri helt fra ”bunden”. Hvad er en spirometri? Hvad betyder tallene? Hvordan gør man? Hvordan bruger man kurverne og hvad viser de? Fejlkilder, udfordringer, gode råd og forskellige cases.
Fokus på allergi og global airways ud fra forskellige patientcases
Kort om allergi, global airways samt astma. Gennemgang af interaktive patientcases: Hvad er symtomerne, hvad oplever patienten? Hvordan stiller vi diagnosen? Hvordan ved vi, om det kun er allergi, eller om der også er astma? Hvordan behandler vi patienten?
TILMELDING:
For at registrere dig til webinarerne kan du enten scanne QR-koden med kameraet i din mobiltelefon, eller du kan taste linket ind i din browser.
Vi håber, at du har mulighed for at deltage.
Med venlig hilsen
Orion Pharma opdk@orionpharma.com
www.wehale.life/dk/ webinartilmelde/
Lene Søndergaard Luth
Ny chefsygeplejerske
Lene Søndergaard Luth tiltræder den 1. november som chefsygeplejerske på Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V på Svendborg Sygehus. Hun kommer fra en stilling som oversygeplejerske og daglig leder på Ærø Sygehus.
Lene Søndergaard Luth kommer til en afdeling, hun kender godt. Hun har en baggrund som anæstesisygeplejerske og har arbejdet på Anæstesiologisk Intensiv Afdeling i Svendborg i 10 år, senest som stedfortræder for afdelingssygeplejersken, inden hun begyndte i jobbet på Ærø. Hun har desuden været anæstesisygeplejerske i Forsvaret inkl. udsendelse til Afghanistan og har arbejdet i Norge.
Lene Søndergaard Luth er uddannet sygeplejerske i 1999 og har bl.a. Diplom i Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø, UCL, og Master i offentlig ledelse, Syddansk Universitet/Aarhus Universitet.
Navarana Helena Johansen Ny forperson
Navarana Helena Johansen er blevet valgt som ny forperson for de grønlandske sygeplejerskers organisation Peqqissaasut Kattuffiat (PK). Hun fik over halvdelen af stemmerne ved kampvalget, hvor sygeplejersker og radiografer i hele landet diskuterede PK’s fremtid og udfordringer.
Hun afløser Ken Jensen, der har bestredet posten som formand for PK de seneste ni år.
Udover at have arbejdet som sygeplejerske i 13 år, er Navarana Helena Johansen efteruddannet klinisk vejleder, certificeret narrativ psykoterapeut og har en kandidat i læring og forandringsprocesser.
Navarana Helena Johansen tiltræder officielt posten som forperson efter den næste generalforsamling, der afholdes den 27. november.
Rikke Jørgensen
Ny professor
Den 1. oktober 2025 tiltrådte Rikke Jørgensen stillingen som ny professor i psykiatrisk sygepleje ved Aarhus Universitet. Professoratet skal især løfte forskningen i interventioner inden for psykotiske lidelser og styrke den sygeplejefaglige indsats til patienterne.
En del af Rikke Jørgensens forskning handler om at udvikle, teste og implementere interventioner inden for psykiatrisk sygepleje. Interventionerne skal støtte bedringsproces og sygdomshåndtering hos mennesker med især psykotiske lidelser, og forskningen vil få betydning for både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle.
Rikke Jørgensen ser frem til, at hun som professor kan skabe et stærkt link mellem forskning og undervisning i psykiatrisk sygepleje og den kliniske praksis.
Jonna Stevn Nielsen
Vores kære kollega, tidligere afdelingssygeplejerske, Jonna Stevn Nielsen er gået bort.
På pensionsdagen i 2021 forærede vi Jonna en rød nødkaldssnor, så hun kunne tilkalde os, og vi ville gengælde hendes støtte, solide etiske kompas og resolutte opretholdelse af sygeplejefaglige dyder. Det blev os, som ”trak for assistance”, og Jonna fortsatte derfor med at bidrage til arbejdsfællesskabet.
Den røde snor er nu en mindesnor, hvori vi kan trække på Jonnas ordentlighed og omsorg. Som forleden da vi rundede ”yndlingsemnet” forebyggelse af pletter og tyggegummi i uniformer. Vi forestillede os Jonna tømme sine lommer for en misundelsesværdig mængde slikpapir. Jonna kunne nemlig køre længe på sukker, og hun så, når vi andre havde brug for at ”blive tanket op”. Hørte hun os sukke af træthed på en lang og sej vagt, gik hun op på siden af én, trak ud i sin lomme og nikkede med hovedet, så man forstod at lommen indeholdt ”nødhjælp”. Når man efterfølgende stod med slik i hånden og samtidig mærkede Jonnas anerkendende nik, kunne man alligevel køre lidt længere på literen qua hendes omsorg. For sådan var Jonna – og meget mere. Vi er dybt taknemmelige for at have kendt Jonna og takker for den røde snor, som hun altid stillede til rådighed.
Æret være Jonnas minde
Lise Bligaard på vegne af Ryetbo Plejehjem
På neonatalafsnittet på Slagelse Sygehus viser sygeplejersker de nybagte forældre rundt på afsnittet over video, inden de bliver overflyttet fra Rigshospitalet til Slagelse. Det gør familierne trygge, og skærmen spiller også en vigtig rolle ved tidlig hjemmebehandling og ved overgang til sundhedsplejersken.
Et spædt insisterende babyskrål fra en af patientstuerne på neonatalafsnittet breder sig på gangen. Gråden fra den lille baby kan dog ikke høres bag den lukkede dør på den anden side af gangen. Her er sygeplejerske Dorte Steen Hansen godt i gang med en samtale via skærm med Camilla Wael og hendes mand Christian Frost, der for nylig var indlagt her på neonatalafsnittet i Slagelse med deres lille dreng Aske.
Han er født uden højre underarm, med et stort sår på benet og knap fem uger for tidligt. Efter to uger havde de lyst til at komme hjem her fra hospitalet, hvor han er født, og tog derfor hjem til Fensmark tæt på Næstved på tidlig hjemmebehandling (THB).
Siden har de haft tre-fire konsultationer over skærm med Dorte Steen Hansen eller en af de tre andre sygeplejersker i afsnittets THB-team, ligesom de også har været inde på neonatalafsnittet et par gange.
“Hvordan går det med amningen, og malker du stadig ud?” spørger Dorte Steen Hansen og retter lidt på kameraet, så forældrene bedre kan ses på computerskærmen.
Aske er der også. Han sover, rullet let ind i en dyne ved siden af dem.
“Ja lidt,” svarer Camilla Wael og fortæller derefter, hvor længe hun ammer ad gangen.
Virtuel rundvisning betrygger
Det virtuelle arbejde bygger på tidligere forskning med 188 familier fra fire neonatalafdelinger, som var i tidlig hjemmebehandling. Her fandt man frem til, at videokonsultationer er lige så gode og sikre som de sædvanlige kontrolbesøg på sygehuset ift. amning, forældretryghed og interaktion med barnet. Siden 2018 er videokonsultationerne derfor blevet en mere og mere naturlig del af sygeplejen, og gennem de sidste fem år har de bredt sig fra THB-teamet til andre dele af sygeplejen. Når nye familier f.eks. skal flyttes fra Rigshospitalet til Slagelse, får de nu på forhånd en virtuel rundvisning af en af sygeplejerskerne på afsnittet, ligesom sygeplejerskerne er med på et skærmmøde, første gang forældrene får besøg af sundhedsplejersken i deres hjem.
Siden 2022 har afsnittet holdt i alt 538 videokonsultationer. Før det blev sat i system, var familierne tit angste i forbindelse med at skulle flytte fra den højtspecialiserede neonatalafdeling på Rigshospitalet til et nyt og fremmed personale i Slagelse.
“Usikkerheden omkring, hvordan det hele skal gå, nu hvor de skal videre fra det sted, der har holdt
Camilla Wael og Christian Frosts søn er født næsten fem uger for tidligt. Et par uger efter fødselen valgte de at tage hjem på tidlig hjemmebehandling, og det giver dem stor tryghed at have virtuel kontakt til sygeplejerskerne på neonatalafsnittet. Her med sygeplejerske Dorte Steen Hansen.
deres barn i live, er blevet meget mindre,” forklarer Dorte Steen Hansen, der er tovholder for det virtuelle THB-team og har været på afsnittet i knap 25 år.
Tidlig relationsdannelse
Når de små babyer flyttes fra Rigshospitalet, er de typisk fra 28 uger gamle. De er måske lige kommet ud af respiratoren og ikke mere afhængig af livsvigtig medicin.
“Det giver forældene ro i maven, at de på forhånd ser os i øjnene. Vi taler om deres bekymringer og behov, og de ser omgivelserne. Mange synes, det er rart på forhånd at se de fysiske rammer med bl.a. enestuer, som venter dem.”
Dansk Sygeplejeråd anbefaler: Uddan personale og ledere i brugen af ny teknologi
Kilde: Dansk Sygeplejeråds nye sundhedspolitiske udspil ’Sygeplejersker for et sundere samfund’ dsr.dk/sfss
Tidligere kunne sygeplejerskerne have sværere ved at skabe den gode relationelle kontakt med familier fra andre hospitaler, forklarer Dorte Steen Hansen: “Men det spiller en kæmpe rolle, at vi før flytningen kan gå i gang med relationsdannelsen. Andre neonatalafsnit har også THB, men vi er gået forrest, når det handler om trygge overgange fra hospital til hospital eller videre til sundhedsplejersken.”
Ny kultur for videomøder Afsnittet har årligt omkring 50 familier i THB og har for nyligt fået Dansk Selskab for Patientsikkerheds pris ‘Patientsikkerhedsprisen 2025’ for arbejdet med at sikre for tidligt fødte og deres forældre trygge overgange. Det er oversygeplejerske Karina Westergaard Rolf stolt af. Hun har været med til at
tage initiativ til at implementere og videreudvikle indsatsen med fokus på sektorovergange.
“Til at starte med var der ikke et specialiseret team, ingen tovholder, og vi havde ikke et specifikt rum til funktionen. Havde man rigtig travlt i klinikken, blev det ind i mellem foreslået at aflyse et videomøde. Men det kan vi ikke bare, for derhjemme sidder en familie, som så bliver utrygge. Med tiden har vi derfor skabt en kultur, så opgaven kan løses på lige fod med andre sygeplejefaglige kerneopgaver,” siger hun og åbner døren ind til en tom patientstue.
Her er alt klar til at tage imod en ny lille baby og dens forældre, som på forhånd har set stuen via skærm. Ved siden af patientsengen står en lukket kuvøse omgivet af slanger, skærme og iltapparater. På væggen over fars seng er der med store røde bogstaver skrevet et vers af sangen ”Solen er så rød, mor”.
Oversygeplejerske Karina Westergaard Rolf (t.v.) og sygeplejerske Dorte Steen Hansen fra neonatalafsnittet på Slagelse Sygehus har været med til at skabe en unik model for sammenhængende patientforløb ved at bruge videomøder ifm. overgang fra et andet hospital til afsnittet, fra afsnittet og hjem og igen til forældrenes første møde med sundhedsplejersken.
Karina Westergaard Rolf retter lidt på en vægt, der vejer de små babyer, som ikke er meget tungere end et kilo, når de kommer fra Rigshospitalet. Hun ser potentiale i at brede den virtuelle model ud til andre afdelinger og specialer.
“For det er med til at højne den faglige og den patientoplevede kvalitet og styrke patientsikkerheden. Og så giver det færre genindlæggelser.”
Overgang til sundhedsplejersken Bag den lukkede dør i THB-rummet er Dorte Steen Hansen i fuld gang med at tale med familien fra Fensmark.
Moren Camilla Wael er glad for skærmkonsultationerne, der har sparet dem for 40 minutter i bil til hospitalet og 40 minutter på landevejene hjem igen og det stress, det fører med sig at pakke Aske ind og ud ad bilen:
¨Jeg har hvilet mere i rollen som førstegangsmor, fordi jeg kan ringe til sygeplejerskerne, uanset om klokken er halv syv om morgenen eller otte om aftenen. Og det føles trygt, at det er de samme få sygeplejersker, vi taler med.”
Det er sidste gang, Dorte Steen Hansen ser familien, inden sundhedsplejersken tager over:
“Camilla, jeg kan se, at Aske har fået tid til skanning af sit hoved,” siger hun og spørger, om familien som planlagt har været forbi Rigshospitalet til opfølgning pga. Askes medfødte misdannelser.
Hun vender også et kommende ambulant besøg hos fysioterapeuten.
Det giver dem ro i maven, at de på forhånd ser os i øjnene.
Dorte Steen Hansen sygeplejerske
“Og så skal I snart have sundhedsplejersken på besøg, og der har vi jo planlagt et videomøde sammen med jer og jeres sundhedsplejerske. I må meget gerne fortælle, hvordan I har oplevet Askes indlæggelsesforløb og det efterfølgende THB-forløb under det videomøde, så sundhedsplejersken kan være opmærksom på jer og hjælpe jer videre på vej,” siger Dorte Steen Hansen.
Hun spørger også ind til forbindingen på Askes ben for at følge op på, om sundhedsplejersken skal vide noget nyt om såret og begynder derefter at gøre klar til at afslutte samtalen.
“Kan I nu have det rigtig godt. Pas godt på jeres lille familie,” siger hun og vinker farvel gennem skærmen.
De vinker tilbage.
Aske ligger stadig og sover trygt i den lune dyne.
”Jeg
En sygeplejestuderende bliver hårdt irettesat af en sygeplejerske foran en patient, og det lærer hende vigtigheden af at kende sine egne grænser.
Det var min første uge på et sengeafsnit i min 2. semesters praktik. Jeg mødte ind kl. 7 som sædvanligt og dannede mig et overblik på logistiktavlen. På vagtplanen kunne jeg se, at jeg skulle følges med en sygeplejerske, jeg ikke kendte. Pludselig hører jeg en kvinde bag mig sige: ”Er det dig, der er Frida?”. Jeg rejser mig hurtigt fra stolen, smiler og siger: ”Ja, det er mig”. ”Skal vi komme i gang?” siger hun lettere irriteret og går. Jeg tænker straks, om jeg har gjort noget forkert? Jeg følger derfor bare efter hende uden at sige noget. Normalt var jeg sekundær sygeplejerske på en til to patienter, men sygeplejersken, jeg fulgtes med, mente, at det var bedre, hvis vi deltes om fire patienter, så jeg kunne få mest muligt ud af dagen. Jeg blev lidt nervøs ved tanken om at skulle have overblik over fire patienter, men jeg kunne godt mærke, at hun allerede var irriteret, så jeg turde ikke sætte spørgsmålstegn ved det.
En af patienterne skulle have lagt kompressionsforbinding. Jeg havde lagt det på en patient dagen inden sammen med min kliniske vejleder, så jeg følte mig godt klædt på til opgaven. Sygeplejersken sagde, at jeg gerne måtte lægge det, men at hun ville kigge.
Patienten ser nysgerrigt på, da jeg lægger forbindingen.
Da jeg er halvvejs med første ben, siger sygeplejersken: ”Hvad er det, du laver?” Jeg stivner og stopper alt, hvad jeg er i gang med. Patienten kigger bekymret på sygeplejersken og efterfølgende på mig. Jeg svarer, at jeg gjorde det, min vejleder havde vist mig. Surt svarer hun: ”Det er altså helt forkert”. Jeg får en klump i halsen. Jeg er både forbavset, pinlig berørt
og vred på situationen. Jeg vælger at bide det i mig og sige ”Vil du så ikke vise mig, hvordan du gør?” For ikke at optrappe situationen og for at berolige patienten.
6. semester på
VIA UC i Horsens
Resten af dagen havde jeg ondt i maven og følte, at sygeplejersken talte dårligt om mig til personalet. Jeg turde heller ikke tale med sygeplejersken om det. Jeg tog derfor fat i min kliniske vejleder og delte mine bekymringer. Hun sagde til mig, at mange sygeplejersker gør tingene på deres egen måde, og at jeg vil komme til at gøre det samme en dag, når jeg har fundet det, der passer bedst til mig. Det lærte mig, at jeg skal stole på mig selv og min intuition.
Da det kun var mit første praktikforløb på uddannelsen, kendte jeg endnu ikke til vigtigheden af at kunne stå op for mig selv og sige fra. Når man er studerende, er det vigtigt at kende til sine egne grænser og huske sig selv på, at man bl.a. er i praktik for at øve sig i at anvende viden i praksis. Et af mine mest læringsrige praktikforløb var på det her sengeafsnit, og jeg ville aldrig have været det foruden. Jeg lærte enormt meget om mig selv, mine kompetencer og grænser.