Sygeplejersken № 4, 2025

1. september 2025 125. årgang 4

Karen havde forberedt sin afsked

Kollegerne flygtede, og skyllerumsbrok blev dagligdag. På Mavetarmkirurgisk Afsnit i Svendborg stod det slemt til med arbejdsmiljøet. Men så kom der nye ledere.

NY REDUCERET PRIS PÅ 2,5 MG STARTDOSIS

GIP/ GLP-1

Første og eneste

GIP/GLP-1 receptoragonist til behandling af overvægt/svær overvægt hos voksne1

-22,5%

Gennemsnitlig signifikant reduktion i kropsvægt på 23,6 kg (22,5%) ved 72 uger hos personer med overvægt/svær overvægt1,2*

Få opdateringer og information fra Lilly. Scan QR-koden og tilmeld dig Lillys online kommunikation.

Du kan afmelde dig når som helst på www.lilly.com/dk/e-consent.

VÆGTKONTROL

Mounjaro er indiceret som supplement til en kaloriefattig kost og øget fysisk aktivitet med henblik på vægtkontrol, herunder vægttab og vægtvedligeholdelse hos voksne med et indledende BMI på:

∙ ≥ 30 kg/m2 (svær overvægt) eller

∙ ≥ 27 kg/m2 til < 30 kg/m2 (overvægt) ved tilstedeværelse af mindst én vægtrelateret komorbiditet (f.eks. hypertension, dyslipidæmi, obstruktiv søvnapnø, kardiovaskulær sygdom, prædiabetes eller type 2-diabetes mellitus)1

TYPE 2 DIABETES

Mounjaro er indiceret til behandling af voksne med utilstrækkeligt kontrolleret type 2-diabetes mellitus som supplement til kost og motion.

∙ Som monoterapi, når metformin anses som uhensigtsmæssigt på grund af intolerance eller kontraindikationer

∙ I tillæg til andre lægemidler til behandling af diabetes1

Referencer: 1. Mounjaro produktresumé. 2. Jastreboff AM, Aronne LJ, Ahmad NN, et al. Tirzepatide once weekly for the treatment of obesity. N Engl J Med. 2022;387(3):205-216.

*p<0.001 vs. placebo, justeret for multiplicitet. Vægtreduktion med Mounjaro 15 mg (-22,5% [-23,6 kg]), vs. placebo (-2,4% [-2,4 kg])2

Produktinformation findes på side 6.

Indhold

Tema Fra flugt til fastholdelse

Side 8

Sundhedsvæsentligt

Selvstændige sygeplejersker er sund fornuft

Side 26

For at kunne give den bedste sygepleje til LGBT+-beboerne på regnbueplejehjemmet Slottet, får udviklingssygeplejerske Camilla Haslund Frederiksen og de øvrige ansatte undervisning i LGBT+historie, normkritik og ældres seksualitet. Side 30

Hvis ens arbejdsplads er på vej i en uhensigtsmæssig retning, er man forpligtet til at sige det til ledelsen og politikerne.

Birgitte Bjerregaard Nielsen sygeplejerske på Vista Balboa

23

Forskning får liv Talentudvikling styrker kliniske kompetencer

Side 34

Forskeren fortæller ”Vær modig i svære samtaler”

Side 40

Arbejdsliv Kendskab giver venskab

Side 44

Tillidsrepræsentanten ”Han ville tilbage”

Side 57

Dilemma

Skal vi hjælpe hende med at danne mælk?

Side 58

Studerende i praksis ”Ingen kigger op, da jeg kommer ind”

Side 66

Side

Foto Amanda Hjernø

Der er gode nyheder på vej til kalk-hylden.

38 µg D-vitamin skifter navn til Forte 38.

Til efteråret skifter vi design på nogle af UniKalk varianterne og laver i den forbindelse også en lille opdatering af nogle af vores klassikere.

Vi har nemlig lyttet til sundhedspersonale og ændrer indholdet i den klassiske Forte og Forte Tyggetablet til 20 μg D-vitamin pr. tablet frem for 19 μg. Derfor skifter produktet også navn til Forte 20. Herudover skifter 38 μg D-vitamin navn til det lidt simplere Forte 38.

Hvis du anbefaler Forte og Forte Tyggetablet, skal du være opmærksom på, at ændringen sker i løbet af efteråret.

Kalk er nødvendigt for at vedligeholde normale knogler.

Snart med 20 µg D-vitamin.

Ansvh. chefredaktør

Louise Balleby

Redaktionschef

Kristine Jul Andersen

Redaktører

Lone Schaumann

Lotte Havemann

Bladsekretær

Ditte Jørgensen

Art Director

Mathias N Justesen

Journalister

Anton Kjøller Alexandersen

Christina Sommer

Emma Kold

Helle Lindberg Emarati

Luna Leah Holtermann

Næste udgave udsendes: 13.-17. oktober 2025

Distribueret oplag: Perioden 2022-23 70.843 ekspl. Medlem af Danske Medier

Ophavsret: Enhver anvendelse af hele eller dele af artikler, fotos og illustrationer fra Sygeplejersken, såvel papirudgaven som den elektroniske udgave, er kun tilladt med skriftligt samtykke fra redaktionen eller forfatteren/fotografen/illustratoren jf. lov om ophavsret.

Ansvar: Dansk Sygeplejeråd har intet ansvar for produkter og ydelser, som omtales i Sygeplejerskens annoncer eller indstik. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger, der tilkendegives i artikler og andre indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter.

Forsidefoto: Michael Drost-Hansen

Udgiver: Dansk Sygeplejeråd, Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K, telefon: 3315 1555, redaktionen@dsr.dk, sygeplejersken.dk, ISSN 0106-8350

Tryk: Stibo

Annoncer og abonnement: Media-Partners, Telefon: 2967 1436

Vi

Sygepleje som en attraktiv karrierevej

Jeg håber, at I alle har haft en dejlig sommer med lyse aftener, sol, badeture, is og hvad der ellers hører sommeren til. For mig er et af sommerens vigtigste tidspunkter i starten af juli, hvor vi får at vide, hvor mange unge, der har søgt ind på sygeplejerskeuddannelsen. I år kan vi sige stort tillykke til 3.100 nye sygeplejerskestuderende.

Men I har sikkert også set pressehistorierne i sommerens løb om, at optaget er 8 pct. lavere end sidste år. Jeg er så ærgerlig over de tal.Både fordi mange unge går glip af en meningsfuld uddannelse, og fordi antallet af tomme pladser er lig antallet af sygeplejersker, der om få år vil mangle i vores sundhedsvæsen.

Vi må lytte til, hvorfor flere unge fravælger vores fag. Nogle siger, at vi selv taler faget ned, når vi peger på behovet for investeringer i vores lønog arbejdsvilkår. Det er jeg helt uenig i. Det er vores pligt som sygeplejersker og som fagforening at sige højt, når arbejdsforholdene kunne blive bedre. Hvordan ved politikerne ellers, hvor der skal sættes ind?

Men selvfølgelig skal det balanceres, så fokus på løn og vilkår ikke skygger for alt det spændende vores fag rummer.

Derfor er jeg også virkelig glad for at læse de mange personlige beretninger om, hvorfor I hver især valgte faget til, og hvad I finder interessant og udviklende i jeres job som sygeplejerske. Jeg kan mærke jeres faglige stolthed.

Og politikerne og arbejdsgiverne har jo faktisk lyttet. Der er givet lønløft til udvalgte sygeplejersker. Der er kommet bedre fordeling af vagter og mange steder mere indflydelse på vagtplanen.

Men vi er ikke i mål. Derfor skal vi bane vejen for en fortsat udvikling. Flere specialuddannelser, tydelige karriereveje og bedre arbejdsvilkår er nogle af de krav, vi tager med til politikere og til OK26.

Pligtteksten er omskrevet og forkortet i henhold til det produktresume, som er godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur.

Pligttekst: Mounjaro® (Tirzepatide)

Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Sundhedspersoner anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger.

Indikation: Type 2-diabetes mellitus: Mounjaro® er indiceret til behandling af voksne med utilstrækkeligt kontrolleret type 2-diabetes mellitus som supplement til kost og motion. Monoterapi: når metformin anses for uhensigtsmæssigt på grund af intolerance eller kontraindikationer. I tillæg til andre lægemidler til behandling af diabetes. Se produktresumé pkt. 4.4, 4.5 og 5.1 vedrørende forsøgsresultater med hensyn til kombinationseffekter på glykæmisk kontrol og de undersøgte populationer. Vægtkontrol: Mounjaro® er indiceret som supplement til en kaloriefattig kost og øget fysisk aktivitet med henblik på vægtkontrol, herunder vægttab og vægtvedligeholdelse hos voksne med et indledende Body Mass Index (BMI) på ≥ 30 kg/m2 (svær overvægt) eller ≥ 27 kg/m2 til < 30 kg/m2 (overvægt) ved tilstedeværelse af mindst én vægtrelateret komorbiditet (f.eks. hypertension, dyslipidæmi, obstruktiv søvnapnø, kardiovaskulær sygdom, prædiabetes eller type 2-diabetes mellitus). Dosering og indgivelsesmåde: Startdosis af tirzepatid er 2,5 mg én gang ugentlig. Efter 4 uger skal dosis øges til 5 mg én gang ugentlig. Om nødvendigt kan dosisøgninger foretages i trin på 2,5 mg efter mindst 4 uger med den aktuelle dosis. De anbefalede vedligeholdelsesdoser er 5, 10 og 15 mg. Den maksimale dosis er 15 mg én gang ugentlig. Når tirzepatid tilføjes til eksisterende behandling med metformin og/eller natriumglukose-co-transporter 2-hæmmer (SGLT2i), kan den aktuelle dosis af metformin og/eller SGLT2i fortsættes. Når tirzepatid føjes til en eksisterende behandling med et sulfonylurinstof og/eller insulin, kan det overvejes at reducere dosen af sulfonylurinstof eller insulin for at nedsætte risikoen for hypoglykæmi. Selvmonitorering af blodsukkeret er nødvendigt for at justere dosen af sulfonylurinstof og insulin. Det anbefales at anvende en trinvis tilgang til insulinreduktion (se produktresumé pkt. 4.4 og 4.8). Pædiatrisk population: Sikkerhed og virkning af tirzepatid hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. Der foreligger ingen data. Administration: Mounjaro® skal injiceres subkutant i abdomen, låret eller overarmen. Dosen kan administreres på et hvilket som helst tidspunkt af dagen i forbindelse med eller uafhængigt af måltider. Injektionsstederne skal skiftes med hver dosis. Hvis en patient også injicerer insulin, skal denne injicere Mounjaro® på et andet injektionssted. Patienterne bør rådes til omhyggeligt at læse brugsanvisningen, der følger med indlægssedlen, før lægemidlet administreres. Se produktresumé pkt. 4.2 for glemt dosis, ændring i doseringsdag, særlige populationer, som ældre, de med nedsat nyrefunktion eller nedsat leverfunktion. Lægemiddelform: Injektionsvæske, opløsning, i fyldt pen. Klar, farveløs til svagt gul opløsning. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i produktresumé pkt. 6.1. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Akut pankreatitis: Tirzepatid er ikke undersøgt hos patienter med pankreatitis i anamnesen og skal anvendes med forsigtighed hos disse patienter. Der er rapporteret om akut pankreatitis hos patienter i behandling med tirzepatid. Patienterne skal informeres om symptomerne på akut pankreatitis. Hvis der er mistanke om pankreatitis, skal tirzepatid seponeres. Hvis diagnosen pankreatitis bekræftes, må tirzepatid ikke genoptages. Forhøjede pancreasenzymer alene, dvs. uden andre tegn og symptomer på akut pankreatitis, er ikke prædiktive for akut pankreatitis (se produktresumé pkt. 4.8). Hypoglykæmi: Patienter, der får tirzepatid i kombination med et insulinsekretionsfremkaldende stof (f.eks. et sulfonylurinstof) eller insulin, kan have en øget risiko for hypoglykæmi. Risikoen for hypoglykæmi kan nedsættes ved at reducere dosen af sulfonylurinstoffet eller insulinet (se produktresumé pkt. 4.2 og 4.8). Bivirkninger i mave-tarmkanalen: Tirzepatid har været forbundet med bivirkninger i mave-tarmkanalen, som omfatter kvalme, opkastning og diarré (se produktresumé pkt. 4.8). Disse bivirkninger kan føre til dehydrering, som kan føre til en forringelse af nyrefunktionen, herunder akut nyresvigt. Patienter, der behandles med tirzepatid, skal informeres om den potentielle risiko for dehydrering, grundet bivirkningerne i mave-tarm-kanalen, og der skal tages forholdsregler for at undgå væskemangel og elektrolytforstyrrelser. Dette bør især overvejes hos ældre, som kan være mere modtagelige for sådanne komplikationer. Svær sygdom i mave-tarm-kanalen: Tirzepatid er ikke undersøgt hos patienter med svær sygdom i mave-tarm-kanalen, herunder svær gastroparese, og det bør anvendes med forsigtighed hos disse patienter. Diabetisk retinopati: Tirzepatid er ikke undersøgt hos patienter med ikke-proliferativ diabetisk retinopati, der kræver akut behandling, proliferativ diabetisk retinopati eller diabetisk maculaødem, og det bør anvendes med forsigtighed hos disse patienter med passende monitorering. Natriumindhold: Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. det er grundliggende ’natriumfrit’. Interaktioner med andre lægemidler: Tirzepatid forsinker ventrikeltømningen og kan derfor potentielt påvirke absorptionen af samtidigt administrerede orale lægemidler. Denne effekt, der resulterer i et nedsat Cmax

og et forsinket tmax, er mest udtalt på tidspunktet for påbegyndelse af tirzepatidbehandling. På baggrund af resultaterne fra et studie med paracetamol, som blev brugt som modellægemiddel til at vurdere effekten af tirzepatid på ventrikeltømning, forventes det ikke, at det vil være nødvendigt at justere dosis for de fleste samtidigt administrerede orale lægemidler. Det anbefales dog at overvåge patienter, der får orale lægemidler med et snævert terapeutisk indeks (f.eks. warfarin, digoxin), især ved initiering af behandling med tirzepatid og efter dosisøgning. Risikoen for forsinket virkning bør også tages i betragtning for orale lægemidler, for hvilke en hurtigt indsættende virkning er vigtig. Se produktresumé pkt. 4.5. Fertilitet graviditet og amning: Kvinder i den fertile alder: Kvinder i den fertile alder anbefales at anvende prævention, når de behandles med tirzepatid. Graviditet: Der er en begrænset mængde data fra anvendelse af tirzepatid til gravide kvinder. Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se produktresumé pkt. 5.3). Det frarådes at anvende tirzepatid under graviditet og hos kvinder i den fertile alder, der ikke bruger prævention. Hvis en patient ønsker at blive gravid, eller der opstår graviditet, bør tirzepatid seponeres. Tirzepatid bør seponeres mindst 1 måned før en planlagt graviditet grundet den lange halveringstid. Amning: Det vides ikke, om tirzepatid udskilles i human mælk. En risiko for nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes. Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med tirzepatid seponeres/undlades, idet der tages højde for fordelene ved amning for barnet i forhold til de terapeutiske fordele for moderen. Fertilitet: Tirzepatids virkning på fertiliteten hos mennesker kendes ikke. Dyreforsøg med tirzepatid indikerede ikke direkte skadelige virkninger med hensyn til fertilitet. (se produktresumé pkt. 5.3). Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Tirzepatid påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner. Hvis tirzepatid anvendes i kombination med et sulfonylurinstof eller insulin, skal patienten rådes til at tage forholdsregler for at undgå hypoglykæmi under bilkørsel og betjening af maskiner (se produktresumé pkt. 4.4). Bivirkninger: I 10 afsluttede fase 3-studier, blev 7925 patienter eksponeret for tirzepatid alene eller i kombination med andre glukosesænkende lægemidler. De hyppigst rapporterede bivirkninger var forstyrrelser i mavetarm-kanalen, herunder kvalme (meget almindelig), diarré (meget almindelig), forstoppelse (meget almindelig/almindelig), mavesmerter (meget almindelig/ almindelig) og opkastning (meget almindelig/almindelig). Generelt var disse reaktioner for det meste milde eller moderate i sværhedsgrad. De forekom oftere under dosiseskalering og faldt over tid. (se produktresumé pkt. 4.2 og 4.4). Se produktresumé pkt. 4.8 for beskrivelse af udvalgte bivirkninger: Overfølsomhedsreaktioner, hypoglykæmi hos de med type 2-diabetes, gastrointestinale bivirkninger, galdeblære-relaterede hændelser, immunogenicitet, øget hjertefrekvens, reaktioner på injektionsstedet, forhøjet pankreasenzymer eller calcitonin, svimmelhed, hypotension, hårtab hos de med overvægt eller svær overvægt, med eller uden type 2 diabetes, træthed, dysgeusi, akut pankreatitis, anafylaktisk reaktion, angioødem. Overdosering: I tilfælde af overdosering skal der iværksættes passende understøttende behandling i overensstemmelse med patientens kliniske tegn og symptomer. Patienterne kan opleve gastrointestinale bivirkninger, herunder kvalme. Der findes ingen specifik modgift mod overdosering med tirzepatid. Det kan være nødvendigt med en forlænget periode med observation og behandling af disse symptomer, idet der tages højde for tirzepatids halveringstid (ca. 5 dage). Opbevaring og holdbarhed: Før brug (Mounjaro® KwikPen®): 2 år. Opbevares i køleskab (2 ºC – 8 ºC). Må ikke nedfryses. Efter første anvendelse (Mounjaro® KwikPen®): 30 dage. Opbevares uden for køleskab ved stuetemperatur under 30 ºC. Den fyldte KwikPen skal kasseres 30 dage efter første anvendelse. Udlevering: (B). Tilskudsstatus: Ingen. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Eli Lilly Nederland B.V., Papendorpseweg 83, 3528 BJ Utrecht, Holland. Pakninger og priser: 2,5 mg: 1 eller 3 fyldte KwikPen, hver pen har 4 doser af 0.6 ml. 5 mg: 1 eller 3 fyldte KwikPen, hver pen har 4 doser af 0.6 ml. 7,5 mg: 1 eller 3 fyldte KwikPen, hver pen har 4 doser af 0.6 ml. 10 mg: 1 eller 3 fyldte KwikPen, hver pen har 4 doser af 0.6 ml. 12,5 mg: 1 eller 3 fyldte KwikPen, hver pen har 4 doser af 0.6 ml. 15 mg: 1 eller 3 fyldte KwikPen, hver pen har 4 doser af 0.6 ml. For dagsaktuel pris henvises til medicinpriser.dk

Læs altid omhyggeligt produktresumeét inden ordination. Det fuldstændige produktresumé kan vederlagsfrit rekvireres ved henvendelse til Eli Lilly Danmark A/S, Lyskær 3E, 2.tv, 2730 Herlev. Telefon: 45 26 60 00. Besøg også https://www.lilly.com/dk

PP-TR-DK-0040.

1.243

Så mange pladser står nu tomme på sygeplejerskeuddannelsen. I juli blev uddannelsernes optagelsestal offentliggjort, og de viste, at 3.099 blev optaget på sygeplejeuddannelsen i år. Det er en nedgang på 8 pct. sammenlignet med tallet sidste år, som var 3.368 optagne. Tallene bekræfter den udvikling, som faldet i ansøgningsantallet viste tidligere på sommeren – der var også tale om et fald på 8 pct. Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, mener, at en forbedring i optagelsestallene bl.a. kræver mere investering i uddannelse, bedre praktikforløb og et arbejdsliv, man kan se sig selv i.

/ekk

Flere bliver på hospitalerne i Region H

Region Hovedstaden har succes med at ansætte flere sygeplejersker og med at få dem til at blive på afdelingerne. Det viser nøgletal fra regionens egne opgørelser.

1. april 2025 var der kommet 382 flere sygeplejersker på hovedstadens hospitaler siden 1. oktober 2022. Procentandelen af sygeplejersker, der forlader deres ansættelser inden for de første 12 måneder, er i samme periode faldet fra 34 til 18 pct.

Fremgangen er resultatet af flere tiltag i regionen, der skal tiltrække og fastholde sygeplejersker. Det skriver mediet Sundhedsmonitor.

Tiltagene kredser bl.a. om fleksibilitet i vagtplanlægningen, onboardingprogrammer og øget fokus på de forskellige generationers forventninger til arbejdslivet.

Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, er ikke i tvivl om, at de gode takter bl.a. kan tilskrives regionens indsatser.

”Jeg ser det som et klart udtryk for, at det virkelig betaler sig at investere i sygeplejerskernes trivsel,” siger hun.

Vigtigt med introduktionsforløb

Dorthe Boe Danbjørg peger desuden på, at aftalen fra overenskomstforhand-

Lad os sammen ændre fortællingen om sygeplejen.

Alberte Peschardt Michaelsen sygeplejestuderende i Politiken

Andelen af sygeplejersker, der forlader deres ansættelse i Region Hovedstaden inden for 12 måneder, er næsten halveret siden 2022.

lingerne i 2021, der giver nyuddannede sygeplejersker ret til et introduktionsforløb, når de bliver ansat på et hospital, formentlig også har haft en effekt på rekrutteringen og fastholdelsen.

”Vi ved fra andre undersøgelser, at det f.eks. har stor betydning for de nyuddannedes lyst til at blive i deres ansættelser, at de ikke oplever at få for stort et ansvar for tidligt, og at de har en fast mentor, de kan gå til,” siger Dorthe Boe Danbjørg. Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Opgørelsen indeholder nemlig også en

prognose for den forventede mangel på arbejdskraft i regionen. Her anslås det, at der i 2035 vil mangle 642 sygeplejersker.

Derfor er der vigtigt at blive ved med at lægge penge og kræfter i at sikre sygeplejerskernes trivsel i hele arbejdslivet, mener Dorthe Boe Danbjørg:

”Det er f.eks. ikke kun som nyuddannet, at man har brug for introduktion. Selvom man er erfaren, så er der også meget at lære, når man skifter speciale.”

/hle

Fra flugt til fastholdelse

Kollegerne flygter, når arbejdsmiljøet halter.

Det oplever man især på det kirurgiske, medicinske og akutte område. Nogle af afdelingerne er lykkedes med at stoppe flugten. Med fleksible vagtplaner, timeouts, uddannelse og tydelig ledelse.

Tekst Mathilde Nyfos Ebbesen, Helle Lindberg Emarati og Anton Kjøller Alexandersen Foto Michael Drost-Hansen

Ledelsen vendte skuden

Nogle typer afdelinger kæmper mere end andre for at fastholde og rekruttere sygeplejersker. Det viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. Det er dog muligt at ændre ved hjælp af bl.a. synlig ledelse, tillid og fokus på arbejdsmiljø, siger forsker. Og det har bl.a. mavetarmkirurgisk afsnit A4 i Svendborg erfaret.

Tekst Mathilde Nyfos Ebbesen Foto Michael Drost-Hansen

”Det er lidt ligesom at sejle en båd. Hvis du ikke har en kaptajn, der styrer, så har du heller ikke en retning, du skal sejle i. Og jeg tror lidt, det var det, vi oplevede dengang. Vi vidste, hvad vi lavede, men vi havde ikke nogen til at guide os i, hvilken retning vi skulle.”

Sådan siger sygeplejerske Karen P. Andersen. Hun har set en afdeling i kaos og en ledelse, der ikke var til at se på gulvet. Der var skyllerumssnak i hjørnerne og stillinger, der ikke kunne blive besat.

”Jeg tror ikke, vi helt oprigtigt vidste, hvor slemt det faktisk stod til. Det var først, da en ny ledelse kom og sagde: ”Vi vil gerne kommunikere ud til jer, hvordan og hvorledes tingene foregår,” at jeg forstod, hvor slemt det var,” fortæller Karen P. Andersen og tilføjer:

”Jeg kunne godt se, at vi dækkede mange vagter, men jeg havde ingen idé om, at vi manglede 12 mennesker i fuld ansættelse.”

Selv havde hun også forberedt et farvel.

Hver tredje overvejer skift

Karen P. Andersen var ansat på mavetarmkirurgisk sengeafsnit A4 på OUH i Svendborg, mens afdelingen akut manglede sygeplejersker. Et problem der langt fra har været enestående.

En undersøgelse af ’Sygeplejerskernes

Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred’ (SATH) fra Dansk Sygeplejeråds fra 2023 viser, at 37 pct. af sygeplejerskerne i Danmark har overvejet at forlade faget. Undersøgelsen viser desuden, at de tre typer afdelinger med lavest anciennitet og flest sygeplejersker, der kan se sig selv skifte job inden for tre år, er kirurgiske og medicinske afdelinger samt fælles akutmodtagelser (FAM). Her forventer hver anden ikke at være på samme arbejdsplads om et år. Internationalt er det også et problem at holde på og tiltrække sygeplejersker. I 2020 udpegede WHO rekruttering og fastholdelse af sundhedsprofessionelle som en af de største internationale udfordringer. Sygeplejersken talte i 2021 med det mavetarmkirurgiske afsnit i Svendborg om deres kamp med fastholdelse og rekruttering. Nu er vi vendt tilbage for at høre, hvordan det står til fire år efter.

Coach, kultur og flow

Dengang mærkede Karen P. Andersen manglen på kolleger. Udover at de skulle

Karen P. Andersen kontaktede en coach til at hjælpe afdelingen: "Vi havde brug for at få nulstillet den negative kultur," fortæller hun.

løbe hurtigere og dække flere vagter, oplevede hun, at der opstod en kultur med at tale negativt om tingene. Og det påvirkede arbejdsmiljøet. Karen P. Andersen kontaktede derfor en ekstern coach til at lave en temadag for afdelingen.

”Vi lavede en mindset-dag, hvor vi havde en coach ude at lave en workshop. Coachen fremlagde, hvordan man kan påvirke sit eget mindset til sine opgaver og sine kollegaers – nogle gange - negative indstilling til tingene,” fortæller Karen Pilgaard.

På temadagen definerede de forskellige temaer, der skifter hver måned og fungerer som et fælles fokus. I juli var temaordet ’flow’, men det har også været ’ros, særligt når der er travlt’ og ’fokus på det, vi når, frem for det, vi ikke når’.

Samtidig blev der skabt et rum for at tale åbent – i stedet for at brokke sig i skyllerummet.

Vigtigt at sparre

Afdelingen i Svendborg er ikke et enestående eksempel på, at arbejdsmiljøet påvirker medarbejdere. Det fortæller Nana Vaaben, der er forsker og docent på Københavns Professionsskole og medforfatter på undersøgelsen ’Hvorfor stopper sygeplejerskerne i det offentlige sundhedsvæsen?’.

”Jeg tror, det er vigtigt at sige, at uanset hvad, så har man brug for at kunne tale og spare med andre om sit arbejde. Især når man står med så stort et ansvar og høje følelsesmæssige krav, som sygeplejersker ofte gør.”

Hun mener derfor, at det er et sundt tegn, at de i Svendborg prøver at skabe et åbent forum for at tale om de svære ting:

”Får man skabt en kultur og nogle rammer, hvor man taler åbent med hinanden om de ting, der er svære i arbejdet, så er det ikke sikkert, at det behøver at foregå som skyllerumssnak, hvor man står og hyggebrokker. Så kan det i stedet ske på en legitim måde i det åbne.”

Nana Vaaben understreger, at det er vigtigt, at forholdene er så gode som muligt. Det er godt givet ud:

”Det er meget bedre at forebygge, at sygeplejerskerne stopper, end at tro, man kan lokke dem tilbage.”

MUS, ansvar og efteruddannelse

Derfor har afdelingen i Svendborg også iværksat flere andre tiltag for at fastholde personalet. Der er fokus på MUS-samtaler, efteruddannelse og ansvarsområder –f.eks. hygiejne og ernæring. Det er værdifuldt for medarbejderne, men det er i særdeleshed også værdifuldt for afdelingen, at der bliver løftet i fællesskab, fortæller oversygeplejerske på afdelingen, Karina Krabbe.

”Medarbejderne vokser, når de får de her ansvarsområder, de kan fordybe sig i. På den måde får de både anerkendelse fra os i ledelsen og fra de andre medarbejdere.”

En tredjedel af de adspurgte i undersøgelsen fra Københavns Professionsskole siger, at de har valgt faget på grund af det faglige indhold. Og Nana Vaaben fremhæver, at specialisering og mulighed for fordybelse er vigtige punkter, når man taler om fastholdelse af sygeplejersker. Mange er nemlig rigtig glade for deres fag.

”De forlader deres job, ikke nødvendigvis deres fag. Og mange sygeplejersker i undersøgelsen gav faktisk udtryk for, at de var glade for deres fag. Både ift. at kunne gøre noget godt for andre, men også at det var fagligt udfordrende, når man skulle nørde alle mulige svære ting og sager. Man kan jo også

se, at sygeplejersker ude på afdelingerne hurtigt bliver meget specialiserede,” siger Nana Vaaben.

En del af OK21

Et godt introforløb var netop det, man gerne ville nå, da Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner aftalte fælles principper for introduktionsforløb til nyuddannede sygeplejersker ifm. OK21.

En ny onboarding-undersøgelse fra Region Hovedstaden viser, at 83 pct. af de ansatte sygeplejersker mener, de har fået en god start i jobbet, og færre forlader en ansættelse i løbet af de første 12 måneder. Flere steder i regionen har de arbejdet aktivt med introforløb.

Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg er glad for, at onboardingindsatserne ser ud til at have en affekt:

”Vi ved jo, at de nyuddannede er bekymrede for det her ansvar, man kommer ud til. Hvis vi skal sikre, at sygeplejersker ikke får et ansvars- eller praksischok, så kan en god introduktion noget. Og der er det jo rigtig positivt, at man kan se, at det virker.”

Den gode indkøring

I 2021 manglede afdelingen ifølge oversygeplejerske Karina Krabbe 12 sygeplejersker. Det gør de ikke længere. Bl.a. fordi, de har arbejdet med rekruttering og indkøringsproces for at sikre, at nyuddannede sygeplejersker ikke får det omtalte praksischok og forlader afdelingen igen.

Bl.a. med en indkørselsperiode på 12 uger, der indbefatter indlagte e-læringskurser og mentorsamtaler.

Sygeplejerskerne Sascha Storch Nielsen (th.), Karen P. Andersen og Karina Krabbe (th.) tildeler mentor og tilrettelægger nyansat sygeplejerskes introduktionsforløb.

”Man får en mentor, der guider en, og det bliver tilrettelagt, at de følges med nogle bestemte. Vi har også lagt samtaler ind, til når de starter, er midtvejs og til sidst i forløbet. Det gør, at de bliver lært godt op,” fortæller Karina Krabbe og fortsætter:

”I de første seks uger er de helt uden for normeringen. Der følger de med og kan godt have nogle opgaver, men tæller ikke som en sygeplejerske i vagt den dag. Så der er tid til oplæringen. Efter seks uger får de gradvist lov til at stå med halve eller hele grupper af patienter, hvis man vurderer, at det er tid til det.”

Til sammenligning fik Karen P. Andersen to ugers oplæring, da hun som nyansat kom fra en palliativ-medicinsk afdeling.

Ifølge Nana Vaaben giver det god mening at prioritere en ordentlig oplæring, da det ellers kan være spild af ressourcer.

”De erfarne folk synes, at de bruger utrolig meget krudt på at lære nye kolleger op for så at se dem forsvinde igen. Det er svært, når man rammer en ond cirkel, hvor personaleomsætningen er stor, og de erfarne synes, at de hele tiden står med ansvaret for at oplære nyuddannede kolleger, der hurtigt stopper igen,” siger Nana Vaaben.

Ledelse gør mester

Karina Krabbe en af de to oversygeplejersker, der har været med til at transformere det kirurgiske afsnit i Svendborg. Hendes kollega, oversygeplejerske Katrine Linn Hansen, startede et halvt år inden Karina Krabbe, og de har siden været helt enige om, hvordan deres ledelsesstil skulle se ud: Den skulle være synlig. Bogstaveligt talt.

”Vi var klædt om i uniform og mødte klokken syv ligesom alle de andre ansatte. Vi var med til at koordinere og få tingene til at hænge sammen – også fordi der manglede sygeplejersker.”

Generelt er en synlig ledelse noget af det, der går igen, når det kommer til arbejdsmiljø og fastholdelse. Nana Vaaben fortæller, at ledelse – eller styring, som hun foretrækker at kalde det – betød rigtig meget for de adspurgte i undersøgelsen:

”Sygeplejerskerne oplevede, at der blev truffet nogle beslutninger længere oppe i nogle ledelseslag, som de ikke havde indflydelse på, og som var virkelig dårlige.”

Hun forklarer, at mange sygeplejersker ikke mener, at ledelsesstrukturen er flad nok:

”Det virker som om, at dem, der har indsigt, har ikke indflydelse – og dem, der har indflydelse, har ikke indsigt.”

Det kan Karen P. Andersen genkende. Samtidig mener hun, at en god ledelse kan give plads til, at medarbejderne får indflydelse og kan tage initiativ på afdelingen:

”Personligt har jeg haft lyst til at søsætte nogle projekter, og det fik jeg

Andel, der regner med at være på nuværende arbejdsplads om tre år:

Kirurgisk: 55 pct.

FAM: 50 pct.

Medicinsk: 45 pct.

Gennemsnitlig anciennitet

Kirurgisk: 13,2 år

FAM: 11,5 år

Medicinsk: 9,8 år

Læs artiklen om afsnit A4 fra 2021 ved at scanne koden

først lov til, da jeg fik den ledelse, jeg har nu. Det er et kæmpe skulderklap, og det giver en enorm lyst til at være engageret og hjælpe ens kollegaer, hvis man får den tillid og dét ansvar oppefra.”

Hun mener, at det er ledelsens fortjeneste, at de har det bedre på afdelingen nu, end de havde for fire år siden. Men afdelingen havde ikke rykket sig meget, hvis det ikke var for medarbejdere, der blev, selv når det var værst, og kæmpede for at ændre kulturen, fortæller Karen P. Andersen:

”Det skyldes en dygtig ledelse og nogle dygtige medarbejdere, som har villet afdelingen, specialet, patienterne og ledelsen – og at ledelsen, har villet os.”

Så Karen P. Andersen blev. I dag ved hun godt hvorfor. Kaptajnen dukkede op – og pludselig havde skibet en kurs.

"Medarbejderne vokser, når de får de her ansvarsområder, de kan fordybe sig i." siger Karina Krabbe, oversygeplejerske.

Kilde: SATH 2023

Uddannelse og fleksibilitet får sygeplejerskerne til at blive

På Akutafdelingen på Holbæk

Sygehus bliver sygeplejerskerne gerne

hængende i 10, 15 eller endda 20 år

på trods af højt tempo og patientpres.

Hemmeligheden er fleksibilitet, efteruddannelse og afveksling.

Tekst Helle Lindberg Emarati

Foto Marcus Emil Christensen

mødt af en rolig person, der får dem på benene igen. Det føles rigtig meningsfuldt for mig,” fortæller Jette El-Azem.

Tilknytning kræver vedholdende indsats

Fælles akutmodtagelser (FAM) og akutafdelinger er ellers blandt de typer af afdelinger, hvor ancienniteten ifølge Dansk Sygeplejeråds undersøgelse ’Sygeplejerskernes Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred” fra 2023 er lavest – og hvor man dermed har sværest ved at fastholde sygeplejersker.

På Akutafdelingen i Holbæk har de dog succes med at både at tiltrække og tilknytte sygeplejersker, og mange af de i alt cirka 70 sygeplejersker på afdelingen har 10, 15 eller måske endda 20 års anciennitet. Det fortæller Charlotte Lauritzen, der selv har været på afdelingen i 25 år og oversygeplejerske siden 2009.

”Vi har selvfølgelig også nyuddannede eller sygeplejersker med knap så høj anciennitet, og vi har opsigelser lige som alle andre steder. Vores sygeplejersker er en stor personalegruppe, hvor der altid vil være en naturlig til- og afgang. Ligesom andre steder kan det også komme lidt i bølger, f.eks. i forbindelse med omstruktureringer eller lignende,” fortæller hun og fortsætter:

”D

et skal helst ikke lyde alt for rosenrødt, for vi er helt sikkert en afdeling under stort pres. Vi har et massivt patientindtag, vi løber rigtig stærkt og nogle gange kan tingene være svære. Men jeg kan ikke rigtigt forestille mig at være andre steder, selvom jeg måske nogle gange har overvejet det.”

Sådan lyder det fra sygeplejerske Jette El-Azem, og ”her” er på Akutafdelingen på Holbæk Sygehus. Akutafdelingen består af modtagelse, skadestue, sengeafsnit samt to skadeklinikker i Kalundborg og Nykøbing Sjælland.

Ca. 52.000 akut syge eller tilskadekomne patienter kommer igennem her om året. Af dem har Jette El-Azem efterhånden set en del. Hun er 70 år gammel og har været ansat her siden 1998. Årsagerne til, at hun aldrig har søgt væk, er flere. Dem vender vi tilbage til. Kærligheden til specialet vejer dog tungt.

”Selvfølgelig kan du af og til blive drænet af krav og travlhed, men de gode oplevelser er der mange af som akutsygeplejerske. Du får et lille indblik i så mange forskellige menneskers liv, imens du hjælper dem og forhåbentlig får dem sendt hjem igen. Nogle gange er de måske ikke engang kommet noget slemt til, men er forskrækkede og har brug for at blive

Det betyder meget, at efteruddannelse prioriteres højt af ledelsen.

Nicole

Gøthche Christensen sygeplejerske og TR

”De par gange, vi har oplevet det, er det inden for en kortere periode lykkedes at komme op igen, og generelt kan vi holde vores sygeplejerskestillinger besatte. Vi har f.eks. også adskillige sygeplejersker på afdelingen, som er kommet tilbage hertil efter at have arbejdet andre steder i en periode.”

Plads til privatlivet

Charlotte Lauritzen understreger, at de gode tilknytningstakter først og fremmest er resultatet af en vedholdende indsats.

”Det er noget, vi aldrig nogensinde holder op med at arbejde med, og vi arbejder med det fra mange vinkler. En tilgængelig ledelse og en flad ledelsesstruktur, medarbejderindflydelse, fokus på efteruddannelse, variation i jobbet og fleksibilitet er f.eks. nogle af de knapper, vi altid går og skruer på,” forklarer hun.

Især fleksibiliteten og medarbejderindflydelsen har betydning for ancienniteten. Det mener Charlotte Lauritzens kollega, oversygeplejerske Rikke Reiths Christiansen. Hun kan snart fejre 20-års jubilæum på afdelingen, hvor der ifølge hende er en god balance mellem arbejde og fritid.

”Vi er meget lydhøre over for sygeplejerskernes behov. Det er klart, at der er nogle vilkår ved at arbejde på en akutafdeling, som der ikke kan gøres noget ved, f.eks. nattevagter. Men vi er altid åbne for, at man kan gå op og ned i tid, hvis man har brug for det for at kunne få privatlivet til at hænge sammen,” siger hun og tilføjer:

”Vi har sygeplejersker ansat på helt ned til 8 timer om ugen og det er ikke noget, vi nogensinde gør en stor sag ud af. Hvis det er dét, den enkelte medarbejder har behov for, så går vi med til det.”

Efteruddannelse er vigtig

Nicole Gøthche Christensen er enig i, at bl.a. muligheden for fleksibilitet og medindflydelse på vagtplanen er vigtigt for

trivslen. Hun er sygeplejerske og TR på akutafdelingen, hvor hun har været ansat i knap fem år.

”Jeg har arbejdet andre steder og på andre typer af afdelinger, men jeg har aldrig før været et sted, hvor man er så gode til i fællesskab at få vagtplanlægningen til at gå op på en måde, hvor alle er tilfredse. Vi er også rigtig gode til at bytte internt, og det er yderst sjældent, at det ikke lykkes. Det, synes jeg, er en stor styrke,” siger hun

Nicole Gøthche Christensen fremhæver desuden mulighederne for efteruddannelse som et element i fastholdelsen, der har stor betydning. På akutafdelingen i Holbæk bliver sygeplejerskerne nemlig sendt på kurser, efter- og videreuddannelse årligt.

”Jeg spurgte flere af mine kolleger, inden I skulle komme, om, hvad der egentlig er vigtigt for dem i forhold til deres tilknytning til afdelingen. Udover samværet med kollegaerne, variation i arbejde og en god, åben ledelseskultur nævnte de alle efteruddannelse,” siger hun og fortsætter:

Derfor skal du arbejde på en fælles akutmodtagelse

Stor variation i arbejdet, patienterne og kollegaerne.

Gode muligheder for efterog videreuddannelse.

Du får et indblik i mange forskellige menneskers liv.

Du kan gøre en forskel for mennesker, der er akut syge eller tilskadekomne.

Ancienniteten

blandt sygeplejerskerne på Akutafdelingen i Holbæk spænder vidt. Charlotte Lauritzen (bagerst t.h.) og Jette El-Azem (forrest t.v.) har begge været på afdelingen i plus 25 år. Rikke

Reiths Christiansen (bagerst t.v.) kan snart fejre 20 års jubilæum, imens Emina Garagic (forrest t.h.) kun har været ansat i få måneder.

”Det er også rigtig vigtigt for mig selv. Akutspecialet indeholder mange forskellige funktioner og veje, man kan gå, og så har vi jo både muligheden for behandlersygeplejerskeuddannelsen og den helt nye specialuddannelse i akutsygepleje. Det betyder meget, at efteruddannelse prioriteres højt af ledelsen, og at jeg føler, jeg har gode muligheder for at udvikle mig fagligt.”

Afvekslingen betyder alt

Går vi tilbage til begyndelsen og spørger Jette El-Azem, hvorfor hun efter 28 år stadig ikke kan forestille sig at arbejde andre steder, er der flere grunde. Ligesom lederne og de andre sygeplejersker lægger hun stor vægt på gode kollegaer, masser af efteruddannelse, åbenhed i ledelsen og stor fleksibilitet.

Men én ting ved afdelingen og specialet har dog særlig stor betydning for hende: Variationen og afvekslingen i arbejdet.

”Vi er jo en fælles akutmodtagelse, og derfor har du som sygeplejerske her ikke kun vagter på ét afsnit og med de samme fire til fem kollegaer. Du skifter rundt mellem afsnit, kollegaer og opgaver. Du får en meget stor berøringsflade og møder utroligt mange forskellige typer af patienter. Det bliver simpelthen aldrig kedeligt, og derfor er jeg meget glad for at arbejde her,” siger Jette El-Azem.

Kilde: Jette El-Azem og Nicole Gøthche Christensen

Timeout har styrket sammenholdet

På Sengeafsnit for Mave-Tarmsygdomme i Slagelse er de blevet bedre til at fastholde afdelingens sygeplejersker med fokus på timeouts, fællesskab, udvikling og fleksible vagtplaner. Mette Bidstrup Marcussen er en af dem, som er blevet trods turbulens, og hun mærker en tydelig forskel på afdelingen.

Tekst Anton Kjøller Alexandersen

Foto Claus Bech

”Jeg ved ikke, om I har set, at jeg har sendt den nye retningslinje ud?” I en stor halvcirkel i rummet er medarbejderne i turkise t-shirts og hvide veste samlet til en såkaldt timeout. Klokken har lige passeret 9.15 på Mave-Tarm-Afdelingen på Slagelse Sygehus.

“Husk at spritte, når I skifter plaster,” siger den kliniskansvarlige sygeplejerske Mette Bidstrup Marcussen om håndtering af PVK’ere.

Timeouten blev indført som et af flere initiativer på afdelingen og er et kort møde på højst 15 minutter, hvor man i fællesskab kan tilpasse opgaverne. Det forklarer oversygeplejerske Jeanette Krogh Palmer.

Timeouten denne tirsdag morgen omhandler bl.a. en besked om PVK’ere og opmærksomhed på de patienter, som kom ind aftenen inden.

“Vi kan f.eks. tale om noget, vi skal være opmærksomme på, og på den måde højne fagligheden og mindske, at der sker fejl,” lyder det.

Ifølge Mette Bidstrup Marcussen har timeoutmøderne været med til at samle afdelingen og gøre en stor forskel for sammenholdet. Og det styrkede sammenhold – som er blevet hjulpet på vej af fokus på timeouts, frokostmøder, nyhedsbreve og klar kommunikation – forbedrer evnen til at holde på medarbejderne. Både sygeplejerske og oversygeplejerske mærker, at afdelingen er blevet bedre til at fastholde folk de senere år.

“Jeg kan ikke en gang huske, hvornår jeg sidst har fået en opsigelse, og jeg mærker også, at folk er glade og engagerede i arbejdet. Og glade for det fællesskab, vi har,” siger Jeanette Krogh Palmer.

Mistede medarbejdere

Men sådan har det ikke altid været. Mette Bidstrup Marcussen lægger ikke skjul på, at tanken om at forlade sengeafsnittet for mave-tarm-sygdomme tidligere har strejfet hende. Det var på et tidspunkt, hvor stemningen, med Mette Bidstrup Marcussens egne ord, var mere overvejende negativ end positiv, og der var en tendens til at være sortseer.

“Jeg kan ikke sige mig fri for på et eller andet tidspunkt at have tænkt: Skulle jeg måske noget andet?” fortæller Mette Bidstrup Marcussen.

Hun startede sin karriere som sygeplejerske på afdelingen i Slagelse i 2007. Efter et kort afbræk på et andet hospital blev Mette Bidstrup Marcussen igen tilknyttet afdelingen i 2017. Hun husker særligt en periode, hvor man mistede mange medarbejdere.

Oversygeplejerske Jeanette Krog Palmer mener, det er vigtigt at sygeplejerskerne får udfordringer og opgaver, de synes er spændende.

“Og så blev det bare mere presset, fordi der kom et tungere læs på dem, der var tilbage, og som havde erfaringen. Så kunne det godt være svært at se positivt på noget som helst. Men vi har formået at få det vendt,” siger hun.

Det har dog krævet et stort stykke arbejde med fokus på samarbejde, kommunikation og faglige initiativer. Et arbejde, som startede i 2021 efter en trivselsundersøgelse, der indikerede en manglende retning, mens der også var udfordringer i den måde, man samarbejdede på. Samme år startede Jeanette Krogh Palmer som oversygeplejerske, og afdelingen blev koblet op på et trivselsprojekt for hele sygehuset.

“Jeg synes, vi har rykket os vildt meget med trivsel og fællesskab. Vi arbejder ihærdigt på at stå sammen, hjælpe hinanden og arbejde for den høje faglighed,” siger Jeanette Krogh Palmer.

Pusterum i et hårdt speciale

På væggen på oversygeplejerskens kontor hænger et billede med røde valmuer, og de går igen på flere plakater på afdelingen.

“Der er en vis lethed over valmuer,” konstaterer oversygeplejersken med reference til, at det kan være hårdt, både fysisk og psykisk, at være på en medicinsk afdeling.

“Så det er rart at bringe noget lethed ind.”

Derfor skal du arbejde på en medicinsk afdeling

Kompleksiteten på et medicinsk sengeafsnit giver dig mulighed for at komme rundt om det hele menneske.

Mave-tarm-specialet bliver ofte negligeret, men er et område, hvor man virkelig kan gøre en forskel for patienterne og give omsorg til ældre patienter, så de får en bedre hverdag.

Kilde: Mette Bidstrup Marcussen og Jeanette Krogh Palmer

Mette Bidstrup Marcussen (t.h.) sammen med sin sygeplejerskekollega Hasret Erzurum.

Det er dog ikke altid let at fastholde sygeplejersker på et medicinsk sengeafsnit. Ifølge Dansk Sygeplejeråds undersøgelse SATH fra 2023 regner over halvdelen af sygeplejerskerne på medicinske sengeafdelinger ikke med at være i jobbet om tre år.

Der er tit er overbelægning og patienter med komplekst problematikker, som både er meget plejekrævende og ofte multisyge.

“Generelt er det medicinske speciale hårdt, og det kræver, man får snakket om tingene og hjælper hinanden med at få et pusterum,” mener Mette Bidstrup Marcussen.

Indflydelse på vagter

På afdelingen havde man for to år siden en del opsigelser efter arbejdet med trivsel og kultur. De sidste år er det dog vendt, og selvom der er flere nyuddannede på afdelingen, er man også lykkedes med at fastholde nogle af de erfarne. Knapt halvdelen af sygeplejerskerne har derfor mellem 10 og 20 års erfaring.

Det er særligt det øgede fokus på samarbejde, udvikling og mere fleksibilitet, når vagterne skal fordeles, som er med til at gøre en forskel.

“Vi lægger os virkelig i selen for, at vores medarbejdere bliver tilgodeset dér, hvor de har brug for at holde fri eller brug for at møde senere. Vi prøver hele tiden at leve op til de ønsker, de måtte have,” siger Jeanette Krogh Palmer.

At der kan tages individuelle behov, når skemaet skal gå op, er altafgørende for sygeplejersker som Mette Bidstrup Marcussen.

“Det er en kæmpestor del af det, at jeg kan få både job og privatliv til at gå op i en højere enhed,” siger hun.

Bevar ilden i faget

For at sikre at det er attraktivt at være på afdelingen, har man også i årenes løb haft fokus på kompetenceudvikling. F.eks. har

Jeg kan få både job og privatliv til at gå op i en højere enhed.

Mette Bidstrup Marcussen sygeplejerske

man uddannet assistenterne, så opgavefordelingen bliver mere fleksibel og ikke så firkantet, mens to erfarne sygeplejersker inden for det seneste halvandet år har taget en uddannelse inden for palliation.

“Vi forsøger at give dem nogle udfordringer og opgaver, de synes, er spændende. Det er vigtigt, man bevarer ilden i faget,” siger Jeanette Krogh Palmer.

For Mette Bidstrup Marcussen har den forandrede stemning og det højnede samarbejde og sammenhold betydet meget.

“Det gør også, at man har lyst til at være her.”

Bedre medicinske patientforløb

Tekst Freja Grønborg Bjærge Foto Søren Svendsen

I 1999 blev kvalitetsudviklingsprojektet ’Den gode medicinske afdeling’ iværksat på 80 medicinske afdelinger rundt om i Danmark.

Fokus var på god tilrettelæggelse af arbejdsgangene på de medicinske afdelinger som led i at få løst en række velkendte problemstillinger i patientforløbene.

Det kunne vedrøre emner som spildtid og samtaler, som overværes af andre patienter, samt uoverskuelig dokumentation og mangelfuld undervisning af sygeplejestuderende.

Projektet blev omtalt i Sygeplejersken nr. 7/1999 sammen med dette foto. Det viser medicinrummet på en medicinsk afdeling på Frederiksberg Hospital, hvor man som led i kvalitetsudvikling fokuserede på forbedring af arbejdsgangene ifm. medicinhåndtering.

Opråb til DSR – tid til handling for patienter fra Gaza

I solidaritet med vores kolleger og civile ofre i Gaza har vi startet en underskriftsindsamling, der opfordrer DSR til offentligt at melde ud, at Danmark skal tage imod patienter fra Gaza – for at vise, at dansk sygepleje ikke blot ser til, men handler.

Ifølge DSR’s egne principper har sygeplejersker ret og pligt til at ytre sig, så patienterne opnår optimal behandling. ICN’s nye globale definition af sygepleje understreger, at professionen har en advokatrolle: At påvirke politiske dagsordener lokalt og globalt for at fremme sundhed og bæredygtighed.

DSR har hidtil nøjedes med en generel fordømmelse af angreb mod sundhedsprofessionelle og undladt at kræve, at vi tager imod patienter fra Gaza. Det er ikke godt nok.

Derfor kræver vi, at DSR tydeligt erklærer, at Danmark skal tage imod syge og sårede patienter fra Gaza – ikke som

en diplomatisk mulighed, men som en humanitær forpligtelse.

Vores faglige stolthed forpligter os til at gribe ind. Et passivt DSR skader ikke kun civilbefolkningen i Gaza, men underminerer også den humanitære autoritet, vi som sygeplejersker repræsenterer.

Kære DSR: Danmark kan redde liv i Gaza, men det kræver, at DSR tør stille krav, handle og udvise solidaritet i praksis.

Underskriftindsamlingen ’Danske Sygeplejersker: Opråb til DSR - vi er klar til at tage imod patienter fra Gaza’ findes på www. skrivunder.net og har i skrivende stund 368 underskrifter.

Svar på debatindlæg:

Tak for jeres stærke engagement og solidaritet. Den humanitære katastrofe i Gaza gør et dybt indtryk, og det gør det også, at så mange kolleger tager ordet og ønsker at handle. Det vidner om den faglige stolthed og etiske forpligtelse, der kendetegner sygeplejersker.

Spørgsmålet om Danmark skal modtage patienter fra Gaza, er i sin kerne et udenrigspolitisk anliggende. Det er ikke en beslutning, vi som faglig organisation kan træffe.

Men én ting er klart: Hvis man fra politisk hold vurderer, at det er sikkert og muligt at evakuere patienter til Danmark, står vi selvfølgelig klar til at hjælpe. Det gjorde vi også under f.eks. krigen i Ukraine – og vi vil gøre det igen.

Det betyder ikke, at vi ser passivt til. I Dansk Sygeplejeråd har gentagne gange – både alene og i samarbejde med internationale partnere – fordømt angreb på sundhedspersonale og opfordret til respekt for menneskerettigheder og humanitær adgang. Det arbejde fortsætter vi med.

Der er alt for mange brændpunkter i verden. I Dansk Sygeplejeråd er vores fokus altid det samme: De civile og de sundhedsprofessionelle, uanset hvor i verden de befinder sig.

Af Harun Demirtas, 1. næstformand, Dansk Sygeplejeråd

Af Andrea Storgaard Brok , Mikkel Thydal, Mohamad Abo-Houssain, sygeplejersker på Bispebjerg Hospital og Deniz Urgan, sygeplejerske, kandidatstuderende på global sundhed

Send dit debatindlæg!

Skriv til redaktionen@ dsr.dk eller scan qr-koden:

VEDLIGEHOLDELSESBEHANDLING OG BEHANDLING EFTER BEHOV (MART)

Easyhaler budesonidformoterol kombinerer både vedligeholdelsesbehandling og behandling efter behov (MART) i én og samme inhalator fra 12

Tilmeld dig på wehale.life

Tag bladet fra munden

Birgitte Bjerregaard Nielsen har svært ved at få armene ned. For Odense Kommune har opgivet planerne om at skille behandlings- og rehabiliteringsstedet Vista Balboa fra resten af psykiatrien.

“Det er lykkedes os at få ændret beslut ningen.”

Sådan lyder ordene fra sygeplejerske og faglig udvikler på Vista Balboa Bir gitte Bjerregaard Nielsen, efter at Odense Kommunes planer om at skille Vista Bal boa fra resten af psykiatrien i to forskel lige forvaltninger er droppet.

Det sker, efter at hun og flere medarbejdere i en artikel i Fyens Stiftstidende den 16. juni gjorde opmærksom på konsekvenserne af flytteplanerne. Kommunen vil nemlig som en del af en strukturændring nedlægge Ældre- og Handicapforvaltningen, som Vista Balboa og resten af psykiatrien har hørt under, og i den forbindelse skulle dagtilbuddet Vista Balboa og Flexbostøtten flyttes til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, mens resten af psykiatrien skulle rykkes over i en ny Sundheds-, Forebyggelses- og Omsorgsforvaltning.

Men ifølge medarbejderne ville misbrugere og svært sindslidende komme til at betale prisen for kommunens flytteplaner, kan man læse i Fyens Stiftstidende.

Planer skudt helt ved siden af Birgitte Bjerregaard Nielsen uddyber nu:

“Vi har vores faglige sparring, fællesskab og samarbejde med de andre i psykiatrien. Så det ville være meget problematisk, hvis vi blev splittet i to forvaltninger.”

Hun forklarer, at kommunen mente, at Vista Balboa og Flexstøtten var de mest beskæftigelsesrettede tilbud på specialområdet.

“Men vi har kun en enkelt borger, som ikke er på førtidspension. Så planerne var skudt helt ved siden af.”

Det nytter at ytre sig

Medarbejderne i Vista Balboa var mest frustreret over, at de stod til at skulle skilles fra hele bostedsområdet, som er deres nærmeste samarbejdspartnere.

“Vi var nervøse for, om mange borgere ville få et ringere tilbud. For det koster meget for en forvaltning, hvis man skal have penge op ad kassen for at sende borgere over i en helt anden forvaltning.”

Borgerne i Vista Balboa har både et misbrug og svær sindslidelse og falder derfor ellers ofte mellem to stole.

“Men i Vista Balboa har vi en helhedsorienteret indsats. Så vi var nervøse for, at hele konceptet bag Vista Balboa var i fare.”

Men tirsdag den 17. juni fik Vista Balboa et kærkomment brev fra Odense Kommune, som gjorde Birgitte Bjerregaard Nielsen glad:

“Efter vi har været i kontakt med politikerne, og rådmanden på vores område, gjorde opmærksom på problemet i Fyens Stiftstidende og også var på vej i TV2 Fyn, har politikerne indset, at vi skal være sammen med resten af psykiatrien i den nye Sundheds-, Forebyggelses- og Omsorgsforvaltning,” siger hun.

Hun synes, det kan være vigtigt at ytre sig i medierne:

“Hvis ens arbejdsplads er på vej i en uhensigtsmæssig retning, er man forpligtet til at sige det til ledelsen og politikerne. Hvis der så ikke bliver lyttet, må man gå andre veje.”

Medarbejderne har da også fejret den nye beslutning.

“Min leder gav morgenbrød. Vi er superglade for, at vi er blevet lyttet til. Det nytter noget at tage bladet fra munden.”

Tekst Laura Elisabeth Lind

Foto Michael Drost-Hansen

Selvstændige sygeplejersker er sund fornuft

Nu kan sygeplejersker agere hurtigere og mere selvstændigt, hvilket frigiver tid fra tidsrøvende lægekontakt. Det forbeholdte virksomhedsområde giver sygeplejersker ro i maven, og kan forebygge unødige indlæggelser. Men ikke alle bruger de nye beføjelser i praksis endnu, viser en ny analyse.

Tekst Josephine Stær

Illustration Mathias Nygaard Justesen

”Det gør en kæmpe forskel i hverdagen.”

Sådan beskriver formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne, Inge Jekes, betydningen af det forbeholdte virksomhedsområde.

”Med det forbeholdte virksomhedsområde kan sygeplejersker sætte undersøgelse og evt. behandling i gang med det samme i stedet for at vente på at få fat på en læge. Det betyder, at vi nogle gange helt kan undgå en indlæggelse - især i akutte situationer,” siger hun.

Siden den 1. januar 2024 har sygeplejersker bl.a. haft lov til selvstændigt at anlægge og genanlægge katetre og sonder, tage blodprøver og sy overfladiske sår. Den anden og sidste del, der trådte i kraft 1. juli 2025, giver nu også sygeplejerskerne mulighed for at ordinere visse lægemidler (f.eks. smertestillende) og vacciner uden godkendelse fra en læge.

Mere smidige opgaver

En ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd fra marts 2025 viser, at 41 pct. af de kommu-

Det er en negativ arbejdsopgave at skulle bruge tid på at komme igennem til en læge.

Jes Søgaard professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

nale sygeplejersker anvender den første del af det forbeholdte virksomhedsområde, som trådte i kraft den 1. januar 2024, i deres arbejde. Blandt dem oplever over halvdelen (58 pct.), at de kan handle hurtigere på borgernes behov, og hver fjerde

oplever, at de bruger mindre tid på at kontakte læger.

Det er en vigtig gevinst, når man tænker på en tidligere undersøgelse fra 2020, hvor Deloitte dokumenterede, at kommunale sygeplejersker samlet brugte tid svarende til 600 årsværk om året på at kontakte læger for at få godkendelse til opgaver.

”Det er stort set en negativ arbejdsopgave at skulle bruge tid på at komme igennem til en læge. Det kan i værste fald forsinke nødvendige handlinger. Så med de nye beføjelser giver vi sygeplejerskerne både større fagligt råderum og fjerner noget af den mest unødige tidskrævende kontakt med lægerne,” siger Jes Søgaard, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Han understreger, at det forbeholdte virksomhedsområde ikke handler om at overtage lægeopgaver, men om at gøre de opgaver, sygeplejerskerne allerede har, mere smidige at udføre.

”Jeg tror, det giver en tilfredshed hos sygeplejerskerne, og det er sund fornuft set fra et sundhedsøkonomisk perspektiv.”

Ro i maven

Inge Jekes genkender den oplevelse hos sine kollegaer:

”Du går fra flere borgere med ro i maven, fordi du har fået hjulpet eller udredt borgeren med det samme. Når man står hos en borger og tænker: Kan det her være en infektion, så kan man få det afklaret med det samme. Har borgeren normal CRP, er det måske noget andet, og man kan komme videre i udredningen. Det giver en stor faglig tilfredsstillelse at kunne handle kvalificeret med det samme, i stedet for at skulle vende tilbage senere,” siger hun og tilføjer, at det ikke er rart at

forlade en borger, som har det dårligt, men at det nogle gange har været nødvendigt, fordi den næste borger ventede.

En kommunalt ansat sygeplejerske fremhæver gevinsterne ved det forbeholdte virksomhedsområde i Dansk Sygeplejeråds analyse:

”Vi kan hurtigere hjælpe borgeren til den rette behandling, og vi kan måske i nogle tilfælde undgå indlæggelse. I nogle situationer oplever jeg også, at vi sygeplejersker ved meget mere om behandlingen end de praktiserende læger, for eksempel i forhold til kateterbehandling.”

En anden sygeplejerske tilføjer: ”Mere ansvar til den, som står ved borgeren og kender dem. Forhåbentligt letter det arbejdsgange på sigt.”

Bekymring i nogle kommuner

Ifølge Inge Jekes er der et stort uudnyttet potentiale i det forbeholdte virksomhedsområde, og hun mener ikke, at nok sygeplejersker bruger det i deres daglige arbejde.

Hun peger på, at en forklaring på, at kun 41 pct. af sygeplejerskerne i kommunerne arbejder med det forbeholdte

Hvad er inflation?

Forbeholdt virksomhedsområde

Sundhedsplatformen er en elektronisk patientjournal, hvor bl.a. læger og sygeplejersker skal dokumentere deres arbejde.

Det forbeholdte virksomhedsområde er en ændring af autorisationsloven, som giver sygeplejersker større selvstændighed i opgaveløsningen.

• Patienter kan logge på systemet med NemID/ MitID via internettet og følge deres egen behandling.

Første del trådte i kraft 1. januar 2024 og omfatter bl.a.:

Anlæggelse og genanlæggelse af katetre og sonder

• Systemet er leveret af den amerikanske firma Epic og blev for første gang indført på Herlev og Gentofte Hospital den 21. maj 2016.

Udtagelse af blodprøver

Kilder: Nabanita Datta Gupta

Suturering af overfladiske sår

Anden del trådte i kraft 1. juli 2025 og omfatter bl.a.:

Anvendelse og ordinering af specifikke lægemidler (f.eks. smertestillende)

Administration og ordinering af visse vacciner

Tidligere har disse opgaver været forbeholdt læger, men med den nye lovgivning må sygeplejersker nu udføre dem selvstændigt.

Kilde: DSR-analyse

virksomhedsområde, kan være en usikkerhed på kommunalt niveau.

”Der har været en bekymring for, at det her vil føre nye opgaver med sig og dermed nye udgifter. KL har været ude og sige, at man skal passe på med at tage flere opgaver ind, uden at der følger økonomi med. Nogle kommuner er derfor blevet forsigtige,” siger hun.

KL har nemlig udtrykt bekymring for, at det forbeholdte virksomhedsområde kunne føre til en ufinansieret opgaveglidning - altså at kommunerne reelt påtager sig flere sundhedsopgaver, uden at der følger midler med.

Gode råd til implementering af det forbeholdte virksomhedsområde

Brug de fælles generiske instrukser

Der findes generiske instrukser udarbejdet i samarbejde med KL, Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne og en række kommuner. De er frit tilgængelige og nemme at tilpasse til den enkelte kommune. Det kræver kun få rettelser. De generiske instrukser findes på KL’s hjemmeside, kl.dk

Start med de opgaver, I allerede udfører

Tag udgangspunkt i det, I gør i forvejen. Det kan være opgaver som at måle blodsukker, skifte kateter eller tage kapillærblodprøver. Det giver mening at begynde i kendte arbejdsområder

Hold det enkelt

Man skal ikke opfinde noget nyt, men blot systematisere og bruge lovgivningen aktivt i det, man allerede gør.

Kilde: Inge Jekes, formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne

Men Inge Jekes understreger:

”Det skal jo netop ikke være nye opgaver. Det er opgaver, vi allerede løser, nu bare med lovgivningen i ryggen.”

Anerkendelse af fagligheden

Hos Dansk Sygeplejeråd ser man det forbeholdte virksomhedsområde som et stort skridt for fagligheden, også selvom det endnu ikke er alle sygeplejersker i kommunerne, der bruger det.

”At så mange sygeplejersker allerede har taget opgaverne i brug, er faktisk ret imponerende,” siger forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, som tilføjer:

”Vi er i en tid med mange forandringer bl.a. ældreloven og ændringer på tilsynsområdet. Jeg er glad for den store andel af arbejdsgivere og sygeplejersker, der har kunnet se, at det her er en god ide. DSR har arbejdet for sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde i mange år. Vi har set, at det fungerer hos vores udenlandske kolleger i bl.a. Holland og England.”

Hun håber, at det på længere sigt også kan gøre sygeplejefaget mere attraktivt: ”Det forbeholdte virksomhedsområde er virkelig en anerkendelse af sygeplejerskernes faglighed og kompetencer, og det er en naturlig udvikling af sygeplejefaget. At sygeplejerskerne nu har et forbeholdt virksomhedsområde, har potentiale til at styrke deres rolle og anerkendelse i sundhedsvæsenet.”

Gavnlig udvidelse af området

Selvom de nye beføjelser stadig er ved at finde deres vej ind i kommunerne, peger flere allerede på næste skridt: En yderligere udvidelse af det forbeholdte virksomhedsområde især til specialuddannede sygeplejersker, eller APNsygeplejersker (Advanced Practice Nurses).

”Det ville give rigtig god mening at give særlige beføjelser til de sygeplejersker, der har specialiserede kompetencer. Jeg tror i høj grad, at vi vil kunne udnytte APN-sygeplejerskernes kompetencer godt,” siger Inge Jekes.

Også Jes Søgaard ser gode perspektiver i at udvide området yderligere: ”Jeg tror, at vi vil kunne se, at arbejdsgangene i sundhedsvæsenet vil forløbe mere gnidningsfrit, hvis vi får et mere udvidet forbeholdt virksomhedsområde.”

PRODUKTINFORMATION RETTET TIL SUNDHEDSPERSONER | Pligttekst

Bufomix Easyhaler (budesonid/formoterol): 80/4,5 mikrogram/dosis, 160/4,5 mikrogram/dosis og 320/9 mikrogram/dosis, inhalationspulver. Indikationer: Astma: Bufomix Easyhaler 80/4,5 mikrogram/dosis er indiceret til voksne, unge og børn i alderen 6 år og ældre. Er indiceret til regelmæssig behandling af astma, hvor anvendelse af en kombination (inhalationskortikosteroid og langtidsvirkende ß2-adrenoceptoragonist) er hensigtsmæssig: hos patienter, der ikke er velkontrollerede med inhalationskortikosteroider og korttidsvirkende ß2-adrenoceptoragonister ved behov, eller hos patienter, der allerede er velkontrollerede med både inhalationskortikosteroider og langtidsvirkende ß2-adrenoceptoragonister. Bemærk: Bufomix Easyhaler 80/4,5 mikrogram/dosis er ikke egnet til patienter med alvorlig astma. Bufomix Easyhaler 160/4,5 mikrogram/dosis eller 320/9 mikrogram/dosis er indiceret til voksne og unge (fra 12 år) til behandling af astma, hvor anvendelse af en kombination (inhalationskortikosteroid og langtidsvirkende ß2-adrenoceptoragonist) er hensigtsmæssig: - hos patienter, der ikke er velkontrolleret på inhalationskortikosteroider og korttidsvirkende ß2-adrenoceptoragonister ved behov, eller - hos patienter, der allerede er velkontrolleret på både inhalationskortikosteroider og langtidsvirkende ß2-adrenoceptoragonister. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL): Bufomix Easyhaler 160/4,5 mikrogram/dosis eller 320/9 mikrogram/dosis er indiceret til voksne på 18 år og derover til symptomatisk behandling af patienter med KOL med forceret ekspirationsvolumen i 1 sekund (FEV1) < 70 % af forventet normalværdi (postbronkodilatatorisk) og tidligere gentagne eksacerbationer på trods af regelmæssig behandling med bronkodilatorer. Dosering og indgivelsesmåde*: Til inhalation. Den laveste effektive dosis bør anvendes, og patienterne bør løbende kontrolleres af en læge, så dosis forbliver optimal. Astma: Vedligeholdelsesbehandling (alle styrker): Anfaldsmedicin (separat hurtigvirkende bronkodilatator) skal patienten altid have på sig. Voksne (18 år og ældre): 1-2 inhalationer (80/4,5 mikrogram/dosis eller 160/4,5 mikrogram/ dosis) eller 1 inhalation (320/9 mikrogram/dosis) 2 gange dagligt. Nogle patienter har brug for op til hhv. maksimalt 4 inhalationer (80/4,5 mikrogram/dosis eller 160/4,5 mikrogram/dosis) eller 2 inhalationer (320/9 mikrogram/dosis) 2 gange dagligt. Unge (12-17 år): 1-2 inhalationer (80/4,5 mikrogram/dosis eller 160/4,5 mikrogram/dosis) eller 1 inhalation (320/9 mikrogram/dosis) 2 gange dagligt. Børn fra 6 år og ældre: 2 inhalationer 2 gange dagligt (kun 80/4,5 mikrogram/dosis). Brug til børn under 6 år (alle styrker) frarådes. Vedligeholdelses- og behovsbehandling (80/4,5 mikrogram/dosis og 160/4,5 mikrogram/dosis): Bufomix Easyhaler tages dagligt som vedligeholdelsesbehandling og derudover efter behov til behandling af symptomer. Patienterne bør rådes til altid at have Bufomix Easyhaler på sig som behovsmedicin. For patienter, der tager Bufomix Easyhaler som behovsbehandling, skal forebyggende brug af Bufomix Easyhaler til allergen- eller motionsinduceret bronkokonstriktion diskuteres mellem læge og patient; den anbefalede brug bør tage højde for hvor ofte der er behov for behandling. I tilfælde af hyppigt behov for bronkodilatation uden tilsvarende behov for øget dosis af inhalationskortikosteroider skal der anvendes en anden behovsbehandling. Denne behandling skal især overvejes til patienter med: Utilstrækkelig astmakontrol og hyppigt behov for anfaldsmedicin og tidligere eksacerbationer af astma, som krævede medicinsk behandling. Voksne (18 år og ældre): Anbefalet vedligeholdelsesdosis er 2 inhalationer dagligt, enten som én inhalation morgen og aften eller som 2 inhalationer morgen eller aften. Kun for 160/4,5 mikrogram/dosis – kan være nødvendigt med 2 inhalationer 2 gange dagligt. Patienterne skal tage 1 ekstra inhalation efter behov til behandling af symptomer. Hvis symptomerne ikke er ophørt efter et par minutter, tages endnu en inhalation. Højst 6 inhalationer ad gangen. Højst 12 inhalationer dagligt i en begrænset periode. Patienter, der tager mere end 8 inhalationer dagligt, bør opfordres til at kontakte lægen. Brug til børn under 12 år frarådes. KOL: Voksne: 2 inhalationer (160/4,5 mikrogram/dosis) eller 1 inhalation (320/9 mikrogram/dosis) 2 gange dagligt. Instruktioner vedrørende korrekt anvendelse (alle styrker): Se produktresuméerne. Candidainfektioner i mund og svælg skyldes rester af lægemidlet, og derfor skal munden skylles med vand efter hver vedligeholdelsesdosis for at minimere risikoen. Kontraindikationer*: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller lactose. Særlige advarsler*: Behandling må ikke initieres under eksacerbationer eller ved signifikant eller akut forværring af astma. Pludselig forværring af astma eller KOL kan være livstruende, læge bør opsøges og evt. supplerende kortikosteroid overvejes. Alvorlige astmarelaterede bivirkninger og eksacerbationer kan opstå under behandling. Behandlingen kan fortsættes, men lægehjælp skal søges, hvis astmasymptomerne forbliver ukontrollerede eller bliver værre. Bufomix Easyhaler 80/4,5 mikrogram/dosis og 160/4,5 mikrogram/dosis som behovsmedicin skal tages til behandling af astmasymptomer, men er ikke beregnet til regelmæssig profylaktisk anvendelse. Vedligeholdelsesdosis skal tages som ordineret, også uden symptomer. Hvis symptomerne er under kontrol, kan dosis reduceres gradvist. Hvis der opstår paradoks bronkospasme med akut øget hvæsende vejrtrækning og åndenød efter inhalation, seponeres behandlingen omgående og der skal gives hurtigtvirkende inhalerede bronkodilatatorer. Ved synsforstyrrelser bør henvises til oftalmolog. Hos patienter med risiko for osteoporose, som får langtidsbehandling med høje daglige doser, kan knogletætheden påvirkes. Forsigtighed bør udvises ved initiering af behandling hos patienter, hvis det antages, at tidligere brug af systemiske steroider har ført til nedsat binyrebarkfunktion. Skift fra oralt lægemiddel til Bufomix Easyhaler kan udløse allergiske eller reumatiske symptomer såsom rhinitis, eksem og muskel- og ledsmerter. Der er anledning til mistanke om generel utilstrækkelig virkning af glukokortikosteroider, hvis der i sjældne tilfælde opstår symptomer såsom træthed, hovedpine, kvalme og opkastning. En midlertidig dosisøgning af orale glukokortikosteroider kan sommetider være nødvendig. Bør administreres med forsigtighed hos patienter med thyreotoksikose, fæokromocytom, diabetes mellitus, ubehandlet hypokaliæmi, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati, idiopatisk stenosis subvalvularis aortae, alvorlig hypertension, aneurisme eller andre alvorlige kardiovaskulære lidelser som iskæmisk hjertesygdom, hjertearytmier eller alvorlig hjerteinsufficiens. Forsigtighed udvises ved behandling af patienter med forlænget QTc-interval. Behovet for og dosis af kortikosteroider til inhalation bør revurderes hos patienter med aktiv eller inaktiv lungetuberkulose eller med svampe- eller virusinfektioner i luftvejene. Behandling med høje doser ß2-adrenoceptoragonist kan medføre potentiel alvorlig hypokaliæmi. Da budesonid og formoterol primært udskilles via metabolisering i le-veren, kan en forøget eksponering forventes hos patienter med alvorlig levercirrhose. Seponering: Dosis bør nedsættes gradvist og ikke stoppes pludseligt. Brat seponering af supplerende behandling med systemiske steroider eller inhaleret budesonid bør undgås. Under dosisnedtrapning følges patienten. Bufomix Easyhaler 160/4,5 mikrogram/dosis og 320/9 mikrogram/ dosis: En stigning i forekomsten af pneumoni, herunder pneumoni der kræver hospitalsindlæggelse, er blevet observeret hos patienter med KOL der tager inhalationskortikosteroider. Der er visse tegn på en øget risiko for pneumoni med stigende dosis af steroider. Børn: Det anbefales at følge væksten jævnligt i langtidsbehandling med inhalationskortikosteroid. Fordelene ved denne behandling og de mulige risici for væksthæmning skal afvejes mod hinanden. Interaktioner*: Samtidig anvendelse af potente CYP-3A4-inhibitorer skal undgås. Hvis dette ikke er muligt, skal tidsintervallet mellem administration af inhibitoren og budesonid være så langt som muligt. Hos patienter, der bruger potente CYP-3A4-hæmmere, frarådes den kombinerede vedligeholdelses– og behovsbehandling. Betablokkere (inklusive øjendråber) bør ikke gives samtidigt, medmindre der er tvingende årsager. Samtidig behandling med kinidin, disopyramid, procainamid, phenothiaziner, antihistaminer, MAOhæmmere og tricykliske antidepressiva kan forlænge QTc-intervallet og øge risikoen for ventrikulære arytmier. L-dopa, L-thyroxin, oxytocin og alkohol kan svække hjertets tolerance overfor ß2sympatomimetika. Samtidig behandling med MAO-hæmmere og stoffer som furazolidon og procarbazin kan fremskynde hypertensive reaktioner. Risiko for arytmier er øget under anæstesi med halogenerede hydrocarboner (kulbrinter). Samtidig anvendelse af andre beta-adrenerge lægemidler eller antikolinerge lægemidler kan have en potentielt additiv bronkodilaterende virkning. Hypokaliæmi kan øge tilbøjeligheden til arytmier i behandling med digitalisglykosider. Hypokaliæmi kan skyldes behandling med beta2-agonister og kan forstærkes af samtidig behandling med xanthinderivater, kortikosteroider og diuretika. Forsigtighed bør udvises ved ustabil astma med varierende forbrug af bronkodilatatorer med hurtig indsættende virkning, ved akut svær astma, da hypoxi kan øge risikoen, og ved andre tilstande, hvor der er en øget sandsynlighed for hypokaliæmi. Graviditet og amning*: Bør kun anvendes under graviditet, hvis behandlingsfordelen overstiger de potentielle risici. Den lavest effektive budesoniddosis bør anvendes. Budesonid udskilles i modermælk og det vides ikke, om formoterol passerer over i modermælken. Bør kun anvendes under amning, hvis den forventede behandlingsfordel for moderen er større end en eventuel risiko for barnet. Trafik- og arbejdssikkerhed*: Ikke mærkning. Bivirkninger*: Almindelig (≥1/100 til <1/10): Tremor, palpitationer, candidainfektion i mund og svælg, pneumoni (hos KOL patienter), hovedpine, let irritation i halsen, hoste, dysfoni, hæshed. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Aggression, psykomotorisk hyperaktivitet, angst, søvnforstyrrelser, svimmelhed, sløret syn, takykardi, kvalme, blå mærker, muskelkramper. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Akutte og sene overfølsomhedsreaktioner f.eks. eksantem, urticaria, kløe, dermatitis, angioødem og anafylaktisk reaktion, hypokaliæmi, hjertearytmier f.eks. atrieflimmer, supraventrikulær takykardi, ekstrasystoli, bronkospasmer. Meget sjælden (<1/10.000): Cushings syndrom, binyrebarksuppression, væksthæmning, nedsat knogletæthed, hyperglykæmi, depression, adfærdsforandringer (hovedsageligt hos børn), smagsforstyrrelser, katarakt, glaukom, angina pectoris, forlængelse af QTc-intervallet, blodtryksvariationer. Overdosering*: Symptomer: Tremor, hovedpine, palpitationer, takykardi, hyperglykæmi, hypokaliæmi, forlænget QTc-interval, arytmier, kvalme, opkastning. Understøttende og symptomatisk behandling kan være nødvendig. Ved kronisk anvendelse af meget store doser, kan der forekomme systemiske glukokortikosteroid-virkninger. Pakninger: Bufomix Easyhaler 80/4,5 mikrogram/dosis: 120 doser (med beskyttelseshylster). Bufomix Easyhaler 160/4,5 mikrogram/dosis: 60 doser (med beskyttelseshylster), 120 doser (med beskyttelseshylster), 360 doser. Bufomix Easyhaler 320/9 mikrogram/dosis: 60 doser (med beskyttelseshylster), 180 doser. Priser: For dagsaktuel pris se www. medicinpriser.dk. Udlevering: B. Tilskudsstatus: Generelt tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Orion Corporation, Orionintie 1, 02200 Espoo, Finland. De med * markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til de af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresuméer dateret 13.03.2023

Fuldstændig produktresumé kan rekvireres hos indehaveren af markedsføringstilladelsen eller hos den danske repræsentant: Orion Pharma A/S, Ørestads Boulevard 73, 2300 København S. Tlf. 8614 0000.

Produktinformation for annonce side 24.

Omsorg bag tremmer

Fængselssygeplejerske Heidi Holmdahl ser ikke kun den dømte – hun ser et menneske. Med tværfagligt samarbejde og relationel sygepleje bruger hun både sin faglighed og sin menneskelighed til at skabe tillid, tryghed og forandring blandt indsatte dømt for sædelighedsforbrydelser i Herstedvester Fængsel.

En indsat spurgte mig engang: “Hvordan kan du arbejde et sted som her, hvor vi er så forskruede?” Jeg svarede, at det er nemt for mig. For hvis jeg tror på, at alle har lige ret til sundhed og liv, så er det dét, jeg skal være med til at give folk. En anden sagde kort efter, at jeg var startet: “Du ved godt, vi ikke bare er vores dom, ikke?” Det har hængt ved. En indsat er også ham, der bager kage. Ham, der spørger, om du har læst en god bog. Meget af mit arbejde handler om det relationelle. At finde det fælles tredje, altså noget vi kan mødes i. En opskrift på rabarberkompot. En film. En bog. Jeg valgte bevidst at forlade hospitalsverdenen efter 20 år. Jeg havde mistet glæden. Corona drænede mig. En tidligere kollega sendte mig et stillingsopslag og skrev: Det her er lige dig. Tre uger efter cyklede jeg ud til fængslet og kunne mærke det: Jeg glædede mig igen til at gå på arbejde.

Tillid tager tid

Herude arbejder vi med dem, som de andre ikke vil lege med. Jeg har altid været

Herude arbejder vi med dem, som de andre ikke vil lege med.

Heidi

Holmdahl sygeplejerske

optaget af dem, der falder udenfor. Det var også det, der trak mig mod det akutte. Mange her har aldrig oplevet reel omsorg. Nogle er unge og svigtet af både familie og samfund. Derfor er det afgørende, at jeg er tydelig og holder mine aftaler. De mærker med det samme, hvis man svigter.

Jeg kan godt lide, når ting har kant. Mit arbejde er både fagligt og relationelt. Jeg står for medicin, akutte opgaver og samarbejder med lægen. Men jeg er også en del af hverdagen her – civil, uden uniform. Jeg spiser med, går ture, deltager i aktiviteter. Det styrker relationen, som er kernen i det, jeg laver. Noget af det bedste ved jobbet er, at der er tid. Jeg skal ikke hele tiden haste videre. Hvis der opstår en vigtig samtale midt i en kontrol, så tager vi den. Mange indsatte har ikke andre at tale med, så det giver mening at blive lidt længere.

Moralsk kompas, der ikke må svaje I Herstedvester arbejder vi med langtidsdømte mænd. Mange er dømt for sædelighedsforbrydelser – det er vores kernegruppe. På korttidsafsnittet vurderer vi, om de skal i sexologisk behandling. De fleste visiteres videre.

For mange er det en lettelse ikke hele tiden at blive defineret af deres forbrydelse. Jeg ved godt, hvad de har gjort, men det fylder ikke i samtalen.

Tekst Maja Anna Rasmussen

Foto Amanda Hjernø

Min målestok er mit moralske kompas. Hvis det begynder at svaje, kan jeg ikke være her. Men det har det ikke gjort. Det hjælper, at vi arbejder så tværfagligt. At være sygeplejerske her og samarbejde tæt med fængselsbetjente har været en øjenåbner. De gør et kæmpe arbejde, også relationelt, og de indsatte sætter faktisk pris på dem.

Tryggere end nogensinde før

Her har jeg aldrig været bange. Faktisk føler jeg mig mere tryg her end i akutmodtagelsen. Her har jeg, udover min overfaldsalarm, også tre betjente i nærheden. Der er en beskyttelse, jeg aldrig oplevede i skadestuen. Jeg har prøvet at blive overfaldet dér, men aldrig her.

Noget, der måske overrasker, er, at de indsatte også passer på os.

I hverdagen er det de små ting, der fylder. En samtale. Et smil. Et “Hej Heidi”. Når nogen siger: “Fedt, det er dig, der kommer”, så ved jeg, at jeg har opbygget en relation. Det betyder meget.

Men jeg ved også, at det, vi laver, rækker ud over murene. Hvis vi bare kan være med til at forhindre én i at begå ny kriminalitet, så hjælper vi ikke kun ham. Vi hjælper potentielle ofre, hans familie, og samfundet. Det er ringe i vandet.

Bare ét menneske, der flytter sig – ét lille skridt – kan få betydning for mange.

Det er det, vi arbejder for. At hjælpe mennesker tilbage til samfundet som medborgere. De skal måske være din eller min nabo en dag. Og hvis mit lille bidrag kan hjælpe én til et liv uden kriminalitet, så er dét det hele værd.

Retten til sundhed

Hvis jeg skal have folk udenfor til at forstå noget om sygepleje bag murene, så er det, at fordommene lever. Folk siger: “Hvordan kan du arbejde med sådan nogle?” Eller: “De skulle bare have nogle tæsk”.

Men det handler jo om ens egen fordomsfuldhed. Man bliver ikke født ond. Der er en grund til, at folk ender her. Svigt, omsorgssvigt, tab. Selvfølgelig er ingen her uskyldige. Men der er altid en historie bag. Og det bør man huske, før man dømmer.

For mig er det grundlæggende, at alle har ret til sundhed, uanset hvad de har gjort. Som sygeplejersker er det ikke vores opgave at dømme. Det er vores opgave at yde omsorg og behandling. Og jeg vil sige, at hvis du gerne vil have et arbejde med mening, hvor du har tid til omsorg, hvor du kan fordybe dig og arbejde tværfagligt, og hvor du kan arbejde selvstændigt og bredt, så er fængselssygepleje værd at overveje.

”Jeg ved godt, hvad de har gjort. Men jeg ser dem som mennesker, ikke som domme,” siger sygeplejerske Heidi Holmdahl, som har arbejdet i Herstedvester Fængsel i to år.

Cutimed

® Siltec® Sorbact ®

Det smarte valg til at håndtere sårinfektion og ekssudat

Svært-helende, inficerede og væskende sår kan være en stor udfordring i sårbehandling, både for patienter og sundhedsfaglige. Vi ønsker at gøre det lettere for dig at træffe et smart valg fra starten.

Den nye Cutimed Siltec Sorbact er en bakterieog svampebindende skumbandage med Sorbact Technology. Bandagen er meget effektiv mod almindelige sårbakterier 2 og er velegnet til de fleste, fra nyfødte til ældre. 3,4,5

Lær mere og bestil gratis prøver på sorbact.dk

Antimicrobial effects of

binding to a dialkylcarbamoyl chloride-coated wound dressing: an in vitro study. J Wound Care. 2022;31:560-570. https://doi.org/10.12968/jowc.2022.31.7.560 3. Ciprandi G et al. Meeting the challenges in pediatric wound care: Our 15-year experience with dialkylcarbamoyl chloride-coated dressing technology in acute and chronic wounds. Chronic Wound Care Management and Research. 2022;9:23-33. https://doi.org/10.2147/CWCMR.S376889 4. Meberg A & Schoyen R. Hydrophobic material in routine umbilical cord care and prevention of infections in newborn infants. Scand J Infect Dis. 1990;22:729-733. https://doi.org/10.3109/00365549009027128 5. Kammerlander G et al. An investigation of Cutimed Sorbact as an antimicrobial alternative in wound management. Wounds UK. 2008;4:10-18. https://www.wounds-uk.com/journals/ issue/14/article-details/an-investigation-of-cutimed-sorbact-as-an-antimicrobial-alternative-in-wound-management

Note: Precautions for Cutimed Sorbact Gel/Cutimed Sorbact Hydro/Sorbact Gel Compress in IFU.

36 % forbedret absorption 1

Med bakterieog svampebindende Sorbact-sårkontaktlag

Hjaelp dine patienter med en malrettet behandling mod ref raktaer eller uforklarlig kronisk hoste

LYFNUA:

(gefapixant)

45 mo tablets

LYFNUA® (gefapixant) er det ff'lJrste og eneste laegemiddel, som er godkendt af EMA til behandling af voksne med refraktaer eller uforklarlig kronisk hoste.1, 2

LYFNUA® (gefapixant) har vist en signifikant reduceret 24-timers hostef rekvens og forbedret helbredsrelateret livskvalitet sammenlignet med placebo.1•3

LYFNUA® (gefapixant) er en ikke-narkotisk behandling, primaert perifert virkende, og klassificeres ikke som et trafikfarligt laegemiddel.2•4

LYFNUA® (gefapixant) er tilgaengeligt med individuelt tilskud efter ans0gning.

1. Lyfnua® Summary of product characteristics. 2. Muccino DR, Green S. Pulm Pharmacol Ther. 2019;56:75-78.

3. McGarvey LP, Birring SS, MoriceAH, et al. The Lancet. 2022;399(70328):909-923. 4. Richards D et al. Br J Pharmacol. 2019;776(73):2279-2297.

Talentudvikling styrker kliniske kompetencer

Et talentudviklingsprogram på Københavns

Professionshøjskole skal ruste sygeplejestuderende bedre til arbejdet med ældre medicinske patienter. Det lykkes, mener en af de færdiguddannede sygeplejersker, Emilia Maria Wich, og hendes leder.

Tekst Christina Sommer

Foto Marcus Emil Christensen

Sygeplejerske Emilia Maria Wich går hjemmevant og målrettet ned ad den lange gang på Endokrinologisk Sengeafdeling I 14 på Bispebjerg Hospital. Hun har kurs mod den sidste dør på venstre hånd, firesengsstuen nr. 419. Her blev Kirstin Frederiksen indlagt akut for et par dage siden efter at være faldet om derhjemme. Årsagen viste sig at være hyponatriæmi (saltmangel).

”Det er en kendt bivirkning ved vanddrivende medicin,” fortæller Emilia Maria Wich, mens hun sikrer sig, at droppet med isotont saltvand løber, som det skal.

”Det anede jeg ikke. Min egen læge har godt nok sagt et par gange, at jeg har et lavt saltniveau, men ikke at jeg kunne

blive dårlig af det,” bemærker Kirstin Frederiksen med et smil til sygeplejersken.

”Der mangler stadig 20 ml. En lille halv time endnu, så er du færdig. Kunne du tænke dig dessert efter frokost? Vi har lidt forskelligt, du kan vælge imellem,” spørger Emilia Maria Wich.

Fordybelse i ét emne

Emilia Maria Wich blev uddannet sygeplejerske fra København Professionshøjskole (KP) sommeren 2023 og søgte med det samme job på det endokrinologiske sengeafsnit – et speciale, der især rummer ældre medicinske patienter med f.eks. diabetes, stofskiftesygdomme og knogleskørhed. Her var hun også i sin

Emilia Maria Wich, her med patienten Kirstin Frederiksen, søgte til at starte med CHC-forløbet for at blive fagligt udfordret: ”Men det var særligt fællesskabet med de andre studerende, der gjorde forløbet specielt fantastisk og unikt,” siger hun.

seks mdr. lange praktik på 6. semester. Og det var der en grund til.

Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital har de seneste år samarbejdet med sygeplejerskeuddannelsen på KP om talentudviklingsprogrammet Copenhagen Honours College i Sygepleje (CHC-S).

Programmets primære formål er at give de studerende specialiserede kompetencer til at varetage plejeforløb til ældre medicinske patienter udover de færdigheder og kompetencer, de får på grunduddannelsen. De supplerende uddannelsesaktiviteter resulterer i 30 ekstra ECTS-point ved gennemførsel. Første hold startede i september 2021,

og indtil videre har over 100 sygeplejestuderende gennemført det, heriblandt

Emilia Maria Wich.

”Det var især kombinationen af faglig udfordring, fordybelse og fællesskab, der tiltalte mig. Jeg er meget boglig og akademisk anlagt, og jeg kan godt lide udfordringer og at dygtiggøre mig. Men det har særligt været fællesskabet, der gjorde forløbet specielt fantastisk og unikt,” fortæller hun og fortsætter:

”Det betød mindre for mig, at fokus var på den ældre medicinske patient. Men omvendt er den patientgruppe noget af det sværeste og mest komplekse, vi kommer til at møde. Så også her tænkte jeg, at det kun kunne være

Copenhagen Honours College i Sygepleje

Talentudviklingsprogrammet er udviklet med støtte fra Novo Nordisk Fonden i et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole og Amager/Hvidovre og Bispebjerg hospitaler samt København og Frederiksberg kommuner.

Målet er at uddanne sygeplejersker med stærkere færdigheder til at håndtere individualiserede plejeforløb for ældre patienter og motivere dem til en karriere inden for ældresygepleje.

Programmet bygger bl.a. på erfaringer fra udlandet samt på hollandsk forskning i talent-pædagogik, som har defineret tre principper, der kendetegner pædagogikken i et ’honours programme’: Et stærkt arbejdsfællesskab, et styrket fagligt fundament samt ansvar for opgaven.

De studerende deltager i supplerende uddannelsesaktiviteter til 30 ECTSpoint, herunder teoriundervisning og simulationstræning.

De første resultater viser, at de studerende i programmet udviser høj faglighed, nysgerrighed og tørst efter viden. De scorer højere på faglig sikkerhed og viden sammenlignet med ordinære studerende.

Læs mere om programmet her:

Vores ambition er at uddanne de studerende ind i kitlen, ikke ud af den.

Niels Sandholm Larsen sygeplejerske og forskningsansvarlig

Læs midtvejsevalueringen fra Danmarks

Evalueringsinstitut her:

en fordel for mig at få mere viden og klinisk træning.”

Karriere i klinisk ældrepleje

Bag talentudviklingsprogrammet står sygeplejerskerne Helle Mathar, cand. mag., lektor og programleder på CHC-S og Niels Sandholm Larsen, cand.scient. soc., ph.d., docent og forskningsansvarlig på CHC-S, begge fra KP.

De har arbejdet tæt sammen med flere afdelinger på Amager/Hvidovre og Bispebjerg hospitaler samt København og Frederiksberg kommuner, der bl.a. byder ind med undervisere i den kliniske træning. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden frem til 2026, hvorefter det skal driftes af KP.

I Danmark blev der først åbnet for talentudviklingsprogrammer på videregående uddannelser i 2015. Derfor har de to sygeplejersker bl.a. inddraget hollandsk forskning i talent-pædagogik og erfaringer med talentprogrammer fra andre lande f.eks. i USA, Holland, Australien og Storbritannien.

Her er programmernes primære formål at uddanne sygeplejersker til forskning og ledelse. På KP har man derimod valgt at

Gode råd til implementering af talentudviklingsprogram

Sørg for, at indhold og pædagogik supplerer grunduddannelsen.

Gennemførslen af programmet må ikke kollidere med ordinært uddannelsesforløb.

Sørg for, at programmerne er ECTS-belagt, jf. Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område fra 2015.

I dag har Emilia Maria Wich især fået et godt fagligt øje til patienter med diabetes. Hun har pt. ingen planer om at søge væk, men kunne med tiden godt tænke sig at læse videre, måske til diabetessygeplejerske.

fokusere på praktisk og klinisk sygepleje for at ruste og rekruttere de nyuddannede sygeplejersker til at gøre karriere i den kliniske ældrepleje med fokus på patienter med KOL og diabetes.

Det skyldes, at antallet af ældre patienter med en eller flere kroniske sygdomme vokser, og at de medicinske specialer

Kilde: Helle Mathar og

Niels Sandholm Larsen

historisk set har haft svært ved at rekruttere og fastholde medarbejdere, fortæller Niels Sandholm Larsen.

”Vores ambition er at uddanne de studerende ind i kitlen, ikke ud af den. Vi har lagt vægt på evidensbaseret sygepleje og kliniske færdigheder. De studerende er ikke nødvendigvis meget stærke rent fagligt, men vi kan se, at de er meget motiverede og glade for det her faglige fællesskab, de får på de mindre hold. De ønsker at gøre en forskel for deres fag,” siger han.

Specialet er mere attraktivt

CHC-S-programmet optager 15 studerende på hvert hold, som kører sideløbende med undervisningen på 4.-7. semester. Der er teoriundervisning hver onsdag aften samt 1-2 weekender pr. semester med fokus på evidensbaseret ældresygepleje og kliniske færdigheder. Derudover er de ordinære praktikperioder i CHC-S tonet, så de studerende skiftevis kommer i praktik på lungemedicinske, endokrinologiske og akutmodtageafdelinger og i hjemmesygepleje i kommunen.

Og ambitionen om at uddanne de studerende ind i kitlen er så småt ved at blive indfriet, viser data om de første 100 studerende, som Niels Sandholm Larsen og Helle Mathar er i gang med at omsætte til en artikel, der efter planen skal publiceres i efteråret.

”Hovedparten af dimittenderne har fået job på medicinske afdelinger, og de fleste af de afdelinger, vi samarbejder med, har ikke længere problemer med at rekruttere. Det skyldes ikke kun talentprogrammet, men jeg er sikker på, at vi har gjort specialet mere attraktivt for CHC-S-sygeplejerskerne,” siger Helle Mathar.

Mere kritisk tænkende

Derudover viste en midtvejsevaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2023 bl.a., at CHC-S-sygeplejerskerne var fagligt stærkere og mere selvsikre end andre nyuddannede sygeplejersker.

Det genkender Emilia Maria Wich. ”Forløbet har styrket min viden og kliniske færdigheder. Jeg har fra første dag i jobbet haft styr på nyeste evidens, f.eks. i forhold til at anlægge et PVK og blande

Forløbet har styrket min viden og kliniske færdigheder.

Emilia Maria Wich

CHC-S-sygeplejerske

et GI-drop. Vi har øvet mange ting mange gange,” siger hun og tilføjer: ”Møder jeg en patient med KOL eller diabetes, skal jeg sikre mig - måske endda lære dem - at de måler deres blodsukker eller inhalerer deres medicin korrekt. Det kræver, at jeg har de færdigheder. Jeg er også blevet mere kritisk tænkende og bevidst om, hvor man kan finde den nyeste evidensbaserede viden og også, at det måske ikke altid er den, der er i spil i praksis.”

Ekstra dedikerede

Chefsygeplejerske på Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, Dorrit Thorsen, bekræfter, at nogle medicinske afdelinger oplever, at det er blevet lidt lettere at rekruttere. Den 1. september har afdelingen i alt seks CHC-S-sygeplejersker ansat, og de skiller sig positivt ud, især i begyndelsen:

”Det, der især kendetegner dem, er, at de meget tidligt i deres uddannelsesforløb har dedikeret sig de her medicinske patienter, som er meget komplekse,” siger hun og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at de som nyuddannede kommer med flere færdigheder end de, der ikke har fulgt talentudviklingsprogrammet eller arbejdet som timevikarer hos os. De kan noget specielt, men når det er sagt: Sygeplejersker er superforskellige både i deres relationer med patienterne og tilgangen til faget. Det ser vi også hos CHC-S-sygeplejerskerne, og jeg tænker ikke, at de som gruppe altid vil være længere fremme end andre.”

Selvom afdelingen ikke længere har rekrutteringsvanskeligheder, kniber det

Gode råd til sygeplejestuderende, der overvejer at søge ind på CHC-S-programmet

Søg, hvis du mangler faglige udfordringer og ønsker et stærkt socialt fællesskab.

Vær ikke bange for, at du ikke er dygtig nok fagligt – et nysgerrigt sind og motivation er vigtigst.

Vær nysgerrig og stil masser af spørgsmål både i undervisningen og praktikken.

Kilde: Emilia Maria Wich

stadig med fastholdelsen, fortæller Dorrit Thorsen:

”De fleste bliver her kun i et par år. Jeg håber, at vi kan få flere af de ekstra dedikerede sygeplejersker til at blive længere. F.eks. ved at give dem mulighed for at engagere sig i udviklings- og forskningsprojekter. Det er også vigtigt for specialet og patienterne.”

Diabetessygeplejerske?

Emilia Maria Wich er måske et eksempel på det. Hun nærmer sig to års ansættelse på afsnittet, men har pt. ingen planer om at søge videre. Hun er bl.a. med til at implementere den nye kliniske retningslinje for injektion af insulin til voksne med diabetes og er også blevet ansvarlig for sengeafsnittets medicinrum. Og så har hun fået et godt øje til endokrinologien, især patienter med diabetes.

”De er så komplekse og kan have udfordringer med både hjerte, nyrer og huden. Det kræver virkelig sin sygeplejerske at pleje dem. Jeg synes, det er fedt at være basissygeplejerske, og jeg udvikler mig hele tiden. Med tiden kunne jeg godt finde på at forske eller læse videre, men det skulle stadig være inden for endokrinologien, f.eks. til diabetessygeplejerske.”

Unikt indblik i intensiv

Michael Drost-Hansen

I august brugte 11 sygeplejestuderende tre feriedage på at deltage i en sommerskole på Odense Universitetshospitals seks intensive afdelinger. Sommerskolen er en blanding af teori og praktik. Bl.a. med fortællinger fra en tidligere patient og fra en nyansat kollega. Formiddagene de to sidste dage blev brugt i minipraktik på intensive afsnit, hvor hver studerende fulgtes med en erfaren sygeplejerske.

På anæstesiologisk intensiv afdeling V fik sygeplejestuderende Majka Skjærbæk (i midten) et indblik i intensivsygeplejerske Helle Husum Poulsens (t.h.) arbejdsdag med en patient. Til venstre sidder sygeplejestuderende Sofie Gammeltoft Hartmann, som havde ansvaret for patienten. Majka Skjærbæk søgte sommerskolen for at få indsigt i et speciale, som sygeplejestuderende typisk ikke kommer i kontakt med.

“Der er meget mere lederskab og ansvar, end jeg troede. Alt det, man hele tiden holder øje med – tal og analyserer. Det er alt sammen noget, man gør, uden der er en læge indblandet. Jeg havde regnet med, at der var meget mere basal sygepleje, men jeg har lært meget om f.eks. klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen,” siger Majka Skjærbæk og tilføjer:

”Jeg er stadig ikke der, hvor jeg tænker, jeg skal være intensivsygeplejerske, men det er helt klart vokset på mig.”

Tekst og foto

Tom Møller

Uddannet sygeplejerske i 1991

Ansættelser: Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet, UCSF Center for Sundhedsfaglig Forskning, Geriatrisk Palliativ Afdeling Bispebjerg-Frederiksberg Hospital (BFH), Københavns Universitet Institut for Klinisk Medicin

Master i Public Health og Ph.d. i sundhedsvidenskab

Siden 2023 professor ved Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Klinisk Medicin. Seniorforsker Geriatrisk Palliativ Afdeling BFH, Geriatrisk Forskningsenhed

Professor: Vær modig i svære samtaler

Sygeplejersker skal være mindre opgavestyrede og mere holistiske for at styrke patientperspektivet, især ift. det stigende antal skrøbelige ældre, siger sygeplejerske og professor ved Københavns Universitet Tom Møller. Det kræver opkvalificering inden for bl.a. samtaleteknik.

Tekst Ulla Abildtrup

Illustration Andreas Normann

”Der lå en invitation mellem linjerne fra den ældre kvinde. Hun inviterede mig til at gå tættere på, blive mere personlig i forhold til hendes behov for at tale om døden, hvis hendes situation blev forværret. Men jeg opfangede det ikke, optaget som jeg var af den opgave, jeg havde sat mig for at løse. Jeg havde en anden dagsorden og lyttede ikke godt nok i situationen.”

Tom Møller er uddannet sygeplejerske i 1991 og blev i 2023 udnævnt til professor ved Københavns Universitet. Fra sit kontor midt i byggerodet på Bispebjerg Hospital leder han forskningsprojekter og forsøger at rejse penge til nye projekter på Geriatrisk Palliativ Afdeling.

”Samtalen med den ældre patient var et led i etableringen af et kohortestudie, hvor vi vil undersøge 300 ældre patienter gennem en længere periode og afdække deres symptomer og livskvalitet med henblik på at identificere deres behov for palliation. Målet er at få større systematik i vores arbejde med palliation dels på sygehuset dels i relation til vores samarbejdspartnere i kommunerne,” siger han.

I 2050 vil næsten hver 10. dansker være mindst 80 år, og palliation er, ifølge professoren, et oplagt selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker.

”Men vi er ikke nødvendigvis godt rustet til at tage samtalerne med patienterne,” siger Tom Møller med selvironisk henvisning til samtalen med den ældre kvinde.

”Vi er gode til at undersøge patienternes behov for medicin, ernæring, fysioterapi osv. Men afdækningen sker typisk med henblik på at henvise patienten videre og handler ikke så meget om den grundlæggende sygepleje, hvor vi både afdækker og selvstændigt handler på problemstillingerne.”

Sygeplejersker har lidt mistet det holistiske patientperspektiv og er blevet mere opgavestyrede.

”Vi skal turde tage samtaler, der kommer hele vejen rundt om patienterne og deres netværk. Det er ikke

patienterne, men ofte os selv, som skaber barriererne,” siger professoren og efterlyser mere kompetenceudvikling og efter- og videreuddannelse af sygeplejersker inden for kommunikation og samtaleteknikker.

Behov for en national strategi

Tom Møller leder et tværfagligt forskningsprogram i Region Hovedstaden, der skal styrke den basale palliative pleje på tværs af sektorerne, og i sommer opfordrede han sammen med den tværfaglige forskningsgruppe CAG AGING til en

COPAL

Tom Møller er forskningsleder af COPAL, som er er et tværfagligt forskningsprogram i Region Hovedstaden, der skal styrke basal palliativ pleje på tværs af sektorer. Programmet bygger på implementeringsforskning og en ’bottomuptilgang’, hvor patienters og pårørendes erfaringer samt personalets input inddrages aktivt. Fire hovedprojekter undersøger palliation ved akut geriatri, socialt udsatte, komplicerede kirurgiske kræftforløb samt personalets kompetencer suppleret af tværgående kliniske studier.

national strategi for forskning i skrøbelige ældre patienter.

”Der er brug for større fokus og flere midler til at forske i bl.a. accelereret nedslidning, ernæring, træning og forebyggelse. For mange ældre kan det gå ekstremt stærkt ned ad bakke med at bevare deres funktionsniveau under en indlæggelse, og de bliver dermed meget hurtigt mere krævende for sundhedsvæsenet. Vi skal finde ud af, hvordan vi holder hånden under dem, mens de er indlagt, og hvordan vi forebygger genindlæggelser.”

Sygeplejersker kan få en helt central rolle i en national strategi, påpeger han.

”Der er mange veje at gå som sygeplejerske, men fællesnævneren er relationen til patienterne, uanset hvor eller hvordan vi arbejder. Patientperspektivet er vores grundforskningsområde, og i forhold til de skrøbelige ældre handler det ikke altid bare om at finde den rette medicin, men om en grundlæggende afdækning af patientens livsvilkår.”

Mobile medarbejdere

Forskningsteamet under Tom Møller på Geriatrisk Palliativ Afdeling bruger en ’bottom up”-tilgang, hvor patienter, pårørende og medarbejdere bliver inddraget i udviklingen af nye systematiske arbejdsgange. Målet er, at de vil give personalet bedre muligheder for at vurdere, koordinere og kommunikere patienternes palliative behov på tværs af sektorer.

”Lige nu prøver vi f.eks. at få alle indlagte til at træne, men det er vigtigt at erkende, at alle ikke har behov for samme

indsats. Vi har brug for mere differentierede tilgange bl.a. afhængigt af patienternes fysiske og sociale sårbarhed og deres tanker om meningsfuldhed med indsatserne i forhold til deres samlede livssituation,” siger Tom Møller, som er meget opmærksom på, at der ikke er en one size fits all-model.

Samtidig peger han på behovet for at undersøge, hvad der sker, når patienterne bliver udskrevet ikke mindst pga. de stadig kortere indlæggelsestider.

”Borgere agerer anderledes derhjemme end på hospitalet. Derfor tror jeg også, vi har brug for mobile medarbejdere, der kan være udgående og flytte deres kompetencer, om nødvendigt helt ud i hjemmet.”

Det finder allerede sted i forhold til nogle af hovedstadens mest udsatte borgere, men Tom Møller forudser, at flere kommer til at få nye roller på tværs af sektorerne.

”Der skal ske en større bevidstgørelse af vores handlemuligheder og den faglige identitet skal styrkes ikke mindst i forhold til de skrøbelige ældre, som vi får flere og flere af.”

”Betydningen af omsorgsarbejde er ikke blevet nok understreget. Det er, som om sygeplejerskers arbejde er ’common sense’ – det tages som en selvfølge og får derfor ikke særlig opmærksomhed. Man formes af det, der bliver påskønnet, og italesættelsen af sygeplejerskernes vigtighed har ikke været god nok. Det skal ændres,” siger professoren.

CAG AGING

CAG AGING er en del af Greater Copenhagen Health Science Partners.

Partnerskabet mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Region Sjælland og Region Hovedstaden samarbejder om klinisk sundhedsforskning, uddannelse og innovation.

Tak for førstepladsen

Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. Hele 89 % af dem vil anbefale os til andre. Det viser den årlige bankundersøgelse fra MyBanker, der netop har kåret Lån & Spar til Danmarks bedste bank 2025 målt på anbefaling.

Er du medlem af Dansk Sygeplejeråd – men ikke kunde i Lån & Spar? I så fald går du glip af en række fordele, blandt andet Danmarks højeste rente på din lønkonto. Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af Dansk Sygeplejeråd – bliv MedlemsKunde i dag. Gå ind på lsb.dk/dsr for at se alle fordelene, eller ring 3378 1927

Kemo i hjemmet gavner unge

Hvordan opfatter børn og unge med sarkom hjemmebaseret kemoterapi? Det har Hilde Bøgseth og Ingunn Holumsnes Sandven, kræftsygeplejersker ved Oslo Universitetssygehus, undersøgt i forskningsartiklen ’No place like home? Home-based chemotherapy for adolescent and young adult sarcoma patients – a qualitative study.’

Gennem interviews med ni patienter i alderen 16–30 år, fandt Bøgseth og Sandven, at kemoterapi i hjemmet havde en generel positiv indvirkning på patienternes velvære – både psykisk og fysisk.

Patienterne oplevede i høj grad, at det var lettere at opretholde sociale relationer, og så rapporterede de generelt en positiv effekt på deres fysiske helbred.

Fysisk oplevede de bedre søvn, mere appetit, mindre kvalme og et generelt øget niveau af aktivitet, når behandlingen blev foretaget derhjemme. Samtidig beskrev de dog også øget stress samt et stort behov for overblik og struktur.

Bøgseth og Sandvens studie peger på, at hjemmebaseret kemoterapi i høj grad er til fordel for børn og unge, da det giver dem bedre mulighed for at leve et mere normalt liv under deres kræftbehandling.

/ekk

Har du nyt fra forskningens verden, så skriv gerne til os på redaktionen@dsr.dk

5,2 mio. til app om vindueskiggersygdom

Patienter med åreforkalkning i benene oplever ofte voldsomme smerter efter korte gå-distancer. Derfor kan det være svært at efterleve lægens anbefalinger om daglig gangtræning.

Det vil forskningsansvarlig sygeplejerske ved karkirurgi på Regionshospitalet Viborg, Marie Dahl, mfl. gerne afhjælpe, og nu kan hun og teamet gå i gang.

Et forskningsprojekt om vindueskiggersygdom ledet af Maria Dahl er nemlig blevet bevilliget 5,2 millioner af Hjerteforeningen. Projektet strækker sig over fem år.

Målet med forskningen er at udvikle og teste en app, som kan støtte karkirurgiske patienter med ikke-kritiske åreforkalkninger i benene med deres rehabilitering.

Rehabiliterings-appen vil skulle moni-

torere gangtræning og indeholde ting som information om sygdommen og behandling samt støtte og motivation til bl.a. rygestop og gangtræning.

Med hjælp fra patienter med åreforkalkning i benene, vil forskerne udvikle appen og undersøge, om den kan have en betydning for patienternes efterlevelse af den medicinske behandling, deres tilknytning til arbejdsmarkedet og antallet af hospitalsbesøg.

Målgruppen for projektet er patienter med ikke-operationskrævende åreforkalkning i benene.

Læs mere om forskningsprojektet på hospitalsenhedmidt.dk

/ekk

Sundhedsplejersker spotter vold i familier

En evaluering af indsatsen ’Sammen uden vold – Småbørnsforældre’, som er et projekt igangsat af Mary Fonden, Dialog mod Vold og Ole Kirk’s Fond, viser, at sundhedsplejersker i fem sjællandske kommuner nu opsporer markant flere familier, der lever med voldsomme konflikter eller partnervold.

Som en del af indsatsen er sundhedsplejerskerne blevet opkvalificeret til at opspore tegn på vold vha. en ny screeningsmodel, som bruges ved de rutine -

mæssige hjemmebesøg i barnets første levemåneder. Den indeholder spørgsmål om bl.a. parforhold, psykisk trivsel, familieliv og konflikthåndtering.

I de fem kommuner har sundhedsplejerskerne over en periode på 1,5 år tilsammen opsporet 181 familier, der lever med voldsomme konflikter eller partnervold. Tidligere fandt de tilsammen 8-22 familier i en tilsvarende tidsperiode. /jst

’Kendskab giver venskab’

Region og kommune er rykket sammen i et sundhedshus i Helsingør, og det har styrket samarbejdet om patienterne og borgerne og giver de kommunale sygeplejersker nye muligheder for kompetenceudvikling.

Tekst Ulla Abildtrup

Foto Vibe Juul Sannig

Helsingør Sundhedshus ligger som en kæmpestor sort meteorit midt mellem Harald Nyborg, jem & fix, Lidl og en genbrugsbutik i udkanten af Helsingør.

Det er en af årets sidste varme dage, og borgere nyder det gode vejr på det lille torv udenfor sundhedshuset, som tilbyder både sol og skygge.

”Jeg synes, det er dejligt, at alt er blevet samlet her. Så slipper man for at skulle rundt til mange forskellige adresser,” siger en kvinde.

I dag har hun tid hos jordemoderen, men tidligere har hun haft behov for andre af husets offentlige og private sundhedstilbud.

Listen over klinikker og andre sundhedstilbud fylder næsten en halv meter på informationstavlen i det lyse, højloftede velkomstområde med venteområder og en populær legeplads for de mindste.

I stueetagen har en del af Nordsjællands Hospital til huse, på 2. sal har kommunen 47 midlertidige døgnpladser.

Bortset fra at de regionsansatte bruger ordet ’patienter’, og de kommunale medarbejdere siger ’borgere’, virker det

Det er en kæmpe tilfredsstillelse at være med til at opfange sygdom, inden det kræver hospitalsindlæggelse.

Charlotte Fick sygeplejerske i akutteam

som om det 2½ år gamle hus lever op til politikernes vision om at ’understøtte mere sammenhængende, fleksible og effektive sundhedstilbud’.

First movers

Sundhedshusets medarbejdere i Helsingør er på sin vis blevet first movers i forhold til udrulningen af sundhedsreformen.

”Kendskab giver venskab,” smiler sygeplejerske Dorte Bartholdy, leder af kommunens akutteam og afdelingsleder på de midlertidige døgnpladser.

Hun smiler lidt skævt - ved godt, at det kan lyde som et lidt politiker-smart slogan. Men samtidig mener hun det dybt og ærligt.

”Relationerne og kendskabet til hinanden er en afgørende faktor for succes i det tværsektorielle samarbejde til gavn for borgerne,” siger Dorte Bartholdy.

Sygeplejerske Hanne Sloth Wengel, leder af de regionale funktioner i Helsingør Sundhedshus, supplerer:

”Kommunen har et kendskab til borgeren og hjemmet, som regionen ikke har. Til gengæld har hospitalet adgang til remedier og læge døgnet rundt, hvilket kommunen jo ikke har. Nu hvor vi er rykket tættere sammen, kan vi bedre samarbejde om nogle af de udfordringer, der opstår for borgerne i overgangene mellem kommune og region,” siger Hanne Sloth Wengel.

På udveksling

På parkeringspladsen bag sundhedshuset er sygeplejerske Charlotte Fick fra akutteamet ved at pakke bilen. Hun skal ud til en borger og måle blodprocenten.

Charlotte Fick er en af de medarbejdere, der på egen krop har mærket for-

De regionsansatte siger fortsat ’patienter’ og de kommunale medarbejdere ’borgere’, men det nye sundhedshus har på alle planer styrket samarbejdet, mener Charlotte Fick fra det kommunale akutteam (t.v.), Dorte Bartholdy, leder af kommunens akutteam og afdelingsleder på de midlertidige døgnpladser (i midten) og Hanne Sloth Wengel, leder af de regionale funktioner i Helsingør Sundhedshus (t.h.).

andringerne og mulighederne, der er opstået på baggrund af det tættere samarbejde mellem kommune og region.

Sidste efterår deltog hun som en af otte kommunale og regionale sygeplejersker i et ’bygge-bro-projekt’, hvor de var på udvekslingsbesøg hos hinanden. Charlotte Fick fulgte en hel dag det udekørende tværsektorielle team under Nordsjællands Hospital.

”Det er godt at kende hinandens arbejdsvilkår, handlemuligheder og rammer. Relationerne er blevet meget bedre, fordi vi har fået kendskab til hinandens kompetencer, og hvad vi hver især står for.”

Tillid og opkvalificering

Det øgede kendskab og tillid til hinandens faglighed betyder helt konkret, at Nordsjællands Hospitals udekørende team kan samarbejde om flere opgaver med Helsingør Kommunes sygeplejersker.

”Vi har gennem flere år arbejdet med undervisning og sparring for at sikre høj sygeplejefaglighed. Det er helt afgørende, at der er gensidig tillid til hinandens faglige vurderinger og kompetencer,” understreger Hanne Sloth Wengel fra de regionale funktioner i Helsingør Sundhedshus.

Charlotte Fick anlægger f.eks. langt oftere PVK end før. Hun giver også IV væske og tager blodprøver på kommunens borgere. Dermed sparer hun nogle af kommunens svækkede borgere for en krævende tur til hospitalet.

Udstyr henter hun i sygehusets lokaler i sundhedshuset. Det er også der, hun afleverer brugte nåle, blodprøveglas mv. igen. Hun kan bruge hospitalets blandebænk ved håndtering af særlig IV medicin.

Desuden ved Charlotte Fick og hendes kolleger nu, at når de samarbejder med det tværsektorielle team, kan de få fat i en læge fra Nordsjællands Hospital helt fra klokken 8 til 22 hver dag året rundt.

”Det er en kæmpe tilfredsstillelse at være med til at opfange sygdom, inden det kræver hospitalsindlæggelse, og i større udstrækning kunne behandle borgeren i eget hjem,” siger Charlotte Fick.

Akutteamet frigør tid til de nye opgaver bl.a. gennem opkvalificering af kommunens øvrige sygeplejersker.

”Akutteamet har som en af sine opgaver at være kompetenceudviklende, og jo bedre vi lykkes med det, i jo højere grad kan vi forvente, at hjemmesygeplejersker og sygeplejersker på plejecentrene selv kan f.eks. anlægge kateder. Kan de ikke det, så kommer vi og hjælper som led i vores sidemandsoplæring,” siger Charlotte Fick.

Dorte Bartholdy er afdelingsleder på kommunens midlertidige døgnpladser og glad for det tættere samarbejde med hospitalet om bl.a. sårpleje og røntgen.

Som sine kolleger har hun deltaget i flere af de workshops og kurser, som hospitalet har udbudt i sundhedshuset. Det gælder emner som tidlig opsporing, palliation, blodprøvetagning, anlæggelse af PVK, sonde og urinkateder.

Styrker samarbejde om sårpleje

Sammenflytningen gør hele tiden samarbejdet tættere, nye behov og muligheder opstår. Dorte Bartholdy havde f.eks. en borger på en af de midlertidige pladser med et komplekst cancersår, som de kommunale sygeplejersker var usikre på, hvordan de bedst skulle behandle.

Pludselig faldt det hende ind, at Nordsjællands Hospital havde sårspecialister siddende blot to etager under den syge borger. Så i stedet for at sende borgeren på en udmattende tur til hospitalet i Hillerød, løb Dorte Bartholdy ned ad trapperne og bankede på hos kollegerne fra regionen og fik hjælp med det samme. Regionen og kommunen er for nylig blevet enige om at igangsætte et forskningsprojekt indenfor netop sårpleje. Det nye forskningsprojekt skal undersøge, om det er muligt at bedre sårheling og undgå nogle amputationer ved, at hospitalet i en periode udstationerer en ortopædkirurgisk læge og sygeplejerske på Helsingør Kommunes akutsygeplejeklinik i sundhedshuset.

”Sårprojektet har til formål at evaluere, om et tværsektorielt multidisciplinært team omkring patienter med ’hard to heal-sår’ kan øge helingsprocenten. Vi håber også på at reducere antallet af infektioner, komplikationer og amputationer,” siger Hanne Sloth Wengel.

”Det koster lidt timer for os i regionen, men kan få kæmpe betydning for patienterne og være led i teamets kompetenceudvikling,” tilføjer hun.

Tænker ud af boksen

Et andet eksempel på et tættere samarbejde opstod, da en borger uheldigvis faldt ud af sin seng på en af de midlertidige pladser. Der var risiko for brud og dermed behov for en røntgenundersøgelse.

Normalt ville personalet først skulle kontakte borgerens egen læge for at få en rekvisition til røntgen. Derefter skulle de ringe efter ambulance, og endelig skulle borgeren køres til hospitalet.

Der går ikke en dag, uden at en af os siger ’det må vi kunne gøre smartere’ til gavn for borgerne.

Dorte Bartholdy leder af kommunalt akutteam og afdelingsleder af de midlertidige pladser

Men i stedet tænkte en af medarbejderne ud af boksen og erklærede, ’vi har jo et hospital i stueetagen!’ Borgeren kunne nøjes med en tur i elevatoren fra 2. sal og slap for en tur til hospitalet i Hillerød.

Men helt så enkelt er det ikke altid, understreger Hanne Sloth Wengel.

”Vi holdt efterfølgende et møde for at afdække, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Det er jo ikke et helt hospital, vi har flyttet til Helsingør, f.eks. er det ikke alle røntgenundersøgelser, der kan foretages i Helsingør Sundhedshus,” siger hun og fortsætter:

”Det er vigtigt med en forventningsafstemning, for selvom vi alle er meget

fleksible og brænder for det her, så er tid og logistik en faktor. Den udfordring håber vi, at sundhedsreformen vil være med til at afklare.”

It er en tidsrøver

Charlotte Fick understreger også, at opkvalificering tager tid, og nævner som et konkret eksempel blodprøvetagning.

”Vi skal lære, hvordan man tager en blodprøve korrekt, hvor vi finder rekvisitionen, de rigtige labels til glassene, nålene og glassene. Det kræver også oplæring at vide, hvordan vi behandler prøven korrekt under transport, hvor den skal afleveres, og hvor vi efterfølgende dokumenterer prøven.”

Dokumentation og it-bøvl er en tidsrøver i samarbejdet. Der kan opstå uklarheder i forhold til, hvor eksempelvis en prøvetagning skal registreres – i det regionale eller kommunale it-system eller begge steder?

Parterne i samarbejdet er opmærksomme på, at det kræver fortsat fokus at undgå misforståelser og opnå succes i samarbejdet. De er enige om at fortsætte udvekslinger og studiebesøg hos hinanden, ligesom en ambassadørordning er på tale.

”Der går ikke en dag, uden at en af os siger ’det må vi kunne gøre smartere’ til gavn for borgerne – eller skal vi sige patienterne,” siger Dorte Bartholdy med et smil til sin kollega fra regionen.

Charlotte Fick fra Helsingør Kommunes akutteam har været på studiebesøg i regionen, hvor hun en hel dag fulgte det udekørende tværsektorielle team under Nordsjællands Hospital for at blive klogere på deres arbejde.

Nye opgaver giver arbejdsglæde

Struer Kommune har i samarbejde med Regionshospitalet Gødstrup flyttet blodtransfusioner og behandling mod knogleskørhed tættere på borgerne. De kommunale sygeplejersker er glade for kompetenceudviklingen og afvekslingen.

Fra den nordligste del af Struer Kommune er der 74 kilometer til Regionshospitalet Gødstrup udenfor Herning. Med patienttransport kan turen frem og tilbage tage det meste af en dag. Men nogle af borgerne kan nu nøjes med at tage turen til Struer by.

Det er resultatet af et tæt tværsektorielt samarbejde, der har skabt mere borgernære sundhedstilbud. Og erfaringerne kan vise sig at få stor betydning, når sundhedsreformen skal implementeres og kommuner og regioner samarbejde i 17 nye sundhedsråd. Også for de kommunale sygeplejersker.

Udfordringer bliver løst

Det hele startede for halvandet år siden, da Struer Kommune indgik en aftale med

Tekst Ulla Abildtrup

Foto Ander Trærup

Mie Gaaej Pedersen er blevet oplært i at give infusion mod knogleskørhed. Hun og fem kolleger var bl.a. på en følgedag på Regionshospitalet Gødstrup.

Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Gødstrup om at flytte blodtransfusioner for nogle af kommunens borgere til Struer. I maj skete det samme med infusion med zoledronsyre mod knogleskørhed.”Vi har i gennemsnit to borgere om måneden, der har behov for blodtransfusion. Så det var et godt sted at starte med at flytte behandlinger tættere på borgerne,” siger Bettina Højris. Hun er sygeplejerske og teamleder på kommunens midlertidige pladser, hvor behandlingerne foregår, og har deltaget i processen fra begyndelsen til nu, hvor blodtransfusion er overgået til drift. Og det har ikke været uden udfordringer.

”Vi skulle finde ud af, hvordan blodet skulle transporteres fra Gødstrup til Struer. Samtidigt var det besværligt at sende kølekasser og følgesedler retur rettidigt ift. dokumentationen af, at blodet var givet til borgeren. Men vi fandt løsninger på udfordringerne i samarbejde med Regionshospitalet Gødstrup, og i dag fungerer det fint,” fortæller Bettina Højris.

It-problemerne driller dog stadig, fordi systemerne ikke snakker sammen, så korrespondancen om bl.a. bookinglister foregår delvist på mail.

Mere arbejdsglæde

Mie Gaaej Pedersen er en af de seks kommunale sygeplejersker på de midlertidige pladser, der har gennemgået oplæring og fået undervisning, og som nu på skift bemander en sygeplejeklinik, hvor borgere to dage om måneden kan få infusion mod knogleskørhed.

”Vi havde en ’følge-dag’ på Gødstrup, hvor vi bl.a. øvede anlæggelse af PVK. Det har vi selvfølgelig lært på uddannelsen, men det er fint at få genopfrisket, så vi opretholder kompetencen. Bagefter øvede vi også nogle gange på hinanden,” smiler Mie Gaaej Pedersen.

Bettina Højris fortæller, at sygeplejerskerne nærmest står i kø for at deltage i de nye opgaver.

”Mine medarbejdere vil gerne lære nyt, og opgaverne giver afveksling i hverdagen, hvor vi har helhedsplejen af vores borgere på de midlertidige pladser. Jeg

nyder også at få flere instrumentelle opgaver som supplement til plejen.”

Mie Gaaej Pedersen nikker.

”Det er så spændende. Og det øger arbejdsglæden at føle, at man bliver prioriteret, inddraget i processen og kommer på studietur. Vi er også med til at evaluere prøvehandlingen,” siger hun og fortsætter:

”Borgerne er også enormt positive –hele behandlingen kan overstås på en time fremfor tidligere, hvor de skulle bruge mange timer på turen til Gødstrup.”

Håber på flere opgaver

De håber begge, at infusionerne overgår til drift ligesom blodtransfusionerne, men det afhænger af den endelige evaluering, som er færdig i løbet af efteråret. Faktisk håber de på, at endnu flere opgaver flytter fra regionen til kommunen.

”Der var måske lidt fordomme i begyndelsen, vi er jo to forskellige instanser, så man kunne være bekymret for, at der blev noget med dem og os. Men det har været så nemt. Medarbejderne på regionshospitalet har været virkelig gode til at lære fra sig. Alle har haft ja-hatten på,” siger Bettina Højris.

Personale fra regionshospitalet har også været i Struer for at støtte overgangen.

Bettina Højris er teamleder på Struer Kommunes midlertidige pladser. Hun fortæller, at sygeplejerskerne næsten står i kø for at deltage i de nye opgaver, som giver afveksling i hverdagen.

Det her er kun starten. Vi ser ind i en tid med sundhedsreform og flere opgaveflytninger.

Bettina Højris sygeplejerske og teamleder

”Det var meget betryggende, at de stod lige bag mig, så jeg kunne vende mig om og spørge, hvis jeg kom i tvivl. Og vi kan ringe til dem med spørgsmål til enhver tid,” siger Mie Gaaej Pedersen.

”Det her er kun starten. Vi ser ind i en tid med sundhedsreform og flere opgaveflytninger,” siger Bettina Højris, som glæder sig.

”Jeg håber og tror på, de nye opgaver er med til at gøre kommunen til en mere attraktiv arbejdsplads, hvor sygeplejersker har lyst til at søge job og ikke vil væk fra igen. Jeg har i hvert fald ikke fået nogen opsigelser det seneste halvandet år,” smiler hun.

Teori og metode, kerneopgave og seksualitet

Sygeplejerskens redaktion får løbende tilsendt bøger fra landets

forskellige forlag, både faglitteratur, fiktion og andre typer romaner. Her præsenteres et lille udvalg.

Maria Henricson (red.)

Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination

Munksgaard 2025 661 sider – 629,95 kr.

Ny udgave af grundbog til hele uddannelsen

Denne 3. udgave af grundbogen ’Videnskabelig teori og metode – fra idé til eksamination’ retter sig mod studerende på bachelor-, efter- og videreuddannelses-, master- og kandidatniveau, inden for de sundhedsfaglige uddannelser som f.eks. sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, jordemødre, radiografer og bioanalytikere.

Som grundbog kan den anvendes gennem hele uddannelsen eller til opslag om enkelte teorier og meto -

der. Den er ifølge forlaget også relevant i klinisk sammenhæng til vurdering af forskning og i projekter af skiftende karakter og størrelse. Alle kapitler er i denne 3. udgave blevet revideret, og der er tilføjet nye om metaanalyse, tematisk analyse, mundtlig eksamen og om at bruge internettet til dataindsamling.

Bogen giver bl.a. også anbefalinger og viden ift. eksamens-projekter, og til hvordan den studerende selv kan bedømme forskning.

Anders Seneca Varme hænder uden hoved Grønningen 1 2025 150 sider – 249,95 kr.

Helle Gerbild & Birgitte Schantz Laursen Seksualitet – sundhedsprofessionelle perspektiver

Gads Forlag 2025 192 sider – 279,95 kr.

Kerneopgave på recept Seksualitetens bredde

Med undertitlen

’Førstehjælp til et sygt sundhedsvæsen – En bog om, hvorfor politik ikke (altid) virker’, går kerneopgave-eksperten, Anders Seneca, på ”stuegang” i det offentlige. Da hans far bliver alvorligt syg, møder Anders Seneca et sundhedsvæsen, der vil det gode, men har glemt sin egentlige kerneopgave. Fra sin fars sygestue ser Seneca et sygt sundhedsvæsen og ordinerer en recept, der indeholder en ny forståelse af kulturen-påarbejdspladsen-begrebet.

Professionsbachelor-

studerende og færdiguddannede inden for bl.a. sygepleje kan få perspektiver på, hvad seksualitet er og kan være i denne bog. Den fremhæver også den menneskelige seksualitets bredde, og hvordan seksualitet er et aspekt af det enkelte menneskes identitet og liv. Bogen sætter fokus på den sundhedsprofessionelles rolle ift. patientens seksualitet og i at inddrage patientens seksualitet i pleje, behandling og rehabilitering.

Hvordan man møder magt og det uforudsigelige

Hvad læser du for øjeblikket?

”Emma Holtens bog ’Underskud - Om værdien af omsorg’.”

Hvordan har den inspireret dig?

”Jeg har altid har været fascineret af det med at prissætte alting, også bløde værdier såsom omsorg, medmenneskelighed, nærvær, empati – mange af de kerneydelser, der ligger i arbejdet som sygeplejerske. Emma Holten debatterer nogle af de udfordringer, kvinder har og lønninger generelt i kvindefag.

Selv om løngabet mellem kvinder og mænd er blevet mindre, er der stadig en forskel på 5,7 pct. indenfor sygeplejefaget. Så jeg håber at blive inspireret og måske også provokeret.”

Hvilken bog burde alle sygeplejersker læse – og hvorfor?

”Jeg vil anbefale Jakob Birklers bog ’Omsorg – Når menneskelighed er et arbejde’.

Han konkretiserer omsorg som begreb og i mange forskellige niveauer og sammenhænge. Omsorg er et centralt begreb i sygeplejen og et arbejdsredskab - en kompetence. Omsorg har jeg med mig, fordi den er iboende i mig, og fordi jeg gennem mit arbejde med patienter og pårørende har tilegnet mig en viden om omsorg, så jeg kan tilpasse den til livets mange facetter.”

Hvilken bog har betydet mest for dig?

Det må være dobbeltbogen ’Alice i eventyrland’ og ’Gennem spejlet’ af Lewis Caroll. Den fik jeg som 8-årig af

Kirsten Krone Reichl Intensivsygeplejerske og uddannelsesansvarlig for specialuddannelse i intensiv sygepleje. Bedøvelse, Operation og Intensiv, Hjertecenteret, Rigshospitalet.

Jakob Birkler

Omsorg – Når menneskelighed er et arbejde

Munksgaard, 2023

132 sider - 220 kr.

min gudmor og blev dengang draget ind i det mystiske og skøre univers. Den pirrede min fantasi, og da jeg genlæste den som voksen, blev det pludselig tydeligt, hvordan den beskriver den udvikling, man gennemgår fra barn til voksen. Hvordan man møder og mestrer forskellige ting som magt, autoritet, det skøre, sære, absurde og uforudsigelige.”

Hvad har været din bedste læseoplevelse de seneste år?

”Det er nok ’Manden med terningerneEn danskers beretning om syv måneder i Irans mest berygtede fængsel’ af Simi Jan. Bogen er skrevet i et sprog og med en lethed, der fangede mig fra den første linje, selv om den handler om det værste, der kan ske for nogen, nemlig at blive fængslet i et fremmed land for noget, som i ens eget land virker helt uskyldigt.”

Hvilken bog fik du aldrig læst til ende?

”Ib Michaels roman ’Kilroy Kilroy’. Den fandt mig aldrig, selv om jeg ellers er meget glad for at læse om historien.”

Hvad er det næste du skal læse?

”’Latter og lettere beruset – Om at læse Karen Blixen’ af Charlotte Engberg. Jeg er meget fascineret af Karen Blixen og hendes baggrund, og Charlotte Engberg belyser en mindre kendt side af Karen Blixens forfatterskab, nemlig latteren. For som Karen Blixen sagde: ”At være i et selskab uden munterhed er som at være den eneste let berusede i et selskab af meget ædru folk”.”

Charlotte Engberg

Latter og lettere beruset

– Om at læse Karen Blixen Syddansk Universitetsforlag, 2019 298 sider - 312 kr.

Tekst Michael Holbek

Stadig nysgerrig på den menneskelige fortælling

Til oktober kan sygeplejerske Jørgen Peter Søderlind Jensen hente sin fortjenstmedalje hos kongen for 40 års tro tjeneste i psykiatrien. Og efter så mange år er han ikke i tvivl om, at det stærkeste redskab i mødet med mennesker med psykiske lidelser er relationen.

Tekst Maja Anna Rasmussen Foto Birgitte Carol Heiberg

Sygeplejerske Jørgen Peter Søderlind Jensen kender stemmerne, han kender smerten, han kender stilheden, og han ved, hvordan man når ind bag facaden hos mennesker med svære psykiske lidelser.

Som en fast del af det ambulante team i retspsykiatrien i Middelfart kører han hver uge ud til omkring 35 patienter på institutioner, bosteder og i private hjem.

”Jeg ser det egentlig som et arbejde som alle andre, men jeg betragter mig som specialist inden for mit felt, og det, synes jeg, er fedt at kunne bidrage med,” fortæller Jørgen Peter Søderlind Jensen.

For ham handler arbejdet ikke kun om diagnoser og behandlinger. Den handler i høj grad også om den menneskelige fortælling.

”Det er deres egen historie, der er det vigtigste. Den fortælling har ofte større betydning for, hvor langt de kan komme, end noget andet. Samtidig har jeg både faglig viden og evnen til at skabe kontaktogså med mennesker som kan være svære at nå. Det er netop det at opbygge en god relation, der er afgørende,” siger han.

Relationen mellem sygeplejerske og patient er hjørnestenen i hans arbejde, og den bygges op gennem nærvær og åbenhed.

”Det handler om ikke at have en fastlåst forestilling om, hvad man kommer ud til. Man må være åben og nogle gange meget åben. Det kræver mod at være til stede i situationen uden at vide, hvad det fører med sig. Men det er dér, relationen begynder,” forklarer Jørgen Peter Søderlind Jensen.

Tillid er nøglen

I retspsykiatrien møder han patienter, som har en psykisk sårbarhed og samtidig en dom, de skal forholde sig til.

”Mange forstår ikke eller accepterer ikke, hvorfor de er dømt. Det kan føles uretfærdigt for dem, og det er deres virkelighed, som vi må møde med respekt,” siger han, som med sin systemiske tilgang søger at forstå hele mennesket bag dommen:

”Jeg er oprigtigt nysgerrig på, hvad de kommer med, hvad de har med i bagagen, hvor har det været godt at være dem, og hvor har det været svært? Det hjælper os med at vende en straf til støtte og hjælp.”

”Derfor er konsistens vigtig; at jeg kom-

mer igen og igen, holder aftaler og overholder tider, så de kan regne med mig. Det tager tid, men det er vejen til tillid,” fortæller han.

En terapeutisk tilgang

En vigtig del af Jørgen Peter Søderlind Jensens faglige fundament er den terapeutiske tilgang.

Han har gennemført en tre-årig terapeutuddannelse i systemisk familieterapi, som han mener har været en stor hjælp i hans arbejde og afgørende i psykiatrien.

”Hvis man vil arbejde i psykiatrien, er det en stor fordel at have det med sig. Jeg har været heldig at kunne tage flere videreuddannelser, der blev betalt af arbejdspladsen. Sygeplejen giver mulighed for faglig udvikling, og det betyder meget for at holde til et langt arbejdsliv,” siger han.

Efter et langt arbejdsliv prioriterer han nu at fokusere på kerneopgaven og på at dele sin viden med de yngre kolleger.

”Det handler om at vise, at man bliver klædt godt på til opgaven. Vi har stærke faglige traditioner i sygeplejen, og vi formår at ruste folk grundigt til det ansvar, der følger med. Det skal vi være stolte af og blive bedre til at fortælle videre,” siger han.

Supermand?

Efter mere end 40 år i psykiatrien ved Jørgen Peter Søderlind Jensen godt, at et skifte muligvis er ved at nærme sig.

”Jeg har fire år tilbage til pension, og om et år kan jeg gå på efterløn. Det giver en frihed at vide, at man kan trække det kort, hvis det bliver nødvendigt, men for nu har jeg ingen planer om at stoppe,” fortæller han og tilføjer med et smil:

”Jeg er jo supermand – men det ved jeg jo godt, at jeg ikke er. Det mærkes, at jeg har været i faget længe, men friheden til at kunne vælge gør, at jeg stadig har gejst og overskud.”

Som en flot anerkendelse af sit livslange arbejde har Jørgen Peter Søderlind Jensen modtaget en fortjenstmedalje af sin arbejdsgiver og skal snart til audiens hos kongen for at modtage den.

”Min chef søgte for mig, og heldigvis fik jeg lov – det er en stor ære,” siger han stolt.

Bauta er bedst i test

– endda uden samlerabat

JUN. 2023

Vores medlemmer er altid lige, og derfor har vi ikke samlerabat eller pakker med særlige fordele

Uanset, om du skal have 1 eller 10 forsikringer hos os, skal prisen på den enkelte forsikring være ens for alle. Og selv uden samlerabat er vi kåret Bedst i test på en samlet pakke med vores 4 store forsikringer indbo-, hus-, bil- og ulykkesforsikring.

Det fortæller os, at vi skruer vores dækninger og priser sammen på den helt rigtige måde – til glæde for alle vores medlemmer.

Læs mere på bauta.dk eller kontakt os på 33 48 58 12

Ryaltris™ er indiceret til behandling af moderate til svære nasale symptomer forbundet med allergisk rhinitis hos voksne og unge på 12 år og derover.1

mometasonfuroat/olopatadin

TIL BEHANDLING AF ALLERGISK RHINITIS1

Ryaltris™ næsespray er en kombinationsbehandling med mometasonfuroat (25 µg) og olopatadin (600 µg).1

Kombinationen viser synergistisk virkning med hensyn til forbedring af symptomer på allergisk rhinitis.1

VIL DU VIDE MERE? ORIONPHARMA.DK/AR

Anbefalet dosis

To pust i hvert næsebor to gange dagligt (morgen og aften).1

Ryaltris™ må ikke anvendes ved samtidig ubehandlet lokalinfektion i næseslimhinden, såsom herpes simplex. Patienter, som for nyligt har gennemgået nasalkirurgi eller har pådraget sig nasale traumer, bør ikke anvende Ryaltris™, før opheling har fundet sted.1

mometasonfuroat/olopatadin

PRODUKTINFORMATION RETTET TIL SUNDHEDSPERSONER | Pligttekst

Ryaltris: 25μg mometasonfuroat / 600μg olopatadin, næsespray, suspension. Indikation: Ryaltris er indiceret til behandling af moderate til svære nasale symptomer forbundet med allergisk rhinitis hos voksne og unge på 12 år og derover. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Ryaltris må ikke anvendes ved samtidig ubehandlet lokalinfektion i næseslimhinden, såsom herpes simplex. Da kortikosteroider har en hæmmende indvirkning på sårheling, må patienter, som for nyligt har gennemgået nasalkirurgi eller har pådraget sig nasale traumer, ikke anvende nasale kortikosteroider, før opheling har fundet sted. Bivirkninger*: Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), dysgeusi, epistaxis og nasalt ubehag. Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), svimmel-hed, hovedpine, somnolens, nasal tørhed, mundtørhed, mavesmerter, kvalme og træthed. Interaktioner*: Der er ikke udført interaktionsstudier med Ryaltris. Der er ikke observeret nogen farmakokinetisk interaktion mellem olopatadin og mometasonfuroat, når det administreres i kombination. Olopatadin: Ingen interaktioner mellem olopatadin og andre lægemidler. Mometasonfuroat: Det forventes, at samtidig behandling med CYP3A-hæmmere, herunder cobicistat- holdige lægemidler, øger risikoen for systemiske bivirkninger. Kombination bør undgås, medmindre fordelen op- vejer den øgede risiko for systemiske kortikosteroid-bivirkninger. Patienterne skal i givet fald overvåges for systemiske kortikosteroid-bivirkninger. Særlige advarsler*: Der er blevet rapporteret om tilfælde af nasal ulceration og nasal septum perforation hos patienter efter intranasal applikation af antihistaminer, Der er rapporteret om tilfælde af nasal septum perforation efter intranasal applikation af kortikosteroider. Der er rapporteret tilfælde af epistaxis hos patienter efter intranasal applikation af antihistaminer og kortikosteroider. I kliniske studier med mometasonfuroat administreret intranasalt er der set tilfælde med udvikling af lokaliserede Candida albicans-infektioner i næse og svælg. Patienter, der anvender Ryaltris i flere måneder eller længere, bør undersøges regelmæssigt for mulige ændringer i næseslimhinden. Behandlingen med Ryaltris skal seponeres, hvis overfølsomhedsreaktioner opstår. Kortikosteroider bør anvendes med forsigtighed, hvis overhovedet, til patienter med aktive eller latente tuberkuloseinfektioner i luftvejen, ubehandlede lokale eller systemiske svampe- eller bakterieinfektioner, systemiske virale eller parasitære infektioner eller okulær herpes simplex, da disse infektioner kan forværres. Der kan forekomme systemiske kortikos-teroide indvirkninger, når intranasale steroider anvendes i højere doser end de anbefalede eller hos modtagelige personer ved de anbefalede doser. Hvis sådanne ændringer forekommer, bør dosis af Ryaltris seponeres langsomt. Der er rapporteret om somnolens efter administration af Ryaltris, patienterne bør advares mod at beskæftige sig med aktiviteter, der kræver fuld mental opmærksomhed og motorisk koordination. Samtidig brug af Ryaltris med alkohol eller andre centralnervesystem (CNS)-depressiva bør undgås. Samtidig brug af olopatadin (f.eks. øjendråber) og andre antihistaminer administreret nasalt, okulært eller oralt kan øge risikoen for antihistamin-bivirkninger Dosering: Den sædvanlige, anbefalede dosis er to pust i hvert næsebor to gange dagligt (morgen og aften). Overdosering*: Der forventes ikke overdoseringsreaktioner med den nasale administrationsvej. Fertilitet, graviditet og amning*: Ryaltris bør ikke anvendes under graviditet, med mindre de potentielle fordele for moderen opvejer de mulige risici for moderen, fosteret eller spædbarnet. Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med Ryaltris seponeres/ikke initieres, baseret på en vurdering af fordele/risici. Pakninger*: 1 flaske indeholdende 30 ml (240 doser). Priser: For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering: B Tilskudsstatus: Generelt tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Glenmark Pharmaceuticals s.r.o. Hvězdova 1716/2b, 14078 Prag 4 Tjekkiet. Repræsentant: Orion Pharma A/S Ørestads Boulevard 73, 2300 København. De med * markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til de af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresuméer dateret 11.07.2025.

Det fuldstændige produktresumé kan rekvireres hos den danske repræsentant: Orion Pharma A/S, Ørestads Boulevard 73, 2300 København S. Tlf. 86140000.

Læs hele produktresuméet før ordination.

Produktinformation for annonce side 55.

“Han ville tilbage”

Nye knæ og en ny hofte fører til en lang sygemelding og en opsigelse. Men den 71-årig sygeplejerske er ikke klar til at stoppe, og med hjælp fra TR Lars Gøtzsche er han i dag tilbage i sit job.

“Han ville ikke stoppe.”

Sådan siger Lars Gøtzsche, som dengang var FTR-suppleant i Region Hovedstadens Psykiatri og lokal TR for ambulante sygeplejersker på Psykiatrisk Center Amager. Her hjalp han en 71-årig sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse. I dag er Lars Gøtszche konsulent i Organisation og Medlemmer i Dansk Sygeplejeråd.

“Det hele startede i februar 2024, hvor sygeplejersken bliver sygemeldt, fordi han igen skal have et nyt knæ. Det andet fik han skiftet i efteråret 2023 og var der sygemeldt i en kortere periode på omkring seks ugers tid”

Den dengang 70-årige sygeplejerske er efter anden knæoperation sygemeldt i to-tre måneder. Den 19. april skal han så til en samtale med ledelsen og Lars Gøtzsche for at lave en tilbagevendelsesplan:

“Her oplyser han, at den ene hofte også skal skiftes, den 7. maj. Ifølge lægen kan han forvente at være yderligere sygemeldt til august. Dagen før operationen modtager han en indkaldelse til tjenstlig samtale. Ledelsen påtænker at indlede en afskedigelse. Lars Gøtzsche tager en snak med ham og spørger, om tiden mon er inde til at gå på pension.

“Men han elsker sit arbejde og har et brændende ønske om at beholde det. Så vi beslutter os for at kæmpe og presse på, for at han kan blive.”

Kæmper seniorernes sag Sygeplejersken bliver opereret igen. Til den efterfølgende samtale fortæller ledelsen, at afskedigelsen kun handler om, at de er nervøse for, om genoptræningen trækker ud.

“Jeg fortæller dem, at de går glip af en sygeplejerske, der er meget vellidt blandt kolleger og ellers altid har passet sit job. Han har mange kompetencer, stor erfaring og har en anerkendt tilgang til patienterne.”

Lars Gøtszche lægger vægt på, at de ikke kan være sikre på at finde en lige så kompetent sygeplejerske. Ledelsen lytter, men holder fast - han bliver opsagt fra udgangen af november 2024.

“Så mødes jeg med sygeplejersken og hjælper med at udføre en partshøring. I mellemtiden er det gået hurtigt fremad med genoptræningen. Så jeg foreslår, at han kontakter sin læge.”

Det ender med en ny dato for, hvornår lægen forventer, han kan vende tilbage - den 23. juni, allerede om tre uger. Det skriver de i partshøringen og anmoder om, at opsigelsen annulleres.

“Her slår jeg også et slag for, at ledelsen skal gøre det attraktiv for seniorer at blive i arbejdet.”

Sygeplejersken modtager derefter et brev: Opsigelsen er annulleret. Han kan starte igen den 21. juni, 20 timer ugentligt som før operationerne.

Hvad tager du med dig fra forløbet?

En sygeplejerske bliver opsagt efter en lang sygemelding i forbindelse med nye knæ og en ny hofte. Men med hjælp fra TR Lars Gøtzsche kom han tilbage i sit job.

Jeg vil kæmpe for vores seniorer. Vi ser ind i en fremtid med flere seniorsygeplejersker. Vi har brug for deres mangeårige erfaring og sygeplejefaglige kompetencer, og vi bliver nødt til at lave nogle gode senioraftaler for dem.

Tekst Laura Elisabeth Lind

Foto Nikolai Linares

Nybagt mor ender

på intensiv. Skal vi hjælpe hende med at danne mælk?

Under en fødsel mister moren 6-7 liter blod og bliver sederet, så hun ikke er ved bevidsthed. Sygeplejerskerne får at vide, at hun har et brændende ønske om at amme sit barn. Skal de simulere amningen, så hun kan danne mælk - eller er det et overgreb?

Tekst Laura Elisabeth Lind

Illustration Andrea Ucini

En mor og far kommer ind på fødestuen. Snart skal de møde deres første barn. Moren har et højt blodtryk – svangerskabsforgiftning – og i løbet af fødslen støder der komplikationer til.

“Jeg hører om kvinden og tænker, at vi nok får familien over til os på barselsgangen senere,” siger Mie.

Hun er sygeplejerske på hospitalets barselsafsnit og er introduktionsansvarlig for nye sygeplejersker. Og så har hun en international ammeuddannelse, som hun bruger, når hun vejleder i amning.

Inde på fødestuen stiger blodtrykket i takt med, at fødslen snart har varet to døgn. Barnet og moren får det dårligere og dårligere, så der må et akut kejsersnit til. Men pludselig begynder moren at bløde. Meget. Så går det stærkt, og i løbet af ingen tid er hun på operationsbordet.

“Begges liv er i fare. De får barnet ud, men moren bløder 6-7 liter, og de må fjerne livmoderen, sedere hende og flytte hende på intensivafdelingen. Der skal hun være i 1½ døgn, indtil lægerne vil prøve at vække hende.”

Barnet kommer på neonatalafdelingen med faren i et døgn. Barnet får sonde og hjælp til at trække vejret og får det hurtigt bedre. Faren fortæller, at moren gerne vil amme. Det er hendes store drøm.

Men pga. de slanger og maskiner, der hjælper barnet, kan barnet ikke flyttes hen til moren for at blive lagt til.

“Hvis der går mere end 3-6 timer fra fødslen, hvor mors bryster ikke bliver stimuleret, så er chancen for at danne nok mælk meget lille. Man skal gerne hurtigt sætte gang i en udmalkning, for at kroppen forstår, at barnet er kommet ud.”

Hvad skal sygeplejerskerne gøre? De ved, at lægen snart skal fortælle moren, at hun ikke kan få flere børn.

“Så det med amningen fylder meget for os. Hun kommer ikke til at få et barn mere, hun kan amme. Og vi ved, at vi skal handle ret hurtigt. Men hun er ikke ved bevidsthed, så vi kan ikke tale med hende om det. Hvad gør vi?”

Del dit dilemma!

Skriv til redaktionen@ dsr.dk og skriv dit ’Dilemma’ i emnefletet eller scan QR-koden. Det er muligt at være anonym.

De vender det på et timeout-møde. Mie fortæller, at hvis de vil have fat i råmælken, så skal de i gang med håndudmalkning. Og råmælken er vigtig - forskning viser, at den bl.a. er med til at danne en beskyttende hinde i tarmen.

“Men er det etisk forsvarligt at håndudmalke på en mor, der ikke ved, at noget rører ved hendes bryster? Hun har jo ikke selv bedt os om at gøre det. Er det et overgreb? Er det bedre at lade helt være? Eller kan vi bruge en udmalkningspumpe? Den sætter gang i mælkeproduktionen, men med den metode mister man den vigtige råmælk.”

Mie ved, at man bruger udmalkningsmaskinen til kvinder, der føder for tidligt. Så måske er det bare den vej, de skal gå. Men så mister de formentlig råmælken. Hvad skal hun vejlede sygeplejerskerne til at gøre?

Hvordan træffe den fagligt bedste beslutning samtidig med at passe på moren på respektfuld vis?

Det gjorde Mie og kollegerne

“Vi drøfter, om vi unødvendigt seksualiserer det. Men der er bare noget med kvinder og deres bryster. Jeg tror også, beslutningen er præget af, at MeToo-bølgen om seksuelle overgreb og chikane er på sit højeste, da dilemmaet finder sted. Vi er meget opmærksomme på ikke at træde forkert,” fortæller Mie.

De foreslår derfor faren at starte op med at bruge maskinen. Selvom man anbefaler at amme 4-6 gange det første døgn, beslutter de sig for kun at bruge den fire gange i døgnet for at give moren ro til at komme sig og bruge den sparsomme tid på andre ting.

Er det etisk forsvarligt at håndudmalke på en mor, der ikke ved, at noget rører ved hendes bryster?

“Vi vender ikke håndudmalkningen med faren. Men vi går med op på intensivafdelingen og hjælper ham med at sætte pumpen på brysterne og starte simulationsudmalkningen op. Vi tænker også, at moren bedst kan relatere sig til maskinen, når hun vågner. Her har et andet menneske ikke berørt hendes krop, uden at hun har vidst det - hverken hendes mand eller os.”

Da moren vågner, ser hun hurtigt sit barn.

“Hun er glad for, at vi har fået sat gang i amningen. Hun er her i 14 dage og går hjem med en fuld amning.”

Kommer de til at stå i et lignende dilemma, vil Mie i højere grad vejlede sygeplejerskerne til at håndudmalke - ved hjælp af faren.

“MeToo er kommet mere på afstand. I dag peger endnu mere også på, hvor vigtig råmælken er. Derfor anbefaler man nu gravide med diabetes og andre risikogrupper at malke råmælk ud flere uger inden termin.”

Sygeplejersken i artiklen er anonym. Redaktionen kender sygeplejerskens rigtige identitet.

Fordomsfri sygepleje på Slottet

På regnbueplejehjemmet Slottet bliver de ansatte

undervist i LGBT+-historie, normkritisk

tænkning og seksualitet for at kunne give borgerne den bedste pleje. ”Det er nødvendigt, for at vi ikke møder beboerne med fordomme,” siger udviklingssygeplejerske Camilla Haslund Frederiksen.

Tekst Emma Kold

Foto Amanda Hjernø

Iplejehjemmet Slottets store grønne gårdhave på Nørrebro i København vimser de ansatte rundt mellem hinanden. Til et medley af Abba, Queen og Birthe Kjær bliver højtalerne testet.

Rundt i haven hænger hjerteformede balloner, guirlander og endnu flere regnbueflag, end der plejer, og stille og roligt trilles beboere ud i kørestole, alle klædt på til fest.

For fest skal der være. Slottet har denne onsdag eftermiddag 13. august både deres årlige pride-parade og fejrer 10-års jubilæum som regnbueplejehjem, Danmark og Nordeuropas eneste LGBT+-plejehjem.

De fleste beboere er nu ved at være klar til at begynde paraden, som går rundt i De Gamles By. På rad og række står eller sidder beboerne med regnbuesjal, fjerboaer og glimmer i ansigtet.

Forrest farer udviklingssygeplejerske og uddannelsesansvarlig Camilla Haslund Frederiksen rundt med en iPhone i fuld gang med at forevige dagen.

Efter 10 år på Rigshospitalet og et år på et andet plejehjem drømte hun om at bruge sin faglighed på andre måder. Hun ville kombinere sygeplejen og vejledning, og det kunne hun på Slottet.

”Jeg ville ud og være noget andet for nogle mennesker, som har levet et langt liv, og som nu bare skal have det rigtig godt. Jeg ville give lidt tilbage af alt det, som de har givet os,” fortæller Camilla Haslund Frederiksen.

Undervisning mod fordomme

En del af jobbet som udviklingssygeplejerske er at kvalitetssikre sygeplejen på Slottet samt lave arbejdsgange og undervise personalet.

Slottets profil betyder, at personalet holder sig informeret. Derfor kommer foreningen LGBT+ Danmark ud på plejehjemmet to gange årligt og holder oplæg og kurser for de ansatte.

Her undervises de i LGBT+-historie og om, hvordan samfundet har set på homoseksualitet igennem tiden. Det gør de for, at de ansatte får de bedste forud-

Sygeplejerske Camilla Haslund Frederiksen glemmer aldrig første gang, hun var med til Slottets pride-parade: "En af beboerne var tidligere formand i LGBTDanmark, som har været med til at starte det hele, og pludselig gik han der helt glad og stolt. Der blev jeg rørt til tårer.”

sætninger for at forstå LGBT+-beboerne og deres historie.

De underviser også i normkritisk tænkning.

”Vi bliver jo hele tiden påvirket af små faktorer. F.eks. i forestillingen om, hvad en familie er. Far, mor og to børn,” siger Camilla Haslund Frederiksen.

Hun fortæller, at undervisningen har til formål at hjælpe de ansatte på Slottet til at tænke mere fordomsfrit – et vilkår, som hun mener, vi alle er opdraget med, men som kan aflæres.

”Mange gange er det første, man spørger et nyt menneske om: ’Har du børn? Er du gift?’ Her bliver vi nødt til at være opmærksomme på, at mange af vores beboere ikke har haft muligheden for at stifte familie, da det var en anden tid,” fortæller Camilla Haslund Frederiksen.

Selvom der ”kun” er tale om 10-15 pct. af beboerne, som identificerer sig som en LGBT+-person, er undervisningen stadig nødvendig, mener Camilla Haslund Frederiksen, og ifølge hende er den altafgørende for at give beboerne den bedste oplevelse på plejehjemmet.

”Det kræver, at vi har viden om deres historie, er nysgerrige på dem og ikke møder dem med fordomme,” siger hun.

Den glade kuffert

Udover LGBT+ Danmarks halvårlige undervisning får Slottets personale også seksualundervisning af husets sexolog.

Forstander Kristina Tugsen fortæller, at undervisningen til personalet har til formål at træne dem i at have samtaler med beboerne om sex, behov og lyster.

De her ældre mennesker vil gerne bo et sted, hvor de tør tro på, at de bliver mødt som dem, de er.

Camilla Haslund Frederiksen udviklingssygeplejerske

Plejehjemmet Slottet

Grundlagt i 1901.

Ligger i De Gamles By på Nørrebro i København.

I 2015 indviet som regnbueplejehjem efter stor efterspørgsel fra bl.a. gruppen Gay and Grey.

13. august 2025 fejrede plejehjemmet derfor 10-års jubilæum for deres LGBT+profil.

Er det første og eneste kommunale plejehjem med en LGBT+profil i Nordeuropa og et af de ni såkaldte profilplejehjem i Københavns Kommune.

Der er 111 beboere, hvoraf ca. 10-15 pct. identificerer sig med LGBT+.

Alle kan bo på Slottet, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet. Man behøver ikke at tilkendegive nogle af delene, hvis man ikke ønsker det.

Kilder: Slottet og boligertilaeldre.kk.dk

”Det kan jo godt være et svært emne at tale om for de ansatte. Men vi bliver nødt til at have en åbenhed, for selvom man bliver gammel, har man stadig lyster, behov og savn,” siger Kristina Tugsen.

Beboerne har også mulighed for private samtaler med både sexologen og en psykomotorisk terapeut, hvis de har behov for samtale om noget, som personalet ikke selv kan tilbyde.

Kristina Tugsen fortæller også begejstret om et af Slottets tilbud, som de kalder for ”Den glade kuffert”. Et tilbud for de ældre, hvor de kan blive præsenteret for alt fra pornoblade til pornofilm og forskellige hjælpemidler.

”Det er meget vigtigt for os at gøre det tydeligt, at det ikke er noget, som bliver fordømt eller talt ned, hvis man er åben omkring sine behov,” siger Kristina Tugsen.

Da der i Københavns Kommune i 2007 første gang blev stillet forslag om et regnbueplejehjem, var det netop med ønske om, at ældre LGBT+-personer skulle kunne finde fællesskab med hinanden og bo et sted, hvor de kan være sig selv.

”Jeg håber, at vores profil er med til at skabe et trygt og åbent miljø, og hvor forskellighederne ikke blot accepteres, men også værdsættes,” siger Kristina Tugsen.

Et særligt fællesskab

På Slottet gør man også en indsats for at skabe et givende fællesskab for LGBT+-beboere.

’Regnbuerummet’, hvor LGBT+-beboerne mødes til samling hver onsdag, er et af plejehjemmets initiativer. Her tager de på ture i byen, drikker øl på queerbaren Café Oscar, ser film om homoseksualitet, lytter til mindeværdig musik eller blot snakker om stort og småt.

”Det er deres eget rum, hvor de har plads til at snakke om det, der kan være svært at snakke med andre om,” siger Camilla Haslund Frederiksen, som af samme årsag ikke selv deltager i møderne.

I modsætning til Regnbuerummet er Slottets pride-parade for alle. Det er en fast tradition for plejehjemmet at holde fest i prideugen samt at gå med i Copenhagen Prides store parade. I år er selvfølgelig ingen undtagelse.

Forrest i paraden i De Gamles By kører 73-årige Gry Rice på sin scooter, som er stadset ud med regnbueflag og blomsterkranse. Hun har boet på Slottet i fire år og er altid med til både plejehjemmets egne pridefester men også den store parade under Copenhagen Pride.

Da Gry Rice skulle vælge plejehjem, rørte Slottets LGBT+-profil hende ikke.

”Det gør ingen forskel for mig. Der skal jo være plads til alle,” fortæller hun.

Tilbage i gårdhaven venter hun nu spændt på, at dagens drag-performere kommer på scenen.

Historier, der sætter spor

Da Camilla Haslund Frederiksen startede som udviklingssygeplejerske på Slottet, forholdt hun sig neutralt til plejehjemmets profil og var af den opfattelse, at sygepleje er sygepleje – uanset seksuel orientering eller kønsidentitet. Det mener hun stadig.

Men alligevel mærker hun noget anderledes ved arbejdet på Slottet.

73-årige Gry Rice og sygeplejerske Camilla Haslund Frederiksen kører forrest i paraden efterfulgt af dragperformerne Mizz Privileze og Ramona Macho.

”Siden jeg startede, er jeg blevet mere bevidst om, hvad det er for en historie, de ældre bærer med sig. De har kæmpet for de rettigheder, vi har i dag. Den bevidsthed sidder i mig,” fortæller hun.

Særlig én samtale med en borger har ramt Camilla Haslund Frederiksen.

”En kvinde fortalte mig, at når hun som ung kom til kaffe hos sine forældre, tog moren hendes kaffekop og skoldede den med kogende vand for at undgå at blive smittet med HIV,” siger hun tydeligt berørt.

De ældres historie er noget af det, der gør arbejdet så specielt for hende.

”Det, jeg tror, er anderledes, er, at de her ældre mennesker har en historie, som gør, at de godt kunne tænke sig at bo et sted, hvor de tør tro på, at de bliver mødt som dem, de er,” fortæller Camilla Haslund Frederiksen.

En sidste sang

Dagens pridefest er ved at lakke mod enden. Der er snart ikke mere øl i fustagen, og næsten alle regnbuecupcakes er blevet spist.

I græsset sidder forældre med babyer og ældre mennesker i havestole, og på scenen står dagens sidste drag-performer, 57-årige Ramona Macho, og lukker ballet med fællessang til Bamses Venner.

Camilla Haslund Frederiksen rydder lidt plastikkrus af bordene og sætter stole på plads.

Som Nordeuropas eneste kommunale LGBT+-plejehjem skiller Slottet sig naturligt ud fra mængden, men for Camilla Haslund Frederiksen er hverdagen ikke særligt anderledes.

”Vi er jo bare et helt almindeligt somatisk plejehjem,” fortæller hun.

Det, der for alvor gør Slottet til noget helt særligt, mener Camilla, er arbejdsmiljøet. Det er måden, plejehjemmets

Derfor ”Slottet”

Indtil 1994 hed det Bygning S eller Sygehuset, og efter en renovering havde alle beboere fået eget tekøkken og badeværelse. En ældre kvinde, som skulle flytte ind på plejehjemmet, udbrød henrykt, da hun kiggede ind i sin nye lejlighed: ”Ih, hvis jeg havde vidst, at jeg sådan skulle til bal på Slottet, så havde jeg taget min fine kjole på!” Og siden den dag har plejehjemmet heddet Slottet.

Kilde: boligertilaeldre.kk.dk

Selvom man bliver gammel, har man stadig lyster, behov og savn.

Kristina Tugsen forstander på Slottet

I De Gamles By blev Slottets beboere kørt rundt, og beboere fra andre plejehjem stod vinkende og hujende og så til.

profil siver ind i arbejdet og blandt de ansatte. De værdsætter hinandens forskelligheder og ser dem som styrker frem for udfordringer.

”Det er bare som om, der er noget i væggene her. Det er en naturlig velkommenhed. Alle arbejder sammen,” siger Camilla Haslund Frederiksen.

Ann Valsted Rasmussen

Ny chefsygeplejerske

Hospitalsledelsen på Aarhus Universitetshospital har ansat Ann Valsted Rasmussen som chefsygeplejerske på Ældresygdomme fra den 1. april. Hun kommer fra en stilling som oversygeplejerske i Ældresygdomme.

Ann Valsted Rasmussen startede sin sygeplejerskekarriere på Mave- og Tarmkirurgisk sengeafsnit på AUH i 1999. Her blev hun afdelingssygeplejerske (nu oversygeplejerske) i 2012, og i 2016 blev hun afdelingssygeplejerske (nu oversygeplejerske) i Ældresygdommes sengeafsnit 2.

Hun er dermed velfunderet i den kliniske ledelsespraksis tæt på patienter, medarbejdere og ledere og har stor erfaring i personale-, drifts- og faglig ledelse samt implementering af projekter, arbejdsprocesser og ændrede arbejdsgange.

Janni Mendahl og Henriette Heilmann Nyreprisen 2025

To sygeplejespecialister har modtaget Nyreprisen 2025 for deres ekstraor-

dinære arbejde med at synliggøre de psykiske belastninger hos pårørende til patienter med organsvigt. Med øget fokus på kommunikation har de sat nye standarder for, hvordan sundhedspersonale kan støtte de pårørende igennem turbulente sygdomsforløb.

Nyreforeningen uddeler hvert år

Nyreprisen til professionelle sundhedsaktører, der har gjort noget ekstraordinært for nyresyge og deres pårørende.

De to sygeplejersker står bag et pilotprojekt, der tager udgangspunkt i interviews med 14 pårørende til patienter organsvigt i Specialiseret palliativ enhed på Herlev Gentofte Hospital.

Lars Pram

Afgående adm. direktør

Dansk Sygeplejeråd skal have ny administrerende direktør. Lars Pram, som har været administrerende direktør i Dansk Sygeplejeråd siden 2018, har nemlig fået nyt job. Den 1. oktober tiltræder Lars Pram som administrerende direktør i Danmarks Apotekerforening.

Tidligere har Lars Pram bestredet stillinger som direktør for Forbrugerrådet Tænk i årene fra 2013-2018 og Kost & Ernæringsforbundet fra 20092013.

Lars Pram er uddannet cand.scient. pol. fra Københavns Universitet. Han har en Executive Bestyrelsesuddannelse fra CBS og en Executive Master Degree in Relational Leadership and Organisational Development.

Lise Westerlin

Ny chefsygeplejerske

Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet har rekrutteret ny chefsygeplejerske i egen afdeling, nemlig Lise Westerlin, som indtil 1. juli var oversygeplejerske samme sted.

Lise Westerlin har været en af kræfterne bag afdelingens mulighed for delte stillinger, hvor samme sygeplejerske har mulighed for både at arbejde som assistenter ved stent- og ballonbehandling og i ambulatoriet eller på sengeafdelingen.

Lise Westerlin har løbende efteruddannet sig inden for ledelse og har en master i ledelse fra CBS. Hun tiltræder stillingen 1. juli og afløser Margit Roed som chefsygeplejerske.

Mette Juel Rothmann Professor

Mette Juel Rothmann er 1. juli udnævnt til professor i diabetesomsorg, og hen -

des forskning skal styrke indsatsen for personer med diabetes med fokus på psykosociale forhold og handlekompetencer.

Målet er at udvikle viden og værktøjer, der styrker egenomsorgen og forbedrer sundheden hos personer med diabetes – uanset alder og type. Det sker gennem tilbud som hjemmebesøg, psykologiske onlineforløb og selvhjælpsapps.

Professoratet er forankret på Klinisk Institut på SDU, Steno Diabetescenter Odense (SDCO) og Odense Universitetshospital. På SDU har Mette Juel Rothmann tidligere været både adjunkt og lektor. Hun har siden 2021 været programleder for forskningsprogrammet Diabetesomsorg og Brugerinvolvering i SDCO – en rolle, hun fortsætter i.

Mette Munch Børgesen

Ny chefsygeplejerske

Mette Munch Børgesen tiltrådte 1. maj som ny chefsygeplejerske på Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital. Hun har mere end 13 års ledererfaring. De sidste tre år har hun været chefsygeplejerske for Geriatrisk og Palliativ Afdeling på Bispebjerg Hospital, men den primære erfaring som sygeplejerske og leder har Mette Munch Børgesen dog fra netop Nordsjællands Hospital, hvor som nyuddannet blev ansat i 2004. Hun har siden haft forskellige ansættelser og lederstillinger på hospitalet i både Onkologisk og Palliativ Afdeling samt Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling.

Mette Munch Børgesen har desuden en diplomuddannelse i ledelse og en Master i public governance.

Hun afløser Lene Vibe Højer som chefsygeplejerske på Neurologisk Afdeling.

Susanne Norby Bojesen

Florence Nightingale-medaljen

Klinisk sygeplejespecialist Susanne Bojesen, der har arbejdet som udsendt sygeplejerske til mange af verdens brændpunkter, har modtaget sygeplejefagets mest prestigefyldte internationale hædersbevis, Florence Nightingale-medaljen.

Hun fik hæderen for sine mange udsendelser og for sit faglige engagement inden for børnesygepleje.

65-årige Susanne Norby Bojesen er den eneste dansker blandt 35 sygeplejersker fra 17 lande, som i 2025 modtager international hæder for deres enestående arbejde.

Florence Nightingale-medaljen er siden 1920 blevet uddelt hvert andet år af Internationalt Røde Kors til sygeplejersker, som har ”udvist exceptionelt mod og opofrelse i konflikt- og katastrofeområder”.

gensygeplejerskernes forening samt tjenestemandsforening på Rigshospitalet. Som ansat på Rigshospitalet var det vigtigt for Bente at synliggøre sygeplejen i afdelingen. Det førte til forskningsprojekter, hvis resultater blev brugt i afdelingen og præsenteret på møder og kongresser i ind- og udland.

Bente havde ad to omgange orlov og var her med til at starte et nyt hospital i Gizan i Saudi-Arabien.

Under en af de mange strukturændringer blev Bentes stilling nedlagt. Herefter fortsatte Bente sit virke som sygeplejerske på skadestuen på Trondhjem Sygehus og senere i korte perioder i Nuuk Grønland.

Som pensionist bevarede Bente sin interesse for sygeplejens praktiske og politiske aspekter samt interessen for verdens gang, som var emne for mange af vores diskussioner.

Hun var af temperament uforfærdet og stod inde for sine holdninger. Vi vil savne hende som en god veninde man kunne stole på og som altid var rede med råd og dåd.

Æret være Bentes minde.

Marna Tranberg, Anna Dalsgaard og Vita Buhl, tidligere kolleger og gennem et langt liv veninder

Efterår og vinter i fritidsbolig

Det er med stor sorg, at vi har taget afsked med Bente, kollega og veninde, tidligere oversygeplejerske ved røntgenafdelingen på Rigshospitalet.

Bente valgte sygeplejen, ikke mindst fordi den gav mulighed for at komme ud i verden, og det lykkedes i rigt mål.

Efter elevuddannelsen på Aalborg Amtssygehus blev det meget hurtigt Skotland. Efter hjemkomsten blev Bentes foretrukne arbejdsområder skadestue og senere røntgenspecialet.

Udover det rent faglige var Bente aktiv i Hovedstadens Amtskreds, rønt-

Trænger du til en forlænget weekend eller ferie? Der er stadig ledige perioder i sygeplejerskernes fritidsboliger resten af året.

Scan QR-koden og book dit næste getaway:

Mindeord

Bente Margrethe Livø

”Ingen kigger op, da jeg kommer ind”

En utryghedsskabende start på ni ugerspraktik i Norge gav en studerende ondt i maven og lagde en dæmper på nysgerrigheden.

Det er første dag i min norske praktik, og jeg er kommet i god tid. Sommerfuglene flyver rundt i maven.

Jeg har ikke fået ret meget information forinden, så jeg ser frem til at få planlagt mit praktikskema og andre praktiske ting. Jeg bliver modtaget af afdelingschefen og min vejleder, der spørger, hvor længe det nu er, jeg skal være i praktik. Det gør mig lidt nervøs, at de ikke ved det. Ni uger, svarer jeg, mens jeg giver dem hånden. Jeg følger efter dem ind på kontoret, hvor resten af personalet er klar til at få dagens overlevering fra nattevagten.

Ingen kigger op, da jeg kommer ind. Min vejleder siger, jeg bare skal tage plads. Overleveringen går i gang, og alle medarbejderne er optagede af deres kørelister. Jeg kigger lidt nervøst rundt. Jeg bliver ikke præsenteret. Nogle få kommer hen efterfølgende og siger hej. Skulle jeg selv have sagt noget?

Chefen giver mig en arbejdstelefon og arbejdskort til omklædningsrummet. Jeg spørger, hvad koderne er og får at vide, at de gerne skulle være sendt til min mail. Med den sparsomme information jeg har fået, ved jeg med sikkerhed, at den mail har jeg ikke fået. Det finder vi ud af, siger chefen, mens min vejleder giver tegn til, at jeg skal følge med. Det første, hun siger til mig, er: Jeg er godt nok lidt træt i dag. Hun fortæller mig, at hun ikke har fået så meget information om min læringsplan eller læringsmål. Denne start på dagen får mig til at føle mig usikker og nervøs.

Jeg prøvede at finde ud af, hvordan tingene fungerede, hvem jeg skulle kontakte,

og hvordan jeg benyttede min arbejdstelefon. Men jeg stod med det selv, og det gjorde mig utryg. Jeg fik ondt i maven og havde en følelse af ikke at være den sygeplejestuderende, jeg gerne ville være. Jeg ville gerne have været mere nysgerrig og imødekommende, men fordi jeg var blevet utryg og lidt nervøs, holdt jeg mig tilbage.

Jeg tror, det ville have været anderledes, hvis jeg havde fået mere information inden praktikstart, var blevet præsenteret på første dag og havde haft tid til at få arbejdstelefonen op at køre.

Cecilie Elmstrøm 5. semester Københavns Professionshøjskole, Tagensvej

Når jeg ser tilbage på min praktik i Norge, er jeg blevet meget opmærksom på, hvor vigtigt det er, at man som studerende bliver taget godt imod og oplever en tryghed hele vejen igennem praktikken. Det betyder noget, at man bliver kigget i øjnene, og at der bliver sagt hej. At man i god tid får information om, hvordan skemalægningen foregår, og hvor meget medindflydelse man har. At man ved, hvem man skal kontakte, hvis man ikke trives eller er i tvivl.

Meget små initiativer kunne have gjort en kæmpe forskel.

Illustration Thomas Thorhauge

WEBINARER OM ASTMA OG KOL

Webinarerne er forbeholdt sundhedspersoner i almen praksis.

Orion Pharma tilbyder et spændende program med førende eksperter inden for området astma/KOL. Vi håber, at du har mulighed for at deltage. Webinarerne er gratis at deltage i. Orion Pharma honorerer foredragsholderne.

3. september kl. 15.00-16.00

24. september kl. 15.00-16.00

21. oktober kl. 15.00-16.00

Vidar-André Wöien

Børneallergolog

Skånes Universistetshospital, Malmø

Klaus Roslind

Praktiserende læge, Aaruplægerne

19. november

kl. 15.00-16.00

Lisbeth Venø Kruse

Børnelæge, lektor, PhD, Børneklinik Nord og

Søren Dam Larsen

Overlæge, speciallæge i lungemedicin og intern medicin, Regionshospital Nordjylland

Louise Hay

Lungesygeplejerske

- Regionshospitalet Horsens

- Allergologisk Klinik v. Ayfer Topcu

3. december

kl. 15.00-16.30

Louise Hay Lungesygeplejerske

- Regionshospitalet Horsens

- Allergologisk Klinik v. Ayfer Topcu

Allergisk rhinitis - fokus på børn og unge

Lær mere om, hvordan du kan undersøge og optimere behandling af allergisk rhinitis. Hvilken behandling er bedst? Håndkøb eller recept?

Hvornår skal du henvises videre til AIT (allergen immunterapi).

Få styr på astmapatienten. Hvilke værktøjer er der til rådighed, og hvilken struktur kræves i vores praksis for at komme i mål?

SABA har nu en meget begrænset plads i astmabehandlingen, og der skal tages betydelige tiltag i almen praksis, hvis vi skal reducere risiko for exerbationer, permanet lungeskade og dødelighed. Klaus Roslind har selv været igennem processen og deler ud af sin erfaring.

Astma og allergi: hvornår og hvordan skal der henvises til specialist (hhv. børn, unge og voksne)?

Nogle patienter skal sendes videre til specialister, men hvad skal almen praksis have forsøgt inden da? Hvad skal være undersøgt inden henvisningen? Og hvad skal henvisningen indeholde? Lisbeth Venø Kruse besvarer disse punkter for børn og unge med astma og/eller allergi, og Søren Dam Larsen gennemgår punkterne for voksne.

“Bare” spirometri?

Webinar omkring spirometri helt fra ”bunden”. Hvad er en spirometri? Hvad betyder tallene? Hvordan gør man? Hvordan bruger man kurverne og hvad viser de? Fejlkilder, udfordringer, gode råd og forskellige cases.

Fokus på allergi og global airways ud fra forskellige patientcases

Kort om allergi, global airways samt astma. Gennemgang af interaktive patientcases: Hvad er symtomerne, hvad oplever patienten? Hvordan stiller vi diagnosen? Hvordan ved vi, om det kun er allergi, eller om der også er astma? Hvordan behandler vi patienten?

TILMELDING:

For at registrere dig til webinarerne kan du enten scanne QR-koden med kameraet i din mobiltelefon, eller du kan taste linket ind i din browser.

Vi håber, at du har mulighed for at deltage.

Med venlig hilsen

Orion Pharma opdk@orionpharma.com

www.wehale.life/dk/

webinartilmelde/

Fuld dosis

Fuld dosis – bekræftes med inhalationsklikket1,2

EKSTRAFINE PARTIKLER1

Fuld dosis –uden omrystning1,3 inhalationsklikket

Referencer: 1. Trimbow produktresumé, https://www.ema.europa.eu. 2. Corradi M, et al. Expert Opin Drug Deliv. 2014;11:1497–1506. 3. Chierici et al., Expert Opin Drug Deliv 2020 Jul;17(7):1025-1039.

Forkortet produktresumé for Trimbow 87 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning, Trimbow 172 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning og Trimbow 88 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationspulver (beclometasondipropionat/formoterolfumaratdihydrat/glycopyrronium)

Denne produktinformation er omskrevet/forkortet i forhold til det af Det Europæiske Lægemiddelagentur godkendte produktresumé dateret 23. marts 2022. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra indehaveren af markedsføringstilladelsen eller findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside: http://www.ema.europa.eu/ema/. LÆS PRODUKTRESUMÉET FØR ORDINATION, ISÆR MED HENSYN TIL DOSERING, BIVIRKNINGER, ADVARSLER OG KONTRAINDIKATIONER

Indikationer: Trimbow 87 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning og Trimbow 88 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationspulver: Vedligeholdelsesbehandling hos voksne patienter med moderat til svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), som ikke bliver tilstrækkeligt behandlet med en kombination af et inhaleret kortikosteroid og en langtidsvirkende beta2-agonist eller en kombination af en langtidsvirkende beta2-agonist og en langtidsvirkende muskarin antagonist. Trimbow 87 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning: Vedligeholdelsesbehandling af astma hos voksne, som ikke bliver tilstrækkeligt kontrolleret med en vedligeholdelseskombination af en langtidsvirkende beta2 agonist og en medium dosis af inhaleret kortikosteroid, og som oplevede én eller flere eksacerbationer af astma i det foregående år. Trimbow 172 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning: Vedligeholdelsesbehandling af astma hos voksne, som ikke bliver tilstrækkeligt kontrolleret med en vedligeholdelseskombination af en langtidsvirkende beta2 agonist og en høj dosis af inhaleret kortikosteroid, og som oplevede én eller flere eksacerbationer af astma i det foregående år.

EKSTRAFINE PARTIKLER1 800-2401.13_Annonserx3_210x280_DK.indd 1 2024-05-24 10:38

Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive sto er eller over for et eller flere af hjælpesto erne. Bivirkninger og risici: Advarsler: Anvendes med forsigtighed hos patienter med aktiv/latent lungetuberkulose, svampeinfektioner og virale infektioner i luftvejene, hjertearytmier, idiopatisk subvalvulær aortastenose, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati, svær hjertesygdom, okklusiv karsygdom, arteriel hypertension og aneurisme, med kendt eller formodet forlængelse af QTc-intervallet, tyrotoksikose, diabetes mellitus, fæokromocytom og ubehandlet hypokaliæmi. Der er set øget forekomst af pneumoni hos KOL-patienter, der fik kortikosteroider til inhalation. Systemiske kortikosteroide virkninger kan opstå, især ved høje doser i længere tid. Beta2-agonister kan føre til potentielt alvorlig hypokaliæmi. Inhalation af formoterol kan øge blodglukoseniveauet: diabetespatienter monitoreres. Glycopyrronium bør anvendes med forsigtighed hos patienter med snævervinklet glaukom, prostatahyperplasi eller urinretention. Trimbow bør kun anvendes ved svært nedsat nyrefunktion/leverfunktion, hvis den forventede fordel opvejer den mulige risiko, og patienterne skal overvåges for bivirkninger. For at reducere risikoen for orofaryngeale candidainfektioner skal patienterne skylle munden, gurgle med vand uden at synke eller børste tænder efter inhalation. Ved brug af systemisk og topikalt kortikosteroid kan der blive indberettet synsforstyrrelser. Ved symptomer bør det overvejes at henvise til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs korioretinopati (CSCR). Interaktioner: Glycopyrronium: Begrænset stigning i den totale systemiske eksponering og let reduktion i nyreclearance ved samtidig brug af cimetidin. Beclometason: Muligheden for systemiske bivirkninger ved samtidig behandling med potente CYP3A-hæmmere kan ikke udelukkes. Med relation till formoterol: Ikke-kardioselektive betablokkere (inkl. øjendråber) bør undgås: formoterols virkning vil være reduceret/helt fjernet. Samtidig brug af andre beta-adrenerge lægemidler kan have potentielt additive virkninger. Samtidig brug af quinidin, disopyramid, procainamid, antihistaminer, monoaminooxidasehæmmere, tricykliske antidepressiva og phenothiaziner kan forlænge QT-intervallet og øge risikoen for ventrikulære arytmier. L dopa, L thyroxin, oxytocin og alkohol kan hæmme hjertets tolerance mod beta2-sympatomimetika. Samtidig behandling med monoaminooxidasehæmmere (inkl. lægemidler med tilsvarende egenskaber) kan udløse hypertensive reaktioner. Der er øget risiko for arytmier ved samtidig brug af anæstetika med halogenerede kulbrinter. Samtidig brug af xanthinderivater, steroider eller diuretika kan potensere en mulig hypokaliæmisk virkning af beta2-agonister. Hypokaliæmi kan øge disponeringen for arytmier hos patienter i behandling med digitalis-glykosider. Med relation till glycopyrronium: Langvarig brug sammen med andre lægemidler indeholdende antikolinergika er ikke blevet undersøgt, og de bør derfor ikke anvendes. Hjælpesto er: Trimbow inhalationsspray, opløsning indeholder 8,856 mg ethanol pr. pust, hvilket svarer til 17,712 mg pr. dosis med to pust. Der er en teoretisk risiko for interaktion, især hos særligt følsomme patienter, der tager disulfiram eller metronidazol. Trimbow inhalationspulver indeholder 9,9 mg lactosemonohydrat pr. inhalation. Trimbow bør undgås under graviditet, fødsel, amning. Bivirkninger: Almindelig: Pneumoni (hos KOL-patienter), faryngitis, oral candidiasis, urinvejsinfektion, nasopharyngitis, hovedpine, dysfoni. Ikke almindelig: Influenza, oral svampeinfektion, orofaryngeal candidiasis, øsofageal candidiasis, fungal (oro)faryngitis, sinuitis, rhinitis, gastroenteritis, vulvovaginal candidiasis, granulocytopeni, allergisk dermatitis, hypokaliæmi, hyperglykæmi, rastløshed, tremor, svimmelhed, dysgeusi, hypoæstesi, otosalpingitis, atrieflimmer, QT-forlængelse på ekg, takykardi, takyarytmi, palpitationer, hypertension, hyperæmi, rødme, astmatisk krise, hoste, produktiv hoste, halsirritation, epistaxis, faryngealt erytem, diarre, mundtørhed, dysfagi, kvalme, dyspepsi, brændende fornemmelse af læberne, tandkaries, (aftøs) stomatitis, udslæt, urticaria, pruritus, hyperhidrose, muskelspasmer, myalgi, smerter i ekstremiteter, muskuloskeletale brystsmerter, træthed, forhøjet C-reaktivt protein, forhøjet antal trombocytter, forhøjet niveau af frie fedtsyrer, forhøjet insulinindhold i blodet, forhøjet ketonindhold i blodet, nedsat kortisol. Sjælden: infektion i de nedre luftveje (svampeinfektion), overfølsomhedsreaktioner, herunder erytem, ødem på læber, ansigt, øjne og i svælg, nedsat appetit, insomni, hypersomni, ustabil og stabil angina pectoris, ekstrasystoler (ventrikulære og supraventrikulære), nodal rytme, sinus bradykardi, ekstravasation af blodet, paradoks bronkospasme, eksacerbation af astma, orofaryngeale smerter, faryngeal inflammation, tør i halsen, angioødem, dysuri, urinretention, nefritis, asteni, forhøjet blodtryk, nedsat blodtryk. Meget sjælden: Trombocytopeni, adrenal suppression, glaukom, katarakt, dyspnø, vækstretardation, perifere ødemer, nedsat knoglemineralsk densitet. Hyppighed ikke kendt: psykomotorisk hyperaktivitet, søvnforstyrrelser, angst, depression, aggression, adfærdsændringer (primært hos børn), sløret syn. Dosering: Til inhalation. Den anbefalede dosis er to inhalationer to gange dagligt. Den maksimale dosis er to inhalationer to gange dagligt. Astma: Når der vælges styrke af startdosis skal patientens sværhedsgrad af sygdommen, tidligere astmabehandling, aktuelle kontrol af astmasymptomer og risiko for fremtidige eksacerbationer overvejes. Patienterne skal instrueres i korrekt brug af inhalatoren, og inhalationsteknikken skal jævnligt revurderes. Patienterne skal regelmæssigt revurderes, så deres doser forbliver optimale og kun ændres efter medicinsk rådgivning. Doserne skal titreres til de laveste e ektive doser. Der foreligger ingen data for virkningen af nedtrapningen fra Trimbow 172/5/9 mikrogram til Trimbow 87/5/9 mikrogram. Overdosering: Symptomer behandles støttende med passende overvågning, efter behov. Pakningsstørrelser: Trimbow 87/5/9 inhalationsspray: 120 doser, 360 doser (3 x 120). Trimbow 172/5/9 inhalationsspray: 120 doser, 360 doser (3 x 120). Trimbow 88/5/9 inhalationspulver:120 doser, 360 doser (3 x 120). Pris: Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Tilskud: Klausuleret tilskud. Udleveringsgruppe: B. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Chiesi Farmaceutici S.p.A., Via Palermo 26/A, 43122 Parma, Italien. Lokal repræsentant: Chiesi Pharma AB, Klara Norra kyrkogata 34, 111 22 Stockholm, tlf: + 46 8 753 35 20. Revisionsdato: 11. marts 2024. #01-2024

800-2401.13_Annonserx3_210x280_DK.indd 1 2024-05-24 10:38