Studiestart
Ansvh. chefredaktør
Louise Balleby
Redaktionschef
Kristine Jul Andersen
Redaktører
Lotte Havemann
Josephine Stær
Bladsekretær
Ditte Jørgensen
Studiestart 2025/2026
Grafisk design & Layout
Catherine T Jørgensen
Journalister
Anton Kjøller Alexandersen
Christina Sommer
Helle Lindberg Emarati
Maja Anna Rasmussen
Kære sygeplejestuderende
Inden sommerferien deltog jeg på sygeplejerskernes internationale kongres i Finland, hvor sygeplejersker fra hele verden mødtes.
Temaet for kongressen var Nursing Power to Change the World. Og det er netop det, som sygepleje kan: Ændre verden. Og det kommer du til at kunne sammen med dine kommende kollegaer.
Omdeles til 1.semesterstuderende på landets sygeplejerskeuddannelser efterår 2025 og forår 2026. Artiklerne er skrevet i foråret 2025, og de studerende går derfor ikke længere på de samme semestre ved studiestartsbladets udgivelse.
Ophavsret: Enhver anvendelse af hele eller dele af artikler, fotos og illustrationer i Studiestart, såvel papirudgaven som den elektroniske udgave, er kun tilladt med skriftligt samtykke fra redaktionen eller forfatteren/fotografen/illustratoren jf. lov om ophavsret.
Forsideillustration: Thit Thyrring
Udgiver: Dansk Sygeplejeråd, Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K, telefon: 3315 1555, redaktionen@dsr.dk, sygeplejersken.dk, ISSN 0106-8350
Tryk: Stibo
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Det kan måske virke overvældende. Du er knapt startet på sygeplejerskeuddannelsen, og så taler jeg om, at du skal forandre verden til et bedre sted, men budskabet er, at du med din uddannelse får værktøjerne til at gøre det. Og du har mulighederne for at gøre det.
Du kan skabe forandring for de mennesker, du møder. Både i den direkte patientpleje i alle dele af sundhedsvæsenet, hvor der er mange muligheder for specialisering og videreuddannelse. Du kan vælge at gå ledelsesvejen, arbejde med udvikling og forskning eller uddannelse af kommende sygeplejersker.
Og du kan vælge at rejse ud i den verden, du har mulighed for at forandre. Du kan blive udsendt som sygeplejerske for en nødhjælpsorganisation, hjælpe syge børn i Fiji, arbejde på et hospital i Frankrig eller på et hospice i Frederikshavn.
Uanset hvor du tager hen – eller om du vælger at blive lige, hvor du er –kommer du til at have indflydelse på menneskers liv.
For de nyfødte, der skal bydes velkommen til livet. For de gamle, der skal have en værdig afsked. For de socialt udsatte og psykisk sårbare. Og for alle andre, der har brug for omsorg og faglig stærk sygepleje.
Det kan godt være, at det virker som en stor mundfuld at skulle forandre verden. Men det kommer du til at gøre. I små bidder. Med det fag, som du nu har valgt at blive en del af.
Så tillykke med dit valg. Verden har brug for dig.
Dorthe Boe Danbjørg Forkvinde
Fordele ved at være medlem af SLS
SLS står for Sygeplejestuderendes
Landssammenslutning og er en studenterpolitisk organisation, der kæmper for studerende på sygeplejerskeuddannelsen. SLS er en del af fagforeningen Dansk Sygeplejeråd.
SLS-emblemet
Medlemmer af SLS får tilsendt et SLS-emblem. SLS opfordrer dig til at bære emblemet, når du er i praktik, så kollegaer, patienter og borgere kan se, at du er sygeplejestuderende og er SLS-medlem.
Hjælp, hvis du får problemer på studiet
Som medlem af SLS kan du altid kontakte din lokale kreds i Dansk Sygeplejeråd, hvis du får problemer under studiet eller i praktikken. I kredsen sidder Dansk Sygeplejeråds faglige konsulenter klar til at besvare dine spørgsmål.
Håndbog for sygeplejersker
Som nyt SLS-medlem får du tilsendt ’Håndbog for sygeplejersker’. Håndbogen er nem at have i lommen af kitlen, så du hurtigt kan finde informationer om alt fra procedurer til doseringer.
Faglige medlemsarrangementer
På dit uddannelsessted er der en SLS-afdeling, som bl.a. afholder gratis faglige medlemsarrangementer, der gør dig dygtigere og giver dig et fagligt netværk på tværs af årgange. Du finder arrangementerne ved at følge din afdeling på Facebook eller Instagram.
Fagbladet Sygeplejersken
Som medlem af SLS modtager du fagbladet Sygeplejersken, som fra 2026 udkommer fire gange om året. Både det trykte blad og Sygeplejersken.dk giver dig viden og perspektiv på sygeplejefaget, sundhedspolitik og sygeplejerskers hverdag. Derudover får du hver mandag tilsendt
Sygeplejerskens Digitale Magasin, som også giver dig et aktuelt og fagligt indblik i sygeplejen.
Erhvervsansvarsforsikring
Dansk Sygeplejeråd har tegnet en fælles erhvervsansvarsforsikring for medlemmer af SLS. Det betyder, at du er ansvarsforsikret, når du er i praktik, udfører praktiske øvelser i undervisning eller er på praktikophold i udlandet.
Stipendier og legater
Når du har været medlem af SLS i et år, får du adgang til at søge legater og stipendier hos Dansk Sygeplejeråd til bl.a. udveksling og studierejser.
Tilbud og rabatter
Medlemmer af SLS har adgang til en række fordelagtige tilbud og medlemsrabatter. Du kan f.eks. få rabat på studiebøger, forsikringer, billig bank og studiekonto, studieboliger til sygeplejestuderende og spare penge i flere end 4.000 butikker og webshops.
Der er mange gode grunde til at være medlem af SLS, men fælles er, at SLS arbejder for at gøre en aktiv forskel for fremtidens sygeplejersker.
/jst
Meld dig ind i SLS
”Det er et godt break fra at læse”
Snørede løbesko og sygepleje bliver kombineret, når
SLS samler sygeplejestuderende i løbeklubber
Det skal give et fællesskab, hvor man snakker om studieliv og praktik på tværs af semestre.
Tekst Anton Kjøller Alexandersen
Foto Mikkel Berg Pedersen
Sku’ vi lege lidt, du og jeg? Løbe ned ad den forbudte vej? You decide.”
Lyrikken bliver leveret af Benjamin Hav, der denne eftermiddag spilles ud af højttaleren ved Åparken i Aarhus. De fremmødte sygeplejestuderende får pulsen op. Med knæløft og klap i takt til tonerne har de startet en klub.
“Det er vigtigt, man lige får varmet godt op,” siger Malene Jensen, der læser på 5. semester i Aarhus.
Men om de decideret løber af den forbudte vej i dag, er nok mere tvivlsomt. I stedet går turen i et lille loop ned langs åen mod de tre broer med udsigt til køer og lysegrønne trækroner. Alt sammen i et nyt, socialt og uforpligtende løbefællesskab i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS).
“Det er trendy og meget in. At kunne tale studie og praktik på tværs af semestrene er virkelig fedt. Og så er det fedt at komme ud og motionere lidt,” siger Alexander Albæk Andersen, som er en
Alexander Albæk Andersen er en af frontløberne i etableringen af løbeklubben, hvor man håber at kunne tiltrække sygeplejestuderende fra hele Østjylland.
af initiativtagerne og selv studerer på 3. semester i Horsens, inden William Odd Müller fra 6. semester i Aarhus supplerer: “Og det er vigtigt at prioritere at være sammen og gøre noget meningsfuldt med andre. Det giver god energi.”
Luft til at snakke
“Ej, hvad skriver I bachelor om?” lyder det, mens løbeskoene skiftevis rammer asfalten.
Malene Jensen (yderst t.h.), William Müller Odd (nr. to fra højre) og Alexander Albæk Andersen (nr. to fra venstre) nyder fællesskabet og deler erfaringer med de andre i løbeklubben.
I dag deltager både studerende fra Aarhus og Horsens, og efter løbeturen er der lagt op til snak over en kop kaffe. I helt klassik løbeklub-stil. Men i stedet for at sammenligne pace på appen Strava, så taler de om dét, de har til fælles: sygeplejen.
“Vi snakker om, hvilke praktikker vi har været i, hvad der har været fedt og ikke fedt. Det handler helt naturligt meget om sygeplejestudiet,” fortæller Malene Jensen. Ambitionen er at skabe et fællesskab, hvor man som studerende kan mødes og få relationer på tværs af semestre og skoler, stille spørgsmål og udveksle erfaringer. Men hvor puls og pace helt naturligt afgør, hvor meget der bliver talt under turene.
“Det kommer lidt an på kondien, men vi fik da i hvert fald snakket. Men nogle
gange skal jeg lige have to minutter, hvor jeg fokuserer på at løbe,” siger hun og griner.
En del af noget større
I Aarhus vil Åparken være det faste samlingssted hver anden onsdag, hvor man som udgangspunkt løber omkring fem kilometer. Folkene bag vil gerne samle studerende fra Aarhus, Horsens, Randers og Silkeborg. Der er både plads til nybegyndere og øvede, og løbeklubben giver en rutegaranti uden om de aarhusianske bakker.
“Det er et godt break fra at læse derhjemme. Der er intet rarere end at komme ud og få lidt frisk luft i hovedet og så samtidig være en del af noget større,” siger Alexander Albæk Andersen.
Løbeklub
Løbeklubberne er arrangeret af SLS i Aarhus og København.
Alle kan være med, og der er intet krav om tilmelding.
I Aarhus løbes der hver anden onsdag, men du kan finde information om klubberne på @slsaarhus og @slskbh på Instagram.
Hannah fik bekræftet sit studievalg i praktikken
Da sygeplejestuderende Hannah Ali begyndte sin første praktik, var det med en blanding af nervøsitet og nysgerrighed på, hvad der ventede. Men det skulle vise sig at blive en oplevelse, der bekræftede, at hun var præcis, hvor hun skulle være.
Det var langt fra en livslang drøm, der fik Hannah Ali til at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen. Tværtimod skete det nærmest på et impulsklik, da hun så nogle ledige vinterstartspladser og tænkte: Hvorfor ikke?
Allerede i sit allerførste praktikforløb mærkede hun, at hun var havnet det helt rigtige sted – både fagligt og menneskeligt.
”Jeg blev bevidst om, at det ikke handler om mig. Det handler om at hjælpe et andet menneske – og det ændrede noget i mig. Jeg fandt ud af, at det er lige præcis det, jeg vil lave resten af mit liv,” siger Hannah Ali.
Under sin første tre uger lange praktik i hjemmeplejen på Nørrebro mødte Hannah Ali en række ældre borgere, der delte ud af deres livserfaring og -historier. Noget, der gjorde indtryk på hende.
”Jeg husker, jeg var nervøs for det, men da jeg først stod i det, tænkte jeg egentlig
ikke så meget over det. I bund og grund sidder der jo bare et andet menneske over for én,” siger hun.
Kan I ikke bare skyde mig?
Selvom der var masser af smil, gode historier og nærvær i hverdagen, bød praktikken også på situationer, der udfordrede Hannah Ali og gav stof til eftertanke.
”Vi havde en borger, som var psykisk udfordret. Han var blevet ældre og havde egentlig ikke særlig meget lyst til at leve mere. Han kunne sige nogle voldsomme ting. Jeg husker tydeligt, at han på et tidspunkt sagde noget i stil med, om én af os ikke bare ville skyde ham,” siger Hannah Ali og fortsætter:
”Der stod jeg og tænkte: Hvad gør jeg nu? Hvordan skal jeg reagere?”
Heldigvis havde hun en dygtig vejleder ved sin side, som greb situationen med ro og professionalisme. Hun sagde: ”Nej, det kommer vi ikke til. Men jeg kan høre, at du ikke har det godt for tiden.”
Den enkle, men nærværende reaktion blev starten på noget godt.
”Han endte med at gå en tur med os og fik det lidt bedre. Vi talte om muligheden for antidepressiv medicin. Det var en øjenåbner for mig, hvor meget det psykiske fylder, og at sygepleje handler om hele mennesket. I sådanne situationer mærker man virkelig, hvad faget kræver, og hvad man selv rummer,” fortæller Hannah Ali.
Kommer Hannah ikke snart igen?
Hannah Alis første borger gjorde også stort indtryk på hende. Hun så ham kun én gang, men senere hørte hun, at han flere gange havde spurgt, om hun ikke snart kom igen, fordi han så gerne ville tale med hende. Det rørte hende, at det ikke kun handlede om pleje, men også om menneskelig kontakt.
Der var også en gruppe ældre damer til eftermiddagskaffe, som blev glade for hende. En af dem løb altid hen og krammede hende, og det gjorde Hannah Ali rørt.
Fortalt til Maja Anna Rasmussen
Foto Marcus Emil Christensen
”Jeg blev overrasket over, hvor hurtigt jeg skabte tætte relationer til borgerne. Jeg kom for at hjælpe med noget konkret, men oplevede, at det udviklede sig til noget mere. Det gjorde mig både glad og stolt,” siger Hannah Ali og uddyber:
”Jeg blev stolt, når jeg klarede noget, jeg havde været nervøs for. Det gav mig selvtillid. Især fordi min vejleder var dygtig til at anerkende mine fremskridt.”
Og det gjorde en forskel.
”Det gav mig tryghed og selvtillid i de rammer, og det gjorde, at jeg tænkte: Okay, det her kan jeg faktisk godt finde ud af,” siger hun og fortsætter:
”Jeg opdagede også, hvor vigtigt det pædagogiske arbejde er – dét at kunne tale med mennesker og tilpasse sig den enkelte. På studiet lærer vi en masse teori om professionelle samtaler, men i praksis passer folk sjældent ned i én bestemt model. Derfor er evnen til at
møde hvert menneske forskelligt mindst lige så vigtig.”
Gennem tre uger i hjemmeplejen fik hun ikke blot styrket sine praktiske færdigheder, hun blev også klogere på sig selv, på mødet med mennesker og på, hvad det egentlig vil sige at være sygeplejerske.
”Jeg prøvede sygeplejerskeuddannelsen, og det viste sig at være det bedste valg, jeg nogensinde har taget.”
Selvom Hannah Ali endnu ikke ved, om hjemmeplejen er hendes fremtidige arbejdsplads, er hun i dag ikke i tvivl: Hun skal være sygeplejerske.
Førstehjælp til din første praktik
Hav en fagbog med til de små pauser, gem telefonen væk og vær nysgerrig. Sygeplejestuderende på 7. semester Anna Ingunn Árnadóttir og Sheila Esi Frimpong og deres kliniske underviser Naja Louise Caben deler her deres fem bedste råd til en god start på praktikken.
Tekst Helle Lindberg Emarati
Foto Marcus Emil Christensen
1.
Din vejleder er der ikke altid
Du kommer ikke kun til at gå i hælene på din kliniske vejleder, mens du er i praktik. Du vil også komme til at følges med de andre sygeplejersker, men det skal du ikke lade dig slå ud af. Tværtimod er det godt at få læringsinput fra flere, siger Sheila Esi Frimpong.
”I min første praktik havde jeg lidt en forventning om, at min kliniske vejleder ville være sammen med mig hele tiden. Sådan er virkeligheden ikke. Din kliniske vejleder går også i skiftende vagter, har ferie eller har andre opgaver og kan ikke altid være hos dig. Men du kan lære lige så meget ved at følges med andre sygeplejersker, og de vil også gerne lære fra sig,” fortæller hun.
2.
Tag en fagbog med til pauser
Indimellem kommer du til at miste din kliniske vejleder eller sygeplejerske i svinget. Når det sker, kan det være en god idé at have taget en fagbog eller noget andet nyttigt, du kan læse i, med hjemmefra, fortæller Anna Ingunn Árnadóttir.
”Især i starten kan det være virkelig rart, hvis du har noget, du kan give dig til, når de her små pauser opstår. På den måde slipper du for at stå lidt akavet på gangen og ikke rigtig vide, hvad du skal gøre, eller hvor du skal gå hen. Sæt dig ind på kontoret og læs, og så kommer sygeplejersken tilbage på et tidspunkt, og så kan du hægte dig på igen,” siger hun.
Lad telefonen blive i tasken
Og nu, vi er ved dét med at finde på noget at give dig til i de små pauser: Prøv så vidt muligt at lade telefonen blive i tasken, mens du er i praktik, siger Naja Louise Caben. Det kan nemlig sende et uheldigt signal, hvis du sidder med hovedet begravet i skærmen.
”Som studerende er du en enhjørning i en ponyflok – forstået på den måde, at der bliver lagt mærke til dig og de ting, du gør. Og selvom man f.eks. sagtens kan bruge telefonen til at sidde og læse fagstof, så ser det bare ikke særlig pænt ud. Det ser ud som om, du ikke rigtig gider være i praktik eller er interesseret i at lære noget,” forklarer den kliniske underviser.
Her henter Sheila Esi Frimpong vand og saftevand til en patient. Hun er i praktik på 7. semester på Amager Hospital.
4.
Vær nysgerrig og opsøgende
Selvom din kliniske vejleder og de øvrige sygeplejersker nok skal forsøge at tage hånd om dig, så er det vigtigt, at du ikke bare sidder og venter på, at nogen beder dig om at følge med. Du skal også selv tage ansvar for din læring, mener Sheila Esi Frimpong:
”Når du kommer ud i din første praktik, kan du måske godt tænke, at sygeplejerskerne nok skal sige til, hvis der er noget, der er spændende for dig at være med til. Det gør de måske også, men det er virkelig vigtigt, at du også selv er opsøgende – og frem for alt nysgerrig. Hvis du gerne vil prøve noget, så sig til. Åbn munden og spørg, hvis der er noget, du ikke forstår.”
Du har ikke overskud til det hele
Nyt speciale, nye mennesker, nye opgaver, nye udfordringer, nye omgivelser. Når du starter i praktik, vil du det første stykke tid blive bombarderet med indtryk fra alle sider – og måske især i de senere praktikker kan det være svært at finde energi til alle de samme ting, som du plejede at gøre, når du har fri.
Derfor råder både Anna Ingunn Árnadottir, Sheila Esi Primpong og Naja Louise Caben til, at man som ny i praktik måske skærer ned på venneaftaler, hobbies, fritidsjob, sport og alt det andet, man plejede at kunne.
”Selvfølgelig skal man ikke isolere sig og sætte hele sit liv uden om praktikken på pause, men det kan være en god idé i hvert fald lige at skrue lidt ned for aftalerne. Du kommer til at være virkelig overvældet af alle nye indtryk, og det er vigtigt, at du passer på dig selv, så du ikke brænder ud.”
Anna Ingunn Árnadottir nikker: ”Som sygeplejestuderende starter du reelt i et nyt job på hvert semester. Alle, der har prøvet at være ny i et job, ved hvor træt man er, når man kommer hjem. Husk at finde tid til at slappe af og koble fra.”
Anna Igunn Àrnadottoir er i praktik på 7. semester på Amager Hospital. Her hjælper hun en patient med liggesår med at vende sig.
Hvem er sygeplejestuderende i dag?
De trives, de lærer – og de længes efter bedre vilkår.
Læs med og få et indblik i, hvordan sygeplejestuderende har det – og hvad de drømmer om at forandre.
73 pct. af sygeplejestuderende
trives på studiet
25,5 pct.
har en psykisk lidelse
En studerendesygeplejeer i gennemsnit
26 år gammel
7,2 pct.
identificerer sig som LGBTQ+. Det gælder 11,8 pct. af mændene og 6,9 pct. af kvinderne
61 pct.
vil gerne tabe sig – det gennemsnitlige BMI er 25
44 pct.
får god feedback på opgaver. 17 pct. får sjældent eller aldrig feedback
Vidste du at...
Simulationsundervisning står højt på ønskelisten.
26 pct. har migræne.
63 pct. får meget ud af undervisningen. 7 pct. oplever lavt udbytte.
Trivslen og udbyttet af studiet er stærkest ved 1. semester og dykker mod slutningen af studiet.
Sygeplejestuderende ønsker bedre økonomi og mere fleksibel praktik.
*Tallene stammer fra spørgeskemaundersøgelser fra 2025 fra hhv. Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) og DSR Analyse samt Sygeplejerskekohorten.
Tekst Maja Anna Rasmussen
Illustration Catherine Temitayo Jørgensen
SLS skal være et fyrtårn i fagbevægelsen
De to kommende forpersoner i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), Nicolaj Laue Juhl og Magnus Omø Johansen, har store ambitioner. De vil bygge videre på en bæredygtig vækst af medlemmer, styrke organisationen og gøre SLS til Danmarks mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisation.
Når Nicolaj Laue Juhl og Magnus Omø Johansen taler om Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) er det med stort engagement og en tro på, at fællesskab kan forandre meget.
På SLS-årsmødet 2025 blev Nicolaj Laue Juhl genvalgt som forperson, og Magnus Omø Johansen blev valgt som næstforperson.
Begge har sat 6. semester af sygeplejerskeuddannelsen på pause for at gå på fuldtid som forpersoner i SLS, som er en studenterpolitisk organisation, der kæmper for at påvirke sygeplejerskeuddannelsen og sikre bedre vilkår for sygeplejestuderende.
Nicolaj Laue Juhl meldte sig ind i SLS allerede før studiestart.
”En af grundene til, at jeg gik ind i SLS, var, fordi jeg ikke oplevede, at SLS fyldte særlig meget lokalt på skolen. Derfor så jeg et kæmpe potentiale i SLS, fordi vi er så mange studerende på mange forskellige skoler, og når vi står sammen, kan vi opnå meget,” siger han.
Magnus Omø Johansen blev introduceret til SLS på sin første dag på studiet.
Han har siden haft forskellige roller i organisationen, og det har haft en betydning for hans studieliv.
“Jeg har fundet et fællesskab i SLS, der har styrket min uddannelse,” siger han.
SLS skal løftes
I 2024 har SLS været i en fase, hvor antallet af aktive medlemmer er steget markant, lokalafdelingerne er blevet flere, og SLS har vundet mere indflydelse både lokalt og nationalt.
Men nu skal organisationen løftes til næste niveau.
“I 2024 er SLS gået fra at være en organisation, der er synlig nogle steder til nu at være synlig alle steder. Det vil vi arbejde endnu mere på fra sommeren 2025. Vi vil gerne sikre, at SLS bliver et fyrtårn i fagbevægelsen, som sætter retning og inspirerer andre,” siger Nicolaj Laue Juhl og tilføjer:
”Vi skal også arbejde på at sikre, at der er et stærkt SLS om 5, 10 og 25 år, så vi skal skabe et godt fundament. I 2024 har vi genopbygget SLS, og nu skal vi have det til at flyve.”
For begge forpersoner handler det om
at skabe en bæredygtig organisation. Ikke i grøn forstand, men som et fællesskab, der kan bære sig selv og engagere nye studerende år efter år.
Motiveret til forandring
Både Nicolaj Laue Juhl og Magnus Omø Johansens erfaringer med studielivet og praktik har formet en del af deres drivkraft.
Begge har oplevet, hvordan dårlig kvalitet i praktikken og manglende vejledning kan svække motivationen til studiet.
Magnus Omø Johansen fortæller, hvordan han har haft oplevelser, hvor han havde alt for lidt tid med sin kliniske vejleder og blev kastet ud i svære situationer uden støtte.
”Jeg har ADHD, så jeg har fundet ud af, at jeg har brug for tydelige forventninger og struktur,” siger Magnus Omø Johansen.
Nicolaj Laue Juhl beskriver en praktik, hvor hans vejleder talte ned til ham og fik ham til at tvivle på, om han overhovedet skulle fortsætte på studiet.
Begge peger på, at kvaliteten i praktik og uddannelse svinger alt for meget, og at det netop er her, SLS skal være stærk.
Tekst Josephine Stær Foto Alexander Håkansson
Hvert år afholder SLS et årsmøde, hvor fællesskab er i højsædet, og hvor nye forpersoner og et nyt forretningsudvalg bliver valgt. På billedet er foreningsudvalget 2025/2026.
Derfor er de også stolte af den rolle, SLS har spillet i uddannelsesreformen, hvor det bl.a. lykkedes at bevare bachelorprojektet, som regeringen ellers havde lagt op til at erstatte med en prøve.
Fem områder skal styrke SLS
Forpersonerne har sat fem centrale indsatsområder for det kommende år: Styrkelse af lokale og regionale fællesskaber, større synlighed, en uddannelse af høj kvalitet, bæredygtig medlemsudvikling og fejring af SLS’ 25-års jubilæum.
De fleste indsatser bygger videre på eksisterende indsatser men med nye mål. ”Vi står på skuldrene af andre stude -
rende før os. Vi vil gerne sætte fokus på og fejre, at SLS er blevet bygget gennem mange år – indimellem er taget blevet slidt, og døren har haft brug for at blive smurt, men nu står huset stærkt igen, og det er det, vi håber, at vi kan levere videre,” siger Nicolaj Laue Juhl.
Magnus Omø Johansen tilføjer: ”Vi ved, at når SLS står stærkt, får vi indflydelse, og det har en betydning for kvaliteten af vores uddannelse.”
Plads til alle
De to forpersoner Nicolaj Laue Juhl og Magnus Omø Johansen er bevidste om, at det har betydning, at to mænd står i
spidsen for en organisation i et kvindedomineret fag. Det ansvar vil de bruge konstruktivt ved at fremme inklusion og ligestilling.
”Det skal være tydeligt, at der er plads til alle i sygeplejefaget,” siger Nicolaj Laue Juhl.
Han understreger, at de har besluttet at sætte gang i indsatser, der skal styrke mangfoldigheden på uddannelsen.
”Vi vil arbejde for at synliggøre mandlige rollemodeller og tænke nyt. Kunne vi f.eks. lave nogle tiltag på ungdomsuddannelserne, hvor vi inspirerer flere unge mænd til at vælge faget? Det gør man allerede på erhvervsuddannelserne, hvor kvindelige forbilleder motiverer flere kvinder. Men vi mangler tilsvarende rollemodeller, der kan få flere mænd til at se sig selv i sygeplejerskeuddannelsen,” siger han.
Når man spørger de to forpersoner om, hvad de vil sige til nye sygeplejestuderende, er svaret enkelt:
”Engagér jer. Vær med. Gør en forskel. For SLS er et fællesskab, hvor man kan finde støtte, faglig udvikling og nye venskaber”.
Nicolaj Laue Juhl Forperson i SLS
Magnus Omø Johansen Næstforperson i SLS
Anbefalinger fra studerende
Fem sygeplejestuderende giver deres bud på, hvordan sygeplejestudiet kan blive nemmere og fritiden sjovere.
Tekst Christina Sommer
illustration Catherine Temitayo Jørgensen
FÆLLESSKAB! FÆLLESSKAB!
Frida Hilbig Andersen, 5. semester, VIA University College Horsens
Engagér dig i foreninger
Frida Hilbig Andersen opfordrer til, at man bliver aktiv i en af de elevforeninger, der findes mange steder. Hun er selv aktivt medlem af SLS - Sygeplejestuderendes Landssammenslutning - og så er hun næstformand i Nutricerne, et slags lokalt ”sygeplejestuderendes råd” i Horsens.
”Vi er en selvstændig forening for de sygeplejestuderende. Vi afholder forskellige arrangementer og arrangerer også studietur for de nye studerende, så de får en god start på studiet. De studerende kan også tage fat i os, hvis der er noget, de undrer sig over, og så tager vi det videre til ledelsen. Det fællesskab giver mig rigtig meget socialt og har knyttet mig til sygeplejestuderende på de andre semestre.”
Camilla Engvand Lund, 5. semester, Københavns Professionshøjskole
Ha’ det hårdt sammen
Camilla Engvad Lunds bedste råd er, at man finder nogle søde studievenner, som man kan have et fællesskab med og f.eks. læse sammen med.
”Det er bedre at have det hårdt sammen i stedet for at have det hårdt alene. Det har virkelig også hjulpet mig at lave læseplaner. Så er man sikker på, at man når at læse det hele, og får man lavet en realistisk plan, bliver man ikke stresset.”
Hun synes også, at det er værd at se ‘Med livet i hænderne’ på DR eller ‘Hospitalets Helte’ på Viaplay.
”Her kan man få et indblik i, hvad sygeplejersker kan lave, se forskellige sygeplejeopgaver og møde nogle seje sygeplejersker.”
Ta’ det stille og roligt
Husk at tage det stille og roligt og lad være med at stresse over eksamenen i lægemiddelregning, siger Linn Aiyuan Elley:
”Jeg har hørt, at den eksamen, som først er på 3. semester, fylder meget blandt mange nye. Det gjorde den også, da jeg begyndte. Men det er så vigtigt, at man giver sig selv lov til at lande stille og roligt i studiet. Det er jo et nyt sted med nye studiekammerater og undervisere, og uddannelsen er også anderledes, hvis du f.eks. kommer direkte fra gymnasiet.”
Hun opfordrer også til, at man deltager i nogle af de sociale arrangementer, der arrangeres på skolerne, både på tværs af uddannelserne og i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, hvor hun selv har været aktiv siden 1. semester og var med til at starte lokalafdelingen i Aabenraa.
”Det giver sindssygt meget både fagligt og socialt, uanset om man går på samme semester eller ej.”
Magnus Omø Johansen, 6. semester, VIA University College Aarhus.
Stil en masse spørgsmål
Magnus Omø Johansens bedste råd er, at man skal være nysgerrig og stille en masse spørgsmål – både i undervisningen, under simulationstræning og i praktikken:
”Der er viden bag alle de ting, vi gør. Og stiller du spørgsmål til, hvordan og hvorfor vi gør de forskellige ting, er du også bedre rustet til eksamener og de spørgsmål, der kan komme her. Refleksion er så vigtig en del af vores uddannelse og skal bruges i alt, hvad vi gør. Du kan også altid regne med, at din kliniske vejleder vil spørge ind til, hvorfor du siger og gør, som du gør.”
Spørg de ældre studerende
Nanna Krogh anbefaler, at man som ny hurtigt tager kontakt til studerende på de andre semestre:
”Det har i hvert fald betydet meget for mig, og jeg har spurgt dem om alt mellem himmel og jord. Nu er Bornholm heller ikke så stor, og vi møder tit hinanden, når vi er i praktik. Her er det dejligt, at vi allerede kender hinanden. I mit tilfælde har mange været gode til at komme hen og spørge, om jeg ikke lige vil med at se, hvordan de f.eks. lægger et kateter eller giver en subkutan injektion. Man kan lære meget af dem, fordi de er længere på studiet end en selv,” siger Nanna Krogh, der også anbefaler, at man tager en dag ad gangen.
”Ellers kan man let komme til at tænke, at det her lærer jeg aldrig. Vend den om – du har masser af tid, og i dag lærer du det her.”
Linn Aiyuan Elley, 7. semester, UC Syd Campus Aabenraa
Nanna Krogh , 3. semester, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
Det hjælper at sige det højt
Kamilla Søndergård har eksamensangst.
Efter en svær oplevelse med en 10 dages skriftlig eksamen på 2. semester, indså hun, at hun havde brug for hjælp til at takle præsentationspresset omkring de længere skriftlige eksaminer. Det blev et vendepunkt i hendes studieliv.
Tekst Josephine Stær
Foto Birgitte Carol Heiberg
Da 23-årige Kamilla Søndergård satte sig til tasterne for at skrive sin skriftlige 10 dageseksamen på 2. semester, mærkede hun straks, hvordan frygten for ikke at kunne præstere skyllede ind over hende. Selvom hun længe havde været bange for de lange skriftlige eksaminer, var hun ikke forberedt på, hvor voldsomt den her ville ramme hende.
”Jeg frygtede allerede den eksamen, inden jeg startede på studiet, men jeg håbede på, at jeg kunne håndtere det godt,” fortæller Kamilla Søndergård, som studerer på 5. semester på sygeplejerskeuddannelsen på UCL i Odense.
Turde ikke
tage pauser
Hun husker særligt én situation, hvor presset ramte hende hårdt under den 10 dage lange eksamen.
Det var under en virtuel gruppevejledning, hvor hun følte sig bagud ift. de andre. Det fik hendes usikkerhed til at vokse, og hun kunne slet ikke finde ro efter det:
”Jeg husker det som om, jeg nærmest går lidt i panik, fordi jeg føler mig meget bagud.”
Følelsen af utilstrækkelighed fik hende til at tvivle på sig selv og på sine egne evner.
Følelserne førte til, at Kamilla Søndergård pressede sig selv så hårdt under eksamen, at hun ikke turde tage pauser, ikke fik spist nok og ofte sad længe uden at kunne fokusere på opgaven.
Angsten satte sig i kroppen
Eksamensangsten påvirkede hende en del i perioden, hvor den var værst. Hun græd meget – hun var faktisk helt ulykkelig, hun rystede på hænderne og havde nedsat appetit. Det endte med, at hun heller ikke kunne sove.
Hun indså, at hun var nødt til at gøre noget ved det. Hun måtte have hjælp nu og her, og hun tog derfor fat i sin vejleder.
”Jeg skriver til min vejleder, at jeg har brug for at snakke. Og det ender med, at vi får en god samtale, og hun hjælper mig på rette vej ved at tale mig til ro og forsikrer mig om, at jeg har styr på det,” forklarer hun.
Det er ikke det værd at presse sig selv så hårdt.
Kamilla Søndergård
Det blev et vendepunkt for hendes eksamen. Og efter samtalen satte hun sig for, at nu måtte hun bare gøre sit bedste og få afleveret opgaven, selvom hun ikke var helt tilfreds med den.
Ond spiral og erkendelse
”Jeg tænkte på opgaven i flere uger efter. Jeg havde en følelse af, at jeg ikke ville bestå, og så gik jeg i panik over tanken om, at jeg skulle igennem det hele igen. Det var virkelig en ond spiral,” husker hun tilbage.
Hun fik en god karakter, men det havde ikke været det værd at presse sig selv så meget.
Oplevelsen blev siddende i hende længe. Da hun på det efterfølgende semester fik undervisning om stress, var hun ikke længere i tvivl. Eksamensangsten havde udviklet sig til en kortvarig, men voldsom stressbelastning.
”Det var der, jeg erkendte, at jeg havde brug for hjælp fra en fagperson, fordi frygten for at skulle reagere sådan igen i en eksamenssituation sad i mig,” siger hun.
Spørg om hjælp
Kamilla Søndergård endte derfor med at kontakte sin studievejleder, som kunne hjælpe hende med at komme i et forløb med fire samtaler hos en skolepsykolog.
Hos skolepsykologen fik hun flere gode og konkrete råd, som hun kan bruge, når hun er i en lignende eksamenssituation.
”Hun lærte mig bl.a. at arbejde i et pausesystem, hvor jeg skal arbejde i 50 minutter og holde i pause
Når Kamilla Søndergård tænker tilbage på sin oplevelse med en skriftlig eksamen på 2. semester, bliver hun ked af, hvor hårdt hun pressede sig selv pga. eksamensangst.
sygplejestuderende
5 råd ved eksamensangst
Leder af Psykiatrifondens rådgivning, Liza Johnson, har fem råd til dem, der kan opleve eksamensangst:
Lav en plan og slip kontrollen
Prøv at udfordre idéen om perfektion
Husk din krop og sinds behov
Del dine tanker og følelser med andre
Lær en vejrtrækningsøvelse
Scan QR-koden og find Liza Johnsons konkrete redskaber til at takle eksamensangst
Når Kamilla Søndergård i dag sætter sig til rette ved computeren under skriftlige eksaminer, har hun ikke længere lige så meget eksamensangst, som hun havde tidligere.
i 10 minutter. Mit største problem under længere eksaminer var nemlig, at jeg ikke lod mig selv holde pauser,” siger hun.
Udover pausesystemet arbejdede de også med gåture og frisk luft. Skolepsykologen understregede, at det er vigtigt at holde pause, når man holder pause, og at man ikke behøver at tænke på eksamen hele tiden, selvom det kan være svært at slippe.
Behøver ikke være perfekt
Redskaberne, som hun fik hos skolepsykologen, har fungeret godt for hende i de efterfølgende eksaminer, selvom det har krævet en del af hende.
”Det føltes lidt som et sats for mig at bruge pausemodellen, fordi jeg samtidig skulle deale med at lægge karakterræset fra mig. Men det endte heldigvis med at gå rigtig godt til min efterfølgende eksamen på trods af, at jeg lod
mig selv holde pauser,” forklarer hun.
Det var en succesoplevelse for hende, at det hele bare fungerede. Hun var også til en eksamen i efteråret, hvor hun gjorde sig meget umage med at tage det hele stille og roligt, og hun sagde til sig selv, at det hele ikke skulle være perfekt.
”Selvom jeg ikke klarede mig lige så godt karaktermæssigt, som jeg plejer, var det virkelig rart at opleve, og det er det, jeg fortæller mig selv, at jeg skal stræbe efter,” fortæller hun.
Modet til at dele
Siden oplevelsen med eksamen på 2. semester har Kamilla Søndergård delt en video på sin TikTok-profil, hvor hun primært deler ud af sit studieliv.
I videoen forklarer hun, hvordan den skriftlige 10 dages-eksamen på 2. semester påvirkede hende.
Videoen har i skrivende stund 27.000 visninger, knap 1.000 likes og flere kommentarer, som anerkender modet og sårbarheden i at dele ud om et personligt emne, som mange unge studerende kan spejle sig i.
Videoen har også resulteret i flere private beskeder. En anden studerende skrev f.eks.: ”Jeg har det præcis på samme måde lige nu. Jeg håber, jeg kan komme væk fra de høje forventninger, jeg har til mig selv.”
Kamilla Søndergård siger:
”Det var vigtigt for mig at dele videoen, hvor man tydeligt kunne se, hvor påvirket jeg var. Mit budskab er enkelt: Det er helt okay at have de her følelser, men det er ikke det værd at presse sig selv så hårdt, som jeg gjorde. Hvis man kommer i en lignende situation, er det vigtigste at sige det højt og turde bede om hjælp.”
Stol mere på din intuition
Sygeplejestuderende Camilla
Engvand Lund fik en lærerig oplevelse ved at tage på
udveksling i Afrika .
I Uganda og på Zanzibar oplevede hun en stor kontrast mellem det danske og afrikanske sundhedssystem.
Tekst Anton Kjøller Alexandersen Foto Privat
Det var ret vildt. Man skulle være meget omstillingsparat, for man vidste ikke, hvad man mødte ind til,” fortæller 23-årige Camilla Engvand Lund om sin praktik i Afrika på 4. semester, hvor man sagtens kunne skifte afdeling flere gange om ugen.
Først var hun fire uger i praktik i Uganda på f.eks. en intensivafdeling og en fødeafdeling, og bagefter tilbragte hun to uger i Stonetown på Zanzibar.
”Jeg lærte om mange forskellige sygdomme, hvilket var megafedt,” siger hun.
Ingen penge eller teknologi
I sin tid i Uganda og Zanzibar blev det hurtigt klart for hende, at kontrasterne var store. Der var ikke enestuer, så patienterne var pakket sammen i ét rum, mens de pårørende overnattede på gulvet med tæpper. Der var heller ikke lige adgang til medicin, så penge spillede ind på, om man f.eks. kunne give den “gode” eller “dårlige” antibiotika.
“Vi lærer meget på uddannelsen om at gøre en forskel for alle patienter, men her bliver man bremset
af økonomi. Det var virkelig frustrerende, at man ikke kunne få lov til at yde den sygepleje, man gerne ville.”
Som sygeplejestuderende kunne hun se, at hendes afrikanske kollegaer skrev observationer og vitale værdier ned på papir. En stor forskel fra Danmark, hvor man ved brug af minicomputeren Rover kan måle, om en patient f.eks. har en høj EWS (Early Warning Score).
“At man ikke har de teknologiske løsninger gør, at man skal være mere refleksiv i sin praksis, fordi man skal sætte spørgsmålstegn ved værdierne. Man skal have et lidt mere udvidet klinisk blik,” siger hun og uddyber: “I starten var det angstprovoke -
rende, fordi man skulle stole mere på sin egen intuition. Men så bliver man mere selvsikker i sin sygepleje, fordi man lærer, at ens observationer egentligt er ret gode.”
Tag på udveksling
I sin praktiktid i Afrika oplevede Camilla Engvand Lund et virkelig højt fagligt niveau hos sygeplejerskerne. De vidste alt om anatomi og fysiologi. De var faktisk lidt af nogle “mini-læger”, husker hun. ”Det har virkelig været vildt, og det kan kun anbefales at tage på udveksling. Jeg elsker den afrikanske kultur, så for mig gav det god mening, at jeg skulle derned og yde sygepleje.”
Camilla Engvand Lund oplevede, at praktik i udlandet kræver omstillingsparathed, fordi hverdagen er meget anderledes end på studiet hjemme i Danmark.
Få faget i fingrene med et studiejob
Har du overskud til det, kan det være en god idé at få et studiejob på et plejecenter eller hospital. Du får flere færdigheder og bliver mere selvstændig, fortæller sygeplejestuderende.
Sygeplejerskeuddannelsen er et fuldtidsstudie, og det betyder, at undervisning, lektier og opgaveskrivning nemt kan tage al din tid. Men har du brug for at supplere SU’en og tid og overskud til at arbejde lidt, giver det mening at søge et studiejob inden for faget.
Det mener Frida Hilbig Andersen, der er sygeplejestuderende på 5. semester på VIA University College Horsens. Det seneste år har hun arbejdet som sygeplejevikar på Plastik- og Brystkirurgisk Sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH). Et job hun følte sig kvalificeret til efter sit praktikforløb på 3. semester, hvor hun var otte uger på Afsnit for Forberedelse og Opvågning Øst 2, også på AUH.
”Jeg ville egentlig gerne have fortsat som sygeplejevikar på opvågningsafsnittet, men da det ikke var muligt, kontaktede jeg en af lederne på plastik- og brystkirurgisk sengeafsnit for at høre, om de manglede sygeplejevikarer. De så helst,
at jeg havde været i praktik hos dem, men da jeg havde haft en del af deres patienter på opvågningsafsnittet, sagde de god for, at jeg kunne søge et job hos dem.”
Trygt læringsmiljø
Som sygeplejevikar bestemmer Frida Hilbig Andersen selv, hvor mange vagter hun vil have. Ledige vagter bliver slået op i et internt system, hvor hun kan melde til og fra, som hun ønsker. Hun har kun haft dag- og aftenvagter og indgår som udgangspunkt i bemandingen på lige fod med de færdiguddannede sygeplejersker. Men hun pointerer, at hun kun får ansvar for patienter, som lederne vurderer, hun fagligt er kompetent til at tage sig af.
”Jeg får kun tildelt patienter, de ved, jeg som udgangspunkt kan varetage selv. De er ikke ”tunge”, og plejeopgaverne er enkle og kræver f.eks. ikke, at vi er to. Er jeg i tvivl om noget, spørger jeg altid en af mine kolleger til råds,” fortæller hun og tilføjer:
”Det er de virkelig gode til at anerkende og rumme. Og selvom det ikke er mine kollegers pligt, føler jeg, at der er et trygt læringsmiljø.”
Kan ikke læse sig til alt
I den modsatte ende af landet arbejder Nanna Krogh 3. semesterstuderende på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole også som sygeplejevikar ved siden af studiet – faktisk hele to steder. På 2. semester begyndte hun på et plejecenter, og fra 3. semester er hun nu også tilknyttet hjerte- og lungeafdelingen på Bornholms Hospital.
”Jeg begyndte på studiet som 57-årig og har siddet på en kontorstol hele mit liv. Jeg har virkelig brug for at have fingrene nede i faget for at lære ved siden af alt det boglige,” fortæller hun og fortsætter:
”Jeg startede på plejecentret og er nu også tilknyttet hospitalet. Man får lov til mere og mere for hvert semester. Personalet er virkelig gode til at lære fra sig begge steder, og det er vigtigt for mig. Jeg tror ikke, jeg kan læse mig til det hele.”
Brug dit netværk
Frida Hilbig Andersen er heller ikke i tvivl om, at studiejobbet som sygeplejevikar giver hende flere og andre erfaringer end dem, hun får i sine praktikforløb. Hun får et andet indblik i egne kompetencer, og hvordan arbejdslivet er for færdiguddannede sygeplejersker.
”Jeg bliver meget mere selvstændig og lærer rigtig meget om mig selv. Jeg er ikke tilknyttet en klinisk vejleder med en plan for, hvad jeg skal lære den næste tid. Det er noget helt andet end at være i prak-
Tekst Christina Sommer
Foto Mikkel Berg Pedersen
tik. Man står på egne ben, uden at det er skræmmende eller træls,” siger Frida Hilbig Andersen, der lige som Nanna Krogh vil opfordre alle sygeplejestuderende til at få et fagligt relevant studiejob, hvis og når det er muligt.
”Har man haft et fedt praktikforløb, så spørg, om de har brug for vikarer. Jeg kender flere, der har fået studiejobs efter deres praktikforløb på 2. semester. Jobbene bliver ikke slået op. Det er gennem netværk og andre studerende, de fleste, jeg kender, har fået jobs.”
Da Frida Hilbig Andersen begyndte som sygeplejevikar, havde hun bestået Lægemiddelregning: ”Det vil mange arbejdspladser gerne have, før man som studerende bliver tilknyttet som sygeplejevikar.”
Man får lov til mere og mere for hvert semester.
Nanna Krogh sygeplejestuderende på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
Celine er landet på sin rette hylde
Skulle hun vælge det trygge job, hun kendte og var glad for, eller skulle hun følge sin drøm om at arbejde med for tidligt fødte
børn? Det valg stod Celine Berg Frederiksen overfor, da hun havde fået sit eksamensbevis som færdiguddannet sygeplejerske fra Københavns Professionshøjskole i januar 2025.
Tekst Josephine Stær
Foto Marcus Emil Christensen
Celine Berg Frederiksen blev færdig på sygeplejerskeuddannelsen i januar 2025.
Da hun skulle til at søge sit første job, var hun i tvivl om, hvor hun skulle søge hen.
”Jeg har hele tiden haft i baghovedet, at jeg gerne ville arbejde med børn og særligt de for tidligt fødte,” fortæller hun.
Hendes interesse for de for tidligt fødte børn stammer fra, at hun på et tidspunkt tænkte, at hun ville være jordemoder. Hun endte dog med at vælge sygeplejerskeuddannelsen, fordi det gav hende en endnu bredere uddannelse og muligheden for at vælge mange forskellige specialer.
Trods sin interesse havde Celine Berg Frederiksen ikke haft mulighed for at få praktisk erfaring på en neonatalafdeling i løbet af studiet. Derfor var hun usikker på, om det var noget for hende.
”Jeg var i tvivl, om jeg havde skabt en forestilling om, at det var noget for mig at arbejde på en neonatalafdeling. Jeg vidste ikke, om jeg måske havde romantiseret det lidt, fordi jeg havde hørt om det eller set noget i fjernsynet,” forklarer hun.
Trygheden trak i hende
Dilemmaet blev ikke lettere af, at hun havde været glad for sit studiejob på en kirurgisk afdeling, hvor hun havde arbejdet gennem hele sin studietid.
”Jeg overvejede at søge et job på afdelingen, fordi jeg var glad for at være der, og det var en tryghed for mig, at jeg kendte specialet og kollegaerne,” siger hun.
Men trods trygheden på den kirurgiske afdeling kunne hun ikke ignorere drømmen om at arbejde med de for tidligt fødte børn. ”Jeg tænkte, at hvis jeg har en drøm om at arbejde på en neonatalafdeling, hvorfor så vente bare fordi noget andet ville være en tryg start?” siger hun og tilføjer:
”Til sidst kunne jeg også bare mærke, at jeg var så hooked på idéen, at jeg var nødt til at se, om det var noget for mig, selvom jeg var splittet.”
En god start
Celine Berg Frederiksen sendte derfor en uopfordret ansøgning til afdelingen Behandling af Nyfødte på Hvidovre Hospital.
Scan koden og lyt til Celine Berg Frederiksens fortælling om sin tid på studiet og opdag nogle af de muligheder, sygeplejefaget tilbyder.
Hør f.eks. også Birgitte Tingskov Andersen fortælle om sit arbejde med urologi og sexologi og Astrid Opstrup, der har været udsendt til verdens brændpunkter med Læger Uden Grænser.
Hun blev kaldt til samtale, og allerede da hun trådte ind på afdelingen, mærkede hun en ro, og hun fik et indtryk af, at det ville blive en tryg start her.
Hun endte med at få tilbudt jobbet på afdelingen og takkede ja.
En del af Celine Berg Frederiksens interesse for specialet kommer sig af den markante udvikling, der har været i specialet de seneste årtier. ”For 30 år siden var der ikke lige mange for tidligt fødte børn, der overlevede eller havde lige så gode livsforudsætninger,” siger hun.
”Jeg er så glad for, hvor jeg er havnet. Det er endnu bedre end forventet, selvom det også kan være svært, og der er meget, der hviler på ens skuldre. Men jeg føler, at jeg bliver grebet af mine kollegaer som ny,” siger hun.
Ansvar og oplæring
Det er nemlig ikke uden udfordringer at arbejde med for tidligt fødte børn og deres forældre som nyuddannet sygeplejerske.
”Jeg er 24 år, så jeg er en af de yngre
sygeplejersker. Så det kan godt være lidt overvældende f.eks. at skulle lære en 35-årig, hvordan hun ammer sit barn,” fortæller Celine Berg Frederiksen.
Heldigvis har afdelingen både en mentorordning og en grundig oplæringsperiode, som har givet hende støtte.
”Det gjorde meget for troen på mig selv. Der er ikke nogen, der forventer, at jeg kan det hele fra start, og der er plads til at stille spørgsmål,” siger hun.
Selvom hun føler sig til rette på afdelingen, er hun alligevel glad for, at hun har valgt et fag med mange mulige karrieveje:
”Jeg tror, jeg er åben for at prøve noget andet senere i min karriere, for jeg synes, at mange specialer er spændende.”
Måske byder fremtiden på job som intensivsygeplejerske eller sonograf på en fertilitetsklinik - eller måske et helt andet speciale. Men for nu er Celine Berg Frederiksen havnet på sin rette hylde.
Den korrekte påklædning – det skal du vide
Tekst Josephine Stær
Illustration Catherine Temitayo Jørgensen
Hår
Langt hår skal sættes op og være samlet, så du undgår, at det falder ned på patienten. Hvis du bærer tørklæde, må der ikke være løsthængende stof.
Arme
Dine underarme skal være frie op til over albuerne ved direkte kontakt med patienter, så du kan vaske dig på hele underarmen.
Nålen
Du får først emblemet med firkløveren, når du er færdig og medlem af Dansk Sygeplejeråd. Hvis du som studerende er medlem af SLS, får du tilsendt SLS-emblemet, som du kan bære i praktik.
Ansigt
Hvis du har skæg, skal du sørge for, at det er trimmet i en kort længde.
Duft
Spar på parfumen. Kraftige dufte kan være til gene for patienterne, som også kan lide af parfume-allergi.
Der er ikke krav til, hvilke sko en sygeplejerske har på, ud over at skoene skal kunne rengøres effektivt. Vælg dog gerne komfortable sko, som er gode at gå i gennem en hel arbejdsdag.
Smykker
Generelt anbefales det, at du ikke bærer smykker, når du er på arbejde. Halskæder, der sidder tæt på halsen og ørestikker er dog tilladt. Du må ikke bære ringe, armbånd og armbåndsure.
Hænder
Sørg for, at dine negle er rene og kortklippede, og brug ikke neglelak, da revner i lakken kan indeholde mikroorganismer. Kunstige negle er ikke tilladt.
Sko