Ref. af borgermøde, Rønde, 26. juni 2012

Page 1

PLAN & BYG • SYDDJURS KOMMUNE Notat. Borgermøde i Rønde Idrætscenter, 26.06.2012, kl. 19.00 - 21.30.

Vedr. forudgående offentlig høring om biogasplanlægning.

Syddjurs Kommune har afholdt borgermøde i Rønde Idrætscenter tirsdag den 26. juni 2012, fra kl. 19.00 til 21.30. Formålet med mødet var, at igangsætte den offentlige debat i den forudgående offentlige høring om forslag til biogasplanlægning i Syddjurs Kommune, hvor COWI samtidig kunne præsentere analysen af mulighederne for at udlægge biogasområder i Syddjurs Kommune. Til mødet var der fremmødt ca. 80 borgere, samt ca. 4 landmænd fra Djurs Bioenergi. Fra kommunen deltog Borgmester Kirstine Bille (SF), 1. viceborgmester Klaus Wistoft (V), Kommunaldirektør Nick Bendtsen, Direktør Poul Møller, Afdelingschef for Plan, udvikling og kultur Tina Degn Rasmussen, Afdelingschef for Natur og Miljø Morten Hundahl, Afdelingschef for Veje og Trafik Arne Gynter, Teamleder Susanne Kornvig og planlægger Thomas D. Secher. Tilstede blandt tilhørende var bl.a. også udvalgsformand Carsten Bech (Rad. V.), byrådsmedlem Jørgen Brøgger (Borgerlisten), byrådsmedlem Niels Viderø (Soc. Dem.) og byrådsmedlem Kaj Pedersen (Soc. Dem.). Fra COWI deltog seniorrådgiver, landinspektør Henrik Søe Lysgaard. (Det følgende er en generel, overordnet og stærkt forkortet gengivelse af hovedpunkterne i debatten. Det er ikke en ordret eller 100 % dækkende gengivelse af alt det der blev sagt på borgermødet. Parter, der har interesse i sagen, og som vil have deres forslag, indsigelser, idéer og bemærkninger til denne forudgående offentlige høring behandlet af Byrådet, skal skrive til kommunen, enten i et brev, der skal sendes til Hovedgaden 77, 8410 Rønde, eller på en e-mail til syddjurs@syddjurs.dk, senest fredag den 3. august 2012.

Sags nr. 12/11975

Sags nr. 12/11975 Ref. Plangruppen, TDS.

Evt. parter, som evt. er uenige i indholdet af dette referat må ligeledes skrive deres evt. bemærkninger til kommunen, senest den 3. august 2012, så disse bemærkninger kan blive forelagt Byrådet). Borgmester Kirstine Bille indledte mødet med en kort præsentation af baggrunden for borgermødet og den 5 uger lange offentlige høring, om kommunens positive indstilling over for biogas, om den tidl. sag om garantistillelse til det ansøgte biogasanlæg ved Andi, og om planerne for et nyt varmeværk ved Hornslet. Herefter stod Henrik Søe Lysgaard (HSLY) for en teknisk gennemgang af COWIs biogasanalyse, i løbet af en times tid. HSLY forklarede i detaljer hvordan analysen var blevet til, og hvilke kriterier, som ligger til grund for analysen. I analysens Trin 1 opsættes bl.a. en lang række objektive kriterier for hvor et biogasanlæg kan etableres, og hvor det ikke kan etableres. Disse kriterier (arealinteresser) lægges derefter ind, som geografiske områder, på et oversigtskort over Syddjurs Kommune, hvorefter områder, som ligger uden for de valgte kriterier fremtræder som ”små huller” i kortet. Disse ”huller”, 10 områder i alt, som er fri for arealinteresser, bearbejdes derefter nærmere i analysens Trin 2, hvor en landskabsmedarbejder fra COWI har været ude og vurdere hvert enkelt areal på stedet. Efter landskabsvurderingen var der kun 5 områder tilbage, som COWI har indstillet som Trin 2-forslag til evt. videre planlægning. I den efterfølgende politiske behandling i Syddjurs Kommunes Økonomiudvalg og Byråd, hhv. den 11. og den 21. juni 2012, er det så valgt, at et område ved Lime, som var ét af de 10 områder i Trin 1, godt kunne sendes ud i offentlig høring, sammen med de 5 andre områder fra Trin 2. HSLY vurderede dette som helt fair, da området ved Lime i analysens Trin 2, om landskabsvurdering, havde været tæt på at blive vurderet af COWI som egnet til etablering af et biogasanlæg.

Side 1 af 6


PLAN & BYG • SYDDJURS KOMMUNE Notat. Borgermøde i Rønde Idrætscenter, 26.06.2012, kl. 19.00 - 21.30.

Vedr. forudgående offentlig høring om biogasplanlægning.

HSLY spørger derefter om der umiddelbart er spørgsmål til gennemgangen af analysen. En borger stillede spørgsmål om hvilke andre typer forurenende virksomheder eller tung industri, som kan etablere sig på de steder, som kommunen nu foreslår udlagt til biogasanlæg. HSLY oplyste generelt, at andre erhverv vil kunne etableres på de steder, som udlægges i kommuneplanen til biogasanlæg, men at det ikke vil kunne ske ”overnight”, da anden virksomhed end biogasanlæg kræver en ny miljøgodkendelse. En række synspunkter blev herefter fremført, af en række forskellige borgere: -

Bekymring for, at der lægges anden tung industri i det åbne land, i nærheden at de områder til biogasanlæg, som kommunen nu foreslår.

-

Forslag om at etablere små biogas-gårdanlæg, sådan at der ikke skal bruges energi på at transportere store mængder gylle til og fra et fælles biogasanlæg.

-

Forslag om at udvide eksisterende biogasanlæg i Aarhus og Favrskov kommuner, i stedet for at bygge flere nye.

Borgmesteren svarede generelt bl.a., at Folketinget har krævet, at kommunerne igangsætter planlægning for nye fælles biogasanlæg. Synspunkter fra forskellige borgere: -

-

Bemærkning om, at der allerede ligger et biogasanlæg ved Spørring (Bånlev – Biogas Århus Nord Leverandørforening), kun 7 km fra Halling. Bekymring for lugtproblemer og grundvandsinteresser.

Sags nr. 12/11975

-

Sags nr. 12/11975 Ref. Plangruppen, TDS.

Bekymring for store bygninger i det åbne land, og spørgsmål om hvorfor Lime er med i forslaget, når det blev frarådet af COWI.

HSLY svarede generelt, at analysen viser hvor der er områder i Syddjurs Kommune, som vil være egnet til etablering af biogasanlæg, og at der herefter vil være op til det private marked, at udnytte evt. udlæg, som vedtages af Byrådet. HSLY oplyste også, at det kan være relevant, i den videre proces, i Trin 3, at man bl.a. ser på hvilke andre biogasanlæg, der ligger i nabo-kommunerne. Det har ikke været en del af analysens Trin 1 og 2 – som udelukkende fokuserer på de konkrete muligheder i Syddjurs Kommune. HSLY oplyser generelt, at problemer med lugt og nedsivning til grundvandet vil kunne løses teknologisk. Derimod er forholdet til landskabsinteresser mere vanskeligt at arbejde med. Bygninger til et fælles biogasanlæg vil være så store, at de er svære at gemme af vejen. Derfor er det også meget vigtigt, at et biogasanlæg placeres rigtigt fra starten. Det er bl.a. også derfor, at analysen bl.a. består af en 40 sider lang landskabsrapport. Området ved Lime kom ind i den offentlig høring efter en politisk beslutning. Området ved Lime var det område, som COWI har været mest i tvivl om. Ifølge HSLY var området ”lige på vippen”, og kunne meget vel også være blevet udvalgt af COWI som ét af de områder i Trin 2, som blev foreslået til evt. videre planlægning. HSLY gør opmærksom på, at området ved Lime er markeret som et ”orange område” (som et område, der under visse forudsætninger er egnet) i analyse-tabellen, over Trin-1-områdernes bindinger og egnethed. Synspunkter fra forskellige borgere: -

Bekymring over forholdet til vandløbet syd for Halling, hvor kommunen foreslår et område til biogasanlæg – hvad hvis der sker et udslip til vandløbet, sådan som det tidligere er sket fra biogasanlægget ved Spørring?

Side 2 af 6


PLAN & BYG • SYDDJURS KOMMUNE Notat. Borgermøde i Rønde Idrætscenter, 26.06.2012, kl. 19.00 - 21.30.

Vedr. forudgående offentlig høring om biogasplanlægning.

-

-

Skepsis over for analysens oplysninger om at biogasanlæg skal dækkes af levende beplantning – som er mange år om at vokse op.

En gruppe af borgere fra Halling fremsætter en række synspunkter: -

Forstår ikke, at analysen viser, at der ikke er nogen værdier i landskabet omkring Halling.

-

Borgerne i Halling sætter stor pris på det åbne landskab omkring landsbyen.

-

Kritik af, at analyse ser på Syddjurs som en ø, uden at tage hensyn til om der er andre eksisterende biogasanlæg i nærheden.

-

Kritik af, at analysen ikke indeholder oplysninger om ”frie grise” i området – grise der ikke allerede leverer gylle til ét af de eksisterende biogasanlæg i Aarhus og Favrskov kommuner.

Bekymring for grundvandsinteresser ved Kolstrup.

HSLY svarer generelt, at vandløbet syd for Halling ikke er omfattet af å-beskyttelseslinje (vandløbet er ikke så stort, at det er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 16), og at udslip til vandløbet vil kunne hindres med teknologiske løsninger. Forholdet til vandløbet vil blive nærmere belyst, hvis området ved Halling Syd udvælges af Byrådet til en nærmere planlægning. HSLY bemærker også, at der selvfølgelig er et tidsmæssigt perspektiv, i spørgsmålet om hvornår et anlæg kan siges at være dækket af levende beplantning. Mht. grundvandsinteresser ved Kolstrup, så vil der være teknologiske løsninger som vil kunne forhindre nedsivning til grundvandet.

Sags nr. 12/11975 Ref. Plangruppen, TDS.

Synspunkter fra forskellige borgere:

HSLY: Analysen forholder sig ikke til, om landbrug i området i forvejen leverer gylle til eksisterende biogasanlæg. Analysen indeholder et overslag, og viser det generelle biomassepotentiale i området – et potentiale, der er forholdsvis stort.

-

Synspunkter fra forskellige borgere:

-

Kritik af, at Djurs Sommerland ikke tæller med i analysen som et særligt følsomt område, som der skal tages hensyn til. Djurs Sommerland har mange hundrede tusinde gæster hvert år, Hvor skal der ikke tages hensyn til dem?

-

Gælder kommunegarantien til etablering af biogasanlæg stadig?

-

Hvorfor kan Hornslet ikke fortsætte med at få varme fra Studstrup?

-

Hvorfor har man i analysen lagt så stor vægt på husdyrtæthed? Det kan ikke lade sig gøre at lave biogas på gylle alene. Der skal andre former for biomasse ind i et biogasanlæg, før det bliver rentabelt.

-

Hvorfor indeholder analysen ikke nogen oplysninger om hvor nye fjernvarmeledninger skal gå, når man ikke længere vil anvende de eksisterende ledninger fra Studstrup?

Spørgsmål om hvor langt der er fra området ved Kolstrup, til Djurs Sommerland.

HSLY: Forholdet til Djurs Sommerland er ikke et kriterium, som er inddraget i analysens Trin 1 eller 2. Men dette hindre jo ikke, at forholdet inddrages i Trin 3, som er den endelige politiske behandling af forslaget om nye biogasområder. Der er ca. 800 m fra den nordlige del af Djurs Sommerland, til den sydlige del af området ved Kolstrup. Der var herefter en kort pause, efterfulgt af flere spørgsmål til sagen om forslag til nye biogasområder. Borgmesteren var ordstyrer.

Sags nr. 12/11975

Side 3 af 6


PLAN & BYG • SYDDJURS KOMMUNE Notat. Borgermøde i Rønde Idrætscenter, 26.06.2012, kl. 19.00 - 21.30.

Vedr. forudgående offentlig høring om biogasplanlægning.

Borgmesteren: Kommunegarantien gælder først fra det øjeblik, hvor der foreligger et godkendt projekt, med en godkendt VVM, Kommuneplantillæg og Lokalplan. Hornslet Fjernvarmeselskab har jo selv ønsket at indgå i et samarbejde med Djurs Bioenergi om at modtage biogas. Klaus Wistoft (V): Kommunen har tidligere støttet etableringen af et biogasanlæg, og det gør kommunen stadig. Hornslet Fjernvarmeselskab mener, at det vil være billigere at anvende biogas, end at fortsætte inden for Varmeplan Aarhus.

Sags nr. 12/11975 Ref. Plangruppen, TDS.

-

Hvor tæt på naboerne i Mørke, ligger det foreslåede biogasområde nord for Mørke?

-

Hvorfor går Økonomiudvalget imod COWIs anbefalinger, og udpeger området ved Lime?

Klaus Wistoft: Det er ikke gratis at have en kommunegaranti. Djurs Bioenergi skal betale et årligt beløb, for at blive ved med at have kommunegaranti. Området ved Lime blev foreslået inddraget af et enkelt medlem af Økonomiudvalget. Resten af Økonomiudvalget vurderede, at området ved Lime bør indgår som forslag i den offentlige høring.

Synspunkter fra forskellige borgere: -

Hvor længe er kommunen bundet af en kommunegaranti? Biogasanlægget kan gå konkurs, om mange år, er kommunen så stadig bundet?

-

Hvorfor kan man ikke finde en placering til et biogasanlæg tættere på Hornslet Varmeværk, hvor gassen skal bruges? Der ligger et område syd for Hornslet, vest for industriområdet, som vil være velegnet til placering af et biogasanlæg. Hvorfor kan et biogasanlæg ikke ligge i området nord for Krajbjerg syd for Hornslet? [Umiddelbart efter borgermødet drøftede Plangruppen sammen med COWI, hvad det var for områder ved Hornslet, som der blev henvist til af borgerne på mødet. Dagen efter, den 27. juni, kørte COWI analysen igennem igen, og fandt et område ved Hornbjergvej, sydvest for Hornslet, som COWI ved en fejl havde overset i første omgang. Området ved Hornbjergvej blev drøftet på Økonomiudvalgets møde dagen efter, den 28. juni, hvor ØK besluttede at dette område skulle indgå i den offentlige debat, på lige fod med de seks andre mulige biogasområder. Dagen efter, den 29. juni sendte Plangruppen en annoncen til avisen om dette. Annoncen blev bragt i avisen tirsdagen efter, den 3. juli]

Sags nr. 12/11975

HSLY: Analysen gennemgår alle områder i kommunen, og COWI har ikke fundet områder ved Hornslet, som kan rumme et biogasanlæg. [Denne vurdering er efterfølgende korrigeret, efter at området ved Hornbjergvej sydvest for Hornslet blev fundet i en ekstra-kørsel af analysen, den 27. juni 2012]. Det er ikke alle steder, hvor man kan opnå en afstand på min. 500 m til samlet boligbebyggelse. Det kan man fx ikke i området nord for Mørke. Synspunkter fra forskellige borgere: -

Ved kommunen noget om hvordan økonomien i de to anlæg (biogasanlæg og fjervarmeanlæg) hænger sammen?

-

Hvad er de økonomiske konsekvenser for kommunen, hvis man stiller kommunegaranti. Et lign. biogasanlæg på Lolland er gået konkurs, hvilket kostede Guldborgsund Kommune 55 mio. kr.

-

Der efterspørges en uvildig revisionsrapport vedr. kommunegarantien.

-

Vil kommunen ekspropriere jord til et biogasanlæg, hvis der ikke er nogen der vil sælge?

Borgmesteren: Ekspropriation er en mulighed, hvis alle andre muligheder er afprøvet.

Side 4 af 6


PLAN & BYG • SYDDJURS KOMMUNE Notat. Borgermøde i Rønde Idrætscenter, 26.06.2012, kl. 19.00 - 21.30.

Vedr. forudgående offentlig høring om biogasplanlægning.

Klaus Wistoft: Det er normalt, at der stilles en sådan kommunegaranti. Garantibeløbet bliver formentlig mindre, som følge af den nye energiforlig. HSLY: Mht. hvor rørledninger evt. skal forløbe, så er dette ikke undersøgt endnu. Vi er stadig kun i den indledende planlægningsfase. Evt. linjeføringer af rør kommer senere, når Byrådet har udvalgt de biogasområder, som skal gennemgå en nærmere planlægning.

-

Sags nr. 12/11975 Ref. Plangruppen, TDS.

Kommunen kender ikke i detaljer, om der reelt vil være basis for at drive et biogasanlæg på nogen af de placeringer, som er vist i analysen.

Borgmesteren: Føler sig godt klædt på, til den videre planlægningsproces. Byrådet har jo tidligere tilkendegivet, at man er positivt indstillet over for biogas, og det er man fortsat. Synspunkter fra forskellige borgere:

Synspunkter fra forskellige borgere: -

-

-

Der er rygter om, at kommunen er hårdt presset af Djurs Bioenergi, for at haste en planproces igennem.

-

Er det sådan, at Kolstrup-området allerede er diskvalificeret af Byrådet?

Syddjurs Kommune må tage hensyn til de virksomheder, der ligger i området ved Kolstrup. Djurs Sommerland er en kæmpe attraktion, og et stort biogasanlæg harmonerer ikke med den turistpolitik, som Syddjurs Kommune ellers har ført for området hvor både Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort ligger.

-

Er i tvivl om hvordan det videre forløb i processen er. Hvorfor laver kommunen høringer nu, hvis biogasområderne først skal indgå i et forslag til kommuneplan i 2013?

-

Er det korrekt, at kommuneplanlægning og lokalplanlægning for et biogasanlæg allerede går i gang i løbet af efteråret 2012?

Borgmesteren: Der er en konkret ønske fra Djurs Bioenergi, om at komme i gang med at opføre et biogasanlæg, og derfor er planlægningen gået i gang. Der var ét enkelt byrådsmedlem, som på byrådsmødet den 21. juni udtalte sig imod området ved Kolstrup. Byrådet besluttede dog alligevel, at sende alle 6 mulige biogasområder i offentlig høring, inkl. området ved Kolstrup. Borgmesteren understreger, at der jo fortsat mangler et Trin 3 i processen, hvor borgerne introducerer nye hensyn, som kan blive vurderet og afvejet af Byrådet. Synspunkter fra forskellige borgere:

Borgmesteren: Det er rigtigt, at kommune har fået lavet analysen nu, både fordi der er et konkret ønske fra Djurs Bioenergi, om at få udpeget en konkret placering til et konkret biogasprojekt, men også fordi biogasplanlægning er et tema, der skal indgå i den kommende Kommuneplan 2013. Synspunkter fra forskellige borgere: -

Mener, at analysen er for dårlig og indeholder for mange uklarheder.

Sags nr. 12/11975

-

Det er overraskende, at der ikke i Hornslet er områder med en miljøklasse, som er tilstrækkelig høj til at rumme et biogasanlæg, når man samtidig kan finde en bar mark ved en landsby, som har en højere miljøklasse.

-

Hvis det er så svært for Djurs Bioenergi, at komme med et kvalificeret ansøgningsmateriale, som det var tilfældet i sagen ved Andi, så er det svært at tro, at Djurs Bioenergi har styr på økonomien i et biogasanlæg.

Side 5 af 6


PLAN & BYG • SYDDJURS KOMMUNE Notat. Borgermøde i Rønde Idrætscenter, 26.06.2012, kl. 19.00 - 21.30.

Vedr. forudgående offentlig høring om biogasplanlægning.

Sags nr. 12/11975 Ref. Plangruppen, TDS.

-

Det materiale, som tidligere er fremsendt fra Djurs Bioenergi, er for mangelfuldt. Der kræves en mere grundig undersøgelse.

-

-

Hvad hvis Djurs Bioenergi ikke vil bygge på nogen af de placeringer, som kommunen udpeger?

Borgmesteren: Der er ikke på nuværende tidspunkt planer, om at lægge andre virksomheder op af de områder, som forslås udlagt til biogasanlæg.

Borgmesteren: Vi har ikke endnu modtaget nogen konkret ansøgning fra Djurs Bioenergi. Forslaget om de 6 mulige biogasområder er kommunens plan. Djurs Bioenergi har ikke været inddraget i planlægningen.

Vil kommunen placere andre miljøklasse-7virksomheder op af de biogasområder, som her foreslås?

Borgmesteren afsluttede debatten omkring kl. 21.30 med en opfordring til, at man skriver til kommunen inden for den 5 uger lange forudgående offentlige høring, hvis man har forslag, idéer indsigelser og bemærkninger til forslaget om de 6 biogasområder.

Synspunkter fra forskellige borgere: -

Der citeres fra et møde i Økonomiudvalget, den 24. februar 2011, hvor forvaltningen skulle have advaret imod at stille kommunegaranti til biogasanlæg.

-

Der gøres opmærksom på, at Kommunernes Landsforening råder til forsigtighed med kommunegaranti til biogasanlæg.

-

Der gøres opmærksom på, at der kan ligge en brændstofledning (NATO-ledningen), tæt på kommunens forslag til biogasområde ved Hornslet. [NATO-ledningen findes ikke i kommunens GIS-system, men kun på papirkort som en bred streg på et kort i meget stort målforhold. Plangruppen er efterfølgende gået i gang med at hører Forsvaret nærmere om hvor NATO-ledningen præcis går, ifht. den foreslåede placering ved Mørke].

-

Bekymring for nærheden til vandløb, ifht. forslaget om biogasområde ved Mørke.

-

Selv om kommunens forslag til biogasområder aldrig bliver realiseret, så vil områderne komme til at ligge hen som spøgelsespletter i mange år, som vil påvirke huspriserne.

Sags nr. 12/11975

Det blev også oplyst, at høringsperioden nu løber i fem uger fra tirsdag den 26. juni 2012 til fredag den 3. august 2012. Der blev også henvist til mere information på kommunens hjemmesiden, på www.syddjurs.dk/biogas.

Thomas D. Secher Planlægger, Plangruppen

Side 6 af 6


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.