U.27.02.13.F.LP368.KPT29 by Syddjurs Kommune

UDKAST - Endelig Version 27.02.13

Rugdal

Sme de

Tornbjergård

Tranebærgård

Smedehalden

Albertgård

y sb

d an

ESBY

Forslag til lokalplan nr. 368

Rekreativt område til undervisnings- kursus- og konferenceformål Buddhistisk refugium ved Esby

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 29, til Syddjurs Kommuneplan 2009

Yderligere information kan fås hos:

HVAD ER EN LOKALPLAN?

SYDDJURS KOMMUNE

Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne, erhvervslivet og Byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed.

Plangruppen Hovedpostadresse: Hovedgaden 77 8410 Rønde Tlf. 87 53 50 00 www.syddjurs.dk syddjurs@syddjurs.dk Plangruppen er lokaliseret i administrationsbygningen i Ebeltoft på Lundbergsvej 2 Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune: Planlægningschef Tina Degn Rasmussen Planlægger Thomas D. Secher Denne lokalplan kan ses og hentes på: www.syddjurs.dk www.syddjurskort.dk www.plansystem.dk www.miljoeportal.dk Lokalplanen er udarbejdet af: Plangruppen efter et oplæg fra Møller & Grønborg Europaplads Mindegade 13, 3 8000 Århus C Kommunens åbningstider fremgår af kommunens hjemmeside på adressen: www.syddjurs.dk. Kortgrundlag: © Matrikelkort og topografiskekort: KMS © TK-kort: Kortcenter.dk © Ortofotos: COWI

I en lokalplan fastlægger Byrådet bl.a. bestemmelser for,

- hvad området og bygningerne skal bruges til, - hvor og hvordan der skal bygges nyt, - hvilke bygninger der skal bevares, - hvordan nye veje stier og beplantning skal etableres, - hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes.

Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Bestemmelserne, der er konkrete regler for, hvordan området må anvendes fremover, og som er bindende for grundejeren og Byrådet. Kortbilag, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel, og hvordan området skal disponeres. Kortbilagene hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende for grundejeren og Byrådet. Øvrige bilag, der fx viser erhvervskategorier, støj fra erhverv, trafik eller vindmøller, parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanene bestemmelser. Hvornår udarbejdes en lokalplan? Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere skal der udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone eller til sommerhusområde. Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når Byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer Byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan lokalplanen vedtages endeligt. Hvis Byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt lokalplanforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når Byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er lokalplanen bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører heller ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Flagalléen ved indkørslen til bygningerne på Smedehalden 3.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

INDHOLD REDEGØRELSE .................................................................................................7 Lokalplanens område......................................................................................... 7 Eksisterende forhold inden for lokalplanens område....................................... 12 Lokalplanens baggrund & Formål.................................................................... 16 Lokalplanens indhold........................................................................................ 16 Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning............................... 24 Syddjurs Kommuneplan 2009........................................................................ 24 Tillæg nr. 29 til Syddjurs Kommuneplan 2009............................................ 24 Landskabsforhold....................................................................................... 24 Kystnærhedszonen........................................................................................ 26 Internationale Beskyttelsesområder............................................................... 26 Habitatdirektivet.......................................................................................... 26 Bilag IV arter............................................................................................... 26 Campingpladser og primitive teltpladser........................................................ 28 Naturbeskyttelsesloven.................................................................................. 28 Beskyttede naturområder........................................................................... 28 Adgang til naturen...................................................................................... 28 Ebeltoft Kommuneatlas 1999......................................................................... 30 Museumsloven - Arkæologiske forhold.......................................................... 30 LandbrugsLoven............................................................................................. 31 Landzonetilladelser og bonusvirkning............................................................ 31 Skiltning.......................................................................................................... 31 Vej- og stiplanlægning.................................................................................... 31 Parkering........................................................................................................ 31 Forsyningsforhold........................................................................................... 32 Vandforsyning............................................................................................. 32 Servitutter....................................................................................................... 32 Miljøvurdering................................................................................................... 32 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.................................... 33 Lokalplanens tilvejebringelse........................................................................... 33 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger................................................ 34 Lokalplanens endelige retsvirkninger............................................................... 34

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

LOKALPLANBESTEMMELSER......................................................................... 35 § 1 Formål.................................................................................................. 35 § 2 Område, Opdeling og zonestatus......................................................... 35 § 3 Områdets anvendelse.......................................................................... 36 § 4 Udstykning............................................................................................ 36 § 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold .............................................................. 36 § 6 Bebyggelsens omfang og placering..................................................... 36 § 7 Bebyggelsens ydre fremtræden........................................................... 38 § 8 Ubebyggede arealer............................................................................. 39 § 9 Bonusvirkning ..................................................................................... 39 § 10 Tekniske forsyninger m.m................................................................... 39 Vedtagelsespåtegninger................................................................................. 40 KORTBILAG 1, Lokalplanens afgrænsning, 1:6.000.......................................... 42 KORTBILAG 2, Lokalplanens afgrænsning, 1:2.000.......................................... 43 KORTBILAG 3, Delområder, 1:6.000................................................................. 44 KORTBILAG 4, Delområder, 1:2.000................................................................. 45 KORTBILAG 5, Arealanvendelse, byggefelter i Delmr. A, 1:1.000..................... 46 KORTBILAG 6, Arealanvendelse, byggefelter i Delmr. A, 1:500........................ 47 KORTBILAG 7 Arealanvendelse, byggefelter i Delmr. B og C, 1:1.000............ 48 BILAG 8, Farvepalette til facader....................................................................... 49 BILAG 9, Servitutredegørelse............................................................................ 50

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29........................................................................53 REDEGØRELSE................................................................................................ 55 Tillæggets tilvejebringelse................................................................................ 55 Retsvirkninger.................................................................................................. 56 Rammebestemmelser...................................................................................... 56 Vedtagelsespåtegninger................................................................................... 56 RAMMEKORT.................................................................................................... 58

DK Færdselskort 1:200.000 Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

DK 1:100.000

DTK Kort25 Trad. Lokalplanområdets placering i Kommunen, målforhold 1:250.000

3 km 0

9 12 km

Skala: 1:250.000

Oversigtskort over området i målforhold 1:100.000

Oversigtskort over området i målforhold 1:20.000

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

REDEGØRELSE LOKALPLANENS OMRÅDE Lokalplanområdet omfatter i alt ca. 3 ha og 3.764 m², hvoraf en 3 ha og 211 m² stor del ligger på jorderne på Tornbjerggård, der er en landbrugsejendom med flerelængede bygninger nord for Esby på Helgenæs, beliggende på adressen Smedehalden 3, 8420 Knebel. Resten af lokalplanområdet, er fordelt på to eksisterende markveje, med 1.548 m² på matr. nr. 2 Kongsgård Rugdals Mark, Helgenæs, og 2.005 m² på matr. nr. 10 n Esby By, Helgenæs. Landbrugsejendommen Tornbjerggård består af matr. nr. 10 b og 7 b Esby By, Helgenæs, samt matr. nr. 3 b Kongsgård Rugdals Mark, Helgenæs, på tilsammen 18 ha og 1.235 m². Landbrugsejendommen har bestået med de nuværende lodder og matrikelgrænser siden 1932. Den grundlæggende ejendomsstruktur i området blev fastlagt gennem en stjerneudskiftning i 1789, og mange af de gamle udskiftningsskel fra dengang er stadig bevaret og synlige i marken i dag. Landbrugsejendommens bebyggelse er placeret sydvest for foden af den ca. 46 m høje bakke Tornbjerg, deraf gårdens navn. Ejendommens stuehus er oprindeligt opført i 1844, formentlig som led i en udflytning af en gård fra Esby. Stuehuset er siden ombygget mange gange, senest i 1998. På ældre kort over området, fra sidste halvdel af 1800-talet og første halvdel af 1900-tallet, ses ejendommens bygninger som en fire-længet gård. De oprindelige driftsbyninger er siden nedrevet, og kun stuehuset er delvist bevaret i dag. Senere driftsbygninger er opført i 1938, 1957, 2002 og 2005. I perioden fra 1945 til 1955 blev der desuden etableret to større frugtplantager med æbletræer på ejendommen. N 2

7b 10b 9e 7a

7ar 9f

10n

ESBY

Luftfoto fra 2012, målforhold 1:12.000. Ejendommens lodder, matr. nr. 3b, 10b og 7b, samt lokalplanområdets afgrænsning.

7 Målforhold: 1:12000

Høje måleb. 1860-1900

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Lave måleborde Oversigtskort fra perioden 1842-1899, målforhold 1:12.000

200 m

200 Skala: 1:12.000

Oversigtskort fra perioden 1928-1945, målforhold 1:12.000

400

600 m

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Matrikelkort fra udskiftningen 1789, målforhold ca. 1:12.000. Esby er et typisk eksempel på en stjerneudskiftning.

3b 7b 3a 10b

6a 9f

10n 2a

ESBY

Matrikelkort fra 2012, målforhold 1:12.000. De fleste ejendomsskel i området nord for Esby er uforandret efter 224 år.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Luftfoto fra 1954, målforhold 1:1.000. Ejendommens bygninger på Smedehalden 3, omkring de hidtidige bebyggelsesarealer.

Luftfoto fra 1955 af Tornbjerggård. De fleste bygninger har på dette tidspunkt stadig stråtag, og søen er drænet væk.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Luftfoto fra 1988, målforhold 1:1.000. Ejendommens bygninger på Smedehalden 3, omkring de hidtidige bebyggelsesarealer.

Luftfoto fra 1991 af Tornbjerggård. Her er søen igen til stede i lavningen øst for ejendommens bygninger.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Selve gårdbebyggelsen er beliggende i kote ca. 28 m, i en lavning i forhold til det omgivende terræn, umiddelbart vest for en lille sø.

Bygningerne på Tornbjerggård ligger i en lavning mellem store bakker, og kan derfor ikke ses fra havet, eller fra kommunevejen Smedehalden, der går ca. 350 m vest for bygningerne.Vejadgangen til ejendommen følger de eksisterende markveje, som har været anvendt som adgang i mindst 67 år. Tornbjerggård ligger i et meget sammensat og komplekst landskab med mange morænebakker, store terrænforskelle, stejle hældninger og mange mindre vandhuller. Enkelte mindre skovarealer, der har karakter af plantager, er kommet til området i løbet af de sidste 50 år. Få steder er der også læhegn i skel. Ligesom resten af Helgenæs har området omkring Tornbjerggård ingen naturlige vandløb. Terrænet øst for Tornbjerg falder fra kote ca. 46 m til kote 0 m over en afstand på omkring ca. 1 km. Mod vest er landskabet præget af mange store morænebakker, med Ellemansbjerget i kote ca. 99 m, som er det højeste punkt på Helgenæs. De omkringliggende bebyggelser ligger, ligesom Tornbjerggård, skjult imellem bakkerne. De nærmeste tre naboer ligger i en afstand på ca. 500 meter, hvoraf den ene naboejendom (Albertgård, Esby Strandvej 8) har samme ejer som Tornbjerggård.

EKSISTERENDE FORHOLD INDEN FOR LOKALPLANENS OMRÅDE Ejendommen med Tornbjerggård har været drevet som et mindre landbrug med frugtplantage op til 1995, hvor ejendommen - efter flere ejerskifter - blev erhvervet af Rangdjung Yeshe Fonden. Denne fond blev stiftet samme år af en forening af danske buddhister, der gennem en årrække har fulgt og studeret den buddhistiske filosofi og trosretning. Siden overtagelsen af ejendommen har fonden og foreningen gennemført en række bygningsmæssige ændringer, ligesom bygningerne og området er blevet benyttet til afholdelse af mindre kurser og retreats for medlemmer. Ejendommens arealer ligger udyrkede hen og har efterhånden antaget en karakter af ekstensive overdrevsarealer, der ikke bliver afgræsset, men med enkelte klippede gangstier. I løbet af året afholdes der typisk mellem 3 og 4 kurser af en uges varighed, med ca. 50 deltagere pr. gang, og ca. 5 kurser af en uges varighed, med mellem 10 og 15 deltagere pr. gang. En gang om året afholdes sommerkursus med op til 80 deltagere. Ialt er der tale om ca. 10 kurser om året med varierende deltagerantal. Trafikken af biler til og fra ejendommen er i størrelsesordnen gennemsnitlig ca. 10 biler om dagen, der bruger den eksisterende overkørsel til kommunevejen Smedehalden. Den ændrede anvendelse af bygninger og arealer, samt opførelsen af nye bygninger er sket delvist på baggrund af løbende landzonetilladelser efter planlovens § 35, stk. 1, fra landzonemyndigheden som indtil 2002 var det tidl. Århus Amt og fra 2002 til 2007 var den tidl. Ebeltoft Kommune. Fra 2012 har den nye landzonemyndighed, Syddjurs Kommune behandlet sager efter planloven, om byggerier på den nordlige del af ejendommen. Denne sagsbehandling har resulteret i, at to enligt beliggende bygninger har fået fjernelsespåbud. Den ene bygning er nu taget ned, mens den anden bygning fjernes, når der gennem denne lokalplan er givet et byggefelt, hvor den kan flyttes til.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

de gård er, del af Helområde af e.

nteressegeologien gt. Byggeri plantning kabets dt muligt nteresse-

ønsker i tilebyggelse dskabets

Tornbjerggård set fra set Tornbjerg, sommeren 2011. Bygningerne ligger placeret i en naturlig lavning mellem bakkerne. Tornbjerggård fra Tornbjerg

BUDDHISTISK MEDITATIONS- O G RETRÆTECENTER

SIDE 17

Tornbjerggård set fra bakken syd for bygningerne, efteråret 2012.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Situationen er pr. februar 2013, at ejendommen er bebygget med ialt 6 bygninger, der ligger samlet på de lave områder omkring ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer på adressen Smedehalden 3. De 6 bygninger har et samlet etageareal på ialt 1.422 m².

Det er i dette område, ved ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og det tidligere stuehus, at hovedparten af den fremtidige ny bebyggelse kan opføres. En mindre del af den fremtidige ny bebygelse kan opføres som hytter inden for Delområde B. En toiletbygning kan opføres inden for Delområde C. Det åbne land, uden for lokalplanens område, administreres af Syddjurs Kommune efter planlovens landzonebestemmelser (§ 35, stk. 1), som områder der som udgangspunkt skal friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af landbrug eller skovbrug.

Anvendelse

1848

Det tidl. stuehus er ombygget mange gange og fremstår nu med to fulde etager, der er indrettet til opholdsrum, bad- og toiletfaciliteter i stueetagen.

Samlet etageareal i alt / m²

Opført år

Grundareal af udendørs åbne overdækninger over 0,5 m brede / m²

Bygning nr.

Etageareal 1. sal / m²

Tabellen til højre er en opgørelse over det nuværende samlede etageareal af den bebyggelse der ligger inden for lokalplanens delområde A. (Opgørelsen er foretaget efter opmåling på stedet den 18. februar 2013 af et landinspektørfirma).

Areal grundplan / m²

Når der ses bort fra bygning nr. 4 og 6, der er nødvendige for ejendommens drift som landbrug, og bygning nr. 2, som det overvejes at nedrive, er der ialt 1.008 m² samlet etageareal i bygningene, som i en årrække er blevet anvendt til undervisnings-, kursus-, og konferenceformål, samt til permanent helårsbeboelse og til lejlighedvis overnatning.

453

228

225

9 + 24 + 12

122

155

111

302

På 1. sal er indrettet overnatningsfaciliteter i form af 18 værelser. 2

1938

Det tidl. vognly er indrettet til ”primitivt” storkøkken. I forlængelse af bygningen er indrettet udendørs, primitive badefaciliteter.

1957

Den tidl. staldbygning er indrettet til spiseområde og ”administrationsfaciliteter” i stueetagen. På 1. sal er indrettet mindre helårslejlighed, samt møderum.

2002

Landbrugslade, der anvendes til landbrugsformål

250

2005

Bygning der er opført som en landbrugshal, og efterfølgende taget i brug som buddhistisk tempel.

253

2010

Læskur for heste

Samlet etageareal til ikke-landbrugsmæssige formål i Delområde A

1.130 m²

Samlet etageareal af blivende ikke-landbrugsmæssige bygninger i Delomr. A (Alle ikke-landbrugsmæssige bygninger uden bygning nr. 2, der nedrives) 1.008 m² I alt til landbrugsmæssige formål (250 m² Landbrugslade + 42 m² hestely) Ialt samlet eageareal af al bebyggelse i Delområde A

292 m² 1.422 m²

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Bygning som fjernes

Bygning som er fjernet

1:12.000 0m

120

240

360

480

600

160

200

100

480

600

20 160

25 200

1:4.000 0m

120

1:2.000 0m

1:12.000 0m

120

240

360

1:1.000 0m

1:500 1:4.000 00mm

540

10 80

15 120

1 Målforhold: 1:4000 1:2.000 0m

100

4 1:1.000 0m

Luftfoto fra 2012, målforhold 1:1.000. Ejendommens bygninger på Smedehalden 3, omkring de hidtidige bebyggelsesarealer.

1:500

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

LOKALPLANENS BAGGRUND & FORMÅL I takt med den stigende efterspørgsel på kurser hos Rangdjung Yeshe Fonden, har fonden ønsket at få en afklaring om hvad der kan etableres, især hvad angår bygninger og faciliteter, ligesom der er et ønske om, at få klarlagt status for de eksisterende faciliteter. Det er ambitionsniveauet, at stedet kunne blive en af lokalområdets attraktioner som et af Nordeuropas mest komplette buddhistiske centre, ligesom foreningen ønsker at opnå en helstøbt og rentabel virksomhed på landet, hvor de fysiske rammer er tilpasset det smukke landskab på Helgenæs. På denne baggrund har Rangdjung Yeshe Fonden ønsket, at de fremtidige udviklingsmuligheder af ejendommens bygninger og de nære omgivelser bliver fastlagt gennem denne lokalplan. I det følgende afsnit beskrives de nuværende faciliteter, samt ønsker til ejendommens fremtidige anvendelse og udbygning, ligesom dens forhold til de planmæssige bindinger i området belyses.

LOKALPLANENS INDHOLD Med denne lokalplan ønsker Byrådet i Syddjurs Kommune at fastlægge en række langsigtede principper og en langsigtet overordnet areal-ramme for den fremtidige udvikling af undervisnings-, kursusog konferenceaktiviteterne på ejendommen. For at sikre en vis fleksibilitet inden for lokalplanens område, og samtidig sikre lokalplanen en vis langtidsholdbarhed, er der sat en overodnet ramme på maks. 3.000 m² etageareal til ikke-landbrugsmæssig bebyggelse på ejendommen. Heraf er de 1.008 m² allerede udnyttet, og andre 1.550 fastlagt i byggefelter, med bonusvirkning efter planloven. Der resterer altså en buffer på 442 m² fordelt på delområde A, B og C, som dog kun kan udnyttes efter konkret forudgående ansøgning og sagsbehandling af landzonemyndigheden efter planlovens § 35, stk.1.

Først og fremmest skal al fremtidig ikke-landbrugsmæssige bebyggelse begrænses til to områder af ejendommen, hvor bygninger vil være så lidt synlige som muligt for omgivelserne, som i kommunens landskabskarakterplan er beskrevet som et særlig karakteristisk landskab, der skal bevares og beskyttes. (Se mere herom på side 25). Kommende nybyggeri skal derfor primært opføres på det lave område omkring de hidtidige bebyggelsesarealer, ved det tidligere stuehus, og sekundært på et område, der ligger i en tidligere æbleplantage, på et terræn, der skråner let mod vest og væk fra nærmeste nabo mod nord. Begge områder er ikke synlige fra kysten. På denne baggrund afgrænses det 3 ha og 3.764 m² store lokalplanområde som vist på Kortbilag 1 og 2, og opdeles i 6 delområder, A, B, C, D, E og F, som vist på Kortbilag 3 og 4. Inden for lokalplanområdets delområde A, er der idag ialt 1.130 m² etageareal, der anvendes til undervisnings-, kursusog konferenceformål, samt til overnatning for gæster. Heraf vil 122 m² blive nedrevet ifbm. kommende nybyggeri, sådan at det samlede etageareal af nuværende bygninger, som bevares, vil være 1.008 m² I forhold til den nuværende bebyggelse, gives mulighed for at nyopføre ialt 1.550 m² etageareal, fordelt med 1.150 m² etageareal i Delområde A, 350 m² etageareal i Delområde B og 50 m² etageareal i Delområde C. Ud over de ialt 1.550 m² etageareal til nybyggeri, er der afsat en buffer på i alt 442 m² til opførelse af småbygninger inden for lokalplanområdet. Bufferen er fordelt med 300 m² på delområde A, 100 m² på delområde B og 42 m² på delområde C. Samlet set er den overodnede ramme for ikke-landbrugsmæssige byggeri (eksisterende byggeri og nybyggeri) dermed ialt 3.000 m² inden for lokalplanormådet.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 RedegĂ¸relse

Foto fra den 253 mÂ˛ store bygning nr. 5, der anvendes som buddhistisk tempel.

Foto af det tidl. stuehus, som er ombygget til en bygning i 2 etager (bygning nr. 1) og den tidl. staldbygning (bygning nr. 3).

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Bebyggelsen, som der gives mulighed for i denne lokalplan, bliver højst 8,5 m høj. I lokalplanens Delområde A opføres bebyggelsen i en lavning, i kote 28,0 m DVR90, på et sted der er omgivet af høje bakker, der hæver sig 10 - 14 m over bygningernes niveau. Bygningerne i Delområde A kan derfor ikke ses fra kysten. I Delområde B opføres hytterne inde i en eksisterende æbleplantage, på et terræn, der skråner jævnt fra øst mod vest. Heller ikke hytterne, campingvogne eller telte inden for Delområde B vil blive synlige fra kysten.

DELOMRÅDE A Arealet omkring ejendommens hidtidige bebebyggelsesarealer ligger i Delområde A , som er 1 ha og 3.912 m² stort. Delområdet udlægges til rekreative formål og undervisnings-, kursusog konferenceformål. Inden for området kan der opføres op til 1.150 m² ny bebyggelse til administration, mødelokaler, undervisningslokaler, teknik, bad, toilet, storkøkken, spisesal og overnatning, som hører under overnævnte formål. Ny bebyggelse skal tilpasses til den traditionelle byggeskik i det åbne land og for størstedelens vedkommende opføres i forlængelse af eksisterende bebyggelse, som længer på en traditionel gårdbebyggelse, og inden for de byggefelter, som fremgår af Kortbilag 5 og 6. Ud over de 1.150 m², er der afsat en buffer på 300 m², til småbygninger, der kan opføres lavt i terrænet, og som kræver særskilt forudgående landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. De 300 m² småbygninger behøver ikke at holde sig inden for byggefelterne på Kortbilag 5 og 6, men skal gennemgå en konkret vurdering af Syddjurs Kommune som landzonemyndighed. Der kan kun gives landzonetilladelse til mindre småbygninger, som ligger inden for lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser, og som i placering og udformning er tilpasset til det eksisterende byggeri, og tilpasset til landskabet i området. Byggeri i byggefelt II må opføres i to fulde etager. Byggeri i byggefelt I og V må opføres i op til 1½ etage med udnyttet tagetage. Al byggeri må opføres i op til maks. 8,5 m i totalhøje. Højden på bygninger i byggefelt I, II, III og V måles fra det niveau som gårdpladsen i dag ligger i. Niveauet er i denne lokalplan fastlagt til at være 28,0 m over havets overflade (målt efter det gældende højdesystem, Dansk Vertikal Reference fra 1990, forkortet ”DVR90”). Der kan etableres op til ialt maks. 70 sengepladser inden for bygningerne i området. Der kan desuden etableres 3 lejligheder til helårsbeboelse for ansatte med tilknytning til ejendommens drift som undervisnings- kursus- og konferencevirksomhed. Der skal sikres areal til etablering af mindst 30 p-pladser, som anlægges i grus eller som græsarealer. Området kan disponeres i princippet som vist på illustrationsplan side 23.

DELOMRÅDE B Arealet med den tidligere æbleplantage ligger i Delområde B, som er 1 ha og 69 m² stort. Området udlægges til overnatningsareal, til opførelse af op til maks. 10 hytter på hver maks. 35 m², samt til etablering af op til maks. 40 pladser til opstilling af campingvogne og telte. Hytter skal opføres som træbygninger inden for byggefelt VI på Kortbilag 7. Ud over de 350 m² til hytter, er der afsat en buffer på 100 m², til småbygninger, der kan opføres lavt i terrænet, og som kræver særskilt forudgående landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. De 100 m² småbygninger behøver ikke at holde sig inden for byggefeltet på Kortbilag 7, men skal gennemgå en konkret vurdering af Syddjurs Kommune som landzonemyndig.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

(Forudsætter dispensation)

(Planlægges nedrevet)

1:12.000 0m

120

240

360

(Forudsætter dispensation)

(Planlægges nedrevet)

480

253 m²

120

160

III

120

240

360

0m 40 1:1.000

120

160

480

200

1:12.000

453 m²

0 144 m m² 120

600

240

360

480

1:2.000

100

1:4.000IV

250 m²

600

144 m²

250 m²

480

453 m²

1:2.000 0m

360

1:4.000

0302 m m² 40

63 m²

1:12.000 0m

302 m²

63 m²

200

240

24 m² 24 m²

1:4.000 80

120

362 m²

253 m²

122 m²

600

Byggefelter til ny bebyggelse i Delområde A er angivet på kortet til venstre med grundareal.

1:12.000

122 m²

80 40

120

100 m²

42 m²

100 m²

160

100

1:4.000 0m 40 1:1.000

200 0m

120 50

160

Det samlende etageareal, som kan opføres i disse byggefelter afhænger af hvilken taghældning der vælges til tagetagen. 600

Maks. etageareal i byggefelter: I: Maks.

700 m²

II: Maks.

126 m²

III: Maks.

24 m²

IV: Maks.

50 m²

V: Maks.

250 m²

200

Eksisterende bygning Byggefelt til nybyggeri, Eksisterende bygning (ikke landbrug) 1½ etager, maks. 8,5 m (landbrug) IALT maks. 1.150 m² Eksisterende bygning Byggefelt til nybyggeri, Eksisterende bygning (ikke landbrug) 1½ etager, maks.til8,5 m 1:500(landbrug) Byggefelt til nybyggeri, Sø, der er beskyttet Byggefelt nybyggeri, 1:500 1:2.000 2 etager,1:2.000 maks. 8,5 m efter NBL § 3 1 etage, maks. 3,0 m m 5 10 0 m Sø, 15 20 20beskyttet 10 Byggefelt 15 til20 25 nybyggeri, der er Byggefelt til 0nybyggeri, 40 25 60 80 100 0m 20 maks.408,5 m 60 801 etage, 100maks. 3,0 m 2 etager, efter NBL § 3

1:1.000

1:1.000 grundplan Funktionsdiagram, 0m 10 20 grundplan 30 40 Funktionsdiagram,

Funktionsdiagram, 1. plan 50

Tempel, ca. 277 m² Tempel, ca. 277 m²

Funktionsdiagram, 1. plan

Administration ca. 100 m² Teknik, bad/toilet ca. 200 m² Storkøkken ca. 100 m² Administration ca. 100 m² Spisesal ca. 300 m² Teknik, bad/toilet ca. 200 m² Storkøkken ca. 100 m² Spisesal ca. 300 m²

1:500

3 mindre helårslejligheder á ca. 75 m² 3 mindre helårslejligheder á ca. 75 m²

Foredragssal ca. 200 m² Øvrigt ca. 100 m² Foredragssal ca. 200 m² Øvrigt ca. 100 m²

Overnatning ca. 25 sengepladser Overnatning ca. 25 sengepladser

Overnatning ca. 10 sengepladser Overnatning ca. 10 sengepladser Møderum ca. 350 m² Bad/toilet ca. 150 m² Møderum ca. 350 m² Mulig placering af ca. 150 m² Bad/toilet en 1 plans meditationshytte Mulig placering af på maks. 50 m² en 1 plans meditationshytte på maks. 50 m²

1:500

Den påtænkte

40 anvendelse 50 af

de enkelte eksisterende og nye bygnigner er ikke bindende. Der kan 20 25 byttes rundt på anvendelse af de enkelte bygninger, så længe den anvendelsen ligger inden for lokalplanens formål- og anvendelsesbestemmelser.

Overnatning ca. 25 sengepladser Overnatning ca. 25 sengepladser Grundplan af en mulig fremtidige længebygning i 1½ plan på maks. 250 m² etageareal Grundplan af en mulig fremtidige længebygning i 1½ plan på maks. 250 m² etageareal

Udnyttet tagetage af en mulig fremtidige længebygning i 1½ plan på maks. 250 m² etageareal Udnyttet tagetage af en mulig fremtidige længebygning i 1½ plan på maks. 250 m² etageareal

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Der kan kun gives landzonetilladelse til mindre småbygninger, som ligger inden for lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser, og som i placering og udformning er tilpasset til det eksisterende byggeri, og tilpasset til landskabet i området. Hytter, campingvogne og telter vil ikke medføre en væsentlig påvirkning af landskabet i området, da de etableres inde i mellem æbletræerne. Træerne i plantagen skal bevares.

DELOMRÅDE C Delområde C omfatter et 1.621 m² stort areal, der skal fungere som serviceareal for det primitive overnatningsområde i Delområde B, på den modsatte side af vejen. I området gives der mulighed for opførelse af en maks. 50 m² stor toiletbygning inden byggefelt VII, som vist på Kortbilag 7. Der skal samtidig sikres areal til etablering af parkeringsareal til mindst 20 p-pladser. P-pladser skal etableres i grus, eller som græsarealer. Der skal ske en mindre terrænregulering af området, idet vejens niveau ligger op til en meter lavere end terrænet i Delområde C. Terrænreguleringen sker ved at vejens niveau hæves på strækningen langs Delområde D, men niveauet for Delområde D sænkes. Ud over de 50 m² til toiletbygning, er der afsat en buffer på 42 m², til småbygninger, der kan opføres lavt i terrænet, og som kræver særskilt forudgående landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. De 42 m² småbygninger behøver ikke at holde sig inden for byggefeltet på Kortbilag 7, men skal gennemgå en konkret vurdering af landzonemyndigheden.

Det kan med sikkerhed konstateres på luftotos over området tilbage fra 1945 og frem til i dag, at de to adgangsveje ind til Tornbjerggård har haft det nuværende forløb og den nuværende bredde i en uafbrudt periode på mindst 67 år.

DELOMRÅDE D Delområde D omfatter et 4.812 m² stort areal med den 795 m lange og 6 m brede adgangsvej fra kommunevejen Smedehalden til Delområde A, B og C.

DELOMRÅDE E Delområde E omfatter et 2.785 m² stort areal med den 461 m lange og 6 m brede adgangsvej fra Esby Strandvej til Delområde A.

DELOMRÅDE F Delområdet F omfatter et 651 m² stort areal langs vejen mellem delområde A og B. Der skal sikres areal til etablering af 37 p-pladser.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Nuværende Kommende Kommende byggeri i nybyggeri i nybyggeri i Delomr. A, Delomr. A Delomr. B der bevares *) **)

Byg. 1. 453 m²

Bf. I. 700 m²

Byg. 3. 302 m² Byg. 5. 253 m²

Bf. VI. 350 m²

Kommende Kommende Samlet maks. nybyggeri i nybyggeri ramme for Delomr. C i alt byggeri i alt **)

Bf. VII. 50 m²

Delomr. A 1.450 m²

Eks. byggeri *) 1.008 m²

Bf. II. 126 m²

Delomr. B 450 m²

Al nybyggeri 1.992 m²

Bf. III. 24 m²

Delomr. C 92 m²

(1.550 m² inden for byggefelter og 442 m² i buffer)

I alt 1.992 m²

I ALT

Bf. IV. 50 m² Bf. V. 250 m²

I alt 1.008 m²

(I alt 1.150 m² inden for byggefelter)

(I alt 350 m² inden for byggefelt)

(Ialt 50 m² inden for byggefelt)

+ 300 m² småbyg. ***)

+ 100 m² småbyg. ***)

+ 42 m² småbyg. ***)

I alt 1.450 m²

I alt 450 m²

I alt 92 m²

3.000 m²

Tabel med den samlede oversigt over eksisterende og mulige kommende bygningsarealer inden for lokalplanens område. Alle arealer i tabellen er etagearealer. (Bf. er forkortelse for ”Byggefelt”). *) Det er her forudsat, at bygning nr. 2 (det tidl. Vognly fra 1938) nedrives i forbindelse med kommende nybyggeri inden for byggefelt I. **) Eksisterende småbygninger (ca. 5) som allerede er opstillet inden for delområde B og C er ikke opgjort. Det samlede etageareal af bygninger, incl. eksisterende bygninger, inden for delområde B og C skal holde sig inden for rammen på hhv. maks. 450 m² og 92 m². ***) Småbygninger der kræver forudgående landzonetilladelse efter planlovens § 35. stk. 1, og som skal placeres lavt i terræn og inden for eller uden for byggefelter, efter konkret vurdering af landzonemyndigheden.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Tempelbygningen er den højeste, 9,0 m

6,2 grader

Dernæst kommer den tidl. staldbygning, som er 7,23 m høj Det tidl. stuehus i to etager er kun 5,76 m høj

N 5,90 m

7,23 m

Midlertidig tegning - Færdiggøres inden endelig vedtagelse i Byrådet.

5,76 m 4,82 m

9,00 m

3,08 m

Målforhold 1:500

På denne side skal der være en tegning med snit af eksisterende og kommende bygninger. Ved deadline den 25. februar er tegningen ikke klar endnu, da der stadig mangler enkelte mål til de eksisterende bygninger. Tegningen indsættes iinden endelig vedtagelse i Byrådet.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Parkering

Illustrationsplanen til venstre viser lokalplanens Delområde B, og C, der kan anvendes opførelse af hytter, og til at opstille campingvogne og telte. Desuden kan der opføres en toiletbygning og anlægges parkeringspladser.

Parkering

10 mindre hytter

40 pladser til campingvogne og telte

Mindre toiletbygning

Illustrationsplan for lokalplanens Delområde A hvor der kan opføres nye bygninger, hvor den største placeres som en ekstra længe på en traditionel gårdbe0 byggelse. m 120

1:12.000 0m

120

240

360

480

600

1:12.0 240

Illustrationsplan, målforhold 1:2.000. Mulig placering af toiletbygning og hytter

1:4.00

1:4.000 0m

120

160 0m

200 120

1:12.000 240

360

480

600

Beboelse/adm. mv Spisesal/ Køkken

Parkering

Gårdrum med Stupa

Foredragssal/ Overnatning

Landbrugsbygning

100 40

1:4.000 80

120

160

0m I

100

1:500

SIDE 10

Illustrationsplan, målforhold 1:1.000. Mulige fremtidige udvidelser af bygningerne.

1:500 0m

1:2.000

1:1.000 BUDDHISTISK MEDITATIONS- O G RETRÆTECENTER

200

Fremtidig byggefelt

1:1.00

1:1.000

1:500 Fremtidig byggefelt

80 0m

Overnatning/møderum mv Parkering

1:2.00

1:2.000

Tempel

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 Lokalplanområdet er ikke omfattet af rammerne i kommuneplanen, og derfor er der sideløbende med dette lokalplanforslag udarbejdet et Forslag til Kommuneplantillæg nr. 29.

TILLÆG NR. 29 TIL SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 Det er en forudsætning for lokalplanen at kommuneplanens bestemmelser for området ændres og der er udarbejdet et tillæg nr. 29, som er gengivet bagerst i lokalplanen.

LANDSKABSFORHOLD Området er i Kommuneplan 2009 (afsnit 4.2.1) markeret som en del af et større område med landskabelige interesser på Helgenæs. Temaet med de landskabelige interesser kommer fra en del af den tidligere Regionplan 2005, der i 2009 blev overført uændret til Kommuneplan 2009. Det fremgår af kommuneplanens retningslinjer, side 61, at områder med landskabelige interesser så vidt muligt skal friholdes for ikke-landbrugsmæssig byggeri. Såfremt der undtagelsesvist bygges i disse områder, skal ny bebyggelse og anlæg placeres og udformes under særlige hensyntagen til landskabet. I Syddjurs Kommunes Landskabskarakterplan, som er vedtaget af Byrådet i 2009 ligger lokalplanområdet inden for landskabskarakterområde nr. 94, ”Helgenæs Morænelandskab”. Lokalplanområdet ligger i et område, som i landskabskarakterplanen er beskrevet som et komplekst mellemskala landskab der fremtræder som et særligt karakteristisk landskab, bl.a. på grund af den tydelige sammenhæng mellem naturgrundlag og arealanvendelse. Landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse fremtræder også tydeligt, idet områderne fortsat opdyrkes og bebyggelsesmønstret fortsat afspejler jordbrugslandskabet i perioden omkring udskiftningen med enkelte udflyttede gårde og overvejende intakte landsbystrukturer. Landskabskarakteren og de visuelle oplevelsesmuligheder er uforstyrret af tekniske anlæg. Området fremtræder i god tilstand og med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Målsætningen for området er derfor også, at det skal bevares og beskyttes. Af landskabskarakterplanen fremgår det yderligere, at landskabskarakteren har en begrænset kapacitet overfor en fortsat udvikling med tilgroning af lysåbne overdrevsarealer. Landskabskarakteren har endvidere lav kapacitet overfor en udvikling i retning af yderligere rekreativ anvendelse af bygningerne, hvor landbrugsejendomme overgår til fritidsformål og andre erhverv. På baggrund af ovenstående er det Byrådets vurdering, at en udvikling af kursusfaciliteter med nye bygninger på ejendommen fortrinsvist skal finde sted på de lave arealer omkring ejendommens hidtidige bygninger ved det tidligere stuehus. Det er samtidig Byrådets vurdering, at nye bygninger fortrinsvist bør opføres som længer på det eksisterende byggeri, sådan at bebyggelsen så vidt muligt vil fremtræde som en traditionel firelænget bebyggelse. Herved vil en fortsat udvikling på Tornbjerggård kunne ske i god harmoni med landskabets kulturhistoriske oprindelse.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Særligt karakteristisk

God tilstand

Karakteristisk

Dårlig tilstand

Kontrasterende

Lokalplan område

Landskabskarakterplanens karaktervurderinger. Målforhold 1:75.000.

Landskabskarakterplanens tilstandsvurderinger. Målforhold 1:75.000.

Landskabskarakterplanens vurderinger af oplevelsesmuligheder. Målforhold 1:75.000.

Landskabskarakterplanens målsætninger. Målforhold 1:75.000.

Særlige visuelle oplevelsesmuliger

Bevare og beskytte

Visuelle oplevelsesmuliger

Vedligeholde og styrke

Ingen visuelle oplevelsesmuliger

Ændre og nyskabe

Lokalplan område

Målforhold: 1:75000

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

KYSTNÆRHEDSZONEN Ifølge planlovens kapitel 2a, skal kommunen tage særlige hensyn i kystnærhedszonen, som er en 3 km bred zone langs landets kyster. Der skal anføres en særlig planlægningsmæssig begrundelse for byggerier og projekter inden for kystnærhedszonen. Strandtudse

Ifølge planlovens § 16, stk. 3, skal der ved bebyggelse og anlæg indenfor kystnærhedszonen oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og der skal gives en begrundelse for bygnings højder der overstiger 8,5 m. Indenfor de kystnære dele af byzoner skal der gøres rede for den visuelle påvirkning af kysten. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Som det fremgår af foto på side 13, øverst, ligger ejendommens bebyggelse i en lavning mellem store bakker.

Markfirben

Langt hovedparten af den bebyggelse, som denne lokalplan giver mulighed for, skal opføres inden for byggefelter i denne lavning. Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet vil derfor heller ikke blive synlig fra kysten.

INTERNATIONALE BESKYTTELSESOMRÅDER Der er ingen habitatområder på, eller i nærheden af lokalplanområdet. Lokalplanområdet ligger ca. 2 km fra habitatområdet ”Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs” og ca. 5 km fra habitatområdet ”Mols Bjerge med kystvande”. En realisering af denne lokalplans byggemuligheder vil ikke påvirke de to habitatområder.

HABITATDIREKTIVET Spidssnudet frø

I 1992 vedtog Det Europæiske Råd habitatdirektivet, ”Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter”. Baggrunden for direktivet er, at EU ønsker at sikre den biologiske mangfoldighed gennem bevarelse af naturtyper (habitater) samt plante- og dyrearter af betydning for fællesskabet inden for medlemsstaternes områder. Arterne der skal beskyttes er beskrevet på habitatdirektivets bilag II, IV og V. De bilag IV-arter, som er beskyttet af habitatdirektivet, er bl.a. markfirben, strandtudser, spidssnudet frø, stor vandsalamander, løgfør m.fl.

Stor vandsalamander

Habitatdirektivet har til formål at fremme biodiversiteten, ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper som området er udpeget for.

BILAG IV ARTER I habitatdirektivets bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. Der skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområde må ikke ødelægges. Løgfrø

Der er ikke registreret Bilag IV-arter i området. Søen øst for bygningerne vil helt sikkert kunne være ynglested for stor vandsalamander og måske spidssnudet frø, såfremt der ikke udsættes fisk i søen. Søen berøres imidlertid ikke væsentligt af lokalplanen. Søen vest for adgangsvejen vil også være ynglested for de samme arter, men berøres heller ikke af lokalplanen. Stor vandsalamander vil i landfasen raste i krat, og hvis de ikke fjernes fra området, er der ingen konflikt med bilag IV-arter.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

N 15a 23

13e 10b

7a 6a 7ar

13a

10n

10a

13d

ESBY Oversigtskort i målforhold 1:12.000. Beskyttede naturtyper, beskyttede jord- og stendiger samt lavbundsarealer.

200

100

160

Lokalplanafgrænsning 10

1:500

30 20

1:1.000

Målforhold: 1:12000 1:2.000

120 80

1:4.000

600 480

Matrikelskel

5 0m

10 0m

20 0m

Lavbundsområde

360 240 120 0m

Beskyttet sø Beskyttet overdrev Beskyttet mose Beskyttet sten- og jorddige

Oversigtskort i målforhold 1:4.000. Beskyttede naturtyper, beskyttede jord- og stendiger samt lavbundsarealer.

27 00

1:12.000

10b

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

LAVBUNDSAREALER En del af denne lokalplans Delområde A, D og F ligger inden for et udpeget lavbundsområde. Jf. kortet på side 23. Det fremgår af kommuneplanens afsnit 2.2.7, at lavbundsarealer generelt skal friholdes for bebyggelse og byudvikling. Områderne har generelt ringe funderingsforhold, ligesom bortledning af spildevand og overfaldevand generelt er forbundet med store omkostninger til pumpebrønde eller lign. Der skal ikke opføres bebyggelse på den del af lokalplanområdet, som er markeret i kommuneplanen som lavbundsarealer, og derfor har lavbundsarealerne ingen betydning for denne lokalplan.

CAMPINGPLADSER OG PRIMITIVE TELTPLADSER Det fremgår af Kommuneplan 2009, afsnit 6.2.3, at placering af nye campingpladser må bero på en konkret vurdering. Arealudlæg til nye campingpladser bør normalt være så rummelige, at pladserne kan opnå en kapacitet svarende til mindst 500 personer. Nye campingpladser og udvidelse af bestående pladser indenfor kystnærhedszonen forudsættes placeret på en måde, så der ikke beslaglægges åbne kyststrækninger. Primitive teltpladser kan i begrænset omfang og under hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsen placeres i tilknytning til større å systemer, langs kysten samt ved regionale og kommunale cykel- og vandreruter. Denne lokalplan udlægger ikke en campingplads, men kun et mindre område til et begrænset omfang af 10 primitive træhytter og 40 teltpladser, der i begrænset omfang anvendes til overnatning i forbindelse med kurser og konferencer. Det pågældene område udlægges i en tidligere æbleplantage. Telte og træhytter vil derfor ikke blive synlige i det omgivende landskab uden for plantagen.

NATURBESKYTTELSESLOVEN Der er ingen bygge- eller beskyttelseslinjer efter naturbeskyttelseslovens §§ 15-19 eller fredninger inden for lokalplanområdet.

BESKYTTEDE NATUROMRÅDER Den ca. 600 m² store sø, som ligger inden for lokalplanområdet, umiddelbart øst for bygningerne ved det tidligere stuehus, er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det vil sige, at søens naturlige tilstand ikke må ændres uden forudgående dispensation fra Syddjurs Kommunes Natur og Miljøafdeling. Søen må ikke drænes, den må ikke fyldes op, og der må ikke etableres afløb til søen. Der må heller ikke sættes planter eller fisk ud i søen. Der er tale om en naturlig sø, som kan genfindes på matrikelkort fra 1789 og 1865 og på det topografiske kort fra 1870. På kort fra 1920 er søen forsvundet, fordi den sansynligvis er blevet afvandet. Søen dukker op igen på luftfotos af området fra og med 1979. Søens udstrækning variere stærkt på luftfotos af området gennem årene. En anden og mindre sø, der ligger uden for lokalplanområdet, vest for adgangsvejen, umiddelbart syd for lokalplanens Delområde C, er ligeledes beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3.

ADGANG TIL NATUREN Det følger af naturbeskyttelseslovens § 23, at der er offentlig adgang tik skove og at der er offentlig adgang til uddyrkede arealer efter naturbeskyttelseslovens § 24.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

1:12.000 0m

120

240

360

480

600

1:12.000 0m 120 1:4.000 0m

120

240 160

360

480

200

1:4.000 1:2.000 0m 40 0m

120

160

100

1:2.000

1:1.000 0m

Oversigtskort i målforhold 1:1.000. Bygningerne på Smedehalden 3, med søen som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

1:500 0m

15 0m

20 10

1:1.000 25 20

1:500 0m

Målforhold: 1:1000

Foto af ovennævnte sø, set fra en placering øst for bygningerne, fra nord mod syd.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

For nærmere oplysninger om retten til adgangen til naturen henvises til Miljøministeriets Vejledning om skilte og offentlighedens adgang til naturen, af oktober 2004, revideret i 2009.

Det betyder, at offentligheden i et vist omfang har adgang til at benytte veje og stier i området og kan gå tur på Tornbjerggårds arealer, som for en stor dels vedkommende er udyrkede. Det følger også af naturbeskyttelseslovens adgangsregler, at gæster på Tornbjerggård har ret til at færdes på veje og stier i området omkring Tornbjerggård, og ret til at tage ophold ved stranden.

EBELTOFT KOMMUNEATLAS 1999 Atlasset fra 1999 er en oversigt fra den tidl. Ebeltoft Kommuner over bevaringsværdier på bygninger, som er opført før 1940. Bygningerne på Tornbjerggård er registreret i atlasset med en lav bevaringsværdi, på mellem 6 og 8 på SAVE-skalaen. SAVE-skalaen går fra 1 til 9, hvor 1 er den mest bevaringsværdige værdi.

MUSEUMSLOVEN - ARKÆOLOGISKE FORHOLD I området omkring Tornbjerggård på den østlige side af Helgenæs, er der stort set ikke registreret arkæologiske fund. Ifølge Kulturarvsstyrelsens database (www. kulturarv.dk/fundogfortidsminder) har der heller ikke været gravhøje i området, og der er kun gjort enkelte sporadiske fund fra stenalderen, i området syd for Esby. Museumsloven pålægger kommunen at inddrage det lokale museum i lokalplanlægningen med henblik på, at der i høringsfasen kan gennemføres en forundersøgelse med hensyn til eventuelle bevaringsværdier. For Syddjurs Kommunes område varetages opgaverne efter museumsloven af Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C, tlf. 87 12 26 00 Når Museum Østjylland har modtaget en anmodning, skal det fremkomme med en udtalelse med stillingtagen til, hvorvidt det arbejde, som anmodningen vedrører, indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Forud for iværksættelse af enhver form for jordarbejde skal der i henhold til Museumslovens §§ 25 - 27 ske orientering af Museum Østjylland om det påtænkte jordarbejde. Såfremt der under bygge- og anlægsarbejder i området påtræffes jordfaste fortidsminder, danefæ eller andre forhistoriske spor, skal det anmeldes til Museum Østjylland.

BESKYTTEDE DIGER De diger, som er beskyttet efter museumslovens § 29a, er menneskeskabte volde opført af jord, sten eller tørv, som nogen steder stammer helt tilbage fra ældre jernalder, for ca. 2000 år siden. Digerne blev opført for at markere skel, og de er beskyttede fordi de fortæller om historien i landskabet gennem 2000 år: Om Danmarks inddeling i sogne, landsby- og herregårdsejerlav, om driften i marken, samt om beskatnings og ejerforhold. De er også beskyttede, fordi de i dag ofte er vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og fordi de har en visuel betydning for oplevelsen af landskabet. Der findes en række beskyttede sten- og jorddiger i området nord for Esby, som alle er sammenfaldende med de udstykningsskel, som blev fastlagt i området i forbindelse med udskiftningen i 1789. Se de to oversigtskort på side 27, som viser de beskyttede sten- og jorddiger i området. Se også kortet på side 9, med matrikelkortet fra 1789.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bestemmelser

LANDBRUGSLOVEN Ejendommen er noteret i matriklen som en landbrugsejendom efter landbrugslovens § 4. Ifølge planlovens § 15, stk. 5, kan der ikke i en lokalplan fastlægges bestemmelser om placering, anvendelse eller udformning af de bygninger, som er nødvendige for en ejendoms drift som landbrugsejendom. En lokalplan kan derfor ikke regulere landbrugsbygninger eller give byggemuligheder for fremtidige udvidelser af landbrugsbygninger.

LANDZONETILLADELSER OG BONUSVIRKNING Lokalplanområdet fastholdes i landzone. Lokalplanen har bonusvirkning efter planlovens § 15, stk. 4. Det vil sige, at de landzonetilladelser efter planlovens § 35, stk. 1, som skulle meddeles for at realisere lokalplanens indhold, mht. byggeri inden for byggefelter, er meddelt samtidig med offentliggørelse af den endelige vedtagelse af denne lokalplan. Se videre herom i § 9 i denne lokalplan.

Lokalplanens bonusvirkning omfatter ikke lokalplanens bestemmelser i §§ 6.10, 6.17 og 6.18.

Bonusvirkningen omfatter derimod ikke den buffer på ialt 442 m² til nybyggeri, som er fordelt på delområde A, B og C. Såfremt det ønskes at gøre brug af disse 442 m² til opførelse af småbygninger, skal der søges om forudgående landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.

SKILTNING Skiltning skal generelt begrænses til et minimum. I henhold til naturbeskyttelseslovens § 21, er der forbud imod skilte, reklamer lysreklamer reklameflag m.m. i det åbne land. Der er tale om et forbud som oprindeligt blev indført 1937. Der er undtagelser fra forbuddet, bl.a. trafikpropaganda godkendt af Rådet for større Færdselssikkerhed, valgplakater og mindre oplysningsskilte som er opstillet ved indkørslen til egen ejendom. Tornbjerggård har allerede et lovligt skilt ved indkørslen fra Smedehalden. En flagallé, som står ved indkørslen til ejendommens bygninger kræver ikke dispensation, da den ikke er synlig over store afstande.

VEJ- OG STIPLANLÆGNING De to markveje i hhv. delområde D og E findes på stedet som markveje, der har en ca. 3 meter bred kørebane med en ca. 1,5 m bred rabat i hver side. Denne lokalplan udlægger dermed ikke mere vejareal, end det som allerede findes i marken. De to markveje kan genfindes med deres nuværende forløb og bredde på luftfotos over området fra 1945 og frem til i dag. Begge veje har således helt sikkert været i brug, med det nuværende forløb, og den nuværende bredde, i en ubrudt periode på mindst 67 år. Den nordlige markvej i delområde D er den ældste. Den kan genfindes på det første matrikelkort over området fra 1790. Vejretten er tinglyst gennem en servitut fra den 19. januar 1961. (Jf. servitutredegørelsen i Bilag 9 i denne lokalplan). Der er ingen tvivl om, at Tornbjerggård har ret til at færdes på denne vej, som den fremgår i marken. Den sydlige vej, i delområde E, er formentlig anlagt omkring 1844, i forbindelse med opførelse af den første gårdbebyggelse ved Tornbjerg. Den findes på topografiske kort tilbage fra 1870.

PARKERING Behovet for parkering hænger i stor udstrækning sammen med arealanvendelsen, men selv indenfor samme arealanvendelseskategori er der stor variation i behovet for parkering. Det er vurderet, at der for den pågældende arealanvendelse vil

På matrikelkortet fra 1865 er der udlagt en vejadgang fra Esby Strandvej, hen over matr. nr. 10 n, op til matr. nr. 10 b. Denne adgangsvej, som stadig findes på matrikelkortet er imidlertid aldrig blevet etableret i marken. Den nuværende adgangsvej hen over matr. nr. 10 n har derimod været benyttet uafbrudt siden 1945, og findes på topografiske kort over området fra sidste halvdel af 1800-tallet.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Mindre oplysningsskilte i det åbne land reguleres af bkg. nr. 1328 af 11. december 2006. Efter bekendtgørelsens § 2 skal mindre oplysningsskilte være rektangulære og ikke overstige et areal på 0,25 m². Skiltets overkant må ikke være mere end 1 m over terræn.

være et behov for 1 p-plads pr. ca. 25 m² etageareal. Da denne lokalplan giver mulighed for, at der ialt kan være 3.000 m² etageareal inden for lokalplanområdet, skal være plads til 120 p-pladser inden for lokalplanområdet, hvilket vurderes at være muligt. Det vurderes, at der umiddelbart er plads til 87 p-pladser inden for lokalplanområdet, som vist på Kortbilag 5 og 7, og at det vil være muligt at udvidde antallet af p-pladser i delområde A med yderligere mindst 12 p-pladser, når dette vil blive nødvendigt. Desuden vil der være mulighed for at etablere yderligere 21 p-pladser langs vejen i delområde B.

FORSYNINGSFORHOLD VANDFORSYNING Ejendommen har i dag sin egen vandboring, men skal fremover forsynes med vand fra enten Esby Vandværk, eller Kongsgårde-Borup Vandværk.

SPILDEVAND Grundejeren har pligt til at sikre lovligheden og korrekt dimensionering af spildevandsanlæg. I forhold til den anvendelse af ejendommen til undervisning-, kursusog konferencecnter med 70 sengepladser, som denne lokalplan giver mulighed for, skal der etableres et samlet spildevandsanlæg > 30 PE. Der skal søges om særskilt tilladelse til dette anlæg ved Syddjurs Kommunes Natur- og Miljøafdeling. Det anbefales normalt, at anlægget etableres som et pileanlæg eller nedsivningsanlæg.

SERVITUTTER Af servitutoversigten i Bilag 9 fremgår de tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejdet inden for lokalplanområdet. Alle de tinglyste servitutter for de ejendommen, som lokalplanområdet dækker, er gennemgået. Der er ikke fundet servitutter, som strider mod bestemmelserne i denne lokalplan. Generelt gælder det, at private byggeservitutter og tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanens indhold, fortrænges af lokalplanen iht. planlovens § 18. Det gælder normalt, at andre private servitutter kan eksproprieres efter planlovens § 47, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen.

MILJØVURDERING I henhold til § 3 stk. 1, nr. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22.10.07) skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der i medfør af planloven tilvejebringes lokalplaner. Såfremt lokalplanen omfatter et mindre område på lokalt plan skal der kun udarbejdes en miljøvurdering, hvis planen antages at have væsentlig indvirkning på miljøet, efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 3. Er planen omfattet af § 3 og 4, skal der udarbejdes en miljøvurdering, hvis det antages at planen har væsentlig indvirkning på miljøet. Der er udarbejdet en screening for miljøpåvirkning. Lokalplanen giver mulighed for ændring af begrænsede bygningsmæssige udvidelser ved ejendommen hidtidige bebyggelsesarealer. Det er på baggrund af screeningen vurderet at ændringerne ikke vil betyde en væsentlig indvirkning på miljøet. Da lokalplanen omfatter et mindre område på lokalt plan og ændringerne ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet og lokalplanen ikke omfatter projekter som er nævnt i lovens bilag 3 og 4, er det Syddjurs Kommunes vurdering at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

Oplysningerne om afgørelsen om miljøvurdering samt klagevejledning herom offentliggøres sammen med bekendtgørelsen af nærværende lokalplanforslag. Den nærmere vurdering af lokalplanens virkning på miljøet kan fås ved henvendelse til Syddjurs Kommunes afdeling for Natur & Miljø.

TILLADELSER ELLER DISPENSATIONER FRA ANDRE MYNDIGHEDER Virkeliggørelse af lokalplanen er afhængig af, at Syddjurs Kommunes Natur- og Miljøafdeling kan meddele en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, til at inddrage den nordligste del af den beskyttede sø i Delområde A til byggeri. En evt. dispensation vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Der skal desuden søges Natur- og Miljøafdeling om tilladelse til et nyt samlet spildevandsanlæg > 30 PE. Herudover er lokalplanens virkeliggørelse ikke afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end Syddjurs Kommune.

LOKALPLANENS TILVEJEBRINGELSE Denne lokalplan er udarbejdet i perioden fra september 2012 til januar 2013, efter et oplæg fra arkitektfirmaet Møller & Grønborg. Byrådet har den 20. marts 2013 godkendt lokalplanen som forslag. Forslaget fremlægges i otte ugers i offentlig høring i perioden fra den 26. marts 2013 til den 22. maj 2013. I høringsperioden kan borgere og foreninger m.fl. fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser. Lokalplanforslaget er offentligt bekendtgjort den 5. marts 2013 i Adresseavisen Syddjurs, der omdeles hver tirsdag til samtlige husstande i Syddjurs Kommune. Samtidig med offentliggørelsen er forslaget fremsendt til ejere, lejere og brugere af ejendomme i og omkring lokalplanområdet, samt en række myndigheder og foreninger m.fl. Lokalplanforslaget kan ses på kommunens hjemmeside på www.syddjurs.dk/ planforslag, samt på Miljøministeriets hjemmeside for fysisk planlægning på www. plansystem.dk. Der afholdes offentlig borgermøde om planforslagene på i konferencelokalet på Rådhuset i Ebeltoft, x-dag, den x. april, kl. 17.00 - 19.00. Bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser skal være Syddjurs Kommune i hænde senest den 2. maj 2013, inden for åbningstiden. Bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser kan sendes skriftligt med almindelig post til Syddjurs Kommunes hovedpostadresse: Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde, eller med e-mail til kommunens e-mail-adresse: syddjurs@syddjurs.dk Herefter tager Byrådet endelig stilling til lokalplanen og vurderer, om der skal ske ændringer som følge af de indkomne bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser, eller om forslaget skal vedtages endeligt uden ændringer. Når lokalplanen er vedtaget endeligt i Byrådet vil den endelige lokalplan være gældende fra og med den dato hvor den endelige vedtagelse offentliggøres i avisen.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

LOKALPLANFORSLAGETS MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan, jf. planlovens § 17, stk. 1. Der gælder efter planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Dette gælder også bebyggelse og anvendelse der er i overensstemmelse med forslaget. Det skyldes, at forslaget kan blive ændret under processen. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan Byrådet dog tillade, at en ejendom bebygges eller udnyttes i overensstemmelse med forslaget, hvis følgende forudsætninger er opfyldt, jf. § 17 , stk. 2 og 3. At lokalplanforslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen. At der ikke er tale om lokalplanpligtigt byggeri, at Miljøministeriet ikke har nedlagt veto og at der ikke er tale om overførelse til byzone og sommerhusområde. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets offentliggørelse og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog højst i ét år.

LOKALPLANENS ENDELIGE RETSVIRKNINGER Lokalplanen er gældende fra den dag, det er offentliggjort at planen er vedtaget endeligt. Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv en pligt til at udføre de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen, kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Se herom i planlovens § 19. Når en dispensation berører personer, foreninger mv. med interesse i sagen, skal disse orienteres om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, førend dispensationen kan gives. Se herom i planlovens § 19. En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt efter regler eller beslutninger efter § 3 i planloven eller en aftale med en statslig eller regional myndighed, kan kun fraviges med miljøministerens henholdsvis den pågældende myndigheds samtykke. Se herom i planlovens § 19. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bestemmelser i byggeloven, udstykningsloven og planloven m.fl.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bestemmelser

LOKALPLANBESTEMMELSER I henhold til planloven (lovbekendtgørelsen nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes følgende lokalplanbestemmelser for det område, som er beskrevet i lokalplanens § 2.

§ 1 FORMÅL

Lokalplanens formål er følgende:

1.1

At sikre, at lokalplanområdet kan avendes til rekreative formål, og til undervisnings-, kursusog konferenceformål.

1.2

At give mulighed for etablering af op til maks. 3.000 m² etageareal til ny ikke-landbrugsmæssig bebyggelse.

1.3

At sikre, at der kan indrettes op til maks. 70 sengepladser i bygninger inden for lokalplanområdet.

1.4

At sikre, at der kan etableres op til maks. 3 helårslejligheder for ansatte med tilknytning til ejendommens drift som undervisnings-, kursusog/ eller konferencevirksomhed.

1.5

At sikre, at der ud over de 70 sengepladser i § 1.3 kan etableres et areal til til overnatning i forbindelse med undervisning, kurser og konferencer, og at der inden for dette areal kan opføres op til maks. 10 hytter, og etableres op til maks. 40 pladser til campingvogne og telte.

1.6

At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, der sikrer, at kommende bebyggelse tilpasses til landskabet og kulturmiljøet i området.

1.7

At forhindre udstykning af arealer og / eller bygninger i selvstændige private boligparceller / boligenheder eller ejerlejligheder.

Bestemmelsen om lokalplanens formål har betydning i relation til mulighederne for at give dispensation fra lokalplanen. Der kan kun meddeles dispensation, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, herunder bl.a. planens formål.

Intentionen med denne lokalplan er bl.a., at kommende bebyggelse skal tilpasses kulturmiljøet og landskabet i området

§ 2 OMRÅDE, OPDELING OG ZONESTATUS 2.1

Lokalplanområdet afgrænses som vist på Kortbilag nr. 1 og 2 og omfatter matr. nr. 2 og 3 b Kongsgård Rugdals Mark, Helgenæs, samt matr. nr. 10 b og 10 n Esby By, Helgenæs, samt alle parceller, der efter den 26. marts 2013 udstykkes fra området.

2.2

Området opdeles som vist på Kortbilag nr. 3 og 4 i flg. 6 delområder.

Delområde A omfatter ca. 1 ha og 3.912 m² af matr. nr. 10 b.

Delområde B omfatter ca. 9.983 m² af matr. nr. 10 b.

Delområde C omfatter ca. 1.621 m² af matr. nr. 10 b.

Delområde D omfatter ca. 4.812 m² af matr. nr. 2, 3 b og10 b.

Delområde E omfatter ca. 2.785 m² af matr. nr. 10 b og 10 n.

Delområde F omfatter ca. 651 m² af matr. nr. 10 b.

2.3

Lokalplanområdet er beliggende i landzone, og fastholdes med denne lokalplan i landzone.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bestemmelser

§ 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1

Delområde A må anvendes til rekreative formål, og til bygninger til undervisnings-, kursusog konferenceformål, som fx. buddhistisk refugium.

Anvendelsen af bygningerne omfatter administration, mødelokaler, undervisningslokaler, konferencelokaler, teknik, bad, toilet, storkøkken, spisesal og overnatning. Udenomsarealer må anvendes til parkering.

Der må indrettes op til maks. 70 sengepladser i bygninger i området.

Der må indrettes op til maks. 3 helårslejligheder for ansatte med tilknytning til ejendommens drift som undervisnings-, kursusog/eller konferencevirksomhed.

3.2

Delområde B må anvendes som parkeringsområde og overnatningareal til opførelse af hytter, og relaterede småbygninger, samt midlertidig opstilling af campingvogne og telte.

3.3

Delområde C må anvendes til opførelse af en toiletbygning og relaterede småbygninger og til parkeringsområde.

3.4

Delområde D og E, må anvendes som adgangsveje som hidtil.

3.5

Delområde F må anvendes til parkeringsområde.

§ 4 UDSTYKNING 4.1

Ejendommen må ikke udstykkes i selvstændige rekreative parceller, eller selvstændige boligparceller eller selvstændige ejerlejligheder.

(Udstykninger, som foretages efter landbrugslovens regler, kan foretages uanset bestemmelser i denne lokalplan).

§ 5 VEJ-, STI- OG PARKERINGSFORHOLD 5.1

Området adgangsbetjenes ad de eksisterende markveje fra Smedehalden og fra Esby Strandvej.

5.2

I området skal der sikres plads til i alt 87 p-pladser. Jf. Kortbilag 5 og 6.

Der skal sikres plads til 30 p-pladser inden for Delområde A.

Der skal sikres plads til 20 p-pladser inden for Delområde B.

Der skal sikres plads til 23 p-pladser inden for Delområde C.

Der skal sikres plads til 37 p-pladser inden for Delområde F.

5.3

Parkeringspladser skal anlægges i grus eller som græsarealer.

§ 6 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING

Delområde A

6.1

Det totale etageareal inden for området må ikke overstige 2.158 m². (Herunder er ikke omfattet de driftsbygninger, som er nødvendige for ejendommens drift som landbrug).

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bestemmelser

6.2

Der udlægges 7 byggefelter, I, II, III, IV, V, VI og VII. Jf. Kortbilag 6 og 7.

Byggefelt I

6.3

Bygningen i byggefelt I skal opføres som en traditionel længebygning på op til maks. 700 m² i totalt etageareal, og op til maks. 8,5 m i totalhøjde.

Byggefelt II

6.4

Bygningen i byggefelt II skal opføres i 2 fulde etager, som en tilbygning til bygning nr. 1 (det tidl. stuehus). Bygningen må opføres med et totalt etageareal på op til maks. 126 m², og en total byggehøjde på op til maks. 8,5 m.

Byggefelt III

6.5

Bygningen i byggefelt III skal opføres som et indgangsparti i højst 1 etage og op til maks. 24 m², til bygning nr. 5 (den eksisterende tempelbygning).

Byggefelt IV

6.6

Bygningen i byggefelt IV skal opføres som en maks. 1 etage bygning på op til maks. 50 m², og en total byggehøjde på op til maks. 3,0 m.

6.7

Gulvkoten i stueplan på bygninger i byggefelt IV må ikke overstige kote 33,0 m, målt i højdesystem DVR90.

Byggefelt V

6.8

Bygningen i byggefelt V skal opføres som en traditionel længebygning i 1½ etage på op til maks. 250 m² i totalt etageareal. Bygningen må opføres i en total byggehøjde på op til maks. 8,5 m.

Fælles bestemmelser for byggefelt I, II, III og V om niveauplan.

6.9

Gulvkoten i stueplan på bygninger i byggefelt I, II, III og V må ikke overstige kote 28,0 m, målt i højdesystem DVR90.

6.10

Ud over ovennævnte 1.550 m² etageareal, kan der yderligere opføres 300 m² etageareal inden for delområdet, såfremt dette byggeri opføres i kote 28,0 m. (Der kræves særskilt landzonetilladelse til dette byggeri).

Delområde B

Byggefelt VI

6.11

Det totale bruttoetageareal må ikke overstige 350 m² inden for byggefelt VI, som er vist på Kortbilag 7. (Herunder er ikke omfattet de driftsbygninger, som er nødvendige for ejendommens drift som landbrug).

6.12

Der må opføres op til maks. 10 hytter inden for byggefelt VI.

6.13

Der må etableres op til maks. 40 teltpladser inden for området.

6.14

Hytter må ikke hæves over det naturlige terræn.

6.15

Hytter må opføres i maks. 1 etage med et areal på op til maks. 35 m².

6.16

Hytter må opføres med en totalhøjde på op til maks. 3,0 m, målt fra et niveauplan, der defineres af Syddjurs Kommunes bygningsmyndighed.

Der kan kun gives landzonetilladelse til mindre småbygninger, som ligger inden for lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser, og som i placering og udformning er tilpasset til det eksisterende byggeri, og tilpasset til landskabet i området. Hvis der opstår tvivl om hvorvidt en bygning er nødvendig for ejendommens drift som landbrug, høres Jordbrugskommissionen om forholdet, i relation til landbrugslovens bestemmelser.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bestemmelser

6.17

Ud over ovennævnte 350 m² etageareal, kan der yderligere opføres 100 m² etageareal inden for delområdet, såfremt dette byggeri placeres naturligt i terrænet. (Der kræves særskilt landzonetilladelse til dette byggeri).

Delområde C

Byggefelt VII

6.18

Der må opføres én toiletbygning på op til maks. 50 m² inden for byggefelt VII, som er vist på Kortbilag 7.

6.19

Toiletbygningen må opføres i en totalhøjde på op til maks. 3,0 m, målt fra et niveauplan, der defineres af Syddjurs Kommunes bygningsmyndighed.

6.20

Ud over ovennævnte 50 m² etageareal, kan der yderligere opføres 42 m² etageareal inden for delområdet, såfremt dette byggeri placeres naturligt i terrænet. (Der kræves særskilt landzonetilladelse til dette byggeri).

Delområde D, E of F

6.21

Der må ikke opføres bygninger, eller opstilles campingvogne eller telte i delområde D, E og F.

§ 7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN

Der er ikke i denne lokalplan taget konkret stilling til evt. fremtidige placeringer af evt. solcelleanlæg på jorden eller evt. placering af en evt. husstandsvindmølle, eller antenner ved ejendommens bygninger, eller andre andre lignende anlæg. Sådanne anlæg, der ikke er beskrevet i lokalplanen kræver stadig forudgående landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, fra Syddjurs Kommune.

Delområde A

7.1

Bygninger skal opføres med facader, der er beklædt med træ eller som pudsede facader.

7.2

Facader, der er beklædt med træ må fremstå i træets naturlige farve, eller i én af de farver, som er angivet i Bilag nr. 8.

7.3

Facader, der pudses, skal fremtræde inden for de farver, som er angivet i Bilag nr. 8.

7.4

Bygninger i byggelfelt I og V skal opføres med symetrisk saddeltag, der har en taghældning på mellem 37,5 og 45 grader. Taget skal være symmetrisk omkring bygningens midterlinje.

7.5

Bygningen i byggeflet II, skal opføres med et afvalmet tag, der har en taghældning på mindst 10 grader.

7.6

Tage må udføres i røde uglasserede tegl, rød eternit, rød skiffereternit eller røde betonteglsten.

Fælles bestemmelser for Delområde A og B

7.7

Evt. solceller og solfangere og lign. skal etableres direkte på tagflade uden anvendelse af stativer/bærebeslag der vinkler solcellerne fra tagfladen.

Solceller og solfangere og lign. skal placeres på en sådan måde at det giver bygningen et roligt og harmonisk udseende.

Solceller og solfangere skal udføres med antireflexbelægning, sådan at glastallet ikke er mere end 10.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bestemmelser

Fælles bestemmelser for Delområde B og C 7.8

Hytter og toiletbygning skal opføres med udvendige facader i træ.

7.9

Der skal vælges samme materialer til facader på hytter og toiletbygning.

7.10

Træfacader på hytter og toiletbygning må fremstå i træets naturlige farve, eller som malet i én de farver som er angivet i Bilag nr. 8.

7.11

Hytter og toiletbygning må opføres med tage der har ensidig taghælgning eller med saddeltag. Taghældningen må højst være 45 grader.

7.12

Tage på hytter og toiletbygning må udføres i røde uglasserede tegl eller i rød eternit eller i sort eternit eller i sort tagpap med lister.

7.13

Tage på hytter og toiletbygning skal udføres i det samme tagmateriale.

§ 8 UBEBYGGEDE AREALER 8.1

Bortset fra nødvendige terrænreguleringer, som er relateret til vejanlæg eller fornøden placering af byggeplads, må der ikke foretages terrænreguleringer som medfører, at områdets naturlige kuperede terræn ændres.

8.2

Den eksisterende beplantning af æbletræer inden for Delområde B skal bevares. Såfremt gamle æbletræer går ud eller fældes, skal der til erstatning plantes nye æbletræer samme sted, i den følgende plantesæson.

8.3

Det areal, som på Kortbilag 5 er markeret med ”F” må anvendes til flagallé med flagstænger på maks. 5 meters højde.

8.4

Langtidsparkering (mere end 1 uge) af større fritidsbåde over 15 fod, tidligere togvogne, lastbilcontainere, uindregistrerede køretøjer o. lign. ikke finde sted inden for området.

§ 9 BONUSVIRKNING 9.1

I henhold til planlovens § 15, stk. 4, fastsættes hermed bestemmelse om, at nedenfor nævnte landzonetilladelse i henhold til lovens § 35, stk. 1, anses for meddelt ved den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan.

9.2

Landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til etablering af bygninger og anlæg samt ændrede anvendelser af bygninger og arealer i henhold til bestemmelserne i lokalplanens §§ 3.1, 3.2, 3.3, 3.5, 6.1, 6.2, 6.3, 6.4, 6.5, 6.6, 6.7, 6.8, 6.9, 6.11, 6.12, 6.13, 6.14, 6.15, 6.16, 6.18, 6.17 og 7.1 - 7.11.

9.3

Lokalplanens bonusvirkning omfatter ikke lokalplanens bestemmelser i §§ 6.10, 6.17 og 6.18.

§ 10 TEKNISKE FORSYNINGER M.M. 10.1

Ledninger må ikke fremføres som luftledninger, men skal alene fremføres som jordkabler.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bestemmelser

VEDTAGELSESPÅTEGNINGER Således vedtaget som lokalplanforslag af Byrådet i Syddjurs Kommune den 20. marts 2013. Lokalplanen er fremlagt som forslag til 8 uigers offentlig høring i perioden fra den 26. marts til den 22. maj 2013.

På Byrådets vegne Ebeltoft, den 20. marts 2013.

Kirstine Bille

Nich Bendtsen

Borgmester

Kommunaldirektør

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bestemmelser

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bilag

15a 23

7b 13e 10b 9e

7ar

13a 9f

10n

10a

13d

ESBY

KORTBILAG 1 Matrikelkort m. lokalplanafgrænsning Målforhold: 1:6.000 Lokalplanafgrænsning:

Lokalplanen kan ses i sammenhæng med anden gældende planlægning på Miljøministeriets portal for planlægning, på www.plansystem.dk.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bilag

10 5

1:500

30 20 10

1:1.000

60 40 20

1:2.000

160 120 80 40

KORTBILAG 2 Matrikelkort m. lokalplanafgrænsning

Målforhold: 1:2.000 0m

1:4.000

10b

100

200

Lokalplanafgrænsning:

Lokalplanen kan ses i sammenhæng med anden gældende planlægning på Miljøministeriets portal for planlægning, på www.plansystem.dk.

43 Målforhold: 1:2000

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bilag

15a 23

13e

10b

A 7a

7ar

13a 9f

10n

10a

13d

ESBY

KORTBILAG 3 Matrikelkort m. delområder Målforhold: 1:6.000 Delområdegrænse:

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bilag

C B

10b

25 20 15 10 5

1:500

50 40 30 20 10

1:1.000

100 80 60 40 20

1:2.000

200 160 120 80 40

KORTBILAG 4 Matrikelkort m. delområder

Målforhold: 1:2.000 0m

1:4.000

Delområdegrænse:

Lokalplanen kan ses i sammenhæng med anden gældende planlægning på Miljøministeriets portal for planlægning, på www.plansystem.dk.

45 Målforhold: 1:2000

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

”F”

1:12.000 0m

120

240

360

480

600

160

200

100

1:4.000 0m

120

1:2.000 0m

KORTBILAG 5 Arealanvendelse i delområde A

1:1.000 0m

Byggefelter Målforhold: 1:1.000

1:500 0m

Målforhold: 1:1000

,0 29 m

0m 28,

m 31,

8,80 m

36,00 m

6,00 m

360

480

13,65 m

120

160

40m 31,0

29,

30,0

10,00 m

31,0 m

100

1:1.000 0m

34,0

35,0

1:500 25

18,00 m

32,0 m

,0 m

1:2.000 0m

4,00

20032,43 m

8,00 m

15,00 m

31,0 m

100

13,80 m

600

1:4.000

m 30 ,0

200

9,00 m

240

31 ,0 m

28 ,0 m

120

6,70 m

600

17,65 m

18,00 m

7,00 m

1:12.000

8,80 m

22,63 m

11,88 m

4,00 m

III

5,00 m

3,90 m

21,30 m

27,20 m

10,00 m

2 7 ,0

26,0 m

33 32

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Redegørelse

36,0

25 37,0 m

33,0 m

KORTBILAG 6 Arealanvendelse i delområde A Byggefelter, I - V. Målforhold: 1:500

38,0 m

Målforhold: 1:500

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bilag

VI VII

1:12.000

12.000 360

480

600

160

200

240

360

480

600

120

160

200

100

1:2.000

2.000 60

120

1:4.000

4.000 120

100

KORTBILAG 7

00 15

Arealanvendelse i delomr책de B og C

1:1.000

1.000 40

M책lforhold: 1:1.000 1:500

Byggefelter, VI og VII.

Forslag ForslagtiltilLokalplan lokalplan nr. nr. 368 xxx Februar [Måned] 2013 200x Bilag Bilag

BILAG 8, FARVEPALETTE TIL FACADER

Farvepalette til facadefarver på sommerhuse Følgende farver, og deres blanding med hvid / sort skal anvendes til maling af facader på sommerhuse:

Klassisk farvebetegnelse

NCS farvekode *), tilnærmet

Rå umbra

S6020 - Y30R

Brændt umbra

S75 0 - Y80R

Mørk dodenkopf

S8505 - R20B

Lys dodenkopf

S8005 - R20B

Oxydrød

S4550 - Y80R

Gammel oxydrød

S4050 - Y80R

Svenskrød / Falurød

S5040 - Y80R

Engelsk rød

S2070 - Y70R

Rød okker

S2570 - Y40R

Rå Siena

S4040 - Y40R

Okker

S2540 - Y20R

Vogngrøn

S80 0 - B70G

Vejledende eksempel, tilnærmet

*) NCS = Natural Color System, et international farvesystem, der anvendes af farvehandlere. **) Ultramarin må kun anvendes til mindre bygningsdele. Denne farvepalet består fortrinsvist af klassiske jordfaver. Det der karakteriserer jordfarveskalaen er, at der er tale om afdæmpede farver der passer smukt sammen indbyrdes. Desuden fremtræder farverne i høj grad i harmoni med naturens egne farve

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bilag

BILAG 9, SERVITUTREDEGØRELSE Matr. nr. 10 b m.fl. Esby By, Helgenæs - Smedehalden 3 (Den 18 ha og 1235 m² store landbrugsejendom matr. nr. 10 b m.fl. Esby By, Helgenæs, består af matr. nr. 10 b, 7b og 3 b Esby By, Helgenæs). 1

08.03.1844

Dok. om vej mv.

Aflyses ikke

Dokumentet er registreret hos tinglysningen som bortkommet. Indholdet kendes derfor ikke. 2

22.06.1983

Dok. om kabeltrace.

Aflyses ikke

Om placeringen af et jordkabel til fremførelse af elektricitet, og forbud mod placering af bygninger nærmere end 0,5 m fra kablets placering. Kablet ligger uden for lokalplanens område. Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

Matr. nr. 15 a m.fl. Borup By, m.fl., Helgenæs - Smedehalden 1 (Den 10 ha og 6.800 m² store landbrugsejendom matr. nr. 15 a m.fl. Borup By, m.fl., Helgenæs, består af : matr. nr. 15 a, 23 og 11 d Borup By, samt matr. nr. 2 Kongsgård Rugdals Mark, samt matr. nr. 13b Esby By, alle Helgenæs). *) I endeligt skøde af 23. juni 1970 nævnes servitut nr. 2, 3 og 4. Følgende fremgår af skødets side 2: ”Med hensyn til servitutter bemærkes at der 8/1 1844 er lyst dok. om færdselsret paa 15 a og vejret for Mads Jensen, Ørby, ligeledes er der 31/8 1874 lyst dok. om udlæg og vedligeholdelse af en vej paa 15 a for 44, og lejekontrakt ang. et tørveskifte i 200 aar, De nævnte servitutter formenes at have mistet deres betydning”. Det antages derfor, at servitut nr. 2, 3 og 4 ikke har nogen betydning for Lokalplan nr. 368.

Ingen oplysninger om dato for tinglysning.

Dok om færdselsret mv, Vedr 15A Aflyses ikke Dokumentet findes ikke i tingbogen. Servitutten beskrives, som et dokument, der handler om færdselsret vedr. matr. nr. 15 a, der ligger nord for matr. nr. 2. Det antages derfor, at servitutten ikke har betydning for Tornbjerggårds jorder, eller for vejen hen over matr. nr. 2, ind til Tornbjerggård. Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

Ingen oplysninger om dato for tinglysning.

Dok om tørveskifte mv Dokumentet findes ikke i tingbogen *)

Aflyses ikke

08.01.1844

Dok om færdselsret mv, Vedr 15A Dokumentet findes ikke i tingbogen *)

Aflyses ikke

31.08.1874

Dok om udlæg og vedligeholdelse af vej, Vedr 15A Aflyses ikke Dokumentet findes ikke i tingbogen *)

19.01.1961

Dok om færdselsret mv, Vedr 2 Aflyses ikke Servitut der giver ejeren af Tornbjerggård, og alle efterfølgende ejere, ret til færdsel af en eksisterende 2,5 m bred markvej, hen over matr. nr. 2 Kongsgård Rugdals Mark, og ind til Tornbjerggårds jorder. Vejens beliggenhed fremgå af matrikelkortet. Vedligeholdelse påhviler den vejberettigede, ligesom ejeren selv også har ret til at færdes på vejen. Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bilag

22.06.1983

Dok om kabeltrace, Ikke til hinder for Aflyses ikke prioritering, Vedr 23,11D,2 Servitutten giver Elselskabet ARKE ret til at nedlægge et jordkabel hen over matr. nr. 2 Kongsgård Rugdals Mark. Jordkablet går under markvejen ind til Tornbjergggård. Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

21.07.2008

Dok om kabeltrace og transformerstation Aflyses ikke resp omprioritering og prioritering vedr 23 Borup By, Helgenæs Servitutten giver Elselskabet NRGi ret til at opføre en transformerstation på matr. nr. 23, der ligger uden for lokalplanens område. Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

Matr. nr. 13 d m.fl. Esby By, Helgenæs - Esby Bygade 5 (Den 48 ha og 8830 m² store landbrugsejendom, 13 d m.fl. Esby By, Helgenæs består af: 13 d, 3 f, 10 n, 9 f, 11 b, 7 d, 10 o og 20 b Esby By, Helgenæs). 1

04.03.1935

Dok om vandforsyningsanlæg mm, Vedr 7D,11B, 9F Aflyses ikke Servitutten omhandler ret til naboer til at tage vand fra brønde på matr. nr. 9 a, samt til færdsel og nedgravning af vandledning. Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

04.03.1935

Dok om vandforsyningsanlæg, Vedr 7D,11B,10N Aflyses ikke Servitutten omhandler ret til naboer til at tage vand fra brønde på matr. nr. 9 a, samt til færdsel og nedgravning af vandledning. Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

16.01.1969

Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, Vedr 9F Aflyses ikke Servitutten omhandler ret til Esby Vandværk til at føre en vandledning hen over matr. nr. 7 c. Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

21.01.1969

Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, Vedr 10N Aflyses ikke Servitutten findes ikke i tingbogen. Servitutten antages at omhandle en del af det senere matr. nr. 10 o, hvor der i dag ligger en vandværksbygning på adressen Ellehøjvej 20, der ejers af Esby Vandværk. Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

02.09.1977

Dok om kabeltrace, Ikke til hinder for prioritering, Vedr 3F Aflyses ikke Servitutten omhandler ret til Elselskabet ARKE til at føre jordkabler hen over matr. nr. 7 a der senere blev overført til 3 f Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Bilag

02.09.1977

Dok om kabeltrace, Ikke til hinder for prioritering, Vedr 3F Aflyses ikke Servitutten omhandler ret til Elselskabet ARKE til at føre jordkabler hen over matr. nr. 3 f Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

14.04.1978

Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, Vedr 3F,10N Aflyses ikke Servitutten omhandler ret til Esby Vandværk til at føre en vandledning hen over matr. nr. 3 f og 10 a. Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

30.11.1981

22.06.1983

Dok om transformerstation mv, Ikke til hinder for prioritering, Aflyses ikke Vedr 3F,9F,10N,13D Servitutten omhandler ret til Elselskabet ARKE til at føre jordkabler hen over matr. nr. 3 n, 9 f, 10 n og 13 d. Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

10 16.06.1988

Dok om forsynings-/afløbsledninger mv, Vedr 10N Aflyses ikke Servitutten omhandler ret til Ørby-Esby Vandforsyning til at føre en vandledning hen over matr. nr. 10 n, der siden er blevet til 10 o. Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

11 21.07.2008

Dok om kabeltrace og transformerstation resp omprioritering og prioritering vedr 10 O Esby Servitutten omhandler ret til Elselskabet NRGi til at føre jordkabler hen over matr. nr. 10 o. Servitutten har ingen betydning for Lokalplan nr. 368.

Aflyses ikke

4.12.R15

ESBY

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 29 til Syddjurs Kommuneplan 2009 Rekreativt område til undervisnings- kursus- og konferenceformål Buddhistisk refugium ved Esby

HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE TEAM PLAN Plangruppen Postadresse: Hovedgaden 77 8410 Rønde Tlf. 87 53 50 00 www.syddjurs.dk syddjurs@syddjurs.dk Plangruppen er lokaliseret på rådhuset i Ebeltoft på Lundbergsvej 2 Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune: Planlægningschef Tina Degn Rasmussen Planlægger Thomas D. Secher

Dette tillæg kan ses og hentes på: www.syddjurs.dk www.syddjurskort.dk www.plansystem.dk www.miljoeportal.dk Tillægget er udarbejdet af: Syddjurs Kommune Plan & Byg Plangruppen, TDS.

Kommunens åbningstider fremgår af kommunens hjemmeside på adressen: www.syddjurs.dk. Kortgrundlag: © Matrikelkort og topografiskekort: KMS © TK-kort: Kortcenter.dk © Ortofotos: COWI

Et kommuneplantillæg er tilføjelse til den gældende kommuneplan. Tillægget vedrører som regel et mindre geografisk område i kommunen eller et afgrænset emne i kommuneplanen. Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udvikling i kommunen. De centrale emner i kommuneplanen er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og grønne områder. Samtidig tager kommuneplanen stilling til en lang række forhold uden for byerne, bl.a. om natur, landskab, benyttelse og beskyttelse. Kommuneplanens rammer angiver de overordnede retningslinier for de bestemmelser som senere kan vedtages i lokalplaner, om anvendelse, bebyggelsens art og tæthed m.m. I landzonen, er rammerne er samtidig retningsgivende for kommunens landzoneadministration. Hvad består kommuneplantillægget af Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med tilægget beskrives, og der fortælles om kommuneplantillæggets indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for hvordan tillægget forholder sig til anden planlægning. Rammebestemmelserne, der er konkrete rammer for hvordan området må anvendes fremover, og som er bindende for Byrådet og kommunens administration. Rammekortet, der viser afgrænsningen af det område hvor kommuneplantillægget gælder. Hvornår udarbejdes et kommuneplantillæg Ifølge planloven kan der vedtages et tillæg til Kommuneplanen, hvis byrådet ønsker at ændre på kommuneplanens rammer. Det skal fx udarbejdes et kommuneplantillæg i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Et kommuneplantillæg kan også udarbejdes hvis byrådet generelt ønsker at fastlægge rammer for et områdes fremtidige anvendelse. Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan kommuneplantillægget vedtages endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt kommuneplantillæg, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Det endelige kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg, og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er tilægget en del af kommuneplanens rammedel og er bindende for Byrådet og kommunens administration.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Forslag til kommuneplantillæg nr. 29

REDEGØRELSE Dette forslag til kommuneplantillæg er udarbejdet i forbindelse med forslaget til Lokalplan nr. 368 for et rekreativt område til undervisnings- kursus- og konferenceformål, som fx. buddhistisk refugium, ved Esby.

KOMMUNEPLAN 2009 Projektområdet ligger uden for rammerne i Kommuneplan 2009. På denne baggrund er der udarbejdet dette tillæg til kommuneplanen.

TILLÆGGETS TILVEJEBRINGELSE Dette Forslag til Kommuneplantillæg nr. 29, er udarbejdet fra december 2012 til januar 2013. Spørgsmålet om udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillæg har været ude i forudgående offentlig høring i 3 uger, fra den 29. januar til den 19. februar 2013. Den forudgående offentlige høring blev annonceret i Adresseavisen Syddjurs, der omdeles hver tirsdag til samtlige husstande i Syddjurs Kommune. Den forudgående høring blev desuden annonceret på kommunens hjemmeside under www.syddjurs.dk/foroffentlighed. Kommunen har i løbet af af den forudgående offentlige høring modtaget 4 skriftlige bemærkninger fra naboer i området. Bemærkningerne drejer sig først og fremmest om vejadgang og færdselsret på veje og stier i området. Desuden var der bemærkninger til omfanget af byggeri i området. Bemærkninger fra naboerne har givet anledning til flere præciseringer i forslaget til kommuneplantillæg og forslaget til lokalplan, mht. hvor og hvor meget der kan bygges, og hvor der er ret til at færdes med bil og til fods. Det er desuden præciseret, at der ikke er tvivl om retten til at færdes på den eksisterende markvej fra kommunevejen Smedehalden, over matr. nr. 2 Kongsgård Rugdals Mark, Helgenæs, til Tornbjerggårds jorder. I den forudgående offentlige høring blev det oplyst, at der blev arbejdet på et forslag til et kommuneplantillæg med en samlet ramme for byggeri på 3.500 m² etageareal i alt. Denne ramme er efterfølgende reduceret med 500 m² til maks. 3.000 m², efter at det ved en nærmere opmålinger af eksisterende bygninger viste sig, at det samlede etageareal på ejendommen på nuværende tidspunkt er mindre end først antaget. Byrådet har den 20. marts 2013 godkendt Forslag til Kommuneplantillæg nr. 29 til otte ugers offentlig høring i perioden fra den 26. marts til den 22. maj 2013. Lokalplanforslaget er offentligt bekendtgjort den 26. marts 2013 i Adresseavisen Syddjurs. Samtidig med offentliggørelsen bliver planforslaget fremsendt til ejere, lejere og brugere af ejendomme i og omkring lokalplanområdet, samt en række myndigheder og foreninger m.fl. Planforslaget kan ses på Syddjurs Kommunes borgerservicecentre, på kommunens hjemmeside på www.syddjurs.dk/planforslag, samt på Miljøministeriets portal for planlægning på www.plansystem.dk.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Forslag til kommuneplantillæg nr. 29

RETSVIRKNINGER I henhold til planlovens § 24 skal der oplyses om indholdet af lovens § 12 stk. 2 og 3 i forbindelse med offentliggørelse af forslaget til kommuneplantillægget. § 12 stk. 2 om rækkefølgebestemmelser er ikke relevant for dette tillæg. § 12 stk. 3 angiver, at byrådet inden for byzoner og sommerhusområder kan modsætte sig udstykning og bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

RAMMEBESTEMMELSER Til det på rammekortet viste rammeområde 4.12.R15. fastsættes der følgende rammebestemmelser, som vist til højre.

VEDTAGELSESPÅTEGNINGER Således vedtaget som Forslag til Kommuneplantillæg nr. 29 af Byrådet i Syddjurs Kommune den 20. marts 2013. På Byrådets vegne Ebeltoft, den 20. marts 2013.

Kirstine Bille

Nich Bendtsen

Borgmester

Kommunaldirektør

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Forslag til kommuneplantillæg nr. 29

Plannummer: 4.12.R15 Plannavn: Område til kursusformål og rekreative formål ved Esby Generel anvendelse:

Rekreativt område

Specifik anvendelse:

Kulturelle institutioner

Konkret anvendelse:

Undervisning, kursus og konferencecenter

Fremtidig zonestatus:

Landzone

Eksisterende zonestatus:

Landzone

Max. bebyggelsesprocent: (%) Beregningsmetode for bebyggelsesprocent Max. andel af grundarealet der må bebygges (%) Max. bebyggelsesrumfang (m³/m²) Max. antal etager:

2 etager

Max højde (m):

8,5

Min. tilladte miljøklasse

Max tilladte miljøklasse

Notat - Generelle anvendelsesbestemmelser

Området må anvendes til undervisnings-, kursusog konferenceformål, med overnatningsfaciliteter.

Notat - Områdets anvendelse

Der må indrettes op til maks. 70 sengepladser i bygninger ved det hidtidige bebyggelseareal. En tidligere plantage må indrettes til overnatningsareal til hytter, campingvogne og teltpladser.

Notat - Bebyggelsens omfang og udformning

Det samlede bruttoetageareal for ikke-landbrugsmæssigt byggeri, må ikke overstige 3.000 m². Større bygninger ved de hidtidige bebyggelsesarealer skal opføres som traditionelle længebygninger med symmetrisk saddeltag.

Notat - Opholds- og friarealer Notat - Miljøforhold

Regnvand og spildevand skal nedsives på ejendommen. Der skal etableres etableres spildevandsanlæg til > 30 PE.

Notat - Infrastruktur

Adgangen til ejendommen foregår af de eksisterende markveje fra Smedehalden og Esby Strandvej. Der skal sikres areal til mindst 87 p-pladser.

Notat - Zonenotat

Området skal forblive i landzone.

Notat - Lokalplaner

Lokalplan nr. 368.

Forslag til Lokalplan nr. 368 Februar 2013 Forslag til kommuneplantillæg nr. 29

15a 23

Nyt rammeområde

4.12.R15

13e

10b 9e

7ar

13a 9f

10n

10a

13d

ESBY RAMMEKORT Matrikelkort med kommuneplanrammer Målforhold: 1:6.000. Kommuneplantillægget kan ses i sammenhæng med anden gældende planlægning på Miljøministeriets portal for planlægning, på www.plansystem.dk.