NOTAT
TLF
cowi.dk
DATO
3. juli 2012
SIDE
Lokalisering af biogasanlæg i Syddjurs Kommune
+45 56 40 00 00
WWW
PROJEKTNR
REF MAIL TLF
1/14 A027886 Henrik Søe Lysgaard HSLY@COWI.dk 56 40 76 13
Indhold 1 Indledning ............................................................................................. 1 2 Baggrund .............................................................................................. 2 2.1 Om biogasanlæg .............................................................................. 2 2.2 Biogasgrundlag i Syddjurs ................................................................. 4 3 Metode .................................................................................................. 5 3.1 Inputanalyse ................................................................................... 6 3.2 Interessentanalyse ........................................................................... 6 3.3 Afsætningsanalyse ........................................................................... 6 3.4 Afstandsanalyse ............................................................................... 7 3.5 Geografisk analyse ........................................................................... 8 3.6 Landskabsanalyse .......................................................................... 10 4 Resultater ............................................................................................ 10 4.1 Trin 1 - mulige lokaliseringsområder ................................................. 10 4.2 Trin 2 - vurdering af de mulige områder ............................................ 11 4.3 Trin 3 - debat og udvælgelse af endelige lokaliseringsområder ............. 12 5 Oplæg til kommuneplanlægning ............................................................. 12 5.1 Målsætninger ................................................................................. 13 5.2 Retningslinjer ................................................................................ 13 6 Bilagsoversigt ...................................................................................... 14
1
Indledning
COWI har i samarbejde med Syddjurs Kommunes plan- og miljøafdelinger gennemført lokaliseringsanalyse med henblik på at finde egnede områder for biogasanlæg i kommunen. Analysen danner grundlag for den videre planlægning for biogasanlæg i kommunen som helhed gennem Kommuneplan 2013 og for aktuelt biogasanlæg under planlægning i Mørke-Hornslet området. Dette notat beskriver baggrund, metode og resultater af lokaliseringsanalysen, og indeholder endvidere et oplæg til mål og retningslinjer for kommuneplanlægning af biogasanlæg.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE
2
2/14
Baggrund
Det er et statsligt mål, at op til 50 % af husdyrgødningen i landet kan anvendes til grøn energi i 2020 i form af biogas. Som led i folketingets Grøn Vækst initiativer skal kommunerne sikre plangrundlag for biogasanlæg. Syddjurs Kommune skal således senest ved Kommuneplan 2013 vedtage retningslinjer og lokaliseringsområder for biogasanlæg. Naturstyrelsen har i "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013" beskrevet følgende hovedhensyn i planlægningen: 1
Kommunerne skal igennem kommuneplanlægningen sikre sammenhæng imellem husdyrgødningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering
2
Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn:
›
Primært beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag
›
Hertil kommer › Natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og landskab › Kulturmiljøer og fredede fortidsminder › Vej- og tilkørselsforhold › Nabohensyn
Det fremgår endvidere, at lokalisering bør afklares på grundlag af nyeste jordbrugsanalyse og kommunalt udpegede særligt værdifulde jordbrugsområder. 2.1
Om biogasanlæg
Kommuneplanlægningen for biogasanlæg omfatter alene fælles biogasanlæg, forstået som ejet og drevet af selvstændig juridisk enhed og beliggende på egen matrikuleret ejendom (i modsætning til gårdanlæg mv.). Et biogasanlæg består principielt af følgende funktioner: Modtagelse › Modtagehal, hvor biomassen aflæsses af tankbiler › Biomassen kan være gylle, enggræs, tang, madaffald m.m. Behandling › Rådnetank, omrøring og findeling, behandlingstid ca. 20 døgn › Efterlagring, normalt i op til 30 dage inden den afgassede biomasse afhentes til udbringning på
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE
3/14
Gasbehandling › Rensningsystem efter rådnetank og efterlagertank, hvor svovlbrinte og fugt udrenses › Gastank til lagring af gassen, inden levering til varmeværk Styring mv. › Styringssystem (SRO-anlæg), der kontrollerer alle processer › Mandskabs- og kontorfaciliteter › Lager og værkstedsbygninger
Principdiagram af arbejdsgangen i biogasanlæg. Fra Naturstyrelsens Apropos om "Kommuneplanlægning for biogasanlæg".
Biogasanlæg har en række fordele af samfundsmæssig, miljø- og klimamæssig og landbrugsmæssig karakter, bl.a.
›
Store mængder gylle og organisk affald genanvendes
›
Biomassen bidrager til bæredygtig energiproduktion, der kan erstatte fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas
›
Den afgassede gylle har en række fordele, da den lugter mindre, medfører bedre kvælstofudnyttelse, mindre ammoniakfordampning, og belaster klimaet mindre (mindre CO2). Derudover elimineres smittekim og parasitter i husdyrgødningen.
Ulemperne ved anlægget kan være flere afhængig af placeringen, men er normalt forbundet med
›
Øget, tung trafik
›
Visuel påvirkning
›
Lugtgener, dog i mindre grad på nye anlæg med effektiv luftrenseanlæg og med et mindre input af fødevareaffald.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE
2.2
4/14
Biogasgrundlag i Syddjurs
Der er i dag ca. 20 fælles biogasanlæg i Danmark. Det er et statsligt mål - og en aftale med Kommunernes Landsforening - at der planlægges for yderligere 50 fælles anlæg. Tallet har baggrund i, at 95 % af husdyrbrugene ligger i 50 kommuner, så målet svarer til ét anlæg i hver af disse 50 kommuner. Bånlev Biogasanlæg i den nordlige del af Århus Kommune er det eneste eksisterende fælles biogasanlæg i Østjylland/ Djursland-området og anlægget modtager en vis mængde gylle af ukendt omfang fra landmænd i Syddjurs Kommune. Inden for kommunen findes desuden et gårdanlæg ved Nimtofte med input fra ca. 680 DE. Ud fra husdyrregistret (CHR 2011) kan der laves en opgørelse over husdyrgrundlaget i Syddjurs og Østjylland/ Djursland-området. Se kort-vignet i sidemargen. På næste side er opgørelsen vist opdelt på dyr og kommuner, og med overslag af gødningsproduktionen og gaspotentialet. Der er ca. 90.900 dyreenheder (DE) i området, heraf ca. 23.600 DE i Syddjurs Kommune. Gødningsproduktionen i Djursland-området kan overslagsmæssigt opgøres til 1,4 mio. tons gylle/år, heraf knapt 400.000 tons i Syddjurs Kommune. Med udgangspunkt i det statslige mål om en udnyttelsesandel på 50 % af gylleproduktionen til biogasanlæg svarer det til 700.000 tons i området og 200.000 tons i kommunen. Antalsmæssigt svarer dette til et grundlag for 3-5 anlæg i området og 1-2 i kommunen. (á en størrelse på 140-230.000 tons gylle - til sammenligning er Djurs Bioenergis planlagte anlæg på 180.000 tons). Det skal nævnes, at geografisk er husdyrgrundlaget stort i grænseområdet mod Århus og Norddjurs Kommuner. Dvs. at hvis der i Syddjurs kan udlægges lokaliseringsområder for 1-2 anlæg i den kommende Kommuneplan 2013 vil det være udtryk for at realisere et passende/højt ambitionsniveau ud fra det gyllepotentiale der findes i kommunen og området - og i forhold til det statslige mål på området. Ved de efterfølgende 4-årige kommuneplanrevisioner må det vurderes, om realiseringstakten og eventuelt andre biomasseleverandører (virksomheder, planteavlere mv) kan danne baggrund for yderligere anlæg eller lokaliseringsområder.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE
3
5/14
Metode
Udgangspunktet for lokaliseringsanalyse er den analysemodel, som Naturstyrelsens Biogassekretariat har sat op. Men på visse punkter er der foretaget en opdatering af data (f.eks. CHR og landskabsinteresseområder) og gennemført en (re-) vurdering af kriterierne for udpegningen. Data, kriterier og kriteriernes styrke (svag, middel, stærk) oplistes i det følgende. Metodikken er, at "stærke" kriterier er styrende for udpegningen af mulige biogasområder (trin 1), mens "svage/middel" kriterier indgår i konkrete vurderinger af områdernes egnethed (trin 2). Vurderingerne i trin 2 kan føre til at visse områder udgår eller justeres i oplægget til egnede biogasområder, som vurderes på baggrund af offentlig debatperiode (trin 3).
Analysen omfatter følgende del-analyser og parametre:
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE
6/14
3.1 Inputanalyse
Inputanalysen omhandler beliggenhed i forhold til biomasse, primært beliggenhed i områder med koncentration af husdyrbrug og nærhed til større veje. Data hentes fra Det centrale HusdyrRegister (CHR) og kommunen. Beliggenhedskriteriet i forhold til gyllegrundlaget er centralt for minimering af transportafstande og optimering af rentabilitet. Det anslås normalt, at transportudgifter udgør en ca. 1/3 af driftsomkostningerne for et biogasanlæg. 1 Parameter
Afstand
Kriteriets styrke
Husdyrtæthed (antal DE inden for <10 km og 15 km)
Tyngdepunkt / nærhed (ubestemt)
Stærk
Øvrige stor-leverandører (ikke konkret kendskab til i Syddjurs)
Nærhed (ubestemt)
Stærk
Biogasanlæg - gårdanlæg
Nærhed (ubestemt)
Middel
Nærhed til større veje (planlagte veje medtaget)
Nærhed (< 500 m, < 1000 m)
Stærk
Erhvervsområder til klasse 6-7 virksomheder (ikke aktuel i Syddjurs)
Inden for/nærhed
Stærk
3.2 Interessentanalyse
Interessentanalysen omhandler lokalisering af, hvor der er interesse for anlægget. Kan opfattes som en konkretisering af husdyranalysen eller en kortlægning af øvrige biomasseleverandører. Der er ikke kendskab til øvrige aktuelle storleverandører af biomasse i Syddjurs Kommune. Denne analyse gennemføres ikke p.t. 3.3 Afsætningsanalyse
Afsætningsanalysen omhandler beliggenheden af varmeværker, der kan anses som mulige aftagere gas fra anlægget. Data hentes fra kommunen/biogassekretariatet. Biogasanlæg skal lokaliseres med nærhed til varmeværker/varmeledninger, så de kan understøtte varmeplanlægningens mål. 1
Ifølge Miljøministeriets biogassekretariat.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE
7/14
Parameter
Afstand
Kriteriets styrke
Varmeværker
Nærhed (ubestemt: < 5 km, < 10 km)
Middel
Varmeledninger
Nærhed (ubestemt)
Middel
3.4 Afstandsanalyse
Afstandsanalysen omhandler sikring af fornøden afstand til boliger for at undgå/minimere gener fra anlægget. Data hentes fra biogassekretariatet/BBR. I Miljøministeriet Apropos om "Kommuneplanlægning for biogasanlæg" fra 2011 fremgår det, at der ikke findes afstandskrav til boliger og biogasanlæg, men at det anbefales at holde en afstand på 500 m til nærmeste landsby eller større samling boliger. Miljøministeriet anbefaler endvidere at planlægge for en afstand på minimum 300 m til enkeltboliger i det åbne land. Afstandene har baggrund i Miljøministeriets "Håndbog for miljø- og planlægning", hvor der anbefales en afstand på 500 m til erhverv i miljøklasse 7 og 300 m til erhverv i miljøklasse 6. Afstanden på 300 m harmonerer endvidere med afstandskriteriet i husdyr- og pelsbekendtgørelsen, hvor de 300 m som udgangspunkt skal overholdes ved udvidelser af husdyrbestande. I Håndbogen for miljø- og planlægning er biogasanlæg kategoriseret som erhverv i miljøklasse 7, hvor der anbefales en afstand på minimum 500 m til boliger. Håndbogen er oprindelig fra 1991 og revideret i 2004, hvilket indikerer at erfaringsgrundlaget for biogasanlæg baserer sig på de ældre biogasanlæg, som havde større lugtgener end nyere anlæg. Ifølge praksis fra en lang række kommuner kategoriseres biogasanlæg i Kommuneplan 2009 typisk som virksomhed i miljøklasse 6-7 svarende til anbefalede minimumsafstande på hhv. 300 m og 500 m.
Parameter
Afstand
Kriteriets styrke
Byområder, landsbyer og sammenhængende bebyggelser
> 500 m
Stærk
Enkeltliggende boliger
> 300 m
Stærk
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE
8/14
3.5 Geografisk analyse
Den geografiske analyse omhandler en kortlægning af områder, hvor et biogasanlæg kan komme i konflikt med væsentlige natur- og landskabsinteresser mv., som de fremgår af lovgivning, fredninger og kommuneplanlægningen. Data hentes fra miljøportalen og kommunen. Arealbindinger opdeles i 3 kategorier: røde restriktive zoner, orange vurderingszoner af anden myndighed, og gule kommunale vurderingszoner. Restarealer uden for ovennævnte er som udgangspunkt egnet til biogasanlæg. Røde - restriktive - zoner, der med stor sandsynlighed er i strid med biogasanlæg Parameter
Afstand
Kriteriets styrke
Natura 2000 områder
Uden for
Stærk
Fredede områder
Uden for
Stærk
Beskyttet natur (§ 3)
Uden for
Stærk
Beskyttet vandløb (§ 3)
Uden for
Stærk
Strandbeskyttelseslinje (var. op til 300 m)
Uden for
Stærk
Klitfredningslinje (ikke aktuel i syddjurs)
Uden for
Stærk
Kirkebyggelinje (300 m)
Uden for
Stærk
Fortidsminder
Uden for
Stærk
Fortidsmindelinje (100 m)*
Uden for
Stærk
Fredskov
Uden for
Stærk
Lavbundsområder KP
Uden for
Stærk
Beskyttelseszone almen drikkevandsboring (< 25m)
Uden for
Stærk
Råstofområder
Uden for
Stærk
Byområder støj- og lugtfølsomme - rammeområder
Uden for
Stærk
* Fortidsmindelinjen er sat som rød negativ zone, da nbl. vejledningen fastsætter at den skal administreres restriktivt (biogassekr. har den som gul vurderingszone)
Orange - vurderings - zoner for andre myndigheder, der kan være i strid med biogasanlæg Parameter
Afstand
Kriteriets styrke
Nationalpark (zone 1, 2 og 3)
Uden for
Stærk
Særlige drikkevandsområder - OSD
Uden for
Middel
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE
Nitratfølsomme indvindingsområder
Uden for
Middel
Højspændingsledninger
Uden for
Stærk
Arealreservationer for nye veje
Uden for
Stærk
Gasledninger (ikke aktuel i Syddjurs)
Uden for
Stærk
Beskyttede sten- og jorddiger *
Uden for
Stærk
9/14
* Kommunen er myndighed for diger i byzone.
Gule - vurderings - zoner for kommunen, der kan være i strid med biogasanlæg Parameter
Afstand
Kriteriets styrke
Fremtidig by (perspektivområder)
Udenfor
Middel
Beskyttelseszone drikkevandsboring (25-300 m)*
Uden for
Middel
Indvindingsopland for alment vandværk*
Uden for
Middel
Kystnærhedszonen (3 km)
Uden for
Middel
Søbeskyttelseslinje (150 m)
Uden for
Stærk
Åbeskyttelseslinje (150 m)
Uden for
Stærk
Skovbyggelinje (300 m)
> 30 m fra fredskov
Stærk
Skovbyggelinje (herunder privat skov)
30-300 m
Svag/middel
Skovrejsningsområde
Konkret vurdering
Middel
Kirkeomgivelser KP
Uden for
Stærk
Kulturmiljøområder KP
Uden for
Middel
Mulig natur KP (1., 2. og 3. prioritet)
Uden for
Stærk
Spredningskorridorer KP
Uden for
Middel
Geologisk interesseområde KP
Uden for
Middel
Særlige landskabelige områder (KP 2009)
Uden for
Stærk
Særlige visuelle oplevelser
Uden for
Stærk
Visuelle oplevelser
Uden for
Stærk
Særlig karakteristisk
Konkret vurdering
Middel
Karakteristisk
Konkret vurdering
Middel
Landskabskarakterplan
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE
Karaktersvag
Konkret vurdering
Svag
Kontrasterende
Konkret vurdering
Svag
God tilstand
Konkret vurdering
Svag
Middel tilstand
Konkret vurdering
Svag
Dårlig tilstand
Konkret vurdering
Svag
Bevare/beskytte
Konkret vurdering
Middel
Vedligeholde
Konkret vurdering
Svag
Genoprette
Konkret vurdering
Svag
Ændre/nyskabe
Konkret vurdering
Svag
10/14
* Indvindingsopland og beskyttelseszone for almene vandværker er ift. biogassekretariatets analyse flyttet fra rød restriktiv zone til gul vurderingszone.
3.6 Landskabsanalyse
Landskabsanalysen omhandler en mere konkret landskabelig vurdering af de mulige arealers egnethed til lokalisering af biogasanlæg, der er store tekniske anlæg i landskabet. Syddjurs Kommune har vedtaget Landskabsplan fra 2009, der baserer sig på en kortlægning af kommunen på baggrund landskabskaraktermetoden, der anbefales af Miljøministeriet. Se oplistning af kriterier i skemaet ovenfor. Landskabskarakterplanen er i øvrigt under bearbejdning / nuancering med henblik på revision i Kommuneplan 2013. De udpegede mulige biogasområder efter lokaliseringsanalysens trin1 har COWI vurderet mere konkret i forhold til den landskabelige påvirkning efter metodikken i landskabskaraktermetoden.
4
Resultater
På baggrund af ovennævnte delanalyser og kriterier har COWI gennemført en GISanalyse og udpeget mulige og egnede biogasområder. > bilag
Se bilag med A3-kortvisning af delanalyserne på kommuneniveau. 4.1 Trin 1 - mulige lokaliseringsområder
Ud fra de opstillede stærke kriterier er der i trin 1 fundet 10 mulige lokaliseringsområder til biogasanlæg. Mulige områder trin 1
Areal
1n
Halling Nord
47,7 ha
1s
Halling Syd
12,6 ha
2
Lime
32,2 ha
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE
3
Andi
13,8 ha
4
Mørke
4,4 ha
5
Kolind
9,5 ha
6
Skiffard
71,6 ha
7
Tirstrup
19,7 ha
8
Kolstrup
23,6 ha
9
Rosmus
11,5 ha
10
Hornslet Syd
12,8 ha
> bilag
Se bilag med A3-kortvisning af de mulige områder efter trin 1.
> bilag
Se bilag med A4-kortvisning af de egnede områder efter trin 1.
11/14
4.2 Trin 2 - vurdering af de mulige områder
De mulige biogasområder, der var resultatet af analysens trin 1, er i trin 2 vurderet nærmere bl.a. med udgangspunkt i de kriterier, der fremgår med svag/middel styrke i skemaerne under den geografiske analyse ovenfor. Parametre
Kriteriets styrke
Særlige drikkevandsområder - OSD
Middel
Nitratfølsomme indvindingsområder
Middel
Indvindingsopland for alment vandværk
Middel
Beskyttelseszone drikkevandsboring (25-300 m)
Middel
Skovbyggelinje (30-300 m)
Svag/middel
Skovrejsningsområde
Svag
Kystnærhedszonen (3 km)
Middel
Spredningskorridorer KP
Middel
Geologisk interesseområde KP
Middel
Kulturmiljø KP
Middel
Fremtidig by (perspektivområder)
Middel
Særligt karakteristisk landskab
Middel
Karakteristisk landskab
Middel
Bevare/beskytte landskab
Middel
De mulige områder efter analysens trin 1 er herefter vurderet nærmere i forhold til
› › › › ›
Husdyrgrundlag (antal DE inden for 10 og 15 km) Afsætningsmuligheder (herunder afstand til muligt varmeværk) Naboafstand (herunder antal boliger inden for 300-500 m) Trafikale forhold (herunder afstand til større offentlig vej) Grundvandsforhold
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE
› › ›
12/14
Naturværdier Landskabelige påvirkninger Øvrige forhold (herunder øvrige planlægningsmæssige interesser)
> bilag
Se bilagsrapport med landskabelige vurderinger.
> bilag
Se A3 skema med bindinger og vurdering af de enkelte områders egnethed. Vurderingen har ført til, at flere af de udpegede mulige områder i trin 1 ikke er fundet egnet til biogasanlæg ud fra især landskabelige, trafikale og grundvandshensyn m.m. På baggrund af vurderingen i trin 2 er der fundet 5 egnede biogasområder:
> bilag
Egnede områder trin 2
Areal
1n
Halling Nord
13,8 ha
1s
Halling Syd
10,1 ha
4
Mørke
4,3 ha
5
Kolind
5,6 ha
8
Kolstrup
19,4 ha
10
Hornslet Syd
12,8 ha
Se bilag med A4-kortvisning af de egnede områder efter trin 2. 4.3 Trin 3 - debat og udvælgelse af endelige lokaliseringsområder
De egnede biogasområder efter analysens trin 2 udsendes efter politisk behandling i offentlig debatperiode inden der tages administrativt og politisk endelig stilling til hvilke biogasområder, der skal indgå i den videre planlægning. > bilag
Se oplæg til debatfolder for den offentlige debatperiode. Ifølge tidsplanen forløber debatperioden henover sommeren 2012, mens byrådet i september 2012 træffer endelig beslutning om hvilke biogasområder, der kan indgå i den videre planlægning.
5
Oplæg til kommuneplanlægning
Byrådet har allerede i Kommuneplan 2009 tilkendegivet at være indstillet på at fremme biogasanlæg.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE
13/14
5.1 Målsætninger
Følgende er COWIs oplæg til en konkretisering af byrådets målsætninger på biogasområdet:
›
Byrådet vil arbejde for at fremme biogasproduktionen i kommunen, så en større del af husdyrgødningen og andre egnede biomasser anvendes til grøn energi.
›
Byrådet vil gennem kommuneplanlægningen sikre, at der i relation til kommunens biomassepotentiale udpeges egnede områder til lokalisering af fælles biogasanlæg med en hensigtsmæssig placering i forhold til biomasse (/husdyr-)grundlaget og mulige varmeværksaftagere, og med varetagelsen af natur- og landskabsinteresser, samt nabohensyn.
5.2 Retningslinjer
Følgende er COWIs oplæg til kommuneplanens retningslinjer for planlægning af biogasanlæg:
›
Fælles biogasanlæg skal lokaliseres inden for de på kort udpegede biogasområder. [kortvisning følger byrådets beslutning]
›
Etablering af fælles biogasanlæg bør normalt ske på baggrund af lokalplanlægning og med varetagelse af følgende hovedhensyn:
›
›
Gode vej- og tilkørselsforhold som tilgodeser trafiksikkerhed og minimering af gener for miljø og naboer
›
Minimering af støj og lugtgener for omkringboende
›
Afbødning af den landskabelige påvirkning af omgivelserne, f.eks. ved optimal indpasning i forhold til terræn og landskabselementer som eksisterende og nye skov- og læbeplantninger.
Ovennævnte er ikke til hinder for at der uden for disse områder efter konkret vurdering kan etableres gårdanlæg på baggrund af landzonetilladelse / byggetilladelse.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
SIDE
14/14
6 Bilagsoversigt Følgende bilag hører til notatet/lokaliseringsanalysen:
›
Oversigtskort (A3) med delanalyserne input- og outputanalyse, afstandsanalyse og geografisk analyse (trin 1)
›
Oversigtskort (A3) med mulige biogasområder (trin 1)
›
Notat (COWI) med landskabsvurderinger (trin 1)
›
Oversigtsskema (A3) med bindinger og vurdering af trin 1 områdernes egnethed
›
Kort (A4) med mulige og egnede biogasområder (trin 1 + 2)
›
Udkast til debatfolder for den offentlige debatperiode (A3)
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\COWI_Notat_opdat_KP-oplæg_Biogaslokalisering_syddjurs_3juli2012.DOCX
8 Kolstrup Biogasanlæg i Syddjurs Kommune Lokaliseringsanalyse 3. juli 2012
2 Lime 3 Andi
1n Halling Nord
Trin 1 Mulige biogasområder
6 Skiffard
4 Mørke 5 Kolind 7 Tirstrup
1s Halling Nord
10 Hornslet Syd
9 Rosmus
8 Kolstrup Biogasanlæg i Syddjurs Kommune Lokaliseringsanalyse 3. juli 2012
2 Lime 3 Andi
1n Halling Nord
Trin 1 Mulige biogasområder
6 Skiffard
4 Mørke 5 Kolind 7 Tirstrup
1s Halling Nord
10 Hornslet Syd
9 Rosmus
Biogasanlæg i Syddjurs Kommune Lokaliseringsanalyse Trin 1 og Trin2-områder 6. juni 2012 Mål 1:10.000
Halling Nord
NORD
Biogasanlæg i Syddjurs Kommune Lokaliseringsanalyse Trin 1 og Trin2-områder 6. juni 2012 Mål 1:10.000
Halling Syd
NORD
Biogasanlæg i Syddjurs Kommune Lokaliseringsanalyse Trin 1 og Trin2-områder 6. juni 2012 Mål 1:10.000
Lime
NORD
Biogasanlæg i Syddjurs Kommune Lokaliseringsanalyse Trin 1 og Trin2-områder 6. juni 2012 Mål 1:10.000
Andi
NORD
Biogasanlæg i Syddjurs Kommune Lokaliseringsanalyse Trin 1 og Trin2-områder 6. juni 2012 Mål 1:10.000
Mørke
NORD
Biogasanlæg i Syddjurs Kommune Lokaliseringsanalyse Trin 1 og Trin2-områder 6. juni 2012 Mål 1:10.000
Kolind
NORD
Biogasanlæg i Syddjurs Kommune Lokaliseringsanalyse Trin 1 og Trin2-områder 6. juni 2012 Mål 1:10.000
Skiffard
NORD
Biogasanlæg i Syddjurs Kommune Lokaliseringsanalyse Trin 1 og Trin2-områder 6. juni 2012 Mål 1:10.000
Tirstrup
NORD
Biogasanlæg i Syddjurs Kommune Lokaliseringsanalyse Trin 1 og Trin2-områder 6. juni 2012 Mål 1:10.000
Kolstrup
NORD
Biogasanlæg i Syddjurs Kommune Lokaliseringsanalyse Trin 1 og Trin2-områder 6. juni 2012 Mål 1:10.000
Rosmus
NORD
Biogasanlæg i Syddjurs Kommune Lokaliseringsanalyse Trin 1 og Trin2-områder 3. juli 2012 Mål 1:10.000
Hornslet Syd
NORD
SYDDJURS KOMMUNE
ADRESSE
COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
8000 Aarhus C Danmark TLF
+45 56 40 00 00
FAX
+45 56 40 99 99
WWW
cowi.dk
LANDSKABSVURDERINGER
INDHOLD
PROJEKTNR.
A027886-003
DOKUMENTNR.
1
VERSION
3
UDGIVELSESDATO
03.07.2012
UDARBEJDET
LRLU
KONTROLLERET
HSLY
GODKENDT
HSLY
1
Baggrund
2
2 2.1
Metode Den landskabelige påvirkning af biogasanlæg
2 3
3
1n Halling Nord
5
4
1s Halling Syd
7
5
2 Lime
10
6
3 Andi
14
7
4 Mørke
18
8
5 Kolind
21
9
6 Skiffard
24
10
7 Tirstrup
27
11
8 Kolstrup
31
12
9 Rosmus
33
13
10 Hornslet
36
2/39
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
1
Baggrund
Dette notat har sammenhæng med igangværende planlægningsopgave for lokalisering af biogasanlæg i Syddjurs Kommune. Der skal udpeges og afgrænses lokaliseringsområder til den kommende Kommuneplan 2013, herunder til planlægning for et konkret anlæg i Mørke-Hornslet området. Der er gennemført en lokaliseringsanalyse ud fra en række nærmere fastlagte kriterier (afstandskrav mv.), som har resulteret i et antal mulige biogasområder i analysens trin1. Alle disse områder ligger uden for landskabsområder, der i Kommuneplan 2009 er udpeget som "særlige landskabelige områder", og områder der i kommunens gældende Landskabskarakterplan er udpeget som områder med "særlige visuelle oplevelser" og "visuelle oplevelser". De mulige biogasområders egnethed vurderes herefter i trin 2 nærmere i forhold til en række parametre, herunder i forhold til landskabelig indvirkning, jf. nærværende notat.
2
Metode
Vurderingerne er foretaget ved besigtigelse, suppleret med oplysninger hentet fra den eksisterende landskabskarakterkortlægning, samt supplerende orientering fra kort af Per Smed (landskabsdannelse), samt historiske kort (hovedsageligt høje og lave målebordsblade). For hvert enkelt område er kortfattet opsummeret landskabskarakterkortlægningens resultater, herunder strategiske mål. Landskabskarakterkortlægningens overordnede betragtninger suppleres i denne analyse med konkrete vurderinger af landskabet i de udpegede områder. Områdets beliggenhed i forhold til væsentlige landskabstræk beskrives, og der gives en kortfattet vurdering af, om der er geologiske (landskabelige) interesser i området, som har betydning for områdets egnethed til placering af biogasanlæg. Landskabets kulturhistoriske dybde vurderes med udgangspunkt i historiske kort, og der gives en vurdering af om der er kulturhistoriske træk med betydning for områdets egnethed til placering af biogasanlæg. Områdets visuelle og rumlige karaktertræk beskrives, og påvirkningen ved indplacering af biogasanlæg vurderes. Endelig gives der eventuelt anbefalinger til afgrænsning af området. I det følgende bruges begrebet "området" om de konkrete afgrænsede områder der undersøges, mens formuleringen som "tilstødende områder" eller "tilstødende landskaber" er brugt til at beskrive konteksten. Notatets beskrivelser og vurderinger er endvidere drøftet med Poul Henning Jensen, der p.t. arbejder for Syddjurs Kommune med nuancering af Landskabskarakterplanen.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
2.1
3/39
Den landskabelige påvirkning af biogasanlæg
I dette afsnit beskrives generelt den landskabelige påvirkning af biogasanlæg.
Biogasanlæg i Maabjerg ved Holstebro, der ligeledes er kraftvarmeværk og et af de største anlæg af sin art, og dermed større end de typiske biogasanlæg. Grundlæggende er et biogasanlæg et ganske omfattende anlæg, som i sit udtryk typisk fremstår meget teknisk, med typisk op til 20-25 meter høje siloer, trykbeholdere og tilhørende bygningsanlæg, samt skorstene typisk op til 25-30 m's højde, men i nogle tilfælde betydeligt højere. Med denne størrelse vil biogasanlæg typisk opleves dominerende i anlæggets nærzone, men da lokaliseringskriterierne i trin 1 holder en afstand til beboelser på minimum 500 m til byer og sammenhængende bebyggelser og 300 m til enkeltbeboelser, vil anlægget sjældent opleves i nærzonen udover evt. fra større landevej. Oplevelsen af anlægget i mellemzonen og fjernzonen vil afhænge af landskabets rumlige og visuelle forhold. Et biogasanlæg vil skabe eller forstærke indtrykket af et teknisk landskab, som kan have påvirkning på ganske stor afstand, afhængigt at synligheden. Anlæggets højde gør, at det typisk ikke kan skjules helt med træer. Anlæggets konkrete påvirkning afhænger i større grad af landskabets terrænformer og rumlige forhold, herunder om landskabet er åbent med lange kig eller om det er mere lukkede rum, f.eks. på grund af skove mv. Anlæggets tekniske karakter gør det egnet til indplacering i landskaber, der i forvejen er præget af tekniske anlæg, industrilandbrug, store infrastrukturanlæg og lignende. Anlægget vil derimod være uegnet i uberørte landskabsområder og områder med store visuelle kvaliteter.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
4/39
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
Biogasanlæg i Maabjerg i en afstand på 1-1½km.
En række vindmøller på tilsvarende afstand Som det ses af ovenstående virker biogasanlægget mere teknisk og dominerende i landskabet end vindmøllerne. Biogasanlæg fremstår med betydelig tyngde, hvorimod vindmøller er enkle konstruktioner. Skorstenen kan til gengæld som vindmøller være højere og ses på endnu større afstand.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
3
5/39
1n Halling Nord
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde
Hornslet Moræneflade
Landskabskarakter
Karakteristisk
Nøglekarakter
Transparent til åbent bølget morænelandskab med intensiv landbrugsdrift og spredte gårde og skovområder.
Strategisk landskabsmål
Vedligeholde og styrke
Landskabskarakteren i området svarer til den overordnede karakter i landskabskarakterområdet. Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv landbrugsdrift med spredte, større landbrugsbygninger, vindmøller mv. Biogasanlæg kan siges at være en naturlig følge af intensivt landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
6/39
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på en storbakket moræneflade. Der er ikke særlige geologiske eller topografiske karakteristika som har betydning for eventuelle anlæg i området. Kulturhistoriske forhold
Området ligger i et åbent udskiftningslandskab mellem Halling, Skader og Voldum. Udskiftningsmønsteret fremstår hverken på kortet eller i felten markant. Dog er bebyggelsesstrukturen omkring området med en række udflyttede gårde og et par husmandssteder spredt i landskabet karakteristisk. Samlet vurderes de kulturhistoriske forhold ikke at have væsentlig betydning. Rumlige visuelle forhold
Området ligger højt på en sydvendt skråning, som kulminerer nord for området umiddelbart syd for Voldum, og ender mod syd ved Halling Bæk. Landskabet er åbent og frit for hegnsplantninger. Centralt i området omkring et par mindre vandhuller er der lav, kratlignende beplantning. Omkring området ses fritliggende gårde med beplantning omkring. Vest for området ses en række vindmøller. Området er ikke rumligt afgrænset mod tilstødende arealer. De omkringliggende områder har samme karakter.
Kig ind over området fra Lyngvej mod Vest
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
7/39
Den vestlige del af området set fra Voldumvej mod Syd. Områdets høje beliggenhed og åbne karakter gør, at et anlæg i området vil være synligt fra store afstande. Anlægget vil virke visuelt synligt i områdets åbne flader, men i samspil med de øvrige store landbrugsbygninger og vindmøller. Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan
Udpegning af området til biogasområde vurderes at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål.
Geologi og landskabsdannelse
Ingen særlig betydning
Kulturhistorie
Ingen særlig betydning
Rumlige visuelle forhold
Anlægget vil fremstå synligt i det åbne landskab, der i forvejen er teknisk præget af landbrugsbygninger, gylletanke, vindmøller mv.
Samlet konklusion
Samlet vurderes området at være egnet til biogasanlæg.
4
1s Halling Syd
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde
Hornslet Moræneflade
Landskabskarakter
Karakteristisk
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
8/39
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
Nøglekarakter
Transparent til åbent bølget morænelandskab med intensiv landbrugsdrift og spredte gårde og skovområder.
Strategisk landskabsmål
Vedligeholde og styrke
Landskabskarakteren i området svarer til den overordnede karakter i landskabskarakterområdet. Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv landbrugsdrift med spredte, større landbrugsbygninger. Biogasanlæg kan siges at være en naturlig følge af intensiv landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde. Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på en storbakket moræneflade. Umiddelbart syd for området løber Halling Bæk. Ådalen er ikke ret markant, men fornemmes dog i terrænet. Omkring åen ses kun meget begrænsede engarealer. De geologiske og topografiske karakteristika vurderes ikke at have væsentlig betydning for eventuelle anlæg i området. Kulturhistoriske forhold
Området ligger i det udskiftede dyrkningslandskab syd for Halling. De få udskiftningshegn som oprindeligt har været i området er fjernet, så området fremstår som en samlet markflade. Vest for området ligger Sønderskovvej/Bygballevej, som er en del af det oprindelige vejnet omkring Halling (Landevejen kom først til i anden halvdel af 1900-tallet), og som stadig til dels kantes af hegn og vejtræer. Samlet vurderes de kulturhistoriske forhold dog ikke at have væsentlig betydning. Rumlige visuelle forhold
Området ligger i bunden af skråningen ned mod Halling Ådal, og afgrænses rumligt mod syd og sydvest af beplantningen langs Halling Bæk, og i lidt større afstand af mindre skovområder mod syd og vest, samt af bebyggelsen ved Halling Autoophug. Mod øst og nord indgår området i et åbent landbrugslandskab, karakteriseret ved spredte gårde og store åbne markflader.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
9/39
Området set fra Voldumvej mod syd
Området set fra Voldumvej mod nordvest Anlægget vil virke visuelt synligt i områdets åbne flader, der dog afbødes af nærliggende skovområder. Et biogasanlæg i dette område vil til gengæld være mere dominerende set fra Halling By end det nordlige område 1n. Det vil eventuelt kunne indpasses i den vestligste del af området, hvor Halling Autoophug i forvejen udgør et synligt landskabselement. I givet fald anbefales det at bebyggelsen afskærmes med træplantning.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
10/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan
Udpegning af området til biogasområde vurderes at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål.
Geologi og landskabsdannelse
Ingen særlig betydning
Kulturhistorie
Ingen særlig betydning
Rumlige visuelle forhold
Anlægget vil fremstå synligt, men vil eventuelt kunne indpasses i den vestlige del.
Samlet konklusion
Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning som et muligt, men ikke optimalt område for biogasanlæg.
5
2 Lime
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde
Mørke Moræneplateau
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 11/39
Landskabskarakter
Karakteristisk
Nøglekarakter
Højtliggende, åben bølget landbrugsflade med mange spredte gårde og huse samt landsbyer i randen
Strategisk landskabsmål
Vedligeholde og styrke
Landskabet i området svarer godt til den overordnede beskrivelse af landskabskarakteren. Området afgrænses mod vest og syd af landsbyerne Lime og Lemmer. Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv landbrugsdrift med spredte landbrugsbygninger. Biogasanlæg kan siges at være en naturlig følge af intensiv landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde. Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på en storbakket moræneflade. Der er ikke særlige geologiske eller topografiske karakteristika som har betydning for eventuelle anlæg i området. Kulturhistoriske forhold
Området ligger i udskiftningslandskabet omkring Lime og Lemmer. Udskiftningen er en forholdsvis konsekvent blokudskiftning (regulære, rektangulære markflader), og de oprindelige skel og til dels udskiftningshegn og diger er i nogen grad bevaret - særligt er et hegn centralt i området markant. Områdets kulturhistoriske struktur fremstår således i store træk velbevaret. Indplacering af et biogasanlæg vil i nogen grad virke forstyrrende på oplevelsen af kulturlandskabet. Rumlige visuelle forhold
Området er overvejende fladt til let bølget, men mod øst stiger terrænet (særligt uden for området), så man fra Landevejen umiddelbart nord for Skomagerhuse ikke kan se ind i området. Det kan man dog igen lidt længere mod nord, og fra Skovbakkevej er hele området synligt. Området fremstår rumligt afgrænset af bebyggelse og beplantning omkring Lime og Lemmer mod vest og syd, og i en vis grad af terrænstigningen mod øst. En række udskiftningshegn såvel i selve området som umiddelbart nordvest, syd og øst for området er med til at definere områdets rum, uden at de dog af den grund fremstår som lukkede, men snarere som delvist lukkede. Området fremstår som en del af et større sammenhængende område med samme overordnede karakter.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
12/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
Kig ind over området fra den østlige ende af Skovbakkevej. Områdets delvist åbne karakter med en del bevarede udskiftningshegne ses tydeligt.
Kig mod syd fra Randersvej. Bebyggelse og beplantning omkring Lemmer ses på den modsatte side af området. Fra en visuel betragtning vil det være vanskeligt at indpasse et biogasanlæg i området, uden at sætte områdets visuelle kvaliteter og sammenhængen med tilstødende landskaber over styr. Anlægget vil virke visuelt synligt i områdets åbne flader, men i samspil med de øvrige fritliggende store landbrugsbygninger i området. Områdets høje beliggenhed og åbne karakter gør, at et anlæg i området vil være synligt fra store afstande.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 13/39
Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan
Udpegning af området til biogasområde vurderes at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål.
Geologi og landskabsdannelse
Ingen særlig betydning
Kulturhistorie
Området fremstår delvist velbevaret, og et biogasanlæg vil svække oplevelsen af kulturlandskabet
Rumlige visuelle forhold
Anlægget er betydeligt større end de fritliggende gårde og vil være synligt over store afstande
Samlet konklusion
Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning som et muligt, men ikke optimalt område for biogasanlæg.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
14/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
6
3 Andi
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde
Mørke Moræneplateau og Rosenholm Ådal
Landskabskarakter
Særligt Karakteristisk (hovedparten) Karakteristisk
Nøglekarakter
Mørke Moræneplateau: Højtliggende, åben bølget landbrugsflade med mange spredte gårde og huse samt landsbyer i randen Rosenholm Ådal: Ådal med små landsbyer og landbrugsarealer på dalsiderne og ekstensiv drift på lavbundsarealer i dalbunden.
Strategisk landskabsmål
Bevare og beskytte (hovedparten) Vedligeholde og styrke
Området ligger i overgangen mellem de to landskabskarakterområder - på kanten af moræneplateauet. Visuelt indgår området som en del af overgangen til ådalen.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 15/39
Områdets karakter svarer godt til beskrivelsen af Mørke Moræneplateau, og den del af Rosenholm ådal som refererer til dalsiderne. Indpasning af et biogasanlæg vil være i modstrid med det strategiske landskabsmål om bevare og beskytte, og også mod målet om at vedligeholde, i henhold til nøglekarakterens beskrivelse af en åben flade med mange spredte gårde og huse. Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på kanten af morænefladen oven for en flade der er dannet som en issø ved afslutningen af sidste istid. Områdets karakter af overgangszone er tydelig når man kører på Randersvej, hvor overgangen fra morænefladen til issøfladen er meget tydelig.
Overgangen fra morænefladen til issøfladen set fra nordvest på toppen af morænebakken. Områdets geologi er samlet set ganske markant, og spiller en væsentlig rolle for landskabsoplevelsen. Ud fra en geologisk betragtning er området ikke egnet til biogasanlæg, da det vil påvirke den tydelige oplevelse af den landskabelige overgang. Kulturhistoriske forhold
De oprindelige udskiftningsstrukturer i selve området er helt forsvundet og erstattet af nyere markskel. Landskabet omkring er præget af de udflyttede gårde og enkelte huse, og netop fraværet af udskiftningshegn (som formentlig aldrig har været særlig fremtrædende) gør, at den karakteristiske bebyggelsesstruktur opleves særligt tydeligt i det kuperede landskab.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
16/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
Udflyttede gårde er jævnt fordelt på toppen af morænefladen. Set fra Randersvej mod nordøst med området i forgrunden. Et biogasanlæg vil virke voldsomt i sin skala og tekniske karakter i forhold til det udskiftede landskabs karakter. Rumlige visuelle forhold
Området fremstår helt åbent, med spredte gårde i det omkringliggende landskab. Området ligger på den øverste del af skråningen ned mod Rosenholm Ådal, og udsigten både til og fra området er markant, ikke mindst på grund af Randersvej, der virker som en understregning af den landskabelige overgang. Området er ikke rumligt afgrænset.
Kig mod øst ind gennem området fra den vestlige afgrænsning.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 17/39
Et biogasanlæg vil være forstyrrende for landskakbsoplevelsen uanset hvor det placeres i området. Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan
Udpegning af området til biogasområde vurderes at være i modstrid med det strategiske landskabsmål.
Geologi og landskabsdannelse
Etablering af et biogasanlæg vil sløre den landskabelige overgang mellem moræneflade og issøplateau.
Kulturhistorie
Anlægget vil virke forstyrrende på oplevelsen af det karakteristiske bebyggelsesmønster. Ingen betydning inden for selve området.
Rumlige visuelle forhold
Anlægget vil fremstå meget dominerende og fremmed for området
Samlet konklusion
Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning ikke at være egnet til biogasanlæg.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
18/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
7
4 Mørke
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Mørke Moræneplateau Landskabskarakter
Karaktersvag
Nøglekarakter
Højtliggende, åben bølget landbrugsflade med mange spredte gårde og huse samt landsbyer i randen
Strategisk landskabsmål
Vedligeholde og styrke
Området svarer godt til den overordnede beskrivelse af landskabskarakteren. Området fremstår en anelse mere afgrænset end det ses mange andre steder, til dels på grund af nærheden til Mørke by tæt på. På den baggrund vurderes udnyttelse af området til biogasanlæg ikke at være i direkte modstrid med det strategiske landskabsmål. Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på morænefladen. Der er ikke særlige geologiske forhold af betydning for udpegningen til biogasanlæg.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 19/39
Kulturhistoriske forhold
Området ligger tæt på Mørke Stationsby, som er opstået på bar mark i starten af 1900-tallet. Der er ikke bevaret markante spor af udskiftningslandskabet i området, udover det lille vandløb som slynger sig uden om området, og som kantes af spredt, kratagtig beplatning. Der er ikke noget i de kulturhistoriske forhold der har betydning i forhold til udpegning af området til biogasanlæg. Rumlige visuelle forhold
Området ligger afskærmet fra Randersvej af beplantning og bebyggelse. Selve området fremstår ret åbent, og med svagt stigende terræn fra syd mod nord. Området er ret synligt fra boligerne langs Stationsvej og fra Skaføgårdsvej og Trælgårdsvej. Landskabet omkring er præget af spredt bebyggelse og beplantning, som samlet danner et mellemskalalandskab med delvist afgrænsede rum.
Kig fra Trælgårdsvej ind i området
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
20/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
Kig fra Skaføgårdsvej mod området. Herfra vil anlægget fremstå meget synligt og dominerende.
Kig fra området mod Mørke. Beplantningen langs bækken ses mellem området og byen. Anlægget vil særligt fra Skaføgårdsvej og fra boligerne langs Stationsvej fremstå meget synligt og dominerende. Samlet set vurderes de landskabelige værdier dog sådan, at der ud fra en landskabelig betragtning godt vil kunne indpasses et biogasanlæg i området, givet at der etableres skærmende beplantning omkring anlægget. Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan
Udpegning af området til biogasområdet vurderes ikke i væsentlig grad at være i modstrid med det strategiske landskabsmål, da området ikke entydigt rummer de
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 21/39
kvaliteter som er grundlaget for vurderingen af landskabskarakteren i karakterområdet. Geologi og landskabsdannelse
Ingen særlig betydning
Kulturhistorie
Ingen særlig betydning
Rumlige visuelle forhold
Anlægget vil i nogen grad fremstå dominerende, men vil dog kunne indpasses uden at miste væsentlige landskabelige værdier.
Samlet konklusion
Samlet vurderes det, at området ud fra en landskabelig betragtning vil kunne anvendes til biogasanlæg.
8
5 Kolind
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Thorsager Smeltevandsterasse
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
22/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
Landskabskarakter
Særligt Karakteristisk
Nøglekarakter
Smeltevandsterrasse med erosionsdale. På smeltevandsterrassen lukket middelskala landskab med mosaik af yngre nåletræsplantager og landbrug i omdrift samt bebyggelse i randen. I erosionsdalene åbent til transparent middelskalalandskab mosaik af eng, rørskov, mosearealer, græsning og landbrug i omdrift samt meget lidt bebyggelse i det åbne land.
Strategisk landskabsmål
Bevare og beskytte
Området svarer fint til beskrivelsen af den overordnede landskabskarakter, idét det ligger på smeltevandsterrassen, og indgår i en landskabelig sammenhæng der har form af en mosaik af små skovområder og dyrkede marker, som delvis afgrænses af levende hegn. Det strategiske landskabsmål er "bevare og beskytte". Området repræsenterer netop det lukkede middel-småskala landskab som defineres i nøglekarakteren. På den baggrund vil etablering af et biogasanlæg medføre en svækkelse af landskabskarakteren. Området ligger delvist i et mindre, lukket rum - delvist afgrænset af læhegn og skov. På den baggrund vil det kunne overvejes om placeringen af et biogasanlæg alligevel kan accepteres. Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på en afvandingsflade, dannet da isen trak sig tilbage mod nordøst i slutningen af sidste istid. Samlet vurderes der ikke at være geologiske værdier, som er uforenelige med etablering af et biogasanlæg i området. Kulturhistoriske forhold
Udskiftningsstrukturen i området er forholdsvis velbevaret, med en række udskiftningshegn der markerer de forholdsvis små, blokudskiftede marker. Dog er de tidligere markveje for hovedpartens vedkommende sløjfet. Samlet vurderes de kulturhistoriske værdier ikke at være uforenelige med en udpegning af området til biogasanlæg. Rumlige visuelle forhold
Området karakteriseres af en række delvist afgrænsede landskabsrum af mindre skala, adskilt af bevarede udskiftningshegn. Mod vest findes en bebyggelse af huse og Bugtrup Mølle langs Ebdrupvej.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 23/39
Kig gennem området mod vest fra Frellingvej. De bevarede udskiftningshegn inddeler området i mindre, delvist lukkede rum. Som udgangspunkt er der ikke væsentlige landskabelige værdier, som vil blive påvirket af et anlæg. Området indgår dog i en større sammenhængende helhed med samme karakter, og denne helhed vil umiddelbart blive svækket ved etablering af et biogasanlæg. Et biogasanlæg vil dog kunne indpasses i området, hvis anlægget afskærmes med kraftig træbeplantning som en fortsættelse af eksisterende skovbeplantning. Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan
Udpegning af området til biogasområdet vurderes ikke at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål.
Geologi og landskabsdannelse
Ingen særlig betydning
Kulturhistorie
Ingen særlig betydning
Rumlige visuelle forhold
Anlægget vil virke forstyrrende i forhold til områdets karakter medmindre markfelter afgrænset af hegn og skoveplantninger.
Samlet konklusion
Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning at være egnet til biogasanlæg, omend det ikke er optimalt.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
24/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
9
6 Skiffard
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Nimtofte Moræneflade Landskabskarakter
Særlig Karakteristisk
Nøglekarakter
Bølget morænelandskab med intensivt dyrkede marker omkranset af lange levende hegn, anden småbevoksning og gårde samt mange husmandsbebyggelser.
Strategisk landskabsmål
Bevare og beskytte
Området ligger umiddelbart nord for landskabskarakterområde Kolindsund. Overgangen mellem de to landskabskarakterområder er den markante kystskrænt, som findes umiddelbart syd for området. Området understøtter fint nøglekarakteren. Overordnet fremstår det måske mere åbent, idét der indenfor området ikke er levende hegn, og der kun ses spredt bebyggelse omkring området. Det strategiske landskabsmål er "bevare og beskytte". Det gælder også syd for området i Kolindsund. Området fremstår helt uforstyrret af tekniske anlæg, og den
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 25/39
skovbevoksede kystskrænt mod Kolindsund er det mest markante landskabselement. Opførelse af større tekniske anlæg vurderes ikke at være i overensstemmelse med landskabsmålet, da det vil sløre afgørende landskabsværdier og områdets karakter helt vil ændres. Landskabsdannelse og geologi
Kolindsund er dannet som en smeltevandsdal, og har frem til stenalderen været i forbindelse med havet som en fjordarm. Selve området ligger på kanten af den overvejende sandede morænebakke nord for smeltevandsdalen. Morænelandskabet er storbakket, og fremstår på grund af fraværet af beplantning meget tydeligt. Kystskrænten er en markant formation, som dog i nogen grad sløres af skovplantning.
En del af den gamle kystskrænt er ryddet for beplantning. Set fra Dæmningen mod nordøst. Samlet set er områdets geologi, og særligt overgangen til området syd for, så markant, at opførelsen af et stort teknisk anlæg som et biogasanlæg vil virke slørende på oplevelsen, ligesom selve anlægsprocessen vil forstyrre de geologiske lag i et større område. Kulturhistoriske forhold
Området er udskiftet fra Skiffard i en stjerneform, hvilket forklarer, at der ikke er udflyttet gårde i området. De oprindelige udskiftningsskel synes i hovedtræk bevaret. Der er ikke udskiftningshegn, men det er ikke sikkert at der har været hegn i området. Overordnet er områdets kulturhistoriske træk velbevarede, men ikke af en karakter der hindrer anlæg i området. Rumlige visuelle forhold
Området fremstår med åbne, dyrkede marker, som gennemskæres af en nordsydgående markvej. Mod syd afgrænses området rumligt af træbeplantning på kystskrænten mod Kolindsund, men på grund af det kuperede terræn er der flere
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
26/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
steder udsyn hen over træerne mod Kolindsund og kystskråningen på sydsiden af sundet. På lidt længere afstand er området også på de øvrige sider rumligt afgrænset af skov.
Udsyn mod nord fra en position centralt i området. Landskabet er storbakket og åbent, men afgrænses i det fjerne af skov.
Landskabsformerne fremstår tydelige på grund af fraværet af anlæg og beplantning. Det vurderes vanskeligt at placere et anlæg i området uden at det bliver stærkt synligt fra flere steder i omgivelserne, selv om det godt vil kunne skjules fra visse synsvinkler. Anlægget vil være et afgørende brud med landskabets nuværende fremtræden og de store visuelle kvaliteter i området.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 27/39
Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan
Udpegning af området til biogasanlæg vurderes at være på i modstrid med det strategiske landskabsmål.
Geologi og landskabsdannelse
Området er ikke egnet til biogasanlæg
Kulturhistorie
Ingen særlig betydning
Rumlige visuelle forhold
Anlægget vil fremstå meget dominerende og fremmed for området
Samlet konklusion
Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning ikke at være egnet til biogasanlæg.
10
7 Tirstrup
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Pederstrup Moræneflade Landskabskarakter
Særlig Karakteristisk
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
28/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
Nøglekarakter
Højtliggende transparent til åben bølget landbrugsflade med en tiltagende bebyggelses- og beplantningsgrad fra øst mod vest.
Strategisk landskabsmål
Bevare og beskytte
Området ligger i en del af landskabskarakterområdet som har en større tidsdybde end det øvrige karakterområde: "Den del af Høgholm Hovedgårdsejerlav, der strækker sig ind i området repræsenterer en ældre historisk periode end reformtiden som følge af ældre karaktergivende elementer." (Fra beskrivelsen af landskabskarakterområdet). Områdets karakter af herregårdslandskab fremstår ret tydeligt. Etablering af et større teknisk anlæg vil være et væsentligt indgreb i områdets landskabskarakter (herregårdslandskab med store åbne marker, afgrænset af skove og vådområder), og vurderes derfor ikke at være i overensstemmelse med det strategiske landskabsmål. Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på den nordlige kant af morænefladen, på grænsen til smeltevandsdalen Skodå Ådal. Hovedgården Høgholm er anlagt på en forhøjning ude i selve ådalen syd for Hallendrup Å. Ådalen har en sidegren som strækker sig umiddelbart øst for området.
Sidegren til Hallenbæk ådal, der løber øst for områdeafgrænsningen Overgangene mellem moræneflade og ådal fornemmes i landskabet, uden dog at være meget markant, til dels fordi ådalen i dag er drænet og dyrket på lige fod med morænefladen. Dog vil etablering af et biogasanlæg yderligere sløre landskabsovergangene.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 29/39
Kulturhistoriske forhold
Området ligger i Høgholm hovedgårds ejerlav, og hovedgårdslandskabet fremstår forholdsvis velbevaret med sin vekslen mellem store, åbne markflader og skovområder, og landskabselementer som allé-beplantede adgangsveje til hovedgårdens bygninger, ligesom enkelte driftsbygninger spredt i landskabet er typiske elementer i nyere herregårdslandskaber.
Allékantet adgangsvej til Høgholm nord for området På trods af at selve hovedgårdsanlægget ikke fremstår velbevaret ud over selve hovedbygningen, har det omkringliggende herregårdslandskab bevaret en række karakteristiske træk, som vil blive svækket ved opførelsen af et biogasanlæg. Rumlige visuelle forhold
Selve området fremstår som en svagt bølget, dyrket landsbrugsflade. Udenfor området afgrænses det mod syd og øst af skovområder, og mod nord af beplantning og bebyggelse omkring Høgholm. Mod vest passerer Århus Landevej forbi området på en lav dæmning. Området er meget synligt fra vejen.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
30/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
Kig ind over området fra sydvest. Et anlæg i området vil skærme for oplevelsen af kulturlandskab og landskabsovergange. Indplacering af et biogasanlæg i området vil være stærkt synligt, og vil som ovenfor beskrevet svække oplevelsen af kulturlandskabet. Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan
Udpegning af området til biogasområdet vurderes at være i modstrid med det strategiske landskabsmål.
Geologi og landskabsdannelse
Nogen betydning
Kulturhistorie
Udpegning af området vil svække de kulturhistoriske værdier.
Rumlige visuelle forhold
Anlægget vil fremstå dominerende og fremmed for området
Samlet konklusion
Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning ikke at være egnet til biogasanlæg.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 31/39
11
8 Kolstrup
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Nimtofte Moræneflade Landskabskarakter
Karakteristisk
Nøglekarakter
Bølget morænelandskab med intensivt dyrkede marker omkranset af lange levende hegn, anden småbevoksning og gårde samt mange husmandsbebyggelser.
Strategisk landskabsmål
Vedligeholde og styrke
Området er omgivet af mindre skovområder, og fremstår i sin skala og åbenhed i nogenlunde overensstemmelse med nøglekarakteren. Dog gør beliggenheden i en issølavning, at landskabet er fladt frem for kuperet som i resten af karakterområdet. Placering af et biogasanlæg vurderes at kunne indpasses uden at det forringer nøglekarakteren, som netop karakteriseres af en blandet arealanvendelse præget af intensiv landbrugsdrift.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
32/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
Landskabsdannelse og geologi
Området ligger i en issølavning, som er afvandet gennem en tunneldal fra Nimtofte mod syd. Dette er årsagen til landskabets flade fremtræden, og forklarer også den høje grad af plantageplantning, da jordbunden i issølavningen er mindre frugtbar end på morænefladen. Etablering af et biogasanlæg vil dog ikke påvirke oplevelsen af issølavningen, der i forvejen sløres af skovplantningerne. Kulturhistoriske forhold
Ingen væsentlige bemærkninger Rumlige visuelle forhold
Området fremstår med lukkede eller delvist lukkede landskabsrum i middel skala. Mod øst og vest afgrænses området af skovplantninger, ligesom der er skov syd for Grenåvej. Indpasning af et biogasanlæg vil fint kunne finde sted.
Kig ind over området fra Grenåvej. Området ligger bag Smedebækken, der ses som en linje af spredt beplantning i markfladen. Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan
Udpegning af området til biogasområdet kan være på kanten af det strategiske landskabsmål, men vurderes umiddelbart at være ok.
Geologi og landskabsdannelse
Ingen særlig betydning
Kulturhistorie
Ingen særlig betydning
Rumlige visuelle for-
Anlægget vil ikke påvirke væsentlige landskabsværdier
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 33/39
hold Samlet konklusion
12
Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning at være egnet til biogasanlæg.
9 Rosmus
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Pederstrup Moræneflade Tirstrup Hedeslette B Landskabskarakter
Særlig karakteristisk (hovedparten) Karakteristisk
Nøglekarakter
Pederstrup Moræneflade: Højtliggende transparent til åben bølget landbrugsflade med en tiltagende bebyggelses- og beplantningsgrad fra øst mod vest. Tirstrup Hedeslette B: Intensivt landbrug i fladt til bølget terræn, med mellemstore til store gårde, omgivet af småbevoksninger. Store transparente landskabsrum med en del levende hegn og landsbyer.
Strategisk landskabsmål
Pederstrup Moræneflade: Bevare og beskytte (hovedparten) Tirstrup Hedeslette B: Genoprette og styrke
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
34/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
Området ligger på overgangen mellem to landskabskarakterområder, men hovedsageligt i landskabsområde Pederstrup Moræneflade, og områdets karakter svarer godt til den beskrevne landskabskarakter i dette karakterområde. Det strategiske landskabsmål for denne del af Pederstrup Moræneflade er "bevare og beskytte". Områdets karakter som åben, dyrket, bølget moræneflade vil umiddelbart svækkes ved etablering af et stort teknisk anlæg som et biogasanlæg. Særligt fordi området ligger på overgangen mellem de to landskabstyper. Overgangen er dog allerede svækket af nuværende og tidligere råstofgrave. På den baggrund vil det kunne overvejes om placeringen af et biogasanlæg alligevel kan accepteres. Landskabsdannelse og geologi
Den nordlige del af området ligger på moræneflade, mens den sydlige del ligger på kanten til Tirstrup Hedeslette. Forskellen mellem de to landskabstyper er dog ikke så tydelig på dette sted, da hedesletten her er karakteriseret ved et forholdsvis bakket terræn, sammensat af hovedsageligt sand- og grusholdige aflejringer afsat af smeltevandet ved afslutningen af sidste istid. Denne sammensætning afspejles i den nuværende aktivitet med mange grusgrave i området.
Udsyn fra Enghaven på morænefladen over hedesletten mod syd med den tydelige råstofgraveaktivitet. Samlet vurderes det, at et anlæg ikke vil betyde afgørende forringelser af de geologiske værdier, men omvendt er placeringen heller ikke optimal, på grund af beliggenheden i en overgangszone mellem to landskabstyper. Kulturhistoriske forhold
Området er blokudskiftet, og udskiftningsstrukturen er delvist bevares med et oprindeligt udskiftningshegn og dige i den nordlige del af området. Diget har oprindeligt strakt sig hele vejen gennem området, men er nu sløjfet i den sydlige del.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 35/39
Samlet er de kulturhistoriske værdier i området ikke væsentlige for beslutning om udpegning. Rumlige visuelle forhold
Området fremstår som en bølget, sydvendt skråning, karakteriseret ved åbne, dyrkede marker, delvist afgrænset af levende hegn mod nord og øst. Sydøst for området findes en sløjfet grusgrav, som dyrkes i bunden, men er tydeligt genkendelig på grund af de afgravede skråninger på siden. Mod sydvest ligger en nyetableret grusgrav. Vest for området ligger en markant gravhøj på Snoghøj. Området gennemskæres af en mindre højspændingsledning. Området indgår i et større sammenhængende landskab med mellemstore til store dyrkede markflader og en del hegn.
Den markante gravhøj på Snoghøj med området til højre i baggrunden.
Den nedlagte grusgrav øst for området, med området i baggrunden.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
36/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
Et biogasanlæg i området vil være meget synligt fra alle sider, og vil trods de eksisterende tekniske anlæg virke fremmed og forstyrrende for landskabsoplevelsen i området. Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan
Udpegning af området til biogasområdet kan være på kanten af det strategiske landskabsmål, men vurderes umiddelbart at være ok.
Geologi og landskabsdannelse
Nogen betydning. Anlægget vil yderligere sløre landskabsovergangene.
Kulturhistorie
Ingen særlig betydning
Rumlige visuelle forhold
Anlægget vil være dominerende og forstyrrende for landskabsoplevelsen
Samlet konklusion
Samlet vurderes området ud fra en landskabelig betragtning at være mindre egnet til biogasanlæg.
13
10 Hornslet
Forhold til Landskabskarakterkortlægning
Landskabskarakterområde Hornslet Morænelandskab Landskabskarakter
Karakteristisk
Nøglekarakter
Transparent til åbent bølget morænelandskab med intensiv landbrugsdrift og spredte gårde og skovom-
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 37/39
råder. Strategisk landskabsmål
Genoprette og styrke
Området ligger umiddelbart syd for Sophie Amaliegård Skov. Skoven, og særligt skovbrynene, der markerer overgangen fra skovens lukkede landskabsrum til det omkringliggende åbne landbrugsland, er udpeget som område med visuelle oplevelsesmuligheder. Skoven udgør således et markant element med en mere markeret rumlig afgrænsning end den generelle landskabskarakter i området. Herudover er der god overensstemmelse med nøglekarakteren.
Sophie Amaliegårds Skov danner et markant skovbryn nord for området Placering af et biogasanlæg i området vurderes grundlæggende at være i overensstemmelse med den eksisterende landskabskarakter, der er præget af intensiv landbrugsdrift med spredte, større landbrugsbygninger, vindmøller mv. Biogasanlæg kan siges at være en naturlig følge af intensivt landbrug, men vil dog være et større anlæg i forhold til flere af de fritliggende gårde. Det strategiske landskabsmål er "Genoprette og styrke". Det afspejler, at landskabskarakteren generelt vurderes at være i dårlig stand, især på baggrund af at udviklingen i arealanvendelsen i området har undergået en del forandringer siden landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse. Landskabsmålet sigter således mod i et eller andet omfang at genoprette tidligere skelstrukturer mv. Dette er ikke nødvendigvis i modstrid med en anvendelse af området til biogasanlæg, men vil afhænge af en nærmere analyse af skel- og bebyggelsesstrukturen. Landskabsdannelse og geologi
Området ligger på en storbakket moræneflade. Der er ikke særlige geologiske eller topografiske karakteristika i selve området som har betydning for eventuelle anlæg i området. Landskabet skråner ned mod Hornslet ådal, og området fremstår, særligt
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
38/39 LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE
set fra den sydvestlige del af Hornbjergvej, som en del af ådalens side, med vidt udsyn over ådalen og den modsatte skrænt. Dette bør tages i betragtning ved planlægning for et eventuelt anlæg. Kulturhistoriske forhold
Området er en udskiftet markflade, som dækker flere oprindelige matrikler. Oprindelige veje og diger i området er sløjfet. Samlet er de kulturhistoriske værdier i området ikke af betydning for beslutning om udpegning. Rumlige visuelle forhold
Området fremstår som en let bølget, nordøstvendt skråning. Området består af dyrkede marker og er helt åbent. Nord for området ligger Sophie Amaliegård Skov, som danner en markant rumlig afgrænsning. Rundt omkring området ligger en række mindre gårde, omgivet af skærmende beplantning. Øst for området ses erhvervsområdet i Hornslet. Sydvest for området stiger terrænet yderligere. Herfra er der vid udsigt henover området og videre mod Hornslet ådal. En vognmandsforretning markerer sig i landskabet mod sydvest, ligesom et højspændingstracé passerer lige syd om området. Nordvest for området ses en gruppe med fire vindmøller. Samlet set er området i nogen grad præget af tekniske anlæg.
Udsigt fra Hornbjergvej sydvest for området. Herfra er der vidt udsyn med Hornslet Ådal henover Hornslet By. Det let bakkede landskab betyder, at et biogasanlæg delvis vil blive skjult bag bakkerne, set fra Kirkeholtvej, mens det vil være ret synligt set fra udkanten af erhvervsområdet og Hornbjergvej.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX
LOKALISERING AF BIOGASANLÆG I SYDDJURS KOMMUNE 39/39
Området set fra udkanten af erhvervsområdet i Hornslet. Konklusion og anbefalinger
Landskabskarakterplan
Udpegning af området til biogasområdet er ikke nødvendigvis i modstrid med det strategiske landskabsmål. Dette må afhænge af en nærmere analyse af landskabsmålet.
Geologi og landskabsdannelse
Ingen betydning internt i området. Dog skal det sikres, at et anlæg ikke slører den samlede karakter af dalside i Hornslet ådal.
Kulturhistorie
Ingen betydning.
Rumlige visuelle forhold
Anlægget vil være synligt, men vil kunne indpasses uden at miste væsentlige landskabsværdier.
Samlet konklusion
Samlet vurderes det, at området ud fra en landskabelig betragtning vil kunne anvendes til biogasanlæg. Ved den endelige placering vil der dog skulle tages hensyn til oplevelsen af skovbrynet og udsigten mod ådalen.
O:\A025000\A027886\3_Pdoc\DOC\Landskabsanalyse\Syddjurs_Biogas_landskabsnotat_rev_LRLU_03juli2012.DOCX