LP323

Lokalplan nr.

323

Offentligt rekreativt naturområde ved Gåsehage, syd for Ebeltoft Kommuneplantillæg nr. 57, til Ebeltoft Kommuneplan 1997

Yderligere information kan fås hos:

SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse: Hovedgaden 77 8410 Rønde Tlf. 87 53 50 00 www.syddjurs.dk syddjurs@syddjurs.dk

Hvad er en lokalplan?

Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne, erhvervslivet og Byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed.

I en lokalplan fastlægger Byrådet bl.a. bestemmelser for,

- hvad området og bygningerne skal bruges til, - hvor og hvordan der skal bygges nyt, - hvilke bygninger der skal bevares, - hvordan nye veje stier og beplantning skal etableres, - hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes.

Planafdelingen er lokaliseret i administrationsbygningen i Ebeltoft på Lundbergsvej 2

Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.

Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune:

Bestemmelserne, der er konkrete regler for hvordan området må anvendes fremover, og som er bindende for grundejeren og Byrådet.

Planlægningschef Mika Leth Pedersen

Kortbilag, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel, og hvordan området skal disponeres. Kortbilagene hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende for grundejeren og Byrådet.

Planlægger Thomas D. Secher Denne lokalplan kan ses og hentes på: www.syddjurs.dk, www.syddjurskort.dk, www.plansystem.dk www.miljoeportal.dk

Øvrige bilag, der fx viser Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, trafik eller vindmøller, parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanene bestemmelser.

Hvornår udarbejdes en lokalplan?

Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere skal der udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone eller til sommerhusområde.

Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag.

Lokalplanen er udarbejdet af: Planafdelingen, TDS Kortgrundlag: © Matrikelkort og topografiskekort: KMS © TK-kort: Kortcenter.dk © Ortofotos: COWI Forside foto: Gåsehage, Øer Maritime Feriecenter og Ebeltoft Færgehavn fotograferet lørdag den 18. juni 2005, for Destination Djursland.

Lokalplanforslaget Når Byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer Byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan lokalplanen vedtages endeligt.

Hvis Byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt lokalplanforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag.

Den endelige lokalplan Når Byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er lokalplanen bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser.

Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører heller ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.

INDHOLD REDEGØRELSE.................................................................................................. 5 Lokalplanens område......................................................................................... 5 Lokalplanens baggrund ................................................................................... 10 Sommerhusområdets historie.................................................................... 10 Lokalplanens indhold........................................................................................ 18 Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning............................... 20 Regionplan 2005 ........................................................................................... 20 Ebeltoft Kommunes Kommuneplan 1997....................................................... 20 Syddjurs Kommunes Kommuneplan 2009..................................................... 20 Landskabskarakterplan.................................................................................. 20 Eksisterende lokalplanlægning i området....................................................... 22 Tilbageførelse af sommerhusområde til landzone.......................................... 22 Landzonetilladelser og bonusvirkning............................................................ 22 Kystnærhedszonen........................................................................................ 22 Nationalpark Mols Bjerge............................................................................... 23 Naturbeskyttelseslovens § 15, om strandbeskyttelseslinje............................ 25 Områdets betydning for vadefugle og som rasteplads for trækfugle.............. 28 Naturbeskyttelseslovens § 22 og 24, om offentlighedens adgang til naturen... 29 Habitatdirektivets Bilag IV-arter...................................................................... 29 Miljøvurdering................................................................................................. 29 Risiko for oversvømmelse.............................................................................. 29 Badestrand og Blå Flag.................................................................................. 34 Servitutter....................................................................................................... 35 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.................................... 38 Lokalplanens tilvejebringelse........................................................................... 38 LOKALPLANBESTEMMELSER......................................................................... 41 § 1 Formål.................................................................................................. 41 § 2 Område og zonestatus......................................................................... 41 § 3 Områdets anvendelse.......................................................................... 41 § 4 Udstykning og sammenlægning........................................................... 41 § 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold............................................................... 41 § 6 Bebyggelse........................................................................................... 42 § 7 Ubebyggede arealer............................................................................. 42 § 8 Servitutter der ophæves....................................................................... 42 § 9 Bonusvirkning....................................................................................... 43 § 10 Lokalplanens retsvirkninger................................................................ 43 Vedtagelsespåtegninger................................................................................. 43 KORTBILAG 1................................................................................................... 45. .

KORTBILAG 2................................................................................................... 46. .

Kommuneplantillæg nr. 57.................................................................... 47

N

Oversigtskort med matrikelskel, der viser Gåsehageområdet, som den så ud i 1836. Målforhold 1:20.000.

Sogn: Ebeltoft Herred: Mols amt: randers Kortets gyldighedsperiode: 1836 Kortets oprindelige målestok: 1:20000 Tegnet/Trykt: Tegnet dato for udskrift: 25-08-2009 Kortet er printet i målestok: 1:20000 Egne noter:

LOKALPLANOMRÅDET Oversigtskort der viser lokalplanområdets beliggenhed, syd for Ebeltoft Færgehavn, på sydspidsen af Hasnæs halvøen.

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

REDEGØRELSE Lokalplanens område Lokalplanen omfatter et område på ca. 67 ha og 5.950 m² (675.950 m²) beliggende mellem havet syd for Ebeltoft Færgehavn og Øer Maritime Feriecenter, og det bebyggede sommerhusområde ved Gåsehage, ved de private fællesveje Gåsehage og Klokkegrund.

Nuværende kystlinje

ØER MARITIME Gå se ha ge ve j

Nuværende matrikelskel Strandbeskyttelseslinjen

FERIECENTER

G ås eh ag ev

ej

Bjarkes Grund

Kl ok ke gr un d

Lokalplanens afgrænsning

23º

N 0

100

200

400

Meter

1:10.000

UTM32N ETRS89

Oversigtskort over lokalplanområdet med lokalplanafgrænsningen på baggrund af et matrikelkort. Målforhold: 1:10.000.

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Flyfoto over området ved Gåsehage, som det ser ud i dag.

Skyphoto, den 29. maj 2009.

Fotoet er taget fra sydvest mod nordøst. I forgrunden ses Gåsehageområdet til højre og Øer Maritime Feriecenter til venstre. I baggrunden ses Hjelm og Kattegat.

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Flyfoto over området ved Gåsehage, som det ser ud i dag.

Skyphoto, den 29. maj 2009.

Fotoet er taget fra øst mod vest. I forgrunden ses Gåsehageområdet med Øer Maritime Feriecenter i midten og Ebeltoft Færgehavn og Ebeltoft Vig i baggrunden.

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Lokalplanområdet kan opdeles i fem områdetyper, som ligger hhv. inden for og uden for strandbeskyttelseslinjen og gældende sommerhusområde og hhv. over og under vand. (Jf. oversigtskortet på side 11).

•

Størstedelen af lokalplanområdet, 66 %, udgør lavvandede kystarealer, der ikke er matrikuleret.

•

En mindre del, 3 % af lokalplanområdet, er matrikulerede arealer, der ligger under vand.

•

11 % er umatrikulerede landarealer, der ligger uden for sommerhusområde.

•

16 % er matrikulerede arealer, der ligger inden for gældende sommerhusområde, men som også er omfattet af strandbeskyttelseslinje.

•

De sidste 4 % er arealer inden for sommerhusområdet, som ikke er omfattet af standbeskyttelseslinje, men som er beskyttet mod udstykning og byggeri af en lang række privatretlige servitutter.

Hele lokalplanområdet består af meget lavtliggende og sandede kystarealer, der ligger under kote 2 m.

Lokalplanens baggrund I en årrække siden 2000-01 har kredsen af ejere af matr. nr. 63 ah og 62 d Øerne, Ebeltoft Jorder, i flere omgange søgt den tidligere Ebeltoft Kommune, om at realisere en udstykning med 11 nye sommerhusgrunde til 11 nye sommerhuse, på den ubebyggede strandeng, der ligger mellem kysten ved Gåsehage og den eksisterende sommerhusbebyggelse bag Gåsehagevej og Klokkegrund. (Se det rødskravede areal på oversigtskortet på side 11).

Ejendommene matr. nr. 63 ah og 62 d ligger inden for det udlagte sommerhusområde og uden for strandbeskyttelseslinjen, men har i mere end 40 år fungeret som et offentligt rekreativt naturområde for sommerhusejere, turister og borgere i området.

Den tidligere Ebeltoft Kommune afviste i flere omgange de ansøgte udstykninger med henvisning til, at en lang række privatretlige servitutter på matr. nr. 63 ah og 62 d i realiteten forhindrer enhver form for udstykning og byggeri på disse arealer.

Ansøgerne og deres konsulenter har imidlertid fastholdt ansøgningen fra 2005. I 2007 overgik behandlingen af sagen til den nye Syddjurs Kommune, der er dannet af de fire gamle kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde.

I 2008-09 nedlagde Syddjurs Kommune et forbud efter planlovens § 14 imod de ansøgte udstykninger, og igangsatte det planlægningsarbejde, der har resulteret i denne Lokalplan nr. 323 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 57.

Sommerhusområdets historie Sommerhusområdet ved Gåsehage er oprindeligt udlagt til sommerhusbebyggelse gennem en aftale af 25. april 1962, mellem det tidligere Ebeltoft Landsogn, og det tidligere Randers Amt. I selve aftalen om udlæg af det nye sommerhusområde er ingen oplysninger om, at arealer ved Gåsehage skulle være fællesareal for sommerhusejerne, offentligt rekreativt areal, eller ikke måtte bebygges.

I aftalen fremgår det af et oversigtskort over det udlagte sommerhusområde, at områdets afgrænsning mod havet var den på kortet eksisterende kystlinje. (Dette kort var faktisk allerede på dette tidspunkt stærkt forældet, da den kystlinje, som er vist på kortet – og som kom til at danne den første grænse for sommerhusom-

10

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

rådet mod havet - nærmere svarede til kystlinjens forløb i starten af 1900-tallet, end den faktiske kystlinjens forløb i midten af 1900-tallet. Se også luftfotoet af området fra 1954 på side 15).

Første række af sommerhusbebyggelser i området, blev herefter opført langs denne første version af sommerhusområdets grænse mod havet. Det er i dag - oktober 2009 - stadig den første række af sommerhuse mod havet, og det altså foran denne første række af sommerhuse, hvor der er forsøgt at realisere nye udstykninger og nye bebyggelser.

N

23º

0

200

100

400

Meter

1:10.000

UTM32N ETRS89

Øer Maritime Feriecenter

Adgang hag ti l G å s e

66%

e

11% 63ah 62d Private grundejere har forsøgt at få kommunen til at godkende en udstykning af 11 nye sommerhusgrunde på denne del af strandengen.

4%

16%

Signatur 4%

Matrikuleret landområde uden for strandbeskyttelseslinje, inden for sommerhusområde, 23.770 m².

16%

Matrikuleret landområde inden for strandbeskyttelseslinje, inden for sommerhusområde, 110.200 m².

11%

Umatrikuleret landområde inden for strandbeskyttelseslinje, uden for sommerhusområde, 76.240 m².

3%

Matrikuleret område under vand inden for strandbeskyttelseslinje, inden for sommerhusområde, 18.040 m².

66%

3%

Umatrikuleret lavvandet havområde, 447.700 m².

11

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Hele området fra 1962, samt nye strandengs-arealer ved Gåsehage, blev i 1970 udlagt til sommerhusområde gennem Ebeltoft Kommunes Bygningsvedtægt nr. 1 af 20. oktober 1970, stadfæstet af Boligministeriet den 1. december 1970.

På et kortbilag til forslaget til bygningsvedtægt nr. 1, fra december 1969, fremgår den afgrænsning af sommerhusområdet, som året efter blev vedtaget som den endelige afgrænsning. På kortbilaget fra 1969 er der imidlertid ikke tegnet nogen afgræsning af sommerhusområdet mod havet, og det ser ud til, at det efterfølgende er antaget, at afgrænsningen mod havet var den i 1969 gældende skelgrænse mod havet, som den fremgår af kortbilaget fra december 1969. Denne skelgrænse mod havet lå nu en del længere mod vest, i forhold til kortbilaget af 25. april 1962.

På det endelige og gældende kortbilag fra september 1970, er det den gældende skelgrænse mod havet, som samtidig markerer sommerhusområdets afgrænsning mod havet. På denne måde kom store nye arealer med ubebyggede strandenge, inkl. matr. nr. 62 d og 63 ah, med ind i den nye zone for sommerhusområde.

Det ser imidlertid ud til, at man i årene efter 1970 ikke har opfattet de store nye strandengs-arealer af sommerhusområde, foran den første række af sommerhuse, som et område der skulle bebygges. Havde dette været tilfældet, må man antage at arealerne hurtigt ville være blevet bebygget allerede i 1970´erne, og ikke efterfølgende vurderet af skattemyndighederne som værende værdiløse. Muligvis havde den nye Ebeltoft Kommune dengang forestillet sig, at området skulle fungere som et fælles offentligt rekreativt område. Dette fremgår imidlertid ikke af bygningsvedtægtens tekst, eller af andre offentligretlige dokumenter. Årsagen til den manglende skriftelighed kan skyldes, at det meste af området, foran den første række af sommerhuse, var omfattet af strandbeskyttelseslinje.

Hele den del af strandengen, som ikke var omfattet af strandbeskyttelseslinje, var til gengæld omfattet af en lang række privatretlige servitutter, som i realiteten forhindrer udstykning og bebyggelse. Det er vanskeligt at fastlægge præcist hvor meget der var omfattet af strandbeskyttelse. Et oversigtskort fra 1960, over strandbeskyttelseslinjens forløb i området, er meget dårligt og upræcist. Oversigtskortet fra 1960 viser imidlertid, at der også dengang var et område af matr. nr. 63 ah og 62 d, som var undtaget fra strandbeskyttelseslinje. Desuden var strandbeskyttelseslinjen dengang labil (da den blev regnet fra hvor på stranden landvegetationen begyndte), og kunne derfor flytte sig fra år til år. Se kortet fra 1960 på side 26.

Kommunen kan derfor med rette have opfattet det som overflødigt, at udlægge området som fælles offentligt rekreativt areal, da området allerede var godt beskyttet af strandbeskyttelseslinje og privatretlige servitutter. Muligvis havde kommunen i 1970 ikke forestillet sig, at der senere kunne opstå interesse for at bygge foran den første række af sommerhuse, i et område der består af meget lavtliggende og delvist våde strandenge. Sommerhusområdets vestlige grænse mod havet er ikke ændret siden 1970.

Med hensyn til Ebeltoft Kommunes Bygningsvedtægt nr. 1, indeholder den i det hele taget kun meget begrænsede bestemmelser for byggeri. Alle bestemmelserne i Bygningsvedtægt nr. 1 blev reelt ophævet i 1985, gennem bekendtgørelsen af den tidligere kommuneplanlovs § 59 og byggelovens § 33. I dag gælder Bygningsvedtægt nr. 1 reelt kun gældende for så vidt angår afgrænsningen af de områder i den tidligere Ebeltoft Kommune, som i planlovens forstand ligger i sommerhusområde.

Sommerhusområdet ved Gåsehage er ikke aldrig blevet lokalplanlagt. Dette er ikke usædvanligt, idet kun ganske få af den tidligere Ebeltoft Kommunes 53 sommerhusområder i dag er omfattet af en lokalplan. Derfor er der heller ikke konkrete lokalplanbestemmelser, om at bestemte arealer ikke må bebygges, eller kun må anvendes som fællesarealer. Kommunens administration af området, mht. udstykning og byggeri, sker derfor alene ud fra bestemmelser i det gældende bygningsreglement.

12

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

(Uddrag af oversigtskort)

1962

1970

Oversigtskort 1:10.000

De tre dokumenter fra hhv. 1962, 1969 og 1970, hvor grænserne for sommerhusområdet ved Gåsehage fastlægges. De viste oversigtskort er ikke målfaste.

I første omgang blev sommerhusområdet udlagt i 1962, på baggrund af et kort, der allerede dengang var forældet, og som ikke viste den rigtige kystlinje.

I 1969 blev sommerhusområdet foreslået afgrænset mod nord og øst, men uden at der blev taget egentlig stilling til afgrænsningen mod havet.

Det er først i 1970, at den lavtliggende strandeng, foran den første række af sommerhuse ved Gåsehage, kommer med ind i zonen for sommerhusområde. Afgrænsningen mod havet blev lagt langs den gældende skelgrænse.

1969

13

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

N

Oversigtskort over området ved Gåsehage, som det så ud omkring 1920. KMS. Målforhold: Ca. 1:10.000.

Kystlinjen fremstår jævnt afrundet, og det er langs denne oprindelige kystlinje, at første række af sommerhuse ved Gåsehage er blevet opført.

14

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Dette 55 år gamle luftfoto viser, at tilvæksten af nye landfaste arealer ved Gåsehage, ved matr. nr. 62 d og 63 ah Øerne, Ebeltoft Jorder, er sket gradvist over mange år, og at tilvæksten allerede var godt igang i 1954, otte år inden sommerhusområdet ved Gåsehage blev udlagt. Der er således ikke tale om, at store nye arealer for nyligt er opstået ved Gåsehage.

N

Luftfoto over området ved Gåsehage, som det så ud i 1954, før området blev udlagt til sommerhusbebyggelse.

Foto: U.S. Airforce, 10. maj 1954. Målforhold: Ca. 1:10.000.

Kystlinjen er allerede her rykket et stykke ud, efter anlægget af en tovbane til udskibning af sten og grus fra området.

15

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

N

Oversigtskort over området ved Gåsehage, som det så ud omkring 1971. KMS. Målforhold: Ca. 1:10.000. Kystlinjen er over 50 år rykket længere ud, i forhold til 1920, bl.a. pga. en tovbane, som blev anvendt af Århus Sten- og Gruskompagni, og pga. moleanlægget ved Ebeltoft Færgehavn.

16

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

N

Ortofoto over området ved Gåsehage, som det så ud i sommeren 2008. Målforhold: 1:10.000.

Der er nu anlagt en ny mole ved indsejlingen til Øer Maritime Feriecenter.

17

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Lokalplanens indhold Der er tre formål med denne lokalplan:

Selv om det ville være langt den mest hensigsmæssige løsning, at hele den ubebyggede strandeng ved Gåsehage blev overdraget til Grundejerforeningen Gåsehage, der dækker hele sommerhusområdet ved Gåsehage, er dette ikke noget der kan optages bestemmelser om i en lokalplan.

•

at fastholde den ubebyggede strandeng som den har været i mere end 40 år, som et offentligt rekreativt naturområde, der ikke må udstykkes eller bebygges.

•

at forhindre udstykning og at tilbageføre hele den del af lokalplanens område, som ligger i sommerhusområde, til landzone, samt

•

at give mulighed for at der kan etableres tidssvarende parkeringsforhold ved Gåsehagevej, ved nedgangen til stranden.

Ud over forbuddet mod udstykning, indeholder lokalplanen også bestemmelser om, at sammenlægninger af ejendomme inden for lokalplanområdet gerne må finde sted, såfremt det resulterer i en ny ejendom, der i sin helhed er beliggende inden for lokalplanområdet. Sammenlægninger af ejendomme, der ligger inden for lokalplanområdet, med ejendomme, der ligger uden for lokalplanområdet, må ikke finde sted. Formålet med denne bestemmelse er, at gøre der muligt at foretage matrikulære ændringer i området, sådan at lokalplanområdet med tiden kan omlægges til blive én enkelt ejendom, hvilket vil forenkle administrationen af området. Jf. lokalplanens § 4.1, 4.2 og 4.3.

Baggrunden for, at kommunen med denne lokalplan tilbagefører hele det ubebyggede sommerhusområde til landzone er, at kommunen ønsker at undgå fremtidige misforståelser om, at dette areal kan udstykkes til sommerhusgrunde og bebygges, fordi det ligger inden for sommerhusområde. Jf. lokalplanens § 2.3.

Lokalplanens bestemmelser om parkering giver mulighed for, at der kan anlægges 38 parkeringspladser langs Gåsehagevej. Jf. lokalplanens §§ 5 og 9. Udlægget af parkeringspladser finder sted, for at give mulighed for at forbedre de trafikale forhold i området i sommerhalvåret. I højsæsonen er der ofte problemer med at komme frem denne del af Gåsehagevej, fordi strandgæster parkerer i kanten af den eksisterende grusvej, der nogen steder kun er ca. 6 meter bred. Det er også set, at gæster kører ned og parkerer på selve stranden. Derfor er der med denne lokalplan givet mulighed for gæster, der kommer i bil, kan parkere ved den sti, der går fra Gåsehagevej ned til stranden. Selv om der med denne lokalplans §§ 5 og 9 er givet tilladelse, til at etablere de 38 parkeringspladser på matr. nr. 63 ah, så kræver det stadig ejerens tilladelse inden et evt. anlægsarbejde kan gå i gang. Der er ikke med denne lokalplan nogen pligt til at etablere de 38 parkeringspladser.

Det bemærkes, at der allerede i 2008 var anlagt 6 parkeringspladser inde på matr. nr. 63 ah, ud for Gåsehagevej 7. Jf. Oversigtskortet med luftfoto fra 2008 på side 19. Kommunen har ikke givet tilladelse til disse parkeringspladser, som hermed lovliggøres med denne lokalplans §§ 5 og 9, i forhold til planloven. Bibeholdelse af de 6 parkeringspladser, som allerede er etableret på stedet, kræver også ejerens tilladelse. Eventuel anlæg, drift og vedligeholdelse af de 38 parkeringspladser er kommunen uvedkommende, og betragtes af kommunen som et anliggende mellem grundejerforeningen Gåsehage og ejeren af matr. nr. 63 ah.

Ifølge denne lokalplan § 7 skal området henlægge som naturområde. Området må gerne plejes, sådan at invasive arter som gyvel, rynket rose, pil, birk, gran og fyr løbende fjernes.

Det fremgår også videre af denne lokalplans § 7, at parkering af last-, omnibus-, flytte-, rute-, og fragtbiler er ikke tilladt på området. Forbudet gælder dog ikke af- og pålæsning. Endvidere må parkering af campingvogne, tidligere togvogne, lastbilcontainere, uindregistrerede køretøjer o. lign. ikke finde sted inden for området.

Bestemmelserne i lokalplanens § 7 er almindeligt anvendt i alle nyere lokalplaner for sommerhusområder i Syddjurs Kommune.

18

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

23º

N

Matr. nr. 63 ah

Matr. nr. 63 s Gåsehagevej 7 GÅ SE HAG EV EJ

Her går en smal sti, fra Gåsehagevej ned til stranden.

Matr. nr. 63 q Gåsehagevej 6

De 38 p-pladser markeret med hvide linjer, oven på et luftfoto fra 2008.

Matr. nr. 63 ad Gåsehagevej 4A

Matr. nr. 63 r Gåsehagevej 4

GÅ SE HAG EV EJ

Her går en bred sti, fra Gåsehagevej ned til stranden.

Matr. nr. 62 d

Oversigtskort.

38 p-pladser ved Gåsehagevej Målforhold: 1:1.000

19

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning Regionplan 2005 Regionplanen er fortsat gældende, indtil der i Syddjurs Kommune vedtages en ny kommuneplan i december 2009. Den nye samlede kommuneplan skal erstatte regionplanen og de fire gældende kommuneplaner.

Matr. nr. 62 d og 63 ah er i regionplanen en del af et område, der er udpeget som Naturområde og Landskabeligt interesseområde.

Det fremgår bl.a. af regionplanens retningslinje 2.4 om Naturområder, at disse områder skal bevares som levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres. Inddragelse af arealer i naturområderne og de mulige naturområder til formål, der kan forringe naturindholdet, skal så vidt muligt undgås.

Det fremgår af regionplanens retningslinje 2.10 om Landskabelige interesser, at inddragelse af areal til formål, der kan skæmme landskabet, så vidt muligt skal undgås, og at der inden for områder af særlig landskabelig interesse skal lægges særlig stor vægt på landskabshensyn. Byggeri og anlæg placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Ikke-landbrugsmæssigt byggeri, større veje og større tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås.

Ovennævnte retningslinjer har været gældende planlægning siden de første regionplaner i starten af 1980´erne, et årti efter at sommerhusområdet ved Gåsehage i 1970 blev godkendt af Boligministeriet som sommerhusområde. Da sommerhusområdet kom først, er retningslinjen ikke juridisk bindende for kommunens administration eller planlægning. Omvendt siger målsætningen en del om områdets meget rige og sjældne natur. I denne lokalplan sikres områdets naturværdier ved, at det nu også gennem offentligretlige bestemmelser fremgår, at udstykninger og bebyggelser ikke må finde sted på området.

Regionplanens bestemmelser om landskabelige interesser er videreført uændret i Syddjurs Kommunes Forslag til Kommuneplan 2009.

Ebeltoft Kommunes Kommuneplan 1997 Sommerhusområdet er i kommuneplanens gældende rammer omfattet af ramme nr. 8.S.7. Rammen indeholder nogle få generelle vendinger om, at det er vigtigt at bevare sommerhusområdernes rekreative værdier, sådan at de forbliver åbne og grønne områder. Det er imidlertid ikke nærmere defineret i kommuneplanen hvilke arealer der skal søges bevaret, og derfor kan kommuneplanrammen ikke i sig selv anvendes som argument for at afslå de ansøgte udstykninger.

Syddjurs Kommunes Kommuneplan 2009 I det forslag til Kommuneplan 2009, som er vedtaget af Byrådet den 27. august 2009, er området ved Gåsehage omfattet af nye forslag til kommuneplanrammer, som er i overensstemmelse med Forslag til Kommuneplantillæg nr. 57, som har været i 12 ugers offentlig høring sammen med Forslag til Lokalplan nr. 323.

Landskabskarakterplan Det tidligere Århus Amt færdiggjorde i december 2006 en landskabskarakterplan for det område af amtet, der fra 2007 skulle blive til Syddjurs Kommune. Planen er udarbejdet efter anbefalinger fra 2005 fra Forskningscenter for Skov og Landskab.

20

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

23º

N

23º

Gældende landskabelige interesseområder, Regionplan 2005.

23º

N

3

53

8S6

LP1

N

Gældende naturområder, Regionplan 2005.

3O1

23º

N

LP150 10F17

10F16

10.F.15

LP142

10F11

8S7

LP272

10F10

Gældende kommuneplanrammer, Ebeltoft Kommuneplan 1997.

Gældende lokalplanlægning, Syddjurs Kommune.

21

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Landskabskarakterplanen kan anvendes som et redskab for landskabsmyndigheden, til at vurdere landskabets karakter og til at udarbejde strategier for landskabsudvikling.

En af konklusionerne på den del af analysen, der omhandler området ved Øerne er bl.a., at den landskabsmæssige tilstand af området er dårlig. De oprindelige naturarealer på det flade marine forland ved Gåsehage skal genoprettes eller styrkes, og man skal undgå at etablere flere sommerhuse her.

Landskabskarakterplanen danner grundlag for de retningslinjer for landskabsforvaltning, som fremgår af Syddjurs Kommunes Forslag til Kommuneplan 2009. Jf. kommuneplanforslagets kapitel 4.2.3 på side 64.

Eksisterende lokalplanlægning i området Ingen sommerhusområder i området er omfattet af lokalplanlægning. Øer Maritime Feriecenter, som ligger nord for Gåsehageområdet, er omfattet af Lokalplan nr. 272 og Lokalplan nr. 150. Kysten nord for Gåsehage er omfattet af Lokalplan nr. 153, som udlægger denne del af stranden til offentlig strand, der ikke må bebygges.

Det fremgår af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3, at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål.

Af den kommenterede Lov om Planlægning, DJØF, 2002, fremgår det på side 64, at ”dette ikke udelukker, at sommerhusområder konverteres til andre former for ferieformål end den traditonelle sommerhusanvendelse. Bestemmelsen udelukker heller ikke, at ubebyggede sommerhusområder tilbageføres til landzone”.

Naturklagenævnet har bekræftet dette i afgørelse af 11. oktober 2004, vedr. tilbageførelse af et sommerhusområde til landzone ved Tolløkke (Den tidl.

Ebeltoft Kommunes Lokalplan nr. 255), hvor nævnet meget klart udtaler, at planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3, ikke er til hinder for, at et sommerhusområde i kystnærhedszone kan tilbageføres til landzone.

(Jf. sags nr. 04/2859, dokid. 73990/07).

22

Tilbageførelse af sommerhusområde til landzone Denne lokalplan tilbagefører 152.010 m² af eksisterende sommerhusområde til landzone.

Arealet består af 23.770 m² strandeng uden for strandbeskyttelseslinjen, som er beskyttet mod udstykning og bebyggelse, af en lang række privatretlige servitutter, 110.200 m² strandeng inden for strandbeskyttelseslinjen og 18.040 m² lavvandet havbund. Jf. § 2.2 i bestemmelserne i denne lokalplan.

Der er tale om, at tilbageføre et areal af strandengen, som stort set svarer til det areal, der før 1970 lå uden for det udlagte sommerhusområde ved Gåsehage.

Da ingen del af det 152.010 m² store areal kan udstykkes eller bebygges, ser kommunen ingen grund til at fastholde arealet i sommerhusområde.

Det bemærkes, at når arealet er tilbageført til landzone, vil det evt. kunne blive omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, om beskyttede naturtyper.

Landzonetilladelser og bonusvirkning Lokalplanområdet fastholdes i landzone. Lokalplanen har bonusvirkning efter planlovens § 15, stk. 4. Det vil sige, at de landzonetilladelser efter planlovens § 35, stk. 1, som skulle meddeles for at realisere de 38 p-pladser (som er nævnt i lokalplanens § 5) er meddelt samtidig med offentliggørelse af den endelige vedtagelse af denne lokalplan. Se videre herom i lokalplanens § 9.

Der gøres opmærksom på, at der efter denne lokalplan ikke er nogen pligt til at etablere de 38 p-pladser, men at der nu er mulighed for at gøre det, såfremt ejeren af matr. nr. 63 ah tillader det.

Kystnærhedszonen Ifølge planlovens kapitel 2a, skal kommunen tage særlige hensyn i kystnærhedszonen, der er en 3 km bred zone langs landets kyster. Ifølge § 16, stk. 3, skal der i redegørelsen til planforslag oplyses nærmere om den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Denne lokalplan giver ikke mulighed for byggeri, og indeholder derfor heller ikke redegørelser for den visuelle påvirkning af kystlandskabet.

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Nationalpark Mols Bjerge Miljøministeren har gennem vedtagelsen af bekendtgørelse nr. 789 af 21. august 2009, om Nationalpark Mols Bjerge, inddraget den landfaste del af lokalplanområdet under nationalparkens område. Nationalpark Mols Bjerge blev indviet den 29. august 2009 af Dronningen, Vicestatsministeren, Miljøministeren og Borgmesteren.

Se også Lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker.

Området ved Gåsehage ligger inden for nationalparkens planlægningszone 3, der omfatter områder med kulturlandskaber, der knytter sig til istidslandskabet, bebyggede områder og områder, som sikrer sammenhængen i nationalparken.

Følgende overordnede målsætninger skal bl.a. lægges til grund for udviklingen af Nationalpark Mols Bjerge: De væsentligste naturtyper som lavvandede havområder, strandenge, strande skal bevares, og deres udbredelse, kvalitet og mangfoldighed styrkes. Der skal skabes større sammenhæng mellem nationalparkens naturområder, herunder især overgange mellem kyst-, overdrevs- og skovarealer. (Der er ikke tale om retligt bindende mål).

Danmarks anden nationalpark, Nationalplark Mols Bjerge, som også omfatter hele det landfaste areal af det offentlige rekreative naturområde ved Gåsehage, blev indviet ved en ceremoni på Trehøje ved Agri, lørdag den 29. august 2009 af Dronningen, Vicestatsministeren, Miljøministeren og Borgmesteren.

Foto øverst: Gerda E.M. Christophersen Foto nederst: Thomas Retsloff

23

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Naturbeskyttelseslovens § 3 og Århus Amts Naturkvalitetsplan Matr. nr. 62 d og 63 ah er en del af et område ved Gåsehage, hvorpå der er registreret naturtypen ”strandeng”, efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2. Disse områder er normalt også beskyttet mod ændringer.

Slangetunge

Beskyttelsen gælder imidlertid ikke § 3-områder, der ligger inde i eksisterende sommerhusområde. Dette fremgår af ”Vejledning om naturbeskyttelsesloven”, Skov- og Naturstyrelsen, 1993, side 22: ”For … strandenge … , der den 1. juli 1992 ligger i byzone eller sommerhusområde, gælder beskyttelsesordningen efter lovens § 3, stk. 2, således kun for tilstandsændring til landbrugsformål”.

Selv om der er registreret § 3-områder som fx strandenge i et sommerhusområde, er dette altså ikke ensbetydende med at disse strandenge også er beskyttet i lovens forstand.

Engelskgræs

Baggrunden for at amtet har registreret § 3-områder inden for byzoner og sommerhusområder, selv om naturtyperne ikke er beskyttet i disse områder, skyldes alene statens ønske om at kunne følge med i udviklingen af naturtypers udbredelse eller tilbagegang på national plan.

Denne lokalplan overfører imidlertid det areal af strandengen, der ligger inden for sommerhusområde, tilbage til landzone. Herved bliver § 3-naturtyper inden for lokalplanområdet omfattet af beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Vellugtende Gulaks

Bakke Nellike

Alm. Kællingetand

Hedelyng

24

Matr. nr. 62 d og 63 ah er en del af et område ved Gåsehage, der er omfattet af en A-målsætning i Århus Amts Naturkvalitetsplan fra 2005. A-målsætningen er den højeste målsætning, og omfatter de mest værdifulde og uberørte naturområder i amtet. Det drejer sig om områder med forekomst af sjældne dyr og planter. Det er arealer, hvor Amtsrådet eller andre myndigheder ønsker, at naturen skal have lov til at udvikle sig helt uden menneskeligt indgreb.

Af arter på området har Syddjurs Kommunes Natur- og Miljøafdeling i 2008 bl.a. registreret Ene, Engelskgræs, Græsbladet fladstjerne, Sand Frøstjerne, Vellugtende Gulaks, Hedelyng, Alm. Hundegræs, Håret Høgeurt, Smalbladet Høgeurt, Stribet Kløver, Alm. Kællingetand, Bakke Nellike, Krybende potentil, Sølv Potentil, Alm. Rajgræs, Revling, Alm. Røllike, Kruset Skræppe, Alm. Røn, Gul Snerre, Blågrøn Star, Sand Star, Rød Svingel, Alm. Torskemund, Musevikke, Smalbladet Vikke, Tofrøet Vikke, Strand Kogleaks, Liden Skjaller, Strand Vejbred, Slangetunge, Alm. Sumpstrå, Glanskapslet Siv, Tudse Siv og snog. Disse arter tegner et artsrigt naturareal af høj kvalitet. Artslisten indikerer en blanding af naturtyperne strandeng og strandoverdrev.

Det tidligere Århus Amts Natur- og Miljøkontor har ved en vurdering af samme område, den 22. oktober 2003, konstateret følgende: Især syd for adgangsvejen til stranden (på matr. nr. 62 d) findes flere partier af stor biologisk værdi. Umiddelbart syd for adgangsvejen og forholdsvis tæt på de eksisterende sommerhuse findes et nord-syd gående fugtigt bånd. I og langs kanten af dette bånd blev der fundet mere end 1.000 individer af slangetunge, som er sjælden og er optaget på den regionale rødliste. I alt blev der fundet 48 forskellige plantearter på arealet.

Der blev desuden observeret et enkelt individ af snog. Snog er gullistet (arter hvor Danmark har en international forpligtigelse til at sikre artens overlevelse).

Forekomsten af snog indikerer, at der findes padder i området. Der blev dog ikke observeret nogen ifm. tilsynet. Såvel slangetunge som snog blev fundet i det område, som ikke er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. En eventuel bebyggelse af dette område vil betyde at slangetunge udryddes i dette område. Det var i 2003 amtets vurdering, at en bebyggelse af arealet vil have en væsentlig negativ effekt for dyre- og plantelivet i området.

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Ifølge Naturkvalitetsplanen gives der i A-målsatte normalt kun tilladelse til indgreb, der understøtter naturtypekvaliteten. Om nødvendigt skal der etableres plejeforanstaltninger eller kanaliseringen af midler hertil.

Da sommerhusområdet imidlertid blev godkendt udlagt længe inden Naturkvalitetsplanen blev vedtaget i Amtsrådet, er A-målsætningen ikke juridisk bindende for kommunens administration eller planlægning.

Omvendt siger målsætningen en hel del om områdets meget rige og sjældne natur. I denne lokalplan sikres områdets naturværdier ved, at det nu også gennem offentligretlige bestemmelser fremgår, at udstykninger og bebyggelser ikke må finde sted på området

Naturbeskyttelseslovens § 15, om strandbeskyttelseslinje Efter naturbeskyttelseslovens § 15 må der ikke bygges eller etableres nye ejendomsskel inden for strandbeskyttelseslinjen. Der er ikke tale om nogen nyhed i den offentlige regulering af den private ejendomsret. Bestemmelsen blev indført i 1937. Jf. lov nr. 140 af 7. maj 1937.

Indtil 2002 blev strandbeskyttelseslinjen udmålt fra en ”basislinje”, som var det sted hvor den sammenhængende landvegetation begyndte. Med andre ord var strandbeskyttelseslinjen labil, og kunne med årene flytte sig, alt efter hvor den sammenhængende landvegetation begyndte. Se herom i ”Vejledning om naturbeskyttelsesloven”, Skov- og Naturstyrelsen, 1993.

23º

N

23º

N

Strandeng Sø Mose Hede Overdrev

Beskyttede naturområder, registreret efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Strandbeskyttelseslinje, fastlagt efter naturbeskyttelseslovens § 15.

25

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

N

Bemærk, at der siden 1960 stort set ikke er sket nogen tilvækst af land ud for det areal, som i dag har matr. nr. 62 d. Den del af matr. nr.

62 d, som i dag er undtaget fra strandbeskyttelseslinje, er stort set det samme areal, som siden 1960 har været undtaget for strandbeskyttelseslinje.

26

Dette udsnit af et kort fra 1960 viser, at der allerede inden sommerhusområdet ved Gåsehage blev udlagt af det tidligere Randers Amt i 1962, var områder af matr. nr. 62 d og 63 ah Øerne, Ebeltoft Jorder, som var undtaget for strandbeskyttelse. Der er således ikke tale om, at nye arealer for nylig er blevet undtaget for strandbeskyttelse pga. tilvækst af nyt land.

Netop disse to områder, der i dag har matr. nr. 62 d og 63 ah, er de eneste dele af den ubebyggede strandeng, som har været undtaget fra strandbeskyttelseslinje siden 1960. Netop matr. nr. 63 ah og 62 d blev, som de eneste ejendomme ved Gåsehage, omfattet af en lang række privatretlige servitutter i starten af 1960’erne, som gav de nye sommerhusejere i området en ret til at færdes og tage ophold på matr. nr. 63 ah og 62 d. Se servitutlisten på side 35 - 37 i denne lokalplan.

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

N

I forbindelse med at Strandbeskyttelseskommissionen i årene 2000-2002 fastlagde den nye strandbeskyttelseslinje i det tidligere Århus Amt, blev der ved Gåsehage kun foretaget meget små ændringer. På det område, der består af matr. nr. 62 d og 63 ah Øerne, Ebeltoft Jorder, blev linjen ikke ændret, i forhold til tidligere.

Strandbeskyttelseskommissionens udkast af januar 2000 til ny strandbeskyttelseslinje ved Gåsehage. Den gule linje viser den strandbeskyttelseslinje, som var gældende i år 2000.

Den røde linje viser udkastet til ny strandbeskyttelseslinje. I området ved matr. nr. 62 d og 63 ah, er udkastet til ny linje sammenfaldende med den eksisterende. Udkastet til ny linje blev vedtaget endeligt af ministeren, og er gældende i dag (oktober 2009). Målforhold: 1:5.000.

27

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Århus Amt og kommunerne havde imidlertid et administrativt kort, udarbejdet i efteråret 1960, til at anvende i den daglige administration. Det kan ikke udelukkes, at dette kortværk kan have givet det indtryk, at strandbeskyttelseslinjen også før 2002 lå fast, på en placering relativ til basislinens placering i fx 1960. Dette er imidlertid ikke tilfældet. I øvrigt viser kortet fra 1960, at der også dengang var et mindre areal af matr. nr. 62 d og 63 ah, som var undtaget fra strandbeskyttelseslinje, på grund af en tilvækst af land, som allerede på dette tidspunkt havde fundet sted ved Gåsehage.

I 1994 vedtog Folketinget, at den gældende 100 m strandbeskyttelseslinje skulle udvides fra 100 m til 300 m og lægges fast én gang for alle, noteres i matriklen og tinglyses på de enkelte ejendomme. I de eksisterende sommerhusområder skulle linjen dog ikke udvides ud over de gældende 100 m, men kun fastlægges, noteres og tinglyses. Jf. § 15, stk. 2, i lov 439 af 1. juni 1994, om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (”kystzoneloven”).

Karmindompap

Rørspurg

En Strandbeskyttelseskommission, nedsat af Miljø- og energiministeren (Svend Auken, Soc. Dem.), forestod arbejdet med at udarbejde et forslag til ny strandbeskyttelseslinje. Se herom i ”Vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone”, Skov- og Naturstyrelsen, 2000.

Strandbeskyttelseskommissionens forslag til ny strandbeskyttelseslinje i Århus Amt blev sendt til 8 ugers offentlig høring fra den 1. marts til den 1. maj 2000. Ca. 8.000 berørte lodsejere blev orienteret ved personligt brev, og knap 200 indsigelser blev modtaget og behandlet. På denne baggrund udarbejdede Strandbeskyttelseskommissionen en endelig indstilling til Miljø- og energiministeren, til ny strandbeskyttelseslinje i Århus Amt. Indstillingen blev godkendt endeligt af ministeren (Hans Chr. Schmidt, V.), og den nye strandbeskyttelseslinje trådte endeligt i kraft i Århus Amt den 2. september 2002. Se herom i bkg. nr. 568 af 2. juni 2002.

I situationen med tilvækst af land, som ved Gåsehage, er strandbeskyttelseslinjen i årene 1937-2002 formentlig gradvist flyttet med landvegetationen ud, efterhånden som der mere land bliver lagt til. Der er altså ikke tale om, at Strandbeskyttelseskommissionen har flyttet strandbeskyttelseslinjen ved Gåsehage, eller at den ved en fejl ikke blev udvidet til 300 m ind i sommerhusområdet. Strandbeskyttelseslinjen blev fastlagt i forhold til kystzoneloven, i forhold til hvor basislinjen lå på det pågældende tidspunkt, og ligger nu fast, der hvor den er noteret og tinglyst.

Rørsanger

Områdets betydning for vadefugle og som rasteplads for trækfugle Dansk Ornitologisk Forening har observeret, at der om efteråret er store træk af fugle sted langs kysten ved Gåsehage. Trækkene kan observeres fra hele strandarealet. Fuglene raster tit på de åbne marker længere inde i landet eller i den bagvedliggende plantage.

Edderfugl

Det lavvandede område samt de ubevoksede sandflader ved Gåsehage er ét af de få områder i Syddjurs Kommune hvor der kan ses større flokke af vadefugle, der raster på forårs- og efterårstræk, lige som nogle bliver hele vinteren.

Området kan evt. tiltrække endnu større mængder af vadefuglene hvis sandfladerne vokser pga tilsanding.

Af ynglefugle kan nævnes Rørsanger og Rørspurv, og i enkelte år også Karmindompap. På havet ud for stranden ses bl.a. store flokke af bl.a. Ederfugl og Sortand.

Sortand

28

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Naturbeskyttelseslovens § 22 og 24, om offentlighedens adgang til naturen Det følger af naturbeskyttelseslovens § 22 og 24, at offentligheden har adgang til frit at færdes på strandbredden og på udyrkede arealer. På stranden (området mellem daglig lavvandslinje og starten på sammenhængende landvegetation) skal hunde føres i snor i sommerhalvåret (1. april - 30. september). Offentlighedens adgang må ikke hindres eller vanskeliggøres. For udyrkede arealer gælder det, at der kun er adgang fra kl. 7 til solnedgang, og at hunde skal føres i snor hele året.

Det er tilladt kortvarigt at have både uden motor liggende på stranden.

Habitatdirektivets Bilag IV-arter Der må ikke gives tilladelser eller vedtages planer m.v. der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for Bilag IV arter, jf. Habitatbekendtgørelsens § 11. (Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, bkg. nr 408 af 1. maj 2007).

Der er ikke konstateret bilag IV-arter i det konkrete område, men markfirben er fundet i klitområdet søværts for området og kan - at dømme efter vegetations og terrænforhold - sagtens forekomme inde i området.

Miljøvurdering I henhold til § 3 stk. 1, nr. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der i medfør af planloven tilvejebringes lokalplaner.

Dog er det sådan, jf. lovens § 3, stk. 2, at såfremt planen ikke er omfattet af bilag 3 og 4, skal der kun udarbejdes en miljøvurdering, hvis planen må antages at have væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplan nr. 232 udarbejdes for at fastholde området som et offentligt rekreativt naturområde, hvorfor det er Syddjurs Kommunes vurdering, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.

Oplysningerne om miljøvurdering samt klagevejledning herom er offentliggjort den 9. juni 2009 sammen med bekendtgørelsen af forslaget til denne lokalplan.

Klagefristen udløb den 7. juli 2009. Kommunen har ikke modtaget klager over afgørelsen om miljøvurdering.

Risiko for oversvømmelse FN´s klimapanel, IPPC, konkluderede i en rapport fra 2001, at det globale havniveau frem mod år 2100 vil stige mellem 9 og 88 cm som følge af varmeudvidelse og afsmeltning af ismasser. Den udvikling vil ifølge klimaeksperterne også fortsætte efter år 2100. IPPCs anbefalinger regnes normalt for at være konservative. Andre klimaforskere forudsiger højere vandstandsstigninger end 88 cm. Siden 2001 er der set en temperaturudvikling, som overgår selv de mest pessimistiske prognoser.

I en rapport fra Danmarks Klimacenter fra 2001, ”Climate Change Research, Danish Contributions” fremgår det, at en vandstandsstigning på fx 0,5 m, kan medføre stormflod fem gange så hyppigt, som det er tilfældet i dag. Dette skyldes, at nogle af klimamodellerne også forudser en øget hyppighed af storme.

Miljøstyrelsen har i 2004 udgivet pjecen ”Tilpasning til Fremtidens Klima”, der indeholder en opfordring til at tænke de forventede klimaændringer ind i det daglige planlægningsarbejde. Der er imidlertid ikke fra statslig side kommet udmeldinger, bekendtgørelser eller nye love, der fx pålægger kommunerne at afslå ansøgninger om nybyggeri inden for eksisterende sommerhusområder, der ligger tæt på kysten, og som er i fare for at blive oversvømmet.

29

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Der er heller ikke fra statens side afsat økonomiske midler til at kommunerne fx kan ekspropriere lavtliggende arealer, for at forhindre byggeri, som efterfølgende vil blive oversvømmet. Der er altså alene tale om henstillinger fra statens side, til at kommunerne skal tage spørgsmålet om kommende vandstandsstigninger med i deres overvejelser, ved planlægning af nyt byggeri på lavtliggende arealer.

Samtidig med den forventede vandstandsstigning, skal man tage hensyn til vertikale bevægelser i jordoverfladen, som har påvirket Skandinavien siden afslutningen af sidste istid, og som bevirker, at Danmark fortsat ”vipper” over en akse, der går fra Hirtshals til Helsingør. I forbindelse med indførelse af det nye nationale højdesystem, DVR90, har Kort og Matrikelstyrelsen i perioden 1982 – 1994 målt en landsænkning i Ebeltoft-området, svarende ca. 4 cm pr. 100 år. Denne landsænkning, vil altså på længere sigt være med til at forstærke de forventede problemer med vandstandsstigninger ved Gåsehage.

Den forventede vandstandsstigning og landsænkning, skal dog også ses i sammenhæng med den tilsanding / tilvækst af land, som har fundet sted ved Gåsehage, siden midten af 1900-tallet.

Landtilvæksten er sandsynligvis fundet sted gradvist på grund af følgende to forhold: •

Delvis i forbindelse med et tovbaneanlæg fra området ud i havet. Togbaneanlægget blev fra midten af 1900-tallet anvendt af Århus Sten- og Gruskompagni til udskibning af sten og grus fra området og blev nedlagt i starten af 1970´erne.

•

Delvis som konsekvens af anlægget af havnemolerne ved Ebeltoft Færgehavn i 1964-66, samt den senere udvidelse med en ekstra mole ved færgehavnen.

Hertil kommer den nye mole som i 2007 er anlagt ved indsejlingen til Øer Maritime Ferieby.

Planafdelingen kan ikke med sikkerhed sige noget om hvorvidt Mols-linjens hurtigfærger med deres ruter, der forløber tæt forbi Gåsehage, også bidrager til områdets tilsanding. Tilsanding vil dog ikke medføre, at området hæves, kun at det lavvandede areal ud for sommerhusrområdet vokser mod sydvest.

På Syddjurs Kommunes nye digitale højdekurver, opmålt i 2007 i højdesystem DVR90, kan man se, at det ansøgte udstykningsområde ved Gåsehage ligger mellem kote 1,0 og 1,5 m over havets overflade. (De nyopmålte højdedata, som er opmålt med laser fra fly, er opgivet til at have en nøjagtighed på 10 cm på veldefinerede overflader).

Ifølge Danmarks Metrologiske Instituts hjemmeside, har vandstanden ved Gåsehage været oppe på 1,8 m over normalt havniveau, under stormfloden den 1.- 2. november 2006. Ifølge DMI var der tale om den højeste vandstand der er målt, siden DMI begyndte at måle vandstand i 1880. Området ved Gåsehage blev ramt af stormflod igen den 12.-14. januar 2007, den 9.-10. november 2007, samt den 1.-2. marts 2008. Klimaeksperternes seneste anbefaling til de danske kommuner er at undlade byggeri under kote 2,0 m.

På det foreliggende grundlag er det samlet set vanskeligt, at sige noget konkret om hvorvidt eller hvornår de pågældende strandenge ved Gåsehage kan risikerer at blive permanent oversvømmet. Det må dog antages, at området fremover vil have øget risiko for stormflod og dermed periodisk oversvømmelse, i takt med en generel temperaturstigning.

På grundlag af ovenstående må det erkendes, at de lavtliggende strand-enge, foran det udbyggede sommerhusområde ved Gåsehage, er uegnede til sommerhusbebyggelse.

30

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse Klokkegrund 6A

Klokkegrund 6C Fotoet til venstre er taget den 14. november 2006, og er fremsendt til Syddjurs Kommune den 10. oktober 2008 af Per Skovsgård.

På fotoet ses en del af matr. nr. 62 d Øerne, Ebeltoft Jorder, som er søgt udstykket til sommerhusgrunde.

Fotoet er taget et par uger efter stormfloden den 1.-2. november 2006, hvor området mellem havet og de eksisterende sommerhuse blev oversvømmet.

De to fotos til venstre er taget den 12. november 2007, og er fremsendt til Syddjurs Kommune den 15. november 2007 af Birgit og Svend-Aage Frederiksen.

På fotoet ses den del af matr. nr. 62 d Øerne, Ebeltoft Jorder, som er søgt udstykket til sommerhusgrunde. I baggrunden ses de eksisterende sommerhuse, der ligger på adresserne Klokkegrund 4 og 6A. De to fotos er taget et par dage efter stormfloden den 9-10. november 2007, hvor området mellem havet og de eksisterende sommerhuse igen blev oversvømmet.

Det område som på de tre fotos til venstre er vist oversvømmet, ligger i kote 1,0 - 1,5 m over havets overflade, i højdesystem DVR90.

31

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

0

200

400 Meter

1:20.000

UTM32N ETRS89

Mole med vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn

Moler ved Ebeltoft Færgehavn

Mole ved indsejling til Øer Maritime Ferieby

Rester af en gammel mole med tovbane til Århus Sten og Gruskompani

Oversigtskort i målforhold 1:20.000, der viser et større område af kysten ved Ebeltoft Færgehavn og Gåsehage.

De mange forskellige moleanlæg medfører, at sedimenter, der nedbrydes langs kystskrænterne på østsiden af Hasnæs, føres med strømmen rundt om Gåsehage, hvor de aflejres mellem moleanlæggene i nye lavvandede kystarealer eller lavtliggende fastlandsområder.

32

800

23º

N

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

18 15 23º

22

N

20

10 0

100

200

400

5

20

Meter

1:10.000

4

UTM32N ETRS89

3 5

0

4

1 2

1

1,5

1 1 1 0

1 1,5 0,5 1 2 1,51

2

2 1,5 2

1,5 1 0,5

1,5

2 1,5

2 1

2

1,5

2

3

3

2 3

65 43

2

3

1,5 0,5 1 1,5 1

1

1,5

1,5 1,5 2

1

1,5 1,5

2

2

2 2

2

2

2

3

2

2

3

1,5 2

2 1

2

2

2 2

2 1

2

2

2

1,5

1,5 1 0,5

2

2

4

3

2

1,5

2

2

2

5

4

2 6

3

2

2

1

2 1,5

1

1 1

1,5

1

2

2

2

1,5 2

2

2 1

1

2

2

2

2

2 2 1,5

2

1,5 1 1

2 2

1 1 0

1 0,5

2

1,5

2

2

2

0,5

2

1,5

2 1 1,5 1

1,5 2 0,52

1,5 2

1,5 0,5

2 1

1,5

Højdekurver opmålt i 2007 i højdesystem DVR90.

Hele lokalplanområdet består af lavtliggende strandenge, der for størstedelene vedkommende ligger højst 1,5 m over havets nuværende middelvandstand.

Enkelte små områder ligger mellem 1,5 m og 2,0 m over havets overflade.

33

dby

WC

WC

olbæk

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse Lystrup Strand

P

Hevring Lystrup

P

Gjerrild Strand

Bønnerup

Fjellerup

Gjerrild

Hemmed

Gjerrild Bugt

Det tidligere Århus Amt har i 2005 udpeget badestranden ved Gåsehage, som én af de bedste badestrande i amtet. Stranden er samtidig udpeget som særlig Rimsø Veggerslev børnevenlig, på grund af de brede lavvandende områder langs stranden.

Karlby

Vivild

Nørager

Glesborg

Stenvad Stranden har imidlertid ikke endnu opnået at at blive omfattet Emmelev af ”Blå Flag”, der er enSangstrup Voldby fælles-europæisk standard kampagnen Dystrupfor Søbadestrands-kvalitet. Gennem Blå Flag Thorsø arbejder Friluftsrådet i Danmark for at beskytte og værne om hav- og kystmiljøet.

Kastbjerg Ørum Hammelev Det sker ved at belønne og lystbådehavne, der gør en ekstra indsats for Ramtenstrande Sø Løvenholm Sø miljøet, og for at højne strandens standard.

Gjesing

Auning

Alling

P Fjellerup Strand

P Rygård Strand

P

Badestrand og Blå Flag

Ørsted

gåbro

P

Bønnerup Strand

Ramtenaf Friluftsrådet på grundlag af følgende fire Ansøgninger om Blå Flag vurderes forhold: 1. Miljøindsats og vandkvalitet, 2. Miljøinformation, 3. Drift, service og faciliteter samt 4. Nimtofte Sikkerhed.

GRENAA

ng

•

Stranden skal være ren og skal tilses jævnligt.

•

Der skal være rent badevand, og der skal oplyses om aktuel vandkvalitet. Ålsø

•

Lyngby Der er pligt til at tage det Blå Flag ned ved akut opstået forurening.

Høbjerg

•

Der skal være rene toiletfaciliteter og velholdte bygninger.

Kolind

•

Der skal være en affaldsordning.

Ålsrode

•

Der skal være livredningsudstyr, førstehjælpskasse og telefon i nærheden. Østerballe

Trustrup

Thorsager

Mørke

Hornslet

• Der skal gennem kommunen tilbydes miljø- og naturaktiviteter.

Balle Følle • Der skal informeres om beskyttede og sårbare naturområder.

Ugelbølle Rønde Tirstrup

P

Rodskov

P

Strand

Skødshoved

P

Vrinners Mols Bjerge

Knebel Vig

Parkering

WC P

Badestrand

Knebel

Fuglsø Begtrup

Dejret

Kiosk

Fejrup

WC Toilet

Handicapfacilitet

4 Ahl Strand

Glatved

Dråby Sø

Havndal

Mariager Dråby Strand

Dråby Boeslum

P

P

Jernhatten Norup

P WC

Dalbyover

Enslev

Råby

Glenstrup Sø

Ebeltoft Gassum

P WC Ebeltoft Vig

P

P

WC Ålum

Gjerlev

Kobberhage

Øster Tørslev

Udbyhøj Vasehuse

Randers F

Udbyhøj Udby

Hald

Elsegårde

Asferg

Holbæk

Tvede

Spentrup

Fårup

Linde

Mejlby Råsted Sønderbæk Hassenør Harridslev Øster Gimming Gåsehage Bjerregrav

RANDERS

Fussing Sø

7

Mellerup

P

Øerne

P

Borup

Esby

HolmeAssens

Femmøller Egsmark

Bogens

Badeforbud WC P Eg badevandskvalitet Tvivlsom C Børnevenlig P Hoved Begtrup WC1 MolsSeværdighed Vig

WC

WC

Mariager

Jernbanestation Målestation

C

P

Hyllested Skovgårde

Stubbe Sø

WC

WC Signaturforklaring: K aTuristinformation lø Vig

WC Skæring

Grenaa Strand

Der er på nuværende tidspunkt ingen konkrete planer om, at igangsætte en anGlatved Strand søgning om Blå Flag til stranden ved Gåsehage. Indtil videreNørre er der Sømed denne Øje Sø lokalplanFeldballe givet mulighed for, at der kan etableres 38 parkeringspladser ved indHyllested Ulstrup Langsø gangen til stranden.

Følle Strand

Studstrup

5

Inden for de fire ovennævnte forhold, er der en række konkrete krav, som en Blå Ryomgård Flag strand skal opfylde:

Pindstrup

6

Tånum

Voer

Hevring

Støvring

Hjelm

Ørsted

Albæk

Allingåbro

Uggelhuse

Tebbestrup Kær

Over Ørby Helgenæs Assentoft Romalt Århus Amts Erhvervsafdelings folder ”Badevand 2005”, placerer stranden ved Gåsehage som en af

34

Århus Bugt

P WC

Sletterhage

Vorup

Stevnstrup

de bedste i amtet.

Helstrup

Langå

Haslund enå Værum

Kristrup

Paderup

Au

Hørning

Gud

Øster Alling Lime Voldum

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Servitutter Private byggeservitutter og tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanens indhold, fortrænges af lokalplanen iht. planlovens § 18.

Andre private servitutter kan eksproprieres efter planlovens § 47, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen.

Inden for lokalplanområdet, er der tinglyst følgende servitutter på følgende matrikel numre, der alle ligger i ejerlavet Øer, Ebeltoft Jorder: (Det er markeret i højre spalte hvilke tilstandsservitutter denne lokalplan ophæver, efter planlovens § 15, stk 2, nr. 16. Jf. § 8 i bestemmelserne i denne lokalplan).

Alle følgende matrikelnumre er beliggende i Øerne, Ebeltoft Jorder:

64 o 20.09.1960 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 64C 22.09.1972 Dok om bebyggelse, benyttelse mv, terrænændring

Aflyses

03.09.1975 Dok om bebyggelse, benyttelse mv, terrænændring

Aflyses

63 o 14.07.1972 Dok om bebyggelse, benyttelse mv, terrænændring

Aflyses

46 a 09.05.1997 Dok om forkøbsret

64 n 20.09.1960 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 64C 20.09.1960 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 64B 18.06.1965 Dok om bebyggelse, benyttelse mv

64 l (Der findes inden byder på ejendommen)

64 i 12.05.1965 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 64K, 64M

63 ah 23.12.1960 Dok om fredning 01.08.1963 Dok om baderet mv 22.09.1972 Dok om bebyggelse, benyttelse mv, terrænændring

Aflyses

04.02.1985 Dok om jordkabler mm, Ikke til hinder for prioritering 20.04.2009 Forbud efter planlovens § 14 imod udstykning og byggeri

Aflyses

Servitutten af 01.08.1963 på matr. nr.

63 ah giver 45 grundejere, i sommerhusområdet ved Gåsehage, ret til færdsel og ophold på matr. nr. 63 ah.

Denne servitut gør det i realiteten umuligt at udstykke matr. nr. 63 ah til ny bebyggelse.

35

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

62 d En lang række servitutter på matr. nr. 62 d giver grundejere i sommerhusområdet ved Gåsehage ret til færdsel og ophold på matr. nr. 63 d. Disse servitutter gør det i realiteten umuligt, at udstykke matr. nr. 62 d til ny bebyggelse.

17.04.1935 Dok om Øerkrogsvejen 15.08.1961 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62 B 15.08.1961 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62E 23.08.1961 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62C 05.03.1962 Dok om forkøbsret for Henning Jensen 05.03.1962 Dok om strandret for 62K 05.03.1962 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62H 05.03.1962 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62G 05.03.1962 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62F 05.03.1962 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62L 25.06.1963 Dok om baderet samt færdselsret mv, forkøbsret for 62N 25.06.1963 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62I 04.01.1964 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62 O 06.04.1964 Dok om baderet mv, for 62U 06.04.1964 Dok om baderet mv, for 62P 14.04.1964 Dok om baderet mv, for 62V 20.04.1964 Dok om baderet mv, for 62Q,62R 20.04.1964 Dok om baderet mv, for 62S 18.06.1964 Dok om bebyggelse, benyttelse mv

Aflyses

28.07.1964 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62T 11.12.1964 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62AB 15.12.1964 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62Æ, 62Ø 15.12.1964 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62AA 02.02.1965 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62AC, 62AD, 62AE 28.06.1965 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 2 O Skovgårde 12.07.1965 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62AF 16.11.1965 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 2N Skovgårde 04.02.1966 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 2P Skovgårde 15.02.1966 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62AL 17.02.1966 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62AK 23.05.1966 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 62AI 19.12.1966 Dok om baderet samt færdselsret mv, for 2R 20.04.2009 Forbud efter planlovens § 14 imod udstykning og byggeri

36

Aflyses

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

46 c (Der findes ingen byrder på ejendommen)

1 kx 06.12.1966 Dok om vej mv, vedligeh 13.05.1968 Dok om grundejerforening mv 13.05.1968 Dok om bebyggelse, benyttelse mv, Prioritet forud for pantegæld

Aflyses

16.10.1968 Dok om baderet samt færdselsret mv, Vedr 1D

Aflyses

10.08.1971 Dok om ret til oplægning af båd på stranden, Vedr 1D

Aflyses

11.11.1971 Dok om bebyggelse, benyttelse mv, terrænændring mv, Vedr 1D

Aflyses

09.04.1979 Dok om bebyggelse, benyttelse mv, terrænændring mv, Vedr 1KX

Aflyses

1 kv 10.11.1959 Dok om vej- og strandret 03.03.1964 Dok om baderet samt færdselsret mv 10.03.1964 Dok om baderet samt færdselsret mv

Aflyses

25.08.1964 Dok om standret

Aflyses

10.11.1964 Dok om baderet samt færdselsret mv

Aflyses

06.12.1966 Dok om vejret og vedligeholdelse 13.05.1968 Dok om grundejerforening mv 13.05.1968 Dok om bebyggelse, benyttelse mv, Prioritet forud for pantegæld

Aflyses

15.09.1973 Ekspropriationsfortegnelse

39 ad 17.04.1935 Dok om Øerkrogsvejen 06.12.1966 Dok om færdselsret mv, vedligeh 06.06.1979 Dok om baderet samt færdselsret mv

Aflyses

37

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Redegørelse

Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Der skal søges Miljøministeriet, Miljøcenter Århus, om forudgående dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, om strandbeskyttelseslinje, til sammenlægninger af ejendomme, hvis der fastlægges nye matrikelskel inden for strandbeskyttelseslinjen.

Ellers er lokalplanens virkeliggørelse er ikke afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end Syddjurs Kommune.

Lokalplanens tilvejebringelse Forslaget til denne lokalplan er udarbejdet i Planafdelingen i perioden fra februar til april måned 2009.

Byrådet har den 28. maj 2009 godkendt lokalplanen som forslag. Forslaget var fremlagt i 12 ugers offentlig høring i perioden fra den 9. juni til den 1. september 2009. I høringsperioden kunne borgere og foreninger m.fl. fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser.

Lokalplanforslaget er offentligt bekendtgjort den 9. juni 2009 i Adresseavisen Syddjurs og Ebeltoft Folketidende, der omdeles hver tirsdag til samtlige husstande i Syddjurs Kommune.

Samtidig med offentliggørelsen er forslaget den 6. juni 2009 fremsendt i en papirudgave til ejere af ejendomme i og omkring lokalplanområdet (69 parter i alt) samt en række myndigheder og foreninger m.fl. Desuden blev der udsendt et orienteringsbrev om den igangværende planlægning til alle hovedejere (242 parter i alt) af sommerhuse i sommerhusområdet ved Gåsehage.

Lokalplanforslaget kunne ses på Syddjurs Kommunes borgerservicecentre og på kommunens hjemmeside på www.syddjurs.dk/planforslag, samt på Miljøministeriets portal for planlægning www.plansystem.dk. Sideløbende med den offentlige høring, åbnede kommunen en informationsside på Internet om hele sagen på www. syddjurs.dk/gaasehage. Bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser skulle være Syddjurs Kommune i hænde senest den 1. september 2009.

Kommunen modtog i alt ni indlæg til debatten om planforslagene, inden for den 12 uger lange høring.

En supplerende tre ugers offentlig høring efter planlovens § 27, stk. 3, blev foretaget i perioden fra 18. september 2009 til 12. oktober 2009, for at høre de nærmeste naboer til en planlagt parkeringsplads med 38 p-pladser. Tre indlæg blev modtaget i den supplerende offentlige høring.

Det endelige udkast til Lokalplan nr. 323 er færdiggjort af Planafdelingen i perioden fra september til oktober måned 2009.

I forhold til Forslaget til Lokalplan nr. 323, er der i den endelige lokalplan ikke foretaget nogen anden ændring i bestemmelserne, end at muligheden for at anlægge parkeringspladser er udvidet fra 20 til 38 p-pladser. Lokalplanens redegørelse er samtidig udbygget med ekstra afsnit, oversigtskort og fotos, der forbedre beskrivelsen af lokalplanområdet.

Lokalplanen er vedtaget i Udvalget for Plan, udvikling og kultur den 28. oktober 2009, i Økonomiudvalget den 26. november 2009 og efterfølgende i Byrådet den 26. november 2009. Den endelige vedtagelse er offentliggjort i avisen den 1. december 2009.

38

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Bestemmelser

LOKALPLANBESTEMMELSER I henhold til Lov om planlægning (lovbekendtgørelsen nr. 1027 af 20. oktober 2008) fastsættes følgende lokalplanbestemmelser for det område, som er beskrevet i lokalplanens § 2.

§ 1 Formål Lokalplanens formål er: 1.1 At fastholde området, som et ubebygget offentligt rekreativt naturområde.

1.2 At forhindre udstykning af området.

1.3 At tilbageføre alle arealer i sommerhusområde til landzone.

1.4 At give mulighed for etablere 38 p-pladser ved Gåsehagevej.

§ 2 Område og zonestatus 2.1 Området er afgrænset som vist på kortbilag nr. 1. Det omfatter del af matr. nr. 64o, del af matr. nr. 63o, del af matr. nr. 46a, del af matr. nr.

64n, del af matr. nr. 64l, del af matr. nr. 64i, del af matr. nr. 63ah, del af matr. nr. 62d, del af matr. nr. 46c, matr. nr. 1kx, del af matr. nr. 1kv og del af matr. nr. 39ad, alle Øerne, Ebeltoft Jorder.

2.2 Alle matrikulerede arealer inden for lokalplanområdet tilbageføres fra sommerhusområde til landzone. Fra og med offentliggørelsen af den endelige vedtagelse af denne lokalplan, ligger hele lokalplanområdet i landzone.

§ 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må anvendes som offentligt rekreativt naturområde.

§ 4 Udstykning og sammenlægning 4.1. Området må ikke udstykkes.

4.2

Sammenlægninger af ejendomme inden for lokalplanområdet, må gerne finde sted, såfremt det resulterer i en ny ejendom, der i sin helhed er beliggende inden for lokalplanområdet.

4.3

Sammenlægninger af ejendomme, der ligger inden for lokalplanområdet, med ejendomme, der ligger uden for lokalplanområdet, må ikke finde sted.

§ 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold

Formålet med § 4.2 og 4.3 er, at gøre det muligt at foretage matrikulære ændringer i området, sådan at lokalplanområdet med tiden kan omlægges til blive én enkelt ejendom, hvilket vil forenkle administrationen af området betydeligt.

5.1 Området adgangsbetjenes fra den private fællesvej Gåsehagevej.

5.2

Der må anlægges højst 38 parkeringspladser ved Gåsehagevej, som vist på kortbilag 2.

5.3 P-pladser anlægges i niveau med Gåsehagevej og vedligeholdes som grusbelagte.

5.4 P-pladser må afgrænses med hvidkalkede kampesten.

39

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Bestemmelser

§ 6 Bebyggelse 6.1 Området må ikke bebygges.

(Denne bestemmelser omfatter ikke forbud mod evt. kystbeskyttelsesanlæg eller evt. bade- eller bådebroer, som Kystdirektoratet evt. måtte give tilladelse til).

§ 7 Ubebyggede arealer 7.1 Området skal henlægge som naturområde. Området må gerne plejes, sådan at gyvel, rynket rose, pil, birk, gran og fyr løbende fjernes.

7.2

Terrænreguleringer må ikke finde sted, bortset fra evt. terrænreguleringer, som måtte blive nødvendige i forbindelse med anlæg af den i § 5 nævnte p-plads.

7.3

Parkering af last-, omnibus-, flytte-, rute-, og fragtbiler er ikke tilladt på området. Forbudet gælder dog ikke af- og pålæsning. Endvidere må parkering af campingvogne, tidligere togvogne, lastbilcontainere, uindregistrerede køretøjer o. lign. ikke finde sted inden for området.

§ 8 Servitutter der ophæves

40

8.1

Med lokalplanens endelige vedtagelse skal, med virkning for lokalplanens område, følgende tilstandsservitutter ophæves, i henhold til planlovens §15, stk. 2, nr. 16:

På matr. nr. 64 o Øerne, Ebeltoft Jorder aflyses: 22.09.1972, Dok om bebyggelse, benyttelse mv, terrænændring 03.09.1975, Dok om bebyggelse, benyttelse mv, terrænændring

På matr. nr. 63 o Øerne, Ebeltoft Jorder aflyses: 14.07.1972, Dok om bebyggelse, benyttelse mv, terrænændring

På matr. nr. 63 ah Øerne, Ebeltoft Jorder aflyses: 22.09.1972, Dok om bebyggelse, benyttelse mv, terrænændring 20.04.2009, Forbud efter planlovens § 14 imod udstykning og byggeri

På matr. nr. 62 d Øerne, Ebeltoft Jorder aflyses: 18.06.1964, Dok om bebyggelse, benyttelse mv 20.04.2009, Forbud efter planlovens § 14 imod udstykning og byggeri

På matr. nr. 1 kx Øerne, Ebeltoft Jorder aflyses: 13.05.1968, Dok om bebyggelse, benyttelse mv 16.10.1968, Dok om baderet samt færdselsret mv, Vedr 1D 10.08.1971, Dok om ret til oplægning af båd på stranden, Vedr 1D 11.11.1971, Dok om bebyggelse, benyttelse mv, terrænændring mv 09.04.1979, Dok om bebyggelse, benyttese mv, terrænændring mv

På matr. nr. 1 kv Øerne, Ebeltoft Jorder aflyses: 10.03.1964, Dok om baderet samt færdselsret mv 25.08.1964, Dok om standret 10.11.1964, Dok om baderet samt færdselsret mv 13.05.1968, Dok om bebyggelse, benyttelse mv

På matr. nr. 39a d Øerne, Ebeltoft Jorder aflyses: 06.06.1979, Dok om baderet samt færdselsret mv

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Bestemmelser

§ 9 Bonusvirkning 9.1

I henhold til planlovens § 15, stk. 4, fastsættes hermed bestemmelse om, at nedenfor nævnte landzonetilladelse i henhold til lovens § 35, stk.

1, anses for meddelt ved den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan:

9.2 Landzonetilladelse til etablering af 38 parkeringspladser i henhold til bestemmelserne i lokalplanens § 5.2, § 5.3 og § 5.4.

§ 10 Lokalplanens retsvirkninger 10.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

10.2 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv en pligt til at udføre de anlæg med videre, der er indeholdt i planen.

10.3

Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen, kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Se herom i planlovens § 19.

Når en dispensation berører personer, foreninger mv. med interesse i sagen, skal disse orienteres om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, førend dispensationen kan gives. Se herom i planlovens § 19.

10.4

En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt efter regler eller beslutninger efter § 3 i planloven eller en aftale med en statslig eller regional myndighed, kan kun fraviges med miljøministerens henholdsvis den pågældende myndigheds samtykke. Se herom i planlovens § 19.

10.5

Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, planloven, udstykningsloven m.fl.

Vedtagelsespåtegninger Således vedtaget som Lokalplan nr. 323 af Byrådet i Syddjurs Kommune den 26. november 2009.

På Byrådets vegne Ebeltoft, den 26. november 2009.

41

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Bestemmelser

42

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Bilag

1cp

64f l

62a

0

200

100

46b

400

1ay

1v

1bl

Meter

1:10.000

n

o

39a

m

24i

24q

24t

24u

32d

0m 0,0

26b

62a

.00

39a

f

24v 34d

28d

x

34m

604

m

37c

,00

g

h

34c 38b

5

4

k

64r 64a

c

64ai

3

2

64a

64s 64t

64o

1

000

24s

39a 39a

18h

39e

24.

i

k

24r

39z

39h

39a

35a

a

39y

39a

24k 24p

u

35a t 35a

35ø

39x 39a

29a

6.2

35æ

l

39a

35a

s

39v 39a

41f

24l 24m

1f

1ly

18o 45

41e

v

r

35a

35z

39i

35a

35a

m

40g

42f

24n 24h

1gq

18k

UTM32N ETRS89

42d

1s

1x

1g

v

n

35a

35k

39b

40f

1au

1u

1bm

1kh

x

1as

q

35a

35v

35i

39b

1at

35a

35u

35h

1ar

1ax

1bn

1bi

35p

1r

1av

1ez

18g

N

23º

1t

1ey

1bo

1e

ø

1an

1az

1cq

46b

g

63b

q

63bm

s

f

b

63a

63a

63a

63a 63o

e

63b

c

e

63b

46q

46t

46n

46l

46a

46m 46k

f

46o

46r

46u

46p

46s

46v 64v

64n

63v

63a 63b

63æ

63t

d

63av

x

62b

46a

46æ

o

q

46a

k

s

f

4

604.238,69

6.224.059,97

5

604.451,16

6.224.174,64

6

605.742,57

6.222.973,86

7

605.404,10

6.222.922,42

8

604.906,60

6.222.948,61

9

604.486,01

6.223.174,44

1if

1ig

1ik

1il

1fc

1fd

1fe

1ht

1hu

1gx

1gy

1ix

1ih 1im

1hx

39u

1iy

1ii 1in

1hy

1hz

1d 1ff

1fg

1eø

1fh

1fa

1gz

1gø

1ha

46a

a

46a

l

1dn 1do

1dp 1dq

1id

1ie

1dm

1dl

1dr

1du

1dv

1ds

1dx

1dt

1dy 1dz

1læ 1dø 1dk

1gv

1gu

1gt

1gs

1gr

1ec 1ed

1dæ

1ea

1eg

1eh

1ek

1ei 1eo

1en

1ee

1ep

1ef

1el 1eq

1ex 1er 1e s

1kx

1et

1eu 1ev

1lv

39b

d

39b 39be f

39b

c

39b

h

39b

39b

39b

b a

i

39a

ø

39b

m

39a

æ

39a

39b

z

n

39a

y

39a

x

39a

v

39a

u

39b

t

39bu

6.223.996,53

1fp 1fu

41b

1kg 1is

39bs

604.125,12

1fq 1fv

1ir

43d

39br

3

1iv

1kb

1kf

39bp

6.223.893,20

1iq

1iu

1ka

29d

39bq

6.223.861,72

603.942,06

1ip

1it

1em

603.824,68

2

1io

1ku

39bo

m

1

1ga

1fæ 1fø

1eb

46a

N/m

1kd

1kt

39bl

46ø

h

E/m

1fb h

d

Punkt nr.

1iæ

1kc

g

46a

46a

46a 46b

KOORDINATLISTE. System UTM32N, ETRS89

1iz

1hg

1lf

40c

39bk

e

8

1kr

1le

b

46a

Lokalplangrænsen følger eksisterende skelgrænser, bortset fra følgende 9 punkter, som er defineret med koordinater herunder

1fr 1fx

1kq

46a

c

46a

1fs

1fy

46a

r

1fz

1kp

1hh

1hf

1he

1gc

1lc

1gæ

46a

1gd

1ft 46z

1hk

1hl

1hd

1hc

1hi

1lb

31d

1lg

39bg

46a

1fo

1hr

1la

1hv

46a

46a

o

1hq

1eæ

d

i

n

z

46b

46a

46a

46a

p

1ge

62b

62p

p

1kø

1ke

62a

b

1kæ

1iø

62q

1hp

1fn

62k

k

62b

t

62r

r

62b

62b

1kz

1ks

62a

62c

g

62b

1ib

1gb

62b

1hb

62æ 62s

1hn

1ia

1hs

62ø

62m

t

1ky

1ic

1hø

1hm

62a

s

s

a

q

62o

62a

n

62b

62a

62a

62t

c

62b

b

m

62e

62a

d

62a

1ho

62b

1km 1k 1ko n

1kl

1ld

d

q

62i

1kk

e

62a

62b

1ki

62a

1hæ

r

l

u

y 62a f

z

c

62b

62a

62a

62a

62b

62l

62aæ

b

k

f

62b

62g i

63b 63b

62u

62f

æ

n 63bi

62b

62v

62h

62b

63a

63a y

e

v

z

m 63b g

63a

62b

62a

ø

63a

63a

63x

63a

63a

h

l

63y

63u

63r

63b

63a

63z

63a

64z a 63at

k

i

o

o

63q

46c

64y

63b

63a

63a

63ø

63s

62bh

64x

64p

64m 64k 64ø 64æ

63p

9

a

b

64i

62d

64a

64a

64l

62n

63a

r

d

63a 63b

h

l

63a

64u

63a

64a

39a

39a

p

39a

t

39a

q

r

39a

s

1kv 39a

d

7 6

KORTBILAG 1 Matrikelkort med lokalplanafgrænsning Målforhold: 1:10.000

Lokalplanen kan ses i sammenhæng med anden gældende planlægning på Miljøministeriets portal for planlægning, på www.plansystem.dk.

43

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Bilag

23º

N

0,5 m 5m

0,5 m

2,5 m

20 p-pladser a 2,5 m x 5 mmed 0,5 m friareal mod 63 ah og 7,0 m friareal mod sommerhusområdet

Matr. nr. 63 s Gåsehagevej 7

51 m

Matr. nr. 63 q Gåsehagevej 6

GÅ S E H AG EVEJ

5m

Matr. nr. 63 ad Gåsehagevej 4A 18 p-pladser a 2,5 m x 5 mmed 0,5 m friareal mod 63 ah og 7,0 m friareal mod sommerhusområdet

46 m

Matr. nr. 63 r Gåsehagevej 4

KORTBILAG 2 Matr. nr. 63 ah

Lokalplankort. Placering af 38 p-pladser.

7m

GÅ SE HAG EV EJ

44

Gældende ejendomsskel vist med sorte linjer.

Vej udlagt på matrikelkortet vist med stiplet grå linje.

Bygningsomrids vist med røde linjer.

Målforhold: 1:500

10.F.18 8.S.7

Kommuneplantillæg nr. til Ebeltoft Kommuneplan 1997

57

Offentligt rekreativt naturområde ved Gåsehage

Yderligere information kan fås hos:

SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse: Hovedgaden 77 8410 Rønde Tlf. 87 53 50 00 www.syddjurs.dk syddjurs@syddjurs.dk Planafdelingen er lokaliseret i administrationsbygningen i Ebeltoft på Lundbergsvej 2 Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune: Planlægningschef Mika Leth Pedersen Planlægger Thomas D. Secher Dette tillæg kan ses og hentes på: www.syddjurs.dk eller på www.plansystem.dk

Tilægget er udarbejdet af: Planafdelingen, TDS.

Kortgrundlag: © Matrikelkort og topografiskekort: KMS © TK-kort: Kortcenter.dk © Ortofotos: COWI

Hvad er et Kommuneplantillæg?

Et kommuneplantillæg er tilføjelse til den gældende kommuneplan. Tillægget vedrører som regel et mindre geografisk område i kommunen eller et afgrænset emne i kommuneplanen.

Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udvikling i kommunen. De centrale emner i kommuneplanen er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og grønne områder.

Samtidig tager kommuneplanen stilling til en lang række forhold uden for byerne, bl.a. om natur, landskab, benyttelse og beskyttelse.

Kommuneplanens rammer angiver de overordnede retningslinier for de bestemmelser som senere kan vedtages i lokalplaner, om anvendelse, bebyggelsens art og tæthed m.m. I landzonen, er rammerne er samtidig retningsgivende for kommunens landzoneadministration.

Hvad består kommuneplantillægget af Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med tilægget beskrives, og der fortælles om kommuneplantillæggets indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for hvordan tillægget forholder sig til anden planlægning.

Rammebestemmelserne, der er konkrete rammer for hvordan området må anvendes fremover, og som er bindende for Byrådet og kommunens administration.

Rammekortet, der viser afgrænsningen af det område hvor kommuneplantillægget gælder.

Hvornår udarbejdes et kommuneplantillæg Ifølge planloven kan der vedtages et tillæg til Kommuneplanen, hvis byrådet ønsker at ændre på kommuneplanens rammer.

Det skal fx udarbejdes et kommuneplantillæg i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

Et kommuneplantillæg kan også udarbejdes hvis byrådet generelt ønsker at fastlægge rammer for et områdes fremtidige anvendelse.

Byrådet kan til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen.

Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag.

Når den offentlige høring er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan kommuneplantillægget vedtages endeligt.

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt kommuneplantillæg, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg.

Det endelige kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg, og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er tilægget en del af kommuneplanens rammedel og er bindende for Byrådet og kommunens administration.

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Kommuneplantillæg nr. 57

REDEGØRELSE Dette kommuneplantillæg er udarbejdet for at fastholde, at den ubebyggede strandeng ved Gåsehage fortsat skal fungere som offentligt rekreativt naturområde.

En nærmere beskrivelse for baggrunden for tillægget findes i redegørelsen til Lokalplan nr. 323.

Forudgående offentlig høring Dette kommuneplantillæg har været i forudgående offentlig høring, Jf. planlovens § 23 c. I løbet af den 4 uger lange høring, fra den 15. december 2008 til den 13. januar 2009, modtog kommune to indlæg:

1. indlæg Grundejerforeningen Gåsehage foreslår, at der gives mulighed for etablering af en eller anden form for parkering på matr. nr. 63 ah, langs stranden ved Gåsehagevej. Da Gåsehagevej langs stranden er meget smal (3,77 m bred), er området meget generet af de mange badegæster som parkerer på vejen til stor gene for renovation eller andre store køretøjer som skal igennem.

Grundejerforeningen erklærer sig desuden interesseret i at erhverve de privatejede arealer langs kysten, matr. nr. 63 ah og 62 d, der ligger foran sommerhusområdet ved Gåsehage.

2. indlæg Dansk Ornitologisk Forening (DOF) bakker op om planen, om at fastholde den ubebyggede strandeng som offentligt rekreativt naturområde. DOF mener, at det er vigtigt, at sommerhusområderne i Syddjurs Kommune ikke udvides, idet kystområderne må betragtes som værende én af kommunens store attraktionsværdier.

DOFs forslag til fremtidig forvaltning af arealet er, at området bevares som naturområde og får lov til at passe sig selv som nu. Det eneste tiltag, der kan være nødvendigt, er fjernelse af rynket rose.

Fuglemæssigt er strandarealet og det tilstødende lave vand interessant. I efterårsmånederne finder der et stort træk af fugle sted. Fuglene trækker tit langs kysten og kan observeres fra hele strandarealet. Træerne i den bagvedliggende plantage, samt de åbne marker længere inde i landet, fungerer som rastepladser. Sumpområderne samt det lave buskads på stranden huser bl.a. ynglende Rørsanger og Rørspurv og i enkelte år også Karmindompap.

Selve kystpartiet med det lavvandede område samt de ubevoksede sandflader er ét af de få områder i Syddjurs Kommune, hvor der kan ses større flokke af vadefugle der raster på forårs- og efterårstræk, lige som nogle bliver hele vinteren. På havet ud for stranden ses bl.a. store flokke af Ederfugl og Sortand.

DOF mener derfor, at området bør bevares i sin nuværende form, dvs. som naturområde med store muligheder for naturoplevelser for både beboerne i kommunen og turister.

47

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Kommuneplantillæg nr. 57

Offentlig debat Forslaget til dette kommuneplantillæg er udarbejdet i Planafdelingen i perioden fra februar til april måned 2009.

Byrådet har den 28. maj 2009 godkendt kommuneplantillægget som forslag. Forslaget blev fremlagt i 12 ugers offentlig høring i perioden fra den 9. juni til den 1. september 2009. I høringsperioden kunne borgere og foreninger m.fl. fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser.

Forslaget til kommuneplantillæg blev offentligt bekendtgjort den 9. juni 2009 i Adresseavisen Syddjurs og Ebeltoft Folketidende, der omdeles hver tirsdag til samtlige husstande i Syddjurs Kommune.

Samtidig med offentliggørelsen blev forslaget den 6. juni 2009 fremsendt i en papirudgave til ejere, lejere og brugere af ejendomme i og omkring det område, som er omfattet af planforslaget (96 parter i alt), samt til en række myndigheder og foreninger m.fl. Desuden blev der udsendt et orienteringsbrev om den igangværende planlægning til alle hovedejere (242 parter i alt) af sommerhuse i sommerhusområdet ved Gåsehage.

Forslaget til kommuneplantillæg kunne ses på Syddjurs Kommunes borgerservicecentre og på kommunens hjemmeside på www.syddjurs.dk/planforslag, samt på Miljøministeriets portal for planlægning www.plansystem.dk.

Sideløbende med den offentlige høring, åbnede kommunen en informationsside på Internet om hele sagen på www.syddjurs.dk/gaasehage.

Bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser skulle være Syddjurs Kommune i hænde senest den 1. september 2009.

Kommunen modtog i alt ni indlæg til debatten om planforslagene, inden for den 12 uger lange høring. En supplerene tre ugers offentlig høring efter planlovens § 27, stk. 3, blev foretaget i perioden fra 18. september 2009 til 12. oktober 2009, for at høre de nærmeste naboer til en planlagt parkeringsplads med 38 p-pladser.

Tre indlæg blev modtaget i den supplerende offentlige høring.

Af de i alt 12 indlæg, som kommuner modtog i løbet af de to høringer, har ingen indlæg handlet om Forslag til Kommuneplantillæg nr. 57.

Det endelige udkast til Kommuneplantillæg nr. 57 er færdiggjort af Planafdelingen i perioden fra september til oktober måned 2009. Det endelige kommuneplantillæg er ikke ændret i forhold til forslaget til kommuneplantillæg.

Kommuneplantillægget er vedtaget i Udvalget for Plan, udvikling og kultur den 28. oktober 2009, i Økonomiudvalget den 26. november 2009 og efterfølgende i Byrådet den 26. november 2009.

Den endelige vedtagelse er offentliggjort i avisen den 1. december 2009.

48

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Kommuneplantillæg nr. 57

Rammebestemmelser Til det på rammekortet viste rammeområde 10.F.18 fastsættes der følgende rammebestemmelser:

10.F.18

Offentligt rekreativt naturområde ved Gåsehage.

Lokalplan nr. 323. Offentligt rekreativt naturområde ved Gåsehage.

Området skal fastholdes til offentlige rekreative naturformål.

Området må ikke bebygges eller udstykkes.

Sammenlægninger af ejendomme inden for området må gerne finde sted.

Områdets anvendelse: Offentligt rekreativt naturområde.

Bebyggelsesprocent:

0%

Etageantal:

0

Bygningshøjde:

0m

Zoneforhold: Delvis sommerhusområde, delvis

landzone.

Skal tilbageføres til landzone ved lokalplanlægning.

Vedtagelsespåtegninger Således vedtaget som Kommuneplantillæg nr. 57 til Ebeltoft Kommuneplan 1997 af Byrådet i Syddjurs Kommune den 26. november 2009.

På Byrådets vegne Ebeltoft, den 26. november 2009.

49

Lokalplan nr. 323 Oktober 2009 Kommuneplantillæg nr. 57

23º

3O13

N 0

100

200

8S6

400

Meter

1:10.000

000

.00

24.

,00

m

604

6.2

0,0

0m

UTM32N ETRS89

10F17

10F16 10.F.15 Nyt rammmeområde 10.F.18

8S7 10F11 10F10

Afgrænsningen af rammeområde 10.F.18 følger afgrænsningen af Lokalplan nr. 323.

RAMMEKORT Matrikelkort med kommuneplanrammer Målforhold: 1:10.000 Kommuneplantillægget kan ses i sammenhæng med anden gældende planlægning på Miljøministeriets portal for planlægning, på www.plansystem.dk.

50