Stevns' Erhvervsmagasin 2022

Stevns´ Erhvervsmagasin

Erhvervsprojekter skal sætte ekstra skub på udviklingen

Stevns’ Erhvervsmagasin er dit årlige indblik i både den erhvervspolitiske dagsorden samt mange af de inspirerende iværksættere og virksomheder, der findes i Stevns Kommune.

Stevns Erhvervsråd er sat i søen for at fremme erhvervslivet i Stevns Kommune, og det gør vi på to måder; for det første arbejder vi på at påvirke den erhvervspolitiske dagsorden, så erhvervslivets ønsker og behov bliver prioriteret. Vi gør det via et tæt samarbejde og en god løbende dialog med såvel politikere som embedsmænd i Stevns Kommune. Erhvervsudviklingen i Stevns er en holdindsats. For det andet hjælper, vejleder og støtter vi virksomhederne direkte. Erhvervsrådets sekretariat har flere faste faglige konsulenter tilknyttet med specialer inden for mange aspekter af det at drive en virksomhed. Vi er en del af det danske erhvervsfremmesystem, og hvis andre i systemet er bedre til at hjælpe, så trækker vi på dem.

Vi leder hele tiden efter nye måder at sætte ekstra tryk på udviklingen. Derfor sætter Stevns Erhvervsråd nu yderligere skub i netværks- og projekttiltag, der kan være med til at skabe positiv udvikling for Stevns’ erhvervsliv. I Stevns Evolution skaber vi netværk, hvor erhvervslivet kan udvikle sig til fremtidens globale lokalsamfund. I vores nye projektfokus omsætter vi lokale, regionale, nationale og europæiske midler til lokal erhvervsudvikling og vækst i vores virksomheder. For os handler det om at sikre gode solide samarbejder og skabe muligheder for virksomheder ved at rykke hele Stevns i en positiv retning. På den måde bliver det ikke kun den enkelte virksomhed, der får gavn af tiltagene, men mange virksomheder og det omkringliggende lokalsamfund.

Vi håber at magasinet vil give dig et indblik i, hvordan vi og Stevns Kommune arbejder med at gøre Stevns til et attraktivt sted at drive virksomhed, og hvordan en række fantastiske iværksættere og virksomheder bruger de rammer.

Lars Warm

Formand, Stevns Erhvervsråd

Thomas Christensen Erhvervschef, Stevns Erhvervsråd

Nye politiske ansigter

2021 sluttede med kommunalvalg, og det var med til at ændre det politiske landskab i Stevns Kommune. I Stevns Erhvervsråd bliver der set med interesse på, hvad det kommer til at betyde for erhvervslivet. Borgmester Henning Urban Dam Nielsen (A) og udvalgsformand for Arbejdsmarked, Erhverv og Turisme Bjarne Nielsen (V) åbner her døren til deres kontor og fortæller om erhvervspolitik, arbejdsmarked og turisme. Begge ønsker de, at det gode samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen skal fortsætte.

Vi skal forstyrre hinanden

Borgmester Henning Urban Dam

Nielsen og udvalgsformand Bjarne Nielsen, vil meget gerne i en tættere dialog med virksomhederne, både gennem besøg og gennem det erhvervspolitiske arbejde. Virksomhederne skal i højere grad være en aktiv medspiller, så de tager ejerskab til det fundament erhvervspolitikken bygger på.

”Jeg vil gerne opnå et større kendskab til de private virksomheder i kommunen og få en større indsigt i deres vilkår og dagligdag, så vi kan få en god dialog om udvikling og

samarbejde. Vi skal have indtryk fra erhvervslivets virkelighed ind i det politiske maskinrum, så vi kan gøre noget bedre, noget nyt og noget andet, hvis der er behov for det,” siger Henning Urban Dam Nielsen.

”Vi skal sikre, at erhvervspolitikken er tidssvarende i forhold til situationen lige nu og i forhold til vores omgivelser. Der skal være en tydelig involvering af erhvervslivet, så virksomhederne bliver inddraget aktivt i at forme erhvervspolitikken. Den dialog ser jeg som afgørende og som en stor styrke,” siger også Bjarne Nielsen.

Den nye og den gamle i gårde Udvalgsformand Bjarne Nielsen har drevet virksomhed i mange år, og har også tidligere været formand for Stevns Erhvervsråd. Han kender vilkårene for de erhvervsdrivende i Stevns på mange områder. Borgmester Henning Urban Dam Nielsen kommer derimod fra det offentlige, hvor han har været lærer og administrativ leder på en folkeskole og 2,5 år, som selvstændig konsulent. Han har dermed mindre personlig erfaring som leder i det private erhvervsliv, men vil meget gerne lytte og lære:

Borgmester Henning Urban Dam Nielsen (A)

”Vi skal forstyrre hinanden, både fysisk, altså tale samme og samarbejde, men vi skal også turde udfordre hinanden på måden vi gør tingene og måske finde nye og bedre måder,” siger Henning Urban Dam Nielsen og fortsætter:” Det at sidde med i Stevns Erhvervsråds bestyrelse giver endnu en mulighed for at komme tæt på virkeligheden for kommunens virksomheder og et forum for erhvervspolitisk samarbejde.”

”Erhvervsrådet har været et aktiv i sine 10 år og været med til at styrke samarbejdet mellem virksomhederne og kommunen. Det skal vi gøre mere. Erhvervsrådet skal være med til at bidrage til erhvervspolitikken ved at inddrage medlemmerne og være erhvervslivets talerør. Samtidig kan vi godt forvente mere af erhvervslivet, forvente at de gerne vil deltage og gerne vil have indflydelse,” siger Bjarne Nielsen om hans forhåbninger til sit arbejde som udvalgsformand.

Arbejdsmarked og uddannelse eller samarbejdet mellem skolerne og erhvervslivet

Mangel på arbejdskraft er et stigende problem i hele Danmark og det gælder også i Stevns Kommune. Henning Urban Dam Nielsen ser flere muligheder for løsninger:

”Vi skal have fokus på de unge, så vi i større grad end i dag får løftet dem ind i enten arbejde eller uddannelse. Særligt dem der befinder sig på ”kanten” af samfundet. Jeg vil meget gerne i dialog med virksomhederne om at finde flere løsninger her, for både kommunen og erhvervsrådet har en rolle i at skabe større samarbejde mellem virksomheder og folkeskole. Endelig skal vi også skabe attraktive forhold for folk over 60, så virksomhederne ansætter den gruppe og så folk kan blive på fuld tid.”

”Som virksomheder, skal vi være indstillet på at gå ind i den proces det er, at få inddraget flere unge, ældre og dem på kanten af arbejdsmarkedet. Nogle gange er det ikke det store der skal til, evt. et kørekort og lidt efteruddannelse eller også er der små opgaver som flexjobbere kan udfylde. Det er en

helt uvurderlig arbejdskraft med mulighed for stor succes, hvis man forstår begrænsningerne og forstår at finde det rigtige arbejde med de rigtige arbejdsopgaver til vedkommende,” supplerer Bjarne Nielsen. Hele Stevns som en turistperle

Stevns har et stort fokus på turisme og hvordan branchen kan bidrage til den generelle vækst og udvikling af området. Fra starten har det været et mål at udviklingen skulle være bæredygtig og forankret i et sundt og virksomt lokalmiljø.

”Der har været helt utrolig god vækst inden for turismebranchen, herunder overnatning og restaurationer. Og med et stort fokus på vores kyst og klint. Det har været med til at kickstarte en udvikling, som vi nu skal arbejde videre med. Jeg ser gerne, at vi retter blikket mod land og drager fordel af de projekter, der har haft succes ved kysten, så vi på den måde får udviklet hele kommunen. Hele kommunen fortjener at blive opfattet som en turistperle”, siger Bjarne Nielsen.

”De seneste fire år, er der kommet meget opmærksomhed på Stevns som et attraktivt område at besøge og bosætte sig. Det giver yderligere potentiale for udvikling i turismebranchen og de nærliggende erhverv, jeg ser gode muligheder i flere overnatningspladser og oplevelsessteder,” fortæller Henning Urban Dam Nielsen.

Ny erhvervspolitik

I løbet af 2022 skal den nye erhvervspolitik for de næste fire år på plads. Målet er, at den skal tage sit afsæt direkte i virksomhedernes behov og ønsker. Arbejdet starter allerede på årets Erhvervstræf ’22, hvor der afholdes workshop, hvor virksomhederne får mulighed for at komme med de første input.

Udvalgsformand Bjarne Nielsen (V)

Stevns Kommunes forvaltningsteam

For godt et år siden fik Stevns Kommune et nyt team på direktionsniveau. Henrik Nielsen blev ansat som kommunaldirektør og Ellen Hvidt Thelle kom til som direktør for arbejdsmarked, teknik & miljø og politik & borger – erhverv, fritid, kultur og turisme. Med andre ord, den del af forvaltningen i Stevns Kommune, der samarbejder med erhvervslivet.

Derfor har vi været forbi for at få et indblik i, hvordan de gerne ser kommunens sagsbehandling samt interaktionen med borgerne og virksomhederne skal være. Hvad sker der i maskinrummet, når der kommer ny lods og styrmand ombord.

”Navigationen ind til kommunens forvaltning kan være en udfordring for mange virksomheder og det er vores klare mål, at kontakten skal være nem. Vi arbejder på, at der skal være én indgang, så man som virksomhed ved, at når man henvender sig der, bliver man guidet til den rigtige sagsbehandler,” siger kommunaldirektør Henrik Nielsen

”Det er min ambition at der skal være én indgang til virksomhederne, så vi kan gå i dialog om løsning af problemerne. Vi kan prøve på at se mulighederne sammen med virksomhederne. Det er ikke godt

for hverken kommunen eller virksomhederne, hvis vi giver tilladelse til noget, som vi efterfølgende skal rette til, fordi det ikke overholder de nationale regler, men samtidig skal vi afsøge mulighederne og forklare virksomhederne, hvis ringene ikke kan lade sig gøre,” siger Ellen Hvidt Thelle.

Lovgivning og forvaltning

Både Henrik Nielsen og Ellen Hvidt Thelle er enige om, at den største udfordring for kommunen er balancen mellem at servicere borgerne, rette ind efter de politiske ønsker og overholde de statslige regler.

”Vi skal som kommune være med til at guide virksomheden i den rigtige retning og komme med relevante forslag og løsningsforslag. Vi må Ikke være rådgiver, og vi skal heller ikke være en hindring, men vi skal være noget ind i mellem,” fortæller Ellen Hvidt Thelle om den

Fakta om 360-graders panelet

Stevns Kommune har som en del af sin erhvervspolitik for 2019-23 som målsætning at skabe en mere løsningsorienteret sagsbehandling. Det skal bl.a. ske ved at sikre hurtig respons på virksomhedernes behov. 360-graders panelet skal håndtere de udfordringer, der ligger ud over almindelig sagsbehandling, og hvor der er behov for et forum og et niveau, hvor de rette beslutningstagere er til stede.

rolle hun ser forvaltningen have, ”ofte skal der i forhold til f.eks. en byggetilladelse op til 38 forskellige lovgivninger i spil, for at den endelige tilladelse falder på plads. Her kan vi måske være bedre til at hjælpe virksomhederne til at se det råderum, der findes. Der er mulighed for at strække elastikken og gøre råderummet større, så vi sammen kan finde de gode kompromiser.”

Her opfordrer Ellen Hvidt Thelle virksomhederne til at være meget præcise, når de opsøger kommunen og have tænkt deres projekt godt igennem. På den måde bliver det lettere at finde ud af, hvad der er afgørende for gennemførelsen, og hvor der kan ændres på noget, så der måske i sidste ende kan gives en tilladelse: ”Med andre ord, kan forvaltningen også tage et ansvar for at udfordre virksomhederne for at skabe et større mulighedsrum. Hvis du accepterer

Obligatoriske deltagere, der sidder fast med i panalet: Borgmesteren, erhvervskoordinator i Stevns Kommune, centerchefen for teknik og miljø, erhvervschef i Stevns Erhvervsråd.

Valgfri deltagere efter behov og sag: Udvalgsformand for arbejdsmarked, erhverv og turisme udvalgsformanden for plan, miljø og teknik og direktøren for de tekniske områder.

Derudover særligt inviterede fra forvaltningen efter behov, for at sikre løsning af sagen.

de her præmisser og rammer, kan vi finde langt større løsningsmuligheder. Virksomhederne i Stevns Kommune, har den fantastiske mulighed, at søge hjælp og vejledning hos Stevns Erhvervsråd.”

”Jeg håber, vi kan blive bedre til balancen mellem erhvervsvenlighed og sagsbehandling, lovgivning og politiske ambitioner. Det er derfor vigtigt, at forvaltningen er så agil og fleksibel som muligt inden for rammerne, samt at vi bliver bedre til at få kommunikeret til virksomheder, ” forklarer Henrik Nielsen og fortsætter, ”får man kun svar på én ting eller bliver der givet et uddybet svar som tager udgangspunkt i det grundlæggende behov. Er vi som kommunalt embedsværk med eller modspiller. Min erfaring er, at der nogle gange i sagsbehandling kan være en tendens til at sige nej – for en sikkerheds skyld. Jeg så gerne, at vi i Stevns kommune vendte det mindset om og i stedet så på, om det som udgangspunkt godt kan lade sig gøre.”

Kvalificeret arbejdskraft

Hvordan kan forvaltningen hjælpe med at løse de helt store udfordringer som virksomhederne står overfor. Lige nu, er det f.eks. en akut

mangel på kvalificeret arbejdskraft, et problem, som ikke kun gælder for Stevns Kommune, men for hele Danmark.

”Kommunens forvaltning har mulighed for at række ud og skabe samarbejder på tværs af kommuner og områder. Det kan være med til at løse nogle af de større udfordringer, vi står med. Så vi skal hele tiden være opmærksomme på, hvordan vi bedst udnytter og styrker det samarbejde. Samtidig med det, skal vi arbejde på at styrke samarbejdet mellem jobcenteret og virksomhederne, så der heller ikke her er muligheder der går tabt. Blandt andet derfor indgår vi i et godt samarbejde med Køge Kommune om Rekruttering Køge Bugt,” fortæller Henrik Nielsen.

”Et af de vigtigste redskaber vi har i forhold til kontakten mellem virksomhederne og forvaltningen er 360 graders panelet. Det er administrationens mulighed for at tage hånd om helt nye henvendelser, som vi ikke før har taget stilling til. Vi har her muligheden for at forholde os til de bagvedliggende ønsker og behov, virksomheden har,” forklarer Ellen Hvidt Thelle, og Henrik Nielsen følger op, ”Som lille kommune er vores største fordel i forhold til

store kommuner, at vi let kan bevæge organisationen. Vi kan lettere skabe forandringer i administrationen når det er nødvendigt. Det skal vi huske; der bør ikke være langt fra behov til handling.”

Jakob Splidsboel er erhvervsog udviklingskonsulent i Stevns Kommune. Han er virksomhedernes indgang til forvaltningen.

Gennem ham, er det målet, at skabe en mere fleksibel og dialogbaseret kommunikation mellem kommunen og virksomhederne

Kontakt:

Jakob Splidsboel

Mobil: 21548046

Mail: erhverv@stevns.dk

1 2ordning vindere = voksenlærling

HF Butikken Jørgen Larsen

Jørgen Larsen driver HF Butikken i Hårlev, hvor han gennem de sidste 30 år har handlet med alt inden for foder, udstyr til dyr og dyrehold samt haveudstyr og brændsel. For ham er det vigtigt, at der stadig er plads til lokale forretninger og ikke kun store kæder.

Hvordan bruger du dit lokalområde, når du driver din virksomhed?

Jeg prøver at handle lokalt. Hvis prisen er den samme, matcher sådan nogenlunde eller billigere, så køber jeg lokalt. Jeg kører også butikken anderledes, helt bevidst, end de store butikker gør. Jeg kører den på den lidt gammeldags manér, og det kan folk godt lide. Det er service, service, service og fornuftige priser. Det er ikke altid, man helt kan være med, men vi prøver.

Et godt eksempel er under Corona epidemien. Hvis kunder skulle have dyrefoder og ikke havde lyst til at tage ind i butikken, så kørte jeg ud og bar sækkene helt ind. Jeg stillede dem ikke bare ved kantstenen, som andre gør.

Og så støtter jeg op om de lokale sportsklubber med sponsorater og gaver til banko arrangementer. Det er vigtigt for os, og det holder jeg fast i.

Mærker du det øgede krav om bæredygtighed fra kunden?

Det eneste vi har mærket her i butikken, i forhold til bæredygtighed, er plastikposer: Det vil folk ikke rigtigt have mere. Så det er jo dejligt.

Vi SÆLGER økologisk foder og lign., men det er ikke mere, end det altid har været.

Hvordan gør du brug af digitalisering af din virksomhed?

Da jeg startede i sin tid for 37 år siden, da foregik det hele med en lille trækasse, til regninger og kvitteringer. I dag kører det hele igennem med stregkoder.

5

Vi har ovenikøbet lige fået nyt edb-system og kasseapparat, så vi er helt opdaterede. Det kører derudaf.

Men alt det der med at sidde og taste ind – DET lader jeg de unge om.

Hvordan har du oplevet udviklingen af erhvervslivet og erhvervsmiljøet i Stevns?

En del af kommunalbestyrelsen fokuserer lidt for meget på turister til kommunen, men glemmer lidt os, der tjener pengene.

Det gælder også erhvervsrådet, der kun fokuserer på turismen. Jeg føler lidt at vi andre er blevet glemt.

Jeg synes, man skal fokusere lidt mere på nogle af de små erhvervs-

virksomheder, som allerede er i Stevns Kommune og fremhæve dem. Jeg føler lidt, at den gamle Vallø Kommune er blevet glemt. Det er vi nogle, der mener.

Nu er jeg valgt ind i kommunalbestyrelsen, så vi prøver at arbejde der på de indre linjer.

Hvad er det næste skridt i udviklingen af din virksomhed?

Jeg har været med i 37 år den 1. februar 2022. Jeg har set, hvordan

regnskabet gik fra den lille trækasse til den fulde digitalisering. På vejen har jeg taget en vognmandsuddannelse og udviklet butikken stille og roligt. Næste skridt i udviklingen er så småt at gennemføre et generationsskifte… stille og roligt indenfor de næste 3-8 år. Om jeg skal være med hele vejen, har jeg ikke besluttet mig for endnu. Hvem der skal køre det videre, har jeg ikke styr på.

Men butikken har i hvert fald sin berettigelse. Det er jeg ikke i tvivl om.

LMteknik – sterile løsninger bygget fra bunden

Inden for de sidste par år er vi alle blevet en hel del mere opmærksomme på hygiejne og på, at der kan være bakterier og virus på steder vi opfatter som rene. For LMteknik i Hårlev har der været fokus på at skabe sterile og rene omgivelser de sidste 15 år

"Hvis din virksomhed skal vokse og blive større, så er det helt afgørende, at alle gør det, de er bedst til. Som stifter/ejer er du ikke nødvendigvis den bedste til at være direktør. Det kan være, du er den bedste til at være sælger eller udvikler af nye produkter, og så må du ansætte én, der er god til det andet," siger Lars Muhlig, stifter og ejer af LMteknik.

LMteknik er inde i en forrygende udvikling, men har netop den problemstilling, at virksomheden snart er for stor til, at ejer og stifter Lars Muhlig kan tage sig af både salg, udførelse og kundekontakt. Derfor drømmer han om snart at kunne ansætte en direktør, så han selv kan gøre det, han er bedst til: at udvikle virksomhedens produkter.

Hvem er LMteknik

LMteknik designer og producerer sterile rum - også kaldet renrum. Det kan være et helt rum, men det kan også være bænke hvor der udføres sterilt arbejde. Ud over det, tester de også produkterne og står for kontrol og service efterfølgende.

Lars Muhlig startede med at lave service hos apotekerne. Han beskriver sin forretningsplan fra dengang således:

lede marked, kan det løbe rundt. Jeg endte dog med at begynde med en enkelt kunde inden for farmakologi og derefter også sygehusene. Så man kan sige, at den oprindelige forretningsplan ikke blev overholdt."

Vi har en stor teknisk viden, og alt bliver specialdesignet til kundens behov. For nuværende har vi leverandører i hele Europa for at kunne møde de krav, der bliver stillet. Det kanvære døre fraSpanienogteknikfraItalien.Videsigner ogholderstyrpåkoordineringenafprodukterfradeforskelligesteder

"Forretningsplanen var: der er x antal apoteker, med x antal af de her bænke – så hvis jeg kan få x % af det sam-

For 6 år siden, gik firmaet fra udelukkende at yde teknisk service til også at bygge hele rummet. En opgave som Lars Muhlig ikke tog let på. Kvaliteten skulle være i orden. Derfor rejste han verden rundt for at finde den rigtige producent af renrums komponenter.

”Fra de første rum har det taget fart, uden at det har været nødvendigt med opsøgende salg eller markant markedsføring. Det er ren mund til mund. Så på nuværende tidspunkt har vi bygget omkring 20 rum af forskellig størrelse. Det er alt fra 10 kvm til 650 kvm,” fortæller Lars Muhlig.

”Vi har en stor teknisk viden, og alt bliver specialdesignet til kundens behov. For nuværende har vi leverandører i hele Europa for at kun-

ne møde de krav, der bliver stillet. Nu kan det være døre fra Spanien og teknik fra Italien. Vi designer og holder styr på koordineringen af produkter fra de forskellige steder,” forklarer Lars Muhlig, om hvordan han har struktureret sin virksomhed.

Hvad er det, der gør jer unikke i branchen:

”Vi kommer tidligt ind i projektet og er med hele vejen igennem som rådgiver. Vi kan levere den samlede løsning inkl. Inventar f.eks. skraldespande, knager mv. Denne del tænkes der sjældent over, men er væsentlig i forhold til det færdige produkt og den brug, der skal være i sidste ende. Der er mange faldgruber hvis det ikke tænkes ind fra begyndelsen,” fortæller Lars Muhlig.

Lars Muhlig er meget ude på byggepladsen, så tingene kan tages i opløbet og med det samme.

”Når jeg kommer forbi pladsen hver dag, får jeg den bedste føling med tingene. Samtidig har jeg en tæt kontakt til bygherre og kunden i

udføringsfasen. Vi vil være tætte på kunden, leverandør og montageteam. Det gør det lettere at løse de små udfordringer, der kommer inden de bliver et problem”, fortæller Lars Muhlig om virksomhedens arbejdsprocesser.

Fremtiden har et europæisk perspektiv

LMteknik har oprettet et kontor i Italien for at være tættere på leverandøren. Målet er at skabe en elektronisk platform, hvor folk kan gå ind og købe produkter til renrum inventar o.l. Der er masser af underleverandører på inventaret og det er det, som den italienske virksomhed skal samle. Da mange af produkterne kommer uden fra Danmark. Herfra er der så gode muligheder for at ekspandere og udvide webshoppen til hele Europa.

”Målet for mig er, at vi kan blive totalleverandør fra design, rådgivning til helt færdigt indrettet rum,” fortæller Lars Muhlig om visionerne for virksomheden.

Drømmen om kreativ direktør: Det

handler om at ansætte de rette mennesker med de rette kompetencer. På sigt kan der være behov for en produktionsansvarlig/daglig leder. Så det handler om at få frigjort de rette mennesker til de rette opgaver som ligger inden for deres kompetencer.

LMteknik har modtaget 2 gazeller.

I 2020 blev der sat omsætningsrekord.

LMteknik beskæftiger lokalt 5 mand, mens et internationalt montageteam på 18 mand tager sig af den praktiske opsætning.

På kontoret er opsat flere renrum, så det er muligt at se de forskellige løsninger i virkeligheden.

Lars Muhlig byder velkommen til kontoret i Hårlev.

DRYK vi skaber en grønnere fremtid

DRYK startede sin rejse for bare tre år siden og har haft en helt utrolig vækst samtidig med at Christian Christensen

ønsker at bidrage til den grønne omstilling og lokalsamfundet i Stevns.

Det gjorde, at han blev i 2021 kåret til Årets Iværksætter

”Det handler for mig om, at vi kan være i front i den grønne omstilling. Og at vi skal starte den grønne omstilling i hverdagen, lige der med din morgenkaffe og dine cornflakes. For mig, er det selve formålet med at stå op om morgenen: vi skal gøre verden til et bedre sted for vores børn og børnebørn,” siger en passioneret direktør for DRYK.

Vi skal være konkrete

Christian Christensen er meget bevidst om, at hans bæredygtige dagsorden meget hurtig kan blive opfattet som et markedsføringsstunt. Derfor er det afgørende for ham, at forbrugeren kan se det konkrete afkast

af det bæredygtige produkt og kan se, at DRYK som virksomhed reelt gør en forskel.

”Når du køber en liter DRYK, støtter vi samtidig Den Danske Naturfond, så der bliver opkøbt et stykke jord svarende til bunden på af kartonen. Det er en tilgængelig måde for alle virksomheder til at støtte op om reel grøn omstilling. Hvis du er nysgerrig for, om din virksomhed også kunne gøre det samme, er du meget velkommen til at kontakte Christian Christensen.

Dethandlerformigom,atvikan være i front i den grønne omstilling. Og at vi skal starte den grønne omstilling i hverdagen, lige der med din morgenkaffe og dine cornflakes. For mig, er det selve formålet med atståopommorgenen:viskalgøreverden til et bedre sted for vores børn og børnebørn

Lokal forankring

Når man er en virksomhed i stor vækst og man samtidig har behov for produktionsfaciliteter, der fylder i landskabet, kan der være udfordringer forbundet med, gerne at ville fastholde en særlig geografisk tilknytning. Det har Christian erfaret på egen krop.

”Vi vil meget gerne beholde produktionen i Stevns Kommune, jeg har fra begyndelsen følt mig hjemme i lokalområdet og vil gerne bidrage til den vækst der er. Jeg har et godt samarbejde med erhvervslivet og det vil jeg også gerne holde fast i. Derfor har vi i øjeblikket konkrete forhandlinger med Gjorslev Gods om at overtage deres gamle staldbygninger og indrette dem til produktion af DRYK. Det er der en helt fantastisk historie i; at de samme bygninger går fra at rummer køer

der leverer mælk, til at rumme maskiner, der leverer plantedrik til erstatning for mælk,” fortæller Christian Christensen.

Vækst på over 400 % i 2021

DRYK er inden i en voldsom vækst og Christian forudser at den forsætter de næste år. Det giver helt konkrete udfordringer med bl.a. produktionsfaciliteter og integrering af medarbejdere, fortæller Christian:

”Vi har et stort fokus på at fortsætte den vækst vi er inde i nu, og fortsat udbygge det internationale marked, men første skridt på vejen er at få udbygget vores produktion, så vi kan følge med den stigende efterspørgsel. Lige nu ansætter vi to nye medarbejdere om måneden. Det sætter helt særlige krav til at få integreret dem ordentligt, så vi fastholder den virksomhedskultur vi har nu.”

Hvor andre virksomheder kæmper med rekruttering, har DRYK ikke det problem, ifølge Christian skyldes det, at flere og flere mennesker gerne vil arbejde i en virksomhed med en reel grøn profil og gode arbejdsvilkår.

”Vi har en klar grøn profil, så vi tiltrækker folk, der gerne vil være med til at forandre verden. Samtidig arbejder vi målrettet på at skabe bedre stillinger, på ligestilling og på diversitet. Alt sammen er det afgørende for at få de bedste medarbejdere,” siger Christian med eftertryk og fortsætter, ”Du får det, du betaler for, og vi går efter toppen af kransekagen.”

Fra landsbysmed til exc4-certifikat

Stigende krav om svejsecertifikater har været et irritationsmoment for smedemestre landet over igennem 15 år. For Stantek Aps har en strategi om høj certificeringsgrad givet afgørende konkurrencefordele

kurrence fra Østeuropa besluttede Aage og sønnen Michael at tage mere traditionelt smedearbejde ind – trapper, altaner, stålkonstruktioner til spær mv. Opgavesammensætningen gav fin omsætning for smedevirksomheden, men i 2014 indførtes der krav om overholdelse af EN1090.

I årene efter 2014 arbejdede hele branchen på at vænne sig til tanken om certifikater, og i 2014 er Stantek certificeret i EN1090 - en certificering på hele stålkonstruktionen med beregninger, certifikater på stålet og et svejsecertifikat.

I mellemtiden har virksomheden beskæftiget sig med flytteplaner og generationsskifteforberedelser. Michael Askø overtog virksomheden fuldt ud i april 2013, og det var tydeligt, at Stantek allerede på daværende tidspunkt havde brug for mere plads og bedre tilkørselsforhold for leverandørerne.

Lastbiler med større emner til videre forarbejdning måtte læsse leverancerne af ved grusvejens begyndelse, hvorfra Michael og medarbejderne transporterede materialerne til værkstedet på en trailer efter en bil eller en vogn efter en traktor. Midt i forberedelserne til at erhverve en større ejendom bliver Aage syg og dør i august 2013, hvorefter flytteplanerne bliver henlagt for en tid.

Smedemester Aage Jensen startede 1. januar 1980 på en nedlagt landejendom i udkanten af Store Heddinge. En lade på 66 m² skulle danne rammen om et landsbysmedeværksted, hvor Aage egentlig havde troet, at han skulle reparere plæneklippere og havelåger.

Nuværende ejer Michael Askø, søn af Aage, sluttede sig til virksomheden i 1983 og allerede da blev virksomheden kendt for at kunne finde på løsninger og opfinde.

Snart begyndte kunderne at efter-

spørge opbygninger af produktionsmaskiner og inden længe var smedemesteren producent af maskiner og håndteringsrobotter til fremstillingsvirksomheder.

Op igennem 1990’erne tiltog konkurrencen fra Østeuropa, og i løbet af nogle år faldt priserne, så det ikke længere var lukrativt at fremstille produktionsmaskiner og håndteringsrobotter i Danmark.

Fra håndteringsrobotter til stålkonstruktioner

Som følge af den stigende kon-

I løbet af 2010’erne blev Michaels søn Nicklas uddannet som smed i virksomheden og tog fuldt del i virksomhedens aktiviteter. Niklas overtog efterhånden flere administrative ansvarsområder, heriblandt tilbudsberegning og kontakt med større kunder. Nicklas medvirkede også til at øge ambitionsniveauet i forhold til opgavetyper, virksomheden kan byde på. Allerede EN1090 certificeringen gav adgang til at byde mere eksklusivt på krævende opgaver, og derfor satsede man på endnu mere krævende certifikater.

Tre år senere blev Stantek certificeret i EXC4, excecution-klasse 4, som er den højeste excekveringsklasse, hvor man må lave stort set alt i stålkonstruktioner. Dog med undtagelse af offshore. Mange store opgaver kan godt være både

EXC2 og EXC3, men de større bygherrer skeler alligevel til, hvem der har de bedste certifikater. Derfor virkede strategien og bragte Stantek ud på mere blåt ocean.

I 2015 lavede man for Crop Innovation et kæmpestort rodscreeningsanlæg på 10 x 40 meter ved navn Radimax, hvilket har ført til, at Danmark er blandt de førende nationer indenfor rodforskning.

travlt med at løse store opgaver og få EXC4-certifikatet i hus. Derfor flyttede de først ind i de nye lokaler i 2018.

Stantek Aps er certificeret i EXC4, excecution-klasse 4, som er den højeste excekveringsklasse, hvor man må lave stort set alt i stålkonstruktioner. Dogmedundtagelseafoffshore.

Større efterspørgsel og ulykkeligt samarbejde

Opgaven medførte forespørgsler på meget større opgaver, så behovet for mere plads bliver mere presserende. Derfor køber Stantek en 1000 m² produktionshal på Højerupvej i Store Heddinge, med dedre tilkørselsforhold, fire gange så meget plads, seks meters lofthøjde og mulighed for store traverskraner til at håndtere de tunge emner. I hele 2016 og 2017 havde Stantek

Med den forøgede kapacitet fik Stantek for alvor mulighed for at byde på større opgaver, og i 2019 vandt Stantek sin hidtil største opgave med i alt 2 km støjskærm langs Ringsted København Banen. Opgaven med 200 tons stål og flere tusinde mandetimer var så omfattende, at Stantek indledte et samarbejde med en underleverandør.

Samarbejdet med underleverandøren endte dog ulykkeligt. Hovedentreprenøren tilbageholdt 1,2 mio kr. i betalingen til Stantek pga. fejl i underleverandørens del af leverancen, hvorefter Stantek tilbageholdt ca. samme beløb fra sin betaling til underleverandøren –hvilket førte til en langstrakt tvist i voldgiftsretten.

Voldgiftssagen faldt ud til modpartens fordel, hvilket efterlod et krav mod Stantek på 1,8 mio kr.

Barslunds konkurs i november 2021 påførte et yderligere tab på 500.000 kr. Kort forinden havde Stantek fået at vide, at de var udpeget som årets produktionsgazelle i Region Sjælland.

Undervejs i voldgiftssagen har Stantek opkøbt aktiver fra driftselskabet til ejendomsselskabet, og da konkursen rammer, sker det i et opgavemæssigt dødvande. Til alt held kan virksomheden drives videre i det oprindelige ejendomsselskab med nye opgaver, men de samme medarbejdere og aktiver som tidligere.

Nu godt to måneder inde i det nye år er humøret højt, mange af de gamle kunder er kommet med og der er gang i spændende nye projekter.

Som i en ubåd – bare mere

Fra gulv til loft og over døren. Pladsen er udnyttet til det sidste på Stevnsvej 94 i Strøby Egede, hvor Lars Esbjerg har omdannet et nedlagt pizzaria til køkken for cateringvirksomheden, Kok Med Kul På Aps. Pladsudnyttelsen er inspireret af Lars’ tid i kabyssen i en ubåd. Alle kroge er udnyttet, alt har en plads

Tre stk. hundredelitersgryder koger lystigt med gammeldags oksesteg, suppedusk og andet godt. Det er tirsdag d. 1. marts og klokken er 13.30. Tre kokke er i færd med at forberede grønt og tilbehør til dagens ret – gammeldags oksesteg. Alle ved, hvad de skal og arbejder hurtigt. Systematik, effektivitet, tempo. Her bliver det en god dag, når man får noget fra hånden og gør det med et smil.

Konceptet er klart. Til hverdag laver Kok Med Kul På middagsfavoritter i øjenhøjde. Til selskaber og events bliver der jongleret ved kulgrillen. Efter 14 år på lokationen er det soleklart for både lokale og kunder langvejs fra, hvad Kok Med Kul På står for: populær, moderne grillcatering. Velsmagende mad, rigeligt af det. Kød på kulgrill, lækre salater og hjemmelavede islagkager.

Kunderne kommer fra nær og fjern. Største selskab til dato var på 1800 kuverter. Flest kuverter forberedt på en dag fra Stevnsvej: ca. 5000. Det kræver en trimmet organisation at kunne levere så mange kuverter uden

store forsinkelser eller kiks.

Og det kræver et skarpt blik for økonomien at slippe godt fra det. For Kok med Kul På blev 2019 et vendepunkt i forhold til økonomistyring og strategisk overblik. Lars havde for længe siden besluttet, at når han fyldte 40, ville han stoppe ræset. Han arbejdede altid, traf alle beslutninger selv, var altid til rådighed i virksomheden, og deltog aktivt i produktionen. Frem mod sensommeren trænede han en førstemand op og gjorde klar til at overlade driften til ham. Derefter rejste Lars, hans kone Jeanne og deres søn til Spanien og blev der et år. At trække sig ud af den daglige drift gav mulighed for at bruge sin energi på at sammenligne afdelingsregnskaber, perioderegnskaber og opsøge tilbagevendende kunder.

2 x Gazelle …og så Corona!

For at blive kåret som Gazelle i Børsen kræves der mindst en fordobling af bruttoresultatet over fire regn-

velsmagende

skabsperioder, hvoraf minimum tre skal være overskudsgivende. Gazellen i 2019 tildeles for regnskabsåret 2018. Gazellen i 2020 tildeles for regnskabsåret 2019, hvor Lars og familien rejste til Spanien.

I marts 2020 bremsede økonomien brat op for hotel, restauration og cateringbranchen. Hos Kok Med Kul På blev bestillinger til selskaber og events aflyst et år frem. Forretningsmodellen blev omstillet fra eventcatering til dagens ret, hvilket gjorde virksomheden i stand til at holde hovedet oven vande. Medarbejderne blev fastholdt, leverandørerne blev betalt, dog ikke uden et synligt indhug i egenkapitalen.

”Havde jeg vidst, at det ville tage et år, havde jeg lukket”, reflekterer Lars. Han glæder sig dog over at kunne fastholde medarbejderne og dermed være klar til genåbning med fuld fart. Hvis medarbejderne var blevet opsagt, havde de i mellemtiden fundet andet arbejde. Det ville være katastrofalt at starte køkkenet op med helt nye medarbejdere. I et sådant scenarie havde Kok med Kul På været begrænset i kapacitet i en længere periode – ved at fastholde medarbejderne, kunne virksomheden gå fra nul til 100 ved genåbning efter Corona.

Nu går det fremad igen og Lars

Kok med Kul På har i dag 14 fuldtidsansatte, hvoraf flere af medarbejderne har 6-8 års anciennitet, hvilket er usædvanligt for branchen. Når der er travlest, får de 14 faste folk hjælp fra et større antal løst tilknyttede grillmestre, kokke, catere og chauffører, så der kan være op mod 50 mand i gang på en travl dag. De travleste perioder er maj (konfirmationer), august (havefester, byfester, DHL) og december måned (julefrokoster, nytårsmenuer). Januar, februar og marts er stille mht. eventforretningen, og derfor har Kok Med Kul På kørt med dagens ret med levering i lokalområdet i denne periode.

Ud over Stevnsvej 94 driver Kok Med Kul På en kantine i Energiens Hus i Sorø, hvor der dagligt kommer ca. 120 spisende gæster.

Kort inden Coronanedlukningerne oprustede Kok Med Kul På med udlejning af festtelte, borde/stole, fadølsanlæg mm.

I 2022 vil Lars derfor kigge på muligheder for yderligere at udbygge udlejningsforretningen.

Samtidig har Kok Med Kul På efterhånden så mange leverancer omkring Odense, at Lars drømmer om at åbne en afdeling centralt på Fyn, hvis den rigtige ejendom dukker op.

Havdejegvidst,atdetvilletageetår,ville jeghavelukket.

Screen Tech Dansk Dørteknik

Screen Tech laver solafskærmning, Dansk Dørteknik laver automatiske døre. Virksomhederne er søsterselskaber startet af samme mand, Lars Hansen. Han leverer en samlet løsning til kunderne, der ofte består af både automatiske døre og solafskærmning

”Jeg har valgt at holde fast i begge firmaer og de to navne, fordi det er lettere for kunderne at finde ud af. Det ene laver døre og det andet laver solafskærmning. Det virker jo som to meget forskellige ting, men meget af teknikken bag automatiske døre og automatisk solafskærmning er den samme, så for mig giver det fuldstændig mening at gøre begge dele,” forklarer

Lars Hansen

Lars Hansen startede i 1998 med at lave døre og solafskærmning. I begyndelsen passede han automatiske døre på et hospital. Efterhånden har han udvidet forretningen og fundet andre områder, hvor han kan bruge sit talent. Nogen egentlig uddannelse inden for området, har Lars Hansen aldrig fået, men det har ikke forhindret ham i at springe ud i flere erhvervseventyr.

Omsætning delt 1/3 solafskærmning 2/3 døre (måske lidt mere) særligt til medicinalindustrien.

Lokal virksomhed på landet

Virksomhederne har til huse på en gård uden for Hårlev og Lars Hansen har da også prøvet kræfter med jobbet som landmand – ved siden af de to andre virk-

somheder, men har i dag valgt udelukkende at fokusere på Screen Tech og Dansk Dørteknik. Jorden der hører til gården, er bortforpagtet og lagt ind under en selvstændig virksomhed.

Stevns Kommune har i forbindelse med omlægning af landbrugsbygningerne til anden drift samt tilbygning af nye bygninger været meget large og imødekommende. Så Lars har haft god mulighed for at tilpasse sin forretning i forhold til at kunne holde produktionen på egen matrikel. Noget han i dag ser som en stor fordel:

”Alt arbejdet bliver lavet lokalt og det giver større manøvrefrihed i det samlede projekt. Jeg skal ikke vente på levering af et produkt, eller på at en dims bliver færdiggjort et andet sted. Vi laver det her og hele processen styres herfra. Derfor er jeg også helt sikker på kvaliteten af det produkt, vi sender af sted. Og det er helt afgørende.”

En gennemtænkt forretningsstrategi

Lars Hansen har gennem årene udviklet begge virksomheder. Både i forhold til kundegruppen, i forhold til ydelser og i forhold til sin egen rolle.

Kunderne består både af private og offentlige kunder. I begyndelsen var 80 % på offentlige kunder, men nu er porteføljen udvidet til at være langt bredere. Det væsentlige for Lars Hansen er at kunne levere et komplet og gennemarbejdet produkt, som der måske ellers skulle tre eller fire leverandører til.

dere. Det er meget vigtigt for mig, at når vi sender folk ud, så er de også ’herfra’. Det skal være ordentligt, rent og pænt og jeg skal kunne stå inde for den kvalitet, der bliver leveret,” fortæller Lars Hansen om de valg han træffer og hvorfor han ikke bruger underleverandører eller indlejede folk.

Derfor er det nødvendigt at prioritere i opgaverne og tænke kreativt. Lars Hansen har for nylig ansat en chauffør, for at give de ansatte fagfolk tid til at gøre det de gør bedst og for stadig at have hånd i hanke med tingene.

”Vi leverer en del specialprodukter som eks. glas med bly indlagt til røntgenrum eller slusesystemer til renrum. Vi sørger for alle delelementer: både produktion og opsætning af produkter samt service efterfølgende. Det gør, at mange kunder vælger både at få opsat døre og solafskærmning,” forklarer Lars Hansen.

Det har været vigtigt for Lars Hansen, at virksomhederne ikke skal være afhængige af ham, men at hans montagechef og servicechef kan arbejde selvstændigt også i forhold til kontakt med kunderne. Det giver størst fleksibilitet og mulighed for videre udvikling af virksomhederne.

Optimering af drift og arbejdsopgaver

Den største hæmsko for vækst er lige nu manglen på kvalificerede medarbejdere.

”Der er ikke de store muligheder for at få flere kunder, så længe det ikke er til at ansætte de rigtige medarbej-

”Vi laver det selv, vi fragter det selv, vi monterer det selv og vi servicerer det efterfølgende. Så når jeg har en chauffør ansat til transport af elementer, så spilder min smed ikke tid med det. Men det er stadig min medarbejder, jeg sender ud. På den måde får han bedre tid til at gøre det, han gør bedst,” fortæller Lars Hansen. Lars Hansen prøver hele tiden, at se på alle de steder i sin virksomhed, hvor det er muligt at driftsoptimere. Det handler nogle gange om de små ting for at se det større billede.

Udfordringerne ligger i det strategiske arbejde og i at tænke de lange løsninger. Lige nu er fremtiden at booste serviceafdelingen. Den må gerne blive større. Virksomheden er klar til at vækste organisk, hvis det bliver muligt, i forhold til at medarbejderne er der.

Vilaverdetselv,vifragterdetselv, vi montererdet selvogvi servicererdetefterfølgende.

KOM LØFT SJÆLLAND

DTU Engineering er hjemsted for DTUs diplomingeniøruddannelser. Som diplomingeniør er man uddannet til at anvende teoretisk viden i en praktisk sammenhæng, og de gør det sådan, at de nyuddannede ingeniører har et godt billede af den virkelighed, der møder dem i de mindre virksomheder: få teknikken til at virke bedre end konkurrenterne, men indenfor rammerne af virksomhedens økonomiske formåen.

Gennem projektet KOM LØFT

SJÆLLAND har fagfolk, forskere og lektorer fra fakultetet fået til opgave at indgå i skræddersyede virksomhedsforløb af 6-12 ugers varighed.

Målet med projektet er at tilføre nye kompetencer til ledelse og medarbejdere i virksomheder i Region

Sjælland. En række virksomheder fra Stevns er lige nu i gang med at finde ud af, hvad de kan lære af DTU Engineering om at drive virksomhed.

Forløbene sammensættes af workshops, korte kurser og individuelle sessioner med virksomhedens ejer og andre relevante deltagere fra virksomheden.

DTU fremhæver temaer som digitalisering, 3D-print, Lean management, Lean Business og forretningsudvikling, men organisationen rummer også faglighed til at beskæftige sig med en lang række andre temaer.

Da projeket er EU Finansieret, er det gratis at deltage.

MORE: Faglært arbejdskraft – fra

RLS Anlæg Aps har som anlægsgartner, kloakmester og entreprenør med vind i sejlene mere end opgaver nok. Faktisk så meget, at det var på tide at ansætte flere kompetente struktører eller anlægsgartnere. Men hvad gør man, når der ikke kommer kvalificerede ansøgninger på jobopslagene?

Ja tak, det vil jeg gerne. Et frokostmøde om udviklingspotentiale i digitalisering i administrationen lød relevant for Rasmus Leschly Sørensen, der stiftede RLS Anlæg i 2007. Mødet var et led i projektet MORE, Morgendagens Ressourcer, som Stevns Erhvervsråd medvirker til at gennemføre.

Igennem MORE er det muligt at få besøg af en konsulent med solid erfaring i ledelse og organisation. På et individuelt afklaringsmøde

afdækker konsulenten hele organisationens flaskehalse og udviklingspotentialer for at bestemme de mest kritiske temaer for virksomhedens kompetenceudvikling.

Konsulentens navn er Jette Mølholm, og det var ikke første gang, da hun afmonterede fløjlshandskerne og vendte hver sten i RLS Anlægs organisation. Det blev hurtigt tydeligt, at virksomhedens største barriere var personalemangel.

Meningen i projektet MORE er at tilføre kompetencer til leder og medarbejderen i mindre og mellemstore virksomheder, der har været under indflydelse af Coronakrisen.

Derfor spurgte Jette Mølholm og Rasmus Leschly Sørensen sig selv: Hvorfor lykkes virksomheden ikke med tiltrække kvalificeret arbejdskraft? Virksomheden er velrenom-

meret både som leverandør af godt håndværk og som en god arbejdsplads.

Og ja, selvfølgelig er netop coronakrisen en del af forklaringen: Privatforbruget er steget, og forbrugerne investerer i deres faste ejendom. Derfor er efterspørgslen efter håndværksydelser steget mere end arbejdsudbuddet, og derfor er der hårdere konkurrence om den gode faglærte arbejdskraft.

Men det er et konkurrencevilkår, som gælder for alle virksomheder i byggebranchen. Nogle lykkes alligevel med deres rekruttering.

Rasmus og Jette kom frem til, at virksomhedens udtryk udadtil – altså webside, sociale medier mm –ikke gav et klart billede af virksomheden som arbejdsplads. Derfor skulle MORE tilføre kompetencer til

Maskinværksted – hjælp til opgradering af system

Boje Svendsen ejer og driver BSK Værktøjsmager og Maskinværksted, hvor de beskæftiger sig med at fremstille og reparere støbeforme til støbning af plastemner. Virksomhedens maskinpark rummer cnc-fræsere, planslibere og gnistemaskiner, så de på eget værksted kan fremstille holdbare støbeforme.

Boje har igennem KOM LØFT SJÆLLAND bedt DTU Engineering om hjælp til at identificere de bedste og mest velegnede CAD/ CAM-systemer, så virksomheden kan forberede sig godt på at implementere et nyt system. Den gamle software er delvist selvprogrammeret, og det gælder for øvrigt for flere af løsningerne på værkstedet. Dog er Boje nu overbevist om, at

hvis han skal have succes med at tiltrække lidt yngre arbejdskraft, så kræver det mere moderne CAD/ CAM-system – softwaren benyttes til at skabe tegninger af emner, som maskinerne senere kan arbejde ud fra.

Til at hjælpe sig har Boje to industriteknikere fra DTU Engineerings eget maskinværksted samt en lektor fra instituttet. Industriteknikerne har i dagligdagen ansvaret for at instruere de studerende i at anvende maskinerne, og ved det indledende møde kom det frem, at de selv lige havde lavet et større researcharbejde for at identificere de bedst egnede CAD/CAM-systemer til DTU Engineerings behov.

fra umulig til mulig rekruttering

ledelsen i RLS Anlæg Aps, som ville gøre virksomheden selv i stand til at give både kunder og jobsøgere et mere klart billede af virksomhedens kvaliteter og kvalifikationer. Ud over forbedrede kompetencer til at arbejde med virksomhedens udtryk udadtil har Rasmus fået skærpet opmærksomheden på, hvordan han sammensætter teams med en blanding af erfarne og mindre erfarne.

Desuden har forløbet ført til, at Rasmus var godt klædt på til at købe en ny webside.

MORE-projektet er finansieret af EU og Erhvervsstyrelsen, og det løber frem til udgangen af 2022. Ønsker man at høre mere om mulighederne i MORE, kan man kontakte Stevns Erhvervsråd

Fra Store Heddinge Vandrerhjem

Store Heddinge Vandrerhjem har fungeret som kommunalt beskæftigelsestilbud i mange år. Fremover skal vandrerhjemmet drives som kommercielt overnatningssted. Læs mere om de nye forpagteres arbejde med at skabe det bedste udgangspunkt for en god oplevelse for gæsterne.

Anders og Tina Ringsmose er kendte ansigter i Store Heddinge og omegn. Her har driver virksomheden AT Rengøring med både erhvervskunder og private i hele Stevns. Rengøring og service i sommerhuse har været en stor del af virksomheden tidligere, og derfra vidste Anders og Tina, at de gerne ville arbejde mere med at skabe gode rammer for overnattende gæster. Da det blev muligt, bød de sig derfor til som nye forpagtere på Store Heddinge Vandrerhjem.

Første forandring: nyt navn!

Store Heddinge er ikke på turisternes landkort, når de skal re-

servere overnatningssted forud for en ferie på Stevns. Med navneskift fra Store Heddinge Vandrerhjem til Danhostel Stevns bliver overnatningsstedet mere synligt for kunderne. Samtidig appellerer navnet til flere engelsktalende gæster. Synligheden, prispolitikken og indretningen på vandrerhjemmet som kommunalt beskæftigelsesprojekt havde lav belægningsgrad, lave priser og tilbageholdende markedsføring. Anders og Tina satser på at styrke synligheden af Danhostel Stevns med professionel markedsføring og en service, hvor gæsterne får lidt ekstra.

Nu gælder det om at finde den rette balance mellem lejrskoler, selskaber, håndværkere og turister i traditionel forstand.

Renoveringer hele vejen rundt Værelserne er blevet malet, de 90’ervenlige koboltblå gardiner er blevet skiftet ud med stilrene rullegardiner, og så har udearealerne fået en overhaling af effektive medarbejdere, der til sammen har brugt mere end 200 timer.

Køkkenet i vandrerhjemmet er blevet renoveret, for det skal være omdrejningspunkt for både vandrerhjemmets gæster, sportsudøvere i den nye Stevnshal og for stevnsboere, som gerne vil have nem aftensmad eller lækker frokost.

Cafeteriet ’Oasen’ i den nye Stevnshal er en del af den samlede forpagtningsaftale. Her vil man kunne købe pølser og pommes frites, burgere og salater, hvoraf en del bliver forberedt i køkkenet på vandrerhjemmet, mens pølser og pommes frites kan tilberedes i anretterkøkkenet i cafeteriet.

Sammen med forpagtningen af Oasen hører et stort mødelokale med plads til 150 siddende gæster. I weekender og helligdage kan vandrerhjemmet være ramme om runde fødselsdage, konfirmationer og andre livsbegivenheder, og hertil skal maden laves i køkkenet på vandrerhjemmet. I spisesalen og udestuen kan der sidde 50 gæster,

Vandrerhjem

til Danhostel Stevns

mens der i skolestuen kan sidde 25. Der er plads til op til tre selskaber ad gangen, og de nye forpagtere er allerede gået i gang med at vænne selskabskunderne til, at man ikke får det hele for sig selv, når man er et selskab på 20 gæster.

Endelig har de nye forpagtere fået øje på, at der for øjeblikket ikke er en dedikeret cateringvirksomhed i Store Heddinge, som tilbyder mad ud af huset i den prisvenlige kategori. Bestillinger vil kunne hentes ved indgangen til Danhostel Stevns, f.eks. smørrebrød, sandwich eller dagens ret.

Et puslespil af en forretningsmodel

Omsætningen bliver fordelt på selskaber, overnatninger, cafeteriamad, møder og catering. Hver omsætningskategori indeholder underforretninger, som kræver særlig tilpasning i bemandingen eller medfører variation i de direkte omkostninger.

Forretningsmodellen er så kompleks, at visse parametre først finder sit leje, når alle aktiviteter er i drift.

Men Anders og Tina ryster ikke på hænderne. Tina har solid erfaring med bogholderi og økonomistyring, mens Anders har haft ansvaret for ressourceplanlægning og ledelse af op mod 80 medarbejdere. Fra sommerhusadministrationen ved de, hvilke forventninger fra gæsterne de skal imødekomme, og fra en hård tid som iværksættere efter finanskrisen ved de, hvordan man får meget ud af lidt.

Familien hjælper til Mens rengøringsvirksomhedens opgaver blev løst hos kunder og fra et kontor ude i byen, vil stort set alle opgaver i Danhostel Stevns og

Oasen foregå på vandrerhjemmet. Anders og Tinas to børn kan gå fra skolen og ’hjem’ på vandrerhjemmet, hvor de kan få lov at lave lektier, hjælpe til eller lege.

Med friske blomster på bordene og nye billeder på væggene forsøger Anders og Tina at skabe den afgørende stemning for gæsternes oplevelse af stedet.

Det er allerede nu tydeligt, hvordan familien har indtaget vandrerhjemmet og gjort det til deres eget. Børn, voksne og bedsteforældre går hjemmevant mellem hinanden og tager del i opgaven med at gøre klar til foråret – og hvem vil ikke gerne være gæst et sted, hvor man er inviteret til at føle sig hjemme sammen med værtsfamilien?

Foto: Nordic View

Vi vil gerne samle Stevns HER", understregetAndersRingsmose.

Udvikling af Gjorslev Gods

Flere turismeaktører har også allerede mødt og haft sparring med Cathleen. På Gjorslev Gods har der været ønske om at åbne for besøgende. Ønsket har bl.a. været igen at åbne for teaterforestillinger, rundvisninger og Herregårdens dag. For Jette Kiær, som er udviklingskoordinator hos Gjorslev Gods, har det været fantastisk at have en turismekonsulent ved hånden, som kan se nye udviklingsveje, og som ved hvad turisterne efterspørger.

”Foruden at have beriget os med alverdens idéer til hvordan vi kan udvikle godset i forhold til oplevelser, så er vi blevet gjort mere opmærksomme på de mange tilbud, vi kan benytte os af. F.eks. i form af relevante netværksmøder og faglige kurser. Herudover er vi uden tvivl blevet inspireret i at tænke mere i retning af bæredygtig turisme, og har bl.a. fulgt Cathleens råd om, hvordan vi kan forlænge turistsæsonen og ikke være bange for at ligge arrangementer i sæsonens ydrerperioder”.

Yoga og folklore

Det er dog ikke kun Gjorslev Gods, som har haft besøg af den nye turismekonsulent. Det samme gælder for mange andre aktører i Stevns og omegn. En af dem er Karen Nørby, som fortæller ”Jeg driver en ernæringsvirksomhed og en vandrevirksomhed. Samtidig er jeg yogainstruktør. Jeg har længe haft et ønske om at

Turisme i Stevns grøn

Cathleen Diana Pedersen er turismekonsulent i Stevns Erhvervsråd. Hendes opgaver er at vejlede og hjælpe virksomhederne samt udvikle Stevns som turismedestination.

Har du en virksomhed, der direkte eller indirekte arbejder med turisme? Eller vil du gerne sparke gang i noget større, der samarbejder med andre virksomheder på tværs af brancher? Så er det turismekonsulent Cathleen, du skal tage fat i.

kombinere de tre ting. Derfor har jeg sat tre yoga- og vandreweekender op med sund forplejning i løbet af 2022. I den forbindelse manglede jeg et sted, hvor vi kunne bo tæt ved Stevns Klint. Der skulle også være et yogalokale samt et godt køkken. Her kom jeg i dialog med Cathleen, som satte mig i kontakt med Per Strøm, der har Stevns Klint B&B i Højerup. Det skulle senere vise sig at være det helt perfekte match”.

Også Alexandra Olsen, som driver det lille Folklore Museum i Store Heddinge by, har haft glæde af erhvervsrådets nye turismekonsulent: ”Jeg har fået gode tips til, hvordan vi kan tiltrække turister til vores museum, og kreative idéer til, hvordan vi kan udvikle museet yderligere, baseret på tidens trends og tendenser”.

Udviklingsprojekter

Udover at konsultere og bygge broer imellem samarbejdspartnere, har turismekonsulenten også haft kog i flere større projekter.

Der arbejdes på at fremme fødevareturisme, som sammen med outdoor bliver de to største indsatsområder i 2022. I gastronomiens verden samarbejder Stevns Erhvervsråd med Stevns Klint Partnerprogram om at ”få lokale fødevarer på menuen”,

Med Stevns Outdoor er målet at skabe 7-10 nye outdoor aktiviteter rundt i Stevns, til glæde for både lokale og turister.

Vi skal arbejde frem mod sammemål,ogviskalsikre, at Stevns bliver en samlet destination ikke et kludetæppe af forskellige, enkeltstående aktører ogoplevelser.

fremtiden er

Spørger man erhvervsrådets turismekonsulent, så er der spændende fremtidsudsigter for turismen i Stevns. Der har længe været arbejdet med bæredygtig turismeudviking, men Cathleen drømmer større: ”Jeg glæder mig til den kommende tid, hvor jeg vil kigge mere ind i, hvordan vi kan tage bæredygtig turismeudviking et skridt videre og tale om regenerativ turismeudvikling. En ny måde at arbejde med turisme, som udspringer fra landbrugets verden, hvor man taler om regenerativt landbrug, og som i sin korte definition handler om ”at efterlade noget bedre end da man fandt det, hvorimod bæredygtighed mere konkret handler om at bringe noget i balance”.

Men turismekonsulenten stopper ikke her. ”Vores sprog og hvordan vi omtaler ting er medvirkende til at indramme hvordan vi opfatter og agerer i vores verden. Derfor skal vi tale om "værtsdestinationer" og flytte fokus fra et købsbaseret behov til det lokale værtssamfund. På den måde bruger vi turismen til at understøtte lokal udvikling til glæde for dem der bor her. Vi skal i højere grad se udover at opfylde turisternes behov og ønsker og til at prioritere, hvad der er godt og værdifuldt for lokalsamfundet.”

Turismestrategi i Stevns Kommune

Stevns Kommune skal arbejde videre med at gøre Stevns til en destination. Målet er at engagere turisme- og erhvervsaktører såvel som borgere i at skabe meningsfulde og relevante begivenheder, steder og stemninger i Stevns.

Hvis lokalområdet formår at kommunikere og udvikle sammenhængende produkter, events, attraktioner, oplevelser og services, vil det løfte hele området som samlet destination.

Bæredygtige oplevelser

Oplevelser for gæster og lokale er centralt i bæredygtig turisme. Men hvilke former for oplevelser skaber den rigtige udvikling? Og sørger samtidig for ikke at presse vores klima, natur og lokalsamfund?

I partnerprogrammet går en række aktører ind i at skabe bæredygtige oplevelser. Partnerprogrammet støtter op om aktørernes arbejde og kommer med anbefalinger til, hvordan Stevns kan få flere og bedre bæredygtige oplevelser:

• Fokus på helårsturisme: flere oplevelser i ydersæsonen vil give arbejdspladser og mindst tryk på klinten i højsæsonen

• Oplevelser med omtanke for klima, miljø og lokalsamfund. Fx afledte effekter: er maden lokal, hvordan er transporten, hvordan påvirkes natur og beboere?

• Flere oplevelser inde i land: Gæsterne skal blive længere og bevæge sig rundt på hele Stevns. Tilbud med pakker i partnerskab (mad, overnatning, unike oplevelser) og flere oplevelser inde i land er nøgleord.

Fotograf: Mads Tolstrup

Stevns Erhvervsråd

Stærke tilbud til Stevnske virksomheder

Vil du videre med din virksomhed og styrke din bundlinje? Deltag i et af Stevns Erhvervsråds udviklingsforløb. De er målrettet til dig, der er parat til at arbejde seriøst og målrettet med udviklingen i din virksomhed.

Oneday salgsworkshop

Uanset hvad dit produkt er, har du brug for at have fokus på salg - eller med andre ord, afsætning af dit produkt. Oneday hjælper dig til at finjustere dit blik, så du ser din virksomheds forudsætning for at lave bedre salg.

Du får skærpet dit strategisk blik på din virksomhed og tager hjem med konkrete værktøjer og en plan for at styrke din omsætning.

Dato: 15. september 2022

Pris inkl. forplejning hele dagen: kr. 500,- + moms.

Raketvækst

2½ døgn med strategiudvikling for ejerledere. Bliv udfordret på dit potentiale, dine ambitioner og din tilgang. Styrk din forretning med knivskarp prioritering, nye værktøjer og realiserbare mål.

Dato: 18.-20. maj 2022

Pris inkl. overnatning og fuld forplejning: kr. 4995,- + moms.

Kompetenceudvikling via skræddersyede forløb for etablerede virksomheder

MORE:

Ledelse, organisationsudvikling, forretningsudvikling, understøttende systemer

Komløft Sjælland:

DTU-engineerings eksperter om strategi, processer, teknologiudvikling, produktion

Det er gratis at deltage i begge forløb. Kontakt os om ansøgning. Løbende optag

Vil du vide mere om de enkelte forløb eller hvilket, der passer bedst til dig og din virksomhed?

Kontakt iværksætter- og virksomhedskonsulent

Jesper Yder Knudsen på: tlf.: 2122 1765

mail: jesper@stevnserhvervsraad.dk

Grønt samarbejde styrker branding

Et nyt grønt samarbejde er spiret af den stevnske muld. Rødvig Kro har fået ny fast leverandør i den økologiske producent ved Magleby, Nørbys Grøntsager. Samarbejdet giver et ryk på både bæredygtighed, signalværdi og kvalitet for begge virksomheder.

Det økologiske bronzemærke har længe været et ønske hos Rødvig Kro. Det er en adgangsbillet til et større marked af kunder hos fx det offentlige, hvor mange kun booker steder med en procentdel økologisk forplejning.

Kroen har samtidig været en del af en arbejdsgruppe for at få lokale fødevarer på de stevnske restauranter i regi af Stevns Klint Partnere. Og hvad gør man så, når man både vil have det lokalt og økologisk? Man ringer til Nørbys Grøntsager. Det gjorde chefkok, Morten Vennike, i hvert fald.

Godt for fortællingen

Ole Nørby var hurtig til at svare: ”Der er masser af fordele for os. Det er godt, at varerne ikke skal køre så langt, der er ingen emballage kun returkasser, Morten tager med tilbage. Så det er jo langt mere bæredygtigt end at sende til København, og så er Rødvig Kro jo et rigtig godt sted at have sit navn forbundet med”, fortæller landmanden og henviser bl.a. til titlen som Danmarks bedste badehotel, der netop er tilfaldet kroen for anden gang.

Også for kroen giver fortællingen om samarbejdet værdi.

”Det at få lokale økologiske råvarer er enormt godt for os, og noget vi

prøver at brande os på. Vi skriver i menukortet, at vi henter grøntsagerne ’lige her udefra’, og tjenerne siger også, at det kommer fra Ole ligesom, vi fortæller, at vores most er fra Engvang. Vi oplever, at mange af gæsterne synes det er fedt, siger Morten Vennike.

Nemt og med høj kvalitet

En af de store knaster for at få lokale fødevarer på menuerne i restauranter er logistikken; Hvordan bestiller man, og hvordan ved man hvad der er og hvad der er brug for?

Men indtil videre går det glat, forsikrer Ole Nørby: ”Jeg sender en liste hver uge, over hvad vi har. Morten tilrettelægger sin menu og bestiller ud fra den, og så kommer de forbi og henter varerne dagen efter. Kun hvis det er store bestillinger, kører jeg ud med det.”

Inden da skylles grønten, så køkkenet ikke får store mængder jord ind. ”Og så tager de ellers varerne nogenlunde, som de kommer”, siger Ole Nørby, som bl.a. har solgt kroen kallette, grønkål, porre og kartofler i vintersæsonen.

Morten Vennike er også godt tilfreds: ”Det er jo ind i mellem lidt besværligt at hente, men det klarer vi, og til gengæld er det grønne bare mere

lækkert og friskt! Det er et helt andet produkt, end hvis man får økologisk fra udlandet, og Ole er nem at snakke med. Jeg skriver, hvad jeg kunne tænke mig, og han svarer :"jeps".

Lokale fødevarer som bæredygtig turisme

En arbejdsgruppe af restauratører og producenter, der er partnere med Stevns Klint, samarbejder om at få flere lokale råvarer brugt lokalt. Målene er at vise smagen af Stevns frem, øge indtjeningen hos lokale fødevarevirksomheder og ikke mindst at mindske aftrykket på vores verden – bl.a. ved mindre transport af råvarerne. Både Rødvig Kro og Nørbys Grøntsager er med i denne indsats og deltog bl.a. begge i en fødevareworkshop i november ’21, hvor alle producenter og restauratører var inviteret til at finde løsninger og nye muligheder sammen. Dette arbejde fortsætter i et samarbejde mellem aktørerne, Stevns Klint Verdensarvskontor og Stevns Erhvervsråd.

For at høre mere, skriv til eva@stevnsklint.org eller cathleen@stevnserhvervsraad.dk

Nye forretningsmuligheder med

Med forventningen om 50.000 besøgende årligt åbner Stevns Klint Besøgscenter helt nye muligheder for os alle, når Stevns nye trækplaster slår dørene op for publikum

Netop nu bygges Stevns nye store turistattraktioner i Boesdal Kalkbrud, hvor der knokles på at færdiggøre besøgscentret for Stevns Klint. Et ambitiøst byggeri til 80 mio. kr.

Besøgscentret forventes at tiltrække 50.000 besøgende året igennem; et kundegrundlag, som bør komme hele det stevnske erhvervsliv til gode, fortæller Steen Bonke Sørensen, direktør i besøgscentret:

"I min stillingsbetegnelse er vækst og en positiv udvikling for turisme, bosætning, erhvervsliv og oplevelsesøkonomi i lokalområdet nøgleordene. Stevns Klint Besøgscenter skal tiltrække besøgende – ikke bare til Boesdal, men til hele

Stevns. Besøgscentret bliver en del af det store fællesskab, som allerede i dag kendetegner vores område. De gæster, vi er sat i verden for at betjene, skal kende til alle de fantastiske muligheder her er ved verdensarven".

Til glæde for stevnsboer og gæster Med Stevns Klint Besøgscenter som et fyrtårn for hele området bliver der endnu bedre muligheder for at styrke Stevns både for gæster og stevnsboere.

"Vi skal skabe oplevelser i besøgscentret, som kommer alle til gode," slår Steen Bonke Sørensen fast og uddyber: "For mig er det lige så vigtigt, at Stevns Klint Besøgscenter kommer alle os lokale til gode, som

at områdets besøgende får en fantastisk oplevelse, når de kommer forbi. Det sikrer vi først og fremmest med den fantastiske udstilling og formidling om Stevns Klint, men blandt andet også ved et stort, ambitiøst eventsprogram, hvor der vil være noget for enhver smag. Vi får bl.a. to ’scener’ her i besøgscentret, som skal bruges flittigt!"

"Derudover kommer vi både til at have en butik, hvor vi sælger produkter med særlig fokus på lokale designere og producenter af enkel karakter, men høj kvalitet. Vi laver kampagner og særudstillinger, fysisk og online. Vi får også en Bistro med særlig fokus på sund mad. Et spisested i en kvalitet så bistroen i sig selv tiltrækker gæster.

med

Stevns Klint Besøgscenter

Det bliver her i Boesdal, du nyder din eftermiddagskaffe, imens du ser eftermiddagssolen kaste vilde farver ind over den helt unikke natur, vi har herude", fortæller Steen Bonke Sørensen.

Vi skal skabe oplevelser i besøgscentret, som kommer alle til gode, For mig er det lige såvigtigt, at Stevns Klint Besøgscenter kommer alle os lokale til gode, som at områdets besøgende fårenfantastiskoplevelse,

Styrket vækstgrundlag for Destination Stevns Klint

Destination Stevns Klint er mere end selve klinten; det er hele vores unikke verdensarvsområde og de mennesker, som bor her. Gæster til besøgscentret skal have mulighed for at opleve hele destinationen og det skaber potentiale for vækst, fortæller Steen Bonke Sørensen:

"Her på Stevns er der plads til alle; det har jeg jo selv oplevet, da jeg kom hertil for første gang for lidt over to år siden og nu er jeg flyttet

permanent til Lund, Rødvig Stevns. Vi har nogle stærke fællesskaber –også på erhvervsområdet og det skal besøgscentret ind og være en del af. Derfor kommer vi til at arbejde for, at vores gæster får blik for hele destinationen og alle de erhvervsdrivende, detailbutikker, overnatningsmuligheder og spisesteder, som har blik for verdensarvens værdier og fortællinger".

"Derfor vil jeg også opfordre alle til at tænke Stevns Klint ind i fortællingerne om jeres virksomheder, der hvor det giver mening for jer. Vi har en fælles kernefortælling for Stevns Klint, som man kan finde inspiration i; den er nemlig udviklet med afsæt i hele området og vores fælles historie. På den måde håber jeg, at besøgscentret vil komme alle erhvervsdrivende til gavn", siger Steen Bonke Sørensen.

Kontaktoplysninger

Direktør Stevns Klint Besøgscenter Steen Bonke Sørensen

Mail: steen@stevnsklint.org

Tlf.: 4099 5577

www.stevnsklint.com

Praksis Arkitekter

Foto: Nordic View

Sådan samarbejder besøgscentret

På en række områder kommer Stevns Klint Besøgscenter til at tilbyde lokale erhvervssamarbejder, fortæller Steen Bonke Sørensen. Det drejer sig især om besøgscentrets butik, formidling og events/arrangementer:

"Stevns Klint Butik kommer til at sælge lokal brugskunst. Væk med billig importeret plastikmerchandise, som ingen nytteværdi har! Her i besøgscentret sælger vi varer i højeste kvalitet, som folk faktisk får glæde af derhjemme. Derfor har jeg selvfølgelig også fokus på at skabe stærke samarbejder med nogle af vores dygtige kunsthåndværkere og designere her på Stevns, så vi kan sælge deres varer i butikken".

"Formidlingen af vores fantastiske historie om asteroiden, massedøden og læren om, hvorfor det er vigtigt, at vi passer på både mennesker, dyr og planter, skal fortælles her fra besøgscentret. Og alle dygtige formidlere kan være med. Vores gæster skal have mulighed for at opleve hele den store fortælling –både her i vores verdensklasseudstilling og ude i landskabet. Det kan

fx være via vandreture, foredrag eller kunstneriske indslag".

"Og så er der vores ambitiøse events- og arrangementsprogram. Her vil der jo være rig mulighed for at byde ind til fx pakkeløsninger, så gæster fx kan kombinere et event med spisning, overnatning og nogle af de mange andre stærke oplevelser, man får her på Stevns. De konkrete pakker kommer jo helt an på, hvem der vil samarbejde og kan se de gode muligheder – her er vores netværk: Stevns Klint Partner i forvejen en effektiv generator for lokale samarbejder. Jeg kan på det kraftigste anbefale alle at melde sig ind her, hvis man har ambitioner om at skabe stærke oplevelser med afsæt i Stevns Klint".

Kom med i loopet

Besøgscentrets åbning rykker nærmere med hastige skridt og det er nu, du skal rykke for at blive klar til alle de gæster og den omtale, åbningen forventes af drive.

"Det er afgørende for alle at være opdaterede med den nyeste viden om, hvad der sker i Boesdal,

Stevns Klint

Partnere

Partnerprogrammet er et tilbud til alle virksomheder, organisationer, kunstnere og foreninger om at være partner med verdensarven på Stevns. Programmet er opstået i et samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Verdensarv Stevns og rummer over 120 partnere, som ønsker at bruge verdensarven til at skabe en god og bæredygtig udvikling for hinanden og for Stevns.

Idéen er UNESCOs. Det har nemlig vist sig, at hvis lokalområdet tjener penge på verdensarven, så bliver der også passet bedre på den. UNESCO kalder det bæredygtig turisme.

hvilke samarbejder, der ligger i støbeskeen og hvilke muligheder, der er, for at komme med på den ene eller anden måde", konstaterer Steen Bonke Sørensen.

"Alle interesserede bør starte med at melde sig ind i vores netværk: Stevns Klint Partner, hvor vi løbende leverer den nyeste info om besøgscentret. Det er en virkelig nem måde for partnerne at holde sig opdaterede på og et fantastisk forum for samarbejde. Flertallet af vores erhvervsaktiviteter udføres i samarbejde med Stevns Erhvervsråd".

"Derudover er ‘min dør altid åben’", siger direktøren og uddyber: "Og jeg elsker at møde de stevnske erhvervsfolk og høre om deres visioner. Så hvis man har en god idé til samarbejde, er man mere en velkommen til at kontakte mig, så vi kan få en snak".

"Det er nu vi lægger kimen til de næste mange års udvikling her på Stevns – og jeg glæder mig til at dele rejsen med jer alle", slutter Steen Bonke Sørensen.

Vil du være med eller bare høre mere? Så skriv til Eva Rose Waldorff på: eva@stevnsklint.org

Og hvad synes partnerne?

Stevns Klint Partnere arbejder aktivt for at verdensarven bliver en katalysator for gode liv og lokal vækst. Her kan du læse to partneres ord om, hvordan de udnytter de muligheder besøgscenteret giver for deres virksomheder.

Hvad betyder det for Tingtegneriet at være en del af partnerprogrammet?

Vi har fået kendskab til udviklingen i området og samarbejder med virksomheder, vi ikke ellers ville have kendt. Det giver et stærkt tilhørsforhold som tilflytter. Og lyst til at fortælle andre om Stevns.

HvadharIplaneromatgøreforatfåmestmuligtudaf, atvinufårettrækplasterforturismeniStevns?

Der kommer forhåbentlig mere omtale i både Danmark og verden om Stevns som turistmål. Og dermed flere besøgende. Det håber vi selvfølgelig smitter lidt af på kendskabet til os og vores virke. Så har der været talt om en shop på besøgscenteret med lokale produkter, som kunne være en oplagt mulighed for os både ift. salg og synlighed.

VI bruger også Stevns og Stevns Klint i fortællingen om, hvem vi er: at vi bor, producerer og tegner tingene lokalt og laver lokale samarbejder.

Tingtegneriet

Møbeldesignerne Vibeke Maj Magnussen og Claus Boye Petersen arbejder sammen i virksomheden Tingtegneriet.

Her tegner, designer og producerer de møbler og brugsting af høj kvalitet. De er aktive i Stevns Klint Partnere og var med til at starte design- og kunstnernetværket VæRK21.

Hvad betyder det for Picobello BnB at være en del af partnerprogrammet?

Jeg får rigtig meget ny viden og nye ideer, det er interessante møder og dejligt at opdage og møde alle dem, der er her.

Hvad gør du for at få mest muligt ud af, atvi nu får et trækplasterforturismeniStevns?

Med besøgscentret tror jeg, at det fortsætter. Og med de andre attraktioner som det kommende vikingemuseum ved Køge og Skovtårnet, så tror jeg, at folk vil blive lidt længere, for der er meget, man skal nå at se.

Jeg håber også man kan formidle lokale tilbud fx gårdbutikker og overnatning og gøre det nemt for folk at blive længere.

Carsten Larsen driver det hyggelige Bed and Breakfeast, Piccobello med sin hustru i hjertet af Valløby. Tæt på Tryggevælde Å og Vallø Slot. Han er aktiv i både Stevns Klint Partnere og Valløby borgerforening.

Jeg har sat mig godt ind i det, vil vide så meget som muligt, snakke med mange og sige det videre. Så mange fortæller om, hvad vi har her i Stevns. Vi skal få vist, at godt nok bor vi på landet, men der er sindssygt mange ting, man kan her.

Picobello BnB

Nyt projekt kom flyvende fra start

De mange deltagere kommer ind i salen i Hellested Forsamlingshus og finder sig efterhånden til rette ved deres borde. Der er mange, der skal hilse og hilses på; mange der skal udveksle de sidste nyheder og endnu flere, der møder gamle bekendte, de ikke havde regnet med at skulle se lige i aften. Mange foreninger, private, virksomheder og klubber har fundet vej til kickoff-arrangementet for Stevns Outdoor.

Starten tyder til at blive rigtig god. Man kan næsten mærke de mange idéer begynde at blomstre og spire blandt de mange deltagere, der er mødt op.

Efter at have brudt den første spæde is over en lækker middag serveret af Hellested Forsamlingshus, tog erhvervschef Thomas Christensen ordet og præsenterede Stevns Outdoor.

”Det er jer, der skal skabe aktiviteterne på den måde, I gerne vil have dem, så det bliver noget, der lever i og styrker jeres lokalområde. Kan vi samtidig skabe noget, der er så unikt, at det ikke kan være andre steder end her og noget, der er så unikt, at det kan brandes og være med til at skabe muligheder for endnu flere mennesker i Stevns, så har vi taget et kæmpe skridt,” siger Thomas Christensen til de omkring 90 fremmødte.

Jens Øyås Møller fra Lokale og Anlægsfonden får ordet for at fortælle om det autentiske outdoormiljø.

Hans oplæg bygger på de solide erfaringer og den viden Lokale og Anlægsfonden ligger inde med fra deres arbejde med mange projekter rundt i hele landet.

Naturen er fremtidens fritidsanlæg

Jens Øyås Møllers budskab er, at når vi tænker aktiviteterne ind i den nære natur, giver det meget bedre muligheder for udvikling i lokalområdet. Det skaber også øget tilflytning og turisme.

Det autentiske outdoormiljø:

• Fyldt med lokale – det gør det spændende. Når I får idéer, skal I også selv ville være med.

• Outdoor i et livsperspektiv – hvordan får vi alle med. Det skal udvikles inden for et bredt spektrum.

• Landsbyklyngetanken – grav hinandens styrker

frem og undgå intern konkurrence – vi skal samarbejde om det, vi hver især er gode til.

• Vi skal finde de særlige kvaliteter, som kendetegner Stevns.

• Hvad kan stierne – hvordan kan vi skabe bedre adgang til den almindelige natur i lokalområdet.

Efter spændende og inspirerende input fra Lokale og Anlægsfonden, får Signe Nyby og Martin Christensen fra DGI ordet. Begge organisationer er med i projektet for at tilbyde konsulentstøtte og ekspertviden, når vi begynder på projektfasen.

Aktiviteter i lokalområdet – hvordan kan vi skabe mere liv.

Man behøver ikke altid opfinde den dybe tallerken, det kan give lige så meget at læne sig op ad andres erfaringe. Derfor tog DGI et par gode eksempler med til deltagerne:

Case 1) aktivt liv ved fjorden, Præstø

Erfaringen herfra er, at det er helt afgørende at tænke drift og forankring ind fra begyndelsen, så der er en plan for, hvordan projektene lever videre, når Stevns Outdoor er afsluttet.

Case 2) Tættere på naturen, Vordingborg kommune

Gennem direkte invitationer i e-boks, er tilflyttere blevet inddraget i foreningernes aktiviteter.

DGI opfordrede til at se på, hvordan det vi allerede gør

generelt kan inddrages og udvikles, så det bliver større og flere kan være med.

Workshop - nu skal idéerne på bordet

Efter inspirationsindlæg er det blevet deltagernes tur – nu skal ønsker og idéer på banen. Ved hvert bord er placeret en konsulent, som er med til at støtte og styre diskussionerne. Og diskuteret blev der. Både om hvad der tidligere er gjort, hvad man ønsker sig, og hvordan man skaber de gode samarbejder.

”Det har været helt vildt fedt at opleve den gode stemning, de gode idéer og den opbakning, der er i lokalområdet. Jeg er sikker på, at Stevns Outdoor kan være

løftestangen til mange fantastiske projekter til gavn for både foreninger og virksomheder,” siger turismekonsulent Cathleen Diana Pedersen, der er projektleder på Stevns Outdoor.

Næste skridt

Nu bliver alle forslag og idéer fra kickoff samlet og gennemgået. Så bliver et antal forslag valgt ud, og borgerne bliver igen inviteret til at deltage i arbejdsgrupper omkring de forskellige projekter. Herefter kommer de eksterne konsulenter på banen for at hjælpe med at finpudse projekterne, søge fondsmidler, skabe finansiering og sikre, at projekterne har de bedste muligheder for at komme ud og leve.

Sammen skaber vi nye

muligheder for Stevns

Stevns Erhvervsråd har søsat et nyt projekt, der skal være med til at skabe nye muligheder for både vækst, identitet og erhverv i Stevns. Kan vi gøre Stevns til en aktiv outdoor-destination? Er det muligt at Stevns bliver stedet man tænker på, når man gerne vil opleve spændende udendørsaktiviteter for hele familien

Det er udgangspunktet for Stevns Outdoor.

Det handler om Netværk mellem aktører, der kan være med til at skabe en platform for udvikling inden for outdoor, som kan være med til at løfte de aktører, der udvikler og bærer aktiviterne. Vi vil gerne skabe synergier mellem foreninger, virksomheder og private, der på alle måder er med til at skabe aktiviteter på tværs.

”Det er et storstilet projekt og det kan kun lykkes, hvis vi alle samarbejder og lokalområdet tager ejerskab og skaber aktiviteterne. Men vi ved også, at det ikke er noget, foreningerne og de lokale virksomheder ”bare” skaber over nat, og at samarbejde på tværs kræver ressourcer. Derfor har vi allieret os med gode samarbejdspartnere, der kommer og hjælper med inspiration, viden og sparring til de forskellige projekter, så vi kan gå fra ønske til idé og derfra til udvikling og handling,” fortæller erhvervschef Thomas Christensen.

Fakta

Projekt Stevns Outdoor

Stevns Outdoor løber frem til august 2023 og i denne periode vil det være muligt at få sparring og støtte til realisering af aktiviteter og konsulenter til branding. Samtidig er der i perioden finansiering til markedsføring, netværk, workshops og hjælp til fundraising.

Projektets partnerkreds består af:

Stevns Erhvervsråd

Stevns Klint Besøgscenter & Verdensarvskontor

DGI

Region Sjælland

Lokale og Anlægs Fonden

SydkystDanmark

Landsbyforum

Virkekraft

Flying October

Projektet er støttet finansielt af:

Udvikling Stevns

Landistriktspuljen

Region Sjælland

Foto: Frame & Work

Noble Wine – nystartet vinbutik i Strøby Egede

i foråret 2021. Det lod Michel sig ikke slå ud af, han lagde i stedet en solid forretningsplan

Michel Rasmussens forretningsplan

1 Dyrere vine: det meste af vinudvalget i Michels butik koster 125 kr. og opefter - billigere vine bliver bare ikke gode nok til, at Michel vil stå inde for dem. Man finder ikke den samme vare i supermarkedet, og butikken markerer sig med et klart signal om eksklusivitet, hvilket har flere fordele: F.eks. giver det kunderne en mere tydelig oplevelse af at få noget særligt med sig hjem.

2 Udvalgte særdeles sjældne og eftertragtede brands: Michel har fået lov at forhandle "MacAllan" i et ganske begrænset oplag hvert år. Forhandlingsaftalen indebærer, at vinen ikke må sælges online, ligesom der er visse andre benspænd for forhandleren, som medvirker til at opretholde en kult-status omkring "MacAllan". I stedet kan Mi-

chel sprede nyheden om nyt oplag til salg gennem sit personlige netværk af vinentusiaster, hvorefter han kan være heldig at få kunder langvejs fra, der har hørt om den sjældne mulighed.

3 Vinsmagning hver fredag: Michel er god til at folde sig ud om specifikke temaer og varianter indenfor vinens verden, og det får kunderne glæde af hver fredag. Traditionen medvirker til at understøtte, at Noble Wine er en butik, man kommer i for at få oplevelser med hjem. Michel laver i øvrigt også private smagninger for grupper og foredrag for forsamlinger på bestilling – mod behørig betaling.

4 Smag-før-du-køber: med teknologien Cora vin til genlukning af åbnede flasker, kan vinen beholde sin oprindelige smag op til otte måneder efter genluk. Så det er muligt for Michel at tilbyde kunderne

smagsprøver på de vine, kunden overvejer at købe med hjem. En åbnet flaske kan ikke sælges, til gengæld kan der udskænkes smagsprøver til andre kunder.

5 Solidt en gros ’ben’: Egentlig startede Noble Wine som en engrosforretning med egenimport af vine til videresalg til professionelle kunder. Michel er uddannet kok, tjener, sommelier og barrista, har 40 års erfaring fra gourmetrestauranter og vinhandel og har i øvrigt et solidt netværk af restauratører. Engros forretningen fylder mere end halvdelen af omsætningen i den samlede virksomhed og skaber en stabilitet, som de fleste udvalgsvarebutikker kun kan drømme om.

Udvalgsvarebutikker i provinsbyer hører ifølge finanssektoren blandt de mest risikofyldte brancher at etablere sig i. Udvalgsvarer er eksempelvis tøj, sportsudstyr, sko, vin og specialiteter.

Købsfrekvensen hos kunderne kan være så lav, at kundeunderlaget for butikkens naturlige geografiske opland er for lille til, at butikken kan have tilstrækkeligt stor omsætning til at overleve.

Der er risiko for, at potentielle kunder i det geografiske opland køber udvalgsvarer fra butikkens varekategorier online i stedet for lokalt.

Endelig er der stigende konkurrence på udvalgsvareområdet fra supermarkederne, når det kommer til eksempelvis specialiteter, vin og beklædning.

Bankerne ved det, og derfor er de tilbageholdende.

”Det kommer ikke til at gå. Din indtjening er for usikker, så vi kan ikke hjælpe dig.” Sådan lød meldingen fra banken, da Michel Rasmussen manglede mellemfinansiering til opstart af vinbutik

Hvordan bruger du dit lokalområde, når du driver virksomhed?

Jeg har levet af kunder som er dels produktion og reparation. Nu er jeg begyndt at lukke op for at tage kunder ind.

dygtigt, så der hjælper jeg lidt til på klimakontoen.

Sådan er det også med ædelstene fra de smykker, der bliver smeltet om. De kan omformes og sættes ind i nye smykker.

3 virksomheder

5 spørgsmål

Jeg er i en branche, som man normalt ikke skilter med. Nu har jeg fundet min niche og begynder at lukke lidt op.

Hidtil har jeg fået nye kunder sådan fra mund til mund, og det har været helt fint.

Jeg har også en lille udstilling, som jeg håber, jeg kan få vist frem gennem Åbne Atelierdøre. Det er ikke kunst i ordets egentlige forstand. Det er professionelt kunsthåndværk.

Hvordan påvirker implementeringen af krav til bæredygtige klimaløsninger den daglige drift af din virksomhed?

Jeg synes i den grad, at jeg har noget med bæredygtighed at gøre. Der kommer mange, der har arvet smykker, som jeg smelter om og laver nye af. Det er bæredygtigt. At tage guld op af jorden er ikke særlig kønt og absolut ikke bære-

De nye smykker bliver solgt i æsker, som alle er lavet i genbrugsmaterialer – det samme er med mine poser. Det er genbrugsplastik.

Når jeg køber guld, køber jeg kun ”genbrugsguld” – dvs. omsmeltet guld af gamle smykker, som bliver solgt videre til nye guldbarrer.

Hvordan gør du brug af digitalisering i virksomheden?

Jeg bruger sociale medier til at få nye kunder – der er mange, der henvender sig den vej, gennem Facebook og Instagram. De nye kunder kommer fra mange steder i landet, men mest fra Stevns. Det passer mig fint, for jeg vil helst have lokale stevnske kunder.

Hvordan har du oplevet udviklingen af erhvervslivet og erhvervsmiljøet i Stevns?

Jeg har haft min forretning i 8-9 år. På de knapt 10 år, kan jeg se, at der er sket en forandring. Det virker som om der sker en masse nye ting på Stevns. Som om folk har fået øjnene op for Stevns. Det er især efter at Stevns klint blev verdensarv

Natasja Justesen har et lille guldsmedeværksted i en længe af sin smukke gård vest for Frøslev, her reparerer og fremstiller hun smykker. Ofte kommer kunderne med gamle smykker, som de gerne vil have smeltet om til noget nyt og unikt

Guldsmed Natasja Justesen

at forandringerne begyndte at ske. Det er som om kvaliteten af restauranter og spisesteder, har fået et hak opad. Også kultur og museer er i forandring: koldkrigsmuseet er fantastisk og jeg har store forventninger til det nye Besøgscenter. Det virker som om, der bliver gjort noget godt for Stevns.

Hvad er næste skridt i udviklingen af din virksomhed?

Jeg skal have lavet en ny hjemmeside. Jeg håber, den vil give mine kunder mere tryghed. En hjemmeside giver en form for legitimitet, når man kan se, at min forretning eksisterer fysisk og at man kan komme og besøge den. Når man har en virksomhed som min, skal kunder kunne føle sig trygge, når de handler hos mig. Det vil en hjemmeside gøre, der fortæller om mig, mit håndværk og min forretning,

StevnsLifestyle

Jeg skaber selv rammerne for mit liv

Agate Jul Jensen er indehaver af House of Marketing og udgiver Stevns Lifestyle. Hun er selvstændig og arbejder hjemme fra sit smukke kridtstenshus i Tåstrup. Det ligger i kanten af den lille landsby med udsigt over markerne og indrettet med et skarpt blik for alle detaljerne. Den samme skarpe æstetiske sans, som Agate benytter i sit professionelle virke med markedsføring

For Agate handler det om at skabe rammerne for sig selv. Det kan lade sig gøre, fordi den moderne teknologi kan pakke kontoret ned. Det at være konsulent med sin computer under armen gør, at hun kan hente inspiration og netværk alle steder – og arbejde alle steder. Agate har indrettet sit kontor i hjemmet, fordi det giver frihed og passer til hendes ønsker og temperament. ”Når jeg vælger at bo i Stevns, har jeg også friheden til at være en del af lokalsamfundet, bruge området og nyde naturen. Det handler for mig om at skabe den gode balance i livet, så der er tid til både arbejde og fritid. Den anden grund til at jeg sidder hjemme er, at jeg trives i smukke omgivelser. Derfor er hjemmet vigtigt, fordi her har jeg indrettet det æstetisk, som jeg gerne vil have det,” fortæller Agate.

Med passion

Som selvstændig har du stor grad af selvbestemmelse og frihed, men Agate indrømmer, at det også er hårdt at være selvstændig; der er mange praktiske ting, særligt omkring økonomi, som man skal kunne administrere og holde styr på.

”Du er nødt til at have struktur på din hverdag, ellers går tiden med opgaver, som ikke er det, du gerne vil. Det handler også om at finde ud af, hvad man gerne vil med sin forretning. Hvad er målet og hvor vil jeg gerne hen. Du skal lære, hvad det er du er bedst til og så fokusere på det og erkende at andre måske skal tage sig af det andet. Det er misforstået at tro, at du skal sige til kunderne, at du kan det hele. Det er bedre at sige: jeg er helt vildt god til det her, det hjælper jeg med, men det her, det skal du have nogle andre til,” fortæller Agate Jul Jensen og fortsætter,

”Jeg har lært at sige nej, når noget ikke falder inden for mit fokusområde. Det har styrket mig i det lange løb og giver bedre balance i mit udbud af opgaver jeg løser.”

For Agate er hendes virksomhed et ønske om at beskæftige sig med det, der gør hende glad og giver mening. Tidligere har Agate arbejdet i stillinger, hvor arbejdet har slået folk ud og dræbt glæden ved opgaverne og der vil hun ikke hen igen.

”Jeg gør det, jeg gør med passion, så det at få lov til at arbejde med noget jeg elsker så højt, er helt afgørende. Det er vigtigere for mig, at jeg trives i mit job, end at jeg oplever vækst, store huse, rigdom og mange ansatte. Jeg står kun til ansvar overfor mig, og det har jeg det virkelig godt med, for så har jeg muligheden for at prøve ting af, hurtigt og direkte og der er ikke andre end mig til at tage den økonomiske regning.”

Jeg gør det, jeg gør med passion. Derfor er det, at få lov til at arbejde med nogetjegelskersåhøjtheltafgørende.Det er vigtigere for mig, at jeg trives i mit job, end at jeg oplever vækst, store huse, rigdom og mange ansatte.Jeg stårkun tilansvaroverformig,ogdetharjegdetvirkelig godtmed.

Stevns it's a Lifestyle

Agate Jul Jensen er personen bag Stevns Lifestyle, et magasin om alle de små lokale succeser, der findes i Stevns. Magasinet udkom første gang i 2021 og er allerede blevet efterspurgt mange steder – også uden for kommunen.

”Jeg elsker at finde den uslebne diamant i noget, man slet ikke viste var der. Med Stevns Lifestyle skriver jeg de små historier. Det folk normalt ikke ser og så vil jeg vise, hvor smukt her er. Det er Stevns gennem Agates øjne. Og gudskelov er folk ved at få øjnene op for, hvor dejligt her er,” fortæller Agate om sin bevæggrund for at producere og udgive magasinet.

Ud over at fortælle de gode historier, er det også Agates håb, at magasinet kan fremme Stevns og bevidstheden om, at området er fedt, godt og værd at bruge tid på. Målet er, at både besøgende og lokale opdager , at der sker ting, som de slet ikke vidste og som de gerne vil være en del af.

”Hvis magasinet kan være med til at inspirere andre til at flytte hertil f.eks. som soloselvstændig eller iværk-

sætter, vil jeg også være glad. Med alle de muligheder der er i det moderne arbejdsmarked, kan man sagtens bo her i Stevns uden at gå på kompromis med sit arbejde,” sige Agate med et stort smil.

Fakta om magasinet:

Stevns Lifestyle er finansieret gennem annoncer og er gratis.

Det er meningen at det skal ligge tilgængeligt så mange steder som muligt, så hvis du gerne vil have det liggende, så ring til Agate Jul Jensen: 28 43 11 44

Hun er også klar, hvis du har et forslag til en god historie eller du gerne vil have en annonce med i magasinet. Eneste krav er, at alle virksomheder og historier skal være fra Stevns.

Chalk Copenhagen holder til i den gamle museumsbygning i Højerup og har UNESCO’S Verdensarv

Stevns Klint som nærmeste nabo. Det er i disse skønne omgivelser og med naturens råmaterialer, at de producerer håndlavede og bæredygtige pastelkridt i høj kvalitet

Chalk Copenhagen, Conny Vies

Hvordan påvirker implementeringen af krav til bæredygtige klimaløsninger den daglige drift af din virksomhed?

Bæredygtighed har været udgangspunktet helt fra begyndelsen i idefasen. Det er udgangspunktet for udviklingen af vores produkter og et naturligt grundlag for virksomheden.

VI arbejder hele tiden på at finde bedre pigmenter (farver), der ikke indeholder tungmetaller, bindemidler, som ikke er baseret på plast og ikke indeholder konserveringsmidler.

Mange miljømærkninger er forbundet med store omkostninger og kan ikke betales af små innovative virksomheder. Hvis mindre virksomheder skal være med til at udvikle bæredygtige løsninger i fremtiden, skal retningslinjer og krav til dokumentation reguleres og omkostninger til frivillige mærkninger sænkes, så alle kan deltage i udviklingen.

Hvordan gør du brug af digitalisering i virksomheden?

Hvordan bruger du dit lokalområde, når du driver din virksomhed?

For Chalk Copenhagen er det vigtigt, at vi bruger de lokale naturlige ressourcer, at vi ikke importerer produkter fra for eksempel Kina, hvis man kan undgå det og bruger det, der er i nærheden. Det skal være det nære og naturlige og med afsæt i områdets kridt. Vi har skabt en ny type materiale til at dyrke kunst og givet folk lyst til at tegne og nyde vores fantastiske natur.

Digitalisering er en integreret del af vores hverdag. Vi arbejder konstant på udvikling og optimering af såvel hjemmeside som webshop. Vi arbejder aktivt med sociale medier og poster dagligt på Instagram, ugentligt på Facebook og ca. en gang om måneden på LinkedIn. Vi sender nyhedsbreve kontinuerligt og holder på den måde kontakten med kunstnere og samarbejdspartnere.

Jeg kan godt lide at gøre tingene selv – at lære og lave. Selvom jeg lige har lavet en aftale med et firma om at lave søgemaskineoptimering (SEO), for det føler jeg ikke helt, jeg har styr på selv.

Hvordan har du oplevet udviklingen af erhvervslivet og erhvervsmiljøet i Stevns?

For os er partnerskaber, netværk og vidensdeling utrolig vigtigt. Vi sætter stor pris på aktiviteter og udvikling i såvel Stevns Erhvervsråd som i Verdensarv Stevns.

Det som er allerbedst ved Stevns Erhvervsråd er, at jeg kan trække på dem NÅR som helst. Når man står i en eller anden situation, hvor man føler: HER har jeg brug for sparring eller bare et godt råd, så ved jeg, at jeg kan trække på dem. Jeg er utrolig glad for Jesper Yde Knudsen, Erhvervskonsulenten i Stevns Erhvervsråd, som jeg har sparret enormt meget med.

Vi nyder den fælles ånd, glæden og lysten til at gøre en forskel for området – og vi vil gerne være med til at tegne et område, hvor natur, kunst og kultur får lov til at udvikle sig.

Hvad er næste skridt i udviklingen af din virksomhed?

Jeg ser utrolig meget frem til det nye Besøgscenter. Det er jo et museum og min største kundetype. Og når jeg ligger her på Stevns, er det klart, at jeg vil gøre en ekstra indsats med dem. Jeg håber, jeg kan få et sammenarbejde med dem og deres butik.

Det vigtigste for os er at komme til udlandet. Vi vil gerne udvikle vores samarbejde og salg til både Sverige og Tyskland. Jeg er blandt andet med i et projekt med Erhvervshus Sjælland, der netop skal fremme salg i Nordtyskland.

Foto: Frame and work

Foto: Frame and work

Bæredygtige investeringer for alle

Naja Habermann har et ønske om for alvor at gøre en forskel i verden og gøre den mere grøn, klimavenlig og bæredygtig. Men hvordan gør du lige det? Ifølge Naja sker det én bæredygtige investering ad gangen. Alene er det dog ikke nok, men hvis mange gør det samme, sker der noget. Derfor har Naja startet Bæredygtige investeringer for alle.

Bæredygtige investeringer for alle er en gruppe på Facebook, hvor alle, både med og uden erfaringer i at investere, kan dele deres indsigter, viden og kendskab til virksomheder, brancher og fonde, der har en bæredygtig dagsorden. Det er et fællesskab for alle, der gerne vil investere deres penge bæredygtigt.

For Naja startede rejsen mod bæredygtige investeringer, da hun boede og arbejdede i Grønland. Her kunne hun med egne øjne se de klimaforandringer, der begyndte at ske ved indlandsisen.

”Det blev klart for mig, at det ikke var nok, med de få tiltag jeg selv kunne gøre i dagligdagen. Der skulle ske noget større, noget der rykkede mere. Hvis vi alle sammen investerer vores penge bæredygtigt, så kan det for alvor være med til at rykke på den store bane,” fortæller Naja Habermann.

Derfor deler Naja nu viden, erfaringer og information om bæredygtige investeringer. F.eks. gennem opstartskurser for folk, der aldrig har investeret før.

En grøn jungle

Man skal ikke skrabe meget i overfladen når det drejer sig om bæredygtighed, hverken når det kommer til produkter, virksomheder eller livsstil, før man opdager, at det er en jungle. Meget lidt er sort/ hvidt eller måske skulle man sige sort/grønt.

”Tag bare el fra vindenergi, er det grønt eller sort. Svaret burde være let, men det er det ikke, hvad med produktionen af selve møllen eller

afskaffelsen af den udtjente mølle. Det skal også være bæredygtigt. Og det samme skal arbejdsvilkårene være på fabrikkerne. Og hvad med den natur møllerne stilles op i eller de batterier, der skal oplagre strømmen indtil vi skal bruge den. Det samme gælder for investeringer, her er det nødvendigt at spørge sig selv, hvad er vigtigst for mig, og så lægge sin strategi efter det,” forklarer Naja. Habermann.

Naja har påtaget sig rollen som guide gennem den grønne investeringsjungle, så det kan blive lettere for alle andre.

”Jeg vil gerne gøre det overskueligt at investere grønt og bæredygtigt. Og jeg vil gerne være med til at gøre det mere gennemsigtigt, så det bliver lettere at træffe de rette beslutninger i forhold til dine holdninger,” fortæller Naja Habermann.

Lokal og landsdækkende Naja bor og arbejder i Stevns og ser det som det optimale udgangspunkt for at kunne skabe noget, der kommer andre end kun hende til gode.

”Her er der de allerbedste muligheder for fantastiske samarbejder. Der findes så mange inspirerende mennesker i Stevns og et væld af spændende projekter og virksomheder. Det giver mig troen på, at vi kan lykkes og skabe en bæredygtig fremtid. Samtidig er det community jeg har skabt på Facebook landsdækkende. Det betyder, at jeg når bredt ud, til en gruppe mennesker, jeg ellers ikke ville kunne nå fra mit fysiske kontor,” fortæller Naja Habermann.

Bliv medlem af Stevns Erhvervsråd - og

bak op om erhvervsudviklingen

Vil du have en attraktiv kommune at drive virksomhed i med gode betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser? Som medlem er du med til at støtte alle erhvervsrådets aktiviteter, som skaber vækst, udvikling og netværk i kommunens virksomheder – både de etablerede og de nystartede.

Som medlem får du:

Gratis vejledning til din virksomhed

Kurser og workshops

Netværk, hvor du kan møde nye kunder og samarbejdspartnere

Udviklingsforløb, der tager din virksomhed til næste skridt

Meld dig ind på www.stevnserhvervsraad.dk/bliv-medlem

Hvad kan vi gøre for dig?

Book et møde med vores erhvervskonsulenter og bliv klogere på, hvordan du kan bruge erhvervsrådet.

Tlf.:

Tlf.:

Tlf.:

Tlf.:

Thomas Christensen Erhvervschef

3961 9952 thomas@stevnserhvervsraad.dk

Mette Lerdorf Projektkonsulent mette@stevnserhvervsraad.dk

Jesper Yde Knudsen Iværksætter- og virksomhedskonsulent

2122 1765 jesper@stevnserhvervsraad.dk

Marie Bisschop-Thomsen Kommunikationskonsulent

3061 6579 marie@stevnserhvervsraad.dk

Cathleen Diana Pedersen Turismekonsulent

2374 1425 cathleen@stevnserhvervsraad.dk