Dragør Nyt nr. 50 – 2025

Side

Hyggelig julevandring

Blandt årets faste juletraditioner har Levende Låger en helt særlig plads, når folk og fæ trodser mørke og vejr i byens gader.

SYDSTRANDENS SLAGTER

v/Joachim Rasmussen

Krudttårnsvej 8 – tlf.: 32 53 10 41

HUSK

at bestille juleanden og flæskestegen i god tid

Bestil dit JULETRÆ hos os – vi bringer dit juletræ lige til døren

Juleanretning

Fra den 14. november til den 23. december

– skal forudbestilles om aftenen

Karrysild, julesild og marinerede sild

Gravad laks med rævesovs

Rødspættefilletter med remoulade

Ribbensteg med agurkesalat og rødkål

Julemedisterpølse med sennep Æbleflæsk Ost med frugt

10. december 2025

67. årgang

Lufthavnsdige kan få store lokale konsekvenser

Ekspropriationer, byggestøj og ændrede landskaber bliver resultatet, hvis der skal bygges et op til otte meter højt landdige ved blandt andet Store Magleby og Dragør Nordstrand.

Af Tim Panduro

Et dige på op til otte meter i højden, der helt eller delvist strækker sig langs lufthavnen fra Kastrup Halvø, tæt på Dragør Nordstrand og forbi Store Magleby til Ullerup, skal i fremtiden beskytte Københavns Lufthavn mod ekstreme oversvømmelser.

I hvert fald hvis en miljøkonsekvensvurdering fører til, at Folketinget beslutter at føre en klimasikring af Københavns Lufthavn ud i livet.

I sidste uge holdt Sund & Bælt et borgermøde i anledning af igangsættelsen af miljøkonsekvensvurderingen af diget, som på sine højeste steder bliver endnu højere end de diger, som beskytter den jyske vestkyst i Sønderjylland.

Sund & Bælt har ikke lagt sig fast på en linje for diget, selvom der i rapporten, som ligger til grund, er skitseret to mulige linjer nær Store Magleby, og at der til borgermødet blev præsenteret et bredt bælte, der i Dragør løber langs lufthavnen, helt tæt på Store Magleby Landsby og op over de nuværende støjvolde mod blandt andet Ryvej og flere af de yderste veje ved Nordstranden.

Men der blev ikke lagt skjul på, at diget vil få konsekvenser for omgivelserne – og for

enkelte beboere, der kan risikere ekspropriation.

»Vi undersøger, om der er tale om delvis ekspropriation eller fuld ekspropriation, og om der er behov for midlertidige ekspropriationer. Men vi beslutter ikke arealbehovet i miljøkonsekvensvurderingen, fordi det er så alvorligt, at det skal være en del af en anlægslov,« hed det fra Maria Bøje Petersen, der er projektleder i Sund & Bælt. Hun ridsede også andre konsekvenser op. »Der kan være støjende arbejde, når man rammer spunsdæmninger og etablerer højvandsmure og portlukkere. Flysikkerhed er også et særligt hensyn. Vi skal holde sikkerhedsafstande og sikre, at der for eksempel ikke kommer høje porte i bunden af landingsbanerne, og vi skal også være opmærksomme på ikke at skabe anlæg, der tiltrækker fugle, som kan skabe en kollisionsrisiko.«

Miljøkonsekvensvurderingen forventes afsluttet i midten af 2027, hvor den skal i høring og efterfølgende danne grundlag for det videre politiske arbejde.

PÅ KOMPLET BRILLE FRA POPULÆRE BRANDS *

Bagsiden

Tid til julehygge

Af Henrik Askø Stark

Julemåneden er godt i gang, og december måneds mange traditioner fylder godt i både landskab og sind.

Her på redaktionen er vi så småt ved at puste ud oven på et særdeles begivenhedsrigt år. Det vender vi tilbage til med meget mere om senere. Inden stegen skal steges, mandelen skal i rialamanden og træet skal tændes (igen?), så har vi også en juletradition, vi gerne vil holde ved lige. Fejl og fejl

Det drejer sig naturligvis om Dragørs Nyts julekonkurrence »Find fem fejl«.

Sandt skal det siges, igennem året har man kunne finde en del fejl i de hidtidige 49 aviser – og der kan sikkert også findes nogle i denne 50. udgave. De fejl har dog ikke været tilsigtede, og vi vil som altid bestræbe os på at minimere dem videst muligt, også i lyset af den store udvidelse af redaktionelt indhold, Dragør Nyt har oplevet de seneste halvandet år.

Tilbage til julekonkurrencen – for her har sætternissen nemlig til opgave at lave bevidste fejl. Igennem mange år stod vores kære tegner Tommy Michelsen for årets juletegning. Sidste år var det den lokale kunstner Kirsten Tønnesen, der fik opgaven – og løste den inspireret af Tidsrejsen 2. Vi har gentaget succesen i år, hvor motivet afspejler tre generationers juleforberedelser på en gammel amagergård – måske i Store Magleby. Der er utallige henvisninger til nye og gamle juletraditioner og små finurligheder gemt i de mange detaljer. Se, hvad I kan finde – og lad fantastien fortælle, hvad de mon gemmer på. Lokale gevinster

Du finder konkurrencen på side 10, og hvis du vil lege med – og være med i lodtrækningen om de fine præmier – så skal du udfylde kuponen og sørge for, at vi har den i hænde senest torsdag den 18. december inden midnat. Sætternissen trækker lod fredag morgen den 19. december, umiddelbart inden trykstart på avisen, der kommer i postkasserne tirsdag den 23. december. Her kan alle se, hvem der er de heldige vindere. Og vinderne – ja, de modtager i lighed med sidste år gavekort til butikker og spisesteder her i byen. Her på Dragør Nyt støtter vi naturligvis op om en levende by med et levende handelsliv. Velfortjent hæderspris

Julen er også en stund for refleksion og taksigelser.

I den anledning vil vi her på Dragør Nyt rette en stor og varm tak til de mange frivillige bag Dragør Lydavis, der hver eneste uge året rundt gør en kæmpe indsats for, at folk med synshandicap kan blive ligeså velforsynede med lokale nyheder som alle de, der modtager ugens udgave af Dragør Nyt i deres postkasser.

I dag kan man også høre lydudgaven på Dragørs Aktivitetshus hjemmeside, så alle os, der er så heldige både at kunne nyde synets og hørelsens gave – vi kan faktisk få avisen læst op for os, som var det en podcast eller lydbog. For dette store arbejde blev holdet bag Dragør Lydavis i sidste uge yderst velfortjent belønnet med Dragør Kommunes Handicappris 2025. Til lykke!

Ugens pletskud: Juledans. Igen i år lagde Store Magleby Kirke rum til en enestående oplevelse, da et stærkt hold af sangere, dansere og musikere fra Sydspanien i fredags gæstede Store Magleby Kirke. Navidad Flamenca markerer julens fortællinger med intense flamencodanse og -sange. Inspireret af traditionelle spanske flamencojulekoncerter har ensemblet samlet elementer fra sin egen kulturkreds og udviklet en skandinavisk udgave. I år kan Navidad Flamenca fejre 25 år på scenen og over 100 afholdte koncerter. Foto: TorbenStender

Det kan jo godt håndteres i andre kommuner, så selvfølgelig kan det også i Dragør.

Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd Side 3

Den er pornografisk, vulgær, vammel og sexistisk.

Arne Noe, (SF) medlem af Økonomiog Erhvervsudvalget i Lemvig Kommune Side 6

Redaktion

LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak

TILBUD

Luksus fodbehandling

600 kr.

Gælder i november og december enBook tid

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Det er et brud på budgetaftalen, og det er ret respektløst. Vi er ikke engang kommet ind i 2026 endnu.

Flemming Blønd, Sydamagerlisten Side 3

Beslutningen om, hvorvidt vi kommer til at etablere en indre eller ydre løsning, vil blive truffet i 2026.

Kenneth Gøtterup, borgmester Side 15

Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk

Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk

Torben Stender Nielsen, fotograf

Laura Videbæk, børnereporter

Rasmus Mark Pedersen

Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk

Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør www.dragoer-nyt.dk redaktion@dragoer-nyt.dk 32 53 08 67 | 53 82 24 74

Kontortid: Mandag til fredag 9–15

Layout og produktion

Thomas Mose, grafiker/layouter, thomas@dragoer-nyt.dk

Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk

Bogholderi

Minna Amanda Askø Stark

Annoncesalg

Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67

Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk

Trods stemmekaos:

Udvalg godkender årets

ældrerådsvalg uden anmærkninger

Valgresultatet for ældrerådet er blevet godkendt af politikerne, selvom to tredjedele af brevstemmerne var ugyldige – kandidat til rådet mener, at man skal overveje omvalg.

Der var ingen slinger i valsen, da Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget i sidste uge skulle godkende resultatet af årets ældrerådsvalg. Ifølge formanden for udvalget, socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber, skete godkendelsen uden anmærkninger. Det er til trods for, at valget var præget af et meget stort antal ugyldige stemmer. Hele 596 af de 956 brevstemmer var ugyldige. Det

skyldtes hovedsageligt, at de, der stemte ikke vedlagde et følgebrev, som var krævet, for at stemmen skulle være gyldig.

Sammenholdt med en meget lav stemmeprocent på blot 23,1 procent betyder det, at det nye ældreråd reelt er valgt ind med stemmer fra godt ni procent af de stemmeberettigede.

»Hammerærgerligt«

Nicolaj Bertel Riber erkender, at det er en uheldig situation.

»Det er hammerærgerligt. Det er klart, at der er noget i kommunikationen til vælgerne, der er gået galt. Jeg var selv tilforordnet på dagen, og jeg kunne høre, at folk havde været i tvivl derhjemme om, hvordan de kunne

stemme. Så vi skal evaluere på det,« siger udvalgsformanden.

Lars Kiib Hecht var en af de syv kandidater til de seks pladser i ældrerådet. Han blev valgt til suppleantpladsen med 16 stemmer, og han er utilfreds med, at valget blev godkendt uden anmærkninger.

»Jeg må ærligt sige, at det bekymrer mig dybt. Når så mange stemmer bliver erklæret ugyldige og dermed reelt ender i en skraldespand, rejser det alvorlige spørgsmål om, hvorvidt processen har været demokratisk forsvarlig,« hedder det fra kandidaten, der stiller spørgsmål ved, om valget bør erklæres gyldigt.

»Efter min opfattelse bør man, når der er begået fejl – eksempelvis i form af uklare

eller utilstrækkelige instrukser til vælgerne –tage ansvar og rette op på det. I dette tilfælde mener jeg, at et omvalg bør overvejes. Min tillid til administrationens håndtering af denne sag er desværre svækket, og det bekymrer mig, at et demokratisk valg bliver forvaltet på denne måde,« lyder det fra Lars Kiib Hecht. Udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber fortæller, at et omvalg ikke har været en overvejelse. »Vi har valgt et fuldt legitimt ældreråd,« siger han.

Landsformand for ældreråd:

»Det skader lokaldemokratiet, når så mange har stemt forgæves«

Årets ældrerådsvalg i Dragør endte med et stort antal ugyldige stemmer – og det undrer Inger Møller Nielsen, der er formand for Danske Ældreråd.

Af Tim Panduro

»Det er ekstremt uheldigt, at over halvdelen af stemmerne bliver kendt ugyldige. Der er tale om en formel valghandling, som bør forløbe gnidningsløst, og det skader lokaldemokratiet, når så mange har stemt forgæves.«

Sådan lyder udmeldingen fra Inger

Møller Nielsen, der er formand for ældrerådenes sammenslutning Danske Ældreråd.

»Man har tydeligvis gjort processen

for at brevstemme alt for kompliceret. Når så mange stemmer ender som ugyldige, er det et tegn på, at borgerne ikke er blevet mødt af en enkel og gennemskuelig procedure,« lyder det fra formanden, der peger på, at ældrerådsvalg ikke er en ukendt procedure.

»Det er vigtigt, at der nu bliver gennemført en grundig evaluering, så man får klarlagt præcis, hvad der gik galt, og hvordan man undgår, at noget lignende sker igen. Det kan jo godt håndteres i andre kommuner, så selvfølgelig kan det

også i Dragør,« hedder det fra formanden, som dog ser med tilfredshed på dele af Dragør Kommunes håndtering af sagen.

»Vi har bemærket, at Dragør Kommune tager det alvorligt, og det sætter vi pris på.«

Spørgsmålet om, hvorvidt valget kan betragtes som legitimt, vil hun ikke gå ind på.

»Det er ikke op til os at vurdere, om valget skal gå om. Vi går ud fra, at kommunen har godt styr på det juridiske og sørger for, at der bliver handlet rigtigt.«

Politikere afliver undersøgelse af sammenlægning med Tårnby

700.000 kroner, som skulle gå til en undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning, bliver i stedet brugt til at dække underskud på Enggården – udvalgsformand forklarer beslutningen, men Flemming Blønd fra Sydamagerlisten kalder det taktløst.

Af Tim Panduro

Normalt venter man til efter begravelsen med at dele arven.

Men Social-, Sundhedsog Arbejdsmarkedsudvalget tog tirsdag i sidste uge forskud på løjerne, da det sløjfede en undersøgelse af fordele og ulemper ved en kommunesammenlægning med Tårnby Kommune.

De 700.000 kroner, som var sat af til undersøgelsen, skal i stedet bruges til delvist at dække et underskud på 1,1 millioner kroner på plejecenteret Enggården.

Undersøgelsen var Sydamagerlistens mest markante fingeraftryk på årets budgetforlig, men den forsvinder nu – endnu før, at listens enlige medlem af kommunalbestyrelsen fratræder sin post til nytår, efter at listen ikke har fået stemmer nok til at beholde sit mandat.

Underskuddet på Enggården skyldes fejlagtige budgetter over indtægter og øgede udgifter til blandt andet sygeplejeudstyr.

Siden 2023 har Dragør Kommune opereret med en firetrinsmodel, hvor underskud først skal søges dækket på institutionen, så inden for sektoren, derefter inden for udvalget og endelig på tværs af alle kommunale sektorer.»Hvis vi dækkede overskridelsen ind fra kassen, ville vi overskride servicerammen, og det må vi ikke som kommune. Så det eneste ansvarlige var at finde midlerne inden for det afsatte budget,« siger Nicolaj Bertel Riber (A), der er formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget. De første 400.000 kroner af underskuddet bliver dækket ind fra en midlertidig ældrepulje. Undersøgelsen

af kommunesammenlægningen ligger helt ude i fjerde trin af firetrinsmodellen, mens ældrepuljen ligger i trin to og størrelsesmæssigt har penge nok til akkurat at kunne dække budgetoverskridelsen på Enggården. Men det var alligevel ikke en mulighed, vurderer Nicolaj Bertel Riber. »Hvis vi brugte hele ældrepuljen, ville der ikke være

plads til andre initiativer på ældreområdet. De penge skal nok få ben at gå på.« Tryg

Socialdemokratiet var også partner i årets budget, men det giver ikke Nicolaj Bertel Riber frygt for, at partiets egne aftryk i budgettet kan blive fjernet. »Vi sidder jo stadig i kommunalbestyrelsen efter nytår,« siger han.

Efter nytåret er magtbalancen dog en anden.

I denne byrådsperiode har Dragørs konservative borgmester, Kenneth Gøtterup, været afhængig af mandater fra enten Venstre eller Socialdemokratiet for at have flertal. Men Det Konservative Folkeparti gik så meget frem til valget, at partiet reelt kan føre sin egen politik. Dermed er de andre partiers stemmer ikke længere så nødvendige – selv m Venstre og Socialdemokraterne fortsat er en del af den konstitueringsaftale, der står bag borgmesteren. »Jeg er fuldt tryg i ønsket om et bredt samarbejde

hen over midten i konstitueringsaftalen,« siger Nicolaj Bertel Riber.

»Vi har forpligtet hinanden, så jeg er fuldt tryg.« »Bange for taburetterne«

Flemming Blønd, der fortsat er medlem af kommunalbestyrelsen frem til nytår, er ikke overrasket over, at aftalen bliver afblæst. Men han er overrasket over timingen. »Jeg havde nok forventet, at det ville ske til næste år, men det er utroligt, at de gør det allerede nu,« siger han og fortsætter:

»Borgmesteren siger, at han vil undersøge mulighederne for at udvide samarbejdet med Tårnby,« lyder det fra Flemming Blønd med henvisning til et interview med Kenneth Gøtterup i

sidste uges udgave af Dragør Nyt. »Det er i og for sig fornuftigt nok. Men det, som vi kalder samarbejde med Tårnby, betyder blot, at vi får Tårnby til at udføre endnu

flere opgaver for os. Du samarbejder jo heller ikke med Føtex, fordi du handler der. I dag betaler vi allerede 25 millioner kroner til Tårnby. Vi betaler, og Tårnby bestemmer.«

Blønd kalder det taktløst at bryde budgetaftalen og mener, at der er tale om frygt for at miste de politiske taburetter. Foto: TorbenStender

»Det er et brud på budgetaftalen, og det er ret respektløst. Vi er ikke engang kommet ind i 2026 endnu. En analyse vil efter al sandsynlighed vise, at der vil være klare fordele – både økonomisk og kompetencemæssigt – ved en sammenlægning med Tårnby. Men jeg er selvfølgelig godt klar over, at ingen i kommunalbestyrelsen ønsker denne analyse, fordi de risikerer at miste deres taburetter.«

Flemming

Inger Møller Nielsen er formand for Danske Ældreråd. Pressefoto

Nicolaj Bertel Riber kalder det hammerærgerligt, at så mange stemmer var ugyldige til årets ældrerådsvalg. Foto: Tim Panduro

Tim Panduro

Mange spørgsmål om lufthavnsdiget står stadig uafklarede for Dragør

Et dige skal sikre lufthavnen mod oversvømmelser uafhængigt af diget om Dragør – nu sættes der gang i de første miljøundersøgelser, der skal afklare en række spørgsmål.

Et kommende dige langs lufthavnen vil fylde godt i landskabet – og det vil komme til at ligge tæt på beboelse og præge naturen. Men hvor tæt på boliger, hvordan det kommer til at se ud – og hvor det præcis skal ligge, hvis det bliver til noget, er stadig uklart, efter et møde som Sund & Bælt holdt tirsdag den 3. december.

Hvis diget bliver bygget, kommer det i høj grad til at gå i Dragør Kommune, fordi det skal sikre lufthavnen mod en såkaldt 10.000-årshændelse – altså en oversvømmelse, der statistisk kun kan forvente at ske en gang i sådan en periode. Diget skal strække sig på tværs af Amager på en strækning, der både omfatter Store Magleby og Dragør Nordstrand. Mange dragørborgere havde da også fundet vej til mødelokalerne i Simgolf på Amager Landevej. Mødet blev holdt, fordi Sund & Bælt er i gang med idefasen til det omfattende digeprojekt, inden de første miljøundersøgelser kan sættes i gang efter årsskiftet. Undersøgelserne skal danne grundlag for, at Folketinget kan tage stilling til projektet.

Christian Henriksen, der er myndighedschef hos Sund & Bælt, stod for den første del af præsentationen. Sund & Bælt er blevet hyret til at lave den miljøkonsekvensvurdering, der skal ligge til grund for det videre arbejde

med det op til 20 kilometer lange dige, som skal strække sig fra Ullerupdiget i syd til Kastrup Halvø i nord. Den endelige linjeføring eller udformning af diget er ikke besluttet, men det ligger nogenlunde fast, at det skal sikre lufthavnen i et forløb, der blandt andet passerer forbi Store Magleby og dele af Nordstranden.

»Dragør har valgt egen løsning« Men diget kommer ikke til at sikre Dragør Kommune, sagde Christian Henriksen og henviste til en pjece, der var delt ud på mødet. »I kan måske undre jer over, hvorfor der ikke er en del af digebeskyttelsen, der går ud i Dragør. Det er simpelt

hen fordi, at arbejdet med stormflodssikringen af København – jeg vil ikke sige, at Dragør er brudt ud af det, men de har i hvert fald valgt at lave deres egen løsning, der har et lidt lavere sikringsniveau end det, vi arbejder med i stormflodssikringen af København,« sagde han i en udmelding, der kom til at præge debatten, da tilhørerne senere fik lov at stille de spørgsmål, der er gengivet andetsteds på siden.

Inden de kom dertil, forklarede Christian Henriksen grundlaget for sikringsniveauerne. De skal findes ved en stor stormflod i 1872.

»Når vi skal beskytte mod den mest ekstreme hændelse, tager vi udgangspunkt i 1872, og ser, om noget kunne

blive værre. Vi har fundet ud af, at Østersøen måske ikke var fyldt så meget med vand, der kunne blive presset tilbage og skabe oversvømmelser, så der har vi lagt nogle ekstra procent på. Det er udgangspunktet for forundersøgelsen,« sagde han med udgangspunkt i den samlede forundersøgelse af en fælles kystsikring af Storkøbenhavn, der blev præsenteret i foråret, blandt andet med en delstrækning langs Dragørs kystlinje.

Forundersøgelsen har haft et par relativt præcise skitseringer af digeforløbet ved Store Magleby og et lidt løsere af forløbet langs kysten fra omkring A. P. Møllers Alle. Men på mødet blev præsenteret et betydeligt mere uklart

Sådan kan du komme med høringssvar Frem til fredag den 19. december 2025 gennemfører Sund & Bælt en idéfase, hvor borgere, myndigheder, organisationer, virksomheder og andre interessenter får mulighed for at stille spørgsmål og komme med input til projektet. Idéfasen giver naboer og borgere, der kender til lokalområdet, mulighed for at bidrage med vigtig viden og gode idéer til projektet. Sund & Bælt vil for eksempel meget gerne høre fra folk med viden om særlige lokale forhold, man skal være opmærksomme på. Det kan også være idéer til tiltag, der kan bidrage til at begrænse eventuelle gener for omgivelserne. Ideer kan sendes til lufthavnsdiget@sbf.dk

Man kan læse om projektet på sundogbaelt.dk//lufthavnsdiget

billede – et meget bredt grønt bælte, der slynger sig løseligt langs lufthavnen og kysten.

»Det er lidt med vilje. Nu skal vi ikke lave en linje, som alle stirrer sig blinde på, så de tror, at ens hus ryger, hvis man ligger i linjen. Men det viser, at der vil være arbejde, der skal udføres på dele eller hele denne strækning,« sagde han og kom også med eksempler på, hvordan man kan lave sikringen.

Efterlyser høringssvar

Fra Kastrup og langs Kystvejen kan det være med en forhøjet stensætning, en jordvold eller en digekonstruktion på kysten. Herefter bevæger kystsikringen sig ind i landet – formentlig ved Kystvejen og Dragør Nordstrand.

»Her er der langt mindre plads og

lidt flere ting at tage hensyn til. Der kommer andre anlægskonstruktioner i spil. Det kan være en mur eller en vold, der er så smal, at der er plads nok på lufthavnsområdet. Lige nord for Store Magleby ligger terrænet så højt, at der ikke er behov for en digekonstruktion, og vest for Store Magleby er der igen behov for beskyttelse. Når man kommer til Ullerup, vil det være oplagt at bygge oven på Ullerupdiget,« sagde Christian Henriksen, der understregede, at det var grove træk – og uden at noget er fastlagt. Projektet er nemlig ganske nyt – det blev politisk besluttet, at miljøkonsekvensvurderingen skulle gå i gang den 24. oktober. Christian Henriksen efterlyste flest mulige høringssvar til idefasen, der løber frem til 19. december. »Det, vi ved fra andre projekter, er, at jo tidligere vi får ideer og forslag, desto lettere er de at indarbejde,« hed det fra ham.

Sådan er processen for lufthavnsdiget

Miljøkonsekvensvurderingen begynder omkring årsskiftet og løber frem til engang i 2027. I foråret 2026 vil der komme en afgrænsning af projektet og en høringsfase, inden undersøgelsen fortsætter. I efteråret kommer den endelige rapport i høring, og derefter skal politikerne i Folketinget tage stilling til projektet.

Hvad er en miljøkonsekvensvurdering?

En miljøkonsekvensvurdering er en systematisk proces, der skal informere beslutningstagere om mulige og sandsynlige miljømæssige konsekvenser af et foreslået projekt. Det er centrale elementer i proceduren, at vurderingen går forud for beslutningen, at alternativer vurderes, at alle væsentlige miljøeffekter belyses, samt at alle involverede myndigheder og personer, herunder offentligheden, sikres deltagelse i vurderingsprocessen. Kilde lex.dk

»Det er ikke vores beslutning, at Dragør ikke skal beskyttes«

Under spørgerunden på borgermødet om lufthavnsdiget onsdag den 3. december var der flere kritiske spørgsmål fra Dragør-borgere – svarene pegede på, at Dragør selv har valgt, at der ikke skal laves en statslig kystsikring om Dragør.

Af Tim Panduro

Spørgelysten var stor – og den kritiske tone i front – da der tirsdag i sidste uge var borgermøde i forbindelse med opstarten på en miljøkonsekvensvurdering af et muligt dige langs lufthavnen.

Her er et udpluk fra spørgerunden og svarene fra Christian Henriksen, der præsenterede det foreløbige projekt på mødet. Hvorfor er byområder og bebyggelser på det nordlige Amager omfattet af den høje s ikring, når Dragør, der er nationalt bevaringsværdigt, ikke bliver det?

»Som jeg nævnte indledningsvis, har der været samarbejder mellem kommuner, infrastrukturer og andre institutioner om at lave stormflodssikring af hele København. Dragør Kommune har valgt at lave deres egen løsning, og det gør, at de ikke er en del af det her arbejde. Det er ikke vores beslutning, at Dragør ikke skal beskyttes, men det er Dragørs beslutning.«

Er Dragør ikke kr itisk infrastruktur på samme niveau som det nordlige Amager?

»Det dige, vi laver, beskytter al infrastruktur og er på sigt en del af den samlede beskyttelse af hele København. Dragør er ikke kritisk infrastruktur. Boligerne på det nordlige Amager bliver beskyttet gennem den ekstra beskyttelse af infrastrukturen.«

Hvorfor ikke spare 372 millioner kroner fra luthavnsdiget ved at rykke det sydpå og sikre hele Amager? Tænk, hvad det for eksempel vil koste at ekspropriere ved Dragør Nordstrand.

»Det er ikke vores beslutning, at Dragør ikke skal beskyttes.«

Følger man skitsen for miljøkonsekvensvurderingen, ligger der en ren kinesisk mur hen over Amager og gør os til bunden af badekarret. Hvis der kommer vand over vores eget dige, kan vi næsten ikke undgå at få mere vand

end ellers, hvis det ikke kan komme ind over lufthavnsområdet.«

»Selve feltundersøgelsen vil blive foretaget omkring der, hvor der er forventning om, at diget skal gå. Men det er en korridor malet med en bred pensel. Der bliver ikke kun kigget på natur, men også på, hvad det betyder for mulighed for at håndtere vand, der kommer ind over det første dige, og om det kan komme væk igen. Det bliver en del af miljøkonsekvensvurderingen.«

Hvor højt vil I have det? Er det 4,2 meter, og hvordan vil I lave undersøgelsen, når I ikke har højder eller linjeføring?

»Beskyttelsen af lufthavnen skal være et dige eller en forhøjning. Det fylder noget, og det kommer til at gå på tværs af Amager. Tegningen viser ikke præcis, om det ligger på lufthavnens område eller udenfor. Der skal tages hensyn til sikkerhed, så konstruktion tæt på landingsbanerne kan betyde noget. Højderne på 4,2 eller 4,4 meter er ikke højden på digerne, men vandstandsstigninger. Digerne er nødt til at være højere, hvis der kommer bølger. En tommelfingerregel er, at de på strækningen skal være seks en halv meter. Men nordøst for Store Magleby er der ikke behov for, at de er så høje, og ude øst for lufthavnen kommer vi op i otte meter målt fra havets overflade.« Hvad med de steder, der er veje mellem Tårnby og Dragør? »Enten skal man hæve vejene op til niveau, eller også skal man have en manuel lukning, som laver ubrudt beskyttelse. Den bedste løsning driftsmæssigt er at sikre alle steder til samme niveau, så man ikke skal lukke med en mekanisme.« Jeg håber, at der bliver uddelt vaders og kajakker i Dragør … »Jeg vil gentage, at det ikke er vores beslutning, at diget ikke skal gå uden om Dragør.«

I er sat i verden for at sikre infrastrukturen, og I er stort set ligeglade med Dragør. De penge, der er sat af fra staten, rækker ikke til alle de kommuner, der bliver sat af på perronen. I sidste ende skal kommunerne også skaffe materialer til derres kystsikring, og det kan blive svært, hvis det alt sammen går til statens projekter.

»Det er korrekt, at jomfruelige ressourcer er en begrænset vare. Man skal kun bruge det, når der er behov for det. Det kræver planlægning, så man ikke

sætter gang i for mange projekter på samme tid. Men det bliver ikke umuligt. Vi kan ikke tage alle hensyn her. Der har været en kritisk tilgang om, at vi ikke bliver færdige til tiden, og nu er der en kritisk tilgang til, at vi kommer først.«

Når jeg snakker med de fleste i Dragør, synes de, at det er vanvittigt, at der bygges to diger rent samfundsøkonomisk. Er der stadig mulighed for dialog om et fælles dige?

»Jeg oplever ikke, at vi har en konflikt med Dragør Kommune. Vi er nødt

til at planlægge for det sikringsniveau, vi er sat i verden for, og det er højere end for diget i Dragør. Men vi koordinerer løbende, og hvis nogen kan få tingene til at gå op, skal jeg ikke stille hindringer i vejen.«

Jeg vil gerne appellere til, at vi får lavet en fælles løsning

»Vi har jævnligt dialog med Dragør Kommune, og vi skal nok finde ud af at samarbejde. Men udgangspunktet er, at vi laver dette, og Dragør laver noget andet.«

»Vi har ikke lagt os fast på en linjeføring«

Du siger til mødet, at Dragør Kommune har valgt ikke at være med. Jeg tror ikke, at det nødvendigvis er opfattelsen i Dragør Kommune?

»Man har ønsket et andet sikringsniveau i Dragør, end det, man ønsker i forhold til kritisk infrastruktur. Jeg synes, det fremgik fint af vores præsentation, at vi ikke ser det som en konflikt, men noget vi er blevet bedt om at finde en løsning på.«

Men er en 10.000-årssikring en løsning, I ville kunne anbefale i jeres videre arbejde, når den gængse løsning i byer uden kritisk infrastruktur er 100-årsløsninger?

»Det højeste sikringsniveau er ikke det beskyttelsesniveau, man normalt lægger til grund, når man skal sikre byer uden kritisk infrastruktur, men jeg synes ikke, at det er et spørgsmål, jeg kan svare på generelt.«

Ville sådan en løsning overhovedet være mulig?

»Det ville være en dyr løsning, men helt konkret for Dragør, har vi vist i forundersøgelsen, at det kan lade sig gøre.«

I rapporten om den samlede kystsikring i hovedstadsområdet er der et par ret præcise kort med mulige forløb af diget langs lufthavnen, men det kort, I nu præsenterer, er betydeligt mindre detaljeret. Hvilke forløb overvejer I?

»Jeg tror ikke, at det bliver hverken den ene eller den anden af de skitserede løsninger i forundersø­

gelsen, men en helt tredje. Det er vigtigt, at vi ikke har lagt os fast på en helt konkret linjeføring, før vi begynder på miljøkonsekvensvurderingen. Den vil blive udviklet i løbet af processen.« Kan støjvoldene ved lufthavnen komme til at indgå i den samlede kystsikring?

»Det ved vi ikke. Vi ved ikke, om lufthavnen fortsat vil have voldene, og vi ved heller ikke, om de er konstrueret på en måde, så de kan indgå i kystsikringen. Det vil skulle undersøges nærmere.«

Der har været frygt for en badekareffekt, hvor en oversvømmelse hen over de kommende diger i Dragør vil blive stoppet ved de højere diger ved lufthavnen, så der ophober sig vand. Er det med i overvejelserne, når I undersøger lufthavnsdiget?

»Det er selvfølgelig noget, vi skal have med i vore overvejelser, og som skal undersøges nærmere i miljøkonsekvensvurderingen.«

Der bliver tale om eksproprieringer, men der er forskel på for eksempel landbrugsjord og folks boliger. Ved I, hvordan ekspropriationer kan komme til at ramme?

»Vi har ikke lagt os fast på en linjeføring, og før vi har det, kan vi ikke sige, hvad der skal eksproprieres. Alt er åbent, men vi skal have en dialog med de husejere, der eventuelt bliver berørt, når vi er tættere på at have linjeføringen på plads.«

Hvornår har Dragør trukket sig ud?

»Der er ikke nogen i Dragør, der arbejder for en 10.000-årsløsning.« Hvordan ser Sund & Bælt sig som en partner i et anlægsarbejde med en 100-årssikring for Dragør?

»Vi har stillet vores ekspertise til rådighed, og vi har spurgt Dragør Kommune, om der er noget, vi kan hjælpe med, og om, hvad samarbejdet skal handle om.«

Hvis lufthavnsdiget bliver vedtaget i 2027, hvornår står der så et dige? »Vi går i gang, så hurtigt vi kan, og det er senest i 2029. Men anlægsfasen for et 11–12 kilometer langt dige i den højde handler om, hvor mange angrebspunkter man har, om økonomien, og om det giver mening at starte fra en ende af eller begynde flere steder. Et slag på tasken vil være to til tre år, uden at jeg vil hænges op på det.« Hvad med Natura 2000? Når I siger, at I går i gang i 2029, er det vel i forventning om, at det går igennem i EU. Det tvivler jeg stærkt på. »Jeg har ikke en forventning om, at dette projekt vil være i strid med EU’s Natura 2000-regler. Men skal man igennem en undtagelsesproces, bliver den lang.« Vil man kigge på, hvad et lufthavnsdige vil betyde for Dragør og de andre byer på den anden side af diget i forhold til boligpriser?

»Ikke som en del af miljøkonsekvensvurderingen, men det kan være, at der skal laves en samfundsøkonomisk vurdering ved siden af.« Hvis nu alle 14.000 indbyggere i Dragør er lige ved at drukne, hvordan kommer vi så over det dige?

»Det ved jeg ikke, hvad jeg skal sige til. Det bliver ikke beskrevet i miljøkonsekvensvurderingen.«

Tim Panduro

Diget skal beskytte lufthavnen – men det vil få indvirkninger på landskabet ved blandt andet Store Magleby. Foto: Tim Panduro

Her er de første bud på sikringen af lufthavnen

Ændrede landskaber og høje volde bliver blandt konsekvenserne af diget, der skal beskytte lufthavnen. Selvom den endelige løsning

ikke er på plads, er der tidligere blevet skitseret nogle linjeføringer.

Af Tim Panduro

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en endelig linjeføring på plads for digerne, der skal sikre lufthavnen mod en 10.000-årsoversvømmelseshændelse. Det blev gentaget flere gange på mødet, som Sund & Bælt arrangerede om projektet onsdag den 3. december, hvor det også fremgik, at man nok ville lande på en tredje linjeføring og ikke nogen af de skitserede.

Det er dog værd at bemærke, at der i rapporten om den fælles kystsikring af Stor-

københavn, som blev præsenteret tidligere i år, optræder to ret præcise aftegninger af mulige linjer ved blandt andet Store Magleby og en lidt mindre præcis skitsering af linjeføringen cirka fra A.P. Møllers Allé via Kystvejen og til Kastrups gamle havn. Selvom det sandsynligvis lander i en løsning, der ikke følger en af de specifikke linjer, kan de tre give en ledetråd om tankerne bag kystsikringen. Linjeføringen er blandt andet baseret på kotehøjder – altså de enkelte punkters placering over havets overflade. Her fremgår det, at sikringsni-

Figur 1

Foreløbigt bud på basisløsning

Foreløbigt bud på altenativ løsning

veauerne skal ligge på 5,3–6,6 meter i højden. Områdets højde over havets overflade er 1,9–4 meter. Så digerne kan altså komme til at strække sig op til 4,7 meter op over jordoverfladen alt efter placering.

»Visuel barriere«

I et fladt landskab som det sydamagerske vil det betyde vidtrækkende landskabelige ændringer – men også muligheder, understreges det i delrapporten.

»En fremtidig stormflodssikring vil udgøre en betydelig landskabelig ændring og en visuel barriere i forhold til aflæsningen af historiske bebyggelsers placering i landskabet samt kulturlandskabets bevaringsværdige genskaber. Dog er det vægtet, at anlægget vil rumme muligheder for at etablere nye rekreative udfoldelsesmuligheder og destinationer,« hedder det blandt andet i rapporten.

I rapporten opererer man med en basisløsning (se grøn linje figur 1) og en alternativ løsning (se lilla linje figur 1) på strækningen fra kysten ved Kongelunden og til Store Magleby. I begge løsninger udspringer diget ved Ullerupdiget og går bag om Baggersmindelejren. Det følger en ujævn linje frem til den grusbelagte del af Nyvangsvej. Her deler de to løsninger sig. Basislinjen går hen over markerne mellem Nyvangsvej og den grusbelagte del af Tømmerupvej. Herefter drejer det og krydser Fælledvej, inden det går ned tæt på stien

Foreløbigt bud på løsning til sikring af Kystvejen Illustration: Dragør Nyt.

mellem Fælledvej og Møllevej. Diget stopper ifølge tegningen cirka ved Møllevej – cirka ved Netto. Denne linjeføring er 3,2 kilometer lang og vil anslået koste 234 millioner kroner i 2024-priser.Den udvidede løsning fortsætter fra Nyvangsvej bag om det lille naturområde, hvor flyverskjulet ligger. Det følger Tømmerupvejs grusbelagte del og krydser Englandsvej vest for milestenen. Her løber det skråt over markerne og ind på lufthavnens område, hvor det cirka følger hegnet frem til et stykke op langs landingsbane 04R. Denne løsning er 2,8 kilometer lang, men vil koste 334 millioner kroner. Rapporten lægger op til, at der ikke skal være et dige på et stykke mellem Store Magleby og Dragør, fordi områderne ligger tilstrækkeligt højt over havets overflade til naturligt at kunne beskytte lufthavnen mod en oversvømmelse.

Otte meter

Diget langs kysten ved lufthavnen begynder cirka ud for A.P. Møllers Allé ved Dragør Nordstrand og følger kystlinjen rundt langs Kystvejen og lufthavnen frem til Kastrups gamle havn (se rød linje figur 1). Her er kortet – der jo altså også blot illustrerer en skitseret linjeføring – sværere at aflæse, fordi de følger kysten med en temmelig kraftig markering. Området ved Kystvejen og A.P. Møllers Allé og mod Nordstranden er dog ret kraftigt bebygget, og det var da også fra dette nabolag, at der blev hævet flest bekymrede

Sund & Bælt fremviste på mødet 3. december en grov skitse af, hvilket område linjeføringen af diget formentlig kommer til at ligge i. Illustration: Sund & Bælt

stemmer, når talen faldt på mulige eksproprieringer på borgermødet den 3. december. Også her vil diget fylde godt visuelt. Der opereres med højder på op til otte meter – det er sikringshøjden mod maksimal vandstand med et par ekstra meter til bølgeskvulp – i et område, der naturligt ligger to til seks meter over havets overflade.

I området skal der tages hensyn til, at lufthavnen planlægger at forskyde tværbanen 12/30, så den kommer tættere på Dragør, men der vil også blive taget nødvendige hensyn til områdets naturværdier, hedder det i rapporten, der altså betragtes som et udkast.

Visan er

På den tyske og den danske side af grænsen ligger det fremskudte dige mod Vesterhavet. Diget har en højde på cirka syv en halv meter og et »fodaftryk« på omkring 100 meter. Området har ifølge lex.dk en naturlig højde på nul til to meter over havets overflade. Det betyder, at diget fra jordoverfladen rager mindst fem en halv meter op. Her ser man havdiget foran Margrethe Kog i Tøndermarsken set fra den tyske side af grænsen. Foto: Fabian Horst/ Wikipedia.

OG

og vin i fornem balance. Fra sandet, kalholdig mark med rullesten, godt drænet og blandt de højest beliggende i den sydlige Rhônedal. Grenachedomineret med over 50 år gamle stokke tilsat Syrah. Duft af modne solbær og brombær, krydderurter, sort peber og et strejf af lakrids. Fyldig, tør og elegant med fin friskhed og mineralitet

VERDENSBERØMT RHÔNE VIN

Guigals Côtes du Rhône er en fabelagtig vin, som overgår sin ”ordinære” klassifikation med dimensioner. Dyb granatrød farve med indtagende noter af moden, mørk frugt, røde bær, vanilje, vilde svampe, krydderier og friskkværnet peber. Smagen er saft- og kraftfuld med masser af appetitvækkende frugt, og flotte modne tanniner i den lange finish.

CRU CHAMPAGNE TIL UHØRT PRIS

Champagne Jules Pierlot 1er Cru Brut er et sublimt eksempel på Premier Cru-kvalitet – en champagne med præcision, finesse og en harmonisk balance mellem friskhed og kompleksitet. Smagen er sprød,

Borgmester: »Vi har ikke trukket os«

Kenneth Gøtterup opfordrer til, at der kan findes en fælles løsning på Dragørs og lufthavnens behov for kystbeskyttelse.

Af Tim Panduro

Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, anser det for usandsynligt, at der kommer en statslig løsning rundt om Dragør, efter at det er blevet besluttet at sætte en miljøkonsekvensvurdering i gang for et dige langs lufthavnen.

»Jeg tolker det som et klart signal om, at man ikke arbejder videre med den høje sikringsløsning foran Dragør. Det er derfor, at vi selv undersøger de to løsninger foran Dragør,« siger han med henvisning til de såkaldte indre og ydre diger, der skal sikre Dragørs kystlinje mod en såkaldt 100-års-oversvømmelseshændelse.

Han er samtidig forundret over, at det på mødet flere gange blev nævnt, at Dragør selv har valgt ikke at være med i kystsikringsprojektet.

»Vi har ikke trukket os ud af noget som helst. Min forvaltning har holdt møder med Transportministeriet, og vi holder løbende møder. Vi er med i et

addendum, hvor der står, at samtidig med at man undersøger basisløsningen, undersøger man også, hvordan Dragør kan beskyttes. Efterfølgende har transportministeren sagt, at Sund & Bælt skal lave en undersøgelse af løsningen bagom, og at vi skal planlægge vores eget og koordinere det i tæt samarbejde med transportministeren,« siger han og udtrykker en vis utilfredshed med, at der skal laves to projekter i hver sin ende af kommunen. »Det er på mange måder lidt tosset, at forskellige myndigheder bygger forskellige digeløsninger. Samfundsøko-

nomisk er det forkert. Hvis Folketinget beslutter sig for at bygge et dige bag om Dragør, er mit fokus flerstrenget. Det skal ikke have en negativ effekt på vores landskab, det skal ikke gå ud over bevaringsværdige bymiljøer i Store Magleby, det skal ikke gå ud over det åbne land, og det skal ikke gå ud over boligejere. Det vil være min politiske udmelding til Christiansborg,« siger han og udtrykker håb om, at der stadig kan opnås et fælles projekt.

»Jeg rækker også stadig en fremstrakt hånd frem. Den rigtige løsning vil være et fremskudt dige i Dragør, og

»Det er på mange måder lidt tosset, at forskellige myndigheder bygger forskellige digeløsninger.«

Kenneth Gøtterup, borgmester i Dragør

»En kommunikativ katastrofe«

Helle Barth mener, at mødet om lufthavnsdiget gav flere bekymringer for folk i Dragør – hun opfordrer til, at folk sender høringssvar.

Af Tim Panduro

»De var ikke gode til at besvare spørgsmål og imødekomme de bekymringer, som borgerne rejste på mødet. De begyndte med at sige, at Dragør havde meldt sig ud. Det blev gentaget

undervejs, og det satte gang i flere bekymringer. Jeg oplevede mødet som en kommunikativ katastrofe for Sund & Bælt.«

Sådan lyder det fra Venstre-kvinden Helle Barth. Hun er frem til nytår formand for Klima-, By- og

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Nytårsskum

Mandag d. 29. december

kl. 19.00

i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14

Traditionen tro lader vi propperne springe og smager på en række af de bedste bobler, der tilbydes i butikkerne op til nytår.

Kom og smag et fint udvalg af mousserende vine, og få inspiration til, hvad der skal i glassene på årets sidste aften. Vi skal høre om de vine, vi får – om druer og områder – samt få gode råd om, hvilke retter de enkelte vine passer til. Derfor vil vi i år også servere lidt tapas og kransekage i løbet af aftenen, så vi kan fornemme, hvad brut og demi-sec passer til.

Vi vil selvfølgelig også oplyse, hvor og til hvilken pris vinene kan købes.

Hvad vi skal smage, afhænger af udvalget, men vi kan roligt love, at vi får en række spændende smagsprøver. Sablen kommer også frem, så de modige kan prøve champagnesablingens ædle kunst.

Vi slutter aftenen af med at trække lod om nogle af de skønne bobler.

Kun 185 kr. pr. deltager

– inkl. bobler, tapas og chancen for at vinde en flaske af årets bobler

– Tilmelding er nødvendig på: www.borgerforening.dk

Vi ønsker alle vores medlemmer en rigtig god jul

Erhvervsudvalget, som blandt andet kystsikring opererer under – og hun har en opfordring til de bekymrede Dragør-borgere, der var til stede på mødet. »Der blev opfordret til, at man skal sende høringssvar, og selvom mange borgere måske tror, at det ikke nytter, kan jeg sige, at det gør det i hvert fald i kommunal sammenhæng. Jeg håber, at rigtig mange borgere, foreninger og andre indsender gode høringssvar, der sætter

fingeren på de steder, der kan gøre ondt.«

Helle Barth peger på flere udfordringer, der ikke blev italesat for alvor på mødet. Blandt andet om, hvordan det vil påvirke Dragør i forhold til at skaffe råmateriale til et dige, hvis lufthavnsdiget og andre sikringsprojekter går i gang, før Dragørs eget projekt kan gennemføres. »Det var en fejl, at de ikke forholdt sig til spørgsmålet om, hvor digeprojektet efterlader Dragør Kommune.

det har vi stadig brug for statens hjælp til. Hvis de fastholder, at vi ikke skal lave én fælles løsning, men både have et dige rundt om Dragør og et langs lufthavnen, skal det koordineres bedst muligt, så det ikke går ud over husejere og grundejere,« siger han med en erkendelse af, at der er et spænd mellem statens ønsker og behovene i en by som Dragør. »Beskyttelse mod en 10.000-årshændelse er voldsom, og det er der ikke mange borgere og politikere, der ønsker. Det er alt for højt til at beskytte vores by. Så staten bør kigge på, om der reelt er behov for så stor en sikring. Man kunne bygge lavere for at sikre vores bymiljø,« siger han og nævner muligheden for en 500-årsløsning, der løbende kan tilpasses klimaforandringerne.

»Statens ultimative krav er en 10.000-årshændelse på kritisk infrastruktur. Men Folketinget skal træffe en endelig beslutning på et tidspunkt.«

Vi risikerer, at vi ikke har mulighed for at få fat i råstoffer til vores dige,« siger hun og opfordrer til, at projektet gentænkes landspolitisk.

»Jeg kan godt se, at man skal sikre kostbar infrastruktur. Men jeg er stærkt forbavset over, at man siger, at det skal holde til en 10.000-årshændelse. De nævnte 1872-stormfloden som udgangspunkt for beregningerne, og hvis det er den værste stormflod, man har oplevet i København, er lufthavnsdiget at gå med livrem og seler 1.000 gange,« siger hun og understreger, at hun ikke har dyb indsigt i beregningsmodellerne bag.

Direktør: Samarbejdet fortsætter Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, var ikke selv til stede på mødet om lufthavnsdiget. Efter interviewet med Dragør Nyt sendte han en mail til den administrerende direktør for Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen, for at bede om et møde i anledning af, at »journalisten oplyste, at en af jeres chefer på mødet havde fortalt borgerne, at Dragør Kommune selv har trukket sig ud af det statslige samarbejde og ikke har ønsket en løsning med kystsikring foran Dragør.« Mikkel Hemmingsen gav udtryk for, at der måtte være tale om »en misforståelse«. Dragør Nyt har siden fået indsigt i mailen og har stillet følgende spørgsmål med udgangspunkt i det offentlige møde til Mikkel Hemmingsen:

– Hvordan skal udsagnene »Det er ikke vores beslutning, at Dragør ikke skal beskyttes« og »Det er ikke vores beslutning, at Dragør ikke beskyttes. Det er Dragørs beslutning« udlægges, hvis ikke det er en erklæring om, at Dragør har valgt ikke at være med?

– Hvori ligger den misforståelse, du bekræfter i dit svar til Kenneth Gøtterup?

– Har der været reel dialog med Dragør Kommune om en 10.000-års eller anden højere sikring af Dragør?

– Har Kenneth Gøtterup ret, når han skriver til dig, at »Dragør Kommune har ikke trukket sig ud af samarbejdet eller meddelt, at vi ikke ønsker en kystsikring foran Dragør«?

– Hvis dette er korrekt, hvordan harmonerer det med udsagnene fra mødet om, at det er Dragørs beslutning, at Dragør ikke beskyttes og ikke indgår i stormflodsprojektet?

– Hvis Kenneth Gøtterups påstand er korrekt, hvordan kan sådanne udsagn blive præsenteret på et offentligt møde?

Mikkel Hemmingsen har ikke ønsket at svare på spørgsmålene, men har sendt en mail til blandt andre Dragør Nyt, hvor han understreger, at der fortsat er samarbejde mellem Sund & Bælt og Dragør Kommune.

For at sikre at der ikke er misforståelser om det fremtidige arbejde med stormflodssikring af København, herunder den kritiske infrastruktur, vil vi gerne præcisere, at det gode samarbejde mellem Transportministeriet og de fire kommuner om den statslige forundersøgelse fortsætter blandt andet på grundlag af den Accellerationspakke, som Folketinget vedtog i oktober måned. Dragør Kommune arbejder med at lave dispositionsforslag for kystsikringen af Dragør, som både vil belyse en ydreløsning med et fremskudt dige og en indre løsning. Grundlaget er et sikringsniveau svarende til en 100-årshændelse i 2075. Sund & Bælt arbejder med på en miljøkonsekvensvurdering af en stormflodssikring bag om Dragør, som opfylder infrastrukturejernes krav om en sikring af den kritiske infrastruktur svarende til det fysiske maksimum af en stormflodshændelse (nultolerance). Det svarer populært sagt til en 10.000-årshændelse i 2075. Der er mange udfordringer med at lave stormflodssikring af København og ikke mindst i Dragør – fredninger, Natura 2000, landskabsforhold, økonomi og anlægstekniske løsninger. Dragør Kommune og Sund & Bælt har således i forlængelse af forundersøgelsen aftalt at indgå en samarbejdsaftale om samordning mellem de forskellige projekter, der nu skal undersøges nærmere, og i øvrigt også med de øvrige kommuner. Transportministeriet er overordnet ansvarlig for koordineringen af arbejdet med stormflodssikring af København. Det skal samtidig understreges, at der først efter gennemførelsen af de nævnte undersøgelser vil foreligge et grundlag for at træffe politiske beslutninger om de konkrete stormflodssikringsanlægs udformning og beliggenhed.

Den Store Havfrue fra Dragør Fort må skue ud over vandet efter et ny hjem lidt endnu. Lemvig Kommune har hverken takket ja eller nej – her vil man nemlig spørge borgerne først.

som gave. Men i stedet for et ja blev det til et rungende måske. Udvalget besluttede sig for at sende sagen tilbage til Lemvigs Familie- og Kulturudvalg med bud om, at gaven skal sendes i høring. Dermed er der kun sat et pausekomma i fortællingen om Den Store Havfrue, der vel næppe mere kan kaldes et eventyr, men

Peter Bech tilbød havfruen kvit og frit til Dragør Kommune, der dog sagde pænt nej tak – fruen var svær at indpasse i byen, lød budskabet. Dernæst gik jagten på en ny ejer. Alt lysnede, da en gruppe erhvervsmænd tilbød Den Store Havfrue til Lemvig. Langt hjemmefra, javist, men dog nærmest lidt hjemligt, en nydelig by med en nydelig havn. Tilbage til kulturudvalg

Havfruen padlede sig gennem to kommunale udvalg, inden hun mandag landede på menuen hos Økonomi- og Erhvervsudvalget, og her blev hun sendt nogle haleslag tilbage. Derfor er der endnu ikke truffet en endelig beslutning, fortæller SF’s medlem af udvalget Arne Noe.

»Jeg havde et ændringsforslag, om at vi skulle følge vores kunstråds anbefaling om ikke at modtage gaven. Det var det mest vidtgående forslag, og jeg stod alene. Men vi blev enige om at sende beslutningen tilbage til Familie- og Kulturudvalget, så det kan sendes i høring,« siger Arne Noe, der, som ændringsforslaget antyder, ikke er begejstret for havfruen.

»Den er pornografisk, vulgær, vammel og sexistisk,« siger han og uddyber:

»Jeg mener, at det vil udstille os som en kommune, der ikke har smag og forstand på kunst på nogen måde, hvis vi tager imod den. Og det er synd, for vi har mange værdifulde kunstværker. Det vil være uheldigt, hvis vi bliver kendt for sådan noget kitschkunst.« Det eneste sted, den umiddelbart kan anbringes i Lemvig, er på havnen. Arne Noe er tryg ved, at nabohøringen vil give så tunge indsigelser, at det vil være umuligt at tage imod skulpturen.

»Jeg er tryg ved høringen. Jeg tror, det giver sig selv, at der vil være megen modstand hos naboerne. Vi skal blandt andet høre Museet for Religiøs Kunst og Realdania, der har givet store bidrag til vores havnefront,« siger Arne Noe.

Der var mange Dragør-borgere til stede ved mødet, der blev holdt i Simgolf på Amager Landevej. Helle Barth ses cirka midt i billedet. Foto: Tim Panduro

Dragørs store havfrue har blandt andet stået i første parket til koncerter på Dragør Fort. Arkivfoto. Thomas Mose

Et ande(t)liv i tre dage

Joachim steger 250 ænder på tre dage – og sover næsten ikke: »Det er et adrenalinsus, og jeg elsker det.«

Når december nærmer sig sin travleste tid, og duften af stegt and breder sig i Dragør, er der ét sted, hvor julen virkelig tager fart: Sydstrandens Slagter, hvor slagtermester Joachim Rasmussen står klar med godt humør og 250 ænder, der alle skal steges til perfektion inden juleaften.

»Vi går i gang den 22. december om morgenen, og så kører det bare nonstop, til vi slutter den 24. omkring klokken 17,« fortæller Joachim med et smil. »Sidste år sov jeg to gange én time. Det lyder måske vanvittigt, men det er sjovt. Det er et adrenalinsus, og jeg elsker det. Stemningen er helt speciel.« Er der en hemmelighed?

At få fingrene i en and fra Sydstrandens Slagter er for mange Dragørborgere blevet en juletradition.

»Vi må jo gøre et eller andet rigtigt,« siger Joachim med et grin.

»En god and skal steges halvanden time med brystet nedad og cirka en time med brystet opad. Der skal være godt med andefedt på, for det giver saftighed og smag. Og så skal den veje mellem 3,5 og 3,8 kilo – så får du den perfekte balance mellem fedt og kød,« afslører Joachim, der sværger til pekingænderne.

Ifølge Joachim har en pekingand den bedste smag og struktur.

Og hemmeligheden bag den populære sovs? Den ligger i mængden.

»Vi tilbereder omkring 200 liter sovs op til den 24. december,« fortæller han.

»Der er ikke noget hemmeligt ved det, men når du steger 250 ænder, så får du altså en intens fond og rigeligt af den, hvilket giver en helt utrolig kraft og smag i sovsen.«

Et godt tip til den gode fond får vi dog hevet ud af Joachim.

»Vi tager nyre og hjerte fra ænderne,

som vi koger i timevis, så det bliver en skøn fond sammen med andefedtet,« afslører han.

En travlhed med julehumør

Den 23. december er årets vildeste dag hos Sydstrandens Slagter. Omkring 500 kunder går gennem døren, og mange venter tålmodigt i kø i op til en time for at få fingrene i deres julemad. »Men det er en hyggelig travlhed,« siger Joachim.

»Folk er glade og i julehumør, og de ved godt, at der skal lidt tålmodighed til. Det hører ligesom med til julen.«

Når de sidste ænder er afleveret den 24. december, og de tre køletrailere med de mange ænder bliver tømt, vender Joachim hjem – kun fem minutter fra butikken på Krudttårnsvej.

Juleaften hjemme – selvfølgelig med and »Jeg kommer hjem omkring klokken 17.30, og så står der and og sovs klar,« fortæller han.

»Min mor sørger faktisk for flæskestegen, men for mig er anden det vigtigste. Jeg synes, at danskerne spiser alt for lidt and – det er virkelig en velsmagende fugl.«

Julemiddagen er traditionel med hvide og brune kartofler, rødkål og franske kartofler, der skylles ned med rødvin. Og selvfølgelig risalamande til dessert.

Når familien har danset om juletræet og åbnet gaver, begynder trætheden så småt at melde sig.

»Jeg holder som regel til klokken 23, men så har jeg også siddet og nikket lidt i sofaen inden,« siger han og griner.

»Kroppen er helt kogt, og jeg er ildrød i hovedet af træthed, men jeg har en god følelse. Jeg vil ikke være julen foruden.«

Juleåbent

i Dragør Røgeri

Vi har åbent torsdag til søndag fra kl. 10–17 frem til 14. december

ÅBENT ALLE DAGE fra onsdag den 17. til tirsdag den 23. december kl. 10.00–17.00

Besøg også vores bod på Dragør Julemarked – masser af lækre sager på Badstuevælen!

HUSK – vi har de lækreste nyrøgede ål til julefrokosten!

Bestil din fisk på: dragor-rogeri.dk

Røgeriet går på vinter- ferie den 23. december Vi åbner igen fredag den 27. februar

Danmarks hyggeligste julemarked lige midt i Dragør Gamle By

Åbningstider

Lørdag og søndag kl. 12–17 i weekenderne frem til jul

Se hele juleprogrammet i Dragør på www.julidragoer.dk

UGENS JULETILBUD

Forkæl ham, du holder af – eller find årets bedste advents-, jule- eller mandelgave

Et unikt tilbud på to af vores mest eftertragtede brands. Gælder til og med 14. december. Der kan ikke bruges andre rabatter på disse tilbud. I en helt særlig periode tilbyder vi:

ALLE ETON-SKJORTER 995,-

ALLE GOLDFIELD & BANKS PARFUMER 995,-

Spar op til 800,-

Når der skal leveres mere end 250 ænder til julemaden rundt omkring i Dragør, så kræver det tre dages arbejde stort set uden søvn.

Men slagter Joachim Rasmussen elsker det. Foto: Jens Munch

Fra Makedonien og Michelin til Dragør

Inden han tændte op i køkkenet på Café Espersen, svingede han knive og pander i et Michelin-køkken i København og på toppen af Bella Sky samt et fornemt hotel på Nyhavn. Dragør Nyt kiggede forbi for at høre, hvordan kokken »Lillebror« endte i Dragør.

Kaffen står dampende varm og velduftende på den hvide dug. Imens ligger et hold motionister udenfor på havnens parkeringsplads på ryggen med både arme, ben og puls i vejret. Deres dampende ånde vidner om de kollektive anstrengelser.

Manden, der går under navnet »Lillebror«, har netop serveret den tiltrængte kaffe indenfor i varmen på

Café Espersen, før gæsterne kommer, og køkkenet kalder. Han er født og opvokset langt over 2.000 kilometer herfra og har indvilliget i at berette til Dragør Nyt, hvordan i alverden han er havnet her i byen langt fra bjergene og de dybe floddale på Balkan lige nord for Grækenland. Alle kalder ham Lillebror. Hans officielle navn er Meriton Jasari, og han er

39 år gammel. Han bliver kaldt Lillebror, fordi det ganske enkelt er nemmest. Han har nemlig arbejdet både det ene og det andet sted sammen med sin storebror.

Faren blev taxavognmand

»Hele min familie stammer fra Makedonien. Jeg har fire søskende. Min far tog i 1980’erne til Danmark for at

Lillebror har taget en lang rejse igennem sit liv. Egentlig hedder han Meriton Jasari, men dét navn bruger man ikke uden at blive venligt og roligt irettesat. Foto: Jens Munch

Store Magleby Kirke

arbejde. Det var dengang, man kaldte sådan en som ham for fremmedarbejder,« siger Lillebror.

Lillebrors far blev selvstændig taxavognmand i Dantaxi og fik hus i Gladsaxe. Planen var, at børnene skulle tage en uddannelse i hjemlandet, hvor sproget ikke var en forhindring. Lillebror og resten af familien blev derfor boende i Makedonien frem til 1998.

De så dog relativt ofte faren, når han fire til fem gange om året kom hjem på besøg. Men en dag sagde faren, at nu var det for især Lillebrors ældre søskende tid til at komme i gang med en uddannelse, selvom det så skulle være i Danmark. Alt blev pakket. Makedonien blev skiftet ud med Gladsaxe. Dengang var Lillebror blot 12 år gammel.

Begyndte som opvasker

Lillebror startede vist nok omkring 2005 på Café Petersborg i Bredgade i København. Her arbejde hans storebror. Og så blev Meriton til Lillebror og har været det lige siden.

Det var også på Café Petersborg, at forbindelsen til Dragør blev lagt. For Brian Espersens fætter ejede dengang stedet.

Først knoklede Lillebror som opvasker, men senere blev han oplært til at kunne hjælpe til i køkkenet. Og så blev linjen lagt.

»Jeg arbejdede sammen med Claus, der var køkkenchef. Han lærte mig op, så jeg kunne hjælpe til i køkkenet. Det var dansk smørrebrød og Wienerschnitzel, gule ærter, stegt flæsk, du ved. Dansk mad. Ligesom her på Café Espersen.«

Lillebror fortsætter:

»Claus stoppede på Petersborg, og han kom så herud på Café Espersen i Dragør. Der gik vel to til tre år, så kom jeg herud og hjalp Claus som medhjælpende kok. Her var jeg så i to år indtil

omkring 2008, og så stoppede jeg, for nu skulle jeg have mig en uddannelse, og så begyndte jeg på uddannelsen som kok i Valby. Jeg blev elev på Marienlyst – altså hotellet i Helsingør hvor herrelandsholdet i fodbold bor og spiser. Der var jeg elev i fire år, og så planlagde jeg at skulle slappe af i en periode,« fortæller Lillebror med et ironisk smil og himmelvendte øjne.

Ansigtsudtrykket skyldes, at han efter blot to måneder fik tilbudt et job som kok i køkkenet på den københavnske restaurant Kiin Kiin. Det der med afslapning blev altså ikke til noget.

På Kiin Kiin blev der i fem år lagt mange kræfter og endnu flere timer i arbejdet sammen med den kvindelige thailandske verdensklassekok Dak Wichangoen.

Michelin-stjerne »på skulderen« Kiin Kiin – som på thai betyder »kom og spis« – er en thailandsk haute cuisine-restaurant i København, der i 2008 fik en stjerne i den franske madbibel Michelin som den eneste thairestaurant i verden uden for Thailand. De beholdt stjernen i hele 15 år – altså i alle årene, hvor Lillebror svingede knivene i køkkenet.

»Jeg var virkelig glad for at arbejde med Dak på Kiin Kiin,« siger Lillebror med respekt og glæde i stemmen.

Men tanken om nye udfordringer trak i ham. Efter fem år med en Michelin-stjerne »på skulderen« sagde Lillebror ja tak til tilbuddet om at tage hånd om et af ejerens mange andre steder i hovedstaden. Nu blev de fleste af døgnets timer brugt i restauranten på hotellet 71 Nyhavn, der ligger mondænt på det yderste hjørne af Nyhavn.

»Dét skulle jeg ikke have gjort«, siger Lillebror med et lille skævt smil og fortsætter:

»Jeg blev køkkenchef på et helt nyt sted med nyt koncept med klassisk

Papirgrossisten

Dragør Havn

fransk mad og roomservice. Og jeg skulle arbejde meget sammen med hotellets direktør.«

Japansk på toppen af Amager

Efter små to år stoppede han på 71 Nyhavn. Det fungerede ikke, og Lillebror søgte atter nye udfordringer. Han blev souschef på restauranten Sukaiba på toppen af Bella Sky, hvor der for millioner af kroner blev indrettet en japansk restaurant, som åbnede i 2019. Men igen viste de mange og sene timer sig ikke at hænge sammen med privatlivet, så kursen blev lagt helt om. Lillebror understreger at han elsker at arbejde. At han virkelig godt kan lide de mange timer med gastronomiske udfordringer og nye koncepter. Men der er et »men«.

»Jeg havde en datter, og min kæreste var gravid. Det var hårdt at være gravid, mens jeg arbejdede så meget. En lille baby og en mere på vej. Så vi spurgte os selv, om det ikke var en god idé, at jeg tog arbejde i en kantine.« Det sidste fortæller Lillebror med tydelig skepsis i stemmen. Men et job med mere almindelig arbejdstid og arbejdspres lokkede alligevel for den lille familie:

»Jeg kommer jo fra et Michelinkøkken. Men så fandt jeg et godt job i Fitness Worlds hovedkvarter med en kantine med rigtig god mad. Budgettet skulle vi ikke bekymre os om. Foie gras, friskpresset juice og croissanter om morgenen. Rigtig god mad både morgen og middag. De manglede intet.« Det var fast arbejde med almindelige mødetider. Coronapandemien endte dog med at sætte en stopper for dén løsning. En dag var han og familien på en hyggetur i Dragør og gik rundt på havnen. Her mødte han Brian Espersen, som Lillebror kendte i forvejen. Brian tilbød ham på stedet et job. Og på trods af flere omgange coronanedlukning, så er Lillebror der stadig. Sådan endte Lillebror på Café Espersen på havnen i Dragør, hvor han nu har været i fem år. Her er han glad for at være, og tonen og smilene i restauranten mellem ejeren Brian Espersen og det resterende personale giver Dragør Nyt en god idé om hvorfor.

GLASFRI ZONE = FANTASTISKE TILBUD

I over et halvt år har vi delt adresse med fire store glascontainere lige foran døren ... Men nu er de væk – og dét skal selvfølgelig fejres!

Endelig fri udsigt – og ekstra gode tilbud!

BACHS JULEORATORIUM

Julen i Store Magleby Kirke indledes som altid med Københavns Kantatekors julekoncert – i år med Bachs Juleoratorium. Nina Bols Lundgren, sopran, Astrid Lychou, alt, Tyler Ray, tenor, Jens Søndergaard, bas og Københavns Kantatekor og -orkester under ledelse af Torben H.S. Svendsen.

Søndag den 21. december kl. 16.00

Billetter à 150 kr. kan købes i døren inden koncerten, hos Boutique No. 1, Kongevejen 1A (kontant/MobilePay) eller på kantatekor.dk

Kig forbi og nyd synet af vores butik – og gå ikke glip af en række ekstraordinære kampagner helt frem til lillejuleaften.

Gode priser – God service – God udsigt Vi glæder os til at se dig!

Tusind tak for opbakningen fra jer alle, og forståelsen for den urimelige situation.

Torsdag den 11. til søndag den 14. december kl. 10.30–17.00

Onsdag den 17. til mandag den 22. december kl. 10.30–17.00

Tirsdag den 23. december kl. 10.30–16.00

Færgevej 11 – lige ved den store parkeringsplads

Julen er ekstra kærlighed

Der er noget særligt over december i Dragør. Luften dufter af gran og gløgg, lysene glimter i vinduerne, og gaderne summer af små traditioner, store smil og fællesskab. For Cykling Uden Alder Dragør betyder julen travlhed – men af den gode slags.

På Enggården står de frivillige klar. Tæpperne pakkes godt rundt om de ventende passagerer, der glæder sig til dagens udflugt. Den røde el-ladcykel ruller stille ud fra gårdspladsen – ikke hurtigt, men med omtanke. Her handler det ikke om tempo, men om tid. Om snak. Om udsigt. Om at mærke vind i håret og hjertet i nuet.

»Julen er en travl tid for os, fordi Dragør har så meget at byde på i december,« fortæller Maria Walker Andersen fra Cykling uden alder Dragør og smiler

»Selvom vi cykler hele året, så er der altså noget særligt ved at køre rundt i Dragør i julemåneden. Der er bare lidt ekstra kærlighed i luften.«

Hun fortæller om nogle af årets ture:

»Vi har været til juletræstændingen på Neels Torv, hvor vi hilste på borgmesteren, sang julesange, drak gløgg og var en naturlig del af alt det lokale liv. Og selvfølgelig besøger vi julemarkedet – det er næsten et julekapitel i sig selv.« Når cyklerne sætter kurs mod den gamle bydel, foregår det med forsigtighed over brostenene. Det er ikke kun, fordi bumpene kan mærkes, men så passagererne har god tid til at kigge. Der er pyntet smukt i gader og vinduer, og der stoppes gerne op for at nyde detaljer, passagererne ikke længere selv kan gå rundt og se.

»Folk gør sig virkelig umage i Dragør

Der er så mange fine udsmykninger, og det er en stor oplevelse at få lov at vise det frem for dem, der ellers ikke ville komme ud og se det,« siger Maria Walker Andersen.

I løbet af december deltager cyklerne også i Levende Låger, Nisseløb, julegospel i Dragør Kirke – og til juletaffel hos borgmesteren. Alt sammen oplevelser, hvor man møder alle generationer, der

bringer både nærhed, grin, minder og små magiske øjeblikke. En gave på begge sider af styret Cykling uden alder Dragør bygger på

Cykling uden alder var med til juletræstændingen på Neels Torv, hvor borgmester Kenneth Gøtterup hilste på. Foto: Maria Walker Andersen

Kom i julestemning til Jul på A magermuseet

Mørkningshistorier

– på Amagermuseet

Fredag den 5. og 12. dec. kl. 17

Oplev den helt særlige stemning, når historiefortæller Pernille Stockfleth fortæller folkeeventyr i storstuen, mens mørket sænker sig udenfor.

Billetter købes via billetto.

Læs mere på museets hjemmeside

Juleudstilling

15. november til 21. december onsdag–søndag kl. 12–16

Oplev 500 års juletraditioner i de gamle stuer. For børn: Nissesporjagt – hjælp med at finde nissens forsvundne tøj. Nissens 5-kamp. En dyst for hele familien.

Amagermuseet

Hovedgaden 4, St. Magleby www.museumamager.dk

frivillighed, og engagementet er stort. Fire cykler er i omløb, og der er plads til to passagerer på hver, selvom vinterjakker, halstørklæder og tæpper gør det lidt tæt. Men ingen klager. Tværtimod. »Det er en kæmpe gave at blive beriget med de historier, vores passagerer deler med os,« fortæller Maria Walker Andersen.

»Vi får fortællinger fra et langt liv –fra Dragør før og nu. Der er grin, eftertanke, overraskelser og historier, man aldrig glemmer.«

Ros og taknemmelighed fylder meget. Mange ture slutter med:

»Tak, fordi I gør det muligt.« Andre med et stille: »Det var en god dag.« Og netop dét er hele formålet.

»Responsen fra passagererne på Enggården er helt overvældende,« fortæller Maria Walker Andersen og tilføjer: »Og det er derfor, vi bliver ved. Det betyder noget. Ikke bare for dem – men også for os.«

For i en tid, hvor gaver ofte er noget, man køber, er det måske værd at huske, at de største gaver nogle gange er tid, nærvær og et fælles øjeblik under et varmt tæppe – på vej gennem Dragørs gamle gader, mens julelysene glimter, og latteren tager en ekstra omgang i vinden.

For i Dragør er julen kærlighed –og på cyklerne fra Cykling uden alder Dragør bliver den delt én tur ad gangen.

flødeskum

Stitch T-shirt 13995

Stitch lysbord tegneskole 34995

Lilo dukke med Stitch figur 29995

Dragørs hundefrisør

Dragør Nyts julekonkurrence

Også i år emmer hele Dragør af julestemning – og traditionen tro har Dragør Nyt fået lavet en juletegning til årets hyggelige julekonkurrence.

Igen i år er tegningen skabt af den lokale kunstner Kirsten Tønnesen, der i sin herlige stil har illustreret tre generationers juleforberedelser på en traditionel amagergård – måske beliggende i Store Magleby ...?

På den øverste tegning har julesætternissen fjernet fem ting. Indram disse ting på tegningen i svarkuponen nederst på siden og aflever løsningen til os på Dragør Nyt, Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør, så den er redaktionen i hænde senest torsdag den 18. december inden midnat.

Afleveres løsningen i en kuvert, så mærk venligst denne »Julekonkurrence«.

Blandt de rigtige løsninger, der skal være forsynet med navn, adresse, telefon –og gerne en e-mailadresse –trækkes der lod om en række flotte præmier med blandt gavekort til lokale butikker og spisesteder i Dragør.

Vindernes navne vil blive offentliggjort i Dragør Nyt nr. 52 tirsdag den 23. december.

Vuggestuebørn fra Halvejen er blevet genhuset

Fund af skimmelsvamp har gjort, at vuggestuen i Børnehuset

Halvejen er blevet lukket ned. Børnene er rykket til dagplejens gæstehus på Engvej, mens problemet bliver undersøgt nærmere.

Hen over efteråret blev der konstateret skimmelsvamp i Børnehuset Halvejen.

I første omgang lød meldingen fra Dragør Kommune, at børn og personale trygt kunne opholde sig i institutionens lokaler, mens omfanget af skimmelsvampen blev undersøgt nærmere. Og de berørte rum var forseglet. I slutningen af november kom der så en ny udmelding; at det var nødvendigt at genhuse alle vuggestuebørnene. Per onsdag den 3. december er alle Halvejens vuggestuebørn således flyttet ind i dagplejens gæstehus på Engvej. Det havde vist sig, at der var skimmelsvamp i selve konstruktionen i et af de rum, der allerede var lukket ned. Og en rapport, som Hussvamp Laboratoriet ApS har udarbejdet, anbefaler, at gulvkonstruktioner og nærliggende områder derfor også åbnes for at få et fuldt billede af skadernes omfang. Genhusning for at skabe tryghed »På baggrund af nye bygningsfaglige undersøgelser og dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed har vi besluttet midlertidigt at genhuse vuggestuen,« siger Lasse Falck Steenland, direktør i Center for Børn, Skole og Familie, i en pressemeddelelse fra Dragør Kommune.

»Selvom der ikke er forhøjet skimmelniveau i de lokaler, der bruges i dag, arbejder vi ud fra et forsigtighedsprincip. Styrelsen bakker også op om vores beslutning om genhusning og vurderer den som fornuftig af hensyn til både

børnenes hverdag og forældrenes tryghed,« uddyber han.

Har krævet en rokade

At genhuse børnene er dog lidt af et puslespil. For det betyder også, at gæstedagpleje og den ugentlige legestuedag i dagplejens gæstehus på Engvej er rykket hen i Nordstrandens Vuggestues hus for at gøre plads til Halvejens børn. Mandag den 1. og tirsdag den 2. december, hvor selve flytningen af vuggestuen foregik, blev alle forældre i øvrigt tilbudt nødpasning af deres vuggestuebørn i Børnehuset Køjevænget.

Men Lasse Falck Steenland forklarer, at man har vurderet, at rokaden er vigtig for at sikre en så rolig og normal hverdag som muligt for børnene og samtidig give mere plads til, at håndværkerne kan arbejde videre med undersøgelserne. »I praksis gør en genhusning det let-

Børnehuset

Halvejen er blevet pakket ind, mens alle konstruktioner undersøges for skimmelsvamp.

Foto: Tim Panduro

tere at gennemføre de videre undersøgelser og udbedringer såvel grundigt som hurtigst muligt, fordi håndværkerne ikke skal tage særlige hensyn til sovende børn – ude og inde. Det kan i sidste ende betyde, at vi hurtigere kan vende tilbage til en normal hverdag,« siger han.

Repræsentativ

Store Magleby Skole får ny leder den 1. januar

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Store Magleby Skole har været uden skoleleder siden den 1. marts i år, hvor Jens Nellemann Charpentier stoppede for at tiltræde et nyt job. Men nu har et enigt ansættelsesudvalg ansat Kasper Stoholm, der overtager skolelederjobbet den 1. januar 2026. Afdelingsleder Steen Nielsen var konstitueret leder frem til sommerferien. Siden sommerferien har det været

Claus Peter Andersen, der i en overgangsperiode har ledet både Nordstrandsko-

len og Store Magleby Skole, fordi man ikke har kunnet finde den rigtige kandidat til stillingen. Men det har man så nu. I en melding til forældrene på skolen fra Claus Peter Andersen lyder det, at Kasper Stoholm er blevet ansat, fordi han har en tydelig ledelsesstil, solid faglig indsigt og fokus på et godt og tillidsfuldt samarbejde med både medarbejdere og forældre. Kasper Stoholm kommer fra en stilling som afdelingsleder og souschef på Søndersøskolen i Furesø.

domicil- og kontorejendom til leje

Hovedgaden 31A, Store Magleby, Dragør

Vi bor i Dragør Vi hjælper med afhentning – lokalt og bæredygtigt

Møbelpolstring

MT Håndværk

575 m2 repræsentativ domicil- og kontorejendom i to plan udlejes. Fremstår nyistandsat, lyst og moderne, fortrinsvist som indbydende fleksible storrumskontorer. Stort rekreativt udeareal. Til lejemålet hører 11 p-pladser og offentlig transport er indenfor 2 minutters gang. Udlejes samlet. Kontakt Jan Wentzel på jw@pawsko.dk eller telefon 40 41 38 83 HÅNDVÆRK

Fælledvej 45, 2791 Dragør Tlf.: 51 32 54 08 mthåndværk.dk mthaandvaerk@outlook.dk MT Håndværk

@mthaandvaerk

Lennarth er ny i Jyske Bank – han glæder sig til at hilse på dig

Lennarth Fynboe er startet som privatrådgiver i Jyske Bank, på Sundbyvester Plads på Amager.

Lennarth har mange års erfaring med at rådgive både privatkunder og virksomhedsejere i Dragør og Amager. Han kan hjælpe dig med alt fra finansiering, investering til din personlige økonomi. Uanset om du er ny kunde eller allerede kunde i banken, står Lennarth klar med gode råd og personlig service.

Book et møde med Lennarth, eller kig forbi på Sundbyvester Plads - han glæder sig til at hilse på dig og hjælpe dig godt videre med dine økonomiske planer.

Lennarth Fynboe

Privatrådgiver, Private Banking Tlf.: 89 89 01 98

Forestil dig Dragør uden

Bliv en af

Dragør Nyts Venner

dragørnyt.dk/ven

Vi tror på, at du deler vores vision om, at Dragør skal have Danmarks bedste lokalavis.

Det kræver, at vi er i stand til at levere saglig, objektiv journalistik – hver eneste uge året rundt.

Vi håber, du vil bidrage til, at Dragør Nyt kan blomstre. Vi håber, du vil være vores ven.

Bedste hilsner, alle os på

Kirsten Marie Juel Jensen

Så er det officielt: Fire år mere til Kenneth Gøtterup

Af Tim Panduro

Der blev slået rekord i afholdelse af møder i kommunalbestyrelsen på Dragør Rådhus tirsdag aften – hele to blev det til, og de blev tilsammen overstået på mindre end et kvarter.

Det var da også et par formsager, der skulle behandles.

På første møde – der samtidig var første gang, den nye kommunalbestyrelse trådte sammen, selvom den formelt først overtager embedet den 1. januar – skulle der vælges borgmester og viceborgmester. Her fik Liste T’s Peter Læssøe som

det ældste og længst siddende medlem af kommunalbestyrelsen kortvarigt lov til at tage plads i borgmesterstolen for at styre slagets gang. Pladsen måtte han dog hurtigt – og helt planmæssigt – overlade til den konservative Kenneth Gøtterup, der enstemmigt blev kåret til borgmester. Peter Læssøe fik forinden sagt et par ord. »Først og fremmest vil jeg gerne sige tillykke til de nyvalgte medlemmer,« sagde han og sendte en personlig hilsen til de tre, der var i salen: Jerrik Walløe og Christian Hansen fra Det Konservative Folkeparti og Leif Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Den fjerde og sidste nyvalgte,

Min elskede mand er flyttet

Min elskede mand er flyttet

Thomas Olsen fra Venstre, var ikke mødt op til mødet, men var repræsenteret af Helle Barth, der bliver suppleant i den kommende kommunalbestyrelse. »Det er unikt, at der kun er fire udskiftninger,« sagde Peter Læssøe, der også lykønskede den genvalgte borgmester og hans konservative parti, der fik absolut flertal ved valget.

Da Kenneth Gøtterup igen have indtaget borgmestersædet, overtog han dagsordenen og fik enstemmigt valgt sin partikollega Martin Wood Pedersen som viceborgmester. Derefter kunne den kommende kommunalbestyrelse igen trække sig tilbage og overlade pladsen til den kommunalbestyrelse, der lidt endnu er den siddende – den skulle formelt godkende en ændring af styrelsesvedtægten i kommunen, så den nye kommunalbestyrelse kan danne udvalg.

genvalgte borgmester

Hans Lange

Hans Lange

Person faldt i kloak

bor nu trygt i mit hjerte til stor glæde for mig, vores Fame

bor nu trygt i mit hjerte til stor glæde for mig, vores familie og venner

Vores varmeste tak for al den hjælp, vi har modtaget fra visitationen i Dragør, de dygtige sygeplejersker og super hjemmehjælpere plus alle de mange farverige hjælpere

Af Tim Panduro

Brandværnene i Store Magleby og Dragør har haft flere udrykninger i løbet af ugen – blandt andet til et par usædvanlige sager. Det oply-

ser Peter Ørnbo, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab og områdeleder for stationerne i Dragør og Store Magleby. Torsdag den 4. december klokken 14.56 måtte brandvæsenet således til Pileengen

for at hjælpe en person op af en kloak. Peter Ørnbo kan ikke oplyse de nærmere omstændigheder om uheldet. »Men pågældende var ved godt mod og havde ingen synlige skader,« siger operationschefen.

Dagen inden måtte brandvæsenet forbi Hollænderhallen på en anden særpræget opgave. Her havde en skoleelev ifølge Peter Ørnbo låst sig inde på et toilet. »En lærer stod og beroligede udenfor, mens vi åbnede døren med et dørforceringsværktøj,« fortæller han.

Endnu en rekordmåned i lufthavnen

– men hver fjerde passager flyver straks videre

Stadigt flere bruger Københavns Lufthavn til flyskift – men andre former for flyvning er også i stigning.

Af Tim Panduro

Det er stort set blevet til en ny passagerrekord i Københavns Lufthavn hver måned i år – og november er ikke en undtagelse.

I en pressemeddelelse skriver lufthavnen,

BEGRAVELSE

Dragør Begravelsesforretning

Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

Dragør Bedemandsforretning v/ S. Riber

Møllevej 2, 2791 Dragør Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Åben efter aftale 32 53 84 87 · 40 53

Begravelse Bisættelse

at 2,42 millioner passagerer rejste gennem Københavns Lufthavn i november. Det er en stigning på 11 procent eller en god kvart million i forhold til sidste år – og det største antal novemberrejsende nogensinde. Det betyder dog ikke, at passagererne myld-

rer ud i det danske turistliv. Lufthavnen meddeler, at væksten især drives af transfertrafik – altså flyskift mod andre destinationer. Hver fjerde passager bruger således København til at skifte fly. Det er en stigning på 37 procent siden sidste år. Hovedparten af transferpassa-

Natten til tirsdag den 2. december var brandvæsenet også afsted til en såkaldt first responder-opgave. Her kom der melding om et hjertestop hos en borger på Kai Lippmanns Alle klokken 3.43.

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

Øens Bedemand

Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25

v/ Søren Riber

Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og Christianshavn Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Møllevej 2, 2791 Dragør Stilfuldt & Smukt Åbent efter aftale 32 53 57 08 / 22 54 77 85 Døgnvagt – også søndag og helligdage

For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på: jens@dragoer-nyt.dk

De lokale brandværn har haft en travl uge – blandt andet med et par usædvanlige opgaver. • Ombyg & renovering

Senere samme dag – klokken 11.19 – gik en brandalarm på Halvejen i en daginstitution, der er under renovering. Det skyldtes en teknisk fejl.

Endelig har vandforsyningen fra brandstationen i Store Magleby været sendt til en garagebrand i Hvidovre. Det skete også tirsdag den 2. december.

gerer kommer fra Danmark, Sverige og Norge, men også fra Tyskland, Italien og Polen. Danskere, der rejser ud af landet, fylder også godt i statistikken, selvom lufthavnen ikke oplyser præcise tal for det. Uanset årstiden er London den ubestridt mest populære destination fra København. I Sydeuropa er Spanien de novemberrejsendes favorit, hvor destinationerne Barcelona, Malaga og Gran Canaria er i front, men også Madrid oplever høj vækst, oplyser lufthavnen. Også indenrigstrafikken steg markant i november med 23 procent flere passagerer end samme periode sidste år.

Puds, filts,

Kontakt

Jørgensen, Sydstrandsvej 5, Dragør

Den

Kenneth Gøtterup og den kommende viceborgmester Martin Wood Pedersen. Foto: Tim Panduro

ELEKTRIKERE

Lydavis modtager årets handicappris fra formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget

Dragør Lydavis hædret

De frivillige stemmer, der hver eneste uge året rundt gør byens nyheder hørbare for alle og styrker fællesskabet gennem tilgængelighed, modtog Handicapprisen 2025.

Af Henrik Askø Stark

Onsdag den 3. december var det FN’s Internationale Handicapdag, og i den anledning blev årets vinder af Dragør Kommunes Handicappris fejret ved en reception på Dragør Rådhus. Den løb af stablen tirsdag den 2. december.

Normalt er vinderen en hemmelighed frem til selve receptionen, men i år blev prismodtageren afsløret i utide, og det fik formanden for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget Nicolaj Bertel Riber

forklaret på en varm og humørfyldt måde, da han holdt tale for prismodtagerne. Årsagen var noget så ellers uskyldigt som et flueben i en boks i et referat fra Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, forklarede formanden. Men det lykkelige resultat blev imidlertid, at man netop på grund af den utidige annoncering kunne koordinere afholdelsen af receptionen med prismodtagerne, så de rent faktisk kunne være til stede.

Nicolaj Bertel Riber spillede en rolle i tildelingen på mere end én måde – det var nemlig også ham, der havde indstil-

Juletræssalg hos Blushøjspejderne

Her er der vist ingen tvivl om, hvilken måned billedet er taget. Den passende hovedbeklædning bæres af Maya Schuster (t.v.). Datteren Esther Schuster Panduro ser koncentreret til, mens mor håndterer den eldrevne motorsav. Navnesammenfaldet med fotografen bag dette billede er ikke helt tilfældigt. Foto: Tim Panduro

Det sker ...

Onsdag den 10. december

Kl. 12 Juleudstilling på Amagermuseet

På den gamle museumsgård emmer der af historisk julenostalgi. Juleudstillingen fortsætter onsdag til søndag frem til den 21. december. Entré.

Kl. 17 Levende Låger

Dragørs levende julekalender starter under lygten på Julemarkedet ved Badstuevælen. Fortsætter hver dag frem til jul. Fri adgang.

Kl. 17 Julekoncert i Dragør Kirke Dragør Kirkes børne- og ungekor optræder. Fri adgang.

Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Torsdag den 11. december

Kl. 17 Julekoncert i Dragør Kirke Anne Dorte Michelsen giver julekoncert. Entré.

Fredag den 12. december

let Dragør Lydavis til prisen med et enigt udvalg i ryggen. Som motivation angav han det enestående arbejde, holdet bag lydavisen nu har udført i over fem år – og som med Dragør Nyts redaktionelle udvikling over den seneste tid kun er blevet både en større og endnu mere vigtig opgave.

Til glæde for synshandicappede – og alle andre

Alle kan få glæde af de frivilliges store arbejde ved at høre lydfilerne på Dragørs Aktivitetshus’ hjemmeside, men selve grund-

ideen har fra starten været at gøre byens nyheder tilgængelige for blinde og svagtseende, som helt gratis kan få leveret ugens nyheder på CD hver onsdag eftermiddag året rundt, så man trods et synshandicap har samme muligheder som de, der hver uge kan læse den trykte avis. Dragør Lydavis består af omkring 20 frivillige, der alle deler årets hæder. Tovholder Wiebke Zickert modtog i 2021 prisen personligt – og det var vigtigt for hende i år at påpege, hvordan alles bidrag til opgavens løsning er lige vitale. Til selve prisoverrækkelsen var der da også brug for adskillige hænder – hæderen bestod nemlig af såvel diplom som blomster, en kontant pris på 5.000 kroner samt en vægtig skulptur skabt af den lokale kunstner Flemming Brylle.

Fra Dragør Nyt skal der lyde både et stort og varmt til lykke med prisen samt en kæmpe tak for indsatsen til hele holdet bag Dragør Lydavis.

Jesu fødsel til toner af Bach

Bachs Juleoratorium skildrer hele forløbet omkring Jesu fødsel: Josef og Marias rejse til Betlehem, hyrderne på marken, Jesu omskæring og navngivning samt de tre vise mænds hyldest. Oplev musikken i Store Magleby Kirke.

Af Thomas Mose

Julen var også i 1730’ernes Leipzig en periode med travlhed, trængsel og alarm, og det gjaldt naturligvis også for Johann Sebastian Bach. Som byens kantor havde han ansvar for musikken i flere af Leipzigs kirker. Dertil kom forventningen om, at han hvert år skulle præsentere ny musik til både juleaften, juledagene og de øvrige helligdage, der fulgte.

Så kalenderen var tæt pakket, men netop i disse år fandt Bach alligevel tid til at skrive nogle af de værker, der i dag regnes blandt musikhistoriens mest betydningsfulde. Johann Sebastian Bach skrev sit juleoratorium i 1734.

De seks kantater rummer tilsammen 64 satser, som skildrer hele fortællingen om Jesu fødsel – fra Josef og Marias rejse til Betlehem, over hyrderne på marken, til omskæringen, navngivningen og de tre vise mænds hyldest til Jesusbarnet.

Søndag den 21. december klokken 16.00 optræder Københavns Kantatekor i Store Magleby Kirke.

Se annoncen på side 9 i denne avis.

Store Magleby Kirke

ADVENTSANDAGT

Søndag den 14. december kl. 15.00

Tænd dit lys i december

I et samarbejde mellem sanger og digter Majbritte Ulrikkeholm og sognepræst Gitte Turin. Omdrejningspunktet vil være temaet: »Når iskrystaller smelter«, som også er titlen på Majbritte Ulrikkeholms seneste bog. Gitte Turin vil lave en reflektion over temaet og Majbritte Ulrikkeholm vil synge hjertesange. Der vil også være afsat tid til stilhed. Efter andagten vil der være en lille forfriskning. På hjerteligt gensyn Majbritte Ulrikkeholm og Gitte Turin

Kl. 10 Luciaoptog på Wiedergården 4. klasse fra Dragør Skole går Luciaoptog og synger Santa Lucia. Fri adgang.

Kl. 17 Mørkningshistorier på Amagermuseet Historiefortæller Pernille Stockfleth fortæller folkeeventyr og mørkningshistorier. Entré – tilmelding nødvendig.

Lørdag den 13. december

Kl. 12 Dragør Julemarked Det hyggelige julemarked på Badstuevælen –fortsætter alle weekender frem til jul. Fri adgang.

Kl. 12 Mød politiet på Julemarkedet Få en snak med politiet og prøv at sidde i deres politibil. Fri adgang.

Kl. 13 Byvandring om Tidsrejsen Byvandring med fortællinger om optagesteder fra Tidsrejsen samt jul i gamle dage i Dragør. Start og slut ved Badstuevælen. Fri adgang – alle er velkomne.

Kl. 15 Julekoncert i Dragør Kirke Dragørkoret og SAS-koret afholder julekoncert. Fri adgang – alle er velkomne.

Søndag den 14. december

Kl. 10 Nisseløb Familieløb for alle aldre med start og mål ved Dragør Fort. Der løbes tre distancer. Entré – tilmelding nødvendig.

Kl. 12 Dragør Julemarked Det hyggelige julemarked på Badstuevælen –fortsætter alle weekender frem til jul. Fri adgang.

Kl. 12 Mød politiet på Julemarkedet Få en snak med politiet og prøv at sidde i deres politibil. Fri adgang.

Kl. 13 Byvandring om Tidsrejsen Byvandring med fortællinger om optagesteder fra Tidsrejsen samt jul i gamle dage i Dragør. Start og slut ved Badstuevælen.

Fri adgang – alle er velkomne.

Kl. 14 Repair Café på Dragør Aktivitetshus Få repareret dine defekte ting. Alle er velkomne.

Kl. 15 Adventsandagt i Store Magleby Kirke Adventsandagt ved sognepræst Gitte Turin samt sanger og digter Majbritte Ulrikkeholm. Fri adgang.

Mandag den 15. december

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Tirsdag den 16. december

Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Skumringsgudstjeneste ved Andreas Wille. Fri adgang.

Kl. 18 Menighedsrådsmøde i Store Magleby Kirke Store Magleby Kirke holder menighedsrådsmøde i Graverboligen. Fri adgang.

Onsdag den 17. december

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Dragør

Nicolaj Bertel Riber. Foto: Henrik Askø Stark

Karlsson (forrest til venstre) står ved siden af Sigge, som offervillig afgiver sit transportmiddel til det netop indkøbte juletræ. Bag de to måske forventningsfulde børn står Kjeld og May-Britt. Blushøjspejderne sælger juletræer ved hytten på Engvej 3 lørdag og søndag frem til den 21. december i tidsrummet 10–16. Foto: Tim Panduro

Klimaplanen skal revitaliseres

– ja, men hvordan?

Konkrete kommunale initiativer vil kunne styrke klimaplanens gennemførelse.

Af Kaare Sandholt, civilingeniør

DEBAT: Hurra for demokratiet

i Dragør.

Det er flot, at partierne fortsat kan enes om at samarbejde i den nye kommunalbestyrelse, og konstitueringsaftalen lover godt for et bredt samarbejde. Tak for det! I konstitueringsaftalen står der blandt meget andet, at kommunens grønne omstil-

Advokaten i Dragør

Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet

– skøder og ejendomshandler

– skattespørgsmål

– testamenter og ægtepagter

– forbrugerklager og lejemål

Tlf.: 30 30 01 43

E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet

ling skal styrkes, og at klimaindsatserne skal være konkrete. Ja, der står ligefrem, at klimahandlingsplanen skal revitaliseres. Det er fremragende – konkrete indsatser er nødvendige for at nå de lovede resultater.

Klimaplanen er i øjeblikket ved at blive godkendt – fra behandling i Klima-, By- og Erhvervsudvalget, via Økonomiudvalget og til sidst til behandling i kommunalbestyrelsen torsdag den 18. december.

Især på opvarmningsområdet halter planen bagud. Aflysningen af fjernvarmeprojektet har efterladt et stort hul i klimaplanen, og det er tydeligt, at der mangler konkrete indsatser og en revitalisering, inden klimaplanen lever op til konstitueringsaftalens fine visioner.

Lad mig komme med et par konkrete idéer til klimapla-

nen her på falderebet inden behandlingen i kommunalbestyrelsen.

Udgangspunktet er, at det af mange grunde er uholdbart, at Dragør fortsætter med at være afhængig af gasforsyning til opvarmning.

Fællesanlæg til kommunale bygninger

For det første bør kommunen tage fat i egne bygninger og udarbejde en konkret handlingsplan for at komme væk fra gasopvarmning.

Det vil være oplagt at undersøge mulighederne for at forsyne Hollænderhallen, Store Magleby Skole og rådhuset med varme fra et fælles jordvarmeanlæg, men også andre bygninger og institutioner bør undersøges nærmere. For det andet bør kommunen tage initiativ til et større pilotprojekt for varmeforsyning i bevaringsværdige byom-

Julevenner.dk og nytårsvenner.dk

Spred glæde og meld dig som vært eller -gæst! To hjemmesider hjælper med at bringe mennesker sammen til juleaften og nytårsaften. Det handler om at skabe fællesskaber og modvirke ensomhed.

Julevenner.dk er et fælles initiativ af Boblberg og Dansk Røde Kors. Her kan du tilmelde dig som julevært og åbne dit hjem for andre, eller som julegæst og finde et sted at tilbringe en varm og hyggelig juleaften i godt selskab.

På Nytårsvenner.dk kan du finde nogen at dele årets sidste dag med. Uanset hvordan du ønsker at fejre den, er der noget for alle – fra sjove nytårsfester og hyggelige middage til børnevenlige aftener.

Tilmeld dig gratis som jule- og/eller nytårsvært eller -gæst og gør nytårsaften mindeværdig med godt selskab.

Høring: Lokalplan for spejder- og friluftshus

Kommunalbestyrelsen har godkendt Forslag til Lokalplan 81 og tillæg 5 til Kommuneplanen.

Planerne er i høring frem til mandag den 2. februar 2026 og omfatter opførelse af et nyt spejder- og friluftshus i Dragør Bypark med tilhørende udhus og bålplads.

Planmaterialet kan ses på dragoer.dk og plandata.dk. Send dine bemærkninger, så vi har dem senest den 2. februar 2026.

Det er besluttet, at planerne ikke skal miljøvurderes. Du kan klage over afgørelsen frem til mandag den 29. december 2025

Læs mere på dragoer.dk under høringer – om hvordan

Rådhuset i julen

Rådhuset holder lukket mellem jul og nytår og fredag den 2. januar 2026. Det vil sige, at vi tager imod henvendelser sidste dag inden jul tirsdag den 23. december 2025 og igen mandag den 5. januar 2026.

Læs mere på dragoer.dk

råder med Dragørs Gamle By som konkret eksempel.

Der er mange særlige hensyn at tage højde for i disse områder, og Dragør kan være et eksempel til efterfølgelse i mange andre byer, hvis det gøres rigtigt. Pilotprojektet skal selvfølgelig inddrage beboerne og vil sikkert kunne få støtte og tilskud til udredninger og implementering, hvis idéen bliver præsenteret på en god måde. Derfor kræver det noget indledende benarbejde fra kommunens side.

Jordvarme til boligforeningerne

For det tredje bør kommunen hjælpe med at få udarbejdet skitseforslag til jordvarmeanlæg i etageboliger og boligforeninger som basis for en dialog med foreningerne om den fremtidige varmeforsyning. Netop boligforeningerne har gode muligheder for at etablere større jordvarmeanlæg til gavn for både økonomi og miljø. For det fjerde bør kommunen gå i dialog med borgere og grundejerforeninger om den fremtidige varmeforsyning i parcelhusområder, baseret på et indledende arbejde med

Det sker på biblioteket

Lukket for de mindste Fra mandag den 8. december og ca. 14 dage frem er børnebiblioteket lukket for renovering. Der er adgang til biblioteksrummet for de større børn, og der vil være et udvalg af småbørnsbøger i stuen. Du kan også reservere bøger, som vi henter, når håndværkerne ikke arbejder.

Åbningstider i julen Dragør Bibliotek har åbent følgende dage i julen:

• Tirsdag den 23.12. åbent kl. 9–17 (betjening kl. 11–17)

• Lørdag den 27.12. åbent kl. 10–14 (betjening kl. 10–14)

• Mandag den 29.12. åbent kl. 9–18 (betjening kl. 11–18)

• Tirsdag den 30.12. åbent kl. 9–17 (betjening kl. 11–17).

Øvrige dage holder biblioteket lukket. Der er normale åbningstider igen fra fredag den 2. januar 2026.

Læs mere på drabib.dk

Idrætshallerne omkring julen

Kom og få en dukkert! Dragør Svømmehal har offentligt åbent fra kl. 8-16 fra og med lørdag den 20. december til og med søndag den 4. januar 2026 (på nær den 24.-26. og 31. december 2025 samt den 1. januar 2026).

Hollænderhallen holder lukket fra og med lørdag den 20. december til og med den 4. januar 2026.

Dragør Havn drosler ned

Havnekontoret holder vinter/julelukket fra mandag den 15. december 2025 til mandag den 12. januar 2026. Vi har selvfølgelig i perioden både sne-, saltnings- og højvandsberedskab klar.

Bemærk også, at havnekontoret holder lukket torsdag eftermiddage frem til torsdag den 19. februar 2026.

Læs mere på dragoer.dk/havn

hjælp fra værktøjet Boliganalysen. En samlet indsats vil kunne give hurtigere og sikkert også mere økonomiske løsninger end en mere diffus omlægning.

Der er altså flere måder, hvorpå kommunen kan være aktiv i implementeringen af klimaplanen, og jeg synes, det

er vigtigt, at planen afspejler dette. Måske kan det sammenfattes, som Økonomiudvalget gjorde i forbindelse med opgivelsen af fjernvarmeprojektet i juni 2025: »Herudover anmodes forvaltningen om at forelægge en sag i efteråret om mulighederne for at informere

borgerne i Dragør om alternative varmekilder samt plan og behov for at varmeplanen revideres i konsekvens af, at fjernvarmeprojektet med Tårnby Kommune ikke videreføres.« Lad os få klimaplanen revitaliseret med sådanne konkrete kommunale initiativer.

Ovenstående forslag er uddybet i et høringssvar til klimaplanen, som kan findes på Dragør Kommunes hjemmeside under Klima-, By- og Erhvervsudvalgets dagsorden for mødet tirsdag den 2. december 2025. Med venlig hilsen Kaare Sandholt

Skal Dragør samarbejde mere med Tårnby?

Hvorfor dog afskære os fra de resterende 96 kommuner?

DEBAT: Et mulighedsregister skal øjensynligt give inspiration til et forøget samarbejde med Tårnby. Det er da tosset at afskære Dragør fra andre samarbejdspartnere. En kommune skal løse en række opgaver på vegne af borgerne, men det er jo ikke nødvendigvis kommunen, som selv skal stå for løsningen. Man kan udbyde en opgave til en privat eller ekstern kommunal aktør. Det kan der være både økonomiske og faglige gode grunde til, og det har Dragør også jævnligt gjort tidligere.

Men at begrænse mulighederne til bare at omfatte Tårnby er da tudetosset. Tårnby kan muligvis være den bedste samarbejdspartner på

Thimandsvænget 27 32 53 49 03 www.skøn.net

enkelte områder. Men på alle områder? Glem det. Tillid er godt – kontrol er bedre Som Stalin skulle have sagt i en anden anledning. Når en kommune outsourcer en opgave, ændrer det ikke ved ansvaret for økonomien og udførelsen. Dragørs lovpligtige modersmålsundervisning for indvandrere ligger for eksempel i Hvidovre. Da Dragør blev pålagt modersmålsundervisning, gennemgik vi en lang række muligheder. Selv at ansætte sproglærere ville være særdeles dyrt, så vi kiggede på eksterne muligheder. Her lå Hvidovre langt bedre end Tårnby. Flertallet måtte dog gå i skænderi med forvaltningen. Den mente, at eleverne skulle transporteres i taxi frem og tilbage.

DRAGØR KIRKE Onsdag den 10. dec. kl. 17.00: Julekoncert med Dragør Kirkes børn- og ungekor Torsdag den 11. dec. kl. 19.30: Julekoncert Søndag den 14. dec. kl. 10.00: Jens Bach Pedersen Onsdag den 17. dec. kl. 09.30: Morgensang H STORE MAGLEBY KIRKE

Søndag den 14. dec. kl. 10.00: Gitte Turin

Søndag den 14. dec. kl. 15.00: Adventandagt med efterfølgende julestue – Gitte Turin

Tirsdag den 16. dec. kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste Andreas Wille

Tirsdag den 16. dec. kl. 18.00: Menighedsrådsmøde

Lille Frøken Himmelblå

Lokalt blomsterværksted GRATIS levering i Dragør Kig forbi Stationsvej 4 og se buketterne i ladcyklen

Mandag–fredag 10–17 Lørdag 10–14 Søndag lukket 30 74 20 00 Lillefroekenhimmelblaa@gmail.com

Jeg mente selv, at det var cirka 25-årige mænd, som havde klaret at rejse gennem 16 forskellige lande fra Afghanistan til Dragør; de burde med et kommunalt buskort selv kunne tage turen mellem Dragør og Hvidovre. Det måtte vi forklare forvaltningen.

Dragør har også outsourcet den løbende udbedring af gadebelysningen i stedet for at ansætte egne elektrikere. I dag er det et privat elfirma, som via et fast beløb bliver betalt for at fejlrette slukkede gadelys. Kontrakten indeholder et krav om maksimalt ti dages frist for at udbedre et slukket gadelys.

En frist på ti arbejdsdage var et kompromis. Ti dages frist kan opfattes meget relativt. For en virksomhed, som skal modtage en anmeldelse og derpå lægge opgaven ind i deres agenda for deres folk, kan det virke som kort tid.

For en niårig skolepige, som i decembermørke skal cykle til skole gennem en totalt mørklagt tunnel, er ti dage ret lang tid.

Men bliver fristerne overholdt? Det kræver grundlæggende, at kommunen som ansvarlig har fuld kontrol over, at tiderne holder. Erfa-

Min kære mand Ove Pedersen

* 1. november 1937 ✝ 27. november 2025 er stille sovet ind På familiens vegne Birthe

ringerne viser desværre, at det ofte ikke sker.

Hvad vil udvalgsformanden gøre?

Ser man på dagens modtagelse af pakkepost, har man her løst problemet med tidsfrister. Modtageren får løbende besked om, hvor pakken/opgaven befinder sig. Og modtageren får straks en afsluttende melding en time efter, at sagen er endeligt løst. De har kontrol over opgaven. Har kommunen kontrol over eksterne og egne leverandørers overholdelse af aftaler?

Det synes desværre ikke altid at være tilfældet. Hele problemet med Omsorgscenteret Enggården grunder i, at reelle, berettigede klager blev frasorteret. I bedste mening naturligvis. Men den manglende information gjorde, at intet blev rettet i god tid.

Outsourcing er kommet for at blive Fremover skal et byråd magte at navigere blandt opgaverne. Hvilke opgaver kan bedst løses i eget regi, og hvilke opgaver skal løses hos private eller i andre kommuner? Og hvordan sikrer kommunen, at servicen opfyldes? Men når kommunen har fundet en løsning, er det jo ikke en evig beslutning for al fremtid.

Dragør Pleje Omsorg

DET ER GRATIS

Hvis du er visiteret til hjemmehjælp i kommunen, kan du frit vælge at benytte Dragør Pleje Omsorg som din udbyder af hjemmehjælp – ganske gratis Vi yder hjemmehjælp med hjerte og sjæl

KEND DIN HJÆLPER

Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende

EKSTRA YDELSER

Der er mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser som supplement til din almindelige hjemmepleje – ring for at høre nærmere, eller skriv en e-mail til os

Bisættelsen finder sted fra Store Magleby Kirke fredag den 12. december kl. 11.00

Stiger prisen, kommer der nye metoder, eller stilles der andre krav til løsningen, skal man være klar til at ændre reglerne og måske flytte ansvaret for løsningen. Jeg har sagt det før, men gentager gerne: at være politiker er som at være bonde. Hver eneste dag begynder med, at man skal skovle møg en times tid. Med venlig hilsen Morten Dreyer

Stig Bue

* 7. august 1954 ✝ 28. november 2025 er sovet stille ind efter længere tids sygdom Familien

Bisættelsen finder sted fra Dragør Kirke onsdag den 10. december kl. 11.30

Elskede mand, far, svigerfar, farfar og morfar Ingeniør Jan Hjarnø Knudsen Dragør 15.07.1936 ✝ 27.11.2025 Vi vil aldrig glemme dig – tak for alt Lise, Carsten, Nicole, Rikke, Trine og Mikkel

Bisættelsen finder sted fra Dragør Kirke torsdag den 11. december kl. 11.00

Min elskede mand og børnenes fantastiske far. Vores kære svigersøn og svoger Claus Dehn-Christoffersen

* 24.05.1968 ✝ 02.12.2025 er efter kort tids sygdom gået bort På familiens vegne Estelle Oliver, Annabel og Maddie Roberte, Gerald og Murielle

Bisættelsen finder sted fra Store Magleby Kirke torsdag den 11. december kl. 15.00 Alle er velkomne

Efterfølgende vil der være mindesammenkomst på Dragør Strandhotel

Af Morten Dreyer, Dansk Folkeparti i Dragør

Usikkerheden vokser for ejerne

Hvem betaler egentlig for kystsikringen i Dragør?

Af Michael Thurau, Liberal Alliance

DEBAT: Det ambitiøse kystsikringsprojekt i Dragør –med planer om diger, forland og andre beskyttelsestiltag langs kysten – er inde i en afgørende fase.

Midt i faglige rapporter, digelinjer og tilskudsansøgninger vokser en dyb usikkerhed blandt borgerne: Hvad vil det koste, og hvem skal i sidste ende betale?

To modeller

I princippet arbejder Dragør Kommune med flere mulige modeller for kystsikring: en ydre sikring, hvor diger eller forlandsdiger placeres ud mod vandet, og en mere indre sikring, hvor man beskytter baglandet eller lavtliggende matrikler med barrierer, lukker ind- og udløb, eventuelt kombineret med naturbaserede løsninger.

Valget af løsning har store konsekvenser – både for landskab, adgang til vand, natur og infrastrukturen, men også for økonomien, og hvem der skal betale.

Økonomien

Ifølge kommunens eget materiale estimeres anlægsomkostningerne for delstrækningerne ved Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden (Fase 1 – delområde 4, 5 og 6) til omtrent 111 millioner kroner eksklusivt moms (2024-priser). Men det er klart understreget, at beløbet kan ændre sig, efterhånden som linjeføring, materialesammensætning og det præcise omfang af kystbeskyttelsen defineres, og det kan sagtens ende på 200 millioner kroner. Fase 2 (Nordstranden, Dragør Gamle By og havn samt Sydstranden) kan løbe op i 1,7–2,1 milliarder kroner. Samlet en estimeret udgift på cirka 2,3 milliarder kroner. Der lægges op til, at finansieringen af projektet ikke udelukkende skal hvile på private grundejere. Der kan også være medfinansiering fra statslige puljer, fonde eller centrale samarbejdspartnere.

Men klarest står det, at kommunalbestyrelsen i Dragør har besluttet, at udgifterne – eller i hvert fald en del heraf – skal fordeles efter det såkaldte nytteprincip, hvor

Hvordan er det nu med den kystsikring?

Af Kenneth Gøtterup, borgmester

DEBAT: I sidste uge, onsdag

den 3. december, holdt Sund & Bælt et borgermøde, hvor de orienterede om de kommende miljøundersøgelser for et dige bag om Dragør.

Der er flere, som har spurgt, hvad det handler om, og om Dragør nu efterlades alene og ikke vil blive sikret. Det er på ingen måde tilfældet.

Den statslige forundersøgelse

Da den statslige arbejdsgruppe, der skal se på kystsikring af den kritiske infrastruktur, blev udmeldt i 2022, stod Dragør Kommune i den kritiske situation, at vi slet ikke var tænkt ind i forundersøgelsen.

I stedet ville der blive bygget et dige bag om Dragør, hvor vi som kommune ville ligge på ydersiden.

Hvis dette blev virkelighed, var det kommunalbestyrelsens vurdering, at vi ville få svært ved at få partier på Christiansborg til at hjælpe os med en fravigelse af Natura 2000-reglerne, så vi får mulighed for at gennemføre vores lokale projekt. Derfor gjorde vi indsigelser over for ministeren og blev efterfølgende inviteret med som fuldgyldigt medlem af den arbejdsgruppe, der arbejder med en forundersøgelse af hovedstaden. Da vi trådte ind i arbejdsgruppen, skete det med en bekræftelse af, at forundersøgelsen ville omfatte undersøgelser af Dragør som et sidestillet alternativ til den beskrevne basislinjeføring i hovedkommissoriet, som går bag om Dragør. Desuden blev det bekræf-

1.041

tet, at de alternative løsninger på det sydlige Amager, der også kan sikre Dragør Kommune, bliver undersøgt på lige fod med de øvrige tekniske løsninger i forundersøgelsen.

Samtidig fik vi bekræftet, at ambitionen er, at kystbeskyttelsen af Dragør – uanset valg af sikringsniveau og linjeføring – fortsat kan indgå i den videre proces for den praktiske gennemførelse af stormflodssikring af København, herunder miljøkonsekvensvurderinger og anlægsteknik.

Status på det statslige samarbejde

Transportministeren har bedt Sund & Bælt om at påbegynde en miljøundersøgelse af et dige, der føres bag om Dragør, for at beskytte den kritiske infrastruktur. Samtidig er vi i Dragør Kommune blevet bedt om at fortsætte vores eget arbejde med en kystsikringsløsning, og der er gjort opmærksom på, at dette skal koordineres med statens arbejde. Derfor har vi både møder med Transportministeriet om vores løsninger, og vi er ved at lave en samarbejdsaftale med Sund & Bælt, så Dragørs løsninger kan koordineres med statens arbejde. For det første har vi truffet beslutning om linjeføring og etablering i Søvang og på Sydvestpynten. Miljøundersøgelserne er i gang, og den forventede færdiggørelse er på nuværende tidspunkt i 2030. Det er lykkedes at imødekomme borgerne i Søvang med en forlandsløsning, hvor kyststrækningen flyttes ud i vandet.

For resten af Dragør, det vil sige fra Dragør Nord til

dem med mest gavn af sikringen skal betale. Der eksisterer en teknisk baggrundsrapport (Dispositionsforslag: Teknisk baggrundsrapport, DF-GENRP-003, Rev 1). Her er der defineret, hvilke matrikler der bliver berørte ved 100-årsstormflod i 2075 (K100,2075).

selv skal fastlægge, hvilke ejendomme der opnår nytte, og hvordan udgifter fordeles. Kystdirektoratets og Miljøministeriets vejledninger til bidragsfordeling beskriver netop, at analyser af, hvilke matrikler der oversvømmes (eller bliver beskyttet), er et centralt datagrundlag i en nyttebaseret fordeling, men at selve fordelingsnøglen – for eksempel matrikelmodel, zonemodel, decilmodel med videre – besluttes politisk eller administrativt og

DelstrækningAntal berørte matrikler

Delstrækning 1 261

Delstrækning 2 416

Delstrækning 3 548

Delstrækning 4 683

Delstrækning 5 og 6 119 I alt 2.027

Juridiske forhold

Kan denne type analyse »gøres gældende« juridisk i forhold til nytteprincippet?

Ja. Efter kystbeskyttelsesloven og tilhørende vejledninger kan kommunalbestyrelsen pålægge ejere af fast ejendom bidrag for kystbeskyttelse, når de opnår beskyttelse eller anden fordel af projektet. Det følger af lovens hjemmel og vejledninger, at kommunen

Søvang, er det besluttet, at der i det næste år skal laves et konkret forslag til linjeføring. Vi har besluttet at få belyst både en indre løsning på land og en ydre løsning ude i vandet.

Tidsplanen er den, at vi i 2026 får belyst alle muligheder. Når det er gjort, skal vi træffe en beslutning, om vi vælger den ene eller den anden løsning. Herefter skal der laves lovpligtige miljøundersøgelser, og dernæst igangsættes etablering. Planen er også her, at vi kan være færdige i 2030–2031.

Søvang og på Sydvestpynten

Kystsikring af Søvang og Sydvestpynten er vedtaget, og tidsplanen følges. Vi har vedtaget den konkrete linjeføring på baggrund af et fantastisk godt samarbejde med borgere og grundejerforeninger.

Aktuelt er vi i gang med miljøkonsekvensvurderingen, og når dette er afsluttet, kan selve udbuddet og anlægsarbejdet gå i gang. Der er fortsat en forventet færdiggørelse i 2030.

Fra Dragør Nord til Søvang

Dragør Kommune har to mulige løsninger for kystsikringen: en indre løsning og en ydre løsning. Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Sydamagerlisten har i fællesskab besluttet, at vi undersøger både en indre løsning, som beskrevet ovenfor, og en ydre løsning. En ydre løsning er en flytning af kysten, som det kommer til at ske i Søvang, hvilket i øvrigt er til stor glæde for Søvangs borgere. Fordelen ved denne løsning er, at vi ikke skal bygge høje diger inde på land. I stedet bygges de ude i vandet, hvor der samtidig bliver skabt ny rekreativ natur.

gange tak for valget

Af Nicolaj Bertel Riber, Ole H. Hansen, Liss Porsborg, 1. suppleant samt Peter Bjørn, formand for Socialdemokratiet i Dragør

og det forpligter. Først og fremmest tillykke med det flotte valg til Det Konservative Folkeparti. Vi er

glade for, at der allerede på valgaftenen blev signaleret et ønske om et bredt samarbejde, og at det efterfølgende er lykkedes at lande en bred konstituering mellem Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Vi tror på, at det er bedst for Dragør, når vi samarbejder om fremtiden. Der skal også lyde et stort tillykke til vores valgforbundspartner SF, som er tilbage i kommunalbestyrelsen. Vi glæder os meget til et fortsat godt og tæt samarbejde – nu i kommunalbestyrelsen.

Ligeledes tak til de kolleger på tværs af partierne, der ikke blev genvalgt. På den måde er politik meget barsk. Tak for jeres indsats for Dragør.

yderligere efter nytte (det vil sige zone 1–3, direkte nytte, mellem nytte og begrænset nytte). Sagt med andre ord stiger regningen for dem med store udsigtsgrunde og falder for dem med mindre grunde længere væk fra kysten.

Hvordan defineres »gavn«?

Lovgivningen bag kystsikring giver kommunen mulighed for at opkræve bidrag hos grundejere efter nytteprincippet, men der findes ifølge juridisk vurdering ingen eksplicit lovbestemt skabelon for, hvordan bidraget skal fordeles mellem de berørte ejendomme.

skal kunne dokumenteres fagligt. Det kan i realiteten omsættes til, at regningen på 2,3 milliarder kroner skal fordeles på de berørte matrikler. 2,3 milliarder kroner fordelt på 2.027 matrikler giver 1.134.682 kroner per matrikel. Dette tal er et gennemsnitstal, som formentlig skal omregnes til matriklernes reelle størrelse og fordeles

Man kan i Dragør Nyt den 27. august 2025 læse mere om disse løsninger i et indlæg fra undertegnede. Der er dog nogle vigtige ting, man skal have for øje i begge løsninger. For den indre løsning er der stadig en risiko for, at den kommer i konflikt med Natura 2000-beskyttet natur, og den vil derfor kræve statens hjælp for at kunne gennemføres. Hvis den kan bygges uden at ramme Natura 2000-natur, ved vi allerede nu, at den ikke kan udvides på sigt uden at komme i konflikt med Natura 2000, og derfor er løsningen ikke langtidsholdbar. Det vil sige, at vi kommer til at lave en løsning for flere hundrede millioner kroner, som vi på sigt skal ændre igen. Vi ved, at den ydre løsning kommer i karambolage med Natura 2000-natur. Derfor kræver den hjælp fra Folketinget og ministeren for at kunne gennemføres. Men den ydre løsning har den store fordel, at borgerne ikke får høje diger inde på land. Den giver også ny rekreativ natur i form af flere strandenge, og løsningen kan udformes, så der over tid kan bygges videre på den, når klimaet forandrer sig.

Da tidsplanen for beslutning er den samme, er der intet tabt ved at undersøge begge løsninger. Vi har søgt staten om hjælp. Det får vi afklaret, mens vi undersøger de to løsninger. Hvis staten hjælper os med en ydre løsning, er Dragør langt bedre stillet, end hvis vi som lille kommune selv skal løse opgaverne.

Beslutningen om, hvorvidt vi kommer til at etablere en indre eller ydre løsning, vil blive truffet i 2026, hvorefter miljøundersøgelserne påbegyndes og dernæst selve byggeriet.

Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup

Tak til alle partier og kandidater, der stillede op. Tak for vores fælles indsats for demokratiet, og tak for en god og ordentlig valgkamp. Med venlig hilsen Nicolaj Bertel Riber m.fl.

Rubrikannoncer

Det betyder, at det er op til kommunalbestyrelsen at fastlægge en model: Skal det baseres på, hvor stor risiko en matrikel har ved stormflod? Hvor meget høj værdi ejendommen repræsenterer? Hvor stor fordel sikringen giver i praksis? Eller blot som et fast bidrag per ejendom?

I Dragør har man afvist en fuld kommunal finansiering – altså at kommunen betaler for det hele. Ved beslutningen i februar i år fastholdt et flertal, at nytteprincippet også skal gælde for de kommende etaper.

Solidaritetsløsning og »blødgjort« nytteprincip I debatten nævnes en solidarisk løsning som alternativ til den strengeste udgave af nytteprincippet. Det betyder, at man deler omkostningen bredere blandt grundejere – også dem, der måske får mindre direkte gavn – med

henblik på at lette byrden for de mest udsatte. Det kan være med til at undgå – i praksis – at nogle ejere skal betale det høje niveau, som fuld nytteberegning kan medføre. En »blødgjort nytteprincipsmodel« vil kunne betyde, at bidragene for ejendomme med ringe risiko eller lav nytte slet ikke bliver uforholdsmæssigt store, eller at de under visse grænser måske slet ikke opkræves. Det er en politisk vurdering, ikke noget lovkrav, og heri ligger usikkerheden og politikernes ansvar. For den enkelte grundejer betyder det alt fra en høj regning – på måske en million kroner – til en relativt beskeden bidragsandel, afhængig af model, forhandling og lokalpolitisk vilje. Usikkerheden gør salg vanskelig For mange boligejere i Dragør eller potentielle købere er det vanskeligt at vurdere, hvad et kommende bidrag til kystsikring vil betyde økonomisk. Hvis bidraget ender højt, kan det gøre det mindre attraktivt at købe – eller vanskeliggøre salget. Den usikkerhed har i sig selv værdi for en ejendom. Derudover er det uden klarhed over omkostninger og fordelingsnøgle svært at budgettere eller sikre lån. Derfor kan problemer med salg, værdiansættelse og finansiering blive reelle, hvis ingen endelig økonomisk beslutning – og besked –kommer snart.

Hvornår kommer beskeden?

Kommunen har tidligere angivet, at en endelig beslutning om digernes udformning, linjeføring og dermed ny økonomisk beregning ville følge, når dispositionsforslaget for etape 1 forelå – med opdateret anlægsoverslag. Men efter det politiske afslag på kommunal finansiering i 2025 er det uklart, hvornår præcis borgerne får besked på deres konkrete bidrag. Spørgsmålet må derfor rettes til den, der har overtaget ansvaret: Tillyke med jobbet, Nicolaj Bertel Riber. Hvornår kan du garantere, at alle matrikler får en realistisk beregning, og at borgere får endelig information om, hvad de skal betale? Og hvilke kriterier lægges til grund i fordelingen?

En åben appel til Nicolaj Bertel Riber

Kære Nicolaj Bertel Riber

Borgerne i Dragør har i lang tid set frem til en mere tryg kystlinje, men den økonomiske usikkerhed tærer på tilliden og boligmarkedets funktionsevne. Som kommende udvalgsformand er du den øverste politiske ansvarlige for at skabe klarhed. Derfor er her de spørgsmål, som borgerne forventer konkrete svar på:

1. Hvor mange matrikler i Dragør forventes at skulle betale til kystsikringen? Er det nogle hundrede, nogle tusinde – eller samtlige matrikler i kommunen?

2. Er det besluttet, om

nytteprincippet skal gælde? Altså betaler man efter, hvor meget nytte man får –eller efter en politisk fastsat model, der rammer bredt uden proportional logik?

3. Hvilken fordelingsnøgle arbejder udvalget konkret med? Ejendomsværdi, afstand til kyst, zoner, areal, risiko eller noget helt sjette?

4. Hvornår får de enkelte matrikler en konkret, realistisk beregning af deres økonomiske byrde? Er målet 2025, 2026, 2027, eller er det først, når anlægsprojektet er godkendt?

5. Hvordan sikrer kommunen, at Dragørs borgere ikke ender med at betale uforholdsmæssigt meget sammenlignet med andre kommuner i stormflodsplanen?

6. Har Dragør tænkt sig at acceptere en statslig model, hvor en kommune med under to procent af befolkningen i planområdet kan ende med at betale omkring 11 procent af omkostningerne?

7. Hvordan vil kommunen håndtere de massive konsekvenser for boligmarkedet, hvis usikkerheden fortsætter i årevis?

8. Kommer de endelige kystsikringsløsninger inklusiv de økonomiske konsekvenser til offentlig afstemning?

Det er tid til, at de mange ord omsættes til konkret handling og klarhed. Ellers bliver vores huse usælgelige i en lang periode. Med venlig hilsen Michael Thurau

med Dragør Nyt

Der traves, synges og fortælles

Dragørs hyggelige juletradition, hvor man kl. 17 hver dag med udgangspunkt fra Badstuevælen kombinerer en rask gåtur med julehygge, er nu for alvor godt i vej.

Gospel i Dragør Kirke

Tirsdag den 2. december vandrede

Levende Låger vestpå til Dragør Kirke, hvor Dragør Gospel Kor øver hver mandag. Dirigenten Louise Kofoed bød velkommen og annoncerede et par af højdepunkterne fra mandagens koncert, bl.a. en gospeludgave af salmen »Kimer i klokker« samt »A child is born«.

Dirigenten efterlyste nye medlemmer til koret – især mandlige medlemmer vil være meget velkomne. Senere fik deltagerne lov til at synge med på »Dejlig er jorden«. Til slut satte koret ind med en gospelsang med så meget fart og volumen på, at en lille hund, der sad på skødet af sin ejer bagest i kirken, fik nok og måtte en tur ud i den friske aftenluft.

Besøg hos glaspusteren

Målet for dagens vandring onsdag den 3. december var Glasseriet i Magstræde, hvor glaspuster Rikke Bruzelius tog imod vandrerne. Der var fuld gang i ovnen, hvor hun henter den smeltede glasmasse. Det belv demonstreret, hvordan glaspustningen foregår, og Rikke Bruzelius for talte om ovnens temperaturer og processen med at fremstille de forskellige glastyper.

Deltagerne blev inviteret ind for at kikke på de smukke, farvestrålende glas, og flere benyttede sig af lejlighe-

den til at erhverve en af de fine ting med hjem.

»Kom bare nærmere – vi er ikke så farlige som vi ser ud til« Folkene i Skurbyen har introduceret ovenstående slogan – og det gjaldt også for de 88 gæster, der trodsede regnen torsdag den 4. december. Der blev budt velkommen af Tom Pedersen, som fortalte generelt om Skurbyen, der gennem 125 år har udviklet sig til det, man ser i dag.

Første låge var hos XPilot, hvor foreningen bag den gamle lodsbåd har et skur. De havde i dagens anledning sat det gamle lodsflag – et dannebrogsflag med en hvid kant omkring. Derefter gik turen til fisker John Lapains skur, hvor han fortalte om fiskeriets udvikling – i dag nærmest afvikling – og om, hvad der ellers foregår i Skurbyen. Til slut besøgte deltagerne Dragør Rygelaug, hvor Jan Lek Larsen fortalte laugets historie. Man begyndte i 2009 og har nu 30 medlemmer.

Der blev trakteret med æbleskiver, varm kakao med flødeskum og rom til de voksne. Og en fin og spændende tur i Skurbyen blev toppet op med smagsprøver på friskrøgede popkorn og flæskesvær.

»Alting handler jo om Grønland i år ...

... så det synes vi også, at vores julevindue skal.« Sådan indledte Bente Walløe Poulsen årets historie i Kampensgade 4, da Levende Låger nåede frem fredag den 5. december.

Hun fortsatte: »Vi, der er glade for Grønland, har svært ved at høre på, at der skaltes og valtes med øen – især fra USA’s præsident. At det så giver et opsving i interessen for Grønland her i Danmark, kan vi kun være glade for«.

I huset bor hun sammen med Palle Cranil, og de har boet i huset siden 2004, hvor de overtog huset fra hendes moster.

Julevinduet viste gengangere fra tidligere år – små nisser og strikkede

grantræer – samt en papstjerne, som Bente Walløe Poulsen købte i Grønland, hvor hun boede i fire år og arbejdede i sygehusvæsenet.

Det første år på Grønland skulle hun vænne sig til at solen dykkede ned bag fjeldene om vinteren – men på 1. søndag i advent lyste alle husene op, fordi

man havde tændt en julestjerne i et eller flere vinduer. Stjernerne sendte et dejligt, varmt lys ud over snelandskabet.

I år er det 30 år siden, hun kom hjem fra Grønland, og derfor synes parret, at det skulle fejres med den grønlandske stjerne i deres julevindue.

Familiehygge og motion

Der er lækkerier

Lørdag den 6. december trodsede 150 personer vintermørket og drog ned til Dragør Roklub i Madsens Krog. Et af klubbens medlemmer, Bente Walløe Poulsen, bød velkommen og fortalte om roklubben, som blev stiftet i 1969. Klubben er en familie- og motionsklub, hvor flere generationer kan ro sammen. Om sommeren ror man på vandet i 2-åres og 4-åres robåde samt i nyere modeller – coastalbåde, som giver nye og spændende udfordringer til roeren.

Om vinteren og i dårligt vejr kan man holde formen vedlige i et motionsrum med romaskiner og andre motionsredskaber. Der blev sunget to vers af klubbens slagsang, og så var der fri bar med drikkevarer og snacks i bådehuset – og med mulighed for at gå på opdagelse i roklubbens faciliteter.

Nyd vores traditionelle røde glögg med alkohol eller den alkoholfrie hvide lavet på æbler.

Tilbud: 1 juice & 1 sandwich Kun 139,-

Husk: Vi har gavekort i alle prisklasser

John Lapain viser og fortæller ved sit skur i Skurbyen. Foto: TorbenStender

til store og små ved roklubben. Foto: TorbenStender

Der er højt humør foran roklubben. Foto: TorbenStender

Julevinduet i Kampensgade 4. Foto: TorbenStender

Glaspuster Rikke Bruzelius demonstrerer. Foto: TorbenStender

Dragør Gospel

giver den gas

Dragør Kirke. Foto: TorbenStender

Julevinduet hos Glasseriet. Foto: TorbenStender