Årets karrieremesse for de ældste elever bød på lidt af hvert. En ventilationsvirksomhed gav mulighed for at prøve nogle af deres teknikker i praksis. Det benyttede Thilde Sandholdt, Karen Smedegaard og Naja Spuur sig af.
SYDSTRANDENS
v/Joachim
20 www.troelscykler.dk Vi har altid et stort udvalg af ELCYKLER i butikken Kig forbi og lad os hjælpe dig med at finde din favorit!
Juleanretning
Fra den 14. november til den 23. december
– skal forudbestilles om aftenen
Karrysild, julesild og marinerede sild
Gravad laks med rævesovs
Rødspættefilletter med remoulade
Ribbensteg med agurkesalat og rødkål
Julemedisterpølse med sennep
Æbleflæsk
Ost med frugt Risalamande
kirsebærsovs
Kom og stil dit spørgsmål til spidskandidaterne ved årets kommunalvalg Søndag den 16. november kl. 15.00–17.30 i Hollænderhallen
Så er det på tirsdag, det gælder.
Af Henrik Askø Stark
8.386. Så mange vælgere stemte i 2021 15 kandidater ind i Dragørs kommunalbestyrelse.
Det kræver således cirka 560 stemmer at vinde et mandat i Dragør – og der skal som bekendt otte til et flertal, der kan udpege en borgmester.
På tirsdag den 18. november stiller samtlige nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer op med håbet om at blive genvalgt –i selskab med de 65 øvrige kandidater, der også appellerer til dig om din stemme.
Den nuværende kommunalbestyrelse rummer seks forskellige lister, og ved valget på tirsdag er der dobbelt så mange på stemmesedlen.
De kommende fire år, fra 1. januar 2026, bliver det de 15 medborgere, som Dragørs vælgere placerer i byrådssalen, der skal afgøre prioriteringerne i den kommunale administration.
Folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje, udvikling af havn og natur, kystbeskyttelse, kulturinstitutioner, foreningsliv, skatteprocent og meget mere skal de tage stilling til – og det er din stemme, der er med til at afgøre, hvilke beslutninger der bliver taget.
På tirsdag er der også valg til Region Øst, der er den nye afløser for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Flere lokale kandidater fra Dragør stiller op til dette valg og håber på at kunne give et lokalt indspark til varetagelse af vores alle sammens sundhed og trafik. Vi er så heldige at bo i et land, hvor vi selv vælger de, der skal lede os. Og her i Dragør er vi tilmed så heldige at have en bred vifte af engagerede kandidater, der både kan diskutere og være uenige – og som kan arbejde konstruktivt sammen og skabe fælles løsninger. Herfra skal lyde den allervarmeste opfordring til alle om at møde frem i Hollænderhallen eller på Dragør Skole og give sit bidrag på denne demokratiets festdag. Sæt dit kryds – og lad din stemme blive hørt.
Spidskandidatdebat
Det er stadig muligt at blive klogere på, hvad partierne står for. Søndag den 16. november klokken 15–17.30 mødes alle spidskandidaterne til årets sidste valgdebat i Hollænderhallen, hvor det er borgernes spørgsmål, der er det bærende element. Alle er naturligvis velkomne!
Foto: Tim Panduro
I demokratiets tjeneste – de sidste ord
Af Henrik Askø Stark
På tirsdag den 18. november, formentlig lidt over klokken 23, har vi en god ide om, hvem der kommer til at sætte retningen for Dragør Kommune de næste fire år.
I denne uges udgave af Dragør Nyt kan du læse meget mere om det forestående kommunalvalg – og ikke mindst de dynamikker, der ligger bag det, der i mange kommuner ofte kan være en temmelig dramatisk aften, når først stemmerne er talt op. Det kan du læse meget mere om på side 6 og 7. Over de seneste måneder har vi her på redaktionen påtaget os den opgave at give byens borgere de bedst mulige forudsætninger for at træffe et oplyst valg på tirsdag. Et oplyst grundlag for krydset
For en ting vil vi gerne slå fast. Vi har ikke en holdning til, hvem og hvad du stemmer på. Men vi lægger ikke skjul på, at vi sætter meget stor pris på det danske demokrati og vores ret til selv at vælge, hvem der skal bestemme over os.
Derfor har vi sat alle sejl til og brugt alle vores kræfter på at skabe så oplyst et grundlag for det kryds, vi har en grundlovssikret ret til at sætte på tirsdag.
Det er der heldigvis også rigtig mange andre, der har. Både foreninger, de mange kandidater og partierne selv. Således kan du i denne uges avis læse reportager fra hele tre debatmøder, masser af artikler om kommunalvalg generelt og i Dragør i særdeleshed, endnu en lang række læserbreve – og en række af resultaterne fra den store undersøgelse, Constructive Institute har foretaget i år forud for valget. Læs om ugens valgmøder på side 8, 9, 10 og 14. Om undersøgelsen på side 24–25. Og find ugens debatsider bagest i avisen.
I de sidste mange uger har vi her i avisen bragt portrætter af samtlige spidskandidater, en lang række af de øvrige kandidater og ikke mindst afholdt seks valgdebatter med hver sit tema.
Alt dette og meget mere kan du finde på dragørnyt.dk – i menupunktet VALG kan du blandt andet læse alle portrætterne og se de mange debatter på video.
Stil spørgsmål til spidskandidaterne på søndag Og så har vi, udover dagens avis og de nyheder, der måtte komme på dragørnyt.dk frem til valgdagen, et sidste skud i bøssen.
På søndag den 16. november klokken 15 til 17.30 afholder vi en syvende og sidste debat – denne gang i Hollænderhallen. Vi har inviteret spidskandidaterne for alle opstillede partier og lister til at møde vælgerne en sidste gang – og denne gang giver vi ordet til jer
Spørgsmålene til politikerne under selve debatten bliver således fra publikum i salen. Du har også mulighed for at sende os dit spørgsmål til redaktion@dragoer-nyt.dk – så tager vi det med i bunken på dagen.
Her på falderebet vil vi gerne sige en gigantisk tak til alle jer, læsere og politikere, der har givet os ris, ros og gode råd med på vejen. Vi har lært rigtig meget af de seneste måneder, og vi håber, vi kan gøre det endnu bedre i fremtiden.
Og det håber vi naturligvis også, at de 15 Dragør-borgere, der på tirsdag bliver valgt til kommunalbestyrelsen, vil! For det er jo essensen af det hele. Ønsket om at skabe den bedst mulige Dragør Kommune for alle, uanset partifarve.
Hav en rigtig god valgdag på tirsdag, såvel vælgere som politikere. Vi ses på den anden side!
Ugens pletskud: Debat under debatten. Dragørs politikere er heldigvis gode til at tale sammen, både i åbenhed og fortrolighed – som
borgmesterkandidater, Peter Læssøe fra Liste T og Henrik Kjærsvold-Niclasen fra Venstre, er i en meningsudveksling under valgdebatten mandag den 3. november i Dragør Borgerforening. Læs om debatten, der blev holdt i salen på Beghuset, på side 10. Foto: Torben Stender
Når vi taler om krisen i tillid til politikere, så er det i høj grad en krise i tillid til Christiansborg. (...) Men de fleste undersøgelser viser faktisk, at borgerne fortsat har tillid til deres lokale politikere.
Rasmus Tue Pedersen, professor i demokrati og velfærd ved VIVE, om Dragør-borgernes tillid og tryghed til vores folkevalgte Side 7
En rigtig stor tak skal lyde til borgmesteren og ligesindede, inkompetente kommunalpolitikere, der skubbede hele genopretningsplanen ud over kanten. Det er virkelig godt gået.
Erik Jacobsen, debattør, om de nylige opsigelser fra tre ledere på Enggården Side 27
Luksus fodbehandling 600 kr. Gælder i november og december enBook tid Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik
Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid: Man–fre kl. 10–17 • Lør kl. 10–13
Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43
Tangvej
Layout og produktion
Vi skal finde en model, som er balanceret i, hvordan regningen bliver samlet op mellem stat, kommune og borgere, og der forventer jeg, at vi kan lave en løsning i foråret 2026.
Troels Lund Poulsen, forsvarsminister og formand for Venstre, om den kommende model for finansiering af kystsikring Side 12
Jeg abonnerer ikke på, at det nødvendigvis er dårligt for økonomien at have mange ældre.
Kenneth Gøtterup, borgmester, om udsigten til økonomiske problemer efterhånden som byens befolkning bliver ældre Side 8
Mandag til fredag 9–15
Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk
Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk
Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk
Torben Stender Nielsen, fotograf
Laura Videbæk, børnereporter
Rasmus Mark Pedersen, redaktionschef, rasmus@dragoer-nyt.dk
Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk
Thomas Mose, grafiker/layouter, thomas@dragoer-nyt.dk
Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk
Venstre vil have accelerationspakke til tre millioner kroner på Enggården
Mere personale, en koordinator og større fokus på rengøring og hygiejne skal være med til at løfte Enggården, mener partiet.
Af Tim Panduro
Mere plejepersonale, bedre rengøring og en frivilligkoordinator til ældrerådet er blandt de absolutte hovedpunkter i en ny plan, som Venstre nu foreslår for at rette op på situationen på Dragørs eneste plejehjem Enggården. Partiet forventer, at det vil koste omkring tre millioner kroner at tilføre de nye elementer.
Plejehjemmet har været ramt af uro de senere måneder. Senest har tre ledende medarbejdere sagt op – og selv om der i forsommeren blev tilført flere millioner kroner til at implementere en genopretningsplan, skal der mere til, mener Venstres medlem af kommunalbestyrelsen Henrik Kjærsvold-Niclasen, der er partiets spidskandidat til kommunalvalget.
»Vi står midt i en vanskelig tid på Enggården. Medarbejderne gør en stor indsats, men de har brug for støtte, faglig opbakning og klare rammer,« fortæller Venstre i Dragør i forbindelse med planen.
Planen indeholder flere elementer. Først og fremmest skal der ansættes flere sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der ifølge Venstre kan styrke det sundhedsfaglige niveau, specielt i aftentimerne og weekenderne. Henrik Kjærsvold-Niclasen erkender, at der i forvejen er personalemangel inden for området i Danmark, men at flere ansættelser ikke er urealistiske.
»Jeg har haft kontakt med forvaltningen i kommunen, der siger, at det er løsbart,« siger han til Dragør Nyt.
Fokus på hygiejne
Spidskandidaten peger desuden udfordringer med rengøring og hygiejne som noget, der også skal løses.
»Vi har fået flere henvendelser fra borgere, der mener at hygiejnen og rengøringen skal styrkes. Folk er mere syge, når de kommer på plejehjem i dag end tidligere, og det afspejler sig i deres behov,« siger han.
Accellerationspakken indeholder også en frivilligkoordinator til ældreområdet, der kan understøtte samarbejdet
mellem frivillige, pårørende, aktivitetsområdet og Enggården. »Det er i forvejen en frivilligkoordinator på aktivitetscenteret, men vi vil gerne have en medarbejder, der også har fokus på det sundhedsfaglige,« siger Henrik KjærsvoldNiclasen, der som det sidste skud gerne ser, at der bliver oprettet en kvalitetsenhed, der skal understøtte den faglige udvikling og sikre fremdrift i Enggårdens udviklingsplan –blandt andet med tilsyn, støtte til læring og udvikling, sikring af korrekt medicinhåndterning og generelt sikring af procedurer og vejledninger.
Hvordan regningen på de tre millioner kroner skal betales, er endnu ikke på plads. Men såfremt, der kan findes et politisk flertal for den efter valget, har Henrik KjærsvoldNiclasen et par bud.
»Vi skal se på finansieringen inden for rammen af den eksisterende udviklingsplan og den budgetreserve, der er vedtaget. Men vi er ikke afvisende for en politisk drøftelse om en ekstraordinær og undtagelsesvis tillægsbevilling,« siger han.
Positiv borgmester
Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, har kommenteret forslaget fra Venstre om en accelerationspakke for Enggården. »For tre uger siden kritiserede Venstre, at jeg var en postgang for tidlig ude med at fortælle om, at der skal mere tempo i genopretningsplanen, og vi bør se mere synlige resultater. Og samtidig opfordrede Venstre til, at vi skal tage debatten bag lukkede døre. Derfor er jeg også rigtig glad for, at Venstre nu, en uge inden valget, har erkendt, at der er behov for udvikling og selv direkte udtaler, at tempoet i udviklingsplanen skal op. Og at de også er villige til, at vi melder klart ud fra alle partier,« lyder det fra borgmesteren. I forhold til den debat om styreform for Enggården, som Kenneth Gøtterup på vegne af Konservative åbnede op for tre uger siden, siger han: »Jeg er også glad for, at Venstre på sociale medier har åbnet op for, at Dragør kan have brug for, at vi samarbejder med nogle af de store nonprofitorganisationer om drift af plejehjemspladser. Det tegner til, at flere og flere partier alligevel er enige med Konservative i, at vi bør skabe en helt anden fremdrift i den faglige kvalitet. Og jeg er sikker på, at med de nye udmeldinger vil det være væsentligt lettere at finde løsninger i fællesskab i retning af det, Konservative har peget på. Desværre ser det ikke ud til, at Socialdemokratiet er klar til at gå ind i denne drøftelse eller kommet med konkrete forslag. Men vi har haft et godt samarbejde i de fire år, og mon ikke Venstres opbakning nu vil give anledning til nye drøftelser mellem partierne. Derfor vil jeg også sige tak til Venstre for at spille sig ind på banen om fremtidens ældrepleje.«
Kommunen skubber tandlægeregning til de kommende år
Regningen for bøjletandpleje er blevet mere end to millioner kroner højere end forventet i 2025, men alle pengene skal ikke findes i år, har kommunalbestyrelsen besluttet.
Både hjemmepleje, aktivitetshuset og den kommunale tandpleje må holde for, men størstedelen af regningen bliver skubbet, så pengene først skal findes hen over de næste par år.
Sådan blev resultatet af den politiske behandling af en kæmpe regning for bøjletandpleje, som Dragør Kommune ligger inde med.
Alene i år er bøjletandplejen til børn og unge blevet 2,2 millioner kroner
dyrere, end kommunen havde budgetteret med. Det skyldes blandt andet, at flere unge er blevet henvist og behandlet – og at hver eneste regning i snit er blevet 10.000 kroner dyrere end forventet. Efter Dragør Kommunes budgetmodel skal pengene findes inden for egne rammer, og i dette tilfælde betyder det, at der bliver indført indkøbsstop i hjemmeplejen i år, samt at nogle lønmidler, der ikke er brugt i den kommunale tandpleje og på aktivitetshuset på Wiedergården, bliver inddraget.
Langt det meste af regningen – to millioner kroner – bliver dog skubbet til de kommende år, hvor forvaltningens og politikernes håb er, at de kan f indes inden for budgetterne, efter at en eksterne analyse har klarlagt udfordringerne og mulige løsninger. Det sker for at undgå serviceforringelser her og nu.
Andre løsninger
Problemet opstod sidste år, da kommunens bøjletandlæge forlod sin stilling.
Ny løsning på Enggårdens lederkrise er »det muliges kunst«, siger udvalgsformand
Kommunen har fundet en midlertidig løsning efter tre opsigelser i plejecenterets ledelse – direktør skal rykkes fra rådhuset og til plejecenteret, og hjemmeplejen skal samtidig have en ny leder.
Af Tim Panduro
Oktober sluttede dramatisk på plejehjemmet Enggården, da plejehjemmets leder Malene Højsted Kristensen og to af de fem afdelingsledere sagde deres stillinger op.
Hjemmeplejen
skal også have ny chef
Enggården er ikke den eneste af kommunens ældreområder, der skal have ny chef. Lederen af hjemmeplejen i Drag
ør Lisbeth Kastrup opsagde sin stilling i september og fratrådte ved udgangen af oktober. Lisbeth Kastrup har været leder af hjemmeplejen i Dragør i godt to år, men er nu tiltrådt som tværgående vagtplanlægningskonsulent i Københavns Kommune. Centerchef Bibi Asklund – der er chef for Sundhed, Pleje og Rehabilitering i Dragør Kommune med kontor på rådhuset på Kirkevej – er udnævnt til midlertidig leder af hjemme og sygeplejen fra 1. november og frem til, at der er fundet en ny leder, hvilket forventes at være på plads i februar 2026.
Det var endnu et kapitel i den kaotiske fortælling om plejecenteret, der er i gang med en genopretningsproces, efter at en konsulentrapport kritiserede flere forhold på plejecenteret i februar.
Opsigelserne har betydet, at Dragør Kommune i al hast har måtte stykke en midlertidig løsning sammen. Den blev præsenteret for medarbejderne i løbet af torsdagen.
Opsigelserne følger de normale varsler på en måned, men Malene Højsted Kristensen fortsætter i sin stilling frem til 11. december for at hjælpe med overgangsprocessen.
Mandag den 10. november tiltrådte en ny afdelingsleder i en stilling, der i forvejen var ledig, og endnu en afdelingsleder er ansat pr. 1. december.
Direktør flytter 12. december indtræder Dragør Kommunes direktør for blandt andet ældreområdet Martin Nordentoft Rasmussen i stillingen som leder af Enggården frem til at den forventes at blive genbesat i februar 2026.
Malene Højsted Kristensen begrundede sin afgang med, at der var behov for en person med stærkere sundhedsfaglig baggrund som centerleder. Det lever Martin Nordentoft Rasmussen ikke op til med sin samfundsvidenskabelige kandidatgrad.
Alligevel er formanden for Social-, Sundhedsog Arbejdsmarkedsudvalget
Nicolaj Bertel Riber nogenlunde tilfreds med løsningen. »Jeg er tryg ved, at det er Martin Nordentoft Rasmussen. Han er en kompe-
tent leder, men vi skal finde en løsning, så vi får koblet ledelsen sammen med de sundhedsfaglige elementer,« siger han. »Først og fremmest har det handlet om at sikre en ledelsesmæssig overgang, og dette er det muliges kunst i en krisetid. Der er ingen tvivl om, at de tilbageværende ressourcer er rykket tæt sammen i bussen for at sikre, at overgangen bliver bedst mulig.«
Betydning for udviklingsplan
Nicolaj Bertel Riber udtrykker tvivl om, hvorvidt det betyder, at der nu er kommet ro på de urolige tider på Enggården. »Det tror jeg ikke, men der er sikret en løsning på, hvor-
Det betød, at Dragør måtte købe sig til private leverandører i en fritvalgsordning – og samtidig blev flere børn og unge henvist til bøjletandpleje, fordi der havde været en pukkel, som skulle afvikles.
Nicolaj Bertel Riber, formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, som tandplejen sorterer under, anbefalede at føre beløbene videre til næste år.
»Vi ved ikke, om merforbruget er varigt eller mere midlertidigt,« konsta-
terede socialdemokraten og luftede en tvivl om, hvorvidt man skal fortsætte i det spor, der er nu: »Vi skal overveje, om den nuværende struktur er den rette for Dragør. Men jeg tror ikke, at der er et svar på, hvad den allerbedste løsning er lige nu.«
Peter Læssøe fra Liste T udtrykte bekymring for, at der endnu en gang skal laves en analyse på området. »Vi har behandlet fem handleplaner på området. Fra et økonomistyringsmæssigt synspunkt er det utilfreds-
stillende,« sagde han blandt andet og erklærede, at hans liste ville stemme imod, hvilket den da også gjorde, ledsaget af et alternativt forslag om at få udarbejdet et projekt for en kommunal børnetandpleje i Dragør – eventuelt i samarbejde med Tårnby. Det forslag blev nedstemt af resten af kommunalbestyrelsen, der til gengæld støttede det oprindelige forslag med en analyse af problemstillingerne og en foreløbig overførsel af regningen til de kommende år.
dan vi kommer igennem, til vi igen har et fuldt ledelseshold,« siger han.
»Det kommer til at få betydning for udviklingsplanen. Den kommer til at miste strøm. Det kan ikke undgås med dette ledelsesmæssige slip. Men det er blevet aftalt, at vi holder fast i indsatsen for arbejdsmiljø og trivsel samt arbejdet med kompetenceskemaer,« siger han med henvisning til en metode til at kortlægge medarbejdernes særlige faglige kompetencer og tilføjer:
»Det er jeg glad for.« Borgmester Kenneth Gøtterup er mere uforbeholden i sin begejstring for løsningen – og ikke mindst for Martin Nordentoft Rasmussens nye rolle.
»Jeg er glad for denne løsning. Den viser alvoren, og at min administration har forstået mit budskab og rykker ud fra rådhuset for at sætte sig for bordenden på ældreområdet, til den nye ledelse er på plads,« siger Kenneth Gøtterup.
Der er lagt en midlertidig plan for Enggården.
Foto: Tim Panduro
Af Tim Panduro
DEN STORE Spidskandidatdebat
Kom og hør de sidste ord fra spidskandidaterne til årets kommunalvalg
Søndag den 16. november
kl. 15.00–17.30
i Hollænderhallen
Vi har inviteret alle valgets spidskandidaterne til en sidste debat, hvor de får mulighed for at svare på borgernes spørgsmål
Stil netop DIT spørgsmål i salen – og send det gerne på forhånd til os på redaktion@dragoer-nyt.dk
Mød spidskandidaterne fra:
Socialdemokratiet · Radikale Venstre · Det Konservative Folkeparti
Socialistisk Folkeparti · Anne Grønlund · Liberal Alliance · Sydamagerlisten
Moderaterne · Dansk Folkeparti · Liste T · Venstre · Danmarksdemokraterne
Dragør Nyt byder på forfriskninger i form af drikkevarer og snacks
Dansk Sygeplejeråd:
Et meget uheldigt forløb
Man kan ikke finansiere lønstigninger ved at skære i medarbejdernes tid. Og det er vigtigt at huske sundhedsplejens forebyggende effekt i forhold til børn og unges mistrivsel. Sådan lyder det fra Dansk Sygeplejeråd, der forhandler løn for sundhedsplejersker.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Det er et ledelsesmæssigt problem at gå til en forhandling uden at have styr på sit mandat og dermed sin finansiering.
Sådan lyder det fra Rikke Wiwe fra Dansk Sygeplejeråd (DSR), der er kredsnæstforperson i Kreds Hovedstaden. Det er DSR, som forhandler overenskomster og dermed løn- og arbejdsvilkår for sundhedsplejerskerne.
Hun er ikke imponeret over at høre om sagen i Dragør Kommune, hvor lønløft af sundhedsplejerskerne fører til, at der bliver skåret i timerne i sundhedsplejen. Hun mener, at det vil være passende, hvis kommunen finder pengene et andet sted. For de burde have haft styr på deres budget.
»Jeg synes, at det er et meget uheldigt forløb. Vi synes selvfølgelig, at
vores sundhedsplejersker skal have løn efter kompetencer. Det løntrin, sundhedsplejerskerne i Dragør er kommet op på, er passende og bør i vores øjne være basisniveauet for sundhedsplejersker, der har en specialuddannelse og selv tilrettelægger deres arbejde,« siger Rikke Wiwe.
Så som så med anerkendelsen
Hun mener, at det er en træls måde at behandle dygtige og engagerede medarbejdere på.
»I DSR er vi da ikke tilfredse med, at man med den ene hånd giver en lønstigning og med den anden skærer i timerne, så man ender med en samlet udgift, der ikke er højere. Når man giver et lønløft i en lokalforhandling, er det også for at give en anerkendelse. Men det er så som så med anerkendelsen, når den efterfølgende bliver taget
fra en. Det er vanskeligt for medarbejderne at stå med,« fastslår Rikke Wiwe. Mere behov for sundhedspleje end før Ligesom de fire sundhedsplejersker, der er ansat i Dragør, ser hun med stor bekymring på hver time, der bliver skåret fra sundhedsplejen. Udviklingen bør faktisk gå den stik modsatte vej. »Fem timer betyder meget, når kommunen ikke er større, og der ikke er flere sundhedsplejersker, end der er. Konsekvenserne bliver, at skoletilbuddet bliver forandret. Det, synes jeg, er problematisk set i et større perspektiv. Alle tal viser, at mistrivslen stiger, men at det netop har gavnlig effekt, at man har fokus på sundhedsplejen, fordi de laver forebyggende arbejde og kan få opsporet børn, der er i dårlig trivsel, tidligere,« siger Rikke Wiwe.
Renovering af Engparken blev stemt igennem
Et flertal af beboerne har sagt ja til renoveringsprojekt til over 600 millioner kroner.
Af Tim Panduro
De 262 boliger i den almennyttige boligafdeling Engparken skal renoveres som led i en helhedsplan til 608 millioner kroner.
Det har et flertal af beboerne besluttet efter en såkaldt urafstemning, hvor
alle beboere har haft mulighed for at stemme skriftligt. Ifølge Jonas Hugo Stavad, der er projektchef i byggeafdelingen hos Boligkontoret Danmark, som blandt andet administrerer Dragørbebyggelsen, var der 218 stemmer for, mens 115 var imod en udvidelse af den
helhedsplan, der allerede var vedtaget. Syv stemmer var blanke, mens 184 stemmer ikke blev afgivet. Hver bolig havde to stemmer.
Huslejen stiger
Det var anden gang inden for en måned, at planen var til afstemning. I begyndelsen af oktober skulle afstemningen finde sted på et beboermøde, men her bad en gruppe beboere om, at sagen blev sendt til urafstemning. Helhedsplanen har været længe undervejs. Efter flere års forberedelse blev den første af slagsen vedtaget af et beboerflertal i oktober 2021, og Landsbyggefonden, der støtter renoveringer i den almene boligsektor, sagde god for planen.
Rentestigninger, inflation og udvidelser i antallet af opgaver fik udgifterne til at stige så meget, at beboerne igen skulle høres.
Hvis budgettet på de 608 millioner kroner holder, vil det kunne mærkes på beboernes bankkonto. Den gennemsnitlige huslejestigning ender nemlig på 29,2 procent.
Rikke Wiwe fra Dansk Sygeplejeråd, der er kredsnæstforperson i Kreds Hovedstaden, mener, at forløbet i Dragør kunne været håndteret meget bedre. Privatfoto
79-årig kondiløber død i Kongelunden
Golfspillere fandt en 79-årig mand livløs på en skovsti i Kongelunden. Desværre stod han ikke til at redde.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
En 79-årig kondiløber blev fundet livløs lørdag formiddag i Kongelunden nær Dragør G olfklub. Golfspillere, der var i området, fandt manden og slog alarm.
De pårørende er underrettet.
Ambulance, akutlæge og politi ankom kort efter til stedet, og der blev forsøgt førstehjælp. Men mandens liv stod desværre ikke til at redde. Vagtchefen ved Københavns Politi understreger over for TV 2 Kosmopol, at det er et tragisk dødsfald uden mistænkelige omstændigheder.
Rettelser
Af Rasmus Mark Pedersen
Dragør Nyt bragte i forrige udgave, uge 44, et kandidatportræt med Mads Lustrup. Interviewet er lavet via mail før sommerferien som en del af vores mange kandidatportrætter, vi bringer i avisen op til valget. Da vi interviewede ham, så var han kandidat for Det Konservative Folkeparti.
Det er han imidlertid ikke længere.
Det er vi ikke blevet informeret om på noget tids-
punkt, og derfor bragte vi interviewet som oprindeligt aftalt. Vi beklager fejlen. Vi har siden gennemgået kommunens liste over kandidater for at sikre, at det ikke burde ske igen.
I samme udgave bragte vi ved en artikel om debatmødet »De største projekter« (der handlede om kystsikring) et billede, der var taget til Liste T’s debatmøde om forurening fra lufthavnen. Det var naturligvis en fejl, som vi beklager.
De politiske forhandlinger har været i gang længe
Valgresultaterne tikker først ind sidst på aftenen tirsdag den 18. november, men forhandlingerne har været i gang længe. Det forklarer valgforsker Kasper Møller Hansen, der dog peger på, at alt kan ske – og at de politiske aftaler og borgmesterkædekampe er fascinerende, men også kommer med en menneskelig pris.
Forhandlingerne om, hvem der skal sidde med borgmesterkæden om halsen i Dragør efter tirsdag den 18. november, er allerede i gang. Der bliver drukket kaffe og taget uformelle samtaler i hjørnerne, selvom der ikke er talt krydser endnu, og valgresultaterne sandsynligvis først ligger klar natten mellem den 18. og 19. november. Det forklarer Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. For sådan foregår det ifølge ham altid – i langt de fleste kommuner. »Mange samtaler er allerede startet. Politikerne er allerede ved at dele kagen nu, og mange halve aftaler kan være skrevet. Det største spørgsmål er selvfølgelig, hvem der skal være borgmester. Hele det her spil om, hvem der snakker med hvem og hvornår, er enormt vigtigt. Hvis en konstituering er låst, uden at man har været med i forhandlingerne, er man jo sat udenfor en hel valgperiode,« siger Kasper Møller Hansen.
Ingen vil komme for tidligt Derfor er han slet ikke i tvivl om, at især de erfarne kommunalpolitikere drikker kaffe og ser hinanden i øjnene længe før selve valgdagen. Derudover har de lagt en præcis plan for, hvem de skal tale med hvornår, alt efter hvordan valgresultaterne former sig på selve valgaftenen.
»Det er vigtigt ikke at komme for tidligt til festen. Man vil i stedet gerne være den sidste, der går,« understreger valgforskeren.
Alle poster er i spil Ud over borgmesterkæden er der mange andre vigtige poster i spil. Selvfølgelig alle formandsposter for de politiske udvalg, som der lige nu er fire af i Dragør: Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Økonomiudvalget (hvor formandsposten dog altid ligger hos borgmesteren).
Dertil kommer en lang række bestyrelsesposter, som en kommende kommunalbestyrelse også skal fordele imellem sig; alt fra HOFOR og Movia til Dragør Bevaringsnævn og skolebestyrelserne.
»Nogle af de her bestyrelsesposter er lønnede. Og det kan betyde meget, fordi man så måske kan bruge mere
Succes
tid på politik og mindre på et såkaldt almindeligt arbejde. For i kommunalpolitik er borgmesterposten ellers den eneste fuldtidsstilling,« forklarer Kasper Møller Hansen. Så alle poster bliver brugt i forhandlingerne om, hvilke mærkesager der skal prioriteres i en konstitueringsaftale.
»Der er mere at forhandle om, end
Sådan stemmer du
man lige kan se på overfladen. Og så skal man huske, at selvom man når en aftale på valgaftenen og underskriver den, er den ikke sikret. Den er først juridisk bindende, når den er blevet stadfæstet på det første kommunalbestyrelsesmøde efter valget. Så her har man altså set, at der er nogen, der er gået bag om ryggen på hinanden og
Hvornår: Valget foregår tirsdag den 18. november 2025, hvor du kan stemme mellem klokken 8 og 20.
Hvor: Dragør Skole på Vestgrønningen 9 og Hollænderhallen på Halvejen 3. Du får tilsendt et valgkort, hvor der står, hvilket valgsted du skal tage til.
Hvordan: Med dit valgkort og legitimation i hånden tager du hen til det valgsted, du skal stemme ved. Her får du udleveret to stemmesedler – en til kommunalvalget og en til regionsvalget. Så bevæger du dig ind i den afstemningsboks, du får anvist, sætter dit kryds ved et parti eller en kandidat på de to forskellige sedler, og afleverer dem herefter sammenfoldet i en valgurne. Hvis du har et handicap: Begge valgsteder er indrettet med nem adgang til afstemningsboks med god plads til borgere med handicap. I afstemningsboksen i Hollænderhallen er der i øvrigt også et hæve-sænke-bord, CCTV, stærkt lys og en særlig kraftig lup. Hvis du ikke kan komme ind i valglokalet, har du mulighed for at afgive en stemme fra din bil, hvis du parkerer uden for valgstedet. Så kan en valgmedarbejder komme ud til dig.
Hvis du har børn med: Mindre børn under den skolepligtige alder – som endnu ikke har lært alfabetet – må gerne gå med ind i afstemningsboksen. Kan dit barn alfabetet, må det ikke komme med ind, fordi du skal kunne sætte dit kryds, uden at nogen kan afkode det.
Om brevstemmer: Er du ikke hjemme den 18. november, kan du nå at brevstemme helt ind til fredag den 14. november. Du kan brevstemme i alle kommuner. I Dragør foregår det på rådhuset – du skal blot møde op i åbningstiden med legitimation eller bestille tid på www.dragoer.dk, hvis du vil undgå ventetid.
ved valget er ikke ensbetydende med en
borgmesterpost
I Dragør er det ikke nødvendigvis det største parti eller den største stemmesluger, der indtager borgmesterkontoret.
Af Tim Panduro
Det er næppe en helt dårlig følelse, når valgresultatet er talt op, og man kan konstatere, at man er den mest populære politiker i kommunen – eller at ens parti er det største. Men populariteten i form af personlige og partimæssige stemmetal er ikke ensbetydende med en borgmesterpost i Dragør.
Med 15 pladser i byrådet skal man kunne tælle til otte mandater for at have den mindst mulige brugbare opbakning til at indtage kommunens højeste embede. Siden årtusindskiftet har intet
parti eller liste i Dragør opnået det antal mandater alene – og det åbner for, at der kan blive indgået konstitueringsaftaler rundt om det mest populære parti og de mest populære kandidater. Ifølge lex.dk er det i fire ud af fem tilfælde det parti, som får flest stemmer, der også lander på borgmesterposten. Den statistik er dog betydeligt mere usikker i Dragør, hvor det faktisk kun har været tilfældet ved to af de seks valg, der indtil videre har været i dette årtusind.
Det fik Liste T’s Birgitte Rinhart som den første at mærke i 2001. Med 873 personlige stemmer var hun kommunens mest populære politiker – og med borgmestertitlen siden 1994 og en status som største parti var statistikken som
sådan med hende. Men den konservative
Asger Larsen lavede aftaler rundt om Liste T og fik borgmesterposten, selvom han »kun« var den næstmest populære kandidat, og hans parti målt på stemmer var det tredjestørste.
Asger Larsen voksede i popularitet og opnåede 1.365 personlige stemmer ved næste valg i 2005. Hans parti blev størst med en tredjedel af alle stemmerne. Men konstitueringen gjorde i stedet socialdemokraten Allan Holst til borgmester. Han blev topscorer i 2009 og fortsatte på borgmesterposten, men han blev vippet af pinden i 2013. Ikke af Peter Læssøe fra Liste T, der var personlig topscorer med 861 stemmer og repræsenterede det parti, som med 22,4 procent af stemmerne havde sikret sig størst vælgeropbakning, men af Eik Dahl Bidstrup fra Venstre, der var det fjerdestørste parti. Borgmestereffekten viste sig i 2017, hvor Eik Dahl Bidstrup var mest populær med 929 personlige stemmer, selvom Liste T fik flest stemmer samlet set. Borgmesteren fortsatte på posten, men han trak sig i utide for et job som fagforeningsboss i sommeren 2021. I november samme år var der valg igen. Her var topscoreren den nusiddende borgmester Kenneth Gøtterup fra Det Konservative Folkeparti, der også blev kommunalbestyrelsens største parti.
Her er topscorerne – og sådan gik det dem
2021: Kenneth Gøtterup (C) med 838 stemmer og største parti
– fik borgmesterposten.
2017: Eik Dahl Bidstrup (V) med 929 stemmer, men Liste T var største parti
– siddende borgmester, der fortsatte på posten.
2013: Peter Læssøe (T) med 861 stemmer og største parti
– fik ikke borgmesterposten.2009: Allan Holst (A) med 792 stemmer
og største parti – siddende borgmester, der fortsatte på posten.
2005: Asger Larsen (C) med 1.365 stemmer og største parti
– siddende borgmester, men mistede posten i konstitueringen.
2001: Birgitte Rinhart (T) med 873 stemmer og største parti
– siddende borgmester, men mistede posten i konstitueringen.
er endt med at danne et andet flertal,« siger Kasper Møller Hansen. Mange nye partier og partihoppere
Uanset hvad forudser Kasper Møller Hansen, at forhandlingerne i mange kommuner bliver endnu sværere, end de plejer at være. Han peger nemlig på, at mange ting i samfundsudviklingen og i det politiske billede på Christiansborg betyder, at de traditionelt store partier ikke kan være sikre på at få store flertal af stemmerne. Det kan de mindre partier og lokale lister dog heller ikke.
Så selvom der måske nok ligger alle mulige halve aftaler klar, kan alt komme op i luften igen på valgaftenen, hvis vælgernes dom ser anderledes ud, end politikerne selv og meningsmålingerne havde regnet med.
»Der er rørt rigtig meget rundt i gryden mange steder. Vi har nye partier, der stiller op til kommunalvalget
Hvad sker der på valgdagen – aftenen – og natten?
Dragør Nyt har her på siderne samlet en lille guide til dig om kommunal- og regionsvalget 2025. Både om det praktiske, det historiske og om, hvordan de politiske forhandlinger foregår efter et valgresultat.
Måske er der allerede indgået halve aftaler, men intet er sikkert før valgaftenen, og en endelig konstitueringsaftale er godkendt på førstkommende kommunalbestyrelsesmøde.
Her et foto fra en af de syv valgdebatter, Dragør Nyt har stået for.
Foto: Henrik Askø Stark
for første gang – som Moderaterne og Danmarksdemokraterne. Vi har flere vælgere end nogensinde, der har flyttet sig. Og vi har flere politikere end nogensinde, som har skiftet parti. Og i Folketinget kan vi se store partier som Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti, der har mistet mange vælgere,« siger Kasper Møller Hansen.
Det drejer sig om rå magt ... Han ser derfor for sig, at valget bliver meget tæt. Og at forhandlingerne på valgaftenen kan blive meget dramatiske i mange kommuner: »Så hvem bliver størst? Det er svært at forudsige. Og mest sandsynligt er det, at vi ender med at have mange partier med omkring 10–15 procent af stemmerne. Det gør mulighederne for at skabe flertal meget større, for der er mange kombinationsmuligheder. Her er det så, at det her spil på valgaftenen går i gang. Det er ikke for sjov, at man
Sådan tælles stemmerne op
Hvor: Den første optælling af stemmerne sker direkte på valgstederne på Dragør Skole og i Hollænderhallen. Når det gælder kommunalvalget, tælles der både partistemmer og kandidatstemmer op på aftenen for valget. Når det gælder regionsvalget, er det kun partistemmer, der tælles op her.
Hvem: På Dragør Skole er der 19 administrative medarbejdere og 17 tilforordnede til at sørge for afvikling af valget og tælle stemmer op. I Hollænderhallen er der 27 administrative medarbejdere og 22 tilforordnede.De administrative medarbejder er ansatte i kommunen, mens de tilforordnede er frivillige, som selv har kontaktet kommunen for at tilbyde deres hjælp, eller som partierne har meldt ind. Eneste krav for at være tilforordnet er, at man er valgbar og bor i kommunen.
Hvordan: Alle stemmesedler tælles manuelt op. Efterhånden som der bliver talt op, og tallene bliver godkendt af valgsekretariatet, offentliggøres de på valg.dk og vises på en skærm i valgcaféen i forhallen på rådhuset.
Hvornår: Der er ikke et præcist tidspunkt for, hvornår stemmerne er talt op. Valgsekretariatet gætter på klokken 01 om natten, men det kan blive både før og efter.
Fintælling og personlige stemmer: Når alle stemmer er talt op på henholdsvis Dragør Skole og i Hollænderhallen, bliver alle stemmer samlet i Hollænderhallen. Her vil der så onsdag foregå en fintælling af alle stemmer til både kommunal- og regionsvalg – både på partier og de personlige stemmer.
kalder det de lange knives nat. Folk, der troede, at de var venner og har samarbejdet i mange år, kan ende som de værste fjender. Det er rå magt, det drejer sig om. Der bliver trådt på følelser og venskab for at nå de her poster.« ... men også om mennesker Som valgforsker er Kasper Møller Hansen naturligt fascineret af forhandlingerne og magtkampene op til, at en gruppe partier får lavet en konstitueringsaftale og peger på en borgmester. »Men både som forsker og som journalist kan man glemme, at der er personer bag det her. Det gør ondt, og folk kan bære nag i årtier. Denne aften handler ikke bare om tal, men også om mennesker. Der er tabere, som kan blive trådt på. Og de fleste i et kommunalvalg er ikke professionelle politikere. Det er lægfolk, der pludselig bliver kastet ud i at drive politik på en meget kynisk måde,« lyder det fra Kasper Møller Hansen. Der er ingen regler Magtkampe og knive i ryggen er selvfølgelig også noget, man kender til på Christiansborg. Men Kasper Møller Hansen mener, at det virker mere intenst på rådhuset ved et kommunalvalg, fordi man kommer meget tæt på. Der er ikke den samme mængde af spindoktorer og lukkede døre. Pressen – og dermed offentligheden – er ofte med, når nogle går ind på borgmesterkontoret, mens andre leder efter et kosteskab at tage en hemmelig snak i. »Vi har set konstitueringer på så mange måder ved kommunalvalgene, så der er ikke nogen regler. Det er en proces, som er meget lidt regelbunden. Der er næsten ingen regler for, hvad man må forhandle om, eller hvem man må forhandle med. Vi har endda set nogen, der forhandlede sig til at dele borgmesterposten – to år til hver. Så kommunalvalget er ekstra uforudsigeligt og spændende at følge som forsker og journalist,« siger Kasper Møller Hansen.
Følg med på dragørnyt.dk
Der er altså lagt op til en meget spændende aften for alle Dragørs 80 kandidater til kommunalvalget. Spidskandidaterne og mange af kandidaterne samles i valgcaféen på rådhuset, når de er færdige med at hjælpe til ude ved valgstederne.
Og du kan følge med i det hele, når du har været oppe og stemme og har sat dig til rette i sofaen. På www. dragørnyt.dk kan du følge resultater og forhandlingerne gennem løbende liveopdateringer samt interviews med politikerne. Vi lover at huske på, at de alle er mennesker, og at alle valg også ender med fravalg.
Brede bud på borgmesterposten
Under en tv-debat blev Dragør-kandidaterne bedt om at sætte navn på deres borgmesterbud – ikke alle svarede, men en del navne blev alligevel nævnt.
Af Tim Panduro
Da den regionale tv-station
TV 2 Kosmopol i sidste uge havde valgdebat med kandidaterne fra Dragør, rundede de den timelange udsendelse af med det store spørgsmål: Hvem peger kandidaterne på som borgmester?
For Liste T’s Peter Læssøe, Det Konservative Folkepartis Kenneth Gøtterup, Socialdemokratiets Nicolaj Bertel Riber og Venstres Henrik Kjærsvold-Niclasen var svaret klart – nemlig dem selv.
Den radikale Else Lykke Madsen sagde, at svaret kunne findes i hele det politiske spektrum.
»Vi stemmer på dem, der giver os flest af vore mærkesager,« sagde hun blandt andet. Leif Nielsen, der er spidskandidat for Socialistisk Folkeparti, var også klar til at kigge bredt.
op for Dansk Folkeparti, havde to mulige kandidater: »Der er kun to reelle kandidater. Det er enten mig, for jeg har den største erfaring, og ellers vil jeg pege på Kenneth Gøtterup.« Frank Green Strathe
»Hvis man skal have SF, skal man investere i mennesker,« sagde han, mens Moderaternes Lisbeth Dam Larsen fremhævede to helt konkrete mærkesager. »Det vigtigste for mig er,
at vi får styr på Enggården og på forholdene for børn med særlige behov,« hed det blandt andet. I hvert fald ikke rødt Morten Dreyer, som stiller
med mig bag roret,« sagde han, inden han pegede på Kenneth Gøtterup, hvis konservative parti da også er i valgforbund med Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. Michael Thurau fra Liberal Alliance pegede på sig selv, men satsede også bredere. »Jeg er den eneste, der fører en udviklingsagenda til gavn for velfærden. Så jeg støtter dem, der kan støtte op om det,« sagde han.
Kirsten Marie Juel Jensen
Både Nicolaj Bertel Riber (A) og Kenneth Gøtterup (C) peger naturligt nok på dem selv som borgmesterkandidat. Men det er de bestemt ikke ene om. Foto: Freja Bundvad
Store Maglebys og Dragørs segl i borgmesterkæden.
Dragørs borgere synes, at politikerne gør det godt
60 procent angiver i en ny undersøgelse, at de mener, at politikerne i vores kommune gør et godt stykke arbejde. Det er væsentligt over landsgennemsnittet på 44 procent.
Af Karen Dich
Dragørs borgere er glade for at bo i Dragør. Faktisk angiver hele 87 procent, at de er glade for at bo i kommunen. På landsplan er 81 procent af danskerne glade for i den kommune, de nu er bosat i.
Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Constructive Institute.
Epinion har spurgt mere end 100.000 danskere om deres forhold til deres kommune og deres region forud
for kommunal- og regionsrådsvalget 18. november 2025. Det gør det til den største undersøgelse af sin art nogensinde i Danmark.
Undersøgelsens resultater er tilgængelige for alle medier, politikere og borgere.
Dragør scorer over gennemsnittet i tillid
I alle spørgsmål i undersøgelsen, der handler om tilliden til de lokale politikere, scorer Dragør over gennemsnittet.
I undersøgelsen angiver 55 procent
I undersøgelsen angiver 55 procent af Dragørs borgere eksempelvis, at de er tilfredse med den måde, kommunen er drevet på siden sidste valg. På landsplan er det tal 41 procent. Arkivfoto: Kommune TV
af Dragørs borgere eksempelvis, at de er tilfredse med den måde, kommunen er drevet på siden sidste valg. På landsplan er det tal 41 procent. 51 procent har generel tillid til de politikere, der er valgt i kommunen. Det tal er blot 44 procent på landsplan.
Og hele 60 procent angiver, at de mener, at politikerne i kommunen gør et godt stykke arbejde. Her er landsgennemsnittet på 44 procent.
Måling af demokratiets tilstand Når man måler borgernes tillid til deres
Dragør er vant til politiske elevatorture
Langvarige forhandlinger og hyppige skift i borgmesterstolen er kutyme i Dragør Kommune – vi er dykket ned i den nyere borgmesterhistorie.
Af Tim Panduro
Da stemmerne var talt op efter kommunalvalget den 16. november 2021, faldt tingene lige så stille i hak. En, to, tre … 97 kommuner fik efterhånden udnævnt en borgmester. Men først seks dage efter valget kom kommune nummer 98 på plads. Det var Dragør, hvor den konservative Kenneth Gøtterup overtog posten efter intense forhandlinger med konstitueringspartnerne i Venstre og Socialdemokratiet. Endnu en gang havde Dragør vist sig som et sted, hvor kommunalvalget byder på lidt ekstra drama.
Mens kommunerne i Dragørs nabolag er temmelig stabile rent politisk –Tårnby og København har været socialdemokratiske i mere end 100 år, og Frederiksberg vakte sensation landet over, da Det Konservative Folkeparti mistede borgmesterposten for første
gang i mere end et århundrede i 2021 – er billedet anderledes broget i Dragør Kommune.
Her har både Venstre, Socialdemokratiet, den lokale Tværpolitisk Liste, også kendt som Liste T, og Det Konservative Folkeparti siddet på borgmesterposten, siden Dragør og Store Magleby Sognekommuner blev skubbet ind i et tvangsægteskab fire år efter, at de fleste andre kommuner var blevet enige om sammenlægninger ved kommunalreformen i 1970.
Siden da har ingen borgmester i Dragør Kommune siddet i mere end to valgperioder. Alle fire partier har båret borgmesterkæden de seneste 25 år, og siden 1974 har den hængt om ti lokale halse. I samme periode har Tårnby blot tre navne på listen.
Et valg, tre borgmestre Kenneth Gøtterups lange vej til borg-
mesterposten i 2021 er ikke usædvanlig.
I 2009 oplevede Dragør sit sidste udramatiske valg, da socialdemokraten Allan Holst allerede på valgnatten fik sikret sig flertal til at beholde sin borgmesterpost. I 2013 var freden forbi. Her nåede både den siddende borgmester Allan Holst fra Socialdemokratiet og Liste T’s Peter Læssøe at kunne smykke sig med titlen, inden Venstres Eik Dahl Bidstrup endelig slog kløerne i borgmesterkæden – 11 dage efter at stemmerne var talt op. Venstre var kun det tredjestørste parti ved det valg, og Eik Dahl Bidstrup var nok populær, men ikke årets største stemmesluger, hvilket dog ikke altid er afgørende.
Det vigtigste tal er otte – for så mange støtter skal en borgmester mindst finde i Dragør for at have et flertal bag sig.
I 2017 blev dramaet også strakt ud.
Dragør var blandt de sidste tre kommuner, der fandt en borgmester. Det blev igen Eik Dahl Bidstrup – men først efter, at den konservative Kenneth Gøtterup og Venstres borgmesterbud begge havde måttet bejle til socialdemokraternes gunst i fire nervepirrende døgn.
I 2021 var det så Kenneth Gøtterups tur til at komme sejrrigt ud af forhandlingerne og sætte sig på hæderspladsen i byrådssalen på Kirkevej. Når valgurnerne er tømt, og stemmerne er talt op på tirsdag, begynder spillet på rådhuset igen. Det kan gå nemt, eller det kan tage lang tid. For selv et puslespil med 15 brikker kan være svært at lægge, når kanter og kroge skal skæres til, før de kan indgå i et samlet billede.
politikere, så måler man faktisk demokratiets tilstand. Det forklarer Rasmus Tue Pedersen, der er professor i demokrati og velfærd ved VIVE.
»Det er grundlæggende et succeskriterie, at borgerne har tillid til deres politikere,« siger han. For lav tillid betyder, at borgerne får mindre lyst til at engagere sig i politik – og i yderste konsekvens at efterleve loven.
»Men det er altså ikke noget, man ser i de danske kommuner,« understreger professoren.
De senere år har vi ellers talt meget om den dalende tillid til politikerne – sågar om en tillidskrise, men den krise angår primært det landspolitiske niveau, forklarer Rasmus Tue Pedersen.
»Når vi taler om krisen i tillid til politikere, så er det i høj grad en krise i tillid til Christiansborg. Hvis vi blot spørger om folk har tillid til politikere, så tænker de fleste automatisk på regeringen og folketinget. Men de fleste undersøgelser viser faktisk, at borgerne fortsat har tillid til deres lokale politikere,« fortæller han.
Rundt om borgmesterposten
Vi stiller spørgsmålene og giver svarene på alle de vigtigste spørgsmål om borgmesterposten.
Hvad er en borgmester?
Borgmesteren er den øverste politiske leder i en kommune og er politisk ansvarlig for, at forvaltningen fungerer tilfredsstillende. Hvem kan blive borgmester?
I princippet kan det være hvem som helst, som er valgt til byrådet.
Begrænsningerne ligger i reglerne for det valg. Man skal være mindst 18 år gammel, og man må ikke have været i fængsel for nylig, have en nyere betinget dom, være dømt til anbringelse eller være fradømt førerretten til bil.
Når først man er valgt ind, skal man bare finde et flertal med støtte fra nogle af kollegaerne fra sit eget og andre partier. I Dragør skal man have mindst syv andre medlemmer af kommunalbestyrelsen til at støtte sig for at få flertallet og borgmesterkæden.
Skal man være dansk statsborger?
Nej. Man skal bo i kommunen og enten være dansk statsborger, statsborger i et EU-land eller i Norge, Island eller Storbritannien. Andre udlændinge kan også stille op, hvis de har boet i Danmark uafbrudt i mindst fire år. Udlændinge på tålt ophold, udviste udlændinge og folk, der afsoner domme i Danmark, som er idømt ved en international straffedomstol, kan ikke stille op. Hvad tjener man?
Det kommer an på kommunens størrelse. Jo flere indbyggere, desto flere penge. Dragør er en af Danmarks mindste kommuner, og her tjener borgmesteren cirka 950.000 kroner om året. I nabokommunen Tårnby får borgmesteren cirka 200.000 kroner mere. I nogle kommuner er der også såkaldte ben – altså lønnede bestyrelsesposter og andet, som borgmesteren eller andre medlemmer af kommunalbestyrelsen kan få. I Dragør er de relativt begrænsede.
Kan man blive væltet?
Ja og nej. Hvis en borgmester mister sit flertal, skal han eller hun ikke gå af – som det er tilfældet med en regering. Men det kan være svært at agere effektivt som borgmester i den situation, der også er temmelig sjælden. En borgmester kan blive fyret af sit byråd i helt særlige tilfælde. Ifølge kommunestyrelsesloven kan en borgmester blive afsat, hvis vedkommende »i eller uden for sit hverv ikke har vist sig værdig til den agtelse og tillid, som hvervet kræver.« Afsættelsen kræver støtte fra mindst 90 procent af byrådets medlemmer. Når man sætter sig i borgmesterstolen, er man altså ret sikker på at have tjansen i fire år frem til næste valg. Til gengæld kan vælgerne så udstede en indirekte fyreseddel – og det samme kan byrådskollegaerne ved at lave en ny konstituering uden om den siddende borgmester efter et valg.
Politikerne har få konkrete spare-idéer i ærmet
Det er ofte nemmere at fortælle, hvad man gerne vil bruge penge på, end hvor pengene skal komme fra, eller hvor man vil skære, hvis det bliver nødvendigt.
Dette ubehagelige spørgsmål, blev de partier, der stiller op til kommunalvalget i Dragør, dog sat til at svare på fredag aften.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
»Hvis Dragør Kommune står overfor at skulle spare 10 millioner kroner – hvor vil du så finde de penge i det eksisterende budget?«
Det var det første spørgsmål, moderator Rasmus Mark Pedersen stillede partierne i Dragør, da deres spidskandidater fredag aften mødtes for at diskutere økonomi. Budgetter og Excel-ark er måske ikke det mest sexede emne, man kan forestille sig at diskutere fredag aften. Alligevel var der et pænt fremmøde.
Og kandidaterne havde smøget ærmerne op og var bevæbnet med tal til tænderne, da de forsøgte at komme med deres bud på de svære og vigtige penge-spørgsmål. Flemming Blønd, spidskandidat for Sydamagerlisten startede med at slå fast, at han egentlig synes, det vil være meget enkelt at finde 10 millioner kroner ekstra, hvis det var det, der manglede. Sammenlægning med Tårnby vil selvfølgelig ifølge ham løse problemet.
»Vi bruger mange flere penge på rådhuset og administration, end vi gør på velfærd – relativt set. Det er ret oplagt i vores verden, at vi starter med at spare på rådhuset,« sagde han.
Trods det at Dragør Nyts sjette valgdebat blev holdt en fredag aften, var fremmødet ganske pænt. Foto: TorbenStender
Gå drifts- og indkøbsaftaler igennem
Henrik Kjærsvold-Niclasen, spidskandidat for Venstre slog fast, at den situation, Dragør Kommune er i p.t., slet ikke lægger op til besparelser. Servicerammen er faktisk vokset. Men hvis det skal ske, vil han starte med at se på for eksempel driftsaftaler og indkøbsaftaler.
»Venstres tilgang er, at vi hellere vil effektivisere end spare,« lød det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen, som samtidig sagde, at ledelserne på de forskellige områder altid vil blive inddraget i at pege på, hvor det præcist kan lade sig gøre.
Droppe undersøgelse af sammenlægning
Måske fordi SF er blevet skudt i skoene, at de hele tiden vil bruge penge, men ikke pege på, hvor pengene skal komme fra, havde SF’s spidskandidat Leif Nielsen flere konkrete bud på, hvor der kan hentes penge. I alt fra indefrosne ejendomsskatter til planlagte p-skilte. Og ved at droppe at bruge 700.000 til en undersøgelse af fordele og ulemper af en sammenlægning af Tårnby og Dragør. Flere bække små kan gøre en stor å, mente han.
Samme princip havde Michael Thurau, spidskandidat for Liberal Alliance arbejdet med, da han havde forsøgt at se på, hvor Dragør Kommune ville kunne spare 10 millioner kroner.
Han pegede også på, at undersøgelsen af en sammenlægning med Tårnby burde droppes igen. Ligeså var han sikker på, der kunne spares noget i kantinen på rådhuset. At man kunne vælge at droppe handicapadgang til biblioteket, som der ellers er afsat penge til. »Man kan også outsource nogle ting. For eksempel caféen på Wiedergården. Og man kan hente pengene ind på andre måder. Man kan for eksempel sælge Kommandørboligen,« sagde han.
Øver sig i at spare hvert år
Kenneth Gøtterup, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti havde tydeligvis ikke lyst til at tale om at spare penge. Han ville hellere fremhæve, at Dragør Kommune ikke har været nødt til at spare i 2024, 25 og 26. Han forklarede dog, at udvalgene er igennem en fast proces hvert år, hvor de bliver bedt om at finde mulige to procents besparelser inden for deres område.
»Det gør vi, selv om der ikke er behov for det. Fordi vi gerne vil være forberedt, hvis noget skulle ændre sig,« sagde Kenneth Gøtterup.
Han blev hårdt presset af Rasmus Mark Pedersen til at pege på en konkret sparemulighed. Det mente borgmesteren var useriøst og forklarede, at hvis man permanent skal spare 10 millioner kroner i en kommune, er det svært. Og så vil det gå ud over mennesker og velfærd.
»Men hvis du snakker om, hvad man vil gøre, hvis man bare skal spare 10 millioner et enkelt år, er det jo nemt. Så vil jeg bare skære 10 millioner på anlægsprojekter, så vi et enkelt år måtte udsætte renovering af nogle bygninger og ikke få lavet de veje, vi havde planlagt,« sagde borgmesteren. Han slog dog fast, at hverken anlægsprojekter eller administration er nemt at spare på, på lang sigt, selv om det kan lyde som noget af det, der gør mindst ondt. Skærer man for eksempel i byggesagsafdelingen, bliver konsekvensen, at private ikke får de byggetilladelser, de venter på, og at man ikke kan lave de lokalplaner, der ligger til grund for al udvikling. Samarbejde med andre kommuner Else Lykke Madsen, spidskandidat for Radikale Venstre var dog ikke så bange for at komme med konkrete bud på, hvor der kan spares.
»Man kunne måske overveje at spare ti millioner ved at lægge Plan og Teknik sammen med en anden kommune. Det behøver ikke være Tårnby. Man kunne også skære kommunalbestyrelsen med et par medlemmer. At lovliggøre Sydvestpynten og en række kolonihaver kunne også løse noget, fordi man så fik nogle skatteindtægter der,« sagde hun.
Lidt i samme tankebaner var Nicolaj Bertel Riber, spidskandidat for Socialdemokratiet:
»Man kunne også se på, om man kunne samarbejde mere med andre kommuner. Som vi har gjort med hjælpemiddelcentral med syv andre kommuner, som faktisk har givet os mere service, men som vi samtidig også har sparet på,« sagde han. Omvendt pegede han på, der kunne ligge besparelser i at hjemtage andre opgaver som jobcenterfunktionen fra Tårnby Kommune, fordi driften på det område er blevet nemmere. Investeringsanalyse kan ende med penge
Peter Læssøe, spidskandidat for Liste T gik i en anden retning.
»Man skulle måske vende spørgsmålet om. For der er allerede sparet meget. I modsætning til hvad borgmesteren står og siger. Men hvis vi skal ind og finde 10 millioner, er det relativt nemt én gang. Lige nu kan vi se på for eksempel flygtningeboliger, fordi vi har et lille antal flygtninge. Vi har også en stærkt undervurderet renteindtægt – for eksempel er det en rigtig god forretning med de indefrosne ejendomsskatter lige nu,« sagde han. Peter Læssøe talte også varmt for, at investeringsanalyser faktisk kan medføre besparelser. For investeringer i udvikling og velfærd vil kunne give flere penge i kassen på lang sigt, påpegede han. Og derfor så han gerne den slags analyser frem for unødvendige spare-idéer.
Derudover var han træt af øvelsen med at finde to procents besparelser, som udvalgene er igennem hvert forår. For han mener – som Nicolaj Bertel Riber faktisk også pegede på – at det skaber uro, at man hvert år øver sig i at finde to procents besparelser, når besparelserne slet ikke er nødvendige og slet ikke bliver ført ud i livet.
Nicolaj Bertel Riber forklarede dog, at selvom han kan ønske forårets spareøvelse hen, hvor peberet gror, så er det en ansvarlig model. Og at det forebygger hovsaløsninger senere på året.
Flere ældre – men de skal ikke ses som en byrde
Den seneste befolkningsprognose viser, at der bliver lidt færre folk i Dragør i fremtiden. Til gengæld er lidt flere af dem ældre, mens lidt færre er børn. Og hvordan vil politikerne så reagere på det? Det diskuterede de til endnu en valgdebat fredag aften.
Der bliver færre børn og hele tiden lidt flere ældre i Dragør Sådan har det været i flere år, og sådan ser det også ud fremadrettet. Det viser den seneste befolkningsprognose for 2025–2035, som Dragør Kommune har udarbejdet sammen med rådgivningsvirksomheden COWI.
Derfor bad moderator Rasmus Mark Pedersen Dragørs partier om at tage stilling til, hvordan de vil reagere på prognoserne, da Dragør Nyt fredag aften holdt valgdebat under overskriften Penge i kassen.
Befolkningstallet i Dragør Kommune beregnes egentlig til at være nogenlunde stabilt, men forventes at være faldet med knapt 100 personer til 14.358 i 2029. Især sker der en stigning af borgere på over 85 år. Til gengæld vil kun 2.999 af dem være under 16 år, mens det i 2025 gælder 3.085. Og i 2029 er der til gengæld 3.893 borgere over 65, mens der i 2025 er 3.741.
Er det alarmerende tal, og hvordan skal man forholde sig til dem? Det var der flere forskellige holdninger til.
Else Lykke Madsen, Radikale Venstres synes, der politisk skal mere fokus på at tiltrække flere unge til Dragør ved at etablere eksempelvis ungdomsboliger og ungdomskollektiver.
Kenneth Gøtterup var ikke alarmeret over den demografiske udvikling i Dragør. Men han pegede på, at det vil være en god idé at udvikle flere muligheder for erhverv – for eksempel Erhvervsområde Nord – som han mener også vil tiltrække flere til at bo i Dragør
Seniorboliger frigør plads i villaerne
Leif Nielsen fra SF – og stort set alle andre kandidater – talte om, hvordan flere seniorboligfællesskaber vil frigøre mere plads til, at både unge og flere børnefamilier kunne flytte til. Og så forslog han at tænke ungdomsboliger med ind i de almene boligbyggerier – eventuelt sammen med seniorboliger.
Tre Dragør-borgmestre og et KB-medlem stiller op til ny region
Det er velkendte navne, som stiller op til regionsrådsvalget fra Dragør.
Af Tim Panduro
Der er ikke kun kommunalvalg tirsdag den 18. november. Samme dag skal der findes medlemmer til den nye region Østdanmark, som er opstået, efter at Region Hovedstaden og Region Sjælland er blevet lagt sammen. Ikke mindre end 420 kandidater stiller op til det ny regionsråd, der blandt andet bliver ansvarlig for hospitalsvæsenet på Sjælland og de omkringliggende øer – herunder naturligvis også Amager. Dragør er repræsenteret på kandidatlisten med fire personer – og hele tre af dem kan bryste sig med også at bære eller have båret borgmestertitlen i Dragør. Den nuværende borgmester i Dragør
Kommune, Kenneth Gøtterup, genopstiller ikke bare til kommunalbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti. Han stiller også op til regionen for partiet. Hans forgænger i embedet, Venstrekvinden Helle Barth, stiller ligeledes op til både kommunalbestyrelse og regionen. Hun var borgmester i et halvt år i 2021, efter at hendes partifælle Eik Dahl Bidstrup trak sig i utide for at tage et job i organisationen Krifa. Siden har han skiftet parti – og i dag repræsenterer han Liberal Alliance og stiller op for partiet til regionsvalget. Den fjerde kandidat fra Dragør, Lisbeth Dam Larsen, har ikke siddet i borgmesterstolen, men hun har været formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget. Hun er valgt til kommunalbe-
Borgmester Eik Dahl Bidstrup lagde borgmesterkæden i utide – men vil nu i den ny Region Østdanmark. Arkivfoto: Thomas Mose
styrelsen, men skiftede i 2023 til Moderaterne – og det er det parti, hun stiller op for til både kommunalbestyrelse og regionsvalget.
Alle partierne har sideordnet opstilling, og derfor betyder kandidaternes plads på listen ikke noget. Det er alene deres stemmetal, som afgør, om de kan vælges ind.
Henrik Kjærsvold-Niclasen fra Venstre så også gerne, der skal planlægges længere frem med Dragørs boligmasse. Han nævnte blandt andet, at det lyder spændende med seniorboligprojekterne i Strandparken og på Dragørhjørnet, fordi det kan frigive nogle villaer til børnefamilier, der kan flytte til. Og at det samtidig er vigtigt at satse på erhverv og udvikling, der giver økonomien til at sikre velfærden til både de unge og de gamle.
Ældre er ikke en byrde
Flemming Blønd pegede – ligesom flere af de andre i øvrigt også gjorde – på, at det er vigtigt at have fokus på frivilligindsatsen i blandt andet Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården og projekter, hvor unge og ældre mødes. Fordi den slags indsatser vil sikre, at de ældre er sunde og raske i mange flere år.
Kenneth Gøtterup advarede også om at se en lille stigning i antallet af ældre som en kæmpe byrde.
»Jeg abonnerer ikke på, at det nødvendigvis er dårligt for økonomien at have mange ældre. Vi har god socioøkonomi, dejlige boliger, dejligt fællesskab, masser af frivillighed. Så vores vigtigste opgave er at sikre, at ældre kan holde sig friske længe. Og det er vi gode til i Dragør,« sagde Kenneth Gøtterup.
Både Moderaterne, Liste T og Socialdemokratiet pointerede også, at Dragørs ældre er sunde og friske og kan meget mere meget længere. Så fokus skal være på at kunne tiltrække det nødvendige social- og sundhedspersonale til dem, når de faktisk bliver syge og har brug for pleje.
»Vi skal jo sørge for, at de kan få pleje, hvis de får brug for det. Og derfor er det centralt at have boliger, så vi kan lokke flere herud,« sagde Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne.
»Vi skal vi gøre noget for at gøre Dragør til verdens bedste kommune at arbejde i. Det er midlet til at bringe nok personale herud. Og så skal vi også se på, hvordan vi kan lave flere boliger, som flere har råd til,« sagde Peter Læssøe, Liste T’s spidskandidat.
Samle ældrepleje på Enggården
Nicolaj Bertel Riber, spidskandidat for Socialdemokratiet havde endnu et forslag: »Det kan du ikke kun gøre noget ved på en måde. Noget af det er at samle ældreområdet på Enggården. Det kræver det i forhold til ledelse og ressourcer. Jeg tror også, vi kommer til at investere mere i velfærdsteknologi. Vi skal også finde løsninger på, hvordan vi får mennesker – uddannede social- og sundhedsassistenter – til at løse de opgaver, mennesker kan løse.«
Han fik opbakning fra Michael Thurau, spidskandidat for Liberal Alliance:
»At samle ældrepleje på Enggården kunne godt være en god løsning. Men vi skal nok også se flere løsninger. Vi skal tale om Dragør som en attraktiv kommune at arbejde i –gode ansættelsesvilkår er en del af løsningen.« Morten Dreyers løsning på at løse de demografiske udfordringer var også at sikre nogle meget bedre arbejdsforhold for blandt andet social- og sundhedshjælpere. Det er særligt vigtigt, når man som Dragør »bor længst ude ad landevejen«.
Af Freja Bundvad
Fredag eftermiddag den 7. november inviterede kandidat til kommunalvalget Anne Grønlund til debatmøde på Dragør Strandhotel under overskriften »Grønlunds Forsamlingshus«. Arrangementet samlede 14–16 deltagere, fortæller Anne Grønlund, der beretter, at stemningen var god og snakken livlig:
»Det gik ualmindeligt godt. Det var ikke et voldsomt stort fremmøde – men vi havde nogle rigtig gode snakke,« siger kommunalvalgskandidaten.
Hun fortæller, at der blev drøftet en række lokale emner som forholdende i ældreplejen, parkeringspladser og byggeri.
Der var på forhånd annonceret gratis genstande til de første 25 fremmødte, så der var ikke mangel på drikkevarer. »Jeg fik da givet nogle omgange,« bemærker Anne Grønlund med smil i stemmen og kalder arrangementet »en stor succes«.
Hårdt at føre valgkamp I valgkampens slutspurt frem til valgdagen tirsdag den 18. november har Anne Grønlund lagt en særlig strategi:
Hun har valgt at sætte tid af til også at kunne slappe af og genoplade batterierne i ugens løb. »Jeg vil prøve at være lidt ekstra aktiv på sociale medier, men det er
også vigtigt at sætte tid af til at kunne slappe lidt af. Det er virkelig sjovt at føre valgkamp, men det er også hårdt,« siger hun. Der er dog tid til at deltage i Dragør Nyts spidskandidatdebat i Hollænderhallen søndag eftermiddag – og Anne Grønlund fortæller, at hun føler sig godt forberedt til at debattere med de andre kandidater.
Snakken gik livligt på strandhotellet, fortæller kandidaten. Foto: TorbenStender
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Det kan godt være, der bliver flere ældre og færre unge i Dragør, men vi skal huske, at det er friske og ressourcestærke ældre, vi har, lød det blandt andet fra politikerne. Foto: TorbenStender
Politikerne talte, som politikere nu kan. Men der var heldigvis også tid til spørgsmål fra publikum. Foto: TorbenStender
Hvor mange penge skal kommunen gemme på?
Som ventet tegnede der sig to tydelige flanker ved Dragør Nyts valgdebat, da der blev diskuteret kassebeholdning. De fleste partier mener, 50 millioner kroner i kassen er klogt, fordi Dragør har store, tvungne projekter i sigte. Andre pegede på, at der er blevet sparet alt for meget.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Er det en god idé at spare meget op til dårlige tider og fremtidige uforudsigelige udgifter som for eksempel kystsikring? Eller om man skal have flere penge ud og cirkulere? Det er et af de spørgsmål, der har skabt mest splid mellem især Konservative og Liste T gennem de seneste fire år. Som forventet var det også især disse to flanker, der var mest tydelige, da partierne mødtes til Dragør Nyts valgdebat på Dragør Skole fredag aften. Kenneth Gøtterup, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti kunne sagtens forklare, hvorfor han mener, det er en succes, at kommunen har sparet 50 millioner kroner op. Og at han endda har en drøm om, at der i fremtiden skal ligge flere – måske op mod 80 millioner kroner.
»Vi står over for meget store udgifter i fremtiden, og dem er vi nødt til at spare op til. Så det har vi gjort. Vi står over for kystsikring og efterslæb i udvikling på havnen. Vi ved, vi skal bygge mindst 25 plejeboliger. Vi havde også sparet op til fjernvarme. Dem skal vi så ikke bruge, og så har vi forhåbentlig noget mere til havn eller noget andet. Men hvis vi ikke havde sparet op, så havde vi ikke kunnet lave de ting, vi skal lige om lidt.«
Klogt at spare op
Henrik Kjærsvold-Niclasen, spidskandidat for Venstre bakkede også klart op om, at det har været det helt rigtige at spare 50 millioner kroner op.
»Vi har afdraget gæld i samme periode, og vi har løftet servicerammen samtidigt. Men vi har store udgifter i sigte som kystsikring. Så det er da positivt og klogt, at vi har lagt penge i kommunekassen.«
Else Lykke Madsen, spidskandidat for Radikale Venstre ville også gerne stille sig bag Kenneth Gøtterup i opsparingsspørgsmålet, fordi hun mener, sporene – at Dragør Kommune har været meget tæt på at blive sat under administration – skræmmer:
»Jeg synes heller ikke, sparing skal blive en sport. Vi er enige om, at børnene skal have tolærerordning, at Enggården og hjemmeplejen skal have penge. Men dybest set er jeg dog enig i Kenneths økonomiske tilgang.«
Kernevelfærd før mere opsparing SF’s spidskandidat Leif Nielsen kunne også godt nikke til, at der skal være penge i kassen. Men han synes ikke, at der skal flere. Tværtimod.
»Vi får at vide, at vi bare vil bruge penge, penge, penge. Det vil vi ikke.
Men vi ved, der er udfordringer med minimumsnormeringer, mistrivsel i skolerne, hjemmeplejen og Enggården. Skal vi ikke lave en plan for at gøre det her færdigt, inden vi taler mere om at spare op,« sagde Leif Nielsen. Michael Thurau, spidskandidat for Liberal Alliance og Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne var helt enige. De er grundlæggende tilhængere af at have styr på kassebeholdningen og gemme lidt til uforudsete udgifter. Men at det er blevet for meget.
»Jeg synes, jeg har oplevet den ene yderlighed, hvor vi havde for få penge. Og nu står vi i den anden yderlighed, hvor der bliver brugt for få penge i forhold til, hvad der er behov for,« sagde Lisbeth Dam Larsen og pegede på Enggården, sundhedsplejen og børn og unge med særlige behov som områder, hvor der er blevet sparet for meget på – samtidig med at kassebeholdningen øges.
T: Forkert prioritering
Peter Læssøe fra Liste T mente, at det er en helt forkert prioritering af skatteborgernes penge.
»Økonomen i mig siger, at det er godt med overskud på bundlinjen. Men der er så mange forsømmelser lige nu. Vi har en borgmester, der er besat af, at vi skal lægge penge til side. Kenneth Gøtterups hedeste drøm er at sætte skatten ned. Og vi kan se, at samtlige kommunale arbejdspladser er trykket. For mig er det en katastrofe. Jeg synes, det er helt forkert,« sagde han. Rasmus Mark Pedersen spurgte ind til et konkret bud på, hvordan man så skal styre kommuneøkonomien.
»I min optik er det nemt at styre en kommuneøkonomi. Derfor forstår jeg ikke, at man rammer så meget forkert, at der er stort budgetoverskud, som så ryger ned i kassen,« sagde han og pegede på, at han er sikker på, han og mange andre partier kunne blive enige om, hvordan man i stedet kunne bruge pengene på mere velfærd.
A: Vi skal ikke ende dér igen Nicolaj Bertel Riber, spidskandidat for Socialdemokratiet bekræftede, at han sagtens kunne blive enig med Liste T i mange ting, men også med Konservative. Men at han mener, noget af det vigtigste i kommunalbestyrelsen er at tage ansvar for budgettet.
»Det er et kompromis. Og det er ikke alt i de aftaler, vi elsker. Men det nytter ikke noget at sætte sig ud til venstre eller højre og tænke, at det er der andre, der ordner,« sagde han.
Han forsvarede samtidig, at det er en god idé at bygge en kassebeholdning op, selv om han er enig i, at servicerammen skal udnyttes – og at kommunen skal til at bruge alle de penge, de må.
»Men jeg har prøvet, når vi ikke har en kassebeholdning. Og det er ikke sjovt. Indenrigsministeriet ringer, og Flemming (Blønd, red.) bliver rigtig glad, for så skal vi på Amager Landevej. Det er vigtigt med en kassebeholdning som en stødpude. Når man en gang har prøvet at spare og blandt andet være med til at lukke den børnehave, man selv har gået i, så vil man sikre, at vi ikke havner i den situation igen,« sagde Nicolaj Bertel Riber blandt andet.
Valgdebat: Penge i kassen
Dragør Nyt var vært ved endnu en valgdebat på Dragør Skole fredag aften den 7. november. Kandidater fra 10 af de 12 partier, der stiller op ved kommunalvalget i Dragør, debatterede i to forskellige runder ud fra de tre hovedspørgsmål:
• Hvis Dragør Kommune står overfor at skulle spare 10 millioner kroner – hvor vil du så finde de penge i det eksisterende budget?
• Dragørs befolkning bliver ældre, og der bliver færre børn. Hvordan vil du reagere politisk på det?
• Fra 2022 til 2025 har Dragør Kommune lagt over 50 millioner kroner i sin kassebeholdning. Er det en korrekt økonomisk prioritering?
Anne Grønlund-listen og Danmarksdemokraterne havde meldt afbud, men ellers var alle partier på scenen.
Rasmus Mark Pedersen fra Dragør Nyt var moderator og fordelte svartiden mellem kandidaterne i to runder. Husk, at du kan gense hele valgdebatten – og Dragør Nyts tidligere valgdebatter – på www.dragørnyt.dk
Dragør Nyt har gennem valgdebatterne fået god og kyndig teknisk support fra UngDragør.
Foto: Henrik Askø Stark
SAMARBEJDE
KONSERVATIVE SIGER TAK
Valgkampe er ofte fyldt med store ord og urealistiske løfter. Det får du ikke hos os. Vi lover ærlighed om vores politik og giver kun løfter, vi faktisk kan holde.
For fire år siden overtog Konservative borgmesterposten. Siden da har vi sat en sikker kurs for Dragør Kommune: Vi har styr på økonomien, holder budgetterne og har sikret en solid kassebeholdning. Vi har skabt et bredt samarbejde i kommunalbestyrelsen, fordi gode resultater skabes sammen.
Vores kandidater er forankret i det lokale, kender virkeligheden og har fødderne plantet solidt i Amarkansk muld. Vi lover ikke storslåede projekter, men lover fire ting:
• Dragør skal være en god hverdagskommune med borgernær service
• Vi bruger pengene på det, der tilgodeser alle generationer
• Vi prioriterer kernevelfærd frem for luftige udviklingsprojekter
• Involvering af borgere i prioriteringer og beslutninger
Gør som din nabo. Stem personligt på en konservativ kandidat. Kun med stærk opbakning kan vi sikre ro og retning i kommunalbestyrelsen. Det fortjener Dragør.
Godt valg til jer alle
FOR DIG OG
FOR DRAGØR
»Vi har en borgmester, der er besat af at lægge penge til side,« lød det fra Peter Læssøe ved valgdebatten om kommunens økonomi. Foto: TorbenStender
Fagansvarlig
Chano Chrillesen Tekniker
Christian Hansen Biløber
Kenneth Gøtterup Borgmester
Martin Wood Pedersen Direktør
Borgerne satte dagsordenen
– den ligner
politikernes
Da Dragør Borgerforening afholdt valgaften på Beghuset, satte borgernes spørgsmål dagsordenen. Derfor blev der især diskuteret lufthavn, Enggården, kystsikring og offentlig transport.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Over 100 mennesker havde klumpet sig sammen ved bordene foran en improviseret scene i Beghusets festsal, da Dragør Borgerforening mandag den 3. november havde inviteret til valgaften.
Her var ti af de 12 spidskandidater mødt op for at diskutere de spørgsmål, som borgerne bragte på banen. Ordstyrer Anne Birgitte Lundholdt – der jo i øvrigt selv har en fortid som politiker og minister – forsøgte at dele sol og vind lige mellem politikerne.
Hvor debatten skulle bevæge sig hen, fik borgernes spørgsmål lov at bestemme – helt i borgerforeningens ånd. Borgernes dagsorden viste sig dog hurtigt at afspejle politikernes yndlingsemner i valgkampen.
»Hvis Dragør bliver slået sammen med Tårnby, risikerer vi så ikke, at Dragør bliver én stor lufthavn?«
Spørgsmålet bragte meget naturligt en længere debat om, hvorvidt det er en god idé at sammenlægge Tårnby og Dragør Kommune. Sydamagerlistens spidskandidat Flemming Blønd påpegede, at han mener, Tårnby har været en langt mere aktiv med- og modspiller for lufthavnen, end Dragør er. Så
han mener ikke, at lufthavnen får frit spil ved en kommunesammenlægning. Tværtimod vil Dragør f å en vægtigere stemme.
Anne Grønlund, der stiller op med sin egen liste, var den eneste, der bakkede Flemming Blønd op i, at en sammenlægning er en god idé, og fremhævede i øvrigt, at hun knuselsker lufthavnen. Peter Læssøe fra Liste T manede til besindighed og sagde, at der ikke er grund til at frygte en sammenlægning, for det kommer aldrig til at ske.
Spidskandidaterne fra henholdsvis Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet – Kenneth Gøtterup, Henrik Kjærsvold-Niclasen og Nicolaj Bertel Riber – påpegede, at Dragør uanset størrelse ikke kan påvirke lufthavnens udvikling. Det er nemlig kun Folketinget, der bestemmer her. Derfor er det ifølge dem en fordel at stemme på landspolitiske partier, som kan gøre deres indflydelse gældende på Christiansborg.
»Hvorfor er der stoppet så mange ledere i Dragør Kommune gennem de senere år? Og hvornår holder man op med at detailstyre alt fra rådhusets side?«
Her kom debatten til at dreje sig meget om Enggården, idet nyheden om, at tre ledere stopper, netop var kommet. En melding i halen af flere ugers uro, efter at borgmesteren meldte ud, at det bør overvejes, om Enggården skal være en selvejende institution, hvis der ikke snart sker mere synlig fremdrift i genopretningsplanen.
Kenneth Gøtterup holdt fast i, at han ikke har kritiseret ledelse eller medarbejdere på Enggården. Han er bare sikker på, at driften af stedet vil blive bedre, hvis Enggården blev lavet om til en selvejende institution.
Moderaternes Lisbeth Dam Larsen og Radikale Venstres Else Lykke Madsen lod pilen pege på et lokalplejehjem som løsning, fordi det ifølge dem vil sikre mere professional, men stadig lokal faglig ledelse.
Anne Grønlund pegede på, at man ikke kan overdrage Enggården til nogen, fordi ingen vil have det. Og Nicolaj Bertel Riber understregede, at det er svært at holde fast i den progression, der har været på Enggården, når man mister tre centrale ledere, men at fokus skal ligge på at få plejehjemmet på ret køl. Så må man bagefter diskutere, hvad man skal kalde Enggården.
Borgerne førte debatten frem på borgerforeningens valgaften. Det var deres spørgsmål, der satte dagsordenen for, hvad politikerne måtte tale om.
Foto: TorbenStender
Der var generelt god stemning blandt kandidaterne denne aften. Her er det spidskandidat for Radikale Venstre Else Lykke Madsen og spidskandidat for Moderaterne Lisbeth Dam Larsen, der blandt andet er rørende enige om, at Enggården bør laves om til et lokalplejehjem. Foto:
»Jeg er bange for, at der går rigtig mange år, før vi får kystsikring i Dragør. Hvornår får vi et dige?«
Flemming Blønd delte borgerens bekymring for, at det går for langsomt, og pegede på, at kystsikring bør lægges ind i en kommunal udligningsordning, fordi Dragør umuligt kan stå for projektet selv.
Peter Læssøe fra Liste T var slet ikke i tvivl om, at Dragør bør gå efter en indre løsning med kommunal finansiering, som kan stå klar i 2030 i stedet for i 2060, som er tidsperspektivet for den fulde statslige løsning, der går fra Gentofte til Køge.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiets kandidater var til gengæld rørende enige om, at det er uansvarligt at bygge den mindste digeløsning. Det vil være som at smide regningen ind på børneværelset, lød det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen.
De tre svarede samstemmende, at det er vigtigt at tage ansvar for de kommende generationer, arbejde videre kommunalt med den ydre løsning, som man kan bygge oven på, og samtidig presse på for statslig finansiering og lovændringer, der betyder, at diget kan anlægges i Natura 2000-områder. En borger sluttede i øvrigt denne runde af med at foreslå, at man lagde valg af dige – en indre eller ydre løsning – ud til afstemning blandt borgerne, som man på sin vis gjorde med fjernvarmen. Et forslag, der mødte spredte fnis. »Den kollektive trafik bliver i høj grad fastlagt i regionen. Nu er der jo flere kandidater, der stiller op til regionen, så hvordan vil I sørge for, at Dragør bliver hørt i regionen?« Kenneth Gøtterup, som er en af regionskandidaterne, kom ind på, hvordan det godt nok er regionen, der står for S-linjerne som 250S, men at det er Movia og kommunerne, som styrer resten af busserne til og fra Dragør Han pegede på, at det helt store problem er, at man skal være enig på tværs af kommunerne for at få en busrute, og at Dragør ikke må drive sit eget busselskab og sætte passagerer af i andre kommuner.
Så han vil både arbejde for lovændringer ved at presse på Christiansborg og forsøge at få lavet en samlet trafikplan sammen med Københavns Kommune og Tårnby Kommune.
Peter Læssøe pegede til gengæld på
en nærbus som den bedste løsning. Han ser for mange tomme busser og ønsker en løsning, hvor borgerne via en app kan bestille en bus, når der er behov for det.
Dansk Folkepartis Morten Dreyer løftede pegefingeren og sagde, at det blev endnu vigtigere at passe på 250S, fordi den nye, store Region Østdanmark nok får brug for at spare nogen steder.
»Går Socialdemokratiet stadig ind for, at der skal lægges tillæg på 20 kroner på den almindelige billetpris på metroen til og fra lufthavnen?«
Her var Nicolaj Bertel Ribers svar meget klart: Nej, det er Socialdemokratiet i Dragør imod.
»Hvad vil I med alt det grønne og biodiversiteten i Dragør?«
Her pegede Henrik Kjærsvold-Niclasen på, at man skal etablere flere områder med biodiversitet, men ikke i blinde. Det skal være steder, der giver læring for skolebørnene. Flemming Blønd ønskede sig, at grøftekanterne skal være vildere. Lisbeth Dam Larsen vil gøre plejeplanerne i kommunen mere biodiverse.
Kenneth Gøtterup pegede på, at strandengene i sig selv er et unikt og stort biodiversitetsområde, ligesom de bynære skove er vigtige skridt.
SF’s spidskandidat Leif Nielsen var enig i, at Dragør allerede har masser af natur og biodiversitet at byde på, men at der kan gøres mere for at hive borgerne ud i naturen; shelters til overnatning, bistader drevet af 9. klasser. Og så luftede han tanken om, at det burde være lovpligtigt at plante et nyt træ, hvis man fælder et træ i sin villahave.
Nicolaj Bertel Riber pegede i retning af, at »alt det grønne« også handler om at omstille kommunens bilpark til el og omstille kommunens indkøb til økologi og bæredygtighed. Den langvarige debat om Kirkevej 56 – skal den udlægges til brakmark eller gemmes, til der bliver brug for flere fodboldbaner – fik også et par ord med på vejen fra de fleste.
»Er der beskyttelsesrum i Dragør?« Ja, lød det korte svar fra politikerne. Om der er nok, kom ikke til diskussion. »Jeg vil gerne høre alle politikere: Stemmer du for, at havfruen skal blive i Dragør?« Her fik tilhøreren – som alle nok kunne genkende som havfruens ophavsmand Peter Bech – faktisk ja fra syv ud af ti kandidater. Så på aftenen altså et flertal for at beholde den omdiskuterede kæmpestatue inden for kommunegrænsen.
TorbenStender
Borgere: Glad for den gode stemning
Fik du svar på dine spørgsmål? Og blev du klogere på, hvor dit kryds skal stå? Det spurgte Dragør Nyt en håndfuld borgere om efter valgaften i Dragør Borgerforening.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Frederik Juel Hansen: »Jeg synes bestemt, jeg er blevet klogere. Og jeg synes, det er vigtigt at støtte demokratiet både nationalt og lokalt. Jeg ved, hvilken vej jeg vil stemme, men det var spændende at høre andre perspektiver – og at der grundlæggende er ret stor enighed om, hvad politikerne vil med Dragør. Jeg synes, der har været god stemning.
For mig er det afgørende for, hvem jeg stemmer på, hvem der har de unge i fokus. Jeg er selv eliteidrætsudøver, så jeg er selvfølgelig optaget af, hvad de gør på fritids- og kulturområdet. Men også at politikerne har lyst til at række ud til de unge. Derudover er kystsikring et stort emne for mig. For det berører jo mig og min generation.«
To kvinder, som ikke havde lyst til at få deres navn i avisen: »Det har været en interessant aften. Jeg kendte i forvejen de forskellige politikeres holdninger, men alligevel blev vi bekræftet i, hvem vi ikke skal stemme på. Omvendt var der en kandidat, vi ikke forventede os noget af, som overraskede positivt. Og så bemærkede vi den gode stemning blandt politikerne. De kunne fjante lidt. Der er ofte hån og dårlig stemning, når man hører valgdebatter, men det var der ikke her.
Det, tror jeg, er typisk for byen. Der er en respekt for hinanden.«
Anne Vermehren: »Det var mig, der spurgte, hvorfor der er så mange ledere, som er stoppet i Dragør Kommune. Og hvorfor man på rådhuset prøver at detailstyre ledernes arbejde alt for meget. Men politikerne
svarede kun på situationen på Enggården. Så jeg fik ikke svar på, hvorfor man mere generelt griber meget ind i ledelse og forsøger at detailstyre i kommunen. Jeg vidste i forvejen, hvem jeg skal stemme på. Men sådan et møde i dag bekræfter mig i, hvorfor jeg er træt af politiske vælgermøder.«
TorbenStender
Nicolaj Bertel Riber, Socialdemokratiets spidskandidat, lagde ikke skjul på, at han er rystet over, at Enggården nu mister tre ledere midt i en meget kritisk tid. Anne Grønlund, der stiller op for egen liste, mener, at en sammenlægning med Tårnby med flere plejehjem vil sikre større faglighed. Foto:
Panelet, der svarede på spørgsmål ved borgerforeningens valgmøde, bestod af spidskandidaterne (fra venstre) Peter Læssøe, Henrik Kjærsvold-Niclasen, Flemming Blønd, Else Lykke Madsen, Lisbeth Dam Larsen, Kenneth Gøtterup, Leif Nielsen, Anne Grønlund, Nicolaj Bertel Riber og Morten Dreyer. Kun
Frank Green Strathe fra Danmarksdemokraterne og Michael Thurau fra Liberal Alliance var fraværende. Foto: TorbenStender
Frederik Juel Hansen glæder sig til at stemme og synes, at flere unge bør komme til valgdebatter og blive klædt på. Omvendt synes han også, at politikerne bør have mere fokus på at inddrage de unge. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
HELE DRAGØRS BORGMESTERKANDIDAT
SAMMEN OM DRAGØR
Socialdemokratiet er klar til at tage endnu mere ansvar for Dragør. Vi mener at retningen for Dragør overordnet bør bygge på tre følgende linjer:
VELFÆRD FØRST
Vi vil prioritere udviklingen af vores lokale velfærdssamfund
SUND ØKONOMI
Skal sikre varig velfærd og udvikling af Dragør Kommune.
MILJØ & KLIMA
Vores beslutninger skal tage ansvar for fremtidens generationer.
a-dragoer.dk
NicolajBRiberDragoer
Socialdemokratiet er dybt optaget af hvordan vi udvikler og fremtidssikre vores lokale velfærdssamfund. Det tror vi først og fremmest sker ved brede aftaler og langsigtede løsninger henover midten - med hjertet til venstre.
Forsvarsministeren besøgte fortet
Dragør Fort fik fredag besøg af en af landets absolutte toppolitikere: Venstre-formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, der er på rundrejse til samtlige danske kommuner – i Dragør talte han blandt andet om kystsikring, oprustning og risiko for krig.
Det var en af de helt tunge skikkelser i det danske politiske liv, der fredag middag var på besøg i Dragør
Troels Lund Poulsen bærer tre af de store kasketter – forsvarsminister, vicestatsminister og formand for Venstre – og besøget i Dragør var et led i en rundrejse til samtlige danske kommuner for at vise opbakning til og høre om lokale problemstillinger fra partiets organisationer rundt om i landet.
Venstre lokale spidskandidat i Dragør, Henrik KjærsvoldNiclasen, ridsede partiets vigtigste lokale problemstillinger op – kystsikring, børneområdet og ældreområdet, blandt andet med udgangspunkt i krisen på plejehjemmet Enggården og Venstres ønske om et friplejehjem som supple
ment til det kommunale plejehjem –inden han gav ordet til ministeren.
»Der er to ting, der er fuldstændigt afgørende for fremtiden, og som vi skal levere på. Vi skal leve op til NATO’s målsætninger og sikre den nødvendige oprustning og styrke statens engagement i forhold til klimasikring. Det er en bunden opgave, fordi man ikke bare kan sige til landets kommuner og borgere, at det er en opgave, I selv må bekoste,« hed det fra Venstreformanden, inden han satte ord på klimaproblematikken, der er yderst aktuelt i Dragør Kommune, hvor en såkaldt 100årsstormflodshændelse vil føre til, at mere end 40 procent af ejendommene bliver oversvømmede.
»Hvis der kommer en så stor hændelse, som man jo ikke kan udelukke, så ved vi udmærket godt, hvad det kommer til at betyde for hele hovedstadsområdet. Det er en gigantisk regning, som man ser ind i. Vi er nødt til at lave en langsigtet og målrettet plan, hvor det også kan hænge sam
Troels Lund Poulsen gav korte interviews efter mødet på Dragør Fort. Foto: Tim Panduro
men med rekreative områder og den grønne trepart,« sagde han, inden han satte ord på en af de store, lokale diskussioner: finansiering.
»Vi skal finde en model, som er balanceret i, hvordan regningen bliver samlet op mellem stat, kommune og borgere, og der forventer jeg, at vi kan lave en løsning i foråret 2026. Men løsningen skal nok blive diskuteret rundt omkring i landet, uanset hvordan vi får den lavet.«
Det sagde ministeren også
Om valgkamp
»Der starter en permanent folketingsvalgkamp fra den 19. november, som løber frem til det folketingsvalg, vi får i løbet af 2026.«
Om ældrereformen og lokalt selvstyre
»Vi har taget et opgør med meget af den bureaukrati, der har været på ældreområdet, og dermed også givet en større grad af lokal selvbestemmelse, så alt ikke skal bestemmes fra Christiansborg. Diskussioner som dem
Krig, oprustning og oversvømmelser var på programmet, men der var også plads til mere muntre øjeblikke mellem den lokale venstrespidskandidat Henrik Kjærsvold-Niclasen og Troels Lund Poulsen. Foto: Tim Panduro
om, hvor mange bade ældre mennesker skal have, når de er på plejehjem, er gift for det lokale selvstyre.«
Om Forsvaret
»Det er en trist tid at være forsvarsminister i. Der er sammenhæng mellem situationen i Ukraine og vores egen sikkerhed. Vi befinder os i en hybridkrig, og den handler i bund og grund om at slide samfundet ned, så vi ikke er parate, hvis der kommer en egentlig krig.«
Om de formodede droner, der lukkede lufthavnen den 22. september
»Vi ved stadigvæk ikke, hvad der skete herude i Dragør i forhold til, hvem der stod bag, men det påvirkede det danske samfund i ekstrem grad. De hændelser bliver vi nødt til at blive endnu bedre forberedt på. At lave en effektiv dronebekæmpelse er ikke bare noget, man lige gør. Man kan ikke bare skyde op i luften, for det kommer jo ned igen.«
Om at preppe
»Jeg har preppet længe før, at det
blev moderne at gøre. Jeg bor derude, hvor der er flere dyr end mennesker, ude på Midtsjælland, så jeg har et meget stort viktualierum. Det vigtigste er at have nogle batterier, vand og godt med mad. Hvis vi kan klare os selv, kan samfundsressourcerne gå til at sikre de svageste borgere.«
Om risiko for krig »Hvis Ukraine falder i 2026, er krigen rykket tættere på. Jeg tror, at Putin også har en appetit på Baltikum. Jeg
har en pige, der er syv år gammel, og hun spørger, om der kommer krig, og jeg siger nej, for der er ikke en militær trussel mod Danmark. Men det betyder ikke, at der ikke kan komme trusler mod Danmark om to eller tre år. Jeg er mere bekymret, end jeg var for to et halvt år siden. Men vi skal ikke gå ned i en kælder. Vi skal leve vores liv. For hvis vi bliver ramt af sortsyn, så mister vi også livskraften og modstandskraften, og de forhold har vi brug for en større offentlig diskussion om.«
Staten har taget færgehavne ved Storebælt
– men
minister
vil
ikke sige,
om det også kan ske i Dragør
Troels Lund Poulsen var yderst fåmælt, da Dragør Nyt spurgte til muligheden for, at færgehavnen i Dragør kunne blive statslig.
Af Tim Panduro
»Tak for at invitere mig til Dragør til for tet, det er meget apropos for en forsvarsminister. Jeg tror ikke, at vi har nogen planer om decideret at inddrage fortet igen.«
Sådan åbnede forsvarsminister Troels Lund Poulsen sit besøg på Dragør Fort. Bemærkningen blev mødt med den munterhed, der var formålet med ordene.
Men tonen var betydeligt mindre munter og åben, da Dragør Nyt fik et kort interview med forsvarsministeren og spurgte ind til en ny lovgivning, der faktisk giver mulighed for netop den type statslig overtagelse.
Færgehavne bliver eksproprieret
I oktober tvangseksproprierede staten nemlig færgehavnen i
Klima & Biodiversitet – der skal passes på Dragør
Vi står med et kæmpe ansvar for at beskytte vores kyst, natur og by. Venstre vil gennemføre kystsikring med sund fornuft og sikre, at staten bidrager. Dragør vil have mere naturlig natur, større fokus på biodiversitet og flere grønne løsninger i hverdagen. Jeg vil arbejde for en grøn omstilling, som er praktisk, mærkbar og til gavn for både mennesker og miljø – og som ikke er symbolpolitik.
Erhvervsliv & Havn – Liv, arbejdspladser og identitet
Dragør skal være et sted, hvor man både kan bo, arbejde og skabe. Jeg vil styrke et erhvervsliv i balance med vores kulturmiljø og sikre en levende havn, hvor erhverv, foreningsliv og rekreative aktiviteter kan eksistere side om side. Udvikling – ja tak. Men med respekt for Dragørs sjæl og historie.
Ansvarlig Økonomi – Hver skattekrones værdi tæller
Jeg lover ikke alt til alle. Jeg lover ansvar. Jeg vil holde skatten i ro, prioritere kernevelfærden og styre kommunen med omtanke. En sund økonomi skaber handlekraft – til de ældre, til børnene, til fællesskabet. Jeg vil sikre, at pengene bruges klogt, og at der investeres i det, der virkelig gør en forskel - for borgerne og for Dragør. Helle for Dragør – for frihed, fællesskab og fremtid
Halsskov, efter at Ankestyrelsen havde kendt en handel uden udbud mellem ejeren Slagelse Kommune og staten for ulovlig, og tidligere er også den gamle færgehavn i Knudshoved blevet eksproprieret.
En lov fra september giver staten mulighed for hurtigere ekspropriation af områder, der har beredskabsmæssig eller militær betydning. Det har de to gamle havne fra færgefarten over Storebælt, der ifølge en pressemeddelelse fra Transportministeriet skal bruges til nødfærgefart, hvis Storebæltsbroen bliver lukket i længere tid.
Om det samme kan ske i Dragør, ønsker ministeren dog ikke at svare på.
I har lige vedtaget en lov, der lægger op til, at man kan beslaglægge ejendom ud fra beredskabsmæssige behov, som I blandt andet har gjort i Halsskov og Knudshoved.
Vi har den anden store bro i Danmark herude, og vi har den gamle færgehavn. Kommer vi til at se noget lignende her?
»Det kan jeg ikke kommentere på, for alt, hvad der måtte ligge i den nationale forsvarsplanlægning, er af gode grunde klassificeret.«
Forsvarsministeren ønskede heller ikke at kommentere på, om samme skæbne kan overgå den tidligere missilbase Kongelundsfortet, når Danmark igen skal have et jordbaseret luftforsvar.
Og ej heller, hvad der skal ske, når Forsvarets Efterretningstjenestes bygninger og arealer nær Kongelundsfortet muligvis bliver helt eller delvist overflødige, når efterretningstjenesten får et nyt hovedkvarter på Svanemøllens Kaserne i København i 2027.
Kom i julestemning til Jul på A magermuseet
Julemarked
15.–16. og 22.–23. november kl. 12–16
Der sælges lokalt håndværk, hjemmebagte småkager og masser af julepynt. I det gamle køkken bages der lækre æbleskiver.
Juleudstilling
15. november til 21. december onsdag–søndag kl. 12–16
Oplev 500 års juletraditioner i de gamle stuer.
For børn: Nissesporjagt – hjælp med at finde nissens forsvundne tøj. Nissens 5-kamp. En dyst for hele familien.
Tim Panduro
Stem personligt på
Enten ...
• Mere kaos på Enggården
• Flere nedskæringer på børne- og ældreområdet
• Unødvendigt erhvervsbyggeri på Nord
... eller
• Ro og ressourcer på Enggården
• Nærvær og trivsel for medarbejdere, børn og ældre
• Bæredygtig natur- og erhvervsudvikling
Erhvervslivet kaldte politikerne til debat
Der var både gamle travere og nye temaer spil, da Dragør Erhverv inviterede til vælgermøde for erhvervslivet på Dragør Strandhotel i sidste uge.
Kandidaterne til kommunalvalget fik mulighed for både at svinge sig i sadlen på gamle travere og forsøge at tilride nogle nye ideer, da Dragør Erhverv havde inviteret til vælgermøde og en gang valgflæsk på Dragør Strandhotel på havnen onsdag aften. Temaet var naturligvis erhverv, og tilskuerne skulle melde sig til med CVR-nummer for at vise, at de reelt er lokalt erhvervsdrivende. Dem ville langt de fleste opstillede lister gerne møde – kun Danmarksdemokraterne manglede i politikerpanelet, der
var blevet udstyret med ja-/ nej-skilte for klart at kunne markere deres holdning.
Første spørgsmål har været drøftet i læserbreve, byrådssal, på sociale medier og sandsynligvis også mange kopper kaffe og glas med fadøl gennem de senere år; Erhvervsområde Nord. Her er holdningerne efterhånden cementerede – og skilteoprækningen viste da også det vanlige mønster. Kun Sydamagerlisten og Liste T rakte det røde nej-skilt op. Else Lykke Madsen fra Radikale Venstre tog dog et forbehold.
»Vi er for, hvis ikke det giver trafikproblemer,« sagde hun, mens Michael Thurau fra Liberal Alliance erklærede sig ville til at »udvikle alle indkomstkilder« og Leif
Nielsen fra Socialistisk Folkeparti udtrykte skepsis.
»Men vi kan godt se, at der er muligheder i at udvikle et område med noget iværksætteri, som også kan være med til at understøtte forretningslivet og turismen året rundt,« sagde han.
Lokale håndværkere
Ordstyrer og erhvervsformand Rasmus Gundelund Nielsen rykkede videre til et teknisk spørgsmål, der stærkt forenklet handler om, hvorvidt lokale virksomheder skal have lettere ved at byde ind på kommunale opgaver. Her var flertallet for, men ikke uden skepsis.
Anne Grønlund, der stiller op for egen liste, pegede på, at hun personligt ikke nøjes med at indhente et tilbud, når hun skal have lavet noget privat.
»Hvis en håndværker herude er megadyr, skal man ikke vælge vedkommende. Man skal ikke vælge en lokal, hvis ikke de er dygtige nok. Det skal give mening,« sagde hun, mens Lars Hecht, der stiller op for Moderaterne også havde en »ikke enten-eller«-tilgang.
»Vi skal behandle skatteborgernes penge med stor fornuft, men hvis lokale kan levere, er det klart, at vi skal kigge på dem,« sagde han.
Thomas Værling fra Sydamagerlisten, der også er aktiv på Aktivitetshuset, pegede på behovet for et generelt opgør med bureaukratiet:
»På aktivitetshuset er det sådan, at hvis vi løber tør for mælk i kantinen, må vi ikke selv købe det, og vi må ikke gå ud og købe en enkelt pose skruer. Begge dele skal købes
Lokal løvehule og mere liv på havnen
Her er kandidaternes bud på erhvervslivets lokale fremtid.
Har man været i nærheden af et efteruddannelseskursus siden 1980’erne, er man ganske sikkert stødt på begrebet elevatortale; et kort pitch, hvor man skal sælge sin vision til et mere eller mindre interesseret publikum.
Begrebet stammer fra erhvervslivet, så det forekom ganske passende, at politikerne hver især skulle præsentere deres visioner for det lokale erhvervsliv i en slags elevatortale på et minut, da Dragør Erhverv onsdag aften havde inviteret selvstændige erhvervsdrivende i kommunen på valgflæsk og debat onsdag aften. Her er hovedtrækkene i politikernes bud på en erhvervsvenlig kommune – i den rækkefølge, de blev præsenteret onsdag aften.
Sund fornuft og billige boliger
store visioner og store ord, men sund fornuft. Vi støtter udviklingen af Erhvervsområde Nord, men i et tempo, der passer til Dragør med start i de nordligste områder. Vi skal også turde tale om arbejdskraften. Hvor skal håndværkere, butiksfolk og sosu’erne bo? Vi skal sikre, at de har råd til at bo i Dragør.«
Unge i arbejde
Else Lykke Madsen, Radikale Venstre »Penge er ikke alt, men har man ikke nogen, kan det gå helt galt. Jeg har siddet som områdedirektør i Amagerbanken i tre år i Dragør og kender en del af de ansigter, der er her i dag. Det, der interesserer mig, er at få nogle af de unge i arbejde og finde den rigtige plads på de områder, de er gode til.«
Lettere at drive virksomhed
Leif Nielsen, Socialistisk Folkeparti
at understøtte en højere omsætning i byens butikker og øvrige virksomheder. Virksomheder i Dragør skal forvente en smidig og effektiv adgang til et offentligt system, og der skal være særligt gode vilkår for virksomheder inden for håndværk, handel, turisme, viden og kommunikation.«
Helhedsplan for havnen
Michael Thurau, Liberal Alliance »En af mine mærkesager er en helhedsplan for havnen. Forudsætningen er, at vi har en havnekystsikring, så vandet ikke løber ind gennem havneindsejlingen, der sikrer nye områder at udvikle på. Vi kan egenfinansiere fra kommunen, men det er begrænset af anlægsloftet, og så er der fremmed finansiering fra private.«
Lokal udgave af Løvernes hule
Thomas Wibroe Wærling, Sydamagerli-
igennem statens indkøbsordning.«
Værftet for alle
Det gamle værft på havnen har været omdiskuteret i årevis, men i det politiske panel var der stærk enighed om, at det skal være til gavn for almenheden og ikke drives som rent erhverv. Kun Michael Thurau fra Liberal Alliance stemte for erhverv, og han røg også over på jasiden, da spørgsmålet kom til at handle om udvikling på havnen. Faktisk præsenterede han det mest vidtgående forslag, der blandt andet involverede privat boligbyggeri på havneområdet.
Kenneth Gøtterup fra Konservativt Folkeparti pegede på, at værftet tidligere har været i en fri forslagsrunde.
»Der kom fire bud, og tre var reelle, men de gav ikke noget til Dragør. Så vi har i stedet samlet en gruppe folk fra Dragør, der kan være med til at finde løsninger,« sagde han og opfordrede til mere overordnet at fastholde havnens egenart.
»Det er en gammel kulturhavn, hvor man sejler ind i en historisk bymidte. Det er ikke en marina, og der må gerne være lidt rodet,« lød det fra borgmesteren.
Else Lykke Madsen reintroducerede en af sine ideer.
og erhvervsliv, der kan servicere os og skabe liv i byen. Det vil vi hellere støtte end et erhvervsområde på nord. Vi kan ikke se, at businessplanen holder. Vi vil gerne støtte startups, måske kan vi lave en lokal version af Løvernes hule, hvor nogle af jer sidder sammen med kommunen, hvor kommunen kan skyde midler i, hvis en af jer vil investere i en virksomhed.«
Social profil på arbejdsmarkedet
Nicolaj Bertel Riber, Socialdemokratiet »Vi vil gerne fortsætte planen med at udvikle på A.P. Møllers Allé. Det vil skabe plads til erhvervslivet, flere arbejdspladser og vækst til hele byen. Vi kunne også tænke os mere erhvervsudvikling på havnen. Vi forestiller os en miniskurby med plads til iværksætteri og små værksteder, og så kunne jeg tænke mig en dialog om, hvordan vi skaber en mere social profil med fleksjob, fritidsjob til unge og lærepladser.«
Udvikling frem for afvikling
Anne Grønlund, Liste G »Jeg kæmper for det samme, jeg har
»Jeg har i 20 år sagt, at der kunne komme husbåde i Dragør. Det er bedre end at sælge til private. Man kan leje pladserne ud i 20–30 år og få husleje,« sagde hun.
Lynspørgsmål
Debatten blev rundet af med en stribe lynspørgsmål – der dog blev mødt med en vis forvirring hos politikerne, fordi det ikke var så simple ja/nejspørgsmål, som der ellers var lagt op til.
Første spørgsmål var, om den årlige eventpulje på
sterer til trods for den kommune, vi lever i. Vi er ved at afvikle kommunen og erhvervslivet i stedet for at udvikle.«
Fokus på kystsikring
Peter Læssøe, Liste T »Liste T’s fokus er på det eksisterende erhvervsliv. Vi skal gennemføre kommunens eget kystsikringsprojekt med den indre løsning og en kommunal finansiering. Dem, der siger noget andet, skylder at sige, at det vil koste erhvervslivet 160 millioner at gå ned ad den anden sti. Det tror jeg ikke, at erhvervslivet er interesseret i.«
Fokus på at undgå butiksdød
Kenneth Gøtterup, Det Konservative Folkeparti »Vi vil fortsætte udviklingen af erhvervsarealet på Nord, fordi vi gerne vil give håndværksvirksomheder og mindre produktion mulighed for at etablere sig. Vi vil også gerne kigge på en skurby og se på, om det kan være startupvirksomheder, der kommer ind der. Vi vil gerne kigge på uddannelsesvejledningen,
170.000 kroner fra kommunen var alt for lille. Her viste et overvældende flertal ja-flaget. Det samme skete på spørgsmålet om, hvorvidt kommunen skulle understøtte flere overnatningsmuligheder, hvor et par politikere udtrykte, at det var svært at gennemskue, hvad der lå i at understøtte. Sidste spørgsmål gik på, etablering af en iværkstætterhub – for eksempel i det gamle bibliotek i Hollænderhallen. Her sagde et alle flertal ja –undtagen Anne Grønlund, der hejste nej-flaget.
hele vores uderegulativ i samarbejde med erhvervslivet uden dermed at kunne sige, hvilken vej det vil gå.«
Grøn omstilling og samarbejde Lars Kiib Hecht, Moderaterne »Vi ønsker enklere administration og hurtigere sagsbehandling. Virksomheder skal mødes med dialog og løsninger i stærkere samarbejde med erhvervsforeningen. Vi skal have udvikling med omtanke på Erhvervsområde Nord med en grøn profil. Bæredygtighed er en konkurrencefordel, og den grønne omstilling skal ikke være en byrde, men en løsning.«
Den grønneste erhvervskommune
Henrik Kjærsholm-Niclasen, Venstre »Vi vil et Dragør, hvor erhvervsliv og kommune arbejder tæt sammen. Når vi taler erhverv i Dragør, skal vi ikke nødvendigvis tænke stort, men vi skal tænke klogt. Vores erhvervsstrategi siger, at vi skal være Danmarks grønneste erhvervskommune. Vi skal udvikle Erhvervsområde Nord som et grønt erhvervsområde og skabe nyt på havnen med håndværk,
Psykiatrisk sygeplejerske
Politikerne skulle give deres mening til kende med ja- og nej-skilte. Foto: Tim Panduro
Af Tim Panduro
Tim Panduro
Er du klar til valget?
Mennesket først – også i politik.
Dragør skal først og fremmest være en kommune, som vi borgere er stolte over at bo i. En lille, men veldrevet by, hvor vi kommer hinanden ved.
Gennem 12 år var DF garanten for en stabil økonomi, som har gjort, at vi sammen med vore partnere bl.a. har bygget svømmehal, renoveret Hollænderhallen, udbygget plejehjemmet, udvidet skolerne m.m. samt opbygget en solid kassebeholdning.
Intet parti kan gennemføre noget alene, heller ikke DF, det kræver et tillidsfuldt samarbejde med andre partier, før tingene sker. Det har DF bevist gennem årene, at vi evner.
DF vil i de næste år satse på at sikre kvaliteten i de kommunale tilbud.
• Vi får fysisk gang i genopbygningen af Plejecenteret Enggården.
• Havneudviklingen med lystbådehavnen.
• Der foreligger her en akut opgave med at sikre, at Dragør får flere faste uddannede medarbejdere på Enggården, men også i kommunens andre vitale opgaver i ældreplejen og på institutionerne. Så borgerne møder deres kendte hjælpere og ikke bare dagens tilkaldte afløsere. Vi skal sikre, at Dragør stedse ser på kvalitet og pris.
Ved outsourcing må vi aldrig glemme:
At ansvaret altid påhviler kommunen – et kommunalt ansvar kan aldrig outsources.
DF ser frem til et fortsat godt samarbejde med alle partier.
Kun i et konstruktivt samarbejde kan Dragør lykkes fremover.
Morten Dreyer
»Jeg ønsker, vi får fokus på vandudfordringer
– også i forhold til skybrudssikring
og stigende grundvand«
Mød Erik Skovgaard Nielsen, der stiller op for Venstre ved kommunalvalget i Dragør. Han vil blandt andet afskaffe særskatten på erhvervsejendomme og arbejde for et større fokus på ikke blot kystsikring og diger, men også skybrudssikring og stigende grundvand.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Her fortæller Erik Skovgaard Nielsen, hvad han vil arbejde for, hvis han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.
1. Økonomi/budgetter
»Dragør Kommune skal fastholde en sund og robust økonomi og bevare den kommunale selvstændighed. Fortsat nedbringelse af kommunens langfristede gæld. Hver krone skal skabe værdi for borgerne – ikke for systemet. Robust kassebeholdning skal sikre mod kortsigtede serviceforringelser.«
2. Kystsikring
»Kystsikringen er Dragørs vigtigste fremtidsprojekt. Jeg vil arbejde for en helhedsplan med fagligt solide løsninger, der beskytter både by, havn og natur – og en fair f inansieringsmodel, hvor staten også tager ansvar. Jeg ser gerne Dragør Kommune indgår i en samlet klimasikring for hovedstadsområdet.«
3. Ældrepleje
»Vi ser ind i store ændringer i befolkningssammensætningen de næste 15 år med en større andel af ældre, ikke mindst +85 årige. Det skal vi forholde os til som kommune med en planlægning i god tid. Det gælder i relation til hjemmeplejen, hvor der klart er behov for en styrket indsats, men også i relation til by- og boligudviklingen generelt med flere plejeboliger. Jeg støtter derfor etablering af et friplejehjem – evt. som supplement til Enggården. Der skal være færre regler og flere valgmuligheder og tid til omsorg i hjemmeplejen.«
4. Folkeskoler
»Skolen skal være et sted for både faglighed og trivsel. Vi skal have to voksne i dansk og matematik i indskolingen, mindre skærmbrug og mere fællesskab skal styrke elevernes læring og sammenhold. Det kan også medvirke til øget forebyggende indsats og sikre rettidig omhu i forhold til de børn, der er særligt udfordret. Det er vigtigt også i et langsigtet perspektiv, da forebyggelse vil kræve færre ressourcer end behandling.«
5. Daginstitutioner
»Børn skal have trygge rammer med tid, nærvær og faglighed. Jeg vil sikre frihed til at vælge mellem kommunale og selvejende institutioner og støtte pædagogerne i at handle uden unødigt bureaukrati. Vi skal fortsætte udviklingen henimod at opfylde minimumsnormeringer og sikre øget andel af faguddannede pædagoger (60/40) blandt andet ved fortsat videreuddannelse af personalet via merit-ordningen.«
6. Klima og natur
»Jeg tror på grøn omstilling med sund fornuft. Fokus skal være på kystsikring, energirenoveringer, grøn transport og mere natur i hverdagen – ikke symbolpolitik, men løsninger der virker. Jeg ønsker, vi får fokus på vandudfordringer generelt – ikke kun i relation til diger og kystsikring, men også i forhold til skybrudssikring og stigende grundvand. Det er der for lidt fokus på i øjeblikket.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Jeg vil skabe gode rammer for lokale virksomheder, så vi sikrer fortsat erhvervsudvikling som grundlag for lokale
»Vi skal tilføre penge til hjemmeplejen
«
Pia Voel stiller op for Socialdemokratiet til kommunalvalget i Dragør Hun vil tilføre mere økonomi til ældreområdet, uddanne flere pædagogmedhjælpere og afholde et børne- og ungetopmøde.
Af Kirsten Marie Juel Jensen Pia Voel fortæller her, hvad hun vil arbejde for, hvis hun bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.
1. Økonomi
»Jeg vil arbejde for en fortsat ansvarlig økonomisk politik, der tager højde for de økonomiske udfordringer. Styrke velfærden inden for de statslige rammer og kommunens økonomi. Og have fokus på at udvikle og afprøve velfærdsmodeller.«
2. Kystsikring
»Vi skal følge de allerede igangsatte planer tæt, herunder økonomi og tidsplaner. Vi skal gå i dialog med landsdækkende partier om finansiering af kystsikring generelt og set fra et lokalt perspektiv.«
3. Ældrepleje
»Vi skal tilbagerulle effektiviseringspuljen og tilføre økonomi til ældreområdet, primært målrettet hjemmeplejen for at give mere tid til hvert besøg og for at implementere ældreloven. Vi skal følge op på de igangværende planer for Enggården og om nødvendigt justere planer i dialog med beboere, pårørende, medarbejdere med flere.«
4. Folkeskoler
»Vi skal understøtte alle børns trivsel i trygge, udviklende og omsorgsfulde fællesskaber. Det er vigtigt at udvikle og uddanne lærere og pædagoger, så de har den nødvendige faglige ekspertise. Og vi skal arbejde for mangfoldige og tolerante børne- og ungefællesskaber.«
5. Daginstitutioner
»Børnene er vores fremtid. Skabe en større mulighed for at uddanne vores pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter og dermed sikre, at fordeling med 60 procent pædagoger og 40 procent pædagogmedhjælpere opnås. Holde fokus på konstruktiv dialog med bestyrelser i daginstitutionerne.«
6. Klima og natur
»Understøtte den vilde natur, biodiversitet og lokale plejeplaner. Støtte, at kommunens klimaplan gennemføres i samarbejde med borgere, organisationer, foreninger inden for bæredygtighed, miljø og natur.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Understøtte de lokale erhvervsdrivende via implementering af erhvervsstrategien. Arbejde for flere lokale arbejdspladser, herunder fleksjob, elevpladser og fritidsjob.«
8. Fritidslivet
»Sikre et velfungerende fritidsliv for alle. Skabe de bedste rammer for de frivillige, der yder en fantastisk indsats for fritidslivet. Sikre, at udearealer og Hollænderhallen samt øvrige lokationer kan bruges optimalt over året.«
9. Kulturlivet
»Indgå i drøftelser om etablering af nyt bibliotek. Overveje, om de kulturelle tilbud er tilstrækkelige. Drøfte med kommunalbestyrelsen, om der er den nødvendige plads til fællesskaber og individuelle kreative aktiviteter.«
arbejdspladser, velstand og velfærd. Jeg vil arbejde for afskaffelse af særskatten på erhvervsejendomme (dækningsafgiften, som er afskaffet i de fleste kommuner), konsekvent opfølgning på implementeringen af erhvervsstrategien med øget opbakning til iværksættere og udvikling af Dragør Havn som et levende erhvervs- og oplevelsesområde.«
8. Fritidslivet
»Foreningslivet er Dragørs rygrad. Jeg støtter en fællesskabspulje til lokale initiativer og en kommune, der siger “ja” til frivillighed og engagement frem for regler og bureaukrati.«
9. Kulturlivet
»Et nyt bibliotek med adgang til parkering og bedre forhold for handicappede skal være kommunens kulturfyrtårn og samlingssted for alle generationer. Kultur, debat og læring skal have en central plads i Dragør – tæt på havn, liv og historie.«
10. Ungdomslivet
»Jeg vil skabe flere fællesskaber for unge – for eksempel ungerum på skolerne og støtte til UngDragør. Samtidig skal vi styrke trivsel og forebyggelse gennem samarbejde med Headspace og de mange lokale frivillige foreninger og ildsjæle.«
11. Boligudbuddet i Dragør »Vi skal sikre flere senioregnede og familievenlige boliger, men uden at ødelægge Dragørs særlige bymiljø. Nye boligprojekter skal passe ind – både arkitektonisk og trafikalt. Jeg ser gerne et seniorbofællesskab som en del af dette.«
Om Erik Skovgaard Nielsen
Alder: 67 år.
Uddannelse og job: Økonom. Tidligere administrerende direktør for Atradius Danmark. Nu konsulent og bestyrelsesmedlem med fokus på erhvervsudvikling, bæredygtige forretningsmodeller og lokal og landspolitik. Medlem af Venstres hovedbestyrelse.
Familie: Single og bosat i Dragør gennem mange år Bor på Skippervænget ved Sydstranden.
Fritidsinteresser: Lokalpolitik, rejser, frivilligt arbejde, bl.a. i Rotary Dragør, lystfiskeri, international politik og naturvidenskab, min hund.
Politisk erfaring: Aktiv i Venstre i Dragør gennem mange år, cirka 15 år som formand. Har deltaget i kommunens budgetforhandlinger hvert år siden 2010 og forhandlet konstitueringsaftaler i samme periode. Stort fokus på økonomisk ansvarlighed, bredt samarbejde lokalt for at sikre det gode liv for borgerne i Dragør – hele livet.
Erik Skovgaard Nielsen stiller op for Venstre til kommunalvalget i Dragør. Privatfoto
12. De mest sårbare i samfundet »Dragør skal være et trygt fællesskab for alle. Jeg vil arbejde for en helhedsorienteret indsats, hvor støtte gives hurtigt og respektfuldt – og hvor ingen borgere oplever at falde mellem to stole.«
Valgdebat i Hollænderhallen Søndag den 16. november kl. 15–17.30: Den store spidskandidatdebat
Se mere på side 4 her i Dragør Nyt
Om Pia Voel
Alder: 71 år.
Uddannelse og job: Kommunalt uddannet sagsbehandler i socialforvaltning samt cand.jur. Ansat i flere kommuner og i den almene sektor i en længere årrække.
Familie: Har bonusbørn, børnebørn og oldebørn.
Fritidsinteresser: Familie, venner, golf, litteratur, kunst og kultur, Biblioteksråd, bestyrelse i AOF, domsmand og meget mere.
Erfaring fra kommunalbestyrelsen i Dragør: Var opstillet ved senest kommunalvalg, KV21.
Pia Voel stiller op for Socialdemokratiet til kommunalvalget i Dragør Privatfoto
10. Ungdomslivet »Fremme dialog mellem forældre, unge og politikere ved blandt andet at afholde børne- og ungetopmøde. Inddrage ungerådet i en løbende dialog om relevante muligheder for et aktivt, rummeligt ungdomsliv.«
11. Boligudbuddet i Dragør »Medvirke til at etablere et seniorbofællesskab i alment regi. Det kan være et tilbud for alle borgere, og det vil være muligt at betale for borgere og for kommunen. Medvirke til at drøfte yderligere bomuligheder, gerne som alment byggeri i de allerede etablerede boligorganisationer.«
12. De mest sårbare i samfundet »Anerkende borgernes udfordringer, lytte og respektere borgerne. Yde råd og vejledning efter behov. Etablere håndholdte løsninger, hvor det giver mening. Inddrage borgerne og deres netværk.«
Rasmus Hartung er kandidat for Liste T til kommunalvalget i Dragør. Privatfoto
Om Rasmus Hartung
Alder: 52 år.
Uddannelse: og job: cand.merc.dat fra CBS og serie iværksætter (senest stifter og direktør i Howdy).
Familie: Jeg er gift med Cathrine og sammen har vi Bertram og Oskar, som begge går på Dragør Skole.
Fritidsinteresser: Issvømning (havsvømning), ski og gåture (gerne med vores hund).
Erfaring fra kommunalbestyrelsen i Dragør: Ingen.
»Jeg vil sænke klassekvotienten til maks. 24 elever«
Mød Rasmus Hartung, der stiller op for Liste T og blandt andet vil arbejde for lavere klassekvotienter, mere borgerinddragelse i kystsikring og grøn byudvikling.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Læs her, hvad Rasmus Hartung vil arbejde for, hvis han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.
1. Økonomi/budgetter »Jeg vil arbejde for en klar politisk målstyring og mere gennemsigtige budgetter, så vi prioriterer de vigtigste indsatser og ikke skærer tilfældigt. Økonomien skal styres ansvarligt – men med blik for kvalitet og langsigtede investeringer.«
2. Kystsikring »Kystsikring er en af Dragørs vigtigste opgaver. Vi skal have en løsning, der beskytter både mennesker og kulturarv – og som passer til Dragørs særlige forhold. Det kræver lokal fleksibilitet og borgerinddragelse.«
3. Ældrepleje
»Ældre skal kunne blive længst muligt i eget hjem med tryghed og værdighed. Jeg vil sikre kontinuitet i hjælpen, varme måltider og stærkere rammer på Enggården og i Aktivitetshuset. Omsorg skal have tid.«
4. Folkeskoler
»Jeg vil sænke klassekvotienten til maks 24 elever og styrke både faglighed og trivsel. Vi skal have tidlig støtte til sårbare elever, talentpleje og mere variation i skoledagen –og skolemad til alle.«
5. Daginstitutioner
»Daginstitutionerne skal over minimumsnormering og tilbage til Dragør-normen. Jeg ønsker flere uddannede pædagoger, bedre indeklima, udendørs pædagogik og styrket samarbejde med forældre.«
6. Klima og natur »Jeg vil arbejde for grøn byudvikling, mere vild natur, bevaring af de grønne kiler og det åbne land. Vi skal gøre
det let for borgere at vælge klimavenlige løsninger i deres hverdag og byggeri – og tage hensyn til biodiversitet i planlægningen.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Dragør skal være attraktiv for både lokale og besøgende. Jeg ønsker at understøtte en dagligvarebutik i den gamle by og sikre en levende handel og et godt erhvervsmiljø – især på havnen.«
8. Fritidslivet
»Jeg vil sikre gode faciliteter over hele kommunen og støtte samarbejdet med foreninger. Vi skal gøre det nemt at være frivillig – og skabe flere muligheder for bevægelse og fællesskab i hverdagen.«
9. Kulturlivet
»Jeg ønsker, at havnen udvikles til et levende og attraktivt samlingspunkt for alle byens borgere – med plads til både kultur, fællesskab og rekreativt ophold. Det handler om at skabe liv og nærvær i byens naturlige midtpunkt.«
10. Ungdomslivet
»UngDragør skal være et stærkt og attraktivt tilbud med meningsfulde aktiviteter og plads til alle unge. Jeg ønsker flere midler til klubberne, mere kreativ udfoldelse og bedre samarbejde med skolerne.«
11. Boligudbuddet i Dragør »Vi har brug for flere mindre boliger til unge, seniorer og enlige. Jeg vil arbejde for, at nybyggeri sker nænsomt og klimavenligt – og at vi tænker kvalitet og nabohensyn ind i planlægningen.«
12. De mest sårbare i samfundet »Alle skal kunne føle sig trygge i Dragør. Jeg vil styrke tidlig indsats, tværfagligt samarbejde og sikre, at sårbare børn og voksne mødes med omsorg, respekt og konkrete handleplaner.«
»På sigt er det for dyrt at drive en kommune, der er for lille«
Mød Michael Rachlin, der stiller op for Sydamagerlisten ved kommunalvalget i Dragør. Han vil blandt andet arbejde for bedre mødesteder til unge, et bredere boligudbud i kommunen og fokus på, at Dragør på sigt ikke kan klare sig alene som en lille kommune.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Her fortæller Michael Rachlin, hvad han vil arbejde for, hvis han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.
1. Økonomi
»Det er dyrt at være fattig, og vi betaler en høj pris for lappeløsninger – både helt bogstaveligt i vedligeholdelsen af kommunens bygninger, men også i forhold til servicen over for kommunens borgere. På sigt er det for dyrt at drive en kommune, der er for lille.«
2. Kystsikring
»Jeg tror, at alle ønsker en fremskudt løsning, der tilgodeser naturen. Det skal vi arbejde for, men det er helt, helt urealistisk, at Dragør skal kunne klare opgaven selv.«
3. Ældrepleje
»Ældre skal behandles med respekt og værdighed, og vi må anerkende, at fremtidens ældre får meget forskellige behov. Vi kan ikke være skandalerne på Enggården bekendt!«
4. Folkeskoler
»Dragør-modellen virker ikke. Det er simpelthen ikke i orden, at vores skoler bliver ramt af forståelige, men helt
Om Trine Gotha Frandsen
Alder: 43 år.
Uddannelse og job: Ingeniør, CEO og cofounder i en startupvirksomhed, som hedder Sipho Sustainable Medicare.
Familie: Mand og tre børn.
Fritidsinteresser: Venner og familie. Gå og caféture. Arbejde på Vores Gård på Langeland, hvor vi har plantet en lille skov på cirka 4.000 træer.
Erfaring fra kommunalbestyrelsen i Dragør: Jeg har ikke tidligere siddet i kommunalbestyrelsen. Jeg stillede op i 2017 for Alternativet og har været medlem af Tværpolitisk Liste de sidste fire år. Jeg har siddet i bestyrelsen de sidste to år.
uforudsigelige overskridelser på specialområdet. Min datter forlod sidste sommer Dragør Skole efter ti år – uden en eneste lejrskole. Det skal hun nok komme sig over, men er det ikke for fattigt?«
5. Daginstitutioner »Kontinuitet og højere pædagogisk niveau er nøgleordene. Vores opgave er at give børn robusthed og sociale kompetencer, og det sker kun gennem langvarige og gode relationer til voksne.«
6. Klima og natur »Vi halter bagud på klimaområdet. Kommunen kan gøre mere, og det skal være lettere at lade elbilen op. Kommunens arealer skal udvikles med mere biodiversitet.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Dragør mangler en klar identitet og profil. Kommunen må gå forrest og hjælpe med at profilere Dragør på gastronomi, oplevelser og maritime erhverv.«
8. Fritidslivet
»Fritidslivet – og i særdeleshed idrætsklubberne – er de bedste til at fastholde vores unge i Dragør, når de kommer over folkeskolealderen. Vi har mange gode idrætsklubber, som skal have gode vilkår.«
9. Kulturlivet
»Vores kulturliv er præget af bredde og meget frivillighed. Det er godt, men jeg savner et fyrtårn, der kunne rage lidt op rent kunstnerisk. Det kunne både være inden for musik, scenekunst eller billedkunst.«
10. Ungdomslivet
»Først og fremmest skal vi lytte til de unge. Vi skal nok ikke bilde os selv ind, at vi kan konkurrere med København om de store tilbud til de unge, men måske kan vi skabe bedre mødesteder.«
11. Boligudbuddet i Dragør »Jeg har selv stået i en situation, hvor jeg blev skilt og skulle finde en bolig til mig og to børn – baseret på én indtægt. Det er ekstremt svært. Vi har brug for at udvikle mere alsidige boligformer.«
12. De mest sårbare i samfundet »Det er kommunens vigtigste opgave at have solide tilbud til udsatte børn og unge, de handicappede og de ældre. Det må vi aldrig glemme. Vi skal have flyttet fokus tilbage på kernevelfærd og lidt mindre på rådhuse og bureaukrati.«
Michael Rachlin stiller op for Sydamagerlisten ved kommunalvalget i Dragør Privatfoto
Om Michael Rachlin
Alder: 55 år.
Uddannelse og job: Redaktør og kommunikationsansvarlig i Det Jødiske Samfund.
Familie: Jeg har to børn, der bor i Dragør. Heldigvis kunne vi begge blive boende i Dragør, da jeg blev skilt fra mine børns mor for fem år siden.
Fritidsinteresser: Fodbold, naturen og min hund, som alle på Fasanvænget kender som »udbryderkongen«. Politisk erfaring: De seneste to kommunalvalg har jeg været spidskandidat for Radikale Venstre, og jeg har også været folketingskandidat. I april 2024 meldte jeg mig ud efter længere tids utilfredshed med den landspolitiske linje. Nu er jeg medlem af Sydamagerlisten.
»Klima og natur skal tænkes ind i alle beslutninger«
Mød Trine Gotha Frandsen, der stiller op for Liste T ved kommunalvalget. Hun vil blandt andet arbejde for flere almene boliger, et kulturhus, mere inddragelse af unge og ikke mindst fokus på natur og klima i alle beslutninger.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
1. Økonomi
»Jeg ønsker en sund og ansvarlig økonomi i Dragør Kommune. I dag mangler vi langsigtet tænkning i budgetlægningen. Skoler, ældrepleje og klimaindsats bliver ikke prioriteret højt nok, mens vi i stedet lader store summer blive i kommunekassen. Det kan måske se fornuftigt ud på papiret, men når vi underprioriterer vores institutioner og ikke investerer i fremtiden, ender det med at blive langt dyrere. Børnetilbud og ældrepleje skal genopbygges, og manglende klimatilpasning vil koste os dyrt i form af skader på anlæg, veje, belysning og stier.«
2. Kystsikring
»Jeg mener, vi skal i gang med kystsikringen nu. Dragør har allerede lavet sit eget kystsikringsprojekt, som er både robust og helhedsorienteret – og tager hensyn til natur, adgangsforhold og fremtidige klimaforandringer. Derfor skal vi starte på de mest udsatte strækninger hurtigst muligt. Jeg støtter ikke deltagelse i lufthavnens projekt, hvor Dragørs del først vil blive igangsat om 20 år – det er alt for sent.«
3. Ældrepleje
»Ældre skal mødes med værdighed og tryghed. Jeg støtter høj kvalitet i hjemmeplejen og på plejehjem – med fokus på nærvær, kontinuitet og individuelle behov. Jeg ønsker desuden, at vi bygger flere almennyttige boliger, så ældre får bedre mulighed for at flytte fra villa til mindre bolig med et fællesskab – både socialt og økonomisk. Det giver kommunen bedre mulighed for at hjælpe og giver fleksibilitet på boligmarkedet.«
4. Folkeskoler »Vi skal sikre fagligt stærke og trygge folkeskoler med
»Jeg vil arbejde for mere vild natur og biodiversitet«
Mød Ole K. Svendsen, der stiller op for Socialdemokratiet til kommunalvalget. Han vil arbejde for mere vild natur og biodiversitet, undersøge muligheden for en ekstra hal ved Hollænderhallen og inddrage ungerådet mere.
Her fortæller Ole K. Svendsen, hvad han vil arbejde for, hvis han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.
1. Økonomi
»Vi skal holde fast i den gode økonomi, vi har fået i kommunen. Vi skal ikke tilbage til tiden med uendelige sparerunder – det går altid ud over de svageste. Men der er plads til forbedringer af velfærden, som skal bruges på børn/unge og de ældre. Socialdemokratiet skal tage medansvar for økonomien, som vi har gjort i over 20 år.«
2. Kystsikring
»Vi skal kombinere sikringen af vores kyster med udvidede, rekreative arealer til gavn for hele Dragørs befolkning. Vi skal naturligvis have et stort fokus på økonomien, men vi må ikke gå på kompromis med et forsvarligt sikringsniveau. Og så skal vi arbejde for, at staten tager et større finansielt ansvar for kystsikring.«
3. Ældrepleje
»Tilbagerulle effektiviseringspuljen og tilføre økonomi til ældreområdet. Den nye ældrelov skal implementeres med fokus på de ældre, ikke på systemet. Udviklingsplanen for Enggården skal følges til dørs, og om nødvendigt må der tilføres flere midler.«
4. Folkeskoler
»Skolerne skal både sikre høj trivsel og høj faglighed. Vi har gode folkeskoler i Dragør, og det skal vi holde fast i. Det kræver også udvikling, for eksempel efteruddannelse
af lærere og etablering af specialklasser, så vi kan sikre et relevant og kvalificeret tilbud i nærmiljøet, også til børn med særlige behov.«
5. Daginstitutioner »Vi skal sikre en høj kvalitet i vores daginstitutioner, blandt andet ved at tilbyde efteruddannelse til vores pædagogmedhjælpere, så vi kan opfylde 60/40-normen for uddannet personale. Gode arbejdsforhold for personalet bør være en selvfølge – også af hensyn til børnene.«
6. Klima og natur »Jeg vil arbejde for mere vild natur og biodiversitet. Kommunens klimaplan skal realiseres, og vi skal undersøge mulighederne for solceller på kommunens bygninger. Kommunens eget CO₂-udslip skal reduceres, og vi skal elektrificere kommunens bil- og maskinpark, hvor det giver mening.«
7. Butikker og erhvervsliv »Vi skal understøtte det lokale erhvervsliv, og vi skal også udvikle det yderligere. Jeg er derfor tilhænger af det nye erhvervsområde A.P. Møllers Allé II på Nord, forudsat at vi kan finde tilfredsstillende løsninger på trafik- og miljøforholdene, herunder støjgener for de nærmeste naboer. Kravet om miljøklasse 2 og 3 skal fastholdes.«
8. Fritidslivet »Sikre et velfungerende fritidsliv for alle, ikke mindst ved at understøtte det store arbejde, der gøres af foreninger og frivillige. Mulighederne for en ekstra hal ved Hollænderhallen skal undersøges.«
plads til forskellighed. Det kræver investering i både bygninger og pædagogisk personale. Vores institutioner skal præges af kvalitet, fællesskab og bæredygtighed – til gavn for både børn og ansatte.«
5. Daginstitutioner »Jeg ønsker mindre børnegrupper og flere pædagoger. Hvert barn skal ses og mødes med omsorg. En tryg, lærerig og legende start på livet er grundlaget for alt senere.«
6. Klima og natur
»Klima og natur er blandt mine vigtigste mærkesager. Dragør skal være en endnu grønnere kommune, hvor vi passer på naturen og styrker biodiversiteten – også i bynære områder. Jeg har, som medlem af Grønne Dragør, været aktiv i arbejdet med de nye bynære skove, som snart vil blive plantet, og jeg har været med til at etablere el-ladestandere i mange afdelinger i Strandparken. Jeg har også arbejdet målrettet for at sikre skolestier, så vi får færre biler gennem byen om morgenen – både for børnenes sikkerhed og for klimaets skyld. Desuden støtter jeg idéen om delebiler i Dragør, så flere måske kan undvære den ekstra bil. Klima og natur skal tænkes ind i alle beslutninger – både store og små.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Dragør skal være mere end en historisk perle – vi skal have liv hele året. Jeg ønsker at styrke det lokale erhvervsliv med kontorfællesskaber som Frame House flere steder i kommunen. Det giver arbejdspladser, kunder til caféerne uden for højsæsonen og et aktivt byliv.«
8. Fritidslivet
»Foreningslivet er en hjørnesten i Dragørs fællesskab. Jeg vil støtte de frivillige kræfter, sikre gode faciliteter og øge puljer, som foreningerne kan søge til aktiviteter og arran-
9. Kulturlivet
»Vi skal i gang med drøftelser om etablering af et nyt bibliotek, og jeg støtter også, at vi skal have et aktivitets- og kulturhus. Begge disse projekter kræver et bredt samarbejde i kommunalbestyrelsen, da både økonomi og placering rejser en række udfordringer, og hvor løsningerne rækker mange år frem.«
10. Ungdomslivet
»Vi skal støtte og udvikle det arbejde, der udføres af UngDragør, Friluftsskolen og SSP. Vi skal inddrage ungerådet i en løbende dialog om relevante muligheder for et aktivt, rummeligt ungdomsliv.«
11. Boligudbuddet i Dragør »Vi skal udnytte de – desværre få – muligheder, der er for at øge boligudbuddet i Dragør med særlig fokus på almene boliger. Jeg er positiv over for etablering af et seniorboligfællesskab. Vi skal fortsat bevare Dragør Gamle By og Store Magleby Landsbys kulturværdier.«
12. De mest sårbare i samfundet
»At tage hånd om de mest sårbare i samfundet er en socialdemokratiske kerneværdi. Det skal vi blandt andet opnå ved at gøre vores kommunale system så let tilgængeligt som overhovedet muligt og sikre, at den enkelte borger får den rigtige hjælp og støtte. De svageste må ikke lades i stikken.«
gementer, der bidrager til kvalitet, fællesskab og bæredygtighed.«
9. Kulturlivet
»Jeg bakker op om at få biografen tilbage til Dragør – med fast økonomisk støtte fra kommunen. Den er et kulturtilbud for alle aldersgrupper og kan også bruges af skoler og institutioner. Jeg ønsker øget støtte til musikskolen, hvor ventelisten er alt for lang. Når så mange ønsker undervisning, bør vi prioritere det. Jeg ser også gerne, at kommunen stiller kulturhuse til rådighed – for eksempel på havnen og i Krudthus 2 – og opretter øvelokaler for unge bands.«
10. Ungdomslivet
»Dragørs unge skal have et stærkt ungdomsliv med relevante mødesteder og fritidstilbud. Biograf, øvelokaler og kulturhuse er oplagte rammer. Det er vigtigt, at vi lytter til de unge og inddrager dem i udviklingen af kommunen.«
11. Boligudbuddet i Dragør
»Jeg ønsker en balanceret boligudvikling, hvor nye boliger planlægges med omtanke for fællesskab, klima og lokale forhold. Der skal være boliger til både unge, børnefamilier og ældre. Flere almennyttige boliger vil gøre det muligt for ældre, enlige med flere at flytte i noget mindre – og dermed frigive familieboliger til næste generation.«
12. De mest sårbare i samfundet
»Vi har et fælles ansvar for at støtte dem, der har det sværest. Socialt udsatte, psykisk sårbare og mennesker med handicap skal mødes med respekt og have adgang til den støtte, de har brug for.«
Trine Gotha Frandsen stiller op for Liste T ved kommunalvalget i Dragør. Privatfoto
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Om Ole K. Svendsen
Alder: 76 år. Uddannelse og job: Uddannet elektriker. Arbejdede som bygningselektriker i 20 år og afsluttede med 30 år
»Vi har et fælles ansvar for at lære de unge gode vaner«
Mød Mia Tang, der stiller op for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget i Dragør. Hun vil gerne være med til at fortsætte en ansvarlig økonomistyring, arbejde for grøn omstilling, tage ansvar for at lære de unge gode vaner og styrke det blomstrende fritidsliv.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Her fortæller Mia Tang, hvad hun vil arbejde for, hvis hun igen bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen i Dragør
1. Økonomi
»Jeg stillede op til det seneste valg, fordi jeg ønskede en stabil økonomi i kommunen – belært af tidligere tiders udfordringer. Det har vi sikret, og det er jeg stolt af. Dermed undgår vi, at vi pludselig er nødt til at spare og forringe. Det er meget vigtigt for mig, at den linje fortsætter gennem god ledelse og ansvarlig drift.«
2. Kystsikring
»Jeg bor selv i Søvang og har flere gange prøvet at stå nede på diget og frygte for en stormflod. Det er ekstremt ubehageligt at vide, at ens hjem måske er i fare – tilsvarende min mors, hun bor i nabohuset. Så vi skal kystsikre hurtigst muligt i samspil med staten og – ikke mindst – finde en fornuftig fordeling af udgifterne, hvor staten i højere grad tager et medansvar.«
3. Ældrepleje
»Man holder ikke op med at mene noget, blot fordi man bliver gammel, og for mig er værdighed et nøgleord. Min mor modtager hjælp hele døgnet, og vi kender udfordringen
Om Mia Tang
Alder: 53 år.
Uddannelse og job: Uddannet cand.mag. og journalist og videreuddannet inden for strategisk kommunikation og psykoterapi. Arbejdede i mange år som nyhedsjournalist på blandt andet Christiansborg og har senere været presse- og kommunikationschef i en kommune og et ministerium. Arbejder nu som chef for public affairs og kommunikation hos Danske Maritime (den maritime industris brancheorganisation).
Familie: Gift med Klaus og mor til Victor på 16 år og William på 14 år. Vi har boet i Søvang siden 2004, hvor familien også omfatter kat og høns.
Fritidsinteresser: Vi har motorbåd liggende i den nye havn og elsker at sejle. Nærheden til naturen i Dragør – både skov, hav og marker – betyder i det hele taget meget og var en af årsagerne til, at vi bosatte os netop her. Derudover holder vi meget af at rejse og opleve nyt i både ind- og udland, ligesom jeg også forsøger at få læst nogle gode bøger og benytte mig af diverse kulturtilbud, når tiden tillader det.
Erfaring fra kommunalbestyrelsen i Dragør: Har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2021.
i at være afhængig af andre. Vi skal sikre en stabil og kompetent medarbejderstab på både Enggården og i hjemmeplejen, og at Wiedergården kan fortsætte sit vigtige arbejde i samarbejde med gode, frivillige kræfter.«
4. Folkeskoler
»Vi har rigtig gode skoler i Dragør, og den kommende reform giver dem – heldigvis – bedre mulighed for selv at tilrettelægge undervisningen, hvilket forventeligt vil gøre dem endnu bedre. Men der vil altid være børn, som har behov for ekstra omsorg, og dem har jeg et særligt fokus på. Derfor er jeg utrolig glad for, at vores nye specialklasserække er kommet så godt fra start, og både hos dem, og i forhold til børn i almindelige klasser, skal vi altid være obs på trivsel.«
5. Daginstitutioner
»Også Dragør har udfordringer med tiltrækning af arbejdskraft, men vi har rigtig gode institutioner, som gør en stor indsats for, at vores mindste borgere får en god start i livet. Vi har en målsætning om, at 60 procent af medarbejderne skal være uddannede. Der er vi ikke helt endnu, men det er fortsat vores ambition.«
6. Klima og natur
»Jeg arbejder professionelt med grøn omstilling af den globale skibsfart og har stærke holdninger til emnet. Klimaet har brug for et lavere energiforbrug og dermed færre udledninger. Naturen har grundlæggende behov for beskyttelse. SMVregeringen forsømmer begge dele, og jeg vil gerne bidrage til både lokal omtanke og til, at vi får flere stærke danske løsninger ud i verden for at gøre en reel forskel globalt.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Det er velkendt, at det gør en forskel at handle lokalt, hvilket jeg selv er meget bevidst om. Samtidig ser jeg gerne mere erhvervsudvikling, som skaber arbejdspladser og styrker kommunens økonomi. Jeg er fortsat tilhænger af at udvikle A.P. Møllers Allé II med små og mellemstore virksomheder. Vi har samtidig et rigtig godt samspil med vores erhvervsdrivende om vores nye erhvervs- og turismestrategi, for eksempel om lokal gastronomi og iværksætteri.«
8. Fritidslivet
»Lige netop i fritidslivet viser det sig tydeligt, at vores lille kommune er ressourcestærk. Vi har rigtig mange foreninger og fritidsaktiviteter med tilbud til alle aldre og interesser: fra idræt og kultur til spejderarbejde og voksenundervisning. Der er rig mulighed for at blive aktiv både som deltager og frivillig, og vi arbejder på en ny kultur- og fritidspolitik, så vi bedst muligt kan bakke op om alle gode initiativer.«
9. Kulturlivet »Dragør har en fantastisk kulturarv, som er utrolig vigtig at værne om. Vi har fra C foreslået at styrke vores fastelavns-
traditioner med endnu flere aktiviteter, og jeg synes også, at den syngende kommune er et dejligt initiativ fra Musikog Kulturskolen. Samtidig skal der være plads til ny kultur som events og musikarrangementer, men på en balanceret facon med respekt for beboere i området, ikke mindst i den gamle by.«
10. Ungdomslivet
»Jeg har været med til at søsætte UngDragør, som samlede klubberne og ungdomsskolen og nu har rigtig mange gode tilbud til børn og unge. Storbyen trækker i vores teenagere, men det er vigtigt at komme fra stærke, sociale fællesskaber, hvor man kender og passer på hinanden. Vi har et fælles ansvar for at lære de unge gode vaner – både som kommune og som forældre.«
11. Boligudbuddet i Dragør
»Jeg er meget opmærksom på behovet for flere mindre boliger til ældre og enlige, men vi har en kæmpe udfordring med restriktioner i støjzonen fra lufthavnen, som desværre rækker langt ind i vores boligområder. Vi ønsker hverken at bygge på Engvej eller i Hvidtjørnen, men er åbne for boligudvikling i Rødtjørnen, så snart der ikke længere er behov for flygtningeboliger.«
12. De mest sårbare i samfundet
»De medborgere, som er i denne gruppe, har ofte mange forskellige udfordringer, for eksempel en blanding af psykiske problemer og et misbrug, som kræver en bred indsats. For mig er det vigtigt, at vi, uanset hvad, betragter personen som en ressource, der med den rette hjælp kan leve et værdigt liv til glæde for både ham/hende og de pårørende. Nogle kan arbejde og andre ikke. At favne begge grupper handler for mig om ordentlighed.«
Kandidatrunden
I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuelt input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt.
Tidligere i år har vi præsenteret alle spidskandidaterne ved årets valg, og frem mod valget fortsætter vi med kandidatrunden, hvor du kan møde en lang række af de andre kandidater, der også stiller op til KV25. Vi har bedt dem om at komme ind på, hvad de vil arbejde på inden for 12 konkrete områder som blandt andet skoler, erhvervsliv, ældrepleje og kultur.
Mia Tang er kandidat for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget i Dragør. Privatfoto
»Jeg ønsker et nyt, moderne bibliotek og kulturhus
«
Mød Helle May Nielsen, der stiller op for Venstre til kommunalvalget. Hun vil blandt andet arbejde for bedre offentlig transport til Dragør og et nyt og moderne bibliotek og kulturhus, gerne på havnen.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Helle May Nielsen fortæller her, hvad hun vil arbejde for, hvis hun bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.
1. Økonomi og budgetter »Dragør skal drives ansvarligt og med omtanke og respekt for borgernes skattekroner. Jeg ønsker fokus på kernevelfærd, som kommer borgerne direkte til gode. Hver krone skal skabe værdi for børn, ældre og familier i hverdagen.«
2. Kystsikring
»Kystsikringen er en nødvendighed. Vi skal have en samlet plan, hvor staten tager medansvar, og hvor løsningerne både beskytter vores by, natur og kulturmiljø. Det skal ske med borger-dialog og gennemsigtighed.«
3. Ældrepleje
»Ældreplejen skal bygge på valgfrihed, respekt og tryghed. Jeg støtter etableringen af et friplejehjem som supplement til Enggården. Desuden ønsker jeg mere kontinuitet og mindre bureaukrati i hjemmeplejen – med fokus på de varme hænder.«
4. Folkeskoler
»Venstre har, i de sidste fire år, været med til at trække folkeskolen i en bedre retning. Derfor skal vi fortsat sikre, at folkeskolen i Dragør er et sted, hvor både faglighed og trivsel prioriteres. Jeg støtter Venstres forslag om to voksne i dansk- og matematiktimer i indskolingen og vil arbejde for mindre skærmtid og stærkere fællesskab.«
5. Daginstitutioner
»Børn skal have omsorg, nærvær og tryghed i hverdagen. Jeg vil arbejde for et samlet skifte fra børnehave til skole i august – ikke i maj – så børnene kun oplever ét skifte og får en mere stabil og tryg skolestart med sammenhæng i omgivelser, pædagogik og relationer. Det er desuden en høj prioritet for mig, at vi i Dragør lever op til minimumsnormeringerne i vuggestuer og børnehaver – og meget gerne på den gode side af kridtstregen! Andet kan vi ikke være bekendt overfor vores børn og personalet.«
6. Klima og natur
»Jeg ønsker en grøn omstilling med sund fornuft. Fokus skal være på kystsikring, natur og lokal handling. Jeg vil også arbejde for, at lufthavnens udvikling sker i balance med klima og borgernes trivsel, og er meget nysgerrig på, om det er muligt at stoppe for natflyvninger mellem kl. 24 og 06, som man gør i andre internationale lufthavne. Jeg har desuden fokus på vigtigheden af stabile og effektive busforbindelser, idet vi ligger lidt isoleret uden togforbindelser. Vi har mange pendlere til København og lufthavnen, og for at Dragør forbliver en attraktiv kommune at bosætte sig i, skal de offentlige transportforbindelser være så optimale som overhovedet muligt.«
7. Butikker og erhvervsliv »Dragør skal være et sted, hvor det er ukompliceret og attraktivt at drive virksomhed. Jeg støtter afskaffelse af dækningsafgiften, hurtigere sagsbehandling og en levende havn, hvor erhverv, kultur og byliv går hånd i hånd.«
8. Fritidslivet
»Et stærkt fritidsliv binder kommunen sammen. Jeg vil fortsat støtte idræt, foreninger og frivillige gennem gode faciliteter og en fællesskabspulje til lokale initiativer – og sikre, at børn og unge har adgang til meningsfulde fællesskaber.«
9. Kulturlivet
»Jeg ønsker et nyt, moderne bibliotek og kulturhus, som møder både børnefamilierne og de øvrige generationer. Vi har brug for et moderne og tidssvarende samlingspunkt i byen, hvor liv, læring og debat går hånd i hånd – gerne tæt på havnen og med gode parkeringsforhold.«
10 Ungdomslivet
»Jeg vil støtte unges trivsel og fællesskab – både gennem UngDragør og nye initiativer som ungerum på skolerne. Det skal være trygt at være ung i Dragør, og vi skal arbejde mod en alkoholfri ungdomskultur. At vi i Dragør ligger helt i top, hvad angår alkoholforbrug blandt store børn og unge skal simpelthen ændres.«
11. Boligudbuddet
»Dragør skal have boliger, der både tiltrækker børnefamilier og ældre. Jeg støtter flere senioregnede boliger og en balanceret udvikling, der bevarer Dragørs særlige identitet og grønne omgivelser.«
12. De mest sårbare i samfundet »Alle skal føle sig set og hørt i Dragør. Jeg vil arbejde for en hurtig og respektfuld indsats, når nogen mistrives og sikre et tæt samarbejde mellem kommunen, familierne og civilsamfundet, så ingen falder mellem to stole.«
Om Helle May Nielsen
Alder: 42 år.
Uddannelse og job: Uddannet A-aut. tandplejer, men arbejder nu som nordisk produktchef for Straumann Group.
Familie: Bor i Dragør med sin kæreste og deres lille datter på 2 år. Bonusmor til to teenagere.
Fritidsinteresser: Familieliv, islandske heste og elsker Nordjylland, hvor hun er født og opvokset.
Politisk erfaring: Ny kandidat for Venstre i Dragør, næstformand for Venstre i Dragør gennem flere år.
Helle May Nielsen stiller
Det sker ...
Onsdag den 12. november
Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl
Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.
Kl. 18 Menighedsrådsmøde i Store Magleby Kirke
Der er menighedsrådsmøde i Store Magleby Kirkes Graverbolig. Alle er velkomne.
Lørdag den 15. november
Kl. 12 Julemarked på Amagermuseet
Amagermuseets traditionsrige julemarked slår dørene op for en tidsrejse tilbage til den gode og hyggelige jul, som den blev fejret gamle dage. Julemarkedet fortsætter om søndagen den 16. november. Entré.
Kl. 12 Juleudstilling på Amagermuseet
På den gamle museumsgård emmer der af historisk julenostalgi. Du kan opleve juleskikke, som du kender fra barndommens jul, men også glemte skikke, der er forsvundet i takt med tiden. Juleudstillingen fortsætter onsdag til søndag til den 21. december. Entré.
Kl. 20 Musikforedrag: »Rør ved mig« Madhuset, Kongevejen 21B Lecia fortæller om sit liv på den danske musikscene. Entré.
Søndag den 16. november
Kl. 13 Borgersamling – erhvervsområde nord Køjevælen, Ndr. Dragørvej, Dragør Der er borgersamling ved Køjevælen på Ndr. Dragørvej for at skabe opmærksomhed om planerne for erhvervsområde nord. Alle er velkomne.
Kl. 15 Valgmøde: Spidskandidater Hollænderhallen
Dragør Nyt inviterer til den store spidskandidatdebat i Hollænderhallen. Alle er velkomne.
Kl. 16 Hjerterum i Store Magleby Kirke Hjerterum ved Gitte Turin. Fri adgang.
Kl. 16 Musik i Dragør Kirke Dragør Musik og Kulturskole arrangerer musik i kirken. Fri adgang.
Mandag den 17. november
Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek
Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.
Kl. 16 Workshop:
Sådan får du dit første fritidsjob Store Magleby Skole
UngDragør arrangerer workshop for unge, der vil lære at skrive ansøgning, gå til jobsamtale og søge fritidsjob. Tilmelding nødvendig.
Kl. 19 Foredrag ved Jørn Steen Larsen
Dragør Borgerforening
Jørn Steen Larsen fortæller videre om sit liv som restauratør. Kun for medlemmer – Tilmelding nødvendig.
Tirsdag den 18. november
Kl. 8 Kommunal- og regionsrådsvalg Valg til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
Kl. 9.45 Demenscafé for pårørende Wiedergården
Ældre Sagen afholder demenscafé for pårørende på Wiedergården. Fri adgang.
Kl. 10 Workshop: Baby hånd- eller fodaftryk Dragør Bibliotek
Skab et smukt minde med jeres baby ved at forme et hånd eller fodaftryk i ler. Fri adgang – kræver billet.
Kl. 18 Offentligt menighedsrådsmøde Dragør Kirke Menighedsrådsmøde i Dragør Kirkes sognegård. Alle er velkomne.
Kl. 18.30 Foredrag i Lokalhistorisk Forening Festsalen på Wiedergården Forfatter og forsker Trine Engholm Michelsen fortæller om Svend Truelsen, efterretningsofficer med tilknytning til Dragør. Tilmelding nødvendig – gratis for medlemmer.
Onsdag den 12. november
Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.
Kl. 15 Litteraturcafé på Wiedergården Litteraturcafé i samarbejde mellem Ældresagen og Dragør Bibliotek. Tilmelding nødvendig – entré.
Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl
Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.
En rejse tilbage til den gamle jul
Af Freja Bundvad
Amagermuseets traditionsrige julemarked slår dørene op fra lørdag den 15. november og byder besøgende indenfor til en nostalgisk juleoplevelse, hvor historiske traditioner og lokal hygge er i centrum. I den ene længe på Nordgården er der opstillet et julemarked med et bredt udvalg af varer. Her kan man finde lokalt håndværk, hjemmebagte småkager, julepynt, hjemmestrik og andre produkter, der egner sig som julegaver, værtindegaver eller kalenderpakker.
Julemarkedet kan opleves i weekenderne den 15. og 16. november samt den 22. og 23. november klokken 12–16.
Der er også mulighed for at få dekoreret et honninghjerte med eget navn eller navnet på en kær person. Hvis
sulten melder sig, er sommerkøkkenet åbent med friskbagte æbleskiver, gløgg, kaffe og kolde drikke. Historisk juleudstilling
Nissesporjagt for børn
For de yngste gæster er der arrangeret en nissesporjagt. Museets nisse har mistet sit tøj og gemmer sig et sted på
gården. Børn kan hjælpe med at finde nissens tøj og dermed sikre, at det bliver jul i år. Det anbefales at holde øje med de grønne snore undervejs.
Fra den 15. november og helt frem til den 21. december – onsdag til søndag kl. 12–16 – kan man desuden opleve museets juleudstilling. Den gamle museumsgård er pyntet op med juleskikke fra både nyere og ældre tid. Hver stue er indrettet med sit eget tema.
I Dirch Jansen-stuen er temaet inspireret af sangen »Højt fra træets grønne top« og bogen Peters jul. Her står et pyntet juletræ med nisse i toppen og traditionelle julelækkerier. I pigekammeret kan man se, hvordan den svenske tjenestepige Alma har pyntet op til jul. Udstillingen rummer også interaktive elementer som lykkehjul og juletræ med lokale julehistorier.
I den ene længe er der traditionelt julemarked med mange lækkerier. Foto: TorbenStender
Levende Låger fylder 14 år – årets juletradition har stor opbakning
Den lokale decembertradition Levende Låger er atter klar til at sprede julehygge med årets julekalender i Dragørs gader.
Af Freja Bundvad
December nærmer sig, og det samme gør en af Dragørs mest stemningsfulde juletraditioner: Levende Låger.
Siden 2012 har denne daglige decemberbegivenhed trukket både lokale og besøgende gennem byen til små juleoplevelser bag byens vinduer – og i år er det 14. gang, lågerne åbner.
Bag arrangementet står en frivillig gruppe, og forberedelserne er i fuld gang. Mange beboere og grupper har meldt sig som værter for en låge – der er i skrivende stund enkelte ledige datoer.
Mødestedet under lampen på Badstuevælen. Arkivfoto: TorbenStender
Den hyggelige juletradition trækker som regel mange mennesker til. Arkivfoto: TorbenStender
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør Blomster, advent
og jul
Mandag d. 24. nov. kl. 19.00
i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14
Julestemningen er på vej igen og juleting har allerede været fremme i butikkerne næsten siden sommeren sluttede så derfor har vi nok engang fået vores blomsterdekoratør og ex majestæt Annette til at komme for at hjælpe og lære os om binderiets svære kunst.
Vi skal denne gang lave årets julekrans, advent eller dørkrans inspireret af Annette. Hvis man selv har beskæresaks, bidetang, kniv og evt. limpistol må det meget gerne medtages, samt hvis man har noget i haven eller skufferne som man gerne vil dele ud af.
Kun 195 kr. pr. deltager – dækker materiale og evt. et glas vin. Tilmelding er nødvendigt senest onsdag den 19. november på www.borgerforening.dk
Kommende arrangementer:
17. nov. Passion for mad, vin og mennesker
30. nov. Julemarked
8. dec. Julemiddag
28. dec. Skumslukning
Alle kan være med At være vært for en levende låge kræver hverken sceneoptræden eller store rekvisitter. Det vigtigste er lysten til at dele lidt julestemning – måske gennem en særlig
julepynt, en personlig tradition eller en fortælling om huset bag dagens låge. Man kan vælge selv at fortælle eller lade arrangørerne stå for det. Arrangørerne understreger, at dagens værter ikke behøver at sørge for noget praktisk –sanghæfter og juleknas kan medbringes af gruppen.
Et kvarters julehygge
Levende Låger finder sted hver dag i december klokken 17.00 (juleaftensdag dog klokken 11.00). Mødestedet er skiltet på Badstuevælen, hvorfra deltagerne sammen
går til dagens adresse. Hele seancen varer 20–25 minutter og inkluderer en lille gåtur, en præsentation af vinduet og måske en julesang. Lørdage kan turen være lidt længere – de kaldes derfor »Lang lørdag med Levende Låger«.
Beboere i og omkring Den Gamle By, som har lyst til at være med, kan kontakte Helle Hende på telefonnummer 22 51 36 60 eller e-mail hellehende05@gmail.com –så kan man høre mere om den hyggelige tradition og de de sidste ledige datoer.
Lions indsamler brugte briller ved valgstederne
Brugte briller fra Danmark kan få nyt liv hos synshæmmede i Afrika og Latinamerika.
Af Freja Bundvad
Når borgerne i Dragør møder op for at stemme til kommunal- og regionsvalget, kan de samtidig aflevere gamle briller til genbrug. Lions Dragør placerer indsamlingskasser ved begge afstemningssteder og deltager dermed i Lions Club Internationals globale brilleindsamlingsprogram.
Formålet er at give mennesker med synsproblemer i lav- og mellemindkomst-
lande adgang til briller, som ellers er uden for deres rækkevidde. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er omkring 120 millioner mennesker synshæmmede som følge af ubehandlede synsfejl – en tilstand, der ofte kan afhjælpes med noget så simpelt som et par briller, også selvom de har været brugt tidligere.
Brillernes rejse Brillerne, som afleveres i
Er det virkelig pengene der styrer livet?
Foredrag med Mikkel Wold, sognepræst, forfatter og medlem af etisk råb om værdier, håb og det vi ikke kan måle, men som gør livet værd at leve.
indsamlingskasserne, bliver sendt til et af Lions Clubs renoveringsværksteder. Her bliver de renset, målt op og sorteret af frivillige. Brillerne mærkes med styrke og pakkes i kasser á 50 styk med samme styrke. Kassérbare briller bliver skilt ad, og materialerne sendes til genbrug. Resultatet er, at cirka 30.000 brugbare briller hvert år sendes videre til mennesker, der har brug for dem.
På modtagerstederne, som typisk ligger i Afrika og Latinamerika, bliver synet testet af
Om brille-projektet
professionelle øjenlæger eller trænede frivillige fra Lions. Derefter tildeles den enkelte en brille, der matcher deres behov.
Alle typer briller har værdi
Ud over at forbedre livskvaliteten for modtagere i udlandet, har brilleindsamlingen også en miljømæssig gevinst. Briller, der ikke kan genbruges, bliver omdannet til skrot, hvilket bidrager til lokale Lions-aktiviteter og reducerer affaldsmængden.
Lions Dragør opfordrer alle til at medbringe deres aflagte briller til enten Hollænderhallen eller Dragør Skole, når krydset skal sættes den 18. november. Det er muligt at aflevere både læsebriller, solbriller og almindelige briller – uanset styrke. Også briller med meget svag eller stærk styrke er efterspurgt.
Lions Club International er en frivillig humanitær organisation med over 1,4 millioner medlemmer i mere end 200 lande. Organisationen blev grundlagt i 1917 og har siden 1925 arbejdet med synsrelaterede indsatser – inspireret af Helen Keller, som opfordrede Lions til at blive »de blindes riddere«.
Brilleindsamlingen er en del af det globale program
Lions Recycle For Sight, som drives af Lions og Leos, Lions ungdomsorganisation. Projektet sigter mod at forbedre livskvaliteten for mennesker med synsproblemer ved at give dem gratis adgang til genbrugte briller. Lions Eyeglass Recycling Centers drives primært af frivillige og støttes af donationer og midler fra Lions Clubs International Foundation. Ubrugelige briller genanvendes miljøvenligt, og overskuddet fra materialer går til lokale humanitære formål.
Programmet understøtter FN’s verdensmål om sundhed, uddannelse og bæredygtighed ved at gøre synshjælp tilgængelig i områder, hvor briller er en luksus,
Bannor-Kristensen sammen med europaminister Marie Bjerre og Venstre-kandidaterne
Erhvervspris til lokal iværksætter – hjælper barnløse på landsplan
Ditte Bannor-Kristensen modtog Venstre i Dragørs Erhvervspris for sit arbejde med gravidtid.dk – en digital platform, der støtter mennesker i fertilitetsbehandling og bryder med tavsheden om barnløshed.
Af Freja Bundvad
Dragør-iværksætteren Ditte BannorKristensen, stifter af gravidtid.dk, blev torsdag aften hyldet, da hun modtog Venstre i Dragørs Erhvervspris ved et arrangement hos Framehouse på A. P. Møllers Allé.
Prisen blev overrakt af Venstre i Dragør, og ud over partiets lokale kandidater og medlemmer var europaminister Marie Bjerre (V) også til stede ved arrangementet. »Gode vilkår for iværksættere er en
del af Venstres kerne-dna. Vi mangler især kvindelige iværksættere i Danmark, og derfor er det glædeligt, at Ditte Bannor-Kristensen viser vejen for, hvordan man med flid og dygtighed skaber nye løsninger, der rækker langt ud over kommunegrænsen. Det er den type iværksætteri, Danmark skal leve af i fremtiden,« udtalte ministeren. Tryg platform i tabubelagt felt Gravidtid.dk er en digital platform, der både rådgiver, underviser og sælger udstyr til dem, der drømmer om
Ditte BannorKristensen havde taget manden Jacob og parrets tre børn med til prisuddeling. Foto: TorbenStender
to streger på en graviditetstest – og til dem, der hjælper dem med at nå dertil.
Bag virksomheden står Ditte Bannor-Kristensen, tidligere sundhedsjournalist på DR, som har kombineret faglighed og egne erfaringer med fertilitetsbehandling. Formålet er at gøre en ellers stille og sårbar livsfase lidt mindre ensom – og meget mere oplyst.
»Jeg er utroligt stolt over, at gravidtid.dk modtager prisen. Det er en stor anerkendelse af det arbejde, vi hver dag lægger i at tilbyde produkter af ordentlig kvalitet og skabe tryghed, nærvær og viden, baseret på reel forskning,« fortæller Ditte Bannor-Kristensen.
»Rejsen mod graviditet er stadig et af de sidste tabuer, som vi ofte ikke deler med andre end vores partner, selvom hvert tiende barn i dag bliver til med fertilitetsbehandling, og hvert femte par oplever infertilitet og bruger mere end et år på at blive gravide,« uddyber hun.
Skaber vækst og forandring Gravidtid.dk drives fra Dragør, hvor både kontor og lager er placeret, men kunderne er fordelt over hele landet.
Helle Barth, kommunalbestyrelsesmedlem (V) og 2. viceborgmester, motiverede valget af årets prismodtager: »Gravidtid er et stærkt eksempel på, hvordan iværksættere i Dragør kan skabe vækst og arbejdspladser på et højt fagligt niveau – og samtidig gøre en forskel for mennesker,« lød det i hendes tale.
Foredrag om Dragør-forbundet efterretningsofficer
Foredrag om Svend Truelsen og hans skjulte rolle under Anden Verdenskrig.
Af Freja Bundvad
KÆRE ALLE
Om mindre end en uge skal du sætte retningen for fremtidens Dragør.
Jeg er klar til at fortsætte ledelsen af Dragør – for vores fællesskab, vores tryghed og vores fremtid.
Jeg er også klar til at tage en ekstra tørn og sikre, at Dragør og Amager ikke glemmes i den nye, store Region Østdanmark.
Dragør har en unik styrke: Vi kender hinanden, vi har et stærkt fællesskab, og vi finder løsninger sammen, der skaber værdi for os alle.
Jeg lover dig ikke guld og grønne skove. Men jeg lover dig:
• At jeg vil gøre alt for, at kommunalbestyrelsen samarbejder til gavn for Dragør.
• At jeg vil fortsætte med at tage ved lære af de fejl, vi begår.
• At jeg vil fortsætte med at arbejde for en sund økonomi.
• At jeg vil gøre alt for at sikre den borgernære velfærd.
• At jeg vil fastholde fokus på klima og miljø.
• At vi værner om vores byudvikling og havn.
• At jeg vil gøre Dragør til en attraktiv samarbejdspartner for Folketinget, regionen, virksomheder og interesseorganisationer.
Med andre ord: Det, du har fået de sidste fire år, vil du få mere af – men med fornyet energi og blik mod fremtiden
Den 18. november 2025 inviterer Dragør L okalhistoriske Forening til foredrag med Trine Engholm Michelsen, der fortæller om den danske efterretningsofficer Svend Truelsen og hans rolle under Anden Verdenskrig. Arrangementet finder sted i festsalen på Wiedergården og er gratis for medlemmer af foreningen. Øvrige gæster er velkomne mod entré. Svend Truelsen, som havde tilknytning til Dragør, spillede en central rolle i det illegale efterretningsarbejde under den tyske besættelse. I 1943 opererede han som efterretningschef på Axelborg og blev året efter inviteret til London for at samarbejde med de allierede. Foredraget bygger på Trine Engholm Michelsens seneste bog, som netop er udkommet.
efterretningstjenester og har siden 2022 arbejdet som selvstændig forfatter. Med en ph.d. i international politik
formidler hun i foredraget et portræt af en hidtil overset skikkelse i den danske modstandsbevægelse.
Trine Engholm Michelsen har en baggrund som analytiker i politiets og forsvarets
Trine Michelsen har en ph.d. i international politik og har arbejdet i 15 år som analytiker i politiets og forsvarets efterretningstjenester. Pressefoto: Rune Hansen
Mit mål er et Dragør, hvor vores ældre føler sig trygge, vores børn og unge trives i stærke lokale fællesskaber, og hvor kulturen og fritidslivet, vores erhvervsliv og havn, har gode vilkår.
Tak for din opbakning – lad os sammen føre Dragør trygt videre
Ditte
Henrik Kjærsholm-Niclasen (tv) og Helle Barth (th). Foto: TorbenStender
Tang skal på skoleskemaet – ny undervisning på
Tang har vi nok af i Dragør, men det behøver ikke kun at være noget, man træder på ved Mormorstranden. For udeskolevejleder Franciska Krohn Tøgern er tang et oplagt middel til kreativ læring, og lige nu drømmer hun om at lave faste undervisningsforløb med tang for Dragørs skoleelever. Franciska Krohn Tøgern har derfor holdt en workshop om undervisning
med tang, hvor hun har undervist kolleger fra byens tre skoler. »Mit største ønske er, at nogle lærere prikker mig på skulderen og spørger, om jeg vil lave forløbene med deres klasser. Tang er så fyldt med muligheder, både fagligt, kreativt og miljømæssigt,« siger hun.
Tang spiller nemlig en kæmpe rolle i verdens økosystem, hvor det kan optage store mængder CO₂. Derfor er det oplagt, at børn i en havneby som Dragør lærer tangens potentiale at kende. Tangforløbene er tænkt som tværfaglige. Ud over biologi og fysik kan eleverne lave logbøger i dansk, udnytte tangens farvestoffer i billedkunst, lave
bioplast i naturfag og smage på tang i madkundskab.
Dyrkede kartofler i ålegræs I foråret begyndte Franciska Krohn Tøgern at dyrke kartofler i en bunke tang i skolegården, og nu har hun netop høstet adskillige nye kartofler sammen med eleverne, helt uden at få jord under neglene. På et lille jordstykke i skolehaven havde hun i foråret lagt fem læggekartofler, som hun dækkede til med ålegræs. Herefter passede de sig selv hele sommeren. Efter ferien var der så mange kartofler, at alle børnene i hendes klasse kunne få to kartofler med hjem hver.
»Der kom 50 kartofler ud af de fem læggekartofler. Det er jo ret vildt. Og de var rene. Der var ikke noget jord på dem, for de har bare ligget i det der tang. Det kan man også gøre i madkundskab på andre skoler. Tang har bare så mange muligheder,« fortæller hun begejstret.
Inspiration til hele Danmark På workshoppen med Franciska Krohn Tøgern eksperimenterede lærerne med
alt fra målinger af saltholdighed og sigtbarhed til kreative øvelser, hvor de tegnede ud fra hinandens beskrivelser af havbunden. Hun havde tilrettelagt forløbet, så lærerne kom igennem de samme øvelser, som de selv kan tage deres egne klasser med ned til vandet og lave.
For Franciska Krohn Tøgern handler det både om at vække nysgerrig-
ningen. Der er så rigeligt at gøre som skolelærer, så jo nemmere det er at tage et færdiggjort forløb ned fra hylden, desto større er sandsynligheden for, at det bliver brugt, mener hun. Dragør Kommune står bag hjemmesiden detstoreklasselokale.dk, hvor lærere i hele Danmark kan finde inspiration til udeundervisning og hente konkrete forløb ligesom dem, Fran-
Stem på en kandidat der kender hverdagen på en almindelig arbejdsplads
Ole H. Hansen fra Socialdemokraterne er 3F’er og kender Dragør ind og ud. Han ved, at gode arbejdspladser er med til at give god service for borgerne.
Festligt foredrag
i Dragør Borgerforening
Foredrag med Jan Hertz i Dragør Borgerforening bød på anekdoter fra Amagerscenen, Tivoli og i royalt selskab.
Af Freja Bundvad
Dragør Borgerforening havde søndag den 9. november 2025 inviteret til foredrag med skuespiller Jan Hertz, og salen fik sig en livlig og humoristisk eftermiddag i selskab med den erfarne teatermand. Det fortæller Per G. Larsson fra borgerforeningen. Arrangementet, der fandt sted i foreningens lokaler, bød på fortællinger fra Hertz’ lange karriere, især perioden
som direktør for Amagerscenen i 1989–1997. Publikum hørte blandt andet om operetten Frøken Nitouche, der blev opført på teatret i 1990, hvor Hertz selv måtte ud og skaffe sponsorer.
En af disse sponsorer var KTAS, oprindeligt Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, der donerede 1,9 millioner kroner – mod at en mobiltelefon indgik i forestillingen som reklame. Det viste sig dog hurtigt at være en malplaceret idé.
DRAGØR ROTARY
Torsdag den 27. nov. kl. 18.30 kan man på Dragør Strandhotel møde Hanne Rimmen Hønsestrik i Dragør Rotary
Den internationalt anerkendte strikkedesigner Hanne Rimmen besøger Dragør Rotary Klub og fortæller om sin nye bog »HØNSESTRIK« Mødet slutter med spisning
Deltagerne betaler selv for middagen (200 kr.)
Gæster med interesse for Hønsestrik og Rotary er velkomne
Tilmelding er nødvendig senest den 25. nov. på e-mail sl@groenbech.com
Til gengæld kunne orkestergraven udvides fra seks til ti musikere under ledelse af James Price.
Royale anekdoter
Efterfølgende tiltrådte han som underholdnings- og oplevelseschef i Tivoli, hvor han blandt andet samarbejdede med Dronning Margrethe. Ifølge Jan Hertz mødte hun op til deres første møde med H.C. Andersens eventyr under armen – og særdeles velforberedt.
Et særligt indslag i foredraget var Jan Hertz’ fortælling om sit samarbejde med skuespilleren Ebbe Rode. Da Jarl Friis-Mikkelsen ikke havde tid til at tage på turné med Rode, blev Hertz spurgt, om han ville
overtage rollen. Men først krævede han et møde med Rode, hvilket resulterede i en morsom parodi på deres første samtale – til stor latter i salen.
Afslutningsvis fortalte han om en optræden i anledning af Dronningens 50-års fødselsdag, hvor han parodierede regenten. Det førte til en invitation til middag på Fredensborg med 55 gæster. Efter middagen skulle han –ifølge Prins Henrik – »lave min kone!«
Foredraget sluttede med stort bifald til Jan Hertz. Mad, vin og mennesker Næste arrangement i Dragør Borgerforening er mandag den 17. november klokken 19 i Beghuset, hvor Jørn Steen Larsen vil fortælle fra et langt og spændende liv. Det bliver en fortsættelse fra et møde tilbage i 2023, hvor han på slap line fik berettet første halvdel om et liv som restauratør og med passion for made vin og mennesker. Og han lover en kort reprise fra dengang, så alle kan være med.
Jan Hertz fortalte levende om sin lange karriere til søndagens arrangement. Foto: Dragør Borgerforening
Camilla Lærkesen
De forskellige tangarter skal identificeres. Foto: Camilla Lærkesen
Kartofler kan dyrkes i tang. Foto: Camilla Lærkesen
Havbunden studeres. Foto: Camilla Lærkesen
Sikker sejr sikrer vintertop
Topbraget mellem Dragør og CBS viste forskellen på et studenterhold og et klubhold.
Af Henrik Rosschou
Dragør sikrede førstepladsen vinteren over i efterårets sidste turneringskamp. En stensikker 0–4-sejr over rækkens nummer to på Frederiksberg Stadion.
At der var så stor forskel på nummer ét og to, selvom begge hold før kampen kun havde to nederlag, viser, at Dragør er på rette vej. Trænerteamet Janus Krüger og Tom Pilgaard har spillet holdet sammen, så modstanderne må frygte den »gule fare«.
Dragør kom godt fra start, og Tobias Hjorth havde kampens første afslutning på CBS’ mål efter fint forarbejde af Mathias Rahbek. Skuddet blev blokeret tæt under mål. Bolden blev holdt i live, og Leonardo Han afsluttede kort efter, men for langt udefra og uden nok fart. CBS forsøgte at sætte Dragør under pres, men når de endelig kom til afslutninger, var de langt fra præcise. Flere forsøg fløj forbi Mads Glæsners mål –også takket være et solidt forsvar, der stod en sikker kamp.
Efter 17 minutter fik Dragør sat tingene på plads. Mads Lund spillede den igen flot fri til Mathias Rahbek, som sikkert sparkede 0–1 ind. Sådan tager man luften ud af et hjemmehold, der troede, at de styrede spillet.
Kontra og mål
Kort efter fik Tobias Damkær en gratis mulighed langt udefra efter et indkast fra Mads Lund, som Oliver Joost headede videre. Damkær trykkede af direkte, og CBS-keeperen fik med besvær fat i bolden, der var tæt på at snige sig ind. Dragør kom foran 0–2 efter 24 minutter med en eminent scoring af Mads Lund. CBS angreb, men forsvaret brød, og Julius Damkær satte en kontra i gang. En lang bold fandt Leonardo Han, der med en modstander på ryggen spillede Tobias Damkær. »Tub« sendte Lund i dybden, og fra en nærmest vanvittig vinkel lagde han bolden ind under målmanden. Bolden gik i mål under CBS-keepe-
ren, som må tage en del af ansvaret. Lund viste igen klasse. Var det årets Dragør-mål?
Nu var de gode råd dyre for CBS. Hjemmeholdet forsøgte at presse Dragør tilbage, men når det lykkedes, var afslutningerne fortsat upræcise. Efter cirka 25 minutter lykkedes presset, men chancer blev det ikke til. Forsvaret med Julius Damkær, Daniel Graae og Tobias Oppermann udgjorde en levende mur foran Glæsner. Dragør rundede første halvleg af med 0–3. CBS var i angreb, men Tobias Hjorth generobrede og sendte bolden til en fri Mathias Rahbek, der straks fandt Oliver Joost i venstre side. En perfekt aflevering, en kølig afslutning – og ingen chance for målmanden. Det blev en første halvleg, hvor Dragør of te blev presset, men igen og igen vendte spillet og straffede CBS med hurtige, effektive omstillinger. Som Dragørs formand, Carsten Hein, sagde i pausen: »Tre angreb, tre mål.«
Stillingen i serie 1 ved Dragør Nyts deadline mandag.
Daller og Walker
Til anden halvleg skiftede Dragør Oliver Joost og Mathias Rahbek ud. Ind kom Daniel »Daller« Nielsen og Kasper Walker. CBS lagde et tryk fra start, men afslutningerne susede langt forbi.
Dragør omsatte hurtigt spillet til angreb og scorede til 0–4 efter 57 minutter. Indskiftede Walker blev nedlagt i en duel, hvor en CBS-spiller gik hårdt til ham. Var det i feltet? Dommeren placerede forseelsen uden for feltet og dømte frispark.
Frisparket tog Leonardo Han sig af og sendte den ind uden chance for målmanden. En påmindelse om forskellen på et sammenspillet klubhold og et sammenbragt studenterhold. CBS imponerede i efteråret, men foråret bliver spændende.
Sikker vinterfører
Dragør over vintrer på førstepladsen –fuldt fortjent. Holdet kan gå på vinterferie med tro på, at foråret giver fuld gevinst.
Tak for et fortryllende efterår og for opbakningen fra de trofaste tilskuere i tykt og tyndt. Vi ses den 28. marts 2026 til udekampen mod KFUMs Boldklub. God vinter.
Valgdebat i Hollænderhallen Søndag den 16. november kl. 15–17.30: Den store spidskandidatdebat Se mere på
Liste L – Sydamagerlisten
En værdig alderdom i Dragør
Faglighed og arbejdsglæde tilbage i ældreplejen.
Gode naboer må godt stille krav til hinanden
Det gør vi også til Københavns Lufthavn.
En familie på 2 voksne og 2 børn kan ved en sammenlægning få 25.000 * kr. ekstra om året
Kernevelfærd fremfor rådhuse
Mindre administration, mere faglighed, tid og penge til kerneydelser.
Læs mere og se vores 10 stærke kandidater på www.sydamagerlisten.dk
Mathias Rahbek, målscorer til 0–1. Foto: Henrik Rosschou
Mads Lund, målscorer til 0–2.
Foto: Henrik Rosschou
Holdbillede før kamp – et fuldt koncentreret hold, klar til det vigtige opgør. Foto: Henrik Rosschou
Regnbuebænk, havfrue og penge til skoler:
Det mener borgerne i Dragør om de store diskussioner
Constructive Institute har stillet spørgsmål om nogle af de emner, der har optaget debatten i Dragør de senere år – resultaterne spænder vidt.
Det er intet mindre end Danmarks største opinionsundersøgelse, det danske Constructive Institute har gennemført i forbindelse med kommunal- og regionsvalget i år. 100.000 danskere er blevet spurgt om deres holdning til medier, politik og ultralokale spørgsmål – også i Dragør, hvor 636 personer har givet deres mening til kende om en række af de spørgsmål, der har fyldt i samtaler, læserbreve og politiske debatter de senere år.
VORES DRAGØR
Dansk Folkeparti står vagt om dansk kultur og Dragørs særpræg Stem lokalt på
JØRGEN HONORÉ for et trygt Dragør, hvor vores kulturelle værdier bevares
JØRGEN HONORÉ
Svarene har en statistisk usikkerhed på mellem 2,3 og 3,9 procent – det vil sige, at tallene reelt kan være det antal procent lavere eller højere. Her er nogle af resultaterne af Constructive Institutes undersøgelse, som instituttet har stillet til rådighed for blandt andet landets medier.
Flertal for regnbuebænken
Da et flertal af kommunalpolitikerne i forsommeren fik sat en bænk med regnbuebemaling op uden for rådhuset på Kirkevej, skabte det en voldsom debat. Regnbuen er et symbol for kønsminoriteter og seksuelle minoriteter, og den politiske støtte til mangfoldighed førte ikke bare til voldsomme udsagn i debatfora og læserbreve, men også til gentagne tilfælde af hærværk mod bænken. Tilsyneladende var det dog et højtråbende mindretal, der markerede sig. I hvert fald erklærer 44 procent af
de adspurgte sig enige eller meget enige i beslutningen om at opstille bænken, mens kun 19 procent erklærer sig uenige eller meget uenige. Kærlighed til havfruen
I den anden ende af kommunen har et stykke offentlig udsmykning også vakt diskussion. Det drejer sig om Peter Bechs skulptur Den Store Havfrue, der i foråret blev bortvist fra Dragør Fort, fordi den ikke passede naturligt ind i de fredede omgivelser.
Peter Bech tilbød den til Dragør Kommune, hvor politikerne i Klima-, By- og Erhvervsudvalget kvitterede med et pænt nej tak til den tonstunge og fire meter høje granitfiskefrøken. Debatten rasede, og den kom hurtigt til at handle om havfruens markante barm og generelle udtryk.
Den saftige diskussion gik verden rundt, og avislæsere i Hongkong, Ukraine, Brasilien, Storbritannien, Belgien, Holland, Tyskland, Græken-
land, Albanien og en stribe andre lande kunne muntre sig med fortællingen om, at den nordiske sildekvote tilsyneladende var opbrugt. Undersøgelsen viser, at den politiske beslutning om at sige nej tak ikke er populær. Kun 27 procent af de adspurgte støtter den, mens hele 41 procent er uenige i en eller anden grad. Flere penge til skoler –og nej til boliger Kigger man på kolde kontanter frem for diskussioner om
offentlig udsmykning, er der også stærke holdninger i spil. Hele 66 procent af de adspurgte erklærer sig enige i, at kommunen bør prioritere flere midler til skole- og fritidsområdet. 28 procent er hverken enige eller uenige –og den sidste del fordeler sig mellem de uenige og dem, der har svaret »ved ikke«. Fritidsaktiviteter kræver ofte grønne områder. Om det er derfor, at rigtig mange borgere erklærer sig enige i udsagnet om, at »Dragør bør afvise større boligbyggerier«,
Kystsikringen har vundet alle hjerter
Undersøgelse viser enorm opbakning til erklæring om fortsat samarbejde med staten – og et stort ønske om en hurtigere indsats for kystsikringen.
Af Tim Panduro
Der er enorm lokal opbakning til både statslig involvering og hurtig kystsikring. Det fremgår af den opinionsundersøgelse, som Constructive Institute har gennemført. Hele 90 procent af de adspurgte erklærer sig enige i beslutningen om at sende et
brev til de ansvarlige ministre for det statslige arbejde med stormflodsplan for København for at gøre opmærksom på, at Dragør fortsat ønsker at være en del af en fælles løsning for Københavnsområdet. Næsten lige så mange – 80 procent – mener, at arbejdet med kystbeskyttelse i Dragør skal fremskyndes. Under fem procent erklærer sig uenige. Borgmester Kenneth Gøtterup, der er stor fortaler for både hurtig kystsikring og
»Det viser, at en meget stor del af borgerne er enige med de 12 ud af 15 medlemmer af kommunalbestyrelsen, der har lagt en retning,« siger han med henvisning til det flertal i kommunalbestyrelsen, som støtter en eller anden form for statsligt samarbejde frem for kommunal enegang.
Tidligere i år blev diget på Nordstranden udbedret – men endnu større
Dragør Kommune er sideløbende i gang med sine egne kystsikringsprojekter – og tempoet kan ikke sættes op, siger han med hen-
skal være usagt. Men uanset hvad er 54 procent af de adspurgte enige, mens godt 20 procent er uenige.
Farvel til fjernvarmen
Tidligere i år kuldsejlede Dragørs stort opsatte fjernvarmeprojekt på grund af manglende folkelig tilslutning og uklarhed om økonomien. Og det var så det, lader mange Dragør-borgere til at mene. 38 procent erklærer sig uenige eller meget uenige i, at »Dragør skal genoptage arbejdet med at etablere grøn fjernvarme«. 28 procent er enige, mens 33 procent erklærer sig enten hverken enige, uenige eller ved det ikke.
visning til undersøgelsens anden del.
»Det ville være rart, hvis det kunne gøres hurtigere, men der er lovkrav til miljøundersøgelser, der skal overholdes. Hvis vi skal skære noget af for at få et højere tempo, så er det borgerinvolveringen, og det vil jeg være ked af i så stor en sag,« tilføjer borgmesteren.
Forestil dig Dragør uden
Bliv en af Dragør Nyts Venner
dragørnyt.dk/ven
Vi tror på, at du deler vores vision om, at Dragør skal have Danmarks bedste lokalavis.
Det kræver, at vi er i stand til at levere saglig, objektiv journalistik – hver eneste uge året rundt.
Vi håber, du vil bidrage til, at Dragør Nyt kan blomstre. Vi håber, du vil være vores ven.
Bedste hilsner, alle os på
Tim Panduro
Miya Akselgaard og
Jacqueline Osborne meldte sig frivilligt til at udbedre hærværk mod den omstridte regnbuebænk –som dog har stor opbakning i ny undersøgelse. Arkivfoto: Tim Panduro
Fire ud af ti ser fordele i kommunesammenlægning
38 procent kan se fordele for Dragørs økonomi og udvikling ved en sammenlægning med Tårnby, viser opinionsundersøgelse
– 45 procent vil have mindre samarbejde.
Af Tim Panduro
38 procent af borgerne i Dragør mener, at en sammenlægning med Tårnby Kommune vil gavne Dragørs økonomi og udvikling.
Det fremgår af en opinionsundersøgelse, som Constructive Institute har udført blandt 636 borgere i Dragør, hvor 28 procent erklærer sig uenige i spørgsmålet.
Spørgsmålet går ikke på, om borgerne ønsker en sammenlægning, men på fordele ved at blive gift med Tårnby. Og netop det hæfter Dragørs konservative borgmester, Kenneth Gøtterup, sig ved. »Min tolkning er, at man skal skelne imellem, hvad man kan se er til gavn, og om man gerne vil sammenlægges.
Man kan godt vurdere som borger, at der er penge at hente, uden at man har lyst til at være en del af en sammenlagt kommune. Det overrasker mig ikke, at nogle vurderer, der kan være økonomi
i det, og det vil der også være på den korte bane. Men erfaringer fra strukturreformen med kommunesammenlægning er, at det kan blive dyrt på den lange bane,« siger borgmesteren, der ikke har bemærket et holdningsskift under valgkampen.
»Vi har haft rigtig mange vælgermøder, og jeg hører ingen andre end Flemming Blønd rejse spørgsmålet om sammenlægning,« siger Kenneth Gøtterup med henvisning til Sydamagerlistens enlige medlem af kommunalbestyrelsen, der som det eneste af 15 medlemmer er erklæret tilhænger af en kommunesammenlægning.
Flemming Blønd er – ikke overraskende – uenig i borgmesterens konklusion.
»Analysens resultat svarer meget godt til vores fornemmelse af, at et voksende antal Dragør-borgere er positive overfor at udvide samarbejdet med Tårnby til en egentlig sammenlægning, ikke mindst på grund
af de mange sager, der udstiller, at Dragør Kommune på en række vitale områder mangler ressourcer og kompetencer til at levere den service, som borgerne har behov for og krav på. Det
er samtidig tankevækkende, at befolkningens holdning jo slet ikke afspejler sig i kommunalbestyrelsens holdning. Men det er jo ikke uforståeligt, at det siddende flertal ikke ønsker, at deres
Kolde vinde over Dragør-modellen
Kun hver femte synes, at modellen til styring af skolernes økonomi er en god idé – borgmester påpeger mangel på alternativer.
Af Tim Panduro Dragørs forvaltning lænede sig op ad en model fra Nyborg Kommune, da den sidste år udviklede Dragør-modellen.
Men den model kan drage hjem, hvor den kom fra, hvis det står til et stort flertal af respondenterne i Constructive Institutes undersøgelse om lokale holdninger om politiske spørgsmål. Blot 21 procent er enige i modellen, der grundlæggende er en økonomistyringsmodel, hvor skoleområdet i Dragør Kommune fungerer som et lukket kredsløb, hvor udgifter og besparelser skal balancere
internt. Det betyder, at et underskud ét sted i systemet skal dækkes andre steder i systemet. 38 procent erklærer sig uenige i, at modellen
er en god idé, mens 35 procent svarer hverken eller. Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, er ikke forundret over resultatet.
»Det er ikke en høj tilslutning, men det overrasker mig ikke. Den indeholder både en faglig samarbejdsmodel og en økonomistyringsmodel, og den slags hitter sjældent hos folk. Modellen er svær at gøre enkel. Men jeg er glad for, at Dragør-modellen virker,
Dragørs skoler er underlagt Dragør-modellen. Her er der demokratidag for alle 9. klasserne, arrangeret af UngDragør på Store Magleby Skole i oktober 2024. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Enhedslisten vil vi have fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. Vi vil have et stærkt offentligt sundhedsvæsen, hvor personalet har tid til at give omsorg. Alle skal have mulighed for, og tilgang til, den samme gode behandling.
taburetter bliver udfordret,« hedder det Flemming Blønd. Modsatte signaler En anden del af undersøgelsen sender det modsatte signal og antyder et ønske om endnu større selvstændighed for Dragør Kommune. 45 procent er enige i, at »kommunen skal styrke sine egne medarbejdere i stedet for at være afhængig af aftaler med Tårnby«, mens 18 procent er uenige, og 33 procent hverken er enige eller uenige. »Det er stadigvæk under halvdelen
Tårnby Kommune er omdrejningspunkt for to spørgsmål i stor undersøgelse.
Foto: Tim Panduro
for den har givet bedre økonomistyring og et helt andet fokus på den faglige kvalitet i arbejdet med vores børn. Samtidig er meldingen fra ledelsesfællesskaberne på skolerne, at de er ret tilfredse med den,« siger han og påpeger, at der ikke er andre brugbare modeller på bordet.
»Ingen af de partier, der kritiserer den, er kommet med andre konkrete løsningsforslag ud over tillægsbevillinger. Jeg er altid åben for at diskutere andre modeller, men indtil videre ser det ud til, at Dragørmodellen fungerer meget godt,« lyder det fra borgmesteren.
af borgerne, og stemningen går helt klar i den anden retning, i takt med at vi får nye indbyggere. Lige nu spiller musikken stadig på Titanic, men vi bruger rigtig mange kræfter på at holde vandet ude,« siger Flemming Blønd og tilføjer: »Vi er selvstændige på dispensation, og den dispensation behøver vi ikke mere.«
Kenneth Gøtterup er på sin side tilhænger af samarbejde med både Tårnby og andre kommuner om forskellige ydelser. Han mener, at undersøgelsen ikke giver et fuldt billede. »Den taler ikke om konkrete driftsområder. Hvis man kunne tage diskussionen på et oplyst grundlag, ville billedet nok være mere nuanceret. Jeg hører i hvert fald folk sige, at de er positive indstillede over for samarbejde på forskellige områder,« siger han.
Sommerfuglens stemme
Tirsdag den 25. nov. kl. 19.00–21.00 på Dragør Skole, Vestgrønningen 9 Oplev Benjamin Koppel fortælle om sin seneste roman »Sommerfuglens stemme«, en fortælling om krig, kærlighed og musikkens helende kraft.
OLE H. HANSEN
Kultur og foreningsliv ligger mig meget på sinde, der skal være plads til de skæve ting, gæs, skurby og de lokale traditioner, såsom fastelavn.
I den selvstændige efterfølger til »Annas sang« fra 2022 fortsætter den fængslende og barske slægtshistorie om den jødiske familie Koppelman. Romanen følger i to spor. Det ene handler om den unge operasanger Ruth Koppelman i 1943 og det andet om den 40-årige Alexander, der i 2015 kæmper med både sangkarrieren og familielivet. Han vil i samtale med bibliotekar Ulla Fajfer fortælle om arbejdet med bogen og dens mange vedkommende tematikker. Lavet i samarbejde med AOF Amager. Køb billetter på drabib.dk
“MARTI N WOOD
PA SS E R PÅ DI T H OO D”
STE M PE RS ON LIG T PÅ
MARTI N W OO D PEDER SE N
KO MMU NALVALGE T I DRA GØ R
POL ITI S K REKLAME
Giv Morten Dreyer et job Stem
ham ind i byrådet
Der er nu igen brug for fornuftig mand på tinge.
Er du ikke enig ?
Vi skal have orden på plejehjemmet, i hjemmeplejen, i skolerne og på Havnen, for bare at nævne et par akutte opgaver.
Intet parti kan gennemføre noget alene. Det kræver et tillidsfuldt samarbejde før tingene sker. Det har Dansk Folkeparti vist, at vi kan.
POLITISK REKLAME Sponsor er Socialdemokratiet i Dragør. Kampagnen er tilknyttet kommunalvalget 2025. Scan qr-kode og læs mere.
Kommunalvalg
Der er valg tirsdag den 18. november 2025 kl. 8–20. Der skal vælges 15 medlemmer til Dragør
Kommunalbestyrelse for perioden den 1. januar 2026 til 31. december 2029.
Sidste frist for at brevstemme
Du kan brevstemme i Dragør Kommune og i alle andre kommuner i landet. I Dragør sker brevafstemningen i Borgerservice på Dragør Rådhus, Kirkevej 7 i Dragør. Du skal bare møde personligt op og medbringe legitimation.
Sidste frist for at brevstemme er fredag den 14. november 2025. Vi holder ekstraordinært åbent kl. 9–16. Hvis du vil undgå ventetid, kan du bestille tid online på dragoer.dk under kontakt og åbningstider.
Valgkort
Inden valgdagen får alle vælgere tilsendt et valgkort. På valgkortet står, hvor du skal stemme. Hvis du ikke har modtaget valgkortet senest torsdag den 13. november 2025, skal du henvende dig til Borgerservice, Kirkevej 7, 2791 Dragør eller på telefon 32 89 01 89. Det samme skal du gøre, hvis dit valgkort er fejlagtigt udfyldt.
På valgdagen den 18. november
Dragør Kommune har to valgsteder: Dragør Skole, Vestgrønningen 9 og Hollænderhallen, Halvejen 3. Du skal stemme på det valgsted, som står på dit valgkort. Valgstederne har åbent kl. 8–20.
På valgstederne er der valgstyrere og tilforordnede vælgere, som har til opgave at hjælpe vælgerne og sørge for, at afstemningen foregår korrekt.
Medbring dit valgkort eller gyldig legitimation (sundhedskort eller kørekort).
Når du er registeret, får du udleveret en stemmeseddel til henholdsvis kommunalvalget og regionsvalget. På begge stemmesedler sætter du et X i den lille afkrydsningsrubrik til venstre for en listebetegnelse (et partinavn) eller et kandidatnavn.
Tilgængelighed for handicappede
Begge steder er indrettet med adgang til afstemningsboks med plads til borgere med handicap. På afstemningsstedet i Hollænderhallen er afstemningsboksen for handicappede desuden udstyret med et hæve-/sænke bord, CCTV, stærkt lys og en særlig kraftig lup.
Hvis du ikke kan komme ind i valglokalet, har du mulighed for at stemme uden for valglokalet, for eksempel i en parkeret bil.
Spørgsmål
Har du spørgsmål om valget, kan du læse mere på dragoer.dk/valg
Valgcafé på valgdagen
Vi inviterer interesserede til valgaften i Valgcaféen i forhallen på rådhuset tirsdag den 18. november 2025 fra kl. 20.30
I dagens anledning er der i forhallen opstillet storskærme, hvorpå valgresultatet kan følges – både lokalt og på landsplan.
DEBAT: Vi har altid følt, at vi havde verdens bedste arbejdsplads. Det føler vi heldigvis stadig, fordi vi har hinanden og et arbejde, som vi er stolte af, og som giver enormt meget mening for os. Vi er desværre også vant til at blive kritiseret af pårørende, for det er en del af vores arbejde også at gribe jer, der er enormt frustrerede og i sorg. Og vi forstår jer godt. Når man, som os, har været ansat på Enggården henholdsvis 16 og 20 år, har vi åbenlyst oplevet lidt af hvert. Vi har haft syv forskellige forstandere – hvis ikke vi har glemt nogen – og et utal af forskellige områdeledere i huset. Der er afprøvet mange
forskellige konstellationer i årenes løb med mere eller mindre succes. Men vi er her stadig, fordi kollegerne på gulvet og værdien i arbejdet betyder alt. For få år siden blev et antal ledere skiftet ud, og vi indrømmer, at vi tænkte »nu igen«, men denne gang følte vi os set og hørt. Vi blev inddraget. De nye opsigelser på ledelsessiden er et tab for Dragør og et specielt stort tab for Enggården. De var en stor del af den positive udvikling og vil blive savnet enormt. Vi skal hele tiden indstille os på nye tiltag i form af it-systemer og nye dokumentationsmuligheder, som langt hen ad vejen i vores verden tager tid fra kerneopgaven, som er vores beboere. Dermed ikke sagt, at det ikke er nødvendigt, men der skal være en balance. Det er os en gåde, at det
Nyt fra Ældre Sagen
Demenscafé for pårørende
Tirsdag den 18. november kl. 9.45–11.45 på Wiedergården
Gratis adgang.
Har du en ægtefælle, en forælder eller en anden pårørende, der er ramt af demens?
Ældre Sagen ønsker at skabe et sted, hvor man som pårørende kan mødes og snakke om de udfordringer, der er med en demensramt i familien – men også hygge og uformel snak.
Hyggeeftermiddag på Wiedergården
Onsdag den 19. november kl. 15 på Wiedergården. Pris 30 kr.
Igen i år vil bibliotekarerne fra Dragør Bibliotek komme med tips og inspiration til gode læseoplevelser. Der serveres wienerbrød, kaffe og te.
Petanqueklubben »De Skøre Kugler«
Forårsmøde tirsdag den 24. marts 2026 kl. 14.00 på Wiedergården. Der afholdes et antal åbne arrangementer i løbet af sæsonen, ligesom der holdes 2 turneringer samt en kamp mod den svenske venskabsklub. Der er et afslutningsmøde i oktober måned, hvor der gøres status over sæsonen og spises en fælles frokost.
Petanqueklubben råder over 5 baner og har ca. 60 medlemmer. Alle kan blive medlem, der kræves blot, at man er medlem af Ældre Sagen.
Handymand/-kvinde søges til medlemmer af Ældre Sagen
Opgaverne er småreparationer, billedophæng, ophængning af rullegardin, gardinstang eller lignende. Opgaver som man typisk selv ville udføre i hjemmet.
Se nærmere opgavebeskrivelse på hjemmesiden www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/dragoer Eventuelle spørgsmål til opgaven som handymand/-kvinde kan stilles til formand for Ældre Sagen i Dragør Rita Smedegaard på telefon 2482 2049.
Lokalt Nyhedsbrev
Ældre Sagen i Dragør udsender et nyhedsbrev, når der er nyt om og fra Ældre Sagen i Dragør. Du kan tilmelde dig ved at gå ind på vores hjemmeside: www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/dragoer
hele, der er opbygget, nu rives ned. Og hvorfor? Fordi der er kommunalvalg. Det er sådan, det føles for os. Hvornår gik det fra at handle om mennesker og have de bedste intentioner til at handle om stemmer? Vi tror ikke, at I er klar over, hvor ødelæggende det, I foretager jer, er. Kan ting gøres bedre? Ja, selvfølgelig, men det kan de alle steder, og hos os er der rent faktisk en plan. Men lige nu er I ved at ødelægge noget, som er i udvikling i den
rigtige retning, og det er ikke sket i mange år. Jeres meget negative kommentarer rammer os som personale rigtig hårdt, for vi gør vores bedste hver dag, aften og nat for at få enderne til at mødes og for at sikre, at jeres mor, far og bedstemor har det godt. Vi har brug for jeres hjælp og samarbejde og ikke
DEBAT: Dragør har stadig et stort forbedringspotentiale, når det gælder den kollektive trafik. Mange borgere oplever, at det er besværligt og tidskrævende at komme til metro, tog eller blot videre ud på Amager. Det er ikke rimeligt, og det begrænser både vores mobilitet og vores muligheder som kommune. Jeg mener, at det er på tide, at vi tænker nyt og får skabt en mere fleksibel og sammenhængende kollektiv trafik i Dragør. Her er tre forslag, der kan gøre en reel forskel: Direkte busforbindelser til metro og knudepunkter: Vi skal have direkte buslinjer, der forbinder Dragør med Vestamager, Tårnby Torv og metroen i lufthavnen. Det vil give borgerne nemmere adgang til resten af hovedstadsområdet – uden unødvendige skift og omveje. En lokal taxaløsning for Søvang: Søvangs borgere fortjener bedre forbindelser. Derfor foreslår jeg, at vi
genovervejer at erstatte bus 33 (i nogle perioder) med en kommunal taxaløsning, der kører fra Store Maglebykrydset til to stoppesteder i Søvang og videre til Kongelundshallen og retur. Herfra kan man let skifte til bus 35 eller 250S. En sådan ordning vil være både hurtig, fleksibel og økonomisk realistisk – og den kan sikre, at Søvang ikke bliver afkoblet fra den kollektive trafik. Ringbus til lufthavnen – en fremtidssikret løsning: På længere sigt bør vi arbejde for at etablere en ringbus, der forbinder Dragør direkte med lufthavnen. Det vil skabe adgang til både metro og tog og samtidig styrke Dragørs forbindelse til resten af regionen. Denne idé har tidligere været behandlet politisk, men den fortjener at blive taget op igen. Med disse tiltag kan Dragør få en moderne, fleksibel og bæredygtig kollektiv trafik, der passer til borgernes behov og støtter lokal udvikling. Lad os tage skridtet sammen – og tænke nyt for Dragør. Med venlig hilsen Jens Passarge
Det skal være trygt at færdes i trafikken – men det kræver flere investeringer og ikke mindst en plan.
Af Nicolaj Bertel Riber, borgmesterkandidat, og Ole H. Hansen, kandidat til og medlem af kommunalbestyrelsen, Socialdemokratiet
DEBAT: Socialdemokratiet har i den forgangne valgperiode søgt at sætte fokus på mere trafiksikkerhed. Det er der kommet flere resultater ud af, blandt andet cykelbaner på Vestgrønningen, fokus på ridestier, en ny trafiksikkerhedsrapport, en cykelpulje, og senest er der afsat penge til et nyt lysanlæg ved overgangen mellem Krudttårnsvej/Mågevænget. Stærke resultater, der gør en forskel i hverdagen.
Strategi og pulje
Cykelpuljen er nu tom, og vi har en spritny trafiksikkerhedsrapport, der anviser rigtig mange indsatspunkter.
I den årlige pulje til trafikdæmpende foranstaltninger er der på ingen måde afsat nok penge til at imødekomme de nødvendige behov inden for en overskuelig fremtid.
Med venlig hilsen Nicolaj Bertel Riber m.fl. Vi skal skrue op for trafiksikkerheden
Socialdemokratiet foreslår
derfor, at vi får lavet en prioriteret indsatsplan, og at vi afsætter midler til at komme hurtigere i mål.
Samtidig kunne man med fordel medtænke handicapvenlige initiativer, så vi, samtidig med at vi får skabt mere trafiksikkerhed, også skruer op for tilgængeligheden i vores kommune.
Derudover vil vi gerne helt konkret forlænge cykelbanerne samt etablere bump mellem Rønne Allé og Drogdensvej.
Hastighed – lad os sætte farten ned sammen
Der er et stort ønske fra flere borgere på Vængerne om at få en fartbegrænsning (40 kilometer i timen-zone). Det vil vi gerne lytte til. Den nye kommunalbestyrelse må derfor invitere grundejerforeningerne og borgergruppen til et møde hurtigst muligt i det nye år, så vi sammen kan lytte til de ønsker, der måtte være, og så vi efterfølgende kan få lagt en plan for en mere sikker færdsel i kvarteret.
Alle
Man bliver aldrig for gammel til kærlighed
Af Lisbeth Dam Larsen, medlem af og spidskandidat til kommunalbestyrelsen samt kandidat nummer fire til Region Østdanmark for Moderaterne
DEBAT: Sådan udbrød mit femårige barnebarn, da hun fik læst en bog højt om en mormor, der blev ældre og ældre – først for gammel til at gå, så for gammel til at huske, og til sidst – stod der i bogen –blev hun for gammel til alting.
Men mit kloge barnebarn protesterede højlydt. Hun
huskede sin oldemor – min mor – som boede sine sidste to et halvt år på plejehjem, indtil hun døde som 94-årig. Hun blev aldrig for gammel til kærlighed. Hun havde hunden hos sig, familien omkring sig og oldebørnene tæt på. Hunden Sofus og hverdagen på Enggården
Da min mor flyttede ind på Enggården her i Dragør, stod vi med en udfordring. Hendes højtelskede hund, Sofus, havde aldrig været vant til at være alene. Hun måtte ikke have ham boende, men han måtte heldigvis gerne komme
Skandalehåndtering
på besøg. Derfor afleverede jeg Sofus hos hende hver morgen, inden jeg tog på arbejde, og hentede ham igen om aftenen. Det gav hende – og faktisk også de andre beboere –stor glæde. Fordi jeg kom så tit, fik jeg et godt indblik i hverdagen på Enggården. Jeg mødte de sødeste, elskelige og dygtige medarbejdere, som, på trods af et hårdt tidspres, skabte livsglæde – eksempelvis med fælles grillaftener. De gjorde også den daglige frokost til dagens absolutte højdepunkt med fællessang, oplæsning og hyggesnak om gamle
– borgmesteren bør træde tilbage
DEBAT: Træd tilbage, Kenneth Gøtterup. Det er en skandale uden sidestykke, kære borgmester. Med Kenneth Gøtterups udmelding om hastigheden på »bølgeplanen« er planen lagt i ruiner, og Enggården er nu uden ledelse på flere niveauer. Forstanderen samt ledere og mellemledere har opsagt deres stillinger med afgang ved udgangen af november. Flere af de ansatte vil helt sikkert følge efter. En rigtig stor tak skal lyde til borgmesteren og ligesindede, inkompetente kommunalpolitikere, der skubbede hele genopretningsplanen ud over kanten. Det er virkelig godt gået. I fortjener stor ros. Vi ser frem til at have jer ved roret i de næste fire år.
Det var lige nøjagtig det, jeg – pænt indpakket i mine to tidligere indlæg – gjorde opmærksom på. Nå, kære borgmester. Med dine kompetencer er jeg spændt på at høre, hvad dit næste træk er. Hvad er din plan? Vil du være rar at redegøre for det? Du må jo have tænkt den tanke, da du så rettidigt kritiserede implementeringshastigheden. Eller er du fuldstændig uden menneskelig forståelse? Den kloge borgmester tænker altid flere træk frem. Ligesom i skak. Eller troede du måske, at du kunne slippe afsted med at kritisere Enggårdens personale for deres indsats, uden at det får en konsekvens?
Gad vide, om borgmesteren nogensinde bliver klogere. Jeg tvivler. Hvad var din oplevelse, da du forlod Enggården for-
leden? Tænkte du: »Den er hjemme. De er nemme at rende om hjørner med, så de tror på hvert et ord, jeg siger.« Eller gik du derfra med en fornemmelse af, at det her er noget møg? Forsøg at være ærlig, bare en enkelt gang. Det er aldrig for sent at beklage eller give en undskyldning, før andre finder det hensigtsmæssigt. Det vil klæde borgmesteren. Kære borgmester. Kan du huske, hvorledes du fejlvurderede fjernvarmeprojektet?
Jeg er bange for, at du i dine handlinger vil fortsætte ad samme vej. Kære borgere i Dragør Husk lige endnu en gang, at borgmesteren ligeledes opstiller til regionsrådet. Er der nogen, der tvivler på Kenneth Gøtterups kompetencer? Jeg er helt sikker. Med venlig hilsen Erik Jacobsen
Derfor er det vigtigt med en ansvarlig økonomistyring
Af Kenneth Gøtterup, borgmester, Martin Wood Pedersen, Trine Søe, Mia Tang, Theis Guldbech samt Jan Madsen, Konservatives byrådsgruppe og Kurt Christensen, formand for vælgerforeningen
DEBAT: I de seneste uger har der været mange valgmøder i Dragør. Det er altid en stor fornøjelse at være med til valgmøder. Også ved dette valg har Dragørs økonomi fyldt en del i disse debatter, og derfor vil vi gerne sætte nogle ord på, hvorfor det er vigtigt med en ansvarlig økonomistyring.
Hvad var det, vi startede valgperioden med?
Da vi tiltrådte den 1. januar 2022, var der brug for et nyt fokus og en ny økonomistyring. For virkeligheden var, at den politiske ledelse i sidste valgperiode fra 2018–2021 havde haft et stort forbrug, ligesom de også dækkede merforbruget ved at optage lån. I sidste periode, hvor der ikke var en konservativ ledelse af kommunen, var vores kassebeholdning udfordret. På kun to år fra 2018 til 2020 var der et kassetræk på 140 millioner kroner.
År – kassebeholdning set over 365 dage:
dage. Som en medarbejder så rørende sagde: »Det skal jo ikke bare være opbevaring – vi er også lidt i underholdningsbranchen.«
Bagsiden af medaljen
Men jeg så også en bagside, især i weekenderne. Medarbejdere, der løb alt, alt for stærkt. Beboere, der ikke blev hentet ind til frokost. Manglende ledelsesopbakning. Sygemeldinger, der førte til dyre vikarer uden kendskab til beboerne. Tøj, der blev stjålet. Småfejl med medicin, der blev glemt eller givet forkert. Medarbejdere og visitatorer, der glemte at spørge den enkelte beboer, hvad han eller hun selv gerne ville og kunne.
I Dragør vil vi gerne have, at vores ældste bliver længst muligt i eget hjem. Men når de til sidst flytter på Enggården, har de brug for langt mere hjælp og pleje end før – og pengene til flere medarbejdere er ikke fulgt med. I mange år har både pårørende og medarbejdere råbt op, men hverken politikere, administration eller ledelsen har lyttet.
Man skal ikke på hospitalet for at dø Jeg oplevede også, at beboere på Enggården i deres
allersidste tid blev sendt frem
og tilbage mellem hospital og plejehjem. Det skaber utryghed, netop når man har mest brug for ro, tryghed og kendte ansigter.
Da min mor fik tilkaldt en ambulance på grund af »forhøjet puls«, måtte jeg fysisk stoppe ambulancen. Hverken hun eller jeg ønskede, at hun skulle indlægges. Hun fik heldigvis lov til at få sine sidste dage på Enggården med de kendte, dejlige og omsorgsfulde medarbejdere, med hunden i sengen, som hun lå og klappede, og med os i familien omkring sig –med sang, med kærlighed og oldebørnenes kys, leg, tårer og latter.
Penge er ikke nok
Mine oplevelser med Enggården har overbevist mig om, at vi må tænke ældreplejen anderledes. Først sidste år fik vi udarbejdet en konsulentrapport, som viste, hvor galt det stod til.
Heldigvis viste rapporten også, at vi trods et kæmpe arbejdspres er velsignet med dygtige og omsorgsfulde medarbejdere. Den forråelse, som man har set andre steder, har vi ikke i Dragør. Rapporten betød, at vi politikere endelig bevilgede flere penge og besluttede en »genopretningsplan«.
Men penge er ikke nok.
Senest har vi set tragiske hændelser og tre ledere, der har sagt op. Vi har brug for både flere medarbejdere og dygtig faglig ledelse – og ikke mindst for tid. Jeg har meget stor respekt for vores medarbejdere på Enggården og er dybt taknemmelig for den omsorg og pleje, min mor fik. Vi har alle muligheder i Dragør for at gøre Enggården til det dejligste sted at bo for vores ældste.
Vi har brug for Enggården som lokalplejehjem
For nogle måneder siden afviste et flertal i kommunalbestyrelsen at søge puljemidler til at få omdannet Enggården til et kommunalt lokalplejehjem. Jeg tror, at det vil være den helt rigtige vej. Som lokalplejehjem vil Enggården stadig være kommunalt ejet. Men i stedet for at det er administrationen på rådhuset, der har ansvaret for plejehjemmets ledelse, vil det være en professionel, politisk udpeget bestyrelse af lokale borgere med de nødvendige kompetencer.
Kommunen vil stadig stå for økonomi og visitation af plejeboligerne, mens bestyrelsen, i tæt dialog med plejehjemmets daglige leder, sikrer, at kvalitet, værdighed og fællesskab står øverst i den daglige drift.
Trivslen i fokus
Vi har brug for, at både beboernes og medarbejdernes trivsel bliver taget alvorligt.
Vi har brug for en ældrepleje, hvor medarbejderne får tid til omsorg frem for brandslukning. Og vi har brug for et langt stærkere samarbejde med pårørende, med vores mange aktive foreninger og med hele lokalsamfundet –som eksempelvis når Cykling uden alder giver beboerne vind i håret, når børnehavebørn kommer på besøg, eller når vores unge får fritidsjob på plejehjemmet – så mærkes kærligheden i praksis.
Når systemerne ikke hænger sammen
Selv oplevede jeg, at min mor efter en indlæggelse med lungebetændelse kom til Enggårdens midlertidige afdeling, samtidig med at jeg lå underdrejet med corona. Da jeg igen kunne besøge hende, var hun meget konfus, syg og svimmel i en grad, at hun på et tidspunkt faldt og brækkede armen. Først efter en måned opdagede jeg, at hun var blevet udskrevet fra hospitalet med en daglig dosis sovepiller og afføringsmiddel, som plejehjemmet skulle give hende. Det var præparater, hun tidligere selv havde taget efter behov med flere ugers mellemrum. Da vi fik
stoppet det, fik hun det markant bedre.
Sådan noget må ikke ske. Det viser, hvor vigtigt det er, at sundhedssystemet hænger sammen, og at vigtige oplysninger ikke forsvinder mellem hospital, læge og kommune. Bro mellem kommune og region
Derfor stiller jeg ikke kun op til kommunalbestyrelsen, men også til regionen. Når ældre udskrives fra hospitalet, når unge kæmper med mistrivsel, eller når forebyggelse skal styrkes – så kræver det samarbejde på tværs.
Som moderat ønsker jeg at bygge bro mellem det nære, kommunale sundhedsvæsen og de regionale tilbud. Vores velfærd hænger kun sammen, hvis systemet gør det. I dag oplever alt for mange borgere, at hjælpen stopper dér, hvor ansvaret skifter. Det skal laves om. Vi fortjener alle et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor ingen falder mellem to stole. Mit barnebarn havde ret. Man bliver aldrig for gammel til kærlighed.
Derfor kæmper jeg for en ældreomsorg i Dragør og i regionen, hvor kærlighed, værdighed og fællesskab går forud for systemets begrænsninger. Med venlig hilsen Lisbeth Dam Larsen
2025: 146.893.429
Det betød
nisteriet har konstateret, at Dragør Kommune har indberettet en gennemsnitlig likviditet, opgjort efter kassekreditreglen, på 13,8 millioner kroner efter 2. kvartal 2020, svarende til en gennemsnitlig likviditet per indbygger på cirka 969 kroner.«
Med andre ord kom der en alvorlig advarsel fra ministeren, der betød, at Dragør Kommune skulle lave en akut genopretningsplan.
Det gjorde det daværende flertal uden om Det Konservative Folkeparti. Men det blev løst ved, at der blev foretaget låneoptagning på 35 millioner kroner, så kassebeholdningen kunne styrkes.
Hvad har vi indført af styringsmekanismer?
En styring af kommunens økonomi, der alene bygger på låneoptagning i stedet for at få styr på merforbruget, er ikke konservativ politik. Af den grund er jeg også glad for, at Det Konservative Folkeparti sammen med støtte fra både Socialdemokratiet og Venstre fik vendt vores fokus på økonomistyring. Det er lykkedes, fordi vi tre partier har taget et fælles ansvar, og der var en fælles erkendelse af, at der var behov for en ændret styring. Derfor har vi i denne periode indført både en ny økonomisk politik og en ny måde at lave budgetopfølgning på. Vores model bygger helt grundlæggende på, at budgetter er til for at blive overholdt. Det er vigtigt, lyder let, men er ikke altid en selvfølge i kommunal økonomi. Men vi holder fast, for det er et helt rimeligt krav at stille.
Det betyder, at enhver leder skal overholde sine budgetter, og kan det ikke lade sig gøre, hjælper man hinanden på tværs af ledergruppen. For vi har netop et
fælles ansvar for, at den kommunale økonomi er i orden.
Hvad er resultatet?
Resultatet er tydeligt.
For det første er kassebeholdningen bygget op, så vi forventer at komme ud af 2025 med en solid kassebeholdning på knap 147 millioner kroner. Samtidig har vi undgået besparelser i flere år, og fra 2026 kan vi udvide servicen med yderligere 10,2 millioner kroner i varige forbedringer. Fra 2022 og frem til 2025 er servicerammen for Dragør blevet udvidet med 140 millioner kroner.
Jeg er som borgmester stolt over, at vi har vendt skuden. Det har vi gjort i fællesskab med de andre to partier i konstitueringsaftalen – med en økonomistyring, hvor budgetterne overholdes, med ekstraordinære afdrag på gælden på 40 millioner kroner og med en stærk kassebeholdning. Den har vi brug for, fordi vi står over for store renoveringer af havnens bassiner, udvidelse af plejehjemsboliger og kystsikring. Det har vi nu råd til at arbejde videre med. Disse resultater kommer, fordi vi på tværs af Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet har taget ansvar.
Og hvad skal der ske i næste valgperiode?
I næste periode skal vi fortsætte den ansvarlige økonomistyring. For vi skal spare op til det, vi gerne vil forandre. Vi skal sikre budgetoverholdelse, og vi skal sikre udviklingen.
Jeg er klar sammen med mine mange andre kandidater fra Det Konservative Folkeparti til en bred politisk konstituering i næste periode for at sikre det brede samarbejde. Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup m.fl.
Et nej til Erhvervsområde Nord er et nej til:
• At bygge uden at gennemføre en behovsanalyse
• Tung trafik, også på skoleveje
• Støj, støv og forstyrrelser i hverdagen
… og et ja til:
• Bæredygtig udvikling (lad os først bruge de ledige erhvervslejemål, vi har)
• Natur og biodiversitet
• Dragør som en grøn bosætningskommune
Af Erik Jacobsen, Spættevænget
Er Dragør tjent med en borgmester på deltid?
Af Brian Høier, regionsrådsmedlem, Socialdemokratiet
DEBAT: Jeg har stor respekt for det ansvar, der følger med at være borgmester. Det er et krævende hverv, som kalder på både nærvær, lederskab og ikke mindst tid. Som regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden ved jeg, hvor mange timer og hvor meget forberedelse der ligger bag et folkevalgt arbejde – i mit eget tilfælde bruger jeg mellem 20 og 25 timer om ugen.
Derfor undrer det mig, at jeg i AmagerLIV kunne læse, at Dragørs nuværende borgme-
ster, Kennet Gøtterup, også stiller op som regionsrådskandidat for De Konservative. Det rejser efter min mening et naturligt spørgsmål: Kan man reelt varetage begge hverv –som borgmester og som aktiv regionspolitiker – uden at det går ud over nogen af delene?
Min egen erfaring siger nej. Arbejdet i regionsrådet er langt fra et »hyggejob«. Vi har som regionspolitikere ansvar for omkring 43.000 medarbejdere og nogle af landets vigtigste velfærdsområder. Jeg er selv udpeget til seks forskellige udvalg, der kræver omfattende forberedelse såsom at læse dagsordner, deltage i gruppemøder samt
kørsel mellem Tårnby og Hillerød. Læg hertil virksomhedsbesøg og månedlige regionsrådsmøder. Vi har knoklet i fire år og kan begynde at høste frugterne af vores arbejde: større medarbejdertrivsel, lettere rekruttering og medarbejdere, der i højere grad forbliver i deres stillinger. Vi har herudover kæmpet for at skabe lægedækning i hele regionen, genoprettet en forsvarlig ambulancedrift, kæmpet for kvaliteten på vores fødeafdelinger samt sikret et tilfredsstillende arbejdsmiljø for vores jordemødre. Vi har skabt en mere sikker psykiatri og lavet tiltag for de allermest
ressourcesvage i vores region. Og jeg kunne blive ved. Det er ikke kommet af sig selv – det er resultater, vi har skabt på baggrund af mange timers hårdt arbejde de seneste fire år. Det er med andre ord et stort og krævende ansvar at varetage borgernes interesser i regionen – og med den kommende sundhedsreform bliver det kun større. Jeg har aldrig hørt andet end, at Kennet Gøtterup er en flittig og arbejdsom borgmester, som lægger mange timer i Dragør. Netop derfor undrer det mig, at han nu søger endnu et stort politisk mandat. For uanset hvor dygtig man er, kan tiden kun bruges én gang. Og borgmesterposten i Dragør fortjener fuld opmærksomhed. Med venlig hilsen Brian Høier
Deltag i debatten
Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør.
Indsend dit indlæg på e-mail til adressen redaktion@dragoer-nyt.dk eller indlever det på redaktionen, Søndre Tangvej 22.
Debat i Dragør Nyt skal overholde vores retningslinjer:
• Ordentlig tone
• Fokus på emnet
• Kun korrekte oplysninger
• Respekt for andre
• Ingen hadtale
• Ingen spam
Se alle retningslinjer på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik
Vi forbeholder os desuden retten til at udskyde eller afvise debatindlæg ud fra redaktionel tilrettelæggelse af avisen.
Regionen
Af Helle Barth, kandidat for Venstre til Region Østdanmark
DEBAT: Region Østdanmark fylder mere i vores hverdag, end mange tror. Det er regionen, der har ansvaret, når vi ringer 112, når vi bliver indlagt på Amager eller Hvidovre Hospital, eller når børn og unge har brug for
og din hverdag
psykologhjælp. Her vil jeg arbejde for en styrket børneog ungepsykiatri og markant kortere ventetid på udredning og behandling. Ingen børn skal vente i månedsvis på hjælp. Regionen har også ansvaret for dele af den kollektive trafik. For Dragørs vedkommende skal trafikken være både effektiv og have synkroniserede skift til metro og
tog. Jeg vil arbejde for god mobilitet og driftssikkerhed. Miljøet er heller ikke noget, vi kan tage for givet. Vi skal beskytte vores grundvand og jordens ressourcer, når der udarbejdes råstofplaner i regionen. Oprensning af forurenet jord skal opprioriteres – især dér, hvor forureningen truer vores sundhed og vores drikkevand. Det er helt afgørende for fremtiden på Amager.
Som kommunalpolitiker har jeg erfaret, at mange afgørende beslutninger ligger i regionen – ikke i kommunen. Derfor er det vigtigt, at Dragør og Tårnby har en tydelig stemme med ved bordet. Jeg stiller op for Venstre, fordi regionen skal være tæt på borgerne og forstå vores lokale behov. Stem personligt på Helle Barth – så Dragør ikke bliver overset.
Vi skal fremtidssikre vores ældrepleje
Ældreområdet skal have et løft. Vi vil have en ældrepleje forankret i nærvær, respekt og selvbestemmelse. Samtidig skal vi have omstillet ældreplejen, så vi er klar til de udfordringer, vi står over for som samfund både lokalt og nationalt.
Af Nicolaj Bertel Riber, borgmesterkandidat, og Pia Voel, kandidat til kommunalbestyrelsen
DEBAT: Danmark og dermed Dragør står over for store udfordringer på ældreområdet. De kommende år stiger andelen af +85-årige i Dragør til næsten 900 borgere. I samme periode kommer vi til at mangle mere end 40 medarbejdere i ældreplejen lokalt i Dragør – på landsplan er tallet omkring 20.000 – hvis vi skal fastholde det velfærdsniveau, der er i dag.
Det er det, vi kalder velfærdsgabet. Det hænger ikke sammen. Det er ikke noget, man løser med et snuptag, og man kan heller ikke udlicitere problemet. Vi bliver nødt til at omstille ældreområdet og tænke nyt og anderledes allerede nu, så vi kan håndtere det.
For Socialdemokratiet er det afgørende, at vi holder fast i intentionerne i vores velfærdssamfund: den frie og lige adgang til velfærd.
Det kræver flere forskellige delkomponenter at komme i mål. Lønløftet og ældreloven er to af dem, men de kan ikke stå alene. Vi har også brug for lokale initiativer og tiltag, der kan hjælpe til.
Socialdemokratiet fremlægger hermed vores bud på, hvad der skal til lokalt for at fremtidssikre ældreområdet i Dragør.
Enggården
På Enggården handler det for Socialdemokratiet først og fremmest om at sikre ro. Ro til at give den gas på udviklingsplanen og tillid til, at vi sammen kan løfte den store opgave, som det er at komme i mål med planens 17 punkter. Derfor siger vi klart nej til udlicitering af Enggården. Derudover ønsker vi at samle hele ældreområdet på Enggården, således at både hjemmepleje, visitation og hjælpemidler fysisk har til huse på Enggården. På den måde samler vi alle ressourcer ét sted. Det vil give kortere arbejdsgange samt mulighed for at tænke på tværs, hjælpe og understøtte
hinanden og give en langt større robusthed. Vi kalder det Ældrehuset Enggården. Det vil give en besparelse på huslejen på Wiedergården, og den ønsker vi at målrette til Enggården. Det er ikke en lille opgave, og derfor er det vigtigt, at der er en god, løbende og tillidsfuld dialog mellem forvaltning, Enggården og politikere om, hvorvidt man har de værktøjer og ressourcer, der skal til. Det vil vi være meget opmærksomme på.
Servicetjek af FOA-aftalen
Vi vil også give partnerskabsaftalen med fagforeningen FOA et servicetjek og tilføre varige midler, der kan understøtte og forstærke aftalens initiativer og eventuelt udbygge aftalen med nye tiltag.
Det vil vi, fordi vi har brug for at gøre ekstra for at sikre bæredygtig trivsel og fordelagtige arbejdsvilkår.
Mod til velfærdsteknologi
For at løse noget af velfærdsgabet bliver vi nødt til
at arbejde smartere og have modet til at arbejde meget mere med velfærdsteknologi i fremtiden. Det kræver, at vi først skaber velfærdsteknologisk tryghed hos både brugere og pårørende.
Derfor har Socialdemokratiet stillet forslag om, at der udarbejdes en strategi for velfærdsteknologi, og den bliver fremlagt i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget til december. For os handler brugen af velfærdsteknologi ikke om færre mennesker – tværtimod – men om at frigive tid til andre opgaver, som kræver mennesker.
En million til hjemmeplejen
Slutteligt vil vi afskaffe effektiviseringspuljen, som blev indført for nogle år siden. Det giver cirka en million mere til ældreområdet. Den million skal prioriteres til hjemmeplejen, så der er mere tid i hjemmene, og bruges til at komme godt i mål med ældreloven.
Med venlig hilsen Nicolaj Bertel Riber m.fl.
Dragør Begravelsesforretning
Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis Kongevejen 19A
Begravelse og bisættelse ordnes overalt Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt
Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15
Aftaler træffes gerne i Deres hjem
Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk
Bedemand
v/ Søren Riber
Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og Christianshavn Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Møllevej 2, 2791 Dragør Stilfuldt & Smukt Åbent efter
Begravelse
Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25
For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på:
Med venlig hilsen
Helle Barth
ELEKTRIKERE
Kystsikring kræver ansvar – og løsninger, der holder i længden
Af Erik Skovgaard Nielsen, formand for Venstre – på vegne af kommunalbetyrelsesmedlemmer og partiformænd for partierne Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Moderaterne, Sydamagerlisten
DEBAT: Kystsikringen af Dragør Kommune handler ikke om symbolpolitik, men om at beskytte vores by, vores hjem og vores fællesskab i mange år frem. Derfor har et bredt flertal i kommunalbestyrelsen – Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Socialdemokratiet, Moderaterne og Sydamagerlisten –valgt at stå sammen om en ansvarlig og langsigtet plan, der tager hensyn til både borgerne, naturen og økonomien.
Liste T har desværre valgt en anden vej. I stedet for at bidrage til løsningen bruger de valgkampen på at skabe tvivl og mistillid – og på at give et fordrejet billede af, hvad der faktisk er besluttet. Det hjælper hverken Dragør eller de borgere, der i årevis har ventet på, at der sker noget konkret. Fakta er, at vi allerede har truffet de nødvendige beslutninger for Søvang og
Sydvestpynten, hvor miljøundersøgelserne er i gang, og hvor etableringen forventes færdig omkring 2030. Samtidig arbejder vi målrettet på at få belyst både en indre og en ydre løsning for resten af Dragør, så vi kan vælge den bedste og mest holdbare løsning, når resultaterne foreligger. Det er rettidig omhu og ansvarligt lederskab. Den indre løsning, som Liste T insisterer på, indebærer høje diger midt i byen – langs Søndre Strandvej og havnen – og vil medføre store indgreb i bybilledet. Den vil koste omkring 400 millioner kroner, men er ikke en adaptiv løsning, der kan bygges
Tænk nyt, Dragør – for de unge
De unge i Dragør mangler et sted at være.
Af Jens Passarge, kandidat til kommunalbestyrelsen for Radikale Venstre
DEBAT: De unge i Dragør har i lang tid manglet et sted at være i weekenderne. Når mørket falder på, er der ikke mange muligheder for at mødes og have det sjovt – uden at skulle tage ind til
byen. Det skaber både uro og frustration blandt de unge og bekymring hos forældrene.
Derfor vil Radikale Venstre foreslå at åbne Krudthuset (fritidsklubben) fredag og lørdag aften som ungdomsdiskotek. Det kan give de unge et trygt og sjovt sted at mødes – med musik, dans og fællesskab.
Radikale Venstres forslag om at udskifte pædagogerne
med bartendere og en dj er både nytænkende og realistisk. Et diskotek uden alkohol – med voksne til stede, der kan sikre tryghed og respekt.
I stedet for at skubbe de unge væk fra Dragør burde vi invitere dem ind. Et sted som Krudthuset kunne blive et samlingspunkt for unge, hvor ansvar og fællesskab går hånd i hånd.
videre på. Når havspejlet stiger yderligere, risikerer vi at skulle bygge helt nye diger. Samtidig rammer også den indre løsning dele af Natura 2000-området ved Sydstranden. Det er ikke en ansvarlig vej at gå. Den ydre løsning, som flertallet også undersøger, anslås at koste omkring 1,2 milliarder kroner, men giver til gengæld mulighed for at skabe ny natur, rekreative arealer og en fleksibel, fremtidssikret barriere mod havet. Fordi den berører Natura 2000-områder, og fordi finansieringsmodellen skal tilpasses, kræver den statslig medvirken. Begge relevante
I 1980’erne havde vi Diskotek Fregatten i Dragør, hvor de unge kunne mødes, danse, grine og føle sig som en del af fællesskabet. Det var trygt, sjovt og en vigtig del af min ungdom.
Det handler ikke om at genopfinde 80’ernes diskoteker, men om at give de unge et alternativ til, hvad København kan tilbyde. Et sted, hvor de kan mødes, udfolde sig og mærke, at Dragør er deres by. Lad os vise dem, at Dragør er deres by.
Med venlig hilsen Jens Passarge
Valgdebat i Hollænderhallen
Søndag den 16. november kl. 15–17.30:
Nu udlejes de to sidste boliger
på Søndre Tangvej 24
Rummelige boliger med højt til loftet, store altaner og gulvvarme overalt
Meget billig varme (luft-til-vand varmepumpe)
Fantastisk udsigt
Henvendelse: lejer@oadv.dk
ministre er allerede lydhøre, og der har været indledende møder med Transportministeriet. Vi arbejder samtidig på en samarbejdsaftale med Sund & Bælt, som skal bistå Dragør i den videre proces. Når Liste T hævder, at kystsikringen først er færdig i 2060, er det misvisende. Det handler om hele den samlede løsning for fire kommuner. For Dragør alene er tidsplanen langt mere realistisk: 2025–2026 udarbejdes linjeføringer for både indre og
ydre løsning, 2026–2027 gennemføres miljøvurderinger, og anlægsarbejdet kan gå i gang fra 2028. I øvrigt er det sådan, at selvom lufthavnen måske vil skulle sikres mod en 10.000års hændelse bag om Dragør, vil vores del af det statslige projekt for kystsikring stadig kun dreje sig om en 100-årshændelse i 2075. De foreløbige beregninger viser, at der frem mod 2050 vil være behov for diger i følgende kotehøjder:
Dragør Nord: cirka +2,3 meter, hvis der etableres et forland – det nuværende dige er kun +1,65 meter. Havnen: cirka +2,0 meter – svarende til 1–1,5 meter over eksisterende terræn. Sydstranden: cirka +2,8 meter mod de nuværende cirka +2,0 meter ved Sdr. Røsevej.
Det står klart, at anlæg, som kun er dimensioneret til at modstå stormfloder frem mod 2050, skal forhøjes yderligere frem mod 2075. Derfor er det afgørende, at vi tænker langsigtet allerede nu.
Vi har som kommune peget på nye finansieringsmodeller og samarbejder tæt med staten for at sikre, at Dragør får samme vilkår som andre udsatte kystkommuner. For os handler det om at gøre det rigtigt første gang – ikke om at bygge noget, der hurtigt må laves om. Kystsikring kræver ansvar og samarbejde – ikke hurtige overskrifter. Dragør har brug for en solid, fælles og fremtidssikret løsning, der kan beskytte både vores by og kommende generationer. Med venlig hilsen Erik Skovgaard Nielsen m.fl.
Når du stemmer på en lokalliste, er det kun lokale interesser, du plejer
Af Peter Læssøe, borgmesterkandidat for Liste T
DEBAT: Når vi stemmer til kommunalvalget, stemmer vi ikke bare på en person – vi stemmer på den retning, vi ønsker, at vores lokalområde skal bevæge sig i. Alligevel bliver kommunalpolitikken alt for ofte trukket ind i det landsdækkende partispil,
hvor beslutninger farves af Christiansborgs dagsordener i stedet for lokale behov. Det er en fejl. De landsdækkende partier er gode til at tale om principper og store linjer, men hverdagen i kommunen handler sjældent om ideologi. Den handler om, hvordan vi får skabt en god hverdag for vores børn og ældre, hvordan vi fastholder forretningslivet på Kongevejen, og hvordan vi
passer på vores natur, veje og skoler. Det kræver ikke partifarve –det kræver lokal fornuft. Lokallisterne er fri for partitvang og landsdækkende kampagner. Vi kan tage stilling ud fra, hvad der giver bedst mening her hos os – ikke, hvad der passer ind i et partiprogram skrevet i København. Vi kan samarbejde på tværs, fordi vi ikke skal tænke på, hvordan det ser ud i TV-avisen.
En stemme på en lokalliste er derfor en stemme på nærhed, frihed og engagement. Det er en stemme på folk, der bor her, arbejder her og brænder for at gøre netop vores kommune bedre. Hos Liste T tager vi nærdemokratiet
Vi har et stærkt hold på børneområdet: en skolelærer, en skolebestyrelsesformand, en driftsleder indenfor det specialiserede socialområde og en forælder til et barn med udfordringer
• Vi vil arbejde for afskaffelse af »Dragør-modellen«, budgetteringsmodel for Dragørs skoler.
• Vi vil forholde os kritisk til inklusionen i Dragør, og arbejde for at børn får de tilbud, de har behov for.
• De unge mangler et mødested, det vil vi gerne være med til at etablere, ligesom vi vil undersøge muligheden for et antal containerungdomsboliger i kommunen.
• Vi ønsker og vil arbejde for en udvidelse af Hollænderhallen med en træningshal (stikhal)
• Vi ønsker og vil arbejde for Enggårdens omdannelse til lokalplejehjem, med en professionel bestyrelse, større valgfrihed for beboerne, men stadig med lokal forankring.
• Vi ønsker at understøtte hjemmeplejen, også med flere midler, i fasen med at implementere ældreloven med faste selvbestemmende teams.
• Vi skal have etableret Sea Tracking i Dragør, automatiseret mulighed for at hjælpe gangbesværede til badning i havet.
• Lokalt vil vi styrke samarbejdet med andre kommuner, hvor det giver mening.
Ann Marquardsen, Erwin Lansing, Rene Krebs Mikkelsen, Niels Bloch, Jens Passarge og Else Lykke Madsen
Vi skal passe på de unge i Dragør – også når de vælger
Af Lars Brix Bendtsen, kandidat til kommunalvalget for Det Konservative Folkeparti
gymnasie
DEBAT: Jeg skrev for nylig et læserbrev om behovet for et ungdomshus i Dragør, hvor vores unge kan mødes, trives og høre til. Den sag handler om at skabe rammerne for et stærkt ungdomsliv lokalt, men det stopper ikke dér. For vi skal også kæmpe for, at Dragørs unge får lige muligheder, når de bevæger sig videre i livet. I dag er Dragørs unge blandt dem i landet, som sjældnest får opfyldt deres førstepriori-
tet, når de søger ind på gymnasiet. Det skyldes det urimelige afstandskrav, som betyder, at mange ikke får lov til at vælge det gymnasium, der passer bedst til deres interesser og ambitioner.
Det er ikke rimeligt, at vores unge begrænses af et system, de ikke selv har indflydelse på.
De fortjener – ligesom unge i resten af landet – et frit gymnasievalg. Derfor vil jeg arbejde sammen med borgmesteren, som allerede har kæmpet hårdt for sagen, for at få lempet afstandskravet. Sammen skal vi sikre, at Dragørs unge får reelle muligheder og retfærdige vilkår.
Dragør-lønnen koster folkeskolen dyrt
Af Christine Olsen, kredsformand, Amagerkredsen Tårnby og Dragør, Danmarks Lærerforening (kreds 13)
Høring:
Forslag til tillæg til lokalplan 25 for Dragør Gamle By
De næste 4 uger har du mulighed for at komme med bemærkninger til tillægget til lokalplan 25, som giver mulighed for at dispensere til ovenlysvinduer på E C Hammersvej 7–17. Med tillægget får kommunen mulighed for at dispensere til ovenlys, som er synlige fra offentlige arealer. Læs mere på dragoer.dk under høringer.
Send dine kommentarer til pt@dragoer.dk eller til Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør. Skriv »Høringssvar tillæg 1 til lokalplan 25« i emnefeltet/på kuverten. Høringsfristen er onsdag den 3. december 2025
Bemærk: Vi offentliggør høringssvar på hjemmesiden med de oplysninger, du skriver, herunder navn, e-mailadresse osv., hvis det fremgår.
Den Syngende Kommune
Kom glad – alle kan være med! Lørdag den 22. november 2025 er vi igen »Den Syngende Kommune«. Vi er nemlig en del af juletræstændingen på Neels Torv i Dragør med fælles julesang fra kl. 15.30.
Først optræder Dragør Musik- og Kulturskoles Spirekor, og derefter synger vi julesange sammen frem til kl. 16, hvor borgmester Kenneth Gøtterup læser højt af Peters jul, og juletræet tændes. Når træet er tændt, slutter vi af med endnu en julefællessang. Du finder sangteksterne på dragoermusikkultur.dk/sangtekster
Har du set en rotte?
Vi vil gerne hjælpe dig hurtigt, hvis du oplever rotter – både hjemme og rundt om i kommunen. Rottefængeren står klar til at rykke ud, og det koster dig ikke noget, for det er allerede betalt over det kommunale ejendomsbidrag.
Rotter kan dukke op hos alle. Derfor hjælper vi hinanden ved at anmelde dem med det samme. Som grundejer kan du også være med til at forebygge ved at holde området rent og sikre mod rotter.
Anmeld nemt rotter på borger.dk eller dragoer.dk – søg på rotter.
Det sker på biblioteket
Tilmeld dig og læs mere om de enkelte arrangementer på drabib.dk
Hver mandag kl. 10–12 Fars legestue Dragør Bibliotek / Gratis
Til og med tirsdag den 18. november
Børnevalget 2025
Dragør Bibliotek / Gratis
Mandag den 24. november kl. 17–18
Valg til biblioteksrådet
Dragør Bibliotek / Gratis
Tirsdag den 25. november kl. 19–21
Benjamin Koppel om Sommerfuglens stemme
Dragør Skole / 75 kr.
For mig handler det om én ting: at passe på vores unge og give dem de bedste muligheder – både her i Dragør og når de tager næste skridt i deres liv. Et ungdomshus, frit gymnasievalg og en kommune, der tror på sine unge – det er sådan, vi bygger et stærkt Dragør for fremtiden.
Med venlig hilsen Lars Brix Bendtsen
DEBAT: Som lærerkreds har vi et afgørende fokus på, at folkeskolerne i Dragør Kommune ikke blot er steder, hvor eleverne trives, men også et sted, hvor lærernes arbejdsmiljø er sundt og understøtter høj faglighed. Disse to elementer er uløseligt forbundet. Et godt arbejdsmiljø, præget af tillid, ordentlige vilkår og faglig frihed, er den grundlæggende forudsætning for, at vores lærere kan levere den undervisning, der sikrer elevernes trivsel og udvikling.
I det seneste år har vi med bekymring fulgt den debat, der har omgivet den såkaldte Dragør-model. Den har skabt
Store Magleby Kirke
HJERTERUMSANDAGT
Søndag den 16. november kl. 16
Kom og sæt dig i november mørket og tænd et lys.
Denne søndag vil reflektionen tage udgangspunkt i:
»Lyset der skinner i mørket«
Kongstanken bag Hjerterum er at skabe en andagt med plads til stilhed, refleksion over livet, ord til eftertanke, og ikke mindst lytte til smukke toner. Ordene lægger Gitte Turin, sognepræst i kirken, stemme til og tonerne forløses af pianist Martin Akerwall, fra kirkens flygel. Stilheden og nærværet skaber vi, som altid, i fællesskab. Du er, som altid, hjertelig velkommen! På gensyn Martin Akerwall og Gitte Turin
Dragør Pleje Omsorg
Vi yder hjemmehjælp med hjerte og sjæl
DET ER GRATIS
Hvis du er visiteret til hjemmehjælp i kommunen, kan du frit vælge at benytte Dragør Pleje Omsorg som din udbyder af hjemmehjælp – ganske gratis
KEND DIN HJÆLPER
Vi er en lille privat hjemmepleje, der udelukkende kører i Dragør Kommune. Vi er et lille stærkt team, så du vil hurtigt komme til at lære os alle at kende
EKSTRA YDELSER
Der er mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser som supplement til din almindelige hjemmepleje – ring for at høre nærmere, eller skriv en e-mail til os Dragoer.dk
Dragør Kommune • Kirkevej 7 2791 Dragør • 32 89 01 00 sikker post – se dragoer.dk/kontakt
usikkerhed om skolernes økonomi og har dermed lagt et unødvendigt pres på lærernes daglige arbejde. Usikkerheden omkring modellens reelle effekt på skolernes økonomi skaber bekymring for det pædagogiske arbejde, som vi værdsætter højt. Samtidig ser vi med stor alvor på de udfordringer, som kommunen har med at tiltrække kvalificerede lærere. Denne udfordring skyldes ikke mindst, at lærernes løn er blandt de laveste i Storkøbenhavn. Vilkårene og den lave løn betyder, at flere dygtige lærere vil søge mod andre kommuner, hvor lønnen er bedre.
Denne situation vil forværre presset på de tilbageværende lærere, som skal løfte en stadig større opgavebyrde. En kommune, der ikke kan tilbyde konkurrencedygtige vilkår, risikerer at se en negativ udvikling, hvor mange erfarne og kompetente lærere forsvinder. Denne lærerflugt skaber en stadig større udfordring med at fastholde og tiltrække, hvilket i sidste ende
truer undervisningskvaliteten direkte. Med den nye aftale om folkeskolens kvalitetsprogram stiger kravene yderligere til både det pædagogiske niveau og skolernes fysiske rammer. Vi anerkender de ambitioner, der ligger i aftalen, men det er afgørende, at der følger de nødvendige ressourcer med. Uden investeringer i både lærernes kompetencer gennem efteruddannelse og i moderne, tidssvarende faciliteter risikerer vi, at de nye krav ender som tomme løfter. Et moderne og velfungerende fysisk miljø er også en vigtig del af et godt arbejdsmiljø for vores lærere. Vi ønsker gennemsigtighed og handling. Derfor har Amagerkredsen stillet politikerne en række spørgsmål for at sikre, at Dragørs skoler er rustet til fremtiden og lever op til forældrenes og elevernes forventninger. Det er på tide, at vi får klare svar på, hvordan politikerne vil adressere disse centrale problemstillinger. Et sundt og velfungerende arbejdsmiljø
for lærerne, hvor en konkurrencedygtig løn anerkender deres professionalisme, bør ikke være en forhandling, men en forudsætning for en folkeskole i trivsel.
Vi har lagt både spørgsmål og politikernes svar på vores hjemmeside, www.amagerkredsen.dlf.org, så alle kan følge med.
Dragørmodellen
Efter et års tid med Dragørmodellen er der fortsat stor debat om, hvorvidt modellen har opfyldt sine oprindelige målsætninger. Særligt har modellen gjort det vanskeligt for skolerne at overskue deres økonomi, og der er opstået tvivl om dens reelle effekt.
Har Dragør-modellen opfyldt sine målsætninger for skolevæsenet, og hvilke specifikke resultater kan I fremvise, der bekræfter modellens succes i forhold til de opgaver, skolerne står med?
Tiltrækning og tilknytning
Forskningen viser, at en dyg-
Hvorfor er I flyttet til Dragør?
Anni boede i Tårnby i godt 20 år. Lufthavnen larmede, og porcelænet klirrede. Jeg boede i Sundbyøster – også med støj, når vinden var i den forkerte retning. Og hvad så? Det er bare sådan, det er.
Vi har nu boet i Dragør i snart 55 år. Hvorfor brokker I jer over lufthavnen? Den har ligget her i 100 år. Hvorfor brokker I jer over et spejderhus på Blushøj? Det har ligget der,
Børn og unges mentale helbred – tidens store udfordring
Af Claus Ljungberg Jørgensen, spidskandidat for Venstre i Københavns Storkreds til regionsvalget
DEBAT: Jeg har oplevet mistrivsel på tæt hold – både i familien og i omgangskredsen. Jeg har også oplevet et system, der er unødigt tungt og langsommeligt – selv for de ressourcestærke. De udfordringer, vi har med børn og unge i hovedstadsområdet, kræver fokus på tværs af kommuner og regioner – og et fokus, der
ikke må miste pusten i forbindelse med indsættelsen af nye byråd, et nyt regionsråd og især sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland til det nye Region Østdanmark. Jeg ser to områder, der fortjener særligt fokus.
Tidlig indsats – mental sundhed på skoleskemaet Vi skal blive bedre til at opdage problemer tidligt og sætte ind, før mistrivsel udvikler sig til egentlig psykisk sygdom. Samtidig skal vi kunne vurdere, hvad der er alvorlig mistrivsel eller en diagnose,
Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet – skøder og ejendomshandler – skattespørgsmål – testamenter og ægtepagter – forbrugerklager og lejemål Tlf.: 30
01 43 E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet
DRAGØR KIRKE
Torsdag den 13. nov. kl. 10.00: Højskoleformiddag
Søndag den 16. nov. kl. 10.00: Jens Bach Pedersen
Tirsdag den 18. nov. kl. 18.00: Offentligt menighedsrådsmøde
Onsdag den 19. nov. kl. 09.30: Morgensang H
STORE MAGLEBY KIRKE
Onsdag den 12. nov. kl. 18.00: Menighedsrådsmøde
Søndag den 16. nov. kl. 10.00: Line Hage
Søndag den 16. nov. kl. 16.00: Hjerterumsandagt
Tirsdag den 18. nov. kl. 17.00: Menighedsmøde
Tirsdag den 18. nov. kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste Andreas Wille
tig og engageret lærerstab er afgørende for at sikre den bedst mulige undervisning til kommunens børn. Dragør Kommune har udfordringer med at tiltrække lærere. En af årsagerne er, at lønnen ikke er konkurrencedygtig, da den er blandt de laveste i Storkøbenhavn.
Hvordan vil I sikre, at vi kan tiltrække og fastholde kvalificerede lærere og tilbyde den højeste mulige undervisningskvalitet?
Fremtidens skole
Med den nyligt vedtagne aftale om folkeskolens kvalitetsprogram stilles der nye og skærpede krav til landets skoler, hvor fokus både rettes mod undervisningskvaliteten og de fysiske rammer.
Hvordan vil politikerne i Dragør Kommune sikre, at skolerne får de nødvendige ressourcer til at leve op til disse krav? Og hvilke konkrete planer er der for at opgradere skolernes faciliteter, så de matcher kravene til moderne undervisning?
Med venlig hilsen Christine Olsen
før I købte hus tæt på spejderhuset. Så flyt tilbage, hvor I kom fra.
Som gammel amagerkaner synes jeg, at I skulle skamme jer. Vi bliver boende, til vi skal bæres ud. Dragør er et fantastisk sted at bo. Med venlig hilsen
Anni og Steen Olsen
andet gennem øget brug af private tilbud, hvor pengene naturligvis skal følge med fra det offentlige.
og hvad der blot er forbigående udfordringer. Trivsel er ikke nødvendigvis det samme som et liv uden bump på vejen, og mistrivsel er ikke nødvendigvis psykisk sygdom. Vi lever i et rigt samfund og har derfor høje forventninger til det gode liv, men livet består uundgåeligt af op- og nedture. Mental sundhed, psykologi og trivsel bør være på skoleskemaet –både i skoler og institutioner. Det handler ikke om opdragelse, for det er forældrenes ansvar. Men på samme måde som vi underviser i kreative fag ud over læsning, skrivning og regning, bør vi også undervise i mental sundhed. Det handler om at ruste børn og unge til livet i samfundet – om selvbillede, robusthed og forståelse af egne udfordringer. For dem, der har en diagnose eller er på vej til at få en, kan det være en vigtig støtte til at forstå og navigere i deres situation.
Tovholder og aktive pårørende Hastighed er afgørende. Selv en kort ventetid kan føles uendelig i et børneliv. Ventelisterne skal ned – blandt
Som det er i dag, benytter ressourcestærke familier ofte sundhedsforsikringer eller betaler selv. Det er i sig selv ikke forkert, men det betyder, at ressourcesvage familier rammes hårdest af ventelisterne, og det skaber ulighed. Indsatsen er ofte kompleks og kræver samarbejde mellem psykolog, læge, socialrådgiver og skole eller daginstitution. Derfor bør der anlægges et helhedssyn, og der skal udpeges en tovholder, som følger barnet eller den unge gennem hele forløbet. Tiden hos lægen eller psykologen er minimal sammenlignet med tiden sammen med familie og venner. Derfor skal de tætteste pårørende klædes på til at fungere som lægens eller psykologens forlængede arm –hvis de magter og ønsker det. Der skal arbejdes for ovenstående, fordi vi ikke har råd til at lade være. For samfundets skyld og ikke mindst for den enkeltes og familiernes skyld. I hovedstadsområdet er vi rigt repræsenteret med kompetencer og professioner inden for blandt andet psykiatri og undervisning, så der er ingen undskyldning for ikke at gå forrest på dette område. Med venlig hilsen Claus Ljungberg Jørgensen
25.10.2025 er pludselig sovet ind Rune Klarskov med familie
Bisættelsen finder sted fra Store Magleby Kirke torsdag den 13. november kl. 11.00 Vores elskede Anne-Lise
Brünnich Rasmussen * 24. april 1934 ✝ 5. november 2025 Elsket og savnet
Helle og Martin
Svigerbørn, børnebørn og oldebørn
Bisættelsen finder sted fra Dragør Kirke fredag den 14. november kl. 11.00
DEBAT: Min kone Anni og jeg har nu boet på Amager i over 80 år.
Af Anni og Steen Olsen, Fasanvænget 78
17 beboere overvejer at forlade Enggården
– når kommunens økonomi er stærk, hvad holder os tilbage?
DEBAT: På Enggården i Dragør, kommunens centrale plejehjem og plejeboligtilbud, står vi i en situation, hvor 17 beboere er i aktiv overvejelse om at søge væk fra kommunen – enten til et plejehjem uden for kommunen eller til et friplejehjem.
Det er ikke et enkeltstående signal – det er et råb om handling.
Enggården er kommunens tilbud til borgere, der af helbredsmæssige årsager har behov for pleje, opsyn og hjælp døgnet rundt. Boligerne er fordelt på fem afdelinger, herunder en skærmet demensafdeling. I alt rummer Enggården omkring 109 boliger samt midlertidige ophold og daghjem.
Enggården har været en vigtig del af Dragørs ældrepleje i årtier – men nu er tilliden under pres.
Økonomien er ikke problemet
Dragør Kommune står med en solid økonomi og handlefrihed, som giver mulighed for at styrke ældreområdet markant:
Regnskabet for 2024 viser et driftsoverskud på 127,6 millioner kroner.
Kassebeholdningen ligger på omkring 147 millioner
kroner – langt over det politisk fastsatte minimum. Den flerårige budgetaftale 2026–2029 understreger, at ældreområdet og kernevelfærd skal prioriteres – uden skattestigninger. Kort sagt: Pengene er der. Derfor handler det ikke om, hvorvidt vi kan løfte ældreplejen – men om, hvorvidt vi skal.
Kvalitet under pres Samtidig viser udviklingen på Enggården, at forholdene er udfordret:
Tre ledende medarbejdere – centerlederen og to områdeledere – har opsagt deres stillinger i efteråret 2025, midt i en igangværende genopretningsplan. Personalet melder om travlhed, højt vikarforbrug og for lidt tid til aktiviteter for beboerne.
Når 17 beboere overvejer at forlade plejehjemmet, er det et alvorligt symptom på mistrivsel og manglende tillid.
Det er ikke værdigt – hverken for beboerne, medarbejderne eller kommunen.
Typer af plejehjem og vejen frem I debatten tales der om flere modeller: • Kommunalt drevne omsorgscentre – som Enggården – hvor kommunen selv har det fulde ansvar.
Friplejehjem – selvejende
eller private enheder med offentligt tilskud og tilsyn, der kan give borgerne valgfrihed og skabe konkurrence på kvalitet.
Midlertidige plejeboliger
– til kortvarige ophold, rehabilitering eller aflastning.
Et nationalt billede af svigt
Desværre er problemerne i Dragør ikke enestående.
Ifølge Ældre Sagens nye rapport »Sagen er enkel –Rapport om hjemmehjælp 2025« er situationen alvorlig over hele landet:
37 procent af de ældre kan ikke komme i bad, når de har behov for det – en voldsom stigning siden 2021.
• 45 procent kan ikke få gjort rent, når der er behov.
• 64 procent oplever, at det påvirker dem negativt, når det sjældent er de samme hjælpere, der kommer.
• Hver tredje ældre møder uge efter uge nye ansigter i hjemmeplejen.
Det betyder, at tusindvis af ældre i Danmark hver måned lukker fremmede mennesker ind i deres hjem – uden at vide, hvem der kommer næste gang
Det er uværdigt.
Hjælp fra mennesker, man kender og har tillid til Vi har brug for faste teams og nærhed.
Når ældre møder 20, 25 eller 30 forskellige hjælpere på en måned, forsvinder trygheden – og den menneskelige omsorg bliver væk. Her skal Dragør gå forrest med faste teams, lokale medarbejdere og tid til omsorg, ikke papirarbejde.
Det er kerneværdier, Dansk Folkeparti står for: nærhed, tillid og kontinuitet.
For Dansk Folkeparti er linjen klar: Et friplejehjem kan være et godt supplement i Dragør – men ikke en erstatning for det kommunale ansvar.
Enggården skal løftes, ikke afvikles.
Dansk Folkepartis krav og løfter
1. Akut løft af Enggården –fast personale, færre vikarer og stabil ledelse.
2. Øjeblikkelig prioritering af ressourcer – økonomien tillader handling nu.
3. Valgfrihed for borgerne, men med Dragør som førstevalg.
4. Åbenhed, faglighed og respekt – for beboere, medarbejdere og pårørende.
5. Stop udvandringen af beboere – tryghed og kvalitet skal sikres herhjemme.
Vi vil sikre valgfrihed og kvalitet. Et friplejehjem kan være et supplement, men ikke en undskyldning for at nedprioritere det kommunale ansvar.
Tag forældrenes bekymringer alvorligt
Af Sanne Rossen, kandidat for Liste T
DEBAT: I løbet af de seneste uger har vi set og hørt forældre, fagpersonale og skolebestyrelsesmedlemmer udtrykke bekymring for det, de oplever i Dragørs institutioner og skoler:
• At der ikke er hænder nok – vi lever ikke engang op til minimumsnormeringerne. At der ikke er pædagoger nok – vi har en af landets laveste pædagogandele. At der ikke er overskud nok – vi kæmper med inklusionen af børn med særlige behov.
At der ikke er ressourcer nok – skolerne må fyre
lærere, forkorte lektioner og nedlægge lejrskoler for at få enderne til at mødes. At der ikke er tid nok –det er ikke ualmindeligt, at der kun er 60 sekunders nærvær per barn i en skoletime. Det kræver mod og overskud at ytre sin mening offentligt – og det er sårbart at dele sine erfaringer, professionelle som private. Derfor ærgrer det mig, at bekymringerne oftest mødes med et politikersvar, vi efterhånden kan udenad: »Vi har allerede investeret massivt i børn og unge.«
Men hvis investeringerne er så massive, hvorfor mærker børnene det så ikke? Hvorfor oplever pædagoger og lærere, at de skal løbe
Skal Mileway måske kvæle Morten Korch?
Er du dus med himlens fugle?
Af Trine Norreen, medlem af Grundejerforeningen Godthåb
DEBAT: I Morten Korch-filmen Vagabonderne på Bakkegården sang Poul Reichhardt med et bredt smil: »Er du dus med himlens fugle,« mens han vandrede ad en smal landevej, akkompagneret af fuglesang. Den vej, han går på, kunne let være Ndr. Dragørvej; fra Petersminde ned forbi Køjevælen på højre side og med åbne marker, flankeret af de gamle gårde, nogle med stråtag, videre forbi bugnende jordbærmarker med pluk-selv, hvor store og små høster frugten af den danske sommer, alt imens højtsvævende lærker synger for at forsvare deres territorium med en blå himmel som baggrund.
Det er jo malerisk skønt, og jeg kan da ikke være den eneste, der i den grad værdsætter dette landlige udtryk lige i nærheden af min bopæl?
Poul Reichhardt fortsætter: »Du grønne skov, du glade lærke, åh, gudskelov at jeg kan mærke, alt dette er ven med mig – har du det som jeg?«
Men flertallet i den nuværende kommunalbestyrelse er ikke lærkens ven eller dus med
andre af himlens fugle – tværtimod. De lader til at være mere dus med Mileway og vil gerne være ven med Mileways ejer, den amerikanske kapitalfond Blackstone. På trods af at Mileway ikke kom igennem med deres første og andet forslag til en udnyttelse af det 170.000 kvadratmeter store areal, holdes der angiveligt stadig møder med Mileway. Hvorfor?
Man kan jo kun gætte, men måske handler det om at skære Mileways oprindelige to store haller ud i nogle mindre kagebidder, så de bliver mere spiselige og mundrette stykker, så vi borgere ikke kløjes i dem? Og så kan man jo overtrække dem med en glasur, der minder om de sorte lader, vi kender fra APM-erhvervsområdet – på den måde glider det nok nemmere ned?
Måske handler møderne om et kompromis mellem parterne, så Dragør Kommune kan få medfinansiering til anlæggelse af de dyre veje ind til erhvervsområdet? Her vil det jo være kærkomment at have en stærk partner som amerikanske Blackstone i ryggen. Det vil jo stive argumentationen for at fortsætte projektet gevaldigt af. Poul Reichhardt slutter sangen:
hurtigere? Hvorfor føler forældre til børn med særlige behov sig nødsaget til at råbe op for at blive hørt? Forleden lavede jeg en uofficiel meningsmåling på Facebook. Her spurgte jeg Dragørs mødre, hvordan de oplever kommunens dagtilbud. Det er på ingen måde en repræsentativ undersøgelse, men jeg hæfter mig alligevel ved, at knap halvdelen gav udtryk for, at de oplever en forværring af forholdene i vores institutioner, mens den anden halvdel mener, at forholdene er uændrede. Kun en enkelt gav udtryk for at opleve en forbedring af sit dagtilbud –trods de »massive investeringer«.
Når virkeligheden i dagtilbud og på skolerne ikke matcher budgettet, bliver sammenhængen mellem beslutningerne og hverdagen brudt. Det, vi efterspørger, er ikke flere tal og forklaringer, men ægte lydhørhed. Mit kandidatur til kommunalbestyrelsen er født af en frustration over ikke at blive hørt. Derfor bruger jeg nu min stemme i den politiske debat til at gøre opmærksom på problemstillingen. Det gør jeg, fordi jeg ved, at når vi lufter vores bekymringer, er det ikke et angreb på systemet –det er et kærligt forsvar for de børn, vi alle sammen siger, vi vil det bedste for.
Med venlig hilsen Sanne Rossen
»Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer, så har du fundet ind til det, der gør livet allermest værd.« Hvad er mest værd? Hos mig er der ingen tvivl. At bo i Dragør er at være tæt på København, men at føle, at man er på landet. Denne følelse opstår netop, fordi vi har åbne marker, der omkranser byen og danner en naturlig ramme om alle, som bor i byen. Det er en lille by, der oser af tryg Morten Korchstemning, hvor der er lys, luft og natur. Uanset om det bliver Mileway eller en anden aktør, der ender med at løbe med pokalen og kan udnytte de 170.000 kvadratmeter, så ender det med at blive et knaldsort byggeri på bekostning af Dragør og Store Maglebys udtryk – og på bekostning af de borgere, der troede, at de var flyttet på landet, væk fra tæt bebyggelse og trafikstøj. Den 16. november har jeg indkaldt til demonstration på Ndr. Dragørvej ved Køjevælen. Kom gerne og vis din støtte, hvis du også er bekymret for den retning, dette erhvervseventyr styrer Dragør og Store Magleby i. Evigt ejes kun det tabte. Med venlig hilsen Trine Norreen
6. Stop brugen af vikarer som standardløsning – tr yghed kræver kendte ansigter.
Brug for løsninger – ikke flere undskyldninger
For at skabe stabilitet på Enggården og i hjemmeplejen må vi se på årsagerne bag problemerne.
En af de største udfordringer i Dragør er fastholdelse og rekruttering af personale. Mange dygtige social- og
sundhedsmedarbejdere bor langt væk, fordi der mangler billige og almene boliger i kommunen. De pendler hver dag fra Tårnby, Ishøj eller Køge – og nogle søger væk, fordi transporttiden og de høje boligpriser ikke hænger sammen med løn og familieliv. Hvis vi vil have stabile medarbejdere og faste teams, må vi tænke boligpolitik sammen med ældrepolitik. Flere almene boliger, mål-
Fra snak til handling
Det er tid til nye kræfter i Dragør
Af Tim Meicker, kandidat til kommunalvalget for Socialdemokratiet
DEBAT: I mere end 25 år har vi snakket om at udvikle Dragør, men alt for lidt er blevet til virkelighed. Vi har diskuteret havfruer, oliventræer og små sager, mens de store spørgsmål – dem, der virkelig betyder noget for vores by – er blevet udskudt. Det er tid til forandring. Det er tid til en kommunalbestyrelse med handlekraft, retning og ambitioner. Det bedste sted at være barn Dragør skal være det bedste sted i Danmark at vokse op. Men virkeligheden er desværre, at vi ikke lever op til lovens minimumsnormeringer i vores vuggestuer og bør-
nehaver. Det skal der laves om på – og ikke bare på papiret med gennemsnitsberegninger, men i virkeligheden hver eneste måned. Jeg ønsker reelle minimumsnormeringer og en højere andel af uddannede pædagoger. Børnene skal mødes af voksne, der har tid, ro og faglighed til at skabe trygge rammer. Derudover bør vi indføre madordning i børnehaverne, så alle børn får et sundt, fælles måltid i hverdagen – og forældrene får lidt mere luft i hverdagen. Der skal ikke være flere lukkedage, og vi skal have en klar prioritering af, at børneliv og familieliv skal kunne hænge sammen i Dragør En folkeskole med plads til alle børn Vi skal styrke folkeskolen, både fagligt og socialt. Der skal være trivsel, nærvær og tolærer-
rettet medarbejdere på Enggården og i plejen, vil give stabilitet, tryghed og en mere lokalt forankret omsorg. Det er sund fornuft og helt nødvendigt.
Når 17 beboere overvejer at forlade Enggården, er det ikke blot et personligt valg –det er et politisk signal. Dragør Kommune har økonomien, ressourcerne og mulighederne. Nu handler det om vilje, ansvar og handling.
ordninger. Skolevægring er et voksende problem, og her skal Dragør gå forrest. Ventetiderne i PPR skal ned, og jeg foreslår en maksimal sagsbehandlingstid med én fast kontaktperson, så familier ikke mister overblikket i systemet. En kommune, der handler –ikke bare snakker Dragør skal have en ambitiøs klimaplan og en grøn indkøbspolitik, så kommunen selv går foran med et godt eksempel. Vi skal have styr på kystsikringen med en løsning, der gavner alle, og som sikrer vores by bedst muligt mod fremtidens oversvømmelser.
Derudover skal vi vende udviklingen på Enggården og i ældreplejen, så Dragør også bliver et trygt sted at blive gammel.
Et levende erhvervsliv og bedre transport
Dragør ligger år efter år i bunden, når det gælder erhvervsvenlighed. Det kan og skal vi lave om på. Vi skal have bedre dialog med erhvervsli-
Når vi kommer ind Når vi kommer ind, vil vi være ældreområdets vagthund – og vi vil aldrig give køb på denne kerneværdi.Jeg står som kandidat for Dansk Folkeparti på mål for, at et værdigt ældreliv, tryghed og omsorg igen skal være kendetegn for Dragør Ingen ældre skal føle sig glemt – og ingen medarbejdere skal føle, at de må flytte væk for at kunne passe dem. Med venlig hilsen Jørgen Honorè
vet, for det er dem, der skaber arbejdspladser, handel og liv i byen. Derfor skal vi forbedre rammerne for lokale butikker og virksomheder, så vi også i fremtiden har et levende handelsliv på Kongevejen. Samtidig skal vi se på transporten og muligheden for pendulbusser til metroen og i fremtiden en »ny Amagerbane« med metro eller letbane, så Dragør hænger bedre sammen med resten af hovedstaden. Det handler om vilje Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi kan skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid for Dragør – for børn, for familier og for fællesskabet. Men det kræver politisk mod og handlekraft. Dragør skal være en kommune, der ikke kun taler, men handler. En kommune,
med Dragør Nyt
Af Jørgen Honorè, Dansk Folkeparti
De ældste elever snusede til fremtidens arbejdsliv
Alle 8. og 9. klasser fra Dragør var i sidste uge til karrieremesse på Store Magleby Skole.
Med en udsigt til mindst 50 til 55 år på arbejdsmarkedet, inden folkepensionen venter, handler det om at vælge rigtigt, når der skal vælges karriere.
Måske var det derfor, at der faktisk var en vis entusiasme at spore fra 8.- og 9.-klasseeleverne i Dragør Kommunes tre skoler, da de onsdag den 5. november var til den årlige karrieremesse på Store Magleby Skole.
Her kunne de møde virksomheder fra lokalområdet – og enkelte andre – og forhåbentlig blive forsynet med inspiration til det evindelige spørgsmål: »Hvad skal du være, når du bliver stor?«
Hos Jesper Olesen er håbet, at svaret bliver »politibetjent«
hos i hvert fald nogle af de unge. Han er uddannelsesleder hos Københavns Politi, og selvom aldersgrænsen for optagelse i politiet er 21 år, er det vigtigt at fange opmærksomheden hos de helt unge, fortalte han.
»Vi har fået lavet analyser, der viser, at det første frø til en karriere i politiet allerede bliver sået i 7. klasse,« sagde han.
»Vi er sultne efter mandskab, så vi lægger vores energi i det, når der er mulighed for at komme ud og møde de unge.«
De unge måtte på deres side også lægge energi i det, da fokus på politiets stand nemlig var de fysiske prøver, man skal igennem – blandt andet længdehop, der blev afprøvet på en bane, betjentene havde taget med.
Mere fredeligt stod det til på Museum Amagers stand –sådan da. For der var både en gammel brandspand og en tysk officersdolk med hagekorsmotiv med som blikfang.
»Vi har lige haft historieløb for de store klasser, og de kan faktisk huske i overskrifter, hvad det handlede om, så vi har en god krog i dem,« kunne museumsinspektør Christian Aagaard fortælle.
På andre stande forsøgte lokale håndværkere at lokke de unge til at blive interesserede i deres forskellige fag: murer, tømrer, ventilationstekniker og maler, for nu at nævne nogle stykker.
Blandt andet stod maleren Kenneth Simonsen fra firmaet
Mester Eneby klar med penslerne.
»Der er mangel på håndværkere, så hvis bare vi kan gøre fem procent interesserede i en håndværkeruddannelse, er vi nået langt,« sagde han blandt andet.
Emilie Syberg fra Dragør Skole kommer dog næppe til at gå den vej – men måske havner hun i andre af de fag, der skriger efter nyt blod.
»Jeg vil noget, der hjælper folk. Om det er i politiet eller sundhedsvæsenet, ved jeg ikke,« sagde hun, mens hendes ven Valdemar Bahnson måtte kigge forgæves efter en stand, der understøttede hans karrierevalg.
»Jeg vil gerne lave noget med kodning og computerspil.
Det er her ikke, men det har været spændende at være her alligevel,« bedyrede han.
Juleanretning
Politiet stillede op med en springbane, så eleverne kunne se, hvad man skal kunne for at blive optaget på Politiskolen. Foto: Tim Panduro
Tim Panduro
Christian Aagaard fra Museum Amager fortalte om historikerfaget – blandt andet med en nazidolk og gammelt brandslukningsudstyr som redskaber. Foto: Tim Panduro
Emilie Syberg og Valdemar Bahnson sikrede sig hver deres souvenir i form af kasketter fra et lokalt firma. Foto. Tim Panduro
