På søndag mindes vores døde på smukkeste vis Side 16
Dragørs unge fik politikerne til at lytte
Dragørs politikere har fået noget at tænke over. De unge vil have høstfest, bedre busforbindelser og meget mere – som Loke og Oscar, der ønsker en modernisering af Dragør Centret.
SYDSTRANDENS SLAGTER
v/Joachim Rasmussen Krudttårnsvej 8 – tlf.: 32 53 10 41 Så er de her igen! De lækre
Trippel A fra Sashi
Husk at vi har færdigretter samt mad ud af huset – tjek vores menuer på www.sydstrandensslagter.dk
Der var 1, der var 2, der var 3 ... Søren klar med nyt seniorbofællesskab
Side 6
Uro på Enggården efter udmelding fra borgmester
Mandag var Kenneth Gøtterup inviteret til møde med såvel ledelse som personale på plejehjemmet Enggården efter borgmesterens overvejelser om muligheden for udlicitering.
»Vi skal have mod til at drøfte, om plejehjemmet skal udliciteres som en selvejende institution.«
Sådan lød det i en pressemeddelelse fra Dragørs konservative borgmester Kenneth Gøtterup torsdag.
Meldingen kom som led i en større kritik af forvaltningen på rådhuset på Kirkevej, der er ansvarlig for at implementere en flerårig genopretningsplan, efter at en konsulentrapport i foråret viste store udfordringer på plejehjemmet Enggården. Udliciteringen kan ifølge borgmesteren være ønskværdig, hvis ikke der kommer synlige forandringer hurtigt.
Ikke haft tid til arbejdet
Det blev specifikt nævnt i teksten, at kritikken ikke var rettet mod personalet på Enggården – men det hindrede ikke, at meldingen skabte uro på plejehjemmet.
»Vi ser det som en trussel mod både os på gulvet og mod ledelsen. Kulturændringer tager tid, og der har været en sommerferie med mange vikarer, så reelt har vi ikke haft så meget tid til at arbejde med genopretningsplanen,« siger Christina Aagaard Petersen, der er social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant på Enggården.
Stemningen var så trykket, at borgmester Kenneth Gøtterup af sin fagdirektør blev inviteret med
Kig forbi og lad os hjælpe dig med at finde din favorit!
Forret
Tun tatar med avocado, hvidløgs-mayo og sesamfrø
Hovedret
Stegt kyllingebryst med svampe, kartofler og cremet velouté-sauce
Dessert
Crème brûlée
kl. 16.00
Vi har pyntet op og deler 50 slikposer ud til de første 50 børnegæster. Tag familien med og nyd en (u)hyggelig middag
KOM OG VÆR MED TIL HALLOWEEN (U)HYGGE!
til et møde på Enggården mandag. Her deltog ledelsen på Enggården og en del af personalet.
Kommunens direktør for ældreområdet, Martin Nordentoft Rasmussen orienterede efterfølgende kommunalbestyrelsens medlemmer i en mail. Her skriver han blandt andet, at »mødet blev afholdt i en respektfuld tone, og der var en ordentlig dialog mellem borgmesteren og medarbejderne«. Og at »borgmesteren udtrykte stor respekt og anerkendelse for medarbejdernes indsats«. Kritik mod forvaltningen
Det gentager Kenneth Gøtterup over for Dragør Nyt. »Jeg vil opfordre personalet til at læse pressemeddelelsen igen, hvor der står, at det ikke er møntet på dem, men på forvaltningen,« siger han. Ifølge tillidsrepræsentanten Christina Aagaard Petersen har hverken borgmesterens skriftlige udmelding eller hans ord på mødet haft den ønskede effekt.
»Det har helt klart ikke beroliget os. Det var ikke min fornemmelse, at der var nogen, der købte det, han sagde,« siger hun. Kritikken kommer også fra kollegaerne i byrådet. »Da udmeldingen kom, var jeg klar i spyttet om, hvad den kunne bringe af uro hos personalet. Og mine bekymringer er blevet bekræftet,« siger formand for Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, Nicolai Bertel Riber (A).
Side 7
Sølv og guld ørestikkere –fra eget værksted I oktober er der ÷10% på alle lyserøde smykker
Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Tim Panduro
Budskabet først
Når jeg står på scenen og styrer en af vores valgdebatter, bruger jeg en hel del tankevirksomhed på at lytte efter det væsentlige: Hvad er det, kandidaten faktisk siger?
Det bliver jeg nødt til for at kunne stille et nogenlunde relevant opfølgende spørgsmål.
Men efter sådan en aften rammer refleksionen også: Hvad er det egentlig, der står tilbage?
Forskellige formater
Vi prøver efter bedste beskub at destillere det, der bliver sagt, så du som læser får en maggi-terning af det her i avisen.
Vores journalister gør deres ypperste for at leve op til læresætningen om at bringe det vigtigste først.
Samtidig har vi en særlig forpligtelse til at præsentere alle kandidater, så I som læsere ved, hvad alle byens partier står for.
Men nogle gange er det bare den, der udtrykker sig mest tydeligt, som også står klarest tilbage efter mødet.
Derfor veksler vi mellem formaterne i vores valgdækning. Nogle gange fortæller vi aftenen gennem en skarp opsamling med de vigtigste pointer og citater.
Andre gange laver vi et overblik, hvor partiernes positioner står side om side, så du kan sammenligne. Klar tale vinder
Vi vil ikke belønne kandidater, der taler i citater alene for citatets skyld. Der er nødt til at være substans bag.
Vi er ikke sat i verden for at være kommunikationsrådgivere for kandidaterne. Vi er som avis sat i verden for at navigere i kandidaternes pointer og servere det bedste til dig som læser.
Men hvis jeg personligt skulle kombinere de to ting, så ville mit budskab til kandidaterne være:
• Sig det vigtigste i første sætning. Svar på spørgsmålet, før I svarer på det, I hellere vil tale om.
• Sørg for at skelne tydeligt mellem holdning og fakta – og vis konsekvensen for borgerne her og nu.
• Drop slogans; vi har hørt dem før. Fortæl i stedet, hvad I konkret vil gøre – og hvorfor.
Til jer læsere er vores målsætning denne: Vi vil prioritere det vigtigste, og vi vil prioritere orden. I vil se vores referater af debatterne med en klar vinkel, og I vil kunne læse rundspørger, hvor alle kommer til orde.
Stil dit spørgsmål
Vi håber, det gør det lettere at høre, hvad der faktisk bliver sagt, når emnerne er store og komplekse. Sidste uge var det kystsikring, fjernvarmen og Erhvervsområde Nord – og denne onsdag aften et værdigt ældreliv.
Vi bliver ved at stille de enkle, svære opfølgere: Hvad vil I? Hvordan vil I gøre det? Hvad koster det? Og hvad betyder det for Dragør i dag, i morgen – og om ti år?
Men vi kan ikke gøre det hele alene. Der sidder mindst lige så mange kloge hoveder udenfor avisen som på avisen. Derfor må du endelig hjælpe os: Hvilke spørgsmål skal vi stille politikerne til den sidste afslutningsdebat?
Lad os endelig høre, hvad du savner svar på. Skriv til os på dragørnyt.dk/kontakt
Redaktion
Hyggelig Mortensaften på Restaurant Kongelundskroen mandag den 10. november fra kl. 18.00
Mortensaften
Lakse carpaccio med marineret rosenkålssalat, estragon mayonnaise, stegte vilde svampe, parmesan-flager og brødcroutoner
* Glaserede, ovnstegt landand med rødkål, rosmarin kartofler og fed andesauce * Æblekage med hybenmarmelade nyrørt is og marcipan-crumble Kr. 565,- per kuvert
Tilmelding til dette arrangement er nødvendigt på kongelundskroen@mail.dk senest fredag den 7. november
På snarlig gensyn Henriette og Steen Tel. 32 53 31 57 * kongelundskroen@mail.dk
Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk
Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk
Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk
Torben Stender Nielsen, fotograf
Laura Videbæk, børnereporter
Rasmus Mark Pedersen, redaktionschef, rasmus@dragoer-nyt.dk
Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk
Layout og produktion
Thomas Mose, grafiker/layouter, thomas@dragoer-nyt.dk
Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk
Det her handler ikke kun om at dække et hul, men om at forstå, hvorfor hullet opstod.
Henrik Kjærsvold-Niclasen, formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, om budgetoverskridelser på 2,6 mio. kroner på udgifter på uddannelse til børn og unge med særlige behov Side 3
Ellers bliver Dragør et vandland, hvor vi kan stå og fiske uden for vores dør. Leif Nielsen, spidskandidat for SF, om behovet for kystsikring snart Side 4
Vi er stort set lige startet på genopretningsplanen. Kulturændringer tager tid.
Christina Aagaard Petersen, social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant på Enggården, om borgmesterens ultimatum til forvaltningen om resultateter nu eller udlicitering af plejehjemmet Side 7
Det viser sig selvfølgelig, at der er rigtig, rigtig meget guld hernede. Der er guld alle vegne, ik’?
Helle Barth, leder af Lokalarkivet (foruden tidligere borgmester og kandidat til kommunalvalget), om at finde effekter til udstillingen om Dragør Revyen i 100 år Side 16
Kontortid: Mandag til fredag 9–15
Annoncering Ring 22 20 08 67 eller send en e-mail til adressen annoncer@dragoer-nyt.dk
Deadline Kommende deadlines på www.dragoer-nyt.dk/deadline
Erhvervsmæssig brug af Dragør Nyts annoncer og tekster er ikke tilladt. Forbehold for trykfejl.
Rasmus Mark Pedersen
Udgiver: Starco Grafisk v/Henrik Stark
Ugens pletskud: Borgmester i aktion. I weekenden blev der fundet stiger og strips frem, da valgplakaterne igen gjorde deres indtog i bybilledet. Kandidater og kampagnefolk brugte lørdag formiddag på at sikre sig synlige pladser i lygtepælene. Nu kigger kendte og nye ansigter ned på forbipasserende med budskaber og slogans. Foto: TorbenStender
Ny måling: Borgmesterkæden ser ikke ud til at skifte ejer
Skal man tro en helt ny meningsmåling, har Konservative et endnu større flertal i Dragør ved dette års kommunalvalg end ved det forrige.
Men målingen er dog meget usikker i en lille kommune som Dragør – og mange vælgere har endnu ikke taget stilling.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Konservative står til at få 46,9 procent af stemmerne, hvis kommunalvalget blev afholdt lige nu. De ville dermed få absolut flest krydser på stemmesedlerne og kunne beholde borgmesterkæden uden problemer.
Det viser en ny meningsmåling, Epinion har udført for Constructive Institute i landets 98 kommuner. Målingen baserer sig på over 100.000 respondenter, men – heraf har kun 303 svaret i Dragør. Dermed er usikkerheden omkring målingen særligt stor i vores kommune.
Stor usikkerhed og mange tvivlere
Flere valgforskere peger da også på, at meningsmålinger er ekstra usikre i forbindelse med kommunalvalg. Ikke blot i små kommuner, hvor antallet af respondenter er lille, men også fordi antallet af tvivlere generelt er højere ved kommunalvalg end ved folketingsvalg. Epinionmålingen viser
Sådan ser borgmesterkæden ud i Dragør Kommune. Hvor den skal hænge efter kommunalvalget den 18. november, er mange vælgere stadig i tvivl om. Arkivfoto
Dragør er kommet på finansloven
2,5 millioner kroner til nye legepladser og fællesskabs- og mødesteder. Det får Dragør Kommune overdraget i den finanslov, der blev præsenteret i torsdags på Christiansborg.
Kirsten Marie Juel Jensen
En million kroner til nye legepladser med fokus på Dragørs kulturarv og 1,5 millioner kroner til nye fællesskabs- og mødesteder i Dragør. Sådan er Dragør for første gang kommet på finansloven, som blev præsenteret på Christiansborg i dag.
Det Konservative Folkeparti stod sammen med regeringen bag finanslovsaftalen, og de har tydeligvis lyttet grundigt til partifællen Kenneth Gøtterup fra Dragør, da der skulle gives penge til lokale initiativer.
»Jeg har haft en drøftelse med min folketingsgruppe og peget på ting, jeg kunne tænke mig i Dragør. Og her har
jeg blandt andet peget på, at vi kunne bruge nogle midler til at styrke fællesskabsaktiviteter og mødesteder, som bakker op om den stærke DNA, der allerede ligger i kommunen omkring fællesskab og frivillighed,« forklarer Kenneth Gøtterup og fortsætter:
»Derudover kunne jeg godt tænke mig at kvalitetsudvikle vores legepladser i det åbne byrum. Så man ikke kommer til en traditionel legeplads, men en, der formidler vores kulturarv og historie. Det kunne jo være noget med lodstårnet, sildefiskeriet eller fastelavnsrytterne.«
Han mener, den slags legepladser vil få Dragørs kulturhistorie ind gennem leg hos både de lokale børn og besøgende børnefamilier.
Overraskelse at se Dragør
En ting er dog at fremsætte ønsker. Noget andet var at opdage, at idéerne
Finanslov 2026: 2,5 millioner til Dragør Pulje til 50 lokale initiativer:
• 32. Der udmøntes 1,5 mio. kr. i 2026 som projektilskud til Dragør Kommune til etablering af fællesskabs- og mødesteder i Dragør Kommune.
• 36. Legepladser med fokus på kulturarv i Dragør Kommune Der udmøntes 1,0 mio. kr. i 2026 som projektilskud til Dragør Kommune til etablering af legepladser med fokus på kulturarv i Dragør Kommune. Kilde: Appendiks – Udmøntning af pulje til lokale initiativer
faktisk havde udmøntet sig i, at der var hele to Dragør-projekter, som fik penge med sig, da finansloven blev præsenteret i torsdags. Det skete i den pulje på 80 millioner kroner på finansloven for 2026, som er blevet fordelt mellem 50 forskellige lokale initiativer på tværs af landet.
»Det var selvfølgelig en dejlig overraskelse. Det er første gang, Dragør er på finansloven. Det viser bare, vi er en kommune, der samarbejder bredt,« fortæller en tydeligt glad borgmester.
Udvalg beslutter videre proces Når finansloven bliver endeligt udmøntet, kommer begge sager til behandling i de politiske udvalg. Her skal de politikere, som sidder her efter valget, så bestemme, hvordan man konkret skal udvikle de nye fællesskabs- og mødesteder og de nye legepladser, og hvordan og hvornår, det skal gøres. De tilsammen 2,5 millioner kroner er dog givet som en projektbevilling til 2026. »Det bliver jo udvalgene, der skal beslutte, hvordan vi gør det i praksis. I forhold til legepladserne tænker jeg dog, det er oplagt, at vi inddrager børnene selv, nogle museumsfolk og vores lokalhistoriske foreninger og arkiv. Og i forhold til fællesskabsstederne er det jo noget, man kan udvikle omkring frivillighedsstrategien,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.
da også, at hver anden dansker endnu ikke ved, hvem de vil stemme på til kommunalvalget. Det samme mønster gør sig gældende for Dragør. Her er cirka 43 procent stadig i tvivl.
A og V på 2.- og 3.-plads
Men skal man tage den nye meningsmåling til troende, nyder Konservative altså foreløbig stor opbakning i Dragør med hele 12 procent mere af stemmerne end ved sidste valg.
Det næststørste parti er Socialdemokratiet, der dog kun står til at få 13,6 procent af stemmerne (mod 14,8 procent ved sidste valg).
Venstre er tredjestørst med 8,8 procent af stemmerne, hvilket også er en tilbagegang fra sidste valg, hvor de fik 12,1 procent af stemmerne.
SF er fjerdestørst med 7,4 procent af stemmerne, mens resten af partierne ser ud til at samle mellem 2,1 og 4,4 procent af stemmerne. Lokallister er kun opgjort samlet i målingen, og derfor er der ikke præcise tal for Liste T, Sydamagerlisten og Anne Grønlund-listen.
Bliv klogere på dit kryds
Er du en af dem, der stadig ikke ved, hvor krydset skal sæt-
Lodstårnet på havnen kan måske laves i en klatre-stativudgave. I hvert fald er der nu bevilget penge på finansloven til, at Dragør kan etablere legepladser med fokus på kommunens kulturarv. Arkivfoto: TorbenStender
Her er de emner, der optager vælgerne i Dragør
Transport, klima og økonomi er blandt de temaer, som Dragørs borgere er særligt optagede. Til gengæld fylder socialt udsatte og sundhed væsentligt mindre i kommunen, end i resten af Danmark.
Af Karen Dich
Transport og infrastruktur er det emne, der optager allerflest borgere i Dragør I en spritny undersøgelse angiver hele 45 procent af kommunens beboere, at det er ét af de tre vigtigste emner for efterårets kommunalvalg.
Det er også en markant højere andel end i resten af landet, hvor det blot er 30 procent af vælgerkorpset, der anser transport for at have topprioritet.
De to emner, der indtager anden- og tredjepladsen, er skole og uddannelse samt ældrepleje. På landsplan tager de to emner henholdsvis første- og tredjepladsen.
Undersøgelsen, der er foretaget af Epinion for Constructive Institute, er den største af sin art nogensinde i Danmark. Mere end 100.000 danskere er blevet spurgt.
Men i Dragør er antallet af adspurgte dog stadig på et lavt niveau. Ifølge folkene bag undersøgelsen er det så lavt, at der er en større statistisk usikkerhed end normalt, men omvendt stadig så højt, at resultaterne med det forbehold kan bruges til noget. Økonomi og klima
vægter højt
Udover transport og infrastruktur, er Dragørs borgere
mere optagede af økonomi, klima og bæredygtighed end danskerne i almindelighed.
30 procent af Dragørs borgere angiver således, at styring af økonomi er blandt valgets tre vigtigste emner. På landsplan er det blot tyve procent.
Kun tre procent prioriterer integration
tes, så sæt i det mindste kryds i kalenderen og kom til en af de mange kommende valgdebatter. Onsdag den 29. oktober er det Dragør Nyt, der på Dragør Skole klokken 17 sætter fokus på de ældre, mandag den 3. november afholder Dragør Borgerforening valgdebat i Beghuset klokken 19, medens Dragør Erhverv onsdag den 5. november inviterer til valgdebat med fokus på erhvervslivet. Økonomien er temaet, når Dragør Nyt fredag den 7. november klokken 17 igen afholder debat på Dragør Skole –og søndag den 16. november rundes det hele af med den helt store spidskandidatdebat i Hollænderhallen fra klokken 17.
Stemmefordeling i måling – fordelt på valgforbund
Konservative: 46,9 procent
Dansk Folkeparti: 3,7 procent
Danmarksdemokraterne: 2,5 procent
Venstre: 8,8 procent
Radikale Venstre: 4,4 procent
Moderaterne: 2,1 procent
Liberal Alliance: 2,6 procent
Socialdemokratiet: 13,6 procent
SF: 7,4 procent
Lokallister – Sydamagerlisten og Liste T, der ikke er i valgforbund med nogen + Anne Grønlund-listen, der er i valgforbund med V, RV, M og LA: 7,9 procent.
Kilde: Meningsmåling for kommunalvalget 2025, Epinion for Constructive Institute.
Data i undersøgelsen er indsamlet fra 4. september til 13. oktober. For Dragør Kommune baserer tallene sig blot på 303 respondentender.
Seniorvenlig andelslejlighed i hjertet af Dragør sælges. Lys 2-værelses med altan og elevator, tæt på havn, gågade og transport. Nem adgang for gangbesværede. Pris 1.987.120 kr. Boligafgiften er 5.585 kr. inkl. aconto varme og vand For yderligere information eller aftale om fremvisning, kan vi kontaktes på tlf.
Til gengæld er man i Dragør væsentlig mindre optaget af sundhed og socialområdet, samt af integration.
Omkring hver fjerde Dragør-borger, 26 procent, angiver således, at sundhed,
Og hele 37 procent vil gerne have valget til at handle om klima og bæredygtighed, mens det gælder 30 procent på landsplan.
Busforbindelser er en livslinje for mange Dragør-borgere.
Måske er det derfor, at transport og infrastruktur topper listen over vigtigste emner til kommunalvalget.
Arkivfoto: Torben Stender
trivsel og socialt udsatte bør være valgets vigtigste emne. På landsplan er det hele 42 procent. Også spørgsmålet om integration lader til at fylde meget lidt i kommunen. Kun tre procent angiver, at det er blandt valgets vigtigste emner.
Det er dog heller ikke en stor dagsorden på landsplan. Mindre end hver tiende dansker, 9 procent, synes således, at det er det emne, som lokalpolitikerne skal have øverst på dagsordenen.
Politikere lover hård kurs mod lufthavnen
Når den ny kommunalbestyrelse træder sammen ved årsskiftet, bliver det med en skærpet tone og flere krav til lufthavnen - med større fokus på natteflyvninger, luft- og støjforurening og pres på de nationale politikere på Christiansborg.
Det er i hvert fald billedet, man står tilbage med efter et valg- og debatmøde på Dragør Skole onsdag aften. Her havde Liste T inviteret politiske medspillere og modstandere til at debattere de udfordringer, der følger med naboskabet til lufthavnen. Ikke mindst i forbindelse med den udvidelse inden for det nuværende areal, der allerede
er i gang, og som har 40 millioner årlige passagerer som endemål i 2050.
Svær at bremse
Den udvidelse er ikke til gavn for Dragør, hed det fra et stort set enigt panel. Men den er svær at bremse, påpegede flere.
»Vi kan sidde her med en holdning om, at lufthavnen ikke skal vokse, men det kommer til at ske alligevel, for lufthavnen er udpeget til vækstmotor,« hed det fra den konservative Jan Madsen, der foruden at være kommunalbestyrelsesmedlem også repræsenterer Dragørs kommunalbestyrelse i lufthavnens Dialogforum.
Han anviste en alternativ vej.
»Vi skal gå et spadestik dybere og tage fat i nogle af de udfordringer der er med støj og partikeludledning,« sagde han og uddybede senere, at det var nødvendigt at lægge pres på lufthavnen.
»Hvis man lægger sig ned, sker der ingenting. Det har de
sidste mange år vist. Man har ikke udfordret nok, og vi har ikke brugt det politiske system nok.«
Pligt til at tale
To andre lokale medlemmer af dialogforummet var også repræsenteret i panelet; Venstres spidskandidat og nuværende kommunalbestyrelsesmedlem Henrik KjærsvoldNiclasen og Sydamagerlistens Thomas Vibroe Wærling, der stiller op til valget.
At en regering kan sætte profit over borgernes helbred og livskvalitet, forstår jeg slet ikke Thomas Vibroe
»Det er svært at stå at sige, at udvidelsen er en god ide. Der er en masse mellemregninger, men der er en øvre grænse,« sagde Henrik Kjærsvold-Niclasen, der er Venstres
spidskandidat og pegede på, at han og andre repræsentanter for de landsdækkende partier bør tale Dragørs sag i lufthavnsspørgsmålet over for landspolitikerne.
»Vi har en pligt til at tale med dem inde på Borgen,« sagde han, mens Thomas Vibroe Wærling fra den traditionelt mere lufthavnskritiske Sydamagerlisten udtrykte undren over, at en statsejet virksomhed som lufthavnen kan være så vækstorienteret.
»At en regering kan sætte profit over borgernes helbred og livskvalitet, forstår jeg slet ikke,« sagde han blandt andet. Ingen ultimative krav
Der var på forhånd lagt op til, at tonen på mødet skulle være kritisk. Repræsentanter fra Borgere mod Lufthavnsforurening, en Tårnbybaseret gruppe, der blev stiftet i 2019 for at bremse udviklingsplanen for Københavns Lufthavn og siden har arbejdet med blandt andet forureningsproblematikker, debat og indrapporteringer af gener fra lufthavnen, holdt et længere oplæg, inden debatten gik i gang.
»Jeg er fuld af beundring for, at I gør noget,« sagde den radikale spidskandidat Else Lykke Madsen til borgergruppen.
»Jeg tror ikke, vi kan gøre noget ved, at lufthavnen vokser. Jeg bor selv i Store Magleby, og det er rent ud sagt forfærdeligt, når flyene står og varmer op. Og jeg tror også, det er blevet værre, men det er måske noget, vi kan gøre noget ved.« Morten Dreyer fra Dansk Folkeparti opfordrede til dialog frem for skarpe krav i Dialogforummet.
»Når man kigger referaterne igennem, kører man en hård linje med protest og knyttede næver. Men sådan går man ikke ind til en forhandling med en chef. Jeg savner, at man finder løsninger sammen med lufthavnen,« sagde han.
Moderaternes kandidat Lars Kiib Hecht kaldte også på samarbejde.
»Vi vil ikke gå til lufthavnen med ultimative krav.«
Støjmålinger, nej til natteflyvninger og styr på forureningen:
Her er politikernes krav og ønsker til lufthavnen
Den tværpolitiske enighed om skærpede krav til lufthavnen blev også udmøntet i konkrete forslag på onsdagens møde.
Samtlige deltagere i onsdagens debatog valgmøde rakte hånden i vejret, da ordstyrer Rasmus Mark Pedersen spurgte, om der skulle sættes permanente støjmålere op i Store Magleby og Søvang.
Målet er at få afklaret støjbelastningen i de to lufthavnsnære bysamfund, og diskussionen blev relativt hurtigt udvidet til også at omfatte målinger af ultrafine partikler.
Ultrafine partikler er forurening, der blandt andet kommer ved afbrænding af flybrændstof. Der er stigende evidens for, at de er sundhedsskadelige, men der er endnu ikke fastlagt øvre grænseværdier for forurening med partikeltypen.
Leif Nielsen, der er spidskandidat for Socialistisk Folkeparti, udtrykte undren over, at der endnu ikke bliver foretaget sådanne målinger. »Selvfølgelig skal Dragør have støjmålere og forureningsmålinger, der kan give valide data. Det er lige til højrebenet,« sagde han.
Lars Kiib Hecht fra Moderaterne støttede målinger, men ønskede også, at der kom et formål med dem. »Vi skal vide, hvad vi skal bruge data til, og der skal kigges på dem af folk, der er upartiske,« sagde han blandt andet.
Særligt udvalg skal se på forurening
Der skal nedsættes en særligt udvalg, som alene beskæftiger sig med problematikker fra lufthavnen og sikrer data. Inspirationen skal komme fra Tårnby Kommune, der sidste år lavede et udvalg om forureningen med ultrafine partikler.
Det sagde Venstres spidskandidat Henrik Kjærsvold-Niclasen på onsdagens møde om lufthavnen. Han erkendte, at hans parti havde vist en vis tøven i lufthavnsspørgsmålet.
»Vi er på en rejse, og vi bliver klogere. I Venstre har vi flyttet os i den sidste periode, så vi skal tage skridtet videre og lave et opgaveudvalg,« sagde han og understregede, at der er behov for målinger for at kunne håndtere problemstillingerne.
Hans udmelding kom, efter det gennemgående politiske ønske om flere målinger var blevet præsenteret. Og det fik Thomas Vibroe Wærling, der er kandidat fra Sydamagerlisten, til at reagere.
»Er vi simpelthen der, at vi alle sammen arbejder fælles for det her efter valget,« spurgte han med henvisning til måling af partikler og støj, og da der var bekræftende ytringer raden rundt, blev det mødt med aftenens største bifald.
Nej til nattestøj Der skal også lægges en dæmper på natteflyvninger til og fra lufthavnen og motorafprøvninger, mener et stort flertal af de politikere, som deltog i onsdagens debat om lufthavnen.
»SF går ind for strenge grænseværdier for støj og begrænsning i antallet eller nul natteflyvninger,« hed det fra partiets spidskandiat Leif Nielsen, mens Jan Madsen (C) mente, at man kunne arbejde for kompromiser på området.
»Natflyvning er et problem, fordi det
Mange bud på finansiering af kystsikringen
Der blev præsenteret ønskedrømme og diskuteret linjeføringer på valgdebat om de store projekter i Dragør
Af Tim Panduro
Borgerne i Dragør – og gæster udefra – kan om et årti eller to glæde sig over lagunelandskaber og anden rekreativ natur langs Dragørs kystlinje. I hvert fald hvis det står til et flertal af de 11 spidskandidater, der deltog i første runde af Dragør Nyts valgdebat på Dragør Skole sidste mandag aften. Her var temaet de store projekter – og første emne var kystsikring af Dragør Det er et kompliceret spørgsmål, der er aktuelt på grund af de fremadskridende klimaforandringer.
Her har Dragør en særlig risiko, fordi op mod halvdelen af ejendommene i kommunen kan blive oversvømmet, hvis en såkaldt 100-årshændelse rammer kommunens kystlinje. Kenneth Gøtterup, der i valgdebatterne optræder som konservativ spidskandidat og ikke borgmester, indledte med et diskret spark til Liste T med en bemærkning om, at han ville takke 12 ud af 15 medlemmer af kommunalbestyrelsen for at stå bag beslutningerne om kystsikring. Han gentog sine tidligere budskaber om, at Dragør skal fortsætte
det statslige samarbejde sideløbende med de lokale projekter.
Løsningen ved Dragør By har været stærkt omtalt – den billige, indre løsning, hvor havnen blandt andet skal løftes, og den ydre model, der i højere grad vil give rekreative områder, men også kan være meget dyrere. Alt efter opgørelsesmetoden er prisen henholdsvis 200 og 450 millioner kroner og 400 millioner og 1,2 milliarder kroner – store prisforskelle, der viser, hvor komplekst det er at beregne på fremtidige anlægsprojekter.
»Vi skal vælge en fremtidssikret løsning,« hed det fra Nicolaj Bertel Riber, den socialdemokratiske spidskandidat, der fremhævede den dyrere ydre løsning, blandt andet fordi den er lettere at bygge videre på, efterhånden som behovet opstår.
Et vandland
Samme melding lød fra Socialistisk Folkepartis spidskandidat Leif Nielsen, der også opfordrede til, at der hurtigt kom styr på det. »Ellers bliver Dragør et vandland, hvor vi kan stå og fiske uden for vores dør,« sagde han.
Generelt blev der udtrykt støtte til den dyrere, ydre løsning, men den store anstødssten er finansieringen. I dag er udgangspunktet nytteværdien – at det alene er folk, der får nytte af kystsikring, der skal betale – men det var der bred enighed om, at der skulle gøres op med. »Vi ønsker en langtidssikret løsning, men vi ved også, at økonomien kan sætte sine begrænsninger. Vi skal
er gamle fly, der larmer meget mere.
Det er et lille element, man kan trykke på for at få indført regler for, hvilke typer fly, man kunne bruge,« hed det fra den konservative kandidat.
Styr på PFAS og partikler
Flere af politikerne pegede også på, at Københavns Lufthavn skal få styr på PFAS-udledningen i det omstridte udløb U8 ved Nordstranden og på udledningen af ultrafine partikler. PFAS er en fluorforbindelse, og undervarianten PFOS er tidligere blevet brugt i brandskum. Det har vist sig at være potentielt helbredsskadeligt. Lufthavnen har for længst sat en stopper for brugen af det – og har lagt et stort arbejde i at hindre udledningen, men U8 har manglet – og det er en stor udfordring, lød det fra politikerne.
»Vi har lyttet til lufthavnens glansbilledfortællinger i mange år, men den skal gøre mere ved både PFOS-udledningen på Nord og mod de ultrafine partikler,« hed det fra Liste T’s Peter Læssøe.
have en national finansiering,« hed det fra Moderaternes kandidat Lars Kiib Hecht, mens Dansk Folkepartis kandidat Jørgen Honoré slog samme tone an. »Det handler ikke kun om Dragør Det handler om hele hovedstadsområdet, og derfor skal staten tage hovedansvaret for finansieringen. Det skal være en landspolitisk beslutning om hele Danmark. Men vi støtter det fulde, fremskudte dige.«
Opgør med nytteprincippet
Den radikale spidskandidat Else Lykke Madsen opfordrede til et opgør med nytteprincippet.
»Vi skal være solidariske, da næsten alle beboere kommer til at mærke vandet, på nær vel nok Store Magleby Kirke. Og så håber jeg, at I tænker på, at landspolitiske partier har indflydelse på sådan noget,« sagde hun i en slet skjult
Den ultrafine partikelforurening stammer delvist fra fly på landjorden, når de kører til og fra banerne. Flere politikere nævnte taxibots – altså elektriske maskiner, der trækker eller skubber flyene på plads, så de ikke skal køre med motorerne tændt – som en mulighed. Men Nicolai Bertel Riber fra Socialdemokratiet udtrykte dog en
vis skepsis over for at anvise konkrete løsninger.
»Vi kan godt stille store krav til lufthavnen, for de har pengene til at finde løsninger. Men kommunalbestyrelsens vigtigste opgave er at italesætte problemerne. Vi er ikke teknikere, så vi er næppe de mest kvalificerede til at komme med de konkrete løsninger,« sagde han.
opfordring til at stemme på partier, der har et bagland på Christiansborg.
I den modsatte grøft stod Liste T’s spidskandidat Peter Læssøe. Han mener som udgangspunkt, at kommunen skal køre enegang. »Kommunen skal fokusere på vores egen løsning, og kommunen skal stå for betalingen. Det er hurtigere og billigere,« sagde han med henvisning til, at den samlede storkøbenhavnsk kystsikring vil ende i et stort millionbeløb og har en anlægstid på adskillige årtier. Samtidig frygter han, at nytteprincippet vil blive ekstra dyrt i Dragør »Vi har så mange lavtliggende bygninger, at vi vil tegne os for en uforholdsmæssig stor del af den samlede udgift til den storkøbenhavnske kystsikring, hvis vi forbliver en del af det projekt,« sagde Peter Læssøe. Anne Grønlund, der stiller op på sin
egen Liste G, pegede på, at der er flere udfordringer end vand udefra – et gammelt kloaksystem og et højt grundvandsspejl kan også give udfordringer. Flemming Blønd fra Sydamagerlisten trak perspektiver til sin egen listes egentlige formål – at arbejde for at få en samlet Sydamager Kommune.
»Vi satser på, at vi kan gøre det bedre med omegnskommunerne og staten. Vi er for små til at klare det selv,« sagde Flemming Blønd, der foretrækker en model, der kombinerer nytteprincippet med en solidarisk finansiering.
Dyrt at lade være
Henrik Kjærsvold-Niclasen advarede mod at tænke kortsigtet, når det handler om udgifterne.
»Det er dyrt at lave kystsikring, men det er endnu dyrere at lade være. Hvis ikke vi gør noget i hovedstaden, kigger vi ind i skader for 70 milliarder, så vi skal gøre meget for at være en del af en regional løsning,« sagde Venstres spidskandidat.
»Vi mener, at staten skal understøtte økonomisk eller med statsfinansierede lån, og den mulighed skal vi jagte, til der ikke længere er mulighed for det,« sagde han videre. Michael Thurau, der er spidskandidat for Liberal Alliance, foreslog en bådeog-løsning.
»Jeg vil pege på den ydre sikring som den mest attraktive. Men vi har også en havn, der skal sikres indvendigt, for ellers løber vandet ind i havnen og ud i byen,« hed det fra ham.
Der var mødt en del tilhørere op til valgmødet i aulaen på Dragør Skole onsdag. Foto: Tim Panduro
Tim Panduro
Wærling, Sydamagerlisten
Af Tim Panduro
Politikerpanelet lovede at stille krav til lufthavnen. Foto: Tim Panduro
Vand, jord, gas og atomkraft
– her er politikernes alternativer til fjernvarmen
Fantasien kom i sving, da kandidaterne diskuterede alternativer til det kuldsejlede fjernvarmeprojekt på mandagens valgmøde på Dragør Skole.
I 2035 er det – måske – slut med naturgas i rørene. Årstallet dukker jævnligt op i regeringsovervejelser om gasforsyningens fremtid, og selv om det ikke ligger fast, har det en dommedagsagtig klang for landets gaskunder.
Således også i Dragør, hvor et stort anlagt fjernvarmeprojekt kuldsejlede i sommer – dels fordi tilmeldingen kun nåede halvvejs mod målet på 65 procent tilmeldt gasforbrug. Og dels fordi en ekstern undersøgelse viste, at det ville være svært at få fjernvarmeforsyningen til at hænge sammen – selv hvis man nåede målet. Det førte til, at kommunalbestyrelsen lukkede for projektet og for det kommunale selskab.
Men hvad gør man så, når 2035 rammer, lød spørgsmålet fra ordstyrer Rasmus Mark Pedersen, der i det daglige er redaktionschef på Dragør Nyt, da der sidste mandag var valgdebat om de store projekter i Dragør Kommune.
Demokratisk valg
Egentlig er det op til den enkelte, understregede Kenneth Gøtterup, der er konservativ spidskandidat og som borgmester Dragør har spillet en nøglerolle i det kuldsejlede fjernvarmeprojekt.
»Der har været et demokratisk valg, hvor vi har sagt, at vi ikke skal have en kollektiv løsning, så nu er vi overladt
Varmepumper og solenergi er de muligheder, der reelt ligger i dag
Leif Nielsen, Socialistisk Folkeparti
rækkehuse, almensektoren, Dragør gamle by og en masse andre kan ikke gøre det. Alle parcelhusejere kan ringe efter et firma, der kan sætte en varmepumpe op men jeg er bekymret for, hvordan blokkunderne, hvor man har fælles varmecentral, skal løse det, og at den fredede bymidte vil få varmepumper som et fremmedelement. Vi skal gøre alt som kommune at være sparringspartnere, og så skal vi politisk kigge på vore lokalplaner, så vi kan sætte varmepumper op. Men bliver det kønt, det tror jeg ikke,« sagde han blandt andet.
Sol og jordvarme
Nicolaj Bertel Riber, der er socialdemokratisk spidskandidat, aflivede drømmen om, at der kommer en ny runde med fjernvarmeforsøg. Fjernvarmeprojekter bliver nemlig aflyst over hele Danmark, fortalte han. Men han pegede på, at kommunen har en rolle. »Det vigtigste er, at kommunen bliver en god sparringspartner. Der er et særligt ansvar i forhold til det store boligselskaber,« sagde han. Spidskandidat Leif Nielsen fra Socialistisk Folkeparti ærgrede sig over, at der ikke kommer fjernvarme til Dragør, men han nævnte andre løsninger.
Der har været et demokratisk valg, hvor vi har sagt, at vi ikke skal have en kollektiv løsning
Kenneth Gøtterup, Konservativt Folkeparti
til individuelle løsninger. Ethvert parcelhus kan have en varmepumpe, men
»Varmepumper og solenergi er de muligheder, der reelt ligger i dag.
Tager man jordvarme, kan man forsyne Dragør med ren, vedvarende energi fra decentrale anlæg, og så kan man have solvarmeenergi til at forsyne elektronikken,« sagde han blandt andet, mens Lars Kiib Hecht fra Moderaterne talte for individuelle løsninger.
»Det er ærgerligt, vi ikke fik fjernvarme, men vi skal væk fra de fælles løsninger. Vi skal satse på lokale, grønne initiativer, der bygger på frihed, fornuft og fællesskab,« sagde han blandt andet.
Ud på vandet
Else Lykke Madsen fra Radikale Venstre udpegede en alternativ energiløsning.
»Esbjerg, Varde og Fanø har 100.000 husstande, der opvarmes fra havet. De anlæg fylder meget nu, men jeg vil ikke
Debatten om fjernvarme og forsyningsfremtid fyldte meget. Foto: Peter Fugl Jensen
Vi har gas i Thyrafeltet, der kan bruges i 35–40 år endnu.
Så lad os bruge det op. Jørgen Honoré, Dansk Folkeparti
Da debatten fortsatte i anden runde med et nyt hold politikere, kom samme spørgsmål op at vende. Her sluttede Michael Thurau, der er spidskandidat for Liberal Alliance, sig
Esbjerg, Varde og Fanø har 100.000 husstande, der opvarmes fra havet
Else Lykke Madsen, Radikale Venstre
tro, at de er lige så store, når vi rammer 2035. Så kan sådan et anlæg måske forsyne Dragør By,« sagde hun, mens Jørgen Honoré fra Dansk Folkeparti først roste tankerne om jordvarme og vandvarme, inden han gik ud i endnu større visioner ved at foreslå atomkraft som en mulighed. Han valgte dog en mere jordnær løsning.
»Vi har gas i Thyrafeltet, der kan bruges i 35–40 år endnu. Så lad os bruge det op.«
til a-kraftholdet, som han dog erkendte næppe ville komme i spil de første mange år. Han havde da også en plan
B med i lommen.
»En af mine mærkesager er etablering af et vedvarende energiselskab i Dragør. Hvis man genetablerer vindmølleprojekt Aflandshage, kan det være, at kommunen skal købe sig ind,« sagde han og slog også på tromme for solceller. Men han pegede også i en anden retning.
»Jeg har aldrig forstået, hvorfor det er en Guds gave at køre i elbiler, når det ikke er det, når man varmer op med el.«
»Fjernvarmen er ikke tabt«
Liste T’s spidskandidat Peter Læssøe mener ikke, at fjernvarmesagen er tabt.
»Hvorfor ikke lave en fjernvarmeetape 0,5, der inkluderer kommunale bygninger, blokcentralerne og erhverv på A.P. Møllers Alle,« spurgte han og svarede selv. »Man kan lave lave et barmarksprojekt med en stor varmepumpe for at komme i gang.«
Anne Grønlund, der stiller op på sin egen liste slog en decideret romantisk tone an.
»Jeg knuselsker atomkraft,« sagde hun indledningsvist, inden hun udtrykte håb om en teknologisk løsning.
»Jeg håber og tror, at teknologien vil give os løsninger om bare fem år, som vi ikke kan forestille os i dag.« Flemming Blønd, spidskandidat for Sydamagerlisten, havde også gjort sig tanker – både om det fejlslagne projekt og om fremtiden.
»Jeg var kritisk over for, at man solgte fjernvarmen som 100 procent grønt. Det troede folk ikke på. Men biogas er på vej til at være 100 procent i vores rør, og det er meget renere end fjernvarme. Det kan være, vi skal tænke i små, lokale værker, men der kan biogassen også komme ind i billedet. Vi har masser af hestepærer og tang herude. Det er en intelligent form for affaldsbehandling, for materialerne skal ligge og afgasse, det er restprodukter, der skal behandles,« hed det fra Flemming Blønd, der også pegede på øget brug af solceller.
Jeg knuselsker atomkraft
Anne Grønlund, Liste G
Tim Panduro
Nyt seniorbofællesskab
i spil på Rødtjørnen
Boligselskabet Strandparken har smidt endnu et bud på et seniorbofællesskab i Dragør i puljen. De har skitserne klar til 32–36 boliger på Rødtjørnen, inviterer til dialog med borgere og politikere og håber, deres tanker kan blive en del af en konstitueringsaftale efter valget.
Tanken om at etablere et seniorbofællesskab med almene boliger og et fælleshus har rumlet længe hos Boligselskabet Strandparken. Men den perfekte lokation har manglet.
Nu flytter den private daginstitution Eventyrhuset op på Høgevænget i kommunens bygning, og det har givet luft under vingerne til seniorbofællesskabet.
»Vi er kede af, at Eventyrhuset forlader området. Men nu er det sådan, det er, og så har vi valgt at se det som en mulighed for at bringe et forslag på et seniorbofællesskab på banen her. Derfor kommer forslaget nu. Og så er det da heller ikke nogen hemmelighed, at vi håber, det kan komme til at indgå i den politiske debat og i en konstitueringsproces,« forklarer Søren Keldorff, formand for Strandparken.
32–36 boliger og fælleshus
Strandparken foreslår helt konkret, at der etableres et seniorbofællesskab på
Rødtjørnen med 32–36 almene boliger på 65 til 82 kvadratmeter med en terrasse eller altan, og derudover et fælleshus og udeområder til fælles aktiviteter.
Størstedelen skal bygges på den grund, Eventyrhuset har ligget på ind til nu, og som Strandparken selv ejer. Men idéen i planen omfatter dog også, at Strandparken skal kunne købe grunden ved siden af, som kommunen ejer, og hvor der nu er flygtningeboliger. »Vi mener, der længe har været et behov for almene boliger til ældre, som vil bo i noget mindre og bo selv, men har brug for et nabofællesskab og den tryghed, der følger med. Vi tror også, det vil være en brik i at løse den demografiske udfordring, som Dragør står over for. Når nogen forlader større lejligheder og parcelhuse, giver det plads til, at flere børnefamilier kan komme ind,« lyder det fra Søren Keldorff. Skitser sendt til politikere
Strandparken har sendt skitserne for seniorbofællesskabet til alle politiske partier og lister i Dragør og inviterer derudover til et informationsmøde for både borgere og politikere torsdag den 6. november klokken 19 på Wiedergården.
Strandparkens seniorbofællesskab
Søren Keldorff håber på en positiv modtagelse fra borgerne og understreger, at boligselskabet er meget åben for dialog omkring projektets udformning. Og han ved, der skal arbejdes for at samle et politisk flertal for projektet. Særligt borgmester Kenneth Gøtterup har nemlig været ude og tale imod tanken om seniorbofællesskab som et alment boligprojekt og mod at kommunen sælger grunde under markedspris til dette formål.
Afhængig af flertal
Seniorbofællesskabet på Rødtjørnen er – som SeniorBos projekt på Engvejsarealet - både afhængigt af, kommunen vil sælge grunden med flygtningeboliger til Strandparken til en passende pris, og at kommunen yder såkaldt grundkapitalindskud til etablering af seniorboligerne (efter reglerne om almene boliger).
»Jeg kender borgmesterens holdninger, men håber, man kan overbevise ham, hans partifæller og andre politikere om noget andet, og at vi generelt får en god dialog med politikerne. For vores håb er, at seniorbofællesskabet kan komme til at indgå i en form for politisk kompromis,« lyder det fra Søren Keldorff.
Om projektet: Skal etableres på Rødtjørnen som almene boliger – på Strandparkens egen grund, hvor Eventyrhuset ligger og på kommunens grund, hvor der nu ligger flygtningeboliger. Projektet lægger op til 20 toværelses boliger på 65 m² og 12 treværelses boliger på 82 m² til en husleje på 9.000 kroner/11.400 kroner samt et indskud. Herudover et fælleshus og fælles udearealer. Skitseforslaget er udarbejdet af arkitekt Geert Jacobsen, Tegnestuen Tårnet. Status på proces: Strandparken har fremlagt tegninger og inviteret til dialogmøde. For at de kan gå videre med planen, skal der være politisk flertal i kommunalbestyrelsen for, at kommunen sælger flygtningeboliggrunden til Strandparken for cirka 2,6 millioner kroner og derudover yder et grundkapitalindskud på cirka 9,4 millioner kroner. Ifølge loven om almene boliger er beløbet ti procent af byggeprisen, der p.t. er beregnet til 94 millioner kroner.
SeniorBos seniorbofællesskab på Strandjægervej
Om projektet: SeniorBo har i samarbejde med bygherrerådgiver Kuben Management, arkitektfirmaet Front og boligselskabet VIBO udarbejdet et projekt med et seniorbofællesskab på Strandjægervej 31b. Projektet lægger op til 22–24 almene ældreboliger på 70–80 kvadratmeter til en husleje på omkring 10.000 kroner samt indskud. Derudover et fælleshus og et fælles udeareal. Skitser er udarbejdet af arkitektfirmaet Front. Status på proces: Projektet er fremlagt ved et borgermøde og har sendt skitser og planer til politikerne. Det er afhængigt af et politisk flertal for at sælge en del af Engvejsarealet til en rimelig pris (under markedsprisen) og derudover yder et grundkapitalindskud, der ligger på cirka 6,3 millioner kroner. Ifølge loven om almene boliger er beløbet ti procent af byggeprisen, der p.t. er beregnet til 63 millioner kroner.
For anden gang i år skal der bygges i højden på Søndre Tangvej.
Af Tim Panduro
Erhvervsområdet på Søndre. Tangvej i Dragør er under fuld forvandling. Tidligere på året skød en etageejendom med boliger i vejret - og snart gentager fænomenet sig lidt længere nede af den lille industrivej nær Krudttårnsvej. 24 nye boliger fordelt på tre etager og 1974 kvadratmeter vil efter planen stå færdige i 2026. Det oplyser Thormann.as, der har fået totalentreprisekontrakten med selskabet Søndre Tang-
vej 10–12 ApS på virksomhedens hjemmeside. Der er tale om lejligheder på to til fire værelser og i størrelser fra 54 til 99 kvadratmeter. Alle boliger kommer ifølge entreprenøren til at have egen terrasse eller altan, og de opføres i gult murværk. Der skal desuden etableres 31 parkeringspladser. Arbejdet med nedrivningen af bygningerne på adressen er allerede påbegyndt her i oktober måned, og byggeriet forventes påbegyndt i december.
på Dragør Hjørnet med mulighed for butikker og caféliv i stueetagen. Illustration: Danielsen Arhchitects
Seniorbofællesskab på Dragør Hjørnet
Om projektet: Skal etableres på Dragør Hjørnet som lejeboliger på privat grund, der dermed også udlejes af den private ejendomsejer, Mathias Fabricius. Projektet lægger op til 20 nyetablerede seniorboliger og forbedret tilgængelighed til seks eksisterende boliger. I alt vil det altså blive 26 seniorvenlige boliger på 40–60 kvadratmeter med et nyt fælles gårdrum.
I stueetagen planlægger service- og fællesskabsskabende funktioner, der både skal understøtte byliv og seniorerne i ejendommen – som en café og et fællesrum. En gennemgribende facaderenovering, som skal passe bedre til byens udtryk planlægges også. Projektet er tegnet af Danielsen Architecture.
Status på proces: Mathias Fabricius har fremlagt idéerne for kommunalpolitikerne på et udvalgsmøde, og her blev det besluttet, at forvaltningen skal se på projektet med henblik på at udarbejde en lokalplan, der sætter rammerne for projektet. Denne proces er nu i gang, og først når den er afsluttet, bliver projektet konkretiseret og kan komme i høring.
Hvor skal Dragørs ældre bo?
Kom til Dragør Nyts valgdebat på Dragør Skole onsdag den 29. oktober på Dragør Skole klokken 17–20.30, hvor temaet netop er Dragørs ældre. Her skal alle partier blandt andet svare på: Hvor skal de ældre bo, efter børnene er flyttet hjemmefra og inden kirkegården?
Hvis du vil have et kort indtryk af, hvad spidskandidaterne til kommunalvalget mener om seniorbofællesskaber og siger til de tre forskellige projekter, der er på bordet, så læs her. Måske kan det inspirere dig til, hvilke spørgsmål du skal stille dem til Dragør Nyts valgdebat. Leif Nielsen, SF: »SF-Dragør synes, det er helt fint, der er flere aktører, som vil investere i seniorbofællesskaber. Der vil de kommende år blive brug for flere bofællesskaber. Vi ser helst boliger som almennyttige så flest mulige har råd til at betale huslejen.«
Flemming Blønd, Sydamagerlisten:
»Vi er meget positive overfor seniorfællesskaber. I modsætning til Tårnby har vi desværre meget få muligheder. Indtil videre har vi kun et helt overfladisk kendskab til Dragør Hjørnet og Strandparken, men umiddelbart ser begge ud som rigtig gode muligheder. Strandjægervej kan med nogle justeringer godt være en mulighed, men vi ønsker ikke at sælge grunden under markedsprisen.«
Kenneth Gøtterup, Konservative:
»Det er dejligt og en rigtig god idé, at der er så stor interesse for at etablere et seniorbofællesskab. Og jeg er særlig glad for, at private udlejere kan se det som en god mulighed. Engvejsarealet indgår ikke i vores boligudvikling.
Dragør Hjørnet er en rigtig god idé, og jeg har haft flere møder med ejeren af ejendommen. Vi har også meldt ud, at vi gerne vil bygge seniorbofællesskab på den kommunale grund i Rødtjørnen. Da grunden er nabogrund til den grund, som Strandparken vil udvikle på, har jeg allerede indkaldt Strandparkens formand for at høre om deres visioner. Det vil jo være fornuftigt at forsøge at samordne byggeriet, men vi ønsker stadig ejerboliger på den kommunale del.«
Nicolaj Bertel Riber, Socialdemokratiet: »Socialdemokratiet arbejder aktivt for flere almene boliger, herunder seniorbofællesskab. Vi tror sagtens, der kan blive plads til to eller flere, men for os er det mindst lige så vigtigt at en kommende boligudvikling også indeholder rigtige almene familieboliger, så vi skaber flere boligmuligheder.
Nedrivningerne er allerede i gang på Søndre Tangvej 10–12. Foto: Tim Panduro
Efter valget vil vi tage vores boligudviklingsplaner med ind i en kommende konstitueringsforhandling. Dragør Hjørnet er lidt i en kategori for sig, da det ikke kræver andet end en ændret lokalplan fra kommunens side. Det er også et spændende projekt.«
Lisbeth Dam Larsen, Moderaterne: »Den demografiske udvikling i Dragør, hvor vi får flere og flere ældre, betyder, at vi også får mere brug for ældreegnede boliger – både private og almene. Derfor ser jeg positivt på alle tre projekter. Om de tre skitseforslag, som de foreligger nu, også skal være den endelige udformning, må tiden vise. Hvis der skal kunne skaffes et politisk flertal for de almene seniorboliger, vil det sandsynligvis skulle ske i en konstitueringsaftale.«
Henrik Kjærsvold-Niclasen, Venstre: »Vi ser mest positivt på de to projekter ved Dragør Hjørnet og Rødtjørnen. De rummer forskellige modeller, som hver især kan give kommunen værdifulde erfaringer – og begge tager udgangspunkt i en økonomisk ansvarlig ramme. SeniorBos projekt på Strandjægervej er både flot og velgennemtænkt, og vi har stor respekt for det engagement, der ligger bag. I Venstre kan vi dog ikke se os selv i den nuværende økonomiske model, hvor kommunen skal sælge en grund væsentligt under markedsværdi og samtidig bidrage økonomisk. Vi mener, at der skal findes en mere balanceret løsning, hvis projektet skal realiseres.«
Morten Dreyer, Dansk Folkeparti: »De er alle realistiske. DF er rede til at bygge/støtte dem. Engvej som ejer- eller almennyttige boliger. Dragør Hjørnet som private boliger. Rødtjørnen gerne som almennyttige boliger. Og så ser vi også Stationsvej, det nedlagte vandværk, som mulighed for enten privat eje eller almennyttige ældreboliger.«
Michael Thurau, Liberal Alliance:
»Jeg mener ikke, at det er realistisk med tre projekter. Uagtet hvor, så skal grundsalget til seniorboliger foregå på markedsvilkår. Umiddelbart har jeg sympati for Rødtjørnen. Jeg tænker, at ikke alle seniorer er ens, og nogle egentlig blot ønsker at konvertere deres for store hus til en mere praktisk lejlighed og også gerne bor sammen med yngre beboere, som måske kan give en hånd engang imellem. Disse lejligheder skal vi formå at bygge på eksempelvis Materielgården.«
Frank Green Strathe, Danmarksdemokraterne: »Skulle jeg blive valgt ind i kommunalbestyrelsen, vil jeg først og fremmest sætte mig grundigt ind i økonomien, fremtidsudsigterne og tidshorisonten på projekterne, hvorefter jeg vil arbejde for en løsning som flest mulige medlemmer af kommunalbestyrelsen kan se sig selv være med i.«
Else Lykke Madsen, Radikale Venstre: »Angående SeniorBo har jeg fra starten sagt, at jeg synes, de skulle overveje andelsboligformen. Efter min mening ville det kunne etableres til en rimelig leje, og grunden kunne købes til markedsprisen. Dragør Hjørnet, synes jeg, ser forjættende ud, bare det at få fjernet den blå farve. Men ingen yderligere etage, hvis jeg får indflydelse, men det er nok der gevinsten ligger. Strandparken med 36 lejligheder kan jeg som udgangspunkt godt tilslutte mig. Blandt andet fordi, der er 12 større lejligheder, som jeg mener, der mangler. Især hvis de potentielle beboere tidligere har boet i hus og er et par.« Anne Grønlund og Liste Ts Peter Læssøe kunne ikke nå at svare inden deadline (som – skal det siges – også var meget kort).
SeniorBos projekt på Strandjægervej. Illustration: Front Arkitekter/SeniorBo
Tillidsrepræsentant: »Vi føler, at der mangler opbakning«
Borgmesterudmelding om udlicitering tegner sig ind i et mønster af manglende opbakning til Enggården, siger sosuassistent og tillidsrepræsentant Christina Aaagaard Petersen
Tim Panduro
Da Dragørs konservative borgmester Kenneth Gøtterup torsdag udsendte en pressemeddelelse, hvor han på vegne af sit parti luftede tanken om at overlade driften af kommunens eneste plejehjem Enggården til en non-profitorganisation, blev det modtaget med uro på netop Enggården. Ideen præsenterede han, fordi han ikke mener, at der er stærk nok fremdrift i arbejdet med en udviklingsplan på plejehjemmet, der skal rette op på svagheder i måden, det bliver drevet på.
Borgmesteren understregede i pressemeddelelsen, at han alene kritiserede forvaltningen for ikke at levere resultaterne – og ikke personalet på Enggården. Men udmeldingen ramte alligevel ned i en træt følelse blandt netop plejepersonalet.
»Vi ser det som en trussel mod både os på gulvet og mod ledelsen. Vi er stort set lige startet på genopretningsplanen. Kulturændringer tager tid, og der har været en sommerferie med mange vikarer, så reelt har vi ikke haft så meget tid til at få styr på det hele,« siger Christina Aagaard Petersen, der er social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant på Enggården.
»Vi sidder med en følelse at, at det ikke kun er rettet mod forvaltningen,
for vi kan se, at der ikke er den store opbakning til Enggården.«
Frustrerede kollegaer
Hun mener, at udmeldingen er kommet meget pludseligt – og meget tidligt i den flerårige proces med implementering af udviklingsplanen, der har været i gang siden slutningen af marts.
»Samtidig føler vi ikke, at vi får opbakning fra politikerne, og vi bliver heglet ned på alle dragørsiderne på Facebook.«
På et hasteindkaldt møde med blandt andet borgmesteren og dele af personalet mandag fik personalet mulighed for at stille spørgsmål og kommentere på hans udmelding.
»Der var flere, der undrede sig over, om han troede, at en udmelding om udlicitering hjalp til at motivere de medarbejdere, der knokler hver dag,« siger tillidsrepræsentanten, der ikke oplevede den bedste stemning på mødet.
»Jeg så en masse frustrerede kollegaer, der føler, at de går og knokler hver dag og får det svært, når der kommer sådan en udmelding. Han sagde, at han er ked af, at vi føler det som en trussel, og at artiklen ikke var minded på os. Men vi føler, at der mangler opbakning i en situation, hvor der faktisk er rykket en masse ting,« siger hun og erkender, at der stadig er langt igen, før planen er implementeret.
»Det er en proces. Sådan noget sker ikke på seks måneder. Men der er ansat en afdelingsleder til hver afdeling, der er kommet mere fast perso-
Christina Aagaard Petersen er socialog sundhedsassistent på Enggården. Her får hun en snak med beboeren Gertrud Christensen. Foto: Jens Munch
nale, og der er ansat interne afløsere, der kun er tilknyttet Enggården. Så vi kan mærke det. Men når Kenneth Gøtterup så kommer med en udmelding om, at vi kun har et par måneder til at rette op på det hele, har jeg svært ved at se, at det kan lade sig gøre. Jeg savner, at vi medarbejdere og ledelsen får en chance,« siger Christina Aagaard Petersen, der fortæller, at mødet med borgmesteren ikke gav den store effekt. »Det har helt klart ikke beroliget
Hård kritik af borgmesteren fra politiske kollegaer
Venstre og Socialdemokratiet er konstitueringspartnere for borgmester Kenneth Gøtterup – men kommer med tung kritik efter udmelding om udlicitering på Enggården.
Af Tim Panduro
»Man skal ikke have bladret to sider i en håndbog for god ledelse for at vide, at ingen medarbejdere bliver bedre til deres arbejde af, at der sås tvivl om deres indsats eller arbejdsplads i plenum eller i det offentlige rum. Hvis der er udfordringer, skal de håndteres tydeligt, men internt – med respekt for både mennesker og faglighed.«
Sådan hedder det fra Venstres medlem af kommunalbestyrelsen, Henrik Kjærsvold-Niclasen om borgmester Kenneth Gøtterup. Ordene falder, efter at den konservative Kenneth Gøtterup i torsdags sendte en pressemeddelelse ud, hvor han slog til lyd for, at plejehjemmet Enggården skal udliciteres til et non-profit-foretagende, hvis ikke der kommer snarlige synlige resultater af en udviklingsplan for forbedringer, der blev sat i gang i foråret. Selv om borgmesteren gjorde det klart i pressemeddelelsen, at kritikken af den manglende implementering ikke var rettet mod personalet på Enggården, men mod den administrative ledelse i forvaltningen, blev meldingen mødt med uro på plejehjemmet.
»Jeg er desværre ikke overrasket over den uro, der er
opstået blandt medarbejderne. De har meget tydeligt givet udtryk for, at de er berørte af udmeldingen og bekymrede for, hvordan den vil påvirke rekruttering, fastholdelse og det psykiske arbejdsmiljø. Derudover har flere grove kommentarer på sociale medier stillet store følelsesmæssige krav til de ansatte,« hedder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen.
»Forstærket bekymring«
Venstre er sammen med Socialdemokratiet konstitueringspartier for Kenneth Gøtterup og Det Konservative Folkeparti. Det betyder, at de er med i det politiske flertal, der gjorde, at Kenneth Gøtterup kunne indtage borgmesterposten ved seneste kommunalvalg. Det betyder dog ikke, at de står last og brast med borgmesteren, når det handler om hans udmelding og resultaterne af den.
»Jeg er ikke overrasket over personalets reaktion, men den forstærker min bekymring for, hvordan det vil påvirke trivsel og rekruttering på Enggården,« siger Nicolaj Bertel Riber, der er formand for ældreområdet og socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen.
»Det kan påvirke vores evne til at komme godt i mål med udviklingsplanen, og det er problematisk. Der er ingen men-
os. Det var ikke min fornemmelse, at nogen købte det, han sagde. Det var ikke en undskyldning, og det føltes som tomme ord. Hvis alle på Enggården føler, at det var rettet mod os, er det svært at købe, når han siger, at det er rettet mod forvaltningen,« siger hun.
Politikerbesøg
Christina Aagaard Petersen peger på, at der bør søges andre løsninger.
»Vi vil gerne have en mere åben dia-
log i stedet for den slags udmeldinger. Og så kunne vi ønske os mere synlig opbakning. Hvis politikerne kan melde dårlige ting ud, så kan de vil også bakke op om Dragørs eneste plejehjem. Det skal være et godt sted at være, og det kan det blive, hvis politikerne gør noget for at skabe det gode billede af Enggården,« siger hun og kommer med en opfordring.
»Kan politikerne ikke komme herned?,« spørger hun.
»De kan være
Det siger de andre Borgmesterens udmelding om Enggården - og den uro, udmeldingen har givet - har vakt opmærksomhed i kommunalbestyrelsen.
»Det er en panikhandling. Projektet har været i gang i snart ni måneder, og hvis jeg havde været borgmester, ville jeg være gået tættere på tidligere i processen. Der er konkret blevet sagt, at der ikke kan gennemføres enkelte elementer i genopretningsplanen, fordi der er brugt for mange penge på vikarer. I projektverdenen er det en dødssynd at blande driftsmidler og projektmidler Han lægger så trumf på ved at gå ud med trusler,« siger Peter Læssøe fra Liste T. »Umiddelbart har udmeldingen nok ikke forbedret arbejdsmiljøet dernede. Men jeg ved ikke nok om forløbet op til udmeldingen til at kunne sige noget om baggrunden for den,« hedder det fra Sydamagerlistens Flemming Blønd. »Det undrer mig ekstremt meget, at borgmesteren meldte ud på den måde, og jeg tror ikke, at det hjælper på forholdene på Enggården. Men det viser, hvor lidt borgmesteren lytter til medarbejderne og er opmærksom på deres trivsel generelt. Da hjemmeplejen inviterede til møde for nogle måneder siden, var vi for eksempel kun to fra kommunalbestyrelsen, der dukkede op, og borgmesteren var ikke en af dem,« siger Moderaternes Lisbeth Dam Larsen.
nesker her i verden, der bliver bedre stillet af at blive mødt med den slags ultimatum,« siger han.
»Egentlig burde borgmesteren trække sine udtalelser tilbage. Men det er nok lidt sent, så i stedet burde han komme med en undskyldning.«
Mange overvejelser
Borgmester Kenneth Gøtterup er absolut ikke enig i de to kommunale kollegaers udlægning af sagen. Om Henrik Kjærsvold-Niclasens udmelding hedder det:
»Der har været flere år med udfordringer, og vi har fået lavet en ekstern rapport, der har været ude i det åbne rum. Henrik har også selv truffet åbne beslutninger om, at der skal ekstra konsulenter ind. Som politikere skal vi åbent og ærligt kunne stille krav til vores ledelse, og jeg er helt uenig med ham i, at man skal tage det bag lukkede døre. Jeg er lidt rystet over, at man som Venstre-mand kan gå ind for have lukkethed om sådan en sag,« siger borgmesteren.
Heller ikke ideen om en undskyldning eller en tilbagetrækning af budskabet rammer plet hos Kenneth Gøtterup. »Jeg skal ikke sige undskyld for at komme med sådan et forslag. Vi har lavet en genopretningsplan på baggrund af en ret alvorlig rapport, og vi har lagt fem millioner kroner til varige bevillinger og to millioner kroner til at implementere rapporten. Efter et alvorligt omsorgssvigt (hvor en beboer blev glemt i adskillige timer på Enggården, red.), dykkede jeg ned i, om der var fremdrift, og det var der ikke i tilstrækkelig grad. Så jeg kom med et forslag, der kan skabe faglig kvalitet,« siger han.
»Jeg gjorde mig mange overvejelser, inden jeg trykkede på send-knappen på pressemeddelelsen, og jeg understreger, at alle vil have deres job, og at jeg ikke kritiserer personale og ledelse på Enggården. Jeg synes ikke, at tanken om at få andre ind til at drive Enggården er en trussel. Det er ment som en hjælp. Som politikere skal vi både sige det højt, når det går godt og være transparente, når det ikke gør.«
Plejehjemsmodel i Dragør kan blive afgørende
Om Dragør har brug for flere eller andre typer plejehjem kan gå hen og blive afgørende, når en ny kommunalbestyrelse skal konstituere sig. Både lokalplejehjem, friplejehjem og udlicitering bliver bragt i spil af partierne.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Når stemmerne er talt op ved kommunalvalget, og partierne skal finde sammen i en ny konstituering til kommunalbestyrelsen i Dragør, kan plejehjemsmodeller ikke undgå at komme på forhandlingsbordet. For Enggården og forskellige typer af plejehjem er lige nu rødglødende i valgkampen. Både på de sociale medier og til valgdebatterne rundt omkring i kommunen.
C: Selvejende institution
Som det nok ikke er gået nogens næse forbi, har borgmester Kenneth Gøtterup (C) netop sat Enggården stolen for døren. Hvis han ikke ser en hurtigere fremgang i kvaliteten af indsatserne på Dragørs plejehjem og forvaltningens faglige ledelse på området, mener han, at plejehjemmet bør udliciteres som en selvejende institution med driftsoverenskomst med Dragør Kommune. Allerede i det spidskandidatinter view, der blev bragt med ham i
Dragør Nyt, luftede han dog tanken om, at han var villig til at se på andre modeller for driften af plejehjem i Dragør.
V: Friplejehjem som supplement
Endnu er der ikke flertal for borgmesterens forslag. Men Venstre, der også har været på banen i den aktuelle debat om Enggården, havde også allerede i deres valgprogram markedsført en fornyelse af plejehjemstilbuddet i Dragør: Et friplejehjem som supplement til Enggården.
»Vores ønske udspringer af Venstres grundlæggende værdi om frihed og valgmuligheder. Vi tror på, at ældre skal have ret til at vælge – og at konkurrence og forskellighed i tilbuddene kan løfte kvaliteten i hele ældreplejen,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen, Venstres spidskandidat til kommunalvalget 2025 i en pressemeddelelse.Han og Venstre peger på, at et friplejehjem drives under skærpet tilsyn fra både Socialtilsynet, Styrelsen for Patientsikkerhed og kommunen. De mener også, friplejehjem ofte kan tilbyde mere flek-
sible og individuelt tilpassede løsninger.
A: Hele ældreplejen samlet
Nicolaj Bertel Riber, som er nuværende formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget og Socialdemokratiets spidskandidat ved kommunalvalget, afviser dog indtil videre, at ejerforholdene på Enggården skal laves om. Og han har heller ikke talt for tanken om friplejehjem. Han mener til gengæld, at hele ældreplejen – hjemmeplejen, visitation, hjælpemiddelafdeling og de øverste ledere – skal samles på Enggården for at styrke faglighed og kvalitet på området.
Flere nye modeller i spil
De tre største partier i Dragør – som ifølge meningsmålingerne også står til at få flest stemmer den 18. november
– er altså splittede i spørgsmålet om, hvordan plejehjem skal se ud i Dragør i fremtiden.
Skal de samle flertal med nogle af de andre partier, skal forhandlingen også i gang. Ikke alle partier har udtalt sig
konkret om plejehjemsmodeller, men flere bringer både friplejehjem, selvejende institutioner og lokalplejehjem i spil. Her er hvad partierne – i skikkelse af deres spidskandidater – har meldt ud under de seneste valgdebatter og interviews: Sydamagerlisten: Dragør skal lægges sammen med Tårnby. Med en stor sammenlagt kommune med seks-syv plejehjem vil man opnår større faglighed og fleksibilitet.
Moderaterne: Enggården skal være lokalplejehjem med professionel bestyrelse.
Anne Grønlund-listen: Listen er åben for at lade for eksempel Diakonissestiftelsen drive plejehjem i Dragør –gerne et nybygget et. Radikale Venstre: Partiet er åben for, at Enggården skal være lokalplejehjem – eller også skal der være et udvidet samarbejde med nabokommunerne om ældrepleje.
Liste T: Der skal allokeres mange flere penge til Enggården og ældreområdet generelt. Ikke projektmidler, men driftsmidler.
SF: Partiet vil se på, hvordan man kan arbejde med nye ledelsesteams på både Enggården og i hjemmeplejen, og der skal tilføres flere penge til ældreområdet.
Liberal Alliance: Partiet ønsker et friplejehjem eller en lignende konstruktion i Dragør.
Danmarksdemokraterne: Partiet mener, antallet af eksterne vikarer og underleverandører skal holdes på lavest muligt niveau. Ældreloven med mulighed for lokalplejehjem og mere frit valg for den ældre er et skridt i den rigtige retning.
Dansk Folkeparti: Partiet mener, den faglige stolthed og kvalitet skal styrkes på Enggården. Der skal arbejdes med at styrke ledelse og at fastholde personale samt at få mere styr på arbejdstidsplanlægning, opgaver og tiltaleform.
Om processen på Enggården
Udskiftning af ledelse og igangsætning af genopretningsplan på Enggården i begyndelsen af 2025. Dette skete på baggrund af en ekstern undersøgelse af den faglige kvalitet. En samlet udviklingsplan for Enggården blev besluttet af et flertal i kommunalbestyrelsen i marts 2025. Her blev givet en tillægsbevilling på knap to millioner kroner til ekstra faglig kompetence og 2,1 millioner kroner til implementering af planen. Ledelsen af Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering og plejehjemmets lokale ledelse har arbejdet med den konkrete implementering af udviklingsplanen siden foråret – i samarbejde med Dansk Center for Patientsikkerhed. I september 2025 – efter en sag, hvor en beboer blev glemt
med en hel dag. De skal vide, hvad der sker på Enggården.« Dragør Nyt har også kontaktet Enggårdens leder Malene Højsted Kristensen. Hun meddeler, at hun ikke har nogen kommentarer til sagen.
Prisdifferentiering på søbadet er droppet
Gæster udefra skal alligevel ikke betale mere end Dragør-borgere for at komme på søbadet. Det besluttede et flertal torsdag på økonomiudvalgsmødet. To partier havde skiftet mening, og dermed blev den tidligere udvalgsbeslutning om prisdifferentiering altså droppet.
Det skal alligevel ikke koste 100 kroner for gæster udefra at komme på Dragør Søbad. Det har et flertal i Økonomiudvalget netop besluttet og har altså dermed stemt anderledes, end man gjorde i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget før efterårsferien.
Konservative og Liste T har ændret holdning siden mødet og ser ikke længere prisdifferentiering som en del af løsningen på de episoder med uro, der har været på søbadet i løbet af sommeren. I hvert fald ikke foreløbig.
Ugens hjernevrider –
Sværhedsgrad:
Til gengæld var der stadig flertal for de tre andre forslag, forvaltningen har fremlagt til at styre antallet af gæster og den gode stemning på badeanstalten bedre.
Nemlig styring af kapacitet via trafiklys, øget bemanding og opsyn fra 1. maj – 31. august. Og mulighed for at ændre alle områder til fællesbad fra klokken 10 til 17 på dage med særligt pres på kapaciteten i højsæsonen. Dette er en skærpelse af beslutningen i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, hvor man lagde op til, at det fællesbadning først kunne oprettes fra klokken 12.
V havde gerne set prisdifferentiering
Det var Økonomiudvalgets seks medlemmer fra henholdsvis Socialdemokratiet, Konservative, Sydamagerlisten og Liste T, der stemte for at droppe prisdifferentieringen. Venstre var det eneste parti repræsenteret i Økonomiudvalget, som undlod at stemme i spørgsmålet.
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget har hele året været fortaler for, at det skal koste mere at bruge Dragør Søbad, hvis man ikke bor i kommunen.
Og han var glad for den model, forvaltningen havde foreslået, hvor Dragør-borgere skulle betale 35 kroner for en dagsbillet, mens gæster udefra skulle betale 100 kro-
ner. Og at sæsonkort kun var muligt at købe for Dragørborgere. »Jeg respekterer, at flertallet ikke længere vil det her. Vi i Venstre havde gerne set prisdifferentieringen. Men vi er glade for, at der er flertal for de andre tiltag. Og så må vi jo bare håbe på, at det er nok,« siger han med henvisning til, at baggrunden for de nye tiltag, som skal gæste for næste års badesæson, jo er sat i værk på grund af, at både badegæster og medarbejdere har oplevet ubehagelige episoder med truende adfærd, støj og mangel på respekt for reglerne.
C: For mange dilemmaer ved forskellige priser I Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, hvor Konservative, Moderaterne, Venstre og Liste T er repræsenteret, var der ellers enighed om, at prisdifferentiering var en god ting. Moderaternes Lisbeth Dam Larsen har dog senere slået højlydt på tromme for, at der ikke bør laves prisdifferentiering, og at det i øvrigt er problematisk at indskrænke den tid, hvor man har kønsopdelte badezoner og dermed kan nøgenbade.
Kenneth Gøtterup forklarer, at der er flere grunde til, at i hvert fald Konservative har skiftet holdning.
»Det, vi kan se, der virkede allerede i sommer, var, da vi gav mulighed for at gøre det hele til fællesområder i de
perioder, hvor der var mest tryk på. Derfor mener vi, at det er noget af det vigtigste at få fokus på,« forklarer han. »Da vi bad forvaltningen komme med forslag til at løse de problemer, der har været på søbadet, var prisdifferentiering jo en af dem. Det bakkede vi op om, men nu kan vi se, at prisdifferentieringen giver nogle dilemmaer, vi ikke havde tænkt godt nok igennem. For eksempel havde vi ikke tænkt over dilemmaerne i, at de forskellige priser også rammer, hvis man har besøg udefra og vil ned på søbadet. Eller hvis man har kolonihavehus i Dragør og plejer at bade her,« siger han yderligere. Håber det virker – ellers skal temaet op igen Kenneth Gøtterup bekræfter, at de dermed har lyttet til den debat, der især har bølget på de sociale medier og har taget mange af kommentarerne til sig. »Vi har været ude i at se på, hvordan man eventuelt kunne regulere sig ud af det her, så prisdifferentieringen ramte rigtigt, men det vil blive for tung en administrativ opgave. Så nu må vi se på, om de tiltag, vi har besluttet, er nok. Og ellers må vi tage det op igen efter næste badesæson,« siger han. Den endelige beslutning om de nye tiltag på søbadet –herunder prisdifferentiering – skal tages i kommunalbestyrelsen torsdag den 30. oktober, men borgmesteren forventer, at beslutningen »holder hele vejen hjem«.
løsningen, har politikerne nu bestemt. Arkivfoto: Torben Stender
Forestil dig Dragør uden
Bliv en af
Dragør Nyts Venner
Vi tror på, at du deler vores vision om, at Dragør skal have Danmarks bedste lokalavis.
Det kræver, at vi er i stand til at levere saglig, objektiv journalistik – hver eneste uge året rundt.
Vi håber, du vil bidrage til, at Dragør Nyt kan blomstre. Vi håber, du vil være vores ven.
Bedste hilsner, alle os på
Radikale: Hjemmeplejen skal have bedre tid
En teknisk fejl var skyld i, at Radikale Venstres spidskandidat Else Lykke Madsen ikke fik tilsendt Dragør Nyts spørgsmål om tidsforbrug i hjemmeplejen i sidste uge – det råder vi bod på her.
Af Tim Panduro
I sidste uge bragte Dragør Nyt en artikel om manglende tid til kørsel mellem de enkelte borgere i hjemmeplejen. I den anledning havde vi indhentet kommentarer fra spidskandidaterne til de partier og lister, som stiller op til kommunevalget. Ved en teknisk fejl var mailen dog ikke nået frem til Det Radikale Venstres spidskandidat Else Lykke Madsen. Derfor deltog hun ikke i rundspørgen – og det råder vi bod på her, hvor hun svarer på nogle af de spørgsmål, kandidaterne fik. I et læserbrev i uge 39 påpeger Elisabeth Kolnes Frederiksen, der er medarbejder ved hjemmeplejen i Dragør, at køretid er en udfordring, når dagen skal planlægges, fordi transporttiden mellem de enkelte borgere ikke er direkte indregnet. Hun beskriver det således:
»... køretid er lagt på kørelisten som to små blokke
om formiddagen og to efter frokost for dagvagten. Men blokkene påvirkes ikke af antal borgerbesøg, afstandene imellem borgerbesøgene eller vejr og vind.«
Ingen individuelle beregninger
Supplerende fortæller hun til sidste uges artikel, at der heller ikke tages hensyn til den tid, det tager at parkere en cykel, låse den, ringe på, vente på at blive lukket ind, tage jakken af etc, inden opgaven hos borgeren skal løses.
En af udfordringerne, som tillidsrepræsentant og hjemmeplejer Elisabeth Kolnes Frederiksen fremhævede i artiklen, er, at der ikke laves individuelle beregninger på køretiden – det vil sige, at der ikke tages hensyn til, om der er få eller mange borgere på en rute, og på hvordan de er fordelt på landkortet.
»Angående beregningerne af køretid, kan den reelle individuelle køretid/ transporttid nok ses fra flere sider, hvorfor det bør være en beregning/beslutning som parterne, leder og medarbejder bliver enige om,« skriver Else Lykke Madsen i sit svar, hvor hun også forholder sig til en kritik af, at der ifølge Elisabeth Kolnes Frederiksen ikke er tilgængelige elcykler for alle hjemmeplejerne.
»Ud fra samtaler med ansatte i hjemmeplejen kender jeg alt for godt eksempler på, at minutterne ikke kan overholdes, for eksempel hvis robotstøvsugeren har sat sig fast under dobbeltsengen, eller batteriet er løbet tør, så gulvet skal fejes og vaskes, toiletbesøg, hvor der er trukket tre minutter fra og så videre,« skriver hun og udtrykker forhåbning om, at en del af udfordringerne vil blive løst med ældrereformen.
»Der er kurser til ansatte i hjemmeplejen i december. Herefter er det planen ifølge reformen, at der skal etableres faste teams, der selv skal tilrettelægge arbejdsgangen, tænke nyt og dække hinanden af. Og der er tilført penge til denne omstrukturering/ reform,« skriver hun og opfordrer til, at man, indtil planen er implementeret, finder penge til at give medarbejderne ekstra tid.
»I mellemtiden bør der selvfølgelig lempes på tiderne, selvom det kan koste ekstra. De gode medarbejdere, jeg ved vi har, skal vi passe på, så de igen kan blive glade for at gå på arbejde,« lyder fra Else Lykke Madsen.
Der bør købes elcykler til alle, der måtte ønske det, hedder det fra den radikale spidskandidat, der selv har talt med flere repræsentanter fra hjemmeplejen og derfor er bekendt med, at for eksempel køretid går fra plejetiden:
Stort pres på søbadet om sommeren har givet problemer denne sæson. Men prisdifferentiering skal alligevel ikke være en del af
Kirsten Marie Juel Jensen
Det oversete valg
En uge før kommunalvalget skal Dragørs borgere stemme til Ældrerådet. Det er svært at få ørenlyd mellem de mange valgdebatter, men Arne Kindler klør på. Fordi Ældrerådet gør en forskel.
Af Karen Dich
Mens kommunalvalgkampen efterhånden er svær at overse, så er der måske færre borgere der ved, at der ugen før er valg til Ældrerådet i Dragør
Onsdag den 22. oktober bød det nuværende råd inden for på Wiedergården og fortalte om deres arbejde, ligesom både nye kandidater og de, der genopstiller, fik lov at præsentere sig selv.
Arne Kindler, der er formand for Ældrerådet – og som genopstiller – fortæller til Dragør Nyt, at han var tilfreds med mødet, selvom der »langt fra var udsolgt«.
»Det er svært at få opmærksomhed midt i kommunalvalgskampen, hvor også Dragør Nyt afholder mange gode vælgermøder,« siger han.
Ældrerådets arbejde
Ældrerådets opgave er at rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål, og kommunen har pligt til
at høre rådet, men ikke nødvendigvis at følge deres anvisninger. »Vores arbejde består i at sætte sig ind i lovgivningen og de intentioner, der ligger bag. Og så peger vi på det, vi synes fungerer, og det, der kræver at blive genbesøgt. Det kan også være, at vi kigger på en vejledning, der er for kringlet, eller selv foreslår, at kommunen laver en ny vejledning,« forklarer Arne Kindler.
Ældrerådets møder plejer at følge frekvensen for møder i socialudvalget, fortæller den siddende formand – for det er i det udvalg, at de fleste sager angående kommunens ældre behandles.
»Der er typisk tre til seks sager per møde, og de handler om alt fra de berygtede robotstøvsugere til aktuelle planer for plejehjem,« siger han.
De forgangne fire år har Ældrerådet taget initiativ til et samarbejde mellem Ældresagens lokalafdeling i Dragør, brugerrådet på Wiedergården, det nu nedlagte handicapråd og Ældrerådet.
»Det giver mening, at vi kan bakke op om hinanden, i stedet for at alle fire organisationer laver det samme oplæg om fremtidsfuldmagter. Og så er det selvfølgelig et spørgsmål om ressourcer; vi er kun fem medlemmer i Ældrerådet,« lyder det fra Arne Kindler.
Seks opstillede til fem pladser Arne Kindler har været formand for ældrerådet i fire år, og han håber at tage fire mere. Udover ham genopstiller Wiebke Zickert og Arne Moesgaard, der i 2021 blev valgt som suppleant. Han indtrådte i Ældrerådet sidste år, da et af de siddende medlemmer sagde farvel.
Derudover tæller opstillingslisten
De medlemmer, der som Wiebke Zickert genopstiller til Ældrerådet, fik lov at fortælle om deres erfaringer, mens nye kandidater kunne fortælle om deres ambitioner, hvis de bliver valgt tirsdag den 11. november.
Lars Kiib Hecht, Geert Agaard Jensen samt Inge Brandt Schwartz.
De seks kandidater skal kæmpe om fem pladser i Ældrerådet, og derudover skal der vælges en stedfortræder eller suppleant.»
De fem kandidater med flest stemmer vil blive medlemmer, og den sjette vil blive valgt som stedfortræder.
Den skæve valgdato
Selvom Arne Kindler kunne godt have ønsket sig, at flere var mødt op til mødet på Wiedergården, så tror han stadig på, at det kan lade sig gøre at skabe mere opmærksomhed om Ældrerådet inden valgdagen tirsdag den 11. november.
Dragør Kommune har nemlig – i modsætning til de fleste andre af landets kommuner – valgt ikke at lægge de to valg samtidig. »Det har ikke været vores ønske,« siger Arne Kindler. »Vi havde ønske om et fremmødevalg frem for et digitalt valg, men vi havde gerne set, at det havde været samme dag, som borgerne alligevel gik til stemmeurnerne.«
Valget er en kombination af fremmødevalg, hvor man på valgdagen tirsdag den 11. november kan afgive sin stemme i Hollænderhallen, samt brevstemmevalg. Alle stemmeberettigede har modtaget brev fra kommunen med stemmeseddel og information om valget.
Det er Arne Kindlers ambition, at valgdeltagelsen vil nå op omkring de 40 procent, som den var for fire år siden.
Foto: Torben Stender
De fremmødte fik lov at stille spørgsmål til Ældrerådets arbejde og de kandidater, der er på valg. Foto: Torben Stender
Seks kandidater kæmper om de fem pladser i Ældrerådet, når der stemmes 11. november. Fra venstre: Inge Brandt Schwartz, Arne Moesgaard, Arne Kindler, Geert Agaard Jensen, Lars Kiib Hecht og Wiebke Zickert. Foto: Torben Stender
Unge vil have mere indflydelse, fest og fritidsjob
En høstfest i Dragør i 2026, hvor de unge er med til planlægningen. Det var det forslag af mange, som politikerne tog med sig fra den demokratidag for 9. klasserne, som UngDragør fredag stod bag. Eleverne præsenterede mange andre gode idéer for politikerne – og valgte så i øvrigt Kenneth Gøtterup som borgmester.
De unges idéer
Her er et udpluk af, hvad de unge fra 9. klasserne på
Store Magleby Skole, Dragør Skole og Nordstrandskolen opfordrede politikerne til at arbejde videre med:
• Der skal en kiosk tilbage på søbadet, vandet ud for søbadet skal gøres dybere, og der skal være lys i alle omklædningsrum.
• Flere busser i myldretiden.
• Bustrafikken mellem Søvang og Dragør skal tilpasses skoletiden.
• Der skal arbejdes for metro til Dragør ( fra lufthavnen til den gamle by, og fra Ørestad til Søvang) – det er ikke en kamp, der skal opgives.
• Der skal etableres undervisning i, hvordan man kan bruge ChatGPT som hjælpemiddel til eksamen.
• Der skal etableres flere skove og elbils-parkeringspladser i Dragør for at følge med i den grønne omstilling.
• Der skal etableres et ungdomshus eller nyt værested for unge fra 9. klasse og op. Med fester, koncerter, festivaler og andre aktiviteter for unge.
• Krudthus 2 vil være en mulighed for at etablere en slags forsamlingshus, som kommunen kan leje ud til alt fra ungdomsfester til strikkeklub.
• I forbindelse med kystsikringen skal der tænkes nye bygninger ind, hvor man både kan gøre plads til mere socialt liv og aktiviteter for unge – og flere butikker og restauranter, hvor unge kan få fritidsjob.
• Der skal laves en ny badeanstalt ved det gamle havneindløb med mulighed for vipper og andre udspring i havnen.
• Der skal være en høstfest som tilbagevendende event i Dragør, hvor der er aktiviteter for alle aldre, og unge inddrages i planlægning.
Der var ikke mangel på holdninger og konkrete forslag, da 9. klasserne i Dragør var samlet på Store Magleby Skole til den demokratidag, som UngDragør havde arrangeret fredag den 24. oktober.
Eleverne udviklede i løbet af formiddagen hele 16 konkrete forslag til forandringer, de gerne ser i Dragør. Og om eftermiddagen præsenterede de så alle idéerne for et bredt panel af politikere. Ni af de 12 partier, der stiller op til kommunalvalget, var repræsenteret. Politikerne skulle stemme om forslagene med røde og grønne sedler, uddybe deres holdninger og derefter slutte af med en kort valgtale. Og så blev dagen sluttet af med et hurtigt valg.
Politikerne bakkede op om de fleste af de forslag, de unge kom med. Fra nyt ungehus, flere ungdomsfester og mulighed for vipper og udspring i havnen til flere og bedre fritidsjobs, en høstfest for byen og bedre offentlig transport. De pegede måske på lidt økonomiudfordringer eller lovbureaukrati hist og pist. Men ellers lyttede og nikkede de til det meste. Se faktaboksen her på siden for at blive inspireret af de mange idéer, der kom på bordet fra de unge.
Høstfest med ungeindflydelse bliver en realitet
Da politikerne blev bedt om at udvælge det forslag, der var
Fiona Elmegaard Grovermann fra Nordstrandskolen ville gerne have politikerne til at se mere på at skaffe flere busser i myldretiden, så unge fra Dragør kan komme ind på de ungdomsuddannelser, de går på.
Jensen
Sikkerhed, tryghed og Dragørs fremtid
Fredag den 7. november kl. 12.00
Dragør Fort – Gratis entré
Troels Lund Poulsen
Formand for Venstre
Vicestatsminister og forsvarsminister
Henrik Løwenheim Kjærsvold-Niclasen
Spidskandidat for Venstre og medlem af kommunalbestyrelsen
mest realistisk at gennemføre her og nu, pegede de dog på høstfesten. Og borgmester Kenneth Gøtterup bad om navnene på de unge, der kom med forslaget og erklærede, at de hermed var en del af planlægningsudvalget.
Da de unge havde myldret ud til stemmeboksene – improviseret med tre båse og en stemmeurne af gamle papkasser i et omklædningsrum – og stemmerne blev talt op, blev det konstateret, at alle fremmødte partier havde fået stemmer.
Fra Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og Liste T til Sydamagerlisten, Moderaterne, Liberal Alliance, SF og Radikale Venstre.
Kneben sejr til Konservative
Konservative vandt 9. klassesvalget med en kneben sejr med 26 procent af stemmerne mod de 25 procent af stemmerne, som Venstre fik. Dermed kunne Troels Wassard Lund, leder af UngDragør, hænge en flot broderet borgmesterkæde om halsen på en glad Kenneth Gøtterup.
Troels Wassard Lund vendte sig dog hurtigt mod de rigtige hovedpersoner på dagen – de unge – og gav dem en sidste afskedshilsen.
»Jeg håber, at I tager det med jer fra i dag, at når man siger sin mening, så gør man en forskel,« sagde han.
Politikerne stemte med røde og grønne sedler om de forslag, de unge fremlagde.
Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Ungerådet er vejen til indflydelse
Spidskandidaterne til det kommende kommunalvalg lytter, når Ungerådet taler.
Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børnereporter, Laura Videbæk på 13 år. Laura har selv stået for research, interviews og tekst. Dragørs unge har en stemme, der bliver hørt af de fleste spidskandidater til kommunalvalget. Den stemme er Ungerådet. Men generelt vil lokalpolitikerne gerne høre, hvad de unge har på hjerte.
I eller udenfor skolen?
Andre mener, at Dragørs unge har indflydelse allerede. Det nævner Henrik Kjærsvold-Niclasen fra Venstre: »De unge har faktisk allerede en stemme i Dragør – for eksempel gennem Ungerådet, Fælleselevrådet og elevrepræsentanterne i alle skolebestyrelser. Men vi kan helt sikkert gøre endnu mere,« svarer han. Netop indflydelse via skolen ser Kenneth Gøtterup fra Konservative som en mulighed.
Skoletoiletter og badefaciliteter bliver dog nævnt som emner, der kommer fra børnene selv, og som der er gjort noget og afsat penge til.
Har Dragørs børn og unge gode nok fritidstilbud?
En anden ting, jeg snakkede med kandidaterne om, var, om Dragørs børn og unge har gode nok tilbud i fritiden.
»Jeg tror, at det er vigtigt, at man nogle gange også tør at invitere de unge ind i rummet,« siger Socialdemokratiets spidskandidat Nicolaj Bertel Riber. Det er der bred enighed om:
»Det er vigtigt, at de unge bliver inviteret ind i det politiske rum, og at de kommer og fortæller om, hvad de har brug for,« siger Leif Nielsen fra SF. Og også Else Lykke Madsen fra Radikale Venstre mener det samme:
»Det er vigtigt, at man inddrager de unge og prøver at skabe så gode rammer og nutidige rammer for børn og unge som muligt,« siger hun. Flere nævner det nye ungeråd som en god connection fra de unge til lokalpolitikerne.
Venstre inviterer til borgermøde og rundvisning på Dragør Fort
Droneepisoden ved Københavns Lufthavn den 23. september minder os om, hvor tæt internationale konflikter kan mærkes i Dragør.
Kom og vær med til en aktuel debat – og oplev Dragør Fort indefra.
i Dragør
»Jeg tænker, at det nye ungeråd er guld værd, og vi er nødt til at lytte på dem,« lyder det f.eks. fra Lisbeth Dam Larsen fra Moderaterne.
»Jeg ser også gerne, at man i skolerne arbejder med lokalpolitik som samfundsunder visning. Jeg taler selv ofte med børn og unge, der gerne vil påvirke noget politik,« fortæller han.
Peter Læssøe fra Liste T mener imidlertid, at man skal søge ud fra skolen. »Der er et skidegodt samarbejde mellem de unge og dygtige voksne i UngDragør og klubberne. Så hvis man udvikler et samarbejde med UngDragør, så tror jeg, at unge kan få en stærkere stemme,« siger han.
Michael Thurau fra Liberal Alliance nævner også UngDragør som vigtig for dialogen: »Grundlæggende er jeg tilfreds med kvaliteten af tilbuddene til unge, men det er også godt at lytte til UngDragør for at styrke samarbejdet,« svarer han. Så mens der er bred politisk enighed om, at de unge skal høres, så kniber det en lille smule mere med at få konkrete eksempler på, hvilke politiske beslutninger børn og unge har haft helt konkret indflydelse på.
»Jeg synes, der er gode tilbud. Og det uanset om det er ishockey, det er fodbold, det er håndbold, det er badminton eller det er dans. Nogle gange skal du ud af kommunen, men jeg synes faktisk, de unge – også her i Dragør Kommune – har mange muligheder for at prøve ting af og for at udfolde det, de har lyst til som unge,« siger Anne Grønlund, der stiller op som kandidat for egen liste.
Det er Jørgen Honoré fra Dansk Folkeparti ikke fuldstændig enig i. »Dem, der er helt unge, som går i SFO og i klub med mere – dem mener jeg, der er gode tilbud til. Men de, der er lidt ældre, har vi ikke et ordentligt tilbud til. Der er ingen steder, de kan gå hen. Der er ingen væresteder. Jeg synes, at Dragørs ungeråds forslag om et ungerum eller ungdomshus slet ikke kunne være dårligt,« siger han. Det er et andet blåt parti enig i: »Der er nogle ting, man godt kunne gøre bedre. Et sted hvor unge kunne være sammen. En læsecafé og måske noget fest for dem, der er lidt ældre,« siger Frank Green Strathe fra Danmarksdemokraterne.
Hvad med Dragørs børn og unge?
Dragør Nyts børne- og ungdomsreporter Laura Videbæk kommer her med sin analyse af den anden af avisens syv valgdebatter. Hun spottede blandt andet, hvordan der blev talt om børn og unge, men ikke med dem. Og at der blandt politikerne var bred enighed om, at der mangler tilbud til teenagere – men større uenighed om, hvilket tilbud man så bør skabe til dem.
Af Laura Videbæk
Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børnereporter, Laura Videbæk på 13 år, som selv har stået for research og tekst.
I den anden af Dragør Nyts syv valgdebatter op til kommunalvalget var det vilkårene for børn og unge, der blev debatteret. For hvad er det gode børneliv egentlig?
Valgdebatten om børn og unge foregik på Dragør Skole, hvilket passede meget godt til valgdebattens emne om børn og unge.
Men publikummet var mest i den ældre halvdel og knap så mange unge, så det blev mest en debat om børn og unge og knap så meget med børn og unge.
Da der er 12 politiske partier, som stiller op til kommunalvalget, var valgdebatten delt i to runder med forskellige partier, så alle kunne få taletid. Alle partier havde fået tre spørgsmål på forhånd. Et om daginstitutio-
ner, et om» skoler og et om unge. Det første spørgsmål om det gode børneliv fik politikerne til at tale om begreber som tryghed og fællesskab, men det blev også mere konkret. Dragør Kommune overholder nemlig ikke kravene til, hvor mange voksne der skal være i institutionerne. Det, der i loven hedder minimumsnormeringer. Minimumsnormeringerne er et lovkrav, der kom tilbage i januar 2024, som siger, at der skal være mindst en voksen per tre børn i vuggestuerne og mindst en voksen per seks børn i børnehaverne. Det var der bred politisk enighed om at gøre noget ved, for loven skal selvfølgelig overholdes. Hvad med Dragørs skoler? Efterhånden var der godt i gang debatten om Dragørs børn og unge. Det andet spørgsmål kom på banen: Hvordan skal folkesko-
lerne håndtere børn med særlige udfordringer, og hvordan skal regningen betales? Her var politikerne mere uenige om løsningerne, og debatten kom ind på, hvordan man skal gøre. Om der skal være flere specialklasser, eller undervisningen skal foregå i almindelige klasser, men hvor der oftere er to lærere i klassen. Kandidaterne var dog enige om, at det var godt, at der var kommet en specialklasse i Dragør, så børn med særlige behov, der ikke kan gå i en almindelig klasse, stadig kan gå i skole i Dragør Alternativet ville være at skulle i skole i Tårnby eller længere væk. Et ungdomshus eller et ungdomsrum?
Det sidste spørgsmål var: Har Dragørs teenagere de rigtige tilbud i dag? Man kunne også have spurgt, om Dragørs teenagere har nok at lave i Dragør? For de fleste af kandida-
terne lød svaret: »Nej.« Og mange var for, at der skal være et bedre tilbud, som kommunen skal stå for. Men debatten blev hurtigt drejet om på alkohol; om de unge drikker for meget, og om et nyt tilbud ville blive et sted, hvor der blev drukket alkohol. Dragørs ungeråd havde på forhånd kommet med et bud på, hvad et nyt tilbud kunne være. Et ungdomshus for de unge mellem 15 og 25. Et sted, hvor der kunne være karaokeaftner og lektiecafé. Men ikke alle var enige om, at det var den helt rigtige løsning. Så selvom der egentlig var stor enighed om, at der skulle ske noget, var der mere uenighed om, hvad der skulle ske. Debatterne var ved at være slut. De havde handlet om børn, men også meget om pengene, der bliver brugt på børn. Så selvom politikerne alle var meget optaget af børn og unge, var det også tydeligt, at pengene skal række til det hele.
Politisk reklame betalt af Venstre i Dragør. Læs mere her
Laura Videbæk
Foto: Kirsten Marie Juel
Kirsten MarieJuel Jensen
Penge i kassen
Hvis Dragør Kommune skulle spare 10 millioner kroner
– hvor vil du så finde de penge i det eksisterende budget?
Dragørs befolkning bliver ældre, og der bliver færre børn? Hvordan vil du reagere politisk på det?
Fra 2022 til 2025 har Dragør Kommune lagt over 50 millioner kroner i sin kassebeholdning. Er det en korrekt økonomisk prioritering?
Fredag den 7. november
Dragør Skoles store sal
17.00–18.30:
Sydamagerlisten · Venstre · Det Konservative Folkeparti · Liberal Alliance Socialistisk Folkeparti · Radikale Venstre
18.30-19.00: Mød politikerne – få selv en snak med kandidaterne
19.00–20.30:
Socialdemokratiet · Danmarksdemokraterne · Moderaterne · Liste T
Anne Grønlund · Dansk Folkeparti
Husk også den store afslutningsdebat:
Søndag den 16. november – Hollænderhallen: Den store spidskandidatdebat
Du vælger naturligvis selv, om du overværer den ene eller begge debatrunder. De indledende spørgsmål vil være de samme, men samtalerne vil selvfølgelig blive forskellige.
Dragør Nyt byder på en sandwich og en alkoholfri forfriskning.
»Jeg ønsker udvikling af det nye erhvervsområde på Nord«
Mød Mads Lustrup, der stiller op for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget i Dragør. Han vil blandt andet arbejde for at udvikle Erhvervsområde Nord, en ansvarlig økonomisk politik i kommunen samt styrke den rehabiliterende hjemmepleje og UngDragør
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Mød Mads Lustrup, og læs mere om, hvad han vil arbejde for, hvis han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen i Dragør for Det Konservative Folkeparti.
1. Økonomi
»Jeg ønsker at fortsætte den økonomiske politisk, som ACV har gennemført i denne periode. Vi skal overholde de
Om Mads Lustrup
Kandidat for Det Konservative Folkeparti ved kommunalvalget i Dragør
Uddannelse: Har været i banksektoren siden 1999 startende med klassisk elevuddannelse. Herefter er der bygget på. Blandt andet med en hd i regnskabsvæsen og master i ledelse.
Job: Afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse. Har 20 års ledererfaring og fire års erfaring med selvstændig virksomhed.
Familie: Gift med Pia siden 2004. Sammen har vi tre børn: Frederik, Cecilie og Victor.
Fritid: Sports- og samfundsinteresseret. Aktiv i Dragør Gazellerne med løb. Foreningsmenneske og tit involveret i det organisatoriske, hvor enten mine børn eller jeg selv er aktiv. Frivilligt bestyrelsesarbejde i flere organisationer.
Politisk erfaring: Stiller op for første gang efter at have været en del af De Konservative i Dragørs bestyrelse de seneste fire år
budgetter, der bliver lagt, og sikre en gennemsnitlig kassebeholdning på 60 millioner kroner. En ansvarlig økonomisk politik er fundamentet for fremtidige investeringer.«
2. Kystsikring »Dragør Kommunes kystsikringsprojekt skal implementeres i samarbejde med staten på de områder, hvor det er til gavn for Dragør. Der skal laves et arbejde for, at finansieringsmodellen ændres i overensstemmelse med det, de fire borgmestre har foreslået.«
3. Ældrepleje
»Der skal arbejdes med god implementering af den nye ældrelov. Vi skal være endnu mere åbne for og bedre til at implementere velfærdsteknologi. Vi fortsætter den rehabiliterende hjemmepleje og arbejdet med de nye tiltag omkring Wiedergården. Jeg ønsker styrket samarbejde med Ældre Sagen og patientorganisationer.«
4. Folkeskoler »Jeg ønsker som sådan ikke ændringer. Jeg ønsker at fortsætte den positive udvikling omkring skolerne og styrke skolebestyrelserne.«
5. Daginstitutioner »Den positive udvikling skal fortsættes, og vi skal sikre os, at fordelingen mellem faglært/ufaglært personale er 60/40. Det gør vi blandt andet ved uddannelse af medhjælpere til pædagoger.«
6. Klima og natur »Der skal arbejdes med at understøtte skovrejsning samt fastholde plejeplanerne på strandengene, hvor der også skal være øget fokus på biodiversitet.«
7. Butikker og erhvervsliv »Jeg ønsker udvikling af det nye erhvervsområde på Nord. Videre arbejde med den nye erhvervsstrategi. Et godt og løbende samarbejde med de handlende, så vi hjælper med at gøre det attraktivt at være handlende i byen – både for borgerne og butikkerne.«
»Jeg ser en sammenlægning med Tårnby som en nødvendig løsning«
Mød Leif Christian Glyager, der stiller op for Sydamagerlisten ved kommunalvalget. Han mener, at en sammenlægning med Tårnby er en nødvendighed for at levere velfærd på det rette niveau. Og så peger han på en kystsikring, der ikke bare skal beskytte boliger og infrastruktur, men sikre en stærkere natur.
Her fortæller Leif Christian Glyager, hvad han vil arbejde for, hvis han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.
1. Økonomi
»Dragør skal have en økonomi, der bygger på sund fornuft og langsigtet planlægning. Det er afgørende for at kunne investere i velfærd, uddannelse og grøn omstilling. Jeg prioriterer effektiviseringer fremfor nedskæringer eller at optage gæld. Derfor ser jeg en sammenlægning med Tårnby som en nødvendig løsning for at sikre, at Dragør også i fremtiden kan levere stærk velfærd.«
2. Kystsikring
»Sikring af Dragørs kyststrækninger er en helt central opgave. Vi skal benytte naturbaserede løsninger, som ikke kun beskytter boliger og infrastruktur, men også styrker naturens egne systemer. Klimaforandringerne
Leif Christian Glyager stiller op i år for Sydamagerlisten til kommunalvalget i Dragør. Privatfoto
stiller nye krav, og derfor er det afgørende, at vi udvikler robuste løsninger – i tæt dialog med borgerne fra starten af.«
3. Ældrepleje
»Ældre i Dragør skal opleve en pleje og omsorg, der bygger på værdighed og medbestemmelse. Der skal være
Valgdebat på Dragør Skole
Fredag den 7. november:
Penge i kassen
Se mere på side 11 her i Dragør Nyt
Giv Morten Dreyer et job
Stem ham ind i byrådet
Der er nu igen brug for fornuftig mand på tinge.
Er du ikke enig ?
Vi skal have orden på plejehjemmet, i hjemmeplejen, i skolerne og på Havnen, for bare at nævne et par akutte opgaver. Intet parti kan gennemføre noget alene. Det kræver et tillidsfuldt samarbejde før tingene sker. Det har Dansk Folkeparti
at vi kan.
8. Fritidslivet
»Hollænderhallens cafeteria skal styrkes. Vi skal understøtte folkeoplysningen, fastholde gode tilbud til medlemmerne i foreningerne. Derudover skal vi arbejde for en ny kunstbane og arealdisponering til boldklubben. Helt generelt et endnu bedre samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet og foreningerne.«
9. Kulturlivet
»Jeg har et ønske om at udmønte en ny fritids- og kulturpolitik med henblik på endnu mere kultur og støtte til vores mange foreninger, der gør et stort stykke arbejde. Vi skal fortælle om de gode og forhåbentligt kommende historier, for eksempel den syngende kommune, fastelavnsforslaget og den 4. maj.«
10. Ungdomslivet »Det skal være attraktivt at være ung i Dragør. Det skal ske gennem styrkelse af foreningskulturen, aktiviteter i UngDragør og ellers for de ældre unge sikres via et godt samarbejde med det nye ungeråd.«
11. Boligudbuddet i Dragør »Jeg henviser til vores principprogram, der beskriver holdningen til de tre grunde, vi har.«
12. De mest sårbare i samfundet »Jeg ønsker, at De Konservative fortsat værner om og hjælper de svageste, men samtidig har et fokus på at støtte dem i bedre at kunne klare sig selv fremadrettet. Vi køber vores sociale tilbud udenbys, da vi ikke selv kan have dem. Helt generelt skal vi fastholde vores socialpolitik og de indsatser, vi allerede har gjort.«
6. Klima og natur »Dragør skal være blandt de kommuner, der går forrest i den grønne omstilling. Det handler om at sætte ambitiøse klimamål, skabe flere sammenhængende naturområder, beskytte biodiversiteten og støtte de mange grønne initiativer, der udspringer lokalt. Den grønne omstilling skal ske med omtanke for både miljø og sociale forskelle.«
7. Butikker og erhvervsliv
plads til individuelle behov og ønsker, og ældre skal inddrages aktivt i udviklingen af plejen. Et trygt, aktivt og meningsfuldt seniorliv skal være en selvfølge.«
4. Folkeskoler
»Dragør skal have skoler, der er godt rustet til fremtiden – både fagligt og fysisk. Det kræver investeringer i bygninger, moderne teknologi og læringsmiljøer, hvor elevernes trivsel og læring går hånd i hånd med gode arbejdsvilkår for lærere og øvrigt personale.«
5. Daginstitutioner
»Børnene skal møde engagerede, veluddannede voksne i institutioner, der lever op til nutidens krav. Forældrene skal opleve tryghed og fleksibilitet, og tilbuddene skal afspejle de lokale behov. Der skal være tilstrækkelig kapacitet, så ingen står uden pasning.«
»Det lokale erhvervsliv og butikkerne er afgørende for Dragørs identitet og liv. Vi skal sikre gode rammer for drift og udvikling gennem tæt samarbejde, moderne erhvervsområder og en bæredygtig tilgang til turisme. En sammenlægning med Tårnby kan skabe nye muligheder for erhvervsudvikling og vækst.«
8. Fritidslivet
»Et rigt fritidsliv skaber sammenhængskraft og glæde. Det skal være nemt at engagere sig i foreningslivet, og vi skal sikre, at der er gode faciliteter og rammer til rådighed – for både børn, unge, voksne og ældre, uanset interesser og baggrund.«
9. Kulturlivet
»Kulturen i Dragør skal styrkes og udvikles i samarbejde med lokale kræfter. Vi skal give plads og støtte til både
Om Leif Christian Glyager
Kandidat for Sydamagerlisten ved kommunalvalget i Dragør
Alder: 64 år.
frivillige, foreninger og professionelle aktører – og gøre det lettere at skabe events, oplevelser og kreative projekter, der samler og inspirerer.«
10. Ungdomslivet »Unge skal ikke kun have adgang til gode fritidstilbud, men også reel mulighed for at præge udviklingen i deres kommune. Vi skal skabe mødesteder og rum, hvor unges stemmer bliver hørt og respekteret – og hvor deres idéer kan omsættes til handling.«
11. Boligudbuddet i Dragør »Vi skal sikre, at Dragør tilbyder en bred vifte af boliger, så både unge, børnefamilier og seniorer kan finde et hjem, der passer til deres livssituation. Boligudviklingen skal ske med omtanke og respekt for byens særpræg og den omgivende natur.«
12. De mest sårbare i samfundet »Et velfærdssamfund måles på, hvordan vi behandler dem, der har det sværest. Vi skal styrke indsatsen for udsatte grupper, sikre adgang til relevant rådgivning og støtte – og sørge for, at ingen overlades til sig selv, hverken økonomisk, socialt eller i mødet med den grønne omstilling.«
Uddannelse og job: Uddannet pædagog og senere lysteknisk designer. I dag arbejder jeg som salgschef i en større international virksomhed, hvor jeg har mange års erfaring med ledelse, samarbejde og resultatskabelse.
Familie: Gift med Pernille, og sammen har vi tre voksne børn, som alle bor i Dragør – ligesom vores fire dejlige børnebørn. Familien er en stor og vigtig del af mit liv. Jeg bor i hjertet af Dragør, nærmere bestemt i den gamle by, hvor jeg også er aktiv som medlem af bestyrelsen i beboerforeningen. Jeg sætter stor pris på det lokale fællesskab og arbejder for at bevare og styrke områdets særlige kulturmiljø og livskvalitet.
Fritidsinteresser: Jeg har et stærkt lokalt engagement og er aktiv musiker i et band her i Dragør Derudover nyder jeg både golf og cykling i min fritid – gerne i vores smukke lokale omgivelser.
Politisk erfaring: Jeg har ikke tidligere været en del af kommunalbestyrelsen eller haft politiske poster, men jeg har i mange år fulgt den lokalpolitiske debat tæt og med stor interesse.
Mads Lustrup er kandidat for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget i Dragør. Privatfoto
Af Kirsten Marie Juel Jensen
»Vi skal have gode busforbindelser til ungdomsuddannelser«
Mød Martin Wood Pedersen, kandidat til kommunalvalget 2025 for Det Konservative Folkeparti. Han vil gerne fortsætte arbejdet med alt fra implementering af ældreloven til at sikre fremdrift i kystsikringen, som han har været med til i to valgperioder nu. Og så vil have udvikle på Erhvervsområde Nord og implementere en ny kulturpolitik.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Her fortæller Martin Wood Pedersen om, hvad han vil arbejde for, hvis han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen igen.
1. Økonomi
»De seneste fire år har vi fået styr på økonomien i Dragør
Om Martin Wood Pedersen Kandidat for Det Konservative Folkeparti ved kommunalvalget i Dragør
Alder: 55 år.
Uddannelse: Hd i afsætning fra CBS
Job: Administrerende direktør i Kärcher Danmark A/S. Familie: Har to voksne børn, Isabella på 23 år og William på 21 år. Kæreste og sambo med Birgitte Borup og har to hunde, Nova og Luna på fire og fem år.
Fritid: Politik, masser af sport og motion, venner og familie.
Politisk erfaring: Har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2018. Er i dag gruppeformand for den konservative gruppe og sidder i Klima-, By- og Erhvervsudvalget.
Det skal vi fortsætte med. Sikker drift og stabilitet er en af mine mærkesager.«
2. Kystsikring »Vi skal sikre fremdrift i kystsikringsprojektet – med eller uden staten. Og så skal der arbejdes med en fair fordelingsmodel omkring finansieringen af digerne.«
3. Ældrepleje
»Allervigtigst det kommende år er at sikre en god implementering af den nye ældrelov.«
4. Folkeskoler »Vi har gode skoler. Det skal vi fortsætte med at have, så der er ingen større forandringer her.«
5. Daginstitutioner »Vi skal fortsætte 60/40-fordelingen, og at vi uddanner vores medhjælpere til pædagoger.«
6. Klima og natur »Vi skal understøtte skovrejsning, fastholde plejeplanerne på strandengene og have et øget fokus på biodiversitet på strandengene.«
7. Butikker og erhvervsliv »Vi skal udvikle det nye erhvervsområde. Vi har taget ini-
»Vi skal have gang i kulturværft og krudthus«
Mød Lotte Aabye, der stiller op for Liste T ved kommunalvalget i Dragør. Hun mener blandt andet, at Dragør Kulturværft, biografen og Krudthus 2 er eksempler på steder, der med fordel kan renoveres og drives med kommunal støtte.
Her forklarer Lotte Aabye, kandidat for Liste T, hvad hun konkret vil arbejde for, hvis hun bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.
1. Økonomi
»En sund og styret økonomi driftsøkonomi er en forudsætning for, at vi kan skabe landets bedste kommune. Drømmen er, at kommunens borgere er tilfredse med den økonomiske styring og de opnåede resultater.«
2. Kystsikring
»Dragør Kommune skal etablere en klima- og kystsikring for en 100-årshændelse, regnet fra vandstanden i 2075 – med mulighed for en gradvis tilpasning over tid. Dragør skal have sit eget kystsikringsprojekt, samtidig med at kommunen deltager i samarbejdet med vores nabokommuner.«
3. Ældrepleje
»Det skal være godt og trygt at blive gammel i Dragør. Vores ældre medborgere skal støttes, så de bevarer muligheden for at blive i eget hjem, hvis de ønsker det. Samtidig skal kommunen stå klar med hjælp til de ældre, som har brug for særlig omsorg og pleje.«
4. Folkeskoler
»Vores skoler og sfo’er skal være nogle af de bedste, både i forhold til social og faglig trivsel. Der skal være plads til forskellighed, og alle børn og unge skal opleve at være en del af betydningsfulde og forpligtende fællesskaber. Skoler og sfo’er skal tilføres midler, så de mange gode tiltag og nye ambitioner kan indfries.«
5. Daginstitutioner
»Dagtilbud i Dragør har stor kvalitet. Det skal fortsat understøttes, så alle børn får et indholdsrigt og trygt liv. Det skal være kvalitative dagtilbud med mange engagerede og pædagogisk uddannede voksne, der skaber en tryg og sjov hverdag med leg og læring understøttet af et tæt og respektfuldt samarbejde med forældre.«
6. Klima og natur
»Biodiversitet, CO₂-reduktion, støjreduktion og naturbeskyttelse er vigtige elementer i en bæredygtig fremtid. Derfor skal vi fortsætte med energi- og miljørigtige grønne indkøb, have fokus på partikelforureningen fra lufthavnen, arbejde for at støjforureningen af kommunens boligområder reduceres og på flere områder sikre biodiversitet. En kommunal klima- og miljøprofil er målet.«
7. Erhverv og turisme
»Dragør skal være den grønneste iværksætterkommune, hvor udvikling af et dynamisk og robust erhvervsmiljø er i fokus. Samtidig kan den enestående kulturarv skabe muligheden for at udarbejde en bæredygtig turismestrategi, der indeholder både markedsføring og en effektiv styring, så turismen bliver til gavn for beboere, erhverv og turisme.«
8. Kulturlivet
»Dragør skal være et sted, hvor kultur og fritidsaktiviteter er en drivende kraft i udviklingen af et spændende miljø for alle borgere. Der er rammer af høj kvalitet for både kultur og idræt, der fortsat skal komme
Lotte Aabye stiller op for Liste T til kommunalvalget. Foto: Liste T
alle aldersgrupper til gode. Dragør Kulturværft, Biografen og Krudthus 2 er eksempler på steder, der med fordel kan renoveres og drives med kommunal støtte.«
9. Ungdomslivet
»Unge i Dragør skal mødes af alsidige og varierede tilbud, der drives af kvalificerede voksne. De skal sikre de unges udvikling og trivsel i betydningsfulde fællesskaber. Tilbudsviften skal øges, så flere unge får lyst til være en del af de mange tilbud i flere år.«
10. Boligudbuddet i Dragør »Med den forventede vækst i antallet af de ældste borgere er det nødvendigt, at Dragør Kommune sikrer bygning af flere handicapvenlige boliger og seniorboliger gennem sin planlægning af nye boligbebyggelser. Men drømmen indeholder også flere boliger til unge.«
12. De mest sårbare i samfundet »Det er en klar ledestjerne at sikre alle børns, unges, voksnes og ældres trivsel. Stærke borgere har evne og mulighed for at bidrage, de svagere har brug for støtte, hjælp og omsorg. Alle kan blive ramt af udsathed og sårbarhed. Det er altid en kommunal opgave at hjælpe, men vi kan alle gøre noget. Ræk hånden frem, og hjælp en medborger – en ven.«
Om Lotte Aabye
Kandidat for Liste T ved kommunalvalget i Dragør
Job og uddannelse: Lærings- og udviklingschef i en kommune. Uddannet som cand.pæd. og lærer.
Familie: Den dejligste familie med to voksne børn.
Fritid: Frivillig i flere organisationer, for eksempel Dragør Biografforening. Politisk erfaring: Ingen.
tiativet til en erhvervsstrategi. Det arbejde fortsætter vi med. Vi skal løbende samarbejde med detailhandlen for at blive ved med at sikre, at vi kan fastholde butikslivet.«
8. Fritidslivet
»Vi skal have nyt kunstgræs til boldklubben og bedre arealdisponering. Vi skal støtte og udvikle vort foreningsliv.«
9. Kulturlivet
»Vi skal understøtte aktiviteter i lokalområdet og få implementeret ny kulturpolitik.«
10. Ungdomslivet
»Vi skal bakke op om det gode ungdomsliv med lokale aktiviteter og tilbud, der passer til de unge. Vi skal arbejde for gode busforbindelser til ungdomsuddannelserne.«
11. Boligudbuddet i Dragør
»Der er ikke så mange muligheder her. Vi har allerede givet mulighed for boligfortætning. Ellers har vi kun tre grunde tilbage, hvor der kan bygges.«
12. De svageste i samfundet
»De Konservative værner om de svageste og har et fokus på at støtte dem i bedre at kunne klare sig selv. Vi er en udpræget køberkommune af sociale tilbud, da vi ikke har dem selv. Vi fastholder en god socialpolitik og de indsatser, vi har.«
Kandidatrunden
I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuelt input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt. Tidligere i år har vi præsenteret alle spidskandidaterne ved årets valg, og frem mod valget fortsætter vi med kandidatrunden, hvor du kan møde en lang række af de andre kandidater, der også stiller op til KV25.
Vi har bedt dem om at komme ind på, hvad de vil arbejde på inden for 12 konkrete områder som blandt andet skoler, erhvervsliv, ældrepleje og kultur.
Hvor længe tør du vente?
• Dragørs løsning – er klar i 2030
• Statens løsning – er klar i 2060
Dragørs løsning er meget billigere
• Dragørs løsning koster ca. 3-400 mio. kr.
• Statens løsning koster ca. 1,7 mia. kr.
Hvem betaler?
• Dragørs løsning – kommunen betaler
• Statens løsning – du betaler!
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Martin Wood er kandidat for Det Konservative Folkeparti ved kommunalvalget i Dragør. Foto: Thomas Mose
Flere budgetoverskridelser på børne- og ungeområdet
En ekstra million kroner på særlige uddannelsesforløb som FGU og STU og et merforbrug på 2,6 millioner kroner på det specialiserede børneområde. Det er to budgetoverskridelser i 2025, som politikerne netop har måttet tage stilling til. Ud over at finde pengene her og nu skal der også lægges nye planer for at undgå det samme næste år.
Juel
De seneste måneders budgetopfølgning på børne-, fritids- og kulturområdet viser, at der er to større budgetoverskridelser i sigte for 2025 på tilsammen knap fire millioner kroner.
På skoleområdet – den del, der ligger uden for Dragør-modellen – er der udsigt til en overskridelse på én million kroner på grund af stigende udgifter til ungdomsuddannelsesforløb for unge med særlige behov: FGU (forberedende grunduddannelse) og STU (særligt tilrettelagt uddannelse).
Går mod forvaltningen
Forvaltningen havde lagt op til, at pengene skulle hentes
inde fra Dragør-modellen. Men det politiske udvalg gik uden om dette forslag. De besluttede i stedet at overføre merforbruget til 2026 for at holde overskridelsen uden for Dragør-modellen. »Det er efter min opfattelse den mest hensigtsmæssige løsning, fordi de udgifter, vi her taler om – særligt til STU og FGU – ikke er noget, vi som sektor selv kan styre eller påvirke på kort sigt,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, og fortsætter: »Jeg vil samtidig bemærke, at forvaltningen i foråret 2024 ikke fik gennemført de nødvendige tekniske korrektioner forud for budgetforhandlingerne for 2025. Det har medvirket til, at vi nu står med et merforbrug, som burde have været håndteret tidligere i processen. Derfor er det både rime-
Om Dragør-modellen
Dragør-modellen er en økonomistyringsmodel for skoleområdet i Dragør Kommune.
• Her har man samlet budgettet for folkeskolerne, specialundervisning og dagbehandling i ét system.
• Hovedprincippet er, at en budgetmæssig overskridelse ét sted skal finansieres af besparelser et andet sted på skoleområdet.
• Det er dog ikke alle tilbud på specialområdet, som ligger inden for Dragør-modellen. Blandt andet ligger det specialiserede børneområde og særlige ungdomsuddannelsesforløb som FGU og STU udenfor.
ligt og ansvarligt, at dette merforbrug holdes uden for Dragør-modellen, så vi ikke utilsigtet belaster skolernes økonomiske rammer for noget, der ligger uden for deres indflydelse.«
Enkeltsager har stor betydning
Også inden for det specialiserede børneområde – den såkaldte sektor 6b – er der igen udsigt til budgetoverskridelser.
Det har været et problem flere gange. Lige nu ser det ud til, at budgettet for 2025 overskrides med 2,6 millioner kroner, og dette beløb kan i realiteten stige.
Det specialiserede børneområde dækker blandt andet anbringelser, særlige dagtilbud og forebyggende indsatser over for børn og unge med svære udfordringer. Det vil sige, at få enkeltsager kan have stor betyd-
ning for udgiftsniveauet, og at det i øvrigt er et område, som er meget svært at forudse. Sektor 6b ligger også uden for Dragør-modellen. Børne-, Fritids- og Kulturudvalget har besluttet, at merforbruget overføres til budgettet 2026, men at der samtidig skal igangsættes en grundig analyse af, hvordan merforbruget konkret er opstået, og hvordan det kan indhentes i 2026. Til december skal udvalget så tage stilling til en genopretningsplan på baggrund af analysen. »Det her handler ikke kun om at dække et hul, men om at forstå, hvorfor hullet opstod. Først dér kan vi handle ansvarligt. Sektor 6b er et vanskeligt område, hvor udgifterne følger borgernes behov – og det kan svinge hurtigt. Men det fritager os ikke for at skabe mere stabile rammer,« lyder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen.
August måneds budgetopfølgning viste budgetoverskridelser til blandt andet FGU, STU og det specialiserede børneområde. Billedet viser byggeriet på Blushøj, hvor man i 2024 indrettede lokaler til specialklasser. Arkivfoto: TorbenStender
Et værdigt ældreliv
med tid til omsorg.
Derfor ønsker jeg at sikre en ældrepleje med frihed og værdighed – hvor kvalitet, valgfrihed og respekt er grundstenene, og hvor ældreplejen tager udgangspunkt i den ældres liv og behov. Der skal være frihed til, at borgeren og medarbejderne sammen tilrettelægger plejen – uden minuttyrani.
De ældre og syge må ikke sendes for tidligt hjem fra hospital uden ordentlig behandling. Derfor skal Amager Hospital styrkes som akuthospital for Dragør, så der er en stærkere sundhedsindsats tættere på borgerne.
Rammerne skal sikres for det gode liv for borgerne i Dragør Kommunen – hele livet. Jeg har en drøm om, at etablere »Sundhedsvenner«, som er et frivilligt netværk af borgere, foreninger og aktivitetshuset, der f.eks. hjælper med at skabe tryghed, styrke livskvalitet, følge ældre til behandling og bekæmpe ensomhed. Helle for Dragør
Lyskrydset ved Møllegade/Kirkevej/Englandsvej har en del år på bagen. Nu er udskiftningen blevet udsat endnu en gang. Foto: Tim Panduro
Nyt lyskryds bliver forsinket igen
Udskiftningen af lyssignalerne i Store Maglebykrydset afventer leverandør – og jurisk afklaring.
Af Tim Panduro
Det udslidte signalanlæg i Englandsvej/Møllegade-krydset i Store Magleby får lov til at stå lidt endnu. »Der skal laves en ny kontrakt med en anden leverandør, fordi der er gået for lang tid. Men forvaltningen skal have en juridisk afklaring først,« siger hun. Lyskrydset, der er præget af dårlig funktion og i et par år har stået med plastindpakkede standere, er blevet dømt til udskiftning. En leverandør var blevet fundet, men har ikke handlet på opgaven, fortæller Helle Barth, der er formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget i Dragør Kommune. »Forvaltningen er klar over, at det er et trafiksikkerhedstiltag, der skal fungere. Det er især vigtigt for Store Magleby Skole, men også for alle andre. Både forvaltningen og vi politikere er trætte af, at der ikke er sket noget,« siger hun.
Nye boliger på Mågevænget
får endnu en chance
Kommunen har tidligere afvist en udstykning på Mågevænget – men juridisk undersøgelse viser, at afvisningen ikke nødvendigvis var korrekt.
Af Tim Panduro
Det var muligvis ikke korrekt, da Dragør Kommune i 2023 gav afslag på at udstykke en grund på Mågevænget i to. Sagen blev først afvist af forvaltningen, og derefter af Klima-, By- og Erhvervsudvalget for to år siden. Dengang vurderede udvalget, at sagen ikke skulle genoptages.
Men nu er udvalget kommet frem til, at sagen alligevel skal genoptages, og at der skal gennemføres en høring af naboerne. Det sker, efter en advokatundersøgelse har vist, at der kan være mulighed for dispensation.
Den mulighed er der til trods for, at ejendommen er omfattet af en lokalplan, hvor ingen grunde må udstykkes i mindre størrelser end 700 kvadratmeter, som ansøgningen ellers lægger op til. Den er også omfattet af et område, der er omfattet af støjrestriktioner, og det betyder, at kommunen ikke må planlægge for flere boliger – som er formålet med at udstykke grunden.
Notatet fra advokaterne viser, at kommunen godt kan genoptage sagen, men ikke har pligt til det. Desuden kan kommunen ifølge notatet dispensere fra den gældende
lokalplan, selvom ejendommen ligger inden for støjrestriktionsarealet og ikke er udpeget som fortætningsområde.
Udvalg ærgrer sig
Udstykningen kan, hvis den bliver tilladt, danne præcedens. Det vil sige, at andre så også kan søge om lov til udstykninger.
Ifølge Dragør Kommunes for valtnings opgørelse er der dog kun omkring fire grunde, der kan sammenlignes med grunden på Mågevænget – derfor vil antallet af nye mulige udstykninger være begrænsede.
Det er et enigt udvalg, der har godkendt, at sagen skal behandles igen – og at den skal i nabohøring.
»Vi er lidt ærgerlige over, at vi har stået på mål for en afvisning af noget, som viser sig måske at være muligt alligevel,« siger udvalgsformand Helle Barth.
»I 2023 fik vi at vide af forvaltningen, at det ikke ville kunne lade sig gøre. Men siden er der kommet en ny direktør, der har kastet nye øjne på sagen, og det har betydet, at man fik lavet et notat, der peger på, at det kan være muligt,« fortæller hun.
Hør, hvad vores politikere vil gøre for
Dragør Erhverv inviterer til debataften Onsdag den 5. november på Dragør Strandhotel
Kl. 18.00 serveres der stegt valgflæsk og persillesovs
Debatten starter kl. 19.00
Arrangementet er GRATIS for alle erhvervsdrivende i Dragør med registreret CVR-nr.
Da der er et begrænset antal pladser, vil det foregå efter først til mølle-princippet Navn, mobilnummer og CVR-nr. skal opgives ved tilmelding på: kontakt@dragoer-erhverv.dk
www.dragoer-erhverv.dk
Kirsten Marie
Jensen
KÆRE MEDBORGERE I DRAGØR
Den 18. november skal vi sammen tage stilling til, hvilken retning
Dragør skal bevæge sig i de kommende år.
Jeg er klar til fire år mere – for vores fællesskab, vores tryghed og vores fremtid.
Dragør har en unik styrke: Vi kender hinanden, vi har et stærkt fællesskab, og vi finder løsninger sammen, der skaber værdi for os alle.
Jeg lover dig ikke guld og grønne skove. Men jeg lover dig;
• Jeg vil gøre alt for, at kommunalbestyrelsen samarbejder til gavn for Dragør
• At jeg vil fortsætte med at tage ved lære af de fejl vi begår
• At jeg vil fortsætte med at arbejde for en god økonomi
• At jeg vil gøre alt for at sikre den borgernære velfærd
• At jeg vil fastholde fokus på vores klima og miljøindsatser
• At vi værner om vores byudvikling og havn
• At jeg vil gøre Dragør til en attraktiv samarbejdspartner for Folketinget, Regionen, virksomheder og interesseorganisationer.
Med andre ord. Det du har fået de sidste fire år, vil du få mere af.
Jeg stiller også op til regionsvalget i Region Østdanmark
Vores hverdag i Dragør påvirkes ikke kun af kommunens beslutninger, men også af de beslutninger, der tages i regionen – især når det gælder sundhed, hospitaler, den kollektive trafik og uddannelse.
Som borgmesterkandidat for Dragør ønsker jeg også at repræsentere jer i Region Østdanmark. På den måde kan jeg arbejde for, at vores lokale stemme bliver hørt dér, hvor de store beslutninger træffes:
• Amagerhospital skal bevares som nærhospital
• S-buslinjerne til Dragør skal sikres og må ikke forringes
• Styrket 1813 med flere læger og sikre ambulancedækningen på Amager og Akutbilen i Dragør.
• At Dragørs unge får opfyldt deres 1. prioritetsønske til deres ungdomsuddannelse.
At sidde både i kommunalbestyrelsen og i regionsrådet giver mig mulighed for at kæde beslutningerne sammen, så vi i Dragør får størst mulig gavn af de regionale indsatser.
Jeg lover at lytte, samarbejde og kæmpe for, at Dragør bliver et endnu bedre sted at bo – ikke kun i morgen, men også for de kommende generationer.
De bedste hilsner
Kenneth Gøtterup, Borgmester
Det sker ...
Onsdag den 29. oktober
Kl. 16.15 Halloween med Kim Ace på Dragør Bibliotek
Kim Ace læser op af sin bog »Lucas O’Kult«. Entré – tilmelding nødvendig.
Kl. 17 Valgmøde: Et værdigt ældreliv
i Aulaen på Dragør Skole
Dragør Nyt inviterer til valgmøde med temaet »Et værdigt ældreliv«. Alle er velkomne.
Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl
Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.
Kl. 19 Grundtvig-aften i Dragør Kirke
Der er Grundtvig-aften med salmer og sange. Alle er velkomne.
Fredag den 31. oktober
Kl. 17 Halloween på Kongevejen Butikkerne på Kongevejen inviterer til en uhyggelig halloweenfejring, med slik i butikkerne og dj på gaden. Alle er velkomne.
Lørdag den 1. november
Kl. 10 Mo’MatchdayRUN25 start ved Dragør Boldklubs klubhus Dragør Boldklub og #lilleklubstorthjerte afholder motionsløb for hele familien. Entré.
Kl. 11 Movember Matchday Dragør Boldklub spiller mod BK Viktoria Dragør Boldklubs herrehold spiller kamp på hjemmebane, der vil være masser af aktiviteter før og efter kampen. Kampstart kl. 12. Alle er velkomne.
Søndag den 2. november
Kl. 10 Danmark planter – med Grøn Trepart på Fælledvej 88 Vær med til at plante bynær skov. Der vil også være bål, pandekager og stenmaling. Alle er velkomne.
Kl. 12 Allehelgen Mindegudstjeneste i Dragør Kirke Ved gudstjenesten læses navnene op på dem, der er bisat i det seneste år. Alle er velkomne.
Kl. 16 Allehelgen i Store Magleby Kirke Under gudstjenesten vil navnene blive læst højt på alle dem, der er blevet bisat eller begravet fra Store Magleby Kirke siden sidste allehelgen. Bagefter er der en andagt ved monumentet på fællesgraven. Alle er velkomne.
Mandag den 3. november
Kl. 10 Foredrag: Efterårssygdomme hos børn på Dragør Bibliotek I samarbejde med Fars Legestue fortæller sundhedsplejersken om børnesygdomme. Alle er velkomne.
Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.
Kl. 12 Sådan får du dit første fritidsjob workshop på Store Magleby Skole UngDragør arrangerer workshop for unge, der vil lære at skrive ansøgning, gå til jobsamtale og søge fritidsjob. Tilmelding nødvendig.
Kl. 16 Strikkeklub på Dragør Bibliotek Strik og hækl i fællesskab på biblioteket. Alle er velkomne.
Kl. 19 Paneldebat om kommunalvalg Dragør Borgerforening inviterer til politisk valgaften med paneldebat. Kun for medlemmer – tilmelding nødvendig.
Tirsdag den 4. november
Kl. 17 Skumringsgudstjeneste i Store Magleby Kirke Skumringsgudstjeneste ved Gitte Turin med spisning. Alle er velkomne.
Kl. 19 Dragør Boldklub mod KP Zebras Dragør Boldklubs kvindehold spiller på hjemmebane mod KP Zebras. Alle er velkomne.
Kl. 19.30 Ekstraordinær generalforsamling i Dragør Revyforening Dragør Revyen holder ekstraordinær generalforsamling om revyens fremtid. A. P. Møllers Alle 39A, Nord. Alle er velkomne.
Onsdag den 5. november
Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.
Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.
Kl. 9.30 Kirkekoncert i Dragør Kirke Dragør Musik- og Kulturskole arrangerer musik i Dragør Kirke. Fri adgang.
Lokalarkivet viser 100 år
med Dragør Revyen
Gamle manuskripter og legendariske kostumer kommer nu på udstilling.
Historisk Arkiv Dragør markerer Dragør Revyens jubilæum med en udstilling, der går tæt på både scenen og kulisserne – fra de tidligste forestillinger til nyere tid.
Helle Barth, der er leder af lokalarkivet, har kurateret de udvalgte nedslag i revyens historie, som er blevet til efter et ønske fra revyforeningen om at markere 100-året for den første Dragør Revy.
Rigtigt meget guld
Det blev startskuddet til et dyk ned i arkivet – og til at hente ikoniske effekter frem i lyset:
»Vi har kigget på, hvad vi har af arkivalier. Vi har lånt de ikoniske gåsekostymer, og vi får også maskerne, der normalt hænger på scenen herned,« forklarer hun.
Revyformand Susanne Grønbech supplerer:
»De låner lidt hellige relikvier,« siger Susanne Grønbech med et stort grin og fortsætter:
»En ting er vores gæs, men der er jo vores to grinende ansigter, der er revyens varemærke, hvor teaterets normalt er et grædende og grinende ansigt.«
Men det meste af udstillingen er trods alt materiale fra det lokale arkiv.
»Som ny havde jeg jo lidt svært ved lige at kunne overskue, hvad vi egentlig havde. Men det viser sig selvfølgelig, at der er rigtig, rigtig meget guld hernede. Der er guld alle vegne, ik’?,« siger Helle Barth med smil i stemmen.
En af guldklumperne i udstillingen er en række originale manuskripter, der viser, hvordan en forestilling blev stykket sammen – helt ned i detaljen:
»Jeg har et sufflørmanuskript fra 1928, der gennemgår, hvordan hele
forestillingen skal være, så suffløren kan hjælpe skuespillerne på scenen. Der er også et fra 1931, og det er jo virkelig, virkelig spændende at se, at der er håndskrevne kommentarer i. Man kan se, hvordan de har arbejdet med at skærpe, hvad det er, der sker på scenen,« forklarer lokalarkivaren.
Stadig bid i teksterne
Materialet kan bruges til at forstå, hvordan en revy bliver sat sammen:
»Altså, jeg synes, det er sindssygt spændende at se, hvordan alle de små dele, som en revy starter med at bestå af, bliver sat sammen som perler på en snor. Og hvordan man får det til at glide hen over scenen med skuespillerne, musikken og publikum,« fortæller hun
Og hvad med teksterne – holder de mon stadig?
»Noget af det, forstår jeg ikke helt, fordi jeg ikke lige har den historiske kontekst. Men der er bid i - det er der stadigvæk, kan man se,« lyder det fra Helle Barth.
Dragør Revyen selv er utroligt glad for, at revyens historie bliver tilgængelig for Dragørs borgere.
»Jeg er bare glad for, at lokalarkivet tager de her 100 år op. Vi kom lidt for sent i gang med at snakke om det, så derfor er det først efter vores forestillinger, at udstillingen kan ses. Men der er heldigvis rigtig meget materiale, som er blevet bevaret, og det kan jo ses til hver en tid,« lyder det fra Susanne Grønbech.
Den lille udstilling kan ses tirsdage og torsdage mellem 10 og 14 fra den 4. november til den 19. december på lokalarkivet.
Den sidste revy?
Udstillingen bliver indviet af borgmesteren torsdag den 30. oktober klokken 14, hvor udstillingen også er tilgængelig for deltagere.
Samme dag, hvor udstillingen har sin første almindelige åbningsdag, er
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
Jan Hertz
Søndag d. 9. november kl. 14.00
i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14
Jan Hertz er både skuespiller, instruktør, tidligere teaterchef og tidligere underholdningschef. Han var i syv succesrige år teaterchef på Amager
Scenen, som under hans ledelse havde stor succes med forestillinger som Den spanske flue, Czardasfyrstinden og Mød mig på Cassiopeia.
Senere blev der brug for ham i Tivoli, hvor han i en årrække var underholdningschef. Nu har han kastet sig over »senior stand-up«, hvor han levende spiller og fortæller selvoplevede historier om blandt andre Ebbe Rode, John Price, Kai Holm, Jørgen Reenberg, Ejnar Federspiel og ikke mindst Dronning Margrethe 2. Det er bestemt ikke kedeligt – vi kan garantere en både spændende og morsom eftermiddag.
Gratis adgang
– for medlemmer. Tilmelding er nødvendigt på www.borgerforening.dk
Kommende arrangementer:
17. nov. Jørn 2. del
24. nov. Julebinderi med Annette
30. nov. Julemarked
8. dec. Julemiddag
28. dec. Skumslukning
der om aftenen et møde, der kan have betydning for, om revyen kan overleve 100 år mere.
»Jeg har været involveret i 20 år, men nu synes jeg, det er på tide med et generationsskifte,« lyder det fra den nuværende revyformand.
»Vi er nogle stykker, der har behov for udskiftning. Til alle tider har det været sådan, at der har været nogle grupper, der har lavet det i nogle år, og så når de stopper, er der nogle nye, der er klar til at tage over. Mon ikke også det lykkes denne gang,« lyder det håbefuldt fra Susanne Grønbech.
Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling er nu en anelse mere dyster. Her består dagsordenen nemlig primært af spørgsmålet: Skal revyforeningen fortsætte eller nedlægge sig selv?
Det er tirsdag den 4. november klokken 19.30 på A.P. Møllers Allé 39A Nord, og der er mere info på revyens hjemmeside om, hvordan man får adgang.
Dragør Kirke mindes de døde
Med både en højmesse og en mindegudstjeneste på allehelgensdag sætter Dragør Kirke fokus på dem, vi har mistet. Det står ikke i modsætning til de populære og kommercielle halloweenfejringer, fortæller sognepræsten.
Af Karen Dich
Mens butikkerne bugner af græskar og farverigt slik, der ligner afskårne fingre og gravstene, så hersker der en mere eftertænksom stemning i Dragør Kirke, hvor man har intet mindre end to gudstjenester planlagt til allehelgensdag søndag den
2. november: En højmesse og en mindegudstjeneste.
Boligselskabet Strandparken Dragør
For det er efterhånden blevet en ret stor begivenhed i folkekirken, fortæller sognepræst Anette Salling Lyneborg til Dragør Nyt. Klokken 10 er der klassisk højmesse med fokus på døden og afskeden – ofte synges salmen om den store hvide flok. Og klokken 12 er alle, hvis kære er blevet bisat fra Dragør Kirke i det forgange år, inviteret til at mindes dem sammen. Præsten læser navnene på alle årets døde højt, og de deltagende får et lys på vej ud, som man kan gå på kirkegården med, hvis man har lyst. »Vi sender særlig invitation til dem, hvis pårørendes navne bliver læst op. Det er et helt utroligt smukt arrangement, koncentreret om sorg, tab og minder,« forklarer sognepræsten. Hun beretter også, at mindegudstjenesten trækker mange til, som ellers ikke ville gå til højmesse.
Seniorbofælleskab på Rødtjørnen?
Informationsmøde torsdag den 6. november kl. 19 i festsalen på Wiedergården
Strandparken har fremsat forslag om, at der etableres et seniorbofællesskab på Rødtjørnen med 32–36 boliger med en terrasse eller altan, fælleshus og udeområder til fælles aktiviteter.
Strandparken vil gerne i dialog med politikere og borgere om forslaget. Kom og hør om forslaget, stil dine spørgsmål og kom med idéer.
Læs om skitseforslaget på strandparken-dragoer.dk Boligselskabet Strandparken
»Flere benytter lejligheden til at invitere familien, går måske ned i byen og spiser en frokost bagefter og deler minder om afdøde,« siger hun.
Ingen helgener
At højmessen og mindegudstjenesten er adskilt, er forholdsvis nyt i Dragør Kirke.
Da Anette Salling Lyneborg begyndte sit arbejde i kirken, var det stadig ét arrangement.
Men fejringen af allehelgensdag går langt, langt tilbage
»I gamle dage, dengang vi var katolske, blev dagen brugt til at hylde helgener og martyrer og bede for dem, der var i skærsilden,« fortæller sognepræsten.
Med overgangen til protestantismen blev dagen først afskaffet, da man efter Luther ikke var så glad for helgener. Men siden kom dagen tilbage i kirken, men med en ny betydning »I stedet for at mindes martyrer og helgener min-
des vi nu dem, vi har mistet i det forgange år,« forklarer Anette Salling Lyneborg. Ingen konkurrence med halloween Selvom allehelgensdag er stor i Dragør Kirke, så har den ikke samme gennemslagskraft som halloween, der i år falder blot to dage før de to gudstjenester. Ifølge sognepræsten er det dog ikke sådan, at halloween udgør er trussel mod kirkens arbejde.
»Halloween er jo en moderniseret udgave af allehelgensaften. Det er udvidet til også at handle om dyrkelse af vampyrer og alt muligt andet, men det handler jo også om døden,« siger hun.
De to begivenheder kan sagtens eksistere side om side, og måske er da endda muligheder i at kæde dem tættere sammen.
»I Dragør Kirke har vi ikke – endnu i hvert fald –været gode til at sætte dem sammen. Men jeg kender til andre kirker, der er bedre til at lave den sammenhæng,« siger hun. Om der bliver halloween i kirken i 2026 må fremtiden vise.
Også Store Magleby Kirke har en særlig allehelgensgudstjeneste søndag den 2. november.
Under gudstjenesten, der afholdes klokken 16, vil navnene blive læst højt på alle dem, der er blevet bisat eller begravet fra Store Magleby Kirke siden sidste allehelgen. Bagefter går man i fællesskab ud til monumentet på fællesgraven, hvor der vil være en kort andagt.
Rasmus Mark Pedersen
Gamle revyplakater er blevet fundet frem. Foto: Helle Barth
Her er kasserne med revyguld, som er ved at blive gjort klar til åbningen af udstillingen. Foto: Helle Barth
De originale manuskripter fra 1928, 1931 og 1961. Foto: Helle Barth
Børn og voksne kan være med til at plante ny skov
Der inviteres til træplantning, pandekager og ministerbesøg ved Fælledvej.
Af Freja Bundvad
Søndag den 2. november kan børn og voksne tage del i etableringen af fremtidens skov i Dragør. Naturstyrelsen og Klimaskovfonden står bag det landsdæk-
kende initiativ »Danmark planter – med Grøn Trepart«, der skal skabe mere skov og natur i Danmark. Det foregår ved Fælledvej 85 klokken 10.00–11.30. Her vil deltagere kunne plante træer i en ny bynær skov, og der
bliver også mulighed for at hygge sig med bål, pandekager og stenmaling. Både minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (A) og Dragørs borgmester Kenneth Gøtterup (C) deltager i arrangementet. »Vi vil gerne have, at alle kan være med til at skabe det nye grønne danmarkskort. Og jeg drømmer om, at alle børn engang i fremtiden kan sige, at de har plantet et træ i en af de danske skove,« siger Jeppe Bruus i en pressemeddelelse om initiativet.
Arrangementet i Dragør er ét ud af 16 plantearrangementer rundt om i landet samme dag. De nye skove er en del af regeringens grønne trepartsaftale, hvor der frem mod 2045 skal rejses 250.000 hektar ny skov. Målet er at fremme biodiversitet, forbedre drikkevandsbeskyttelsen og skabe bedre muligheder for friluftsliv tæt på byerne.
Alle kan være med, når der skal plantes ny bynær skov. Foto: Casper Tybjerg, Klimaskov-fonden
Det lokale demokrati blomstrer
Politikerne bydes op til stoledans med vælgermøder hos både Dragør Borgerforening og Dragør Erhverv – samt valgdebat med Dragør Nyt.
Af Henrik Askø Stark
Den kommende uge byder på adskillige muligheder for at blive klogere på, hvor krydset skal placeres tirsdag den 18. november, når der afholdes kommunalvalg i hele landet. Her i Dragør er valgkampen i fuld gang, og lørdag kom de velkendte plakater op i byens lygtepæle med mere. Dragør Nyt har allerede afholdt fire valgdebatter, og den femte – med fokus på forholdene for ældre – afholdes i aften, onsdag den 29. oktober.
Valgaften i Beghuset
Mandag den 3. november klokken 19 inviterer Dragør Borgerforening til sin
traditionelle valgaften i festsalen på Beghuset, hvor alle opstillede partier er inviteret. Det bliver tidligere minister Anne Birgitte Lundholt, der med kærlig og myndig hånd vil styre slagets gang, når politikerne både får mulighed for at præsentere deres visioner og debattere salens spørgsmål.
Det er gratis at deltage, og arrangementet er åbent for alle – man kan tilmelde sig via borgerforeningens hjemmeside.
Valgflæsk for erhvervslivet
Og onsdag den 5. november er det så Dragør Erhverv, der inviterer kommunens erhvervsaktive til valgflæsk på Dragør Strandhotel. Her vil der
være fokus på en række emner, der har betydning for erhvervslivet i Dragør, og sædvanen tro kan man forvente en skarp debat.
For at sikre energi til dette byder foreningen på gratis valgflæsk fra klokken 18, før debatten starter klokken 19. Se mere i annoncen på side 14. Fredag den 7. november er det tid til den sjette af Dragør Nyts syv valgdebatter. Her er det kommunens økonomi, der er i fokus, og det foregår igen på Dragør Skole, hvor politikerne er delt op i to hold af seks paneldeltagere fra klokken 17 til 20.30 – med en halv times pause i midten, hvor der serveres sandwich og forfriskninger. Se mere om Dragør Nyts valgdebat på side 11.
MED NICOLAJ I MIDTEN
Giv velfærden, den grønne omstilling - og ikke mindst viljen til samarbejde en stemme den 18. november 2025
MILJØ
KLIMAFORANDRINGER
Vi ser ind i udfordringer i form af højt grundvand, skybrud og stormflod.
I denne valgperiode er vi kommet med i kommunernes klimafællesskab og fået lavet vores første klimahandlingsplan. Vi tager ansvar og går forrest.
Vi fastholder de kommende fire år et stærkt politisk lederskab af vores klimahandlingsplan. Og vi sætter fokus på:
• Etablering af dige fra Dragør til Sydvestpynten – og sikre at Dragør omfattes af samme ordninger som andre kommuner
• Beskyttelse og pleje af natur, strandenge og biodiversitet
• Håndtering af regn- og grundvand – uanset hvor det kommer fra
• Solceller på kommunale bygninger, hvor det er muligt
• At der ved kommunalt nybyggeri samt erhvervsbyggeri stilles krav til klimavenligt byggeri
FOR DIG OG
FOR DRAGØR
Brix Bendtsen Konsulent Mia Tang Chef for public affairs og kommunikation
Fagansvarlig
Chano Chrillesen Tekniker
Christian Hansen Biløber Mads Lustrup Afdelingsdirektør
Kenneth Gøtterup Borgmester
Martin Wood Pedersen Direktør
Bred opbakning og vilje til samarbejde
Dragør står et godt og trygt sted. Med aftalen for Budget for 2026-2029 har vi endnu en gang vist, at vi kan finde hinanden på tværs af partierne, når det gælder om at tage ansvar for vores fælles fremtid. Budgettet er vedtaget af et bredt flertal af Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Sydamagerlisten – i alt 12 ud af 15 mandater i kommunalbestyrelsen. Det er et klart udtryk for bred opbakning og vilje til samarbejde.
Udvidelse for millioner
Dragør Kommune har gennem flere år haft en sund økonomi, fordi vi har holdt fast i en ansvarlig
Analyse af selvstændighed
I 2026 gennemfører vi en analyse af Dragør Kommunes selvstændighed og samarbejde med Tårnby Kommune versus en sammenlægning af kommunerne. Der er afsat 700.000 kr. til arbejdet, som skal kvalificere den offentlige debat. Der er aktuelt ikke flertal i kommunalbestyrelsen for en sammenlægning.
linje. Vi har styr på økonomien, og det giver os nu mulighed for at styrke både velfærd og hverdag. I næste års budget skaber vi varige forbedringer for 10,2 mio. kr. og sætter desuden 6 mio. kr. af i 2026 til særlige initiativer, som skal gøre en konkret forskel for borgerne.
Budgettet bygger videre på de spor, vi har fokuseret på de seneste år. På ældreområdet styrker vi arbejdet med at give en helhedsorienteret, sammenhængende pleje, styrke medarbejdernes faglighed og skabe bedre rammer for både beboere og pårørende. På børne- og ungeområdet fortsætter vi indsatsen for trivsel, fællesskab og stærke læringsmiljøer, hvor alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet.
Inddragelse og samarbejde Vi holder samtidig fast i den særlige Dragør-ånd. Frivillighed, fællesskab og engagement er kendetegn for vores kommune. Det er, når vi står sammen – kommune, erhvervsliv, foreninger og borgere – at vi skaber resultater, vi kan være stolte af.
Tak! Som borgmester vil jeg gerne takke partierne bag budgetaftalen for 2026–2029 og for gode drøftelser i kommunalbestyrelsen. Vi har haft gode og konstruktive forhandlinger, hvor der er blevet lyttet, drøftet og samarbejdet. En stor tak skal også lyde til alle, der har bidraget til processen – borgere, medarbejdere og alle, der har sendt input og høringssvar.
Her på siden kan du læse om nogle af de nye tiltag og få et indblik i, hvordan skatten fordeles mellem de mange områder i kommunen.
Kenneth Gøtterup Borgmester i Dragør Kommune
Årlige topmøder og Innovationsfond
Vi genoptager de årlige topmøder for børn og unge samt for ældre. Her samler vi borgere, medarbejdere og politikere for at drøfte idéer og løsninger, der kan styrke hverdagen og fællesskabet. Der er afsat i alt 50.000 kr. Vi opretter også en ny Innovationsfond på 50.000 kr., der sammen med Ungerådet skal give børn og unge under 18 år mulighed for at give deres idéer til at forbedre Dragør luft under vingerne.
Frivillig og styrket borgerinddragelse
Vi ønsker at styrke borgernes engagement og skabe flere muligheder for at bidrage aktivt til fællesskabet. Samfundet har brug for flere, der engagerer sig. Vi vil bl.a. understøtte de gode kræfter, der allerede findes – fx i Aktivitetshuset, hvor en samlet plan skal sikre udvikling og åbenhed. Der afsættes 300.000 kr. til at følge op på årets ’Borgersamling om velfærd’, og vi vil fremover arbejde videre med borgersamlinger – måske om klima, miljø, demokrati og kultur.
Fortsat velfærdspuljer til børn, unge og ældre
Velfærdspuljerne – én for børn og unge og én for ældre – videreføres. Til hver pulje afsættes 2,1 mio. kr. i 2026 og 1 mio. kr. årligt fra 2027. Midlerne skal bruges til at udvikle og fastholde indsatser, der styrker kvalitet, trivsel og tryghed i kommunens tilbud til børn, unge og ældre. Særlig fokus er på sårbare ældre og børn og unge med behov.
Fokus på kommunens fysiske rammer
I perioden 2026–2029 investerer vi i projekter, der forskønner og fremtidssikrer Dragør som kommunen ved vandet. Vi sætter yderligere midler af til at renovere havnen, og hvor en ny udviklingsplan skal skabe flere bådepladser og et levende havnemiljø.
Samtidig har vi på nuværende tidspunkt afsat 65 mio. kr. til arbejdet med kystbeskyttelse til kommunens egen andel af kystbeskyttelsen i perioden 2026–2029.
Vi forbedrer toiletforhold på Enggården, baderum på skoler og i Hollænderhallen, renoverer faglokaler og afsætter midler til legepladser. Vi prioriterer også at istandsætte de to historiske steler/ milepæle i Store Magleby og på Badstuevælen foruden en forårsrengøring af byområderne og opsætning af elektroniske parkeringsskilte, der let kan anvise ledige p-pladser.
Tryghed for medarbejdere – kvalitet for borgere
Kommunen fortsætter med toårige budgetter, som giver stabilitet og ro i arbejdet med at levere god service til borgerne. Samtidig ændres reglerne for refusion ved sygdom, så arbejdspladserne fra 2026 beholder hele refusionen på ca. 1,8 mio. kr. til fx bedre vikardækning. Initiativet er udarbejdet i dialog mellem Hovedsamarbejdsudvalget og Økonomiudvalget.
Dragør Borgersamling – 2025
Kenneth Gøtterup, borgmester
Målrig affære med lykkeligt udfald
Dragør Boldklub besejrede B1960 på udebane med cifrene 3–5.
Af Henrik Rosschou, Dragør Boldklub
Sidst, B1960 og Dragør mødte hinanden, vandt de lokale helte med sønderknusende 9–0. Helt så målrigt og overbevisende blev lørdagens kamp ikke – men til gengæld blev det mere spændende end godt var. I alt otte mål blev det til, og Dragør var under pres i store perioder i anden halvleg.
Dragør startede kampen med et løb på B1960’s banehalvdel, hvor Tobias Oppermann blev sendt afsted i højre side og fik afsluttet på mål, men for upræcist.
B1960 kom ind i kampen og var tæt på en scoring efter syv minutter efter en kedelig tilbagelægning af Daniel Graae til målmand Frederik Felland. Felland er højrebenet, men fik bolden på venstrefoden og kiksede i den grad udsparket.
En B1960-spiller var hurtigt over bolden, men Felland fik reddet kastanjerne ud af ilden, inden det gik galt. Efter 13 minutter var Felland – der stod i målet, fordi Mads Glæsner var ude med karantæne efter rødt kort mod Nørrebro FF i sidste uge – ude for en hårdhændet tackling i sit målfelt.
Hold KampeMålscorerPoint
1DragørBoldklub1139–1825
2CBSSport1133–1425
3Føroyar1132–1623
4ØsterbroIF1122–2118
5BispebjergBK1130–2018
6B19601128–2517
7KFUM1117–1816
8Viktoria1130–2515
9JægersborgBK1127–2215
Stillingen i serie 1 ved Dragør Nyts deadline mandag
Felland gik til bolden, men en angriber ville det samme, og de to stødte hårdt sammen. Begge kom på benene igen og kunne fortsætte.
Walkers første mål
Dragør kom på 0–1 efter 17 minutter på en scoring af Kasper Walker, som var forrygende i kampen med hele tre mål. Julius Krüger tacklede bolden fra en B1960-angriber midt på banen og spillede hurtigt videre til Oliver Joost. Joost brugte Tobias Damkær som bande og fandt Walker fri til en sikker afslutning. Kasper Walker blev dobbelt målscorer efter 26 minutter. Igen var Joost med i opspillet og leverede bolden til skarpretteren. 0–2. Kort efter var Walker tæt på endnu en scoring, men heldet var med B1960-målmanden, som fik de lange negle på bolden og viftede den forbi mål.
Dragør virkede i kontrol, men B1960 gav ikke op. Efter 31 minutter fik de presset gæsterne tilbage, og det endte med en afslutning over mål. Hjemmeholdet ville tydeligvis revanchere nederlaget fra foråret og fik sat Dragør under pres i slutningen af første halvleg.
Efter 41 minutter måtte Julius Krüger lade sig udskifte med en blodtud. I stedet kom Andreas Steffensen på banen.
Dragør vandt første halvleg 0–2, og troen på, at kampen kunne køres hjem, var udbredt hos de mange trofaste Dragør-
tilskuere, som trodser vind og vejr – selv til udekampe. Fantastisk. Ny kamp efter pausen Anden halvleg blev imidlertid en helt anden kamp. Dragør skiftede angriber Oliver Joost ud. Ind kom Daniel »Daller« Nielsen på midtbanen. Kasper Walker blev på toppen og skulle være truslen mod B1960-forsvaret. B1960 havde fået talt tingene igennem i pausen. Det virkede. Efter 53 minutter spillede de sig frem til en afslutning, som dog fløj over mål. Minuttet efter reducerede B1960 til 1–2 på et mål, der lignede offside. Bolden blev spillet frem fra midten til kanten af Dragørs målfelt. Her var Julius Damkær i duel med en angriber. Det så ud til, at Damkær ramte bolden med skulderen og fik den videre til en fri mand, som prikkede den i mål. Dragør kom godt igen. Efter 56 minutter blev Mads Lund spillet fri i venstre side af Tobias Damkær. Lund tog et træk og trykkede af med venstrefoden direkte på mål, men B1960-målmanden havde læst afslutningen og parerede over mål til hjørne. Hjørnesparket gav ikke udbytte – bolden endte i B1960-indkast.
Udligning og drama
Efter 59 minutter kom Mathias Rahbek på banen. Ud gik Leonardo Han efter et stort løbearbejde.
B1960 udlignede til 2–2 efter 62 minutter. De spillede ud i deres venstre side, hvor et fladt indlæg fik lov at passere ind i Dragørs felt. En fri angriber lagde den tilbage til midten, hvor afslutningen blev sparket ind uden chance for Felland. Efter 67 minutter blev Mads Lund taget ud. Ind kom Julius Krüger, som havde fået styr på næsen. Kasper Walker var ikke færdig – selv om kræfterne var ved at slippe op på den meget bløde bane. Efter 70 minutter bragte han Dragør foran 2–3. Målet havde Tobias Hjorth stor andel i. »Daller« spillede fra højre over til Hjorth i venstre. Her spillede Hjorth et–to med Tobias Damkær og fandt Walker, der var omgivet af tre modspillere, men alligevel fik afsluttet suverænt.
Føringen holdt dog ikke længe, før B1960 udlignede til 3–3 på et straffespark. Andreas Steffensen var synderen og var uheldig med en forkert tackling i Dragørs målfelt. Hjemmeholdet udnyttede chancen, selv om Felland gik til den rigtige side og var tæt på en redning.
Rahbek og Joost afgør kampen’ Mads Lund kom igen på banen efter 75 minutter. Ud gik Andreas Steffensen. Mathias Rahbek, som har været skadet i længere tid, fik endelig sat punktum for sin måltørke efter 79 minutter. Mads Lund blev sendt afsted i højre side og spillede fladt ind til Rahbek,
Boldklubben fortsætter kampen mod kræft
I forbindelse med årets sidste hjemmekamp sætter Dragør Boldklub alle sejl til for en både givende og herlig oplevelse. kampen mod kræft. Klubben håber med arrangementet at være med til at samle Dragør om en rigtig god sag, og man har denne opfordring til både medlemmer og alle andre i lokalsamfundet:
Hen over efteråret har Dragør Boldklub via forskellige aktiviteter støttet kampen mod kræft under titlen »Lille klub, stort hjerte«. Det fortsætter lørdag den 1. november klokken 10 med såvel et nyt motionsløb – eller gåtur – samt en lang række aktiviteter i forbindelse med årets sidste hjemmekamp for 1. senior, der p.t. fører serie 1. Motionsløbet – #lilleklubstorthjerte Mo'MatchdayRUN25' – og aktiviteterne til kampen sætter fokus på fællesskab og samvær og har til formål at skabe omkring mænds fysiske og mentale sundhed. Det er åbent for alle, som ønsker at kombinere en times hyggelig motion i godt selskab med støtte til kræftforskning og forebyggelse. Ved tilmelding til løbet giver man en donation, der tilfalder Movember Fonden og sport’n’charity, som støtter
»Kære dreng, pige, kvinde og mand! Vi beder dig blot tage din far, bedstefar, ægtemand eller kæreste i hånden, finde løbe- eller vandreskoene frem og tilmelde dig.« Man kan se mere og tilmelde sig på: www.10er.com/morun25/ Efter løbet er hele lørdagen fyldt med aktiviteter for både børn og voksne, gode tilbud og underholdning i forbindelse med årets sidste hjemmekamp, hvor førstepladsen skal forsvares mod Viktoria. Her bliver overskuddet også doneret til kampen mod kræft. Se meget mere i annoncen på side 21 i denne avis – og følg med på klubbens sociale medier.
som iskoldt udplacerede målmanden. Kort efter blev tremålsskytten Kasper Walker taget ud. Ind kom Oliver Joost. Det blev til 3–5 på en sidste scoring af netop Oliver Joost. Tal om indskiftninger, der giver bonus. Igen var Tobias Hjorth næstsidste mand på bolden. Han brød et B1960-angreb og førte selv bolden frem. Midt på B1960’s bane spillede han Joost fri, og angriberen loppede flot bolden over en fremstormende målmands, der var uden chance.
Fortsat tæt i toppen
En kamp, der blev lidt for spændende, endte med en sejr og tre vigtige point til Dragør.
Da rækkens to øvrige tophold også vandt, er der status quo i toppen af rækken. Føroyar slog KFUM med 3–0 på udebane, mens CBS Sport hjemme vandt 1–0 over PI Fodbold. Hellas slog HB med samme cifre som Dragør, altså 5–3, men det blev overgået af Bispebjerg BK, som ude besejrede Viktoria med 6–3.
Østerbro IF tog til Jægersborg og vandt 3–1, mens Nørrebro FF ude slog KFB med 2–0 og dermed kravlede væk fra pladsen under nedrykningsstregen. Næste kamp er på hjemmebane mod Viktoria lørdag den 1. november klokken. 12.00, førend efteråret ugen efter rundes af med et sandt topbrag ude mod CBS Sport.
Grønlunds Forsamlingshus
På Dragør Strandhotel – ved Anne Grønlund Kom til KV25 debat
Fredag d. 7. november kl. 15.30–17
Hvilken vej skal Dragør efter den 18. november?
Alle er velkommen
Gratis genstand til de første 25
Både store og små i Dragør Boldklub optrådte i den gode sags tjeneste i lyserødt den 23. september. Privatfoto
Glimt fra et år med Enggården
DEBAT: I lidt over et år har jeg næsten dagligt haft min gang på plejehjemmet Enggården. Min kone er ramt af sygdommen Alzheimers. Derfor bor hun her. Det, jeg har mødt, har været en tur ind i en krog af vort velfærdssamfund, som viste sig mere broget, end jeg ventede og håbede. Der er ligesom tre spor: det umiddelbart praktiske, det faglige i forhold til beboerne og det æstetiske. Det umiddelbart praktiske
Som pårørende var det svært at få øje på den ofte fremhævede idé om, at borgeren, som nu skulle flytte ind her, i videst muligt omfang skulle tage sit hjem med ind i de nye omgivelser, fordi det skaber tryghed.
Møblerne var godt nok hjemmefra, men systemet omkring dem og min kone var
ret institutionspræget. Gardinerne blev ikke trukket fra vinduet, så lyset fik en chance; sengen blev ikke redt, og sengetæppet ænsedes ikke. Ting og sager, som rettelig burde være ude i det store toilet- og baderum, stod rundt omkring i stuen. Dertil kom altid tre-fire store papkasser med bleer, som bare stod i indgangen, skønt der var plads til indholdet i skabene. Det var et værre roderi. Jo, det var sandelig som derhjemme!
Det var den praktiske modtagelse. Det oplevede jeg som ubehageligt. Samtidig var de mennesker, der tog imod os, venlige og imødekommende; de så bare ikke det praktiske, som jeg så det. Min kontakt til dem har siden ændret positivt på tingene, så lidt af vort hjem er kommet tilbage. Faktisk møder jeg i hverdagene stor imødekommenhed fra de fleste. Og tak for det!
Det faglige i forhold til beboerne I demensafdelingen handler
det om mennesker, der er ramt af hjernesygdom. Men her er det ikke som på en kræftafdeling, hvor der er tilstrækkeligt med både fagligt og støttende personale.
Det er, som om hjernesygdom ikke tages lige så alvorligt som eksempelvis kræft, om end der i begge tilfælde er tale om sygdomme, man kan dø af. Skønt der på Enggården er ansatte, som virkelig udfører dygtigt og fortjenstfuldt arbejde, er der også eksempler på, at viden og indsigt mangler – i visse tilfælde måske endda lysten til overhovedet at beskæftige sig med denne gruppe mennesker. Under alle omstændigheder er der et videreuddannelsesbehov her, ligesom det også handler om ledelsesansvar.
Til forannævnte kommer normeringen. Den synes fornuftig først på dagen, men aftenvagten er ikke i orden. I den afdeling, jeg kender, er der 20–21 beboere, som for de flestes vedkommende
Enggården – nu skal der handling bag ordene
DEBAT: Borgmester Kenneth Gøtterup (K) har nu meldt ud, at han tvivler på, om Enggården kan løfte opgaven med den pleje og omsorg som Dragørs ældre medborgere fortjener. Efter mange måneders genopretningsplaner, handleplaner og fine rapporter må vi desværre konstatere, at resultaterne udebliver. Jeg må desværre igen
komme med en ekstremt nedslående meddelelse. Pårørende – en mand og hans datter – fortæller, at hans kone og hendes mor har boet på Enggården i flere år og får besøg hver dag. De har klaget et utal af gange over manglende opsyn og pleje til ledelsen og har desuden været til samtale med borgmester Kenneth Gøtterup. Alligevel har de blot fået en »sang fra de varme lande« eller besked om, at »træerne ikke vokser ind i himlen«. Intet er sket.
Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.
Når nu vores borgmester åbent erkender, at udviklingen går for langsomt, og at kommunen måske ikke magter opgaven, så er det alvor. Det handler ikke om tal og planer – det handler om mennesker, om tryghed og værdighed i alderdommen.
Dansk Folkeparti har længe advaret mod, at kommunen har haft for lidt fokus på faglighed og ledelse på ældreområdet. Hvis plejehjemmet fortsat ikke
skal hjælpes med det meste. Der er fire ansatte i ugens første fire dage, men kun tre i de sidste tre, hvor den ene af de tre undertiden lånes ud til en anden afdeling. Det forekommer hovedløst. Der er lige mange beboere, måltider, toiletbesøg og så videre på alle ugens dage. Hvorfor denne forskel? Personalet er dyrere i weekenderne? Jo, men beboerne har behov for den samme hjælp hver dag! Og her handler det om arbejdsgiveransvar. Det er kommunen. Medarbejderne kan være pressede, så en borger ikke kan komme på toilettet, når der er behov herfor, men må vente – eksempelvis ved aftensmåltidet. Tænk lige tanken til ende!
Det er, som om man overser eller ikke har viden om, hvad et Alzheimer-ramt menneske slås med. Det giver sig undertiden udslag i bemærkninger som, at hun bare er forvirret – er gammel. Altså en, man hverken kan regne med eller skal tage alvorligt. Måske sat på spidsen, men undertiden tæt på sandheden.
kan leve op til de grundlæggende krav, må der ske ændringer – hurtigt og konsekvent. Det kan være nødvendigt at ryste organisationen helt igennem og overveje andre driftsformer, så vi sikrer, at Dragørs ældre får den omsorg, de fortjener. Vi støtter derfor borgmesterens udmelding om, at der inden for få måneder skal dokumenteres tydelige forbedringer – ellers må der nye løsninger på bordet. For os i Dansk Folkeparti er det helt enkelt: De ældre skal kunne stole på, at de får ordentlig pleje. Punktum. Med venlig hilsen Jørgen Honoré
Når disse mennesker synes at opføre sig grænseoverskridende eller stærkt irriterende, er det jo et råb om hjælp, som omgivelserne – de ansatte – skal evne at forstå og tage hånd om. Den Alzheimer-ramte er ikke bindegal, men stærkt søgende. Hukommelsen svigter, så vedkommendes hjerne og hele sanseapparat er på hårdt arbejde.
Min kone sagde forleden: »Det er, som om det hele er en drøm! Jeg er bange, fordi jeg er en anden end den, jeg er! Jeg er ikke rigtig!« Knivskarpe iagttagelser, som fordrer at blive taget alvorligt. Men det kræver god tid og stor tålmodighed fra medarbejdernes side.
Det handler om tilstrækkelig normering. For at tiltrække flere fagligt stærke medarbejdere er det et spørgsmål om ansættelsesvilkår – herunder løn. Tænk, om Dragør Kommune evnede at gå forrest her. Skabe forhold på
området, så de veluddannede søger hertil! Det æstetiske
Den ældste del af Enggården er faktisk et smukt byggeri med hensigtsmæssige lokaler inden døre. Af gode materialer! Dertil kommer, at der er anlagt små terrasser med udgange fra blandt andet spisestuer og mødelokale. I virkeligheden er der oprindeligt – er jeg blevet orienteret om – tale om sanseterrasser for beboerne, de ansatte og besøgende. Rum med særlige træer, blomster og buske. Men områderne bliver ikke vedligeholdt. De ligner noget, kommunen ikke kan være bekendt at byde nogen: ukrudt, udgåede planter, tøjrester, blade fra flere efterår osv. osv. En skamplet! Sjovt nok ser der helt anderledes ud oppe ved Rådhuset, om end det kreative her er ikke-eksisterende. Men på Enggården, hos de gamle, demente osv., er det tilsynela-
dende ikke så vigtigt. De sanser og ser det jo ikke! Kære kommune: Beboerne her er mennesker, vi som familier og samfund har rigtig meget at takke for. De har leveret varen – og så er det takken! Det kan kommunen ikke være bekendt! Inde i spisestuerne sidder man med udsigt til skraldestativer med blandt andet madrester drivende ned ad plastikposerne. Det er virkelig appetitvækkende. Få dog de stativer ind i skabe, som kan bygges til formålet. Det behøver ikke koste en bondegård. Og så er der alle papkasserne, som står rigtig mange steder. Tøm dem. Der er skabe til indholdet. Men få kasserne ud. Skægkræ elsker papkasser, tøj, papir og madvarer! Det er et råd, som skadedyrsbekæmpere fremfører igen og igen. En besøgende hos os kalder Enggården for depotet! Er det æstetiske af god standard, betyder det rigtig meget for den enkeltes vel-
Vi passer på Enggården!
Af Nicolaj Bertel Riber, borgmesterkandidat for Socialdemokratiet
DEBAT: I sidste uge kom den konservative borgmesterkandidat med en noget urovækkende og overraskende udmelding: »Hvis der ikke inden for meget få måneder kan ses en tydelig fremgang i kvaliteten af indsatserne, herunder også forvaltningens faglige ledelse, er det min hensigt, at vi politisk må vurdere, om vi reelt er i stand til at løfte den faglige kvalitet til det niveau, vi alle ønsker.«
K for kaos?
Lad mig slå det helt fast: Der findes ikke en politiker på
rådhuset, der ikke er bekymret, og som ikke gerne så, at anbefalingerne i Mussmannrapporten hurtigt blev imødekommet. Men i hvilken verden kan man tro, at man ved at true med udlicitering af Enggården pludselig skaber en masse fremdrift og resultater? Det sker jo ikke – tværtimod. Den konservative udmelding indeholder ikke en konkret slutdato eller særligt målbare parametre – kun, at vi skal blive bedre. Så hvornår er man blevet bedre i den konservatives optik – og hvornår ophører den konservative tålmodighed? Ja, det melder historien ikke noget om.
En sådan både kontant, men samtidig vag, udmelding kan ikke skabe andet end uro og usikkerhed blandt ledere og medarbejdere – hvilket den allerede har. Og det er grundlæggende bare ikke ordentligt og ansvarligt at kaste en hel organisation, som i forvejen er presset, offentligt under bussen.
Det må aldrig blive måden, vi agerer på som politisk ledelse.
S for samarbejde og stabilitet Selvfølgelig skal vi stille krav om resultater og fremdrift. For vi skal have gode og trygge rammer for vores medborgere på Enggården og
befindende. Det er, som om man oplever at blive taget vel imod, uanset hvilken status man har. Det handler om, at der er tænkt på, at dette sted skal være et godt sted for mennesker. Og så signalerer det samtidig, at her er styr på tingene.
Det kunne måske få en og anden til at passe godt på dem. Få én til at føle, at her er noget, vi er fælles om. Det skaber tryghed. Det rummer vel også en vis inspiration! Ovennævnte forhold har jeg omtalt – skriftligt såvel som mundtligt – over for Enggårdens ledelse, kommunens borgmester og en direktør fra kommunens direktion. Alle har taget meget pænt imod mig. Alle har udtrykt stor forståelse. Det er jeg taknemmelig for. Jeg kan også se positive ændringer, men der er altså lang vej igen, så på med vanten! Enggårdens beboere og ansatte fortjener det! Med venlig hilsen Hans Ancher Kofoed
god trivsel for medarbejdere og ledere.
Det her er bare ikke måden at gøre det på. I stedet for at komme med ideologiske udmeldinger burde man have samlet sit politiske flertal og forvaltning om en forventningsafstemning og en drøftelse af, hvordan man kan komme i mål med udviklingsplanen hurtigere end aftalt i udvalget.
Socialdemokratiet er garanten for, at vi kommer i mål med udviklingsplanen. Vi ønsker at skabe de bedste rammer for både beboere, medarbejdere og pårørende. Vi passer på Enggården. Det er ansvarlig politik.
Med venlig hilsen
Nicolaj
Bertel Riber
Dragør Begravelsesforretning
Edith
Begravelse
Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk BEGRAVELSE
Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15
Aftaler træffes gerne i Deres hjem
Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25
v/ Søren Riber
Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og Christianshavn Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Møllevej 2, 2791 Dragør Stilfuldt & Smukt Åbent efter aftale
annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på: jens@dragoer-nyt.dk
Af Hans Ancher Kofoed,
Af Jørgen Honoré, Dansk Folkeparti
ELEKTRIKERE
Lokalpolitik og landspolitik
Af Hardy Bengtsen, Wiedergården 19
DEBAT: I et indlæg i Dragørdebatten den 8. oktober opfordrer Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre »alle til at stemme på et af de landspolitiske partier ved kommunalvalget«, fordi de »mener, at Dragør har brug for politikere, som ikke kun tænker lokalt«,
og fordi de har »adgang til beslutningstagere uden for kommunegrænsen«. Men realiteten er, at så godt som alle sager i kommunalbestyrelsen overhovedet ikke har behov for at blive afgjort ud fra et landspolitisk idégrundlag. Det vigtigste for den kommunale vælger er, hvorledes de folkevalgte følger borgernes ønsker om, hvordan lokalsamfundet skal være indrettet.
Det gælder for eksempel, om en skole eller et bibliotek skal nedlægges, om der skal være ældreboliger, og om man skal bevare kommunens grønne natur og landbrugsarealer. Kommunalbestyrelsen har ingen lovgivende myndighed. Den skal kun loyalt forvalte de love, der gælder på det kommunale område, og inden for disse rammer bestyre kommunen bedst muligt og til
Tragedien på Enggården bør bane vej for stærkere lokalplejehjem
Af Jens Passarge og Else Lykke Madsen, kandidater til kommunalbestyrelsen, Radikale Venstre
DEBAT: Den tragiske hændelse på Omsorgscenter Enggården i Dragør, hvor en svækket beboer i august 2025 blev efterladt uden tilsyn i næsten et døgn og døde få dage senere, er et massivt omsorgssvigt, som med rette har vakt sorg og bekymring. Når sådanne episoder ind-
træffer, bliver spørgsmålene om tilsyn, ledelse, bemanding og kvalitet uundgåelige. Den nye ældrelov giver mulighed for at omdanne traditionelle plejehjem til lokalplejehjem – plejehjem med større selvstændighed, lokal forankring og større borgerinddragelse. Omsorgscenter Enggården kunne netop blive et eksempel på, hvordan lokal styring kan forbedre både kvalitet og nærhed i ældreplejen. Lokalplejehjem gør det muligt at tage hurtige beslutninger, reagere på individuelle behov
En lokal madordning – start i Sølyst
Af Thomas Olsen, kandidat til kommunalvalget 2025 for Venstre i Dragør
DEBAT: Da mine børn gik i daginstitution i København, oplevede jeg selv, hvor stor forskel en god madordning kan gøre. Ikke kun for børnene – men også for forældrene og fællesskabet omkring institutionen.
Derfor ønsker jeg, at vi i Dragør afprøver en frivillig og lokalt forankret madordning med start i Sølyst, hvor der allerede er mulighed for at etablere køkkenfaciliteter.
Madordninger er ikke bare et spørgsmål om ernæring. Det handler om madglæde, trivsel og fællesskab – og om at give børn gode vaner, der følger dem resten af livet. Når børn spiser sammen, smager på noget nyt og ser voksne lave mad fra bunden, bliver maden en naturlig del af hverdagen –ikke en pligt, men en glæde. Mit forslag er, at ordningen udvikles i tæt samarbejde med forældre, personale og lokale
fødevareleverandører. På den måde kan vi sikre både fleksibilitet, kvalitet og ejerskab i hverdagen.
Det skal være frivilligt at deltage – men med mulighed for, at vi som kommune lærer af erfaringerne og ser, hvordan en lokal model kan styrke børns sundhed og hverdag.
Lovgivningen giver faktisk kommunerne frihed til at indføre lokale madordninger, så længe der er forældreinvolvering og mulighed for at vælge til eller fra. Det betyder, at vi i Dragør selv kan forme en løsning, der passer til vores størrelse, økonomi og kultur – uden at skabe unødigt bureaukrati.
I Venstre tror vi på frihed under ansvar og på at skabe løsninger tæt på borgerne.
En lokal madordning i Sølyst er et lille, men vigtigt skridt i retning af mere nærvær, kvalitet og fællesskab i børnenes hverdag – og en mulighed for, at Dragør går forrest med en model, der kan inspirere resten af kommunen. Med venlig hilsen Thomas Olsen
Ekstra direktør i Dragør Kommune
Af Jørgen Borg, pårørende til beboer på Enggården
DEBAT: I Dragør Nyt nr. 43
den 22. oktober fortæller
Henrik Kjærsvold-Niclasen på side 4 bl.a., at noget ikke er godt nok (med hensyn til Enggården), men at der allerede er ansat en ekstra direktør. Ja, men det er jo ikke en ekstra direktør, der er behov for. Direktører, chefer, ledere og konsulenter har vi jo et utal af. Det, der mangler, er flere medarbejdere på Enggården. Men hvis den ekstra direktør vil køre til Enggården om aftenen og hjælpe beboerne på toilet og i seng, så er det måske en god, men lidt dyr idé. Personalet på Enggården arbejder benhårdt og under et urimeligt arbejdspres. Tid til omsorg og en lille snak er der ikke meget af, og det er ikke personalets skyld.
Kommunen opkræver hver måned et beløb (ret højt i forhold til andre plejehjem) for
ophold under betryggende forhold. Disse forhold findes desværre ikke i øjeblikket, men alligevel opkræver kommunen fuld betaling fra omkring 100 ældre, syge og svage borgere hver måned. Man kræver altså betaling for en »vare«, man ikke kan levere. Indtil forholdene er bragt i orden, bør kommunen reducere det månedlige beløb. Alt andet er uanstændigt! Jeg synes, at Henrik Kjærsvold-Niclasen skulle tage
Nicolaj Bertel Riber i hånden og besøge Enggården, hvis I har mod på det. Så kan I ved selvsyn danne jer et billede af de faktiske forhold.
Stor ros til personalet på Enggården, men med hensyn til det politiske udvalg, som er skyld i flere skandaløse forhold, bliver det tommelfingeren nedad. Nogle udvalgsmedlemmer burde måske allerede nu forlade deres poster, da det er klart for næsten enhver, at ikke alle har magtet deres opgave. Med venlig hilsen Jørgen Borg
lokalbefolkningens bedste. En sådan loyalitet over for lokalsamfundet kan være vanskelig at praktisere for et landspolitisk parti, især i de tilfælde, hvor borgernes interesser ikke falder i tråd med de synspunkter, som partifællerne på Christiansborg måtte have. Anderledes forholder det sig for en uafhængig lokalliste som Liste T. Den har kun borgernes interesser at varetage. Med venlig hilsen Hardy Bengtsen
Der skete ikke kun én fejl på Enggården
Af Morten Dreyer, spidskandidat til kommunalvalget for Dansk Folkeparti
DEBAT: Den svage ældre mand blev udsat for mange fejl.
Det er måske meget forståeligt, at de ansvarlige klamrer sig til, at der trods alt kun var tale en fejl. Utilgiveligt naturligvis, men kun én fejl.
Det er ikke sandt desværre. I stedet skete følgende:
og glemte ham fuldstændigt.
2. Personen, som skulle hjælpe ham med morgentoilette og påklædning, overså ham.
3. Den medicinansvarlige overså, at han ikke fik sin morgenmedicin.
4. Det blev ikke opdaget, at han manglede ved morgenmaden.
5. Man så ikke, at han manglede i formiddagens løb i dagligstuen.
6. Ved frokosten opdagede man ikke hans fravær.
8. Ved aftensmaden blev hans tallerken båret urørt ud. Ingen reaktion.
9. Ved aftenudleveringen af medicin opdagede den ansvarlige ikke, at han manglede.
10. Aftentoilette og isenglægning overset.
11. Mindst to gange nattekontrol svigtede.
derlemmende rapport over plejehjemmet. Hvor både borgmester og socialudvalgsformand på et offentligt møde lagde sig fladt ned på ryggen og undskyldte. Med løftet om, at der nu var sat alle kræfter og ekstra penge ind på en hurtig indsats.
og skabe en tættere relation mellem beboere, personale og borgere. Desuden kan der nu søges om offentlige tilskud til etablering af lokale plejehjem både i 2025, 2026 og 2027. Hvad er lokalplejehjem?
Lokalplejehjemmene har samme frihedsgrader som private friplejehjem, men er kendetegnet ved: Kommunalt ejerskab.
Selvstændig driftsenhed med frisættelse fra kommunalbestyrelsens styring og krav.
• Adskillelse af myndighed og drift, sådan at en selvstændig og professionel bestyrelse har ansvaret for drift og økonomi, mens kommunalbestyrelsen fortsat har ansvaret for visitation, finansiering og forsyning.
• Mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser. Erfaringer fra andre kommuner viser, at styring tættere på beboerne – kombineret med klare rammer og ressourcer – kan sikre både tryghed og højere faglig standard. Tragedien på Omsorgscenter Enggården bør derfor ikke bruges som argument for mere topstyret kontrol, men som et wake-up call til at give lokalplejehjem mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Hvis vi ønsker en ældrepleje, der er både effektiv og menneskelig, må vi turde satse på lokalplejehjem. Det er ikke kun et spørgsmål om struktur, men om respekt, ansvar og livskvalitet for vores ældre borgere.
Omsorgscenter Enggården har potentiale til at vise, hvordan værdighed, nærhed og kvalitet kan gå hånd i hånd ved en sådan ændring. Med venlig hilsen Jens Passarge m.fl
1. En medarbejder satte en meget syg bevægelseshæmmet mand i en stol på hans badeværelse, lukkede døren
7. Ved samværet om eftermiddagen opdagede personalet intet.
At en person satte beboeren hjælpeløs i en stol startede en række fejl, som hver især aldrig burde kunne ske. Det vidner om, at der er flere ansatte, som ikke burde være ansat på et plejehjem.
Ikke mindst de to medicinansvarlige.
I februar kom der en søn-
Når inklusion bliver ekskluderende
Og så et halvt år senere kom denne sag offentligt frem. Langt de fleste medarbejdere løser opgaverne rigtig godt med empati og professionalisme. Tak til dem. Men som sagen viste, så er der enkelte, som måske burde søge et andet arbejde. Med venlig hilsen Morten Dreyer
tilbud, når det er det bedste for barnet.
DEBAT: I Dragør Kommune har vi en af landets højeste inklusionsrater. Det betyder i praksis, at der sidder rigtig mange børn med støttebehov i klasserne – men ressourcerne følger desværre ikke med. Når børn med vidt forskellige behov placeres i samme klasse uden den nødvendige støtte, skaber det mistrivsel for alle parter. Lærere fortæller om hverdage, hvor undervisningen må afbrydes gentagne
gange. Forældre beretter om børn, der ikke længere trives eller lærer noget. Alene i den forgangne uge har vi læst to opslag fra forældre, hvis børn absolut ikke trives i almindelige skoleklasser. Blandt os forældre er det et velkendt faktum, at Dragør Kommune har en udfordring med at give børn med behov støtte nok – og hurtigt nok –i folkeskolen. Det betyder, at nogle børn ender med at være isolerede eller sidder med følelsen af at være problemet i klassen. Hvad kan vi så gøre ved det? Der er ingen tvivl om, at en del børn med særlige behov
kan trives i folkeskolens fællesskab – hvis rammerne vel at mærke er de rigtige. Det handler ikke om lærere og pædagoger, der ikke vil hjælpe børnene. Det handler om ressourcer, tid og faglighed. Idealer er ikke gratis. Vi har brug for en mere realistisk tilgang til inklusion. Vi skal dels turde investere massivt i folkeskolen for at give de sårbare børn de optimale vilkår for at kunne trives. Her skal vi støtte lærerne med flere hænder, flere støttemuligheder og flere ressourcer for at få inklusionen til at lykkes. Dels skal vi bruge og udbygge vores egne special-
Derfor er der i Liste T’s budget for 2026 sat midler af til at: • Indføre tolærerordning i indskolingen, så der er mulighed for støtte – både til læring og trivsel – helt fra starten.
• Støtte alle børns behov i folkeskolen.
• Understøtte det specialiserede børneområde. Når vi investerer i børns trivsel, gavner det os alle på sigt. Mistrivsel er dyrt, både menneskeligt og økonomisk. Inklusion må aldrig blive en spareøvelse – det skal være en pædagogisk beslutning båret af faglighed og respekt for det enkelte barn. Med venlig hilsen Ann Harnek mf.
»Gunstart« lørdag den 1. november kl. 10 fra Dragør Boldklubs klubhus Startnummer til blot 100 kr. for børn og 150 kr. for voksne. Gives som donation Vand, frugt og t-shirts til alle deltagere Overskud doneres til Movember Fonden og deres indsats for mænds sundhed og trivsel samt til Sport’N’Charity Sammenkomst i klubben og afsløring af det samlede antal km løbet samt doneret beløb sidst i november Efter løbet er der fri adgang til »Movember Matchday« med masser af aktiviteter for både voksne og børn – samt årets sidste hjemmekamp for herrernes 1. hold
Dragørs nye motionsløb for hele familien • Overskud doneres • Et løb for alle aldre Et løb for alle fædre, bedstefædre – og alle de mænd, vi holder af • Gå eller løb 1 km, 3 km eller 5 km ruter • Masser af aktiviteter • Movember Matchday
præsenterer præsenterer
1. november fra kl. 11–16 • Kampstart kl. 12
To voksne i klassen – en investering i vores børn, ikke en udgift
Af Henrik KjærsvoldNiclasen, spidskandidat for Venstre i Dragør og formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget
DEBAT: De første skoleår former resten af livet. Det er her, fundamentet for både læring, trivsel og fællesskab bliver lagt. Alligevel står vi i dag med en virkelighed, hvor alt for mange børn mister grebet om dansk og matematik allerede i de første skoleår – og hvor lærerne ofte står alene
med opgaven i en klasse på 24 elever. Venstre i Dragør ønsker at ændre det. Derfor foreslog vi allerede i august at indføre en tovoksenordning i dansk og matematik i indskolingen –altså fra 0. til 3. klasse. Det handler ikke om flere voksne for enhver pris, men om at bruge ressourcerne klogere dér, hvor de gør størst forskel. Når der er to voksne i klassen, skaber det ro, nærvær og overskud. Det giver læreren mulighed for at undervise, mens en pædagog eller medlærer kan hjælpe de elever,
der har brug for ekstra støtte – eller give flere udfordringer til dem, der kan og vil mere.
Forskningen viser, at den tidlige indsats betyder alt for børns senere skolegang. Hvis man mister grebet om læsning eller regning i 1. klasse, bliver det meget svært at indhente senere.
Samtidig handler tovoksenordningen om trivsel og fællesskab. To voksne i klassen betyder flere øjne på dynamikken, færre konflikter og mere tid til det sociale arbejde. Fællesskabet i klassen er ikke bare hyggeligt –
Så er det på med røjserne, for vi skal ud og plante træer
det er en forudsætning for læring. Jeg glæder mig over, at flere partier i Dragør nu også har meldt sig positive over for idéen. For det her er ikke et spørgsmål om blå eller rød politik – det er sund fornuft. Vi i Venstre mener, at Dragør skal have modet til at gå forrest. Vi har en sund økonomi, og derfor skal vi investere klogt. At styrke børnenes første skoleår er ikke en udgift – det er en investering i vores fælles fremtid. Venstre ønsker en folkeskole, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd. To voksne i klassen er det næste naturlige skridt i den retning.
Med venlig hilsen
Henrik Kjærsvold-Niclasen
Ses vi til valgmøde om ældrepolitik den 29. oktober?
Der er nogle, der påstår, at Dragørs ældre er særligt privilegerede. Efter min mening er det lige omvendt – Dragør er privilegeret over at have rigtigt mange velfungerende ældre. Men desværre er der også en del ældre, der har det værre, end vi kan være bekendt. Det er nogle af de ting, vi kan diskutere på valgmødet på Dragør Skole.
Af Thomas Vibroe Wærling, kandidat for Sydamagerlisten
man bliver ældre og måske har svært ved andre former for fysisk aktivitet. Jeg foreslår, at vi giver pensionister gratis årskort til svømmehallen og badeanstalten, så vores ældre kan holde fysiske skavanker på afstand længst muligt.
DEBAT: De første træer i den bynære skov, der skal ligge på marken bag genbrugspladsen, skal plantes, og det sker allerede nu på søndag den 2. november kl. 10. Naturstyrelsen inviterer til at plante de første træer. Ses vi?
Det var ellers planen, at tilplantningen af de tre arealer, som Naturstyrelsen har købt af kommunen, først skulle ske i april 2026. Men efter politisk pres fra de kommuner, der skal have plantet bynær skov, er plantningen
rykket frem til nu. Man kunne få den tanke, at borgmestre og formanden for den grønne trepart, der deltager den 2. november, lige kan nå at klippe en »grøn« snor inden kommunalvalget.
Liste T’s Grønne Gruppe kickstartede idéen
Men bortset fra det glæder det os rigtig meget i Liste T’s Grønne Gruppe, at vi får bynære skove i kommunen.
Træer skaber ro, skygge, ilt, suger vand og renser luften. Og så skaber træer og skov rigtig meget biodiversitet, hvis man planter flere forskellige hjemmehørende træer, både med og uden frugter. Derfor er det vigtigt med bynær skov.
I foråret 2022 udarbejdede vi derfor en plan for, hvor bynære skove kunne placeres tæt på os, og vi sendte vores forslag til kommunen. I første omgang var der ikke nogen positiv reaktion,
Den Grønne Gruppe blev dannet under valgkampen i 2021, og det første, vi satte os for at arbejde med, var bynære skove i Dragør I kommunen ligger Kongelunden, men den ligger så langt væk, at man ikke lige tager en hurtig smuttur dertil. For vi ved, at træer er rigtig gode for vores sundhed og trivsel.
Hvor er den grønne debat i Dragør?
Af Lars Augsburg, kandidat for Sydamagerlisten
DEBAT: Når jeg følger valgkampen i Dragør op til KV25, undrer det mig, hvor lidt den grønne omstilling fylder i den lokale debat. Det er bemærkelsesværdigt, især fordi flere af de landsdækkende partier nationalt har store klimaambitioner.
Kommunens Klimaplan 2025 peger på vigtige indsatser som udfasning af fossil opvarmning, elektrificering af transport, flere solceller og klimatilpasning. Men vi mangler stadig at lukke det
sidste klimagab frem mod 2045.
Klimabevægelsen har for nylig påpeget, at en kommune kan gøre mere: stille større krav til energirenovering, fremme lokale energifællesskaber, gøre det lettere at investere i varmepumper og styrke den kollektive trafik. De foreslår også, at kommunen arbejder mere ambitiøst for at reducere biltrafikken og fremme biodiversiteten, og at borgerne får større indflydelse gennem borgerforsamlinger.
Her er det oplagt at inddrage erfaringerne fra Dragør Borgersamling, hvor 36 bor
gere har udviklet anbefalinger til fremtidens velfærd. Borgersamlingen anbefaler blandt andet et fast borgerting, der kan rådgive politikerne om svære prioriteringer. Det er en model, der også kan bruges på klimaområdet. Rapporten viser, at borgerne gerne vil tage ansvar og bidrage med idéer og handlekraft, hvis de bliver inddraget reelt. Som det står i rapporten: »Borgerinddragelse bør ikke være en engangsøvelse, men en løbende og forpligtende proces, hvor ressourcerne i lokalsamfundet inddrages i morgendagens løsninger.«
Erhvervsområdet på Dragør Nord udviklet i etaper?
Af Gert Martin Kristensen, på vegne af Arbejdsgruppen, nedsat af alle grundejerforeningerne omkring erhvervsgrunden
DEBAT: Vi er sådan set ikke i tvivl om, at det påtænkte erhvervsområde på Dragør Nord i alle henseender vil blive af meget høj klasse –hvis det bliver gennemført. Men det undrer os fortsat, hvorfor vi borgere i Dragør ikke kan få oplyst, på hvilket grundlag disse meget ambitiøse, næsten højtflyvende planer baserer sig?
men da vi kunne informere borgmesteren om, at staten havde afsat cirka 45.000.000 kr. til bynære skove i hovedstadsområdet, var interessen vakt, og kommunen gik i gang med at udarbejde en ansøgning og vise Naturstyrelsen de arealer, kommunen havde udpeget.
Sjovt nok var det de samme områder, som Liste T’s Grønne Gruppe havde fundet frem til og sendt til kommunen.
Men nu er skoven på vej, og om 20 år kan vi gå tur i en rigtig skov tæt på. Og hvad skal skoven hedde? Det bliver nok afsløret den 2. november. Men vores bud er Skomagerskoven, da området fra gammel tid har været kaldt Skomagervælen. Med venlig hilsen Hanne Wanscher
Dragør har potentiale til at blive foregangskommune, hvis vi tør sætte klimaet øverst på dagsordenen og inddrage borgerne aktivt. Mit spørgsmål til de øvrige kandidater er derfor: Hvordan vil I konkret sikre, at Dragør lever op til sine klimamål, og hvordan vil I inddrage borgerne i arbejdet?
Sydamagerlisten er klar til at hæve ambitionsniveauet, fremme energirenovering og grøn energi, styrke naturen og biodiversiteten og gøre borgerinddragelse til en fast del af kommunens arbejde. Vi arbejder for social retfærdighed i omstillingen, og vi vil lære af de bedste løsninger fra andre kommuner. Med venlig hilsen Lars Augsburg
heraf. Uanset om området nu planlægges etapevis, skal skattekronerne fortsat ikke bruges på at realisere projektet.
DEBAT: Dragørs ældre medborgere fylder en del i debatten. Og forståeligt nok, for omkring en tredjedel af Dragørs borgere er over 60 år. På sigt kan det give vores lille kommune en del udfordringer, fordi vi nu engang bliver ældre og ældre. Jo ældre vi bliver, jo større bliver behovet for hjælp fra det offentlige, plejehjemspladser m.m. Men det giver også en række muligheder, bl.a. fordi de ældre har tid til at hjælpe som frivillige, hvilket rigtig mange gør. Ja, jeg tror faktisk, at langt de fleste af de frivillige, der skaber sammenhængskraften i Dragør, er over 60 år. Det er en fordel for alle i kommunen, hvis det kan fortsætte på den måde. Derfor har Sydamagerlisten de ældre som særligt fokuspunkt. Vi tror, at det vil være en fordel for vores ældre, hvis vi en dag bliver en del af en større Sydamager Kommune. Men bortset fra det vil jeg fra dag ét i den nye kommunal
bestyrelse bl.a. arbejde for disse punkter: 1. Ikke flere skandaler på Enggården. Der er kommet mange flere og mere plejekrævende beboere. Der er stadig for mange vikarer. Arbejdsmiljøet er utilfredsstillende, og de ekstra penge og genopretningsplaner, der er tilført plejehjemmet for et halvt år siden, har endnu ikke haft effekt. Der er en alenlang liste med problemområder, der ikke er rettet op på. Borgmesteren mener, at problemerne ikke skyldes Enggårdens ledelse og medarbejdere, men forhold på rådhuset. Det har han nok ret i. Men det er problemer, der ikke kan vente på en helt ny struktur – der skal ske noget her og nu. Der skal nok flere penge til, og de skal bruges fornuftigt til at skabe sikre rutiner, mere kvalitet i plejen og frem for alt et bedre arbejdsklima. Det sidste er en forudsætning for alt det andet.
2. Mindre bureaukrati og mere positiv opbakning til Dragørs Aktivitetshus på Wiedergården.
På papiret har aktivitetshuset et okay budget. Men tre fjerdedele går til husleje, energi og rengøring. De to en halv medarbejdere, som resten af budgettet rækker til, var måske fint, dengang aktivitetshuset havde 200 brugere. I dag er der næsten 2.000 aktive brugere og 160 frivillige, der skal holdes styr på og understøttes. Der skal mindst en ekstra medarbejder til og en ekstra bevilling til produktion af bladet Væveren.
3. Seniorboliger er en god investering for kommunen. Hvis vi kan tilbyde ældre at rykke over i mindre seniorboliger, der er betalelige, bliver de større boliger frigjort til erhvervsaktive og børnefamilier. Det er godt for skatteindtægterne og for fornyelsen af vores kultur. Vi synes, det er et godt forslag, som Strandparken har bragt på banen, med nye seniorboliger på linje med det, der tilbydes i Tårnby.
4. Gratis årskort til svømmehal og badeanstalt. Varmtvandsbade og svømning i det hele taget er en fantastisk form for motion, når
5. Ppladser til gangbesværede. Efter at der er etableret cykelstier på Vestgrønningen på bekostning af ppladser, er der flere ældre i den gamle by, der klager over, at de skal gå længere fra bilen til deres hjem. Selv om en gåtur ikke er farlig for ret mange, kan vi overveje, om de mest gangbesværede skal have adgang til særlige reserverede ppladser tæt på deres hjem.
6. Uddannelse af frivillige hjælpere.
Ifølge den nye ældrelov skal kommunen samarbejde med civile borgere, frivillige organisationer og foreninger på ældreområdet. Kommunen skal yde støtte til frivilligt arbejde på ældreområdet med et fast årligt beløb. Det mener jeg bl.a. skal gå til en frivillighedsportal og uddannelse af de frivillige, så de føler sig trygge i rollen og rent faktisk kan gøre en forskel.
7. Digital café med hjælp til ældre For eksempel en dag om ugen i aktivitetshuset med frivillige og en medarbejder fra kommunen, der kan hjælpe med digital adgang, MitID, skat, fremtidsfuldmagter osv. Med venlig hilsen Thomas Vibroe Wærling
med Dragør Nyt
Det erindres, at Dragør Kommune ikke selv ejer nogen del af det område, der er planlagt omfattet af projektet, og som følge heraf heller ikke vil have nogen direkte indtægt ved et salg. Så meget desto mere burde kommunen få samtlige sine udlæg tilbagebetalt enten af de private ejere/sælgere af arealet eller af en mulig køber/investor. Derfor må det undre, at C, A, V og M nu taler om medfi
Vi har noteret os, at et par af kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de fire partier (C, A, V og M), der støtter op om projektet, har titel af »direktør«. Vores erfaring er, at en ansvarlig direktør ikke kaster sin virksomhed ud i et projekt af dette omfang uden først selv, på ejernes vegne, at være blevet overbevist om – og have taget alle ansvarlige i ed – at den business case, projektet baserer sig på, er veldokumenteret og underbygget. Ellers ville de næppe sidde som den øverst ansvarlige direktør i den pågældende virksomhed. Derfor er vi overbeviste om, at der da som minimum må ligge en kommunal »business case« til grund for dette projekt; alt andet synes usandsynligt og i givet fald ganske bekymrende. Ansvaret – hvis ikke det juridiske, så det moralske –burde være det samme i en offentlig instans (her Dragør Kommune) som i en privat virksomhed. Men her i dette projekt kan skatteborgerne –som vil være at sidestille med ejerne af en privat virksomhed – tilsyneladende ikke få oplysninger om det grundlag eller de forudsætninger, dette erhvervsområdeprojekt baserer sig på, endsige om den med projektet forbundne økonomi.
nansiering af anlægsudgiften til adgangsvejen via Ryvej; i artiklen i Dragør Nyt den 22. oktober 2025 er udgiften anført til ca. 17 mio. kr. Det skal bemærkes, at der i dette beløb ikke er medtaget udgifter til ekspropriation og arealerhvervelser omkring Ryvej samt til en nordsydgående vejføring over lufthavnens areal. Endvidere er der ikke indeholdt udgifter til vejbelysning, omlægning af fremmede ledninger, flytning af hegn, ændring af bomanlæg og teknik. Disse forhold er tidligere skønnet at bringe de samlede anlægsudgifter til denne adgangsvej op i nærheden af 30 mio. kr. Det vil være helt urimeligt, hvis ikke hele denne udgift pålægges enten sælger eller køber af »første etape«. Dragørs skatteborgere skal fuldstændig friholdes for enhver udgift hertil. Det må være sund fornuft for alle. Kommunen skriver nu, at »området planlægges etapevis, så udviklingen kan ske i takt med efterspørgslen«.
Det kan jo umiddelbart lyde
som en god og fornuftig løsning. Men denne kompromisagtige løsning fjerner fortsat ikke bekymringerne ved selve projektet og konsekvenserne
Endelig kan vi ikke lade være at spørge os selv, hvorvidt de private ejere vil være villige til at sælge ud af arealet i etaper – og risikere at forblive som ejere af den del af arealet, som udgør efterfølgende etaper? Eller vil en investor være interesseret i at købe i etaper – i modsætning til, hvis hele arealet blev købt samlet i ét hug – hvor en investor i så tilfælde ville skulle afvente og være afhængig af kommunens eventuelle »etapevise udvikling«? Hvilken rolle har Dragør Kommune i givet fald tænkt sig at påtage sig i denne nye problemstilling? Udstede garantier? Vi ved godt, hvad vi som henholdsvis sælger og køber ville foretrække og arbejde benhårdt på at få realiseret! Vi borgere i Dragør må i den grad sætte vores lid til, at politikerne har styr på deres del. Det vil være ualmindeligt uheldigt, hvis vi igen skal blive overrasket over de reelle konsekvenser ved projektet – som f.eks. da bereg
Af Hanne Wanscher, Liste T’s Grønne Gruppe
NU ER DER VARM GLÖGG OG LUNE ÆBLESKIVER HOS
HALLÖY
Nyd vores traditionelle røde glögg med alkohol eller den alkoholfrie hvide lavet på æbler.
Vi ses på
Juice- og sandwichbar Kongevejen 11 | 2791 Dragør
Der var god stemning blandt deltagerne i det børnevenlige korarrangement. Foto: TorbenStender
Lørdagskoncerterne henvender sig til børn, der går i børnehave og indskoling, samt deres forældre. Foto: TorbenStender
Stor sangglæde for hele familien
Børnefamilier sang med, da Dragør Kirke inviterede til fællessang med to erfarne korledere.
Af Freja Bundvad
Der var god opbakning, da Dragør Kirke lørdag den 25. oktober dannede ramme om et musikalsk fællesskab for hele familien. Dagens lørdagslyd-arran-
Halloween-menu
Serveres i halloween-weekenden fredag til søndag
Soufflé af hummer
løftet af et let skum på efterårets græskar Rosastegt lammekrone
serveres med langtidsbagte jordskokker, græskarpuré, sprøde chips og pommes Anna samt rosmarin-sauce
Hvid chokoladedessert
Krystalliseret chokolade, chokolade-skål samt chokolademousse – hertil mango sorbet
gement bød nemlig på familiekor med de to erfarne korledere Anne Uhre og Malu Nørholm. Begge er uddannet fra konservatoriet med kor som hovedfag og har i mange år arbejdet sammen om Spirekor og Børnekor. Til dag-
Stort udvalg af strømper og tilbud hele denne uge! Køb 3 betal for 2 Tilbuddet gælder ALLE strømper
BOUTIQUE No.1
Kongevejen 1 · Mobil 21 68 07 31 · Følg os på Mandag–fredag 10–18 ·
lig underviser de børn i alle aldre på henholdsvis Musikhøjskolen og Frederiksberg Musik- og Kulturskole. Flere børnefamilier var mødt op med smurte stemmebånd og lyst til at synge, da kirken bød velkommen til en formiddag i sangens tegn. Arrangementet var rettet mod børn i 0.–2. klasse og deres forældre, og der blev sunget igennem med både energi og glæde. Arrangementet var en del af kirkens initiativ »Lørdagslyd«, som bringer musikalske oplevelser til lokalområdet. Næste arrangement f inder sted lørdag den 29. november.
Pssst! mulighed for tilkøb af brunch
Kreative juleværksteder for hele familien
AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Creativ Company inviterer til kreativ julehygge for små og store. Værkstederne er tilpasset forskellige aldre og guidet af erfarne instruktører, så alle går hjem med flotte kreationer, julegaver og gode minder.
Hvornår: Udvalgte søndage i november og december Kl. 12.30 – 14.30
Pris: Kr. 325 pr. deltager inkl. alle materialer og juleservering. (Ledsagere/forældre er gratis)
