Husk at vi har færdigretter samt mad ud af huset – tjek vores menuer på www.sydstrandensslagter.dk
20 www.troelscykler.dk
har altid et stort udvalg af ELCYKLER i butikken
Kig forbi og lad os hjælpe dig med at finde din favorit! ÅBNINGSTIDER
MUSIK EVENTS
7. november kl. 20 – John Mogensen Jam 15. november kl. 20 – Lecia Jønsson
2. december kl. 19 – Jakob Sveistrup JULEKONCERT
28. februar kl. 19 – Sinatra Syndicate Trio
Først får de højere løn, så skal tiden skæres
Sundhedsplejen i Dragør Kommune er skåret otte timer om ugen fra den 1. november, og forvaltningen vil skære fem timer mere. Forklaring: Lønbudgettet er overskredet.
Det er børn og unges trivsel, det går ud over. Så klar er meldingen fra de fire sundhedsplejersker, der er ansat i Dragør Kommune. Reaktionen kommer, efter at forvaltningen har meldt ud, at der fra den 1. november bliver skåret otte timer om ugen i sundhedsplejen.
Føler sig til grin
Foreløbig er timerne fundet i ledelse, faglig sparring og personalemøder, men der er lagt op til at skære fem timer mere om ugen.
Forvaltningen peger nemlig på, at budgettet er overskredet med 175.000 kroner 2025, som skyldes aftalte lønstigninger på baggrund af lokale forhandlinger og OK24.
Pengene, som skal findes, svarer til 13 timer i sundhedsplejen:
»Vi føler os lidt til grin, når man finansierer aftalte lønstigninger ved at skære i vores tid. At vi i første omgang ’kun’ får mindre ledelse, og at vores tid til faglig sparring nu er nede på halvanden time om ugen, går også ud over den sundhedsfaglige kvalitet,« forklarer Charlotte Maigaard-Okholm, Christina Bang, Marianne Ring Holte og Charlotte Frøsig Hansen, der er de fire sundhedsplejersker, man har ansat i Dragør Kommune.
Dybt bekymrede for børnene De står både for hjemmebesøg til alle spædbørns-
ELLER CARLSBERG PILSNER 30 x 33 cl. Literpris v/30 stk. 10,10. Afhentningspris.
familier og individuelle samtaler og skolesamtaler på Dragørs tre folkeskoler.
»Vi er dybt bekymrede. Der blev allerede skåret fem timer for fem år siden, og det betyder, at vi ikke længere ser 5. klasserne. Hvis vi skal skære fem timer mere, er det igen skolebørnene, det går ud over. Det hænger ikke sammen med, at vi har flere og flere børn og unge i mistrivsel,« lyder det fra de fire sygeplejersker, der gerne vil citeres som en samlet flok.
Nicolaj Bertel Riber (A), som er formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget, mener, at ingen medarbejder skal føle sig til grin i Dragør Kommune.
Han forventer, at nedskæringerne nu bliver til en politisk sag:
»Hvis man kommer hen til, at serviceniveauet skal ændre sig, skal der i min optik fremlægges en sag på det, og så er det op til os politikere at håndtere det. Mit udgangspunkt er, at det må vi finde en løsning på. Alt, som sundhedsplejen leverer, er forebyggende. Så spørgsmålet er, har man råd til at lade være?« lyder det.
Bibi Asklund, chef for Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering bekræfter, at forvaltningen er ved at forberede en sag til politikerne om fastsættelse af serviceniveauet i sundhedsplejen. Hun roser medarbejderne og forstår deres frustration. Men: »Vi har en forpligtelse til at rette op og til at iværksætte initiativer, der sikrer, at vi fremover overholder det tildelte budget,« siger hun.
Mona Juul var på valgkampsvisit for at tale om kål og kystsikring.
Kirsten Marie Juel Jensen
Freya kastede sig over tegneriet i det gamle værft på havnen. Foto: Tim Panduro
Tak til kandidaterne
Af Henrik Askø Stark
LEDER: I dette skønne land har vi det fantastiske privilegium, at vi selv vælger, hvem der skal bestemme over os.
Snart synger Pyrus igen »Hvis det var mig, der bestemte …« – en tanke, mange nok deler i ny og næ.
Hver gang, vi går til valg, møder vi medborgere, der tager den tanke alvorligt og stiller sig til rådighed. De beder os om tillid til at tage beslutninger på vores vegne. Det er kandidaterne.
På denne tid er der i Dragør 80 kvinder og mænd, der tilbyder at træde i borgernes tjeneste. Jeg er ikke i tvivl om, at de hver og en ønsker at skabe den bedst mulige version af Dragør.
De er så til gengæld ofte uenige – og ofte temmelig meget – om, hvordan man gør det. Det er kernen i vores demokrati.
På Dragør Nyt ser vi det som essentielt for vores eksistensberettigelse at bidrage til, at jeres valg tirsdag den 18. november, bliver på så oplyst et grundlag som overhovedet muligt.
På stemmesedlen optræder hele 12 lister og partier med som sagt i alt 80 kandidater.
Vi har i løbet af året – og i særdeleshed i disse uger – ihærdigt arbejdet på at give ørenlyd til alle, der ønsker at præsenterer sig selv og sine budskaber. Det er blandt andet sket via portrætter af alle spidskandidaterne.
Her i valgkampen bringer vi en række introduktioner til mange af de øvrige kandidater. Samtlige kandidater er blevet tilbudt at deltage, og heldigvis har et stort antal taget mod muligheden. I denne og næste uge bringes de sidste. På vores hjemmeside dragørnyt.dk har vi introduceret et menupunkt i toppen af siden, der hedder »VALG«. Her kan man finde samtlige portrætter og præsentationer af kandidater samt videoer fra alle vores valgdebatter. Kandidattest eller ej
Samtidig fylder vi avisens spalter med beretninger fra valgdebatter og ikke mindst læserbreve, hvor rigtig mange kandidater – og borgere i øvrigt – giver deres bud på, hvordan de ønsker at forme vores kommune nu og i fremtiden.
På mange andre medier anvender man en anden form, som er blevet særdeles populær i disse år. De såkaldte kandidattests. Det har vi selvfølgelig også overvejet her på Dragør Nyt. Udfordringen ved at tilbyde og anvende disse test er den politiske neutralitet. Selve spørgsmålene og svarmulighederne kan nemt påvirke vælgerne, og derfor har vi valgt at undlade at bringe en test.
Præcis den samme udfordring har vi, når vi vælger spørgsmål og emner til portrætter af kandidaterne. Men her får de lov at folde deres tanker ud. I en kandidattest bliver svarene ofte reduceret til fem muligheder fra »meget uenig« til »meget enig« –uden mulighed for nuancering og uddybning. Det betyder ikke, at vi fraråder, at man bruger de tests, andre bringer.
Ligesom vi tror på en omdelt og uafhængig papiravis, så tror vi på den gode gamle debat, hvor kandidater og vælgere for en stund er i sammen i samme rum Vi har derfor inviteret til en række åbne valgdebatter. Den seneste handlede om et værdigt ældreliv og samlede en fyldt sal på Dragør Skole. På fredag den 7. november kl. 17 er det økonomien, der er emnet for debat nummer seks på Dragør Skole.
To dage før valget, søndag den 16. november er det tid til den store, afsluttende debat mellem samtlige spidskandidater. De kommer alle på scenen samtidig i Hollænderhallen, hvor spørgsmål fra salen får en central plads. Og lad mig afslutningsvis vende tilbage til de 80 kandidater. Det kræver mod, engagement og flid at stille sig til rådighed for fællesskabet. Tak.
Vi har ofte besøgt ham på kirkegården, når vi har spillet i nærheden, og sagt tusind tak for de sange, han har lavet.
Martin Thor, trommeslager i John Mogensen JAM, om at gæste Dragør Side 17
Det er næsvist at sige, at man bare kan lade være med at bo i nærheden.
Lisbeth Bech-Nielsen, folketingsmedlem for SF, om baggrunden for partiets forslag om at mindske støj og forurening fra lufthavnen Side 4
Jeg har kaldt det skjult racisme, det beklager jeg rigtig meget, og det må I undskylde. Så har jeg tænkt, hvad kan vi så kalde det?
Lisbeth Dam Larsen, byrådsmedlem for Moderaterne, om det nu skrottede forslag om tre gange højere priser på Søbadet for besøgende, der ikke bor i Dragør Side 9
Borgmesteren viser sit sande ansigt. Han er i mine øjne ansvarlig for miseren på Enggården.
Peter Læssøe, byrådsmedlem for Liste T, i ophedet debat om situationen på byens plejehjem Side 15
Ugens pletskud: Jeg er i avisen. Gertrud Christensen er ude med Cykling uden alder, da Dragør Nyts medarbejder får øje på hende og stikker hende ugens avis, hvor hun kan se sig selv på tryk. Vi vil gerne love, at vi ikke i næste
Getrud, der ser på sig selv i denne uges avis, hvor hun ser på sig selv i sidste uges avis. Foto: Jens Munch
Tre chefer har sagt op på plejehjemmet Enggården
Enggårdens leder Malene Højsted Kristensen og to ud af fem afdelingsledere forlader deres stillinger til december – udvalgsformand frygter for udviklingsplanens fremtid.
Plejehjemmet Enggården skal have ny chef – og to nye afdelingsledere.
Fredag afleverede centerleder
Malene Højsted Kristensen og to af de fem afdelingsledere – også kaldet områdeledere – deres opsigelser. Det betyder, at afdelingslederne stopper ved indgangen til december, mens
Malene Højsted Kristensen bliver i sin stilling i et par uger længere end det.
Opsigelserne er endnu et tilbageslag for det kriseramte plejehjem på Engvej, der i januar var omdrejningspunkt for en ekstern rapport, som slog fast, at der var betydelige udfordringer i kvaliteten af plejen og i arbejdsmiljøet.
Malene Højsted Kristensen blev ansat som ny centerleder, og kommu-
nalbestyrelsen vedtog et par måneder senere en udviklingsplan for plejecenteret baseret på konsulentrapportens anbefalinger.
Siden har plejehjemmet været i vælten flere gange. I august døde en beboer kort tid efter, at han var blevet ladt alene i 19 timer – uden at det dog blev dokumenteret, at dødsfaldet skyldes fejlen.
I oktober meldte borgmester Kenneth Gøtterup ud, at det gik for langsomt med at implementere udviklingsplanen, at forvaltningen ikke var fagligt stærk nok til at håndtere opgaven. og at hans konservative parti støttede, at man skulle overveje at udlicitere plejehjemmet, hvis ikke der kom mærkbare resultater inden for få måneder.
Udmeldingen gav både en politisk storm på borgmesteren, der blandt andet blev kritiseret for at gå offentlig ud med kritik af de medarbejdere, han er chef for – og det førte til, at borgmesteren få dage senere blev inviteret til møde på Enggården, hvor ledelse
og urolige ansatte diskuterede sagen med ham. Så sent som torsdag aften blev et fælles forslag fra Socialdemokraterne og Venstre om kvalitetskontrol og ekstern audit af ydelserne på Enggården vedtaget af et flertal i kommunalbestyrelsen – få timer før de tre opsigelser landede på rådhuset.
»Dybt rystet«
Socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber, der er formand for social- Sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget, som plejecenteret sorterer under, blev sammen med de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen orienteret om den tredobbelte opsigelse klokken 12.55 mandag i en mail fra Martin Nordentoft Rasmussen, der er direktør for blandt andet ældreområdet i Dragør Kommune. »Da jeg læste den mail, blev jeg dybt rystet. Det var præcis det, der ikke måtte ske,« siger udvalgsformanden, da Dragør Nyt fanger ham, få timer efter at mailen er landet.
»Det er dybt frustrerende og hammerærgerligt,« tilføjer han.
»Nogle af mine spørgsmål til forvaltningen vil være, hvad vi gør med medarbejderne, så de ikke flygter. Der er begyndt ni nye ansatte på Enggården mandag, og det er en utryg situation at være i, hvis dem, der har ansat dig, selv har sagt op,« siger han.
»Vi er derude, hvor vi ikke bare kan tale om udfordringer. Det er et problem at skulle holde liv i udviklingsplanen, når dette er sket,« fortsætter Nicolaj Bertel Riber.
Vil det kunne lade sig gøre?
»Det ved jeg faktisk ikke. Vi har mistet nogle centrale aktører i at skabe fremdriften. Det vil kræve et helt nyt hold at komme tilbage på kursen. Der er ikke nogen tvivl om, at det er et væsentligt setback,« lyder det fra udvalgsformanden.
Trykket stemning
På Enggården var stemningen trykket, da dele af personalet blev orienteret mandag formiddag. Det fortæller
Christina Aagaard Petersen, der er tillidsrepræsentant og social- og sundhedsassistent.
»Jeg har ikke talt med de tre om, hvorfor de har sagt op, men det er chokerende, at både centerlederen og to andre ledere måske har følt sig presset så langt ud, at de har følt sig nødsaget til det,« siger hun.
»Malene har været en meget kompetent centerleder, og det gør ondt at se, at hun ikke længere vil være på Enggården.«
Tillidsrepræsentanten vurderer, at opsigelserne betyder et tilbageslag i forhold til både udviklingsplanen og arbejdsglæden.
»Vi synes ikke, at det er en fed situation at stå i, mens vi er i gang med en udviklingsplan. Vi skal have en ny ind, der ikke kender huset, så det bliver et skridt tilbage i forhold til det sted, vi er på vej hen imod,« siger hun.
»Brug for begejstring«
Centerchef Malene Højsted Kristensen fortæller, at hun forlader sin
stilling, fordi hun vurderer, at der er behov for en anderledes ledelsesstil end den, hun praktiserer. Samtidig er man så vidt i udviklingsplanen, at der er behov for en leder med sundhedsfaglig baggrund.
»Jeg vil Enggården det bedste. Der er nogle knalddygtige medarbejdere, der skal have de bedst mulige forhold med en leder, der både er sundhedsfaglig og instruerende i sin ledelsesstil,« siger hun og opfordrer til, at der kommer et nyt og mere positivt fokus på plejecenteret: »Der er brug for begejstring for Enggården. Det er et smukt sted, der bor nogle dejlige mennesker, og der er dygtige medarbejdere, som gerne vil opgaven.«
Tirsdag aften – det vil sige efter at denne uges avis gik i trykken – blev Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteret om forvaltningens planer for driften af Enggården i den kommende tid.
Følg sagen på dragørnyt.dk og i næste udgave af Dragør Nyt
Politisk slagsmål fortsætter efter opsigelser på Enggården
Den tredobbelte opsigelse blandt lederne på Dragørs eneste plejehjem har fået den politiske diskussion om uro på Enggården til at blusse op
Af Tim Panduro
»Baggrunden for opsigelsen er et ønske om, at Enggården får de bedst mulige betingelser for sin videre udvikling også i lyset af de ændrede forventninger til ledelsestilgangen på Enggården siden i sommers. Malene vurderer, at der nu er behov for en leder med en stærk sundhedsfaglig profil og en mere instruerende ledelsesstil, hvilket ligger uden for hendes faglige tilgang.«
Sådan hedder det i en mail fra forvaltningen til kommunalbestyrelsen om centerleder Malene Højsted Kristensens opsigelse fra plejecenteret Enggården, som landede på rådhuset fredag den 31. oktober.
Men en anden, tidligere mail spøger i fortællingen om Malene Højsted Kristensens og to afdelingslederes samtidige opsigelse. Nemlig en, der udgik fra borgmesterkontoret torsdag den 16. oktober.
Den indeholdt en pressemeddelelse, hvor borgmester Kenneth Gøtterup på vegne af Det Konservative Folkeparti luftede et forslag om, at Enggården kunne overgå til et professionelt non-prof it-selskab, hvis ikke der inden for få måneder blev vist synlige resultater af den udviklingsplan, der har været i gang siden foråret. Samtidig indeholdt den en skarp kritik af forvaltningens håndtering af udviklingsplanen for Enggården. Udmeldingen gav et politisk ramaskrig og førte også til uro blandt personalet på Enggården til trods for, at borgmesteren i sin udmelding understregede, at kritikken ikke var rettet mod medarbejdere og ledelse på Enggården.
Malene Højsted Kristensen bekræfter over for Dragør Nyt, at beslutningen om at sige op blev taget før den borgmesterlige udmelding og handler om, at hun vurderer, at medarbejderne har brug for mere sundhedsfagligt input og en mere instruerende ledelse.
Svært at komme i mål Hendes ord får dog ikke pilen til at pege helt væk fra borgmesterens udmelding for tillidsrepræsentant og social- og sundhedsassistent Christina Aagaard Petersen.
»Jeg har ikke talt med de tre om, hvorfor de har sagt op, men det er chokerende, at både centerlederen og to andre ledere måske har følt sig presset så langt ud, at de har følt sig nødsaget til det,« siger hun og tilføjer:
»Når tre af de bærende kræfter forsvinder, er det svært at se, hvordan vi skal nå i mål inden for den udmelding Kenneth Gøtterup er kommet med.«
»Konsekvenser af uro« Hos borgmesterens konstitueringspartnere – altså de partier, der siden valget i 2021 har været med til at give Kenneth Gøtterup et politisk flertal – er der ikke megen tvivl om, at Kenneth Gøtterups udmelding om en mulig udlicitering har spillet en rolle.
»Det er selvfølgelig en alvorlig situation, når tre ledere vælger at stoppe samtidig,« lyder det fra Venstres medlem af kommunalbestyrelsen Henrik Kjærsvold-Niclasen.
»Vi mener, at vi nu ser konsekvenserne af den uro, som borgmester Kenneth Gøtterups udmeldinger har skabt. Det er en alvorlig situation, ikke bare for Enggården, men for hele vores ældreområde,« siger han.
Venstremanden erkender, at han ikke kan være sikker på at borgmesterens udmelding har ført til opsigelserne.
»Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om de enkeltes personlige bevæggrunde,« siger han.
»Men jeg kan konstatere, at der ikke var nogen uro blandt medarbejderne på Enggården før borgmesterens udmelding. Jeg kan også konstatere, at en samlet kommunalbestyrelse den 20. oktober modtog en skriftlig orientering om, at der i forlængelse af borgmesterens udmelding blev holdt et møde med medarbejdere, ledelse og borgmesteren selv. Her gav medarbejderne udtryk for, at de var berørte af udmeldingen og bekymrede for, hvordan den ville påvirke rekruttering, fastholdelse og det psykiske arbejdsmiljø,«
siger han og henviser til en udtalelse fra tillidsrepræsentant Christina Aagaard Petersens i Dragør Nyt, hvor hun sagde: »Vi ser det som en trussel mod både os på gulvet og mod ledelsen. Vi er stort set lige startet på genopretningsplanen – kulturændringer tager tid.«
»Jeg synes, det taler for sig selv,« konstaterer Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Også Nicolaj Bertel Riber, der er er socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen og formand for social- sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget, som Enggården sorterer under, retter skytset mod borgmesterens udtalelser.
»Jeg vil på ingen måde udelukke, at Kenneth Gøtterups udmeldinger om eventuel udlicitering og den uro, de skabte, har haft en betydning,« siger han. Han havde af samme grund frygtet den 31. oktober. Den sidste dag i måneden er en almindelig dag for opsigelser, og han havde forventet, at der ville komme reaktioner.
»Min mavefornemmelse fortalte mig, hvordan jeg selv ville have det, hvis det var min arbejdsplads, der var kommet sådan en udmelding om. Uagtet, hvad intentionen var fra Kenneth Gøtterups side, blev der skabt endnu mere
uro, efter at udmeldingen kom.«
»Har ikke forstået alvoren«
Borgmester Kenneth Gøtterup afviser kritikken.
»Jeg har hele tiden rost Malene som leder, hun har lavet nogle væsentlige forandringer, og jeg har aldrig kritiseret hverken ledelsen eller medarbejdere på Enggården, men alene forvaltningen,« siger han og påpeger, at den afgående centerleder ikke har peget på hans tidligere udmeldinger som en årsag.
»Hun har sagt direkte i sin opsigelse, at der er behov for helt andre kompetencer, end dem, hun har,« lyder det fra borgmesteren.
Samtidig går han skarpt i rette med både venstremanden Henrik Kjærsvold-Niclasen og socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber.
»Det kommer ikke bag på mig, at de melder sådan ud oven på den debat, vi tidligere har haft om mit forslag. Men ingen af de
to har peget på en løsning på, hvordan man løser problemerne og de sundhedsfaglige udfordringer, og så er jeg overrasket over, at de åbenbart ikke har læst lederens begrundelse i den mail, de har fået,« siger han og nævner specifikt Nicolaj Bertel Riber, der er formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget.
»Det undrer mig, at en socialudvalgsformand, der har kendt alle problemstillingerne på Enggården, hele tiden bare har ville se tiden an. Jeg kan blive bekymret for, om han har forstået alvoren af de sundhedsfaglige udfordringer,« siger han og afviser igen, at udmeldingen i pressemeddelelsen 16. oktober om muligheden for at gøre Enggården til en selvejende institution med driftsoverenskomst med Dragør Kommune var forkert.
»Jeg har igennem fire år forsøgt at få Nicolaj Riber i tale, men han vil ikke diskutere andet end kommunal drift af Enggården. Når jeg
ANDELSLEJLIGHED SÆLGES
Seniorvenlig andelslejlighed i hjertet af Dragør sælges. Lys 2-værelses med altan og elevator, tæt på havn, gågade og transport. Nem adgang for gangbesværede. Pris 1.987.120 kr.
Boligafgiften er 5.585 kr. inkl. aconto varme og vand
For yderligere information eller aftale om fremvisning, kan vi kontaktes på tlf. 29 13 38 32
Lejlighed til leje i Dragør gamle by 2 værelses lejlighed, 69 m2, på Wismarstræde udlejes fra 1. december 2025
Husleje pr. md. kr. 8.200 + forbrug 3 mdr. forudbetalt + 3 mdr. depositum
Husdyr ikke tilladt
Kontakt på e-mail: havnehuset@gmail.com
ikke kan skabe et politisk rum til at tale om alternative løsningsmodeller, er jeg nødt til at sige dem højt, så jeg står ved det, jeg har meldt ud, og måden jeg har gjort det på,« slår han fast. Mere forsonende ord lyder om tillidsrepræsentant Christina Aagaard Petersens bekymringer om udmeldingerne.
»Jeg kan godt forstå, at politisk opmærksomhed kan skabe bekymring. Men jeg vil opfordre medarbejderne og FOA at læse det, jeg skriver, nemlig at der er dygtige medarbejdere og ledere, men at vi ikke har været dygtige nok i organi-
sationen. Det skal have et løft, så beboerne og personalet kan mærke det. Hvis direktionen kan skabe forandringerne, så ophører debatten om alternative løsninger. Men hvis vi når til, at der skal findes en anden operatør, vil Enggården stadig ligge det samme sted, der vil være de samme medarbejdere og de samme opgaver, men operatøren vil være eksperter i plejehjemsdrift. Det er vi ikke i Dragør,« fortæller Kenneth Gøtterup til Dragør Nyt.
Kære kunder
Efter 40 skønne år som fodterapeut i Dragør går jeg på pension den 1. december 2025
Det har været et livsafsnit fyldt med gode grin, hyggelige snakke og mange trofaste fødder gennem årene!
Selvom jeg nu skal nyde mit otium og børne børn, så fortsætter historien: Fodterapeut Lisbeth Wiekierak overtager og vil tage god og varm hånd om jer alle. Fremover vil hun tage imod både gamle og nye kunder i sin egen klinik her i Dragør Jeg er meget taknemmelig for den tillid, I har vist mig gennem årene – og tryg ved at kunne give stafetten videre til Lisbeth, som jeg ved vil tage sig godt af jer.
Vi markerer overdragelsen med åbent hus søndag den 9. november kl. 14–17, Lillegade 2, 1. sal hvor I er hjerteligt velkomne til at kigge forbi, sige farvel og hilse på Lisbeth.
Med varme hilsner
Pia Berg
2, 1. sal 2791 Dragør
Tim Panduro
Stem personligt på Helle Barth ✘
Helle for Dragør
Folketinget skal se på grønne løsninger og
for partikelforurening i lufthavnen
I løbet af efteråret skal et beslutningsforslag fra SF om blandt andet grænseværdier, taxibots og grøn flybrændstof behandles på Christiansborg.
Grønnere flybrændstof, grænseværdier for partikeludledninger, undersøgelse af nattestøj og taxibots, der skal transportere fly rundt, så de ikke skal køre for egen kraft på lufthavnsområdet.
Det er nogle af elementerne i et beslutningsforslag, som Socialistisk Folkeparti vil fremsætte i Folketinget i løbet af efteråret.
Regeringen skal handle
Hvis et beslutningsforslag bliver vedtaget, pålægger det regeringen at lave lovforslag om det emne, det handler om. Det er derfor et redskab for oppositionen til at påvirke regeringen til at handle.
Det er naturligvis også formålet med forslaget om lufthavnen, siger Lisbeth BechNielsen, der som folketingsmedlem for SF er en af forslagsstillerne.
Forslaget kommer vidt omkring, men de enkelte punkter er holdt konkrete. Blandt dem, Lisbeth BechNielsen selv fremhæver, er et forslag om at afsætte 300 millioner kroner til et storskalaprojekt med brug af lavaromatisk flybrændstof.
Det er en brændstoftype, der giver mindre partikeludledning end det brændstof, der bruges i dag – målet er
dels en hurtig reduktion af partikelforureningen, dels at skaffe vidensgrundlag om brændstoftypens effekt.
Et andet forslag omhandler brug af 55 millioner kroner til en forsøgsordning med brug af fem taxibots, der trækker fly fra gaten til startbanen, uden at flyets motor er tændt. Netop det at taxie er en stor kilde til forurening med ultrafine partikler.
Finansiering på plads
SF peger på, at forsøget med flybrændstof kan finansieres af midler, der i forvejen er øremærket til omlægning til grønnere indenrigstrafik og fra en pulje til grøn omstilling af luftfarten, mens taxibots kan finansieres ved en omlægning af erhvervsstøttemidler.
Ifølge Lisbeth BechNielsen er flyselskabet SAS – der også er delvist statsejet – og Rådet for Grøn Omstilling interesserede i forsøgsordningerne. »Det er pragmatiske forslag, der måske ikke løser alt. Men de sætter SAS i samme rum som Rådet for Grøn Omstilling, og vi kan hælde det lavaromatiske brændstof på i morgen, hvis der er behov for det,« siger hun. »Det må være svært at sige nej til, for det er ikke penge, der skal bruges på pædagoger eller andet, for de er øremærkede til luftfart. Men det kan være, at regeringen kommer med noget, der lyder som en praktisk eller bureaukratisk grund. Noget af det, jeg har lært ved at være politiker, er, at man skal være tålmodig og have det
lange lys på, for man skal præsentere ting mange gange, før de går i gennem. Men det betyder noget, at borgere og medier skaber opmærksomhed om forslagene,« siger folketingsmedlemmet.
Ultrafine partikler
Beslutningsforslaget indeholder flere andre punkter. Blandt andet mener SF, at der skal lægges grænseværdier for ultrafine partikler i lufthavnsområdet, og at der skal etableres støj og
partikelmålinger i realtid, som skal være offentligt tilgængelige.
Som det er i dag, er der ikke forskning, der underbygger, hvilket leje grænseværdier skal ligge på, selvom verdenssundhedsorganisationen WHO har lavet retningslinjer.
»Vores udgangspunkt er, at man skal lytte til WHO og bruge et forsigtighedsprincip, så vi får sat en grænse,« siger Lisbeth BechNielsen.
Hun foreslår også, at der skal laves en undersøgelse af sundhedseffekterne af
natflyvning. Københavns Lufthavn har selv peget på den såkaldte kapacitetsforpligtelse, hvor lufthavnen har pligt til at stille baner til rådighed for det antal fly, der nu engang ønsker at lande.
Derfor ser Lisbeth BechNielsen det som en større kamp at få gjort noget ved natteflyvningerne.
»Jeg kan godt læse skriften på væggen, og vi ser det som en fortløbende diskussion. Det er ikke en dealbreaker, hvis ikke det gennemføres nu, for vi kan stadig gå videre med de to her og
Lokale politikere bakker op om forslag om lufthavnsforurening
Der er bred opbakning blandt de lokale kandidater til SF’s landspolitiske forslag om renere luft fra Københavns Lufthavn.
Af Tim Panduro
Der er generelt lokal opbakning på tværs af det politiske spektrum til et beslutningsforslag om begrænsning i og måling af forurening fra lufthavnen, som Socialistisk Folkeparti vil fremsætte i Folketinget i løbet af efteråret. Det viser en rundspørge blandt de lokale spidskandidater til kommunalvalget, som Dragør Nyt har foretaget. Samtlige repræsentanter fra partier, der er repræsenteret i Folketinget, bekræfter desuden, at de er eller vil gå i dialog med deres partifæller på Christiansborg.
»Jeg hilser SF’s politiske udspil meget velkommen,« hedder det fra den socialdemokratiske spidskandidat i Dragør Nicolaj Bertel Riber, der dog forholder sig kritisk til et enkelt punkt – nemlig et udspil om at indrette landingsbanerne anderledes:
»Kastrup Lufthavn har to naboer, Tårnby og Dragør. Det betyder jo, sat på spidsen, at hvis man rykker noget længere væk fra den ene part, rykker man det tættere på den anden. Og her er vi altså den lille part. Så det, der kan være godt for flest mennesker, kan risikere at være skidt for os i Dragør.«
Kan blive symbolplitik Venstres spidskandidat Henrik KjærsvoldNiclasen ser SFudspillet som »et positivt bidrag til den nationale debat om luftfart, miljø og sundhed«. Men han opfordrer til, at man beholder fokus kommunalt.
»SF’s udspil sætter fokus på et vigtigt tema, som optager mange i Dragør. Vi deler ønsket om renere luft, mindre støj og bedre data. Men det meste af udspillet handler om nationale og europæiske beslutninger – ikke om det, vi som kommune selv kan beslutte. Derfor arbejder
Venstre i Dragør for fakta og lokale løsninger og for, at Dragørs stemme bliver hørt i dialogen med staten og EU,« skriver han blandt andet.
»Det bliver hurtigt symbolpolitik, hvis man forsøger at løse et europæisk problem med lokale beslutninger. For os handler det om at arbejde ud fra fakta og handle dér, hvor vi har indflydelse. Derfor har vi foreslået, at Dragør nedsætter et opgaveudvalg om ultrafine partikler og luftkvalitet, der skal øge viden og undersøge muligheder for lokale løsninger, som kan mindske partikelspredning i kommunen.«
Peter Læssøe, spidskandidat for Liste T, erklærer sig enig i SF’s udspil og kaldet det »åbenlyst«, at hans liste blandt andet støtter et forsøg til 300 millioner kroner med lavaromatisk flybrændstof og et andet med måling af partikelforurening.
»Og det skal være en upartisk aktør, der drifter og vedligeholder målestationerne,« hedder det blandt andet i hans svar, hvor han også går ind for strenge indgreb mod natflyvninger.
»Natflyvninger skal ikke være tilladt – især ikke om sommeren. Det bør ikke være til diskussion,« skriver han.
Morten Dreyer fra Dansk Folkeparti udtrykker støtte til grænseværdier, men er mere skeptisk, når det handler om, hvorvidt man lokalt bør blande sig i et forsøg med lavaromatisk flybrændstof.
»Der bør stadig være en søgning efter bedre flybrændstof. Hvordan staten måtte gøre det, er ikke et kommunalt anliggende, ligesom beløbet efter min mening er usikkert,« hedder det blandt andet i hans svar.
»Oplagt«
Sydamagerlistens Flemming Blønd erklærer sig »meget positiv« over for SF’s forslag.
»Vi synes, at det er helt oplagt, at staten som næsten eneejer af lufthavnen går i spidsen for nye miljøtiltag. Vi har jo ministre, der siger, at vi skal være foregangsland,« skriver han blandt andet og nævner, at Sydamagerlisten i april stillede et forslag om dialog med Københavns Lufthavn. Forslaget blev nedstemt af et flertal i Klima, By og Erhvervsudvalget.
Den konservative spidskandidat Kenneth Gøtterup skriver, at »der er gode takter i udspillet«.
»Dragør Kommune har selv indgivet kritisk høringssvar på for eksempel ændring af tværbanen og har peget på, at der skal ses på, om der kan ændres i ind og udflyvningsmønstret, så støjen for Dragør nedbringes ved anvendelse af tværbanen,« hedder det fra Kenneth Gøtterup.
»I forhold til natflyvninger, som jo primært er cargo, opfordrer jeg til, at der stilles krav om, at det skal være nyere fly, som er støjsvagere, der kan lande om natten.« Den radikale spidskandidat Else
Lykke Madsen erklærer sig enig i samtlige punkter i SF’s beslutningsforslag.
»Allerede da Martin Lidegaard var herude, og vi havde ham med rundt for at se på diger, var Radikale Venstre i Tårnby – Bjørn Bjerrehøj – også med. De talte dengang med Martin om luftforureningen fra lufthavnen, og i den forbindelse er de efterfølgende i tæt dialog med Radikale Venstre på Christiansborg, ligesom jeg er i dialog med vores miljøordfører Katrine Robsøe,« hedder det fra Else Lykke Madsen.
»Spild af midler«
Anne Grønlund, der stiller op på sin egen Liste G, tager en lidt anden tilgang end sine kandidatkollegaer.
»Der er ingen tvivl om, at fly forurener. Og øget passagertal skaber mere forurening. Det skal der gøres noget ved – ikke bare her, men på globalt plan. Jeg synes dog i forureningsdebatten, at vi også bør nævne de øvrige kilder til luftforurening for os på Sydamager. Vores beliggenhed gør, at vi har øget trafik – også på veje og motorvej, til og fra Sverige, besøgende og turister, der kommer hertil. En anden væsentlig kilde til luftforurening, som vi ikke tænker på, er de hundrede af skibe, der passerer Øresund dagligt. Deres luftforurening er enorm. Sidst, men ikke mindst, er brændeovne i tæt bebyggelse nok årsag til den største og mest sundhedsskadelige luftforurening, vi har. Vil vi forbyde brændeovne,« skriver hun blandt andet. Hun er ikke tilhænger af tanken om at bruge 300 millioner kroner på et projekt for renere flybrændstof.
»Det er spild af midler. Lufthavnen styrer selv de projekter for grønt flybrændstof, der skal være.«
Der er forskel på, hvor meget forskellige flytyper larmer, påpeger Morten Dreyer fra Dansk Folkeparti. Foto: Tim Panduro
Lufthavnen skal under lup, mener flere politikere. Foto: Tim Panduro
nutiltag i udspillet og kigge mere langsigtet på de øvrige,« siger hun. Næsvis holdning Et af forslagene kan være problematisk helt lokalt i Dragør Kommune. SF foreslår, at man skal kigge på banernes brug, så man kan reducere støjbelastningen i boligkvarterer. Men hvis støjen reduceres i Tårnby Kommune, kan det meget vel betyde en større støjbelastning i specielt Store Magleby. »Vi skal finde en måde at udmønte det på. Det skal ikke være sådan, at man flytter støjen fra et sted og skaber gener et andet. Vi er ikke interesseret i at skubbe problemerne rundt,« siger hun.
Samtidig afliver hun et argument, der ofte fremføres: at lufthavnen har ligget i området i 100 år, og at de fleste derfor har vidst, hvad de gik ind til, da de slog sig ned i dens nærhed. »Det er næsvist at sige, at man bare kan lade være med at bo i nærheden. Lufthavnen har udvidet sig gennem tiden, og uanset har man ret til at bo tæt på den uden at skulle bekymre sig om sine børns helbred.« Forslaget er endnu ikke programsat i Folketinget.
Det siger de lokale politikere også om folketingsforslag om lufthavnen
»Transparens er altid en god ting. På den måde får vi fælles fakta at stå på, når vi skal drøfte de lokale sundhedsrisici, og det er vigtigt. Med fælles fakta kan vi langt bedre løfte vores bekymringer ind på Christiansborg og sige: Se, hvor galt det egentlig er –hvad vil I gøre ved det.«
Nicolaj Bertel Riber, Socialdemokratiet, om forslaget om, at der etableres offentligt tilgængelige støj- og partikelmålinger i realtid.
»SF-Dragør er helt på linje med SF på borgen. Der skal handling bag ordene i forhold til støj og forurening fra lufthavnen. Det kan kun gå for langsomt.«
Leif Nielsen, spidskandidat for SF.
»Liste G mener, at det er at skyde gråspurve med kanoner.«
Anne Grønlund, Liste G, om at undersøge natflyvningernes sundhedseffekt med henblik på at give anbefalinger på antallet af natflyvninger og flytyper.
»Vi er enige i, at der skal være klare grænseværdier – men de skal fastsættes på EU-niveau. Fælles EUstandarder sikrer ens målemetoder, sammenlignelige data og reel kontrol.«
Henrik Kjærsvold-Niclasen, Venstre, om forslaget om lokale danske grænseværdier for ultrafine partikler.
»EU skal tage sig sammen og få færdiggjort en aftale om et fælles luftrum. Den er ikke let, bevares, men har nu også været i gang i virkelig mange år uden resultat. Der kan spares mange timer i luften for passagererne, og dermed brændstof i flyene, hvis flyruterne ikke skal indrettes efter de forskellige landes kontrolområder.« Else Lykke Madsen Radikale Venstre.
»Det er en glimrende idé. CPH er træge i optrækket –en sådan investering bør ske hurtigst mulig.« Peter Læssøe, Liste T, om et forslag om at støtte indkøb af taxibots i Københavns Lufthavn.
»Alle os, som oplevede Caravelle-flyene i sin tid, er klar over, at flytyperne – og deres alder – kan give store forskelle på lydstyrken.«
Morten Dreyer Dansk Folkeparti, om en mulig undersøgelse af natflyvninger og flytyper, der må flyve om natten.
»CPH er en lufthavn, som i 2024 gav et overskud på 1,4 milliarder kroner, og i 2025 forventes overskuddet at blive endnu større. De har så rigeligt råd til det. Miljøhensyn bør gå forud for profitmaksimering.« Flemming Blønd, Sydamagerlisten.
»I forhold til partikelmålinger er der behov for åbenhed om disse og gennemsigtighed i målingerne. Det er vigtigt, at vi tager debat på et kvalificeret og oplyst grundlag, så jo mere viden, des bedre.« Kenneth Gøtterup, Det Konservative Folkeparti.
Lufthavnen: »Vi hilser det politiske fokus velkomment«
Københavns Lufthavn er allerede i gang med at kigge på nogle af de løsninger, der fremgår af nyt forslag fra folketingspolitikere.
Af Tim Panduro
I Københavns Lufthavn giver et forslag i Folketinget fra Socialistisk Folkeparti om blandt andet målinger af ultrafine partikler og mindre forurening ikke anledning til panderynker.
Tværtimod er lufthavnen selv i gang med at kigge på muligheder for at begrænse partikelforureningen fra flyvemaskiner. Det fortæller Maria Skotte, der er direktør for bæredygtighed i Københavns Lufthavn. Dragør Nyt havde bedt om et inter
view, men har fået et skriftligt svar fra bæredygtighedsdirektøren. »Københavns Lufthavn tager problematikken omkring luftforurening meget alvorligt, og vi hilser det politiske fokus på området velkomment. Luftforurening er en kompleks udfor
med, først og fremmest gennem en række konkrete initiativer i den daglige drift,« skriver hun. Undersøger taxibots »Flere af punkterne i det politiske
Tim Panduro
Initiativgruppen bag skaterbanen har arbejdet på projektet i årevis. Privatfoto
Planklagenævnet skal kigge på skaterbane
En beboer i den gamle bydel har klaget over en manglende miljøscreening
– Anders Find fra gruppen bag skaterbanen opfordrer til mere dialog.
Af Tim Panduro
En kommende lokalplan for en udvidelse af skateboardbanen ved Dragør Havn skal nu prøves i Planklagenævnet.
En borger har nemlig klaget over, at der ikke skal foretages en miljøvurdering.
Politikerne har ellers besluttet, at det ikke skal ske, fordi lokalplansforslaget ikke har væsentlig indvirkning på det eksisterende miljø. Miljøvurderingen er blevet afvist, efter at en såkaldt miljøscreening har vist, at den ikke er nødvendig.
Men det er borgeren – der ifølge klagen bor i den gamle by nær Strandlinien – altså ikke enig i.
»Screeningen har ikke forholdt sig til indpasning og sammenhæng med eksisterende omgivelser, byens visuelle udsyn samt ud- og indsigtskiler,« hedder det blandt andet i indsigelsen, hvor klageren også peger på oplevelsen af omgivelserne, både når det handler om kulturmiljø, landskab og kystnærhed.
Ifølge planchef i Dragør Kommune Joan Jacobsen har klagen til Planklagenævnet ikke opsættende virkning. Det betyder, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at godkende lokalplanen, uden at der ligger et svar fra Planklagenævnet, ligesom der kan gives byggetilladelse, før klagenævnet har udtalt sig.
Skaterbanen er et projekt, der har været under opsejling i adskillige år. En frivillig gruppe af borgere i Dragør har rejst midler gennem fonde og har stået for ansøgningsprocessen hos kommunen – og hvis lokalplanen som ventet bliver vedtaget inden årets udgang, vil det betyde, at skaterbanens byggeri kan komme i gang inden for relativt få måneder.
Kærlighed til havnen
Skaterbanen har været længe undervejs, siden de første planer blev luftet – og fra foreningen bag banen bliver der lagt et stort arbejde
i at forsøge at imødekomme bekymringerne, som blandt andet handler om støj, indkig og brug af det offentlige område. Det fortæller Anders Find fra projektgruppen bag skaterbanen. »Vi er meget interesserede i at gå i dialog med dem, der er kritiske over for projektet. Når vi møder dem, er det helt tydeligt, at deres kritik kommer fra den kærlighed til havnen, som vi også har. Vi har mange ting til fælles, og vi har mange fællesinteresser, men der er desværre også nogle misforståelser i forhold til skaterbanen,« siger han og understreger, at der er tænkt meget i at begrænse støjgenerne. Således vil der hverken være metal eller træ, der kan give lyd fra sig, men alene støbt beton – og støjen fra brugerne vil også blive begrænset, mener han.
»Banen bliver en udvidelse af den, der allerede ligger der, og den er placeret ved siden af legepladsen på havnen. Tanken er, at den skal henvende sig til en aldersgruppe på op til 11–12 år, så det bliver altså ikke store teenagegrupper, der hører musik, som nogle måske har frygtet,« siger han.
»Grundlæggende vil vi udvide en bane, der allerede ligger på et område, som er udlagt til rekreativt brug. De højeste punkter på banen bliver 120 centimeter høje, så man vil ikke kunne se noget, der stikker op, når man kigger ned fra den gamle by. Der er bare tale om en opgradering af en bane, der har ligget der siden 2014,« siger Anders Find, som kommer med en opfordring til alle, der er bekymrede: »Hvis der er folk, der kritiske eller nervøse over, hvad udvidelsen betyder, håber jeg, at de vil tage fat i os på vores offentlige Facebookside. Vi vil meget gerne svare på de spørgsmål, som folk måtte have.«
Dragør Kommune oplyser, at der ved høringsfristens udløb var kommet 64 høringssvar ind om den nye skaterbane.
Brug af borgmestertitel i udmelding om Enggården var i orden
En pressemeddelelse om Enggården vakte røre, men var inden for den forvaltningsmæssige skive, vurderer kommunalekspert.
Af Tim Panduro
Borgmester Kenneth Gøtterup holdt sig inden for den forvaltningsmæssige skive, da han i forrige uge udsendte en pressemeddelelse om plejecenteret Enggården. Det vurderer Roger Buch, der som forskningslektor i samfundsfag og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole beskæftiger sig indgående med kommunalpolitik. Dragør Nyt har modtaget flere henvendelser om, hvorvidt pressemeddelelsen og et efterfølgende møde på Enggården var inden for skiven, så derfor har vi undersøgt sagen.
Borgmester eller kandidat?
Mailen fra borgmesteren indeholdt dels en hård kritik af forvaltningen for dens – ifølge borgmesteren – manglende fremdrift i forhold til en genopretningsplan for det kriseramte plejehjem, dels en holdning fra borg-
mesterens konservative partigruppe i kommunalbestyrelsen om, at Enggården bør overgå til en anden struktur, hvis ikke der sker fremdrift i arbejdet med planen.
Kenneth Gøtterup understregede i udtalelsen, at han ikke udtalte sig på kommunens vegne, men markerede samtidig mailen som en udtalelse fra borgmesteren.
Den partipolitiske udmelding, understregningen af ikke at udtale sig på kommunens vegne og brugen af borgmestertitlen i den samme pressemeddelelse er ikke problematisk, mener Roger Buch.»Borgmesteren er borgmester, og den titel kan han frit bruge,« hedder det fra forskningslektoren.
Mulighed for et møde Pressemeddelelsen fra borgmesteren fik personale og ledelse på Enggården til at reagere så voldsomt, at Kenneth
Gøtterup og lederen af ældreforvaltningen blev inviteret til møde på plejecenteret et par dage efter, at mailen var landet.
Dragør Kommune har et kodeks, der siger, at politikere som udgangspunkt ikke må besøge kommunale institutioner i valgkampen.
Borgmesteren er dog delvist undtaget – og Roger Buch understreger da også, at borgmesteren som øverste leder af administrationen var i sin gode ret til at deltage i mødet.
»Det, tænker jeg, er helt ok. Det har været nødvendigt for at varetage borgmesterhvervet,« siger Roger Buch.
Borgmesteren kan godt udtale sig om Enggården, uden at det er på kommunens vegne, siger kommunalekspert. Foto: Tim Panduro
Sundhedsplejersker: Det her går ud over børnene
»I er steget for meget i løn, og derfor skærer vi i serviceniveauet.« Den melding har de fire sundhedsplejersker ansat i Dragør Kommune fået fra forvaltningen. Helt konkret skæres der 13 timer om ugen i deres arbejde. Medarbejderne forstår ikke, hvordan man kan misse finansiering af aftalte lønstigninger. Og de frygter, at konsekvensen bliver et langt dårligere tilbud til Dragørs børn og unge.
Uanset om Charlotte Maigaard-Okholm, Christina Bang, Marianne Ring Holte og Charlotte Frøsig Hansen starter cyklen for at komme rundt til en familie, der lige har fået en baby, eller om de vender forhjulet mod en af Dragørs tre folkeskoler for at have individuelle samtaler med børn og gruppeforløb i klasserne, plejer de at smile. De elsker deres arbejde som sundhedsplejersker i Dragør Kommune. De smiler stadig, når de står over for familierne og børn og unge. Det kan de slet ikke lade være med. Men når de skal fortælle om den proces, de lige har været igennem med centerledelsen på rådhuset, vender mundvigene nedad. »Vi er faktisk rigtig vrede. Vi plejer ikke at råbe op, og vi har virkelig forsøgt at løse det her internt med centerledelsen. Men nu føler vi, at vi er nødt til at gå videre. Vi er dybt bekymrede og føler, at sundhedsplejen langsomt er ved at blive afviklet i stedet for udviklet,« lyder det fra de fire sundhedsplejersker.
13 timer skal skæres trods mere mistrivsel
Sundhedsplejerskerne vil gerne citeres som en gruppe. Både fordi de arbejder sammen som et hold, men også fordi de har været igennem en proces, hvor de oplever, at man har forsøgt at spille dem ud mod hinanden – og det vil de ikke være med til.
Det hele begyndte for halvanden måned siden, hvor de fik at vide, at lønbudgettet for sundhedsplejen i 2025 var overskredet med 175.000 kroner. De penge skulle findes, og det ville man gøre ved at sætte sundhedsplejerskerne
13 timer ned i tid.
»Vi fik jo et chok. Vores hjemmebesøg til spædbørnsfamilier er lovbestemte, så vi vidste, at man så igen ville skære på skoleområdet, hvor det kun er samtaler i 0. klasse og i 9. klasse, som er lovbestemt. Det giver bare slet ikke mening i en tid, hvor vi ser øget mistrivsel blandt børn og unge og flere med skolevægring. Vi oplever jo selv flere og flere henvendelser fra bekymrede forældre og ved, at vores arbejde med at opspore og forebygge mistrivsel er vigtigere end nogensinde,« lyder det fra Charlotte Maigaard-Okholm, Christina Bang, Marianne Ring Holte og Charlotte Frøsig Hansen. Allerede skåret ind til benet Sundhedsplejerskerne sad i den samme
Sundhedsplejerskerne i Dragør. Fra venstre er det
arbejde
situation for fem år siden, hvor der også pludselig manglede penge i budgettet. Her skar man sundhedsplejetimerne –og dermed pubertetsundervisningen – i 5. klasse helt væk og droppede 18 måneders-besøget til spædbørnsfamilier. Sundhedsplejerskerne er derfor meget bekymrede for, at det vil gå meget ud over børn og unge, når man skal skære hele 13 timer mere. Især fordi de oplever, at skolesundhedsplejetilbuddet i Dragør Kommune allerede er på et minimum i forhold til i flere andre sammenlignelige kommuner. »At man har fundet de første otte timer ved per 1. november at skære vores ledelse ned fra 20 til 15 timer om ugen og sikre, at vi har endnu mindre tid til årlige personalemøder og kun
Antal indberetninger fordoblet i Dragør på to år
Nye tal fra Social- og Boligministeriet understreger den stigende mistrivsel blandt børn og unge. De viser en stigning i antallet af underretninger om bekymring for mistrivsel blandt børn i grundskolealderen. Dragør Kommune er ingen undtagelse. Her er antallet af underretninger fordoblet fra 125 i 2022 til 250 i 2024. Det er altså en stigning på 100 procent, hvilket er noget mere end stigningen på landsplan, der ligger på 22 procent i samme periode.
Ser man på indberetninger per 1.000 skolebørn mellem fem og 16 år, ligger antallet i Dragør dog lavere end landsgennemsnittet.
For Dragør er tallet 107, mens landsgennemsnittet lyder på 157 indberetninger per 1.000 skolebørn.
Forestil dig Dragør uden
Bliv en af Dragør Nyts Venner
dragørnyt.dk/ven
Vi tror på, at du deler vores vision om, at Dragør skal have Danmarks bedste lokalavis.
Det kræver, at vi er i stand til at levere saglig, objektiv journalistik
– hver eneste uge året rundt.
Vi håber, du vil bidrage til, at Dragør Nyt kan blomstre.
Vi håber, du vil være vores ven.
Bedste hilsner, alle os på
halvanden time om ugen til faglig sparring om konkrete problematikker og ny viden, går jo også ud over børn og unge i den sidste ende. Og de sidste fem timer, som forvaltningen endnu ikke har fastlagt, hvor skal ligge, ja, de kan ikke andet end komme til at gå ud over tiden på skolerne,« siger Charlotte MaigaardOkholm, Christina Bang, Marianne Ring Holte og Charlotte Frøsig Hansen. Flere opgaver på færre timer De fire kvinder mener heller ikke, at spareøvelsen giver mening – set i det perspektiv, at politikerne i Dragør i den seneste budgetaftale netop har understreget, at der skal mere fokus på børn og unges mistrivsel. At de har aftalt, at der skal oprettes en ny specialklasserække, hvor elever, der tidligere har gået i tilbud uden for kommunen, skal hjemtages til kommunen. Det er altså en ny og ekstra gruppe, som skal have sundhedspleje. Samtidig er der en særlig indsats i gang i kommunen i forhold til både alkohol og nikotinprodukter, hvor sundhedsplejen også skal være med. Kort sagt: flere opgaver, der nu skal løses på kortere tid. »Det hænger jo ikke sammen. Og vi ved fra de samtaler, vi har, og fra det arbejde, vi gør, hvor vigtigt det er, at vi er til stede med tilbud på så mange klassetrin som muligt. Hvorfor lægger man ikke budget efter, hvad vi skal favne? Hvorfor har man ikke visioner for vores arbejde? Og hvad vil man så?
Droppe sundhedsplejen og købe læger udefra til ind- og udskolingsundersøgelser? Det bliver helt sikkert dyrere,« konstaterer de. Føler sig til grin Det er tydeligvis bekymringen for Dragørs børn og unge og den sund-
De elsker
hedsfaglige kvalitet, der fylder mest hos sundhedsplejerskerne. Men de lægger heller ikke skjul på, at de som medarbejdere føler sig til grin i processen. »Vi skal da ikke lægge skjul på, at det har været meget ubehageligt at få kastet i hovedet, at vi er nødt til at få lavet serviceforringelser, fordi vi er ste-
Om sundhedsplejen i Dragør
Der er ansat fire sundhedsplejersker i Dragør Kommune. To på 37 timer, en på 35 timer og en på 32 timer. Derudover har en leder ni sundhedsplejetimer.
Sundhedsplejerskerne har følgende opgaver:
På spædbarnsområdet:
Faste hjemmebesøg fire til seks dage efter fødslen og derefter en række besøg, når barnet er henholdsvis syv til ti dage, tre til fire uger, fire til fem måneder og ni til ti måneder gammelt.
Der er åben sundhedsplejekonsultation alle torsdage mellem 14 og 15 på Kirkevej.På skoleområdet:
Individuelle samtaler og undersøgelser med elever i 0. klasse (motorisk screening og trivsel), 2. klasse (højde, vægt og syn) og 8. klasse (udskolingssamtale).
Gruppesamtaler eller forløb på 4. og 7. klassetrin.
Tilbud om individuelle samtaler efter behov på alle klassetrin.
Sundhedsplejerskerne er derudover med i en række tværgående projekter – blandt andet i forhold til at opspore og forebygge problemer med alkohol og nikotinprodukter.
Sundhedsplejerskerne har fra den 1. november 2025 en leder 15 timer om ugen, faglig sparring med hinanden halvanden time om ugen og personalemøder ti gange årligt.
get for meget i løn. Som om det er vores skyld. For det første kan vi slet ikke få de lønstigninger, vi har fået tilsammen, til at blive 175.000 kroner, men forvaltningen vil ikke give os en redegørelse for, hvordan de er nået frem til det beløb,« siger de og fortsætter: »For det andet er der jo tale om aftalte lønstigninger. Vi er ved lokale lønforhandlinger steget et løntrin på grund af vores anciennitet, og fordi vi selvtilrettelægger vores arbejde og har en specialuddannelse. Vi er simpelthen bare blevet løftet op på det niveau, overenskomsten foreskriver. Derudover fik hele sundhedsområdet et lønløft med OK24. Og så lyder det jo vildt, at vi samlet har fået lønstigninger på ti procent, men når udgangspunktet er lavt, er det jo ikke ret mange tusinde kroner, det drejer sig om. Vi kan kun få det til at blive 70.000 kroner om året tilsammen for os alle.«
Meget svært at forstå Charlotte Maigaard-Okholm, Christina Bang, Marianne Ring Holte og Charlotte Frøsig Hansen stiller sig meget uforstående for, at man i forvaltningen ikke har budgetteret med de justeringer i lønnen, der altid følger med overenskomstforhandlinger. Og at de ikke har sikret sig, at de havde finansiering til de lokale lønforhandlinger, hvor de selv skrev under på aftalen. »Det er meget svært at forstå, at det skal gå ud over vores arbejde. I første omgang ville de have os selv til at tilbyde at gå ned i tid, hvilket vi ikke ville. Så ville de have vores egen leder til at rate os efter et pointsystem, for der måtte jo være en af os, der var dårligst til arbejdet – og så var det denne, der skulle gå ned i tid. Det afviste vores nærmeste leder heldigvis. Og det er jo så derfor, at en del af timerne i første omgang er fundet i ledelse og faglig sparring. Men hele forløbet har været gak,« forklarer de fire sundhedsplejersker.
Lapper cykler og maler kontor Det, der kan gøre dem mest frustrerede, er, at de med egne ord er en medarbejdergruppe, der fungerer supergodt, stort set aldrig har sygedage og ikke bruger vikarer, fordi de dækker hinanden ind ved ferie. De har været ansat mellem to og 30 år, har alle lang anciennitet i faget og specialuddannelser i sundhedspleje. Og når de kommer på efteruddannelse, er det gratis eller noget, de selv har søgt fondsmidler til.
»Vi lapper selv vores cykler og maler selv vores kontor. Det er der, vi er. Og så føler man sig altså til grin, når nogle lønløft – som faktisk skyldes vores overenskomst, anciennitet og faglighed og ikke, at vi bare har stillet en masse krav – betyder, at vi bliver skåret i timer,« forklarer de.
Charlotte Maigaard-Okholm, Christina Bang, Marianne Ring Holte og Charlotte Frøsig Hansen håber meget på, at der bliver fundet en løsning. »Vi leverer faktisk rigtig mange ydelser i kommunen i forhold til den tid, der er afsat. Og det gør vi gerne, fordi vi elsker vores arbejde. Men vi mener simpelthen ikke, at det er forsvarligt at skære mere i tiden på skolerne. Vi er allerede nede på et minimum.«
Ny organisation skal kvalitetstjekke Enggården
Plejehjemmets indsats for genopretning skal både overvåges internt fra rådhuset og af eksterne eksperter.
Der bliver nu sat to ekstra kontrolinstanser ind for at sikre, at Dragørs eneste plejehjem, Enggården, udvikler sig i den rigtige retning.
Et flertal i kommunalbestyrelsen vedtog på oktobers kommunalbestyrelsesmøde et forslag fra Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet om, at der skal etableres en intern kvalitetsorganisation og en ekstern audit. Bag ordene gemmer sig dels et centralt team, der følger op på alle sundhedsfaglige indsatser, og dels en ekstern uafhængig gennemgang, hvor eksperter vurderer kvaliteten af pleje og indsats, så man kan se, om arbejdet faktisk lever op til de faglige krav. Liste T havde bedt om at få forslaget for kommunalbestyrelsen i stedet for, at det som planlagt blot blev behand-
let i Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget. Det skyldtes, at Liste T er stærkt kritiske over for forslaget.
»Det vil være dræbende for den proces, vi har på Enggården i dag,« sagde Peter Læssøe fra Liste T med henvisning til den udviklingsplan, der blev igangsat i foråret.
»Det vil være dræbende for den proces, vi har på Enggården i dag.«Peter Læssøe, Liste T Han pegede i stedet på, at de afsatte midler til projektet burde være adskilt fra Enggårdens driftsbudgetter, så der var sikkerhed for, at midlerne faktisk går til udviklingsplanen, og at det er for tidligt i processen at tage skridtet med de to kontrolforanstaltninger.
I en tilføjelse til kommunalbestyrelsens protokol fik Liste T indføjet, at »Liste T mener ikke, at A’s og C’s forslag vil styrke muligheden for at lykkes med genopretningsprojektet. Det er tillige for tidligt at definere en kvalitetsorganisation med reference til rådhuset som værende en relevant organisering.«
Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti var ikke overraskende uenige.
Nicolaj Bertel Riber fra Socialdemokratiet fortalte, at forslaget skulle ses som »en forstærkning og understøttelse af den eksisterende udviklingsplan,« og fremhævede, at »det er på alle måder rigtig set at opbygge en tværgående kvalitetsorganisation«, inden han opfordrede til at give Enggården mere ro. »Enggården har fyldt mere end rigeligt i pressen. De fortjener ro til at fokusere på kerneopgaverne og ikke alt muligt politisk – undskyld mit franske – plidderpladder.«
Et fagligt løft
Den konservative Kenneth Gøtterup pegede på, at der reelt var tale om at rette op på mange års forsømmelser. »Man burde have lavet en kvalitetsorganisation i Dragør for mange år siden. Så havde vi måske ikke stået i den situation, vi står i nu. Det handler ikke om, hvem der skal have ro, men om, at vi
går i gang med at lave en organisation, som de fleste andre kommuner allerede har,« sagde han og supplerede med, at indførelsen af en audit betyder, at der bliver kigget på praksis.
»Så kan vi se, om vi leverer den kvalitet, vi skal stå til mål for. Der er tale om et fagligt løft hele vejen rundt.« Flemming Blønd fra Sydamagerlisten udtrykte også en forbeholden støtte. »Det er en forstærkning af det, der allerede foregår, og det er bedre, at vi gør dette, end at vi slet ikke gør noget.« Liste T endte med at stemme imod som de eneste. Moderaterne undlod at stemme, mens de øvrige lister og partier stemte for. »Man burde have lavet en kvalitetsorganisation i Dragør for mange år siden.«Kenneth Gøtterup, Det Konservative Folkeparti Beslutningen betyder, at forvaltningen nu vil arbejde videre med et oplæg og vurdere, hvem der kan bistå med audit, og hvordan den interne kvalitetsorganisation skal sammensættes – samt hvad det hele kommer til at koste.
Charlotte Frøsig Hansen, Marianne Ring Holte, Christina Bang og Charlotte Maigaard-Okholm.
deres
og trives utrolig godt med hinanden, men nu står de sammen om en kritik af, hvordan sundhedsplejen i Dragør bliver skåret på timer.
Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Kirsten Marie Juel Jensen
Tim Panduro
Udvalgsformand:
Det må vi finde en løsning på
Sagen om, at der skal skæres 13 timer i sundhedsplejen på grund af en budgetoverskridelse, har endnu ikke været forelagt politikerne. Men udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber mener, at der må kunne findes en løsning.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Sagen om, at der skal skæres 13 timer i sundhedsplejen på grund af en budgetoverskridelse, har endnu ikke været forelagt politikerne. Men
udvalgsformand mener, at der må kunne findes en løsning. At der fra den 1. november er skåret otte timer om ugen i sundhedsplejen, og at forvaltningen forventer at skulle skære fem timer mere
med henvisning til overskridelse af lønbudgettet på 2025 på 175.000 kroner, er ikke politisk behandlet.
Nicolaj Bertel Riber (A), som er formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget og politisk ansvarlig for området, har derfor svært ved at kommentere på lønforhandlinger. Han mener heller ikke, at det er hans opgave. »Jeg synes ikke, at jeg som politiker skal udtale mig om overenskomstmæssige ting. Det er noget, der foregår mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Og jeg kan og vil ikke pege på, hvor fejlen ligger henne,« siger han. Men når I som politikere indgår budgetaftaler, har I vel også ansvar for at sørge for, at der tages højde for de overenskomstmæssige lønstigninger, man kan forvente på de forskellige områder? »Jo. Men vi sidder jo ikke og regner alt igennem i Excel-ark. Vi flytter rundt på de store blokke, og så har jeg tillid til og en forventning om, at det er regnet ind i budgetmaterialet,« lyder det fra Nicolaj Bertel Riber. Forventer en politisk sag Han forventer dog, at der bliver lagt en sag på hans bord til politisk beslutning, hvis de fem timer mere, der
Eksempler på sundhedsplejen i andre kommuner
På skoleområdet i tre tilfældigt udvalgte kommuner:
Sundhedsplejen i Allerød Kommune:
skal skæres, kommer til at gå ud over sundhedsplejens serviceniveau.
»Hvis man kommer hen til, at serviceniveauet skal ændre sig, skal der i min optik fremlægges en sag på det, og så er det op til os politikere at håndtere det. Mit udgangspunkt er, at det må vi finde en løsning på. Alt, som sundhedsplejen leverer, er forebyggende. Så spørgsmålet er, har man råd til at lade være?« siger udvalgsformanden og fortsætter:
»Jeg synes, at vi har en fremragende sundhedspleje i Dragør Kommune. Jeg har besøgt dem mange gange og har et godt indtryk af, at vi leverer en supergod sundhedspleje – både til de helt små børn, men også i tilbuddene ude i folkeskolerne.«
Må vende stemningen Han er derfor også meget ked af, at sundhedsplejerskerne føler sig til grin, uden at han dog vil gå ind i den konkrete sag og dialogen mellem forvaltning og medarbejdere. »Der er ikke nogen, der skal føle sådan i Dragør Kommune. Det må vi selvfølgelig arbejde på, at vi får vendt igen,« siger han.
– Individuelle sundhedssamtaler/undersøgelser med alle elever på 0., 1., 6. og 9. klassetrin + en lang række klasseforløb som pubertet i 4. klasse, mental sundhed i 5. klasse og seksualundervisning i 8. klasse.
Sundhedsplejen i Tårnby Kommune:
– Individuelle sundhedssamtaler med alle elever på 0., 6. og 8. klassetrin. - Derudover en lang række klasseforløb som pubertet i 4. og 5. klasse samt fysisk og mental sundhed i 3. klasse.
Sundhedsplejen i Brøndby Kommune:
– Individuelle samtaler og undersøgelser i 0., 2., 5. og 8. klasse.- Derudover gruppeforløb på 4., 6. og 7. klassetrin.
Forvaltning:
Vi forbereder politisk sag
I Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering fortæller chef Bibi Asklund, at de forstår medarbejdernes frustration, men de er forpligtet til at følge op på budgetoverskridelser og er nu ved at forberede en sag til politikerne.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering i Dragør Kommune forklarer over for Dragør Nyt, at de er i fuld gang med at finde ud af, hvordan overforbruget i sundhedsplejen er opstået, og i øvrigt fremlægge en sag for politikerne om, hvordan serviceniveauet i sundhedsplejen fremover skal ligge. Hun roser sundhedsple-
jerskernes arbejde og forstår deres frustration, men forklarer, at de som forvaltning har ansvaret for at sikre, at budgettet overholdes. Dragør Nyt har blandt andet stillet dem spørgsmålene: Hvorfor har man underskrevet lokale lønforhandlinger uden at have finansiering til det? Budgetterer man ikke efter, at der efter hver OK kan komme lønstigninger? Kan I forklare detaljerne i, hvorfor der er
behov for at spare 175.000 kroner? Hvordan vil I undgå, at dette går ud over den sundhedsfaglige pleje? Hvad vil I konkret gøre for at sikre et fortsat godt samarbejde med medarbejderne?
Bibi Asklund, chef for Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering, har sendt dette skriftlige svar: »Jeg er stolt af, at vi i Dragør Kommune har så fagligt dygtige og dedikerede medarbejdere i Sund-
SAMMENHOLD KULTUR
OG FRITIDSLIVET GIVER SAMMENHOLD
Vores foreninger, frivillige, kulturlivet skaber sammenhold og fællesskab. Dragør ville ikke være det samme uden vores ildsjæle. Mange aktiviteter er båret af ildsjæle, som vi skylder stor tak. Som konservativ værner vi om pligten til at tage fælles ansvar for både kulturen og fritidslivet.
Dragør har et rigt foreningsliv. Fra Konservative sender vi en stor tak for jeres indsats.
Vil du sammen med os være med til:
• At vi hylder det frivillige arbejde i alle foreninger og gør det attraktivt at være frivillig
• At udvikle Hollænderhallen i samarbejde med foreningerne, bl.a. med en kunstgræsbane 2
• At vi også giver plads til sportsgrene der ikke er organiseret i foreninger, men som kan dyrkes i naturen
• At vi udvikler Dragør Søbad til et aktivt sommerområde med fokus på ro og tryghed
• At vi forlænger bademolerne efter kystsikring
• At værne om vores badestrande og udearealer
• At vi støtter muligheden for genetablering af biografen gennem kommunalt tilskud til biografforeningen
• At vi støtter Amager Museum
• At vi støtter vores forskellige årlige traditioner der formidler kulturarven
• At vi styrker vores lokalarkiv så lokalhistorien prioriteres til fremtidige generationer
hedsplejen. De gør et stort og vigtigt stykke arbejde. Derfor er det også rigtig ærgerligt, at det har vist sig, at der er ubalance i økonomien. Vi har en forpligtelse til at rette op og til at iværksætte initiativer, der sikrer, at vi fremover overholder det tildelte budget. Vi er i fuld gang med både at afdække årsager til det opståede overforbrug og at forberede en sag til politikerne om fastsættelse af relevante serviceniveauer og faglige standarder i overensstemmelse med loven på området.«
»Vi har en løbende og åben dialog med sundhedsplejens leder og medarbejdere om situationen. Jeg kan godt forstå den frustration, der er opstået, og jeg tager den meget alvorligt. Vi vil gøre vores bedste for, at dialogen fortsætter konstruktivt, og at alle parter bliver hørt. Det er vigtigt for mig, at vi håndterer sagen ordentligt og efter vores interne retningslinjer og procedurer. Samtidig skal vi have blik for både medarbejdernes trivsel og den samlede opgave, vi har ansvaret for – nemlig at sikre en velfungerende sundhedspleje inden for de økonomiske rammer til gavn for kommunens børn og familier.«
Nicolaj Bertel Riber i kommunalbestyrelsen. Foto: Kirsten
Marie Juel Jensen
Centerchef for Sundhed, Pleje og Rehabilitering i Dragør Kommune, Bibi Asklund. Foto: Dragør Kommune
Developer
Kurt Christensen Projektchef
Sanne Christensen Pensionist
Direktør
Theis Guldbech Senior teknisk salgsspecialist
Carsten Lüth Category Manager
Lars Brix Bendtsen Konsulent
Mia Tang Chef for public affairs og kommunikation
Fagansvarlig
Chano Chrillesen Tekniker
Christian Hansen Biløber Mads Lustrup Afdelingsdirektør
Kenneth Gøtterup Borgmester
Martin Wood Pedersen Direktør
Sille Juhl Prang, miljø- og compliancechef i Københavns Lufthavn, på brandøvelsespladsen, som er udgangspunkt for PFAS-forureningen til U8.
Arkivfoto: Tim Panduro
Lufthavnens renseanlæg forsinkes
Anlæg skal rense PFOS-holdigt vand ved udløbet U8 ved Nordstranden, men lufthavnen og Tårnby Kommune arbejder på at få klarlagt kravene. Det forsinker udbuddet i et år.
Af Tim Panduro
Det bliver alligevel ikke i år, at Københavns Lufthavn etablerer et renseanlæg ved udløbet U8, der sender overfladevand fra lufthavnen ud i Øresund ved Dragør Nordstrand.
Planen med anlægget er, at det skal rense overfladevand fra den miljø- og helbredsskadelige flourforbindelse PFOS. Stoffet blev
brugt i brandslukningsskum i lufthavnen, og tæt på udløbet ligger lufthavnens brandøvelsesplads, der jævnligt blev dænget til med skummet, indtil lufthavnen stoppede med at bruge det, efter at stoffets miljørisiko blev kendt.
Forurenet vand i Øresund I foråret kunne Dragør Nyt fortælle, at anlægget skulle i
HELE DRAGØRS
udbud inden sommerferien 2025 og var forventet til at blive sat i drift i foråret. Men udbuddet bliver nu et års tid forsinket. Ifølge dagsordenen for et kommende møde i Dragør Kommunes Klima-, By- og Erhvervsudvalg forventes udbudsmaterialet først at være klar i forsommeren 2026. Sille Juhl Prang, der er chef for miljø og compliance
i Københavns Lufthavn, lader forstå, at det ikke er med lufthavnens gode vilje, at udbuddet er forsinket i et år.
Det skyldes problemer med at få klarlagt kravene til anlægget. »Vi ønsker naturligvis at få etableret renseanlægget ved U8 så hurtigt som muligt, og vores oprindelige forventning var, at det kunne sendes i udbud og sættes i
drift inden 2026. Imidlertid skal vi kende myndighedernes krav til anlægget, før vi kan sende det i udbud. Lige nu er vi i dialog med Tårnby Kommune for at få klarlagt disse krav, så vi kan stille de rette betingelser i udbudsmaterialet. På den måde sikrer vi, at vi ender med det bedste anlæg, der lever op til kommunens krav,« lyder budskabet fra miljøchefen.
BORGMESTERKANDIDAT
MED NICOLAJ I MIDTEN
- er socialdemokratiet klar til at tage endnu mere ansvar for Dragør. Vi mener at retningen for Dragør overordnet bør bygge på tre følgende linjer:
VELFÆRD
FØRST
Vi vil prioritere børn og ældre. Det skal være godt at bo i Dragør.
MILJØ & KLIMA
Vores beslutninger skal tage ansvar for fremtidens generationer.
Ingen yderligere kommentarer
Den tidligere ejer af Øresunds Allé 67 kritiserer i hårde vendinger Det Konservative Folkeparti, Venstre og Liste T for ikke at give dispensation. Ingen af partierne ønsker at gå ind i sagen.
Af Karen Dich
Tidligere i år blev der sat punktum i den ni år gamle sag om byggeriet på Øresunds Allé 67, da kommunalbestyrelsen gav sin advokat mandat til at indgå forlig på op mod syv millioner kroner. Dengang kaldte kommunaldirektøren det for en rigtig ærgerlig sag for alle parter, og borgmesteren udtalte til Dragør Nyt, at kommunen havde taget ved lære af de ting, der var sket. Men den tidligere ejer af den omstridte villa er stadig vred.
I sidste uge kunne Dragør Nyt bringe et debatindlæg, hvor Brita Sommer kritiserede kommunen for at formøble borgernes penge. Hun kritiserede konkret
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Liste T, der tilbage i 2017 stemte imod en dispensation af byggeriet, som forvaltningens, jurister og en ekstern advokat ellers havde indstillet til, at kommunalbestyrelsen vedtog.
Til gengæld vil hun gerne komme med en mere generel kommentar.
»Sagen på Øresunds Allé har jo haft et meget langt forløb. Nu er der afsagt dom i retten, og der er indgået et endeligt forlig. Så med henvisning til det indgåede forlig mellem kommunen og Brita Sommer kan jeg ikke kommentere hverken på sagen eller forliget i detaljer. Jeg kan kun beklage, at sagen har trukket ud så længe og har været en belastning for ejer og naboer. Det er vigtigt at understrege, at forliget sætter punktum for sagen, og at Dragør Kommune allerede har skærpet sin praksis og procedure i behandlingen af byggesager netop for at undgå lignende forløb fremover,« skriver hun. Heller ikke Peter Læssøe fra Liste T ønsker at kommentere på sagen og forløbet.
En ulykkelige sag Borgmester Kenneth Gøtterup betegner også historien som »en på alle måder ulykkelig sag, hvor der ikke er nogle vindere«.
Vil ikke kommentere sagen i detaljer Dengang i 2017 var de tre partier i kommunalbestyrelsen repræsenteret af Jerrik Walløe (C), Kenneth Gøtterup (C), Eik Dahl Bidstrup (V), Helle Barth (V), Ebbe Kyrø (T), Jens Passarge (T), Svend Mathiasen (T) og Peter Læssøe (T). Dragør Nyt har derfor spurgt den nuværende borgmester, Helle Barth og Peter Læssøe, hvordan de ser på sagen i dag, og om de fortryder deres stemme. Helle Barth kan ikke dele interne diskussioner i Venstre om denne eller andre politiske emner. Det skriver hun i en mail til Dragør Nyt.
SUND ØKONOMI
Skal sikre varig velfærd og udvikling af Dragør Kommune.
Socialdemokratiet er dybt optaget af hvordan vi udvikler og fremtidssikre vores lokale velfærdssamfund. Det tror vi først og fremmest sker ved brede aftaler og langsigtede løsninger henover midten - med hjertet til venstre.
I en mail til avisen skriver han desuden: »Sagen er ni år gammel, og der blev givet byggetilladelse til huset, som forvaltningen vurderede var et halvandet-planshus. Det blev underkendt i Planklagenævnet efter klager fra naboer, og der var herefter en stillingtagen til det videre forløb. Uanset hvilket beslutninger der ville være truffet, ville kommunen være i konflikt enten med ejeren af ejendommen eller naboerne, som kunne medføre et krav mod kommunen.«
Borgmesteren beklager I sit debatindlæg efterspørger Brita Sommer også en undskyldning fra kommunen.
»Dette indlæg var smidt i papirkurven, hvis Dragør Kommune ved sagens afslutning havde haft format til at beklage sagens forløb over for mig. Men det har de desværre ikke,« skriver hun.
Hun mødes med opbakning af Peter Læssøe fra Liste T. »Det er en ulykkelig sag for Brita Sommer. Jeg synes personlig, at kommunen burde give hende en undskyldning for en virkelig dårlig proces gennem hele byggesagen‚« lyder det i en mail fra byrådsmedlemmet. Fra borgmesterkontoret lyder der i hvert fald en beklagelse.
»Da der er tale om et forlig om erstatning, vil jeg ikke gå ind i, om sagen skulle være håndteret anderledes. Men sagen har medført en skærpet praksis og procedure i Dragør Kommunes byggesagsbehandling. Jeg kan kun beklage sagens forløb, der startede helt tilbage i 2016 og dermed har været genstand for behandlinger af tre forskellige kommunalbestyrelser,« skriver borgmesteren i en mail til Dragør Nyt.
Der har været problemer på badeanstalten.
Arkivfoto: Thomas Mose
Desuden havde udvalget besluttet, at der skal opsættes et trafiklys med inspiration fra Charlottenlund Fort, så man kan markere, når der er fuldt hus og en øget bemanding i højsæsonen.
Peter Læssøe fra Liste T udtrykte forståelse for, at gæster og personale har oplevet ubehagelige situationer.
»Men den politiske sag er kommet ud af proportioner, så vi er glade for, at pendulet svinger tilbage,« sagde han.
»Der findes også situationer i herreafdelingen. Der er gamle fodboldspillere, som kan lide at komme der, og der kan være lidt larm. Men der er en god forståelse på herresiden for, at det lever vi nok med,« tilføjede han.
slog, at man fastholder kønsopdeling, men på tidspunkter med stort pres skal der kun gives adgang til kvinder og mindre børn med sæsonkort. Derudover foreslog Liste T, at fælleszonen skulle være fra klokken 12 til 17 uden mulighed for at rykke den til tidligere. Lisbeth Dam Larsens ændringsforslag blev nedstemt – kun Moderaterne selv stemte for, mens Liste T undlod at stemme.
Dragør Søbad har givet anspændt stemning –men nu er et flertal
Det handler om, at folk skal respektere reglerne og ikke sætte sig uden for fællesskabet
blevet enige om løsningen
Mødet i kommunalbestyrelsen blev indledt med en undskyldning for anklager om småracisme – og endte med et hav af ændringsforslag, før en løsning på udfordringerne tegnede sig.
Af Tim Panduro
Det er ikke helt sædvanligt, at et punkt på et møde i kommunalbestyrelsen starter med en undskyldning. Men det blev indledningen på behandlingen af sagen om forholdene på Dragør Søbad torsdag aften, hvor Moderaternes Lisbeth Dam Larsen åbnede ballet på netop den måde – dog med visse forbehold: »Jeg vil begynde med at sige undskyld til den samlede kommunalbestyrelse over den måde, vi løser sagen på. Jeg har kaldt det skjult racisme, det beklager jeg rigtig meget, og det må I undskylde. Så har jeg tænkt, hvad kan vi så kalde det? Diskrimination af kvinder med tørklæde, men det må jeg heller ikke. Men det korte af det lange er, at vi har haft en badeanstalt i 100 år, hvor vi kvinder har haft et fristed. En del unge, tørklædeklædte kvinder har også brugt det som fristed, og der skal være plads til alle. Retningslinjerne med rygeforbud, ingen musik og stilleområder har gjort, at det som regel fungerer,« sagde hun blandt andet om sagen, der handler om, at der på specielt de travleste sommerdage har været sammenstød mellem
kvinder fra Dragør og gæster fra nabokommunerne.
Nogle af de udefrakommende har anden etnisk baggrund end dansk –og forsøgene på at løse problemer har udløst kritik fra Lisbeth Dam Larsen, der blandt andet har talt om »skjult racisme« i et interview med Radio IIII.
Handler om opførsel
Undskyldningen blev italesat af flere af kommunalbestyrelsens medlemmer på mødet, hvor sagens indhold også skulle behandles.
»Jeg er en af dem, det faldt meget for brystet at blive kaldt racist i morgenradioen. Det håber jeg aldrig sker igen, og det mener jeg alvorligt,« lød det fra socialdemokraten Nicolaj Bertel Riber.
»For os handler det om at tilgodese flest mulige borgere på flest mulige tidspunkter. Dragør Søbad er vores allesammens sted.«
Den konservative Trine Søe kommenterede også på sagen.
»Tak for undskyldningen. Det klædte dig meget, og den er godtaget,« lød det fra hende.
»Det handler ikke om tørklæder,
men om god, almindelig opførsel. Vi er kommet frem til en god løsning, der tilgodeser flest mulige mennesker, og det håber jeg, at borgerne vil tage godt imod,« sagde hun med henvisning til den beslutning fra Økonomiudvalget, der dannede grundlaget for debatten og beslutningerne torsdag aften.
Samme pris for alle Økonomiudvalget havde i forvejen afblæst en model, der var blevet vedtaget i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, hvor der var besluttet en prisdifferentiering, så folk med andre postnumre end 2791 skulle betale mere end dragørborgerne.
Det Konservative Folkeparti og Liste T stemte for i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget.
Men i en sjælden synkronsvømning skiftede de to lister mening og besluttede, at man skulle fastholde den samme pris. Det var altså den beslutning, der skulle tages stilling til i byrådssalen på rådhuset torsdag aften sammen med et par andre beslutninger, der skal regulere forholdene.
Herunder et af de helt store diskussionspunkter, nemlig en ændring, så personalet på travle dage ville kunne
ændre den kønsopdelte bademulighed
– der også åbner for nøgenbadning –til fællesbadning fra klokken 12, medmindre personalet skønner, at det skal være fra klokken 10.
Henrik Kjærsvold-Niclasen, Venstre
Det fik Henrik Kjærsvold-Niclasen fra Venstre til at svare.
»De festlige fodboldgutter siger ikke, hvordan vi andre skal opføre sig,« sagde han og fortsatte:
»Det handler om, at folk skal respektere reglerne og ikke sætte sig uden for fællesskabet.«
Sagen blev ledsaget af ændringsforslag fra Lisbeth Dam Larsen, der fore-
Sådan er reglerne fremover
Den politiske diskussion om forholdene på Dragør Søbad var både relativt langvarig og præget af mange ændringsforslag.
Med en enkelt undtagelse endte politikerne dog med at følge indstillingerne fra Økonomiudvalget, da sagen kom for i kommunalbestyrelsen.
Reglerne for Dragør Søbad bliver ifølge afstemningen sådan fremover:
• Der overgås fra kønsopdelt badning med mulighed for nøgenbadning og til fællesbadning fra klokken 12 på dage med ekstra pres i højsæsonen.
• Bemandingen fortsætter som hidtil, men med mulighed for at indkalde ekstra personale i spidsbelastningsperioder.
• Der opsættes et trafiklys, som kan markere, om der er fuldt hus i Søbadet.-
• Der kommer fotoforbud i kønsopdelte rum.
• Udgifterne findes inden for eget budget.
Samme skæbne fik et andet Moderaterne-forslag om, at der skal kunne tilkaldes ekstra bemanding efter behov, herunder en vagt, hvis der er konflikter eller regelbrud. Her undlod Liste T og Sydamagerlisten dog at stemme. Et tredje Moderaterne-forslag om, at personalet skulle have kurser i konflikthåndtering, fik støtte fra Liste T og Moderaterne, mens resten af kommunalbestyrelsen stemte imod. Forslaget fra Liste T om at fastholde fælleszonetiden fra klokken 12 til 17 blev vedtaget, og kun Moderaterne undlod at stemme. I det store hele endte vedtagelserne med at følge Økonomiudvalgets beslutninger – se også boksen her på siden.
Mona Juul: Kystsikringen går ikke hurtigt nok
Det Konservative Folkeparti var med i årets finanslov og har blandt andet sat fingeraftryk med flere penge til kystsikring – men der er behov for flere midler, mener partiformanden.
Det går ikke stærkt nok, når der kigges på kystsikring fra statens side i Storkøbenhavn.
Det mener Det Konservative Folkepartis formand, Mona Juul.
Som et led i en accelerationspakke af kystsikring i Danmark, som blev vedtaget af et bredt politisk flertal på Christiansborg i oktober, er der blandt andet sat penge af til miljøforundersøgelser af den storkøbenhavnske kystsikring.
De skal stå på frem til 2032 – og først derefter vil der blive sat skovle i jorden. »Det er for lidt, og det er for langsomt,« konstaterer Mona Juul om aftalen, som hendes parti selv er en del af. »Vi er kommet med tre udspil gennem tiden, vi har fået kystsikringen med på f inansloven i år med en mil-
liard kroner, og vi har fået fordoblet puljen til boligejeres mulighed for klimasikring. Det er ikke nok, men det er et vigtigt skridt,« siger hun.
Ikke nok til Dragør Blandt tiltagene er en fordobling af den
såkaldte kystpulje, som kommuner kan søge. Men den er stadig begrænset af, at kommuner maksimalt kan søge om 40 procents tilskud på udgifter op til 30 millioner kroner. I Dragør for ventes kystsikringen at løbe op i adskillige hundrede millioner kroner – så et
eventuelt puljetilskud vil ikke række langt, erkender Mona Juul.
»Det er ikke nok til Dragør, og der er behov for, at vi genbesøger den pulje,« siger hun og opfordrer til, at der tænkes ind i en national strategi for kystsikringen.
»Vi kan ikke overlade det til den enkelte borger og den enkelte kommune.« Præcis hvordan en finansieringsmodel skal skrues sammen i fremtiden, har hun endnu ikke et bud på. En ekspertgruppe er i gang med at kigge på
mulige finansieringsløsninger, og når den kommer med sine anbefalinger næste år, skal slaget stå. »Vi afventer resultatet, og så må vi komme med kvalificerede bud på, hvordan det skal håndteres,« siger hun.
Der blev budt på smagsprøver fra urtebedene til Mona Juul og Dragørs konservative borgmester, Kenneth Gøtterup. Foto: Tim Panduro
Konservativ formand kiggede på kål og spiselige blomster
Mona Juul besøgte torsdag Seerupgaard for at høre om Dragørs erhvervspolitik og tankerne bag gartneriet og Økoskabet.
Af Tim Panduro Menuen stod på mudret markvandring, da der torsdag formiddag var fornemt besøg på Seerupgaard på Fælledvej i Store Magleby.
Her kiggede Det Konservative Folkepartis landsformand, Mona Juul, forbi for at høre om Dragørs erhvervsstrategi og ikke mindst Seerupgaards indsats for at revitalisere gartnerifaget gennem blandt andet salgsstederne
Økoskabet, som drives fra den lokale gård.
Usædvanlige planter
Mona Juul var inviteret til Dragør af den lokale partiforening, og både borg-
mester og spidskandidat Kenneth Gøtterup, kommunalbestyrelsesmedlem og -kandidat Martin Wood og lokalformand Kurt Christensen var blandt dem, der troppede op i regnen. Mona Juul tog både imod smags-
prøver på krydderurter og spiselige blomster og spurgte interesseret ind til produktionen, da indehaverne af Seerupgaard, Marc og Neel Seerup Hansen, viste rundt mellem kålstokke og højbede med nyere og mere utra-
ditionelle urter og andre afgrøder på gartneriet.
»Det er spændende at se en virksomhed, der gør ting på sin egen måde. De kombinerer usædvanlige planter og nye smage til bordet med nye måder at distribuere på,« sagde Mona Juul efterfølgende, hvor hun også pegede på, at det lå i tråd med hendes partis politik. »Vi har selv foreslået øget fokus på økologi og at fjerne momsen på frugt og grønt.«
NU KAN DER BREVSTEMMES
HUSKER DU OGSÅ AT STEMME TIL REGIONSRÅDSVALGET?
VI ANBEFALER DIG AT STEMME PÅ AMAGERS KANDIDAT TIL DEN NYE REGION ØSTDANMARK
STEM PÅ BRIAN HØIER
Tim Panduro
»Kommunens egen bilpark skal være grønnere«
Mød Ole H. Hansen fra Socialdemokratiet, der har siddet i kommunalbestyrelsen i 12 år og ønsker en runde mere for at arbejde for en fleksibel skole og en stabil ældrepleje – samt for, at både flere privatbiler og kommunens maskinpark bliver elektrificeret, og at vi får flere ladepladser.
Her fortæller Ole H. Hansen, hvad han vil arbejde for, hvis han igen bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.
1. Økonomi
»Vi skal fortsætte med at være med til budgetforhandlingerne i et bredt samarbejde med de andre partier, som Social-
Om Ole H Hansen
Alder: 61 år.
Uddannelse og job: Specialarbejder i Dragør Kommune, vej- og gartnerafdelingen.
Familie: Gift med Susanne R. Feldstein på 21. år med to døtre, to svigersønner og fire dejlige børnebørn.
Fritidsinteresser: Holder gæs i Gåserepublikken, har heste og en enkelt travhest, som har min store interesse. Nyder også at gå på jagt med hunden.
Erfaring fra kommunalbestyrelsen i Dragør: Har siddet i kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet i Dragør i de sidste 12 år – det vil sige i tre valgperioder.
demokratiet altid har været garant for – for at sikre Dragør en sund og stærk økonomi.«
2. Kystsikring
»Jeg vil arbejde for at få den bedste løsning for Dragør, som vi allerede er rigtig godt i gang med.«
3. Ældrepleje
»Jeg vil arbejde for en stabil og sikker ældrepleje. En ældrepleje fyldt med nærvær, respekt, omsorg og selvbestemmelse.«
4. Folkeskolen
»Jeg ønsker fortsat, at alle elever i Dragør møder en fleksibel skole, hvor der eksperimenteres og undersøges. Hvor der veksles mellem faglig fordybelse og temaperioder, og hvor Friluftsskolen fortsat prioriteres. Kort sagt en skole, hvor eleverne trives, uddannes og dannes i et højt fagligt og trygt miljø.«
5. Daginstitutioner
»Socialdemokratiet arbejder på at tiltrække og fastholde flere dygtige pædagoger. Vi skal derfor fortsat tilbyde videreuddannelse af alle vores dygtige og engagerede medarbejdere og finde muligheder for at støtte dem økonomisk, så vi kan skabe en god og tryg hverdag for børn og unge.«
»Vi skal handle lokalt, ikke symbolsk«
Mød Thomas Olsen, der stiller op for Venstre til kommunalvalget og blandt andet vil arbejde for mindre skærm og mere fællesskab, ligesom han mener, vi skal handle lokalt, ikke symbolsk, hvis vi skal gøre noget for klimaet.
Her fortæller Thomas Olsen, hvad han vil arbejde for, hvis han bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen.
1. Økonomi og budgetter
»Dragør skal fortsat have en sund og ansvarlig økonomi, hvor borgernes skattekroner bruges klogt. Jeg vil arbejde for effektiv drift, færre regler og mere åbenhed, så vi kan frigøre midler til kernevelfærd – uden skattestigninger.«
Om Thomas Olsen
Alder: 55 år
Uddannelse og job: Uddannet Cand Scient. og arbejder som Offshore tilsynsførende.
Familie: Gift og er far til 5 børn
Fritidsinteresser: Friluftsliv, jagt og fiskeri
Politisk erfaring: Suppleant i bestyrelsen for Venstre i Dragør.
2. Kystsikring »Jeg vil sikre en langsigtet og helhedsorienteret kystsikringsplan, hvor staten tager medansvar, og løsningerne beskytter både hjem, natur og bymiljø. Kystsikringen skal ske med borgerinddragelse, faglighed og respekt for Dragørs kulturmiljø.«
3. Ældrepleje
»Ældre i Dragør skal mødes med valgfrihed, værdighed og nærvær. Jeg støtter etableringen af et friplejehjem som supplement til Enggården og vil arbejde for fast personale, helhedspleje og mindre bureaukrati i hjemmeplejen.«
4. Folkeskoler »Jeg vil sikre to voksne i dansk- og matematiktimer i indskolingen og en skole, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd. Skærmforbrug skal ned, fællesskab op – og lærerne skal have tid til at undervise, ikke dokumentere.«
5. Daginstitutioner »Børn skal mødes af nærvær og leg i trygge rammer. Jeg vil arbejde for gode normeringer, stærk faglighed og valgfrihed mellem kommunale og selvejende institutioner samt en senere skolestart i august for mere ro og tryghed. Og jeg ønsker også
Ole H. Hansen er kandidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget i Dragør. Foto: Susanne Feldstein
6. Klima og natur
»Jeg vil være med til at sikre, at kommunen aktivt medvirker til at sikre, at der er tilstrækkeligt med el-ladepladser i kommunen – til gavn for borgerne og klimaet. Kommunens egen bilpark skal være grønnere. Alle nye personbiler skal indkøbes som elbiler. Også kommunens øvrige maskinpark skal elektrificeres om muligt.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Det er vigtigt for Socialdemokratiet både at anbefale og understøtte erhvervslivets muligheder for at tage et socialt ansvar. Det kan for eksempel ske i form af fleksjob, men også ved at oprette fritidsjob til unge. Desuden bør der etableres flere lærlinge- og elevpladser lokalt.«
8. Fritidslivet
»Vi vil arbejde på at skaffe større muligheder for unge, så
at afprøve en frivillig og lokalt forankret madordning i Sølyst, hvor der er mulighed for at etablere køkkenfaciliteter.«
6. Klima og natur
»Jeg vil kæmpe for en grøn omstilling med sund fornuft –fokus på kystsikring, grøn transport og biodiversitet. Vi skal handle lokalt, ikke symbolsk, og skabe grønne løsninger borgerne kan mærke i hverdagen.«
7. Butikker og erhvervsliv »Dragør skal være en erhvervsvenlig kommune, hvor det er let at starte og drive virksomhed. Jeg vil arbejde for hurtigere sagsbehandling, afskaffelse af dækningsafgiften og en levende havn, hvor erhverv, kultur og liv mødes.«
8. Fritidslivet
»Jeg vil støtte foreninger, idræt og fællesskaber gennem bedre faciliteter og en ny fællesskabspulje til lokale initiativer. Fritidslivet skal være for alle – børn, unge og ældre – og skabe sammenhæng i lokalsamfundet. Jeg vil støtte et aktivt foreningsliv for jagt og fiskeri i Dragør kommune.«
9. Kulturlivet
»Et nyt moderne bibliotek skal være Dragørs kulturfyrtårn
– et sted for viden, debat og samvær på tværs af generationer. Jeg vil styrke kultur- og musiklivet og gøre det lettere at afholde lokale events og festivaler.«
10. Ungdomslivet »Jeg vil skabe flere muligheder for unge – både i fritiden og i
de kan mødes til relevante aktiviteter – gerne i samarbejde med UngDragør. Alle borgere skal have mulighed for livslang læring uanset økonomisk formåen. Vi vil arbejde for at udvide ordningen med aktivitetstilskud til pensionister, så det også ydes til arbejdsledige.«
9. Kulturlivet »Med vores kulturpolitik vil vi gerne støtte nye tiltag, og vi vil være åbne for at tænke nyt, så vi kan være fælles om at udvikle kulturlivet i Dragør. Samtidig skal vi stadig bakke op om alle de frivillige, der yder en kæmpe indsat i alle vores foreninger, for at de kan fungere i dagligdagen.«
10. Ungdomslivet »Jeg tænker, at det er de unge bedst til at svare på. Et stærkt ungeråd kunne være en god mulighed for dialog med os politikere.«
11. Boligudbuddet i Dragør »Vi vil give mulighed for modernisering og udvikling ved fortætning i eksisterende boligkvarterer og ved nybyggeri i randområderne. Der skal etableres et seniorboligfællesskab. Vi skal tillade opdeling af eksisterende parcelhusgrunde – gerne ned til 500 kvadratmeter – da der er behov for mindre boliger.«
12. De mest sårbare i samfundet
»Når og hvis man har brug for hjælp, råd og vejledning, skal vi som kommune være klar til at yde hjælpen, når den efterspørges. Vi skal derfor sikre, at borgerne kender til kommunens tilbud samt de supplerende tilbud, der er mulighed for, gennem det forpligtende samarbejde med Tårnby Kommune.«
demokratiet. Det betyder ungdomsråd, ungerum på skolerne, Headspace-rådgivning og støtte til en alkoholfri ungdomskultur med fællesskab og trivsel i centrum.«
11.Boligudbuddet
»Dragør skal have flere passende boliger til både unge familier og ældre, der vil blive i kommunen. Jeg støtter flere senioregnede boliger og en balanceret boligudvikling, der bevarer Dragørs særlige identitet.«
12. De mest sårbare i samfundet »Jeg vil sikre, at ingen i Dragør står alene – uanset om det handler om handicap, mistrivsel eller ensomhed. Vi skal have tidlig indsats, respektfuld sagsbehandling og støtte til civilsamfundets sociale fællesskaber.«
Thomas Olsen stiller op for Venstre ved kommunalvalget i Dragør Privatfoto.
Mere liv i Dragør – kultur, fællesskab og bevægelse for alle
Et levende lokalsamfund kræver mere end mursten – det kræver mennesker, mødesteder og muligheder. Som kandidat for Venstre i Dragør kæmper jeg for et Dragør, hvor kultur, idræt og frivillighed går hånd i hånd
Et nyt moderne folkebibliotek – Dragørs kulturfyrtårn
Vi skal skabe et nyt og tidssvarende & tilgængeligt bibliotek som samlingssted for alle generationer – et sted hvor viden, fællesskab og kultur mødes, og hvor man både kan finde ro til fordybelse og rum til debat, læring og oplevelser. Et bibliotek placeret tæt på livet – f.eks. ved havnen – med gode parkeringsforhold og plads til både børn, unge og ældre.
Styrk idrætten og de frivillige fællesskaber
Dragør skal have stærke rammer for foreningsliv og idræt. Vi skal støtte vores ildsjæle og frivillige, skabe gode faciliteter og sikre, at det er nemt at starte nye initiativer fx ved oprettelse af en fællesskabspulje. Samtidig skal vi udvikle nye bevægelsesformer, der samler flere borgere – unge som ældre – fx gennem »Gå-bold«, hvor motion og fællesskab går hånd i hånd. Idræt og fællesskab er ikke kun sundhed – det er sammenhængskraft.
Frivillighed med frihed – ikke bureaukrati
Frivillige kræver tillid, ikke papirarbejde. Jeg vil arbejde for en kommune, der møder foreninger og engagerede borgere med et »Hvordan kan vi hjælpe?« – ikke et »Derfor må du ikke«.
Kultur og fællesskab binder Dragør sammen
Når vi investerer i kultur, idræt og frivillighed, investerer vi i Dragørs sjæl. Vi skaber liv, stolthed og fællesskab på tværs af generationer.
Politisk reklame betalt af Venstre i Dragør. Læs mere
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Af Kirsten Marie Juel Jensen
»Vores
ældre skal have mulighed for at vælge den plejeform, der passer bedst til dem«
Mød Helle Barth, der stiller op for Venstre til KV25. Hun vil blandt andet arbejde for et friplejehjem, et nyt bibliotek som kulturfyrtårn på havnen – samt for, at vi alle tager ansvar for hinanden.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Her fortæller Helle Barth om, hvad hun vil arbejde for, hvis hun bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen i Dragør igen.
1. Økonomi
»Jeg går til valg på en økonomisk ansvarlig linje, hvor borgernes skattekroner bruges med respekt – og altid med fokus på kernevelfærden. Efter mange år i kommunalpolitik ved jeg, at en sund økonomi ikke handler om at bruge flere penge, men om at bruge dem bedre. Vi skal holde skatten i ro, prioritere børn, ældre og trivsel – og samtidig skabe råderum til at udvikle Dragør. Jeg tror på, at stabil styring og åbenhed i budgetterne giver tillid – og frihed til at investere i det, der virkelig betyder noget for vores fællesskab.«
2. Kystsikring
»Jeg vil arbejde for en kystsikring, der både beskytter vores hjem, natur og kulturarv – og som bygger på faglighed, dialog og sund fornuft. Kystsikringen skal være en fælles opgave, hvor staten tager medansvar, for det handler ikke kun om Dragør, men om hele hovedstadsområdet. For mig er det vigtigt, at vi finder løsninger, der holder i generationer – og ikke bare til næste valgperiode. Dragør skal sikres mod stormflod og stigende vandstand, men på en måde, der bevarer det unikke miljø, som gør vores by helt særlig.«
3. Ældrepleje
»Ældrepleje skal bygge på frihed, nærvær og respekt. Jeg vil arbejde for, at vores ældre får mulighed for at vælge den plejeform, der passer bedst til dem – og at vi får mere tid til omsorg frem for papirarbejde. Vi skal skabe faste, trygge teams i hjemmeplejen, så borgerne møder kendte ansigter, og vi skal tænke nyt med et friplejehjem som supplement til det kommunale tilbud. For mig handler det om værdighed – om at ældre i Dragør skal kunne leve, ikke bare overleve, med den omsorg og tryghed, de fortjener.«
4. Folkeskoler »Jeg vil styrke folkeskolen i Dragør, så faglighed og trivsel går hånd i hånd. Alle børn skal have de bedste forudsætninger fra starten. Derfor vil jeg arbejde for to voksne i dansk- og matematiktimerne i indskolingen, så der er ro, nærvær og tid til det enkelte barn. Vi skal have skoler med høje ambitioner, dygtige lærere og plads til både fællesskab og forskellighed. Dragørs folkeskoler skal være det naturlige førstevalg – fordi de giver børn både viden, selvtillid og lyst til at lære hele livet.«
5. Daginstitutioner
»Vores daginstitutioner skal give børn en tryg og god start på livet. Jeg vil arbejde for høj faglighed, nærvær og tid til det enkelte barn – for kvalitet starter med mennesker. Vi skal have gode normeringer og tillid til pædagogernes faglighed, så hvert barn bliver set og mødt dér, hvor det er. Samtidig skal forældre have reel valgfrihed mellem kommunale og selvejende tilbud. En god hverdag i daginstitutionerne er fundamentet for trivsel, læring og et godt børneliv i Dragør.«
6. Klima og natur »Jeg har i mange år arbejdet for klima, biodiversitet og naturbeskyttelse – fordi vi har et fælles ansvar for at passe på det Dragør, vi holder af. Som initiativtager til den bi-venlige mark i Søvang har jeg set, hvor meget små, lokale projekter kan betyde, når de får lov at blomstre – bogstaveligt talt. Jeg vil arbejde for, at Dragør fører en grøn politik med sund fornuft, hvor vi beskytter naturen, styrker biodiversiteten og samtidig tager ansvar for klimasikring og bæredygtig udvikling. Klimaindsats skal ikke være symbolpolitik – den skal kunne mærkes i hverdagen.«
7. Butikker og erhvervsliv »Som formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget arbejder jeg for et levende erhvervsliv og en by med butikker,
»Jeg vil arbejde for at få etableret et kulturhus i Dragør«
Mød John Larsen, der stiller op for Dansk Folkeparti ved KV25. Han vil blandt andet arbejde for et kulturhus i Dragør og flere almene boliger.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
John Larsen stiller op for Dansk Folkeparti til kommunalvalget i Dragør, og her fortæller han, hvad han vil arbejde for inden for 12 forskellige områder:
1. Økonomi
»Økonomi og budgetter er på et rimelig niveau, mener jeg. Men de indtægter, der kommer ind fra havneafgift og fra gæstesejlere, burde gå til forbedring af havnen.«
2. Kystsikring
»Digerne er nødvendige. Den nødvendige højde må eksperter tage stilling til.«
3. Ældrepleje
»Forbedring af ældrepleje generelt.«
4. Folkeskoler
»Jeg vil arbejde for, at skolerne får bevilget flere midler.«
5. Daginstitutioner
»Så længe det går godt med vores daginstitutioner, skal der ikke ændres ved det. Men man må selvfølgelig rette ind efter behov.«
Om John Larsen
Alder: 73 år
Uddannelse og job: Udlært smed og har arbejdet som servicetekniker og driftsleder
Familie: Gift og har børn, plejebarn og børnebørn
Fritidsinteresse: Rejser, sejlads, teater, bowling, medlem af Dansk Folkeparti, næstformand i DF’s lokalforening København, Frederiksberg og Amager
Politisk erfaring: Stiller op for første gang, men har altid haft almen interesse for kommunalpolitik
Kandidatrunden
I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuelt input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt.
Tidligere i år har vi præsenteret alle spidskandidaterne ved årets valg, og frem mod valget fortsætter vi med kandidatrunden, hvor du kan møde en lang række af de andre kandidater, der også stiller op til KV25.
Vi har bedt dem om at komme ind på, hvad de vil arbejde på inden for 12 konkrete områder som blandt andet skoler, erhvervsliv, ældrepleje og kultur.
der summer af liv. Dragør skal være en erhvervsvenlig kommune, hvor det er nemt og attraktivt at drive virksomhed – med hurtig sagsbehandling, mindre bureaukrati og gode lokale rammer. Vi skal skabe bedre vilkår for detailhandlen og understøtte udviklingen på havnen og i bymidten med respekt for Dragørs særlige kulturmiljø. Jeg tror på samarbejde og dialog frem for kontrol – og på, at vi kan forene erhvervsudvikling med grøn omstilling, så vækst og bæredygtighed går hånd i hånd.«
8. Fritidslivet
»Fritidslivet og de mange frivillige er rygraden i Dragør Jeg vil arbejde for, at kommunen støtter og værdsætter det engagement, som hver dag skaber fællesskab, glæde og sammenhængskraft. Vi skal sikre gode faciliteter til idræt, kultur og foreningsliv – og gøre det nemt at starte nye initiativer uden tungt bureaukrati. De frivillige skal mødes med tillid og opbakning, ikke kontrol. For mig handler det om at give plads til ildsjælene – for når vi investerer i fællesskaber, investerer vi i Dragørs fremtid.«
9. Kulturlivet
»Jeg vil arbejde for et stærkt og levende kulturliv, der samler Dragør på tværs af generationer. Kultur skaber fællesskab, identitet og stolthed – og det skal vi værne om. Det kræver gode rammer, fleksible lokaler og en kommune, der siger ‘ja’ til engagement. Et nyt moderne bibliotek på havnen som kulturfyrtårn er en vigtig del af det, men vi skal også styrke samarbejdet meget mere mellem foreninger, frivillige og erhvervsliv, så kulturen får flere ben at stå på.«
10. Ungdomslivet
»Jeg vil arbejde for et stærkt og trygt ungdomsliv i Dragør, hvor unge har mulighed for at deltage, engagere sig og trives.
Om Helle Barth
Alder: 62 år.
Uddannelse og job: Master i biblioteks- og informationsvidenskab. Leder af Dragør Lokalarkiv.
Familie: Gift og har to voksne børn og to børnebørn.
Fritidsinteresser: Natur, kunst og litteratur.
Politisk erfaring: Har været valgt til kommunalbestyrelsen siden 2013 for Venstre i Dragør
Vores unge skal have flere steder at mødes – både i foreningslivet, i kulturen og i hverdagen. Jeg støtter initiativer som Headspace og ungerum på skolerne, så de får en reel stemme i lokalpolitikken og oplever, at de kan gøre en forskel. Jeg er bekymret over den stigende mistrivsel og ensomhed. Det handler om at give de unge tillid, ansvar og muligheder – så de får lyst til at blive en aktiv del af Dragørs fremtid.«
11. Boligudbuddet
»Jeg vil arbejde for en boligpolitik, der udvikler Dragør med respekt for vores særlige bymiljø og de meget begrænsede muligheder for nybyggeri. Vi har kun få byggegrunde tilbage, og derfor skal vi bruge dem klogt, og eksisterende byggeri og byområder skal udvikles bæredygtigt og med blik for klima og arkitektur. Dragør skal bevare sin sjæl – samtidig med at vi skaber plads til næste generation.«
12. De mest sårbare i samfundet
»Mit menneskesyn bygger på, at vi har et ansvar for hinanden – og at alle har ret til trivsel og livskvalitet. Jeg vil arbejde for, at de svageste i vores samfund får den støtte, de har brug for, og bliver mødt med respekt og værdighed. Hjælpen skal være helhedsorienteret, enkel og menneskelig – ikke drukne i regler og systemer. Vi skal turde tage ansvar og sætte tidligt ind, så ingen falder igennem. For mig handler social ansvarlighed ikke kun om at yde støtte, men om at give mennesker mulighed for at leve et godt liv med selvstændighed, tryghed og mening.«
6. Klima og natur »Dragør skal bevare den smule natur, der er tilbage.«
7. Butikker og erhvervsliv »Jeg ser gerne, at der kommer flere erhvervsdrivende til Dragør i henhold til lokalplanen.«
8. Fritidslivet
»Jeg mener, at der er et stort udbud af fritidsaktiviteter.«
9. Kulturlivet »Jeg vil arbejde for at få etableret et kulturhus i Dragør.«
10. Ungdomslivet »Vi mangler en ungdomsklub for de lidt ældre teenagere.«
11. Boligudbuddet i Dragør »Jeg vil arbejde for at få flere almennyttige boliger i Dragør.«
12. De mest sårbare i samfundet »De svage borgere i kommunen må man selvfølgelig holde fokus på.«
Helle Barth stiller igen op for Venstre til kommunalvalget i Dragør. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
John Larsen stiller op for Dansk Folkeparti til KV25 i Dragør. Foto: Thomas Mose
Sanne Rossen Annette Nyvang
Ann Harnek
Valgdebat om ældre: Det lærte vi
Da kandidater fra 11 ud af 12 partier, som stiller op til kommunalvalget i Dragør, diskuterede et værdigt ældreliv i Dragør ved Dragør Nyts valgdebat den 29. oktober, var tonen skærpet. Sandsynligvis fordi vi nærmer os valget den 18. november med hastige skridt, men også fordi Enggården var et af aftenens hovedtemaer.
Stemningen blandt tilhørerne var i øvrigt også skærpet. Der var mange spørgsmål til politikerne i den fyldte aula på Dragør Skole, og med jævne mellemrum kom der klapsalver, høje suk og endda tilråb. Borgerne krævede klare svar og konkrete løsninger – ikke uldne formuleringer og skyldkastning. Det gav de højlydt udtryk for.
Her i avisen bringer vi et uddrag af, hvad alle partierne udtalte om henholdsvis hjemmepleje, seniorbofællesskaber og Enggården. Hvor meget der er konkret, og hvor meget der er det modsatte, er dermed op til læserne at vurdere.
Valg 2025 – Dragør Nyt
Husk, at du på Dragør Nyts hjemmeside kan følge valgkampen tæt og hele tiden blive klogere på, hvor du skal sætte dit kryds til kommunalvalget den 18. november.
Men hvad var der mest uenighed om, og hvad var der mest enighed om? Det giver vi fem forskellige bud på her. Det kan nemlig give et fingerpeg om, hvad der kan komme på bordet i en kommende konstitueringsaftale, når de sidste valgkrydser er sat, og en ny kommunalbestyrelse skal dannes. Fem synspunkter på ældreområdet, der er mest uenighed om:
Skal der være flest almennyttige seniorbofællesskaber, eller skal der satses på flere private ejer- og lejeboligprojekter?
Skal problemerne på Enggården løses ved at give ledelse og medarbejdere ro til at gennemføre genopretningsplanen, eller er det på tide at tale om Enggården som selvejende institution eller lokalplejehjem?
Er det vigtigst at løse aktuelle problemer med tidstyranni, mindre tid til den enkelte borger og pressede medarbejdere, eller skal fokus ligge på at løse de store rekrutteringsproblemer i sundhedssektoren?
Er der behov for flere penge på ældreområdet, eller handler det bare om at prioritere ressourcerne bedre?
Skal vi stjæle social- og sundhedsassistenter fra de andre kommuner, eller skal vi samarbejde med dem om at tale uddannelserne op, så flere søger dem, og der bliver flere medarbejdere at vælge imellem?
Fem synspunkter på ældreområdet, der er mest enighed om:
Der skal oprettes seniorbofællesskaber i Dragør. Gerne flere forskellige typer og i flere forskellige størrelser og prislejer.
De medarbejdere, der arbejder i både hjemmeplejen og på Enggården, er engagerede og vil deres arbejde. Den forråelse, man har oplevet andre steder, ser man ikke i Dragør.
Der skal ske noget på Enggården, og problemerne ligger ikke hos medarbejderne og ledelsen på Enggården. Ældreloven indeholder mange gode ting, men det er et problem, at der ikke er bundet statslige penge i halen af den til implementering. Velfærdsteknologi bliver en del af løsningen på rekrutteringsproblemerne på ældreområdet. Det kræver tilvænning, men vil frigive flere kræfter til omsorgsopgaverne.
Politikere: Alt afhænger af, om Dragør kan få nok medarbejdere – og at de trives
Med stadig flere ældre i fremtiden – hvordan skal vi sikre ordentlig hjemmehjælp? Det får du her svar på fra kandidater fra 11 af de 12 forskellige partier, der stiller op til kommunalvalget i Dragør
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Hvordan sikrer vi allerbedst et værdigt ældreliv i Dragør Kommune? Det var hovedspørgsmålet ved den femte af de syv valgdebatter, Dragør Nyt afholder frem mod kommunalvalget den 18. november.
Mange borgere var heldigvis mødt op til valgdebatten, der blev afholdt på Dragør Skole onsdag aften den 29. oktober. Og endnu flere fulgte forhåbentlig med via livestream. Men her får du nogle af de mest centrale svar til spørgsmålet om, hvordan vi sikrer den bedste hjemmepleje i Dragør, fra 11 af de 12 partier, der stiller op til kommunalvalget, som var repræsenteret i debatten.
Venstre:
»Sygeplejen skal være kommunal, men private kan stå for andre opgaver«
Henrik Kjærsvold-Niclasen, spidskandidat for Venstre:
»Vi har en målsætning om, at vi skal have en hjemmepleje, som handler om tid, tillid og tryghed. Vi får flere ældre og problemer med at rekruttere medarbejdere. Vi skal fjerne minuttyranniet. Vi skal styrke sammenhængen i hjemmehjælpen. Vi skal heller ikke være bange for at bruge mere velfærdsteknologi for at frigive mere menneskehjælp.«
»Der er mange gode toner i ældrereformen, men der følger ingen penge med. Jeg har faktisk været i praktik og talt med medarbejdere i hjemmeplejen. De tilkendegav, at de synes, det fungerede godt i dagstid, men at der var udfordringer i aften- og natarbejdet. Så vi har udfordringer, vi skal agere på, men det er ikke det hele, der er ved at brænde sammen.«
»Ja, ledelsen skal rykke tættere på medarbejderne. Men samtidig mener jeg, vi skal se på, at sygeplejen fortsat skal ligge kommunalt, men at man skal se på private løsninger på nogle af de andre opgaver.«
Radikale Venstre:
»Jeg har stadig store forventninger til ældreloven«
Else Lykke Madsen, spidskandidat for
Radikale Venstre:
»Jeg synes, man glemmer at tænke nyt. Jeg satte min lid til ældreloven,
og jeg har stadig store forventninger til den. Jeg ved, mange i hjemmeplejen snart skal på kursus i den. Og så skal dem, der er ansat i hjemmeplejen, behandles ordentligt. Jeg kender nogen, der har sagt op eller er trætte – det gør det ikke nemmere at rekruttere. Jeg ser frem til teams, der skal sørge for helhedspleje, som også kommer til at omfatte pårørende og borgeren selv, der får selvbestemmelse. Civilsamfundet skal også byde ind.« »Det er en god idé, at medarbejdere og ledere lige nu sætter sig ned og taler om minuttyranni, og måske skal der penge med. Men fremover kommer der de her teams, og her kommer der også fysio- og ergoterapeuter ind. Det tror jeg også meget på.«
Anne Grønlund-listen:
»Kommunen har ikke kompetencer og ressourcer«
Anne Grønlund, spidskandidat for sin egen liste:
»Jeg har det som om, at hvis man er sårbar og udsat i Dragør Kommune, er det som at være passager på Titanic –som om jeg er skibets udkigsmand og den eneste, der i god tid ser isbjerget. Vi ved, hvordan det går med besætningen, da skibet sank. Spørgsmålet i Dragør Kommune er, om kaptajnen og officererne går af borde, eller bliver de med besætningen.« »Vi har ikke kompetencerne og ressourcerne som lille kommune til at tage vare på dem, der har det allerdårligst. Du skal lytte til dem, der arbejder der – ikke FOA.«
Det Konservative Folkeparti:
»Uddannelserne skal tales op, og vi skal være uddannelseskommune«
Kenneth Gøtterup, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti: »Jeg havde møde med ældreministeren og opfordrede hende til at gøre ældreområdet til et specialeområde. Vi skal tale uddannelserne op, så flere søger ind. Kommunalt skal vi se på, hvordan velfærdsteknologi kan løse noget, der kan give flere kræfter til kontakten til den ældre. Vi skal også til at se på flere privataktører. Rekrutteringsudfordringerne løser vi ikke alene, men vi skal løse det på tværs af kom-
munerne, så vi ikke skaber en konkurrencesituation.«
»Ældreloven kan løse noget. Men vi skal huske, at der er lagt nul kroner ud til implementering af ældreloven, så vi skal prioritere og tilrettelægge inden for de samme økonomiske rammer.«
»Vi kunne lægge x antal millioner ud og sige, vi vil have 50 nye medarbejdere. Men dem kan vi ikke finde. Som kommune leverer man lige nu både rengøring, indkøb og sygeplejefaglig ydelse. Jeg tror, hvis vi ikke får knækket rekrutteringskurven, at vi om ti år vil se, at kommunerne løser de sygeplejefaglige ydelser, mens borgerne må på det private marked for at købe hjælp til praktiske opgaver som rengøring og indkøb. Og det kan jeg sådan set godt se som en mulig løsning.«
»Vi skal have mere ledelse ud i marken med medarbejderne. For ældreloven gør, at de kommer meget mere under pres, fordi de skal tage stilling til den enkelte borgers behov. Så hvis vi skal støtte medarbejderne, skal vi have ledelsen langt mere ud i driften og på ruterne, end vi har i dag.«
»Vi skal udvikle os endnu mere som uddannelseskommune, så vi tilbyder sosu-hjælperne, at hvis de arbejder hos os, kan de videreuddanne sig til assistenter og nogle til sygeplejersker. Det, tror jeg, er en vej at gå for at gøre os mere attraktive som arbejdsplads.« SF:
»Der er penge. Det handler om prioritering«
Leif Nielsen, spidskandidat for Socialistisk Folkeparti:
»Vi skal sørge for, at ældreplejen er kommunal. Der er penge til det. Det handler om prioritering. Om vi investerer i og prioriterer mennesker frem for at prioritere en stor opsparing. Medarbejderne er der ikke, fordi man har skabt mistrivsel i systemet. Jeg giver ikke Kenneth skylden, men det kan ikke være rigtigt, at det går ned ad bakke. Og det med at privatisere køber jeg ikke.« »Jeg ved godt, at der er noget, der hedder serviceramme og anlægsramme, så vi kan ikke bare bruge løs. Men vi skal som minimum bruge servicerammen. Og hvis det var mig, der sad og prioriterede pengene, kunne jeg blandt andet finde en million kroner til ældreplejen
ved at droppe en undersøgelse af kommunesammenlægning på 700.000 og rengøring af indre by til 150.000 kroner. Det er et engangsbeløb, men det er da en start. Og vi skal hele tiden have det for øje, at pengene bruges på mennesker.«
Moderaterne:
»Vi skal lytte mere til medarbejdere og pårørende«
Lisbeth Dam Larsen, spidskandidat for Moderaterne:
»Vi har søde medarbejdere herude, men vi er ikke gode nok til at lytte til dem. Pårørende er vi heller ikke gode nok til at lytte til. Vi skal gå i dialog med medarbejderne. Hvordan kan vi gøre det bedre? Og så er der teknologiske muligheder for at lette arbejdet, for eksempel ved at lave ruteplanlægning med AI.«
»Vi skal flytte ansvaret fra en visitator til den enkelte medarbejder: Hvad har den enkelte ældre brug for i dag? Det er noget, ældreloven og de faste teams kan give. Det, tror jeg, kan løse meget og give større arbejdsglæde.«
»Uanset om det er kommunale eller private tilbud, så er der ikke mennesker nok. De medarbejdere, jeg har talt med, vil rigtig gerne gøre et godt stykke arbejde. De har bare rigtig travlt.«
Liberal Alliance:
»Man skal udnytte servicerammen bedre, end man gør i dag« Michael Thurau, spidskandidat for Liberal Alliance: »Ordentlighed og rimelighed er overskriften. Vi skal gøre hjemmeplejen mere fleksibel og lokal. Man skal rekruttere sosu’er lidt smartere. Og man skal udnytte servicerammen bedre, end man gør i dag. Teknologi kan også være en mulighed. Hvor smart det hele er, vil vise sig. Bedre samarbejde og ansvarsplacering i hjemmeplejeledelsen.«
»Det handler om prioritering af ydelser. Hvilke ydelser skal vi give? Og hvem kan selv betale for ydelser? Det er spørgsmål, vi kommer til at tage.«
Socialdemokratiet:
»Der kommer til at være mere velfærdsteknologi«
Nicolaj Bertel Riber, spidskandidat for Socialdemokratiet: »Vi skal revitalisere den partnerskabs-
Valgdebat: Et værdigt ældreliv
Dragør Nyt var vært ved endnu en valgdebat på Dragør Skole onsdag den 29. oktober klokken 17.00–20.30. Kandidater fra de partier, der stiller op ved kommunalvalget i Dragør, debatterede i to forskellige runder ud fra de tre hovedspørgsmål:
1. Med stadig flere ældre i fremtiden – hvordan skal vi sikre ordentlig hjemmehjælp?
2. Hvor skal de ældre bo efter børn og inden kirkegården?
3. Hvad har du lært af udfordringerne på Enggården?
Første runde: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liste T, Dansk Folkeparti, Moderaterne og Socialistisk Folkeparti.
Anden runde: Socialdemokratiet, Sydamagerlisten, Anne Grønlund, Liberal Alliance og Radikale Venstre.
Danmarkksdemokraterne havde meldt afbud til debatten.
Husk, at du kan gense hele valgdebatten – og Dragør Nyts tidligere valgdebatter – på www.dragørnyt.dk
aftale, vi lavede med FOA på Socialdemokratiets initiativ: Hvordan kan vi udvide samarbejdsaftalen og gøre det bedre? Vi skal også have modet til at sige, at alting kommer ikke til at være i morgen, som det var i går. Der kommer til at være mere velfærdsteknologi, man skal vænne sig til. Og vi skal samle hele ældreplejen – også visitation og ledelse i hjemmeplejen på Enggården.«
»Jeg vil gerne prøve at samle et flertal for at finde flere penge til mere uddannelse. Idéerne skal ikke komme fra politikerne, de skal komme fra FOA. For trivsel hos medarbejderne skal komme, så vi kan skabe tryghed hos borgerne ude i hjemmene.«
Sydamagerlisten: »Vi skal ikke hælde penge i et system, der ikke fungerer« Thomas Vibroe Wærling, kandidat for Sydamagerlisten:
»Alle ældre skal have ret til et værdigt liv i Dragør. Mange kan klare det selv. Men nogle har det mere elendigt end nogensinde. Der skal flere hænder til, flere cykler til og en leder, der cykler rundt og ser på virkeligheden, før de sætter medarbejdere til det. Der mangler kompetencer på rådhuset til at lede det her.«
»Vi skal ikke hælde flere penge ned i et system, der ikke fungerer. Jeg har ikke den store tiltro til, at man som stresset sundhedsassistent nu også selv skal til at visitere en borger, når man skal bade og pleje dem. Det kræver altså også ledelse.«
Liste T:
»Vi skal sætte fart i ældreloven«
Peter Læssøe, spidskandidat for Liste T: »Lederen af hjemmeplejen har sagt sit job op. Det har en del medarbejdere
også. Det er en kritisk situation, vi står i. Medarbejderne lider under tidstyranniet. Jeg og Liste T giver hovedansvaret for dette til borgmesteren. Ældreloven kan hjælpe. Start forfra. Og fokuser på trivsel til medarbejderne.« »Vi kan ikke stå og snakke om fremtiden og rekrutteringsproblemer. Vi står med et problem nu, hvor vi har medarbejdere, der ikke kan holde ud at være her. Det er det, vi er nødt til at forholde os til. Ældreloven gælder nu. Vi skal tæt på borgerne. Vi skal have tillid til medarbejderne. Vi skal kunne planlægge ruten på dagen alt efter borgernes form og behov. At vi ikke har ressourcerne til at give medarbejderne flere minutter, det passer ikke. Vi bruger ikke servicerammen i dag og har til gengæld et driftsoverskud. Kan man ikke bruge nogle af de penge på at implementere ældreloven?«
Dansk Folkeparti: »Vi skal behandle mennesker som mennesker«
Morten Dreyer, spidskandidat for Dansk Folkeparti: »Vi skal behandle mennesker, som om det var rigtige mennesker – uanset alder. Man har en tilbøjelighed til at sætte folk i båse. Man behandler ikke folk som individer. Det er ret trist. Idéen med hjemmehjælp er en konkret ting, der skal løses. Men man skal også være opmærksom på, hvordan trives den ældre. Hvis der kun er fem minutter, giver det en vis begrænsning.« »I 70’erne og 80’erne havde vi et plejehjem og en hjemmepleje, der gik rigtig godt. Men så skulle det centraliseres og styres fra rådhuset, og så begyndte det at gå rigtig dårligt. Tænk, hvis man tog en dialog mellem ledere og medarbejdere om, hvordan arbejdet kan planlægges bedre.«
Klingerne blev krydset om det værdige ældreliv i Dragør. Foto: Henrik Askø Stark
Kirsten Marie Juel Jensen
Der
Penge i kassen
Hvis Dragør Kommune skulle spare 10 millioner kroner – hvor vil du så finde de penge i det eksisterende budget?
Dragørs befolkning bliver ældre, og der bliver færre børn? Hvordan vil du reagere politisk på det?
Fra 2022 til 2025 har Dragør Kommune lagt over 50 millioner kroner i sin kassebeholdning. Er det en korrekt økonomisk prioritering?
Fredag den 7. november
Dragør Skoles store sal
17.00–18.30:
Sydamagerlisten · Venstre · Det Konservative Folkeparti · Liberal Alliance Socialistisk Folkeparti · Radikale Venstre
18.30-19.00: Mød politikerne – få selv en snak med kandidaterne
19.00–20.30:
Socialdemokratiet · Danmarksdemokraterne · Moderaterne · Liste T Anne Grønlund · Dansk Folkeparti
Husk også den store afslutningsdebat:
Søndag den 16. november – Hollænderhallen: Den store spidskandidatdebat
Du vælger naturligvis selv, om du overværer den ene eller begge debatrunder.
De indledende spørgsmål vil være de samme, men samtalerne vil selvfølgelig blive forskellige.
Dragør Nyt byder på en sandwich og en alkoholfri forfriskning.
Demokrati i børnehøjde på Dragør Bibliotek
Stemmeboksen er klar på Dragør Bibliotek, hvor børn kan sætte kryds ved deres yndlingsbørnebogsfigur.
Af Freja Bundvad
Frem til valgdagen den 18. november kan børn på Dragør Bibliotek prøve kræfter med demokratiet, når de inviteres til at deltage i deres helt eget børnevalg. Her får de yngste borgere mulighed for at afgive deres
stemme i et rigtigt valglokale – dog uden politiske kandidater på stemmesedlen. Kendte figurer stiller op Børnevalget er målrettet børn i alderen cirka 4 til 12 år, men både yngre og ældre børn er velkomne til at deltage.
Alle kandidater i børnevalget er fra børnebøger, som også kan lånes på biblioteket. Dermed kan et besøg i stemmeboksen nemt kombineres med hyggelig højtlæsning derhjemme. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Her er årets kandidater. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Koncert hylder lokal legende:
»Vi besøger
hans grav, når vi er i nærheden«
Koncert med John Mogensen JAM i Madhuset er udsolgt – bandet glæder sig til gensyn med byen, hvor entertaineren boede og ligger begravet.
Af Freja Bundvad
Fredag den 7. november klokken 20 afholder Madhuset på Kongevejen koncert med bandet John Mogensen
JAM. Billetterne er allerede udsolgt, og der venter en aften, hvor både musikken og mindet om en af byens tidligere borgere får plads. John Mogensen, der i mange år boede i Dragør og også afgik ved døden her, har sat tydelige spor i byens historie. Derfor er det ikke første gang,
Formålet er at give børn en forståelse for, hvad et valg går ud på, og hvordan det føles at tage stilling og afgive en stemme.
Til forskel fra almindelige valg stemmer børnene ikke på politikere, men på kendte figurer fra populære børnebøger. Hver kandidat har sit eget valgfoto og valgslogan – præcis som ved de voksnes valg.
Ved det seneste børnevalg i 2022 kunne børnene blandt andet stemme på Eddie fra bøgerne om Sallys far. Eddie vandt med sloganet »Ja til at bestemme selv« og slog dermed konkurrenter som Star Girl og Nomerne.
I år kan børn stemme på ti forskellige kandidater, herunder Hunden Ib, Lulu Lukøje og Møgmis. Hvem der ellers er på stemmesedlen, kan ses på biblioteket. Valg i børnehøjde
Børnesalen på Dragør Bibliotek er indrettet som valglokale. Her finder man både stemmeboks og stemmeurne, så børnene kan opleve hele valghandlingen. Det er muligt at tage forældre eller søskende med i stemmeboksen, hvis barnet ønsker det.
Børnevalget er en landsdækkende kampagne arrangeret af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker i hele landet.
I Dragør kan børn afgive deres stemme til og med den 18. november. Når stemmerne er talt op, bliver årets vinder offentliggjort.
Det sker ...
Onsdag den 5. november
Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.
Kl. 19 Kirkekoncert i Dragør Kirke Dragør Musik- og Kulturskole arrangerer musik i Dragør Kirke. Fri adgang.
Torsdag den 6. november
Kl. 17.15 Overrækkelse af erhvervspris i Framehouse, A. P. Møllers Allé 43B Venstre Dragør uddeler Erhvervsprisen 2025 med deltagelse af Europaminister Marie Bjerre. Fri adgang.
Fredag den 7. november
Kl. 15.15 Fredagscafé på Wiedergården Fredagscafé med orkester. Fri adgang.
Kl. 17 Valgmøde: Penge i kassen i aulaen på Dragør Skole Dragør Nyt inviterer til valgmøde med temaet »Penge i kassen« i den store sal på Dragør Skole. Alle er velkomne.
Kl. 19 Splash dance i Dragør Svømmehal Splash dance for børn mellem 9–15 år. Tilmelding nødvendig.
Kl. 20 John Mogensen Jam Madhuset, Kongevejen 21B John Mogensen Jam byder på koncert med små fortællinger imellem sangene. Entré.
Søndag den 9. november
John MogensenJ AM er et band fra Odense, der i en årrække har turneret i både Danmark og udlandet. I Danmark har de blandt andet optrådt på Jelling Festival, Horsens Ny Teater og ved et knallerttræf i Skagen. »Vi har optrådt fra Grønland til
Malaga, Tyskland og i hele Danmark – fra Skagen til Bornholm,« fortæller Martin Thor, trommeslager i bandet. Dragør har de også besøgt før, og ifølge Martin Thor glæder de sig til at vende tilbage: »Det er jo lidt specielt. Det er her, John Mogensen har haft sin gang og hverdag,« uddyber han.
Et personligt ritual ved Mogensens grav For bandet handler det ikke kun om at netop hans sange bliver spillet på denne egn – og for bandet bag koncerten har byen en særlig betydning. Band med geografisk spændvidde
Fuglemajestæt med visioner – og besøg fra teaterverdenen i vente
Flemming Aunel er ny fuglemajestæt i Dragør Borgerforening – og næste arrangement, der i dette sjældne tilfælde ikke falder på en mandag, men allerede er på søndag, byder på et længe ønsket gensyn med Jan Hertz.
Af Freja Bundvad
Der var både lokalhistorie og personlige fortællinger på programmet, da Dragør Borgerforening mandag den 20. oktober præsenterede årets nye fuglemajestæt, Flemming Aunel.
Aftenen markerede foreningens møde nummer 1.826, og formand Jørn S. Larsen bød velkommen – særligt til aftenens hovedperson.
Fra Sirgræsvej til Søvang
Flemming Aunel gav de fremmødte et indblik i sit livsforløb, fra barndommen
på Sirgræsvej i Kastrup til voksenlivet som familiefar og iværksætter. Med hjælp fra en billedpræsentation fortalte han blandt andet, hvordan interessen for en rød MG i ungdomsårene førte ham ind i it-branchen. Gennem årene har han haft en succesfuld karriere og blev på et tidspunkt bedst sælgende i Europa – en præstation, der gav grundlag for at starte sit eget firma.
Lokalt engagement og familieliv
Privatlivet fyldte også i præsentationen. Han mødte sin
hustru, Marianne Aunel, i Kastrup Kajakklub, og parret har i dag to voksne børn og fire børnebørn. De blev gift på Restaurant Prag –dengang drevet af Jørn S. Larsen.
Som borger i Dragør har Flemming Aunel været engageret i lokale forhold og spillede blandt andet en rolle i arbejdet med at få Fælledvej klassificeret som trafikfarlig – hvilket førte til etableringen af cykelstien mellem Søvang og Store Magleby. I sin nye rolle som fuglemajestæt ser han frem til at bidrage aktivt i foreningen. Blandt ambitionerne er en
Lager på 40 m2 i Dragør
markering af Borgerforeningens 120-års-jubilæum, at gøre tilmeldingssystemet til arrangementer mere tilgængeligt – og at genstarte foreningens biografaktiviteter.
Jan Hertz gæster Borgerforeningen
Søndag den 9. november kl. 14.00 får borgerforeningen besøg af skuespiller og tidligere teaterchef Jan Hertz. Han vil optræde med fortællinger fra sit liv på scenen og bag kulisserne. Arrangementet er gratis for medlemmer og kræver blot tilmelding via foreningens hjemmeside.
musikken. Når de har været i nærheden af Dragør i forbindelse med koncerter, har de gjort det til en vane at besøge John Mogensens grav i Store Magleby.
»Vi har ofte besøgt ham på kirkegården, når vi har spillet i nærheden, og sagt tusind tak for de sange, han har lavet, og som stadig holder den dag i dag,« siger Martin Thor.
Gode
Bandmedlemmerne i John Mogensen JAM har gjort det til en vane at besøge John Mogensens grav, når de er i nærheden. Foto: Privat
Duruflés Requiem Med Københavns Kantatekor
den 9. november kl. 15.00
Kl. 14 Foredrag med Jan Hertz i Dragør Borgerforening Jan Hertz holder foredrag om sit liv. Kun for medlemmer – tilmelding nødvendig.
Kl. 14 Repair Café i Dragørs Aktivitetshus Få repareret dine defekte ting. Alle er velkomne.
Kl. 20 Orgelindvielse IV i Store Magleby Kirke Københavns Kantatekor opfører Maurice Duruflés Requiem samt Prélude et fugue sur le nom d’Alain. Entré.
Mandag den 10. november
Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.
Kl. 16 Sådan får du dit første fritidsjob Workshop på Store Magleby Skole UngDragør arrangerer workshop for unge, der vil lære at skrive ansøgning, gå til jobsamtale og søge fritidsjob. Tilmelding nødvendig.
Onsdag den 12. november
Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.
Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.
Kl. 18 Menighedsrådsmøde i Store Magleby Kirke
Der er menighedsrådsmøde i Store Magleby Kirkes Graverbolig. Alle er velkomne.
Lørdag den 15. november
Kl. 12 Julemarked på Amagermuseet Amagermuseets traditionsrige julemarked slår dørene op for en tidsrejse tilbage til den gode og hyggelige jul, som den blev fejret i gamle dage. Julemarkedet fortsætter om søndagen den 16. november. Entré.
Kl. 12 Juleudstilling på Amagermuseet På den gamle museumsgård emmer der af historisk julenostalgi. Du kan opleve juleskikke, som du kender fra barndommens jul, men også glemte skikke, der er forsvundet i takt med tiden. Juleudstillingen fortsætter onsdag til søndag til den 21. december. Entré.
Kl. 20 Musikforedrag: »Rør ved mig« Madhuset, Kongevejen 21B Lecia fortæller om sit liv på den danske musikscene. Entré.
Store Magleby Kirke
Længe ventet rejsegilde for Ravnens bådehus
Onsdag var der rejsegilde for det kommende bådehus, der i fremtiden skal yde permanent ly til den gamle lodsbåd Ravnen.
Grillen var tændt, og kassen med kolde øl var fundet frem på Dragør Havn, da der onsdag den 29. oktober blev holdt rejsegilde for det nye bådehus til den historiske lodsbåd Ravnen.
Efter flere års frivilligt arbejde med restaureringen af den gamle lodsbåd markerer rejsegildet begyndelsen på næste fase: at give båden et permanent hus, hvor den kan beskyttes mod vind og vejr. Skipper med glimt i øjet
Det var Torben Marcussen fra Ravnenlauget, der holdt tale på vegne af lauget. Med et glimt i øjet iførte han sig en hat med teksten »skipper« og mindede forsamlingen om, at det traditionelt er skipperen, der taler ved den slags lejligheder.
Han fortalte, hvordan projektet begyndte tilbage i 2018, da en gruppe frivillige gik i gang med at restaurere Ravnen – en lodsbåd fra 1880, der i årevis havde været dækket af presenning.
»Da initiativet til at restaurere den gamle
Der var pyntet op med maritime fest- og signalflag. Foto: Freja Bundvad
Torben Marcussen fra Ravnenlauget holdt tale fra den gamle lodsbåd. Foto: Freja Bundvad
lodsbåd blev taget, var der lidt ballade – for måtte man det? Er Ravnen fredet eller ej?« sagde Torben Marcussen. Det viste sig, at båden ikke var fredet, og selvom lodsmuseet under Museum Amager ikke havde midler til at financiere projektet, gik arbejdet i gang med frivillig arbejdskraft og et midlertidigt telt.
Fra model til virkelighed I de følgende år opstod behovet for en mere varig overdækning. »Pilen pegede på mig, at jeg skulle komme med et forslag til, hvordan bådehuset skulle udformes,« sagde Torben Marcussen. Han lavede en model, som det nuværende byggeri er baseret på. To donationer fra Velux Fonden – først 65.000 kroner og senere 175.000 kroner –gjorde det muligt at købe materialer. Træet blev leveret i august 2024, og siden da har Ravnenlauget arbejdet på byggeriet med traditionelt tømrerarbejde og gamle samlingsteknikker.
De første stolper blev rejst i maj i år, og i næste uge fortsætter arbejdet, så træbeklæd-
ning og tag kan komme på. Til dette arbejde er det dog vigtigt at have fokus på sikkerhed, og derfor har en lokal håndværker gavmildt lånt et stillads ud, som gruppen kan færdes på og støtte sig til.
»Vi er alle over sidste salgsdato,« sagde Torben Marcussen med et smil.
»Derfor er det særligt vigtigt, at der er styr på sikkerheden. Vi skal passe på hinanden.«
Borgmester: »Dragør blev bygget af folk som jer« Borgmester Kenneth Gøtterup (C) deltog i rejsegildet og holdt også tale.
»Det er en stor glæde for mig som borgmester at stå her i dag, midt blandt mennesker, der med hænderne og hjertet holder Dragørs stolte maritime arv levende,« sagde han.
Han roste det store frivillige arbejde og fremhævede, hvordan projektet kombinerer håndværk, fællesskab og historieformidling.
»Dragør blev bygget af folk som jer,« sagde Kenneth Gøtterup.
Af Freja Bundvad
Ravnenlauget består
POLITISK REKLAME Sponsor er Socialdemokratiet i Dragør. Kampagnen er tilknyttet kommunalvalget 2025.
Den robuste kommunale økonomi skal sikre, at borgernær velfærd sættes øverst på den politiske dagsorden.
Skellettet til bådehuset står klar. Foto: Freja Bundvad
Så er der serveret. Foto: Freja Bundvad
Golfen har ført ham fra Dragør til collegelivet i USA
21-årige Oscar Holm Bredkjær fra Dragør Golfklub udlever en drøm lige nu, hvor han spiller golf for Clemson University i South Carolina. Han indrømmer, at det ikke er lige sjovt at træne hver dag, men der er noget særligt ved collegelivet, og fremtidsdrømmen drejer sig stadig om golf.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Lidt jetlag har han stadig. 21-årige Oscar Holm Bredkjær, der netop har spillet VM i golf for amatører i Singapore. En superflot syvendeplads ud af 35 lande blev det til Danmark, og en lige så flot individuel 11. plads blev det til for Oscar ud af 108 af verdens dygtigste golfamatører.
Men der er alligevel ikke tid til at sove længe i South Carolina, hvor han bor netop nu. På et golf-scholarship skal han ikke bare følge timerne på Clemson University, hvor han er ved at tage en bachelor i business. Han skal også spille mellem tre og seks timers golf hver dag. Ud over at være på landsholdet og have en drøm om at blive professionel spiller han nemlig også for Clemson Tigers; universitetets golfhold på fire spillere, der spiller mange turneringer og afhænger af ham, da han er en af deres bedste spillere.
»Jeg havde engang en træner, der sagde, at man altid skal træne det, man er dårligst til. Og det er jo ikke vildt sjovt hele tiden at træne noget, man ikke er ret god til. Men når det så klikker, og det fungerer, så er det jo også bare noget af det bedste,« lyder det fra Oscar Holm Bredkjær over telefonen.
Træning er det bedste – og det værste
Få dage efter at Oscar Holm Bredkjær er landet i South Carolina, kommer nyheden om, at han – sammen med en anden Dragør-dreng, Mikkel Tingsted Blum –er udtaget til landsholdstruppen i 2026. Han træner minimum seks dage om ugen og holder normalt kun fri dagen efter en turnering. Uanset om det så er VM eller en collegeturnering. Golf er ikke en meget fysisk sport, men følingen med kølle og golfbold, det perfekte slag og sving – det får man kun, hvis disciplinen er helt i top.
»Jeg har da ikke lyst til det hver eneste dag. For at være helt ærlig. Der er
forskel på at gå og hyggespille golf med vennerne – det kunne jeg godt hver dag – men træning er noget andet. Og det er lidt skørt, for træning er en af de ting, jeg nyder mest ved golf, men det kan også være det, man nyder mindst,« siger Oscar Holm Bredkjær. En træt eller dårlig dag en gang imellem piller dog ikke ved det store billede af, at han synes, at det er en helt fantastisk og særlig oplevelse at gå på college i USA, møde mennesker og golfspillere fra hele verden, spille golf i ét væk og samtidig få en uddannelse. »Det er næsten mere, end man kan bede om. Der er ikke meget at klage over,« siger han beskedent.
Meget at balancere
Selvfølgelig var det hele ikke nemt i begyndelsen. Det var vildt ikke bare at skulle flytte hjemmefra, men at flytte om på den anden side af Atlanterhavet.
»Heldigvis havde jeg en af mine gode venner fra Dragør med det første år. For det var da vildt at vænne sig til skolen, at snakke engelsk hele tiden, at savne sin familie og så samtidig at skulle performe i en sport. Det er mange ting at balancere på en gang, men man vænner sig hurtigt
SAMMEN OM DRAGØR
Oscar Holm Bredkjær i trøjen for Clemson Tigers. Her spiller han på et hold med fire spillere. Selvom golf normalt er en meget individuel sport, kan han godt lide at være en del af et hold. Privatfoto
til det. Det er virkelig en stor oplevelse, og jeg prøver at nyde det så meget som muligt,« forklarer Oscar Holm Bredkjær.
Drømmen er at komme til at leve af golfen. Han ved, at det er svært, for der er mange om buddet. Og ud over perfekte slag kræver det også gode sponsoraftaler.
»Men en oplevelse som VM giver motivation til at arbejde videre, for at det kan blive en levevej,« fortæller han.
Tryggest i Dragør
Uanset hvordan det går, slipper han ikke Dragør Golfklub helt. Både VM i Singapore og golfturneringer i USA er jo kæmpestort, men alligevel er det en helt særlig følelse, der rammer ham, når han går en runde ved de velkendte huller i Dragør.
»Det er i Dragør, jeg føler mig mest tryg på en golfbane, så jeg elsker at komme derud. Når jeg kommer derud, ser jeg barndomsvenner og mennesker, jeg har kendt, siden jeg var 11 år gammel.
Det er et superdejligt miljø at komme ud i. Jeg er jo vokset op i den klub og har fået en masse læring med mig,« forklarer Oscar Holm Bredkjær, der derfor også stadig spiller på Dragør Golfklubs divisionshold, når tiden tillader det.
Valgdebat fredag den 7. nov.: Penge i kassen
Se mere på side 16
Valgdebat søndag den 16. nov.: Spidskandidaterne
Se mere på side 16
SOCIALDEMOKRATISKE KANDIDATHOLD
Sådan nyder du naturen i november
Vidste du, at du kan lave slik af slåenbær? At råbukken smider sit gevir hvert år, og du kan være heldig at finde et i skovbunden?
Eller at vinbjergsnegle barrikaderer sig selv for vinteren med et kalklåg? November er slet ikke så grå og kedelig, som man skulle tro
– i hvert fald ikke, hvis du bevæger dig ud i Dragørs natur.
NATUR I DRAGØR: November bliver ofte kategoriseret som en grå og trist måned. Et lidt irriterende hulrum mellem de smukke farver i oktober og decembers julehygge. Men ifølge naturvejleder Martin Sleimann fra UngDragør kan selv november byde på dejlige oplevelser i naturen.
Det eneste, det kræver, er, at man lige sørger for at tjekke vejrudsigten, så man ved, om det er sweater- eller regnfrakkevejr, og om det er de helt store gummistøvler, man skal have på, når man begiver sig udenfor.
Blandt andet kan du være heldig at gøre et helt særligt fund i skovbunden. November er nemlig måneden, hvor råbukkene begynder at smide deres såkaldte opsatser. Rådyrene flokkes måske ikke ligefrem i Dragør, men de er her. Og endnu flere finder man i Kongelunden.
»Så hvis man er rigtig heldig, kan man altså finde sådan en opsats i skovbunden,« fortæller Martin Sleimann.
For dem, der ikke – som denne artikels journalist – er vokset op i et jægerhjem, skal det måske lige uddybes, at en bukkeopsats er råbukkens gevir. Hvert år omkring november/december kaster bukken sin opsats. Det gamle gevir falder simpelthen af, fordi et nyt gevir er ved at vokse frem. Mens opsatsen vokser, er den dækket af blodfyldt, lodden hud, som kaldes bast. Men når den nye opsats er helt færdigudviklet –omkring marts og april – gnider/fejer råbukken basten af på træer og buske. Opsatsen hos en buk bliver større, højere og kraftigere år for år. Så en etårig buk har kun små knopper, og jo ældre den bliver, des flere forgreninger kommer der i geviret. En buk med to lige horn, der stikker ret op, kaldes således en spidsbuk. En buk med to horn, som hver har to grene, kaldes en gaffelbuk. Og en buk med horn, der hver har tre grene, kaldes en seksender.
Mus og muldvarpeskud
Hvor fundet af en bukkeopsats eller synet af et rådyr en tåget novembermorgen kan være fantastisk, byder november dog også på oplevelser, som hus- og haveejere nok ikke vil juble alt for meget over.
»Risikoen for at få mus indenfor sti-
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
Mandag d. 17. nov. kl. 19.00 i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14
Dengang Jørn som 7-årig med prinsesse Annemarie ved hånden gik forrest ved indmarchen til det årlige afdansningsbal på Fru Dams Danseskole, var der nok allerede i kortene skrevet af Jørn Steen Larsen nok ville få et spændende liv.
Ved det første møde i 2023, kom Jørn ca. halvejs igennem sit spændende virke i sit liv som restauratør, sin passion for mad, vin og mennesker, så man kan glæde sig til næste halvdel. Jørn har dog love at lave en kort repetition, så vi får alle med. Gratis adgang – for medlemmer. Tilmelding er nødvendigt på www.borgerforening.dk
Kommende arrangementer:
24. nov. Julebinderi med Annette
30. nov. Julemarked
8. dec. Julemiddag
28. dec. Skumslukning
ger i november. For det er blevet koldt udenfor, og så søger de ind i skure, værksteder og måske huse, fordi det er lunere,« forklarer Martin Sleimann. Vil man gerne have en plan, fin græsplæne, er man nok heller ikke så begejstret, når man opdager, at der kommer flere muldvarpeskud i november end ellers.
»Muldvarpen skal samle vinterforråd og er derfor meget aktiv i november. Den kan samle op mod 500 regnorme, som den bare lige bider hovedet af, og så ligger de der halvdøde i et hulrum under jorden, til den får behov for at spise dem. Og når muldvarpen er aktiv, så laver den også flere muldvarpeskud,« fortæller Martin Sleimann. Sneglen laver kalklåg
Snegle betragtes nok som en lidt mere hyggelig gæst i haven – i hvert fald dem med hus på: vinbjergsneglen og havesneglen. De gemmer sig under visne blade eller grene og trækker sig ind i deres huse her i november. Her danner de et slags låg over sig selv af kalk for at sikre, at de ikke tørrer ud, og så går de i hi for vinteren. »Hvis de altså får lov. For gråkragen er en klog fugl og ved godt, der er en lækker snegl inde bag låget. Så jeg
Aktiviteter i november
Find rav på stranden efter storm.
Pluk slåenbær, og lav snaps, chutney eller dit eget slik.
Saml kogler, pinde og mos til juledekorationer.
Gå på skattejagt efter en bukkeopsats i skoven.
Pluk havtorn, som du stadig også finder i november.
har flere gange set, hvordan de samler sådan en snegl med låg op, flyver op og lader sneglen falde ned og blive knust, så de kan spise den,« siger Martin Sleimann.
Et andet dyr, der er i fuld gang med at gå i dvale, er i øvrigt frøen. Nogle arter har allerede gravet sig ned i mudderet på bunden af søerne i Kongelunden, mens de sidste gør det nu.
»Frøerne sætter simpelthen kroppen på standby. Hjertet slår kun ganske langsomt. Og flere af frøerne kan endda tåle frost, « siger Martin Sleimann.
Se på fuglekonger og silkehaler
Fuglene er til gengæld ikke på standby. Tværtimod er mejserne for eksempel meget aktive.
»Vi kan også se den lille fuglekonge, der er fascinerende med sine fem gram
Naturoplevelser i Dragør
Der er masser af ting i skovbunden her i november, som kan indsamles, tørres og bruges til julepynt. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
kampvægt. Den er i fuld gang med at spise insekter og edderkopper inden vinteren. Hannen er nem at kende med den lille, gule hanekam,« forklarer naturvejlederen. Silkehalen, der ellers hører til i Sibirien og Nordskandinavien, kan vi også være heldige at få på besøg. Og så har skovskaden gang i at sikre sig et godt vinterforråd. Ligesom mus og egern gemmer den sit forråd af agern og bog rundt omkring i hule træer og andre snedige steder. »Skovskaden kan huske de fleste steder, den gemmer noget, men ikke alle. Og det er faktisk en del af træernes taktik. For de agern og bog, skaden – og i øvrigt mus og egern - glemmer, bliver til nye ege- og bøgetræer. På den måde hjælper de med at sprede træernes frø, hvilket jo er ret smart,« fortæller Martin Sleimann.
Pluk slåen – og lav slik Vil man gerne have et konkret formål
med at gå en tur her i november, er der også flere ting, man kan gå på jagt efter. For eksempel slåenbær.
»Slåenbær er normalt sure og bitre, men efter lidt nattefrost bliver de søde og kan bruges til mange ting,« lyder det fra Martin Sleimann.
Slåenbær kan bruges til alt fra snaps og gin til sirup og syltning. De kan endda bruges til at lave slik, fordi de indeholder så meget pektin.
Kort fortalt kan du koge slåen sammen med nogle æblestykker og sukker, blende massen og smøre den ud på bagepapir. Efter en tur i ovnen bliver det til en vingummiagtig form for slik.
Find rav og julepynt
Går du ned til stranden, kan du også være heldig at finde rav. Det er måske noget, de fleste forbinder med Vesterhavet, men det kan også sagtens skylle ind fra Øresund.
Et par dage efter en storm er et godt tidspunkt at kigge efter det forstenede harpiks – særligt her om vinteren, da det kolde vand giver en større opdrift, så ravet nemmere bliver båret ind med strømmen.
Og hvordan er det så lige, at du kender rav fra andre gyldne, fine sten? Rav er lettere end sten, varmere at røre ved, og hvis du slår det mod tænderne, giver det en blød lyd, ikke et hårdt klonk som ved en almindelig sten.
Så ja, det kan da godt være, at november er et trin på vej mod julen, men der er stadig dejligt i naturen. Og så kan du også bruge måneden til at forberede dig til jul. »Det er jo perfekt at få samlet ind til juledekorationer. Mos, kogler og pinde er nemme at finde de fleste steder med træer på denne årstid,« siger Martin Sleimann.
Sådan ser opsatsen ud, mens den vokser og er dækket af en form for pels, der kaldes for bast.
Foto: Karen Lise Jensen
13 kilometer kyst. Godt 242 hektar skov. 165 hektar strandenge. Derudover kommer så moser, overdrev og åbne marker. Dragør Kommune er fyldt med natur, og mange nyder omgivelserne alene, med venner, familie, børn eller børnebørn.
Men ved du, hvilke fugle, dyr og planter du skal særligt holde øje med hvornår?
Og hvilke aktiviteter i naturen indbyder de forskellige årstider særligt til?
Det giver Dragør Nyt dig en guide til hver måned. Naturvejleder Martin
Sleimann fra UngDragør er vant til at tage kommunens børn og unge med ud på en oplever i naturen – og nu tager han os alle sammen med.
Kirsten Marie Juel Jensen
Det kan godt være, at sandaler og sommerkjoler er skiftet ud med gummistøvler og tykke jakker, men november er stadig en skøn
gå tur
Kongelunden i. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Sidste hjemmekamp gav flot sejr
Af Kim Damkær
På en smuk novemberlørdag kom Viktoria forbi Dragør Boldklub til efterårets sidste hjemmekamp.
Denne dag var der endnu en gang et større arrangement i klubben. Dragør Boldklub afholdt nemlig »Movember Matchday« med masser af aktiviteter, der tiltrak et for årstiden rekordstort antal tilskuere.
Det er fantastisk at se den store opbakning, som holdet har fået på hjemmebane i år. Det har stor betydning for det unge Dragør-hold.
Ydermere har klubben markeret sig med flere gode events i løbet af efteråret, og sloganet »lilleklubstorthjerte« har fået stor opmærksomhed.
Tilbage til kampen. Den startede, som det ofte gør, når Dragør spiller hjemme.
Viktoria stillede sig langt tilbage og overlod spillet til hjemmeholdet. Det var op til Dragør at skabe kampen. Kontrol fra start
Dragør startede med en sikker, men lidt langsom boldomgang, og der blev ikke skabt de store chancer.
Det blev der lavet om på efter 20 minutter, hvor Dragørs hur tige angriber og topscorer, Kasper Walker, blev sendt i dybden.
Walker spillede en flad aflevering til klubbens nye stjerneskud, Mathias Lindhart Olesen, og på kanten af feltet svigtede »Matti« ikke. 1–0 til Dragør –fuldt fortjent efter kampens start.
I resten af halvlegen stod der Dragør på det meste. I det 39. minut var hjemmeholdet tæt på et meget smukt mål, da Tobias Damkær afsluttede første gang på en aflevering fra Tobias Oppermann. Dragør skabte flere gode muligheder – først efter en flot dribletur fra Leo-
nardo Han og dernæst en stor chance til Tobias Hjorth. Men bolden ville ikke ind. I det 42. minut fik Tobias Damkær et dumt gult kort. Dragør måtte derfor spille i undertal de næste ti minutter.
Kampens spiller Oliver Joost sammen med Victor Lustrup, der var den heldige vinder af lodtrækningen blandt dem der havde stemt på Oliver Joost. Foto: Dragør Boldklub
Der skete ikke mere før pausen, og Dragør før te fortjent 1–0 ved efter første halvleg.
Hyldest i pausen I pausen blev Dragørs andethold hyldet
Hold KampeMålscorerPoint
1DragørBoldklub1242–1928
2CBSSport1235–1626
3Føroyar1236–1826
4BispebjergBK1232–2219
5ØsterbroIF1223–2518
6HB1123–2017
7B19601229–2717
8KFUM1117–1816
9Viktoria1231–2815
10JægersborgBK1229–2615
11Hellas1227–2912
12NørrebroFF1212–3311
13KFB1210–356
14PIFodbold108–386
Stillingen i serie 1 ved Dragør Nyts deadline mandag
Som en del af Movember Matchday var der flotte præmier på spi – heriblandt en lækker cykel som hovedpræmie. Foto: Dragør Boldklub
for en flot oprykning til Serie 3, som kom i hus i sidste weekend.
Fra anden halvlegs start skiftede hjemmeholdet ud. Ind kom Mads Lund, en af Dragørs bedste i år. Han afløste Gustav Dybdal, der leverede sin bedste halvleg for Dragør før pausen.
Viktoria startede bedst efter sidebyttet og satte Dragør under pres. Efter 49 minutter måtte anfører Mads Glæsner levere en stor redning for at holde føringen.
Efter 51 minutter skiftede Dragør igen. Ud gik målscorer Mathias Lindhart Olesen og Kasper Walker; ind kom Pelle Søgaard og Oliver Joost.
Efter 57 minutter afsluttede Pelle Søgaard flot udefra og ramte stolpen. Bolden sprang ud i feltet, hvor Leonardo Han var først over den.
En Viktoria-spiller faldt og ramte tydeligt bolden med hånden, men dommeren fløjtede ikke straffespark. Perle af Lund
Dragør spiste sig ind i kampen igen, og
Movember mustache. Foto: Dragør Boldklub
når hjemmeholdet spiller hurtigt, kan ingen i Serie 1 følge med.
Efter 63 minutter kom målet, der måske er sæsonens bedste på Dragør Stadion.
Tobias Oppermann, som bare bliver bedre og bedre, slog et hårdt indlæg. Mads Lund var løbet ind i boksen, og han flugtede bolden flot i det ene målhjørne. En sand perle.
Derefter stod der Dragør på alt, og angrebene bølgede mod Viktorias mål.
I det 67. minut skiftede hjemmeholdet igen. Kasper Walker kom ind for Leonardo Han.
I det 78. minut sendte Mads Lund en stikning til Kasper Walker, og topscoreren svigtede ikke. 3–0 til Dragør, og så var den kamp reelt afgjort.
Trøstemål til gæsterne
Desværre fik Viktoria pyntet på resultatet efter et indlæg, der blev headet ind til 3–1. Det ændrede ikke på hel-
Revyens historie foldes ud i ny udstilling:
»Jeg er stadig helt høj«
Dragør Lokalarkiv markerer Dragør Revyens 100-års jubilæum med udstillingen »Revy Guld«, der viser originale kostumer, manuskripter og fotos fra revyens historie.
Torsdag
Væggene er fyldt med plakater og fotos, der dokumenterer revyens udvikling gennem 100 år. Foto: Lisbeth Gry Madsen
fra både frivillige fra arkivet og fra revyforeningen blev åbningen markeret med begejstring og godt humør.
Udstillingen er kurateret af arkivets leder, Helle Barth, og sætter fokus på Dragør Revyens 100-årige historie. »Jeg er helt vildt begejstret og stadig helt høj over det, vi har nået, og det, vi har fået udstillet,« konstaterer Helle Barth.
Presset på tid og plads
Initiativet til udstillingen kom blot to uger før årets forestillinger, da revyformand Susanne Lindø Grønbech kontaktede Helle Barth: »Vi blev enige om, at det blev, efter at revyen havde været der, så vi kunne nå at finde på noget, der var ordentligt.«
På kun en måneds tid blev opgaven løftet i fællesskab af Helle Barth og en lille gruppe frivillige. Der er blevet gravet dybt i arkivalierne og sorteret med hård hånd.
»Vores udstillingsområde er ikke stort. Vi har en glasgang, der forbin-
der rådhuset med lægehuset, og det er dér, vi har udstillet materialet,« fortæller arkivlederen og uddyber:
»Vi har løbet stærkt. Men vi tog udfordringen, som den nu engang var, og vi har simpelthen arbejdet så godt sammen.«
Generelt roser Helle Barth de mange
frivillige, lokale kræfter, som har bakket op om projektet; både fra revyforeningen og fra arkivet. Arkivalier, masker og kostumer Udstillingen rummer et bredt udvalg af genstande fra revyens lange historie – fra plakater og fotografier til billetter, manuskripter og et regnskab fra 1961, der viser, at en revy dengang kunne produceres for blot 8.800 kroner. Et særligt blikfang er sufflørmanuskripter helt tilbage fra 1928 samt tegninger af kostumer udført af Knud Hjeltsen, som matcher flere af de udstillede fotografier. Også nogle af Dragør Revyens mest ikoniske rekvisitter er med – herunder de ikoniske gåsekostumer, som er
hedsindtrykket, men Mads Glæsner blev snydt for sit clean sheet. Dragør spillede en flot og kontrolleret kamp, som de stort set styrede fra start til slut. Nu venter et topopgør mod CBS Sport på søndag den 9. november klokken 10.00 på kunstbanen på Frederiksberg, inden holdet går på vinterferie efter en stærk efterårssæson.
Foråret starter den lørdag den 28. marts 2026 med en udekamp mod KFUMs Boldklub klokken 12.00. Før topkampen ligger Dragør for tsat lunt på førstepladsen i rækken. CBS Sport smed to point ved at spille uaf-
Jimmy Kjærsvold, Susanne Lindø Grønbech og Aslaug Kirtzner er blandt de frivillige, der lægger mange kræfter i lokale projekter. Foto: Helle Barth
Sang, salmer og fortælling om Grundtvig
Birthe Rønn Hornbech besøgte Dragør Kirke med fortællinger og fællessang om Grundtvigs mange roller som præst, politiker og salmedigter.
Af Freja Bundvad
Der blev både sunget og fortalt, da tidligere kirkemini-
ster Birthe Rønn Hornbech onsdag den 29. oktober kl. 19 gæstede Dragør Kirke til arrangementet »Syng dig
glad med Grundtvig«. Med afsæt i udvalgte sange og salmer fortalte hun om N.F.S. Grundtvigs liv og virke –
både som præst, salmedigter, politiker og folkeoplyser. Birthe Rønn Hornbech begrundede sine valg af
salmer og bidrog med historiske og personlige refleksioner om Grundtvigs betydning, både i sin samtid og i dag. Publikum blev inviteret til at synge med og var aktive deltagere i en aften, hvor Grundtvigs mange facetter blev foldet ud gennem både ord og toner.
Der var pænt fremmøde til arrangementet onsdag aften. Foto: TorbenStender
udstillet på giner, og to traditionelle teatermasker. »De skraldgriner begge to, så det er ikke ’ej blot til lyst’, der er budskabet. Men de viser det, en revy står for – de gode grin,« siger Helle Barth. Åben for alle – også uden for åbningstid Revy Guld kan ses på Historisk Arkiv på Stationsvej 5 hver tirsdag og torsdag fra klokken 10 til 14 frem til den 18. december. Arkivlederen understreger dog, at man også kan henvende sig, hvis tiderne ikke passer: »Så må man byde ind, og så må vi se, hvad vi så kan gøre. Det er jo ikke meningen, at det skal være en hemmelig udstilling.«
Dansk Folkeparti står vagt om dansk kultur og Dragørs særpræg Stem lokalt på JØRGEN HONORÉ for et trygt Dragør, hvor vores kulturelle værdier bevares
Af Freja Bundvad
den 30. oktober blev udstillingen Revy Guld officielt åbnet på Dragør L okalarkiv. Med borgmester
Kommunalvalg
Der er valg tirsdag den 18. november 2025 kl. 8–20. Der skal vælges 15 medlemmer til Dragør Kommunalbestyrelse for perioden den 1. januar 2026 til 31. december 2029.
Valgkort
Inden valgdagen får alle vælgere tilsendt et valgkort. På valgkortet står, hvor du skal stemme. Valgkortet skal medbringes ved afstemningen.
Hvis du ikke har modtaget valgkortet senest torsdag den 13. november 2025 skal du henvende dig til Borgerservice, Kirkevej 7, 2791 Dragør eller på telefon 32 89 01 89. Det samme skal du gøre, hvis dit valgkort er fejlagtigt udfyldt.
Hvor kan du stemme?
På valgdagen den 18. november har Dragør Kommune to valgsteder:
• Dragør Skole, Vestgrønningen 9
• Hollænderhallen, Halvejen 3
Du skal stemme på det afstemningssted, som står på dit valgkort – uanset om du er flyttet til en anden del af kommunen.
Begge steder er indrettet med adgang til afstemningsboks med god plads til borgere med handicap.
På afstemningsstedet i Hollænderhallen er afstemningsboksen for handicappede desuden udstyret med et hæve-/sænke bord, CCTV, stærkt lys og en særlig kraftig lup.
Hvis du ikke kan komme ind i valglokalet, har du mulighed for at stemme uden for valglokalet, for eksempel i en parkeret bil.
Valgsekretærerne og de tilforordnede vælgere bliver instrueret i, at du i en sådan situation skal udfylde stemmesedlen — uden, at det kan ses af valgtilforordnede, valgstyrere, andre vælgere, pressen m.fl., der evt. opholder sig uden for afstemningsstedet.
Stem når du vil
Du kan allerede nu brevstemme i en hvilken som helst kommune i landet frem til og med fredag den 14. november 2025 kl. 16. Du skal bare møde personligt op og medbringe legitimation.
I Dragør Kommune sker brevafstemningen i Borgerservice på Dragør Rådhus, Kirkevej 7 i Dragør i vores åbningstid:
Vi holder ekstraordinært åbent for brevafstemning følgende dage:
• Lørdag den 8. november 2025 kl. 10–14
• Fredag den 14. november 2025 kl. 9–16.
Hvis du vil undgå ventetid, kan du bestille tid online på dragoer.dk under kontakt og åbningstider.
Hvis du er syg eller indlagt
Er du indlagt på hospitalet eller lignende, har du mulighed for at brevstemme der, hvor du er indlagt.
Brevstemme i eget hjem
Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed er forhindret i at kunne møde frem på valgdagen, kan du søge om at stemme i dit eget hjem.
For at stemme i eget hjem skal du udfylde en ansøgning, som du kan få tilsendt ved at kontakte Borgerservice på telefon 32 89 01 89. Modtager du praktisk hjælp af en hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske eller lignende, vil de kunne give dig ansøgningsskemaet.
Den udfyldte ansøgning skal være modtaget i Borgerservice senest torsdag den 6. november 2025 kl. 18
Borgerservice vil herefter kontakte dig telefonisk for at aftale nærmere om dato og tid for afgivelse af din stemme.
Selve brevafstemningen i hjemmet vil ske under overværelse af en valgtilforordnet og en administrativ medarbejder.
Ønske om andet afstemningssted
Som vælger kan du søge om at afgive din stemme på valgdagen på et andet afstemningssted end det, du er er tilknyttet i henhold til valglisten. Din ansøgning skal dog være begrundet i dit handicap eller nedsatte førlighed.
Modtager du praktisk hjælp af en hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske eller lignende, vil de kunne give dig ansøgningsskemaet.
Ansøgning om ændret valgsted skal være os i hænde senest mandag den 10. november 2025 kl. 12 – send den via digital post eller pr. brev til Dragør Kommune, Att.: Borgerservice, Kirkevej 7, 2791 Dragør.
Regionsrådsvalg
Valg til regionsrådet for den nye Region Østdanmark foregår samme tid og sted som kommunalvalget. Der skal vælges 47 medlemmer til regionsrådet for valgperioden den 1. januar 2026 til 31. december 2029. Den første funktionsperiode for regionsrådet regnes fra den 1. januar 2027 til og med den 31. december 2029. Ønsker du at brevstemme til Regionsrådsvalget sker det ud fra samme regler og tidsfrister som ved kommunalvalget.
Spørgsmål
Har du spørgsmål om valget, kan du læse mere på dragoer.dk/valg
Valgcafé på valgdagen
Vi inviterer interesserede til valgaften i Valgcaféen i forhallen på rådhuset tirsdag den 18. november 2025 fra kl. 20.30
I dagens anledning er der i forhallen opstillet storskærme, hvorpå valgresultatet kan følges – både lokalt og på landsplan.
Dragør viser, at frihed og ansvar virker – men vi kan og skal videre
Af Helle Barth, Venstre i Dragør, kandidat til KV25 og regionalvalget
DEBAT: En ny landsdækkende analyse af ældreplejen viser, at Dragør Kommune ligger som nummer 55 ud af landets 98 kommuner. Det er midt i feltet – men faktisk foran flere af vores naboer som Tårnby (nummer 81) og Hvidovre (nummer 76). Det fortæller mig én vigtig ting: at Dragør gør meget rigtigt, når det handler om at skabe tryghed og værdighed for vores ældre. Men analysen kan også bruges som inspirationskatalog til det, der virker godt i andre kommuner. Det er et solidt resultat, der vidner om ordentlig ledelse, dygtige medarbejdere og
en fornuftig økonomi. Vi får meget ud af pengene – og det skal vi være stolte af. Men vi skal også turde se fremad. For ældrepleje må aldrig blive et spørgsmål om at »klare sig nogenlunde«. Den skal være varm, valgfri og værdig – hele vejen. Frihed og valgfrihed – også som ældre Som Venstre-politiker i Dragør går jeg til valg på at give borgerne mere frihed og flere muligheder i ældreplejen. For Venstre handler det om frihed under ansvar – også i den tredje alder. Derfor ønsker jeg: Mindre minutstyring og mere tillid til medarbejderne. En stærkere indsats for forebyggelse, aktivitet og fællesskab, så ældre kan leve et aktivt liv længst muligt.
Et friplejehjem som supplement til Enggården, så vi kan tilbyde ældre reel valgfrihed og højere kvalitet. Ældrepleje handler ikke kun om at overleve – det handler om at leve. Det handler om at bevare sin værdighed og sine vaner, selvom man har brug for hjælp. Sund økonomi – med mennesket først Vi skal bruge pengene klogt, ikke nødvendigvis flere af dem. Venstre i Dragør har vist, at økonomisk ansvarlighed og menneskelighed kan gå hånd i hånd. Når vi styrer fornuftigt, får vi råd til det, der virkelig betyder noget – flere medarbejdere, bedre pleje og mere frihed til borgerne. Jeg vil arbejde for, at Dragør fortsat er en kommune i balance, hvor hver skattekrones værdi kan
Det Dragør du kender – bare bedre
Af
DEBAT: Indimellem bliver jeg spurgt til, hvad den store forskel vil være med en socialdemokratisk borgmester. For sagen er jo, at Socialdemokratiet har været med i forskellige flertal, har taget medansvar for alle større beslutninger og samtlige budgetter siden 2002 og har haft borgmesterposten i to perioder.
En væsentlig forskel er, at man med en socialdemokratisk ledet kommune ikke får en borgmester, der er optaget af, hvordan vi kan sætte skatten ned.
I stedet får man en borgmester, der er dybt optaget af at udvikle og fremtidssikre vores lokale velfærdssamfund.
S for samarbejde Lige nu er en femtedel af vælgerne ikke repræsenteret i de største beslutninger her i kommunen. Liste T og Sydamagerlisten står uden for en del større forlig og aftaler
(dog er Sydamagerlisten med i det seneste budgetforlig). Vi vil arbejde konstruktivt for et bredere samarbejde i kommunalbestyrelsen. Det må kunne lade sig gøre at overbevise partierne om, at det er bedst for Dragør, når vi står sammen om de største projekter og ikke mindst om økonomien. Mere velfærd, grønnere by og ansvarlig økonomi Socialdemokratiet tør udvikle vores lokale velfærdssamfund. Det gør vi for eksempel, når vi går forrest i kampen for gratis psykologhjælp til unge eller en borgerrådgiverordning, der kan guide og hjælpe borgerne i komplekse sager – initiativer, der fremmer sundhed og lighed. Ligesom vi vil være den stemme, der husker på, at vi også i Dragør har socialt udsatte borgere eller borgere med handicap, som har brug for hjælp og støtte. Dem må vi ikke glemme.
Vi vil fortsætte med at komme med nye idéer og hente inspiration fra andre kommuner til, hvordan vi kan gøre Dragør endnu bedre,
Baby hånd- eller fodaftryk
Tirsdag den 18. nov. kl. 10.00–12.00 på Dragør Bibliotek
I får vejledning af børnebibliotekaren til at lave et fint babyfod- eller håndaftryk i ler. I kan tilpasse og dekorere jeres aftryk med personlige detaljer og beskeder.
Det kan være en god idé at være 2, så der er en til at underholde barnet, mens den anden former leret.
Her er hyggeligt socialt samvær med andre småbørnsfamilier og mulighed for at udveksle erfaringer og tips.
Vi sørger for ler, silkebånd og andre redskaber, og så er der kaffe og te til de voksne. Aftrykket skal tørre i 2 dage.
I kan tage det med hjem uhærdet, eller besøge os igen for at hente det færdige hånd- eller fodaftryk. Gratis billet på drabib.dk
mærkes i hverdagen – ikke i bureaukratiet.
Sammenhæng mellem kommune og region
Som kandidat til både kommunal- og regionalvalget vil jeg også kæmpe for, at ældre ikke falder mellem to stole, når de udskrives fra hospitalet. Der skal være sammenhæng i hele forløbet – fra hospital til genoptræning og videre til hjemmepleje. Det kræver samarbejde, tillid og lederskab, og det er præcis det, jeg vil bringe ind i arbejdet. Vi skal turde tage ansvar Dragør viser allerede, at frihed, tillid og ansvar virker. Men jeg tror på, at vi kan gøre det endnu bedre.
Vi skal skabe en ældrepleje, hvor borgeren bestemmer, medarbejderen har frihed, og systemet støtter i stedet for at styre. Det er den retning, jeg vil arbejde for – både i Dragør Kommune og i Region Hovedstaden.
Med venlig hilsen Helle Barth
især med fokus på velfærd for både børn og ældre. Klimakampen skal også kæmpes i Dragør. Vi skal som kommune tage vores del af generationsansvaret for at løse klimakrisen. Det handler blandt andet om at sænke vores CO₂-udledning. Det gør vi for eksempel ved at udskifte vores bilpark til mere miljøvenlige biler, omlægge vores forbrug i vores kommunale institutioner, så vi prioriterer økologi og investerer i energirigtige løsninger i vores bygningsmasse.
I det hele taget skal vi vælge de grønne, bæredygtige og sunde løsninger. Vi står på et solidt økonomisk fundament, og det skal vi bevare. De mål, som vi har været med til at vedtage, står vi vagt om, for de er forudsætningerne for en fortsat selvstændig kommune samt muligheden for at investere i fremtiden. Vores økonomiske politik skal til enhver tid være båret af ansvarlighed og lederskab – men også
af modet til at tænke nyt. Visionen og målet med den kurs er et ubetinget ønske om at fremtidssikre Dragør og udvikle vores lokale velfærdssamfund. En stabil økonomi skaber ro i hverdagen – både for borgere og medarbejdere. Det betyder færre gule og røde flag i vores institutioner og en langsigtet plan, der undgår stop and go-løsninger. På den måde skaber vi de bedste rammer for velfærd og for ledere og medarbejdere, som hver dag løfter Dragør Så Dragør skal stadig være gule huse, strandenge, Gåserepublikken, Amagermuseet, fastelavn og Søvangs hyggelige kvarterer. Men det skal også være flere lokale arbejdspladser, flere almene boliger, mere velfærd og fokus på klima og miljø. Socialdemokratiet vil ikke revolutionere Dragør. Men vi vil forandre og udvikle vores by. Det skal stadig være det Dragør, du kender – bare bedre.
Med venlig hilsen Nicolaj Bertel Riber
Gør bevægelse i skolen til din politiske mærkesag
Af Anders Skanderup, Dansk Skoleidræt Københavns Omegn
DEBAT: Når valgkampen i Dragør for alvor kører i den kommende tid, er det vigtigt, at der er politikere og partier, som tør gå helhjertet ind i kampen for at opprioritere idræt og bevægelse i skolen. Alle børn og unge fortjener en aktiv skoledag – det er godt for deres motivation og lyst til at lære. Trivselskommissionens anbefalinger understreger netop vigtigheden af at integrere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges hverdag. Kommissionen opfordrer til et øget fokus på krop og bevægelse og til at prioritere bevægelse i skolen for at skabe en varieret skoledag. Idræt og bevægelse i skolen har positive effekter på elevernes trivsel, sundhed og læring. Det er et veldokumenteret faktum, og derfor er det vigtigt, at vi skaber en bevægelseskultur på alle kommunens skoler. Nogle skoler er allerede langt fremme i arbejdet, mens andre står over for udfordringer, og derfor er der et stort potentiale for politiske beslutningstagere til at tage lederskab på området.
Det kræver hårdt arbejde på den enkelte skole og en vedholdende kommunal prioritering på administrativt og politisk niveau. De steder i landet, hvor man er længst, er typisk dem, hvor der er truffet en beslutning om at skabe struktur på bevægelsesområdet.
Det kan eksempelvis være gennem forløb, hvor der lægges en strategi for implementeringen af idræt og bevægelse. Forløb, der både indeholder ambitiøse mål, tager udgangspunkt i de lokale behov og udstikker konkrete handleplaner. Det er en systematisk måde at inddrage aktører lige fra det politiske niveau i kommunalbestyrelsen til det udførende led blandt lærere, pædagoger og elever ude på skolerne.
Bundlinjen er nemlig, at struktur skaber kultur – også inden for idræt og bevægelse i skolen.
En undersøgelse foretaget af Skole og Forældre i 2023 viser, at 78 procent af forældrene ønsker, at deres børn i højere grad end i dag bruger kroppen aktivt i skolen. Så når krydset skal sættes den 18. november, vil der alt andet lige blive lagt mærke til de kandidater, der tager emnet op. I Dansk Skoleidræt Københavns Omegn er vi klar til at støtte op om kommunernes arbejde. Vi tilbyder sparring, konkrete løsninger og inspiration, som kan understøtte skolernes arbejde med bevægelse.
Vi opfordrer derfor de politiske kandidater i Dragør til at tage bevægelse og idræt i skolen med på deres politiske dagsorden. Vi har brug for politikere, der tør prioritere børns trivsel og sundhed gennem bevægelse i skolen. Det er en investering i børns fremtid – og dermed i kommunens fremtid. Med venlig hilsen Anders Skanderup
DEBAT: De opstillede politiske partier har nu tilkendegivet, om de støtter et 170.000 kvadratmeter stort erhvervsog industriområde i den nordlige del af Dragør Hvis du inden kommunalvalget vil vide, hvem der er for og imod det meget omdiskuterede projekt, så se venligst nedenfor.
og imod erhvervsområdet på Dragør Nord?
De partier, der sidder i kommunalbestyrelsen nu, og som vil etablere erhvervsområdet:
Det Konservative Folkeparti (C)
• Moderaterne (M) Socialdemokratiet (A)
• Venstre (V) De partier, der ikke sidder i kommunalbestyrelsen, og som vil etablere erhvervsområdet:
Anne Grønlund (G)
Danmarksdemokraterne (Æ)
• Dansk Folkeparti (O)
Liberal Alliance (I)
Radikale Venstre (B)
Socialistisk Folkeparti (F)
De partier, der sidder i kommunalbestyrelsen nu, og
som ikke vil have erhvervsområdet: Liste T (T)
• Sydamagerlisten (L)
De partier, der ikke sidder i kommunalbestyrelsen, og som ikke vil have erhvervsområdet:
• Der er på nuværende
Lad os sikre en fælles trafikplan
DEBAT: I Dragør har vi nogle
særlige vilkår, når det gælder trafikafvikling.
Vi er det, man vil kalde en pendlerkommune, hvor størstedelen af borgerne dagligt pendler ud af Dragør for at arbejde og uddanne sig. Derfor er vi afhængige af god fremkommelighed – uanset om vi bruger bil, cykel, den kollektive trafik eller en kombination.
Det er derfor afgørende, at vi som kommunalbestyrelse har løbende fokus på disse områder – og ikke mindst, at vi indgår i aktive samarbejder for at løse de udfordringer, vi står over for.
Busbetjeningen i Dragør
Vi har i dag en busbetjening med linje 35, der forbinder Dragør med metroen i lufthavnen, og linje 250S, som kører til København og metroen i Sundby.
Derudover har vi linje 33 fra Søvang. Der er dog væsentlige forskelle i afgangsintervallerne.
Generelt er linje 35 dækket godt ind med fire afgange i timen i myldretiden, men kun to uden for myldretiden. Linje 250S har fem afgange i timen det meste af dagen, mens Søvang primært har én afgang i timen. Der er således forskelle på busbetjeningen alt efter, hvor i Dragør man bor Vi er desuden udfordret af den lovgivning, der gælder for bestilling af busbetjening, hvor udgangspunktet er, at kommunerne skal være enige om busruterne.
Derfor er jeg glad for, at vi har sat flere initiativer i gang på området. Først og fremmest har vi fokus på, at Søvang har en dårligere dækning end resten af kommunen. Vi har derfor bedt om en særskilt undersøgelse af, hvilke muligheder der findes for at styrke busbetjeningen i Søvang – så det bliver lettere at komme til arbejde og uddannelsessteder med bus.
Derudover mener jeg og
Det Konservative Folkeparti, at vi løbende – sammen med Movia – skal have fokus på, hvordan behovet i Dragør udvikler sig. Vi skal se på, om vi kan omlægge buslinjerne,
så de i højere grad afspejler borgernes reelle behov, og drøfte med Movia, hvordan vi kan skabe en mere fleksibel busbetjening. Vi har tidligere ikke anvendt Movias data om rejsemønstre strategisk – det skal vi ændre på.
Endelig vil jeg have et stærkt fokus på, at linje 250S ikke forringes. Det er Region Hovedstaden, der driver og finansierer linjen, men vi skal kæmpe for, at den bevares. Linjen har tidligere været lukningstruet, og det må ikke ske igen.
Vilkårene for privatbilismen
Mange borgere i Dragør har brug for bilen hver dag – til arbejde, for at hente børn og for at få hverdagen til at hænge sammen. Det skal vi som samfund respektere.
Derfor skal fokus være på at sikre god fremkommelighed på vejene.
Flere politikere i Københavns Kommune arbejder for at begrænse privatbilismen.
Venstrefløjen ønsker færre biler i byen, og overborgmesteren har foreslået roadpricing for kørsel gennem Køben-
tidspunkt ingen opstillede partier uden for kommunalbestyrelsen, som er imod projektet.
Brug din stemme
Det er altså kun Liste T og Sydamagerlisten, der er imod opførelsen af erhvervs- og industriområdet.
Vi kan nu sætte vores kryds på et oplyst grundlag ved kommunalvalget, der afholdes tirsdag den 18. november 2025.
havn. Det skal vi modarbejde – for borgerne i Dragør skal kunne bevæge sig frit på tværs af kommunerne uden at blive beskattet yderligere. En fælles trafikplan for Amager
Jeg deltog for nylig i et vælgermøde i Rotary Amager med mine to borgmesterkolleger, Allan Andersen fra Tårnby og Line Barfod fra København. Et af temaerne var netop trafik. Her foreslog jeg, at vi efter kommunalvalget sætter os sammen for at udarbejde en samlet trafikplan for Amager. En plan, der skal sikre fremkommelighed for bilisterne, skabe de bedste busforbindelser mellem vores kommuner og resten af København – og sørge for gode parkeringsmuligheder ved metrolinjerne. Det må og skal være en opgave, vi løser i fællesskab. Jeg går gerne forrest for at samle borgmestrene på tværs af Amagers kommuner om en fælles plan, som vi alle kan bakke op om. Lad os sammen skabe en trafikplan, der binder hele Amager bedre sammen – til gavn for alle borgere. Med venlig hilsen Kenneth Gøtterup
Der afholdes desuden en fredelig demonstration mod projektet søndag den 16. november klokken 15.00 ved det fredede vandhul Køjevælen på Nordre Dragørvej. Mød glad op, hvis du også synes, at det er en ualmin-
delig dårlig idé at placere det miljøbelastende projekt klods op ad naboer, natur og dyreliv. Lad os i fællesskab passe på hinanden og de åbne vidder i Dragør Med venlig hilsen Kenneth Olsen
Ryst posen!
Dragør har ikke brug for mere af det samme. Vi har brug for en ny sammensætning af kommunalbestyrelsen, der kan sætte fokus på bedst mulig velfærd for alle.
Af Thomas Vibroe
Wærling, kandidat for Sydamagerlisten til kommunevalget
DEBAT: En kommunalbestyrelses fornemmeste opgave er at sørge for, at kommunens borgere får den bedst mulige velfærd for skattekronerne.
Desværre må vi konstatere, at der i Dragør har været alt for meget fokus på at fylde kommunekassen ved blandt andet at forbruge mindre end budgetteret på en række områder. Det har haft konsekvenser, og det er i mange tilfælde vores svageste medborgere, der har betalt prisen, hvilket vi på ingen måde kan være bekendt.
For blot at nævne nogle få: skandalerne på Enggården, hjemmeplejens problemer med tid til ordentlig pleje af de ældre, det stigende antal børn i mistrivsel, budgetproblemer på skolerne, det voldsomme antal omgørelser af sociale sager, byggefadæsen på Øresunds Allé, fjernvarmefiaskoen, Erhvervsområde Nord samt manglende vedligeholdelse af kommunens veje og bygninger.
Det skal der laves om på. Derfor er der nu akut brug for at ryste posen blandt partier og politikere, så vi kan få en ny og anderledes sammen-
sætning af kommunalbestyrelsen, der kan give nye bud på, hvordan Dragør bliver det bedste sted at bo og leve for alle – både stærke og svage, unge og ældre. Det kræver i første omgang nytænkning hos vælgerne. Og jeg håber for vores alles skyld, at også de yngre vælgere og nye tilflyttere til kommunen, der kan tænke ud af boksen uden at være bundet af vanetænkning og traditioner, vil bruge deres stemme til at skabe fornyelse den 18. november. Med venlig hilsen Thomas Vibroe Wærling
Grønlunds Forsamlingshus
På Dragør Strandhotel – ved Anne Grønlund Kom til KV25 debat
Fredag d. 7. november kl. 15.30–17
Hvilken vej skal Dragør efter den 18. november?
TIM MEICKER
Dragør skal være det bedste sted at være barn – jeg vil arbejde for det gode børneliv.
tilknyttet kommunalvalget 2025. Scan qr-kode og læs mere.
Alle er velkommen
Gratis genstand til de første 25
Fire mærkesager. Ét mål:
Et frit og trygt liv i Dragør ��
To voksne i dansk- og matematiktimen i indskolingen
Et friplejehjem i Dragør – som supplement
Et nyt bibliotek som kulturfyrtårn og samlingssted
Kystbeskyttelse med en fair finansieringsmodel
Stem Venstre den 18. november
Vandhullet Køjevælen og dets rige dyreliv skal måske omringes af et enormt erhvervsbyggeri. Foto: Kenneth Olsen
Af Kenneth Gøtterup, borgmester
Af Kenneth Olsen, borger i Dragør
POLITISK REKLAME Sponsor er Socialdemokratiet i Dragør. Kampagnen er
Politisk reklame betalt af Venstre i Dragør. Læs mere her
Reel businfo
I modsætning til de flyvske idéer.
DEBAT: Busdrift – lidt faktuel info. Det fyger om ørerne med allehånde løfter om fremtidens trafikbetjening i Dragør, og man bliver lidt mundlam. Hvor er de andre partier dog aktive, alt imens de bygger videre på deres slotte et sted i himlen.
Bedre busser – shuttlebusser med mere. For et par valg siden lovede Venstre metro til Dragør, og ved valget efter var løftet førerløse busser til metroen. Jeg håber ikke, at du står og venter på dem lige nu. Andre partier er mere diffuse, men lover bare bedre busforbindelser.
Busdriften er ret enkel. Busser drives med en blanding af offentlige tilskud suppleret med billetindtægter.
Linje 250S
Denne rute drives udelukkende af Region Hovedstaden, og jeg håber, at den nye Region Øst vil fortsætte med driften. Men der er en lille tvivl hos mig. Regionen modtager et årligt beløb til kollektiv tra-
fik, og regionen skal så fordele midlerne. Men regionen har, ud over busserne, andre trafikudgifter. De giver tilskud til flere lokaltog, til metro og nu også til en letbane, hvor anlægsprisen er blevet små to milliarder dyrere end ventet.
Efter nytår skal regionen også stå for busdriften for hele Sjælland. Det betyder, at Dragørs byrådsmedlemmer skal holde tæt kontakt til deres nye partifæller i regionen. Vi kan frygte, at en opgradering af busruter andre steder vil betyde besparelser.
Linje 33 og 32
Indtil for seks år siden var det Dragør, som selv finansierede linje 32 fra Søvang til stationspladsen. Det var en ret dyr ordning, som var endt i en reel svikmølle, hvor passagererne blev stedse færre, og afgangene blev tilpasset det. Naturligvis var brugerne berettiget utilfredse.
Som ny udvalgsformand tog jeg et møde med Movias driftschef, Torsten Rasmussen. Vi snakkede forskellige scenarier igennem og fandt på, at hvis linje 32 blev lukket ned, og linje 33 blev forlænget, kunne meget være løst. Linje 33 er en usædvanlig
rute. Gennem byen er den oftest nærmest overbelagt, og længere ude på Amager tynder passagererne ud. Formelt betaler de kommuner, som en busrute kører igennem, en kilometerafgift modregnet billetindtægterne. Det betyder, at linje 33, grundet de mange passagerer, er næsten gratis for kommunerne København, Tårnby og Dragør. Ulempen ved den lange rute er dog risiko for forsinkelser på grund af tæt trafik i byen. Til gengæld er der enkelte natbusser.
Linje 35
Denne rute går fra Sundbyvester Plads ad Kirkevej til lufthavnen. Her deles de tre kommuner om grundbetalingen. For Dragør er den fælles drift ikke nok for borgernes behov.
Dilemmaet er, at linje 35 for både Tårnby og København opfattes som sekundær, hvorimod ruten er vital for Dragør
Det gjorde, at de to kommuner ikke var interesserede i en udvidelse af afgangene.
De sparede penge på linje 32 kunne i stedet for bruges på ekstra afgange på linje 35 mellem lufthavnen (metro) og Dragør Stationsplads.
Jeg havde helst set, at de ekstra afgange skulle gå til rådhuset. Men problemet var, at busserne ikke kunne vende.
Efter valget
Shuttlebus fra Fields via Syd-
Lad os få et værested til de unge
Af Lars Brix Bendtsen,
DEBAT: På 9.-klassernes demokratidag i Dragør kom flere elever med et stærkt og vigtigt forslag: et ungdomshus eller værested for unge fra 9. klasse og op gennem
ungdomsuddannelserne. Et sted, hvor de kan mødes, hygge sig og tage ansvar – på egne præmisser, så de fortsat kan høre til i Dragør i stedet for at tage til andre kommuner for at hygge sig. Jeg synes, at det er en fantastisk idé, og jeg vil arbejde for, at vi gør det til virkelighed. Vi har allerede bygninger i
kommunen, som kan dedikeres til formålet. Vi har ansvarlige unge, der gerne vil sørge for, at stedet får liv, og vi har forældre, der tilkendegiver, at de er klar til at støtte op om projektet. Sådan et værested vil kunne styrke fællesskabet blandt de unge i byen og gøre det mere attraktivt at være ung i Dragør. Ved at lytte til de unges
stranden til lufthavnen, som nu foreslås igen og igen, er dødfødt. Tårnby har absolut ingen interesse i at bruge penge på det. Efter valget bør vi sammen med Movia indføre en god kontrol med de leverede ydelser, således at kommunen, der betaler, får en automatisk straksunderretning om uregelmæssigheder.
Derved kan forvaltningen dagligt følge med i, om trafikselskabet leverer den aftalte service, og handle til glæde for brugerne.
Forrige år var der adskillige udfald af linje 33 ved Søvang. Flere unge skrev flere gange til forvaltningen om det, uden at noget konkret skete. Det var først, da de direkte henvendte sig til borgmesteren, at det blev rettet. Tak til Kenneth.
Men det er uholdbart, at Movias håndtering af deres egne fejl skal afvente en lang række procedurer – klage til borgmester/forvaltning/ Movia/lokal entreprenør/ chauffører – og derpå retur i omvendt rækkefølge. Vi skal kunne forvente, at hvis Movia svigter deres opgaver, bliver det straks rapporteret. En kommune kan outsource mange ting, men ansvaret kan trods det aldrig fraskrives. Med venlig hilsen
Morten Dreyer
ønsker giver vi dem reelle muligheder for at forme deres egen by. En investering i ungdomslivet i Dragør er en investering i vores fælles fremtid i byen. Derfor er et værested til de unge en af de mærkesager, jeg går til valg på den 18. november.
Med venlig hilsen
Lars Brix Bendtsen
Enggården skal være det bedste plejehjem på Amager
Hvad har vi lært af udfordringerne på Enggården?
Af Michael Thurau, spidskandidat Liberal Alliance
DEBAT: I fire år er der ikke sket reelle forbedringer på ældreområdet i Dragør. Og i fire år har regeringen talt varmt om flere sosu’er – men
ligt for de ældre, personalet eller lederne. Kommunalbestyrelsen har ovenikøbet sparet 50 millioner kroner op i kommunekassen – svarende til 34 sosu’er om året. Det kaldes ansvarlighed. Jeg kalder det afvikling af velfærd til fordel for kassebeholdningen. Men flere penge alene løser ikke problemet. Vi kan købe flere dyre vikarer, men ikke flere faste hænder. Derfor foreslår jeg, at Enggården konverteres til en selvejende institution med egen bestyrelse og en driftsoverenskomst med Dragør Kommune. Så kan vi tilbyde løn og vilkår over markedsniveau og der er ikke kommet flere. Ja, servicerammen er hævet med 15 procent, men udgifterne til Enggården er kun steget ti procent. Regnskaberne viser det sort på hvidt. Samtidig mangler der fast personale, og vi slider på de medarbejdere, der stadig står i front. Det er hverken rime-
tiltrække de bedste medarbejdere. Samtidig skal kommunen sikre boliger til plejepersonalet, så de kan bo og arbejde i Dragør
Det er tid til at tænke Dragør først. Vi skal væk fra tung kommunal styring og hen mod frihed, ansvar og kvalitet. Vores ældre fortjener ikke flere undskyldninger. De fortjener handling – og et plejehjem, Enggården, der sætter standarden for hele Amager. Et ordentligt samarbejde for fremtiden.
Dette står jeg for. Dette står Liberal Alliance for.
Med venlig hilsen Michael Thurau
Skal Københavns Lufthavn fortsat have lov til at forurene med støj og ultrafine partikler?
DEBAT: Som refereret i sidste nr. af Dragør Nyt havde Tværpolitisk Liste T inviteret til borgermøde den 22. oktober om forureningen fra lufthavnen. Vi hører om flere og flere her i Dragør, der mærker, at lufthavnen støjer mere, blandt andet fordi lufthavnen har fået dispensation til natflyvninger, samt at der oftere er lugtgener. Derfor satte vi i Liste T’s Grønne Gruppe os for at afholde et borgermøde om lufthavnens forurening med både ultrafine partikler, støj og natflyvninger samt om modstanden mod udvidelsen af lufthavnen fra de nuværende 30 millioner passagerer til 60 millioner årligt, de fleste i transit. Hertil ønsker lufthavnen, at den udvikles til Nordeuropas største pakkehub. Og selvfølgelig PFAS-forureningen, der har lukket alle vores vandboringer og forurener vores badevand på Nord.
Vi havde et ønske om at samle alle partierne i Dragør om fælles fodslag over for lufthavnen. Det ser ud til, at vi lykkedes med det. Vi ønsker handling og ikke kun hensigtserklæringer. Der er rigtig mange ting, lufthavnen kan gøre for at mindske generne. Det er bare om at komme i gang. Som indledning til mødet havde vi inviteret gruppen Borgere mod lufthavnsforurening. Gruppen består af helt almindelige borgere fra Kastrup/ Tårnby og København, der har fundet sammen for at gøre en fælles indsats for at begrænse lufthavnens forurening med ultrafine partikler og støj og derved sikre sundere vilkår for amagerkanere. Gruppen skriver desuden i deres folder: »Vi er ikke imod lufthavnen, der skaber arbejdspladser og er et vigtigt trafikalt knudepunkt. Vi er imod den konstante udvidelse og udsigten til endnu mere støj- og partikelforurening i vores lokalmiljø. Vi ønsker
derfor, at lufthavnen skal leve op til de samme miljøkrav omkring støj- og partikelforurening, som gælder for andre virksomheder i Danmark.«
Tænk, at vi i et så reguleret land som Danmark har en rigtig stor arbejdsplads, hvor der ikke stilles miljø- og klimakrav. For eksempel skal dieselbiler have filtre på, men fly behøver det ikke. Derfor brændes der hver dag en million liter ufiltreret flybrændstof af lufthavnen. Forureningen er størst, når flyene letter og lander. Så Folketinget og lufthavnen skalter og valter med mere end 200.000 beboeres helbred på Amager, men værst går det ud over dem, der bor tættest på, og dem, der arbejder i lufthavnen. Det er ikke okay.
Borgere mod lufthavnsforurening skal have stor ros for det kæmpe arbejde, de laver med at gøre opmærksom på de store problemer. Og det ser langsomt ud til, at det lykkes at få flere og flere til at få øjnene op, også politikerne. De afholder borgermøder. De kontakter
og holder møder med politikerne på Christiansborg og politikerne i Københavns Kommune og Tårnby Kommune. En af deres større bedrifter er, at de har udviklet en app, hvor man kan klage over støjog lugtgener. Fra at der stort set ikke kom klager om støj og lugt, har der siden appens lancering i 2019 været over 100.000 klager. Og det er vel at mærke ikke fra de samme fem personer. Det er borgere fra Dragør til Christianshavn, der sender klager.
Vi er en del i Dragør, der bruger appen, men der kan godt være endnu flere, for jo flere, der henter appen og klager, des stærkere et signal sender vi til politikerne. For det er jo Folketinget, der sætter rammerne for lufthavnens ageren. Læs mere om appen, gruppens arbejde og de mange fakta på deres hjemmeside: lufthavnsforurening.dk eller på Facebook: Borgere mod lufthavnsforurening.
Med venlig hilsen
Hanne Wanscher
Dragør Begravelsesforretning
Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis Kongevejen
Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15
Aftaler træffes gerne i Deres hjem
Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk
v/ Søren Riber
Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og Christianshavn Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Møllevej 2, 2791 Dragør Stilfuldt & Smukt Åbent efter aftale
Begravelse
Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25
For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på: jens@dragoer-nyt.dk
Af Morten Dreyer, spidskandidat for Dansk Folkeparti
Af Hanne Wanscher Liste T’s Grønne Gruppe
ELEKTRIKERE
Hvordan kan og skal det være at blive ældre i Dragør?
Spørg og lyt til de ældre.
Af Pia Voel, kandidat for Socialdemokratiet til kommunalvalget
DEBAT: Først og fremmest er det vigtigt at lytte. Vi skal være respektfulde og vide, at vi står på skuldrene af generationer, som hele livet har arbejdet på at sikre den velfærd, vi har i dag. Derfor skylder vi også de ældre at være nysgerrige på mulighederne og høre deres forslag og idéer om, hvilke drømme og ønsker de måtte have. Hvem ved bedst, når det kommer til at blive ældre? Er det et svært spørgsmål? Nej, egentlig ikke.
Skulle vi ikke starte den samtale med de voksne, som nu er blevet ældre?
Skulle vi ikke lave en forventningsafstemning med de ældre? Det er da det mindste, vi kan gøre.
Vi gør det faktisk allerede i dag. Måske kunne vi gøre det lidt bedre i fremtiden.
Men samtidig skal vi skabe de bedste vilkår for alle de
dygtige, engagerede, professionelle medarbejdere, som hver dag gør deres bedste for det gode ældreliv i Dragør
Vi skal have fokus på deres uddannelse og ikke mindst tilbyde efter- og videreuddannelse for at tiltrække og fastholde vores kompetente ledere og medarbejdere.
Vi skal også lytte til deres stemme, når vi skaber rammerne for den gode hverdag. Sammen kan vi skabe det gode hverdagsliv med omsorg, nærvær og pleje, som de ældre fortjener, og som også gør, at medarbejderne trives og bliver i Dragør.
Hvor er de pårørende?
De pårørende er konstruktive medspillere med mange ressourcer, som vi sætter stor pris på. I skal være med omkring jeres familiemedlemmer. I skal være med til at skabe det gode hverdagsliv, fordi I kender jeres familiemedlemmer, og så skal vi huske, at ikke alle har pårørende.
Flytning af milepæl?
Af Lisbeth Møller
DEBAT: De to milepæle i henholdsvis Dragør og Store Magleby skal restaureres i 2026. I forbindelse med den kommende restaurering vil jeg foreslå, at milepælen ved indkørslen til Store Magleby får en ny og mere synlig placering. Den nuværende
placering ved den befærdede Englandsvej er stort set usynlig.
En mulighed kunne være at flytte milepælen til det lille område for enden af præstegårdshaven, tæt ved indgangen til kirken. På den måde vil milepælen blive mere synlig, imens dens historiske betydning fremhæves. Milepælen på Kongevejen i Dragør har en central pla-
De borgere uden tætte familierelationer har også krav på en stemme.
De frivillige
Uden jeres indsats kan det være udfordrende at skabe en afvekslende hverdag –derfor en opfordring til at melde sig som eksempelvis besøgsven, gåtursven eller til Cykling uden alder.
Alle tiltag er en stor hjælp og til glæde for de ældre borgere og giver større energi i hverdagen.
Borgere og beboere på Enggården sætter pris på at se og gense gadekæret, havnen, byen og landsbyen.
Det giver livskvalitet og gode minder. Det giver frisk luft og godt selskab, så husk gerne at vinke og smile, når vi ses derude.
Der er nok at tage fat på.
Måske er der også nogle unge, som vil prøve kræfter med pleje og omsorg.
Måske er der mulighed for at være frivillig eller få et lønnet ungejob og blive en del af et fællesskab, skabe rela-
cering med et smukt fundament i to højder og med fire hjørnesten, der fremhæver stenen.
Det samme kunne man overveje ved en restaurering og en eventuel flytning af milepælen i Store Magleby. Med venlig hilsen Lisbeth Møller
Milestenen ved Store Magleby er en af de to, der skal have en overhaling. Foto: Tim Panduro
tioner, være
med til at læse op, spille kort eller spille spil, høre historier fra gamle dage, lytte til det levede liv – en gave for mange. Det gælder begge veje – unge som ældre.
Wiedergården
I Dragør har vi også Wiedergården, som er et uvurderligt sted for brugerne og de frivillige, der yder en fantastisk indsats sammen med husets bestyrelse og administrative ledelse for at skabe gode rammer og et helt fantastisk ældreliv.
Tak for jeres måde at skabe trivsel, tryghed og en sund hverdag.
På Wiedergården skabes et fællesskab, der er givende for alle. Jeg kan kun opfordre dig, som ikke bruger Wiedergården, til at se, om det ikke også er noget for dig. Der er et væld af aktiviteter for både krop og sjæl.
Når du sætter x ved Pia Voel, vil du få et medlem af kommunalbestyrelsen, som gør, hvad hun siger, og som vil arbejde ihærdigt for at være med til at skabe det gode, værdige ældreliv – uanset om du bor i eget hjem eller på Enggården.
Sæt kryds ved en kandidat, som står på de ældres side. Med venlig hilsen
Pia Voel
Vi skylder borgerne
en
kommunal tandpleje, der fungerer –og
som giver værdi for pengene
Af Helle May Nielsen, kandidat for Venstre i Dragør, produktchef i Straumann Group og uddannet tandplejer
DEBAT: Fra 2020 til 2024 havde Dragør Kommune sin egen bøjletandlæge (ortodontist). Det har vi ikke længere.
I dag sendes alle børn, der har brug for tandregulering, ud af kommunen – og regningen er eksploderet. Ifølge kommunens egne tal forventes tandplejen samlet at koste over ti millioner kroner i 2025, hvoraf mere end fire millioner kroner alene går til bøjlebehandlinger. Det er en markant stigning på få år –uden at borgerne får mere for pengene. Tværtimod.
Når behandlingen varetages af eksterne, privatpraktiserende bøjletandlæger, skal man for det første holde barnet fri fra skolen og ofte selv holde en fridag for at varetage transporten. Undervejs i
behandlingsforløbet skal barnet regelmæssigt til hurtige tjek og kontroller, som typisk ikke tager mere end fem minutter. Men hvis behandlingen foregår på Nørrebro eller i Hellerup, kræver det langt mere tid væk fra både skole og den arbejdende forælders arbejdsplads.
Samtidig står vi i den triste situation, at den profylaktiske indsats i børnehaver og skoler stort set er stoppet, og at ældreområdet mangler støtte til mundpleje. Vores sosu-medarbejdere står ofte alene med ansvaret for at hjælpe vores ældre med tandbørstning og mundhygiejne – uden den nødvendige faglige viden og uden sparring fra den kommunale tandpleje. Opgaven varetages også her af en ekstern virksomhed, men ressourcerne kunne anvendes langt bedre ved at inkludere omsorgstandplejen i den kommunale tandpleje. En kommunal tandpleje uden retning
Jeg har selv arbejdet i tandlægebranchen i over 20 år –først som tandplejer, senere som underviser på tandplejeruddannelsen på Københavns Universitet og nu som nordisk produktchef for Straumann Group, der producerer tandimplantater og kirurgisk udstyr til både private og offentlige tandklinikker. Jeg ved, hvordan en tandlægepraksis kan fungere langt mere effektivt og give værdi for både patienter/borgere og samfund, og jeg kan se, at vi i Dragør har mistet den røde tråd, der skal til for at få det til at fungere optimalt.
Når en kommunal tandpleje mister sin faglige sammenhængskraft – i Dragørs tilfælde koblingen mellem forebyggelse, almindelig tandbehandling, tandregulering og omsorgstandpleje – så mister vi både økonomisk overblik, kvalitet og ikke mindst service til borgerne.
I dag betaler vi for dyre henvisninger, eksterne konsulenter og ydelser, som i langt højere grad kunne give værdi for pengene, hvis vi optimerede den kommunale tandpleje og beholdt behandlingerne og personalet internt i kommunen.
Det kan og skal vi altså gøre bedre.
Vi kan bygge det op igen Venstre ønsker at genoprette en fagligt stærk og økonomisk ansvarlig tandpleje i Dragør Kommune.
Vi mener, at det kan lade sig gøre – og at det ikke kræver flere penge, men bedre struktur og smartere organisering.
Her er nogle af de ting, vi vil arbejde for: • Tandpleje og bøjleregulering skal sammentænkes. Fagligheden skal hænge sammen fra forebyggelse til behandling, så vi undgår dyre eksterne løsninger.
Et tættere samarbejde med Tårnby eller Hvidovre Kommune bør etableres, såfremt det er muligt. To fælles specialtandlæger kan dække begge kommuner effektivt, skabe stabilitet, holde et højt fagligt niveau og sikre, at vi bevarer opgaven lokalt.
Klinikken i Dragør på
En stærk kommune Faglig og økonomisk styrke i en ny kommune.
En familie på 2 voksne og 2 børn kan ved en sammenlægning få 25.000 * kr. ekstra om året
Nordstrandskolen skal optimeres. Der er kvadratmeter nok – men for få tandlægestole til at udnytte kapaciteten optimalt. To ekstra behandlerstole og en bemandet reception fra klokken 8–12 vil give bedre service til borgerne, øge effektiviteten markant og frigive tandlægernes tid til det, de er uddannet til. Desuden vil det være en åbenlys fordel at ansætte en tandplejer til at varetage vigtige områder som regelmæssige undersøgelser, profylakse/undervisning i skoler, børnehaver og plejehjem med mere.
• Bedre drift – ikke flere bevillinger. Kommunen bruger allerede penge svarende til en fuldt bemandet klinik. Problemet er ikke økonomien, men måden, som pengene bliver brugt på. Dragørs kommunale tandpleje skal tage sig af Dragørs egne borgere. Det gælder også de ældre, hvor vi i dag har en dyr løsning med en ekstern virksomhed, der besøger Enggården. Den opgave kan vi sagtens løse selv internt i kommunen med den rette behandlerstrategi. En tandpleje med tillid og faglighed
Der er uden tvivl dygtige medarbejdere i Dragørs kommunale tandpleje. De fortjener en ledelse, der sikrer et højt fagligt niveau samt en politisk retning, der sikrer, at ressourcerne anvendes optimalt. Venstre vil tage ansvar for, at Dragørs kommunale tandpleje bliver en del af løsningen, så de mange ressourcer, vi hvert år bruger, anvendes korrekt.
Vi skal skabe en tandpleje, der bygger på mere borgernær service, høj faglighed og sund fornuft – til gavn for både børn, deres forældre og ældre.
Med venlig hilsen
Helle May Nielsen
Et grønt Dragør Plads til natur og mennesker. Nej til Industriområde Nord. En lokalliste med visioner og udsyn Vi samarbejder på tværs af politiske skel og kommunegrænser.
mere og se vores 10 stærke kandidater på www.sydamagerlisten.dk
Giv Enggården tid
måske nærmere kolerisk, handling.
DEBAT: Selvom kritikken hagler ned over borgmesteren, og han står med tilbagestrøget hår, fortryder han ikke, at han offentliggjorde sine bekymringer om hastigheden i implementeringen af »bølger« på Enggården og en eventuel anden fremtid for plejecentret.
Det er faktisk helt normalt, at politikere ikke fortryder eller vil beklage en beslutning. Selvom det er åbenlyst for enhver, at der er begået en fejl, sker det bare ikke. Teflonbelagt. Også i Dragør Hvis du som borgmester –Kenneth Gøtterup – har overvejelser om dette og hint, vil det være yderst fordelagtigt at overveje, om timingen er den rigtige til at offentliggøre dine idéer.
Det er ikke sket i dette tilfælde. Skaden er sket. Det virker som en yderst panisk,
Hvis man blot har en smule indsigt i, hvordan man driver en større organisation, ved man, at timing er yderst vigtig. De eventuelle overvejelser, man måtte have, kan drøftes for lukkede døre og måske i en snæver kreds – og ikke, som her, drøftes i offentligheden, samtidig med at man er i færd med at gennemføre en langtidsplan for Enggården. Det dur bare ikke. Hvordan har du tænkt dig, at man som ansat i Dragør Kommunes forvaltning og i særdeleshed på Enggården skal være i stand til at holde fokus på opgaven, opretholde moralen og føle sig motiveret, når man i sidste ende ved, at det hele kan være lige meget? Selvom borgmesteren udtrykker stor respekt for den indsats, der ydes på Enggården, ændrer det ikke på, at skaden er sket. Borgmesterens fremmøde på Enggården vidner om et behov
Tænk nyt, Dragør
Alle skal have adgang til havet – lad os få SeaTrac til Dragør
Af Jens Passarge, kandidat til kommunalbestyrelsen, Radikale Venstre
for, at vores strande bliver mere tilgængelige. I dag er det svært – ja, næsten umuligt – for mange med bevægelseshandicap at få adgang til vandet. Det kan og bør vi ændre. En SeaTrac-installation er en enkel, velafprøvet løsning: En skinne med et sæde, der gør
for at rage nogle kastanjer ud af ilden. Det var ét langt væveri, og det lykkedes ikke. Dragørs øvrige byrådskandidater holder sig heller ikke tilbage med at fremsætte forslag om Enggårdens fremtid. Selvom de har kritiseret borgmesteren for unødig og utidig indblanding, fremsætter selvsamme personer alligevel forslag til Enggårdens fremtidige virke og organisatoriske tilhørsforhold. Har I da slet ingen situationsfornemmelse? I burde være klogere, men er det desværre ikke.
Jeres udtalelser vidner om en relativt begrænset erhvervserfaring fra større organisationer. I burde alle have sagt: »Der er gået seks måneder siden planens implementering, så lad os følge udviklingen og bakke op om det solide arbejde.«
Den eneste, der har overblik og sund fornuft, er Socialdemokratiets kandidat Nikolai Bertel Riber.
Det tegner ikke lovende for Dragørs fremtid med de byrådskandidater, hvor
det muligt for brugeren selvstændigt og sikkert at komme i og op af vandet. Systemet er allerede i brug mange steder i Europa og har vist sig at være en værdig og inkluderende løsning. Hvorfor Dragør bør tage skridtet: • Vi viser, at vi er en kommune med plads til alle. Vi skaber bedre rammer for livskvalitet – uanset alder og mobilitet.
Dragør skal turde satse – på erhverv, arbejdspladser og mennesker
Erhvervslivet i Dragør er mange ting.
Af Jørgen Honorè,
DEBAT: Erhvervslivet i Dragør er mange ting.
Det er butikkerne i bymidten, håndværkerne, restauranterne, hotellerne og de mange, som hver dag arbejder i og omkring lufthavnen. Det er service, initiativ og vilje – og en vigtig del af vores lokale identitet.
Historisk har Dragør levet af fiskeri, handel og håndværk. Senere kom servicefagene, turismen og mange familier, som min egen, der drev bageri og konditori i byen i næsten 20 år. Dengang var der fem bagerier, og da vi flyttede hertil, boede her kun omkring 3.000 borgere.
Nye tider – nye behov
Det siger noget om, hvor meget byen har udviklet sig – men også om, at vi skal passe på det lokale erhverv,
hvis vi vil bevare Dragørs sjæl og sammenhængskraft. Dragør har i dag et erhvervsliv, der kæmper med mangel på plads og arbejdskraft. Mange nye virksomheder vil gerne etablere sig her, men der mangler ledige erhvervsgrunde.
Derfor støtter Dansk Folkeparti udviklingen af Erhvervsområde Nord – men på en realistisk og gradvis måde. Udbyg fra nord, i takt med at grundene sælges, og indtægterne kommer ind. Så får vi vækst med omtanke og ikke overophedning.
Materielgården – nøgle til en win-win-løsning
Samtidig må vi se på, hvordan vi sikrer arbejdskraften. Hvor skal håndværkere, sosu’er og butiksansatte bo, hvis almindelige boliger er for dyre? Her kunne man se på Materielgårdens areal, cirka 4.000 kvadratmeter. Ved at flytte Materielgården til det nye erhvervsområde kan grunden frigives til omkring
Ugens hjernevrider – løs sudoku med Dragør Nyt
Sværhedsgrad: Medium
50 almene og mindre lejeboliger. Det vil skabe balance: nye virksomheder og arbejdspladser i nord – og nye boliger til dem, der arbejder her i byen. En reel win-win-situation.
Derudover bør Slørvej færdiggøres som adgangsvej, så erhvervsområdet bliver trafiksikkert og logisk sammenhængende.
Sådan skaber man udvikling med omtanke og samarbejdsvilje – ikke bare snak. Havnen, turismen og det levende Dragør Vores havn er byens hjerte. Når den kommende havneudbygning står færdig med flere maritime butikker, restauranter/caféer og et kulturcenter, skal den bruges klogt: til liv, oplevelser, lokale erhverv og turisme.
Flere gæster er en gevinst,
enkelte af dem måske sættes til at styre kommunen. Lad mig benytte lejligheden til at erindre, hvordan borgmesteren stædigt fastholdt, at Dragør skulle have fjernvarme rullet ud, selvom der fra flere sider blev advaret om projektets økonomi. Husk desuden, at Kenneth Gøtterup opstiller til regionsrådsvalget. Hvis man ikke er i stand til at håndtere en mindre kommune, hvordan skal det så gå med »to hatte på«? Jeg er ikke i tvivl. Det er på tide, at Enggårdens personale får ro til at gennemføre de aktiviteter, der skal til. Bak op om dem i stedet for at kritisere dem eller tvivle på deres evner. Lad nu være med at fremsætte ugennemtænkte løsninger. Enggårdens ansatte fortjener ro til at vise, at fordums tider er forbi, og at der er stor vilje og evne til stede. Jeg er sikker på, at der bliver ydet en kæmpe indsats på alle niveauer på Enggården. Med venlig hilsen Erik Jacobsen
• Vi sender et klart signal om, at Dragør prioriterer tilgængelighed, lighed og fællesskab.
Omkostningerne er til at overskue, og med støtte fra fonde og puljer kan vi gøre projektet endnu mere realistisk. Det er en investering i mennesker og i inklusion.
Lad os gøre Dragørs strande åbne for alle. Med venlig hilsen Jens Passarge
men kun hvis vi samtidig passer på det ægte Dragør – de gule huse, de små butikker og det lokale fællesskab.
Samarbejde og sund fornuft
Som Morten sagde til mig: Man må gerne være skarp i tonen, så længe man også er samarbejdsvillig.
Og det er præcis sådan, jeg ser det. For Dragør skal turde tænke fremad, men gøre det sammen. Erhverv, bolig og turisme hænger sammen, og hvis vi tør kombinere tradition og udvikling, kan Dragør blive et forbillede for hele Amager.
Jeg har selv boet her siden 1956 og set, hvor meget byen har forandret sig.
I dag, med næsten 15.000 borgere, bør vi have endnu mere at byde på: mere kultur, bedre erhvervsmuligheder og flere lokale arbejdspladser. Dragør skal tro på sig selv –og det gør vi bedst med sund fornuft og fælles vilje.
Med venlig hilsen Jørgen Honorè
Deltag i debatten
Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør.
Indsend dit indlæg på e-mail til redaktion@dragoer-nyt.dk eller indlever det på redaktionen, Søndre Tangvej 22.
Debat i Dragør Nyt skal overholde vores retningslinjer:
• Ordentlig tone
• Fokus på emnet
• Kun korrekte oplysninger
• Respekt for andre
• Ingen hadtale
• Ingen spam
Se alle retningslinjer på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik
Vi forbeholder os desuden retten til at udskyde eller afvise debatindlæg ud fra redaktionel tilrettelæggelse af avisen.
Socialdemokratiet bør feje for egen dør først
DEBAT: I Dragør Nyt har Socialdemokratiets borgmesterkandidat Nicolaj Bertel Riber skrevet et indlæg, hvor han omtaler Det Konservative Folkeparti som »K for kaos«. Baggrunden er, at Det Konservative Folkeparti er kommet med en klar løsning på, hvordan Dragør Kommune kan sikre kvaliteten på plejehjemmet i fremtiden.
Forhistorie
I efteråret 2024 igangsatte vi en undersøgelse af den faglige kvalitet på Enggården. Rapporten viste, at der var behov for væsentlige forbedringer: Der var ikke styr på instrukser og vejledninger, medicinhåndtering, tilrettelæggelse af hverdagens opgaver og meget mere. Rapporten understøttede de klager, som pårørende gennem tiden havde indsendt. Det positive var, at der ikke er forråelse på Enggården, at medarbejderne gerne vil udvikle sig, men at der grundlæggende mangler organisering, faglig ledelse og styring.
Vi bevilgede i alt syv millioner kroner ekstra til Enggården. Genopretningsplanen strækker sig over flere år. De vigtigste tiltag, der har betydning for patientsikkerhed og kvalitet, skal igangsættes med det samme. Ud over det alvorlige omsorgssvigt, som er kommet frem, er der også opstået andre klagesager. Efter at vi har dykket grundigt ned i genopretningsplanen, må vi konstatere, at der langt fra er arbejdet tilstrækkeligt med planens indsatser, og at væsentlige tiltag ikke er igangsat eller gennemført. Det giver os stor bekymring.
Socialudvalgsformand Nicolaj Bertel Riber fra Socialdemokratiet er vidende om det samme og har haft genopretningsplanen til behandling flere gange – uden at dykke ned i de konkrete resultater.
Det politiske ansvar Kommunalbestyrelser gennem tiden har svigtet – det har vi De Konservative også, og borgmesteren har offentligt taget sin del af ansvaret for denne valgperiodes svigt i 2022–2024. Derfor har vi taget ved lære. Vores vurdering er, at vi mangler faglige og ledelsesmæssige kompetencer i hele organisationen, Dragør Kommune. Det ses ved manglende opfølgning og styring af genopretningsplanen. Derfor er
vores melding klar til direktionen: Iværksæt de nødvendige tiltag, så vi som politikere i løbet af de næste måneder kan se tydelig fremgang i arbejdet med de mest nødvendige indsatser. Hvis det ikke lykkes, må vi erkende, at vi ikke er dygtige nok og ikke har kompetencerne til at sikre en reel genopretning af den faglige kvalitet på plejehjemmet. Der bor borgere med et stort behov for hjælp, og der er medarbejdere, som gerne vil yde god kvalitet. Begge parter fortjener bedre end det, vi som organisation leverer i dag. Derfor mener vi, at vi bør indlede drøftelser om at gøre plejehjemmet til et selvejende plejehjem, eksempelvis med driftsoverenskomst med OK-Fonden eller en af de andre store operatører på plejehjemsområdet. Det vil sikre en organisering, hvor de rette faglige kræfter og ekspertise er til stede. Det er i lighed med, hvad der sker i mange andre kommuner.
Socialudvalgsformanden har også et ansvar Udvalgsformand Nicolaj Bertel Riber er formand for det udvalg, der har det politiske ansvar for Enggårdens drift, og han har i den tidligere valgperiode kendt til udfordringerne. I denne valgperiode er han blevet inddraget i alle de udfordringer. Alligevel skyder han nu med skarpt og kritiserer vores udspil. Det gør han angiveligt af hensyn til personalet – men han kommer ikke med forslag til, hvordan vi kan skabe fremdrift i resultaterne
for Enggården og dermed forbedre kvaliteten af plejen for de ældre.
Socialdemokratiet i Dragør er ideologisk imod, at andre end kommunen kan drive et plejehjem – også selvom det fungerer i andre kommuner. Og dermed er det tom retorik fra Nicolaj Bertel Ribers side. Vi skal skabe gennemsigtighed De Konservative kritiseres for at udmelde vores synspunkter offentligt. Men der har i flere år været debat om Enggården. Vi mener, at det vil være usundt, hvis politikere ikke må tage en offentlig debat om kvalitet og mulige løsninger – blot fordi vi skal tage særlige hensyn til organisationen og os selv som politikere. Vi er nødt til at være ærlige og transparente om både det, der går godt, og det, der ikke går godt. Vi vil ikke understøtte en politisk kultur, hvor man ikke må tale om de svære ting. Vi skal erkende vores fejl og tage ansvar – og vi skal præsentere vores bud på løsninger. K for kvalitet
Nicolaj Bertel Riber siger, at De Konservatives partibogstav K står for kaos. Det er vi ikke enige i. Den rette betydning er K for kvalitet – for det er netop kvalitet, vi ønsker at skabe gennem
Kenneth Gøtterup mf.
med Dragør Nyt
Af Erik Jacobsen, Spættevænget
Af Kenneth Gøtterup, borgmester, Martin Wood Pedersen, Trine Søe, Mia Tang, Jan Madsen og Theis Guldbech, den konservative byrådsgruppe
DEBAT: Som kandidat til kommunalbestyrelsen for Radikale Venstre i Dragør vil jeg arbejde
Dansk Folkeparti, kandidat til KV25
Uhygge på Kongevejen
Udklædte børn, slikspande og pyntede butiksvinduer satte scenen, da Dragør Gadelaug inviterede til halloween på Kongevejen.
Fredag den 31. oktober dannede Kongevejen ramme om en stemningsfuld halloweenfejring, hvor børn og voksne i fantasifulde kostumer indtog gaden med græskarlygter og slikspande. Butikkerne langs Kongevejen var pyntet op og klar med skåle fulde af slik og søde overraskelser til de mange udklædte gæster.
Der blev uddelt godter til både skeletter, hekse, zombier og rumvæsener, og både børnefamilier og handlende bidrog til den festlige stemning med grin, billeder og halloweenstemning i børnehøjde.
Halloween i Danmark
Selvom Halloween oprindeligt stammer fra de keltiske samfund og blev videreført som en kristen højtid (All Hallows’ Eve) i Irland og Storbritannien, har traditionen for alvor fået fat i Danmark siden begyndelsen af 2000’erne. Den moderne danske udgave er inspireret af den amerikanske fejring, hvor børn går fra dør til dør og siger »slik eller ballade« (trick or treat).
Særligt detailhandlen og institutioner har taget traditionen til sig med udklædningsfester, græskarskæring, halloweenpynt og familievenlige arrangementer som det på Kongevejen i Dragør Leg og uhygge
Mange deltagere havde gjort noget særligt ud af deres udklædning – både børn og voksne.
Blandt de yngre deltagere var både klassiske hekse og skeletter, men også astronauter og sjove figurer. Også forældre og butiksansatte havde kastet sig ud i fantasifulde kostumer, og det gav Kongevejen et festligt præg af uhyggelig hygge.
af jomfru hummer løftet af et let skum på græskar Sprødstegt andebryst med karamelliseret rødkål, figner, pommes Anna og intens appelsin-portvinsreduktion
Lune pandekager serveret med syltede hindbær, luftig orange-chokolademousse og vaniljeis Pr. pers. 448 kr.
Af Freja Bundvad
Denne heks slog vejen forbi Kongevejen, inden turen gik mod Bloksbjerg. Foto: TorbenStender
Mange kreative og uhyggelige udklædninger. Foto: TorbenStender
Butikkerne serverede slik for de udklædte gæster. Foto: TorbenStender
Både store og små havde iført sig skræmmende kostumer. Foto: TorbenStender
Kongevejen fik også besøg fra andre galakser. Foto: TorbenStender
»Slik eller ballade?« blev der spurgt om og om igen. Foto: TorbenStender
