Dragør Nyt nr. 47 – 2025

Valget er afgjort

Resultatet er dog ikke her i papiravisen, da den blev trykt på valgdagen. Besøg dragørnyt.dk eller vores app og find alle resultater og reaktioner.

Juleanretning

Fra den 14. november til den 23. december

– skal forudbestilles om aftenen

Karrysild, julesild og marinerede sild

Gravad laks med rævesovs

Rødspættefilletter med remoulade

Dragør elsker lokalavisen

Dragør-borgerne har landets næsthøjeste vurdering af, hvor vigtige de lokale medier er for at følge med.

Dragør skiller sig ud i Danmarks største meningsmåling nogensinde.

Ifølge Epinions undersøgelse »Dit Valg, Vores Danmark« oplever hele 78 procent af Dragørs borgere, at de lokale medier er vigtige for at følge med i, hvad der sker i nærområdet.

Det er det næsthøjeste tal i landet – kun overgået af Bornholm med 80 procent –og markant højere end både nabokommuner og landsgennemsnit.

Undersøgelsen bygger på svar fra 636 borgere i Dragør og viser desuden, at 49 procent oplever, at medierne motiverer dem til at deltage i den offentlige debat.

Flere løsninger

Mere end en tredjedel mener, at de lokale medier bidrager med løsninger på

kommunale udfordringer. Og Dragør-borgerne mener i langt mindre grad end resten af landet, at medierne fokuserer for meget på konflikter.

»Vi prøver altid at skrive på en måde, så vi ikke kun påpeger problemer, men også undersøger, hvad man kan gøre ved dem,« siger Dragør Nyts egen redaktionschef, Rasmus Mark Pedersen, og kalder resultatet »oprigtigt rørende«. Også blandt læserne genkendes tendensen.

»Jeg synes, avisen er vigtig for at kunne følge med,« siger Bente Larsen, der læser Dragør Nyt hver uge. Flere læsere fremhæver især, at avisen giver et godt overblik. Undersøgelsen giver Dragørs lokale medier – herunder Dragør Nyt –anerkendelse og afsæt for videre udvikling.

»Det her bekræfter, at vi er godt på vej. Det er læserne, der bestemmer, om vi lykkes – og det her er en tydelig tilkendegivelse af, at det, vi gør, virker,« lyder det fra redaktionschefen.

at bestille juleanden og flæskestegen i god tid

20

Vi har altid et stort udvalg af ELCYKLER i butikken Kig forbi og lad os hjælpe dig med

Freja Bundvad

Foto: TorbenStender

Tak for valget

Af Henrik Askø Stark

Medens disse linjer skrives, er årets kommunalvalg godt i gang. Og når de læses, er valget overstået, stemmerne er talt op, mandaterne fordelt – og måske har vi en konstituering i Dragør Kommune.

Uanset hvad status er, ønsker vi til lykke til de femten personer, der har opnået valg til kommunalbestyrelsen – og siger samtidig en kæmpe tak til alle, der har bidraget til et godt og oplyst valg i Dragør. Tak til alle partierne, til alle kandidaterne og til alle vores læsere – og til alle, der har udnyttet deres demokratiske ret og afgivet deres stemme.

Søndag afholdt vi den syvende og sidste valgdebat forud for valget. Over 200 borgere var mødt op i Hollænderhallen for at høre spidskandidaternes svar på salens spørgsmål. Stor tak til alle deltagerne – både ved denne og de seks forudgående debatter.

En helt særlig tak vil jeg gerne rette til alle jer, hvis spørgsmål vi ikke nåede at høre politikerne om. Der var spørgsmål om, hvad den »rigtige turisme« er, om Erhvervsområde Nord og biodiversitet, om skolebørnenes trivsel i Dragør og mere til. Alle gode emner, der også kunne have fortjent at blive debatteret.

Men to en halv time forløber hurtigt i godt selskab –omend jeg er sikker på, at politikerne for så vidt gerne havde taget en time eller to mere.

Har vi fået en borgmester?

Lige siden sommer har vi her på Dragør Nyt sat alle sejl til for, at kommunalvalget kunne ske på et så oplyst grundlag som muligt. Og den intense dækning fortsætter i disse dage. Den trykte avis, du sidder med, har den ulempe, at den har en vis produktionstid – og den bliver trykt midt på dagen hver tirsdag.

Derfor har vi i år dækket valget tæt på vores digitale medier. Startende fra tirsdag morgen, hvor valgstederne åbnede, og helt til de personlige stemmetal var på plads i nat – med forbehold for fintælling – har vores journalister fulgt det hele med løbende opdateringer både på sociale medier, via vores nye app og på hjemmesiden.

Er konstitueringen faldet på plads, og er der sat navn på borgmesteren for de næste fire år, vil du også allerede have kunnet læse om dette. Alle resultaterne, med de faktiske stemmetal, hvem der er gået frem og tilbage – alt det har vi løbende opdateret digitalt, så snart det har foreligget. Og selvfølgelig kan du læse meget mere om det i næste uges trykte udgave af Dragør Nyt.

Tak for opbakningen

Den store dækning af valget, digitalt og på tryk, vælger vi at lave, fordi vi har den oplevelse, at borgerne i Dragør kerer sig om deres by og kommune. At de går op i livet omkring dem og det samfund, de lever i. Og at de samtidig er særdeles glade for, at de har en lokalavis, der gør det muligt. Det kan man læse i den store undersøgelse, Constructive Institute har gennemført – og som vi fortæller om på side 8 i denne avis. Her er Dragør i top over de kommuner, hvor læserne føler sig bedst oplyst af deres lokale medier. Og det valg – og den meget flotte opbakning til os som medie – vil vi gerne sige vores læsere af hjertet tak for. Det betyder alverden for os.

Ugens pletskud: Sjælden demonstration. Planerne om et erhvervsområde på Nordstranden fik søndag folk til at stimle sammen. En sammenslutning af lokale borgere havde arrangeret en velbesøgt demonstration, som de fortalte, var den første demonstration i Dragør siden 2018. De knap hundrede fremmødte havde forberedt sig godt med kampråb, protestsange og menneskekæde. Alt det kunne vi have bragt billeder af, men demonstrationens egen fotograf tog også dette skønne billede af nogle af de yngste deltagere, der bar de charmerende hjemmelavede skilte. Om protesten gav et umiddelbart resultat til kommunalvalget, kan du holde dig orienteret om på dragørnyt.dk. Foto: Kenneth Olsen

Nogen tror, at vi mister lodstårnet og stokroserne og Bellano og Gåserepublikken.

Flemming Blønd, Sydamagerlisten, om hans vision om en sammenlægning med Tårnby Side 6

De almene boligformer kræver jo politisk vilje.

Sophie Hæstorp Andersen, social- og boligminister (A), om Strandparkens planer om et seniorbofællesskab, der vil indebære, at kommunen sælger en grund til boligselskabet Side 13

Redaktion

LJ Fodterapi & Indlæg v/stataut. fodterapeut Lisbeth Johansen Wiekierak

TILBUD

Luksus fodbehandling 600 kr.

Gælder i november og december enBook tid

Stubvænget 7, 2791 Dragør • Tlf. 22 11 85 66 lisbethwiekierak@c.dk • www.ljfodterapiindlæg.dk

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik

Vi modtager med tak rent brugt tøj, sko, tasker samt ting og sager – i butikkens åbningstid: Man–fre kl. 10–17 • Lør kl. 10–13

Kirkevej 146 – Dragør – tlf. 60 93 89 43

Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk

Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk

Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk

Torben Stender Nielsen, fotograf

Laura Videbæk, børnereporter

Rasmus Mark Pedersen, redaktionschef, rasmus@dragoer-nyt.dk

Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk

Jeg tror, at kvindeforkæmperne i 70’erne var nødt til at være lidt vrede.

Hanne Rimmen, strikkedesigner og forfatter, om kvindekampen gennem strik, som hun snart fortæller om i Dragør Side 14

Det er jo som at sidde i sandkassen, da man var barn.

Nicholas Juul Andersen, chefgreenkeeper i Dragør Golfklub, om det nye træningsområde, han er ved at forme Side 18

Motion og bevægelse

Førstehjælp · Musik og sang

Foredrag og debat · Mad

Kultur

Søndre Tangvej 22, 2791 Dragør www.dragoer-nyt.dk redaktion@dragoer-nyt.dk 32 53 08 67 | 53 82 24 74

Kontortid: Mandag til fredag 9–15

Layout og produktion

Thomas Mose, grafiker/layouter, thomas@dragoer-nyt.dk

Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk

Bogholderi

Minna Amanda Askø Stark

Annoncesalg

Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67

Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk

af Dragør Nyts annoncer og tekster er ikke tilladt. Forbehold for trykfejl.

Dragør Kommune overholder lige

netop ikke minimumsnormeringer

Der skal være minimum én voksen per tre børn i vuggestuer og minimum én voksen per seks børn i børnehaverne. Det er lovbestemt, men ny redegørelse viser, at Dragør Kommune lige netop ikke overholder minimumsnormeringerne og heller ikke regner med at gøre det næste år.

I Dragør Kommune har der i 2025 kun været en voksen per 3,1 børn i vuggestuerne og én voksen per 6,1 børn i børnehaverne. Dermed overholdes minimumsnormeringerne lige akkurat ikke. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Og på baggrund af den

samme metode, som Danmarks Statistik bruger, har Dragør Kommune beregnet, at man i 2026 foreløbigt heller ikke regner med at kunne overholde minimumsnormeringen på børnehaveområdet.

Her vil det stadig lyde én voksen per 6,1 børn, mens man på vuggestueområdet opnår at have én voksen per 2,9 børn og altså overholder reglerne her.

Men det er ikke godt nok. Og det skal der findes løsninger på, lyder det fra

Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, som netop har fået en orientering om sagen.

Afventer melding fra KL

»Det tager vi naturligvis alvorligt, og derfor har vi besluttet, at udvalget – når KL har offentliggjort økonomien i finanslovsaftalen om ekstra pædagoger til nul- til seksårsområdet –får forelagt en sag om konsekvenserne heraf. Vi skal

vide, hvad aftalen betyder for Dragør, så vi kan sikre, at minimumsnormeringerne kan overholdes fra 2026,« siger han.

har man selv sat et mål om 60 proent uddannet personale.

T: Brug for grundigt notat

Problematikken har man også i 13 andre kommuner, blandt andet fordi der ikke er uddannet nok pædagoger. Der er ikke et lovgivningskrav om fagfordelingen for de ansatte – altså hvor mange der skal være uddannede pædagoger, og hvor mange der må være assistenter eller medhjælpere. Men i Dragør Kommune

HOFOR rykker ind på Kirkevej

Området er tiltænkt som boldbane, men skal nu bruges til oplagsplads under arbejdet med en ny hovedvandledning.

Af Tim Panduro

Et område på Kirkevej bag SFO Kirkevej skal i det næste halvandet års tid bruges som oplagsplads for byggematerialer. Det har et flertal i kommunalbestyrelsen besluttet. Området er egentlig tildelt Dragør Boldklub, der med tiden ønsker en kunstgræsbane på det, men det har gennem flere omgange i stedet været brugt til oplagsplads og står øde og forladt hen for tiden.

Sagen skulle som udgangspunkt ikke have været behandlet på mødet i kommunalbestyrelsen torsdag, fordi det nærmest er en ekspeditionssag, der hører til i fagudvalget. Men Liste T bad om at få den med på mødet. »Nu vil man på tiende år bruge området til oplags-

plads. Først var det til byggeriet af svømmehallen, så til etablering af fibernet og nu til HOFORs i vore øjne overflødige projekt. Vi skal hellere få det ført over til byzone, så Dragør Boldklub kan bruge det til kunstgræsbane,« begrundede Liste T’s Peter Læssøe anmodningen. Borgmester Kenneth Gøtterup gik i rette med Peter Læssøe – både i forhold til projektet og kunstgræsbanen. Oplagspladsen skal nemlig bruges til en ny hovedvandledning til Dragør Kommune, der ikke længere har sin egen vandforsyning.

»Hvis ikke vi får den vandledning, skal vi skaffe vores vand et andet sted fra,« sagde han.

»Og Dragør Boldklub har meddelt, at de ikke skal bruge grunden det næste halvandet år, så det er i over-

Salget af det spændende strik er startet i denne uge

Liste T foreslog i øvrigt på Børne-, Fritids- og Kulturudvalgets møde, at forvaltningen udarbejder et mere grundigt notat på minimumsnormeringerne.

»Det har været overraskende for os, at Dragør Kommune ikke overholder minimumsnormeringen.

Derfor ønsker vi et notat så hurtigt som muligt om minimumsnormeringen for 2025. Hvis et grundigt notat ikke kan nås til BFKUmødet i december, ønsker vi at få det på førstkommende møde i 2026 med en prognose for overholdelse af lovens minimumskrav i 2026,« lød det i motivationen fra Annette Nyvang (T).

Forslaget faldt dog, da udvalget blev enige om, at der skal forelægges en ny sag om minimumsnormeringerne, når KL har offentliggjort økonomien om ekstra pædagoger.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Det bliver knap 300 kroner dyrere at få sit barn passet i vuggestue og dagpleje i 2026 og godt 130 kroner dyrere at have barn i børnehave, mens sfo- og klubtakst kun stiger meget lidt. Det viser de nye takster på dagtilbudsområdet, som Børne-, Fritids- og Kulturudvalget netop har godkendt. Forældre skal fortsat kun betale 25 procent af de udgifter, der er ved at få passet deres barn. Men fordi bruttodriftsudgifterne stiger til næste år, stiger de takster, man skal betale for at have sit barn i dagpleje, vuggestue og børnehave.

Klubtakst stiger kun med 20 kroner

Ved fremskrivning af sfo-taksten er der lagt vægt på, at takstniveauet ligger under børnehavetaksten, men stadig følger denne tæt. Og klubtaksten er fremskrevet med 20 kroner.

endeligt godkendes i den nye kommunalbestyrelses første møde den 20. november. Og der kan komme ændringer – i den positive retning for forældre. »Taksterne for 2026 ligger i naturlig forlængelse af det budget, vi netop har vedtaget. Det er vigtigt, at forældrebetalingen følger de økonomiske rammer, men samtidig er det værd at nævne, at regeringen har besluttet, at kommunerne kan sænke taksterne via et bloktilskud i 2026. Det bliver dog først endeligt afklaret, når vi kender konsekvenserne af den nye finansieringsmodel,« lyder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget.

ensstemmelse med boldklubben.«

»Vanvittigt dumt«

Peter Læssøe fastholdt sit synspunkt med henvisning til, at der i forvejen er en vandledning, som løber gennem Tårnby, og at den nye er en »ret dyr beredskabsløsning«.

Det fik Nicolaj Bertel

Riber fra Socialdemokratiet til at kalde det »vanvittigt dumt« ikke at etablere vandledningen og påpege, at målet fortsat er, at området skal overgå til boldklubben.

Helle Barth fra Venstre pegede på, at den eneste anden mulige placering er på Fælledvej.

»Det ligger længere væk, og der skal man krydse en dobbeltrettet cykelsti, når man skal til og fra pladsen,« sagde hun, og Flemming

Blønd fra Sydamagerlisten udtrykte også en forbeholden støtte til anvendelsen.

»Jeg har folk i mit bagland, der siger, at vandledningen ikke er nødvendig. Men når vi nu skal i gang, er boldklubbens areal et oplagt valg,« sagde han blandt andet.

»Mandagstrænere«

Martin Wood Petersen fra Det Konservativ Folkeparti dykkede ned i sportsmetaforerne med en syrlig reference til »mandagstrænere, der har forstand på alt muligt.« »Men jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at HOFOR sætter gang i projektet for at genere os eller for at få ekstra penge. De gør det for forsyningssikkerheden.«

Liste T endte som de eneste med at stemme imod anvendelsen af området til oplagsplads. Sydamagerlisten undlod at stemme, mens resten af kommunalbestyrelsen stemte for.

Dragør Kommune overholder ikke minimumsnormeringerne. De overskrider lovkravene med 0,1 barn for meget per voksen. Arkivfoto: TorbenStender

Prisstigningerne skyldes den generelle pris- og lønudvikling, og i forhold til børnehaver og vuggestuer også at man fremover indregner 100 procent af Støttekorpsets indsats på nul til seksårsområdet, hvor man tidligere havde lagt 20 procent af deres indsats ind under sfo-området.

Takster ikke endeligt godkendt

Børne-, Fritids- og Kulturudvalget har netop godkendt de nye takster, men de skal også

Dragørs skoler får samme rammer

Dragør Skole får færre elever til næste år end de andre skoler. Så selvom skolerne normalt får penge per elev, har politikerne netop besluttet at flytte penge fra Nordstrandskolen til Dragør Skole for at kompensere for de forskelle, der ellers vil opstå i skolernes budget.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Når der starter nye børnehaveklasseelever i Dragørs skoler i 2026, er der forskel på klassekvotienten fra skole til skole – og dermed også på, hvor mange penge den enkelte skole normalt vil få i sit budget.

Tildelingen af budget er udelukkende baseret på elevtal. Men fordi Dragør Skole står til at have en klassekvotient på 22,5 elever i gennemsnit i børnehaveklasserne, mens Nordstrandskolen kommer til at have et gennemsnit på 25

elever i børnehaveklasserne, kommer de altså til at få ret ulige økonomiske vilkår. Omplacering af midler

For at sikre at Dragør Skole ikke får økonomiske udfordringer, og skolerne er stillet lige, har man i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget netop besluttet at omplacere 283.000 kroner fra Nordstrandskolen til Dragør Skole. Så får Nordstrandskolen altså ikke lige så meget per elev, som de normalt ville få. Men til gengæld får de tre skoler et mere ensartet budget at drive skole for.

Juleanretning

Serveres alle dage fra kl.

»Formålet med omprioriteringen er at skabe mere lige vilkår for skolerne. Nordstrandskolen har i mange år haft højere klassekvotienter end Dragør Skole, og derfor har de haft en økonomisk fordel, når ressourcerne fordeles per elev. Men nu, hvor Dragør Skole har færre elever per klasse, betyder det, at de faste udgifter per elev bliver højere – og det skal selvfølgelig afspejles i skolens økonomi. Vi ønsker et skolevæsen, hvor rammerne

følger virkeligheden, ikke historikken,« forklarer Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Fritidsog Kulturudvalget.

Det er ledelsesfællesskabet i Dragør-modellen, der har foreslået omfordelingen af penge, og som et flertal af politikerne var enige om på Børne-, Fritids- og Kulturudvalgets møde torsdag den 6. november.

Den endelige beslutning træffes på Økonomiudvalgets møde torsdag den 20. november.

Kirsten Marie Juel Jensen

Kæmpefejl til ældrerådsvalget:

Kun halvdelen af stemmerne talt med

To tredjedele af alle brevstemmer er erklæret ugyldige, fordi de ældre ikke kunne forstå, hvordan de skulle stemme.

Som udgangspunkt er historien om valget til ældrerådet en helt fredelig en af slagsen: Formanden fik flest stemmer, der var seks kandidater til fem pladser samt en suppleantpost, og byens ældre kunne både stemme via brev og ved personligt at møde op.

Men stemmetallene viser en anden historie. 1.097 stemmer blev afgivet. 956 stemte via brev, og 622 af brevstemmerne er blevet erklæret ugyldige. Altså er over halvdelen af de stemmeberettigedes stemmer ikke talt med. Manglende følgebrev

Dragør Kommune skriver på sin hjemmeside, at stemmerne primært ikke var gyldige, fordi »følgebrevet ikke var vedlagt, hvilket var nødvendigt for, at stemmen kunne tælles med. Desuden kom knap 30 stemmer for sent.«

Altså har to tredjedele af dem, der har valgt at stemme via brev, ikke forstået, hvordan man skulle afgive sin stemme.

Dragør Nyt har forsøgt at finde ud af, hvorfor de ældre ikke har kunnet finde ud af at stemme korrekt i år, når det lykkedes fint for fire år siden.

Forklaringen skal findes i, at valgproceduren er blevet mere kompleks: For fire år siden kunne man kun stemme via brev. I år har ældrerådet haft et ønske om, at de ældre også kan stemme ved at møde frem.

Det ønske blev fulgt ved, at alle over 60 år kunne møde op tirsdag den den 11. november i Hollænderhallen og sætte sit kryds personligt, hvad 141 valgte at gøre.

Dokumentation: Sådan har kommunen skrevet til borgerne. Læg mærke til formuleringen »sammen med dette brev« under punkt 2 om brevstemme. To tredjedele overså det punkt.

Efter ældrerådsvalg: Kandidat klager over kommunen

Lars Kiib Hecht har bedt kommunen om en redegørelse efter et ældrerådsvalg med et meget stort antal ugyldige stemmer.

De mange ugyldige stemmer til ældrerådsvalget er et demokratisk problem.

Det mener Lars Kiib Hecht, der med sine 61 år var den yngste af syv opstillede og fik et stemmetal, der rakte til posten som suppleant. Han sendte søndag en klage til kommunen over antallet af ugyldige stemmer, som langt oversteg antallet af gyldige.

»Dette er et ekstraordinært højt antal ugyldige stemmer, som ikke kan forklares alene med borgernes misforståelser. Når to tredjedele af alle stemmer bortfalder, tyder det på, at proceduren eller vejledningen fra kommunen har været uklart formuleret, mangelfuld eller

direkte vildledende,« hedder det i klagen, hvor han påpeger, at »en stor del af vælgerne dermed reelt er blevet afskåret fra at udøve deres stemmeret«, og at »valgresultatet kan være påvirket væsentligt«.

En kold spand vand

Over for Dragør Nyt lægger han ikke skjul på sin skuffelse over processen.

»Jeg har stillet mig til rådighed, og så har jeg fået en kold spand vand i hovedet. Som den yngste kandidat er der en mulighed for, at jeg har fået stemmer fra nogle af dem, der stadig er på arbejdsmarkedet, og som derfor har valgt at brevstemme, selvom jeg selvfølgelig ikke kan vide, om det har påvirket resultatet,« siger han.

I klagen til kommunen beder han om en redegørelse, herunder om valget kan genoptages helt eller

og til ældrerådsvalget. Foto: Tim Panduro

delvist, og om sagen automatisk sendes videre til Ankestyrelsen.

Men fordi ingen skulle have mulighed for at stemme to gange, skal der være en kontrolmekanisme, der sikrer, at en person, der først brevstemmer og derefter vælger at møde op, kun får talt sin ene stemme.

Umuligt at kontrollere

Derfor skulle alle brevstemmende

medsende følgebrevet, så den valgtilforordnede, der åbner kuverten med brevstemmerne, kunne kontrollere, at den stemmeberettigede fik talt sin stemme fra afstemningsstedet i Hollænderhallen.

Uden et vedlagt følgebrev var der altså ikke nogen mulighed for at kontrollere, om de ældre havde stemt to

gange. Og for at sikre den hemmelige afstemning kunne oplysningerne fra følgebrevet ikke bare trykkes på stemmesedlen. Fordi det ikke var muligt at stemme ved at møde frem ved sidste valg, så var denne kompleksitet ikke en del af brevstemmesystemet for fire år siden, hvor det var nok bare at vedlægge stemmesedlerne.

En anden tendens ved valget var, at kun 23,1 procent af de 4.751 stemmeberettigede borgere valgte at stemme. For fire år var det 41,6 procent, der valgte at stemme og dermed også var med til at bestemme, hvem der skulle vælges. Med de mange ugyldige stemmer er det nyvalgte ældreråd altså kun blevet valgt af omkring ti procent af de stemmeberettigede borgere.

»Vi

tager situationen alvorligt«

De mange ugyldige stemmer til ældrerådsvalget har vakt opsigt på rådhuset, hvor direktør for området, Martin Nordentoft Rasmussen, dog vurderer, at valget er juridisk gyldigt.

Af Tim Panduro

Ved det nyligt overståede ældrerådsvalg endte antallet af ugyldige stemmer at overgå antallet af gyldige, og det har vakt opmærksomhed på Dragør Rådhus på Kirkevej. De ugyldige stemmer skyldes hovedsageligt, at et følgebrev ikke blev vedlagt i de brevstemmer, som de fleste valgte at afgive frem for at møde personligt op. Derudover ankom 26 stemmer for sent til at tælle som gyldige. Direktør i forvaltningen på Dragør Rådhus, Martin Nordentoft Rasmussen, er ked af situationen. »Det er vores ansvar at sikre, at alle borgere trygt kan gennemføre en valghandling, og derfor er det også vores ansvar, at kommunikationen er så tydelig, at ingen er i tvivl om, hvad de skal gøre. Vi har annonceret i avisen, haft information på hjemmesiden og sendt vejledning ud per brev. Alligevel må vi erkende, at vi ikke har været

skarpe nok. Mange borgere har nok gjort, som de plejer, og det har desværre ført til et meget højt antal ugyldige brevstemmer. Det er superærgerligt,« hedder det i en kommentar, hvor han understreger, at valghandlingen vil blive gransket.

Valget juridisk gyldig »Vi tager naturligvis situa-

tionen alvorligt og vil nu evaluere valget sammen med ældrerådet og de politiske udvalg, så vi kan lære af erfaringerne og sikre en tydeligere og mere brugervenlig proces fremover. Vores samarbejdspartner har også oplyst, at de ikke kender til andre steder, hvor kombinationen af brevstemmer og fremmødevalg er brugt. Den

viden bruger vi aktivt i vores videre arbejde.«

Over for Dragør Nyt vurderer han dog ikke, at der er sket deciderede fejl, der kræver et omvalg, men han understreger, at det er en politisk beslutning.

Martin Nordentoft Rasmussen har ansvar for sundhed, pleje og rehabilitering. Foto: Dragør Kommune.

»Valgresultatet skal officielt godkendes af Sundhed-, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 2. december 2025. Herefter vil valgprocessen blive evalueret i samarbejde med det nuværende ældreråd. Vores vurdering er, at valghandlingen er foregået på juridisk gyldigt grundlag.«

Dragør Kommune bidrog til forvirringen ved at lægge forkerte beregninger af valgdeltagelsen ud på kommunens hjemmeside torsdag. De blev rettet fredag, og mandag rettede man så stemmeprocenten igen. Det ligger der dog ikke den store sammensværgelse bag, understreger direktøren. »Det er en menneskelig fejl. Man brugte et forkert tal til at regne procentsatsen ud,« siger han til Dragør Nyt.

Her er Dragørs nye ældreråd

Rasmus Mark Pedersen

Julehjælp

Borgere boende i Store Magleby Sogn kan søge om julehjælp. Ansøgningsskemaer kan udfyldes direkte på kirkens hjemmeside www.storemaglebykirke.dk eller hentes på kirkekontoret Kirkevej 6. Julehjælpen uddeles i form af et gavekort til Salling Group, der kan bruges i Netto, Føtex og Bilka.

Ansøgningsfrist er fredag d. 28. november. Julehjælpen uddeles søndag d. 7. december i graverboligen mellem kl. 11.30 og 13.00. Ansøgningerne bliver behandlet af kirkens præster og i fuld fortrolighed.

Med venlig hilsen Store Magleby Sogns Menighedspleje

Resultatet af valget til ældrerådet foreligger nu. Dragør Kommune oplyser, at topscoreren er den nuværende formand for ældrerådet, Arne Kindler. Derudover må valget betragtes som lidt af et fredsvalg, da der var fem pladser og en suppleantplads til seks kandidater. I rækkefølge efter antal stemmer ser det nye råd således ud:

• Arne Kindler

• Wiebke Zickert

januar 2026 og sidder i fire år. Rådet består af de fem valgte medlemmer, mens stedfortræderen træder til, hvis et medlem udtræder i perioden.

Kort efter årsskiftet holder rådet et konstituerende møde, hvor der vælges for-

mand og næstformand. I den forgangne periode har formand Arne Kindler været sekunderet af Wiebke Zickert. Hvis rådet vælger at konstituere sig efter stemmerne, vil det blive et genvalg, men det er alene op til de fem

medlemmer at udpege formand og næstformand.

Ældrerådet er et rådgivende organ, der skal høres i alle sager, som handler om ældre borgere i Dragør. Det gælder både overordnede politikker og konkrete tiltag på ældreområdet.

Rådet kan blandt andet komme med input og anbefalinger om:

• Kvaliteten i hjemmeplejen

• Forholdene på plejehjem og i plejeboliger

• Madservice og måltidstilbud

• Byggeri og planlægning af ældre- og seniorboliger

• Sociale og kulturelle tilbud til ældre

• Kollektiv trafik og tilgængelighed

• Indretning af ældrevenlige byrum.

• Arne Mosegaard

• Inge Brandt Schwartz

• Geert Aaggaard Jensen

Lars Kiib Hecht blev valgt som stedfortræder.

Sidst var det syv stemmer, der afgjorde, om en kandidat blev medlem eller suppleant, men som noget nyt har Dragør Kommune valgt ikke at offentliggøre antallet af stemmer på de enkelte kandidater.

Rådet giver blot råd Ældrerådet tiltræder den 1.

Ældrerådet behandler ikke enkeltsager, men kan tage principielle problemstillinger op, som borgere gør dem opmærksomme på.

På den måde er rådet

tænkt som bindeled mellem de ældre og kommunalpolitikerne – et sted, hvor erfaringer fra hverdagen kan blive omsat til politiske diskussioner og beslutninger.

Halvdelen af stemmerne til ældrerådsvalget blev ikke talt med. Her er kandidaterne til et valgmøde. Foto: TorbenStender

Arne Kindler er topscorer ved valget til ældrerådet. Arkivfoto: Rasmus Mark Pedersen

Lars Kiib Hecht var kandidat til både kommunalvalget for Moderaterne

Rasmus Mark Pedersen

Tim Panduro

Af

Borgernes spørgsmål var i centrum ved den sidste spidskandidatdebat, og heldigvis var der mange, der tog mikrofonen og søgte svar fra politikerne. Rasmus Mark Pedersen, redaktør på Dragør Nyt (som ses her midt i billedet), var moderator og styrede debatten. Foto: TorbenStender

Lige nu forhandles der om, hvordan kommunalbestyrelsen skal se ud, og hvad de skal arbejde for de næste fire år. Her kan du læse, hvad spidskandidaterne lovede ved den sidste debat inden valget. Foto: TorbenStender

Det lovede politikerne i afslutningsdebatten

Denne artikel er skrevet før kommunalvalget, men du sidder og læser den efter valget. Så dit kryds er sat, og politikerne er i fuld gang med forhandlingerne. Hvordan mandaterne er blevet fordelt, og om der allerede er blevet peget på en borgmester, ved kun du.

Men Dragør Nyt kan i hvert fald fortælle dig, hvad politikerne har lovet at arbejde for, når hverdagen i kommunalbestyrelsen går i gang igen den 20. november.

For efter seks valgdebatter på Dragør Skole, som var kommet omkring ældreomsorg, børn og unge, kystsikring og havn, fremtidsvisioner, forenings- og kulturlivet mellem husene og kommunens økonomi, sluttede avisen af med den store spidskandidatrunde i Hollænderhallen i søndags.

Mere end 200 mennesker havde sat

sig på stolene foran spidskandidaterne og hørte dem debattere borgernes spørgsmål, der drejede sig om alt fra grøn omstilling og specialklasserækken til Enggården og kystsikring.

En grundig gennemgang af debatten har du nok ikke brug for her på bagkant af valget. Men vi har prøvet at zoome ind på nogle af de konkrete løfter, politikerne kom med i deres afsluttende bemærkninger, om, hvorfor man skulle stemme på dem – og som du kan holde dem op på i denne valgperiode:

C: Samarbejde, mere velfærd og ansvarlige projekter

»Vi har som gruppe vist evnen til meget brede aftaler, senest ved budgetaftalen.

Så har vi vist, at vi kan drive en kommune med en superansvarlig økonomi, som betyder, at vi kan udvide velfærden med 10,2 millioner kroner om året fra næste år. Så har vi også vist, at vi kan drive de helt store projekter med ansvarlighed. Og så er vi det parti, der har fået tænkt kulturarv ind i vores politiske beslutninger. Og sidst, men ikke mindst, har vi utrolig stærke samarbejdsrelationer på Christiansborg, og det har vi brug for som lille kommune,«

sagde Kenneth Gøtterup, spidskandidat for Det Konservative Folkeparti.

L: Ny sammenlagt kommune

»Med det korte lys er vi med i budgetforliget for 2026, og det betyder, vi vil arbejde indædt for at løse de problemer, vi allerede har hørt om. Med det lange lys er jeg nødt til at sige, at kernevelfærden er vigtigere end mange rådhuse. Vi tror på, vi kan nøjes med et rådhus her på Sydamager. En ny sammenlagt kommune er ideel. Nogle tror, at vi mister lodstårnet og stokroserne og Bellano og Gåserepublikken. Selvfølgelig gør vi ikke det. Identitet skabes ikke på et

Nu udlejes de to sidste boliger på Søndre Tangvej 24

Rummelige boliger med højt til loftet, store altaner og gulvvarme overalt

Meget billig varme (luft til vand-varmepumpe) Fantastisk udsigt Henvendelse: lejer@oadv.dk

TV 2 var også på besøg ved Dragør Nyts valgdebat den 16. november og interviewede Socialdemokratiets Nicolaj Bertel Riber og Det Konservative Folkepartis Kenneth Gøtterup. Foto: Henrik Askø Stark

rådhus,« sagde Flemming Blønd, spidskandidat for Sydamagerlisten.

A: Gang i grøn omstilling og mere samarbejde

»Vi er ambitiøse på hverdagens velfærd for de mindste og for de ældste. Vi er ambitiøse for fremtidens generationer. Derfor skal vi sætte gang i den grønne omstilling – også i Dragør. Vi vil sikre en kommunalbestyrelse, som samarbejder mere, og hvor flere tager ansvar for de langsigtede beslutninger. Det er meget bedre, at vi skaber resultater sammen i stedet for at skabe kløfter. Vi står for ansvar, samarbejde og velfærd,« sagde Nicolaj Bertel Riber, spidskandidat for Socialdemokratiet.

»Vi skal i gang med at løse problemerne på Enggården allerede den 19. november, når valget er overstået, så vi kan give den bedste velfærd til vore ældre. De fortjener det,« lovede han også.

»Vi kigger på solceller, og vi skal kigge på, hvordan vi kan udskifte den kommunale bilpark, og hvordan vi kan omstille vores indkøb til det bæredygtige og økologiske. Vi har ikke rykket på den dagsorden, så det skal vi have turbo på. Vi håber også at få adskilt anlægsrammen fra de grønne investeringer. Som det er nu, skal vi vælge, om vi vil renovere en børnehave eller investere grønt,« slog han ligeledes fast.

I: Investering i udvikling, vækst og afkast

»Jeg anviser én anden og bedre vej end den, vi plejer at gå. Investering i udvikling, i vækst og i afkast. Det betyder, at vi tør investere i boliger og erhverv og i de mennesker, der bor her. Og at vi tænker længere frem end til næste valgperiode. Vi skal turde sige højt at Dragør ikke kun skal bevares, men også forbedres. Så en opfordring: Hvis man ønsker en kommune, der tænker langsigtet, en kommune, der investerer, og en kommune, der ikke bare gemmer problemerne ned i skuffen, skal man tænke sig om en ekstra gang, inden man sætter krydset,« sagde Michael Thurau, spidskandidat for Liberal Alliance.

»Det afgørende er, at man kommer i gang og lægger en strategi for den

grønne omstilling. Der er støjzoner, hvor man kan sætte solceller, og hvis vindmølleparken ved Aflandshage bliver til noget, kan vi blive en del af den,« foreslog han også.

O: Sats på kernevelfærd, og søg forliget

»Når I hører hele rækken her, siger de: Jeg vil, og jeg kan. Men der er ikke en eneste af os politikere, der bliver valgt ind, der er i stand til at gøre noget selv. Jeg skal starte med at finde ud af, om jeg har syv andre, der kan støtte mig, så jeg kan lave den plan eller den plan. Og kan jeg være med til nogle andres planer. Vi skal være otte for at gennemføre en sag. Min erfaring i de perioder, jeg har siddet der, er, at jeg har virket som mellemmanden mellem to grupper, der egentlig ikke snakker sammen, for at få dem til at forliges,« sagde Morten Dreyer, spidskandidat for Dansk Folkeparti.

»Når kerneydelserne er løst til UG med kryds og slange, kan byrådet se på andre opgaver, men først da. Det er hjemmepleje, børn og ældre, vej og gartner-afdeling for at nævne nogle af dem. Det er her, man skal bruge kræfterne,« sagde han også.

F: Minimumsnormeringer og tovoksenordning

»SF vil have minimumsnormeringer og flere uddannede pædagoger til at passe på og udvikle vores børn. Vi skal have tid til trivsel i folkeskolen. Flere timer med to voksne. Bedre støtte til børn med et særligt behov. Og stop for Dragør-modellens besparelser. SF vil lave lokal velfærd. Vi ønsker en styrket hjemmepleje, færre ensomme ældre. Enggården skal forbedres, men ikke privatiseres,« sagde Leif Nielsen, spidskandidat for SF.

»Som minimum skal vi bruge servicerammen. Vi skal anerkende, at nogle mennesker har brug for hjælp,« sagde han også. »Vi skal udfase gassen og beskytte de grønne områder, og vi skal tænke grønt. Når vi fælder et træ, skal vi være forpligtede til at plante et nyt,« var også et konkret forslag fra ham.

M: Lokalplejehjem og investeringer i børn »Vi søger løsninger. Det, der er vigtigt for os med en ældrepleje, er, at der er ressourcer og kompetencer. Hos os mener vi, det er lokalplejehjem. Samtidig vil vi investere i vores børn, i vores gode skoler, i vores gode institutioner og i tidlig indsats over for børn med særlige behov. Det er godt for børnene og for vores økonomi. Vi har brug for et ordentligt samarbejde mellem kommuner og regioner, så der ikke er for mange ting, der falder mellem flere

stole. Vi går også ind for de frivillige. Dragør har alle muligheder for at få et godt fritidsliv og foreningsliv. Det skal vi køre videre,« sagde Lisbeth Dam Larsen, spidskandidat for Moderaterne.

»Jeg er ked af, at vi putter penge i kassen, for der er behov for at bruge dem i hjemmeplejen og på Enggården og på børn med særlige behov. Den tidlige indsats er vigtig, for at vi ikke senere skal bruge penge på specialtilbud,« sagde hun også.

V: Tovoksenordning

i skolerne og friplejehjem

»Vi foreslår en tovoksenordning i skolerne. Jeg har selv børn i skolerne og kender hverdagen og behovet for bedre trivsel. På ældreområdet står vi over for en stor stigning af ældre, og derfor går vi også til valg på et friplejehjem som supplement til det kommunale tilbud. Men Venstre er også noget andet. Vi er partiet i Dragør, der har lokal forankring og national gennemslagskraft. Vi bliver hørt på Christiansborg,« sagde Henrik Kjærsvold-Niclasen, spidskandidat for Venstre

T: Ressourcer til Enggården og skolerne – og hurtig kystsikring »Vi vil tilføre ro og ressourcer til Enggården. Vi vil tilføre ressourcer til skoler og institutioner. Vi vil gå den grønne vej. Vi vil sige nej til erhvervsområdet på Nord. Og så vil vi lave den hurtigste kystsikring, så du og din familie kan føle jer trygge. Det kommer ikke til at ske sammen med staten,« sagde Peter Læssøe, spidskandidat for Liste T. G: Udvikling med personligt engagement

»Jeg tror på, at jeg sammen med de øvrige kandidater kan skabe en bedre kommune, end den vi har i dag, og skabe udvikling. Man skal stemme på mig, fordi jeg er praktiker. Det betyder, at jeg kommer med en del i bagagen. Jeg er pragmatiker. Det betyder, at jeg evner at samarbejde på tværs af partiskel og fagligheder. Jeg er professionel og kan prioritere. Og jeg har et dybt personligt engagement i det lokalsamfund, jeg selv er en del af,« sagde Anne Grønlund, spidskandidat for egen liste.

B: Sikring af kulturarv, men tilpasset levende erhvervsliv »Vi vil gerne tænke nyt og samarbejde med dem, hvor vi tror, at vi kan få så meget af vores politik gennemført. Jeg er god til at finde løsninger, da jeg har en krøllet hjerne. Vi skal se det enkelte menneske – uanset alder. Vores fokusområder er børn, skoler, ældre, boliger, passe på vores kulturarv tilpasset en by med levende erhvervsliv,« sagde Else Lykke Madsen, spidskandidat for Radikale Venstre.

Af Kirsten Marie Juel Jensen og Tim Panduro

Ny kommunalbestyrelse skal lære at samarbejde

Den nye kommunalbestyrelse skal trænes i politiske strategisk ledelse og samarbejde, og forvaltningen skal gennem et tilsvarende forløb.

Når den ny kommunalbestyrelse træder sammen for første gang ved årsskiftet, skal både gamle og nye medlemmer rustes bedre til arbejdet med at stå i spidsen for kommunen.

Den siddende kommunalbestyrelse har vedtaget et forløb, der i løbet af de næste år skal sikre udviklingen af både den administrative og politiske ledelse. Det retter sig ikke kun mod borgmester og udvalgsformænd, men også de menige medlemmer af den 15 mand store kommunalbestyrelse.

Forløbet, der skal løbe fra 2026 til 2029, skal sikre, at kommunalbestyrelsen hurtigt får et fælles fodfæste og et tydeligt strategisk fokus. Konsulentbureauet Komponent har udviklet planen,

der består af tre delforløb. Først og fremmest skal kommunalbestyrelsen trænes i politisk strategisk ledelse og samarbejde. Foruden politikerne skal også kommunaldirektøren og kommunens direktion være med i kursusforløbet.

»Bedre fra land« Politikerne skal desuden hen over to seminarer lave en politisk vision, der skal

sætte strategisk retning for udviklingen af Dragør Kommune, og sideløbende skal direktionen og chefgruppen i kommunen arbejde med en udviklingsplan for den administrative ledelse. Den præcise regning kendes endnu ikke, men der er afsat penge i budgettet til udviklingsprojekterne. Det er ikke første gang, kommunen har prøvet sådan en proces – og det udløste kritik

i byrådssalen fra Peter Læssøe fra Liste T. »I Liste T er vi lidt usikre på, hvad man vil opnå med processen. Vi havde en proces med de samme konsulenter i 2024 og 2025, der ikke står i mål med de afholdte midler,« sagde han blandt andet, mens den konservative Jan Madsen slog en mere positiv tone an – ikke mindst på vegne af de formentlig kommende nye medlemmer

Politikere og forvaltning skal på kursus i samarbejde og udvikling. Foto: Freja Bundvad

af den næste kommunalbestyrelse.

»Der var engang, jeg var ny i kommunalbestyrelsen, og hvis vi havde været igennem den proces fra begyndelsen, var vi kommet bedre fra land. Erfaringsmæssigt er det halvdelen af kommunalbestyrelsen, der bliver skiftet ud,« sagde han.

»Jeg tror, at alle, der er med efter valget, vil tro på det og gå ind i det med et positivt sind, så vi kan få skabt det politiske miljø, som vi savner, så vi kan tale om den politiske vision om, hvad vi vil med Dragør på den lange bane.«

Onboarder trods et nej

Nicolaj Riber fra Socialdemokratiet erklærede sig enig.

»Der var ikke meget hjælp for os, der blev valgt i 2017, og heller ikke dem, der blev valgt i 2021. Men det, vi laver, er så vigtigt, at vi skal bruge vores tid på at udbygge og understøtte hinanden i kommunalbestyrelsen,« sagde han.

Flaskecontainere flyttes væk fra butik

Fire flaskecontainere har i nogle måneder været anbragt uheldigt på havnen. Nu bliver de flyttet.

Fire flaskecontainere på havnen skal igen holde flyttedag

– få måneder efter, at de fik et nyt hjemsted i forbindelse med etableringen af en stribe nye parkeringspladser i Dragør.

De fire containere blev nemlig anbragt på asfaltarealerne nær det gamle færgeleje, men på en måde, så de blokerer for Papirgrossistens butiksfacade.

Placeringen var en af to

mulige, der blev skitseret af forvaltningen og godkendt af Klima-, By- og Erhvervsudvalget, men nu er den beslutning blevet omgjort. Containerne skal i stedet flyttes til et nærliggende græsareal.

Helle Barth, der er formand for udvalget, erkender, at den første placering var forkert. »Vi var ikke skarpe nok. Vi havde to valg, og vi traf det forkerte. Men nu bliver der rettet op på det,« siger hun.

Flaskecontainerne skal igen holde flyttedag.

Foto: Tim Panduro

»Det kan godt være, at man ikke opnår bedre politisk enighed, men man kan opnå et bedre samarbejdsklima, og det er også vigtigt.«

Venstres Henrik Kjærsvold-Niclasen pegede på, at der var tale om en sikring for fremtidens medlemmer af kommunalbestyrelsen.

»Hvis borgerne bestemmer, at det var mine fire år, vil jeg aldrig fortryde, at jeg stemte for det her, for så vil jeg glæde mig over, at de næste, der står her, bliver onboardet. Det er et kæmpe ansvar, vi har her.« Samtlige partier stemte for – med undtagelse af Liste T, der lagde stemmer på nejsiden.

Kom til borgermøde om Lufthavnsdiget

Liste T’s medlem Peter Læssøe understregede dog, at nejstemmen ikke betyder, at listen vil melde sig ud af samarbejdet.

»Vi kommer selvfølgelig til at bidrage, selvom vi stemmer imod i dag. Vi vil selvfølgelig også være med til at onboarde nye medlemmer af kommunalbestyrelsen.«

Sund & Bælt inviterer til borgermøde forud for arbejdet med en miljøkonsekvensvurdering af Lufthavnsdiget.

For at sikre kritisk infrastruktur, som blandt andet Københavns Lufthavn, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen mod oversvømmelse fra havet, går Sund & Bælt i gang med at undersøge, om der kan bygges et lufthavnsdige.

Diget, der undersøges, vil strække sig fra Ullerupdiget i syd og op langs

Kastrup Digevej på Kastrup Halvø i nord.

På borgermødet vil Sund & Bælt orientere om projektet og det kommende arbejde med en miljøkonsekvensvurdering, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Onsdag den 3. december 2025 kl. 17.00–19.00

Simgolf Amager i Flyverbyen

Amager Landevej 233, 2770 Kastrup

Dørene åbner kl. 16.30, hvor vi byder på kaffe, the, vand og sandwich.

Borgermødet kræver tilmelding senest fredag den 28. november 2025 via hjemmesiden sundogbaelt.dk/lufthavnsdiget, hvor du også finder mere information om projektet.

Der er gratis parkering, men husk at stille P-skiven. Sund & Bælt gør opmærksom på, at præsentationen på borgermødet optages med henblik på senere offentliggørelse på vores hjemmeside sundogbaelt.dk/lufthavnsdiget.

Af Tim Panduro

Tim Panduro

Dragør-borgere har stor tillid til deres lokale medier

Stor undersøgelse viser, at Dragør-borgere har høj tillid til deres lokale medier.

636 borgere i Dragør har deltaget i Danmarks største opinionsundersøgelse nogensinde, som har taget temperaturen på danskernes holdning til medier, demokrati og lokale forhold forud for kommunal- og regionsrådsvalget.

Undersøgelsen er en del af projektet Dit Valg, Vores Danmark og er gennemført af analyseinstituttet Epinion for Constructive Institute. I alt har over 100.000 borgere på landsplan svaret. For Dragørs vedkommende giver resultaterne fra de 636 respondenter en statistisk usikkerhed på mellem 2,3 og 3,9 procentpoint.

Svarene fra Dragør-borgerne tegner et billede af en kommune, hvor tilliden til de lokale nyhedsmedier er højere end både nabokommuner og landsgennemsnittet – og hvor borgerne ønsker medier, der inspirerer, nuancerer og understøtter den demokratiske samtale.

Medierne opleves som vigtige 78 procent af borgerne i Dragør er enige i, at de lokale nyhedsmedier er vigtige for at kunne følge med i, hvad der sker i

nærområdet. Det er markant højere end både landsgennemsnittet på 63 procent og tallet for nabokommunerne Tårnby med 65 procent og København med kun 44 procent.

Også når det gælder mediernes evne til at engagere borgerne i den offentlige debat, skiller Dragør sig ud. 49 procent mener, at de lokale medier motiverer almindelige borgere til at deltage i debatten om vigtige emner – mod 29 procent på landsplan. I Tårnby og København er tallene henholdsvis 30 og 21 procent.

Derudover mener 35 procent i Dragør, at de lokale medier bidrager med mulige løsninger på kommunens udfordringer. Det er højere end landsgennemsnittet på 26 procent og også højere end tallene fra Tårnby (27 procent) og København (21 procent).

Mindre konflikt og overdrivelse

Når det kommer til kritik af mediernes vinkler og fremstillingsform, udtrykker Dragør-borgerne generelt mindre skepsis end resten af landet. Kun 16 procent mener, at de lokale nyhedsmedier fokuserer for meget på konflikter. På landsplan svarer 27 procent det samme. I Tårnby og København er tallene henholdsvis 18 og 25 procent.

Derudover mener kun syv procent i Dragør, at de lokale medier ofte over-

Redaktionschef:

driver de virkelige historier. Det er et lavere tal end både Tårnby (13 procent) og landsgennemsnittet (19 procent).

Et andet område, hvor Dragør skiller sig særligt ud, er i borgernes opfattelse af mediernes rolle i forhold til den lokale politiske debat. 36 procent mener, at de lokale medier i Dragør er med til at skabe en dialog mellem borgere og lokalpolitikere.

På landsplan er det kun 16 procent, og i både Tårnby og København svarer 14 procent det samme.

Ønsker medier, der nuancerer Undersøgelsen viser også, hvad borgerne i Dragør gerne ser mere eller mindre af i mediernes arbejde fremover.

På spørgsmålet om, hvorvidt medierne i højere grad bør belyse en sag fra flere forskellige sider, svarer 57 procent i Dragør ja, mens 32 procent mener, at niveauet allerede er passende. Kun tre procent ønsker mindre af denne type dækning. Til sammenligning ønsker 69 procent på landsplan mere af det samme.

Derudover ønsker 54 procent i Dragør, at medierne i højere grad inspirerer til handling, og 54 procent ønsker også mere journalistik, der peger på mulige løsninger på samfundsmæssige problemer. Begge tal ligger lidt under

»Vi vil være Danmarks bedste lokalavis«

Redaktionschef Rasmus Mark Pedersen ser Dragør Nyt som en institution i byen – og arbejder både med debat, design og journalistik for at gøre den endnu stærkere.

Resultaterne fra Epinions store undersøgelse »Dit Valg, Vores Danmark« viser, at Dragør-borgerne har en markant højere tillid til deres lokale medier end både nabokommuner og landsgennemsnittet.

Hele 78 procent oplever de lokale nyhedsmedier som vigtige for at kunne følge med i, hvad der sker i nærområdet – det næsthøjeste tal i hele landet, kun overgået af Bornholm, hvor 80 procent svarer det samme. Samtidig siger 49 procent, at medierne motiverer dem til at deltage i den offentlige debat. Dragør Nyts redaktionschef, Rasmus Mark Pedersen, blev glædeligt overrasket, da han læste undersøgelsens resultater.

»Jeg var nødt til at rejse mig og dobbelttjekke, om det virkelig kunne passe. Og da det viste sig at være rigtigt, blev jeg både glad og oprigtigt rørt,« fortæller han.

Han sammenligner resultaterne fra Dragør med Bornholm, der ligger højest på

landsplan i målingen – men som er en ø med 40.000 indbyggere med både egen tvregion, radioregion, dagblad og over 100 mediearbejdspladser:

»Vi er en enkelt lille virksomhed, der dækker et område med 14.500 borgere, og alligevel er vi i samme kategori. Det siger noget om, hvor stor en del af byen Dragør Nyt er. Det er ikke bare et annonceblad, men en institution og en del af byens liv,« uddyber Rasmus Mark Pedersen.

Smil og substans Dragør skiller sig også ud ved, at færre borgere oplever, at medierne fokuserer for meget på konflikter eller overdriver historier. Ifølge redaktionschefen er det ikke tilfældigt.

På Dragør Nyt har man nemlig en ambition om, at forsiden gerne må vise smilende ansigter. Alt behøver ikke være problemer – en lokalavis skal afspejle virkeligheden, som den er. Og i Dragør fungerer meget faktisk godt, mener han. »Der er sådan en journali-

Undersøgelse

stisk læresætning om, at noget kun er en historie, når det går galt. Vi mener, det er lige så vigtigt at fortælle, når noget lykkes.«

Men det betyder ikke, at redaktionen undgår de kritiske historier. Ifølge Rasmus Mark Pedersen har Dragør Nyt bevidst skærpet sin tilgang til netop det.

»Vi lavede selv en læserundersøgelse for over et år siden, og her var der flere, der mente, at vores journalistik var for tandløs. Det kunne de måske have ret i – for tidligere har vi ikke haft ressourcerne til at løfte det ordentligt,« siger han.

Siden da er ambitionsniveauet hævet.

»Nu gør vi os umage med at beskrive problemer grundigt, men vi prøver også altid at undersøge, hvad man kan gøre ved dem. Det gør os til en aktiv medspiller i lokalsamfundet –ikke bare en, der kritiserer på afstand,« forklarer han.

Plads til flere stemmer

Dragør Nyt har faste debatsider – både i papirudgaven, på netavisen og på Facebook – og

de bliver prioriteret højt. Ifølge Rasmus Mark Pedersen er det vigtigt, at læserne oplever, at deres stemme har plads. »Vi har en meget lav adgangsbarriere. Det betyder, at folk, der sender noget ind, næsten altid får det optaget – og det, oplever jeg, gør en forskel.«

Debatten bliver modereret ud fra presseetiske principper, og det har ifølge redaktionschefen medvirket til, at tonen er rimelig og ordentlig. Men han erkender også, at det ofte er de samme stemmer, man hører fra. »Jeg kunne godt drømme om en mere mangfoldig debat. Lige nu er det meget typisk modne mænd, der fylder. Jeg savner flere yngre stemmer – og flere kvinder. Ikke for at skære nogen fra, men for at udvide rummet. Den nød har vi ikke knækket endnu.«

Stor avis med vilje

Flere læsere har peget på avisens fysiske størrelse som en udfordring og ønsker sig, at avisen var mindre, så den var nemmere at sidde med. Rasmus Mark Pedersen forstår kritikken – men forklarer, at det store format er et bevidst valg.

»Det er stort, ja. Men det er også det, der gør avisen speciel. Formatet giver os mulighed for at lave lækre sider og henvise rundt i avisen – og det betyder i praksis, at læserne faktisk ser både indhold og annoncer.« Han lægger heller ikke skjul på, at sidernes størrelse også har betydning for økonomien.

Dragør Nyt gik på gaden for at teste, om Epinions store undersøgelse rammer plet – og mødte læsere, der både bakker op og har ønsker til forbedringer.

Af Freja Bundvad

Epinions store meningsmåling Dit Valg, Vores Danmark har givet et detaljeret billede af, hvordan borgerne i Dragør forholder sig til de lokale

medier. Men stemmer resultaterne overens med virkeligheden på gaden?

For at teste det mødte Dragør Nyt tre lokale læsere en torsdag formiddag i Dragør Aktivitetshus på

Wiedergården: Irene Kyhn, Bente Larsen og Peter Gravensten tog sig alle tid til at besvare en række spørgsmål om deres forhold til og tanker om lokaljournalistikken i Dragør.

Tilliden til medierne kan mærkes

Undersøgelsen viser, at 78 procent af Dragør-borgerne oplever de lokale nyhedsmedier som vigtige for at kunne følge med i, hvad der sker i nærområdet. Det bekræfter både Irene Kyhn og Bente

landsgennemsnittet – men stadig med et klart flertal bag ønsket om, at medierne spiller en mere konstruktiv rolle.

Når det gælder den klassisk kritiske journalistik, er Dragør-borgerne mere tilbageholdende. 16 procent ønsker mere fokus på at afsløre magtmisbrug, mens to tredjedele (66 procent) mener, at niveauet er passende.

På landsplan ønsker 68 procent mere af denne type dækning – en markant forskel.

Dragør-borgerne ønsker heller ikke markant mere fokus på politisk uenig-

hed: 28 procent vil have mere af det, men 53 procent mener, at niveauet i dag er passende.

Tillid og lokalt fokus

Undersøgelsen viser et lokalt mediebillede, hvor borgerne i Dragør oplever sig godt dækket, føler sig inddraget i debatten og ønsker sig medier, der prioriterer inspiration, overblik og fællesskab over konflikt og skandale. Resultaterne fra projektet er offentligt tilgængelige og kan bruges af både borgere, medier og politikere.

Ulrik Haagerup, stifter og administrerende direktør for Constructive Institute, udtaler i forbindelse med projektet: »Demokratiet er ikke givet. Det lever kun, når vi vælger at deltage. Når vi stiller spørgsmål. Når vi stemmer. Når vi tager ansvar – ikke bare for os selv, men for helheden.«

Projektchef Esben Seerup tilføjer i samme forbindelse: »Vi håber, at danskernes svar vil styrke fakta, samtale og fællesskab. Og vise, at hvert valg tæller.«

Hvis man gik over til tabloidstørrelse, ville læserne lettere kunne springe sider over – og dermed også annoncørernes budskaber. Og selvom der er forespørgsler fra læserne, bliver der ikke ændret på det foreløbig:

»Vi kan selvfølgelig blive tvunget til det, fordi der er ikke så mange trykmaskiner tilbage, der kan trykke det klassiske avisformat. Hvis de en dag forsvinder, må vi skifte format. Men indtil da holder vi fast, fordi det er god forretning og får avisen til at skille sig ud,« fastslår Rasmus Mark Pedersen.

»Vi er godt på vej«

For små to år siden satte redaktionen på byens avis sig et ambitiøst mål: Dragør Nyt skulle være Danmarks bedste lokalavis.

Det er svært at måle – men resultaterne fra Epinions undersøgelse er for ham et stærkt pejlemærke.

»Det her bekræfter, at vi er godt på vej. Det er læserne, der bestemmer, om vi lykkes – og det her er en tydelig tilkendegivelse af, at det, vi gør, virker,« siger han, inden han påpeger: »Nu skal vi basalt set omsætte den her tillid til kroner og øre. Fordi vi kan være de bedste nok så meget i en tid, men hvis vi ikke kan få det til at løbe rundt, kan det være lige meget.«

Dragør Nyt får i øjeblikket udviklingsstøtte til at blive en moderne, rentabel lokalavis, men der investeres langt mere end støtten – som i øvrigt blot løber til sommeren 2027.

sker i Dragør i dag,« siger han og meddeler, at han faktisk er forholdsvis ny Dragør Nyt-læser: »For et halvt år siden læste jeg den ikke. Der læste jeg kun Amagerbladet. Men nu synes jeg, Dragør Nyt er blevet en rigtig god avis,« fortæller han.

Larsen, som avisen fangede, da de var på vej til knogletræning i aktivitetshuset.

De to kvinder fortæller, at de får deres lokale nyheder fra Dragør Nyt, Facebook og mund-til-mund, når de taler med andre lokale.

»Men jeg synes, avisen er vigtig for at kunne følge med,« uddyber Bente Larsen. Bente Larsen fortæller, at hun nærlæser avisen hver uge, mens Irene Kyhn forklarer, at hun skimter overskrifterne og fordyber sig i det, der interesserer hende.

Også Peter Gravensten, der var klar på en snak, mens han nød en frokost i Wiedergårdens café, er enig i, at avisen giver ham overblik: »Jeg får at vide, hvad der

Ikke for meget konflikt – og ikke for lidt

Kun 16 procent af Dragørs borgere mener, at de lokale medier fokuserer for meget på konflikter – og også her er der sammenfald med borgernes egne oplevelser.

Lokale

medier er særligt vigtige omkring valg

Men rundt om i Danmark er lokale medier særdeles udfordret, forklarer forsker.

Af Karen Dich

De landsdækkende dækker sjældent, hvad der sker i Dragør – eller i andre kommuner – medmindre det er helt spektakulært. Og derfor er der brug for stærke lokale medier. Det forklarer Aske Kammer, lektor i journalistik ved Roskilde Universitet. »I et lille land som Danmark kommer det nationale perspektiv ofte til at fylde virkeligt meget. Derfor spiller lokalmedierne en rolle i at fortælle om det nære, at være tæt på borgerne og det, der betyder noget i deres hverdag: skoler, daginstitutioner, plejehjem og så videre,« siger han. Det gælder i hverdagen, men særligt op til et valg. »Når borgerne skal til stemmeurnerne, er det særligt vigtigt, at de ved, hvad der er op og ned i deres samfund,« lyder det fra Aske Kammer. Udfordringer med økonomi og nye platforme Men selvom de er vigtige, så er de lokale medier også udfordret. Siden kommunalvalget i 2021 er der forsvundet næsten 250 journalister

»Ikke for meget,« siger Bente Larsen og peger på lokalmediernes dækning af forholdene på Enggården: »Det synes jeg er rigtig fint, det er jeg glad for, at vi bliver oplyst om.«

Irene Kyhn tilføjer, at det politiske fylder meget op til valget, men hun oplever ikke avisen som konfliktsøgende. Peter Gravensten er helt klar i sin vurdering: »Nej, det mener jeg ikke.« Overdriver avisen?

Når Dragør-borgerne bliver spurgt, om de lokale medier overdriver virkeligheden, sva-

og fotografer på de lokale medier. Det viser en optælling, som fagbladet Journalisten har lavet. Nogle steder er bemandingen næsten halveret på blot fire år. Det skyldes i høj grad, at lokalmedierne er netop lokale, forklarer Aske Kammer. »Lokalaviser dækker mindre områder, og dermed er der færre til at betale for journalistikken. Enten er der få potentielle abonnenter, og med en reklamefinansieret avis som Dragør Nyt kan det være en udfordring, at annon-

cepriser også følger antallet af læsere: hvis der er færre læsere, er der færre, der ser annoncerne,« siger han. Og så er det også en del af udfordringerne, at den information, lokalmedierne leverer, i dag også kan komme andre steder fra. »Folk får også deres information om, hvor det lokale fodboldhold spiller deres næste kamp fra andre steder. Måske orienterer de sig på sociale medier, i grupper og på kommunale hjemmesider,« forklarer Aske Kammer.

rer kun 7 procent ja i undersøgelsen. De interviewede borgere bekræfter denne tillid – om end med en vis realisme.

»Det ved jeg jo ikke,« siger Bente Larsen og tager igen fat i eksemplet med artiklerne om forholdene på Enggården:

»Men jeg har talt med nogen, der kommer der (på Enggården), og de fortæller meget af det samme.«

Også Peter Gravensten svarer tøvende: »Det kan jeg jo ikke vide noget om. Jeg tror som udgangspunkt på det, der står,« siger han.

Den offentlige debat

Undersøgelsen viser, at 49 procent af Dragør-borgerne oplever, at de lokale medier motiverer til deltagelse i den

offentlige debat – men det betyder ikke nødvendigvis, at alle selv deltager aktivt.

Ingen af de tre interviewede skriver læserbreve eller kommenterer offentligt.

»Nej, man går på Facebook og skriver ikke læserbrev,« siger Irene Kyhn. »Nej, man skriver heller ikke på Facebook,« tilføjer Bente Larsen med et smil.

Peter Gravensten er lige så ærlig: »Nej.«

Formen trækker ned – ikke indholdet Noget, de tre læsere alle fremhæver, er Dragør Nyts fysiske størrelse. Det er ikke indholdet, men udformningen, der irriterer dem.

»Den skulle være mindre end den der. Fysisk mindre. Jeg synes, den er frygtelig at sidde med,« siger Irene Kyhn. Bente Larsen nikker samtykkende: »Ja, den måtte gerne fylde mindre, ligesom BT eller Amagerbladet.« Peter Gravensten er enig: »Størrelsen skulle være mindre. Den er bøvlet at sidde med.«

Både Irene Kyhn (tv) og

Larsen (th) er faste

Freja Bundvad

Lokalaviser er vigtige – ikke mindst op til et kommunalvalg. Arkivfoto: Freja Bundvad

Generelt bakker

Dragørs borgere meget op om de lokale medier. Det kunne i høj grad mærkes i september, da Dragør Nyt lancerede nyt design i den gamle værftsbygning. Arkivfoto: Freja Bundvad

Freja Bundvad

Af Freja Bundvad

Julen begynder i Dragør på lørdag

Når det store træ på Neels Torv tændes, og duften af gløgg, pandekager og brændte mandler spreder sig fra boderne på julemarkedet, er der ingen tvivl – julen er kommet til Dragør.

»Danmarks hyggeligste julemarked.«

Sådan beskriver de juleaktive dragørborgere selv deres helt eget julemarked på Badstuevælen – og det er svært at være uenig. For julemarkedet i Dragør er ganske enkelt noget særligt. Det handler ikke kun om den smukke, historiske beliggenhed, hvor bindingsværkshusene danner rammen om et eventyrligt byrum, men også om stemningen, duftene og menneskene. Gløgg-gryderne damper, pandekagerne vendes på panderne, røgen fra de røgede fisk blander sig med duften af brændte mandler, og alle smiler lidt mere end normalt. Det er kort sagt –ægte julestemning.

Rundt om i byen bliver julehyggen foldet ud på mange måder. De traditionsrige aktiviteter som Levende Låger, børnenes breve til Julemandens postkasse og selvfølgelig juletræstændingen samler både lokale og besøgende. Og når den pink juleengel dukker op, og luften fyldes med velkendte julesange, så er der garanti for jul i både ører og hjerter.

Byvandring i Tidsrejsens fodspor

I år har julemarkedet arrangeret en særlig byvandring, der følger i fodsporene på DR’s julekalender Tidsrejsen 2, som blev optaget netop her i Dragør. »Det unikke ved Jul i Dragør er, at det ikke kun er et julemarked, men

også en del af en større historie, der er blevet en del af danskernes juletradition,« fortæller Mark Rütt, formand for foreningen Jul i Dragør. »Det er en chance for at opleve julemagien fra Tidsrejsen i virkeligheden – og samtidig blive en del af en hyggelig tradition, der samler generationer. På den guidede byvandring kommer man endnu tættere på både julen i Dragør og de steder, hvor julekalenderen blev optaget.«

Han tilføjer, at juleaktiviteterne også har en positiv effekt på bylivet: »De mange Tidsrejsen-turister og de besøgende på julemarkedet har tidligere smittet af på byens caféer og butikker på Kongevejen, som forhåbentlig igen i år får ekstra travlt i weekenderne.«

Så uanset om man er til gløgg og god stemning, historiske byvandringer eller bare vil mærke magien i Dragørs gamle gader, er der god grund til at lægge vejen forbi. For på lørdag – ja, der starter julen i Dragør for alvor.

Gløgg, pandekager og brændte mandler. Duften af jul begynder på lørdag klokken 12. Arkivfoto: TorbenStender

Juleåbent

i Dragør Røgeri

Vi har åbent torsdag til søndag fra kl. 10–17 frem til 14. december

ÅBENT ALLE DAGE fra onsdag den 17. til tirsdag den 23. december kl. 10.00–17.00

Besøg også vores bod på Dragør Julemarked – masser af lækre sager på Badstuevælen!

HUSK – vi har de lækreste nyrøgede ål til julefrokosten!

Bestil din fisk på: dragor-rogeri.dk

Julemarked

Danmarks hyggeligste julemarked lige midt i Dragør Gamle By

Røgeriet går på vinter- ferie den 23. december Vi åbner igen fredag den 27. februar

Vi åbner på lørdag kl. 12

Åbningstider

Lørdag og søndag kl. 12–18 i weekenderne 22. og 23. november, 29. og 30. november, 6. og 7. december, 13. og 14. december samt 20. og 21 december

Se hele juleprogrammet i Dragør på www.julidragør.dk

EN JULEGAVE FRA OS TIL DIG

Hos East of Copenhagen tror vi på at give – og derfor giver vi 15% rabat på hele dit køb året ud.

Klip denne voucher ud og indløs den i butikken senest 31. december 2025.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i butikken i hjertet af Dragør.

Voucher

15% RABAT

Skal indløses inden 31.12.2025

East of Copenhagen – Kongevejen 6, Dragør www.eastofcopenhagen.dk

Kold mad versus risalamande

Der er ikke fuldkommen enighed mellem danske Jonas og svenske Ragnhild om, hvad den perfekte jul indeholder. Og selvom forskellene er nok så små, set med globale øjne, er der alligevel ingen som helst tvivl.

Overskriften i denne artikel antyder måske, at der her er tale om en indædt kamp mellem juletraditioner fra hver sin side af Øresund. Sådan er det ikke i familien Modigh Hansen fra Dragør. Men som i de fleste familier er julens traditioner, sædvaner og skikke nemlig så indgroede, at selv de mindste afvigelser giver anledning til undren over detaljer i skik og brug eller savn, efter det man selv er vokset op med. Ragnhild og Jonas Modigh Hansen, der er parret bag Dragør Optik på Kongevejen, mødte hinanden, da de begge studerede til optiker på Frederiksberg.

Ragnhild er fra Norrköping, omtrent 160 km syd for Stockholm, men blev i studietiden så glad for København og omegn, at det ikke siden har været på tale at flytte tilbage til moderlandet. Jonas er fra den lillebitte by Stepping, som med sine godt 300 indbyggere ligger mellem Haderslev og Kolding små 10 km fra den lidt mere kendte Christiansfeld – den der UNES COverdensarvsby, som i 1773 blev grundlagt af den herrnhutiske brødremenighed. Det er en anden historie.

Tæt på og dog langt fra Tilbage til de svenske og danske juletraditioner.

Jonas indleder med et tonefald, der lyder, som om han for sig selv grubler undrende:

»Det er mest det der med at spise kold mad juleaften. Det synes jeg stadig er underligt.«

»Der er da også noget af det, der er varmt,« bryder Ragnhild grinende ind og fortsætter:

»Der er da kartofler, der er lidt varme. Og köttbullarne er da også lidt varme.«

Jonas ser ikke synderligt imponeret

ud over det lune indspark. Men hvad der til gengæld er umiskendeligt varmt, det er Ragnhilds anbefaling af de sven-

ske brune bønner i sovs:

»De minder lidt om kidney-bønner, men er brune. Og så ligger de i en brun, tyk og lækker blød sovs. Dét er rigtig godt.«

Der kommer stadig ingen lovprisninger fra Jonas’ side. Hans helt over-

ordnede anke er, at maden ikke er det, han vil beskrive som et varmt måltid. Og at maden består af en masse små retter – at der ikke er tale om en egentlig hovedret. Han synes måske derfor ikke, at det svenske måltid juleaften er lige så festligt, som det han er vokset op med.

Men det går nu godt alligevel. For parret har formået at få de forskellige

Julemarked i Dragør Bådelaug

Færgevej 8, 2791 Dragør (helt ude ved vandet)

fredag den 21. og lørdag den 22. november – begge dage fra kl. 11 til 16

traditioner så godt indarbejdet, at de ikke er helt sikre på, hvorvidt børnene ved, hvad der er dansk, og hvad der er svensk. Børnene hedder Vidar og Embla og går i 3. og 5. klasse skole på Nordstrandskolen.

En svensk juleaften ligner på mange måder den danske, men har alligevel sine helt egne traditioner.

I løbet af juleaftensdag besøger

mange kirkegården for at tænde lys på deres afdøde kæres grave. Senere på eftermiddagen kigger venner og naboer traditionelt forbi for at ønske glædelig jul, drikke gløgg – som er en svensk tradition – spise pepparkakor og se »Kalle Anka« – Sveriges udgave af Disneys Juleshow – langt tidligere på dagen end i Danmark.

Når mørket sænker sig, sættes jule-

maden frem. Det klassiske svenske julebord byder på sild og kogt juleskinke serveret kold, men inden er det også blevet paneret i sennep, rasp og stegt i ovnen og spises på sødligt krydret vörtbrö (sødt, brunt brød med kardemomme, nelliker, kanel) Andre klassiske retter er de tidligere omtalte brune bønner i brun og tyk sovs, kolde pølser, sylter og pateer. Kogt ris med flødeskum Dragør Nyt behøver nok ikke redegøre for de danske traditioner juleaften, men det er ikke rigtigt muligt at få Ragnhild til at pege på noget i det danske julemåltid, som hun ikke bryder sig om. Hun skal jo selvfølgelig også kunne gå i fred på kommunens gader. Men ét punkt på menuen får Ragnhild dog lidt galt i halsen – risalamanden: »Det er mærkeligt. Efter sådan et stort måltid at spise kogt ris med flødeskum og kirsebærsovs. Det er da det sidste, man har lyst til. Og hvis nogen har fået mandlen, så sidder de og holder det hemmeligt, så alle de andre er nødt til at fortsætte med at spise, indtil der ikke er mere. Dét er underligt.« Og så er det vigtigt for hende at rose gløggen i Beghuset: »Den er den eneste gløgg, jeg har smagt her, som kommer op på siden af en god svensk gløgg. Den laver Peter og Peter godt.«

Juletræets historie

På lørdag klokken 16 vil det store juletræ på Neels Torv stråle med al sin lys og pragt, men hvornår kom juletræet egentlig til Danmark? Det kan du læse her sammen med andre historier om juletræet.

Det første juletræ i Danmark var i stuerne på Holsteinborg, der ligger på Sydsjælland med udsigt over Smålandsfarvandet. Lensgrevinde Wilhelmine Holstein tændte det første danske juletræ i 1808. En kendt person besøgte ofte Holsteinborg før eller efter selve julen, nemlig H. C. Andersen, der skrev sit sidste eventyr, Krøblingen, på Holsteinborg. I Krøblingen afspejles julen fejret på dette sted – således beskrives julefesten på Holsteinborg, hvor det danske juletræs vugge stod. Traditionen med juletræ kom fra

Tyskland, der allerede havde juletræer i 1500-tallet. Men verdens første juletræ er ikke tysk. Det spores tilbage til 1441, hvor det siges, at der var opstillet juletræer i Estlands og Letlands hovedstæder Tallinn og Riga. I starten var det kun de velhavende, der havde juletræer, men fra midten af 1800-tallet spredte traditionen sig til landsbyerne og blev almindelig for alle omkring år 1900.

Verdens ældste træ er et juletræ Danmark producerer årligt omkring 10 millioner juletræer, heraf eksporteres cirka halvdelen – primært til Tyskland. Verdens ældste, levende træ er faktisk et juletræ. Træet står i Sverige i 910 meters højde og er en 9.500 år gammel rødgran. Træets alder er bestemt ved kulstof 14-datering, som måler mæng-

den af isotopen i et legeme. Træet kaldes »Old Tjikko«. Vi danser om juletræet som en nordeuropæisk tradition, der menes at stamme fra ældre skikke, hvor man dansede omkring hellige træer eller majstænger. Juletræet sættes ind i hjemmet for at fejre, at Livets træ blev født julenat. Jesus Kristus er Livets træ i vores verden. Det evige liv er frugten fra Livets træ i Eden og fra Jesus Kristus i vores verden. Gaverne under træet symboliserer frugten fra Livets træ. Én hektar træer af arten nordmannsgran kan optage 13 ton kuldioxid fra luften – det er dobbelt så meget som én hektar løvskov.

Kilder: Historie-online.dk, Miljøstyrelsen, Christmastree.dk

På lørdag klokken 16 tændes lysene på juletræet på Neels Torv. Arkivfoto: TorbenStender

Jonas og Ragnhild Modigh Hansen. Foto: Jens Munch

Gadelaug)

mandler,

Julens magi lever hos

De Små Engle

Søstrene Annette og Lisbeth har givet Dragørs børn juleglæde i mere end to årtier.

Når man træder ind ad døren til De Små Engle i Dragør Centret, bliver man mødt af en særlig magisk julestemning i børnenes yndlingsbutik – blandingen af legetøj, børnetøj, julepynt og forventning.

Det er her, at søstrene Annette og Lisbeth Hansen i 22 år har solgt legetøj, hørt børnenes glæde og oplevet julelykke til generationer af Dragør-børn.

For de to søstre er Dragør ikke bare en adresse – det er deres liv.

»Vi gik på Dragør Skole og hedengangne Skolen ved Vierdiget. I dag bor vi begge i den gamle by,« fortæller Annette med et smil. Hun bor endda i barndomshjemmet, hvor mange af barndommens juleminder stadig sidder i væggene.

Idéen til butikken kom som en indskydelse.

»Vi havde begge et helt andet arbejde, men da jeg så i Dragør Nyt, at lokalet var til leje, så ringede jeg til Lisbeth: Nu skal vi have en butik,« griner Annette.

»Vi tænkte egentlig, det skulle være brugskunst – men her var allerede legetøj og børnetøj. Så vi overtog konceptet fra Evy og Bente,« fortæller Lisbeth, som altså var med på idéen for næsten 23 år siden.

I april næste år kan søstrene fejre 23-årsjubilæum.

Når ønskesedlerne lander

December er årets højdepunkt. »Der er kæmpe forskel på julen og resten af året,« fortæller Annette.

»Folk er glade, stemningen er varm, og børnene kommer ned med deres ønskesed-

ler, som vi gemmer, så familiemedlemmer kan kigge forbi og købe de ønskede gaver. Det er så hyggeligt.«

Hos De Små Engle kan man »hvad man vil«, som søstrene siger.

De kreerer endda pakkejulekalendere med 24 små gaver, uden at forældrene behøver vide, hvad der er i.

»Vi får at vide, hvor meget de 24 gaver i alt må koste, hvad barnet godt kan lide, og så klarer vi resten,« siger Annette.

»Og hvis nogen ikke kan nå at hente adventsgaverne eller en gave, så bringer vi den gerne ud i Dragør. Det er jo jul,« supplerer hun.

De mest populære varer i år?

»Lego, Schleich-bondegårdsdyr og Pokémon-kort,« siger Lisbeth uden tøven.

»Det går aldrig af mode – og der er stadig tydelige pige- og drengeting, som for 20 år siden.«

Men tiderne har ændret sig.

»Dengang legede børnene mere. I dag bliver legetøjet ofte styret af, hvad der trender på Tik-Tok eller hos en influencer. Det gør, at en ting pludselig eksploderer – og lige så hurtigt dør den igen,« fortæller Annette.

Sammenhold

Noget af det, der gør Dragør særlig, er fællesskabet blandt de lokale butikker.

»Vi har det virkelig godt sammen – vi er kolleger, ikke konkurrenter. Vi hjælper hinanden og får grinet meget,« siger Lisbeth.

De Små Engle har ikke bare overlevet en foranderlig detailverden – de har gjort det med smil, nærvær og lokalt hjerte.

SYDSTRANDENS SLAGTER

v/Joachim Rasmussen Krudttårnsvej 8 – tlf.: 32 53 10 41

1. juledag og 2. juledag: Luksus

JULEBUFFET

Mandag den 25. december og tirsdag den 26. december fra kl. 13

Pr. pers. 398 kr.

December-menu

Cremet jordskokkesuppe serveret med langtidsbagt jordskokke, stegt jomfruhummer og friterede jordskokkechips Sprødstegt andebryst med karamelliseret rødkål, figner, pommes Anna og intens appelsin-portvinsreduktion

Chokoladefondant serveret med vaniljeis, bærkompot og en tuile

Pr. pers. 448 kr.

Juleanretning

Serveres alle dage fra kl. 11

Julesild og stegte sild serveres m/ løg og kapers

Gravad laks serveres m/ rævesauce

Rosastegt andebryst serveres m/ timbale af confiteret andelår

Flæskesteg serveres m/ hjemmelavet rødkål

Risalamande serveres m/ kirsebærsauce

Pr. pers. 368 kr.

Nytårsmenu

Vi starter kl. 17.45 med champagne og Kongens nytårstale

Herefter vores luksus nytårsmenu

– fortryllende retter med tilhørende fabelagtig vinmenu

Kaviar på waffle rosettes

Sprøde roset-vafler toppet med delikat kaviar, cremefraiche og fine urter

Stegte kammuslinger

serveret med karamelliserede blomkål samt perlende champagneskum

Stegt pighvar på jordskokkepuré serveres med en let beurre blanc

Medaljon af oksemørbrad

Rosastegt medaljon af oksemørbrad på fyldig svampecreme, pommes Anna og intens sauce duxelles

Chokoladedessert med mælkechokoladebar og chokolademousse – serveret med mangopuré og mangosorbet

Kaffe avec

Der er champagne kl. 24.00 samt

Bar og DJ-musik til kl. 02.00

Pr. pers. 1.728 kr.

Jul hos Sydstrandens Slagter

HUSK

at bestille anden og flæskestegen til jul

DEN STORE JULEBUFFET

Marinerede sild, kryddersild og stegte sild

Rødspættefilet med remoulade, mayonnaise og rejer

Laks med røræg og asparges

Gravad laks eller hellefisk

Mørbrad med bløde løg

Kamsteg med rødkål og surt

Æbleflæsk

Friskstegt andebryst

Mager hjemmelavet sylte

Ost med frugtsalat

Rugbrød, kiks, smør og fedt

Se vores julemenuer på www.sydstrandensslagter.dk eller hente en brochure i butikken

December er årets højdepunkt for søstrene Lisbeth og Annette Hansen, der har drevet De Små Engle i 22 år. Foto: Peter Fugl

Historien om Dragørgæs

DRAGØRGÆS FAMILIER

3 gæs 299.-

4 gæs 349.-

5 gæs 549.-

DRAGØRGÆS

DRAGØRGÆS

JULEPYNT

Baby 79.-

Mellem 119.-

Stor 139.-

Gåsehold i Dragør går flere hundrede år tilbage i tiden. Der foreligger notater om, at Dragør i 1796 leverede flere end 800 gæs til hovedstaden.

I 1868 betalte 66 dragørboere »græspenge« for deres i alt 171 gæs - og hertil kom så alle gæslingerne.

På den tid rugede gæssene ofte bag en presenning under køkkenbordet eller i et skur i gården. Helt i sikkerhed var de dog aldrig, for rotterne gik gerne til angreb på de sagesløse fugle.

I begyndelsen af april måned var det sædvane, at de små gæslinger blev lagt op i en kurv og bragt ud på marken og hentet ind igen om aftenen. Når de var hærdede og blevet modstandsdygtige mod regn og blæst, blev de med fiskerbåde sendt på græs på Saltholm og først hentet hjem i august eller september.

En dyster fastelavnsberetning fra 16- og 1700-tallet fortæller, at man i Store Magleby dengang indsmurte gåsens hals i grøn sæbe og hængte den sprællevende fugl op i benene i en snor over vejen. Fastelavnsrytterne skulle så i fuld galop forsøge at trække hovedet af den levende gås. Den glatte sæbe gjorde det vanskeligt.

I 1731 slog præsten Mathias Hviid dog i prædikestolen og talte hårdt mod dette dyrplageri. Og så var det slut med denne forlystelse.

Barbara Maria har lavet Dragørgæs siden åbningen i 1977. Dragørgæs er en traditionsrig gave, som gennem årene har formeret sig vidt og bredt i takt med, at dragørboere besøger familie og venner i ind- og udland.

Gæssene er produceret i håndlavet porcelæn.

Minister: Seniorbofællesskaber kræver stadig politisk vilje

Der er brug for flere seniorbofællesskaber, og det sætter regeringens nye boligudspil bedre rammer for. Men det kræver stadig, at kommunalpolitikerne prioriterer dem efter valget. Sådan lød det fra social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (A), da hun kiggede forbi Strandparken i Dragør.

I Dragør må man fremover bygge almene boliger, der koster op mod 20 procent mere, end de har lov til i dag, hvis regeringens boligudspil bliver vedtaget. Dragør Kommune er nemlig et af de udvalgte steder i landet, hvor maksimumbeløbet for alment boligbyggeri foreslås at sættes allermest op. Derudover kan kommunen søge en fond på i

alt 500 millioner kroner med tilskud til seniorbofællesskaber.

Begge dele fremhævede social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (A), da hun besøgte Socialdemokratiet i Dragør om aftenen tirsdag den 11. november og blev vist rundt i Strandparken for at høre om det seniorbofællesskabs-projekt, det almene boligselskab netop har fremlagt.

»Det her projekt er jo næsten skræddersyet til regeringens boligudspil,« sagde hun, mens hun sammen med Nicolaj Bertel Riber, Socialdemokratiets spidskandidat og Monna Sørensen, næstformand i Strandparken gik rundt

Om seniorbofællesskabet i Strandparken

Det almene boligselskab Strandparken foreslår et seniorbofællesskab på Rødtjørnen med 32–36 almene boliger på 65 til 82 kvadratmeter med en terrasse eller altan, og derudover et fælleshus og udeområder til fælles aktiviteter.

Størstedelen skal bygges på den grund, Eventyrhuset har ligget på ind til nu, og som Strandparken selv ejer. Men idéen i planen omfatter dog også, at Strandparken skal kunne købe grunden ved siden af, som kommunen ejer, og hvor der nu er flygtningeboliger.

om Eventyrhuset på Rødtjørnen, hvor det er planen, at det nye seniorbofællesskab skal ligge. Bygge for mere – men holde husleje i ro Sophie Hæstorp Andersen mener, der er flere grunde til, at boligudspillet vil kunne gøre en kæmpe forskel netop i Dragør.

Idéen bag at have et maksimumbeløb for byggeriet af almene boliger er, at man skal holde huslejen nede. Men når bygge- og grundpriser er eksploderet – blandt andet i Dragør – har det i praksis gjort det meget svært at bygge flere almene boliger.

Men nu foreslår regeringen altså at hæve maksimumbeløbet med 20 procent – dog uden at den husleje, man kommer til at betale som lejer, også skal stige 20 procent. Blandt andet fordi kommunerne får mulighed for at yde mere i grundtilskud - lige nu må de kun yde 10 procent af byggeprisen for seniorboliger.

Derudover vil maksimumbeløbet, hvis det nye boligudspil bliver vedta-

Apoteket tester hørelsen

kl. 9:00 - 13:00

Har du problemer med hørelsen?

Nu kan du gratis få testet hørelsen på apoteket – på 1 minut.

800.000 har et høretab og vejen til at få gjort noget ved hørelsen og undersøge mulighederne for høreapparat kan virke uoverskuelig for mange. Det har fået apoteket til at sætte fokus på hørelsen ved at tilbyde en vejledende høretest ganske gratis. Mød vores ekspert på

get, også kunne justeres fire gange om året i stedet for kun én gang årligt, så det nemmere kan følge med markedspriserne.

»Det er blevet alt for dyrt at bygge. Men nu lægger vi op til, at man kan komme længere med rammebeløbet, og at kommunen kan bidrage med en højere del af det,« sagde Sophie Hæstorp Andersen. Søge penge til seniorfællesskaber

Og lige præcis, når det gælder seniorbofællesskaber, er der særlig hjælp at hente. For nu får kommunerne mulighed for at søge Fonden for blandede byer, som regeringen vil tilføre en halv milliard kroner, som er øremærket til at støtte seniorbofællesskaber. »Seniorbofællesskaber kan noget. Og der er en stor efterspørgsel efter dem,« sagde ministeren.

Nicolaj Bertel Riber forklarede, at alle spidskandidater før valget har givet udtryk for, at de støtter Srandparkens planer.

For politikerne er enige om, at der er behov for seniorbofællesskaber og seniorboliger. Både fordi der er en efterspørgsel, men også fordi det vil kunne frigive villaer til børnefamilier og lejligheder, som er til at betale for unge og pædagoger og social- og sundhedspersonale, kommunen skriger på.

»Det lyder som et spændende projekt. Og det er en rigtig god idé at tænke i de her flyttemønstre,« lød det fra Sophie Hæstorp Andersen. Kræver politisk vilje En ting er de rammer, regeringen nu

Det var både mørkt og koldt, da Sophie Hæstorp Andersen kiggede forbi Strandparken for at høre mere om det planlagte seniorbofællesskab. Men hun lyttede interesseret til planerne, talte for, at kommuner skal bakke den slags projekter op, og roste tanken om, at de kommende beboere skal inddrages i hvilke aktiviteter, der skal være i fællesområderne.

Foto: Kirsten Marie Juel Jensen

planlægger at sætte op, der skal gøre seniorbofællesskaber som både det i Strandparken og det på Engvejsarealet mere realistiske at få opført. Men hvad kræver det af kommunen og af kommunalpolitikerne, hvis det skal kunne lade sig gøre? »De almene boligformer kræver jo politisk vilje. Jeg synes, vi med vores boligudspil går langt for at støtte kommunerne i at støtte boligselskaberne. Men det kræver stadig en beslutning i kommunalbestyrelse, at man vil sådan et projekt,« sagde ministeren og luftede et håb for, at de, der sidder i kom-

munalbestyrelsen efter 18. november, vil projektet.

Det samme gjorde Nicolaj Bertel Riber. For der er knaster, selv om alle partier i udgangspunktet er positive over for både flere almene boliger og seniorbofællesskaber. »I kommunalbestyrelsen vil det kræve, at vi kan blive enige om at frasælge en kommunal grund til et boligselskab (det areal på Rødtjørnen, hvor der ligger flygtningeboliger nu, red.). Det kræver også, vi finder andre løsninger til de flygtninge, der stadig bor der,« sagde han.

Om regeringens boligudspil

For at understøtte byggeriet af op mod 14.000 flere almene boliger over 10 år:

• Maksimumbeløbet for alment boligbyggeri (altså hvor dyrt byggeriet må blive) hæves med én procent over hele landet og kan hæves med op til 20 procent i 10 år i ni kommuner i hovedstadsområdet – heriblandt Dragør.

• Maksimumbeløbet skal reguleres hvert kvartal, så det følger markedsudviklingen i stedet for at blive fastsat én gang årligt og derefter halte efter.

• Grundkapitalindskuddet – som er den procentdel af byggeprisen, som en kommune må bidrage til i et alment boligbyggeri – hæves med 10 procent.

For at understøtte byggeriet af op mod 300 nye boliger i 100 nye seniorbofællesskaber:

• 500 millioner kroner tilføres Fonden for blandede byer, som kommuner og almene boligselskaber kan søge tilskud fra til netop etablering af seniorbofællesskaber.

Kilde: Finansministeriet og Social- og Boligministeriet

Sådan finansieres almene boliger i dag

Der gælder forskellige regler for finansieringen af almene boliger, alt efter hvilken type, det er. Når det gælder ældreboliger (og ungdomsboliger i øvrigt):

• Maks 10 procent af byggeprisen må betales af kommunen ved et såkaldt grundkapitalindskud.

• To procent finansieres af de beboere, der flytter ind – alle betaler et beboerindskud.

• Resten betales ved, at det almene boligselskab optager et realkreditlån. Kommunen stiller garanti for lånet.

• Derudover kan Landsbyggefonden og staten yde støtte – for eksempel via tilskud til renovering og opførelse af nye boliger. Staten yder også såkaldt ydelsesstøtte, som er forskellen på de faktiske afdrag på realkreditlånet og den fastsatte beboerbetaling.

Kom i julestemning til Jul på A magermuseet

Julemarked

22.–23. november kl. 12–16

Der sælges lokalt håndværk, hjemmebagte småkager og masser af julepynt. I det gamle køkken bages der lækre æbleskiver.

Juleudstilling

dagen og hør, hvordan du kvit-og-frit kan komme i gang med høreapparater ved at bruge dit offentlige tilskud.

Hør også om den nyeste forskning, der peger på en sammenhæng mellem høretab og demens. Få uforpligtende rådgivning og hjælp fra vores ekspert – mød ham på apoteket.

Høretesten er gratis.

15. november til 21. december onsdag–søndag kl. 12–16

Oplev 500 års juletraditioner i de gamle stuer. For børn: Nissesporjagt – hjælp med at finde nissens forsvundne tøj. Nissens 5-kamp. En dyst for hele familien.

Hovedgaden 4, St. Magleby www.museumamager.dk

Kirsten Marie Juel Jensen

Peter Georg Hansen fra Din Hørespecialist.

Kom til gratis høreprøve på Dragør Apotek d. 26 november

ANNONCE

Det sker ...

Onsdag den 19. november

Kl. 12 Juleudstilling på Amagermuseet

På den gamle museumsgård emmer der af historisk julenostalgi. Du kan opleve juleskikke, som du kender fra barndommens jul, men også glemte skikke, der er forsvundet i takt med tiden. Juleudstillingen fortsætter onsdag til søndag til den 21. december. Entré.

Kl. 15 Litteraturcafé på Wiedergården

Litteraturcafé i samarbejde mellem Ældresagen og Dragør Bibliotek. Tilmelding nødvendig – entré.

Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Fredag den 21. november

Kl. 11 Julemarked i Dragør Bådelaug, Færgevej 8

Strik- og designklubben holder julemarked med gode idéer til julegaver, julepynt, mandelgaver m.m. Mulighed for at købe kaffe/te og æbleskiver. Julemarkedet fortsætter lørdag den 22. november. Alle er velkomne.

Lørdag den 22. november

Kl. 12 Julemarked på Amagermuseet

Amagermuseets traditionsrige julemarked slår dørene op for en tidsrejse tilbage til den gode og hyggelige jul, som den blev fejret gamle dage. Julemarkedet fortsætter om søndagen den 23. november. Entré.

Kl. 12 Dragør Julemarked Det hyggelig julemarked på Badstuevælen åbner. Julemarkedet fortsætter om søndagen den 23. november. Fri adgang – alle er velkomne.

Kl. 13 Byvandring om Tidsrejsen

Byvandring med fortællinger om optagesteder fra Tidsrejsen samt jul i gamle dage i Dragør. Undervejs besøges Mølsteds atelier. Start og slut ved Badstuevælen. Udføres også om søndagen den 23. november. Fri adgang – alle er velkomne.

Kl. 15.30 Orgelindvielse V Der er orgelbio i Store Magleby Kirke, hvor orglet spiller live musik til stumfilm. Der serveres popcorn og drikekvarer. Fri adgang – alle er velkomne.

Kl. 15.30 Den Syngende Kommune Den Syngende Kommune synger julen ind ved juletræstænding med fællessang på Neels Torv. Fri adgang – alle er velkomne.

Kl. 16 Oplæsning af Peters Jul Borgmester Kenneth Gøtterup læser op fra »Peters Jul« og bagefter bliver juletræet tændt. Fri adgang – alle er velkomne.

Mandag den 24. november

Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.

Kl. 17 Valg til biblioteksråd Dragør Bibliotek inviterer til valg til biblioteksrådet med mulighed for både at stemme og stille op. Fri adgang.

Kl. 19 Strikkeklub Store Magleby Kirke afholder strikkeklub i Graverboligen. Fri adgang.

Kl. 19 Binderi af julekranse Blomsterdekoratør Annette instruerer Dragør Borgerforening i fremstilling af julekranse. Kun for medlemmer, entré, tilmelding nødvendig.

Tirsdag den 25. november

Kl. 16 Ungemøde Ungemøde på Hallöy Café. Alle unge fra 8. klasse til og med 25 år er velkomne.

Kl. 17 Foredrag: »Sommerfuglens stemme« Benjamin Koppel fortæller om sin roman »Sommerfuglens stemme«. Arrangeret af Dragør Bibliotek og AOF. Entré – tilmelding nødvendig.

Onsdag den 26. november

Kl. 9.30 Morgensang i Dragør Kirke Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.

Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl

Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.

Fælles gåtur skal sætte fokus på vold mod kvinder

Organisationen Inner Wheel vil engagere lokalsamfundet i FN’s kampagne mod vold mod kvinder.

Af Freja Bundvad

Den internationale kampagne Orange the World bliver markeret i Dragør tirsdag den 25. november 2025 med en fælles gåtur arrangeret af Dragør Inner Wheel. Initiativet skal skabe opmærksomhed om vold mod kvinder og støtte FN’s verdensomspændende kampagne.

Alle interesserede inviteres til at møde op klokken 17.15 foran Dragør Rådhus på Kirkevej 7, hvor turen starter. Herfra går deltagerne cirka 2,2 kilometer ned ad Kirkevej til Neels Torv. Borgmester Kenneth Gøtterup (C) vil holde en kort tale ved ankomsten.

»Vi håber, du har lyst til at gå med, og vi går i et tempo, hvor alle kan være med, få en god snak og lidt motion i godt selskab,« lyder det fra arrangørerne.

Spred budskabet i orange

Deltagere opfordres til at bære orange – farven, der symboliserer håb og en fremtid uden vold – og til at medbringe en lyskilde som eksempelvis en lommelygte, fakkel eller lyskæde.

Flere af deltagerne vil under gåturen bære orange veste med lys under, hvorpå der er trykt en hånd med budskabet »stop«. Vesten sælges for 28 kroner og kan genbruges ved fremtidige ture.

Cykler vil være til rådighed for dem, som ikke kan gå ruten, og der opfordres til at klæde sig på efter vejret. Øresundsbroen lyser op

Som en stærk visuel markering af kampagnen Orange the World vil Øresundsbroen blive oplyst i orange den 25. november fra solnedgang til midnat. Beslutningen kommer efter en direkte henvendelse fra en af initiativtagerne i Dragør, som i første omgang fik afslag – men som nu har fået grønt lys.

Broens orange skær bliver dermed et tydeligt signal om støtte til kampen mod vold mod kvinder.

Global kampagne

Orange the World er et FN-projekt drevet af UN Women og løber over 16 dage – fra den 25. november, som er den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, til den 10. december, der er menneskerettighedsdag. Kampagnen sætter fokus på et af verdens mest udbredte brud på menneskerettighederne: vold mod kvinder og piger.

Formålet er at øge bevidstheden og engagere både enkeltpersoner, lokalsamfund og beslutningstagere i kampen for at stoppe volden.

Ifølge en undersøgelse fra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder har 33,3 procent af kvinder i Danmark

Arrangørerne sælger orange veste som denne. Foto: Dragør Inner Wheel været udsat for seksuel vold. Derudover viser undersøgelser, at 4,5 procent har oplevet fysisk partnervold inden for ét år, og at 112.000 kvinder blev udsat for fysisk partnervold i 2021.

Ifølge organisationen Krisecentrene.dk levede over 118.000 kvinder i partnervold samme år.

Om Inner Wheel

Inner Wheel er en international kvindeorganisation med fokus på at støtte børn og kvinder. Organisationen har cirka 120.000 medlemmer fordelt på 100 lande. I Danmark findes der 84 klubber med cirka 2.000 medlemmer. I 2024 blev Inner Wheel internationalt en del af Orange the World-kampagnen, og i 2025 markerer organisationen indsatsen i hele Danmark.

Hønsestrik og kvindekamp på menuen

Strikkedesigner Hanne Rimmen fortæller i Dragør Rotary Klub om sin nye bog »Hønsestrik« og den politiske bevægelse, der satte kulør på 70’ernes kvindekamp.

Af Freja Bundvad

Når Dragør Rotary Klub torsdag den 27. november på Dragør Strandhotel får besøg af strikdesigner Hanne Rimmen, bliver det med fokus på langt mere end masker og mønstre. Hanne Rimmen vil fortælle om sin nye bog Hønsestrik og den historiske bevægelse, der inspirerede hende. Hønsestrik var i 1970’erne et oprør mod garnindustriens stramme kontrol og tidens kvindesyn. Strikken blev i hænderne på kvindeforkæmper Kirsten Hofstätter et politisk værktøj og en kunstnerisk ytringsform. Hun insisterede på, at kvinder selv skulle bestemme over både deres håndarbejde og deres udtryk. Bøgerne blev en stor succes, og hønsestrik blev symbol på en revolution.

»Det er en 70’er-fortælling og en kvindefortælling om et kvindeoprør i den periode,« fortæller Hanne Rimmen.

at kvinder skulle tage sig ud på en bestemt måde – med afdæmpede farver og opskrifter, der kun kunne købes med det rigtige garn,« siger forfatteren.

En populær bog Hanne Rimmen genopliver i sin bog ånden fra hønsestrikken med respekt for traditionen, men i et moderne formsprog.

»Det er ikke en vred bog, jeg har skrevet. Men jeg tror, at kvindeforkæmperne i 70’erne var nødt til at være lidt vrede – og også kvindeforkæmpere i dag,« fortæller hun. Bogen, der er udgivet på Gyldendal, er blevet taget særdeles godt imod. »Der gik ikke mange dage, før Gyldendal ringede og sagde, at de allerede havde sendt flere bøger i trykken.

Og nu er den på tredje oplag efter en måned på gaden,« siger hun.

Bogen indeholder både grundopskrifter, teknikker, farvelære og et rigt mønsterbibliotek.

Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør

Julemarked i

Dragør

Borgerforening

Søndag d. 30. nov. kl. 11.00–16.00 i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14 indg. fra Badstuevælen

Traditionen tro inviterer Borgerforeningen til det årlige julemarked – og i år er der endda ekstra grund til at fejre, for det er 30. gang, dørene åbnes til en dag fyldt med julestemning og hygge.

Foreningens smukke sal vil være pyntet op til højtiden med gran, lys og juledekorationer, så alle kan komme i den helt rigtige julestemning. Rundt omkring i salen vil du finde hyggelige boder med alt fra håndlavet kunsthåndværk og fine julegaver til lækre juleting og små overraskelser.

Kom som du er, og nyd en stemningsfuld dag sammen med familie, venner og naboer.

Gratis adgang for alle!

Tilmelding er IKKE nødvendigt

Kommende arrangementer:

8. dec. Julemiddag 28. dec. Skumslukning

»Hønsestrikken blev et opgør med,

Ud over at være en visuel og teknisk inspirationskilde til moderne strik er Hønsestrik også en lærebog og et opgør med perfektionismen i håndarbejde.

Ved at kombinere opskrifter og historisk kontekst opfordrer Hanne Rimmen til, at man som strikker tør sætte sig selv fri og finde egne løsninger –også hvis det betyder at gå uden om de gængse opskrifter. »Det er en opfordring til, at man sætter strikken fri og finder sin egen løsning,« fortæller Hanne Rimmen. Selvom mange af Dragør Rotary Klubs medlemmer måske ikke interesserer sig for strik i sig selv, håber Hanne Rimmen, at historien bag hønsestrikken og dens forbindelse til kvindefrigørelse vil fange bredere interesse. »Vi kommunikerer gennem vores tøj, og vi kommunikerer i høj grad også gennem strik. Det handler ikke længere om at holde varmen,« afslutter hun. Arrangementet finder sted torsdag den 27. november klokken 18.30–20.00 på Dragør Strandhotel, hvor gæster er velkomne ved tilmelding.

Ønsketræ: Opfyld et barns juleønske

På initiativ fra Dragør Rotary Klub danner føtex food i Dragør rammen om Ønsketræet, hvor man kan give en julegave til et barn fra en udsat familie på Amager.

Af Freja Bundvad

Fra onsdag den 19. november og frem til den 9. december står der et anderledes juletræ i føtex food i Dragør. Træet er pyntet – ikke med kugler og stjerner – men med ønskesedler fra børn i økonomisk trængte familier på Amager.

Bag initiativet står Dragør Rotary Klub i samarbejde med foreningen Barnets

Glæder, føtex food samt lege- og børnetøjsbutik-

ken De Små Engle i Dragør. Målet er at give udsatte børn en god julegave.

»Vi har ønsker fra cirka 145 børn, og det er meget beskedne ønsker – det kan være tusser, en fodbold eller Lego Duplo,« fortæller Mette Lønstrup, der er koordinator for projektet i Dragør Rotary Klub, og hun fortsætter:

»Det er vigtigt for os, at de handlende, der går forbi træet, ved, hvad projektet går ud på.«

ORGELINDVIELSE V

Orgelbio I år vises stumfilmsklassikeren »King of Kings« fra 1927, og ved orglet sidder David Briggs (UK), som regnes for at være blandt verdens førende orgelvirtuoser

Opfyld et juleønske Ønsketræet fungerer sådan, at handlende i føtex food kan tage en ønskeseddel fra træet. Herefter køber man den gave, barnet har ønsket sig – meget gerne i en af Dragørs butikker – og afleverer den hos De Små Engle i Dragør Centret – senest tre dage efter. Den lokale forening Barnets Glæder sørger derefter for, at gaven bliver afleveret til det rigtige barn. Gaveønskerne kommer fra børn op til 15 år, og Barnets Glæder har på forhånd gennemgået ansøgninger og dokumentation fra familierne for at sikre, at hjælpen går til dem, der har behov.

»Det er første gang, vi laver Ønsketræet her i Dragør, og vi håber, at mange vil støtte op. Hvis man bare går forbi uden at vide, hvad det er, så risikerer vi, at nogle børn ikke får en gave,« siger Mette Lønstrup. »Men vi oplever heldigvis stor velvilje – både fra føtex food, der har stillet plads og træ til rådighed, og fra De Små Engle, som tager imod gaverne.«

Dragør Rotary Klub vil løbende fylde nye ønskesedler på træet, efterhånden som de bliver taget, og man holder kontakt med De Små Engle om, hvor mange gaver der er kommet ind.

Hanne Rimmen ved reception for den nye bog. Privatfoto

Store Magleby Kirke

Forestil dig Dragør uden

Bliv en af Dragør Nyts Venner

dragørnyt.dk/ven

Vi tror på, at du deler vores vision om, at Dragør skal have Danmarks bedste lokalavis.

Det kræver, at vi er i stand til at levere saglig, objektiv journalistik

– hver eneste uge året rundt.

Vi håber, du vil bidrage til, at Dragør Nyt kan blomstre.

Vi håber, du vil være vores ven.

Bedste hilsner, alle os på

Nu tændes 100 julelys

Søndag den 30. november er det første søndag i advent, og så er julen 2025 officielt skudt i gang. Men allerede den 22. og 23. november er der masser af julehygge i Dragør og Store Magleby. Læs her, hvad du ikke må gå glip af.

Uanset om du er typen, der allerede har kravlenisser i gardinerne og går og nynner »Last Christmas«, eller om du nægter at få en pebernød inden for dørene inden december, bliver det svært ikke at komme i julestemning fra den 22. og 23. december i Dragør og Store Magleby. Her kan man nemlig både se, høre, dufte og smage sig igennem kommunens mange dejlige juletraditioner.

På Amagermuseet tog de allerede hul på juleudstilling og julemarked sidste weekend, og igen den 22. og 23. er der fra klokken 12–16 fyret op under æbleskivepanden, gløggen og honninghjerterne. Der er nisseskattejagt for børnene og masser af fine sager at se på og købe for de voksne. Den 22. november åbner julemarkedet på Badstue-

vælen også, og der vil være åbent klokken 12–17 alle lørdage og søndage frem til den 21. december.

Tag på tidsrejse

Er du frisk på en lille gåtur og i øvrigt bidt af Tidsrejsen, bliver der også i år mulighed for at tage på byvandring og opleve nogle af de steder i Dragør, hvor nogle af de mest dramatiske hændelser i DRs julekalender blev optaget. Tidsrejsen blev som bekendt vist i 2014 og fulgt op af en toer sidste år. Og i sommers kom så spinoffserien Tidsrejsen – Arven efter Drago »I dag streamer man jo julekalendre. Så derfor synes vi stadig, det er relevant med en Tidsrejsen-byvandring. Og så binder vi jo nogle af de centrale steder og scener i Tidsrejsen sammen med historier om jul i gamle dage i Dragør,« fortæller Helle Bjorholm. Hun står hele året rundt for Museum Amagers byvandringer. Og sammen med Hanne Bacher Bendtsen, formanden for Beboerfor-

Seks ting, du ikke vidste om byens juletræ:

Juletræet på Neels Torv:

• Er omkring 12 meter højt og vejer cirka 1,5 ton.

• Tager tre kommunale medarbejdere og en vognmand fire timer at sætte op.

• Kommer fra Naturstyrelsen Græsted.

• Skal pyntes med omkring 100 julelys.

• Bliver stående nytåret over, hvorefter det tages ned.

eningen i Den Gamle By, har hun stået for at koordinere, at Tidsrejsen-byvandringerne kunne fortsætte i år. Byvandringerne starter og slutter ved Badstuevælen, er gratis og byder også på et kig ind på Dragør Museum på havnen og Mølsted Atelier. Man skal bare møde op klokken 13 lørdag eller søndag i de weekender, julemarkedet også finder sted på Badstuevælen. »Der er jo mange, der kommer til byen for julemarkedet. Og vi håber, dette vil trække endnu flere og blandt andet være en rigtig god ting at tage børnene med på,« fortæller Helle Bjorholm.

Kom og syng med Lørdag den 22. november sker jo også det, de fleste hvert år venter på. Duften af gran og synet af lysene, der tændes i træet på Neels Torv. Det sker, mens Dragørborgere skulder ved skulder synger julesange, og det er vel nok noget af det, der kan sætte allermest gang i julemusklen.

Ragnhild Modigh Hansen fra Dragør Optik, der er med i gadelauget på Kongevejen, kan fortælle, at man også i år kan glæde sig til det traditionsrige event.

»Klokken 15.30 synger Musikskolens børnekor julesange. Og klokken 16 læser borgmesteren Peters Jul Derefter tændes juletræet, og så ender det jo tit med, at vi danser rundt om juletræet også,« fortæller hun. Det er i øvrigt gadelauget, der pynter op på Kongevejen med juletræer, halm, nisser og lys, mens Dragør Kommune leverer og sætter det store juletræ op på Neels Torv.

• Bruges igen til fastelavn, hvor der bindes kranse af grenene. Sådan ser det ud, når træet tændes i Dragør Arkivfoto:

Dragør Begravelsesforretning

Edith Hoe Lorentzen’s eftf. v/ Michael Riis Kongevejen 19A

Begravelse og bisættelse ordnes overalt

Vi træffes efter aftale på Telefon 32 53 06 29 Døgnvagt

Dragør Bedemandsforretning v/ S. Riber

Burchhardts Begravelsesforretninger

Tårnby Begravelsesforretning

Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus)

Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15

Aftaler træffes gerne i Deres hjem

Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk

Begravelse Bisættelse

Julen gør klar til landing

Rådhuset har fået sit juletræ, der skal lyse op i december.

Af Tim Panduro

Selvom det måske kan være svært at tro på en blæsende gråvejrsdag, venter hyggelige tider lige rundt om hjørnet – i hvert fald, hvis man er til julerier med alt, hvad det indebærer af lys, mad, samvær, pynt, nisser, gran og gaveræs. Et meget synligt tegn på den snarlige højtid har rejst sig foran rådhuset på Kirkevej, hvor grantræet onsdag blev dekoreret med lys på grenene og stjerne i toppen. Så er det klart til, at julen for alvor begynder i december. Juletræet fik lys på i onsdags. Foto: Tim Panduro

Julemarked i bådelauget: Hjemmestrik, hygge og håndlavet julestemning

Strikkepigerne i Dragør Bådelaug inviterer til årets julemarked med unika, julepynt og varme æbleskiver.

Af Freja Bundvad

Traditionen fortsætter, når Dragør Bådelaugs strikkeog designklub inviterer til julemarked fredag den 21. og lørdag den 22. november 2025. Begge dage er der åbent fra klokken 11 til 16 i bådelaugets lokaler længst ude ad Færgevej – med Øresund som nærmeste nabo. Strikke- og designklubben, der mødes hver torsdag året rundt, har endnu en gang haft travlt ved strikkepindene. Også hæklenåle og synåle har været i brug, og resultatet kan ses – og købes – på julemarkedet, hvor der traditionen tro bliver budt på et bredt udvalg af hjemmelavede varer.

Der vil blandt andet være vanter, sokker, halstørklæder, grydelapper, dækkeservietter, smykker og babytøj. Derudover kan man finde helt unik julepynt i akvarel

og små strikkede tøjdyr –heriblandt Dragør-gæs med nissehuer, kyser eller flosshatte.

»Der er gode muligheder for at finde en julegave eller måske en mandelgave,«

lyder det fra strikkepigerne i Bådelauget.

Under markedet kan man også købe kaffe og æbleskiver, og som altid er der lagt op til hyggelig stemning blandt kreative kræfter.

Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25

»Strikkepigerne« glæder sig til at sælge ud af deres kreationer. Foto: Dragør Bådelaugs strikke- og designklub

v/ Søren Riber

Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og Christianshavn Løjtegårdsvej 129, 2770 Kastrup Møllevej 2, 2791 Dragør Stilfuldt & Smukt Åbent efter aftale 32

For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på: jens@dragoer-nyt.dk

for hjælp

Hans Jacob Sørensen

Kirsten Marie Juel Jensen

ELEKTRIKERE

Mange var trukket i nissedragten – her er der muligvis tale om en drillenisse.

Foto: Tim Paduro

i æbleskivebageriet.

Gløggduft, gran og gamle dage:

Julen er kommet til Store Magleby

Den lokale julesæson fik sin start lørdag på Amagermuseets to gårde.

Af Tim Panduro

Der var kø ved indgangen, da Amagermuseet på Hovedgaden i Store Magleby slog porten op til premieren på årets julemarked lørdag.

Vejret var da også venligt mod både museum og gæster. Den skyfri himmel lagde op til, at både de gamle udendørslege og julemandens kane kunne nydes af små og store. Og den lave temperatur gjorde omvendt både de lune

stuer og den varme – og stærke – gløgg ekstra tiltrækkende. Både ude og inde myldrede det da også i løbet af lørdagen. Klappegrisene, der nok ville være knap så venlige mod gæsterne, hvis de kendte deres artsfæl-

Pelle og Pippi venter i spænding sammen med deres mor på deres personligt dekorerede honningkagehjerter. Foto: Tim Panduro

les funktion i julen, fik godt med besøgende. Det samme gjorde de handlende, som i gamle dragter tog imod kunder, der købte både julepynt, småkager og – må man tro – årets første julegaver med hjem.

Julemarkedet, der i høj grad er båret af frivillige i samarbejde med museet, kan opleves igen i næste weekend på Amagermuseet.

Dragør-musiker med international succes udgiver sin første EP

Efter at have skrevet sange til nogle af K-poppens største navne debuterer Adam Seuba som solist.

Af Freja Bundvad

Fredag den 14. november udkom den første EP fra musikeren Adam Seuba, der er vokset op i Dragør. Efter flere år som sangskriver og producer for nogle af verdens største navne inden for både international pop og koreansk popmusik – også kendt som k-pop – udgiver han nu for første gang musik i eget navn. Adam Seuba har især haft stor succes i Sydkorea, hvor han har skrevet sange til populære grupper som P1Harmony, TEN og Super Junior. K-pop er en sydkoreansk musikgenre, der blander elementer fra pop, hiphop og elektronisk musik og er kendt for sine store grupper, spektakulære sceneshows og et enormt globalt publikum.

På toppen af internationale hitlister

Flere af de sange, Adam Seuba har været med til at skrive, har opnået topplaceringer på internationale ranglister. Han står blandt andet bag nummeret »Pretty Boy« til gruppen P1Harmony, som i foråret blev nummer ét på den internationale albumrangliste Billboard World Albums.

Med sangen »Nightwalker« til artisten TEN blev han nummer ét i 34

lande, og sangen er blevet streamet over 150 millioner gange. Han har også bidraget til albummet Still Kids med den amerikanske gruppe New Kids on the Block, som opnåede placeringer på flere internationale hitlister.

Selvom Adam Seuba har opnået stor anerkendelse i udlandet, er han stadig et forholdsvis ukendt navn herhjemme. Den nye EP, Perspectives, markerer derfor også hans debut som solist i Danmark.

En personlig udgivelse EP’en indeholder fem numre – heraf tre, der tidligere er udgivet som singler: »Lead Me Astray«, »Weight Of It All« og »Sticks & Stones«. Dertil kommer to nye sange, som tilsammen giver et indblik i Adam Seubas musikalske og personlige rejse. Musikken bevæger sig i et moderne popunivers, hvor elektroniske lyde og trommemaskiner blandes med mere organiske instrumenter som guitar. I centrum står hans vokal, der ifølge ham selv afspejler både sårbarhed og styrke. »Det her er første gang, jeg for alvor bruger min egen stemme til at fortælle historier, der balancerer mellem det sårbare og det håbefulde,« siger Adam Seuba.

KNUD

Tømmerupvej

Tlf.: 32 53 55 35

E-mail: knud.verdich@mail.dk

Tømrer-, snedker-, køkken- og glasarbejder udføres.

575 m2 repræsentativ domicil- og kontorejendom i to plan udlejes. Fremstår nyistandsat, lyst og moderne, fortrinsvist som indbydende fleksible storrumskontorer. Stort rekreativt udeareal. Til lejemålet hører 11 p-pladser og offentlig transport er indenfor 2 minutters gang. Udlejes samlet.

Kontakt Jan Wentzel på jw@pawsko.dk

Adam Seuba har skrevet musik i Sydkorea, USA og Danmark – men finder inspirationen til sine egne sange i det nære og personlige. Foto: Peter Carlsen

Travlhed

Foto: Tim Panduro

De gamle lege er populære, når solen skinner. Tovtrækning og stylter byder på hver deres udfordringer.

Ingen jul uden shopping. Foto: Tim Panduro

Der måtte lokkes en del for Luna, før hun sagde goddag til lænkehunden, som er en af de seneste tilføjelser til juleudstillingen. Foto: Tim Panduro

Møbleret bolig søges i fire måneder fra 1. april 2026 til 1. august 2026

Lejlighed/sommerhus/ kolonihavehus – alt har interesse!

Henvendelse på mobilnr. 23 28 90 86

Dragør Pleje Omsorg

Vi yder hjemmehjælp med hjerte og sjæl

DET ER GRATIS

Hvis du er visiteret til hjemmehjælp i kommunen, kan du frit vælge at benytte Dragør Pleje Omsorg som din udbyder af hjemmehjælp – ganske gratis

A. P. Møllers Allé 9 A · Tlf.: 71 99 83 82 www.dragoerplejeomsorg.dk · info@dragoerplejeomsorg.dk

Vi er her for at få din hverdag til at fungere bedst muligt

Dragør Golfklub anlægger ny bane

En ny bunker og træningsgreen er ved at blive anlagt ved Dragør Golfklub. Klubbens greenkeepere laver selv hele arbejdet, der skal stå færdigt til foråret.

Dragør G olfklubs medlemmer – især de dygtigste af dem – har alle længe måttet kæmpe lidt for meget om pladsen. Derfor foregår der lige nu et kæmpe gravearbejde tæt på klubhuset, hvor man er i gang med at flytte rundt på omkring 650 kubikmeter jord for at anlægge en 220 kvadratmeter stor bunker og en træningsgreen på 500 kvadratmeter.

Det fortæller Nicholas Juul Andersen, chefgreenkeeper i Dragør G olfklub og formand for Dansk Greenkeeperforening. »De faciliteter, vi har til træning, er for små. Som i alt for små. Og så er de ikke særligt udfordrende. Jo dygtigere, du bliver, des mere har du brug for at øve det samme slag på mange forskellige måder, fordi du kan komme ud for mange forskellige forhold på de andre baner, du skal ud at spille på,« forklarer han.

Som juleaften for greenkeeperne

For de mindre golfkyndige skal det måske præciseres, at en bunker er en udfordring på en golfbane, der i grove træk består af et stort hul fyldt med sand. Og en green er selve

Advokaten i Dragør Torben Juhl Andersen yder juridisk bistand til blandt andet

Resultat af Ældrerådsvalget

Stort tillykke til det nye Ældreråd i Dragør Kommune. De valgte medlemmer – i rækkefølge efter stemmetal – er: Arne Kindler, Wiebke Zickert, Arne Mosegaard, Inge Brandt Schwartz og Geert Aaggaard Jensen. Lars Kiib Hecht blev valgt som stedfortræder.

Valgresultatet godkendes officielt den 2. december 2025, og valgprocessen evalueres i samarbejde med det nuværende Ældreråd.

Det nye Ældreråd tiltræder den 1. januar 2026 og holder et konstituerende møde, hvor der vælges formand og næstformand.

Tak for indsatsen

En stor tak til alle de frivillige, der har hjulpet før, under og efter valget – og til alle borgere, der brugte deres stemme.

Læs mere på dragoer.dk

Stil

et borgerforslag

Nu kan du igen stille borgerforslag til Dragør Kommunalbestyrelse. Muligheden har været sat på pause i syv måneder op til kommunalvalget.

Det overordnede krav for at stille et borgerforslag er, at du er fyldt 15 år, har fast ophold i Dragør Kommune og – inden for tre måneder –får mindst 350 til at støtte dit forslag.

Du behøver ikke være dansk statsborger eller have boet i kommunen længe. Du skal dog være registreret i Dragør Kommune efter CPR-loven.

Læs mere om hvordan på dragoer.dk/borgerforslag

Det sker på biblioteket

Tilmeld dig og læs mere om de enkelte arrangementer på drabib.dk

Hver mandag kl. 10–12 Fars legestue Dragør Bibliotek / Gratis

Mandag den 24. november kl. 17–18 Valg til biblioteksrådet Dragør Bibliotek / Gratis

Tirsdag den 25. november kl. 19–21

Benjamin Koppel om Sommerfuglens stemme Dragør Skole / 75 kr.

Lørdag den 29. november kl. 15–15.40

Børneteater: En ny stjerne over Bethlehem Dragør Bibliotek / 30 kr.

græsarealet på en golfbane, hvor hullerne er placeret.

Nicholas Juul Andersen fortæller, hvordan deres pro­trænere med den nye bane kan udvide deres hold og have flere med ud på greenen på én gang. Og at alle andre af klubbens medlemmer – uanset niveau – generelt bare får bedre og større træningsforhold. Han oplever, at de alle glæder sig meget og følger arbejdet tæt. Og for greenkeeperne, der skal udføre opgaven, er det som juleaften. De føler, at de kan få lov at vise, hvad de virkelig kan.

»Vi bygger det hele op fra bunden og laver alt arbejdet selv. Vi har selv maskinerne og greenkeepere med kompetencerne til at udføre det her. Og vi sparer mange penge ved at gøre det selv i stedet for at have entreprenører på udefra. Så får vi det også, som vi gerne vil have det,« forklarer Nicholas Juul Andersen, der sammen med sine fire andre

greenkeepere er gået til opgaven med stor iver. »Det er jo som at sidde i sandkassen, da man var barn. Det er en drøm, der går i opfyldelse at få lov til at lave sådan et projekt her,« lyder det fra chefgreenkeeperen. Muligt på grund af fondsmidler Klubben ejer selv jorden til det nye træningsområde, så den del var hurtigt på plads. Selve tegninger og planlægning af bunker og green har klubbens baneudvalg stået for – med stor hjælp og mange nyttige input fra Dansk Golf Union. Finansieringen er kommet på plads med en stor fondsbevilling på 125.000 kroner fra DIF og DGI’s foreningspulje og 25.000 kroner fra REMA 1000 på Kongelundsvejen. Den sidste halvdel af projektet betaler klubben selv. Det nye træningsområde skal stå klar til

foråret. En masse hårdt grundarbejde laves som sagt nu, hvor enorme mængder råjord, som klubben har haft liggende fra andre udgravninger, transporteres hen til det nye område. Her bliver det brugt til at bygge den nye green op omkring bunkeren.»På råjorden lægger vi et ti centimeter tykt drænlag, som består af perlesten, og så kommer der et 30 centimeter lag købemuld, som vi kan så de græsfrø, vi har udvalgt, i,« fortæller Nicholas Juul Andersen.

Hans smittende passion for at etablere det helt perfekte underlag for golf giver et godt indtryk af, at det er en videnskab, han nu efterhånden har arbejdet med i 33 år. Bare det at udvælge de rette græsfrø er for kompliceret at uddybe her. Derudover er der mange detaljer under det helt rigtige græslag, som inkluderer alt fra drænrør og styrekabler til otte kæmpe sprinklere med en kastevidde på 21 meter rundt om hele anlægget. De er centrale, når nussearbejdet med at pleje de nye græsfrø går i gang, for her skal fugtmængden styres meget præcist. »Hvis vi skal udvikle ungdommen og de dygtigste spillere yderligere i klubben, er det her træningsanlæg vejen frem. Og så er det bare en virkelig lækker udfordring for os greenkeepere,« slutter Nicholas Juul Andersen.

– skøder og ejendomshandler

– skattespørgsmål – testamenter og ægtepagter

– forbrugerklager og lejemål

Tlf.: 30 30 01 43 E-mail: tjandersen@mail.dk Medlem af Advokatsamfundet

Thimandsvænget 27 32 53 49 03 www.skøn.net

DRAGØR KIRKE

Søndag den 23. nov. kl. 10.00: Annette Lyneborg

Onsdag den 26. nov. kl. 09.30: Morgensang H STORE MAGLEBY KIRKE

Lørdag den 22. nov. kl. 15.30: Orgelindvielse V Søndag den 23. nov. kl. 10.00: Andreas Wille

Tirsdag den 25. nov. kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste

Torsdag den 27. nov. kl. 09.30: Graverboligmøde

Lille Frøken Himmelblå

Lokalt blomsterværksted GRATIS levering i Dragør Kig forbi Stationsvej 4 og se buketterne i ladcyklen

Mandag–fredag 10–17 Lørdag 10–14 | Søndag lukket 30 74 20 00 Lillefroekenhimmelblaa@gmail.com

EM-bronze og dansk mesterskab i padel til lokal veteranspiller

Mette Schjoldager Truedsson fra Dragør har haft et forrygende padel-efterår.

Den lokale padelspiller Mette Schjoldager Truedsson fra Dragør har haft en forrygende efterårssæson med markante resultater på både internationalt og nationalt niveau.

FOREDRAG

Forfatter og psykolog Anne Knudsen fortæller om den svenske forfatter Selma Lagerlöf. Den første kvindelig modtager af Nobelprisen i Litteratur.

Torsdag den 27. november kl. 9.30 I graverboligen – fri entré

Rubrikannoncer

I uge 41 deltog hun ved Europamesterskaberne i padel for veteraner, som fandt sted i Valencia, Spanien. Her var hun én af 26 spillere udtaget til det danske veteranlandshold i +45­kategorien, hvor spillerne konkurrerer opdelt i aldersgrupper fra +35 og op til +55. »Det er altid en kæmpe ære at blive udtaget og stille op for sit land. Det var min tredje udtagelse, og jeg er stolt over stadigvæk at kunne være med som 48­årig i +45­kategorien,« fortæller Mette Schjoldager Truedsson. Rider på bølgen Ved EM­turneringen deltog hun både i holdturneringen

og i de individuelle kampe. Det danske hold opnåede en flot samlet niendeplads, og Mette fremhæver den særlige holdånd som noget helt unikt: »Der er noget helt specielt ved at spille de holdkampe, hvor alle bakker op og hepper på hinanden.«

I den individuelle turnering spillede hun sammen med Mette Jochumsenfra Jylland. Parret havde ikke spillet sammen før, men alligevel lykkedes det dem at vinde de første tre kampe. I semifinalen tabte de til et stærkt svensk par, men i bronzekampen besejrede de et italiensk par og sikrede sig dermed en plads på podiet. »Det var helt fantastisk og virkelig en kæmpeoplevelse. Jeg har reddet på bølgen lige siden,« siger Mette Schjoldager Truedsson. Som om det ikke var nok, rundede hun en begivenhedsrig periode af med at vinde sit

Winnie Gamrath Mortensen * 13.02.1942 sov stille ind den 08.11.2025 Familien

– blot få dage efter hjemkomsten fra EM. første danske mesterskab i padel – også i +45­kategorien

Af Freja Bundvad

Mette Schjoldager Truedsson (tv) og Mette Jochumsen fik bronzemedaljer ved EM i padel. Her på billedet er de dog blevet monteret som emojis i sejrsrusen. Privatfoto

Foto: Nicholas Juul Andersen

Kirsten Marie Juel Jensen

Store Magleby Kirke

Vores elskede far, svigerfar, morfar og farfar

Axel Bærentzen

Min elskede mand, far, svigerfar, morfar og oldefar Einar Peter Lindgreen

Engparken: Efter et ja til helhedsplanen bør beboerne kræve fuld gennemsigtighed

Af Jørgen Honorè, beboer i Engparken

DEBAT: Afstemningen om Engparkens helhedsplan er nu afsluttet, og resultatet blev et ja. Det skal vi respektere. Men netop fordi afstemningen nu er faldet på plads, er det endnu vigtigere, at vi som beboere får fuld indsigt i de økonomiske forhold, der ligger til grund for et af Dragørs største og dyreste renoveringsprojekter i mange år. Helhedsplanen forventes nu at overstige 640 millioner kroner. Det er et tal, som forpligter – ikke kun beboerne, men også Boligkontoret Danmark og de kommunale myndigheder, der senere i november skal godkende skema B. Det er derfor afgørende, at hele beslutningsgrundlaget er åbent, dokumenteret og til at forstå for almindelige mennesker.

BDK har endnu ikke fremlagt en detaljeret opdeling af udgifterne

Vi har som beboere gentagne gange anmodet om en detaljeret opdeling af de cirka 409 millioner kroner i ustøttede arbejder. Dette beløb dæk­

ker en bred vifte af arbejder

– tage, kviste, altaner, nye installationer, terrænændringer, facadeopbygning samt en række følgearbejder.

Men vi har ingen dokumentation for, hvordan de enkelte poster fordeler sig, og hvad delpriserne reelt er.

I et fælles projekt til over en halv milliard kroner bør det være et minimumskrav, at beboerne kan se:

Hvad tagene konkret koster

Hvor mange kvadratmeter tage, der udskiftes

Hvad solcelletag ville koste som alternativ

Hvad skalmursløsningen isoleret set udgør

Hvad de nye kviste og altaner udgør

Hvad der er nødvendige arbejder – og hvad der er forbedrende tilvalg

Når beløbet når +640 millioner kroner, skylder man beboerne en linje­for­linje gennemgang af økonomien.

Det har vi endnu ikke fået. Er solcelletage og energistøttemuligheder undersøgt tilstrækkeligt?

I lyset af den grønne omstilling er det helt naturligt at

spørge, hvorfor man ikke har regnet på:

Solcelletag som alternativ til tegl

Integrerede solcelleløsninger (som Enemærke & Petersen selv udfører i andre projekter)

En højere energistandard, der udløser bedre støtte

De statslige energitilskud, som ofte følger denne type løsninger

Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er fremlagt nogen form for beregninger eller notater om alternativer til det valgte tag­ og facadesystem. Beboerne bør kunne se:

• Pris på almindeligt tegltag

• Pris på solcelletag

Pris på energikrav i næste kategori

• Potentielle støttebeløb

I en tid, hvor el­ og varmepriser er centrale for alle husholdninger, burde solenergi indgå som en helt naturlig del af analysen.

Flere boliger og ekstra etager bør indgå i helhedsvurderingen

Der cirkulerer planer om, at Engparken – som en del af en

Er det dig, der skal betale, når

din kommune skal klimasikres?

Af Lauren Bowey, kampagneleder, Greenpeace

DEBAT: Med få dage til kom­

munalvalget diskuterer politikerne lige nu flittigt, hvem der skal betale for den dyre og nødvendige klimatilpasning af Danmark. Staten, kommunerne eller forsikringsselskaberne? Det er altså i alle tilfælde dig og mig som skatteydere.

Men når det bliver os borgere, der skal dække og forebygge klimaskader gennem skattebidrag eller ekstra afgifter, ignorerer politikerne to helt centrale spørgsmål: Hvem har det største ansvar for disse skader? Og hvorfor skal forurenere som TotalEnergies – der er det største olie­ og gasselskab i den danske del af Nordsøen – ikke bidrage? Uden dem ville eks­

treme vejrhændelser være langt sjældnere og mindre voldsomme.

Næsten to tredjedele af danskerne er enige om, at klimaforurenerne – oliekul­ og gasselskaberne – skal bidrage til finansieringen af klimatilpasningen. Det paradoksale er, at mens klimakatastrofer pålægger samfundet regninger for milliarder, som ingen ønsker at betale, indkasserer olie­ og gasindustrien samtidig astronomiske overskud på sin klimaskadelige forretning.

Det klimaforstærkede ekstreme vejr berører rigtig mange af os. 440.000 danske helårshuse er i oversvømmelsesfare. Og når forsikringsselskaber hæver priserne eller nægter dækning på grund af klimarisici, står boligejere uden beskyttelse. Selvom mange af os tror, at vi er forsikret – enten gen­

nem egen forsikring eller via stormflodsordningen – er det en falsk tryghed. Det er nu over to år siden, at Danmarks østvendte kyster blev ramt af en historisk stormflod, og to

fremtidssikring – kunne udvides og genovervejes med:

En til to ekstra etager på etagebyggerierne

Nye elevatortårne

• Nye svalegange

Nye boliger (64–138 er nævnt som realistiske muligheder)

Hvis man går denne vej, vil projektet følgende:

• Hæve den samlede standard markant

Udløse langt højere støtte fra Landsbyggefonden

Skabe flere almene boliger i Dragør

Mindske huslejestigningerne pr. bolig

Være politisk interessant for kommunen

Dette er ikke kun et spørgsmål om boligpolitik eller et opråb til Dragørs politikere. Det er et spørgsmål om økonomisk fornuft og langsigtet bæredygtighed.

Hvis der eksisterer en realistisk mulighed for at udvide antallet af boliger og opnå større støtte, så bør den naturligvis undersøges grundigt, før skema B godkendes.

Boligkontoret Danmark (BDK)

Har man afsøgt alle mulig­

ud af fem boligejere er stadig efterladt med skader, som de ikke kan få dækket. Så spørg i denne valgkamp dine lokale politikere, om de ikke synes, at det er på tide, at forurenerne bidrager til at beskytte os mod de klimaforstærkede oversvømmelser, de har været med til at skabe. Med venlig hilsen Lauren Bowey

NAVIDAD FLAMENCA

Der kommer i år et stærkt hold af flamencodansere og musikere fra Andalucien i Sydspanien og giver mulighed for en enestående og særegen oplevelse i Store Magleby kirke.

Fredag den 5. december kl. 10–12 Der er fri entré, og alle er velkomne.

Deltag i debatten

Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør.

Indsend dit indlæg på e-mail til redaktion@dragoer-nyt.dk eller indlever det på redaktionen, Søndre Tangvej 22.

Debat i Dragør Nyt skal overholde vores retningslinjer:

• Ordentlig tone

• Fokus på emnet

• Kun korrekte oplysninger

• Respekt for andre

• Ingen hadtale

• Ingen spam

Se alle retningslinjer på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik

Vi forbeholder os desuden retten til at udskyde eller afvise debatindlæg ud fra redaktionel tilrettelæggelse af avisen.

heder til gavn for beboerne, eller har BDK kun deres egen hovedinteresse – det økonomiske aspekt – som i sin helhed handler om penge?

Kommunen skal godkende skema B – men får ikke hele sandheden?

Kommunalbestyrelsen i Dragør skal i november godkende det endelige skema B. Men spørgsmålet er: Får de alle relevante scenarier at se – eller kun én løsning?

Får politikerne præsenteret: Solcelletag vs. tegl? En til to etager ekstra med markant mere støtte? Prisforskelle mellem løsninger? Alternative energiscenarier? Reel prissætning af de ustøttede arbejder?

Hvis ikke, er der en risiko for, at kommunen også bliver stillet over for én eneste »mulig« løsning – uden alternativer – præcis som beboerne.

Det er hverken sund økonomistyring eller godt samarbejde mellem boligorganisation, kommune og beboere.

Et ja bør ikke lukke debatten – det bør åbne den

Det er en misforståelse at tro, at et ja til helhedsplanen betyder, at alle spørgsmål nu er besvaret. Tværtimod. Nu hvor ja’et er faldet, har vi som beboere en legitim forventning om følgende: • Økonomien kan gennemses i detaljer

Lager på 40 m2 i Dragør

• Alternativer undersøges

Energistandarder og støtteordninger gennemregnes

Kommunen får alle scenarier

• Projektet optimeres –ikke bare gennemføres

Engparken er et fantastisk boligområde og fortjener en helhedsplan, der er økonomisk ansvarlig, fremtidssikret og gennemsigtig.

Det skylder vi både os selv og kommende generationer.

Med venlig hilsen

Jørgen Honorè

Dragør Nyt

Store Magleby Kirke

Kontakt Andreas Thorning 51 62 39 40 at@hvalsoegruppen.dk

JUL I GAMLE DRAGØR

Lørdag den 22. november er der juletræstænding på torvet i den gamle by

Julemusik, nissepiger ogjulemanden kan I møde i gaden

Julemarkedet på Badstuevælen har åbent alle weekender frem til jul

KennethBorgmesterGøtterup

læser op fra »Peters Jul« kl. 16.00 – og bagefter bliver træet tændt

Køb julegaverne lokalt Brug Dragørs butikker

Dragør Musikog Kulturskole kommer kl. 15.30 og synger julesange ved juletræet på Neels Torv

Dragør Gadelaug – det er os:

Barbara Maria • Beghuset hos Peter & Peter • Boutique No.1 • Butik22 • Café Blink • Charlotte R Colosseum Tandlægerne • Den Gamle Bager • Dragør Begravelsesforretning • Dragør Optik

Dragør Strandhotel • Dragør Vinhandel • EAST of Copenhagen • EDC Living • Elsamarria Coiffuree Frisør Jette på Kongevejen • Glarmester Madsen • Hallöy Café • Care for U Lagkagehuset • Madhuset • Normal • Strikbart • Takeasy Sushi