Efter dødsfald skal konsulenter ind på Enggården
Side 3
Flertal for to voksne i klasserne
Side 8
Traditionerne blev brudt, da Flemming blev fuglekonge
Side 12
Udsolgt revy i højt tempo
HAS Det kniber med billetter, men ikke med grin til årets 100-års-jubilar.
Bente føler, hun skal bevise, hun har fortjent prisen Side 14
Dragør-modellen centrum i hård debat
Modellen for finansiering af specialområdet blev hårdt kritiseret på valgdebat – borgmester erkender, at der er bagsider, men at der ikke findes bedre løsninger.
Af Tim Panduro
»Der er bagsider ved Dragør-modellen. Men jeg har ikke hørt nogen komme med andre løsninger, der kan bruges.«
Sådan lød det fra den konservative spidskandidat Kenneth Gøtterup på et valgmøde om børn og unge på Dragør Skole.
Kenneth Gøtterup har som borgmester stået i spidsen for indførelsen af modellen, der samler den almene folkeskole og specialområdet under en hat, så folkeskolernes budget bliver påvirket, hvis der sker overskridelser på specialskoleområdet. Det er tænkt som et økonomisk incitament til, at folkeskolerne hjælper børn så tidligt som muligt og fastholder dem i den almene skole.
Hunden spiser sin hale
Liste T er blandt de største kritikere af modellen, og det lagde listens kandidat
Annette Nyvang ikke skjul på. »Dragør-modellen er slet ikke holdbar. Vi fodrer hunden med sin egen hale,« sagde hun med henvisning til, at pengene forsvinder fra folkeskolernes budget, hvis der sker overskridelser på specialområdet.
Hun understregede støtte til oprettelsen af specialklasser i Dragør, men slog på, at folkeskolen skulle have sine egne budgetter: »Det er ikke rimeligt over for folkeskolerne, at de skal finansiere sådan en satsning i en periode, hvor stadigt flere børn får særlige behov.«
Samme holdning gav Michael Rach-
lin, der stiller op for Sydamagerlisten, udtryk for.
»Der sidder nogle skolebestyrelser og river sig selv i håret, når de prøver at planlægge frem. Specielt når man har en meget lille kommune, kan enkelte begivenheder vælte budgetterne,« hed det fra kandidaten om de ofte høje udgifter til specialtilbud.
Skoleledere må sige til
Den radikale kandidat Else Lykke Madsen er heller ikke fan af modellen: »Normalskolerne skal have lov til at budgettere for sig selv,« lød det blandt andet.
Kenneth Gøtterup forsvarede modellen, selv om han erkendte dens svagheder.
»Tidligere var det sådan, at en skole kunne indstille til forvaltningen, at et barn skulle placeres et andet sted, og så traf nogle andre beslutningen. Dragørmodellen tvinger skolelederne og andre faglige eksperter til at trykprøve, om der er mere, man kan gøre for barnet i folkeskolen,« sagde han og nævnte også ulempen ved modellen: »Hvis der bruges mere på specialområdet, end der er afsat, skal det tages fra almenområdet. Jeg kan ikke sætte en grænse for, hvornår det er en udfordring, men jeg har tillid til, at skolelederne kan, og de må komme til os, hvis udfordringen opstår,« hed det fra den konservative spidskandidat.
Side 6 til 9
Foto: Jens Munch
Grænsen mellem politik
og privat
Det er altid dejligt, når der kommer spørgsmål fra tilhørerne af vores debatter.
Siden sidste avis har vi afholdt to valgdebatter, hvor det gode publikum har stillet fine spørgsmål.
Først med spørgsmålet: Hvad med vores børn? Og så under overskriften: Livet mellem husene.
Begge arrangementer kan du læse fyldige reportager fra i denne uges avis.
Alkohol for børn
Men det, der slår mig ved begge arrangementer, er noget, som blev indkapslet meget fint i en tilhørers spørgsmål.
Hun fortalte en historie om, hvordan hun havde talt med venner og veninder, der har børn i andre kommuner.
De havde alle børn, som var ved at gå ud af folkeskolen, og de var meget overraskede over, at hun skulle skrive under på en seddel om, at hendes datter måtte drikke alkohol til en fest i forbindelse med sidste skoledag.
Derfor ville hun høre politikernes overvejelser om det arrangement.
Det skulle lige præciseres, at arrangementet var en privatfest arrangeret af en forældregruppe, og at det alkoholfrie arrangement, som kommunen havde lavet, af forskellige grunde ikke fik opbakning fra alle de afgående skoleelever.
Som vi kunne fortælle i sidste uges avis, så er der nu blevet afsat flere penge til den kommunale fest i forbindelse med sidste skoledag, der stadig er uden alkohol. Hvem har ansvaret?
Al denne forhistorie for at fortælle, at politikerne leverede gode, nuancerede svar. De drejede sig nemlig alle sammen om, hvor meget der er kommunens ansvar, og hvor meget der er forældrenes ansvar.
Og netop den afvejning er enormt interessant, finder vi. Det er også her, hvor vi mere generelt kan se større ideologiske forskelle mellem de forskellige politikere. For hvor meget skal kommunen egentlig blande sig? Og hvornår skal kommunen turde at holde sig væk?
Den samme afvejning blev lavet, da politikerne diskuterede, hvor meget voksenindblanding der skal være i et eventuelt nyt ungehus for dem, der er færdige med ungdomsklubben: Tør vi lade de unge bestemme selv, eller skal der være anden styring?
Og jeg kunne blive ved i forhold til, hvor meget foreningerne skal have hjælp til at facilitere og lave selv. Eller om vi skal tage imod en stor havfruestatue, der jo er en gave på privat initiativ, men som også fører en masse offentlige forpligtelser med.
Derfor er det et centralt spørgsmål i valgkampen: Hvad skal kommunen blande sig i?
Jeg håber, at du kommer og hører politikernes svar til de næste valgdebatter.
Vi ses mandag den 20. oktober til en debat om de tre største projekter herude: Erhvervsområde Nord, kystsikring, og hvad vi skal efter fjernvarmen.
køkken uden at kunne se eller rejse sig op i røgen. På den måde blev den store brand fra 1809, hvor 30 gårde og 16 huse brændte ned, gjort virkelig for eleverne. Reportagen kan læses på side 16. Foto: Camilla Lærkesen
Redaktion
Kongelundskroen har åbent alle ugens dage for selskaber både til frokost og aften
Kongelundskroen er Deres garanti for et vellykket selskabsarrangement
Åbningstid er torsdag til og med søndag fra kl. 12.00 til 17 .00
Bordbestilling på 32 53 31 57 kongelundskroen@mail.dk
På snarlig gensyn
Henriette og Steen
Tel. 32 53 31 57 * kongelundskroen@mail.dk
Kirsten Marie Juel Jensen, journalist, kirstenmarie@dragoer-nyt.dk
Tim Panduro, journalist, tim@dragoer-nyt.dk
Freja Bundvad, journalist, freja@dragoer-nyt.dk
Torben Stender Nielsen, fotograf
Laura Videbæk, børnereporter
Rasmus Mark Pedersen, redaktionschef, rasmus@dragoer-nyt.dk
Henrik Askø Stark, ansvarshavende redaktør, henrik@dragoer-nyt.dk
Layout og produktion
Førstehjælp · Musik og sang
Foredrag og debat · Mad
Kultur og udflugter · Sprog
Kunstig intelligens
Kreativ udfoldelse ... og meget mere
Thomas Mose, grafiker/layouter, thomas@dragoer-nyt.dk Mikael Sonne, grafiker/layouter, mikael@dragoer-nyt.dk
Bogholderi
Minna Amanda Askø Stark
Annoncesalg
Jens Munch, mediechef, jens@dragoer-nyt.dk, 22 20 08 67
Peter Fugl konsulent, peter@dragoer-nyt.dk
Når nogen ringer på det tidspunkt af døgnet, så er det sjældent gode nyheder. Martin Sleimann, ungdomsskolekoordinator i UngDragør, om at blive ringet op klokken 6.17 af en kaptajn i forsvaret, der inddragede Kongelundsfortet som militært område Side 3
Jeg tror bare, at jeg vil sige, at når Helle er glad, så er vi også glade. Mia Tang, kommunalbestyrelsesmedlem for De Konservative, om Venstres Helle Barths glæde over, at muslingerepublikken kan udvide Side 5
Jeg synes, den er frygtelig at se på, men vores liv bliver ikke dårligere af, at den er her.
Kenneth Gøtterup, borgmester, om statuen Den Store Havfrue Side 6
Jeg har sat harmonikaen til salg flere gange i Den Blå Avis, fordi jeg havde fået overbelastningsskader og ikke kunne spille.
Bente Thers, vinder af årets Sports-, Kultur- og Initiativpris, om hendes kærlighed til musikken Side 14
safran
Synvital er udviklet til at beskytte dit syn med en kombination af ingredienser, der er videnskabeligt dokumenteret.
Mandag til fredag
Annoncering Ring 22 20 08 67 eller send en e-mail til adressen annonce@dragoer-nyt.dk
Deadline Kommende deadlines på www.dragoer-nyt.dk/deadline
Erhvervsmæssig brug af Dragør Nyts annoncer og tekster er ikke tilladt. Forbehold for trykfejl.
Rasmus Mark Pedersen
Ugens pletskud: Historie på egen krop. Eleverne i byens 7., 8. og 9. klasser fik i den grad historien at føle, da det årlige historieløb blev afholdt. I Museum Amagers sommerkøkken skulle eleverne gennemføre en forhindringsbane med bind for øjnene.
Det foregik helt nede ved jorden og gik under borde og bænke, så eleverne kunne forestille sig, hvordan det var at bevæge sig igennem det brændende
Enggården skal følges af eksterne igen
Enggården er igen kommet i søgelyset –denne gang på grund af en tragisk hændelse med en beboer, der blev efterladt alene i 22 timer. Borgmester og udvalgsformand vil nu sætte gang i en ekstern audit.
For præcist et år siden blev der igangsat en ekstern analyse af den sundhedsfaglige kvalitet, organisering og brug af medarbejderressourcer på Enggården. Analysen førte til en gennemgribende genopretningsplan og tilførsel af flere millioner kroner.
Alligevel er Enggården igen kommet i et trist søgelys – og dermed igen også på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden, hvor Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti lægger op til, at man igen henter eksterne kræfter ind. Denne gang er det for at lave en audit og kvalitetsopfølgning på Enggårdens genopretningsplan.
Den konkrete sag, der har ført hertil, drejer sig om, at en svækket beboer på Enggården tilbage i august blev glemt siddende i en stol i 22 timer, hvor han ikke blev tilset eller lagt i seng. Ni dage senere døde beboeren. Om den tragiske forglemmelse førte til dødsfaldet, kan hverken bekræftes eller udelukkes, lyder det fra Dragør Kommune.
Det var Amagerliv, der først kunne fortælle om den tragiske hændelse, og siden har både kommune, borgmester Kenneth Gøtterup (C) og Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgsformand Nicolaj Bertel Riber (A) offentligt beklaget og kaldt hændelsen for et omsorgssvigt.
Tragisk hændelse skal udredes
Da det blev opdaget, hvad der var sket, satte ledelsen på Enggården gang i lægetilsyn, tæt dialog med de pårø-
rende og indberettede det som en utilsigtet hændelse til Dansk Patientsikkerhedsdatabase, hvor sagen nu er under udredning.
Kenneth Gøtterup forklarer, at en intern fejl i forvaltningssystemet betød, at orienteringen om, hvad der var sket på Enggården, først nåede frem til politikerne i slutningen af september. »Det, der er sket, er rigtig ulykkeligt og tragisk og noget, der ikke må ske. At det kunne ske, skyldes en menneskelig fejl, og det betyder så, at man straks går i gang med at indskærpe alle procedurer for at sikre, at alle efterlever dem. Og det gør de jo alle normalt. For der er procedurer for, at alle beboere skal tilses på alle vagter, og at det skal journaliseres,« lyder det fra borgmesteren. Han har stadig stor tiltro til den genopretningsplan, der allerede er sat i værk. Men sammen med Nicolaj Bertel Riber har han alligevel foreslået, at der nu kommer eksterne øjne ind og gennemgår og følger planen tæt. »Vi skal være sikre på, at der ikke er noget, vi selv overser. Og jeg vil være 100 procent sikker på, at der er nogle,
der kigger ind i, at der er den rigtige
fremdrift. Det handler ikke bare om kontrol, men skal ses som en hjælp til ledelsen,« siger Kenneth Gøtterup.
Nicolai Bertel Riber peger på, at det alene handler om at sikre, at planen bliver ført ud i livet.
»Det er en massiv opgave, der skal løses, så vi synes, at vi skal sikre os løbende hjælp for at sikre, at vi kommer godt i mål,« siger han og understreger, at han er stærkt berørt af hændelsen med beboeren, der blev efterladt i en stol.
Ikke gå i panik
Kenneth Gøtterup forstår, at pårørende til beboere på Enggården kan sidde tilbage med en utryg følelse. For er der virkelig kommet mere styr på tingene på Enggården?
»Når der sker noget så tragisk, er det en balance mellem ikke at gå i panik og samtidig sætte ekstra kvalitetstjek i gang: Har vi styr på det alle steder, og hvad kan vi tage ved lære af, hvad der er sket? Men jeg synes, at hvis man som pårørende til en beboer på Enggården plejer at føle sig tryg, så skal man blive ved med det og stole på, at afdelingen har styr på det. Hvis man på nogen måde føler sig utryg, er det til gengæld vigtigt, at man tager det op med den relevante afdelingsledelse,« siger Kenneth Gøtterup.
Nicolaj Bertel Riber lægger sig i samme spor, men opfordrer også til, at man bruger muligheden for at klage, hvis man har oplevelser, man opfatter som uacceptable.
»Hvis man undrer sig over noget på et basalt niveau, skal man kontakte områdelederen. Og det kan også være en god idé at tale med lederen, hvis man oplever situationer, man finder grænseoverskridende eller uacceptable. Men man er også i sin gode ret til at klage til forvaltningen, hvis man som beboer eller pårørende oplever noget, man ikke synes er i orden,« siger han.
Parkeringspladsen ved Kongelunden var onsdag domineret af bilet fra beredskabet og Forsvaret, efter
midlertidigt militært område.
Topmøde gjorde Kongelundsfortet til militært område
Martin Sleimann fra UngDragør fik et usædvanligt opkald tidligt onsdag morgen.
Klokken var 17 minutter over seks, da Martin Sleimanns telefon ringede onsdag morgen i hans hjem i Dragør.
»Når nogen ringer på den tid, er det sjældent gode nyheder, så man når lige at tænke: ’Hvad sker der nu?’« fortæller han.
Det var dog heldigvis ikke dårlige nyheder rettet direkte mod Martin Sleimann, der er ungdomsskolekoordinator i UngDragør
Stemmen i røret præsenterede sig som kaptajn i det danske forsvar.
»Jeg var ikke stået op, og det tror jeg godt, man kunne høre i telefonen.
Han beklagede i hvert fald, at han havde ringet så tidligt. Så anmodede han om adgang til Kongelundsfortet på vegne af Forsvaret og politiet,« fortæller Martin Sleimann.
Kongelundsfortet ejes af Dragør Kommune og benyttes blandt andet af UngDragør, og ungdomsskolekoordinatoren bekræftede over for kaptajnen, at han have nøglerne.
»Selvfølgelig kunne de få lov til at låne det. Politiet og
kaptajnen var her i fuld uniform to til tre minutter efter, og de var ganske ydmyge. De fik nøglerne, og så futtede de derud. Man kunne godt mærke, at det var vigtigt, og at de havde travlt, men de kunne ikke sige hvorfor.«
Senere onsdag kom det dog frem, at fortet midlertidigt er blevet gjort til militært område i forbindelse med topmødet i København, der blev afviklet frem til weekenden. Kort efter rullede militær, politi og beredskab ind på fortet, der dermed var lukket land frem til lørdag eftermiddag. For UngDragør har konsekvenserne været til at overse. Et enkelt arrangement søn-
dag blev aflyst for en sikkerheds skyld – til gengæld kan han glæde sig over, at han i den kommende tid kan drikke af Forsvarets kaffe.
»De ringede pænt en times tid efter, at de var kommet til fortet, og spurgte, om de måtte låne vores kaffemaskine. Til gengæld skulle han nok sørge for, at der stod lidt ekstra kaffe til os bagefter.«
Der har ikke været meldinger om det præcise formål med at gøre fortet til militær t område. Midlertidige militære områder etableres kun sjældent, og hidtil har det kun været ved havne i forbindelse med transport at større mængder militært materiel.
Ekstern audit på Enggården
På Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 7. oktober skal udvalget behandle to forslag stillet af Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet:
• At forvaltningen straks igangsætter ekstern audit og kvalitetsopfølgning på Enggårdens genopretningsplan, og at denne gentages med jævne mellemrum, for eksempel hver tredje måned for at sikre den tilstrækkelige fremdrift i genopretningsplanen.
• At forvaltningen straks går i gang med at etablere en intern kvalitetsorganisation med reference til centerchefen. Kvalitetsorganisationen skal være drivende på implementering af alle sundhedsfaglige indsatser inden for centrets område og organiseres med de eksisterende ressourcer, der er til stede inden for centrets samlede område.
Nu tager regionen Dragørs gymnasieproblemer op
Der er lys for enden af gymnasietunnelen for Dragørs unge. Region Hovedstaden har åbnet op for at se på, hvordan reglerne kan laves om, så Dragørs unge ikke er dårligere stillet i forhold til gymnasieoptag på grund af geografi.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Hvis der er flere unge, som søger ind på et gymnasium, end der er plads til, er det dem, der bor tættest på, som prioriteres højest at få ind. For Dragørs unge betyder det, at mange andre kommer før dem i køen til gymnasierne i Tårnby, Ørestad og på Christianshavn. For eksempel i 2024 var det mindre end hver tredje unge fra Dragør, der fik deres førsteprioritet opfyldt. Men dette mønster er der
nu håb for at få permanent ændret. Både de unge i kommunen og borgmester Kenneth Gøtterup (C) har taget sagen op i mange forskellige fora. Og da Børne- og Undervisningsministeriet har peget på, at Region Hovedstaden har lov til at indføre særregler, har borgmesteren netop haft et møde med regionsrådsformand Lars Gaardhøj (A). »Det var et positivt møde, hvor jeg oplevede, at formanden har forståelse for den helt særlige problematik, der
er i Dragør, og er villig til at se ind i løsninger. Løsninger, der er vigtige, fordi vores unge i Dragør er ringere stillet end unge fra andre kommuner i forhold til at blive optaget på deres førsteprioritetsønske,« skriver Kenneth Gøtterup i et Facebook-opslag.
Ifølge ham har Lars Gaardhøj givet tilsagn til, at han vil forelægge sagen for det ansvarlige politiske udvalg i Region Hovedstaden, så man politisk kan beslutte, om man vil ændre på reglerne.
»Det er et stort skridt på vejen til en bedre løsning. Tidligere er jeg blevet afvist af både regionen og af ministeren. Men nu er der håb forude, ministeriet har nu tilkendegivet, at der er løsningsmuligheder, og så er det ’bare’ at få truffet den rigtige politiske beslutning. Og jeg er glad for, at min egen gruppe i regionen vil følge med i sagen og sikre de gode beslutninger, når sagen forelægges,« lyder det fra borgmesteren.
Kongelundsfortet er bygget til militært brug, men har de senere år opfyldt fredelige formål som udflugtsmål og hjemsted for aktiviteter under blandt andet
Rettelser
Af Rasmus Mark Pedersen
I sidste nummer af Dragør Nyt bragte vi på side 12 og 13 portrættet »Mellem livet og døden«, hvor Mikael Swenson modigt fortalte om sit tidligere alkoholmisbrug.
I den forbindelse blev der i den trykte avis bragt en version af artiklen, der ikke indeholdt de sidste korrektioner fra Mikael, og vi har naturligvis undskyldt denne beklagelige fejl over for ham, ligesom vi nu beklager over for jer læsere.
Vi har lavet en række ændringer i vores redaktionelle arbejdsgange, så vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå den slags fejl fremover.
I den forbindelse vil vi præcisere følgende i den rækkefølge, det står i artiklen:
• Det var som tiårig og ikke som otteårig, at han måtte tage et ansvar, et barn aldrig måtte tage, og han sad og lyttede til, om det blev en stille eller voldsom aften. Samtidig præciseres det, at hans mor og stedfar ikke nødvendigvis sloges, men måske blev korporlige.
• Det var ikke altid, men kun ofte ham, der fik sin lillesøster ud af døren om morgenen.
• Da han drak for meget som 14-årig, så var det ikke »særligt øl«, som vi skrev, men flere slags alkohol.
• Jobbet til søs var mere præcist som skibskok.
• Hans nærmeste relation var ikke en Carlsberg Classic, men en Tuborg Classic.
• Da han fik det rigtigt skidt, blev dåserne gemt i sorte sække i haven og skuret og ikke, som vi skrev, under bladbunker samt i skabe og skuffer.
• Han fik udbetalt de 3.100 kroner i pantpenge til sin konto, så han fik dem ikke i hånden.
• Hans titel i dag hos Dragør Tennisklub er banemand og ikke vicevært.
• De faste gåture er dagligt og både alene og sammen med venner, bekendte og professionelle støttepersoner som præsten Jens og vejledningssamtaler med en alkoholrådgiver.
• I rådene til de pårørende er det ni ud af ti gange, at alkoholikeren vil vælge alkoholen over den pårørende – ikke altid.
Artiklen kan læses i sin helhed på dragørnyt.dk
KLINIK – KONTOR
60 m2 erhvervslejlighed til leje pr. 1. december – bedste beliggenhed, ved starten på Kongevejen 1. sal, klinik/kontor el. andet erhverv. Vand/afløb i to rum (kan evt fjernes). Lejemålet kan deles af to. Pæn, diskret opgang. Yderlige oplysninger på 40 32 11 00
Kirsten Marie Juel Jensen
Tim Panduro
UngDragør Foto: Tim Panduro
at fortet blev gjort til
Foto: Peter Fugl Jensen
32 milliarder kroner
har skiftet hænder:
Nu ejer staten lufthavnen
Statens planlagte overtagelse af Københavns Lufthavn er nu blevet gennemført.
Af Tim Panduro
Staten er nu endelig ejer af Københavns Lufthavn. Den 30. september overtog den danske stat repræsenteret ved Finansministeriet en stor mængde aktier, der supplerer den andel, staten i forvejen ejede.
Dermed er den økonomiske og transportmæssige gigant reelt kommet på statens hænder. Prisen lander på omkring 32,3 milliarder kroner. Det er cirka halvdelen af, hvad Femern-forbindelsen kommer til at koste. Overtagelsen er langt fra uventet. Den 26. november sidste år vedtog
regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre, at den danske stat kunne erhverve aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S fra pensionsselskabet ATP, der ejede 59,4 procent af aktierne.
Sammenlagt med de aktier, staten allerede havde, er den statslige andel nu på 98,6 procent af aktierne. Resten ejes hovedsageligt af private, der inden oktobers udgang vil få et tilbud om at afhænde deres aktier til lufthavnen.
Tanken er, at staten skal beholde aktiemajoriteten, men at ejerandelen skal nedbringes til 50,1 procent over tid.
EU-Kommissionen skulle sige god for overtagelsen, hvilket skete i juli i år. Det tager dog tid at gennemføre et køb til 32,3 milliarder kroner, og derfor er handelen først faldet på plads ved udgangen af september.
En milliardhandel er landet i Dragørs nabolag. Foto: Tim Panduro
Nye regler på vej på søbadet
Hvor meget eller lidt ballade har der været på Dragør Søbad? Og hvad kan man gøre for at løse problemet? Det er blevet diskuteret hen over sommeren, og nu er en række forslag til forbedringer for næste sæson på den politiske dagsorden.
Dragør Søbad er populært – både blandt lokale og blandt folk, der kommer fra den anden side af tunnelen. Det har skabt nogle udfordringer i løbet af sommeren, hvor der har været klager over spisning, rygning, musik og højt støjniveau, som har forstyrret det glade, rolige badeliv, som ellers er på stedet.
I slutningen af juni indførte man en række ekstraordinære tiltag, for eksempel at gøre alle bassiner til fællesbad – og altså droppede kønsopdelingen – fra klokken 12 til 17. Samtidig blev der meldt ud, at man ville arbejde på at finde flere og permanente løsninger til næste års badesæson.
Derfor har Børne-, Fritids- og Kulturudvalget sagen på dagsordenen allerede den 9. oktober. Her skal politikerne tage stilling til en række forskellige løsningsforslag, som forvaltningen har ridset op. Forvaltningen foreslår, at følgende ændringer gennemføres:
1. Opdelte områder ændres til fællesområder den 1. juni til den 31. august fra klokken 12–17 hver dag. Der vil fortsat være mulighed for nøgenbadning i opdelte afdelinger klokken 7–12 hver dag.
2. Styrket bemanding, så der altid er to medarbejdere på vagt i åbningstiden fra den 1. juni til den 31. august. Fra den 1.–31. maj vil tilkald af personale ske ved konkret behov.
3. Prisdifferentiering, så det kun er
Dragør-borgere, der kan købe sæsonkort – og at prisen for en dagsbillet er på 35 kroner for en voksen Dragørborger, mens øvrige gæster skal betale 100 kroner.
4. Trafiklys til styring af kapacitet. Man vil opsætte lysregulering for enden af badebroen, som tydeligt viser, om der er plads til flere gæster.
Dragør Nyt følger selvfølgelig op på, hvad der bliver besluttet.
Lidegaard på Diget
Fredag besøgte Radikale Venstres leder, Martin Lidegaard, Dragør til en snak om digerne.
Af Karen Dich
Miljø, klima og økonomi var på dagsordenen, da Martin Lidegaard besøgte Dragør og besigtigede digerne den 3. oktober.
Besøget var faciliteret af Radikale Venstres spidskandidat i Dragør, Else Lykke Madsen.
»Vi startede turen ved kommunegrænsen på Nord, hvor vi var ude for at se på det eksisterende dige. Herfra gik turen i bil, så tæt på kysten som muligt, forbi havnen og ud over højvejen og videre til Søvang. Som kendere af området kan se, var vi ude for at se på det nuværende dige og talte om, hvor tæt vandet havde været på at stige over digerne,« fortæller Else Lykke Madsen til Dragør Nyt.
Efter Søvang gik turen ud til Sydvestpynten, hvor Lidegaard kunne skimte kom-
munegrænsen – afslutningen på Dragørs 13 kilometer lange kystlinie.
Samtidig kunne Else Lykke Madsen informere sin politiske leder om den aktuelle digesituationen og invitere ham til at mødes med borgmester Kenneth Gøtterup. Turen gik også til Tårnby Efter digeturen afsluttede
den radikale leder sin dag på Tårnby Gymnasium & HF til en snak om den politiske samtale, grønne omstilling og verdenssituationen.
Der er håb, hvis vi vælger at se mulighederne, og hvis vi tør at tage nogle vigtige og svære beslutninger, lød budskabet til eleverne fra gymnasiets fire højniveausamfundsfagshold, der var samlet i skolens auditorium.
»Den radikale leder
befandt sig som en fisk i vandet blandt de unge og engagerede mennesker. Der var spørgelyst og masser af smil, når samtalen kom rundt om både historiske begivenheder, som har skabt vores velfærdsstat, uddannelse- og sikkerhedspolitik, den grønne omstilling og fremtiden,« lyder skudsmålet fra Alexander Harkink, lektor i historie, dansk og retorik på Tårnby Gymnasium & HF.
Besøget var arrangeret af elevrådet og samfundsfagsgruppen og er et led i gymnasiets arbejde for at klæde eleverne på til at møde den verden, som omkranser gymnasiet og Amager.
Den radikale leder befandt sig som en fisk i vandet foran de unge mennesker på Tårnby Gymnasium & HF. Foto: Jens Gjesse Hansen
Dragørs skoler har allerede mobilforbud
Mobilerne skal ud af folkeskolen. Det har et bredt flertal i Folketinget netop besluttet. Dragørs skoler er dog allerede godt med på området.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Folketingsbeslutningen om, at mobilerne skal ud af folkeskolen allerede fra skoleåret 2026/2027, kommer ikke til at gøre en kæmpe forskel i Dragør, hvor alle skoler allerede har faste regler for elevernes mobilbrug.
Fra næste sommer må elever ikke have mobiltelefoner og andre elektroniske devices med adgang til internettet med i skole fra børnehaveklasse til 10. klasse. Og i sfo skal samme krav gælde til og med 3. klasse.
Sådan lyder det nye lovforslag, som forventes at
blive vedtaget med stort flertal.
Computere og tablets må fortsat bruges i undervisningen. Eneste undtagelse fra mobilreglen er, hvis enkelte elever bruger mobilen i sundhedsmæssig sammenhæng, for eksempel i forbindelse med diabetes, eller
DRAGØR ROTARY
Torsdag den 16. oktober kl. 18.00 til 19.45 på Dragør Strandhotel
Mød alle partierne, hør deres vigtigste budskaber i valgkamp og deltag i debatten.
Deltagelse er gratis men kræver tilmelding SENEST den 12. oktober på SMS til 20 90 95 02 eller på e-mail: jessbirgit@post.tele.dk
Middag efter mødet ved betaling af 200 kr./person til MobilePay 393632 eller på konto 6508 3053165809 SENEST søndag den 12. oktober.
hvis ordblinde elever bruger mobilen som hjælpemiddel.
Stof til eftertanke for voksne
Borgmester Kenneth Gøtterup mener, at de nye regler falder godt i tråd med det, ledelse og lærere allerede arbejder med ude på Dragørs skoler. Selvom reglerne måske går et skridt videre end de politikker, man allerede har.
»Det Konservative Folkeparti er jo med i forliget, så selvfølgelig bakker jeg op. Man går i skole for at lære. Det kræver, at trivsel og socialt samvær er i orden.
Men vi har haft to årtier med stærk digitalisering, hvor vi måske ikke har kunnet gennemskue konsekvenserne af det her. Derfor er det rime-
ligt, at det nu bliver et krav med mobilfri skoler,« siger Kenneth Gøtterup. Han mener også, at mobilfri skoler – ud over at give bedre trivsel for børn og unge – vil styrke lærerens mulighed for klasseledelse og sikre, at fokus kommer tilbage på klassisk dannelse. »Selvfølgelig skal vi ikke falde bagud i forhold til digitaliseringen, men mobiltelefoner og iPads må jo fortsat gerne bruges i undervisningssammenhæng. I øvrigt bør alt det her også give stof til eftertanke for mange voksne. For hvor tit er man ikke til møder, konferencer eller andet, hvor folk sidder og ser på deres telefoner i stedet for at være med i det, de er der for,« lyder det fra borgmesteren.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
I selskab med Else Lykke Madsen tilså Radikale Venstres leder, Martin Lidegaard, Dragørs diger. Foto: TorbenStender
Muslingerepublikken har allerede nu succes med at undervise 8. klasser i havmiljø på muslingeplatformen. Men de har brug for endnu en platform for at kunne udvide og forbedre undervisningen. Arkivfoto: Kirsten Marie Juel Jensen
Muslingerepublikken kan udvide
150.000 kroner har Muslingerepublikken netop fået fra Dragør Kommune, for at de kan udvide deres tang- og muslingeplatform og købe materialer, så det kan blive til reelle martime haver med undervisning for blandt andet skolebørn.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
En ny og udvidet tang- og muslingeplatform med bedre muligheder for at undervise i havmiljø og muslingernes indvirkning på det. Det har Muslingerepublikken nu mulighed for at etablere, da kommunalbestyrelsen netop har frigivet 150.000 kroner til maritime haver på Dragør Havn. Pengene var allerede afsat i anlægsbudgettet for i år, og nu bliver de frigivet. Muslingeplatformen, der er placeret under den gamle landgangsbro i den gamle færgehavn, bliver allerede nu brugt i undervisningsforløb, hvor Muslingerepublikken samarbejder med UngDragør og inviterer 8. klasserne ud på platformen.
For at det kan blive til en reel maritim have, er der brug for en ekstra platform og flere undervisningsmaterialer. Det er der altså penge til nu. Den nye platform skal ligge i forlængelse af den gamle. Der skal dog lige indhentes en tilladelse fra Kystdirektoratet, men den regner man med at få. Især Helle Barth (V) udtrykte kæmpe glæde for projek-
tet og frigivelsen af midlerne til de maritime haver, og både Liste T og De Konservative bakkede op og kvitterede for Helle Barths indsats for muslingerne og undervisningsdelen i dem. »Jeg tror bare, jeg vil sige, at når Helle er glad, så er vi også glade,« lød det fra Mia Tang (C).
Weekendens storm væltede træer
Med tre væltede træer slap Dragør nådigt fra stormen Amy. Det vurderer kommunen.
Af Tim Panduro
Lørdagens storm satte også spor i Dragør. Mange haveejere måtte se større grene
eller hele træer lade livet, og det lokale redningskorps måtte også på banen en enkelt gang. Lørdag klokken 6.14 blev
en brandsprøjte således sendt omkring Engvej, fortæller Peter Ørnbo, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab og områ-
deleder for stationerne i Dragør og Store Magleby.
»Et stort træ havde lagt sig hen over begge vejbaner. Vore biler medbringer motorsave, og vore folk er trænede i at bruge dem, så træet blev skåret op og lagt ind til siden,« fortæller han om hændelsen, der foregik uden større dramatik. Hos kommunens afdeling for plan, teknik og erhverv er man bekendt med træet på Engvej samt endnu et træ, der er væltet ud over cykelstien et par hundrede meter efter tunnellen under Hartkornsvej mod Hollænderhallen.
»Vurderingen er, at Dragør er sluppet meget nådigt fra stormen,« lyder det fra Toini S. Floris, der er kommunikationsansvarlig i Dragør Kommune. Desuden oplyser hun, at det er meget usædvanligt med et stormvejr fra syd.
Dragør Nyt har desuden fået meldinger om, at et træ var væltet på tværs af Kongelundsvej/Skovvej ved bakken ved Kongelundgaard. Det har ikke været muligt at få det bekræftet fra kommunen.
Vi arbejder for et aktivt og levende kultur- og foreningsliv i Dragør
Mød vores nye fuglemajestæt
Flemming Aunel
mandag d. 20. oktober kl. 19.00
i Dragør Borgerforenings sal, Strandgade 14
Vi inviterer alle medlemmer til en spændende og festlig aften, hvor vi får mulighed for at møde vores nye fuglemajestæt!
Vi ved nu hvem der er vores nye majestæt, nemlig Majestæt Flemming Aunel, som blev kåret ved fugleskydningen den 4. oktober, efter at Majestæt Helle Barth abdicerede da regeringstiden som traditionen byder vare 1 år.
På mandagsmødet vil Majestæt Flemming Aunel dele sin historie med os, fortælle om sit liv, sine oplevelser og om sine planer for sit regeringsår.
Vi tør godt love, at det bliver en aften, du ikke vil gå glip af – fyldt med spændende anekdoter og godt selskab.
Gratis adgang
Alle medlemer er velkomne!
OBS: begrænset plads – tilmelding er nødvendigt senest den 20. oktober på www.borgerforening.dk
Kommende arrangementer:
3. nov. Kommunalvalgsaften
8. nov. Jan Hertz
17. nov. Jørn 2. del
24. nov. Julebinderi med Annette
30. nov. Julemarked
8. dec. Julemiddag
28. dec. Skumslukning
Cykelstien ved Hartkornsvej var blokeret af et væltet træ. Foto: Thomas Saron
Dragør er ikke en soveby
– men der er udfordringer
med handelslivet
Spørgelysten var stor til Dragør Nyts tredje valgdebat »Livet mellem husene« Foto: Henrik Askø Stark
Valgdebatten på Dragør Skole har skabt livlig diskussion om byens status – og handelslivet.
Eftermiddagens og aftenens debat på Dragør Skole under temaet »Livet mellem husene« kom mandag fra start med en skarp diskussion allerede ud fra det første spørgsmål.
»Hvordan undgår man, at Dragør bliver en soveby,« lød første spørgsmål til politikerpanelet fra ordstyrer Rasmus Mark Pedersen, der er redaktionschef her på Dragør Nyt, som står bag debatarrangementet.
Det fik politikerne i den første spørgerunde til at reagere.
»Man kunne starte med at blive en lille smule krænkelsesparat. Vi har en levende by og en levende kommune med masser af grønne områder,« lød det fra Venstres kandidat og nuværende kommunalbestyrelsesmedlem Helle Barth, der afviste soveby-påstanden, mens Anne Grønlund, der opstiller på sin egen liste pegede på en udfordring, der ligger
i alderssammensætningen i Dragør.
»Vi har en af de ældste befolkninger i Danmark, og vi skal være attraktive for unge familier i alle indkomstgrupper.«
Hvad er vores regnskov?
Kenneth Gøtterup, der er den konservative spidskandidat i Dragør, afviste også påstanden.
»Vi synes ikke, vi er en soveby, og vi er heller ikke på vej derhen. Vi summer af arrangementer, vi har en havn, der er fyldt med liv, og vi har et hav af foreninger. Det skal vi understøtte,« hed det fra Kenneth Gøtterup, mens Else lykke Madsen fra de Radikale foregreb den senere debat.
»Der sker så meget herude. Men Randers har en regnskov, Kastrup har Den blå Planet, og vi har en havfrue,« sagde hun med henvisning til den store og omstridte havfruestatue, som Slots- og Kulturstyrelsen har krævet fjernet fra Dragør Fort, fordi den bryder med fredningsbestemmelserne, og som Dragør Kommune efterfølgende har
afvist at modtage som gave fra dens skaber Peter Bech. Den debat blev dog skudt videre til senere, da Rasmus Mark Pedersen førte debatten tilbage til sovebydiskussionen.
Her medgav Thomas Wærling, de er kandidat for Sydamagerlisten, at Dragør følger definitionen på en soveby ved at folk kører på arbejde i andre kommuner. »Men de kommer hjem og er aktive. Men der er en risiko i det bynære forretningsliv. Vi skal som lokalsamfund støtte erhvervslivet, og man kunne blandt andet putte det luftige projekt med Erhvervsområde Nord væk og bruge millionerne på at
støtte erhvervslivet,« hed det fra Thomas Wærling, der dermed fik skubbet debatten videre over på erhvervslivet – ikke mindst butikslivet på hovedgaden Kongevejen. Reklamer på parasoller Venstres Helle Barth pegede på, at de kommunale processer kan speedes op. »Kommunen skal understøtte, at det skal være nemmere at få en forretning op at køre. Man kan gøre det hurtigere at få ansøgninger igennem forvaltningen,« sagde hun.
Anne Grønlund rettede en skarp kritik mod kommunen – og en ros til handelslivet. »Mange driver Kongeve-
jen til trods for den kommune, vi har. Vi udnytter ikke alle de muligheder, Dragør har, som lokalsamfund,« sagde hun og opfordrede til, at der blev indført parkeringsordninger og shuttlebusser, der blandt andet kunne sikre turismen.
Da Rasmus Mark Pedersen bad hende uddybe kommunens rolle, sagde hun blandt andet at »Kommunen går ned og detailbestemmer, om der må være reklamer på parasoller, og vi har ikke toiletter nok. Det er pinligt«
Det fik Kenneth Gøtterup til at gå stærkt i rette med hende.
»Du har i flere debatter
Kom til flere valgdebatter
Dragør Rotary Klub: Godt gammeldags valgmøde
sagt, at Dragør er et dårligt sted at bo. Men i denne periode har kommunalbestyrelsen udvidet udeserveringen, givet mulighed for udeser vering om vinteren, Havslapning har fået udeservering på havnen, Espersen får en tagterrasse, så vi har været meget lydhøre,« sagde han inden han forsvarede et omdiskuteret forbud mod reklameparasoller. »Vi skal holde øje med parasoller og den slags, for ellers ser det ud ad Helvede til. Vi skal finde balancen mellem folk, der bor i byen og erhvervslivets interesser.«
Andre foreninger i Dragør holder også valgdebatter. For eksempel afholder Dragør Rotary Klub en partirunde med valgdebat under titlen »Godt gammeldags valgmøde« torsdag den 16. oktober klokken 18.00–19.45 på Dragør Strandhotel. Tilmelding er nødvendig. Se mere i annoncen på side 4.
Dragør Nyt: De største projekter
Mandag den 20. oktober holder Dragør Nyt igen valgdebat klokken 17 på Dragør Skole. Emnet er de største projekter, hvor politikerne blandt andet skal diskutere Erhvervsområde Nord, kystsikring, havneudvikling og varmeplan. Se mere i annoncen på side 16.
Kandidater ønsker mere
Havfruen deler vandene
Der var langt fra politisk enighed om den omstridte kæmpehavfrue på mandagens valgdebat.
Af Tim Panduro
Den store og omstridte havfruestatue, som Slots- og Kulturstyrelsen har krævet fjernet fra Dragør Fort, fordi den bryder med fredningsbestemmelserne, og som Dragør Kommune efterfølgende har afvist at modtage som gave fra dens skaber Peter Bech, deler vandene blandt Dragørs politikere. Det fremgik tydeligt på mandagens valgdebat på Dragør Skole, der var delt i to kandidatrunder. »Havfruen kan stå ude på det fremskudte dige, når det engang er på plads,« sagde Thomas Wærling fra Sydamagerlisten med henvisning til kystsikringsprojektet, som vil blive debatteret ved et senere arrangement.»Så kan den få røde lamper på begge attributter,« sagde han og kørte sin pointe hjem:»Indtil da kan den stå på genbrugsstationen.« Anne Grønlund, der stiller op på sin egen liste sagde kort »ja til havfrue«, Socialdemokraternes Nicolaj Riber og Liste T’s Annette Nyvang sagde det modsatte – et nej til havfruen i stedet for et ja.
Kæmpestore bryster
Presset på spørgsmålet uddybede Nicolaj Riber. »Jeg synes, at den fylder så meget, at det er svært at se, hvor den skulle kunne være. Den stod godt på fortet, men der må den ikke være. Kommunen har også langt større problemer end hvor man skal stille en havfrue,« sagde han til spredt bifald fra salen.
Annnette Nyvang fra Liste T kommenterede, at »man skal spørge sig selv, hvorfor historien er gået hele verden rundt. Det er på grund af dens kæmpestore bryster. Jeg vil gerne vide, hvor havfruer tager hen for at få indsat implantater. Den har ikke nogen kunstneriske værdier. Dragør for tjener noget mere end en havfrue med utroligt store flotte bryster.«
Spørgsmålet tilsyneladende fylder så meget hos Dragørs konservative, at de ifølge spidskandidat Kenneth Gøtterup har taget et usædvanligt skridt.
»Havfruen,« sagde han og udtrykte en lyd, der udtrykte både tvivl og ærgrelse.
»Vi har fritstillet den konservative gruppe, hvis spørgsmålet kommer til afstemning i kommunalbestyrelsen,« lød det videre fra Kenneth Gøtterup.
»Jeg synes den er frygtelig at se på, men vores liv bliver ikke dårligere af, at den er her. Men vi kan ikke have et samfund, hvor det et problem, at kommunen ikke vil tage imod noget, folk vil give.«
Færgeleje, rundkørsel eller skov Helle Barth, der er kandidat for Venstre, har som formand for Klima- By- og Erhvervsudvalget været med til at afvise gaven fra Peter Bech.
»Vi sagde pænt nej tak. Jeg synes, statuen er for stor, og jeg kan ikke se, hvor den skulle kunne stå,« sagde hun og understregede, at det ikke drejede sig om havfruens udformning. Leif Nielsen fra SF henviste til gengæld til havfruens kropsbygning.»Vi synes ikke, at havfruen kan bære den debat. Der er ikke noget forkert ved at have en havfrueskulptur stående. Kunst er for alle. Man kan gå rundt på Thorvaldsens Museum og se tissemænd, men kunst skal lave lidt ravage, så hvorfor ikke,« sagde han og gav dermed støtte til, at der kan findes plads til havfruestatuen i Dragør.Moderaternes Jan Sahlgren foreslog, at havfruen blev sat ned på det gamle færgeleje, hvor den kunne trække turister. »Så kunne de blive sat af nede i den anden ende af den gamle by og gå igennem der,« sagde han. Også Dansk Folkepartis Morten Dreyer støttede havfruen – og pegede på, at Googleanmeldelserne er på 4,9 ud af fem – mens den Lille Havfrue har en rating på 4,1. »Jeg ville sætte den på rundkørslen ved Prins Knuds Dæmning. Så er den væk fra fortet,« sagde han og pegede på, at kunstneren Isensteins enke tidligere tilbød 6000 kunstværker til Dragør Kommunen – en gave, der også blev afvist. Han understregede dog, at »havfruen er ikke kunst, det er kitsch, og den slags lever sit eget liv.«Michael Thurau fra Liberal Alliance kom med et alternativt forslag - der vakte latter.
»Jeg kender en trold ude i en skov, der er meget ensom. Den kunne få selskab,« sagde han med henvisning til Bjarke Cirkelsten, der gemmer sig i skoven nær Søvang.
Frivilligheden lever i Dragør, men den har også udfordringer – sådan lød budskabet fra flere kandidater på mandagens valgdebat på Dragør Skole.
Af Tim Panduro
Det kan være udfordrende at være frivillig – men frivilligheden trives i Dragør både i foreninger og mere uformelt.
Sådan lød det overordnet fra mange af de kandidater, der deltog i de to debatrunder på mandagens debatmøde om Livet mellem husene på Dragør Skole mandag aften.
Den Radikale kandidat Else Lykke Madsen udtrykte bekymring for breddeidrætten i byen.
»Jeg brænder specielt for idrætslivet, og breddeidrætten er ved at ryge ud af kommunen, blandt andet fordi børn ikke kan få de tidlige timer, som alle vil have. Jeg vil meget gerne have en yderligere hal ved Hollænderhallen, hvor man kan træne badminton, håndbold og meget andet,« sagde hun blandt andet.
Fra Moderaternes Jan Sahlgren lød et ønske om øget hjælp til frivillige.
»Kommunen bør facilitere, at man kan få hjælp til at drive foreninger. Det skal gøre det nemmere,« sagde han blandt andet, mens SFs Leif Nielsen pegede på nødvendigheden af frivillighed.
»Frivillighed skaber fællesskab« sagde han.
»Ingen foreninger, intet liv. Der skal skabes en klar frivillighedspolitik, ansættes en koordinator og laves anerkendelse af frivilligheden.«
Frivillige skal ikke kommunaliseres
Liberal Alliances Michael Thurau erkendte, at han stejlede lidt ved tanken om sekretariat og koordinatorhjælp.
»Men vi bør facilitere rammer, der kan guide gennem den kommunale jungle eller hjælpe med andre behov,« sagde han. »Det er oplagt, at vi sætter folk sammen i et lokale og ser, om de kan støtte hinanden,« hed det fra
Annette Nyvang fra Liste T, der også støttede ideen om at understøtte frivilligheden.
»Men det skal være fra klokken 17 til 21,« hed det fra Moderaternes kandidat Jan Sahlgren med henvisning til, at frivillighed netop foregår i folks fritid.
Debatten var – som alle arrangementer i Dragør Nyts valgdebatter – delt i to med to hold politikere. I den første runde advarede den konservative spidskandidat mod for megen kommunal indblanding.
»Hvis man kommunaliserer det frivillige arbejde, så dræber man det frivillige arbejde. Men vi skal løbende have dialog om, hvordan man understøtte frivilligheden,« hed det fra den konservative spidskandidat Kenneth Gøtterup, mens Helle Barth fra Venstre nævnte, at der trods alt var stort engagement i byen.
»Man skal nærmest låse sig inde for ikke at blive en del af det frivillige herude i Dragør,« sagde hun.
Mellem
paneldeltagerne som pubikum. Foto: Henrik Askø Stark
Tim Panduro
Det gode børneliv handler om tryghed og fællesskab – og flere uddannede pædagoger
Hvad handler det gode børneliv egentlig om i Dragør? Det har de 12 spidskandidater til kommunalvalget mange holdninger til, og til Dragør Nyts anden valgdebat udfordrede ordstyrer Rasmus Mark Pedersen dem på scenen.
Tryghed. Fællesskab. Faglighed. Det er en overskrift på det gode børneliv, som kommunalpolitikerne i Dragør kan blive rørende enige om. Det stod klart, da kandidaterne for de 12 partier, der stiller op til kommunalvalget, tørnede sammen i den anden af de syv valgdebatter, Dragør Nyt faciliteter.
Det kom blandt andet Venstres spidskandidat Henrik Kjærsvold-Niclasen ind på.
»Det gode børneliv starter med fællesskab, tryghed og faglighed. Både dem, der flyver let og dem, der skal have en ekstra hånd, skal have det godt,« understregede han.
»Alle børn har ret til et trygt og glædesfyldt liv. Børn og unge skal opleve den fulde glæde ved at være barn og ung og suge livet til sig,« lød det fra SF’s spidskandidat Leif Nielsen.
»Det gode børneliv er gode daginstitutioner, skoler og også gode fritidsfaciliteter. Der er mange ting, vi kan understøtte, der hjælper til det gode børneliv. Jo mere, vi investerer i børnene, jo billigere bliver det for kommunen. For det er rigtig dyrt, når vi taber børn, der skal sendes videre. Så at skabe det gode børneliv er både dejligt og godt for økonomien,« sagde Moderaternes spidskandidat Lisbeth Dam Larsen.
Trivsel kræver flere voksne Og sådan blev de ved – også i anden runde af valgdebatten.
»Det gode børn og ungeliv handler om trivsel, fællesskab og læring. Det gør vi, at vi har fokus på leg og læring, gode overgange, stærkt foreningsliv og så skal vi i højere grad have erhvervslivet ind i folkeskolen i forhold til vejledning, og børn med særlige behov skal føle, de bliver imødekommet,« sagde Konservatives spidskandidat Kenneth Gøtterup.
»Det er vigtigt, at det enkelte barn bliver set, og at alle har lige muligheder. Der skal fokuseres på de voksnes tid og nærvær. Mindre skærm og mere fællesskab. Det er vigtigt, at vi giver tid til leg, nærvær og oplevelser i vores natur,« sagde Radikale Venstres spidskandidat Else Lykke Madsen blandt andet. »Jeg vil gerne have, at daginstitutionerne får veluddannet og faguddannet personale, som taler og forstår dansk. Tryghed skal være et parameter for børnene,« pointerede Dansk Folkepartis kandidat Jørgen Honoré.
»Børnene skal have legekammerater, og det kræver flere voksne til at støtte fællesskaberne. Vi vil arbejde for flere uddannede pædagoger, og vi vil arbejde for to lærere i dansk og matematik for de små klasser. Det er ikke billigt, men det er nødvendigt for at skabe et godt børneliv,« sagde Liste Ts kandidat Annette Nyvang.
Minimumsnormeringerne er vigtige
Men hvad ligger der i de fine ord. Hvordan sikrer man den tryghed og det fællesskab, de alle taler om som meget afgørende. Det borede ordstyrer Rasmus Mark Pedersen, der til daglig er redaktionschef på Dragør Nyt, lidt mere i. Blandt andet, hvad politikernes holdninger er til minimumsnormeringerne. Det er lovbestemt, at der skal være minimum 60 procent færdiguddannede pædagoger og max 40 procent pædagogmedhjælpere. Det mål ligger Dragør lige i underkanten af, som situationen ser ud lige nu. »Vi afviger med 0,1 procentpoint i forhold til normeringerne. Jeg har haft fat i forvaltningen i dag, så det agerer vi selvfølgelig på. Der er ikke nogen, der kan være uenig i normeringerne. Vi bruger 78 millioner kroner på vores børnehaver, og vi får ros fra BUPL på at holde fast i den her 60/40-fordeling. Vi har sendt 13 pædagogmedhjælpere på efteruddannelse. Der ligger en indsats i at fastholde dem, når de er færdige,« sagde Henrik Kjærsvold-Niclasen (V).
Også Lisbeth Dam Larsen pegede på, at Dragør er på ret kurs i forhold til at have nok uddannet personale i daginstitutionerne.
»Vi har været igennem en meget hård periode, hvor vi har skåret ned. Men det går bedre og bedre. Nu er vi i gang med at ansætte flere pædagoger, samtidig med at vi har sendt pædagogmedhjælpere på merituddannelse. Men vi har altså nogle rigtig gode institutioner herude,« kom det fra Lisbeth Dam Larsen (M).
Leif Nielsen synes dog, målsætningen skulle ligge over 60/40-målsætningen i Dragør.
»Hvis der er hænder nok, er der folk til ikke bare at passe, men også udvikle børnene. I Dragør har man glemt tallene. Man er lidt bagud på at få normeringerne på plads. Kommunalt så jeg gerne, hvis der var råderum, skulle der være flere hænder,« kom det fra Leif Nielsen (SF).
Uuddannet personale kan også noget
Karsten Jul Brædder, Karsten Jul Brædders kandidat, ville til gengæld gerne sætte en streg under, at selv om man skal arbejde for en 60/40-målsætning, så skal man ikke glemme, at mixet er godt.
»Uuddannet personale - pædagogmedhjælperne – kan altså også bare noget, som også er godt for børnene,« sagde han.
Sydamagerlistens kandidat Michael Rachlin, der også var på scenen i valgdebatten mener, det er svært at få det uddannede personale til Dragør, man har behov for.»Vi har et strukturelt problem. Vi kan ikke gøre noget ved, der er langt til Dragør, og at det er dyrt at bo her. Men vi har en kommune, der ikke har en økonomisk og faglig størrelse, der gør, at den kan løse de opgaver, der er. Det er et af de strukturelle problemer, man kan adressere. Det er derfor, vi går til valg på en sammenlægning med Tårnby,« sagde Michael Rachlin.
Annette Nyvang fra Liste T bakkede
op om, at det er en god idé at merituddanne pædagogmedhjælpere. Men hun mener, der er især to institutioner i Dragør, der har svært ved at skaffe uddannet personale og er inde i en dårlig spiral. Og hun pegede på, at det slet ikke kan være tilfredsstillende, at Dragør ligger lige under 60/40-målsætningen, og at det er ekstremt vigtigt at have fokus på, hvordan man løser problemet på både kort og lang sigt.’
Else Lykke Madsen og Karsten Jul Brædder bragte dog på banen, at de ikke er så firkantet opsatte på en 60/40-målsætning. De mener begge, fokus skal være på tryghed og nærvær, og at det også skal være op til den lokale ledelse på den enkelte institution, hvordan man sikrer dette.
Det var Kenneth Gøtterup dog uenig i.
»Vi skal ud og fortælle den gode historie om Dragør for at sikre, flere pædagoger søger hertil og vil arbejde. Vi har tæt dialog med BUPL om det her. Og meldingen er klar. Jo færre pædagoger, der er, jo færre søger også nye stillinger. Så derfor skal vi blive ved med at søge pædagoger og holde den faglige fane højt. Det vil jeg gå forrest for sammen med fagbevægelsen,« sagde han.
Det var Annette Nyvang helt enig i.
»Der, hvor der er mest murren i krogene blandt forældrene, det er, hvor der er færrest pædagoger,« sagde hun.
Dagplejen skal fastholdes
Socialdemokratiets spidskandidat Nicolaj Bertel Riber fik dagplejen ind i diskussionen i første runde af valgdebatten. »Vi glemmer at tale dagplejere. Det er et rigtig vigtigt alternativ til familierne.
Rasmus Mark Pedersen Fem pointer om byens liv Dragør frivillige skal understøttes. Det kunne være med en hotline til en kommunal medarbejder eller et decideret sekretariat. Og det må ikke kun være i kontortiden. Finansiering af sådan et tiltag blev dog ikke debatteret.
Grønne arealer er vigtige for byen. Derfor er der bred opbakning til både bynære skove og til at passe på strandengene. Uenighederne på det område er derfor begrænsede.
Politikerne står relativt magtesløse overfor, om der kan komme en dagligvarebutik i den gamle by. Men flere stiller sig positive overfor fx en selvbetjeningsbutik på havnen.
En del politikere mener, de har vigtigere ting at tage stilling til end Den store havfrue. Alligevel er det der, de er allermest uenige: Først om skulpturen skal stå i Dragør og hvis ja, hvorhenne?
Detailstyringen af alt fra farve på parasoller til højde på bevoksning i den gamle by er altid et kildent emne. Der er også grundlæggende uenighed om, hvorvidt det fører det til butiksdød på Kongevejen.
Syv pointer om børn og unge
Dragørs teenagere har brug for et nyt samlingssted. Det er stort set alle partier enige om. Hvor eller hvordan det skal
Vi taler for lidt om dem. Jeg vil gerne signalere, at det alternativ er vigtigt at beholde i de rammer, der er i dag,« sagde han og uddybede: »Det er vigtigt, der er et alternativ til de forældre, der ønsker det, men også til de børn, der ikke i samme omfang kan klare en institution og har brug for nogle lidt mindre fællesskaber.« Lisbeth Dam Larsen synes dog, gæstehuset skal flyttes ned på Nordstrandens vuggestue. Ifølge hende er det en mulighed for at sikre, at dagplejen findes i mange år fremover. For så skærer man til, men beholder dagplejen som det vigtige alternativ, hun også mener, det er. »Jeg går også ind for dagpleje. Det er noget af det bedste, der findes. Jeg har en dybfølt tak til de dagplejere, der har skabt nogle rammer for vores børn, som jeg ville ønske, alle kunne få. Det arbejde, der er i at agere et ekstra børn for vores hjem, er uvurderligt. Det vil jeg arbejde for at bibeholde. Det er værd at investere i,« kom det fra Anne Grønlund.
Hun har dog også ros til overs for de børnehaver, hun selv har haft oplevelser med. Og for hende er det vigtigste derfor at bevare dem, som de er – og holde fast i at overholde minimumsnormeringerne.
placeres, hvad det skal indeholde, og hvem der skal sætte gang i det, er der mindre enighed om.
Tryghed, faglighed og fællesskab er ikke gået af mode. I hvert fald var det tre ord, som samtlige politikere brugte, når de skulle beskrive, hvordan det gode børneliv i Dragør skal være. Hvordan man opnår det, er der forskellige bud på. To voksne i en klasse er en rigtig god idé. Men hvilke klassetrin og fag? Skal det være to lærere eller en lærer og en pædagog? Og skal skolelederne selv bestemme, hvor behovet ligger? Det var der mindre enighed om. Er det godt eller skuffende, at der stadig ikke helt er 60 procent uddannede pædagoger i vores institutioner? Og er det altid bedst med uddannede pædagoger? Det førte til debat. Dragør overholdt lige præcis ikke de folketingsbestemte minimumsnormeringer i 2024. Debatten gik på, om det er et grundlæggende stort problem, eller om det er decideret uheld på grund af ubesatte stillinger i en lille kommune. Der er et klart valg mellem politikere, der mener, at det er godt at samle pengekasserne for folkeskolen og specialområdet for både børn og budget, og så dem, der ikke mener det. Debatten deler stadig politikerne i to lejre. Hvordan skal kommunen blande sig i, hvor meget de unge drikker? Og hvor meget skal være op til forældrene? Det er der også gradsforskelle i.
Kirsten Marie Juel Jensen
Af
Børn og unge med særlige
udfordringer skal have
lokal støtte – men uenighed om økonomien i det
Hvordan skal folkeskolerne håndtere børn og unge med særlige udfordringer? Og hvordan skal regningen betales? Det diskuterede politikerne ivrigt ved den anden af syv valgdebatter, Dragør Nyt står bag. Især det sidste emne var der stor uenighed om.
Hvordan skal folkeskolerne håndtere børn med særlige udfordringer - og hvordan skal regningen betales? Det var et af de spørgsmål, kommunalvalgskandidaterne i Dragør diskuterede ved den anden af de syv valgdebatter, Dragør Nyt står for. De politikere, der allerede sidder i kommunalbestyrelsen, pegede på, at der allerede er en rigtig positiv udvikling i gang på området i Dragør, hvor der er gode folkeskoler. Men hvor man samtidig har fået etableret en specialklasserække og står over for at udvide med endnu en specialklasserække i Hollænderhallen.
Dette kom især frem i første runde af valgdebatten, hvor Venstre, Moderaterne, Socialdemokratiet, SF og Anne Grønlund-listen var repræsenteret.
»Hvis vi kan tilvejebringe gode, faglige rammer lokalt, skal vi gøre det. For det giver de bedste rammer for de unge. Skal man ud af kommunen og bruge tid på transport, kommer man til at stå lidt mere uden for fællesskabet,« sagde Socialdemokratiets spidskandidat Nicolaj Bertel Riber som forklaring på, hvorfor han mener, Dragørs skoleområde - og ikke mindst tilbuddet til børn med særlige udfordringer - er på vej i den helt rigtige retning.
Det samme påpegede Moderaternes spidskandidat Lisbeth Dam Larsen.
»Vi kan være stolte af det, der er sket i Dragør de sidste otte år. Da jeg kom ind i politik, havde vi 100 procent inklusion, men ingen efteruddannelse af lærerne. Nu har vi en specialklasserække og Mellemrummet, som vi har udnyttet,« sagde hun.
Lisbeth Dam Larsen pegede dog på, at hun synes, der skal bruges endnu flere penge på Mellemrummet - et tilbud til elever, der har brug for ekstra støtte, men stadig fortsætter i folkeskolen med deres sædvanlige klasse.
»For det er vigtigt at have fokus på inklusion, og at flest mulige kan fastholdes i folkeskolen,« sagde hun.
To voksne eller to lærere?
Fokus på mere inklusion var et synspunkt, SFa spidskandidat Leif Nielsen bakkede fuldt og helt op om.
»Folkeskolen skal rumme børn med forskellige behov. Nære relationer skal styrkes. Det skaber læring. Jeg ser derfor gerne to lærere i klassen helt op til 6. eller 9. klasse. Vi skal respektere, at vi lærer på forskellige måder,« forklarede han. Venstres spidskandidat Henrik Kjærsvold-Niclasen mener også, der er brug for to voksne i nogle klasser. Men han mener, det vil fungerer godt med en lærer og en pædagog i dansk og matematik i børnehaveklasse til 3. klasse, som ifølge ham er en bedre, mere realistisk og omkostningsbevidst løsning. »For jeg kan kun bakke op om det, Nicolaj siger. Vi skal gøre mere af det, vi allerede gør. Tidlig indsats er det bedste for barnet. Det er bedst for eleverne, at de bliver i nærmiljøet. Derfor er det godt, der er sket nogle ting med specialklasserækken og Mellemrummet. Vi har tilført ekstra midler til området sammen med Konservative og Socialdemokratiet. Alle er enige om retningen. Så kan der være noget med tempoet. Men der har vi også en serviceramme at trække på. Så hvis vi skal bruge penge på to lærere i alle klasser, hvor skal pengene så tages fra?,« spurgte han.
Leif Nielsens svar var, at det er rigtigt, at Dragør Kommune også skal forholde sig til en serviceramme, der er nationalt fastsat og bestemmer, hvor mange penge, der må bruges på hvad.
»Vi må tage fat på vores nationale kollegaer i Folketinget og sige, vi har pengene i Dragør. Kan vi ikke få lov at bruge nogle af de penge, så vi kan investere i mennesker?« sagde han.
Grønlund: Luk Dragør Skole
Anne Grønlund, der stiller op med sin egen liste, havde dog løsninger på området, der gik udover den debat, de andre politikere satte i gang.
»Jeg ønsker at lukke Dragør Skole og få et medborgerhus her. Til gengæld får vi to superskoler, hvor vi også kan støtte forældre og børn, der har særlige behov. Jeg mener, det er et overgreb, når børn sendes ud af kommunen. Det er klart, hvis et barn har meget særlige behov, kan det være den rigtige løsning. Men vi skal rumme flere, og det vil to superskoler kunne klare,« sagde hun.
Moderator Rasmus Mark Pedersen, der til daglig er redaktionschef på Dragør Nyt, spurgte ind til, hvorfor det er fantastisk at udvide med flere specialklasserækker, når politikerne samtidig taler om, at Dragørs skoler er gode til inklusion, og at det er vigtigt at rumme forskellige elever med forskellige behov.
»Der er grundlæggende behov for tilbud uden for folkeskolen. Det handler om, at man kan blive aflastet som menneske i en anden ramme. Fordi man ikke kan lide at være i en almindelig folkeskoleklasse. Det er derfor, vi har en specialklasserække. Så har man stadig et nært og lokalt tilbud,« sagde Nicolaj Bertel Riber. Lisbeth Dam Larsen erklærede sig enig.
»Jo flere, vi kan holde i den almindelige skole, jo bedre. At vi har en folkeskole, hvor der også er plads til, at man stikker lidt ud, er vigtigt. Men der vil stadig være nogen, der har behov for at komme over i specialklasserækken i en periode eller permanent,« pointerede hun.
Børn skal ikke håndteres
Igen var Anne Grønlund på banen med et helt andet synspunkt.
»Det er en uværdig diskussion, at vi over hovedet taler om, hvordan vi håndterer de her børn. Jeg kan slet ikke holde det ud. Vi snakker om børnene som et problem og en omkostning.
De her familier skal understøttes med alt, hvad vi har, for at forebygge, at der kommer problemer senere i livet,« sagde hun.
Det fik dog Nicolaj Bertel Riber til at slå noget fast.
»Der er ikke nogen i det her panel, der taler om de her børn som en belastning. Tværtimod står vi alle - på forskellige måder - og taler om, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for de her børn,« sagde han og fik klapsalver fra salen.
Men i anden runde af valgdebatten, hvor Konservative, Liste T, Radikale Venstre, Sydamagerlisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance mødte hinanden, diskuterede de samme emne, kom Liste T ind på noget af det samme.
»Børn med særlige udfordringer skal ikke håndteres. Det er ikke en vare, det er børn,« sagde Annette Nyvang og pegede derudover på, at det er fint med specialklasserækken og andre gode tiltag, Dragør har i forhold til børn med særlige udfordringer. Men hun mener ikke, det kan gøre inden for de økonomiske rammer, som Dragørmodellen tilsiger.
Kan Dragørmodellen løse problemet?
»Selvfølgelig er der bagsider af Dragørmodellen. Men jeg har bare ikke hørt nogen kvalificerede løsninger på det. Når der skal hentes ekstra penge til specialområdet, vil de uanset økonomistyringsmodel også blive hentet på folkeskolen,« sagde Konservatives spidskandidat Kenneth Gøtterup.
»Jeg vil tale om børn, der har andre behov, ikke særlige udfordringer. Jeg er rigtig meget imod, vi piller børn ud, der måske godt kunne fungere i folkeskoleregi, og placerer dem på Blushøj og et gammelt bibliotek. Før havde man noget, man kaldte C-klasser, og her var de stadig tilknyttet den samme skole og kunne fungere sammen med kammeraterne, men samtidig få nogle tryggere rammer. Det vil vi gerne arbejde for at få tilbage,« sagde Karsten Jul Brædder, kandidat for Liberal Alliance.
»Til næste år skal der tages flere børn hjem i specialklasserækken. Jeg håber, det bliver godt. At der kommer flere hjem er godt. Men det er utrolig vigtigt, at fagligheden er til stede. At lærerne har en overbygning på er vigtigt. Man kunne derudover overveje at udbygge modeller med flere voksne i de mindre folkeskoleklasser, en lærer og en pædagog eller en lærer og en støttepædagog, hvor det er relevant,« sagde Radikale Venstres spidskandidat Else Lykke Madsen, der i øvrigt heller ikke mener, Dragørmodellen fungerer.
Det samme kom Sydamagerlistens Michael Rachlin ind på.
»Specielt når man har en lille kommune, kan enkelte sager vælte hele økonomien. Derfor virker Dragørmodellen ikke,« sagde han.
C stod på mål
Kenneth Gøtterup stod lidt alene i den anden valgdebatrunde som fortaler for Dragørmodellen. Hvilket han ikke ville have gjort i første runde, pointerede Rasmus Mark Pedersen. Men her var Dragørmodellen ikke til så stor diskussion, som den var i anden runde.
Kenneth Gøtterup stod dog gerne på mål for den. Og uanset økonomisk model synes han, det er den helt rigtige løsning at gøre alt for at give børn med særlige behov tilbud inden for kommunens grænser.
»Når man har et barn med særlige udfordringer, er man max presset. Og det man gør ved at sende børn ud af kommunen, at man sender dem ud i meget dyre foranstaltninger, og kun otte procent af dem kommer videre i en ungdomsuddannelse. Derfor skal vi løse problemerne i eget system. Det gør vi blandt andet med specialrækken og nyt familiebehandlingsteam. Her får de den støtte og hjælp, de har brug for,« sagde borgmesteren.
Anette Nyvang, der også kun havde ros til overs for både den nuværende og den kommende specialklasserække, fik dog snakken tilbage på Dragørmodellen.
»Det er den her fordelingsnøgle, hvor folkeskolerne er med inde og finansiere den satsning på børn med særlige behov, jeg har et problem med. Vi er nødt til at have fokus på ulemperne ved den,« sagde hun.
Der skal bruges flere penge
»Men hvad er så en bedre model?«, spurgte Rasmus Mark Pedersen
»Man er nødt til at lave en investering, en pulje til specialklasserækken. Man er nødt til at bruge en kasse penge og sige, vi ved ikke, hvor det ender. Men nu bruger vi dem,« lød det fra Anette Nyvang
»Og så er der noget andet, vi vælger fra?,« spurgte Rasmus Mark Pedersen videre. »Ja, det må der jo være,« sagde Anette Nyvang.
Else Lykke Madsen fra Radikale Venstre havde ikke en perfekt løsning på hånden, men hun holdt fast i, at folkeskolerne skal kunne budgettere, uden at skulle skele til, om der kan komme uforudset høje udgifter på specialområdet i slutningen af året.Og Karsten Jul Brædder fra Liberal Alliance holdt fast i, at det vil være en god idé med en C-klasse, så man knytter elever med særlige behov meget tæt til den almene folkeskole. »Jeg er enig i, at det kræver investeringer. Derfor har vi også investeret flere penge til udvidelse af specialrækkeklassen. Ros til Liste T for også at være med i den aftale. Hvad kunne det ikke blive til, hvis I også kom med i budgetforhandlingerne?,« lød det fra Kenneth Gøtterup. Her var Anette Nyvangs svar dog klart. Så længe, det er et krav, at man skal bakke op om Dragørmodellen for at komme med til budgetforhandlinger, kommer Liste T ikke med.
FOR DRAGØR
VI ER TIL FOR DIG OG FOR DRAGØR
Konservative vil sikre Dragørs fremtid, men det kræver at vi fører en ansvarlig økonomisk politik, har styr på den daglige drift og anvender vores sunde fornuft.
Da vi overtog roret i 2022 havde kommunen været igennem nogle svære år, hvor bl.a. Indenrigsministeren havde tilskrevet kommunen, da kassebeholdningen nærmede sig 14 mio kr.
Efter fire år med Konservativ ledelse står vi et nyt og godt sted. Vi kan trygt se ind i fremtiden. Vi har overholdt budgetterne i alle årene og bygget kassebeholdningen op. Vi har netop vedtaget et budget med permanente forbedringer på velfærden med 10 mio. kr. hvert år. Vil du være med at sikre Dragørs fremtid, så sæt krydset den 18. november 2025 ved en af de mange Konservative kandidater.
Vi fortsætter den ansvarlige retning;
• Ved fortsat at sikre en solid kassebeholdning, så vi kan modstå fremtidens udfordringer
• Ved ikke at sætte politiske projekter i gang der ikke har bred opbakning
• Ved at vi hele tiden husker på, at kommunen er til for borgerne og ikke omvendt
• Ved at sikre det fortsatte brede samarbejde i Kommunalbestyrelsen
Vi ønsker alle i Dragør et godt valg og en lys fremtid.
Kirsten Marie Juel Jensen
IT Developer
Kurt Christensen Projektchef
Sanne Christensen Pensionist
Direktør
Theis Guldbech Senior teknisk salgsspecialist
Carsten Lüth Category Manager
Lars Brix Bendtsen Konsulent
Mia Tang Chef for public affairs og kommunikation
Fagansvarlig
Chano Chrillesen Tekniker
Christian Hansen Biløber
Mads Lustrup Afdelingsdirektør
Kenneth Gøtterup Borgmester Martin Wood Pedersen Direktør
»Alle børn skal kunne
i det fællesskab, de vokser op i«
Ann Harnek stiller op for liste T ved kommunalvalget i Dragør.
Læs om hendes mærkesager her, der blandt andet handler om at kæmpe for bedre forhold for både elever, lærere og pædagoger.
her, hvad hun konkret vil arbejde for inden for 12 forskellige emner:
1. Økonomi
»Ansvarlig økonomi, der prioriterer mennesker frem for systemer. Investér i børn, forebyggelse og velfærd – og drop de årlige sparekataloger.«
2. Kystsikring
»Dragør skal sikres mod klimaforandringer med helhedsorienterede løsninger, som beskytter både byen og vores unikke natur og kulturmiljø.«
3. Ældrepleje
»Værdighed, nærvær og rettidig hjælp til ældre og deres pårørende. Det kræver både hænder, omsorg og respekt for det enkelte menneske.«
4. Folkeskoler
»To voksne i alle timer, tidlig og effektiv støtte, faglige løft i dansk og matematik, maksimum 24 elever per klasse. Alle børn skal kunne blive i det fællesskab, de vokser op i.«
5. Daginstitutioner »Nok uddannede pædagoger og trygge rammer – både i dagpleje og vuggestuer. Kvalitet og tilknytning i de første leveår er afgørende.«
6. Klima og natur
»Klimahandling nu. Fokus på kystbeskyttelse, biodiversitet og reduktion af forurening – særligt fra PFAS og lufthavnens støj og udledning.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Giv liv til Kongevejen. Vi skal støtte butikker, caféer og erhverv, så Dragør forbliver en levende og attraktiv handelsby.«
8. Fritidslivet
»Et kulturhus med plads til film, foredrag og fællesskab. Styrket opbakning til aktiviteter ved havn og fort.«
9. Kulturlivet
»Styrk bibliotek, musikskole og ungdomsskole – særligt i samarbejde med skolerne på flexdage. Frivilligheden er guld og skal støttes.«
10. Ungdomslivet »Et trygt sted til unge efter klubalderen og forebyggelse af alkohol- og nikotinbrug. Trygge miljøer med voksne i nærheden.«
11. Boligudbuddet i Dragør »Flere mindre og betalelige boliger, så unge, enlige, fraskilte og medarbejdere i kommunen også kan bo her.«
12. De mest sårbare i samfundet
»PPR skal handle hurtigt. Diagnoser skal følges op med reel hjælp, og ældre/handicappede skal have støtte i tide.«
Derudover:
»Jeg ønsker ikke, at der bygges på erhvervsarealet på Nordstranden. Dragør har brug for grønne åndehuller og ikke mere bebyggelse ved kysten. Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at min mangeårige erfaring som lærer er vigtig i lokalpolitik. Jeg har, siden mine børn begyndte i skole, kæmpet
»Jeg
for bedre forhold for elever, lærere og pædagoger. Jeg vil fortsætte med at bruge min viden og mit engagement til at styrke velfærden og sikre, at alle børn og unge trives – både fagligt og socialt. Jeg brænder især for at sikre frit skolevalg efter folkeskolen. Jeg mener, at vores børn selv skal kunne vælge det ungdomsuddannelsessted, der passer til deres behov og drømme – uden at blive begrænset af et stift afstandskriterium. Det er både et spørgsmål om frihed og retfærdighed. Jeg arbejder desuden for at forebygge brug af alkohol og nikotinprodukter blandt unge. Det kræver, at vi skaber trygge fællesskaber, meningsfulde fritidstilbud og voksne, der tager ansvar.«
Om Ann Harnek
Kandidat for liste T ved kommunalvalget i Dragør
Alder: 49 år.
Job og uddannelse: Folkeskolelærer siden 2001 – har arbejdet både på privatskole og i folkeskolen, hvor jeg i dag er ansat.
Familie: Mor til to teenagere – en søn på 17 år og en datter på 15 år.
Fritid: Jeg nyder nærvær med mine børn, gåture, vinterbadning, yoga, koncerter og tid med mine veninder. Jeg prøver at balancere et aktivt og meningsfuldt liv –både i mit arbejde og privat.
Politisk erfaring: Medlem af kommunalbestyrelsen i Dragør. Jeg stiller op for tredje gang.
kunne godt se Dragør som en innovation hub«
Mød Jan Madsen, kandidat til kommunalvalget 2025 for Det Konservative Folkeparti. Han vil blandt andet gøre det mere attraktivt at arbejde på ældreområdet, og så ser han Dragør som en innovation hub for Øresundsregionen.
Kirsten Marie Juel Jensen
Jan Madsen stiller op for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget, og her fortæller han, hvad han gerne vil arbejde for inden for 12 forskellige områder:
1.Økonomi
»Fortsat styr på kommunens økonomi. Overholdelse af budgetter. Sikring af rådighedsbeløb/kassebeholdning, så der er penge til de store projekter, vi står over for, samt til uforudsete udgifter, uden at man skal igennem en akut sparerunde. Skatten skal holdes i ro.«
2. Kystsikring
8. Fritidslivet
»Vi skal forsøge at skabe rammer for, at Hollænderhallen kan blive et omdrejningspunkt for idrætslivet i Dragør. Hvis det er muligt, skal vi hjælpe foreningerne med at navigere i de bureaukratiske regler, som de er underlagt af blandt andet bankerne. Vi skal støtte de elitemiljøer, som findes i forskellige klubber.«
9. Kulturlivet
»Vi skal fortsat udvikle kulturlivet med nye tiltag. En drøm kunne være at skabe et kulturhus, hvor borgerne kan mødes på tværs af aktiviteter og alder. Dragørs historie og særlige kultur skal ud at leve både i virksomheder og institutioner.«
10. Ungdomslivet
»Sikre, at planerne for implementering af kystsikringen gennemføres i overensstemmelse med tidsplanerne. Fokus på, at projektet omhandlende Søvang og Sydvestpynten prioriteres og gennemføres. Lobbyarbejde for en ændring af finansieringsmodellen i nuværende lovgivning, som ikke passer til kommunernes udfordringer.«
3. Ældrepleje
»Jeg vil sikre, at de gode principper i den nye ældrelov føres ud i livet. Mere fokus på mulige teknologiske løsninger i ældreplejen. Gøre det mere attraktivt at arbejde på ældreområdet i Dragør kommune, således at vi fortsat kan fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Wiedergården skal bevares og fortsat udvikles.«
4. Folkeskoler
»Dragør har gode folkeskoler med dygtige lærere og ledere. Den udvikling, vi har set i den seneste valgperiode, skal fortsætte. Der skal tilføres penge til renovering af blandt andet toiletter og baderum.«
5. Daginstitutioner
»Fortsat fokus på videreuddannelse og målsætningen om 60/40-fordelingen. Bedre faciliteter på nogle af byens institutioner for at skabe en endnu bedre hverdag for børn og ansatte.«
6. Klima og natur
»Dragør er et smørhul med strand, skov og enge lige uden for døren. Vi skal som politikere fortsat have fokus på de store linjer i plejeplanerne og ikke nødvendigvis fortabe os i detaljerne.«
7. Butikker og erhvervsliv »Den nye erhvervsstrategi skal ud at leve. Vi skal gøre det attraktivt at drive butikker og restauranter i Dragør. Jeg kunne godt se Dragør som en innovation hub for Øresundsregionen og lufthavnen.«
Om Jan Madsen
Kandidat for Det Konservative Folkeparti ved kommunalvalget i Dragør
Alder: 67 år.
Job og uddannelse: Har en HD i organisation og en Executive MBA. Arbejder som selvstændig rådgiver – primært i forhold til forsikringsbranchen i Norden.
Familie: Gift med Annette i 37 år. Tre voksne sønner, som alle bor på Amager.
Fritid: Golf, padel, bordtennis og rejser. Har besøgt 74 lande og er tidligere medlem af De Berejstes Klub.
Politisk erfaring: Har siddet i kommunalbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti siden sidste valg i 2021.
Jan Madsen, konservativ kandidat til kommunalvalget 2025. Privatfoto
»Vi har gode tilbud til de unge via UngDragør, men vi skal inden for de eksisterende rammer og i samarbejde med de unge finde løsninger, som også inkluderer de unge, som ikke er en del af UngDragør eller idrætsklubberne. De unge efterspørger lokale rammer og tilbud, så de ikke nødvendigvis skal til København.«
11. Boligudbuddet i Dragør »Dragør må betegnes som fuldt udbygget, så der er ikke så mange muligheder for at udvide udbuddet i antal og form. Den demografiske situation i Dragør med mange ældre, som ofte bor alene i store huse, bør vi have fokus på.«
12. De mest sårbare i samfundet »Dragør er på mange områder en stærk kommune med mange ressourcestærke borgere, som byder ind. Derudover skal vi sikre, at vi har opmærksomhed på de udfordrede borgere og via en god og opsøgende socialpolitik giver disse mulighed for relevante tilbud.«
Ann Harnek beskriver
Kirsten Marie Juel Jensen
Af
»Jeg ønsker mere differentieret undervisning, hvor dette
er muligt og giver mening«
Mød Christian Hansen, kandidat til kommunalvalget for Det Konservative Folkeparti. Han minder blandt andet om, at vi ikke må glemme de stærke elever i skolen. Og han ønsker mere dialog med erhvervslivet i Dragør
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Christian Hansen stiller op for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget og fortæller her, hvad han konkret vil arbejde for inden for 12 forskellige områder:
1. Økonomi
»Jeg vil fortsætte den ansvarlige økonomiske politik, ACV har indført i denne periode. Overholdelse af budgetter samt styrkelse af kassebeholdningen, så vi i snit har 60 millioner kroner, vil sikre os en økonomisk stabilitet. Det vil ruste os til at modstå større uforudsete udgifter. Det vil samtidig give os råderum og økonomi til at udvikle Dragør.«
2. Kystsikring
»Kystsikringen for Søvang er allerede vedtaget. Men der skal vedtages en plan for delstrækning 1-3, hvor Dragør Kommunes kystsikringsprojekt implementeres sammen med den del af statens, der giver mening for Dragør. Finansieringen bør ændres på den måde, de fire borgmestre fra København, Tårnby, Hvidovre og Dragør har foreslået.«
3. Ældrepleje
»De ældre skal inddrages i debatten omkring ældrepolitik. Vi skal styrke samarbejdet med ældrerådet og patientorganisationer. Wiedergården skal styrkes og hjælpes i deres udvikling af aktiviteter. Enggården har været svigtet, det er alle enige om. Ud fra den udarbejdede rapport skal vi sørge for, at Enggården kommer i den rigtige retning.«
4. Folkeskoler
»I min optik kører folkeskolerne godt. Vi skal huske de elever, der har det svært socialt og bogligt. Men vi skal også huske de elever, der har let ved tingene. Det er en gruppe, der ofte glemmes. Det er også vigtigt, at de udfordres, så de ikke keder sig. Så jeg ønsker mere differentieret undervisning, hvor dette er muligt og giver mening.«
Kandidatrunden
I Dragør Nyt vil vi gerne levere så meget faktuelt input til valgkampen hen mod kommunalvalget 2025 som muligt.
Nu har vi været igennem alle spidskandidaterne, men går videre med kandidatrunden, hvor du kan møde alle de andre kandidater, der også stiller op til KV25.
Vi har bedt dem om at komme ind på, hvad de vil arbejde på inden for 12 konkrete områder som skoler, erhvervsliv, ældrepleje og kultur.
5. Daginstitutioner »Vi skal fastholde dagplejen. Skabe bedre muligheder for hjemmepasning. Vi skal fortsætte med 60/40-fordelingen og uddanne vores medhjælpere til pædagoger. Det er godt, at vi også har private aktører på området. Dels er det med til at hjælpe kommunen med at holde normeringerne nede, og samtidig giver det børnefamilierne bredere valg af institutioner.«
6. Klima og natur »Vi skal værne om den megen biodiversitet, vi allerede råder over. Helt fra strandengene, over Søvang til Konge-
Om Christian Hansen
Kandidat for Det Konservative Folkeparti ved kommunalvalget i Dragør
Alder: 44 år.
Job og uddannelse: Uddannet beslagsmed. Arbejder på tiende år for kongehuset som biløber i Den Kongelige Stald-Etat. (En biløber er en person, der er tilknyttet hoffet og har ansvar for pasning af kongehusets heste samt bistår ved ridning og ceremoniel karetkørsel, red.)
Familie: Familie: Bor på Strandjægervej i Engparkens rækkehuse sammen med Pernille og vores to børn –
Neel på 11 år og Otto på ti år
Fritid: Fritiden bruger jeg på ridning, jagt, mine gæs, bestyrelsesarbejde i diverse foreninger samt mine børns fritidsaktiviteter. Rider fastelavn både i Dragør og Store Magleby.
Politisk erfaring: Politisk erfaring: Stiller op til kommunalvalget for første gang for Det Konservative Folkeparti.
lunden og i det åbne land. Vi kan godt blive bedre til at oplyse og formidle den store naturrigdom, vi besidder. Og så skal vi have sat den vedtagne skovrejsning godt i gang; solceller på den del af kommunens ejendomme, hvor det er muligt.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Det Konservative Folkeparti har taget initiativ til en erhvervsstrategi. Det arbejde skal fortsættes og udvikles. Vi skal have en aktiv dialog med detailhandlen, så vi fortsat har en by med et aktivt forretningsliv. Vi skal se på udviklingen af det nye erhvervsområde til gavn for mindre håndværksvirksomheder og erhvervsdrivende.«
8. Fritidslivet
»Fritidslivet binder os sammen på tværs af alder, skoler og social baggrund. Vi skal fastholde det mangfoldige udbud af fritidsaktiviteter, de mange frivillige tilbyder igennem diverse foreninger. Det skal kommunen understøtte og hjælpe med, hvor det er muligt. Vi skal arealdisponere, så boldklubben kan udvide med ny kunstgræsbane.«
9. Kulturlivet
»Der er en proces i gang med at udvikle ny fritids- og kulturpolitik. Den skal følges til dørs og implementeres. Det Konservative Folkeparti har allerede været med til at indføre Den Syngende Kommune og stillet forslag om øget fokus på fastelavn blandt kommunens arbejdspladser, skoler, institutioner og foreninger. Det skal vi have mere af.«
10. Ungdomslivet
»Der er blevet etableret et ungeråd, og deres betragtninger og visioner skal vi lytte til og bruge i beslutninger omhandlende de unge. Vi har et godt og varieret udbud af aktiviteter og oplevelser til de unge takket være UngDragør, Klub Dragør og diverse foreninger – det skal vi fortsat understøtte og hjælpe med.«
11. Boligudbuddet i Dragør »Som det ser ud nu, har vi tre byggegrunde i Dragør. Når kommunen ikke skal bruge grunden i Rødtjørnen til flygtningeboliger, kan denne boligudvikles. De to øvrige skal forblive henholdsvis grønt areal og disponeres til eventuel udvidelse af Enggården. Hvis den reviderede udgave af fingerplanen tillader, kan der boligudvikles.«
12. De mest sårbare i samfundet »Vi skal hjælpe og værne om de svageste i samfundet og støtte dem i at få en hverdag, hvor de kan klare sig selv. Vi skal sørge for en god socialpolitik og de indsatser, der følger med – hvis muligt få dem med i foreninger eller sociale fællesskaber, så de føler sig som en del af et fællesskab.«
»Vi skal forbedre forholdene for erhvervslivet
og iværksættere i kommunen«
Mød Chano Chrillesen, der stiller op for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget.
Han har fokus på borgernær velfærd, hylder de frivillige og vil gerne forbedre forholdene for erhvervslivet.
Af Kirsten Marie Juel Jensen
Chano Chrillesen fortæller her, hvad han konkret vil arbejde for i Dragør inden for 12 forskellige områder:
1. Økonomi
»Vi skal bevare den sunde økonomi, vi i Dragør har genskabt over de sidste fire år. Der skal forsat fokuseres på borgernær, kommunal kernevelfærd og serviceydelser, der understøtter borgernes hverdagsliv i Dragør. Derudover står vi forsat over for store økonomiske investeringer i kystbeskyttelse, vedligehold/forbedringer af kommunal ejendom og byudvikling.«
2. Kystsikring
»Det er vigtigt, at hele Dragør Kommune kommer med i en samlet digeløsning, der sikrer vores borgere og værdier. Vi skal forsætte med at samarbejde med staten og vores nabokommuner København, Hvidovre og Tårnby. Samtidig skal vi forsat arbejde for, at der på Christiansborg findes bedre finansieringsmuligheder.«
3. Ældrepleje
»Først en stor tak og respekt til den store indsats, de frivillige yder for deres medborgere. Ældrepleje er et vigtig kommunalt kerneområde. Vi skal forsat forbedre og tilpasse vores tilbud i samarbejde med de selvstyrende institutioner med mere fokus på specialiseret sygepleje og rehabilitering. Vi skal være bedre til at højne og fastholde faglig kvalitet.«
4. Folkeskoler
»Endnu et kerneområde, der er centralt for at kunne skabe et velfungerende familieliv i Dragør. Vi skal have fokus på at skabe et miljø for høj faglighed og de bedst mulige ressourcer. Samtidig skal de fysiske rammer forbedres via nye toiletter og faciliteter. Vi skal sikre en fair behandling, når de unge skal optages på for eksempel Tårnby Gymnasium.«
5. Daginstitutioner
»Vores børn er vores fremtid. Vi skal forsætte med at foku-
sere på at styrke tilbud og bedre vilkår ved at fastholde vores mål om høj faglighed med minimum 60 procent uddannede pædagoger.«
6. Klima og natur
»Der kan være penge og velfærd i at klimaforbedre vores kommunale ejendomme igennem lavere energiforbrug og bedre indeklima. Samtidig skal vi forsat pleje og beskytte vores natur, miljø og biodiversitet i samarbejde og dialog med grundejere og virksomheder i og omkring kommunen.«
7. Butikker og erhvervsliv
»Vores kombinerede by og havn i Dragør med små erhvervsdrivende er noget specielt. Derfor skal vi forbedre forholdene for erhvervslivet og iværksætteri i kommunen. Vi skal søge muligheder for at skabe flere arbejdspladser i Dragør, så færre skal pendle til en arbejdsplads uden for kommunen. Samtidig skal vi styrke en balanceret turismestrategi.«
8. Fritidslivet
»Dragør har mange foreninger og åbne arealer, hvor der er mulighed for sammen eller alene at nyde sin fritid. Vi skal som kommune så vidt muligt samarbejde og skabe det bedste forhold for det private initiativ og fællesskaber.«
9. Kulturlivet
»Først en tak og respekt til de ildsjæle, der år efter år holder vores kultur og historie i live. Der er mange private og erhvervsdrevne kulturtilbud i Dragør – som kunst, foredrag og musiktilbud. Det skal vi være glade for og støtte. Derudover har vi vores lokalarkiv og museum både i Store Magleby og på Dragør Havn, der gør et stort og vigtigt arbejde.«
10. Ungdomslivet
»Vi skal være glade for og støtte de sports-, musik- og spejderforeninger – og alle de andre – der tilbyder sunde aktiviteter til vores unge. Derudover har vi vores klubber i UngDragør, der gør et fantastisk arbejde og fortjener de bedst mulige forhold og ressourcer.«
11. Boligudbuddet i Dragør
»Det er et aktiv for Dragør, at vi har et åbent bymiljø med plads imellem bygningerne. Jeg ser dog godt, at vi kan have flere afgrænsede områder med en mere tæt byggestil. Hvis der er ledige kommunale arealer, der er egnet til beboelse, skal disse arealer udstykkes til markedspris og disponeres til private ejerboliger.«
12. De mest sårbare i samfundet »Forebyggelse og tidlig støtte og hjælp til sårbare medborgere med særlige behov er vigtigt og kan blive meget omkostningsfuldt, hvis behovet for støtte vokser på grund af manglende opmærksomhed. Det er vigtigt med fokus på misbrugsbehandling og mistrivsel. Med tidlig hjælp kan der opnås mest mulig behandlingsfri fællesskab og normalt liv.«
Om Chano Chrillesen
Alder: 53 år.
Uddannelse og job: Uddannet elektroniktekniker, arbejder hos Siemens som brandalarmtekniker.Familie: Jeg er gift, uden børn. Min kone arbejder i lufthavnen.
Fritidsinteresser: Grundejerforeningsarbejde som kasserer, venner og familie, hus/have og vores sejlbåd i Dragør Havn.
Erfaring fra kommunalbestyrelsen i Dragør: Jeg er 2. suppleant til den konservative byrådsgruppe og vælgerforeningsbestyrelsesmedlem.
Christian Hansen stiller op for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget i Dragør. Foto: Thomas Mose
Chano Chrillesen stiller op for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget. Privatfoto
Det sker ...
Onsdag den 8. oktober
Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl
Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.
Torsdag den 9. oktober
Kl. 19.30 Dragør Revyen på Dragør Fort Se årets Dragør Revy. Spisning inden forstillingen begynder klokken 18. Entré.
Fredag den 10. oktober
Kl. 19.30 Dragør Revyen på Dragør Fort Se årets Dragør Revy. Spisning inden forstillingen begynder klokken 18. Entré.
Kl. 20 Gorm synger Kim Larsen Madhuset, Kongevejen 21B
Sangeren Gorm Bull følger i Kim Larsens musikalske fodspor. Entré.
Lørdag den 11. oktober
Kl. 8 Amager Rundt
Mødested: Fields
Gåudfordring på 21, 42,5 eller 55 km. Alle er velkomne.
Kl. 12 Dragør Boldklub mod Bispebjerg Bk. Kom og støt Dragør Boldklubs herrehold på hjemmebane. Alle er velkomne.
Kl. 15 Dragør Revyen på Dragør Fort Se årets Dragør Revy. Entré.
Kl. 19.30 Dragør Revyen på Dragør Fort Se årets Dragør Revy. Spisning inden forstillingen begynder klokken 18. Entré.
Søndag den 12. oktober
Kl. 14 Repair Café på Dragørs Aktivitetshus Få repareret dine defekte ting. Alle er velkomne.
Mandag den 13. oktober
Kl. 10 Fars Legestue på Dragør Bibliotek Er du far til et barn mellem 0–3 år? Så kom til Fars Legestue. Fri adgang.
Kl. 12 Efterårsferie på Amagermuseet Amagermuseet byder på et overflødighedshorn af spændende, sjove og hyggelige udendørs og indendørs aktiviteter for hele familien. Fortsætter til søndag den 19. oktober. Entré – gratis for børn og unge under 18 år.
Tirsdag den 14. oktober
Kl. 12 Tur i den gamle brandbil på Amagermuseet
På Amagermuseet kan man få en tur med den gamle brandbil. Fortsætter onsdag den 15. og torsdag den 16. oktober. Gratis med billet til Amagermuseet.
Kl. 17 Skumringsgudstjeneste
i Store Magleby Kirke
Skumringsgudstjeneste ved Line Hage. Fri adgang.
Onsdag den 15. oktober
Kl. 9.30 Morgensang Dragør Kirke
Morgensang i kirken efterfulgt af brød og kaffe i sognegården. Alle er velkomne.
Kl. 17.15 Gåtur for alle Nordre Væl
Gågruppen Gåtur for alle Dragør inviterer hver onsdag på en ca. 6 km lang gåtur i Dragør. Alle er velkomne, hunde skal være i snor. Fri adgang.
Torsdag den 16. oktober
Kl. 18 Politikermøde i Rotary
På Dragør Strandhotel Dragør Rotary Klub holder valgmøde på Dragør Strandhotel. Fri adgang – tilmelding nødvendig. Brugerbetaling til efterfølgende spisning.
Søndag den 19. oktober
Kl. 16 Hjerterumsandagt
i Store Magleby Kirke
Hjerterumsandagt ved Gitte Turin. Alle er velkomne.
Mandag den 20. oktober
Kl. 20 Valgmøde: De største projekter i Aulaen på Dragør Skole Dragør Nyt inviterer til valgmøde med temaet »De største projekter« i den store sal på Dragør Skole. Alle er velkomne.
Storm kunne ikke standse fugleskyderne
Efter weekendens fugleskydning i Dragør Borgerforening kan Flemming Aunel det næste år pryde sig med titlen »Fuglemajestæt«. Foto: TorbenStender
Der var en festlig stemning i salen blandt de mange fremmødte medlemmer. Foto: TorbenStender
Af Karen Dich
Stormen Amy, der væltede træer flere steder i Dragør, satte også sit præg på den traditionsrige fugleskydning, som Dragør Borgerforening afholdt. Flagene op ad Kongevejen måtte droppes, da vindstyrken var oppe på stormstyrke. Og den festlige hestevognstur gennem byen med musik og sang måtte ligeledes aflyses.
Den afgående majestæt Helle Barth blev i stedet transporteret i taxa, hvorefter hun blev eskorteret op på førstesalen i Beghuset, så hun kunne gøre sin entré derfra. Hun skred ned af trapperne til hurraråb og klapsalve, hvorefter hun kunne sætte gang i skydningen. Derfra forløb arrangementet i mere vanlig stil med både skydning på fuglen og serieskydningen.
Nyt medlem ramte to gange Kronen blev skud ned klokken 14.50 af foreningens nye medlem Knud Bertelsen, og klokken 15.32 var det selvsamme Knud Bertelsen, der skød halsen ned.
Claus Wiekierak skød næbbet af klokken 15.12. Torben Bødtker skød venstre vinge klokken 15.46. Thomas Egetorp skød højre vinge klokken 16.05. Halen blev skudt ned af ekskonge Tore Neidel klokken 16.23. Slutteligt blev hjerte skudt ned af Renee Schwaner, som dermed blev den nye fugleprins.
Den afgående majestæt
Resten af dagen blev brugt i festligt lag. Til middagen hos Peter og Peter blev der holdt taler. Først talte borgmester Kenneth Gøtterup, og derefter holdt Helle Barth sin afsluttende tale som
majestæt – en tale, hvor fuglene blev hædret.
Der blev trukket lotteri og gættet løs på, hvor mange skud der blev brugt, og hvor lang tid Helle Bart talte. Til sidst talte formand Jørn Sten Larsen og udråbte den nye fuglemajestæt: Flemming Aunel.
Dragør Borgerforening sender en stor og speciel tak til alle medlemmerne og sponsorerne, som bakker op om denne store aften, for uden dem kunne sådan en dag/aften slet ikke lade sig gøre. På foreningens næste mandagsmøde, den 20. oktober, vil Flemming Aunel fortælle om sig selv og hans planer for det kommende regeringsår.
Se også annoncen på side 5.
Årets serieskydningsvindere
Serieskydning 1
1. præmie: Ekskonge Tore Neidel
2. præmie: Flemming Aunel
3. præmie: Theis Christensen
Serieskydning 2
1. præmie: Claus Wiekierak
2. præmie: Theis Christensen
3. præmie: Eksmajestæt Annette Scheutz
Om Erik Clausen og hans film
Tirsdag den 21. oktober kl. 19–21
Kom til et foredrag med humor, filmklip og røverhistorier med forfatterne bag den velanmeldte bog »Den Frigjorte – Erik Clausen, hans film og hvordan de blev til«. Billetter koster 35 kr. og kan bestilles på drabib.dk
Biblioteksrådsvalg
Mandag den 24. november kl. 17–18
Vil du være med til at udvikle Dragør Bibliotek de næste fire år? Alle borgere over 16 år kan stemme og stille op til valget.
Kom og vær med – dit bibliotek har brug for dig!
Læs mere om biblioteksrådet på www.drabib.dk/praktisk/biblioteksrad
Det er gode, kendte aktiviteter, som Amagermuseet tilbyder, når de åbner i efterårsferien.
Af Karen Dich
Efterårsferien er en af de travleste sæsoner på Amagermuseet, og man forventer lige så mange gæster som i sommerferiesæsonen. Det fortæller museumsinspektør Christian Aagaard til Dragør Nyt.
Museet er fyldt med folk, der er klar til at tage imod dem og fortælle historier: »Ferien er en såkaldt levendegørelsesperiode, hvor fri-
villige og ansatte trækker i kostumer og gamle kjoler og vækker museet til live,« lyder det fra museumsinspektøren. Klassiske aktiviteter De mange besøgende vil kunne deltage i mange sæsonaktuelle aktiviteter: fodre dyr, plukke æbler og anden frugt i museets frugthave Hver dag bliver der slagtet en høne, som der koges suppe på. Og suppen kan
museets gæster få lov at smage på.
»Det er gode, kendte aktiviteter, som folk er glade for,« fortæller Christian Aagaard.
Amagermuseet holder åbent i hele uge 42, men ikke i weekenden, der leder op til.
Tirsdag, onsdag og torsdag får museet besøg af den gamle brandbil fra Frederiksværk. Fredag og lørdag kan gæsterne møde Det rul-
lende hørværksted, der laver beklædning og tovværk af hør – på gammeldags manér. Samtidig kommer der også en gruppe og laver kniplinger af tråd fra hør, som hør værkstedet tidligere har spundet.
Børn og barnlige sjæle kan også få lov at lave deres egne halmdukker – en aktivitet, der ifølge museumsinspektøren var en stor succes sidste år. Høneslagtning, hørværksted,
Der er masser af aktiviteter på Museum Amager i efterårsferien. Arkivfoto: TorbenStender
Renee Schwaner er den nye fugleprins. Foto: TorbenStender
Hurtige grin og herlige gensyn
Årets jubilæumsudgave af Dragør Revyen er en tour de force i rappe replikker og skub til lattermusklerne.
Den intime sal på Dragør Fort var torsdag den 2. oktober fyldt til bristepunktet, og stemningen var høj hos såvel publikum som aktørerne på og bag scenen – og det både før, under og efter forestillingen.
Revyen fejrer i 2025, at man runder 100 år siden den allerførste revy. I den forbindelse er årets forestilling krydret med en række gensyn med numre fra de seneste 30 år. Samtidig er der i år lagt lydindslag og små intermezzoer ind, der binder hele forestillingen sammen, hvilket giver et intenst forløb for
tilskuerne, der knap når at grine af, førend næste indslag er i gang. Numrene har en god portion lokalt særkende blandet i med rund hånd løbende gennem forestillingen.
Tempoet er højt, teksterne er underfundige og sjove – i en skøn revyblanding af skarpe iagttagelser, bevidst platte ordspil, herlige sange og skøn mimik. Kapelmester Jens Nørremølle er et stort aktiv for forestillingen, med varme bag og ekvillibrisme på klaviaturet.
Tiden flyer i godt selskab
Den samlede oplevelse af instruktør Thomas Findval Sølvskovs iscenesættelse bevirker, at tiden flyver let og hastigt. Som publikum forstår man næppe, at der allerede er gået 40-45 minutter, når der kaldes til pause – og
tilsvarende, da de fire skønne skuespillere Emilie Bjørn Klting, Katja Ordan Larsen samt debutanterne Amalie Bentzen og Dennis Jensen melder, at det er tid til at sige tak for i aften. Større ridderslag kan man vel egentlig ikke give til årets revyhold. Der er et fremragende flow i showet, og man føler sig både velkommen og vel tilpas i selskab med de optrædende, der tydeligvis nyder at være på scenen.
Hvis man skal dømme efter lydniveauet blandt publikum under forestillingen og stemningen blandt samme både i pausen og efter forestillingen, så er en tur på Dragør Fort til årets Dragør Revy absolut et par timer, der er værd at spendere. Og det er Dragør Nyts udsendte i dagens anledning helt enig i. Efter forestillingen var der til premi-
eren både blomster til aktørerne, bobler og sødt til gæsterne – og en opfordring fra formanden for revyforeningen Susanne Grønbech om, at alle gode kræfter, der også i fremtiden ønsker en lokal revy i Dragør, støtter op om foreningens arbejde – og måske endda overvejer, om man kunne tænke sig at blive en del af fælleskabet bag revyen. Foreningen melder nemlig, at de trænger til nye kræffter – både i bestyrelse og som hjælp både bag, rundt om og på scenen.
Sikkert er det i alt fald, at revyen spiller yderligere fire forestillinger i år. Torsdag og fredag er der udsolgt, men der er i skrivende stund endnu billetter at få til årets sidste to forestillinger lørdag.
Se mere på dragoerrevyen.dk – og se annoncen på side 10.
Formanden for Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Helle Barth, var til premieren sammen med gemalen. Om det at have en lokal revy i byen siger hun til Dragør Nyt: »Det er et stort plus for Dragør, at der er ildsjæle, som bærer en stolt revytradition videre. Jeg håber da, at revyen fortsætter med nye forestillinger og får flere kræfter med – både på scenen og bag scenen. En revy kan både forene frivillige og skabe fællesskab – alt imens at »borgerskabet« får et venligt rap af krabasken,« fortæller hun.
Helle Barth tilføjer, at hun var rigtig godt underholdt af Dragør Revyen, omend den måske ikke var helt så lokal, som hun kunne ønske sig. Hun fremhæver, at de sjove, mere generelle numre også kan være med til at trække et større publikum til forestillingen. Og så fandt hun det fint, at man havde medtaget nogle af de gamle numre i jubilæumsforestillingen.
Henrik Askø Stark
I nummeret »Et mindre handicap« giver
Det
et særdeles veloplagt publikum, der fyldte den intime
Foto: Henrik Askø Stark
Publikum var lattermildt, både under forestillingen og som her i pausen, hvor de første indtryk blev fordøjet. Foto: Henrik Askø Stark
Kapelmester Jens Nørremølle var i forrygende revyhumør, og da han forlod sit lille kongedømme til venstre for scenen og gav den gas med sit helt eget nummer svingede hele salen med. Foto: Henrik Askø Stark
Der var premiereblomster og -dråber til aktører og instruktør fra revyforeningen efter forestillingen – og formand Susanne Grønbech takkede alt og alle for såvel indsats som opbakning. Foto: Henrik Askø Stark
Foto: Henrik Askø Stark
Bente Thers – den helt rette prisvinder
Årets vinder føler selv, at hun skal bevise, at hun er berettiget til at få dette års Sports-, Kultur- og Initiativpris. De fleste Dragør-borgere vil nok mene, at hun er selvskrevet til den. Men ellers har hun lister med 1.000 harmonikaoptrædener, utallige sportspræstationer og aktivitetslederposter til at bevise det.
Det kan godt være, at der står, at Kirsten Marie Juel Jensen er journalisten bag denne artikel, og det er da heller ikke helt forkert, men æren for det meste af indholdet skal tilskrives Bente Thers: den netop kårede vinder af Dragør Kommunes Sports-, Kultur og Initiativpris, der uddeles en gang om året.
For da journalisten mødte op i hendes hyggelige hjem på Sydstranden med blok og kamera, var hun klar med tre tætskrevne sider. Og hver gang journalisten satte pennen på papiret for at notere, kom det prompte fra Bente Thers: »Du behøver ikke skrive det ned. Jeg har det lige her. Og du får papirerne med.« Der er flere grunde til, at Bente Thers havde forberedt sig grundigt til interviewet. Den første er, at det gør hun altid. Hun har arbejdet så mange år som biblioteksskriver og senere som skrankeleder på biblioteket, at hun betragter det som en erhvervsskade at notere alt. Blandt andet har hun detaljerede oversigter over alle de steder, hun har spillet med sin harmonika, hvor mange gange og hvorfor. Den anden grund er dog, at hun lige-
som følte, at der manglede noget i den indstilling, der lå bag, at hun fik prisen. Det er ikke, fordi der ikke var mange flotte ord, eller fordi der ikke blev holdt mange flotte taler på Frivillig Fredag, hvor prisen blev uddelt – blandt andet af borgmesteren og formanden for Folkeoplysningsudvalget – om hendes mangeårige engagement i bordtennis og hendes mange optrædener med harmonikaen. Men der er mere til historien, mener hun.
»Jeg vil gerne prøve at bevise, at jeg er berettiget til den pris,« siger hun med et skævt smil, der dog følges af et fast blik.
Hun er superglad og stolt af at få prisen, blomsterne, et flot diplom, et stykke tungt, smuk kunst og endda de 5.000 kroner, der følger med. Men selvom hun er et kendt ansigt i Dragør, hvor hun har boet i omkring 81 år af sit 89-årige liv, og selvom hun har holdt mange foredrag om sit liv –blandt andet om livet med musikken og om de fem år, hvor hun var kromutter på Saltholm – så føler hun stadig, at der er meget, Dragør-borgerne ikke ved om hende. Og at de måske burde vide det, når hun nu står med den fine pris i hånden.
Elastikspring og otte billardtitler
Efter blot en time sammen med Bente Thers må journalisten give hende ret. Der er helt klart behov for at liste lidt mere op af, hvorfor hun er den helt rig-
tige vinder af prisen, som gives for en særlig frivillig indsats i Dragørs spor tsog kulturliv.
For er der noget, Bente Thers kan levere, er det lister. Og tal. Og de er bestemt ikke kedelige. De fortæller alle hver deres lille historie om hendes kæmpe engagement i Dragør og kan også ses som en slags billedtekst til alle de mange fotos, malerier, figurer og kuriositeter, som hver en centimeter af hendes 64 kvadratmeter store lejlighed er fyldt med.
Lad os tage et par af dem her. Først hendes sportsindsats.
Mange ved, at hun har været amagermester i spydkast og på landsholdet, og derudover har hun været amagermester, københavnsmester og nummer to i danmarksmesterskabet i kajak. I 20 år har hun desuden været den drivende kraft i bordtennisaktiviteterne på Wiedergården. Men hun har mange flere sportslige bedrifter på cv’et.
Bente Thers har vundet Dragør Pokalen i billard for damer otte gange i perioden 2001 til 2014 – alle gange hun har deltaget.
Hun sprang elastikspring på sin 55års fødselsdag.
Da hun var 78 år, cyklede hun 4-700 kilometer på et år. Da hun var 79 år, cyklede hun 4.300 kilometer. I dag cykler hun fem til seks kilometer om dagen.
Derudover har hun spillet fodbold, dyrket atletik, spillet badminton og tennis.
»Min interesse for sport startede, da jeg fik mit højeste ønske opfyldt på min tiårs fødselsdag. Jeg fik en rigtig læderbold. Så kom drengene og bankede på døren: ’Kommer Bente ud og leger?’ Vi spillede på græsset over for vores hus på Strandlinien. Det skete, at bolden røg i vandet, og hvis der var fralandsvind, måtte vi ud i en jolle og hente den,« fortæller Bente Thers med et stort smil.
Journalisten noterer, men får igen at vide, at det altså allerede står i papirerne, som Bente Thers har skrevet. Og det gør det. Her står også, at hun i sit mangeårige engagement i bordtennissporten var med til at planlægge et stævne i Shanghai sammen med Hang Kung Chu og hans kone, Joan. Dragør-holdet kom afsted til en billigere pris, fordi Bente Thers personligt ringede rundt til 35 virksomheder, skrev udførlige breve til mange andre og opnåede 82.300 kroner i sponsorstøtte.
Mere travlt i pensionistlivet Vi går videre til Bente Thers’ frivillige indsats på kulturområdet, som hun også har rigtig mange tal for.
Hun er både uddannet biblioteksskriver og bogholder og lå ikke på den lade side i arbejdslivet, selvom hun dyrkede masser af sport, spillede masser af musik, fødte fire børn og i øvrigt også blev gift og skilt flere gange.
Men da hun i 1996 gik på efterløn, fik hun alligevel næsten endnu mere travlt, end hun havde haft i sit arbejdsliv.
»Jeg gik til generalforsamling i Dragør og Store Magleby Pensionistforening for at se, hvad der skete. Her blev jeg valgt til kasserer, hvilket jeg var i fem år, indtil to af mine børn blev alvorligt syge,« fortæller Bente Thers om sin travle start på pensionistlivet.
• Hun stod for arrangementer for pensionisterne hver 14. dag. Hun holdt styr på alt fra at stable arrange-
mentet på benene, reklamere for det, stå for tilmelding og regnskab og sørge for gevinster og præmier, når der blev afholdt konkurrencer eller andet.
• Da pensionistforeningen blev opløst efter 67 år i 2010, var der en restbeholdning på 50.000 kroner. Bente Thers bestemte, at pengene skulle gives til Dragør Aktivitetshus.
• Derudover var hun bestyrelsesmedlem i sin ejerforening i tre år.
• Da Dragør Aktivitetshus blev en realitet på Wiedergården, satte hun sig i spidsen for at reklamere for de mange gode aktiviteter, som stedet havde at byde på, og lavede blandt andet en folder. Selvfølgelig blev hun også valgt til sekretær for Aktivitetshusets Venner.
Og så har hun holdt foredrag. Dem har hun naturligvis også tal på.
• Bente Thers har holdt fire foredrag i Lokalhistorisk Forening.
• Hun har fortalt om livet på Saltholm 27 forskellige steder – for i alt cirka 936 personer.
»Det er vel også en slags kultur,« bemærker hun kækt.
Musikken har alligevel fyldt mest
Så går vi videre til musikken. For selvom man måske synes, at der generelt er utrolig mange aktiviteter og oplevelser, som mænges om pladsen i Bente Thers’ 89-årige liv, har musikken alligevel altid haft den allerstørste plads.
Ikke mindst siden hun som 12-årig fik den første harmonika af sin farfar. I alt har hun haft otte forskellige harmonikaer. Den sidste, hun købte, er en lille sag, som godt nok var dyr, men som hun kan holde ud at spille på, selvom alderens småskavanker banker på.
• Og er der tal på harmonikaspillet? Selvfølgelig.
• Bente Thers har optrådt for andre med sin harmonika over 1.000 gange over de sidste 40 år. Og øvet derhjemme endnu flere gange.
• Hun har spillet på 112 offentlige steder - så forskellige som Dragsholm Slot, Aktivitetshuset i Dragør og Café Havslapning – og derudover på 145 privatadresser.
• Under corona i 2020 og 2021 spillede hun 31 gange på Neels Torv. Hun medbragte en sang, der var skrevet af Fin Alfred, som gik på melodien »Ramona«. Sangene var i plastomslag, og der blev uddelt håndsprit til alle.
• Hun spillede harmonika juleaften på Ørestadens Plejehjem i 2012 og gjorde det samme på Enggården hver juleaften i 2013 til 2016.
Der kan til gengæld ikke sættes tal på de oplevelser, hun har haft med musikken.
»Jeg har sat harmonikaen til salg i den blå avis flere gange, fordi jeg havde fået overbelastningsskader og ikke kunne spille. Men så fik jeg den heldigvis ikke solgt, kom til hægterne og begyndte hver gang at spille igen. Alle de sjove oplevelser, man har, når man er ude at spille. Nogle gange er guldbruden pissefuld,« griner Bente Thers. Et grin kommer også på bordet, da hun husker, hvordan hendes harmonikakasse måtte overnatte i slagterens fryserum, fordi der var gået sølvkræ i den, og det var den eneste måde at slippe af med dem på. Eller da en optræden på Dragør Fort måtte afbrydes, fordi der pludselig var oldenborrer overalt, folk gik i panik, og oldenborrerne fløj ind i harmonikaen. Trist har det dog også været. Som da hun spillede for Dragørpersonligheden Jan Norden hver dag i hans sidste levedage. Og hvor familien også bad hende spille for ham en allersidste gang, da kroppen var død, men sjælen ikke var det. Her trillede tårerne ned ad kinderne på hende. Men spillede gjorde hun.
Hun kan lide det I alle Bente Thers’ tal og optegnelser er det nemt at regne sig frem til facit. Sport, musik og kultur har givet hende meget – men hun har helt sikkert givet endnu mere tilbage. Og når man spørger hende, hvorfor hun har helliget sig det frivillige arbejde og sports- og kulturlivet i Dragør så meget og på så mange fronter, er svaret helt enkelt: »Det er, fordi jeg godt har kunnet lide det. Simpelthen.« Hun kalder nu sig selv en gammel kone, der tænker mere på fortiden og minderne end på fremtiden. Men alderen ser nu ikke ud til at trykke hende ret meget. Jo, hun har bøvlet med en skulder og en finger, der har fået harmonikaen til at stå stille en tid. Og jo, hun har haft lidt for meget at se til, hvilket nok har resulteret i den helvedesild, hun lige nu er ved at få bugt med. Men det skæve smil og fastheden i blikket er der stadig. Hun kom i så god form, at hun kunne spille på harmonikaen igen ved prisuddelingen. Og så spiller hun stadig billard to gange om ugen – og bordtennis en gang om ugen.
Spydkast, cykling, bordtennis, billard, harmonikaspil, foredrag. Man kan miste pusten af alt det, Bente Thers har kastet sig over, været god til og lagt mange frivillige kræfter i gennem livet. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen Billeder, kunst,
Kirsten Marie Juel Jensen
Kirsten Marie Juel Jensen
Målfest mod PI Fodbold
På en råkold fredag aften fik DB tændt for varmen, så man næsten glemte at fryse. Anden halvleg blev en målfest med fem DB-mål, det ene mere spektakulært end det andet.
Af Henrik Rosschou, Dragør Boldklub
PI Fodbold (Politiets Idrætsforening)
og Dragør Bodklub spillede sidste sæson i Københavnsserien, hvor Dragør herreseniorer vandt begge opgør 2–1.
Siden er begge hold rykket ned i Serie 1, og Dragør har fortsat den positive udvikling under træner Janus Krüger og Tom Pilgaard. Det ses tydeligt, at holdet har fået mere tyngde og kan score mål. Jo, der var en svipser i sidste uge mod IF Føroyar, men den kamp blev hurtigt glemt.
DB lagde ud med et hjørnespark efter to minutter, hvor det lignede, at en PI-spiller havde arm på bolden i målfeltet, men dommeren lod spillet fortsætte. Det samme skete få minutter efter, hvor PI fik sat DB under pres. PI fik brudt DB’s opspil efter cirka fem minutter på en kontra, hvor unge Julius Damkær fik sat sig igennem og fik stoppet sin modspiller med et puf eller en arm i siden, og PI-spilleren faldt hård i kunstgræsset. Ingen dom fra dommeren, så var stilen lagt. PI kom foran efter cirka syv minutter scoret på et straffespark begået af Julius Krüger. Mads Glæsner var ude ved bolden i sin højreside, men fik ikke fat. 1–0 til PI Fodbold. Der gik et sus igennem DB-bænken, skulle det nu være sådan en kamp?
Nej, for kun fem minutter efter udlignede Kasper Walker til 1–1. DB’s »mister Assist« Mads Lund fik via Julius Damkær spillet Walker i position til scoring. Walker tog et par finurlige træk og sparkede på mål, hvor PI’s målmand ikke kunne parere bolden, som strøg i mål.
Kun fire minutter efter bragte Leonardo Han DB foran 2–1. Oplægget kom fra Mads Lund.
Inden målet blev Lund nedlagt med et spark på knæet, uden at dommeren greb ind. I det efterfølgende spil angreb PI mod DB’s mål, men Julius Krüger
fik spillet den lange bold tilbage til Glæsner og blev med et hårdt skub i ryggen nedlagt uden dommerens indgreb.
DB kom foran 2–1 efter cirka 15 minutter. Hector Uhl fik brudt PI’s spil på midten og spillede til Julius Krüger. Krüger spillede til Julius Damkær, som fandt Mads Lund i venstre side. Lund spillede ind i PI’s målfelt, hvor Leonardo Han på en elegant måde fik drejet bolden i mål helt uden chance for målmanden. Godt kommet igen af DB på otte minutter, selvom spillet ikke var helt efter Krüger/Pilgaards filosofi.
DB havde flere muligheder i første halvleg, blandt andet havde Tobias Hjorth et par chancer, og Kasper Walker fik også en mulighed få minutter før pausen og var tæt på at komme til skade med et dyk ind i stolpen. Begge overlevede.
PI Fodbold fik et gult kort efter 34 minutter på et frispark på Tobias Damkær. Med en mand i overtal fik DB lidt mere spil, men kunne ikke omsætte chancerne.
I første halvlegs overtid fik Kasper Walker en stor målchance, men blev dømt offside. Walker afsluttede alligevel og fik efterfølgende et gult kort for »farligt spil« mod målmanden.
DB måtte starte anden halvleg med ti mand, hvilket fik PI til at sætte et hårdt pres på DB’s forsvar.
PI sværmede omkring DB’s målfelt, men fik ikke sat gang i de store målchancer. Til gengæld fik Mads Lund selv skabt en mulighed efter 49 minutter. Lund spurtede op langs linjen i venstre side, slog ind målfeltet og afsluttede i sidenettet. Kort efter fik Tobias Hjorth endnu en afslutning, men det var ikke Hjorths dag for afgørende afslutninger. Men han er en vigtig spiller på holdet, og målene skal nok komme.
Efter cirka 56 minutter skiftede DB Oliver Joost ind, ud gik Leonardo Han. Ikke et dårligt bytte: Joost kom på mål-
tavlen tre gange i de cirka 34 minutter, han var på banen.
Efter 65 minutter kom der gang i målscoringerne. Kasper Walker fik pillet bolden fra PI’s forsvar ved et energisk pres og fik spillet Oliver Joost helt fri til scoring, 3–1. Kort efter blev PI reduceret til ti mand efter et gult/rødt kort. DB kom foran 4–1 på et mål sat op af Tobias Oppermann, som fandt Victor Dyhl i højre side. Dyhl fik lagt bolden fladt ind på midten foran PI’s mål. Her var Walker helt fri og sparkede resolut bolden i mål uden chance for målmand eller forsvar. Genialt sat op af Opper og Dyhl.
Efter 71 minutter kom Mathias Lindhart og Pelle Søgaard på banen, ud gik Tobias Damkær og Hector Uhl. Uhl leverede igen et sandt raseri i nærkampene og var konstant en uro over for PI-spillerne.
Oliver Joost, superreserven, ændrede stillingen til 5–1 efter 73 minutter. Efter et mislykket PI-indkast, som Glæsner tog sig af, blev bolden spillet frem til Victor Dyhl. Dyhl spillede langt frem til Walker, som hurtigt leverede bolden ind foran PI’s mål. Her fik en PIforsvarer sparket bolden op på overliggeren, hvorefter returen dumpede ned foran Joost, som prikkede bolden i mål.
DB scorede til 6–1 efter 75 minutter. Igen var målscoren Oliver Joost.
Oppermann og Krüger spillede hinanden fri, og til sidst slog Krüger en lang aflevering frem til Mads Lund i venstre side. Lund leverede et højt indlæg ind foran mål, hvor PI’s målmand i den grad fumlede med bolden, og Joost greb chancen og sparkede bolden i mål.
DB scorede det syvende og sidste mål efter 81 minutter på en scoring af »Tub« Damkær. Igen en assist af Mads Lund.
Det, der startede som en nervøs og lidt for spændende kamp, blev til en målfest og tre point. Nu med en målscore på 30–12 efter otte kampe. Efter kampen udtalte træner Janus
Øjenkontakt i den gamle værftshal
Man kan opleve både traditionelle og utraditionelle portrætter, når Peter Bøgelund udstiller i efterårsferien.
Af Karen Dich
Lørdag den 11. oktober åbner det gamle værfts døre til Peter Bøgelunds udstilling »Øjnene er sjælens spejl«, der består af både traditionelle og utraditionelle portrætter.
Udstillingens titel refererer til, at Peter Bøgelund med sine portrætter har fokus på øjenkontakt med sine motiver.
Oplevelser med Alzheimer
Efter at have oplevet demens via Alzheimers på nært hold i familien har Peter Bøgelund i år dedikeret sin udstilling til Alzheimerforeningen i Danmark.
Det betyder, at de udstillede portrætter kan erhverves ved, at man donerer et beløb, som går ubeskåret til Alzheimerforeningen.
Udstillingen afholdes i den gamle værftsbygning på Dragør Havn og er åben hver dag fra lørdag den 11. oktober til og med søndag den 19. oktober kl. 11-17. Der er gratis adgang for alle.
Krüger, at kampen startede hektisk og rodet.
»PI’s spillere formåede at stresse og provokere os i en grad, som kun Østerbro kan matche. Det bevirkede, at vi ikke rigtig kom i kontrol i første halvleg,« lød skudmålet fra træneren.
Efter pausen var Dragørs herreseniorer i højere grad det hold, som træneren drømmer om:
»Efter at vi bliver fuldtallige og får rystet modstandere og dommer næsten ud af hovedet, starter vi med det, vi kendetegnes for, nemlig aggressiv og inspirerende angrebsfodbold, hvor vi spiller direkte og hurtigt, når bolden erobres.«
Næste kamp
Næste kamp er på hjemmebane mod Bispebjerg Bk lørdag den 11. oktober klokken 12.00. Vel mødt.
Efterårsferie på
A mager-museet
Find din indre Amagerbonde frem i efterårsferien
Mandag den 13.oktober til søndag den 19. oktober kl. 12–16
Amagermuseet
Hovedgaden 4
Der er et væld af oplevelser for hele familien i efterårsferien. Grøntsagsvognen er pyntet, suppen koger i køkkenet, æblerne presses til dejlig most. Der bliver lavet halmdukker, slagtet høns, og så er der quiz for hele familien.
Tur i den gamle brandbil
Få en tur i den gamle brandbil. Den kører tirsdag, onsdag og torsdag.
Forsvarstalentet Julius Damkær til vejrs samt Hector Uhl og Julius Krüger. Foto: Henrik Rosschou
Peter Bøgelund er optaget af øjenkontakt, når han laver sine portrætter. Foto: Privatfoto
Tre af kampens målscorere: Tobias Damkær forrest, Leonardo Han i midten og Kasper Walker bagerst. Foto: Henrik Rosschou
Store Magleby i flammer
Med spande, pumper og overtro kæmpede skoleelever mod branden i Store Magleby på det årlige historieløb, der afholdes af Museum Amager, Dragør Bibliotek og UngDragør
Røgen stiger op over Store Magleby. Kirkeklokkerne bimler og bamler for at indkalde beredskabet. Hver eneste beboer er beredskabet. Og tiden er knap.
Året er 1809. En voldsom brand starter i degnens hus ved siden af kirken i Store Magleby, og blæsten spreder gløder fra stråtag til stråtag.
Det er en af de mest katastrofale brande i lokalhistorien. I dag er det et vigtigt stykke af lokalhistorien og en af de afgørende årsager til, at byen ser ud, som den gør.
Under historieløbet for udskolingsklasserne i Dragør lærer eleverne om den historiske begivenhed lige dér, hvor den udspillede sig for mere end 200 år siden.
En rejse i tiden
Det årlige historieløb i Dragør bringer historien til live for 7., 8. og 9. klasserne på alle tre skoler. I et samarbejde mellem Museum Amager, Dragør Bibliotek og UngDragør skal eleverne gennem et posteløb, hvor klasserne dyster mod
VALGDEBAT med
De største projekter
Hvad er den bedste kystsikring af Dragør, og hvordan skal den betales?
Hvad skal der med Erhvervsområde Nord?
Hvordan skal Dragørs bygninger varmes op?
Mandag den 20. oktober
Dragør Skoles store sal
17.00–18.30:
Moderaterne · Det Konservative Folkeparti · Socialdemokratiet Socialistisk Folkeparti · Radikale Venstre · Dansk Folkeparti
18.30-19.00: Mød politikerne – få selv en snak med kandidaterne
19.00–20.30:
Sydamagerlisten · Venstre · Anne Grønlund · Liberal Alliance Danmarksdemokraterne · Liste T
Husk også de næste tre debatter:
Onsdag den 29. oktober – Dragør Skole: Et værdigt ældreliv
Fredag den 7. november – Dragør Skole: Penge i kassen
Søndag den 16. november – Hollænderhallen: Den store spidskandidatdebat
Du vælger naturligvis selv, om du overværer den ene eller begge debatrunder. De indledende spørgsmål vil være de samme, men samtalerne vil selvfølgelig blive forskellige. Dragør Nyt byder på en sandwich og en alkoholfri forfriskning.
hinanden, mens de bliver klogere på lokalhistorien.
Gennem ni poster skal de træne deres brandberedskab og lære om fortidens Store Magleby. Ved hver post uddeles point for viden og samarbejde, og der er en præmie på 2.000 kroner til klassekassen på spil. Men historieløbet er ikke bare en konkurrence. Det er en rejse tilbage i tiden, og hver post er en scene, hvor ansatte og frivillige i kostumer lever sig ind i et stykke af historien og inviterer eleverne til at spille med. Årets løb startede i den høstfestpyntede Store Magleby Kirke, hvor Martin Sleimann fra UngDragør og historiker Christian Aagaard fra Museum Amager bød eleverne velkommen. Christian Aagaard fortalte om brandene i Store Magleby, som hærgede byen i begyndelsen af 1800-tallet. Den lørdag i 1809 nedbrændte 30 gårde og 16 huse på få timer. Efter det historiske foredrag skulle eleverne agere indbyggere i den brandhærgede by. De skulle forestille sig at gå rundt imellem ruinerne, der stadig røg, og gløderne, der stadig ulmede. Viden, udholdenhed og samarbejde Nogle af posterne krævede, at man hørte godt efter under morgenens oplæg i kirken, andre krævede styrke og udholdenhed, mens samarbejde var afgørende for at lykkes i de fleste. Ved en af posterne skulle eleverne transportere vand fra branddammen. På den anden side af dammen skulle eleverne prøve at betjene museets gamle brandpumper. I år deltog også Store Magleby Brandstation, som stillede op med brandfolk og brandbil. Her fik eleverne udleveret forskellige sedler med udsagn på. Der kunne stå »denne kan bryde gennem en dør« eller »denne kan løfte en lastbil«. Eleverne skulle herefter kravle rundt i brandbilen og sætte sedlerne på de rigtige redskaber. På bibliotekets post handlede det om tro og overtro. Her skulle eleverne
I år deltog også Store Magleby Brandstation, som stillede op med brandfolk og brandbil. Her fik eleverne udleveret forskellige sedler med udsagn på. Der kunne stå »denne kan bryde gennem en dør« eller »denne kan løfte en lastbil«. Eleverne skulle herefter kravle rundt i brandbilen og sætte sedlerne på de rigtige redskaber. Foto: Camilla Lærkesen
digte små besværgelser og vers, som skulle beskytte dem mod brand. Der var også en genstandspost, hvor eleverne skulle gætte, hvad forskellige historiske genstande blev brugt til, og en kronologipost, hvor eleverne skulle sætte forskellige historie brande i kronologisk rækkefølge. Hvornår brændte Christiansborg? Den franske skole? KB-hallen? Svinkløv Badehotel? Børsen?
I museets sommerkøkken skulle eleverne gennemføre en forhindringsbane med bind for øjnene. Forhindringsbanen foregik helt nede ved jorden og gik under borde og bænke, så de kunne forestille sig, hvordan de skulle bevæge sig igennem det brændende køkken uden at kunne se eller rejse sig op i røgen. Eleverne skulle samarbejde sig igennem køkkenet ved at føle sig frem og guide hinanden.
Brandene formede
Store Magleby Efter de store brande i begyndelsen af 1800-tallet kom byen til at se anderledes ud.
Det fortalte Christian Aagaard under sit foredrag. Mange bygninger var brændt eller revet ned i et forsøg på at redde de resterende huse. Husene og gårdene lå så tæt, at man var nødt til at lave et brandbælte ved at rive huse ned for at forhindre ilden i at sprede sig til det næste tag.
Efter de omfattende skader erkendte man, at det ikke var hensigtsmæssigt at have stråtækte huse liggende side om side. Derfor blev flere af byens huse ikke genopført, imens gårdene blev bygget ud på markerne med mere luft omkring dem.
Dermed lærte eleverne ikke kun noget om tiden dengang, men også om fortidens begivenheder, og hvordan de har påvirket den by, de bor i nu. Under tirsdagens løb vandt 8. A fra Dragør Skole, onsdag vandt 9. C fra Store Magleby Skole, og torsdag vandt 9. C fra Nordstrandskolen.
Camilla Lærkesen
Historieløbe begyndte i Store Magleby Kirke, hvor eleverne fik et foredrag om brandene i Store Magleby. Foto: Camilla Lærkesen
Ved en af posterne skulle eleverne transportere vand fra branddammen. Det kræver samarbejde. Foto: Camilla Lærkesen
Det grønne vælgersvigt
Af Svend Mathiasen, borger i Dragør
I de seneste 15 år har kommunikations- og analysebureauet Radius CPH gennemført en omfattende årlig undersøgelse af 26 danske faggruppers troværdighed i befolkningen. Hvert år toppes listen af jordemødre, læger, sygeplejersker og politibetjente. Og hvert år er det med usvigelig sikkerhed faggruppen »politikere«, der kommer ind som nummer sjok på listen, skarpt efterfulgt af brugtbilsforhandlere på næstsidstepladsen. Retfærdigt eller ej, døm selv, for naturligvis findes der undtagelser. I Dragør Kommune synes det herskende politiske flertal bestående af Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet dog at have gjort sig store
anstrengelser for at fastholde bundplaceringen på troværdighedsbarometeret, særligt når det drejer sig om den grønne dagsorden.
Løfterne
I de nævnte partiers respektive valgprogrammer skriver og lover de således:
Venstre: Vil fortsat arbejde for øget biodiversitet ved blandt andet at ændre på plejen af udvalgte områder og ved at arbejde med den lokale fauna og flora, herunder tiltag ved »grushullerne«, Køjevænget, Lunden og Cirkuspladsen, jævnfør »plan om biodiversitet i Dragør Kommune« samt ved opsætning af redekasser på kommunens bygninger til for eksempel mursejlere.
Socialdemokratiet: »Vi vil tage bæredygtige beslutninger, der mindsker kommunens klimaaftryk og derigen-
nem sikre mennesker, miljø og natur i Dragør. Vi vil tage vores del af generationsansvaret«.
Det Konservative Folkeparti: Mærkesagspunktet er en grøn fremtid for de næste generationer.
Virkeligheden
Holder man disse partipolitiske løfter til vælgerne op mod virkelighedens verden, synes bundplaceringen på borgernes troværdighedsbarometer at give god mening. For hvad har de samme partier/lokalpolitikere de facto gennemført af grønne tiltag i indeværende valgperiode?
De har ikke bare undladt at indfri deres løfter til vælgerne, men også tilsidesat den vedtagne kommuneplan for Dragør, hvor afsnittet om det åbne land beskrives således: »I Dragør Kommune udgør
temaet Det åbne land en væsentlig del af Kommuneplanen fra 2022 og den efterfølgende Planstrategi i 2024. Denne strategi fokuserer på at bevare og styrke de åbne vidder som en vigtig kontrast til byerne, både lokalt og i relation til hovedstaden, samt at adressere udfordringer som natur- og klimaforandringer. Planerne sætter rammer for arealanvendelsen og er et udtryk for kommunalbestyrelsens mål for den fysiske udvikling«.
Resultatet
Resultatet af flertallets politiske dispositioner står i skarp modsætning til de gyldne valgløfter. Væk er hensynet og respekten for den vedtagne kommuneplan for Dragør, og væk er løfterne til vælgerne.
Senest har De Konservative, Socialdemokratiet og Venstre med støtte fra Moderaterne vedtaget at omdanne det mindst 175.000 kvadratmeter grønne natur- og landbrugsareal på Dragør Nord, der tillige rummer den flerhundrede år gamle hollandske Køjevæl, til et asfaltbelagt erhvervs- og industriareal.
Et område af Dragør, der i dag er rigt på historie, natur og biodiversitet; et område, der danner en naturlig bufferzone til lufthavnen, dens støj og forurening og ikke mindst CPH’s skræmmende vækstplaner.
Og lige så vigtigt en erhvervs- og industripark, som ingen, ud over lokalpolitikerne fra de nævnte partier, har hverken ønsket eller efterspurgt. Måske en tanke værd, når du sætter dit kryds til kommunalvalget ... Med venlig hilsen Svend Mathiasen
Burchhardts Begravelsesforretninger
Tårnby Begravelsesforretning
Forskellen er ens
stration af overbud på overbud fra de politiske partier. Bedre forhold for børnene.
Den kommunale valgkamp i Dragør har for alvor taget fart i de seneste uger, og er der en ting, som har karakteriseret den, så er det en pinlig demon-
Tænk stort!
Af Claus Ehlers, borger i Dragør
Størrelse kan være afgørende for berømmelse. Det gælder ikke mindst for statuer. Frihedsgudinden i New York er med en højde på 46 meter vel verdens højeste statue.
Blandt andre verdenskendte statuer kan nævnes Kristusfiguren på toppen af forbjerget til Rio de Janeiro. Den har en højde på 30 meter. De fire amerikanske præ-
Og for de gamle. Vi skal have Danmarks bedste ældrepleje. Og selvfølgelig tryghed til alle. For mange år siden gjorde komikeren Jacob Haugaard
sin muntre entre i dansk politik med slagnumre som medvind på cykelstierne og Nutella i feltrationerne. Gad vide, hvad der egentlig vil ske, hvis nogen bød ind med lignende forslag i den aktuelle valgkamp. Tjah, mon ikke, at Gøtterup, Niclasen og Riber hurtigt ville matche forslaget, sådan bare for en sikkerheds skyld.
som en af verdens fornemste rytterstatuer og har en helt speciel historie.
Jeg er lige ved at tro det. For sagen er, at partierne med alt valgflæsket forsøger at dække over det, der er sandheden, men som ingen rigtig må få at vide; at forskellen på deres politik på det nærmeste er ikkeeksisterende. Men ret skal være ret, lokaliteterne skiller sig
Begravelse
Amager Landevej 49, 2770 Kastrup (overfor Tårnby Rådhus) Vi træffes i vor forretning mandag–torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15 Aftaler træffes gerne i Deres hjem Vi træffes døgnet rundt på 32 52 77 87 www.burchhardt.dk
v/ Søren Riber
Tilbyder hjælp til bisættelse og begravelse på Amager og
For annoncering kontakt vores mediechef Jens Munch på: jens@dragoer-nyt.dk
sidenter, som er udhugget på granitbjerget Mount Rushmore i USA, har en højde på 20 meter for hver af de fire ansigter.
Lincoln-monumentet i Washington med den siddende præsident har en højde på seks meter. Alle disse statuer er kendt over hele verden.
I Danmark har vi også statuer, der er kendte for deres størrelse. Rytterstatuen af Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads har en højde på 11,5 meter med soklen. Den er kendt
Stor tak til Bente!
Af Ingrid Nielsen, borger i Dragør
for sin store indsats med frivilligt arbejde. Både kulturelt og sportsligt har Bente gjort sig fortjent til prisen. Der blev nævnt mange ting, som Bente har været engageret i, men langt fra det hele. På det sportslige område har Bente blandt andet været aktivitetsleder for bordtennis i cirka 20 år på Wiedergården og gav først stafetten videre sidste år i en alder af 88 år. Jeg synes dog, at den vigtigste indsats fra Bente
I nyere tid er De Fire Hvide Mænd, der skuer over vandet ved Esbjerg, kendte for deres størrelse, som er ni meter i højden.
Dodekalitten på Lolland, der består af 12 stenstøtter med et udhugget menneskehoved på toppen, er syv til ni meter, hvoraf hovedet har en højde på to meter.
Og så kommer vi til Den Store Havfrue i Dragør, som har en højde på fire meter og en vægt på 14 tons.
Havfruestatuen er utvivlsomt verdens største havfrue udhugget i granit. Den
består i hendes store vilje til at glæde andre med sit harmonikaspil; vores sangskat bliver holdt i live af personer som Bente. Desuden har både blindesamfund og borgere på plejehjemmet nydt godt af Bentes underholdning. Selv juleaften, hvor de fleste har travlt, kunne Bente afsætte tid til at møde ind på plejehjemmet og være til glæde for syge og gamle med sin musik. Især
har sin helt egen historie, der spænder fra H.C. Andersens eventyr til et nutidigt kærlighedseventyr.
Dragør har indskrevet sig markant i havfruens historie gennem de seneste 11 år, og den er derved ved at blive en del af byens kulturarv. Lad Dragør få lov til at modtage den generøse gave fra giveren, så havfruen fortsat kan indgå i byens historie. Det er en sag, som kommunens politikere bør arbejde for og ikke imod.
Tænk stort
Med venlig hilsen
Claus Ehlers
juleaften sidder mange på plejehjemmet og mindes en tid, hvor de var sammen med familien. Kontrasten er stor. Derfor mener jeg, at det er her, Bente har ydet den største og vigtigste frivillige indsats for andre. Det er meget velfortjent, at Bente modtog den fine pris. Stor tak til Bente! Med venlig hilsen
Lokal, stabil Dragørboer med mange års erfaring med blikkenslager& vvs-arbejde 49 22 14 25
Køjen på Ndr. Dragørvej. Foto: Svend Mathiasen
Bente Thers blev den 26. september hyldet i Hollænderhallen
Ingrid Nielsen
Status på den grønne trepart
Af
af Grøn Trepart Øresund
I forlængelse af den nationale aftale om den grønne trepart mellem SVMregeringen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevare med flere blev der nedsat 23 lokale grønne treparter med deltagelse af
kommunerne, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening.
Dragør Kommune er med i to, henholdsvis Øresund og Køge Bugt.
Arbejdet foregår i flere tempi. I første omgang handler det om at forsøge at udtage så meget landbrugsjord som muligt og omlægge det til skov, vådområder og natur. Målet er derudover blandt andet, at 20 procent af Danmarks areal skal være beskyttet natur i 2030. Indsatsen skal også bidrage til at indfri Danmarks 2030klimamål, styrke biodiversiteten
samt sikre væsentligt bedre vilkår for natur, vand og drikkevand.
Aftalen om udtagning af landbrugsjord bygger på frivillighed hos den enkelte
lodsejer. I Dragør har der været afholdt stormøder for lodsejerne med information om mulighederne i den lokale grønne trepart.
De lokale treparter skal udarbejde omlægningsplaner, der viser vejen til at nå målene.
Kommunalbestyrelserne
skal senest i december 2025 have godkendt omlægningsplanerne.
Dragør Borgerudvalg – Liberal Alliances nye venner!
Af Michael Thurau, spidskandidat
Vi har fået nye venner i Dragør: borgerudvalget, som er sammensat for at repræsentere hele vores by.
De vidste måske ikke, at de havde os – og vi vidste ikke, at vi havde dem. Men nu står vi skulder ved skulder, for deres anbefalinger rammer lige ned i Liberal Alliances hjerte. Her er nogle af de anbefa
linger, vi ser et særligt sammenfald med:
Shuttlebus mellem lufthavnen – Dragør – Vestamager: 100 procent opbakning i borgerudvalget. Det er også en af mine mærkesager. En direkte og klimavenlig forbindelse vil gøre det lettere at bo, arbejde og besøge Dragør – og binde os bedre sammen med hovedstaden.
• Økonomisk prioritering af kommunens midler: 92 procent opbakning. Vi skal bruge pengene dér, hvor de gør størst gavn – og skære ned på det, der ikke gavner bor
Der er ikke behov for erhvervsområdet på
Dragør Nord
Af Gert Martin Kristensen, borger i Dragør
Vi er ganske mange borgere, der siden medio 2024 gang på gang har efterlyst en analyse af, om der overhovedet er behov for at bebygge det 170.000 kvadratmeter store erhvervsområde, som et flertal i kommunalbestyrelsen har under forberedelse på Dragør Nord. Og hver gang er vores anmodning blevet afvist med forskellige, men stadig mere forblommede begrundelser: »at borgmesteren ikke ville være på forkant«, »at markedet ifølge borgmesteren ville vise behovet« og senest i marts 2025 »at det pågældende areal er privatejet, hvorfor Dragør kommune ifølge Helle Barth, Venstre, ikke kan kræve et eventuelt behov for områdets bebyggelse sandsynliggjort, Dragør kommune kan alene kun bestemme, hvad der kan og ikke kan opføres af bygninger«.
Det viser sig imidlertid, at Dragør kommune allerede den 7. december 2022 deltog i et møde med Dragør Erhverv, som ifølge referatet vurderede, »at Dragør har nået en mætningsgrad i forhold til erhvervslokaler, som dem i det eksisterende erhvervsområde, da der annonceres med tomme lejemål ved A.P. Møllers Allé.« Den situation med cirka ti procent ledige lejemål i dette område i Dragør gør sig fortsat gældende i dag.
Et referat fra dette møde med Dragør Erhverv blev fremlagt som del af bilag 3 til punkt 12 på Klima, By og Erhvervsudvalgets møde den 8. marts 2023. Udvalgets medlemmer har dermed i to et halvt år haft kendskab til denne vurdering fra Dragør Erhverv og har siden simpelthen fortiet denne viden om det ikkeeksisterende behov. Selvom der således ikke er behov for den yderligere bygningsmasse, fortsætter
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Moderaterne og Venstre med borgmesteren som bannerfører desuagtet deres bestræbelser på at få det påtænkte erhvervsområde bebygget, senest ved at søge en helhedsplan for området godkendt som forløber for en senere lokalplan, velvidende at Dragør Erhverv altså vurderer, at markedet for den påtænkte type bygningsmasse i Dragør er mættet. Et møde to dage senere med Copenhagen Capacity føjer ikke rigtig noget til dette bygningsstørrelsesegment. Jeg må derfor konstatere, at et flertal i kommunalbestyrelsen udviser en sjældent uklædelig arrogance ved sådan at sidde Dragør Erhvervs vurdering overhørig. Dragør Erhverv må dog anses for at besidde den lokale viden og ekspertise på dette område. »Vi ved bedre,« som flertallet synes at sige. Et naturligt spørgsmål rejser sig derfor nu: Hvad er det så, der driver et flertal i kommunalbestyrelsen til så ihærdigt at søge et projekt godkendt om en helt unødvendig bebyggelse af det store, frie, grønne område, som er beliggende nord for Ndr. Dragørvej, syd og øst for Ryvej (grusvejen) og vest for A.P. Møllers Allé. Er der måske andre politiske ambitioner, der trækker i borgmesteren?
Dragør Kommune ejer nemlig ikke selv noget af jorden. Lufthavnen ejer 67.200 kvadratmeter, hvorpå Sterlings gule gård, som vi kaldte den, ligger op mod Ryvej og lufthavnsområdet, mens hovedparten af området, nemlig 117.700 kvadratmeter, ejes af private på A P. Møllers Allé 51 (Godthåb), og endelig ejes de tre parceller på tilsammen 23.500 kvadratmeter, beliggende i det nordvestlige hjørne, af to private lodsejere. Eftersom lufthavnen ikke
ønsker at sælge eller lade deres del af arealet bebygge, ligger dette mindre private
Det fremtidige arbejde Når omlægningsplanerne er godkendt af alle kommuner i landet, begynder det store arbejde for alvor med at realisere indholdet i planerne. Det er et stort og vigtigt arbejde, som vi har været med til at lægge grundstenene for. Det handler både om fremtidens Dragør og Danmark og om at tage ansvar for de fremtidige generationer. På trods af partiskel er vi begge optaget af den grønne omstilling, og vi er derfor begge to glade for at repræsentere Dragør i denne sammenhæng.
Med venlig hilsen Nicolaj Bertel Riber m.fl.
ning. Frit valg og konkurrence kan give bedre kvalitet og lavere priser – uden at kommunen mister ansvaret for kernevelfærden.
gerne. Det er klassisk Liberal Alliance.
Digitalisering af kommunens service: 88 procent opbakning. Smarte digitale løsninger kan spare tid, penge og bøvl. Samtidig skal vi sikre, at ingen borgere efterlades på perronen. Forebyggelse i velfærden: 85 procent opbakning. Tidlig indsats er både billigere og bedre end dyre brandslukninger senere. Det er sund fornuft.
Mere privatisering og konkurrence, hvor det giver mening: 79 procent opbak
område noget isoleret og indeklemt, hvorfor vi i denne sammenhæng effektivt taler om området tilhørende A.P. Møllers Allé 51. Den helhedsplan for området, som netop er godkendt af et flertal i kommunalbestyrelsen, skønnes at koste 250.000 kroner, som ifølge det nu godkendte oplæg betales af Dragør Kommune, uanset at jordarealet er privatejet.
Er det overhovedet lovligt?
Og er det rimeligt, at samtlige af Dragørs skatteborgere skal betale for udarbejdelsen af denne helhedsplan?
Helle Barth fra Venstre har netop brugt den begrundelse – at området er privatejet – til at afvise krav fra kommunen om en behovsanalyse; en analyse, der jo ifølge Dragør Erhverv heller ikke er nødvendig. Der er ganske enkelt ikke behov for dette byggeri.
Hvor mange andre udgifter i forbindelse med en eventuel byggemodning og klargøring af arealet har Dragør Kommune i øvrigt forestillet sig at spare sælgerne for?
Borgmesteren og især kommunens forvaltning har efter ændringen af Lands
• Samskabelse og borgerinddragelse: 81 procent opbakning. Mere inddragelse og samarbejde gør beslutningerne stærkere – og sikrer lokal forankring.
Samlet viser rapporten, at borgerne ønsker effektivitet, frihed og bedre løsninger –netop det, vi i Liberal Alliance kæmper for.
Jeg ser frem til at arbejde for, at disse anbefalinger ikke bare bliver flotte ord på papir – men virkelighed for Dragørs borgere.
Det kan vi hjælpe med. Med venlig hilsen Michael Thurau
plandirektivet den 3. december 2021 i stadig stigende grad støttet Godthåbs ejere i deres bestræbelser på salget af deres 117.700 kvadratmeter store areal med facilitering i stort omfang af møder med en mulig developer og en mulig køber, der ad to omgange havde til hensigt at overplastre arealet med cargohaller, samt dennes arkitektfirma og andre rådgivere (hvoraf den ene rådgiver utroligt nok samtidig fungerer som rådgiver for Dragør kommune). Der er medgået endda rigtig mange forvaltningstimer ved denne begunstigelse af de pågældende private jordejere. Er det rimeligt med det omfang, det over tid har taget?
Hverken Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Moderaterne eller Venstre har i mine øjne gjort sig fortjent til et kryds ved kommunalvalget den 18. november.
Med venlig hilsen Gert Martin Kristensen
Styrk centrum-venstre i Dragør: Stem på et af de landspolitiske partier
Af Else Lykke Madsen, spidskandidat til kommunalvalget for Radikale Venstre, Leif Nielsen, spidskandidat til kommunalvalget for SF, og Nicolaj Bertel Riber, borgmesterkandidat for Socialdemokratiet
Ved folketingsvalg stemmer omkring 40 procent af Dragørs vælgere på centrumvenstrepartierne A, B, F, Ø og Å. Til kommunalvalget falder den andel markant –og det har konsekvenser. Når
færre stemmer på Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre lokalt, bliver de værdier, vi deler, i mindre grad repræsenteret i kommunens beslutninger. Vi repræsenterer tre forskellige partier med hver vores politiske profil. Men vi har det til fælles, at vi tror på fællesskab, ansvarlighed og langsigtede løsninger. Vi stiller op til kommunalvalget, fordi vi vil tage ansvar for Dragørs udvikling – ikke stå på sidelinjen og kommentere, men gå ind i maskinrummet og bidrage aktivt. Vi mener, at Dragør har
brug for politikere, som ikke kun tænker lokalt, men også har blik for det større billede. Mange af de udfordringer, vi står over for – for eksempel klima, kystsikring, velfærd og rekruttering – kræver samarbejde med regionen, staten og især med andre kommuner. Her har landspolitiske partier en styrke: Vi har netværk med erfaring og adgang til beslutningstagere uden for kommunegrænsen. Det gør en vigtig forskel. Vi respekterer, at andre lister har valgt en anden tilgang. Vi mener, at Dragør er bedst tjent med partier, der
Deltag i debatten
både har lokal forankring og national gennemslagskraft. Vi tror på, at politik skal bygge bro – ikke grave grøfter. Og vi tror på, at Dragør har brug for en bredere repræsentation af de værdier, som centrumvenstre står for. Derfor opfordrer vi alle til at stemme på et af de landspolitiske partier ved kommunalvalget, men selvfølgelig allerhelst på et af vores partier. Det vil være en stemme på ansvar, samarbejde og en fremtid, hvor Dragør ikke står alene, men står stærkt. Med venlig hilsen Else Lykke Madsen m.fl.
Vi opfordrer alle læsere til at bidrage til fortællingen om Dragør. Indsend dit indlæg på e-mail til adressen redaktion@dragoer-nyt.dk eller indlever det på redaktionen, Søndre Tangvej 22.
Debat i Dragør Nyt skal overholde vores retningslinjer:
• Ordentlig tone
• Fokus på emnet
• Kun korrekte oplysninger
• Respekt for andre
• Ingen hadtale
• Ingen spam
Se alle retningslinjer på vores hjemmeside dragoer-nyt.dk/debatskik
Vi forbeholder os desuden retten til at udskyde eller afvise debatindlæg ud fra redaktionel tilrettelæggelse af avisen.
med Dragør Nyt
Nicolaj Bertel Riber (S), viceborgmester og
medlem af Grøn Trepart
Køge Bugt, og Helle Barth (V), formand for Klima, By og Erhvervsudvalget og medlem
Containerboliger til unge, nyt fælleshus for skoleelever
og ældre og en plastikstøvsugende havrobot
6. klasserne fra Dragørs tre skoler mødtes til finalen i Rotarys årlige iværksætterkonkurrence fredag den 3. oktober. Endnu en gang blev dommerne blæst bagover af de unges kreative og gennemtænkte projekter som smarte apps til affaldssortering eller historiefortælling i Dragør og et nyt fælleshus for børn, unge og ældre.
»I er langt mere nytænkende end de fleste voksne.«
Sådan lød det fra borgmester Kenneth Gøtterup under en af de otte imponerende præsentationer fra 6. klasseselever fra Dragørs skoler ved årets iværksætterkonkurrence, som Dragør Rotary Klub støtter.
Han og de to andre dommere, Jeanette Lohmann fra Rotary Amager og Kristoffer Falk Qvist, der driver RENTEQ Automotive i Dragør, havde svært ved at pege på én vinder, da de lyttede til de mange flotte præsentationer på scenen i Dragør Skoles aula den 3. oktober.
For alle otte hold i finalen havde fantastisk innovative idéer at komme med.
Vinderen blev et projekt, som elever fra 6. C på Store Magleby Skole stod bag. Det handlede om at etablere en sportsklub i Dragør for børn, unge, voksne og ældre med fysiske eller psykiske handicap.
2. pladsen gik til elever fra 6. E på Nordstrandskolen, der præsenterede Det glade hus – et nyt fælleshus for skoleelever og ældre i Dragør.
3. pladen gik til elever fra 6. D på Nordstrandskolen, som havde udtænkt en havrobot til at filtrere plastikaffald i vandet.
Men her på siden har vi givet plads til at præsentere flere af de andre projekter, fordi de, som borgmesteren sagde, forhåbentlig kan inspirere både erhvervs- og foreningsliv og politikere i kommunen.
Tilbud nr. 1: Surdejsbolle med »knas«, valgfri barista kaffe & friskpresset ingefærshot
Kun 89,-
Tilbud nr. 2: 1 juice & 1 sandwich
Kun 139,-
Gratis mad: 6. C fra Nordstrandskolen præsenterede Fri Mad. Et projekt, der går ud på at etablere et køleskab og et skab, der skal stå ved udgangen i Føtex. Frivillige skal cykle rundt og indsamle mad fra Dragørs supermarkeder, der er ved at gå ud på dato. Maden skal placeres til fri afbenyttelse for alle Dragørs borgere. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Det glade hus: Emilia, Anna, Annabell, August og Villy fra 6. E på Nordstrandskolen leverede en nytænkende idé til, hvad der skal etableres på Erhvervsområde Nord. Nemlig et nyt fælleshus – Det glade hus – som skal være et mødested for skolebørn og ældre i Dragør. Her skal etableres et køkken og et aktivitetshus og en række nyttehaver. De unge og de ældre skal dyrke og lave mad sammen. Der skal være repaircafé, hvor de ældre kan give deres færdigheder videre, og her kan de to generationer generelt mødes om alt fra spil til opskrifter.
Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
Sportsklub til fysisk og psykisk handicap: Julie, Nikolai, Alma og Freja fra 6. C på Store Magleby Skole præsenterede PERA Sportsklub. En idé om at skabe en sportsklub i Dragør for folk med fysiske og psykiske handicap. Der skal være tilbud for både børn, unge, voksne og ældre. Eleverne viste en hjemmeside og Instagram-profil frem for klubben, der skal levere trygge rammer, struktur og forståelse for, at man nogle gange har brug for at trække sig. Events som familiedag og fællesspisning skal skabe fællesskab, og alle frivillige trænere tilbydes kurser i at træne borgere med fysiske og psykiske handicap. De fire elever forklarede, at idéen bare kom til dem, men at de virkelig gerne vil skabe et lokalt tilbud til folk med diagnoser eller et fysisk handicap. De var – især fordi et par af dem har sceneskræk – både lettede og meget glade for at løbe med pokalen og førstepræmien på 1.000 kroner til klassekassen.
Foto: Kirsten Marie Juel Jensen
det for plastikpartikler og opsamler affaldet. Den er programmeret til at søge hen til havnekanten og tømme plastikaffaldet i en container, der så bliver tømt
Oktober-menu
Soufflé af kammusling løftet af et let skum på efterårets græskar Rosastegt lamme-krone med en variation af jordskokker –langtidsbagt, cremet puré og sprøde chips, pommes Anna og rosmarin sauce Hvid chokoladedessert Krystalliseret chokolade, chokolade-skål samt chokolademousse – hertil mango sorbet Pr. pers. 448 kr.
Kirsten Marie Juel Jensen
Eco Clean Robotics: Vigga, Wilder, Topper og Emil 6. D fra Nordstrandskolen havde udviklet en robot, der fungerer som en slags støvsuger i havet. Den suger vand ind, filtrerer
af skraldemænd. Foto: Kirsten Marie Juel Jensen