Spildevand #4 2022

Page 1

spildevand #4 Oktober 2022 TEMA1: Power2X og spildevand Sådan fjerner du fedtbjerge! TEMA2: Kom med på døgnkursus! Kender du din formand?
2 spildevand #4/22 Wasys A/S - Lykkegårdsvej 5 - DK4000 Roskilde - Tlf: +45 72217979 - www.wasys.dk Følg WASYS på LinkedIn for nyheder “ Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!” Sikrer din kommunikation med bedre dækning. Nu - og i fremtiden. Opgrader nemt fra 2G til 4G modem. Så får du samtidig nyeste firmware version til din SPIDER. Opgrader SPIDER fra 2G til 4G • Fast Respons ved 4G • Modbus kommunikation med frekvensomformer • 7” HMI farve touch display • 3-faset energimåler med data til SRO • Valideret flowberegning SPIDER er en universel styringsenhed med bl.a. følgende unikke funktioner: SPIDER 4G - NU MED 4P FUNKTION Wasys har stand på STF Døgnkursus Kom og se vores SPIDER samt alle de andre dyr på STF Døgnkursus den 4. - 5. november. Vi glæder os til et hyggelig døgn! Hardware K o m pIretnenotsn r u menter Vi fraleverekan lager

Spildevandsteknisk Forening

Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs

John Pies Christiansen, kasserer Tønder Forsyning A/S

SEKRETARIAT:

Karin Refsgaard, sekretær Elborg Syd 2, Taulov, 7000 Fredericia Mobil 4048 9460, mail: kr@stf.dk

REDAKTION:

Redaktionelt stof sendes til: Anna Klitgaard, redaktør, red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kildeangivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven.

BESTYRELSESMEDLEMMER:

Pernille Lyngsie Pedersen, næstformand RGS Nordic

Lars Erik Hansen, BIOFOS A/S

Jan Jørgensen, Envafors / Slagelse Kommune Jens Jørgen Ploumann, Vesthimmerlands Vand A/S Anna Fjordside Kalundborg Forsyning

Bestyrelsesuppleant: René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Ivan Vølund, VandCenter Syd

Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder

Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S

TEKST-DEADLINE:

7. november 2022

Stof til bladet sendes direkte til redaktionen: red@stf.dk

ANNONCE-DEADLINE: 14. november 2022

Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

KONTROLLERET AF:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.631 i perioden 1. juli 2020 – 30. juni 2021 Trykoplag: 1.800 stk.

ISSN: 2446-1369 (trykt)

ISSN: 2446-1377 (online)

ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk

PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri

FORSIDEFOTO: Havvindmøller samles på Rønne Havn. Foto: Anna Klitgaard

LEDER

Vi har brug for praktikernes stemme!

De mange indtryk fra fire dages IWA-verdenskonference i København er ved at bundfælde sig. Som altid, når der har været mennesker samlet fra store dele af verden med en fælles interesse, er der mange ting at tænke på og tage ved lære af.

Noget af det mest fascinerende er at sammenligne forskelle og lighedspunkter mellem Danmark og vores omverden. Det er indlysende, at vores tilgang til arbejdet med spildevand mest ligner vores nærmeste naboer, men selv her er der forbavsende store forskelle på nogle punkter. Mest slående er problemerne med kemikalieforurening. Det er meget tydeligt ved samtaler med vores svenske naboer, at de er langt længere fremme i arbejdet frem mod rensning for mikroforureninger. Ikke sådan, at reglerne generelt er strammere i Sverige, for det er de ikke. Men der er en misundelsesværdig sammenhæng mellem regler, der gradvist strammes, og en fælles forståelse for, at omgivelsernes forventning, myndigheders krav og teknisk udvikling skal følges ad. I Danmark, hvor regler for eksempel for PFAS reelt kommer med tilbagevirkende kraft, og de stakkels miljømedarbejdere i landets kommuner ikke har magtmidler til at stoppe forurening, kan vi endnu engang sukke efter en helhedsorienteret strategi for mikroforureninger.

Går vi længere ud i verden bliver forskellene mere markante. Et punkt, hvor mange misunder os, er coronamålingerne i spildevand. Det gøres mange steder i verden, men det direkte og fuldstændigt gnidningsfrie samarbejde mellem forsyningsselskaber og sundhedsmyndigheder, det vakte en del opsigt hos nogle udenlandske gæster.

Et udpræget dansk fænomen, der ikke var specielt tydeligt ved IWA-verdenskonferencen, er trangen til at undgå unødvendige lag af ledelse og vores forkærlighed for direkte kommunikation. Vi har i Danmark en grundmuret opfattelse af, at alle i en organisation har en nødvendig rolle at spille, alle har krav på den samme respekt og ikke mindst, at erfaring og viden er værdifuld uanset, hvor den er skabt.

Derfor savnede jeg i udpræget grad den danske model i dagene i Bella Centret. Den danske model er i denne sammenhæng ikke aftaler mellem parter på arbejdsmarkedet, men hvordan vi løser de komplekse opgaver på arbejdspladsen, således at alle bidrager til helheden. Det er spændende at høre om ny udvikling.

Det er lærerigt at høre om alternative løsninger. Det er berigende at blive præsenteret for ny teknik, men hvor jeg dog savnede praktikernes bidrag. Det er, når anlæg og processer anvendes praktisk, når de drives, vedligeholdes og optimeres i dagligdagen, at vi skaber værdi for samfundet. Det er, når driftsmedarbejderne kan fortælle, hvorvidt anlæggene fungerer, smeden kan fortælle, om de kan vedligeholdes, og laboranten kan fortælle, om kravene er opfyldt, at værdien for alvor er skabt. Den er ikke skabt af sort bælte i PowerPoint.

Den er skabt af engagement!

Derfor kære kolleger: Det er ikke sikkert, at Danmark er verdensmester i spildevand, men I er hver især verdensmestre i jeres egne anlæg. Stil jer op og fortæl, hvad I ved. Jeres viden og erfaring er uvurderlig, og det er den ikke kun i Danmark. Der er mange ude i verden, der vil kunne lære noget af den danske model for spildevand, folkesundhed og et rent vandmiljø.

spildevand #4/22 3
Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

11TEMA1: HAR DU MELDT DIG TIL DØGNKURSUS?

Kom og bliv klogere på klimagasser, PFAS, arbejdsmiljø, regnvandsbassiner og meget andet. Det sker på STFs Døgnkursus den 4. og 5. november.

8FJERN FEDTBJERGET! PÅ ARBEJDE UNDER VESTERBRO

I juli opdagede HOFOR et enormt fedtbjerg i en Ø1750 kloakled ning under Vesterbro. Det tog en uge at smadre fedtproppen med en 18kg granet og få de mange tons fedt med hårtotter, vatpinde, engangsklude, kondomer og sågar trusser fjernet. Hør her, hvor dan mandskabet i Specialmateriel-afdelingen udførte opgaven.

TEMA2: POWER2X OG SPILDEVAND

En revolution! En gamechanger, et paradigmeskifte –eksperterne er ikke i tvivl. Kommer Danmark for alvor i gang med at producerer X af de enorme mængder sol og vindenergi, der er planer om, så bliver vi et pionerland på verdensplan. Med den grønne energi følger nemlig helt ny viden og teknologier, der skal være med til at revolutionere energisystemer og -net herhjemme og rundt om i verden. Spildevandsforsyninger kan få en central rolle i udviklingen.

60ODSHERRED GÅR FULDSKALA

Spildevand har besøgt Odsherred, for der sker utroligt meget i det nordlige Sjælland. Det nye pyrolyseanlæg på Fårevejle Renseanlæg startede hen over sommeren op i normal, fuldskala produktion. Fra nu bliver 4.000 tons våd slam årligt til 400 tons biochar, og forsyningen går fra at betale for at få slammet kørt på landbrugsjord til at kunne sælge biochar, carbon removal credits og overskudsvarme.

4 spildevand #4/22
28

PORTRÆT: KENDER DU FORMANDEN?

Spildevandsteknisk Forening fylder 50 år. Formand

Andersen har været i branchen i halvdelen af perioden; til næste år har han 25-års jubilæum hos Hjørring Vandselskab og har desuden været formand for Spildevandsteknisk Forening i 15 år. Hans eksistens veksler mellem det bestandige og det nysgerrige.

Leder

OPSLAGSTAVLE

Fedtprop stopper Ø1750 under Vesterbro

TEMA 1: DØGNKURSUS 2022 Kom med til Døgn2022

Sådan kom programmet til DIT døgnkursus på plads

Program for Døgn2022

Glæd dig til STF-film og jubilæumsbog

Dem kan du møde på Døgn2022!

Afskedsreception for Susanne Brandt

FORSYNINGSPORTRÆT: Vi er unikke, fordi vi er bornholmske! 18

IWA: Vandverdenen besøger København 23

TEMA 2: POWER2X

Hvilken rolle spiller spildevand - i fremtidens energisystem?

Fra spildevandsslam til bæredygtig råolie 32 Stort Power2X-projekt under udvikling i Esbjerg 34 I Odense vil man fange CO2 i røggas 37 P2X på testøen Bornholm? 40

FORSKER I SPILDEVAND: Bakterier og biogasanlæg - fremtidens P2X i miniformat 44 Øl og mad giver biogas og bobler til Svaneke Bryghus 47 Tiden er moden til ACTION

Kan solenergi drive renseanlæg og pumpestationer?

PORTRÆT: ”Der bor en mand i en pære”

Pyrolyseanlægget i Odsherred går fuldskala

MABR: Fremtidens løsning?

UNG I SPILDEVAND: Mød Rosa Ferrigno

NETVÆRKSDAGE

Spildevandstræf var stor succes

Driftens Dag højner faglighed og kvalitet

af pumpestationer sikrer brotrafik

NYT

ØL OG MAD GIVER BIOGAS OG BOBLER TIL SVANEKE BRYGHUS

Svaneke Bryghus, Bornholms Energi & Forsyning, Bornholms Affaldsbehandling (BOFA), en lokal landmand og spanske AITEX er gået sammen om at udnytte lokale rest- og affaldsprodukter til produktion af biogas og supergødning samt garantere vand til markvanding. Spildevand har været på besøg på solskins- og energiøen Bornholm for at høre om nogle af de spændende projekter, der arbejdes med.

aktiviteter, deadlines og udgivelser 2022

INDHOLD
3
6
8
11
12
14
14
15
16
28
50
53
55
60
65
68
70
71
71 Modernisering
73 KORT
74 NAVNENYT 77 FIRMANYT 84 Planlagte
86 spildevand #4/22 5
Jacob
47 55

EFTERLYSNING

Vi vil meget gerne modtage billeder til vores instagram i Spildevandsteknisk Forening. Vi kører løbende temaer som for eksempel drainspotting, så send/tag os med dine bedste billeder. Send billeder til sek@stf.dk.

Noter fra DIT sidste STF-bestyrelsesmøde

TEKST: PERNILLE LYNGSIE PEDERSEN

SoMe

Følger du Spildevandsteknisk

Forening på de sociale medier? Du kan finde os på Linkedin, Facebook og Instagram. Og vi har også en youtube kanal. Du kan finde link via vores hjemmeside.

Den 24. august mødtes den nye bestyrelse på det førsteordinære bestyrelsesmøde efter generalforsamling. Bestyrelsen konstitueredes, og det blev bestemt, hvem der deltager i de forskellige udvalg. Følgende blev besluttet:

Næstformand Pernille Lyngsie Pedersen

IWA

Tak for besøgene på Spildevandsteknisk

Forenings stand på IWA. Det blev til en masse gode snakke med spildevandskollegaer fra ind- og udland.

Ny hjemmeside

Har du set STF’s nye hjemmeside?

Sig til, hvis der er noget, du mangler på siden.

Rekordstor interesse forat udstille til døgnkursus

Ikke mindre end 64 firmaer har vist interesse forat udstille på årets døgnkursus. Kun 24 af firmaerne er der plads til. Vi håber, at de firmaer, derikke er heldige i lodtrækningen i år, vil prøve igennæste år.

DØGNKURSUS

Er du klar til døgnkursus den 4. og 5. november?

Det er vi. Vi glæder os til at se kollegaer fra helelandet til vidensdeling og et brag af en fødsels-dagsfejring. Glæd dig!

Medieudvalg: Jacob Andersen, Rene Hansen, Ivan Vølund,Anna Fjordside, Anna Klitgaard og Karin Refsgaard

Uddannelsesudvalg: Anna Fjordside, Jacob Andersen ogPernille Lyngsie Pedersen

Arbejdsmiljøudvalg: Pernille Lyngsie Pedersen og JacobAndersen

IWA: Vibeke Borregaard

Spildevandskomiteen:

På dette bestyrelsesmøde blev der også talt om STF’sstrategi, der meget snart er klar til at blive præsenteretfor foreningens medlemmer. På mødet blev der endviderediskuteret ønsker til planlægningsmødet for Døgnkursus2022. Endelig blev STF’s nye hjemmeside præsenteret forbesty sen, og der var stor tilfredshed med den.

NETVÆRK

I efteråret vil der for første gang blive afholdt en erfadag i SRO-netværket. Datoen er fast lagt. Det bliver den 29. november 2022 og afholdes i Skanderborg. Hold øje med hjemmesiden eller skriv dig op som modtager af nyhedsbrevet, så får du besked, når du kan tilmelde dig.

Praktikantvejlederneværket mødes i Odense på Vandcentersyd den 15. november 2022. Hold øje med hjemmesiden for tilmelding til arrangementet.

Er der et netværk, du mener, STF skal hjælpe i gang, eller vil du gerne være i styregruppen for et netværk, der lige netop har din interesse, så kontakt sekreta riatet på sek@stf.dk.

LÆUM Spildevandsteknisk Forening

I år fylder Spildevandsteknisk Forening 50 år.

Det bliver fejret på forskellig vis i løbet af året. Glæd dig til at se, hvad vi har fundet på. Foreningen blev formelt stiftet en efterårsdag i 1972. Derfor er det også på døgnkurset, vi fejrer jubilæet.

ÅR JUBI
6 spildevand #4/22

Overløb – få sat de korrekte mål med det rigtige udstyr

+

Datacloud

Flowmåling

niveaumåler

Vi går ikke på kompromis med vores høje kvalitetsniveau, fordi vi ved, det betaler sig. Kvalitet for os er også et højt serviceniveau.

Vi følger op på dine henvendelser, vi overholder aftaler og vi finder altid den helt rette person til jeres projekt. Derfor er det lykkedes os at skabe langvarige relationer og loyale kunder - som kommer tilbage og anbefaler os til andre. Det er vi stolte af.

Sæt dig tilbage og lad os klare opgaven. Vi installerer, sørger for drift og overvågning evt. flytning m.m. I kan altid følge med i jeres projekt online og hente de vigtige data når I har lyst.

Vores datacloud passer også godt på jeres historiske data. Vi finder den bedste løsning til jeres behov og økonomi. Ønsker du at købe, gælder vores service også efter købet og I kan altid få en serviceaftale, der passer jer.

spildevand #4/22 7
DANOVA® • Møllebakkevej 155 • 4243 Rude • Tlf. 66 14 93 23 • info@danova.dk • www.danova.dk QUALITY MATTERS
D-Rain®
D-Eye® kamera D-Log M® (eller S) Radar
API SRO/SCADA data.danova.dk Den sikre platform til dine data Danova_ann_DANSK_VAND_A4.indd 1 09.11.2021 08.29

Proppen under Vesterbro, som HOFORs Specialmaterielfolk fjernede i dagene omkring den 10. juli, var den største, sektionsleder Jan Bregninge endnu har set. Det krævede et til to lastbilslæs om dagen i en uge at transportere den smadrede fedtprop væk.

Fedtproppen består af fedt, hår, vatpinde, kondomer, engangsklude og sågar trusser. Denne propdel blev fjernet fra et Ø1750 kloakledning under Vesterbro i København.

Fedtprop stopper Ø1750 under Vesterbro

Den største fedtprop nogensinde blev over en uge smadret, suget og kørt væk fra et Ø1750 kloakledning under Vesterbro. Proppen indeholder mange tons fedt, der binder hårtotter, vatpinde, engangsklude, kondomer og sågar trusser.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: HOFOR

Den enorme fedtprop, der i juli blev smadret og suget ud fra kloakkerne under Vesterbro, var den største, sekti onsleder Jan Bregninge og hans folk i Specialmateriel-afdelingen i HOFOR endnu har set. Den var så stor, at den kunne stop pe en spidsbundet Ø1750 kloakledning, og det krævede et til to lastbilslæs om dagen i en uge at transportere den smadrede fedt prop væk. Hver lastbil kan fragte op til syv tons, og det er mange kondomer, vatpinde, engangsklude, bind, vantrondeller og sågar trusser – bundet sammen med fedt, lyder det fra Jan Bregninge.

Vi brugte en granat på 18 kg til at skyde ind i proppen for at smadre den. Når man arbejder længe nok med den, kan den slå hul i proppen, hvorefter vi sen der en sandrømmer på 37 kg ind for at trække propdelene hen til slamsugeren.

Den suger så den smadrede prop op, og alt køres på lastbiler til destruktion. Det spidsbundede Ø1750 løber over i en Ø2000 og derfra videre til pumpesta tioner og mindre rør, så vi skulle gerne fange så meget af proppen som muligt, inden det satte sig fast andre steder.

For at være sikre på, at rester fra fedt proppen ikke gik i pumperne, holdt Specialmateriel øje med områdets pum pestationer under arbejdet med fedtprop pen, forklarer Jan Bregninge. Pumpestationerne kan godt klare rester fra fedtpropper – til en vis grænse. Men denne her var så stor, at vi forsøgte at få så meget som muligt op af kloakken. Ellers risikerer vi bare, at der opstår problemer andre steder.

Fedt skal i skraldespanden

Fedtpropper er ikke et nyt problem for Jan Bregninge og hans folk. De opstår typisk tæt på borgerne, og Jan Bregninge har set en stigning i antallet af fedtprop per, Specialmateriel-afdelingen skal tage sig af. Han har på fornemmelsen, at det

skyldes flere opvaskemaskiner, mindre kontrol med restauranters fedtfiltre samt generel uvidenhed om håndtering af fedt, og hvad der må komme i toilettet i de omkringliggende husstande.

I opvaskemaskiner slås fedtmolekylerne i stykker. Men når de ryger i kloakken, så køles spildevandet ned, og fedtet binder sig sammen i klumper igen. Det samme gælder, hvis du vasker en tal lerken op i hånden, hvor der sidder fedt på. Det varme vand og sæben opløser fedtet, men kun for en tid. Når fedtet så kan binde sig til hår, trusser, kondomer og alt muligt andet, der ikke burde være i kloakken, så opstår propperne.

For Jan Bregninge og hans team er alle propper interessante. De er nemlig alle forskellige fra hinanden, og derfor lærer teamet hele tiden nyt om, hvordan de bedst håndterer og fjerner dem. Dog ville

Jan Bregninge ønske, at borgerne var bedre til at smide fedtet i skraldespanden, frem for at skylle det i afløbet.

Vi laver kampagner op til jul, og vi for tæller altid borgerne, at kun tre ting må komme i toilettet. Men vi ser desværre en stigning i antallet af propper, og vi kan ikke gøre meget andet end at vente på, at borgerne selv melder ind med lugtgener og besvær med at komme af med vandet. Vi kan ikke måle for at se, hvor fedtpropperne sidder, så vi er afhængige af, at borgerne fortæller os, når de oplever problemer.

Christina Otzen, der er pressechef hos HOFOR, fortæller, at forsyningen flere gange om året kører kampagner på deres sociale medier og sender pressemedde lelser ud til medierne om, hvad der må komme i toilettet og afløbet. Responsen fra borgerne er generel positiv, men alligevel ser Jan Bregninge og hans folk altså stadig flere fedtpropper i kloakkerne under København.

8 spildevand #4/22

SAMMEN KAN VI MERE

PLC / SCADA

Vores vision er at skabe nordens førende automationshus.

Derfor fusionerer markedets frontløbere indenfor automation, it-sikkerhed og industriel IoT.

Vores samlede domæneviden, kapacitet og kompetencer skal skabe udvikling til gavn for både medarbejdere og kunder.

Som first movers indenfor teknologi og viden vil vi sikre at optimere processer og ressourcer og skabe hele løsninger hos kunder i norden.

Med erfaring fra brancherne food, pharma, miljø & energi, produktion, maritim, forsyning kan vi levere større projekter og mere komplette løsninger til fordel for vores kunder.

Vi byder ny viden velkommen!

spildevand #4/22 9
IIoT, BI analytics

Din partner inden for vandbehandling

Med mere end 40 års erfaring i branchen og et bredt internationalt netværk af videns stærke medarbejdere og partnere, bygger Alumichem på solid ekspertise inden for kemi, teknologi og rådgivning.

Hos Alumichem arbejder vi dedikeret for, at vores kunder opnår omkostningseffektive og bæredygtige resultater i deres spildevands rensning og vandbehandlingsprocesser, og vi sørger for at alle udledningskrav bliver overholdt til punkt og prikke.

Polyaluminiumklorid

* Produceret i Danmark på de bedste råmaterialer, som sikrer høj effektivitet og fremragende fosforfjernelse og koagulering.

10 spildevand #4/22
www.alumichem.comTlf: +45 4594 0994 info@alumichem.com
- AluPAC* PRODUKTER Natriumaluminater - AluSAL* Aluminiumchlorhydrat - AluACH* Flokningsmidler - Polymer KEMI VIDEN TEKNOLOGI

KOM MED TIL DØGN2022

Glæd dig til et spændende program på Døgnkursus 2022. Igen i år har planlægningsgruppen gjort deres til, at det bliver et bredt og alsidigt program. Det bliver som sædvanligt et intensivt døgn, hvor du har mulighed for at høre om nogle af de emner, der rører sig. Du kan også møde nogle af leverandørerne og rådgiverne til spildevandsbranchen.

TEKST: KARIN REFSGAARD / FOTO: ANNA KLITGAARD

På planlægningsmødet stod det hurtigt klart, at nogle overordnede temaer gik igen.

Under afstemningen fik særligt indlæg om PFAS mange stemmer, og derfor kommer emnet også til at fylde i Kolding den 4. og 5. november. Eftersom mange forsyninger i disse måneder står med store slammængder og dermed udfordringer på grund af PFAS, er det måske ikke så overraskende, og det er da også et emne, Ferskvandscentret og STF glæder sig til at give plads på døgn kurset.

Mange andre emner kommer også på pro grammet, som offentliggøres på side 14. Herunder kan du se nogle af dem:

Spildevandsbranchen som en attraktiv arbejdsplads

- vi sætter fokus på, hvordan vi rekrutterer fremtidens medarbejdere.

Klimaudfordringer

- eftermiddagen bliver to delt i spor, hvor begge spor vil omhandle klimaudfordringer

PFAS

- allerede sidste år kunne vi se og høre, at PFAS er en stor opgave, som mange forsy ninger arbejder med. Derfor er hele lørdag afsat til at omhandle PFAS.

Fødselsdagsfejring

I år er det 50 år siden, at Spildevandsteknisk

Forening blev stiftet. Det skal fejres.

Fødselsdagen bliver fejret, inden vi går til middag fredag aften. Hvordan vi fejrer fød selsdagen, vil du få at se, hvis du deltager i døgnkurset.

Aftenindlæg

Som sædvanlig vil der også være et aften indlæg med en professionel foredragsholder. Det vil ikke direkte handle om spildevand, men mange vil kunne nikke genkendende til indlæggets indhold.

Fokus på de unge

Også i år er det muligt for studerende med en interesse for spildevandsbranchen at komme gratis med på døgnkursus. STF tilbyder nemlig friplads til 10 studerende på videregående uddannelser, fordi forenin gen gerne vil være med til at tiltrække nye ansigter til branchen. Kender du en kandidat til en friplads, så fortæl dem om muligheden, men vær opmærksom på:

Studerende, der nærmer sig afslutning af studiet, har fortrinsret fremfor studerende, der lige er påbegyndt studiet.

Studerende som tidligere har deltaget gratis, kan ikke komme i betragtning til en gratis plads.

Studerende som har en ansættelseslignende relation til et forsyningsselskab eller virksom hed, kan ikke komme i betragtning til en af de gratis pladser, men er velkomne til at del tage som betalende deltager sammen med kollegaer fra forsyningen/virksomheden.

Studerende med interesse i at komme i betragtning til en friplads skal sende en motiveret ansøgning til sek@stf.dk med kopi af studiekort og indskrivningsbekræftelse som dokumentation.

DØGNKURSUS:

Hvornår, hvor og hvor meget?

Hvornår:

Fredag den 4. november 2022 kl. 12:00, hvor udstillingen åbner, til lørdag den 5. novem ber kl. 12:00.

Hvor:

Hotel Comwell, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

Hvor meget: Prisen er pr. deltager inkl. forplejning og even tuel overnatning på enten Hotel Comwell, Hotel Kolding eller Saxildhus. De to sidstnævn te hoteller er i gåafstand fra Hotel Comwell. Kr. 3.100,- ved overnatning i enkeltværelse Kr. 2.950,- ved overnatning i delt dobbelt værelse

Kr. 2.800,- uden overnatning

Tilmelding (og evt afmelding) Tilmelding skal ske via www.tilmeld.dk/ doegnkursus 2022. Du kan også finde tilmeldingen via STF’s hjemmeside. Tilmeldingsfristen er den 24. oktober 2022.

Hvis du framelder deltagelse inden denne dato, er det omkostningsfrit. Efter denne dato opkræves der fuldt deltagergebyr.

spildevand #4/22 11

Sådan kom programmet

Dagens opgave var klar: Udvælg de bedste emner til årets døgnkursus og planlæg programmet! Præcis kl. 14 lå rammer ne klar, og STFs formand og sekretær kan nu sammen med Ferskvandscentrets Kursusafdeling gå i gang med detailplan lægningen.

12 spildevand #4/22
STF-formand Jacob Andersen byder velkommen til planlægningsmødet, der traditionen tro fandt sted på Comwell Kolding. Der var plads til friske indfald og ønsker fra de fremmødte. Her ses Lasse Ipsen fra Bornholms Energi og Forsyning i fuld gang med at argumentere for et forslag. På forhånd var de 58 indkomne forslag sendt ud til deltagerne på planlægningsmødet, og snart blev alle bedt om at melde ind med deres favoritter blandt forslagene. Kursuschef Charlotte Frambøl fra Ferskvandscentret noterede alt ned.

til DIT døgnkursus på plads

Alle fremmødte lyttede og gav input. Her ses fra venstre Johnny Petersen fra HOFOR, Annette Vestager fra Ferskvandscentret og Jan Jørgensen fra STFs bestyrelse.

Alle udvalgte forslag er nu skrevet ned og hængt op på væggen. Alle deltagere i planlægningsmødet har fem stemmer, og de forslag, der modtager flest stemmer, kommer på programmet. Andre forslag lægges sammen, så de kan komme med. I år var der for eksempel forslag om at se på metanemissioner, høre om lattergasser og blive klogere på CO2-lagring. Alle forslag kom med som et indlæg om klimagasser.

Holdet bag udvælgelsen af forslag til årets døgnkursus. Bagerst fra venstre ses: Charlotte Frambøl (Ferskvandscentret), Jacob Andersen (STF-formand & Hjørring Vandselskab), Karin Refsgaard (STFs sekretær), Jan Ulrik Aabling (Novafos), René Hansen (STF &Frederikshavn Forsyning), Martin Thau (Vandmiljø Randers), Betina Lundbirk Bjerregaard (Slamflokken & VandCenter Syd), Erik Sørensen (Hjørring Vandselskab), Benjamin R. Giversen (DIN Forsyning) og John Pies Christiansen (STF-kasserer & Tønder Forsyning). Forrest fra venstre ses: Johnny Petersen (HOFOR), Heidi Hemmingsen (Vordingborg Spildevand), Ivan Vølund (STF & VandCenter Syd), Jens Jørgen Plougmann (STF & Vesthimmerlands Forsyning), Didde Lindholm Jürgensen (Hjørring Vandselskab), Gitte Henneberg (Energi Viborg, Vand), Lars Erik Hansen (STF & BIOFOS), Jan Jørgensen (STF & Slagelse Kommune), Anne Margrethe Brink (Tønder Forsyning), Anna Fjordside (STF & Kalundborg Forsyning), Lasse Ipsen (Bornholm Energi og Forsyning) og Annette Vestager (Ferskvandscentret). På billedet mangler STFs næstformand Pernille Lyngsie Pedersen fra RGS Nordic.

spildevand #4/22 13

Program for Døgn2022

4. NOVEMBER 2022

12:00 - 13:00 UDSTILLINGEN ER ÅBEN

13:00 - 14:00 FROKOST

14:00 - 14:15 Velkomst og praktiske bemærkninger

Døgnkursus 2022 v/ Jacob Andersen, formand for STF v/ Charlotte Frambøl, Ferskvandscentret

14:15 - 14:40 Fokus på sikkerhed og sundt arbejdsmiljø v/ Karen Klarskov Møller, Crecea

14:40 - 15:15 Samarbejde om rekrutteringsgrundlag v/ Jan Aabling, Novafos, Joseph Abd El Nour Novafos og Lars Gorm Poulsen, Next uddannelser

15:15 - 16:00 UDSTILLINGEN ER ÅBEN

16:00 - 16:25 Beluftning, v/ Nerea Uri Carreno, VandCenter Syd [teatersal]

16:00 - 16:25 Regnvandsbassiner, v/ WSP Danmark eller HedeDanmark [lokale A]

16:25 - 16:50 Klimagasser, v/ Mette Jepsen Krüger[teatersal]

16:25 - 16:50 Overløb, v/ Michael Rasmussen [lokale A]

16:50 - 17:15 Praktisk erfaring, evt. v/ Biofos, Lars Hansen [teatersal]

16:50 - 17:15 Udbud, v/ Pia Nielsen [lokale A]

17:15 - 18:00 UDSTILLINGEN ER ÅBEN

18:00 - 18:30 Fødselsdagsfejring - jubilæumstaler

18:30 - 20:15 MIDDAG

20:15 - 21:15 Aftenindlæg

21:15 - 23:00 UDSTILLINGEN ER ÅBEN

5. NOVEMBER 2022

07:00 - 08:30 Morgenmad

07:30 - 08:30

08:30 - 09:00

Eventuelt morgen event

UDSTILLINGEN ER ÅBEN

09:00 - 09:05 God morgen og praktiske informationer

v/ Charlotte Frambøl, Ferskvandscentret

09:05 - 09:35 Aktuelt blik på miljøfremmede stoffer

09:35 - 10:05

10:05 - 10:45

v/ Jes la Cour Jansen

PFAS læring siden sidste år

v/ Jan Jørgensen, Slagelse Kommune

UDSTILLINGEN ER ÅBEN... for sidste gang

10:45 - 11:15 Kildesporing PFAS

v/ Martin Poulsen, Slagelse Kommune

11:15 - 11:55 Oplæg om PFAS

v/ Maria Benavent, miljøstyrelsen

11:55 - 12:00 Afslutning på Døgnkursus 2022

12:00 - 12:15

v/ Jacob Andersen, formand for STF

FROKOST - "grab and go"

Glæd dig til STF-film og jubilæumsbog

På døgnkurset i Kolding er der premiere på en film om unge og spildevandsbran chen. Filmen er produceret af Kronborg Kommunikation for STF, da foreningen ønsker at bidrage til, at flere unge vælger en karrierevej i branchen. Du kan hjælpe med at tiltrække unge ved at fortælle om branchen og give de unge en varm velkomst, når du møder dem til STF-arrangementer og rundt om i landet.

Besøgende på døgnkurset får også en bog med hjem. Jubilæumsbogen ”Fra sort vand til grønt guld” gives som gave til alle besø gende. Her kan du læse om STFs virke igen nem 50 år, spildevandets mange ildsjæle, og hvor branchen er på vej hen i årene, der kommer.

Glæd dig til fagfestival, film og fejring. Det gør vi!

14 spildevand #4/22
Spildevand: Fra
sort vand til grønt guld

De 24 leverandører, der kan udstille under årets døgnkursus i Kolding, blev fundet på planlægningsmødet samme

i august. Se her, hvem du kan møde

Hotel Comwell i Kolding.

4. til 5. november

24 udstillende firmaer ser frem til at møde døgnkursusdeltagerne i pauserne mellem døgnkursets faglige indlæg. Persontilmeldning skal ske via STFs konferencestyring. Find link på STFs hjemmeside.

for tilmelding: 24. oktober

= Udgan g fra foredragssalen 24 23 22 21 20 17 18 19 16 15 14 13 12 6 5 4 3 10 11 9 2 1 8 7 Udstiller Standnummer Agrometer 1 dankalk K/S 2 SulfiLogger A/S 3 CWT-Nordic 4 NID ApS 5 Xylem 6 Siemens A/S 7 Cobalch aps 8 Insatech A/S 9 Krüger A/S 10 Endress+Hauser A/S 11 Schneider Electric 12 Udstiller Standnummer BOLLFILTER Nordic ApS 13 Danova 14 Landia A/S 15 SEEPEX Nordic A/S 16 AUMA Scandinavia DK 17 GasDetect 18 Wasys 19 DANNOZZLE 20 Dansk Overpumpning 21 Priess A/S 22 DC-Pump ApS 23 TechRas Miljø 24 spildevand #4/22 15
sted
den
De
Frist
2022. Udstillerne blev som altid fundet ved lodtrækning. STF Sekretær Karin Refsgaard og Fersk vandscentrets kursuschef Charlotte Frambøl stod for at notere de udtrukne virksomheder.

AFSKEDSRECEPTION FOR SUSANNE BRANDT

Den 25. august blev der sat punktum for Susanne Brandts daglige færden i Spildevandsteknisk Forening igennem mere end to årtier. Hun markerede skiftet fra fastansat til konsulent med en festlig eftermiddag, og ca. 60 leverandører, nuværende og tidligere STF-ildsjæle og kolleger i branchen kom og fejrede dagen med hende.

Boblerne var sat på køl, og lagkagen med det flotte STF-logo stod på bordet. Kl. 14 begyndte gæsterne at ankomme, og i døren stod STFs tidligere sekretær igennem 23 år klar til at byde velkommen.

Afskedsreceptionen var kulminationen på en længere overdragelsesperiode mellem Susanne Brandt og den nye STF-sekretær, Karin Refsgaard. I april kunne Susanne Brandt give slip på de daglige opgaver, men så kom årsmødet med konsulentopgaver for STF, så nu – efter sommerferien – var tiden moden til at invi tere familie, kolleger, leverandører og samarbejdspart nere i branchen til en fejring af 23 års virke.

Overflødighedshorn af gaver og minder

På hjørnet lige indenfor døren fik gæsterne indblik i, hvor meget Susanne Brandt har betydet for STFs virke. Bordet under gaverne kunne knapt ses kort efter receptionen gik i gang, og som flere kom til, måtte vindueskarmen og gulvet tages i brug.

Hendes energi og fokus på kontoret – først hjem me på Balløjgården i Kolsnap og senere også på et kontor hos Sønderjysk Landboforening i Vojens – var da også omdrejningspunkt i formand Jacob Andersens tale. I en forening, hvor sekretæren er den eneste fastansatte, er det nemlig vigtigt med

16 spildevand #4/22
Mange tidligere og nuværende STF-ildsjæle, leverandører, samarbejdspartnere og medarbejdere i forsyninger havde taget turen til Kolding den 25. august for at være med til at fejre, at Susanne Brandt træder tilbage efter 23 år som sekretær.

tålmodighed, ordentlighed og struktur, hvilket Susanne Brandt har leveret til fulde. Derfor gik kontoret også fra at være fuldt ud analogt i 1999, da hun tog over fra Jørgen Lauridsen, til at blive digitaliseret – om end gradvist. Først med com puter og telefax, senere med mobiler, webside og sociale medier.

Der var et behov for at følge med tiden og hånd tere de stadig flere opgaver i sekretariatet. Og selv om det tog tid at implementere IT på kon toret, så hjalp det jo med driften af foreningen i det lange løb, mindedes Susanne Brandt i sin tale, hvor hun også viste billeder fra hverdagen igen nem 23 år.

Én milepæl i arbejdet var, da udsendelsen af det daværende Spildevandsteknisk Tidsskrift ikke længere skete fra Susanne Brandts spisestue. I den første tid fik hun hjælp af sine to børn til at pakke kuverter og printe adresselabels, men det stod hurtigt klart, at det ikke var holdbart i længden. Begge hendes børn var med til receptionen, og de nikkede ved synet af billederne på lokalets to flad skærme.

En ny "mor”" tager over

Der er ingen tvivl om, at STF har været Susanne Brandts tredje barn. Hun har set foreningen gro, været med i udviklingen og hjulpet med at styre STF hen imod den professionelle brancheforening, den er i dag. Derfor er det også både med lettelse og en smule vemod, at hun siger stop – men tiden er inde, lød det mod talens ende.

I forbindelse med STFs to store årlige arrangemen ter er arbejdspresset intents. Jeg kunne mærke, at der også skulle være tid til andet end foreningen, for jeg har jo både avl af Limousine-kvæg, mine børn og børnebørn samt en masse andre fritidsin teresser. Heldigvis kan jeg fortsætte med at følge STF som konsulent, og jeg ved, at Karin bliver en god ”mor” for foreningen.

Kl. 17 var det tid til at pakke alle gaverne ned og tage de mange flotte ord med. Heldigvis var der ekstra plads i familiens biler, for ellers var det ikke muligt at få alle gaverne transporteret hjem på gården i Kolsnap.

STF siger en stor tak til alle, der deltog i receptionen og til Susanne Brandt for den enorme indsats igen nem de sidste 23 år.

HÆDER

spildevand #4/22 17
Susanne Brandt og STF-formand Jacob Andersen har arbejdet tæt sammen siden 2008. Der blev serveret bobler og en flot kage under receptionen. Susanne Brandt blev under årsmødet 2022 udnævnt til æres medlem. Desuden modtog hun i 1997 Vandmiljøprisen sam men med kollegaen i Haderslev Forsyning, Erik Jørgensen.

Vi er unikke, fordi vi er bornholmske!

Spildevand har været på besøg på solskins- og testøen Bornholm. Multiforsyningen Bornholms Energi & Forsyning har de sidste 10 år tiltrukket udviklingsprojekter for omkring én mia. kroner og har en Strategi og Forretningsafdeling, der på ét år er vokset fra tre til 11 medarbejdere. Projekterne og afdelingen gør forsyningen i stand til at drømme om, deltage i og demonstrere grønne løsninger, systemer og knowhow, der ellers ville være umulige for en forsyning i en udkantskommune med 40.000 indbyggere.

TEKST: ANNA KLITGAARD /

Opsætningen af vindmøllerne til energiøen påbegyndes først i 2028. Møllerne på havnen i Rønne er derfor til andre projekter, der skal være med til at levere grøn energi til Bornholm.

18 spildevand #4/22

FORSYNINGS PORTRÆT

Midt i Østersøen kommer Rønne Havn til syne. Solen får havet omkring til at blinke, men alligevel står omridset af vindmøllers kroppe på kajkanten skarpt. Gule forneden og hvide foroven venter de på, at en Jack-up rig henter dem og sejler dem ud på havet. Ud på havet, hvor en energiø om otte år skal levere 3GW strøm til Bornholm og det øvrige Danmark samt eventuelt Tyskland og resten af Norden.

Sol, vind og bæredygtighed er blevet buzzwords for Bornholms Energi & Forsyning (BEOF), og de afspejles i koncernens nye strategipapir. Bæredyg tigheden skal nemlig skinne igennem i alt, hvad multiforsyningen foretager sig. Derfor virkede det også naturligt at møde BEOFs direktør Claus Andersen på et af Europas mest miljøvenlige hoteller – Green Solution House (kåret af avisen The Guardian) – i udkanten af Rønne. Han var her, fordi den nye bestyrelse over to dage skulle klædes på til at kunne tage de bedste beslut ninger for forsyningen, der håndterer spildevand, leverer vand og varme samt står for elproduktion og -handel til ca. 40.000 bornholmerne.

En strategi ligger klar Den nye bestyrelse skal ikke starte helt forfra. Den tidligere vedtog nemlig

tilbage i december 2021 en ny strategi for BEOF. Det er en koncernstrategi, der peger frem mod 2030, men Spildevand fokuserer hovedsageligt på, hvad der skal ske i spildevandsforsyningen. Vi har prøvet at se på, hvordan vi sikrer den meste effektive håndtering af spildevandet for øens borgere frem mod 2030, forklarer Claus Andersen. Strategien sætter rammer for, hvilke kriterier der skal ligge til grund for udvikling og projekter, og på spilde vandsområdet nåede vi frem til, at der var brug for tre initiativer.

Det første er en ressourcestrategi, der kortlægger, hvilke udledninger og emis sioner BEOF har. Konkret vil direktøren gerne vide præcis, hvad BEOF udleder, og hvad udledningerne består af, og om det er muligt at lukke nogle ressourcekreds løb. Er det for eksempel økonomisk muligt at have biogasproduktion på BEOFs ren seanlæg og derved udnytte ressourcerne i slammet endnu bedre frem for – som nu – at sprede det på landbrugsjord?

Et andet initiativ består af en langsigtet strukturplan, der ser på, hvor mange renseanlæg forsyningen skal drive i fremtiden. Tidligere var det 15, i dag huser øen syv, men i fremtiden giver det måske mest mening med ét, lyder det fra Claus Andersen.

Sidst men ikke mindst skal BEOF have styr på deres overløb. Forsyningen skal vide præcist, hvad den udleder til vand løb og derfra til Østersøen.

Er det meget eller lidt? I dag har vi begrænset viden om, hvor store mæng der der går i overløb. Men vi har måske mere end 100 overløbsbygværker, og dem skal vi også have styr på. Vi har brug for data fra dem, så vi skal undersøge, hvilke vi skal have sensorer på. Det skal være de overløb, hvor der løber mest optyndet spildevand ud, men helt lavpraktisk, så skal det også være muligt at opsætte sensorer. Er kanten skæv, så måler sensorerne ikke rigtigt. Lige nu har det ikke regnet de

Hvem er BEOF?

”BEOF er unik, fordi vi er bornholm ske. BEOF er en multiforsyning, og det giver mange muligheder. Bornholm har en lang historik med at være testø og være med til at drive grøn udvikling. I det ligger der stærk branding. BEOF bru ger den branding til at tiltrække projekter og muligheder. Brandet tiltrækker interesse, penge og samarbejdspartnere til Bornholm og giver afkast til det omkring liggende samfund.”

Direktør Claus Andersen

spildevand #4/22 19

sidste tre måneder, så vi har ingen data at beslutte noget ud fra senere på året. Derfor kombinerer vi det med modelberegninger.

BEOF har de sidste 10 år tiltrukket udvik lingsprojekter til øen med en samlet projekt økonomi på over 1 mia. kroner. Projekterne giver forsyningen rigtig meget viden, men den skal hele tiden holde sig for øje, hvor meget kontrol den har med projekternes for mål, erkender Claus Andersen.

Der er behov for egne projekter, hvor vi har den fulde kontrol, såvel som udviklings projekter med samarbejdspartnere. Gene relt er udviklingsprojekter mere udforsken de, og vi lærer mere af dem end med vores egne projekter. I den nye strategi forsøger vi at kombinere projekterne i højere grad. Vi gør det ved at holde udviklingsprojekter ne op mod forretningen. Vi ser på, hvad vi skal blive klogere på. Vi skal fokusere mere på, hvad der kommer os til gode.

Til at søge udviklingsmidler og balancere forslag og behov har BEOF en Strategi og Forretningsafdeling, der på ét år er vokset fra tre til 11 medarbejdere. Medarbejderne arbejder på tværs af alle forsyninger, og ofte vil udviklingsprojekter inkludere for eksem pel både spildevand og el, som med Actionprojektet (se side 50).

Et andet tværgående projekt er endnu kun på tegnebrættet i Strategi og Forretnings afdelingen. Det handler om det eventuelle P2X-anlæg, der skal bygges på Bornholm for at omsætte noget af al den grønne strøm fra energiøen. Endnu vides det ikke, hvad X kommer til at stå for på solskinsøen, men bliver anlægget en realitet, vil det være et af de største og mest spændende projekter, som BEOF nogensinde har været involveret i, mener direktøren.

Energiø er en game changer for BEOF

Endnu ved forsyningen ikke, om der kommer et P2X-anlæg, og de bliver involverede i det. Men de ved, at der kommer en energiø ud for Bornholm. Fra 2028 vil vindmøllerne begynde at rejse sig op ad vandet 15-45 km ude – på vej til Rügen - og senest i 2030 skal 3GW grøn strøm sendes fra energiøen ind til Bornholm. Det er enorme mængder strøm og nok til at dække Danmarks behov samt eksportere til Tyskland og andre ste der i Norden. For BEOF og Claus Andersen er det både en mulighed og trussel. Vi skal finde ud af, hvad BEOF og Bornholm kan få ud af energiøen? Og hvad det i givet fald kræver af os. Energiøen er en kæmpe udefrakommende påvirkning på hele kon cernen. I den kommende tid laver vi et feasibility study, der skal se på, hvordan vi kan bruge øen og den grønne strøm som en mulighed.

Da politikerne først begyndte at drøfte muligheden for at etablere energiøen og P2X-anlægget, var der ingen i BEOF, der regnede med, at forsyningen kunne levere procesvand til elektrolyseprocessen. Men nu, hvor der tales om at lave brintprodukti on, søger BEOF inspiration igennem andre forsyninger og partnere. Og Claus Andersen ser flere muligheder for at etablere et sam arbejde med P2X-anlægget. Vi kan aftage overskudsvarme, levere pro cesvand og være med til at skabe balance i energisystemet. Vi arbejder allerede nu med fremtidens fleksible energisystem, og den viden vi har, vil hjælpe os, hvis P2X-anlægget bliver en realitet. Vi vil meget gerne være en del af anlægget, for det kan blive en game changer for øen og forsyningen. Bornholm er allerede en testø, nu bliver det også en ener giø, og det er der utrolig mange muligheder i for alle på øen – inklusiv for forsyningen.

En supertanker skal vendes

Efter nogle hårde år med stor gæld i kon cernen, salg af elnettet og et farvel af 18 medarbejdere, har de resterende medarbej dere i BEOF også brug for at fokusere på fremtiden og alle de nye muligheder, der følger med energiøen og det mulige P2Xanlæg. Mange føler, at den megen omtale af multiforsyningen i medierne har været hård, men BEOFs omdømme blandt borgerne er meget bedre end medarbejderne føler, siger Claus Andersen.

Det er en supertanker, der skal vendes.

Vi har været gennem nogle hårde år for mange medarbejdere, men fremtiden er fyldt med muligheder, og vi kan mærke, at job hos os er eftertragtede.

Han fortæller, at da forsyningen sidste år søgte en medarbejder til Strategi og Forretningsafdelingen, fik BEOF så mange gode ansøgninger, at man endte med at ansætte tre nye medarbejdere. Det er en af grundene til, at afdelingen er vokset fra tre til 11 medarbejdere på bare et år.

Vi går en spændende fremtid i møde. Vi har udviklingsplaner for alle grene af forsyningen, og der er gode muligheder for medarbejder ne. Bornholms status som testø er med til at brande os som en spændende arbejdsplads og med strategien, har vi en klar plan, kom mende medarbejdere kan forholde sig til. Vi opgraderer på mange fronter – blandt andet kundeservice og kommunikation. Men de mere teknisk tunge jobfunktioner, dem er det stadig en udfordring at tiltrække nye medar bejdere til. Derfor satser vi på kompetence udvikling og at udvikle branchefællesskaber med andre forsyninger. Det bringer nye ideer ind og nye kompetencer.

I arbejdet med at bringe nye kræfter ind til fremtidens opgaver er direktøren og besty

Multiforsyningen Bornholms Energi & Forsyning håndterer spildevand, leverer vand og varme samt står for elproduktion og -handel for ca. 40.000 bornholmere.

20 spildevand #4/22

Claus Andersen overtog direktørstolen hos BEOF 1. januar 2021. Han flyttede til Bornholm fra Kolding, hvor han var direktør for SWECOs infrastrukturafdeling i Danmark. Han havde været til Folkemøde en lille håndfuld gange tidligere, men blev fristet til at flytte til øen af en spændende jobbeskrivelse. På små to år er han faldet godt til og nyder at arbejde et sted, hvor man er på fornavn med alle og i et mindre samfund. Claus Andersen er uddannet civilinge niør og tog fra 2017 til 2019 en MBA på CBS.

relsen opmærksomme på at skabe diversitet på arbejdspladsen. Lige nu er der ingen kvinder i cheflaget i ledelsen og blandt afde lingslederne finder man blot én kvinde. Det er ikke godt nok, mener Claus Andersen. Det er betydeligt under, hvad jeg gerne så. Men det afspejler desværre kønsfor delingen i koncernen og hele branchen. Vi har fokus på diversitet i strategien, men vi er ikke helt kommet til, hvad vi konkret kan gøre. Det nemmeste er jo at skrue på rekrutteringerne. Vi kan skrive jobopsla gene mere kønsneutralt og bruge mere forskelligartede billeder. Vi kan have fokus

Bornholm i tørre tal:

• Antal medarbejdere?

driftsmedarbejdere

• Antal renseanlæg

• Antal pumpestationer?

arbejder

tværs af forsyningen)

renseanlæggene og ledningsnettet

• M3 renset spildevand om året?

i multiforsyningen

mio. m3

• Km kloakledning? Ca. 800 km

• Kundegrundlag

på elevindtag, og så skal vi se, om vi kan gøre noget ekstraordinært for at forme morgendagens ledere.

Forsyningen tracker løbende diversiteten i de årlige CSR-rapporter, og Claus Andersen vil altid gerne høre fra andre forsyninger eller arbejdspladser, der er lykkedes med at skabe mere diversitet. Han er også åben for at afprøve nye arbejdsformer og potentielle medarbejdergrupper. Medarbejdere behøver ikke arbejde 37 timer om ugen. Vi har hele tiden et par stykker i arbejdsprøvning, og flere ender i fleksjobs. Vi har enkelte ikke-etniske danskere ansat, men vi har ikke overvejet ikke-dansktalende arbejdskraft. Der eksi sterer en lidt konservativ tankegang om, at folk skal kunne tale dansk. Men tyskere er hurtige til at lære dansk, så måske kunne vi ansætte tyskere?

Mange udfordringer – én kerneopgave

Der er meget at arbejde videre med for BEOF de kommende år, men de hårde år er nu lagt bag forsyningen. Derfor ser Claus Andersen også meget frem til de muligheder og udfordringer energiøen og udviklings projekterne bringer med sig. Men lige meget hvor mange mio. kr. afdelingen for Strategi

og Forretning bringer ind, skal forsyningen huske sin kerneopgave. Det er høj forsy ningssikkerhed baseret på grøn omstilling og robust økonomi. I den opgave spiller sol, vind og bæredygtighed en central rolle –men præcis hvordan fremtidens forsyning på Bornholm kommer til at se ud, falder først på plads, når X’et i P2X og forsyningens rolle i projektet er afklaret.

En hård tid

BEOF var indtil maj 2021 en gældstyn get multiforsyning. Koncernen havde kortfristet gæld på mere end 150 mio. kr. og langsigtet gæld på 835 mio. kr. Situationen var uholdbar for forsynin gen, og derfor besluttede bestyrelsen at sælge elnettet for 657 mio. kr. Elnettet blev solgt til TREFOR, der havde ambi tioner og muskler til at udbygge nettet. Salget gav BEOF en økonomisk plat form og ro til at udvikle en langsigtet strategi. I dag har koncernen en formue og kan investere i vækst og udvikling. Tiden op til salget var hård for medar bejderne, da der var mange negative historier i medierne og usikkerhed på arbejdspladsen.

Multiforsyningen Bornholms Energi & Forsyning har de sidste 10 år tiltrukket udviklingsprojekter for omkring én mia. kroner. Fremover vil de gerne have endnu mere kontrol over projekterne, og det kan de få, mener direktør Claus Andersen, ved at være ”sjove at lege sammen med”. Forsyningen kan stille infrastruktur til rådighed, men den vil have data, viden og indflydelse på projekter til gengæld.

spildevand #4/22 21
Hvor
de 120
(medarbejderne arbejder på
10
7
215
6,9
- spildevand? 23.500 • Servicerer hvilke kommuner? Bornholms Regionskommune
22 spildevand #4/22

IWA: Vandverdenen besøger København

Fra 11.-15. september løb IWA-kongressen af stablen. Keynotes, talks, udstillinger, konkurrencer og fieldtrip til blandt andet klimatilpasnings- og kloakprojekter i København var på programmet, og 8000 deltagere fra 300 organisationer fra hele verden deltog.

Som klokken nærmerede sig 16 søndag den 11. september, begyndte grupper at stimle sammen udenfor Bella Centrets indgang. Indenfor var der travlt i regi streringsområdet, og under glastaget kunne et væld af sprog høres. En hel verden af vandfolk var efter et par års forsinkelse endelig samlet i København, og klokken 16 kunne IWAs Congress President Anders Bækgaard byde vel kommen.

I løbet af de næste timer fik blandt andre IWA Præsident Tom Mollen kopf, IWAs Executive Director Kala Vairavamoorthy, Teknik- og Miljø borgmester i Københavns Kommune Line Barfod samt Grundfos COO, Ulrik Gernow ordet. Sidstnævnte fortalte om et nyt initiativ, som Grundfos lancerer. For at skabe en platform for indflydel

se til de unge i branchen vil Grundfos frem til FNs Vandkonference i New York næste år støtte 12 unge vand- og spildevandsfolk. Støtten skal gå til at stable samarbejder og vidensdeling på benene imellem de 12 på tværs af køn, nationalitet og religion. De 12 skal rustes til at søge indflydelse, da det er dem, der i fremtiden skal arbejde med verdensmål nr. 6.

Kort efter offentliggørelsen af Grundfos’ initiativ samt en bevillingsfond, der skal støtte udviklingen af vandsektorens kommende ledere, blev det tid til at kåre vandbranchens ildsjæle. Tre kvinder løb med henholdsvis Young Leadership Award, Gender Diversity and Water Award samt Global Water Award. De tre var Dr. Celine Vaneeckhaute, Annabell Waititu og Nisha Mandani.

spildevand #4/22 23

Intensiv vidensdeling

Ugen igennem kunne deltagere dykke ned i seks temaer - hver med et utal af foredrag. Temaerne var delt op i 20 spor og flere af dem henvendte sig til spildevandsfolk. Foredragene var utroligt velbesøgte, og diskussionslysten var stor. I forlængelse af flere oplæg var der lagt op til workshops, og lydniveauet steg markant, når foredragsholderne stoppede deres fremlæg gelser. Muligheden for at fremlægge forskning foran fulde sale med deltagere fra hele verden, der var engagerede og vidende, var en ære og et stort ansvar, siger italienske Giulia Dottorini, der er postdoc. ved Aalborg Universitet. Det er utroligt vigtigt at udbrede viden om vores forsk ningsfelt - mikrobiel immigration på renseanlæg. Det var spændende at diskutere med andre, der arbejder med andre dele af spildevandsrensningen, men også høre andre oplæg, som for eksempel mikrobiel og kemisk risici i byplanlægning. Det giver mig mulighed for en bredere for ståelse af området at deltage i kongresser som IWA. Som regional repræsentant for Young Water Professionals var det også enormt spændende at møde andre YWPs fra andre dele af verden, at mærke den plads IWA giver os og få lov til at være med i planlægningen af Emerging Water Leaders Forum. Samarbejde på tværs af kulturer er det, der skal gøre vandsektoren i stand til at klare de mange udfor dringer, verden står overfor på området.

Interessen for tidens store udfordringer i spildevandssek

toren var da også til at tage og føle på. Foredragene, der omhandlede PFAS, mikroforureninger, kemiske fingeraftryk og bakterier trak fulde huse. Udenfor nogle af Bella Centrets mødelokaler stod folk i kø for at opsnappe bare lidt af, hvad der blev sagt. Med så mange ude i mødelokalerne var det mærkbart for udstillerne, når foredragene var i gang. I kaffe pauserne fyldtes Bella Centrets store udstillingsarealer dog hurtigt op igen.

Hele verden under ét tag

Bella Center blev i dagene fra 11. til 15. september fyldt på med 8000 deltagere fra 300 organisationer fra mere end 70 lande. Snakken gik under foredrag og talks på standene, og en verden af muligheder og udfordringer i vandbranchen blev vendt over møder, mad og mange tekniske løsninger.

Flere lande kommer med egne pavilloner, hvor virksomheder fra landet eller myndigheder fortæller om arbejdet på vandog spildevandsområdet. På udstillingsområdet kunne stande fra blandt andet Canada, Japan, Finland og Norge ses, mens andre områder trak deltagere til med ét bestemt emne. Et af de mere populære var et udstillingsområde for ressourcegen anvendelse, hvor et demonstrationsprojekt af det belgiske

24 spildevand #4/22

bryggeri De Wilde Brouwers var særligt velbesøgt. Sammen med bagere og vandteknologivirksomheden Detricon renser bryggeriet regn- eller procesvand igennem mikrofiltration, omvendt osmose, aktivt kul og et gen-mineraliseringstrin. Bjarne Simon Rasmussen, der er ingeniør ved Middelfart Kommune, var heldig at smage øllen.

Den smagte dejligt. Jeg er normalt ikke til stout og lunken øl, men den her havde en fin smag og farve. Det er en sjov tanke, at man kan genbruge regnvand, brødkrummer og surdejsbrød fra bageren til at lave god, mørk øl.

Operational challenge udfordrer

STF var af IWA inviteret med til at stå for en konkurrence i arbejdsmiljø, vedligehold og afløbssystem om onsdagen. Syv hold fra Canada, Finland, Tyskland og Danmark (fire hold, red.) skulle dyste, og allerede fra tirsdag formiddag gik for beredelserne i gang. I Operational Challenge (OP)-området sad tre repræsentanter fra Aarhus Vand (AAV) og ventede på deres træningstur. De tre deltagere var OP-veteranen Frank Blichfeldt Davidsen, der til daglig arbejder med afløbssyste mer, laborant Tine Worthmann Petersen, der var med første gang og laboratorieansvarlig Tomas Trabjerg Sejersen, der har været med en enkelt gang før.

Aarhus Vand har jo været med flere gange i forbindelse med WEFTEC i USA. Derovre har de professionelle teams

og flere divisioner af OP-hold. Hos de store amerikan ske renseanlæg har man medarbejdere ansat til kun at være med i OP. Vi har oplevet holdet fra Chicago, og det er imponerende at se dem i gang, lyder det fra Frank Blichfeldt Davidsen

For Tine Worthmann Petersen var det hele nyt. Ikke blot kon kurrencerne og IWA, men også mødet med kollegaen Frank Blichfeldt Davidsen.

Frank og jeg har aldrig mødt hinanden før, vi kom på hold sammen, og Tomas og Frank har aldrig tidligere arbejdet sammen om OP. Det er spændende at få indsigt i, hvad kol leger rundt om i koncernen laver og arbejde sammen på nye måder. Det er også dejligt at møde andre kolleger fra andre dele af verden og høre, hvordan de arbejder, siger hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt Aarhus Vand eller de andre dan ske hold har en chance for at vinde, griner Tomas Trabjerg Sejersen.

Jeg har lagt sædet ned i bilen, så der er plads til pokalen. Spøg til side, jeg tror ikke, vi har en chance. Tyskerne sen der deres ”landshold”, og canadierne skulle være i topform. Det bliver spændende at se i morgen, hvem der løber med sejren, siger han, mens han og kollegerne fra AAV hilser på det canadiske hold.

spildevand #4/22 25

Fra Danmark deltog desuden hold fra HOFOR, Kalundborg Forsyning og Novafos. HOFOR vandt onsdag eftermiddag for Team Spirit, mens det finske hold løb med den samlede sejr.

Det er første gang, at IWA afholder operational challenge. De mange tilskuere, der igennem dagen bakkede op om konkur rencerne tyder dog på, at der er en bred interesse for prakti kernes arbejde.

Næste IWA-kongres er i Toronto, Canada den 11.-15. august 2024.

Operational Challenge i USA

I USA kæmper ca. 45 hold i en 1., 2. og 3. division, for tæller Steve Harrison, der står for Operational Challenge (OP) for Water Environment Federation. 1. division består af de professionelle hold fra de store forsyninger. De arbejder for renseanlæg, men som professionelle OP’ere. Division 2 består af hold fra mindre forsyninger, der ikke kan afse ressourcer til at have professionelle hold. Division 3 består af nye hold fra hele landet. OP ses på hver WEFTEC-konference, men i de sidste år har konkur rencen spredt sig til andre dele af spildevandsverdenen. Steve Harris er således fløjet ind fra Colombia, hvor han har overværet en OP-konkurrence.

Om IWA

International Water Association (IWA) er et netværk og et internationalt globalt videncenter, der er åbent for alle, der arbejder med vandets kredsløb og enhver, der er engage ret i vandets fremtid. Netværket forbinder medarbejdere i vand- og spildevandsbranchen på tværs af landegrænse, så de kan finde løsninger på globale vandudfordringer som en del af en bredere bæredygtighedsdagsorden. IWA afholder kongres hvert andet år. Næste kongres er i Toronto, Canada den 11.-15. august 2024.

Kilde: IWA

"Det er første gang, at hele spildevandsverdenen er samlet i Danmark. Det er dejligt, at så mange fra hele verden har fundet vej til Køben havn, og så den danske spildevandsbranche får mulighed for at høre nyt fra verden, og forsyninger udefra kan høre om, hvordan vi renser spildevand her i landet. IWA er et godt steder for samtaler mellem fagfolk, men vi kunne godt ønske os flere tilbud til praktikerne," lyder det fra STFs formand, Jacob Andersen.

26 spildevand #4/22
Hvad fik STF ud af deltagelse på IWA? STFs stand var bemandet af sekretær Karin Refsgaard samt skif tende bestyrelsesmedlemmer. Her ses Ivan Vølund fra VandCenter Syd sammen med Søren Papendick Johansen, Alfa Laval.

BRUG ENERGIEN RIGTIGT PÅ DIT RENSEANLÆG

Med Enablo kan du styre dit anlæg langt mere energiomkostningseffektivt.

Enablo balancerer dine omkostninger til energiforbrug med dine performancekrav og afgifter i realtid, og forbedrer samlet set anlæggets driftsøkonomi.

Samtidig får du med Enablo adgang til et stærkt partnerskab med vores kompetente proces- og styringsspecialister, som sam men med dig sætter de vigtigste mål for dit anlæg, og løbende tilpasser dem til dine behov.

Nå dine energimål med Enablo

Læs mere her

spildevand #4/22 27

Power2X

Hvilken rolle spiller spildevand - i fremtidens energisystem?

En revolution! En gamechanger, et paradigmeskifte – kilderne til denne artikel er ikke i tvivl. Kommer Danmark for alvor i gang med at producere X af de enorme mængder sol og vindenergi, der er planer om, så bliver vi et pionerland på verdensplan. Med den grønne energi følger nemlig helt ny viden og teknologier, der skal være med til at revolutionere energisystemer og -net herhjemme og rundt om i verden. Spildevandsforsyninger kan spille en central rolle i udviklingen.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: KRÜGER, SIEMENS, RAMBØLL OG ANNA KLITGAARD

Nye planer for P2X-anlæg popper op over hele Danmark, og når de starter op, vil enorme mængder brint og ilt blive produceret. Brinten kan anvendes direkte som brændstof (X), eller kan bruges i produktionen af for eksempel ammoniak, metan eller metanol. Således er brint det energibærende medie i P2Xproduktionen, mens ilten er et bipro dukt, der ikke er energibærende. Om X’et står for det ene eller andet produkt, og om det fremstilles via et eller to trin, så kan renset spildevand få en helt cen tral rolle i fremtidens energisystem.

Under pres Politisk opmærksomhed på energi- og klimakrisen samt danske ambitioner for produktion af grøn energi skorter det ikke på. Geopolitisk har Ruslands invasion af Ukraine accelereret presset på bæredygtige, alternative energi kilder, så branchen, der arbejder med vedvarende energi og P2X, bakkes op fra alle sider. Den presses også fra alle sider, fordi ønsket om at grundlægge vindmølleparker til vands og på land samt opsætte solceller er stort, og det samme er interessen for at udnytte den

megen grønne energi med P2X-anlæg. I alt er der over 30 aktive projekter i hele landet, og det gør Danmark til absolut foregangsland på verdensplan, lyder det fra Tina Pauck Schou, der er Sales Director i Siemens A/S. Udfordringen lige nu er tid – tid til udvikling og modning af teknologier. Vi står i en helt enestående situati on, for lige nu er der virkelig vilje til forandring, men infrastrukturen er ikke på plads endnu. Det er en enorm satsning af vores samfund. Det er en af de største revolutioner indenfor

28 spildevand #4/22
Power-to-X (P2X) vil på dansk betyde 'strøm-til-noget’. Det beskriver, hvordan vedvarende energi kan omdannes til brint, så vi derved opnår mere klimavenlige brændstoffer. Her ses Tysklands største Power-to-X produktionsanlæg i Wunsiedel, som Siemens er i gang med at bygge.

Tina Pauck Schou er Sales Director i Siemens for Renewable Sales, som dækker produkter og applikationer til vindindustrien, solcelle parker, bølgeenergi og PtX-markedet. Hun er ansvarlig for Siemens arbejde med grøn energi og bæredygtighed for at fremme den grønne omstilling.

energitransmission, og vi har kun få år til at teste teknologierne og opska lere. Det sætter ingeniørerne og alle andre under pres, men heldigvis har vi en masse erfaring fra energisekto ren og er langt fremme med konkrete Power-to-X-projekter hos Siemens. Senest er vi gået i gang med at bygge Tysklands største Power-to-Xproduktionsanlæg i Wunsiedel.

Spildevand kan få en central rolle

En ting er at opsætte de tusindvis af vind møller til lands og vands samt solceller, men noget andet er at udnytte de mange gigawatt (GW) grøn energi, der produce res. I Danmark er regeringens mål ifølge Klima, Energi og Forsyningsministeriet 12,9 GW alene fra havvind i 2030, mens målet i Europa samme år er 60 GW 1

For at P2X-anlæg kan producere X, skal der bruges ekstremt meget strøm og ultrarent vand, forklarer Mikkel Algren Stokholm-Bjerregaard, der er Head of Innovation, Spildevand hos Krüger.

Regeringen har lavet en politisk aftale, der kræver i omegnen af 4 til 6 GW elektrolysekapacitet og 5 til 8 mio m3 vand om året. Til den efterfølgende køleproces forventer man, der skal bruges 30 mio m3 vand. Til elektrolysen skal vandet være ultrarent, men det behøver det ikke være til kølekapaci

Power2X

teten. Lige nu bruger vi i Danmark 400 mio m3 drikkevand om året, så det vand, vi skal bruge til at omsætte den grønne strøm til X, svarer altså næsten til 10% af vores nuværende indvinding –hvis der bruges grundvand. I langt de fleste tilfælde vil man dog undgå at anvende grundvand til køling, og i stedet bruge vand fra andre, mere bæredygtige kilder - alt efter elektrolyseanlæggets placering og omgivelser.

Elektrolyseprocessen kræver som sagt ultrarent vand. Selv grundvand kan ikke bruges direkte, så lige meget om elektro lyseanlægget bruger grundvand, drikke vand, regnvand, havvand eller renset spil devand, så skal vandet renses grundigt først. Der er selvfølgelig forskel på, hvor meget energi, rensningen af vand kræver. For eksempel har Rambøll beregnet, at rensningen af grundvand til elektrolyse vand vil kræve 0,004% af energiforbruget til produktionen af brint. Sammenlignet kræver rensningen af havvand 0,14% og renset spildevand 0,07%. Men når der nu kommer så meget grøn strøm, så er det ikke kun et spørgsmål om, hvilken ren seproces, der er mindst energikrævende, lyder det fra Sylvie Braekevelt, der står bag beregningerne og er senior konsulent hos Rambøll.

Vi skal se på, hvad der er mest bære dygtigt lokalt. Hvilken slags vand er tilgængelig? Kan man få tilladelse til at bruge det? Hvor mange ressourcer

Hvad er P2X?

Power-2-X (P2X) vil på dansk bety de 'strøm-til-noget’. Det beskriver, hvordan vedvarende energi kan omdannes til brint, så vi derved opnår klimarigtige brændstoffer. Via en elektrolyseproces bliver vand spaltet til brint og ilt ved brug af grøn strøm fra vedvarende kilder, som for eksem pel vindmøller eller solceller. Brinten kan direkte anvendes som brændstof i transportsektoren.

Kilde: Brintbranchen

Hvorfor er P2X interessant?

”P2X laver grøn strøm om til en anden type brændstof eller sagt på en anden måde - et andet ener gibæremedie. Dette kan for eksem pel være brint, men det kan også være metanol til flybrændstof eller ammoniak til skibe.”

Krügers Head of Innovation, Spildevand Mikkel Algren Stokholm-Bjerregaard

Kilde: Brintbranchen

Ultrarent vand

Der er forskellige krav til elektro lysevand, alt efter hvilken type elektrolyseteknologi, der bliver anvendt. En af de vigtigste para metre for elektrolysevand er, at der er krav om ekstrem lav lednings evne. Hvor dansk postevand må ligge mellem 300 og 2500 µS/cm kræver alkalisk elektrolyse en led ningsevne i vandet på 5 µS/cm, solid oxide (SOEC) kræver 1 µS/cm, og PEMEC-krav kan ligge så lavt som 0,2 µS/cm.

Kilde: Sylvie Braekevelt, senior konsulent for Rambøll Vand

Ren teknologi

Vil du vide mere om P2X og frem tidens grønne energisystem, så lær mere med DRs korte, men meget informative miniserie Ren teknologi. Du finder den her: www.dr.dk/drtv/ serie/ren-teknologi_324279.

spildevand #4/22 29
Sylvie Braekevelt er senior konsulent for Rambøll Vand. Hun arbejder med spilde vandsrensning og vandrensning og har tidli gere arbejdet hos en membranleverandør.
1) EU strategy on offshore renewable energy (COM(2020)741)

kræver det at få det transporteret til P2X? Er der kamp om vandet? Andre steder i verden kan det være, at hav vand er den eneste mulighed.

Kollegaen Eva Ravn Nielsen, Chefrådgiver for Power-to-X, bakker op. For har man P2X offshore eller i kystnære områder, hvor der er lav befolkningstæthed og der for ikke meget spildevand, så kan havvand være en god kilde. Alt slags vand kan stort set bruges. Det vigtigste er at finde lokale, bæredygtige løsninger til hvert enkelt P2Xanlæg, understreger hun.

Lige meget hvilken kilde til ultrarent vand et P2X-anlæg bruger, så produ cerer renseprocessen også spildevand, der skal renses, forklarer Mikkel Algren Stokholm-Bjerregaard. Så både som leverandør og aftager af spildevand samt eventuel aftager af ilt til beluft ning, bliver forsyningerne en vigtig brik i fremtidens grønne energiproduktion.

Hvad kræver P2X af spildevandsforsyningerne?

Grunden til, at vandet skal være ultra rent, er, at alle urenheder er med til at skade elektrolyseanlægget. De får det til at blive mindre og mindre effektivt over tid, forklarer Sylvie Braekevelt, for alt det vand, der indgår i elektrolyse processen, omdannes.

Til at producere ét kilo brint skal vi bruge ca. ni kilo vand. Vandet forsvinder helt – i stedet får vi brint og ilt ud af processen. Alt vandet omdannes, så enhver urenhed vil blive tilbage i anlægget og beskadi ge det. Ultrarent vand skal have en meget lav ledningsevne, derfor må alle salte fjernes.

Bruges renset spildevand, kan van det yderligere renses af forsyningen. Spildevandet skal forbehandles med forfiltrering til fjernelse af suspenderet stof. Herefter sendes vandet igen nem et membrananlæg for at fjerne blandt andet opløste organiske stoffer og kvælstof. Derpå fjerner omvendt osmose de opløste mineraler, hvilket reducerer ledningsevnen. Yderligere rensning eller ”deionisering” kan ske med elektrodeionisering (EDI), der min der om ionbytning. Med EDI fjerner man

Power2X

endnu flere mineraler og salte, forklarer Sylvie Braekevelt. Det kan også ske ved mere traditionel ionbytning. Derudover behandles vandet med aktivt kul. Det aktive kul fjerner de meget små organi ske forureninger, der stadig er tilbage i vandet. Ultrarent vand kommer i flere renhedsgrader – alt efter hvilken proces det skal bruges til (se boks side 29).

Behandlingen af spildevand kræver store investeringer for forsyningerne, og derfor kan det nogle steder betale sig at levere almindeligt renset spildevand til P2X-anlægget, så de selv kan rense det yderligere, mener Mikkel Algren Stokholm-Bjerregaard.

Som rådgiver er Krüger og Veolia en virksomhed, der indeholder speciali

ster inden for drikkevand, spildevand og afløb. Derfor er vi godt klædt på til at rådgive forsyningerne. Ude omkring skal de være opmærksomme på at forhandle lange driftskontrak ter, hvis de selv vil rense vandet, for der skal investeres i det her. Og det er lige meget hvilken vandkilde, der er tale om. I Kruger ser vi meget på bæredygtighedsaspektet, og der giver det god mening ikke at bruge dyrebart drikkevand.

Desuden, siger Mikkel Algren StokholmBjerregaard, kan brugen af renset spil devand til elektrolyse og køleprocesser betyde, at forsyningerne udleder min dre, hvilket vil mindske presset på reci pienter over hele landet. Det kan også betyde, at flere forsyninger begynder at rense for mikroforureninger, da de alligevel skal til at investere i nye rense teknologier.

Vi skal gøre det her til en win-win situation. Kommunerne skal på banen og sikre forsyningerne ved at lave lange kontrakter på renset vand. De er de rigtige til at skabe muligheder og synergier for spildevandsforsy ningerne, lyder det fra Mikkel Algren Stokholm-Bjerregaard.

Mikkel Algren Stokholm-Bjerregaard er inno vationschef for spildevand hos Krüger. Han er procesingeniør og Ph.D og har arbejdet med forskning og udvikling i mere end 10 år. Han er ansvarlig for Krügers innovations portefølje indenfor spildevand.

Ved at bruge renset spildevand til P2Xanlæggene, bliver spildevand i endnu højere grad en ressource. Og indtænker man sektorkobling tidligt i udviklin gen, så for eksempel restvarme fra produktionen i P2X-anlæg kan bruges til at rense vandet, så er der virkelig store muligheder for Danmark og for

30 spildevand #4/22
Firmapræsentation1 Ultra rent vand Demineralisering Omvendt osmose HavvandMekanisk rensningTermisk afsaltning HavvandForbehandlingOmvendt osmose Mekanisk rensning og fældning Regn og overfladevand Omvendt osmose Filtrering Grundvand Omvendt osmose Filtrering (& biologisk rensning) Spildevand
Figur fra Krüger, der viser de mulige rensetrin for forskellige typer af vand, hvis det skal bruges som ultrarent vand.

Power2X

eksporten af knowhow og løsninger til resten af verden, siger Mikkel Algren Stokholm-Bjerregaard.

2030 er lige om hjørnet

Danmark har lige under otte år til at udvikle og modne teknologier, så vi kan blive det pionerland på grøn strøm og P2X-området, som mange i branchen drømmer om. Alle ved, at vi har travlt, men kan vi nå det til 2030? Ja, lyder det fra Tina Schou Pauck. Det er en meget ambitiøs plan, rege ringen har fremlagt. Men hvis jeg skal se frem til 2030 eller 2035, så ser jeg en konkurrencedygtig brintindustri i Danmark. Jeg tror ikke, vi har fuldt udviklede og modnede teknologier på alle områder, men vi er kommet langt. Det kan være uforsvarligt at pres se tingene igennem for hurtigt, for løsningerne skal testes og afprøves ordentligt, og det tager tid. Samtidig er det nødvendigt at udbygge vores infrastruktur, hvis vi skal lykkedes med de ambitiøse mål.

Tina Schou Pauck har aldrig tidligere set så mange ressourcer blive sat ind på at skabe et systemskifte indenfor energi. Derfor mener hun også - alle udfor dringerne til trods - at det er muligt for Danmark at nå i mål med planen. Den grønne brint, det er en game changer for industrien. Det er så stort et paradigmeskifte… det er en revolution. Alle sætter alle sejl ind på, at det skal lykkes – politikerne, virksomhederne og forskerne. Se bare Mærsk. De går ud og siger, at de vil sejle på grøn brændstof om få år. Det er jo for vildt. Lige nu er attituden, at vi VIL finde løsninger, og det er det, jeg ser som revolutionen eller game changeren og grunden til, at det her nok skal lykkes.

Ifølge Eva Ravn-Nielsen har vi ikke råd til ikke at nå i mål. Vi SKAL væk fra fossil forsyning af varme og energi, og alternativet SKAL være bæredygtigt. Det er meget voldsom omstilling af vores samfund og energisystemet, og de kendte løsninger, som vi brugte i går, kan vi ikke bruge i fremtiden. Det bli ver dyrt, men vi er nødt til det. Der er

meget store omkostninger ved ikke at handle nu. Politikerne er heldigvis vågnet op i Danmark og EU, og i USA rører de på sig.

Eva Ravn Nielsen ser særligt produk tionskapaciteten som kritisk. Der er flaskehalse, som skal afhjælpes, for det

hjælper ikke, siger hun, at elektrolyse anlæggene er klar, hvis der ikke er grøn strøm til dem.

Andre udfordringer frem mod 2030 er at få styr på det store energitab, der sker i forbindelse med produktionen af grøn brint og andre X’er. Infrastrukturen til at transportere grøn strøm fra vind møller og solceller og helt ud til forbru gerne – om de er virksomheder eller private – skal også udbygges. Endelig, siger Tina Schou Pauck, er det vigtigt for virksomheder som Siemens at følge markedets efterspørgsel på produkter til det nye energisystem. Lige nu er kundernes ønsker temmelig udefine rede, fordi alt er så nyt, og det gør det vanskeligt for leverandørerne at forud sige behovet fremadrettet.

For forsyningerne er spørgsmålet, om de kan og vil være leverandører af ultrarent vand? Har de råd til at være med i den grønne energirevolution, eller råd til at lade være?

Fra O2 til O3 – er PX2 svaret?

X i P2X-anlæg står blandt andet for ilt eller O2 . Som flere forsyninger oplever behovet for at rense spildevandet for miljøfremmede stoffer, er det relevant at se på, om P2X kan give spildevandsbranchen adgang til billig ozon eller O3.

TEKST: ANNA KLITGAARD

Ozon bruges flere steder i Danmark og udlandet til at fjerne miljøfrem mede stoffer i spildevandet. Ozon er tre ilt-molekyler, og det kan relativt nemt produceres fra O2 – der består af to iltmolekyler, forklarer Thomas Bugge, der er salgschef hos SUEZ. Indtil videre er det ikke noget, der er afprøvet i storskala herhjem me. Men det er meget aktuelt og relativt billigt. Det kræver en ozongenerator, der er et elek trisk apparat, der laver ilt om til ozon. Selve omdannelsen fra O2 til O3 er ikke energitung, men det koster selvfølgelig lidt. Hvis EU som forventet indfører et krav om rensning for mikroforureninger,

så vil det være en investering, der kan betale sig. Jeg forventer også, at mange forsyninger vil tænke ozonbehandling ind på nye renseanlæg, der er koblet op på P2X-anlæg.

For at gøre produktionen attraktiv klimamæssigt er det vigtigt at produ cere ilten tæt på stedet, hvor det skal bruges. Lige nu ”koster” transporten af det i CO2-regnskabet, men kan man producere ilt lokalt fremover, så vinder miljøet både ved det ekstra rensede spildevand, renseanlæggene kan lede ud, og den mindre transport i forbindelse med leveringen af ozon, slutter Thomas Bugge.

spildevand #4/22 31
Eva Ravn Nielsen er P2X ekspert. Hun sidder i Rambølls energidivision og står for mange red flag-analyser.

Fra spildevandsslam til bæredygtig råolie

Forsyningsselskaber og virksomheder samarbejder i stigende grad om at udnytte ressourcer, der skaber energibesparelser og reducerer klimagasudledninger. I Fredericia, hvor forsyningen renser spildevand fra flere store industrivirksomheder, bliver spildevandsslam ved hjælp af HTL-teknologi snart omdannet til råolie i projektet Sludge2Fuel.

I Fredericia er et tværsektorielt samar bejde i gang mellem forsyningsselskabet Fredericia Spildevand & Energi, raffinaderiet Crossbridge Energy (tidligere Shells raffina deri), teknologivirksomheden Circlia Nordic, Aarhus Universitet og miljøvirksomheden Krüger. Målet er at lave biomassebaseret råolie ud af spildevandsslam fra rensean lægget ved hjælp af Circlia Nordics tekno logi. Råolien skal raffineres på Crossbridge Energy raffinaderiet, så det kan bruges som grønt brændstof til fly og skibe. Netop disse brancher tørster efter bæredygtige alter nativer, da batterier ikke synes at være en løsning.

Med vores teknologi kan vi producere en bioråolie, som raffinaderierne kan omdanne til for eksempel flybrændstof med samme egenskaber som det brændstof, flybran chen hidtil har brugt i deres fly. Så det bli ver meget nemt at skifte til vores bæredyg tige råolie, siger Ib Johannsen, der er CEO og grundlægger af Circlia Nordic.

Samtidig er løsningen interessant for leve randøren af slammet – forsyningsselska berne – for ved at omdanne slammet til grøn råolie, reducerer man renseanlæggets CO2-udledninger. Det hjælper samtidig også kommunerne, der ejer forsyningsselskaberne, til at få en grønnere profil, ligesom industrivirk somheder med meget spildevand får tilføjet en grøn løsning til deres brand, da deres spilde vand nu bliver del af den cirkulære økonomi.

Fra spildprodukt til energi Slam er et spildprodukt fra renseanlægget. I Danmark sender man fortsat slammet ud på landbrugsjorden mange steder, men Fredericia Spildevand & Energi vil gerne i stedet bruge det til grønt brændstof, som bidrager til at gøre renseanlægget klimaneu tralt. Samtidig sparer man penge, fordi man ikke længere skal betale transportfirmaer for at køre det ud og landmænd for at modtage slammet. Trækker man slammet ud og fjerner de miljøfremmede stoffer i det, undgår man,

at stofferne ryger med slammet ud på mar kerne, hvor man risikerer, at de forurener mil jøet. Forsyningsselskabet i Fredericia har alle rede et biogasanlæg tilknyttet renseanlæg get, hvor slam omdannes til biogas, der driver en gasmotor. Men efter biogasproduktionen er der stadig en stor mængde slam, der inde holder mikroplast og andre miljøfremmede stoffer, som ikke bør havne i miljøet.

Det er meget spændende, at det nu er muligt at lave højværdiprodukter ud af spildevandsslam, som også er en gevinst for både klima og miljø. Vi ser frem til at realisere det i fuldskala, så der kommer en showcase at vise frem. Der er mange ting at tage højde for i implementeringen af HTL-anlægget på renseanlægget. I projek tet har vi fokus på at vende alle sten, så vi kan sikre, at olieproduktionen og anlæg gets kerneopgave - at rense spildevandkan fungere parallelt, siger Aviaja Hansen, der er procesingeniør hos Krüger og med i samarbejdet.

Power2X 32 spildevand #4/22

Direkte vej mod cirkulært samfund Teknologien, der kan omdanne spild vandsslam til olie er udviklet på Aarhus Universitet, og videreudviklet af Circlia Nordic. Firmaet har udviklet et modulært containerbaseret anlæg, der kan omdanne affaldsbiomasse som for eksempel spilde vandsslam til råolie.

Vi laver standardiserede decentrale anlæg, der kan etableres der, hvor bio massen findes. Det vil sige, at man slipper for transporten. Spildevand indeholder rigtig meget vand, og der er ikke økonomi i at transportere det over store afstande.

Vi kan skalere op i forhold til de mæng der, der findes et konkret sted som for eksempel et spildevandsrenseanlæg. Udfordringen har været, at vi tager den våde biomasse og varmer den op til 350 grader under højt tryk i et HTL-anlæg (hydrothermal liquefaction), og det koster meget energi. Derfor har vi arbejdet på at gøre processen økonomisk rentabel ved at genvinde energien, forklarer Ib Johannsen.

Det er især ny teknologi omkring varmeveks ling og pumpning, der koster energi. Circlia Nordic har udviklet en ny varmevekslingstek nologi, der fungerer under ekstreme betingel ser, og som står for hovedparten af varme genvindingen. Herudover er pumpning og trykaflastning i processen en udfordring, men ved at koble trykaflaster og pumper sammen, reducerer man energiforbruget markant.

Samlet set betyder disse teknologier, at for hver kWh, der bruges til procesenergi, får man råolie ud svarende til 8 kWh. Det er meget høj effektivitet, som skyldes vores pumpe- og varmegenvindingstekno logi. Samtidig har vi standardiseret anlæg gene, så de er nemmere at producere, og de kan køre uden konstant opsyn, siger Ib Johannsen.

Det gør tilsammen, at der kan være en særdeles fornuftig økonomi i teknologien. Processen medfører et vist strømforbrug, men det bliver stadig grønnere i takt med, at der kommer mere grøn strøm i elnettet. Da vi har så meget tilgængelig overskuds biomasse i Danmark, der ikke bruges til noget, hvorfor så ikke bruge den som ener gy carrier. Det samme gælder globalt set, for der er biomasseaffald og spildevands slam nok til at dække verdens behov for brændstof til fly og skibstransport. Og det er den direkte måde at gå mod et cirkulært samfund på, siger Ib Johannsen.

Power2X

Han påpeger, at Danmark står stærkt på området med to forskergrupper på hen holdsvis. Aarhus og Aalborg universiteter, der er blandt de ledende i verden. Samtidig er Danmark også industrielt stærk på områ det i international målestok.

Vi har valgt at tilpasse teknologien til det faktum, at biomassekilder er spredt ud over landskabet, så vi laver mindre anlæg, der kan behandle slammet lokalt. Og hvis der er brug for større kapacitet, stiller vi blot flere anlæg op ved siden af hinanden. Vi er unikke ved at lave det i en mindre størrelse, for med nogle tekniske land vindinger kan vi presse anlægget ind i to shippingcontainere til en konkurrencedyg tig pris, siger Ib Johannsen.

Nyt for branchen

Spildevandsbranchen har etableret en lang række rådnetanke med henblik på at pro ducere biogas af slammet samtidig med, at man afvander og derved reducerer slam mængden. Flere forsyningsselskaber som Aarhus Vand og Billund BioRefinery har succes med at producere mere energi, end de bruger til spildevandsrensningen – det vil sige, de er blevet energineutrale eller energipositive. At der er økonomi i den løsning hænger dog også sammen med, at der gives tilskud til biogasproduktionen i Danmark.

Man skal huske på, at de fortsat sidder med en restmængde af slam, der kan være fyldt med mikroplast og andre miljøfremmede stoffer. Slammet sendes oftest ud på markerne, hvor det kan skabe uheldige miljøpåvirkninger og afgive klimagassen metan, mens det rådner. Vores beregninger viser, at det vil være en væsentlig bedre forretning for rense anlæggene, hvis de i stedet laver slammet om til råolie ved at sende det igennem et HTL-anlæg, siger Ib Johannsen.

I HTL-anlægget varmer man slammet op til 350 grader, hvor biomasse inklusiv mikrop last og andre miljøfremmede stoffer bliver til råolie. De faste stoffer separeres fra ved den høje temperatur, hvor det er nemmere at fil trere. Og i den fraktion vil indholdet af fosfor blive holdt tilbage, da den er uopløselig, og derfor kan sorteres fra. Den kan man bruge som gødning på marken eller sælge til en gødningsproducent.

HTL-teknologien gør det muligt at produ cere flydende brændstoffer til fly, lastbiler

og skibe ud fra spildevandsslam, mad affald og alle andre former for organisk materiale med enorme CO2-besparelser til følge. Så det er en win-win situation, hvor drømmen om recirkulering og nyttiggø relse af alle næringsstoffer fra spildevand og organisk affald bliver til virkelighed samtidig med, at den kraftigt reduce rer klimabelastningen ved flyrejser og anden energikrævende transport, siger Ib Johannsen.

Råolie kan indgå i Power2X

Dertil kan råolien faktisk indgå i Power2Xtankegangen, fordi den med grøn brint omdannes til bæredygtige brændstoffer.

Den råolie, som Circlia Nordic producerer, er sejt flydende, så den kan ikke bare hældes på en lastbil. Der er stadig en del ilt tilbage i råolien, og derfor er det en forudsætning, at olien skal tilsættes brint for at slippe af med ilten samt det svovl og kvælstof, der måtte være bragt med fra biomassen. Når det er gjort, får man et produkt, der er meget tæt på almindelig fossil råolie.

Det vil sige ved at bruge brint via elektro lyse fra grøn strøm, bliver vores bio-råolie både brugervenlig og endnu mere bære dygtig. Det skaber en naturlig forbindelse for Crossbridge raffinaderi mellem vores teknologi, spildevandsbranchen og fir maet Everfuels brintteknologi, siger Ib Johannsen.

Danskejede Everfuel har indgået aftale med Crossbridge Energy om at etablere et 300 MW elektrolyseanlæg, der skal levere grønt brændstof til transportsektoren. Det er Everfuels plan at installere et meget stort Power2X-anlæg på raffinaderigrunden i Fredericia. Crossbridge Energy bruger allerede i dag brint som en del af produk tionsprocessen og vil kunne aftage en stor del af produktionen af brint. Det vil i endnu højere grad være relevant for raffinering af bio-råolie.

Sludge2Fuel

Projektet Sludge2Fuel kører over tre år med start i september 2021. Det er støttet af EUDP med 20 mio. kr. og har et samlet budget på 38 mio. kr.

spildevand #4/22 33

Power2X

Stort Power2X-projekt under udvikling i Esbjerg

Power2X-projektet Høst i Esbjerg vil fremstille ammoniak som grønt brændstof til skibsfarten på basis af strøm fra Nordsøens havvindmøller. Lige nu arbejder ingeniørerne på at finde frem til, om spildevand eller teknisk vand skal levere de store vandmængder, der er brug for.

I projektet arbejder Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) sammen med DIN Forsyning i et partnerskab om at etablere det stort anlagte Power2X-projekt på havnen i Esbjerg. Teknologien til at producere ammoniak er kendt, så den største udfordring i Høst er, at Power2X kræver enorme mængder vand til elektrolyse-proces serne. Spørgsmålet er, hvor det skal komme fra, for målet for alle parter er, at vandforbruget belaster vandres sourcerne mindst muligt. I projektet, der har det officielle navn Høst PtX Esbjerg, forventer man at skulle bruge ca. 1,3 mio. m3 vand årligt til den plan lagte produktion af grøn ammoniak. Målet er at producere i omegnen af 600.000 tons grøn ammoniak årligt, som skal bruges som grønt brændstof til skibsfarten samt som råstof i gød ningsproduktion.

Vandet, der skal bruges, skal være ultrarent. Vi har valgt almindeligt drikkevand fra som kilde, fordi det er en begrænset ressource, som vi skal værne om. Vi har overvejet havvand, men afsaltning af havvand er en energikrævende og dyr pro ces, og derfor står valget nu mellem teknisk vand og spildevand fra DIN Forsyning, siger Marco Haubjerg, der er ingeniør på Høst-projektet.

Uanset hvilken type vand, der vælges, skal det renses først, fordi vandet blandt andet indeholder en række naturlige salte og mineraler. Der må ikke være noget som helst i ultrarent vand. Den umiddelbart mest oplagte løsning er, at DIN Forsyning leverer teknisk vand, som kan være grund

vand, der er uegnet til drikkevand. Men renset spildevand er ifølge Marco Haubjerg den mest attraktive løsning ud fra et miljøøkonomisk perspektiv og passer ind i en cirkulær økonomi. Lykkes vi med at anvende renset spildevand, vil det være et vig tigt bidrag til at gøre fremtidens Power2X-produktion bæredygtig. Og der er masser af det. Vi arbejder på at nå frem til den bedst mulige vandrensningsteknologi, som kan opnå den krævede ultrarene vand kvalitet. Det er afgørende, at den er helt på plads, før vi sætter produkti onen i gang i stor skala, siger Marco Haubjerg.

Et partnerskab

Udgangspunktet er, at Høst PtX Esbjerg vil fremstille ammoniak som grønt brændstof til skibsfarten baseret på strøm fra havvindmøller. Partnerskabet mellem Høst-projektet og DIN Forsyning ser så på, hvad man skal have løst sammen. Det er ikke et kunde-leverandør forhold. Ingeniører og specialister i de to selskaber arbej der sammen om at finde den bedste og mest bæredygtige måde at levere rent vand til produktionen på.

Vi arbejder på at finde den bed ste og mest bæredygtige måde at levere rent vand til produktionen på. Esbjerg og Varde kommuner er som myndigheder (og ejer af DIN Forsyning) også en slags partner. De gør alt for, at partnerskabet kan lade sig gøre, for det styrker udviklingen af byen i retning af at være det nye centrum for Power2X og anden pro duktion baseret på grøn teknologi i Danmark - med en klar international

profil, siger Claus Nielsen, der er forretningsudviklingschef hos DIN Forsyning.

Kendt teknologi

Efter selve elektrolyse-processen, hvor vand spaltes og bliver til brint, baserer man sig på en teknologi, der har været kendt i årtier. Det er den såkaldte syn teseproces, Haber-Bosch, hvor brint og nitrogen sendes ind i en reaktor. Her blandes de to, så der opstår en ammo niaksyntese. Det resulterer i dannelsen af ammoniak med et markant mindre klimaaftryk.

Der meldes om flere Power2X-aktører på vej til Esbjerg, så det er afgørende for kommune og forsyningsselskab at finde en holdbar løsning for vandforbruget, så man kan håndtere den vækst, der kommer. Høst PtX Esbjerg har udset sig Esbjerg, fordi man er tæt på strømmen fra vindmøllerne i Nordsøen og samtidig er infrastrukturen god med gode trans portmuligheder via havnen.

I tillæg til at bidrage til globale CO2-reduktioner i sektorer, der har vanskeligt ved at reducere deres udslip, ønsker vi også at bidrage til udviklingen i Esbjerg med lokale arbejdspladser og kommunale CO2 reduktioner. Her er tale om en ny måde at anvende procesteknologier på, ligesom vi også skaber unik viden om relaterede områder – eksempelvis udnyttelse af spildevand. Viden og erfaring, der ikke bare kan bruges her i området, kan potentielt også fremme bæredygtighed andre ste der i verden, siger David DupontMouritzen, der er projektdirektør for HØST PtX Esbjerg.

34 spildevand #4/22

Power2X

Sektorkobling

HØST PtX Esbjerg har et stort poten tiale for at dekarbonisere landbrug og skibsfart, og derfor har fem af Danmarks industrigiganter forpligtet sig til at aftage den grønne ammoniak fra anlægget. Det drejer sig om DLG, Danish Crown og Arla, som vil anven de ammoniakken i kunstgødning, samt

Brint til brintlastbiler

Også det schweiziske energiselskab H2 Energy Europe planlægger at investere i Esbjerg – det gælder et milliardbeløb til opførelsen af et stort PtX-anlæg, som efter planen skal stå klar i 2024. Anlægget skal omdanne grøn elektri citet til brint, som kan bruges direkte i lastbiler og anden tung landtransport.

DFDS og Maersk, som ser ammoniak som fremtidens brændsel til deres skibe. DIN Forsyning og Esbjerg Kommune er samarbejdspartnere for HØST PtX Esbjerg med henblik på at realisere sektorkoblingspotentialet og skabe fuld energiudnyttelse.

Copenhagen Infrastructure Partners

kalder sig for verdens største fondsfor valter på området for grønne infrastruk turprojekter indenfor energisektoren, og førende indenfor offshore vind. De fonde som CIP administrerer, fokuserer på investeringer i offshore- og onshore vind, solceller, biomasse, affaldsenergi, transmission, lagring og PtX.

H2 Energy Europe har i foråret 2022 indgået aftale med Plug Power Inc. om levering af 1 GW elektrolysator til en brintfabrik i Esbjerg. Elektrolysatoren gør det muligt at producere op til 100.000 ton grøn brint om året. Brinten skal anvendes i den nordeuropæiske energi- og transportsektor og kan dække

brændselsbehovet for ca. 15.000 tunge køretøjer hver dag. Elektrolyseanlægget har samme størrelse som anlægget i Høst PtX projektet, og derfor forven tes vandforbruget at blive omtrent det samme. Men foreløbig har H2 ikke meldt noget ud omkring størrelse og hvilken type vand, man vil benytte.

spildevand #4/22 35

Digitalt optimeret forfældning

36 spildevand #4/22
KEMIRA KEMCONNECT PT OPTIMERER DEN KEMISKE FORFÆLDNING. REDUCER ENERGIFORBRUGET OG OPTIMER BIOGASPRODUKTIONEN PÅ RENSEANLÆGGET. UDNYT RENSEANLÆGGET OG OPNÅ HØJESTE KAPACITET. WWW.KEMIRA.COM/PT

Power2X

I Odense vil man fange CO 2 i røggas

VandCenter Syd og den fynske ingeniørvirksomhed ESTECH tester i denne tid et pilotanlæg, der indfanger CO2 fra røggas og ved hjælp af elektrolyse udskiller CO2, brint og ilt. Anlægget kan drives udelukkende på elektrisk grøn energi og skaber overskudsvarme i processen. Teknologien er ved at blive videreudviklet med støtte fra EUDP, og den skal med tiden indfange flere hundrede kilo CO2 i timen fra røggas på VandCenter Syds Ejby Mølle renseanlæg.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ESTECH

Udviklingen indenfor lagring af CO2 kommer til at spille en rolle for ESTECH. For det er godt at kunne indfange klimagassen, men hvis der ikke er tilgængelige og billige lagringsmuligheder – for eksempel i undergrunden under Nordsøen – hvad skal forsyningerne så med det?

spildevand #4/22 37

En helt ny teknologi afprøves i denne tid i Odense. På Ejby Mølle renseanlæg er et pilotanlæg blevet testet, og inge niørvirksomheden ESTECH er i gang med at etablere et opskaleret demon strationsanlæg, der kan indfange flere hundrede kilo CO2 i timen. ESTECH har opfundet og udviklet teknologien og har nu – sammen med VandCenter Syd (VCS) - haft pilotanlægget i drift i halvandet år. Robusthed og driftssik kerhed er nemlig vigtige parametre for Project & Engineering Manager Jan Stougaard Jakobsen fra ESTECH, så anlægget testes grundigt igennem i rig tige industrielle situationer og ikke kun i laboratorier.

ESTECH har valgt ikke at bruge kemi kalier som amin til at indfange CO2. I stedet anvender de kalium-hydroxid i processen. Amin er nemlig kræftfrem kaldende, mens kalium-hydroxid er et lud-produkt, der anvendes i mange industrielle processer og er langt mindre sundhedsskadeligt. En anden væsentlig forskel på andre kendte teknologier til CO2-fangst er, at ESTECH går efter kun at bruge strøm fra bæredygtige energi kilder til alle processer. I mere traditionel CO2-fangst bruges meget termisk energi til den kontinuerlige køle-varme-proces, der henholdsvis får en væske til at slippe CO2’en og indfange den igen i ren form.

Power2X

Sådan er det ikke i ESTECHs teknologi - men hvordan fungerer pilotanlægget i Odense så?

Anlægget

ESTECHS anlæg skal indfange CO2 og producere brint, ilt, CO2 og på VCS’ anlæg varme. Til det skal det bruge en vis mængde strøm, der udelukkende skal komme fra bæredygtige energi kilder.

Anlægget kan deles op i to hoved bestanddele, forklarer Jan Stougaard Jakobsen. Dels en absorber, hvor røggas fra VCS’ biogasfyrede motorer ledes igennem, og hvor skrubbervæs ken sendes modstrøms igennem. Derved skabes der en god kontakt mellem røggas og skrubbervæske. Dette er en traditionel måde at rense røggasser på, men Jan Stougaard Jakobsen forklarer, at PureteQ har en unik type absorbersystem, hvor kon takten mellem røggas og væske kan optimeres. Det giver en mere effektiv røggasrensning.

strationsanlægget står færdigt efter sommeren næste år.

Den anden del af pilotanlægget består af to containere, som er koblet sammen med absorbersystemet. Den ene contai ner indeholder primært tanke, styrings systemer, pumper, ventiler og så videre, mens den anden container indeholder selve regenereringsprocessen, som er det unikke i ESTECHs proces.

Regenereringsprocessen er der, hvor vi udskiller den fangede CO2 igen på ren form og gendanner vores skrubbervæske, således at den kan sendes tilbage til absorberen og bruges igen til at fange mere CO2 . Det specielle ved ESTECHs proces er, at vi udnytter Power2X til at drive denne proces.

Dette gøres rent praktisk ved, at ESTECH anvender et elektrolyse-anlæg til proces sen, hvor selve anlægget producerer frisk skrubbervæske og brint i den ene del af anlægget (katodeprocessen, red.), mens ilt og CO2 produceres i den anden del af anlægget (anodeprocessen, red.).

Dette betyder i praksis, at vi kan fange CO2 fra en gas - i dette til fælde røggas på VCS, producere ren CO2 , ren brint og ren ilt samt gendanne vores skrubbervæske ved brug af elektrolyse. Det hele erThe coupling case at VandCenterSyd

ESTECH er en ingeniør-

en søstervirksomhed

Det er også i denne del af anlægget, at ESTECH indfanger CO2 ud fra røg gassen. Lige nu indfanges en mindre del, da anlægget er et pilotanlæg, men målet er, at der skal indfanges flere hundrede kilo CO2 i timen, når demon

samarbejde med PureteQ

38 spildevand #4/22
Biogas Sludge Digester Waste Water Aeration Enhanced Biomass Growth CH4 + CO2 Heat Power Biogas Generator Heat
og udviklingsvirksomhed, der udvikler bæredygtige miljøteknologier i
i PureteQ-gruppen.

udelukkende drevet af strøm, og der vil være overskudsvarme fra pro cessen, som vil kunne udnyttes til for eksempel fjernvarme. I ESTECHs tilfælde er X i Power2X således brint, ilt og CO2 , hvilket enten kan anvendes til nye produkter såsom methanol, flybrændstof eller lignen de, eller man kan anvende brinten direkte og vælge at lagre CO2 i undergrunden eller alternativt til fødevareproduktion som for eksem pel øget vækst i drivhuse eller øl og sodavandsproduktion, forklarer Jan Stougaard Jakobsen.

Potentialet

Pilotanlægget bliver stående i Odense indtil foråret 2023, hvorefter det afløses af et demonstrationsanlæg. ESTECH har finansieringen på plads og er langt i udviklingen af demonstrationsan lægget, lyder det fra Jan Stougaard Jakobsen. Han og virksomheden ser et enormt potentiale i teknologien, da anlægget kan kobles op på alle skor stene med en form for afbrænding. Han er heller ikke nervøs for, at de mange forskellige anlæg, der kommer ud på markedet lige nu, forringer ESTECHS muligheder.

Der er plads til både amin-baserede teknologier og vores løsning. Amin-

Power2X

løsninger passer måske bedst til de helt store forbrændingsanlæg med meget varme til rådighed, hvor vores passer bedre til mindre anlæg med op til 20 ton CO 2 /t, hvor der ikke er overskudsvarme til rådig hed.

Jan Stougaard Jakobsen er spændt på at se, hvad politikerne beslutter omkring beskatning af CO2-udledning. Det kan nemlig få stor indflydelse på businesscasen for for eksempel forsyninger, der ønsker at investere i ESTECHs anlæg.

Hvis man kan spare det i beskat ning, som det koster at fange CO2 , så bliver det pludselig en rigtig god forretning. Selvfølgelig koster det at drive anlægget, men det producerer produkter som brint og ilt, som har en værdi, og CO2 ’en kunne også i fremtiden få en værdi, specielt hvis den er biogen, da den derved kan være byggesten til nye grønne brændstoffer. Vores mål er at leve re en teknologi, der bruger mindre energi til fangst af CO2 end de nuværende teknologier. Teknologien skal udelukkende anvende grøn strøm, der lagres i form af brint og samtidig leverer byggesten til frem tidens grønne brændstoffer.

Kender du forskel på fossilt og biogent CO2?

Biologiske materialer (fx træ og organisk madaffald) indeholder CO2 optaget fra atmosfæren under vejs i materialernes livsforløb. Denne CO2 kaldes biogen i mod sætning til den fossile CO2, som udledes ved afbrænding af kul, olie, gas og andre fossile brændsler.

Kilde: dakofa.dk

spildevand #4/22 39
Pilotanlægget på VandCenter Syd blev opstillet for ca. halvandet år siden. I sommeren 2023 skal demonstrationsanlægget startes op, og teknologien demonstreres i opskaleret forhold. ESTECH forventer at kunne levere industrielle anlæg i 2024. ESTECH modtog for ca. to år siden tilskud igennem Innobooster til at udvikle pilotanlægget og fik i december 2021 tilskud fra EUDP til demonstrationsanlægget. Her ses Jan Stougaard Jakobsen ved anlægget.

Power2X

P2X på testøen Bornholm?

Tonstunge byggeklodser ligger på rad og række på havnen i Rønne. Store kra ner hæver dem op og sætter rørdelene ovenpå hinanden – alle står de i solen med en skinnende gul base. Rørene hentes så af store Jack-up rigge, der bringer dem ud på vandet. Hver Jackup kan fragte fire rør ad gangen – 15 til 45 km ud på havet. De skal stå på hver sin side af det rev, der engang for flere tusinde år siden gjorde det muligt at gå fra Bornholm til Rügen i Tyskland. Vindforholdene her er ideelle til at pro ducere de mange gigawatt strøm, som Bornholms energiø skal eksportere vide re til Tyskland og Skandinavien, og som skal bruges til øens – måske – kommen de P2X-anlæg. Hvad et sådant anlæg skal producere, er i øjeblikket fokus for en analyse foretaget af samarbejdspart nerne Bornholms Regionskommune,

Rønne Havn A/S og Bornholms Energi & Forsyning.

Rønne Havn vil gerne være et hub, hvor skibe i Østersøen kan tanke biobrænd stof. Kommunen tænker mest på at skabe arbejdspladser i forbindelse med etablering og brandingen af energiøen ud for Bornholm. Forsyningsselskabet vil meget gerne levere renset spildevand til et eventuelt P2X-anlæg og eventuelt modtage ilt til beluftning i renseanlæg og vandværker. Grundvand til drikkevand er allerede en truet ressource på øen, så det vil ikke række til store P2X-anlæg. Om det er renset spildevand, forurenet grundvand, regnvand eller havvand, der skal anvendes, vil tiden vise. Prisen er bare forskellig, og dyrest er havvand, der først skal afsaltes. Analysen skal se på alle ønsker og muligheder, alles interesser

skal tilgodeses, og formålet skal passe ind i testøens overordnede strategi.

Hos Bornholms Energi & Forsynings (BEOF) er det afdelingen for Strategi og Forretningsudvikling, der sidder med analysen. Man ser store perspektiver i, at Bornholm skal huse et P2X-anlæg, og at forsyningen kan levere renset spilde vand til den vandkrævende elektroly seproces. For det første vil det betyde, at mindre renset spildevand ender i Østersøen, hvis vandmiljø er udfordret af næringsstoffer. For det andet vil det være bæredygtigt at bruge renset spil devand fremfor værdifuldt grundvand, og endelig giver leverancerne af renset spildevand forsyningen mulighed for at investere i spændende membrantek nologi, for vandet til elektrolysen skal være ultrarent.

40 spildevand #4/22
Bornholms Regionskommune, Rønne Havn A/S og Bornholms Energi & Forsyning har søgt og fået midler til sammen at få lavet en analyse af muligheder og udfordringer ved anlæggelsen af et P2Xanlæg på øen. Arbejdet er kun lige gået i gang, men allerede presser mange spørgsmål sig på. TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Energiøen ud for Bornholm satser stort på grøn strøm fra havvindmøller. Her samles møller til et andet projekt på havnen i Rønne. Energiø Bornholm skal efter planen levere 3GW i 2030 og placeres fra 15 til 45 km ud for den bornholmske kyst.

Hvad er X?

Det skal også besluttes, hvad der skal produceres på det bornholmske P2Xanlæg. Eller sagt på en anden måde, hvad X i P2X skal stå for på Bornholm.

Af muligheder nævner Torben Jørgen sen produktion af grøn ammoniak, grøn brint, eller grøn metanol ved hjælp af CO2

Hydrogen eller brint er det nemmeste at producere igennem P2X, men det er stadig vand- og energikrævende. Til 1.000 tons hydrogen går ca. 15.000 m3 vand. Et andet slutprodukt kan være grøn metanol. Til det skal bruges bio gent CO2, hvilket der ikke findes meget af på Bornholm. En kilde kan være øens eneste biogasanlæg, der i dag aftager gylle fra mange af øens gårde samt noget slam fra industrien. Men skal P2X-anlægget producere CO2 og

Power2X

grøn metanol, så er det begrænset af CO2-mængderne fra biogasanlægget. En anden og måske lidt hypotetisk CO2 kilde kan komme fra procestankene på renseanlæg, hvor CO2-produktionen er proportional med mængden af COD der tilføres procestankene.

Hvor skal anlægget ligge?

Anlægget skal bruge store mængder vand, og derfor giver det mening at tænke adgangen til vandkilden ind. Er det renset spildevand, kunne det ligge forholdsvis tæt på et renseanlæg. Men adgang til billig energi er en afgørende forudsætning for produktion af P2X, og derfor skal både adgangen til vand og energi opvejes. Belastningen på det lokale miljø skal også indtænkes, og for at få et grundigt overblik bruger parterne bag analysen open-source modelleringsværktøjet, OptiPlant.

spildevand #4/22 41
Skal P2X være en del af fremtidens bæredygtige energisystem på Bornholm? Det er spørgsmålet, analysen forsøger at besvare. Svaret ligger efter planen klar i efteråret 2023.

Værktøjet er endnu ikke færdigud viklet, så det er også en del af afkla ringsfasen, at det udvikles til at kunne bruges af andre, der overvejer at implementere P2X-teknologier andre steder i verden.

Torben Jørgensen forventer, at analysen ligger klar i efteråret 2023. Herefter er Bornholm klar til at tage de næste skridt mod en mere grøn og bæredygtig fremtid.

Indtil da fortsættes arbejdet med at samle vindmøllernes kroppe på Rønne Havn. Kranerne svinger frem og tilbage med kropsdele til møllerne, bygger højt og sender de færdige rør afsted. Energiøen forventes at være klar til at levere op til 3 GW grøn strøm til Danmark og vores nabolande omkring år 2030.

Power2X

Hvad er en energiøer?

Med energiøer kan møllerne placeres længere væk fra kysten og fordele strømmen mellem flere lande mere effektivt. Øerne fungerer som knu depunkter – eller grønne kraftvær ker – der samler strøm fra omkring liggende havvindmølleparker og fordeler den til elnettet i Danmark og direkte til udlandet, så husstande og erhvervsliv får adgang til den grønne strøm. Dermed kan strøm fra et område med store vindressourcer lettere transporteres til områder, hvor der er det største behov, og så vinden bliver udnyttet bedst muligt ift. efterspørgslen på strøm.

Kilde: ens.dk

Bornholm Energi & Forsyning undersøger i øjeblikket, om det kan betale sig at bruge renset spildevand til elektrolyseprocessen, når eller hvis der bygges et P2X-anlæg på øen.

42 spildevand #4/22

Overpumpning og udlejning

med overvågning

Enkle eller komplekse pumpeopgaver

Vi er altid parate med pumpeudstyr og løsninger, når det gælder overpumpning

Mange års erfaring i branchen gør, at RH PUMPERs medarbejdere garanterer kompetent vejledning, når I vælger vores kvalitetsprodukter til jeres projekt eller opgave. Vi råder over alt materiel til at udføre alle former for overpumpning – og har altid fokus på driftssikkerhed, sikkerhed, økonomi og miljø.

os uanset opgavens type eller størrelse.

spildevand #4/22 43 HEAVY DUTY PUMPS RH PUMPER A/S Stenrøjlervej 1 | DK-4200 Slagelse RH PUMPER AB Box 100 | SE 311 21 Falkenberg Telefon: +45 5850 6065 | E-mail: info@rhpumper.com RHPUMPER.COM ISO 14001, ISO 45001 og Sellihca Qualified RH PUMPER ENGINEERING RH PUMPER ENGINEERING RH PUMPER ENGINEERING AUTORISERET IMPORTØR: GRINDEX | PIONEER | PX-FLOW | SAER | SPERONI | TOYO
Kontakt
SALG OG UDLEJNING AF PUMPER, AFSPÆRRINGSBALLONER, RØR, OVERVÅGNING OG TILBEHØR Scan og se os i arbejde • Afspærringsballoner • Kompressor • Slanger • Manometer • Overtryksventil Ring til os og lad os sætte din ballon
– også

Formålet med P2X er at kon vertere grøn strøm til energi. Ifølge professor Jeppe Lund Nielsen er det en relativ sim pel proces, men kan forskere bruge energien til at produ cere proteiner og mere værdi fulde produkter, så vil det være banebrydende.

Bakterier og biogasanlæg - fremtidens P2X i miniformat

Tre forskere på Aarhus og Aalborgs universiteter er gået sammen om at udnytte bakteriers evne til at absorbere energi og CO2 til at producere biobrændstof. Mulighederne har været kendt i årevis, men forskerne vil med støtte fra Novo Nordisk Fonden opskalere processen til storskala. Renseanlæg kan komme til at spille en central rolle i fremtiden.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: AALBORG UNIVERSITET

For at finde ud af, hvad projektet præcist går ud på, og hvordan det kan bruges i spildevandsbranchen, er Spildevand taget på besøg hos professor Jeppe Lund Nielsen, der holder til på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet (AAU).

Forklar kort om projektet?

Novo Nordisk Fonden vil gerne fremme tværfaglige forskningsprojekter. Derfor satte de elektrokemiker, pro fessor og sektionsleder Anders Bentien og procesinge niør Michael Vedel Wegener Kofoed – begge ansat ved Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet – sammen med Jeppe Lund Nielsen fra AAU. Sammen skal de undersøge, hvordan man øger omdannelsen af CO2 og brint til metan ved hjælp af mikroorganismer. Projektet hedder ReMeSh, og målet er at frembringe viden og udvikle en ny teknologi til en rentabel frem stilling af bæredygtigt brændstof og samtidigt afhjælpe CO2-problematikken i samfundet. Projektet forventes afsluttet med udgangen af 2023 og har modtaget fem mio. kroner i støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvilken relevans har det for danske renseanlæg? Forskerne arbejder endnu primært med bakterierne i biogasanlæg i forbindelse med kvægbrug. Nogenlunde samme bakterier finder man dog også i anaerobe tanke på renseanlæg, og derfor er forskningen inte ressant for forsyninger. Forventningen er nemlig, at bakterierne kan omdanne CO2 fra biogas til metan, som derved opgraderes og kan overføres til naturgas nettet. Udfordringen i dag er at skalere processen op,

men forskerne sætter deres lid til såkaldte quinoner. Quinoner produceres af eksempelvis planter – såsom rabarber (AQDS) – eller de fremstilles kunstigt. Tilføres quinoner, øges bakteriernes evne til at optage elektro ner i cellerne. Quinoner kan syntetiseres relativt billigt og tilsættes til bakteriesuspensioner.

Principielt speeder vi den måde, bakterier arbejder på, op. Vi vil gerne forøge processen til én million gange den normale proces. Lige nu bruger vi quinoneroprindeligt fra rabarber - til test. Udfordringen er, at quinon-stoffet er toksisk for nogle typer af mikroorga nismer, men stimulerer andre. Vi skal finde frem til de bedste quinon-stoffer og de rette doser for den meste effektive proces. Vi skal finde ud af, om quinon’en skal tilsættes kontinuerligt eller periodisk – og om vi kan skrue op eller ned for produktionen af energi efter behov? Lige nu kan vi bruge al den naturgas, vi kan producere, men hvad med i fremtiden? Der ville det være godt at kunne styre produktionen af energi, for klarer Jeppe Lund Nielsen.

Hvad er potentialet i forskningen?

Der tales i disse år meget om carbon capture eller kulstoflagring. Det er nødvendigt at tage CO2 fra omgivelserne og lagre den. Bakterierne evner at opta ge CO2, så kan forskerne få dem til at konvertere det til et stof, samfundet gerne vil have og tilstrækkeligt hurtigt, så har forskningen virkelig potentiale. Det er jo en form for P2X i miniformat. P2X handler om at konvertere grøn strøm til energi. Det er en relativ simpel proces, men kan vi konvertere strøm men til protein og andre, mere værdifulde produk ter, så begynder det virkeligt at blive interessant, forklarer Jeppe Lund Nielsen.

Hvor kan forskningen bruges?

Projektet ReMeSh er støttet af Novo Nordisk Fonden med fem mio. kroner. Det ser på, hvordan man kan bruge bakteriers evne til at absorbere energi og CO2 til at producere biobrændstof.

Det vil kunne bruges mange steder. På helt små anlæg, for det kræver ingen større installationer. Vi skal jo bare tilsætte et produkt – hvor meget regu lerer vi ud fra størrelsen på anlægget. Processen virker på både meget komplicerede systemer og på mindre gårdanlæg. Så det handler ”bare” om at transportere naturgassen ud til forbrugerne, slutter Jeppe Lund Nielsen.

44 spildevand #4/22
FORSKER I SPILDEVAND Biogas Biogas + Qinoner CO2 + CH4 CO2 + CH4 CO2 CH4e Elektrolyse Qinon (AQDS)

Valmet DS

Markedets mest stabile tørstofmåler

For montering direkte i afgangen fra dekanter, filter, skruepresse eller andet afvandingssystem.

Måleren trækker kontinuerligt en delstrøm af slamkagen gennem målekammeret og returnerer slammet til hovedstrømmen.

Måleren kan håndtere slamtørstof i området ca 15-30% i standardversion. Med skrue i SS kan måleren arbejde med tørstof op til 50%.

Valmet DS

Op til 25% lavere polymer forbrug

Lavere transportomkostninger af slam

Mere stabil dekanter-drift

Valmet TS

Tørstofmåler baseret på mikrobølgeteknologi

Måling af vandindhold eller tørstof, i organisk eller uorganisk materiale.

Valmet Total Tørstofmåler, Valmet TS, er en in-line måler, som bruges til måling af totaltørstof i en bred vifte af applikationer.

Måleren er baseret på mikrobølgeteknologi, en teknologi, som Valmet har stor viden om og mange års erfaring med.

Valmet TS

Kontinuerlige realtidsmålinger

Vedligeholdelsesfri

Kræver kun 1 punkts kalibrering

Betyder færre laboratoriemålinger

Lavere energiforbrug

Hurtig tilbagebetalingstid

Member of Summit Group

Stamholmen 147 DK-2650 Hvidovre Danmark

spildevand #4/22 45
www.liscotech.dk | sales@liscotech.dk | +45 39 90 39 05 |

Wow! Kender du den troværdige og nøjagtige ultralydsfamilie.

Du kan registrer alt af betydning med Siemens procesinstrumentering.

Ultralydfamilien har en lang og succesfuld historie, hvor produkterne har sikret troværdige og nøjagtige resultater, selv under de mere ekstreme forhold. Vi kan nævne: HydroRanger 200 i forbedret udgave, MultiRanger 200 med de mange features eller SITRANS LUT400, som er den mest præcise niveautransmitter i verden! Alle kan indstilles på få minutter. Uanset om kravet er tårnhøj nøjagtighed eller applikation i hårde miljøer, så kan siemens levere et ultralydsprodukt til din applikation.

Alle komponenter i familien kan på en enkel og nem måde integreres i et automatiseringssystem – på samme måde som den øvrige del af flow, tryk-, temperatur-, niveau-, vejning- og ventilstryring skomponenter fra Siemens procesinstrumentering.

Fordi vi tror på, at enhver succes starter med en troværdig og pålidelig måling.

46 spildevand #4/22 ULTRASONISK NIVEAUMÅLING
siemens.com/ultrasonic

ØL OG MAD GIVER BIOGAS OG BOBLER TIL SVANEKE BRYGHUS

- OG GØDNING OG VAND TIL MARKERNE OMKRING

Svaneke Bryghus, Bornholms Energi & Forsyning, Bornholms Affaldsbehandling (BOFA), en lokal landmand og spanske AITEX er gået sammen om at udnytte lokale rest- og affaldsprodukter til produktion af biogas og supergødning samt garantere vand til markvanding. Projektet hedder Symsites, og de bornholmske partnere er støttet med ca. 8,5 mio. kroner af Horizon Europe.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Svaneke Renseanlæg ligger gemt væk bag store træer. Det ligger i udkanten af den smukke gamle købstad og har en kapacitet på 4.500 PE. Lige ved siden af anlægget ligger Frennegården, der ejes af landmanden Finn Harrild. Han dyrker durum og andre specielle, ældre korntyper, og han har altid brug for gødning og vand til markerne. Lidt oppe ad bakken – også i udkanten af Svaneke – der ligger Svaneke Bryghus. Det producerer to mio. liter øl om året og er med sine 12 ansatte områdets største arbejdsgiver. Det har også

det mest udfordrende spildevand. Faktisk er det så belastet, at renseanlægget i Svaneke ikke kan håndtere det om som meren, når der også er stor belastning fra turister. Derfor står der store tanke på gårdspladsen foran bryggeriet. De inde holder spildevandet, som køres til Rønne små 30 km herfra. Men ikke meget længere!

Med projektet Symsites skal Svaneke Renseanlæg nemlig til at modtage al spildevandet fra bryggeriet plus 20 kg

spildevand #4/22 47
Selve bryggeriet ligger på en bakke bag byen, men midt i Svaneke by inviterer restauranten indenfor til let mad og masser af øl. Det har den gjort siden år 2000.

madaffald per dag fra Svaneke by, bryggeriet og eventuelt andre virksomheder i området. Spildevand og madaffald skal behandles i en anaerob membranreaktor (AnMBR), der skal opsættes i en container på renseanlægget.

AnMBR-anlægget skal rense en delmængde byspildevandet fra lokalområdet og reducere belastningen om sommeren. Svaneke er en af Bornholms største turistbyer, og derfor varierer spildevandets sammensætning og mængden en del hen over året. Anlægget designes af den spanske spilde vandsorganisation FASCA, og det skal være i drift i slutnin gen af 2023. Fremover skal det ud over at rense en del af spildevandet også fungere som et decentralt og skalerbart biogasanlæg, forklarer projektleder og biolog i afdelingen for Strategi og Forretningsudvikling, Torben Jørgensen. Tidligere har renseanlægget lidt under overbelastning - særligt i sommerperioden, hvor spildevandet er meget tykt på grund af mange turister. Om vinteren er der mere spildevand på grund af uvedkommende vand, men det er tyndere og lettere at håndtere på renseanlægget. Hidtil har vi ikke kunnet håndtere spildevandet fra bryggeriet tilfredsstillende på renseanlægget, men ved hjælp af mem branreaktoren vil vi blive klogere på, hvad denne teknologi kan bidrage med. Endvidere kan vi få energi ud af slammet,

der tilbageholdes af membranreaktoren, og udrådnes i bio gasreaktoren sammen med pulp fra organisk affald samt det koncentrerede spildevand fra bryggeriet.

Svaneke er én af fire europæiske Eco-sites i Symsitesprojektet, hvor den nye spildevandsteknologi bliver testet. Det fireårige, internationale projekt er 100% finansieret af EU's forskningsprogram Horizon EUROPE og har på Bornholm et samlet budget på ca. 8,5 millioner kroner. Svaneke blev valgt frem for Rønne, da området i Svaneke er fint afgrænset, og demonstrationsanlægget kan bidrage til at løse udfordringerne med spildevandsrensning i Svaneke.

Det handler om cirkulær økonomi

Symsites søger en bred symbiose mellem en række lokale aktører for at opnå klimaneutralitet. Projektet ønsker at skabe nye synergier mellem sektorer ved at integrere nye processer, igennem kobling af energi- og materialestrømme, infrastruktur og logistik. På et kort over Svaneke, som projektleder Torben Jørgensen viser frem, er de cirkulære strømme da også tydeli ge. For mens spildevand og organisk affald ledes fra bryggeriet og byen, så vil bryggeriet få biogas tilbage fra renseanlægget, og Frennegård - lige ved siden af renselægget - vil få renset spildevand til vanding om sommeren, samt gødning.

48 spildevand #4/22
Svaneke Renseanlæg er dimensioneret til en belastning på 4.500 PE. Anlægget kan blive overbelastet om sommeren, når der er mange turister og dermed meget organisk materiale i spildevandet. Procespildevandet fra Svaneke Bryghus er i sommeren 2022 forsøgsvis kørt til Rønne Renseanlæg 30 km mod vest. Dog skal en del af spildevandet fremover behandles lokalt til gavn for både bryggeriet og en lokal landmand. Det sker igennem projektet Symsites.

I forhold til forsyningens ønske om at være testø og at udvikle fremtidens spildevands- og energisystem, så passer dette pro jekt rigtigt godt til Svaneke og Bornholm. Der har været stor opbakning til at deltage, og det gør det muligt for os at afprø ve nye teknologier og opbygge erfaring med cirkulær økonomi i et meget lokalt perspektiv, lyder det fra Torben Jørgensen.

Plusser på klimakontoen

Med projektet forsøger Bornholms Energi & Forsyning også at leve op til regeringens og vandsektorens klimaplan, der har som mål, at vandsektoren skal være klima- og energineutral i 2030. Konkret kan forsyningen spare på transport af brygge riets spildevand i tankbil til Rønne, og på renseanlægget vil man fremover kunne producere biogas, som bryggeriet kan bruge som procesenergi til produktionen af øl.

Om Symsites

Symsites startede 1. juni i år, og projektets samlede bud get løber op i 91,5 mio. kroner. Bornholms Spildevand, datterselskab til Bornholms Energi & Forsyning er tildelt en EU-støtte på i alt ca. 5,3 mio. kr. Bornholms Affaldssortering får ca. 2,5 mio.kr. kroner i EU-støtte. Svaneke Bryghus og Frennegård får hver ca. 300.000 kroner i EU-støtte.

Anaerob MBR

En membranbioreaktor (MBR) er en nyere tilgang til at rense spildevand ved hjælp af membraner, der adskiller biomasse og vand. Det giver unikke muligheder for at anvende det organiske stof i spildevandet og få en sær deles effektiv rensning af spildevandet.

Membran-filtre, MBR, er en tynd hinde med ultrafine porer, som sikrer, at vandet, der trykkes gennem mem branen, er helt klart og partikelfrit. Selv bakterier som for eksempel E. Coli tilbageholdes.

AnMBR er en ny type vandbehandlingsteknologi, der kombinerer membranadskillelsesteknologi og anaerob biologisk behandlingsteknologi. Den egner sig særligt til industrielt spildevand fra fødevareindustrien.

Vi har længe haft et ønske om at trække energi ud af spilde vandsslammet. Endnu har det dog ikke kunnet lade sig gøre, fordi vores slammængder på øen er begrænsede. En rådnetank og et egentligt biogasanlæg er formentlig ikke rentabelt alene til spildevandsslam, og da det centrale bio gasanlæg ikke vil modtage spildevandsslam, anvendes slam met direkte på landbrugsjord. Med AnMBR-anlægget kan vi komme til at generere biogas, som bryggeriet også kan drage nytte af, siger Torben Jørgensen.

Fremtidens forsyning

I BEOF ser man frem til at komme rigtigt i gang med Symsites. I slutningen af september kommer repræsentanter fra den spanske tech-virksomhed på besøg for at fortælle mere om AnMBR-teknologien og se renseanlægget i Svaneke. Torben Jørgensen ser frem til at vise rundt og blive klogere på mulig hederne, for BEOF har store forventninger til projektet. Symsites er et rigtigt godt eksempel på, hvordan spildevand kan indgå lokalt i den cirkulære økonomi. Det, vi lærer igen nem dette projekt, kan vi bruge andre steder på øen og vise verden. Svaneke er en god case, og det her involverer lokal samfundet på en meget konstruktiv måde. Vi glæder os til at arbejde med partnerne og lære, som projektet skrider frem.

For nu er Svanekes travle turistsæson ved at runde af, så der er ledige borde på bryghusets restaurant midt i byen. I slutningen af næste år vil svanekeboer og besøgende kunne nyde det kølige økologiske øl med skummende bobler af genindvundet CO2 og med tilskud til processenergien fra lokalt produceret biogas. Det er noget, ølentusiasten Torben Jørgensen ser frem til.

spildevand #4/22 49
Endnu ved projektleder Torben Jørgensen ikke, hvor AnMBRanlægget skal stå på Svaneke Renseanlæg, men det kunne være her ved fordelingsbygværket eller den asfalterede plads foran renseanlægget. Bryghuset er områdets største arbejdsgiver med 12 medarbejdere. Det går op i økologi, og siden 2021 er al brygning og tapning certi ficeret CO2-neutralt.

Pumpestationen på Bådehavnsvej i Rønne pumper som

minimum 3.800 m3 i døgnet. Spildevandet kommer fra hele

Rønne og noget af oplandet. Hen over sommeren og i september oplevede Bornholm tørkelignende tilstande, og derfor var der meget lidt spildevand i systemet.

Tiden er moden til ACTION

Sammen med Danfoss og DTU vil Bornholm Spildevand demonstrere Danfoss’ nyudviklede frekvensomformere til store spildevandspumper. Med fleksibel styring kan forsyningen levere systemydelser til aflastning og balancering af blandt andet elnettet.

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Bornholms seks store og et meget lille renseanlæg samt 215 pumpestationer bruger relativt meget strøm. Syv stør re pumpestationer ligger i oplandet omkring Tejn (15.000 PE) og Rønne renseanlæg (70.000 PE). De indgår nu i et udviklingsprojekt - støttet af EUDP med ca. 20 mio. kroner. Formålet med ACTION-projektet er sammen med Danfoss og DTU at implementere og demonstrere højeffektive ActiveFrontEnd (AFE)-omformere på renseanlægget og pumpestationerne for at muliggøre fleksibel styring af spildevandspumper. Projektet skal demonstrere, hvordan de nye omformere kan forbedre strømkvaliteten ved for eksempel at fjerne støj og balancere faserne samt muliggø re indtjening fra systemydelser til elnettet.

Bornholm som testø

På Bornholm ved man præcis, hvor meget energi bornholmer ne bruger og hvornår. Ud over grønne energikilder som sol og vind kommer al energi nemlig igennem et søkabel fra Sverige. Som alle andre steder skal energi- og elnet-aktørerne sikre, at der altid er nok energi til alles behov, men også at spæn dingen og frekvensen i nettet opretholdes. Det kan kun lade sig gøre, hvis de hele tiden har styr på, hvor meget strøm der leveres, hvor meget grøn strøm der produceres, og hvor meget strøm der forbruges.

Da renseanlæg og pumpestationer er relativt store forbruge re af strøm, og øen er et lukket energisystem, er Bornholm det perfekte sted for Danfoss at afprøve sine nye frekvens omformere – AFE-omformere. Med ACTION-projektet kan forsyningen, DTU og Danfoss for eksempel teste, om det er muligt at udnytte pumpernes strømforbrug til at afbalancere elnettet, hvis der er udfald på produktionen af strøm.

50 spildevand #4/22

Vores driftsleder på Rønne Renseanlæg, Jonas H. KofoedAndersen, har beregnet hver pumpesumps minimums- og maksimumsniveauer. Det vil sige, at vandoverfladen i pumpesumpen ikke må komme under en vis grænse, for så suger pumpen luft ind. Omvendt må spildevandet heller ikke komme over en vis grænse, for så risikerer vi overløb. Imellem de to fixpunkter er der mulighed for at pumpe hur tigere eller langsommere, for eksempel man kan vente med at pumpe, til der er billig strøm, eller man kan pumpe mere, hvis der er overskud af el på nettet, og elpriserne er billige. Det er valg som disse, de nye drivere kan tage, forklarer projektleder Torben Jørgensen fra afdelingen for Strategi og Forretningsudvikling.

Fremtiden handler om fleksibelt elforbrug

I fremtiden bliver fleksibilitet på efterspørgselssiden normen. Med et fleksibelt elforbrug menes, at vi bruger strømmen, når den er der eller ikke bruger den, når den ikke er der. Det vil sige, at forbruget i højere grad tilpasser sig produktionen. For forsyningen er der gode muligheder for besparelser og endog indtjening ved at være fleksible.

Alle de forskellige apparater, produktionsenheder, og instal lationer i elnettet bidrager i højere elle mindre grad til støj på elnettet og medvirker til at forkorte levetiden af forskellige komponenter - for eksempel pumpekomponenter. Kan støjen reduceres, for eksempel ved at bruge AFE-omformere, øges levetiden.

Meget at vinde

Det kan komme til at betyde meget på øens 215 pumpesta tioner. Den første til at få implementeret en AFE-omformer er øens største, der ligger på Bådehavnsvej tæt på Rønnes havn og renseanlæg. Sommeren har været knastør på øen, og tørkeperioden har strakt sig helt til september. Derfor er volumen af spildevand under Spildevands besøg knap 4.000 m3 i døgnet. Men meget eller lidt vand, så skal det pumpes, og det kan lige så godt gøres, når strømmen er i overskud og derfor billigere, siger Torben Jørgensen.

Den nye AFE-omformer skal monteres på væggen ved siden af de andre frekvensomformere til november i år. De skal arbejde sammen, men den nye skal ind imellem også overstyre de eksisterende, fordi AFE’en med sin intelligens

spildevand #4/22 51
Bornholms Energi & Forsyning arbejder med vand, spildevand, el og varme. Projekter som ACTION passer derfor godt til forsyningen, da flere forsyningsgrene kan komme i spil. For Danfoss er Bornholm den perfekte testø, fordi forsyningen er åben for at teste ny teknologi i infrastrukturen.

skal kunne beslutte, hvornår det er bedst og/eller billigst at pumpe samt bidrage til at opretholde frekvensen i elnettet. Vi er meget spændte på at se resultatet. Det er interessant og givende for Bornholms Energi og Forsyning at være med i et udviklingsprojekt som dette.

Der er meget at vinde for alle ACTION-projektets partnere, for fremtidens elforbrug bliver nødt til at være fleksibelt, hvis samfundet for alvor skal overgå til grøn strøm. Under øens største pumpestation, tæt på Rønne havn, summer pumpen lige nu afsted for at holde niveauet i pumpesumpen. Men fra november bliver det anderledes. Hvor meget vil vise sig. ACTION-projektet løber indtil foråret 2024, hvorefter Bornholms Energi & Forsyning sammen med Danfoss og DTU evaluerer. I mellemtiden får forsyningen et indblik i fleksibelt elforbrug, får fornyet en del frekvensomformere og stabilise ret og reduceret støj på nettet.

Renseanlæg og pumpestationer på

Bornholm

Bornholm har syv renseanlæg og 215 pumpestationer.

De syv anlæg er:

Rønne 70.000 PE

Tejn: 15.000 PE

Nexø: 10.000 PE

Svaneke: 4.500 PE

Aakirkeby: 4.500 PE

Melsted: 1.500 PE

Vester Marie: ca. 200 PE

Pumpestationerne er en del af et ca. 800 km langt led ningsnet. Bornholms Energi og Forsyning servicerer alle 40.00 beboere på Bornholm.

AFE-omformeren skal opsættes ved siden af de eksisterende frekvensomformere på pumpestationen tæt på Rønne havn. Her viser projektleder Torben Jørgensen, hvor AFE’en bliver placeret.

52 spildevand #4/22

Kan solenergi drive renseanlæg og pumpestationer? Kan solenergi drive renseanlæg og pumpestationer?

Afdelingen for Strategi og Forretningsudvikling under Bornholms Energi & Forsyning er i øjeblikket ved at kort lægge alle matrikler, der tilhører forsyningen. Formålet er at se på, hvor mange solceller – samt eventuelt vindmøller og vandturbiner - der kan opsættes på matriklerne, hvad det koster, og om det kan betale sig i forhold til, hvad forsynin gen sparer i indkøbt strøm.

Forsyningen dækker allerede 10% af elforbruget på Rønne Renseanlæg med strøm fra opstillede solceller, mens hele 40% af elforbruget på det mindre renseanlæg i Tejn dækkes af energi fra egne solceller. Produktionen i Tejn er dog så stor – i alt 135.000 kWh/år - at ca. halvdelen sendes ud på nettet. De to renseanlæg er på henholdsvis 60-70.000 PE og 15.000 PE.

Herunder ses solcellerne på taget af renseanlægget i Rønne.

spildevand #4/22 53

Pålidelig drift med optimeret hydraulik for tilstopningsfri drift

Intelligent overvågning med Amacontrol

Fleksibilitet i installationsformer

Energibesparende motorer, som opfylder kravene til IE3

54 spildevand #4/22 DYKKET-/TØRTOPSTILLET SPILDEVANDSPUMPE TIL TRANSPORT AF SPILDEVAND Type F-max Type K-maxType E-max Type D Type S-max

PORTRÆT

”Der bor en mand i en pære”

Spildevandsteknisk Forening fylder 50 år. Hvad betyder længder? At det konstante går hånd i hånd med det udviklende? At det fornyende bliver omfavnet af det reaktionære? Jacob Andersen har været med i halvdelen af perioden; til næste år har han 25-års jubilæum og har desuden været formand i 15 år for Spildevandsteknisk Forening. Hans eksistens veksler mellem det bestandige og det nysgerrige.

spildevand #4/22 55
TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

”Porse er en af de ældste brugsplanter og brugen af den kan dateres tilbage til bron zealderen. Man fandt blandt andet porse i Egtvedpigens grav. Porse blev brugt i øllet, som krydderi og som et middel mod utøj. Porse er ikke altid en nem makker, den vil gerne havde rødderne i vand, men samtidig stå i fuldt sollys. Men hvis den får opfyldt sine behov, er den meget gavmild. Bladene er støvet grønne lidt som oliventræets, de er robuste og kan bruges forskelligt uden at miste aroma og lugt. Det er en fænomenal snapseurt, og det, som er mest fascinerende, er, at den kan høstes året rundt - bladene eller raklerne. Om foråret smager det på én måde, om efteråret en anden.”

Jacob Andersen har et indgående kendskab til porse, eller rettere til de planter, der er velegnet til snaps og gin. Og på vej ud ad døren bliver man fulgt på vej af gode tips og ideer til snapsebrygningen. Fortællingen om porse er også en fortælling om Jacob

Andersen, eller rettere en allegori. Gavmild, nyttig, effektiv, men med krav til særlige livs betingelser; kontakten til naturen er et must, og afstanden til sociale medier et krav.

Kærligheden til miljøet og naturen stam mer tilbage fra barndommens land, tæt ved en plantage i Vendsyssel. Hjemmet var et nedlagt landbrug med får, heste og duer, og Jacob Andersens færden i den omliggende natur har fulgt ham op igennem årene: Jeg er rundet af naturen og af den opfat telse, at den skal vi passe på. For at kunne trives er jeg nødt til at have luft, lys og stilhed omkring mig. I virkeligheden er jeg lidt af en enspænder, hvilket måske kan virke lidt mærkeligt, når man tænker på den funktion, jeg har i Spildevandsteknisk Forening.

I 2008 blev Jacob Andersen valgt som formand for Spildevandsteknisk Forening. Han sad i bestyrelsen i et år for at snuse til

arbejdet og udfordringerne, stillede op og blev valgt.

Da man begyndte at etablere rensningsan læg i Danmark, var det før kommunalrefor men i 1972. Det var det kommunale Park & Vej, der fik opgaven. I foreningen spøger vi med, at den vejmand, der var mest træls, blev pålagt opgaven at styre lortefabrikken ved gærdet. Det var Kedelige Knud, der fik den. Det er selvfølgelig ikke sandt, men der har nok alligevel været lidt om snakken. Dengang var der ikke noget knowhow eller forstand på driften af anlægget, og der var slet ikke noget forum for erfaringsudveksling.

Foreningen voksede egentlig ud af en kursus række på Teknologisk Institut i København og Aarhus, hvor nogen foreslog, at man oprette de et forum for erfaringsudveksling. Det skulle dog primært være for praktikerne, eller som Jacob Andersen beskriver det: For dem, der stod klokken sort om natten i regnvejr!

56 spildevand #4/22

Ifølge formanden er erfaringsudveksling stadig omdrejningspunktet for foreningen, for der kommer nye krav og nye metoder til at løse opgaver, men erfaringen i det nye kommer først senere, og derfor er det til sta dighed essentielt at kunne dele. Det er samtidig vigtigt, at den viden og erfaring ikke blive delt på direktionsgan gene, for så er der en tendens til, at den bliver udvandet og filtreret, inden den når de rette. Erfaring og viden skal deles af praktikere. Det har, det er, og det skal være foreningens virke. Foreningens for mål er, at du aldrig skal føle, at du står alene med noget.

I dag har opgaverne dog udviklet sig og er blevet mere komplicerede, derfor arbejder foreningen målrettet mod at etablere flere fagspecifikke netværk. De moderne tider banker på og appellerer til nytænkning, en af dem værende de sociale medier, men lige på det punkt kører formanden ikke længere

med. Han stod af på et stoppested et par årtier tidligere.

Brugen af sociale medier har INTET med mig at gøre. Jeg fatter det ikke, jeg kan godt se behovet og brugen af det som et værktøj, men jeg er nok den fodslæbende i den henseende.

Vi vender lige tilbage til porse og dens livs betingelser:

”Den vokser naturligt i moser og fugtige enge, og her har man samlet blade og rakler til eget forbrug. Men den slags områder bliver der jo færre og færre af, og det har måske også gjort, at porsen nu findes på de fleste planteskoler. Den er fin som bund dække, men skal placeres i surbundsbedet. Rødderne skal helst stå i fugtig jord hele tiden, og den bryder sig absolut ikke om at tørre ud. Resten af planten vil til gengæld gerne stå i fuld sol, og disse to krav gør det lidt vanskeligt at finde en ideel placering.

Hvis altså ikke du lige har et stykke eng i baghaven.”

”Gid jeg havde en gravko”

Jacob Andersens vej ind i spildevands branchen er, som han selv udtrykker det ”en krydsning af tilfældigheder”. Han er oprindeligt uddannet maskinmester fra Frederikshavn, selvom det egentlig var inte ressen for natur og miljø, der bankede på hoveddøren. Men valget faldt alligevel på maskinmesteruddannelse, fordi det var en passende kombination af praksis og teori. Havet trak og efter at have sejlet et par år, etablerede Jacob Andersen sig med konen. Hun kom ind på medicinstudiet i Aarhus, og han startede på en fabrik.

Jeg arbejdede på skiftehold og havde derfor en masse tid til overs. Min kone var travlt optaget af sit studie, og jeg fandt mig selv gående i ujævne cirkler og tænk te over, hvad jeg skulle finde på.

spildevand #4/22 57

Jacob Andersen valgte at læse biologi, men stoppede studierne, da det passede med, at konen skulle i turnus, og sammen valgte de at flytte til Nordjylland. Og der blev han. Til januar næste år er det 25 år siden, at han blev ansat som driftsleder på det kommunale renseanlæg i Hjørring.

Siden jeg startede, har der ikke været to ens dage. Det er ikke alt, der var været udviklende, men det har været bestandigt forandrende undervejs. Og det passer mig enormt godt, og det er det, jeg er fanget af. I min optik bliver det mere og mere tydeligt, at der ikke er nogen forskel på menneskers sundhed og på naturens sundhed. Og hvis vi ødelægger naturen, vil det i sidste ende ødelægge os.

Det er primært tankerne om folkesundheden, der har fastholdt Jacob Andersen så længe i branchen. Han mener ikke selv, at han er en dygtig tekniker, og de enkelte små detaljer plager ham ikke. Derimod er det de store sammenhænge, der for ham gør det hele interessant; det at kunne se en helhed, det at kunne påvirke en helhed.

”Åge Emanuel Ordklog blev vred og gal på sin ordbog”

”En anden plante, som er yderst velegnet til at lave snaps på, er slåen. Slåenbusken har stive tætsiddende grene med tynde kviste besat med lange torne. Slåen vokser som et enkeltstående individ i skovbryn og hegn.”

Når Jacob Andersen skal lade op og puste ud, sker det som regel i familiens sommer hus. Der er ro, natur og oplevelser, alene. Jeg vandrer ud i naturen med en kikkert om halsen for at se på fugle, det bruger jeg en del tid på. Men du kommer aldrig til at se mig glo på fugle i flok med andre ornitologer. Jeg er altid alene. I aftes gik jeg en tur hen over solnedgangstid og en god time derefter, og jeg fik et kick ud af at stå lænet op ad et egetræ og lytte til to ugler, der diskuterede, hvem der bestemte i skoven.

Jacob Andersens tre børn legede på et tids punkt med tanken om at melde farmand til DR’s program ”Alene i Vildmarken”, men som de efterfølgende konkluderede, ville det blive

en elendig udsendelse, da Jacob Andersen højst sandsynligt som det første ville slukke for kameraet og blot nyde stilheden. En ud af flere af Jacob Andersens aversioner er reali ty-tv, og han indrømmer blankt, at han i virke ligheden er et meget reaktionært menneske:

Jeg nægter at følge trends eller læse det populære. Eksempelvis har jeg aldrig læst en bog Jussi Adler Olsen, for når nogen udråber noget til at være fantastisk, så stejler jeg. I familien har vi et begreb, vi kalder ”Bilka-itis”. Det lider jeg af, hvis jeg bliver placeret midt i et storcenter i jule handlen. Eller hvis jeg fik valget mellem at blive inviteret gratis i Faarup Sommerland eller betale andre for at tage min plads, vil jeg hellere det sidste. Du får mig heller ikke ind som tilskuer til en håndboldkamp, hvor flokken skriger ensartet.

Jacob Andersen beskriver sig selv som sprog fascist, og han bliver voldsomt irriteret, hvis sproget er upræcist, men elsker til gengæld billedsprog.

Jeg tror ikke, at folk forventer, at en mand, der interesserer sig mere for pumper, end for mennesker, holder så meget af ord. Og digte.

Eller som Martin Strid, en forfatter som har været obligatorisk for Jacob Andersens børn at læse, skrev det i sin bog ”Min mormors gebis”:

”Der bor en mand i en pære Det er bedst at lade ham være Han lever af græs Han har brændt sin madras Mænd i pærer er tit lidt sære.

Der bor en mand i en nød Han er faktisk meget sød”

Mon ikke begge mænd er iboende i produk tionschefen fra Hjørring?

58 spildevand #4/22
spildevand #4/22 59 WATER TECHNOLOGIES Læs mere på www.kruger.dk/PtX Tlf: 3969 0222 Vores specialister leverer: • Vandbehandlingsteknologier til elektrolysen • Vandbehandlingsteknologier til spildevand og kølevand samt recirkuleringsløsning Men vi kan også bidrage med: • Afklaring af kombinationen af bæredygtige vandressourcer og input til myndighed • Sammensætningen af vandleverandører • Mapping af alle ressourcer og mulighed for genbrug • Overskuelig business case til drøftelse mellem kommune, forsyning og PtX-udvikler Grundelementet for Power-to-X er den robuste og driftsikre vandteknologi Foto: Terion-anlægget leverer ultrarent vand til PtX processen

PYROLYSE

PYROLYSEANLÆGGET I ODSHERRED GÅR FULDSKALA

Pyrolyseanlægget på Fårevejle Renseanlæg er startet op i fuldskala produktion.

Fra nu bliver 4000 tons våd slam årligt til 400 tons biochar, og forsyningen går fra at betale for at få slammet kørt på landbrugsjord til at kunne sælge biochar, carbon removal credits og overskudsvarme. På otte år forventes anlægget i Fårevejle at være tjent ind.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ODSHERRED FORSYNING

Fra en af væggene i den gamle slamlager hal på Fårevejle Renseanlæg råber store bogstaver, at det er slut med slam på mar ken – på både dansk og engelsk. Det lokale renseanlæg er blevet interessant for besø gende fra hele verden, og det bliver ikke mindre nu, da AquaGreens HECLA® Setores 1.000-anlæg for alvor skal i gang. Fra slut ningen af august skal det årligt damptørre og pyrolysere 4000 tons våd slam (22% TS) til gavn for borgernes sundhed, miljø og pengepunge.

Anlægget koster ca. 16 mio. kroner plus omkostninger til slammodtageanlæg og er indkøbt for at stoppe spredningen af spil devandsslam på landbrugsjorde. I slammet

findes nemlig rester af mikroplast, PAH’er, PFAS/PFOS-stoffer og andre miljøfremmede stoffer, som er sundhedsskadelige for men nesker og dyr. HECLA®-anlægget skal også gøre ambitionen om at levere fjernvarme til kommunens borgere realistisk, og i en tid med el- og gaspriser på himmelflugt, bliver det noget, der virkelig kan mærkes lokalt.

Sidste analyser på plads AquaGreen fik ideen til pyrolyseanlægget i 2014, men det tog to år, før udviklingsmidlerne var i hus og endnu fire år, før de første konkrete aftaler med VandCenter Syd og Odsherred Forsyning faldt på plads. Siden er anlægget testet i Odsherred, det er dimensioneret, så det nu kommer i den stør

relse, der står i Fårevejle og et 50% større. I juli blev det første damp- og pyrolysean læg af sin art så sat i fuldskala drift, og for Henning Schmidt-Petersen, der er CEO for AquaGreen, er det en milepæl.

Vi har lavet mindre justeringer hen over sommeren og har desuden ventet på den anden analyse af røggassen fra anlægget, før vi måtte starte det op i fuldskalapro duktion. Nu har Force Technologies været ude at måle på røggassen, før den forlader skorstenen. Vi har fået sikkerhed for, at den overholder alle emisionskrav, og vi har fået sikkerhed for, at PFAS ikke kan detekteres i biochar, scrubbervand eller kodensvand. Så vi er helt klar på at sætte flere anlæg op rundt om i verden.

60 spildevand #4/22
Pyrolyseanlægget i Fårevejle fik miljøgodkendelse i 2021. Tilbage i april blev den første af to røggasmålinger udført af Force Technologies, og i slutningen af juni blev den sidste prøve taget. I uge 27 blev anlægget sat i fuldskalaproduktion. HECLA ® Sectores 1.000-anlægget i Fårevejle vejer 30 tons og består af blandt andet en damptørrer, en brænder og en pyrolyseovn. Anlægget kan tage 4000 tons våd slam om året.

PYROLYSE

Lige nu venter AquaGreen og Odsherred Forsyning på, at anlægget kan køre ube mandet. Sikkerhedsstyrelsen har nemlig stil let krav om, at nogle af sikkerhedskompo nenterne i sikkerhedskredsløbet skal være godkendt efter SIL (Safety Integrity Level) niveau 3 standard. Da nogle af komponen terne pt ”kun” er SIL niveau 1 og 2, skal de udskiftes. Softwaren bliver efterfølgende opdateret, hvorefter anlægget må køre ube mandet og fuldautomatisk i døgndrift.

Tørring i egen damp

Anlægget i Fårevejle består blandt andet af ca. 30 tons rustfri stål. Henning SchmidtPetersen forklarer, som vi går rundt om de skinnende rør og tanke: Anlægget aftager 22% TS slam fra ti anlæg under Odsherred Forsyning. Det er i alt ca. 4000 tons våd slam om året. En del producerer renseanlægget her selv, resten køres hertil fra andre anlæg i con tainere. De placeres i den tidligere slam hal, og derfra ”fodres” det til damptørreren via et transportbånd.

Båndet leder det våde slam ind i et iltfrit anlæg. Første stop er tre store snegle med en diameter på ca. 900mm. De skubber slammet langsomt igennem damptørreren. Sneglene arbejder horisontalt og kører ind over hinan den, så de kan skære det indtørrede slam, der brænder fast på sneglene, fri. Turen igennem damptørreren tager godt to timer, og dam pen i anlægget er 200oC. Vandet til dampen stammer fra det våde slam selv, men jo lavere TS-indhold i slammet, jo mere energi skal anlægget have tilført for at holde damppro cessen i gang. Et TS-indhold på 25% er ideelt, men 22% som i Fårevejle er også fint, siger Henning Schmidt-Petersen. Den oversky dende damp fra tørringsprocessen ledes ud af anlægget, afkøles til 80oC varmt vand, og energien sendes via en varmeveksler ud på fjernvarmenettet.

Indtaget af slam til damptørringsanlægget er kontinuerlig og skal, efter anlægget tages i brug i uge 27, køre 24/7 365 dage om året. Den kontinuerlige tilførsel sikrer vand til produktionen af damp, så tørringsprocessen kan finde sted. Det sender tørstofindholdet i det tørrede slam op på 95%. Når det er kørt igennem tørringsanlægget, gribes det af en

tværgående snegl, som fører slammet videre over i pyrolyseanlægget. På dette tidspunkt i processen lugter slammet stadig, fordi gas serne fortsat er fanget i det. Det er altså kun vandet, der er taget ud af slammet indtil nu i processen. Man bemærker dog ikke lugten, da anlægget er fuldt integreret i et lukket kredsløb.

Biochar kan blive sort guld I pyrolyseanlægget sikrer en temperatur på 650°C, at slammet dekomponerer, så gas serne i slammet frigives. De ledes over i en ovn, der brænder gasserne af ved 900°C. Gasserne udgør op mod halvdelen af slam mets volumen, og i den varme luft i forbræn deren nedbrydes de til ikke-skadelige stoffer.

Det er varmen fra gasserne, der fødes over i pyrolyseanlægget. Her opholder slam met (minus gasser) sig i ca. 20 minutter. Pyrolyseanlægget er iltfrit, og det betyder, at slammet ikke brænder og bliver til aske, men omsættes til biochar. Biochar inde holder 30% kulstof og 6% fosfor. Kulstoffet er lagret i biocharen, hvilket sikrer, at Odsherred Forsyning kan tjene penge på at sælge 450 tons såkaldte carbon removal credits på de globale markeder om året. Disse kreditter opkøbes af virksomheder som Google og Microsoft for at kompensere for deres klimaaftryk, forklarer Henning Schmidt-Petersen.

Der er kun tre måder at lagre kulstof. Ved at rejse skove, ved at indsamle CO2 fra røggassen fra store forbrændingsanlæg og lagre det under havet i lommer, hvor vi tidligere har udvundet gas og olie samt ved at producere biochar. Man kan lave biochar fra mange forskellige råstoffer, og vi forventer, at mange industrier vil være interesserede i at købe det.

I Odsherred sælges biocharen til virksom heden Milford, der specialiserer sig i urban træbeplantning. De giver en gro-garanti, og planter træer i jord opblandet med biochar, fortæller Henning Schmidt-Petersen. Milford har lagt beslag på al biochar fra Odsherred Forsyning og vil også gerne opkøbe mere. AquaGreen og Henning Schmidt-Petersen forudser, at den største udfordring frem adrettet bliver at producere nok biochar til markedet.

Langsomt optageligt fosfor

Tidligere betalte forsyningen områdets landmænd for at sprede spildevandsslam på landbrugsjorde. Landmændene aftog det, fordi slammet indeholder fosfor, der er nødvendigt for at kunne dyrke planter. Der er også fosfor i biochar, men i forhold til fosforen i slammet, så tager det længere tid for fosforen i biochar at frigives, og derfor egner den sig bedst til plantager og skove, hvor træerne vokser langsomt, forklarer Henning Schmidt-Petersen.

Biochar duer ikke til for eksempel majs dyrkning, men har man brug for fosfor til en nåleskovsplantage, langsommere voksende afgrøder eller behov for at fylde ”fosforbanken” i jorden op, så er biochar det helt rigtige. Landmændene kan godt komme lidt i klemme, hvis mange forsy ninger vælger at satse på pyrolyse, for biochar har en værdi frem for slammet, som de får betaling for at aftage.

Henning Schmidt-Petersen forventer, at det bliver det væsentligt dyrere for forsyninger at komme af med slammet fra efteråret 2022, hvis der bliver pålagt CO2-afgifter på det. Det vil gøre det endnu mere fordelag tigt for spildevandsselskaber at investere i teknologier, der på den ene eller anden måde reducerer slammængden.

Henning Schmidt-Petersen forventer, at det bliver det væsentligt dyrere for forsyninger at komme af med slammet fra efteråret 2022, hvis der, som han forventer, bliver pålagt CO2-afgifter på det. Det vil gøre det endnu mere fordelagtigt for spildevandsselskaber at investere i teknologier, der på den ene eller anden måde reducerer slammængden.

Fjerner mange miljøfremmede stoffer Flere og flere forsyninger oplever også fund af PFAS/PFOS i deres spildevandsslam, og det gør det ekstra dyrt at komme af med. Slammet skal nemlig sendes til deponi, eller en metode skal findes for at fjerne stoffer ne. Odsherred Forsyning har nu Eurofins’ ord for, at der ikke findes PFAS/PFOS i hverken biochar, kondens- og scrubber vand fra anlægget. Alle kendte organiske miljøfarlige stoffer destrueres nemlig i pyro lyseprocessen, forklarer Henning SchmidtPetersen.

spildevand #4/22 61

PYROLYSE

PAH’er, mikroplast, hormoner, medicinre ster, pesticider – der er ikke spor af dem i de analyser, Eurofins har fået foretaget. Ved de temperaturer, som vi arbejder ved, fjernes tungmetallerne arsen, cadmium og kviksølv også. Metallerne sætter sig på partikler i røggassen. Derfor har vi sat en scrubber på skorstenen, inden røgen kommer ud. Så vasker vi partiklerne ud med vand, hvis det er nødvendigt. Efter følgende fanges partiklerne i et filter, og filteret sendes til deponi.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og endnu har ingen forskningsinstitutioner skre vet videnskabelige artikler, der dokumenterer Odsherred Forsynings analyser. Forsyningens tests, foretaget af analysevirksomhederne

Eurofins og Force Technologies viser dog, at det er muligt at fjerne selv de meget genstridi ge miljøfarlige stoffer. Slutproduktet er en ”ren” biochar, som tilmed kan up-cycles til aktiveret biochar og bruges til at rense renset spilde vand for PFAS/PFOS, medicinrester og andre uønskede stoffer. Desuden kan overskudsvar me nedkøles til 80°C og bruges til fjernvarme til gavn for områdets borgere. Dermed gavner den nylige investering i Fårevejle ikke kun områdets miljø, men også borgernes økonomi og sundhed.

Optimering inden ibrugtagning

Det er vigtigt, at forsyningerne får slam afvandingssystemerne til at køre opti malt, inden de tager et pyrolyseanlæg som det i Odsherred i brug. I Fårevejle fødes slam med 22% TS til anlægget, men jo højere % TS, jo mindre energi kræver det. Er andelen af vand i slammet høj, kan det ikke producere nok varme og damp til tørringen. Er der problemer med % TS i slammet i Fårevejle, kan et elektrisk varmelegeme tages i brug og hjælpe med processen. Anlægget drives af solceller, så den strøm, det bruger, er grøn. Som alternativ kan bruge lidt bio gas i brænderen.

62 spildevand #4/22
På billedet ses de to stiftere af AquaGreen, Claus Thulstrup (tv) og Henning Schmidt-Petersen (th) samt direktør i Odsherred Forsyning, Fanny Villadsen, foran DTP-anlægget i Fårevejle.

Unbeatable savings from wire to air

Den ægte innovation gør en stor forskel på din EL-regning. HST™ turbokompressorer fra Sulzer er designet til beluftning af spildevand. Turbokompressoren er optimeret til total effektivitet, hvilket giver dig mere luft per kilowatt time.

Omfattet af en fuldt luftkølet maskine er vores HST turbokompressorer væskefrie, hvilket betyder, at du ikke behøver, at bekymre dig om oliespild eller kontrol kølevæskeniveau. De magnetiske lejer overvåges digitalt og har ingen slitage – og så kan man kan starte og stoppe en HST så ofte der er behov. Den optimale lejetolerance opnås ved anvendelse af mikroprocessorer til styring af rotorens position, som i øvrigt er den eneste bevægelige del i HST turbokompressorer. Resultatet er stabil ydelse og støjsvag drift - med en effektivitet som ingen anden kompressor kan matche.

spildevand #4/22 63
For mere innovation i spildevandsrensning, besøg www.sulzer.com

Optimized Solutions

Reducer jeres energiforbrug, Energi optimering!

Det er én kendt sag, at beluftningen af de biologiske processer på et renseanlæg udgør halvdelen og nogle gange endnu mere af det samlede energiforbrug.

I de bundbeluftningsinstallationer, der findes på renseanlæggene i dag, reguleres luftmængderne med spade eller butterflyventiler. Fælles for disse ventiler er, at de har et ikke lineært åbningsareal, og derfor ikke er velegnede til regulering af luftflow, hvilket slet ikke harmonerer i et system med en trykfølsom blæserstation! At det så alligevel er lykkedes at anvende uegnede luftventiler, skyldes dygtige programmørers styringsmæssige ”workaround’s” med henblik på at forsinke blæserstationens reaktion på de skiftende sætpunkter for lufttilførslen. Væk er så også muligheden for at nå en optimal procesbeluftning!

Derfor er opfordringen, at fjerne flaskehalsen for optimal luftilførsel ved at udskifte spade og luftventilerne med IRIS luftventiler. IRIS luftventiler giver netop mulighed for en lineær regulering af en centreret arealåbning for en præcis ændring af lufttilførslen, hvorfor blæserstationen meget bedre kan tilpasse sig trykændringer i luftinstallationen også ved hurtigere reguleringer. IRIS ventilerne giver således ikke kun muligheden for at følge et beregnet procesmæssigt og energioptimeret sætpunkt for lufttilførslen uden forsinkelser, men vil også med det altid centrerede luftflow sikre et minimalt energitab i luftrørene. Schweiziske Eggers har i mange år produceret IRIS ventilen og har et utal af referencer på renseanlæg verden over.

64 spildevand #4/22 BioMizing ApS. Langelandsvej 12B, 5500 Middelfart Telefon +45 82820030 CVR: 42461725 WWW.BIOMIZING.DK
BioMizing har forhandlingen i Scandinavian af Irisventilen fra Schweiziske Egger Se mere på www.biomizing.dk

MABR FREMTIDENS LØSNING?

Der kan være langt mellem nyskabelserne, når snakken falder på rensning og især beluftning af spildevand. Derfor er der god grund til at læse med, når vi i denne artikel dykker ned i en teknologi, der spås til at være løsningen på mange af de udfordringer, som flere anlæg har dag. Både når det kommer til proces og kapacitet, men også hvad angår pladsmangel, når eksisterende anlæg skal udvides.

Hvad er MABR?

Membrane Aerated Biofilm Reactors (MABR) er en innovativ teknologi til aerob behandling af spildevand. MABR'er kræver et minimalt fodaftryk, har et markant lavere energiforbrug end andre beluftningstyper samt kan let bruges til proces intensivering på eksisterende aktiverede slamanlæg, hvilket udvider behandlingskapaciteten og samtidig reducerer kul stofaftrykket fra driften.

Teknologien kan installeres i to forskellige grundlæggende konfigurationer:

1. Integrated Fixed Film Activated Sludge (IFAS): moduler til integration med suspenderet biomasse (MLSS) i et aktive ret slamsystem

2. Pure-biofilm: moduler, der udelukkende opererer med fast filmbiomasse

Hvert MABR-modul indeholder membraner, der bærer en strøm af ilt ved lavt tryk, hvilket skaber optimale betingelser for mikrobiel vækst. En robust biofilm dannes hurtigt, og lav tryksiltet forbedrer mikroorganismernes effektivitet, hvilket giver en høj grad af næringsstoffjernelse.

Hvad er fordelene ved MABR-teknologi?

Operatører af spildevandsrensningsanlæg er under pres for at udvide kapaciteten til at klare befolkningstilvækst, økono misk vækst og samtidig reducere miljøpåvirkningen fra deres anlæg for at opfylde netto-nul-målene. Implementeringen

af MABR-teknologi kan understøtte begge disse mål uden behov for udvidelse af anlæggets fodaftryk eller afbrydelse af driften:

I retro-fit kan MABR-modulerne installeres i eksisterende beluftningsbassiner uden at kræve yderligere infrastruktur, hvilket tilbyder, hvad der effektivt er en 'drop-in' opgradering, der kan udvide behandlingskapaciteten og / eller erstatte ældre beluftningssystemer. Installationen kan afsluttes over et par dage uden behov for at dræne tanke eller sætte drif ten på pause.

MABR kræver betydeligt mindre energi end aktiveret slam eller Moving Bed Biofilm Reactor (MBBR)-systemer, der er afhængige af højtryksluftstrøm for at generere bobler. Erfaring fra installationer viser, at MABR kan opnå en 75% reduktion i energi sammenlignet med eksisterende tekno logier.

Ud over at reducere energiforbruget kan MABR'er reducere lattergasemissionerne betydeligt. Lattergas er et biprodukt af nitrifikationen af ammoniak. Gassen har et globalt opvarm ningspotentiale, der er ca. 300 gange større end kuldioxid og anses for at være det største ozonnedbrydende stof, der genereres af menneskeheden. Forskning har vist, at en MABR kan reducere lattergasemissionerne fra et aktiveret slamanlæg betragteligt. Dette er et resultat af samtidig nitrifikation og denitrifikation i MABR'ernes biofilm, hvor man undgår brug af bobler og flere bassiner.

spildevand #4/22 65

Desuden giver MABR-moduler mulighed for ensartet ydeevne året rundt. Det er i modsætning til konven tionelle anlæg med suspenderet biomasse, som ofte oplever nedsat kapacitet på grund af mikroorganis mernes langsomme metabolisme i kulde og tabet af nitrificerende bakterier på grund af øgede vand strømme forårsaget af regn eller sne. Alle nitrifice rende bakterier i biofilmen er fastgjort til membranen i MABR-kabinetterne, der beskytter dem fra elemen terne og forhindrer dem i at blive skyllet væk.

MABR-teknologien er endnu så ny, at der på verdens plan pt kun er to producenter. I Danmark har blandt andre KD Group i Vejle taget teknologien til sig som repræsentant for iriske Dupont OxyMem.

Udtalelser

VandCenter Syd, Danmark:

Vi lever i spændende tider for spildevandsrensning, og MABR har potentialet til virkelig at disrupte. Når teknologiske fremskridt gør os klogere og bringer os tættere på naturens måde at gøre tingene på, ved vi, at vi er på rette vej. Sammenlignet med traditionel spildevandsbehandling er MABR en smartere måde at give beluftning på og en smartere måde at udføre BNR på. Som ung professionel i vandsektoren er jeg opmærksom på de udfordringer, min generation vil stå over for, og jeg tror, at MABR kan spille en nøgle rolle i at hjælpe os med at overgå til fremtidens mere bæredygtige ressourcegenvindingsfaciliteter

(Nerea Uri Carreño, udviklingsingeniør, VandCenter Syd)

Severn Trent Water, Storbritannien:

MABR er en fantastisk enkel eftermontering, der giver os mulighed for at intensivere vores eksisterende behandlingsprocesser. Vi har haft modulerne inde i 12 måneder nu. Vi har driftet MABR-modulerne gennem hele året og gennem alle årstiderne, og vi oplevede, at det er meget robust. Vi fandt, at behandlingen er

pålidelig, og at den behandlede spidsbelastninger, der kom gennem systemet. Det har håndteret alle mulige opstrømsproblemer, og det, vi rådgiver resten af virk somheden nu, er, at dette er en fantastisk teknologi, til alle steder, hvor du har brug for at intensivere pro cessen i et eksisterende aktiveret slamanlæg (Richard Smith, Waste Water Architect, Severn Trent Water)

Acciona, Spanien: Acciona Agua er altid på udkig efter innovative tek nologier for at give vores kunder det bedste alterna tiv til deres driftsudfordringer. Efter to års drift har OxyMems praktiske drop-in MABR-teknologi gjort det muligt at øge anlæggets kapacitet med næsten fire gange, når det kommer til at håndtere spidsbe lastninger

(María M. Micó, forsker, Acciona)

Vesthimmerlands Forsyning:

Driftchef Jens Jørgen Ploumann forklarer, hvorfor Vesthimmerlands Forsyning deltager i et MUDP pro jekt omhandlende MABR.

”MABR har mange lovende fordele, som alle syntes at være nogle, vi gerne vil kunne høste frugten af i hele spildevand branchen. De er:

• MABR skulle være mindre energikrævende end traditionelle bundbeluftningsanlæg.

• MABR skulle være mere robuste overfor hæmning”

• MABR skulle være lattergasneutral.”

66 spildevand #4/22

UNG

SPILDEVAND

Mød Rosa Ferrigno

At der er kulturelle forskelle mellem arbejdspladserne i Italien og Danmark, det er en af de mange erfaringer, som italienske Rosa Ferrigno har med i bagagen. Hun arbejder i dag hos Novozymes som spildevandsingeniør.

Hvordan er du landet i branchen?

Da jeg læste til min master i Enviromental Engineering (Miljøteknologi) på DTU, blev jeg introduceret til spildevand. Jeg kom derefter med i et projekt, der omhandlede anaerob nedbrydning af organisk materiale. Da jeg skulle skrive mit afsluttende projekt, valgte jeg at skrive det i samarbejde med Vandcenter Syd i Odense på Ejby Mølle renseanlæg. Og det var nok i virkeligheden der, at min fascination for spildevand udviklede sig. Da jeg fik muligheden for at arbejde som spildevandsin geniør hos Novozymes i Kalundborg, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle takke ja.

Hvad består dit arbejde i?

Som spildevandsingeniør er jeg ansvarlig for den daglige styring af den aktive slamproces, bundfældningstankene samt flydetankene. Sammen med mine kollegaer i Miljøteknik sørger jeg for, at vi overholder vores grænseværdier for udledningen. Jeg arbejder desuden med at opti mere processerne gennem overvågning af vores energiforbrug, vores kemiske forbrug og hvor effektivt, vi fjerner næringsstofferne. Endelig er jeg sammen med teknikerne ansvarlig for oplæringen af procesope ratørerne.

Beskriv en typisk hverdag?

Jeg starter altid dagen med en kaffe, og derefter mødes jeg med grup pen af procesingeniører og teknikere. Jeg elsker dette tidspunkt på dagen, for der kigger vi tilbage på vores præstationer dagen i forvejen, og det er samtidig et oplagt tidspunkt at dele input og indblik med hele holdet. Derefter afholder vi et større møde, hvor vi aftaler dagens målsætning, hvad der skal prioriteres, og hvilke handlinger der er vig tige for dagen. Det er et ret kompliceret spildevandsanlæg, og alt er forbundet, så samarbejdet er essentielt for, at alt virker.

Hvad tænker du om din egen fremtid inden for branchen?

Jeg er virkelig stolt over at arbejde på et af Nordeuropas største industrispildevandsanlæg, og jeg er virkelig glad for den betydning, mit arbejde har. Mit håb er at kunne lære mere og udvikle mig som spildevandsingeniør hos Novozymes. Der er så mange ting, jeg gerne vil lære, og jeg håber også, jeg bliver klogere, når det gælder de mere tekniske aspekter. Jeg ser frem til være med til at optimere og udvikle mere i fremtiden og forhåbentlig inddrage akademisk research. Men vigtigst af alt er der så mange spændende og udfordrende problem stillinger, der dagligt motiverer mig.

Hvad gør dit arbejde spændende?

Hver dag bringer en ny og spændende udfordring, og det gør dagen sjov og inspirerende. Og det er ret imponerende at arbejde med så store mængder spildevand og alligevel vide, at vi har styr på det.

Forskellen mellem Italien og Danmark?

Jeg synes, at arbejdsmiljøet i Danmark er fantastisk, fordi man kan henvende sig til alle på alle niveauer i organisationen, høj som lav. Og selv om rollerne er klare, er der stadig en stor vidensdeling mellem mennesker, og alle holdninger er valide. En dag blev jeg spurgt direkte af vicedirektøren for European Medicines Agency (EMA) om, hvordan det var at være hos Novozymez, det var aldrig sket i Italien. Noget, der virkelig forvirrede mig i starten, var mødetiderne, man forventer virke lig at folk kommer til tiden. Det er måske nok lidt mere løst i Italien.

BLÅ BOG: ROSA FERRIGNO

Fritid: Jeg er meget social og elsker at tilbringe tid med mine ven ner. Vi spiser og hygger sammen. Jeg elsker at klatre i bjerge, så det er lidt af en udfordring i Danmark, men heldigvis er der gode indendørs faciliteter til at klatre. Og så elsker jeg en god film. Fremtidsdrømme: I fremtiden kunne jeg godt tænke mig at blive selvstændig, men jeg har også en stor trang til at få indflydelse på spildevandsbranchen gennem min erfaring og viden, som jeg nu henter fra branchen.

68 spildevand #4/22
I

EFFEKTIVITET.

LAVT

Priserne på elektricitet er historisk høje, så det er om muligt endnu vigtigere nu en før at satse på løsninger til jeres spildevandsudforinger der er yderst energieffektive.

Her er et lille udpluk:

Adaptable N Pumper: Spildevands pumper der med sit ”hopp ende hjul” konstant søger for spildevandet kommer igennem, med lavest mulige strømforbrug

Concertor: Sæt pumpen og den kører bare. Den mest effektive måde at spare både energi og mandetimer

Strømdannere: Med Markedes bedste virkningsgrader og mindre vedligehold

Turboblæsere: Markedets eneste turboblæser der går helt ned til 7,5KW

spildevand #4/22 69
T: +45 43 20 09 00 spwdk@xylem.com www.xylem.dk
HØJ
STRØMFORBRUG.
E:

NETVÆRKSDAGE

Hyggelig hæmningsdag i værkstedet

Den 21. september mødtes 40 deltagere i Hæmningsnetværket til en erfa-dag hos Arla i Nørre Vium. Stemningen var god, og der var mange fine indlæg, spørgsmål og diskussioner.

rÅdnetanken mødtes på Vejle Renseanlæg

Den 22. september var det rÅdnetankens tur til at afholde erfa-dag. 34 var samlet i Vejle for at blive klogere på metangas.

Industrigruppen besøgte RGS Nordic i Stigsnæs

26 deltagere fra Industrigruppen under STF besøgte den 28. september RGS Nordic i Stigsnæs på Sjælland. Dagen startede med en rundvisning af renseanlægget for indu strispildevand, og derefter fulgte oplæg om mikroforureninger.

Planlægningsmøde i Slamflokken

Den 21. september mødtes repræsentanter fra Kolding, Vejle og Billund forsyninger i Kolding for at starte planlægningen af næste Slamflokkens Døgn. Sæt kryds i kalenderen den 24.-25. maj i Vejle.

70 spildevand #4/22

Spildevandstræf var stor succes

Den 8. september var der Spildevandstræf på Frejlev og Marielyst renseanlæg under Guldborgsund Forsyning. 110 deltagere og udstillere var med til at gøre dagen til en succes.

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: HEIDI TOFTE HEMMINGSEN

Storstrøms Spildevandsforening afholdt den 8. september deres Spildevandstræf for Vordingborg, Faxe, Guldborgsund, NK og Lolland forsyninger. I alt 110 udstillere og deltagere var med på dagen, der star tede med rundvisning på Frejlev og Marielyst renseanlæg.

På grund af corona var det efterhånden nogle år siden, at medlem merne af Storstrøms Spildevandsforening sidst havde mødtes, og det kunne mærkes, lyder det fra formand Heidi Tofte Hemmingsen.

I år kunne jeg mærke, at det var længe siden, vi sidst havde været samlet. Der var nærmest en euforisk stemning. Jeg elsker, når man kan mærke, at folk hygger sig, har det godt og er med - ikke fordi de skal, men fordi de har lyst.

Ud over 16 udstillere, der alle har en relation til et af de to rense anlæg samt medlemmer fra den lokale spildevandsforening, var repræsentanter fra Spildevandsforening Øst også med. Flere virk somheder har givet udtryk for, at de gerne vil med næste år, men Heidi Tofte Hemmingsen ser netop størrelsen på arrangementet som et plus.

Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger fra deltagere og udstil lere. Nogen udstillere har allerede meldt sig til næste års udstilling, mens andre firmaer har ringet og spurgt, hvorfor de ikke var invi teret. Men vi har ikke et ønske om, at det skal gøres større. Vi har nået et max. antal udstillere, for det skal være hyggeligt og intimt, så der er tid til at få en god snak.

Driftens Dag højner faglighed og kvalitet

spildevand #4/22 71
Onsdag
den 14. september var 120 driftsmedarbejdere samlet på centralrenseanlægget i Horsens ved Samn Forsyning for at udveksle erfaringer, få nye faglige input og inspirere hinanden. Driftens dag bliver holdt på skift af Billund Vand, BlueKolding,
Haderslev, Hedensted, Horsens, Middelfart, Fredericia og
Vejle. Det var tiende gang, Driftens Dag blev afholdt, og der var deltagerrekord til årets
arrangement. Formanden regner med, at næste års Spildevandstræf finder sted 7. september på Hunseby Renseanlæg i Nakskov.

Pumper til enhver opgave

DanPumps komplette sortiment af kraftige og solide pumper er den effektive løsning, som passer til alle pumpeopgaver - også de krævende opgaver ved rensningsanlæg og spildevandsforsyninger.

leverer pumper

hele verden.

Egypten er der installeret adskillige DanPumps

den nye by Al-Alamein

pumper og flere er på vej.

72 spildevand #4/22
SonFlow A/S | Nordager 25 | 6000 Kolding | Danmark | Tlf. 86 57 13 44 | info@sonflow.dk | www.sonflow.dk Højdriftssikkerhed Laveserviceomkostninger Langlevetid DanPumps
til
I
i
spildevands
Læs mere på: www.sonflow.dk

Modernisering af pumpestationer sikrer brotrafik

Storebæltsforbindelsen løber fra Korsør hen over Sprogø og slutter ved Nyborg. Langs med broen løber banen. Her er opstillet 10 pumpestationer til at afvande banelegemerne, tunneler og andre spildevandsinstallationer. De hjælper med til, at trafikken altid afvikles problemfrit over broen. Hen over det sidste år er de moderniseret og ensrettet.

TEKST: TINE UNDÉN, MJK / FOTO: NICKLAS LIND-PEDERSEN, MJK Hos Sund og Bælt ønsker man at modernisere og ensrette pumpe stationer samt SRO-overvågning på Storebælt, Øresund og Femern Bælt. I september 2021 blev MJK Automation, Bravida og Siemens kontaktet med henblik på et samarbejde omkring dette projekt.

Siden starten af 00’erne har Sund og Bælts pumpestationer sik ret banelegemet. Efter to årtier er det derfor ved at være tid til en modernisering af pumpestationerne. Levetid, support og dokumen tation var vigtige faktorer, da man skulle vælge nye styringer, og her havde man god erfaring fra samarbejdet med MJK og Siemens.

For at sikre lang levetid fremadrettet blev teknikskabe og eltavler ligeledes udskiftet. Man valgte MJK’s pumpestyring i kombination med Siemens PLC-kommunikation for at sikre let integration i Sund og Bælts eksisterende overvågningssystem. Alle pumpestationer blev efterset og gennemgået, så man fik ensrettet installationerne. Alt montage af udstyr i stationerne blev udført af Bravida - i tæt samarbejde med MJK’s teknikere.

A/S Storebælt opnår mange forbedringer med den nye og langt mere avancerede styring. De mange ekstra signaler giver mulighed for en detaljeret overvågning og bedre alarmdifferentiering. SCADAsystemet fra Siemens giver en overskuelig brugerflade, og alt dette sikrer en bedre ”oppe-tid” samt færre vagtudkald.

Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med MJK, Siemens og Bravida om udskiftning af styringer til ni pumpestationer. MJK stod for at levere og programmere de nye styringer, samt projektering af selve udskiftningen. Det var en forholdsvis kompleks opgave, som krævede en del koordinering med de øvrige entreprenører og den har de løst meget professionelt, udtaler Rene Bøge Jensen, Asset Operations Manager A/S Storebælt

A/S Storebælt har ved projektet fået forbedret IT-sikkerhed, doku mentation og CE-mærkning, nye eltavler og styringer, ensretning af brugerflader og udstyr samt større driftssikkerhed.

Projektet forløb efter tidsplanen med et godt samarbejde parterne imellem på trods af diverse udfordringer med corona. Forløbet vare de fra september 2021 til september 2022.

spildevand #4/22 73
Komplet færdigmonteret ny pumpestation med flowmåling ved Nyborg Station. Sidste hånd på justering og udskiftning af styretavle og skab ved Korsør station. Indkøring af nymonteret pumpestation med flot udsigt til Sprogø’s fyrtårn.

Poliovirus fundet i spildevandsprøver i London og New York

Selv om Polio har været udryddet i Europa i snart 20 år, så har myndighederne i London siden februar fundet

mere end 100 tilfælde af polio-virus i spildevand. Senest er polio-virus også dukket op i spildevandet i New York.

Alarmen lød første gang i juni efter en række tests på Beckton Sewage Works, som betjener det nordlige og østlige London. Det britiske sundhedsagentur UK Health Security Agency (UKHSA) fortæller, at virusset højst sandsynligt er kommet til Londons kloa ker gennem en person, som er blevet vaccine ret mod sygdommen i et oversøisk land. Sundhedsagenturet siger, at genetisk ana

lyse af prøverne tyder på, at spredningen af virussen "er nået længere ud end et tæt netværk af få individer".

Derfor iværksætter man nu en større immuni seringskampagne hos op imod en million børn.

Virus også fundet i New York Polio-virus dukkede i september også op i New Yorks spildevand. Millionbyen har der

for erklæret nødsituation i fire distrikter og bedt alle indbyggere ned til to måneder om at lade sig vaccinere eller få en booster.

Erklæringen af nødsituation er gældende frem til 9. oktober, og delstatens sundheds myndigheder har et mål om, at 90 procent af delstatens indbyggere skal vaccineres.

Aarhus Vand indgår internationalt partnerskab om reducering af 1 mio. ton CO2 om året

Aarhus Vand har netop indgået et partnerskab med vandselskaberne Melbourne Water fra Australien og Severn Trent fra Storbritannien, der skal accelerere udviklingen af fremtidens bæredygtige spildevandshåndtering. Målet er samlet set at reducere udledningen af CO2 med 1 mio. ton om året.

Aarhus Vand, Melbourne Water og Severn Trent vil i et nyetableret partnerskab sam arbejde om at udvikle teknologier, der kan gøre spildevandshåndteringen grønnere, og som reducerer den samlede CO2-belastning af spildevandshåndtering, så den bliver

energineutral senest i 2030. Derudover vil partnerne dele deres viden og etablere nye, internationale standarder for måling og rap portering for udledning af CO2

Hver for sig er de tre vandselskaber allerede ledende inden for bæredygtighed vandhånd

tering, og ambitionen er nu at være med til at lede den grønne transformation af den globale vandsektor. I part-nerskabet har de forpligtet sig til at arbejde sammen om at reducere CO2-udledningen med en million ton om året.

74 spildevand #4/22
KORT NYT

DANSK SAMARBEJDE SIKRER STOR INNOVATIONSPRIS UNDER IWA WORLD WATER CONGRESS & EXHIBITION I KØBENHAVN

TEKST OG FOTO: HERNING VAND & APX10

Herning Vand og den danske softwarevirk somhed APX10 vandt i går sølv i innovationskategorien ved IWA World Water Congress & Exhibition, som for første gang afholdes i København. Begge modtager dermed en stor international innovationspris for udviklingen af softwaren ”data|APX®”, der kan kickstarte digitaliseringen hos vand- og spildevands forsyninger verden over. Samarbejdet med Herning Vand og andre danske forsyninger har medvirket til, at APX10 i dag er markeds ledende i Danmark inden for beslutningsstøt

tesoftware til ledningsfornyelse hos vand- og spildevandsforsyning, og software-as-a-ser vice løsningen data|APX® er nu på vej ind på flere internationale markeder.

Partnerskab har været nøglen til succes Et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem på den ene side APX10 og på den anden side dygtige fagpersoner hos Herning Vand har ført frem til et stærkt it-værktøj, som styrker muligheden for bedre indsigt og datadrevne beslutninger. En effekt som på én og samme

tid styrker forsyningssikkerheden og redu cerer ressourceforbruget til gavn og glæde både miljømæssigt og økonomisk.

Med en global ambition om at støtte vand forsyninger i at høste værdi fra eksisterende data - og i sidste ende optimere forsy ningsbudgetter og miljø - blev softwarepro duktet data|APX® udtænkt i foråret 2017. Produktlancering af data|APX®-løsningen skete i foråret 2018, med Herning Vand som en vigtig bidragyder og referenceprojekt.

spildevand #4/22 75
Den 13. udgave af programmet Project Innovation Awards (PIA) omfatter seks kategorier med tre
76 spildevand #4/22 Head Office: Aquagain Folding Smed A/S · Vælding Bjergvej 4 · DK-6650 Brørup www.aquagain.dk SALG +45 7538 1330 / SERVICE +45 2323 3368 BÆREDYGTIG NY GENERATION JETFLEX® SSD PLADEBELUFTER Udskift blot membranen i stedet for hele diffuseren. ✔ Hurtig og omkostningseffektiv udskiftning ✔ Høj ilteffektivitet ✔ 25% reduktion af CO2-aftryk Se vores mange løsninger på landia.dk  Omrørere  Pumper  Beluftere  Landia GasMix CHOPPER PUMPS & MIXER SOLUTIONS ENERGIOPTIMEREDE LØSNINGER TIL WASTE-TO-ENERGY Mød os påSTFs Døgnkursus Ring til Andreas på 9339 0410 Uanset spildevandsprocessen så sikrer vi den OPTIMALE DRIFT

Ny Area Sales Manager hos ALFA LAVAL

Søren Johansen er ansat som Area Sales Manager hos Alfa Laval A/S. Han kommer fra en stilling som Salgsingeniør hos Hach Danmark. Hos Alfa Laval har Søren Johan sen ansvaret for salg af dekantere og trom leafvandere til slamafvanding, samt MBR membrananlæg til danske kommunale og industrielle renseanlæg. Søren Johansen arbejder ud fra Alfa Lavals kontor i Kolding og kan træffes på telefon 60564686 eller e-mail soren.johansen@alfalaval.com.

Så er der nyt i den tekniske afdeling hos GasDetect

Vi har brug for ekstra hænder og er der for glade for at byde velkommen til Kent Thomsen. Han er ansat som service- og projektingeniør.

Kent Thomsen er fra Daugård og er uddan net automatikmekaniker krydret med en overbygning som elektronikteknikker. Han har arbejdet mange år som projektleder og tekniker for Schur Technology.

Yderligere har han senest været ansat som specialist hos Fertin Pharma i deres produk tionstekniske afdeling. Kent Thomsen kan fanges på 4242 5037 og kmt@gasdetect.dk

Henriette Rohde Andersen er tiltrådt som Order Handler hos GasDetect / Aquasense

Vi er glade for, at Henriette Rohde Ander sen blev en del af teamet i juni. Hun har allerede sat sine klare positive spor i vores workflow! Henriette Rohde Andersen kommer med en uddannelse som logistik økonom og har efterfølgende siddet som Supply and Transport Planner.

Det kan være Henriette Rohde Andersen, som sender ordrebekræftelser ud. Ellers er det hende, som tager kontakt, hvis der skul le være forsinkelser fra vores leverandør, som har indflydelse på jeres ordre.

Henriette Rohde Andersen kan fanges på 4242 2068 og orders@aquasense.dk

WASYS har fået el-autorisation

Den 1. juli i år var det en stor glæde for os i WASYS at byde Philip Olsen velkommen om bord i firmaet. Philip Olsen er uddan net el-installatør – og har løst opgaver for WASYS siden 2015. Han kommer både til at udføre serviceopgaver og samtidig have ansvar for opretholdelse af el-autorisation hos WASYS A/S.

CWTnordic ansætter ny salgsdirektør

Henrik L. Egestad startede 1. august som ny salgsdirektør hos CWTnordic. Han skal udvikle nye markeder for CWT’s effektive løsninger, herunder GEM flotationssyste met og Swingmill for afvanding.

Henrik L. Egestad kommer med 30 års international erfaring indenfor projektud vikling af tekniske løsninger til blandt andet spildevand, drikkevand, fjernvarme og infrastruktur. Han brænder for smarte tek nologi-løsninger og miljø. Det har han vist de sidste fire år som programdirektør for et stort erhvervsprojekt, hvor han i samarbej de med Aalborg Universitet har udviklet og implementeret smarte teknologiløsninger.

Henrik L. Egestad kan kontaktes på 3080 6911 eller mail hle@cwt-nordic.dk.

Aquagain A/S ansætter Keld Jacobsen som salgsingeniør

Keld Jacobsen startede som salgsingeniør hos Aquagain A/S primo september. Vi er meget glade for, at han har valgt at bruge sin brede viden og store erfaring hos os. Keld Jacobsen bliver en del af vores salgs team, hvor han bliver en stærk sparrings partner og rådgiver for kolleger og rådgiver. Keld Jacobsen har dybdegående erfaring fra både offshore- og spildevandsbranchen og har både uddannelser inden for meta lindustrien, projekt- og personaleledelse, virksomhedsorganisation, kommunikation, teknisk vedligehold og driftsteknologi.

Ny stilling til Martin Noes hos Aquagain

Nyeste skud på stammen på Aquagains projektlederkontor er en gammel kending; Martin Noes skifter fra en stilling som produktionsteknolog i Aquagains tekniske afdeling til en ny stilling som projektleder.

Martin Noes har en del års erfaring fra branchen, da han har været ansat som både smed, overmontør og siden hen også produktionsteknolog hos os. Denne viden og erfaring kommer ham og vores kunder til gode, når han leder projekter sikkert i mål.

Ingeniør hos Sweco Danmark i Kolding

Louise Drejer Olabi er pr. 1. august 2022 ansat som ingeniør i Vand & Klima-afde lingen på Swecos kontor i Kolding. Hun er 37 år og nyuddannet klima- og forsyningsin geniør fra VIA University College i Horsens.

Hos Sweco skal Louise Drejer Olabi arbej de med projektering af klimasikrings- og afvandingsprojekter - herunder vejafvan ding, intern kloakering ved byggeri, bygge modninger, separatkloakering mv.

spildevand #4/22 77
NAVNENYT

Projektingeniør hos Sweco Danmark i Silkeborg

Lasse Lindskov er pr. 1. september 2022 ansat som projektingeniør i afdelingen for Vand & Klima på Swecos kontor i Silkeborg. Han er 36 år og nyuddannet diplomingeniør i byggeri og infrastruktur fra DTU.

Hos Sweco skal Lasse Lindskov arbejde med håndtering af spildevand og regn vand, herunder screeningsopgaver, simule ring i Mike Urban, regnvandshåndterings planer og vejafvanding.

Projektingeniør hos Sweco Danmark i Aalborg Emma Drastrup er pr. 1. september 2022 ansat som projektingeniør i afdelingen for Vand & Klima på Swecos kontor i Aalborg.

Hun er 25 år og nyuddannet civilingeniør i vand og miljø fra Aalborg Universitet. Hos Sweco skal Emma Drastrup arbejde med modelberegninger, vandhåndterings planer samt projektering i Microstation.

Konsulent hos Sweco Danmark i Kolding

Jeannette Bjerg Høltzermann er pr. 1. september 2022 ansat som konsulent i mil jøafdelingen på Swecos kontor i Kolding.

Hun er 28 år og uddannet cand. scient. i biologi med speciale i ferskvandsøkologi.

Hos Sweco skal Jeannette Bjerg Høltzer mann arbejde med projekter inden for naturområdet, herunder vandløb og søer samt terrestrisk natur med bilag IV arter.

Hun har tidligere været ansat som vand løbsmedarbejder hos Varde Kommune, hvor hun arbejdede med vådområde projekter, som blandt andet omfattede rådgivning, feltarbejde, udarbejdelse af forundersøgelser og formidling til borgere.

Derudover varetog hun vandløbssagsbe handling og projektledelse af et mindre vandløbsrestaureringsprojekt.

Harald Julius Harttung er ny maskiningeniør hos NIRAS A/S

Harald Julius Harttung blev den 18. april en del af NIRAS‘ stærke team indenfor spilde vand og renseanlæg. Han skal indgå i pro jekterings- og anlægsprojekter med blandt andet projektledelse, byggeledelse, tilsyn og maskinprojektering. Harald Julius Harttung har tidligere været hos Krüger A/S og også været ansat i Bærum Kommune i Norge. Han vil have base på Allerød-kontoret og kan kontaktes på HAJH@NIRAS.DK.

Katrine Stokholm er ny projektleder

hos NIRAS A/S

Katrine Stokholm blev den 1. september en del af renseanlægsteamet i NIRAS og vil have base fra Holbæk-kontoret. Hun har tidligere været ansat i Watergroup og de seneste otte år som projektleder for Novafos på spildevandsprojekter. Katrine Stokholm vil som udgangspunkt varetage rollen som projektleder og bidrage med sin ekspertise på de mange spændende renseanlægsprojekter i afdelingen. Hun kan kontaktes på KATS@NIRAS.DK.

Samuel Karsten er ny maskiningeniør hos NIRAS A/S

Samuel Karsten blev den 3. januar en del af NIRAS’ renseanlægsafdeling i Allerød. Han er uddannet maskiningeniør. Samuel Karsten kommer oprindeligt fra Tyskland, nær Köln, hvor han blandt andet har arbej det som kvalitetsofficer. Han vil indgå i vores spændende renseanlægsprojekter, men vil også arbejde med kvalitetssystemer, herunder CE-mærkning for projekter i hele NIRAS. Samuel Karsten kan kontaktes på SAMK@NIRAS.DK.

Carsten Olander er ny landskabsarkitekt og CAD specialist hos NIRAS A/S Carsten Oleander blev den 3. januar en del af NIRAS’ renseanlægsafdeling i Holbæk. Han de seneste 10 år været ansat i Rambøll og er uddannet grafisk designer og afsluttede i 2011 kandidatuddannelse som landskabs arkitekt. Carsten Oleander skal arbejde med 3D-modeller, projektere ledninger og udar bejde visualiseringer til vores projekter. Han kan kontaktes på CAOL@NIRAS.DK.

Lasse Gøttsche Jacobsen er ny automationstek nolog hos NIRAS A/S Lasse Gøttsche Jacobsen er uddannet automationsteknolog og er ansat i NIRAS’ automationsafdeling i Allerød. Han vil arbej de med forskellige automationsopgaver, SRO, HMI, SCADA, proces og regulering, for blandt andet spildevand, regnvand og renseanlæg. Lasse Gøttsche Jacobsen kan kontaktes på LAGJ@NIRAS.DK.

78 spildevand #4/22
NAVNENYT
spildevand #4/22 79 Udlejning og salg af pumper 24 timer i døgnet Dansk Overpumpning er din pumpespecialist. Vi har alt det udstyr du har behov for – 24/7 365! Uanset størrelsen på jeres projekt, så har vi i Dansk Overpumpning pumper på lager, som passer til jeres behov. Med vores 20 års erfaring i branchen, kan vi altid hjælpe jer med den mest optimale løsning til fordelagtige priser – såvel leje som køb. Vi er landsdækkende og vi er ALTID ved telefonen. Tlf. 7012 0014 eller info@danskoverpumpning.dk Telefon 7012 0014 – danskoverpumpning.dk

Daniel Vi. Blume Høj er ny praktikant hos NIRAS A/S

Daniel Vi. Blume Høj startede den 22. august som praktikant i NIRAS´ spildevand- og renseanlægsafdeling i Allerød og vil indgå i teamet både med selvstændige projekter og i projektteams. Han læser på DTU på linjen ”Byggeri og infrastruktur, energi og forsy ning”. Hans studie har fokus på varme, venti lation, spildevand, vand, fjernvarme.

Achtar Ahmad Hamduni er ny praktikant hos NIRAS A/S

Achtar Ahmad Hamduni startede den 1. september som praktikant i NIRAS spilde vand- og renseanlægsafdeling i Allerød og vil indgå i teamet både med selvstændige projekter og i projektteams. Achtar Ahmad Hamduni læser på DTU på linjen ”Byggeri og infrastruktur, energi og forsyning”. Hendes studie har fokus på varme, ventilati on, spildevand, vand, fjernvarme.

Trevor Gent er ny Sales Manager hos Alumichem A/S

Trevor Gent er fra den 1. september ansat som sales manager for Technology hos Alumichem A/S. Trevor Gent og hans kone flyttede fra Edmonton, Canada for at slutte sig til Alumichem-teamet i Birkerød. Han er både kemiingeniør (University of Alberta '95) og miljøprofessionel gennem ECO Canada. Han har over 25 års erfaring med at arbejde med salg, marketing og ledelse i forskellige brancher, men Trevor Gents største passion er vand og miljø.

Magnus Zorn er ansat i Krüger afdelingen Spildevand Øst

1. august har Krüger budt velkommen til Magnus Zorn i afdelingen Spildevand Øst. Han kommer med over 10 års erfaring som maskiningeniør plus bred erfaring fra både Sverige, Norge og Danmark, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med olieindustrien, raffinaderier og biogas. Hos Krüger skal Magnus Zorn have fokus på projekter og proces-opgaver.

Lisa Hahn Nielsen er startet i Krügers afdeling Spildevand Vest

1. september er Lisa Hahn Nielsen startet i Krügers afdeling Spildevand Vest som pro cesingeniør. Hun er uddannet kemiingeniør med ekspertise inden for membraner og er allerede i gang med procesopgaver relateret til slamstrategier og anaerob behandling.

Carina Cupit Bayley er startet i Krüger afdelingen Spildevand Vest

Carina Cupit Bayley er 1. august startet i Spildevand Vest som projektingeniør. Hendes uddannelsesmæssige baggrund er molekylærbiologi med erfaring inden for projektledelse af spildevandsprojekter.

Carina Cupit Bayley skal arbejde som pro cesingeniør og er blandt andet i fuld gang med opgaver relateret til lattergasudled ning og miljøfremmede stoffer.

Fredrik Hedegaard Nielsen er ansat på Krügers Aalborg-kontor

Fredrik Hedegaard Nielsen er 1. septem ber ansat som projektingeniør på Krügers Aalborg-kontor for Spildevand. Frederik Hedegaard Nielsen er nyuddannet maskin mester fra Martec i Frederikshavn, og hos Krüger skal han arbejde med spildevandsog slamprojekter på såvel rådgivningssom leveranceopgaver.

Lotte Juul Hansen som ny projektleder i Krügers Afløbs-afdelig

Mandag d. 8. august startede Lotte Juul Hansen som ny projektleder i Krügers Afløbs-afdeling. Hun kender allerede Krügers arbejde ganske godt, da hun var ansat i firmaet frem til 2017 som projekt ingeniør. Siden da har Lotte Juul Hansen samlet erfaring hos Sweco og MOE, hvor hun også har arbejdet med projektledelse.

Anders Thietje Mortensen er startet i Krügers afdeling Spildevand Øst Anders Thietje Mortensen er den 8. august startet som procesingeniør i Krügers afdeling Spildevand Øst. På trods af at Anders Thietje Mortensen er forholdsvist nyuddannet miljøingeniør fra DTU, har han allerede samlet erfaring fra store projekter som Energiøen og Lynetteholmen, mens han har været ansat i Sweco.

Kristian Kragelund er startet som maskinmesterpraktikant hos Krüger

I Spildevand Øst er Kristian Kragelund startet som maskinmesterpraktikant den 8. august, hvor han også skal skrive bachelor om at energioptimere processer for en fynsk forsyning. Kristian Kragelund er ved at uddanne sig til maskinmester på Maskinmesterskolen i København; en uddannelse han forventes at afslutte i januar 2023.

80 spildevand #4/22
NAVNENYT

PRERO®CLEAN

spildevand #4/22 81 Tlf. +45 70 13 83 33 │ info@jens-s.dk │ jens-s.dk FLENDER GEAR OG KOBLINGER TIL RENSEANLÆG Vi kan hjælpe dig med: • Projektering af nye gear - fx FZG • Renovering af ældre geartyperfx REDUREX • Ombygning fra ældre til nye gear med tilhørende tilpasning • Levering af målidentiske ældre geartyper - fx REDUREX • Levering af koblinger • Optimering af ældre kileremstræk • Vibrationsmålinger • 3D laseropretning • Service ... meget mere. Læs mere på www.jens-s.dk
REDUCERER DRIFTSOMKOSTNINGER Problemer med flydeslam i jeres pumpestationer? Oplever du driftsgener som følge af fedtaflejringer? Har du ofte behov for slamsuger til spuling og rengøring af pumpesumpen? Løsningen er Prero®Clean! Prero®Clean - den selvrensende brønd - sikrer at vandoverfladen skimmes for flydeslam. Du får en ren og velfungerende brønd. Vi kalder det: Sund fornuft! 3Version 05_2020 6% 6% 15.7% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 6.6% 4%2% 2% 2% 1.9%2% 1.9% 1.4%1.9% 1.4% 0.8% 1.4% 10%1.1% Logos Logo WITH gradient applied to the “s” → Main-logo all other options are side-logos → preferred option → Logo on a light background (ideally white) → Filemanager: Folder Logo collection > Logo with gradiant → for dark backgrounds please use logo (Logo on dark background) Logo WITHOUT gradient on the “s” → Use if gradient on the “s” is not possible e.g. monochrome print → Filemanager: Folder Logo collection > Logo without gradiant Monochrome black logo → Use if colour is not possible → Logo on a light background (ideally white) e.g. on a stamp or plotter files → Filemanager: Folder Logo collection > Logo black Logo on dark background → Can be printed in white or silver → Do not use the blue logo, e.g. on a dark-coloured car → Filemanager: Folder Logo collection > Logo white Barrier area around the logo Petersmindevej 25 · 5000 Odense C · +45 64 473 512 · www.hidrostal.dk

NAVNENYT

Ole Fritz Adeler bliver ny CEO i Envidan

Ole Fritz Adeler overtager den 1. oktober 2022 posten som CEO i Envidan efter Morten Fjerbæk, der har valgt at trække sig fra den daglige ledelse. Ole Fritz Adeler har de sidste små 10 år været ansat i HOFOR, senest i en stilling som konstitueret teknisk direktør og forinden beklædt posten som forsyningsdirektør med ansvar for hele vand- og spildevandsområdet i HOFOR. Før tiden i HOFOR har Ole Fritz Adeler fungeret i forskellige lederroller i Krüger/Veolia såvel nationalt som internationalt.

Bradley Thomas Glisson er pr. 1. juni ansat på Envidans kontor i Silkeborg

Bradley Thomas Glisson skal arbejde som bygningskonstruktør inden for renseanlæg.

Jenni Dao Dang Le er pr. 8. august ansat på Envidans kontor i Aarhus

Jenni Dao Dang Le skal arbejde som byg ningskonstruktør inden for renseanlæg.

Jens Peter Nebsbjerg er pr. 8. august ansat på Envidans kontor i Silkeborg

Jens Peter Nebsbjerg skal arbejde som projektingeniør inden for renseanlæg.

Dan Karup Marning er pr. 10. august ansat på Envidans kontor i Aarhus

Dan Karup Marning skal være teamleder for Envidans afdeling for afløb og klima.

Niels Kaarslev Dam er pr. 1. august ansat på Envidans kontor i Lyngby

Niels Kaarslev Dam skal arbejde som senioringeniør inden for rent vand.

Jesper Houbak Klitgaard er pr. 1. august ansat på Envidans kontor i Aarhus

Jesper Houbak Klitgaard skal arbejde som procesingeniør inden for renseanlæg.

Kristian Strandet Kjær er pr. 15. august ansat på Envidans kontor i Silkeborg

Kristian Strandet Kjær skal arbejde som projektchef inden for renseanlæg.

Karen Thienly Truong er pr. 15. august ansat på Envidans kontor i Aalborg

Karen Thienly Truong skal arbejde som projektingeniør inden for afløb og klima.

Julie Skydstrup er pr. 1. august ansat på Envidans kontor i Kastrup

Julie Skydstrup skal arbejde som projekt ingeniør inden for bæredygtighed.

82 spildevand #4/22

Benjamin Isak Hansen er pr. 15. august ansat på Envidans kontor i Aalborg

Benjamin Isak Hansen skal arbejde som projektingeniør inden for afløb og klima.

Tobias Sandegaard Aarsnes er pr. 15. august ansat på Envidans kontor i Aalborg

Tobias Sandegaard Aarsnes skal arbejde som projektingeniør inden for afløb og klima.

Brian Guldmann er pr. 1. september ansat på Envidans kontor i Kastrup

Brian Guldmann skal arbejde som projekt chef inden for afløb og klima.

Nicolai Wortmann Svendsen er pr. 15. september ansat på Envidans kontor i Kastrup

Nicolai Wortmann Svendsen skal arbejde som projektingeniør inden for afløb og klima.

digitalisering og analyse

spildevand #4/22 83 Automation,
- fra sensor til cloud Omkostningseffektiv og optimal drift Sammen finder vi gode løsninger www.novotek.dk

Arbejdstilsynet har givet de første påbud!

Som man har kunnet læse sig til de sidste par måneder, er Arbejdstilsynet begyndt at have skærpet fokus på støv på arbejdspladserne. Derfor kan vi med glæde præsentere, XD One støvmåle ren fra Trolex. Den kan monteres i et område eller være personbåret.

XD One laver støvmåling i realtid og vejer kun 450g. Den har en batteri levetid på over 16 timer. Den kan på stedet registrere og måle de aktuelle partikelkoncentrationer og fortælle dig, hvornår det er tid til at handle. Nem overvågning og advarsel med LED- statusindikationer og højfrekvent lydalarm. Enheder og loggede data kan gennemgås, vedligeholdes og bru gerkonfigureres via den medfølgende Trolex BreatheLITE-software.

Med en automatisk selvtestrutine og en vedligeholdelsescyklus på ca. et minut hver 3.-6. mdr. er der ikke behov for returnering til service.

Har du spørgsmål eller brug for rådgiv ning, kan vores interne salgsingeniør Jacob kontaktes på: 4242 5098 eller info@gas.dk

Fagerbergs nye webshop har alt du behøver til drift og rensning af spildevand

Opret dig nemt og hurtigt som bruger Fagerberg har fået ny hjemmeside. Her kan du få inspiration fra de seneste casestories, downloade vejledninger og tabel ler og samtidig få stort overblik over produktsortimentet i webshoppen. Opretter du dig som bruger, får du adgang til priser, lagerstatus og ordrehistorik, og du kan nemt bestille varer leveret direkte til dig. Er du nuværende kunde hos Fagerberg, er du faktisk allerede oprettet som bruger.

På webshoppen finder du blandt andet produkter til stort set alle laboratorie- og procesopgaver inden for spildevand: Optisk iltmåling pH elektroder

IQ Sensor Net udstyr

Buffere, væsker og andre reservedele

Felt- og laboratorieinstrumenter til miljøkontrol

84 spildevand #4/22 PRODUKTNYT

har fuld

kursus

derne

giv

kald,

kursus.dk

kig

spildevand #4/22 85 FAGLIGHED—FÆLLESSKAB—FERSKVANDSCENTRET Vi
fart på spildevandsoperatør og afløbsoperatøruddannelserne og godt gang i masser af nye kursuser også om klima og klimatilpasningsområdet. Vi har fortsat fokus på læring i festlige, faglige fællesskaber. Vi ved, at netværk og sparring på tværs af organisationer skaber værdi. Men hvis du lige nu mest har brug for et
helt målrettet til netop dit team, er det også ofte muligt. Tag et
på mulighe-
og
os et
hvis du ikke finder det du søger. www.fvc
eller scan koden GASMOTOR SERVICE RESERVEDELE RENOVERING SUPPORT DØGNVAGT OVERVÅGNING DRIFT GASBRÆNDERE SERVICE RESERVEDELE SIKKERHEDSTJEK www.nissenenergy.com

Planlagte

NAVNENYT

Har din virksomhed ansat nye medar bejdere? Du kan altid sende Spildevand 4-5 linjer om din nye kollega. Skriv en overskrift, fortæl os om hans eller hen des jobfunktionen, ansættelsesdato og lidt baggrund.

Send max 150 ord samt logo og billede til red@stf.dk

PRODUKTNYT

Har din virksomhed lanceret et nyt spændende produkt? STF tilbyder at bringe en omtale af det – ganske gratis. Skriv en kort beskrivelse af produktet, hvad det kan, og hvordan branchen kan bruge det?

Send max 150 ord samt logo og billede til red@stf.dk

FIRMANYT

tilbyder også at medtage korte nyheder om dit firma. Det kan være et jubilæum, en fusion med en anden virksomhed, et nyt logo eller andet, spildevandsbranchen har behov for at vide.

max 150 ord samt logo og billede til red@stf.dk

Handling Dato

Blad nr. 1 udgivelse

Tekst-deadline

1 - 2022

ANNONCE-deadline

Blad

1 - 2022

2 udgivelse

2 - 2022

ANNONCE-deadline

10

Bemærkninger

Klima og spildevand

20

Automation: Data, droner og AI

86 spildevand #4/22 Udlejning og salg af pumper 24 timer i døgnet Vi er landsdækkende og vi er ALTID ved telefonen. Tlf. 7012 0014 eller info@danskoverpumpning.dk – danskoverpumpning.dk
aktiviteter 4.-5. november: Døgnkursus i Kolding 15. november: Erfa-dag i praktikantvejledernetværket 29. november: Erfa-dag i SRO–netværket 24-25. maj 2023: Slamflokkens Døgn Spildevand
Send
Uge
TEMA:
nr.
31. jannuar
nr.
14. februar
nr.
Uge
TEMA:
Tekst-deadline nr.
11. april
nr. 2 - 2022 25. april Blad nr. 3 udgivelse Uge 32 TEMA: Spildevand uden grænser og Årsmøde Tekst-deadline nr. 3 - 2022 27. juni ANNONCE-deadline nr. 3 - 2022 27. juni Blad nr. 4 udgivelse Uge 42 TEMA: Power2X og Døgnkursus Tekst-deadline nr. 4 - 2022 12. september ANNONCE-deadline nr. 4 - 2022 26. september Blad nr. 5 udgivelse Uge 49 TEMA: Unge og uddannelse Tekst-deadline nr. 5 - 2022 7. november ANNONCE-deadline nr. 5 - 2022 14. november Spildevand – deadlines og udgivelser 2022

Vi forstår udfordringen om at finde den rette balance mellem anlægseffektivitet samt overholdelse af industristandarder og lovkrav.

OBSERVERE + ØKONOMISERE

Du opfylder dine effektivitetsmål og reducerer omkostningerne uden at gå på kompromis med vandkvaliteten.

Optimer dine processer med vores omfattende portefølje af måleinstrumenter:

Micropilot FMR20: Niveauradar sammen med procesdisplay RIA15 forenkler betjening og drift.

Promag W 0 x DN full-bore: Verdens første elektromagnetiske flowmåler uden respektafstande og målerørsindsnævring.

Liquiline System CA80: Robust og vejrbestandig kolorimetrisk analysator med høj præcision.

spildevand #4/22 87 Vil du vide mere? www.dk.endress.com/vand&spildevand

Vogelsang X-Ripper: Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

Særdeles

Vogelsang

det ofte kunne

88 spildevand #4/22 SMP Magasinpost ID-NR.: 42793 • Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv. • Effektiv beskyttelse af pumper og systemkomponenter mod tilstopning, blokeringer og skader • Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guide system. • Patenteret knivrotor aksel. Skåret i 1 stykke, ingen mellem skiver, lejer på lange udgaver. •
fordelagtig pris på ny, når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil
svare sig at købe en
X Ripper i stedet for at renovere ENGINEERED T O WO RK
Industriparken 2, DK-6880 Tarm, Tlf. +45 9737 2777, info@vogelsang-as.dk

Articles inside

KORT NYT

3min
pages 74-76

NETVÆRKSDAGE

1min
page 70

UNG I SPILDEVAND: Mød Rosa Ferrigno

3min
pages 68-69

MABR: Fremtidens løsning?

4min
pages 65-67

Modernisering af pumpestationer sikrer brotrafik

2min
page 73

Pyrolyseanlægget i Odsherred går fuldskala

10min
pages 60-64

PORTRÆT: ”Der bor en mand i en pære”

8min
pages 55-59

Kan solenergi drive renseanlæg og pumpestationer?

1min
pages 53-54

Stort Power2X-projekt under udvikling i Esbjerg

5min
pages 34-36

FORSKER I SPILDEVAND: Bakterier og biogasanlæg - fremtidens P2X i miniformat

6min
pages 44-46

P2X på testøen Bornholm?

4min
pages 40-43

I Odense vil man fange CO2 i røggas

5min
pages 37-39

Øl og mad giver biogas og bobler til Svaneke Bryghus

6min
pages 47-49

Tiden er moden til ACTION

4min
pages 50-52

Fra spildevandsslam til bæredygtig råolie

7min
pages 32-33

TEMA 2: POWER2X Hvilken rolle spiller spildevand - i fremtidens energisystem?

12min
pages 28-31

OPSLAGSTAVLE

3min
pages 6-7

Sådan kom programmet til DIT døgnkursus på plads

2min
pages 12-13

Fedtprop stopper Ø1750 under Vesterbro

3min
pages 8-10

Afskedsreception for Susanne Brandt

3min
pages 16-17

FORSYNINGSPORTRÆT: Vi er unikke, fordi vi er bornholmske

11min
pages 18-22

TEMA 1: DØGNKURSUS 2022 Kom med til Døgn2022

2min
page 11

IWA: Vandverdenen besøger København

7min
pages 23-27
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.