spildevand #3 2022 by susanne brandt

TEMA1: Spildevand uden grænser TEMA2: STF Årsmøde Slamflokken mødes igen Susanne Brandt: Afskedsreception

spildevand

August 2022

“Vi leverer gennemtestede systemer, solide løsninger og et stærkt partnerskab!”

CANARY

CaNaRy er en unik svovlbrinte måler, udviklet til pumpestationer og bygværker m.v. Den kan måle svovlbrinte i gasform i koncentrationer fra 0-300ppm og omsætte målingerne til et standard 4-20mA signal.

spildevand #4/21

CaNaRy leveres færdig kalibreret og klar til montage med 10m kabel og skal ikke kalibreres i hele cellens levetid (minimum 2 år). Ligeledes er den udviklet med en udskiftelig målecelle.

GEKKO

GEKKO-datalogger anvendes til H2S detektering, niveaumåling og overløbsregistrering m.m. og kan forsynes enten med 2 stk. litiumbatterier eller ekstern spændingsforsyning 12-30V DC. GEKKO har 2 stk. analoge indgange (0/4-20mA) eller 4 digitale indgange - hvoraf 2 kan konfigureres som 0-10V indgange eller som puls indgange for tæller. Kommunikation kan ske via 4G modem eller NB-IoT.

DASH

DASH er et unikt visualiserings- og analyseværktøj baseret på open source-software fra Grafana. Det anvendes til overløbsberegning og uvedkommende vand m.m. - og installeres lokalt eller cloud baseret. DASH kan vise data fra både ACOWA-produkter og eget SCADA-system – herunder også historisk data. Se DASH på: https://sales.acowa.cloud/

Wasys A/S - Lykkegårdsvej 5 - DK4000 Roskilde - Tlf: +45 72217979 - www.wasys.dk Følg WASYS på LinkedIn for nyheder

LEDER

Spildevandsteknisk Forening Jacob Andersen, formand Sønderlystvej 26, 9830 Tårs John Pies Christiansen, kasserer Tønder Forsyning A/S SEKRETARIAT: Karin Refsgaard, sekretær Elborg Syd 2, Taulov, 7000 Fredericia Mobil 4048 9460, mail: kr@stf.dk REDAKTION: Redaktionelt stof sendes til: Anna Klitgaard, redaktør, red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Indholdet kan citeres med tydelig kilde angivelse. Se i øvrigt ophavsretsloven.

Bestyrelsesuppleant: René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Ivan Vølund, VandCenter Syd Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning A/S Revisor-suppleant: Martin Thau, Vandmiljø Randers A/S

TEKST-DEADLINE: 12. september 2022 Stof til bladet sendes direkte til redaktionen: red@stf.dk ANNONCE-DEADLINE: 26. september 2022 Annoncemateriale sendes til: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk KONTROLLERET AF:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.631 i perioden 1. juli 2020 – 30. juni 2021 Trykoplag: 1.800 stk. ISSN: 2446-1369 (trykt) ISSN: 2446-1377 (online)

Var nogen i tvivl om, at det er sandt, så blev vi endnu engang rykket ud af Tornerosesøvnen, da nyhederne bragte en fortælling om fund af PFAS i skummet fra bølgerne på en lang strækning på den jyske vestkyst. Den umiddelbare kilde til PFAS i skummet er havet i sig selv. Blæst og bølger opkoncentrerer flourstofferne, der er havnet i havet gennem årtiers udledning, og man kan på ingen måde udnævne en enkelt synder. Vi er alle en del af problemet, og vi har alle en pligt til at arbejde målrettet for at løse problemet. Temaet i bladet er denne gang internationale samarbejder. Der har været en tendens til at tro, at i vores branche var det internationale tilsnit kun et spørgsmål om at sælge danske løsninger i den store verden. Det er et fint mål for de mange områder inden for spildevand, hvor vi i Danmark er foran resten af verden. Det er bare ikke ambitiøst nok, hvis vi skal løse de problemer, der skyldes forurening. Hvis man læser om luftforureningens konsekvenser, så kommer der hurtigt tal frem med bud på, at der dør ca. 3.400 danskere om året af luftforure ning. Hvis man søger efter oplysninger om konsekvenser af forurening transporteret med spildevand, så er det ikke så let at finde bud på den sundhedsmæssige betydning for os mennesker eller for naturen. På Spildevandsteknisk Forenings Årsmøde på Mariagerfjord Vands nye renseanlæg i Hadsund fik jeg en klar fornemmelse af, at den tekniske og procesmæssige Tornerosesøvn for længst er ovre. Vi har længe været i førertrøjen, hvad angår rensning for næringssalte og organisk stof med det mindst mulige ressourceforbrug og mest mulig udnyttelse af energien i spildevandet. Men med de opgaver vi står overfor, hvor forever chemicals som PFAS blot er en af dem, så skal vi hente helt nye teknologier ind i branchen. Internationalt samarbejde er derfor ikke kun et spørgsmål om, at vi fortæller omverdenen om danske løsninger. Det er i allerhøjeste grad også et spørgsmål om at lære af dem, der er foran os på områder, hvor vi er bagud. I slutningen af maj blev der afholdt Naturmøde i Hirtshals, hvor mange tusinde kom for at tale om natur og miljø. En række nordjyske forsyninger var sammen om en stand, hvor et af emnerne, der blev debatteret, var kemikalieforurening i både vand og spildevand. Det er et emne, der fylder meget for mange mennesker. Men det er meget svært at skabe en bred forståelse for alvoren i det, når man som vand- og spildevandsnørd må forklare for lægmand, at der langtfra er en rød tråd gennem myndighedernes tilgang til problemet, og at der slet ikke er en international konsensus om problemet. Kemikalieforurening ses overalt, men selv inden for EU er der himmelvid forskel på reglerne. De danske virksomheder, uanset om det er forsyningsvirksomheder, rådgivere eller teknologileverandører, der arbejder på at sprede danske løsninger inden for klimatilpasning og ressourceoptimering ude i den store verden, fortjener den største respekt. Det er bare ikke nok, hvis spildevandsbranchen skal bidrage til at bekæmpe kemikalieforureningen. Mekanismerne bag de menneskeskabte klimaændringer har været kendt i mere end 100 år, men på trods af det er løsningerne sat alt for sent i gang. Skal det samme gentage sig med kemikalieforureningen, eller kan vi bruge vores førerposition på klimaområdet til også at få fokus på et andet problem, der ikke kender til grænser?

ANNONCETEGNING HOS: Hornslet Bogtrykkeri, Tlf. 7070 1208 Tingvej 36, 8543 Hornslet spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk PRODUKTION/TRYK: Hornslet Bogtrykkeri FORSIDEFOTO: Foto af årsmødepladsen 2022 på Mariagerfjord Vand Renseanlæg A/S taget af DroneData.dk

Jacob Andersen Formand, Spildevandsteknisk Forening Hjørring Vandselskab A/S

spildevand #3/22 3

BESTYRELSESMEDLEMMER: Pernille Lyngsie Pedersen, næstformand RGS Nordic Lars Erik Hansen, BIOFOS A/S Jan Jørgensen, Envafors / Slagelse Kommune Jens Jørgen Ploumann, Vesthimmerlands Vand A/S Anna Fjordside Kalundborg Forsyning

Forurening er grænseløs

spildevand #3/22 4

TEMA1: SPILDEVAND UDEN GRÆNSER Er regeringens ambition om en fordobling af eksporten på vandteknologiområdet realistisk? Spildevand taler med DI Vand, tre leverandører, der har haft succes med eksport samt Danmarks udsendte om ambitionen og arbejdet ude i verden. Vi hører fra forsyninger om deres globale erfaringer og interviewer IWA-congress president, Anders Bæksgaard, om, hvorfor Spildevands læsere skal tage til kongressen i København den 11.-15. september.

FORSYNINGSPORTRÆT: GULDBORGSUND GÅR MOD NYE TIDER I Frejlev på det sydøstlige Lolland står der lidt af en Danmarkspremiere. Det er et helt nyt anlæg til miljøvenlig slambehandling, som mange i branchen gerne vil opleve. Det er der også god grund til, for det kan noget helt særligt. Det fjerner PFOS, tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer fra slam; det gør det fuldskala og meget driftssik kert. Kom med på en tur til Lolland-Falster og hør mere om Guldborgsund Forsyning A/S’ investeringer i innovation og rejse mod nye tider.

TEMA2: ÅRSMØDE MED SOL, SAMVÆR OG SAMTALER

PORTRÆT: SPILDEVANDSBRANCHENS UDSENDTE MAKKERPAR

Var du med til årsmøde i Hadsund? (Gen)oplev dagen og aftenen her. Mød nye og erfarne udstillere, besøgende fra Ghana og hør mere om STFs nye æresmedlem.

I Amerika kalder de det for Water Advisory, i Tyskland hedder det Water Technology Advisory, men for begge programmer handler det om at hjælpe danske virksom heder ind på de to respektive markeder med fokus på spildevand. Og der er to mænd, der styrer showet: Ulrik Folkmann i Chicago og Jan Petersen i Hamburg.

IND HOLD

Leder 3 OPSLAGSTAVLE

Laboranternes dag

Invitation til reception

Modtageren af Vandmiljøprisen for 2021 er…

STF får nyt æresmedlem

FORSYNINGSPORTRÆT: I Guldborgsund går man “Mod Nye Tider” 14 Odsherred udvider tømningsordningen drastik 19

Onsdag den 16. maj var Laboranternes Dag. Det er tredje gang Vandcenter Syd afholder temadag for laborant studerende fra Odense. For Anna Sofie Almind Jeppesen er dagen særlig, for hun skal som laborantpraktikant på Vandcenter Syd være med til at introducere stedet for kommende praktikanter.

26 28 29 32

Idéer til Døgnkursus 2022 Nye driftsledere parat til drift

35 35

SLAMFLOKKENS DØGN: Slamflokkens Anno 2022 Slamflokkens Døgn 2022 24 timer med fagligt og socialt fællesskab

36 38 40

STUDERENDE I SPILDEVAND: Kreativiteten står på spring 42 PORTRÆT: Spildevandsbranchens udsendte makkerpar

TEMA 2: ÅRSMØDE 2022 Glimt fra årsmødet Årsmødet byder på grej og glædelige gensyn Generalforsamling 2022 i Spildevandsteknisk Forening Fint besøg fra Ghana

48 50 52 54

Det storkøbenhavnske spildevand skal udnyttes endnu bedre 57 KORT NYT

NAVNENYT 67 FIRMANYT 71 Planlagte aktiviteter, deadlines og udgivelser 2022

spildevand #3/22 5

LABORANTDAG I ODENSE

TEMA 1: SPILDEVAND UDEN GRÆNSER Eksportsucces handler om fokus, fokus og fokus Hvorfor er IWA-kongressen vigtig for den danske spildevandsbranche? Styr på spildevandet i ghanesisk havneby En verden af inspiration, læring og medarbejderbranding Stor efterspørgsel på dansk renseteknologi i verden

IWA

I september er der IWA i København. ST ger som en de F delta l af den dans ke fællesstand og besøg os, . Kom hvis du er af sted. Det er gr besøge udst atis at illingen. Som noget nyt vil afholdt en ”O der blive peration Cha llenge” hvor ge hold dyst fo rskelli er om at bliv e den bedste kategorierne in de n for ”safety”, ”mai ntenance” og ”collection”.

Planlægning

smøde

Opstart af pla nlægning til STF Døgn kursus sker d en 25. august . Har du en idé til indlæg , du gerne vil høre om på døgnkursus, så send dit fo rs lag til sek@stf.dk se nest d. 23. au gust.

spildevand #3/22

Besøgsdag

Industrigrupp en arrangere r besøgsdag den 28. septe mber på RGS Nordic i Skælskør. Læ s mere under arrangemente på STF’s hjem r meside.

Strategi

Bestyrelsen a rbejder i øjeb likket med en ny strateg i for Spildeva ndsteknisk Forening. De n bliver udarb e jdet med hjælp af en sp ørgeskemaun dersøgelse, der blev udse ndt i foråret 2 0 22. Arbejdet med den nye strategi skal v ære klar til præsentation på døgnkurs u s i november 2022.

Slamflokken, valg af ny formand

oldt i Køge På Slamflokkens Døgn afh for slamflok blev der valgt ny formand arbejdet til ken. STF siger tak for sam har været Lotte Larsen fra Fors, som ke med på posten i 16 år. Og tillyk Bjerregaard, valget til Betina Lundbirk Vandcenter Syd.

n SlamflokkensakDrunøg dt

Der var en gevaldig sn dlemmer omk ring. Slamflokkens me nne ses var glade for endelig at ku på døgnets igen. Tilbagemeldingerne sitive. indhold var overvejende po e og gav Indlæggene var spændend dt omkring. inspiration til arbejdet run e så heldige Dog var vi denne gang ikk . Men det med forplejning på hotellet r næste døgn husker vi at have med, nå evand, Billund planlægges af Vejle Spild Vand og BlueKolding.

Årsmøde 22

llere, besø STF siger tak til alle udsti riagerfjord gende og ikke mindst Ma møde i Vand for et fantastisk års jubilæumsåret.

Reception

reception for STF håber på at se dig til gust 2022 Susanne Brandt den 25. au invitation på på Comwell i Kolding. Se side 11.

ÅR M U Æ L I B U J sk i n k e t s d n Spildevarening Fo nisk Forening 50 år.

tek bet af året. pildevands I år fylder S et på forskellig vis i lø . Foreningen fejr ndet på Det bliver ad vi har fu rsdag i 1972. v h , e s t a l efterå Glæd dig ti lt stiftet en ret, vi løfter sløret. blev forme rå e ft et også i e Derfor er d

Bestyrelsesmøde 16 . juni

Omdrejningspunkt et for dette bestyrel sesmøde var naturligt nok år smødet dagen efte r. Lars Erik Hansen (BIOFOS og medlem af Årsmød em afiaen) fremhævede, hvor kollektivt og hårdt M ariager Fjord Vands medar bejdere arbejdede fo r at få alting gjort klar. De suden opdaterede fo rmand Jacob Andersen re sten af bestyrelsen på arbejdet med strategien. Arbe jdet forventes færd ig i løbet af efteråret og skal bruges til at unders tø tte STFs virke i årene, der ko mmer. Sidst men ik ke mindst gennemgik bestyrels en generalforsamlin ge n den 17. juni og præse nterede Anna Fjords ide fra Kalundborg Forsyn ing, der stillede op som medlem. Læs mere om genera lforsamlingen på sid e 52.

Q UA L I T Y M AT T E R S

Overløb – få sat de korrekte mål med det rigtige udstyr spildevand #3/22 7

Datacloud

D-Rain® + Flowmåling D-Eye® kamera

API

SRO/SCADA

data.danova.dk Den sikre platform til dine data

D-Log M® (eller S)

Radar niveaumåler

Vi går ikke på kompromis med vores høje kvalitetsniveau, fordi vi ved, det betaler sig. Kvalitet for os er også et højt serviceniveau. Vi følger op på dine henvendelser, vi overholder aftaler og vi finder altid den helt rette person til jeres projekt. Derfor er det lykkedes os at skabe langvarige relationer og loyale kunder - som kommer tilbage og anbefaler os til andre. Det er vi stolte af. Sæt dig tilbage og lad os klare opgaven. Vi installerer, sørger for drift og overvågning evt. flytning m.m. I kan altid følge med i jeres projekt online og hente de vigtige data når I har lyst. Vores datacloud passer også godt på jeres historiske data. Vi finder den bedste løsning til jeres behov og økonomi. Ønsker du at købe, gælder vores service også efter købet og I kan altid få en serviceaftale, der passer jer.

DANOVA® • Møllebakkevej 155 • 4243 Rude • Tlf. 66 14 93 23 • info@danova.dk • www.danova.dk Danova_ann_DANSK_VAND_A4.indd 1

09.11.2021 08.29

Laboranternes dag Der er gule veste overalt på Vandcenter Syd og langt flere, end der plejer at være. Onsdag den 16. maj er Laboranternes Dag. Det er tredje gang Vandcenter Syd afholder temadag for laborantstuderende fra Odense. For Anna Sofie Almind Jeppesen er dagen særlig, hun skal som laborantpraktikant på Vandcenter Syd være med til at introducere stedet for kommende praktikanter.

spildevand #3/22

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE De studerende er inddelt i tre hold. Vi følger med hold nummer tre, som arbejder i labora toriet sammen med laborant Betina Lundbirk Bjerregaard og Anna Sofie Almind Jeppesen. Mens der bliver uddelt kitler i ”large eller stør re”, løber Anna Sofie ud og henter slam fra det biologiske renseanlæg til opgaven. Intentionen er, at de studerende skal måle nitrifikations hastigheden i aktivt slam. Betina leder slaget og sætter slammet til at snurre på den magnetiske omrører. Der skal laves syv forskellige prøver fra slammet, som skal analyseres for ammonium og nitrat. Imens vi venter på, at slammet bliver iltet, fortæller Betina om mulighederne som laborant på et renseanlæg. En af de mange ting, som hun pointerer, er, at det ikke er apparattunge ting, og at der er en bred variation af opgaver. Den første prøve bliver hældt fra, og Anna Sofie hjælper Mike, en af de laborantstude rende, med filtrering af slammet. Anna Sofie har været hos Vandcenter Syd i tre måne der, og nu begynder fornemmelse af at have styr på tingene at snige sig ind.

- Da jeg var under uddannelse, var vi ramt af coronaen, så jeg fik ikke oplevet temada gen. Men jeg synes, dagen er en rigtig god ide, for det viser de studerende, hvad vi laver her, og hvorfor det faktisk kan være attraktivt at arbejde med spildevand. Efter frokosten, og når forsøgene er helt færdige, skal Anna Sofie holde et oplæg for de studerende om at være laborantprakti kant i spildevandsbranchen. En af under viserne, Susanne Lier Hansen, holder et vågent øje med sine elever. For hende er det blandt andet vigtigt, at de studerende får en fornemmelse af en kommende identitet, og en ide om, hvor de kan se sig selv i et frem tidigt job. - De studerende er på andet semester, og vi er rigtig glade for de her virksomheds besøg, for det giver dem en fornemmelse af, hvor de kan lande. Og især herude hos Vandcenter Syd er det ”hands on”, for de får lov til at prøve teorierne af i virkelig heden. Laborantuddannelse er en meget

bred uddannelse, og de kommende labo ranter kan lande i noget så forskelligt som fra asfalt til medicin, fra universitetet til spildevand. Forsøget er inddelt i tre faser: Omrørin gen, filtreringen og analysen. Alt dette for at ammonium skal falde, og nitrat skal stige. Det hængende spørgsmål inden frokosten er, om det lykkes de studerende at indhente korrekte resultater, der netop viser dette.

Sandwich i kantinen Imens bakterierne arbejder, er der frokost i kantinen. Alle tre hold er samlet, og snakken går på, hvad spildevandsbranchen kan tilby de de studerende, og hvad sådan en temadag egentlig betyder. Ifølge Lise Havsteen, team leder for laboratoriet på Vandcenter Syd, er det sjældent, at laborantstuderende tænker spildevand som deres første prioritet. - Arrangementet fungerer fint, de stude rende er lyttende og interesserede. Og vi vil med arrangementet gerne have,

Der er en selvtillid og ro over Vandcenter Syds laborantelev Anne Sofie Almind Jeppesen, når hun fortæller de kommende laborantelever om spildevand og udfordringerne med det.

Lise Havsteen griner og fortsætter… - Og så vil vi jo gerne gøre os lækre! Da vi kommer tilbage til laboratoriet, har slammet bundfældet sig i glassene. Betina diskuterer analyseresultaterne med de stu derende. Der er flere parametre, der kan give afvigende resultater, hvilket man som labo rant skal være opmærksom på, og hvilket er grunden til de mange prøver. Det kan eksem pelvis have betydning, hvorfra i glasset prø ven tages fra, er automatpipetten langt nede i slammet, eller har man indsamlet den fra top pen? De studerende sætter resultaterne ind i

Excel-arket på computeren, så de om lidt kan fremlægge det for de andre.

Anna Sofies præsentation Med resultaterne gemt i computerne skal alle mødes i den gamle røde bygning fra 1916. Turen fra hovedbygningen og over Odense Å er en lille tidsrejse i kommunal arkitektur, for vandcentret er udbygget gen nem mange årtier, fra den hvide bygning, Ejby Mølle, i 1902 og til i dag. Alle sidder ved langbordene med de gule veste på. Anna Sofie præsenterer sig og fortæller om sin opstart hos Vandcenter Syd. Hun har været i praktik her siden februar. - Allerede fra dag to var jeg i gang, men det er ”sidemandsoplæring”, så jeg har ikke følt noget pres, og alt sker i mit tempo. Arbejdet er spændende og varierende, fra da vi tog covid-prøver til regnskyl. Hele februar regnede det, så jeg fik hurtigt lært at tage prøver fra overløbstanken og analysere dem. En af de ting, som jeg synes, er rigtig godt her, er, at jeg følger prøverne fra start til slut.

Det er ikke bare en lille del af processen, jeg skal analysere, jeg skal følge den hele vejen. Og nu efter blot tre måneder har jeg god fornemmelse af at have styr på det. Jeg bliver introduceret til mange ting, men det sværeste har næsten været at finde rundt. Det er tydeligt, at der er sket en udvik ling fra den nystartede laborantstuderen de, Spildevands udsendte mødte i februar til hende, der nu lyser selvsikkert foran en flok af kommende laboranter. En af underviserne spørger Anna Sofie om, hvad hun nu synes om spildevandsbranchen. Anna Sofie er klar i mælet, da hun svarer: - Man bliver grebet af det, og nu ved jeg, at dygtige kollegaer smitter af. Dagen slutter med præsentation af resulta terne fra de forskellige hold og en kahootquiz om spildevandsbranchen. Det har været en lærerig og spændende dag, og måske er det lykkes for Vandcenter Syd at skabe inte resse hos kommende laborantpraktikanter?

En af de mange fordele ved at være laborantelev hos Vandcenter Syd er, at man får ansvar fra starten samtidig med, at man bliver “sidemandsoplært”, så man er aldrig alene.

spildevand #2/22 9

at laborantstuderende tænker os ind, når de tænker praktikpladser. På en dag som denne får vi vist dem, at der er mere end et reagensglas i spil, for spilde vandsbranchen rummer mange opgaver for en laborant. Vi kan heldigvis mærke effekten af temadagene, ansøgerne er mere motiverede og har sat sig mere ind i branchen.

VI TILBYDER LØSNINGER TIL HÅNDTERING AF DIT RISTEGODS Med en komplet risteinstallation fra Grønbech, opnås markedets bedste løsning:

• •

Ekstrem høj tilbageholdelse af ristegods. Optimal afvaskning af organisk materiale i ristegodset. Ekstremt højt tørstof TS% i ristegodset Optimal transport med højkvalitets transportsnegle og neddeler.

• • • • •

Let tilpasning til eksisterende ristekanaler Ideel til at håndtere større genstande samt sten og sand Ingen ”carry-over” Minimal vedligeholdelse; ingen brug af spulevand eller børste. Lavt energiforbrug

spildevand #3/22

• •

Andre fordele:

Samarbejde: Det er vigtigt for os, at vi sammen finder den risteinstallation, der bedst opfylder jeres behov og ønsker. Vi deler gerne vores erfaring med jer og står til rådighed for faglig sparring.

1990’erne, havde aftjent deres ”værnepligt”, og stod for udskiftning. Det nye anlæg fra Grønbech, er indreguleret og har været i brug i 6 måneder, anlægget er udført i tæt samarbejde med Billund Vand & Energi`s driftspersonale.

Billederne ovenfor er fra Grindsted renseanlæg, hvor Grønbech for nylig vandt entreprisen på en ny risteinstallation. Vi har installeret en komplet, robust løsning fra tyske KUHN, der sikrer driften de næste mange år.

Driftschef Arne Søgaard udtaler: ”Vi er meget tilfredse med vores nye løsning fra Grønbech. Vores eksisterende anlæg var nedslidt, vi brugte meget tid på at holde det kørende. Efter lidt indkøring fungerer KUHN risteinstallationen lige som vi kunne ønske os; stor tilbageholdelse af ristegods og et højt tørstofindhold i ristegodset. Installationen er nem og meget brugervenlig, og vi har en forventning om, at der vil være meget minimale drift- og vedligeholdelsesudgifter fremover”.

Grindsted renseanlæg er hovedrenseanlæg i Billund Vand & Energi`s forsyningsområde. Der pumpes hertil blandt andet fra Billund by, Legoland og Landia feriecenter. Eksisterende stepriste, der blev installeret først i

Kontakt Grønbechs Vand & Spildevands specialister for at høre mere om vores løsninger

Invitation Spildevandsteknisk Forenings mangeårige sekretær har valgt, at tiden ikke kun skal bruges på foreningens ve og vel. Derfor vil STF gerne se dig/jer til en RECEPTION for Susanne Brandt. Tid:

Torsdag d. 25 august 2022 kl 14:00 – 17:00

Sted: Hotel Comwell, Skovbrynet 1, 6000 Kolding Tilmelding senest den 21. august med antal deltagere via Conference Manager: www.tilmeld.dk/susannebrandt

Venlig hilsen spildevand #2/22 11

Jacob Andersen Formand for Spildevandsteknisk Forening

Modtageren af Vandmiljøprisen for 2021 er… Vibeke Borregaard fra Aalborg Forsy ning, tidligere Krüger og tidligere for mand for STF 2002-2006. Prismodtage ren har udarbejdet rapporter for Miljøministeriet, engageret sig i IWA, stillet op til foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalgs, igennem to årtier undervist på Ferskvandscentret og meget, meget mere. Vi ønsker Vibeke Borregaard STORT TILYKKE med prisen. Vandmiljøprisen blev stiftet i 1990 af Kemira Water Danmark A/S (daværen de Kemira Miljø A/S) og overrækkes hvert år på STFs Årsmøde. Prisen er et rejsestipendium på 15.000 kr., samt en bronzefigur, som hedder "Naturen i balance", udført af kunst neren Keld Moseholm Jørgensen. Der medfølger desuden et diplom samt en flot buket blomster.

Vibeke Borregaard fra Aalborg Forsyning modtager Kemiras Vandmiljøpris for 2021. Overrækkelsen fandt sted på STFs Årsmøde hos MariagerFjord Vand i Hadsund.

STF får nyt æresmedlem Det var en meget overrasket og rørt Susanne Brandt, der den 17. juni i forbindelse med Årsmødefesten på Comwell Hotel Rebild Bakker blev udnævnt til æresmedlem af STF.

spildevand #3/22

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Det var et godt stykke inde i talen af formand Jacob Andersen, at det gik op for tidligere sekretær Susanne Brandt, hvad talen drejede sig om. Men en ege træskvist i den ene hånd og et digt af Piet Hein i den anden, var formanden bevæbnet til at hædre STF blot 8. æres medlem, og efter 23 års tro tjeneste som sekretær, var Susanne Brandt selv valgt til titlen. - En forening som STF, der kun har én fastansat medarbejder er i aller højeste grad afhængig af, at medar bejderen er fleksibel, udpræget selv stændig og særdeles vedholdende. En forening er præget af skiftende bestyrelsesmedlemmer, så det er en nødvendighed, at den eneste medar bejder udgør en stor del af den sam lede hukommelse. Hvis foreningen også skal udvikle sig og ikke udeluk kende udføre det velkendte og indar bejdede, så kræver det også en stor grad af kreativitet og evne til at se nye muligheder. Alle de egenskaber har Susanne Brandt vist til overmål i de 23 år, hun har været sekretær i Spildevandsteknisk Forening, og der for hædrer vi hende som æresmed lem i aften. Susanne Brandt var tydeligt over rumplet over hæderen og meget berørt over ordene og den buket blom ster, som nuværende sekretær Karin Refsgaard overrakte hende. - Jeg er naturligvis både glad, stolt og beæret over titlen. Jeg ser det som en stor anerkendelse af mit mange årige arbejde for foreningen, som rig tigt nok er langt mere professionel i dag end den var i 1999, hvor jeg kom til. Jeg har altid villet foreningen det bedste – så udover, at foreningen var mit arbejde, har den jo på en måde også været mit ”barn”. Susanne Brandt forbliver tilknyttet STF – fremover som konsulent med særlige opgaver.

Susanne Brandt blev i Rebild gjort til æresmedlem af STF. Det sker på baggrund af 23 år i rollen som STFs sekretær. STF holder reception for Susanne Brandt i Kolding den 25. august. Læs mere om arrangementet på side 11. Foreningens vedtægt § 4 giver bestyrelsen mulighed for: at ”udnævne sådanne personer til æresmedlemmer, som foreningen vil hædre på grund af ganske særlig fortjenstfuld virksomhed for foreningens virke”.

Din partner inden for vandbehandling spildevand #3/22 13

KEMI VIDEN TEKNOLOGI Med et solidt og vidtforgrenet internationalt netværk af videnstunge medarbejdere og samarbejdspartnere, bygger Alumichem på solid ekspertise inden for kemi, teknologi og rådgivning. Hos Alumichem arbejder vi dedikeret for, at vores kunder opnår omkostningseffektive og bæredygtige resultater i deres spildevandsrensning og vandbehandlingsprocesser, og vi sørger for at alle udledningskrav bliver overholdt til punkt og prikke.

Tlf: +45 4594 0994

info@alumichem.com

PRODUKTER Polyaluminiumklorid - AluPAC* Natriumaluminater - AluSAL* Aluminiumchlorhydrat - AluACH* Flokningsmidler - Polymer *Produceret i Danmark på de bedste råmaterialer, som sikrer høj effektivitet og fremragende fosforfjernelse og koagulering.

www.alumichem.com

spildevand #3/22 14 Anlægget til miljøvenlig slambehandling i Frejlev på det østlige Lolland har kørt fuldskalaproduktion og driftssikkert siden november 2021. Det er dokumen teret, at anlægget fjerner PFOS og cad mium såvel som andre miljøfremmede stoffer og tungmetaller.

FORSYNINGS PORTRÆT

I Guldborgsund går man ”Mod Nye Tider” I Frejlev på det sydøstlige Lolland står der lidt af en Danmarkspremiere. Det er et helt nyt anlæg til miljøvenlig slambehandling, som mange i branchen gerne vil opleve. Det er der også god grund til, for det kan noget helt særligt. Det fjerner PFOS, tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer fra slam; det gør det fuldskala og meget driftssikkert. Kom med på en tur til Lolland-Falster og hør mere om Guldborgsund Forsyning A/S’ investeringer i innovation og rejse mod nye tider. spildevand #2/22 15

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO OG GRAFIK: GULDBORGSUND FORSYNING Der er gang i den på Falster og det øst lige Lolland. 24 mindre renseanlæg er siden 2010 blevet til ni og på et af de tilbageblevne står et unikt anlæg til miljøvenlig slambehandling. Fokus har været at holde det ”lavteknologisk” og med veldokumenterede og velfungeren de anlægsdele, forklarer Guldborgsund Forsynings administrerende direktør, Niels Rasmussen. Det er det eneste anlæg af sin art i Danmark, det kører fuldskala og fjerner blandt andet PFAS/ PFOS og cadmium – begge udfordrin ger som kendes fra mange renseanlæg over hele Danmark.

Udfordret på samvittigheden Anlægget har været i drift siden november 2021, og det behandler dag ligt op til syv tons slam med 23-24% TS. Hele ideen bag teknologien ”Miljøvenlig Slambehandling” startede med en sam tale med Peter Erik Jørgensen fra virk somheden Multifuel for et par år siden. Samtalen gav Niels Rasmussen stof til eftertanke, fortæller han i dag. - Peter Erik Jørgensen pointerede, at alt imens vi bad landmændene om ikke at bruge pesticider, så betalte vi dem indirekte for at sprede spilde vandsslam med miljøfremmede stof fer og tungmetaller på selv samme landbrugsjorde. Vores slam overholdt alle krav, men vi vidste jo, at der stadig var miljøskadelige stoffer deri, som vi ikke ville have ned i drik kevandet. Jeg tænker også, at det bliver forbudt at sprede slam på land

brugsjord på et tidspunkt. Efter den snak indså jeg, at vi blev nødt til at gøre noget, så jeg gik til bestyrelsen og præsenterede ideen, og sidenhen startede vi samarbejdet op med den lokale virksomhed Multifuel og tyske Werkstätten Heating. Resultatet af samarbejdet består af en slamfødecontainer fra Terbrack, et tør reanlæg fra virksomheden RHS, en rota tionsovn fra Werkstätten Heating samt buffertanke og beholdere til træflis. Alt er kendt teknologi og ret ”lavteknologisk”, forklarer Niels Rasmussen, og det gør det driftssikkert. Faktisk skal forsyningen kun udføre service på anlægget hver 8.000 driftstime eller ca. én gang om året.

På vej mod fremtiden Slamanlægget ligger i en mindre bygning ved siden af det almindelige renseanlæg. Det virker ved, at to ”arme” i en slamfø decontainer skubber det våde slam fra blandt andet Engmosen, Nykøbing F. og Frejlev renseanlæg hen til en sneg letransportør og videre til tørringspro cessen. Tørreanlægget er designet til at kunne tørre mange forskellige produkter – ikke kun spildevandsslam – og tekno logien er brugt mange steder i industri en, forklarer Niels Rasmussen. Anlægget består af en horisontal tørre rist, der drejer langsomt rundt. Det kan tage 300 til 400 kg våd slam ad gangen og arbejder i batches. Således stopper snegletransportøren fra slamfødecontai

Niels Rasmussen er administrerende direktør for Guldborgsund Forsyning A/S, der leverer og håndterer vand, spildevand og fjernvarme til ca. 32.000 kunder på Falster og det østlige Lolland. Han til trådte i februar 2020.

neren, når vejecellerne i tørreanlægget har nået den forprogrammerede vægt. Den roterende rist i tørreanlægget dre jer langsomt rundt over en blæser, der leder 80-90° C varm luft igennem det våde slam. Varmen får vandet i slammet til at fordampe. Vejecellerne i tørrean lægget styrer, at det tørre slam trans porteres til forbrændingsanlægget, når det indeholder 90% TS. Herefter sen des et nyt 300 til 400 kg batch ind fra slamfødecontaineren. Det tørrede slam opsamles i en buf fertank, der kan opmagasinere ca. 1

spildevand #3/22

m3. Ved siden af buffertanken står en træfliscontainer – et affaldsprodukt fra en lokal virksomhed, der producerer træemballage. Træflisen bruges, når der er behov for at supplere forbrændings processen, så processen kører kontinu erligt. Det kan for eksempel være i for bindelse med opstart og nedlukning af anlægget, eller hvis slammet indeholder mindre tørstof end normalt. Fra buffertanken sendes det tørrede slam via an snegl videre til forbræn dingsanlægget. Det består af et let til tet 4,5m langt betonrør med en diame ter på ca. 1m. Det tager slammet 2,5 til 3 timer at passere igennem. Røret er en rotationsovn, hvori forbrændingen generer en flamme, der sender tempe raturen op på ca. 1400° C. Slammets roterende bevægelser inde i kedlen sik rer, at det gentagne gange falder ned igennem flammen, således at mængden af tungmetaller, hormon- og medicinre ster samt andre miljøfremmede stoffer – heriblandt PFOS - elimineres eller dra stisk reduceres. Kedlen har en 250kw kapacitet.

Stofferne kondenserer og sætter sig på partiklerne, når asken nedkøles. Vi har analyseret røggassen, for vi vil verificere, at det forholder sig sådan. Per 2.300 tons våd slam producerer anlægget to tons cyklonaske. Vi ser pt på, om det kan indgå i betonpro duktion eller måske bruges i asfalt. Alternativt skal det deponeres. Dog er det kun to tons om året, så det er til at have med at gøre. Det eneste andet sted, miljøfremme de stoffer som PFAS/PFOS kan slip pe ud af systemet, er igennem dam pen fra tørreanlægget. Men, siger Niels Rasmussen, forsyningen har testet dampen uden at finde spor af stoffer ne. Analysearbejdet fortsætter dog, for i Guldborgsund vil man være helt sikker. - Anlægget er jo et godt eksempel på cirkulær økonomi. Et vandkølesystem sørger for at køle rotationsbræn deren. Det varme vand ledes til en varmeveksler, hvor det veksles til ca. 90° C varm luft, der bruges til at tørre slammet med i tørreenheden. Det eneste, vi ikke genbruger er lidt damp fra tørringen, der lukkes ud.

På vej mod nye tider Installationen af det nye miljøven lige slamanlæg har allerede sendt Guldborgsund Forsyning et godt styk ke ind i fremtiden, men der var brug for mere, mente administrerende direktør Niels Rasmussen. Derfor satte selska bet skub i et enormt renoveringspro jekt til 311 mio. DKK. Det har fået nav net ”Mod Nye Tider”, og det skal sikre, at Nykøbing F. (35.000 PE), Marielyst (20.000 PE), Stubbekøbing (3.500 PE) og Gedser (5.000 PE) renseanlæg kan leve op til fremtidens krav, forventede regnintensitet og fokus på digitalisering. - Vi satser helt naturligt på digitalise ring. Derfor er det vigtigt, at vi kan styre anlæggene fra forskellige digi tale platforme. Der er langt mellem vores anlæg, derfor giver det god mening at investere i moderne SROanlæg og videoovervågning på de nye renseanlæg. Allerede i dag sidder alle driftsmedarbejdere i et ”kontrolrum” i forsyningens produktionsafdeling på Englandsvej. Her kan de på store skærme se ledningsnet, pumpestati oner og alle renseanlæg. Der er i dag ikke fast personale på renseanlægge ne. De følger driften via SRO-anlæg og videoovervågning. Derudfra beslutter de, hvilke anlæg der kræver fysisk besøg. Det giver driftsbesparelser og frigør tid til at tage sig af de vigtige opgaver i hverdagen.

Restproduktet efter opholdet i rotations ovn er to slags aske. En gødningsaske med et højt og let optageligt fosforind hold til landbrug samt en cyklonaske, hvori miljøfremmede stoffer er bundet, forklarer Niels Rasmussen. - Vi ved, at cyklonasken, der kommer ud med røggassen, indeholder mil jøfremmede stoffer og tungmetaller.

Netop dampen var medbestemmende, da anlæggets skulle placeres. Der er nemlig lugtgener fra det, men anlæg get i Frejlev ligger ret isoleret. Det får dog ikke forsyningen til at stille sig tilfreds, så der arbejdes fortsat på at finde en løsning på lugtproblematik ken.

Som en del af ”Mod Nye Tider” er det gamle renseanlæg i Gedesby nedlagt og fjernet. I stedet pumpes spildevandet fra Gedesbyområdet til det nye Gedser Renseanlæg via en ny trykledning. Samtidig etableres der en særlig ledning til at pumpe spildevand og slam fra Scandlines’ terminal i Gedser til det lokale renseanlæg uden om det eksisterende kloaknet, hvilket blandt andet skal give færre lugtgener for beboerne i Gedser.

Det miljøvenlige slambehandlingsanlæg i Frejlev kan klare op til 2.300 tons våd slam om året. Anlægget producerer 170 tons gødningsaske med et let plantetilgængeligt fosfor indhold på 100kg per tons aske. Desuden er asken stort set lugtfri, hvilket er en stor forskel fra det spildevandsslam, der i dag køres på landbrugsjorde rundt om i Danmark. Anlægget har kostet ca. 10 mio. kroner.

Efter renoveringen har alle fire anlæg fået nye multibygninger. De rummer det

tekniske udstyr og maskiner til mange af renseanlæggenes processer, der før havde til huse i hvert deres særskilte bygning, eller som stod udendørs med deraf følgende lugtgener for det omgi vende byliv. I Nykøbing F. har multi bygningen desuden fået en ”skolestue” med plads til undervisning af skole elever og andre interesserede fra for eningslivet og det politiske miljø. I forbindelse med ”Mod Nye Tider” er Gedesby Renseanlæg nedlagt. En tryk ledning vil fremover føre spildevandet derfra til det nye Gedser Renseanlæg. Desuden er der anlagt en særlig tryk ledning til at pumpe spildevand fra Scandlines’ terminal i Gedser direkte til renseanlægget uden om det eksisteren de ledningsnet, hvilket giver langt færre lugtgener i Gedser by.

mo 2022 en aftale med HedeDanmark, men fra 2023 er den mere frit stillet til at disponere over eget spildevandsslam. Intentionen er at sælge gødningsasken og dermed realisere en økonomisk gevinst til selskabet, fortæller Niels Rasmussen. - Vi har mere kapacitet på Frejlevanlægget, end vi har slam i 2022 på grund af aftalen med HedeDanmark. Derfor har selskabet også behandlet slam fra andre spildevandsselska ber. Fra 2023 vil vi indgå ny aftale med HedeDanmark om reducerede slammængder og muligheden for, at de måske kan købe gødningsasken. Med det nye anlæg kan vi tage både

B- og C-slam fra egne og andre renseanlæg og rense det for PFOS, cadmium og andre miljøfremmede stoffer. Ved at indgå aftale med HedeDanmark om håndtering af deres B- og C-slam mod betaling, kan dette bidrage til anlæggets businesscase. Guldborgsund Forsyning har en drøm om at investere i endnu et anlæg til mil jøvenlig slambehandling. Det skal instal leres på det nye Marielyst Renseanlæg for at kunne behandle al slam fra forsy ningens ni tilbageværende renseanlæg. Indtil videre er økonomien dog ikke på plads til at realisere drømmen.

Det handler om landet Der er meget land på Falster og det østlige Lolland, og det er da også et af de områder, Guldborgsund Forsyning ifølge Spildevandsplanen 2020-2024 skal arbejde med. Dog fylder separat kloakering og minipumpestationer slet ikke så meget, som det gjorde for 10 år siden i kommunen, konstaterer Niels Rasmussen. - Det giver god mening for borgerne i de små landsbyer - langt væk fra ren seanlægget – at der åbnes op for at finde lokale løsninger til håndtering af deres spildevand. For ti år siden kom 3.000 kunder med minipum pestationer med på vores nye tryk satte ledningsnet samtidig med, at vi separatkloakerede. De næste fire år er det ca. 300 ejendomme, der skal tilsluttes. Det er overskueligt. Det samme er den mængde gødnings aske, som forsyningen i dag producerer til landbruget. Selskabet har frem til ulti

Det nye Marielyst Renseanlæg omfatter opførelse af en ny multibygning, ny koncen treringstank og retur- og overskudsslampumpestation samt renovering af anlæggets procestanke og efterklaringstanke. Til alle bygværker, hører nye maskin- og elinstallationer samt styringssystemer.

Guldborgsund Forsyning i tørre tal • • • • • • •

Antal medarbejdere? Antal renseanlæg: Antal pumpestationer? M3 renset spildevand om året? Km kloakledning? Kundegrundlag? Servicerer hvilke områder?

56 fordelt på spildevand, vand og varme 9 300 + 3000 minipumpestationer 6,2 mio. m3 1.996 km Ca. 32.000 Falster og det østlige Lolland

spildevand #2/22 17

Renoveringsarbejdet startede i 2020, og det har været en ordentlig mundfuld. Dog er Niels Rasmussen både stolt og tilfreds med projektet, der i december 2022 afsluttes helt. - Vi har overholdt budgettet, og vi har formået at køre fire store anlægs projekter parallelt. Jeg tror, det er første gang, det er sket i Danmark. Vi har holdt os til det, vi aftalte med entreprenørerne fra starten, og det har været en succes. En stor ros vil jeg samtidigt sende til mit dygtige renoveringsteam, som er grunden til, at vi er lykkes både med økonomien og tidsplanerne.

I Nykøbing F. rejses betonelementerne til en bygning, der er placeret i den sydlige udkant af renseanlægget. Udover at indeholde maskiner og udstyr til mange af anlæggets proces ser, kommer denne 800 m2 store multibygning også til at indeholde en ”skolestue”, hvor forsyningen i fremtiden vil tilbyde undervisning til skoleklasser og interesserede forenin ger. På det nye anlæg er der endvidere - som noget nyt - bygget sparebassinskapacitet på i alt 13.000 m3 for at undgå overløb fra renseanlægget.

spildevand #3/22 18

HVORDAN KAN RENSEANLÆG VÆRE MED TIL AT BEGRÆNSE DEN GLOBALE OPVARMNING? MØD KEMIRA PÅ IWA WORLD WATER KONGRES & UDSTILLING I KØBENHAVN DEN 11-15 SEPTEMBER. DELTAG I VORES EKSPERT-PRÆSENTATIONER OG PANELDISKUSSIONER. VI GLÆDER OS TIL AT DISKUTERE DINE UDFORDRINGER OG FORESLÅ INNOVATIVE LØSNINGER

BOOK ET PERSONLIGT MØDE PÅ WATER@KEMIRA.COM

WWW.WORLDWATERCONGRESS.ORG

O D SH E R RED U DVID ER TØ M N I N G SO RD NINGEN D RASTIS K Odsherred Kommune huser nogle af Danmarks største sommerhusområder og fineste sandstrande. Kombinationen fik fra 1. april byrådspolitikerne til at kræve, at Odsherred Forsyning gik fra at tømme sommerhuse med bundfældningstanke hvert år frem for hver tredje. Slamsugningsafdelingen er efterfølgende udvidet fra seks chauffører og fem biler til på sigt 10 slamsugere, tre anhængere og 11 chauffører. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ODSHERRED FORSYNING Et ønske om at kunne forbedre badevandskvaliteten ud for nogle af Danmarks flotteste og rene ste strande, et skift under corona i brugen af sommerhuse samt flere spildevandsgenererende installa tioner i danske sommerhuse har ledt til, at Odsherred Forsyning nu udvider deres tømningsordning drastisk. Med 22.000 septiktan ke og nedsivningsanlæg spredt ud over kommunen er der god grund til, at forsyningen også før 1. april 2022 holdt tømningsordningen in house. Den grund blev ikke mindre væsentlig den 29. marts, for det var dagen, hvor byrådspolitikerne i kommunen endelig vedtog, at for syningen fra et par dage efter skul le til at tømme alle sommerhuses septiktanke, nedsivningsanlæg og eventuelt køkkenbrønde hvert år frem for hvert tredje. Og selv om

driftschef, Slamsugning, Patrick ten til og fra de fire renseanlæg i Hyldedal var opmærksom på pla kommunen, som aftager slam fra nerne, så fik han alligevel travlt. For slambilerne. der skulle oprustes fra fem til 10 biler, der skulle investeres i anhæn De fire anlæg er Fårevejle, Vig, gere og ansættes flere chauffører. Højby og Nykøbing Sjælland. Hver bil kan klare omkring 10 slam per tur, og ofte kører slamsuger Ramt af flaskehals ne til og fra renseanlæggene flere Endnu er ikke alle lastbiler i brug, gange om dagen. De udfører plan for der er – som alle andre ste der – knas med leveringen. Men to lagte tømninger, spuler sivedræn og -brønde og tilser køkkenbrøn slamsugere er tilføjet vognparken samt en anhænger, og sidstnævnte de, hvis der er en sådan på grun den. I forbindelse med udvidelsen hjælper meget, når folkene arbej af ordningen blev det bestemt, at der i yderkanterne af den geogra både tømning og spuling var en del fisk store kommune. af den service, forsyningen tilbød. – Vi parkerer anhængere på en Sidst på dagen tager de sig også af offentlig p-plads og læsser så over i den, som slamsugeren bli akutte tømninger, og det kan nemt give lange dage på landevejene, ver fyldt. Vi bruger traditionelle slamsugere, så vi tømmer brønde forklarer Patrick Hyldedal. og tanke helt. Vi bruger anhæn - Forsyningen har bestemt, at chaufførerne arbejder fire dage geren for at spare på transpor

spildevand #2/22 19

Odsherred Forsyning bestilte i forbindelse med udvidelsen af tømningsordningen i kommunen fem nye slamsugere. De to er kommet, men endnu venter forsyningen på tre, da der som i mange andre brancher er udfordringer med leveringen.

spildevand #3/22 20

Driftschef Patrick Hyldedal er endnu ikke 30 år, men har de sidste fire år stået i spidsen for kørselsafdelingen under Odsherred Forsyning. Afdelingen er i dag den andenstørste i multiforsyningen, der arbejder med vand, fjernvarme og spildevand, inklusiv tømningsordning.

om ugen fra kl. 6.30 til kl. 16.15. Det betyder, at de hver anden uge har en fire-dages weekend, og det er stort set alle tilfred se med. Lige nu arbejder vi på højtryk, fordi vi er lidt bagud i forhold til planerne. Fordi vi ikke har alle bilerne, har vi ikke kun net tømme så mange tanke og brønde, som vi oprindeligt havde planer om, men vi regner med, at vi kan indhente det tabte i efter året.

Travl sommer i vente I dag betaler private ejendom me med et nedsivningsanlæg eller en septiktank 1.075 kroner per år for besøget. Og de hyppigere besøg har langt de fleste ejere af ejendomme med nedsivningsan læg taget godt i mod, siger Patrik Hyldedal. - Tidligere skulle vores folk tjek ke hvilke services, folk havde bestilt, på en iPad. I dag ved de, hvad de skal gøre, når de kommer ud. Og forbrugerne ved, hvilke services de kan forvente. Det simplificerer det hele for os og dem. Fremadrettet regner Patrick Hyldedal med, at afdelingen hvert år skal nå at tømme ca. 22.000 septiktanke og nedsivningsanlæg

sammenlignet med ca. 13.000 tidli gere. Det betyder, at hver chauffør skal nå mellem 15 og 20 ejendom me per dag, når ordningen for alvor kommer op og køre.

Klar til start En af dem, der står for tømnin gerne, er Jens Nielsen. Han har været i afdelingen længere tid end Patrick Hyldedal, og han kører i dag i Vig-området. Som drifts lederen når frem, er den garve de chauffør i gang med at træk ke slangen fra bilen ind på grun den. To store, men lette låg ligger over henholdsvis en septiktank og en sivebrønd, og Jens Nielsen går straks i gang med at suge den rød brune hårde kage af i toppen af septiktanken. Det giver nogle ryk i slangen, men snart er den væk, og chaufføren kan gå i gang med at få tømt tanken for vand. Til sidst spu les slamslangen ren med en vands lange, og den bruger Jens Nielsen også til at spule siderne af først tanken, og efterfølgende sivebrøn den samt slammet i bunden. Er det fri for slam, kan vandet i brønden lettere afledes, forklarer Patrick Hyldedal. - Forsyningen kloakerer, hvor det giver mening, men med så mange og store sommerhusom råder, som vi har her, så kommer

det til at tage tid. Indtil da, skal vi i tømningsordningen sikre, at badevandet bibeholder en høj kvalitet, således at der fortsat kommer mange turister hertil, og miljøet spares for unødig forure ning. At der er meget at komme efter i området, vidner Tour de Frances rute igennem landskabet om. Cykelrytterne serveres det bed ste af nordsjællandsk natur, når de gæster Danmark. Og Odsherred er klar. Til cykelløb såvel som en dra stisk udvidet tømningsordning.

Odsherred Kommune strækker sig over 357 km2. Tømningsordningen skal tøm me, spule og tilse ca. 22.000 nedsiv ningsanlæg og septiktanke om året. Forsyningen udvider i øjeblikket afde lingen fra fem til 10 lastbiler (og tre anhængere) og fra seks til 11 chauffører.

Grænseløs overpumpning!

Vi udfører i øjeblikket en omfattende overpumpning i Malmø bymidte. Overpumpningen strækker sig over 1300 meter med Ø500 mm rørledning. Der indgår 7 portaler med en højde på 5,2 meter. Til opgaven anvender vi elektrisk selvansugende pumper, da disse er de mest miljøvenlige til opgaven. Overpumpningen er fuld overvåget med direkte forbindelse til vores vagtteam.

Miljøvenlige elektriske pumper

Komplet overvågning 24/7

RH PUMPER A/S Stenrøjlervej 1 | DK-4200 Slagelse RH PUMPER AB Box 100 | SE 311 21 Falkenberg

RH PUMPER

Telefon: +45 5850 6065 | E-mail: info@rhpumper.com RHPUMPER.COM

ENGINEERING HEAVY DUTY PUMPS

RH PUMPER

ISO 14001, ISO 45001, DS21001 og Sellihca Qualiﬁed

ENGINEERING

RH PUMPER ENGINEERING

spildevand #3/22 21

ENKELTE ELLER KOMPLEKSE PUMPEOPGAVER

Eksportsucces handler om fokus, fokus og fokus Regeringen satser på storstilet eksport af vandteknologi, og flere danske virksomheder oplever en stigende interesse for deres produkter fra den globale spildevandsverden. Det lyder som et godt match, men hvilke danske teknologier er det, udlandet efterspørger? Og hvad kræver det af virksomheder at starte eksport op?

spildevand #3/22

TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: STJERNHOLM A/S, NISSEN ENERGY A/S, HJORTKÆR MASKINFABRIK A/S, DI VAND Taler man med virksomheder og organisati oner, der har med dansk eksport af spilde vandsteknologi at gøre, så er der ingen tvivl om, hvad det er, Danmark kan. Vi er nogle af de bedste i verden til at producere energi, at energieffektivisere og tænke klima og bære dygtighed ind i løsninger. I en tid, hvor verden plages af ekstreme energipriser, klimaforan dringer og store miljøudfordringer er viden på de områder bogstaveligt talt guld værd. Dog skal danske vandteknologivirksomheder blive bedre til at nå ud over landets grænser med deres løsninger, og vi skal have stær kere danske rammevilkår, hvis Danmark skal nå regeringens ambitiøse eksportmål i 2030. Ifølge den skal eksporten af løsninger nemlig fordobles til 40 mia. kroner, og branchen skal være med til at løse verdens vand- og klima tilpasningsproblemer. Strategien er meget ambitiøs, men ikke umulig at indfri, hvis alle arbejder sammen – og det er netop derfor, at DI Vand gerne vil udarbejde en offentlig-pri vat vækstplan for vandsektoren med regerin gen, lyder det fra Dansk Industri (DI) Vands chef, Mads Helleberg Dorff.

En niche i verden En af de danske virksomheder, der virke lig er brudt gennem eksportmuren, er

HJORTKÆR maskinfabrik A/S. Allerede i 2013 besluttede ledelsen sig for at skabe fodfæste på det svenske marked, da anta gelsen i virksomheden var, at behandling af spildevand i nabolandet stort set var som i Danmark. HJORTKÆR meldte sig til VA-messen i Jönköbing, og det gav pote. Siden er eksporten af tromleafvandere, skruepressere, filtertromler og andre løs ninger specifikt til forafvandings- og slutaf vandingsprocesser vokset markant, og i dag står eksport til det svenske marked for 50% af HJORTKÆRs omsætning. Virksomheden sælger også løsninger til norske forsynin ger samt enkelte komponenter til Tyskland, Holland, Østrig, Schweiz, Tjekkiet, Australien og New Zealand, fortæller direktør Alf Simonsen. - Forskellen mellem markederne er, at vi i Skandinavien sælger turnkey-løsnin ger, hvor vi kan stå for al installation og design, mens vi andre steder sælger delløsninger. Det gør vi, fordi vi har et netværk i Skandinavien, som vi kan samarbejde med om hele løsninger. Vi har ingen intention om at gå ud og lave færdige løsninger andre steder i verden, for vi er meget bevidste om altid at levere løsninger, der virker. Det er dyrt at rejse ud for at rette op på fejl og mangler samt

servicere efter installationen af en løsning, så vi koncentrerer os om det, vi er bedst til og sælger det, vores samarbejder læg ger op til. Forafvandings- og slutafvandingsløsninger og -komponenter er HJORTKÆR s speciale, og det forbliver virksomheden fokuseret på. Alt er udviklet og afprøvet på hjemmemar kedet, for det er vigtigt at kunne stå inde for kvaliteten ude i verden. Ligeledes er det vigtigt at være bevidst om sine eksportvalg, siger Alf Simonsen. - Vi får mange henvendelser fra hele verden om at levere løsninger og komponenter til renseanlæg. Men vi tager kun opgaver ind, som vi ved, vi kan håndtere tilfreds stillende. Derfor har vi fravalgt at sælge hele løsninger til det tyske marked, fordi det er så anderledes kulturelt end det danske. Omvendt ser vi på at begynde at levere udstyr til finske papirindustrier i øjeblikket, for vi har erfaring med bran chen fra Sverige, så vi kender udfordrin gerne med meget høj belastning.

Grib chancen og søg ud Mens HJORTKÆR maskinfabrik vinder ordrer i Skandinavien, så satser NISSEN energy A/S på det amerikanske marked.

Alf Simonsen er salgsdirektør for HJORTKÆR maskinfabrik A/S. Forafvandings- og slutafvandingsløsninger samt -komponenter er HJORTKÆRs speciale.

SPILDEVAND

UDEN GRÆNSER Virksomheden specialiserer sig indenfor gasmotoranlæg og gasopgraderingsanlæg, og den har siden 2015 leveret 10 anlæg til renseanlæg på den anden side af Atlanten. For CEO Michael B. Nissen og medarbej derne i NISSEN har Eksportrådet og Water Technology Alliance (WTA) været essentiel le partnere for at få en fod ind på det nye marked, for som mellemstore virksomhed

Sverige, Israel og Cypern, men igennem WTA åbnede der sig nye muligheder. Vi greb dem, for det amerikanske marked er enormt, og det samme er potentialet for os for at komme ind med hele løsninger.

En hjælpende hånd

Michael B. Nissen tiltrådte som CEO for NISSEN energy A/S i januar 2022.

kan det være nødvendigt. - Vores kerneprodukt udnytter biogas fra renseanlæg til at producere energi. Det er nyt i USA at tænke på den måde, men under corona og med stigende energipriser, er vi blevet taget imod med åbne arme. Vi eksporterede allerede til

WTA blev søsat af 3Vand (Aarhus Vand, BIOFOS, HOFOR og VandCenter Syd) og er blot én af en række eksportfremmede sam arbejder. For dem alle er målet at fremme eksporten af danske vandteknologiløsninger. I WTA sker det blandt andet ved at ansætte danske repræsentanter i USA, som kan for tælle deres amerikanske kolleger om klima venlige og energibesparende løsninger. Den samme tilgang bruger Generalkonsulatet i Tyskland, mens der er hjælp at hente fra Dansk Industris seks regionale kontorer i henholdsvis USA, Indien, Kina, Tyskland, Brasilien, Kenya og Rusland såvel som Danish Export – Water & Water China. Det nyeste tiltag er et nyt erhvervsfyrtårnspro jekt i Region Midtjylland, der med udgangs punkt i Water Valley Denmark skal bistå danske vandteknologivirksomheder med at

Mads Helleberg Dorff er chef for DI Vand.

udvikle og demonstrere fremtidens vandløs ninger. Fokus kan med fordel være det, som danskerne er gode til, siger Mads Helleberg Dorff - herunder at energieffektivisere og producere energi fra spildevand. - Danske virksomheder har længe haft fokus på at energioptimere og -effektivi sere. Det betyder, at vi har gennemteste de løsninger, som vi kan fortælle verden om. Vi har også arbejdet med bæredyg tighed og verdensmål i forsyningerne igennem en årrække, så vi er vant til at have fokus på for eksempel emissioner fra klimagasser og anlæggenes CO2-aftryk generelt. Endelig er vi gode til at sam arbejde og udvikle sammen på tværs af branchen.

NISSEN energy A/S specialiserer sig indenfor gasmotoranlæg og gasopgraderingsanlæg, og virkskomheden har siden 2015 leveret 10 anlæg til renseanlæg på den anden side af Atlanten.

spildevand #2/22 23

Michael B. Nissen understreger, at den nuværende energikrise spiller ind på inte ressen for danske løsninger. Lige nu er hele verden nemlig tvunget til at tænke på mere energieffektive og dermed bæredygtige løs ninger. Det er vi vant til i spildevandsbran chen i Danmark, og derfor har danske vand teknologivirksomheder meget at tilbyde udenfor landets grænser.

spildevand #3/22

Køer og sand startede spildevandseventyr Et eksempel på at udvikle på tværs af bran cher findes i Randers. For Stjernholm A/S startede eksporteventyret med køer og sand tilbage i 2009. Dengang spurgte en land mand stifter og direktør Kaj Stjernholm, om det var muligt at designe og producere en sandvasker, for hver af hans køer brugte 3 til 3,5 tons sand i stalden - om året. På store besætninger af grise og køer bruges der mange hundrede tons sand om året, og det vil landmændene helst ikke have blandet i gyllen. Så kan de nemlig ikke afsætte det til biogas, og det bliver hurtigt dyrt. Kan man derimod separere sandet fra, så kan gyllen bruges til biogas, og efter en rensning kan sandet igen anvendes til dyrene. I dag kan Stjernholms sandvaskere separere mellem 90 og 98% af alt sand fra gylle. Det er sandkorn ned til 0,1mm, og den samme teknologi så Kaj Stjernholm en fidus i at bruge i spildevandssektoren. Mange anlæg har nemlig udfordringer med at få sorteret sand ud af spildevandet, og det giver pro blemer i rådnetankene.

Kaj Stjernholm er stifter af og direktør for Stjernholm A/S.

- Det er et marked, vi har brugt et tocifret millionbeløb på at udvikle. Vi er på det norske og hollandske marked allerede, men vi ønskede også at komme ind på det amerikanske med vores sandvaskere. Med hjælp og viden fra WTA har vi nu solgt de første to anlæg til renseanlæg i USA.

Stjernholm har brugt et tocifret millionbeløb på at udvikle en sandvasker, der kan separere mellem 90 og 98% af alt sand fra gylle. Sandvaskeren bruges også på renseanlæg, da sandholdigt slam i rådnetanke giver udfordringer.

Desuden har vi via andre kontakter solgt to store anlæg til 1.500 og 2.000 køer, som skal opstilles i Wisconsin. Et andet produkt Stjernholm satser på til eksport er sensoren OXxOFF. Virksomheden oplever stor interesse for den fra Kina og Tyskland, for i en tid med rekordhøje elpri ser, er en 25% besparelse på energiforbruget uden effekttivitetsforringelse værd at tage med. Og det vil kineserne gerne, for de vil være energineutrale på spildevandssiden i 2050, fortæller Kaj Stjernholm. - Med OXxOFF kan vi måle effektiviteten af bundbelufterne på renseanlæg. Det har været vanskeligt for os at trænge ind på det danske marked, men i Kina og Tyskland er der stor interesse for vores produkt. Vores mål er, at 70% af Stjernholms omsætning i 2030 skal komme fra eksport. Dog er det ikke ligegyldigt for Kaj Stjernholm, hvilke markeder virksomheden skal tjene penge på, for succes med eksport beror på fokus, fokus og mere fokus, siger han. - Man kan ikke skyde med spredehagl. Man skal koncentrere sig om at lære én stat at kende, hvis man arbejder i USA eller ét land. Når man har styr på mar kedet der, kan man gå videre til næste. Eksport sker ikke af sig selv, det kræver tålmodighed, viden og ressourcer. Mange danske virksomheder ville have svært ved eksport, hvis de ikke fik hjælp af for

eksempel Water Valley Denmark eller WTA, Danish Export eller DI Vand, for der er mange regler at sætte sig ind i på nye markeder.

Eksport løfter medarbejderne Alle tre virksomheder, Spildevand har talt med, er enige om, at man skal have et klart mål for eksporten, have viden om marke det, man vil ind på og have ressourcer til at vente på succes. Når det er sagt, så er det meget givende for både virksomhedens bundlinje og for medarbejdernes udvikling, når det lykkes. - Vi har fået nye, mere specialiserede medarbejdere med nye kompetencer. Eksport kræver fokus på dokumentation. Vores folk skal kunne levere manualer, så udstyret kan drives på højt niveau. Vi skal gøre det nemt for os selv at supportere kunderne på afstand. Det kræver fokus på detaljer og sprog- samt kommunikationskundskaber, forklarer Alf Simonsen. Hos NISSEN energy er Michael B. Nissen fuldt ud klar over, at det også kræver ekstra fra medarbejderne, at virksomheden satser på eksport. De skal for eksempel være mere omstillingsparate og fleksible, fordi mails kan dumpe ind sent om aftenen. Desuden foregår 75% af virksomhedens kommunikati on nu på engelsk, så det skal nuværende og kommende medarbejdere også være afkla rede med.

SPILDEVAND

UDEN GRÆNSER Når Danmark i mål?

Mads Helleberg Dorff nævner som et eksempel, at Danmark tidligere udtog flest patenter på vandområdet per indbygger. Men i de sidste 10 år har Holland virke lig satset på vandområdet, og på grund af det fokus er deres eksport steget med 40%, mens det tilsvarende tal for Danmark er 10%. Også Kaj Stjernholm peger mod hollænder ne og den succes, vand- og spildevandsvirk somheder har ude i verden. - Vi er stærkest, når vi arbejder sammen. Men den danske spildevandsbranche kan godt være en smule konservativ ind imel lem. Det kan være svært at få danskerne til at prøve nyt, men det er nødvendigt at rejse ud i verden med danske referencer og gennemtestede løsninger. Hvis vi skal nå vandvisionen, så skal både virksomhe der, forsyninger og alle andre med aktier i vand- og spildevandsbranchen hjælpe med at nå i mål.

Hvem er WTA? Water Technology Alliance (WTA) har til formål at støtte dansk vandindustri i bestræbelserne på at komme ind på det amerikanske og europæiske marked og at udbrede kendskabet til den danske vandmodel. WTA er foreløbigt etableret i Chicago (WTA Chicago), i San Fransisco (WTA Californien) og i Hamborg (WTA EU). Alliancen består udover 3Vand (Aarhus Vand, Hofor, Vandcenter Syd og Biofos) af Eksportrådet under Udenrigsministeriet samt en række dan ske virksomheder. Kilder: aarhusvand.dk og DI Vand

Hvem er DI Vand? DI Vand er Danmarks samlende tale rør på vandområdet og er en del af Dansk Industri. De arbejder strategisk og politisk inden for tre fokusområder: Rammevilkår og regulering, forskning og innovation såvel som eksportfremme og internationalisering. Gennem en samlet vækstplan vil de løfte vandsektoren, og indfri visionen om at hjælpe verden med at løse sine vand- spildevands- og klima tilpasningsproblemer, herunder fordoble eksporten til 40 mia. kr. i 2030. Kilde: danskindustri.dk

Hvem står bag Water Valley Denmark? Bag Water Valley Denmarks kommende forsknings- og innovationsindsats står Dansk Industri understøttet af DI Vand samt selskaber som Grundfos, Danfoss, Kamstrup, AVK, Systematic, Aarsleff, Rambøll, flere SMV-virksomheder som Stjernholm, universiteter og vandsel skaber. Det brede udsnit af verdensfø rende selskaber og vidensinstitutioner inden for vandets kredsløb skal i fælles skab nedbryde siloer og skabe verdens bedste bæredygtige løsninger i det hid til mest ambitiøse og konkrete forsøg på at gøre Danmark til den ledende nation inden for vand i verden til massiv gavn for både økonomien nationalt og miljø et globalt. Kilde: dendanskevandklynge.dk

Et nyt fyrtårn Stort offentligt-privat konsortium vil gøre Midtjylland til ledende inden for vandteknologiske løsninger. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bidrager med knap 76 mio. kr. fra REACT-EU. Målet er, at Midtjylland skal være fore gangsregion for verdensførende, innova tive, bæredygtige og effektive vandtek nologiske løsninger til gavn for eksport, vækst og beskæftigelse i Midtjylland og hele landet, så den grønne omstilling fremmes lokalt og globalt. Miljøklyngen CLEAN koordinerer det brede offentlig-private konsortium med hele 86 aktører, der rækker fra øst til vest i Region Midtjylland. Kilde: cleancluster.dk

Hvad går regeringens vandstrategi ud på? Strategiens vision er, at den danske vandbranche skal være med til at løse verdens vand- og klimatilpasningspro blemer gennem en fordobling af den danske eksport af vandteknologi fra 20 mia. kroner i 2019 til 40 mia. kroner 2030. Kilde: thetradecouncil.dk

spildevand #2/22 25

Så vil det lykkes danske vandteknologivirk somheder at nå regeringens ambitiøse mål om en fordobling af eksporten i 2030? Ja, lyder det fra samtlige medvirkende i denne artikel, men… det kommer ikke af sig selv. Branchen skal styrke samarbejder på tværs, der skal findes flere penge til grundforsk ning, afsættes flere midler til MUDP, eks portstrategien skal finansieres ud over 2023, og sidst men ikke mindst er det nødvendigt med en offentlig-privat plan for sektoren, der har et samlet og holistisk fokus på vand sektoren, lyder det fra Mads Helleberg Dorff. - I mange af verdens lande er vandområdet ”storpolitik” på tilsvarende måde, som energi er det i Danmark. Og i forlængelse af klimaændringer, befolkningsvækst og rigdom vil for lidt, for meget eller urent vand komme endnu højere op på den glo bale problemliste. Vi kan rigtigt meget i Danmark på området, men skal vi udnytte og udvikle denne position, har vi brug for en sammenhængende strategi. En strategi med fokus på bæredygtighed og vækst, der binder virksomheder, udvikling, viden, forskning, vandsektorloven og så videre sammen, så hele branchen og politikerne arbejder hen imod samme mål. Lige nu er de offentlige-private initiativer fragmente rede, og det svækker Danmarks eksport drømme.

Hvorfor er IWA-kongressen vigtig for den danske spildevandsbranche? IWA Congress President, Anders Bækgaard, har sammen med et større hold arbejdet benhårdt på at få bragt IWA-kongressen og medfølgende udstilling til København. Med to års corona-forsinkelse åbner IWA den 11. september, men hvorfor skal danske forsyninger og spildevandsmedarbejdere investere tid og penge i at tage med? Anders Bækgaard fortæller herunder, hvorfor kongressen er vigtig for alle i branchen og Danmark. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ANDERS BÆKGAARD

spildevand #3/22

Hvad er IWA? ”The International Water Association (IWA) er en nonprofit organisation og vidensbank for vand-, spil devand- og klimatilpasningssektoren. Organisationen forbinder professionelle verden over for at finde løs ninger på verdens vandudfordringer. Temaet for IWA-kongressen i København er ”Water for smart liveable cities” (Vand til smarte, beboelige byer), og det er første gang kongressen finder sted i Norden. Kongressen afholdes hvert andet år forskellige steder i verden.”

Hvorfor er kongressen relevant for spildevandsbranchen? ”På både udstillingen og blandt præsentationerne fyl der spildevand og klimatilpasning meget. Der er viden for både teoretikere og praktikere at hente på kon gressen. Vi kører med 20 spor alle dage – fordelt på seks temaer. Tema 1 (om vand- og spildevandsselska bernes udfordringer med blandt andet digitalisering), 4 (om vandmanagement i byerne), 5 (om samfund, kommunikation og partnerskaber) og 6 (om vandres sourcer og stor-skala vandmanagement) henvender sig til hele branchen, mens tema 2 (om spildevands rensning og genanvendelse) udelukkende henvender sig til spildevandsbranchen.”

Hvorfor skal STFs medlemmer deltage? ”De skal komme for at se og høre om vandteknologi fra hele verden. De kan møde verdens førende i deres branche, få nye ideer og tale med kolleger fra resten af verden. Som noget nyt laver vi – i samarbejde med STF - en operations challenge. Den er specielt målrettet driftsog vedligeholdelsesmedarbejdere. Det er noget, man har brugt på vandkonferencer i USA i mange år, og vi har kopieret ideen, fordi vi gerne vil tilbyde noget mere for praktikerne i København. Vi ser på kompe tencer og ikke mindst arbejdsmiljø. Vi har planlagt, at ni hold internationale hold dyster i disciplinerne: Arbejdsmiljø/Safety, Vedligehold/Maintenance og Afløbssystem/Collection. Til udstillingen er det ikke nødvendigt at have en bil let, men vil man høre keynote-talerne og de fagli ge præsentationer, så kræver det billet. Der er dog

mange landestande og virksomheder, der også afhol der business seminars på udstillingen, så det er værd at tjekke programmet, før man køber billet.”

Hvorfor er det vigtigt at få IWA til Danmark? ”For den danske vandsektor kommer kongressen på et godt tidspunkt. Regeringen har jo fremsat en stra tegi om blandt andet en fordobling af eksporten af vandteknologi og rådgivning frem mod 2030. For at nå det mål er en IWA-kongres et fantastisk udstil lingsvindue. Den kan understøtte strategien ved at vise, hvad den danske vandsektor har at tilbyde ver den. Der er et fantastisk samarbejde i vandbranchen, og det har der også været for at få det maksimale ud af kongressen. DANVA og IWA Denmark har sammen med en dansk værtskomite på mere end 100 aktive medlemmer ledet arbejdet og samarbejdet med IWAsekretariat i London for at få planlagt kongressen. I forhold til eksportvinklen har Udenrigsministeriet miljøkonsulenter til at informere om danske vandløs ninger og invitere deltagere til kongressen – blandt andet i USA. Desuden arbejder danske virksomheder ne hårdt for at få deres forretningsforbindelser med. DI Vand har arbejdet målrettet med eksportstrategien og også på at få IWA hertil. State of Green arbejder for grøn eksport og miljø, og de er ansvarlige for mar kedsføringen af IWA-kongressen, og så har vi Danish Export – Water - i Silkeborg. Alle har hjulpet til på hver deres måde. Det her er et fælles projekt, og kon gressens succes vil betyde noget for hele vandbran chen.”

Hvad har det krævet at få IWA til Danmark? ”I den danske nationalkomite for IWA søgte vi allere de i starten af 2015 om at få kongressen til Danmark i 2020. Vi konkurrerede med Storbritannien og Tjekkiet. Vi vidste, at kongressen skulle afholdes i Europa, men ikke hvor. I oktober 2015 vandt vi vært skabet, og forberedelserne gik i gang. I 2020 var det ikke muligt at afholde kongressen på grund af corona, og i 2021 afholdt IWA en digital kon gres af samme årsag. Heldigvis fik vi lov til at skyde

SPILDEVAND

UDEN GRÆNSER

Anders Bækgaard er IWA Congress President og tidligere direktør for VandCenter Syd.

den fysiske udstilling og kongres til i år, og nu glæder vi os utroligt meget til at byde velkommen til alle de gæster, vi forventer, lægger vejen forbi fra hele ver den.”

”Det handler selvfølgelig meget om deltagerantal, men også om at måle på tilfredsheden hos deltagere, udstillere og sponsorer. Det skal jo være værd at del tage. Vi satser på ca. 10.000 besøgende i alt. Af dem håber vi, at ca. halvdelen deltager i kongresdelen. Vi så 10.000 besøgende i Tokyo, men epicente ret for IWA er i Europa. Før corona havde vi regnet med mange kinesiske besøgende, men nu ved vi, at de ikke kommer. I stedet satser vi for eksempel på mange amerikanere, da mange danske firmaer har arbejdet intensivt i USA de senere år.”

Nyt på IWA? ”IWA i København får tilført en masse elementer, som ikke er set før i IWA-sammenhæng. Tidligere var det

IWA World Water Congress & Exhibition COPENHAGEN

DENMARK 11 - 15 SEPTEMBER

2022

Registrations are open! Water for Smart Liveable Cities

IWA Kongressen løber af staben i København fra 11.-15. september 2022. Kongressen afholdes i Bellacenteret. Det er gratis at deltage i udstillingen, mens en billet er krævet for at få adgang til præsentationer og talks.

spildevand #2/22 27

Hvad er succeskriteriet for jer?

hovedsageligt keynotes, præsentationer og udstil ling. I Danmark er der et politisk topmøde om manda gen (12. september), hvor politikere med interesse for vand og spildevand mødes og diskuterer, hvordan vi når i mål med Verdensmål 6. Der skal gerne komme et Copenhagen Charter ud af topmødet. Det skal lægge op til UN Water Conference i New York i 2023. Vi har for første gang også trukket nye interessenter ind. De er blandt andre Arla, Carlsberg og andre store vandforbrugende industrier, som afholder et heldags forum. Hos os er de unge i centrum. Derfor har vi et samar bejde med VIA University College, Horsens. De laver en World Water Camp, og i løbet af kongressen føl ger VIAs ca. 50 studerende nogle sessioner, og de får opgaver, de skal løse. Efter kongressen løser de endnu en større opgave over et givent emne. DTU Skylab er også inde over med deres initiativ, Next Generation Water Action. Internationale unge på ph.d- og masterniveau konkurrerer med innovative ideer og pitcher startup-drømme. Endelig kan jeg nævne, at vi får besøg af 25 ledere støttet af Danidas Fellowship-program. De kommer fra Danidas samarbejdslande og vil komme rundt i landet før kongressen, deltage i kongressen og mod tage ledertræning efter kongressen. Vi forsøger at få en bred række af verdens vandfolk med til IWA i København. Vi håber, at mange danske vand- og spildevandsmedarbejdere vil deltage, for der venter en verden af viden, inspiration og erfaringer.”

spildevand #3/22 28

Styr på spildevandet i ghanesisk havneby I et myndighedssamarbejde mellem Aarhus Kommune og Ghana er Aarhus Vand i gang med at optimere spildevandssystemet i havnebyen Tema. Det sker i tæt samarbejde med de lokale spildevandsfolk. Der er fokus på at styrke drift og vedligehold. TEKST: JESPER WITH, JOURNALIST / FOTO: FLEMMING B. MØLLER, AAV Der er massive udfordringer for spildevandsselskabet i Tema med at få styr på drift og vedligehold af spildevandssystemet. Derfor er det en central del af samarbejdet mellem Aarhus Vand og byen Tema. Målet er overordnet set at skabe kapaci tetsopbygning, så havnebyen med 350.000 indbyggere bliver gjort parat til at få sit eksisterende - men dårligt fungeren de kloaknet - op at køre igen. Eller sagt på en mere populi stisk måde, som Temas borgmester ynder: ”Make Tema shine again”. Kapacitetsopbygningen skal samtidig føre til etable ring af et moderne biologisk renseanlæg, der spiller sammen med kloaknettet og bliver i stand til at fungere bæredygtigt økonomisk og miljømæssigt. Et fungerende renseanlæg har byen reelt ikke haft siden 1995. Flere gange i løbet af projektet har folk fra Aarhus Vand været i Tema og for nylig har ghanesiske spildevandsfolk været på besøg i Aarhus for at dele konkrete erfaringer. - Det er ikke manpower, der er problemet, men derimod mangel på sikkerhedsudstyr, biler, slamsugere og generelt udstyr. Derfor er organisering det, vi virkelig kan hjælpe med. Vi arbejder blandt andet sammen om at udvikle en ledelsesstruktur for, hvordan en opgave bliver løst fra en kunde opdager og melder en fejl – for eksempel en tilstop ning af en kloak – og til opgaven bliver løst, siger projekt leder Flemming B. Møller fra Aarhus Vand via en Teamforbindelse fra Ghana. Han opholder sig for tiden i Tema sammen med kollegerne Bo Grumstrup og Frank Davidsen.

System i opgaveflowet Der er brug for at etablere et opgaveflow, og de to parter arbejder sammen om at organisere og dokumentere opga verne, så der kommer system i flowet. På den måde vil man kunne få løst flere opgaver. Derfor er ledelse prioriteret højt

i projektet. Det sker dog ikke på et højtflyvende niveau og er heller ikke digitaliseret, for computerne mangler. I stedet foregår det med white board og papir. - Vi arbejder for tiden både på renseanlægget og på de tre pumpestationer, hvor to af dem er i drift. Begge har dog kun én pumpe, der fungerer. En af de store udfordringer er at skaffe reservedele, for systemet er langsomt og bureaukratisk. Samtidig er der ikke allokeret et budget til vedligehold. Det arbejder vi rigtig meget med for uden det, kommer de ingen vegne, siger Flemming B. Møller. Renseanlægget Bankumann er et nyt anlæg på 20.000 PE, som staten Ghana har bygget for Tema Kommune. Her arbej der de udsendte fra Aarhus Vand med at træne ansatte i drift og vedligehold med blik for, at man også skal blive klar til et langt større renseanlæg, som man håber at skaffe finansiering til, så hele byen kan få renset sit spildevand. En af udfordrin gerne i det nye anlæg er, at der for eksempel mangler skrabere i efterklaringstankene, og det arbejder man nu på at skaffe. - Ingen af de nuværende spildevandsfolk i Tema har prøvet at drive et renseanlæg. Derfor arbejder vi med at lære dem, hvordan man gør, og hvad der skal til. Det er en stor og langsigtet opgave. Men vi tror på, at vi kan komme i mål sammen, siger Flemming B. Møller.

Følgende tre områder er i fokus i projektet: - Ledelse af og træning i drift og vedligehold på rense anlægget Bankumann - Drift og vedligehold af byens tre pumpestationer - Drift og vedligehold af kloaker og drænsystemer.

SPILDEVAND

UDEN GRÆNSER

En verden af inspiration, læring og medarbejderbranding TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: PER HENRIK NIELSEN Det er ikke kun forsyninger ude omkring i verden, der får gavn af samarbejdet med VandCenter Syd (VCS). Også medarbejderne i Odense lærer en masse, for tæller projektchef Per Henrik Nielsen. - Vi tager ud for at undervise, bistå med udviklings projekter, procesoptimering eller se på anlæggenes udfordringer. Vi har været ude i forbindelse med både vand- og spildevandsprojekter, og vi får altid ny viden med hjem. Desuden er projekterne i udlandet virkelig noget, der brander os overfor nuværende og kommende medarbejdere. VCS arbejder forskelligt i forskellige lande. Det kan være som undervisere med andre forsyninger i 3Vand-samarbejdet som i Zambia. Det kan være som sparringspartner i forhold til implementering af asset management som i Rumænien, eller det kan være

med samarbejdspartnere som SWECO i Pakistan. Listen over lande, VCS har og/eller stadig arbejder i, er lang, men fokus for alle projekter er miljø og i sta dig højere grad bæredygtighed og verdensmål.

Per Henrik Nielsen er projekt chef hos VandCenter Syd.

En verden af samarbejder VandCenter Syd har erfaringer med nuværende og tidligere samarbejder i blandt andet: • Dacca, Bangladesh: VCS leverer specialister indenfor 1) grundvandsindvinding og boringsdesign og drift, 2) boringspumpebestykning og optimering, 3) vandbehandling og tilstandsvurdering af mekaniske anlæg og 4) drift og vedligeholdelse af forsyningsanlæg. • Lahore, Pakistan: Sammen med Sweco gennemfører VCS en stor forundersøgelse forud for konstruk tionen af et rensningsanlæg i Lahore. Byen har 11 millioner indbyggere og er udfordret af manglende kloakering og rensningsanlæg. • Ndola, Luanshya og Masaiti i Zambia: Samarbejde mellem Krüger og 3Vand om at undervise vand- og spildevandsmedarbejdere ved Kafubu Water i nye teknologier samt effektiv og sikker drift af nye anlæg. • Skt. Petersborg, Rusland: Effektivisering af det store vandforsyningsselskab, Skt. Petersburg Vodokanal. • Desuden projekter i: Malaysia, Indonesien, Grenada, Ukraine, Indien, Thailand, Kina, Sverige, Letland, Estland, Litauen, Kenya, Myanmar, Philippinerne, Tyrkiet, Vietnam, Bangladesh, Sydafrika, Sri Lanka, Singapore og Rumænien.

spildevand #2/22 29

VandCenter Syd har længe haft ”samarbejder i udlandet” som en del af sin strategi. Forsyningen ser det nemlig som en del af dens samfundsansvar at inspirere og vidensdele til gavn for et bedre miljø – ude og hjemme.

Paarl Renseanlæg

spildevand #3/22

Drakenstein Kommune Western Cape Sydafrika Området omkring Cape Town har flere gange ramt verdens avisoverskrifter på grund af tørke og vand mangel. Ved at optimere rensningen af spilde vand kan det med tiden bruges til at vande Capeprovinsens mange vin- og frugtmarker. Desuden kan miljøet omkring Berg River, der snor sig udenom mil lionbyen Cape Town, forbedres markant. Det kom mer beboere som turister til gode og understøtter det dyreliv, som mange gæster fra hele verden valfarter til området for at opleve. VCS' kontakt til Paarl Renseanlæg i Drakenstein Kommune kom i stand for ca. otte år siden via den danske ambassade i landet og andre samarbejds partnere i Cape Town-området. Paarl er det største ud af 17 anlæg. Det har en belastning på 100.000 PE, mens de andre, mindre anlæg svinger mellem 10.000 og 50.000 PE. Alle afleder de renset spildevand til den ca. 300 km lange flod Berg, der er essentiel for områdets landbrug. VCS’ rolle er at fortælle om den danske tilgang til spildevandshåndtering. Desuden skal de vurdere mulighederne for og inspirere til pro cesoptimering. Konsulentindsatsen betales af det danske sektorpro gram under Danida, og VCS’ opgave er finde frem til, hvordan sydafrikanerne får mest miljø for pengene, forklarer Per Henrik Nielsen.

- Paarl er et ældre, nedslidt anlæg, der ligger 40-50 km udenfor Cape Town. Vi har været inde og lave nogle anbefalinger på, hvad kan de gøre for at procesoptimere. I Paarl er der fokus på at bringe dele af anlægget tilbage i drift samtidig med at understøtte de nye tiltag, der er nødvendige for anlægget. Desuden har vi set på de 16 mindre anlæg, og hvordan forsyningen kan opdatere dem. Sydafrikanerne er meget fokuseret på genbrug af vand, fordi vand er så højt på dagsordenen der nede. Vi samarbejder med meget kompetente folk fra renseanlæggene. Der er en relativ god økonomi og miljøforståelse, så der er gode muligheder for optimering. Vi forsøger at skabe opmærksomhed omkring danske spildevandsløsninger og -kom ponenter – for eksempel frekvensomformere fra Danfoss. På den måde kan vi være med til at understøtte dansk erhvervsliv. Målet er at få renseanlæggene op på en standard, som er på linje med god international praksis, fortæl ler Per Henrik Nielsen. For at det kan ske, skal der fokus på biogasproduktion og energibesparelser, og det er her VCS’ medarbejdere kommer ind i billedet. De skal nemlig hjælpe deres sydafrikanske kolleger med kompetenceudvikling, så de bliver rustet til at tage de rigtige beslutninger i fremtiden. Indtil videre har to til tre medarbejdere fra Odense været involve ret i projektet i Western Cape.

VandCenter Syd samarbejder med mange vand- og spildevandsforsyninger rundt om i verden. Samarbejderne giver medarbejderne ny viden, læring om globale vand- og spildevandsproblematikker og unikke muligheder for at arbejde med kolleger udenfor Danmarks grænser. Her ses Paarl Renseanlæg i Western Cape-området i Sydafrika.

SPILDEVAND

UDEN GRÆNSER Alexandria Renew Enterprises Alexandria Washington DC USA

Et af de områder, som Per Henrik Nielsen virkelig ser, at Danmark kan hente viden på, er i forhold til PFAS/ PFOS. Amerikanerne har nemlig kendt til udfordrin gerne med stofferne i slam i mange år, og derfor er det nærliggende at lytte til deres erfaringer. Omvendt håber han, at Danmark kan skubbe på, så bæredyg tighed og verdensmål kommer endnu højere op på dagsordenen i spildevandssektoren. - Det er naturligt for os at tænke verdensmål og bæredygtighed ind i alt, vi gør, men det er det endnu ikke i USA, selv om de er blevet mere bevidste om vigtigheden af det. Her kan Danmark ses lidt som et eksperiment. Vi er mere agile og meget mindre, så amerikanerne kan se os som et stort laboratorium.

PFAS/PFOS i USA Myndighederne i USA har i mange år kendt til PFAS/PFOS i slam og drikkevand. Hvor store udfordringer landet står overfor, ved man endnu ikke, men der er nu sat en flerårig og storstilet dataindsamling i gang på landets renseanlæg for at kortlægge udbredelse og koncentrationer. Amerikanske universiteter forsker i, hvordan problemet kan løses. De har og får løbende også mange og gode data at tage udgangs punkt i, siger Ulrik Hansen Folkmann, der er Senior Technical Advisor for Generalkonsulatet i Chicago. Det er dog ikke fra USA, at man skal forvente udviklingen af teknologier, der kan fjer ne PFAS/PFOS fra slam og drikkevand, spår han. - Danske virksomheder har virkelig gode mulig heder for at komme ind på det amerikanske marked, hvis de formår at udvikle teknologier, der kan afhjælpe PFOS-problematikken. Lige nu er den amerikanske miljøstyrelse ved at indsamle data, men derefter skal der til at ske noget. Pt deponeres meget slam på åbne lossepladser, men mange har ikke mere plads. Det er heller ikke en holdbar løsning, for PFOS’en vil med tiden ende i drikkevandet og ikke mindst det omkringliggende miljø. Danske virksomheder kan få hjælp til at komme ind på det amerikanske marked igennem Water Technology Alliance (WTA), som Ulrik Hansen Folkmann arbejder sammen med.

spildevand #2/22 31

Der er enorm stor forskel på amerikanske rensean læg. Mange er enorme, nogle renser vandet meget lidt, mens andre er meget langt fremme med for eksempel genanvendelse og fjernelse af miljøfrem mede stoffer som PFAS/PFOS. I USA har VCS del taget i samarbejder om forskning og udvikling med en række interessenter i landet. Det er forsyninger i blandt andet Alexandria syd for Washington DC samt udviklingsprojekter med amerikanske universiteter og institutioner. Formålet er at tilvejebringe og dele viden, forklarer Per Henrik Nielsen. - I USA har vi mulighed for at komme med helt ind i maskinrummet og være medbestemmende om den forskning, der skal foregå. Vi har mange og længerevarende kontakter og samarbejder der ovre, og det gør, at vi kan få adgang til det, Water Research Foundation (WFR) og Water Environment Federation (WEF) laver. Omvendt stiller vi vores data til rådighed, så de kan se, hvordan vi driver tingene. Vi udveksler erfaringer for at få bredere viden og skabe inspiration forsyninger imellem.

STO R E FT E R S PØRG S EL PÅ DANS K R E NSE T E K NOLO GI I VERD EN Danske firmaer arbejder internationalt med at sikre bedre sanitære forhold, rene vandmiljøer, klimasikring og med at bidrage til den cirkulære økonomi. Det er virksomheder, der designer, udvikler og moderniserer renseanlæg og spildevandssystemer over hele verden, som i høj grad er baseret på dansk knowhow og dansk udviklet teknologi. Miljøvirksomheden Krüger har en lang række aktiviteter på området rundt om i verden. Vi har kigget på nogle eksempler.

spildevand #3/22

TEKST: JESPER WITH FOR KRÜGER / FOTO: KRÜGER Det går ud over sundhed og livskvalitet, når adgangen til rent vand og sanitet er begrænset. Men når vitale områ der bliver optimeret, giver det reel værdi og løfter samfund. Danske virksomheder har en stor rolle at spille her. I Norge er udfordringen ikke ringe levestandard men begrænset plads. I Bergen har Krüger designet og leveret to kompakte rense anlæg på meget lille plads med en kompakt og robust tek nologi til etablering af renseanlæg. Begge anlæg er således bygget ind i en fjeldside. De er leveret som turnkey-projek ter, der indebærer alt fra procesdesign over vejledende byg getegninger, maskindesign og indkøb til PLC-programmering og indkøring. Anlæggene har en kapacitet på hhv. 134.000 og 44.000 PE. - Det er en udfordring at bygge renseanlæg ind i et fjeld, og i Bergen var man nødt til at sprænge sig langt ind i fjeldet for at skabe plads. Vi er i stand til at bygge anlæg, der kan stå nærmest overalt, siger Anita Mejer, der er projektleder hos Krüger. De to renseanlæg er baseret på MBBR-teknologi (Moving Bio Bed Reactor) og er udstyret med procestrinnene for behandling (rist, sandvasker, fedtudskiller) og slamafvan ding med dekantercentrifuger. De har også kemikaliedo sering til alle procestrin og instrumentering. Det gør dem

Kruger har været totalentreprenør på projektet, der er gennemført i samar bejde med søsterselskabet Veolia Water Technologies Vietnam og flere lokale underentreprenører.

samlet set effektive, samtidig med at de beskytter vand miljøet. Bedre styring af anlæg sikrer Unesco verdensarv i Litauen Op ad Nemunas-flodens delta ved Østersøen, der rummer en enorm biodiversitet, og den 98 km lange kuriske land tange, der er på Unescos verdensarvsliste, ligger Litauens største havneby Klaipéda. Byen er med 300.000 indbyg gere Litauens tredjestørste by. Her har renseanlægget nu i to år været udstyret med styringssystemet Hubgrade, og det bidrager til at sikre det følsomme vandmiljø. Anlægget fra 1998 er blevet opdateret, så spildevandet lever op til EU´s udledningskrav. I takt med stadigt stigende rensekrav nærmede anlægget sig sin maksimale kapacitet med en afløbskvalitet meget tæt på de tilladte 10 mg pr. liter tot-N (total mængde kvælstof). - Den optimerede styring gør sammen med andre optime ringer, at anlæggets dele overordnet spiller sammen. Det har givet en 20% reduktion i udledningen af kvælstof fra anlægget, selv om det har fået en 30% højere belastning, fordi mere industri og flere borgere er koblet på anlæg get. Elregningen er på trods af den højere belastning kun steget med 3%, siger Louis Larsen, der er salgschef hos Krüger.

I byen Buon Ma Thout er rensekapaciteten næsten fordoblet.

SPILDEVAND

UDEN GRÆNSER

Fordelen er, at man kan bygge ovenpå Hubgrade under vejs. Man behøver ikke gøre det hele på én gang. Det bety der også, at Krüger taler med Klaipéda om yderligere CO2reduktion ved at reducere lattergasudledningen. Samtidig taler man om udvidelse af styringerne til afløbssystemet for at skabe en holistisk optimering og indføre SmartGrid for at udnytte de svingende energipriser. På renseanlægget i Kaunas – Litauens tidligere hovedstad og næststørste by - har ledelsen kigget på resultaterne fra Klaipéda og har netop indgået aftale med Krüger om at opti mere styringen med Hubgrade og tilføje andre optimeringer samtidig. Krüger har garanteret besparelser i elforbruget på 50.000 € årligt. Dertil vil bedre rensning for kvælstof skåne den lokale flod og spare yderligere 12.000 € årligt. Det svarer samlet til CO2 reduktion på 230 tons.

Nyt afløbssystem gavner folkesundhed og miljø i Vietnams kaffehovedstad Folkesundhed og miljø er blevet styrket i Buon Ma Thout i det vietnamesiske højland. Det er sket ved at udvide byens afløbssystem med over 50 km ledninger, samtidig med at renseanlæggets kapacitet næsten er fordoblet. Krüger har været totalentreprenør på projektet, der er gennemført i samarbejde med søsterselskabet Veolia Water Technologies Vietnam og flere lokale underentreprenører. Projektet er låne finansieret via DANIDA Sustainable Infrastructure Finance (DSIF), der støtter udviklingsprojekter, som bidrager til opfyl delse af FN’s verdensmål. Buon Ma Thout, der har ca. 500.000 indbyggere, er berømt for at være landets hovedstad for kaffeproduktion. Den var udsat for voldsomme kampe mod slutningen af Vietnamkrigen, hvor for der flere gange blev fundet artillerigranater i jorden under anlægsarbejderne. Renseanlæggets kapacitet blev udvidet fra 8.125 til 14.200 m3 pr dag. Det er baseret på MBBR-teknologien, efterfulgt af Hydrotech-filtre og UV-bestråling, som renser for partikler og bakterier. Det nye anlæg har et meget lille arealkrav svarende til bare 5 % af det eksisterende anlæg. Anlægget er let at drive for bygherren med minimale driftsomkostninger. Med de forbedrede afløbsforhold undgår man mange oversvømmelser. Samtidig sikrer det nye renseanlæg, at spildevandet, der ledes til floden, overholder de nationale miljøkrav. - Ved at forbedre den sanitære infrastruktur i Vietnam, for bedrer vi både folkesundheden, gavner miljøet og giver bedre muligheder for vækst. Samtidig bidrager vi til beskæf tigelsen, fordi vi har benyttet lokale entreprenører til arbej det. Samarbejdet med kunden har været afgørende for at nå i mål med et unikt projekt langt væk fra vores hovedkontor, siger Leif Bentsen, der er adm. direktør i Krüger.

Buon Ma Thout, der har ca. 500.000 indbyggere, er berømt for at være landets hovedstad for kaffeproduktion.

spildevand #2/22 33

Han forklarer, at man havde overvejelser om at udvide anlægget, men det endte med en langt bedre udnyttelse af kapaciteten i stedet. Forureningstallene ser væsentligt bedre ud nu, da der renses bedre end tidligere for kvælstof og fos for. Krüger har estimeret en reduktion på 2.180 tons CO2ækvivalenter. Størstedelen på 1.900 tons skyldes den optime rede drift via Hubgrade, der har ført til en omstilling i brugen af kemikalier. De resterende reduktioner kommer fra det lave re elforbrug og lavere udledning af kvælstof. - Innovative digitale løsninger som Hubgrade Performance er en bæredygtig og omkostningseffektiv måde for os til løbende at optimere vores processer på renseanlægget. Intelligent brug af realtidsdata fra hele vores system har reduceret vores driftsudgifter og afløbskoncentrationer, siger Kristina Bereišienė, der er chef for Wastewater Treatment Service i Klaipéda.

spildevand #3/22 34

Fremragende lavhastigheds effektivitet Det kræver sand innovation at opnå en høj effektivitet i lav-hastigheds spildevandsmixning. Flow boosteren XSB fra Sulzer er den mest effektive langsomt kørende mixer af sin slags – den er i stand til at reducere energiforbruget med op til 25%. Besparelserne begynder med XSB’ens premium-efficiency motor og dens robuste gearkasse. Derudover er der også de unikke selvrensende propeller, hvis overlegne thrust og flow kapacitet kan erstatte to andre mixere. Resultatet er derfor ikke kun et mindre energiforbrug, men også lavere investerings- og vedligeholdelsesomkostninger. Sulzer Pumps Denmark A/S Telefon 4817 1110, info.abs.dk@sulzer.com, www.sulzer.com/denmark

IDÉER TIL D Ø GNKUR SUS 202 2 Den 25. august mødes bestyrelsen i Spilde vandsteknisk Forening og repræsentanter fra forskellige forsyninger for at planlægge programmet til dette års døgnkursus. Når døgnkurset løber af stablen den før ste weekend i november, ligger der meget arbejde bag. For at kunne få lavet et godt bredt program, er det vigtigt at planlæg ningsgruppen har en masse gode emnefor slag at arbejde med. Sidder du med en rigtig god idé til et emne, du gerne vil høre om, så send det til sek@stf.dk. Det kan også være, at du har lyst til at være foredragsholder om et projekt på dit anlæg, så hører STF også meget gerne fra dig.

Nye driftsledere parat til drift Et nyt hold driftsledere fik den 20. maj over rakt deres bevis på Aumentos kontor i København. På billedet ses fra venstre: Pernille Lyngsie Pedersen (Taler/RGS Nordic), Jens MunkPoulsen (Niras), Simone Soltveit Ehrenreich Frederiksen (Daka SecAnim), Jens Ole Knudsen (Assens Forsyning), Thorbjørn Klokker (Kerteminde Forsyning), Lars Kirk (Biofos), Lisbet Adrian (DIN Forsyning), Pia L. Nielsen (Underviser/Aumento), Flemming Tang Nielsen (BlueKolding), Morten Theilade Eriksen (Biofos). Desværre kunne følgende deltagere ikke være til stede: Lars Olsen (Nature Energy), Michael Søfeldt (Leca), Henrik Lyhne Hargaard (Region Nord), Gert Schmidt Nielsen (Langeland Forsyning) og Jesper Odder (Thisted Vand).

spildevand #2/22 35

Døgnkursus afholdes på Hotel Comwell, Skovbrynet 1, 6000 Kolding den første fredag-lørdag i november. Der plejer at deltage omkring 350 personer fra forsy ninger, industrianlæg og leverandører til spildevandsbranchen. I år afholdes STFs Døgnkursus den 4.-5. november.

SLAMFLOKKE 36

spildevand #3/22

Fra venstre (bagerst) ses: Kirsten Agerbo (Vestforsyning), Lotte Larsen (Fors), Julie Juelsgaard (Vestforsyning), Jeanette Eriksen (Arwos), Gitte Henneberg (Energi Viborg), Sofie Zacho Vestergaard (AAU), Marie Riisgaard Jensen (AAU), Hiba Alaaeldin (SK Forsyning), Line Hansen (SK Forsyning), Morten Rasmussen (Novafos), Jan Aabling (Novafos), Heidi Hemmingsen (Vordingborg Forsyning), Lise Havsteen (VandCenter Syd), Lise Hansen (VandCenter Syd), Lene Vig (Biofos), Lars Dam Raaby (Hach), Rasmus (Vejle Spildevand), Lillian Gandrup (Vejle Spildevand), Martin Kimmer (Fagerberg), Andreas (Fagerberg), Catrine Nielsen (SK Forsyning), Natascha Kock Pedersen (SK Forsyning), Henrik Fjeldgaard (Frisinette), Michael Niemann Larsen (SK Forsyning), Anna-Marie Bøgh (Kemira), Gitte Skov (Ikast-Brande Spildevand), Jette Dirksen (Kerteminde Forsyning), Else Holm (Skive Vand), Julija Nielsen (AquaDjurs), Anna Lynch (Biofos), Susan Hove Hansen (AAU), Kirsten Nørgaard (Vandmiljø Randers), Tomas Sejersen (Aarhus Vand), Marianne Byskou (Faxe Forsyning),

S LAMFLOK K ENS D Ø GN

N ANNO 2022 Linda Nielsen (Novafos), Joseph Abd el Nour (Novafos), Jeannette Hansen (Novafos), Regitze Jensen (Halsnæs forsyning), Anette Hoff (Vand og Affald, Svendborg), Bodil Elsborg (Biofos, Stella Sørensen (Fors), Anna-Marie Engberg (Mariagerfjord Vand), Annelise Kalin Jensen (Aarhus Vand), Tine Wortmann Petersen (Aarhus Vand), Anita Tiittanen (Aarhus Vand), Henriette Andersen (Klar Forsyning) , Carsten Bech (Vordingborg Forsyning), Helene Hansen (Sønderborg Forsyning), Irene Hjorth (Gribvand), Lillian Wismann (SK Forsyning), Malene Kristensen (Kalundborg Forsyning), Hanne Jensen (Eurofins), Gitte Høyer (Silkeborg Forsyning), Christina Spangsberg Petersen (Hillerød Forsyning), Ditte Vestergaard (BlueKolding), Margit Sørensen (BlueKolding), Bodil Andersen (Billund Vand og Energi), Marianne Kilsmark (Samn Forsyning), Pernille Rodenberg (Samn Forsyning), Line Truelsen (Kalundborg Forsyning), Anne Sofie Almind Jeppesen (VandCenter Syd), Betina Bjerregaard (VandCenter Syd), Charlotte Halvorsen (Faxe Forsyning), Dijana Budulica (DIN Forsyning).

spildevand #3/22 37

Der var en del nye med til Slamflokkens Døgn den 4.-5. maj i Køge. De oprakte hænder tilhører dem, der er med for første gang.

spildevand #3/22

Slamflokkens Døgn 2022 Det har været to lange år uden Slamflokkens Døgn. Men den 4.-5. maj kunne flokken igen mødes til faglige indlæg, skovtur og -tårn og ikke mindst socialt samvær. Dagene bød endvidere på formandsskifte – dirigentklokken har nu til huse hos VandCenter Syd. TEKST: ANNA KLITGAARD / FOTO: ANNA KLITGAARD OG KARIN REFSGAARD Jeg nævner ordet Slamflokken til recep tionisten på Comwell Køge Strand, og hun sender mig ned ad trappen. Snart hører jeg stemmerne, men undes med det samme over, hvor dybe de er. Rundt om det næste hjørne ser jeg hvorfor. Lokalet er fyldt med mænd, hvilket er en radikal anden kønsfordeling end set på tidlige re Slamflokkens Døgn. Et kig på skiltet ved døren røber da også, at jeg er gået forkert: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778. På ret kurs rammer jeg snart muren. Af lyse re stemmer. De kommer fra restauranten, og de fylder den ud. Det er to år siden, at de fleste sidst har set hinanden – endsige talt eller spist sammen. Gensynsglæden giver genlyd, og der er slet ikke tid nok til at blive opdateret og få mad, så flere snupper tal lerkenerne med op til konferencelokalet, da klokken slår 13.

De mindste kolleger Der venter tre forskere fra Aalborg Univer sitet. Alle arbejder for Per Halkjær Nielsen og på Midas-projektet. De tre er post.doc Susan Hove Hansen og de to kandidatstu derende Marie Riisgaard Jensen og Sofie Zacho Vestergaard, og de fortæller hen holdsvis om MiDAS OnlineKontrol - de før ste erfaringer, hvordan bakteriesammensæt ningen i indløbet påvirker bakteriesammen sætningen i anlægget og om kortlægning af de naturlige habitater for hyppige aktiv slam-bakterier.

Susan Hove Hansen sender en stor tak for samarbejdet til alle i rummet. Rigtig mange forsyninger er nemlig med til at sende slam prøver ind, så holdet på AAU kan kortlægge alle bakterier på renseanlæggene i Danmark. Faktisk har universitetet tæt på 6.000 prøver af aktiv slam i fryserne under AAU. De er ind samlet i løbet af de 16 år, MiDAS nu har kørt. Som noget nyt er Per Halkjær Nielsens hold gået i gang med at undersøge, hvor slambakterierne kommer fra i naturen. De gør det ved at kortlægge alle bakterier i Danmark. Det sker ved at DNA-sekvensere bakterier fra områder over hele landet og så sammenligne deres DNA med den, man fin der blandt bakterierne på renseanlæggene. Et andet projekt - MiDAS OnlineKontrol, der udspringer af MiDAS OnlineDNA-projekt, vil med hjælp fra machine learning og ud fra historiske data, lave en mikrobiel vejrudsigt. Den kan fortælle om dynamikken i rense anlæg på artsniveau. Forskerne har nemlig fundet ud af, at årstidsvariationerne er vigti gere, end de troede.

Praktikant eller ej? Efter en kort pause er Slamflokken tilbage i konferencelokalet. Helle Vendelbo fra HK indtager gulvet for at appellere til forsynin gernes om at tage laborantpraktikanter. Hun giver en grundig gennemgang af praktikant forløbet, og hvad forsyningerne kan få ud af at forme deres egne medarbejdere.

Efter Helle Vendelbos oplæg kommer Lise Hansen fra VandCenter Syd på banen. Vandcenteret tager en ny praktikant hvert år og har en drejebog på, hvad han eller hun skal igennem i løbet af det år, praktikken varer. Laborant Lise Hansen har selv en fortid som praktikant på vandcenteret og er i dag fastansat der på tredje år. Også hun appel lerer til forsyningerne om at tage imod labo rantpraktikanter og investere den tid, der skal til for at give de unge en god læretid.

Skovtur og socialt samvær Snart efter Lise Hansen har afsluttet sit oplæg, myldrer alle 67 deltagere fra konfe rencelokalet ud til to ventende busser. Kaffe, te og kage bliver delt ud, og snart er busser ne på vej mod Haslev og skovtårnet. Skovtårnet er et 45m højt tårn. En rampe på 650m leder fra skovbunden op til en plat form, hvorfra man kan se ud over trætoppe ne og langt ud over Sjælland. Udsigten fra tårnet er fabelagtig, men det er effekten af den cirkulære rampe, der snor sig ned mod træerne under, der virkelig gør tårnet til noget særligt. I hvert fald for dem der kan nyde udsigten. Enkelte kommer op, men bli Er du eller din forsyning interesseret i at få en laborantpraktikant? Kontakt Praktikantvejledernetværket igennem sek@stf.dk og få mere at vide om, hvad det kræver.

S LAMFLOK K ENS D Ø GN

Udsigten fra toppen af Skovtårnet er formidabel, selv i gråvejr. Tårnet er ca. 45 meter højt, og en cirkulær rampe fører besøgende til toppen.

Tilbage i busserne går turen tilbage til Comwell Køge Strand, indtjekning og en hurtig pause, inden middagen bliver serveret kl. 19. Resten af aftenen er afsat til socialt samvær, og det er noget, der bliver sat pris på efter de to forudgående års corona-pause.

Sidste beretning Andendagen starter med et oplæg om, hvad man kan gøre i laboratoriet for at minimere klimabelastningerne. Dette bliver efterfulgt af et foredrag af Lasse Dam Rasmussen fra Statens Serum Institut. Oplægget omhandler

national spildevandsovervågning, og hvor dan erfaringerne fra corona kan bruges til andre pandemier. Begge giver anledning til en del spørgsmål, men dagens højdepunkt er medlemsmødet kl. 10.45-11.30. Formanden beretningen er nemlig den sidste, Lotte Larsen kommer til at give. På mødet bliver Betina Lundbirk Bjerregaard, der er spilde vandsanalytiker hos VandCenter Syd, valgt som ny kontaktperson, og derfor rejser diri gentklokken med til Fyn, da døgnet slutter til middag. Betina Lundbirk Bjerregaard kender Slam flokken særdeles godt. Hun har været med siden 2003, og deltager altid i flokkens arrangementer. Det kommer den afgåen de formand, Lotte Larsen, også til fremover.

Slamflokken fik i år ny kontaktperson. Lotte Larsen fra Fors har haft diri gentklokken siden 2006, men i år gav hun den videre til Betina Lundbirk Bjerregaard fra VandCenter Syd.

Men fra nu af bliver det uden ansvaret. - Jeg føler, at det er tid til at give klokken videre og overlade den til en ny frontper son. Jeg har været kontaktperson længe, men nu glæder jeg mig til bare at nyde møderne og være deltager. Jeg kommer til at savne planlægningsmøderne forud for Døgnkursus, men omvendt er jeg også klar til at prøve noget nyt, lyder det fra Lotte Larsen. Efter en hurtig frokost er det tid til at sige farvel og på snarligt gensyn. 24 timers intens vidensdeling, opdatering og gensyns glæde er ovre for denne gang. Nu er det op til den nye formand at finde en ny lokation og derefter invitere medlemmer derfra til at komme med forslag til døgnets indhold.

Lise Hansen fra VandCenter Syd fortalte om at have laborantpraktikanter. Hun har selv været praktikant i et år og er nu ansat som laborant på tredje år på vandcenteret.

spildevand #2/22 39

ver så så ramt af højdeskræk, at de ikke kan kigge ud. Det lykkes dog alle at komme ned og samles, så det traditionsrige gruppebille de kan tages (se side 36).

24 og

spildevand #3/22

Udsigten fra konferencelokalet på Comwell Køge Strand fejlede ikke noget.

Gensynsglæden var stor, da Slamflokken for første gang siden 2019 igen kunne mødes.

Slamflokken mødtes kl. 12 den 4. maj. Det var første gang siden 2019, så snakken gik lystigt over frokosten på Comwell Køge Strand.

Lise Hansen fra VandCenter Syd, der selv er tidligere laborantpraktikant, fortalte om VCS’ arbejde med praktikanter.

S LAMFLOK K ENS D Ø GN

timer med fagligt socialt fællesskab spildevand #2/22 41

Efter dagens to indlæg, gik de ca. 60 deltagere ud til to ventende busser. De kørte ud til Skovtårnet syd for Haslev, hvor en storslået udsigt ventede.

Udsigten var storslået fra toppen af Skovtårnet ved Haslev.

ST UD ER E ND E I SP ILD EVAND

Kreativiteten står på spring Hos Middelfart Spildevand har de ansat grafikerstuderende Andreas Guldbrand. Han skal hjælpe med at kreere materiale til undervisning, lave brochurer og måske vigtigst af alt hjælpe med at udarbejde en kommunikationsstrategi til brugerne af renseanlægget.

spildevand #3/22

TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE På væggen bag Andreas Guldbrand hænger der en stor planche. Den minder i udtrykket om en tegning af en af Professor Balthazars opfindelser. Planchen er lavet som illustra tion til en udstilling om spildevand for min dre børn, som Middelfart Spildevand har udarbejdet i samarbejde med Middelfart Museum. Dette er blot et af de mange til tag, som Andreas det næste år kommer til at beskæftige sig med. - Jeg brugte tre uger i januar på - sammen med Middelfart Museum – at skabe en udstilling specifikt til børn om spildevand. Det var ret interessant, for jeg har ikke prøvet at kommunikere til børn før. Vi lavede blandt andet et kredsløb, der star tede med, at man smed en bold i en vask, og så kom den videre forbi en brønd. Jeg lavede også en form for interaktiv planche med små beholdere med forskelligt ind hold som spildevand. Og endelig lavede jeg den tegning, du ser, som er små robot ter, der viser kredsløbet i spildevandet. Andreas Guldbrand startede egentlig som programmør, men fandt ud af, at grafikken var sjovere. - Jeg søgte og kom ind på mediegrafikerud dannelsen. Skolen ligger i Odense. Mens jeg er her i Middelfart, bor jeg hos min far i Fredericia. Men det er ok. Jeg låner deres bil og kører frem og tilbage. Når jeg er i

Andreas Guldbrand har siden, han var teenager, foldet ting i papir; det styrker de kreative input.

skoleforløbet, bor jeg på Den Syddanske Erhvervsskole. Uddannelsen tager fire og et halvt år. Mediegrafikeruddannelsen består af læren om grafik, tegninger og bil leder, komposition og selvfølgelig kommu nikation. Man kan sige, at det handler om at formidle til folk samt at finde de rette folk at formidle til. Der er mange nye ting for en grafiker på et renseanlæg, og det har taget lidt tid at vænne sig til det hele. - Det hele giver mening, når man kommer ind i det. Jeg havde dog ikke regnet med, at spildevandsbranchen kunne være et politisk følsomt område, så det har været sjovt at blive udfordret på den vinkel også. Og så er jeg overrasket over, hvor hurtigt jeg vænnede mig til den lugt, der kommet når man kommer tæt på nogle af processerne. Under en rundvisning med en sjette klasse, der brokkede sig over lugten, slog det mig, at jeg allerede havde vænnet mig til det. Men mågerne! Nu er der endelig plads til min bil under halv tagene, men før måtte jeg nærmest løbe med en avis over hovedet for ikke at blive ramt. Andreas Guldbrand har mange visioner for spildevandsbranchen, og der er meget at tage fat på for en kreativ hjerne som hans. - Branchen har en meget stærk, visuel symbolisme med blå og grønne farver, som de fleste allerede har i deres logo. Det er båret af vand og bæredygtighed. Jeg vil gerne lege med netop de to farver. Eksempelvis er der mange grå bygning er, og jeg synes, det kunne være godt at bruge netop de to farver mere til at udtrykke symbolismen på bygningerne. Måske maler man pylonen helt mørkeblå. Det skal selvfølgelig designes på pc’en først, og derefter udleves. Det er fedt at kunne arbejde fysisk, jeg kan godt lide det fysiske, der er lugt og smag, og det gør jeg meget brug af. Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan lide processen fra pc’en og til virkeligheden.

Spildevandsbranchen er fagre nye verden for Andreas Guldbrand, men samtidig en vigtig lektion og indblik ind i en verden udenfor den grafiske.

En af de store forskelle på spildevandsbran chen og den grafiske branche er måden, man kommunikerer på. Vi er vant til at tænke noget anderledes, når der skal kom munikeres ud, forklarer Andreas Guldbrand. - Jeg kommer fra et andet miljø, en anden kultur. Det er også sjovt at gå fra skole bænken, hvor vi taler samme sprog, og alle ved, hvad jeg mener, til at stå i virke ligheden og skulle forklare de tekniske begreber og teorier jeg har lært. Det er en ny udfordring, som er vigtig for mig. Og det, som jeg virkelig tager med, er en større forståelse for formidling. Det er jeg glad for, om end det kan være frustreren de. Men hvis ikke man kan lære fra sig, så forstår man det ikke helt selv, og det dilemma pusler jeg med nu. På bordet foran ham ligger der små, hvide roser foldet i papir. Han bruger origami en aktivt, når han skal tænke i ideer og løs ninger, og de små roser er en kærkommen afveksling til det traditionelle skrivebords arbejde.

spildevand #2/22 43

Sammen kan vi mere - picca.dk / logimatic.dk

PORTRÆT

spildevand #3/22

Jan Petersen (forrest til venstre) og Ulrik Folkmann (bagest til højre) formidler succeshistorien om den danske spildevandsbranche til henholdsvis Europa og Amerika.

Spildevandsbranchens udsendte makkerpar I Amerika såvel som i Tyskland kalder man det for Water Technology Alliance, og begge steder handler det om at hjælpe danske virksomheder ind på de to respektive markeder med fokuspunkt på spildevand. Der er to mænd, der styrer showet: Ulrik Folkmann i Chicago og Jan Petersen i Hamburg. TEKST OG FOTO: ANNE-SOFIE STORM WESCHE

Ifølge Jan Petersen er udfordringerne i Tyskland innovation. Tyskerne har hoppet flere led over og har derfor ikke investe ret i digitalisering. De har ingen ide om, hvordan man udvin der energi fra spildevandet, i stedet køber de nu vindmøller og etablerer solcelleparker for at skabe energi: - Jeg er netop hjemvendt fra Mannheim, hvor de på rense anlægget besluttede sig for at investere i nyt skraldesy stem, men samtidig drejer de i princippet stadig manuelt på knapper. Og når jeg fortæller dem, at man i Danmark ikke ser et menneske på anlægget efter fredag eftermid dag klokken 12 og til mandag morgen klokken 7, så står de blot og måber og forstår ikke, hvordan det kan lade sig gøre. I USA er den bærende fortælling altid om brændstoffer, så historien om, hvordan vi i Danmark er gået fra oliekrisen i halvfjerdserne og til der, hvor vi er i dag, er uforståelig i ame rikanske optik. I den henseende er det amerikanske marked generelt tyve år bagefter Danmark, for ifølge Ulrik Folkmann er der i USA ikke fokus på ressourceforbruget: - Den væsentligste opgave, vi har, er at fungere som en slags oversætter mellem de danske virksomheder og vores kunder. Man kan godt komme med en digital løsning, men det hjælper ikke, hvis det anlæg, man skal ud til, stadig har alt på papir. Og der skal vi som danskere lige holde for øje, at det, vi synes, er en god ide, er de ikke klar til. Vi skal i udgangspunktet tænke tilbage til den industri, vi havde i ’91, og så vide, at det udstyr, vi kørte med dengang, er bedre end det, de bruger i dag. Det siger lidt om, hvor lang vejen er.

Kulturforskellene De to herrer er udsendt med hver deres store diplomatiske paraply, under hvilken alle overvejelser og beslutninger skal dækkes ind under. I et fantasifuldt øjeblik kan man forestille sig dem i scenen i den første Star Wars film ”Et nyt håb”, hvor den unge Luke Skywalker skal lære at begå sig på Cantina, den navnkundige bar i rumhavnen Mos Eislye. Her findes alle afskygninger af rumvæsner, der mødes over noget, der min der om en øl. Et utal af sprog, underlige ord og lyde. Det er baren, hvor Obi Van Kenobi først diplomatisk forklarer det grønne rumvæsen, hvordan tingene hænger sammen, og da væsenet ikke vil forstå, trækker sit lyssværd og hugger armen af ham. Ingen løfter et øjebryn, og kort efter fortsætter den simrende larm af forskellige rumsprog og lyde. Det hele handler om kulturel forståelse og diplomatiets kunst. Både hos Jan Petersen og hos Ulrik Folkmann er der forskellige kulturelle aspekter, der skal tages hensyn til. - Tyskerne er et meget stolt folkefærd, og de har en god tradition med at rense 99 procent af al spildevandet. Men for tyskerne er der altid spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret. Som regel er det dog borgmesteren, og ikke som i Danmark en driftsleder. I Tyskland bevæger man sig altid opad, og ansvaret ender hos borgmesteren, men vedkom mende foretager sig intet i perioden, efter han lige er blevet valgt, og ej heller det sidste halvandet år inden, han skal på valg igen. Derfor er det i min optik, det bedste der er gjort for dansk spildevand, at man har taget rensningsanlæg og vandforsyning ud af kommunalt regi og gjort det til et forsy ningsselskab. Det betyder flere beslutningsmuligheder, og at man ikke længere er afhængig af politiske hensyn. I USA er der ligeledes mange politiske og kulturelle hensyn at tage. Ulrik Folkmann fortæller, at man i Chicago bruger cirka 180 gallon vand per person per dag (en gallon svarer til 3,8 liter). I Chicago har man derfor et årligt vandtab til det, der svarer til 2,6 millioner danskeres årlige vandforbrug, og allige vel er den gængse holdning, at ”der er vand nok”. - I USA er det forskelligt, hvor ansvaret er placeret. Nogle steder fungerer det som en dansk forsyning, andre steder er det kommunalt, og et helt tredje sted kan det være opdelt, så kommunen har kloaksystemet, og forsyningen

spildevand #2/22 45

I filmens verden taler man om makkerpar; Bud Spencer og Terrence Hill kæmpede sig igennem spaghettiwesterns, Mel Gibson og Danny Clover agerede hårdkogte betjente, Sherlock Holmes og Doctor Watson løste mysterier i Londons gader og endelig huserede Han Solo og Luke Skywalker i det ydre rum. I spildevandsverdenen hedder parret Folkmann og Petersen. De passer de ydre grænser på hver deres kontinent og sørger for at formidle og fortælle den danske succeshisto rie om spildevandsbranchen. Begge står de overfor forskelli ge udfordringer, men missionen er den samme.

har renseanlægget. Der er ingen fast struktur, og samti dig kan man have private selskaber, der kun tager sig af spildevand, og ikke har ansvar for kloakkerne. Det betyder, at de ikke kan være med til at styre strømmen bagud. Og af de grunde alene kan det være svært at implementere danske løsningsmodeller, men intet er umuligt.

BLÅ BOG:

ULRIK FOLKMANN (50 år)

JAN PETERSEN (54 år)

Familie:

Ulrik Folkmann er afsted til USA for anden gang, og denne gang har han hustruen med. Men det kan være svært at være væk, når tidsforskellen er syv timer, og deres sammenbragte børn bor hjemme i Danmark. Heldigvis er der venner og familie, der tager over, hvis problemer hjemme i Danmark skal løses.

spildevand #3/22

Jan Petersen er lidt mere heldig, han bor blot 300 kilometer fra hjemmet i Padborg, så i weekenden pendler han hjem eller hans hustru kommer til Hamburg.

Om at tage kontakt og møde med de forskellige rensningsanlæg:

”Det første, vi gør, når vi besøger en kunde, er at gå en tur rundt på anlægget, for så har vi et billede af, hvad vi kan udrette her. Vi kommer med praktik og løsninger, fordi vi ved, hvad det handler om. Med andre ord så går vi og sparker dæk med dem, og det betyder, at de løsner op, for de er ligesom os, de er også prakti kere, der render ind i hverdagsproblemer. På den måde kan vi udveksle problemer og hen over tid også løsninger. Og undskyld udtrykket, men lort er lort! Vi præsenterer dem for de problemer, vi har hjemme i Danmark, og spørger ind til, hvordan de ville løse dem. Og vi gør det med en vis underdanighed, hvilket bevirker, at spillerummet åbner op, og vi derved kan spørge ind til deres problemer, og hvordan vi kan hjælpe dem, og senere hen bringe danske løsninger i spil,” fortæller Ulrik Folkmann. ”Første gang vi mødes, er det bare et intromøde. Anden gang er det ti gange bedre, for der er den naturlige mistroiskhed over ”hvad den danske stat vil på MIT rensningsanlæg” væk, for sådan tænker en tysker umiddelbart. Men så husker jeg dem på, at jeg jo er gratis, og at min erfaringsudveksling intet koster. Jeg kommer ikke som sælger, jeg kommer med en gratis viden”, fortæller Jan Petersen.

En ting er løsningerne, en anden er tidsaspekterne. I Dan mark synes det at tage lang tid, hvis noget varer to år, men i USA ligger beslutningsprocessen mellem tre og fem år. Ulrik Folkmann fortsætter: - En anden udfordring er, at USA ikke accepterer de euro pæiske standarder. Og så er der hele målestokshalløjet, fra centimeter til inches, for det er lidt af en kunst at forklare danske virksomheder, at amerikanerne ikke forstår millime ter, så i virkeligheden er der kun to muligheder, enten laver du om på 300 millioner mennesker, eller så indordner du dig. Og jeg vil vove den påstand, at hvis du lykkes med din eksport til USA, så kan du lave eksport til hele verden. I Tyskland er det ikke det metriske system, der er udfordrin gen, men derimod sproget. Alt skal og bliver oversat til tysk, eller som Jan Petersen forklarer: - Du skal altid i en samtale starte ud på tysk, og måske med tiden, hvis vedkommende har accepteret dig, kan I slå over på engelsk. Og så er det vigtigt at huske grammatikken, man skal titulere tyskerne med Hr og De stadigvæk, og du kan ødelægge alt på et sekund, hvis du glemmer deres titler!

Samarbejdet hen over Atlanten Da de to bliver bedt om at beskrive hinanden, svarer Jan Peter sen, at de er lidt af et spejlbillede. De kan hver især genkende noget hos den anden, som også hviler i dem selv, måske lidt som de to Trinity brødre, Bud Spencer og Terrence Hill. - Vi kan begge snakke meget og længe, og vi er ikke bange for at lave en god fortælling. Eller en historie som gerne skal give en løsning i den anden ende. Vi er begge gode til at se potentialet i de danske løsninger og sørge for, at det bliver ført videre og dermed fortælle historien om den danske teknologi. Og begge vil vi gerne vise Danmark frem ude i verden. Jan Petersen fortæller dedikeret med sin sprøde, sønderjyske dialekt, og Ulrik Folkmann supplerer: - Jan er ekstrem hyggelig, men man skal lige koncentrere sig for at forstå, hvad han siger. Men jeg synes, det er fedt, at han holder ved sin dialekt. Begge to griner, og Jan Petersen smiler lidt skævt med en slet skjult stolthed over sit sønderjyske ophav. Alt imens Ulrik Folkmann fortsætter samtalen på sin dialekt, hvor d’erne bli ver bløde og forsvinder. Ordet ”en bøde” bliver til ”en bø’eee”, og jo mere Ulrik Folkmann får talt sig varm, des blødere og tydeligere bliver hans særegne dialekt. Selv om de begge har været udsendt, kan man ikke ryste den danske dreng ud af dem. De er i samme båd, og der er derfor stor forståelse for hinandens livssituationer. På spørgsmålet om, hvordan de tror, at branchen ser på dem, svarer Ulrik Folkmann: - Mange tænker nok, at vi er lidt tossede. Men jeg tror også, at der er nogen, der ser op til de valg, vi har truffet, for det er en svær beslutning at trække teltpløkkerne op og rejse ud. Men jeg kan kun opfordre andre i branchen til at gøre det. Prøv at rejse ud på en toårige kontrakt og mærk efter. Da jeg for tyve år siden kom hjem efter et halvt års orlov på Cypern, hvor jeg var nede for at hjælpe virksomheden

Krüger, vidste jeg, at hvis jeg nogensinde fik chancen igen, så greb jeg den. Og det gjorde jeg, for jeg trives bedst i kaos, og når tingene ikke fungerer optimalt. Når tingene vælter, får jeg energi. Jeg kan derfor kun opfordre til, at forsyningerne herhjemme bliver bedre til at sætte deres medarbejdere fri og give dem orlov, for man kommer hjem og ser verden på en anden måde. Jan Petersen nikker, han genkender udrejselængslen: - Jeg var i USA fra 1989 til 1992 og er egentlig uddannet tømrer, så jeg er ikke gået den lige vej ind i spildevands branchen, og jeg har været lidt omkring. Min store drivkraft er ene og alene at kunne gøre en forskel. Muligheden for at skabe noget, som folk synes, er godt.

Hvad kan vi lære af de andre? Fra USA er det især håndteringen af de store regnvands mængder, som Danmark kan lære af, fortæller Ulrik Folkmann og fortsætter: - I sidste uge lød luftalarmen i Chicago på grund af tyfon og uvejr, og så gælder det om at søge indenfor hurtigst muligt. I løbet af få minutter blev det helt mørkt over byen, alt er sort. Uvejret er over os, og det lyner og brager. I løbet af den halve time regner det tre inches (7,6 cm), og temperaturen falder til det halve. Derefter bryder solen frem, og tempe raturen er igen på 35 grader. Det er ret urealistisk for en dansker, og man vænner sig aldrig helt til det. Til gengæld er det imponerende at se, at når alarmen lyder, forsvinder alle, og når det er ovre, vælter folk frem igen. I Tyskland er man meget problemorienteret, så når et pro blem opstår, løser man det i stedet som herhjemme, hvor man langtidsplanlægger.

- I Tyskland er man eksempelvis meget langt fremme med at rense for medicinrester, og de er langt foran Danmark. I Barden-Württemberg renser man meget grundigt for medicin, efter man opdagede, at der var flere almindelige typer af medicin som minipillen og hovedpinepiller, som var skadelige for vandmiljøet. Delstaten får vand fra Bodensee, og der fandt man ud af, at der var flere fiskearter, der ikke udviklede mandlige kønshormoner på grund af medicin resterne. Og der er tyskerne meget effektive og springer i princippet 30 år frem i tiden. Men klimaforandringer er også som i USA blevet en væsent lig faktor for tyskerne. Det voldsomme regnfald i juli 2021 har gjort det klart for tyskerne, at der ligger et kæmpe problem forude. Men netop det, fortæller Jan Petersen, er tyskerne dygtige til at lære af, og de store skybrud er heller ikke læn gere ukendte for danskerne, vi er blot endnu ikke gearet til det på samme effektive manér som tyskerne. Jan Petersen har været i Hamburg i fire år nu, og Ulrik Folkmann har været i USA i tre år over to omgange. Og begge håber de på, at deres kontrakter bliver forlænget, som Ulrik Folkmann forklarer: - Det er vigtigt for mig at have et job, som jeg synes, er sjovt. Og for mig er det sgu win-win, at jeg kan gøre en for skel for miljøet samtidig med, at jeg hjælper dansk velfærd. Jan Petersen nikker og tilføjer: - Det er nøjagtig det samme for mig. Jeg ved nu, at jeg kan udrette mange gode ting på denne her måde. Jeg møder mange spændende mennesker samtidig med, at jeg får skabt et marked for danske løsninger i Tyskland, og derved kan skabe dansk vækst.

spildevand #2/22 47

Jan Petersen og Ulrik Folkmann sparrer ugentlig med hinanden om de udfordringer, de hver især har, og det er ikke kun arbejdsmæssigt de støtter hinanden, også de private ting vendes over telefonen.

Glimt fra årsmødet Den 17. juni afholdt STF og Mariagerfjord Vand Årsmøde i Hadsund. Samtalerne summede, solen var med (næsten) hele dagen, og stemningen var festlig. (Gen)oplev dagen her!

spildevand #3/22

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

Mange var med på de to rundvisninger, Mariagerfjord Vand tilbød de besøgende. Driftsleder, Tom Rask fortalte om det nye anlæg i udkanten af Hadsund.

Bestyrelsesmedlem Jan Jørgensen stod fra lidt før kl. 9 ved indgangsporten, bød velkommen og hjalp til med navneskilte.

STF formand Jacob Andersen og Mariagerfjord Vands direktør Søren Erikstrup.

Renseanlægget har stepfeed-teknologi og er just udbygget til at kunne håndtere 225.000 PE fra eget opland og nabokommunerne.

Vejret var med årsmødet. Solen skinnede det meste af dagen, og regnen kom først, da mødet sluttede kl. 15.

årsmøde 2022

Der var mange, der prøvede kræfter med minigolfbanen hos Picca. Her ses Jacob Riis Svendsen fra Fredericia Spildevand og Energi i aktion.

Årsmødemafiaen er samlet. Mafiaen består af Lars Erik Hansen (Biofos), Frans Balzer Hansen (Niras) og Hans Regnerskov (tidligere ABB). De samarbejder med STFs sekretær Karin Refsgaard og værtsforsyningen om at planlægge og afholde årsmødet.

Stort set alle besøgende på årsmødet kom hjem med et net fra Krüger. Traditionen tro var virksomheden mødt talstærkt op og servede i løbet af dagen lækker mad fra store grill.

Præcis kl. 15. var leverandørerne klar til at pakke sammen. Mange havde gjort meget ud af standene, så der var mange ting, der skulle pakkes ned og fragtes hjem.

spildevand #2/22 49

Kaffeskuden sørgede for kaffe til de morgenfriske. Seepex var én af flere leve randører, der havde taget egen kaffebar med.

ÅRSMØDET BYDER PÅ GREJ OG GLÆDELIGE GENSYN Årsmødet er stedet, hvor man kan blive klogere på nye og eksisterende produkter, lære om fremtidige trends og finde inspiration til hverdagen. I alt 136 udstillere stod den 17. juni klar til at vise frem og forklare, og over 1.300 besøgende lagde vejen forbi. Spildevand var blandt dem og med udvalgte 100ords-omtaler i hånden, blev bladets udsendte klogere på rottespærrer, vakuum- og grinderpumper samt smarte dæksler. TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD

spildevand #3/22

Kl. 8.30 Støvet stiger op fra markvejene bag Maria gerfjord Vands renseanlæg udenfor Had sund. Fra rundkørslen lidt nede ad vejen til parkeringspladserne viser mænd og kvinder i lysende gule veste vej, og snart myldrer det ind igennem indgangsporten med mennesker. Nogen slæber på udstillingsartikler, andre sti ler direkte hen til Stjernholm, der står lige ved indgangen. Vanen tro kan besøgende finde kaffe, rundstykker og ost på standen, og det er der mange, der takker ja til. I skurvognen ved indgangen er der også travlt. Bestyrelsesmedlemmerne Lars Erik Hansen, Jan Jørgensen og Pernille Lyngsie Pedersen byder velkommen og hjælper med kort over området, navneskilte, og hvad der måtte være af spørgsmål. Der er mange gensyn, håndtryk, krammere og smil. Årsmødeudstillingen er klar til at gå i gang, og stemningen og solen er med værtsforsyningen og STF.

Kl. 9.00 Udstillingen åbner. 136 stande har meldt deres ankomst, og de er spredt ud på en del enkelttelte og syv langtelte. Renseanlægget danner kulissen, og teltene er placeret imel lem bygninger og tanke. Layoutet fungerer fint, og man kommer nemt rundt imellem standene. Enkelte har hyret mobile kaffeba rer, og køerne formes snart foran dem.

Kl. 10 Første rundvisning på Mariagerfjord Vands nye renseanlæg lidt udenfor Hadsund be gynder. Det er driftsleder på renseanlægget, Tom Rask, der viser rundt. Anlægget blev bygget i 2013 – dengang til at klare en belastning på 75.000 PE. Snart stod det dog klart, at det ikke var nok, så en udbyg ningsfase gik i gang, der endte sidste år. I dag har anlægget en kapacitet på 225.000 PE med mulighed for at udvide med yderligere 50.000 PE. Det lokker med stepfeed-teknologi og skinnende nye installationer, der i morgensolen får mange til at deltage i rundvisningen.

Kl. 11 Mariagerfjords borgmester, Mogens Jesper sen (V), byder velkommen til årsmødet og til

renseanlægget. Han og forsyningen er stol te over at få mulighed for at vise anlægget frem og for at se, at så mange fra branchen har valgt at besøge Hadsund. Herefter tager STF-formand Jacob Ander sen over. Han byder velkommen til årsmødet og takker Mariagerfjord Vands ledelse og medarbejdere for både at byde ind som vær ter og sikre en gnidningsfri afholdelse. Han og resten af STF glæder sig over at stå mel lem procestanke, bygninger og rådnetanke, se kendte ansigter fra alle dele af landet og fejre branchen. Dog er der én person, der særligt skal fejres – og hædres. Det er mod tageren af Kemiras Vandmiljøpris for 2021 – Vibeke Borregaard. Jacob Andersen begrun der priskomiteens valg således: - Vibeke Borregaard har arbejdet både som rådgiver og i forsyninger. Hun har leveret adskillige præsentationer, undervist på Ferskvandscentret i 20 år, udgivet rappor ter og gennemført et utal af anlægsprojek ter på renseanlæg. Hun er desuden med i IWAs nationalkomite og arbejder derfor for at dele dansk viden internationalt. Hun har været medlem af STFs bestyrelse fra 2001 til 2006 med opgaven som formand i fire af årene, og sidst men ikke mindst har hun udvist mod. Sammen med vores prismodtager har jeg haft foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Når man stiller op for at fortælle Folketinget, at årtiers politik på spildevandsområdet bør moderniseres, så er man modig for hele spildevandsbranchen. Vibeke Borregaard modtog sammen med et diplom og blomster et rejsestipendium på 15.000 kr. samt en bronzefigur, som hedder "Naturen i balance", udført af kunstneren Keld Moseholm Jørgensen.

Kl. 12 Fra flere stande begyndte der snart at dufte af pølser, fisk, salater og pandekager, og man kunne se de besøgende trække ud mod opstillede borde og bænke i små grupper. For Spildevands udsendte blev det tid til at gå rundt og besøge nogle af de udstillere, hvis 100ords-omtaler havde vækket nysgerrighe den. Første stop var hos Mikkel Dahl Hansen

fra Nordisk Innovation, der producerer og sælger rottespærrer fra adressen i Egå. Spærrerne kommer i alle størrelser – fra Ø110 til Ø400. De laves desuden til for eksempel strømpeforede rør, betonrør og andre specialrør. Spærrerne sættes op inden for skel hos private boligejere, for at stop pe rotterne i at komme ind fra kloakken på vejen. Desuden skal alle offentlige institu tioner i dag rottesikre, og det har betydet travlhed for Nordisk Innovation.

Der var rotter i spærren hos Nordisk Innovation.

- Der er øget interesse for produktet, for rotter er et stigende problem. Vi leverer både til offentlige institutioner og private boligejere. Som sådan er forsyningerne ikke vores primære kunder, men vi vil gerne fortælle om produktet, så de kan rådgive deres kunder. Derfor er vi med i dag, og standen har været godt besøgt, siger Mikkel Dahl Hansen.

Kl. 13 Efter al den snak om rotter, gør det godt med lidt frisk luft og endnu en rundvisning. Også denne guides af Tom Rask, og der er igen mange med. Dog er der også godt med mennesker i det hjørne, hvor virksomheder ne NID og Liqflow holder til. Det er heldigt, for smart dæksler og grinderpumper er pro dukter, der er spændende at høre mere om. CEO for NID, Niclas Rønne, har været med års møde flere gange, men i år har der været rig tig mange besøgende forbi, siger han. Det er virksomhedens letvægtsbrønddæksler, lavet af

årsmøde 2022 komposit og med en radar påsat under dæks let, der tiltrækker sig opmærksomhed. De kan udføre niveaumåling samt sende og præsen tere data, information og alarmer på en online platform eller integreres i SRO-systemer.

Smarte dæksler fra NID.

Kl. 14. Snakken om smarte dæksler går, men i mel lemtiden er ejer og direktør af Liqflow, Bent Andresen, blevet fri. Indtil videre har der været mange nysgerrige på standen med blandt andet grinderpumper, men nu er det Spildevands tur til at se på de udstillede sager. Bent Andresen giver en gennemgang af OGP-pumpen til tryksatte spildevandssy stemer fra Crane Pumps & System i USA.

Der var et godt flow af besøgende hos Liqflow hele dagen. Bent Andresen havde taget virksom hedens grinderpumper med.

- OGP-pumpen kommer med det patentere de to-trins fristrøms grinderpumpeprincip, der gør det muligt at opnå en løftehøjde på over 60 mVs ved kontinuerlig drift med en 1,5 kW motor. Dette gør pumpen specielt velegnet til tryksatte spilde vandssystemer i tyndt befolkede områder.

Arne Kristensen fra Flovac – Scandic fortalte om vakuumkloaksystemer.

- Der har været en del forbi i dag, for flere og flere får øjnene op for vakuumkloaksyste mer. Hvis man har relativt flade områder, og/eller områder med høj grundvandsstand samt områder, hvor der er store sæson udsving i spildevandsflowet, så er vakuum systemer ideelle. Her i Mariagerfjord Kommune bruger man dem i sommerhus områder. De er nemme at lægge i jorden, for de kun skal 1m ned under overfladen, og der udvikles ikke svovlbrinte i et vakuumsystemets brønde og ledningsnet. Hos Mariagerfjord Vand har man selv taget del i planlægningen, udførelsen af syste merne og vedligeholdelse af dem. De har sammen med Odsherred og Haderslev for syninger, været first movers på anlæggelse af nye vakuumkloaksystemer i Danmark.

Kl. 15 Alle udstillere er enige om, at man ikke kom mer med på årsmødet for at fylde ordrebø gerne her og nu. Man kommer for at vise sit grej frem og få gensyn med kontak ter og møde nye potentielle kunder. Dem skal de hjem og følge op på, når hverdagen igen vender tilbage, men nu, hvor kl. er ble vet 15, er det tid til at pakke sammen for

denne gang. Ved udgangen venter busser på besøgende, mens lastbiler gør klar til at hente grej fra pladsen. I administrationsbyg ningen brygges der kaffe til de, der deltager på STFs generalforsamling. Værtskabet for 2025 skal afgøres, der er valg i bestyrelsen, og regnskabet skal fremlægges. Vil du vide mere om årsmødet 2025 eller dit nye besty relsesmedlem, så bliv klogere på side 51.

Fik du hilst på de nye i branchen?

103 Rådgivende ingeniører Vi laver støjmålinger og registreringer forud for eksempelvis større separat kloakeringsprojekter. Vi har samarbej det en del med blandt andre Assens Forsyning. Vi er tredje part ud over forsyningen og borgeren, vi tager os af alle optagelser og opmålinger, og det giver ro hos både forsyningen og borgeren. Vi vil gerne fortælle flere forsyninger om vores services, derfor er vi med i dag. Jeg kendte ikke til årsmødet, men i forbindelse med en whiskysmagning i Kolding, talte jeg med Karin Refsgaard (STFs sekretær), og hun fortalte om det. Det har været en rigtig givende dag med mange gode snakke, så vi skal klart med igen. René Hansen Akustik specialist

Plast-Line A/S Det er første gang, vi er med. Vi har en række produkter – blandt andet kon traklapper, spjæld og ventiler, som vi gerne vil introducere for spildevands branchen. Vores produkter er udviklet til fiskefarme, og efterfølgende videre udviklet, så de passer rigtig godt til spildevandsbranchen. Alle vores produkter er lavet af plast PEHD. Det unikke ved dem er blandt andet vores stuksvejsning, som betyder, at plastikken er svejset hele vejen igen nem. Stuksvejsningen i kombination med, at vi udelukkende bruger første generationsmaterialer, giver en meget stærk sammensvejsning af emnerne. De er derfor meget holdbare. Årsmødet er stedet, hvor vi kan møde branchen. Indtil videre har vi solgt mest til entreprenører, men vi vil også gerne i dialog med forsyningerne. Finn Nielsen, Technical Manager

spildevand #2/22 51

- Det giver mening at have smart-dækslerne placeret på ledningsnettet, hvor der er risiko for overløb, eller midt i byerne, hvor man har erfaring med opstuvning af vand i kældre. Med smartdækslerne kan man oplandsstyre, finde uvedkommende vand og generelt åbne denne ”black-box”, vi har med at gøre i forhold til ledningsnettet. Vi ved, at fremtidens regnskyl bliver heftigere, og der kan vores smarte dæksler hjælpe med at måle vandstand og sender signaler og alarmer ind til SRO-anlæggene. Så man fremadrettet kan undgå overløb og over svømmelser, lyder det fra Niclas Rønne.

Pumpen leveres i komplette minipumpe stationer, kaldet ØkoTran, og interessen for systemet har været stor i dag. Bent Andresen har været med på årsmødet mange gange og var fra starten af dagen en smule bekymret over placeringen af standen. Da årsmødet er ”den eneste rigti ge spildevandsmesse i Danmark, som Bent Andresen udtrykker det, er det også her, han sætter alt ind på at skabe kontakter, og derfor var det en lettelse at se, at folk fandt vej til Liqflows hjørne. På falderebet når Spildevand forbi Steel/Flovac - Scandic i telt 2. Her står Arne Kristensen og viser med film og ord, hvordan et vakuumkloak system virker. I Mariagerfjord Vands område har man i en årrække anvendt vakuumkloa kering, dog ikke fra Flovac. Det gør det ekstra relevant for Arne Kristensen at være med på årsmødet i år for blandt andet at høre om for syningens erfaringer med anlæg og drift.

G E N E RA LFOR SAMLING 2 02 2 I S P I LD E VA ND STEK NIS K FORENING Den 17. juni 2022 blev der afholdt generalforsamling i forbindelse med årsmødet på Mariagerfjord Renseanlæg. Generalforsamlingen blev afholdt i Mariagerfjord Vands administrationsbygning. For første gang i flere år blev generalforsamlingen afholdt i 2. kvartal, som det er skrevet i vedtægterne. TEKST: KARIN REFSGAARD / FOTO: ANNA KLITGAARD

Postcorona Det er godt at være i normal drift igen.

Jubilæumsår Den store fejring af STF's 50års-jubilæum kommer til efteråret i forbindelse med døgnkursus. Det passer fint med, at foreningen blev stiftet den 27. oktober 1972. Det vender vi tilbage til om lidt.

spildevand #3/22

Arrangementer

Årsmøde 2025 afholdes i Fredericia med Fredericia Spildevand og Energi A/S som vært.

Valg af dirigent (punkt 1) Generalforsamlingen startede med, at Martin Thau blev valgt som dirigent for generalforsamlingen. Han startede med at konsta tere, at generalforsamlingen var lovligt varslet. Derefter blev Ole Dissing, Bornholms Energi og Forsyning samt Charlotte Frambøll fra Ferskvandscenteret valgt som stemmetællere.

Formandens beretning (punkt 2) Det forgangne år i STF Internt i STF har der været forandringer det sidste år. Susanne Brandt er fratrådt sekretærstillingen med udgangen af april, og Karin Refsgaard har overtaget funktionen. Susanne bliver dog fastholdt i en freelancefunktion. Hovedsaligt med økonomiopga ver, og det er muligt at få hjælp til diverse ad hoc-opgaver. STF holder en reception for Susanne den 25. august efter planlæg ningsmødet. Hjælp gerne med at sprede budskabet.

Til døgnkurset i november var der 350 deltagere. Og til industri dagen var der 95 deltagere. Til Slamflokken var der 74 deltage re. På andendagen af Slamflokkens Døgn, blev der holdt med lemsmøde, hvor Lotte Larsen fra Fors har givet dirigentklok ken videre efter 16 år til Betina Bjerregaard fra Vandcenter Syd. Industrigruppen har også fået et nyt medlem i styregruppen, det er Simone Frederiksen fra DAKA.

Driftslederuddannelsen Der har gennem det sidste år været forsøgt at få en moderni sering af driftslederuddannelsen. Det har hidtil været forgæves. Men det vil STF forsat forsøge på.

Netværk En af de vigtigste områder i STF er netværkene. Et nyt netværk vedrørende SRO er under etablering.

SoMe Det sidste år er STF også kommet på Instagram udover Linkedin og Facebook.

50års-jubilæet. Nu STF er blevet voksen, er det tid til at se på strategien for for eningen. Den skal revurderes. Hvad skal vi i foreningen? Hvorfor skal vi det? Hvem skal vi gøre det for? Derfor er der i foråret

505: STFs generalforsamling blev afholdt umiddelbart efter årsmødet i Mariagerfjord Vands lokaler i udkanten af Hadsund.

blevet sendt et spørgeskema ud for at få så mange input som mulig til arbejdet. Der bliver analyseret på svarene nu. Til døgn kurset i november vil resultatet blive fremlagt.

årsmøde 2022

Udover strategien bliver der lavet en film i anledning af jubilæet. Den skal først og fremmest bruges til at fange de yngre kræfter. Dem har vi brug for både i STF og i branchen generelt. Filmen bliver lavet i tre udgaver. En udgave der skal bruges til IWA, en film til de sociale medier og en lidt længere film, der kan ses via STF's hjemmeside. Der kommer også en jubilæumsbog, som Anna Klitgaard er ved at skrive. Glæd jer.

Aktivitetspuljen Husk at der kan søges midler i aktivitetspuljen. Hvis nu nogle af jer derude har et projekt, vi alle i branchen kan drage nytte af, så send en ansøgning af sted. Beretningen blev godkendt.

Indkomne forslag (punkt 3)

Miljøstyrelsen har mulighed for at have en observationspost. Den har længe ikke været benyttet. Derfor foreslås den slettet. Efter debat blev der vedtaget følgende tekst til vedtægterne til erstatning for den eksisterende: "Miljøstyrelsen inviteres til at kunne udpege en observatør fra den enhver tid værende enhed i ministeriet, som har resortan svaret for spildevandshåndtering og regulering. Observatøren deltager som faglig sparringspartner, men har hverken beføjel ser eller ansvar i forhold til foreningen - observatøren har herun der ikke stemmeret i forbindelse med bestyrelsens beslutninger"

Regnskab for det forløbne regnskabsår og budget for det kommende år (2023), herunder fastsættelse af kontingent (punkt 4) Kasserer John Pies Christiansen gennemgik regnskabet for 2021 i detaljer. Årets resultat var kr. +40.024. Kassererens beretning gav ikke anledning til kommentarer eller spørgsmål, og den blev herefter godkendt. Budgettet for 2023 blev ligeledes godkendt med et uændret kontingentsats.

Den nye bestyrelse består af: 1. række fra venstre: Kasserer John Pies Christiansen (Tønder Forsy ning), Anna Fjordside (Kalundborg Forsyning), formand Jacob Ander sen (Hjørring Vandselskab), Jan Jørgensen (Slagelse Kommune). 2. række fra venstre: Ivan Vølund (VandCenter Syd), Pernille Lyngsie Pedersen (RGS Nordic), Lars Erik Hansen (Biofos). 3. række fra venstre: René Hansen (Frederikshavn Forsyning), Jens Jørgen Ploumann (Vesthimmerland Forsyning)

Bestyrelsessuppleant Ivan Vølund (VandCenter Syd A/S) (modtager genvalg) Derudover opstiller Anna Fjordside, Kalundborg Forsyning Bestyrelsen foreslår valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelses suppleanter i henhold til vedtægterne som foreskriver at ”besty relsesmedlemmer og suppleant vælges ved en og samme afstem ning”, hvor kandidaternes stemmetal afgør hvilke kandidater, der får hvilken post. Følgende blev valgt til bestyrelsen: Jan Jørgensen, SK Forsyning og Anna Fjordside, Kalundborg Forsyning. Ivan Vølund, Vandcenter Syd blev valgt til suppleant for to år og René Hansen, Frederikshavn Forsyning blev valgt til suppleant for 1 år.

Valg af revisor og revisorsuppleant. (punkt 8) Der var genvalg til alle kandidater; til revisor er valgt følgende: Svend Erik Lilleøre (Tønder) og Ole Dissing (Bornholms Energi og Forsyning) Til revisorsuppleant er valgt: Martin Thau (Vandmiljø Randers)

Kommende årsmøde (punkt 9) Valg af formand (punkt 5) Formanden er på valg i lige år. Der var ikke indkommet forslag om yderligere kandidater. Jacob Andersen blev genvalgt som formand for Spildevandsteknisk Forening for de næste to år.

Valg af kasserer (punkt 6) Kassereren vælges i ulige år. Punktet bortfalder.

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter (punkt 7) Der skal vælges to bestyrelsesmedlemmer for 2 år, 1 bestyrel sessuppleant for 2 år og 1 bestyrelsessuppleant for 1 år. På valg er: Bestyrelsesmedlem René Hansen (Frederikshavn Forsyning) (modtager genvalg) Bestyrelsesmedlem Jan Jørgensen (SK Forsyning A/S) (modtager genvalg)

I 2023 afholdes Spildevandsteknisk Forenings årsmø de i Kalundborg og i 2024 afholdes det i samarbejde med Vandcenter Syd. Generalforsamlingen skulle beslutte, hvor års mødet skal placeres i 2025. Peter Daubjerg og Annemarie Gotfredsen fra Fredericia Energi og Spildevand fremlagde invitation til at afholde STF's Årsmøde i 2025. Generalforsamlingen besluttede at sige ja tak til invitationen. Der afholdes således årsmøde i STF i Fredericia med Fredericia Spildevand og Energi A/S som vært.

Eventuelt (punkt 10) Der var intet, der blev behandlet under dette punkt. Formanden afsluttede generalforsamlingen med tak for en god generalforsamling.

spildevand #2/22 53

Der er indkommet forslag om vedtægtsændring fra bestyrelsen: I forbindelse med de nye regler mod hvidvask bliver der stillet strengere krav. Der er krav fra både bank og revisor om, at for valtning af STF's formue er en vedtaget opgave. Ellers vil det ikke være muligt at investere. De foreslåede ændringer er vedtaget.

årsmøde 2022 Fint besøg fra Ghana Otte medarbejdere ved vand- og spildevandsforsyningen i havnebyen Tema gæstede i år STFs Årsmøde sammen med Aarhus Vands senior projektleder Flemming B. Møller. De blev budt velkommen af branchen og tog hjem en oplevelse rigere.

spildevand #3/22

TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Det er ikke hvert år, at årsmødet byder velkommen til otte ghanesere. I år havde Flemming B. Møller fra Aarhus Vand (AAV) dog taget gæster med fra havnebyen Tema i Ghana. Byens forsyning indgår sammen med Aarhus Kommune og AAV i et treårigt myn dighedssamarbejde om at forbedre kloak nettet samt drift af renseanlæg og mindske vandtabet i byen. I ugen op til årsmødet var otte medarbejdere på besøg.

Begejstrede besøgende De kom sammen med Aarhus Vands senior projektleder Flemming B. Møller i en mini bus, og lige fra første minut af messen var de begejstrede. - Der er meget udstyr at se på og mange leverandører at tale med. Udstyret er dog udenfor vores rækkevidde, men det er alli gevel interessant at se, hvilke muligheder der er. Vi har været godt rundt på stande ne og suget til os af indtryk og mulighe der, siger leder af spildevandsafdelingen, Derick Tata-Anku. Der er nok at tage fat på i Tema, hvor kloak nettet stort set er brudt sammen, og alt spil devand ledes urenset ud i havet. Flemming B. Møller har sammen med andre kolleger fra Aarhus Vand været på besøg, og sam arbejdet er spændende, siger han, og kan resultere i eksportmuligheder for danske virksomheder. På årsmødet er der dog ikke afgivet ordrer, for selv om der er interesse for flere løsnin ger, så er pengene små i den ghanesiske forsyning, forklarer projektingeniør Bertha Pooma Aboagye Essel. - Vi har meget få ressourcer, så det, vi ser her, er drømme for os. Men det har været inspirerende at være på årsmødet og besøge AAV. Vi har ideer og viden at tage med os hjem. Du kan læse mere om AAVs arbejde i Tema på side 28.

Gæsterne var begejstrede for Årsmødet.

Otte ghanesiske vand- og spildevandsmedarbejdere gæstede Aarhus Vand op til STFs Årsmøde i Hadsund. Besøget er en del af et treårigt myndighedssamarbejde mellem AAV, Aarhus Kommune og forsyningen i Tema i det sydlige Ghana. Fra Temas forsyning kom: Derick Tata-Anku (leder af spildevandsafdeling), Ofori Laryea (afløbsmana ger), Bertha Pooma Aboagye Essel (projektingeniør), Ellen Darkoa Ansah (stormafløbsmanager), James Kwaku Lamina (byggetekniker), Opoku Adu Gyamfi (mekaniker for pumpestationer), George Aikins Ankude Agbatornu (driftsoperatør) og Robert Kwame Mensah (elektriker for pumpestationer).

Valmet DS

Valmet TS

For montering direkte i afgangen fra dekanter, filter, skruepresse eller andet afvandingssystem.

Måling af vandindhold eller tørstof, i organisk eller uorganisk materiale.

Måleren trækker kontinuerligt en delstrøm af slamkagen gennem målekammeret og returnerer slammet til hovedstrømmen.

Valmet Total Tørstofmåler, Valmet TS, er en in-line måler, som bruges til måling af totaltørstof i en bred vifte af applikationer.

Måleren kan håndtere slamtørstof i området ca 15-30% i standardversion. Med skrue i SS kan måleren arbejde med tørstof op til 50%.

Måleren er baseret på mikrobølgeteknologi, en teknologi, som Valmet har stor viden om og mange års erfaring med.

Markedets mest stabile tørstofmåler

Tørstofmåler baseret på mikrobølgeteknologi

Op til 25% lavere polymer forbrug

Kontinuerlige realtidsmålinger

Lavere transportomkostninger af slam

Vedligeholdelsesfri

Mere stabil dekanter-drift

Kræver kun 1 punkts kalibrering Betyder færre laboratoriemålinger Lavere energiforbrug Hurtig tilbagebetalingstid

Member of Summit Group www.liscotech.dk | sales@liscotech.dk | +45 39 90 39 05 | Stamholmen 147 DK-2650 Hvidovre Danmark

spildevand #3/22 55

Valmet TS

Valmet DS

HØJ EFFEKTIVITET.

LAVT STRØMFORBRUG. TurboLIGHT turboblæseren

kompakt på grund af det direkte drev høj effektivitet og lavt strømforbrug vedligeholdelse og oliefri pålidelig og brugervenlig ned til 7,5kW

spildevand #3/22

• • • • •

KONTAKT OS Lars Jensen Teknisk salgs Ingeniør M: +45 20 12 06 16 E: Lars.jensen@xylem.com

TurboLIGHT er en centrifugalkompressor uden pulserende flow med lav støjniveau. Den synkrone permanentmagnetmotor (PMSM) har en høj, næsten konstant virkningsgrad, selv under varierende belastninger. Løbehjulet er direkte forbundet med motorakslen og har derfor ingen koblingstab. Hjulet er smedet i ét stykke; materiale aluminium og 5-aksefræset. Tolerancen på mindre end 1/1000 mm garanterer en jævn og jævn og slidstærk drift. Akslen har luftlejer. Den tredobbelte nano-sølv belægningen er beregnet til en levetid på 55.000 starter. Vibrationer og slid elimineres stort set ved at stort set fjernes af luftlejerne. T: +45 43 20 09 00 spwdk@xylem.com www.xylem.dk

D E T STORKØB ENHAVNS K E SP I L D E VAND S K AL U D NY TTES END NU B ED RE Når IWA-kongressen i september sender nysgerrige deltagere på en ”technical tour” til BIOFOS renseanlæg i Avedøre, får de et indblik i, hvordan selskabet afprøver og tilføjer ny teknologi til det eksisterende anlæg, så det bliver stadig bedre til at udnytte ressourcerne i spildevandet. Målet er CO2-neutralitet og at bidrage til den cirkulære økonomi. Spildevand har besøgt anlægget. TEKST OG FOTO: JESPER WITH, JOURNALIST

Han har inviteret på besøg i Avedøre Holme syd for København, hvor renseanlægget ligger ved vandet ud mod Køge Bugt. Kigger man ud over anlæggets otte beluftningstanke, får man hurtigt øje på naboen et par km væk – Ørsteds biomassefyrede kraftvarmeværk. - Vi håber på, at vi i et fremtidigt projekt kan indgå sam arbejde med Ørsted om Power2X, hvor overskydende strøm fra havvindmøller kan udnyttes. Strømmen skal efter planen komme i land i store mængder netop her ved Ørsteds værk. Vi håber at kunne bidrage med ren set spildevand til elektrolyseprocesserne, der kræver enorme mængder af rent vand. Til gengæld vil vi så kunne modtage overskydende ilt fra processerne, som

vi kan bruge til beluftningen. Det er netop et eksempel på den cirkulære tanke. Men det er fortsat ude i fremti den, siger Dines Thornberg. BIOFOS anlægget i Avedøre har en kapacitet på 400.000 m3 og har ansvaret for at behandle spildevandet fra 15 kommuner i det storkøbenhavnske område.

Det skal IWA-gæsterne se i Avedøre Lige nu vil han dog gerne fortælle om de projekter, som han og kollegerne vil vise frem for gæsterne fra IWAkongressen. For netop disse projekter er dem, der bidra ger mest til at ressourcerne i spildevandet kan udnyttes endnu bedre end i dag. Dines Thornberg fortæller, at det er den cirkulære tanke, man gerne vil vise frem – det vil sige spildevand og mad affald, der kommer fra byen, og som går tilbage til byen på forskellig vis. Vi går derfor hen til en bygning, hvor man som led i VARGA-projektet har etableret et forfiltreringsanlæg. I første omgang sendes 80.000 m3 ud af den samlede mængde på 400.000 m3 igennem forfiltreringen. - Hver af de fire kasser, vi ser her, har et båndfilter gemt nede i sig. Det afvandede spildevand sendes op i kas sen og gennem filteret, hvor partiklerne så sætter sig fast på filteroverfladen. Slammet føres herfra videre over i tanken derovre, som medfører mere tørt slam. Det vil vi gerne opnå, for jo mindre vand, der er i det slam, vi sender ind i rådnetankene, jo mere effektiv er processen, og jo mere biogas kan vi trække ud af slammet. Pointen i projektet har været at vise, at vi kan trække mere kulstof ud af slammet og få mere tørt slam over i rådnetankene. Det sparer vi en masse ener gi på, siger Dines Thornberg. Det tørrere slam blandes med almindeligt bioslam (også kaldet sekundær slam), og det betyder, at man ikke behø ver at afvande bioslammet. Det giver samlet set, at mere tørt slam sendes ind i rådnetanken end tidligere, og der ved sparer man energi. - Lige nu er vi i gang med at optimere styringen af pro cessen, så vi er ikke helt færdige endnu. Det er jo ny teknologi, siger han.

Dines Thornberg trækker en lattergasmåler fra firmaet Unisen se op af spildevandet. BIOFOS har 4 målere siddende perma nent på anlægget, og der arbejdes hele tiden på at reducere udledningen.

Biogas fra madaffald BIOFOS har i VARGA-projektet i mindre skala testet udnyt telsen af indsamlet madaffald. Efter udrådning i rådnetan

spildevand #2/22 57

BIOFOS udvikler løbende sit renseanlæg i Avedøre. I de seneste år sker det blandt andet gennem projektet VARGA, hvor hovedformålet er at transformere et tradi tionelt renseanlæg til et Vand & Ressource Genvindings Anlæg (derfor navnet VARGA). - Her udvikler vi sammen med en række samarbejds partnere essentielle dele af den cirkulære økonomi med fokus på at opnå CO2-neutralitet og at udnytte nærings stofferne i byernes affald og spildevand til produktion af økologiske fødevarer. I projektet har vi påvist synergier ved at samarbejde om udnyttelse af ressourcer på tværs af vand-, affald- og den økologiske landbrugssektor, for tæller Dines Thornberg, der er udviklingschef i BIOFOS.

spildevand #3/22

ke kan den resterende slam (digestat) bruges som gød ning på de sjællandske marker, der har god brug for det. Foreløbig køres madaffaldet dog af Københavns Kommune andre steder hen i landet for at blive behandlet. - Vi har produceret masser af biogas i en pilotreaktor. Digestatet herfra er så blevet kørt ud på marker. Det har ingen gjort med rent madaffald før, men en rapport fra Seges Innovation har dokumenteret, at slammet fungerer fint som gødning. Vi kan i princippet omstille en eksisterende rådnetank til madaffald og gøre det i stor skala, siger Dines Thornberg. Han vil også gerne vise IWA-gæsterne, hvordan BIOFOS brænder det resterende slam fra rådnetankene på eget forbrændingsanlæg. Processen fører til en stor mængde aske, som er blevet oplagret gennem mange år. Den aske vil man gerne bruge til noget. BIOFOS’ tre renseanlæg leverer ca. 8.000 tons aske årligt. - Der er 8-10% fosfor i asken, som vi har samarbejdet med DTU om at lave elektrodialytisk separation af. Den vil vi demonstrere i containeren derovre bag beluftningstankene. Indeni står et pilotanlæg, som DTU har bygget, hvor vi vil demonstrere, at vi kan trække fosforen ud af asken ved at sætte grøn strøm til. Det langsigtede mål er at få det op i stor skala, da vi har 400.000 tons aske på lager, siger Dines Thornberg. Det er også planen at tage gæsterne med ud til de store askebunker. Her vil Dines Thornberg fortælle dem, at man er i gang med at tegne kontrakt med et dansk firma, der skal eksportere aske til polske landbrugsjorde - i askens nuværende tilstand, der overholder tungmetalkra vene. Polakkerne har meget sur jord, og derfor er de inte resseret i den danske aske, der er basisk. - De vil også få glæde af fosforen i asken. Selvom den er delvis bundet i asken, vil det over en to til tre års periode være rigtig god fosforforbedring af deres land brugsjord, siger Dines Thornberg.

Lattergasmålere Vi går en tur ud mellem luftningstankene, og i en af dem trækker Dines Thornberg en lattergasmåler op af spilde vandet. Sensoren sidder placeret ude for enden af måle ren. BIOFOS har i alt fire målere siddende i luftningstan kene, som foreløbig har målt i tre år. Ingen andre rensean læg i verden har ifølge Dines Thornberg målt kontinuer ligt over så lang en periode for lattergas. Avedøre har den fordel, at man har holdt tankene adskilt, så de i princip pet drives som fire forskellige renseanlæg. Det giver gode forsøgsbetingelser generelt, og for eksempel er det en styrke, at man kan sammenligne lattergasindholdet i de forskellige tanke. Hver af tankene har sin egne bakterier, og dermed kan lattergasindholdet også være forskelligt. - Lattergasproduktion er virkelig dynamisk, og derfor har vi ikke det fulde overblik. Men vi kan se, at der er en stor stigning i produktionen i forårsmånederne, som vi arbejder på at kunne forklare. Nogle bakterier danner lattergas under bestemte forhold, senere kan de samme bakterier spise det igen. Det er komplekst. Men vi eksperimenterer med det, og vi kan se, at vi kan reducere mængderne betydeligt ved for eksempel at reducere slammængden, siger Dines Thornberg. IPC siger officielt, at 0,8% af det indkomne kvælstof på et

Dines Thornberg sidder på en stol af beton, der har 20% aske tilsat cementen. Det gør, at man sparer CO2, og det er inter essant for betonproducenterne, hvis aske i større omfang kan bruges som tilsætning til beton. Det mener man i BIOFOS. Producenterne leder efter alternativer til sand, der er på vej til at blive en knap vare. Den lyserøde farve i betonen skyldes jernindholdet i asken.

renseanlæg bliver til lattergas. Men BIOFOS arbejder med 2% på basis af sine beregninger. Man kan måle, at om for året kan det være op til 5-10% af det indkomne kvælstof, der omdannes til lattergas. Så der er meget store variati oner over året. - Lattergas er ikke direkte ressourcerelateret, men det er vigtigt at tænke ind i alt, hvad vi gør. Når vi for eksem pel tager mere kulstof ud i forfiltreringen, så er der mindre kulstof til at bekæmpe lattergassen og hov…. så har vi pludselig produceret mere lattergas. Det ønsker vi jo ikke. Også derfor er det vigtigt at sammenligne de forskellige linjer i de adskilte beluftningstanke, siger Dines Thornberg.

Forfilteringsanlæggene er et afgørende led i at omdanne Bio fos renseanlæg i Avedøre til et Vand & Ressource Genvindings Anlæg.

spildevand #3/22 59

SIEMENS FIELD SERVICE

Få afsløret de usynlige fejl med en inline-kontrol Du behøver ikke starte med at sende dine magnetisk induktive flowmålere til kontrol i et flowlaboratorium. Få dem først testet, mens de sidder i installationen, og få et reelt billede af, hvad der påvirker målerens nøjagtighed. En inline-kontrol fra Siemens kan afsløre fejl både i og omkring måleren. Testen består af tre individuelle test af: • Signalomsætteren • Installationen • Sensoren Efter hver test får du et dokument, der indeholder alle relevante målerdata samt angivelse af status for hvert af de gennemførte testforløb. Testen udføres ved opstart eller i forbindelse med den årlige kontrol. For mere information kontakt os på 44 77 48 44, tast 2 siemens.dk

Siemens inline-kontrol kan give et reelt billede af, hvad der påvirker flowmålerens nøjagtighed.

spildevand #3/22 60

Kasper B. Nielsen

Market Area Manager +45 40 26 26 94

Kim Rude Holm

National Sales Engineer +45 21 78 70 92

KO RT NY T

IFAT 2022: Kunderne vil være klimaneutrale Energieffektivitet, produktivitet og mindre spild er de gennemgående fællesnævnere for dialogen på Pavilion of Denmark, som Danish Export arrangerede på IFAT i München. TEKST: KRISTA LØVVANG NIELSEN, DANISH EXPORT ASSOCIATION / FOTO: DANISH EXPORT ASSOCIATION På trods af et par års stilstand i messer, var IFAT større end nogensinde før. Det var også tydeligt på Pavilion of Denmark, som var godt besøgt. - Jeg kunne høre, at der var mange gode dialoger og fin networking på standene. Alle kom hjem med gode leads, de nu skal følge op på, siger Jesper Kjelds, der er Head of Water i Danish Export.

Snakkene på standen centrerede sig især omkring grøn omstilling og cirkulær økonomi. - Det er tydeligt, at miljø og klima er kom met i højsædet på IFAT. Vores kunder i vandbranchen har fokus på at blive energi- og klimaneutrale, og affalds branchen flytter sig med teknologier til ressourcegenindvinding, siger Mikkel

God eksponering på Pavilion of Denmark Han understreger også fordelen ved, at dan ske virksomheder udstiller sammen. - Mange besøgende runder Pavilion of Denmark for at se dansk vand- og miljøteknologi. Det giver os en tydeli gere eksponering, siger Mikkel Holmen Andersen. - Som udstiller på den danske fællesstand bliver du del af noget større og et stærkt dansk brand. Det er en klar fordel, fordi du får en bedre placering på messen og bli ver mere synlig, supplerer Jesper Kjelds.

Danish Export Association • Danish Export Association ruster danske B2B virksomheder til inter national vækst gennem netværk og kurser i Danmark og ved at tage dan ske virksomheder med på internatio nale fagmesser og delegationsture i hele verden. • Danish Export Association er en non-profit, medlemsejet og medlems drevet forening med mere end 700 medlemmer. • En videnskabelig undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at medlem mer af Danish Export Association i snit har 49 procent mere eksport end den gennemsnitlige danske eksportør.

Alle udstillere på den danske stand for vand. Danish Export arrangerede også fællesstande inden for ressourcegenindvinding og bioenergi.

spildevand #2/22 61

Grøn dagsorden

Holmen Andersen. Han er PhD og Chief Technology Officer hos Unisense Environment, der udstillede på Pavilion of Denmark under IFAT.

KO RT NY T DANSK-SVENSK SAMARBEJDE TESTER CIRKULÆR KVÆLSTOFLØSNING TIL RENSEANLÆG Skal vi skabe et bæredygtigt samfund, må vi udnytte og recirkulere de ressourcer, vi allerede har. Nutidens renseanlæg har et stort potentiale for at blive fremtidens ressourceanlæg, især når det kommer til næringsstoffer som kvælstof. Oplev et nyt, unikt pilotanlæg til genvinding af kvælstof, når BIOFOS og EasyMining byder spildevandsforsyninger inden for til åbent hus.

spildevand #3/22

TEKST OG FOTO: BIOFOS Renseanlæg har i mange år haft fokus på at begrænse udledning af kvælstof til havet, men øget befolkningstilvækst belaster rense anlæggene, og skærpede krav til lavere kvæl stofindhold i det rensede spildevand kræver, at også rejektvand fra slutafvanding renses. De nuværende teknologier til kvælstoffjer nelse har desuden en negativ klimabelast ning, da lattergas udledes under selve rens ningen samtidig med, at kvælstof frigives til atmosfæren. Løsningen findes muligvis i en ny kemisk proces til udvinding og genanvendelse af kvælstof, udviklet af den svenske inno vationsvirksomhed EasyMining, en del af Ragn-Sells-koncernen. I et projekt, LIFE RE-Fertilize, tages denne teknologi nu fra laboratorieskala til industriel pilotskala. - Vores proces nedbringer ammoniumkvæl stof til en koncentration på 10 mg/l, og det kvælstof, vi tager ud, beholder vi i en form, ammoniumsulfat, som kan nyttiggø res som gødning på landbrugsjord, siger Anna Lundbom, projektleder for LIFE RE-Fertitilize.

Alle …

Anlæg til genvinding af kvælstof testes på Danmarks største renseanlæg LIFE RE-Fertilize er et samarbejde mellem EasyMining, BIOFOS, Lantmännen og RagnSells. Anlægget demonstreres i øjeblikket på BIOFOS’ største renseanlæg, Lynetten i København. Tidligere er anlægget blevet testet på perkolat på Ragn-Sells' affaldsan læg i Högbytorp uden for Stockholm. - Fjernelse af ammoniumkvælstof fra rejektvandet er med til at øge kapaciteten på vores renseanlæg. Samtidig vil den nye proces forbedre vores klimaaftryk, idet processen ikke genererer lattergasemis sioner, siger Dines Thornberg, udviklings chef hos BIOFOS. Processen genvinder mere end 98% af det kvælstof, der er i rejektvand fra afvanding af udrådnet slam. Der genereres ingen latter gasemissioner og kvælstoffet, der genvin des, omdannes til ammoniumsulfat, som kan sendes tilbage i samfundet og anvendes i for eksempel gødning. Processen forventes at blive både energi-, ressource- og omkost ningseffektiv i forhold til nuværende proces

ser, som vil blive valideret i det igangværen de projekt. - En af styrkerne ved projektet er, at vi har aktører fra forskellige dele af værdikæden, hvilket er en forudsætning for, at det lyk kes at opnå de cirkulære løsninger, siger Anna Lundbom.

BIOFOS’ ÅBENT HUS I løbet af august og september vil der være mulighed for at besøge demon strationsanlægget på Renseanlæg Lynetten af tre omgange. Interesserede forsyninger kan registrere sig til BIOFOS’ åbent hus på easymining.se. RE-Fertilize er et EU LIFE-støttet pro jekt, der har EasyMining, Ragn-Sell, Lantmännen og BIOFOS som partnere. Læs mere om projektet: LIFE RE-Fertilize (easymining.se)

Mobil slamafvandingstrailer

Vores fuldautomaaske slamafvandingstrailer i marken - her på opgave i Gislaved. - Lej traileren l midlerrdig slamafvanding eller ved behov for testkørsel med stor kapacitet.

NYHED

Effektive spildevandsløsninger. • Høj ydelse og lavt energiforbrug • Kapacitet mellem 25-1750 kg TS

PolyUnit

• Pålidelig polymerdosering

Sterapore MBR

Hollow Fibre ﬁlterteknik fra Mitsubishi - nu på det Skandinaviske marked

RDS Tromleafvander • Meget driisikker, minimum vedligehold

PW700 Pumpevasker • Fleksibel vask af pumper og dele

+45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk

spildevand #3/22 63

 Isoleret trailer med dobbelt varmesystem og indbygget hydraulisk læsserampe  Alle nødvendige slanger, kabler og pumper er med ombord  Opbygget med IEA SP-HF07 skruepresser og MF600 Mikrofilter for effekkv a afvanding med oppmal rejektkvalitet  Kombineret polymerdoseringsanlæg for både flydende og pulver  Fuld proceskontrol via vores CPS1200 anlægsstyring med ernsupport  Integreret transportsnegl med hydraulisk drevet posiionering

KO RT NY T ”AD OPTIVKL ASSE ” FULGTE VANDETS VEJ I KLIMAPROJEKT ØSTBYEN I VEJLE

- Med adoptivklassen skaber vi et større kendskab til, hvad vi som spildevandssel skab laver. Eleverne får for eksempel en forståelse for, hvorfor man ikke må smide vådservietter og andet affald i toilettet. På sigt håber vi også at kunne inspirere nogle af eleverne til at vælge en uddan nelse inden for vores branche, forklarer civilingeniør Gitte Bisgaard, der er tovhol der på projektet med adoptivklassen.

klassens lærere, så der bliver bygget bro mellem undervisningen og besøget hos spil devandsselskabet. Inden besøget forbereder eleverne sig, og efter besøget laver de en opfølgning. Det kan for eksempel være, at eleverne skal undersøge deres eget vandfor brug og udregne, hvad det koster om året.

te vandets vej fra den nordlige del af byen og ned til Bølgen, hvor vandet løber ud i Vejle Fjord. Da gåturen nåede til vejs ende, skulle eleverne svare på en quiz med 13 spørgsmål om klimaprojektet.

Bygger bro mellem undervisningen og besøget hos spildevandsselskabet Hvert besøg har et tema, som er aftalt med

Gåtur der fulgte vandets vej Dette besøg havde Klimaprojekt Østbyen i fokus, der er et omfattende klimaprojekt i Vejle, som skal være med til at sikre den østlige dele af byen mod oversvømmelser. Besøget var planlagt som en gåtur, der fulg

Tidligere temaer har været rensning af spil devandet, vandkredsløbet og klassen har også klippet snoren, da et andet klima projekt skulle indvies, hvor de havde fulgt anlægsarbejdet. Næste besøg bliver en præ sentation af en række forskellige jobtyper i Vejle Spildevand som optakt til, at klassen skal i erhvervspraktik.

7.a. fra Hældagerskolen i Vejle ved Klimaprojekt Østbyen.

Vejle Spildevand har "adopteret" 7. a. fra Hældagerskolen i Vejle.

7.a. fulgte vandets vej i Klimaprojekt Østbyen i Vejle. Turen blev afsluttet med en quiz.

spildevand #3/22

Vejle Spildevand havde for nyligt besøg af 7.a fra Hældagerskolen i Vejle, og spildevandsselskabet og klassen har et helt særligt bånd. Vejle Spildevand har nemlig ”adopteret” klassen. Det handler kort fortalt om, at klassen besøger spildevandsselskabet to gange om året, og det har de gjort, siden de startede i skole.

Forsyningssamarbejde en succes på Naturmødet TEKST OG FOTO: ANNA KLITGAARD Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn forsy ninger og Hjørring Vandselskab var i år gået sammen om at fortælle om vandets kredsløb på Naturmødet i Hirtshals. Naturmødet lå fra 19.-21. maj og blev besøgt af over 30.000 natur- og miljøinteresserede gæster. I Vandministeriet, som forsyningsteltet hed, var der plads til både tryllerier, leg og kon kurrencer for de mindste, debatter for de voksne samt drikkedunke og sundowners til alle, der lagde vejen forbi. Særligt debat ten om PFOS i spildevandsslam trak mange interesserede til.

spildevand #2/22 65

FAGLIGHED—FÆLLESSKAB—FERSKVANDSCENTRET

HURRA for et efterår fuld af faglig udvikling. Efteråret byder både på kendte kurser og helt nye muligheder bl.a. indenfor klima– og klimatilpasningsområdet. Vi har fortsat fokus på læring i festlige, faglige fællesskaber. Vi ved, at netværk og sparring på tværs af organisationer skaber værdi. Men hvis du lige nu mest har brug for et kursus helt målrettet til netop dit team, er det også ofte muligt. Tag et kig på mulighederne og giv os et kald, hvis du ikke finder det du søger.

www.fvc-kursus.dk eller scan koden

Pumper til enhver opgave d

sikkerhe

s Høj drift

stninge

o viceomk Lave ser

spildevand #3/22

etid Lang lev

DanPumps komplette sortiment af kraftige og solide pumper er den effektive løsning, som passer til alle pumpeopgaver - også de krævende opgaver ved rensningsanlæg og spildevandsforsyninger.

DanPumps leverer pumper til hele verden. I den nye by Al-Alamein i Egypten er der installeret adskillige DanPumps spildevandspumper og flere er på vej.

: ere på Læs m .dk onflow www.s

NAVN EN Y T Ny Innovation Project Manager hos Alumichem A/S

Kasper Lund Sørensen er ny ekstern sælger hos GasDetect A/S

Laura Hernández Ruiz er ansat som Inno vation Project Manager hos Alumichem A/S. Hun har tidligere arbejdet som pro jektingeniør inden for solenergi og kommer fra en stilling som Project Manager hos Bawat, udvikler af ballastvand rensnings systemer, hvor hun styrede kommercielle og EU-støtteprojekter.

Det nyeste skud på stammen hos Gasdetect A/S er Kasper Lund Sørensen. Han er startet hos os som ekstern sæl ger og kommer til at have fokus på vores håndholdte gasdetekteringsudstyr. Kasper Lund Sørensen har en baggrund inden for blandt andet sikkerhedsbran chen. Dette gør, at han passer perfekt ind hos GasDetect og forstår vigtigheden i, at vi har styr på sikkerheden for vores kun ders skyld. Kunne du tænke dig at høre, hvordan Kasper Lund Sørensen kan hjælpe med jeres specifikke problemstilling, kan han altid fanges på 4242 5067 eller mail ks@ gasdetect.dk

Peter Larsen er den nye lager- og logistikansvarlige hos Aquasense

Ny direktør i Hjørring Vandselskab A/S Hjørring Vandselskab har ansat Jakob Bisgaard som ny administrerende direk tør. Jakob Bisgaard kommer fra en stilling som vicedirektør i Aalborg Kommune og har tidligere blandt andet været ansat som direktør i Struer Kommune og Jammerbugt Kommune. Jakob Bisgaard tiltræder stillingen fra 1. august 2022.

Chefrådgiver hos Sweco Danmark i Ørestad Kjeld Bøje Nielsen er pr. 1. maj 2022 ansat som chefrådgiver i Vand & Klima på Swecos kontor i Ørestad. Han er 66 år og uddannet teknikumingeniør. I Vand & Klima skal Kjeld Bøje Nielsen som projekt- og fagleder blandt andet arbejde med programmering og udbud af byggeog anlægsopgaver i henholdsvis total entreprise, fagentreprise og partnering, herunder forhandling og kontraktindgåelse. Derudover skal han gennemføre tekniske og økonomiske analyser, udarbejde idéoplæg med videre inden for vandbehandlingssamt afløbs- og vandforsyningsanlæg. Kjeld Bøje Nielsen er overflyttet fra en stil ling som chefrådgiver hos Swecos interna tionale afdeling, hvor han varetog udbud, evaluering og kontraktindgåelse på inter nationale projekter.

Tim Pedersen er ny salgsingeniør hos GasDetect A/S Tim Pedersen startede den 1. marts 2022 hos GasDetect i Vejle. Han sidder med vores eksterne salg, og er ham, du kan kontakte, hvis du kunne bruge hjælp til at løse dine gasdetekteringsproblematikker - store som små. Han har tidligere været i Autronica Fire and Security A/S, hvor han som el-installatør igennem næsten 12 år projekterede ABA, ARS, og AVA-anlæg, og har dermed et godt og solidt kendskab til sikringsbranchen. Tim Pedersen er en pro blemknuser og brænder for at finde løsnin ger, som er perfekt til det pågældende sce narie. Kunne du tænke dig at høre, hvordan Tim Pedersen kan hjælpe med jeres speci fikke problemstilling, kan han altid fanges på 4242 5027 eller mail tp@gas.dk

Alex Pedersen bliver ny direktør for Samn Forsyning Samn Forsyning ApS har fundet sin nye direktør. Det bliver Alex Pedersen, der fra 8. august 2022 overtager stillingen efter Ole Texel, der har valgt at trække sig til bage fra branchen. Udover at have været verdensmester i landevejscykling har Alex Pedersen både været med til at arrangere Tour de France i Danmark og har haft flere stillinger som topleder på CV’et. Alex Pedersen kommer med 20 års erfa ring som topleder og har blandt andet været viceadministrerende direktør i Jysk Fynske Medier. For et par dage siden afsluttede han opgaven med at tiltrække og afvikle Tour de France i Danmark, hvil ket betyder, at han nu er klar til at optage sig nye opgaver.

spildevand #2/22 67

Vi var utrolig glad for at kunne byde Peter Larsens velkommen den 1. april. Han har ansvaret for alt, der har med lager/logistik og forsendelser at gøre. Peter kommer med en erfaring fra flere store danske virksom heder og har allerede sat lageret snorlige, så intet bliver overset, og intet bliver glemt. Det vil være Peter Larsen, I har kontakt med ved afhentning udstyr og/eller koordinering af levering hos jer. Han har også ansvaret for at tage imod udstyr, der sendes ind til service. Peter Larsen kan altid fanges på mobilen 4242 2073 eller shipping@aquasense.dk

Samn Forsyning har budt velkommen til ny økonomichef

Ny databehandlingsmedarbejder hos EnviDan i Aarhus

Samn Forsyning ApS har budt velkom men til deres nye Økonomichef Lars Birkemose. Han bor i Aarhus og har tid ligere blandt andet været Økonomi- og IT-chef hos Dansk Erhvervsfinansiering A/S, CFO / Økonomichef hos Triscan A/S, Økonomi- og HR-chef hos H. Daugaard og Økonomidirektør hos Würth Danmark A/S. Ved Samn Forsyning får Lars Birkemose ansvaret for økonomi, løn, HR og den over ordnede indkøbsstruktur samt seks dedi kerede medarbejdere.

Ditte Krogh Bak startede den 1. april 2022 hos EnviDan i Aarhus. Her skal Ditte Krogh Bak bidrage på dataområdet, hvor hun skal hjælpe med databehandling- og rappor tering samt indgå i samarbejdet omkring vores realtidsløsninger. Ditte Krogh Bak er uddannet diplomingeniør i bioprocesteknologi fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus og har de seneste 9 år arbejdet for DHI som projektmedarbejder og projekt leder inden for databehandling, rapporte ring og procesoptimering af renseanlæg.

Ny projektleder hos EnviDan i Kastrup

Ny maskinmester hos EnviDan i Aarhus

Mette Haurholm blev den 1. juli ansat som projektleder på EnviDans kontor i Kastrup. Hun kommer fra en stilling som projekt leder hos HOFOR, hvor hun har arbejdet med en blandet portefølje af små og stør re projekter. Mette Haurholm er uddannet diplom ingeniør i byggeri og infrastruktur på DTU.

Anders Tobiesen blev den 1. april 2022 en del af EnviDans stærke renseanlægs team i Aarhus. Han er oprindeligt uddan net maskinmester og har i flere år primært arbejdet på store ventilationsprojekter. Hos EnviDan bliver Anders Tobiesen en del af vores stærke hold af maski ningeniører, som arbejder på nogle af Danmarks største renseanlægsprojekter.

Ny projektleder hos EnviDan i Aalborg

Ny projektingeniør hos EnviDan i Silkeborg

spildevand #3/22

NAVN EN Y T

Jonas Press Nielsen blev den 1. juni ansat som projektleder på EnviDans kontor i Aalborg. Han er uddannet diplomingeniør med speciale i vand og miljø fra AAU og kommer fra entreprenørbranchen, hvor han senest har været hos A. Enggaard og inden da syv år hos M.J. Eriksson.

Ny EnviDan udviklingschef for bære dygtighed på afløb og klima i Danmark Sarah Brudler blev den 1. juni ansat som Udviklingschef for Bæredygtighed på Afløb og Klima i Danmark hos EnviDan. Hun skal sidde på kontoret i Kastrup, hvor hun skal sikre, at vi inddrager bæredyg tighed i projekter på tværs af discipliner, og at vi træffer bæredygtige beslutninger på et Sarah Brudler kommer fra en stilling som konsulent i Rambøll Vand.

Ny projektingeniør hos EnviDan i Lyngby Agnete Ansbæk startede den 1. maj 2022 i en stilling som projektingeniør hos EnviDan i Lyngby. Her skal Agnete Ansbæk bidrage til løsnin gen af en række spændende opgaver indenfor vandforsyning som både projek tingeniør og projektleder.

Flemming Nielsen blev den 19. april 2022 ansat som projektingeniør på kontoret i Silkeborg. Han er uddannet elektriker til bage i 2003 og har efterfølgende taget en maskinmesteruddannelse. Hos EnviDan skal Flemming Nielsen bistå med de mange opgaver på maskinområdet i renseanlægsgruppen. Han kommer fra en 15 års ansættelse hos Alfa Laval Nordic.

Ny projektingeniør hos EnviDan i Kastrup Anja Kofoed Poulin er pr. 1. juni 2022 ansat som projektingeniør hos EnviDan i Kastrup. Hun er uddannet diplomingeniør inden for miljø og forsyning på DTU i sommeren 2019 og skal som projektingeniør hos EnviDan bistå vores kunder med en række spændende afløbsog klimaprojekter.

Ny teamleder for bygge og anlæg hos EnviDan i Kastrup Jacob Storebjerg Laursen startede den 15. maj 2022 på EnviDans kontor i Kastrup, hvor han som teamleder skal stå i spidsen for et nyt team med fokus på bygge og anlæg. Jacob Storebjerg Laursen er uddannet bygningskonstruktør og kom mer fra en stilling som afdelingschef hos Skanding A/S.

Ny diplomingeniør hos EnviDan i Aarhus EnviDan bød den 1. maj 2022 velkommen til Simon Grosen på vores kontor i Aarhus. Simon Grosen er uddannet diplomingeniør ved Aalborg Universitet i 2017 og har erfaring som afvandingsingeniør hos blandt andet M.J. Eriksen, og Aalborg Forsyning, KLOAK, hvor han har arbejdet med projektering, udbud, tilsyn og byggeledelse af både saneringsprojekter og byggemodninger.

FLENDER GEAR OG KOBLINGER TIL RENSEANLÆG Vi kan hjælpe dig med: •

Projektering af nye gear - fx FZG

•

Renovering af ældre geartyper fx REDUREX

•

Ombygning fra ældre til nye gear med tilhørende tilpasning

•

Levering af målidentiske ældre geartyper - fx REDUREX

•

Levering af koblinger

•

Optimering af ældre kileremstræk

•

Vibrationsmålinger

•

3D laseropretning

•

Service

... meget mere. Læs mere på www.jens-s.dk

10%

jens-s.dk

1.9%

│

1.9%

info@jens-s.dk

1.1 %

1.4 %

0.8 %

1.4 %

15.7%

1.9%

Logos PRERO®CLEAN REDUCERER DRIFTSOMKOSTNINGER

│

spildevand #3/22 69

Tlf. +45 70 13 83 33

Problemer med flydeslam i jeres pumpestationer? Oplever du driftsgener som følge af fedtaflejringer? Har du ofte behov for slamsuger til spuling og rengøring af pumpesumpen?

Løsningen er Prero®Clean! Prero®Clean - den selvrensende brønd - sikrer at 6% vandoverfladen skimmes for flydeslam.

6.6%

Barrier area around the logo

Du får en ren og velfungerende brønd. Vi kalder det: Sund fornuft!

Logo WITH gradient applied to the “s” → Main-logo all other options are side-logos → preferred option → Logo a light background (ideally white) Petersmindevej 25 · 5000 Odense C · +45 64 473 512on· www.hidrostal.dk → Filemanager: Folder Logo collection > Logo with gradiant → for dark backgrounds please use logo (Logo on dark background)

spildevand #3/22 70

GAS OPGRADERING SPARRING DESIGN PRODUKTION INSTALLATION SERVICE

www.nissenenergy.com

FIRM AN Y T

Stjernholm A/S fejrer 25års jubilæum I løbet af de sidste 25 år er Stjernholm A/S blevet en markant og betydelig samarbejds partner for en lang række forsyninger rundt i hele Danmark. På det seneste er der for alvor taget hul på eksporten, blandt andet med etablering af datterselskab i USA.

spildevand #2/22 71

Den 30. september 2022 er det 25 år siden, at Kaj Stjernholm startede egen virksomhed som enkeltmandsfirma. I starten som ”forhandler og sælger af produkter til rentvands- og spilde vandsbehandling”, som der står i den oprindelige forretningsplan. Kajs idé var at tilbyde markedet ”pro dukter og løsninger, som er forudsæt ninger for at forbedre produktivitet, spare på energien og forbedre mil jøet”. Virksomhedens mission var – ifølge forretningsplanen fra 1997: ”At sikre vore kunder den størst mulige succes”. I de 25 år, der er gået, har Stjernholm vedholdende og kontinuerligt arbejdet for at flytte fokus fra købspris til TCO og bæredygtighed. Det gælder både på produktsortiment, produktudvik ling og samarbejdsform. Efter vedtagelsen af FN’s Verdensmål i 2015, besluttede man desuden at gå helhjertet ind i en eksportsatsning.

EU’s Miljøpris i 2020 – Vi kunne se, at Verdensmålene flug tede rigtig godt med vores filosofi og tankegang. Da vi så fik mulighed for at deltage i DI-projektet, ”Fra Filantopi til Forretning”, som kort fortalt drejede sig om at gøre FN’s Verdensmål til en forretningsmæs sig fordel, slog vi straks til, forklarer Kaj Stjernholm i dag.

Efterfølgende modtog Stjernholm i 2020 EU’s miljøpris indenfor kate gorien ”Bæredygtige Produkter og Serviceydelser” for et sand-gylle separationssystem. Dommerkomitéen fandt, at anlægget ”er et flot eksem pel på cirkulær økonomi med stor råstof-besparelse og en væsentlig CO2 reduktion til følge”.

FIRM AN Y T

AN GROUP forstærker ny nordisk automationsgruppe Den nye gruppe består derved af 3 fusionerede danske virksomheder Picca, Logimatic og AN GROUP, samt af svensk-norske Acobia. Siden januar 2022 har branchen ople vet store forandringer gennem fusio ner og opkøb under den nye nordiske automationsgruppe, ejet af Axcel.

spildevand #3/22

AN GROUP bliver en del af den nye nordisk automationsgruppe og fusionerer med Picca og Logimatic. Dermed forstærkes fundamentet yderligere i målet om at skabe nordens førende automationshus.

SulfiLogger flytter Sensorproducenten SulfiLogger er løbet tør for plads. Derfor har vi nu flyttet vores virksomhed over i nye og større lokaler på Stokagervej 8G i 8240 Risskov.

Vi er allerede kommet på plads, og vi ser frem til at arbejde sammen med alle vores samarbejdspartnere fra den nye adresse. SulfiLogger producerer innovative sensorløsninger til pålidelig måling af svovlbrinte direkte i spildevand, i

procesgasser eller i luften. Sensorens kontinuerlige data er tilgængelige i SRO-systemer eller i skyen – og muliggør blandt andet effektiv kilde sporing, permanent overvågning og omkostningseffektiv svovlbrintebe kæmpelse.

BÆREDYGTIG

NY GENERATION JETFLEX® SSD PLADEBELUFTER Udskift blot membranen i stedet for hele diffuseren. ✔ Hurtig og omkostningseffektiv udskiftning ✔ Høj ilteffektivitet ✔ 25% reduktion af CO2-aftryk

SALG +45 7538 1330 / SERVICE +45 2323 3368

spildevand #3/22 73

Head Office: Aquagain Folding Smed A/S · Vælding Bjergvej 4 · DK-6650 Brørup www.aquagain.dk

Planlagte aktiviteter 2022 I WA i København Temadag i hæmningsnetværket i Nr. Vium Erfa-møde i rÅdnetanken i Vejle Besøgsdag i industrigruppen i Skælskør Døgnkursus i Kolding

FIRM A NY T

N AV N EN Y T

P RODUKTN Y T

Som noget nyt tilbyder Spildevand at medtage korte nyheder om dit firma. Det kan være et jubilæum, en fusion med en anden virksomhed, et nyt logo eller andet, spildevandsbranchen har behov for at vide.

Har din virksomhed ansat nye medarbejdere? Du kan altid sende Spildevand 4-5 linjer om din nye kollega. Skriv en overskrift, fortæl os om hans eller hendes jobfunktionen, ansættelsesdato og lidt baggrund.

Har din virksomhed lanceret et nyt spændende produkt? STF tilbyder at bringe en omtale af det – ganske gratis. Skriv en kort beskrivelse af produktet, hvad det kan, og hvordan branchen kan bruge det?

Send max 150 ord samt logo og billede til red@stf.dk

spildevand #3/22

11.-15. september: 21. september: 22. september: 28. september: 4.-5. november:

Vi udvikler SRO, SCADA og automationsløsninger til renseanlæg, vandværker og procesindustrien. Vores løsninger er baseret på industriel teknologi. Kendetegnet ved brugervenlighed, funktionalitet, stabilitet og tilgængelighed. Stort servicemodul med rapporter, overvågningsmuligheder og logning af hændelser. Ledelsessystem med risikovurdering. Blue Control er landsdækkende med kontor i Birkerød og Stilling. www.Bluecontrol.dk - Tlf. 70278766

Spildevand – deadlines og udgivelser 2022 Handling

Dato

Bemærkninger

Blad nr. 1 udgivelse

Uge 10

TEMA: Klima og spildevand

Tekst-deadline nr. 1 - 2022

31. jannuar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2022

14. februar

Blad nr. 2 udgivelse

Uge 20

Tekst-deadline nr. 2 - 2022

11. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2022

25. april

Blad nr. 3 udgivelse

Uge 32

Tekst-deadline nr. 3 - 2022

27. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2022

27. juni

Blad nr. 4 udgivelse

Uge 42

Tekst-deadline nr. 4 - 2022

12. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2022

26. september

Blad nr. 5 udgivelse

Uge 49

Tekst-deadline nr. 5 - 2022

7. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2022

14. november

TEMA: Automation: Data, droner og AI

TEMA: Spildevand uden grænser og Årsmøde

TEMA: STFs 50-års jubilæum

TEMA: Unge og uddannelse og Døgnkursus

Vi forstår udfordringen om at finde den rette balance mellem anlægseffektivitet samt overholdelse af industristandarder og lovkrav.

OBSERVERE + ØKONOMISERE Du opfylder dine effektivitetsmål og reducerer omkostningerne uden at gå på kompromis med vandkvaliteten.

spildevand #3/22 75

Optimer dine processer med vores omfattende portefølje af måleinstrumenter:

Micropilot FMR20: Niveauradar sammen med procesdisplay RIA15 forenkler betjening og drift.

Vil du vide mere? www.dk.endress.com/vand&spildevand

Promag W 0 x DN full-bore: Verdens første elektromagnetiske flowmåler uden respektafstande og målerørsindsnævring.

Liquiline System CA80: Robust og vejrbestandig kolorimetrisk analysator med høj præcision.

ENGINEERED TO WORK

SMP Magasinpost ID-NR.: 42793

Vogelsang X-Ripper:

spildevand #3/22

Simpel vedligeholdelse, lavt energioptag

• Robust teknologi til pålidelig beskyttelse mod tilstopning i pumpestationer, rørsystemer, kanaler osv. • Effektiv beskyttelse af pumper og system komponenter mod tilstopning, blokeringer og skader • Kan leveres som, dykkede, tørt opstillede, til rørtilslutning og kanal med guidesystem. • Patenteret knivrotor aksel. Skåret i 1 stykke, ingen mellem skiver, lejer på lange udgaver. • Særdeles fordelagtig pris på ny, når din eksisterende macerator af andet fabrikat skal renoveres vil det ofte kunne svare sig at købe en Vogelsang XRipper i stedet for at renovere

Industriparken 2, DK-6880 Tarm, Tlf. +45 9737 2777, info@vogelsang-as.dk

spildevand #3 2022

Articles inside

KORT NYT

FIRMANYT

NAVNENYT

Det storkøbenhavnske spildevand skal udnyttes endnu bedre

Fint besøg fra Ghana

Generalforsamling 2022 i Spildevandsteknisk Forening

PORTRÆT: Spildevandsbranchens udsendte makkerpar

TEMA 2: ÅRSMØDE 2022 Glimt fra årsmødet

Årsmødet byder på grej og glædelige gensyn

Slamflokkens Døgn 2022

STUDERENDE I SPILDEVAND: Kreativiteten står på spring

SLAMFLOKKENS DØGN: Slamflokkens Anno 2022

Laboranternes dag

FORSYNINGSPORTRÆT: I Guldborgsund går man “Mod Nye Tider”

Styr på spildevandet i ghanesisk havneby

Odsherred udvider tømningsordningen drastik

Stor efterspørgsel på dansk renseteknologi i verden

TEMA 1: SPILDEVAND UDEN GRÆNSER Eksportsucces handler om fokus, fokus og fokus Hvorfor er IWA-kongressen vigtig for

OPSLAGSTAVLE

STF får nyt æresmedlem