SpildevandstekniskTidsskrift-2011-2

Page 34

Desinfektion – herunder eksempel på udlederkrav til restprodukter Peter Andreasen, DHI Indledning Sammenhængen mellem spildevand, uhygiejniske forhold og sygdomme er en velkendt årsag til, at vi begyndte at kloakere i byerne for mere end 100 år siden. I forbindelse med jordskælvet i Haiti, hvor spildevands- og drikkevandssystemer blev ødelagt, er det opstået koleraepidemier. Vores branche er derfor en meget vigtig faktor for samfundet i forhold til at sikre hygiejniske leveforhold. Den største sundhedsrisiko har vi fjernet ved at kloakere og lave spildevandsrensning, men er det altid tilstrækkeligt?

Spildevand forøger recipienternes indhold af bakterier I de seneste år har der været meget fokus på de store mængder regn, som har ramt Danmark. Mange badevandsstationer har mistet det blå flag, som er et mål for meget rent badevand og gode badefaciliteter. Renheden bliver blandt andet vurderet ud fra forekomsten af bakterier, som kan stamme fra mennesker. Hvis antallet af bakterier i en liter vand bliver for højt, er der i henhold til epidemiologiske studier en forhøjet risiko for, at badende kan blive syge af kontakt med vandet. Der indgår flere års målinger i den statistiske vurdering af badevandskvaliteten, men har vi eksempler på, at der er en reel sammenhæng mellem bakterier fra spildevand og forekomst af sygdomme? Dagen før triathlon-konkurrencen den 15. august 2010, som skulle afholdes i Københavns Havn, var byen blevet ramt af et usædvanligt kraftigt skybrud. Det medførte, at der blev

Rekreativ udnyttelse af vandmiljøet til badning, kanosejlads, fiskeri o.lign er dejligt, men alle, som kommer i kontakt med spildevandspåvirket vand, kan blive syge. På denne fiskeplads var vandet dog af meget fin kvalitet.

udstedt badeforbud flere steder i hovedstadsområdet de efterfølgende dage, på grund af udledning af urenset spildevand. Der var derfor også spekulationer fremme i medierne om, at de omkring 380 syge triathlon-deltagere kunne være fremkaldt af, at de havde svømmet i havet morgenen efter det kraftige regnvejr. Statens Serum Institut vurderede episoden og konkluderede, at deltagernes maveonder sandsynligvis skyldtes, at de havde slugt havvand under svømmekonkurrencen. Vi måler den hygiejniske kvalitet ved hjælp af bakterier som indikator for den samlede påvirkning, hvor vandet også kan indeholde virus og parasitter. Derfor skal vi i branchen være opmærksom på, at renset spildevand og i særdeleshed overløb fra fælleskloakerede systemer, og endda regnvand fra bynære overflader, kan være et problem for badende og andre, som kommer i direkte kontakt med uhygiejnisk vand.

Tabellen viser niveauet for koncentrationen af bakterier i forskellige typer spildevand. Tabellen er fra Miljøstyrelsens Miljøprojekt 1106 fra 2006: ”Etablering af badevandsprofiler og varslingssystemer i henhold til EU’s nye badevansdirektiv”. Disse koncentrationer skal ses i sammenhæng med de krav som stilles til badevandet, hvor man skelner mellem ferskvand og saltvand.

32

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 2 - 2011


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.